Nr. 5 by Aktuelt i Gl. Rye

Aktuelt

i Gammel Rye

Nr. 5 · August · 2002

Pouls opfordring til Gl. Rye:

Husk at bruge Brugsen

Fårene på Rye Hede

I 37 år har Poul Brandt været ansat i Brugsen i Gl. Rye. Nu går han på efterløn. Han forlader en gældfri butik, der giver overskud. I et afskedsinterview inde i bladet, lægger Poul ikke skjul på, at Lokalbrugsen i Gl. Rye også har mærket krisen kradse, men det lykkes at komme gennem de svære tider, blandt andet fordi man forstod at finde sin plads i forhold til folks indkøbsvaner. - Man skal acceptere, at man er en suppleringsbutik. Jeg kommer også ud og ser større butikker, og jeg er udmærket klar over, at vi ikke er stedet, hvor en børnefamilie kører ind med indkøbsvognen fredag eftermiddag og køber ind til hele weekenden. Det er fuldt forståeligt. Vi er en butik, hvor man lige smutter ind og køber et par liter mælk eller en pose mel, siger Poul. Samtidig kommer han med en advarsel til borgerne i Gl. Rye. - Jeg kan ikke lade være med at løfte en pegefinger. Hvis Gl. Ryes borgere glemmer at bruge butikken som supplering, så risikerer man at forringe sin egen ejendomsværdi. Mister Gl. Rye sin butik, så falder huspriserne.

Landslejren tilbage til Marselisborg skovene

Aage Augustinus, sognepræst, ansv. red Bjarne Jensen, Journalist

Redaktionsgruppen: Kirsten Madsen, Borgerforeningen Susanne Bohøj, Grif

Side 3

Side 9

Kirken netop nu Side 14

Vintersæsonens halaktiviteter Side 12-13

Rejsen til Færøerne Side 22

Lars Bitsch, FDF Layout: Peer Thøgersen, pt·grafisk

Poul Brandt overlader snart Brugsens nøgler til Henrik Rasmussen.

Den nye brugsmand er vokset op på egnen Et ungt hold afløser Poul og Dorthe Brandt Det bliver næsten som at komme hjem, når den snart 29-årige Henrik Rasmussen begynder i sit nye job som brugsuddeler i Gl. Rye. Han er født og opvokset i Silkeborg. Senere flyttede familien til Ry, og læretiden tilbragte han også på egnen: Han var elev i Dagli’ Brugsen i Virklund, hvor han som udlært forsatte som førstemand i tre år. Næste station på vejen blev Coop Lokalbrugsen Østerbo i Vejle, hvor han i tre år har været uddeler. - Det er et boligområde med store sociale problemer og en hel del misbrug, så det bliver noget andet at komme til Gl. Rye. Jeg glæder mig til at kunne få en fornuftig snak med kun2

derne, siger Henrik Rasmussen. Butikken i Vejle var tabsgivende, da han blev ansat. - I løbet af de tre år har vi fået vendt skuden, og jeg afleverer en forretning, der giver overskud. Det er meget tilfredsstillende, siger Henrik Rasmussen. Hans familie består af konen, Lotte Kjeldsen, som er vokset op i Ry, og sønnerne Victor på seks og Oscar på fire. - Vi regner med at flytte til Gl. Rye på et tidspunkt, men vi har et hus i Vejle vi skal have solgt først. Desuden er vores store dreng lige begyndt i skolen. For at han ikke skal opleve alt for mange omvæltninger, er det meget muligt, at vi venter med at flytte til starten af næste skoleår. Henrik Rasmussen fortæller, at hans kone er uddannet socialrådgiver og

arbejder med integration af flygtninge i Fredericia Kommune, hvor hun lige er blevet konstitueret som afdelingsleder. Om hun skal prøve at finde et arbejde tættere på Gl. Rye, har familien endnu ikke taget stilling til. Fritiden bliver mest tilbragt i haven og sammen med familie og venner, fortæller Henrik Rasmussen. - De bor alle sammen i Silkeborg-Ry området, så vi kommer til at spare en hel del kørsel, når vi flytter til Gl. Rye, siger Henrik Rasmussen, der kan fortælle, at der også er ansat en ny butiksassistent, som afløser for Dorthe Brandt. Hun hedder Nanna Nedergaard og er netop udlært i Brugsen i Nr. Snede.

Fårene på Rye Hede.

Af Henning Noesgård. Anledningen til denne artikel er adskillige opringninger fra folk, der går tur på Rye Hede syd for Emborgvej, om de får, der plejer arealet. Dyrene har tilsyneladende offentlighedens bevågenhed – og derfor har vi valgt at præsentere os selv og den produktionsform, vi anvender. Først vil jeg gerne understrege, at det er en uvurderlig hjælp, når folk ringer og gør opmærksom på et eller andet problem – et sygt dyr eller et, der er løbet ud. Men et gennemgående spørgsmål er, om fårene har vand nok. Og det har de. Der er opsat en drikkekop på arealet, en indretning, der sørger for en jævn tilstrømning af vand, når der bliver drukket af den. Den bliver formentlig kun benyttet i tørre perioder. Dyrene får dækket det meste af deres væskebehov gennem græsset – de drikker mest vand om vinteren, når de lever af tørrede fodermidler som hø eller korn. Besætningen, består af foreløbig 120 moderfår. Vi dyrker det meste af vinterfoderet på vores 5 ha i Glarbo. Vi flyttede hertil i 1996 med 10 får – til en ejendom, der "trængte til en kærlig hånd". Udvidelsen af besætningen har skullet harmonere med, hvor hurtigt vi kunne renovere de gamle staldbygninger. I foråret 2000 fik vi en opringning fra Århus Amt. Skovtekniker Poul Erik Thystrup tilbød os i første omgang ca

40 ha hede til afgræsning ved får og har senere suppleret med yderligere 40. Vi stod kort sagt fra den ene dag til den anden over for valget, om vores fårehold skulle gå fra at være hobby til at blive erhverv. Og Poul Erik Thystrup var nådesløs: vi skulle tage imod alle områderne, ellers fik vi ingen. Vi sagde ja på den betingelse, at alle arealerne ikke behøvede at blive græsset optimalt, før vores besætning er stor nok. Det vil tage et års tid endnu, da vi udvider besætningen med vores egne gimmere og ikke indkøber får. Dels på grund af denne foreløbige mangel på får og dels på grund af vores græsningsstrategi vil man derfor opleve, at der i perioder er mange og i andre perioder slet ingen dyr på Rye Hede. Den bedste udnyttelse af græsset fås nemlig, når der græsses ved mange dyr i kortere perioder. Det er en gevinst for både dyrene og for naturplejen, fordi de mange dyr er bedre til at holde uønsket opvækst af bl.a. birk nede, og fordi indvoldsorm bedre holdes i ave på denne måde. Der er fra amtets side lagt nogle restriktioner ned over afgræsningen af området. Fårene skal være væk 1/10, og af hensyn til publikum må der ikke færdes vædderlam. Formålet med græsningen er at holde

heden åben, og den har været græsset siden 1990. Poul Erik Thystrup oplyser, at amtet supplerer afgræsningen med yderligere tiltag. Da hedelyngen kun bliver 25 – 40 år gammel, er det nødvendigt med en vedligeholdende pleje for at holde lyngen på et ungdomsstade. På Rye Hede har amtet valgt at slå lyngen med 7 – 10 års mellemrum, som det blev gjort dette forår. Vores får plejer også andre arealer, bl.a. Langebakke ved Ry og SindbjergStoubjerg ved Sejs. Vi har aftalt vores foldskifte med Poul Erik Thystrup, der således på det overordnede plan har sagt god for, hvad vi gør. På det mere konkrete plan deltager vi flere kurser i fåreavl og er med i et produktionskontrolprojekt, der bl.a. indebærer flere besøg af landskonsulenten for dansk fåreavl. Det er ham, der har anbefalet os at bruge krydsningsdyr af spelsau og texel til naturplejen. Henvendelser om den overordnede naturpleje bedes rettet til Århus Amt på tlf. 89446792 (Poul Erik Thystrup)

Gl. Rye portræt

Poul Brandt har nu snart sidste arbejdsdag i Brugsen.

Molboen blev Gl. Ryes brugsmand Af Bjerne Jensen

Poul Brandt været ansat i næsten en tredjedel af den tid brugsen har eksisteret I 118 år har Gl. Rye haft en brugsforening. I næsten en tredjedel af den tid har uddeleren heddet Poul Brandt. Den 1. maj 1965 havde den dengang 22-årige molbo sin første arbejdsdag. Den 31. august siger han farvel og tak. Farvel til lange arbejdsdage og korte ferier. Tak for samværet med kunderne , som Poul altid har sat stor pris på. Han lægger ikke skjul på, at han kommer til at savne den daglige kontakt, snakken over disken og muligheden for at lave lidt sjov. - Der er jo kunder, som ligefrem er blevet skuffede, hvis jeg ikke tog lidt gas på dem. Nogle kunne ligefrem finde på at spørge, om jeg var sur, hvis de ikke lige fik en bemærkning. Poul Brandt har også været kendt for sine practical jokes. Da han selv og hans stemme var lidt yngre, kunne han for eksempel sige som en kat. Det gjorde han så, når en intetanende 4

kunde vendte ryggen til. - Jeg har flere gange fået en kunde ned på knæ for at se efter, om der gemte sig en kat under disken. Den slags tror jeg ikke, man oplever i OBS eller Netto, siger Poul og klukker lidt ved tanken. Kundekontakten kan dog også have et mere alvorligt ansigt. - Mange føler, at de kender en. Man snakker med folk i butikken, og nogle får tillid til brugsmanden og kommer og betror sig til ham, når de har problemer. Tidligere havde folk ikke telefon, så de kom ned i Brugsen, hvis de for eksempel skulle ringe efter lægen i en fart. Der har måske også været en familiefar, der havde barn fra tidligere, som hans nuværende familie ikke kendte noget til. Så blev der ringet hver jul nede fra Brugsen, hvor det kunne foregå i hemmelig hed, siger Poul, som understreger, at brugsmandens diskretion er ligeså selvfølgelig som præstens og lægens.

Søn af en fiskehandler

Historien om Poul Brandt begynder i

Strands ved Begtrup Vig, 15 kilometer fra Ebeltoft. Her voksede han op som søn af en fiskehandler. - En måned efter min konfirmation i 1957 kom jeg i lære i Brugsen i Helgenæs, hvor min storebror i øvrigt også havde stået i lære. Det var en rigtig gammeldags brugs, hvor mel, sukker og den slags lå i skuffer og blev vejet af til kunderne. I kælderen stod trætønder med sprit og eddike Vi havde også brun sæbe i tønder, og når folk skulle have sirup, havde de selv et glas med. Julen var noget helt specielt. Så duftede der af appelsiner, ingefær, svesker. Efter læretiden kom Poul til Brugsen i Feldballe. Næste stop i den unge brugsmands karriere var andelsskolen i Middelfart, hvor han fik de nødvendige forudsætninger for at blive uddeler. - Min storebror havde været ansat i Gl. Rye, men arbejdede på det tidspunkt et andet sted. Han hørte, at de manglede en kommis i Gl. Rye og hviskede mit navn i øret på uddeleren. Sådan kom jeg her til, siger Poul, der efter 12 år avancerede til uddeler. I forhold til lærepladsen på Helgenæs og Brugsen i Feldballe, var det en

moderne butik han kom til. - Gl. Rye var en af de første brugsforeninger i Danmark, hvor kunderne selv skulle finde varerne og betale kontant. Så på den måde var det en meget moderne butik. Men der skete jo meget med folk indkøbsvaner i de år. Man havde fået penge og alle skulle

stadig ligger to tanke på 4.000 liter under brugsens nuværende parkeringsplads. - Da jeg kom, havde vi benzintank, almindelig og super og farvet benzin til traktorerne. To gange om året kom der kontrol af alle de biler, der tilhørte butikken. Myndighederne ville være

Her giver Poul vejrudsigten for Dollerup Bakker og Trekantområdet... have køleskab, fjernsyn og fryser. Tidligere havde hver by haft sit frysehus med bokse, men de blev nedlagt. Vi kørte masser af frysere ud til folk.

Større stab – mindre butik

Da Poul blev ansat var staben noget større end i dag. - Vi var en uddeler, en kommis, to lærlinge og en bydreng, fortæller han. Selve butikken var til gengæld mindre end i dag. Den lå i den røde bygning, som vore dages butikslokale er bygget ud fra. En del af den gamle butik er i dag lager. I lokalet kan man stadig finde spor af gamle dage. En blank messing beholder med håndpumpe sidder på væggen lige indenfor døren. - Det er en gammel petroleumsstander fra 1928. Egentlig må den ikke være her, for det er ikke tilladt at have aftapningssteder i en kolonialforretning, men jeg har fået dispensation. Den bliver jo heller ikke brugt længere. Tanken blev gravet op i forbindelse med, man lagde fjernvarmerørene ned. Poul kan til gengæld fortælle, at der

sikre på., at man ikke lod sig friste til at køre på traktorbenzin. Poul forsikrer, at man ikke behøver være nervøs for forurening fra de to gamle tanke. - Hele grunden er undersøgt, og det er indført i tingbogen, at den er fri for forurening, siger han.

Mad på Galgebakken

Det var allerede hjemme på Mols Poul og Dorthe mødte hinanden. Da han fik pladsen i Gl. Rye, boede og arbejdede hun i Silkeborg. Poul flyttede selv ind i et værelse over Brugsen. - Jeg fik min mad – morgen, middag og aften – hos Jutta og Erik på Pension Galgebakken. Her spiste alle byens ungkarle. Der var altid humør og glade dage. Jutta og Erik gjorde meget ud af at gøre det festligt. Der var aftner med sang og musik. Om vinteren holdt Idrætsforeningen støttefester med revy, spisning og dans. Poul boede på værelset og spiste på Galgebakken i to år. Så blev han og Dorthe gift og flyttede ind i et nybygget hus på Fyrreskrænten.

- Da jeg i første omgang henvendte mig til kommunen for at høre, om jeg kunne købe en grund i den nye udstykning, fik jeg at vide, at der ikke var flere tilbage. Det viste sig, at medlemmerne af sognerådet og nogle af embedsmændene havde reserveret grundene, så de selv eller deres børn kunne bygge på dem. Jeg havde kig på en grund helt oppe i hjørnet, men den var reserveret af kæmneren. Da jeg spurgte ham, om havde tænkt sig at bygge på den, havde han nærmest glemt, at han havde sat sig på den. "Nå, det bliver ikke til noget", sagde han, og så fik jeg lov til at købe den for 4000 kroner - byggemodnet. Poul og Dorthes hus var det fjerde i den første udstykning nord for Emborgvej. Dengang var Gl. Rye en meget mindre by. Til gengæld var der masser af forretninger. Poul remser op: - Der var gartner- og blomsterforretning, bager og konditor, slagter, købmand, bank, brødudsalg, to barberer, to smede, kiosk, pølsevogn, iskiosk, trikotagen og så selvfølgelig brugsen. Kort efter jeg kom, åbnede tanken med døgnbutik.

Brug Brugsen

I dag er kun Brugsen og Johannes trikotageforretning tilbage. - De andre butikker begyndte at lukke en efter en fra en gang midt i 70’erne. Fra begyndelsen af 80’erne begyndte det at gå rigtigt stærkt. Købmandsforretningen lukkede omkring 1990. Brugsen var også økonomisk trængt i slutningen af 80’erne. Vi reddede det ved at spænde livremmen ind. Andre butikker troede, at de kunne modernisere sig ud af problemerne. Vi holdt i stedet lidt igen og efter nogle få år med overskud gik det støt opad, fortæller Poul. Efter hans mening har Lokalbrugsen i Gl. Rye blandt andet overlevet, fordi den har erkendt sin plads i forhold til folks indkøbsvaner. - Man skal acceptere, at man er en suppleringsbutik. Jeg kommer også ud og ser større butikker, og jeg er udmærket klar over, at vi ikke er stedet, hvor en børnefamilie kører ind med indkøbsvognen fredag eftermid5

dag og køber ind til hele weekenden. Det er fuldt forståeligt. Vi er en butik, hvor man lige smutter ind og køber et par liter mælk eller en pose mel, siger Poul og tilføjer så: - Jeg kan ikke lade være med at løfte en pegefinger. Hvis Gl. Ryes borgere glemmer at bruge butikken som supplering, så risikerer man at forringe sin egen ejendomsværdi. Mister Gl. Rye sin butik, så falder huspriserne. Jeg kan heller ikke lade være sige, at man som brugsmand nogle gange bliver en lille bitte smule skuffet over nogle af de foreninger, som skulle værne om lokalsamfundet, siger Poul. - Hvis en forening kommer og beder om præmier til en tombola eller lignende, hvad gør Poul så? Han finder noget, de kan bruge. Men hvad er det så, brugsmanden gerne vil se? Han vil gerne have, at de køber bare nogle af de ting, de skal bruge til deres arrangement i Brugsen. Det er der mange foreninger, der gør, men der er også nogle, der køber det hele andre steder. Jeg har hørt det argument, at det er for dyrt at handle hos os, men de kan da bare spørge, om de kan få en specialpris.

Poul synger i Silkeborg Mandskor

Lange dage – korte ferier

Poul afleverer en gældfri butik med en fornuftig omsætning til sin efterfølger. Efter hans mening skyldes det, at han i samarbejde med bestyrelsen har fundet en fornuftig balance, hvor butikken ud-vikler sig uden at kaste sig ud i alt for vilde investeringer. Alle investerin6

ger også de større bliver betalt kontant. Han lægger ikke skjul på, at det også har kostet en indsats af ham personligt at få brugsen på ret kurs efter de svære år i 80’erne. - Jeg har brugt mindst 70 timer om ugen i mange år. Det har været nødvendigt, at jeg selv arbejdede så meget for at holde udgifterne til personale nede. Vi har også kun holdt to og nogle gange kun en uges ferie om året. Så kunne man bruge de første tre fire dage til at hvile ud i , siger Poul. Det hårde slid har også sat sig fysiske spor hos uddeleren. - Der går ikke en dag, uden jeg tager piller mod smerter i ryg og knæ. Det er også en af grundene til, at vælger at stoppe som 60-årig. Jeg vil ikke være så nedslidt, at jeg ikke får glæde af min tid som efterlønner og pensionist.

København, men det her er lige godt de mest professionelle, jeg har oplevet". Poul har også optrådt solo med sange og parodier. I mange år har en efterligning af Per Pallesens figur Mathis været hans store nummer. - Per Pallesen har sagt til mig, at jeg er den eneste han har set lave Mathis bedre end ham selv. En gang blev jeg bedt om at lave den, da en her fra Gl. Rye havde rund fødselsdag. Han vidste ikke, at jeg skulle komme. Da jeg gik

På scenen

Det travle arbejdsliv har betydet, at Poul i de senere år ikke har optrådt så meget som tidligere. Lige siden han var ganske ung har han holdt af at stå på en scene. - Jeg spillede allerede dilettant hjemme på Mols. Da jeg kom hertil, kom jeg hurtigt med til at spille dilettant. Fra midt i 60’erne til omkring 74-75 var der hvert år dilettant på kroen. Det var en forening, der hed "De unge på 40", der arrangerede en fest og så hyrede os til at spille. Jeg var også med i de revyer, som idrætsforeningen arrangerede i forbindelse med deres fester, fortæller Poul. - Når man optræder til en fest, er det meget afgørende, at man ikke kommer for sent på scenen. Hvis stemningen når at blive for høj, risikerer man, at folk ikke hører efter. Et år, hvor revyen var bygget som en udsendelse fra Gl. Rye Radio og Tv, var vi kommet over det punkt. Der var meget snak i salen. På scenen stod der et fjernsyn, som var en del af kulissen. Det tog jeg og gik over scenen med. Da jeg nåede ud i siden gav jeg slip, og det splintredes med et ordentligt brag. Så hørte folk efter. Det gik i øvrigt godt. Om mandagen kom der en hen til mig i butikken og sagde: "Jeg har set meget i

Diletant har Poul også prøvet ind hørte jeg en hviske: "Det bliver dyrt". Da jeg havde optrådt, kom fødselaren hen til mig og sagde: "Tak, hr. Pallesen". Han genkendte mig ikke, selvom han kendte mig nede fra Brugsen.

Med koret på rejse

Poul indrømmer, at det til sidst blev lidt af en belastning altid at skulle optræde. - Jeg kunne ikke gå til en fest, uden værten kom hen og hviskede til mig: "Du giver vel et nummer". Til sidst begyndte jeg at hade det. Nu har jeg droslet meget ned. På grund af , at jeg har haft så travlt på arbejdet de senere år, har jeg simpelthen ikke haft tid til at forberede mig ordentligt, og jeg vil ikke bare stille mig op, uden at være forberedt. Trods travlheden i Brugsen har Poul holdt fast i en af sine fritidsaktiviteter. - Siden 1985 har Silkeborg Mandskor fyldt min fritid. Jeg har altid holdt meget af at synge. Dilelletant forstillinger havde som regel roller, hvor der skulle synges. Silkeborg Mandskor er

ikke af de kor, hvor man bare mødes, synger lidt og drikker en øl. Vi arbejder professionelt. Poul fortæller, at den seriøse indstilling har sikret koret præmier ved en lang række anerkendte konkurrencer i udlandet. Koret har også flere gange været på turne, blandt andet i USA og Canada. - Det var en kæmpe oplevelse. Det gør mig høj at stå på en scene og synge, men det er noget ganske særligt, når man står og synger i Tabernaklet i Salt Lake City eller på scenen i Disneyland. At synge for danskere i udlandet er også en helt speciel oplevelse. Da vi sang i den danske kirke i Vancouver, sad folk og græd som piskede.

Poul bliver i Gl. Rye

En af Pouls første planer for sin nye tilværelse er at gentage turen til USA, denne gang i selskab med Dorthe. - Det har mange fordele, at man arbejder det samme sted, men det har bestemt også nogle ulemper. En af dem er, at skal vi begge to have ferie på samme tid, så skal vi skaffe to afløsere. Så nu skal vi ud og se noget af verden sammen. Vi har ikke været i Paris og Rom og alle de steder. På Mols har vi et sommerhus, som vi ikke ligefrem har overrendt. Der skal vi også til at bruge mere tid. Uddelerparrets datter Jeanette på 32 år har to børn, som også kan regne med at komme til at se mere til deres bed-

steforældre. - De bor i Brønderslev, så det har ikke været så nemt lige at smutte forbi. Den nærmeste familie omfatter desuden den 30-årige søn Michael , der bor i Silkeborg. - Jeg må indrømme, at jeg ind i mellem har haft det dårligt overfor mine børn med, at jeg har brugt så meget tid på arbejdet. Det vil jeg gerne ændre på nu. Poul fortæller, at han og Dorthe har investeret i to nye cykler. - De skal også ud og røres. Vi er naturmennesker, så vi glæder og til at komme lidt mere ud i vores skønne egn. Når det nu ikke kunne være Mols, kunne man ikke finde bedre sted end her. Havet er det eneste jeg har savnet. Dengang jeg var i lære tog vi badetøjet på i middagspausen og løb ned og tog en dukkert. Selvfølgelig har vi søerne, men det er jo ligesom et badekar, når man er vant til havet. Poul og Dorthe bliver i Gl. Rye, når arbejdslivet slutter. - Vi er glade for at bo her. Ellers var vi vel ikke blevet i 37 år , siger den snart forhenværende brugsmand.

RECEPTION Vores uddelerpar gennem mange år, Dorthe og Poul Brandt har besluttet at stoppe i Gl. Rye LokalBrugs. I den anledning afholder vi en reception i Brugsen, lørdag den 31. august 2002, kl. 11.00 - 14.00. Der vil samtidigt være lejlighed til at hilse på vor nye uddeler Henrik Valdorff Rasmussen. Alle er meget velkomne. Vi ses, Bestyrelsen.

Borgerforeningen Amir Sahrai Møllestien 2 J 8680 Ry 86 89 86 67 Anne Møller Madsen Galgebakken 10 8680 Ry 86 89 89 75 matmadsen@mail.tele.dk Anne Vinther Ryesgade 36 8680 Ry 86 88 30 08 vinther1@image.dk Ebbe Munk Møllestien 12 8680 Ry 86 89 84 39 ebbe.munk@capgemini.dk Jesper Schrøder Rimmersvej 52 8680 Ry 86 89 84 77 js@datakey.dk Kirsten Madsen Nyvej 15 8680 Ry 86 89 89 96 kirsten.madsen@ry.mail.telia.com Lars Lihme Ryesgade 27 8680 Ry 86 89 81 01 l-lihme@get2net.dk Ove Krogsøe Lyngdal 15 8680 Ry 86 89 83 01 krogsoe@post8.tele.dk Susanne Matthiesen Jægergårdsvej 7 8680 Ry 87 98 50 00 sanne@danskerhverv.dk Johannes Haubjerg Skovstedvej 12 8680 Ry 86 89 87 20 haubjerg@image.dk

FDF Gammel Rye Familieweekend

I år afholdes familieweekenden på Sletten. Vi håber, at mange familier deltager til et festligt FDFarrangement. Weekenden afholdes den 9.-10. november. Sæt kryds i kalenderen allerede nu….. det blir’ stort! Vi håber at mange deltager, og er derfor allerede begyndt at skrælle kartofler!

Stort Sing-In i Botanisk Have

FDF fylder 100 år. Det bliver markeret med et brag af et musik.arrangement i Botanisk Have i Århus for alle FDFere i Landsdel 4. Sidste år var der 400 FDFere samlet i botanisk Have – måske bliver der dobbelt så mange i år! De dygtige musikere der har indspillet March og Lejr 2002 cd’en står klar på scenen. I løbet af eftermiddagen underholder den kendte tryllekunstner Filimus, og Århus Musikkreds spiller op med både tamburkorps og brass band, så hele Botanisk have bliver fyldt med musik. Begynder i den gamle by Sing-in kan begynde i Den Gamle By. Alle FDFere i skjorte kan komme ind til særlige FDF-priser denne dag. Dette står der meget mere om i indbydelsen som kan hentes på Sing-In arrangementets hjemmeside www.FDF.dk/ singin-aarhus Her kan du læse mere om arrangementet, der er FDF Landsdel 4s fælles fejring af FDFs 100 års fødselsdag.

SING-IN FAKTA:

Tid: Søndag d. 8. september kl. 13-17 Sted: Botanisk Have Århus

Pris: 10 kr. pr. snude. Betales ved ankomsten For hvem: Alle FDFere og deres familier Tilmelding: Brug www.FDF.dk/singin-aarhus Spørgsmål: Tjek hjemmesiden eller kontakt Simon Kangas, 86240705/ kangas@FDF.dk

Det sker i FDF Gl. Rye …vigtige datoer PROGRAM Kl. 13.30 familie-gudstjeneste i Sct. Sørens Kirke Arrangeret i samarbejde med sognepræst Aage Augustinus og FDF Gl. Rye Kl. 14.30 Jubilæumsfest i Gl. Rye-hallen Festen byder blandt andet på: ● Festtale ● FDF underholdning fra børnegrupperne ● FDF sang og musik ● FDF kagemand Dagen slutter ca. kl.17.00 Endeligt program udsendes senere, men sæt kryds i kalenderen allerede nu!

Landslejren tilbage til Marselisborg skovene Alle unge i Landsdel 4 skal med koen Bruno på en stor fælles weekend i september Landsdelsledelsen besluttede sidste år, at der skulle arrangeres en fælles weekend for alle væbnere, seniorvæbnere og seniorer i hele landsdelen. Dette brag af en weekend kommer til at løbe af stablen den 27.-29. september i Hørhaven ved Marselisborg. Weekenden vil byde på et mix af det bedste FDF har at tilbyde. Der vil både blive tid til udfordrende opgaver, fordybende forkyndelse, rablende galskab og hygge.

trætte af, at den er blevet flyttet. De savner deres græsgange på Sletten! I løbet af weekenden skal vi hjælpe Bruno med at finde gode grunde til at flytte lejren tilbage. Med dette tema ønsker ungdomsudvalget at sætte fokus på 100-året og det historiske perspektiv i et uformelt sprog, der samtidig giver rig plads til nye muligheder og udvikling. Programmet vil indeholde et løb med poster i hele Århus, fælles gudstjeneste, sang og musik. Og naturligvis seniorhygge til langt ud på natten.

Nyt ungdomsudvalg står bag

Kampen for Marselisborg Temaet for weekenden bliver koen Brunos kamp for at flytte Landslejren tilbage til Marselisborg. Indtil 1962 holdt FDF landslejre ved Marselisborg, og der er en del køer, der er godt

Ungdomsweekenden arrangeres af Landsdel 4’s nye ungdomsudvalg som det første arrangement i en vifte af nye muligheder. Ungdomsudvalget skal fremover være med til at igangsætte og udvikle nye mødeideer for væbnere, seniorvæbnere og seniorer i landsdelen. Det skal ske i samarbejde med en ungdomskoordinator fra hvert netværk. De fleste er allerede fundet og vil starte op med ideudvikling i de enkelte

netværk fra efteråret. Hvis du endnu ikke ved, hvem din ungdomskoordinator er, eller du bare gerne vil vide mere om udvalgets arbejde, kan du kontakte Peter Kragelund på pkragelund@FDF. dk. FDF Landsdel 4s Ungdomsudvalg: ● Ane Skov Birk ● Peter Kragelund ● Christian H. Thomsen ● Peter Jul ● Charlotte Frouvne Nayberg.

Nye kontaktpersoner

pr. 1/8.2002. FDF Gl.Rye 2002 -03 Kredsleder: Kjeld Christensen Ryesgade 46 b, 8689 8231 Tumlinge: (1. og 2. Klasse) Torsdage kl.17 –18.30 Tomas Vilstrup, Rodelundvej 71 86898001 /86845759 1. pilte (3. klasse) tirsdage kl. 17.30-19 Torben Agergaard, Kastaniealle 5 86898981 2. Pilte:(4.klasse) tirsdage 17.30 -19 Sidsel Sørensen Himmelbjergvej 9 86898564 1. væbnere: (5.klasse) torsdag kl.19.00 – 20.30 Lene Sørensen, Ryesgade 46 b kld. 24449758 2. væbnere: (6. klasse) Torsdage 19 –20.30 Astrid Bach, Gyden 7, 86898612 Senior væbnere. (7 klasse) Onsdage kl.19.00 - 20.30 Birgit Lewandowski Jægergårdsvej, 10B .86898671 Kredsbestyrelses formand: Henning Kjærskov (formand) Lille Vangs vej 18, 8689 8552 Kasserer/Mini FDF butikken (køb af Forbundsskjorte mm): Frantz Sivertsen Fyrreskrænten 5 8689 8540

FDF Gl Rye på sommerlejr på Møgelø sommer 2002

Loppemarkeds-indsamling: Kresten Højvang Lausen, Rodelundvej 41, 86898609 Udleje af Kræshus: Susanne Jakobsen Lille Vangs vej 8, 8689 8105 Kræshuset Horsensvej 33, 8689 8246

Idrætsforeningen

Støtte til nye klublokaler Så er vi efter mange overvejelser, diskussioner osv., klar til at gå i gang med byggeriet af vores klubhus ved Hallen. Tegningerne er færdige og godkendt af Byrådet og vores budget ser ud til at holde. Vi har her i august bedt de personer, som har givet tilsagn om støtte, om at indbetale de aftale beløb.

Har I/du ikke fået tilbudet om at støtte vores byggeri, er det selvfølgelig ikke for sent at yde et bidrag, I/du skal bare henvende sig til undertegnede.

På vegne af Gl. Rye Idrætsforening Susanne Fischer Tlf. 8689 8423

Vi vil hermed endnu engang benytte lejligheden til at takke for denne store opbakning vi har fået. Mange tak.

Velkommen i 50-klubben Jeg vil gerne gøre opmærksom på vores 50-klub. Alle på 50 år og derover er meget velkomne til at møde om tirsdagen kl. 19,00 i klubben. Vi spiller lidt fodbold, dart og hygger os meget. Vi er også åbne for nye udfordringer. Der kan gives dispensation for aldersgrænser, hvis alle medlemmerne er enige om det, og det er vi som regel. Så mødt op, du er mere end velkommen. Jens Erik Fischer Tlf. 8689 8423

Vintersæsonens halaktiviteter 2002 – 2003. Gymnastik:

Mandag: kl. 8.30 – 9.30 Formiddagssved "Effekt" M / K i alderen 16 – 100 år. Effekt er muskeltræningsøvelser, der udføres langsomt, kontrolleret og uden ydre belastning og derved giver bedre kropsbevidsthed og holdning. Samtidig bliver kroppen stærkere, sundere, mere velformet og udholdende. Leder: Eva Jensen. Start d. 9. september Mandag: kl. 15 – 16 Gymnastik for seje drenge og rappe piger fra 1., 2. og 3. kl. Vi skal klatre, hoppe, springe, danse og svinge. Ledere: Birgitte Nicolaisen og Martin Vinther. Start d. 9. september Mandag Kl. 16 – 17 Tarzan gymnastik for de 5 - 7 årige. Her får ungerne en mulighed for at bruge og udfordre deres krop ved at svinge sig i lianer, balancere på en træstamme over en flod fuld af krokodiller, kæmpe mod krigere, klatre op efter kokosnødder, osv. Udover denne fantasi-leg, der ikke udelukker skrammer og knubs, skal de også øve nogle sociale og mere målrettede motoriske færdigheder, og de skal øves i at modtage en kollektiv besked. Ledere: Max Hvarregaard og Torsten Kolind. Start 21. oktober 12

Mandag kl. 17 – 18 Forældre / barn Kom og vær med! Se hvordan dit barn udvikler sig og ha´ det sjovt med musik, sanglege og redskaber, som stimulerer og understøtter barnets motoriske færdigheder. Ledere: Sine Olesen og Britta Adamsen Start d. 9. september Mandag kl. 20 – 21.30 Motinsaerobic i hal B Kom kroppen igennem fra A - Z med sund og god motion, der forbedrer din fedtforbrænding og kondition. Vi laver øvelser der strammer op, styrker og smidiggør alle muskelgrupper og slutter af med grundig afspænding. Leder: Sine Olesen Start d. 9. september Tirsdag kl. 16 – 17 Spirrevipgymnastik for de 5 – 6 årige. Motoriske udfordringer og lege for børn. Ledere: Nanna Haubjerg, Tina Hammerich og Liselotte. Start d. 10. september Tirsdag kl. 17 – 18 Puslingegymnastik for de 3 – 5 årige. Sanglege, bevægelse og motorik for de små. Ledere: Janna Skaale og Else Bertelsen. Start d. 10. september

Tirsdag kl. 16 -17 i Hal B Showdance 4 - 6 klassetrin - begyndere, og lidt øvede. Lær at danse til tidens hotteste rytmer og hits fra dengang og nu! Ledere: Maja Nielsen og Rebecca Chipeta(Lise-Lotte Strøm) Start d. 10. september Tirsdag kl. 19 – 20.30 Showdance 7. klassetrin og opefter - begyndere, og lidt øvede. Lær at danse til tidens hotteste rytmer og hits fra dengang og nu! Leder: Lise-Lotte Strøm. Start d. 10. september Torsdag kl. 18.30 – 19.30 Motion for voksne mænd og kvinder. Det vil være blandet styrke- og konditionstræning. Pulsen vil komme op og kroppen arbejdet igennem. Ledere: Kirsten Nielsen og Susanne Bohøj Start d. 12. September Kontingent børn 250 kr. Voksne 400 kr. Forældre/barn 300 kr

Volleyball.

Tirsdag kl. 20 – 22 start d. 10. September. Blandede herrer og damer – begyndere og øvede. Træner: Anders Christensen pris 450 kr.

Håndbold

Så begynder håndboldsæsonen igen – efter en forrygende vintersæson sidste år, hvor blandt andet vores lilleputpiger blev anden bedst i kredsen, som blev fejret med flotte sølvmedaljer. Kom og vær med – ha’ det sjovt med kammerater og en bold. Vi træner hver onsdag og spiller kampe lørdage eller søndage. Alle hold er åbne såvel børne- som seniorhold – nybegynder eller erfaren. I år tilbyder vi 3 ungdomshold (hvis der er er spillere og trænere!!!) fra 1.6. klasse samt dame- og herresenior med følgende træningstider: Onsdag kl. 15.45-17.00 Lilleput piger og drenge (92/93) 3.-4. klasse. Trænere søges!!!!!! kl. 17.00-18.00. Minimix (94/95) 1.-2. klasse. Trænere: Dorthe, Ninna og Linda kl. 18.00-19.30. Puslinge piger og drenge (90/91) 5.-6. kl. Trænere: Jeanett, Joan og Claus Kontingent for ungdomshold: 300,Start: d. 18. september (Indskrivning med mulighed for betaling) kl. 19.30-21.00 Damesenior Trænere: Selvkørende kl. 21.00-22.30 Herresenior Trænere: Torben Kontingent for seniorhold: 600,Start: d. 18. september (Damerne er i gang!) Yderligere information: Hanne Voss tlf. 8689 8910

Bordtennis

Bordtennis spilles om mandagen fra kl. 18.00 - 22.00 i Hal A. Tiderne fordeles således på de forskellige aldersgrupper: 18.00 - 19.15: op til 4. klasse 19.15 - 21.00: 4. klasse og opad ( 4. klasserne kan selv vælge, hvor de vil være med). 20.30 - 22.00: Motionsbordtennis for

voksne. Tiden for motionsbordtennis for voksne overlapper med tiden for de største børn for at give forældrene mulighed for at spille med deres børn. Der vil også i år blive tilbudt deltagelse i en lang række stævner og bordtennisskoler i løbet af sæsonen. Deltagerne kan se frem til endnu en sæson med et højt aktivitetsniveau. mvh Allan, Jes og Jørgen.

Badminton

Tilmelding: Onsdag den 28/8 2002 Kl. 18.30 til 20.00 bekræftes gl. banetider Kl. 20.00 til 20.30 Nye og ikke bekræftede tider besættes Som noget nyt vil vi i år opkræve kontingent ved tilmelding. (Der kan også betales med dankort) Trænere/Hjælpetrænere. Vi søger til vore børne- og ungdomshold trænere/hjælpetrænere. Så hvis nogen har lyst til at få nogle positive oplevelser sammen med nogle aktive unge mennesker kan i ringe til Knud Mikkelsen på telefon 86.893977. Husk vi sørger for uddannelse Der vil udover deltagelse i turneringer, stævner, motionsbadminton også i år blive forsøgt afholdt arrangementer i samarbejde med DGI om træningssamlinger for både børn og unge, ligesom vi vil være mere aktive i forhold til kommunemesterskabet. Vi vil som sædvanlig annoncere de enkelte arrangementer ved opslag på opslagstavlen i glasgangen ved hallen, så hold øje med tavlen. Vi håber vi får en god sæson og at der vil være god opbakning til vore arrangementer. På badmintonafdelingens vegne Knud Mikkelsen

GRIF Formand : Anders Pilgaard Rimmersvej 17 tlf. 86898681 email abp@kamstrup.dk Næstformand: Torben Madsen Galgebakken 10 86898975 email konsulentkreds6@mail.tele. dk Kasser: Jimmy Lemming Himmelbjergvej 67 86841220 mail jl@hoerningkom.dk Sekretær: Susanne Fischer Gerstedvej 12 86898423 mail suf.@ry.dk Formand gymnastik: Susanne Bohøj Gyden 13 86898649 mail: fam.bohoej@get2net.dk Formand Håndbold: Hanne Voss Galgebakken 10 86898910 mail hanne.voss@vestergårdsskolen.dk Formand fodbold: Max Hvarregaard Kastaniealle 17 86898917 mail: maxhvar@wanadoo.dk Formand badminton: Knud Mikkelsen Rodelundvej7 86893977 knud.mikkelsem@12mail.dk Formand bordtennis: Jørgen Axelsen Rimmersvej 7 86898446 . mail: jaa@dmu.dk Formand Volleybold: Peter Rasmussen Rimmersvej 22 86898085 mail: Rimmers@worldonline.dk Formand motionister: Jens Erik Fischer Gerstedvej 12 86898423

Sct. Sørens Kirke

Gudstjenester i Sankt Sørens Kirke: September

November

1/9 kl.10.00 14.søndag efter Trinitatis, Joh.5,1-15 Vil du være rask?

3/11 kl.10.00 Alle helgens dag, Matt.5,13-16 Jordens salt og verdens lys

8/9 kl.10.00 15.søndag efter Trinitatis, Luk.10,38-42 Jesus hos Martha og Maria (Sanggaard)

10/11 kl.10.00 24.søndag efter Trinitatis, Joh.5,17-29 Fra døden til livet

15/9 kl.10.00 16.søndag efter Trinitatis, Joh.11,19-45 Lazarus’ opvækkelse 22/9 kl.10.00 17.søndag efter Trinitatis, Mark.2,14-22 Jesus som gæst hos tolderen Levi 29/9 kl.10.00 18.søndag efter Trinitatis, Joh.15,1-11 Det sande vintræ. Høstgudstjeneste

Oktober 6/10 kl.10.00 19.søndag efter Trinitatis, Joh.1,35-51 De første disciple 13/10 kl.10.00 20.søndag efter Trinitatis, Matt.21,2844 De onde vinbønder 20/10 kl.14.00 21.søndag efter Trinitatis, Luk.13,1-9 De dræbte galilæere (Bredmose) 27/10 kl.13.30 22.søndag efter Trinitatis. Familiegudstjeneste i samarbejde med FDF Gl.Rye

17/11 kl.10.00 25.søndag efter Trinitatis, Luk.17,2033 Guds Rige og menneskesønnens dag 24/11 kl.10.00 Sidste søndag i kirkeåret, Matt.11,2530/ - Kom hid til mig

December 1/12 kl.10.00 1.søndag i advent, Matt.21,1-9 Jesu indtog i Jerusalem 8/12 kl.14.00 2.søndag i advent, Luk.21,25-36 Men mine ord skal aldrig forgå (Bredmose) 15/12 kl.10.00 3.søndag i advent, Matt.11,2-10 Johannes Døber i fængsel 22/12 kl.10.00 4.søndag i advent, Joh.1,19-28 Johannes Døbers vidnesbyrd 24/12 kl. 14.00 og 16.00 Juleaften, Luk.2,1-14 Juleevangeliet 25/12 kl.10.00 Julemorgen, Luk.2,1-14 Kristi fødselsdag

26/12 kl.10.00 2.juledag, Matt.23,24-39 Apostlenes vilkår 29/12 kl.10.00 Julesøndag, Luk.2,25-40 Simeon og Anna BUSK Børn – Unge – Sogn - Kirke

Børne- og ungdomsgudstjeneste

Søndag den 27. oktober kl. 13.30 bliver der afholdt børne- og ungdomsgudstjeneste i Gl. Rye Kirke. I lighed med sidste år vil Sognepræst Aage Augustinus og FDF Gl. Rye i fællesskab tilrettelægge denne gudstjeneste. Børnene i FDF vil deltage aktivt i såvel forberedelser som i selve gudstjenesten. FDF, som er en kirkelig børne- og ungdomsorganisation, ønsker at sætte fokus på børn og unges forhold til kirken og medvirke til at der skabes et "møde" med kirke og præst der kan give det enkelte barn en større mulighed for at få et mere personligt kendskab og forhold til såvel kristendom, præst og kirke. Vi glæder os til at se rigtig mange, såvel daglige kirkegængere som familier med deres børn og unge til gudstjenesten. Hilsen Birgit Lewandowski, leder i FDF Aage Augustinus

Foredrag og højskoledag Torsdag d. 26. sep. på Gl. Rye Skole, kl. 19.30 Biskop Kjeld Holm, Kirke og folk under globaliseringens vilkår

Kjeld Holm Kjeld Holm var formand for det nu nedlagte “Nævnet for Etnisk Ligestilling” og har ofte blandet sig i indvandredebatten. I foredraget vil Kjeld Holm søge at skildre konsekvenserne af, at verden er rykket os nærmere. Hvad betyder andre religioner som udfordring til kirken? Hvilket folkeligt ansvar skal vi påtage os for fortsat at kunne tale om, at vi er et folk?

Lørdag den 26. oktober på Gl. Rye Skole, kl. 9.30 – ca. 15.32 Højskoledag 9.30: Morgenkaffe

Connie Hedegaard

10.00: Redaktør Connie Hedegaard, DR Deadline: "Pressens magt" Med udgangspunkt i sine erfaringer fra Christiansborg i 1980´erne og siden som først skrivende journalist, dernæst chef for Radioavisen og nu vært på DR2´s Deadline giver Connie

Hedegaard en analyse af "pressens magt". Journalister hævder, at de bare "refererer" de andre magthavere; men i stigende grad er medierne blevet selvstændige aktører i magtspillet, hvor det store problem er, at der tilsyneladende ikke er fulgt et tilsvarende medansvar for demokratiet med den voksende magt. Ikke mindst ved hjælp af eksempler fra TV, hvor især kravet om "gode billeder" betinger, hvad der prioriteres, vil Connie Hedegaard give eksempler på, hvordan det repræsentative demokrati har det svært, når medierne redigerer og prioriterer som de gør. Hvordan kan vi få en fælles samtale om det væsentlige, når en mordsag i Rødovre får mere omtale end store lovkomplekser med konsekvenser for hele befolkningen? 12.00: Frokost

Torsdag den 28.november på Gl. Rye Skole, kl. 19.30 Generalsekretær for Red Barnet, tidl. Folketingsmedlem og minister, Mimi Jakobsen:

Mimi Jakobsen

"Jeg elsker den brogede verden." Mimi Jakobsen siger selv om sit foredrag: En hyldest til det multietniske samfund og til en verden, der er blevet større og mindre på samme tid. Om værdier og drømme i politik, om kompromiser, der IKKE kan indgås og om nogle ,der kan. Om Danmark i Europa og Europa i Danmark og om at kunne holde sig selv ud som borger i et af verdens rigeste lande.

Lotte Tarp 13.30: Skuespiller Lotte Tarp "- det sku’ nødig hedde sig" Lotte Tarp vil fortælle om sin barndom og opvækst i 1950’ernes Århus under megen turbulens og med en anelse om, at intet er, hvad det giver sig ud for at være – og at hun selv må finde ud af sandheden om sin egen herkomst. Pris for højskoledagen incl. Morgenkaffe og frokost, kr. 75,Tilmelding senest mandag den 21. oktober til Susanne Jakobsen 86 89 81 05 eller Hans Christian Christensen 86 89 88 00 eller Aage Augustinus, 86 89 86 12.

Koncert i Sct. Sørens Kirke Sct.Sørens Trio søndag den 10.november, kl.15.00

"Sct.Sørens Trio" afholder koncert i Sct,Sørens Kirke, søndag den 10. november kl.15.00. Trioen består af to violiner og klaver/ cembalo med Thor Lykke første violin, Frode Agger anden violin og Nanna Øland Kjærgaard klaver. Det er amatørmusikere, der har spillet sammen siden 1983. Thor Lykke, der er viceforstander på Himmelbjerggården er musikuddannet fra Silkeborg Seminarium. Frode Agger har haft violinspil som sin hobby siden barndommen og er siden 1986 blevet undervist af koncertmester E. Ilum Petersen, Silkeborg. Nanna Øland Kærgaard er tiligere organist i Sdrvissing Kirke og uddannet på Kirkemusikskolen. Trioen har gennem årene medvirket dels til kirkekoncerter og dels ved forskellige arrangementer og udstillinger. Repertoiret er klassisk fra barok til wienwerklassisk musik; eksempler på komponister er Telemann, Corelli, Haydn og Mozart. Trioens navn refererer til Gl.Rye Kirke, hvor den tidligere har givet koncerter. Mandag aften er fast øveaften. Det er blevet til mange dejlige sammenspilstimer gennem årene. Der er således lagt op til en musikalsk oplevelse fremført af glade amatører. Varighed ca. en time, fri entre. Mandag. d. 2 december kl.20 Århus Universitetskor opfører Rachmaninovs store Vesper-messe. Værket er skrevet i 1915, men står som et tidløst monument over den russisk-ortodokse kirkemusik.

Sct. Sørens Kor

Sct. Sørens kor er et børnekor for de 9- 12 årige. Vi synger et blandet repertoire af kirkeligt og ikke-kirkeligt, nyt og gammelt. 1-2 gange om måneden deltager koret i gudstjeneste i kirken mod et mindre honorar. Vi øver onsdage fra 14 – 14.45 i kirken. Første gang onsdag d. 4 september. Tilmelding: Mød op eller ring til korets leder Katrine Bruno Hansen (86898845)

Sognepræsten holder ferie

Jeg holder ferie fra mandag den 14. til søndag den 20.oktober (begge dage incl.). Embedet passes i disse dage af sognepræst Erik Bredmose Simonsen, Tulstrup, tlf. 86 89 14 17. Med venlig hilsen Aage Augustinus.

Nyt fra Menighedsrådet.

Menighedsrådsformand Susanne Jakobsen

Præstegårdsrenovering. Så er vi i gang med at renovere præstegården. Sidst i juli måned blev garagen revet ned; derefter gik man i gang med at pille tagsten af huset. Alle de gamle elinstallationer er væk samt de bløde isoleringsplader på væggene. Husets sokkel bliver repareret, og der skal lægges et dræn rundt om huset. Vi håber, at arbejdet er færdigt til jul.

Kirkehus. Opførelse af et kirkehus bliver desværre ikke til noget i denne omgang, da der ikke kan findes penge til det, og provstiet prioriterer at renovere præstegården først.

Kirkesanger. Kristian Skårhøj er tilbage som kirkesanger efter 6 mdr. på højskole. Og vi takker mange gange Jørgen Larsen, fordi han ville vikariere i denne periode.

Præstesituationen i Gl.Rye. Grosbøll-Poulsen har søgt om yderligere 6 måneders orlov, indtil den 1. juni 2003. Menighedsrådet har enstemmigt indstillet, at det bliver bevilget. Aage Augustinus har sagt ja til at blive 6 måneder mere.

Navne og adresser: Præst: Aage Augustinus, Gyden 7, tlf.86 89 86 12

Organist: Katrine Bruno Hansen, Rodelundvej 48, tlf. 86 89 88 45 Kirkesanger: Kristian Skårhøj, Ryvej 10, 8210 Århus V Tlf.: 86 15 80 18 Mobil: 26 82 80 18

STUDIEKREDS

Etik og moral i hverdagen Der tales i disse år utrolig meget om værdier. Det er måske med værdier som med tænder: man begynder først at tale om dem, når man har ondt i dem. Intet samfund kan overleve uden moralske værdier, som har almindelig gyldighed. Alternativet til fælles moralske værdier er en eller anden form for tvang. Derfor er det moderne samfunds moralkrise så alvorlig. Derfor prøver vi på forskellig måde at afbøde den. Etik og moral har med forholdet mellem mennesker at gøre og handler om, hvordan vi opfører os overfor hinanden og lever med hinanden. Man kan ikke være etisk alene, medmindre man gør som manden i dette digt af Benny Andersen: Jeg har altid prøvet at være god det er meget krævende … men ved daglig øvelse er jeg nu nået op på en time hvis ikke jeg bliver forstyrret jeg sidder helt alene med uret foran mig breder armene ud gang på gang der er ikke spor i vejen jeg er egentlig bedst når jeg er alene

Nej, etik er ikke noget, man kan have for sig selv; det er vel det, der gør Benny Andersens digt morsomt og tankevækkende på samme tid. Med udgangspunkt i en række hverdagseksempler vil vi tage vores værdier op til eftersyn og søge efter et grundlag. Etik er drømmen om det gode liv for og med hinanden. Hvordan ser det mon ud? Hver anden tirsdag. Første gang tirsdag den 17.september, kl.19.30 på Gl.Rye Skole. Tilmelding senest fredag den 13.september til Aage Augustinus 86 89 86 12

Graver: Torkild Jensen, Kirkegårdskontoret, tlf. 86 89 87 12 Gravermedhjælper: Joan Thøgersen, Rodelundvej 24, tlf. 8689 8637 Menighedsrådet: Formand: Susanne Jakobsen, Lille Vangs Vej 8, tlf 8689 8105 Næstformand: Ragnhild Jeppesen, Møllestien 2G, tlf. 86 89 25 27 Kasserer: Helle Pedersen, Rimmersvej 6, tlf. 8689 8478 Sekretær: Hans Christian Christensen, Rimmersvej 58, tlf. 86 89 88 00 Kirkeværge: Karin Thomsen, Lille Vangs Vej 2, tlf 8689 8394 Menighedsrådsmedlem: Erna Jøhnk, Rodelundvej 33, tlf 8689 8068 Menighedsrådsmedlem: Lene Skifter Nielsen, Lyngdal 3, tlf. 86 89 89 36

Hvad er en menighed i grunden for en størrelse? Aage Augustinus

"Det fleksible menneske" Fleksibilitet er et af tidens ord. Det er ikke mærkeligt, for vi lever i en tid, hvor stilstand, langsomhed og træghed er forbudt. Tidens hastighed kræver forvandlinger og tilpasning og tilpasning til det forvandlede, mens næste forvandling finder sted på vej mod nye forvandlinger. Vores hverdag fyldes med nye apparater, der giver os helt nye oplevelser og forandrer, hvad vi kan udføre og sanse. For den enkelte kræver det, at vi indstiller os på, at det er noget nyt, vi skal kunne og gøre for at være medspillere i samfundet. Den måde, vi finder og omgås vore venner og familie på, den mad, vi spiser, vores sygdomme og sundhed er voldsomt forandret i forhold til for blot en generation siden, og 18

meget tyder på, at den forandring vil fortsætte med alt, hvad det indebærer af berusende fordele og smertelige tab. Det kan ikke undre, at fleksibilitet i den situation bliver et af tidens ord. Den amerikanske samfundsdebattør og sociolog Richard Sennett har skrevet en bog om dette krav om fleksibilitet, "Det fleksible menneske", hedder den. Han undersøger her ordet fleksibilitet. Oprindelig havde ordet fleksibilitet at gøre med det forhold, at selvom et træ kan bøje sig for vindens pres, så vil dets grene gerne tilbage til den placering, de havde før. Fleksibilitet betyder altså nok træets evne til at give efter, men også dets evne til at svinge tilbage til den oprindelige tilstand. Denne oprindelige betydning overføres

i renæssancen til også at gælde egenskaber hos mennesker. En fleksibel adfærd var positiv. Den rummede både evnen til bøjelighed og evnen til genopretning og stabilitet. Men i den betydning anvendes ordet ikke mere, hævder Richard Sennett. Når der i dag kaldes på fleksibilitet, så handler det om bøjelighed og omstillingsparathed, og ikke evnen og viljen til at genoprette. Meget tyder på, at det faktisk forholder sig sådan. Det moderne samfundsliv, som vi hver og én bidrager til, udviser ikke megen respekt for det konstante. Bøjelighed uden evnen til genopretning. Og fleksibilitetskravet er helt i tråd med et menneskebillede, der kan blive meget farligt eller i hvert fald

fattigt. Den fuldstændigt holdningsløse forbruger af såkaldte værdier samt af varer og tjenesteydelser, der kan fremme den personlige fleksibilitet. Sat på spidsen, så har det fleksible menneske nok at gøre med sine egne stadige forvandlingsbevægelser. Der levnes ikke tid eller rum for medmennesket, der snarere bliver genstand for fleksibelt forbrug. Richard Sennett opruller i sin bog en verden, hvor hurtige jobskift er normen. En amerikaner med, hvad der svarer til studentereksamen, kan forvente i gennemsnit 11 jobskift i løbet af arbejdslivet. Disse mange jobskift skyldes, at økonomien og dermed arbejdsmarkedet er under permanent forandring. Hvad der er god latin i dag er gammeldags i morgen. Det vil sige, at venskaber og lokal samfund bliver af midlertidig, flygtig karakter (man må jo ofte flytte efter det nye arbejde), at distance og overfladisk samarbejdsvilje er mere hensigtsmæssig end loyalitet og tjenstvillighed (man skal jo snart videre til en ny arbejdsplads og nye kolleger). Der opstår et modsætningsforhold mellem familie og arbejde. Samfundet er på en lang række felter præget af næsten permanent omstilling. Derved bliver en lang række livsforhold af midlertidig karakter. Man kan ikke planlægge f.eks. for sin familie på lang sigt. Eller som Sennett formulerer det: "Hvordan kan man forfølge langsigtede mål i et kortsigtet samfund?". For mange mennesker opstår der en frygt for at miste grebet om sit liv. Nu svarer ovenstående vel næppe til en normaldansk virkelighed, men man kan sagtens ane konturerne. Og der er jo også tegn på, at den ensidige dyrkelse af det materielle er under afvikling. Der er faktisk meget, der tyder på, at den højteknologiske udvikling gør nogle helt oprindelige værdier langt vigtigere: ansvarlighed, forpligtelse, kreativitet og kærlighed.

Kirke i en fleksibel tid? Hvordan man så som kirke skal imødekomme dette er en anden sag. Det handler jo netop ikke om at være kirke

For et par år siden var der en opinionsundersøgelse, hvor folk blev bedt om at sige, hvad de regnede for det vigtigste ved folkekirkens virksomhed. De kunne vælge mellem 10 muligheder: socialt arbejde, nødhjælp, traditionsbevarelse, opretholdelse af moralen osv. Gudstjenesten kom ind på en næstsidsteplads. Dette forhold fik for nylig forhenværende rektor ved Præstehøjskolen i Løgumkloster Niels Thomsen til, i en kronik i Kristeligt Dagblad, at konstatere: "Der er en lille del af medlem-

kirken har to fremtrædelsesformer: Den er en gudstjenestekirke for et mindretal, og den har en opgave med at yde menneskelig hjælp i forhold til dem, der ikke hører til denne gudstjenestemenighed. Det er vores vilkår, at vi lever i et post-kristent samfund, men de manges medlemskab af folkekirken er udtryk for, at det ikke er det samme som et a-kristent samfund." Helt nye undersøgelser viser, at dette er rigtigt: vi danskere er ikke blevet mindre kristne, men at der er sket en religiøs privatisering, forstået på den måde, at man ikke umiddelbart accepterer kirkens dogmer (læresætninger) endsige præstens prædiken. Der er sket, hvad man kunne kalde en demokratisering. Dette skal forstås sådan, at man nok vil høre, hvad præsten har at sige, men man vil også i samtale. Niels Thomsen går et skridt videre i ovennævnte kronik (og jeg er enig): "Jeg er sikker på, at kirken ikke kan bestå, hvis der ikke er nogen, der vil holde gudstjeneste. Jeg bliver i stigende grad

merne af folkekirken, der føler behov for at gå i kirke om søndagen. Der er en meget stor del af medlemmerne, der ikke har det behov." Den situation kan man selvfølgelig ikke sidde overhørig. Niels Thomsen argumenterer for, at andet arbejde kommer til at spille en ligeså stor rolle for den kristne menighed som gudstjenesten. Niels Thomsen slutter sin kronik med at sige: "Vi må se i øjnene, at

overbevist om, at vi heller ikke kan være kirke, hvis vi glemmer, at det er en primær kirkelig opgave at værne om menneskelighed. Det har folk uden for gudstjenestemenigheden tit bedre sans for end vi, der går i kirke." Der er altså så at sige en stor og en lille menighed, og opgaven består selvfølgelig i at få de to til at hænge sammen. Men hvad er i det hele taget en menighed. Man er nok medlem af

på tidens betingelser, men det må nødvendigvis være på tidens vilkår. Søren Kierkegaard overvejer et sted forholdet mellem kristendommens fortid og nutid. Han ved bedre end nogen, at Ny Testamente beretter om noget, der fandt sted for to tusinde år siden, men han føjer til, at hvis ikke fortællingerne om Vor herre også er nutidige, både som vilkår og håb, "så er det for længe siden, han har levet".

folkekirken; men man har svært ved at identificere sig med en menighed. Ordet menighed er vel sagtens blevet slidt ned. Er det noget med at være af samme mening? - ja, så vil mange sikkert betakke sig.

Hvad er en menighed? Hvad er en menighed i grunden for en størrelse? Ja, det kan man faktisk nærme sig ved at se på hændelserne den sidste aften, Jesus var sammen med sine disciple. Han vidste på det tidspunkt, hvad der forestod. I den situation beder han for disciplene: "Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig. … Far, jeg vil, at hvor jeg er, skal også de være hos mig og se min herlighed … og den kærlighed, som du har elsket mig med, skal være i dem." Jesus taler om, at de skal se hans herlighed. Det var da vist mindst af alt det, disciplene kunne få øje på. Det var den samme aften, nogle af dem havde skændtes om, hvem der skulle sidde på de bedste pladser ved bordet, andre skændtes om pladserne i hans rige – mens en af dem allerede havde besluttet at forråde. Forræderen tog kort efter livet af sig, og alle som havde skændtes om pladserne, løb skræmte af pladserne og skjulte sig. Og ham, der havde råbt højest, Peter, sværgede på, at han ville sætte sit liv til for Jesus. Det var ved den lejlighed, Jesus sagde til ham, at hanen ikke skulle gale, før Peter havde fornægtet ham tre gange. Og sådan kom det jo til at gå få timere senere. Jesus beder for en forsamling, som i sin ynkelighed mistænkeligt ligner enhver menneskelig forsamling: angsten, forræderiet, undskyldningerne, storhedsdrømmene og skænderierne om de bedste pladser. Alt ligner. Til forveksling. Alligevel beder Jesus, "at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du 20

har udsendt mig." Det er som om, vores enighed skal kunne bevise kristendommens sandhed eller Guds eksistens. Skulle det være tilfældet, så kan vi da vist godt lukke butikken. Men her er det væsentligt at lægge mærke til ordene. Jesus siger ikke, "at de alle må være ens" eller "at de alle må være enige"; men "at de alle må være et". Enhed er både større og mere end enshed. Enhed er noget andet end enighed. Vi skal så at sige et spadestik dybere ned. Det har vi bare så svært ved at forstå. Vi er tilbøjelige til at ville fjerne forskelle og forskelligheder, er tilbøjelige til at mene, at vi alle skal blive lykke-

lige i det store, altfavnende menneskelige fællesskab, hvor alle er ens og enige. Men Jesus siger noget andet: at hans disciple trods alle forskelle og uenigheder skal være et! En menighed er med andre ord noget ganske andet end et politisk parti eller en religiøs sekt. I et politisk parti skal man være enige, i hvert fald så nogenlunde, ellers bliver man ekskluderet. I en religiøs sekt skal man bekende sig til de samme lære- og trossætninger ellers er man evigt fortabt. Men den kristne menighed er hverken et politisk parti eller nogen religiøs sekt. Den er en familie, hvor Gud er den kærlige og tilgivende far og på samme tid i Jesus en solidarisk bror og ven.. I en familie behøver man ikke være enige. Et sandt familiefællesskab kan tåle forskelligheder. Ja, selv en fortabt søn hører med til familien. I en familie er det ikke et program, for-

målsparagraf eller læresætninger, der skaber enhed, men kærlighed. Der fortælles i en islandsk novelle om en ung journalist, som er på vandring inde på de øde islandske fjeldmarker. Han er et såkaldt moderne menneske og ateist, (mener han da selv). Han nyder naturens storhed og vælde, men tror ikke på nogen kærlig Gud og skaber bagved det hele. På sin vandring kommer han til et lille, afsidesliggende husmandssted. Han går ind i huset. Der finder han den gamle bonde, der ligger i sengen, syg og døden nær. Han hvisker til journalisten, om han er dén præst, som bonden har sendt bud efter, fordi han vil til alters (og bonden forstår ikke, hvad journalisten svarer), han bli’r ved med at tro, at journalisten er præsten, og han vil så gerne til alters før han dør. Journalisten er i den yderste nød, hvordan skal han hjælpe den stakkels døende gamle mand? Til sidst tager han en bid brød, som han har i sin madpakke i lommen – og han har også en lommelærke med lidt whisky. Og han prøver at sige nadverens ord, så godt han nu kan huske dem, og bonden kommer til alters – og dør med fred i sit hjerte. Da forstår den unge journalist, at her havde vist været noget på færde, som var større end hvad der kunne rummes i hans madpakke eller hans lommelærke, noget, der havde forenet de to meget forskellige mænd i ødemarken med sig selv og hinanden og hele verden på en måde, som hans moderne livsanskuelse ikke kunne forklare ham. De havde nemlig været ét på tværs af tro og kultur og livsstil, som kun Jesus og hans far kunne være ét. - Centrum for dén enhed, det fællesskab, det er ham, som valgte at give sit liv for os. Det er pejlemærket for vores fællesskab. Derfor er nadverbordet det frieste sted på jorden, og dét fællesskab, der er tale om, det hviler ikke på fælles meninger, om vi er venner eller fjender, og dét fællesskab kan man i øvrigt være med i og delagtig i, hvad enten man går til alters eller ej. Det er ikke bundet til nogen betingelser.

Sommer i Gl. Rye

Rejsen til Færøerne

Udsigten fra vore værelser med Torshavn og i baggrunden Nolsoy Af Mette og Mogens Egholm Hvor er det dog stort, det lille for-blæste, våde og grønne øsamfund dér midt i det nordlige Atlanterhav. Vi var knapt et halvt hundrede rejsefæller fra Gl. Rye og omegn, der 25. juni landede i Færøernes lufthavn på Vágár efter godt fire timers bus- og flyrejse. Vi havde lagt de hjemlige skovklædte bakker bag os, og så med spænding og store forventninger frem til en uges tid på Færingernes grønne øer. Jo – jo, der er skam træer også på Færøerne. Ingen vildtvoksende træer ganske vist, de mange får levner ikke træerne en chance. Men de to træer foran Jacobsens boghandel i Tórshavn, den tidligere realskole fra 1860, er store kraftige træer. Plantagen i Tórshavn tæller en række træer importeret fra Ildlandet i Sydamerika, hvis klima i mange henseender ligner det Færøske. Vi følte os godt forberedte til det, vi nu skulle opleve. Aftnerne i vinter med foredrag, film og informationer forud for turen, føltes som en god ballast. Men ingen forudgående indføring i Færøernes historie, kultur, folk og politiske situation kan måle sig med den ægte vare, - selv at være på stedet. Vores utrættelige og meget dygtige guide, Tóra, opvokset på Færøerne – nu bosiddende i København, modtog os i lufthavnen og tog straks fat for at øse af sin viden. På vej til færgen, der skulle bringe os til Vestmanna på Streymoy, fik vi et kik over til øerne 22

Mykines og Tindhólmur fra Bøur, hvor en kort vandretur gav os et indtryk af den lille bygd, der med sine 65 indbyggere og kirken fra 1865 ligger typisk placeret på kanten mellem land og hav. På Skúlaheimid i Tórshavn på værelser med udsigt over byen og til øen Nólsoy, blev alle godt indkvarteret og bespist før aftensang og nattehvile på rejsens første dag.

gennem Plantagen. Middag på Skúlaheimid og aftentur med bus til Tjørnuvik og Haldarsvik for at se Torbjørn Olsens altertavle i Haldarsviks otte kantede kirke. På billedet, der viser Jesus og de tolv apostle ved bordet den første Skærtorsdag aften, har maleren anvendt lokale færinger som model, bl.a. fik vi udpeget Tóras bror, opmærksomt lyttende til Jesu ord.

På tredjedagen, vi havde allerede set På vandretur i det centrale Tórshavn den første formiddag så vi den snævre Gongin, den oprindelige hovedgade, de smukke gamle træhuse på Tinganes, der i dag rummer det Færøske Landsstyre og administration, og Jakobsens Boghandel på torvet i Torshavn havnen mellem og oplevet meget, fortsatte indtrykkene Skansen og Tinganes. Det var her med at strømme ind over os. Vi vanbydannelsen begyndte, da vikingerne drede fra Skúlaheimid til Vestkirken, for tusind år siden startede de årlige som vi beså med dens vældige høje tingsamlinger på næsset hver sommer. kirkerum. Videre til Naturhistorisk Tóra fortalte om før og nu. Om hanMuseum og efter middag med bus til delspladsen, der voksede frem og danKirkjubø, først med kort ophold ved nede starten på det der nu er en by William Heinesens grav. Forfatter og med 16.000 indbyggere. Jørgen-Franz tidligere højskoleforstander Steinbjørn Jacobsens grav så vi, og mindedes Jacobsen fortalte levende om og i kirvores vinteraften med filmen ken udenfor kongsgården og i ruinen "Barbara" i Gl. Rye. af den vældige Magnuskatedral. Frokost på Hotel Tórshavn. Besøg og På kongsgården blev vi modtaget i den kaffe i Nordens hus. Besøg på 900 år gamle røgstue af Sølva Færøernes Kunstmuseum og vandretur

Patursson, mor til den nuværende attende generations kongsbonde på gården. Vi blev fordelt i alle gårdens stuer og her beværtet med hjemmebagte pandekager, kaffe og the, - fantastisk! Hovedparten af rejseselskabet begav sig med madpakker og drikkevarer til

Torbjørn Olsens altertavle i Haldersvik fods over fjeldet på turen tilbage til Tórshavn, de dårligst gående returnerede med bus. Steinbjørn var en glimrende og snakkesalig vejviser, og maden blev indtaget med storslået udsigt fra de bløde grønne fjelde. Godt trætte og fyldte med indtryk blev middagen indtaget på Skúlaheimid, hvorefter vi fik besøg af Annita á Fridriksmørk, republikaner og medlem af det færøske Lagting. Hun fortalte engageret. Vi lyttede og spurgte med stor interesse til de færøske forhold og tanker om fremtiden. De følgende dages program var i samme grad indholdsrigt som de første. Gøtu kirke med sine fantastiske glasmalerier. Øernes nordligste bygd Vidareidi, hvor vi så Tóras barndomshjem og -skole, præstegård og kirke. Klaksvik og den imponerende Christianskirke, hvor Joakim Skovgaards originale maleri af "det store gæstebud" er altertavle. Kopien af billedet findes i Viborg domkirke. Dagene igennem fyldte med indtryk, ikke mindst udsynet over den enestående natur lige meget, hvor vi befandt os og Tóras levende beskrivelser og forklaringer. I Kommuneskoles aula fik vi lejlighed

til at se William Heinesens vægudsmykning. Vi så den lille fine katolske kirke, Historisk Museum og Frilandsmuseet i Tórshavn, før vi fjerde dags aften oplevede "Færø-aften" i Teatret. Først med fremførelse og oplæsning af små stykker af færøske digtere, William Heinesen, Christian Matras, Poul F. Joensen m.fl., herefter smagsprøver af Færøske specialiteter, bl.a. spæk og kød fra grindehval, skærpekød, klipfisk og får i forskellige tilbredninger. Aftenen på teatret sluttede med kædedans til såvel færøske som danske viser – løjerne fortsatte for en dels vedkommende hjemme igen på Skúlaheimid. Ved søndagens gudstjeneste i Tórshavns domkirke havde vi ingen vaskeligheder med at synge med på salmerne. Vi kunne synge på dansk, mens færingerne sang på færøsk.

mallemuk, tjaldur, tejst, sule og ride. Hvilke herlige fugle højt oppe over os. Indehaversken af cafeteriet på havnen i Vestmanna, hvor vi tidligere på dagen fik kaffe, inviterede hele selskabet hjem til sig selv – 48 mennesker, hvilken gæstfrihed! Mandag den 1. juli, næstsidste dag på rejsen, kørte bussen os til bygden Gjógv på det nordligste af Østerø. Med støvregn i ansigtet gik mange af os op på den øverste kant af de stejle klipper mod havet, og så her lunder på nært hold. I Funning spiste vi medbragt mad og blev beværtet med kaffe og kage i den gamle skole af medlemmer af bygdeforeningen. I Saksum, hvor kongsgården er indrettet som museum ligger også den lille trækirke, helt ensom placeret midt mellem stejle grønne fjelde på tre sider og havet. Søpapegøjerne (lunder) vi fik til festmiddagen den sidste aften på Hotel Føroyar var endnu en ny og fremmed oplevelse. Det var godt og festligt, vi kan kun være taknemmelige. Tak til Aage Augustinus, der gjorde det muligt! Tak til Tóra Dahl Sandberg der gjorde det levende!

Kongsgården i Kirkjubø med Mariakirken i baggrunden Heldigvis kunne vi også følge med i prædikenen, der blev holdt på dansk. Efter frokost på Hotel Tórshavn kørte bussen os til Vestmanna. I to små både blev vi sejlet ud til stejle fuglefjelde med vandfyldte klippehuler og snævre passager mellem klipperne. Lunde,

Tak til rejsefællerne der gav os nogle at dele det med! - og tak til de færøske toldere, der så sikkert og præcist gjorde os bevidste om, at vi var rejst udenfor EU til et folk, der selv vil bestemme.

AKTIVITETSKALENDER for Gl.Rye Dato Aktivitet

Sted

Arrangør

September ______________________________________________________________________________________________________ 2. Bankospil (kl.14.00) Dalbogård Brugerrådet 4. Demonstration af Juleting ved Hørmann (kl.13.00) Dalbogård Brugerrådet ______________________________________________________________________________________________________ 17. Studiekreds – etik & moral (kl.19.30) Gl.Rye Skole Menighedsrådet 24. Gudstjeneste (kl.14.00) Dalbogård Brugerrådet ______________________________________________________________________________________________________ 25. Besøg af Tøjbussen fra Toftegård Textil (kl.14.00) Dalbogård Brugerrådet 26. Møde med Ældrerådet (kl.14.00) Dalbogård Brugerrådet ______________________________________________________________________________________________________ 26. Foredrag ved Biskop Kjeld Holm (kl.19.30) Gl.Rye Skole Menighedsrådet ______________________________________________________________________________________________________ Oktober 1. Studiekreds – etik & moral (kl.19.30) Gl.Rye Skole Menighedsrådet ______________________________________________________________________________________________________ 3. Brugerrådsmøde (kl.9.30) Dalbogård Brugerrådet 7. Bankospil (kl.14.00) Dalbogård Brugerrådet ______________________________________________________________________________________________________ 22. Gudstjeneste Dalbogård Brugerrådet 26. Højskoledag med Connie Hedegaard og Lotte Tarp (9.30) Gl.Rye Skole Menighedsrådet ______________________________________________________________________________________________________ 27. FDF’s 100-års jubilæumsdag Kirken og Gl.Rye Hallen FDF Gl.Rye 29. Studiekreds – etik & moral (kl.19.30) Gl.Rye Skole Menighedsrådet ______________________________________________________________________________________________________ November ______________________________________________________________________________________________________ 4. Bankospil (kl.14.00) Dalbogård Brugerrådet 9.-10. FDF familieweekend Sletten FDF Gl.Rye ______________________________________________________________________________________________________ 10. Koncert med Sct.Sørens Trio (kl 15.00) Sct.Sørens Kirke Menighedsrådet 11. Studiekreds – etik & moral (kl.19.30) Gl.Rye Skole Menighedsrådet ______________________________________________________________________________________________________ 23. Julemarked (kl.13.00) Dalbogård Brugerrådet 26. Gudstjeneste (kl.14.00) Dalbogård Brugerrådet ______________________________________________________________________________________________________ 26. Studiekreds – etik & moral (kl.19.30) Gl.Rye Skole Menighedsrådet 28. Foredrag ved Mimi Jakobsen (19.30) Gl.Rye Skole Menighedsrådet

Køreplan for Gl Rye

Ebbe Munk har opdateret køreplanen, som vi bragte i Aktuelt i Gl. Rye sidste år. Vi henviser til http://www.ebbemunk.dk/trafik/trafik.html.

www.prgrafisk.dk

Næste nummer af Aktuelt i Gl. Rye udkommer i november 2002. Deadline for indlevering af materiale er 10/11 Aage Augustinus, Gyden 7, tlf. 86 89 86 12.