Page 1

Aktuelt

i Gammel Rye

Nr. 13 · Maj · 2004

Læs artiklen om FDF side ??

Forår i byen... Først bank Så bibliotek. Nu bolig De fleste har sikkert bemærket, at der igen er kommet liv i det tidligere bibliotek i Ryesgade. Bygningen er blevet købt af Kjeld Christensen, der indtil 15. april var leder af Fritidsordningen ved Gl. Rye Skole. Mange kender ham også som leder af den lokale FDF kreds. Inde i bladet fortæller Kjeld om sit liv, FDF-arbejdet og sine fremtidsplaner. I første omgang er han gået i gang med at sætte biblioteket i stand, så det kan sælges som en bolig. Bygningen husede oprindeligt Gl. Rye Sparekasse, som senere blev en del af Bikuben. Da sparekasse-filialen lukkede midt i 80erne rykkede biblioteket ind, men det er som bekendt flyttet op på skolen.

Gl. Rye portræt

Portræt af Kjeld C. Side 2

Nærdemokrati eller... Side 5

Nyt fra Valgmenigheden Side12

Nyt fra Sognemenigheden Side 20

Nyt om GRIF’s klubhus Side 24

FDF´s forårsmarked Side 27 1


Gl. Rye portræt

Foto: Bjarne Jensen

Fjeld Kjelds nye tilværelse

Bjarne Jensen

FDFs kredsleder har skiftet spor i sit arbejdsliv I nogle måneder har det gamle bibliotek ligget tomt og forladt midt i Ryesgade, men i nu er der igen kommet liv i og omkring bygningen. De store fyrretræer bagtil falder, det ene læs jord efter det andet er blevet kørt til, og inde i huset, er Kjeld Christensen i gang med den helt store renovering. Indtil 15. april var han leder af Fritidsordningen ved Gl. Rye Skole. De næste måneder kan han kalde sig bygherre. Kjeld Christensen har købt biblioteket af Ry Kommune for at bygge det om til en privatbolig. Han skal ikke selv bo der, men vil sælge huset videre, når det en gang til efteråret står færdigt. Han forklarer, at kun endevæggene af 2

mursten og taget bliver bevaret. De træbeklædte facader ud mod gaden og over mod lyngbakkerne skal skiftes, og inden i vil huset også blive ændret totalt. Kjeld Christensen udpeger, hvor han forestiller sig, at børneværelser, soveværelset, stuen og badeværelset skal placeres i bygningen. - Men jeg vil snart begynde at søge efter en køber, så de kommende beboere kan få indflydelse på indretningen, siger han. Bygningen har et lille køkken med et vindue, hvorfra man har udsigt over lyngbakkerne. Vælger køberen at følge Kjeld Christensens plan skal køkkenet blive liggende, men udvides med et alrum. Umiddelbart kan det virke overraskende, at en pædagog giver sig i kast med et så omfattende byggeprojekt, men Kjeld Christensen har en baggrund som håndværker. - Jeg er udlært elektriker. Desuden har

jeg bygget flere huse om. Jeg har også være med til at bygge Kræshuset, siger han.

Opvokset i Brædstrup

Kjeld Christensen er født i Nørre Snede, men allerede som treårig flyttede han sammen med sine forældre til landsbyen Ring, tre kilometer fra Brædstrup. - Min far var murerarbejdsmand og socialdemokrat, fortæller Kjeld Christensen. Det lå i kortene, at sønnen skulle tage et trin op ad samfundsstigen og få en uddannelse som håndværker, men mere blev der heller ikke forventet. - Jeg ville gerne have været ude af skolen efter syvende klasse – det kunne man dengang. Vores nabo var landmand, og jeg hjalp ham på gården. Derfor havde jeg også selv lyst til at blive landmand. Der var ikke så mange, der fortalte mig, at jeg var god til noget i skolen, så jeg havde nok lidt mindre-


værdskomplekser på det område. Mine forældre kom heller ikke til møder på skolen, så det endte med at læreren tog sin bil og kørte ud til dem for at fortælle, at jeg rent faktisk klarede mig rigtig godt for eksempel i de matematiske fag, siger Kjeld Christensen. Læreren fik overtalt forældrene til at sønnen skulle tage ottende og niende klasse med. - I dag ville jeg gerne have været arkitekt. Allerede som barn tegnede jeg, hvordan mine forældres hus kunne bygges om. Men det endte med, at jeg kom i lære som elektriker.

FDF´er i 40 år

Kjeld Christensen har været FDF´er i 40 år. - Jeg kom med som niårig, da FDF startede i Brædstrup. Dengang var der ikke så mange former for fritidsaktiviteter ud over fodbold og et par andre sportsgrene. Jeg er ikke rigtigt en idrætstype, men mere en sejtrækker, der kan lide vandreture og den slags. FDF var jo også noget nyt, og da en del kammerater og min storebror meldte sig ind, ville jeg også være med. Kjeld Christensen havde ikke noget særligt forhold til den kristne forkyndelse, som er en del af FDF´s grundlag. - Mit barndomshjem var ikke religiøst. Nu kan jeg godt se, at min mor nok har været mere troende, end hun gav udtryk for, men det var ikke noget, vi snakkede om. Mit eget kristne ståsted kom gennem den kredsleder, jeg havde i de første år og gennem de kruser, som jeg senere deltog i. I 1975 blev Kjeld Christensen leder af FDF-kredsen i Brædstrup og den post beholdt han i 14 år. - Da vi flyttede til Gl. Rye måtte jeg jo have min egen FDF-kreds. Jeg kom hurtigt i kontakt med en gruppe forældre, som gerne ville være med til at starte en, og jeg blev leder fra starten. I to år var jeg både kredsleder i Brædstrup og Gl. Rye. FDF Gl. Rye havde kort efter starten 50 medlemmer. I dag er der 103. - Vi har været flere medlemmer, men FDF i Gl. Rye har tydeligt mærket, at hallen er blevet bygget. Der er kommet en ny generation af forældre til byen, som har engageret sig meget i idræts-

foreningen. Tidligere har vi aldrig haft behøvet at reklamere for os selv, men det må vi nu. Personligt synes jeg, det er en sund konkurrence. Vi har i øvrigt et udmærket samarbejde med GRIF, siger Kjeld Christensen. Samarbejdet indebærer blandt andet, at GRIF holder tirsdag aften fri for idrætsaktiviteter for børn og unge. Så kan de, der vil deltage i begge dele, komme til FDF.

- Meget af den forkyndelse, der foregår, er temmelig oldnordisk. Jeg tror, børnene synes, det virker mærkeligt, når en præst stiller op i præstekjole og det hele til en friluftsgudstjeneste. I gamle wdage gik alle mennesker i tøj, der lignede en præstekjole. Den hvide krave havde man, fordi det dryssede fra parykken. Præsterne er tilsyneladende de eneste, der ikke har fundet ud af, at det ikke længere er moderne.

FDF har ændret sig

Vandreture i Norge

Efter Kjeld Christensen mening har FDF stadig meget at byde på i konkurrencen med andre fritidsaktiviteter. - FDF er nok for en type børn, der er mindre konkurrencemindede end dem, der går til idræt. Tidligere var FDF konkurrencepræget og militaristisk, men det har ændret sig. I dag handler det mere om at få nogle udfordringer og være med i et fællesskab. Det sidste er efter Kjeld Christensens mening et meget vigtigt element i FDFs arbejde. - Hvis et barn ikke kommer til et møde, ringer vi som regel for at snakke med vedkommende. Mange børn er zapperbørn. Derfor sker det, at de glemmer at komme til FDF. Vi prøver på en positiv måde at fortælle, at det er vigtigt, man kommer. At man er savnet, hvis man ikke er der. FDF har den kristne forkyndelse som en del af sit grundlag, men man behøver ikke være erklæret kristen for at være med. Det gælder også lederne. - Vi vil ikke have en leder, der arbejder direkte imod vores grundlag, men vi kan godt acceptere, at nogle er neutrale og for eksempel ikke vil være med til at arrangere gudstjenester og forkynde. Kjeld Christensen har oplevet, at mennesker, der ikke anså sig for at være kristne, gennem FDF-arbejdet har fået en bevidsthed om, at det er de måske alligevel. - Mange er mere kristne, end de tror. Meget i Danmark bygger på kristendommen og Grundtvig. Den måde, vi behandler andre mennesker på og gerne vil behandles af dem, er for eksempel dybt præget af kristendommen. Kjeld Christensen har dog også sine forbehold overfor den måde, kristendommen bliver serveret på i FDF.

FDF skilter helt åbent med sit kristne grundlag. Kjeld Christensen er dog helt bevidst om, at man som leder af aktiviteter for børn og unge også kommer til at præge dem på andre områder. - Vi er på godt og ondt forbilleder. Udviser vi en bestemt adfærd, smitter det af på dem. Jeg tror vi gør en forskel. Når børnene bliver lidt større, oplever vi tit, at de kommer til os med noget, de lige skal have læsset af. Der kan være ting, som de i en bestemt periode af deres liv, kan have svært ved at snakke med deres forældre om, siger Kjeld Christensen. Han fremhæver også de naturoplevelser og fysiske aktiviteter, som FDF byder børnene og de unge på. - I en tid, hvor mange børn sidder for meget stille og får for lidt motion, er vi et tilbud til dem, der ikke vælger idræt. Kredslederen har fået tilnavnet Fjeld Kjeld, fordi han i mange år har arrangeret vandreture i de norske fjelde for de unge FDFere. - I løbet af sådan en uge i fjeldet oplever de både sejre og succeser, fordi de bliver presset til at nå deres grænser. Vi går i et fjeldområde på størrelse med Sjælland og på fem dage tilbagelægger vi en tur som fra Korsør til København, vel at mærke i et meget kuperet terræn. Det giver noget selvtillid, når man har klaret at gå fem dage i fjeldet med sit hotel og sit køkken på ryggen, siger Kjeld Christensen.

Fra elektriker til pædagog

Arbejdet med børn og unge medvirkede stærkt til, at Kjeld Christensen på et tidligt tidspunkt i sit liv skiftede erhverv fra elektriker til pædagog, men den direkte årsag, var en lang periode med sygdom. 3


- Et år inde i læretiden blev jeg ramt af en poliolammelse. I det meste af et år var jeg mere eller mindre lammet. Kræfterne begyndte dog at vende tilbage så småt efter en måneds tid. Kjeld Christensen blev sendt til genoptræning på Hald Ege ved Viborg. Han fortæller, at han havde svært ved at holde sig i ro, og han fik derfor mulighed for at arbejde lidt hos en lokal elektriker, mens han var under

Farvel til SFOen

Nu har han valgt at sige stop, netop hvor Gl. Rye Skole er ved at udvikle sig til en helhedsskole. Med omlægningen følger et stigende antal timer på børnenes skema, og den udvikling bryder Kjeld Christensen sig ikke om. - Selv de mindste børn skal nu have fem timer på skemaet hver dag. Senere stiger det til seks. I forvejen har vi børn, som svært nok ved at sidde og

har besøgt privat et par gange årligt de seneste mange år. Rejserne kan dog også gå længere væk. Kjeld Christensen har lige været i Cuba, og flere ture til mere eksotiske mål, ligger måske forude. - Jeg har tilmeldt mig en service, hvor jeg får stillingsopslag fra Folkekirkens Nødhjælp. Kjeld Christensen fortæller, at han gerne vil ud i kortere perioder og yde et stykke arbejde i lande, hvor menneskene er mindre heldigt stillede end i Danmark. - På mange måder lever vi i et overflodssamfund. Vi har lige holdt loppemarked i FDF, og vi fik mange ting ind, som stort set ikke var brugt. Enkelte ting var slet ikke pakket ud af emballagen. Det er selvfølgelig dejligt at få gode ting til loppemarkedet, men man kan ikke lade være med at tænke på, at vi er meget rige i Danmark, når vi råd til at smide helt nye ting væk, siger Kjeld Christensen.

Politisk arbejde

genoptræning. - De første år efter sygdommen følte jeg mig meget træt. Jeg fik dog gennemført elektrikeruddannelsen og arbejdede også et år som svend. I 1977 tog Kjeld Christensen beslutningen om at skifte livsbane. Han begyndte på Jydsk Pædagogseminarium i Århus. - Jeg fik udvidet mit åsyn noget ved at komme til Århus, siger Kjeld Christensen, der dog valgte at vende hjem, da uddannelsen blev afsluttet i 1980. - Jeg købte hus i Brædstrup og fik arbejde i en børnehave i Thyregod. To år senere blev Kjeld Christensen stedfortrædende leder i en institution i Klovborg, inden han i 1985 kom til Gl. Rye, hvor han blev leder af skolens fritidsordning (SFO).

4

koncentrere sig i de timer, man har nu. Der er simpelthen nogle børn, som har et behov for at komme ud og røre sig i løbet af dag. Jeg tror, det ville være bedre, hvis de fik lov til at gøre det, og så havde en god, målrettet undervisning i et par timer om dagen, siger Kjeld Christensen. Han erkender, at han kommer til at savne både børn, forældre og kolleger fra Gl. Rye Skole. Mange vil han dog stadig have kontakt med gennem FDF arbejdet, som han nu får endnu bedre tid til at passe. - Men jeg skal også beskæftige mig med andre ting. Kjeld Christensen regner blandt andet med, at han skal ud og rejse noget mere. Turen kommer blandt andet til at gå til Norge, som han ud over FDF-turene

- Muligvis vil jeg også gå ind i politisk arbejde. Det kan blive i en græsrodsbevægelse eller et politisk parti. Da jeg boede i Brædstrup, stillede jeg op til byrådet for den tværsocialistiske liste. Jeg blev ikke valgt, men på et tidspunkt, sad jeg i et par måneder i byrådet som suppleant. Kjeld Christensen regner dog ikke med, at han igen vil stille op som kandidat til et valg. Foreløbig er han slet ikke medlem af noget parti. Lige nu er det ombygningen af biblioteket, der optager hans tid, og det bliver sikkert ikke sidste gang, han kaster sig ud i sådan et projekt. - Jeg er tilmeldt som arbejdsløs, men lovgivninger giver mulighed for, at man i periode kan være selvstændig på deltid, hvilket jeg er blevet. De timer jeg arbejder på huset, trækker jeg så fra på dagpengekortet. Min plan er, at jeg vil renovere et hus om året og sælge det videre, fortæller Kjeld Christensen.


Nærdemokrati eller pseudodemokrati? Borgerforeningens bestyrelse Ca. 30 borgere i Gl Rye valgte at bruge aftenen den 6. april til borgermøde om kommunesammenlægningen. ”Det var mere et informationsmøde end et debatmøde” er det væsentligste indtryk fra mødet. Det er måske ikke overraskende. I ugerne op til Borgermødet, havde vi allerede kunnet læse i Århus Stiftstidende og Midtjyllands Avis, at byrådene i Ry, Hørning, Galten og Skanderborg HAVDE sendt høringssvar ind til indenrigsministeriet. I det perspektiv var det oplagt, at politikernes formål med mødet har været at informere om baggrunden for deres beslutning. Og det gjorde de ganske udmærket, uanset om man er enig eller uenig med flertallet i byrådet. Byrådspolitikerne kunne have valgt anderledes. Byrådet kunne have valgt at arbejde med flere modeller. Ry er en attraktiv kommune at blive lagt sammen med og mange kommuner er interesserede. Byrådet kunne have inddraget borgerne i disse overvejelser. Det valgte politikerne IKKE at gøre. Men på mødet bar nogle af de lokale politikeres indlæg også præg af frustration og tvivl om, hvorvidt kommunernes svar til indenrigsministeriet

overhovedet bliver brugt i den videre proces. Som almindelig - måske lettere naiv - borger kunne man tro, at byrådet i Ry ærligt ønskede at høre borgernes synspunkter om kommune- sammenlægningerne. At debattere holdninger, følelser, modeller og løsnings alternativer i en åben og undersøgende form. På samme måde kunne man forvente, at politikerne på Christiansborg ønskede at drage kommunerne (og amterne) med ind i den komplicerede proces, det er, at ændre hele den statslige, amtslige og kommunale struktur i Danmark. Ingen af delene syntes at være tilfældet. Mødet og hele processen omkring kommunesammenlægningerne efterlader en undren: Hvorfor skal strukturen i Danmark ændres i en hastighed, der udelukker en demokratisk proces? Hvem har interesse i at køre processen på den måde? Hvad er det for en bagvedliggende dagsorden, der styrer? Det er svært at gennemskue, hvem der har sat kommunesammenlægningen på dagsordenen, og hvad man ønsker at opnå. Processen viser, at det i fremtiden bliver endnu mere vigtigt at have håndgribelige planer om, hvordan Gl. Rye

skal udvikle sig, hvis vi som borgere skal gøre os forhåbninger om at blive hørt. Medbestemmelse er ikke noget vi automatisk får; men noget vi skal arbejde for at opnå bl.a. ved allerede nu at tage stilling til, hvad vi vil med lokalsamfundet. Dette arbejde har vi i borgerforeningens bestyrelse taget initiativ til at sætte i gang. Og vi opfordrer hermed alle til at deltage i debatten og/eller arbejdet med at få lavet konkrete planer for Gl. Ryes fremtid. Lørdag den 15. maj afholdes en fællesdag for alle interesserede. Denne dag bliver kommunens fremtidsplan 2004 samt »Vision 2015« fremlagt. Derefter er der fokus på at fastsætte og prioritere emnerne. Der bliver også nedsat arbejdsgrupper. Efter mødet vil du i glasskabet ved Brugsen kunne læse, hvilke emner de enkelte grupper skal arbejde med, og hvem der sidder i de forskellige grupper. Hvis ikke du/din husstand har lyst eller tid til at være med i en arbejdsgruppe kan I alligevel få luftet jeres holdning, ved at kontakte en gruppedeltager. God sommer.

5


Hvem er vi og hvem er de Hvem skal vi være sammen med efter kommunalreformen - Skanderborg, Silkeborg, Brædstrup, Galten, Hørning, Gjern eller Them. I Borgerforeningsbestyrelsen har vi brugt nogen tid på at forholde os til de forskellige muligheder, men vi kom hurtigt frem til, at vi rent faktisk ikke vidste »hvem de andre var« - er der forskelle på os og dem, hvem er vi lig med

Befolkning - Areal Indbyggertal Andel 0-6-Årige (%) Andel 7-16-Årige (%) Andel 17-66-Årige (%) Andel 67-Årige og derover   (%) Statsborgere fra EU/Norden/Norda. pr 10.000 indb Statsborgere fra 3.-lande pr 10.000 indb Asylansøgere pr 10.000 indbyggere Anm. voldsforbrydelser pr 1.000 indb Anm. tyverier/indbrud pr 1.000 indb. Areal (km2) Befolkningstæthed (indbygger/km2) Befolkn.andel i bymæssig bebyggelse Arbejde - Pension Arbejdspladser pr 100 indbyggere Andel indpendlere Andel udpendlere Udgifter til førtidspension pr 17-66-Årig Udg. til aktivering pr 17-66-Årig Udg. til kontanthjælp pr 17-66-Årig Førtidspens. pr 100 17-66-Årige Fuldtidsledige pr 100 17-66-Årige

og hvem er vi forskellige fra. På hjemmesiden kommunefakta.netborger.dk findes der en mængde data om Danmark - og vi har sammenstykket lidt statistik og tal, som vi viderebringer her. Kilde: http://kommunefakta.netborger.dk På den nævnte web-adresse findes der flere data og man kan sammenligne Ry

Kommune med andre kommuner end dem vi har valgt at vise her. Der er også en del kommentarer og forklaringer til de enkelte datasæt.   Hvis du gerne vil have de viste data på et Microsoft Excel-ark, er du velkomment til at skrive en e-mail til Jesper Schrøder - js@glrye.dk

Årstal Ry 2002 10.653 2002 9,6 2002 16 2002 63,9 2002 10,5

Skanderb. 21.569 10,5 13,2 66,6 9,7

Silkeborg 53.253 9,4 12,7 66,2 11,7

Brædstrup 8.556 9,5 13,5 62,9 14,1

Galten 10.623 11,4 14 66,8 7,8

Hørning 8.380 11,1 13,5 66,6 8,9

Gjern Them 7.802 6.887 10,9 9,8 13,9 15 63,5 63,8 11,7 11,4

2002 132 2002 127 2002 2 2001 1 2001 43,2 2003 152,44 2002 70 2002 69

80 255 6 2,9 69,8 143,22 151 84

99 240 1 1,7 69,2 255,27 209 92

78 203 148 1,1 33,8 201,29 43 51

83 193 121 1,5 42,7 2,73 146 86

87 152 2 1,3 36,2 67,71 124 74

58 142 114 122 177 202 0,3 1,9 33,3 38,5 143,77 210,36 54 33 59 64

Årstal 2001 2001 2001 2002 2002 2002 2002 2001

Ry 42 37 67 2.640 1.066 2.139 5 3,9

Skanderb. 46 44 62 3.710 2.194 4.214 6,8 3,8

Silkeborg  52 28 30 2.928 2.098 4.336 6 4,2

Brædstrup 41 33 64 3.476 2.607 3.122 6,3 3,3

Galten 40 47 90 3.351 887 3.232 5,3 3,7

Hørning 36 54 107 2.735 958 2.994 5,3 4,2

Gjern Them 43 47 48 47 76 61 2.800 3.298 1.271 1.330 2.804 2.456 6 5,8 3,8 4,2

Bolig - Flytning Årstal Andel ejerboliger (%) 2002 Andel almennyttige boliger (%) 2002 Boligsikringsmodtagere pr 100 husstande 2002 Boligydelsesmodtagere pr 100 husstande 2002 Boligsikr.udg (- førtidsp.) pr 17-66 Årige 2002 Udg. til boligydelse pr pensionist 2002 Parcel- og Rækkehuse Gns kvmpris - 2 kvt (kr.) Parcel- og Rækkehuse Antal handler - 2 kvt

Ry 75 8 4 8,9 359 6.581 8.759 23

Skanderb. 65 18 6,4 9,7 513 6.776 9.362 52

Silkeborg 56 26 11,1 13,3 874 10.339 9.102 106

Brædstrup 72 4 3,3 8,8 317 5.276 6.872 16

Galten 80 5 3,7 7,7 380 6.236 8.701 24

Hørning 80 11 4,7 7,5 359 5.114 8.325 18

Gjern Them 75 73 6 6 3,1 3,3 9,9 9,3 294 322 6.457 6.384 6.977 6.443 13 14

6


Kultur - Fritid Udgifter til kultur i øvrigt pr indb (kr.) Udgifter til sport og fritid pr indb (kr.) Antal biblioteker Biblioteksudgifter pr indb (kr.) Biblioteksudlån pr indb (antal) Udg. til bøger og udlånsmat. pr indb (kr.)

Årstal 2002 2003 2001 2003 2001 2002

Ry 244 932 3 379 13 65

Skanderb. 327 779 5 297 10 52

Silkeborg 420 1.295 3 505 17 69

Brædstrup 71 434 1 306 10 67

Galten 128 604 4 312 13 51

Hørning 166 987 1 322 7 52

Gjern Them 257 368 826 1.044 5 2 255 255 7 7 33 35

Miljø - Energi Vandafledningsafgift pr m3 (abs) (kr.) Vandforbrugsafgift pr m3 (abs) (kr.) Tilsl.bidrag til vandforsyn. (abs) (kr.) Indt. vedr. forsyningsvirks. pr indb (kr.) Målerafgift til vandforsyning (abs) (kr.)

Årstal 2003 2003 2003 2001 2002

Ry 34,81 - - 1.298 -

Skanderb. 28,5 9,69 12.000 1.621 187,5

Silkeborg 16,56 11,75 13.375 5.379 687,5

Brædstrup 28,12 12,87 43.578 2.394 625

Galten 30 11,39 16.009 1.280 385

Hørning 16,25 - - 1.147 -

Gjern Them 17,81 27,88 - 12,68 - 14.044 1.585 1.867 - 437,5

Skole - Uddannelse Antal folkeskoler Antal normalklasser Privatskoleelever pr 100 elever Tosprogede elever pr 100 elever Gennemsnitlig  klassekvotient Gennemsnitlig skolestørrelse Udg. til folkeskolen (netto) pr 7-16 (kr.) Udg. til folkeskolen (netto) pr elev (kr.) Udg. til andre skoler pr 7-16-Årig (kr.) Udg. til skolebiblioteker pr elev (kr.)

Årstal Ry 2003 5 2003 81 2003 8,3 2003 1,9 2003 19,47 2002 317 2003 40.052 2003 44.243 2002 3.403 2003 378

Skanderb. 6 120 14,9 4,8 21,72 425 39.670 44.709 5.111 189

Silkeborg 16 300 14 5,9 20,76 369 38.141 42.784 4.053 293

Brædstrup 4 49 13,8 4,2 20,02 194 40.52 47.883 4.774 327

Galten 4 70 11,4 3,2 19,9 341 37.943 43.146 4.402 425

Hørning 3 61 4,4 2,2 18,31 357 40.821 41.698 2.019 297

Gjern Them 5 3 52 53 10,8 6,9 0,3 4,2 19,79 18,45 197 323 39.305 37.676 43.431 40.488 4.208 3.539 176 432

Sundhed - Sygdom Udg. til sygedagpenge pr 17-66-Årig

Årstal 2002

Ry 1.508

Skanderb. 1.794

Silkeborg 2.276

Brædstrup 1.970

Galten 2.698

Hørning 1.902

Gjern Them 1.574 2.207

Ældre Årstal Ry Ældreudg. (netto) pr  67+-Årig (kr.) 2002 43.351 Ældreboliger pr 100 personer over 67 År 2002 4,6 Plejeboliger pr 100 personer over 67 År 2002 2,9 Plejehjemspl. pr 100 personer over 67 År 2002 4,3 Tildelte timer hjemmehj. pr modtager pr uge 8,99 Bet. for forplejn. på plejehj pr måned (kr.) 2.190,00 Se mere statistik på www.glrye.dk

Skanderb. 43.947 9,4 1,2 3,8 4,77 2.820,00

Silkeborg 49.552 0,9 2,4 3,5 6,56 2.041,00

Brædstrup 38.900 4,7 5,5 3,9 7,67 2.670,00

Galten 37.487 8,1 7,3 0,2 7,27 -

Hørning Gjern Them 33.977 42.015 42.244 0,9 15,2 4,2 10,2 4,8 2,7 6,51 8,95 7,38 2.433,00 2.490,00 -

7


Hønsetyv

Alarm

Da jeg var ca. 12 år gammel havde vi ikke noget fjernsyn hjemme hos os, men det havde min Onkel og Faster som boede i Gl.Rye så når der var noget spændende på den store 17 tommer skærm plagede jeg livet af min

Når min far og jeg kom hjem fra fjernsynsaften, sagde mor: ”han var her igen i aften.” De første par gange troede min far, det bare var knirkelyde fra huset, men da der så en aften var fodspor i den nyfaldne sne, var han klar over, at det var rigtigt. Min storebror og jeg satte os for, at han skulle fanges. Det skulle foregå en aften, hvor vi havde gæster som skulle spille kort. Der var et par velvoksne mandfolk imellem, så de skulle nok kunne fange sådan en bandit. Problemet var bare, hvordan opdager man, når han er der? Det havde min storebroder løsningen på. Vi skulle lave et alarmsystem, som afslørede ham, når han var tæt på huset. Det gik ud på at sætte nogle mælkeflasker op rundt om i huset, så bandt vi en sytråd i en theske som vi puttede ned i flasken, derefter trak vi sytrådene ud gennem vinduerne og gjorde dem fast ca. 20 cm. over jorden og nogle meter ud fra huset, så når han ramte en af trådene, gav skeen lyd i

Siv´s hjørne

Juleaften 1955 skulle vi holde hos min moster og onkel Else og Karl Bloch, som havde vognmandsforretningen på Nyvej. Da vi var på vej i min fars gamle Ford Y fra 1937 mødte vi en person hvis navn ikke skal nævnes her. Det var en mand, som alle vidste ikke kendte forskel på dit og mit og gerne ville have en tår over tørsten, men ellers var ganske harmløs. Da min far så ham, sagde han til min mor: ”Jas” vi har glemt at låse for hønsene”, men Mutter sagde, at på en højhellig Juleaften kunne han bestemt ikke finde på at gå på rov, så vi kunne roligt køre videre og vi var også lidt sent på den, så vi fortsatte. Vi havde en god aften, og da vi kom hjem, gik min far ud for at se til hønsene. Da han kom forbi huggeblokken lå der to hønsehoveder ved siden af, og der sad fjer omkring øksen. Nogle dage senere kom Henrik Slagter på besøg. Han fortalte, at han havde købt to høns af den person, som vi mødte Juleaften, og han sagde, at han troede ikke, at han havde sådan nogle gode høns. Mutter spurgte, om det var brune Italienere, og det var det. Mutter sagde: ”Din bandit du har spist mine høns”

far og mor for at komme på besøg hos dem. Det var nu sjældent at min mor var med. Hun ville hellere sidde og strikke eller læse, og når man bor i et uisoleret træhus, som vi gjorde, er der meget lydt, og så kunne hun ofte høre, at der luskede nogen rundt udenfor. Hun var ikke bange, men lidt irriteret over at kunne høre, når vedkommende rørte ved huset.

flasken og vi vidste hvor han var. Gæsterne kom og kortenspillet gik i gang. Min broder og jeg sad og kiggede på og havde næsten glemt vores alarm system, da der pludselig kom en klar og tydelig ringen fra en af flaskerne. Kortenspillerne smed kortene fra sig og styrtede ud af dørene, for nu skulle han, som de kunne tordne og bande, få bagdelen på komedie. Ved gavlen af huset stod der en mand, som blev meget forskrækket, da der pludselig kom seks mand råbende og skrigende rundt om hushjørnet og greb fat i ham. Det viste sig at være min fætter Ejner ”Brille” Thomsen, som havde hørt, at der var kortenspil hos os, og han skulle bare lige af med en tår vand, inden han skulle ind og deltage i løjerne. Det var en meget spændende og sjov oplevelse for en knægt på 12 år, og min broder var også meget stolt over, at hans alarmsystem virkede så perfekt.

Sankt Hans Fest m. Fællesspisning ved Møllen i Gl. Rye d. 23. juni kl. 18.30

Programmet. 18.30 Festpladsen åbner, grillen tændes op, brødbagning , boder, snobrødsbagning . 19.00 Fællesspisning og musik. Optimisterne 20.45 Bålet tændes, fællessang og musik: Optimisterne. Pak madkurven samt kød i grillen. Der er mulighed for at købe drikkevarer. NB: Gratis snobrød til børnene, medbring selv snobrødspind. Arrangør Borgerforeningen i Gl. Rye

8


Legepladsen ved Skovstedvej Legepladsudvalget, Skovstedvej. Dagligt glædes vi over den fine interesse for områdets nye legeplads. Mange børnefamilier holde en lille pause dér, og efter flere henvendelser og spørgsmål vil vi orientere om hvordan legepladsen er blevet til. I forbindelse med stiftelsen af Grundejerforeningen ”Skovstedvej” nedsatte vi et Legepladsudvalg. Ry Kommune havde i forbindelse med udstykningen lovet et tilskud til en legeplads – dog kunne vi ikke få oplyst i hvilken størrelse. Alligevel gik vi i gang med at udvikle ideer, undersøge priser og regler. Hele idegrundlaget var at legepladsen skulle bygges i ubehandlede træstammer, da den skulle passe ind i den omgivende natur. Indretningen af pladsen og de enkelte legeredskaber blev planlagt undervejs i en lang proces. Vi kiggede på andre legepladser, erindrede noget fra andre naturlegepladser og fik tilsendt brochurer fra etablerede legepladsfirmaer. Endvidere søgte vi på nettet efter billeder af legeredskaber – både de standardiserede og de mere kreative. Undervejs i arbejdet kunne vi se at etableringen af en sådan plads var dyrere end først antaget. Bare indkøb af træ, og ikke mindst sand til faldunderlag samt diverse specialskruer, rutsjebane, reb og gyngebeslag. Grundejerforeningens medlemmer ind-

vilgede i at betale 500,- kr. pr. husstand. Det var en start, og da Ry Kommune gav et tilskud på 10.000,- kr. kunne vi gennemføre projektet. Når en Grundejerforening eller andre foreninger bygger en legeplads, findes der ikke et lovkrav om at følge det regelsæt, som bla. gælder for kommunale legepladser. Men vi har valgt at bygge en legeplads udfra Forbrugerstyrelsens gældende regler, som er den danske version af de europæiske standarder. Ved nærmere interesse se “http://www.fi.dk” www.fi.dk og søg under ”Ren besked”. De siger bla. noget om opbygning af gyngestativ, dybde på faldunderlag i forhold til højde på klatrestativ og regler for tilslutningsrutsjebane. Der foreligger ikke et krav om at legepladsen skal godkendes officielt. Ansvaret ligger solidarisk hos ejerne af legepladsen. I dette tilfælde hos det enkelte medlem af Grundejerforeningen. Vi har derfor tegnet en erhvervsskadeforsikring, som træder i kraft i tilfælde af en ulykke forårsaget af uforsvarligt byggeri og/eller mangel på vedligeholdelse. En sådan forsikring koster årligt Grundejerforeningen 1213,- kr. Almindeligt ophold og leg på legepladsen er under eget ansvar. I forbindelse med at en grundejerforening i Ry har søgt kommunen om tilskud til renovering af deres legeplads, har Ry Kommune taget følgende initiativ. De opfordrer KL (Kommunernes Landsforening) til at udarbejde en

vejledning om forsikringsforhold på området. Den forventes at foreligge efter sommeren 2004. Endvidere har forvaltningen bedt kommunens forsikringsselskab om snarest skriftligt at fremsende et materiale, hvor de forsikringsmæssige forhold/kommunens ansvar er klarlagt og hvori der også er redegjort for, hvordan kommunen er dækket forsikringsmæssigt ud fra nuværende forsikringstegning. Selvom Ry Kommune har givet tilskud til legepladsen v/ Skovstedvej er det stadig grundejerforeningens fulde ansvar. Selve byggefasen har været med til at styrke naboskabet. Der blev i efteråret 2003 afsat to arbejdsweekender, hvor vi hver morgen startede med fælles morgenkaffe. Morgensnakken stivnede, da vi øjnene en stor lastbil med meget træ! Hvem havde bestilt så tykke stammer? Nu fik fantasien frit løb, og den ene idé tog den anden, mens spaden ihærdigt arbejdede sig vej ned igennem den stenede undergrund. God stemning og mange kvikke bemærkninger hjalp da tons-tunge træstammer skulle rulles af sted på mindre pæle. Vejret var med os og hjemmebagt kage og kaffe blev nydt i det grønne. Gadens børn legede allerede på det, der skulle blive deres nye legeplads. Her i foråret har arbejdsomme hænder færdiggjort dele af legepladsen, og det er vores plan at det sidste finish skal klares i løbet af sommeren….og vil fortsat glæde os over at ikke bare gadens børn, men alle andre børn i Gl. Rye kan bruge legepladsen.

9 9


Møde om den åbne skole Borgerforeningen Af Søren Hammerich I forbindelse med Borgerforeningens indlæg i ”Aktuelt i Gl. Rye” sidste nummer, omhandlende de forskellige problematikker ved brug af skolens lokaler, inviterede skoleinspektør Else Dyrvig medlemmer af borgerforeningens bestyrelse til et møde, som blev afholdt d. 2. marts. Tilstede ved mødet var viceinspektør Gert Lorenzen og Søren Hammerich og Ove Krogsøe fra Borgerforeningen. Problemer omkring adgangsforhold, lokalereservation, nøgleudlevering og alarmsystemer blev drøftet igennem Der var en bred enighed om at finde en på sigt mere holdbar løsning. Problematikkerne er dog ikke så enkle. Skolens primære brugere har, i forbin-

delse med den omfattende ombygning, selv måttet leve en omtumlet hverdag med delvist blokerede ind og udgange og hyppige lokale skift. Af samme grund skal princippet med den ”åbne skole” også først nu til at finde sin plads. Vigtig er selvfølgelig at elever og ansatte på Gl. Rye skole får normaliseret deres hverdag, før de sidste ting kan falde på plads for de eksterne brugere. Blandt de ting, der blev diskuteret er, at det skal det være muligt at booke lokaler elektronisk, og at hente nøgler i skolebiblioteket efter aftale med skolens kontor. Efter sommerferien vil Else Dyrvig indkalde til et nyt møde med alle nuværende og fremtidige brugere af skolens lokaler.

Ove Krogsøe Formand Lyngdal 15 8680 Ry, 86 89 83 01

Susanne Matthiesen Næstformand Jægergårdsvej 7 8680 Ry, 87 98 50 00

Ebbe Munk Kasserer Møllestien 12 8680 Ry, 86 89 84 39

Kirsten Madsen Sekretær Nyvej 15 8680 Ry, 86 89 89 96

Jesper Schrøder Portalbestyrer Rimmersvej 52 8680 Ry, 86 89 84 77

Anne Vinther Ryesgade 36 8680 Ry, 86 88 30 08

Johannes Haubjerg Skovstedvej 12 8680 Ry, 86 89 87 20

Søren Hammerich Skovstedvej 25 8680 Ry, 87 98 50 40

Heidi Overgaard Rimmersvej 8 8680 Ry, w86 74 00 35

Lars Lihme er i gang med at påsætte vores logo

Båd og kano i vandet Af Johannes Haubjerg

Borgerforeningens både er nu i vandet ved havnen ved Emborgbroen. Vi har købt en brugt alu-kano og den gamle glasfiber-kano er blevet malet. Dertil kommer mindst én af robådene til at være klar og til rådighed for medlemmerne. Reservation og afhentning af nøgler, pagajer og redningsveste foregår på Galgebakkens Pensionat (Galgebakken 10. Tlf. 8689 8025). Årene skal forblive i 10

bådene mens resten af udstyret skal leveres tilbage inden solnedgang. Håber alle vil være med til at holde øje med bådene og meddele, hvis de er uaflåste eller der er andre uregelmæssigheder.

Det er stadig muligt for andre end medlemmer af Borgerforeningen at leje vores både og kano Båden koster kr. 200 og kanoerne kr. 100 om dagen. Med håbet om endnu en god sommer. Borgerforeningen

ove@krogsoe.dk

susannemunkm@hotmail.com

mail@ebbemunk.dk

kirstenkhm@as3.dk

js@glrye.dk

vinther1@image.dk

johannes.haubjerg@mail.dk

st.hammerich@adr.dk

famovergaard@get2net.dk


Kalender på Gl. Rye Portalen I borgerforeningen har vi i længere tid talt om, at der her i byen mangler en samlet kalender - for »alle« aktiviteter i Gl. Rye og omegn. Bagsiden af Aktuelt i Gammel Rye er en sådan - men den opdateres jo desværre kun fire gange om året.

Ideen er, at Gl. Rye Portalen skal indeholde en kalender - og til det, har vi brug for din hjælp. Mangler der noget i kalenderen ? Send os informationer om en aktivitet, et møde - eller andet - så sørger vi for, at

andre kan se informationen på web’en. Send info til - kalender@glrye.dk Se på - http://www.glrye.dk

Kære Skatere! Ja, så er ramperne på Hjarsbækvej forsvundet. De var blevet for slidte og farlige. Jeg vil som kontaktperson for skaterne rette en stor tak til de ”ældre” skatere, Mathias Carlson, Simon Lykke og Kenneth Østergaard. Det har været et dejligt samarbejde. I har været initiativrige i forhold til kommunen m.m. og kæmpet en brav kamp for at have et sted at være. Forældre og skatere har flyttet de store ramper frem og tilbage med sækkevogne og god vilje. Verner, vores tidligere skoleinspektør, gav lov til placering af ramperne i skolegården i sommerferien …. Det var bare sagen!! På et tidspunkt stod ramperne på sportspladsen ud mod Skovsbjergvej. Der var naboer, der klagede, lavede underskriftsindsamling, fordi det »larmede« for meget. Vi holdt møder med utilfredse naboer og kommunen og aftalte bestemte skatertider. Igen var jeg imponeret af jeres åbenhed og jeres fleksible måde at tackle tingene på. I mellemtiden havde I søgt og fået penge hos kommunen til at etablere et skaterareal. I indhentede tilbud om asfaltering, mens vi lå i forhandlinger om et areal (matr.nr. 17A), som ligger ved siden af håndboldbanen og ejes af Silkeborg Skovdistrikt. Kommunen mente, det blev for dyrt. Det eneste

Seena og Rasmus i skolegården

sted, kommunen kunne henvise til var Hjarsbækvej, hvor der var asfalteret, og pengene røg efter 2 år tilbage til kommunekassen. Hjarsbækvej har aldrig været en hensigtsmæssig placering. Det er alt for afsides til et naturligt opsyn fra voksne og også for afsides til, at det bliver samlingspunkt for resten af vore børn. Ideen har hele tiden været en placering i nærheden af skolen, hvor man kunne mødes, skatere eller ej. Jeg vil opfordre de nye skatere til at komme med forslag/ønsker i forhold til det nye udendørsareal ved skolen. Jeres nye kontaktpersoner er Merete Olesen og kultur- og fritidskonsulent Trine Jørgensen. Gl.Rye Skaterforening er blevet en del af Gl.Rye Idrætsforening med et håb om, at den naturlige »rejsen fra byen« til efterskole ikke gør, at de nye skatere skal starte helt forfra. Kære forældre! Der er mulighed for at søge støtte fra start- og udviklingspuljen, hvis vi her i byen ønsker tilbud til vores store børn som f.eks. ungdomsklub eller andet. Venlig hilsen, Annette Ravn Møller

Foto: Peer Thøgersen

11


Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn

Gudstjenester i Gl. Rye Kirke Maj

Søndag, den 9.maj – kl.10.30 4.søndag efter påske Johs.8, 28-36/ Sandheden gør fri Søndag, 16.maj – kl.16.00 5.søndag efter påske Johs.17, 1-11/ Jesu bøn for disciplene Torsdag, den 20.maj – Ingen Søndag, den 23.maj – kl.10.30 6.søndag efter påske KONFIRMATION Søndag, den 30.maj – kl.9.00 Pinsedag Johs.14, 15-21/ Helligåndens komme Mandag, den 31.maj – kl.10.30 2.pinsedag Johs.6, 44-51/ Jeg er livets brød

Juli Ingen Gudstjenester August Søndag, den 1.august – ingen Søndag, den 8.august – kl.10.30 9.søndag efter Trinitatis Luk.12.32-48/ At vente på Herren Søndag, den 15.august – kl.16.00 10.søndag efter Trinitatis Matt.11,16-24/ Dom over denne slægt Søndag, den 22,august – kl. 10.30 11.søndag efter Trinitatis Lukas 7,36-50/ Jesus og synderinden (Valgmenighedens fødselsdag – se omtale andetsteds i bladet) Søndag, den 29.august – kl.16.00 12.søndag efter Trinitatis Matt.12,31-42/ Bespottelse mod ånden

Juni

Søndag, den 6.juni – kl.16.00 Trinitatis Matt.28, 16-20/ Dåb i den treenige Guds navn Søndag, den 13.juni – kl.10.30 1.søndag efter Trinitatis Luk. 12, 13-21/ Den rige bonde Søndag, den 20.juni – kl.16.00 2.søndag efter Trinitatis Luk. 14, 25-35/ Kristi efterfølgelse Søndag, den 27.juni – kl.10.30 3.søndag efter Trinitatis Luk. 15,11-32/ Den fortabte søn 12

September

FERIE

Jeg holder sommerferie fra den 12.juli til den 2.august. I dette tidsrum samt fra den 3.juli til den 11.juli, hvor Valgmenigheden for Gl.Rye og omegn holder sommerhøjskole i Sogndal i Norge varetages præsteembedet af valgmenighedspræsterne Jens Simonsen, Norddjurslands Valgmenighed og Kim Arne Pedersen, Odder Valgmenighed. Ring blot på det sædvanlige nummer: 86 89 86 12 Med venlig hilsen, Aage Augustinus Efter stillegudstjenesten, mandag den 6.september vil Kirsten Holst fortælle om og vise Taizésang og vise videoklip fra Taizé på Gl.Rye Skole. Alle er velkomne!

Søndag, den 5.september – Ingen Mandag, den 6.sept. – kl.19.30 Stillegudstjeneste Søndag, den 12.sept. – kl.10.30 14.søndag efter Trinitatis Joh.5,1-15/ Den syge ved Betesda Dam Søndag, den 19.september – Ingen Søndag, den 26.sept. – kl.16.00 16.søndag efter Trinitatis Joh.11,19-45/ Lazarus opvækkelse

KIRKEBIL

Er det svært for dig at komme i kirke, så brug kirkebilen. Ring senest en time før til JB-Taxi 86 89 09 39 Kirkebilen betales af Valgmenigheden.


KULTURKAMP

Kristendom og kulturradikalisme - Eller lidt om at ”fodre sine karusser, gøre sin whisky stærkere og lade Vorherre om resten.”

Aage Augustinus

Statsministeren kaldte til kulturkamp

Statsminister Anders Fogh Rasmussen kaldte for et års tid siden til kulturkamp. I første omgang har det vel især ført til skænderier om, hvem der har trådt hvem over tæerne for mange år siden. Angrebene har i første omgang været rettet mod den såkaldte kulturradikalisme med dens iboende humanisme. Der er fra forskelligt hold blevet råbt så højt og skingert, at samtalen i første omgang er forstummet. Det er en skam, for en samtale er nødvendig. Folkeligheden eller det folkelige er ved at falde fra hinanden, - samfundssind og fællesskabsfølelse er svindende. Samtidig hører man gang på gang, at netop disse værdier ikke alene kan fastholdes af et markedsøkonomisk univers med høj produktivitet. Det bliver i stigende grad vanskeligt at opretholde et tillidssamfund. Når mennesker ikke kan vurdere, hvad andre gør, bliver de usikre, i værste fald fjendtlige. Den tillid, som er så vigtig i et åbent samfund, svinder ind. Det, vi oplever i disse år, er jo, at ikke blot indvandrerne ghettoiserer deres liv; det gør gammeldanskerne også. Usikkerheden breder sig, fordi verden forandrer sig med en hast, ingen før har oplevet. De forandringer, man tidligere har haft generationer til at optage, kommer nu dagligt. Da de første højskoler så dagens lys for godt 150 år siden var udfordringerne på mange måder de samme som i dag. Dengang skulle vi forberede os på et folkestyre, og derfor måtte vi, som Grundtvig sagde det: ”Vaccinere mod selv-klogskab, selv-rådighed og den hele griskhed. En sådan oplysning strækker sig til hele menneskelivet og

opviser den dybe sammenhæng mellem enkeltmandens, folkets og hele slægtens liv – en sådan oplysning må staten ingenlunde overlade til sig selv – den oplysning må øvrigheden tage sig faderligt af på alle dannelsestrin, fra almuen til de højlærde, hvis staten skal reddes og blomstre.” I dag bruger vi andre ord, men vi taler jo også meget om, at sammenhængene mellem ”den enkelte, folket og hele slægten” – mellem det nære og det fjerne, det gamle og det nye, det kendte og det fremmede – ja, hele samfundets sammenhængskraft – nu er foruroligende svag. Derfor er samtalen så nødvendig. En samtale, der indbefatter alle aldersgrupper og ghettoer. Opgaven er,

var det selvberoende menneske, der ikke ville vide af nogen guddommelig instans, ikke anerkende et fænomen som skyld, og hvis mål var etablering af paradis på jord, typisk i en eller anden socialistisk variant og i øvrigt løsgjort fra tradition og national identitet. Søren Krarups kritik går i virkeligheden helt tilbage til 1960´erne og er foreløbigt kulmineret i hans voldsomme kritik af dansk flygtninge- og indvandrerpolitik og i den forbindelse en ætsende kritik af menneskerettighederne, som han ser som det totale knæfald for en abstrakt humanisme og godhedsindustri og fraskrivning af de nære forpligtelser. Kritikken rammer sine steder rigtigt, men på den anden side er der i forholdet mellem kristendom og kulturradikalisme ikke kun tale om en modsætning, men også om et samvirke.

Det var som medmenneske, at Gud åbenbarede sig.

Poul Henningsen hvis vi altså ønsker det: Hvordan sikrer vi et folkeligt fællesskab. Derfor er det så godt, at der bliver kaldt til kulturkamp. Derfor er det noget skidt, at samtalen er forstummet, før den er begyndt. Som nævnt har tonen været skinger. Især præsten og politikeren Søren Krarup har været på banen: Udnævnt den såkaldte kulturradikalisme som hovedfjenden. Der synes at herske en uoverstigelig modsætning mellem kristendom og kulturradikalismen, der var begyndt med Georg Brandes, fortsat med Poul Henningsen og kulmineret med Klaus Rifbjerg. Indholdet af den

Hal Koch, kirkehistorisk professor og grundlægger af Krogerup Højskole i 1946, havde tidligt blik for dette. I forbindelse med Krogerup Højskoles oprettelse talte han om, at der mellem humanisme og kristendom herskede et spændingsforhold, fordi ”det var som medmenneske, at Gud åbenbarede sig”. Endvidere understregede Hal Koch, at nok eksisterer der et dansk folk, men det nytter ikke alene at henvise til fælles sprog, kultur eller race. Som Hal Koch så det, så er det, der samler os som folk i virkeligheden ikke det kulturelle, men det politiske. Kulturelt har en bondekone fra Vestjylland ikke meget til fælles med en bourgeosidame fra Hellerup. Men politisk har det til fælles, at begge har dansk stemmeret og har medansvar for og kan tage del i det danske demokratiske styre. ”Vi er nu engang sat her sammen og skal og må finde ud af at ordne vore forhold os imellem på en anstændig måde, og det er os, der skal gøre det, ikke nogen andre.” 13


Hal Koch vil ikke frakende ”fælles sprog og historie, fælles oplevelser” betydning, men det afgørende er, at ”at vi er sat her sammen og henvist til hinanden, hvad enten vi vil det eller ej. Og lad mig for en gangs skyld udtrykke, hvad det vil sige at tænke folkeligt på denne måde: det betyder bevidst i sin vilje at tage denne kendsgerning op og forme den således, at vi kan leve sammen som hele mennesker i et folk. Det er denne vilje til at være sammen og til at forme et samfund for os alle, som binder os fast til hinanden.” Samfundet er med andre ord et viljesbestemt produkt. Det danske folk er nu engang henvist til hinanden, fordi det

og gav videre til Europa. Men den egentlige sandhed om mennesket som Guds skabning, bundet til medmennesket, var det Jesus fra Nazareth, som forkyndte.” På den måde var Hal Koch’s menneskesyn dobbelt. Til arven fra den græske humanisme svarede den demokratiske ret og frihed. Til den kristne arv svarede en troskab mod den uafrystelige virkelighed, døden og medmennesket. Hal Koch talte selv om det, han kaldte ”de tomme hænder”, som fællesskabets og det politiske livs forudsætning. At ingen har noget at sige hinanden på, at ingen sidder inde med den endegyldige sandhed.

Kulturradikalismen

Krogerup Højskole nu engang er blevet sat sammen. At et folk er sat sammen, er på den anden side ikke ensbetydende med, at det kan holde sammen. Det kræver vilje, at ville forme samfund for alle. Og Hal Koch syn på demokratiet er fint i tråd hermed: Demokrati er ikke først og fremmest stemmeretten, men samtalen. Her kunne det danske folk øse af en tradition, et retssyn: ”Vejen til at finde det rette går over en fri drøftelse på tinge, hvor ingen på forhånd har patent på sandhed og ret.” Men kilden til den demokratiske livsform var også en anden, eller rettere to. For det første: arven fra det antikke Grækenland, fra Sokrates, der ikke vidste, hvad der var det gode, men ville sige, at det må du og jeg sammen prøve at finde ud af. For det andet: kristendommen med dens utvetydige tale om dødens uigenkaldelighed og bundetheden til næsten. Eller med Hal Koch’s egne ord: ”Humanismen er den kostelige erobring, som grækerne vandt 14

Lad os nu vende os mod den såkaldte kulturradikalisme. Hvad er det så for en størrelse? Noget entydigt begreb er det i hvert fald ikke. Det var litteraturforskeren Elias Bredsdorff, der i 1955 i en kronik i Politiken introducerede kulturradikalismen. Kronikken bar i øvrigt overskriften, “Om at fodre karusser”, og var inspireret af Gustav Wied-citatet: “Man skal fodre sine karusser, gøre sin whisky stærkere og lade Vorherre om resten.” - Det var for Bredsdorff et passende udtryk for den kulturelle og politiske sløvhed, der prægede den offentlige debat. Og Bredsdorff sluttede kronikken sådan her (og her optræder ordet kulturradikalisme altså for første gang): Bredsdorff skrev: “Der er brug for en vågen og modig kulturradikalisme i dag, en tankegang, som bygger på respekten for mennesket, tænker i internationale perspektiver og er belastet med social samvittighed. Der er brug for et åndeligt kætteri, som afslører vanetænkningen, hykleriet, fraserne og klicheerne, en åndelig åbenhed, der ikke nøjes med at se på etiketterne, men tager et uhildet standpunkt til realiteterne bag dem. Der er brug for en etik, som er frigjort fra kirken og den konservative konvention. Der er brug for en utålmodighed, som ikke vil vente med fremskridtene, til de er blevet selvfølgeligheder eller tilbageskridt. Det kan være hyggeligt at fodre sine karusser og fristende at gøre sin whisky stærkere. Men lader vi Vorherre om

resten, så svigter vi den ungdom, der i dag står søgende og rådløs. ... Vi har sprængt deres verdensbillede og ladet mismodet og angsten gro hos dem. De vokser op i skyggen af atombomben og brintbomben og truslen om endnu værre katastrofer. Demokratiet er blevet til et gigantisk uvedkommende maskineri, en slags kæmpemæssig gallup-undersøgelse, der vel lejlighedsvis sonderer stemningen, men overfor hvilken individet er magtesløst. Stærke kræfter er i gang med at prostituere frihedsbegrebet, afdemokratisere demokratiet og afhumanisere humanismen. Det kan i en sådan situation være fristende at gå i hi; men vi har ikke råd til det. Vi har pligt til at holde nattevagt for et livssyn, som tror på fremtiden - optimister, som vi er, i vores egen pessimisme.” Såvidt Elias Bredsdorff (og det var altså i 1955). Bredsdorff fik mange verbale tæsk for sin kronik. Én af dem, der bakkede Bredsdorff op var PH, der skrev en artikel, hvor han citerede lange passager fra kronikken. PH’s artikel havde en for ham typisk overskrift: “Stilheden må ikke komme!” Dét Bredsdorff betegner kulturradikalisme dækker en række politisk-kulturelle aktiviteter på venstrefløjen siden 1920’erne - og det er dem, der i 1955 (da han skrev kronikken) skal vækkes. De kulturradikale i 20’erne og 30’erne vidste altså ikke at de var kulturradikale. De tænkte og gjorde blot som de fandt rigtigt. Det var mennesker, der var engageret i kultur, politik og samfundsspørgsmål i det hele taget. De var ikke højt hævet over virkeligheden, men mente, at det nyttede noget, at man tog fat på den. Nogle var politisk organiserede, andre såkaldte frie intellektuelle. Kulturradikalismen udkrystalliserede sig i en politisk og kulturel frisindstradition indenfor snart sagt alle områder af samfundslivet: børneopdragelse, pædagogik, skole-, kultur- og sexualliv, arkitektur, design og byplanlægning. Kulturradikalismen er med rette, synes jeg, blevet angrebet for sin totale afvisning af kristendommen. Eller som det er blevet sagt: Hvor troen går ud, kommer overtroen ind. Overtroen på


mennesket. Her er det væsentligt at understrege, at når vi, sådan i daglig tale, siger human eller humanistisk, så ligger der jo ikke automatisk heri, at vi afviser en højere magt end mennesket. Det gør der derimod i humanismen som filosofisk begreb. Imidlertid har kulturradikalismen på godt og ondt været med til at udforme det moderne Danmark. Båret af frisind og engagement i sociale spørgsmål. På mange måder kan man kalde kulturradikalismen for den moderne asfaltbondes vækkelsesbevægelse. Og her er der ingen tvivl om, at hovedskikkelsen er Poul Henningsen - lysmageren, samfundsrevseren, designeren, revymanden, dragebyggeren, legebarnet. PH kan man slå sig på. Jeg har ikke svært ved at blive uenig med ham. Men det betagende er hans lidenskab og fandenivoldskhed. PH er i usædvanlig grad “menneske først”, før han er noget som helst andet. PH kaldte i øvrigt sig selv en grundtvigianer uden vor Herre. Og langt henad vejen er der også mange ligheder mellem PH og den modne Grundtvig. Man kan sige det sådan, at deres virke var den organiserede protest mod ligegyldiggørelsen af livet. En erkendelse af, at der er noget på spil, når livet leves, at et guddommeligt eksperiment, ville Grundtvig sige, er i gang både i hver af os og imellem os. Er livet betydningsfuldt, er naturligvis alt det, man stiller med op livet af betydning. Derfor er der grund til at fremme livsudfoldelsen ved at blande sig i alt mellem himmel og jord. Og dét var jo, hvad både Grundtvig og PH gjorde. Og med livet menes ikke en eller anden vandkæmmet, spejderagtig fromhedsudgave, men det yderst konkrete og ufuldkomne liv, vi hver især bærer rundt på. Både PH og Grundtvig var JA-sigere. Og det er netop det, der kendetegner kulturradikale, at de “vover kækt med død en dyst” for nu at tale grundtvigsk.

Samtalens nødvendighed

Det er såvel kulturradikalismens som kristendommens anliggende at frigøre sig fra det selvkredsende og indadvendte, at vende blikket ud mod verden,

mod medmennesket. I et afsluttende bind om den danske kirkes historie skriver Hal Koch: ”PHkredsen rejste det moderne familielivs afgørende problemer: boligen, opdragelsen, børnebegrænsningen, kvindens frigørelse og selverhverv.” Nøgleordet er frigørelse. Kristendommen står imellem Hal Koch og Poul Henningsen. Skænkes friheden et menneske som mulighed, eller er friheden en iboende psykologisk mulighed? I den første efterkrigstid hænges både Poul Henningsen og Hal Koch ud som pladderhumanister. Åbenbart ord, der kan gentages 50 år efter. Frigørelse, opgør med selvoptagethe-

Hal Koch den og bevægelsen hen til ”de andre” er et fælles anliggende for såvel den kristne forkyndelse som for dem, der har ytret sig på kulturradikalismens vegne. Og sidstnævnte er en konkret korrektion af næstebegrebet til kun at omfatte ”den nære næste” eller et opgør med den tanke, at ens sociale rolle, herunder ens nationale identitet, skulle være gudgivent, som bl.a. Søren Krarup mener, når han direkte sammenkobler nationalitet og religion. Hal Koch insisterede på samtalen. Forskellene er der, klart nok: En kulturradikal vil tale om menneskets ret, f.eks. menneskerettigheder. Kristendommen taler om mennesket værdighed eller dets uerstattelighed. På et andet område er der en vigtig skelnen. Kulturradikalismen forbindes ofte med en utopisk ideologi, troen på, at mennesket kan etablere det ideelle samfund, et paradis på jord. Her vil

kristendommen hævde, at det onde ikke sådan lader sig udrydde, er en del af os. Vi kan ikke sådan ad politisk vej ændre vor tilværelses grundvilkår. Men det er jo ikke det samme som at undlade at forholde sig til sin omverden. Det er ikke det samme som at undlade at arbejde på, at gøre verden et bedre sted at være. Viljen til at bekæmpe undertrykkelse må ikke svækkes af, at der efter os kommer nye tilstande af undertrykkelse, der lige så fuldt kræver menneskers modstandsvilje og indsats. Humanisme og den insisteren på begrebet, som kulturradikalismen repræsenterer, og kristendom er ikke modsætninger. Det er der mange, der for tiden ønsker at bilde os ind. Forskelle, javel. Men også, som biskop Kjeld Holm fornylig har været inde på, gensidig korrektion: ”Den berettigede kritik af kirkens tilfredshed med blot at tale om og til det enkelte menneske og inderligheden og den ligeså berettigede kritik af kulturradikalismens utopisme og manglende skelnen mellem, hvad der lader sig forandre, og det, der ikke kan ændres på. Det sørgelige vil være, hvis vi ikke kan tale sammen om vort menneskelivs udfordringer. Kirken er god til envejskommunikation. Den skal også være villig til dialog.” Lad os slutte hos Hal Koch og hans bestemmelse af demokratiet, som er en af de væsentligste forudsætninger for den nødvendige folkelige og mellemfolkelige samtale: Demokratiet ”fornægter, at magt er ret, det lader ordet frit, enhver bestemmelse, enhver anskuelse, enhver politik er underkastet tankens og ordets krydsild. Her er ingen urokkelige dogmer, som man ikke må sætte spørgsmålstegn ved. Men først og fremmest er demokratiet bygget på respekten for mennesket.” Lad os igen blive et samtalende folk, der ikke frygter det fjerne, det fremmede og fremtiden.

15


Nyt fra bestyrelsen Af Birgit Lewandowski Det første årsmøde i Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn Det var en helt speciel dejlig aften da Valgmenigheden afholdt sit årsmøde. Aftenen bød på fællesspisning med god mad lavet af Lars Korshøj, ”Skumring”, hvor amfiscenen dannede ramme om en meget smuk halv time med temaet; ”Vi er her for at tænde lys for hinanden”. Her blev læst nogle korte tekster, lyttet til musik af Mark Knoffler og til sang af Marianne Lewandowski. Aage Augustinus sluttede skumringen af med sit indlæg om temaet. Generalforsamling blev kyndigt afviklet af generalforsamlingens dirigent Bjarne Jensen. Bestyrelsens beretning og Valgmenighedens regnskab og budget blev fremlagt. Der blev også foretaget valg til bestyrelsen. Henrik Brunsø og Claus Riber genvalgtes. I stedet for Bjarne Glud, der ikke ønskede at genopstille, valgtes Karen Thomsen. Der var genvalg til bestyrelsens to suppleanter, Bodil Appolo og Lisbet Marschner. Den siddende bestyrelse er derved stadig sammensat meget bredt, både aldersmæssigt og geografisk, hvilket er rigtig godt.

Del af dagligdagen

Bestyrelsen har i de forløbne 8 måneder haft møde en gang om måneden, og det har været nogle spændende og fornøjelige møder med et stort engagement fra alle medlemmer med et godt og konstruktivt samarbejde. Valgmenigheden er landet godt og stabilt og har indtaget sin plads i lokalsamfundet og er på stilfærdig vis gledet ind i dagligdagen og varetager her sine opgaver. Bestyrelsen har, i sit arbejde med at finde ud af det praktiske kirkelige arbejde og procedurer, fået god hjælp fra sognemenighedens menighedsråd og kirkebetjening. Det er nu snart 1 år siden initiativgrup16

pen besluttede, at der skulle undersøges, om der var opbakning til at starte en Valgmenighed. Det var der som bekendt og der har siden været fin tilslutning til afholdte arrangementer og kirkelige handlinger. Der er nu 495 medlemmer i valgmenigheden, hvoraf de 306 er voksne medlemmer. Valgmenigheden fungere som et aktivt og levende fællesskab. Et sted hvor man kan mødes omkring såvel det kirkelige som det folkelige. Til stille stunder og væren, til debat og oplysning, til hyggesnak og til fælles udforskning af de store eksistentielle spørgsmål. Et aktivt menighedsliv.

Nye tavler på kirken

Både Sognemenigheden og Valgmenigheden har fået nye tavler. I valgmenighedens tavle vil der altid være en ajourført gudstjenesteliste samt navnene på præsten, bestyrelsesformanden og kassereren. Desuden vil der stå hvilke arrangementer der afvikles i den nærmeste fremtid.

Fødselsdag

Valgmenigheden holder sin 1 års fødselsdag søndag den 22. august. Dagen starter med gudstjeneste kl. 10.30, hvorefter vi går i bakkerne med vores medbragte madkurve. Her vil blandt andet være musikalsk underholdning. Vi ligger os i selen for at lave et program, som tiltrækker både voksne, unge og børn. Så, reserver allerede nu denne dag.

Højskoledag for alle i efteråret

Den 23. oktober afholdes efterårets højskoledag. Denne gang bliver programmet tilrettelagt, så der er noget interessant og spændende for både voksne, unge og børn. Vi er allerede nu i gang med planlægningen og håber på god tilslutning.

Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn Præst: Aage Augustinus Gyden 7, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 86 12 Organist: Katrine Bruno Hansen, Rodelundvej 48, 8680 Ry Tlf. 86 89 88 45 Bestyrelse: Formand: Birgit Lewandowski Jægergårdsvej 10. B, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 86 71 Næstformand: Mogens Egholm Lille Vangs Vej 17, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 8741 Kasserer: Claus Riber Jægergårdsvej 10. A, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 88 56 Sekretær: Tomas B. Vilstrup Rodelundvej 73, Glarbo, 8680 Ry Tlf. 86 89 80 01

Henrik Brunsø Emborgvej 23, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 86 89

Bent Nielsen Jægergårdsvej 8. B, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 88 53

Karen Thomsen Gerstedvej 2C Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 87 57

Lisbet Marschner Alkenvej 11, Svejstrup, 8660 Skanderborg. Tlf. 86 57 73 70

Bodil Appolo Kildebakken 10, Ry, 8680 Ry Tlf. 86 89 32 68


Turen til Tyskland. Af Line Winther Kristensen. Fredag og lørdag den 16. og 17.april var valgmenighedens konfirmander på tur. Her følger en lille turberetning. Det hele startede med, at vi skulle mødes alle sammen uden for Gl.Rye Skole kl.8.00… Vi fik smidt tingene i minibussen og fandt et sted at sidde. Bussen bestod af et førersæde og 13 andre sæder … gode højttalere!! Ja, det var en mega sej bus. Så kørte vi mod Tyskland. Vi fik fortalt en masse ting om nogle steder på vej derned. Det første sted, vi stoppede var ved en mindesten for kong Christian den 10. Bag stenen var der en flagstang, hvor flaget altid er hejst. På mindestenen står der: Minde om: Kong Chr.X der besteg den hvide hest Genforeningsdagen d.10.juli 1920 Så kørte vi nedover den grænse, der var mellem Danmark og Tyskland fra 1864 til 1920. Næste stop var Christiansfeld. Det var lige sagen, altså at købe honningkager. Så kørte vi gennem Haderslev, hvor vi på afstand så Domkirken. Så blev der standset ved en campingplads, hvor nogle skulle på toilettet,

mens vi andre sad og stenede med en mobil i hånden. Så kom vi til Åbenrå. Vi fik fortalt om det danske kulturcenter, Folkehjem. Vi fik at vide, at det tyske mindretal i Danmark har deres egen avis, Der Nordschleswiger, der holder til i Åbenrå. Så kom vi endelig til Flensborg efter en sjov tur nedad… Ja, vi så den gamle byport, Helligåndskirken og gågaden, MEN!!! Vi kunne ikke nå at se på tøj og den slags. Det var der åbenbart ikke tid til.. Nu gjaldt det bare om at komme til en forretning, hvor vi kunne handle.. slik og sodavand.. Efter vi havde brugt en god ½ time på at handle gik turen til Dannevirke, hvor vi fik fortalt om det gamle forsvarsanlæg. Så gik turen til Slesvig, hvor vi skulle se Domkirken med det meget flotte alter. Vi gik også en tur i det gamle Slesvig lige rundt om domkirken. Så kom vi endelig til Christianslyst, hvor vi skulle sove. Vi fik både spillet beachvolley, basketball, lidt fodbold og lidt bordtennis. Aftensmaden!? Ja, den udtaler vi os vist ikke om (det var mad, men). Så var vi ude at spille bold igen. Så skulle vi møde en mand, der hed Torsten, lærer på den danske skole lige i nærheden. Han fortalte om området og om det at være vokset op som dansker i Tyskland.

Han kunne alle mulige sprog! Sjov fyr. Derefter måtte vi lave, hvad vi havde lyst til. Kl.22.00 skulle vi gå på vores værelser. Drengene i et rum og pigerne i et andet. Det var nogle mega dejlige værelser. Kl.22.30 skulle der være ro. Det gik ikke så godt for drengene, skulle jeg hilse og sige. Om morgenen blev vi brutalt vækket ved at Henrik bankede på vores døre og sagde godmorgen. Så skulle vi gøre os klar på en halv time. Der skulle pakkes, tages tøj på og ryddes op! Derefter var der morgenmad og der skulle smøres madpakker. Og så af sted! Vi kørte til Frederiksstad. Der skulle vi snakke med den danske præst. Vi var inde at se Mennonitterkirken, som den danske menighed også bruger til deres gudstjeneste. Josser, lidt af en julemand, der var med på turen, spillede på orglet, og vi sang »I østen stiger solen op«, hvorefter Victor, den danske præst, fortalte. Så i bussen og videre til Mikkelberg, et center for nordisk kultur og cricket. Her spiste vi vore madpakker. Og så gik turen hjemad til det elskede Danmark med Metallica drønede ud af højttalerne. Tak for en fed tur, Aage!

17


Om livets begyndelse

Den 26.februar holdt tidligere forstander og medlem af Det etiske Råd Frederik Christensen et spændende foredrag på Gl.Rye Skole. Frederik Christensen fortalte om arbejdet i Det etiske Råd, om etiske problemstillinger, som blot for få år siden lå uden for vores fantasi at forestille sig. Bl.a. var Frederik Christensen inde på, hvornår livet begynder, og gjorde sig til talsmand for det, han kalder en poetisk argumentation. Et par dage efter skrev Frederik Christensen et indlæg i Kristeligt Dagblad, hvor han netop er inde på dette. Med Frederik Christensens tilladelse bringer vi dette indlæg til videre overvejelse. (Red.)

Hvis man slækker på den værdisætning, åbner man for en glidebane mod eksperimenter med og sortering af det begyndende liv. Ja, nogen hævder, at det er mord, hvis man forhindrer et fosteranlæg i at udvikle sig til et voksent menneske. At livet fra befrugtningsøjeblikket har fuld menneskelig værdi, som den katolske kirke og Kristendemokrater hævder, er en ret ny ide historisk set. For kirkens vedkommende 100-150 år. Alle de andre store verdensreligioner tilkender fostret en stigende værdi fra befrugtning til fødsel. Der er flere årsager til, at jeg finder regeringens forslag acceptabel. Min erfaring fortæller, at rådsmedlemmerne uden besvær kan tilslutte sig udsagnet om, at livet begynder på befrugtningstidspunktet, men at de har meget forskellig opfattelse af, hvilket værdi

Regeringen har foreslået ændringer af loven vedrørende Det etiske Råd. Bl.a. fjerner forslaget rådets hidtidige arbejdsgrundlag: ”Det etiske Råd skal i sit virke bygge på den forudsætning, at menneskeligt liv tager sin begyndelse på befrugtningstidspunktet” og indsætter i stedet: ”Rådet skal i sit virke arbejde ud fra respekt for menneskets og kommende generationers integritet og værdighed samt respekt for naturen og miljøet.” Der kan skrives lange afhandlinger om forskellen mellem de to formuleringer. Her skal jeg nøjes med at kommentere den aktuelle diskussion. Ikke mindst Kristendemokraterne har vendt sig mod nyformuleringen. Argumentationen er den, at den gamle formulering giver det begyndende liv fuld menneskelig værdi fra befrugtningstidspunktet. Den værdi sikres ikke, mener man, i den nye formulering. Livets værdi kan ikke gradbøjes, og derfor må også de første stadier til liv tilkendes samme juridiske sikkerhed som et voksent menneske.

dette begyndende liv har. Altså sikrer ordlyden ikke det befrugtede æg samme værdi, som et fuldbåret barn. Desuden kan det hævdes, at de kloningsmuligheder, som er dukket op siden loven om Det etiske Råd blev givet i 1987, gør sagen endnu mere uklar. Forskerne må – heldigvis – ikke klone mennesker, men i jagten efter helbredende stamceller, vil de via kloning kunne frembringe embryoner, som lagt i livmoderen i alt fald teoretisk vil kunne blive et menneske. Det er da en slags befrugtning, men der er hverken far eller mor, og hensigten er ikke at

18

Frederik Christensen

skabe liv, men at kunne virke helbredende. Disse begrundelser kunne man imødekomme ved at skærpe lovgivningen. Ved f.eks. at beslutte sig til en lov, der knæsætter princippet om, at det første spæde liv er fuldgyldigt liv også om det er en klon. Men selvom jeg mener, at det tidlige fosteranlæg skal behandles med respekt, finder jeg alligevel, at det er vanskeligt at fastholde samme værdisættelse af det første spæde fosteranlæg (hvor der endnu ikke er bestemt køn eller om det f.eks. skal blive til tvillinger) og så det fuldbårne barn. Hvis vi mener at det minut-gamle befrugtede æg har samme værdi som et barn, skulle vi vel ved afbrudt liv sikre det en kristen begravelse. Vi skulle forbyde ”dagen derpå-pillen” og straffe for selv de tidligste aborter. Når vi ikke gør det, hænger det vel sammen med, at det forekommer os naturligt at tilkende et foster stigende værdi under svangerskabet. Tilhængerne af at give det befrugtede æg absolut værdi anvender ofte begrebet ”undfangelse” om befrugtningsøjeblikket, når æg- og sædcelle samles. Men før den kunstige befrugtning blev mulig, dækkede ”undfangelse” over livmoderens modtagelse af det nye liv. Ved bombastisk at tilkende det befrugtede æg fuld etisk værdi, før det når den afgørende port ind til livet, nemlig livmoderen, trækker vi opmærksomheden væk fra menneskets indfoldelse i verden, fra moderskab og socialitet. Jeg mener, det kan have den betaling, at vi ikke kan mobilsere den nødvendige modstand, når kommende generationers integritet og værdighed krænkes. Det mirakuløse er ikke blot det genetiske, at to mennesker arveegenskaber smelter sammen, det er også svangerskabet eller moderskabet. Sæd er liv,


æg er liv, fosteranlæg er liv, men først med implanteringen, moderskabet, er døren åben ind til livet, og først da bliver den folkelige forestillingskraft så stærk at den kan bære en etisk indsigelse. Karen Blixen skriver i »Båltale med 14 års forsinkelse«: »Den kvinde, der ned gennem verdenshistorien har betydet mest af alle, som har inspireret flest store kunstværker, som dybest har grebet og bevæget sjælene og kraftigst omformet sind og sæder, er Jomfru Maria. Hun har sin magt i kraft af hvad hun er. Gud skabte himlen og jorden. Kristus genløste menneskeheden. Men Jomfru Maria udøvede intet

storværk ud over dette: helt passivt at føde Kristus, at afgive sit fulde væsen til Guds menneskevorden. Jeg har fra mine rejser sydpå det indtryk, at i vores tider er Jomfru Maria det eneste himmelske væsen, som virkelig elskes af millioner. Men jeg tror at disse millioner ville stå temmelig uforstående, måske endog tage mig det ilde op, hvis jeg ville fortælle dem, at Jomfru Maria havde gjort en betydningsfuld opfindelse, løst svære matematiske opgaver, eller overlegent organiseret en husmoderforening i Nazareth. Nej, hun skal simpelthen være der. Himmeldronningen udvider sit væsen til hele menneskeheden og

Til eftertanke Digt af Nelson Mandela

hele jorden.« Selvfølgelig er det etisk udfordrende, at vi nu gør os til herrer over det spirende liv. Der er gode grunde til vise respekt og ydmyghed. Men det guddommelige ligger ikke blot den begyndte mulighed, det ligger også i fortsættelsen, i væksten fra anlæg til barn.

Gl. Rye Mølle på Fyrreskrænten

Vor dybeste frygt er ikke, at vi er utilstrækkelige Vor dybeste frygt er, at vi er grænseløst kraftfulde Det er vort lys, ikke vort mørke der skræmmer os mest Vi spørger os selv, er jeg virkelig strålende begavet, vidunderlig, talentfuld og eventyrlig? Er det i virkeligheden ikke det jeg er? Du er et guds barn. At gøre dig lille, hjælper ikke verden. Der er intet oplyst i at gøre dig mindre, så andre mennesker omkring dig, ikke vil føle sig usikre. Vi er født til at manifestere det guddommelige i os Det er i os alle! Når vi lader vort eget lys skinne Giver vi ubevidst andre lov til at gøre det samme. Når vi frigør os fra vores egne begrænsninger, befrier vores tilstedeværelse automatisk andre.

Foto: Poul Brandt

På Fyrreskrænten 8 kan man se en tro kopi af Gl. Rye Mølle lavet af Karlo Hansen.

19


Sognemenigheden

Gudstjenester i Sct. Sørens Kirke: _________________________ 7-5 1030 _________________________ 9-5 1400 Bredmose _________________________ 16-5 1030 _________________________ 20-5 1000 Konfirmation _________________________ 23-5 Ingen _________________________ 30-5 1030 _________________________ 31-5 Ingen _________________________ 6-6 1030 _________________________ 13-6 900 _________________________ 20-6 1030 _________________________ 27-6 1400 Bredmose _________________________ 4-7 1030 _________________________ 11-7 1030 _________________________ 18-7 1030 _________________________ 25-7 900 Bredmose _________________________ 1-8 900 Bredmose _________________________ 8-8 Ingen _________________________ 15-8 1030 _________________________ 22-8 900 _________________________ 29-8 1030 _________________________ 5-9 1030 _________________________ 12-9 900

Konfirmandtur 2004. Siggie Jensen og Camilla Friis Dagen startede med solskin, da vi kl. 9.00 troppede forventningsfuldt op ved Gl. Rye kirke. Med en præst, en kirketjener, og otte konfirmander tog vi afsted til Aarhus.  Vi startede ved Aarhus Domkirke, som er nordens længste. Der blev vi rundvist af en kirketjener, med meget viden om den store og spændende Domkirke. Det blev til nogen interessante fortællinger om de forskellige ting i kirken. Bagefter tog vi et smut op i det 42 m. høje kirketårn. Der kunne vi se ud over hele Aarhus. Efter turen op og ned ad den lange trappe, tog vi på en kinesisk restaurant.  På restauranten, som hed

»Dragen«, spiste vi os godt mætte, i den gode mad. Efter det tog vi på det nye kunstmuseum i Aarhus, som hedder »Aros«. Der startede vi nede i de såkaldte »ni rum«. Næste stop, var et par etager oppe ved den store, og meget livagtige, »kæmpe dreng« (efter Grosbøll’s mening »kæmpe konfirmanden«).  Vi sluttede af i det store museum, ved en masse gammel og ny spændende kunst, plus en stor mængde billeder. Derefter gik turen hen til bilerne, og så ellers hjem til Gl. Rye.

Ældredag 13. maj, kl. 13.30 Sogneudflugt Vi begynder i kirken kl. 13.30 med gudstjeneste og nadver; derefter går vi på Dalbogård, hvor Niels Hovgaard til kaffen vil fortælle os om sit liv og virke ved Danmarks Radio. Alle er velkomne

20

Menighedsrådet arrangerer sogneudflugt tirsdag 1.juni 04, afgang Gl. Rye Kirke kl. 18.00 Tilmelding til Hans Chr. Christensen, tlf. 8689 8800 og H. Chr. Grosbøll-Poulsen tlf. 86898037 senest 26.maj 04. 


En skæbnesvanger tid

Grosbøll-Poulsen Sognepræsten i Gl.Rye sogn

I disse år tegner der sig et mønster i europæisk politik og folkeliv, som uden tvivl er aldeles skæbnesvanger for fremtiden. Som reaktion på en markant indvandringsbølge er der opstået forskellige bevægelser i europæiske lande: Jörg Haider i Østrig, Pia Kjærsgaard i Danmark, Le Pen i Frankrig og den i 2002 snigmyrdede Pim Fortuyn i Holland. Disse bevægelser har med skarpe ord, som ofte er gået over stregen, påkaldt sig manges forargelse – og gerne forargelse fra folk med »de rigtige meninger«. Fra etableret hold har man været tilbøjelig til at dæmonisere disse ledere og deres tilhængere, forsynet dem med »indre svinehunde« og kaldt dem »ikke stuerene«. Det ser ud til, at de etablerede politiske partier – hvad enten de er venstre- eller højreorienterede – ikke har kunnet opfange eller håndtere utilfredsheden fra og angsten hos store befolkningsgrupper. Konkret samler trådene sig først og fremmest i forholdet til Islam – men også andre fænomener som f.eks. EU og den såkaldte globalisering. I vesten har der gennem mere end et par hundrede år udviklet sig en forståelse af forholdet mellem religion og stat, som man kalder sækulariseringen, dvs. en forståelse som går ud på, at samfundet ikke skal indrettes efter en guddommelig regel eller åbenbaring. Denne forståelse har rødder tilbage i Luthers skelnen mellem verdsligt og åndeligt regimente, der igen har videre rødder i det velkendte ord af Jesus: »Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!« (Markus 12,17); i det verdslige (samfundsmæssige) gælder loven, som kejseren eller fyrsten skal sørge for, at borgerne overholder. Fyrsten kan

kun forholde sig til det ydre, han kender jo ikke folks indre; derfor skal fyrsten (staten) tage sig af den ydre, synlige lovoverholdelse. Loven kommer naturligvis fra Gud, men forstås ikke som en række detaljerede bud om alt muligt, men kort sagt om grundregler: du må ikke lyve, stjæle, dræbe osv. Sådan tænker Luther, fordi loven i Det nye Testamente er overtrumfet af Kristus: loven er sat ud af kraft i den forstand, at den ikke kan gøre mennesker gode. Loven kan kun ved at lokke med goder og især true med straf forhindre de værste ødelæggelser i det ydre konstaterbare (samfunds)liv. I det åndelige (religionen, det kirkelige) gælder evangeliet, som meget kort sagt er Guds milde og barmhjertige tiltale til (de bodfærdige) menneskers dårlige samvittigheder; Gud modtager de bodfærdige med tilgivelse, og dette gør mennesker gode, begynder en omskabelse af hjertets hårdhed, begynder en helliggørelse, en forandring af menneskenes hjerter – uden at de bodfærdige dog bliver engle af den grund! Fra kristendommen kommer altså inspirationen til den helt afgørende, »vestlige« opfattelse, kort sagt: på jorden, i det ydre, i samfundet, skal gælde den lov, vi kan tale os frem til – dog er der visse grundlove, som ikke kan rokkes: man kan f.eks. ikke bestemme, at nu må man stjæle, som det passer én. Afgørende er det, at disse regler kan man give fornuftbestemte begrundelser. Islam har ikke gennemgået denne udvikling; der er opfattelsen middelalderlig: Allahs vilje findes i Koranen, som altså rummer opskriften på det rette samfund. Derfor er samfundet dueligt og godt i samme grad som det afspejler Allahs vilje, hvis detaljer altså kan findes i Koranen. Den kristne, vestlige, forståelse bringer logisk set demokratiet med sig – den islamiske bringer logisk set præstestyret med sig. Kan disse to opfattelser trives ved

siden af hinanden i ét samfund? Det er spørgsmålet – og ingen skal blive for hurtigt færdig med det svar, for svaret er ingenlunde indlysende. Det delikate i vesten er dette: de toneangivende i de sidste 150 år har kort sagt ment, at religion (kristendom) er en illusion, en forestilling uden egentligt virkelighedsindhold. Vi kender udtrykkene: »Religion er opium for folkene« (Karl Marx), hvormed menes, at religion er en af den besiddende klasses midler til at undertrykke de besiddelsesløse, og »Mennesket er ikke skabt i Guds billede, men Gud er skabt i menneskers billede«. Begge opfattelser forudsætter, at Gud er en illusion, en forfængelig ønskedrøm for åndeligt formørkede, eller direkte et instrument til ondskabsfuldhed. Alle véd, hvad dette har medført; kristendommen på retur i enhver henseende, kirkegang følgelig på retur, kristendomsforkyndelse og -undervisning og -opdragelse latterliggjort, for – ikke sandt – hvorfor dog beskæftige sig med noget gammelt, støvet sludder, som bare er overtroisk menneskeværk. »Gud er død« – triumferede en tysk filosof for 150 år siden. Nu skulle det selvberoende menneske, overmennesket, fremstå. Det gjorde det sandelig også! Da Gud »døde«, fik vi guddommeliggjorte stater og ideologier: kommunismen i Rusland, nazisme og fascisme i Tyskland og Italien. Da Gud forsvandt fra det indre, ville »kejseren« (Hitler, Stalin) ind i menneskers forladte indre og herse dér. Hvorfor nøjes med ydre magt, når man bare kan gribe den indre; og så kom politiet for det indre, tankepolitiet: Gestapo, KGB, Stasi osv., hvis egentlige opgave var at kontrollere folks indre, menneskesjælene. Når Gud forsvinder, guddommeliggør mennesket sig selv, og gør sig til herre over (de andres) samvittighed: forsyner dem, man ikke kan lide, med »indre svinehunde« osv.

21


Vesten har et stort problem med sit åndelige grundlag; efter de forfærdelige ideologier, er vi kommet ind i en underlig apatisk hedoni. Hedoni er nydelsessyge, den opfattelse at alt skal være underholdende og »fedt« for mig. Det gode og sande er det behagelige for mig. Livet har ikke anden mening end min størst mulige nydelse. Det synes mig, at vestlig kultur sejler forsvarsløst ind i egoistisk hedonisme – når kristendommen fornægtes.

Mit anliggende med denne artikel er: kan vesten, som først og fremmest har fået sine værdier gennem kristendommen, hamle op med Islam, når den afskærer forbindelsen til den kristendom, som man hånligt har forkastet eller forvrænget til kælen humanisme? Kan vi hamle op med Islam, hvis vi ikke har andet at give vore børn end, at de »skal have det fedt«? God sommer!

Sogneudflugt fra Gl. Rye Menighedsrådet i Gl. Rye arrangerer aftenudflugt tirsdag den 1. juni 2004 kl. 18.00 Turen går til Tamdrup Kirke og Hansted Kloster. Tamdrup kirke er én af landets ældste - fra o. 1125 -. Den er usædvanlig stor, en treskibet basilika, med et rigt udstyr fra sin ældste tid. Men der er ingen skriftlig oplysning, der kan fortælle, hvorfor man har bygget en sådan lille “domkirke”. Kirken har i perioden 2001-2002 gennemgået en gennemgribende restaurering. Hansted Kloster opstod ved en fundats i 1705, efter at enkefruen fra Hanstedgaard skænkede det meste af sin formue til hjælp for mennesker i

nød. I 1712 stod så Hansted Hospital færdig med plads til 24 fattiglemmer. I 1868 blev der opført et nyt hospital på stedet med plads til 30 beboere og senere udvidet med plads til 60. I 1979 blev der gennemført en omfattende renovering. Herefter fik stedet funktion som plejehjem. I dag efter yderligere modernisering fremstår Hansted Hospital som Hansted Kloster med 18 smukke rummelige boliger. Det er i disse omgivelser vi får vores aftenkaffe inden turen går tilbage til Gl. Rye. Med venlig hilsen Erna Bjørgen Jøhnk

Navne og adresser: Sognepræst: HC Grosbøll-Poulsen, Præstegårdsvej 1, tlf. 86 89 80 37

Organist: Katrine Bruno Hansen, Rodelundvej 48, tlf. 86 89 88 45 Kirkesanger: Kirstin Sander Jacobsen Sankt Helenevej 3.3 8700 Horsens Tlf. 75 61 15 54 Graver: Torkild Jensen, Kirkegårdskontoret, tlf. 86 89 87 12 Gravermedhjælper: Joan Thøgersen, Rodelundvej 24, tlf. 86 89 86 37 Menighedsrådet: Formand: Susanne Jakobsen, Lille Vangs Vej 8, tlf 86 89 8105 Næstformand: Ragnhild Jeppesen, Møllestien 2G, tlf. 86 89 25 27 Kasserer: Helle Pedersen, Rimmersvej 6, tlf. 86 89 84 78 Sekretær: Hans C. Christensen, Rimmersvej 58, tlf. 86 89 88 00 Kirkeværge: Karin Thomsen, Lille Vangs Vej 2, tlf 86 89 83 94 Menighedsrådsmedlem: Erna Jøhnk, Rodelundvej 33, tlf 86 89 80 68 Menighedsrådsmedlem: Lene Skifter Nielsen, Lyngdal 3, tlf. 86 89 89 36

22


Kunstudstilling i Drejeriet i Gl.Rye søndag den 20.juni Kunst- og Kulturgruppen i Gl. Rye v/ formand Annette Krogsøe

Igen i år arrangerer Kunst- og Kulturgruppen i Gl. Rye en udstilling af lokale kunstneres arbejder i Drejeriet på Ryesgade 14 i Gl. Rye. Udstillingen foregår søndag den 20. juni kl. 10 - 16, samme dag som Mølledagen på Gl. Rye Mølle. Således kan beboere og gæster i byen denne dag få en dobbelt oplevelse. Eva og Knud Jensen, som ejer det gamle drejeri, stiller denne dag lokalerne til rådighed for kulturen. Værkstedet er intakt med alle maskiner, så der bliver et spændende sammenspil mellem rummenes traditionelle funktion og de udstillede genstande. Der bliver lejlighed til at se malerier, akvareller og fotografier, og der vil være træskulpturer og trælegetøj med sjove funktioner med mere. I løbet af dagen vil der være musikalske indslag med harmonikamusik, og der vil være en termokande kaffe indenfor rækkevidde. Alle interesserede er velkomne – der er gratis entré.

Pinsefest i Anna Klindt Sørensens have

KulturSamvirket har på mødet mandag den 19. april truffet endelig beslutning om at gennemføre et kulturelt arrangement i Anna Klindt Sørensens Have for at sætte fokus på kommunens kulturliv.

Arrangementet gennemføres Pinsedag søndag den 30. maj, og der lægges op til masser af liv og aktiviteter i den gamle malerindes smukke have. Foreningen til oprettelse af et Anna Klindt Sørensen Museum fejrede i 1999, 100-års dagen for Anna Klindt Sørensens fødsel, men dengang var vejrguderne ikke helt med. Det håber KulturSamvirket, de er denne gang. Ry Kommune har udlagt haven som offentlig bypark. Et par skulpturer pryder i dag haven, som vedligeholdes af Ry Kommune. Det siges, at især grupper af byens unge mennesker holder af at mødes i haven i de sene aftentimer.

Pinsedag kan byens foreninger og grupper præsentere deres aktiviteter, sælge medlemskaber m.v. Der vil blive mulighed for at få en plads i kanten af haven, hvor man kan præsentere sig på den måde, man selv har lyst til - kun fantasien sætter grænser! Mon ikke, der også vil blive mulighed for at købe både faste og flydende forfriskninger?

Det inderste af plænen friholdes som åbent område foran en scene. Fra scenen vil forskellige indslag løbe af stablen dagen og aftenen igennem. Programmet er ikke endeligt fastlagt endnu, men det ser ud til at blive en buket af alsidige og spændende tilbud. Der vil bl.a. være sang og musik for og af alle aldersklasser – både amatører og professionelle deltager i løjerne. KulturSamvirket kan godt allerede nu løfte sløret for, at den irske duo Firefly og den gamle kending Poul Banks er hyret til at underholde, men der vil blive meget mere at berette om senere.

Oprindeligt var det tanken, at et meget ambitiøst projekt skulle være afviklet over flere dage på Siimtoften i regi af Ry Kommunes borgerinddragelsesprojekt. Her havde kulturlivet budt ind for at ”sætte et flag på Siimtoften”. Da dette projekt ikke kunne finansieres, har KulturSamvirket nu sat sig bag roret på projektet i Anna Klindt Sørensen Have. ”Til dette kulturarrangement er den lidt lukkede have hyggeligere for os, end den åbne Siimtoft, som nok fortsat er lidt for ”forurenet” for kulturlivet”, konstaterer KulturSamvirkets formand Annette Krogsøe med et glimt i øjet. Yderligere oplysninger Annette Krogsøe 86 89 83 01 eller Bendt Nielsen 86 89 02 22

23


GRIF

Status på klubhus Anders Pilgaard

sætte vinduer i.

Nu er det lidt tid siden der sidst har været nyt om GRIF’s klubhus byggeri.

Køkken/kiosk sektionen er blevet bygget op og gjort klar til opmåling af køkken.Lofterne er blevet spartlet således, at der kan males. Den orange dør ned mod hal gangen er blevet fjernet og skal erstattes af en ny dør der skal fungere som brand adskillelse mellem hal området og klubhuset. Udenfor klubhuset er fliserne ved at blive lagt. Der er lavet et godt stort område foran selve klubhuset og belægningen er ført helt hen til trappen ned langs hallen. På den måde kan skolebørnene slippe for at gå gennem sand eller jord når de bruger bagvejen til skole. Ud mod Kastaniealle laves en flisegang ned mod kælderdøren. Flisegangen føres også over til den orange hal dør så der kommer en god sti ned til døren istedet for en høj kant og løse skærver.

I efteråret holdt vi rejsegilde da spær, tag og vinduer var kommet på plads for at markere dette punkt i byggeplanen. Siden er det meste arbejde dog foregået indendørs med at få isolering lagt i og for at få lukket huset af for blæst og kulde. I det meste af december valgte vi at holde fri da denne måned jo nemt kan bruges til andet en at lave klubhus. I januar startede vi igen og siden starten har elektrikkerne været igang med at få lagt kabler og rør på plads så vi kunne få begyndt på loftet. På gavlene kan man se at vinduer og døre er blevet pakket ind i grå eternit plader der matcher hallens mørke farve men alligevel markerer et skifte mellem hal og klubhus. Vi har også fået lavet de 4 huller ind til hallen således, at vi kan sætte vinduer i når vi kommer lidt længere frem. Disse vinduer er ret kostbare, men vi håber at få råd til alle 4 i første omgang. Hvis ikke vi gør det sætter vi dem i vi kan og blænder de resterende af for så senere at 24

Arbejdskraft:

I et projekt som GRIF’s med frivillig arbejdskraft går det ofte lidt op og ned med hensyn til at skaffe frivillige. Nogle gange skal mange spørges før man finder de 6-8 personer til lørdagens arbejde, nogle gange spørger man de “sikre” for de ved lige hvad det er vi skal osv.

Men for ikke at trække for store veksler på de samme personer vil det være en stor hjælp hvis I vil give GRIF et praj om hvilke dage I kan eller IKKE kan. Dette vil gøre det væsentlig nemmere at fordele opgaverne. Det kan også være der er en ting som I er gode til - så kan vi gemme dig/jer til vi når derhen. For at I kan tilmelde jer er der blevet delt en seddel rundt som I kan bruge ved tilmelding, ligesom der hænger en plakat i et vindue i klubhuset med de resterende opgaver, så I kan se hvad der mangler. Hvis I er tvivl om hvem I skal kontakte er her 3 navne: Susanne Bohøj 86 89 86 49 Jens Erik Fischer 86 89 84 23 Anders Pilgaard 86 89 86 81 Den næste 1-1½ måneds hoved opgaver bliver: Færdiggøre facade med lærkeklink - Færdigøre vindbrædder under udhænget - færdiggøre loftet i klubrummet og køkken - opbygge køkken rummet - opbygge selve køkkenet - lægge klinker/fliser i vindfang og toilet hjælpe med at spartle lofterne - male vægge.


Motionisterne Klub 50 fodbold hver tirsdag 19:30

Vi startede op tirsdag 27. april. Hvis du lyst til at spille sammen med os, men er under 50 år, - så giver vi dig bare en ”dispensation”. Den er gyldig, lige indtil du bliver 50. Hos os sætter vi hyggeligt samvær og godt kammeratskab i første række. Fodboldspillet kommer jo af sig selv, fordi vi ikke kan lade være. Mød endelig op, selv om du ikke er 50 år. Du er lige hjertelig velkommen af den grund. Kontaktperson: Jens Erik Fischer. Tlf. 8689 8423

Cykelklubben hver onsdag 18:30

Vi er ca.18 aktive medlemmer, som cykler en tur hver onsdag - sommeren igennem. Tempoet er meget moderat, og vi vil påstå, at næsten alle kan følge med. Ved længere ture, deler vi over i 2 hold. Vi har endnu ikke mødt en bakke så stejl, - at vi ikke kunne gå op ad den. På de lidt længere ture, tager vi kaffe og hjemmebag med, for rigtig at nyde de dejlige sommeraftener. Vi håber på at få mange nye medlemmer i år. Alle er meget velkommen - i vort lille cykelteam. Kontaktperson: Leif Schmidt. Tlf. 8689 8786.

Petanque hver tirsdag 19:00

Petanque starter 4. maj. Vi håber, at se mange nye medlemmer. Mød op foran de nye klublokaler, og få nogle fornøjelige timer sommeren igennem. Petanque har mange kvaliteter: Kan spilles af alle aldersgrupper Har et stort socialt element Det er et godt familiespil Er et godt supplement til de øvrige aktiviteter i hverdagen Desuden har vi en dygtig instruktør ved navn Vagn Bergman, som vil lære jer alt om spillet. Ring til ham på 8689 8476

Gymnastikopvisning Birgitte Nicolaisen Søndag d. 28 marts var dagen hvor store og små søgte mod hallen til den årlige forårsopvisning. En dag med mange kendte ansigter, men også en dag hvor bedsteforældre og anden familie/venner troppede op for at se et udpluk fra vinterens mange lege og sved timer. Hallen var pyntet op og forskellige nuancer af t-shirt gav et billede af at her var mange forskellige hold. Vi havde desuden et gæstehold fra Andst

som sammen med nogle af vore egne unge gymnaster leverede afslutningsnummeret. Traditionen tro startede vi med indmarch og Max lavede en lille opvarmningsseance med klap, arm og benspjæt. De 10 hold leverede megen blandet gymnastik. Der var rundkredse, redskabsbaner, dunke og dåser som leverede rytme. Der var dykkere, pirater, dansepiger, springpiger/ drenge og motorcyklister og svedige aerobic piger. Motionsholdet leverede et mun-

tert hatte nummer indslag, hvor der blev grinet og gættet på mavernes ejermænd. Alt i alt en dejlig dag. Vores blandede springhold kan ikke lige få nok, så de fortsætter til skolernes sommerferie. Vi har været heldige med mange energiske instruktører i år, men sidder du og gerne vil være med til at lede et af vore hold er du velkommen til at henvende dig til gymnastikudvalget. God sommer og på gensyn til september.

LIONS CLUB RY støtter færdiggørelsen af klubhuset. Anders Pilgaard Som nogle måske nok ved kunne vi godt bruge lidt flere penge til færdiggørelsen af klubhuset. Vores mål er stadig at vi ikke skal låne nogle penge til byggeriet men det afsatte beløb er brugt så vi skal gerne skaffe nogle flere midler. Derfor har Lions Club Ry valgt at støtte GRIF ved det årlige sponsor cykelløb

der afholdes i maj i Ry. Der bliver lavet 3 arrangementer den dag med rulleskøjteløb for børn, sponsor cykelløb og et rigtigt gadeløb. Støtten til GRIF bliver givet efter et slags 1 til 1 princip. Jo flere sponsorer vi skaffer til vore egne ryttere jo mere støtte får vi fra Lions. I sponsor cykelløbet kan alle deltage børn som voksne. Sponsorerne kan

være bedsteforældre, onkler og tanter, firmaer. Kun fantasien sætter grænsen. Sponsoratet kan være pr km eller omgang - det kan være også et fast beløb. Vi har her fået en utrolig god måde at skaffe os et godt tilskud til klubhuset så jeg håber mange vil bakke op om dette initiativ.

25


GRIF hovedbestyrelse Formand: Anders Pilgaard Rimmersvej 17 86 89 86 81

mail: abp@kamstrup.dk

mail: noah@privat.dk

mail: Suf@ry.dk

mail: fam.bohoej@get2net.dk

mail: b_nicolaisen@hotmail.com

mail: Hanne.Voss@skolekom.dk

mail: maxhvar@vanadoo.dk

mai: mobp@nielsen.tdcadsl.dk

mail:jaa@dmu.dk

mail: famovergaard@get2net.dk

mail:gerstedvej@fischerweb.dk

Næstformand: Noah Chipeta Jægergårdsvej 11 86 89 88 30 Kasserer: Susanne Fischer Gerstedvej 12 86 89 84 23 Sekretær: Susanne Bohøj Gyden 13 86 89 86 49

Formand Gymnastik: Birgitte Nicolaisen Lille Vangsvej 3 87 88 32 31 Formand Håndbold: Hanne Voss Galgebakken 10 86 89 89 10

Gymnastik opvisning 2004

Formand fodbold: Max Hvarregaard Kastaniealle 17 86 89 89 17 Formand badminton: Bodil Nielsen Horsensvej 26 86 89 83 79

Formand bordtennis: Jørgen Axelsen Rimmersvej 7 86 89 84 46

Formand Volleybold: Jens Overgaard Rimmersvej 8 86 74 00 34

Formand motionister: Jens Erik Fischer Gerstedvej 12 86 89 84 23 26


FDF Gammel Rye

Et forårsmarkedsliv

Lars Vognsen

”Jeg er meget tilfreds med resultatet og vil gerne sende en stor tak til alle frivillige, der gav en hånd med”, siger Henning - hæs auktionarius og glad formand. 22/4 2003: Telefonen ringer hjemme hos Kresten. ”Er det dig, der samler lopper ind?” lyder det. Et forårsmarked er i gang. 7/3 2004: Forældremøde på Kræsweekend. Kjeld opfordrer forældrene, nye som gamle, til at hjælpe til på forårsmarkedet. I ugerne efter strømmer det ind med tilsagn om en hånd til opstillingen, en tjans som sælger og om pølsebrød, lagkager og meget andet godt til cafeteriet. Det gør det hele meget nemmere. 12/3 2004: Forårsmarkedsudvalget grovplanlægger hvem der skal stå i cafeteriet, hvem der indsamler præmier til amerikansk lotteri hos de lokale virksomheder og hvad der nu ellers skal planlægges. Uge 16 2004: De ugentlige børnemøder er helliget bolchekogning, pionerarbejde og gøglertræning. Selvom forårsmarkedet står i loppernes tegn,

skal der også være noget for dem, der er ligeglad med brugte kaffestel fra da mor var ung. 15/4 2004: Kjeld er godt i gang med at konstruere en karrusel sammen med sine seniorvæbnere og samtidig får en håndfuld forældre af den gamle garde sat telte og borde op. Vi er ved at være klar til fredagens rykind.

Dagen før dagen

16/4 2004 – eftermiddag: Trailerlæs afløser trailerlæs – nu skal loppelageret tømmes for alle de mange effekter afhentet og afleveret i årets løb. De lokale har været flinke ved os i år – der er meget at stille op. Kl.18: Der bliver tid til en hurtig klemme eller to, venligst smurt af køkkenfolket, førend der igen skal tages et nap med at sortere og stille lopper op. Der er meget at finde plads til og mørket sænker sig før forældrene takker af.

I væbnerne og seniorvæbnernes teltlejr breder den liflige duft af kakao sig. Det kræver lidt i maven at våge over lopperne natten over.

Dagen

17/4 2004 kl. 9: Sælgerne mødes til en kop morgenkaffe og rundstykker. Henning byder velkommen til gamle og nye – priser og salgsområder aftales. En stilhed før stormen sænker sig, mens de første kunder allerede står på lur udenfor afspærringen. Kl. 10.30: Loppemarkedet åbner efter behørig nedtælling. Et par hundrede købelystne er færdige med at stå på spring – nu skal pungen frem og handler sluttes. Kl. 1215: En hæs Henning får lidt flydende føde til at løsne stemmebåndet. Der er mange fine effekter, der i år har fundet vej til auktionen og der bydes flittigt fra forsamlingen. Efter det sidste hammerslag drejer fokus sig først mod catwalken, hvor 2. væbnerne viser det bedste fra tøjsalget frem. Blottede maver, frække farver og klapsalver – og videre til 1. væbnernes gøglershow, hvor især stylteakrobatikken gør lykke. Kl. 15: Forårsmarkedet lukker, de sidste handler sluttes og oprydningen begynder. Det går tjept i år. Mange giver en 27


hånd med, restlopperne ryddes væk, borde og telte pilles ned og køres væk. Kl. 1748 lyder det befriende: ”Så er der mad”. Traditionen byder at FDF byder på aftensmad til de mange frivillige, der har givet en hånd i dagens løb. Det markerer afslutningen på en fin fælles indsats og maden smager meget bedre, når man sådan føler man har arbejdet for den. Kl. 1817: Kjeld takker de frivillige – hvilket vi alle er - for indsatsen og be´r os give takken videre til dem, der ikke er

tilstede. Ordet gives videre til Bente, der område for område gør rede for indtjeningen. Vi klapper behørigt efter hvert flot resultat og får nikket anerkendende til dem, der har haft en særlig aktie i netop dét område. Frugterne af vores anstrengelser når op i flotte 53.000 kr. 22/4 2004: Telefonen ringer hjemme hos Kresten. Et nyt forårsmarked er i gang.

Kontaktpersoner Kredsleder: Kjeld Christensen Ryesgade 46 b, 86 89 82 31

Tumlinge: (1. og 2. Klasse) Tomas Vilstrup, Rodelundvej 71 86 89 80 01 /86 84 57 59 1. pilte (3. klasse) Steen Egholm Jørgensen Ryhule 15, 8740 Brædstrup 75 75 45 71

Gl. Ryes gaggede gøglere

2. Pilte:(4.klasse) Louise Bruun Jensen Bohrsvej 4, 8600 Silkeborg 28 76 83 02 1. væbnere: (5.klasse) Karin Berg Rimmersvej 28, Gl. Rye 86 89 83 65 2. væbnere: (6. klasse) Lene Sørensen Skovstedvej 19, tlf. 87 98 51 00 Senior væbnere. (7- og 8. klasse) Birgit Lewandowski Jægergårdsvej, 10B 86 89 86 71

Af Karin Berg ”Mine damer og herrer! Velkommen til FDF Gl. Ryes 1. væbneres Gaggede Gøglershow!” råbte Maja, da forestillingen begyndte. I baggrunden stod Rikke, Ellen, Marie-Louise og Pernille, som pludselig var blevet en halv meter højere end de plejer. De havde den sidste time gået rundt på stylter og lavet reklame for forestillingen, som blev vist i forbindelse med FDFs forårsmarked. De fem piger kunne herefter fremvise en flot blandet buket fra gøglerverdenen. Der var jonglering med bolde, ringe og tørklæder. Dans og klovner. Flere forskellige akrobatnumre hvor pigerne slog vejrmøller, stod på hænder, lavede pyramide- og vifteformationer hvor de stod på hinanden. Og sidst men ikke mindst et farligt fakirnummer, hvor de stod på 28

glasskår med bare fødder! Efter forestillingen var der flere fra publikum som lige skulle hen og checke om det var rigtige glasskår. Og de blev ikke skuffede. Pernille kan efterfølgende berolige mødrene og læserne: ”Der var ingen som kom til at bløde!” Forestillingen var afslutningen på et længere gøglertema, som 1. væbnerne har arbejdet med. Rikke fortæller at de alle sammen har syet deres egne jonglerbolde og at hun nu har lært at jonglere med tre bolde. Og alle er enige om at det var rigtigt sjovt at gå på stylter, men det var helt mærkeligt at komme ned igen, ligesom at have gummi-ben. 1. væbnerne har nu fået et gøgler-mærke, som de kan sy på deres skjorte som bevis på at de har arbejdet med mange forskellige slags gøgl.

Kredsbestyrelses formand: Henning Kjærskov (formand) Lille Vangs vej 18, 86 89 85 52 Kasserer/Mini FDF butikken Frantz Sivertsen Fyrreskrænten 5 86 89 85 40 Loppemarkeds-indsamling: Kresten Højvang Lausen Rodelundvej 41, 86 89 86 09 Udleje af Kræshus: Lene Skifter Lyngdal 3, tlf. 86 89 89 36 Kræshuset Horsensvej 33, 86 89 82 46


Forårsmarked 2004

Mudderkastning

Gl. Rye Branddaskerlaug indbyder alle til:

”Frokost i det grønne” Grundlovsdag, lørdag den 5. juni 2004 kl. 11.30 med start og stop ved Gl. Rye Mølle Alle – også ikke medlemmer – er velkomne Om vejr og vind og energien står os bi, vandrer vi en tur op til den smukke – men brandfarlige – Galgebakke og retur igen til møllen, hvor vi skal gøre kål på den medbragte mad.

Medbring selv madkurv og drikkelse efter behag og –hov. (Borde og stole forefindes på stedet).

Tilmelding til: John Jensen, Fyrreskrænten 7, Gl. Rye Tlf. 86 89 84 74 Senest tirsdag den 1. juni 2004 Bestyrelsen for Gl. Rye Branddaskerlau

Gl. Rye Flagallé Bestilling af flagallé Ring til:

Berwald Jensen tlf. 86 89 83 49 eller 21 65 09 13, og hvis Berwald ikke kan træffes til et af de øvrige bestyrelsesmedlemmer:

Poul Brandt tlf. 86 89 82 79 Anders Bendsen tlf. 86 89 83 17 John Jensen tlf. 86 89 84 74 Peder Sørensen tlf. 86 89 83 80 29


Øm Kloster Museum

Munkevej 8, Emborg, DK-8680 Ry, Danmark, Telefon: +45 8689 8194 www.klostermuseet.dk” www.klostermuseet.dk :cara.insula@ecomuseum.dk”cara.insula@ecomuseum.dk

Aktiviteter på Øm Kloster Museum Maj: Store bededag fredag den 7. maj 13.00 og 15.00 Gratis rundvisning i ruinparken og klostermuseet Sted: Øm Kloster Museum Søndag den 9. maj 13.00 og 15.00 Gratis rundvisning i ruinparken og klostermuseet Sted: Øm Kloster Museum Aftenen før Kr. himmelfart, onsdag den 19. maj 20.00 Friluftsgudstjeneste i kirkeruinen Sted: Ruinen af Øm Klosters kirke Kr. himmelfartsdag torsdag den 20. maj 13.00 og 15.00 Gratis rundvisning i ruinparken og klostermuseet Sted: Øm Kloster Museum Søndag den 23. maj 13.00 og 15.00 Gratis rundvisning i ruinparken og klostermuseet Sted: Øm Kloster Museum Pinsedag søndag den 30. maj 13.00 og 15.00 Gratis rundvisning i ruinparken og klostermuseet Sted: Øm Kloster Museum 2. pinsedag mandag den 31. maj 04.30 Munkenes morgen – Morgentur til Øm Kloster med fortællinger om morgenlivet på Øm Kloster og fuglesangen i de smukke omgivelser ved Mossø. Denne tidlige morgenstund ved Mossøs bred i det Midtjyske Søhøjland vil vi berette om de mange fuglestemmer, man kan hører i området omkring Øm Kloster. Desuden vil der være mulighed for at få rundvisning på Klostermuseet, med særlig fokus på det liv der i de tidlige morgentimer udspandt sig på det katolske Øm Kloster i middelalderen. Kom og oplev stilheden og den 30

autentiske atmosfære ved Danmarks Klostermuseum og stå ansigt til ansigt med natur og kultur. Sted: P-pladsen ved Øm Kloster Museum Pris: 40 kr. pr. voksen og 20 kr. pr. barn inkl. kaffe/te og rundstykker. 13.00 og 15.00 Gratis rundvisning i ruinparken og klostermuseet Sted: Øm Kloster Museum Juni: Torsdag den 3. juni 19.30 Foredrag ved cand.mag. og Ph.d.stipendiat Ane Bysted om middelalderlige korstog Sted: Øm Gæstgiveri Pris: 35 kr. Søndag den 13. juni 9.00 Udflugt med Øm Klosters Venner Under årets udflugt skal vi besøge cistercienserklostret Vitskøl og benediktinernonnernes Ørslev. Vitskøl Kloster var et af de rigeste og største klostre i Jylland, grundlagt af Valdemar den Store i 1157. Herfra kom de munke der efter en lang rejse med mange besværligheder i 1172 grundlagde Øm Kloster. Nonneklostret Ørslev er et af de mest velbevarede middelalderlige klostre i Jylland, idet både kirken og en del af klosterbygningerne er bevaret. Museumsinspektør Bo Gregersen vil være guide på turen samme med lokale arkæologer. Tilmelding til Øm Kloster Museum på 86 89 81 94 Sted: Afgang fra Ry Station kl. 9.00 Søndag den 27. juni13.00 og 15.00 Gratis rundvisning i ruinparken og klostermuseet Sted: Øm Kloster Museum Juli: Søndag den 4., 11., 18. og den 25. juli 13.00 og 15.00 Gratis rundvisning i ruinparken og klostermuseet Sted: Øm Kloster Museum

August: Søndag den 1. august 13.00 og 15.00 Gratis rundvisning i ruinparken og klostermuseet Sted: Øm Kloster Museum Lørdag den 21. og den 22. august 10.00 til 18.00 Øl på Øm Sted: Øm Kloster Museum Arrangementet åbnes lørdag kl. 14.00 af Ritt Bjerregaard, æresmedlem af Danske Ølentusiaster September: Torsdag den 16. september 19.30 Foredrag ved cand.phil. og Ph.d.stipendiat Jeppe Büchert Netterstrøm. Titel: Fejder i senmiddelalderens Danmark – om fejdevæsen, voldsanvendelse og magtforhold i landbosamfundet i senmiddelalder. Sted: Øm Gæstgiveri Pris: 35 kr. Oktober: Lørdag den 9. oktober til søndag den 17. oktober 10.00 til 16.00 hver dag med forskellige aktiviteter i efterårsferien. Yderligere oplysninger se dagspressen Sted: Øm Kloster Museum Søndag den 31. oktober 18.00 Fejring af indvielsen af Øm Klosters kirke i 1257, Allehelgenssaften Kirsten Kjærulff (Hildegard ekspert) holder foredrag med title: Det middelalderlige katolske univers - Hvad tænkte munkene bag murstenene. Sted: Øm Kloster Museum April 15, 2004 Danmarks Klostermuseum


Memento Mori

- død og begravelse i middelalderen

Museumsinspektør Bo Gregersen

Lørdag den 3. april 2004 åbnede Øm Kloster Museum for en ny sæson med særudstillingen Memento Mori – død og begravelse i middelalderen. Udstillingen, som museet selv har produceret, handler om død og begravelse i middelalderen og særligt på Øm Kloster, hvor den delvist udgravede kirkegård dækker et længere spænd af middelalderen end nogen anden udgravet dansk land-kirkegård. Materialet fra Øm i det smukke midtjyske søhøjland er derfor unikt, og det store skeletmateriale udgør den primære del af udstillingen. Udstillingen sætter fokus på middelalderens dødsopfattelse, og man bliver konfronteret med døden i form af et utal af kranier på lange rækker. De mange kranier stammer alle fra Øm Klosters kirkegård, hvor både de fromme munke og alm. lægfolk blev begravet. Kranierne er opstillet som i et middelalderligt benhus – et ossuarium. Disse huse fandtes ofte på de middelalderlige kirkegårde, hvor de blev brugt til opbevaring af de knogler, der blev fritlagt når nye grave skulle anlægges. Ossuariet tjente som en påmindelse om døde - et memento mori - for de levende, der besøgte kirkegården, og minder os også i dag om, at der ned gennem historien har levet mennesker for hvem Øm Kloster var af afgørende betydning og dermed også et naturligt sidste hvilested. Skeletterne fra Øm Kloster er en enestående kilde til folkets danmarkshistorie og de har allerede fortalt os meget, hvilket årets særudstilling vidner om. I middelalderen var døden i høj grad

nærværende for alle mennesker og var dermed et uomgængeligt element i dagligdagen. Ofte slog døden til blandt børn, familie, venner og naboer som dermed måtte følges til graven. I den tidlige kristne tid blev døden opfattet som en hvile, hvor den enkelte sjæl afventede dommedag. På denne yderste dag ville enhvers gode og onde gerninger blive vejet op mod hinanden

gav sin afdøde far en sidste tur bag på motorcyklen. I middelalderen var der et fællesskab mellem de levende og døde som blev styrket gennem de levendes bøn, forbøn og ihukommelse. Mindet om de afdøde blev bevaret på flere forskellige måder. Vi kender til lister, de såkaldte dødebøger, fra klostre og kirker, hvor de afdødes navne er opført under deres dødsdag. På denne dag blev deres navn så oplæst af præsterne og på den måde ihukommet. De døde var ikke fysisk tilstede, men oplæsningen skabte et åndeligt fællesskab. Gravsten og monumenter var også med til at ihukomme de døde. Udstillingen kan ses på museet frem til og med efterårsferien. Åbningstiden er tirsdag til søndag 10-16. Besøg Øm Kloster Museum og stå ansigt til ansigt med din fortid.

af Skt. Mikael, hvorefter Kristus ville dømme sjælen til et evigt liv i Himlen eller i Helvede. Fulgte man kirkens bud og forskrifter, eller gik man i kloster, var der intet at frygte, for så ventede Himmerige forude. På klosterkirkegården ved Øm er der udgravet ca. 1000 begravelser fra perioden mellem klostrets grundlæggelse i 1172 og frem til nedrivningen af kirken i 1561. Kirkegården er endnu ikke fuldstændig udgravet, og det anslås at der stadig er 2300 grave i jorden i Emborg. De afdøde var dog i middelalderen langt mere nærværende for de levende end tilfældet er i dag, selv om en motorcykle entusiast for et par år siden 31


Nye cykel- og vandrestier. I et tæt samarbejde med Silkeborg Statsskovdistrikt, Vejle og Århus Amter og Ry og Brædstrup Kommuner har Søhøjlandets Økomuseum som tovholder haft succes med at etablere en sti fra Gl. Rye til Klostermølle. Stien forbinder vindmøllen i Gl. Rye med vandmøllen ved Klostermølle. Med lidt god vilje hænger den sammen med stien på Bornlundvej, så der er i virkeligheden er tale om, at Ferskvandsmuseet, Gl. Rye Mølle og Træskomuseum, Klostermølle Naturcenter – jah helt frem til en snarlig udstilling i Dørup Hestestald - hænger sammen på et samlet stinet. Og med afstikkere til Øm Kloster Museum og Skanderborg Museum ad offentlige stier og ruter har Søhøjlandet fået et enestående ”formidlingsnetværk”, som borgerne og områdets gæster forhåbentligt vil tage godt imod og nyde.

Stien mellem Gl. Rye Mølle og Klostermølle

Det nye stiprojekt fra Gl. Rye Mølle til Klostermølle er næsten afsluttet. Stien forbinder 2 udflugsmål ved vestenden af Mossø, og passerer gennem både private og offentligt ejede og meget naturskønne arealer. En ny stibro i træ er etableret over Salten Å, og langs Ryvej er der etableret en kombineret cykel- og vandresti, som hænger sammen med de vandrestier, som Silkeborg Statsskovdistrikt har etableret på den statslige ejendom Ny Vissing Kloster som en del af det fælles projekt. Ry Kommune har etableret P-plads, hvor stien krydser Emborgvej, og Henrik Brunsø har velvilligt stillet færdselsmuligheder til rådighed i de naturfredede og netop ryddede lyngbakker sydøst for Gl. Rye. Der er udført afmærkning af stien, som også er indtegnet i den netop udgivne folder om Mossø. Man kan nu følge

32

kortet i folderen eller de røde symboler på træpælene for at komme gennem de lidt over 8 km vandresti fra mølle-tilmølle. Det er tanken, at den sidste del af stien langs Klostermøllevej etableres i forsommeren 2004, og der vil også i 2004 blive etableret formidling langs stien. Og der er nok at fortælle om: Gl. Rye bys storhed i middelalderen Gl. Rye Mølle og Træskomuseum Galgebakken Lyngbakkerne og naturplejen Sommerfuglerydningerne ved Kallehave Salten Bro/Salten Å/fiskegården Salgårde? Rye Flyveplads/Flygtningelejren Flyverskjulene i plantagen Klosterkær/Døde Å Kanalen ved Voer Kloster Voer Kloster Papfabrikken på Klostermølle Isfugl og havørn – knude og skalle Det er håbet, at formidlingen kan opsættes som skilte langs stien, men de mere uddybende historier må man enten selv finde frem til på Gl. Rye Mølle og Træskomuseum eller på Klostermølle.

Man kan også tilslutte sig guidede ture i regi af Ry Turistbureau og Søhøjlandets Økomuseum. Under projektet ”Historier i Søhøjlandet” kan man leje sin helt egen historiefortæller – f.eks. til familiefesten eller generalforsamlingen eller lignende. Kontakt Ry Turistbureau “http://www.visitry.dk” www.visitry.dk eller klik dig ind via “http://www.gode-historier.dk” www.gode-historier.dk. Af andre interessante links kan nævnes “ h t t p : / / w w w. e c o m u s e u m . d k ” www.ecomuseum.dk og “http: / / w w w. j y l l a n d - p a a - t v a e r s . d k ” www.jylland-paa-tvaers.dk. God vind på de nye stier! Bendt Nielsen Projektkoordinator Økomuseum.

i

Søhøjlandets


Natur tur...

Fra en lokal tur langs stien fra Gl. Rye til Klostermølle. Under projektet historier i Søhøjlandet, hvor der fortælles om naturpleje, geologi og galgebakken m.v.

Ad stien over Ny Vissingkloster

Bro over Salten Å

DN’s lokalkomite holder møde på Klostermølle

33


Nyt fra Vandværket Den 14. april var der Generalforsamling i Gl. Rye vandværk Til stede var bestyrelsen samt 7 medlemmer, dog var der afbud fra Hjalmar Jensen pga sygdom

sætte prisen ned på vandforbruget med 1 kr. dette blev også godkendt. Prisnedsættelsen vil kun kunne mærkes i ringe omfang, da statens afgifter og vandafledningsafgiften forbliver det sammen.

Formanden Willy Larsen fortalte om Der var genvalg til hele den siddende årets gang på værket. bestyrelse, og som Vores nyt vandværk suppleanter blev Bent fungere som det skal Jensen valgt. og vi leverer rigtig godt vand til alle vore På det efterfølgende medlemmer. Vandspillet konstitueringsmøde er meget lav nemlig valgte Hjalmar 0,3%. I øjeblikket Jensen dog at trække kan vi have så lavt et sig som kasser og vandspild fordi vi ikke vandværkspasser. Derfor har været ramt af store er der indkaldt til nyt ledningsbrud, og fordi vi konstituerende møde i har et godt ledningsnet. næste uge. Vi har også i år foretaget den store udskiftning af Bestyrelsen vil hermed Tak til Hjalmar Jensen for vandure. Dette er blevet gerne takke Hjalmar tro tjeneste gennem 30 år. meget positivt modtaget Jensen for hans store alle vegne. Vi forventer at de nye ure arbejde for Gl. Rye vandværk igennem kan sidde i 8 år. alle 30 år han har siddet i bestyrelsen. Hjalmar har været den drivende kraft Regnskabet blev fremlagt og i alle årene, for ham betød det virkelig godkendt, det samme gjorde næste meget at have et godt værk og noget års budget. Vandværket har valgt at godt vand. For ham var det ikke bare 34

et bestyrelsesarbejde, men det betød næsten lige så meget for ham som hans daglige arbejde, ja vi har da også hørt ham sige at det var hans ”barn og livsværk”. Hjalmar forstod også vigtigheden af at følge med udviklingen, det så vi sidste gang, da vi besluttede os for at opføre et nyt vandværk. I det gamle vandværk på Hjarbæksvej, var der kun lige den teknik der nu var nødvendig for at alt kunne fungere. Vores nye vandværk derimod, er et hypermoderne vandværk, alt kører på EDB, og vi har fremtidssikret de steder vi kunne, så ny teknik nemt kan blive implementeret. Gl. Rye vandværk har også været besøgt af rigtig mange andre vandværker der gik med tanker om eventuelt at bygge et nyt værk Vi forstår godt at det er svært at sige farvel efter så mange år, men vi acceptere at du nu må og skal bruge dine kræfter på dit otium. På bestyrelsens vegne

Willy Larsen


Forår i Gl. Rye

At løfte i flok Af Bjarne Jensen Genboens Nicolaj skal snart konfirmeres. Derfor er han - også rent fysisk vokset fra sit legehus. Handelsmand er han også, og han tilbød, at vi kunne overtage huset mod en mindre betaling. Vi fik os hurtigt forhandlet frem til en passende pris. Så var der sådan set kun ét problem tilbage. Hvordan fik vi flyttet det solide bygningsværk over vejen til vores have. Der er tale om et meget solidt hus, som han engang vandt i en tegnekonkurrence, så enten skulle det skilles helt ad og bygges op igen, eller også måtte vi have fat i en mobilkran. Nærmest som en strøtanke nævnte genboen, hvad deres nabo bagtil, Martin, ville have gjort. Sammen med sin familie har han tilbragt flere år i Afrika som

u-landsfrivillig. - Martin ville have sagt, at i Afrika ville man bare få fat i et passende antal mænd og så bære huset på skulderen. Nu bor vi ikke i Afrika, men efter at have tygget lidt på ideen besluttede jeg, at det skulle prøves. En søndag formiddag tog jeg telefonen og ringede lidt rundt i Gl. Rye. I min salgstale forklarede jeg, at jeg var på jagt efter nogle mænd, der kunne beskrives med ord som ”hærdebrede” og ”muskuløse” . Åbenbart virkede min sleske tale, for i løbet af en halv time havde jeg samlet et hold af villige bærere. Martin – der havde været i Afrika - var selvfølgelig den første jeg kontaktede, og han var også et naturligt førstevalg som leder af operationen. På hans kom-

mando tog vi fat, og et øjeblik efter svævede legehuset nogle centimeter over jorden i hænderne på de syv mænd og to kvinder, der var med til at løfte opgaven. I Afrika ville man givet af lettet anstrengelserne med en rytmisk sang. Vi nøjedes med at stønne. Gennem genboens have gik det, ved et hegn måtte huset op i skulderhøjde, videre over Nyvej, indtil rejsen endte i det hjørne af vores græsplæne, hvor huset skal stå de næste mange år. Vi var ikke fri for at føle os noget seje. Da vi efter veloverstået arbejde delte en pose øl i den kølige forårsluft, tror jeg, vi var flere, der tænkte: Man kan meget, når man løfter i flok. Teksten er en redigeret udgave af en klumme i Århus Stiftstidende 35


Aktivitetskalender for Gl. Rye Dato

Aktivitet

Sted

Arrangør

Maj 10. 13. 14. 15. 17. 18. 19. 24. 26. 28. 30.

Banko (kl.14.00) Ældredag (kl.13.30) Royal bryllup (tilmelding senest 10.maj) Borgermøde om Gl. Ryes fremtid som lokalsamfund 8.30 Spil på 6’eren (kl.14.00) Gudstjeneste – Aage Augustinus (kl.14.00) Pasgaards tøjservice (kl.14.00) Sejltur med Rybådene (kl.13.00) Havevandring i Gl.Rye – start Lyngdal 2 (kl.19.00) Løvspringstur til Nørre Vissing (kl.13.00) Pinsefest

Dalbogård Gl.Rye Kirke Dalbogård Gl. Rye Skole Dalbogård Dalbogård Dalbogård Ry bådehavn Gl.Rye Anna Klindt Sørensens Have

Brugerrådet Menighedsrådet Brugerrådet Borgerforeningen Brugerrådet Brugerrådet Brugerrådet Brugerrådet Ry Havekreds Brugerrådet Kultursamvirket

Juni 1. 5. 7. 15. 20. 21. 24.

Sogneudflugt (kl.18.00) ”Frokost i det grønne” (kl.11.30) Banko (kl.14.00) Gudstjeneste – HC Grossbøl-Poulsen (kl.14.00) Kunstudstilling Spil på 6’eren (kl.14.00) Midsommerfest (kl.19.00)

Afg.Gl.Rye Kirke Gl.Rye Mølle Dalbogård Dalbogård Drejeriet Dalbogård Dalbogård

Menighedsrådet Gl.Rye Branddaskerlaug Brugerrådet Brugerrådet Kunst- & kulturgruppen i Gl.Rye Brugerrådet Brugerrådet

Gl.Rye Kirke og bakkerne

Valgmenigheden

Juli August 20. Valgmenigheden for Gl.Rye & omegns 1-års fødselsdag

Redaktionsgruppen: Ansvarshavende redaktør: Aage Augustinus Valgmenigheds præst,

36

Bjarne Jensen Journalist

Benedicte Thorseth Journalist

Susanne Bohøj Grif

HC GrosbøllPoulsen Sognepræst

Jesper Schrøder Borgerforeningen

Lars Bitsch FDF

Peer Thøgersen pt grafisk.dk

Næste nummer af Aktuelt i Gl. Rye udkommer august 2004. Deadline mandag 2 august (skal overholdes) Indlevering af materiale til Aage Augustinus, Gyden 7, tlf. 86 89 86 12. Mail: aage-augustinus@mail.dk

Nr. 13  

Nyt om GRIF’s klubhus FDF´s forårsmarked Nærdemokrati eller... Portræt af Kjeld C. Gl. Rye portræt Side12 Side20 Side24 Side27 Side2 Side5 N...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you