Page 1

Aktuelt

i Gammel Rye

Nr. 6 · November · 2002

Verners sidste skoledag... Skolelederen på Gl. Rye Skole, Verner Christensen, sagde et festligt farvel til sin arbejdsplads gennem 28 år, da på sin sidste skoledag lod sig transportere gennem byen i hestevogn. I et interview med Aktuelt i Gl. Rye beretter Verner Christensen om sin baggrund i et indremissionsk husmandsmiljø i Thy og om, hvordan han endte på Gl. Rye Skole. Han fortæller også, hvorfor han efter kun seks år valgte at flytte fra Gl. Rye og slå sig ned udenfor skoledistiktet på en landejendom mellem Ry og Bjedstrup.

I stjernerne stod at Verner skulle være bonde Side 3

Se billederne fra FDF´s store dag Side 8

Gl. Rye nu i serie 4 Side 10

Kirken netop nu Side 14

Tur til Det kongelige Teater Tillykke med oprykningen til Gl. Ryes førstehold

Side 21

0-visions gruppen Side 27

Aage Augustinus, sognepræst, ansv. red Bjarne Jensen, Journalist

Redaktionsgruppen: Kirsten Madsen, Borgerforeningen Susanne Bohøj, Grif

Lars Bitsch, FDF Layout: Peer Thøgersen, pt·grafisk


Borgerforeningen

Gl. Rye portræt

I stjernerne stod at Verner skulle være bonde Af Bjarne Jensen I stedet blev husmandssønnen fra Thy lærer og endte som skoleinspektør i Gl. Rye gennem 28 år Verner Christensen har dårligt sagt farvel til Gl. Rye Skole, før han igen sidder i et job som skoleleder. Aktuelt i Gl. Rye møder ham på kontoret på skolen i Bjedstrup, som han er sat til at lede. Men det er ganske midlertidigt, forsikrer den nybagte efterlønner. - Skolens lærere er taget på studietur i England. I den uge de er væk bliver undervisningen passet af en gruppe lærerstuderende fra Silkeborg Seminarium. Man har så bedt mig gå ind som leder i den korte periode, fortæller Verner Christensen. Hans opgave er blandt andet at gå ind og være med til at løse eventuelle problemer, der kunne opstå i løbet af ugen. Hvad det angår har han ikke været overbelastet, og han kan sagtens få tid til at sætte et par timer af til at snakke om den opgave, der har fyldt mest i hans arbejdsliv: De 24 år som leder af skolen i Gl. Rye. Det stod ikke ligefrem skrevet på Verner Christensens fødselsattest, at han skulle gøre karriere indenfor skoleverdenen. Han voksede op på et husmandssted i en landsby i Thy. - Der stod i stjernerne, at jeg skulle være landmand, fortæller Verner Christensen, som forlod skolen efter 7. klasse.

2

Grundskolen blev senere suppleret med et meget udbytterigt fem måneder langt efterskoleophold i Nr. Nissum, men de følgende fire år fulgte han ellers, den kurs, der var stukket ud for hans liv. - Jeg var ude som tjenestekarl hos forskellige bønder, men da jeg var omkring 18, fik jeg en ide om, at jeg skulle noget andet. Dengang var der ikke meget erhvervsvejledning, man fik ikke mange praj om, hvad man eventuelt kunne arbejde med, og det kunne sikkert ligeså godt være blevet noget andet, men nu blev det altså lærer. Jeg tror, der var en vis afsmitning fra nogle af mine kammerater, som også ville på seminariet.

Kend dig selv For en ung mand med kun syv års skolegang bag sig, gik vejen til læreruddannelsen over et halvandet år langt præparand-kursus. Da det var overstået, var Verner Christensen klar til at begynde på seminariet i Nr. Nissum. - Nr. Nissum var det oplagte sted, når man kom fra Thy. Samtidig var jeg vokset op i et indremissionsk miljø, og seminariet var præget af indremission. Verner Christensen siger, at selvom det missionske har været hans kulturelle baggrund, så har det aldrig gennemsyret hans voksne liv. - Jeg voksede op med nogle meget firkantede regler, for eksempel, at det var syndigt at danse og gå i biografen. Som ung gjorde jeg op med det, men det gav da en strid i sindet, for jeg var jo indoktrineret. Senere i livet har jeg altid haft en stor respekt for forskellige religiøse

retninger, hvilket også har præget mit arbejde i skolen. I dag har vi jo børn, som tilhører andre trosretninger end den folkekirkelige, både kristne og helt andre religioner. Min holdning er, at der skal være plads til alle, men jeg må sige fra, når nogle mener, at alle andre skal kapres indenfor deres holdning, siger han. Nr. Nissum Seminarium skiltede med sit udgangspunkt. På en af de ældste bygninger stod: "Bed og arbejd". På en anden, lidt nyere bygning kunne man læse et citat af Sokrates: "Kend dig selv". De ord har Verner Christensen siden filosoferet lidt over, hvorfor man i sin tid valgte netop det citat. - Jeg tror, at det har været i betydningen "Kend dine begrænsninger". I dag vil man mere opfatte det som "Kend dine grænser og forsøg at udvide dem". Det er meget populært at overskride grænser, men nogle gange er det også godt at vide, hvor ens grænser går. Man kan godt ind i mellem få den tanke, at det måske var en ide at undersøge de muligheder, der ligger indenfor grænserne, så man ikke kun går efter det grænseoverskridende. Jeg mener bestemt, at man skal overskride sine grænser, men man skal ikke kun nøjes med det, siger Verner Christensen.

Lærer i Himmerland Som 23-årig stod den nybagte lærer med sit eksamensbevis i hånden, men der gik halvandet år, inden han fik mulighed for at bruge sit fag. Først


skulle han have overstået halvandet års militærtjeneste. Derefter blev han ansat på Vebbestrup Skole i Himmerland. - Skolen var helt ny. Det var en af de sidste centralskoler, der blev oprettet som følge af folkeskoleloven fra 1958. Vi var 10-12 nyuddannede og nyansatte lærere, og gennemsnitsalderen i lærerkollegiet var kun 27 år. Det betød, at jeg deltog i opbygningen af en helt ny skolekultur. Det var hårdt, men også meget spændende. Ud over pionerarbejdet tænker Verner Christensen også med stor glæde tilbage på de klasser, han fik mulighed for at være klasselærer for. - De børn, man kommer tættest på, er dem, man er klasselærer for. En klasse og dens klasselærer er på mange måder afhængige af hinanden. Man ser tit, at selvom noget ikke fungerer mellem en klasse og nogle af de andre lærere, så fungerer det næsten altid mellem klassen og dens klasselærer. På den unge skole blev den unge Verner Christensen hurtigt involveret i forskellige former for organisatorisk og pædagogisk arbejde. - Jeg blev lærerrådsformand, og da skolenævnene blev oprettet i 1972, kom jeg med der som repræsentant for lærerne. Verner Christensen var også medlem af fælleslærerrådet og skolekommissionen i Arden Kommune, hvor Vebbestrup Skole hørte hjemme. Ud over skolen og det organisatoriske arbejde, havde han også et par andre småjobs. - Jeg underviste i maskinskrivning i ungdomsskolen, og et år eller to var jeg leder af ungdomsskolen. Desuden var jeg deltidsbibliotekar. En vinter havde jeg 39 lektioner om ugen fordelt på folkeskole og ungdomsskole – og så biblioteket ved siden af. Tjansen som leder af ungdomsskolen sagde Verner Christensen dog fra, da han blev ledende bibliotekar for hele kommune, med hvad deraf fulgte af tillidshverv, som for eksempel et medlemskab i materialeudvalget under den kommunale fællessamling i Nordjyllands Amt. Sideløbende med det meget aktive arbejdsliv, voksede hans familie også. Verner Christensen blev i 1965 gift med Hanne, som er økonoma, men senere har uddannet sig til omsorgsassistent. Parret har tre børn.

Til Gl. Rye i 1978 Efterhånden voksede Verner Christens-

ens lyst til at blive leder. - Jeg fik efterhånden interesse for at være med til at sætte en dagsorden, selvom det hele var mere centralt styret dengang. Desuden traf lærerrådet på en skole mange beslutninger. Lederen kunne indstille til lærerrådet, men det traf beslutningen. Sammen med sin kone slog han en cirkel Jyllandskortet, som var grænsen for, hvor de ville søge hen. Helt ude ved den streg, passeren havde afsat, lå Gl. Rye. - Mange er flyttet til Gl. Rye på grund af naturen. Det gjorde jeg ikke, men jeg fik naturen med oveni handlen. Jeg søgte, fordi den lå indenfor det område, hvor vi ledte, og fordi skolen på andre måder passede til de ønsker, jeg havde. Gl. Rye skole havde dengang 178 elever, og det så ud til at den i løbet af nogle år ville vokse til omkring 220 elever og være delvist tosporet. Det var den størrelse skole, jeg gerne ville arbejde med. Et faldende fødselstal og den økonomiske nedtur i slutningen af 70’erne og begyndelsen af 80’erne sendte udviklingen en anden vej. Gl. Rye voksede ikke som forventet, og det samme gjaldt skolen, der i 1992 skrabte bunden med kun 132 elever.

1982 til 84 var han foreningens formand. - Gl. Rye var heller ikke den gang et samfund, hvor det var nødvendigt, at skoleinspektøren eller en lærer skulle spidsen for de forskellige foreninger. Det ville være at lade hånt om de mange gode kræfter, som findes i byen. Men jeg har forsøgt at være med i koordineringen foreningerne i mellem. I starten af 80’erne hed det sig i kommunen, at i Gl. Rye kunne de aldrig blive enige om noget, så dem kunne man godt springe over, når der skulle deles penge ud. Verner Christensen mindes blandt andet et møde, hvor folk fra kommunens tekniske forvaltning pakkede sammen og forlod et møde i Gl. Rye, hvor forskellige lokale var kommet op at diskutere.

Åbent samfund

Farvel til Gl. Rye

Verner Christensen og hans familie flyttede til Gl. Rye i hus, der havde adresse på Horsensvej, men lå med udsigt over slugten. Den nye skoleinspektør blev hurtigt involveret i lokalsamfundet. - Det var ikke noget lukket samfund, vi kom til. Lige inden vi flyttede til Gl. Rye, havde Borgerforeningen haft en aften på kroen, hvor de inviterede tilflytterne. Byen ekspanderede i området Rimmersvej og Lille Vangs vej. Når man løb klasselisterne i gennem var der mange lærere, pædagoger, ingeniører. Det var ikke den sammensætning af landbofamilier, som jeg havde oplevet i Vebbestrup. I 1980 kom Verner Christensen selv ind i Borgerforeningens bestyrelse og fra

Efter kun seks år flyttede Verner Christensen fra Gl. Rye til sin nuværende bolig mellem Ry og Bjedstrup. - Det var ikke vores ide at bo udenfor skoledistriktet, men det var svært at finde det lille landbrug, som vi gerne ville have. I 1984 solgte vi vores hus uden at have noget andet på hånden, og så var vi så heldige, at vi fandt den lille perle, hvor vi stadig bor. Familien overtog den tidligere borgmester Jørgen Nielsens gård, da han døde. - En gang husmand, altid husmand, siger Verner Christensen, når han skal forklare sin lyst til at få jord uden for vinduet og ikke mindst under neglene. - De første tre år, jeg gik på seminariet var det utroligt svært at komme gennem marts og april, hvor det begyndte at

Mødet handlede om trafikale forhold i byen og det emne fandt Verner Christensen så vigtigt, at han besluttede sig for at gøre en indsats for at skabe enighed i lokalsamfundet om det spørgsmål.

3


summe ude på markerne. Jeg vil ikke lukkes inde, men bo sådan, at der er frit udsyn til en side eller gerne to. Det eneste tidspunkt i mit liv, jeg har boet med noget til alle fire sider, var de 16 måneder, jeg var inde som soldat. Flytningen var ikke kun en fordel for Verner Christensen, men for hele hans familie. - Vi har gennem årene haft får, kreaturer, heste og høns. Det er virkelig noget, der kan samle en familie med tre børn i alderen 12 til 18 år. Mine to sønner og jeg kørte i fællesskab en fåreavl op, hvor vi lavede vagtplaner for, hvornår vi hver især skulle passe dyrene. Han kan også se andre fordele ved ikke at bo for tæt på jobbet. - Det er lettere at lægge arbejdet bag sig. Hjemmet bliver i højere grad en oase i forhold til arbejdet Spørgsmålet er så, om det var en fordel for Gl. Rye Skole og lokalsamfundet, at skoleinspektøren ikke længere boede i distriktet. Selv mener Verner Christensen ikke, at det har været noget problem. - . Jeg véd ikke, om nogle har savnet, at jeg boede i distriktet, men jeg selv har jeg aldrig følt, at det har haft nogen indflydelse på min arbejdssituation eller skolens virke. Der er trods alt kun 8-10 kilometer til skolen fra, hvor jeg bor. Jeg gjorde det til en regel, at der ikke var et møde, jeg ikke kunne holde, fordi jeg boede et andet sted. Hvis et hold forældre ville snakke med mig, og kunne klokken otte om aftenen, så kørte jeg ind på skolen igen. Desuden mener, jeg at det har været en fordel, at jeg trods alt har haft lokalsamfundet helt inde på kroppen.

Fra 19 til 45 ansatte Meget har ændret sig, siden Verner Christensen tiltrådte i 1978. Dengang underviste han på to tredjedel tid. Derudover skulle han klare det administrative ved siden. - Det administrative er vigtigt. Hvis det ikke fungerer, går det hele skævt. På den anden side, må det heller ikke fylde for meget. Pædagogisk ledelse snakkede man ikke så meget om dengang. Der var heller ikke tid til det, når man skulle passe undervisningen. Det er positivt, at en skoleleder underviser, men ikke når man skal passe et fuldtidsjob som administrator og leder ved siden af, siger Verner Christensen. I 1978 havde Gl. Rye skole 19 ansatte. I dag er der 45.

4

- Personaleledelse er en meget vigtig del af jobbet. Man er ansvarlig for at 45 medarbejdere trives med deres arbejde, og det er ikke bare noget, der går af sig selv. Forholdet til forældrene er en anden side af det at lede en skole. Jeg ser meget positivt på, at forældre stiller krav. Hvis man ikke ytrer sig, er der jo ikke noget at styre efter. Med en talemåde fra forretningslivet kan man sige:

de det værdigrundlag, som Gl. Rye Skole bygger på. "Fællesskab – ligeværd – selvværd – udfordring – læring –udvikling" er ordene, som for Verner Christensen også giver mening i hverdagen. - Gl. Rye Skole skal være et godt sted at være og at lære, og det mener jeg i bred udstrækning er lykkedes, takket være dygtige medarbejdere. Det er ikke bare noget, man gør, men det er et dagligt, kæmpe stykke arbejde at komme derhen og blive der, siger Verner Christensen.

Tid til familien

Verner Christensen fik på sin sidste skoledag sagt farvel til sin arbejdeplads, sine medarbejdere og eleverne Er du tilfreds, sig det til naboen er du utilfreds, så kom direkte til os.

Et godt sted at være og lære I forhold til børnene har Verner Christensen arbejdet meget med konfliktløsning og mobning. - Det er selvfølgelig medarbejderne, der udfører arbejdet, men som leder kan man hjælpe processen på vej. Vi har ikke haft den opfattelse, at konflikter skal afskaffes. I sig selv er en konflikt ikke negativ, men det er positivt, at børnene kan arbejde med en konflikt og lære at løse den. På Gl. Rye Skole har vi arbejdet med konflikter efter mediator-modellen, hvor man snakker med de børn – eller voksne – der er i konflikt. De skal på ligeværdig vis have lov at tale ud om deres oplevelse af, hvad der er sket og i fællesskab prøve at finde en løsning. Vores erfaring er, at selv små børn kan tage modellen til sig. Verner Christensen understreger, at modellen ikke kan bruges ved grove tilfælde af mobning, fordi parterne i den situation ikke er ligeværdige. Verner Christensen finder et stykke papir frem, hvor der er tegnet en lille pyramide med ord. Tilsammen danner

De fysiske rammer har også ændret sig i Verner Christensens tid som leder. - Der er blevet bygget meget om, blandt andet fordi vi i dag har behov for lokaler til 200 børn i fritiden. I dag stiller man også nogle lidt andre krav til undervisningsforhold, end man gjorde i 1947, da den første del af skolen blev bygget. Gl. Rye Skole har i dag endelig fået de cirka 220 elever, som Verner Christensen håbede, den ville komme op på, da han begyndte som skoleinspektør. Alligevel sporer man ikke den store utilfredshed, at han nu er trådt ind i efterlønnernes rækker. - Jeg glæder mig til at få mere tid til mig selv og familien. Jeg har haft et liv ved siden af arbejdet, men det har fyldt meget og familien har nogle gange måttet betale prisen. Hvis en af de ansatte har spurgt mig om at få fri til at komme hen og se sit barn blive student, har jeg sagt ja uden at tøve. Jeg har selv stået i den situation, at jeg ikke er kommet, da mit barn blev student, fordi jeg skulle arbejde. Det er ikke noget, jeg er stolt over i dag , siger Verner Christensen, der i dag også har fire børnebørn. - Vi vil også have mere rejsetid, og gerne på tidspunkter, hvor det ikke er så dyrt. Jeg skal bruge mere tid med at reparere derhjemme. Nogle af mine bygninger er blevet lidt forsømt. Til gengæld har Verner Christensen for længst skåret ned på dyreholdet, netop fordi han gerne vil rejse og derfor ikke ønsker at være bundet. - Og så skal jeg have pudset stamtavlen af. Mine forældre var ud af hver sin søskendeflok på otte, så dem har jeg foreløbig at gå ud fra, siger Verner Christensen, der forventer, at han som led i slægtsforskningen kommer til at køre en del til Viborg.


KulturSamvirket i Ry kommune Af Annette Rask Krogsøe, formand for KulturSamvirket i Ry kommune og formand for Gl. Rye Kunst- & Kulturgruppe.

KulturSamvirket i Ry kommune - Hvad er det? KulturSamvirket er et kontaktorgan, der fungerer som paraply-organisation for en lang række foreninger i Ry kommune. I princippet kan alle, der går og pusler med at gennemføre et offentligt arrangement, kontakte KulturSamvirket og få råd og vejledning, og eventuelt også økonomisk støtte.

Hvem er medlem? Beboer- og borgerforeninger, brugergrupper, aftenskoler, højskole, folkeuniversitet og andre uddannelsesinstitutioner, filmklubber, dramagrupper, diverse musikskoler og –grupper. Kunstforeninger, politiske foreninger, menighedsråd, naturfredningsforeninger, museumsforeninger og mange flere.

Hvad laver KulturSamvirket? KulturSamvirket hjælper sine medlemsforeninger og andre tilsluttede grupperinger med at gennemføre offentlige arrangementer, som skal

være til glæde for en bred kreds af kommunens borgere. Hjælpen kan bestå i rådgivning om, hvordan man kan planlægge og afvikle et større arrangement, og oftest består hjælpen i rådgivning om, hvordan man kan financere sine arrangementer. KulturSamvirket formidler også selv "en pose penge", som tildeles Samvirket fra Ry kommune. Pengene skal gå til arrangementer og aktiviteter, som ikke umiddelbart kan placeres hos andre foreninger eller institutioner i kommunen. KulturSamvirket aflægger hvert år beretning til de relevante kommunale udvalg om, hvordan pengene i det forløbne år er blevet anvendt, og hvad man forventer at skulle yde støtte til i det kommende år. Fra kommunens side er der stor tilfredshed med, at KulturSamvirket fordeler midlerne til en bred vifte af arrangementer, sådan at kommunens beboere får rigtig mange kulturelle tilbud for pengene.

Hvad kan man bruge KulturSamvirket til? KulturSamvirket kan i samarbejde med Kultur- og Fritidskonsulenten henvise til relevante puljer og fonde, hvorfra man kan søge midler. Samvirket støtter også selv en lang række aktiviteter, enten i form af til-

Projekt Åben Skole – Madlavning. For 3 år siden indbød Gl.Rye Skole borgerne til at bruge skolen under sloganet – Projekt Åben Skole. Vi er ca. 10 personer, der hver anden tirsdag sætter hinanden stævne i skolekøkkenet for sammen at lave vores aftensmad. Vi skiftes til at stå for det: at bestemme menu, købe ind og komme med opskrifter. Arbejdsopgaverne fordeles derefter imellem os, og vi får

skud eller som underskudsgaranti. Ordningen gælder for hele Ry kommune, så det kan også være relevant for foreninger og grupperinger her i Gl. Rye at søge om tilskud eller underskudsgaranti. I samarbejde med andre foreninger og institutioner afholder Samvirket også egne arrangementer, for eksempel musik- og teaterarrangementer (sm.m Ry Højskole), havnekoncerter i Ry (sm.m. Ry Håndværker- og Borgerforening og Ry og Omegns Turistforening), sidste års store tværarrangement Kultur- og Idrætsdøgnet (sm.m. Idrætssamvirket i Ry), dette års Verdensmusikfestival m. fl.

Hvordan kontakter man KulturSamvirket? KulturSamvirkets sekretariat holder til på Ry bibliotek, Gudrunsvej 1, 8680 Ry. Bent Birk Kristensen er sekretær. Ring på tlf. 8689 1282, eller send en mail til bbk@ry.dk. Hjemmeside kan ses via biblioteket på www.rybib.dk, hvor der er et link til KulturSamvirket. Her kan man i øvrigt også se "Det sker i Ry", som er en aktivitetskalender med kort omtale af forskellige arrangementer og aktiviteter i Ry kommune.

snakket og hygget os, medens vi laver maden, som vi spiser under hyggelige former. Der afregnes hver aften. Vi glæder os til hver gang - hvad mon vi nu skal spise? Vi har plads til flere, der har lyst til at deltage. Vi starter den 10.september. Interesserede kan kontakte mig på tlf, 86 89 85 68. På madholdets vegne, Anni Sørensen

Sangaften Torsdag, den 23.januar kl.19.30 på Gl.Rye Skole. Sangaften. Borgerforeningen arrangerer i samarbejde med Menighedsrådet en sangaften, hvor vi tager på en tur i Højskolesangbogen med sognepræst Aage Augustinus og organist Katrine Bruno Hansen. 5


Ny skole i Gl. Rye. Jens-Erik Dengsøe, skolebestyrelsesformand Så er tiden kommet, hvor byens skole skal gennemgå store forandringer. Der er igennem de seneste år lagt meget arbejde i at tænke mange spændende tanker ind i en gennemgribende renovering og tilbygning af Gl. Rye Skole. Så efter et grundigt arbejde fra skolebestyrelsens og Ry Kommunes side kunne idéerne forelægges udvalgte arkitekter. Efter arkitektkonkurrencen var der blandt beslutningstagerne ikke meget tvivl. Det vedtagne projekt fra arkitektfirmaet Jette & Jørgen Frost Larsen A/S overgik de øvrige forslag i både detail- og helhedsløsninger. Det springende punkt var derimod, om projektet kunne holde sig indenfor den afsatte budgetramme. Såvel arkitekterne som det rådgivende byggefirma mente, at det var realistisk at gennemføre det for det afsatte beløb. Efter licitationen viste det sig desværre, at man havde været lidt for optimi-

stiske – eller lidt uheldige med dele af licitationen. Så enkelte fagentrepriser blev justeret på tegnebrættet, for derefter at indgå i en ny licitation. I mellemtiden havde vi fra skolebestyrelsens side haft mange drøftelser med Ry Kommune. Vi gjorde politikerne og embedsmændene opmærksom på, at dette byggeri ikke kun var en modernisering af den eksisterende folkeskole. Derfor var det vigtigt ikke at fjerne de oprindelige idéer med amfiscene i "mediecenteret". De nye tilbygninger vil efter vores overbevisning komme til at rumme meget mere end blot et skolebibliotek. Det vil blive byens nye "torv". Her skal der gerne være plads til folkebibliotek, bogcafé, højskoledage og meget mere. Dette tog politikerne til sig, og efter 2. licitaition – som desværre ikke resulterede i de forventede prisreduktioner – valgte Børne- og Skoleudvalget at udvide budgetrammen med ca. 1,25 mio kr. De begrundede deres valg med,

at det var vigtigt at skabe netop de muligheder for Gl. Rye som beskrevet ovenfor. Stor var glæden på skolen og i bestyrelsen! Den kommende tid bliver en meget spændende tid. Ud over skolens omog tilbygning vil der også blive tale om bygning af nye lokaler til idrætsforeningen. Og når byggekraner og håndværkere har forladt stedet, vil det være tid til at skabe nogle udearealer, der lever op til både skolens og klubbens nye lokaler. Nu er det blot at se fremad og glæde sig over, at byggeriet skrider frem. Første spadestik til skolebyggeriet er planlagt til fredag den 22. november – og håndværkerne går igang den 25. november. Skulle nogle være interesseret, er det altid muligt at se de flotte skitser over det kommende byggeri oppe på skolen.

5. klasserne på Gl. Rye skole på trafikkursus 0-visionsgruppens trafik midler sender 5. klasserne gratis på “kursus” Dagen startede med, at vi med bus blev kørt der ud, hvor det hele skulle ske. Da vi kom der ud blev vi delt op i to hold. A på det ene hold og B på det andet. A skulle starte med at høre en handicappet fortælle om, hvordan han blev handicappet i en bilulykke, og B skulle prøve nogle forskellige prøver. Den første prøve var, at vi skulle køre på tre hjulede cykler (som var beregnet til at man ikke kunne vælte, men det var der alligevel nogle der gjorde) og så var der sat et stykke papir op, som vi 6

skulle prøve at bremse før. Den anden prøve var, at vi skulle bremse på forskellige underlag, som for eksempel grus, plastik med vand på og asfalt. Tredje og sidste prøve var, at vi blev spændt fast i en stol og så blev den drejet rundt. Da B havde prøvet alle prøverne, byttede de med A, så de nu skulle prøve prøverne, og B skulle høre den handicappede fortælle hvordan han blev handicappet. I pausen fik vi kindersnitter, kakao,

milkshake og mini mælk sponsoreret af Arla Foods. Til sidst prøvede vi at placere en kegle hvor vi troede, at en lastbil, der kom med 50 km. i timen og bremsede. ikke ville køre den over. Det viste sig, at den brugte ca. 15 meter på det. OG HUSK EN LASTBILS CHAUFFØR IKKE KAN SE DET, DER ER FORAN LASTBILEN!!! SÅ KØR ALTID BAGVED LASTBILERNE! Lavet af: Mikkel Sander Johansen og Benjamin Jakobsen


Julestue i Drejeriet, Ryesgade 14 Søndag den 1.december kl.14-16

Kom og få inspiration til

Julegaverne Eventyrlige adventskranse, glødende vine, glas, kors, ikoner, levende lys belgiske dufte, franske lagner, malerier, collager, julekjoler til nissepiger, gran og grene fra Rye Nørreskov samt meget meget mere. Vi holder åbent lørdage og søndage fra d. 24. november og frem til jul. Alle dage fra kl 11.00 - 16.00 samt efter aftale på tlf. 86 89 89 83. Munk - Matthiesen - Thrane - Kainz JULEBUTIKKEN - Ryesgade 6, Gl. Rye

Julemarked på møllen Tag hele familien med til julemarked på møllen - søndag den 8. december kl. 10.00 -16.00. Her er trængsel, hygge, musik og duft af gløgg. Køb årets juletræ og gå på jagt efter årets mandelgave blandt de mange boder, med søde og sjove ideer. Foruden boderne er der arbejdende værksteder og med hjælp fra Charlotte Vallø har alle mulighed for at lave et fuglehus, som kan tages med hjem til haven. Der bliver tændt op i den store udendørs ovn. Bagerlauget bager brød og kager i løbet af dagen, som kan købes i cafeen rygende varme lige fra ovnen. Cafeen byder også på gløgg og æbleskiver samt kaffe, the og varm kakao.

Borgerforeningen Amir Sahrai Møllestien 2 J 8680 Ry 86 89 86 67 Anne Møller Madsen Galgebakken 10 8680 Ry 86 89 89 75 matmadsen@mail.tele.dk Anne Vinther Ryesgade 36 8680 Ry 86 88 30 08 vinther1@image.dk Ebbe Munk Møllestien 12 8680 Ry 86 89 84 39 ebbe.munk@capgemini.dk Jesper Schrøder Rimmersvej 52 8680 Ry 86 89 84 77 js@datakey.dk Kirsten Madsen Nyvej 15 8680 Ry 86 89 89 96 kirsten.madsen@ry.mail.telia.com Lars Lihme Ryesgade 27 8680 Ry 86 89 81 01 l-lihme@get2net.dk Ove Krogsøe Lyngdal 15 8680 Ry 86 89 83 01 krogsoe@post8.tele.dk Susanne Matthiesen Jægergårdsvej 7 8680 Ry 87 98 50 00 sanne@danskerhverv.dk Johannes Haubjerg Skovstedvej 12 8680 Ry 86 89 87 20 haubjerg@image.dk

Arrangør: FDF, Møllebestyrelsen og Borgerforeningen 7


FDF Gammel Rye

Jubilæumsfest i FDF FDF i Gl. Rye fejrede FDFs 100 års fødselsdag med maner. Først en festgudstjeneste i kirken. Dernæst fest i hallen med pragtfuld underholdning, mega-fødselsdagskage og fantastiske udsmykninger som førte publikum gennem FDFs 100 års historie.

8


Familieweekend på Sletten Fint vejr samt et godt program var med til at gøre familie-weekenden til en sucess. Der var tid til både leg, underholdning, ture, natløb, andagt og bare almindelig hygge.

Nye kontaktpersoner pr. 1/8.2002. FDF Gl.Rye 2002 -03 Kredsleder: Kjeld Christensen Ryesgade 46 b, 8689 8231 Tumlinge: (1. og 2. Klasse) Torsdage kl.17 –18.30 Tomas Vilstrup, Rodelundvej 71 86898001 /86845759 1. pilte (3. klasse) tirsdage kl. 17.30-19 Torben Agergaard, Kastaniealle 5 86898981 2. Pilte:(4.klasse) tirsdage 17.30 -19 Sidsel Sørensen Himmelbjergvej 9 86898564 1. væbnere: (5.klasse) torsdag kl.19.00 – 20.30 Lene Sørensen, Ryesgade 46 b kld. 24449758 2. væbnere: (6. klasse) Torsdage 19 –20.30 Astrid Bach, Gyden 7, 86898612 Senior væbnere. (7 klasse) Onsdage kl.19.00 - 20.30 Birgit Lewandowski Jægergårdsvej, 10B .86898671 Kredsbestyrelses formand: Henning Kjærskov (formand) Lille Vangs vej 18, 8689 8552 Kasserer/Mini FDF butikken (køb af Forbundsskjorte mm): Frantz Sivertsen Fyrreskrænten 5 8689 8540 Loppemarkeds-indsamling: Kresten Højvang Lausen, Rodelundvej 41, 86898609 Udleje af Kræshus: Susanne Jakobsen Lille Vangs vej 8, 8689 8105 Kræshuset Horsensvej 33, 8689 8246

9


Idrætsforeningen

Gl. Rye fodbold i serie 4 I den sidste turneringskamp i Gl. Rye imod Samsø, blev det endeligt og definitivt afgjort, at vores hold fra næste sæson spiller i serie 4. En spændende sæson, hvor vi måtte helt til sidste turneringsrunde, før den længe forventede oprykning var en kendsgerning. Samtidig gav førstepladsen adgang til deltagelse i i kredskampene om det jyske mesterskab for serie 5 hold. Holdet nåede 3 kampe om dette mesterskab, men måtte inkassere et knebent nederlag på 1-2 i den sidste kamp imod Vinding fra Vejle. Gl. Rye havde ellers et hav af chancer til at kunne vinde også den kamp, men heldet svigtede.. Hvad er årsagen, der turneringen igennem har gjort, at Gl. Rye I. F. har været at finde i den øverste og sjoveste del af den samlede stilling? Det er der selvfølgelig flere meninger om, men vi vil hermed gerne pege på nogle omstændigheder, der umiddelbart virker til at vi kan juble i lille Gl. Rye I.F. netop nu. Fodbold er som bekendt et holdspil og alene individuelle præstationer kan ikke gøre en så markant forskel fra

10

Gl. Ryes førstehold som fra næste sæson spiller i serie 4. sæson til sæson. Det kræver sammenhold, kammeratskab, vilje og lyst- og det er hvad vi på sidelinen føler kendetegner indsatsen år 2002. Sammenhold og kammeratskab blandt spillerne er rimelig umiddelbart. De fleste af spillerne har trådt deres børnestøvler i Gl. Rye, men holdet er særdeles godt hjulpet af nogle få spillere med opvækst i andre klubber. De har nu sat deres tydelige aftryk i klubben, hvor de markerer at de tilhører holdet, såvel som spillere som kammerater. Viljen og lysten er tydelig at fornemme. Det ses af det forhold, at stort set ingen af udøverne har bopæl i Gl. Rye mere, men alligevel trodser de afstande og mérudgift til transport for at følge træning og kampe. Rammerne omkring fodbold har stor vægt for et godt resultat. De fysiske rammer, bane og klubfaciliteter har betydning, men det alene, har ikke

gjort det fornemme resultat. I omklædningsrummet, er det ofte bemærket af spillere og træner, hvor utrolig og betydningsfuldt det er, med den opbakning der ses på sidelinien. De mange tilhængere udviser stor interesse for vore unge på banen. Lejligheden her kan jo benyttes til at takke tilskuerne for opbakningen. Endelig er træneropgaven, hele omdrejningspunktet for et hold. Med Keld Pedersen (KP) på denne post, har klub og spillere scoret endnu engang. Der er tydeligvis en god harmoni imellem KP og spillere. Tak for en forrygende sæson til spillere, træner, hjælpere og publikum. Velkommen i serie 4 år 2003. Holdlederne


Det nye Klubhus Anders Pilgaard I sidste nummer af Gl Rye aktuelt fortalte jeg om hvor langt vi var kommet med det nye klubhus. På det tidspunkt håbede vi, at vi kunne starte i efteråret med at sætte soklen og måske lave gulv. Så langt er vi desværre ikke kommet men nogle ting er på plads: Byggetilladelse er på plads ◆ Benyttelses aftale med kommunen er på plads ◆ Indsamling af de private bidrag er igang. Hvad er en benyttelses aftale? En benyttelses aftale er en slags lejekontrakt mellem GRIF og kommunen – dvs. den beskriver de forhold der gælder når GRIF får lov til at benytte den kommunale jord til et klubhus. Det er f.eks hvor stort areal vi må bruge - at vi skal holde området pænt men også hvad der skal ske med klubhuset hvis GRIF f.eks blev nedlagt En sådan aftale gælder typisk i 20 år og det er også nødvendigt når man som GRIF skal bruge pladsen et byggeri. En benyttelses aftale kendes fra mange forening - f.eks fungerer FDF's Kræshus på samme betingelser. Når man er i forløb som vores rejser der sig ofte spørgsmål som skal løses/ besvares inden vi kommer videre og det sker selvfølgelig også for os. Bliver kælderen for dyr? Hvor meget jord skal vi udskifte for at kunne sætte sokkel? Hvor skal vi gøre af jorden som skal udskiftes??

I planerne indgår at vi bygger kælder under klubhuset når vi er i gang men under drøftelserne med byens håndværkere er der opstået tvivl om hvorvidt en kælder løsning vil være for dyr og krævende i forhold til hvad vi har af penge og ressourcer. Derfor er vi ved at undersøge forskellen i pris og ressourcer mellem et byggeri med kælder og et uden. Jamen hvornår kommer vi så i gang? Desværre først til det tidlige forår marts/april afhængig af vejret. Om vi vælger en løsning med eller uden kælder vil kræve en del frivillig arbejdskraft og det vil nok være lidt hårdt at skulle trække på frivillige når det regner og måske kun er 1 C i starten af december - samtidig er der på nogle materialer en del leveringstid så

derfor har vi beslutte udskyde starten til forhåbentlig lidt mildere forår. Det giver os også nogle fordele, idet skolen så er færdige i det område vi arbejder i. Det vi gør nu fra bestyrelsens side er, at vi får truffet beslutning om kælder eller ej og derfra laver en tidsplan i samråd med de lokale håndværkere således, at vi kan præsentere den på Grifs general forsamling den 22. februar 2003. Hvis nogen har spørgsmål vedr. grif's klubhus er de altid velkomne til at rette henvendelse til bestyrelsen så vil vi prøve, at besvare dem bedst muligt

Husk GRIF's generalforsamling lørdag den 22. februar 2002 Dagsorden og forløb af eftermiddagen udsendes senere men kryds dagen af allerede nu!

11


Håndboldturneringen i gang… Alle hold har nu spillet deres første turneringskampe. De ca. 23 miniputspillere har været til et par stævner, hvor de både har prøvet at spille på stor og lille bane. Her har trænerne erfaret, at spillerne faktisk er rigtig gode, så fremover skal de spille på stor bane. Det ene stævne var JHFs Jubilæumsstævne, hvor der blev sat rekord i antallet af deltagere til et miniputstævne – og alle modtog guldmedaljer for at deltage – og måske er de kommet med i Guiness rekordbog….. Lilleputspillerne som indtil videre primært er drenge i år har spillet 3 kampe. De sidste to kampe inden deadline foregik i Ry-hallen d. 10/11 mod Knudsø og Stilling. Kampen mod Knudsø endte 1-1, hvor Gl. Rye kæmpede en brav kamp, men havde desværre ikke held i afslutningerne. I den anden kamp mod Stilling mødte Gl. Rye et meget velspillende hold. Første halvvej endte 7-0 til Stilling, men i anden halvvej manede Gl. Rye sig op, og den endte kun med 4-2 til Stilling – kampens resultat: 11-3 til Stilling. Gl. Rye leverede trods resultatet en god holdindsats og målmand Simon

12

Jeppesen lavede nogle fantastiske redninger mod de hårdtskydende Stillingdrenge. OBS - OBS - Det er stadig muligt at være med som lilleputspiller, selvom man er pige…..

Serie 3 damer har haft en forrygende start – vundet 3 ud af 4 kampe. Der er tilmeldt ca. 15 damer, og indtil videre har der været stor deltagelse til træning. Det tyder på en rigtig god sæson….

I år har puslingepigeholdet fået en del nye spillere. De er ca. 14 spillere til træning. De har spillet 4 kampe, hvoraf de har vundet en og tabt resten. Nu er første runde snart overstået, hvorefter puljerne påny bliver sammensat ud fra første rundes reslutater. Både spillere og trænere håber på en lidt mere jævnbyrdig pulje, så der kan komme lidt flere sejre og sjovere kampe i hus.

Herrerne som spiller i serie 3 i år har spillet 5 kampe før deadline med et lidt blandet resultat – 2 vundne, 1 uafgjort og 2 tabte. Der er også ca. 15 spillere tilmeldt.

Puslingedrengene er også omkring 14 spillere, hvoraf 4 er "gamle" spillere. Vi havde regnet med, at det kunne lade sig gøre at træne puslingedrenge og -piger sammen, men heldigvis er der så mange spillere, at vi har set os nødsaget til at flytte drengenes træningstid til torsdag kl. 16-17. Indtil videre kører det rigtig godt for drengene - især til træning – men de håber ligesom pigerne på, at den nye fordeling i puljerne vil blive lidt mere matchende for Gl. Rye.

For at følge med i holdenes kampe og placering kan man se på www. infosport.dk under JHF kreds 6 og følgende puljer: Drenge lilleput, pulje 02 (puljenr. bliver evt. ændret pr. 1. dec.) Pige puslinge, pulje 04 (puljenr. bliver evt. ændret pr. 1. dec.) Drenge puslinge, pulje 04 (puljenr. bliver evt. ændret pr. 1. dec.) Serie 3 damer, pulje 03 Serie 3 herrer, pulje 02


Til opslagstavlen… Træningstider onsdage: kl. 15.45-17.00 Lilleputpiger og -drenge (92/93) 3.-4. kl. Træner:

Marie Louise Alrø 8689 8238

kl. 17.00-18.00 Minimix (94/95) 1.-2. kl. Trænere:

Dorthe Mortensen 8689 8586

Ninna Thomsen 8689 8726

Linda Jørgensen 8689 8663

kl. 18.00-19.30 Puslingepiger (90/91) 5.-6. kl. Trænere:

Jeanett Björness 8689 8682 Joan Thøgersen 8689 8637

kl. 19.30-21.00 Damesenior Træner:

Hanne Voss 8689 8910

kl. 21.00-22.30 Herresenior Træner:

Torben Madsen 8689 8975

Trænigstid torsdag: kl. 18.00-19.30 Puslingedrenge (90/91) 5.-6. kl. Trænere:

Claus Langergård 8788 3231

Yderligere information: Hanne Voss 8689 8910

GRIF Formand : Anders Pilgaard Rimmersvej 17 tlf. 86898681 email abp@kamstrup.dk Næstformand: Torben Madsen Galgebakken 10 86898975 email konsulentkreds6@mail.tele. dk Kasser: Jimmy Lemming Himmelbjergvej 67 86841220 mail jl@hoerningkom.dk Sekretær: Susanne Fischer Gerstedvej 12 86898423 mail suf.@ry.dk Formand gymnastik: Susanne Bohøj Gyden 13 86898649 mail: fam.bohoej@get2net.dk Formand Håndbold: Hanne Voss Galgebakken 10 86898910 mail hanne.voss@vestergårdsskolen.dk Formand fodbold: Max Hvarregaard Kastaniealle 17 86898917 mail: maxhvar@wanadoo.dk Formand badminton: Knud Mikkelsen Rodelundvej7 86893977 knud.mikkelsem@12mail.dk Formand bordtennis: Jørgen Axelsen Rimmersvej 7 86898446 . mail: jaa@dmu.dk Formand Volleybold: Peter Rasmussen Rimmersvej 22 86898085 mail: Rimmers@worldonline.dk Formand motionister: Jens Erik Fischer Gerstedvej 12 86898423

Gl. Ryes damesenior 13


Sct. Sørens Kirke

Gudstjenester i Sankt Sørens Kirke: December

Januar 2003

1/12 kl.10.00 1.søndag i advent, Matt.21,1-9 Jesu indtog i Jerusalem Kirkefrokost

1/2 kl. 16.00 Nytårsdag, Luk. 2,21 Jesu omskærelse og navngivning

8/12 kl.14.00 2.søndag i advent, Luk.21,25-36 Men mine ord skal aldrig forgå (Bredmose) 15/12 kl.10.00 3.søndag i advent, Matt.11,2-10 Johannes Døber i fængsel 22/12 kl.10.00 4.søndag i advent, Joh.1,19-28 Johannes Døbers vidnesbyrd 24/12 kl. 14.00 og 16.00 Juleaften, Luk.2,1-14 Juleevangeliet 25/12 kl.10.00 Julemorgen, Luk.2,1-14 Kristi fødselsdag 26/12 kl.10.00 2.juledag, Matt.23,24-39 Apostlenes vilkår 29/12 kl.10.00 Julesøndag, Luk.2,25-40 Simeon og Anna

5/1 kl.10.00 Helligtrekongers søndag, Matt.2,1-12 De vise mænd 12/1 kl.10.00 1.søndag efter helligtrekonger, Mark.10,1-16 Jesus og de små børn 19/1 Ingen 26/1 kl.10.00 3.søndag efter Helligtrekonger, Matt.8,1-13 Officeren i Kapernaum

Februar 2/2 kl.14.00 4.søndag efter Helligtrekonger, Matt.8,23-27 Stormen på søen Bredmose 9/2 kl.10.00 Sidste søndag efter Helligtrekonger, Matt.17,1-9 Forklarelsen på bjerget

Koncert i Sct. Sørens Kirke. Der er koncert i Sct.Sørens Kirke, mandag den 2.december, kl. 20.00

Rachmaninovs VESPER. Der venter koncertgængerne en særdeles stemningsfuld koncert, når Aarhus Universitetskor den 2.december opfører det absolutte hovedværk i den russiske kirkemusik, Sergei Rachmaninovs Vesper-messe fra 1915. Værket er i vidt omfang modelleret 14

over melodier fra det ortodokse oldkirkelige repertoire, og former sig med sit forløb på 15 satser som en række lovprisninger og bønner. Værket varer 1 time og synges på russisk. Solister ved koncerten er Johanne Bock (alt) og John Kjøller (tenor). Carsten Seyer-Hansen dirigerer. Der er fri entré til koncerten, der er arrangeret af Gl.Rye Menighedsråd

16/2 kl.10.00 Septuagesima, Matt.20,1-16 Arbejderne i vingården 23/2 kl.10.00 Seksagesima, Mark.4,1-20 Sædemanden

Marts

2/3 kl.10.00 Fastelavn, Matt.3,13-17 Jesu dåb 9/3 kl.10.00 1.søndag i fasten, Matt.4,1-11 Jesus fristes i ørkenen 16/3 kl.10.00 2.søndag i fasten, Matt.15,21-28 Den kanaanæiske kvinde 23/3 kl.10.00 3.søndag i fasten, Luk.11,14-28 Jesus uddriver en ond ånd 30/3 kl.10.00 Midfaste, Joh.6,1-15 Jesus bespiser 5000


Nyt fra Menighedsrådet Præstegårdsrenovering. Karin Thomsen Renoveringen af Gl. Rye Præstegård skrider planmæssigt frem. Vi er nu nået så langt, at vi den 6. nov. Holdt et lille uformelt rejsegilde. Taget er færdigt. Tagkonstruktionen er ikke fornyet, men der er foretaget forstærkninger visse steder, inden de nye teglsten er blevet sat op. Nordgavlen var i en sølle forfatning. Gavlspidsen væltede ned. Det betød, kombineret med problemet med at finde brugbare sten fra den nedbrudte garage, at man besluttede at fjerne og genopføre en ny gavl. Vinduerne er ved at blive udskiftet, gulvene er støbte og isolerede, skillevæggene er reparerede og 2 skillevæge måtte fornyes. Man går nu i gang med indvendig isolering, etablering af varmeanlæg, ny elinstallation, færdiggørelse af 1. sal med mere. Tidsplanen følges og byggeriet forventes afsluttet primo februar 2003.

Flere teleantenner i kirketårnet. Susanne Jakobsen I foråret blev menighedsrådet kontaktet af Orange, som ønskede at sætte antenner op i kirketårnet. Vi drøftede det i menighedsrådet, og vi har nu forhandlet os frem til en kontrakt med Orange, som lige nu ligger til godkendelse i Århus stift. Vi har i forvejen antenner i tårnet for TDC. Hvis alt går vel, vil de nye antenner være klar til brug omkring årsskiftet.

Lys på kirken i den mørke tid. Susanne Jakobsen Det forrige menighedsråd besluttede sig for, at kirken skulle have lys på i en mørke tid. Lyset bliver tændt, når sommertid ophører og bliver slukket igen, når vi går til sommertid. Til belysningen benyttes miljørigtige energisparepærer og det koster 6,00 kr. i døgnet, at have lys på kirken. Vi fik hurtig en reaktion fra en nabo,

Navne og adresser: Præst: Aage Augustinus, Gyden 7, tlf.86 89 86 12

som følte sig generet af lyset. Vi drøftede det i menighedsrådet og blev enige om, at fortsætte med lys på kirken vinteren ud. Nytårsnat år 2000 blev ledningerne til belysningen klippet over, også det blev drøftet i menighedsrådet, hvor vi atter blev enige om at fortsætte med belysningen. I februar måned 2001 fik vi igen en henvendelse fra en nabo, som fik et skriftligt svar fra os. I januar måned 2002 fik vi tilsendt en underskriftindsamling, med 37 underskrifter, hvor man har skrevet under på, at vi i menighedsrådet burde være miljøbevidste og spare på elforbruget, samt at, vi skal tænke på naboerne til kirken, der holder af, at kunne se en uspoleret stjernehimmel i vintermånederne. Det blev atter drøftet i menighedsrådet, og vi henvendte os til Ry kommune, hor vi fik bekræftet, at det er fuldt lovligt at foranstalte lys på en kirke. Menighedsrådet har nu fået en henvendelse fra teknisk forvaltning, hvor de skriver, at de har fået en henvendelse fra borgere i Gl. Rye, der føler sig generet af lyset på kirken. Derfor ønsker forvaltningen oplyst, hvilken belysning, der er etableret på kirken, og i hvilken omfang kirken er belyst. Det har vi svaret på og venter nu på en reaktion fra forvaltningen.

Organist: Katrine Bruno Hansen, Rodelundvej 48, tlf. 86 89 88 45 Kirkesanger: Kristian Skårhøj, Ryvej 10, 8210 Århus V Tlf.: 86 15 80 18 Mobil: 26 82 80 18 Graver: Torkild Jensen, Kirkegårdskontoret, tlf. 86 89 87 12 Gravermedhjælper: Joan Thøgersen, Rodelundvej 24, tlf. 8689 8637 Menighedsrådet: Formand: Susanne Jakobsen, Lille Vangs Vej 8, tlf 8689 8105 Næstformand: Ragnhild Jeppesen, Møllestien 2G, tlf. 86 89 25 27 Kasserer: Helle Pedersen, Rimmersvej 6, tlf. 8689 8478 Sekretær: Hans Christian Christensen, Rimmersvej 58, tlf. 86 89 88 00

Oven på alt dette, skal det siges, at vi i menighedsrådet syntes, at kirken er meget flot med lys på, samtidig med at det sender et budskab om lys og tryghed og det vil også kunne være medvirkende til at begrænse hærværk på bygningerne og områderne omkring. Vi har da også fået mange tilkendegivelser på at kirken tager sig godt ud med lys på.

Kirkeværge: Karin Thomsen, Lille Vangs Vej 2, tlf 8689 8394 Menighedsrådsmedlem: Erna Jøhnk, Rodelundvej 33, tlf 8689 8068 Menighedsrådsmedlem: Lene Skifter Nielsen, Lyngdal 3, tlf. 86 89 89 36

Menighedsrådet vil ønske alle i Gl. Rye en rigtig Glædelig Jul, samt et Godt nytår med tak for året der svandt, med håbet om et godt samarbejde i det nye år.

15


"Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os" Aage Augustinus "Det sande liv" hedder en lille fortælling skrevet af den svenske forfatter Göran Tunström. Fortællingen handler om to jødiske brødre, Isaac og Jakov hedder de. De er henholdsvis 14 og 10 år gamle, da deres mor sender dem på en lang rejse. Familien er, som så mange andre jøder i Stalintidens Sovjetunionen blevet deporteret fra Moskva til Samarkand i nærheden af grænsen til Persien. Drengenes far er for nylig død. Hans eneste ønske og drøm var, at hans børn måtte komme til Jerusalem. Men den rejse, moren nu har sendt dem ud på, er ikke kun en rejse, men en flugt med farer og forhindringer. Mange år senere fortæller storebror Isaac: "Der var kun mig i hele verden til at tage sig af Jakov. Og jeg ville ikke svigte ham. Mor havde tændt en ild i mig: "Intet ondt skal vederfares jer. Disse ords flamme brændte stærkt i mig." Ved grænsen til Persien modtager de hjælp fra en mærkelig mand, smugleren Mahmud, som mærkeligt nok, tænker Isaac, hverken snyder dem for penge eller overlader dem til sig selv på et tidspunkt, hvor han endog udsætter sig selv for livsfare for at bringe de to drenge over grænsen til Persien. "Hvorfra kommer denne vilje til kærlighed?" Tænker Isaac. "Fra Gud? Men hvad er Gud i så fald? Den aller, allermindste, men fortærende flamme inden i os? Selve energien?" Rejsen bliver længere og mere forfærdelig end nogen af dem havde drømt om. Sprogligt får de vanskeligheder. Isaac fortæller: "To et halvt år havde vi været undervejs, men to et halvt års ensomhed i vort sprog havde klippet vingerne af det, gnavet alle de farvestrålende fjer af, og kun efterladt en nøgen, frysende krop." Jakov, der jo kun er 10 år gammel, mister helt modet og kræfterne. Isaac fortæller: "Den lille gnist, jeg syntes at have set i Jakovs øjne, slukkedes. Alligevel kom 16

en indsigt til mig: Jakov havde, i trods som i forsvar, besluttet sig til ikke at vokse, ikke at være vågen, før han havde fået det virkelige Jerusalem at se. Derfor var jeg alligevel lykkelig." Men det bliver værre endnu. Efterhånden mister Jakov også sproget. Ordene bliver væk. Isaac trøster sin lillebror så godt han kan. Han har ordene. Det var, fortæller han, de mange år senere, "som om han, Jakov, skænkede mig sin allermest dyrebare gave. Som om han påtog sig at leve ude i svagheden for, at jeg skulle få lov at være stærk. Jeg blev stærk gennem ordene. Det krævede, at stemmen bar. Det krævede mit rolige åndedrag, og min arm forvandlede sig til en beskyttende arm om skuldrene på ham." Det er ordene, overleveringens, deres religiøse traditions ord, sangene, de har lært som børn, der holder dem i live og som en skrøbelig tråd holder Jakov og Isaac fast ved hinanden. Alle omkring dem dér i det fremmede talte jo sprog, de ikke forstod. Isaac fortæller: "Vi kunne ikke tale med nogen. Men jeg var vant til det nu: Jakov og jeg havde et meget lille rum sammen, hvor vi talte russisk eller jiddisch, og der lukkede vi os inde. Vi sang sange og hviskede historier. Eller rettere sagt: Jeg gjorde det for ham, den stumme. Og jeg tænkte: Vi er de eneste i hele verden, der taler de sprog. Ingen vil nogen sinde mere forstå os. Alle andre er døde. Væggene var kompakte ud mod verden. Det kunne have været en triumf for os at have dette hemmelige sprog midt blandt alle andre. Men vi havde haft det for længe. Og min fortvivlelse over Jakovs tavshed voksede og voksede. Jeg kunne mærke, at ord efter ord lækkede ud af ham og forsvandt, nøjagtig som om hans krop var ved at forsvinde. Jeg tænkte, at hvis jeg døde, ville han blive helt stum, og skulle han dø, havde mine ord ingen steder at gå hen. Derfor tvang jeg os til at tale for at holde ordene i live. Jeg hvirvlede op i dem med historier og remser og sætninger uden indhold, så

ordene steg og sank og blandede sig og glitrede. Det håbede jeg i hvert fald. …. Hvor var den dog skrøbelig, den tråd, der bandt os sammen. Hvor skrøbelig var ikke den tråd, der bandt Jakov og mig fast ved hinanden .. Et sprog skal have næring, ord skal befrugtes af andre ord, ellers dør de ud." Og det er også i særlig grad det, der truer de to brødre på deres lange rejse mod det forjættede land: Jakovs tavshed og de fremmedes uforståelige ord i de lande, de rejser igennem. Truslen: At Isaacs og Jakovs sprog står i fare for ikke at blive befrugtet og derfor svinde ind til ingenting. Isaac og Jakov når i 1936 frem til Jerusalem. Endnu en forfærdelig hændelse sker dog. Jakov får (som en anden Moses) kun et enkelt glimt af det forjættede land, inden han rammes af en vildfaren skudsalve. Isaac fortæller: "Tre uger senere vågnede han, blind for altid, lammet og tavs for resten af livet, og jeg ved ikke, om han nogen sinde får dette forbandede Jerusalem at se." Isaac og Jakov på vej til Jerusalem. Rejsen mod det forjættede land som et billede på livet selv, når det trods farer og forhindringer leves i håbet om fylde og nærvær. At det må gå godt. At det må lykkes og blive sandt. Til det formål behøver vi ordene.

Den tjekkiske præsident og forfatter Václav Havel har skrevet et essay om ordet, "et ord om ordet" hedder det, og handler om, hvad ord kan. Og det ved Havel om nogen noget om. Han var før den såkaldte fløjlsrevolution i Prag i november 1989 det tjekkiske kommunistregimes fjende nr. 1. Havel havde siddet fængslet i årevis for sine ord. Havel siger om ordet, at det kan være et hemmelighedsfuldt, mangetydigt, forræderisk fænomen. Det kan være en lysstråle i et rige af mørke, men det kan også være en dødbringende pil. Og det værste af alt, det kan være det ene det ene øjeblik og det


andet det andet, det kan endda være begge dele på én gang. "Ordet er et mirakel, som vi kan takke for, at vi er mennesker. Men det er samtidig en fælde, en prøve, en list." Ethvert ord, siger Havel videre, rummer den person i sig, som udtaler det. Vi er altså eet med vore ord. Altså det, som bor i os, bliver til i ordet, i sproget. Gennem det, vi siger, fortæller vi til de andre, hvem vi er. Vi afslører os gennem vort sprog, vore ord. Og det ved vi godt. Det var derfor, vi af og til kom til at bide os selv i tungen. Fordi munden afslørede os. Det ord, vi talte, fortalte mere om os, end vi brød os om. Vi talte, før vi tænkte, siger vi.

Havde vi bare nået at tænke, ville vi have tiet, for vi ville have indset, at ordene ikke ville fortælle noget godt om os. For et menneske er ét med sit ord. Vore ord fortæller, hvem vi er. Af ordene afhænger vores forståelse og hele indstilling til livet, til kærligheden, til hinanden. Ordene afføder mening, de tegner hensigten, af ord bliver betydning til. Ordene skaber, hvad de nævner. Dét, vi siger til os selv og til hinanden, er også, hvad vi gør, er hvad vi tænker, er hvad vi tror. Ordene kan med andre ord være tvetydige, ja, mere end det. Ordets værste fjende er ironisk nok ordene. Men vi behøver ordene! For livets og kærlighedens skyld behøver vi ordene. Sproget. Tavsheden og de tomme, hule ord er ensbetydende med et mørke uden liv. Som dengang jorden endnu var tomhed og øde, og der var mørke over urdybet, som det hedder i den

gamle skabelsesmyte på Bibelens allerførste side. Som tomheden hos et menneske, hvor alt, der var liv i, ligger gemt hen i det ubevidste. Intet er vigtigere og mere livgivende end det, ordet skaber. Den verden, vi lever i med alt hvad den rummer, må komme til orde, blive til bevidsthed, stige op af urdybet for at vi i egentlig forstand kan komme til verden. Ja, vigtigst af alt: Kærligheden må komme til orde, for at livet kan blive sandt. "Jeg blev stærk gennem ordene", siger Isaac et sted i novellen. De trøstende ord, han selv talte til sin lillebror Jakov, " de krævede, at stemmen bar."

Det var Jakov, der ved sin svaghed kaldte på ordene og således gav Isaac styrken. Sådan er det sande liv. Ifølge kristendommen det liv, hvor kærligheden kommer til orde, bliver til kød og blod, til virkelighed, fordi Gud i skikkelse af det svage, udsatte menneske kalder på kærligheden. Fordi Gud selv er til stede midt iblandt os som kærlighedens mål og udgangspunkt. Derfor var det nok en større revolution end vi til daglig tænker, der fandt sted den første jul for 2002 år siden, for da fik Gudsordet krop, blev et menneske. Eller som evangelisten Johannes fortæller det i indledningen til sit evangelium (udhævningen er min):

det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke. Der kom et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes. Han kom for at aflægge vidnesbyrd, han skulle vidne om lyset, for at alle skulle komme til tro ved ham. Selv var han ikke lyset, men han skulle vidne om lyset. Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. Han var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud. Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.”

Himlen blandede sig med os, gåden, vi udgik fra og til hvem vi skal vende tilbage, har infiltreret vort menneskeliv. Med ord, gør han det. Ord giver mening, betydning, hensigt. Ordet som menneskers lys og liv i sin inderste kerne. Gud selv som flammen i det ord, der lyser op og skinner i mørket. Det sande liv har som udgangspunkt, at Gud fortalte en historie. Ordet, Guds mægtige, skabende ord, blev kød og tog bolig iblandt os. I Jesus Kristus. Menneskesønnen. Barnet i krybben. I den historie og det liv, der her opstod, har vi fået del og lod; en historie, der trods svaghed og udsathed, trods døden, ender evigt godt.

Litteratur: Göran Tunström, Det sande Liv, 1992 Vaclav Havel, De magtesløses Magt, 1991 Gudmund Rask Pedersen, Forladthed og nærvær, 2000

“ I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af 17


Michelangelo: 'Gud skaber manden', malet 1508-10 i Det Sixtinske Kapel i Rom

"Formørkede tider" - eller endnu en svingom med Charles Darwin og vor Herre Aage Augustinus "Vi bliver klogere med alderen, men fattigere med tiden". Det er den danske rockpoet C.V.Jørgensen, der i en verselinie udtrykker sig sådan, og dermed rammer ind i et dilemma i mange såkaldt moderne menneskers virkelighed: forholdet mellem tro og viden. Netop dét dilemma, der gemmer sig bag de seneste ugers ophedede debat om Darwin og udviklingslæren kontra Bibelens skabelsesberetninger. Det er typisk for den måde, diskussionen føres på, at det helst skal fremstilles som noget sensationelt: på den ene side en bogstavtro bibelfanatisme og på den anden side en indskrænket tro på, at videnskaben kan løse alle problemer. Her er det i den aktuelle debat værd at holde fast i, at den nyvalgte formand for Kristeligt Folkeparti, Marianne Karlsmose udtalte, at Darwins udviklingslære ikke kunne være hævet over enhver diskusssion, al den stund, det handlede om noget, der foregik for flere hundrede millioner år siden, så man kunne jo ikke vide med 100%’s sikkerhed, hvordan det forholdt sig. Det er jo dog noget andet end at sige, at den bibelske skabelsesberetning skal 18

tages bogstaveligt; men sådan blev det udlagt i medierne. Jyllands Posten ofrede en leder på sagen: "Formørkede tider" lød den flammende overskrift, og det blev slået fast, at videnskaben var bedre til at beskrive verden end de bibelske myter. Hvem har ret, Bibelen eller Darwin? Hed det. Og Jyllands Postens lederskribent var ikke i tvivl. Det er egentlig utroligt, at en sådan diskussion er poppet op. Hør blot, hvad den Grundtvigske pennefører, valgmenighedspræsten Valdemar Brücker, kunne skrive for 120 år siden: "For mig er biblen ikke et .. objektivt tilforladeligt grundlag, der til det yderste skal forsvares, fordi den er udgangspunkt og bærer for mit religiøse liv. Jeg står i en fuldstændig fri stilling til den, går til den som til enhver anden bog. Jeg møder i den en verdensopfattelse, som ikke er min. Nu ved jeg, at den er en gammel bog, blevet til under visse historiske, visse kulturforhold. Og jeg siger da: i dette stykke har jeg ingen brug for den bog. Derfor forkaster jeg den dog ikke.

Et eksempel: jeg kommer med geologien og med Darwin … til skabelsesberetningen. Jeg er da ganske på det rene med, at jeg ikke kan, og derfor heller ikke vil finde her en geologisk, zoologisk og botanisk redegørelse, jeg prøver end ikke at få en overensstemmelse til veje mellem fortællingen her og min geologiske og evolutionistiske viden.. Jeg har i det stykke ingen brug for den bog. Men jeg forkaster alligevel ikke denne fortælling. Og jeg skal sige hvorfor. Fordi der går alligevel for mig nogle mærker af sandhed igennem den, af en sandhed, hvorpå jeg er vis. Der udtales gennem den en tro på, at verden er skabt af Gud, at den har sin væsentlige oprindelse hos ham – og det er også min tro." Da Valdemar Brücker udtrykte sig sådan i 1886 rejste det rigtignok diskussion. Men sådan som det lanceres i den aktuelle debat, så videregives det indtryk, at det meste af folkekirken, inklusive alle præsterne, forkaster Darwin. Det er ikke min opfattelse. At debatten overhovedet kan opstå må skyldes fordomme og uvidenhed.


Lidt skarpere sat op: det er det rene vrøvl, at Bibelen har ret over for Darwin, eller omvendt. Sådan kan sagen slet ikke stilles op. Det handler om to ting: På den ene side tro og livssyn; på den anden side om videnskabelige erkendelser. Det er to forskellige sager og de har altid grebet ind i hinanden, og det kan næppe være anderledes. Tro og livssyn giver horisont for ens viden, og den viden, vi har, præger vores tro og vort livssyn og giver rammer til det. Tro og viden er i bestandig dialog, fordi grænserne ikke er klare. Videnskabelig erkendelse er væsentlig, selvfølgelig er den det, og landevindingerne på det felt er kolossale, og vi nyder godt af dem hver eneste dag. Men vi kan ikke leve på videnskaben eller leve i den. Virkeligheden er andet og mere end det, videnskaben beskriver. Bl.a. religionen handler om den virkelighed, hvor det, som den gamle Askov-forstander Knud Hansen engang har formuleret det, ikke drejer sig om at se "enkelthederne i et ansigt, men se ansigtet, det lys, der udstråler fra det, der gør det levende og giver det karakter". Vender vi os nu til Bibelen, så er det en helt afgørende beskrivelse af Guds væsen, at Gud er skaberen. Bibelen åbner med den storslåede beskrivelse af skabelsen. Hermed sættes hele den bibelske fortælling i gang. At netop dette aspekt i forståelse af Gud har været vigtigt understreges af, at de jo er to skabelsesberetninger – lige efter hinanden. Først beretningen om, hvorledes Gud på 6 dage skaber jorden og alt liv. Dernæst beretningen om, hvorledes Gud efter at have skabt jorden, der var øde og gold, lod en kilde springe og derpå i paradisets have skabte Adam og Eva og den efterfølgende fordrivelse. At placere disse to meget forskellige skabelsesberetninger på denne måde kunne tyde på, at skabelsesberetningen nok ikke skal opfattes som en videnskabelig urokkelig kendsgerning om, hvordan alt blev til engang. Skabelsen skal med andre ord opfattes som noget andet end en forklaring, en kendsgerning om "alle tings begyndelse"

Skabelsesberetningerne er som nævnt forskellige og kan ikke bringes i overensstemmelse med hinanden. Dog er beretningerne enige om, at det er Gud, der er altings skaber, at Gud er jordens ejer og vi er dens forvaltere. Således betragtet bliver beretningerne bærer af en livsforståelse, og det er jo en helt anden snak. Der er med andre ord ikke kun tale om en beretning om, hvordan det hele blev til en gang i tidernes morgen. Gud er ikke en eller anden statisk og kold magt, der engang i fortiden satte verden i gang som et ur, der bliver trukket op, og så ellers lader det gå af sig selv.

"Darwin" - karikaturtegning 1871 Selvom man læste skabelsesberetningerne "bogstaveligt", så vil alene det element, at mennesket blev skabt til at kunne sige ja eller nej, dét at et menneske fik en fri vilje, blot dette element vil kuldkaste forestillingen om, at alt er skabt fikst og færdigt én gang for alle angiver, at der ikke er tale om en statisk skabelsesakt. Luther lægger vægt på netop dette aspekt i "Den lille Katekismus" i afsnittet om skabelsen. Her ser skabelsen som dét, der i det daglige får mit liv til at lykkes. Alt dét, der ligger foran mig hver dag, jeg står op, som gør mig til den, jeg er, alt dét, som jeg om aftenen, når jeg lægger mig til ro, kan takke for. Forstået på den måde er skabelsen et til enhver tid gældende vilkår og ska-

belsesberetningerne derfor også at forstå som "billeder", forskellige måder at beskrive dette vilkår på. Det handler lige så lidt som eventyrene om "der var engang..". Men om "nu og for altid. Skabelsen siger noget om menneskets livsvilkår; den lægger et altomfattende perspektiv ned over livet: fortid, nutid og fremtid er indeholdt i dette perspektiv. Endvidere: med skabelsen får vort liv nogle uhyre højder og dybder. Virkeligheden er uendelig, større end alt hvad vi kan sanse og fatte. Gud er ikke blot denne jords skaber, men "himlens og jordens skaber". Og med dette udtryk menes ikke blot den konkrete , synlige himmel, der hvælver sig over os. Himlen er en helt anden dimension i tilværelsen, en del af den usynlige part af skaberværket. På samme måde taler vi om en slags "modpart" til himlen: helvedet; det er jo heller ikke direkte synligt, selvom vi ofte har ganske livagtige billeder af, hvad det indebærer. Himmel og helvede – "oppe og nede" – er ikke lokaliteter, vi sådan kan udpege, og alligevel forstår vi godt, hvad der tales om. For en menneskelig betragtning er himlen "oppe"; den er det ophøjede, det lysende, det klare, det vidunderlige rum, som mennesket kan rejse sig op i. Derfor er det også klart, at Gud "bor" i himlen, i "det høje" – højt over denne menneskelige og skrøbelige klode. At naturvidenskaben kan fortælle os, at mennesket nedstammer fra fortidsaber, at livet på jorden er milliarder af år gammelt, og at universet er skabt af intet for endnu længere siden, gør vel kun dets Skaber endnu større og endnu mere ubegribelig, hvis han ikke havde åbenbaret sig for os på denne smukke klode, som vi er sat til at bestyre som var det Paradisets Have. Darwin eller vor Herre? Det er en falsk modstilling.

19


Sangaften, foredrag, højskoledag. Foredrag Sangaften Torsdag, den 23.januar kl.19.30 på Gl.Rye Skole. Sangaften. Menighedsrådet arrangerer i samarbejde med Borgerforeningen en sangaften, hvor vi tager på en tur i Højskolesangbogen med sognepræst Aage Augustinus og organist Katrine Bruno Hansen.

Torsdag, den 6.februar kl.19.30 på Gl.Rye Skole. Professor i psykologi Henrik HøgOlesen, Århus:

Sansestorm og grænseløshed. En fortælling om det sen-moderne menneskes livs- og fascinationsformer fra bungee jump og piercing til vanvidsidræt og chok æstetik. Højere, videre, længere, mere….

Højskoledag Lørdag, den 8.marts kl. 9.30 – ca.15.28. Højskoledag på Gl.Rye Skole med filminstruktør Nils Malmros og højskolemanden Erik Lindsø. Vi begynder som sædvanlig med morgenkaffe og rundstykker kl.9.30. Herefter vil højskoledagen byde på 2 foredrag afbrudt af frokost. Nils Malmros. Selvlært filminstruktør samt uddannet læge. Han har lavet filmene "EN MÆRKELIG KÆRLIGHED" (1968), "LARS OLE, 5c" (1973). "DRENGE" (1977), "KUNDSKABENS TRÆ" (1981), "SKØNHEDEN og UDYRET" (1983), "ÅRHUS BY NIGHT" (1989), "KÆRLIGHEDENS SMERTE" (1992), "BARBARA" (1997) og sidst "AT KENDE SANDHEDEN". Nils Malmros vil fortælle om sine film. De fleste af filmene af baseret på instruktørens egen opvækst og har tematisk drejet sig om uskyldstabet. Eneste undtagelse var Malmros’ forrige film "BARBARA" der var baseret på den kendte færøske roman af samme navn. Med udgangspunkt i "Kundskabens Træ" vil Nils Malmros fortælle om sine vej til filmen og kommentere scener fra de tidligere film. Derpå vil han fortælle om baggrunden og tilblivelse af hans sidste film "At kende Sandheden", der omhandler hans faders bevægende liv fra en ydmyg opvækst i Esbjerg til anerkendt neurokirurgisk professor. På sine gamle dage var faderen indirekte hovedperson i en af de største danske lægeskandaler, Thorotrastskandalen. Denne handlede om det radioaktive røntgenkontraststof Thorotrast, der 20 - 40 år senere afstedkom cancer hos et stort antal patienter. Foredraget bliver illustreret med videoeksempler.

20

Stimulationsniveauet er enormt i den vestlige kultur. Alt er i bevægelse og mulighederne er uendelige – tilsyneladende. Men hvordan har mennesket det egentlig med forandring, stimulation og grænseløshed, og er der slet ingen grænser for, hvor meget vi kan kapere? Hvis man vil forstå, hvem vi er, og hvor og hvordan vi søger lykken, kan man med fordel rette projektøren mod de fascinations- og pirringsformer som vi dyrker, for i fascinationens prisme spaltes og spejles det menneskelige væsen og eksistensens vilkår.

Erik Lindsø. Foredragsholder og storyteller. Informationschef i Højskolernes Hus. Tidligere forstander på Rønshoved Højskole. Freelancemedarbejder ved DR, hvor han bl.a. lancerede fortælletimen på P4. Fra 2003 studievært på et ugentligt kulturprogram på P2. Erik Lindsø kalder sit foredrag, MED ÅBEN MUND OG POLYPPER - Om kunsten at gøre livet til en god historie Det er menneskets særegne opfindelse at lave historier og fortælle historier. Vi elsker historier, for en historie altid bærer verdens formildelse i sig. En historie er trøstende. I fortællinger og historier finder tilværelsen form, og når noget finder form, mister det kaotiske sin trussel. Storm P. blev en gang spurgt af en ven, da han sod og malede et portræt, om han dog ikke kunne tegne mennesker, så de lignede. "Jo", svarede Storm P., "det kan jeg godt, men jeg nænner det ikke". Og sådan er det med historier, de vil os det godt. En historie er nemlig aldrig så slem som virkeligheden. Det er i disse år vigtigt, at få sin personlige historie med sig. Den er også vort bidrag i mødet med de andre. Historier knytter sammen og skaber forbindelser. Erik Lindsø vil give eksempler på den muntre livsfortælling med historier fra hverdagslivet i Danmark. Han er kendt som en medlevende foredragsholder, der med sine fortællinger skaber munterhed om det. liv, vi nu engang skal leve sammen og hver for sig. Pris for højskoledagen incl. morgenkaffe og frokost kr. 75,Tilmelding til højskoledagen senest mandag den 3.marts til Aage Augustinus 86 89 86 12, Hans Christian Christensen 86 89 88 00 eller Erna Jøhnk 86 89 80 68


Tur til Det kongelige Teater Sidste forår, da Kgl.operachef Kasper Holten holdt foredrag her i Gl.Rye åbnede han mulighed for, at vi kunne komme til København i forbindelse med en operaforestilling, så ville han fortælle om og vise os Det kongelige Teater. Dette er nu en mulighed.

Nørgaards gobeliner, der jo var dansk

Menighedsrådet arrangerer i samarbejde med Kasper Holten en teatertur til København, søndag den 19.januar. Dog skal vi ikke overvære en opera, men i stedet den meget store, flotte familieforestilling VINDEN I PILETRÆERNE på Gamle Scene, - en hyldest til venskabet og det gode humør: "Det er forår ved den fredelige flodbred. Her leves livet i ro og magelighed blandt venner. Hvis det altså ikke lige havde været for de onde væsler og lækatte ovre fra den vilde skov! Og hvis det ikke havde været for den excentriske Tudse, der elsker fart og tempo og gør livet usikkert for alle." Sådan begynder historien om vennerne Tudse, Muldvarp, Rotte og Grævling. Selv om de alle har vænnet sig til Tudses adfærd, bringer den ham ustandselig i fare. Derfor beslutter de sig for at forsøge at redde deres ven. Men det er lettere sagt end gjort. De må både begive sig langt ind i den vilde, mørke skov og helt ud i menneskenes vide verden, før alting igen er som før. Iscenesættelse: Christoffer Berdal. Vi mødes med Kasper Holten ved Det kongelige Teater kl. 13.30 . Teaterforestillingen begynder kl.15.00 Inden turen i Det kongelige Teater lægger vi turen om Christiansborg, hvor vi i De Kongelige Repræsentationslokaler i Riddersalen skal opleve og høre fortalt om Bjørn

erhvervslivs gave til Dronning Margrethes 50 års fødselsdag i 1990. Efter teaterforestillingen kører vi til Hedehusene, hvor vi spiser aftensmad (1 ret) på Restaurant Svalen. Herefter går turen tilbage til Gl.Rye. Vi mødes på parkeringspladsen ved Sct.Sørens kirke, søndag kl.8.00 . Medbring selv madpakke og drikkevarer til frokost. Forventet hjemkomst kl.22.00 Pris ved min.40 deltagere: kr. 480,(excl. drikkevarer i forbindelse med aftensmaden). Der kan max. være 50 deltagere. Tilmelding senest den 15.december til Aage Augustinus – 86 89 86 12

VINDEN I PILETRÆERNE

21


Referat af højskoledag på Gl. Rye skole 26. oktober 2002 Pressens magt foredrag af Connie Hedegaard, Deadline, DR2 Væsentlighedskriteriet er erstattet af

Connie Hedegaard

højt tempo Connie Hedegaard indledte med at sige at der er mange dage hvor man må undre sig over hvorfor udvalget af nyheder bliver som det er. Hendes hovedpåstand var at aviser og TV nu er spækket med nyheder på alle tider og steder, men at nyhederne til gengæld er blevet: ◆ mindre væsentlige og ◆ mindre forarbejdede Vi fik vi en underholdende beskrivelse af problemerne som Connie Hedegaard oplever dem. I referatet her er der ikke så meget ros, men vi fik dog at vide at der også findes meget god journalistik i dansk presse. Sker der noget nyt? Blandt journalister er det almindeligt at sige "Der sker ikke rigtig noget i dag" - men det passer jo ikke. "Nyt" er det afgørende kriterium, og det har det kendetegn at det forældes hurtigt. Det betyder at der for tiden kommer flere og flere mærkelige nyheder. Hvad er væsentligt? I dette mylder af informationer, hvad er så vigtigst? Skrækscenariet er for Connie Hedegaard at mange unge danskere ikke læser en daglig avis, men alligevel føler sig godt orienteret om hvad der sker i samfundet. Hendes pointe er at disse danskere ikke er vel-

22

orienterede og derfor er lette ofre for TVs meningsdannelse som ikke altid hviler på et sagligt grundlag. Eksempler: ◆ Den amerikanske debat om sygesikring har lidt under at der samtidig foregik en retssag mod O.J. Simpson i 37 afsnit. Det fik masser af TV-tid, og dermed kom der ingen debat om præsident Clintons ny sundhedspolitik. ◆ I Danmark har vi på samme måde haft Thorsen og Trads i TV før og efter dagens retsmøder - underhol dende, men intet nyt ◆ Ved kronprinse-brylluppet fik det norske fjernsyn lov til at placere et kamera inde i kareten Modsat er der situationer hvor masser af folk bliver myrdet og hvor det er svært for journalisterne at vælge hvad man skal dække. Connie Hedegaard nævnte fra sin tid på Radioavisen en periode hvor der samtidig foregik folkemord i Rwanda, massakre i Srebrenice og krig i Tjetenien. Hvordan skal man kunne dække så mange tragedier på én gang? 30 millioner mennesker berørt af oversvømmelse Et eksempel på betydningen af nærhedskriteriet: Hvem har hørt om at 30 millioner mennesker er berørt af oversvømmelse? Det foregår netop nu, og det er i Kina. Derfor er det så langt væk at det ikke føles særlig vedkommende. Man på den anden side: Er Kina så langt væk at det ikke skal nævnes som kort nyt i en TV-avis? Tempoet som en faktor I løbet af de sidste 10-20 år er der kommet langt mere vægt på tempo og volumen. Det har givet mindre vægt på væsentlighed og journalistisk faglighed, og nu går journalistens dag med at redigere, ikke med at lave den research der nødvendigvis må komme før redigeringen. De ekstra TV-nyheder morgen, middag og aften er opnået "uden at det har kostet flere ressourcer" - ja, men omkostningen er at alt bliver bragt også selv om det

viser sig at være overflødigt i en større sammenhæng. En amerikansk undersøgelse har vist, at i valgkampen 1960 havde præsidentkandidaterne ordet i 40 sekunder hver. I valgkampen 1988 var dette talerum blevet begrænset så kandidaterne fik ordet i 8 sekunder hvorefter andre tog over og kommenterede indholdet. Det er ikke kun journalisterne der har forventningen om højere tempo. Seerne er også vænnet til det forøgede tempo, og det mærker man for eksempel i udsendelser med kunstnere som Suzanne Brøgger og Anne Marie Løn eller i gamle optagelser f.eks. hvor Karl Bjarnhof passiarer med William Heinesen. Spindoktorer er også mennesker Når journalisterne ikke har tid, så er der andre der får indflydelse. Connie Hedegaard fortalte at hun med mellemrum bliver ringet op og får forslag til at den og den minister skal interviewes om det og det til en nyhedsudsendelse. Så er hun klar over at nyhedsvinklen på forhånd er overvejet af en spindoktor. Sådan nogen har altid eksisteret og det skal de have lov til, men.. ◆ Spindoktorer kan blive et stærkt fil ter. Når ministeren har en dårlig sag, kan det være svært at komme forbi spindoktoren og få ministeren i tale. ◆ Spindoktorer er også mennesker med politiske holdninger. De kan manipulere som ministeren ønsker det, men måske manipulerer de også efter egne særinteresser? De har i hvert fald den nødvendige ind flydelse, så det kan lade sig gøre. Hvad er fakta? Det kan nemt blive uklart hvad der er fakta, for studieværter kan ikke være eksperter i alt. Seerne oplever påstand mod påstand, og de tror mest på den overbevisende part, dvs. man får ret på grundlag af personlighed, ikke på grundlag af fakta. Le Pen og andre populister har let spil når folk ønsker hurtige budskaber der ikke bliver fulgt


op på. Hvis man giver folk hvad man tror de vil have, så skal man sørge for ikke at undervurdere dem. Det er i øvrigt Connie Hedegaards opfattelse at journalister ikke giver folk hvad de vil have, men hvad de tror de vil have. Fremtidens dagsorden tilhører dem der kan fortælle historierne Fremtidens dagsorden tilhører dem der er bedst til at fortælle historierne. Det kan betyde at reklameindustrien vil fusionere med underholdningsindustrien og at de sammen vil sætte dagsordenen. For Connie Hedegaard vil dette være "et mareridt af tomhed" Opsang Connie Hedegaard sluttede af med en opsang: Hvis nogen journalister mener at der ikke rigtig sker noget i dag, så skyldes det frygten for at prioritere! Herefter takkede Aage Augustinus for oplægget og bemærkede at der var tale om oplysning og ikke ren information! Den gode historie Journalister udvælger den gode historie ved at vurdere om historien er: ◆ Overraskende ◆ Vedkommende - er sket her i nærheden ◆ Væsentlig - har betydning for læseren ◆ I strid med personer eller interesser ◆ Aktuel - at begivenheden er sket netop nu (frit efter Mogens Meilby: Ide og research, forlaget Ajour) Connie Hedegaard har været medlem af Folketinget for de konservative. Derefter har hun arbejdet som journalist: ◆ Fire år på Berlingske Tidende ◆ Fire år på Radioavisen ◆ Nu på DR2s Deadline Connie Hedegaards kommentarer til forskellige aviser: ◆ Berlingske Tidende venter stadig på at annoncerne skal komme tilbage - men de er forsvundet til internettet ◆ Det ny dagblad Dagen: Målgruppen er de købestærke under 35 år. Nyhederne er rettet ind efter mål

gruppen. Det giver de lækre rekla mer, men det gør samtidig afsender rollen til et problem - er formålet at sælge annoncer eller at formidle nyheder? ◆ Pressens interne diskretion: Vi gra ver ikke i de andre avisers proble mer, for så graver de heller ikke i vores ◆ Gratis-aviser: Ritzau-telegrammer kastet på med en skovl Lotte Tarps indlæg blev aflyst, da hun døde få dage inden højskoledagen.

Til gengæld fik vi besøg af en anden, hvis liv var stærkt påvirket af krigen og den tyske besættelse: Mit forunderlige liv - eller historien om hvorfor jeg ikke blev bankmand Foredrag af Niels Elberling, forstander på Thorstedlund kunsthøjskole

Niels Elberling

Niels Elberling indledte med at fortælle at hans bedstemor var et hittebarn der blev fundet på trappestenen foran kammager Elberlings hus i Lille Strandstræde på Christianshavn. i 1878. Bedstemoderen fik efter en skilsmisse og nyt giftermål en søn, Niels Elberlings far. Faderen kom i banklære i Kjøbenhavns Handelsbank og blev udstationeret til Dresdner Bank i Berlin og Wien. I Wien mødte faderen den fortryllende Regine Clausner der var af ortodoks jødisk afstamning. Regine havde tidligere arbejdet som hospitalssamarit. De blev gift på rådhuset i 10. Bezirk i Wien i 1937. I 1938 fulgte Anschluss

hvor Østrig blev annekteret af det nazistiske Tyskland. Det var der mange østrigere der var glade for - og jøderne var urolige. Regine var gravid med Niels, og hun var blevet dansk statsborger. Niels' far forventede ingen problemer for Regine på grund af statsborgerskabet. Det skulle dog vise sig at blive anderledes. Niels blev født i slutningen af september, og Regine og Niels blev arresteret 13. oktober og ført til koncentrationslejren Auschwitz i Polen. Ægteskabet blev kendt ugyldigt, og Niels' far blev sendt hjem til Danmark. I Auschwitz blev den spæde Niels sandsynligvis i pleje hos en officersfrue udenfor selve lejren. Det er i hvert fald den eneste måde som han kunne forklare at han ikke blev tatoveret med fangenummer. Moderen fik valget mellem at komme på sygeafdelingen eller på bordellet. Hun valgte sygeafdelingen hvor hun uden bedøvelse fik sprættet maven op og indsat inficeret væv hvorefter såret blev lukket igen. Lægernes hensigt med dette var at lægevidenskaben skulle blive klogere på hvordan kroppen reagerer på en sådan infektion. Så skete der et mirakel: Mor og barn blev sluppet ud af koncentrationslejren! En højtstående SS-officer fik tyktarmskræft og søgte en læge der kunne helbrede ham. Da der ikke fandtes nogen ikke-jødisk læge der kunne gennemføre operationen, fandt officeren i en koncentrationslejr frem til den jødiske læge Ruth Feininger fra Wien. Hun indvilligede i at udføre operationen, men betingede sig at få sin sædvanlige hospitalssamarit Regine Clausner til at assistere. Niels Elberling fortalte hvordan han senere i Israel har set protokollen, hvor Regine Clausner og Niels Elberling står noteret som frigivne 13. oktober 1942. I perioden 1939-1945 blev der i alt frigivet 28 fanger. Ruth Feininger og Regine gennemførte operationen og fik til gengæld rejsepas til Gdansk hvorfra de ville forsøge at komme ud af Tyskland.

23


Rejsen til Gdansk viste sig at blive en uendelig togrejse med utallige kontroller - og det er det første Niels kan huske fra sin tidlige barndom. Da de kom frem til Gdansk lykkedes det de tre at komme ombord på en fiskekutter og flygte til Sverige. Her fik Ruth Feininger arbejde som kirurg på sygehuset i Höganäs (og arbejdede i øvrigt dér frem til 1961). For Regine var Sverige derimod slet ikke langt nok væk fra Nazityskland. Hun og Niels entrede endnu en fiskekutter og sejlede til Færøerne der var besat af englænderne. Da de ankom til Færøerne, kom den fire-årige Niels til at bo i huset hos fiskeren Jogvan og hans familie. Regine Clausner var syg og var derfor indlagt på det lokale sygehus. Hun led under eksperimenterne fra koncentrationslejren og blev aldrig rigtig rask. Niels Elberling fortalte levende om sine oplevelser som "Jesu væbner" sammen med den missionske Jogvan, blandt andet da de sammen entrede et bal i forsamlingshuset og råbte "Syndens sold er døden! Lad os sammen falde på knæ og bede om tilgivelse for den synd vi har tænkt os at begå senere i aften!" Kulminationen var dog da Simon Bager i Klaksvig havde fået en åbenbaring og skulle gå på vandet. Masser af mennesker så på da Simon dumpede i, og ingen fortrak en mine. Da krigen var forbi i 1945, tog de engelske besættelsestropper hjem. Regine skrev et brev til sin mand i København, og han kom for at hente dem samme sommer. Det var første livstegn fra kone og barn i syv år, og han havde forlængst regnet at de var døde. Regine nægtede at komme til Danmark indtil manden havde fremskaffet en dåbsattest og et forfalsket fotoalbum som skulle sikre Niels mod at blive beskyldt for at være jøde.

I sommeren 1946 ankom familien til København og flyttede ind på Solbjergvej på Frederiksberg. Niels talte kun tysk og færøsk. Det var meget upopulært at tale tysk, så han fik ustandselig klø. Han blev skrevet ind i 1. A på Katrinedalskolen hvor den kommunistiske skoleinspektør Inge Merete Nordentoft vakte skandale ved at være gravid uden at være gift og uden at ville oplyse navnet på den kom-

mende far! Enhver elev blev straks tvunget til at tage stilling for eller imod skoleinspektøren. Niels' forældre støttede skoleinspektøren og på den måde blev Niels tredobbelt udsat: som halvt jøde, som tysktalende, og som én der holdt med den perverse! I øvrigt var det svært for moderen at købe kød. Den nærmeste slagter ville ikke handle med jøder, den næst-nærmeste ville ikke handle med tyskere. En tredje slagter lidt længere henne ad vejen ville gerne, men krævede til gengæld dobbelt mængde rationeringsmær-

ker. På dette tidspunkt forstod Niels at dansk er et krævende sprog. Danskerne var dengang meget lydhøre for alle afvigelser, så Niels satte sig for at lære sproget til fuldkommenhed. Senere flyttede familien til Birkerød. De talte tysk hjemme, og Niels' skolekammerater kom aldrig på besøg. Regine var blevet paranoid efter alle de prøvelser, hun havde været ude for.

I skolen kom Niels for skade til at sige "Christian Titøje" om den vindøjede Christian den Tiende. Derfor blev han idømt fem stokkeslag af skoleinspektøren i alles påsyn. Ved den lejlighed besluttede Niels Elberling, at dén undervisningsform måtte kunne forbedres. "Jeg besluttede at blive en underviser, der kunne gøre det bedre - og derfor blev jeg ikke bankmand!"

Køreplanerne for Arrivas togdrift fra 6. januar kan ses på http://080402arriva.inforce.dk/sw939. asp. Køreplanen for Gl. Rye på www.glrye.dk og på www.ebbemunk.dk bliver opdateret inden da.

24


Gl. Rye VandvĂŚrk i/s Vandkvaliteten er stadig i orden i Gammel Rye

25


Gl. Rye på internettet Portalen for Gl. Rye på adressen www. glrye.dk har fået nyt udseende, indholdet er opdateret og der er kommet en række nye faciliteter til – du kan nu oprette en køb/salg annonce, du kan se arrangementer, møder mv. i en fælles kalender for Gl. Rye og omegn, du kan kommentere Portalens indhold, Aktuelt i Gammel Ryes indhold – og meget andet. I Borgerforeningen i Gl. Rye har vi nedsat en ’Portal-gruppe’, der arbejder med udviklingen af en Portal på internettet for Gl. Rye. På adressen www. glrye.dk har der været en Portal siden marts i år - og det er denne, der både indholdsmæssigt og layoutmæssigt opdateres. Hjemmesider der ikke opdateres taber hurtigt i interesse – og det har vi også kunnet måle. Da Portalen blev lanceret første gang i marts måned havde vi et besøgstal på omkring 250 forskellige personer pr måned, over sommeren nåede vi ned på 91, men her i oktober var vi igen oppe på 230. Det skal helst meget højere op. For at få et højere besøgstal lancerer vi muligheden for at lave lokale annoncer. Vi har defineret et sæt etiske regler for, hvad der kan annonceres efter og man skal bo fysisk i Gl. Rye sogn for at kunne bruge systemet. Vi har lagt en række køb/salgs-annoncer ind, som du kan se på – og evt. benytte dig af. Opslagstavlen er et sted, hvor du evt. kan annoncere en kørelejlighed, et sommerhus mv. Dialog & Dine kommentarer er stedet, hvor diskussioner affødt af artikler i Aktuelt i Gammel Rye kan fortsættes – eller der kan bringes nye emner på banen, som så efterfølgende bliver til en artikel eller to i det kommende nummer af Aktuelt i Gammel Rye. Det er også her, trafik- og varmeforhold kan vendes og kommenteres. Hovedparten af de artikler der i tidens løb er bragt i Aktuelt i Gammel Rye er indlagt i et ’Artikelbibliotek’ – så kan du i ro og mag læse om hvad der er sket i Gl. Rye. Vi forventer at denne del af Portalen vil kunne bruges af Skolen, når der skal arbejdes med 26

lokale emnedage og som nytilflyttet kan det også være en god ressource at dykke ned i. Hvad kan du forvente at finde på Portalen ? Portalgruppens ambitioner med Portalen er, at du skal kunne finde ’alt’ det relevante – der har noget med Gl. Rye at gøre og det at bo i Gl. Rye at gøre. Stikordene er: Kalender for Gl. Rye og omegn, Lidt historie, noget statistik (hvor mange er vi, hvordan stemte vi ved kommunalvalget), noget om fiskeri og et kort over byen. Under overskriften ’Turist’ finder du noget om at være turist i egen by – det kan være gode gåture i området med turbeskrivelse og selvfølgelig diverse informationer for de turister, der ønsker at komme til vores dejlige by og område – adresser og info om Kroen, Motellet mv.

De praktiske informationer indheholder en samlet køreplan til og fra Gl. Rye og diverse adresser på læger, tandlæger i området. Foreningsliv skulle gerne komme til at indeholde information om samtlige foreninger i byen. Hver forening får stillet en side til rådighed, som de selv kan redigere som en almindelig

Microsoft Word fil. I forbindelse med den enkelte forening kan der også laves en kalender for denne, indlægges billeder mv. Institutioner indeholder eksempelvis Bison og Gl. Rye Skole Virksomheder er en oversigt over de virksomheder, der findes i Gl. Rye og opland – også her er det ideen, at hver ’virksomhed’ kan redigere egen side – blot skal de rekvirere et brugernavn og et password via email hos Jesper Schrøder – js@datakey.dk Portalen for Gl. Rye http://www.glrye.dk Køb & Salg i Gl. Rye http://www.glrye.dk/pbruger Opslagstavlen http://www.glrye.dk/pbruger Dialog & Dine kommentarer http://www.glrye.dk/pbruger Aktuelt i Gammel Rye (artikelsamling) http://www. glrye.dk/aktuelt I

stedet for at huske på adresserne, har vi på hovedadressen indlagt links til de øvrige – så besøg blot www.glrye.dk – og du kan klikke dig videre via links i øverste højre hjørne af websiden.


Information fra 0-visions trafikgruppen Effekten af de hævede flader Et af de første projekter, 0-visionsgruppen gennemførte, var den hævede flade på Horsensvej ved Rimmersvejs udmunding. Vi havde fået Ry kommune til at lave hastighedsmålinger inden etableringen, og igen umiddelbart efter etableringen. Der er nu lavet en opfølgende måling for at konstatere, om hastighedssænkningen er stabil. Tallene viser, at før den hævede flade var etableret var gennemsnitshastigheden på stedet ca. 53 km/t, kun 36% overholdt 50 km/t grænsen og hele 7% kørte mere end 70 km/t. Første måling efter etableringen viser en sænkning i gennemsnitshastigheden på 8 km/t til 45 km/t. Trafikanter, der overholdt hastighedsgrænsen var steget fra 36% til 62% og "kun" 2% kørte nu over 70 km/t. Den hævede flade har altså haft en overvældende effekt !

Grafen viser de 3 målinger ved Rimmersvej. Som det fremgår har den ønskede effekt holdt sig også frem til den seneste måling. Der er altså også en langtidseffekt af de hævede flader !

Fart dræber: At blive ramt af en bil med 50 km/t svarer til at falde ud af vinduet fra 3. sal – de færreste overlever….. Når en fodgænger rammes af en bil med 50 km/t, overlever ca. 2 ud af 10. Hvis farten er 30 km/t, overlever 9 ud af 10……"

Det fortsatte arbejde 0-visionsgruppen fortsætter sit arbejde med at forbedre trafiksikkerheden i Gl. Rye, og næste projekt er etablering af endnu en hævet flade på Ryesgade mellem Hjarsbækvej og Emborgvej. Det viser sig nemlig, at hastighedssænkningen ved Rimmersvej ikke bibeholdes. Allerede hurtigt efter den hævede flade er hastigheden oppe igen og ved Hjarsbækvej og Børnehaven er hastigheden alt for høj. Der skal altså mere til !!!

Hvad kan du selv gøre? ◆ Overholde fartgrænserne – selv små overtrædelser er afgørende for sik kerheden!

◆ Køre med jævn hastighed – du kan højst spare få sekunder ved at køre stærkt mellem de hævede flader i Gl. Rye! ◆ Bruge stierne, når du cykler – og kryds vejene, hvor de er indrettet til det! ◆ Lade børnene cykle til skole og i fritiden, når de er sikre i trafikken. Det udvikler deres sundhed, moto rik og indlæring. Cykle eller gå med de mindre børn, så de vænner sig til trafikken. ◆ Arrangere »gå-tog« eller »cykel- tog« med de mindste børn fra områ det:Forældrene følger på skift sit barn i skole og samler de andre op eller mødes undervejs. ◆ Lave samkørsel, hvis I er flere, som kører børnene i bil. Trafikken lettes, især ved skolen og børnehaven – og det bliver mere sikkert for dem, som cykler eller går. ◆ Stille krav: Hold øje med, at de skitsere de pla ner gennemføres! Og kom med konstruktive forslag!

Citat fra 0-visions folderen: "Hastighedens betydning for sikkerhed og tryghed Den største ulykkesrisiko optræder i bysamfund, der hvor gående og cyklister skal krydse trafikstrømme med hastigheder over 30-40 kilometer i timen. Undersøgelser har vist, at fodgængeres og cyklisters risiko for at omkomme eller blive alvorligt skadet ved en kollision med en bil stiger dramatisk ved hastigheder over 30 kilometer i timen.

27


AKTIVITETSKALENDER for Gl.Rye Dato Aktivitet

Sted

Arrangør

December 2.12. Koncert i Sct.Sørens Kirke – Rachmaninovs VESPER Århus Universitetskor (kl.20.00) Sct.Sørens Kirke 4.12. Julefrokost (kl.12.00) Dalbogård 8.12. Juelmarked på Møllen (10.00-16.00) Møllen 12.12. Luciaoptog (kl.14.00) Dalbogård 24.12 Julegudstjeneste (kl.10.00) Dalbogård

Menighedsrådet Brugerrådet Møllebestyrelsens, FDF, Borgerforeningen Brugerrådet Brugerrådet

Januar 2003 19.1. Tur til Det Kongelige Teater og Dronningens gobeliner på Christiansborg 23.1. Sangaften med Aage Augustinus og Katrine Bruno Hansen (kl.19.30) Gl.Rye Skole

Menighedsrådet Borgerforeningen og Menighedsrådet

Februar 6.2. 6.2 22.2.

Foredrag Henrik Høgh-Olesen, Sansestorm og grænseløshed Generalforsamling i Borgerforeningen Generalforsamling GRIF

Gl.Rye Skole kl.19.30 19.30 Gl.Rye Skole

Menighedsrådet Gl. Rye kro GRIF

Gl.Rye Skole

Menighedsrådet

Marts 8.3.

Højskoledag med Nils Malmros & Erik Lindsø på Gl.Rye Skole, 9.30- ca.15.30

www.ptgrafisk.dk

Næste nummer af Aktuelt i Gl. Rye udkommer i februar 2003. Deadline 2/2 (skal overholdes) Indlevering af materiale til Aage Augustinus, Gyden 7, tlf. 86 89 86 12. Mail: augustin@post4.tele.dk

Nr. 6  

0-visions gruppen Gl. Rye nu i serie 4 Tillykke med oprykningen til Gl. Ryes førstehold Kirsten Madsen, Borgerforeningen Susanne Bohøj, Grif...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you