Page 4

Thomas og Rene´ var 12 og 15 år på det tidspunkt. Som jeg havde det, var der ingen vej tilbage, men det var samtidig en meget risikofyldt operation. Hvis jeg ikke blev opereret ville jeg højst leve i 5 år, for jeg kunne ikke få luft. Jeg blev indlagt d. 9. april 1996. Operationen varede i 10 timer, de havde sagt, den ville vare i 5 – 6 timer. Jeg måtte opereres endnu engang – og denne gang tog det 6 timer – men operationen gik også denne gang - godt. Cody Bugner rettede Bodils ryg op ved at fæstne 4.5 kg. titanium-skinner og –skruer til hendes rygsøjle. Når Bodil skal på ferie har hun et røntgenbillede med som forklaring på de mange kg. metal, hun har i kroppen, og som får lufthavnens sikkerhedskontrol til at reagere, bare hun nærmer sig…

12 cm. højere ! 5 dage efter operationen var Bodil på højkant – og mere end det – for Aage syntes, at jeg blev ved – og ved – med at rejse mig op – jeg var blevet 12 cm. højere end før operationen. Bodil var glad for at være blevet rettet så meget op. Da jeg kom hjem kunne jeg ikke noget, men der var sat flag rundt om hele huset og udenfor bagdøren – det var en dejlig velkomst at få. Jeg lå ned i 3 måneder og Aage lærte at lave mad og han lærte, hvad der hører til en kogevask og til en 60 gr. vask og den slags. Det er vigtigt, at familien fungerer optimalt i sådan en situation, ellers kan det ikke lade sig gøre.. Det kunne og kan det i Bodil og Aages tilfælde.. Der fulgte en svær pensionssag i kølvandet på operationen. Det er hårdt at kæmpe med de offentlige myndigheder, når man ikke har det godt hverken fysiks eller psykisk, siger Bodil. Der skal et godt helbred til at være syg. Jeg fik ikke nogen optræning efter 4

operationerne, det mente man ikke var nødvendigt. Der var jo alligevel kun så få ting, jeg ville kunne komme til. Det lyder jo sært for dem, som kender Bodil som en livsglad, aktiv og kreativ kvinde – og genoptræning ville hun have – om hun så selv skulle arrangere den. Bodil begyndte sin træning i helsebadet i Them Svømmehal og det varede ikke længe, før hun gjorde store fremskridt. Når man er i vandet, kan man jo alting, for vandet bærer jo oppe. Jeg kunne begynde at strække armene op over hovedet – noget jeg efter professorens overbevisning aldrig ville kunne komme til. En humlebi kan efter videnskabens overbevisning ikke flyve – det kan Bodil heller – man hun gør det alligevel… Jeg er nået så langt, at jeg selv har to helsehold ude i svømmehallen hver torsdag formiddag. Jeg har ingen uddannelse indenfor helse-svømning, men jeg lærer bare af de andre instruktører. Det er en udfordring – at være noget for andre, så de også kan få en god dag. Motion er godt for kroppen, og det er vigtigt at finde en form for motion, som man kan dyrke, selvom man har et handicap. Bodil er også begyndt at komme omkring og holde foredrag med titlen ”At lære at leve sit liv med et handicap” Næste foredrag bliver på Skolioseforeningens årlige konference i Ringe i juni – hvor Bodil vil fortælle for læger, patienter og pårørende fra hele landet. Når Bodil holder foredrag fortæller hun om, at man bliver en anden, når man har været så meget igennem. Man tænker dybere over mange ting, og ens familie bliver det, man prioriterer højere end alt andet.

pludselig er væk for en stund. Sætte sig ned og prøve at tænke positivt. Nyde solen, hvis den skinner – eller andre ting, man kan glæde sig over og tænke: ”Hvor har jeg det godt lige nu – eller i dag” Tage en dyb indånding – det er ligesom man får ny energi til at klare de dårlige dage med. Jeg lever med mit handicap på mange måder. Jeg tænker på, hvordan jeg er klædt, for det er klæder, der skaber folk. Jeg ser glad ud, for man kommer ingen vegne med at være sur. Man skal være aktiv, for ikke at komme til at tænke for meget på, hvordan man har det. Sommetider føler man, at livet er uretfærdigt – hvorfor skulle det lige ramme mig – det kunne lige så godt have været en anden.. Det er vigtigt, at man har en stærk vilje – nogle mål, man gerne vil nå og at man har selvværd. Man må arbejde med sin selvtillid og søge udfordringer. Har man humor, kan det hjælpe én et godt stykke ad vejen. Bodil slutter gerne sine foredrag med et digt af Aanton Berntsen: Livet er som en skoledag med sorg og glæde som hovedfag. Glædens time er idel fest men i sorgens time man modnes bedst. Bodil er aktiv – også med sine hænder. Når hun syr sine nisser og trolde, syr hun en lille hvid perle ind i øjenkrogen på nissen – så får øjet liv. Når man møder Bodil, vil man lægge mærke til, at hun også har en hvid perle, som skinner os andre i møde – det er hendes livsglæde - hendes ægte imødekommenhed og hendes smil. Bodil perle er erhvervet efter mange års livstag med smerten – og den skinner klart til de medmennesker, som hun møder - familie og venner – dem, som hun holder sine foredrag for, de ældre på Dalbogård og de handicappede i svømmehallen.. Lige nu kan man se en udstilling i Gl.Rye Biblioteks montre – hvor Bodil udstiller forskellige håndarbejder og smykker.

For livet er jo en Guds gave til os.

En perle i øjenkrogen. Når man har ondt næsten hele tiden, skal man lære et stoppe op, hvis smerterne

Interesserede kan læse mere om sygdommen skoliose på www.skoliose.dk

Nr. 17  

Fastelavn er mit navn Nyt fra FDF Gl. Rye portræt Gl. Rye portræt Borgerforeningen i Gl. Rye afholdt i dagene 12.-15. marts et planværksted...

Nr. 17  

Fastelavn er mit navn Nyt fra FDF Gl. Rye portræt Gl. Rye portræt Borgerforeningen i Gl. Rye afholdt i dagene 12.-15. marts et planværksted...

Advertisement