Issuu on Google+

Nr. 14 · August · 2004

På tur til Norge... Læs artiklen om FDF side ??

Valgmenigheden på Sommerhøjskole i Norge

Gl. Rye portræt

Portræt Sjef og Marja Side 2

Byen er et tilløbsstykke

Den første uge af juli holdt valgmenigheden for Gl.Rye og omegn sommerhøjskole på Sogndal Folkehøjskole ved Sognefjorden i Norge.

Side 5

Nyt fra Valgmenigheden Side12

Bl.a. blev der budt på en heldags sejltur på den imponerende Sognefjord (billedet). Sommerhøjskolen bød derudover på foredrag, sang og udflugter i den storslåede natur.

Nyt fra Sognemenigheden Side 20

Læs Nina og Henning Buus Kristensens omtale af turen på side 18.

Nyt fra GRIF Det store trækar og en del af mejeriets øvrige inventar er originalt hollandsk udstyr til osteproduktion

Side 24

FDFere på Island Side 27 1


Gl. Rye portræt

Foto: Bjarne Jensen

Sjef og Marja Schlappi har stort selv indrettet det lille mejeri

Den gode Gouda fra Gl. Rye

Bjarne Jensen

Hollandsk familie valgte Danmark på grund af pladsen og naturen Den syrlige duft af mejeri møder en, så snart man træder ind af døren. For enden af lokalet står et stort kar af træ. Og på et langt bord ligger den ene runde, gule ost efter den anden Sjef Schlappi viser rundt og forklarer. Vi er på besøg i det lille ostemejeri, som han sammen med sin kone Marja har indrettet i en sidebygning til deres hjem på Horsensvej 21A. Selve huset er fra 1864, mens de to andre længer er noget yngre. Hvor mejeriet nu ligger, har der tidligere været tømrerværksted og kontaktbureau. Familien Schlappi overtog huset efter bureauet, da de flyttede til Gl. Rye fra Holland, hvor små selvstændige 2

ostemejerier er almindelige. Der findes omkring 350 i hele landet. - Jeg har en veninde i Holland, som laver ost, og jeg har nogle gange været med til det. Da vi flyttede til Danmark, snakkede vi om, at vi kunne tænke os at lave noget lignende her, siger Marja Schlappi.

Hurtig beslutning

Tankerne blev pludselig meget konkrete, da veninden sidste besluttede sig til at stoppe med at lave ost i sommeren 2004. - Hun vidste, at vi var interesserede og spurgte, om vi ville overtage udstyret. ”Men I skal være hurtige, for der er andre, der er interesserede i det”, sagde hun. Da vi kørte til Holland til jul sidste år tog vi traileren med, fortæller Sjef. Med sig hjem havde familien det store trækar, en mælketank i rustfrit stål, en pumpe, nogle gamle vallespande i træ og forskelligt andet udstyr. Derudover har de købt en del nyt udstyr.

- Jeg gik i gang med at bygge værkstedet om. Blandt andet skulle jeg lægge fliser. Vi har haft VVS-mand og elektriker på, men ellers har jeg lavet det hele selv. Det tog alt i alt fire-fem måneder, fortæller Sjef. Hverken han eller Marja har nogen baggrund i mejeribranchen. - Vi kan godt lide ost, og så syntes vi, det kunne være sjovt at lave noget selv, når vi nu havde plads til det. Så måtte vi jo se, om det var noget, vi kunne lide, siger Marja. Indtil videre er de to osteproducenter begejstrede for deres nye hobby. - Hver gang er bare så spændende. Lige fra man pumper mælken over i karet til den færdige ost ligger der, siger Marja, der tydeligt husker, da hun så de allerførste oste ligge i karet. - De var bløde og hvide som et spædbarn, og vi tog dem helt forsigtigt op. Første produktion af ost fandt sted omkring 10. maj. - I begyndelsen af juni solgte vi de


første oste. Vi tog dem med på arbejde og i roklubben. Indtil videre har vi kun solgt til kolleger og venner. Vi har fået mange positive reaktioner, men vi vil også gerne have kritiske feedback om smagen og konsistensen, så vi kan blive bedre, siger Sjef. Det lille ostemejeri har nu sat et lille skilt op ved vejen, men Marja og Sjef har ingen planer om at kaste sig ud i store reklamekampagner. - Vi ser det ikke som noget, der skal blive til en stor virksomhed. For os er det en hobby, siger Sjef.

Holland blev for trangt

I Holland boede familien Schlappi, der foruden forældrene består af tre børn på 9, 12 og 14 år, i en lille by mellem Rotterdam og byen Gouda, som har givet navn til osten. - Vi boede faktisk midt i Gouda-distriktet, fortæller Sjef. Beslutningen om at forlade deres hjemland blev modnet gennem nogle år. - Holland er større end Jylland, men mindre end Danmark, og der bor 16 millioner mennesker. I Danmark er der bedre plads, og naturen er så dejlig her, siger Marja. - Vi har været Danmark nogle gange på ferie og har været glade for det, så vi begyndte at tænke over, om vi måske skulle bo her. Det har også spillet ind, at det er i rimelig afstand af Holland. Herfra tager det otte-ni timer at køre ned til familien i Holland, siger Sjef. - I slutningen af 2000 besluttede vi os til at gøre det, og i løbet af det næste år besøgte vi Danmark tre-fire gange på forskellige årstider. Vi blev enige om, at vi ville bo her på egnen. Når man kig-

Sjef pakker ost. Indtil videre har kunderne mest været venner og kolleger ger på Danmarkskortet, ser man vandet og skovene her omkring. Det var det, vi gik efter, men vi kunne ligeså godt have valgt Vestbirk, Brædstrup eller et helt andet sted, siger Sjef. At familien slog sig ned i Gl. Rye var lidt af en tilfældighed. - En dag kørte vi gennem byen og så skiltet. Vi kontaktede mægleren. Inden vi besluttede os, besøgte vi også skolen. Vi blev enige om, at det var noget for os, og vi har bestemt ikke fortrudt, siger Sjef.

Besøg gav arbejde

Marja er uddannet læge, mens Sjef i Holland arbejdede som logistikmanager i et transportfirma. Siden de kom til Danmark har Marja arbejdet som narkoselæge på forskellige hospitaler. Sjef måtte derimod erkende, at sproget forhindrede ham i at få et job som det, han havde haft i Holland.

- I stedet kørte jeg forbi forskellige virksomheder her i nærheden og spurgte, om de havde arbejde til mig. Det havde de på et pulverlakeringsfirma i Knudlund, hvor Sjef nu arbejder som ufaglært montør. - I Holland arbejdede jeg 40-50 timer om ugen. Det gør Marja nu, så for familielivet passer det fint, at jeg har en almindelig arbejdsuge og kun har ti minutters kørsel til mit job, siger Sjef. De to hollændere taler glimrende dansk. Marja har gået fire måneder på sprogskole, mens hendes mand tog et seks uger langt danskkursus på aftenskole. - Desuden arrangerede min arbejdsplads et kursus for de danske medarbejdere, der ikke var så gode til at læse og skrive. Det fik jeg også lov at komme med på, fortæller han.

Rosport og FDF

Selvom dansk og hollandsk ligner hinanden, så er sproget en af de store forskelle mellem de to lande, men der er også andre. - Det er dejligt, at her er så meget natur. Man kan være alle steder, siger Marja. Familien har gode naboer og venner i Danmark, men ind i mellem kunne de godt ønske sig, at danskerne var lidt mere åbne. Hun og Sjef har lært mange mennesker at kende gennem Ry Roklub, hvor de begge dyrker kajakroning. Sjef instruerer de unge roere i klubben. Marja har også kastet sig ud i ungdomsarbejde. Hun er leder for et hold FDF’ere i Gl. Rye. En forskel mellem de to lande er de mange danske regler. - Der er regler for alt muligt i Danmark,

3


men det sjove er, at mange danskere alligevel ikke overholder dem, siger Sjef og tilføjer. - På nogle områder er det godt med regler. For eksempel, når man laver ost, så skal hygiejnen være i orden. Det lille ostemejeri på Horsensvej er indrettet efter hollandske forskrifter, men Sjef og Marja er klar rette sig ind efter de danske myndigheders krav, hvis de skulle vise sig at være anderledes.

Den hollandske familie går i hollandske træsko. Sjef fortæller, at deres drenge slider et par, til der er hul i gennem

Sådan laver man ost Sjef og Marja Schlappi får råvaren til deres produktion fra en lokal leverandør. - Mælken skal være frisk fra koen. Det kan vi bedst lide, og det er også bedst for vores proces. Når vi henter mælken er den 32 til 34 grader varm, fortæller Sjef. Når mælken er kølet ned til 29 grader bliver den pumpet fra ståltanken over i det store ostekar af træ. - Når den har stået i karet i cirka en time efter tilsætningen af surmælk, tilføjer vi osteløbe. Osteløben er en væske, der indeholder bakterier, som for alvor sparker gang i processen med at omdanne mælk til ost. Om mælken bliver til emmentaler, danbo, gouda eller en anden slags ost, afhænger i første række af hvilken slags bakterier, osteløben indeholder. Når løben har fået lov til at virke en halv time til tre kvarter, er ostemassen blevet tyk nok til, at man kan skære den i gennem med en slags skære/røremaskine. Ved den proces bliver vallen frigjort. - Den pumper vi over i vores vallespande. Man kan bruge vallen til grisefoder, fortæller Marja. Tilbage i karret bliver ostemassen, som derefter kommer i runde forme. Formene bliver placeret i en presse, hvor ostene ligger tre til fire timer. Fra pressen går turen ned i et saltbad. - Saltindholdet svarer til det, der er i Det Døde Hav. Saltbadet er vigtigt for smag og konservering af ostene.

4

De ligger i badet mellem fire timer og 60 timer afhængig af størrelse, fortæller Marja. Efter badet tørrer ostene i en til to dage. Så bliver de betrukket med en slags flydende plastik. Tilbage er kun lagringen, som tager fem-seks uger alt efter hvor stærk en ost, man vil have. Man kan dog også variere smagen på andre måder. Sjef og Marja har lavet ost med at blande forskellige krydderier i. - Vi har lavet en ost med rød peber og hvidløg, men vi har også prøvet varianter med sennep, brændenælde og spidskommen. Osten med rød peber og hvidløg har vi faktisk solgt ligeså meget af, som den almindelige uden krydderi, fortæller Sjef. Læs mere på www.hollandskost.dk


Gl. Rye er et tilløbsstykke Borgerforeningens bestyrelse Fremtiden rykker nærmere! Der sker for øjeblikket en stor udvikling af Gl. Rye. De seks storparceller ved Galgebakken er solgt, de seks grunde der slutter Gerstedvej er næsten udbygget, og ud af ti byggemodnede grunde på den ny Hedevej, er de otte allerede solgt, og Ry kommune overvejer at fremskynde byggemodningen af de sidste 13 grunde. Det viser, at Gl. Rye er et attraktivt sted at bo – men det betyder samtidig, at hvis vi vil have indflydelse på byens udvikling, er det nu, det skal ske. Det er rart, at andre gerne vil bo her, hvor vi også er glade for at være. Det betyder, at vi bevarer grundlaget for skolen og børnehaven og det betyder bl.a. også, at vi kan bevare den lokale

Brugs. Til gengæld følger der også ulemper med. Byen bliver større, med større krav til infrastrukturen og til afviklingen af den øgede trafik på vejene, idet de fleste tilflyttere hver dag skal til Århus og andre byer for at tjene til føden og kreditforeningen. Forløbet siden borgermødet 15. maj viser, at der er gode muligheder for samarbejde med Ry kommune - i hvert fald så længe det er Ry kommune, vi bor i. Om forholdet til en større fremtidig kommune bliver det samme, ved vi ikke, men vi ved, at jo bedre vi er forberedt, jo mere indflydelse får vi på udviklingen. Derfor er der god grund til at bakke op om borgergrupperne, der arbejder med trafik, kulturhus, byudvikling og natur. Specielt hvad angår byudvikling og naturbevarelse, er det helt indlysende, at hvis vi vil have indflydelse på, hvor og hvordan

Gl. Rye skal ekspandere, er vi nødt til at komme med vores input. Også trafikforholdene er under konstant udvikling, og kræver konstant bearbejdning, så det gælder om at komme frem med sine synspunkter. Bestyrelsen for Borgerforeningen i Gl. Rye, ser det som en af sine vigtige opgaver at være igangsætter på disse tiltag. Til gengæld er det ikke nødvendigvis bestyrelsen, der skal være den drivende kraft i grupperne. Vi opfordrer derfor byens borgere til at melde sig til arbejdet i grupperne, så vi kan få så bred en tilkendegivelse som muligt om, hvad vi vil med vores by.

5


Der står en bænk på Nyvej... af John Jensen

8 ud af 10 grunde på Hedevej allerede solgt. Næste udstykning fremrykkes.

FAKTA

FAKTA

I forbindelse med Ry Kommunes renovering i maj måned af det trekantede bed på Nyvej - nedenfor Kongsgården - har Gl. Rye Flagallé givet tilskud til et bænk, der således er opstillet ved bedet. Det er tanken, at forbipasserende kan ta´ sig et hvil og nyde den flotte udsigt. Efter ønske fra beboerne i området, har Flagalléen i øvrigt benyttet lejligheden til at etablere faste flaghuller i bedets 3 hjørner. Flaghullerne blev indviet i forbindelse med konfirmationerne sidst i maj.

3 timer efter at byportalen var blevet malet nedlagde en gyllevogn toppen på den ene.

Køreplanen for Gl. Rye opdateret Køreplanen for Gl. Rye er opdateret og gælder frem til 23. december. Der er kun få ændringer i forhold til tidligere køreplaner.

6

Der er hver dag 32 forbindelser frem eller tilbage mellem Gl. Rye skole og Ry station. Køreplanen kan nås med links fra

www.glrye.dk og www.ebbemunk.dk Med venlig hilsen Ebbe Munk


Børnedyrskue Kaniner, marsvin, skovkatte, geder, hunde og katte - ja, der var et meget bredt sortiment at kigge på til børnedyrskuet ved Mølledagen i år. Selvom vejrguderne ikke var med os var der alligevel mødt ca. 25 børn op med deres kæledyr for at vise dem frem. Børnene, og for den sags skyld og dyrene, var meget tålmodige og sad stille og roligt under paraplyer og tæpper og ventede på at de 2 dommere skulle snakke med dem om deres dyr. Vi spurgte dem bl.a.om pleje af dyret og hvor længe barnet havde haft dyret. Alle børn havde en utrolig stor viden om netop deres dyr og var meget interesserede i, at fortælle sjove historier om dyrets særheder og opvækst. F.eks var Maries ged en dag gået ud af sin indhegning og ind i huset....! Dyrskuet sluttede af med præmieoverrækkelse. 7


Nyt fra Vision 2015 -

”Kulturhus” i Gl. Rye Som man har kunnet læse på det husstandsopdelte A4-side arbejder vi på at få etableret et forsamlingshus/ fælleshus/kulturhus som kan rumme aktiviteter på kryds og tværs af interesser, behov og generationer i byen. Vi har foreløbig holdt ét møde. Vores næste møde afholdes den 12. august, hvor især to punkter tages op: Det ene drejer sig om at tage kontakt til andre fælleshuse i omegnen for at hente ideer til etablering, organisering og finansiering af fælleshuse. Vi har Them, Alken og Alling i tankerne – men er der

nogen, der kender til andre steder, som kunne være spændende at hente inspiration fra, så giv meget gerne lyd. Det andet emne handler om at få flere borgere inddraget i arbejdsgruppen omkring et fælleshus i byen. Hvis nogen synes det kunne være fornøjeligt at være med, eller måske har en idé er man meget velkommen til at kontakte en af gruppens medlemmer. Da vi mener, at det er afgørende at få flere inddraget – både yngre og ældre borgere, og vi vil også selv være opsøgende.

Foreløbige medlemmer i gruppen er: Kirsten Madsen Anne Olesen Jesper Schrøder Sørens Hammerich Liselotte Johansen Inge Laursen

8689 8996 8689 8401 8689 8477 8798 5040 8788 3006 8689 8439

Nyt fra Vision 2015 -

Byudviklingsgruppen Overordnet arbejder denne gruppe med den langsigtede byudvikling af Gl. Rye under hensyntagen til en bevarelse af landsbymiljøet, de enestående naturværdier og nærheden til naturen. Men samtidig er det også vigtigt for den langsigtede byudvikling at udbygge grundlaget for faciliteter som skole, børnehave, brugs mv., da det også er en vigtig faktor dynamikken i byen. Byudviklinggruppen arbejder derfor konkret med temaer som : Hvor kan byen udbygges? - Hjarsbækvej, Horsensvej og vestre side af Galgebakken - Og hvordan? - Hvor vil det være bedst at have tæt-lav bebyggelse og hvor passer det bedst med parcelhuse evt. dobbelthuse? Hvor stor skal den gennemsnitlige tilvækst være? - 1 eller 3 % af boligmassen?  Hvormeget skal der til for at bevare byens dynamik uden at det går ud over herlighedsværdierne? - hvad kan vi anbefale? - Bevarelse af byens grønne look, - den grønne “slugt” 8

op til “Jammerdalen”, - Bevarelse af byens profil ud mod landevejen ved at friholde tilkørselsvejen og kirken for bebyggelse ud over kirkefredningen? Vi ser også på boligtyper. Ud over de “traditionelle” parcelhuse vil vi gerne fokusere på tæt-lav bebyggelse som en andelsboligforening og lejeboligbebyggelse da det inden for de senere år er mange af byens borgere, der har set sig nødt til at flytte ud af Gl. Rye fordi det ikke har været muligt at erhverve sig en mindre bolig i Gl. Rye. Der har været tale om ældre, der ikke mere har behov for en stor have med de forpligtelser, der er med sådan et “landssted”, eller mennesker - yngre som ældre - der af den ene eller anden grund er blevet enlige og derfor ikke har økonomi til at betale en “parcelhusydelse” men gerne vil blive i deres netværk i Gl. Rye. -  Med andre ord: hvilke boligkunder er der og hvilke behov har de? Den anden side af den samme “mønt” er netop at give folk mulighed for at “fylde mindre”, da det ikke er muligt både at have vedvarende tilvækst (flytte

byportene længere ud af tilkørselsvejene) og samtidig bibeholde landsbymiljøet i al evighed. Hvilke værktøjer er der så til at påvirke udviklingen i den ønskede retning? Skal (og kan) vi styre alt med lokalplaner?   Har vi en reel indflydelse nogen steder eller er det et af de mange “demokratiske” manøvrer vi fra tid til anden bliver udsat for uden reel indhold?  Er byens borgere overhovedet interesseret i at have indflydelse - har folk overskud til indflydelse?  Foreløbig skal byudviklingsgruppen gennem Borgerforeningen rapportere tilbage til Ry Kommune, så vores kommentarer kan indgå i den kommunale planstrategi Hvis nogen af de ovenstående spørgsmålstegn får 3 - 5  Gl. Rye borgere til at løfte en panderynke, så er de hjertens velkomne i Byudviklingsgruppen, - især de “yngre” op til 35 år er underrepræsenteret men alle er meget velkomne. Kontaktperson: Byudviklingsgruppen kan kontaktes via Henning Lewandowski, Tlf. 8689 8671 dowski@get2net.dk


Nyt fra Vision 2015 -

Trafikgruppen

Borgerforeningen

Ove Krogsøe Formand Lyngdal 15 8680 Ry, 86 89 83 01

Susanne Matthiesen Næstformand Jægergårdsvej 7 8680 Ry, 87 98 50 00

Ebbe Munk Kasserer Møllestien 12 8680 Ry, 86 89 84 39

Kirsten Madsen Sekretær Nyvej 15 8680 Ry, 86 89 89 96

Jesper Schrøder Portalbestyrer Rimmersvej 52 8680 Ry, 86 89 84 77

Anne Vinther Ryesgade 36 8680 Ry, 86 88 30 08

Johannes Haubjerg Skovstedvej 12 8680 Ry, 86 89 87 20

Søren Hammerich Skovstedvej 25 8680 Ry, 87 98 50 40

Heidi Overgaard Rimmersvej 8 8680 Ry, w86 74 00 35

Kommunen forsøger at finde penge til en lille rundkørsel på Horsensvej ved Hjarsbækvej På mødet på skolen 15. maj var vi seks, der meldte os til trafikgruppen. Vi har holdt et møde, hvor vi skrev et brev til kommunens tekniske udvalg. Vi mener, at der for øjeblikket er størst problemer med trafik og hastighed på Horsensvej. Kommunens tekniske forvaltning har i juli måned svaret os meget imødekommende: - Kommunen forsøger at finde penge til en lille rundkørsel på Horsensvej ved Hjarsbækvej

- Kommunen søger politiet om forbud for uvedkommende gennemkørsel af lastbiler og om 40 km hastighedsbe grænsning gennem byen

- Bumpet ved Rimmersvej skal udjæv- nes, og der skal laves et display med måling af hastigheden for nordgående trafik

Vi har siden løbesedlen i juli måned fået flere henvendelser, bl.a. fra en borger på Emborgvej, som gerne vil have et bump placeret ved sit hus, så bilerne holder hastigheden nede. Nogle borgere på Rimmersvej har skrevet til kommunen om støjgener fra bumpet på Horsensvej, bl.a. om en lastbil med anhænger, der støjer meget kraftigt hver morgen kl. 5.30. En borger på Horsensvej har meddelt, at han vil melde denne meget hurtige lastbil til politiet, for den får hans hus til at ryste! I oplægget fra kommunen fra april var der indtegnet et forslag om at flytte Emborgvejs udmunding syd om Bison til Horsensvej. Der var stærke røster mod dette forslag på borgermødet 15. maj, og vi anser nu dette forslag for stendødt. Trafikgruppen kan ved Ebbe Munk, tlf. mail@ebbemunk.dk

kontaktes 8689 8439,

Nyt fra Vision 2015 -

Naturgruppen Vi har i Naturgruppen holdt sommerferie, men er nu klar til at gå videre med arbejdet. Det er stadig muligt for nye at melde sig til gruppen ved at kontakte Peder Bo Sørensen. Jo flere vi er, jo flere meninger vil så være repræsenteret, hvilket vi mener er en styrke. Gruppens emner lapper på mange områ-

der ind over Byplanlægnings gruppen, og vi overvejer derfor sammenlægning af de to grupper. Kom og lad os høre din mening! Kontaktperson for gruppen er: Peder Bo, 87883040. Her oplyses også næste mødedato.

ove@krogsoe.dk

susannemunkm@hotmail.com

mail@ebbemunk.dk

kirstenkhm@as3.dk

js@glrye.dk

vinther1@image.dk

johannes.haubjerg@mail.dk

st.hammerich@adr.dk

famovergaard@get2net.dk

9


Skt. Hans aften ved Møllen

Stig Matthiesen holder årets båltale

Johannes Haubjerg

Igen i år var det nødvendigt med Ebbes gasbrænder.

Tre nyudnævnte Æresmedlemmer i Gl. Rye Flagalle Poul Brandt Alle flag var i brug i Gl. Rye da man ligesom i andre byer fejrede flaget, Valdemarsdag, dagen begyndte med regn, men op ad dagen blev det et rigtig flot flagvejr, en god frisk vind gjorde sit til at flagene viste sig i fuld udfoldelse. 15. Juni når flagene igen er pakket ned og flagstængerne er i depot, mødes alle de frivillige hjælpere til en lille sammenkomst på Gl. Rye Kro. Her takkede formanden for flagallen alle de frivillige hjælpere for det store 10

For en gang skyld havde metrologerne ret. Opklaringen skulle komme kl. 1900…..og det gjorde den. Der kom ikke så mange til tag-selv-madmed-til-grillen bespisningen, men det beror sikkert på det dårlige vejr indtil da. Bagefter kommer der flere og flere som kunne nyde synet af det flotte bål med heksen fra Børnehaven. Dvs. det var børnene dernede som havde været med til at lave den! Det var i år lykkedes os at få journalist Stig Matthiesen til at holde båltalen. Det var spændende at høre om de verdenspolitiske problemer og får ligesom vores egne problemer i Gl. Rye til at synes lidt små.

arbejde de gør for foreningen, altid står der hjælpere parat når der skal opsættes flag, og det er efterhånden mange. Formanden, Poul Brandt havde også den ære, at han på vegne af flagallen kunne udnævne tre æresmedlemmer af foreningen. Flagallens formand siden 15. juni 1987 Eigil Laursen, blev hyldet for det store og utrættelige arbejde gennem alle årene med en meget vanskelig start med små økonomiske midler, hans trofaste hjælper gennem alle årene, hans hustru Anna, blev ligeledes udnævnt til æresmedlem. Svend Åge Nielsen en meget stor og utrættelig arbejdskraft der altid var der uanset om det var oprensning af flaghul-

ler vedligeholdelse af flagstænger eller

opsætning af flag, Svend Åge var der som første mand ,for denne gode indsats for flagallen udnævnes Svend Åge Nilsen til Æresmedlem. En af Svend Åges gode makkere med stor potentiale i Flagarbejdet Johannes Jensen, som desværre ikke er blandt os mere, blev mindet med en blomsterdekoration på sin grav.


Portræt af Eva Jensen.

Af formand Gl. Rye Kunst- og Kulturgruppe Annette Rask Krogsøe

Eva har været med i gruppen siden etableringen for 5-6 år siden. Hun har gennem årene arbejdet med forskellige tegne- og maleteknikker. Hun er også meget kreativ inden for mange andre områder som for eksempel blomsterarrangementer og strikning af tasker – bestående af garn og kasettebånd! En idé som for nyligt i bladene er blevet udråbt som den hotteste, nye trend, så Eva er afgjort med på de nyeste idéer!

tegne/male” – men det kan alle mennesker! Da vi var børn, elskede vi at gøre det; vi har bare ikke holdt det ved lige. Har du lyst, er det bare om at komme igang – om ikke for andet så for dig egen skyld! Vi skal jo ikke alle være Peter Brandes eller Van Gogh ...

En af de ting eller motiver, jeg meget gerne tegner/maler efter, er efter levende modeller – herrer/damer – croquis hedder det med et fint ord. Pornografisk, som én benævnte det – men det er det nu langtfra. Der er vel ikke noget mere

levende og udtryksfuldt end en menneskekrop uden en trævl? Ved croguis tegning/maling er der fart over feltet – få hurtige streger, længere studier, små og store billeder.

På det seneste har papircollage optaget mig meget – rive i stykker / lime sammen – det kan anbefales! Jeg har tidligere gået på kunstskolen i Silkeborg og HF i billedkunst i Skanderborg, og mange småkurser i vintertiden.

Sammen med sin mand, Knud Jensen, ejer Eva værkstedet ”Drejeriet” på Ryesgade. Værkstedet danner en gang om året en meget velfungerende ramme om gruppens kunstudstilling. De seneste 3 år har vi arrangeret udstillingen på Mølledagen for på den måde at skabe endnu flere oplevelsestilbud til byens borgere og besøgende. Gruppen er Eva og Knud meget taknemmelige for, at de velvilligt stiller værkstedet til rådighed for vores udstillinger! Eva fortæller:

Tegne – male (helse for sjælen)

Som så mange andre gøremål her i livet er tegne/male blevet min måde at tilbyde sjælen ”en slapper”. Forøvrigt er der mange, der si´r: ”Det ville jeg også gerne, men jeg kan ikke

11


Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn

Gudstjenester i Gl. Rye Kirke August

Søndag, den 15.august – kl.16.00 10.søndag efter Trinitatis Matt.11,16-24/ Dom over denne slægt Søndag, den 22,august – kl. 10.30 11.søndag efter Trinitatis Lukas 7,36-50/ Jesus og synderinden (Valgmenighedens fødselsdag – se omtale andetsteds i bladet) Søndag, den 29.august – kl.16.00 12.søndag efter Trinitatis Matt.12,31-42/ Bespottelse mod ånden

September

Søndag, den 5.september – Ingen Mandag, den 6.september – kl.19.30 Stillegudstjeneste Søndag, den 12.september – kl.10.30 14.søndag efter Trinitatis Joh.5,1-15/ Den syge ved Betesda Dam

Søndag, den 10. oktober – kl.10.30 18.søndag efter Trinitatis Joh.15,1-11/Det sande vintræ

Søndag, den 12. december – kl. 10.30 3.søndag i advent Matt.11,2-10/Johannes Døber i fængsel

Søndag, den 17.oktober – kl.16.00 19.søndag efter Trinitatis Joh.1,35-51/De første disciple

Søndag, den 19. december – kl. 14.00 Børnegudstjeneste

Søndag, den 24.oktober – kl.10.30 Ungdomsgudstjeneste i samarbejde med FDF Gl.Rye. Søndag, den 31.oktober - Ingen

November

Mandag, den 1.november – kl.20.00 Stillegudstjeneste Søndag. Den 7. november – kl.19.30 Alle helgens dag Matt.5,13-16/Jordens salt og verdens lys

Søndag, den 19.september – Ingen

Søndag, den 14. november – kl.10.30 22..søndag efter Trinitatis Mark.12,38-44/Hvem er den største i Himmeriget?

Søndag, den 26.september – kl.16.00 16.søndag efter Trinitatis Joh.11,19-45/ Lazarus opvækkelse

Søndag, den 21. november – kl.16.00 Sidste søndag i kirkeåret Matt.11,25-30/Kom hid til mig

Søndag, den 3.oktober – Ingen

Søndag, den 28. november – kl.16.00 1.søndag i advent Matt.21,1-9/Jesu indtog i Jerusalem

Mandag, den 4.oktober – kl.20.00 Stillegudstjeneste

December

Oktober

12

Søndag, den 5. december – Ingen

Fredag, den 24. december – kl.13.30 Juleaften Luk.2,1-14 /Juleevangeliet Lørdag, den 25. december – kl. 9.00 Julemorgen Luk.2,1-14/Kristi fødselsdag Søndag, den 26. december – 10.30 2.juledag Matt.23,24-39/Apostlenes vilkår Efter stillegudstjenesten, mandag den 6. september vil Kirsten Holst fortælle om Taizésang og vise videoklip fra Taizé på Gl. Rye Skole. Alle er velkomne! Efter Gudstjenesten Allehelgensaften, den 7.november er der kirkecafé på Gl. Rye Skole. Alle er velkomne!

KIRKEBIL

Er det svært for dig at komme i kirke, så brug kirkebilen. Ring senest en time før til JB-Taxi 86 89 09 39 Kirkebilen betales af Valgmenigheden.


På vej mod en ny folke-lighed Den nødvendige nye fortælling

Aage Augustinus

Forår 2004. På mine nethinder sidder fotografier af allierede styrker, der torturerer irakiske fanger, bl.a. en ung pige fra West Virginia, der med smil på læben hundser rundt med en flok afklædte irakiske fanger. Efterfølgende så jeg et indslag i TV-avisen, hvor hendes forældre og bekendte hjemme i USA blev interviewet. De kunne samstemmende fortælle, at ”hun ellers er sådan en sød pige”. Billederne fra de irakiske fængsler er uhyggelige. USA og med dem danskerne gik i krig mod det, præsident Bush kaldte ”ondskabens akse” for at sikre menneskerettighederne. Ja, billederne taler for sig selv. Det eneste gode ved det her er i virkeligheden, at vi lever i en verden, hvor billederne faktisk bliver vist – det var næppe sket i et diktatur. Men det rejser unægteligt også spørgsmål af mere eksistentiel karakter. Andre aktuelle spor skræmmer også. Vi kan blot tænke på Balkan i 1990erne. Umiddelbart efter 2.verdenskrig udtalte den tyske filosof Theodore Adorno, at efter nazismens raséren, måtte det stå klart, at herefter handler al undervisning om at forhindre et nyt Ausschwitz. Det kan lyde som en noget voldsom udtalelse. Men hvis man mener, man selv er en del af sagen, så bli´r en forholden sig til udsagnet af største vigtighed. Et af de spørgsmål, der rejstes i kølvandet på Holocoust, var: Har mennesket en kerne? Den norske dramatiker Henrik Ibsen giver et billede på Peer Gynt, der sammenlignes med et løg, hvor man piller lag efter lag af for til slut at sidde med ingenting – mennesket uden kerne. Fra Ibsens side ment som et

negativt billede og som sådan brugt af mange andre. Men man kunne jo også vælge at bruge det positivt. Vi er nemlig alle delene, alle lagene. Vi skal ikke pilles fra hinanden og skilles ad i forsøget på at finde en kerne, for betydningen ligger i alle lagene. Dette gøres med stor kraft gældende i den norske forfatter Jan Kjærstads romantrilogi, ”Forføreren”, ”Erobreren” og ”Befriereren” fra slutningen af 1990´erne. Her møder vi i et hav af småfortællinger, fortalt på kryds og tværs, Jonas Hansen Wergeland som både barn, ung og voksen. Et af de bærende perspektiver i Jan Kjærstads bøger er, at det ikke findes en kerne i mennesket. Det lader sig ikke gøre at skrælle alle lagene af og derved nå ind til en eller anden kerne, som endegyldigt forklarer, hvordan og hvorfor det menneskes liv ser ud som det gør. Da Jonas på et tidspunkt står overfor en selvmordskandidat højt hævet over byen New York og bliver afkrævet én god begrundelse for ikke at springe, med andre ord afkrævet et udsagn om livets mening, tænker han hjælpeløst på, hvad der må kunne hævdes at være livets kerne, og ”idet han tænker det, forstår han, at spørgsmålet er forkert stillet, for livet har ikke kun én kerne, der er flere kerner både i én selv og udenfor, og måske er det dét, der gør folk så fortvivlede og forvirrede og får dem til at skrige efter én kerne, så de ikke behøver at vælge.” Man kan sige det på den måde: vi er forviklede i fortællinger og i hinanden. Vi har jo en historie, før vi selv skaber historie. Vi bli´r fortalt, før vi selv kan fortælle vores egne historier. Tilværelsen er ikke en tilfældig sam-

menhængsløs affære, allerede fordi det er et grundvilkår for ethvert menneske, at vi fødes ind i historier. Altid er vi i en grundlæggende forviklethed af fortællinger, som vi ikke selv suverænt skaber, men som vi hver især bliver medfortællere af. Helt banalt: jeg er født ind i en bestemt familie, i et bestemt folk. Jeg er allerede ved min fødsel indfældet i en historie, som jeg så at sige fortæller videre på. Gradvis får et menneske sine egne enkelthistorier, som spiller ind på den fortælling, der er i forvejen, og sætter den ny i bevægelse. Dybest set får intet menneske mulighed for selv at skabe sin identitet fra grunden af, for den gives i skikkelse af altid forud eksisterende grundfortællinger. Kultur? Hvad er kultur? Kulturen er den skål, hvoraf vi drikker vort liv. Kulturen er bl.a. vore fortællinger, visse forestillinger om livet, om dets oprindelse og formål, om hvor det kommer fra og hvad det stiler frem imod; visse forestillinger om den usynlige verden, vores forbundethed med den eller vores opposition mod denne forbundethed, vores retsfølelse, visse bestemte forestillinger om ret og rimelighed, vores samvittighed, vores drifter, vores religiøse eller vores antireligiøse tro. Det bærende fundament i vores kultur, vores grundfortælling, har de sidste 1000 år været fortællingen om Jesus fra Nazareth. Den fortælling er alle på vore breddegrader på den ene eller anden måde forviklet med. Det er med udgangspunkt i den, Grundtvig skriver pinsesalmen over alle pinsesalmer, ”I al sin glans nu stråler solen”. I salmen påstår Grundtvig uden at blinke, at paradis ikke er så aldeles forskellig fra det danske sommerlandskab ved pinsetide. - Vi møder her lyden af nattergale i den lyse sommernat, - de milde vinde, der gennemstrømmer træernes 13


løv, og den blide bæk i sommerengen, som overraskende nok viser sig at være i direkte forbindelse med paradis, - en aflægger af dén livets flod, der bugter sig gennem Paradisets Have. - Alt er såre godt. Det er jo nøjagtig, hvad man kan opleve en maj morgen, når alt grønnes og himlen er blå: alt bli’r vakt til live, og det gør noget ved én: ”lifligheds magt gøre dorskhed opvakt” skriver Grundtvig i en anden af sine pinsesalmer. Pinse handler om udbrændte mennesker, der bliver vakt til live. En flok disciple, der har tabt gnisten, men som igen begynder at brænde for sagen. De begynder at tale med glødende ord. Med det sprog, der tænder og vækker forståelse, genkendelighed og nærvær på tværs af og på trods af grænser. Sådan er det nemlig, når ånden virker, så taler vi hjertesprog. Eller sagt på en anden måde: helligånden kom over dem og blæste som et stormvejr tristheden og pessimismen omkuld og opvarmede deres forfrosne hjerter. Gravølsstemningen var forbi. Dén modløshed, som havde præget disciplene lige siden langfredag, var som blæst væk, fordi helligånden i al sin glans kom over dem og gjorde de ord levende, som Jesus havde talt til dem. I en af historierne om Jonas Hansen Wergeland fortæller Jan Kjærstad om, hvordan Jonas ofte rejste ud i verden for at finde sig selv, eller rettere dele af sig selv. På et tidspunkt tog han til Timbuktu i Mali. Et sted præget af sand, sol og for ham, trøstesløs ensformighed. En nat, Jonas ikke kunne sove, gik han uden for byen ud i ørkenen. Mens han sad herude i sandbankerne, blev han omringet af tre sløromviklede tuareger. Kun deres øjne var synlige. De var bevæbnede med sværd og de førte ham videre ud i ørkenen til deres nomadelejr. Jonas anede ikke, hvad han var anklaget for. Situationen var under alle omstændigheder truende. Øjenparrene betragtede ham med stor foragt. Også da han rakte alle pengesedlerne frem mod dem. Jonas forsøgte nu at sige: ”jeg er norsk” 14

på alle de sprog, han kender. Intet hjælper. De tre tuareger taler sammen, aggressivt, på et for Jonas fuldstændig uforståeligt sprog. Noget må snart ske. Og det sker, da én af tuaregerne gennemsøger hans jakkelomme og finder en slidt paperback frem, ”Aku Aku”, Thor Heyerdahls bog om Påskeøerne. Jonas har brugt den som rejselekture. Tuaregen kan læse latinske bogstaver: ”Hey-er-dahl staver han sig frem til”. ”Ordet er magisk, ordet er sesam, Jonas hører navnet og ser hvordan øjnene omkring ham får en anden glød. Bogen, navnet, Heyerdahl, er som salt, sin vægt værd i guld. Sværdet stikkes i læderskeden. – ”Kon Tiki” er der én, der siger. – ”Ra”, siger en anden … Endelig har de fundet et fællessprog. Det er, som om navnet Heyerdahl også giver nomaderne håbet tilbage, som om de for et øjeblik får deres værdighed igen, deres naturlige stolthed.” Alt forandrede sig. Jonas var pludselig gæst og fik serveret pebermyntete og nybagt brød. Alt var med ét fuldstændig anderledes. Smukt og godt. Fredfyldt. Hjerteligt og varmt. Blot fordi et navn, et fælles sprog, var fundet midt i ørknen og nattemørket. Kulturen er den skål, hvoraf vi drikker vort liv. Der bliver i disse år hældt mange andre fortællinger i den skål. Vigtigheden af, at vi i respekt for hinanden finder et fælles sprog turde være indlysende. Den tyske filosof Immanuel Kant så i virkeligheden allerede dette i sin krystalkugle i 1784. Kant bemærkede, at den planet, vi lever på, er en kugle – og gennemtænkte derpå følgerne af denne fuldkommen banale kendsgerning. Og hvad han nåede frem til var, at vi alle lever og ånder på denne kugleoverflade, ikke har andre steder at gå hen, og derfor for evigt er nødt til at leve i hinandens nærhed og selskab. Derfor er, sagde Kant for 220 år siden, menneskehedens fuldkomne forening i kraft af fælles borgerskab den skæbne, naturen har tiltænkt os - vor fælles histories endegyldige horisont.

Grundtvig trækker på samme hammel i et skrift fra 1847 med den noget løjerlige titel, ”Lykønskning til Danmark med det danske Dummerhoved og den danske Høiskole”. Heri understreger Grundtvig at det folkelige ikke er noget statisk, men en proces, hvor det er væsentligt at udvikle sansen for alt det ”såkaldte fremmede”. Således vil, siger Grundtvig, ”al menneskelig Dygtighed med særdeles Velbehag see, at der dog er én Plet paa Jorden, hvor et lille opvakt og elskværdigt Folk, langtfra at være forgabt i sit eget, gierne modtager, paaskiønner, berømmer og, saa vidt mueligt, tilegner dig det saakaldte Fremmede, som dog er menneskeligt, og vil derfor ingenlunde udrydde eller undertrykke det Folkelige, men kun udfylde hvad Danskheden med Flid holder aabent, for ei at gå glip af det AlmeenMenneskelige, hvori naturligviis alt Folkeligt omsider skal finde sit Maal og sin Forklaring.” Tendensen til national selvtilstrækkelighed, som Grundtvig for tiden, og ikke ganske uforskyldt, sættes i forbindelse med, afvises her på det skarpeste. Det folkelige må aldrig nogensinde få nok i sig selv og sit eget. Ja, det folkelige lever og ånder netop ved at kunne optage og bearbejde fremmedartede og nyskabende kulturpåvirkninger. Folkeligheden rækker så at sige ud over sig selv. Målet er det almenmenneskelige. Vi lever i et verdenssamfund, hvor forestillingen om det lukkede rum er blevet fiktiv. Ingen kan afsondre sig. Vi er de første, der har muligheder for at se menneskeheden og verden under ét. Den globale bevidsthed har ikke været mulig før nu. Og nu, da vi har den, er det vores forpligtelse at tilegne os den. Navnlig når vi bor på et af de rigeste og mest forkælede steder i verden. Det lokale og det nationale skal tænkes ind i en større dimension. Og her er det vel værd at bemærke, at det ikke er første gang, der er behov for nye fortællinger om det at være dansker; tværtimod synes det at være et tilbagevendende behov. Sidste gang, vi for alvor gjorde


det, var i 2.halvdel af 1800-tallet, da bønderne på eget initiativ smækkede højskoler op overalt i landet. Folket er imidlertid ikke, hvad det har været. Eller mere præcist: folket har aldrig rigtigt været, hvad vi troede, det var. Det viser den tidligere højskolemand Ove Korsgaard velgørende klart i sin nyeste bog fra dette forår, ”Kampen om folket”. Et af bogens centrale synspunkter er, at der i Danmark ikke længere er sammenfald mellem ”folk”, forstået som etnisk fællesskab og ”folk”, forstået som politisk fællesskab. Det var jo netop det sammenfald, der kom ud af det store nederlag i 1864. Med tabet af Slesvig og Holsten blev Danmark så at sige ”etnisk rent”. Og det var den fortælling, de nye højskoler fortalte; ja, det blev grundfortællingen for det moderne Danmark. Og det gik

i glemmebogen, at der altid har været forskel på de etniske danskere og den danske stat. Det europæiske projekt bygger således på ideen om, at man kan adskille etnisk fællesskab og politisk fællesskab. Der er i fremtiden en lang række overordnede politiske områder, hvor vi for at finde løsninger, må indgå i et politisk samarbejde med andre nationaliteter. Det første og største politikområde er respekten for kulturel mangfoldighed i Europa. Ethvert forsøg på harmonisering af kulturerne er dømt til at mislykkes. Vi er alle på vej til at blive mindretal, også tyskerne, franskmændene og briterne. Men der er også områder, hvor vi er i vores gode ret til at fastholde vores sprog, kultur, omgangsformer og identitet og bringe den videre til vore børn. Det er en grundtvigsk udfordring at

generobre retten til at udtrykke sin kærlighed til dansk sprog og kultur uden automatisk at blive sat i bås som fremmedfjendsk og nationalistisk. Men det kan vi kun ved at anerkende de vilkår, som det tættere og tættere internationale samarbejde og globaliseringen giver. Vi må have mod til at forbinde de af sprog, hudfarve, nationalitet eller religion opståede livsformer med bevidstheden om, at alle i verdens radikale usikkerhed er ligeværdige, og at enhver er anderledes. Og det kræver, at vi udvikler en form for fælles sprog eller sagt på en anden måde: en fortælling, vi alle kan være i. Det centrale punkt er at anerkende ”de andre” som værende forskellige og lige.

1 års fødselsdag i Valgmenigheden Birgit Lewandowski Så er det tid til at fejre Valgmenighedens første fødselsdag. Det sker søndag den 22.august. Dagen festligholdes ved en gudstjeneste kl. 10.30 og efterfølgende arrangement i bakkerne, som slutter kl. 14.00. Vi håber på godt vejr lige som sidste år. I den forbindelse vil vi i år sætte pavilloner op til skygge for solen. Desuden

vil der være borde og stole som frit kan benyttes. De som kan, vil vi dog opfordre til at medbringe et tæppe/parasol, hvis vi bliver rigtig mange.

Medbring

Desuden skal alle medbringe deres egen madkurv og drikkevarer. Valgmenigheden er vært ved kaffen til den medbragte kage. Programmet i bakkerne vil være krydret

med fællessange, lidt taler og musik.

Opfordring

Vi ved at der er mange medlemmer med talenter ud i musikken. Her skal lyde en opfordring til disse om, at tage deres musikinstrument med og give et nummer eller to. Vi har scenen, musikanlægget og et stagepiano. Giv evt. besked til Birgit tlf. 8689 8671 eller Aage 8689 8612.

15


Forfatteraften med Benny Andersen. Som forfatter er Benny Andersen verdensberømt i Danmark og elsket for sin eminente evne til at håndtere sproget. Et tema i Benny Andersens lyrik har været det moderne menneskes konfrontation med en uoverskuelig og overvældende dagligdag - gerne med en humoristisk – medfølende vinkel. Indimellem tages vi med ind i Benny Andersens eget private univers af sørgmodighed og desperation over tomheden i tilværelsen – samtidig med at der kan være en stærk åre af humor, åbenhed og livsbekræftelse i digtene. Biblioteket og Valgmenigheden har i samarbejde arrangeret en aften med Benny Andersen, hvor han vil fortælle om sit forfatterskab. Det er lykkedes af få ham til at komme til Gl.Rye onsdag d. 29 september – og arrangementet vil blive afholdt kl. 19.30 på Gl. Rye Skole – i biblioteket. Der biver en billetpris på 50 kr – og billetter vil kunne købes ugen før arrangementet.

I 1972 udkom den folkekære visesamling Svantes viser. Sangene er enkle, kejtede og rørende naive i deres varme og nænsomme udlevering af den selvmedlidende, melankolske eller brovtende Svante og hans problematiske forhold til først og fremmest Nina.

I de senere år har Benny Andersen tematisk søgt at indkredse, hvad han ser som dansk identitet og mentalitet, og han har skrevet om fremmedhed og –had - med sin sædvanlige spoglige underfundighed. I 2003 udkom bogen ”Det skal mærkes at vi lever” , hvor Karen Thisted har redigeret samtaler mellem Benny Andersen og Johannes Møllehave. Begge mistede deres livs kærlighed efter mange års ægteskab, og samtalerne handler om livet og dets øjeblikke af glæde, forelskelse og sorg – om digtekunsten, H.C. Andersen og Søren Kierkegård. Fra Valgmenigheden og biblioteket håber vi, at rigtig mange vil benytte sig af muligheden for at deltage i forfatteraftenen med Benny Andersen.

Benny Andersen er også kendt for sine noveller – hvor temaerne er ofte er de samme som i digtene, og mange børn kender ham for de herlige historier om Snøvsen.

Studiekreds

Kristendommen og de andre religioner I de sidste par årtier har religion og religiøsitet i stigende grad generobret det offentlige rum. Desuden har andre religioner, såvel traditionelle som nye i stigende grad budt sig til. Forandringer har gennem historien altid påkaldt sig reaktioner, og det har de forandringer, Danmark har gennemlevet de sidste årtier, af gode grunde også. De gæstearbejdere, der kom til landet i slutningen af 1960´erne og begyndelsen af 1970´erne er nu blevet medborgere, og mange af deres børn er blevet danske statsborgere. Det samme vil gentage sig med mange af de flygtninge, der anmoder om asyl. De vil indgå som nye medborgere i det multikulturelle, multireligiøse og multisproglige Danmark, der er blevet skabt gennem de sidste årtier. Tiden kan ikke skrues tilbage, og både flertallet og de mange forskellige mindretal må erkende, at verden ikke igen bliver, som den var. I studiekredsen er det tanken, at vi på baggrund af film og typiske tekster fra de forskellige religioner vil søge at ind16

kredse den enkelte religions tydning af tilværelsen og dernæst se den i lyset af kristendommen. Vi vil navnlig beskæftige os med religioner og religiøse tydninger, der præger den danske virkelighed, det vil især sige Islam, Buddhisme og New Age. Studiekredsen foregår hver anden torsdag på Gl.Rye Skole. Første gang: torsdag den 9.september, kl.19.30. Tilmelding til Aage Augustinus: 86 89 86 12


Højskoledag efterår 2004 Den 23. oktober afholder Valgmenigheden efterårets højskoledag på Gl. Rye Skole Vi har ønsket at arbejde med et tema som kan optage flere generationer. Det tema som er valgt, og som må siges at være evigt aktuelt er, ”at være tilskuer eller deltager i livet”. Hvilke konsekvenser har indtagelsen af den ene eller den anden position for det enkelte menneske og for det samfund vi lever i? Skal det enkelte individ kun tænke og sørge for sig selv? Hvad med fællesskabet og forpligtelsen for andre? Hvilken betydning for den stigende individualisering for forældres opdragelse af deres børn og for de værdinormer, der sættes i samfundet? Hvad mener unge om fællesskab. Er det nødvendigt? Kan de voksne overhovedet forstå de unges fællesskaber og deres måder at danne fællesskaber på. Hvad f.eks. med SMS-fællesskab? Hvordan kan fællesskab defineres i dag? Er alle med i et

fællesskab?

Oplægsholdere

Til at kommentere og uddybe disse emner har vi indbudt biskop Kjeld Holm, forfatter og psykolog John Halse og forsangeren for rockbandet Carpark North, Lau Højen. Vi har, som nævnt, lagt os i selen for at favne flere generationer. Vi håber at højskoledagen, udover de trofaste deltagere, vil friste mange unge og forældre til børn og unge. Der vil blive lavet aktiviteter for de børn som kommer med og vi håber selvfølgelig på at de unge vil lytte på oplægsholderne. Derfor må I forældre gerne opfordre jeres unge til at deltage. I den sammenhæng er det et bevidst valg fra vores side, at invitere Lau Højen. De 3 oplægsholdere er blevet bedt om at fokusere på det nævnte tema udfra forskellig aldersmæssigt vinkel. Lau Højen vil drøfte temaet udfra de unges vinkel, John Halse udfra forældre til børn og unge og Kjeld Holm vil stille skarpt på den globale kirkelighed, og hvad det giver af

udfordringer til os alle uanset alder.

Kjeld Holm Hvordan bliver vi i folkekirken i stand til at blive ”en brokirke” til andre livsopfattelser? Kjeld Holm vil forsøge at vise, at dialog ikke medfører tab af egen identitet, men at der er en vigtig sammenhæng mellem dialog og fordybelse. Eller det gælder om at forny, hvad der ligger i formuleringen “menneske først - kristen så”.

John Aasted Halse John Aalsted Halse er børneog familiepsykolog og formand for Landsorganisationen Børns Vilkår. Medlem af regeringens Børneråd. Han har skrevet bøger om daginstitutioner, skolen, børn og

familieliv. Skarp, provokerende, men også humoristisk. John Halse har bl.a. beskæftiget sig med de “nye børn” – den ny børnekarakter, myte eller virkelighed?

Lau Højen, Carpark North Lau Højen er guitarist, sanger og komponist i rockbandet: Carpark North. Unge i spændingsfeltet mellem individ og samfund, mellem det at være offentlig kendt popstjerne og privat, mellem det at være solist og holdspiller i et af tidens bands. Lau tog i foråret 2004 ”fri” fra bandet, turneer, radio og tv. Også den nye plade blev udskudt i et halvt år, da han ville fordybe sig – i tiden, i sig selv og i fællesskabet under et højskoleophold på Testrup Højskole.

Programmet Kl. 09.00 – 09.30 Kl. 09.30 – 10.15

Fælles morgenmad

Oplæg v. Kjeld Holm Pause/forfriskning

Kl. 10.30 – 11.10 Oplæg v. John Halse Kl. 12.00 – 13.00 Frokost Kl. 13.00 – 13.45 Kl. 14.00 – 15.00 Kl. 15.00 – 15.30

Kl. 15.30 – 16. 30

Oplæg ved Lau Højen Pause/forfriskning

Oplæg og debat i grupper ved hhv. Mads Rykind (højskolelærer på Ry Højskole), Jesper Vognsgård (højskolelærer på Testrup Højskole og Aage Augustinus Kaffepause

Byting (Højlunds forsamlingshus)

Dagens kok er, som ved Valgmenighedens tidligere arrangementer, Lars Korshøj Pris for voksne 100,00 kr. Pris for unge mellem 12 og 18 år. 75.00 kr. Pris for børn under 12. år 50,00 kr. Tilmelding til Birgit Lewandowski – 86 89 86 71 og Aage Augustinus – 86 89 86 12 senest mandag den 18. oktober 17


På Sommerhøjskole i Norge Nina & Henning Buus Kristensen

Vi får et lille fordrag i Skjolden ved foden af Jotunheimen Vi, en busfuld lutter rare mennesker, mange fra Gl.Rye, og en del “udensogns” både unge og børn, og så vi “gamle” som stadig er unge indeni, startede 3.juli på turen til Sogndal Folkehøjskole, som vores Valgmenigh.præst Aage Augustinus havde arrangeret, og samtidig tog “hånd i hanke” med alt det praktiske, så at vi i “den tredie alder” med tryghed tog med på turen. Vi kørte mod Frederikshavn og med skib til Larvik. Turen fra Larvik til Sogndal varede ca.9 timer. Vi nyder den flotte natur og de smukke gamle træhuse og gårde. Til gårdene hører et såkaldt “Stabbur”. Det er en karakteristisk lille bygning, tit med flotte udskæringer, hvor de i gamle dage opbevarede deres husforråd. De var i højere grad end danskerne selvforsynede, og på grund af deres natur er mange gårde stadig meget isolerede. Til at drive deres landbrug får de store tilskud fra den norske stat grundet de vanskelige dyrkningsforhold på de små arealer på fjeldsiderne.

18

Vi kører ca.50 km. på en højslette over trægrænsen, et helt ejendommeligt landskab med klippeformationer, søer og masser af sne, helt utroligt, og inden vi når til Sogndal kører vi igennem, vistnok verdens længste tunnel som er 26 km lang. Det er imponerende hvad nordmændene formår med hensyn til deres vejnet, - det være sig broer, tuneller og hårnåle-

Vi fik informationer om stedet som er Norges ældste fungerende højskole, og grundlagt i 1871 efter grundtvigske idealer og principper. Sogndal ligger ved Sognefjorden ca.150 km nord for Bergen. Hele området omkring Sognefjorden og dens “arme” dækker et areal på størrelse med Danmark og med en fantastisk storslået natur. På

Pause - undervejs til Sogndal

Katrine og Agnes på byvandring

sving, og alt er sprængt ud af klipperne. Vi ankom i høj solskin til Sogndal Folkehøjskole, og blev varmt modtaget af forstanderen Mai-Evy Bakken, som hurtigt blev omdøbt til “Højskolemor”, og det levede hun til fulde op til.

grund af et højtryk omkring polarcirklen, samt golfstrømmen, har de et usædvanligt mildt klima og megen sol, så vi befandt os i “Norges frugtkammer” med store æble-, morel-, og hindbærplantager.


Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn

Uden mad og drikke duer helten ikke Efter en god nats søvn tog vi så hul på en spændende uge. Vi startede med en by vandring hvor en norsk “landmandskone” viste os rundt, og så kunne hun tillige med synge - hvilken fryd. “Højskolemor” havde i samråd med Aage Augustinus arrangeret turene, og lavet aftaler med de mennesker som fortalte og quidede os, - alt var flot tilrettelagt. Og ”højskolemor” sørgede for forplejning både hjemme og ude, og du godeste som vi blev forsynet, hun kendte nok lidt til danskernes madglæde. Hver morgen var der morgensang med forskellige indslag af lødig karakter og efter aftensmaden havde vi kveldssamling med forskellige temaer, naturligvis meget om Norge, bl.a. fortalte en af skolens lærere om området hvor vi var, om bræerne og klimaet m.m. Et andet tema omhandlede Norge som lilleputstat

Urnes Stavkirke

økonomisk og militært, men stormagt i fredsmægling og u-landshjælp, også et interessant emne. - endelig skulle vi høre om Grundtvigs og Kirkegaards vej til Norge, om hvordan de fik indflydelse, hver på deres måde, og begge kom til at præge nordmændene. Naturligvis havde vi også et par sangaftener efter vores medbragte højskolesangbøger, - men vi lærte også nogle norske sange, som vi flittigt, og efter bedste evne, sang med på. Vi var på mange dejlige udflugter, både med bus og skib, og oplevede naturen fra alle vinkler, fantastisk, bl.a. var vi på breemuseum, så stavkirker og meget andet, og til sidst kunne vi snart ikke rumme mere. Den sidste dag sluttede vi med festmiddag, og derefter underholdning af nogle af deltagerne, og hvilken salig fryd så mange skjulte talenter, vi indeholder. Så vi kom sent i seng, og skulle tidligt op, men alle var friske og veloplagte til hjemturen. Vi tog en hjertelig afsked med vores “Højskolemor” Mai-Evy Bakken, takkede for den ildhu og varme, hvormed hun sammen med Aage og Eva var medvirkende til at vi havde haft den dejligste uge i Norge.

Præst: Aage Augustinus Gyden 7, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 86 12 Organist: Katrine Bruno Hansen, Rodelundvej 48, 8680 Ry Tlf. 86 89 88 45 Bestyrelse: Formand: Birgit Lewandowski Jægergårdsvej 10. B, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 86 71 Næstformand: Mogens Egholm Lille Vangs Vej 17, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 8741 Kasserer: Claus Riber Jægergårdsvej 10. A, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 88 56

Sekretær: Tomas B. Vilstrup Rodelundvej 73, Glarbo, 8680 Ry Tlf. 86 89 80 01

Henrik Brunsø Emborgvej 23, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 86 89

Bent Nielsen Jægergårdsvej 8. B, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 88 53

Karen Thomsen Gerstedvej 2C Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 87 57

Lisbet Marschner Alkenvej 11, Svejstrup, 8660 Skanderborg. Tlf. 86 57 73 70

Bodil Appolo Kildebakken 10, Ry, 8680 Ry Tlf. 86 89 32 68 19


Sognemenigheden

Gudstjenester i Sct. Sørens Kirke: ___________________________________________ 8-8 Ingen ___________________________________________ 15-8 1030 ___________________________________________ 22-8 900 ___________________________________________ 29-8 1030 Høstgudstjeneste ___________________________________________ 5-9 1030 ___________________________________________ 12-9 1400 Bredmose ___________________________________________ 19-9 1030 ___________________________________________ 26-9 1030 ___________________________________________ 3-10 1030 ___________________________________________ 10-10 1930 ___________________________________________ 17-10 1030 ___________________________________________ 24-10 1400 Bredmose ___________________________________________ 31-10 1030 ___________________________________________ 7-11 1030 Alle Helgens Dag ___________________________________________ 14-11 900 Bredmose ___________________________________________ 21-11 1030 ___________________________________________ 28-11 1030 Advent ___________________________________________

20

Højskoledag Lørdag 18-9-4 holder sognemenigheden højskoledag; vi   mødes på skolen 9.30 til en kop morgenkaffe, hører et par veloplagte foredrag med diskussion, spiser imellem foredragene en god frokost – taler hyggeligt og fornøjeligt sammen, går inspirerede og berigede hjem! I år begynder vi med den kendte og provokerende lektor ved Århus Universitet, Hans Hauge, der taler om: Kan eller bør folkekirken overleve? Foredraget bærer undertitlen: Bush eller Grosbøll: Hvem af dem tror på Gud? Så er der vist ingen tvivl om emnet! Efter frokosten er vel rimeligt, at vi hører manden selv! Thorkild Grosbøll kommer til os og vil redegøre for sagen, forløbet og hvad der kristeligt er på spil for ham! Der vil blive nærmere annonceret i Annoncebladet – og vor nye hjemmeside: www.glryekirke.dk Sognepræsten


Gl. Rye Sogns hjemmeside

Grosbøll-Poulsen Sognepræsten i Gl.Rye sogn

Nu har sognet fået sin hjemmeside, det vil sige en plads på Internettet. Det betyder, at man nu på Internettet kan finde oplysninger af meget varierende art om vort sogn; lige fra ganske kontante fakta om navne og adresser til mere specielle oplysninger om kirkens historie og hændelser i og ved kirken. Det vil sige: efterhånden kommer disse oplysninger på Internettet, for en hjemmeside betragtes egentlig bedst som noget levende, der altid er i forandring og udvikling. Men nu kan man altså finde sognemenigheden på www.glryekirke.dk Undersøgelser har vist, at utroligt mange danskere har internetadgang og også gerne bruger ”Nettet” til at søge oplysninger; derfor har vi i Menighedsrådet faktisk ganske længe villet have en hjemmeside, men forskellige omstændigheder har bevirket, at vi altså først får den nu. Men det er også på tide! Som et kuriosum kan jeg nævne, at jeg et par dage efter, at siden var kommet i gang, via hjemmesiden modtog en email fra Panama: en forespørgsel om dåb og de dertil knyttede omstændigheder! Det beviser til overflod, at søgning på Internettet er brugt og er særdeles effektiv. Personligt begyndte jeg at bruge Nettet i 1997; det er ganske utroligt, hvad der er sket på de ret få år! Man kan dårligt undlade at beskrive udviklingen som rent ud eksplosiv, og det både i kvan-

titet og kvalitet! Dengang eller snarere et par år senere begyndte TV-nyhederne så småt at henvise til egne eller andres hjemmesider, når man havde bragt et indslag. Man begyndte på samme måde også med emailadresser. Nu er det nærmest mere reglen end undtagelsen, at fjernsynet henviser nærmere interesserede til Internettet for en grundigere orientering. Det vil altså sige, at det

som tekst; i stedet kan man altså høre prædikenen, hvis man har lyd på sin PC, og det har vist de fleste. For mange mennesker er dette ”Internet” noget meget abstrakt og dunkelt; men prøv at forestille jer, at Internettet er en bog – uendelig stor – som alle i hele verden kan blade i, læse i og skrive i på samme tid og uden at forstyrre hinanden; bogsiderne er hjemmesider, som

magtfulde og selvbevidste TV-medium i et vist omfang er ved at gøre sig selv til en dør ind til Internettet! Vores hjemmeside ligner selvsagt så mange andre af den slags; den er endda bygget over samme skabelon som Alling kirkes, men det er jo også selve indholdet, der er specielt for vor kirke og sogn! Der er dog én usædvanlig ting, der bør nævnes: man vil kunne høre (nogle af) mine prædikener, således som de er holdt i kirken. Da jeg ikke bruger manuskript, kan vi ikke, som det er almindeligt, lægge prædiken frem

man kan se på sin computerskærm. Nu er den gamle, agtværdige Sankt Sørens kirke også præsenteret i den store bog! Sognepræsten

21


Artikel taget fra Menighedsrådenes blad nr. 6.

Tre gode grunde til at være aktiv ved valget i november Liselotte Kirkegaard er præst og formand for valgudvalget i Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer. Hun giver her ter gode grunde til at engagere sig i dette valg. Første grund: Demokratiet i folkekirken er et enestående nærdemokrati, som nu har fungeret i 100 år. Det er vel den institution, hvor man kommer tættest på den, der vælger – og hvis man undlader at gøre brug af dette enestående demokrati, kunne det være et alibi for at ændre det. Anden grund: Kirken er os alle sammen, ikke kun de meget aktive. Derfor kan man ikke bare skubbe ansvaret fra sig og sige, at det må de andre tage sig af. Man må selv tage et ansvar for den kirke, man hører til. Tredje grund: Her har man muligheden for at præge den kirke, man hører til, og den kirkelige retning på stedet.

Tre gode grunde til selv at stille op.

Første grund: Folkekirken er en god institution, som de fleste mener, vi skal have, og som nok er værd at bruge tid og kræfter på. Anden grund: Arbejdet i et menighedsråd er alsidigt og spændende, og man har ganske store beføjelser. I et menighedsråd får man rig mulighed for at vælge opgaver efter interesse og

kvalifikationer. Tredje grund: Man kan gøre en forskel som menighedsrådsmedlem. Få muligheden for at sætte sit fingeraftryk på den lokale kirke og livet i og omkring den. Folkekirken har en stor skare menighedsrådsmedlemmer, der gør et stort frivilligt stykke arbejde, og det er absolut ikke ligegyldigt, om der er nogen, der vil påtage sig dette arbejde og vil videreføre de stolte traditioner. Man har desuden som menighedsrådsmedlem mulighed for også at få indflydelse på andre styrende organer i kirken, som f.eks. provstiudvalg, stiftsudvalg vedrørende økonomi, det mellemkirkelige stiftsudvalg m.v. Og så er der også en fjerde grund, tilføjer Liselotte Kirkegaard, nemlig ren og skær nysgerrighed. Hvis man går og spekulerer på, hvad man egentlig går og laver i et menighedsråd, ja, hvorfor så ikke prøve det selv. I hvert fald kan man starte med at gå til det obligatoriske orienteringsmøde i det sogn, man hører til, for så at få mere at vide, høre noget om, hvilke opgaver der er blevet løst i den sidste periode, og hvilke opgaver der venter. Måske giver sådanne informationer incitamentet til selv at ville gøre et stykke arbejde. Endelig et godt fif: Er man ny i et sogn, så er menighedsrådsarbejdet en glimrende indgangsvinkel til at lære sognet og dets beboere nærmere at kende.

Gl. Rye Flagallé Bestilling af flagallé Ring til:

Berwald Jensen tlf. 86 89 83 49 eller 21 65 09 13, og hvis Berwald ikke kan træffes til et af de øvrige bestyrelsesmedlemmer: 22

Poul Brandt tlf. 86 89 82 79 Anders Bendsen tlf. 86 89 83 17 John Jensen tlf. 86 89 84 74 Peder Sørensen tlf. 86 89 83 80

Navne og adresser:

Sognepræst: HC Grosbøll-Poulsen, Præstegårdsvej 1, tlf. 86 89 80 37 Organist: Katrine Bruno Hansen, Tippethøj 16, 8680 Ry tlf 86 67 73 12 Kirkesanger: Kirstin Sander Jacobsen Ryesgade 18 Tlf.86 89 88 22 Graver:

Torkild Jensen, Kirkegårdskontoret, tlf. 86 89 87 12

Gravermedhjælper: Joan Thøgersen, Rodelundvej 24, tlf. 86 89 86 37 Menighedsrådet: Formand: Susanne Jakobsen, Lille Vangs Vej 8, tlf 86 89 8105 Næstformand: Ragnhild Jeppesen, Møllestien 2G, tlf. 86 89 25 27 Kasserer: Helle Pedersen, Rimmersvej 6, tlf. 86 89 84 78 Sekretær: Hans C. Christensen, Rimmersvej 58, tlf. 86 89 88 00 Kirkeværge: Karin Thomsen, Hyldevangen 12 A. 8620 Kjellerup Tlf 86898394 Menighedsrådsmedlem: Erna Jøhnk, Rodelundvej 33, tlf 86 89 80 68 Menighedsrådsmedlem: Lene Skifter Nielsen, Lyngdal 3, tlf. 86 89 89 36


Paulus-læsning I lighed med Markus-læsningerne i marts-april i år, vil jeg invitere alle interesserede til Paulus-læsning i efteråret. Endnu kan jeg ikke oplyse nærmere om tid og sted, men vi vil samles hver anden uge et par timer om aftenen for at beskæftige os med Paulus ud fra de breve, der i Ny Testamente er overleveret til os. Begyndelsestidspunktet vil ligge sidst i september og vil naturligvis blive annonceret behørigt i Annoncebladet. Har man spørgsmål i denne forbindelse er man naturligvis velkommen til at kontakte mig! Paulus var en kontroversiel skikkelse i

den unge, kristne kirke; han er nogenlunde samtidig med Jesus – en halv generation yngre – og han er fra begyndelsen en voldsom og vedholdende modstander af Kristus og menigheden. Ved en hændelse, som til stedse gennem Paulus´ liv vedblev at være ham en gådefuldhed, tager denne – opstandne – Kristus ham i sin tjeneste! Noget af en omvæltning, må man sige! Derefter er Paulus´ liv fuldstændigt i brug som et redskab for Kristus lige indtil han – sandsynligvis – halshugges ved en kristendomsforfølgelse i Rom i år 64. Men arven fra Paulus gennem overleveringen af et antal af hans breve har altid virket særdeles inspirerende på

de kristne – og forargende på de ikkekristne, ja sågar også på dem! At beskæftige sig med Paulus er et overordentligt givende foretagende! Hans liv og tanker om det, altid med kristendommen i centrum, fører direkte ind i det mest fundamentale i vor kultur! Vil man vide noget om kristendom, så er det en god idé at få noget at vide gennem én af dens mest fascinerende skikkelser! Så derfor: hold øje med den kommende annoncering! Sognepræsten

Menighedsrådsvalg 2004 Den 9. november 2004 er der valg til menighedsråd over hele landet, således også ved Sct. Sørens kirke i Gl. Rye. I Gl. Rye menighedsråd ved vi nu, at der er 5 medlemmer som ikke ønsker at genopstille. Derfor vil menighedsrådet opfordre til, at interesserede møder op til et orienteringsmøde, som vil blive afholdt mandag den 6. september kl. 19.00 på Gl. Rye skole. Datoen vil også blive bekendtgjort i Annonce Bladet. Dette at være medlem af et menighedsråd er spændende og udfordrende, idet hvert medlem er med til at påvirke og vedligeholde traditionerne i den danske folkekirke. Menighedsrådsarbejdet handler overordnet om at holde de kirkelige bygninger og arealer i forsvarlig stand, sørge for ansættelse af personale (altså være arbejdsgiver og kontaktperson til personalet). Være initiativtager i samarbejde med præsten til arrangemeter, som kan være med til at understøtte der kirkelige arbejde i sognet. Et vigtigt område for menighedsrådsarbejdet er kirkens økonomi. Meget firkantet set, skal vi forsøge at sørge

for, at pengene rækker til de aktiviteter, man ønsker at have i sognet. Der er budgetter at overholde, som ofte er blevet beskåret, så påtænkte aktiviteter ikke kan gennemføres, eller der må disponeres anderledes, fordi der pludselig opstår en stor reparationsudgift, man ikke havde regnet med. Menighedsrådsarbejdet foregår først og fremmest ved aftenmøder som har været afholdt den 3. onsdag i måneden i de sidste 4 år. Hver 2. måned er der holdt fyraftensmøder i graverhuset, de andre møder er blevet holdt på Dalbogård. Alle møder er offentlige og der hænger dagsorden og referat i skabet på graverhuset. Der bliver valg i et sogn, hvis der er opstillet og indleveret mere end én kandidatliste. Gl. Rye menighedsråd holder orienteringsmøde og opstillingsmøde samme aften. Dvs. at efter orienteringsmødet prøver vi at sammensætte en kandidatliste. Andre interesserede kan naturligvis lave deres eget opstillingsmøde. Kandidatlister skal afleveres senest d. 28. sept. 2004 kl. 19.00 til valgbestyrelsen.

På orienteringsmødet gennemgås reglerne. Derfor er opstillingsmødet vigtigt at deltage i, hvis man ønsker at opstille til menighedsrådet, eller hvis man ønsker information om menighedsrådsarbejdet. Hvis du interesserer dig for det nære samfund, du og dine færdes i – og mener at kirken skal spille en rolle heri – og hvis du har en mening om, at det ikke er ligegyldigt, hvordan vi opfører os over for hinanden, og har en holdning til, at det kristne budskab har en betydning i hverdagen, kan du møde op til orienterings- og opstillingsmødet, og give din mening til kende og få indflydelse på, hvordan menighedsrådet fremover skal være sammensat. Vi i menighedsrådet håber, at vi i fællesskab kan finde gode, og egnede kandidater. Vi ser også frem til, at mange møder op og viser interesse for deres nære samfund. Med venlig hilsen Gl. Rye menighedsråd

23


GRIF Bagest fra venstre: Line Aagaard (Gl. Rye) og Anne Lauridsen (Gl. Rye). Forrest fra venstre Anne Klærke og Julie Christensen, begge Silkeborg KFUM.

Jørgen Axelsen

solide og lette at stille op og tage ned.

blandt medaljetagerne.

Bordtennis – nye borde, bronzemedaljer, divisionsstævne og samarbejde med Ry BTK !!!!

Den 16 – 17 oktober bliver der mulighed for at se nogle af Danmarks bedste ungdomsspillere i Gl. Rye Hallen. Da skal vi sammen med Silkeborg BordtennisRing være værter for en ud af fire turneringssamlinger for både Dame- og Herrejuniordivisionen. Der bliver derfor ved denne lejlighed mulighed for at se Silkeborg BordtennisRings damejuniordivisionshold (med 1 – 2 Gl. Rye spillere på holdet) i aktion. Derudover bliver der mulighed for at se BordtennisRingens stærkeste spiller, Jonas Herlev, der i denne sæson stiller op i Herrejuniordivisionen sammen med Viby BTK. Jeg håber, der er mange, der vil lægge vejen omkring Gl. Rye Hallen d. 16 og 17 oktober. Der er tale om de 8 bedste damejunior- 8 bedste herrejuniorhold i Danmark.

I sidste sæson havde vi nogle gode og uhøjtidelige træf med Ry BTK. Det fik den betydning, at Ry BTK er gået med ind i Silkeborg BordtennisRing, hvilket vil være en fordel for os i Gl. Rye, da det vil flytte flere af Ringens aktiviteter til Gl. Rye og Ry. Det endnu ikke helt sikkert, men der er gode chancer for at der bliver placeret en ugentlig talenttræning på Mølleskolen i Ry, hvilket give de fleste bordtennisspillere i Gl. Rye muligheden for at være med. Under alle omstændigheder vil vi fortsætte træffene med Ry BTK.

Flere af vore borde var meget ramponerede. Nogle var ved at falde fra hinanden. Kun et af bordene kunne godkendes til turneringsbrug hos Dansk BordtennisUnion. Da vi er med i Silkeborg BordtennisRing og ind imellem er værter ved større arrangementer, bl.a. er Gl. Rye Hallen hjemmebane for Ringens damejuniordivisionshold, var det en uholdbar situation. Derfor søgte vi i foråret kommunen om 20.000 kr til ny bordtennisborde, og vi var så heldige at få bevilget de 15.000 af dem. Det var en stor opmuntring. Men så skete der det, der så ofte sker. Vi blev begærlige. Derfor søgte vi også Tuborgs Grønne Fond om 15.000 kr til borde. I løbet af sommerferien tog man på Tuborg så den dejlige beslutning at vores ansøgning var støtteværdig. Det betyder, at vi nu har 30.000 kr til at indkøbe nogle rigtig gode borde. Da det er planen at købe borde af god kvalitet, kan vi antagelig anskaffe 5 borde, der er både 24

I midten af maj blev det i øvrigt klart at Silkeborg BordtennisRings Damejuniordivisionshold med Gl. Rye spillerne Anne Lauridsen og Line Aagaard på holdet fik bronzemedaljer. Tillykke til pigerne - vi håber holdet igen i denne sæson kan blive placeret

Træningen i Gl. Rye starter mandag d. 6 september. Vi har Hal B mandage fra kl. 17.30 til kl.22.00 Det endnu ikke bestemt hvordan vi strukturerer træningen, men der er ingen tvivl om, at begyndere og spillere op til 11 år kan komme fra kl. 17.30. Der vil komme opslag på skole når træningstiderne er fastlagt, eller oplysninger kan skaffes hos Jørgen Axelsen på telefon 86 89 84 46.


Badminton En ny sæson står for døren. Vi starter 1/9 2004 og slutter igen 30/4 2005. Vi håber at se mange både nye og gamle spillere.

Tirsdag den 24-8-2004 Kl. 18.30 – 20.00 bekræftes gamle banetider.

Torsdag kl. 17 – 18.30 Unge over 13 år

Kl. 20.00 – 20.30 fordeles nye og ikke bekræftede tider.

Fredag kl. 16 – 17 2. – 3. klassetrin

Tilmeldingen sker ved personligt fremmøde eller ved valgt kontaktperson for banen, som medbringer navn, adresse, fødselsdato/år samt telefon nr. for samtlige spillere på banen.

Fredag kl. 17 – 18.30 4. – 6. klassetrin

Tilmelding for motionister:

Har du lyst til at blive turneringsspiller, så sig til. Det vil dreje sig om ca. 10 mandage i Silkeborg Hallerne, hvor du vil komme til at møde andre motionister fra andre klubber. Rigtig god sæson. Badmintonudvalget.

Gymnastik vinteren 04-05 Gymnastikafdelingen byder velkommen til en ny sæson. En sæson med leg, sved på panden, øvelser på bold, høj musik, spring og en masse latter. Vi glæder os til at se såvel nye som gamle medlemmer. Drenge 1.-4. kl. Mandag 15-16 Springgymnastik for drenge 1.-4. kl. Vi skal springe på trampolin, springbræt, rullemåtte og lave springbaner. Leder : Martin & Claus OBS !! Start: mandag den. 18. okt. Spring piger 1.-3. kl. Mandag 16-16.45 Se, her piger. Vi skal springe på rullemåtte, trampolin og redskaber, øve små rytmeserier, lave akrobatik, lege, men mest af alt….have det sjovt! Leder: Sine & Nanna Start: Mandag den 13. sep. Forældre-barn Mandag 16.45-17.30 Hal A. Kom og vær med ! Se hvordan dit barn udvikler sig og ha´ det sjovt med musik, sanglege og redskaber, som stimulerer og understøtter barnets motoriske udvikling. Leder: Nanna Start: Mandag den 13.sep.

Puslinge 3-5 år. Mandag 16.45-17.30 Hal B. Sang, leg og motoriske udfordringer. Leder: Sine Start: Mandag den 13. sep. Spring piger & drenge fra 4. kl. og opefter. Mandag 17.45-18.45 Blandet spring og rytmegymnastik Leder: Helle og Britta Start: Mandag den 13. sep. Aerobic & Pilates for voksne. Mandag 18.45-20.15 45 min. Konditionstræning og 45 min. Styrke / strækøvelser Leder: Vivi, Britta og Susanne Start: Mandag den 13. sep. Tarzandrenge fra 5 år til og med bhv.kl. Tirsdag 16-17 Vilde lege i både junglen, rummet, havet og cowboylandsbyen. Her får drengene mulighed for at bruge og udfordre deres krop. Leder: Jens & Claus OBS !! Start: Tirsdag den 19. okt.

Spirrevip piger fra 5 år til og med bhv.kl. Tirsdag 17-18. Vi leger, synger, klatre, griner, kaster med bolde, sjipper, svinger, ruller, triller, hopper, fniser, tramper og fantasere. Vi øver rytmer og små serier og laver springgymnastik på måtter og redskaber. Leder: Christina, Merit og Birgitte Start: Tirsdag den 14. sep Showdance 1.-3. kl. Torsdag 17.45-18.30 Har du set MGP og kender du f.eks. Anne, så kom og lær at danse til god musik, og lad os se, om, om vi ikke kan blive lige så dygtige. Leder: Liselotte Start: Torsdag den 16. sep. Voksenmotion for mænd og kvinder Torsdag 18.30-19.30 Alle elementer af grundtræning. Som noget nyt i år skal vi lave styrke, balance og stabilitetstræning på store bolde. Materialeudgift til bold må påregnes ca. 100 kr. Leder: Kirsten og Susanne Start: Torsdag den 16. sep. Er der tvivlsspørgsmål så kontakt Birgitte Nicolaisen tlf.: 87 88 32 31.

25


Håndboldsæson 2004-2005 Så skal vi i gang med endnu en håndboldsæson. I år har vi desværre haft problemer med at finde trænere – som du kan se nedenfor. Ingen træner - intet hold – og det vil da bare være rigtig træls for de boldglade børn… Er du glad for en bold – kan du lide at være sammen med boldglade børn – ja, mere kræves der ikke for at være håndboldtræner i GRIF. Vi har erfarne trænere samt inspirerende ”trænermanualer”, som kan hjælpe dig på vej – derudover er der mange gode kursustilbud til ungdomstrænere, som du kan deltage på, hvis du vil. Prøv måske noget nyt og spring ud som håndboldtræner!!!!! Du har også mulighed for at være håndbolddommer. Vi skal melde en dommer til for vores klub, så vi ikke selv skal dømme kampene. Ja – spring ud som håndbolddommer!!!! Henvendelse til Hanne Voss 8689 8910.

Træningstider for håndboldsæson 2004-2005 med start d. 1. september.

Onsdag kl. 16.00-17.00: Minimix (96/97) 1.-2. kl. Trænere: TRÆNER SØGES Torsten Kolind 8689 8682 Joan Thøgersen 8689 8637 Benjamin Jakobsen 8689 8653 Onsdag kl. 17.00-18.00: Lilleputpiger (94/95) 3.-4. kl. Trænere: Ninna Thomsen 8689 8726 Torben Madsen 8689 8975 Onsdag kl. 18.00-19.30: Puslingedrenge (92/93) 5.-6. klasse Piger (90/91/92/93) 5.-7. klasse Trænere: Dorte Mortensen 8689 8586 Hanne Voss 8689 8910 Jeanett Björness 8689 8682 Anders Werlauff 8689 8844 Onsdag kl. 19.30-21.00: Damesenior Trænere: Jens Erik Kilde 8689 3889 Torsdag kl. 16.00-17.00: Lilleputdrenge (94/95) 3.-4. klasse Trænere: Max Hvarregaard Birgitte Stormskær 8689 8426 Yderligere information: Hanne Voss 8689 8910

GRIF hovedbestyrelse Formand: Anders Pilgaard Rimmersvej 17 86 89 86 81

mail: abp@kamstrup.dk

mail: noah@privat.dk

mail: Suf@ry.dk

mail: fam.bohoej@get2net.dk

mail: c.langegaard@mail.dk

mail: Hanne.Voss@skolekom.dk

mail: maxhvar@vanadoo.dk

mai: mobp@nielsen.tdcadsl.dk

mail:jaa@dmu.dk

mail: famovergaard@get2net.dk

mail:gerstedvej@fischerweb.dk

Næstformand: Noah Chipeta Jægergårdsvej 11 86 89 88 30 Kasserer: Susanne Fischer Gerstedvej 12 86 89 84 23 Sekretær: Susanne Bohøj Gyden 13 86 89 86 49

Formand Gymnastik: Birgitte Nicolaisen Lille Vangsvej 3 87 88 32 31 Formand Håndbold: Hanne Voss Galgebakken 10 86 89 89 10

Formand fodbold: Max Hvarregaard Kastaniealle 17 86 89 89 17 Formand badminton: Bodil Nielsen Horsensvej 26 86 89 83 79

Formand bordtennis: Jørgen Axelsen Rimmersvej 7 86 89 84 46

Formand Volleybold: Jens Overgaard Rimmersvej 8 86 74 00 34

Fodbold.

Fodbold spiller i år i serie 3 og har ry for en god publikumsopbakning. Følg med i holdets hjemmekampe på IS-SKILTET ved Brugsen og kom op og se dem spille. Der er salg af øl, vand og pølser. Første hjemmekamp er 18. august. 26

Formand motionister: Jens Erik Fischer Gerstedvej 12 86 89 84 23


Status på klubhus Nu er det lidt tid siden der sidst har været nyt om GRIF’s klubhus-byggeri. I efteråret holdt vi rejsegilde, da spær, tag og vinduer var kommet på plads for at markere dette punkt i byggeplanen. Siden er det meste arbejde dog foregået indendørs med at få isolering lagt i for at få lukket huset af for blæst og kulde. I det meste af december valgte vi at holde fri, da denne måned jo nemt kan bruges til andet en at lave klubhus.

sætte vinduer i. Køkken/kiosk-sektionen er blevet bygget op; gulvet er lagt og gjort klar til indsætning af køkken. Lofterne er blevet malet. Den orange dør ned mod halgangen er blevet fjernet og erstattet af en ny dør. Der er lagt klinker på toiletterne og i forgangen.

I januar startede vi igen og siden starten har elektrikerne været i gang med at få lagt kabler og rør på plads, så vi kunne få begyndt på loftet.

Udenfor klubhuset er fliserne ved at blive lagt. Der er lavet et godt stort område foran selve klubhuset og belægningen er ført helt hen til trappen ned langs hallen. På den måde slipper skolebørnene for at gå gennem sand eller jord, når de bruger bagvejen til skole.

På gavlene kan man se, at vinduer og døre er blevet pakket ind i grå Eternitplader, der matcher hallens mørke farve, men alligevel markerer et skifte mellem hal og klubhus.

Ud mod Kastaniealle laves en flisegang ned mod kælderdøren. Flisegangen føres også over til den orange haldør, så der kommer en god sti ned til døren i stedet for en høj kant og løse skærver.

Vi har også fået lavet de 4 huller ind til hallen således, at vi kan sætte vinduer i , når vi kommer lidt længere frem. Disse vinduer er ret bekostelige men vi håber at få råd til alle 4 i første omgang. Hvis ikke vi gør det, sætter vi dem i vi kan og blænder de resterende af for så senere at

Arbejdskraft:

Det er ikke meget, der mangler nu, men i et projekt som GRIF´s med frivillig arbejdskraft går det ofte lidt op og ned med hensyn til at skaffe frivillige. Nogle gange skal mange spørges før

man finder de 6-8 personer til lørdagens arbejde, nogle gange spørger man de “sikre”, for de ved lige, hvad det er vi skal osv. Nu nærmer vi afslutningen, men for ikke at trække for store veksler på de samme personer, vil det være en stor hjælp, hvis I vil give GRIF et praj om, hvilke dage I kan eller IKKE kan. Vi mangler ikke mange ting, så hvis “turboen” kunne skrues på, vil vi kunne nyde mange sensommeraftener i de nye lokaler. Hvis I er tvivl om hvem I skal kontakte er her 3 navne: Susanne Bohøj 86 89 86 49 Jens Erik Fischer 86 89 84 23 Anders Pilgaard 86 89 86 81 Den næste 1-1½ måneds hovedopgaver bliver: · Færdiggøre facade omkring vinduer. · Færdigøre vindbrædder under udhænget. · Indsætte toiletter og håndvaske. · Opbygge selve køkkenet. · Færdiggøre belægningen. · Sætte kælderdør i.

Trafikomlægning i Gl.Rye – en kostbar gyser Fra Ingolf Braae, Hjarsbækvej 19, Gl. Rye har vi modtaget: Teknisk forvaltnings idé om trafikomlægning med rundkørsel og lappeløsning med stikveje er et beklageligt eksempel på en filosofi, der er dømt til at give bøvl og besvær – men desværre næppe trafiksikkerhed. Og en dårlig planlægning kan ikke hindre at den tunge trafik stadig vil være der, men nu til langt større gene og fare for de ”bløde” trafikanter, børnene og de ældre, hvad enten de er gående eller på to hjul.

Skal man bruge penge til strukturændringer i trafikmønsteret bør man i stedet bruge kalorier på en rigtig og trafiksikker omfartsvej. Min ide er at sende trafikken ned gennem Jammerdalen bag om Stejlegården og forbi eller bag det elskede varmeværk, som jo nok trods problemer er kommet for at blive. Omfartsvejen kunne efter min ide passende udmunde omkring Rye Bro. Jeg er selvfølgelig klar over, at planen kan give en del bøvl med fredningsmyndigheder eller andre, som måske aldrig tidligere har interesseret sig for området, men med sund fornuft burde den knast

kunne høvles væk. Tilbage vil så være et fredeligt Gl.Rye. Jeg ved godt, at der køres stærkt gennem byen, fordi biler er moderne og velkørende og terrænet indbyder til friløb. Man behøver ikke kratluskere i form af betjente, måleudstyr og bødeblanketter på samlebånd. En hastighedsmarkør, som kan købes for kr. 60.000,- vil have en langt større psykologisk effekt end nok så mange bødeforlæg. Og de 2%, som alligevel overtræder loven, kan vi alligevel ikke komme til livs. Fri os for dårlig planlægning.

27


FDF Gammel Rye

Efter 5 dages vandring efterfulgt af 1 hviledag i en varm kilde og 2 dages sightseeing rundt på Island blandet med hyggeligt samvær med de lokale spejdere, sådan lyder 17 trætte netop hjemvendte FDF´eres opskrift på en fantastisk tur med mange grænseskridende oplevelser lige fra vadning i 5º varm flod med udmunding i et vandfald til vandring på kanten af en klippevæg med udsigt til enorme brusende vand-

28

masser på den ene side og på den anden en smuk bjergside med vildtvoksende timian og sorte lavasten. Efter 5 dages vandring ankom vi til Hraunbuar vandrehjem der samtidig fungerer som et spejdercenter og blev modtaget af 10 smilende Islandske spejdere der havde hovedet fyldt med planer for de næste dages færden på Island –hvilken velkomst.

En landskamp mellem de to grupper med DK som det vindende hold og en barbecue med guitar og snakken mellem de to spejder grupper gik lystigt til tonerne af Kim Larsen spillet af højtalerne af en bil. Alt i alt en dejlig tur man glad ser tilbage på og mindes. Island er bare et sted der SKAL opleves evt. mere en én gang!


FDF Landsdel 4 inviterer til

Sing-In 2004 Søndag d. 5. september kl. 13.00-16.30 i Botanisk Have i Århus SIDSTE OPDATERING Som lovet i den første indbydelse kommer her de sidste informationer om årets Sing-In. Vi glæder os til at se rigtig mange kredse til en blå og festlig dag! DON VOGEL SPILLER OP Landsdelens eget orkester spiller op og synger for, så alle kan få lært de nye March & Lejr sange. FOR HELE FAMILIEN Dagen vil byde på musik, underholdning, aktiviteter, kagebord og sjov for alle. Forældre og søskende er meget velkomne, hvis I som kreds vil have dem med. Husk at lave jeres egen indbydelse til børnene. STORT KAGEBORD Alle medbringer kage til det fælles kagebord, som vi spiser i pausen. START DAGEN I DEN GAMLE BY Som kreds bestemmer I selv, hvordan dagen skal forløbe. Der er fx. mulighed for at starte dagen i Den Gamle By. Ind-gangen betales særskilt (se mere på hjemmesiden). I kan også vælge at medbringe frokost og spise i Botanisk Have inden kl. 13.00 eller blot deltage i selve Sing-In. PROGRAM FOR DAGEN Kl. 10.00: Mulighed for at besøge Den Gamle By, samt spise frokost i det grønne hvis kredsen ønsker det Kl. 13.00: Sing-In begynder på Amfiscenen i Botanisk Have. Undervejs vil der være musik, underholdning og andagt. I en pause åbner en række aktivitetsboder og det store kagebord.

Kl. 16.30: Sing-In slutter TRANSPORT I skal selv sørge for transport til og fra Botanisk Have. MEDBRING • March og Lejr 2004 (kan købes til Sing-In) • Kop til saftevand • Kage til alle i kredsen, som vi sætter på det store fælles kagebord • Kaffe - vi sørger for saftevand • 15 kr. pr. deltager. Betaling afregnes kredsvis. TILMELDING Af hensyn til arrangementet og dets økonomi skal vi have jeres tilmelding senest den 1. september 2004. Arrangementet gennemføres ved min. 150 tilmeldte. Kredsen bedes tilmelde sig samlet, og det kan ske på hjemmesiden eller pr. mail/tlf. til Peter eller Kim. Afregning foregår på dagen. SING-IN PÅ NETTET Sing-In har egen hjemmeside: www.FDF.dk/singin-aarhus Her kan du finde informationer og tilmelde kredsen. Siden opdateres løbende. SPØRGSMÅL Spørgsmål om Sing-In kan rettes til: Kim Koch Rasmussen 2298 2360 krasmussen@FDF.dk Peter Kragelund 2240 3077 pkragelund@FDF.dk

Kontaktpersoner Kredsleder: Kjeld Christensen Ryesgade 46 b, 86 89 82 31 Tumlinge: (1. og 2. Klasse) Yvonne Lundberg Ryesgade 54 86 89 86 22 1. pilte (3. klasse) Karoline Nielsen Rimmersvej 22 86 89 80 85 2. Pilte:(4.klasse) Steen Egholm Jørgensen Ryhule 15 8740 Brædstrup 75 75 45 71 1. + 2. væbnere: (5. & 6. klasse) Karin Berg Rimmersvej 28, Gl. Rye 86 89 83 65 1. seniorvæbnere: Solveig Lohmann Horsensvej 48 8689 8400 2. seniorvæbnere + seniorer Birgit Lewandowski Jægergårdsvej, 10B 86 89 86 71 Kredsbestyrelses formand: Henning Kjærskov (formand) Lille Vangs vej 18, 86 89 85 52 Kasserer/Mini FDF butikken Frantz Sivertsen Fyrreskrænten 5 86 89 85 40 Loppemarkeds-indsamling: Kresten Højvang Lausen Rodelundvej 41, 86 89 86 09 Udleje af Kræshus: Lene Skifter Lyngdal 3, tlf. 86 89 89 36 Kræshuset Horsensvej 33, 86 89 82 46

29


Øl på Øm 2004

Museumsinspektør Bo Gregersen

En weekend i middelalderens og øllets tegn I weekenden den 21. og 22. august 2004 under særarrangementet Øl på Øm sætter Øm Kloster Museum fokus på middelalderens mad og drikke, især øl. I år vil der atter være fokus på øl og ølbrygning i middelalderen. I 1554 stod der i klostrets kældre 103 tønder øl, hvilket svarer til 32.000 alm. ølflasker. Øm Kloster Museum er blevet inspireret af disse oplysninger, og inviterer derfor for femte gang indenfor i øllets verden. Ved arrangementet vil øllauget demonstrere ølbrygningens svære kunst og selvfølgelig serveresmagsprøver på de gyldne dråber. Der vil således være mulighed for smage danske klosterbryg og andet pragtfuldt øl såsom belgisk trappistøl, præsenteret af Danske Ølentusiaster, som er medarrangør af Øl på Øm. Man vil kunne smage op til 15 forskellige øl og få fortællinger om øllets spændende historie. I andre boder sælges brændevin og kryddersnapse og man kan opleve, hvordan middelalderens mennesker destillerede øl til brændevin. Destillationen foregår på en kopi af Nordeuropas eneste middelalderlige destillationsapparat, fundet på Bjørnkær voldsted ved Odder. Til godt øl hører også god mad. Øm Kloster Museum sælger derfor flere af middelalderens retter som helstegt lam med abrikossovs, grillede kyllinger, krydret med middelalderens krydderier som hvidløg, peber og timian. Alle retter serveres med middelalderbrød i form af Veggen og salat med urter fra museets klosterhave. Som dessert 30

bydes der bl.a. på fyldte pandekager med æbler, hasselnødder og kanel. Til ganerne er der udskænkning af håndbrygget tysk øl fra et kendt nordtysk landbryggeri og sodavand til ungerne. For børnene er der værksteder med bl.a. rosenkranse, dekorering af eget våbenskjold, snitning af knive og skeer og brødbagning. Arrangementet Øl på Øm har vokset sig større og fået flere aktører hvert år, således at der nu både er lokale kunsthåndværker og middelalderboder med salg af mad, øl, keramik og smykker. Der bliver løbende holdt rundvisninger i ruinparken og fortalt om klosterlivet på Øm Kloster, og da museets personale er iført munkedragter oser museet af middelalder og øl. Senere vil der blive udsendt et detaljeret program over de mange aktiviteter.

Ritt Bjerregaard åbner arrangementet

I år er det lykkedes museet at få folketingsmedlem og tidligere minister Ritt Bjerregaard til at foretage den officielle åbning af arrangementet lørdag den 21. august kl. 14. Ritt Bjerregaard er kendt for sin interesse for æbler, men hun er også særdeles interesseret i øl og udbredelsens af kendskabet til denne ædle drik, og derfor er hun bl.a. æresmedlem af Danske Ølentusiaster. Med venlig hilsen og på gensyn til dejlige øldage på Øm Museumsinspektør Bo Gregersen, Øm Kloster Museum Næstformand Torben Steenberg, Danske Ølentusiaster.


Nyt fra biblioteket i Gl.Rye. Læs om åbningstider www.bibliotek.dk – og forfatteraften med Benny Andersen. Efter flytningen til Gl.Rye skole er biblioteket nu kommet rigtig godt fra start, og det er planen, at der fremover vil være en fast rubrik med ”Nyt fra biblioteket” her i Gl.Rye Nyt. Åbningstiderne er fortsat mandag 16 – 20 og torsdag 15 – 18, hvor der er en folkebibliotekar tilstede. Derudover er alle velkomne til at besøge biblioteket, når skolen er åben i dagtimerne. Her kan man benytte en computer med internet – læse Midtjyllands Avis og Jyllandsposten – samt diverse tidsskifter – og opleve noget af skolens daglige liv, idet skole- og folkebibliotek jo deler lokale. Det er også muligt at aflevere bøger i en der til indrettet kasse.

Nyt !! Biblioteket er åbent en formiddag om måneden.

Som noget nyt holder biblioteket åbent kl. 9 – 12 den første tirsdag i måneden. På den måde har bl.a dagplejen, Bison Børnegård – samt alle andre en mulighed for at benytte biblioteket om formiddagen - Vi håber, at mange vil tage imod det nye tilbud. Bibliotekets åbne formiddage kommer til at ligge på følgende datoer: 3. august – 7. september – 5. oktober – 2. november – 7. december – 4. januar – 1. februar – 1. marts – 5. april – 3. maj – 7. juni.

Kom en tur forbi biblioteket i åbningstiden og se de nye lokaler på skolen og få en snak om de muligheder der er for at låne bøger – blade – lydbøger – musik – pc.spil – playstationspil og videoer. Det vi ikke selv har, skaffer vi gerne – og i den forbindelse vil jeg gøre opmærksom på muligheden for at ”gå på biblioteket” hjemme på sin egen computer – nemlig via www.bibliotek.dk

materialer ud til hele landet. Du får en ”advarsel” om dette, hvis du ser en dvd eller en video. Disse materialer har bibliotekerne ikke pligt til at låne ud til alle.

Bibliotek.dk er en database, som rummer ca. 9,4 millioner poster. Du kan se, hvad der er udgivet i Danmark og hvad der findes på danske offentlige biblioteker – dvs. folkebiblioteker og offentlige videnskabelige biblioteker. Basen rummer bøger, tidsskrifter, aviser, musik, noder, video, cd-rom, lydbøger m.m.

Det koster generelt ikke noget at få skaffet materialer fra andre biblioteker udenfor kommunen.

Du er meget velkommen til at komme op på Gl.Rye Bibliotek i åbningstiden og få en lille introduktion til Bibliotek.dk.

Du kan tilmelde dig en mailingliste med nyhedsinformation om bibliotek.dk. Du finder information om dette på hjemmesiden under ”Mit bibliotek.dk”.

Via Bibliotek.dk kan du bestille materialer – og afhente dem på Gl.Rye Bibliotek (eller et andet bibliotek) Der kan være begrænsninger i, hvad du kan bestille. Bibliotekerne låner ikke alle

Har du mange fotos som DIAS.....

- og kunne du tænke dig at få dem ind på en computer eller på CD eller DVD for en sikkerheds-eller nemheds skyld, så var vi måske nogle stykker der kunne slå os sammen i en Digital-Dias-forening. Vi kunne så for en rimelig indsats købe noget betjeningsvenligt udstyr i en ordentlig kvalitet, så vi kan få genset vort tidligere liv på en nemmere måde og samtidig få en sikkerhedskopi af vore mange “pletskud”. Er du interesseret, så kontakt Henning Lewandowski på 8689 8671 eller dowski@get2net.dk 31


Aktivitetskalender for Gl. Rye Dato Aktivitet Sted August 10. Gudstjeneste – Aage Augustinus - kl.14.00 Dalbogård 20. Valgmenigheden for Gl.Rye & omegns 1-års fødselsdag Gl.Rye Kirke og bakkerne September 6. Banko – kl.14.00 Dalbogård 9. Studiekreds – Kristendommen og de andre religioner Gl.Rye Skole 14. Gudstjeneste – Grosbøll-Poulsen – kl.14.00 Dalbogård 18. Højskoledag med Hans Hauge og Thorkild Grosbøll Gl.Rye Skole 20. Spil på sekseren – kl.14.00 Dalbogård 23. Studiekreds – Kristendommen og de andre religioner Gl.Rye Skole 29. Foredrag med Benny Andersen – kl.19.30 Gl.Rye Skole 30. Høstfest – kl.18.00 Dalbogård Oktober 4. Banko – kl.14.00 Dalbogård 7. Studiekreds – Kristendommen og de andre religioner Gl.Rye Skole 18. Spil på sekseren – kl.14.00 Dalbogård 19. Gudstjeneste – Aage Augustinus - kl.14.00 Dalbogård 21. Studiekreds – Kristendommen og de andre religioner Gl.Rye Skole 23. Højskoledag med Kjeld Holm, John Halse og Lau Højen Gl.Rye Skole 27. Pasgård Tøjservice – kl.14.00 Dalbogård November 1. Banko – kl..14.00 Dalbogård 4. Studiekreds – Kristendommen og de andre religioner Gl.Rye Skole 14. Ældresagen underholder med sang & musik – kl.14.00 Dalbogård 18.. Studiekreds – Kristendommen og de andre religioner Gl.Rye Skole 16. Gudstjeneste – Grosbøll-Poulsen – kl.14.00 Dalbogård 25. Foredragsaften Gl.Rye Skole 27. Julemarked – kl.13.00 Dalbogård December 2. Studiekreds – Kristendommen og de andre religioner Gl.Rye Skole

Sct. Hans aften ved Møllen Ansvarshavende redaktør: Aage Augustinus Valgmenigheds præst,

32

Bjarne Jensen Journalist

Arrangør

Aktivitetsrådet Valgmenigheden Aktivitetsrådet Valgmenigheden Aktivitetsrådet Sognemenigheden Aktivitetsrådet Valgmenigheden Gl.Rye Bibliotek & Valgmenigheden Aktivitetsrådet Aktivitetsrådet Valgmenigheden Aktivitetsrådet Aktivitetsrådet Valgmenigheden Valgmenigheden Aktivitetsrådet Aktivitetsrådet Valgmenigheden Aktivitetsrådet Valgmenigheden Aktivitetsrådet Valgmenigheden Aktivitetsrådet Valgmenigheden

Redaktionsgruppen:

Benedicte Thorseth Journalist

Susanne Bohøj Grif

HC GrosbøllPoulsen Sognepræst

Jesper Schrøder Borgerforeningen

Lars Bitsch FDF

Peer Thøgersen pt grafisk.dk

Næste nummer af Aktuelt i Gl. Rye udkommer november 2004. Deadline mandag 1. november (skal overholdes) Indlevering af materiale til Aage Augustinus, Gyden 7, tlf. 86 89 86 12. Mail: aage-augustinus@mail.dk


Nr. 14