Kære konfirmander! For nogle uger siden postede en af
masse, som jeg ikke kendte så meget til.
dommen som den bedste ramme for at
mine præstekolleger en lille film på FB.
Jeres musik, nogle af jer spiller den selv
tale om et menneskes liv og dets dyb-
Det var de sødeste gedekid, sorte, hvi-
og gør det fantastisk godt, sport, jeg
der, så er det, fordi det er en fri ramme.
de og spættede mellem hinanden, som
har ikke kunnet lade være med at følge
En tankegang, som et menneske base-
sprang hid og did og alle vegne, over et
jeres mange flotte resultater, heste,
rer sit liv på, det kan være en politisk
hegn, nogle store sten, op og ned, frem
springgymnastik, hvad der er hot og
ideologi, en filosofi eller en religion må
- og tilbage igen. Under filmen havde
not i jeres teenageverden (I ville nok al-
altid prøves på, om den giver plads til
præsten skrevet: Konfirmander øver til
drig sige det sådan), hvilke bøger, I læ-
at tænke frit og kritisk i forhold til den.
konfirmationen. Jeg vidste bare præ-
ser, serier I er optagede af. Og en jævn-
Eller om den vil lægge sig som et snæ-
cis, hvad han mente. Jeg fik flashback
lig opdatering af, hvem der er inde og
rende bånd om et menneske: du skal
til vores egen konfirmationsøvning, for
ude i Paradise Hotel (også tak for det!)
tænke sådan her og ikke anderledes.
mit indre blik så jeg jer springe hid og
Og jeg har forsøgt at gøre jer klogere
Kristendommen har frihed i sig. Den er
did, nogen i gang med armbøjninger i
på det, der er mit. Og jeg har virkelig
åben, den lægger op til eftertanke og
alterskranken, andre på vej op og ned
forsøgt at gøre det i et sprog, som I kan
langsomme svar. Tænk bare på Bibelens
ad prædikestolen og et par stykker fór
forstå. Faktisk ikke helt nemt, når man
vidunderlige fortællinger. Vores Gud
bare rundt. Et mirakel var det, at I alle
som jeg synes, at ord som stadfæstelse
lader høre fra sig og om sig i fortæl-
sammen kom med på det billede, der
og forjættelse hører med til almindeligt
linger! Ikke i love eller bud, som urok-
er på forsiden af sangfolderen. Ren
hverdagsdansk.
keligt giver os besked om, hvad han vil
og skær livsglæde! Vi kunne næsten
have os til og hvordan vi skal leve. Men
ikke vente mere. I har glædet jer til i
Mest af alt synes jeg, at I har været mo-
i fortællinger, der åbner sig for os, og
dag, ligesom jeres forældre, familie og
dige. I har været villige til at sætte jer
får os til at spørge, hvordan vi skal for-
venner – og jeres præst! En konfirma-
selv på spil og dele jeres tanker om liv
stå Gud og os selv og som giver plads til,
tionsdag er noget ganske særligt – for
og død, kærlighed og tro med hinan-
at et menneske kan prøve fortællingen
jer konfirmander, men også for alle os
den og med mig. Også det siger jeg tak
af på sit eget liv. Og finde sit eget svar.
andre. En glad dag – fuld af den glæde
for. I ved, at det betyder meget for mig,
Bibelens fortællinger er ikke videnska-
og energi, som I stråler af. Og en hå-
at vi taler med hinanden om de dybeste
belige teorier eller forklaringer på det
befuld dag, fuld af håb for fremtiden.
ting. Også dem, som vi basalt set ikke
ene eller det andet. Tænk på historien
For os, der fejrer jer og er sammen med
kan vide noget om, som hvorfor vi i
om Jesus, der går på vandet. Der er la-
jer i dag, står I som et håbstegn midt i
grunden er her, om der er en mening
vet mange vittigheder om den og med
verden. Som glade kid, der får os til at
med et menneskes liv, og hvad der sker
god grund. Stod bundgarnspælene tæt
smile og tænke, at det hele nok skal gå.
med os, når vi dør. Vi skal tale om det,
i Genesaret sø? Eller var der, som en kli-
At fremtiden er lys, fordi I er i den og
og vi skal lytte til dem, der har tænkt
maforsker har foreslået det, en særligt
lyser den op.
og talt før os, for vi skal lære at omgås
hård vinter det år, så der var is på søen?
med det, som vi ikke kan have en sikker
Men hvis man går til historien på den
Jeg har oplevet jer som en glad og sjov
viden om. Det har været omdrejnings-
måde, konkret og nøgternt, så går man
flok. Som tænksomme individer med
punktet. At vi kan og skal tænke og
glip af hele pointen. At det er troen,
jeres egne holdninger og selvstændige
tale om det, vi ikke kan vide, men alene
der bærer. At det er tilliden til, at det
mening om tingene, og som et fælles-
kan tro. Så vi kan lære at omgås disse
hele nok skal gå, der holder en oppe. At
skab, der tog vare på hinanden. Føl-
ting – så de har en plads i vores liv og
troen har bærekraft.
somme på den gode måde. Selvfølge-
ord at følges af og med.
lig også af og til som børn, der tænkte
22
Disciplen Peter oplevede det, da han
mest på sig selv. Men det var ikke det
Med kristendommen er der en ramme
forsøgte at gå ud til Jesus på vandet
fremtrædende og det er ikke det, der
at tale i og indenfor. Den bedste ram-
og faldt i med et ordentligt plask. Men
fylder mest, når jeg tænker på det, vi
me. Og hvordan tør jeg nu sige, at kri-
blev mødt med en udstrakt hånd fra
har haft sammen i konfirmandstuen og
stendommen er den bedste ramme. Er
Jesus, der rejste ham op igen. Hvad vil
kirken.
jeg ude på at hjernevaske jer, som en
den lille historie sige? At Peter var et
af jeres lærere sagde til jer, at I var ble-
fjols, som ikke troede nok? Eller at vi al-
Tak for en virkelig fin tid. Jeg er sam-
vet hos præsten i de sidste 9 måneder…
tid får chancen på ny, når vi fejler. At vi
men med jer blevet klogere på en hel
Det får være. Men når jeg ser kristen-
rejses op igen, når det er os, der falder.