Page 8

Miniprædiken til 4. søndag efter Påske HC Grosbøll-Poulsen Teksten til denne søndag står i Johannesevangeliet 16,5-15: Jesus sagde: “Nu går jeg til ham, som har sendt mig, og ingen af jer spørger mig: Hvor går du hen? Men fordi jeg har talt sådan til jer, er jeres hjerte fyldt af sorg. Men jeg siger jer sandheden: Det er det bedste for jer, at jeg går bort. For går jeg ikke bort, vil Talsmanden ikke komme til jer; men når jeg går herfra, vil jeg sende ham til jer. Og når han kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom. Om synd: at de ikke tror på mig; om retfærdighed: at jeg går til Faderen, og I ser mig ikke længere; om dom: at denne verdens fyrste er dømt. Jeg har endnu meget at sige jer, men det kan I ikke bære nu. Men når han kommer, sandhedens ånd, skal han vejlede jer i hele sandheden; for han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale, og hvad der kommer, skal han forkynde for jer. Han skal herliggøre mig, for han skal tage af mit og forkynde det for jer. Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde det for jer.” Jeg skal i denne lille prædiken kun opholde mig ved et enkelt ord, selvom teksten er meget rig på indhold. Jesus siger, at han efter sin bortgang vil sende en Talsmand (Helligånden) og at han skal overbevise verden om bl.a. synd. Hvad skal denne talsmand sige om synd? Jo: at de ikke tror på mig! Evangelieforfatteren Johannes giver altså her udtryk for, at det er synd

for menneskene, hvis de ikke tror på Kristus. Hvorfor nu det? Jo, Johannes har skrevet sit skrift, ’for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have liv i hans navn.’ (Joh 20,31). Johannes skriver i begyndelsen af sit skrift om Ordet, som er hos Gud og som er Gud: ’Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.’ (Joh 1,14). Kristus er altså fyldt med herlighed, fyldt med nåde og sandhed; derfor er der virkeligt liv i ham. Når et menneske er sådan, fyldt med liv og i stand til at give liv, så er det naturligvis synd for en, hvis man ikke kender til dette menneske, for så går man jo glip af herligheden, af nåden og sandheden, ja, af meget mere, som er i ham. Jesus Kristus, som vi møder ham i Bibelens fortællinger, er et helt usædvanligt menneske. Han spørger aldrig til, hvad der er smart eller bekvemt eller populært at sige. Han holder sig uden svinkeærinder til, hvad Gud vil. Aldrig skeler han til, hvad der kan give ham selv magt og ære, anseelse og rygklap fra alle de rigtige mennesker – eller de forkerte, for den sags skyld! Han er ikke ude på at lave et parti eller en forening, som kan bekæmpe det onde i verden – eller bare rotte sig sammen om at være åbne og tolerante og gode (overfor deres

egne af samme slags, forstås!). Han virker alene ved at tale sit ord - som han særdeles godt véd, mennesker ikke hører eller regner for noget, førend de ikke kan andet. Kristus gør det, han skal; og for at finde ud af hvad det er, render han ikke rundt til denne verdens Kloge-Åge’r, for hos dem at finde opmuntring til et eller andet middelmådigt. Han holder sig til Abrahams, Isaks og Jakobs Gud! Hvad han hører og ser dér, er hans lov. Kristus er sig selv, og han vedbliver at være sig selv, så heller ikke hån og tortur og henrettelse rokker ham. Det er da et mandfolk! Dem er der ikke mange af i denne afskyelige verden, hvor denne verdens fyrste, med al hans gøgl og løgn, falskhed og hykleri, har usædvanligt let spil! Så det er synd, hvis du ikke kender Kristus. Synd for dig, hvis du går glip af hans liv. Hvor er vi mennesker heldige, at dette mandfolk stod fast, for at vi ikke skulle stå hjælpeløse i verden og knægtes af denne verdens fyrste og al hans afskyelighed! Hvor er vi heldige, ja salige, at Kristus vil sende os sin Talsmand, så vi har én at høre på og lære af, én, der giver os sin ånd og taler vor sag! Sognepræsten

Tema: ”Kirken i dag”

Den snakkende og den lyttende kirke Citater fra foredrag af sognepræst, dr. theol. Anders Kingo Gl. Rye, 17. marts 2005

“For en del år siden havde jeg i to omgange lejlighed til at besøge de ortodokse munke på halvøen Athos i den nordligste del af det græske øhav. 8

Under mit andet besøg lykkedes det mig at komme i samtale med en ung, meget begavet og sympatisk munk, der kunne sætte mig ind i noget af alt det fremmed-

artede, jeg mødte, og hjælpe mig til en lidt bedre forståelse af den tankegang, der lå bag. Samtalerene kunne strække sig over flere timer og blev overværet

Nr. 17  

Fastelavn er mit navn Nyt fra FDF Gl. Rye portræt Gl. Rye portræt Borgerforeningen i Gl. Rye afholdt i dagene 12.-15. marts et planværksted...

Nr. 17  

Fastelavn er mit navn Nyt fra FDF Gl. Rye portræt Gl. Rye portræt Borgerforeningen i Gl. Rye afholdt i dagene 12.-15. marts et planværksted...

Advertisement