Page 1

Nr. 15 · November · 2004

Morgensang på Gl. Rye skole Alle elever og lærere på Gl. Rye Skole samles hver morgen i det nye amfiteater og synger et par sange - en god tradition

Niels Hausgård kommer til Gl. Rye onsdag den 12. januar

Portræt Tinne og Martin

INITIATIV a 99

Nyt fra Valgmenigheden

har inviteret Niels Hausgaard til byen.
Nærmere præsentation skulle vist være overflødig.
 Vendelboen varmer op til forårets tour i Gl. Rye onsdag 12. januar 2005.
Adgangskort incl. en let, lækker koncertplatte kan erhverves foran Brugsen 
lørdag 4. december.
Max. 4 x billetter pr. fremmødt. Se nærmere om tidspunkter for koncerten mv. på bl.a. opslag ved byporten


Side 2

Vækst - med omtanke Side 5

Side12

Nyt fra Sognemenigheden Side 24

Nyt fra GRIF Side 28

Nyt fra FDF Side 33 1


Gl. Rye portræt

Foto: Aage Augustinus

Tinne og Martin i Martins aktivitetshule

Tinne Wiwe har kæmpet for sin mand

Bjarne Jensen

Martin Wiwe fik afasi efter en blodprop i hjernen Martin og Tinne Wiwes liv ændrede sig for altid 21. februar 1981. Klokken 13.30 faldt Martin om på gulvet hjemme hos Tinnes søster og svoger i Ørsted på Djursland. Svogeren, der var praktiserende læge, kunne straks se, at den var helt gal. Dengang havde selv Ørsted et hospital, og svogeren måtte råbe højt for at få Martin indlagt på Neurologisk afdeling på Århus Kommunehospital. Han skulle først omkring sygehuset i Ørsted, lød beskeden. Han endte dog med at komme til Århus. Der skulle gå lang tid, før Martin Wiwe selv kunne beskrive, hvordan han oplevede de timer, dage og måneder, der fulgte efter. 2

En blodprop i hjernen havde ødelagt hans evne til at tale. Tilstanden kaldes afasi. Han havde altid tegnet meget og efterhånden fik han genoptrænet evnen til at udtrykke sig med streger på et stykke papir.

Venstre side gik i sort Tinne Wiwe har gemt Martins tegneserie, der begynder hjemme i Gl. Rye. Med klokkeslæt er dagens forløb angivet og klokken 13.30 ligger manden på tegningen ned: Manden er Martin selv. Halvdelen af hans hoved er farvet sort. Senere følger en tegning af, hvordan Martin havde det den nat. Den ene halvdel af hovedet er helt sort, mens den anden er fyldt med bogstaver, der står hulter til bulter. - Han oplevede, at han var helt sort i den ene side af hjernen, mens den anden halvdel var et stort kaos, forklarer Tinne Wiwe. Hun sidder ved køkkenbordet i huset på hjørnet af Stejlehøjvej og fortæller. - Vi havde selv bygget hus på

Gerstedvej, men der kunne vi ikke blive boede, da Martin blev syg, så vi flyttede herover i 1982. Efter blodproppen kom Martin Wiwe til genoptræning i Hammel. Det tog et halvt år, før han kom hjem og bo igen, og på det tidspunkt var han stadig delvist lam i højre side af kroppen. På nogle af de første tegninger er højre side helt sort, men til sidst er den kun skraveret. - Overlægen på Hammel sagde: Opgiv De deres mand, fru Wiwe. Han bliver aldrig bedre. Han ville have, at Martin skulle på plejehjem, men man opgiver da ikke den mand, man har giftet sig med, fået børn med og stadig holder af, efter syv måneder.

Økonomisk nedtur Tinne Wiwe stammer fra Allingåbro, mens Martin voksede op i Ålestrup. Hun blev udlært som bogholder, og han havde fået sit svendebrev som grov- og beslagsmed, da de mødte hinanden.


Martin arbejdede forskellige steder Midtjylland, inden parret flyttede nordpå. - Først arbejdede han i Aalborg, men så købte vi en smedje i Kongerslev, som vi havde i 13 år. Virksomheden løb ind i økonomiske vanskeligheder. - Vi havde fået en ordre på 850.000 kroner til Irland, men vi fik aldrig pengene, fortæller Tinne. Samtidig mente den lille landkommune, de boede i, at firmaet skyldte 7000 kroner i kildeskat, og kommunen begærede derfor firmaet konkurs. Tinne var desuden gravid og 4. juli 1971 fødte hun efternøleren Birgitte. - Det var en meget turbulent tid, siger Tinne. Sagen endte med at kommunen erkendte, at firmaet ikke skyldte de 7000 kroner, men da var konkursen for længst en realitet. - Men så fik Martin job som værkfører på Pressalit i Ry, og vi flyttede herned. Han var der tre år, så blev der også krise. Der var to værkførere, den ene skulle fyres, og Martin var den, der var blevet ansat sidst. At stå uden arbejde var ikke noget der passede ham. Han gik rundt som en løve i et bur. Efter tre dage sagde han pludselig: Hvad vil du sige til, hvis jeg tog arbejde på Grønland? Martin havde fundet et arbejde, der lige passede til ham, som overværkfører i minen ved Den Sorte Engel i Marmorilik.. - Han var deroppe i fire år, og tjente så meget at vi fik vores gæld ud af verden. Det lå ham meget på sinde, at vi betalte, hvad vi skyldte og kunne begynde på en frisk. Selvom der gik halvandet år fra Martin vente hjem til han blev syg, mener Tinne Wiwe, at der allerede den gang var tegn på, hvad der var på vej. - I bakspejlet kan vi da godt se, at der huserede noget i ham, siger hun.

- Hvis vi sad og spiste kunne Martin hamre hårdt i bordet og sidde og sige ”biller-baller-biller-baller”, fordi der var noget han ville have. Hvis jeg så rejste mig for at tage salt, sukker eller hvad det nu var til ham, sagde Jørgen: Sæt dig ned mor, han kan godt. Så gik der måske 20 minutter, men til sidst forstod han, at han måtte hente det selv. Parret ældste datter var blevet gift og havde en lille dreng på to år - Men de hjalp så meget de kunne. Blandt andet har de taget sig meget af Birgitte.

Tegnsprog åbnede op De daglige udfordringer hjalp Martin på vej fysisk, men det kneb med at kommunikere med ham. Tinne kastede sig ud i en kamp for at få hul i gennem til sin mand, men det var svært at overbevise andre om, at det ville være umagen værd. Til sidst var der dog en pædagog på Høreinstituttet, der gik ind at være til at gøre et forsøg på at lære Martin simpelt tegnsprog.

- Vi begyndte med at tælle, siger Tinne og viser med fingrene: - En, to, tre, fire…… Hun prøvede at lære Martin nogle ord på tegnsprog ved at sige dem og vise tegnet, men har reagerede ikke rigtigt. - Så tog jeg en mappe med nogle billeder, blandt andet var der et kugleleje, som jeg viste ham. Pludselig kunne vi se, at der skete noget. Snart sad vi med alverdens gøgl på bordet. Det er en kop..... drikke...., - og ligeså langsomt gled det ind. Tinne Wiwe glemmer aldrig første gang, Martin fortalte hende noget med tegnsprog. - Han tegnede en stor firkant i luften, så viste han, at han havde lukket op og sat noget ind. Han fortalte med tegn, at han havde sat noget i opvaskemaskinen. Jeg var lige ved at tude. Han blev også selv så glad, da han så, at jeg forstod.

Besværlig påklædning Selvom han kun kunne bruge en hånd begyndte Martin også selv at gå i bad og tage tøj på.

To røde køer Da Martin kom hjem fra Hammel begyndte en hård periode for familien. Tinne er glad for at sønnen Jørgen valgte at blive boede hjemme, selvom han havde alderen til at flytte og skulle begynde på teknikum i Århus. - De har altid været to røde køer, der havde utroligt meget sammen. Martin fik en stor respekt for Jørgen. Tinne fortæller, at det ofte var sønnen, der insisterede på, at hans far skulle blive bedre til at klare sig selv.

Martin på vej hjem efter en dag på Dalbogård

Foto: Aage Augustinus

3


- Vi stod op klokken 4 eller halv fem, for at han kunne nå at trække tøj på. Jeg gik ud af soveværelset og nogle gange gav jeg mig til at støvsuge, fordi jeg ikke ville høre, fortæller Tinne Wiwe, der indrømmer, at det ind i mellem kunne være svært ikke at gå ind og hjælpe manden, når hun kunne høre, hvor meget han døjede med at få tøjet på. Men på kom det. Og selv nu, efter Martin i 1999 fik sat det ene ben af, tager han selv sit tøj på. - Vi måtte kæmpe for at få en protese. Jeg sad på sygehuset i tre måneder for at overbevise dem om, at han skulle have en. Til sidst var der en, der sagde til Martin: Kan du rejse dig på et ben? Han rejste sig som et lys. Kan du bøje benet? Så satte han sig ned på hug. På et ben! Kan du også rejse dig igen? Og det gjorde han. Nu var de enige om, at han skulle have lov at prøve en protese

var en gruppe afasiramte og pårørende, der brugte teatret til at oplyse om sygdommen. - Der var også fire ansatte fra Søkilde Plejehjem med,. De brugte deres ferier og fridage. Vi spillede over 100 forestillinger over hele landet, og vi var også i

at Birgitte skulle blive drillet i skolen, så jeg ringede derop og spurgte, om jeg kunne komme og fortælle, hvad der var sket med hendes far. Hun er da heller aldrig blevet drillet. Børn er langt bedre til at tackle den slags ting end voksne, siger Tinne.

Med i oplysningsarbejde Martin Wiwes viljestyrke har hjulpet ham meget i sygdomsforløbet. Hans kone besidder samme egenskab, og Tinne har blandt andet brugt sin viljestyrke til at kæmpe for bedre vilkår. Både for sin mand, når læger eller andre ikke ville høre på, at der var noget at gøre for Martin, men også for de afasiramte generelt. - Landsforeningen for Afasiramte blev stiftet i 1980, men fik først sine vedtægter i 1982. Det var samme år, vi startede her i Århus Amt. I 1984 dannede vi en lokalforening for Silkeborg og omegn. Foreningen har siden skiftet navn til Hjernesagen. Tinne Wiwe har arbejdet for at udbrede kendskabet til Afasi gennem landsforeningen. Hun har holdt utallige foredrag, blandt andet på plejehjem og de forskellige skoler, der uddanner sundhedspersonale. - Martin har altid gået meget op i at være med, når jeg skulle ud og holde foredrag. Tinne og Martin Wiwe var også med begge to i Søhøjlandets Afasiteater, som

Tinne Wiwe har i årevis arbejdet for at udbrede kendskabet til afasi. Norge. De otte år var den bedste og mest spændende tid, vi har haft. Vi havde den glæde at få Forsorgsledernes ærespris med et flot diplom og 25.000 kroner. Da var vi stolte

Over gaden Også på det helt lokale plan har Tinne kæmpet for at få oplyst om Afasi. - Da Martin havde været på Hammel og kom hjem til Gl. Rye, blev det jo kendt, at han havde fået afasi. Mange mente, at han var blevet tosset i hovedet og nogle gik ligefrem over på den anden side af vejen, når vi kom. Nogle gange gik jeg over gaden og fortalte dem, hvad sygdommen gik ud på. Jeg var bange for,

De første år tilbragte Martin dagen på plejehjemmet Søkilde, men nu er han på Dalbogård i dagtimerne. - Han har fået sådan en lille ”ellert”, så han kan selv køre derop. Han kører også i Brugsen og hilser så gevaldigt på folk. Altid er han i godt humør. At have en afasiramt i familien kan være meget hårdt, men også meget livgivende. Vi har givet noget fra os, men vi har fået det dobbelte igen. Det er ikke sort snak alt sammen. En afatiker kan også få et værdigt liv, siger Tinne Wiwe.

Kort om afasi Ved afasi forstår man, at en normalt udviklet sprogfunktion bliver forstyrret af en hjerneskade - oftest i venstre hjernehalvdel. Afasi ses først og fremmest i forbindelse med apopleksi, men kan også fore

4

komme ved hjernesvulst, hjernebetændelse og hovedtraume. Man regner med, at der hvert år i Danmark er 2.500 - 3.000 mennesker, der rammes af afasi. Kilde: Hjernesagen.dk


Vækst - med omtanke Borgerforeningens bestyrelse Fremtiden rykker nærmere! I sidste nummer af Aktuelt i Gl. Rye opfordrede Borgerforeningen byens borgere til at komme på banen til arbejdet med at skabe en vision for det fremtidige Gl. Rye. Der er tidligere etableret 4 arbejdsgrupper, der arbejder med trafik, natur, kulturhus og byudvikling. Arbejdet i de 4 arbejdsgrupper er gået lidt i stå. Der har ikke været den opbakning fra borgerne, som er nødvendig. På et fællesmøde mellem de 4 grupper og Borgerforeningen i september, blev vi enige om, at der skulle noget andet til. Vi skrev et brev til Ry Kommune, hvor vi erkender vores begrænsning, og beder om hjælp i form af en arkitektkonkurrence, der skulle komme med et bud på, hvordan vi bevarer landsbyen Gl. Rye, samtidig med at byen gennemgår den nødvendige, men styrede udvikling. Samtidig med disse tiltag skulle arbejdet i grupperne gerne fortsætte, så vi kan lave et ordentligt oplæg til den eventuelle konkurrence. Så – kom ud af sofaerne – og lad os bruge de lange vinteraftener til at komme videre i visionsarbejdet. Hermed brevet til Ry Kommune: Vækst - med omtanke! Indenfor de seneste år er det blevet tydeligt, at Gl. Rye er placeret i et

opland, der hører til Århus som kraftcenter. Det kan bl.a. ses af prisstigningerne på huse og grunde, samt på den hastighed hvormed nye udstykninger sælges. Kommunen har tidligere på året talt om en ”styret” vækst, og peget på en ønskelig væksthastighed på ca 1% pr år, hvilket betyder 5-7 nye husstande om året. I øjeblikket ser det ud til at efterspørgslen er langt større. Flere nye udstykninger både kommunalt og privat er på vej. Udstykninger som sælges ret hurtigt efter de er udbudt på markedet. Dette er baggrunden for at vi i Gl. Rye taler meget om byudvikling og landsbybevarelse. Det vi som borgere værdsætter ved at bo i Gl. Rye, er byens placering i noget af Danmarks allersmukkeste natur og et lokalsamfund præget af et stærkt fællesskab. Dette Gl. Rye særpræg vil vi gerne værne om. Der findes mange eksempler på, hvad der sker med en landsby, når ”udviklingen kommer til landet”. Den går fra at være en landsby til at blive et parcelhusområde. En udvikling, som vi kender fra Beder, Malling, Mårslet, Hinnerup og Galten. En vækst, der har været præget af knopskydning – det ene parcelhus kvarter afløser det andet. Vi ønsker ikke at gentage dette mønster, og foreslår derfor en konstruktiv tænkepause. Vi ønsker, at Ry Kommune slår koldt

vand i blodet og i lokalplanen for Gl. Rye fastholder en samlet vækst på 5-7 årlige udstykninger indtil videre. Vi ser det bl.a. som en nødvendighed for at få alle de offentlige faciliteter til at passe til befolkningstilvæksten. Pausen skal bruges til at lave en helhedsløsning for Gl. Rye området, der i videst muligt omfang bevarer og videreudvikler stedets værdier. Denne helhedsplan foreslår vi udviklet, med udgangspunkt i det arbejde, der er lavet i visionsgrupperne siden mødet i maj, og i samarbejde med eksperter i byplanlægning og landskabsplanlægning f.eks. i form af en indbudt arkitektkonkurrence. Med i helhedsplanen skal udover fysisk udvikling også tænkes udvikling af infrastruktur og social udvikling, idet hele arbejdet gerne skulle ende med at ”bevare” landsbyen Gl. Rye. Et andet punkt som indgår i betragtningerne når man skal vælge at bo i Gl. Rye er den offentlige trafik. Vi har i flere tilfælde foreslået, at Ry Kommune overvejer en anden løsning for Gl. Rye end normal busdrift. Man kunne forestille sig en telebus ordning, eller man kunne forestille sig en samordning af tog ankomst/afgang i Ry med bus til og fra Gl. Rye. Vi indgår gerne i en konstruktiv dialog med Ry Kommune om disse tiltag.

5


Trafik og Gl.Rye

I trafikgruppen har vi altid været bekymret for de mange tunge lastbiler gennem byen - så vort udspil var, at der skulle laves gennemkørselsforbud for lastbiler over 3500 kg - men det er iflg. Kristian Thomsen umuligt at håndhæve, så det er ikke en mulighed.

igennem byen til f.eks. 40 km/t kunne være godt. Det er der en vis lydhørhed for og så vidt vi kan forstå, pågår der stadig overvejelser hos Politiet - så en konklussion kan vi ikke drage her. Men det er generelt sådan, at der skal være en grund til, at der skal være 40 km/t på en vejstrækning - der kan begrundes i det rent trafikale. Det vil med andre ord sige, at vejforholdene skal være ‘uoverskuelige’, vejen skal være smal eller der skal være mange udkørsler mv. Kristian Thomsen noterede sig, at der i hver ende af byen er en byport med en vejforsnævring og at vejforholdene i dele af byen er smalle og oversigtsforholdene er dårlige. Planerne om en rundkørsel ved Hjarsbækvej hører også til plus-siden i forhold til de 40 km/t. Vi talte om, at der kunne foretages en opstribning af vejen - med fuldt optrukken gennem byen - og kantstriber trukket et stykke ind fra kantstenen. Som du forhåbentlig har bemærket er der lavet opstribning på en del af strækningen - dog kun med stiblede midterstriber.

I trafikgruppen har vi også talt længe om, at en generel hastighedsbegrænsing

Et andet emne for mødet var vejforlægningen af Emborgvej syd om Bison -

Jesper Schrøder

Vi arbejder stadig videre med trafik og Gl. Rye - i trafikgruppen. Mandag den 6. september holdt vi et møde med Ry Kommune ved Teknisk chef Knud Martin Kjeldsen og Politiinspektør Kristian Thomsen fra Skanderborg-Odder politi om hvad vi dog kan gøre ved trafikforholdene og det faktum, at den seneste hastighedsmåling ved Rimmersvej udkørslen vist, at man nu kører hurtigere end nogen sinde.

som nu endeligt må betragtes som være taget af planen. Den hævede flade ved Rimmersvej udkørslen har haft en gavnlig hastighedsmæssig virkning - specielt det første års tid efter eftableringen. Der har dog altid været en del støj fra opog nedkørslen af denne - vibrationer fra tunge lastbilser har der også været. Ry kommune lovede på mødet at undersøge, om op- og nedkørslen kunne gøres ‘blidere’. Som du måske har bemærket er der blivet lagt en strimmel asfalt i hver ende at den hævede flade. Vi må så håbe, at det har hjulpet på støjen og vibrationerne. Men hastigheden er nok ikke blevet lavere af den ‘blidere’ overfart. Har du nogle bemærkninger til trafikforholdene i Gl. Rye, Trafikgruppens arbejde eller er du måske interesseret i at indgå i arbejdsgruppen, er du meget velkommen til at sende en mail til Jesper Schrøder - js@glrye.dk - du er også velkommen til at ringe på 86 89 84 77

SIDSTE NYT · SIDSTE NYT · SIDSTE NYT · SIDSTE NYT · Trafikgruppen har netop modtaget denne mail fra Politinspektør Kristian Thomsen via teknisk chef Kund Martin Kjeldsen fra Ry Kommune - her bringer vi et kort referat til orientering - dokumentet vil kunne ses i sin helhed på Gl. Rye Portalen - www.glrye.dk - se i højre kolonne.

Der gives samtykke til udjævning af foranstaltningerne ved Rimmersvej. Men der kan ikke gives samtykke til forbud mod uvedkommende lastbilkørsel. Knud Martin Kjeldsens kommentarer er følgende:

Politiet giver tilladelse til ændring af hastighedsbegrænsningen på Ryesgade og Horsensvej fra Møllestien til umiddelbart syd for Rimmersvej fra de nuværende 50 km/t til 40 km/t Der må gerne opstilles et fartdisplay syd for Rimmersvej. Der må gerne etableres dobbelte midterstriber på visse dele af strækningen med det formål, at øge trafiksikkerheden ved forhindring af evt. overhalinger på den delvise uoverskuelige strækning. 6

Vi vil i begyndelsen af næste år finde økonomi til opsætning affartbegrænsningen (skilte). Displaymåleren bliver leveret og opsat inden jul. Der sker afklaring af, hvor der kan etableres dobbelt opstribning, så dette kan udføres/tilrettes efter at det planlagte kloakeringsarbejder er afsluttet.


Fotokonkurrence i Gl. Rye Jesper Schrøder På Borgerforeningens generalforsamling i februar måned plejer vi at udnævne Årets hus. Vi har valgt at prøve noget andet i år - vi holder en fotokonkurrence for digitale billeder om Gl. Rye. Der er 2 temaer og 2 aldersgrupper: Mennesker i Gl. Rye - fra 0 til 19 år Mennesker i Gl. Rye - fra 20 til ?? år Natur, bygninger mv i Gl. Rye - fra 0 til 19 år Natur, bygninger mv i Gl. Rye - fra 20 til ?? år Der er tale om en løbende konkurrence der starter nu i dette øjeblik og slutter en uge før generalforsamlingen I den uge holder Borgerforeningens bestyrelse status over konkurrencen og udnævner

vinderne. Vinderen i hver gruppe vil på generalforsamlingen modtage 3 fl. Gl. Rye rødvin eller et tilsvarende beløb og få en fotomontage i Aktuelt i Gammel Rye.

Betingelser for at deltage Du skal e-maile dine digitale billeder til Jesper Schrøder - js@glrye.dk. Der er ikke nogen grænse for antal billeder, men du skal ikke sende hele samlingen - kun dem du synes er bedst. På Portalen bliver der oprettet sider specielt til denne fotokonkurrence og billederne bliver vist på portalen i den rækkefølge de modtages. Det er vigtigt, at du kan være billederne bekendt. Er der personer på billederne, må du være sikker på, at de synes det er OK at de vises på web’en. Hvis vi er usikre på, at begge betingelser er opfyldt, forbeholder vi os retten til

ikke at vise det pågældende billede på Portalen.

Sådan gør du Send en e-mail til Jesper Schrøder js@glrye.dk - med følgende indhold: deltagergruppe, navn, alder, adresse, telefonnummer, titel på billede, lidt om billedets indhold, hvem er personerne osv., hvis du har efterbehandlet billedet på pc’en vil vi også gerne vide lidt om det - og så naturligvis billedet / billederne vedlagt e-mailen. Billeder kan kun afleveres pr e-mail, hvis du tager analoge billeder kan du f.eks. ved fremkaldelse få lavet en cd. Dias er sværere, der må du kende en der kan scanne dit billede ind.

Borgerforeningen i Gl. Rye afholder

FASTELAVNSFEST i hallen om eftermiddagen søndag den 6. februar 2005. Nærmere oplysninger følger på opslag ved skolen og børnehaven efter nytår.

7


Hvornår har du sidst været inde på Gl. Rye Portalen ? Jesper Schrøder

Fordeling på ugedage:

Gl. Rye Portalen har nu kørt siden marts 2002 - og det layout den har idag har den haft netop pr 31. oktober i 2 år. Som Webmaster vil jeg ikke her lave en status over, hvordan det så er gået, men blot konstatere at siden jeg lagde en statistik på fra NedStat den 31. marts 2003 har der i skrivende stund været 6791 besøgende på Portalen - hvor nogle af disse selvfølgelig har været mig selv. Du er velkommen til selv at undersøge Portalens statistik - i nederste højre hjørne er der to ikoner, hvoraf det længst til venstre giver direkte adgang til den åbne statistik. Hvor mange besøgende pr måned siden statistikstarten:

gende på byens hjemmeside - og det vil vi egentlig gerne have din mening om.

Tre flasker Gl. Rye rødvin

Det vil med andre ord sige, besøgstallet er lidt vigende men dog rimeligt stabilt, besøgene sker i arbejdstiden og mest om mandagen.

Hvordan bliver Portalen bedre ? I Borgerforeningsbestyrelsen har vi ofte talt om, hvordan vi kunne få flere besø

På Borgerforeningens generalforsamling i februar 05 vil der blive trukket lod blandt de, der har indsendt forslag til forbedringer af Portalen - alle forslag er lige gode i forhold til lodtrækningen, men vi vil selvfølgelig sætte mest pris på konstruktive og fremadrettede forslag og stikord. For at du kan komme med i lodtrækningen, skal du aflevere på mail til js@glrye.dk senest ugen før generalforsamlingen. Din mail skal indeholde mindst 3 stikord / emner - med korte eller lange kommentarer. Stikordet ‘Kalender’ dur ikke - for det har vi allerede besluttet at gøre noget mere ved - som du kan se i en anden artikel. Hvad savner du på Portalen ?

Hvornår på døgnet:

Kalender på Gl. Rye Portalen Jesper Schrøder Vi skal da ha’ en Kalender i Gl. Rye, hvor der er informationer om tid, sted og arrangør for alle arrangementer og begivenheder i Gl. Rye og omegn. Og - til det har vi brug for informationer fra dig og din forening - ikke kun arrangementer og begivenheder i den 8

kommende tid, men for et helt år frem - så også forenings-årskalendre er velkomne. Vi skal have dine informationer på e-mail for at kunne styre det og dine e-mails skal indeholde følgende informationer: Info om foreningen: Navn, hvad den laver, hvor den holder til, kontaktperson navn, adresse og tele-

fonnummer Info om arrangementet: Dato, starttidspunkt eller fra/til, arrangement - beskrivelse, sted / hvor - mere end blot et ord Send dine e-mails til Jesper Schrøder - js@glrye.dk


Skal du eller din forening have en side på Gl. Rye Portalen Jesper Schrøder Til foreningerne der gerne vil have en side på Portalen og enkeltpersoner der har en eller anden interesse eller noget at sælge Hvis du eller I tegner et foreningsmedlemskab til Borgerforeningen i Gl. Rye - 200,00 kr/år - så får du / I: 1 side på Portalen Denne side kan godt være flere A4-sider lang Hvis det er en forening kan siden f.eks. indeholde dette: · Foreningens navn / adresse / telefonnummer / email-adresse Hvad laver foreningen

Formålsparagraffer Bestyrelsen - m. billeder, adresser, telefon og email En kort billedserie fra et arrangement eller lign. Nogle links til andre foreninger uden for Gl. Rye eller andet

Man gør sådan: Kontakt først Jesper Schrøder js@glrye.dk - for at meddele, at du / I gerne vil være med. Så laver du / I en Microsoft Word file. Siden kan blot skrives som et almindeligt brev med logo mv. placeret korrekt. Skal det være lidt smartere, kan siden opbygges i en tabel (ikke i spalter) - og der kan indsættes billeder, logoer mv i denne tabel. F.eks. er forsiden på Gl.

Rye Portalen et MS Word dokument lavet i en tabel med tabeller i tabellen. Vil du / I lave indryk af teksten er det vigtigt, at dette ikke foregår ved hjælp af tabulatoren eller mellemrumstasten - det bliver ikke pænt på web’en - brug tabeller. For at der ikke løber for meget administration i det hele - er det vigtigt, at alt foregår elektronisk - I laver som sagt materialet og skal der ske ændringer - ja, så laver I blot en ny MS Word side og sender den til js@glrye.dk. Jeres årskalender eller arrangementer for det kommende kvartal sender i også til js@glrye.dk - så organiserer jeg alle informationer i en samlet kalender for helt Gl. Rye og omegn - se artiklen om kalenderen.

Juletræet tændes søndag den 28. november 2004 Traditionen tro skal vi have byens juletræ tændt, men vi tillader os at ændre lidt på vanerne. Vi starter i SKOLEGÅRDEN kl. 16.00. Her kan der købes gløgg, saft og æbleskiver mens vi venter på at det skumrer og så på...ja naturligvis...julemanden. Kl. ca. 17.00 tændes juletræet på Torvet. N.b. Frivillige, der har tid og lyst til at hjælpe med at få gjort lyskæderne i stand, så de kan lyse bedst muligt hele december, og få sat kæderne på træet ca. i weekenden før træet skal tændes er meget velkomne til at kontakteSusanne Matthiesen på 8798 5000. Venlig hilsen Borgerforeningen i Gl. Rye 9


”Vild, varm og overvægtig” Benyt lejligheden til at besøge det nye Musik og Teaterhus på Papirfabrikken i Silkeborg www.silkeborg-musikhus.dk den 30. januar 2005 og giv dig selv og din ledsager en hyggelig aften, hvor vi skal se en poetisk og morsom, men også alvorlig forestilling med bl.a. Pia Jondal og Nis Bank-Mikkelsen og hvor Fuzzy står for det musikalske.

Handlingen: Hovedpersonen Edith er passioneret Wagner-fan. Det er den kulørte handling mere end musikken, der betager hende, og indimellem flyver hendes eget liv og operaerne sammen. I Ediths virkelige verden har hun manden, Helge og den 25 årige datter, Sussi. Men Helge er døende og Edith lover ham at gøre noget godt for sig selv. Hun har dog svært ved at være enke og viceværten tager sig kærligt af hende og forsøger at muntre hende op. Datteren har dog fået en beundrer i den jævnaldrende automekaniker. Hun er dog ikke ubetinget interesseret, men det bliver hendes mor, Edith, til gengæld og det kommer der en masse forviklinger ud af. Vild, varm og overvægtig er et moderne eventyr med sang og musik. En forestilling om kvinden som ikke er fed og færdig, men som har en masse potentiale så længe hun holder sig åben og søgende. En forestilling fuld af håb, muligheder og optimisme. Læs mere under: www.detdansketeater.dk Borgerforeningen har reserveret billetter via Teaterforeningen i Silkeborg og kan derfor tilbyde billetter til 10% under listeprisen.

Pris pr. billet kr. 150,00 (normal kr. 175,00) Sted: Jysk Musik + Teaterhus på Papirfabrikken i Silkeborg Dato: Søndag 30.01.2005 Tid: Kl. 20.00

Det er muligt at få lette anretninger og noget at drikke på Café 1. række inden forestillingen. Bindende tilmelding til Susanne Matthiesen på tlf. 87985000 eller susannemunkm@hotmail.com senest den 5.12.2004.10.18 Der skal indbetales på konto: 1199 7528132 (BG Bank Girokonto)

Vores nye kano er væk! Johannes Haubjerg Borgerforeningens nyindkøbte aluminiumskano er forsvundet fra Emborghavnen i september måned. Vi ved ikke om den er blevet stjålet eller bare ikke blevet låst ordentligt efter brug. Hvis nogen har set den flyde omkring vil vi meget gerne høre om det.

bådene og blot hente en nøgle på Galgebakken giver visse problemer. Vi har ikke 100 % styr på udlån og tilbageaflevering af både og remedier, flere både er låst med den samme nøgle og der er ingen løbende kontrol med bådene fra vores side. osv. osv. Derfor kan bådene godt være væk et stykke tid før vi opdager det.

Systemet med at alle medlemmer af Borgerforeningen gratis kan låne

Det hele er baseret på fælles tillid, kontrol og opsyn specielt da bådene

10

ligger på et udsat sted ud til vejen. På tre år har vi mistet en båd, en kano og to årer, og med et meget lille budget er det ikke en holdbar situation. Vi overvejer derfor, hvad vi skal gøre til næste år. Om vi skal lave en klub i Foreningen, hvor alle har sin egen nøgle mod en ekstra betaling eller det skal køre videre som nu med visse forandringer. Om alle omstændigheder kunne


Borgerforeningen

Ove Krogsøe Formand Lyngdal 15 8680 Ry, 86 89 83 01

Susanne Matthiesen Næstformand Jægergårdsvej 7 8680 Ry, 87 98 50 00

Ebbe Munk Kasserer Møllestien 12 8680 Ry, 86 89 84 39

Kirsten Madsen Sekretær Nyvej 15 8680 Ry, 86 89 89 96

Generalforsamling

Jesper Schrøder Portalbestyrer Rimmersvej 52 8680 Ry, 86 89 84 77

Vi vil gerne allerede nu invitere til den kommende generalforsamling, der som sidste år afvikles en søndag med børneaktivering og efterfølgende fællesspisning. Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 27. februar 2005, så vi kan mødes i hyggeligt og festligt samvær. Nærmere detaljer følger senere.

Anne Vinther Ryesgade 36 8680 Ry, 86 88 30 08

Johannes Haubjerg Skovstedvej 12 8680 Ry, 86 89 87 20

Søren Hammerich Skovstedvej 25 8680 Ry, 87 98 50 40

Heidi Overgaard Rimmersvej 8 8680 Ry, w86 74 00 35

Julemarked på møllen Tag hele familien med til julemarked på møllen - søndag den 5. december kl. 10.00 -16.00. Her er trængsel, hygge, musik og duft af gløgg. Der bliver bagt brød i løbet af dagen, som kan købes i cafeen. Cafeen byder også på gløgg med dertilhørende æbleskiver. FDF sælger juletræer og holder tombola med mange og gode gevinster. Blandt boderne er der gode ideer til årets man-

del og julegaver: trælegetøj, patchwork, snapse mm. Som noget nyt er der nissejagt for børnene. Måske vidste du det ikke; men der bor nisser i den gamle mølle. Hvis du ser godt efter, får du måske et glimt af en rigtig nisse. Du kan lytte til historierne om dem alle sammen: Savnissen, møllenissen, bagernissen og … ja, kom og find ud af det.

i Borgerforeningen i Gl. Rye

vi godt bruge en frivillig person som var ansvarlig for opsyn og lidt vedligeholdelse af bådene. Det har ikke kørt optimalt i år, men som ordningen er nu må alle brugere smøge ærmerne op og hjælpe til når man ser at der mangler noget omkring bådene. Vi håber naturligvis at det vil være muligt, også i fremtiden, for medlemmerne at låne båd i Gl. Rye, da vi har en fantastisk natur og godt fiskevand, men vi må alle hjælpe til.

Klik ind på www.glrye,dk for oplysninger. Kontakt gerne nedenstående med gode råd og kommentarer. Johannes Haubjerg, Borgerforeningen i Gl. Rye Skovstedvej 12, 8689 8720, 2077 0729 Mail: johannes.haubjerg@mail.dk

ove@krogsoe.dk

susannemunkm@hotmail.com

mail@ebbemunk.dk

kirsten.madsen@ry.mail.telia.com

js@glrye.dk

vinther1@image.dk

johannes.haubjerg@mail.dk

st.hammerich@adr.dk

famovergaard@get2net.dk

11


Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn

Gudstjenester i Gl. Rye Kirke Søndag, den 28. november – kl.16.00 1.søndag i advent Matt.21,1-9/Jesu indtog i Jerusalem

Søndag, den 16.januar – kl.16.00 Sidste søndag efter Helligtrekonger, Matt.17,1-9 Forklarelsen på bjerget

December

Søndag, den 23.januar – kl.16.00 Septuagesima, Matt.20,1-16 Arbejderne i vingården

Søndag, den 5. december – Ingen Søndag, den 12. dec. – kl. 10.30 3.søndag i advent Matt.11,2-10/Johannes Døber i fængsel Søndag, den 19. dec. – kl. 14.00 Børnegudstjeneste Fredag, den 24. december – kl.13.30 Juleaften Luk.2,1-14 /Juleevangeliet

Søndag, den 30.januar – ingen Mandag, den 31.januar – kl.20.00 Stillegudstjeneste

Februar

Søndag, den 6.februar – kl.16.00 Fastelavn, Matt.3,13-17 Jesu dåb

Lørdag, den 25. december – kl. 9.00 Julemorgen Luk.2,1-14/Kristi fødselsdag

Søndag, den 13.februar – kl.10.30 1.søndag i fasten, Matt.4,1-11 Jesus fristes i ørkenen

Søndag, den 26. december – 10.30 2.juledag Matt.23,24-39/Apostlenes vilkår

Søndag, den 20.februar – ingen

Januar 2005

Lørdag, den 1.januar - ingen Søndag, den 2.januar – kl. 16.00 Helligtrekongers søndag, Matt.2,1-12 De vise mænd Søndag, den 9.januar – kl. 10.30 1.søndag efter helligtrekonger, Mark.10,1-16 Jesus og de små børn

Torsdag, den 24.marts – kl.19.30 Skærtorsdag, Matt. 26,17-30 Den sidste nadver Fredag, den 25.marts – ingen Søndag, den 27.marts – kl.9.00 Påskemorgen, Mark. 16,1-8 Kristi opstandelse Mandag, den 28.marts – kl.10.30 2.påskedag, Luk. 24,13-35 Vandringen til Emmaus

Mandag, den 21.februar – kl.17.30 Fyraftensgudstjeneste med efterfølgende spisning på Gl.Rye Skole Søndag, den 27.februar – kl.10.30 3.søndag i fasten, Luk.11,14-28 Jesus uddriver en ond ånd

Marts

Søndag, den 6.marts – kl.16.00 Midfaste, Joh.6,1-15 Jesus bespiser 5000 Konfirmandgudstjeneste Søndag, den 13.marts – kl.10.30 Mariae Bebudelse, Luk. 1,26-38 Englen Gabriel bebuder Jesu fødsel

12

Søndag, den 20.marts – kl.16.00 Palmesøndag, Matt. 21,1-9 Jesu indtog i Jesrusalem

KIRKEBIL

Er det svært for dig at komme i kirke, så brug kirkebilen. Ring senest en time før til JB-Taxi 86 89 09 39 Kirkebilen betales af Valgmenigheden.


Viljen til fællesskab med stråler i alle regnbuens farver. Og jeg vidste af en eller anden grund, at verden, som jeg plejer at se den, fand Aage tes for enderne af de stråler.” Synet Augustinus svandt. Men han ”sad tilbage med en I årets første tre måneder holdt forfat- dyb følelse af lykke og en fornemteren Ebbe Køvedal Reich 12 foredrag melse af at have set ind i evigheden.” i Vartov i København. ”Efter krigen Han lovede sig selv, at han aldrig – før freden” hed foredragsrækken, der ville glemme det. Og, tilføjer Ebbe Kløvedal Reich: ”det havde undertitlen ”Tolv løfte er altså et af de Mands-Minde-foredrag”. Livet er en gådefuld forholdsvis få jeg har Disse foredrag er her affære, og man komholdt.” i efteråret udkommet i mer på vildspor, hvis Selv mener han, at bogform. man tror, at fornuften hans spekulationer Foredragsrækken er kan forklare det hele. angående mystikken inspireret af, at Grundtvig og troen og kirken i 1838 holdt en forebegyndte med den dragserie kaldet ”Mandsblomst. Derfor nævner han den. Han Minde”, og selvom Ebbe Kløvedal mener, ”at historier kun kan fortælles Reich ikke giver sig ud for at skulle troværdigt, når troen er med.” Livet er ligestilles med Grundtvig, har han haft en gådefuld affære, og man kommer modet til at sige ja, da han fik opfordringen til at fremlægge sit Mands- på vildspor, hvis man tror, at fornuften Minde, det vil sige fortællinger ”om kan forklare det hele. verden og Danmark ifølge mig”. Dette ”mig” fylder mere end det gjorde hos Kan det betale sig? Grundtvig, for som Kløvedal siger: Man kan være uenig i nogle af Grundtvig ”talte ind i en informati- Kløvedals konklusioner undervejs, onsfattig tid. Behovet for kendsger- men hans fortælling besidder et nærninger var stort. Nu er vi vel ved at vær og en ærlighed, så det er svært kvæles i informationer. Nu drejer det ikke at føle sig sig om uophørligt at skelne og vælge i tilpas i hans selkendsgerningernes ocean, og det er vel skab og tage imod til syvende og sidst en subjektiv sag. hans invitation Derfor fylder jeg mere i disse foredrag til at følge hans end han gjorde i sine. Ellers ville det søgende og slingslet ikke hænge sammen.” rende vej gennem livet. Og gennem Kamilleblomsten. beskrivelserne af Grundtvig indledte sine foredrag med hans fejltagelser at fortælle om bondereformerne og den oplever vi tilvæfranske revolution. Kløvedal begynder relsens komplekmed besættelsen, som for ham ikke sitet og uforudsibare handler om krigens gang, men bil- gelighed. ledet af Disneys Fedtmule over sengen Vi føres igennem og ”BBC kalder Danmark”, og så et retsopgøret efter mystisk syn, han havde, da han var fem besættelsen, et år gammel. Der var en pause i legen. retsopgør, som Han sad for sig selv på kantstenen og ikke var ”særlig kiggede på nogle kamilleblomster, der kønt eller konsevoksede i fortovsgruset: ”Pludselig kvent. Af den simple grund, at danbegyndte den største af dem at vokse skerne aldrig blev enige om, hvem det og stråle og fyldte efterhånden hele egentlig var, der skulle gøre op med mit synsfelt. En uendelig stor, kærlig, hvem.” For Kløvedal havde befrielsesvarm – og frem for alt levende – sol glansbilledet en bagside med fortielser

og kompromisser. I konturer aner man det senere politiske menneske, Ebbe Kløvedal Reich: Tvivl og mistanke til mange af de autoriserede synspunkter, især når de kom fra de store og mægtige i verden. Det prægede hans engagement i 1960’ernes protestbevægelser. Vi følger ham ud og ind af flere politiske partier, atommarcherne, Vietnamkomiteerne, Folkebevægelsen mod EF, Junibevægelsen m.v. Vi flytter med på Askov Højskole og hører om brydningerne der, og vi flytter med ind i kollektivet Maos Lyst, ud og ind af Christiania. Man bliver klogere af at læse de sindige tilbageblik på kampen mod USA’s krig i Vietnam, og man kan følge ham trin for trin i, hvad der begyndte som en stejl EF-modstand, men i dag er den kølige indsigt, at et forenet Europa, også i form af er union, er politisk nødvendigt, hvis der skal skabes et fredsstiftende alternativ, som kan mægle mellem resten af verden og det USA, der regner sig for højt hævet over FN og folkeretten. Murens vendte op og ned på verden, eller som Kløvedal siger: ”Det politiske Europakort jeg var blevet undervist efter i skolen, var nu helt uanvendeligt. Jeg var blandt de mange, der manglede fantasi til at tro, at så meget kunne ske så hurtigt. .. Det kommunistiske system havde klart nok spillet fallit. Kapitalismen og det frie marked blev overalt udråbt som klodens sejrherrer og velgørere. Men var det hele virkelig så enkelt? Er f.eks. Danmark, når det kommer til stykket, ikke andet end en veldreven

13


ten af sidste århundrede. Den fælles Håbets kræfter. begejstring for en fælles målsætning Nutiden er en krisetid. Alligevel runder er det, der kendetegner folkeligheden. Kløvedal sine Mands-minde-foredrag af Velfærdsstaten var ikke, selvom det tit med at henvise til ”håbets kræfter”. bliver hævdet, et socialdemokratisk pro- Der henvises til Hebræerbrevet: ”Tro jekt, det var lang bredere. Hvis ikke det er fast tillid til det, der håbes på – og borgerlige Danmark havde støttet pro- overbevisning om det, der ikke kan ses.” jektet, var det aldrig blevet gennemført. Det er for Kløvedal at se den klareste Der var en generel overensstemmelse beskrivelse af den måde, begreberne blandt politikerne på tværs af partierne, ’tro’ og ’håb’ hænger sammen Overført Kristendom og islam. Indimellem de historiske begivenheder som afspejlede enigheden i befolk- på historie og samfund betyder det, at vi kommer lige så stille hans egen besin- ningen om at skabe et samfund med i Danmark er ved at blive troløse i den delse på den kristne tro, som ”af mange mindre ulighed og større tryghed. Den forstand, at vi sætter håbet over styr og holdt sig op til begyn- kun tør fæste lid til, hvad der kan måles grunde har et akut behov delsen af 1960’erne, og vejes. Vores civilisation bliver i stifor at blive bekræftet og ”Er snedigt købhvor enigheden afløstes gende grad forretnings- og markedsgjort vedligeholdt. mandsskab og privat af en vækstfilosofi, der og samtidig siver militarismen ind overFørst og fremmest har bjergsomhed virkelig lagde realiseringen af alt i samfundet. mødet med islam, som samfundets højeste velfærdsstaten over i den Imod denne proces, denne umennefor længst er blevet den formål?” økonomiske vækst. Og, skeliggørelse, står Kløvedals faste perstørste religiøse minoritilføjer Kløvedal: ”At sonlig overbevisning om ”menneskets tet i Danmark, gjort det planlægge den økono- grundlæggende lyst og nysgerrighed nødvendigt, at vi danskere besinder os på den kristne tro – som miske vækst har siden været det eneste til at række ud over sig selv for at finde medmennesket.” har bundet vores land sammen lige politiske speciale.” Det kan muligvis af nogle blive betragfra begyndelsen for to tusind år siden. tet som blåøjet og naivt, men det vil Ikke for at bekæmpe eller uddrive den Hovedfjenden. nye religion. Tværtimod for at skabe Den egentlige fjende, folkelighedens Kløvedal så fastholde retten til at et sprogligt landskab og en fordomsfri og folkestyrets hovedfjende, er hvad være. Eller som han selv slutter sine 12 Mands-Minde-foredrag: ”Selv er jeg atmosfære, hvor vi kan finde hinanden Kløvedal kalder ”militarismen”. i et ligeværdigt og frisindet fællesskab Militarismen forstås som en åndsmagt blevet 64 år. Jeg er ikke så håbefuld, at som den samme Guds skabninger.” og en kultur – og ikke en profession. jeg tror, jeg når at gøre mange endnu Og han citerer med fuld tilslutning Man er med andre ord ikke nødven- ugjorte gerninger i dette liv. Godtnok Mahatma Gandhi: ”Den, der når til digvis militarist, fordi man er ansat i håber jeg at holde nogle år endnu, men det kan ikke rokke ved, at de fleste af hjertet af sin egen religion, når også til forsvaret. hjertet af de andre.” Militarismen ytrer sig mange steder. Den mine gerningsøjeblikke enten er brugt eller forpasset. I alle økonomiske militarisme henseender er håbet er den del af arbejdsmarderimod livsnødvenFolkelighed er fælles Vi må besinde os på kedet og det økonomiske digt. Både kloden, vor kristne tro for bestræbelse på fælles kredsløb, der tager sig Europa og Danmark ”at skabe et sprogaf at gøre mennesker til lykke. befinder sig før afgøligt landskab og en Folkeligheden, som Grundtvig forstod numre i en trædemølle rende, endnu ugjorte fordomsfri atmosfæden, er i følge Kløvedal i alvorlig krise, og straffe dem, når de gerninger. Hverken den re, hvor vi kan finde og det betones, at det er væsentligt at løber for langsomt. Den stærke, humane, globale hinanden i et ligeadskille tillukket danskhed og åben form for militarisme er bevidsthed – eller det værdigt og frisindet blevet mere aggressiv de folkelighed. fredelige, europæiske fællesskab som den Folkelighed er den fælles bestræbelse på seneste år. demokrati – eller den samme Guds skabat realisere fælles lykke. Folkelighed er Den pædagogiske mililevende danske folkeligninger.” den positive kraft, som holder samfun- tarisme, der i øjeblikhed - er endnu trådt helt det sammen. Den frivillige samhørighed ket arbejder på at gøre ind i virkeligheden. i et ligeværdigt, lystbårent fællesskab; barndommen fredløs og Men de eksisterer alligevel alle tre. Som folkelighed er den kvalitet, der afgør om gøre både børnehaven og skolen til muligheder i en endnu ufærdig fremtid. et folk hænger sammen. Jo mere folke- rene udklækningsanstalter for fremtidig De kan håbes. Med lidt hjælp lærer vi lighed, jo større sammenhængskraft. arbejdskraft. Den nyeste idé er, at alle måske en dag at tro dem – og at omsætte Hvis det politiske lederskab ikke kan børn, ligesom tyendet i de gode, gamle vores tro i handling.” fastholde engagementet i fællesskabet dage, skal forsynes med en skudsmålsom at realisere fælles lykke, så reagerer bog. Et tredje eksempel er den juridiske folk med at lukke sig inde i sig selv og militarisme, det vil sige tilbøjeligheden Ebbe Køvedal Reich: til næsten automatisk at skærpe straf- Efter krigen – før freden. vende sig mod deres private interesser. Det sidste virkelig folkeligt bårne fene, når en forbrydelse har været dæk- Tolv Mands.Minde-foredrag. Forlaget Vartov.230 sider. Pris: 248 kr. projekt i Danmark var ifølge Kløvedal ket af medierne. skabelsen af velfærdsstaten i mid-

forretning? – Er snedigt købmandsskab og privat bjergsomhed virkelig samfundets højeste formål?” Det har Kløvedal mere end svært ved at svare ja til. Som han ser det, så blev spørgsmålet: ”Kan det betale sig?” Stadig oftere stillet til snart sagt alt i tilværelsen.

14


Foredrag på Gl.Rye Skole, tirsdag den 30. november kl.19.30

Public Service i en moderne medievirkelighed - et foredrag af højskolelærer Jesper Vognsgaard, Testrup Højskole Er Public Service, set i lyset af den folkeoplysende tradition, den faktor der binder samfundet sammen? Er det brug for Public Service – også i fremtiden? DR har en Public Service-forpligtelse, der byder, at institutionen skal medvirke til at skabe en opbyggelig debat mellem engagerede borgere. Men spørgsmålet er, hvad der skal kommunikeres og hvordan denne kommunikation skal tage sig ud for at dialogen og debatten bliver både konstruktiv og fremadrettet? I foredraget vil Public Service begrebet blive sat ind i en

historisk tradition og i den aktuelle debat. Det skal i den sammenhæng være min påstand, at Public Service skal være summen af folkelig oplysning og folkelig dannelse, når den er båret af frisind og kommunikeret i øjenhøjde. Jesper Vognsgaard er medlem af et udvalg nedsat af DR’s bestyrelse, bestående af forskere og folk med interesse for kulturpolitik og folkeoplysning, som skal arbejde med fremtidens Public Service-begreb. Udvalgets arbejde skal kvalificere den kommende tids mediedebat og er rettet mod et nyt medieforlig.

Morfar kom til byen

Bjarne Glud

Mange takkede ja, da kombi-bilioteket og Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn bød til litterær aften på skolen i Gl. Rye. Med alt udsolgt var salen fyldt med forventningsfulde tilhørere, der så frem til at møde en rigtig kendt verdens-

borger her helt lokalt. Der kom han så – nærmest lidt undskyldende – hele Danmarks Benny Andersen. Det virkede helt naturligt, at vi startede med at synge ”Se hvilken morgenstund” selv om klokken nærmede sig aftenkaffe-tid, og da Ninna var færdig med sit bad og Aage Augustinus havde budt velkommen, blev vi alle lukket ind i det Benny Andersenske univers. Vi fik uddrag af en lang digterkarriere, hvor de fleste digte virkede bekendte uanset om, man havde hørt dem før eller ej. For det er jo det, Benny Andersen kan. Man føler han taler til mig, eller om mig. Han er noget af det ”danskeste”, man kan forestille sig. Som en rar tålmodig morfar, der kender én bedre end man selv gør. Vi elsker hans kærlige og lidt sørgmodige revsen af danskeren. Evnen til at vende kendte begreber og talemåder på hovedet, så de ofte giver endnu mere mening end normalt. Og bedst som vi sad og nød den danske underfundighed, begynder Benny at afvikle det meste af danskheden. Danskere er faktisk når alt kommer til alt svenskere, der er udvandret til Danmark. Vores allesammens Svante er svensker, og vi er verdensborgere i

en global verden med yoghurt, creme fraiche, japanske biler, franske oste og schweiziske ure. Inden nationalstaten blev helt afmonteret, fik vi dog noget at klamre os til. Sproget – det danske sprog er særligt for danskerne. Det er det, som binder os sammen som folk. Det er det, der gør det muligt at være verdensborger på dansk. Og det er det, der gør Benny Andersen vedkommende - især for os danskere. Netop det særlige danske sprog gør det svært at oversætte Benny Andersen til andre sprog. Kun på dansk kan man være uvenner med en ven, på andre sprog vil uvennen være en fjende. Hvis der ligger mere til grund for dette end sproglige finurligheder, kunne man da godt være lidt stolt over at være dansk. Det virkede endnu mere naturligt, at vi sluttede aftenen med ”Gå nu nat, og gå nu lige hjem”. Det gjorde vi så. Måske lidt klogere på det danske. Velvidende - at for fuglene kan det være ”pip som pap”…….

15


Højskoledag ”Tro i tiden – tiden til tro” lyder overskriften på højskoledagen, der vil tage fat på et af tidens brændende emner, hvis man skal vurdere TV-kanalernes seertal. Temaet er også interessant i den forstand, at mange for blot ganske få år siden profeterede, at religion var et fænomen, der havde overlevet sig selv. I dag må vi snarere tale om religionens eller ’det religiøses’ genkomst eller sagt på en anden måde: en optagethed af dét, der går ud over dagen og vejen. Vi har bedt 2 personer, der hver på sin måde forholder sig til dette, om at møde op i Gl.Rye, lørdag den 29.januar og lægge op til debat:

Clement Behrendt Kjersgaard - ”Tal med Gud” I januar 2004 havde DR2 premiere på “Tal med Gud” - resultatet af stationens ambition om at ‘sætte Gud i prime-time’. Da jeg sidste efterår var blevet spurgt, om jeg ville være vært på programmet, gik det snart op for mig at opgaven var umulig: ikke alene var stofområdet enormt, det var også lang tid siden det havde været genstand for nogen særlig fokuseret opmærksomhed på tv - måske fordi det i grunden ER de mest uhåndterlige og besværlige spørgsmål, det handler om. I samme sekund man begynder at tænke på religion bliver ens forestillinger fyldt op af de symboler og ceremonier, fortællinger og udtryk, man forbinder med sin egen religion - eller andres. Alt dét kan gå hen og skygge for de store, helt abstrakte dilemmaer og gåder: “Hvad sker der når jeg dør?” “Hvem er Satan?” “Elsker Gud de rige?” “Hvem styrer mit liv?” “Hvem skal frelse verden?” Først fornylig er jeg stødt på idéen om, at religionen er det sprog, vi prøver at formulere når vi bliver konfronteret med døden. Det kunne ellers have været vores udgangspunkt. For dén helt indlysende idé indeholder både (for skeptikerne) en indrømmelse af, at religionen virker menneskeskabt og kunstig - og (for de troende) argumentet om religionens universelle og indiskutable relevans. Og de to opfattelser er vel de to nødvendige modpoler i enhver diskussion om religion - der jo ellers pr. definition er alt det, der netop ikke KAN diskuteres! Det viste sig, at TV-programmet handlede om at finde det rum, hvor de store spørgsmål kan stilles: - Fordi det er der, de forskellige religioner krydser hinanden. - Fordi det er der, man fanger et glimt af evigheden. Clement Behrendt Kjersgaard var vært på DR2s banebrydende “Tal med Gud”, der blev sendt direkte 20 gange i 2004. Han er ansv. chefredaktør og udgiver af Nyhedsmagasinet RÆSON (www.raeson.dk), som han lancerede i 2002 og dertil bl.a. kommentator i Berlingske Tidende.

16

lørdag den 29.januar på Gl.Rye Skole

“tro i tiden - tid til tro”. Helga Kolby Kristiansen: ” …det med Gud og os” Moderne unge søger efter mening og sammenhæng. Stiller spørgsmål som Hvem er jeg? Hvilke værdier er vigtige for mig? Hvilke drømme har jeg” Hvad skaber mening og sammenhæng i mit liv? Unges optagethed af tro og religiøsitet er stor, men kirken i dag opleves ikke af den unge som en reel svarmulighed. Troen har udviklet sig til at være et individuelt projekt, hvor enhver ”sammensætter” sin egen religion og bekender sig som kristenpå-min-egen-måde. Den enkelte har ingen problemer med at kombinere elementer fra forskellige religiøse traditioner i forsøget på at skabe en meningsfyldt livstolkning. Enhver generation er som udgangspunkt kirkens sidste, med mindre vi nyformulerer evangeliet og gør det vedkommende for kommende generationer. Tallene fortæller os desværre, at unge på deres livsrejse for at finde mening i tilværelsen kører uden om kirken. Samtidig ved vi, at et stigende antal teenagere angiver, at de tror på Gud. Spørgsmålet er, om kirken vil blive ved med at stå og håbe på, at de unge kommer forbi. Eller vil kirken flytte sig og møde moderne mennesker der, hvor de er. Vil den det, er det næste spørgsmål, om kirken kan mønstre den nødvendige åbenhed og ydmyghed for at formidle kristendom på en ny måde. Helga Kolby Kristiansen, højskoleforstander på Silkeborg Højskole. Formand for biskoppernes Samtaleforum for unge og Kirke, medlem af Børnerådet, Folkekirkens Nødhjælps Styrelse og Højskoleudvalget. Tidl. formand for FDF og medlem af Salmebogskommissionen. Dagens program: Kl. 09.30 – 10.00 Kl. 10.00 – 12.00 Kl. 12.00 – 13.00 Kl. 13.00 – 15.00 Kl. 15.00 – 15.30

Fælles morgenmad Clemens Behrens Kjersgaard, ”Tal med Gud” Frokost Helga Koldby Kristiansen, ”Dét med Gud og os” Kaffe

Pris for voksne 100,00 kr. Pris for unge under 18 år 75,00 kr. Tilmelding til Birgit Lewandowski – 86 89 86 71 og Aage Augustinus – 86 89 86 12 senest mandag den 24.januar


Island sommeren 2005 4.-11.juli

Jeg ved en sollys sommerø med fjeld og dal og li. Blandt himlens fugle har den valgt sin egen melodi. Sådan skriver den islandske digter Bjarni Gislason det i et af sine digte. Vi har besluttet os for at se, om vi kan finde den islandske melodi. Derfor arrangerer Valgmenigheden til sommer en tur til Island. Programmet for turen ser sådan ud: Mandag den 4.7.: Afgang fra parkeringspladsen ved Gl.Rye Kro kl.9.00 til Kastrup, hvorfra vi flyver til Island. Vi ankommer på Keflavik Lufthavn kl.15.10 (lokal tid). På vej til vores hotel gør vi ophold ved Bessastaðir, den islandske præsidents officielle bolig samt kirkested. Turen fra lufthavnen til hotellet går over grå og øde lavamarker og frodige enge med heste og får. Vi kører op over fjeldheden Hellisheidi og forbi et nyt geotermiske anlæg, som om et par år skal forsyne Reykjavik med endnu mere varmt vand. Vi kigger lidt på det og får information om vand og varme. Vulkanen Hengill ses lidt nordpå, mens vi kører over Kristnitökuhraun ”kristentage-lava”) – et lavafelt, som blev skabt i år 1000, mens islændingene sad på Altinget og besluttede, at fra da af, skulle landet være kristent. Indkvartering: Hotel Edda, Laugarvatn, hvor vi bor de 3 første nætter

Tirsdag den 5.7.: Tur til Hvólsvöllur. Vi besøger bl.a. hjemstedet for Njals Saga. Vi ser egnen og får fortalt af Njals Saga af præsten Gunnar Björnsson. Vi skal også besøge fugle fjeldene ved Dýrhólaey, hvor tusinder af søfugle yngler samt vandfaldene ved Skogarfoss og Sejlalandsfoss. Onsdag den 6.7.: Tur til Gullfos, Geysir, Skálholt, Kerið, syd om Þingvallavatn og Þingvellir. Denne dag ser vi de steder, man ikke må undlade i Island. Vandfaldet Gullfoss med dens voldsomme styrt ned i en smal kløft og dens vand-tåger, som solen laver regnbuer i. Gejseren Strokkur, som med få minutters mellemrum sender kogende vand og damp 25-30 meter op i luften, mens den gamle Geysir slumrer. Det gamle domkirkested i Skálholt, hvor der var domkirke i mere end 600 år. Området ved Tingvallasøen og Tingvallasletten er fantastisk, uanset om man taler geologi, natur eller historie. Her ses den smukkeste natur med Islands største sø og smukke enge omkring elven. Desuden var det her, Altinget blev stiftet i 930 og i flere hundrede år var landets politiske og sociale centrum – her mødtes mange tusinder et par uger hver sommer og afgjorde landets udvikling.

Torsdag den 7.7.: Kørsel via Kaldidalur, Húsafell (besøg hos den naivistiske billedhugger og musiker Páll á Húsafell), Barnafoss / Hraunfossar, Reykholt og den varme kilde til Bifröst Vi kører op over det øde islandske højland gennem Kaldidalur (”den kolde dal”) og videre til Húsafell og Reykholt. Stormanden og forfatteren Snorri Sturluson boede på Reykholt til sin voldelige død i midten af 1200-årene; vi skal høre om ham og hans liv og det vil stedets præst Geir Waage tage sig af.

Han vil også fortælle om det forskningsog kultursted, som Reykholt i dag igen er blevet. Indkvartering: Hotel Bifröst, hvor vi bor i 2 nætter.

17


Fredag den 8.7.: Tur til Snæfellsnes. Snæfellsnes har det hele! Her findes eksempler på stort set alle islandske naturtyper: fra grønne enge, fyldt med får og hest og småsøer, fyldt med eksotiske fugle til rå og skarpe lavaformationer, voldsomt nedkølet af det store Atlanterhav. Det hele krones af den sagnomspundne keglevulkan Snæfellsjökull, som nogle mener samler enorme kosmiske kræfter. Vi skal besøge bonden Hildibrandur på gården Bjarnahöfn, som i dag er én af de få tilbageværende producenter af ”hákarl” – en helt særlig islandsk specialitet, som vi skal prøve at nyde. Vi skal på en flot sejltur, hvor vi kommer helt tæt på lunder (søpapegøjer), lomvier og topskarver – og havørne. Til slut fanger og spiser vi (frivilligt!) rå kammuslinger, der netop er fisket op fra det friske hav. Lørdag den 9.7.: Vi drager mod Reykjavik. Der er forholdsvis kort køretur til hovedstaden og det giver os god tid til at besøge

Kulturhuset, hvor de islandske håndskrifter i dag er udstillet. Som introduktion til byen kører vi en lille rundtur til de vigtigste lokaliteter i den lille hovedstad, bl.a. forbi bygningen Höfdi, hvor Reagan og Gorbatjov mødtes i 1986. Indkvartering på Hotel Cabin i Reykjavik, hvor vi bor de to sidste nætter. Søndag den 10.7.: Fri dag – men tilbud om tur i Domkirken eller Hallgrímskirkjan (Gudstjeneste) og sidst på dagen besøg på Islands Kunstmuseum. Vi slutter dagen med festmiddag i Nordens Hus. Mandag den 11.7.: Fra morgenstunden begiver vi os af sted til lufthavnen. Vi gør dog et ophold ved Den Blå Lagune, hvor der vil være mulighed for at bade. Vi er i Kastrup kl. 18.10. Her venter

Foredrag onsdag den 19. januar kl.19.30 på Gl.Rye Skole Psykoterapeut Lisbet Marschner, TRADITION OG FORNYELSE – BØN, IKONER OG GUDSNÆRVÆR. I perioder hvor teologien primært bliver intellektuel og teoretisk, vil der naturligt opstå et behov for også at have andre aspekter med f.eks. en hengivenhed, der hverken er bange for følelserne/erfaringerne, eller bevirker at man mister forstanden. For ikke at forblive i en protestkirke, hvor vi kan komme til at lukke for mulighederne af en større åndelighed, kan

vores bus på os, og vi vil være tilbage i Gl.Rye ca. kl. 22.00. Pris: kr.12.200, - (enkeltværelse koster kr.1.800,ekstra). Prisen includerer bus Gl.Rye – Kastrup t/r, flybillet Kastrup – Keflavik t/r, busture i Island, kost og logi, entreer. Frokosten på fridagen i Reykjavik er det eneste måltid, der ikke er indregnet. Vi vil have Torben Rasmussen med som rejseleder på hele turen. Torben Rasmussen har bl.a. i en årrække været direktør for Nordens Hus i Reykjavik og er desuden forfatter til Politikens ”Turen går til Island”. Der vil i løbet af foråret blive arrangeret 4 forberedelsesaftner. Tilmelding og yderligere oplysninger: Aage Augustinus, 86 89 86 12

det være givende både for ens indre trosliv og for ens almindelige udadrettede liv, at forsøge at få den lodrette og den vandrette dimension til at hænge bedre sammen. Denne stræben finder sit tydelige udtryk hos Grundtvig, men mange andre har sat sig spor i historien – vi vil bla. komme ind på skikkelser som Theresa de Avila, Søren Kierkegaard, Victor Frankl og K.E. Løgstrup. I oldkirken finder vi en stilhed, fordybelse og en enkelhed og friskhed i tilgangen til den kristne bøn, og denne aften vil en række andre former for bøn end de almindeligt kendte blive belyst, herunder forskning i bøn og brugen af ikoner. Arbejdet med psykoterapi har medført et kendskab til menneskers egne Gudserfaringer og nogle af disse har vist sig betydningsfulde også for andre.

Gl. Rye Flagallé Bestilling af flagallé Ring til: • Berwald Jensen tlf. 86 89 83 49 eller 21 65 09 13, og hvis Berwald ikke kan træffes til et af de øvrige bestyrelsesmedlemmer: • Eigil Laursen tlf. 86 89 80 35 • Anders Bendsen tlf. 86 89 83 17 • John Jensen tlf. 86 89 84 74 • Peder Sørensen tlf. 86 89 83 80

18


Årsmøde i de grundtvigske Valg- og Frimenigheder og Højskoledage Ryslinge Valgmenighed og Ryslinge Frimenighed skal være værter for årsmødet for de grundtvigske Valg- og Frimenigheder i 2005. Årsmødet finder sted lørdag den 4. og søndag den 5.juni på Ryslinge Højskole. Årsmøderne er et givende og livsbekræftende mødested, der henvender sig til alle medlemmer af grundtvigske Valg- og Frimenigheder. Pris for at deltage i årsmødet er 400 kr. Herom vil der være yderligere information i næste nummer af Aktuelt i Gl.Rye. Grunden til, at det allerede nævnes nu er, at årsmødet kan kombineres med et højskolekursus på Ryslinge Højskole, fra den 4. – 10.juni, og til dette er der, af hensyn til højskolens planlægning, tilmelding senest den 1.december. Derfor. Ønsker man også at deltage i højskolekurset er prisen for hele ugen, altså både årsmøde og højskolekursus med enkeltværelse 3.000 kr, med dobbeltværelse 2700 kr. Alle værelser er med eget bad og toilet. Man bedes derfor melde sig til Ryslinge Højskole senest d. 1. december 2004. Højskolens tlf. er 6267 1020.

Højskoledagene handler om de fire danske verdensmestre: H.C. Andersen, Carl Nielsen, Kierkegaard og Grundtvig. Ugen former sig som en lystvandring i de fire mestres liv og værker. Dagene byder desuden på udflugter, fællessang og kunstneriske oplevelser. Undervejs håber vi at blive lidt klogere på os selv og på det gådefulde liv! Vi vil møde de folk, der de seneste år har skrevet de vægtigste biografier om henholdsvis H.C.Andersen (forfatteren Jens Andersen), Søren Kirkegaard (lektor Joakim Garff) og Carl Nielsen (lektor Jørgen I. Jensen). Desuden vil der være udflugter i de to fynboer H.C.Andersens og Carl Nielsens fodspor, ligesom der vil være koncerter, bl.a. med operasangerne Henriette Bonde Hansen og Rasmus Tofte Hansen. Højskoleugen, der ledes af forstander Peter Hedegaard, vil selvfølgelig også rumme masser af højskolesang. Vi vil forsøge at arrangere fælles kørsel til og fra Ryslinge. For mere detaljerede oplysninger kontakt Aage Augustinus 86 89 86 12

Årsmødet 2005

Valgmenighedens årsmøde bliver afholdt onsdag den 30. marts kl. 17.30 – 22.00. Fællesspisning – skumring – generalforsamling

NYT

Fyraftensgudstjeneste – hvad er nu det? Det er en kort gudstjeneste med mulighed for efterfølgende fællesspisning. Valgmenigheden har i foråret 2005 planlagt 2 fyraftensgudstjenester. Mandag den 21. februar og mandag den 21.april. Gudstjenesten starter kl. 17.30 og varer ca. 40 minutter. Da det jo er ulvetime og nogle sikkert er sultne, vil der være et pølsehorn og en juice at få i våbenhuset. Efter gudstjenesten er der fællesspisning på skolen. Pris 40.00 kr. for voksne og 20.00 kr. for børn.

Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn Præst: Aage Augustinus Gyden 7, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 86 12 Organist: Katrine Bruno Hansen, Tippehøj 16 8680 Ry Tlf. 86 57 73 12 Bestyrelse: Formand: Birgit Lewandowski Jægergårdsvej 10. B, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 86 71 Næstformand: Mogens Egholm Lille Vangs Vej 17, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 8741 Kasserer: Claus Riber Jægergårdsvej 10. A, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 88 56

Sekretær: Tomas B. Vilstrup Rodelundvej 73, Glarbo, 8680 Ry Tlf. 86 89 80 01

Henrik Brunsø Emborgvej 23, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 86 89

Bent Nielsen Jægergårdsvej 8. B, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 88 53

Karen Thomsen Gerstedvej 2C Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 87 57

Lisbet Marschner Alkenvej 11, Svejstrup, 8660 Skanderborg. Tlf. 86 57 73 70

Bodil Appolo Kildebakken 10, Ry, 8680 Ry Tlf. 86 89 32 68 19


”Salmer og sang fra hjertet” i Gl.Rye Kirke Lørdag den 15.januar Lørdag den 15.januar kl.16.00 vil der i Gl.Rye kirke være sang af Kirsten Holst. Kirsten Holst vil bl.a. synge salmer, Taizesange, en let bearbejdet udgave af en arie fra Händels Messias samt synge improvisationer over bl.a. Kyrie Eleison (Herre forbarm dig). Det vil være a cappella d.v.s uden musikledsagelse.

men man er også velkommen til at bruge det til en art fordybelse. Kirsten Holst er uddannet psykolog, men har sunget meget i kor og også sunget en del solo. Hun er også med i gruppen af kirkesangere tilknyttet Valgmenigheden. Alle er velkomne.

Man kan lytte til det, som det nu passer én bedst – som var det til en koncert,

Udgået for 4-taller – eller lidt om glæden ved at være frivillig kirketjener i valgmenigheden.

Karen Thomsen

Måske sidder der blandt læserne én, som har siddet ved gudstjenesten og tænkt, at ’jeg kunne altså også godt drømme om at blive frivillig kirketjener i Valgmenigheden’. Det er ikke nogen umulig drøm – og dette lille causeri er især henvendt til ham eller hende. Èn time før gudstjenesten handler det om at være nærværende, for så ringes der første gang – med klokke nr. 2 i 2 minutter – og det høres over hele byen ! I de gode gamle dage – (og jeg kunne godt drømme mig tilbage) – blev klokkerne betjent af et trampeapparat, hvor der må have været fuld kontrol over hvilken klokke der ringede hvornår. Sådan er det ikke længere – hvad man ikke har i fødderne må man have i fingrene. Det handler om at være koncentreret og trykke rigtigt, når fjernbetjeningen aktiveres. De fleste gange går det helt efter planen – andre gange vil opmærksomme borgere i Gl.Rye kigge på deres ur og undre sig: ”Kimer de ikke deroppe ? Skal nogen mon giftes ? Nu…?” Så skal flaget hejses, og flaghejsning er hver gang en mulighed for at glædes 20

over den vidunderlige udsigt fra kirkegården og ud over landskabet mod Ry. Vores kirke ligger smukt ! Vi bor smukt i Gl.Rye ! Det er godt at blive mindet om det! Organisten øver sig, og kirken er fuld af musik, mens salmenumrene hænges op. På dage hvor valget står på salme 444 og andre 4-tals-salmer, slår 4-tallerne ikke til. Så må en tavle stå tom – og man kan filosofere lidt over begrebet ”tabula rasa”. Det kan ske – og det er sket – at et par tal bytter plads. Så tager en venlig kirkegænger sikkert kirketjeneren under armen på vejen ud og hvisker: ”Nåå – du syn´s nok vi sku syng´ en julesang !” Dejlig er den himmel blå – en dejlig sommerdag med høj blå himmel – så hvorfor ikke ! Der gøres klar til dåb. Dåbsvandet varmes – det smukke keramikfad bæres frem med bæven – tænk hvis jeg tabte det – ned på klinkegulvet…. Det er en hellig stund, når det gamle røgelseskar hænges op. Hver gang tænker jeg på den lange række af kirketjenere, som har haft det i hænderne før mig – helt tilbage til 1300-årene. Der ligger helt sikkert lidt aske fra munkenes røgelse i bunden – jeg kigger efter

– og fornemmer duften og sangstemmerne op gennem århundrederne… De nye smukke alterbægere stilles frem og korhvælvingens kors spejler sig i forgyldningen. Vinen hældes op – alterbrød lægges frem – altersølvet arrangeres og lysene tændes. Der siges hyggeligt goddag til kirkesangeren – vi snakker lidt om at være nervøse ved det. Aage knappes i nakken – det er ved at være tid til at ringe med klokkerne for sidste gang inden gudstjenesten. 9 bedeslag til afslutning – i dag gik det som det skulle – og fjernbetjeningen kan slukkes og lægges tilbage i skabet. En sidste lampet tændes som et signal til organisten – og gudstjenesten kan begynde. Arbejdet som frivillig kirketjener giver mulighed for at være med i et værdifuldt fællesskab omkring gudstjenesten – en mulighed for i højere grad at blive deltager end tilskuer. Er du interesseret, er du meget velkommen som føl hos én af ”vi garvede”. Der gives god og grundig træning - og Mogens Egholm har for nylig udarbejdet en meget fin og illustrativ vejledning arbejdet.


BUSK – gudstjeneste

Benedicte Thorseth

Der er liv i Skt. Sørens Kirke. Både unge, børn, gamle og babyer har fundet vej til den årlige BUSK – gudstjeneste, og kirken er fyldt. Igen i år er det FDF Gl. Rye og valgmenighedspræst Aage Augustinus, der i samarbejde står for arrangementet. Temaet for gudstjenesten den 23.oktober er tålmodighed. Det vrimler med FDF’ere i blå skjorter. De hjælper blandt andet med at læse fortællinger og bønner under gudstjenesten. Til altergangen får præsten hjælp til at dele brød ud. Oblat og vin er i dag skiftet ud med hjemmebagte bidder af franskbrød og et lille glas saftevand. På prædikestolen hænger blå sedler. Børn og unge fra FDF har hver skrevet en linje om, hvad de synes tålmodighed er. På de fleste sedler står der noget om at vente på en ven. Øverst på prædikestolens kant står små urtepotter med såede frø. Enkelte spirer, mens andre stadig putter sig i pottemulden. Men med god pasning og tålmodighed skal alle nok se dagens lys og sætte blade.

Koriosum - koret Julekoncert i Gl.Rye Kirke onsdag den 8.december kl.19.30

Koriosum er et blandet kor - på mange måder! Der er kvinder og mænd, unge og gamle, samt flere forskellige stemmetyper (sopran, alt, tenor og bas) i koret, og alle mødes om den ene ting, nemlig glæden ved at synge sammen. Også repertoiret er meget sammensat, idet de synger såvel klassiske som rytmiske satser. De kan være af ældre eller nyere dato, og strukturen i dem varierer fra det helt enkle til det mere komplicerede. Dette års julekoncert i Gl. Ry Kirke vil primært indeholde både kendte og ukendte julesange, danske såvel som internationale, og koret akkompagneres i denne anledning af pianisten Allan D. Hansen.

21


Biskop Kjeld Holm holder oplæg på Valgmenighedens højskoledag

Deltager eller tilskuer? 100 mennesker var på banen.

Vognsgaard Jesper

Valgmenighedens højskoledag, der blev afholdt lørdag den 23/10 havde spørgsmålet om at være deltager eller tilskuer i livet som tema. Højskoledagen blev et varmt møde mellem mennesker i alle aldersgrupper. Et møde hvor der blev talt ligeværdigt mellem tre generationer. Det er i mødet med andre mennesker at vi (op)lever. Ungdommen har mod til at kaste sig ud, hvor man ikke ved, om man kan bunde, mens alderen giver en frihed i form af ikke at skulle præstere nye ting hele tiden. Dyder som fællesskab og tolerance blev nøgleord i dagens mange diskussioner. Dagen bestod af tre oplæg med efterfølgende diskussioner i mindre grupper for til slut at ende i et byting, hvor alle var til stede. Biskop Kjeld Holm indledte dagen med at tale om, at vi som mennesker udvikler os og lærer af hinanden i fællesskaber. Fællesskaber har netop den fine egenskab, at man er fælles om oplevelsen – det være sig troen, musikken, fodboldholdet osv. Problemet er blot, at den nødvendige udvikling og fornyelse af samfundet og fællesskaberne ofte hæmmes af reaktionære synspunkter. For at få fællesskaber til at fungere er det vigtigt, at vi ikke ser bort fra menneskenes forskelligheder, som kommer 22

til udtryk i forskellige livsvaner, forskellige politisk anskuelse eller forskellige trosretninger. Fred får vi kun ved at anerkende hinandens forskellighed efter devisen: menneske først, kristen så. Vil vi fred må vi ifølge Kjeld Holm insistere på dialogen. Samfundet mangler voksne, der tør sætte grænser. Børn mangler fyrtårne, der tør bevæge sig – bare lidt. Med disse to teser indledte psykolog John Halse sit oplæg om opdragelse anno 2004. Vores samfund kan ud fra et opdragelsesmæssigt synspunkt karakteriseres ved, at vi som borgere ikke længere besidder fælles livsværdier, at samfundet fordrer en stadig stigende individualisering, der stilles større krav til de enkeltes kompetence og ’mindre familie og mere institution’. Grundlaget for den gode opdragelse er kærlighed, tid og ansvarlighed, mens fællesskabet er forudsætningen. Opdragelse er også at lære barnet samfundsnormerne og at acceptere dem – men også at de kan ændres! Dagens sidste oplæg kom fra Lau Højen, rockmusiker i bandet Carpark North. I et meget mundret og moderne sprog fik vi at vide, at han spiller musik fordi han har et liv og ikke omvendt. Sin unge alder til trods er det ikke småting Lau Højen har oplevet: 2. plads i DM i rock, 3000 solgte eksemplarer demo-CD’en, 50.000 solgte eksemplarer af debutCD’en, har spillet for 60.000 mennesker

og optrådt i diverse medier. Senest har han og bandet været i Irak for at spille for de danske soldater. En rejse der fik ham til at revurdere begrebet krig og hvilken nytte de danske soldater gør i ørkenlandet. Lau Højen gjorde det klart, at han har noget på hjertet, baserer livet og musikken på følelser og drømme, er nysgerrig efter det originale og tror på at publikum kan høre forskel på en musiker, der reflektere over livet og et medieprodukt a la Stjerne for en aften. Lau Højen fortalte, at han som en kendt rockmusiker i perioder på det nærmeste har oplevet at skifte identitet fra at være et subjekt til at være et objekt – fra at være deltager til at være tilskuer til sit eget liv. Mange spændende problemstillinger står efter højskoledagen stadig til debat. Det ligner et paradoks, at de fleste anser familien som et rigtigt godt sted at hente sit brændstof og et rigtigt godt sted at søge tryghed samt inspiration og samtidig bruger vi stadig mere tid uden for hjemmet/i institutioner? Det står ligeledes stadig til diskussion, hvad vi skal stille op med disse institutioner – når vi nu har dem og bruger dem i så rigt et mål - det være sig såvel opdragende- som uddannelsesmæssige institutioner – men også kirken? Hvordan får vi det bedste ud af dem? Hvordan ønsker vi deres rolle skal se ud?


Om stillegudstjenester Bodil Apollo & Lisbet Marschner “hvilken salig jubel, skønt alt er tyst…..” I efterårs- og vintermånederne fortsætter valgmenigheden med at afholde stillegudstjenester, som er tænkt som et supplement til vores almindelige gudstjenester. Udover tekstlæsning, stilhed og bøn vil både kendte og nye salmer indgå, samt sange fra Taizè-traditionen, ligesom der vil være mulighed for at tænde et lys for dem, man tænker på. Til hver gudstjeneste foreligger der en oversigt over, hvad vi gør hvornår, som hjælp til

at føle sig hjemme i denne mere stille måde at være sammen på. Der er valgt et tekststykke til inspiration for personlig fordybelse. Denne gudstjenesteform giver mulighed for at bruge kirkerummet til at finde ro i sjælen, og den enkelte kan grunde over den tekst, som læses, en salme eller et symbol. Der kan formes en stille bøn i vores hjerte i en mere personlig fordybet opmærksomhed på Gud. Dette fællesskab, der er mindre ord-rigt end vores almindelige liturgi, kan opleves meget intenst og nærværende og kan naturligt lægge op til en bøn for mennesker, der ligger os på sinde. Denne form for stilhed, som man deler med hinan-

den, har kristendommen kendt siden oldkirkens dage, og der er ikke mindre brug for den i dag, hvor informationsmængden er større end nogensinde. Der afholdes stillegudstjenester i Gl.Rye Kirke: mandag den 31.januar, mandag den 4.april, mandag den 2.maj – alle dage kl.20.00 Alle er velkomne ! Til yderligere belysning af temaet : stillegudstjeneste, fordybelse og bøn samt den oldkirkelige tradition vil Lisbet Marschner holde foredrag onsdag den 19.januar kl.19.30 på Gl.Rye Skole.

Jesus på film 4 aftner med Jesus-film ved Jesper Vognsgaard og Aage Augustinus Jesus har altid været en god historie og har fascineret mange filmskabere gennem årene, men resultatet af deres anstrengelser er meget forskellige. Forskellige kunstnere tolker Jesusfiguren meget forskelligt. Kan man overhovedet vise Jesus uden at falde i en farlig grøft? Hvordan påvirker det vores billede af Jesus når han fremstilles på det store lærred? Kan film vende op og ned på vores syn på det gode? De filmiske virkemidler giver os en anderledes oplevelse af Jesus end den vi oplever i kirken om søndagen. Mange mennesker har set Mel Gibsons film The Passion of The Christ og har måttet sande, at der er tale om en grufuld film der skildrer Jesus lidelseshistorie. Vi vil se fire af de største filmatiseringer af Jesus liv for derefter at diskutere filmens kunstneriske udtryk og filmens historiesyn på Jesus og kristendommen. Vi mødes på Gl.Rye Skole: onsdag den 26.januar, onsdag den 2. februar, onsdag, den 9. februar og onsdag den 23. februar.

Jesus Christ Superstar (1973) instrueret af Norman Jewison Jesus vender tilbage (1992) instrueret af Jens Jørgen Thorsen La Ricotta (kortfilm fra 1962/63) instrueret af Passolini Jesus fra Montreal (1989) instrueret af Denys Arcand The Greatest Story Ever Told (1965) instrueret af George Stevens med Max von Sydow og Charles Heston Jesus of Nazareth (1977) instrueret af Franco Zeffirelli Vi vil arbejde med følgende film: The Passion of the Christ (2004) instrueret af Mel Gibson

Tilmelding til Aage Augustinus 86 89 86 12, senest mandag den 24.januar.

The Last Temptation of Christ (1988) instrueret af Martin Scorsese

23


Sognemenigheden

Sct. Sørens Kor Gudstjenesteliste ___________________________________________ 28-11 1030 Advent ___________________________________________ 5-12 900 Bredmose ___________________________________________ 12-12 1400 Minikonfirmand, afslutning ___________________________________________ 19-12 1030 ___________________________________________ 24-12 1500 & 1630 ___________________________________________ 25-12 1030 ___________________________________________ 26-12 Ingen ___________________________________________ 1-1-5 1930 Bredmose ___________________________________________ 2-1 1030 ___________________________________________ 9-1 900 ___________________________________________ 16-1 1030 ___________________________________________ 23-1 1030 ___________________________________________ 30-1 1030 ___________________________________________ 6-2 1030 ___________________________________________ 13-2 900 Bredmose ___________________________________________ 20-2 1030 ___________________________________________ 27-2 1600 ___________________________________________ 6-3 1030 ___________________________________________ 13-3 900 ___________________________________________

24

Sct Sørens Kor er et børnekor med ca. 12 medlemmer i alderen 10-12 år. Koret synger et blandet repertoire af klassisk og rytmisk, énstemmige og flerstemmige sange. Koret deltager i én til to gudstjenester om måneden. Næste gang er 1. søndag i advent. Vi øver torsdag eftermiddag fra kl. 15-16 i Gl. Rye Kirke. Nye medlemmer er meget velkomne. Mød op eller ring til Katrine (86577312) eller Kirstin (86898822)


Alle helgens dag HC Grosbøll-Poulsen

Første søndag i november hedder ’Alle helgens dag’; bortset fra en vis tendens i de senere år i retning af at gøre denne søndag til en særlig højtidelig gudstjenestedag, hvor vi mindes de afdøde, så bringer ordet ’helgen’ vist alles tanker hen på noget fortidigt, noget tilbagelagt, som engang betød noget, men ikke længere gør det! Bruger vi ordet ’helgen’, er det sandsynligvis spøgende eller ironisk. Vi forbinder ordet med pavekirken; vi véd, at i denne kirke påkalder man helgener, som fra det hinsides - forhåbentligt - kan hjælpe os, hvis vi beder dem. Pavekirken ’producerer’ stadigvæk helgener, som er særligt fremragende personer i kirken; tænk f.eks. på Mother Teresa, som lavede et fremragende arbejde blandt fattige og udstødte i Calcuttas gader. Mother Teresa er ikke blevet helgenkåret endnu; hun er endnu kun blevet ’beatificeret’, men hun er altså dermed kandidat til en helgenkåring engang, kommer altså til at hedde Sancta Teresa! Men vi er jo protestanter, lutherske protestanter og dyrker ikke helgener, ja vi mener vel umiddelbart, at den slags giver protestanter sig sandelig ikke af med! Vi kalder ganske vist vor kirke for Sct.Sørens kirke, men det gør vi vel bare fordi det er et smukt navn, som kirken hed i sin tid, så af respekt for det historiske bruger vi dette smukke navn. Det vil sikkert komme bag på de fleste folkekirkemedlemmer, at Luther og hans medarbejdere og medreformatorer ikke afskaffede helgendyrkelse! Den

danske Folkekirke hviler på en række bekendelsesskrifter: først og fremmest Biblen, derefter 3 oldkirkelige trosbekendelser, Luthers lille katekismus og endelig Den augsburgske bekendelse (Confessio Augustana). Se blot hvad Den augsburgske Bekendelse i paragraf 21 skriver om helgendyrkelse: ”Om helgendyrkelsen lærer de (reformatorerne; G-P), at der højtideligt kan tales til de helliges ihukommelse, for at vi kan efterligne deres tro og gode gerninger, hver efter sit kald, ligesom kejseren kan efterligne Davids eksempel, når han fører krig for at forjage tyrkerne fra fædrelandet; for begge er konger. Men skriften lærer os ikke at anråbe de hellige eller bede de hellige om hjælp, fordi den fremstiller Kristus for os som den eneste midler, forsoning, ypperstepræst og talsmand. Han skal anråbes, og han har lovet at ville høre vores bønner, og den dyrkelse godkender han højlig, at han bliver anråbt i alle vore trængsler (1 Joh. 2.1): “Om nogen synder, da har vi en talsmand hos Gud” osv” Vi protestanter har altså som en del af vor kirkes trosgrundlag at dyrke helgener! Det er vist nyt for de fleste! Hvad skal vi nu forstå ved det? Det hævdes i ovennævnte artikel 21, at helgenerne er givet os til at styrke vor tro, når vi dyrker dem på rette måde ved at efterfølge dem i tro og gerninger. Vi skal altså bruge helgenerne som inspiratorer og opmuntringer for vor svage og vaklende tro og mod vor usikkerhed på, hvad der er rigtigt og forkert. Vi skal ikke anråbe helgener! Det er at dyrke dem som afguder! Men vi skal efterfølge dem, gå i deres fodspor og lære af dem, inspireres af dem. Helgener er mennesker lige som os, de er ikke overmennesker! Derfor heller

ikke udstyret med overnaturlige kræfter. Det er netop, fordi de er mennesker på vore vilkår, at de kan inspirere og berige os, så vor vaklende tro styrkes og vi derved oplives og får mod til at kæmpe troens kamp. Helgenerne var, da de levede, kæmpende mennesker, som ikke kunne ryste Guds Ord af sig og derfor stredes med deres tids åndløshed, vanog overtro, ideologiske fraser af enhver art – ikke mindst dem, der giver sig ud for at være kristelige, men ikke er det. Helgener er altså ikke mennesker, der ud af deres overskud udsøger sig nogle gode gerninger, som de tager sig tid til at udøve over deres medmennesker. Helgener er grebet og bundet og tvunget af Guds Ord og kan ikke gøre andet, end netop det, de gør. Netop derved bliver de uselviske eksempler på og vidnesbyrd om sandheden og saligheden i Guds Ord og livet for Guds åsyn. En helgen behøver jo ikke være berømt! En helgen i dit liv er sikkert et ganske almindeligt menneske, navnløst og uberømt, men det er ikke berømmelse og synlighed men trofasthed og sandhed, der betyder noget. I dit liv har du sikkert og forhåbentlig mange minder om mennesker, der ikke svigtede men forblev sanddru og nærværende hos dig, selvom de måske endda kunne have haft deres fordele ved at svigte dig og bare mele deres egen kage. Sådan et trofast menneske er en helgen for dig! Hent tro og vejledning, inspiration og livsmod fra sådanne mennesker! Vor kirke er rig på deres inspiration!

Det nye Menighedsråd har konstitueret sig. Formand: Jens Barfoed Næstformand: Eva Jensen Kirkeværge: Frode Agger Kasserer: Grete Christensen Sekretær: Erna Jøhnk Kontaktperson: Inger Brønholt

Kirke- og kirkegårdsudvalg: Eva Jensen, formand Erna Jøhnk Grete Christensen Præstegårdsudvalg: som kirkeudvalget

Valgbestyrelse: Frode Agger, formand Annette Haagerup Jens Barfoed Aktivitetsudvalg: hele menighedsrådet Kontakt til Valgmenigheden: Menighedsrådets formand 25


Fornem gave til kirken HC Grosbøll-Poulsen En særdeles flittig kirkegænger, Arne Skorstengaard, har spurgt Menighedsrådet, om han måtte skænke kirken en gave; nærmere bestemt 40 smukke sølvalterbægre. Det var naturligvis med taknemmelighed, at Menighedsrådet på menighedens vegne tog imod denne smukke gave. Ved høstgudstjenesten 29. august blev bægrene indviede og mon ikke Sankt Søren dermed har fået en gave, der i meget meget lang tid, i menneskealdre, når vort støv er glemt af de da levende, vil medvirke til at højtideliggøre nadvermåltidet, som Den Opstandne fejrer sammen med sin Kirke. En stor tak til Arne Skorstengaard, som i Kirken har fundet en så dyrebare skat, at han gerne vil bruge af sit eget, for at den funkler desto mere til menneskers gavn og Guds ære!

Julekoncert Gl Rye Kirke, tirsdag. d. 7. dec. kl.20.00

VOCAL PLEASURE Fri éntre Koret Vocal Pleasure begyndte i Herning i 1993 og har siden da været ledet af Niels Bay, der til daglig er musiklærer på Herning Gymnasium. Vocal Pleasure er et rytmisk kor, hvor vægten af sange bliver lagt på stilarter repræsenteret af bl.a. Beatles, Stevie Wonder, P. Simon, Sting, B. Marley etc., men både gospel, jazz og den lettere, men meget populære musicalstil blander sig også i repertoiret. Koret har i tidens løb sunget sammen med mange dygtige solister – Stig Rossen, Lilian

26

Bouteé, Marilyn Mazur, Ray Pitts og sidst Marie Carmen Koppel - der hver repræsenterer forskellige stilarter i den rytmiske musik. Koret har i dag godt 40 medlemmer i en fin fordeling af kvinde- og mandsstemmer. Til koret hører også huspianisten, Henrik Tjagvad. Når koret laver koncerter, forsøger de at få lidt afveksling til selve korsangen enten med solistiske indslag eller rene instrumentalnumre, og i denne sæsons kirkekoncerter vil publikum kunne høre enkelte fløjtetoner komponeret af Benjamin Godard. Til koncerten i Gl. Rye er derudover foreløbig fastlagt – ud over en række af traditionelle

julesange – titler som Freedom, Love Can Move Mountains, American Tune mm. fra George Michael, Celine Dion, Poul Simon, Peter Gabriel og Michael Jackson, men også et par traditionelle spirituals og soul-agtige sange er med på listen. Endelig kan publikum stemme i i de indlagte fællessalmer. Alle er velkomne til koncerten. Kommende koncert i Gl. Rye Kirke: Nytårskoncert tirs. d. 11. jan. kl. 19.30 Morten Børups Skolens Kor Dir. Alice Vestergård


Menighedsrådet takker af Valgperioden for det nuværende menighedsråd ved Sct. Sørens kirke nærmer sig sin afslutning og efter en spændende og begivenhedsrig periode takker rådet hermed af. Det nye menighedsråd tiltræder den første søndag i advent. I den forgangne valgperiode er der sket mange ting, bl.a. er der blevet ansat nyt personale ved kirken. Vi har fået ny graver, da den ”gamle” gik på efterløn, gravermedhjælper og kirkesanger fratrådte efter eget ønske, og deres afløsere blev fundet. Sognepræsten startede med orlov, og vi ansatte Aage Augustinus i orlogsstillingen. Han fungerede, til rådets fulde tilfredshed, indtil den 1. juni 2003. Vi fik lys på kirken, der nu, sammen med møllen, i den mørke tid lyser flot op, som vartegn for Gl. Rye. Mange syntes godt om det, og enkelte føler sig generet af det. Orange har installeret antenner i vores kirketårn, side om side med TDC, en god løsning, da vi så slipper for høje antennemaster i vores flotte natur. Meget af vores tid er også gået med

renoveringen af præstegården, vi har holdt et utal af møder med provstiet, stiftskonsulent og arkitekter. Det har været et spændende projekt, som er resulteret i, at vi i dag har en flot præstegård, hvor haven dertil også er blevet renoveret. Vi har også fået nye salmebøger, der blev taget i brug Pinsedag 2003 Aktuelt er blevet startet og det er blevet et rigtig godt blad, til gavn for alle i byen. Tak til alle der gør et stort frivilligt arbejde for at lave det. Der er startet en valgmenighed i byen og det har også involveret os en del. Vi har holdt møder med folkene bag den og biskoppen. Samarbejdet med den nye valgmenighed har været positivt, tak for det. Til sidst også en tak til Kirkens personale for et godt og konstruktivt samarbejde i perioden, og til det nye råd: Held og lykke med arbejdet de næste 4 år. På vegne af menighedsrådet Susanne Jakobsen

Jobtilbud Gl. Rye’s bedste og flotteste beliggende arbejdsplads søger: Ekstra medhjælp til Kirkegården og til pasning af præstegårdshaven. Der er tale om pasning og renholdelse af præstegårdshaven, hjælp på kirkegården ved hækklipning, lugning samt grandækning, og hjælp ved enkelte begravelser, og afløsning ved enkelte gudstjenester. Timeantallet vil nok ligge ca. på 300 – 500 timer pr år. Der er tale om et frit job under ansvar. Løn efter gældende overenskomst.

Du kan forvente et særdeles godt røgfrit arbejdsmiljø. Gode arbejdsforhold, gode kollegaer, og en venlig omgangstone. Vi forventer: Du er i rimlig fysisk form. Du er fleksibel. Du er venlig over for brugerne af kirkegården. Henvendelse til graver Torkild K. Jensen kirkegårdskontoret Kirkebakken 4 Gl. Rye 8680 Ry Tlf. 86898712

Sognepræst: HC Grosbøll-Poulsen, Præstegårdsvej 1, tlf. 86 89 80 37 Organist: Katrine Bruno Hansen, Tippethøj 16, 8680 Ry Tlf. 86 57 73 12 Kirkesanger: Kirstin Sander Jacobsen Ryesgade 18 Tlf. 86 89 88 22 Graver:

Torkild Jensen, Kirkegårdskontoret, tlf. 86 89 87 12

Gravermedhjælper: Joan Thøgersen, Rodelundvej 24, tlf. 86 89 86 37 Menighedsrådet: Formand: Jens Barfoed Lyngdal 23, Gl. Rye Tlf. 8689 8648 jensbarfoed@mail.tele.dk Næstformand: Eva Jensen Fæstibakke 9, Gl. Rye, Tlf. 8689 8216 Kasserer: Grete Christensen Rimmersvej 58, Gl. Rye, Tlf. 8689 8800 hansoggrete@email.dk Sekretær: Erna Jøhnk Rodelundvej 33, Gl. Rye Tlf. 8689 8068 ebjoehnk@ofir.dk Kontaktperson: Inger Brønholt Rimmersvej 14, Gl. Rye Tlf. 8689 8453 ingerbroenholt@hotmail.com Menighedsrådsmedlem: Frode Agger Lyngdal 17, Gl. Rye Tlf. 8689 8371 Menighedsrådsmedlem: Annette Haagerup Lindholmvej 9, 8680 Ry 8689 8688 ah@humgen.au.dk 27


GRIF

Talentstævne og bordtennisskole

Jørgen Axelsen

I den første weekend af december er Gl. Rye IF står Gl. Rye IF bordtennis sammen med DGI Midtjylland for at afholde Bordtennisskole og Talentstævne. Lørdag d. 4 december fra kl. 12.00 til 18.00 er der bordtennisskole for børn fra 8 – 14 år. Hovedparten af deltagerne på Bordtennisskolerne kommer normalt fra bordtennisklubber, men man kan fint deltage uden at have været med i en bordtennisklub på forhånd. Henvendelse kan ske til enten Gl. Rye IF’s bordtennisafdeling eller til DGI-Midtjylland. Trænerne fra DGI vil sammensætte et program, der indeholder både sjov og masser af bordtennis på et niveau, der passer til alle. Søndag d. 5 december fra kl. 9.00 til ca. kl. 15 er der Talentstævne. Talentstævner

28

er en stævnetype, der er egnet for alle spillere, uanset niveau. Alle bliver placeret i puljer med 6 til 8 spillere. Puljerne laves delvist efter alder, delvist efter spillestyrke. Man spiller i fem rækker, begynder-, mellem-, talent-, kvalifikation- og stjernerækken, afhængig af styrke. Hvis man vinder eller bliver nummer to i sin pulje får man en medalje og rykker op til en højere række til næste Talentstævne. Hos de yngste udløser en tredjeplads også en medalje, men man rykker ikke op. Hvis man bliver sidst i sin pulje kan man få lov til at rykke ned til næste stævne. Der arrangeres fem Talentstævner om året og langt de fleste opnår at få en medalje med hjem, hvis de deltager i 4 eller 5 af dem. Vi håber, at rigtig mange af Gl. Rye’s bordtennisspillere vil være med til Talentstævnet på hjemmebane d. 5 december. Gl. Rye IF’s nye klubhus forventes at være færdigt til dette stævne, og vi ser

i Gl. Rye Bordtennis frem til at afholde stævnet i perfekte omgivelser, med klubhuset som velfungerende cafeteria. Vi håber, at mange Gl. Rye’re vil kigge forbi for at se bordtennis og evt. få en kop kaffe eller en anden forfriskning i klubhuset. Ved årets første Talentstævne i Ballehallen ved Silkeborg var Gl. Rye kun repræsenteret af 6 spillere, men de gjorde det godt og kom hjem med 2 medaljer. Det var Peter Bach der fik bronze i Begynder 11 år og Henrik Stilling der fik sølv i Begynder 10 år. Peter fik også medalje ved DGI’s Amtsmesterskaber i sidste sæson og er stærkt spillende. Det var meget flot at Henrik Stilling kunne vinde en medalje. Henrik er startet med at spille bordtennis i år og var med til sit første Talentstævne, så derfor var resultatet meget fornemt.


Divisionsstævne i bordtennis Jørgen Axelsen Lørdag d. 16 og søndag den 17 oktober var Gl. Rye IF, bordtennis, sammen med Silkeborg BordtennisRing værter for Dansk Bordtennisunions første stævne i Dame- og Herrejuniordivision. Stævnet foregik på 12 borde og der blev spillet 24 holdkampe i løbet af weekenden. Spillerne kom fra Silkeborg BoordtennisRing, Bornholm, Gladsaxe, Kildeskoven, Vedbæk, Fyn BTK, Viby, Ribe, Brøndby, Roskilde, VejlbyRisskov og Sakskøbing. Der var tale om nogle af landets bedste ungdomsspillere, og blandt herrejuniordivisonsspillerne var der flere spillere fra junior- og drengelandsholdet. Der blev vist bordtennis af særdeles høj klasse i Gl. Rye Hallen den week-end. Gl. Rye IF havde selv to spillere, Janni Winther og Anne Lauridsen, i aktion på Silkeborg BordtennisRings damejuniordivisoionshold, som klarede sig særdeles godt. BordtennisRingens tredje spiller var Julie Kristensen fra Silkeborg KFUM. Ved stævnet i Gl. Rye Hallen spillede Silkeborgholdet imod Vedbæk, Bornholm, Gladsaxe og Kildeskoven. Kampene på førstedagen af divisionsstævnet mod Vedbæk og Bornholm blev

de mest spændende af de kampe, holdet fra BordtennisRingen har spillet indtil

– 3 til Silkeborg BTR. Silkeborg BTR med de to Gl. Rye spil-

Janni Winther, Anne Lauridsen Gl Rye og Julie Kristensen Silkeborg

nu. Mod Vedbæk fik Silkeborgpigerne hentet uafgjort 5 – 5 hjem efter at have været bagud med både 4 – 2 og 5 – 3, så Silkeborg BordtennisRing kunne være mest tilfredse med det uafgjorte resultat. Mod Bornholm gik det noget bedre og sejren blev hentet hjem i double, der var den sidste kamp ved stillingen 5 – 4 til Silkeborg BTR. På stævnets anden dag slog Silkeborg BTR uden besvær Gladsaxe 9 –1 og Kildeskoven 7 –3. Onsdagen efter stævnet i Gl. Rye spillede holdet mod Stautrup. Her var holdet fra Silkeborg/Gl. Rye igen stærkt spillende og der var aldrig tvivl om, hvem der ville få sejren, som blev på 7

lere på holdet er herefter klart i spidsen for damejunior-divisionen med 9 point. Anne Lauridsen, Gl. Rye ligger nr. 1 på topscorelisten med 14 sejre ud af 15 kampe og Julie Christensen ligger nr. 2 med 12 sejre ud af 15 kampe. Anne var meget stærkt spillende og afgav ikke ret mange sæt. Hun går i år i 10. klasse på Tjele Efterskole, som har bordtennis som liniefag og træner 3 – 4 gange om ugen, hvilket har forbedret hendes spil betydeligt i forhold til sidste sæson. Janni Winther spiller sin første sæson i damejuniordivisionen og har måttet sande, at modstanden er hård.

Håndbold-sæsonen er i gang…

Hanne Voss Fra micromix tril seniordamer er vi nu alle i gang med turneringen for i år. Nedenfor er en oversigt over vores hjemmekampe – og det er jo skønt med et stort hjemmepublikum! Mød op og hep på vores spillere...

Søndag d. 28/11 Kl. 10.00 Drengelilleput GRIF - Funder Kl. 10.40 Drengelilleput Funder- ØBG Kl. 11.20 Drengelilleput GRIF - ØBG Kl. 12.00 Piger GRIF - Silkeborg IF Kl. 12.50 Serie 3 damer GRIF- Søvind GIF

Søndag d. 5/12 Kl. 18.20 Pigelilleput GRIF- Knudsø HK Kl. 18.55 Serie 3 damer GRIF- Funder GF Søndag d. 12/12 Kl. 9.00 Pigelilleput GRIF - Østbirk IF Kl. 9.35 Drengepuslinge GRIF - Virring-Vitved

Kl. 10.10 Pigelilleput Stilling IF - Østbirk IF Kl. 10.50 Drengepuslinge Virring-Vitved - Skægkær Kl. 11.25 PigelilleputGRIF- Stilling IF Kl. 12.05 DrengepuslingeGRIF- Skægkær Kl. 12.40 Piger GRIF - Them GF

29


GRIF hovedbestyrelse Formand: Anders Pilgaard Rimmersvej 17 86 89 86 81

mail: abp@kamstrup.dk

mail: noah@privat.dk

mail: Suf@ry.dk

mail: fam.bohoej@get2net.dk

mail: c.langergaard@mail.dk

mail: Hanne.Voss@skolekom.dk

mail: maxhvar@vanadoo.dk

mai: mobp@nielsen.tdcadsl.dk

mail:jaa@dmu.dk

mail: famovergaard@get2net.dk

mail:gerstedvej@fischerweb.dk

Næstformand: Noah Chipeta Jægergårdsvej 11 86 89 88 30 Kasserer: Susanne Fischer Gerstedvej 12 86 89 84 23 Sekretær: Susanne Bohøj Gyden 13 86 89 86 49

Nyt på motionsholdet for voksne

Susanne Bohøj

Vi har i år købt stor træningsbolde, som vi bruger til gymnastik. Når man laver øvelser på bold træner man meget sin stabilitet i kroppen. Mavemusklerne bliver sat på arbejde og det styrker specielt ryggen en del. Ryg- og ballemuskler får også en ordentlig udfordring. Balancen bliver trænet når vi løfter arme og ben og af og til begge ben i siddende stilling. Det er tit årsag til et godt grin, idet vi af og til ”falder af ” bolden. Alle deltagere har købt bolden og har dem

med hjem, da vi ikke kan have dem liggende, men hjemme kan de bruges som ”computerstol” med god effekt. Jeg tror også børnene i de små hjem har sjov med bolden. Så når I møder en gående gennem byen med en stor bold i favnen eller på ryggen så er vedkommende på vej til gymnastik. Hvis nye har mod på at være med efter at have læst dette eller hørt fra andre er de velkomne. Det vil være bedst hvis man giver Kirsten eller mig et praj først, så vi kan have skaffet en bold. Ring til Kirsten 86 89 87 10 eller Susanne 86 89 86 49.

Indefodbold Claus Langagergaard

Har du lyst til sved på panden og en bold ved fødderne, så kom og spil indendørsfodbold med os. Vi er en flok voksne mænd (32 - 45 år), der spiller fodbold 30

hver onsdag fra 21:00-22:00. Så i stedet for at kaste dig i sofaen, så find skoene frem og mød op. Vil du vide mere så ring til Claus Langergaard 87883231

Formand Gymnastik: Birgitte Nicolaisen Lille Vangsvej 3 87 88 32 31 Formand Håndbold: Hanne Voss Galgebakken 10 86 89 89 10

Formand fodbold: Max Hvarregaard Kastaniealle 17 86 89 89 17 Formand badminton: Bodil Nielsen Horsensvej 26 86 89 83 79

Formand bordtennis: Jørgen Axelsen Rimmersvej 7 86 89 84 46

Formand Volleybold: Jens Overgaard Rimmersvej 8 86 74 00 34

Formand motionister: Jens Erik Fischer Gerstedvej 12 86 89 84 23


Gymnastik

Birgitte Nicolaisen.

i uge 52 og 53. Fra mandag den 3 januar 2005 er vi igen på stikkerne. Vi har lejet en airtrack i en uge i januar. Alle gymnastikholdene skal i denne uge have mulighed for at lave store, flotte og spændstige spring. Imens vi har den vil vi lave et par timers tons og leg for alle børneholdene

Lørdag d. 15 jan.05. Hallen er nu igen i brug. I gymnastikafdelingen er vi godt i gang. 10 hold som leger, sveder, hopper og springer. De voksne hopper rundt på bolde - se beskrivelsen af holdet andet steds i bladet. Sæsonstart har desuden betydet kurser for en del af instruktørerne. Nogle på eftermiddags- eller dagskurser og andre igen på en hel weekend. Gymnastikken holder juleferie

Opvisningen er lørdag d. 5 marts. 05. Så skriv det allerede nu i kalenderen, og meddel det til bedsteforældre m.v. så vi igen i år har nogle at vise frem til. Det er så tidligt i år fordi hallen er lejet ud til Søhøjlandets egnspil i de week-ender vi plejer at have. Efter opvisningen fortsætter gymnastikken indtil påske.

Stavgang

Så mød op lørdag d. 27/11 og 4/12 kl. 10.00-11.15

Nogle gør det...i Gl.Rye Mange taler om det…i Gl. Rye. Er du en af dem, som gerne vil have lidt råd og vejledning, inden du selv får gang i stavene. Eller en af dem, som har købt stavene, men alligevel synes, at lidt viden kunne være godt.

Vi mødes på fodboldbanen ved det nye klubhus.

Instruktør: Fysioterapeut Marianne Westphall. Det er gratis at deltage. Der vil være mulighed for at leje stave for 20 kr. Velmødt, Gymnastikafd.

Fodboldpigerne fra Gl. Rye Andrea Nicolaisen Gl. Rye’s 6. og 7. klasses piger indtog 1. pladsen igen igen. Gl. Rye’s piger startede sæsonen med et trænerskifte, Anne-Mette Pinderup tidligere 1. division spiller. Og dette job klarede hun super godt da pigerne gik hen og vandt efterårs sæsonen (hvilket dog ikke er første gang) Pigerne formåede endda at komme tilbage i  en kamp efter at havde være bagud 2-0 der var 8 min. tilbage og pigerne vandt alligevel 3-2 (mod Them) Da efterårssæsonen startede fik vi forstærkning fra Sønder Vissing da de ikke havde noget hold selv. Men de stoppede lige inden puljesejren da de skulle tilbage til Sønder Vissing og spille håndbold. Også Mette Hasager stoppede lige før den sidste kamp da hun flyttede til USA. Men hun fik da tilsendt en medalje. Holdet bestod af 3  6. klasses piger og 8  7. klasses piger der var ingen 8. klasses så vi var nogen af de mindste i puljen, da alle andre havde 8. klasser med. Vi ved endnu ikke om der bliver et hold i Gl. Rye næste sæson da der er nogen der gerne vil til Ry og spille 11 mands fodbold i stedet for og vores træner Anne-Mette venter også barn til foråret.

31


Klubhus - »Status«

Så nærmer det sig med afslutningen på byggeriet. Hvis man har sin gang ved og i hallen kan man se, at indgangen til klubhuset er ved at være helt færdig. I hallen er de nye glasruder limet fast så man kan se ned i hallen og op i klubben. Gulvet er lagt på osv.

hjælpe med de sidste ting så derfor har det trukket ud. Mange spørger hvornår er klubhuset færdigt ?? Oftest har jeg svaret: Når nogen melder sig til at hjælpe med de sidste ting. Vi har nu sat en dato for indvielse af klubhuset nemlig den 12. december hvor præmierne for julekalenderne bliver delt ud - så derfor kontakt en af de 3 nedenstående så vi kan blive færdige

Det har dog de sidste måneder knebet med at få nogle til at melde sig til at

Susanne Bohøj 86 89 86 49 Jens Erik Fischer 86 89 84 23

Anders Pilgaard

Anders Pilgaard 86 89 86 81 Økonomisk fik vi en håndsrækning fra Lion’s Club i Ry idet de som mange sikkert ved lod en del af overskuddet fra cykelløbet i Ry gå til færdiggørelse af klubhuset. Vi var naturlig spændt på hvor meget det ville blive til og jeg kan godt sige at alle i bestyrelsen blev meget glade da resultatet blev på 27.500 kr som vi i oktober fik overrakt fra Lion’s meget symbolsk foran klubhuset. Jeg vil på hele GRIF’s vegne sige tak til Lion’s Club.

Opråb!

afløbet har været dækket til efter alle forskrifter), og vinduet ud mod Kastaniealle har allerede mærker efter ikke mindre end tre stenslag.

Jens Erik Fischer Der er åbenbart nogle, som ikke ved hvordan man skal opføre sig! Vi er næsten færdige med at bygge vores klubhus. Der har været problemer med, at de ting vi har omkring huset, ikke kan være i fred. Afløbet er fyldt med sten og affald (selvom

Vi vil ikke have vores ting ødelagt af vandaler. Klubhuset er lavet til gavn og glæde for alle borgere i Gl. Rye, og vi forlanger at alle behandler det ordentligt. Er der nogen, som bemærker, når der laves hærværk, så grib ind. Det gælder selvfølgelig al hærværk i Gl. Rye.

Julehygge i Klubhuset Søndag den 12. december fra kl. 12,00 til kl. 15,00 kan du komme og se vores meget flotte nye klubhus og få et glas gløgg/kaffe med julekage.

Gevinster fra julekalenderen Gevinster fra salget af vores julekalender kan afhentes. 32

Mød sponsorer og politikker Vi har inviteret alle vores sponsorer, Ry Byråd, Folkeoplysningsudvalget og vil også meget gerne se dig.

Glædelig jul Vi ønsker alle en glædelig jul og takker alle for hjælp, vejledning og støtte i forbindelse med byggeriet af vores klubhus. Gl. Rye Idrætsforening af 1918


FDF Gammel Rye

Kontaktpersoner Kredsleder: Kjeld Christensen Ryesgade 46 b, 86 89 82 31 Tumlinge: (1. og 2. Klasse) Yvonne Lundberg Ryesgade 54 86 89 86 22 1. pilte (3. klasse) Karoline Nielsen Rimmersvej 22 86 89 80 85

FDFére på toppen

2. Pilte:(4.klasse) Steen Egholm Jørgensen Ryhule 15 8740 Brædstrup 75 75 45 71 1. + 2. væbnere: (5. & 6. klasse) Karin Berg Rimmersvej 28, Gl. Rye 86 89 83 65 1. seniorvæbnere: Solveig Lohmann Horsensvej 48 8689 8400 2. seniorvæbnere + seniorer Birgit Lewandowski Jægergårdsvej, 10B 86 89 86 71 Kredsbestyrelses formand: Henning Kjærskov (formand) Lille Vangs vej 18, 86 89 85 52

Nytårsopstart FDF Gl. Rye starter op i det nye år tirsdag den 11. januar med et festligt arrangement for børn og forældre Vi mødes ved Sct. Sørens kirke kl. 17.30 til gudstjeneste. Efter kirkegangen er der fakkeloptog gennem byen til Kræshuset, hvor vi skal have pølser over bål og en nytårstale af miljøtekniker Paul Lito fra Glarbo. Arrangementet slutter kl. 20.00. Vel mødt!

Kasserer/Mini FDF butikken Frantz Sivertsen Fyrreskrænten 5 86 89 85 40 Loppemarkeds-indsamling: Kresten Højvang Lausen Rodelundvej 41, 86 89 86 09 Udleje af Kræshus: Lene Skifter Lyngdal 3, tlf. 86 89 89 36 Kræshuset Horsensvej 33, 86 89 82 46

33


Pernille Pilgaard og Rikke Langkjær Mens vi herhjemme går og klager over at vi skal i skole, er der andre der går og er kede af, at de ikke kan komme i skole. ”Made in India” er FDF’s missionsprojekt i 2004 og 2005. Pengene fra sponsorvandring mm. går til børn og unge i Indien, der ikke har råd eller mulighed for at enten komme i skole eller få en uddannelse. Fordi de skal arbejde og tjene til føden og har de ikke tid til at komme i skole.

Den 5. september tidligt om morgenen gik Astrid, Maja, Pernille, Ellen og Rikke, som er væbnere i FDF Gl. Rye, på sponsorvandring for at samle penge ind til ”Made in India”. Vi gik fra Gl. Rye til Ry station og tog derefter toget ind til Århus, hvor der var Sing-In. Vi gik i alt 10 km og fik i alt samlet 1.322 kr. til missionsprojektet. Vi havde selv skaffet os sponsorer som gav os et beløb pr. kilometer. Penge der går til noget godt!

Sommerlejre 2005 Tumlinge og pilte Afholder sommerlejr 4 dage i uge 30.

Væbnere og seniorvæbnere Norgestur 2005 i Jotunheimen sammen med andre FDF kredse i Østjylland

Væbnerturen er fra den 22. - 30. juli Heri indlagt 2 dags fjeldtur Turistdag - vandreture - lejrliv mm.

Fjeldtur for seniorvæbnere og seniorer er fra 20. - 28. juli Heri 5 dage med mulighed for at bestige nordeuropas højeste top og mulighed for riverrafting. Eller 7-dages fjeldvandring med vandring over Besseggen og brævandring på eventyrisen ved Galdhøpiggen.

FDF Ungdomsweekend – Nu med dyr! Maja Berg Nielsen og Marie-Louise Kjerstein Sørensen Vi tog af sted fredag med bil til Lunden i Silkeborg, hvor vi skulle være. Fredag aften var hele Landsdel 4 samlet for at se Cirkus Ibrahim. Cirkus startede med at Ibrahim kom ind på scenen, der bestod af nogle trapper man sad på. Som start skulle Peter Ravn klippe hovedet over på en spækhugger. Hulk, hulk, hulk! Og så var showet startet. Der var to får som lavede deres nummer, 34

hvor den ene sagde: ”Mææh!” og så sagde det andet får: ”Det ville jeg sige”. Der var også en fakir, der lå på søm på en strand, og der kom én som ikke ville smide bukserne foran fakiren, så der blev et stort nummer ud af det. Om lørdagen og søndagen kunne man vælge mange aktiviteter. Der var bl.a. gøgl, kano, kajak, primimad, kreagruppe, snitteværksted, lege og meget andet. Ved gøgl kunne man lære at få en tallerken til at snurre rundt på en pind, gå på stylter, djævlespil og mange andre

ting. Det der var sjovest var det med tallerkenen, synes Marie-Louise. I Krea-gruppen skulle man lave sit sovedyr i kastanjer, æbler og tændstikker. Man skulle også lave et dyr i hø. Man var sammen på et hold og byggede dyr af hø. Der var nogle der lavede en kænguru, gris, egern, hund og bamse. Vi lavede en fugl. Ved Snitteværkstedet sad vi omkring et bålsted og snittede. Man kunne snitte kopper, skeer, knive og dyr.


Gl. Rye Kajakklub indviede sit nye bådhus Aage Augustinus Lørdag den 4.september med blå septemberhimmel indviede Gl.Rye Kajakklub sit nye, flotte bådehus på Odderholm. Der var taler, sandwich, øl og vand. Formanden for Gl.Rye Kajakklub, Torben Hanberg, holdt indvielsestalen, fortalte om det kæmpearbejde, frivillige har ydet, inden det flotte resultat kunne blive en realitet. Dernæst tog bl.a. Gl Rye Kajakklubs første formand Lars Borch ordet. Lars fortalte om en lang og trang vej, der tog sin begyndelse helt tilbage i 1997 med masser af møder, høringsfase, klager, klagebehandling, indhentelse af de nødvendige tilladelser m.v. Godt 5 år tog det, hvorefter man i februar 2003 gik i gang med byggeriet. Nu står det der, bådehuset med den lille havn, i de smukke omgivelser ved Gudenåen. Og vil være til gavn og glæde for Gl.Rye’erne i årene fremover. Hertil er der vist blot at sige: Godt gået og tillykke!

Formanden for Gl. Rye Kajakklub Torben Hanberg modtager pengegave fra BG Bank

Dalbogård dagcentret i Gl.Rye Bodil Juhl Henriksen & Dorte Albreckt Larsen Vi vil hermed gerne fortælle hvilke tilbud dagcentret har. Dagcentret er et hyggeligt mødested, og vi håber, flere har lyst til at besøge os. Mandag eftermiddag: Bankospil eller ’spil på sekseren’ hver anden mandag. Tirsdag: Gymnastik. Det er godt at røre sig. Vi sidder ned det meste af tiden og gymnastikken er sådan, at alle kan deltage. Onsdag og torsdag eftermiddag er der kreative aktiviteter: fremstilling af ting til de forskellige årstider, jul og påske. Vi laver også mange andre ting: syning, strikning, filtning, hækling og vævning, patchwork; fremstilling af trolde, postkort, silkemaling, æsker, stofmaling, træarbejde og smykker. Der bliver også spillet kort og andre spil. Har du andre interesser, vil det være spændende. Fredag eftermiddag er der café, hvor vi hygger os sammen. Vi får kaffe og kage, synger og spiller spil. Herudover er der faste arrangementer: udflugter, hvor vi tager på køretur i vores dejlige natur, forår, sommer og efterår; fester med spisning og underholdning, høstfest, julefrokost, 4.maj-fest m.v. Gudstjeneste en gang om måneden, hvor vore to præster skiftes til at komme. Desuden er der tøjsalg, hvor butikkerne kommer ud til os og viser årstidens trends frem. Her kan man bestille og købe tøjet.

Man behøver slet ikke lave noget for at komme. Kom blot for at få en hyggestund og en lille sludder. Alle førtidspensionister, efterlønnere og folkepensionister er meget velkomne. Kom forbi og besøg os en dag. Mange hilsner, Dorte og Bodil, Dalbogård Dagcenter.

Bodil og Dorte

35


Gl. Rye Kunst- og Kulturgruppe Annette Rask Krogsøe Gruppen af lokale kunstnere og kunsthåndværkere har været på ekskursion. Denne gang gik turen til Århus’ nye kunstmuseum AROS – og samme dag besøgte vi maleren Jon Gislasons atelier. Vi startede formiddagen med at trave rundt på AROS’ mange etager. Her er lidt information om museet, som kan læses i deres brochuremateriale:

moderne international kunst. Fra 1700-tallet kan fremhæves værkerne af N.A. Abildgaard, og fra 1800-tallet den danske Guldalderkunsts mestre, Eckersberg, Købke, Lundbye, Roed, Rørbye, Marstrand og P.C.Skovgaard. Nationalromantiske billeder af Jørgen Sonne, Exner, Chr. Dalsgaard, og landskabsmalerier af Janus la Cour, samt socialrealistiske skildringer af Frants Henningsen og Edv. Petersen. Fra omkring århundredskiftet har museet en fornem samling af Hammershøi og hovedværker af P.S. Krøyer og Willumsen.

AroS – et internationalt billed- og oplevelseshus Det moderne gennembrud i 1900-talAroS, Aarhus Kunstmuseum, beskriver let er rigt repræsenteret med værker af sig selv som et spektakulært oplevelseshus for børn og voksne; de kalder huset en mental servicestation hvor det nysgerrige menneske kan blive både behaget og udfordret.. Både huset og kunsten i det byder på oplevelser af høj karat: Fra lys til gys, fra holdning til underholdning, fra lystvandring til udfordring.  
Arkitekturen
Museet åbnede 8. april 2004 og er med sine 17.700 kvadratmeter fordelt over ni etager ét af Nordeuropas største. Arkitekturen er i international klasse Den århusianske tegnestue Schmidt, Hammer & Lassen vandt i 1997 arkitektkonkurrencen om at tegne det nye museum i konkurrence med 109 tegnestuer fra det meste af verden. Bygningen er formet som en kube med et grundplan på 52 x 52 meter og en højde på 43 meter. Der er lagt et spændende kurvet snit hele vejen gennem bygningen - det udgør museumsgaden. Midt i gaden rejser en spiralformet trappe sig, og ad den kan publikum bevæge sig rundt Kæmpeskulpturen Boy til de forskellige gallerier og etager i bygningen. Giersing, Weie, Rude, Lundstrøm, og 
Kunsten
Kunsten på AROS er ligeså de kraftfulde landskabsskildrinDanmarks ældste museumssamling ger af Søndergaard, Lergaard og Høst. uden for København, etableret af borgere i Aarhus tilbage i 1859. ARoS råder også over landets fineste Museet ejer markante samlinger samling af danske modernister fra staraf dansk kunst igennem 300 år og ten af 1900-tallet 36

En grundpille i den abstrakte kunst udgøres af museets Richard Mortensen samling sammen med Robert Jacobsens skulpturer. Den ekspressive kunst af Svend Wiig Hansen og den fabulerende af Asger Jorn og de øvrige Cobramalere. Fra nyere tid ejer museet verdens største Per Kirkeby-samling og værker af en række fremtrædende, internationale nutidskunstnere, ligesom 80’ernes unge vilde kunstnere er rigt repræsenteret også med senere værker. Fra den nyeste tid er også internationale kunstnere kommet ind i samlingen med værker af bl.a. Miwa Yanagi og Carsten Höller,  ligesom installationskunsten har vundet indpas igennem Olafur Eliasson, Tony Oursler, James Turrell, Bill Viola og andre. Allernederst på den sidste etage sidder kæmpeskulpturen BOY på hug og betragter de besøgende med sine mærkeligt stirrende øjne. Figuren er imponerede – uanset om man kan lide den eller ikke. Både hos os og hos de andre besøgende rundt omkring os syntes meningerne at være delte. 
Således fyldt med indtryk trængte vi nu til noget at spise! Vi havde bestilt bord hos Det Grønne Hjørne, som kun ligger en kort spadseretur fra AROS, på hjørnet af Frederiksgade og Østergade. Her fik vi middelhavsmad ad libitum. Der var et glimrende tag-selv-bord med masser af salater, hjemmebagt brød, kolde og varme retter samt tilbehør.

Jon Gislason Om eftermiddagen havde vi lavet en aftale med maleren Jon Gislason, som har atelier/værksted i et af de gamle pakhuse på Århus havn. Jon er født i Ry 1955 og er uddannet på Det Jydske Kunstakademi 1974-77. På øverste etage helt oppe under taget,


hvor man kan åbne store trælåger, så lys og havluft strømmer ind i de rå lokaler, står Jons malerier som sild i en tønde. Færdige billeder og ufærdige, nogle stadig med våd maling læner sig op ad hinanden eller ligger spredt rundt om på gulvet. Man skal passe på, hvor man træder! Jon selv er en venlig mand, nærmest lidt stille og tilbageholdende – og

Billede af Jon Gislason kommer på den måde til at stå vældig meget i kontrast til sine heftige, farvekraftige billeder.

Jons malestil Jon Gislason er kendt som en af de nye danske kunstnere, der har gjort sig gældende nationalt og internationalt med store udstillinger både herhjemme, i Tokyo, New York, Rotterdam og mange flere steder. Jon Gislason er farveekspressionist - farverne det bærende element i hans maleri. Med rene, ublandede farver skaber han sine motiver, der lige siden hans debut har været Mennesket og Landskabet. Han arbejder ikke meget med den klassiske billedopbygning med perspektiv og andre rumdannende elementer. Han lader så at sige maleriet selv danne sin form, idet farverne og evt. enkelte overlapninger danner dybden i billedet. Farvelag på farvelag påføres med rå, primitivistiske penselstrøg, der giver arbejderne en reliefagtig og stærkt stoflig, sanselig virkning og understreger motivernes følelsesladede heftighed. Selv om udgangspunktet kan være givne lokaliteter og personer, omformer han disse til mentale tilstande af en eller anden art - erotisk eufori, længsel efter

enhed mellem menneske og natur eller vrede og magtesløshed udtrykt gennem farven og figurernes kropssprog. Jon Gislason er kunstnerisk set beslægtet med den klassisk, tyske ekspressionisme, som den kendes fra 20’erne og 30’erne, men også den nye tyske ekspressionisme har han fælles træk med. Han hører med til den unge generation af danskere, som i 80’erne og 90’erne har bevæget sig fra det n o n - f i g u r ative maleri over til det stærkt følelsesladede e k s p r e s s ive maleri. Hans farver og former kan ofte minde om “De unge vilde”, men han er dog forskellig fra dem deri, at hans billeder i højere grad indeholder et alment menneskeligt budskab.

I billedet ”Barndommens By” giver Jon sit billedmæssige indtryk af Ry. Kunstkritikeren skriver videre om dette billede: ”Trods titlen er billedet et landskab, hvor baggrundens røde blokke er den eneste markering af byens arkitektur. Omridset af en tænksom skikkelse, måske en skygge fra fortiden, fastholdes i den lerede muldjordsbrune forgrund. Sorte figurationer flår aggressivt huller i fladen, blotlægger glemslens fortrængte rum og efterlader åbne sår i barndommens forrevne erindringslandskab.” Der er udgivet en bog med en lille sm ule tekst om Jon – og ellers gengivelser af mange af hans billeder. Flere af os købte et eksemplar af bogen, og et enkelt lille maleri fik Jon da også afsat til en af dagens besøgende. Efter denne heftige farveoplevelse måtte vi haste hjem til Gl. Rye og skylle indtrykkene ned med en dejlig kop kaffe. Alt i alt en spændende udflugtsdag. Vi får se, hvor den næste tur bringer os hen ...

Menneskets forhold til naturen er et tema, der ofte går igen hos Jon Gislason, - en liggende kvinde i et landskab, eller et elskende par. Den ekspressive opfattelse af landskabet ses i hans billeder. Jon Gislason formår at omsætte sine personlige følelser og oplevelser til værker med et almentmenneskeligt og vedkommende indhold, men maleriernes styrke ligger først og fremmest i den utæmmede, lidenskabelige følelsesudladning og smittende farveglæde. Billederne kommunikerer med os via følelserne og farverne – se her, hvad en kunstkritiker har skrevet om billederne. ”Glædesudbrud eksploderer, ekstasen brænder som glødende lava, vrede og dødsangst raserer lærrederne. Med brede, djærve penselstrøg smører han sine voldsomme farver op på billedfladen, »rå«, klemt lige ud af tuben. En euforisk solgul, som han mestrer den kunst at give en sjælden lyskraft, spændes dristigt op mod større flader af klare ultramarin-, kobolt-og turkisblå, mod saftiggrønt og ulmende rødt, mens sorte accenter tilfører billederne en aggressiv karakter.”

Parti fra Kunskmuseet Aros

37


Fortsat mulighed for industri midt i fredningen Bjarne Jensen Peter Høy fra Gl. Rye har sammen med tre andre købt NCCs grund på Emborgvej Mange mennesker i Gl. Rye har glædet sig over at entreprenørfirmaet NCC har forladt grunden på Emborgvej 29. Pladsen lå underligt malplaceret midt i det fredede område med sine store maskiner og betonelementer. Selvom NCC er rejst er det ikke ensbetydende med, at pladsen nu vokser til og bliver en del af det smukke naturområde, den ligger midt i. - Grunden er ikke omfattet af fredningen, men udlagt til industriområde. Man må ikke bygge boliger på stedet, men man må gerne bygge en cementfabrik eller en maskinfabrik. Det blev der givet tilladelse til en gang i 60’erne, og det gælder stadig, siger en af grundens nye

ejere, Peter Høy fra Gl. Rye. - Vi ser da gerne, at den bliver brugt til et mere grønt formål. Der er allerede mange, der har været interesserede i at købe den til vidt forskellige formål. Lige fra nogle, der ville lave en muslimsk gravplads til en autoophugger. Peter Høy fortæller, at han fik tilbuddet om at købe pladsen ved lidt af en tilfældighed. - Jeg var i Fredericia for at prøve at sælge en bil på en udstilling, da jeg faldt i snak med en mand. Han havde en grundt han ville sælge, og det viste sig at den lå i Gl. Rye, hvor jeg selv bor. Manden sagde, at jeg bare kunne tage ud og kigge. ”Og hvis nogen spørger, hvad du laver der, kan du bare sige, at du har snakket med mig”. Peter Høy tog ud og så på grunden, hvor han mødte en mand fra NCC. Han kunne fortælle, at manden, som Peter Høy havde mødt i Fredericia, slet ikke

havde købt grunden. Derimod havde han købt nogle af maskinerne for at sælge dem videre til Rusland. - Men pudsigt nok havde han samme formiddag fået besked fra København om, at grunden skulle sælges. Og så købte jeg den. Peter Høy fortæller, at han ikke er uvant med at handle fast ejendom. - Jeg har ejet 40 ejendomme rundt omkring, siger han. Peter Høy ejer ikke grunden alene. Han er gået i kompagniskab med Knud Hansen, Michael Wiehe og Tommy Andersen - De bor alle sammen i Ry, men pudsigt nok har de tidligere boet i Gl. Rye, fortæller Peter Høy. Den grund, som de fire har købt består af to matrikler, som tilsammen er vurderet til 1,3 millioner kroner

Gl. Rye Trikotage lukker Den sidste butik i Gl. Rye ud over Brugsen lukker til nytår. Indehaveren Johanne Jensen fortæller, at hun lige når at få sit 40 års jubilæum med, inden hun drejer nøglen om. Hun regner dog med, at hun også efter 1. januar vil holde åbent nogle timer hver uge, hvor der vil være mulighed for at indlevere tøj til renseriet i Brædstrup. 38


Nyheder fra vandværket Inden for de sidste måneder er der forkomment en del uregelmæssigheder i vandforsyningen i den øvre by. Dette skyldes, at vi har haft en del ledningsbrud på den gamle vandledning på Storesand. Vi valgte derfor at udskifte hele ledningen fra Brugsen på Storesand over Skolebanken og videre til Kastanie Alle, vi sluttede ved siden af hallen på Kastanie Alle. Vi er godt klar over at det har været en hård periode for mange af vores forbrugere, både når der opstod uventet vandbrud, og den øvre by dermed ikke havde vand i en del timer, og i særdeleshed for forbrugerne på Storesand, Skolebakken Kastanie Alle samt 2 huse på Skovsbjergvej i den periode udskiftningen af vandledningen stod på. I har været meget tålmodige og forstående selvom I har måttet undvære vand fra

morgen til aften hver dag igennem hele udskiftningsperioden. Nu er ledningsarbejdet afsluttet, og vi håber på at vi dermed går en lang driftsikker periode i møde. Den nye vandledning der er lagt skulle gerne ligge ubrudt de næste 30 år. Under arbejdet med at skifte den gamle vandledning på Storesand, har de uregelmæssigheder i driften medført af den nedre by har været ramt af grumset vand, hvilket skyldes en kombination af mangan og at der her været åbnet og lukket så mange gange i forbindelse med ledningsskiftet på Storesand. Vi har derfor skyllet ledningerne fra det gamle vandværk på Hjarsbæksvej og ned efter, for at komme grumset til livs

er aflejringer i rørene der har løsnet sig og er blevet ført med vandet ud til hanerne hos forbrugerne. Efter vi har skyllet ledningerne skulle problemet helst ikke opstå igen. Vi arbejder på værket i øjeblikket på at få pH værdien op på ca. 7,5 – 7,8 og også på at få indholdet af mangan bragt ned. Vi håber på at dette arbejde kan være tilvejebragt i løbet af nogle måneder.

Hilsen Bestyrelsen Horsensvej 38A - Gl. Rye - 8680 Ry - Tlf. 86898930

Vi skal pointere at vi på intet tidspunkt har haft urenheder i vandet, men at det

Ren besked om drikkevandet I overensstemmelse med bestemmelserne i Miljøministeriets Bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, skal vandværket informere sine forbrugere om vandkvaliteten på Gl. Rye Vandværk.

Enhed

I Nedenstående tabel ses de målte værdier for udvalgte stoffer. Værdierne er fra en analyserapport dateret d. 02.06.2004 foretaget af et godkendt laboratorium.

Værdier

Krav

Den udførlige vandanalyse kan bestilles i kopi ved henvendelse til værket.

Bemærkninger

Hårdhed dH 5,3 5 - 30

Vandet er blødt som følge af mangel på kalk i undergrunden.

PH værdi

Indikator for vandets surhed

PH

7,0

Jern mg/l 0,019 max 0,1 Mangan mg/l 0,082 max 0,02

Højt indhold af jern kan give vandet bismag. Jernudfældning giver uklart vand og misfarvet vasketøj Mangan forekommer i grundvandet ligesom jern med samme ulempe

Coliforme Bakterier pr. 100 ml Under 1 Under 1

Indikatorer for bakteriologisk forurening af vandet fra f.x. kloakvand eller overfladevand

Kimtal 22 C Nitrat

pr. 100 ml

4

max 50

Indikatorer for den samlede mængde bakterier i vandet.

mg/l

Under 0,5

max. 50

Angiver den mængde nitrat der siver ned i grundvandet.

39


Aktivitetskalender for Gl. Rye

Dato Aktivitet Sted Arrangør November 14. Ældresagen underholder med sang & musik – kl.14.00 Dalbogård Aktivitetsrådet 18.. Studiekreds – Kristendommen og de andre religioner Gl.Rye Skole Valgmenigheden 16. Gudstjeneste – Grosbøll-Poulsen – kl.14.00 Dalbogård Aktivitetsrådet 27. Julemarked – kl.13.00 Dalbogård Aktivitetsrådet 27. Stavgang Klubhuset GRIF 28. Juletræet tændes kl.17.00 Torvet Borgerforeningen 30 Foredragsaften – Jesper Vognsgaard – kl.19.30 Gl.Rye Skole Valgmenigheden December 1. Julebanko – kl.14.00 Dalbogård Aktivitetsrådet 2. Studiekreds – Kristendommen og de andre religioner Gl.Rye Skole Valgmenigheden 4. Stavgang Klubhuset GRIF 4. Køb af adgangskort til Niels Hausgaard-koncert Brugsen Initiativ a 99 5. Julemarked på Gl.Rye Mølle – kl.10.00-16.00 Gl.Rye Mølle Gl.Rye Møllelaug 7. Gudstjeneste – Aage Augustinus – kl.14.00 Dalbogård Aktivitetsrådet 7. Julekoncert – Vocal Pleasure – kl.20.00 Gl.Rye Kirke Sognemenigheden 8. Julekoncert – Koriosum – kl.19.30 Gl.Rye Kirke Valgmenigheden 9. Julefrokost – kl.12.00 Dalbogård Aktivitetsrådet 12. Julehygge i GRIF’s klubhus kl.12.00-15.00 GRIF s Klubhus GRIF 13. Luciaoptog Dalbogård Aktivitetsrådet 16. Studiekreds – Kristendommen og de andre religioner Gl.Rye Skole Valgmenigheden Januar 2005 11. Nytårsgudstjeneste – FDF Gl.Rye kl. 17.30 Gl.RyeKirke FDF Gl.Rye & Valgmenigheden 11. Nytårskoncert - kl.19.30 Gl.Rye Kirke Sognemenigheden 12. Koncert med Niels Hausgaard (nærmere information følger på opslag) Initiativ a 99 15. Sangkoncert med Kirsten Holst – kl.16.00 Gl.Rye Kirke Valgmenigheden 19. Foredrag med Lisbet Marschner – kl.19.30 Gl.Rye Skole Valgmenigheden 26. Studiekreds: Jesus på film Gl.Rye Skole Valgmenigheden 29. Højskoledag med Clemens Behrens Kjersgaard & Helga Koldby Christiansen Gl.Rye Skole Valgmenigheden 30. Teatertur Jysk Musik- & Teaterhus i Silkeborg Borgerforeningen Februar 2. Studiekreds: Jesus på film Gl.Rye Skole Valgmenigheden 6 Fastelavnsfest (nærmere information ved opslag) Borgerforeningen 9. Studiekreds: Jesus på film Gl.Rye Skole Valgmenigheden 21. ”Spil på 6 eren” – kl.14.00 Dalbogård Aktivitetsrådet 23. Studiekreds: Jesus på film Gl.Rye Skole Valgmenigheden 24. GRIF Gereralforsamling 19.30 Klubhuset GRIF 27. Generalforsamling i Borgerforeningen (nærmere information følger) Borgerforeningen Marts 5 Gymnastikopvisning Hallen GRIF

Redaktionsgruppen: Ansvarshavende redaktør: Aage Augustinus Valgmenigheds præst,

40

Bjarne Jensen Journalist

Benedicte Thorseth Journalist

Susanne Bohøj Grif

Jesper Schrøder Borgerforeningen

Lars Bitsch FDF

HC GrosbøllPoulsen Sognepræst

Peer Thøgersen pt grafisk.dk

Næste nummer af Aktuelt i Gl. Rye udkommer februar 2005. Deadline mandag 24. januar (skal overholdes) Indlevering af materiale til Aage Augustinus, Gyden 7, tlf. 86 89 86 12. Mail: aage-augustinus@mail.dk

Nr. 15  

Nyt fra FDF Se nærmere om tidspunkter for koncerten mv. på bl.a. opslag ved byporten INITIATIV a 99 Side12 Side 24 Side 28 Side 33 Side 2 Si...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you