Page 1

Aktuelt

i Gammel Rye

Nr. 10 · August · 2003

Ragnhild Jeppesen portræt

En festlig historisk dag

Side 2

Søndag den 10.august holdt Valgmenigheden for Gl.Rye og omegn sin første gudstjeneste, hvor valgmenighedens præst, Aage Augustinus blev indsat af biskop Kjeld Holm.

Side 21

FDF i Norge

Side 26

Efter gudstjenesten i en fyldt Gl.Rye Kirke gik turen over i lyngbakkerne, hvor man indtog sin medbragte frokost, sang, lyttede til forskellige taler og musikalske indslag.

GRIF´s nye klubhus Side 23

Sognemenigheden

Socialdemokraternes formand gennem 15 år Ragnhild Jeppesenshar rødder flere hundrede år tilbage i Gl. Rye

Ansvarshavende redaktør: Aage Augustinus, Valgmenighedspræst, Bjarne Jensen, Journalist

En våd Sct. Hans

Side 8

Gl. Rye portræt

Redaktionsgruppen: Benedicte Thorseth, Journalist Jesper Schrøder, Borgerforeningen Susanne Bohøj, Grif

Valgmenigheden Side 12

Lars Bitsch, FDF HC Grosbøll-Poulsen Sognepræst Layout: Peer Thøgersen, pt·grafisk


Gl. Rye portræt

Ragnhild Jeppesens politiske liv begyndte sent Af Bjarne Jensen Socialdemokraternes formand gennem 15 år har rødder flere hundrede år tilbage i Gl. Rye Har man sagt ”liste A” i Gl. Rye, må man også sige Ragnhild Jeppesen. Hun har siden midten af 80’erne været formand for den lokale afdeling af Socialdemokratiet i byen. Dermed er hun en af de formænd, der har siddet længst i foreningens 100årige historie. Da Socialdemokratiet i Gl. Rye rundede det første århundrede i februar i år, var hun med til at studere de gamle protokoller. Ragnhild Jeppesen fortæller, at foreningen blev stiftet i forbindelse med et møde på kroen. 2

- Redaktør Jacob Christensen fra Silkeborg talte om »Hvorfor arbejdere og småkårsfolk er Socialdemokrater«. Derefter stiftede man foreningen, som fra begyndelsen havde 32 medlemmer, siger hun. Gl. Rye var kendt som et rødt arbejdersogn. - Det kan være, det går helt tilbage til dengang, der var så mange træskomænd i byen, siger Ragnhild. Hun har altid følt, at hun hørte hjemme i Socialdemokratiet, men hun har ikke fået sin overbevisning påduttet hjemmefra. - Vi har aldrig diskuteret politik derhjemme, men mine forældre var da socialdemokrater. Min far var udlært

smed, men han arbejdede mest som arbejdsmand. Blandt andet var han med til at bygge flyvepladsen syd for byen, fortæller Ragnhild Jeppesen.

Ansigt til ansigt med forfædre

Hun er født i Dover, men da hun var otte flyttede familien tilbage til Gl. Rye, hvor hendes mor stammede fra. - Min bedstefar boede i hus ved Skovsbjerg. Han var blevet svagelig, og derfor skulle vi passe ham. Ragnhild begyndte i skolen, der lå på Jægergårdsvej. En dag havde førstelærer Harald Nielsen besluttet, at børnene skulle lære noget om fæstebøndernes liv i det attende århundrede. - Fordi jeg var så høj, bad han mig om


at gå op til tavlen. Jeg skulle skrive teksten fra et fæstebrev fra 1743. Senere fandt jeg ud af, at Rasmus Rasmussen, som fæstebrevet handlede om, var min fire gange tip oldefar. Ragnhild Jeppesens rødder i Rye Sogn går dog endnu længere tilbage. I 1938 oplevede hun som tolvårig at stå ansigt til ansigt med sine seks gange tip oldeforældre. - Kirken skulle have nyt gulv. Da man brækkede det gamle op, fandt man et gravkammer fyldt med kister med balsamerede lig. Jeg var oppe og se dem, og jeg kan stadig ligeså tydeligt se to af dem for mig. De lå i de øverste kister og var meget velbevarede. Ligene stammede fra møllerslægten på Rye Mølle. Først senere i livet, da hun begyndte at interessere sig for slægtsforskning, fandt Ragnhild Jeppesen ud af, at de to personer i kisterne var nogle af hendes egne forfædre. - Tænk at man stammer fra sådan en velhavende familie. Ja, det er gået lidt tilbage siden, siger hun med et smil.

I lære som landmandskone

Som mange andre børn i 30ernes Danmark, gik Ragnhild Jeppesen kun i skole i syv år. Skolen havde fire klasser. I første gik der kun en årgang, men de tre store klasser bestod af to årgange. - Da jeg gik ud af skolen havde jeg kun haft en lærer, førstelærer Nielsen. Mange brød sig ikke om ham, Han havde sine venner og uvenner, men jeg havde det fint med ham. Jeg har altid ment, at han var forud for sin tid. Andre lærere ville have, at man skulle terpe kongerækker og årstal, men han synes det var vigtigere, at vi lærte, hvordan man kunne finde ud af tingene. At hun havde haft et godt forhold til sin lærer, fik Ragnhild Jeppesen bekræftet, da hun var gået ud af skolen. Lærer Nielsen savnede en bog om fæstebøndernes forhold, så han skrev selv en. Det første eksemplar sendte han til Ragnhild. Selvom hun havde været glad for skolen og havde klaret sig godt, blev de syv års skolegang den eneste uddannelse, hun fik. - Da jeg var færdig ville mine forældre have, at jeg skulle ud at tjene hos en

landmand. Jeg skulle lære at arbejde med kreaturer og hvad man ellers gør på en gård. Så jeg kunne klare mig, hvis jeg senere blev gift med en landmand. Efter et par år på landet flyttede Ragnhild Jeppesen til Silkeborg, hvor hun kom i huset. - Derefter begyndte jeg at gå ud som nattevagt, fortæller hun.

Døden kan være skøn

Arbejdet som nattevagt bestod for en stor del i at sidde hos gamle mennesker, der lå og ventede på døden hjemme hos dem selv. - Jeg var ikke engang fyldt 18 endnu. Lederen, der hvor jeg arbejdede, sagde til mig, at jeg skulle sætte min hestehale op i en knold, så jeg så noget ældre ud. Det var jo ikke sikkert, de pårørende brød sig om, at det var sådan en ung pige, der skulle sidde hos deres mor elle far. Ragnhild Jeppesen fortæller, at hun aldrig har haft problemer med at sidde hos mennesker, der døde, mens hun var hos dem. - For mig har døden altid været en skøn ting. Folk kan ligge og hive efter vejret og have dårligt, men når døden indtræder, kommer der en fred over dem. Hun siger dog, at hendes hjerte bankede voldsomt den allerførste gang, hun var kommet hjem fra en vagt, hvor den, hun sad hos, var død. - Det var nok også fordi, det var under krigen. Jeg kan tydeligt huske, hvordan jeg gik hjem gennem Silkeborg, hvor der var mange tyske soldater. Da endelig var kommet hjem og havde lukket min egen dør, kunne jeg mærke mit hjerte hamre, og jeg rystede over det hele. Den oplevelse står fuldstændig tydeligt for mig, men ellers har det aldrig gjort mig noget.

Med til at starte DSU

Mens hun boede i Silkeborg, meldte Ragnhild sig ind i DSU - Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. Da hun nogle år senere flyttede tilbage til Gl. Rye, var hun med til at startede den lokale DSU afdeling, som hun også var formand for en overgang. I Gl. Rye flyttede hun først ind i den ene ende af det hvide hus på hjørnet af

Nyvej og Skovsbjergvej. Senere fik hun en lejlighed på første sal i huset på det modsatte hjørne. - Her boede vi, da vi blev gift, fortæller hun. Mange politisk aktive møder deres ægtefælle gennem det politiske arbejde. Det gælder ikke Ragnhild Jeppesen. - I mange år vidste jeg ikke engang, hvor min mand stemte. Han var ud af en bondeslægt, så jeg tænkte, at han måske stemte på Venstre. Vi havde været gift længe, før vi lidt tilfældigt kom til at snakke om det, og jeg fandt ud af, at han nok stemte det samme som mig. Ellers snakkede vi aldrig om politik. Det gjorde jeg heller ikke med mine børn. De skulle selv have lov at danne deres egen mening. Ragnhild Jeppesen mand arbejdede som land- og skovarbejder på Rye Nørreskov. Parret flyttede ind i et af godsets små stråtækte huse ved Himmelbjergvej i det område, der kaldes Frankrig. Senere fik de bolig på Langebakke i et andet hus, der hørte til Rye Nørreskov. Til sidst byggede de deres eget hus på Langebakke, og der boede Ragnhild Jeppesen i over 40 år, og huset blev barndomshjem for hendes fire børn. - Mens børnene var små passede det ikke, at jeg var nattevagt. I stedet arbejdede jeg på planteskole, jeg har syet, gået ud til gilder, alt muligt forskelligt. Børnene blev store og flyttede hjemmefra, tre af dem bor i øvrigt stadig i Gl. Rye, mens den fjerde har slået sig ned i Ry. På et tidspunkt blev Ragnhild ramt af en blodprop. - Så sagde jeg, at hvis jeg nogensinde kom i arbejde igen, skulle det være som nattevagt. Det hørte den daværende forstanderinde på Dalbogård åbenbart, for hun tilbød mig, at jeg kunne komme derop.

Ind i politik

Ragnhild Jeppesens mand døde i 1984. - Han var en hjemmets mand, og da jeg samtidig havde arbejdet som nattevagt, havde jeg aldrig rigtig haft mulighed for at gå ind i politik. Lysten havde været der, og opfordringer havde jeg da heller ikke savnet, men det skulle ikke være

3


sådan, at jeg manglede derhjemme. Ragnhild blev formand for socialdemokratiet i Gl. Rye i 1988, men allerede i 1985 havde hun fået en opfordring til at stille op til byrådet. - Henning Skovsbjerg ville trække sig fra byrådet, og han sagde, at jeg blev nødt til at stille op, så vi stadig kunne have en repræsentant fra Gl. Rye. Jeg havde ikke regnet med at blive valgt, men det gjorde jeg. Egentlig var det lidt mærkeligt, at jeg kom ind i politik, for jeg har aldrig været den type, der diskuterede. Jeg har altid haft den opfattelse, at folk skulle have lov at danne deres egen mening. Ragnhild havde mest lyst til at gå ind i socialudvalget, men hendes arbejde på plejehjemmet ville gøre hende inhabil, og hun trådte i stedet ind i teknisk udvalg. - Først tænkte jeg: Skal jeg nu til at arbejde med gylle, men jeg blev så

4

glad for det, at jeg sad i teknisk udvalg i begge perioder. Det var interessant, blandt andet fordi man kom så meget rundt og så forskellige steder i kommunen. Ragnhild Jeppesen erkender, at hun var en af de mere stille i byrådssalen. - Jeg har aldrig været den type, der tog ordet for at sige, jeg var enig med den forrige taler bare for at komme i avisen. Så kan det godt være, at jeg ikke kom det så meget. Efter Ragnhild Jeppesens mening er mange af de markeringer politikerne kommer med i byrådssalen mere henvendt til pressen end de politikere, de diskuterer med. Bag kulisserne foregår tingene anderledes fordrageligt. - Det gode forhold partierne i mellem betød meget for mig. Vi kunne sagtens arbejde sammen om at gøre det bedst muligt for hele kommunen, siger hun.

Lige så mange som i 1903

Det er snart ti år siden, Ragnhild Jeppesen forlod byrådsarbejdet. Tidligere i år flyttede hun ind til Gl. Rye i en af ældreboligerne på Møllestien. Det store hus på Langebakke var efterhånden blevet for meget for hende. Hun er dog på ingen måde holdt op med at være aktiv. Blandt andet sidder hun på 16. år i menighedsrådet, og hun er stadig de lokale socialdemokraters formand. - Jeg har sagt et par gange, at jeg ville trække mig, men der har ikke været nogen, der ville tage over. Så er jeg blevet ved, for jeg synes ikke, at afdelingen skal lukkes. Vi er ligeså mange medlemmer nu, som da den blev dannet for hundrede år siden. Så kan vi vel godt være bekendt at fortsætte, siger Ragnhild Jeppesen.


En af Gammel Ryes meget specielle kvinder var faster, hun var født og opvokset i byen og var søster til min Bedstefar, hun var spiritist , meget okkult og troede på de højere magter, men ikke så meget på Gud. Hun udtalte sig gerne om alt og var vis på, at hun for det meste havde ret og var ikke så meget for at blive sagt imod, hverken af sin mand Kristian eller andre. Hun havde en evne til at gå til bunds i både sine egne og især andres problemer og havde en løsning på alt , derfor kom mange af byens beboere til FASTER, hvis de skulle have et godt råd, eller trængte til en psykisk håndsrækning. Hun var blottet for autoritetstro overfor øvrigheden, og det fremgår vist af denne fortælling om FASTER I RETTEN. I 1930 erne boede Faster og Kristian Pedersen på ejendommen Engholm som ligger på Engvej. Da det var småt med penge, supplerede de husholdningen med ål som de fangede i Salten å, som lå lige uden for huset. Men som de fleste ved er ålefiskeri forbudt i åen, da Rye Nørskov har, som det så flot hedder, fri og uhindret ålegang fra Salten Langsø og Mossø til Ry. Faster tog det ikke så tungt, at fiskeriet var ulovligt, så hun fiskede lidt med ålekroge og et par ruser. En meget tidlig morgen, da Faster og Kristian var ved åen for at røgte ruser, kom Skytten fra Rye Nørskov sejlende op ad åen, han så dem og råbte dem an, men da der lå en tæt tåge over åen kunne de løbe i skjul og dernæst komme indendøre i sikkerhed. Da der var gået et par timer kom skytten ned til Engholm for at tale med de to rovfiskere. Han sagde, at han godt vidste, at det var Faster og Kristian, som han så ved åen tidligere på morgenen, og at de skulle regne med at få en bøde. På trods af at skytten havde taget et godt nok meget utydeligt fotografi af dem, nægtede Faster, at hun havde opholdt sig ved åen den morgen, så han kunne hilse ude på Rye Nørskov og sige, at de ikke fik en krone af hende. Kort tid efter kom dagen, hvor Faster og Kristian skulle møde i retten i Silkeborg, Kristian havde fået bud på,

at han blot skulle tie stille og forholde sig roligt, så skulle hun nok sige det, der skulle siges. Heldigvis blev Faster kaldt i vidneskranken først, og da dommeren havde udspurgt hende om sagen,og hun totalt afviste at have noget med det ulovlige foretagende at gøre, blev dommeren meget ophidset og skældte og smældte, så de fleste ville have tilstået. Faster tog det med ophøjet ro, og sagde til dommeren, at hun ikke havde været på fiskeri, og at det billede, der var taget, var så utydeligt, at man kun kunne se, at det var en mandsperson og en dame, og da det ikke var hende, der var på billedet, ville hun gerne have dommeren til at finde ud af, hvad det var for en fremmed dame, man beskyldte hendes mand for at være sammen med. Dommeren blev noget overrasket over dette pludselige verbale angreb og sagde, at man fra rettens side ville lade bøden blive ændret til en advarsel. Det ville Faster heller ikke høre tale om, da hun i hvert fald ikke havde gjort noget forkert. Hvorfor skulle jeg da modtage en advarsel, når jeg er fuldstændig uskyldig, sagde hun, og hvad så med alle de skældud jeg har fået. Dommeren lignede på et tidspunkt grangivelig en sprællemand. Der manglede kun snoren i midten og den kan jeg godt binde i. Da var retsbygningen ved at vælte af grin, den eneste, som ikke syntes, det var morsomt var den stakkels dommer, som var blevet fuldstændig overrumplet af det skøre kvindemenneske, som overhovedet ikke havde respekt for ham og hele retsvæsenet, at han lod hele sagen falde for at slippe af med hende. Da Faster og Kristian kom ud sagde hun ”Det var knageme godt du kunne holde din mund Kristian.”

hjørne

Faster i retten

Siv´s

Den ekstra skrue

I året 1952 var min far den lykkelige ejer af en B.S.A. motorcykel. Da den en dag strejkede, måtte den jo repareres. Det skulle foregå i bryggerset, og han begyndte at skille den ad: alle skruer og bolte blev placeret i en lille skål så der var styr på dem. Da han havde lokaliseret fejlen og skulle ud for at hente de nødvendige reservedele, fik Mutter instrukser på at holde os knægte væk fra maskineriet og alle de løse dele, som lå spredt over hele bryggerset. Da min far meget sjældent underdrev sagde han, at hvis der blev så meget som en enkelt skrue væk, kunne det koste flere hundrede kroner. Han sprang på nakken af sin gamle Diesella ” bagskubber” og kørte til mekanikeren i Ry efter de manglende dele. Efter et par timer var B.S.A. en igen køreklar. Der var bare lige det, at der var en skrue i overskud, han undersøgte maskinen meget nøje flere gange, men forgæves, der var ikke noget sted, der manglede en skrue. Efter megen banden og svovlen forbarmede Mutter sig over ham, idet hun sagde, at det i hvert fald ikke skulle være hendes skyld at det kostede ”flere hundrede kroner”, hvis der manglede en skrue, så hun havde lagt en ekstra i skålen, så han ikke kom til at mangle nogen. Han trak B.S.A’en ud, startede og kørte hovedrystende ud på en prøvetur. Jeg ved godt hvad han mente om Mutter. 5


Gammel Rye Flagallé Af John Jensen

Dronningebesøg 4. juli 1984

I forbindelse med 450 års dagen for kroningen af Kong Christian III i Sct. Sørens Kirke, der skulle markeres med bl.a. besøg af Dronning Margrethe II, skulle byen naturligvis flagsmykkes. Med støtte fra Ry Kommune og knofedt fra Rye Borgerforeningen og GRIF’s Venner lykkes det at få banket 196 flaghuller ned i fortovene samt at leje sig frem til lige så mange flag, så byen fremstod flot og flagsmykket, da dronningen kom forbi hin solfyldte 4. juli 1984.

Opsætning af flagalléen i forbindelse med konfirmationen 29. maj 2003 Borgerforening, men fungerede reelt fortsat med egne (uskrevne) vedtægter.

Indvielse af flagalléen 15. juni 1987

Udklip af artikel fra Midtjyllands Avis 4. juli 1984

Flagkomitéen blev nedsat 19. november 1984

Ry Kommune havde ved bevilling af tilskuddet til etablering af flaghuller en forventning om, at der i Gl. Rye efterfølgende blev arbejdet på fremstilling af flagstænger og indkøb af flag. Den 19. november 1984 blev byens foreninger, der havde samarbejdet om jubilæumsfestlighederne, derfor enige om at nedsætte en Flagkomité bestående af formand Eigil Laursen (valgt fra Borgerforeningen), kasserer Jutta Jensen (valgt fra Pensionistforeningen) og sekretær Søren Bach (valgt fra Museumsforeningen). Det viste sig imidlertid, at flagalléen - for at komme i betragtning hos Danmarks-Samfundet, som uddeler flag og faner til foreninger - skulle finde sig en moderforening. Flagkomitéen blev herefter formelt optaget i Rye 6

Med en aktiv indsats fra Flagkomitéen og med velvillighed fra byens foreninger, erhvervsdrivende og private borgere var det frem til foråret 1987 lykkedes at indsamle midler nok til de første 100 flagstænger samt 85 flag. Da Danmarks-Samfundet den 14. juni 1987 skænkede byen 15 flag kunne et plaskende regnvejr ikke forhindre en festlig indvielse af flagalleen i Gl. Rye. Omkring 80 personer var mødt frem på torvet for at overvære det historiske øjeblik, hvor en repræsentant fra Danmarks-Samfundets, Orla Trangbæk overrakte de 15 flag. Og næste dag, Valdemarsdag vejrede de 100 flag i Gl. Ryes gader og flagalléen var dermed en realitet.

Frivillige hjælpere

Op- og nedtagning af flagalléen klares nu som før af flagkomitéen/-bestyrelsen i samarbejde med en flok frivillige medhjælpere. Arbejdet er ulønnet, men den positivitet, der altid møder flagalléens ”medarbejdere” ved opsætning af flag rundt i byen og den venskabelige ånd, der hersker hjælperne imellem, er øjensynlig drivkraft nok, til at få ”flag-

folket” på gaden både tidligt og silde. Og uden de mange frivillige hjælpere gennem tiden havde Gl. Rye ikke haft sin flagallé. Korpset af frivillige hjælpere, der fra starten talte 10 personer er nu oppe på godt 20, og ifølge bestyrelsen er der plads til flere. - Så hvis du har lyst, er du velkommen til ”at melde dig under fanerne”. I forbindelse med den årlige konfirmationsdag i byen opsætter Flagkomiteen/ -foreningen flagalle fra kirken og ned gennem byen som en lykønskning til konfirmanderne. Hvert år på Valdemarsdag (den 15. juni) bliver flagalleen ligeledes luftet. På disse dage samles bestyrelsen og de frivillige medhjælpere efter dagens dont på kroen til en bid brød med mere.

Selvstændig forening siden januar 1991

Via udlejning af flag til såvel byens foreninger som byens borgere - i forbindelse med bryllupper, sølvbryllupper, runde fødselsdage osv. - og takket være en et årligt tilskud fra Ry Kommune lykkedes det Flagkomiteen at fremskaffe midler til indkøb af yderlige flag og stænger, og i 1991 kunne flagalleen mønstre 150 flag. Med baggrund i en vis uenighed - om anvendelse af det oparbejdede overskud


fra udlejning af flag - imellem enkelte medlemmer i Borgerforeningens daværende bestyrelse og Flagkomitéen, besluttedes det på et offentlig møde den 17. januar 1991 på Restaurant Galgebakken, at Flagkomitéen skulle omdannes til en selvstændig forening med en folkevalgt bestyrelse på 5 mand. Ud over de hidtidige 3 flagkomité-medlemmer, der ”fortsatte” på deres poster, blev Grete Balle, Lyngdal 4 og Holger Sørensen, Lyngdal 19 indvalgt i bestyrelsen. Med en energisk indsats fra bestyrelsen lykkedes det at tegne 111 medlemmer allerede inden første bestyrelsesmøde den 15. april 1991, og foreningens medlemsantal har siden da været støt stigende og er nu oppe på 376. Årskontingentet udgør - nu som dengang - 10 kr. pr. person. I indeværende år har bestyrelsen besluttet at investere i yderligere 30 flag og stænger, hvorefter foreninger råder over i alt 230 flag og stænger. De mange flag og stænger opbevares centralt i byen, nemlig i Edith Søbys garage på Ryesgade 17. Gl. Rye Flagallé har i øvrigt ansvaret for byflaget på Torvet, og har i den forbindelse allieret sig med Aksel Sørensen, Møllestien 2H, der forestår opsætning og nedtagning af flaget på officielle flagdage, ved begravelser med videre. Ifølge vedtægterne kan foreningens midler - ud over vedligeholdelse af flagalleen - anvendes til kulturelle formål vedrørende Gl. Rye samt forskønnelse af Gl. Rye by, og bestyrelsen har på seneste møde besluttet, at afsætte midler til bl.a. nedsætning af krokusløg i en 100 m lang bræmme langs Ryesgade - fra Præstegårdsvej og ind forbi byporten. Projektet finansieres i samarbejde med Borgerforeningen og Dorthe Brandt, Fyrreskrænten 10, der af Borgerforeningen blev udnævnt til ”Bykonge” i 2002 og i den forbindelse fik stillet penge til rådighed til glæde og gavn for byen. Krokusløg med videre forventes nedsat i løbet af efteråret og vil - om alt går vel - fra foråret 2004

være til glæde for byens befolkning, gæster og andre forbipasserende. Gl. Rye Flagallé er i øvrigt ved at komme på ”nettet” som et link under Borgerforeningens hjemmeside www.glrye.dk

Æresmedlem

Jutta Jensen, der ved seneste generalforsamling udtrådte af bestyrelsen, blev - med baggrund i hendes store og mangeårige indsats for Flagalléen - udnævnt til æresmedlem ved forenin

”Flagfolket” hygger sig hos Nina og Henning Buus Kristensen, Præstegårdsvej 5 efter opsætning af flag.

Nuværende bestyrelse

Den nuværende bestyrelse i Gl. Rye Flagallé består af • formand Eigil Laursen, Rodelundvej 37 - tlf. 86 89 80 35 • næstformand/sekretær Anders Bendsen, Himmelbjergvej 12A tlf. 86 89 83 17 • kasserer John Jensen, Fyrreskrænten 7 tlf. 86 89 84 74 • bestyrelsesmedlem/udlejer af flag Berwald Jensen, Bojsenvej 11, Skanderborg - tlf. 86 89 83 49 • bestyrelsesmedlem Peder Sørensen, Lille Vangs Vej 10 tlf. 86 89 83 80 • revisor Ib Bermann, Horsensvej 13A • revisor Aage Nielsen, Ryesgade 64

gens sammenkomst på Gl. Rye Kro Valdemarsdag, den 15. juni 2003.

Bestilling af flagallé

Bestilling af flag kan ske hos Berwald Jensen på tlf. nr. 86 89 83 49 eller 21 65 09 13 og - hvis Berwald ikke kan træffes - til et af de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Der kan bestilles minimum 4 og maximalt 230 flag. Prisen er 10 kr. pr. flag opsat i Gl. Rye by og 15,- kr. pr. flag opsat i resten af Gl. Rye sogn. Af hensyn til bestyrelsens planlægning bedes bestilling af flagalléen ske tidligst muligt - gerne 14 dage og senest en uge inden opstillingen skal finde sted. ”Hastebestillinger” vil også blive søgt efterkommet, i det omfang det er muligt.

. »Aktuelt om Gammel Rye« Hørt i byrådssalen:

”Gudve’, om de i Gl. Rye vil til at gå over til ”præstestyre”. – De har ansat 2 præster nu!

7


Sognemenigheden

Gudstjenester i Sognemenigheden i Sct. sørens Kirke: August

Oktober

September

November

17.8. kl. 10.30 24.8. kl. 9.00 31.8. kl. 9.00

7.9. kl. 10.30 14.9. kl. 19.30 21.9. kl.10.30 28.9. kl.10.30

8

5.10. kl. 10.30 12.10. kl. 9.00 19.10. kl.10.30 26.10. kl.19.30 2.11. kl. 10.30 9.11. kl. 19.30 16.11.kl. 10.30 23.11.kl. 10.30 30.11.kl. 10.30


Navne og adresser: Sognepræst: HC Grosbøll-Poulsen, Præstegårdsvej 1, tlf. 86 89 8037 Organist: Katrine Bruno Hansen, Rodelundvej 48, tlf. 86 89 88 45 Kirkesanger: Kristian Skårhøj, Ryvej 10, 8210 Århus V Tlf.: 86 15 80 18 Mobil: 26 82 80 18

En lille bøn fra graveren ti hundeejerne

Det er ved at være et lille problem med hundeefterladenskaber dels på kirkegrden og på græsarealerne om kirken. Vi slår skrænterne med græstrimmer og der er ikke skærm på, hvilket bevirker at vi jævnligt må skrabe bukserne rene, men lugten bliver hængende. Husk hunde er også velkommen på kirkegården når de er i snor, og hundepose medbringes og bruges, hvis nødvendigt. Hilsen graveren Torkild K. Jensen

Koncerter i Gl.Rye Kirke

Graver: Torkild Jensen, Kirkegårdskontoret, tlf. 86 89 87 12 Gravermedhjælper: Joan Thøgersen, Rodelundvej 24, tlf. 8689 8637 Menighedsrådet: Formand: Susanne Jakobsen, Lille Vangs Vej 8, tlf 8689 8105 Næstformand: Ragnhild Jeppesen, Møllestien 2G, tlf. 86 89 25 27 Kasserer: Helle Pedersen, Rimmersvej 6, tlf. 8689 8478 Sekretær: Hans Christian Christensen, Rimmersvej 58, tlf. 86 89 88 00

Søndag, den 21.sept., kl.16.00: Barolo Trio.

Barolo Trio spiller ved koncerten i Gl.Rye primært musik af den nu afdøde danske komponist Jesper Madsen. Trioen, der består af Heidi Gargulak, sang, Henrik Hjort Findsen, obo og Karin Viller Hansen, orgel ønsker at vise deres instrumenter i al deres enkelhed og mangfoldighed, og de håber, at publikum ved koncerten kommer til at opleve det store sus, de smukke klange og melodier og intensiteten i enkelheden. Alle er velkomne til koncerten – og der er gratis adgang.

Kirkeværge: Karin Thomsen, Lille Vangs Vej 2, tlf 8689 8394 Menighedsrådsmedlem: Erna Jøhnk, Rodelundvej 33, tlf 8689 8068 Menighedsrådsmedlem: Lene Skifter Nielsen, Lyngdal 3, tlf. 86 89 89 36

Tirsdag, den 16.december kl. 20.00: Chrysillis Koret Julekoncert med Chrusillis Koret fra Århus

9


Den nye salmebog Af HC Grosbøll-Poulsen Der er grund til at sige Den danske Folkekirke tillykke; for en stor begivenhed - om end ikke revolutionerende - er det, når kirken får en ny salmebog! Pinsedag var den velvalgte skiftedag mellem den gamle fra 1953 og den nye, som hedder det samme, nemlig Den danske Salmebog. Man havde ellers kaldt den lidt forskelligt, bl.a. navne der gav mindelser om en opdatering eller ny version a la et computerprogram! 10

Også navne, der knyttede den entydigt til Folkekirken, som jo har ansvaret for bogens redaktion, men salmebogen bruges ikke bare i Folkekirken, men i videre kredse, i andre kristne samfund, så derfor er det godt, at den hedder: Den danske Salmebog!

En sangglad Gud

En salmebog er en væsentlig bog i kirken! Musik og sang har altid fulgt vor Gud! I Det gamle Testamente er der som mange vil vide en salmebog!

Den indeholder 150 salmer; sådan er det efter vor inddeling; antallet varierer en smule afhængig af den skriftelige overlevering. Disse salmer øver og har øvet kolossal indflydelse på litteraturen i den kristne kulturkreds! Disse salmers oprindelse tilskrives kong David, men forskerne er dog enige om, at det ikke skal forstås sådan, at David er forfatteren, men at han har ordnet både salmesang, musik og gudstjenesterne. Det hedder i 1.Krønikebog kap 16, v 8-9:


Tak Herren, påkald hans navn! Kundgør hans gerninger for folkene! Syng for ham, lovsyng ham! Syng om alle hans undere! Det citerede sted taler også udtrykkeligt om musikledsagelse. De gamle vidste godt, at det som ligger dybt i hjertet bæres af musik og vil synges! Og de vidste, hvad salmer skal: Påkalde Gud, så Han bliver nærværende for den syngende, så han eller hun kan lovsynge Gud, synge om alle hans undere. I salmen er Gud i centrum: en mærkværdighed for det moderne menneske, der ikke har fantasi til at forestille sig andet end mennesket, menneske først og sidst! At vi står for Guds ansigt, og hvad Gud vil os og gør for os, skal synges ind i sjælen! Og det skal helst gøres fra ungdommen af, for unge hjerter! Så udryd salmesangen i skole og hjem, så slipper man af med kristendommen! Salmerne i Det gamle Testamente er i hvert fald gamle, mindst 2.500 år, men syng dem og læs dem! Midt i en fremmedartet verden træder der et menneskeliv frem, fyldt med sorger og glæder, død og liv, rædsel og salighed; livet, som det møder os, livet som det kommer: velsignet og forbandet! Og det forunderlige sker: henover tidens svælg, henover fremmedhedens kulturkløft, fra en forlængst fortabt fortid åbner en gammel hånd sig og fremviser sine erfaringer med dette underfulde menneskeliv! Da mærker vi stærkt en sammenhæng, et fællesskab, her er én ånd, der puster liv i vore forsømte hjerter. Det er i denne lange tradition man skal se Den danske Salmebogs plads, dens værdi og indhold. Denne tradition er aldrig stillestående; den er levende, forandrer sig, udvikler sig. Gennem forskellige tider, forskellige livsvilkår, inspirerer den atter nye slægter til at tage netop sine byrder på sig, åbner nye slægters øjne for livets glædes- og farefyldte dybder og mysterier! Vort danske salmebog er i særlig grad et rigt vidnesbyrd på denne proces; meget store kristne personligheder har i Danmark været begavet med stor poe-

tisk kraft – lad mig blot nævne de sædvanlige: Kingo, Brorson, Grundtvig, uden at glemme de mange andre! Derfor rummer den nye salmebog naturligvis det meste af det, den gamle rummede! Den gamle rummede det meste af det, den endnu ældre rummede; sådan må det være, når en overmåde rig tradition bevæger sig gennem tiden! Dette skal man have sans for, inden man måske siger: ’Hvad skal vi med en ny salmebog! Den gamle er ikke slidt op!’ Nej, og det bliver den heller aldrig, så længe Gud giver kraft til sit ord.

Fremtræden

Hvordan fremtræder så den nye salmebog? Den er jo en pæn, lidt neutral og ikke ’spændende’ at se på. Det skal den være, for du skal have den med til dine kæres begravelse, og du skal have den med, når din datter gifter sig med den eneste ene! Den skal altså spænde over meget i dit liv, så den må ikke være spraglet og urolig! Skriftbilledet er kritiseret fra forskellig side; jeg mener også, at skriften fremstår på siden lidt for spinkel, som om den ikke rigtig vil være sig selv helt bekendt eller ikke rigtig tror på det, den siger. Den gamles skrifttype stod mere fed og mægtig på siden og fortalte læseren, at det her kan du roligt stole på! (se eksemplerne). Det fortæller jo en historie om kristendommens udvanding og vaklende stilling i vort folk igennem de sidste 50 år!

Salmebogen er en meget betydningsfuld om end stilfærdig bog,som ikke er særlig synlig; men du kan stole på den; den er der bare, når der er brug for den, giver ord for det høje og det dybe, ord vi ikke selv kunne få på vor tunge! Salmebogen er kirkens bog. Derfor er salmebogen lige så usynlig, som kirken er det, og som den nødvendigvis må være. En af tidens overfladeord, som man kan dupere dem med, der alligevel ikke har indsigt i sagen, er ’synlighed’. Fra nær og fjern hører man det mantra gentaget, at ’kirken skal være synlig’. Det fører ikke til noget, for det, der er og bliver centrum i kirken, er Guds ord: det skal høres, ikke ses. Derfor går det gerne sådan med dem, der vil gøre kirken synlig, at de begynder med at gøre sig selv synlige – og længere kommer det aldrig! Tag godt imod den nye salmebog; slid på den. Den kan tåle det! Tillykke til den danske, kristne menighed! Det er godt, at der også sker noget positivt i Folkekirken!

Ny udgave

Gammel udgave

11


Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn

August

Oktober

24./8. kl. 10.30 10.søndag efter Trinitatis,Luk.19,41-48 Jesus græder over Jerusalem

12/10 kl.10.30 17.søndag efter Trinitatis,Matt.21,28-44 Jesus som gæst hos farisæeren

31./8. Ingen

19/10 kl. 14.00 18.søndag efter Trinitatis, Matt.22,34-46 Det store bud

17./8. kl. 14.00 9.søndag efter Trinitatis, Luk.16,1-9 Den uærlige godsforvalter

September

1./9. kl.19.30 Aftengudstjeneste Farisæeren og tolderen 7/9 Ingen 14/9 kl.10.30 13.søndag efterTrinitatis, Luk.10,23-37 Den barmhjertige samaritaner 21.9. kl.14.00 14.søndag efter Trinitatis,Luk.17,11-19 De ti spedalske 28/9 kl. 14.00 15.søndag efter Trinitatis, Matt.6,24-34 Vær ikke bekymrede

ALLE HELGENS AFTEN

5./10 kl.14.00 16.søndag efter Trinitatis, Luk.7,11-17 Enkens søn fra Nain

12

December 7/12 Ingen

14/12 kl.10.30 3.søndag i advent, Luk.1,67-80 Zakarias’ profeti 21/12. Ingen

26/10 kl. 10.30 Børne- og ungdomsgudstjeneste I samarbejde med FDF Gl.Rye

24/12 kl. 13.30 Juleaften, Luk.2,1-14 Juleevangeliet, Det skete i de dage

November

25/12 kl. 9.00 Juledag, Joh.1,1-14 Ordet blev kød og tog bolig iblandt os

2/11 kl.19.30 Alle helgens dag, Matt.5,1-12 Saligprisningerne Aftengudstjeneste - med efterfølgende samvær på Gl.Rye Skole 9/11 kl.10.30 21.søndag efter Trinitatis, Joh.4,46-53 Den kongelige embedsmand 16/11 kl. 14.00 22.søndag efter Trinitatis, Matt.18,21-35 Den gældbundne tjener 23/11 Ingen

Alle helgens dag søndag den 2. november, er der aftengudstjeneste i Gl.Rye Kirke kl. 19.30 Efter gudstjenesten inviterer Valgmenigheden til en sammenkomst på Gl.Rye Skole med kaffe, fortælling og samvær Alle er velkomne

30/11 kl. kl.14.00 1.søndag i advent, Luk.4,16-30 Jesus i Nazareths synagoge

26/12 kl.10.30 2.juledag, Sct.Stefans Dag, Matt.10,32-42 Ikke fred, men sværd 28/12 kl.10.30 Julesøndag, Matt.2,13-23 Flugten til Egypten

KIRKEBIL

Er det svært for dig at komme i kirke, så brug kirkebilen. Ring senest en time før til JB-Taxi 86 89 09 39 Kirkebilen betales af Valgmenigheden.


Valgmenigheden fra Gl.Rye og omegn

Festlig og historisk dag i Gammel Rye Birgit Lewandowski

Det var lige hvad det var, søndag den 10. august i Gl. Rye Kirke. En historisk dag, hvor vi her i Gl. Rye etablerede den første grundtvigske Valgmenighed i 55 år. Ved en ubeskrivelig dejlig og festlig gudstjeneste startede Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn sit virke. Kirken var fyldt til sidste plads. Biskop Kjeld Holm indsatte Aage Augustinus som Valgmenighedens præst og holdt en flot tale. Victor Emil Frederiksen blev døbt og kan i fremtiden prale af at der var hele tre præster i fuld ornat med til hans barnedåb. Den almindelige gudstjeneste blev holdt og musikalsk var det en fryd at høre organist Kathrine Bruno Hansen, Marianne Lewandowski på sang og klaver og Jesper Vognsgaard på saxofon akkompagnere salmerne, som blev sunget sjældent kraftigt og flot. Det var en stor glæde at overvære. Tak til alle der mødte op. Bedre start på sit virke kunne Valgmenigheden ikke ønske sig. Det efterfølgende arrangement i bakkerne var ligeledes festligt - og må man sige - temmelig varmt. Her nød alle deres medbragte mad og hinandens selskab. Der blev selvfølgelig sunget og holdt taler. Marianne og Jesper leverede nogle musikalske indslag, som alle nød. En lille sketch blev det også til. Det var Lea og hendes lillebror, der på modig vis viste os deres skuespiltalent. Godt gået. Det er mit indtryk at Valgmenigheden roligt kan gentage dette arrangement ved sit 1 års fødselsdag til næste år.

Tak

Jeg vil gerne takke for den store opbakning som har gjort dannelsen af Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn mulig. Jeg kan fortælle at Valgmenigheden har fået sin anerkendelse fra Kirkeministeriet og at vi dags dato er 250 voksne medlemmer og dertil er knyttet 150 børn = 400 medlemmer i alt og flere er på vej.

Gudstjenesteliste

Biskop Kjeld Holm har hen over sommeren udarbejdet et regulativ, som udstikker principperne for fordeling af gudstjenester mellem Sognemenigheden og Valgmenigheden. Gudstjenestelisten ligger i våbenhuset i kirken. Listen er også nævnt her i bladet Aktuelt i Gl. Rye. Listen er ligeledes at finde på portalen www.glrye.dk. Gudstjenestetiderne vil også være at finde på sin sædvanlige side i Annoncebladet.

Principper

Jeg vil her kort nævne de principper, der ligger til grund for placeringen af gudstjenesterne. Fremover er det faste gudstjenestetidspunkt i begge menigheder kl. 10.30. Valgmenigheden har fået tildelt kirken den anden søndag i hver måned samt, i de lige måneder også den fjerde søndag. På disse 18 søndage vil vi holde gudstjeneste kl. 10.30. Udover disse 18 søndage har vi også kirken til konfirmation søndag efter Kristi Himmelfarts dag kl. 10.30. Vedrørende helligdage er Valgmenigheden blevet tildelt alle 2. Helligdagene i påske, pinse og jul, kl. 10.30. Vi må derudover gerne afholde gudstjenester på 1. Helligdage kl. 9.00 eller eftermiddag eller aften. Det fremgår af listen, hvordan vi har planlagt disse i efteråret. Derudover vil der være gudstjenester på de søndage kl. 14.00 som vist på listen. Disse kl. 14.00 -gudstjenester er som en regel lagt på den søndag, der kommer lige efter en søndag med gudstjeneste kl. 10.30. Kl. 14.00 er blevet valgt, fordi dette tidspunkt også kan passe dåbsforældre. Og dem har Valgmenigheden lykkeligvis mange af. Det er også vores intention at afholde en aftengudstjeneste den første mandag i hver måned. De gange, den første mandag aften i måneden er efter en søndag hvor der lige har været gudstjeneste, falder bort. Dette sker to gange i efteråret, både i oktober og december. Og den 2. november vil aftengudstjenesten være om søndagen i stedet for mandag, idet vi ønsker at holde Alle Helgens gudstjeneste på dagen.

Ansættelse

Aage Augustinus er ansat på fuld tid pr. 1. august. Kathrine Bruno Hansen har sagt ja til, også at være organist for Valgmenigheden. Valgmenighedens kirketjener vil være Bent Nielsen Præstevikar i Valgmenigheden er Kim Arne Pedersen, hjælpepræst i Mellerup Valgmenighed og leder af Grundtvig Instituttet på Århus Universitet.

Konfirmation

Konfirmationsundervisningen for konfirmander i Valgmenigheden vil starte fredag den 22. august. Konfirmander og deres

forældre vil modtage et brev, hvor det vil fremgå, hvor undervisningen foregår og hvilke arrangementer der er for konfirmander og deres forældre. Konfirmationsdagen ligger fast, nemlig søndag efter Kristi Himmelfartsdag, således at konfirmanderne fra Sognemenigheden og Valgmenigheden kan holde fælles ”Blå mandag”.

Økonomi

Vi har været så heldige at to rutinerede hhv. kasserer Carsten Bjerre og forretningsfører Harald Nielsen i Aulum-Vinding - Vind Valgmenighed har stillet sig til rådighed som ressourcepersoner. De vil i august måned deltage i et møde med bestyrelsen og Ry kommune, hvor vi skal drøfte opkrævningsform af medlemsbidrag. Når opkrævningsformen er blevet fastlagt får alle medlemmer først i september måned tilsendt et brev med information om bidragsformer samt blanket til valg af denne. I forbindelse med valg af bidragsform afholder vi et informationsmøde, hvor Carsten Bjerre og Harald Nielsen vil give information om bidragformer og deres konsekvenser. Der vil efterfølgende blive mulighed for personlig rådgivning.

Aktuelt i Gl. Rye

Alle medlemmer i Valgmenigheden får tilsendt bladet ”Aktuelt i Gl. Rye”. Valgmenigheden bidrager til bladets økonomi med ¼ på linie med Sognemenigheden, Borgerforeningen og GRIF, mens FDF varetager distribueringen i Gl. Rye sogn.

Åbent for alle

Jeg vil endnu engang understrege at Valgmenighedens gudstjenester og arrangementer er åbne for alle og opfordre til, at alle i byen vil værne om denne fælleshed. Skulle det ske, at nogen føler at de ikke kan komme og deltage fordi de ikke er medlemmer, kan der etablerer sig et usynligt skel i byens befolkning. Dette er vigtigt for os at forhindre. Derfor husk! Alle er inviteret til at deltage, og ingen er af den grund forpligtet til at melde sig ind. Der er ingen pres fra Valgmenighedens side. Tilmelder man sig Valgmenigheden, bunder det i et personligt valg taget i fred og ro med sig selv.

13


Mellem håb og håbløshed Aage Augustinus Håbløsheden eller dødningeland; dét kan beskrives på utallige måder: Den irske dramatiker Samuel Beckett har skrevet et skuespil, han kalder “Glade dage”. Her møder vi Winnie, - en kvinde på 50 år. I første akt er hun begravet i sand til livet, men hun taler stadig; hun børster tænder; hun roder i sin taske; hun beklager sig over sin mand. I 2.akt er hun begravet i sand til halsen; hun kan ikke længere bevæge hovedet. Der er ingen kommunikation, - ingen samtale; men talestrømmen, hvori hun bekræfter sig selv og ta’r sig selv alvorligt, flyder videre, - hun snakker bare. Det er dødningeland, Beckett her beskriver. Sådan ser helvede ud, begravet i sand, ude af stand til at ændre sin egen situation, ladt alene, men uden smerter, glade dage. - Men uden håb! Det er døden i levende live, Beckett opruller: At være alene og dertil også at ville være i fred; ikke at ha’ nogen venner og dertil også at foragte og mistro mennesker; at glemme de andre og dernæst også selv at blive glemt; ikke at eksistere for nogen og ikke blive brugt af nogen. Ikke mere at græde og ikke længere at blive begrædt. Døden er indtrådt. Det lugter allerede. Dødningeland: Det er dér, hvor håbløsheden hersker. De levendes land: det er dér, hvor håbet hersker. Netop forholdet mellem håb og håbløshed har beskæftiget to af de absolutte kæmper i 1990’ernes europæiske kulturliv. De er begge fra Tjekkoslovakiet. De er begge forfattere. Men så hører lighe14

derne også op. De er nemlig hinandens absolutte modpoler. Det drejer sig om forfatteren Milan Kundera og det drejer forfatteren og dramatikeren Vaclav Havel. Sidstnævnte blev som bekendt også Tjekkoslovakiets præsident efter “fløjlsrevolutionen” i 1989, og var indtil for ganske nylig Tjekkiets præsident. De er som sagt yderst forskellige, Kundera og Havel; men 2 ting er de enige om: For det første, at det er kunstnerens pligt at være hensynsløst tro mod sine erfaringer. For det andet, at menneskenes og samfundenes krise hænger sammen med “den store afsked med Gud”; - ikke Gud som troen på bestemte mærkelige læresætninger; men afskeden med en tro på, at noget er absolut, ligger fast, at der er et ‘anker’. Milan Kundera’s forfatterskab gennemsyres af dén grundopfattelse, at det moderne menneske er gået i en fælde. Det moderne menneske er havnet i håbløshed, hævder han. Det tror ikke længere, det har indflydelse på historiens gang, på udviklingen. Det er også karakteristisk, at hovedpersonerne i Kunderas romaner på en eller anden måde trækker sig tilbage fra verden. Det er Kunderas måde at fortælle om den europæiske kulturs undergang på, og dermed indvarsle den menneskelige civilisations afslutning, eftersom europæisk kultur jo så at sige har erobret hele verden. Kundera er et rent syrebad at beskæftige sig med. En rigtig mørkemand. På den anden side mener jeg (selvom jeg ikke er enig i dé slutninger, han drager), at han i sin analyse af sin samtid, har fat i nogle væsentlige ender. Han har fat i nogle forhold, som man, hvis man skal

Milan Kundera være realistisk og dermed handlekraftig, må se lige i øjnene. Dén fælde, Kundera taler om, er nogle forrykte modsigelser, som er opstået i vores tid, - slutparadokserne kalder han dem. Disse slutparadoxer, disse modsigelser er, at fornuftens sejrsgang er ved at ende i sin modsætning: den rene ufornuft! Vi har overvundet fattigdommen (her i vores del af verden i det mindste). Det har vi gjort ved hjælp af fornuften: ved videnskab, teknik og udvikling. Men - dét, der sker nu, er, at udviklingen fortsætter af sig selv i dét spor, der er lagt, langt ud over alle fornuftige grænser. Hvad kan fx. være mere ufornuftigt end at ødelægge atmosfærens ozonlag, som beskytter os mod dén del af solens stråler, som fremkalder kræft? Mennesker er ikke længere herre over dén udvikling, det har sat i gang. Der mangler en overordnet målsætning for udviklingen; - en målsætning, alle kan være enige om. Og der mangler overordnede værdier, som kan skabe enighed om målsætningen. Jamen, hvordan kan det så være, at det er gået sådan? Jo, siger Kundera: Det kommer af, at alt skal bedømmes med fornuften som målestok. Derfor er de gamle fælles værdier og målsætninger blevet utroværdige. De er ætset bort i det, han kalder “fornuftens syrebad”. Værdier stammer fra noget andet end


videnskab og fornuft. Men det moderne menneske står tilbage og tror ikke på andet end fornuften. Det står tilbage med smerten og længslen efter mening, hævder Kundera, og intet andet. Resultatet er, at tilværelsen er blevet uden tyngde – den er blevet ulidelig let. ”Tilværelsens ulidelige lethed” hedder den vel kendteste af hans romaner, som i øvrigt også er blevet filmatiseret. ”Tilværelsens ulidelige lethed” handler i virkeligheden om, at livet er blevet så ulidelig let, at det i virkeligheden ikke er til at bære. Gud (eller noget absolut, som ikke er os selv) er borte, og mennesket er ikke længere herre. Kloden bevæger sig fremad i et tomrum uden herre. Europa er en dødssejler, og klokken er 5 minutter i tolv. Ja, der er i virkeligheden kun få sekunder til lukketid. I det store såvel som i det små er der, som Kundera ser det, en helt grasserende mangel på ægthed, identitet og nærvær. Med andre ord billedernes erstatning af liv og mennesker: Fra reklamens store hule brøl over politikernes tomme præk til det enkelte menneskes ikke-liv foran en skærm af rullende billeder. Jo! Fælden er klappet i. Den sidste slukker og lukker. Så vidt mørkemanden Kundera, der har fat i nogle væsentlige ender, men lader alt håb ude. Der er ikke mere at komme efter. Man kan også sige det sådan: Kundera er en troende, der har mistet troen. Glødende ungkommunist i 1950’ernes Tjekkoslovakiet. Reformkommunist sammen med Alexander Dubcek, da han i “Prag - foråret” i 1968 lancerede en kommunisme med et menneskeligt ansigt. Dét forår, som Sovjetunionen på det skammeligste tromlede ned med deres tanks. Dét Prag-forår, hvis symbol, en ung student, Jan Palach, der brændte sig selv midt på det centrale torv i Prag, stadig sidder på mine nethinder. Milan Kundera flygtede i 1975 fra Tjekkoslovakiet, skuffet og resigneret. Kundera har siden boet i Paris. Kundera er fra mange sider blevet beskyldt for undergangshysteri. Men

afgørende er det, at det i hvert fald ikke nytter noget at lukke øjnene for, at der er problemer. Kunderas konklusion er, at alt håb er ude. Der er ingen umiddelbar grund til at dyrke andet end sig selv og opfylde sine egne behov. Tilværelsen har ingen dybere mening. Tilværelsen er ulidelig let.

Vaclav Havel Men er der dog ikke noget, som ikke så let lader sig bortætse i syrebadet? Værdier - historietilblevne værdier kan selvfølgelig bortætses. Men dét, der hører til selve livsgrundlaget, kan ikke forsvinde. Det kan højst fortrænges og glemmes. Og her er et udgangspunkt: For hvad der højst kan fortrænges og glemmes, vil jo i princippet kunne hæves af fortrængningen og glemselen, hvor svært det end aktuelt kan forekomme. Skal den fælde, Kundera taler om åbnes, kræves der et nyt håb, en ny tro. Det er her Milan Kundera’s landsmand, Tjekkiets netop afgåede præsident, Vaclav Havel, kommer ind i billedet. Han slår unægtelig nogle andre takter. Vaclav Havel skrev ved nytårstide 1980 et brev fra sin sygeseng på et fængselshospital. Vaclav Havel var på dét tidspunkt det beton-kommunistiske Husakregimes modstander nr.1. Man forsøgte at gøre ham mør med alle mulige former for chikane og forfølgelse. I dén situation skrev Havel et brev til sin kone: “Jo mere jeg tænker over, hvad der er det vigtigste i livet, desto mere hælder

jeg til, at det afgørende er, at mennesker ikke mister håbet og troen på livet. Dén, der mister dét, er selv fortabt, lige meget, hvor meget held og lykke, der overgår ham. Dén, der ikke mister det, ham kan det på den anden side aldrig gå ilde. Dét er selvsagt ikke ensbetydende med at lukke øjnene for det skrækkelige i verden - tværtimod; det skrækkelige i verden kan først ses helt klart af dén, der ikke har mistet håb og tro. ... Så jeg ønsker derfor for dig (Olga) af hele mit hjerte, at du i det nye år ikke mister håbet, troen og evnen til at kunne finde glæde ved verden, - selvom den er, som den er. Hvis dét kan lykkes for dig, så kommer alt det øvrige; - hvis du resignerer, så er der intet, der kan hjælpe dig - og hvad så for resten med mig?” Her møder vi unægtelig andre toner end hos Kundera. Vaclav Havel, der gik lige fra at være systemkritiker til at være præsident, har med sin skæbne og sine ord myndigt vist hen til håbets stadig springende kilder - og han har vist, hvad politik også kan være. Vaclav Havel er født i 1936 i Prag. Hans far var en kendt storentrepenør og derfor på forhånd stemplet som fæl kapitalist, da kommunisterne tog magten i 1948. Vaclav Havel var derfor også på forhånd udelukket fra de højere uddannelser. I stedet slæbte han kulisser på et baggårdsteater af dén slags, regimet så igennem fingre med. Her traf han en fabriksarbejderske, som sad i billetlugen om aftenen, Olga hed hun. Og de holdt sammen, indtil Olga for få år siden døde af kræft. Vaclav Havel steg i øvrigt langsomt i graderne på det lille teater. Til sidst skrev han selv teaterstykkerne og blev verdensberømt for det i slutningen af 60’erne. Havels teaterstykker blev forbudt i Tjekkoslovakiet efter Sovjets nedkæmpelse af Prag-foråret i 68. Dét forbud gav i øvrigt Havels forfatterskab endnu større udbredelse uden for den kommunistiske verden. I mage år var Havel en frontfigur, når der skulle samles underskrifter på bønskrivelser til forsvar for folk, der var 15


kommet i klemme i systemet. Denne rolle blev dødelig alvor, da han i 1977 var én af de tre ledende personer bag “Charta 77”, hvor over 100 personer fra de forskelligste dele af det tjekkoslovakiske samfund fandt sammen om et forsvar for menneskerettighederne imod landets styre. Èn af de to andre fronfigurer bag Charta 77, filosoffen Jan Patocka døde af en hjerneblødning efter et langvarigt politiforhør i marts 1977. Også Havel var i masser af politiforhør og sad i flere måneder i undersøgelsesfængsel. Da han kom ud, var han stærkt nedbrudt. I lange tider kunne han næsten ikke sove og sammenhængen i hans personlighed var truet. To år senere, i august 1979, sad han igen i forvaring. Det endelige anklageskrift var på trapperne. Alle vidste, at der ventede ham en streng dom. På dét tidspunkt blev han og Olga uafhængigt af hinanden tilbudt visum til udlandet og underforstået: uden returbillet. Uafhængigt af hinanden afslog de begge. Vaclav Havel idømtes 4½ års fængsel. Han afsonede mere end fire år, men blev så løsladt på grund af en alvorlig lungesygdom. Regimet turde ikke risikere, at han døde, og da slet ikke i fængslet. Bemærkelsesværdigt er det i øvrigt, at han ikke blev psykisk knækket af de fire år i tugthus. De viser de 145 breve, han i fængslet skrev til Olga. I disse breve udfolder han en hel livsfilosofi. Han er, efter løsladelsen i 86, udsat for forfølgelser og sporadiske fængslinger. Men han står det igennem. Og den 29.december 1989 kårer det tjekkoslovakiske folk Vaclav Havel til deres præsident. Hvad er forklaringen på en sådan modstandskraft.? Ja, forklaringen er - det siger Havel da også selv - forklaringen er, at han har erfaret, på egen krop, at der er noget der står fast, og dét er ansvar og håb. Havel har med andre ord gjort en erfaring, der er afgørende forskellig fra Kunderas. 16

Vaclav Havel har gjort rede for sin erfaring i en lang række bøger og breve. I tiden mellem de to lange fængselsophold arbejdede han sig, fortæller han, frem til dén konklusion, “at det er bedre slet ikke at leve end at leve uden ære.” Det lyder flot. Men der er så at sige liv bag ordene. Ved, rent faktisk, at leve med ‘ære’ og sætte livet på spil for den, har han sat en effektiv stopper for, at det skulle klinge hult, når har tager så store ord i sin mund. Baggrunden er nogle voldsomme indre kampe, som Havel kom ud for under og efter sin første fængsling. Han kom

ud for en slags existentielt chok, som åbnede hans øjne for, at det går rivende galt, hvis alle mennesker går rundt og bliver mestre i at sno sig og aldrig sige sandheden. Det totalitære regime, som han oplevede det i Tjekkoslovakiet og dets evne til at gøre sandhed til løgn, har han skildret skarpt og præcist. Men dér, hvor Havel for alvor slår til, er i sin tale om en nyt moralsk fundament. I sin nytårstale til det tjekkoslovakiske folk i 1990 sagde han bl.a.: “Vi lever i et moralsk miljø præget af forfald!” Desuden understregede han, at hvis det tjekkoslovakiske folk skal komme nogenlunde helstøbte ind i den nye tid, efter Murens fald, måtte man opgive tanken om hævn over de gamle magthavere. Havel gjorde sig til talsmand for tilgivelsens princip: “Det ville være uklogt at opfatte den triste arv fra de forløbne 40 år som noget fremmed for os ... Vi må acceptere den som noget, vi selv har frembragt. Vi kan ikke skyde hele skylden over på dem, som regerede os før - ikke kun, fordi det ville være usandt, men også fordi

det ville lede os bort fra dét ansvar, som hver og én af os nu står overfor ... nemlig at handle på vores eget initiativ, frie, fornuftige, sansende og hurtige.” Netop på dette punkt har Havel haft besvær med at vinde gehør hos befolkningen. Men man har ikke på noget tidspunkt op gennem 1990’erne i Tjekkoslovakiet, haft oprulninger og afsløringer og brændemærkninger i stil med, hvad man har været vidne til i Tyskland med åbningen af Stasiarkiverne. Tilgivelse i stedet for hævn har været Havels holdning, og hans udgangspunkt er, at der gives en moralsk fordring - et moralsk krav - i ethvert individ, og at det netop er dén fordring, der er al menneskelig værdigheds begyndelse. Havel påstår, at livet i dets ‘egentlige intentioner’ - at livets altså i dets egentlige sigte, dét vi er bestemt til - er til stede i ethvert menneske, eller sagt på en anden måde: vi ved godt, hvordan et rigtigt, et ordentligt liv tager sig ud. Men: ethvert menneske er samtidig i stand til i større eller mindre omfang at forsone sig med, hvad Havel kalder ”livet i løgn”. Hermed mener han, at ethvert menneske mere eller mindre forfalder til tingsliggørelse, det vil sige, at tingene i helt bred forstand kommer til at dirigere én, i stedet for ens medmenneske. Og også, at ethvert menneske mere eller mindre forfalder til formålstjenlighed, - det vil sige, at vores måde at leve på i stigende grad rettes ind efter, om dét vi foretager os nu også nytter noget og samtidig tjener vores egen interesse. I ethvert menneske er der endvidere, hævder Havel, ‘en flig af beredvillighed til at opløse sig i den anonyme masse og flyde mageligt sammen med dén igennem pseudolivets flodseng’. Med pseudoliv menes dét liv, som er ikke-liv (som Samuel Beckett’s Winnie), og vi véd vel at mærke godt, hævder Havel, hvornår det forholder sig sådan, men alligevel flyder vi alt for ofte bare med strømmen. Som Havel ser det, er det selve den menneskelige identitet, der er kriseramt. Krisen viser sig i vores beredvillighed til at “give afkald på en højere mening”,


når vi står ansigt til ansigt med den moderne civilisations forlokkelser. Det er så at sige den menenskeskabte teknik, der har taget magten fra mennesket. Og det moderne menneske ser magtesløs til. Det er blevet ‘hjemløst’. Det store spørgsmål er, om vi vil ofre noget af vores materielle sikkerhed. Spørgsmålet er, om vi vil gøre oprør, og forsøge os med, hvad Havel kalder ”Livet i sandhed”. ”Livet i sandhed” er eksplosivt, uberegneligt og farligt. ”Livet i løgn” er i virkeligheden dén dybe krise, vi befinder os i; - en dyb moralsk krise, hævder Havel, og siger videre: ”Dét menneske, som er forfalden til rent forbrug og har “opløst” sig i flokken, hvor man ikke behøver sige ‘jeg’ og dermed i virkeligheden har fralagt sig ethvert ansvar for noget som helst; - dét menneske, som ikke er forankret i tilværelsens orden med en følelse af ’et højere ansvar’ end blot ansvaret for sin egen overlevelse; dét menneske er et demoraliseret menneske.” “Livet i sandhed” handler tværtimod om at forsøge at gribe fat i ens eget ansvar. Havels alternativ er et politisk grundlag, der hviler på sandhed og moral. Når Havel taler om sandhed og moral, så er det ikke almindelig skrivebordsfilosofi; nej, det er noget han erfarer. Vi kan ikke forstå vores tilværelse, uden at der så at sige er ‘noget over os’, en Gud eller hvad vi nu vælger at kalde det; en instans, der så at sige ‘sætter’ livet; - en instans, der siger du skal! (elske din næste); noget, der forpligter os. Vi forbryder os mod tilværelsens egen skabte orden, hvis vi går ind på dén tanke, at tilværelsen ‘bare’ i sidste instans er et spørgsmål om selvopholdelse. Havel har selv været udsat for dén fristelse at vælge selvopholdelsen, - vælge at redde sit eget skind, frem for ”livet i sandhed”. Havel fortæller, at han i fængslet i 1977 en overgang befandt sig i en situation, hvor han rent bogstaveligt følte, at han blev fristet af djævelen. Han skriver: “Jeg følte, at jeg meget fysisk blev fristet af djævelen. Jeg følte, jeg var i hans klør. Jeg forstod, at jeg havde indladt mig med ham.” Målet er, siger Havel, at komme til sig

selv. Det vil sige, at nå dertil, “hvor man ser længere end sin egen næsetip, og er i stand til .. at tage ansvaret selv for dét, som ikke umiddelbart angår én, og ofre noget af sin egeninteresse for almeninteressen.” For Milan Kundera er tilværelsen ulidelig let. Intet står fast. Din sandhed kan være ligeså god som min. Det ene ka’ være lige så gyldigt som det andet. For Vaclav Havel har tilværelsen derimod uomgængelig tyngde! Eller som Havel for nylig har udtalt: “Sand politik!? - en politik, der virkelig fortjener dét navn, og i øvrigt den eneste politik, jeg er rede til at hellige mig, er simpelthen at tjene næsten. At tjene fællesskabet. Også at tjene dem, der kommer efter os.” Og han fortsætter: “Jeg må under alle omstændigheder forsøge at være hæderlig, retfærdig, tolerant og forstående, og samtidig ubestikkelig og umulig at løbe om hjørner med - jeg må kort sagt hele tiden og af alle kræfter forsøge at være i overensstemmelse med min samvittighed og mit bedre jeg.” Eller sagt med andre ord: Vaclav Havel fastholder, at der er nogle grundforhold i tilværelsen, som er eviggyldige; nogle grundforhold, som vi ikke kan sætte os ud over uden at livet ødelægges. Havel fastholder, at der er forskel på sandhed og løgn, tillid og mistillid, at der er absolut forskel på kærlighed og kynisme. Respekteres sådanne grundforhold ikke, har mennesket og det menneskelige samfund begivet sig ud på dødsruten. “Man kan ikke sætte solen i fængsel”. Sådan har en anden samfundsdebattør, tyskeren Dorothé Sölle engang formuleret det. De samme ord dækker, synes jeg, dét, at blive lukket ind i Vaclav Havels univers. “Man kan ikke sætte solen i fængsel”.

Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn Præst: Aage Augustinus Gyden 7, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 86 12 Organist: Katrine Bruno Hansen, Rodelundvej 48, 8680 Ry Tlf. 86 89 88 45 Kirkesanger: Bent Nielsen Jægergårdsvej 8. B, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 88 53 Bestyrelse: Formand: Birgit Lewandowski Jægergårdsvej 10. B, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 86 71 Næstformand: Bjarne Glud Galgebakken 10, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 89 10 Kasserer: Claus Riber Jægergårdsvej 10. A, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 88 56 Sekretær: Tomas B. Vilstrup Rodelundvej 73, Glarbo, 8680 Ry Tlf. 86 89 80 01 Henrik Brunsø Emborgvej 23, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 86 89 Bent Nielsen Jægergårdsvej 8. B, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 88 53 Mogens Egholm Lille Vangs Vej 17, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 8741 Lisbet Marschner Svejstrup Gl.Præstegård, Alkenvej 11, Svejstrup, 8660 Skanderborg. Tlf. 86 57 73 70 Bodil Appolo Kildebakken 10, Ry, 8680 Ry Tlf. 86 89 32 68 17


Foredrag og højskoledag I løbet af efteråret vil Valgmenigheden for Gl.Rye og omegn arrangere en række foredrag fordelt på to aftner og en højskoledag:

Tirsdag, den 16.september kl. 19.30 på Gl.Rye Skole:

Ole Brunsbjerg er tillige formand for Højskolesangbogsudvalget, der er i færd med at redigere den nye Højskolesangbog, der ventes på gaden om godt to år. Ole Brunsbjerg kalder sit foredrag:

DEN NYE HØJSKOLESANGBOG

- Om tradition og fornyelse i den danske sangskat - En aften med og om gamle og nye sange

Foredrag ved Højskoleforstander Ole Brunsbjerg, Hadsten.

Lørdag, den 25.oktober kl. 9.30 – 15.29 på Gl.Rye Skole

Det er mærkeligt med den tradition. Hvis den ikke bliver fornyet – dør den. Således også med den danske sangtradition. Sange går af brug og nye kommer til. Sådan har det været siden 1894, da den første udgave af Højskolesangbogen så dagens lys. Nu skal der igen – for 18.gang – laves en

Valgmenighedspræst Kurt V.Andersen, Bøvling

”En digter for vild i historien” Et medrivende foredrag om den norske nobelprisforfatter Knut Hamsun ´s liv og forfatterskab. Hvordan går det til at en fremragende forfatter fatter sympati for så politisk uhyrlig person som Adolf Hitler. Det er et foredrag som belyser forskellen på at være medvider til historien eller at være betragter af historien.

Kurt V.Andersen,

Højskoledag Vi begynder med morgenkaffe og rundstykker kl.9.30. Herefter vil højskoledagen byde på 2 foredrag afbrudt af frokost.

18

Efter frokost vil Aage Augustinus holde et foredrag over emnet:

”Globaliseringen og dens menneskelige konsekvenser” Foredraget kunne også hedde ”derfra min verden går”. Med udgangspunkt i min opvækst i slutningen af 1950’erne og begyndelsen af 1960’erne vil vi tage på en historisk tur gennem landbrugs-

ny Højskolesangbog. Fornyelsen består bl.a. i, at der skal engelske sange med, ligesom der måske er nogle danske, der skal oversættes til engelsk. Kan det være rimeligt, at Højskolesangbogen ”skal være mindre dansk”? Nogle af de bibelhistoriske og danmarks-historiske sange synges ikke mere – men hvilke? Og hvilke sange er der kommet til de sidste 20 år? Vi skal synge både gamle og nye sange og begrunde, hvorfor de eventuelt skal med/ikke med i den nye sangbog. Birthe Brunsbjerg vil akkompagnere på klaver.

samfundet, industrisamfundet og nu til dét, mange kalder videnssamfundet. Dette såkaldte videnssamfund, som jo også er et samfund, der forandrer sig med hidtil uhørt hast, er præget af globalisering og individualisering. Hvilke konsekvenser får det for vores måde at leve på og vores evne og lyst til at gå ind i fællesskaber? Der tales i disse år om nationalstatens snarlige ophør – hvad menes der med det, og er det overhovedet rigtigt? Pris for højskoledagen incl..morgenkaffe og frokost kr. 75,Tilmelding til højskoledagen senest mandag den 20.oktober til Birgit Lewandowski 86 89 86 71 eller Aage Augustinus 86 89 86 12 Alle er velkomne til foredrag og højskoledag!


Torsdag den 6.november kl.19.30 på Gl.Rye Skole:

Foredrag ved højskoleforstander Jørgen Carlsen, Testrup

PH - en moderne Grundtvig? Få har vel placeret sig så centralt i det 20. århundredes danske kulturbillede som Poul Henningsen, arkitekten, skribenten, kulturdebatøren, filmskaberen, digteren, revymanden, designeren, lysmageren - og dragebyggeren. PH, den utrættelige ildsjæl og altmuligmand i kunstens og kulturens tjeneste. »Vi er selv historie«, påstår PH. Men hvad med ham selv? Har han selv udspillet sin rolle? Er han gået over i historien på linje med Grauballemanden

og guldhornene - eller har han stadig noget at fortælle os? Det mener forstander Jørgen Carlsen fra Testrup Højskole, der i et foredrag om PH ikke går af vejen for at sammenligne ham med Grundtvig. Selv om de er vidt forskellige i deres syn på mangt og meget, er det Jørgen Carlsens opfattelse, at de på et dybere plan er mere åndsbe≠slægtede, end man måske umiddelbart skulle tro.

Siv´s

Aftener om Grundtvig: Ved Aage Augustinus

”Det er mig med denne Grundtvig, som det er mig med løver og elefanter. Det er mig kært at de findes. Men jeg ønsker ingen nærmere omgængelse

Foredragene / oplæggene finder sted på Gl.Rye Skole, alle gangene kl.19.30:

med dem.” Sådan skrev biskop Mønster om sin halvfætter og undergivne præst. I en række foredrag og oplæg til samtale vil vi forsøge at indkredse N.F.S.Grundtvig, på en gang præst, prædikant, agitator, vildmand, svimmelhoved, digter af Guds nåde, politiker, reformator i 10-kampsformat og grundlægger af al national bevidsthed i dette land. Om man vil det eller ej, så sidder Grundtvig dybt i os alle, så dybt, at man med god grund kan kalde ham dansk kulturs væg-til-væg-tæppe. Hvem var han egentlig? Hvad var hans anliggende? Er hans tankegods eller dele deraf brugbart i dag eller skal vi nøjes med at mindes ham?

Tirsdag, den 2.september: Grundtvig I – introduktion og biografisk skitse Tirsdag, den 30. september: Grundtvig II – troen Tirsdag, den 28.oktober: Grundtvig III – folket Tirsdag, den 25.november: Grundtvig IV – folkestyret Alle er velkomne

19


Studiekreds –

Fortælling og eksistens:

Ved Bjarne Glud & Aage Augustinus »Lille kat, lille kat, lille kat på vejen! Hvis er du ? Hvis er du ? -Jeg er sgu min egen. Dette lille vers af Piet hein er velegnet til at belyse en velkendt menneskelig holdning: Jeg er bare mig, og jeg gør sgu som jeg synes. Jeg sætter min hat, som jeg vil. Jeg følger min natur! Tror jeg da. Det er nok snarere min kultur, jeg følger. Jeg er ikke rigtig ’bare min egen’. Jeg følger et mønster, der i utallige generationer er formet af og bæres af en hel masse andre mennesker. Hvad enten jeg bryder mig om det eller ej, så er den kultur, jeg er født ind i, den historie, jeg er indfældet i, en vigtig del af min rejsebaggage. Man kan ikke sådan slippe af med fortiden. Mine anskuelser har jeg sjældent selv hittet på; men deler dem med andre mennesker, såvel nuværende som forhenværende. Når jeg føler og tænker, sidder der ikke bare mindelser fra Holberg, Blicher, Grundtvig, Brandes osv. inde i mit 20

baghoved, men også fra generationer af almindelige mennesker, der har udviklet vores specielle melankolsk-humoristiske måde at tage tingene på i dette flade og fugtige land. Den måde kan jeg ikke gøre mig fri af. Min bevidsthed ville have været en ganske anden, hvis jeg f.eks. var født i Indien, så havde jeg været indfældet i en ganske anden historie og dermed i en ganske anden måde at tænke på. Mennesket er ikke et fritsvævende atom, der er kastet ind i verden, hvor det så på må og få må finde en landingsplads. Vi er altid allerede funderet i en ganske bestemt kultur, historie og sprog. Viden herom er derfor af afgørende betydning for både hvordan den enkelte agerer i forhold til sig selv og i forhold til andre. Når børn spurgte Karen Blixen, hvor gammel hun var, svarede hun dem: »Jeg er 3000 år, og jeg har spist til middag med Sokrates.« Det lød jo nok for børnene noget mystisk; men i en vis forstand er det jo sandt. Man kan ikke sætte sig ud over historien. Det er ind i det rum, vi vil begive os i efterårets studiekreds, hvor vi på grundlag af film og litteratur, vil tage fat på fortællingen, forstået som histo-

rien sådan i al almindelighed, dét, man kunne kalde den store fortælling og den lille fortælling, den personlige fortælling. Fortællinger ejer en formidabel magt til at forme folks liv. Lykkes det fortællingen at besætte vores sind, vil det uundgåeligt øge bevidstheden om vores livsorientering. Vi vil lægge ud med den amerikanske filmmager Woody Allen’s film »Små og store synder« fra 1989  I denne fortælling af Woody Allen møder vi den succesfulde øjenlæge Judah Rosentahl. En affære med en yngre kvinde udvikler sig således, at Judahs familieliv og karriere trues. Judahs broder hjælper med at dræbe kvinden. Ser Gud alt, som Judah lærte det i sit jødiske barndomshjem - eller gives der ingen højere magter og ingen straf til dem, der ikke tager straffen på sig. Alt afhænger af øjnene der ser. Vi mødes hver anden tirsdag kl.19.30 på Gl.Rye Skole. Første gang, tirsdag den 9.september. Alle er velkomne


Borgerforeningen Borgerforeningen

Vi fik regn her til lands, Sankte Hans, Sankte Hans Hjerterne blev aldrig tvivlende kolde, hos de få der troede på, at vi nok skulle få gang i bålet. Det krævede dog adskillige liter benzin og en ihærdig indsats med gasflammen fra en ukrudtsbrænder, før Gl. Ryes store Skt. Hans bål ved møllen så små begyndte at flamme. Det så ellers rimeligt ud, da de første dukkede op til grill og skovtursstemning. Nogle mørke skyer lurede, men det holdt da tørt. Da Johannes Bonefars og hans medmusikanter ankom, sendte de himlen et par bekymrede blikke. Elektrisk forstærket musik og vand fra himlen er ikke nogen sund kombination.

Men instrumenterne blev stillet op, musikken begyndte og rundt omkring på de medbragte tæpper spiste, drak og snakkede deltagerne i Skt. Hans festen. Så begyndte det. De første dråber ramte ned vinglas og ketchupklatter, mens nogle endnu var i gang med maden. Stille og roligt blev det værre og værre og til sidst øsede det ned. Musikerne trak stikket og pakkede instrumenterne på traileren. Folk krøb sammen under træer, paraplyer og presenninger. Byrådsmedlem Heinrich Abrahamsens tale druknende bogstaveligt i regnens trommen – man kan læse den på

www.glrye.dk - og de fleste havde indstillet sig på en Skt. Hans uden bål. Men med benzin og brænder som hjælpemidler lykkedes det at få ild. Vi fik også sunget, selvom de udvandede sanghæfter efterhånden var umulige at læse. Stemningen var pjaskende pjattet og de fleste blev til arrangementet sluttede som planlagt, men så gik alle også hjem. Det var ikke nødvendigt at efterlade en brandvagt.

21


Køreplan for Gl. Rye efterår 2003 Tiderne for Gl. Rye gælder skolen. Planen gælder for hverdage frem til og med 12. december. Fra 13. december stopper Arriva i Hørning og Viby.

Gl. Rye - Ry station

Tiderne ved Ry station gælder busholdepladsen Afg Bus/tog Ank 6:00 Bus 311  6:08 7:04 Bus 311  7:12 7:17 Skolebus  7:35 8:05 Skolebus  8:20 8:12 Bus 311  8:20 8:50 Skolebus 9:08 10:12 Bus 311 10:20 12:10 Skolebus 12:24 13:12 Bus 311  13:20 13:21 Skolebus  13:35 14:01 Skolebus 14:21 14:24 Bus 311 14:32 15:24 Bus 311 15:32 15:51 Skolebus  16:11 16:34 Bus 311  16:42 18:04 Bus 311  18:12 19:40 Bus 311 19:48

Tid i alt 0:08 0:08 0:18 0:15 0:08 0:18 0:08 0:14 0:08 0:14 0:20 0:08 0:08 0:20 0:08 0:08 0:08

Ry station - Gl. Rye

Tiderne ved Ry station gælder busholdepladsen. Skolebus-afgange fra Ry er som regel fra stoppestedet ved Ry højskole. Afg Bus/tog Ank Tid i alt 6:59 Bus 311  7:06 0:07 8:23 Bus 311  8:30 0:07 11:30 Skolebus 11:52 0:22 11:58 Bus 311  12:05 0:07 12:45 Skolebus  13:03 0:18 12:48 Bus 311  12:55 0:07 13:44 Skolebus  14:01 0:17 14:23 Bus 311  14:30 0:07 14:36 Skolebus  14:50 0:14 15:23 Bus 311  15:30 0:07 15:34 Skolebus 15:51 0:17 16:43 Bus 311 16:50 0:07 16:48 Skolebus  17:05 0:17 17:57 Skolebus  18:04 0:07 19:23 Bus 311  19:30 0:07 Her er en samlet køreplan for forbindelser på hverdage fra og til Gl. Rye. Den kan forhåbentlig spare nogen bil-kilometer Oplysningerne stammer fra »Rejseplanen« (http://www.dsb.dk/indland/) og »Køreplan 2003-2004 for Ry Lokalbusser«. Skoledage Forbindelser med »Kun skoledage« bruger Ry Lokalbusser rute 2. Afgange fra Ry er som regel fra stoppestedet ved Ry højskole. Bemærk, at skolebussen koster 10 kr. for voksne.

Borgerforeningen Ove Krogsøe Lyngdal 15 8680 Ry 86 89 83 01 ove@krogsoe.dk Formand Susanne Matthiesen Jægergårdsvej 7 8680 Ry 87 98 50 00 sm@fcaarhus.dk Næstformand Ebbe Munk Møllestien 12 8680 Ry 86 89 84 39 mail@ebbemunk.dk Kasserer Kirsten Madsen Nyvej 15 8680 Ry 86 89 89 96 kirsten.madsen@ry.mail.telia.com Sekretær Jesper Schrøder Rimmersvej 52 8680 Ry 86 89 84 77 js@datakey.dk Portalbestyrer Amir Sahrai Møllestien 2 J 8680 Ry 86 89 86 67 amir_sahrai@hotmail.com Anne Vinther Ryesgade 36 8680 Ry 86 88 30 08 vinther1@image.dk Johannes Haubjerg Skovstedvej 12 8680 Ry 86 89 87 20 haubjerg@image.dk Søren Hammerich Skovstedvej 25 8680 Ry 87 98 50 40 st.hammerich@adr.dk

Ebbe Munk 22

21


Idrætsforeningen

Det skrider fremad med klubhusbyggeriet Vi satte et mål om at vi ville lægge »låg« på kælderen under klubhuset før sommerferien. Dette nåede idet vi i den sidste uge af juni, hvor vi fik leveret de beton elementer der skulle være gulv i klubhuset. Torsdag den 3/7 lagde vi elementerne på og holdt et mini rejsegilde. Byggeriet har så ligget stille i sommerferien og er nu startet op igen.

I løbet af august vil gavlene i mursten blive rejst så i løbet af september kan tag og facade blive rejst. Vi har stadig brug for hjælp af forskellig slags og det er en stor hjælp, hvis du kontakter Susanne Bohøj 86 89 86 49, som koordinerer hvem der skal bruges hvornår.

Program for Gl. Rye hallen 2003 - 2004 BADMINTON

Så er det bedste af sommeren ved at være gået, og dermed starter en ny sæson i badminton. Der vil også i år blive muligheder for både motionister og deltagelse i turnering. Tilmeldingen i år er:

Onsdag den 27 august kl. 19.00 - 20.00 gamle banetider bekræftes kl. 20.00 - 21.00 nye + ikke bekræftede tider besættes

Træningen starter mandag d 1/9

Af nye tiltag vil vi i år satse på nogle træningsaftener, hvor en professionel træner vil focusere på forskellige træningsmetoder, regler slag m.v. Der vil selvfølgelig også i år blive juleturnering - afslutning og kommunemesterskaber. Det er derfor vigtigt at alle spillere holder sig orienteret via opslagstavlen.

Vi vil også igen i år meget gerne høre fra forældre der vil hjælpe med træning - kørsel m.v. i ungdomsafdelingen. Vi håber på god opbakning og tilslutning til sæsonens arrangementer

VOLLEYBALL

Volleyball for voksne M/K hver tirsdag kl. 20 – 22 i hal B. Start d. 9. September. Kontaktperson Anders Christensen 86 89 89 20 23


GYMNASTIK Mandag kl. 15 – 16 Hal A

Springfyre

Springgymnastik for drenge1.- 4.kl. Vi skal springe på trampolin , springbræt, rullemåtte og lave springbaner. Leder Martin Vinther OBS start d. 20.10 Mandag kl. 15 – 16 hal B:

Sjov gymnastik og dans

fra forskellige lande bl.a. russisk, persisk og mavedans ved Shahla 1. – 2. Kl. Start d. 8.9. Mandag kl. 16 – 17

Spirrevip-holdet

er for alle 5-6 årige piger, - de ældste i børnehaven og børnehaveklassen. Vi leger, synger, danser, klatrer, griner, kaster med bolde, sjipper, svinger, ruller, triller, hopper, fniser, tramper, fantaserer. Vi øver rytmer og små serier og laver springgymnastik på måtte og i redskaber. Ledere: Tina og Nanna samt hjælpetræner Maja. Start d. 8.9. Mandag kl. 17 – 18

Forældre-barn

Mandag kl 19 – 20

Piger og drenge

fra 5. klasse og opefter. Blandet spring og rytmegymnastik.. Leder: Carina. Start d. 8.9 Tirsdag kl. 16.30 – 17.15

Tarzandrenge 5 – 7 år

Tarzan gymnastik for de 5 - 7 årige. Her får ungerne en mulighed for at bruge og udfordre deres krop ved at svinge sig i lianer, balancere på en træstamme over en flod fuld af krokodiller, kæmpe mod krigere, klatre op efter kokosnødder, osv. Udover denne fantasi-leg, der ikke udelukker skrammer og knubs, skal de også øve nogle sociale og mere målrettede motoriske færdigheder, og de skal øves i at modtage en kollektiv besked. Ledere: Claus og Lars. OBS start d. 21.10. Tirsdag kl. 17.15 – 18

Puslinge 3 – 5 år.

HÅNDBOLD

Så begynder håndboldsæsonen igen. Kom og vær med – ha’ det sjovt med kammerater og en bold. Vi træner én gang om ugen og spiller kampe lørdage eller søndage (dog ikke hver weekend). Alle hold er åbne såvel børne- som seniorhold – nybegynder eller erfaren. I år tilbyder vi 5 ungdomshold (hvis der er er spillere) fra 1.- 6. klasse samt dame- og herresenior med følgende træningstider: Onsdagkl. 16.00-17.00

Minimix

(1.-2. klasse)

Trænere: Linda Jørgensen, Yvonne Lundberg og Torsten Kolind kl. 17.00-18.15

Puslingedrenge (5.-6. kl.) Trænere: Dorthe Mortensen og Hanne Voss kl. 18.15-19.30

Sang, leg og motoriske udfordringer. Ledere Britta og Heidi. Start d. 9.9.

Puslingepiger (5.-6. klasse)

Tirsdag 18.30 – 20

kl. 19.30-21.00

Voksenmotion m/k

Trænere: Jeanett Björness og Joan Thøgersen

Damesenior

Kom og vær med! Se hvordan dit barn udvikler sig og ha´ det sjovt med musik, sanglege og redskaber, som stimulerer og understøtter barnets motoriske færdigheder. Ledere: Sine og Birgitte. Start d. 8.9.

Bl. a. Pilates ( stræk- og styrkeøvelser, der gør kroppen spændstig, smidig og giver en bedre balance ), aerobic og andre alternative motionsformer.. Ledere: Britta og Susanne M. Start d. 9.9.

Mandag kl. 18 – 19

Torsdag 18.30 – 19.30

(3.-4. klasse)

Det vil være blandet styrke- og konditionstræning. Pulsen vil komme op og vi skal forbrænde nogle kalorier Ledere: Kirsten og Susanne B. Start d. 11.9.

Yderligere information: Hanne Voss tlf.

Pigegymnastik.

Gymnastik , spring og dans for piger 2. – 4. klasse Ledere: Maja, Camilla og Signe. Start d. 15.9.

24

Voksenmotion for mænd og kvinder.

Trænere: Selvkørende kl. 21.00-22.30 Herresenior Trænere: Selvkørende Torsdag Kl. 16.00-17.00

Lilleputpiger og –drenge Trænere: Ninna Thomsen og Anders Raabye Starter d. 17. september (damerne er startet d. 13. august, så kom bare!!).

8689 8910


Bordtennis i GRIF – en sport for alle. Af Jørgen Axelsen GRIF’s bordtennisafdeling kan tilbyde bordtennis på alle niveauer. Vi spænder lige fra hyggetræning til eliteniveau. I det meste af sidste sæson var vi kun ca. 15 spillere i bordtennisafdelingen, og trods ihærdige forsøg lykkedes det ikke at få flere til at komme ind og prøve sporten af. Men da skolefritidsordningen (SFO) stillede et bord op i skolens aula, hvor børnene spillede rundt-om-bordet i SFO-tid og frikvarterer, skete der noget. I løbet af marts blev deltagertallet mere end fordoblet, og vi sluttede med ca. 35 spillere. Vi håber naturligvis at den interesse bordtennisbordet i aulaen har givet holder sig til denne sæson, så vi kan blive rigtig mange. De er nemlig sjovest at spille bordtennis, når der er mange deltagere.

I den kommende sæson spiller vi i Hal B om mandagen fra kl. 17.00 til 22.00.

Her vil vi forsøge at få plads til træningshold for både begyndere i flere aldersgrupper og øvede spiller, der har spillet i flere år. Nogle af de øvede spillere vil komme til at fungere som hjælpetrænere ved begyndertræningen. Vi håber at kunne råde over så mange borde, at vi kan have to træningshold ad gangen. Der vil ligesom de foregående år blive gode muligheder for at forældre kan komme og spille bordtennis med børnene, ligesom der sidst aftenen (efter kl. 20) vil være mulighed for voksne, der har lyst til at svinge battet. Vores ”filosofi” med hensyn til træningens indhold er, at den skal være sjov, og man skal føle at man bliver bedre. Faktisk prøver vi på at give alle spillere en ”lille sejr” med hjem hver gang. Det kan naturligvis være i form af at have vundet en kamp, men det kan også være ved at skyde bolden over flere gange i træk end sidste gang, eller ved at vinde en runde i rundt-om-bordet, eller ved at have lært et nyt slag eller forbedret et man kunne i forvejen. M.h.t. ”rundt om bordet” kender vi mange forskellige måder – nogle der er meget konkurrencebetonede og nogle der er meget sociale.

Vi tager naturligvis også ud for at spille kampe imod andre klubber. Det foregår til både DGI’s stævner og Dansk BordTennisUnions (DBTU) stævner og turneringer. Blandt DGI’s stævner er der fem af de meget populære Talentstævner i løbet af sæsonen. Ved disse stævner, der kan anses for en individuel turnering, inddeles man i puljer á 6 –8 spillere dels efter alder dels efter spillestyrke. Hvis man bliver nr. 1 ellr 2 rykker man op til næste stævne, bliver man sidst eller næstsidst kan man rykke en række ned, hvis man ønsker det. Der er medaljer til nr. et og to (for de yngste også til nr. 3). Dette system betyder, at hvis man deltager i alle fem stævner, er der gode chancer for at få en medalje med hjem i løbet af sæsonen. I sidste sæson havde undertegnede været så uforsigtig at love at give sodavand til alle, når halvdelen eller mere kom hjem fra Talentstævne med medaljer. Det skete tre ud af fem gange. Vore bedste spillere deltager også i DBTU’s stævner, og i sidste sæson hentede vi bl.a. tre medaljer ved de jyske mesterskaber. GRIF-bordtennis er en af moderklubberne bag Silkeborg BordtennisRing, som kan anses for en overbygning til GRIF, hvor vi tilbyder noget mere til de større børn, og til dem der har spillemæssige ambitioner. Silkeborg BordtennisRing er en overbygning til seks bordtenniklubber i Silkeborg og omegn (ØBG, HA85, Århusbakken, SBTK, Silkeborg KFUM og Gl. Rye IF). Ringen arrangere fællestræning en eller to gange om ugen, danne fælles ungdomshold på højere niveau (dvs. A-rækker, jyllandserie og divisioner). Ringen har således i den kommende sæson hold i både drengedivisionen, damejuniordivisionen og herrejuniordivisionen. Derudover forventer vi at kunne stille hold i Yngre drenge jyllandsserie og Drenge jyllandsserie. Ringen arrangerer også klubture til større stævner i hele landet (sidste år Odense og Brøndby), og disse ture var meget store sociale succeser, dvs. deltagerne havde det skægt.

GRIF hovedbestyrelse. Formand: Anders Pilgaard Rimmersvej 17 8689 8681 mail: abp@kamstrup.dk Kasser: Susanne Fischer Gerstedvej 12 8689 8423 mail: Suf@ry.dk Formand gymnastik: Susanne Bohøj Gyden 13 868 98649 mail: fam.bohoej@get2net.dk Formand Håndbold: Hanne Voss Galgebakken 10 8689 8910 mail: Hanne.Voss@skolekom.dk Formand fodbold: Max Hvarregaard Kastaniealle 17 8689 8917 mail: maxhvar@vanadoo.dk Formand badminton: Knud Mikkelsen Lokesvej 7 Ry 8689 3977 mai: klm@sparostjyl.dk Formand bordtennis: Jørgen Axelsen Rimmersvej 7 8689 8446 mail:jaa@dmu.dk Formand Volleybold: Peter Rasmussen Rimmersvej 22 8689 8085 mail: rimmers@worldonline.dk Formand motionister: Jens Erik Fischer Gerstedvej 12 8689 ww8423 mail: gerstedvej@fischerweb.dk

Vi ses første gang 8 september 25


FDF Gammel Rye

FDF på toppen Tekst/foto: Solveig Lohmann En forrygende fjeldtur på norges tinder med mudderbad og Jægergryde. For FDF Gl. Rye´s væbnere foregik sommerlejren i år ved Rjukan i Norge. Vi skulle deltage i en standlejr ved Tinnsjøen med 165 deltagende og yderligere 150 var på fjeldvandring på Hardangervidda hele ugen. Efter 2 døgns mudderbad, der ville få enhver Roskildefestival til at blegne, klarede det op og vi var alle på Gaustatoppen (1883 m.o.h.) i høj solskin. Det blev en varm opstigning og flere fik betydningen af god kondition og et ordentligt morgenmåltid at mærke. Vi nåede også at besøge Vemork, som under 2. verdenskrig blev brugt af tyskerne til produktion af tungtvand. Denne produktion blev heldigvis af gæve Nordmænd saboteret.

26

De næste par dage havde vi i standlejren mulighed for at vælge os ind på diverse aktiviteter såsom O-løb, folkedans, delikatesser på bål, punk præsten og mange andre spændende ting. Disse 2 dage gav os også mulighed for at få pakket til turens klimaks: 2 dages fjeldvandring på Hardangervidda. Under kyndig vejledning af Fjeldkjeld og Erik, venligst udlånt af ”fjeldfolket”, havde vi en fantastisk tur med: Jægergryde på Trangia, badning i søer med temperatur liggende lige over frysepunktet, den store kunst at gå på toilet i fjeldet, krydsning af elve så godt som uden at blive våd og mange andre opgaver, som føl-

ger med en fjeldtur. Straks efter den vellykkede fjeldtur, gik turen igen mod Danmark og det er nok overflødigt at sige, at det var stille i busserne hele vejen hjem. Vi har alle haft en god sommerlejr og er parate til fjeldturen i 2005 , som går til Jotunheimen (også i Norge).


Foto ved Emil. Redigering Emil og Lars

Fem dages vandring pĂĽ Hardanger vidda for senior vĂŚbnere og seniorer 27


Våd piltesommerlejr Af Benedicte Thorseth Med vilje, venskab og til tider våde blå skjorter deltog 175 pilte fra landsdelen i sommerpiltelejren på Sletten den første uge i juli . Byger der kom og gik og kom igen, dæmpede ikke humøret og gå på modet hos de mange pilte, der havde rejst teltlejr på Sletten. Regnen trommede mod den grønne pressening, der var spændt ud over raftebord og bænk. Håndmadder og et krus saftevand blev hurtigt fortæret. Regntøj og gummistøvler havde svært ved at holde trit med bygerne. Det var vådt at være pilt den uge.

Pilte mod vrangyler

Det puslede i krattet og bag de høje grantræer dukkede vrangylere, der lignede hvide katte, op. De sneg sig rundt i området og forsøgte at stjæle Slettens skøde også kaldet Det Gyldne Skøde. Af frygt for, at vrangylerne skulle få fingre i det, havde en gammel munk for mange år siden, delt det i fem stykker og gemt skødet i fem forskellige lande. Nu skulle børnene finde og samle det, før vrangylerne fik fat i Det Gyldne Skøde. 28

Hver morgen besøgte munken, Theodor, lejren og forberedte piltene på dagens rejse. På rejserne blev børnene udsat for mange opgaver og prøvelser, der sammen med brugen af viljestaven gjorde dem i stand til at bekæmpe vrangylerne. »Med vilje og venskab, med vilje og venskab,« råbene kom taktfast fra de 175 pilte, der var samlet til lejrbål. Med armene hævet og den hjemmelavede viljestav i hænderne jog børnene de onde kattelignende mennesker væk gang på gang. Fredag aften stod det store slag, her lykkedes det piltene at sende vrangylerne på flugt, og siden har ingen set dem.

Formiddagsaktiviteter

Selv om der faldt flere meter regn den uge, var der hver dag mange forskellige tilbud, som piltene kunne deltage i. Om formiddagen tilbød de forskellige kredse aktiviteter, som børnene frit kunne vælge imellem. Her var der blandt andet mulighed for at bestige en klatrevæg, lave smykker, gøgle, filte, svømme, fremstille bolsjer, shampoo og meget mere. Gl.Rye kredsen havde et snitteværksted, hvor den helt store dille blev at snitte trækugler.

Breve til Gud og Karen Klask

Hver aften samledes hele landsdelen foran den overdækkede scene, som var stillet op på Sletten til underholdning og forkyndelse. Vi fik lært en del nye sange, og børnene optrådte med sketchs. Karen Klask var en dame, som optrådte hver aften. I løbet af dagen kunne børnene lægge breve i hendes postkasse og fortælle om, hvem de syntes, der havde gjort noget virkelig fjollet. Karen Klask udnævnte dagens vinder, som fik en Tshirt, hvor han eller hun skrev sit navn. Den skulle så den bæres dagen igennem. Her skal blot nævnes to episoder som kvalificerede til T-shirten. Et barn sov i øsende regnvejr uden for teltet, et andet tabte sit kamera ned i toiletspanden, da hun ville forevige indholdet. I løbet af dagen kunne børnene også sende breve til Gud. En præst samlede brevene og læste dem højt. » Tak for min familie«, »Gid min far snart bliver rask«, og »Bare det ville regne mindre på piltelejren«, er kun et lille uddrag fra børnenes breve. Stunden foran scenen blev afsluttet med oplæsning fra en børnebibel og et Fader Vor. Så rejste alle sig, vendte sig mod flagstangen, hvor Dannebrog til sang langsomt gled mod grønsværen.


Nye kontaktpersoner

Familie weekend på

”Det ny Sletten” Weekend ophold for hele familien Den 8. og 9. november 2003 Kom og vær med at afprøve de nye bygninger. Friluftsliv i den dejlige natur, løb og konkurrencer, hygge, snak, sang og underholdning. Behagelige familieværelser og sidst men ikke mindst - god mad. Sæt kryds i kalenderen Mød op, hele familien til en spændende FDF weekend. Børn kan ikke deltage uden forældre. Indbydelser udsendes ca. 15. september mødetider. Nye I år er der møde for alle FDFere i Gl. Rye om tirsdagen. Dette giver mulighed for i højere grad at lære hinanden at kende på tværs af klasser. De nye mødetider er: • 1. og 2. tumlinge møder 16.30 – 18.00 • 1. og 2. pilte møder 18.30 – 20.00 • 1. og 2. væbnere møder 16.30 – 18.00 • Seniorvæbnere møder 18.30 – 20.00 Vi håber at dette nye tiltag er medvirkende til et yderligere samvær mellem børn og voksne.

Tur til klatrevæggen på Sletten. Den 10. juni holdt 1. og 2. væbnerne fælles afslutning, med en tur til klatrevæggen på Sletten. Nogle flinke forældre kørte os til Æblegården på Sletten, hvor instruktører fra Silkeborg Højskole ventede på os. Alle børnene fik udleveret seler og anvist hvordan de skulle sidde, strammes osv. Og så var det ellers med at komme i gang på den 9 meter høje klatrevæg. Alle fik prøvet ( bortset fra de noget mere pivede ledere) og mange nåede helt til tops. Da vi havde nydt vores medbragte madpakker, var der også mulighed for at prøve at rapelle ned fra tårnet. Vi havde en rigtig god oplevelse, med nogle flinke og dygtige instruktører, inden vi ved ca. 21.00 – tiden vendte tilbage til Kræshuset, trætte og med ømme arme og fingre…

pr. 1/8.2002. FDF Gl.Rye 2002 -03 Kredsleder: Kjeld Christensen Ryesgade 46 b, 8689 8231 Tumlinge: (1. og 2. Klasse) Tomas Vilstrup, Rodelundvej 71 8689 8001 /8684 5759 1. pilte (3. klasse) Steen Egholm Jørgensen Ryhule 15, 8740 Brædstrup 7575 4571 2. Pilte:(4.klasse) Louise Bruun Jensen Bohrsvej 4, 8600 Silkeborg 2876 83 02 1. væbnere: (5.klasse) Karin Berg Rimmersvej 28, Gl. Rye 8689 8365 2. væbnere: (6. klasse) Lene Sørensen Skovstedvej 19, tlf. 87985100 Senior væbnere. (7- og 8. klasse) Birgit Lewandowski Jægergårdsvej, 10B 8689 8671 Kredsbestyrelses formand: Henning Kjærskov (formand) Lille Vangs vej 18, 8689 8552 Kasserer/Mini FDF butikken (køb af Forbundsskjorte mm): Frantz Sivertsen Fyrreskrænten 5 8689 8540 Loppemarkeds-indsamling: Kresten Højvang Lausen, Rodelundvej 41, 8689 8609 Udleje af Kræshus: Lene Skifter Lyngdal 3, tlf. 8689 8936 Kræshuset Horsensvej 33, 8689 8246

29


Gl. Rye kunst- og kulturgruppe portræt:

Højer træskulptursymposium - med deltagelse fra Gl.Rye. ”En gang for mange år siden var jeg i gang med at fælde træer for at få brænde til pejsen. På et tidspunkt faldt mit blik på en stamme med en stor svulst. Misvæksten sad som en stor klump rundt om stammen. Mens jeg stod og betragtede den, blev jeg mere og mere fascineret af dens form. Det var som om den opfordrede mig til at fremdrage dens iboende ånd og skønhed. Det gjorde jeg og blev bidt af det. Træ er et smukt og levende materiale med en historie i sig. Tænk sig alt dét, som et træ har været vidne til i sit liv. Et gammelt træ har oplevet mere end et par menneskegenerationer. Vore forfædre vikingerne havde deres hellige træ Ygdrasil (ask)” fortæller René. ”Jeg skaber skulpturer med respekt for og i dialog med træet. Som regel arbejder jeg abstrakt - netop for at fremhæve træets ånd i en æstetisk form. En skulptur, der forestiller noget, har for mig at se en tendens til at flytte tilskuerens opmærksomhed fra ånden og til det rent figurative, til det den skal forestille”. Hvert år i Pinseugen afvikles der et internationalt træskulptursymposium i Højer. Det er opstået på den måde, at en lokal arbejdsgruppe for 11 år siden satte sig for at gøre noget, der kunne tiltrække flere turister til området. Arrangementet er blevet populært, og man udvælger sine deltagere med stor omhu. For at have mulighed for deltagelse 30

Træskulptøren René van Uden

skal man indsende et forslag til en træskulptur i form af tegninger eller billeder af den idé eller model, man har. Ud af cirka 150 indkomne forslag udvælges de bedste 15, der så inviteres. Symposiet nyder også stor bevågenhed fra udlandet – således var der i år deltagere fra Letland, Ukraine, Spanien, Italien, Argentina, Bulgarien, Tyskland, Japan, Moldavien og Danmark. Træskulptør René van Uden var islættet fra Gl.Rye. Egestammerne, der bruges til skulpturerne, er plantet i begyndelse af 1800-tallet. I Sønderjylland kaldes de for brudekopler eller flådeege. Kongen havde befalet, at alle unge mænd, som ville giftes, skulle plante fire egetræer og fire bøgetræer og passe dem, til de var store nok til at vokse selv. Først derefter fik de tilladelse til at gifte sig.

Grunden hertil var, at netop i begyndelse af 1800-tallet var Danmark plaget af den engelske flåde, som efterhånden næsten havde nedbrændt størstedelen den danske krigsflåde, så der skulle skaffes nyt tømmer. Hver kunstner fik gennem lodtrækning stillet en af disse egetræstammer -højde cirka 170 cm og en diameter på en halv meter - til rådighed. Det var så meningen, at man skulle lave en træskulptur i fri fortolkning af det forslag, man var antaget på. Når 15 mennesker går løs på en træstamme med en motorsav, lyder det som en motorsavsmassakre. Pga. støjen foregår symposiet i Emmerlev Klev, en lille landsby i Højer kommune, som ligger helt ud til havet.


René beretter om arbejdet: ”I løbet af ugen voksede der 15 vidt forskellige skulpturer frem, imedens en hel del tilskuere kom forbi. De første dage blev der arbejdet meget med motorsaven for at skære en grundform frem, derefter havde hver deltager så sin egen måde at komme videre på. Der blev brugt forskelligt værktøj som huljern, høvl, økse, tværøkse, bugthøvl, rasp, vinkelsliber med diverse tilbehør m.v. En enkelt kunstner, den i Sønderjylland kendte kunstner Frederik Grube, er meget sikker på hånden med motorsaven og lavede skulpturen udelukkende med den. Forståeligt nok fik denne mand på 81 år mange tilskuere”. Sidst på ugen blev alle træskulpturer solgt på en auktion, priserne lå mellem 3.500 og 17.000 kroner. Denne indtægt tilfalder organisationen som bruger pengene til næste års symposium.

René runder af med: ”Det var en inspirerende oplevelse, hvilket forhåbentligt afspejler sig i kommende værker, der naturligvis kan beskues i kunstudstillinger arrangeret af Kunst- og Kulturgruppen i Gl. Rye”.

Vandreture. Har du også lysten til at vandre i vore skønne skove og bakker, men får det ikke gjort, så ring til Graver Torkild K. Jensen Lyngdal 2, Gl. Rye tlf. 8695 1679, det er måske lettere at få startet hvis vi er flere der vandrer sammen.

Et typisk billede fra dagliglivet i Gl. Rye omkring år 1900. Træskokarlene står i det fri og udfører det groveste arbejde med træskoene. Billedet er fotograferet i Gyden som dengang var hovedgaden i byen. 30


AKTIVITETSKALENDER for Gl. Rye Dato August

Aktivitet

Sted

Arrangør

27. September

Tilmelding Badminton (fra kl.19.00)

Gl.Rye Skole

GRIF

1. 2.

Bankospil (kl.14.00)

Dalbogård Gl.Rye Skole

Aktivitetsrådet Valgmenigheden

7.

Sing in for væbnere, seniorvæbnere og seniorer Studiekreds – Fortælling & eksistens (kl.19.30) Spil på sekseren (kl.14.00) Foredrag – Ole Brunsbjerg: ”Den nye Højskolesangbog”(kl.19.30) Høstfest Studiekreds – Fortælling & eksistens (kl.19.30) Koncert i Sct.Sørens Kirke – Barolo Trio (kl.16.00) Besøg af Tøjbussen fra Toftegård Textil (kl.14.00)

Botanisk Have i 〉 hus Gl.Rye Skole Dalbogård Gl.Rye Skole

FDF

Dalbogård Gl.Rye Skole Sct.Sørens Kirke

Aktivitetsrådet Valgmenigheden Menighedsrådet

Dalbogård Horsens

Aktivitetsrådet FDF

Gl.Rye Skole

Valgmenigheden

9. 15. 16. 18. 23. 21. 24. 26.-28 30.

Foredrag om Grundtvig I

Landsdelsweekend for væbnere seniorvæbnere og seniorer Foredrag om Grundtvig II

Valgmenigheden Aktivitetsrådet Valgmenigheden

Oktober 6.

Bankospil (kl.14.00)

Dalbogård

Aktivitetsrådet

7. 20. 21.

Studiekreds – Fortælling & eksistens (kl.19.30)

Gl.Rye Skole

Valgmenigheden

Spil på sekseren (kl.14.00) Studiekreds – Fortælling & eksistens (kl.19.30)

Dalbogård

Aktivitetsrådet Valgmenigheden

25. 26.

HØJSKOLEDAG med Kurt V.Andersen & Aage Augustinus (kl.9.30 – 15.30) BUSK-Gudstjeneste

28.

Foredrag om Grundtvig III

Gl.Rye Skole

FDF & Valgmenigheden Valgmenigheden

Bankospil (kl.14.00) Studiekreds – Fortælling & eksistens (kl.19.30) Foredrag – Jørgen Carlsen, ”PH – en moderne Grundtvig” (kl.19.30) Familieweekend Spil på sekseren (kl.14.00) Studiekreds – Fortælling & eksistens (kl.19.30) Foredrag om Grundtvig IV

Dalbogård Gl.Rye Skole Gl.Rye Skole

Aktivitetsrådet Valgmenigheden Valgmenigheden

»Det ny Sletten« Dalbogård Gl.Rye Skole Gl.Rye Skole

FDF Aktivitetsrådet Valgmenigheden Valgmenigheden

Gl.Rye Skole Gl.Rye Skole Gl.Rye Kirke

Valgmenigheden

November 3. 4 6. 8-9 17. 18. 25.

Næste nummer af Aktuelt i Gl. Rye udkommer ultimo november 2003. Deadline mandag 1. november (skal overholdes) Indlevering af materiale til Aage Augustinus, Gyden 7, tlf. 86 89 86 12. Mail: aage-augustinus@mail.dk

Nr. 10  

GRIF´s nye klubhus FDF i Norge En våd Sct. Hans Gl. Rye portræt Ansvarshavende redaktør: Aage Augustinus, Valgmenighedspræst, Bjarne Jensen,...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you