På Sommerhøjskole i Norge Nina & Henning Buus Kristensen
Vi får et lille fordrag i Skjolden ved foden af Jotunheimen Vi, en busfuld lutter rare mennesker, mange fra Gl.Rye, og en del “udensogns” både unge og børn, og så vi “gamle” som stadig er unge indeni, startede 3.juli på turen til Sogndal Folkehøjskole, som vores Valgmenigh.præst Aage Augustinus havde arrangeret, og samtidig tog “hånd i hanke” med alt det praktiske, så at vi i “den tredie alder” med tryghed tog med på turen. Vi kørte mod Frederikshavn og med skib til Larvik. Turen fra Larvik til Sogndal varede ca.9 timer. Vi nyder den flotte natur og de smukke gamle træhuse og gårde. Til gårdene hører et såkaldt “Stabbur”. Det er en karakteristisk lille bygning, tit med flotte udskæringer, hvor de i gamle dage opbevarede deres husforråd. De var i højere grad end danskerne selvforsynede, og på grund af deres natur er mange gårde stadig meget isolerede. Til at drive deres landbrug får de store tilskud fra den norske stat grundet de vanskelige dyrkningsforhold på de små arealer på fjeldsiderne.
18
Vi kører ca.50 km. på en højslette over trægrænsen, et helt ejendommeligt landskab med klippeformationer, søer og masser af sne, helt utroligt, og inden vi når til Sogndal kører vi igennem, vistnok verdens længste tunnel som er 26 km lang. Det er imponerende hvad nordmændene formår med hensyn til deres vejnet, - det være sig broer, tuneller og hårnåle-
Vi fik informationer om stedet som er Norges ældste fungerende højskole, og grundlagt i 1871 efter grundtvigske idealer og principper. Sogndal ligger ved Sognefjorden ca.150 km nord for Bergen. Hele området omkring Sognefjorden og dens “arme” dækker et areal på størrelse med Danmark og med en fantastisk storslået natur. På
Pause - undervejs til Sogndal
Katrine og Agnes på byvandring
sving, og alt er sprængt ud af klipperne. Vi ankom i høj solskin til Sogndal Folkehøjskole, og blev varmt modtaget af forstanderen Mai-Evy Bakken, som hurtigt blev omdøbt til “Højskolemor”, og det levede hun til fulde op til.
grund af et højtryk omkring polarcirklen, samt golfstrømmen, har de et usædvanligt mildt klima og megen sol, så vi befandt os i “Norges frugtkammer” med store æble-, morel-, og hindbærplantager.