Page 1

AKTIV F R I V I L L I G I Æ L D R E S A G E N | F E B R U A R 2 0 17

MÆND

kan også våge SIDE 20

HÆDER TIL SKOLEPROJEKT MED ÆLDRE SAGENS FRIVILLIGE SIDE 12

TEMA:

KOM MED I MASKINRUMMET

SIDE 4


FEBRUAR 2017

Forsiden: Torben Nielsen, våger i Them/Bryrup Foto: Jan Høst-Aaris/Sipureco

Lokalbestyrelserne er guld værd

D

e fleste af os ved fra vores arbejdsliv, hvor vigtigt det er, at man har en god ledelse. At man har et godt samarbejde med de kolleger, man er omgivet af. At man er på en arbejdsplads, hvor tingene fungerer, hvor der er styr på det – og hvor der også bliver taget godt imod én, hvis man kommer med nye ideer.

Det samme gælder for os frivillige. Vi har også brug for at have tillid til ledelsen og for at have trygge rammer, hvor vi ­trives og har lyst til at yde en indsats. I medierne er der ofte historier om de aktiviteter, Ældre Sagens frivillige står for. Der er historier om dem, der cykler med plejehjemsbeboere, opretter it-cafeer, etablerer ”herreværelse”, laver spise­ arrangementer eller våger over døende. Alle disse aktiviteter giver mening og skab­er lyspunkter eller lindring. Vi er stolte af alt det, vore frivillige udretter, og vi er glade, når det kommer frem i pressen. Det er desværre sjældent, at man læs­ er eller hører om den vigtige indsats, som Ældre Sagens lokalbestyrelser yder. Lokalbestyrelsen er det ”maskinrum”, der har ansvaret for, at de andre frivillige har nogle gode funktionsvilkår, at opgaver bliver understøttet og koordineret, at der er

et godt samarbejde, og at nye frivillige og nye ideer bliver taget godt imod. Lokalbestyrelsernes virke og deres betydning er for mange af Ældre Sagens medlemmer ofte usynlige. Og det er ikke det, pressen skriver om. En god frivillig indsats kommer ikke af sig selv, den kræver initiativ, planlægning, aftaler, motivering, ledelse og koordinering. Den frivillige indsats i Ældre Sagen fortjener stor anerkendelse og opmærksomhed, ikke kun frivillige ”ude i marken”, men også de, der tilbringer rigtig mange timer i ”maskinrummet”. Deres indsats er guld værd. Det er noget af det, vi gerne vil vise i dette nummer af AKTIV. Og jeg vil opfordre alle gode kræfter til at bakke op om de kommende årsmøder, så vi fortsat kan have stærke lokalbestyrelser til gavn for medlemmerne og til glæde for andre frivillige. Søren Rand Landsformand soren.rand@mail.dk

Nørregade 49 1165 København K Tlf. 33 96 86 86 Fax 33 96 86 87 aeldresagen.dk

2

Redaktør Bente Schmidt aktiv@aeldresagen.dk Redaktionelt stof modtages gerne via e-mail

Ansvarshavende Maria Luisa Højbjerg mlh@aeldresagen.dk

Oplag 18.900 Udsendes 4 gange årligt Design og tryk Datagraf Communications

Citat mod kildeangivelse, jf. ophavsretsloven Deadline for næste blad 10. marts 2017


INDHOLD 4

TEMA:BAG KULLISEN I LOKALAFDELINGEN

11 KRONIK 12 ”De frivillige fra Ældre Sagen er ikke skrappe”

22 Nogen at spise sammen med

24 Danmark spiser

snart sammen igen

27 UDSYN 28 Lær at bruge din computer hjemme

15 Jeg mistede en ven 16 LANDET RUNDT 20 VÅGEMÆND GIVER TRYGHED

30 NAVNE 31 KONTAKT I SEKRETARIATET 32 Ulla Sørensen er frivillig nummer 18.000 FEBRUA R 2017

3


TEMA

BAG KULLISEN I LOKALAFDEL

L

okalbestyrelserne er maskinrummene i Ældre Sagens 215 lokal­ afdelinger. Det er her, afdelingens arbejde planlægges og fordeles. Her, hvor linjerne bliver trukket, og retningen bliver sat for, hvilke opgaver der

skal prioriteres, og det er her, at strategien for afdelingens politiske arbejde lægges. Det er ikke sikkert, at du har megen kontakt med din bestyrelse, selvom du er aktiv og frivillig, og det er heller ikke sikkert, at det er nødvendigt. Men det

kan være rart og nyttigt at vide, hvad bestyrelsesarbejdet går ud på, og hvilke udfordringer det kan give. Derfor inviterer vi dig med bag kulissen i dette tema, hvor du også kan møde nogle af de andre ”usynlige” frivillige. Nemlig nogle af de

Vi tager pulsen på formændene

elen, n halvd Næste 6 % sætter 4 nemlig at ­motivere il t n e ed­ ­evn e og m ­frivillig er højt. lemm

I 2016 stillede Teknologisk Institut, på vegne af lands­ bestyrelsen, alle lokalformænd i Ældre Sagen en række spørgsmål om deres oplevelse af formandsposten. Læs nogle af svarene her:

FORMÆND UNDER PRES Undersøgelsen viser et kæmpe engagement og en lyst til at bidrage til, at flest muligt kan leve et godt liv. Det gælder både kampen for gode levevilkår for ældre og indsatsen for at skabe samvær og glæde med lokale aktiviteter og ­arrangementer. De høje ambitioner kræver en stor indsats, og flere formænd peger på, at tidsforbruget og mængden af opgaver er et pres.

48 %

mener, at arbejdsmængden er for stor.

4

KNAP TO UD AF TRE bruger over ti timer om ugen.

TOP 3 Ældre Sagen har tre vigtige søjler, men hvilken af de tre er vigtigst for formændene?

MEDLEMS­ ARRANGEMENTER OG AKTIVITETER SOCIALT ARBEJDE

29 % har det som 1.-prioritet

50 % har det som 1.-prioritet

ÆLDREPOLITIK

20 % har det som 1.-prioritet


LINGEN frivillige, der seks gange om året sørger for, at bladet Det Sker udkommer. Uanset hvilken kasket du har på som frivillig, så yder du en uvurderlig indsats i forhold til Ældre Sagens mål. Bestyrelsesmedlemmerne træffer beslutninger

og viser vejen. De frivillige skribenter og redaktører er vigtige i forhold til at synliggøre Ældre Sagens mange tilbud om hjælp, støtte og rum til at leve et langt og godt liv. Det gør du også, hvis du står for en aktivitet, er besøgsven eller vågekone, laver kaffe til et arrangement eller aflas­ ter en pårørende til en syg. Uanset din rolle er du en vigtig brik i det puslespil, der er Ældre Sagen.

FORMANDSEVNER Som formand skal man stå forrest i arbejdet lokalt, men hvilke evner er det vigtigt at have for at skabe en god ramme for det lokale arbejde? Se, hvad der er vigtigt for at bære formandskasketten.

n ikke Man ka elv, og s lt a er klare r, at det e r a v s e r e 73 % g t dele vigtigt a ejde. arb

t det ener, a 41 % m t at kunne er vigtig unikere. komm

I dette tema går vi bag kulissen og kigger på nogle af de frivilligroller, der ikke nødvendigvis er synlige, men som ligesom alle andre roller er betydningsfulde. Vi kigger på de udfordringer, der kan være, og forsøger at give anvendelige løsninger, du kan have glæde af som frivillig. God læselyst!

På en sidst epla kun 6 % lig ds med g forretningsmer den æss forståelse. ige

81 % at evn svarer, en arbejd til at sam­ e er vig tig.

Forha ndl fremh ingsevne n æve 13 % s af

NYT KURSUS PÅ TEGNEBRÆTTET

De mang r kan væ styr p ebolde a re t ­h å, hæve og 42 % olde frem r ev beva re ov nen til at erbli kket.

Som nyvalgt formand kommer man på et formandskursus for­ delt på to moduler. I øjeblikket arbejder blandt andre forenings­ konsulenterne på at lave et nyt kursus for formandsskabet. Kurset vil hen­vende sig til både formænd og næstformand og have fokus på det gode samarbejde og kunsten at uddelegere. Kurset vil formentlig være klar til efterårssæsonen.

FEBRUA R 2017

5


TEMA

”Jeg kan lide at have indflydelse" GUNNI HØJVANG

En lang karriere som lokal­ politiker og embedsmand har beriget Gunni Højvang fra Jelling med en oprigtig lyst til at stå helt fremme ved be­ slutningernes arne. Han kan simpelthen ikke lade være

AF: Freia Dam FOTO: Privat

T

iden står aldrig helt stille hos Gunni Højvang. Selvom alderen siger et par år forbi de 70, er der godt gang i projekterne. ”Jeg har altid arbejdet med lokalpolitik, og jeg har været vidt omkring i det kommunalpolitiske arbejde,” fortæller Gunni Højvang, og netop den erfaring kommer den nu pensionerede embedsmand til gode. Gunni Højvang er næstformand i det koordinationsudvalg, der holder styr på Ældre Sagens fire lokalafdelinger i Vejle. Han ved om nogen, hvad et godt samarbejde mellem kommune og udvalg består af. ”Man bliver nødt til at kunne forstå, hvad de snakker om på kommunalpolitisk plan, og orientere sig om, hvad de tager af ældrepolitiske beslutninger på Christiansborg. Det nytter jo ikke noget, at møderne mellem kommunen og koordinationsudvalget bliver en kaffesnak uden indhold. Der skal være noget at snakke om, diskutere og lægge strategier for. Som koordinationsudvalg skal man simpelthen vide, hvad der foregår på hele linjen,” mener han. Derfor er Gunni Højvangs opskrift på det gode samarbejde også meget ligetil: ”Man skal lytte til hinanden, og kommunen skal lytte til os. I Vejle er 10-15 % af kommunens borgere medlem af Ældre Sagen. Det er en del. Men det er

”Man skal ikke sparke døren ind, man skal hellere liste den op. Det er dumt at starte med konflikt eller krig.” Gunni Højvang, formand.

6

vigtigt, at vi inddrager medlemmerne og ikke blot fortæller om dem til kommunen,” siger Gunni Højvang, der arbejder på at skabe en bedre dialog mellem de frivillige og medlemmerne. Det sker blandt andet gennem en hjemmeside og et nyhedsbrev. Man skal ikke sparke døren ind

Jeg spørger den tidligere embedsmand, hvad hans tip er til at få sparket døren ind til kommunen og de lokalpolitiske beslutningstagere, men han retter med et smil min formulering. ”Man skal ikke sparke døren ind, man skal hellere liste den op. Det er dumt at starte med konflikt eller krig. Man skal langt hellere give udtryk for, at man ønsker information om de beslutninger og den politik, der vedtages. Og så er det vigtigt at inddrage sine medlemmer.” Når Gunni Højvang ikke kæmper for Ældre Sagens medlemmer og kigger dybt i Vejle Kommunes ældrepolitik, er han på 20. år formand i menighedsrådet i Jelling. En post, der – som hans mange andre projekter – også byder op til indflydelse og medbestemmelse. Derfor spørger jeg afslutningsvis Gunni Højvang, om man kan kalde ham en indflydelsens mester? ”Jeg har altid haft en lille politiker i maven, og jeg kan godt lide at have indflydelse på beslutninger og få ting til at ske, ja. Og jeg stopper ikke lige foreløbig.”


Strategi, strategi, strategi – og en lille smule filosofi JACOB PEDER DAUERHØJ

For formand Jacob Peder Dauerhøj i Kerteminde fylder det strategiske arbejde en stor del. Men hvordan er det lige, man arbejder med det svære begreb strategi?

AF: Freia Dam FOTO: Privat

S

koleinspektør, kompagnichef, borg­­mester og bedemand. Jacob Peder Dauerhøjs CV vidner om en mand, der har været vidt omkring. Nu er han formand for Ældre Sagen i Kerteminde, og her spiller det strategiske arbejde en markant rolle i alle lokalafdelingens aspekter. Men hvad vil det egentlig sige at arbejde strategisk? Det har Jacob Peder Dauerhøj svaret på. ”Jeg bruger en masse hv-ord som hvem, hvad og hvorfor. Hvorfor skal vi lave en strategi, hvad skal den indeholde, og hvem er de ansvarlige? Så sætter man et stærkt hold i sin bestyrelse og kommer med en klar formulering, så vi kan bevæge os hen imod vores mål med strategien.” Ordene falder sikkert og prompte, og han blander gerne lidt filosofi ind i sine strategiske tanker. ”Jeg har en livsfilosofi, en enkelt sætning, som jeg har hentet fra forfatter Hans Vilhelm Kaalunds ”Jeg elsker den brogede verden”. Den går således: ”Thi evig stilstand er død.” Vores samfund er jo i konstant bevægelse, og hvis vi ikke bevæger os, så dør vi. Det kræver en strategi,” siger Jacob Dauerhøj.

Ingen hyggeklub

For to år siden blev den tidligere kompagnichef formand i Ældre Sagen, og her blev det strategiske arbejde en realitet. ”Ved at arbejde strategisk med fx vores aktiviteter og lave et årshjul kan vi gå ind at kigge på, om vores aktiviteter skal fortsætte, som de er. Ellers bliver det jo bare en hyggeklub, hvor der ikke sker en pind, og så tiltrækker vi i hvert fald ikke flere medlemmer.” Klar gevinst for Ældre ­Sagen at arbejde strategisk

Jacob Peder Dauerhøj fortæller, at det strategiske arbejde i Ældre Sagen kræver vilje til forbedring, men også vilje til forandring. ”Hvis vi ikke har lavet en strategi og en plan, så har vi jo heller ikke noget at gå efter. Men planer skal kunne justeres til den bevægelse, de befinder sig i.” Det strategiske arbejde er ifølge formanden en klar gevinst for Ældre Sagen i Kerteminde. ”For mig er det tilfredsstillende, at vi via det strategiske arbejde kan få en organisation til at fungere. Der er så mange dygtige frivillige i Ældre Sagen, dem er det vigtigt at holde på. Derfor arbejder vi strategisk og sætter en række mål for vores udvikling.”

SÅDAN ARBEJDER JACOB PEDER DAUERHØJ STRATEGISK Brug de fire hv-ord: hvad, hvem, hvorfor og hvordan. I Kertemindes lokalafdeling skulle de fx lave en ny struktur:

Hvem skal sørge for den nye struktur? • Bestyrelsesmedlemmerne og formanden.

Hvad går den nye struktur ud på?: • Vi laver et årshjul, nedsætter et forretningsudvalg, skærer bestyrelsesmøder ned fra 10 til seks om året og nedsætter ansvarlige grupper for alle aktiviteter.

Hvorfor skal der være en ny struktur? • For at udvikle vores lokalafdeling, sørge for, at alle bestyrelsesmedlemmer har et medansvar, og for at aflaste formanden.

Hvordan gør vi det konkret? • Vi vurderer, om de aktiviteter, vi har, skal fortsætte, udvikles eller kasseres. Vi nedsætter ansvarlige team, og så er det vigtigt, at den nye struktur motiverer de mange frivillige til at fortsætte deres arbejde i Ældre Sagen.

FEBRUA R 2017

7


TEMA

"Jeg har tillid til, at opgaverne bliver løst" JOHN HANSEN

Rollen som formand i ni år, har lært John Hansen, at bunken af opgaver nemt kan vokse ham over hovedet. Derfor er det vigtigt at være flere om dem

SENS JOHN HAN D G ODE RÅ • Stol på dem, du er sammen med. • Giv ansvaret fra dig. Når ­nogen påtager sig en op­gave, så lad dem løse den. • Giv ejerskab, og lad andre løse opgaverne på deres måde. • Husk at anerkende ind­satsen. • Giv rum og plads, og lad dem vide, at de har din opbakning.

8

AF: Bente Schmidt

A

FOTO: Privat

rbejdsopgaverne er mange, når man er formand for en lokalafdeling i Ældre Sagen, men heldigvis findes der formænd, der er gode til at uddelegere opgaverne, så pligterne ikke bliver for overvældende. En af dem er John Hansen, der er formand i lokalafdelingen i Nykøbing Falster-Sydfalster. Det har han været i ni år, og en af de aktuelle udfordringer, han står over for, er at finde fire nye bestyrelsesmedlemmer. For John Hansen er det vigtigt, at bestyrelsen består af mennesker med forskellige kompetencer og interesser. Nogle skal være gode til at organisere og arrangere. Andre skal have social interesse, og atter andre skal kunne tænke strategisk og arbejde politisk. Grunden til udvidelsen er, at lokalafdelingen siden 2000 er gået fra at have 14 frivillige og et arrangement om måneden til i dag at være 264 frivillige, der står bag et hav af arrangementer og aktiviteter. For eksempel er der i dag 50 besøgsvenner og 25 i vågetjenesten. Samtidig har foreningen øget sit medlemstal betragteligt fra 4.000 medlemmer i 2000 til 6.500 i dag. Alt sammen er med til at give afdelingen indflydelse, og John Hansen modtager næsten dagligt henvendelser fra kommunen, der gerne vil samarbejde eller have Ældre Sagen med på råd.

”Det er godt, og vi har et godt samarbejde, som vi skal værne om. Vi oplever stor opbakning fra ansatte i kommunen, men det giver jo også mere arbejde, og derfor skal vi være flere til at løfte opgaverne,” siger John Hansen. Alle spiller en vigtig rolle

John Hansen går til mange møder, og han er med til at starte nye aktiviteter. Når tingene kører, overdrager han ansvaret til andre. Han sørger for, at bestyrelsen, koordinatorer og kontaktpersoner er informeret om, hvad der foregår i lokalafdelingen. Større arrangementer og lignende lader han andre om at arrangere, men det er altid ham, der står i døren og byder alle gæster velkommen. Det er en vigtig del af det at være formand, mener han. ”Det er jo ikke John Hansen, de kommer for at møde. Men de vil gerne møde formanden for deres forening. Så den opgave uddelegerer jeg ikke,” forklarer han. For John Hansen er alle frivillige vigtige hjul i det store maskineri. Nogle deler vores lokale program ud to gange om året. Andre er besøgsvenner en gang om ugen. Begge roller er vigtige, og John gør sig umage for at anerkende den indsats, de frivillige i afdelingen yder. Og så stoler han fuldstændigt på, at alle løser de opgaver, de har påtaget sig.

”Det er vigtigt at finde folk med forskellige kompe­tencer, og fordi du er en dygtig besøgsven, er du ikke nødvendigvis et dygtigt bestyrelsesmedlem.” John Hansen, formand.


Bag kulissen på

Det Sker

Mona Stephansen (tv) og Dorthe Asmussen har arbejdet sammen i 4-5 år og sidder altid sammen, når de laver Det Sker.

Der ligger mange timers arbejde bag Det Sker. Mød to af de knap så synlige frivillige AF: Bente Schmidt FOTO: Michael Bo Rasmussen

D

u har helt sikkert siddet med bladet Det Sker i hænderne. Måske har du kigget efter de arrangementer, du selv er ansvarlig for. Måske har du ledt efter interessante udflugter, sveddryppende aktiviteter eller spænd­ ende foredrag, du kan deltage i. Sidste år stod Ældre Sagens frivillige bag næsten 73.000 aktiviteter, og de fleste af dem har været beskrevet i Det Sker. Men inden bladet når hjem i stuerne til alle medlemmer, har frivillige lagt gode kræfter i at skrive, redigere og rette. Et arbejde, der nok viser sig i et professionelt blad, men som vi måske ikke tænker over, når først vi sidder fordybet i det store udvalg af arrangementer og aktiviteter.

Fast arbejde, der holder hjernen i gang

To af de frivillige, der bruger mange timer på at skabe et læseværdigt blad, er områderedaktør Dorthe Asmussen og lokalog medredaktør Mona Stephansen. De holder til i distrikt 1B, og de bruger mange timer på at producere et blad uden fejl. Faktisk mødes de næsten dagligt i 14 dage i træk op mod deadline. Arbejdet går i gang klokken 8 om morgenen og strækker sig frem til frokost – dog med et par kaffepauser undervejs. ”Vi tænker da på, at vi er med til at lave et produkt, som mange mennesker sætter stor pris på, og ad den vej synliggøre de aktiviteter, der tilbydes i vores lokalområder,” siger Mona Stephansen, der dog afviser at have tænkt på sig selv og sin indsats som en betydningsfuld brik i det store puslespil, der er Ældre Sagen. Dorthe Asmussen supplerer: ”For

os handler det nok mere om, at det er en måde at holde os selv og vores hjerne i gang på.” De to redaktører er et godt team. Mona er fejlfinderen. Dorthe har det store overblik og er hurtig på tasterne. Og så står de sammen, når de kommer i modvind, og det sker faktisk. ”I Det Sker er der kun 300 anslag til at beskrive et arrangement. Det er ikke meget. Og selv om alle holder sig til de 300 anslag, så er der faktisk ikke plads til al tekst. Derfor bruger vi meget tid på at forkorte de tekster, vi får fra lokalredaktørerne. Det er ikke altid populært, men det tager vi nu i stiv arm,” forklarer Dorthe Asmussen. Faktisk er det sjældent, lokalredaktørerne bliver sure. Dorthe og Monas oplevelse er, at det ofte er mennesker, der ikke selv arbejder med Det Sker, der FEBRUA R 2017

9


TEMA

Der ligger mange timers arbejde bag hvert nummer af Det Sker, men heldigvis arbejder Mona Stephansen og Dorthe Asmussen godt sammen.

mangler viden og derfor har svært ved at forstå reglerne. Men der er en manual, som forklarer, hvordan tingene skal være. Den skal følges, så der er ens regler for alle, og ingen får særbehandling. ”Så kan vi jo altid arbejde på at ændre reglerne,” griner Dorthe Asmussen. Ikke uden problemer

Det bedste ved at arbejde med Det Sker er at få bladet gjort færdigt. Det er de to

MIDTJYLLA

EMBER E 3B | DEC ND OMRÅD

2016

ldum. d · Juelsminde · Tørring-U . HEDENSTED: HedensteSAMSØ: Samsø. · Hammel · Hinnerup Syd. FAVRSKOV: Hadsten · Horsens · Horsens Nord. ODDER: Odder.Aarhus Midt · Aarhus Nord · Aarhus p HORSENS: Brædstru · Hørning · Ry · Skanderborg. AARHUS: SKANDERBORG: Galten

03.12.16 - 13.02.17 ARRANGEMENTER R AELDRESAGEN.DK/DETSKE

”De rettelser, vi laver i redigeringsværktøjet, bliver ikke automatisk rettet i lokalredaktørernes skabeloner. Det betyder, at vi ofte sidder og retter de samme fejl fra gang til gang. Det er dobbeltarbejde for os, og det ville være rart, hvis programmerne kunne arbejde sammen. Det ville spare både lokalredaktørerne og os for en masse ekstra arbejde,” forklarer Dorthe Asmussen.

redaktører enige om. Men der er udfordringer. Fx de skabeloner, som bladet skal laves i, der ikke fungerer. Det skaber frustration for både lokal- og områderedaktører. Det sker også, at en lokalredaktør har glemt en aktivitet eller fundet en fejl, der skal rettes efter deadline. Det skal gøres manuelt, og det tager tid. Og så er der alle de mange punktummer og mellemrum. Eller rettere – det burde der være, men de mangler tit.

”Noget af det bedste er kontakten med de andre frivillige og den dialog, vi har om bladet. Jeg bliver så stolt, når jeg ser det færdige resultat. Det er et flot blad.”

”Det er et dejligt selvstændigt arbejde at være områderedaktør. Jeg kan sidde med det stille og roligt, og jeg har det hyggeligt med de andre redaktører. Jeg kan godt lide at have noget socialt.”

Anne Verheij, områderedaktør, Hovedstadsområdet

Ole Nauer Nue Møller, områderedaktør på Fyn

KER DET S A GNE K AMP Hvad får du ud af det? • Du bliver del af Ældre Sagens frivillige arbejde • Du lærer nyt, du kommer på kurser • Du får tæt samarbejde med lokalredaktører

e.

St. Hjøllund Plantag

FDELIN E I ALLE LOKALA ED FOR AT DELTAG HAR DU MULIGH AF ÆLDRE SAGEN SOM MEDLEM

10

EMENTE GERS ARRANG

R

Lynge Madse

n

3B

Kontakt dit lokale distrikt i Ældre Sagen og hør mere. Du finder dit distrikt på Ældre Sagens hjemmeside:

BLIV FRIVILLIG OMRÅDEREDAKTØR FOR ÆLDRE SAGEN DET SKER

aeldresagen.dk/frivillig/distrikter

• Du laver et blad, som læserne sætter stor pris på 2016.10.51.1.1

Foto: Torben

Vil du være redaktør?

Områderedaktør - er det noget dig?

Bliv klogere på Det Sker og find ud af, om redaktørrollen er noget for dig. Bestil folderen hos Frivillig­Service, Ole Painow på mail: op@­ aeldresagen.dk.


KRONIK AF: Pernille Bekke, Væksthus for ledelse FOTO: Per Søgaard

Uddeleger, og få mere tid og topmotiverede frivillige Har du svært ved at nå de ting, du gerne vil, i dit frivillige arbejde? Så skal du blive bedre til at uddelegere. Du får mere fra hånden og får mere motiverede og engagerede frivillige i din afdeling. Her får du fem tip til at uddelegere

M

ange ledere tror fejlagtigt, at de kan gøre tingene bedre og ­hurtigere selv, og at den tid, de skal bruge på at lære fra sig, er spild af tid. De frygter, at opgaven ikke bliver løst ordentligt, eller at de går glip af værdifuld viden, hvis ikke de gør det selv. Hvis du som fx formand eller koordinator tænker sådan, skal du være opmærksom på, at du sender et uheldigt signal om, at du ikke har tillid til de frivillige, du skal arbejde sammen med. Du risikerer også at gå glip af deres kompetencer. Til gengæld virker det motiverende, hvis du viser tillid og tør uddelegere. Her får du fem enkle tips til, hvordan du uddelegerer. 1. Hvad skal du uddelegere? Lav en liste over alle dine opgaver. Vurder, hvad du bruger mest tid på. Uddeleger de opgaver, der ikke behøver at blive løst af dig. Så får du frigivet tid. Opgaverne skal gå hånd i hånd med den frivilliges interesser og ­k­ompetencer, hvis det skal give en følelse af indflydelse og ansvar. 2. Hvem skal du uddelegere til? Du skal vælge en person, der brænder for opgaven og har de rette kvalifikationer. Husk at sætte tid af til at oplære, sparre, coache og give feedback. Den person, du uddelegerer til, skal kunne træffe de nødvendige beslutninger i forhold til opgaven. Ellers risikerer du, at vedkommende går i stå, eller at opgaven lander på dit bord igen. Fortæl, hvilke beslutninger han eller hun kan træffe uden din godkendelse, og hvilke du skal godkende.

3. Fokuser på målet – ikke vejen Du skal ikke diktere, hvordan andre skal løse opgaven. Det dræber både kreativiteten i forhold til at løse opgaven og motivationen. Fokuser på målet – gør det tydeligt, hvad du forventer i forhold til det endelige resultat, men lad vedkommende selv finde derhen. 4. Vis tillid Hvis personen, du uddelegerer til, ikke oplever tillid til, at han eller hun kan løse opgaven, risikerer du, at vedkommende sender opgaven tilbage til dig for at undgå at træffe forkerte beslutninger. Først når du viser tillid, vil andre turde tage ejerskab for opgaven. Det kan skabe misforståelser, hvis du blander dig for meget. Lad være med at se personen over skulderen hele tiden. ­Medmindre det bliver efterspurgt. 5. Giv feedback Når opgaven er afsluttet, skal du give feedback. Diskuter resultatet, og giv ros, hvis opgaven er veludført. Det er også her, I skal blive enige om ændringer i måden, lignende opgaver løses på fremover. I stedet for at fokusere entydigt på at rette fejl i den opgave, medarbejderen har løst, bør du i stedet fokusere på, hvad der kan gøres bedre næste gang. Det er svært at give slip, og du skal være tålmodig. Det er uundgåeligt, at der sker misforståelser og fejl i starten, men på sigt vil du få mere motiverede frivillige og mere tid til at fokusere på dine vigtigste ­o­pgaver.

”Hvis du som fx formand eller koordinator tænker sådan, skal du være opmærksom på, at du sender et uheldigt signal om, at du ikke har tillid til de frivillige, du skal arbejde sammen med.” Pernille Bekke, konsulent, Væksthus for ledelse.

FEBRUA R 2017

11


GENERATIONSMØDE

”Jeg bobler af glæde, når jeg mærker, at Asbjørn får noget ud af formiddagen sammen med mig.” Anitha Fosgerau Jensen

”De frivillige fra Ældre Sagen På Grauballe Skole har de fået en god idé. Frivillige fra Ældre Sagen inviteres indenfor som skolevenner for eleverne. Bedsteforældregenet gør børnene trygge

12


AF: René Høeg FOTO: Lars Aarø

A

er ikke skrappe”

sbjørn Riberholt Henriksen er 10 år og går i fjerde klasse på Grauballe Skole ved Silkeborg. Han drømmer om at blive konge på en fodboldbane ligesom sit store idol Messi fra fodboldklubben FC Barcelona. Men på den korte bane glæder han sig til kortspillet konger, som han får lov til at spille lige om lidt, når han har læst og stavet lidt mere sammen med sin skoleven, Anitha Fosgerau Jensen på 68 år. Anitha Fosgerau Jensen er en af fem frivillige, der gennem Ældre Sagen er tilknyttet Grauballe Skole for at, som hun siger, ”give en hel masse tilbage af det, som samfundet har givet mig”. Hun kalder sig skoleven, og der er ingen tvivl om, at Asbjørn Riberholt Henriksen stortrives med hendes besøg på halvanden time. I dag har de to sammen besluttet, at de skal nå at læse lidt, arbejde med stavning og løse nogle matematiske opgaver – bare de to alene. Men som det ofte er tilfældet, når man er sammen med bedsteforældre, er der også en belønning: tid til at spille kort og spise en gajol. ”Hvad er det der?” Anitha Fosgerau Jensen peger på et af billederne, der ligger foran Asbjørn. ”Ja, det er da en cykel, kan du ikke se det?” Hans øjne smiler, og han placerer den i kolonnen, hvor ord med seks bogstav­ er skal stå. De klapper ordet cykel. ”Hvor mange bogstaver er der egentlig i ordet?” Han tæller efter. ”Der er jo kun fem.” FEBRUA R 2017

13


Pædagogisk leder, Kristian Løgstrup Amdisen (th.), glæder sig over samarbejdet med de frivillige fra Ældre Sagen.

Få ideer og inspiration til aktiviteter, du kan lave som skole- eller børne­ haveven. Bestil hos FrivilligService, Ole Painow på mail: op@aeldresagen.dk

Han er glad for Anithas hjælpende hånd og placerer ordet i den rette kolonne. Den unge elev er ikke i tvivl om, hvorfor Anitha Fosgerau Jensen er frivillig på ­skolen: ”Det er da, fordi hun keder sig derhjemme. Hun mangler jo noget at lave.” Det er nu ikke helt sandheden, men Anitha har overskud og tid til at gøre no-

get for andre, og Asbjørn Riberholt Henriksens umiddelbarhed får hende til at smelte om kap med sneen lige uden for vinduerne. ”Jeg kan lide hende, for de frivillige er ikke skrappe,” griner Asbjørn Riberholt Henriksen. Hvert halve år peger lærerne på Grauballe Skole på elever, som vil kun-

PRISVINDENDE PROJEKT I 2016 fik skolevennerne fra Grauballe S ­ kole fjerdepladsen ved DM i skoleudvikling for deres gode samarbejde med frivillige fra Ældre Sagen. Projektet i Grauballe kører på tredje år. Skole- og børne­havevennerne startede i 2013 og er i dag en del af aktiviteterne i 42 lokalforeninger. De frivillige skolevenner har mange forskellige faglige og arbejdsmæssige baggrunde. Det er ikke afgørende, om man har undervisnings­erfaring. Anitha Fosgerau Jensen arbejdede som teknisk assistent.

14

ne have glæde af lidt tid sammen med en frivillig fra Ældre Sagen. Grundene er meget forskellige. Det kan være et barn i sorg, fordi forældrene er blevet skilt, eller en bedsteforælder er gået bort. Det kan være børn, som trænger til et pusterum sammen med en voksen for bedre at kunne klare resten af ugen. Men af og til er det også børn, som er særligt dygtige, og som sammen med skolevennen fra Ældre Sagen får lov til at strække lidt ekstra hals. ”I snakker altså for meget.” Asbjørn Riberholt Henriksen er nervøs for, om de har tid nok til også at nå kortspillet. Han er nemlig opsat på, at de tre øvelser, som de fælles har besluttet som dagens dagsorden, skal nås. Han oplever, at det gør en forskel i hans hverdag, at han har halvanden time med sin skoleven fra Ældre Sagen. ”Og så er hun god til at spille kort, men hun er godt nok en dårlig taber.” Anitha Fosgerau Jensen fortæller, at hun og de andre frivillige selv byder ind med, hvad de gerne vil og kan bidrage med som skoleven. Børn og frivillige sættes sammen efter en forudgående fælles drøftelse mellem lærerne, forældre, skoleledelsen og de frivillige. Asbjørn Riberholt Henriksen er så tilfreds med ordningen, at han gerne så, at Anitha Fosgerau Jensen kom hver eneste dag. For som han siger til hende: ”Du har jo tid nok.”


HJÆLP I SORGEN Når døden kommer på uventet besøg, tager den ofte sorgen med. Uanset hvem du har mistet, kan det hjælpe at dele dine tanker om tabet med nogen. Rundtom i landet har Ældre Sagen ­sorg- og livsmodsgrupper, hvor du kan møde andre, der står i samme­ ­situation, så I kan bruge hinanden til at komme videre. Du kan også selv blive frivillig i en sorgog livsmodsgruppe, hvis du har lyst til at hjælpe andre med at bære tabet. Læs mere om grupperne på hjemme­ siden på www.aeldresagen.dk/ sorg-og-livsmodsgrupper

AF: Mia Nexø Gjelstrup FOTO: Mew

JEG MISTEDE EN VEN Lange samtaler over kaffen skaber et særligt bånd mellem besøgspar. Når besøgsværten dør, efterlader det et tomrum og en sorg over at miste en ven

T

orsdagsture rundt om Gentofte Sø og samtaler om kunst fik en brat ende, da Inger Lauritzen i sommeren 2015 mistede sin besøgsvært Sonja. Selvom Sonja var en ældre kvinde på 83 år, var døden uventet. ”Jeg tænkte overhovedet ikke på, at hun en dag kunne dø. Selvfølgelig lever ingen evigt, men det kom bag på mig, og jeg skulle lige have vejret, før jeg kunne engagere mig igen,” fortæller Inger Lauritzen. Sonja boede på et plejehjem ved ­Gentofte Sø, og Inger var i perioder den eneste, hun så, ud over personalet. De fa-

ste torsdagsbesøg bragte dem tæt på hinanden. De blev hurtigt fortrolige, og over kaffen fik Inger fortællinger fra Sonjas liv. Når Inger kom hjem, følte hun sig beriget af at lære et andet menneske at kende, og derfor var det som at miste en ven, da Sonja døde. Ikke i tvivl

De to fulgte årstidernes skiften fra vinterens kulde og sne til forårets gæslinger og sommerens sol. I dag er det de gode minder fra turene rundt om søen og de mange samtaler om alt fra kunst til plan-

ter, der fylder tomrummet efter Sonja. På trods af tabet var Inger aldrig i tvivl om, at hun ville fortsætte som besøgsven. ”Vi må videre, for jeg ved, at der sidder mange og venter på en besøgsven. Så det nytter ikke noget at sætte sig hen i en krog, selvom man ved, at det kan ske igen”, siger hun. Efter tre måneders pause var hun klar til at tage på besøg igen. Så hver fredag eftermiddag tager hun hjem til Birthe. Turene langs søen er erstattet med en gåtur til Skovshoved Havn for at få frisk havvind i håret. FEBRUA R 2017

15


LANDET RUNDT AF: Sandra Isabella Siig Larsen FOTO: Privat og All Over Press

Ældre Sagen har næsten 64.000 aktiviteter om året – her er nogle af dem

IKAST-BRANDE-HERNING:

Undgå at køre på rutinen F øler du dig lige så skarp på færdselstavler, rundkørsler og ubetinget vigepligt, som da den køresagkyndige gav grønt lys for dig, og du satte dig ind bag rettet med kørekortet i lommen for første gang? Hvis ikke, er du ikke den eneste. Mange har siddet bag rattet i så mange år, at de for længst har lagt køreundervisningen i glemmebogen og nu alene kører på rutinen. For at give erfarne bilister mulighed for at genopfriske de vigtigste elementer af køreundervisningen er Ældre Sagens afdelinger i Ikast-Brande og Herning gået sammen om at tilbyde et bilist­ kursus.

16

”Afdelingen i Ikast-Brande har i mange år udbudt kurset hvert forår og efterår, men når vi står på egne ben, har vi svært ved at samle nok deltagere. Vi skal gerne være omkring 15. Så i år prøver vi noget nyt. Vi har slået os sammen med fem af vores nabo­ afdelinger om at holde kurset,” fortæller kontaktperson Carsten Lauridsen. Kurset kører over dage med to timers teoriundervisning fra klokken 9 til 11 på Køreteknisk Anlæg i Hammerum. ”Vi er så heldige at kende en pensioneret kørelærer, som holder sin viden ajourført. Han har styr på, hvilke situationer bilisterne oftest er i tvivl om, og planlægger kurset derefter,” fortæller ­Carsten Lauridsen. Efter hver undervisningsgang får deltagerne en lille prøve, som tester deltagerne i dagens undervisningsmateriale. De små prøver lægger op til den store finale, hvor deltagerne får mulighed for at teste, om de kan gennemføre en rigtig teoriprøve. I dagene mellem teoriundervisningen får deltagerne mulighed for at køre en times tid i egen bil med kørelæreren som passager. Kørelæreren kan for eksempel fortælle, om bilisten gør noget forkert, og vise, hvordan det i så fald skal gøres rigtigt. Efter kurset får deltagerne tilbuddet om at teste deres evner til glatkørsel på Køre­teknisk Anlægs glatbane. Det koster 500 kroner ud over kursets pris på 450 kroner.


RUDERSDAL:

Dating for Dummies ”H ar du opgivet at finde en kæreste over køledisken i supermarkedet, på aftenskolen, i fitnesslokalet, eller hvor man ellers mødes, så prøv noget nyt.” Sådan lyder opfordringen fra frivillige Søren Holm, der i efteråret inviterede beboerne i Rudersdal ud af deres trygge rammer og til kursus i netdating i Kulturcenter Mariehøj. Kurset fordeler sig over to dage a to ­timer med to ugers mellemrum. Så kan deltagerne nemlig efter første del af workshoppen gå hjem og gøre sig egne erfaringer med datinguniverset til anden del af workshoppen. Søren Holm, der er leder af kurset, ­håbede på at samle 15 personer og blev derfor glædeligt overrasket, da 21 støttede op om arrangementet. 20 kvinder og én mand. Kønsfordelingen er dog af mindre betydning, og Søren Holm har gode råd med til både mænd og kvinder.

På workshoppen tager Søren Holm deltagerne i hånden og fører dem fra A til Z i netdating. Først præsenterer han deltagerne for konceptet bag netdating og viser dem en række konkrete datingsider, som de kan benytte sig af. Eksempelvis dating. dk, match.com og senior.dk. Han tager også fat på, hvordan man opretter en datingprofil, og hvordan man skriver en lille, fængende tekst om sig selv, der tiltrækker den rigtige ægtefælle, kæreste eller ven, som man kan dele oplevelser med. Bag­ efter får deltagerne gode råd til, hvordan man kan bryde isen og få samtaler i gang om gode emner. ”Hvis det hele går som smurt, så ender den digitale samtale med et stævnemøde. Det skal deltagerne selvfølgelig også for­ beredes på. Så jeg slutter med at give del­ tagerne nogle redskaber til at gennemføre en date, så de føler sig godt tilpas på daten,” forklarer Søren Holm.

For at understrege sine pointer viser S­ øren Holm undervejs flere rigtige datingprofiler – både profiler, der gør alt efter bogen, og kedelige profiler, der ville have haft godt af at være med på hans workshop. ”Jeg ved ikke, hvor mange af kvinderne der fandt en kæreste, men manden fik en kæreste efter 14 dage. Han fik et godt øje til en af de kvindelige datingprofiler, som jeg fremhævede som ”det gode eksempel”. Han oprettede derfor en datingprofil på samme datingside som hende og kontaktede hende. Nu er de sammen,” fortæller Søren og tilføjer, at han pønser på at gen­ tage succesen til foråret.

LØGUMKLOSTER:

Besøgsven for mennesker med demens ”D esværre er det ikke ret mange, der tør spørge om hjælp. Men vi ved, at der er mange, der kunne have glæde af en hjælpende hånd. Og vi er der for dem. Vi vil hjertens gerne hjælpe,” fortæller Elin A ­ ndersen, der er frivillig besøgsven i Ældre Sagens LøgumklosterBredebro-­Skærbæk-afdeling. Her holder hun fast i sit omsorgsgen fra sin tid på arbejdsmarkedet, hvor hun arbejdede med demens­ramte. Som besøgsven hjælper hun særligt familier, hvor den ene ægtefælle er ramt af demens, og hvor den anden ægtefælle kan have behov for at tage ud på egen hånd med vished om, at ægte­fællen er i trygge hænder derhjemme. ”Den pårørende kan ringe til mig, hvis jeg skal komme og holde den syge med selskab, mens den pårørende er ude af huset. For mig er det lige meget, om den pårørende ringer en time før eller flere uger i forvejen. Det er også lige meget, om det er formiddag, middag eller aften. Hvis min kalender er fri, træder

jeg til,” fortæller Elin Andersen, der i øjeblikket kun hjælper to familier. Hun ville gerne hjælpe flere og mere. ”De pårørende siger tit undskyldende: ”Åh, nu spørger jeg igen,” med det er jo netop det, de skal,” understreger Elin Andersen. Inden hun tager hjem til en familie for første gang, mødes de og snakker. Elin Andersen spørger ind til den demensramte ­ægtefælles interesser, tidligere arbejdssituation, familie og rejser. ”Alt, som kan vække hukommelsen, er godt at have med i bag­lommen, når jeg og mennesket med demenssygdom skal tilbringe tid sammen. Så er der dannet grobund for, at vi forstår hinanden,” forklarer Elin Andersen. ”Jeg hjælper, fordi jeg godt kan lide at gøre noget for andre mennesker. Jeg håber, at den raske ægtefælle har nogle hyggelige timer, hvor han eller hun får slappet lidt af eller klaret hverdagens gøremål uden at bekymre sig for meget. De behøver heller ikke at skynde sig tilbage, men kan tage den tid, de har brug for,” forklarer Elin Andersen. FEBRUA R 2017

17


LANDET RUNDT

NYBORG:

Sådan bruger du skyen H ver fredag inviterer Ældre Sagen i samarbejde med Nyborg Kommune til it-café i Center Senior Info. Her står it-frivillige klar til at hjælpe, hvis computeren, tabletten, mobilen eller internettet driller. ”Når vores it-frivillige hver uge præsenteres for forskellige it-udfordringer, vil der være udfordringer, der går igen, og det lægger vores frivillige mærke til,” fortæller kontaktperson Ingrid Jørgensen. Derfor mødes hun med de it-frivillige cirka fire

”Når vores ITfrivillig hver uge præsen­teres for for­skellige ITudfordringer, vil der være udfordringer, der går igen, og det lægger vores frivillige mærke til.” Ingrid Jørgensen, IT-kontaktperson

18

gange om året for at planlægge torsdagstemadage, hvor Nyborgs seniorer inviteres til at gå i dybden med de udfordringer, der enten plager eller interesserer flere. I foråret 2017 huser Center Senior Info fire temadage i digitaliseringens tegn. ”Temadagene foregår ved, at en af vores it-frivillige holder et foredrag a halvanden times tid. Det foregår altså ikke som i it-cafeen, hvor deltagerne kan få en til enhjælp,” fortæller Ingrid Jørgensen og til­ føjer, at der på temadagene kan komme alt mellem to til ti interesserede. På en af temadagene kan deltagerne få en guidet tur i Skype. Skype er en gratis kommunikationsservice, som i kraft af sin chat-, tale- og videoopkaldsfunktion giver brugerne mulighed for at dele oplevelser, selvom de befinder sig i hver sin ende af landet eller endda på hver sin side af jorden. På en anden temadag har deltagerne mulighed for at blive klædt på til at handle sikkert i internettets mange onlinebutikker. Deltagerne inviteres også til temadag om, hvordan de kan bruge ”skyen”, for eksempel Dropbox, til at lagre og dele billeder og filer, og til slut har deltagerne mulighed for at lære, hvordan de kan minimere deres digitale fodspor ved at ændre på indstillinger på deres computer, på Google, på Microsoft-konti og på forskellige browsere.


KALUNDBORG:

8000 skridt op og ned ad bakker I Ældre Sagens lokalafdeling i Kalundborg tager naturtræner Birthe Hansen betydningen af ”gåtur” til niveauet højere end de fleste andre. Hver tirsdag fra 9.45 til 11.15 forvandler hun nemlig den danske natur til et træningsrum, når hun sammen med ti friske kvinder og en enkelt mand krydrer en helt almindelig gåtur med balance-, konditions-, bevægeligheds- og styrketræning, når hun kalder til ”Motion i ­naturen”. Gruppen mødes foran Aktivitets­ center Munkesøen og starter med en opvarmning af hele kroppen. Derfra ­tager de én af tre ruter, som enten går

gennem skoven eller ud til stranden. ­By­vandring er bandlyst. ”Når vi går på skovstier og sand, træner vi automatisk vores balance. Derfor snor jeg gåturen uden om b ­ yens asfalt,” forklarer Birthe Hansen. Når gruppen skal fremad, foregår det i etaper med forskellige hastigheder. ”Vi bruger træerne ved stierne som mar­ kører for, hvor hurtigt vi skal gå. For eksempel går vi i almindeligt tempo ­ mellem to træer og powerwalker mellem de næste to,” fortæller Birthe Hansen og tilføjer, at hun gerne lægger turen op og ned ad trapper, bakker og store sten.

Undervejs holder gruppen aktive stop, hvor de træner med naturens redskaber. For eksempel kan grene fra skovbunden bruges til at træne armmusklerne, og ­væltede træstammer fungerer fint til at lave ryg- og maveøvelser på. Birthe Hansen s­ upplerer dog gerne naturens redskab­ er med hjemmebragte elastikker, cykel­ slanger, bolde og vandflasker. Efter halvanden times kombination af frisk luft og sved på panden aflæser Birthe Hansen skridttælleren, der som regel kan fortælle, at de hver især er blevet ­cirka 8.000 skridt lettere. De kan derfor gå hjem og nyde en kop kaffe i sofaen med god samvittighed. FEBRUA R 2017

19


VÅGETJENESTE

Torben Nielsen er ny i vågetjenesten og ser sig selv som en positiv katalysator i en trist situation.

VÅGEMÆND giver tryghed Inden for de seneste år har flere mænd meldt sig til vågetjenesten, for ingen skal dø alene uden et menneske ved sin side

20

AF: Jan Høst-Aaris/Sipurecot FOTO: Jan Høst-Aaris/Sipurecot

F

orklaringen på, hvorfor kun knap hver tiende af vågerne er mænd, kan være, at det at våge stadig ses som en traditionel kvindeopgave, der handler om omsorg. ”Det opfattes ikke som mandigt nok,” mener Karen Bolvig Svendsen, der har arbejdet som sygeplejerske i 42 år og står for vågetjenesten i Bryrup. For hende er det dog ligegyldigt, om det er en mand eller en kvinde, der våger. To af Ældre Sagens vågemænd er 69-årige Torben Nielsen, ny i våge­ tjenesten i Them/Bryrup, og 64-årige Verner Madsen fra Odense, der har været vågemand i et års tid. De giver tryghed, ro og deres fulde nærvær til mennesker, som ligger for døden.

Samtidig kan de pårørende, hvis der er nogen, få et ofte tiltrængt pusterum til at lade op og være sammen med deres nære. De mener, at mænd­ ene kan og gør det samme som kvinderne i vågetjenesten. ”Jeg har ikke indtryk af, at der er forskel på mandlige og kvindelige vågere. Vi yder ikke pleje. Vi yder tryghed,” siger Verner Madsen, der råder andre mænd til at springe ud i det. Omsorg er også for mænd ”Min fornemmeste opgave er at trøs­ te og lindre og hjælpe den døende med at komme over ubehageligheder,” fortæller Torben Nielsen og lader ordene: ”Det skal nok gå” – sagt med lav og rolig stemme – hænge et øjeblik til eftertanke. Torben Nielsens pointe er, at man skal forlige sig med sin skæbne. Derfor fokuserer han på livet mere end på døden.


At holde den døende i hånden er en væsentlig del af at våge, mener Verner Madsen.

FLERE MÆND I VÅGETJENESTE • I Ældre Sagen er knap 8 procent af vågerne mænd • Rode Kors har også en vågetjeneste. I 2010 udgjorde mændene her 5 procent af vågetjenesten. I 2015 var andelen vokset til 10 procent. • Godt 70 procent af vågerne i Røde Kors er 60-69 år. 22 procent er 30-59 år.

til døende og deres familie ”Hvis der er mulighed for kommunikation, spørger jeg ind til, hvad der gik godt, og hvad den døende var glad for. Selvom man er trist og bange, så må man kunne tænke tilbage på noget godt,” fortæller han. Verner Madsen fokuserer også på omsorgen og på at lindre den uvished og utryghed, den døende kan opleve. ”Når jeg sidder og våger, holder jeg den døende i hånden. Det vigtigste er roen og det, at man ikke er alene, når man ligger for døden. At skabe ro og tryghed er kodeordene,” fortæller han. Et positivt bindeled til familien For de fleste er det svært at miste et familiemedlem, en nær ven eller god bekendt. Det kan også være svært at få sat ord på smertefulde oplevelser fra et langt liv. Det oplever vågemænd­ ene, når de møder de døende og ­deres familie.

”Som våger kan jeg tage noget fra deres skuldre og være et positivt binde­led mellem den døende og familien – en positiv katalysator i det triste,” mener Torben Nielsen. Verner Madsen har som tidligere sygeplejerske ofte været tæt på døende – også før han gik ind i vågetjenesten. ”Jeg har set folk, der ligger for død­ en, og jeg er ikke bange for det. Ofte ligger de og sover. Og når de vågner, har de brug for en at tale med,” siger Verner Madsen, der pointerer, at det at våge er at give ro og tryghed og have modet til at turde blive i nærværet. Hans råd til andre mænd er: ”Spring ud i det! Det giver dig en masse. Mange har haft et spændende liv, og du gør noget godt, så mennesker ikke skal ligge alene.” FEBRUA R 2017

21


SPIS SAMMEN

NOGEN AT SPISE SAMMEN MED Suppe på en søndag, hvor mange ældre ellers sidder alene hjemme, er blevet et hit i vestjyske Nørre Nebel AF: Birgit Søes Rasmussen FOTO: Astrid Dalum

D

et er første søndag i november. Bordene i Kulturhuset er pænt dækkede med lys, servietter og vinglas. Et par frivillige står i døren og tager imod gæsterne, som kommer i god tid. I det lille køkken har fire andre frivillige travlt med at finde fade og skåle frem og brygge kaffe og fylde den på termokander, inden de skynder sig ind i salen for at skænke vin i glassene. ”Skål,” siger Marianne Zwinge, frivillig og formand for den lokale afdeling af ­Ældre Sagen, da dagens 46 gæster er kommet på plads ved bordene. Med løft­ et glas hilser hun hele raden rundt. ”Måske har I luret, at vi skal have ande­steg i dag. Det er jo snart mortens­ aften,” forklarer hun om afvigelsen fra suppekonceptet, der ellers er fast ku­ tyme ved fællesspisningen.

Nemt at skaffe frivillige

Suppe er nemt at servere, og de fleste kan lide det. Suppen er fra supermarkedets

fryser, og en bager sponsorerer brødet. En enkelt gang har holdet selv lavet en gulerodssuppe fra bunden. Når der er klar suppe på menuen, supplerer man med tarteletter med fyld. En af de frivillige har påtaget sig at lave fyldet, ligesom andre indimellem bidrager med et par dåser hjemmebagte småkager. Et cateringfirma har leveret andestegen. Det er ifølge Marianne Zwinge nemt at skaffe frivillige i det lille bysamfund, hvor alle kender alle. Også til en søndagstjans. Foreningslivet fungerer godt, og der er en lang tradition for at involvere sig aktivt. Men det er også vigtigt, at opgaven er nogenlunde nem at gå til, understreger hun. ”Folk skal kunne overkomme at være med. Derfor fungerer suppemodellen så godt. Det er ikke gourmetmad, men i hyggeligt selskab smager maden altid lige en tand bedre.”

Højskolesangbogen kommer frem. Dagens sang er Mørk er november.

Den længste dag i ugen

Langt de fleste af deltagerne til søndagssuppen er enlige, som har mistet ægtefællen. To-tre ægtepar kommer også. At arrangementet finder sted om søn­dagen, er ingen tilfældighed. ”For enlige kan søndagen føles som den længste dag i hele ugen. Var det ikke for fællesspisningen, har flere fortalt, ville de ikke have talt med nogen hele dagen,” siger Marianne Zwinge. Suppen er altid piftet op med fælles-

PEDER OG INGA CHRISTENSEN, 95 OG 91 ÅR: Vi kender alle, som er med, og kommer for det gode samvær. Vi laver selv mad derhjemme, men indimellem er det også rart at få den serveret.

22


”Smadderhyggeligt og maden er god,” siger flere deltagere, som her udbringer en skål. Marianne Zwinge ser­verer andesteg og spreder godt humør omkring bordene.

SEKS GANGE OM ÅRET Ældre Sagen Nørre Nebel inviterer på søndagssuppe tre gange om foråret og tre gange om efteråret kl. 12-14. Det koster 50 kr. at være med. Maden krydres med fælles­ sang og underholdende indslag, fx højtlæsning eller en quiz. Der er plads til 48 deltagere.

sang fra ”Højskolesangbogen” og et eller flere underholdende indslag. Her kort tid før mortensaften fortæller en af deltagerne historien om Morten Bisp, og efter spisningen er der ønskekoncert a la Nørre Nebel. Deltagerne skiftes til at ønske en fællessang og begrunder samtidig med en lille historie deres valg. Andre gange er gæsterne blevet bedt

om at tale om et bestemt emne ved de enkelte borde. Fx om hvor de er vokset op, gik i skole, og hvem deres forældre var. Går snakken lidt trægt, kan indslag­ ene være en god igangsætter. Suppesøndagene i Nørre Nebel startede i foråret 2016 som en udløber af Ældre Sagens landsdækkende kampagne mod ensomhed.

ANNA STALD, 86 ÅR: Det er smadderhyggeligt, og man får dejlig mad. Jeg blev alene i januar, hvor jeg mistede min mand. Børn og børnebørn bor i København og kan ikke lige kigge indenfor til søndagsmiddag.

GERDA MØLLER NIELSEN, 77 ÅR: Jeg har været med hver gang. For hyggens og madens skyld. Jeg har været alene i 11 år, og børnene, som bor langt væk, har nok at lave i weekenden.

FEBRUA R 2017

23


SAMMEN MED

Danmark spiser snart Den sidste uge af april spiser Danmark igen sammen. Sidste år blev der dækket mange borde i uge 17, og målet er, at endnu flere skal spise sammen i år.

24


D OM HE

ELSEN M OD E

NS

DANM

MEN

ÆG

EV

SAMMEN igen

FOLKEB

DANMARK SPISER SAMMEN

SPISER SAM ARK

DANM

DANMARK SPISER SAMMEN

AF: Bente Schmidt

M

åltidet er velegnet til at styrke fællesskabet, og det gode måltid er kendetegnet ved, at stemningen og nærværet er mindst lige så vigtigt som den mad, der serveres. I inspirationshæftet ”Danmark spiser sammen – Hvem tager du med?” kan du lade dig inspirere af de mange tilbud, som kreative frivillige har stablet på ben­ ene landet over. Du er velkommen til at stjæle ideerne og bruge dem i din lokalafdeling. Måske du endda kan give dem et lokalt tvist? Her tager vi dig med til Randers, hvor alle Ældre Sagens aktiviteter i uge 17 sidste år blev koblet sammen med en mad­ aktivitet. Derfor fik petanque-klubben en madpakke og en flaske vand med. I bowling-hallen fik spillerne en sildemad og en snaps, og de, der deltog i gåturs-­aktiviteter, fik en madpakke under armen. Dertil kom spisninger rundtomkring på samtlige ældrecentre – nogle steder hver dag i ugens løb – og i Assentofthallerne samledes tre hundrede mennesker til spisning og koncert med Bjørn & Okay.

Det gode arbejde fortsætter Da uge 17 sluttede, besluttede lokalafdelingen i Randers at fortsætte det gode arbejde med at bruge måltidet som middel mod ensomhed. Randers Kommune bød ind med 50.000 kroner, den havde fået fra en pulje til opstart af madklubber, og hen over efteråret 2016 etablerede arbejdsgruppen syv madklubber på syv forskellige ældrecentre. Specielt én madklub har taget kegler og blandt andet været i TV 2 Nyhederne. Det er Andreas og Victor på 17 år, der hver tirsdag køber ind og laver mad til mændene på ældrecentret Thors Bakke.

Danmark Spiser Sammen Oktober 2015

SKAB SAMVÆR OM BORDENE Målet med Danmark spiser sammen er at skabe samvær og nærvær o ­ mkring bordene ved fællesspisninger over hele landet. Det er vejen til forebyggelse og bekæmpelse af ensomhed. Derfor er det vigtigt, at arrangementerne lægger op til at­­invitere en eller flere, der er udsat for at føle sig ensom. Det kan fx være:

Din lokalafdeling har modtaget en kasse med blandt andet krus, servietter, nøgleringe og forklæde.

• Enlige • Enker/enkemænd • Syge og pårørende til syge • Førtidspensionister • Tilflyttere • Nyskilte Det er muligt at søge op til 10.000 kr. inkl. annoncering til spis sammen-arrangementer. ­Ansøgningsfristen er 1. marts 2017. Læs mere på aeldresagen.dk/­ frivilligportalen/ensomhed Har du spørgsmål, så kontakt Karen Skou, der er konsulent i Ældre Sagen. Telefon: 20 28 34 52. E-mail: ksk@aeldresagen.dk FEBRUA R 2017

25


D

EV

OM HE

ÆG

ELSEN M O

DE

NS

DANM

MEN

FOLKEB

SPISER EN

SPISER SAM ARK

FÅ INSPIRATION OG VIDEN

DANMARK SPISER SAMMEN

DANMARK SPISER SAMMEN

VIDSTE DU? FØRTIDS

FOLKEBEVÆGELSEN MOD ENSOMHED

Danmark spiser sammen – HVEM TAGER DU MED?

1

I hæftet ”Danmark spiser sammen – Hvem tager du med?” kan du finde mere ­inspiration nyttig viden om ensomhed. DANMARKogSPISER SAMMEN Ønsker du et eller flere eksemplarer af hæftet, eller vil du bestille kopper, nøgleringe etc. eller købe forklæder, så kontakt FrivilligService, Ole Peinow, på mail: op@aeldresagen.dk eller telefon 33 96 86 58.

-pensionister er nogle af de mest ensomme

Ca. hver

FEMTE

spiser alene mindst fem gange om ugen

Danmark Spiser Sammen Oktober 2015

33.000

danskere over 65 år er ensomme

ÉN UD AF FIRE savner selskab ved deres aftensmåltid

VI SKAL TURDE TALE OM ENSOMHED Ensomhed er et stort problem for mere end 200.000 voksne danskere. Mange mennesker synes, det er svært at tale om – ensomhed er negativt ladet, og det er lettere at tale om ensomhedens modsætning: fællesskab. Det kan da også i mange sammenhænge være mere frugtbart at tale

26

om løsningen end om problemet. Men en del af problemet er faktisk, at det er så svært at tale om. Ensomhed er tabubelagt. Det gør det sværere for den ensomme at række ud og dele sin oplevelse med andre. Vi skal være med til at bekæmpe ensomheden ved at sætte ord på. Der er ingen grund til, at det skal være

forbundet med skam at føle sig ensom! Det er en følelse, næsten alle mennesker rammes af i løbet af livet, men for nogle bliver den længerevarende og nedsætter deres livskvalitet. Vi skal turde tale om ensomhed for at få de ensomme med i fællesskabet!


UDSYN AF: Bente Schmidt FOTO: Jan Sommer/polfoto

FRIVILLIG, NÅR STORMEN RASER Stormen Urd gik i land i Danmark i juledagene sidste år. Den bragte ikke kun kraftig blæst med sig. Den fik også vandet til at stige flere steder, særligt ved Roskilde Fjord og langs den sjællandske nordkyst. I Jyllinge steg vandet hele eftermiddagen den 26. december, og det fik mange frivillige til at finde gummistøvlerne og det

varme tøj frem og hjælpe med at kystsikre og holde vandet ude fra husene langs fjorden. ”Det er positivt at se, at borgerne er klar til at yde en indsats for at beskytte deres lokalområde og ejendom,” siger chef for Center for Forebyggelse i Beredskabsstyrelsen Henrik G. Petersen.

FEBRUA R 2017

27


IT-BESØG

LÆR AT BRUGE DIN COMPUTER HJEMME Din computer virker fint. Den står fremme, men du ved ikke helt, hvad du skal bruge den til. Kan du nikke genkendende til den situation, så kan en it-besøgsven hjælpe dig

AF: Bente Schmidt

”A

FOTO: Palle Bo Nielsen

lle de gange, jeg har siddet og bandet, når computeren har drillet ... Derfor bad jeg om at få en it-besøgsven,” fortæller Kate Hovgaard Jakobsen, der læste om tilbuddet fra Ældre Sagens lokalafdeling i Fredensborg i Det Sker og besluttede, at det var lige, hvad hun havde brug for. Kate er god til tekst­behandling og Excel, for det er programmer, hun har brugt i sit arbejdsliv. Det er altså ikke nyt for hende at arbejde med computeren, men det er nyt at bruge internettet, og det er ikke så let, synes hun. Derfor har hun søgt hjælp og fået en it-besøgsven, der kommer en gang om ugen. Kate Hovgaard Jakobsens it-besøgsven hedder Birgit Røjgaard, og det er ­fjerde gang, de to sætter hinanden stævne. Før hvert møde har Kate lavet en dagsorden over ting, hun gerne vil nå at lære, eller ting, hun er kommet i tvivl om siden Birgits sidste besøg. ”For mig har det været vigtigt at lære at bruge netbank og MobilePay, og jeg har lært at downloade apps til min ­i­Phone. Det betyder da noget at kunne gøre ­tingene selv og ikke skulle have hjælp til alt,” fortæller Kate Hovgaard Jakobsen, der øver sig på de ting, hun og Birgit har g­ ennemgået, mellem deres møder.

28

På dagsordenen i dag har Kate et ønske om at lære, hvordan hun får alle sine mange billeder gemt i den sky, der hedder iCloud. De to sætter sig ved skrivebordet og går i gang. Login, forskellige koder, styresystemer, opdateringer – der er meget at holde styr på. Og hvad er en enhed? ”Når vi ikke ved det, så må vi søge på nettet,” råder Birgit Røjgaard, og på den måde får Kate også øvelse i at bruge søgemaskinen Google og sortere i de søgeresultater, hun får frem. Det er ”learning by doing”, og sammen får de svar på alle spørgsmålene og gemt de fleste billeder i skyen. De fleste, for noget driller. ”Det sker selvfølgelig, at der er ­noget, jeg ikke kan hjælpe med her og nu. Så tager jeg hjem og fi ­ nder ud af det, og så gennemgår vi det, næste gang vi m ­ ødes. Det kan nok ikke undgås, for det er jo forskellige programmer, computere og opsætninger, vi møder,” fortæller Birgit Røjgaard. Øvelse gør mester, og Kate Hovgaard har meget, hun gerne vil lære at bruge sin computer til.


DR N AT I O N A L M U S E E T S L O T S - O G K U LT U R S T Y R E L S E N NORDEAFONDEN PRÆSENTERER

2016_DR_HoD_Flyer_om_HoD_RT_maif.indd 1

Kate Hovgaard (th) tager billeder med sin telefon, og vil gerne kunne gemme dem på sin computer. Birgit Røjgaard viser hende hvordan, hun skal gøre.

Besøgsvennen kommer en gang om ugen, og forløbet strækker sig typisk i op til tre måneder. It-besøgsvennerne

Historien åbner sig i 2017 Danmarks Radio, Slots- og Kulturstyrelsen og Natio­ nalmuseet sætter fokus på danmarkshistorien helt fra stenalderen til i dag, og Ældre Sagens frivillige er inviteret.

IT-BESØGSVENNERNE I RUDERSDAL Birgit Røjgaard er koordinator for de 12 it-besøgsvenner, der er i Rudersdal. P.t. besøger de 14 mennesker. Nogle har aldrig siddet ved en computer før – andre har lidt erfaring. Udfordringerne er meget forskellige – nogle vil lære at lægge en kabale. Andre ønsker at skype med børnebørnene eller bruge nettet til andet og mere, end de gør i dag.

18/10/16 09.49

i Rudersdal har været i gang i knap halvandet år, og der er allerede næsten et halvt års ventetid på deres hjælp. ”Vi vil gerne kunne hjælpe flere, for behovet er der jo, og det er ærgerligt, at der skal gå så lang tid, fra at folk har taget kontakt til os, så vi vil meget gerne have flere frivillige. Flere af vores besøgsværter giver udtryk for, at de føler, at det er et tab af kontrol og værdighed, at de ikke kan klare sig selv, som de er vant til, så vi gør jo en forskel,” fortæller Birgit Røjgaard.

AF: Mia Nexø Gjelstrup Gå gennem landskaberne i kongers fodspor, eller del dine erindringer, når projektet Historier om Danmark løber af stablen. Der er mulig­heder i hele landet, og du kan finde inspiration til arrangementer eller give de faste aktiviteter et historisk tvist. Hjemme fra sofaen kan du følge med, når historien ruller over skærmen ti søndage i april og maj på DR1. ­Programmerne tegner de lange linjer med start i stenalderen, og gennem foråret kan du komme med helt frem til nutidens Danmark. Måske en idé til et kommende arrangement, hvor du samler flere historieinteresserede til at se udsendelserne sammen. Og måske kan det kombineres med fællesspisning inden. I løbet af året vil der være mange forskellige tilbud. Du kan læse om projektet på www.historieromdanmark.dk, hvor alle tilbuddene bliver samlet.

FEBRUA R 2017

29


NAVNE AF: Bente Schmidt

FOTO: Mew

Mød to af de fem foreningskonsulenter Tilsammen har Lise Høst og Mogens Rieks mere end 20 års erfaring som foreningskonsulenter i Ældre Sagen. De kender alt til de udfordringer, der kan være i en lokal­ bestyrelse, og der er sjældent to af deres dage, der er ens.

Mogens Rieks, foreningskonsulent i distrikt 3 og 4 med 49 lokalafdelinger. Lise Høst, foreningskonsulent i distrikt 9 og 10 med 41 lokalbestyrelser.

MOGENS RIEKS, ANSAT I 18 ÅR:

LISE HØST, ANSAT I SEKS ÅR:

Hvad laver en foreningskonsulent? ”Jeg hjælper og støtter lokalafdelingerne med det organisatoriske og ældrepolitiske arbejde, og jeg forsøger også at ­inspirere til nye aktiviteter. Jeg har taget en videreuddannelse i konfliktløsning og kan derfor støtte, hvis der er samarbejdsudfordringer i en bestyrelse. Min vigtigste opgave er at slukke brande og hjælpe lokalafdelingerne med at rulle den strategi ud, som delegeretforsamlingen har vedtaget. Jeg er også med til at lave og holde kurser, og det nyder jeg. Det er sjovt og er med til at udvikle mig som menneske.” Du arbejder hjemme og ofte alene. Hvad betyder det for dit arbejde? ”Det giver mig frihed til at planlægge min tid. Frihed ­under ansvar, for jeg skal være der, når vores frivillige har brug for det. Mit job er ikke et normalt 8-16-job. Snarere en livsstil. Mere end halvdelen af tiden er jeg ude blandt vores frivillige.”

Hvad laver en foreningskonsulent? ”Jeg er formidler mellem sekretariatet og lokalafdelingerne, og min vigtigste opgave er at være der for lokalbestyrelserne. Jeg kommer ikke med færdige løsninger – dem finder vi sammen, men når jeg går, skal de helst have fået noget konkret at arbejde videre med.” Du arbejder hjemme og ofte alene. Hvad betyder det for dit arbejde? ”Jeg synes, hjemmekontoret er en fordel, der giver stor fleksibilitet. Det er ikke unormalt, at jeg har 10-12-timers arbejdsdage, men så har jeg også dage, hvor jeg kan sidde hjemme og arbejde, når det passer mig. Jeg har gode kolleger i sekretariatet, som jeg kan sparre med, men jeg er mere sammen med vores frivillige.”

JEG BLIVER STADIG UDFORDRET

Hvad laver du, når du har fri? ”Så slapper jeg af i mit sommerhus i Vendsyssel. Jeg bor midt i skoven og har altid været natur- og friluftsmand, så det ­bruger jeg også tid på. Og så er jeg gift, har to børn og syv børnebørn, som jeg har meget fornøjelse af.” Er du selv frivillig? ”Jeg sidder blandt andet i bestyrelsen for en efterskole.”

30

DET ER MIT DRØMMEJOB

Hvad laver du, når du har fri? ”Slapper af med en god krimi eller går ture og nyder naturen. Jeg er gift, har to børn og fire børnebørn, og jeg elsker at lave temaæsker til mine børnebørn. Det er skotøjsæsker, som jeg dekorerer. Jeg har lige lavet Manfreds Garage, og næste ­projekt bliver en skattekiste. Det hygger jeg mig med.” Er du selv frivillig? ”Det er jeg en gang om året, når jeg samler ind til Kræftens Bekæmpelse.”


KONTAKT I SEKRETARIATET Du kan tage direkte kontakt til medarbejdere i sekretariatet Nørregade 49 1165 København K tlf. 33 96 86 86 fax 33 96 86 87 www.aeldresagen.dk FRIVILLIGAFDELINGEN

GENERATIONSMØDE

FRIVILLIGSERVICE

AFDELINGSCHEF Lars Linderholm tlf. 33 96 86 44 ll@aeldresagen.dk

Katrine Sølyst Heinild tlf. 51 33 56 47 ksh@aeldresagen.dk

Ole Peinow tlf. 33 96 86 58 op@aeldresagen.dk

AFDELINGSSEKRETÆR Kirsten Thustrup tlf. 33 96 87 02 kt@aeldresagen.dk

Peter Lindblad tlf. 33 96 87 33 pl@aeldresagen.dk Distrikt 2, 3, 5, 8, 9

SOCIALT ARBEJDE

Per Jacobi tlf. 33 96 86 90 pj@aeldresagen.dk

SOUSCHEF Jacob Bøgesvang tlf. 33 96 87 57 jb@aeldresagen.dk

Tine Schiller tlf. 33 96 86 48 tsc@aeldresagen.dk Distrikt 1, 4, 6, 7, 10

FORENINGSKONSULENTER

David Vincent Nielsen tlf. 33 96 87 76 dvn@aeldresagen.dk

Bente Petersen tlf. 28 10 52 87 bp@aeldresagen.dk Distrikt 7, 8

Lise Høst tlf. 24 79 62 63 lih@aeldresagen.dk Distrikt 9, 10 Mogens Rieks tlf. 28 10 48 46 mr@aeldresagen.dk Distrikt 3, 4 Torben Færk tlf. 28 10 48 45 tf@aeldresagen.dk Distrikt 1, 2 Troels Lorenzen tlf. 40 16 46 38 trl@aeldresagen.dk Distrikt 5, 6

ÆLDREPOLITISK OMRÅDE

Rikke Sølvsten Sørensen tlf.: 33 96 87 78 rss@aeldresagen.dk

ÆRESBEVIS Æresbeviser tildeles en frivillig, der har ydet en særlig og betydningsfuld indsats som medlem af lokalafdelingen eller ved på anden vis at have ydet en betydningsfuld indsats.

REGNSKAB

Karen Skou tlf. 33 96 87 18 ksk@aeldresagen.dk Jette Abildskov tlf. 33 96 87 38 ja@aeldresagen.dk Camilla Stubbe Teglbjærg cst@aeldresagen.dk tlf. 33 96 86 68

Christian Agersund tlf. 33 96 87 84 ca@aeldresagen.dk

SUNDHED OG MOTION

Karin Schultz tlf. 33 96 86 46 kas@aeldresagen.dk

KOMMUNIKATION

KOMMUNIKATIONSCHEF

Maria Luisa Højbjerg tlf. 33 96 86 21 mlh@aeldresagen.dk

DIREKTION

ADM. DIREKTØR

Bjarne Hastrup

kurser@aeldresagen.dk

KURSUSADMINISTRATION

Søren Rand (Landsformand), soren.rand@mail.dk

June Mortensen tlf. 33 96 86 42 jm@aeldresagen.dk

Ebbe Johansen (næstformand) ej@danskill.dk

Karin Rosenquist tlf. 33 96 87 27 kr@aeldresagen.dk

RÅDGIVNINGEN

tlf. 80 30 15 27

MARKEDSCHEF Torben Schack tlf. 33 96 86 43 ts@aeldresagen.dk

Tina Edelbeck tlf. 33 96 86 32 te@aeldresagen.dk

Jens Søndergaard tlf. 33 96 86 08 jss@aeldresagen.dk

Niels Erik Eich tlf. 33 96 86 02 nee@aeldresagen.dk

MARKETING

TEKNOLOGI OG FORMIDLING

ØKONOMI

ØKONOMICHEF

SAMFUNDSANALYSE UNDERDIREKTØR

Michael Teit Nielsen tlf. 33 96 86 35 mtn@aeldresagen.dk

UDVIKLING

ÆLDRE SAGENS LANDSBESTYRELSE

Søren Udam soerenudam@gmail.com Jytte Funch jfnx@mail.dk Thea Dalsgaard Pedersen theadalsgaard@mail.tele.dk Kai Nørrung kainoerr@hotmail.com Thomas Berntsen tberntsen@ofir.dk Bent Guul bent@guul.dk Preben Staun ps@dif.dk

Eva Raabyemagle Direkte: 33 96 86 74 er@aeldresagen.dk

Inge Lise Jensen, Tårnby For sin mangeårige særlige indsats i lokalafdelingen og især Tirsdagsklubben til glæde for de mange, der møder op til hyggeligt samvær.

Birthe Willumsen, Brøndby For sin vigtige rolle som frivillig i Brøndby. En rolle, hun har udfyldt med uselviskhed og glæde både som lokalformand og som trygheds­ opkalder.

Poul Jensen, Tårnby For sin mangeårige særlige indsats i lokalafdelingen, Tirsdagsklubben og især som kontaktperson for bowlingholdene og det store arbejde med at koordinere baner og opkrævning af kontingenter. FEBRUA R 2017

31


Ulla Sørensen er frivillig

NUMMER 18.000 Hun bryder sig egentlig ikke om opmærksomhed, men det fik Ulla Sørensen, da hun sidste år blev frivillig i Ældre Sagen. Der var både blomster og omtale i avisen

AF: Bente Schmidt FOTO: Jonas Ahlstrøm

F

rivillig nummer 18.000 hedder Ulla Sørensen. Hun bor i Ribe og er ikke kun frivillig i Ældre Sagen, hvor hun hjælper, når der er demenscafé. Så laver hun kaffe, dækker bord og hygger om deltagerne, der er mennesker med demenssygdomme og deres pårørende. Hun ­arbejder også i en genbrugsbutik og er skubber på et lokalt plejehjem. De frivillige opgaver giver glæde i hverdagen. ”Det var bestemt ikke mit ønske at holde op med at arbejde, men jeg blev tvunget på efterløn, og så måtte jeg jo finde noget andet at lave. Jeg er god til at tale med folk, og jeg nyder at komme ud blandt mennesker, som jeg har været vant til i mit arbejdsliv,” fortæller Ulla Sørensen, der var ansat i en bank i 36 år. Hun vil bruge sin tid på noget meningsfuldt, og hun nyder sammenholdet med de andre frivillige. Samtidig giver de frivillige aktiviteter en forståelse for andre mennesker, som hun ikke ville være foruden. Der sker ikke noget ved at få indsigt i, at det jo ikke er alle, der ender med at være friske hele livet, mener hun. ”Min mor blev gammel. Hun spillede kort, gik til sang og gymnastik. Men hvis så damerne ikke kunne spille en dag, så var dagen ødelagt. Derfor besluttede jeg, at jeg ville noget andet. Mit livs­indhold skal ikke kun være underholdning. Det skal der også være plads til, men vigtigere er det, at det er meningsfuldt. Og det er det, jeg laver i dag,” siger Ulla Sørensen. I demenscafeen mødes de syge og deres pårørende og drikker kaffe sammen. Nogle gange bliver de sammen. Andre gange deler de sig, så de pårørende får et frirum til at tale sammen.

VED UDGANGEN AF 2016 VAR DER 18.216 FRIVILLIGE I ÆLDRE SAGEN

Ældre Sagen AKTIV februar 2017  
Ældre Sagen AKTIV februar 2017  

TEMA: BAG KULISSEN I LOKALAFDELINGEN || Kronik || ”De frivillige fra Ældre Sagen er ikke skrappe” || Jeg mistede en ven || Landet rundt || V...