Page 38

TITLER

Bøger Af Kirsten Skaaning

Engelske titler står i kø Af Kirsten Skaaning Illustration Maya Ikeda Madsen

D

anske titler genopstår med nyt navn efter at have været en tur igennem den engelske sprogmaskine. En sælger/repræsentant hedder i dag en key account manager, en skraldemand en renovationschauffør, en områdechef en area manager, en regnskabschef er en controller, og en lektor hedder associate professor. ”Der er mange stillingsbetegnelser, man taler op ved at gøre dem engelsksprogede,” siger Nils Arne Sørensen, SDU. ”Man har nok en forestilling om, at hvis man kalder en ufaglært for en serviceassistent, opstår der mere respekt om personen. Eller at personen får øget sin selvfølelse ved at få en anden titel.” Vil engelsksprogede titler gå af mode? ”Optimistisk håber jeg, at det sker, fordi de ofte er unødvendige. Der er ingen grund til, at en personaleafdeling skal hedde en human ressource-afdeling, når de fleste af de ansatte næppe kommer i kontakt med udlandet. Det er lige så fjollet som at stave Aarhus med to a’er af hensyn til udlændinge.”

Beskyttede titler En beskyttet titel er en profession eller uddannelse, som er forbeholdt dem, der opfylder særlige kriterier. Fx at have bestået en bestemt eksamen eller opnået en officiel godkendelse. Eksempler på beskyttede titler er: Læge, dyrlæge, tandlæge, statsautoriseret revisor, apoteker, optiker, sygeplejerske og psykolog. Kilde: Wikipedia.dk

38

Mørkeland, Niels Krause-Kjær. En fuldmægtig i Indenrigsministeriet har fået færten af et omfattende bedrageri, da han bliver myrdet. En journalist kommer på sporet af tidligere politikere og topembedsmænd, som kan stå bag mordet. Romanen handler ligesom forgængeren ”Kongekabale” om skjult magtspil op til et valg. Lindhardt og Ringhof, 360 sider, 299,95 kroner. Udkommer 16. maj. Den italienske mester, Tom Rachman. Pinch lever i skyggen af sin storskrydende og charmerende far, den verdensberømte kunstmaler Bear Bavinsky. Indtil sønnen en dag kommer på en vanvittig plan, som totalt ændrer kunsthistorien. En hjerteskærende, men også underholdende roman om at leve i skyggen af sin far. Politikens Forlag, 352 sider, 250 kroner. Viceværtsdigte, Nikolaj Zeuthen. Med afsæt i dagliglivet i en andelsforening lærer du om fejeteknik, ukrudtsbekæmpelse og trappevask. Sådan begynder fx et af digtene: Først klipper jeg de højere vækster og så brænder jeg resten, mest græstotter, det vanskeligste er de små tykbladede planter, der lægger sig helt nede langs jorden … Forlaget Rosinante, 80 sider, 199,95 kroner. Skulpturpark Billund, med undertitlen ”Skulptur rimer på natur” er en meget smuk bog om de 21 skulpturer, som står i Skulpturparken Billund. Værkerne er udført af kunstnere som Lotte Olsen, Ingmar Cronhammar, Pontus Kjerrman, japanske Sawako Ando og af børn fra Billedskolen i Billund. Und dig selv en god oplevelse langs Billund Bæk, når du kommer forbi. Forlaget Jelling, 90 sider, 150 kroner.

Profile for Ældre Sagen

Ældre Sagen MEDLEMSBLAD april 2019