Page 77

Tv. (Privatfoto) Horst Sander med sin mor og to yngre brødre. Midt: (Foto: Karup lokalhistoriske arkiv) Lejren i Gedhus. Gravstederne var de første år blot markeret med spinkle trækors. Th. (Privatfoto) Horst Sander sammen med sine forældre. Faren omkom ved fronten.

Horst Sanders mor var i mellemtiden blevet gravid med den sønderjyske husmand, og hun fødte en dreng – Horsts halvbror – i en af lejrene. Hvidkål med mus Forholdene i lejrene var spartanske. 24 personer var stuvet sammen på 12 kvadratmeter i barakker uden isolering. Om vinteren måtte flygtningene bruge brædderne under madrasserne som brændsel for at holde varmen, husker han. Og så var der maden: ”Vi fik meget suppe – hvidkåls-, kålrabi- og kartoffelsuppe. Det var nok, fordi det var billigt at lave. Jeg husker engang, vi fik hvidkålssuppe. Vi var heldige at få et lille stykke kød med, og det var sjældent. Jeg ved ikke, hvem der fik den, men det viste sig at være en død mus,” fortæller Horst Sander. Selvom maden var ensformig, mener han dog, at de fik nok at spise: ”Vi børn var ikke sultne, og vi led ingen nød. Vi fik meget suppe, men én gang om ugen fik vi bygvælling, og det var en fest for os børn. Det kunne piskes, så det blev til skum, og vi fik melasse ovenpå,” siger han og tilføjer:

”Danskerne havde jo heller ikke meget dengang. I min familie har vi altid været enige om, at danskerne var gode ved os flygtninge. Selvfølgelig var der nogle banditter imellem, men min familie har kun godt at sige.”

Om tyske flygtninge

Tilbage og retur I februar 1949 blev familien som nogle af de sidste flygtninge sendt ud af landet og retur til Tyskland. Fordi Horst Sanders mor havde fået et barn med en dansker, fik de dog lov til at vende tilbage til Danmark i 1951. Han voksede derfor op i Sønderjylland og bor i dag i Østbirk ved Horsens. Først i de senere år er han begyndt at fortælle om sin fortid. ”Det, jeg oplevede som barn, har præget mig hele livet. Jeg er altid bange i tordenvejr, fordi det minder mig om bomber. Og lyden af sirener får mig til at ryste over hele kroppen,” fortæller han. Barneårene i lejrene har også lært ham noget om nøjsomhed: ”Vi smider ikke mad ud, og for mig er brød helligt. Hvis vi er nødt til at smide det ud, må min kone gøre det, uden jeg ser det. Vi bruger så vidt muligt alt.” 

• Fra januar 1945 og frem til 5. maj kom ca. en halv million ­tyske flygtninge og sårede soldater til Danmark. Omkring 200.000 flygtninge var tilbage i landet efter befrielsen.

• 10-12 millioner civile flygtede i 1945 fra de fremrykkende russiske soldater i Tysklands østlige del.

• De blev samlet i lejre, hvoraf Oksbøllejren var den største med 36.000 flygtninge – landets dengang 6. største ”by”. • Al kontakt mellem danskere og tyskere var forbudt, og flygtningene måtte ikke lære dansk. • Cirka 17.000 flygtninge døde under opholdet i Danmark. Alene i 1945 døde 7.000 børn under fem år. De er samlet på 34 tyske gravpladser over hele landet. • De sidste flygtninge forlod ­Danmark i februar 1949. Kilde: Jens Peder Østergaard & Jakob Thorup Thomsen: ”Mein lieber Kristian” og Arne Gammelgaard: ”Drivtømmer”.

APRIL 2019

77

Profile for Ældre Sagen

Ældre Sagen MEDLEMSBLAD april 2019