Aktuelt i Gl. Rye, nr. 84, februar 2022

Page 1

D

et

er n si g ma

elv - for det står i... er man s

Nr. 85 · maj · 2022

GL. RYE

Møllemarkedet byder på nye oplevelser Side 26

Ny præst til Gl. Rye Kirke Side 26

Mogens Høeg - en flyvende fortælling Side 2

NYHED - Padelbane i Gl. Rye

Kom gratis til Mosstock Festival

Side 10

Side 13 1


Redaktion Ansvarshavende redaktør Iben Johanne Thomsen Sognepræst ijt@km.dk

Lise Hartwell GRIF liseengel@gmail.com

Lene Leth

FDF lenefdf@fdf.dk

Anna Poulsen Borgerforeningen annagpoulsen@gmail.com

Grethe Bremer. Skribent grethe.bremer@gmail.com

Birthe og Mogens ved en festlig lejlighed i hjemmet på Møllesvinget

Anna Klahn Skribent anna@skrivskrivskriv.dk

Ebbe Kristensen Skribent ebbeKristensen@outlook.com

Maria Bjørn Skribent mariamoelgaard@gmail.com

Martin Skaar Skribent martin@mjacobsen.dk

Ove Krogsøe Formand ove@krogsoe.dk

Tove Olsen Kasserer Tove.Hogh.Olsen@itelligence.dk

Peer Thøgersen Grafiker 2156 7751 pt@ptgrafisk.dk

Produktion

Birthe, Mogens og Gl. Rye Mogens og hans kone Birthe byder et varmt velkommen på Møllesvinget på en solrig formiddag i april, da jeg forpustet har parkeret min cykel ved carporten og har indset at det, jeg troede var en hund, der løb omkring på græsplænen, er den selvkørende plæneklipper, kærligt navngivet Futte, der er på arbejde, Birthe har hjemmebagte boller og kaffen klar, mens det er Mogens’ egen hjemmelavede solbærmarmlade, der serveres til. Birthe ryster smilende på hovedet af Mogens’ ukuelige tålmodighed med at plukke så meget som 14 kg solbær sidste sommer og sådan sætter vi os sammen, for at høre historien om Mogens. Da Mogens og Birthe for første gang havde set grunden på Møllesvinget for femten år siden, besluttede de sig for ikke at købe den - på grund

af de dengang skyhøje fjernvarmepriser - og var på vej hjem. De skulle bare lige vende bilen på vendepladsen nede ved Lyngbakkerne, da de fik øje på udsigten. Landskabet åbnede sig foran dem og Birthe var målløs. Det samme blev Mogens og få minutter senere havde de skiftet mening om grunden på Møllesvinget. Gl. Rye skulle være deres nye fælles hjem. Og så gik de ellers i gang med at bygge. For at overkomme de høje varmeregninger på deres helt egen måde besluttede de straks at få solceller på taget og jordvarme - og denne måde at løse tingene på sin helt egen måde, synes at være karakteristisk for Mogens’ måde at gå til livet og dets udfordringer. Det vender vi tilbage til! Mogens og Birthe blev da også hurtigt glade for Gl. Rye og det, som hverdagen her byder på. For det før-

Oplag: 1.200 stk. Forside: Mogens Høeg Foto: Anders Foss

Næste nr. deadline søndag 7. august Udkommer senest 30. august. Indlevering af materiale til: pt@ptgrafisk.dk Birthe og Mogens dejlige hus på Møllesvinget 2


Mogens Høeg Af Anna Klahn

ste naturen og i særdeleshed de søde mennesker, der bor i nabolaget og måden man kommer hinanden ved. Mogens beretter med glimt i øjet, hvor let det var, at møde nye gode bekendtskaber på sine ture med hunden Asterix, som de havde i de første år i Gl. Rye. “Det er jo inter der starter samtaler som en hund.”

- en flyvende fortælling

gede Danmarks første computere) i 1960 søgte en tekniker var Mogens derfor meget interesseret i stillingen. “På det tidspunkt var computere jo det nye - alle flokkedes om det!” fortæller han. Og til sin store glæde fik han jobbet. Han fortæller spøgefuldt, hvordan strategien til jobsamtaler altid var at sige stort JA, til enhver kompetence og færdighed, som han blev spurgt ind til - og så at bruge syv til fjorten dage og nætter efterfølgende på at læse på det teknologiske bibliotek. Min første solostart den 28. august 1960

på Rekrutskole som flyversoldat i 1959. På grund af uddannelsen som smed blev Mogens udtaget som flymekaniker-medhjælper og dette blev vejen ind i langvarig interesse for flyvemaskinernes anatomi, som gjorde at Mogens var særdeles begejstret for sin soldatertid. Han skrev sig hen mod slutningen af soldatertiden op til en kursus i meteologi for vordende svæveflyvere og herfra tog tingene fart.

Mogens og Asterix helt på toppen

Og det kan han jo have ret i - men det er fremgår dog også tydeligt at Mogens og Birthe har fået mange gode venner og bekendte gennem deres naturlige engagement i omgivelserne. Hvor Mogens - blandt mange andre ting - giver en hånd stort set hver gang, der er plejedag i lyngbakkerne er Birthe aktiv i GRIF og frivillig på hospice. De ser begge megen mening i at give en hånd, når man har overskudet og så kan de, som de spøgefuldt fortæller, ikke så godt lide at sidde på deres hænder. Det mærker man hurtigt!

Højteknologisk og højtflyvende Siden ungdommen har Mogens da også været imponerende vidt omkring. Efter en barndom i Silkeborg, der ikke var uden udfordringer, kom Mogens - et godt intellekt til trods - i lære som smed i byen Mørke og her startede også hans mangeårige eventyr med teknologien. Allerede i læretiden startede han nemlig som radioreparatør og lærte sig selv at reparere de lokales radioer for at tjene lidt til føden - og på den måde var den teknologiske interesse vakt. Da Regnecentralen (der byg-

Mogens var med til at bygge Danmarks første computere

Og det var altså dette karakteristiske gåpåmod samt nysgerigheden efter at lære nyt, der landede Mogens et job på regnecentralen og gjorde ham til en del af at bygge Danmarks første computer og som siden også ledte ham til at udvikle avancerede computerbaserde hjælpemidler for handicappede hos Dansk Teknologicenter. En del i Gl. Rye kender Mogens som manden med svæveflyverne og det er heller ikke ramt ved siden af. Mogens har fløjet meget - både i svævefly og varmluftballon - og også dette startede med hans naturligt nysgerrige tilgang. Glæden ved flyvemaskiner opdagede han allerede

Han tænkte egentlig ikke, at han tog kurset for at begynde at flyve - det var mest bare af nysgerrighed - men efter han havde taget sin første tur, blev han bidt af det og fløj siden i både Århus og Arnborg, hvor han også senere byggede sommerhus, så familien kunne være med, når Mogens skulle på flyveeventyr.

Jeg føler mig så heldig. Mogens har aldrig været bange for at flyve med det åbne luftrum lige under fødderne - end ikke den første gang - han bare nød fornemmelsen. Ligesom med de mange jobs, han var været nødt til selv at lære sig de nødvendige kompetencer til, er det også her tilliden til at kunne mestre det uforudsete, der har gjort sin indvirkning.

Fortsættes næste side.

3


For som Mogens siger: “Det afhænger jo af mig selv om jeg kommer ned igen. Og det har jeg simpelthen tillid til, at jeg nok skal sørge for.” Jeg spørger Mogens til nervøsiteten - om han aldrig har kendt til den, når han skulle op i højden? Han smiler. Nervøsiteten kender han ikke. Og det endda, selvom han har været så højt oppe i svævefly som 2,5 km over jorden. “Det hjælper aldrig at gå i panik og holde sig for øjnene. Hvis man lader være med det, skal det nok gå fint.” fortæller han. Jeg forestiller mig at se forbi mine fødder og direkte ned i et kilometervidt åbent rum mellem fødderne og jorden dernede og er ærlig talt fascineret.

Mogens sætter kaffekoppen fra sig og forklarer. “Jeg føler mig så heldig. Jeg har altid været heldig.” Om Mogens skal takke heldet eller sit eget bemærkelsesværdige gåpåmod kan vi kun gisne om, men at han er nået vidt omkring og har et liv rigt på farverige oplevelser, er der vist ingen tvivl om! Og appetitten på nye oplevelser og møder med mennesker er ikke forsvundet af den grund. “Jeg møder så mange, når jeg er ude at gå. Jeg snakker jo med Gud og hver mand på mine ture!”

Vi har fløjet sammen med de Kongelige

Måske har du allerede mødt Mogens på én af sine mange ture - og ellers kan det være, du er så heldig at støde på ham, når han går sin faste morgentur til Galgebakken for at nyde udsigten over vores by!

Vi har vores egen Top Gun i Gl. Rye

Mogens arbejder også mere jordnært, her til plejedage i lyngbakkerne.

Mogens er 83 år og nyder stadig sine ture i svæveflyet. ” Min plan er at nå 104 år, inden jeg lægger op” slutter han.

“Jeg føler mig så heldig. Jeg har altid været heldig.”

4


De

Aktuelt – om Aktuelt!

an siger er man sel v - for D et m det stå er man selv - for det står i... r i... n s i g er t ma

Nr. 85 · maj · 2022

Nr. 84 · februa

Mø em ar Møllemarkedetnbydller på kedet byder ye ople på velser nye oplevelser Side 26 S

GL. RYE

GL. RY E

ide 26

Af Iben Johanne Thomsen og Ove Krogsøe, hhv. redaktør og formand for Aktuelt

´Aktuelt i Gl. Rye´ går nu ind i sit 22. år som et vigtigt bindeled og kommunikations-kanal for byens mange foreninger, institutioner og borgere. Men bladet er nu udfordret på økonomien. I snart 21 år er ”Aktuelt i Gl. Rye” udkommet fire gange årligt uden afbrydelser. Det har udviklet sig til et blad med mange informationer om foreningslivet og andre aktiviteter her i byen. Ligesom det anvendes af andre, fx forsyningsselskaberne til deres information til borgerne. Aktuelt blev startet i 2001, og netop ved at samle flere afsendere i ét blad har det også betydet, at foreningerne bag bladet – Borgerforeningen, GRIF, sognemenigheden og FDF – ikke har behøvet selv at skulle udgive medlemsblade eller kirkeblad. Trods de sociale mediers fremgang er der heldigvis stadig behov for et blad, der er et informationsmæssigt bindeled her i byen og som dermed er med til at skabe sammenhængskraft i vores lille samfund. Blandt andet gennem personportrætter og minder om store og små begivenheder. Og også den løbende information fra og om skolen, Bison og Dagli’Brugsen og mindre foreninger som Gl. Rye Flagallé, Branddaskerlauget og Narturfond Gl. Rye m.fl. Af begivenheder i nyere tid kan nævnes Running Dinner og Uge 30 samt motions-konkurrencen mellem Gl. Rye og Virklund. Aktuelt udkommer i 1.200 eksemplarer, og bruges fx også af ejendomsmæglerne, når de skal fortælle mulige tilflyttere om at bo i Gl. Rye. Aktuelt sendes også til kommunens byråd som en del af det vigtige lokalpolitiske arbejde, Borgerforeningen

Ung i Gl.

Ny præst til Gl. Rye Kirke

Rye

Side 26 Ny serie i Aktu Læs side elt 2022 18 - en flyvende fortælling Side

Mogens Høeg

også står for, og som det er vigtigt at bakke op om.

2

Presset økonomi Kort om bladets situation: Økonomien er bygget op omkring en indtægtsside baseret på rubrikannoncer, erhvervsportrætter og faste artikelaftaler fra forsyningsselskaber og Byens Egen Butik. Desuden – hvilket er helt centralt og også præciseret i vedtægterne - bidrag fra de tre foreninger i de år (FDF er i flg. vedtægterne fritaget for underskudsdækning), hvor der ikke har været indtægter nok til at dække udgifterne. Udgifterne består helt overvejende af det grafiske arbejde samt trykning og distribution. Artiklerne i bladet i øvrigt skrives af et korps af frivillige skribenter, som er uundværlige for bladets eksistens. MB

MB

For at illustrere, hvad det har betydet for foreningernes betalinger gennem årene, kan vi give dette lille regnestykke: Det samlede underskud i årene 2006-2020 var på godt 99.000 kr. Altså ca. 6.600 kr. pr. år, svarende til i gennemsnit 2.200 kr. pr. forening pr. år. Et meget lavt beløb for en forenings årlige kommunikation til medlemmerne! På den måde har bladets økonomi været meget stabil og fornuftig. MEN tiderne skifter. I 2021 var der således et underskud på godt 14.000 kr. Det har gennem de senere år været stadigt sværere at få solgt rubrikannoncer, og vi får stigende udgifter til ikke mindst trykning i takt

Storm varsel for Gl Side 6 . Rye NYHED - Padelbane brugsf i Gl. Rye or in Komen g til Mosstock gratis GratisFestival Side 13 til Mos Side xx stock

Side 10

1

Festiv

al

1

Aktuelt har gennem årene udviklet sig til hele byens blad.

med de voldsomme prisstigninger på trykkeriers energi- og papirpriser. På grund af dette og de manglende annonceindtægter har vi også budgetteret med et underskud i år. Så der er, omend ikke mørke skyer, så dog nogle tydelige krusninger i horisonten, som vi skal gøre noget ved, hvis bladet skal overleve mange år endnu. Vi vil pristalsregulere annoncerne, men har behov for at finde nye indtægtskilder. Det er ikke realistisk at reducere omkostningerne markant, hvis bladet stadig skal udkomme i nuværende omfang og frekvens, og foreningernes omkostninger skal holdes på et fornuftigt, lavt niveau.

Idémøde 8. juni Vi har drøftet forskellige ideer, lige fra støttemedlemsskaber til støttekoncerter og ansøgning til fonde. Men vi vil gerne have mange flere ideer fra de mange kreative og engagerede borgere (og læsere…) her i Gl. Rye. Derfor afholdes et idémøde 8. juni kl. 19.30 – mere information på Facebook og glrye.dk – hvor alle er velkomne. Vi står ikke i et akut krise, men likviditeten kan ikke bære flere år med underskud, og der er også grænser for, hvor meget foreningerne kan bidrage med. Vi håber på stor opbakning og modtager selvfølgeligt altid gerne gode ideer og forslag!

De første blade fra 2001 var trykt i sort/hvid, men temaerne var lidt de samme... 5


”Vi synes, at Gl. Rye fortjener en god Dagli’Brugsen”

Carsten Bank-Mikkelsen til Generalforsamling i Gl. Rye

Sådan siger Carsten Bank-Mikkelsen og Lars Geil, formand hhv. næstformand for Brugsforeningen TRYG i Ry, og TRYG’s nye direktør Thomas Dahl samstemmende. Til denne udgivelse af Aktuelt i Gl. Rye har bestyrelsen for Gl. Rye Brugsforening interviewet de nye samarbejdspartnere i Byens Egen Butik.

Hvilke perspektiver ser I for Byens Egen Butik? Carsten Bank-Mikkelsen lægger ud: ”Vi ser et stærkt samlingspunkt for borgerne i byen. Et sted, man har lyst til at besøge som kunde og/eller som medborger. En inspirerende butik, hvor man kan handle færdig,” og Thomas Dahl nikker og fortsætter: ”Vi ser en mulighed for, at vi sammen med bestyrelsen for Gl. Rye Brugsforening og Henrik (vores uddeler, red.) skaber fremtidens Dagli´Brugsen. Et indkøbssted, der afspejler lokalområdet, både i forhold til sortiment, men også på det lokale engagement i hele byens udvikling”.

Hvorfor er TRYG gået ind i samarbejdet? Thomas Dahl forklarer, at TRYG udmærket er klar over at Gl. Rye Brugs i øjeblikket har det svært: ”Vi er gået ind i samarbejdet med åbne øjne, velvidende at Dagli´Brugsen Gl. Rye var udfordret på udviklingsmuligheder og med en lidt svær økonomi. Udover forhåbentlig at rette op på dette, er det vores forhåbning at blive klogere på, hvordan man kan drive en lille lokal butik. Det skal ske i samarbejde med byens borgere, så både indkøbsoplevelsen og aktivitetsniveauet bliver mere inspirerende. Samtidig skal vi sikre, at vi har en fornuftig drift, som kan geninvesteres i butikken, så der også i fremtiden er en god, lokal indkøbsmulighed i byen. Carsten Bank-Mikkelsen er enig: ”Jeg har flere gange nævnt, at det gerne må være en ambition at vise, at det kan lade sig gøre at drive en lille dagligvarebutik på landet. I har i Gl. Rye været fantastiske til at lave spændende nye tiltag i Brugsens navn, så vi tror på, at lige netop Gl. Rye også kan gå foran her. Hvis TRYG

sammen med Byens Egen Butik og borgerne i Gl. Rye kan vise, at det kan lade sig gøre, kan det være til inspiration andre steder også. Lars Geil tilføjer: ”Vi har sagt det flere gange undervejs i processen: Dette er en beslutning, vi har taget med foreningshjertet. Vi synes, at Gl. Rye fortjener en god Dagli´Brugsen. Vi tror på, at jeres energi og vores butikserfaring er et godt mix. Vores slogan er “Vi handler sammen og støtter det gode lokale liv” og det synes jeg, vi lever op til med det her samarbejde”.

Carsten BankMikkelsen Formand TRYG

Lars Geil Næstformand

Thomas Dahl Direktør

Kan I løfte sløret for, hvilke ideer I har for udviklingen af Byens Egen Butik? Thomas Dahl: ”Åhh, der er mange ideer, der spøger i øjeblikket. Vi tror, at det vigtigste sted at begynde er at sammensmelte kulturen fra TRYG med alt det gode i Byens Egen Butik - begyndende med at få integreret Henrik og det øvrige personale i den samlede personalegruppe i Brugsforeningen TRYG. Vi har haft en rigtig god start på samarbejdet og er meget overbeviste om, at ”ægteskabet” nok skal blive en succes, både for Gl. Rye og for TRYG. Helt konkret er vi ved at strikke et sortiment fra Kvickly Ry sammen til Byens Egen Butik, hvor der kommer til at indgå slagter, delikatesse og bagerprodukter. Vi barsler også med muligheden for et ”Bestil og Hent” koncept, der, måske, vil give mulighed for at købe de mest nødvendige Nonfood varer i Byens Egen Butik i fremtiden. Derudover er vi ved at implementere vores seniorkoncept ”TRYGS Venner” i Gl. Rye”.

6

Brugsen har åbent fra 7.30 - 21 hele året!


Bestyrelsen og dirigenten under den afgørende Generalforsamling

En stor beslutning om samarbejde med TRYG i Ry Den 6. april var en historisk dag i Gl. Rye Brugsforening, for her besluttede samtlige fremmødte til generalforsamlingen, at vi i fremtiden skal dele ejerskabet til Dagli’Brugsen med TRYG i Ry. Bestyrelsen er selvfølgelig meget glad for den store opbakning, for det er godt at mærke, at de tanker, som bestyrelsen har gjort sig, også bliver positivt mødt i byen.

eninger i COOP deler ejerskabet til én butik. Herved bevarer man de selvstændige brugsforeninger, idet beholder en andel af ejerskabet i deres egen forretning. For Gl. Rye Brugsforening betyder det, at vi i fremtiden vil eje 49% af butikken. Til generalforsamlingen blev der afholdt skriftlig afstemning om forslaget, og optællingen viste at alle havde stemt ”Ja” til det foreslåede samarbejde.

Efter flere uformelle kontakter mellem TRYG og os i 2020 blev det formelle samarbejde indledt i foråret 2021. Fra tanker og drømme om udvikling af butikken kom det efterhånden til også at handle om ren overlevelse.

Samarbejdet med TRYG har været båret af tillid, og vi ser nu frem til i løbet af de næste måneder at præsentere de første konkrete forandringer i butikken.

Der var derfor til generalforsamlingen forberedt et forslag til afstemning om at lægge sig sammen med Brugsforeningen TRYG i Ry. Sammenlægningen er en forholdsvis ny model, som vi har ladet os inspirere af fra Sjælland, hvor flere for-

Den 24. februar afholdt Gl. Rye Brugsforening en workshop om fremtiden for Byens Egen Butik. 18 borgere valgte at bruge aftenen på at hjælpe os med at blive klogere på, hvad vi kan gøre.

Engageret workshop

En workshop kan være en rigtig god måde at skabe dialog og viden om, hvilke tanker der rører sig. Nogle mennesker kommer til generalforsamling og bidrager dermed til foreningers liv og virke, mens andre er mere interesserede i at deltage i konkrete konkrete handson-møder formål. Man kan sige at forslagene til forbedring deler sig i to bunker: 1. Ønsker om en bedre butik, flere varer og med tiden, gerne en større forretning 2. Tanker om hvordan foreningen bag Byens egen butik kan arbejde, så det støtter butikken og engagementet i byen. Det var ret tydeligt, at folk anbefaler dét, som giver glæde og fællesskab og mere dialog. ’Løftede pegefingre’ orker man ikke rigtigt. Mange unge familier ønsker nemme måder at købe ind, det kan være ’klikog-hent’ eller abonnement på basisvarer, det er interessante forslag, som vi vil arbejde videre med og som falder godt i tråd med TRYG’s ideer og mulighederne i at udnytte samarbejde med Kvickly. Idékataloget fra workshoppen, som bestyrelsen vil arbejde videre med, rummer mange forslag – vi vil forsøge i løbet af det kommende år at realisere så mange, som det er muligt!

Farvel til Ejnar Jakobsen, formanden for Gl. Rye Brugsforening igennem mange år Bestyrelsen for Gl. Rye Brugsforening benyttede generalforsamlingen til at takke Ejnar Jakobsen for mange års arbejde som formand. Ejnar Jakobsen trak sig i efteråret 2021 som formanden pga. helbredsmæssige årsager, og han blev på generalforsamlingen klappet ud af alle deltagerne efter, at den nye formand, Bente Strager Hansen, havde holdt tale for ham. I talen berørte hun bl.a. Ejnar Jakobsens store andel i udvidelsen af butikken i 2017 og etableringen af det nye torv, som kom til i 2021. Det er en af Ejnars store styrker, at han har inspireret til et meget højt ak-

Bente Strager formand

Martin Krogstrup Nielsen næstformand

tivitetsniveau i bestyrelsen, og at der blev skabt et miljø, hvor sjove og anderledes ideer fik lov til at vokse og udfolde sig, som f.eks. Gl. Rye lånet, Running Dinner og delebils-ordningen Byens Egen Bil, som Byens Egen Butik stadig står bag. Samtidig var Ejnar en formand, som havde et stort netværk ind i COOP og dermed et godt strategisk blik for fremtidens udfordringer. Selvom Ejnar er stoppet som formand er engagementet ufortrødent fortsat og vi håber, at vi også i det nye samarbejde med TRYG kan trække på Ejnars viden om både andelsbevægelse og foreningsliv.

Søren Berg Glasius bestyrelsesm.

Flemming Midtgaard bestyrelsesm.

Bente Strager Hansen takker Ejnar Jacobsen for en storslået indsats som formand.

Annette Egelund Kristensen bestyrelsesm.

Christian Meyer bestyrelsesmed.

Vibe Maibritt Andersen bestyrelsesmed.

Erhvervsportræt Foto: Peter Krogsøe

7


Landsbyforum og Landsbysamvirket har giftet sig - og nu er Landsbyfællesskabet kommet til verden! Beboerne i landdistrikterne i Skanderborg Kommune har nu fået et markant og beslutningsdygtigt organ, som vil tale landdistrikternes sag og agere sparringspartner overfor kommunen. Navnet på den samlende kraft er Landsbyfællesskabet i Skanderborg Kommune. Af Ole Jeppesen

Landsbysamvirket og LandsbyForum har fusioneret styrker og kapaciteter, og ud af processen er kommet foreningen Landsbyfællesskabet i Skanderborg Kommune. Landsbysamvirket har siden 2008 bl.a. arbejdet med at administrere fordelingen af midlerne i den kommunale Landsbypulje. LandsbyForum opstod som idé ved Landsbykonferencen i september 2020. Her blev der nedsat en tænketank, der skulle arbejde med, hvordan der kunne skabes en struktur, der effektivt kunne varetage samarbejdet med kommunen. “Der var en herlig gejst ved Landsbykonferencen, og tænketanken opstod af det faktum, at så mange ville det samme. Pludselig blev mulighederne og udfordringerne meget konkrete, og intentionen blev meget hurtigt at skabe en ny forening, LandsbyForum, som senere kunne fusionere med Landsbysamvirket,” fortæller Ove Krogsøe, som er en del af formandskabet i Borgerforeningen i Gl. Rye og medlem af bestyrelsen for Landsbyfællesskabet. LandsbyForum blev i juni ‘21 etableret som forening, som byggede på et fintmasket netværk af kontaktpersoner i kommunens 45 landsbyer og et demokratisk valgt repræsentantskab.

LandsbyForum opstod som idé ved Landsbykonferencen i september 2020.

LandsbyForum på overarbejde LandsbyForum formåede på kort tid at få udarbejdet et arbejdspapir og et sæt gode vedtægter. Der blev afgivet høringssvar til Kommuneplanen 2021-32 og til landdistrikstpolitikken, og der blev gennemført en undersøgelse af mobilnetværk og udbredelse af hurtigt internet og efterfølgende gjort opmærksom på ‘de sorte huller’ i udbredelse og dækning. Snart efter begyndte de første diplomatiske tilnærmelser til LandsbySamvirket, og en arbejdsgruppe med medlemmer fra både forum og samvirke blev oprettet. Målet var at sætte sig ned sammen og snakke konstruktivt om en mulig fusion mellem de to organisationer. “Tanken var at tage det bedste fra de to organisationer og lave én struktur - for at opnå den optimale effekt og overskuelighed. Idéerne blev konkretiseret, nedskrevet og fremlagt for begge foreningsbestyrelser. Før vi så os om, arrangerede vi fællesmøder,” siger Ove Krogsøe.

Hurtig forretningsgang Det blev kort før jul besluttet, at LandsbySamvirket skulle fortsætte som forening, fordi LandsbyForum jvf. vedtægterne var “nemmest” at nedlægge. Samtidig blev det nye navn fastlagt. En dobbelt generalforsamling blev afholdt, LandsbyForum blev nedlagt, LandsbySamvirket blev omdøbt og arvede i store træk vedtægterne fra LandsbyForum. Nu er realiteten, at en overgangsbestyrelse med fire medlemmer fra hver af de gamle foreninger arbejder løs indtil generalforsamlingen i foråret ‘23, hvor der bliver et egentligt nyvalg. Den emmende aktivitet glæder Ove Krogsøe: “30 procent af kommunens borgere bor i landdistrikterne. Landdistriktspolitikken, som er vedtaget af Skanderborg byråd, skal nu implementeres, der skal være klare handlingsplaner og aktiviteter, og politikken skal udmønte sig i gode projekter,” mener Ove Krogsøe.

Alt tegner positivt ”Vi har allerede haft masser af gode møder med kommunen på de fire arbejdsområder: Mobilitet, Udvikling & bosætning, Klima & bæredygtighed samt Dialog. Det forløber smidigt og konstruktivt, fordi vi nu har en forening, der bl.a. er designet til det politiske arbejde,” fastslår Ove Krogsøe - og afrunder: “Jeg er glad for - og faktisk overrasket over, at vi under to år efter Landbykonferencen på Himmelbjerggården står med den organisation, som vi stævnede ud for at skabe. Det er stærkt tilfredsstillende!” Landsbyfællesskabet i Skanderborg Kommune er i fuld gang med at lave hjemmeside og andre nye kommunikationskanaler. Samtidig arbejdes der i et andet udvalg med en ny Landsbykonference, som løber af stablen d. 17. september på Himmelbjerggården. Sæt X i kalenderen.

Landsbyerne udvikler sig - her et luftfoto af Gl. Rye fra sidst i 80´erne. 8


Varmeværket fastholder priser Priserne på fjernvarme i Gl. Rye er steget som følge af gas- og elprisernes globale himmelflugt. Nu melder bestyrelsen ud, at prisniveauet fastholdes – foreløbig frem til juli 2023. Af Ole Jeppesen

Tidligere i år blev det varslet, at varmepriserne i Gl. Rye steg med 30 procent fra og med maj 2022, fordi prisen på ’råstofferne’ naturgas og elektricitet er henholdsvis femdoblet og tredoblet i forhold til sidste år. Nu har bestyrelsen for Rye Kraftvarmeværk besluttet at fastholde dette prisniveau frem til juli næste år. ”Det er vigtigt med en stabil prispolitik, for det giver forbrugerne overblik. De skal vide, hvad varmen koster, og hvad de kan regne med så langt frem som muligt. Det har altid været vores målsætning, og derfor holder vi fast i et forbrugsbidrag på kr. 400,- excl. moms pr. MWh,” forklarer kasserer Claus Riber fra Rye Kraftvarmeværk.

Ud med gassen! Der bliver arbejdet stenhårdt i kulissen for at udfase den gasdrevne varmeproduktion fuldstændigt. På nuværende tidspunkt er 20-25 procent af produktionen baseret på naturgas. Gassen anvendes i spidsbelastningssituationer, særligt på kolde vinterdage. Til dagligt er produktionen baseret på varmepumpe- og solvarmedrift. ”Det er klart for alle, at naturgassen er et overstået kapitel, og derfor ser vi sammen med vores rådgiver, NIRAS, på flere forskellige løsningsmodeller. Vi kigger dels på en luft-tilvand varmepumpe, dels på en kæmpemæssig ’dyppekoger’ til kredsløbet. Det er samme princip som en elkeddel og vil betyde, at vi kan varme brugsvandet op med elektricitet, når denne er billigst, oplagre det varme vand og bruge det, når elprisen er høj,” siger Claus Riber. Bestyrelsen beslutter inden udgangen af 2022, hvilken løsning der skal arbejdes videre med.

Nye bestyrelsesmedlemmer søges Da to af bestyrelsens mest erfarne medl emmer efter henholdsvis 24 og 26 år i bestyrelse n ikke ønsker genvalg, mangler Rye Kraftvarm eværk nye kræfter til at løfte opgaverne i Gl. Ryes grønne varmefællesskab. Foto Ib Hansen Claus Riber har selv gennem fem år siddet i bestyrelsen for det, han kalder Gl. Ryes største deleøkonomi: ”Det er et spændende og mangefa cetteret område at få indblik i. Rye Kraftvarmevær k står i forreste række af landets grønne fjernvarmeværker. Vi er i fuld gang med den fortsatte effektivisering og implementering af nye grønne teknologier med det formål at gøre kraftvarmeværket 100 procent fossilfri. Jeg håbe r, at det vil appellere til klimabevidste kræfter i byen.” Der kan være flere indgange til best yrelsen: - Du er interesseret i fossilfrie og klimavenlige energikilder - Du er nysgerrig og motiveres af kont inuerlige forbedringer af kraftvarmeværket - Du er interesseret eller har faglig indsi gt i det tekniske omkring produktion af varme

- Du har erfaring med styring af rådgivere og leverandører

- Men vigtigst af alt: Du har lyst til at delta ge i udviklingen af vores fælles kraftvarm eværk Hvis dette lyder spændende, kontakt da venligst enten Peder Bo Sørensen - mob. 2170 5851, Anders Pilgaard – mob. 2988 5128 eller Claus Riber – mob. 6035 5015 fra bestyrelsen. Vi giver gerne en kop kaffe og en rund visning på værket. Vi opfordrer alle interesserede uanset alder , køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at kontakte os. Dog skal du ifølge kraftvarm eværkets vedtægter være andelshaver for at kunn e blive bestyrelsesmedlem.

99


Mosstock Festival

nummer 51 begynder at tage form

28. 29. og 30. juli er det tid for Danmarks ældste musikfestival – og denne gang kommer coronaen nok ikke i vejen en mulighed for at spille. Programmet omfatter derfor ikke de store, dyre og superkendte orkestre og solister, men i årenes løb har der alligevel været mange musikere på Mosstock, som senere blev kendte, blandt andet Go Go Berlin, Saybia, Emmelie de Forest og Tim Schou.

Af Peter Hald

På en mark tæt på Mossø begynder der snart at ske ting og sager. I løbet af sommeren vil en gruppe frivillige festivalfans gå i gang med at forberede årets udgave af Mosstock Festival – Danmarks ældste musikfestival. Mosstock så dagens lys helt tilbage i 1971 og kunne derfor have fejret 50 års-jubilæum i 2021. Men jubilæet blev ikke til noget, for coronaen kom i vejen, og Mosstock blev aflyst i 2021 ligesom det foregående år. Nu er der imidlertid ingen coronarestriktioner mere, og folkene bag Mosstock er derfor i gang med forberedelserne til årets musikfestival, der vil udspille sig i dagene 28. 29. og 30. juli. Især Mosstocks ”far”, den 72-årige Niels Godrum, glæder sig meget. Han bor på den over 200 år gamle slægtsgård Lysholtgård, der lægger jord til Mosstock, og det var Niels Godrum selv, der for 51 år siden tog initiativ til at arrangere Mosstock Festival på en marken, der ligger få hundrede meter fra Mossø.

72-årige Niels Godrum er skaberen af Mosstock Festival, der finder sted på en mark ved hans gamle slægtsgård tæt på Mossø og Klostermølle. Foto: Peter Hald

Som 20-årig så Niels Godrum nemlig filmen om den legendariske amerikanske musikfestival Woodstock, der fandt sted i 1969, og det gjorde et uudsletteligt indtryk på ham. Ikke så underligt, eftersom Woodstock nok aldrig er blevet overgået. Man kunne jo opleve Jimi Hendrix, Janis Joplin, Canned Heat, Santana, Joe Cocker og stribevis af andre udødelige musiknavne. Niels Goodrum fik ideen til at lave en mini-udgave af Woodstock på marken ved Mossø. Og som de sprogkyndige måske har regnet ud, så opstod navnet Mosstock som en kombination af søens navn og den amerikanske festival.

Gratis adgang for udvalgte postnumre Mosstock har i alle årene været en festival for nye bands. Ideen er at give de nye og unge musiknavne

10

I skrivende stund er programmet ved at blive lagt, og årets Mosstock vil sandsynligvis få et stort ryk-ind af lokale borgere. Man vil nemlig give gratis adgang for folk fra de omkringliggende områder såsom Brædstrup, Sdr. Vissing, Skanderborg, Østbirk og selvfølgelig Gl. Rye. - Vi har tidligere oplevet, at det giver gode resultater med gratis adgang for folk fra Ry, Gl. Rye, Brædstrup og flere andre nabobyer fra de fire postnumre 8740, 8680, 8660 og 8752, så vi vil gerne fejre vores 50-års-jubilæum sammen med folk fra de områder, siger Niels Godrum. Omkring 120 frivillige plejer at være i sving med Mosstock, og ifølge Niels Godrum er man nu ved at samle tropperne. - Vi mangler stadig en hel del frivillige, så er man interesseret, kan man melde sig til via vores hjemmeside, siger Niels Godrum. Selv er han klar til at give den en skalle igen. Hen over sommeren begynder man at forberede festivalpladsen, og som sædvanlig bliver det store rødhvide musiktelt centrum for begivenhederne. I løbet af festivalen ruller der også en hel del campingvogne ind, idet mange af de frivillige overnatter i campingvogne ligesom en del af gæsterne.

Det varer ikke så længe, før det velkendte Mosstock-skilt kommer op igen. Niels Godrum har det på lager. Her et foto fra 2019, hvor man nåede at holde festivalen. Foto: Peter Hald


ret en festival æ v e n re å e ll a i r Mosstock ha g r at give de nye o e n e e Id s. d n a b e for ny . lighed for at spille u m n e e n av n k si unge mu

Det er et par år siden, at Mosstocks store musiktelt sidst har været rejst, da coronaen var skyld i aflysninger i 2020 og 2021. Foto: Peter Hald

11


GRIF I 50 år har

Fischer været aktiv i GRIF

Jens Erik Fischer – eller bare Fischer - fejrer i 2022 et imponerende jubilæum. I 50 år har han været idrætsleder i GRIF, som bestyrelsesmedlem i fodboldafdelingen og hovedafdelingen, som formand for motionisterne og ikke mindst som træner i flere idrætsgrene, først og fremmest fodbold. Af Bjarne Jensen

Det begyndte i 1972. ”Der skulle være generalforsamling i GRIF på kroen, og de havde sagt til Niels Jørgen Bjertrup og mig, at vi skulle komme, fordi de gerne ville have os med i bestyrelsen. Da vi mødte op, var der ingen mennesker, ikke nogen generalforsamling, men i ugen efter fik vi at vide, at vi var kommet i bestyrelsen, ” fortæller Fischer. Arveligt belastet Det er med andre ord lidt uklart, hvordan han blev valgt ind i bestyrelsen, når der nu ikke var nogen generalforsam-

Da Jens Erik spillede for SIF´s bedste hold

ling. Til gengæld er det helt tydeligt, at det næsten ikke kunne være anderledes. Hans far, lærer Jensen fra Emborg, dyrkede også alle mulige slags idræt, og så trænede han drengene i Gl. Rye, blandt andre sønnen Jens Erik, som syv år gammel begyndte at spille fodbold i 1957. ”Vi kom, sparkede lidt til hinanden – og så stod vi ellers og trippede for at komme til at spille kamp. Der var ikke så meget træning i at sparke, kaste indkast og heade. Det måtte komme, når vi spillede. Det gik vi ikke så meget op i, ” siger Fischer. I hans barndom havde klubben træningsbaner oppe ved skolen, mens stadion, hvor kampene mod andre hold foregik, lå der, hvor Stejlehøjvej ligger nu. Skolebørnene gik også den lange vej ned gennem byen, når de havde fri idræt eller atletik på skemaet. Området var samtidig et oplagt sted at bygge flere 12

huse, og derfor besluttede kommunen at flytte stadion op til skolen. Gift med Susanne Dengang voksede der skov, hvor stadion ligger i dag. Træerne blev fældet, rødderne fjernet og grunden planeret. Inden græsset kunne sås, var der lige en enkelt opgave tilbage, og den fik skolebørnene. ”Der var fyldt med sten, og dem skulle vi samle sammen, så vi kravlede på vores knæ i række og puttede stene i spand, ” fortæller Fischer. Et af de andre skolebørn, der samlede sten, var en pige, som hedder Susanne. Siden 30. juni 1976 har hun heddet Fischer til efternavn. Jens Erik og Susanne fik to drenge, lillebror Dan og den førstefødte med fornavnet Frands, som nu er borgmester i Skanderborg Kommune. I dag begynder mange forældre først med at træne fodbolddrenge eller –piger, når deres egne børn er i den rigtige alder. Det kunne Fischer ikke vente på. Han startede som træner nogenlunde samtidig med, han kom ind i GRIF-bestyrelsen. På det tidspunkt havde han været på idrætshøjskole i Sønderborg, hvor han blandt andet fik undervisning at træne fodboldspillere. Derfor var hans træning på et noget højere niveau, end det han en gang havde været udsat for fra sin far. ”De lærte at sparke med vrist og inderside, at tæmme med brystet, kaste indkast og alt muligt andet, så de kunne blive bedre”. Franskmænd ville købe spiller Træningen hjalp, og mange af Fischers hold og spillere blev gode. Hans egne drenge var nogle af dem, der viste evner. Yngstemanden Dan var også med, da Jens Erik og Susanne og nogle andre ledere rejste ned og besøgte Ry Kommunes venskabsby i Frankrig, Gleizé. ”Det var et fantastisk ophold, selvom vi ærligt talt ikke rigtigt kunne snakke med dem. Fem af de spillere, vi havde med, var rigtigt gode, og vi kunne da forstå, at franskmændene sagde, at de gerne ville købe en af dem. Det var selvfølgelig kun sagt i sjov, men drengen begyndte at græde, fordi han havde hjemvé og slet ikke kunne forestille sig at blive i Frankrig, ” fortæller Fischer. Ham der sætter ting i gang Trænergerningen har altid fyldt mest for Jens Erik. Til gengæld har han aldrig brugt mange timer på bogholderi, at skrive dagsordener, og hvad der eller hø-

Jens Erik Fischer har været foreningens mand i 50 år.

rer til af administration i bestyrelsen for en idrætsforening. ”Det gider jeg ikke. Jeg vil hellere være med til at sætte noget i gang. Jeg er den, der ringer til den ene og spørger, kan du gøre det? Og til den anden og spørger, kan du skaffe det? Når vi er færdige med et projekt, siger de andre til mig: Hva’ så Fischer? Hva’ skal vi nu i gang med? ” Jens Erik Fischer har blandt andet været med til at sætte gang i at skaffe penge til klubhuset oppe ved hallen. Han stod også i hullet og gravede, da byggeriet stod på. ”Klubhuset er stort set bygget om lørdagen hen over to-et-halvt år, hvor vi var et hold, der hver uge kom og arbejdede med hjælp fra forskellige andre. ” Et andet projekt med et stort Fischer-aftryk er stadionhuset, der også er blevet bygget af frivillige. Formand for første gang Da Jens Erik kunne mærke, at kroppen ikke længere kunne holde til at spille fodbold, tog han initiativ til motionistafdelingen, hvor en af aktiviteterne er en fast dartaften om onsdagen for mænd. ”Vi plejede at spillede oldboys onsdag aften, men vi har flyttet aktiviteterne ind til dartskiven. Onsdag aften har også den fordel, at der tit er en god fodboldkamp i fjernsynet, som vi kan se sammen. ” Billard, bordtennis, petanque og krolf er andre af de sportsgrene, som motionister – både mænd og kvinder - deltager i. Og så hygger de. ”Da det nu var mig, der tog initiativet, er jeg blevet formand for motionisterne. Det er faktisk første gang i de 50 år, jeg har været med i GRIF, at jeg er formand for noget. ” Jens Erik understreger, at når han aldrig har været formand, er det fordi, han aldrig har haft lyst. Selvom han nu har fået en formandspost, er lysten til at deltage i foreningens liv ikke blevet mindre. ”Men jeg vil ikke love, at jeg tager 50 år mere, ” siger han.


Så lykkedes det -

padelbane til Gl. Rye

Sidste uge i juni er Gl. Ryes padelbane klar til brug.

Billedet viser padelbanens placering. Træningsområde og basketkurv er eventuelle videreudviklinger af området.

Gl. Rye bliver nu en del af den hastigt voksende padelsport, som med mere end 650 baner og næsten 9000 registrerede medlemmer i danske foreninger buldrer afsted. Gl. Rye får endnu en facilitet, der understøtter fysisk aktivitet for alle og banen må kandidere til at være en af Danmarks bedst beliggende padelbaner.

KONTINGENT

LÆS MERE:

Du kan købe kontingent allerede nu. Alle der køber kontingent senest onsdag den 15. juni, er med i lodtrækningen om 3 stk. gavekort på 400 kr. til Lyng Dal Hotel & Restaurant. Lodtrækningen om gavekortene kan efterfølgende ses på Facebook-gruppen ”Gl. Rye Padel”.

På www.glryeif.dk/tennis/ kan du læse mere om kontingent, tilmelding, booking, Pay & Play m.m.

Det sidste års tid, er det lykkedes os at samle de 590.000 kr. som en padelbane koster. Der har været fin opbakning til projektet fra lokale erhvervsdrivende, fonde og Skanderborg kommune. Den største post løftes dog af GRIF’s ”Projekt-pulje”, som hovedbestyrelsen modtager midler til fra de enkelte afdelinger. Yderligere har tennis-, gymnastik- og badmintonafdelingerne bidraget flot for at padelbanen kan blive en realitet. Det har været nødvendigt at tage et rentefrit lån på 175.000 kr. hos Dansk Idrætsforbund, som tilbagebetales over fem år.

PRIS

I mange padel-centre er timeprisen for en bane 240-300 kr. pr. time. Vi ønsker at så mange Gl. Rye’ere som muligt, får mulighed for at spille padel lokalt. Vi prøver derfor at finde en balance mellem en kontingentpris, der gør, at medlemmer kan spille billigt og at vi samtidigt kan tilbagebetale lånet til DIF. Det bliver muligt at spille padel som medlem, men banen kan også benyttes som Pay & Play.

Padel og tennis - spil så meget I vil 1000 kr. pr. husstand 2 voksne + hjemmeboende børn 750 kr. pr. husstand KUN hverdage mellem kl. 07-14 Hvis et medlem vil spille med personer, der ikke er medlemmer, skal der betales 50 kr. pr. gæst pr. time.

I Facebook gruppen ”Gl. Rye Padel” kan du følge med i byggeproces og nyheder den kommende tid. I første omgang er det muligt for alle i Gl. Rye Sogn at melde sig ind i GRIF Padel og tennis til den meget favorable pris. Efter den 15. juni åbner vi muligheden op for andre interesserede. Der er et begrænset antal medlemskaber til rådighed. Vi håber at rigtig mange beboere i Gl. Rye har lyst til at prøve denne fantastiske sport og vil bakke op om dette nye initiativ i vores by.

200 kr. pr. time: Pay & Play

BETALING OG BOOKING MATCHi hedder det bookingsystem vi kommer til at bruge til både padel- og tennisbanen. Medlemmer/brugere skal oprette en profil i Matchi’s app eller på en computer på MATCHI.SE Derefter kan man betale for medlemskab eller købe Pay & Play. Tider på både padel- og tennisbanen kan herefter bookes.

Tak til padelbanens sponsorer: Skanderborg kommune, Nordea-fonden, DIF og DGI’s ­foreningspulje, Brugsforeningen TRYG, BGI akademiet, BXH Arkitekter, Comcepto Outdoor/ Glamping, Dagli’ Brugsen – Gl. Rye, Danbolig Ry, Dansand, Fysioterapeut Birgitte Rundell, Hall of Drums, Lyng Dal – Hotel og Restaurant, Siggaard Biler, Sydbyens Auto, Transistor

13


GRIF Gymnastik slog 26. marts dørene op til en festdag for alle gymnaster og deres familier. Der har ikke været afholdt gymnastikopvisning de foregående to sæsoner, så det var med stor glæde og spænding, at gymnasterne igen kunne gå på gulvet. Dagen bød på flot og tempofyldt gymnastik for børn i alle aldre fra 2 år til ca. 16 år. Det var skønt at opleve fællesskabet omkring gymnastikken, og dagen sluttede af

med en flot opvisning af Bryrup Springhold. Mange tak til alle gymnaster og særligt alle instruktører på gymnastikholdene - uden jer ingen opvisning! Gymnastiksæsonen 2022-23 starter i uge 38. Det er et fedt fællesskab, og der er altid plads til flere hænder. Tag endelig fat i Sisse Resen, hvis du har lyst til at være med i den ny sæson.

Gymnastikopvisning

ENDELIG

Støt GRIF via OK Benzin Du kan knytte en klub eller forening til dit OK Kort, så den får støtte hver gang, du tanker. Hvis du allerede har knyttet en klub eller forening til dit kort, kan du se hvilken på Min OK under menupunktet ’Profil’. App: Du kan tilføje dit OK Kort i appen og se hvilken klub eller forening, du støtter. Her er det også muligt at skifte klub eller tilknytte én, hvis du endnu ikke støtter. Du vælger klub under ’Mig’ og dernæst ’Sponsorstøtte’, hvor du trykker på dit kort. Trykker du på ’Vælg klub eller forening’ kan du søge efter den klub eller forening, du ønsker at støtte. Når du har fundet klubben eller foreningen og valgt denne, støtter du automatisk. 14


Generalforsamling Ved årets Generalforsamling var der flot fremmøde. Referat, Årsberetninger og Regnskab kan alt sammen ses på hjemmesiden www.glryeif.dk 2021 blev året hvor vi blev en afdeling rigere da en Basket afdeling er startet op. 2021 var dog stadig præget af Corona, men det er fantastisk at se at GRIF har formået at holde fast i sine medlemmer og ikke oplever samme nedgang som rigtig mange idrætsforeninger rundt i landet. Kæmpe tak til alle de frivillige og til hele byen for at støtte op – selv i disse tider. 2022 er og bliver et spændende år – Gymnastik opvisningen blev afholdt for første gang i to år, Sportsfesten genopstår og corona lader til at have sluppet det værste tag i os. Om alt går vel bliver 2022 også året, hvor Gl. Rye bliver en Padel bane rigere – læs mere om dette i bladet. Der bliver desuden kigget ind i en evt. modernisering af Klubhuset, så det kan blive endnu mere attraktivt for byen og foreningen. 2022 er også året hvor Jens Erik Fischer kan fejre sit 50 års jubilæum i Gl. Rye idrætsforening. Fantastisk bedrift som vil blive fejret med en reception d. 24. august 2022 hvor alle er velkomne.

Der er dog også stadig afdelinger som har udfordringer og Badminton mangler i den grad trænere. Der er stor lyst til at spille Badminton hos vores børn, men vi mangler trænere til at træne dem. Tag fat i Charlotte Vagner, hvis du sidder med en badmintonspiller i maven og kunne tænke dig at give din passion videre til en masse seje unger!

Formand Mads Carstensen 2986 7655

madskcarstensen@gmail.com

Sekretær Lise Hartwell 6166 0619

liseengel@gmail.com

Kasserer Kristian Bollerup 2191 3263

kristian.bollerup@lego.com

Fodbold har også faldende medlemstal pga. corona, men forhåbentlig ændrer det sig. Der er som altid masser af hold, så meld jer endelig ind – fodbold er for alle, som har interessen. Old Boys holdet stryger dog derudaf med stor tilslutning. Der er altid plads til flere frivillige og både afdelingerne samt de direkte valgte i hovedbestyrelsen kunne sagtens bruge nogle flere. Ræk ud til formændene i de enkelte afdelinger eller til Formand Mads Carstensen eller Sekretær Lise Engel Hartwell hvis du har lyst til at være med til at udvikle foreningen.

Suppleant Henrik Jensen 2094 7878 hj@comcepto.dk

Udlejning af klubhus Birgitte Nicolaisen 2982 7837

birgitte@gefibermail.dk

Formand, Håndbold Morten Baastrup 2129 0003

m_baastrup@hotmail.com

Formand gymnastik Sisse Resen tlf: 23 32 41 82 resensisse@gmail.com

Motionistafdelingen Sommersæson petanque: Hver onsdag kl. 9.30 – 12.00 kl. 19.00 – 20.30 Sommersæson krolf: Hver torsdag kl. 10.00- 12.00 Der er mulighed for andre tider, som passer jer, kontakt Jens Erik 6168 8423 Alle som har tid og lyst kan deltage. Her får du/ I hygge - motion - snak.

Formand fodbold Henrik Larson 3065 3053

Henrik@epix.dk

Kontaktperson Badminton Henriette Klostergaard Rokkjær Tlf: 22 97 67 73 henrietteklostergaardrokkjaer@gmail.com

Kontingent: 125 kr. Formand:

Dato som bør krydses af i kalenderen:

25. juni afholdes LØRDAGS TRÆF Her kan alle som har lyst og tid deltage. Petanque – krolf – dart, dagen sluttes med Fælles spisning, pris 125 kr. Tilmelding:

Padel & tennis Brian Lauersen 2465 1380 brianlauersen@hotmail.com Formand karate Preben Frost 2363 9979

bodukanglrye@gmail.com

Formand Motionister Jens Erik Fischer 8689 8423

gerstedvej@fischerweb.dk

Svend: 2160 2089 – Vagn: 5194 4735 Jens Erik – 6168 8423.

www.glryeif.dk

Motionisterne

15


UNG i GL. RYE

I de næste tre numre af Aktuelt giver vi de unge ordet. Ofte er det et voksent synspunkt, der kommer til udtryk i Aktuelt, og vi kan også have en tendens til at mene noget på vegne af de unge i byen. I løbet af året lader vi derfor repræsentanter fra fire årgange fortælle, hvad de mener om at vokse op i en lille by. Den typiske Gl. Ryepatriotiske vinkel er pakket væk, og de får lov til at tale frit om skoleskift, utilstrækkelig offentlig transport, manglende muligheder for at samles uden for hjemmet eller hvad de ellers kunne have på hjerte. Skulle resultatet alligevel ende med et let rosenrødt sepiafilter, så er det altså et udtryk for de unges egen holdning.

Anna og Tilde Det jeg husker mest fra 0. kl. var at vi klippede virkelig mange ting ud.

Tilde Buhl og Anna Hockerup holder meget af at gå ture i bakkerne omkring Gl. Rye

Påskesøndag i dejligt solskin gik jeg en tur i Lyngbakkerne sammen med Anna Hockerup og Tilde Buhl. De går begge i 7. kl. på Mølleskolen og havde sagt ja til at fortælle lidt om, hvordan det er at vokse op i en lille by som Gl. Rye, og hvordan de oplevede overgangen til Mølleskolen og Ry. Tekst: Maria Bjørn.

Både Anna og Tilde er født og opvokset i Gl. Rye, og for mange vil det betyde, at de har delt hverdag siden de var ca. 1 år først i vuggestuen og senere i børnehaven, men da Anna har gået i vuggestue og børnehave i Ry, mødtes de først i 0. kl. på Gl. Rye Skole. ”Det jeg husker mest fra 0. kl. var at vi klippede virkelig mange ting ud.” griner Tilde. De begyndte 24 elever, men i løbet af tiden på Gl. Rye Skole kom der mange nye elever i klassen, og da de stoppede på skolen efter 6. kl. var de 36 elever, hvilket vidner om en periode med heftig tilflytning til byen. ”Men man glemmer hurtigt, hvem der var de nye. Det var en god klasse med et godt sammenhold” fortæller Anna, ”Vi var meget i klubben og lavede alle mulige kreative ting og så besøgte vi hinanden meget.” Især det, at de har været så meget hjemme hos hinanden, fremhæver både Anna og Tilde som en god ting ved at bo i en lille by. ”Os fra Gl. Rye kender jo næsten alle hinanden og deres familier og hele stamtræet. Og når man spiser sammen, snakker man ikke kun med den, man nu er sammen med, men hele familien.” fortæller Tilde og fortsætter: ”Og man siger hej til alle fra familien, hvis man møder dem i fx Brugsen.” ”Det er

16

hyggeligt og egentlig også meget trygt på en måde” supplerer Anna.

Når corona styrker fællesskabet Vi er faret vild i Lyngbakkerne, eller det vil sige jeg er. Anna guider mig hurtigt i en kendt retning igen. ”Jeg har gået rigtig mange ture her, og især under Coronaen gik jeg her virkelig meget. Både alene og sammen med venner.” siger Anna. Naturen og omgivelserne er noget af det, folk nævner allermest, når de skal forklare, hvorfor de valgte at flytte til Gl. Rye. Jeg er selv vokset op i Vejle, som også har flotte omgivelse, men jeg tror ikke rigtigt, jeg satte pris på det, før jeg som studerende i København, som oftest kom til Vejle med toget. Det er jo noget nær Danmarks flottest togstrækning rundt om fjorden! For Anna og Tilde og mange andre børn og unge i Gl. Rye virker det dog som om, at de er bevidste om, at de vokser op i nogle omgivelser, som mange tager på dagsrejser til for at besøge. Under nedlukning fik naturen og omgivelserne også en særlig betydning for hele Anna og Tildes klasse. Den sidste tid på Gl. Rye skole blev på en gang intens og amputeret, af de mange nedlukninger og restriktioner. Tilde og Anna oplevede begge at sammenholdet i klassen blev styrket efter nedlukningerne. ”Det var vores sidste år på Gl. Rye Skole, og det var som om folk tænkte, at nu skulle snart ikke være sammen mere, så det var om at få det bedste ud af den sidste tid.” fortæller Tilde. ”Vi mødtes tit mange fra klassen nede ved trampolinen bag Lyngdal og blev næsten banned derfra.” fortæller Anna med et skævt smil. ”Vi var også på Himmelbjerget og holdt picnic i


Lyngbakkerne.” Også lærerne var gode og gjorde meget for sammenholdet, så folk ikke følte sig udenfor. ”Det var virkelig rart og trods omstændighederne en god måde at slutte tiden på Gl. Rye Skole.” siger Tilde.

Overgangen til Mølleskolen På vores vej videre gennem Lyngbakkerne er vi nu nået til en af de mange bakketoppe, og mens jeg lige får pusten, kigger vi ud over landskabet og byen. Som tilflytter til Gl. Rye efter mange år i København gør Anna og Tildes snak om, hvordan det er at vokse op i byen, mig tryg. Lige da vi flyttede hertil, gik der nogle rygter om, at man skulle have overbygning på Gl. Rye Skole også, og i første omgang tænkte jeg, at det da ville være fedt. Efterfølgende har jeg dog tænkt, at skiftet til en større skole i en større by måske er meget godt for de unge, om end det må være noget af en omvæltning. Hvordan oplevede I skiftet til Mølleskolen? Tilde: ”Jeg var vildt bange for at fare vild i begyndelsen. Det er jo en stor skole. Men det var heldigvis nemt og vores årgang er ligesom samlet et sted.” Anna: ”Jeg var virkelige klar til at nyt sted. Ikke fordi jeg var træt af at gå på Gl. Rye Skole, men jeg var bare klar på at prøve noget andet og møde nogle andre mennesker.” Både Anna og Tilde har oplevet overgangen som værende rigtig fint. Der er nogle gode introdage på Mølleskolen, hvor der er stor fokus på at få rystet alle godt sammen. ”Og nogle af os kender jo også nogle derinde allerede. I 6. kl. begyndte vi fx til dans i Ry, så der kom vi til at kende nogle stykker fra vores årgang.” Med skiftet til Ry åbnede der sig også flere muligheder for fritidsaktiviteter, og det oplevede Anna og Tilde blandt andet ved, at der ikke var så meget konkurrence internt. I Gl. Rye gik næsten alle til fodbold og det affødte en del konkurrencementalitet – ikke så meget eleverne imellem, og det var heller ikke udelukkende på en negativ måde, men generelt var engagementet virkelig stort, og det flyttede også ind på skolen. ”Der var meget konkurrence også fra lærernes side, og det smittede af på os.” forklarer Tilde og Anna fortsætter: ”Vi vandt fx skoleOL. Det var selvfølgelig fedt, men nogle

17

Det var en god klasse med et godt sammenhold. Vi var meget i klubben og lavede alle mulige kreative ting og så besøgte vi hinanden meget. Her er vi på tur til Ree Park.

gange gik der også lidt for meget konkurrence i det hele.” På Mølleskolen er der mindre konkurrence – også på godt og ondt. ”Nogle gange, hvis vi skal noget, så er der for eksempel nogle af de andre, der forsøger at snyde.” fortæller Tilde. Rent fagligt oplever Anna og Tilde også, at ambitionerne har været høje på Gl. Rye Skole. ”Næste alle fra Gl. Rye bliver kaldt stræber, når vi kommer ind på Mølleskolen.” fortæller Anna. ”Og når vi skal lave noget eller læse noget, så er det tit, vi allerede har gjort det på Gl. Rye Skole.” siger Tilde og trækker op skuldrene. Både Anne og Tilde er rigtig glade for at gå på Mølleskolen, og føler de er landet godt, om end (de manglende) transportmuligheder(ne) gør det lidt omstændeligt nogle gange – særligt om eftermiddagen og i weekenderne. Anna: ”Jeg kan godt savne at kunne stille vækkeuret til kl. 7.20 og stadig have en stille og rolig morgen, inden man skal i skole.” Mange bliver kørt i skole af deres forældre og forældrekørsel fylder også meget i weekenderne. I min naivitet spørger jeg, om det ikke ville være hurtigere bare at cykle? ”Joeh…” siger Tilde langsomt og fortsætter grinende ”Vi var egentlig en meget sporty klasse, men nu er vi blevet dovne.”

En del af verden uden for Gl. Rye Gl. Rye udmærker sig jo ved, at man som barn frem til 6. kl. kan leve et dejligt og trygt liv med masser af muligheder for fritidsaktiviteter, men Ry er bare større og særligt udbuddet af fritidsaktiviteter til de ældste årgange i skolen er større. Desuden er der mulighed for at hænge

ud ved både Sønder Ege og Kvickly uden at skulle forholde sig til hele ens kammerats familie. Har I følt jer snydt for de muligheder, nu I har boet I Gl. Rye? Anna: ”Næeh, det synes jeg ikke. Det behov er alligevel først kommet nu, hvor det er blevet en mulighed.” ”På den måde er det et meget godt tidspunkt, vi rykker ind til Ry og kommer lidt ud af vores lille boble.” fortsætter Tilde. Syntes I aldrig, at den boble kunne blive lidt for lille i Gl. Rye? Begge tænker lidt, trækker på skuldrene og ryster så på hovedet. ”Nej, det var virkelig ikke noget, vi tænkte over.” ”Tværtimod har jeg fået nogle virkelig tætte venskaber. Nogle af mine venner har jeg jo kendt siden dagplejen.” siger Tilde, men tilføjer så: ”Og hvis jeg en dag skal gå tur med hunden og ikke lige har lyst til at møde nogen, så går jeg bare op i skoven.” På vejen hjem fra lyngbakkerne tænker jeg, at det nok er meget godt, at rygterne om at få udskoling på Gl. Rye Skole ikke viste sig at holde stik. Gl. Rye ER et trygt sted at vokse op, men det er også godt, at verden gradvist bliver større, i takt med børnene også bliver større. Og så krydser jeg fingre for at benzinpriserne ikke fortsætter deres himmelflugt, når det er mine børns tur til at blive lidt dovne. Eller ved nærmere eftertanke – måske det slet ikke handler om dovenskab, men om muligheden for at få sludret lidt med sine forældre, nu verden er blevet større? Den vinkel tror jeg, jeg vælger.

17


Et hus i Rye - historisk set

Rye Byes Vindmølle

150 år

Af Grethe Bremer

For 150 år siden var der rigtig mange møller i Danmark. Der var ikke ret langt mellem dem, for de mange bønder havde brug for at få malet deres korn til grutning til dyrene og finere mel til brød. I 1889 var der 2852 møller i Danmark – i 1993 var der kun 119 intakte møller tilbage. Og vores vindmølle er en af dem. Før hen måtte bønderne i Rye Sogn enten male deres mel selv, eller tage ned til Rye Mølle, som havde eneret på mølle-

Det ældste billede af Møllerhuset og møllen 1879. Foto fra arkiv.dk

riet. Sådan havde det været i århundreder, så da den fri næringslov kom i 1857, begyndte folk at bygge vindmøller. Kromand Jens Petersen ville også have en mølle, så i 1872 lavede han en aftale med møllebygger Jens Andersen Lundqvist fra Silkeborg. De snakkede om hvor de bedste vindforhold var. Rye Sønderskov ligger i vejen for vestenvinden, så der skulle bygges en høj mølle, som kunne nå op i vinden. Bakken møllen skulle stå på tilhørte Peder Andersen, som skyldte kromanden 800 rigsdaler. Peder ville gerne sælge og kromanden købte den for 1100 rigsdaler i februar 1873. Peder

Møllerhuset og møllen 1915. Foto fra arkiv.dk

måtte dog blive boende i bindingsværkshuset (Ryesgade 13) til 1. maj 1873. Der blev bygget en hollandsk gallerimølle. Den nederste del blev muret på et fundament af kampesten, mens selve møllen blev bygget i træ og beklædt med sorttjærede ahornspån. Den blev udstyret med manuelt krøjeværk til at 18

Møllen set fra syd 2022. Foto: Grethe Bremer

dreje den løgformede hat, og to vinger til sejl. Tandhjul, aksler og andet inde i møllen blev hovedsageligt lavet af træ. For at få mest muligt ud af en vindmølle, skal mølleren hele tiden være opmærksom på vinden. Møllen skal køre jævnt – også om natten. Vingerne skal hele tiden vende op mod vinden og sejlene skal sættes på eller tages af efter behov. Man må ikke risikere at vingerne løber løbsk eller kommer i bagvind, for friktionen kan sætte ild til møllen. Aksler, tandhjul

Møller Jørgensen og to døtre høster ca. 1922 Foto fra arkiv.dk

og møllestenene kan sprænge eller vingerne kan blæse af. I Aarhus Stiftstidende søgte kromanden den 5. september 1873 efter en møllersvend til at drive den nye vindmølle. Niels Christensen fra Gødvad ankom til byen i starten af oktober, men blev kun et par uger. Kromanden satte Jens Jensen, som var karl på krogåden, til at passe møllen. Måske fik Jens et kursus af møllersvenden fra Gødvad. Men Jens var ikke møller, så da møllersvend Anders Madsen flyttede til byen varede det ikke længe, før han fik jobbet. Anders boede på Fæstibakke, og det var lidt langt fra møllen. Derfor byggede kromanden møllerhuset ved siden af møllen i 1877. På markerne ved møllen kunne mølleren dyrke korn og grøntsager til sig selv og sin familie. I 1890 døde kromanden og enke Ane Kirstine overtog. I begyndelsen af 1890erne forlod Anders Madsen møllen, konen og de 5 børn, og fik et andet møllerjob. Møllersvend Peder Jensen forpagtede møllen nogle få

år, inden møllersvend Jens Jørgen Jørgensen overtog i 1896. I 1890erne blev der flyttet et hus fra Fæstibakke til Møllerhuset. Det røde bindingsværkshus fra 1700-tallet skulle bruges som stald. Møllen havde nok lige fået nye vinger til sejl, så de gamle vinger blev brugt til loftsbjælker i stalden. I 1901 solgte Ane den del af møllegrunden fra, hvor det gamle bindingsværkshus lå ned mod gaden. I 1909 købte møller Jørgensen Rye Byes Vindmølle af Ane for 10.000 kr. på afbetaling. Jørgensen satte nye vinger på, en til sejl og en med jalousiklapper. Sejl virker bedst i svag vind, mens klapper er lettere at bruge og bedst i blæst. En petroleumsmotor blev købt i 1922 til hjælp i vindstille perioder. Den blev også brugt til det nye savværk, der blev bygget lidt fra møllen i 1924. Bønderne kunne nu komme med deres træ fra skoven og få det savet op. Forretningen voksede og i 1927 fik Jørgensen næringsbrev som købmand. Samme år blev møllersvend Frederik Thorvald Jensen ansat. I 1931

Møllen 1939 Foto fra arkiv.dk

blev petroleumsmotoren skiftet ud med en dieselmotor. Kornmagasinet i mursten blev bygget til møllen. Man kunne nu købe korn- og foderstoffer, kunstgødning og træ fra savværket. Der blev også bygget en stald til fire små heste, som kunderne kunne bruge, mens de ventede på at deres korn blev malet. De kunne så gå på besøg i byen, købe ind eller gå ned på kroen.


Møllerhuset ca. 1952. Foto fra Gl. Rye Mølle

På et tidspunkt i 1930erne blev møllen beklædt med sorttjæret pap udenpå spånene. Møller Jens Jørgensen døde i 1940 efter af være blevet påkørt af løbske heste ved møllen. Møller Thorvald Jensen blev på møllen og sparede op til at købe den af Jørgensens 9 børn. Thorvald købte møllen i 1948. Arvingerne beholdt et lille stykke af Bakkerne, hvor de en tid havde et lille sommerhus. I 1946 kom der nye vinger på møllen,

nye tilbygning til møllerhuset i 1952. Verandaen blev skiftet ud med forgang og badeværelse med toilet. Inden da måtte man ud i stalden til de 25 høns. Der var også 2 køer og 3 grise. I møllen var der 3 katte til at tage sig af musene, og så var der nisserne … Det var et godt og hyggeligt sted at lege, oppe i møllen. Især når det regnede. Der er en helt særlig stemning mellem akslerne og tandhjulene og melsækkene, med spindelvæv fuld af melstøv. Helt oppe i hatten er der et lille vindue, hvor man kan sidde og kigge ud – hvis man ikke er for stor. I 1952 blev der også flyttet en barak fra Rye Flyveplads op til møllen. Den blev sat på vestsiden af møllen og brugt som

Møllerhuset 2022. Foto fra GGrethe Bremer

Møller Thorvald Jensen i møllen ca. 1979. Foto fra Gl. Rye Mølle

lavet af douglasgran fra USA. Thorvald valgte at lave vingerne som de gamle, en til sejl og en med klapper. De nye vinger blev ikke ret gamle, for i 1950 blev møllen ramt af lynet, der flækkede hovedakslen og ødelagde vingerne. Lynnedslaget var så kraftigt, at de elektriske installationer blev skudt ud af væggen nede i møllerhuset, med lange gnister og et ordentligt brag til følge. Nu kunne der

Møllen 1989. Foto fra DK set fra luften

kun males korn med motorkraft. Thorvald fik syet sejlene om til et telt til sine børn. Vingerne blev taget ned. De blev savet op og brugt til en ny trappe i den

kornlager. Møllen, der havde stået uden vinger siden 1949, blev restaureret i 1961 og fik nye vinger, krøjeværk og omgang. Hatten blev repareret og møllen blev malet hvid som Dybbøl Mølle. De to nye vinger var begge til sejl. Der blev brug for mere plads, så i 1965 kom en bygning med kornsiloer, tørreri og en kopelevator til, i forlængelse af barakken. Savværket blev brugt sidste gang i begyndelsen af 1970erne og Thorvald gik på pension i 1980. Forretningen var udlejet til 1984, hvor den lukkede. Møllen blev beklædt med lærkespån omkring 1988. I 1989 udstykkede Thorvald grunden og solgte møllerhuset til Evy Hundrup. Hun solgte huset videre i 1993 til Marita Eriksson og Finn Poulsen, som boede i det hyggelige hus indtil 2017. Sine Fynbo Larsen og Jannik Blaabjerg Pedersen, der bor der nu, har lavet stalden om til keramikværksted, hvor Sine arbejder under de gamle bjælker af gammelt bindingsværk og udtjente møllevinger. Alt blev genbrugt i gamle dage og det giver husene sjæl. Møller Thorvald Jensen døde i 1990. Arvingerne solgte møllen til Gl. Rye Møllelaug, der i 1989 var gået sammen for at bevare møllen. De åbnede museet på møllen i 1990. Gl. Rye og omegns museumsforening af 1984 stod bag træskomuseet på Jægergårdsvej 5. De manglede plads og flyttede ind på møllen 1991. De to foreninger blev til Gl. Rye Mølleog Træskomuseum i 1992. Huset savværket står i blev restaureret. Kongevellen/ hovedakslen blev udskiftet i 1994, og i 1995 blev der syet nye sejl til vingerne.

Stjernehjulet, der fordeler vindkraften til møllens forskellige drev 2022 Foto: Grethe Bremer

Møllen kunne igen male ved vindkraft efter 46 år. Savværket kom op at køre igen i 2001. I 2007 blev taget på kornmagasinet restaureret. Hatten og vingerne blev taget af i 2008, hatten kom på igen i 2009 og krøjeværket og de nye vinger af douglasgran fra Addit Skov kom på i 2010. Der blev bygget en lille åben spiseplads ved bageovnen udenfor i 2012. Og i 2021 blev omgangen fornyet.

Høstmarked 2020. Foto fra Gl. Rye Mølle

Siden museet åbnede har der løbende været møllemarked, høstfest og julestue. Der er udstillinger om glas fra Glarbo, souvenirs fra Himmelbjerget, flyvepladsen, Petrine, kunstmalere, træsko og selvfølgelig selve møllen, der stadig er intakt. Vi skal passe godt på vores mølle, så den kan vise kommende generationer det – der var engang. Se mere i vores Facebook gruppe: Lokalhistorie Gl. Rye

Møllen set fra vest 2022.Foto: Grethe Bremer

19


Gl. Rye sogn og kirke

Gudstjenester gaard: Gudstjenester på Dalbo aard: Gudstjenester på Dalbog 14 kl. i jun Onsdag den 1. 14 Onsdag den 10. august kl. 14 kl. Onsdag den 7. september

Indsættelse af ny sognepræst Sognepræst Hanne Marie Houkjær indsættes ved gudstjenesten den 15. maj kl. 11. Kom og vær med til at byde Hanne velkommen til Gl. Rye sogn. Se præsentation af Hanne andet sted i bladet.

Gudstjeneste i det fri Søndag den 21. august kl. 9.30 holder vi en dejlig sommermorgen-gudstjeneste i kirkeruinen på Øm Kloster.

20

15. maj 4. søndag efter påske 11.00 Indsættelse af sognepræst Hanne Marie Houkjær 22. maj 5. søndag efter påske 9.30 Pastor Pia Husted Blok 26. maj Kristi himmelfarts dag 9.00 Konfirmation 7. BCD Iben J.Thomsen 11.00 Konfirmation 7. AEF Iben J.Thomsen 29. maj 6. søndag efter påske Ingen 5. juni Pinsedag 11.00 Kjeld Slot Nielsen 6. juni Anden pinsedag Ingen 12. juni Trinitatis søndag 9.30 Iben Johanne Thomsen 19. juni 1. søndag e. trin. 11.00 Hanne Marie Houkjær 26. juni 2. søndag e. trin. 11.00 Iben Johanne Thomsen 3. juli 3. søndag e. trin. 9.30 Iben Johanne Thomsen 10. juli 4. søndag e. trin. Ingen 17. juli 5. søndag e. trin. 11.00 Pastor Jacob Haukedal Neergaard 24. juli 6. søndag e. trin. 9.30 Hanne Marie Houkjær 31. juli 7. søndag e. trin. 9.30 Pastor Pia Husted Blok 7. aug 8. søndag e. trin. Ingen 14. aug 9. søndag e. trin. 11.00 Iben Johanne Thomsen 21. aug 10. søndag e. trin. 9.30 Iben Johanne Thomsen Øm Kloster 28. aug 11. søndag e. trin. 11.00 Hanne Marie Houkjær 4. sept 12. søndag e. trin. Ingen 7. sept Onsdag 17.00 Konfirmandindskrivning Hanne M. Houkjær og Iben J.Thomsen


Dådyrramte af panik Af Hanne Marie Houkjær Det var lige før påske et af de første år jeg var præst. Jeg skulle prædike alle påskedagene og begyndte bagfra med anden påskedag, så jeg ikke risikerede at miste pusten, inden jeg nåede til påskedag. Men det lod sig selvfølgelig ikke gøre. Jeg indså, at jeg var nødt til at gennemleve påskens drama forfra; begynde med forventningen, nærme mig afskeden, gå gennem mørke og død, inden jeg kunne nå frem til livets sejr påskedag. Få dage før påske var jeg stadig på bar bund og greb ud efter avisen. Da faldt jeg over en artikel om en digter, jeg nok havde hørt om, men ikke læst. Det var Simon Grotrian, og jeg blev så grebet, at jeg brugte en halv dag på at få fat i bogen. Jeg søgte efter et ord eller et billede, som kunne give mig et afsæt for mine påskeprædikener, og jeg havde en klar fornemmelse af, at hér var noget. Jeg fandt et helt nyt sprog og en digterstemme, der tydeligvis ikke startede bagfra, men som selv havde erfaret torsdagsangst, fredagsmørke, lørdagstomhed, søndagsglæde og den kendte ukendte Emmaus-stemme, som kan vække genkendelse på tvivlens og tomhedens veje. Jeg husker ikke længere, hvilket digt der denne påske inspirerede mig til at skrive, men jeg husker den påske, hvor jeg læste salmen Livet har et fredagssmykke og blev helt overrumplet over, hvor stærkt et billede det er, at vi bærer lidelsen som et smykke: ”Livet har et fredagssmykke uden verdens held og lykke korset banker pulsen fremmed derfor blir et barn forgræmmet”. Hvem bærer ikke et langfredagssmykke, uden på tøjet, tæt på huden eller under huden?

Jeg prædikede den påske om menneskets

fredagssmykker. For derefter i Grotrians salme Den styrtende flamme at blive mindet om, at ”mørket er en si, og lyset kan springe / på stenenes vinge, når glæden går ind / i alle slags sind”. Skønt jeg, første gang jeg læste Simon Grotrians billedstormende digte, ikke forstod meget af dem, men blot lod mig overrumple af den virtuose sprogspam af umulige og mulige billeder, der tog sig ud som utilgængelige lignelser på vers, så blev jeg samtidig aldeles grebet af hans på en gang absurde, rørende, naive grænsende til sentimentale, barokke, humoristiske og anfægtende sprog. Det var, som om jeg oplevede en genkendelse, jeg ikke forstod. Digteren Per Højholt har engang defineret kunst som det ”gispende at nikke genkendende til noget man ikke vidste fandtes”. Per Højholt var ikke troende, men jeg vil tillade mig at bruge hans definition af kunst i forhold til troens poetiske sprog og kirkens ritualer: Der gives øjeblikke, hvor vi i mødet med troens poetiske sprog og ritualerne kan få denne oplevelse af at nikke genkendende til noget, vi ikke vidste fandtes.

– et essay om Simon Grotrians salmer

Denne genkendelse oplevede jeg, da jeg stod over for Grotrians digte og salmer. Jeg læser dem som en kommunikation mellem det udsatte menneske og Gud. I mylderet af uforståelige ord og absurde billeder mødte jeg ord og billeder så klare og lysende, at de virker som et spot rettet mod de evangelietekster, jeg skal prædike over, og de sakramenter, jeg skal forvalte. Simon Grotrians ordforråd er som et forrådskammer, der rækker langt ud over fastetiden: ”Med fastetidens bøn / bliver jorden atter grøn / i angst og overflod / besejres du af mod / og ene er vi flere”. Hans digte kaster nyt lys over velkendte formuleringer og begreber. I lang tid hæftede jeg mig ved det absurde i Simon Grotrians digte og kom ofte til at tænke på Johannes Sløks tale om det absurde. Grotrian og Sløk er fælles om en humor, der nærmer sig det absurde. Det absurde som det, der demonstrerer og afdækker det ved den menneskelige eksistens, som ikke går op, og det disharmoniske i livet: Det pæne selskab, der taler om den gode kringle, mens krigen buldrer ind i stuen. Renlighed, når den placeres i en krisesituation. Det absurde er sammenstødet; dét, at noget bringes i sammenhæng med noget andet, som det ikke umiddelbart passer i forhold til. Det kan vise sig i forholdet mellem mennesket og verden eller mellem livet selv og kulturen. Det absurde drama spørger ikke, svarer ikke og moraliserer ikke. Det er Sløks pointe, at det absurde også viser sig i evangeliet. Når Jesu livsforkyndelse lyder og viser sig i relation til hans samtidige og den senjødiske lovforkyndelse, da viser det absurde sig. Jeg forestiller mig Sløks latter, hvis han kunne læse Grotrians digte. Måden, der kradses i fernissen, så det absurde viser sig for læseren. Guds rige nåde, der så at sige river tæppet væk under menneskets forsøg på at sminke tilværelsen. Grotrian gør op med åndløsheden, det forstillede og falske. Det er min oplevelse, at Sløk ikke bare ville more sig over den absurditet, Grotrian virtuost strør om sig med, men at han også ville finde en trøst i digtene og salmerne; dér, hvor evangeliet, ritualerne og nåden viser sig midt i modsigelsen og det absurde. Udfordringen er, sagde Sløk, at holde sammen på denne modsigelse med livet og troen som indsats; vi må eksistentielt samtykke. Det er præcis dette, jeg genkender i Simon Grotrians digte og salmer: Digteren, der samtykker og insisterer på mening, uden at denne insisteren frasiger sig det vilkår, at det meningsløse findes: ”Kaos var en sygdom mellem ja og nej og smuldrer som papiret rundt om pennen ofte har Gud Fader æltet ler af dig og standset dig i løb fra maskers renden”. Simon Grotrian strikkede selv strømper til andre kolde menneskefødder.

Hvis du nu overvejer at stoppe her, enten fordi du ikke forstår Simon Grotrians digte og salmer, eller fordi de ikke siger dig noget, vil jeg alligevel bede dig læse videre og anbefale en tilgang, jeg selv har benyttet. Da mine børn var små og ufrivilligt var med på kunstmuseer, lærte jeg dem denne tilgang: Først skulle vi bare gå på opdagelse og se løs i vores egen fart og rækkefølge. Den eneste opgave var, at vi hver især skulle genkalde os de værker, som gjorde størst indtryk på os og så vende tilbage til dem. Mine børn erfarede tidligt, at det oftest er de mest anfægtende, uforståelige og ikke umiddelbart tilgængelige værker, det er mest interessant at tale om. For her kan vi opdage dybder og lag og betydninger, vi ikke først har øje for. Det samme kan vel siges at gælde forholdet til den elskede og til livet selv. Kan det samme siges i forhold til kirkens poetiske sprog og ritualerne? Det bør både ligge salmedigtere og liturgikommissioner på sinde. Vi kommer til kirke med alt det i livet, som ikke går op, og alt det, vi ikke forstår og har ord for; hvordan skulle vi kunne komme med alt dette og lægge det frem et sted og i en sammenhæng, hvor alt skal være ligetil at forstå? Lad mig slå fast, at det ikke at forstå ikke betyder, at sproget skal være uforståeligt i betydningen svært tilgængeligt og teologisk uforståeligt. Tværtimod skal vi besinde os på, at vores sprog er klart og tilgængeligt. Det kan forekomme paradoksalt, at jeg hævder, at Simon Grotrians sprog er klart, når jeg samtidig siger, at der er meget, jeg ikke forstår. Lad mig præcisere: På et tidspunkt havde jeg som præst en oplevelse af igen og igen at gentage de samme formuleringer og billeder i forbindelse med dåb og fik næsten kvalme, som Grotrian måske ville rime med falme. Jeg kom i tvivl, om de billeder, jeg brugte, var lige så indlysende og klare for forældrene, som stod med et lille barn i hænderne, som jeg engang syntes, de var for mig. Da lod jeg mig opholde ved Simon Grotrians klare dåbsbilleder: ”Guds rige er en ammesø”. Hvilken mor forstår ikke tanken om Guds rige som en ammesø? Når barnet græder, lækker moderens bryst og flyder som en kilde til barnet. Eller: ”I sølvet på dit døbefad / er glorierne lagt i bad / og dine dråber er som birken / så flyver engle over kirken”. Tanken om, at ”ingen dråbe er et spild”, og at Gudslyset kan skinne i den mindste dråbe; regnbuen, barnet velsignes med, så det har øje for Guds rige. Kunne der skrives en dåbstale om Gudsriget som en ammesø? Eller om salmelinjen: ”nu, mit barn, nu kom du hjem / vugget blidt i kirkebleen”. En tale om at komme hjem og blive vugget i kirkebleen; som det sted, der kan favne og rumme alt det ”lort”, der følger med livet? Når dåbens

21


vand hældes på nye vers, gives der mulighed for at tale om det for os velkendte på måder, der ikke bare drukner Adams slange, men også kirke-kvalmesproget: ”Døbehimlen er fra Gud / op og ned er lige lange / og med troens hældetud / drukner syndefaldets slange”. Billedet af ”Guds øje som en samlepol for alle døbefontens navne” er en direkte anledning til at tale om fællesskabet. Det er min fornemmelse, at Grotrians sprog og billeder er mere tilgængelige end mange af de billeder vi har vænnet os til som så selvfølgelige, at vi slet ikke stiller spørgsmålstegn ved, om de vedvarende er brugbare. Billeder som ammesøen og samlepolen kan være mere tilgængelige for den sekulære dansker end billeder som nådens kilde, dåbens lys, tilgivelsens bad, velsignelsens pagt. Også salmen Guds nåde er en vintergæk kan bruges til dåb: ”Guds nåde er en vintergæk / den er din fostergave / og er du ved at dø af skræk / så plant den i din have”. Selv den, for hvem det religiøse sprog forekommer ikkeeksisterende, har erfaret at glæden over den første vintergæks hvide smil er ren nåde. ”Så plant den i din have”, skriver digteren, plant dåbens vintergæk i barnets have; troen der trodser angsten og skræk for døden. Vintergækken i Grotrians digterhave blomstrer langt udover fastetiden. Ligesom jeg anbefaler at læse Grotrians salmer med henblik på dåbssproget, vil jeg fremhæve hans nadverbilleder. Det er slående, hvor ofte hans digte handler om nadverens betydning: ”Jeg har Kristus inden borde udenpå har jeg eksem det var nadveren der gjorde mig til nådens diadem”. Eller et andet eksempel: ”Herre, vi var dømt til urets gang vi var dømt til gøremålets tvang tusind år er gået, også to før vi faldt i trit med dine sko. Herre, med oblaten i min kind ser jeg verdens edderkoppespind fluerne er døde her af grin Herre, jeg vil gerne drikke vin. Vi er dådyrramte af panik men så øste du en trylledrik stress har gjort planeten til en sål og du svarer med en langsom skål”. Nærværende salmer er tillige samfundsanalyse: Det stressramte menneske, der, som det sårede dådyr, er ramt af panik og lammet i præstationsangst. Svend Brinkmann kan kun nikke samstemmende til denne samtidsdiagnose. Men til forskel fra Brinkmann kender Grotrian behandlingen: Nadveren er trylledrikken. Kalken tvætter de indenbordstrætte. Kristi alterbriks, fristes jeg til at sige, er kirkens alternativ til psykologens og Brinkmanns briks. Alle de indenbordstrætte er til bords med Kristus. I Grotrians digte er intet for lavt eller for småt eller for hverdagsligt. Han placerer pennen dybt i den menneskelige eksistens og i den jordiske sfære med banal hverdagsrealisme, sjofelhed og synd for dernæst at svinge pennen op mod den himmelske sfære med frelse, ofring og nåde: ”Jeg lægger øret mod verdens kind og det er livet, der græder som denne fugl bliver jeg lukket ind hvor englefødderne træder. Jeg holdes oppe i gravens muld jeg véd, at Frelseren tryller derhjemme står vi med fav-

22

nen fuld af englefødder på hylder”. Når der tages livtag med ensomheden, angsten og mørket, er man som læser ikke i tvivl om, at digteren selv har været der. Tilsvarende, når man løftes til himmelske højder, så aner man, at digteren har troen inde på kroppen og har et særligt øje og håb for Gudsrigets nærhed. Nåden vokser som vintergækker. Mit jordiske liv ”Kristusasfalteres”. Det religiøse opstår hos Grotrian, når ordene bliver til billeder; man kan næsten sige, når ordet bliver til kød. Det er netop her, når Guds rige nåde og kærlighed i Grotrians digte møder menneskets i dets hverdagsagtighed og syndighed, det absurde opstår. Af og til som næsten blasfemisk sort humor og som bidende polemik mod de alt for små sko, vi betræder jorden med. Jeg ser denne kombination af det religiøse sakrale og det meget profane som en særlig Grotriansk tone, der til tider kan virke næsten blasfemisk. Jeg har det lidt med Grotrians digte, som jeg har det med mine bedste kollegaer: En befriende kombination af teologisk liturgisk alvor og noget nærmest blasfemisk; en Gud med tornekrone, der spytter søm, ryger lyserøde cigaretter og har gondoler i blodet. En Gud, der holder sin tykke hånd over mig og sender mig et strålende smil i gråheden. Også fromheden får et skud: Salmer, der lyder som indkøbssedler, og stukenglene, der lander med et bildæk på tværs i munden. Den samme befrielse, som jeg kunne opleve som barn, når jeg fik grineflip i kirken, så bænken rystede, og vi alle måtte give fortabt. Kombinationen af præstens selvhøjtidelige patos, mens vi sang om ”stubbene der bolle”, gjorde det umuligt for den vågnende teenager at holde masken. Fælles for det religiøse og det blasfemiske er som bekendt, at de har troen som udgangspunkt. Jeg tænker på digteren Vagn Lundby, der engang fortalte om et skrift om Jesu Kristi latter. Et skrift, der skulle have været brugt til at omvende inuitter, eftersom disse aldrig ville kunne tro på en gud, der ikke smilede og lo. Der er noget befriende ved den små-blasfemiske latter; den kan nedbryde vores forsvarsværker og rense og berede sindet på det, som kommer bagefter. Det profane og det religiøse lever side om side; jo længere man kan komme ned, jo højere kan man også komme op. Som hos Kingo: ”Gak, ormesæk, og sov! Gud skal i morgen dig / vække her / men siden der / til liv evindelig”. Grotrian følger tæt: ”Din frelser bliver din klippe / når ormene må ribbe / mens vi kun er klædt i aske / bliver din tro dit adelsmærke”. Også her hører jeg Johannes Sløks stemme: ””ordet blev kød” er adelsmærket til det fortabte menneske, udslettelsen af grænsen mellem Gud og menneske”. Jeg har mange gange oplevet, at Simon Grotrians ord- og billedforråd kan vise sig som et afsæt eller en første tanke for en prædiken eller en tale. Ved flere lejligheder har jeg grebet til Grotrian, når jeg stod foran en svær bisættelse eller begravelse eller skulle

forberede en gudstjeneste, hvor de bønner, vi som præster har til rådighed, ikke ramte eller slog til. Her tænker jeg på Grotrian mange erfareringssalmer. Han glemmer dig aldrig i afgrundens nat, er en af dem: ”det sure, det søde og menneskers knus / det tegner han på dig som rynker”. Hvorfor ikke tale om vores rynker; de der kommer af det sure og det søde, og af de knus, hvis aftryk vi bærer med os. Hvorom alting er, så sætter verden sit uafrystelige aftryk på vores liv: Verden med sin blyantspids / skriver mig igennem, digter Grotrian. Men så er der trøsten: tanken om at verden med sit krybbespor / er Guds himmel lillebror. Himmel og jord er som storebror og lillebror. Jeg har flere gange brugt Simon Grotrians fadervor som en bøn, sidst var, da jeg bisatte en digter: ”Værn om lyset børn og mørkets, alle har brug for en garage til de store sko, der skal betræde skyggen. Ingen undslipper Djævelens porte ned til dødsriget. Men vi ser solen stige over graven, vi ser at dit hjerte strækker sig på himlen for at nå os, en nadverflamme fra brønde under din trone”. Hos Grotrian er intet udeladt. Digtene er lige så tæt på barokkens svulstige billeder, som de er postmoderne. Her er absolut intet billedforbud; man bliver billedstormet. Jeg har hørt én kalde hans sprog for billedynglende. Det er en gave for en præst. Selv de mest komplekse teologiske begreber og typologier kan Grotrian gøre lyslevende og vedkommende i sine salmer. For nu blot at nævne en: ”Jeg er så træt af Adams klud / jeg ønsker mig en vingehud // Herre, du er livets væld / du redder mig fra Adams spjæld”. På en gang en nutidig og tidløs parafrase over Adam-Kristus typologien og en eviggyldig eksistentiel salme om menneskets frihed og udsathed. Simon Grotrians salmer er herligt fri for psykologisering og moralisme og for teologisk stringens og korrekthed. Det slår mig, at Grotrian aldrig digter om Gud ud fra en forsvarsposition. De fortæller mig ikke, hvordan jeg bør have det, og hvad jeg bør føle. De forklarer ikke, hvad sand Gudstro er. På den måde tages jeg som læser alvorligt og kan herved selv finde de betydningslag, som taler til mig. Det er min oplevelse, at forsagelsen tegner sig klart. Ligesom tredje trosartikel, Helligånden, har en mere udtalt rolle og betydning end i mange nyere salmer. ”Strålepinse, lad mig træde / frem i livets himmelklæde”, skriver digteren i Taletyst med pinsepanser. Her blot et par eksempler mere: ”Verden spredes som en vifte / om mit liv med åndeskifte, Helligåndens blide sorggelé” og ”Helligånden der lægger gaze over fredløshedens hase”. Simon Grotrian er en stor pinsedigter: ”Nu drejer vi om pinseliljen / drejer, det er Åndeviljen”. Der er Helligånd i den tanke, at salmerne synges, selv om ham, der skrev dem, ikke er her mere. Grotrian var ikke fedtet med ordene, og det vil jeg i denne sammenhæng heller ikke være: Helligånden viser sig gennem digtene og digteren som en talsmand, der oplyser os om forbindelsen mellem det jordiske og det himmelske.


GL. RYE KIRKE

GL.RYE KIRKE

Børnekor

Babysalmesang I Skt. Sørens kirke Torsdage kl.11.00 Opstart d. 25. August

Koret er fra 2. klasse og opefter

2022

Vi øver i kirken torsdage kl.14.30-15.30

Forløber over 8 gange frem til

Opstart d.25. august 2022

efterårsferien. Forløbet er gratis

Forløbet er gratis

Tilmelding via www.glryekirke.dk

Tilmelding via www.glryekirke.dk

www.glryekirke.dk

Sangcafé

Kammermusikfestival I Skt. Sørens kirke 2022 19. juni, 25. juni, 3. juli, 10. juli

Alle dage kl.16.00

Entré 75 kr

Fællessang fra højskolesangbogen i Skt. Sørens hus. 1. torsdag i måneden kl.19.30- 21.30 . Der vil være kaffe/te og der er mulighed for at købe øl og vand.

LONE RASMUSSEN, SOPRAN MORTEN FRANK , BARYTON

ESKÆR TRIOEN

BJARNE HANSEN, VIOLIN

DAVID MUNK-NIELSEN, FLYGEL

ANITA H. SAMSING, FLYGEL

www.glryekirke.dk

23


Når man går en tur på kirkegården i Gammel Rye, kan man undre sig over, hvilke mennesker der gemmer sig bag navnene på gravstenene. Mange gravsten har en særlig markering, en fugl, gode ord eller selve stenen er speciel. Alle er de forskellige og har en historie.

Mathilde Budde & Leopold Budde 1838-1910

1836-1902

var bl.a. inspireret af H. C. Andersen og Charles Dickens.

Af Susanne Midtiby

Kirketårnet i Gammel Rye fra 1912 er en rummelig bygning. Øverst sammen med de store kirkeklokker og den flotte udsigt holder allikerne til, nedenunder finder vi tårnuret fra 1726, som trækkes manuelt op én gang i døgnet både af kirkens personale og af et frivilligt ringerlaug. Dette rum er også blevet brugt til masser af fortællinger, escape room og filmoptagelser. Nederst i tårnbygningen ligger det højloftede kapel, et lille opbevaringsrum og allernederst bag den østvendte dør og ned ad en lille trappe ligger Buddes kapel. Her blev Carl Christian Leopold Gether Budde stedt til hvile i 1902. Og ved siden af ham hviler hans hustru Mathilde Dorothea Christine Hildebert Budde (født Schilling), der døde i 1910. I et muret gravkammer ses deres to store trækister igennem et jerngitter. Der lå de, da kirketårnet blev tegnet af Hack Kampmann for over 100 år siden, og Buddes kapel indgår derfor som en del af tårnet. Leopold og Mathilde Budde gjorde en stor forskel her på egnen ved at købe Himmelbjerggården i slutningen af 1800-tallet og der oprette en børneopdragelsesanstalt og et skolehjem. I løbet af få år blev stedet en stor succes, og Budde udvidede med flere bygninger for at have plads til flere børn med behov for at komme hjemmefra, hvis de havde et hjem, for han havde så svært ved at sige nej, hvis han kunne hjælpe et barn. Inden Himmelbjerggården blev parrets og de anbragte børns hjem, havde Budde selv gået i skole, studeret og arbejdet i meget af Danmark fra nord til øst. På Holsteinsminde opdragelseshjem vedNæstved, hvor han arbejdede som lærer

Buddes kapel i Gl. Rye 24

Nedenstående salme kan synges på melodien ”Med strålekrans om tinde” Jeg ved en dejlig have hvor roser står i flor, dem skabte Gud til gave for alle børn på jord. Hvert barn med tanker fromme med øm og kærlig sjæl, får lov til der at komme og plukke roser selv. Mathilde Budde & Leopold Budde

og senere som forstander i en lang årrække, mødte han den humoristiske og initiativrige Mathilde, og de blev gift i 1869.

Nu lukker jeg mit øje og putter ned min kinde, Gud Fader i det høje, luk mig i haven ind.

I Himmelbjergets mangfoldige have står der flere mindesten i bevoksninger mellem de høje gamle træer. Midt mellem vilde blåbær står en mindesten for Børnevennen Leopold Budde rejst af venner og han er i fornemt selskab med bl.a. digterpræsten Blicher (1782-1848), som holdt det første folkemøde på Himmelbjerget i 1839.

Himmelbjerggårdens hovedbygning

Leopold var matematiker, idealist, romantiker, følelsesmenneske, tålmodig og rar og god til at skabe tilhørsforhold til de forsømte børn. Han var grundtvigianer og behandlede børnene med venlighed i modsætning til datidens tendens til at tugte dem. Han skrev artikler og holdt foredrag til fordel for børnehjemssagen, han bidrog til at stemme folks hjerter til mildhed overfor at hjælpe børn, der var vanskeligt og ulykkeligt stillede. Og hans kone kæmpede ved hans side. Mathilde blev ham en stor støtte i hans arbejde og i hans sidste leveår var hun ham uundværlig. Mathilde og Leopold Budde var et ægtepar, der kæmpede med kærlighed for de udsatte børn for mere end hundrede år siden. Og Buddes vision bar frugt i over 100 år, inden kommunalreformen i 2006 medførte færre børn på den regionale børn- og ungeinstitution Himmelbjerggården, som Region Midt til sidst valgte at lukke i 2016. I dag rummer Himmelbjerggården et nordisk inspirationscenter for bæredygtig udvikling. Udover sit virke som lærer og forstander var Leopold også digter og forfatter, han har skrevet fortællinger og sange. Han

Dengang var Himmelbjerggården et landbrug, hvis jorde også omfattede Himmelbjerget, indtil Kong Christian 8. købte det til det danske folk for at gøre Himmelbjerget til et frit og offentligt tilgængeligt område til glæde for alle. Omkring os i forsommeren blomstrer smukke vilde urter og græsser, og der bliver flere og flere bede, der er ”vild med vilje” også hjemme i vores have. Når jeg tænker på Budde og det store arbejde, han har gjort for ”vilde rødder”, mælkebøttebørn og orkidé-børn og alle andre udenfor kategorier, så kalder jeg ham ”mild med vilje”. Tak til Leopold og Mathilde!

Mindesten på Himmelbjerget for Børnevennen Budde


David Munk-Nielsen

Bjarne Hansen

Anita Hylsgård Samsing

SKT. SØRENS KIRKES KAMMERMUSIKFESTIVAL: Å EN STOR KOM OG F OPLEVELSE MUSIKALSK

Bjarne Hansen, violin. Anita Hyldgård Samsing, flygel

David Munk-Nielsen, flygel

Sonate-program med bl.a. Cesar Francks violin-sonate. Bjarne Hansen er uddannet på Det Fynske Musikkonservatorium hos Peder Elbæk samt i Tyskland og Italien. I 1974 blev han ansat i Odense Symfoniorkester, hvor han fra 1982 til 2010 beklædte koncertmesterpladsen. I dag spiller Bjarne i det Kongelige Kapel.

David er født i 1998 i København og begyndte at spille klaver som 5-årig. Han har studeret hos professor Anne Øland, indtil at han som 16-årig blev optaget på Det Jyske Musikkonservatorium. Siden 2017 studerer David på SibeliusAkademiet i Helsinki hos professor Erik T. Tawaststjerna, hvor han er i gang med sin kandidat.

Anita Hyldgård Samsing er Skt. Sørens kirkes organist. Anita har udover sin diplomeksamen på orgel også en kandidatuddannelse på klaver fra 2015 fra Det Jyske Musikkonservatorium hos professor Anne Øland. Anita har vundet den landsdækkende Steinwaykonkurrence, og har stor erfaring som koncertgiver, både som solist og som kammermusiker.

David er prismodtager ved flere danske og internationale konkurrencer som bl.a.: Berlingskes Klassiske Musikkonkurrence i 2015 (guldmedalje), International Stasys Vainiunas Competition i 2018 (1. pris) samt grand prix ved den interne klaverkonkurrence ”Helmi Vesa” for pianister på Sibelius-Akademiet i februar 2019

Lørdag den 25. juni kl. 16 Eskær Trioen: Julie Eskær, violin. Emilie Eskær, cello. Charlotte Thaning, flygel Eskær Trioen, som fejrede 25 års jubilæum i 2019, er et af Danmarks mest erfarne og kunstnerisk sammensmeltede kammerensembler og har gennem mere end 25 år haft en succesfuld koncertkarriere i ind- og udland. Trioen er kendt for deres medrivende samspil og bevæger sig frit i hele triolitteraturen fra de ældste værker til nykompositioner tilegnet dem. Trioen har desuden optrådt i flere andre verdensdele og var i 2018 på en stor turné i Kina. I anledning af Beethovens 250 års jubilæum (2020) var trioen solister i Beethovens Triple-koncert flere gange, bl.a. med Sønderjyllands Symfoniorkester.

Lone Rasmussen og Morten Frank Larsen

Søndag den 3. juli kl. 16

Eskær Trion

Søndag den 19. juni kl. 16

Søndag den 10. juli kl. 16 Lone Rasmussen, sopran. Morten Frank, baryton. Anita Hyldgård Samsing, flygel Lone Rasmussen: Den danske sopran fik efter sin uddannelse i Århus og København solistdebut på den Jyske Opera i Karl Aage Rasmussens ” Titanics Undergang”. Den Jyske Opera vedblev at være hendes base frem til og med 2006 med roller som Pamina, Zerlina, Antonia, Nedda, Michaela, Valencienne, Juliette, Aase, Pernille samt hovedroller i moderne operaer. Derudover har hun som solist samlet erfaring på Aarhus Sommeropera, Musikteatret Undergrunden, Odin Teatret, KIT og med flere Landsdelsorkestre. Siden 2007 medlem af koret på Wiener Staatsoper, men har stadig regelmæssige koncertopgaver i Danmark – ofte i samarbejde med ægtemanden Morten Frank Larsen.

Morten Frank Larsen: En af sin generations vigtigste danske baryton´er med 27 års international sangerkarriere på cv´et. Efter studier på konservatoriet i Aarhus og Operaakademiet i København debuterede Morten Frank Larsen i 1994 på Aarhus Sommeropera i Brittens ”The Rape of Lucretia”. Udlandsdebut fulgte i 1995 som Mozarts Don Juan i Tyskland.1997 fast engagement på Operaen i Braunschweig, hvorefter han i 2000 forlagde residensen til Wien med fastansættelse på Volksoper. Siden 2003 også regelmæssige optrædender på Wiener Staatsoper sideløbende med talrige gæstekontrakter på Deutsche Oper Berlin, Frankfurt Operaen, Bayerische Staatsoper München, Metropolitan Operaen i New York, Det kgl.Teater og på operaerne i Zürich,Toulouse,Bologna, Sevilla, Salzburg og Tokyo.

25


NY PRÆST i GL. RYE SOGN VELKOMMEN til sognepræst Hanne Marie Houkjær Det er en stor glæde at kunne byde velkommen til Gl. Rye Kirkes nye præst Hanne Marie Houkjær. Hanne skal de næste 4 år være præst her hos os i en kvote på 35 %, fordi sognepræst Iben Johanne Thomsen er blevet indvalgt i hovedbestyrelsen for Den danske Præsteforening og er blevet valgt til næstformand. Vi fik gode og kvalificerede ansøgere, men var ikke i tvivl om, at det rigtige var at ansætte Hanne i stillingen. Hanne har en solid erfaring som præst og er kendt som en dygtig teolog – og dertil et sødt og varmt menneske. Vi ser frem til samarbejdet! Velkommen, Hanne! Gl. Rye Menighedsråd Her præsenterer Hanne sig: Jeg er uddannet som teolog ved Aarhus Universitet i 2000 og har siden været sognepræst, først i Knebel på Mols. De sidste år her var jeg også hospicepræst. De sidste tolv år har jeg været sognepræst i Risskov. Ud over dette har jeg holdt utallige foredrag, medvirket i TV-programmet Skriftestolen og undervist andre på aftenskoler og andre faggrupper i den vanskelige eksistentielle samtale. Under studiet fik jeg kontakt med Johannes Sløk, først som hans assistent og siden som medforfatter til bogen ”Mennesket og verden. Som præst har man et omfattende virke som skribent, og jeg har længe ønsket at kunne fokusere yderligere på dette – blandt andet også som forfatter af fiktion. Derfor sagde jeg i efteråret mit arbejde op som præst, for at kunne koncentrere mig om dette. Men jeg savner arbejdet som præst med gudstjenester, kirkelige handlinger og de samtaler som følger med dette. Ligesom jeg savner at undervise konfirmander. Derfor er det med stor glæde at jeg kan se frem til at skulle være 35 % præst i Gl. Rye de næste fire år og aflaste Iben Johanne Thomsen der er valgt som næstformand i Præsteforeningen. Jeg sætter meget stor pris på, og det er vigtigt for mig at forkynde evangeliet ind i tiden – også som en modsigelse, når det er nødvendigt. Det postmoderne menneske har mindst lige så meget brug for det kristne budskab som tidligere generationer og skal kunne møde det i kirken. Min mand og jeg er flyttet til et hus ved Horsens Fjord, tæt på Sondrup bakker

26

Sct. Sørens Kirke Sognepræst Iben Johanne Thomsen Præstegårdsvej 1 6114 2535 ijt@km.dk

Organist Anita Hyldgaard Samsing Græsvangen 81, 8381 Tilst 2217 0173 organist@glryekirke.dk

Kirkesanger Kirstin Sander Jacobsen 2217 9021 kirkesanger@glryekirke.dk

Kirkesanger Michelle Elmhøj Pedersen Præstegårdsvej 3 6078 9391 kirkemusiker@glryekirke.dk

Kirketjener Susanne Midtiby Præstegårdsvej 3 8680 Ry, Gl.Rye kirketjener@glryekirke.dk

Graver Jesper Mejlbro Christensen Kirkegårdskontoret, 8689 8712 graver@glryekirke.dk

og Alrø. Vi har hver to voksne børn. Teologien, litteraturen og naturen er for mig som en del af mit åndedræt; ligesom den levende og væsentlige samtaler med mennesker er helt afgørende. Jeg glæder mig til at lære jer at kende og til at være jeres præst. Jeg har hørt så meget godt om Gl. Rye og livet i og omkring kirken og føler mig meget heldig over muligheden for både at være skribent og præst. Hanne Marie Houkjær

INDSÆTTELSE ved gudstjenesten søndag den 15. maj kl. 11 Søndag den 15. maj kl. 11 indsættes Hanne Marie Houkjær som sognepræst i Gl. Rye sogn. Kom og vær med til at byde Hanne velkommen. Efter gudstjenesten er der et glas vin i våbenhuset. Gl. Rye Menighedsråd

Graver Annette Frandsen Kirkebakken 4 8689 8712

gravermedhjaelper@glryekirke.dk

MENIGHEDSRÅDET: Formand Henrik Braderup Olsen Gerstedvej 5 , Gl. Rye 8788 0286 h.b.olsen@gefiberpost.dk

Næstformand Maria Boas Skovsbjergvej 10 2961 8866 maria.e.boas@gmail.com

Kontaktperson Henrik Wang Kjær Lille Vangs Vej 11, Gl. Rye 30 55 24 86 wangkjaer@hotmail.com

Kirkeværge Jesper Frost Bylling Skolebakken 4, Gl. Rye 4021 4358 jbylling@gmail.com

Kasserer Tove Høgh Olsen Gerstedvej 5 , Gl. Rye 2543 8877 tove.hogh.olsen@itelligence.dk

Kordegn Kasper Lei Fischer Kildebakken 1, Ry 8689 1350 kalfi@km.dk

UDSYN Inge Laursen Møllestien 10 6133 8439

ingelaursen2018@gmail.com

www.glryekirke.dk


Gl. Rye Mølle Velkommen til jubilæumsåret 2022 I år har Møllen 150-års fødselsdag og det skal selvfølgelig fejres på forskellig vis. Vi starter på åbningsdagen d. 1. maj og derefter går det slag i slag hen over året. Alt er ikke planlagt endnu så følg med på Museumskanderborg.dk, Møllens Facebookside, den fysiske kalender udenfor Møllen eller ring på Møllens telefonnummer 86 89 86 75 og hør nærmere.

Detektorudstilling: To energiske unge mænd fra Gl. Rye, Patrick og Anders, har tilbragt ugevis på arealerne omkring byen med deres detektorer. De har fundet utrolig mange meget spændende gamle ting og sager. Selvom det ikke er muligt at vise danefæ, og de mest kostbare mønter på Møllen, er vi alligevel glade for, at de har indvilliget i at fortælle om og udstille deres fund på Møllen. I udstillingen er et stort kort over Gl. Rye, så man kan se, hvor de forskellige ting er fundet. Egnens historie bliver beskrevet ud fra eksempler fra jernalderen, vikingetiden, middelalderen, 1600-tallet og 2. verdenskrig. Der er både fibler, spænder, brochefragmenter, sværdskedebeslag, vægtlodder, taphaner, spunse, musketkugler, patronhylstre, bakelit detonatorer, knapper, emblemer og mønter. Får du selv lyst til at prøve at gå med en detektor, kan du sætte kryds i kalenderen d. 14. august. Den dag skal Møllens arealer undersøges med detektor. Der vil være flere detektorer til rådighed sammen med erfarne undervisere og repræsentanter fra Museum Skanderborg.

Butik på Møllen: I 2021 startede vi en lille butik på Møllen. De besøgende har taget rigtig godt imod den og derfor er den blevet udvidet i år. Der er mulighed for at købe museumsrelevante bøger, plakater, lidt lækkert til gangen, Klosterøl og andre interessante ting, der ikke lige kan fås alle andre steder. Hvis du mangler en god gaveidé eller vil forkæle dig selv, så kig endelig forbi.

Vi fejrer Gl. Rye Mølles 150 års jubilæum den kommende tid

Vinteråbent: Selve Museet har åbent fra 1. maj til 23. oktober, men det er Museum Skanderborgs ønske, at bygningerne bruges hele året. Det har givet os helt nye muligheder for at holde café, byttepuslespil-dage, historiefortællinger eller hvad vi nu har lyst til. Museet vil jævnligt invitere til disse arrangementer, men har du også nogle idéer, som du kunne tænke dig at bruge Møllen til, så ring eller skriv til os.

Ulvetimen er kommet til Gl. Rye Mølle...

Det sker ved Gl. Rye Mølle 1. maj Åbning af Møllen med fejring af 150-års jubilæum. 19. juni Møllemarked. 14. aug. Møllens udendørsarealer undersøges med detektorer. 28. aug. Høstdag. 31. okt. .Møllen klædes ud til Halloween. 27. nov. Julemarked. 31. dec. Nytårskur og nytårsløb. Patrick og Anders udstiller detektorfund

Støt Gl. Rye Mølle! Bliv medlem af Gl. Rye Møllelaug & Museumsforening Medlemmer har gratis adgang til udstillingerne på Museet på Gl. Rye Mølle og Museum Skanderborgs øvrige afdelinger: Perron 1 (bymuseet i Skanderborg), Skanderborg bunkerne og Øm Kloster Museum. Kontingent: 100 kr. pr. enkeltmedlem. 125 kr. pr. husstand. Firmamedlemmer betaler 750 kr. Kontingent indbetales på netbank: Reg. Nr. 1551 Kontonr. 0010275407 Du kan også benytte MobilePay: 32940

Husk at skrive navn og adresse i kommentarfeltet, når du bruger MobilePay. Museet på Gl. Rye Mølle Møllestien 5, Gl. Rye, 8680 Ry - Tlf. 86 89 86 75 info@museumskanderborg.dk - www.museumskanderborg.dk Møllelaugets mailadresse: glryemollelaug@gmail.com Åbningstider: 01.05 - 23.10, torsdag – søndag fra kl. 13 – 16.

27


Hus og hjem. En kærlighedserklæring til vores by Af Kirsten Aarsdal

For to år siden sad vi på 4. sal og drømte om et æbletræ. Om græs mellem tæerne. Om fravær af fælles trappeopgang og dørhåndtag. Udenfor var gaderne øde, Assistens Kirkegaard var forvandlet til en ensrettet motorvej med forbudstavler, og vores yndlingslegeplads blokeret af bolsjestribede plastikbånd. Vi begyndte at kigge efter et sted, hvor vi kunne være sommeren over – bare indtil den der virus havde lagt sig. Et par dage – og en virtuel fremvisning – senere var vi i gang med at pakke hele vores lejlighed sammen. 90 kvm blev til 55 flyttekasser, og GPS’en sat til Møllestien 22. Vi taler tit om den dag, vi kørte ind i Gl. Rye for første gang. I bleg martssol kørte vi ad Emborgvej og blev mødt af hestene i Lyngbakkerne, kirken der tronede på toppen og en varm nabohånd i en håndtryksløs tid. Læringskurven var stejl det første forår i byen: Vi anskaffede os en plæneklipper og et kørekort, et legehus og en webergrill. Vi spirrede tomater og sagde kapilærkasse og kaskoforsikring.

et gult køkken og – nå ja – det dersens friværdi. Vi bød på et hus, men måtte se os slået og rykkede slukørede ind i endnu et lejemål, hvor æbletræet var erstattet af en forkølet bøgehæk. Med mursten på hjernen tog vi til Bryrup og blev vist rundt i, hvad vi gik og troede var drømmehuset, mens hjemveen voksede i os. Først dér indså vi, at vi var kommet til at forveksle et hus med et hjem. Vores datters første ord var traktor og Dagli’ Brugs. Ikke æbletræ og samtalekøkken. Og heri ligger en banal men vigtig erkendelse, nemlig at det er alt det uden for de fire vægge, der tæller allermest: Lyngbakkerne i aftenlys, naboer der kommer med chokolademuffins, når vi er syge, gensyn med hugormen på planchen ved brugsen, hulen bag boldbanerne, vennerne i Bison, en lun kardemommesnurre under barnevognen en frostklar lørdag morgen. Gl. Rye lægger hus til det hele. Og selvom vi endnu ikke har fundet huset med æbletræet, har vi for længst fundet hjem.

Tiden på Møllestien var på lånt tid, og vi begyndte at drømme om vores eget; om æbletræ med gynge,

FLEXTRAFmIuKnen

Før Flextrafik...

kører i hele kom

Vognmand Rasmus Poulsen Schjøtt - ca. 1924 På fotografiet ser vi vognmand, Rasmus Poulsen Schjøtt, der stolt viser sin rutebil frem. Da han startede som vognmand, boede han på Jægergårdsvej 5, og rutebilen kørte antagelig fra Gl. Rye Kro. Du kan køre med Flextrafik alle ugens dage kl. 6-24. Bestil din tur på midttrrafik.dk, med app eller på 87 40 83 00. Så er du godt på vej.

Rutebilen var den første motoriserede forbindelse mellem Gl. Rye og Silkeborg. Forbindelsen åbnede i 1923 og havde ifølge køreplanen en ugentlig afgang hver onsdag kl. 12 fra Gl. Rye. På markedsdage var der tillige en afgang kl. 9, med hjemkørsel fra Torvet i Silkeborg kl. 16. Foruden den faste rutebilforbindelse kørte han lejlighedsvis med selskaber, herunder også skolebørn, med hvem turene bl. a. gik til Viborg og Herning. Arkiv.dk

28


Gl. Rye MTB Sporbyg i øveskoven Så er forårssæsonen skudt i gang og det er dejligt at se alle de cykelglade ”smølfer” igen nye og gamle, store og små. Det har længe været et ønske i MTB-klubben at udvide vores bynære træningsfaciliteter og dermed kunne tilbyde endnu flere muligheder for at de seje mtb’ere, kan blive udfordret og prøve nyt. Skanderborg Kommune har for år tilbage givet grønt lys til at projektet sættes i gang, og nu har vi langt om længe kræfterne og muligheden, til at gå videre med projektet. Vi har derfor lavet aftale med en sporbygger fra Vejle, Thomas Skou, om at han kommer og tilbyder sin ekspertise. Der bliver bygget nye features i området kaldet Øveskoven (nede forbi tennisbanen) og planen er at Thomas sammen med klubbens medlemmer påbegynder arbejdet i uge 32. Når det står færdigt er den opgraderede Øveskov selvfølgelig tilgængelig for alle der har lyst til at prøve kræfter med den.

Vi ses på sporet n e d l a t s o K i r e l l e

Status på Kostalden Det andet store byggeprojekt, Kostalden, skrider også fortsat frem – der påbegyndes snart opbygning af træningsfaciliteter, og åbningsdagen for hallen ser ud til at nærme sig nu her til sommer! Som altid er alle velkomne til at kigge ud og give en hånd med til byggeaftenerne der jævnligt annonceres på vores facebook side.

Nye kontingenter Som noget nyt blev det på generalforsamlingen d. 28/3 vedtaget at lave nye kontingenter og herunder også muligheden for et støttemedlemsskab. Her kan man være med til at støtte klubbens arbejde med sporbygning og vedligehold af eksempelvis Danmarks Tag, Kostalden og andre af de spændende projekter, store som små, der hele tiden dukker op. Se mere om muligheden på www.glryemtb.dk, hvor der også kan læses mere om de forskellige kontingentpakker vi har sammensat, således at man eksempelvis kan vælge både at have kontingent til MTB plus Kostald, eller udelukkende til Kostald, hvis man har lyst til at gi’ den gas på løbehjul eller skateboard – eller mor og far skal ha’ rystet det sidste julesul af sig til en omgang crossfit.

29


FDF Fortræningsweekend til Landslejr 2022 En eventyrlig opdagelsesrejse ”På FDF Landslejr 2022 skal vi alle afsted på en eventyrlig opdagelsesrejse til et uopdaget kontinent, der hedder ‘Coratia’. Dette særlige kontinent består af syv landskaber, der tilsammen udgør det fantastiske fantasi-kontinent vi alle rejser til i vores luftballon. De gamle fortællinger lyder, at der i Coratia gemmer sig ‘modets hjerte’ – en besynderlig Kronkordius, som for alt i verden ikke må gå i stykker eller falde i de forkerte hænder.” Med ovenstående udgangspunkt, drog Pilte, Væbnere og Seniorvæbnere fra Gl. Rye fredag d. 22. april af sted til fods mod Sletten, hvor en stor fortræningstur til Landslejren blev gennemført. Mange FDF-kredse fra samme landsdel som vores, deltog på weekenden, hvor FDF’erne fik testet deres grej, mod og evner, forud for sommerens helt store FDF-begivenhed, nemlig Landslejren, som afholdes hvert femte år. I år er det fra 6. til 15. juli, at omtrent 10.000 FDF’ere samles på Sletten. På fortræningsweekenden deltog ca. 30 børn i alderen 9 til 14 år fra Gl. Rye, der naturligvis også havde en god håndfuld ledere med. Weekenden bød på de første nyudsprungne bøgetræer, frysende nætter under en stjerneklar nattehimmel, sol- og vindbidte røde kinder, duften af bål, sang og ikke mindst en masse leg. Alle havde vi en helt forrygende forårsweekend med højt humør – og nu ses der for alvor frem til Landslejren. Læs mere om Landslejren på http://landslejr.fdf.dk Fotos: Henrik Højmose Olesen

30


KREDSLEDELSE: Kredsleder Rasmus Wug Kjærgaard Tlf. 2677 1119

Tumlinge 1 og 2 klasse: Søren Stensig Gammelgård Tlf. 2941 1533 Pilte 3 og 4 klasse Mie Nymann Tlf. 2537 8140

Væbnere 5 og 6 klasse :

Rikke Elisabeth Frederiksen Tlf. 3164 9083

Væbnere, Seniorvæbnere og seniorer. Fra 6. klasse Sissel Breth Kjærgaard 30 28 2922

Formand Peter Lykke Fick Tlf: 5192 2359

Se vores hjemmeside: http://www.fdf.dk/gl-rye

30 børn og 16 forældre på overnatning ved Kallehave i skønt solskin. Lækre tortillawraps til aftensmaden og kage, skumfiduser, popcorn og slik. Børnene sørgede for god underholdning til lejrbålet som også bød på sange og bravo-råb.

31


Gl. Rye Kunst og Kulturgruppen afholder fernisering af

”Dengang Paven landede i Gl. Ryes baghave ved Ømborgen” Den 13. Maj (St. Bededag) kl. 15.00 – 17.00 i Gl. Rye sognehus. Udstillingen varer fra 13. maj til 13. august 2022 Det er et stykke moderne Danmarks Historie, med lokale borgere i Gl. Rye og omegn, der fortæller, hvad de har set og oplevet dengang, Hans Hellige Eminencen Pave Johannes Paul d. 2. Biskop af Rom landede i Gl. Ryes baghave ved Ømborgen den 7. juni 1989. En af Danmarks mest anerkendte kunstner og modelbygger indenfor religiøse og kosmiske fortolkninger og symboler, Pater Adolf Meister viser nogle af hans værker frem i Skt. Sørens Hus og måske på Gl. Rye Mølle. Han var kunstneren og arkitekten bag Pave Alteret ved Friluftmessen i 1989 samt de 10 frisermalerier der var malet rundt om alterbordet og korset. De kan den dag i dag ses i vinterkirken ved Ømborgen. Der vil være mulighed for at møde P. Adolf Meister til ferniseringen den 13. maj fra kl. 15 – 17.00. Der vil også være mulighed for at se de berømte lokale ”Pave-breve” på udstillingen, som blev lavet i anledning af Pave-besøget. Udstillingen vil være åbent for publikum i Skt. Sørens Hus på udvalgte dage sommeren over i maj, juni og juli, udenfor de arrangementer der afholdes i Skt. Sørens Hus. Datoerne offentliggøres senere på Gl. Ryes Facebook side, samt i trykte brochurer senere i maj.

Hans Hellige Eminencen Pave Johannes Paul d. 2. Biskop af Rom landede i Gl. Ryes baghave ved Ømborgen den 7. juni 1989.

Vil du / I se udstillingen på andre tidspunkter, så kontakt Formanden for Kunst og kulturgruppens formand: Trine Hansen, Mobil: 6130 4712 for nærmere aftale.

Vi holdt generalforsamling d. 25/2 2022 - den første efter corona-tiden. Vi fik valgt nye medlemmer ind på de tomme pladser.

Pater Adolf Meister viser nogle af sine værker frem i Skt. Sørens Hus

En opfordring ang. bestilling af flag: Bestil gerne 14 dage før opsætning, så vi har mulighed for at skaffe det nødvendige antal frivillige til at sætte flagene op. Vi kan stadig bruge flere frivillige opsættere, så henvend dig endelig til bestyrelsen. Flagopsætning bestilles hos Birthe Jensen på 40 30 30 65.

Nyt fra Gl. Rye Flagalle 32

Bestyrelsen består af: Formand: Finn Pedersen Næstformand: Anni Sørensen Sekretær: Kaj Stendorf Kasserer: Birthe Jensen Medlem: Per Ro Andersen Medlem: Kent Holl

2687 3074 2024 4030 5072 2129

9309 8204 8629 3065 7146 5823


Bestyrelsens beretning for 2021, Generalforsamling 2022. Bestyrelsen Der var ingen ændringer af bestyrelsen efter sidste generalforsamling. Bestyrelsen blev konstitueret med Bent Jensen som vandværkspasser (har også telefonvagten), Per Rasmussen som kasserer og Steffen G. Lauridsen som formand. Menige medlemmer er Heidi Hinge og Karsten Dreier samt suppleanterne Else Jensen (kommunikationsmedarbejder) og Bente Sivertsen. Drift af ledningsnettet Vi har ikke haft større ledningsbrud, så vi kan konkludere, at vi har et relativt godt vedligeholdt ledningsnet. Vi vil dog altid være med til udskiftning af hovedledninger når der sker kloakrenoveringer og det giver me-ning at udskifte vores gamle ledninger til nye. Der har været opdateringer kommunikationen ved kroen og på pumpestationen på Nyvej. De elektroniske vandmålere - Årsaflæsning Det kan oplyses, at der kom data ind fra næsten alle målere og der var en enkelt måler der skulle følges op på. Ved årsaflæsning gennemgås de største afvigelser og ved den aflæsning kan spild på den enkelte måler også ses. Vi har i denne omgang ikke haft kontakt til forbrugere, idet der ikke har været store merforbrug. Vi prioriterer at udføre den service at gennemgå data og lave opsøgende arbejde for at finde de steder, hvor der er et stort merforbrug. Drift af værket Der er udpumpet 63364 m³ vand og vi har haft et spild på ca. 977 m³ vand (1,6 % spild). Spildet ligger un-der det vi normalt forventer, vi ligger normalvis på 3-4 % spild. Vi holder selvfølgelig skarpt øje med udviklingen, men vi vil sandsynligvis også i 2021 opleve et større spild i forbindelse med indkøring af det nye anlæg. Det kan oplyses, at den solgte vandmængde ligger helt på niveau med året før. Afslutning af projektet med det nye anlæg Omkring 1. marts blev det nye anlæg af to omgange koblet på byens ledningsnet. Vi havde varslet forbru-gerne i rimelig tid efter vores beredskabsplan for uregelmæssige vandforsyninger over to dage. Arbejdet gik fint de to dage. Efterfølgende har det kunnet opleves at der har været sorte partikler i vandet. Det opstår når hovedledningerne ikke står med tryk på i et tidsrum. Når der så igen kommer vandtryk på, så slår de sorte manganpartikler sig løs. Efterfølgende lokaliserede vi hovedproblemet til den sydlige del af byen hvor vi har skyllet rørene rene for de sorte partikler. Derud over har der kun være ganske små ting der har skullet følges op på og vi har i en længere periode kørt uden driftsforstyrrelser og ganske få alarmer. Vi afholder 1 års gennemgang i juni 2022, hvor der er beskedne ting til opfølgning. For en ordens skyld skal det oplyses, at det nye anlæg består af bygning af en hal, hvor

to nye overjordiske rentvandstanke er placeret. I samme hal er der opsat nye filtre og nye pumper. Der er ligeledes etableret et nyt overvågningssystem der styrer oppumpning af vandet fra vore boringer og udpumpning af drikkevandet til byen. Disse nye tiltag skal sikre så god en forsyningssikkerhed som muligt. Bestyrelsen er ganske godt tilfreds med hele processen og det nye anlæg. Vi har sjældent alarmer og ingen henvendelser fra forbrugere om vandforsyningen. Vi kan derfor konkludere at formålet med anlægget om øget forsyningssikkerhed er opfyldt. Vandanalyser Der har ikke været overskridelser for de enkelte parametre på de analyserede vandprøver. Analyseresulta-terne offentliggøres en gang årligt på Vandværkets hjemmeside og i Aktuelt. Der er - udover de sædvanlige parametre - analyseret for pesticider og PFAS. PFAS har jo været meget omtalt i medierne igennem længere tid og der er kommet nye kravværdier og analysepakker. Derfor har vi udtaget vandprøver for analyse af disse stoffer. Der er ingen fund af det i vores drikkevand. Hjemmesiden I forbindelse af den rutinemæssige gennemgang af vores beredskabsplan har vi rettet i udvalgte dokumenter. Disse dokumenter er lagt på hjemmesiden, hvor det opdaterede Fællesregulativ for vandforsyning også kan findes. Til at sørge for at hjemmesiden bliver ajourført bruger vi som ekstern bistand Martin Rud. Vandværkets administration Vandværket har siden 2011 haft en aftale med Brædstrup forsyning om udførsel af brugeradministrationen og også årsaflæsning af de elektroniske vandmålere m.m. Bestyrelsen er meget tilfredse med samarbejdet og forventer ingen ændringer omkring det i den nærmeste fremtid.

VANDVÆRKET www.glryevandvaerk.dk Vandværkspasser: Bent Jensen Horsensvej 40 Tlf. 40 45 36 88 Formand: Steffen Gram Lauridsen Rimmersvej 70 Kasserer: Per Rasmussen Rimmersvej 27 Bestyrelsesmedlem: Heidi Hinge Rimmersvej 14 Bestyrelsesmedlem: Karsten Dreier Nyvej 12C Suppleanter: Bente Zinck Sivertsen Fyrreskrænten 5 Else Jensen Fyrreskrænten 7 Kontakt vedr. afregninger mv.: Pia Lisbjerg Østergaard Brædstrup Fjernvarme Tlf. 75 75 33 00

Andre aktiviteter Vi lever op til vores mål om, at have et indlæg hver gang i Gl. Rye Aktuelt i løbet af året. Her prøver vi at komme med opklarende og uddybende oplysninger om de hændelser der sker på værket i løbet af året, samt de lovpligtige oplysninger om vandkvaliteten. Skanderborg Vandsamarbejde Det kan oplyses at formanden er en del af bestyrelsen i Skanderborg Vandsamarbejde. Fremtidige planer Bent planlægger at stoppe som vandværkspasser, men fortsætter dog i bestyrelen. Bestyrelen har sat gang i afdækning af muligheder, og tager i første omgang kontakt til Ry Vandværk. Afslutning Der skal afslutningsvis siges en stor tak til vores vandværkspasser, vores kasserer, hele bestyrelsen og de to suppleanter for det

store engagement og konstruktive arbejde i forbindelse med bestyrelsesarbejdet, og ikke mindst en tak i forbindelse med den øgede indsats i forbindelse med det nye anlæg. Der skal også rettes en stort tak til Martin Rud for samarbejdet omkring hjemmesiden.

33


Borgerforeningen Beretning for Borgerforeningen i Gl. Rye - 2021/2022 Vi kan med glæde konstatere, at det forgangne år har været et år, hvor vi igen fik gang i mange af de aktiviteter, som vi måtte undvære under covid-19 pandemien. Vi er i Borgerforeningen fuld af begejstring over at lave arrangementer, som vi oplever, at der er en kæmpe opbakning til. Det er alt arbejdet værd, når vi gang på gang oplever et engagement fra byen side. Ikke kun i forhold til at deltage i arrangementerne, men også i forhold til at hjælpe med afviklingen af dem. Det vil vi gerne sige alle en kæmpestor tak for. Også tak for opbakningen til Borgerforeningens arbejde via medlemskab i foreningen. Vi tæller lige nu mere end 200 husstande, men der er plads til mange flere! Herunder opridser vi nogle af de gode årsager, der er til at støtte borgerforeningen med et medlemskab. Først vil dog bemærke, at der også er sket ændringer internt i Borgerforeningen. Vi har nemlig valgt en ny konstellation, hvor Borgerforeningens ledelse nu består af et formandskab på 3 personer frem for en enkelt formand og en næstformand. Det delte formandskab skal synliggøre det delte ansvar, der er for borgerforeningens arbejde – både indadtil i bestyrelsen og udadtil. Efter et år med denne konstellation, er det bestyrelsens samlede opfattelse, at det letter ledelsesarbejdet i Borgerforeningen. I 2021/2022 - gang i mange ting: Rhododendron tur Som det første efter generalforsamlingen var vi på Rhododendron tur til Højkol. Vejret var strålende, og mere end 70 mennesker deltog. En god start på et godt år med mange gode arrangementer! Skt. Hans Herefter fulgte Skt. Hans med mere end 250 deltagende. Aftenen startede med fællesspisning og musik, og blev fulgt op af en fuldstændig fantastisk båltale af Anna Klahn. Og mens Solen gik ned over en varm midsommeraften, blev bålet tændt, og midsommervisen sunget. Alt i alt en magisk aften. Byens Samlingssted Knap var vi på den anden side af sommerferien, før vi kunne indvie ”Byens 34 34

Samlingssted” med et brag af en fest på pladsen med taler, musik og øl og mad til alle. Vi håber folk vil bruge pladsen i den ånd, den er skabt. Vælgermøde og fællesspisning I samarbejde med fællesspisningsudvalget inviterede vi byens borgere til fællesspisning og valgmøde. Der deltog op mod 100 børn og voksne til chili sin carne og mens nogle børnefamilier gik hjem efterfølgende, blev en stor gruppe til vælgermøde. Vi havde inviteret en person fra hvert parti og havde en spørgerunde med udgangspunkt i spørgsmål fra byen. Det var en god og informativ aften. Jul i Gl. Rye Som afslutning på året holdt vi Jul i Gl. Rye med Møllemarked og juletræstænding. Mere end 300 mennesker deltog i arrangementet. Dagen startede med Møllens traditionelle julemarked, hvor der var både boder, boller og æbleskiver. Sidst på eftermiddagen blev julefar og julemor kaldt frem fra Mølles top, og Odder Garden spillede for os hele vejen ned til skolen, hvor juletræet blev tændt. Michelle sang for på fællessangene, og vejret holdt sig tørt. Vi har helt klart planer om at gøre det samme igen i år, og vil gerne invitere de foreninger med, som kunne have lyst til at byde ind med en aktivitet. I fællesskab gør vi Jul i Gl. Rye endnu bedre! Vintersolhverv Desværre måtte vi aflyse det traditionelle fakkeloptoget ved Vintersolhverv, da Covid-19 alligevel fortsat spøgte i vintermånederne. Fastelavn Vel inde i det nye år – og i god afstand til Covid-19 restriktioner - kunne vi igen afholde fastelavn i hallen. Vi bliver næsten hvert år overraskede over antallet af børn i denne by, og i år var ingen undtagelse. Dagen bød på både sanglege, tøndeslagning og kåring af de bedst udklædte. Fuldstændig som fastelavn skal være. Og så må vi bare ærbødigt konstatere, at 250 fastelavnsboller og slikposer altså ikke er nok ☺ Running Dinner I år var det Borgerforeningen, som var tovholder for Running dinner sammen med et udvalg af byens borgere. Igen i år var tilslutningen stor og mere end

300 borgere var med. Det gav et væld af liv i byens gader, når borgere skulle fra et sted til et andet og til sidst mødes i hallen til en stor fest. Vi var heldige at mange lokale virksomheder havde lyst til at sponsorere. Heriblandt LakeSide Ry, Siggaard Biler, DanSand, Ry Kaffe, Rema1000, Lyng Dal, Dagli’brugsen samt et generøst tilskud fra Coop Aktivitetspulje. Vi valgte at bruge penge på 2000 genanvendelige ølkrus. De vil fremadrettet kunne lånes af byens forskellige foreninger til større fester. Gåtursfællesskaber I Borgerforeningen afvikler vi også en række fælles gåture. Vi har både børnevenlige ture, portvinsture, længere traveture og regnvejrsture (mere eller mindre intentionelt). Har man selv en tur, som man har lyst til at indvie andre i, er man mere end velkommen til at kontakte Borgerforeningen. Vi er altid på udkig efter nye destinationer. Næste tur er 1. maj til Hindbær Kol. Affaldsindsamling Det seneste år har budt på 3 affaldsindsamlinger i forbindelse med Danmarks Naturfredningsforenings affaldsindsamlingsuge. Der har deltaget omkring 30 børn og voksne pr gang og der er blevet samlet alt fra en stor bamse i et vandløb, til mundbind og tapetrulle. Mest af alt er affaldsindsamlingen en god anledning til at møde byens borgere og få sat fokus på, hvordan vi løbende holder byen smuk og fri for affald. Med den gode tilslutning, er det bestemt noget der vil fortsætte fremadrettet. Velkomst familier Under corona havde vi fokus på nye tilflyttere og deres tilknytning til byen. Vi etablerede forskellige tiltag for at kunne byde velkommen med en vis afstand, såsom velkomst familier, onlinemøder og gåture. Nu coronaen er på afstand, er vi i en overvejelse, om vi skal have dette fokus fortsat, da der umiddelbart ikke er tilslutning til velkomst familier. Vi vil gerne fortsætte med uformelle møder såsom gåture, affaldsindsamling. Cykelsti, fortov og belysning I Borgerforeningen arbejder vi hele tiden på større trafiksikkerhed i Gl. Rye. I 2021 fik vi færdiggjort cykelstien fra


Rodelundvej til byskiltet. Vi arbejdet også på at plante træer og blomster langs strækningen. Og så er vi i dialog med kommune og politi om at genindføre hastighedsbegrænsningen på 40 km/timen ned gennem hovedgaden i Gl. Rye. Indgået i dialog med Salten Langsø Skovadministration Vi er indgået i dialog med Salten Langsø skovadministration om, hvordan vi tilgodeser lokalbefolkningens færden i naturen i og omkring Gl. Rye – samtidig med at vi i fællesskab passer bedst på området. Fx i forhold til brugen af Blidsø til badning, og de opmærksomhedspunkter der er her, for fortsat at sikre et rent vandmiljø.

LandsbyFællesskabet i Skanderborg kommune Landsbyfællesskabet er en ny organisation, der afløser både Landsbysamvirket og LandsbyForum. Der blev i februar 2022 enighed om at fusionere de 2 foreninger, så der fremover kun er en fungerende dialogpartner og bindeled mellem kommune, landsbyer og landområder i Skanderborg Kommune. Skanderborg kommune har vedtaget en Landdistriktspolitik og meget af arbejdet her i 2022 bliver at få de fine ord i politikken udfoldet i handleplaner og aktiviteter. Samtidig behandler LandsbyFællesskabet hvert år indkomne ansøgninger til landsbypuljerne. I september 2022 afholder LandsbyFællesskabet igen Landsbykonference på Himmelbjerggården.

Formandskab: Louise Ladegaard T: 4045 6693

E: louise.ladegaard@glrye.dk

Marianne Jessen T: 2020 6635

E: marianne.jessen@glrye.dk

Ove Krogsøe T: 2175 0310

E: ove.krogsoe@glrye.dk

Sekretær: Vibeke Lauridsen T: 3056 3110

E: vibeke.lauridsen@glrye.dk

Skt. Hans i Gl. Rye Borgerforeningen i Gl. Rye inviterer endnu engang til den traditionelle fælles Skt. Hans-fejring på marken ved Gl. Rye mølle. Vi mødes d. 23. juni kl 17.30, hvor vi sammen vil nyde vores medbragte mad. Der vil være mulighed for at købe vand, øl og vin samt kage og kaffe. Kl 19.30 er der tale fra en lokalkendt person og kl 20 tændes bålet på marken. Vi glæder os til en dejlig aften sammen!

Kasserer: Mona Dalgaard Jensen T: 5072 0759 E: mona.dalgaard.jensen@glrye.dk

Menige bestyrelsesm.: Susanne Tougaard T: 2674 8689 susanne.tougaard@glrye.dk

Anna Poulsen T: 2186 5028

anna.poulsen@glrye.dk

Jens Møller T: 3131 5077

E: jens.moller@glrye.dk

Rhododendrontur

Borgerforeningen præsenterer Gl. Rye kruset! Borgerforeningen har i forbindelse med overskuddet fra Running Dinner indkøbt 2000 genanvendelige krus, som byens foreninger kan låne til div. fester og arrangementer. Det er Borgerforeningens håb at krusene kan blive et alternativ til engangskrus og på den måde både en besparelse og en bæredygtig løsning.

Borgerforeningen er glade for, at det igen i år er lykkedes os at få en aftale i stand om vores traditionelle tur til Højkol. Vi vil lade os føre gennem de mange slugter med imponerende rhododendronskrænter, frem til ejendommen Højkol. Her vil vi få fortællingen om Højkol og stedets historie. Turen foregår mandag den 30. maj kl. 19. Mødestedet er Højkols røde port ude ved vejen (Højkolvej 19-31). Naturen er jo lunefuld og arrangementet skal passe ind i Højkols kalender, men vi håber naturligvis, at vi kommer på et tidspunkt, hvor blomstringen er på sit højeste!

Eva Villumsen T: 2347 9023

E: eva-villumsen@glrye.dk

Trafik-kontakt: Stig Autzen T: 2859 1300

stig.paaske.autzen@glrye.dk

Suppleanter: Søren Glasius T: 4044 9188

E: soren.glasius@glrye.dk

Jonas Johnsen T: 5130 8199

E: jonas.johnsen@glrye.dk

Husk fornuftige sko til turen på stierne. Turen er ikke velegnet for klapvogne og lign. Vel mødt!

35 35


RUNNING DINNER 2022

Det var virkelig et godt arrangement! Tusind tak til værterne for at skabe nogle skønne rammer om den første del af festen :) Heidi

Vi er fornyligt flyttet til Gl. Rye, og Running Dinner gav os en fantastisk mulighed for at lære nogle nye mennesker i byen at kende på tværs af aldersgrupper! Helt genialt! Anonym

2022 blev året hvor vi igen kunne samle Gl. Ryes borgere til Running Dinner. I år var det Borgerforeningen der stod bag arrangementet, men heldigvis havde vi til en start Louise Overgaard Pedersen med til at give sine guldkorn videre. Og i hele planlægningen havde vi Søren Glasius, der som en meget kompetent projektleder sammen med tovholdergruppen, kunne skabe en uforglemmelig fest for Gl. Rye. Der var i år 311 borgere som havde tilmeldt sig. Heraf var 37 værtsfamilier som bød ind til lækkert mad. Vinen blev sponsoreret af Byens Egen Butik. Dessertkagen, som var sponsoreret af Lyng Dal, blev indtaget i en flot pyntet hal. Efter desserten blev baren åbnet og der blev spillet op til fest, hvor Gl. Rye kvitterede med at give den gas på dansegulvet! Tak til værterne for at lægge hus til og arbejde i at gøre aftenen helt speciel for gæsterne. Tak til alle sponsorerne som var med til at gøre festen mulig. Tak til alle de frivillige der brugte fredag og lørdag på at pynte op, og ikke mindst mødte op for at rydde op om søndagen (måske med lidt tømmermænd?). 2. april 2022 blev en uforglemmelig aften fyldt med sammenhold og oplevelser på tværs af byen. Vi håber at I er klar til Running Dinner 2023, hvor vi igen vil forsøge at samle byen til fest. Hvis du allerede nu kan mærke en lyst til at være med i styregruppen, så tag endelig fat i os.

Vi kunne ikke finde en bedre måde at lære nye i byen på, - sjovt og givende på alle måder. Fantastisk arrangement. Anne - Barnepigen ER hyret til 2023!

Sikke en fest! Running dinner er simpelthen fantastisk hyggeligt, sjovt og festligt! Mathias

36


Øm kloster Øm Kloster 850 års jubilæum - Vejen til Øm I 2022 er det 850 år siden Øm Kloster blev grundlagt på den smalle sandtange mellem Mossø og Gudensø. Hele året igennem vil jubilæet blive fejret, og som et led i fejringen har en gruppe af vandreentusiaster og klostervenner sammen taget rejsen fra Vitskøl Kloster i Himmerland til Øm Kloster. Turen startede d. 5. marts og sluttede 14. april. Da gruppen forlod Vitskøl Kloster, var de udklædt i munkedragter. Det samme var de, da de gik gennem Viborg og ind i Øm. Da vandrene nåede i mål i Øm Skærtorsdag d. 14. april havde de tilsammen tilbagelagt ca. 141 km og har været på rejse i 40 dage. Deres rejse og rute kan følges på Museum Skanderborgs hjemmeside /Øm Kloster.

I munkenes fodspor – rundvisninger i ruinen 3., 10., 17., 24. og 31. juli. Kl. 14.00 Alle søndage i juli.

Lørdag d. 20. august afholdes en festlig og anderledes jubilæumsfejring og her lanceres en podwalk ’Vejen til Øm’ som gås fra Dalgård mod Øm. På vandringen har man lyd i ørene og kommer ud på en fordybende rejse gennem tid og sted sammen med munken Martin. Sæt kryds i kalenderen og hold øje med hjemmesiden og presse for flere informationer om fejringen.

Vejen til Øm lørdag 20. august kl. 10.00-16.00 Guidede podwalks og jubilæumsfest på Øm.

Friluftsgudstjeneste på Øm Kloster tirsdag 24. maj kl. 20.00 Stemningsfuld aftensgudstjeneste i klosterkirkens ruin ved pastor Anna Bojsen-Møller.

Friluftsgudstjeneste på Øm Kloster søndag 21. august kl. 9.30 Sensommergudstjeneste i ruinen af Øm Kloster ved Iben Johanne Thomsen.

Sommerudflugt til Vitskøl Kloster søndag 12. juni 8.30-17.30 Sommerudflugt med Øm Klosters venner til det smukke og stemningsfulde Vitskøl Kloster, som Øm Munkene stammer fra. Vi skal opleve ruinen og de stående klosterbygninger og se Vitskøl Klosters spændende urtehave. Herefter skal vi besøge Asmild kirke, og se resterne af bispegården hvor biskop Gunner (tidligere abbed i Øm) gerne opholdt sig. Inden der køres tilbage til Ry besøger vi Asmild klosterhave. Se mere om pris og tilmelding på museets hjemmeside.

37


Dagplejen

Det er et job hvor man skal turde at åbne sig og lukke barnet ind.

Vi dagplejere elsker vores arbejde med børnene, som vi ofte beretter om her i aktuelt. Men hvorfor er vi så glade for det, og hvad tænker ´vi´ egentlig om vores dagligdag. For udover det pædagogiske arbejde hvad er det så det gør for os og hvorfor har vi valgt netop dette job. Vi hører ofte mange sige at det må være nogle lange dage. ”Jeg brugte mere tid om ugen på mit job som tømrer på 37 timer end jeg gør nu med 48 timer. Fra jeg satte mig i bilen om morgenen for at køre til byggepladsen og til jeg var hjemme igen, kunne der snildt gå 10 timer om dagen” siger Thomas. Som dagplejere er vi i ét med dagligdagen. ”Morgenstunden i dagplejen er stille og rolig. Jeg nyder virkelig at have god tid til morgenmad og stille leg indtil alle børnene er kommet. Og så skal jeg ikke

Annelise Han- Lisbeth sen Rindom 38

Marianne Lysholt

bruge en halv time eller mere i morgentrafikken på vej til arbejde” siger Marianne. Og så er vi i gang. Alle dage er forskellige. Hvem kommer i dag, hvornår kommer de, hvordan er humøret. Det er op til os at sørge for en varm og dejlig stemning. Og selvom alle børnene er små fra godt 10 mdr til 3 år, så er der en verden til forskel på hvilke behov det enkelte barn har. Både pga. alder og hvem de er. Og hvordan er mit humør i dag? Er jeg i topform? Det skal jeg være for nu kører showet og der er en lille flok af små søde unger der regner med mig. De forventer at i dag er ligeså fantastisk som i går. ”Jeg bestemmer stort set selv min dag, jeg har ro og god tid til nærvær så jeg kan rette fokus på det enkelte barn” siger Annelise. For som dagplejer er vi selvstændige men med et kæmpe apparat af ledere, TR, service på vores vogne, kurser, vidensbanke etc, som vi kan læne os op af. Men bliver det så ikke ensomt at gå rundt derhjemme med de små søde væsener?

Rikke Hillersborg

Thomas Mejer

På ingen måde. For vi mødes ofte med andre kolleger om formiddagen, på byens legepladser, ude i skoven og i bakkerne. For en gang imellem skal børnene passes ved en anden dagplejer når vi enten har fri eller skulle blive syge. Der ligger et kæmpe arbejde i at lære alle børn at kende så de opbygger tilliden til os når de nu skal ud til en anden dagplejer for en stund. ”Jeg nyder virkelig at modtage gæstebørn, og når de har været her nogle gange går de jo bare lige ind og kender mig, stedet og de andre børn. Når jeg så møder dem ude sammen med deres faste dagplejer kommer de løbende hen til mig og skal ha en kæmpe krammer” siger Rikke. Det er også et job hvor man skal turde at åbne sig og lukke barnet ind. Vi får et meget nært forhold til hinanden og det gør det ikke nemt når barnet skal videre i børnehaven. Det er jo nogle ret vigtige år af deres liv og vi er meget igennem sammen. Selvom vi har en flok hver dag er der masser af enetid til det enkelte barn når de kommer før de andre, hentes sidst, eller de andre ikke er der den dag. ”den der en til en tid er noget helt særligt, hvor jeg kan tage på en tur i skoven med barnet og vi bare kan hygge os sammen” siger Lisbeth. Så alt i alt er vi så glade for vores job som dagplejere og alt det det giver os.


Børnegården Bison Bedsteforældredag i Bison den 8. april Så lykkedes det – at få afholdt bedsteforældredag i Bison efter aflysninger grundet corona. Dagen blev skudt i gang med masser af glade børn og bedsteforældre, som sprang ud i de planlagte aktiviteter sammen - med masser af hygge og glæde. I Bison var der historiefortælling, påskeklip, påskeløb rundt på legepladsen, hvor man sammen skulle finde ting. Der blev lavet suppe over bål og ikke mindst medbragte bedsteforældrene blomster, som kunne plantes i de indrettede bede. I Bisonbanden var der ønskekoncert med fællessang, påskeklip, malet på sten, bygget huler og der blev bagt pandekager over bål. En helt igennem fantastisk dag for alle – både børn, bedsteforældre og personale.

39


Gl. Rye Skole Samdriftens Årsmøde 2022 Den 21. april afholdt Samdriftens bestyrelse deres årsmøde. Et par nedslag i beretningen er f.eks., at principperne for pædagogisk praksis, princip for gode overgange og princip for inklusion er blevet revideret – og netop princip for inklusion var temaet for aftenens oplæg for alle fremmødte. Oplægget gav en rigtig god beskrivelse af, hvordan der i Børnegården Bison og på Gl.Rye skole, herunder klub og SFO, arbejdes med inklusion. Oplægget gav en god indsigt i at inklusion i Gl.Rye er meget mere kompleks end de fleste af os går og forestiller os. Definitionen for Princippet er nemlig således, at ’et barn er inkluderet, når det udvikler faglige og sociale kompetencer og indgår som meningsfuld part i et aktivt fællesskab, hvor mangfoldighed ses som en styrke’. Det er altså ikke ”kun” at kunne skabe plads til børn med særlige udfordringer – det er meget meget mere. Som en af de fremmødte konkluderede, så var det et oplæg som alle forældre til børn i Bison og på Skolen kunne få en masse ud af at høre – måske bliver der mulighed for det ved en senere lejlighed,

Bestyrelsen har også nedsat et par faste udvalg for bedre at kunne holde momentum på arbejdet på forskellige fokusområder. Det ene område er Tr a f i k s i t u a t i o n e n omkring skolen – og etablering af sikre skoleveje. Bestyrelsen er ved at arbejde sig hen imod en beskrivelse af det behov de ser for en bedre trafiksituation omkring skolen. Når det er nogle lunde på plads, tager bestyrelsen kontakt til Borgerforeningen og GRIF for sammen at kunne rette henvendelse til kommunen om det samlede behov for bedre trafiksikkerhed i byen. De nye bygninger til byens vuggestue og børnehave rykker nu også ”tættere på”. Der er besluttet at Sweco Architects fra Silkeborg er valgt som totalrådgivere ifm. byggeriet på den eksisterende grund.

Det forventes at at de nye bygninger står færdige (om halvandetårs tid)

Bestyrelsen har også arbejdet med emnet digitale børn – og deres forældre – også et emne som på mange måder er ret aktuelt og med en masse input til hvordan børnenes og forældrenes oplevelse og opfattelse af indholdet på de digitale platforme kan mødes. Der er også blevet arbejdet med emnet I klub og SFO.

ften (Skole Bestyrelsen for Samdri nye bestyog Bison) har fået sin stitueret kon e relse, den er dog ikk endnu. lse fra august Samdriftens nye bestyre på plads. er og de kommende to år dersen Vind, Fra Bison er Andreas An sten Egholm Signe Sørensen og Kir rig periode. toå en Aarsdal valgt ind, for

40

hn Lohmann, Fra Skolen er Mathias Bru ssak Knudsen Mia Pollmann og Maria Hu iode. valgt ind for en fireårig per e Rasmussen Henrik Taastrøm, Trine Bro tter i bestyog Vibeke Lütken fortsæ g i denne val relsen og var ikke på omgang. i forbindelse Konstituering finder sted j, så vi er ma med bestyrelsesmødet i

nye bestyrelse klar til august, når den tiltræder. til at bruge Dejligt, at så mange har lyst børn og es vor på rgi lidt tid og ene r. ljøe smi deres læring


Ny skoleleder og kontraktholder til Gl. Rye skole Da Peter Bech Milsgaard efter en længere ”udlånsperiode” nu er tiltrådt som chef for skolerne i Skanderborg Kommune, er der i øjeblikket en ansættelsesproces i gang efter en ny skoleleder og kontraktholder (for samdriften af Gl. Rye Skole og Børnegården Bison). Det bliver spændende hvem der løber med den ære – og hvem der i det stærke felt tiltræder som ny overordnet leder Der skal også ansættes en ny viceskoleleder - dog ikke i samme omgang. Inden årets udgang går Gert, som i øjeblikket er konstitueret Skoleleder og i ”en menneskealder” har været viceskoleleder på pension. Det er en enorm kapacitet vi mister dér. Derfor er det vigtigt for Bestyrelsen og Skolen at komme godt i gang med den nye skoleleder og kontraktholder, så man

Bison/Gl. Rye Skole Skolen:

Kontoret/hovednummer: 8794 2680 Bison kontor: 8794 2200

Peter Bech Milsgaard

Gert Lorensen

sidst på året kan søge efter den helt rigtige afløser for Gert. Bestyrelsen vil gerne sige en kæmpe tak til Gert for mange mange års solidt og godt arbejde. Han bliver helt sikkert savnet. Lyset i mørket er naturligvis også de muligheder er opstår når vi bliver beriget med både en ny skoleleder og en ny viceskoleleder. Det bliver spændende og der er meget at glæde sig til.

Konstitueret Skoleleder/kontraktholder Gert Lorensen 8794 2683 gert.lorensen@ skanderborg.dk

Skolesekretær Karen Pedersen 8794 2681 karen.pedersen@ skanderborg.dk

Leder af Bison og SFO Annette Baand 8794 2684 annette.baand@ skanderborg.dk

Teknisk serviceleder Preben Lund 8794 2698 preben.lund@ skanderborg.dk

Bestyrelsen: Formand Henrik Taastrøm henrik@taastrom.dk

Rejsegilde på Gl. Rye Centralskole. Fra Arkiv.dk

Gl. Rye Centralskoles 75-års jubilæum Den 15. november 2022 fylder Skolen (på sin nuværende placering) 75 år.

dig om at hjælpe ved at rette henvendelse til vedkommende og invitere på.

Det bliver fejret både på dagen og i hele den uge hvor jubilæet finder sted.

Der er både oprettet begivenheder og hjælpegruppe på facebook.

Både byens borgere, inviterede samarbejdspartnere og gamle elever og lærere bliver inviteret til forskellige arrangementer.

For dem som har lyst til at hjælpe, med en opgave, en artikel, et indlæg, billeder, historier og alt mulig andet, så kan det sendes til skolen.

Den største opgave er nok at finde – og kontakte de mange elever som har gået på skolen de sidste 75 år. Bestyrelsen og Skolen beder derfor om al den hjælp de kan få med at gøre opmærksom på jubilæet. Så hvis du – derude i byen, kender til gamle elever og på den ene eller anden måde har mulighed for at skabe kontakt, så vil vi hermed opfordre

Der er også oprettet en facebookgruppe som hedder ” Gl.Rye Skoles 75-års Jubilæum 2022 - Hvem kan hjælpe?”. Her kan interesserede aftale og koordinere, hvad der dukker op.

41


6. klasse takker af...

Nu skal vi jo snart videre og prøve noget nyt. Ingen tvivl om, at vi kommer til at savne skolen - de trygge venner og de rare lærere, men man skal jo videre. Det bliver mærkeligt at skulle videre fra lego-rummet, danserummet, hallen, morgensangshullet og alle de andre velkendte rum vi har brugt så utrolig lang tid i. Spørgsmålet er jo om vi nogensinde får den samme tryghedsfornemmelse på de nye skoler. Eller om vi nogensinde får de samme venskabsbånd med lærere og elever som her. For de syv år vi har gået her, har virkelig trukket os godt sammen både på godt og ondt og det har gjort os trygge ved hinanden. Vi elsker Gl. Rye skole, både for det faglige og for det kunstneriske. Vi tror aldrig, vi glemmer dengang vi lavede kortfilm eller teater eller dengang, vi lavede skagensmalerier og vores tur til Skagen i 3 dage. KH. Bertram og Mattis

Det har været nogle sygt gode år på Gl. Rye skole, med gode lærere og mange gode venner. Gl. Rye skole er en hyggelig lille skole og på en måde gad vi godt at blive her, fordi man kender alle og vi har et godt fællesskab. På den anden side vil vi også gerne videre på Mølleskolen, for der kan vi få nye venner og lære nogle nye at kende. Vi glæder os meget til sidste skoledag, det bliver dog også en trist dag, fordi vi skal sige farvel til alle på skolen, men vi tror det bliver en sjov og hyggelig dag. Anna og Carla

Nogle af de bedste minder vi har som elever på Gl. Rye Skole har været når vi var på ture sammen med klassen. Og også andre fælles ting som f.eks. juleklippedag selvom vi aldrig formåede at vinde dørkonkurrencen. Når vi tænker tilbage, tænker vi også på lejrskolen i 5. Klasse, hvor vi cyklede rundt oppe i Skagen. Selvom Corona fyldte meget i noget tid, så holdt vi stadig kontakten med hinanden. Det var godt. Vi tænker også på Klubben, hvor vi har haft mange hyggelige stunder. I frikvartererne har vi altid godt kunne lide at lave fælles ting sammen som en klasse fx sko-leg, fodbold og dåseput. Det gør vi stadig her i 6. klasse. Det vi kommer til at savne allermest er fællesskabet og de GODE lærer som vi har haft i mange år, vi kommer til at savne denne fantastiske skole med en masse gode minder og en masse gode venner. Karla R. og Mathilde

42


Høvdingebolds turneringen på Fælled i Skanderborg Gl. Rye skole har tradition for at 4. og 5. årgang deltager i den årlige skole høvdingebolds konkurrence, hvor den lokale konkurrence afholdes på Fælled i Skanderborg. Det er en konkurrence, der skal kåre den bedste 5. klasse i Danmark. Nedenfor kan I læse en beretning af 4. årgang, som var med som forberedelse til den store dyst næste år. Vi startede med at køre i bus sammen med 5.klasse ind til Skanderborg Fælled, her mødtes vi med 900 andre elever fra 4 og 5 klasse fra hele Skanderborg kommune. Vi kom ind i en meget stor hal hvor vi skulle lave opvarmning. Der var nogen der skulle op ad en trappe og hente et brev og på det brev stod der en øvelse på, som vi alle skulle lave sammen. Øvelserne kunne fx være at løbe på stedet, hoppe på stedet, sprællemænd, eller armbøjninger. Da vi var færdige, gik vi ind i hal 3 igen, og begyndte at spille. Den første bane vi spillede på var bane nr. 1, det så sort ud for os fordi vi spillede 4 sæt og de havde vundet to og vi havde vundet 0, men lige pludselig så fik vi krammet på dem og vandt de sidste to sæt så det stod lige og så kom der høvdinge duel det er 2 mod 2 og vores to høvdinger var Arthur og Sigrid som er 4.a,s søskende par. I starten lavede Arthur og en fra det andet hold ‘’ bold tip, (bold tip er hvor dommeren kaster bolden op mellem de 2) og så fik Arthur bolden til vores side, og så fik vi ramt på dem og vandt kampen. Vi vandt 3 ud af 4 kampe. Og der var høj spænding fordi dommeren var i gang med at regne ud hvem der havde fået flest points i de 3 puljer. Og vi var tæt på ikke

Da vi var små, tænkte vi at 6. klasserne var mega store, men nu føler vi os slet ikke så store igen, Da vi var mindre, glædede vi os også til at vi blev 6. klasse, så kunne vi sidde med ryglæn og sidde øverst oppe til morgensang. Når vi tænker tilbage på årene på Gammel Rye skole, tænker vi på vores lejrskole tur til Skagen, vores Narnia teater og mange af vores andre skuespil, vores kortfilm og oscarfest, ture til Himmelbjerget og biografen og mange andre ture med klassen, temauger med hele skolen, projektarbejde, klassefællesskab, skolefesterne, motionsdag, skolernes skakdag, Corona nedlukning og hjemme skole og da vi skulle lave diskoteket til skolefesten i år og mange andre sjove ting.

at komme videre, men de andre der også var tæt på at komme videre havde vi slået så vi havde fordelen, så vi kom videre til finale kampene. Og i finale kampene var der kun to sæt i en hel kamp. I den første kamp gik det godt for os, vi vandt det første sæt og også det andet. I den anden finale vandt vi det første sæt og uheldigvis tabte vi det andet sæt så der var høvdinge duel. Uheldigvis vandt de andre og alle var sygt ærgelige fordi tabte, men fordi vi havde flere points end dem så vandt vi alligevel hele stævnet for 4. klasserne. Vi fik et diplom og pakkede vores ting og tog tilbage til skolen. I bussen sagde vores lærer, at vi havde været meget gode til at spille fair og holde den rigtige tone. 5. klasse tog hjem med en flot anden plads i deres turnering. Skrevet af Tristan Erikson, Arthur Aaen, Marie Ipsen og Alexander Zoffmann.

Klub har også været sjovt, vi har lavet mange aktiviteter sammen og det har også været med til at vi har fået det fællesskab i vores klasse som vi har. Der er heldigvis stadigvæk ting at glæde sig til på Gl. Rye skole, som for eksempel når vi i klassen skal sove på skolen, spille fodbold mod lærerne, lave revy, få vores nye klasser på Mølleskolen at vide, 6. klasses afslutning i klubben, og når vi har sidste skoledag. Hilsen Nanna FS. og Merle

Vi har haft så mange sjove og gode år på Gammel Rye skole og rigtig mange gode oplevelser. Vi har altid haft et godt fællesskab i vores klasse. Lærerne har hjulpet os med at blive bedre, når noget har været svært og hjulpet os med at få det sammenhold i vores klasse, som vi har i dag.

43


ED

NYH

KØB LOKALT BYGGEMARKED Bygma Them Gantrup Byggemarked XL Brejnholt Ry

Støt de lokale erhvervsdrivende - det gi´r god mening på alle måder

BILREPARATIONER 8798 1150 7578 2233 8689 1029

DAGLIGVARER

Siggaard Biler Sydbyens Auto

2028 1614 8689 8533

ELEKTRIKER

LYNG DAL Knudhule Badehotel

8695 1144 8689 1003

8689 8269 8689 1407

MURER

GERDSEN SILKEBORG

Gl. Rye Hårstudie

E. THØGERSEN

Butik Eling

BRÆNDE OG SANKEKORT

8689 1166

TÆPPER OG GULV

SLS · SALTEN LANGSØ SKOVD.8689 8288

Himmelbj. Egnens Efterskole 8689 8399 ØVRIGE

8628 1344 BEGRAVELSESFIRMAER

VVS

Søhøjlandets begravelser Ry Begravelsesforretning

8689 3371

PLANTESKOLE Nylund Planteskole

DANSAND 2684 1484 8689 2969

8689 8200

GL. RYE MØLLE ØM KLOSTER

8689 8675 8689 8194

KILDEBJERG REVISION REVISION RY & HAMMEL

UDLEJNING AF MASKINER SkanLej maskinudlejning

Privat Børnelæge Annette Haagerup speciallæge i pædiatri, dr. med Boeletvej 35, Ry Tlf. 3150 9100

Annette Haagerup

4057 0103 8689 2244

3150 9100

Find alle kontaktoplysninger i annoncen på side 44 til 48. Vil du med på denne liste, så kontakt PT grafisk 8689 8972 eller pt@ptgrafisk.dk

4017 7444

Telefontider: Man-tors kl. 7.00 - 8.00. Tirs-tors kl. 15.00 - 16.00. Lørdag kl. 8.00-9.00 info@privatbørnelæge.dk www.privatbørnelæge.dk

Mandag - fredag 7.00 - 17.00 · Lørdag 8.00 - 12.00

GANTRUP

Besøg Øm Kloster

Oprindeligt hjemsted for munke af cistercienserordenen, der kom til Øm i 1172. Tlf. 86 89 81 94 Se aktuelle aktiviteter på: www.museumskanderborg.dk

Maskinudlejning til Private & Erhverv

Vi har et stort udvalg af alle typer maskiner til konkurrencedygtige priser.

BYGGEMARKED

Gantrupvej 2, 8752 Østbirk · Tlf. 7578 2233 www.gantrupbyggemarked.dk · info@gantrupbyggemarked.dk

44

4011 4704

PRIVAT BØRNELÆGE

REVISORER

8625 0211

8682 5811

JULETRÆER Familien Geil

MUSEUM

RESERVEDELE REPART. Hårdehvidvarer

2462 3059

3062 2007

EFTERSKOLE

Byens VVS

4059 1048

VOGNMAND

4010 2889

MALER

Hammelsvang

4698 0790 8689 1466

8689 8948

TØJ BOESEN Flügger

DANBOLIG RY EDC RY FLYTTEFIRMA

FRISØR Mads Murer

8689 8011

EJENDOMSMÆGLER SPISESTEDER

Låsby El Ry El-forretning

DAGLI´BRUGSEN GL. RYE

Kløftehøj 4, 8680 Ry · 40 17 74 44 i​nfo@skanlej.dk · www.skanlej.dk


www.hammelsvang.dk

Hammelsvang as

Oplev den dejlige stemning...

Bøgekildevej 26 8361 Hasselager · 86 28 13 44

• Spis veltilberedte og lifligt smagende måltider på Brasserie Wienberg • Tag et weekendophold eller golfhygge midt i naturen med den, du holder af • Afhold dit næste kursus eller konference med succes hos os Se mere på www.knudhule.dk

v/ Kim Bundgaard

Knudhule | Randersvej 88 | 8680 Ry | 8689 1407 mail: info@knudhule.dk | www.knudhule.dk

Dit lokale byggemarked

lig gas

Altid bil

Lervejdal 8b. Addit 8740 Brædstrup Tlf. 8682 5811 info@dansand.dk www.dansand.dk

Kløftehøj 2 Ry · 86891029 · ry@brejnholt.dk · ry.xl-byg.dk

�������

A/S Kvalitet siden 1968...

������������������������������������

Skaftesvej, 8680 Ry info@boesen.as

8689 1166

GARANTI PÅ KVALITET

BH TRUSSER NATTØJ STRØMPER Klostervej 22, 8680 Ry Tlf. 3062 2007 www.eling.dk

LYNG DAL Ryesgade 33, Gl. Rye Tlf. 86 89 82 69 www.lyngdal-hotel.dk lyngdal@lyngdal-hotel.dk

���������

- alt op til str. 56

Fyrreskrænten 1, Gl. Rye 8680 Ry Tlf.: 86 89 89 48

- til privat og erhverv

Skolevej 1, 8670 Låsby

Tlf. 8695 1144 info@laasbyel.dk www.laasbyel.dk

Have inspiration Blomster til enhver lejlighed Planter - Design - Anlæg Hjarsbækvej 21 · Gl. Rye · 8680 Ry tlf. 86 89 82 00 · www.nylund.dk · mail@nylund.dk

Åbningstider: Mandag-fredag 10-17, lørdag, søndag og helligdage 9-15

45


Salg og reparation af biler Speciale i VW, Skoda og Audi

Siggaard Biler Vesterled 1 · 8680 Ry · 8689 8399 www.himmelbjergegnens.dk

Burmlundvej 4, Gl. Rye Tlf. 2028 1614 salg@siggaard-biler.dk www.siggaard-biler.dk

- mulighed for afhentning i Gl. Rye efter aftale

Mads Clausensvej 9 · 8600 Silkeborg 8684 6380 · 4059 1048 · www.gerdsen.dk

MADSMURER 40 10 28 89

Skanderborgvej 17 . 8680 Ry

Bettina Plougmann 3028 7031 Henriette Plougmann 2684 1484 www.søhøjlandetsbegravelser.dk

GL. RYE MØLLE Salg · Service · Reparation · Alle bilmærker Ved Freddy Hansen

8689 8533

Horsensvej 46 · Gl Rye · www.sydbyensauto.dk

Gl. Rye Mølle har en udstilling om flygtningelejren i Gl. Rye fra 2. verdenskrig, samt en en om træskoproduktion. Møllestien 5, Gl. Rye, Ry Tlf. 86 89 86 75 info@museumskanderborg.dk. www.museumskanderborg.dk.

Skanderborgvej 27 · 8680 Ry Tlf. 8689 2244 mail@revisionry.dk · www.revisionry.dk Tal så alle kan forstå det

46

Tlf. 8689 8011 · Åbent 8-21 hver dag


Statsautoriseret revisionsvirksomhed Ellemosen 3, 8680 Ry

8689 1003

Tlf. 8622 0001. Mobil 4057 0103 Mail: h.b.olsen@gefiber.dk

Industrivej 14 · 8680 Ry · info@ryelforretning.dk erk

REVISION · REGNSKAB · BOGFØRING · RÅDGIVNING

Bygma Them

SANKEKORT OG BRÆNDE SÆLGES TOPKAPNING M.V.

Eksportvej 5 · 8653 Them · Tlf. 87 98 11 50 · Fax 87 98 11 59 email: them@bygma.dk

Aditvej 15, 8740 Brædstrup np@slsas.dk www.slsas.dk

Brug den lokale trælasthandel og byggemarked, vi er lige i nærheden.

TLF. 86 89 82 88

E. THØGERSEN Container Vognmandskørsel Kranarbejde Materialesalg

§2462 3059

2483 5380 · nuance@hotmail.dk

Ved dødsfald

tlf. 86 89 29 69

Vi kan kontaktes hele døgnet

■ Vi hjælper med en værdig, smuk og personlig afsked

■ Få en fast og fair pris ■ Ring og få gratis tilsendt hæftet “Min sidste vilje”

Forbrugerrådet TÆNK anbefaler at bruge ISO9001-certificerede bedemænd Mette

Janneke

Preben

Ry Begravelsesforretning v/ Jens Peder Kristiansens eftf. Skanderborgvej 9 | 8680 Ry | 86 89 29 69 www.houkjaerbegravelse.dk

DanBolig a/s Statsaut. ejd.mægler & MDE · www.danbolig.dk Randersvej 11B · Ry · Tlf. 4698 0790 ry@danbolig.dk Adelgade 106 · Skanderborg · Tlf. 8657 1130 skanderborg@danbolig.dk BESTIL EN SALGSVURDERING · den er gratis og uforpligtende · Tlf. 4698 0790 ry@danbolig.dk

VI HAR LIDT MERE AT BYDE PÅ

Boeletvej 2b, 8680 Ry

Kyhnsvej 7 · 8680 Ry Tlf. 8689 1466 email: 868@edc.dk

47


Maj

15. Gudstjeneste, 4. s. e. påske kl.11 Indsættelse af sognepræst Hanne Marie Houkjær 22. Gudstjeneste, 5. s. e. påske kl.9.30 v. Pia Husted Blok 26. Konfirmationer, Kristi Himmelfartsdag kl.9 + 11 30. Rhododendrontur kl.19

Skt. Sørens Kirke

Menighedsrådet

Skt. Sørens Kirke Skt. Sørens Kirke Højkols røde port

Menighedsrådet Menighedsrådet Borgerforeningen

Juni 1. Gudstjeneste på Dalbogaard kl.14.00 Dalbogaard Menighedsrådet 5. Gudstjeneste, pinsedag kl.11 Skt. Sørens Kirke Menighedsrådet v. Kjeld Slot Nielsen. Fløjtenist Susanne Bechmann medvirker. 8. Aktuelt idémøde kl.19.30 Skt. Sørens Hus Aktuelt 12. Sommerudflugt til Vitskøl Kloster kl.8.30-17.30 Øm kloster Museum Skanderborg 12. Gudstjeneste, trinitatis søndag kl.9.30 Skt. Sørens Kirke Menighedsrådet 19. Gudstjeneste, 1.s.e. trin. kl.11 v. Hanne Marie Houkjær Skt. Sørens Kirke Menighedsrådet 19. Møllemarked Gl. Rye Mølle Gl. Rye Mølle 19. Kammermusikfestival kl.16 Skt. Sørens Kirke Menighedsrådet Bjarne Hansen, violin. Anita Hyldgård Samsing, flygel 23. Sankt Hans aften kl.17.30 Gl. Rye Mølle Borgerforeningen 24. Friluftsgudstjeneste Øm kloster v. Anna Bojsen-Møller Øm kloster Museum Skanderborg 25. Lørdagstræf kl.14.30 Motionister GRIF 25. Kammermusikfestival kl.16 Skt. Sørens Kirke Menighedsrådet Eskær Trioen: Julie Eskær, violin. Emilie Eskær, cello. Charlotte Thaning, flygel 26. Gudstjeneste, 2. s. e. trin. kl.11 Skt. Sørens Kirke Menighedsrådet Juli 3. Gudstjeneste, 3. s. e. trin kl.9.30 Skt. Sørens Kirke Menighedsrådet 3. I munkenes fodspor – rundvisninger i ruinen kl.14 Øm kloster Museum Skanderborg 3. Kammermusikfestival kl.16.00 Skt. Sørens Kirke Menighedsrådet David Munk-Nielsen, flygel 10. Kammermusikfestival kl.16.00 Skt. Sørens Kirke Menighedsrådet Lone Rasmussen, sopran. Morten Frank, baryton. Anita Hyldgård Samsing, flygel 10. I munkenes fodspor – rundvisninger i ruinen kl.14 Øm kloster Museum Skanderborg 17. Gudstjeneste, 5. s. e. trin kl.11 v. Pastor Jacob Haukedal Neergaard Skt. Sørens Kirke Menighedsrådet 17. I munkenes fodspor – rundvisninger i ruinen kl.14 Øm kloster Museum Skanderborg 20. Vejen til Øm lørdag kl. 10.00-16.00 Øm kloster Museum Skanderborg Guidede podwalks og jubilæumsfest på Ø 24. Gudstjeneste, 6. s. e. trin kl.9.30 v. Hanne Marie Houkjær Skt. Sørens Kirke Menighedsrådet 24. I munkenes fodspor – rundvisninger i ruinen kl.14 Øm kloster Museum Skanderborg 27.-31 UGE 30 i Gammel Rye I hele byen 28.-30 Mosstockfestival 31. Gudstjeneste, 7. s. e. trin. kl.9.30 v. pastor Pia Husted Blok Skt. Sørens Kirke Menighedsrådet 31. I munkenes fodspor – rundvisninger i ruinen kl.14 Øm kloster Museum Skanderborg August 4. Sangcafé kl.19.30 Skt. Sørens hus Menighedsrådet 10. Gudstjeneste på Dalbogaard kl.14.00 Dalbogaard Menighedsrådet 14. Gudstjeneste, 9. s. e. trin kl.11 Skt. Sørens Kirke Menighedsrådet 21. Friluftsgudstjeneste på Øm kloster kl.9.30 Øm kloster Menighedsrådet/Øm kloster 24. Reception 50 års jubilæum Jens Erik Fischer GRIF 24. Gl. Rye Gospelkor sæsonstart kl.19 Skt. Sørens hus Menighedsrådet 25. Babysalmesang sæsonstart kl.11 Skt. Sørens Kirke Menighedsrådet 25. Børnekor sæsonstart kl.14.30 Skt. Sørens Kirke Menighedsrådet 28. Høstdag Gl. Rye Mølle Gl.Rye Mølle 28. Gudstjeneste, 11. s. e. trin kl.11 v. Hanne Marie Houkjær Skt. Sørens Kirke Menighedsrådet

I GL. RYE

48 Forår i Jammerdalen