Page 1

Holstebro Svømmeclub

sponsorprogram 2017/18

Vi vil til OL 2020 Vil du være med på holdet...?


EN DEL AF

BYENS SJÆL

Holstebro Svømmeclub blev stiftet i 1938. Det begyndte med svømmeundervisning i Storå, men undervisning og træning kom heldigvis til at foregå under mere ordnede forhold i det nye friluftsbad. Først i 1971 åbnede den indendørs svømmehal på Døesvej, og så kom der mere fart på svømning som konkurrencesport, fordi det nu blev muligt at træne hele året. I slutningen af 1970’erne og 20 år frem var det Holstebro Svømmeclub, der satte byen på landkortet. Gunnar ”Nu” Hansen speakede til stævne i 80’erne, og guldmedaljerne væltede ind til klubben. Det nåede et foreløbigt klimaks med Lars Sørensens EMguldmedalje i 1991, mens Britta Vestergaard deltog ved OL i både 1992 og 1996, lige som hun vandt bronze ved VM i 1995. Klubbens daværende træner Flemming Poulsen blev landstræner og fik senere en stor karriere i udlandet, mens Lars Sørensen blev elitechef i Dansk Svømmeunion. Og indrømmet: Så blev der lidt stille. Vi skal faktisk helt frem til 2012, inden klubben fandt sine ben igen med ny organisation, ny cheftræner, en OL-svømmer på førsteholdet og en ny generation af unge talenter. Og ikke mindst: En klar strategi for talentudvikling i samarbejde med Holstebro Elitesport, Dansk Svømmeunion og Team Danmark.

Det er nu, vi ser frugterne af talentarbejdet og målrettet træning. Det er nu, Holstebro Svømmeclub står med et førstehold med hele tre landsholdssvømmere, som har en håndfuld nordiske guldmedaljer hængende på væggen, og som allerede har svømmet for Danmark ved EM for juniorer. Det er nu, vi går målrettet efter deltagelse ved EM for seniorer i december 2017 i København. Og vi går målrettet efter, at Holstebro Svømmeclub skal repræsenteres ved OL i 2020 – for første gang siden 1996. Vi har talenterne. Faktisk har vores førstehold allerede slået de fleste af Britta Vestergaard og Lars Sørensens gamle klubrekorder. Men vejen til OL kræver opbakning fra sponsorer. Holstebro Svømmeclub har behov for at øge sponsorindtægterne markant, hvis vi skal indfri de sportslige ambitioner. Vi tror på, at det kan lykkes at vække begejstringen for svømning til nye højder. Og vi har sammensat et nyt og kreativt sponsorprogram, som gør det attraktivt for dig at komme med på holdet. Troels Iversen Formand for Holstebro Svømmeclub

! g n i n k a Bred opb ... og mange, mange flere 2 // SPONSORPROGRAM . HSC-HOLSTEBRO.DK

Se listen på www.hsc-holstebro.dk


SVØMNING GIVER

SELVVÆRD & LIGEVÆRD

Mathias Dybdal og træner Stefanie Franck

16-ÅRIGE MATHIAS DYBDAL SVØMMER PÅ HOLSTEBRO SVØMMECLUBS SPECIAL OLYMPICS-HOLD. UDEN SVØMNING HAVDE HAN NOK SLET IKKE GÅET TIL NOGET. Hver mandag eftermiddag mødes en lille gruppe børn og unge med særlige behov til svømmeundervisning og leg i bassinet i Holstebro Svømmeclub. En af dem er 16-årige Mathias Dybdal, som har været medlem af klubben, siden holdet blev oprettet i 2013. For ham handler det om meget mere end svømning, forklarer hans mor, Diana Dybdal.

- Det giver ham følelsen af, at han går til noget – lige som alle andre. Det blev helt tydeligt, da han fik en klubtrøje med svømmeklubbens logo og Mathias’ navn på. Den ville han have på i skole, og hvis jeg ikke havde sagt nej, så havde han gået i den en hel uge i træk, siger Diana Dybdal og griner.

- Han får motion og samvær med andre, men den største forskel er, at han er blevet mere selvstændig og tror mere på sig selv. Han har fundet ud af, at her er noget, han kan, og som han faktisk er god til, siger hun.

Specialholdet er også blevet godt integreret i klublivet i Holstebro Svømmeclub.

Mathias er født med en hjerneskade, som gør, at han mentalt ikke er helt alderssvarende udviklet. Han har også svært ved at huske og meget svært ved at koncentrere sig i lang tid ad gangen. - Når børnene har skolesvømning, er det nogle meget store hold. Der taber de nok sådan én som Mathias. Det er rigtig godt for ham, at svømmeklubben har et meget mindre hold, hvor der samtidig er to instruktører. Det kan han bedre overskue, siger Diana Dybdal. For Mathias har det stor værdi at have en aktiv fritid. - Havde det ikke været for svømning, så havde han nok ikke gået til noget. Fodbold og håndbold har komplicerede regler, og han vil ikke kunne begå sig på et almindeligt hold. Ellers er der spejder, men der ville han også have det svært, vurderer hans mor. Svømningen har til gengæld været en ubetinget succes.

- Mathias føler sig ikke anderledes, når han er til svømning. Der er andre børn, som træner lige ved siden af hans hold, men der er aldrig nogen, der glor eller driller, som specialbørnene nogle gange har oplevet i skolegården. Tværtimod kommer elitesvømmerne tit hen og siger hej eller giver en ”high-five”, når de mødes på bassinkanten. Mathias har også været med til at hjælpe med praktiske opgaver ved stævner og den slags, så han føler sig som et ligeværdigt medlem af klubben. Det betyder rigtig meget for os, siger hun. Flyvefisk Special træner hver mandag eftermiddag. Holdet har højst 8-10 deltagere, og der er altid tilknyttet to erfarne instruktører. Der er ikke noget specifikt alderskrav, men træningen foregår i det store bassin, hvor dybden er 120 cm, så der skal man helst kunne begå sig. Det er lidt dyrere for klubben at afvikle et lille hold med to trænere, men Holstebro Kommunes Fritidsråd har givet et lille tilskud, så deltagerne betaler nøjagtigt det samme i kontingent som alle andre svømmere.

SPONSORPROGRAM . HSC-HOLSTEBRO.DK // 3


HELE FAMILIENS KLUB

Langt de fleste af de knap 1200 medlemmer af Holstebro Svømmeclub er børn i børnehave- eller ind­skolingsalderen, som er ved at lære at svømme. ¾ af medlemmerne er i alderen 4-12 år, som typisk ledsages af en forælder til en ugentlig svømmelektion.

HSC’s eliteafdeling består af cirka 70 svømmere i alderen 8-19 år. Klubbens A-hold omfatter tre landsholdssvømmere, som bl.a. har vundet guld ved Nordiske Mesterskaber. A-holdet træner ti gange om ugen: Fire dage om ugen er der morgentræning kl. 6 om morgenen i samarbejde med Holstebro Elitesport, og seks eftermiddage om ugen svømmer holdet cirka 6 km i løbet af to timers bassintræning, efterfulgt af en-to timers styrketræning i klubbens eget fitnessrum.

De yngste medlemmer er kendetegnet ved at være børn af engagerede og ressourcestærke forældre, som har valgt at betale ca. 1400 kr. om året for, at barnet kan lære at svømme i en tidlig alder. Skolerne tilbyder normalt først svømmeundervisning på 4. klassetrin.

En elitesvømmer på A-holdet har udgifter på ca. 20-25.000 kr. om året til kontingent, stævnegebyrer, transport og udstyr. En stævne-badedragt koster f.eks. 3-5000 kroner.

Nogle børn vælger at fortsætte på et motionshold, mens særligt talentfulde børn kan gå til optagelsesprøve på talentholdet, typisk i en alder af 7-9 år, og derefter træne to-tre gange om ugen og deltage i stævner. Blandt voksne medlemmer er vandgymnastik den mest populære aktivitet, efterfulgt af svømning. En del voksne får undervisning. Nogle lærer at svømme for første gang, mens andre – bl.a. triatleter – melder sig på målrettede kurser for at finpudse teknikken. Klubben har desuden et aktivt pensionisthold.

ro F eb lst

g

3500

Ho

Antal medlemmer

irm

aid

t

Dansk Svømmeuni on er det næststørste sp ecialforbund under Danmarks Id rætsforbund, kun overgået af DBU (f odbold). I Holstebro Kommun e er fodbold også en populær sport, men faktisk har Holsteb ro Svømmeclub lige så mange medlemmer som de to største klubber til sammen .

or en in

Kilde: Centralt Fore

ningsregister.

4 // SPONSORPROGRAM . HSC-HOLSTEBRO.DK

m nd na g Ho bo st ikf lst ld or eb en ro Ve ing B old m bF klu oe b Vi ne nd de er Sp up or M GF ts åb klu jer bb gI er F Nr .F eld HH ing GI 90 F (h ån Bo db rb old jer ) gG Ho U lst eb Ho ro S h lst eb owro og Vi -Li Da nd nd ns er to up ef rp or Id Fa en ræ l d i ts s kæ ng klu rm b sk lub

st

Gy

ys

na ym

Hå Tv is

Ul

fb

or gB

kG

Ve s

tjy s

eb

ro G

ym

ikf

na

st

m vø ro S eb

0

Ho lst

Ho lst

500

or en in

ikf or en

ec lu m

ro G

eb

Ho lst

1000

ing

b

klu

olf

ing or en ts f ræ Id R

JD

1500

b

Ha al-

M ejd

2000

ldå

GU up M

ejr

2500

rd G

ym

na

st ikf

3000


“JEG GÅR IKKE TIL SVØMNING... JEG ER SVØMMER!” 04.47 Vækkeuret ringer hjemme hos 19-årige Christian Rasmussen. Det er ti år siden, han blev udtaget til HSC’s talenthold. Nu er han nået til seniorrækken og er klubbens hurtigste langdistancesvømmer, bl.a. med en DMbronzemedalje i 1500 meter fri. Det kræver en solid morgenmad. “Min lillebror, som også svømmer, og jeg spiser cirka 10 kg havregryn om ugen,” siger han og griner. 05.30 Christian ankommer til svømmehallen, klæder om, siger “god morgen” til holdkammeraterne, varmer op og gør banetov og bassinet klar til træning. 06.00 Morgentræningen varer i fem kvarter. Dagens program byder på 3-4 km svømning: Benøvelser, rygsvømning, medley. Frem og tilbage. Frem og tilbage... 07.50 Klokken ringer ind på Uddannelsescenter Holstebro, hvor Christian læser HTX. “Der bliver ikke taget specielt hensyn til mig i hverdagen, men hvis jeg skal til stævne, har vi en ‘buddy-ordning’, hvor en af de andre tager no-tater, og så kan jeg få lov at aflevere opgaver lidt senere,” fortæller Christian. Skoledagen varer indtil kl. 14, nogle dage 15, så der er sjældent tid til at hænge ud med skolevenner. “Mine venner

er gode til at være fleksible. De for-står godt, at min træning er vigtig, og så aftaler vi at mødes i weekenden. Og så ved de godt, at der kan gå en måned, inden jeg har tid igen.” 16.00 Eftermiddagens træning begynder med to timers svømning i bassinet. Det bliver let til 5-6 km svømning. 18.00 Efter træning i bassinet følger halvanden times styrketræning i klubbens eget fitnessrum. Og så hjem for at spise. 20.10 Over aftensmaden får Christian en snak med familien om stort og småt. Nogle gange er der også tid til lektier. “Hvis man bare ‘går til svømning’, er det bare noget med at møde op og sige: ‘Nå, hvad skal vi så lave i dag?’. Men jeg er svømmer! Det er en livsstil. Det er ikke altid en fest at stå op kl. 4:47, men jeg gør det, fordi det giver mig indhold i tilværelsen, og fordi vi har et godt sammenhold i klubben. Jeg er faktisk mere sammen med mine holdkammerater, end jeg går i skole,” siger Christian. 21.00 Vækkeuret bliver sat. I morgen venter mere træning. God nat!

SPONSORPROGRAM . HSC-HOLSTEBRO.DK // 5


RIGE MULIGHEDER

Der er grundlæggende to måder at få fordele af et HSC-sponsorat:

Du kan henvende dig til klubbens lidt over 1000 medlemmer - og du kan bruge klubben til at profilere din virksomhed. Her er nogle idéer.

Send mail til 1000 børnefamilier

Holstebro Svømmeclubs medlemsadministration foregår online. Det betyder, at klubben har kontakt til alle medlemmer via email. Mindst fire gange om året udsendes et nyhedsbrev med praktisk information – og udvalgte sponsorer har mulighed for at få bragt reklamer i brevet. Den typiske modtager er en forælder til et barn i alderen 4-12 år.

Vinsmagning, modeshow eller noget helt fjerde…?

Holstebro Svømmeclub har et klublokale med plads til cirka 60 gæster. Vi har bl.a. arrangeret fællesspisning og hyggeaftener for nogle hold, og vi har et ønske om at skabe flere sociale aktiviteter på tværs af holdene. Måske har du en god idé – og måske har du også nogle varer, du gerne vil vise frem?

Kom og mød dine kunder

Et par gange om året afvikler Holstebro Svømmeclub et større stævne på hjemmebane. Det betyder, at svømmehallen er propfuld af børn og unge fra Holstebro, nabobyerne og andre byer i Vestdanmark. Der kan være op til 200 deltagere ved et svømmestævne, som typisk afvikles over en hel weekend.

Få hjælp til events og kampagner

Svømmere og frivillige kan efter individuel aftale hjælpe til med at afvikle events, f.eks. byde velkommen, uddele merchandise eller skænke forfriskninger, hvis du har åbent hus. Eller måske mangler du nogen til at pakke varer i poser for dine kunder? Andre sponsorer har bl.a. fået hjælp til at pakke kuverter.

Lad os gi’ dig et ”like”

Holstebro Svømmeclub havde i marts 2017 lidt over 800 følgere på klubbens Facebookside. Antallet er vokset stille og roligt, og vi oplever i stigende grad, at medlemskommunikation foregår via Facebook. Udvalgte sponsoraktiviteter kan efter aftale få omtale på klubbens facebookside, lige som der kan være mulighed for at afvikle konkurrencer.

17/18 NY SVØMMESÆSON

SVØMNING Vi kan lære dig at svømme - hurtigt

!

Udvalgte sponsorer har mulighed for at opstille en ”messestand” i stævneweekenden.

Nå ud til 14.000 husstande

Hvert år i august bliver Holstebro Svømmeclubs sæsonprogram omdelt til ca. 14.000 husstande i Holstebro by og nærmeste opland. Et restoplag på 3000 eksemplarer bliver uddelt i løbet af det efterfølgende skoleår. Det er muligt at annoncere i sæsonprogrammet.

HSC-HOLSTEBRO.DK

et Find hele sæsonprogramm dk online på hsc-holstebro. 6 // SPONSORPROGRAM . HSC-HOLSTEBRO.DK

Tilmeldingen er åben!


HSC ERHVERVSKLUB

TAG BØRNENE MED

På opfordring fra flere af klubbens sponsorer har Holstebro Svømmeclub besluttet at etablere en erhvervsklub. Målet er at etablere et forum, hvor sponsorer kan møde hinanden og netværke og samtidig få en god oplevelse. Vi håber, at sponsorerne vil invitere børnene med. Så vil vores dygtige trænere underholde børnene i svømmehallen og Badeland, mens vi afvikler aktiviteter for HSC Erhvervsklub. Holstebro Svømmeclub vil være vært for et lille traktement, og så forventer vi at bringe spændende emner og aktiviteter på dagsordenen. F.eks. har vi allerede planlagt en aften med portvinsmagning, og klubbens bilsponsor vil gerne præsentere nye modeller og give en prøvetur. De to arrangementer vil dog formentlig ikke blive afviklet samme aften…

Vi håber at skabe et spændende og levende forum, hvor vi også kan invitere gæster udefra til at holde oplæg. Det kunne f.eks. være et byrådsmedlem til en debat om idrætspolitik, et musikalsk indslag, en aften med wellness eller besøg af en kendt idrætsudøver. Klubbens egne trænere vil naturligvis også gerne holde oplæg med praktiske råd om kost og motion. Har du en god idé, hører vi gerne fra dig. Foruden de nye aktiviteter vil vi gerne samarbejde med klubbens sponsorer om at skabe attraktive tilbud til sponsorvirksomhedernes medarbejdere. Svømning er nemlig en sport, hvor alle kan være med – uanset alder, vægtklasse og evt. skavanker. Faktisk er svømning betydeligt mere skånsom end eksempelvis løbetræning.

SPONSORPROGRAM . HSC-HOLSTEBRO.DK // 7


SPONSORPAKKER 2017/18 Guldsponsor

Sølvsponsor

Bronzesponsor

Logo på HSC’s hjemmeside

x

x

x

x

Sponsorkit med HSC-logo, foto mv. til markedsføring

x

x

x

x

Medlem af HSC Erhvervsklub

x

x

x

x

Mulighed for at sende reklame via e-nyhedsbrev op til tre gange pr. år.

x

x

x

Mulighed for lille logo-skilt i svømmehallen

x

x

x

Mulighed for at opstille roll-up eller lign. i klublokale og ved stævner

x

x

x

Mulighed for at invitere til et sponsorarrangement

x

x

Mulighed for stort logo-skilt i svømmehallen

x

x

Mulighed for at blive sponsor for et stævne, navngivet efter virksomhed

x

x

Mulighed for at blive holdsponsor

x

x

Logo på klubtrøje

x

Logo på badehætte

x

Pris pr. år

Oplyses ikke

n o m a t t e r. d k

Hovedsponsor

10.000

5.000

2.500

Alle priser er momsfri. Klubben er ikke momsregistreret.

Holstebro Svømmeclub CVR 12 87 33 28 tlf. 21 84 56 75 hsc@hsc-holstebro.dk

Profile for alaursen00

HSC Sponsorprogram 2017/18  

HSC Sponsorprogram 2017/18  

Advertisement