Page 80

OFFLINE Bo Andersen foretrækker papir og pen fremfor e-mail. Og han vil gerne have sig andre menneskers personlige mobilsamtaler frabedt.

Drop det digitale Bo Andersen har aldrig på egen hånd skrevet en mail eller åbnet e-Boks. Han mener ikke, han er gået glip af noget

Af Thomas Davidsen

D

Foto Kasper Kristoffersen

et har altid ligget i 78-årige Bo Andersens kort at gå sine egne veje. Som ung skulle der ikke mere til end et par kortvarige ansættelser, før han med sikkerhed kunne fastslå, at det ikke var hans kop te at arbejde under en chef. Derfor blev han selvstændig, og i mere end 40 år har han arbejdet med bygningsvedligeholdelse og opkøbt ejerlejligheder, istandsat dem og solgt dem videre. Han fulgte heller ikke med de kulturelle hovedstrømme som ung. 1960’erne var frigørelsens årti, hvor han kunne se sine jævnaldrende vride sig på dansegulvet til The Beatles. Det brød han sig ikke om. ”Den nye musik ødelagde dansen. Hvis der ikke er nogle trin at holde sig til, så bliver det jo bare til sådan noget la la, der ikke er værd at kigge på,” siger Bo Andersen, som i sine yngre dage dansede jitterbug og standarddans på højt niveau. For sådan er han. Når han først går i gang med noget, så fører han det til ende. Der er dog én ting, som Bo Andersen har sat sig for at lære uden at gennemføre. For han er noget så sjældent som en dansker, der på egen hånd aldrig har skrevet en mail, brugt NemID, åbnet en besked på e-Boks eller foretaget en søgning på internettet. Altså en 100 % analog borger i et online samfund.

Hvor blev håndskriften af? Efter i 2012 at have prøvet lidt halvhjertet at mestre det digitale på et kursus, valgte han at give op. ”Motorikken var et stort problem for mig. Pludselig kommer der jo alt muligt op på skærmen, man ikke har bedt om. Men værre var det, at jeg ikke rigtig kunne

80

se meningen med det. Jeg synes, at en mail er meget upersonlig. Hvor blev brevene med julemærker af? Hvor blev håndskriften af? Det hele foregår på mail i dag. Selv i min boligforening, hvor jeg har været meget aktiv. Vi bor lige ved siden af hinanden, så vi kunne jo bare standse et øjeblik på trappen og få talt om tingene. Men nej, det skal foregå i nogle lange mailtråde,” konstaterer Bo Andersen, der såmænd nok skulle have fået lært det digitale, hvis det ikke var, fordi hans otte år yngre kone, Mariane, kan det hele. ”Hun sidder ved en computer hver dag på et kontor, så det er meget nemmere, at hun overtager. Jeg tager mig af rengøring og indkøb herhjemme. Til gengæld tager hun sig af det digitale. Hun prøvede at lære mig det, da jeg gik på kursus, men hun var alt for utålmodighed med mig. Jeg kunne slet ikke følge med. Så det er en fin ordning, vi har nu. Hvis jeg vil kommunikere på computeren, laver jeg en kladde med noget, der hedder en blyant og et stykke papir, som faktisk stadigvæk findes. Så skriver Mariane det ind på computeren, og så går det jo alligevel,” siger han.

Spar mig for sociale medier ”At vide hvad man ikke ved, det er trods alt en slags alvidenhed.”

Profile for Ældre Sagen

Ældre Sagen MEDLEMSBLAD april 2019