Issuu on Google+

 

Fysisk  udfoldelse   Teknologi,  samfundsfag,  FUS  &  biologi   Mathilde  Bjørn,  Alberte  Ernst  &  Sasha  Aarestrup  Pedersen    

 

 


Fysisk  udfoldelse  -­‐  14.10.11  

   

Indholdsfortegnelse   FORMÅL  ............................................................................................................................................................  4   IDEUDVIKLING  ...............................................................................................................................................  4   MINDMAPS  ..........................................................................................................................................................................  4   UNDERSØGELSE  AF  SPORTS  OPBEVARING  PÅ  MARKEDET  .............................................................  5   MÅLGRUPPE  ....................................................................................................................................................  5   SKITSER  ............................................................................................................................................................  6   MODETEGNINGER  .........................................................................................................................................  6   MÅL  ....................................................................................................................................................................  6   ARBEJDSTEGNINGER  ....................................................................................................................................  6   MATERIALER  ..................................................................................................................................................  7   PRODUKTBESKRIVELSE  ..............................................................................................................................  7   PROTOTYPE  ....................................................................................................................................................  7   DEN  ENDELIGE  TASKE  .................................................................................................................................  7   KONKLUSION  ..................................................................................................................................................  8   FEJLKILDER  .....................................................................................................................................................  8   REKLAMEFOTOGRAFERING  .......................................................................................................................  9   KVANTITATIV  UNDERSØGELSE  ..............................................................................................................  10   FORDELE  VED  KVANTITATIV  UNDERSØGELSE  .........................................................................................................  10   ULEMPER  VED  KVANTITATIV  UNDERSØGELSE  .........................................................................................................  10   KVALITATIV  UNDERSØGELSE  .................................................................................................................  10   FORDELE  VED  KVALITATIV  UNDERSØGELSE  .............................................................................................................  10   ULEMPER  VED  KVALITATIV  UNDERSØGELSE  ............................................................................................................  11   FORMÅL  ..........................................................................................................................................................  11   HYPOTESE  ......................................................................................................................................................  11   METODE  ..........................................................................................................................................................  11   RESULTAT  ......................................................................................................................................................  11   FEJLKILDER  ...................................................................................................................................................  17   FORMÅL  ..........................................................................................................................................................  17   HYPOTESE  ......................................................................................................................................................  17   MATERIALER  ................................................................................................................................................  17   METODE  ..........................................................................................................................................................  18   RESULTAT  ......................................................................................................................................................  19   DISKUSSION  ...................................................................................................................................................  19   BLODTRYK  ........................................................................................................................................................................  19   BMI  ....................................................................................................................................................................................  20   MUSKELSTYRKE  ..............................................................................................................................................................  20   FEDTPROCENT  .................................................................................................................................................................  21   HVILEPULS  ........................................................................................................................................................................  21  

 

2  af  24  


Fysisk  udfoldelse  -­‐  14.10.11         KONDITAL  .........................................................................................................................................................................  22  

KONKLUSION  ................................................................................................................................................  22   FEJLKILDER  ...................................................................................................................................................  22   BILAG  ...............................................................................................................................................................  23   LOGBØGER  .....................................................................................................................................................  23   TEKSTIL  OG  DESIGN  ........................................................................................................................................................  23   SAMFUNDSFAG  .................................................................................................................................................................  23   BIOLOGI  .............................................................................................................................................................................  24    

                                   

3  af  24  


Fysisk  udfoldelse  -­‐  14.10.11  

Teknologi:  Tekstil  og  design  

   

 

Formål   Vores  formål  var,  at  designe  og  fremstille  en  prototype  af  en  lille  og  handy  ”taske”  til   opbevaring  af  få  værdigenstande  under  fysisk  aktivitet.  Kravet  var,  at  den  skulle  kunne   monteres  et  sted  på  kroppen,  hvor  den  ikke  genere  ved  den  pågældende  aktivitet.  

Ideudvikling   Mindmaps  

 

Vi  startede  på  emnet,  ved  at  lave  et  mindmap/brainstorm  over  alt  hvad  der  faldt  os  ind   omkring  emnet  ”fysisk  aktivitet”.   -­‐

Her  er  vores  første  mindmap  over  emnet  fysisk  aktivitet:        

   

 

Da  vi  var  færdige,  havde  vi  alle  fået  en  smule  idé  omkring,  hvad  det  var  vi  skulle  fremstille.  Vi   lavede  nu  et  nyt  mindmap,  over  hvilke  krav  vi  gerne  ville  have  vores  produkt  skulle  opfylde.   Her  delte  vi  det  hele  op,  under  4  overordnede  emner:  materiale,  funktion,  design  og  stil.          

 

4  af  24  


Fysisk  udfoldelse  -­‐  14.10.11        

-­‐Her  er  vores  andet  mindmap,  over  vores  krav  for  produktet:  

 

Undersøgelse  af  sportsopbevaring  på  markedet    

  Vi  undersøgte  hvilke  produkter,  der  allerede  fandtes  på  markedet,  inden  vi  selv  gik  i  gang.   Ovenfor  ses  3  eksempler  på  forskellige  overarmstasker.  Fælles  for  dem  alle  er,  at  der  kun   kan  sidde  enten  en  mobil  eller  en  iPod.  Dette  ville  vi  gerne  gøre  bedre,  ved  at  lave  en  ekstra   lomme,  hvor  man  kan  have  andre  små  ting  i,  såsom  nøgler,  penge  eller  andet  småt.  

Målgruppe   Så  gik  vi  i  gang  med  at  forestille  os,  en  passende  målgruppe  til  vores  produkt.  Vi  tænkte  det   godt  og  grundigt  igennem,  og  kom  frem  til,  at  vi  gerne  ville  nå  ud  til  så  mange  mennesker   som  muligt.  Derfor  tilpassede  vi  vores  produkt,  generelt  til  alle  aldersgrupper  og  alle   sportsgrene.  Vi  forestillede  os  vores  produkt  som  enkelt  og  funktionelt,  da  vores   salgsmuligheder  ville  blive  større  på  denne  måde.  Vi  tilpassede  også  vores  produkt  til  både  

 

5  af  24  


Fysisk  udfoldelse  -­‐  14.10.11  

   

mænd  og  kvinder,  altså  en  unisex  taske,  da  det  fordobler  målgruppen.  Det  produkt  vi  har   tænkt  os  at  fremføre,  er  i  en  størrelse  small,  men  i  realiteten  skal  den  findes  i  flere   størrelser;  small,  medium  og  large.   -­‐

Se  skitser  under  bilag.  

Skitser   Vi  var  nu  nået  så  langt,  at  vi  kunne  begynde  at  sætte  et  billede  på  tasken.  Så  vi  tegnede  hver   i  sær  3  skitser  af,  hvordan  vi  forstillede  os,  at  den  endelige  taske  kunne  se  ud.  Disse  3   tegnings  forslag  fremlagde  vi  efterfølgende  for  hinanden,  hvorefter  vi  tog  de  forskellige   ideer  til  os,  og  tegnede  et  nye  forslag.  Nu  var  vi  ved  at  skabe  det  samme  billede  af  tasken,  og   lavede  derfor  den  sidste  og  endelige  skitse,  af  tasken.     -­‐

Se  skitser  under  bilag.  

Modetegninger   Efter  den  sidste  skitse  var  på  plads,  tegnede  vi  en  mere  realistisk  tegning  af  vores  produkt,   eller  også  kaldt  en  modetegning.   -­‐

Se  modetegninger  under  bilag.  

Mål   Da  vi  var  færdige  med  modetegningerne,  gik  vi  i  gang  med  at  finde  de  passende  mål,  til  en   overarms  taske  i  størrelse  small:   25  cm.  når  den  er  lukket  (inderste  lag)   27  cm.  når  den  er  lukket  (yderste  lag)   32  cm.  når  den  er  åben  (inderste  lag)   34  cm.  når  den  er  åben  (yderste  lag)   Stykket  i  midten  skulle  være  7  cm.,  men  vi  skulle  tænke  på  at  lynlåsen  kom  til  at  ligge  ekstra   centimeter  til,  så  midten  blev  nok  omkring  5  cm.   Lommeåbningen  skulle  være  13  cm,  i  bredden  være  15  cm  (i  det  inderste),  17cm(i  det   yderste),  og  den  skulle  være  9  cm  i  bredden  i  lommen.    

Arbejdstegninger   Da  vi  havde  fundet  de  mål,  vi  ville  benytte  begyndte  vi  at  tegne  en  arbejdstegning  af  tasken,   med  de  præcise  mål  sat  på.  Vi  lavede  også  skabeloner,  til  senere  hen  at  klippe  stoffet  efter.     -­‐

 

Se  arbejdstegninger  under  bilag.  

6  af  24  


Fysisk  udfoldelse  -­‐  14.10.11        

Materialer   Vores  materialer  blev  købt  i  stof  og  stil.  De  materialer  vi  valgte  at  bruge  var:  sort  jerseystof   og  en  gennemsigtig  voksdug.  Tilsammen  kostede  det  108  kr.  Så  vi  holdte  os  godt  indenfor   budgettet  på  de  200  kr.  som  vi  fik  udleveret.   Vi  valgte  det  sorte  jerseystof,  fordi  det  er  meget  elastisk,  og  derfor  egner  sig  godt  til  vores   produkt.  Den  gennemsigtige  voksdug  valgte  vi,  da  vi  gerne  ville  have  en  gennemsigtig   lomme,  som  samtidig  skulle  være  vandtæt  –  så  i  realiteten  skal  den  svejses  sammen  rundt  i   kanterne,  dette  var  vi  dog  ikke  selv  i  stand  til  at  gøre.  

Produktbeskrivelse   Vi  har  bestemt  os  for  at  tasken,  skal  være  til  overarmen.  Inderst  skal  der  være  noget  blødt   stof,  som  kan  give  sig  og  samtidig  v��re  behageligt.  Yderst  skal  der  være  et  stykke  stof,  som   er  stort  så  det  kan  lynes  op,  så  den  sidder  tæt.  Dette  gøres  ved  at  placere  de  to  lynlåsdele  et   stykke  fra  hinanden,  så  det  overskydende  stykke  stof  imellem  folder  sig  når  man  lyner  den,   så  den  sidder  tæt.  Og  denne  funktion  skal  også  være  i  det  inderste  stof,  men  dog  uden   lynlås.  Imellem  de  to  lag,  skal  der  ligge  to  lommer.  De  skal  være  vandtætte  og  laves  af   plastik,  som  skal  svejses  sammen,  så  det  bliver  100%  vandtæt.  Da  vi  har  valgt  at  lave  en   unisex  taske,  fandt  vi  noget  klassisk  sort  stof  passende.    

Prototype   Inden  vi  lavede  den  endelige  taske,  prøvede  vi  os  frem,  ved  at  lave  en  prototype.  Dette  var   også  for  at  sikre  os  at  vores  idé  kunne  blive  til  en  realitet,  eller  om  den  i  så  fald  ikke  ville   fungere.  Men  det  gjorde  den!  

Den  endelige  taske   Nu  var  det  nu,  at  vi  var  klar  til  at  begynde  på  den  rigtige  taske,  vi  startede  med  at  klippe  alle   de  forskellige  stykker  stof  der  skulle  bruges,  herefter  har  Mathilde  tilbragt  det  meste  af   tiden  bag  symaskinen  og  fremstillet  vores  taske,  med  hjælp  fra  Alberte  og  Sasha.    

 

 

-­‐

Her  er  der  billeder  af  processen:  

7  af  24  


Fysisk  udfoldelse  -­‐  14.10.11  

   

Konklusion   Vi  har  lært  en  masse  om  hvad  der  fungerer,  og  hvad  der  ikke  fungerer,  når  man  skal   fremstille  et  produkt.  Vi  har  ud  fra  vores  ideer,  og  tegninger  fået  fremstillet,  et  rigtig  godt   produkt.  Der  er  kun  sket  få  ændringer  fra  de  oprindelige  ideer  vi  havde.  Alt  i  alt  virkede  det   meget  godt,  det  vi  havde  i  tankerne.  Vi  har  også  afprøvet  tasken,  og  den  fungere  langt  bedre   end  vi  havde  forventet.    

Fejlkilder   Plastlommerne  er  ikke  vandtætte,  da  vi  ikke  er  i  stand  til  at  svejse  det  sammen  i  kanterne.   Det  er  nødvendigt  at  svejse  vandtætte  elementer,  for  at  der  ikke  kommer  vand  ind  mellem   sygningerne.  

         

 

8  af  24  


Fysisk  udfoldelse  -­‐  14.10.11        

Reklamefotografering  

 

9  af  24  


Fysisk  udfoldelse  -­‐  14.10.11  

   

Samfundsfag   Kvantitativ  undersøgelse   Ved  en  kvantitativ  undersøgelse  laver  man  et  spørgeskema,  ud  fra  det  emne  man  er   interesseret  i  at  vide  mere  om.  Det  handler  om  at  indsamle  en  masse  informationer,  der  kan   sættes  ind  i  tabeller  som  tal,  så  man  kan  arbejde  med  undersøgelsen  statistisk.  På  denne   måde  får  man  svar,  på  sine  problemstillinger.    

Fordele  ved  kvantitativ  undersøgelse   Der  er  fordele  og  ulemper,  ved  en  kvantitativ  undersøgelse.  Det  er  en  fordel,  at  man  kan   spørge  en  masse  mennesker  på  en  og  samme  gang,  og  det  er  tidsbesparende.  Udover  det,   er  det  godt  at  ens  adspurgte  publikum  er  repræsentativ.  Det  vil  sige,  at  ved  de  adspurgte   afspejler  de  populationens  sammensætning  og  holdninger.  Hvis  man  for  eksempel  vil  finde   ud  af  hvor  mange  unge  der  drikker  i  Danmark,  er  det  ikke  klogt  at  spørge  hele  Danmark.   Derfor  må  man  udvælge  hvilken  aldersgruppe,  man  kunne  tænke  sig  at  lave  undersøgelsen   på.  Hvis  man  derimod  skal  finde  en  overordnet  mening  om  et  emne,  kan  man  vælge  at   inddele  befolkningen  strata,  det  vil  sige  bestemte  underinddelinger.  Det  er  en  god  ide  at   afprøve  sit  spørgeskema  på  testpersoner,  før  at  man  sender  det  ud  til  en  masse  mennesker.   Ved  hjælp  af  testpersonerne,  kan  vi  finde  ud  af  hvad  der  skal  omformuleres,  slettes  og   rettes.    

Ulemper  ved  kvantitativ  undersøgelse   Som  sagt  er  der  fordele  og  ulemper,  ved  en  kvantitativ  undersøgelse.  Det  er  en  ulempe  at,   der  kan  forekomme  misforståelser  i  afkrydsningsskemaet.  Hvis  en  person  modtager  et   spørgeskema  på  f.eks.  mail,  der  omhandler  mode,  som  overhovedet  ikke  vækker  hans   interesse.  Så  er  der  stor  sandsynlighed  for,  at  han  måske  ikke  vil  svare,  eller  at  han  svarer   useriøst.  Derfor  skal  vi  kunne  ved  hjælp  af  repræsentativitet,  kunne  kende  og  beregne  den   usikkerhed,  der  er  forbundet  med  resultaterne.    

Kvalitativ  undersøgelse   Ved  en  kvalitativ  undersøgelse,  interviewer  man  borgerne  og  får  indblik  i  deres  mening,   følelser  og  situation.  Det  vil  altså  sige  at  der  er  større  mulighed,  for  at  få  en  mere  præcis   svarprocent.  Det  tager  længere  tid  og  kræver  mere,  men  i  sidste  ende  er  det  den  mest   nøjagtige  undersøgelse.  

Fordele  ved  kvalitativ  undersøgelse   Fordele  ved  den  kvalitative  undersøgelsesmetode,  er  at  man  kommer  i  dybden  på  de   spørgsmål  man  brænder  inde  med  til  vores  publikum.  Hvis  man  har  et  meget  personligt   spørgsmål  i  sit  interview,  kan  det  være  svært  at  få  folk  til  at  svare  100%  ærligt.  Det  er  trods   alt  fremmede  mennesker,  man  skal  åbne  sig  over  for.  Derfor  er  der  en  meget  lav   svarprocent,  men  når  man  endelig  finder  sine  ”hjælpere”  bliver  det  seriøst  og  uddybet.  Man   kan  også  lave  et  fokusgruppe  interview,  eller  også  kaldt  semistruktureret  interview.  Mange   politikere  bruger  denne  gruppeundersøgelse,  for  at  man  kan  inspirere  hinanden  til  nye   emner  og  vinkler.    

 

10  af  24  


Fysisk  udfoldelse  -­‐  14.10.11        

Ulemper  ved  kvalitativ  undersøgelse   Det  er  en  stor  ulempe,  hvis  ens  interviewperson  ikke  vil  udtale  sig  100%  ærligt.  Det  kan  give   nogle  store  fejlkilder,  og  statistikken  vil  ikke  stemme  overens  med  virkeligheden.  Igen  ved   fokusgruppeinterviewet,  er  det  en  ulempe  hvis  man  mister  kontrollen,  så  risikere  man  en   relativt  kaotisk  dataindsamling.    

Formål   Vores  formål  med  denne  undersøgelse  var,  at  finde  ud  af,  hvordan  unge  på  vores   aldersgruppe  forholder  sig  til  deres  egen  krop,  sundhed  og  hvad  de  spiser,  ved  at  lave  en   spørgeskemaundersøgelse,  som  også  er  kaldt  kvantitativ  undersøgelse.  

Hypotese     Vi  forventede  at  få  et  repræsentativt  svar,  ud  fra  vores  kvantitative  undersøgelse.  Vi   forventede  også,  at  vi  ville  få  en  bedre  forståelse  på  unge,  og  hvor  meget  de  går  op  i  motion   og  sundhed.    

Metode     Vi  har  lavet  et  spørgeskema  der  kommer  omkring  unges  syn,  på  deres  individuelle  sundhed,   spørgeskemaet  er  opstillet,  med  relevante  spørgsmål  om  dette.  Først  snakkede  vi  om  hvad   der  ville  være  relevant  for  vores  emne,  og  skrev  så  ned,  hvilke  spørgsmål  vi  kunne  bruge.   Spørgeskemaet  blev  lavet,  og  vi  spurgte  1.  årselever  på  HTX  Aarhus  Tech  Christiansbjerg.    

Resultat     Størstedelen  af  dem  der  har  besvaret  vores  undersøgelse  er  drenge,  og  alderen  16  –  17,   både  blandt  drenge  og  piger  optræder  hyppigst.  Der  er  desværre  ingen  piger  med  alderen   18  år  der  har  besvaret  vores  spørgeskema,  hvilket  har  forårsaget  at  man  ikke  kan   sammenligne  piger  og  drenges  svar  i  den  alder.          

 

           

 

11  af  24  


Fysisk  udfoldelse  -­‐  14.10.11  

   

 

Hvor  meget  motion  dyrker  du  om   ugen?  

   

mere  

5-­‐6  timer  

3-­‐4  timer  

1-­‐2  timer  

mere  

5-­‐6  timer  

3-­‐4  timer  

1-­‐2  timer  

mere  

5-­‐6  timer  

 

3-­‐4  timer  

 

Kvinder  

1-­‐2  timer  

 

Mænd  

mere  

 

5-­‐6  timer  

 

3-­‐4  timer  

 

1-­‐2  timer  

10   9   8   7   6   5   4   3   2   1   0  

 

                                       15  år                                    16  år                          17  år                                        18  år   Ved  vores  spørgsmål  omkring  hvor  meget  motion  man  dyrker  om  ugen,  var  der  utrolig  stor  forvirring   omkring,  hvad  vi  definerede  som  motion.  Det  var  klart  en  ulempe.  M en  vi  kan  se  at  mænd  i  17-­‐ årsalderen  vælger  at,  motionere  1-­‐2  timer  om  ugen.  For  at  følge  sundhedsstyrelsens  råd  om  at  man   mindst  skal  bevæge  sig  30  minutter  om  dagen,  betyder  det  alligevel  intet  for  de  unge.  Grunden  til  at   forholdende  er  sådan,  er  muligvis  fordi  moden  har  skiftet,  så  man  skal  være  god  til  de  n ye  spil,  eller  at   man  er  afhængig  af  medierne.    

Er  det  vigtigt  for  dig,  at  du  er  sund?   14   12   10   8   6   4  

Mænd  

2  

Kvinder  

0  

 

                   15  år  

     

16  år    

                     17  år  

                                                   18  år  

Det   er   vigtigt   for  næsten  alle  at   være  sunde,   ud  fra  vores  undersøgelse.  Hvilket   er  positivt,  men  det   er   jo  ikke  helt  sikkert  at,  alle  opnår  at  være  sunde  selvom  det  er  vigtigt  for  dem.  

 

12  af  24  


Fysisk  udfoldelse  -­‐  14.10.11        

Kan  du  lide  at  være  aktiv?   12   10   8   Mænd  

6  

Kvinder   4   2   0  

Ja  

Nogen   Nej   gange  

       15  år  

Ja  

Nogen   Nej   gange  

Ja  

Nogen   Nej   gange  

Ja  

Nogen   Nej   gange  

                               16  år                                                      17  år                                                              18  år  

De  fleste  kan  godt  lide  at  være  aktive,  i  alle  alders  grupper,  kun  få  har  svaret  nej.  Der  er  lidt  flere  piger   der  kun  kan  lide  at  dyrke  motion  n ogen  gange,  men  igen  er  der  flere  drenge  der  har  svaret  på   undersøgelsen.  

Hvor  ofte  får  du  pulsen  højt  op  om  dagen?   16   14   12   10   8   6   4   2   0  

       15  år  

Mænd   Kvinder  

                               16  år                                                      17  år                                                              18  år  

Vi  tror  at  resultaterne  er  højere  ved  drengene  i  forhold  til  pigernes,  da  de  ofte  dropper   motionen  i  lige  denne  alder.  Der  er  dog  en  del  piger,  der  stadig  dyrker  meget  motion,  i  denne   aldersgruppe.  

 

 

13  af  24  


Fysisk  udfoldelse  -­‐  14.10.11  

   

 

Hvor  meget  går  du  op  i  din  krop?   14   12   10   8   6  

Mænd  

4  

Kvinder  

 

       15  år  

                     16  år  

Rigtig  meget   Meget   Mellem   Lidt   Meget  lidt  

Rigtig  meget   Meget   Mellem   Lidt   Meget  lidt  

Rigtig  meget   Meget   Mellem   Lidt   Meget  lidt  

0  

Rigtig  meget   Meget   Mellem   Lidt   Meget  lidt  

2  

                                     17  år                                              18  år  

 

Spændende  her  er,  at  drenge  på  17  år  går  ”mellem”  op  i  d eres  krop,  hvor  meget  få  piger  går  op  i   deres  krop.  Hvis  vi  ser  det  på  den  positive  side,  er  det  jo  godt  de  går  op  i  deres  krop,  for  ikke  at   vandre  rundt  som  usunde  og  fede  mennesker.  

Er  du  frisk  på  at  afprøve  nye  ting  inden  for   motion  og  sundhed?   14   12   10   8   6   4   2   0  

 

Mænd   Kvinder  

       15  år                              16  år                            17  år                          18  år   Vi  kan  her  se,  at  folk  er  klar  på  at  afprøve  nye  ting.  Det  er  jo  fedt!  På  den  måde  kan   sportsforeninger/arrangører  tjene  ”nye”  penge,  ved  de  nye  motionsformer.  For  eksempel  Zumba,  er   blevet  en  kæmpe  succes  og  er  utrolig  sundt  og  godt  for  kroppen.  

 

14  af  24  


Fysisk  udfoldelse  -­‐  14.10.11        

Går  du  til  en  sport?   14   12   10   8  

Mænd   Kvinder  

6   4   2   0   Ja  

Nej  

       15  år  

Ja  

Nej  

Ja  

Nej  

Ja  

Nej  

                               16  år                                                      17  år                                                              18  år  

 Det  er  en  stor  del  af  de  unge,  som  ikke  går  til  nogen  sport  overhovedet.  Der  er  flest  17  årige  drenge  som  ikke   går  til  en  sport,  i  forhold  til  hvis  man  kigger  på  de  16  årige  drenge,  her  går  de  fleste  til  en  sport.  Ved  pigerne  i   de  andre  aldre  ligger  de  meget  lige,  med  om  de  går  til  en  noget  eller  ej.  De  18  åriges  svar  procent  kan  vi  ikke   sammenligne,  da  ingen  piger  svarede  på  vores  undersøgelse  i  denne  alder.    

Tænker  du  over  hvad  du  spiser?  

Mænd  

       15  år  

 

 

Altid   Næsten  altid   Nogen  gange   Næsten  aldrig   Aldrig  

Altid   Næsten  altid   Nogen  gange   Næsten  aldrig   Aldrig  

Altid   Næsten  altid   Nogen  gange   Næsten  aldrig   Aldrig  

Kvinder   Altid   Næsten  altid   Nogen  gange   Næsten  aldrig   Aldrig  

10   9   8   7   6   5   4   3   2   1   0  

                               16  år                                                      17  år                                                              18  år  

Her  vises  forholdet  mellem  dem,  der  tænker  over  hvad  de  propper  munden,  og  de  der  ikke  gør.   Vigtigt  er,  at  man  tænker  over  hvor  meget  slik  og  fastfood  man  spiser,  fremfor  at  sætte  sig  i   sofaen  med  resterne  fra  fredagsslikskålen.  Ud  fra  skemaer  kan  vi  konkludere  at,  de  fleste  kun   nogen  gange  tænker  over  deres  kost.  

15  af  24  


Fysisk  udfoldelse  -­‐  14.10.11  

12  

   

Hvorfor  dyrker  du  motion?  

10   8   6   4   2   Mænd  

0  

Kvinder  

       15  år  

                               16  år                                                      17  år                                                        18  år  

Største  delen  af  pigerne,  har  svaret  at  de  dyrker  motion,  fordi  de  går  op  i  deres  krop.  Hvorimod  drengene   hyppigst  har  svaret  at  de  dyrker  motion,  fordi  det  er  sjovt,  og  at  de  kan  være  sammen  med  deres  venner.  

Sammenligning  af  samfundsfagsundersøgelserne                                                                                               Vi  har  valgt  at  sammenligne  et  af  vores  diagrammer  (øverst  side  12,  titel  ”hvor  meget  motion   dyrker  du  om  ugen”)  der  viser  -­‐    hvor  mange  timers  motion  man  dyrker  om  ugen,  med  en  af   de  diagrammer,  der  fremstår  i  samfundsfags  undersøgelsen(side  34,  figur  6,2  og  6,3).  Dette   diagram  viser  forholdet  mellem  hvor  mange  dage  om  ugen,  drenge  og  piger  har  været  fysisk   aktive  i  en  time,  vist  i  procent.  Her  opstår  problemet  da  vi  ikke  har  valgt  at  udføre  vores   diagrammer  i  procent,  men  derimod  i  antal.  Det  er  også  et  stort  problem,  at  vores   spørgsmål  er  om  hvor  mange  timer  de  unge  ca.  Dyrker  motion  om  ugen,  hvorimod   undersøgelsens  spørger  hvor  mange  dage  om  ugen  de  bruger  på  motion  –  vi  har  valgt  at   spørge  om  hvor  mange  timer,  da  man  får  et  mere  præcist  resultat.    Det  gør  det  også  svært   at  sammenligne,  da  der  ikke  er  det  samme  antal  der  har  svaret  på  begge  undersøgelser,  og   der  er  forskel  på  aldrene  der  har  deltaget  i  undersøgelserne.     Når  vi  kigger  på  de  to  diagrammer  som  vi  sammenligner,  kan  vi  se  at  piger  mellem  11-­‐15   årige  dyrker  mere  motion  end  piger  mellem  15-­‐18  år.  I  15-­‐18  årsalderen  er  det  hyppigst  at    

16  af  24  


Fysisk  udfoldelse  -­‐  14.10.11        

dyrke  motion  1-­‐2  timer  om  ugen,  da  det  for  de  11-­‐15  årige  er  mest  hyppigst  at  dyrke  motion   mindst  1  time  om  ugen,  3-­‐6  dage  om  ugen.    

Konklusion   Vi  kan  konkludere  ud  fra  vores  undersøgelse,  at  vi  højest  sandsynligt  skulle  have  valgt  et   mere  repræsentativ  udsnit,  da  resultaterne  er  blevet  en  smule  svævende.  Vi  har  lært  at   opstille  en  spørgeskemaundersøgelse,  og  bearbejde  resultaterne.  Vi  har  også  lært  en  masse   om  den  kvantitative  og  kvantitative  metode,  for  at  kunne  få  svar  på  det  vi  undrede  os  over.   Næste  gang  vi  skal  lave  en  undersøgelse  ved  hjælp  af    den  kvantitativ  eller  kvalitativ   metode,  vil  vi  højest  sandsynligt  ikke  lave  en  spørgeskemaundersøgelse  på  papir,  men  i   stedet  via.  Internettet,  da  man  undgår  alt  den  optælling.  Vi  brugte  alt  for  lang  tid  på   papirformundersøgelsen,  hvor  vi  på  mange  måder  kunne  have  gjort,  det  nemmere  for  os   selv.    Vi  kunne  også  have  haft  undgået  de  mange  afslag,  i  de  forskellige  klasser.  Vi  kan  da   godt  forstå  dette,  da  det  heller  ikke  er  fair,  overfor  lærerne  at  afbryde  deres  forberedte   lektion.  

Fejlkilder   Man  er  mere  ens  omkring  sine  vaner,  når  man  går  sammen.  F.  Eks.  på  skolen  vil  der  ikke   være  en  særligt  stor  variation.  Hvis  vi  derfor  skulle  have  lavet  en  undersøgelse,  der  skulle   have  været  brugt  til  mere  -­‐  ved  vi  godt  at,  vi  skulle  udpege  os  en  mere  repræsentativ   gruppe.  Alderen  gælder  også  en  del  på  variationen,  der  vil  måske  ikke  være  den  store   forskel,  på  folk  fra  alderen  15-­‐18  som  der  vil  være  på  folk  fra  11-­‐15  årige,  da  de  endnu  ikke   er  fuldtudviklet  og  har  derfor  sikkert  ikke  gjort  dig  de  store  tanker  omkring  deres   sundhedstilstand.      

Biologi     Formål   Vores  formål  med  dette  projekt  var,  at  få  mere  viden  omkring  ,hvordan  vores  krop  fungere,   og  ikke  mindst  vores  nuværende  sundhedstilstand.  Vi  ville  gerne  lære  vores  krop  bedre  at   kende,  og  herved  få  sat  nogen  tanker  i  gang  om,  hvordan  det  er  vi  lever.    Lever  vi  sundt?   Eller  udøver  vi  dagligt  ballast  på  vores  krop,  på  grund  af  for  meget  fastfood  og  for  lidt   motion?  

Hypotese   Vores  forventninger  var,  nogenlunde  de  samme.  Vi  forventede  at  få  nogle  positive  resultater   omkring  vores  sundhedstilstand,  men  vi  forventede  dog  ikke  at  vores  resultater  var  super   gode,  da  vi  alle  ved,  at  vi  ikke  lever  så  sundt  som  man  bør.    

Materialer   Personvægt,  fedtprocentmåler,  pulsmåler,  blodtryksmåler,  højdemåler  og  et  stopur.    

17  af  24  


Fysisk  udfoldelse  -­‐  14.10.11  

   

Metode   BMI   Vi  målte  alle  vores  højde  og  vægt.  Vores  højde  blev  målt,  med  et  normalt  målebånd  og   vores  vægt  målte  vi  på  en  almindelig  badevægt.  Udefra  dette  kan  man  udregne  sit  BMI  tal,   som  kan  fortælle  en  om  man  er  overvægtig,  undervægtig  eller  normal.  

Fedtprocent   Vi  målte  fedtprocenten  med  en  fedtprocentsmåler,  som  man  skal  holde  ud  for  kroppen  i  et   stykke  tid,  mens  den  sender  målinger  igennem  kroppen.  Jo  flere  muskler  man  har,  jo  mindre   bliver  ens  fedtprocent  også.  Så  selvom  man  er  slank,  kan  man  godt  have  en  høj  fedtprocent,   fordi  man  har  en  lav  muskelmasse.    

Blodtryk   Vores  blodtryk  målte  vi  med  en  blodtryksmåler,  som  sættes  på  armen  hvorved  den  måler   ens  tryk.  Når  man  måler  blodtrykket  får  man  to  tal:  Det  højeste  tal  er  systolisk  og  det  laveste   hedder  diastolisk.  

Muskelstyrke  

Vi  har  målt  vores  muskelstyrke,  ved  at  lave  forskellige  øvelser  for  over-­‐,  midt-­‐  og  underkrop.    

Kondital   Vi  målte  vores  kondital,  ved  at  løbe  en  Cooper  test.  I  denne  test  løber  man  i  12  minutter  og   måler  distancen.  Ud  fra  hvor  mange  meter  man  har  løbet,  og  ens  vægt  regner  man  sit   kondital  ud.  Konditallet  målte  vi  også  ved  en  steptest,  den  tager  6  minutter,  hvor  man   stepper.  

Hvilepuls   Vi  har  målt  vores  hvilepuls,  da  vi  lige  var  vågnet  en  morgen.  Dette  måler  man  ved  at  finde   sin  pulsåre  på  halsen,  og  tælle  hvor  mange  slag  man  kan  mærke  på  et  minut.                    

 

18  af  24  


Fysisk  udfoldelse  -­‐  14.10.11        

Resultat   Ud  fra  alle  de  ovenstående  metoder  har  vi  udført  en  masse  tests,  og  er  kommet  frem  til  en   masse  resultater  for  os  alle  tre.  Resultaterne  viser  hvordan  vores  kroppes  sundheds  tilstand   er,  altså  om  vi  er  sunde  og  om  vores  tal  ligger  inden  for  det  anbefalede  fra   sundhedsstyrelsen.           Alberte   Sasha   Mathilde   Kondital   31   27   46,6   BMI   26,6   21,3   21,1   Vægt   69  kg   58  kg   60,4  kg   Højde   161  cm   165  cm   169  cm   Blodtryk   114/70   122/69   113/71   Hvilepuls   42  pr.  minut   54  pr.  minut   40  pr.  minut   Fedtprocent   38,2   35,4   27,4   Muskelstyrke   Overkrop:  3   Overkrop:  2   Overkrop:  6   Underkrop:  30  sek.   Underkrop:  62  sek.   Underkrop:  60  sek.   Midt  på  kroppen:   Midt  på  kroppen:   Midt  på  kroppen:  94   120  sek.   91sek.   sek.    

Diskussion   Blodtryk     Den  blå  søjle  viser  vores   systoliske  blodtryk,  som  er  det   tal  der  måles  når  hjertet   trækker  sig  sammen.  Hvis   trykket  stiger  over  den  grønne   linje,  skal  man  overveje   lægebesøg.  Så  er  trykket  for   højt,  og  man  kan  derfor  være  i   livsfare.     Den  røde  søjle  viser  vores   diastoliske  blodtryk,  som  er   det  tryk  der  måles  når  hjertet   er  helt  afslappet.  Her  gælder   det  samme,  trykket  må  ikke   overstige  den  gule  linje.     Derimod  er  det  ikke  normalt  med  for  lavt  blodtryk.    For  unge  som  os,  skal  man  regne  med  et   blodtryk  på  100-­‐120  over  70-­‐90.  Ud  fra  dette  diagram  kan  vi  vise  at  vores  blodtryk,  er  som   det  skal  være,  og  ligger  i  det  normale  stadie.      

19  af  24  


Fysisk  udfoldelse  -­‐  14.10.11  

   

BMI     Man  kan  ud  fra  sit   BMI-­‐tal,  beregne   om  man  er   overvægtig.  Man   kan  både  have  et   for  højt  BMI,  som   viser  om  man  er   overvægtig,  og  et   for  lavt,  som  viser   om  man  er   undervægtig.  I   diagrammet  til   højre  kan  man  se,   at  to  af  os  ligger   inden  for  det  man   vil  kalde   normalvægt,  som  defineres  ud  fra  højde  og  vægt.  Den  sidste  af  os  er  lige  over  grænsen  til   overvægt  og  dette  skyldes  en  for  højt  vægt,  i  forhold  til  ens  højde.  Ud  fra  BMI-­‐tallet  kan  man   ikke  se  om  man  er  på  grænsen  til  at  være  overvægtig,  fordi  man  har  en  stor  muskelmasse,   eller  fordi  man  har  for  meget  fedt.  Derfor  er  det  samtidig  en  god  ide,  at  måle  sin   fedtprocent,  og  måle  ens  muskel  masse.  

Muskelstyrke   Dette  diagram  viser  vores   muskelstyrke,  herudfra  kan   vi  se,  at  alle  har  flest   muskler  midt  på  kroppen.   Men  Alberte  er  dog  den  der   har  flest  muskler  i  maven,  i   forhold  til  resten  af  hendes   krop.  Men  også  i  forhold  til   Sasha  og  Mathilde.   Vi  har  alle  tre,  mindst   muskelstyrke  i  overkroppen.   Alberte  ligger  dog  lidt  under   Sasha  og  Mathilde,  i  under   kroppen.          

 

20  af  24  


Fysisk  udfoldelse  -­‐  14.10.11        

  Fedtprocent    

  Disse  tre  cirkeldiagrammer  viser  vores  fedtprocent,  i  forhold  til  resten  af  vores  krop.  De  3   diagrammer  giver  et  godt  indblik,  i  hvor  meget  fedtet  fylder  i  vores  krop.  Jo  højre   fedtprocent  man  har,  jo  mere  fedtvæv  har  man  i  forhold  til  muskler,  blod,  organer,  skelet   m.m.  Det  er  normalt  for  kvinder,  at  have  en  højere  fedtprocent  end  mænd,  da  vi  ikke  er   bygget  ens.  Kvinder  har  flere  fedtdepoter.  Kvinder  skal  helst  have  en  procent  mellem  14  og   32.  Ud  fra  vores  diagrammer,  kan  vi  aflæse,  at  det  kun  er  Mathilde  der  ligger  i  det   anbefalede.        

Hvilepuls   Hvilepulsen  måler   man,  når  man  er   allermest  afslappet.  I   vores  tilfælde  målte   vi  det  en  morgen,  da   vi  lige  var  vågnet.   Hvilepulsen  er  hvor   mange  slag,  hjertet   slår  i  minuttet.  Det   er  normalt  med  en   hvilepuls  på  60-­‐100   slag  i  minuttet.   Vores  diagram  viser   resultater,  som  er   meget  lave  i  forhold  til  det  normale.  Men  sportsfolk  har  dog  en  lavere  puls,  imellem  40-­‐70   slag  i  minuttet.  Alberte  og  Mathilde  dyrker  normalt  meget  sport,  og  derfor  kan  vi  til  dels  få   vores  resultater  til  at  passe.  Grunden  til  Sashas  er  højere,    er  at  hun  ikke  dyrker  så  meget   motion.        

 

21  af  24  


Fysisk  udfoldelse  -­‐  14.10.11  

   

Kondital   Alberte  og  Sashas  resultater   er  ikke  lige  så  høje,  som   Mathildes.  Dette  skyldes   muligvis  at  Mathildes   resultat  er  målt,  ved  en   Cooper  test,  hvorimod  de   andre  målte  ved  en   steptest.  Et  kondital  under   34  er  meget  lavt,  35-­‐  39  er   lavt,  40-­‐47  er  middel,  48-­‐   51  er  højt.  Ud  fra  vores   diagram,  kan  vi  se  at   Mathildes  resultat  ligger  i   middeldelen,  og  de  to   andre  i  meget  lav.  Dette   viser  vores  fysiske  form.  

Konklusion   Vi  har  hver  især  lært  en  masse  om  vores  krop,  og  hvordan  den  fungere,  men  også  hvordan   kroppen  reagere  på,  hvad  vi  laver  og  indtager.  Vi  har  fået  et  indblik  i  hvordan  vores  egen   sundhedstilstand  er.  Mange  af  vores  resultater,  kan  vi  vurdere  passer  med  vores  valgte   levemåde.  Dette  har  været  et  spændende  emne,  som  har  sat  nogle  tænker  i  gang,  om  vi   egentlig  lever  som  man  bør  efter  sundhedsstyrelsens  råd  og  anbefalinger.    

Fejlkilder   En  ting  der  har  forringet  Albertes  resultat  for  hendes  kondital,  var  at  hun  havde  forstuvet  sin   ene  fod  så  hun  måtte  tage  en  steptest  i  stedet  for  Cooper  testen.       Vores  resultater  med  hensyn  til  måling  af  vores  hvilepuls,  synes  vi  er  meget  lave  i  forhold  til   det  normale,  og  kan  derfor  være  vi  har  talt  forkert.  

               

22  af  24  


Fysisk  udfoldelse  -­‐  14.10.11        

Bilag   Skitser,  arbejdstegninger,  prototypen,  modetegninger,  produkt  og  reklamefotos.  

Logbøger   Tekstil  og  design   Onsdag  d.  7  september  2011  

Vi  har  i  dag  taget  hul  på  emnet  fysisk  udfoldelse  og  sundhed,  ved  hjælp  af   brainstorm/mindmaps.  Vi  har  også  fået  tegnet,  snakket,  oprettet  projekt  (på  itslearning)  og   sat  et  billede  på  vores  produkt  som  en  helhed.   Onsdag  d.  14  september  2011  

 

I  dag  startede  vi  med,  at  bestemme  målene  på  vores  produkt.  Vi  tog  billeder,  og  klippede   stof  ud  til  vores  prototype.  For  bedre  at  kunne  se  og  forestille  os  vores  produkt,  syede  vi   prototypestoffet  sammen,  og  vi  fik  et  nogenlunde  resultat.  Herefter  tegnede  vi  skabeloner   med  1  cm  sømrum.     Onsdag  d.  21  september  2011  

I  dag  tog  vi  i  Stof  og  Stil  i  Tilst,  dog  uden  Sasha.  Vi  fik  købt  vores  materialer  –  jerseystof  og   gennemsigtig  voksdug.  Vi  købte  i  alt  for  108  kr.,  så  det  var  perfekt,  da  vi  fik  udleveret  200  kr.   Vi  kom  hjem,  og  begyndte  på  produktet.  Vi  fik  syet  stofstykkerne  sammen,  men  det  gik  galt.   Vi  startede  forfra,  og  det  lykkedes  bedre  end  første  gang.  I  dag  var  det  svært  at  koncentrere   sig,  men  vi  gjorde  vores  bedste!     Onsdag  d.  28  september  2011  

I  dag  har  Mathilde  syet  vores  produkt  færdigt,  imens  Alberte  og  Sasha  har  knoklet  med  at   skrive  på  teknologi  og  samfundsfagsrapporterne.   Onsdag  d.  5  oktober  2011  

I  dag  har  vi  bearbejdet  spørgeskemaerne  til  vores  kvantitative  undersøgelse,  i  samfundsfag   –  og  i  det  hele  taget  lavet  videre  på  alle  3  rapporter.     Samfundsfag   I  samfundsfag  er  de  fleste  timer  gået  med,  at  diskutere  forskellige  spørgeskema  metoder   fælles  i  klassen,  med  inddragelse  af    unges  sundhed,  og  deres  forhold  til  alkohol,  motion,   mm.   Efterfølgende  har  vi  i  vores  gruppe  diskuteret  den  kvantitative  og  kvalitative  spørgeskema   metode  –  og  bestemt  os  for,  at  det  skulle  være  den  kvantitative  metode,  der  passede  os   bedst.  Så  gik  vi  i  gang  med  at  fremføre  selve  spørgeskemaet,  og  da  det  var  færdigt,  delte  vi   det  ud  til  forskellige  første  års  elever  på  vores  egen  skole.  Herefter  gik  en  stor  del  tid  med  at   tælle  de  forskellige  resultater  op,  og  få  dem  ført  ordentligt  ind  i  nogle  diagrammer.  

 

23  af  24  


Fysisk  udfoldelse  -­‐  14.10.11  

   

Biologi   Biologi  timerne  er  gået  med  at  lave  målinger  til  vores  rapport,  såsom  Cooper  testen  (som   Mathilde  løb),  steptesten  (som  Sasha  og  Alberte  lavede),  fedtprocentmålinger  mm.  Alle   disse  resultater  har  vi  bearbejdet  ved,  at  ligge  dem  ind  i  forskellige  diagrammer  i  vores   rapport.  Udover  er  timerne  gået  med  at  lære  en  masse  om  kroppen;  blodkredsløbet,   celledelinger  og  om  kondition.  

 

24  af  24  


FUS