Page 1

Aktuelt

i Gammel Rye

Nr. 11 · November · 2003

Dyrskue Johannes Haubjerg I forbindelse med idrætsdagen lørdagen d. 16. august havde Borgerforeningen i lighed med sidste år arrangeret et børnedyrskue, hvor børnene havde mulighed for at vise deres kæledyr frem. Det viste sig at mangfoldigheden er stor i Gl. Rye. Børnene kom med alt fra hunde og katte, høns og heste til sommerfuglelarver og en enkelt ilder. Vi havde to kompetente dommere i Jens Erik og Kenneth som havde det svært for dyrene var flot pyntede. Børnene blev udspurgt om deres kæledyr og alle fik en præmie. Ansvarshavende redaktør: Aage Augustinus, Valgmenighedspræst, Bjarne Jensen, Journalist

Ekstra-præmie blev uddelt hvis de kunne fortælle en sjov historie. En rigtig god dag hvor børnene kunne være stolte af deres dyr, og det var de.

Hjalmar Jensen portræt Side 2

Vision 2015 Side 9

Valgmenigheden Side 16

Sognemenigheden Side 24

GRIF’s bedste fodboldhold nu i Serie 3 Side 27

Gl. Rye portræt Redaktionsgruppen: Benedicte Thorseth, Journalist Jesper Schrøder, Borgerforeningen Susanne Bohøj, Grif

FDF

Side 32 Lars Bitsch, FDF HC Grosbøll-Poulsen Sognepræst Layout: Peer Thøgersen, pt·grafisk


Gl. Rye portræt

Gl. Ryes vandmand Hjalmar Jensen forlader et vandværk, hvor både økonomi og vand er sundt og godt Af Bjarne Jensen Ved siden af det nye vandværk på Horsensvej ligger en indhegning med tre store metaldæksler. Under hvert dæksel ligger en vandboring. Hjalmar Jensen husker tydeligt den dag, der blev besluttet at bore netop på det sted. Vandværkets daværende bestyrelse havde fået fat i en brøndborer fra Them, som skulle give et bud på, hvor man kunne finde rent drikkevand i rigelige mængder. - Jeg kunne ikke forstå, hvorfor han ville derover. Det var alt for tæt på brunkulslejerne, synes jeg. Men pludselig stoppede han op, og begyndte at hoppe op og ned. Her, sagde han. 60 meter nede, og det vil give 100 kubikmeter i timen. Og så skal vi have brændevin. Hjalmar Jensen fortæller, at han og resten af vandværksbestyrelsen så måtte 2

af sted til kroen sammen med den lille brøndborer. Mens snapsen blev skænket op, lagde manden fra Them mærke til, at Hjalmar sad lidt uroligt på stolen. - Jeg sad jo og tænkte på prisen: 800 kroner per meter, men så sagde han: Hvis det ikke bliver, som jeg har sagt, så er det gratis. Brøndboreren ramte vandet præcis, hvor han havde forudset, og den dag i dag slukker Gl. Ryes befolkning tørsten i vand fra hans boring, samt de to nyere, der ligger lige ved siden af den første. Hjalmar Jensen er kasserer i vandværket og vandværksbestyrer. Hver morgen og aften er han en tur nede på værket for at se, at alt kører som det skal. Det første han gør om morgenen er at tappe en lille klar glasflaske fuld af vand, som han smager på og holder op mod lyset. Vandet er er helt klart. Det var bestemt ikke tilfældet, da Hjalmar Jensen i1964 åbnede hanen i sit nye hus på Lyngdal. - Det var ligeså tykt som pladder. Jeg fyldte en mælkeflaske og gik ned og stillede den foran formanden for vand-

værket. ”Det kan I ikke være bekendt”, sagde jeg til ham. ”Du kan komme i bestyrelsen”, svarede han. Og det kom han så.

Fineste vandværk

I næsten 40 år har Hjalmar Jensen været med til at sørge for, at drikkevandet i Gl. Rye er sundt og godt. - Og så får vi skyld for, at vi har et af de fineste vandværker i miles omkreds. Der er ikke noget at komme efter, når Levnedsmiddelkontrollen er på besøg, siger vandværksbestyreren ikke uden stolthed. Samme stolthed har vandværkets kasserer – det er også Hjalmar. Han fortæller, at da han kom i bestyrelsen, måtte bestyrelsesmedlemmerne kautionere for løn til større investeringer. - Vi er rimeligt funderet, selvom vi har betalt 2,1 millioner kroner for det nye vandværk, og så havde i for vejen kostet 2 millioner på det gamle, fortæller han. Alt i alt synes Hjalmar godt han kan være bekendt at aflevere både vandværk og kassen til sin efterfølger. Han


har nemlig besluttet at trække sig ud af bestyrelsen.

En samler

Ti søskende plus en

- Vi er ti søskende, som alle er født i Hjarsbæk i en ejendom, far forpagtede af Højkol, fortæller Hjalmar, der er født i 1939 og ligger midt i flokken. Familien flyttede senere ind i Horsensvej nummer 11 i Gl. Rye. Faren var arbejdsmand hos kommunen, og det gav ikke mange point i skolen

Man behøver ikke frygte, at Hjalmar kommer til at sidde og kede sig, selvom han både har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet og snart også vandværksbestyrelsen. Hvad der venter af aktiviteter, kan man få et indtryk af, når man besøger hans hjem på Lyngdal. Et tungt ”vouuw” møder en, når man banker på døren. Lyden kommer fra Bosco, en langhåret schæfer i sankt-berhards størrelse. Han skal ud og gå hver dag og det samme skal Hjalmar. Masser af motion er nødvendig for at holde sukkersygen i ro, så Hjalmar og hunden lufter hinanden i lyngbakkerne hver morgen og aften. - Så har jeg 11 katte, undulater, kanariefugle Vandmanden på arbejde i det nye vandværk og parakitter, der også skal passes. Det var på Jægergårdsvej. Hjalmar fik tit fik Grethes, fortæller han. Grethe var en på hovedet af den opfarende lærer Hjalmars kone, der døde i maj i år. Nielsen. - Hun var meget glad for dyr, især heste, Alligevel mindes han sin barndom med siger han, og hesteinteressen ses tydeglæde. De ti søskende havde et godt ligt i stuen, der er fyldt med figurer af sammenhold. springende, løbende og liggende heste. - Og så havde vi de bedste forældre man Det var Grethes samling. Ellers er det kan tænke sig, siger Hjalmar. Hjalmar, der er samleren i huset. Da faren var død blev Hjalmar og hans I stuen, på 1. salen, i kælderen, garasøskende kontaktet af en 52-årig tysk gen, udhusene finder man alt muligt, ja kvinde, som viste sig at være deres nogle ville sige skrammel, men det er halvsøster. Ja hende kan fatter ikke det ikke for Hjalmar. løbe fra. Hun ligner os andre lige på en Han er en flittig gæst på loppemarkeder, prik. Det er en god alder at få en søster hvor han blandt andet har købt dukker, i. Så slipper man for alt det skrigeri som hans kone syede tøj til. Over 40 har for tænder, siger Hjalmar, der ligesom han efterhånden samlet. resten af familien har taget Waltraut fra Andre samleobjekter får han rundt Bremen til sig. omkring: Kuglepenne, øloplukkere, - Hun kommer, når vi samles. lightere og meget andet. Grundlovsdag tager vi altid ud på flyUtallige scrapbøger er fyldt med udklip vepladsen med madkurven. Vi har også om egnen, kongehuset og så videre. lige været sammen til mors fødselsdag. Meget er ikke ordnet endnu, men det Hun fyldte år 24. oktober. Så spiser vi regner Hjalmar med at få tid til nu. stuvet kålrabi og frikadeller, snakker og Desuden har han en stor familie, der laver ballade. skal passes.

Ingen af de ti søskende er flyttet langt væk. Horsens og Ikast er det længste nogle af dem har fjernet sig fra Gl. Rye. En af Hjalmars brødre er Ove Mossø, der købte det gamle vandværk på hjørnet af Hjarsbækvej og Horsensvej. Han bor i Ry, men er kendt af de fleste i Gl. Rye, som har set ham kære rundt i hans karakteristiske Mercedes pickup. Søsteren Tove og hendes mand Jarl bor i Gl. Rye og havde radio- og TV forretningen i Ry. Hjalmar fortæller, at de ti søskende altid har støttet hinanden. - For eksempel har det været sådan, at det første hus, man byggede, hjalp de andre med. Flere af mine brødre er murere og tømrere. Jeg købte grunden her for 4300 kroner, og det kostede 43.000 at bygge huset. Det eneste jeg købte arbejdskraft til, var de ting, der krævede autorisation, som el, kloak og VVS, så det var en virkelig god start at få.

Hård periode

Hjalmars kone Grethe stammede fra Funder, men flyttede senere til Gl. Rye med sine forældre. De havde den ejendom, der i dag er planteskolen Nylund. - Jeg kendte hendes søster, og en aften inviterede jeg dem begge to på kaffe. Så begyndte vi at komme sammen, stille og roligt. Hun havde en anden kæreste, som var gårdmandssøn, og det var jo ikke så godt med sådan en søn af en arbejdsmand, men vi nåede da, at være gift i 42 år, siger Hjalmar. Grethe døde i maj efter kort tids sygdom. I det hele taget har det været en hård periode for Hjalmar på det seneste. Han er selv blevet opereret for en svulst i hjernen. - Livet er jo fuldt af både sjove og sørgelige ting, man skal bare lære at tackle dem.

Søren på Sølund

En af de andre ting, Hjalmar har måttet tumle med i sit liv, er den hjerneskadede søn, Søren. Hjalmar fortæller, at drengen kun var tre måneder gammel, da han blev ramt af et kraftigt epileptisk anfald. - Vi kunne se, at det var helt galt, så fik fat i en vognmand i Ry, der kunne 3


køre os til sygehuset i Skanderborg. for de spiste hver tredje time og skulle jo komme og ordne for dem en gang i Der sagde de, at vi godt kunne tage have mad døgnet rundt. Senere flyttede mellem. hjem igen. det ud på Bomholt-gård ved Laven. Hjalmar ville dog ikke tage hjem til Hjalmar Jensen fortæller, at de små Tjener og Tidmand huset i Gl. Rye, hvor der ikke Samleren Hjalmar har en var nogen telefon. I stedet gik scrapbog med udklip fra sit turen videre til Århus. arbejdsliv. Her er billeder fra - Kramperne var blevet alt rottefarmen og flere artikler for lange. Der kom mange om Webmore og Mac Dee. læger og så til ham. Flere af Ugebladene var blandt dem havde deres pæne tøj andet på besøg i forbindelse på under kitlen. Det så ud med Olympiske Lege, hvor som om de var blevet hurtigt virksomhederne stod for det tilkaldt. Jeg tænkte, at hvis tøj, som de danske deltagere der kommer så mange læger havde på, når de ikke var i for at se på vores dreng, så konkurrence. måtte der være noget meget Der også billeder af Hjalmar galt med ham. i tjenerantræk. Søren har været alvorligt - En af mine søstre stod i hjerneskadet lige siden og køkkenet på Bison. I konfirbor i dag på Sølund ved mationstiden havde de brug Skanderborg. for ekstra folk til at servere, og hun sagde til mig, at det - Vi havde ham hjemme, til kunne jeg sagtens klare. han blev 25. Jeg kunne ikke Det blev starten på en lang slippe ham. Hver morgen var jeg oppe og vaske ham og række serveringsjobs på Sammen med sine søskende byggede Hjalmar i 1964 huset gøre ham klar, inden jeg han områdets kroer og restau på Lyngdal. Han fik senere førstesal på, og derfra har skulle på arbejde. ranter. Gl. Rye Kro, Tre udsigt over lyngbakkerne og Mossø Til sidste blev det dog for hårdt Ege, Impala, Signesminde at have sønnen hjemme, og han måtte og Ludvigslyst er nogle af de steder, gnavere blandt andet blev brugt til forpå institution. hvor Hjalmar gennem årene har servesøg med kræft. - Det var ganske forfærdeligt den dag, ret. Efter tiden som rottepasser begyndte jeg kørte han til Skanderborg. Jeg kunne - Der er stadig folk, der siger: Vi vil Hjalmars karriere indenfor tekstilbrangodt køre han derud, men hjemad kunne have Hjalmar. Folk vil godt have lidt chen. jeg næsten ikke køre. Det trykkede for sjov. Jeg plejer at finde ud af, hvor der - Jeg blev ansat som arbejdsmand på meget, fortæller Hjalmar. sidder nogle friske fyre, jeg kan lave gas Webmore i Ry og skulle starte en manHjalmers ældste søn Per bor i Odense, med. Engang var der en, der blev ved at dag. Det er den eneste gang i mit liv, hvor han arbejder i medicinalbranchen. råbe på mere kød. Til sidst gik jeg ud i jeg har fået løn uden at lave noget. De køkkenet og fik lavet en madpakke, som havde en regel om, at man ikke begyndjeg satte sådan en lyskaster man bruger Rotter og tekstil te på et nyt arbejde om mandagen, så til isdesserter i. Sådan noget kan folk Hjalmar Jensens arbejdsliv begyndte jeg fik lov at vente til tirsdag, men jeg godt lide. Hvis der er en i selskabet, der allerede, mans han var barn. Han forfik løn alligevel. er for højrøstet, så vil de godt have ham tæller, at han blandt andet arbejdede i Efter et stykke tid havde Webmore brug dykket, fortæller Hjalmar. bageriet på Nyvej, hvor Nanna Hansen for en tidsstudiemand, Hjalmar fik job- I mange år havde jeg hentehår, og så i dag har sit keramikværksted. bet og kom gennem en uddannelse på blev jeg kaldt Bjørn Tidmand. Jeg lærte Efter sin konfirmation tjente han på Teknologisk Institut. Senere blev han mig nogle strofer, så jeg lød ligesom flere gårde i omegnen, inden han gik værkfører for en afdeling. ham. Sådan har hele mit liv været fyldt lære i en købmandsforretning, der den- På et tidspunkt var der en produktiaf skæg og ballade. gang lå på Skanderborgvej 13 i Ry. onschef og en sælger, der ville begynde Hjalmar stoppede med at servere for et Han var soldat i Hvorup, nord for for dem selv. De kom ud til mig en par år siden. Aalborg, og da han kom hjem, fik han søndag og spurgte om jeg ville være - Men det kan godt være, jeg giver mig et noget udsædvanligt job. med i deres firma Silkeborg, som kom til det igen, siger den snart forhenvæHan blev ansat hos en dyrlæge Friis, til at hedde Mac Dee. Jeg sagde op på rende vandværksbestyrer og kasserer. som opdrættede mus og rotter til forWebmore, men da jeg rejste fik jeg Intet tyder i hvert fald på, at han komsøg. et sæt guldpenne og så fik jeg lov at mer til at sidde og kede sig. - Vi begyndte i kælderen, der hvor der beholde nøglen. De mente, at der nok nu er revisionskontor i Ry. Jeg knoklede alligevel var noget, jeg blev nødt til at 4


Som navnet siger var Henrik slagter, han boede ude på Fæstibakken sammen med sin kone Ann Kerstin og deres piger. Han var en mand, som var meget vellidt, på trods af hans mange numre med sine medmennesker. Han kunne simpelthen ikke lade være med at finde på kunster hele tiden. Han lavede både meget udspekulerede og også en del grove numre. Her er en af de jokes, som jeg selv har hørt den stakkels Anders Petersen, som det gik ud over, fortælle. Anders ’Pirsen’ som han til daglig blev kaldt, arbejdede som arbejdsmand og kom derfor altid meget træt hjem fra arbejde. Han havde som regel en arbejdsdag på hen mod de tolv timer. Når han så kom hjem skulle han sørge for husdyr og lignende, inden han havde helt fri, så der var kun weekenden til at slappe lidt af i. En fredag aften kom Henrik over til Anders, og da han vidste, at Anders i sin sparsomme fritid gik ud og slog sten for bønderne i området, sagde han, at han havde talt med Niels i Stenhule, og han havde bedt Henrik sige til Anders, at han gerne ville have ham til at komme og slå en meget stor sten på hans mark til skærver, og det skulle helst foregå søndag formiddag. Søndag morgen stod Anders meget tidligt op for at gå ud til Stenhule. Det var en gåtur på otte kilometer hver vej, så han skulle tidligt af sted, da han jo havde meget at bære på, for han havde to hamre og en del jernkiler til at udføre arbejdet med, så der skal nok have været ca. otte kilo i rygsækken, da han begav sig af sted. Da han noget senere ankom til gården i Stenhule var Niels i gang med at malke. Han byder Anders velkommen til og spørger hvad æren skyldes. Anders siger, at det var den sten han skulle slå til skærver, som Henrik havde talt om. Niels ser lidt forbavset ud og siger, at det har han ikke hørt noget om. Det kan Anders ikke forstå, for Henrik var kommet fredag aften for at sige det. Niels siger så, at nu tror han, at han ved, hvordan det hænger sammen. Jeg tror, at du skal se på kalenderen Anders, for i dag er

det den første April, så jeg tror at du er blevet gjort Aprilsnar. Herefter kommer Anders med ind og får en gang morgenmad og kan så begive sig hjemad igen, med uforrettet sag. Om Anders på et senere tidspunkt har fået hævn vides ikke, men det skulle ikke undre mig.

Rene fødder

Henrik slagter skulle en dag på besøg hos sin gode nabo Johannes Jensen, som blev kaldt Johannes på Fæstibakken fordi han boede på Fæstibakken. Johannes var landmand og var kendt for at være ordensmand til fingerspidserne, der var en utrolig orden på hans landbrug, både ude og inde; der var ikke mange dyr som blev passet bedre end hans. Da Henrik kom på besøg var Johannes ude ved dyrene, så han gik ud for at hilse på. Henrik kunne godt lide at drille Johannes med, at der var beskidt i hans stald og hans dyr var ikke noget at prale af. Du trænger til at få ryddet op sagde han, jeg tror også, at dyrene er sultne, og så har jeg sjældent set så beskidte nogle grise, sagde han. Johannes, som havde hørt disse ord mange gange, var nok blevet lidt træt af at have hørt den samme remse for mange gange, så han sagde på sin stille måde, hvis du Henrik vil tage dine strømper af, og dine fødder er lige så rene som grisenes, så vil jeg give dig en halv flaske snaps. ”Gu vil jeg ej”, sagde Henrik og så nævnte han aldrig mere noget om Johannes`s landbrug.

hjørne

Henrik »slagter« Rasmussen

Siv´s

ket af alt det postyr og ville naturligvis hjælpe til med at få ham ud. Da de havde fået åbnet vinduet, og han var klar til at hoppe ud, sagde han: ”Mutter, tag blomsten”. ”ja, ja” sagde hun og begyndte at flytte en af blomsterne, som stod i vindueskarmen. ”Nej, ikke den, den der er i mine underbukser”, sagde han, for elastikken i hans underbukser var blevet noget slap, så der var i kampens hede væltet en blomst ned i dem. Mutter stak resolut hånden ned og halede blomsten op; fatter hoppede ud af vinduet og begyndte at svinge mig frem og tilbage i takt med at ”JensLynerne” gled længere og længere ned, for til sidst at ligge nede om hans ankler. Det var først efter han var kommet ind igen, de kom til at tænke over hvor morsomt det egentlig så ud, og mutter var nok lidt skuffet over at det ikke var en kaktus, der var i bukserne.

Kighoste

I 1950 var jeg så uheldig at få kighoste, det var ikke så rart den gang, for man havde ikke rigtig noget medicin som kunne hjælpe. Man havde den opfattelse at frisk luft var den bedste medicin. En meget tidlig forårsmorgen vågnede min far ved, at jeg fik et slemt anfald og næsten ikke kunne trække vejret. Min far ville ud med mig for at give mig frisk luft, og da den korteste vej ud, var at kravle gennem vinduet, begyndte han at fjerne blomsterne, som stod i vindueskarmen, så han kunne få åbnet vinduet. Min mor var blevet væk5


Borgerforeningens aktiviteter efterår og vinter 2003/04 Borgerforeningen i Gl. Rye forbereder i øjeblikket vinterens aktiviteter. Medlemmerne af bestyrelsen har ikke ligget på den lade side, da der allerede efter sommerferien har været flere presserende opgaver, hvoraf en af dem, arbejdsgruppen omkring ”Vision 2015”, der ser dagens lys her i dette nummer af ”Aktuelt i Gl. Rye”. Vision 2015 er også afleveret til Ry Kommune, hvor vi senere har møde med Teknisk udvalg om den videre udvikling. Af andre veloverståede opgaver kan nævnes restaureringen af den påkørte byport, plantning af blomsterløg i plænen omkring byportene, optagning af borgerforeningens både og klargøring til vinterhi, højskolesangaftenen og møde-

aktiviteter i de forskellige udvalg i byen, herunder møder i gruppen vedr. skoleudearealerne. Af kommende arrangementer i vinterhalvåret kan her kort nævnes: Gratis dukketeater med Pin Pon – ”Lille Tarzan” – den 29. november, juletræstændingen m.m. 1.søndag i advent, teatertur til Århus teater – ”Peter Pan” - for børn & voksne den 7. januar og fastelavnsfesten i februar. Alle arrangementer bliver annonceret her i ”Aktuelt i Gl. Rye”, i kalenderen på www.glrye.dk og på opslag og løbesedler.

Medlemstallet sætter rekord I år er der mere end 250, der har betalt kontingent til Borgerforeningen. Det er ny rekord, og i bestyrelsen er vi meget glade for opbakningen. Pengene bliver bl.a. brugt til arrangementer uden entre til gavn for alle byens indbyggere: - - - -

Fastelavn Højskole-sangaften Skt.Hansaften Juletræ på torvet

Af andre aktiviteter kan nævnes:

- -   6

www.glrye.dk der også optager stof fra andre foreninger Aktuelt i Gammel Rye, hvor Borgerforeningen betaler 25% af af udgifterne

I år har vi desuden valgt - at støtte plantning af blomsterløg med 5.000 kr., og - at købe endnu en kano til udlån til foreningens medlemmer   Borgerforeningens økonomi er blevet meget forandret, fordi vi fremover ikke har indtægter fra salg af fiskekort. Derfor er vi så meget mere afhængig af kontingent-indtægterne. Der er stadig 200 husstande i byen, som ikke har betalt, og det er stadig muligt at betale årets kontingent, 100 kr. på giro +01 752 8132.   Ebbe Munk, kasserer i Borgerforeningen  

Borgerforeningen Ove Krogsøe Lyngdal 15 8680 Ry 86 89 83 01 ove@krogsoe.dk Formand Susanne Matthiesen Jægergårdsvej 7 8680 Ry 87 98 50 00 sm@fcaarhus.dk Næstformand Ebbe Munk Møllestien 12 8680 Ry 86 89 84 39 mail@ebbemunk.dk Kasserer Kirsten Madsen Nyvej 15 8680 Ry 86 89 89 96 kirsten.madsen@ry.mail.telia.com Sekretær Jesper Schrøder Rimmersvej 52 8680 Ry 86 89 84 77 js@datakey.dk Portalbestyrer Poul Brandt Fyrreskrænten 10 8680 Ry 8689 8279 brugs_poul@get2net.dk Anne Vinther Ryesgade 36 8680 Ry 86 88 30 08 vinther1@image.dk Johannes Haubjerg Skovstedvej 12 8680 Ry 86 89 87 20 haubjerg@image.dk Søren Hammerich Skovstedvej 25 8680 Ry 87 98 50 40 st.hammerich@adr.dk


Borgerforeningen skriver:

Teatertur til Århus Susanne Matthiesen Tænk dejlige tanker, drys efter med alfestøv og du kan flyve... Onsdag den 7. januar 2004 drager en flok af byens børn og deres forældre, som afslutning på juleferien, af sted til Århus for at se musicalen ”Peter Pan” på Århus Teater. I programmet står: Peter Pan er historien om drengen, der rendte hjemmefra den dag, han blev født. Fordi han hørte sine forældre tale om, hvad han skulle være når han blev voksen! Peter Pan er en ”superhelt” der

bevæger sig frit mellem himmel og jord – og så eventyrlysten, at han glemmer alt for det store eventyr. Peter Pan tager sine nye venner Wendy, John og Michael med til Ønskeøen – der er nummer to stjerne på højre hånd og så ret frem til i morgen. På Ønskeøen findes al den gru og spænding børn kan ønske sig. Her bor Peter Pan sammen med sin alf Klokkeblomst og De glemte Drenge. På Ønskeøen oplever de spændende eventyr sammen med Indianerne og Tigerlilje, Havfruerne og Krokodillen – og drabelige kampe mod den onde Kajtajn Klo og hans Pirater. Peter Pan er en musical der holder fast i magien. Og den er ikke kun for børn. Der er noget for enhver og

noget af os alle i Peter Pan. Borgerforeningen i Gl. Rye har stået for reservation af billetterne for at opnå grupperabatfordelene. Jo flere, jo billigere og så er det jo altid hyggeligt at være en flok af sted og kunne tale om stykket bagefter. Der har denne gang været opslag i Brugsen, i Børnehaven og på Skolen da billetterne skulle være bestilt inden udgivelsen af dette nr. af Aktuelt i Gl. Rye. Tag med næste gang.

Ny Legeplads Johannes Haubjerg På Skovstedvej i ”æ nejerby” har vejens beboer påbegyndt arbejdet med at lave en ny legeplads. Et udvalg under grundejerforeningen har undersøgt gældende regler og muligheder for støtte og kommet med et forslag. Kommunen har ligeledes støttet projektet. Derefter mødtes vi over et antal weekender, hvor der har været lige dele kaffe, hygge og arbejde. Resultatet kan nu ses, hvor den er næsten færdig. Alle er naturligvis velkomne til at bruge pladsen, og vi håber at se en masse nye ansigter hernede.

Til sidst en opfordring til jer alle –

Ny kano

”Vi søger folk til vores hjælperkorps” Borgerforeningen laver en bred vifte af forskellige arrangementer for byens borgere, samtidig med at bestyrelsesmedlemmerne indgår i forskellige udvalg, som arbejder for at gøre Gl. Rye til et rart sted at være, også i

Borgerforeningen har nu købt en brugt aluminiumskano til næste sæson. Samtidig har vi repareret den gamle, så vi har mulighed for at have to kanoer og en eller to både i vandet ved Emborgbroen til næste år. Samtidig vil vi gerne undskylde, fordi det kun har været muligt for os at have én båd i vandet i år. Det bliver som sagt bedre til næste år, hvor vi håber rigtig mange vil benytte sig af denne mulighed for gratis sejlads på Gudenåen hvis man er medlem af borgerforeningen.

fremtiden. Vi gør arbejdet i vores fritid og uden nogen form for løn - og vi kan lide det. Tit mangler vi dog et par ”ekstra hænder” til det praktiske arbejde. Melder man sig til hjælperkorpset vil

der højst være 3-4 arbejdstimer i løbet af et år, typisk i forbindelse med et weekendarrangement. Du forpligtiger dig kun i det omfang, som du selv skønner at have tid til. Kontakt os via www.glrye.dk eller ring til Søren Hammerich på tlf. 87 98 50 40. Borgerforeningen i Gl. Rye ser frem til at møde jer til de kommende vinterarrangementer.

Johannes Haubjerg

7


Indbydelse til:

Juletræet tændes på Torvet søndag 30.11 Så er det jul igen...

Jo tiden sig nærmer og juletræet vil vanen tro blive opstillet på Torvet. Vi tænder det den 30.11.2003 (1. søndag i advent). Men inden vi skal guffe æbleskiver, drikke gløgg, hilse på julemanden og spise godteposer arrangeres der et løb/ en gåtur i bakkerne. Der er tegnet et helt nyt orienteringskort over bakkerne ved Ryekol og selve byen og det er det der bliver lavet rute efter så alle unge som ældre får lidt motion inden julemåneden rigtig går i gang. Ideen til O-løbet i bakkerne er kommet

fra en gruppe af vore borgere efter at Kulturministeriet har iværksat et nyt projekt der hedder ”Børn og unge i bevægelse”. Starten lyder kl. 14.30 og nærmere information følger. Men afsæt allerede nu eftermiddagen til lidt bevægelse og derefter til lidt hygge i skumringen i skolegården.

Program:

Kl. 14.30 O-løb i bakkerne Kl. ca.16.00 Juletræet tændes på Torvet Der kan købes gløgg, æbleskiver og saftevand. Med venlig hilsen Borgerforeningen i Gl. Rye

Dagli`Nyt Esben Bohøj, formand for Rye Brugsforening Dagli´Brugsen sælger en vin, der prydes af en etiket med et lokalt islæt. Brugsen har afholdt en konkurrence om at komme med et motiv til en ny etikette til ”Gammel Rye Vinen”. Der indkom flere forslag, og en vinder er da også blevet honoreret. Da ingen af forslagene var helt oplagte at bruge til en lokal vinetiket, valgte bestyrelsen sammen med uddeler Henrik Rasmussen, at bruge et gammelt logo for Rye Brugs. Som der står på den nye vinetiket, er det fra 1953, men der knytter sig en lille historie til, at netop dette logo kom til Gammel Rye. Brugsen Tryg Ry, havde bestilt et forslag til et nyt logo hos reklametjenesten i FDB. Her havde man helt rigtigt forbundet Ry med Himmelbjerget. Da en af medarbejderne fra reklametjenesten alligevel skulle til Jylland, tog han det nytegnede logo med på turen. Han indfandt sig i vores brugs, og spurgte, om man kunne bruge dette udkast til et logo. I bestyrelsen kiggede man på hinanden, anede jo nok, at det ikke var tænkt til Rye Brugs, men meldte alligevel tilbage til FDB, at man gerne ville have logoet. Dog ville man gerne have rettet lidt i teksten. Ry blev ændret til Rye, og nu passede det til vores butik. Logoet kom også til at pryde fronten på Brugsen`s folkevognsvarevogn, den blev meget flot og vakte megen opmærksomhed. Vi har ikke noget billede af den, så hvis der er nogen der er i besiddelse af et sådant, vil vi meget gerne låne det og få lavet en kopi. Desværre yder trykket på etiketten ikke det gamle logo fuld retfærdighed, der mangler den varme farve, 8

Julemarked på møllen Tag hele familien med til julemarked på møllen - søndag den 7. december kl. 10.30 -16.00. Her er trængsel, hygge, musik og duft af gløgg. Køb årets juletræ og gå på jagt efter årets mandelgave blandt de mange boder, med søde og sjove ideer. Nisser, patchwork, snapse mm. Der bliver tændt op i den store udendørs ovn. Bagerlaget bager brød og kager i løbet af dagen, som kan købes i cafeen rygende varme lige fra ovnen. Cafeen byder også på gløgg og æbleskiver samt kaffe, the og varm kakao.

samt den patina som det har fået efter at have siddet mange år på opslagstavlen. Derfor den lille prik mellem Y og E, hullet efter tegnestiften. At Rye Brugs fik logoet med Himmelbjerget, kan vel forsvares med, at Himmelbjerget ligger i Rye Sogn. Derfor har vi nu ”Himmelbjergvinen”. Vores lokale indkøbssted Dagli´Brugsen, er i fortsat positiv udvikling. Vores udvidelse og omforandring af butikken er betalt. Vi profiterer helt klart af skiftet til Dagli´Brugs, med den bedre markedsføring og muligheder for bedre tilbud til vores medlemmer. Den udvidede åbningstid er ligeledes en succes, der er god handel mellem kl.18 og kl.19, så det er yderligere en forbedring i forhold til at have mulighed for at handle lokalt. Non-food varerne fylder godt i butikken og er med til gøre det lidt mere interessant at komme i Brugsen. Det har dog taget overhånd, og vil blive reguleret næste år. Da der er indgået aftaler om vareleverancer, kan det ikke blive iværksat før omkring Påske. Der er sket en stor forøgelse af salg af varer over nettet, og de bestilte varer bliver afhentet i Brugsen. Vores Brugs, der er etableret i 1884, og kan fejre 120år næste år, følger således på bedste vis med tiden.


Vision 2015 Gl. Rye - en levende by

Kommissoriet Nærværende vision for Gl. Rye er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Borgerforeningen i Gl. Rye som en opfølgning på borgermødet i Gl. Rye d. 26. maj 2003. Materialet er således resultatet af det arbejde, kommunalpolitikere og repræsentanter for ledelsen af Ry kommune opfordrede til på mødet. Visionen er udarbejdet under hensynet til bæredygtig udvikling, bevarelse af områdets store naturværdier, bevarelse og moderat udbygning af infrastruktur samt trivsel og et godt miljø for den enkelte og for fællesskabet. Ligeledes har det været arbejdsgruppens ønske, at byen igennem sin udvikling og struktur skal katalysere et aktivt og vedkommende fritidsliv for alle.

I forbindelse med arbejdet med Vision 2015 hart vi udarbejdet to bilag: • om Telebussystemer • om 0-Visionsarbejdet begge oplæg, som vi i arbejdsgruppen finder det naturligt at basere den kommende diskussion på. Disse to dokumenter kan hentes på portalen: www.glrye.dk

Arbejdsgruppen har bestået af:

Peder Sørensen Anders Hornshøj Søren Hammerich Jesper Schrøder Ove Krogsøe

9


Resume Arbejdsgruppen ønsker med dette indlæg at indgå i en dialog om Gl. Ryes fortsatte udvikling som lokalsamfund. Blandt andet ved udarbejdelse af dette materiales specifikke forslag ønsker vi at medvirke til, at byens borgere kan tilbydes en tilfredsstillende og attraktiv ramme om deres arbejds- og fritidsliv. Gl. Rye er heldigvis ikke nogen soveby, men der er stadig masser af problemfelter, som det er relevant at drøfte, og som har en væsentlig indflydelse på borgernes liv. Netop for at bevare byens vitalitet, dens institutioner og udviklingspotentiale ønsker vi at sikre, at der også fremover bliver fokuseret på byens faciliteter og borgernes sociale trivsel, både før og efter kl. 18. Arbejdsgruppen har i dette materiale ønsket at rejse en drøftelse om en række krav og forudsætninger, der skal være opfyldte, for at vore visioner om et attraktivt og velfungerende landsbymiljø skal kunne realiseres.

Aktiviteter i Gl. Rye

Forudsætningerne er bl.a. relevante faciliteter for såvel små som større børn (børneinstitutioner og skole), lokale indkøbsmuligheder og fleksible idrætsanlæg. Vi vil gerne rejse en diskussion af, hvordan skole, bibliotek og idrætshal eventuelt vil kunne fungere som egnede rammer for kulturelle aktiviteter. Arbejdsgruppen formulerer et ønske om at forbedre mulighederne for at arbejde i Gl. Rye - dvs. at skabe rammer for bl.a. hjemmearbejdspladser, der samtidig fungerer med sociale sammenhænge. Der skal nytænkning til på området. Vi vil ikke pege ikke på

eksakte løsninger, men arbejdsgruppen ønsker at medvirke til at undersøge behov og muligheder.

Udvikling af by-strukturen

En hensigtsmæssig byudvikling er væsentlig. Vi foreslår en kontrolleret og moderat tilvækst, der medvirker til at skabe en bedre by.

Natur og stier

Vi ønsker at bevare naturen inde i og rundt om byområdet mest muligt. Det er vigtigt at indpasse de fremtidige udbygninger af byen – boligområder, veje, stier mv. i denne natur. Vi giver endvidere konkrete forslag til etablering af nye stier og genopretning af udvalgte naturområder.

Veje og trafikanlæg

Vi ønsker en drøftelse af tilfredsstillende løsninger på byens trafikale problemer. Arbejdsgruppen foreslår deltagelse af uvildige trafikeksperter i dette arbejde. Der er en del farlige pletter i byens pladser og vejnet, som skal tages under behandling. Arbejdsgruppen peger f.eks. på hastighedsregulering, parkeringsforhold, af- og pålæsningssteder, sikre fodgængerovergange samt udbygning af cykle- og gangstier.

Offentlig transport

Arbejdsgruppen ønsker en effektiv offentlig transport, der sikrer, at der er gode forbindelser til togdriften i Ry. Vi har arbejdet med tesen, at det ikke skal være nødvendigt at have 2 biler i familien for at bo i Gl. Rye.

Aktiviteter i Gl. Rye Nødvendige forudsætninger for et attraktivt lokalmiljø. Vi ønsker, at et landsbysamfund som Gl. Ryes skal være ’selvforsynende’ med relevante faciliteter for beboerne. Det er vigtigt, at man som beboer føler, at man lever i et attraktivt lokalmiljø med udviklingsmuligheder for den enkelte.

Relevante faciliteter: - - - -

10

En børnehave evt. udbygget med vuggestue og/eller dag plejeordning for de mindste borgere Sikre og godkendte legepladser til børnene En udbygget og tidsvarende folkeskole fra 0. til og med 6. klasse med relevante pasningsmuligheder både før og efter normal skoletid Indkøbsmuligheder lokalt (som varetaget i dag af

- -

Dagli’brugsen med 7-dags åbent) Idrætsanlæg, der stiller et bredt udvalg af aktiviteter til rådighed Fysiske rammer for kulturelle aktiviteter

Skolen som ramme om byens kultur- og fritidsaktiviteter? - -

Gl. Rye skole skal etableres som et kulturcenter for byen. En betingelse for at det kan lade sig gøre er, at begrebet ’åben skole’ udvides. Hermed mener vi, at skolen skal være åben helt frem til f.eks. kl. 23, og at der i nogle lokaler eksempelvis er stole, som også voksne kan sidde på Det skal være lettere at booke lokaler, og der skal etable res en ordning, der sikrer forsvarlig aflåsning af lokalerne


- -

Kombibiblioteket (sammensmeltningen af skole- og folke bibliotek) skal også have udvidede åbningstider om aftenen, evt. betjent af lokale frivillige kræfter Den nye amfiscene forventer vi også kan bruges i for hold til offentlige, kulturelle arrangementer, og det nye store rum vil ligeledes være en naturlig ramme omkring diverse kunstudstillinger, dukketeater, børneteater mv.

Hvor kan vi etablere hjemmearbejdpladser?

I løbet af de seneste 10 år er der opstået en række muligheder, der har ændret på de arbejdsmæssige forhold – også her i Gl. Rye – f.eks. Internettet og mange virksomheders nye måder at organisere det daglige arbejde på.

teleselskabet Alcatel viser, at 25 pct. af arbejdsstyrken i de nordiske lande vil have adgang til en hjemmearbejdsplads i 2005” – skrives der i Erhvervsbladet den 28. august 2003. Denne trend skal også Gl. Rye være en del af. Fordelene ved dette ser vi bl.a. i, at Gl. Rye ikke vil være affolket i dagtimerne (dvs. at næsten alle i den arbejdsduelige alder forlader byen for at tage hhv. til Ry, Silkeborg, Skanderborg, Århus, Horsens mv.) Tværtimod vil en større del af medborgerne komme til at tilbringe mere tid i byen. Det vil skabe en større efterspørgsel efter lokale faciliteter – indkøb, kultur, natur og samværsmuligheder.

”Antallet af hjemmearbejdspladser vokser kraftigt i Danmark og de øvrige europæiske lande. En ny markedsanalyse fra

Udvikling af by-strukturen I de seneste år har der været en vis tilflytning til Gl. Rye – og det finder arbejdsgruppen naturligt. Vi ønsker, at Gl. Rye skal bevare sin karakter af at være en landsby. Men samtidig ønsker vi også at bibeholde grundlaget for børnehaven, skolen, Brugsen mv. Denne balance mener vi, kan opretholdes ved en kontrolleret og moderat tilvækst på f.eks. 5 boliger om året.

De faciliteter, der findes i byen i øjeblikket – kro, skole og brugs - er centreret på et snævert område. Det giver i sig selv trafikale problemer, men også af hensyn til en mere optimal byudvikling vil arbejdsgruppen foreslå, at noget af byens tyngde flyttes til det geografiske midtpunkt, den foreslåede rundkørsel ved Børnegården Bison / Hjarsbækvej (se under ”Veje og trafikanlæg”).

Vision

Denne foreslåede spredning af faciliteterne vil give nye muligheder for centerdannelse, torv og eventuelle fremtidige byfaciliteter. Arbejdsgruppen foreslår derfor, at man allerede nu udlægger området til offentlige formål.

Byen bør ikke blive længere, hverken mod nord eller syd – det medvirker til opdeling og manglende interaktion mellem de forskellige områders beboere. Byen bør i stedet gøres bredere ved udbygning langs Horsensvej, Hedelundvej-området, Hjarsbækvej og Galgebakken. Vi har i arbejdsgruppen talt om en prioriteret rækkefølge, som vi mener er den idelle udbygningsrækkefølge: • Horsensvej og Hedelundvej-området • Randbebyggelse på nordsiden af Hjarsbækvej • Galgebakken – den vestlige side ind mod byen • Forlængelsen af Gerstedvej

Vi gør i øvrigt opmærksom på, at det i forbindelse med fremtidige boligprojekter er nødvendigt at indtænke etablering af relevante typegodkendte legepladser – både arealmæssigt, trafikalt og indholdsmæssigt. Konkret er der et øjeblikkeligt behov for i den sydlige del af byen at få etableret en godkendt legeplads – hovedsageligt på grund af afstanden til legefaciliteterne, der er under etablering i forbindelse med den nye skolegård.

11


Natur og stier Gl. Rye ligger omgivet af skov og lyngbakker – og det er vel nok en af de største attraktioner byen har – naturen lige uden for døren. Vi ønsker derfor at bevare så meget natur inde i og rundt om byområdet som muligt. Det er vigtigt at indpasse de fremtidige udbygninger af byen – boligområder, veje, stier mv. - i denne natur, som den ser ud idag. Her tænkes eksempelvis på den grønne kile i byen, som i væsentlig grad giver mulighed for natur- og fritidsaktiviteter og oplevelser. Der er en del gode og relevante naturstier med udgangspunkt i Gl. Rye til glæde for både besøgende og fastboende. Der er også etableret en god p-plads ved Emborgvej lige nord for hedearealet. De ønskede stiforbindelser danner grundlag for rundture og ture til udsigtspunkter. Det bør tilstræbes, at stiforbindelserne går uden for asfaltveje, og at standarden i princippet er som i dag – det vil sige uden større anlægsarbejder. Etablering af nye forbindelsesstier vil berøre private lodsejere. Det er derfor arbejdsgruppens forslag, at disse lodsejere bliver inddraget i detailplanlægningen.

Vision Jammerdalen og videre mod syd ønskes ryddet for udgåede træer og gammel kulturskov og ønskes omdannet til naturskov. Bækken kunne frilægges og hæves, så den får et mere naturligt forløb gennem dalen. Arealet syd for Gerstedvej og mellem Emborgvej ønskes etableret som naturareal, såfremt kommunen ikke ønsker at udstykke arealet. ’Den grønne kiles’ sydlige del ønskes etab-

12

leret som et lyngareal – i en naturlig forlængelse af heden og højmosen. Vi ønsker en diskret markering - evt. med pæleafmærkning - ved naturstiernes start og langs selve stien. Vi ønsker etableret en stiforbindelse fra Skovstedsvej-området gennem det statsejede område via Engvej ned til Salten Å. Vi ønsker etableret stiforbindelse vest om Gl. Rye fra Skovsbjergvej gennem Sønderskoven (eller i kanten heraf) til Hjarsbækvej - videre i sydøstlig retning over Hjarsbækvej og Horsensvej til det statsejede område. For at ’åbne’ området vest for byen ønskes der etableret en ny p-plads – der hvor stien krydser Hjarsbækvej. Erfaringerne lokalt er gode i forhold til den nyetablerede p-plads ved Emborgvej. Den fungerer naturligt og relevant som mødested for gåture i området. Sådan et naturligt mødested ønsker vi i arbejdsgruppen ligeledes etableret bynært ved Hjarsbækvej. Der ønskes etableret stiforbindelse fra Skovsbjerg og videre op gennem den nordlige del af Jammerdalen og tilbage langs dalens vestside til Skovsbjergvej. Der ønskes etableret udsigtskiler fra Skovsbjerg. Dvs. der skal ske en rydning af en del af træerne, så der kan skabes et flot udkigspunkt over området. Der ønskes etableret en stiforbindelse – ikke på asfaltvej - fra Gl. Rye til Himmelbjerget – og i den forbindelse ønskes der også etableret en ’simpel’ p-plads ved landevejen, hvor stien kommer til at skære Rodelundvej.


Veje og trafikanlæg I de seneste år har der været etableret en 0-visionsgruppe i Gl. Rye, og dennes arbejde skal fortsætte med hensyn til fartdæmpende foranstaltninger og tiltag samt en generel og specifik sikring af de trafikale forhold i Gl. Rye.

Byen har endnu mange uløste, trafikale problemstillinger, især i det trafikalt belastede område ved kro og skole, og arbejdsgruppen vurderer, at det vil være gavnligt at inddrage trafikeksperters neutrale vurderinger.

Udbygningen af skolen, etableringen af Idrætsforeningens nye klubhus, åbning af skolegården, åbningen af skolen, flere kulturelle arrangementer – lægger alle et forøget pres på parkeringsforholdene – både i hverdagen men især ved større arrangementer. Parkeringsforholdene samt til- og frakørsel skal bringes i en forsvarlig orden hurtigst muligt. Vi skal sikre, at den bedste løsning kan blive fundet – både for brugerne af parkeringsfaciliteterne og for beboerne i de berørte områder.

Arbejdsopgaven skal være at finde en tilfredsstillende løsning for: – hele det nuværende torveområde – busholdepladsen langs den gamle skolebygning – parkeringsområdet ved kroen – evt. ensretning af Nyvej og/eller Kastanje Allé – parkeringspladserne i forbindelse med skolen inkl. sten sætning, beplantet areal mellem denne og busholde pladsen

Vision

Skolens parkeringsforhold og ’børne-afleveringsforhold’ skal saneres hurtigst muligt og har i arbejdsgruppen fået den højeste prioritet.

0-visionsplanen ønskes gennemført som den foreligger fra 0-visionsgruppen i Gl. Rye – pr. august 2000 se bilag på www.glrye.dk. Hastigheden skal generelt nedsættes gennem byen – især ved torvet og ved Brugsen. På kort sigt skal der etableres en fartdæmpning i form af en mindre rundkørsel ved Hjarsbækvej / Ryesgade krydset, der kobles sammen med udkørslen fra Børnegården Bison.

Arbejdsgruppen mener, at der skal etableres en egentlig fodgængerovergang lige nord for Gydens udkørsel i Ryesgade. Den større afstand til svinget ved torvet vil gøre denne placering til et mere sikkert sted for børnene, når de skal krydse Ryesgade på vej til og fra skole.

Offentlig transport Det ligger visionsgruppen meget på sinde, at der bliver gjort noget i forhold til transportforholdene til og fra Gl. Rye. Ry og Gl. Rye ligger centralt i forhold til flere større byer, som rummer arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, skoler, indkøbsmuligheder og fritidstilbud. Mulighederne for at komme til og fra disse byer med bus findes kun i et begrænset omfang, for eksempel mangler der busafgange fra Ry til Gl. Rye efter kl. 19.30. Folk, som pendler på andre tidspunkter end de traditionelle 8 – 16, er hårdest ramt af dette problem, hvorfor det tit ender med, at de køber en ekstra bil til husstanden. I visionsgruppen har vi arbejdet med tesen: ”det skal være muligt som familie at bo i Gl. Rye og kun have en bil”. Hvis byens vækst samtidig fortsætter som forventet, vil det betyde, at der vil være flere, der har behov for at kunne pendle frem og tilbage fra arbejde og skole uden for byen, samt til diverse aktiviteter om aftenen og i weekenderne. Realisering af denne tese kræver en dialog om udbygning af den offentlige transport.

Ry kommune har planlagt et første forsøg med telebusser i efteråret 2003. Som udgangspunkt hilser arbejdsgruppen dette forsøg velkomment, dog vil vi mene, at begrebet Telebusser kan afdækkes lidt mere. Som tidligere omtalt har vi lavet et dokument om telebusser, som kan ses på www.glrye.dk. Det er et oplæg til en diskussion om formål, indhold og form af Telebusdrift. Vi vil anbefale, at der bliver lavet en grundig undersøgelse omkring mulighederne for en egentlig telebusordning i Ry kommune. Telebusser kan have flere positive effekter f. eks. færre biler på vejene, en besparelse for familien, en besparelse for det offentlige og allervigtigst - en øget fleksibilitet for brugere af busser og tognet. Bilag 1 anskueliggør også forsøg med telebusser i sjællandske kommuner. Karlebo kommune er forbilledet, hvor telebussystemer fik en prøvetid på 2 år. Her eksisterer ordningen nu som en permanent service til borgerne.

13


Borgerforeningen inviterer børn og forældre i Gl. Rye til GRATIS dukketeaterforestilling

Lille Tarzan Dukketeatret Pin Pon opfører »Lille Tarzan« for de 3 - 6-årige. Historien om den lille dreng, der bor i junglen sammen med løver, elefanter, tigre, aber, krokodiller og mange andre dyr. Da Tarzan kommer til junglen, har han ingen mor og far, så det bliver dyrene, der må tage sig af ham. De gør deres bedste, men de har aldrig prøvet at passe en menneskeunge før, og det er ikke så nemt - hverken for dem eller for Lille Tarzan.

Sted: hallen v/ Gl. Rye Skole. Tid: lørdag den 29. november 2003, kl. 15 (forestillingen varer 40 minutter)

Branddaskerlaugets ”Brandstifter” af John Jensen Nej, tro nu ikke, at Gl. Rye Branddaskerlaug har entreret med en pyroman!!! - Men blandt Branddaskerlaugets mange tillidsposter findes der faktisk en person, der i daglig tale – og festligt lag – går under betegnelse ”Laugets Brandstifter Det lyder måske nok lidt farligt, men det er det ikke! Der er såmænd blot Svend Kristiansen, Møllestien 4, der fra sin tid som kioskejer på Himmelbjerget, er i besiddelse af et brændtegningsapparat, og som gennem Branddaskerlaugets snart 19 årige historie har påtaget sig hvervet med at brændtegne/-skrive laugsmedlemmernes navne og adresser på deres respektive branddaskere. Da laugets medlemmer har placeret branddaskerne til fri afbenyttelse, så enhver tilstedeværende, heltemodig mand eller kvinde – i tilfælde af brand i de omkring byen værende lyngbakker og åbne områder – ufortrødent kan deltage i brandbekæmpelsen, og 14

da branddaskeren efterfølgende skal kunne finde tilbage til rette ejermand, er indgraveringen af navn og adresse nødvendig. Svend Kristiansen har da også i løbet af den forgangne sommer haft gang i sit brændtegningsapparat, idet ikke mindre

end 8 nye og 2 bestående branddaskermedlemmer har fået nye branddaskere. Se i øvrigt link til Gl. Rye Branddaskerlaug under Borgerforeningens hjemmeside www.glrye.dk

Svend Kristiansen, der brændtegner/-skriver laugsmedlemmets navn i branddaskeren


Et portræt fra Gl. Rye Kunst- og Kulturgruppe

Tove og Charles Larsen

Rimmersvej 4

byder på åndelig føde, inspiration, udstillinger og udflugter. Tove maler meget og er medlem af Colorit’n i Ry, der en sammenslutning af kunstnere i Ry Kommune. I værkstedet laver Charles – især om vinteren – mange forskellige slags trælegetøj, som kan afsættes på diverse markeder til turister og andet godtfolk. Vi er bl.a. med på Møllen, når der hvert år er julemarked. Der er grøde i Gl. Rye – der er så mange aktiviteter, at man ikke kan deltage i alt og må prioritere.

Ved Anette Krogsøe Denne gang har vi valgt at skrive et lille portræt af Tove og Charles, som har været med i gruppen lige fra starten. Tove har flere gange udstillet dejlige, stemningsfulde oliebilleder – både i Ry og her i Gl. Rye bl.a. på Drejeriet, hvor Kunst- og Kulturgruppen hvert år på Mølledagen holder en lokal udstilling. Fra udstillingerne og fra lokale markedsdage vil mange sikkert kende Charles for sit farvestrålende og underfundige trælegetøj. Han laver sjove ting og sager for både børn og barnlige sjæle – og så er han altid god for en lille historie. Charles lægger ofte bil til, når Kunstog Kulturgruppen tager udenbys på kunst- og museumstur. Vi har været på tourné i Herning og Viborg, og efter jul planlægger vi igen en tur. Denne gang bliver det måske til Randers. Vi sætter opslag op om det og/eller annoncerer,

når tiden nærmer sig, så interesserede kan tilmelde sig til turen. Man er også altid velkommen til at kontakte formanden Annette Krogsøe, tlf. 8689 83 01, eller kassereren Frode Agger, tlf. 8689 8371. Tove og Charles skriver følgende: Efter 40 års virke i Århus som henholdsvis lærer og sygeplejerske flyttede vi i 1993 til Gl. Rye. Naturen tiltalte os meget, og byen ligger jo centralt i forhold til Skanderborg og Silkeborg og ikke langt fra fødebyerne Horsens og Vejle. I Gl. Rye er der venlige mennesker og mange udfoldelsesmuligheder. Det sociale samvær betyder meget for os, så derfor er vi medlem af flere lokale foreninger. Branddaskerlauget, der hvert år til generalforsamlingen byder på gule ærter, snaps, skæg og ballade. Kunst – og Kulturgruppen i Gl. Rye, som

Så er der de daglige gøremål. Haven er Toves store hobby. Huset skal vedligeholdes og hunden skal luftes og så bliver der også tid til en årlig udenlandsrejse. Om vinteren bliver der tid til megen læsning. Vi er flittige gæster på biblioteket, hvor vi ”græsser” meget, mindst hver 14. dag. Det bekymrer os derfor meget, at der er tale om at indskrænke adgangen til biblioteket her i Gl. Rye. Hvad skal vi gamle gøre, når vi ikke længere har bilen ? Sidst men ikke mindst er der familien – vores søskende i Vejle og Horsens og vores børn og børnebørn i Ugelbølle, Odder og Sdr. Vissing. Børnebørnene er til stor glæde og nyder at besøge deres bedsteforældre ”på landet”. Vi nyder vores otium, og når den tid kommer – det ske sent – skal der på vores gravsten stå: Her hviler Tove og Charles under grønne lilje meget mod deres vilje ! (Frit efter Chr. Winther). Uromager C.E. Larsen Rimmersvej 4

15


Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn

Gudstjenester i Gl. Rye Kirke November

Søndag, den 28.december - kl.10.30 Julesøndag, Matt.2,13-23/ Flugten til Egypten

Februar

Søndag 30. november kl. kl.14.00 1.søndag i advent, Luk.4,16-30 Jesus i Nazareths synagoge

Januar 2004

Mandag, den 2.februar – kl.19.30 Aftengudstjeneste *

December

Søndag, den 4.januar Ingen

Søndag den 23. november Ingen

Søndag, den 7.december Ingen Søndag, den 14.december - kl.10.30 3.søndag i advent, Luk.1,67-80/ Zakarias’ profeti Søndag, den 21.december Ingen Onsdag, den 24.december - kl. 13.30 Juleaften, Luk.2,1-14, Juleevangeliet, Det skete i de dage Torsdag, den 25.december - kl. 9.00 Juledag, Johs.1,1-14/Ordet blev kød og tog bolig iblandt os Fredag, den 26.december - kl.10.30 2.juledag, Sct.Stefans Dag, Matt.10,32-42/Ikke fred, men sværd

1. søndag i advent

- som er den 30. november afholder vi Gudstjeneste i Gl. Rye kirke kl 14.00. Efter Gudstjenesten inviterer Valgmenigheden til en sammenkomst på Gl. Rye Skole med kaffe, fortællinger og samvær.

16

Torsdag, den 1.januar Ingen

Mandag, den 5.januar – kl.19.30 Aftengudstjeneste * Søndag, den 11.januar – kl.10.30 1.søndag efter Helligtrekonger, Mark.10,13-16/ Jesus velsigner de små børn Tirsdag, den 13.januar – kl.17.30 Nytårsgudstjeneste i samarbejde med FDF Gl.Rye Søndag, den 18.januar – kl. 14.00 2.søndag efter Helligtrekonger, Johs.4,5-26/ Den samaritanske kvinde Søndag, den 25.januar – kl.14.00 3.søndag efter Helligtrekonger, Luk.17,5-10/ Giv os en større tro

KIRKEBIL

Er det svært for dig at komme i kirke, så brug kirkebilen. Ring senest en time før til JBTaxi 86 89 09 39 Kirkebilen betales af Valgmenigheden.

Søndag, den 1.februar Ingen

Søndag, den 8.februar – kl.10.30 Søndag Septuagesima, Matt.25,14-30/ Arbejderne i vingården Søndag, den 15.februar – kl.14.00 Søndag Seksagesima, Mark.4,26-32/ Sædens vækst Søndag, den 22.februar – kl.10.30 Fastelavn, Luk.18,31-43/ Op til Jerusalem Søndag, den 29.februar Ingen

Marts Mandag, den 1.marts – kl.19.30 Aftengudstjeneste * Søndag, den 7.marts – kl. 14.00 2.søndag i fasten, Mark.9,14-29/ - alt er muligt for den som tror Søndag, den 14.marts – kl. 10.30 3.søndag i fasten, Johs.8,42-51/ - I har Djævelen til fader Søndag, den 21.marts – kl. 14.00 Midfaste, Johs. 6,24-35/ Livets brød * Efter Gudstjenesten er der Aftencafé


Nyt fra Valgmenigheden Birgit Lewandowski Tre måneder er gået siden Valgmenigheden startede sit virke. Det har været tre travle og begivenhedsrige måneder. Valgmenigheden har fået 50 nye medlemmer og er nu på 450 medlemmer, hvoraf de 280 er voksne.

Kirkeliv

Der har været afholdt gudstjenester på nye tidspunkter i forhold til tidligere. Der har været en enkelt aftengudstjeneste og ellers har det været kl. 10.30 og kl. 14.00. Det forlyder, at gudstjenesterne kl. 14.00 fungerer godt for dåbsforældre. Familien inviteres til brunch, går i Kirke til dåb og slutter af med kaffe. En ny måde at tænke forløbet af dåbsdagen på. Den 26. oktober blev der i samarbejde med FDF i Gl. Rye afholdt BUSK gudstjeneste. BUSK står for Børn- Unge- SognKirke. Det var en fornøjelse, at opleve de aktive børn og unge afvikle gudstjenesten sammen med Aage. Augustinus. Aage har, som led i forberedelserne til BUSK gudstjenesten, besøgt alle grupper i FDF og talt med børn og unge om det tema, gudstjenesten skulle beskæftige sig med. På denne måde får den enkelte mulighed for at få et mere personligt kendskab og forhold til såvel kristendom, som præst og kirke. I skrivende stund glæder jeg mig til

aftengudstjeneste Alle Helgens aften med efterfølgende aftenhygge. Den første søndag i advent er der gudstjeneste kl. 14.00. Her er alle inviteret til efterfølgende julehygge, julefortælling og julebag. Hjælp til… Til dette eftermiddagsarrangement har vi brug for lidt hjælp. Der er forskellige opgaver der skal løses. Opgaverne består i dels at bage julesmåkager, dels

Folkeliv

Der har været afholdt studiekredse, foredrag om Grundtvig, foredrag om Højskolesangbogen og Højskoledag. Det må siges at være en mangfoldighed af gode tiltag, hvor mange har deltaget og haft gode udbytterige timer sammen.

Økonomi

Alle medlemmer har nu modtaget blanketter om valg af bidragsform, returneret disse og modtaget giroblanketter til betaling af medlemsbidrag for 2003. Vi afventer, om Amtet giver Ry Kommune tilladelse til fremover, at opkræve medlemsbidrag for Valgmenigheden på lige fod med opkrævningen af kirkeskat for medlemmer af Sognemenigheden.

Samarbejds- udvalgsmøde

Da Valgmenigheden blev etableret opfordrede Biskop Kjeld Holm de to menigheder til at etablere et samarbejdsudvalg. Dette er nu en realitet og udvalget har i oktober måned haft deres første møde. Udvalget består af 3 medlemmer fra Menighedsrådet og 3 medlemmer fra Valgmenighedens bestyrelse. Det regulativ, som skal gælde for Valgmenighedens brug af Gl. Rye Kirke er blevet udarbejdet og underskrevet af begge menigheder og godkendt af Århus Stift.

at lave kaffe/te samt opstilling af borde og stole. De som ønsker at give en hånd med opgaverne kan ringe til enten Aage eller Birgit.

Konfirmationsforberedelse

Valgmenighedens konfirmationsforberedelser er i gang og der er 11 konfirmander der skal konfirmeres søndag den 23. maj 2004.

Aftencafé

Fra det nye år vil vi invitere til aftencafé i forbindelse med den månedlige aftengudstjeneste.

17


Det dyrebare liv Aage Augustinus På ”en udtryksløs gråvejrsdag, den 5.december 1922” ankom en 22-årig franskstuderende til tuberkolosesanatoriet i Boserup ved Roskilde Fjord. Han var af færøsk-dansk familie, født og opvokset i Tórshavn, indtil han som 16-årig kom til Sorø Akademi. Den unge mand, højt begavet, både musikalsk og intellektuelt, var blevet indhentet af den sygdom, der få år tidligere havde fældet hans far, og som skulle blive hans egen skæbne. I et brev fra Boserup, hvor han opholdt sig hele vinteren, ser det ud, som om han har en forudanelse om dette, beskæftiger sig med dette at ’få skæbne’: ”Jeg mener, at enhver må glæde sig over sin skæbne. … Mennesker fødes og får livets gave. Livet giver de ud og får det ind igen i møntet guld, i skæbne. Giv livet ud og du får skæbne ind igen. … Enhver efterlader sig en skæbne, den bliver stående efter ham. Og for hver gang en ny skæbne lægges i bunken, er det livet, som har gentaget sig endnu engang.” At livet er et liv til døden, er for den 22årige blevet nærgående virkelighed en 40-50 år tidligere, end det normalt sker. Og samtidig anslås en holdning til livets endelighed, som skal vise sig at gå igen i hans breve lige til hans død.

afbrydelser resten af sit liv på hospitaler og sanatorier. Og det udvalg af breve, som William Heinesen videregiver og kommenterer i ”Det dyrebare liv” er især rapporter og refleksioner fra

Jørgen-Frants Jacobsen

den lange række af sygelejer: ”JørgenFrants Jacobsens levned formede sig som en række dramatiske forhindringsløb og den udholdende og for det meste muntre kamp mod de bestandigt nye trakasserier, livet præsenterede ham for. Han var sin sygdoms uforfærdede krigskorrespondent og sin skæbnes altid loyale reporter”. Sådan skriver William Heinesen bl.a. i bogens indHan hed, Jørgen-Frants Jacobsen. ledende kapitel. Sygdommens faser Kendskabet til hans breve skyldes hans beskrives således i brevene typisk med slægtning og nære ven Jørgen-Frants Jacobsens helt fra barndomsårene og ”symbol”, ”et festligt forfatterkollega, William og lidt gammeldags Heinesen. skib for fulde sejl og Jørgen-Frants Jacobsen med baskende vimpler efterlod sig hen ved 1500 og flag.” For eksempel tætskrevne kvartsider breve skildres en indlæggelse, til William Heinesen, som som at skuden ligger udgav dem i udvalg i 1958 i dok og får bund og under titlen, ”Det dyrebare kedler efterset, en livsliv”. truende situation som en Fra den decemberdag i brandstorm med risiko 1922, da han ankom til Willian Heinesen for at blive slået uhjælBoserup, og til sin død peligt til vrag, men håb om at nå i havn knapt 16 år senere tilbringer Jørgenog en bedring som at sejle indenskærs i Frants Jacobsen med kortere og længere smult vand. 18

Jørgen-Frants Jacobsen dør den 24.marts 1938, efter at han gennem den sidste sygdomsfase på ca. 5 år har skrevet om kap med sygdommen på sin roman ”Barbara”, som William Heinesen foranlediger udgivet i ufærdig stand i 1939. Romanen bygger på Jørgen-Frants Jacobsens anden store skæbnebestemmende oplevelse ved siden af sygdommen: hans møde med og stormfulde forhold til en jævnaldrende kvinde, Estrid, underskøn, indtagende, nærværende og troløs under ét. Men ligesom han ikke bebrejder tilværelsen noget, bebrejder han heller ikke Estrid noget. Sygdommen og Estrid bliver hans skæbne, sammenvævet i hans sidste livsfase, hvor bogens forelskede skildring af det anarkistiske livstykke Barbara bliver til ”som et lille takkeblink med øjet til livet som jeg elsker”. Romanen ”Barbara” er en kærlighedserklæring til det liv, som Jørgen-Frants Jacobsen ved, han snart må forlade. Bogen er, som han selv skriver det i et af sine breve, ”en hymne og en pavane”. Pavanen er en gammel højtidelig dans, der udtrykker sorg. Det er denne stærke brydning mellem livsglæde og hjertesorg, der giver giver romanen dens dybde og spændkraft og gør den til et stort digterværk. Livets lunefuldhed, dets vilkårlighed i blandingen af medgang og modgang sætter i høj grad sit præg på JørgenFrants Jacobsens livsfølelse: ”Thi samtidig med, at jeg elsker livet og næsten daglig – selv nu! - nyder dets mangefarvede dråber, så folder jeg dog hænderne og sukker lykkeligt: Hvad er dog alt”. Det er Thomas Kingo, han citerer til slut: Hvad er dog alt, Som verden opsminker med fager gestalt? Det er jo kun skygger og skinnende glar, det er jo kun bobler og skrattende kar, det er jo kun isekrog*, skarn og fortræd, forfængelighed! *skør is

Sådan lyder 2.strofe i Kingo’s pompøse


som en pilgrim: Livet på jorden, i tiden, bundet til forgængeligheden og til kroppen med dens behov og drifter, er et liv i udlændighed. Livet her er kun noget foreløbigt, som i en ventesal. Hjem kommer vi først, når sjælen befries fra sit fangenskab i kroppens fængsel; vi er så at sige fanget af livet. Døden er befrielsen. Det egentlige liv er hos Gud.

salme, ”Far verden, far vel!”, der erklærer både alder og rigdom, ære, yndest, venskab og kødelig lyst for ”forfængelighed” og slutter med længslen efter at hvile ”i Abrahams skød”.

skrive romanen som ”et monument” over mødet med hende, skriver han fra sygesengen: ”Jeg ligger og digter – ja, hvis jeg var religiøs ville jeg have været en Kingo.”

Denne salme citeres med 9 vers i et af kapitlerne i ”Barbara”. En overgang havde Jørgen-Frants Jacobsen faktisk i tankerne, at romanen skulle hedde ”Far verden, far vel!”

”Det allerstørste i livet er resignationen”, skriver Jørgen-Frants Jacobsen, samtidig med han at skriver sin hyldest til livet. Denne dobbelthed: livstaknemmelighed og resignation bringer os ind til kernen af Kingo’s Willian Heinesen - selvportræt Vi kender også tankristne livssyn. ken fra St.St.Blicher, bl.a. i sangen ”Sig Interessant er det imidlertid, at Jørgennærmer tiden, da jeg må væk”: Frants Jacobsen ikke var ”religiøs”, ikke var en bekendende kristen. Men Sig nærmer tiden, da jeg må væk, kan man dele Kingo’s livssyn uden jeg hører vinterens stemme; at være kristen? Et stykke ad vejen thi også jeg er her kun på træk tilsyneladende. Den ukuelige livstakog haver andetsteds hjemme. nemmelighed fastholdes til det sidste. I det sidste brev til William Heinesen Og længere nede i sangen siger Blicher, hedder det: ”Først og fremmest må man at vi er ”livsfanger”, der i virkeligheden indse, at livet er stort, og ilde er det blot er på gennemrejse. Det er klart, at ikke, når ens sjæl gløder lidt på Herrens denne pilgrimstanke rummer en utrolig esse. Nej, ilde er det ikke. Så må man i livsresignation; ja, hvor den gennemføøvrigt holde pinen ud. Det er sågu ikke res konsekvent er den derfor også direkså svært i mine åndelige kår. Selv om te livsfornægtende og følgelig i konflikt dagene ofte begynder tågede og tunge med den kristne skabelsestanke. i moll, så ender de i regelen ligesom Lige fra begyndelsen gled kristendomBellmans sange i dur.” men ind i en skæbnesvanger fejludLivet er stort og godt. Nok indeholder vikling, mest tydelig i middelalderens det modgang og lidelse, der modsiger askese, men jo altså virksom indtil det, men det sætter det ikke ud af kraft. denne dag i salmer og sange som de Selve livsmiraklet, at livet findes, og nævnte af Kingo og Blicher. der ikke blot er ingenting, kan ikke Da vores trosbekendelse blev til i 200bringes på samme nævner som vore tallet, føjedes første trosartikel - ”Vi livsomstændigheder. tror på Gud Fader, den almægtige, himLivsomstændighederne berettiger ikke melens og jordens skaber” – ind som en til at gå i rette med selve livet, siger direkte undsigelse af denne opfattelse Jørgen-Frants Jacobsen – og kristenaf mennesket som en pilgrim. dommen. Pilgrimstanken stemmer jo heller ikke overens med den kristne tanke om skaMen hvad så med den anden pol i belse eller med tanken om, at Gud blev Jørgen-Frants Jacobsens livssyn, resigmenneske. I sand kristendom er dette liv nationen, - som nærmer sig en slags Livet - skabt og godt. Det onde er ødeglæde ved at skulle herfra? Er det også læggelsen af livet. På hebraisk betyder en kristen arv? Satan den, som ødelægger. Og Satan er Den findes helt tydeligt hos den kristne ødelægger af dét liv, der var der først. digter Kingo, ikke mindst i netop salUden et – godt - liv at ødelægge, ville merne ”Sorrig og glæde” og ”Far verSatan være arbejdsløs. Derfor er kriden, far vel”. I disse salmer står Kingo i stendommen, ret beset, en religion, der den stærke strøm i europæisk tradition, i høj grad er positivt henvendt på dette som er blevet kaldt ”pilgrimsmyten”, liv. Og derfor rummer kristendommen det vil sige opfattelsen af mennesket

I et af de sidste breve fra dødslejet hedder det: ”Det er jo netop denne vældige spænding mellem sorrig og glæde, der gør livet stort. Mine største øjeblikke har jeg haft, når gnisterne er sprunget mellem sorrig og glæde. Og døden er jo baggrunden for livets geniale relief… Livet er stort og dæmonisk, værd at elske og lyde. Og det allerstørste i livet er .. resignationen”. Med ”sorrig og glæde” hentydes jo igen til en af Kingo’s salmer, ”Sorrig og glæde, de vandre til hobe”. Det er ikke nogen tilfældighed, at Thomas Kingo optræder i Færøsammehæng. Thomas Kingo Eller som Jørgen-Frants Jacobsen skriver i et af brevene til William Heinesen: ”Protestantismen er ikke til at tage fejl af: den er dansk. Det er Kingo’s toner, der er kommet som en tåge, Brorsons som en strid og mørk byge, Grundtvigs som en magtfuld sommerdag. Men Grundtvig har betydet mindst. Kingo mest – bl.a. gennem Kingo’s salmebog, som sikkert har haft mere indflydelse på færøsk ånd end noget andet fremmed indslag.” At den færøske Kingo-tradition også har spillet en væsentlig rolle for Jørgen-Frants Jacobsen selv, femgår også andetsteds i brevene: ”Dog nyder jeg hver god dag, der beskæres mig. Hver morgen i min skål en nåde uden mål til mig nedflyder”, hedder det i 1936 med et citat fra ”Nu rinder solen op af Østerlide”. Og da han efter det første brud med Estrid, virkelighedens Barbara, i 1934 går i gang med at

19


en etisk-politisk side, som ikke kan tænkes bort fra den. For når dette liv er vigtigt, er det en uomgængelig opgave at arbejde imod det, der ødelægger det. Når derfor Kingo, og med ham Jørgen-Frants Jacobsen, fastholder både taknemmeligheden for livet og resignationen, er der tale om en indre modsigelse. Men det er langt fra alle steder hos Kingo, vi finder resignation og opfattelsen af livet som en ventesal. Ofte finder vi i stedet livs- og fremtidsfortrøstning. Fortrøstning på resignationens plads. Det er sand kristendom. Jesus alene søgte ikke sit eget, og dét koster livet. Men en død, der skyldes livstroskab, kærlighed, bryder det ondes kæde. Derved blev døden tilføjet sit dødsstød. Fortrøstning er det sidste ord om tilværelsen, om dens tilskikkelser og fremtiden. Den russiske forfatter Fjodor Dostojevskij skrev i 1854 fra Sibirien, hvor han sad som straffefange: ”Hvor har jeg været pint, og hvor pines jeg stadig af denne længsel og tro. Alligevel skænkes der mig undertiden øjeblikke af fuldkommen ro. I et sådan øjeblik har jeg formuleret min trosbekendelse: Den lyder sådan i al sin enkelhed: Jeg tror, at der intet skønnere findes, intet dybere, intet så dragende, intet så sandt, så modigt og fuldkomment som Jesus Kristus. Atter og atter fyldes jeg ved tanken om ham som en brændende lidenskab, og jeg siger til mig selv: hvis nogen bragte mig beviset for at sandheden om vort liv ikke er i Kristus, og hvis det skulle blive slået fast, at sandheden faktisk befinder sig et andet sted end hos ham, så ville jeg dog vælge Kristus frem for sandheden.” Denne trosbekendelse fra den russiske forfatter og fange udtrykker fortrøstning, så det brager. Fortrøster man sig til, at det sidste, der er at sige om verden og historiens gang,

er, at alt vil indgå i en værensfylde, som er lutter liv og kærlighed med alle modmagter lagt bag, så befries man for

Jørgen-Frantz Jacobsen i Willian Heinesens streg fremtidsangsten, for bekymringen om, ”hvordan det skal gå os”, dén bekymring og angst, der bestandig truer med at drage vores opmærksomhed bort fra det mirakel, livet er, og ind i en selvkredsende kasten vrag på livet. Fortrøstningen befrier os fra os selv og vender os ud mod de andre og mod livet i denne verden med alle dets vigtige opgaver. Derfor er livsfortrøstning og fremtidsfortrøstning i virkeligheden det sande supplement til livstaknemmeligheden, - gør det muligt at fastholde taknemmeligheden for livet tværs gennem alle de ting og hændelser, der modsiger det. Jørgen-Frants Jacobsen udtrykker i sine breve en stor taknemmelighed overfor det dyrebare liv, men har erstattet fortrøstningen med resignation. På den måde udtrykker Jørgen-Frants Jacobsen måske meget godt det postmoderne menneskes opfattelse af livet. Man kunne sluttelig spørge, om en sam-

lende og alt omfattende fortrøstning til liv og fremtid kan opstå igen? Vi lever i en tid og i et samfund, hvor tingene går hurtigere end de nogensinde har gjort. Ingen formår at følge med. Det producerer glemsel og sammenhængsløshed. Og hvor sammenhængen svinder, er taknemmeligheden for livet dømt til at krympe, fordi vi bliver selvkredsende. Vores kardinaldyd er farten, hævder den tjekkiske forfatter Milan Kundera. Den måde, vi fortæller nutidshistorien på, svarer til en kæmpekoncert, hvor man præsenterede Beethovens 138 værker, men udelukkende ved at spille de første 8 takter af hver. Hvis man spillede den samme koncert om 10 år, ville man kun spille den første node af alle værkerne, 138 noder præsenteret som én melodi. Om 20 år vil al Beethovens musik kunne opsummeres i én eneste lang, skarp, skinger tone, som kunne minde om den tone, komponisten hørte den dag, han blev døv. Kundera er i den forbindelse inde på, hvad der sker i og med vores samfund, når alt går stadig hurtigere: Glemselen vinder over erindringen. Kundera fortæller i virkeligheden - som modpol til tilværelsens ulidelige hurtighed historien om den lidenskabelige langsomhed, der er det eneste, der kan give tilværelsen bestandighed. Kirken med dens Gudstjeneste er stedet for den lidenskabelige langsomhed, og dermed muligheden for fordybelse - rum for liv og mening. Her udtrykkes taknemmelighed for livets ufattelige gave og at den sidste fremtid er liv – for det dyrebare livs skyld.

Gl. Rye Flagallé Bestilling af flagallé Ring til: • Berwald Jensen tlf. 86 89 83 49 eller 21 65 09 13, og hvis Berwald ikke kan træffes til et af de øvrige bestyrelsesmedlemmer:

20

• • • •

Eigil Laursen tlf. 86 89 80 35 Anders Bendsen tlf. 86 89 83 17 John Jensen tlf. 86 89 84 74 Peder Sørensen tlf. 86 89 83 80


JULEKONCERT

i Gl.Rye Kirke

Mandag den 15. december kl. 19.30 RYth’m after Seven er et kor på 25 sangere under ledelse af Kristian Enevoldsen - tilknyttet Ry aftenskole. I denne sæson har koret gospel på programmet og vil til julekoncerten i Gl. Rye kirke give den hele armen med et bredt repertoire fra swingende op-tempo gospel til mere blide gospel-ballader. Der vil også blive anledning til selv at stemme i med et par af de gode gamle julesalmer. Alt i alt er der lagt op til en rigtig glad aften. Koncerten er arrangeret i samarbejde med Valgmenigheden for Gl.Rye og omegn. Fri entré. Alle er velkomne

Studiekreds ”Fortælling og eksistens” Vi begynder igen efter jul, tirsdag den 20.januar på Gl.Rye Skole, kl. 19.30

Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn Præst: Aage Augustinus Gyden 7, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 86 12 Organist: Katrine Bruno Hansen, Rodelundvej 48, 8680 Ry Tlf. 86 89 88 45 Bestyrelse: Formand: Birgit Lewandowski Jægergårdsvej 10. B, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 86 71 Næstformand: Bjarne Glud Galgebakken 10, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 89 10 Kasserer: Claus Riber Jægergårdsvej 10. A, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 88 56 Sekretær: Tomas B. Vilstrup Rodelundvej 73, Glarbo, 8680 Ry Tlf. 86 89 80 01 Henrik Brunsø Emborgvej 23, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 86 89 Bent Nielsen Jægergårdsvej 8. B, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 88 53 Mogens Egholm Lille Vangs Vej 17, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 8741

Kom til julehygge i det gamle Drejeri

Søndag den 30. november breder julestemningen sig i Gl. Rye. Besøg Drejeriet i tidsrummet fra kl. 10 til 17, hvor der vil være abstrakte malerier, juledørskranse, dekorationer og andet julepynt. Der er gratis gløgg og æbleskiver og en lille godbid til børnene Der vil være mulighed for at deltage i konkurrencen om et abstrakt maleri og en juledekoration.

Lisbet Marschner Svejstrup Gl.Præstegård, Alkenvej 11, Svejstrup, 8660 Skanderborg. Tlf. 86 57 73 70 Bodil Appolo Kildebakken 10, Ry, 8680 Ry Tlf. 86 89 32 68

Lise-Lotte Strøm

21


NORGE 2004

En højskoleuge i den storslåede natur ved Sognefjorden. I dagene 3.-11.juli 2004 arrangerer Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn en højskoleuge på Sogndal Folkehøjskole i Norge. Sogndal er en by inderst i Sognefjorden. Sogndal præges først og fremmest af at stedet ligger i et af Norges smukkeste fjordlandskaber, omkranset af høje fjelde og snævre fjordarme. Der er kort afstand til Jostedalsbreen og de vældige ismasser som presser sig ned gennem trange slugter, og til de højeste og mest spektakulære tinder i Jotunheimen. De vigtigste erhverv er landbrug, frugtavl og saftproduktion.

Midt i billedet ses Sogndal Folkehøjskole

Borgrund Stavkirke

Er du/I interesserede i at komme med på højskole i Norge er der flere muligheder:

Folkehøjskole vil prisen pr. person være ca. 2.300,- incl. kost og logi (dobbeltværelse) på højskolen.

1) Man tager med bus fra Gl. Rye via Frederikshavn – Larvik til Sogndal. Og retur 8 dage senere. Man sørger selv for fortæring på rejsen til og fra Højskolen. Derudover er alt betalt, det vil sige

3) Der vil være mulighed for fradrag i prisen for børn under 12 år, der kan bo på flersengsrum med deres forældre (ring og hør nærmere). F.eks. et barn under 12 år, der tager med bussen fra Gl. Rye, ca. kr. 3.360,Kører man med sine forældre er prisen for højskoleopholdet incl. kost og logi ca. kr. 1.470,-

Sogndal Folkehøjskole ligger smukt lige ned til Sognefjorden og byen Sogndal med alle moderne fristelser ligger i betryggende gåafstand.

· Der vil være mulighed for aktiviteter for folk i alle aldre. · Daglige udflugter med bus, bl.a. til · Jostedalsbreen · Stavkirker · Maleriske byer langs Sognefjorden Jostedalsbreen færgebillet, kahyt på turen til Norge · Sejlture på Sognefjorden samt kost og logi (dobbeltværelse) på · Friluftsliv med uddannede lærere Sogndal Folkehøjskole. Prisen pr. per· Fjeldture son for dette vil være ca. kr. 4.400,-. · Kano og kajak på Sognefjorden · Om aftenen bydes der på fælles sam vær med bl.a. sang og foredrag. 22

2) Ønsker man selv at køre til Sogndal

4) Børn under tre år bor og spiser gratis på højskolen dersom sengetøj medbringes. Leje av madras og sengetøj koster kr. 250,- .

· Der vil blive arrangeret daglige

udflugter med bus fra højskolen. Ønsker man f.eks. at tage med på samtlige disse udflugter må man påregne yderligere udgift på ca. kr. 550,-

Uforbindende tilmelding senest 15.januar og yderligere information: Aage Augustinus, 86 89 86 12


Højskoledag Valgmenigheden for Gl.Rye og omegn afholder højskoledag lørdag den 31.januar 2004 fra kl.16.00 til kl. ca. 21.30 på Gl.Rye Skole. Kl.16.00: Tidl. Indenrigsog landbrugsminister og særdeles nuværende debattør Britta Schall Holberg, ”Blev velfærden til velfærd?”.

Britta Schall Holberg

I de sidste mange, ja, måske mere end hundrede år, har vi arbejdet for at skabe velfærd for befolkningen. Vi nåede, hvad vi drømte om, hvis man alene ser på den økonomiske omfordeling i samfundet. Er vi nu ikke nået til det punkt, hvor vi må spørge: er det alene økonomisk udligning, der skaber den reelle, menneskelige velfærd? Er der andre værdier, der tæller mindst lige så meget, når vi skal tale om velfærd for fremtiden? Britta Schall Holberg forsøger at svare. Kl.18.00: Aftensmad

Kl. 1930: Folketingsmedlem Naser Khader Naser Khader, ”Kulturkampen i det danske samfund”

Naser Khader: Drengen fra Damaskus, der som 11-årig kom til Danmark med sin mor og søskende for at blive familiesammenført med den gæstearbejdende far, fejrede 1. juli denne sommer sin 40 års fødselsdag som den første politiker med indvandrerbaggrund i Folketinget. Som radikal folketingsmedlem har Naser Khader bevidst nedtonet sin profil som fremtrædende debattør i indvandrerdebatten, hvor han er blevet beskyldt for at være for dansk og en forræder mod sine egne i muslimske indvandrermiljøer. Naser Khader har i stedet profileret sig som kulturordfører, hvor han har ført værdikamp for at styrke det danske sprog og det nye komma. Men nu angriber Naser Khader regeringen for at føre en værdikamp, der sigter for bredt og rammer forkert. Det vigtigste spørgsmål lige nu er en nødvendig værdikamp mellem demokrater på tværs af partiskel og religioner mod antidemokrater som islamiske fundamentalister, mener Naser Khader.

Han er dybt bekymret for den stigende og mere synlige ekstremisme internationalt og i Danmark. Naser Khader har ikke kun mødt kritik fra sine egne. Han har også fået masser af verbale tæsk fra danske venstreorienterede, da han opfandt udtrykket halalhippi. Naser Khader mener, at der efterhånden er et samfund i samfundet, fordi der er muslimske familier, som isolerer sig og ikke vil integreres. Derfor vil Naser Khader heller ikke udelukke, at en opvækst i et lukket, islamisk miljø i et vestligt land som Danmark kan føre til en vækkelse som potentiel terrorist med henvisning til den danske fange på Guantanomo-basen på Cuba. Naser Khader er mønstereksemplet på succesfuld integration, og han fremstår som et ikon på den moderne muslim, der nærmest sover med Hal Kochs bog Hvad er demokrati - under hovedpuden. Naser Khader har længe haft planer om at oversætte Hal Koch til arabisk for at udbrede forståelsen af demokrati som livsform.

Siv´s

Pris for højskoledagen incl. aftensmad kr. 75,Tilmelding til højskoledagen senest mandag den 26.januar til Birgit Lewandowski 86 89 86 71, Bjarne Glud 86 89 89 10 eller Aage Augustinus 86 89 86 12 Alle er velkomne til højskoledagen!

Foredrag  

Torsdag d. 26.februar 2004, kl.19.30 på Gl.Rye Skole

       

Tidl. Højskoleforstander og medlem af Etisk Råd, Frederik Christensen, Kerteminde,

»Udviklingens raseri - om arbejdet i Det etiske Råd« Stort set alle problemstillinger som søges afklaret i Det etiske Råd, skyldes en udvikling der har fundet sted i de sidste tyve år. Vi har ikke som før flere generationer til besindelse. Forandringshastighed sættes hele tiden op. Derfor har den ældre generation

mistet sin vejledende funktion, derfor får det historiske, nedarvede og traditionsbundne mindre og mindre betydning. Før kunne mange af livets tilskikkelser henføres til skæbnen og det guddommelige, i dag vil vi klare det selv. Det er genteknologiens, kloningens, stamcellernes, fostersorteringens, nanoteknologiens tid. Men for hvert område, der rives ud af Vorherres hånd, vokser den enkeltes etiske ansvar. Kan den fremskaffes? Fri entré! Alle er velkomne! 23


Sognemenigheden

Gudstjenester i Sct. Sørens Kirke: 16-11

1030 Lisbeth Baggesen

23-11

1030

30-11

1030 Advent

7-12

900 Erik Bredmose Simonsen

14-12

1600

21-12

1030

24-12

1500 og 1630

25-12

1030

26-12

1930

28-12

Ingen

1-1-2004

1930 Erik Bredmose Simonsen

4-1

1030

11-1

1600

18-1

1030

25-1

1030

1-2

1030

8-2

1930

15-2

1030

22-2

900 Erik Bredmose Simonsen

29-2

1030

7-3

1030

14-3

1930

Nyt fra Menighedsrådet Susanne Jakobsen

Farvel til Kristian Skårhøj. Vores kirkesanger Kristian Skårhøj forlader jobbet ved Sct. Sørens Kirke ved udgangen af november måned. Vi vil hermed takke ham, for de næsten 3 år han har sunget i vores kirke og ønske ham held og lykke i hans virke fremover. Goddag til Kirstin Sander Jacobsen. Den 1. december starter Kirstin Sander Jacobsen som kirkesanger ved Sct. Sørens Kirke. Hun bor i Horsens og har et par gange afløst Kristian Skårhøj. I øjeblikket vikarierer hun i Dover, Alling og Tulstrup kirker. Vi glæder os til samarbejdet og ønsker Kirstin held og lykke i jobbet.

Kirkefrokost i Gl. Rye 1. søndag i advent

Den 30. november, 1. søndag i advent er der gudstjeneste i Sct. Sørens Kirke kl. 10.30. Efter gudstjenesten inviterer Gl. Rye Menighedsråd til kirkefrokost på Gl. Rye kro. I forbindelse med frokosten vil Sct. Sørens Kirkes børnekor synge. Tilmelding senest torsdag den 27. november til Grosbøll-Poulsen 86898037 eller Susanne Jakobsen 86898105. Alle er velkomne. Arrangør: Gl. Rye Menighedsråd

24


Den kære Folkekirke Lektor i systematisk teologi Svend Bjerg og sognepræst og skoledirektør Palle H. Steffensen har skrevet en ny, til dels provokerende bog om Folkekirken. De mener, at Folkekirken er en oppegående patient, som inden mange år (12 år siger de!) er afgået ved døden. De foreslår, at man hjælper den på vej med aktiv dødshjælp og afvikler den på 3 år. Mange andre mennesker udtrykker lignende tanker, nogle af sympati for Folkekirken, andre af foragt for den! I bogen opremser forfatterne en alenlang række af Folkekirkens elendigheder, og de er mange: visse kirkefremmedes respektløshed, uvidenheden om kristendommen, show- og poppræster og talrige andre gebrækkeligheder. De fleste kan man såmænd kun give forfatterne ret i, men det er nu engang taknemmeligt at kritisere, meget nemmere at nedrive end opbygge. Og det er da også i de (opbyggelige) afsnit, hvor der tales om tiden efter Folkekirken, at jeg finder stærk hovedrysten frem, for der tegnes glansbillede på glansbillede om, hvor herligt kirkefolket skal få det, når Folkekirken er opsplittet i en række små og selvstændige menigheder, kaldet frimenigheder. Det er dog naivt at tro at struktur betyder så meget. Lad mig prøve at trække nogle linier op: Prædiketeksten til 19. søndag efter Trinitatis (i år 26. okt.) fortæller om 4 mænd, som bærer en lam kammerat på en båre hen til Jesus. Vor Herre befinder sig i sit hus i Kapernaum. Da der stod flokkevis af mennesker i døren og alle vegne, var det umuligt uden videre, uden forhindringer, at komme hen til Jesus. (Det er altid umuligt uden videre at komme til Kristus!) Det lod disse mænd sig ikke gå på af! De kravlede op på taget, lavede hul og sænkede båren ned foran Jesus, som så deres tro og helbredte den lamme, som selv kunne gå derfra med sin båre! Lad os dvæle lidt ved denne situation: Der er nogle mennesker, som vil frem til Kristus, fordi de tror, at han kan hjælpe dem. Kunne dette ikke være, hvad tro, kristendom og kirke i grunden drejer sig

- til eftertanke og glædelig jul!

om: at komme frem til Kristus? Kunne det ikke tænkes, at kirkens første og fremmeste, helt afgørende opgave er at være Kristi hus? Ordet kirke er græsk og betyder ’det, som hører Herren til’, så kirkebygningen i et sogn er Herrens! Lad Herren bruge sit hus efter sit ønske; ideligt og altid taler folk om, hvad vi skal med kirken, og hvordan vi kan bruge den efter vort hoved? Det forekommer mig indlysende, at sådan taler kun den, der er ligeglad med Gud! Sådan taler kun den, der tror, at Gud er fjern og borte (ja, måske død! Eller, hvem véd, aldrig har været?)!

Folkekirken er Kristi kirke!

Dette er afgørende at fastholde; den, der ejer huset, bestemmer også, hvad der skal foregå i det! Kristus drev folk ud af Herrens tempel, da de forvandlede det fra et bedehus til en røverkule. Det er altså vor opgave at se til, at kirken ikke bliver en røverkule, men et bedehus; det er vor opgave ikke at stå i vejen for, at kirken er et sted hvor Kristi ord kan lyde og hvor Guds ånd (Helligånden) kan virke. Det betyder, at vi sættes i en lyttende, modtagende situation; Gud har et ord til os, til trøst, glæde, opmuntring, eftertanke, opbyggelse, men også et vredens ord til dom (kritik hedder det på græsk!), for Gud vil frelse os, ikke underholde os, derfor er der strenghed i hans ord til os; uforstandige, døve og blinde, som vi er, har vi brug for Sandhedens ord fra Gud, som med autoritet kan sætte os på plads og fastholde os i hans liv. Bemærk hvor fint indgangsbønnen huser dette: ’Herre, jeg er kommet ind i dette dit hus for at høre, hvad du, Gud …vil tale til mig. Herre, oplad nu således ved din Helligånd … mit hjerte, at jeg af dit ord kan lære at sørge over mine synder og at tro i liv og død på Jesus og hver dag forbedre mig i et helligt liv og levned’ I kirken sættes mennesket som lyttende og modtagende. Det er meget umoderne! En af de søde fabler, som det moderne menneske elsker, er at vi skal være ’aktive’ og ’kreative’, ellers dur vi ikke

til noget. Bl.a. derfor lider vort samfund af et sandt aktivitetshysteri og en galopperende rastløshed, hvor kun stadig nye, spændende sansepirringer kan tilfredsstille behovene for en lille stund. Fordybelse, modtagende eftertænksomhed, en falden hvile på sig, ro, ville være balsam på rastløshedens hjemløshed. Det er ikke Kristus, de aktive finder frem til, ja, de ønsker det ikke engang: det er deres egen tidsfordriv, deres egne ’sager’, som de efter egen opfattelse finder yderst betydningsfulde! Når det ikke er samværet med Gud Fader, Søn og Helligånd, der er målet for menneskers kirkegang, så varer det ikke mange minutter før kedsomheden indfinder sig, og mennesker begynder at spørge sig selv: hvad kunne vi tænke os? hvad kan vi finde på? hvad kan vi bruge kirken til? Og så bliver Herrens hus forvandlet fra et Guds bedehus til en menneskelig dårskabs røverkule, hvor magt, ære, penge, politik og alverdens menneskekævl vil finde kronede dage! Skulle vor stakkels og langt fra ideelle Folkekirke gå til grunde som kirkeordning, vil der givetvis opstå et antal frimenigheder af forskellig observans - og enheden fortabes for altid. Hvordan skal disse frimenigheder så profilere sig? Hvad skal de gøre for at få kunder til? Lur mig, om ikke den kommer til at køre på underholdningsværdien (det skal være fedt!) eller på effektiviteten (hvor mange kan vi samle? Det er jo en forretning det her!) – USA er skræmmeeksemplet! Det vil lyde fra øst og vest: kom til os! Vi døber, vi begraver, vi vier, vi gør det hele! Se indenfor, det er ganske gratis! Vi dækker alle behov! Forkyndelsen med dens fordybelse i Kristi ord, eftertænksomheden til opbyggelse, det nærgående Gudsord til trøst og formaning vil blive erstattet med en lind grød af humanismens flove fraser. Man kan allerede nu ganske mange steder i Folkekirken og i valgmenigheder lægge øre til vammel kærlighedsreligion med en forkyndelse, hvor prædikanten tydeligvis hverken magter eller vil sige noget kristeligt og derfor ikke siger andet, end hvad tidens fladtrådte fraser udbasunerer 25


fra ethvert gadehjørne: lidt fersk snak, banaliteter og almindeligheder om kærlighed og barmhjertighed og tilgivelse, og så at man skal være åben og positiv og endelig kærlig, og så må man frem for alt ikke glemme kærligheden i dialogen og fællesskabet og den uforpligtende kærlighedssnak hist og her, og så skal man være kreativ og fordomsfri og dyrke menighedslivet i fodboldklubben og glem nu ikke Fanden og hans pumpestok – sådan alt sammen i humanistisk kærlighed, forstås!

Når ikke kirkens enhed findes i Kristus, fordi mennesker søger Kristus, og mennesker lidenskabeligt grunder på Guds ord, når ikke menighedslivet bygger på Kristus som den eneste grundvold, så vil disse frimenigheder ende i et morads af klikedannelse, kammerateri, moralisme, et sted hvor man kan synliggøre sin fromhed, som næppe består i andet end benovelse over sig selv og den forbløffende støj, man laver i verden! Sognepræsten i Gl. Rye sogn

Navne og adresser: Sognepræst: HC Grosbøll-Poulsen, Præstegårdsvej 1, tlf. 86 89 8037 Organist: Katrine Bruno Hansen, Rodelundvej 48, tlf. 86 89 88 45 Kirkesanger: Kristian Skårhøj, Ryvej 10, 8210 Århus V Tlf.: 86 15 80 18 Mobil: 26 82 80 18 Graver: Torkild Jensen, Kirkegårdskontoret, tlf. 86 89 87 12 Gravermedhjælper: Joan Thøgersen, Rodelundvej 24, tlf. 8689 8637

Julekoncert med kor og harpe i Gl.Rye kirke Tirsdag d. 16 dec. kl. 20.00

Julekoncerten byder på kor og harpemusik. Koret synger julemusik af Anders Öhrwall, -uddrag fra Brittens “A ceremony of carols “ akkompagneret af harpe, traditionelle danske julesalmer og endelig vil der være harpesolo. Medvirkende: Chrysilliskoret fra BederJoost Schelling: Harpe. Lisbeth Gråkjær: dirigent

Kristian Skårhøj fratræder som kirkesanger

Søndag den 30. november aftræder jeg som kirkesanger for sognemenigheden i Skt. Sørens Kirke. Jeg har siden februar 2001, hvor jeg blev ansat, haft min vante gang til næsten alle de højmesser bryllupper og begravelser som har måtte være. Jeg har aldrig tænkt på mit virke som et arbejde, det har derimod været et privilegie at få lov at synge i et fremragende akkustisk kirkerum med et dejligt orgel - og så få penge for det! Samtidig har det været studierelevant da jeg siden 2002 har studeret på Det Jyske Musikkonservatorium. Da jeg nu er bosat i Århus har jeg med min cykel og Arrivas hjælp (og ind i mellem modvilje!) fået transporten til at fungere frem og tilbage, men jeg har måtte erkende at den megen transportid er uhensigtsmæssig og har derfor opsagt 26 24

min stilling. Jeg vil gerne takke menighedsrådet, kirkebetjeningen, præster og menighed for den gode modtagelse og det dejlige samarbejde som vi har haft og jeg ønsker Gl. Rye og Skt. Sørens Kirke alt det bedste frem over!  

Menighedsrådet: Formand: Susanne Jakobsen, Lille Vangs Vej 8, tlf 8689 8105 Næstformand: Ragnhild Jeppesen, Møllestien 2G, tlf. 86 89 25 27 Kasserer: Helle Pedersen, Rimmersvej 6, tlf. 8689 8478 Sekretær: Hans Christian Christensen, Rimmersvej 58, tlf. 86 89 88 00 Kirkeværge: Karin Thomsen, Lille Vangs Vej 2, tlf 8689 8394 Menighedsrådsmedlem: Erna Jøhnk, Rodelundvej 33, tlf 8689 8068 Menighedsrådsmedlem: Lene Skifter Nielsen, Lyngdal 3, tlf. 86 89 89 36


Idrætsforeningen

whjkhjkghjk

De gjorde det igen! Morten Bohøj Som de fleste nok allerede har hørt, så rykkede Gl. Rye i år op i serie 3, som jo så betyder at vi rykkede lige igennem serie 4, som vi jo rykkede op i sidste år. Til at sikre oprykningen for Gl. Rye, var spillerne på billedet, som er, bagest fra venstre, Keld Pedersen, vores træner, Dan Fisher, Kristian Sondrup, Morten Bohøj, Tom Calvillo, Jimmy Lemming, Jacob Møller og Claes Poulsen. Forrest fra venstre er det Martin Korch, Martin Kramer, Simon Stage, Robert Pedersen, Christian Larsen og til sidst, men ikke mindst målmand Lasse Nielsen. Desuden har der været andre med i nogle kampe. Det var en oprykning der blev sikret ved godt spil gennem hele sæsonen. Et spil der ikke mindst skyldtes den fremragende opbakning fra publikum, som vores hold har oplevet gennem hele sæsonen. Flere gange har vi også på udebane haft flere tilhængere end hjemmeholdet og sådan en opbak-

GRIF’s bedste fodboldhold nu i Serie 3

ning er der ikke mange hold der kan prale af, selv ikke længere oppe i rækkerne. På trods af at oprykningen allerede var sikret inden den sidste kamp, var holdet alligevel opsat på at vinde sæsonens sidste kamp mod Bryrup, da vi skulle have revanche for forårets nederlag. Holdet pressede godt over hele linien og have havde styr på kampen, men alligevel var det Bryrup der gik til pausen med en 1-0 føring. Efter pausen blev Bryrup presset helt i bund, og det var ikke mange gange at Bryrup var over midterlinien. Presset gav da også bonus, da Dan Fisher sparkede en perle af et frispark, som sad helt oppe i trekanten, ind til 1-1. Herefter pressede Gl. Rye endnu hårdere og det varede heller ikke længe inden Martin Korch scorede sit 23. mål i sæsonen, og sikrede sig dermed topscorerværdigheden, tæt forfulgt af Jacob Møller med 21 mål. Nu var kampen næsten afgjort, og den blev reelt afgjort da Christian Larsen scorede til 3-1 efter

en fremragende indsats, som da også vandt ham stemmerne som kampens spiller. Samlet betyder det at Odder vinder puljen og rykker op sammen med Gl. Rye, som havde hele 9 point ned til nummer 3, TMG. Så på hele holdets vegne vil jeg gerne sige tak for en fantastisk sæson, og jeg håber vi ser jer alle sammen, gerne flere, til næste sæson i serie 3.

21 27


Håndbold sæson i gang igen…

Stolte og trætte puslingepiger efter turneringen.

Så har vi alle håndboldhold i gang igen (pånær minispillerne – som spiller første stævne d. 9. nov.) – og alle hold har fået mindst én sejr i hus – tillykke! Inden jul spilles der hjemmestævne to søndage med nedenstående program:

Søndag d. 16/11 Kl. 10.00 Kl. 10.35 Kl. 11.15 Kl. 11.50 Kl. 12.30 Kl. 13.05 Kl. 13.40

Drengelilleput Puslingepiger Drengelilleput Puslingepiger Drengelilleput Puslingepiger Serie 3 damer

Gl. Rye – Gedved IF Gl. Rye – Stilling IF Gedved – Søvind GIF Stilling IF– Galten Gl. Rye – Søvind GIF Gl. Rye – Galten Gl. Rye – Resenbro

Søndag d. 30/11

Kl. 9.00 Puslingepiger Gl. Rye – Virklund Kl. 9.35 Puslingepiger Stilling – Team 8660 Kl. 10.10 Puslingepiger Virklund – Østbirk Kl. 10.45 Puslingepiger Team 8660 – Galten Kl. 11.20 Puslingepiger Stilling – Østbirk Kl. 11.55 Puslingepiger Gl. Rye – Galten Kl. 12.30 Pigelilleput Gl.Rye –HI Skanderborg Kl. 13.10 Pigelilleput Galten – HI Skanderborg Kl. 13.50 Pigelilleput Gl.Rye –HI Skanderborg Kl. 14.30 Serie 3 damer Gl.Rye –HI Skanderborg

Tidtagere søges

Hyg dig en søndag med en kop kaffe og glad børnehåndbold!!! Hvis der sidder nogle, som savner lidt at lave en søndag, har vi brug for din hjælp. Der kræves kun, at man kender lidt til håndbold – dommerbordet er meget nemt at betjene. Hvis du er interesseret så ring til Hanne Voss tlf. 8689 8910.

Lilleputpiger søges (3.-4. kl.)

Vi savner flere lilleputpiger – det er ikke for sent at starte…. Vi træner torsdag kl. 16.00-17.00.

Puslingedrenge søges (5.-6. kl.)

Vi savner også flere puslingedrenge – vi er kun 8 spillere – kom ud af busken og kom op i hallen onsdag kl. 17.0018.15. Herrehåndbold aflyst – men håndbolden blev til en fodbold! Vi må desværre i år undvære herrespillerne – ingen leder og ikke nok spillere – ærgerligt. Men tilbuddet vil være der til næste år igen. Træningstiden onsdag kl. 21.00-22.30 bliver derfor brugt til fodbold for ”voksne” mænd og kvinder. Håndboldudvalget Hanne Voss tlf. 8689 8910

Nyt fra gymnastikafdelingen Gymnastiken er godt i gang. Vi har mange hold og med fin deltagelse. Som noget nyt i år er der startet et hold kun for drenge i alderen 1.-4. klasse om mandagen fra 15 – 16. De er startet her efter efterårsferien, idet fodbolden skulle spilles færdig først, og der stadig plads for interesserede drenge. Ledere er Martin Vinther og Claus Fromberg. For piger i alderen 1. og 2. klasse er der et dansehold med forskellige typer dans 28

og vist også lidt andet godt gymnastik. Det er også mandag fra 15 – 16 i hal B. Ledere er Carina Johansen og Shahla Sahrai. Carina Johansen har også et springhold for piger og drenge fra 5. klassse og opefter. Der er mange og de laver en masse sjove ting. For de voksne er der nyt med Pilateshold tirsdag aften kl. 18.30 – 20. Vi starter med aerobic i første halvdel

som opvarmning og sidste halvdel er Pilates. Pilates er et system af stræk og styrkeøvelser, som gør musklerne udholdende og spændstige, giver bedre kropsholdning, smidighed og balance. Ledere er Susanne Matthiesen, Britta Adamsson og Vivi Andersen. Det var lidt om de nye tiltag i gymnastikken, er der spørgsmål om nogen af holdene kan man altid henvende sig til Susanne Bohøj.


GRIF hovedbestyrelse. Formand: Anders Pilgaard Rimmersvej 17 8689 8681 mail: abp@kamstrup.dk Kasser: Susanne Fischer Gerstedvej 12 8689 8423 mail: Suf@ry.dk

Håndbold

Formand gymnastik: Susanne Bohøj Gyden 13 868 98649 mail: fam.bohoej@get2net.dk

Taktikmøde i Grif-flokken.

Det føltes som et mesterskab! Jeanett Bjørness Som opvarmning til efterårssæsonen drog Gl.Ryes puslingepigehold i håndbold til Thisted for at deltage i vores første egentlige turnering. Spændingen var stor, der var kun meldt A og B-hold til, og sidste år spillede vi i C-rækken. Tænk om de var helt vildt gode. En søvnig flok mødtes lørdag morgen klokke 6.30, og turen gik nordpå. Allerede 3 timer senere stod de på banen, klar til at møde det første hold. Vi skulle også nå i både svømmehal, og badeland, så det blev en travl dag. Stemningen var god og positiv, og de spillede godt at de kvalificerede sig til semifinalerne. Trætte og glade satte vi os til bords og kastede frikadeller og kartofler ind. Nysgerrigheden var stor, hvem skulle vi møde i semifinalen. Vi fik øje på nogle i puslingepigestørrelser, men til vores store forskrækkelse stod der ’Danmarksmester’ på ryggen af deres træningsdragter! Det var vores modstander i semifinalen... Om aftenen var der underholdning og diskotek, men tilsyneladende havde dagen allerede bragt rigeligt med oplevelser til vore piger, så der var ikke nødvendigt med overtalelser for at få dem til at kravle i posen. Vi snakkede om at de nok var gode, Danmarksmestrene, men det var vi da også… Tidligt næste morgen var vi klar, og efter

en ordentlig opvarmning, mødte pigerne til kamp, lidt prægede af stundens alvor, men klar. Og de spillede faktisk lige op, måske ikke på grund af deres teknik, men viljen var der i alt overmål, og kan som bekendt flytte bjerge. Kampen sluttede 10-7 til mestrene, og det var vi faktisk stolte af. Så var det kampen om bronzen. Det blev en gyser. Efter ekstraomgange, hvor nerver spillede begge hold det ene pus efter det andet, scorede Gl.Rye det afgørende mål, og endte i en stor bunke på gulvet. De var glade, og trænerne var stolte. Det føltes som guld! Det hele endte med rigtigt indløb til musik, som på fjernsynet, og vi fik alle sammen overrakt T-shirts foran et stort publikum. Men så var der også slut på kræfterne, og en mat flok tog turen sydpå. Jeg tror vi alle sammen havde en rigtig god tur, og vi er allerede i gang med at spare op til en tur til Norge til sommer. Er vi heldige, kan vi komme til at spille mod trænerens gamle klub, og komme til at afgøre en gang for alle, at det er Danmark som er bedst til håndbold. Eller måske ikke?

Formand Håndbold: Hanne Voss Galgebakken 10 8689 8910 mail: Hanne.Voss@skolekom.dk Formand fodbold: Max Hvarregaard Kastaniealle 17 8689 8917 mail: maxhvar@vanadoo.dk Formand badminton: Knud Mikkelsen Lokesvej 7 Ry 8689 3977 mai: klm@sparostjyl.dk Formand bordtennis: Jørgen Axelsen Rimmersvej 7 8689 8446 mail:jaa@dmu.dk Formand Volleybold: Jens Overgaard Rimmersvej 8 8674 0034 mail: famovergaard@get2net.dk Formand motionister: Jens Erik Fischer Gerstedvej 12 8689 ww8423 mail: gerstedvej@fischerweb.dk

29


Rytme og Spring Af Allan Jakobsen Børn i dag er usunde, inaktive og dovne. Sådan lyder mediernes skæmmende advarsler om nutidens danske børn og unge. Men heldigvis er der mulighed for, at gøre op med denne tendens, og i venskabelige omgivelser få bevæget kroppen på en sjov og udfordrende måde. Hver mandag klokken 19.00 mødes en flok friske og kampklare drenge og piger til udfordringer i rytme- og springgymnastikkens verden. Gennem lege som ”bondemandens gulerødder” og udvidet ”ståtrold” bliver musklerne afprøvet, pulsen øget og følelsen af sammenhold og medansvar bliver luftet. Det er et gymnastikhold hvor alle piger og drenge fra 5. klasse og opefter kan være med. Der er plads til alle: nybegyndere, de utrænede, de ambitiøse, de stille, de vilde og de toptrænede. Til tonerne fra musik, man bare ikke kan stå stille til, udfordres hele holdet i rytmegymnastik. Her kommer pulsen derop, hvor store børn sjældent får den op, samtidig udfordres hjernen, når man skal holde styr på alle figurerne. Udfordringen klares dog med godt humør, og glæden bliver større, når det lykkedes at gennemføre en rytmesektion uden for mange fejl. Men det er skam ikke fis og ballade det hele. Der er også hård fysisk styrketræning, som indebærer bl.a. mave- ryg- og armbøjninger. Selvom det fremprovokerer en del pusten og stønnen, så gennemfører alle børnene dog også denne opgave, hvor det i øvrigt er et krav at smile hele seancen igennem! Men styrketræning skal der til, for børnene skal også prøve at slå vejrmøller og stå på hænder. Selvom det kan være hårdt, er der selvfølgelig plads til dem, som aldrig har prøvet det før. Højdepunktet må dog nok siges at være trampolinspring. Her får man virkelig lov til at prøve at hænge i luften og med tiden udføre spring, som man ikke

30

lige regnede med, man kunne gennemføre. Alt dette, samt en masse fis, sjov og ballade er et tilbud til alle store børn som, ifølge medierne, har godt at lidt fysisk bevægelse. Så kom og prøv en time med gymnastik og erstat computeren, sofaen og fjernsynet med smølfedans, grif-Mægli’ og trampolinspring. Det er en time fuld af glade børn, og en masse fysiske udfordringer. Holdet styres af træner Carina Johansen samt hjælpetræner Allan Jakobsen. Her en lille præsentation: Carina: Jeg kommer oprindeligt fra en by ved navn Andst nær Vejen. Der fik jeg begyndt som gymnastikinstruktør. Jeg har taget forskellige kurser i opvarmning, rytme, leg og spring med små samt store redskaber. Jeg har selv gået til gymnastik i en del år, så jeg ved godt hvad det er sjovt og hvad der er knapt så sjovt. Men med et smil på læben, så klarer man det hele. Mit formål med gymnastikken er: At vi har det sjovt, samtidig med at vi lærer noget. Vi er ét stort hold. Ingen er bedre en andre. Til hverdag arbejder jeg som ung pige i

huset. Efter en langt arbejdsdag, er der ikke noget som er bedre end en hel hal fyldt med glade og friske børn. Det er en rigtig god afslutning på dagen og en god start på ugen. Ja, denne sæson skal nok flyve af sted. Allan: Jeg er født og opvokset i Gl. Rye, hvor jeg i mange år også har gået til forskellige former for gymnastik. Til daglig arbejder jeg i Børnegården Bison, og i min fritid har så tid til, at give en hjælpende hånd med i FDF og gymnastikforeningen. Jeg er med for at hjælpe Carina og holde børnene i ørerne. Vi har det sjovt hver mandag, så kom og vær med.

Et lille udpluk af springholdet - med hovedet nedaf og benene opaf...


Siden sidst fra GRIF

Byggeriet går fremad. Vi holdt rejsegilde den 10. oktober. Der arbejdes som regel hver lørdag fra kl. 8 og til først på eftermiddagen. Du er velkommen til at melde dig til arbejdet til Susanne Bohøj 86 89 86 49

Legedagen blev afholdt i sol og varme i august med stor deltagelse. Alle havde en dejlig dag.

31


FDF Gammel Rye

Nye kontaktpersoner

pr. 1/8.2002. FDF Gl.Rye 2002 -03

Sommerlejr 2004

Kredsleder: Kjeld Christensen Ryesgade 46 b, 8689 8231 Tumlinge: (1. og 2. Klasse) Tomas Vilstrup, Rodelundvej 71 8689 8001 /8684 5759 1. pilte (3. klasse) Steen Egholm Jørgensen Ryhule 15, 8740 Brædstrup 7575 4571 2. Pilte:(4.klasse) Louise Bruun Jensen Bohrsvej 4, 8600 Silkeborg 2876 83 02 1. væbnere: (5.klasse) Karin Berg Rimmersvej 28, Gl. Rye 8689 8365 2. væbnere: (6. klasse) Lene Sørensen Skovstedvej 19, tlf. 87985100

17 - 26 juli Sommerlejr for seniorvæbnere og seniorer i Island

Senior væbnere. (7- og 8. klasse) Birgit Lewandowski Jægergårdsvej, 10B 8689 8671 Kredsbestyrelses formand: Henning Kjærskov (formand) Lille Vangs vej 18, 8689 8552 Kasserer/Mini FDF butikken (køb af Forbundsskjorte mm): Frantz Sivertsen Fyrreskrænten 5 8689 8540 Loppemarkeds-indsamling: Kresten Højvang Lausen, Rodelundvej 41, 8689 8609 Udleje af Kræshus: Lene Skifter Lyngdal 3, tlf. 8689 8936

Sommerlejr for Tumlinge, Væbnere på Venø. 26/7 - 1/8 Sommerlejr for Tumlinge, Pilte på Venø. 28/7 - 1/8

32

Kræshuset Horsensvej 33, 8689 8246


Dronteweekend Lars Bitsch Sidste weekend i september drog ca. 20 væbnere fra FDF Gl. Rye til TyrstedUth ved Horsens. Her mødtes de med 300 andre FDFere – alle med samme mission. En mission som gik ud på at genoplive Dronten. Dette gik ikke roligt for sig. - Hvorfor er her så stenet? – Hvem har pløkhammeren? –Kom nu hen og hjælp! Som enhver anden god lejr startede vi dronteweekenden med at slå vore gulorange telte op. Vi var ankommet til udkanten af Horsens for at genoplive Dronten. En klumpet, tung fugl med stort næb og kraftige ben. Dronten var ikke i stand til at flyve og uddøde for flere hundrede år siden. Opstandelsesfesten startede med musik fra lejrens husorkester – og den fik på

Dato

alle tangenter. Senere var der opstandelsesdans, hvor vi blev forvandlet til dronter. Herefter fulgte en humoristisk indføring i Drontens liv og levned. Vi lærte blandt andet, at dronten går i spasme om morgen, og ligger og morgenryster indtil den bliver berørt af en udefra kommende kraft. Denne kraft var for vore væbneres vedkommende en morgentræt leder. Lejren var ellers præget af et væld af aktiviteter. En formiddag valgte væbnerne fra Gl. Rye at lave minigolfbaner – og her blev der bare gået til den. Der blev banket, savet, bøjet og snittet til den store guldmedalje, og langsomt formedes plader og planker til yderst opfindsomme minigolfbaner. Storm P. har ikke levet forgæves.

enden faldt ikke lige i væbnernes smag, men så hyggede de sig sammen, og det er jo også en vigtig del af en god weekend. Og det var en god weekend. Dronten blev genoplivet, men forsvandt stille igen og det sammen gjorde de gulorange FDF-telte på pladsen ved Tyrsted-Uth.

Mange fra FDF Gl. Rye lærte også at puste ild. Og en enkelt lærte, at når man puster opad så svitser man pandehåret. Nogle af aktiviteterne på dronteweek-

Aktivitet

Arrangør

Julemarked

Borgerforening-Møllelauget-FDF

Tøff for seniorvæbnere og seniorer Nytårsgudstjeneste i Gl. Rye Kirke Leder Landsdelskursus

Landsdel 4 FDF og Aage Augustinus Landsdel 4

Kræsweekend på Sømosegård v. Brædstrup

FDF Gl. Rye

Sogneindsamling i Gl. Rye Oplevelsestur for allevæbnere

FDF Gl. Rye

Forårsmarked ved Kræshuset

FDF GL. Rye

Weekend på Sletten for pilte, væbnere, seniorvæbnere og seniorer Tumlingedag på Sletten

Julsø netværk

26. – 1.8.

Sommerlejr for Tumlinge, Væbnere på Venø

FDF Gl. Rye

28. – 1.8.

Sommerlejr for Tumlinge, Pilte på Venø

FDF Gl. Rye

17 - 26

Sommerlejr for seniorvæbnere og seniorer I Island

FDF Gl. Rye

December 7 Januar 9 -11 13 30 – 1 Februar 28 – 29 Marts 7 19 – 21 april 17 Maj 14 – 16 15

Julsø Netværk

Juli

.

33


Familieweekend 2004

34


35


AKTIVITETSKALENDER for Gl.Rye Dato

Aktivitet

Sted

Arrangør

25.

Foredrag om Grundtvig IV (kl. 19.30)

Gl.Rye Skole

Valgmenigheden

30.

O-løb i bakkerne (kl.14.30)

November 29. 30.

Lille Tarzan Børneteater (kl.15.00)

Gl.Rye Skole

Borgerforeningen Borgerforeningen

Juletræet tændes (kl.16.00)

Torvet

1.

Banko (kl.14.00)

Dalbogård

Aktivitetsrådet

7.

Julemarked (kl.10.30-17.00)

Gl.Rye Mølle

BorgerforeningMøllelauget-FDF

December 2.

Gudstjeneste (Grosbøll-Poulsen) (kl.14.00)

Dalbogård

10.

Julefrokost (kl.12.00) (se opslag på centret)

Dalbogård

15.

Julekoncert med RYth’m after Seven (kl. 19.30)

Gl.Rye Kirke

15.

Luciaoptog (kl.14.00)

Dalbogård

16.

Julekoncert med kor og harpe (kl.20.00)

Sct.Sørens Kirke

24.

Julegudstjeneste (Grosbøll-Poulsen)

Dalbogård

17. Januar 2004

Adventsaften (Aage Augustinus)(Kl.19.00)

5.

Banko (kl.14.00)

9.-11.

Tøff for seniorvæbnere og seniorer

7.

13.

Teatertur – Peter Pan

Dalbog罫d

Dalbogård

Århus Teater

Nytårsgudstjeneste (kl.17.30)

Gl.Rye Kirke

19.

Spil p 6’eren (kl.14.00)

Dalbogård

20.

Studiekeds - Fortælling & eksistens (kl.19,30)

Gl.Rye Skole

20. 28. 31. Februar

Gudstjeneste (Aage Augustinus)(kl.14.00) Valg til Aktivitetsrådet + banko (kl.14.00)

Dalbogård Dalbogård

Højskoledag m. Britta Schall Holberg & Naser Gl.Rye Skole Khader (kl.16.00)

Borgerforeningen

Aktivitetsrådet

Aktivitetsrådet Aktivitetsrådet

RYth’m after Seven og Valgmenigheden Sognemenigheden Aktivitetsrådet Aktivitetsrådet Aktivitetsrådet

Borgerforeningen FDF Gl.Rye

Valgmenigheden FDF Gl.Rye Aktivitetsrådet Aktivitetsrådet

Valgmenigheden Aktivitetsrådet

Valgmenigheden

2.

Banko (kl.14.00)

Dalbogård

Aktivitetsrådet

16.

Spil p 6’eren (kl. 14.00)

Dalbogård

Aktivitetsrådet

3.

17. 26. 28.-29.

Studiekeds - Fortælling & eksistens (kl.19.30) Studiekeds - Fortælling & eksistens (kl.19.30)

Gl.Rye Skole Gl.Rye Skole

Foredrag om etik med Frederik Christensen Gl.Rye Skole (kl.19.30) Kræsweekend

Sømosegård ved Brædstrup

Næste nummer af Aktuelt i Gl. Rye udkommer ultimo februar 2004. Deadline mandag 2. februar (skal overholdes) Indlevering af materiale til Aage Augustinus, Gyden 7, tlf. 86 89 86 12. Mail: aage-augustinus@mail.dk

Valgmenigheden Valgmenigheden Valgmenigheden FDF Gl.Rye

og

Nr. 11  

FDF Gl. Rye portræt Redaktionsgruppen: Ansvarshavende redaktør: Aage Augustinus, Valgmenighedspræst, Bjarne Jensen, Journalist Ekstra-præmie...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you