Page 1

Nr. 30 · august · 2008

GL. RYE

Møllemarkedet nye oplevelser

Cowboys og indianere byder på i Bison Side 31

Side 26

Madklubben på Dalbogaard

Holst Pels- og Skindpleje

Side 36.

Erhvervsportræt side 6.

1


I GL. RYE

Søren Frandsen bor p Af Bjarne Jensen

Borgerforeningen............ side 10 Sognemenigheden........... side 16 Bison.................................. side 31 Gl. Rye Skole..................... side 32 Dalbogård......................... side 36 Nyt fra GRIF...................... side 38 Nyt fra FDF........................ side 42

Produktion Layout: pt·grafisk.dk Oplag: 1.000 stk.

Redaktion

Ansvarshavende redaktør: Henrik Lund Sognepræst

Tine Lindberg GRIF

Stig Autzen Borgerforeningen

Lars Bitsch FDF

Karen Thomsen Skribent

Bjarne Jensen Skribent

Martin Skaar Jacobsen Skribent John Jensen Kasserer

Peer Thøgersen pt grafisk.dk

pt@ptgrafisk.dk

Næste nummer af Aktuelt i Gl. Rye udkommer november 2008. Deadline søndag den 26. oktober (skal overholdes) Indlevering af materiale til Henrik Lund, Præstegårdsvej 1 8689 8037 Mail: hlu@km.dk eller pt@ptgrafisk.dk

2

Kirkeværgen og varmeværkets formand boede en del af sin barndom på Himmelbjerggården Fra Søren Frandsen hus på Præstegårdsvej kan man på en klar dag se Søsterhøjmasten ved Århus samt Hørning og Stilling. Man kan også ane Skanderborg. Selv på en halvgrå dag er kigget ned mod Ry og over mod Mossø fantastisk. I 25 år har Søren Frandsen kunnet nyde udsigten fra sit hjem. I 1983 flyttede han ind i det stråtækte hus og dermed tilbage til den by, hvor han har sine dybeste rødder. - I mange år troede jeg, at jeg var vendelbo, for jeg er født i Ingstrup, siger Søren Frandsen. Den vildfarelse levede han i, indtil en ægte vendelbo forklarede ham, hvordan verden hænger sammen nord for Limfjorden. - Han sagde til mig: Fordi katten er født i en hestestald, bliver den ikke hest af den grund. Søren Frandsen forlod da også Vendsyssel allerede som to-årig, da hans far fik arbejde som gartner på Himmelbjerggården. - Der herskede kadaverdisciplin. Dengang var børns hoveder først og fremmest til at slå på. Det ændrede sig, da Himmelbjerggården fik en ny forstander,

Søren Frandsen har i 25 år boet i huset på Præstegårdsvej sammen med sin kone Emma, der er sosu. ass. på plejehjemmet Søkilde i Ry. Parret har tre børn, som alle er flyttet hjemmefra. De seneste fem år har huset også været hans arbejdsplads. Han driver sit eget arkitektfirma hjemmefra.

Jørgen Torpe, der stod for en mere moderne pædagogik. Familien flyttede fra funktionærboligen på Himmelbjerggården, da Søren Frandsen skulle i skole i Gl. Rye. De byggede et hus 500 meter nede ad Ny Himmelbjergvej. - Hovedparten af børnene på Himmelbjerggården kom fra København, så jeg talte mere eller mindre københavnsk,

da jeg begyndte i skolen. For eksempel sagde jeg ”hej”. Det var ikke almindeligt i Gl. Rye, hvor de fleste familier gik flere generationer tilbage.

Ry var som Korsbæk Efter otte års skolegang kom Søren Frandsen i lære som bygningssnedker hos H. K Bitsch, der havde det Rys førende tømrerfirma. Værkstedet lå bag den bygning, hvor Apoteket tidligere lå. - Ry var fuldstændig som Korsbæk dengang. Man holdt på formerne, og jeg var ”Des” med mester. Sammenligningen med byen fra Matador rækker endnu længere. Det blev forventet, at byens borgerskab brugte de lokale håndværkere. Søren Frandsen fortæller, at en af de lokale fruer på et tidspunkt havde set et moderne elementkøkken i ”Bo Bedre”. Bladet havde i 60’erne stor indflydelse på indretningen af danske hjem. - Den unge frue fik sin mand til at investere i køkkenet, men da elementerne dukkede op, passede de ikke til rummet. Parret henvendte sig til min mester. Da han havde set på sagen, lettede han på hatten og forlod huset med følgende salut: ”Hvis de havde ladet mig lave det køkken, havde det passet til rummet. Goddag.”

Konstruktør ved et tilfælde Som 30 årig var Søren Frandsen blevet gift med Emma, de havde fået to børn – senere kom et tredje til, og han arbejdede som værkfører på en møbelfabrik i Skanderborg. - På det tidspunkt overvejede jeg selv at starte en træindustriel virksomhed, men så gik fabrikken, hvor jeg arbejdede, konkurs. I den periode, hvor den blev afviklet, kom jeg på kursus på Byggeteknisk Højskole i Horsens. En lærer på skolen fik overbevist ham om, at han skulle læse videre, og han uddannede sig til bygningskonstruktør og er siden blevet optaget som medlem af Akademisk Arkitektforening. Familien boede på Siimtoften i Ry, men Søren Frandsen havde kastet sin kærlighed på et hus, der i 1973 blev bygget i Gl. Rye, lige overfor præstegården. - I de kommende år blev det faktisk sat til salg et par gange, men jeg var jo under uddannelse, og vi havde tre små børn, så det passede ikke rigtigt. I 1983 passede det bedre. Da et ”til salg” skilt igen blev sat op foran huset, slog de til.

Stor tilhænger af folkekirken Genboskabet til præstegården og kirken


på toppen af Rye

Gl. Rye portræt

passer Søren Frandsen ganske udmærket. - Jeg er en varm tilhænger af den danske folkekirke som institution. De fleste af os er kulturkristne, der kommer i kirken i forbindelse med glædelige begivenheder, som barnedåb, konfirmation og bryllup, men også de triste, når der er begravelse. Jeg synes, der er højt til loftet i folkekirken. Der bliver ikke stillet spørgsmål. Nogle synes, at der bliver brugt for mange penge i folkekirken. Jeg synes, det er lidt farligt, hvis hele samfundet skal rationaliseres. Den service folkekirken yder, kan nu en gang ikke klares over nettet. Søren Frandsen har også det nye sognehus som genbo. Han er medlem af menighedsrådet og har fået posten som kirkeværge, som den der fører tilsyn med kirkens bygninger. Han har derfor været tæt involveret i byggeriet af sognehuset. Og her er det så, at intervieweren griber chancen til at ride en kæphest. Er sognehuset netop ikke et udtryk for folkekirkens skødesløse omgang med pengene? Mens børnene bliver passet i pavilloner i børnehaven, og vi ikke kan få penge til helt nødvendige trafiksaneringer, kan én del af den offentlige sektor bare bygge nyt og måske overflødigt? De møder, som huset lægger lokaler til, kunne vel holdes et andet sted? På skolen for eksempel. - Det er da rigtigt, at man kunne bruge andre lokaler. Nu har der været tradition for, at man får sådan nogle huse i de forskellige sogne. Det er gået på omgang, hvem der fik lov, og nu var det altså vores tur i Gl. Rye. Mange ældre kommer i huset og ser frem til for eksempel de studiekredse, der finder sted der og huset bruges flittigt af sognets unge. Konfirmandundervisninger bliver også flyttet derop. Man skal desuden være opmærksom på, at huset ikke er forbeholdt arrangementer med tilknytning til kirken. Andre kan også benytte det. Man kan dog ikke leje det til runde fødselsdage og lignende. I øvrigt mener jeg at det offentliges brug af pavillioner kan betegnes som skødesløs omgang med borgernes penge.

Holder fast i ”Rye” I løbet af samtalen har Søren Frandsen flere gange sagt Gammel Rye, selvom det egentlig ikke huer ham. - Det er en af mine kæpheste, at det hedder ”Rye”. Det har det gjort i 1000 år, og det burde man have holdt fast i. Der er så mange navne her omkring, der

Som kirkeværge har Søren Frandsen blandt andet ansvaret for kirkens vedligeholdelse. Han håber blandt andet snart at kunne finde penge til reparation og kalkning af kirkeskibets vestvendte støttemure

hedder noget med Rye: Rye Sønderskov, Rye Nørreskov, Rye Hede. Skal de så også døbes om? Eller hvad med hovedgaden. Skal den hedde Gl. Ryesgade i stedet for Ryesgade? spørger Søren Frandsen. Helt fra begyndelsen har han været med i etableringen af et fjernvarmeværk i byen, og det var på hans forslag, det fik sit navn: Rye Kraftvarmeværk. Søren Frandsen har været formand for værket i en årrække. Han kom ind i arbejdet med fjernvarmen via borgerforeningen, hvor han var næstformand. - Jeg mener, at har man overskuddet, skal man bidrage til det samfund, man bor i, på den måde, man nu kan.

Flyvning fascinerer Frandsen Søren Frandsen har altid været fascineret af flyvning. - Som ung kørte jeg på knallert ind til Kirstinemindes Flyvepl ads, der lå i Skejby nord for Århus. Jeg passede booking og gik til hånde. For hver dag jeg arbejdede, tjente jeg en halv times flyveundervisning. Han fik sit certifikat og havde det i omkring 15 år. I den per iode nåede han at sidde ved pinden i en lang række små sportsfly. - det var kun en hobby. Da jeg ikke længere fløj nok til at beh olde mit certifikat, overvejede jeg at begynde på svæveflyvning, men det kræver meget tid, så det blev ald rig til noget.

3


Fartsyndere i Gl. Rye er lokale... Færdselspolitiet noterede 16 bilister ved en fartkontrol i Gl. Rye onsdag 30. april. Hovedparten af fartsynderne var lokale, fortalte politiet til Aktuelt i Gl. Rye, som fulgte jagten på de travle morgenbilister. To betjente stod i den sydlige ende af Gl. Rye og kontrollerede morgentrafikken ud og ind ad byen. Mange overholdt ikke fartgrænsen på 40 km i timen. Af de 16, politiet nåede at notere, kørte syv mere end 64 kilometer i timen. De overskred dermed fartbegrænsningen med over 60 procent og skal op til en fornyet køreprøve. Den mest fartglade bilist blev registreret til en fart på 87 kilometer i timen. For at undgå usikkerhed trækker politiet tre kilometer fra. På bødeforlægget kom der ”kun” til at stå, at bilisten kørte med 84 kilometer i timen. Vedkommende kan dermed se frem til at modtage et bødeforlæg på 5000 kroner. Hovedparten af de 16 bilister blev noteret på vej ud ad Gl. Rye. - Og de var stort set lokale alle sammen - tre af dem var i øvrigt skolelærere, fortalte politiassistent John Samsøe fra Sydøstjyllands Politi efter kontrollen var slut. - Det er yderst beklageligt og noget overraskende, at folk kører så hurtigt et sted, hvor hastighedsgrænsen er 40 kilometer i timen, så det er ikke sidste gang, vi kommer og tjekker bilisterne her. De trænger til det, sagde John Samsøe.

Byen har heddet Gammel Rye siden 1972 Af Bjarne Jensen

De fleste borgere her i byen accepterer uden videre, at de bor i Gl. Rye. Det har den heddet officielt i 36 år. Navnet Gammel Rye blev autoriseret af Ministeriet for kulturelle anliggender i en skrivelse af 4. april 1972, oplyser formanden for Stednavneudvalget Bente Holmberg. Enkelte prøver at holde fast i, at ´byen kun hedder ”Rye” uden ”Gammel” foran. Sådan har den heddet i mange hundrede år, og det bør den blive ved med, mener de. Diskussionen om navnet opstod, da Rye Stationsby havde vokset sig så stor, at den smed efternavnet og bare kaldte sig Ry. Da de to byer i 1970 var kommet i samme kommune, syntes Borgerforeningens, at forvirring var blevet for stor. ”I erkendelse af, at vi lever i datamaternes tidsalder, og at man rundt omkring i de forskellige kommunalråd leder med lys og lygte efter uforvekselige navne til gader og institutioner, finder man det helt forvirrende med et Rye og et Ry i samme kommune, et postalt virvar”, skrev Borgerforeningens bestyrelse i et brev til Århus Amtsråd.

4

Borgerforeningen tog derfor initiativ til en uforpligtigende folkeafstemning om spørgsmålet. 269 beboere deltog i afstemningen og af dem gik 219 ind for navnet ”Gl. Rye” mens 47 ønskede at holde fast i ”Rye”. Kulturministeriets Stednavneudvalg har for Aktuelt i Gl. Rye gravet lidt i den langvarige strid der gik forud det officielle navneskifte. Formanden for udvalget, Bente Holmberg, skriver i sin redegørelse, at korrespondancen i sagen er temmelig omfattende. ”Sogne- og landsbyen Rye omtales flere gange som Gammel Rye i halvofficielle kilder, som går tilbage til tiden før 1972. Det er fx tilfældet på nogle af Geodætisk Instituts kort, i Postadressebogen fra 1955: Rye (Gl. Rye) og i Trap Danmark bd. VIII,2 s. 598 (1964).” Bente Holmberg fortæller, at ikke alle lokale borgere tilfredse med navneændringen af 1972. Det fremgår af Stednavneudvalgets arkiv. ”Der findes således flere lange udredninger, hvori der refereres til, at der i 1958 var røre om navnet. Rye sogneråd og Dover sogneråd skulle - efter sigende være indkaldt til møde med amtsrådet, og her blev det - ifølge Søren Bach, Em-

borgvej 3, Rye i brev dateret 10/5 1984 - slået fast at byerne hed Rye og Ry stationsby - ikke Gammel Rye og Ry,” skriver Bente Holmberg. Af arkivet fremgår det, at problemstillingen Gammel Rye / Rye (eller Ry) også var aktuel i 1943. ”Den 7. oktober 1943 skriver førstelærer Harald Nielsen fra Rye Skole til Stednavneudvalget. Han er blevet uenig med førstelærer P.K. Fjeldsted, Rye Stationsby om de rigtige navneformer. Harald Nielsen siger ordret, at han er ”kommet i Haar sammen” med sin kollega. Kollegaen hævder, at de rigtige navneformer er Gammel Rye og Rye. Selv mener han, at det er Rye og Rye stationsby som er de rigtige navneformer. Og Stednavneudvalget giver Harald Nielsen ret.”


HVOR KØRER DU HEN? Hvor kører i hen? Vi kører ud i kommunen, derfor kommer vi også til Gl.rye. Hvad laver i? Vi klipper hæk, græs og beskærer i Bison børnehave. Derudover vedligeholder vi de kommunale områder bl.a. Torvet, Store Sand og trekanten v/Slotsgårdsvej. Vi tilser desuden rastepladserne omkring Gl. Rye. Dvs. samler papir, tømmer skraldespande, kratrydder, slår græs og renholder toilettet ved Emborgbroen.

Gitte Søndergaard Vesterled 6

Jytte Kristiansen Nyvej 29, 1

Vi ses i bybilledet mindst en gang om ugen, da vi også har tilsvarende opgaver andre steder i kommunen. Hvad er det bedste ved jeres arbejde? Vi synes, der er mange goder ved vores arbejde. Det allerbedste er, at vi får al den friske luft, vi kan ønske os!

Hvor kører du hen ? Jeg er ansat ved DSB, og cykler hver dag til Ry, hvor jeg tager toget til mit arbejde i Århus. Undtagen de dage hvor jeg tager til en lufthavn, og flyver til Italien, for her at udføre mit arbejde. Hvad laver du ? Jeg beskæftiger mig med produktionen af DSB´s IC4 – tog. Jeg laver kvalitetsinspektioner på de nye tog, samt funktionstests. Dette foregår både på fabrikkerne i Italien – henholdsvis i Pistoia og Reggio Calabria i Syditalien – og på værkstedet i Århus.

Frantz Sivertsen Fyrreskrænten 5

Erik Strøm Ryesgade 12

Hvor kører du hen Når jeg kører, kører jeg ud til sygehusene i Danmark. Når jeg ikke kører, går jeg ovenpå hvor jeg har mit hjemmekontor.

Mange søde mennesker møder vi, og så kan det ske, vi får en lille snak. At passe grønne områder og se det gro, det er dejlig livsbekræftende. Vi får også mange naturoplevelser med bla.a. fiskehejre, rovfugle, isfugle og rådyr. Det er skønt at følge årstidernes skiften med alt, hvad det indebærer, og vi synes ikke, der er så mange ”rigtige” regnvejrsdage. Hvad er det værste? Vi kunne ønske, at der var penge/tid til at holde bedene i tiptop orden hele tiden. En streng vinter når vi for 5. dag i træk bliver kaldt ud kl. 3.30 – så er vi lidt trætte. Hvad ville i hellere lave? Leve af vores kunst med eget atelier i Toscana.

nogle nye og spændende udfordringer både herhjemme og i udlandet. Hvad er det værste ? Planlægning i forhold til hjemmefronten kan være vanskelig, da jeg med kort varsel, kan få ændrede planer i forhold til arbejdet. Hvad ville du hellere lave ? Jeg er godt tilfreds med mit nuværende arbejde, som klart er anderledes i forhold til mine arbejdsopgaver som lokomotivfører.

Hvad er det bedste ved dit arbejde ? Jeg er uddannet lokomotivfører, og har tidligere arbejdet som sådan. Min tilknytning til IC4-projektet har givet mig Hvad laver du Jeg sælger medicoteknisk udstyr til sygehusene for firmaet Simonsen & Weel, som ligger i København. På hjemmekontoret går meget af min tid med at lave aftaler med overlæger (kirurger). De kan være svære at træffe, for de vil helst være på operationsgangen med en kniv i hånden. En aftale består af at jeg bliver klædt ud i grønt tøj og hat, for at hjælpe til med at bruge udstyret på operationsstuen. Jeg har brugt meget tid på et kamerasystem som kan monteres på hovedet af en kirurg og som derfor kan vise hvad vedkommende laver, hvor det ellers kan være svært for andre at se. Herudover har jeg kontakten til leverandøren af det produkt jeg arbejder mest med (i USA) og jeg oversætter også brugermanualerne på produkterne til dansk.

Hvad er det bedste ved dit arbejde Jeg synes salgsprocessen er rigtig spændende. Det er meget tilfredsstillende at komme med noget udstyr som gør dagligdagen på en operationsstue lettere. Hvad er det værste ved dit job At jeg pt. skal dække hele Danmark med mine produkter og derfor må overnatte ude. Hvad ville du hellere lave Jeg har kun arbejdet med det her lidt over et år og har rigtig mange ting at udforske endnu.

5


t

Erhvervsportræ

Anne Katrine og Torben Holst foran firmaets nye adresse på Industrivej i Ry

Foto: Peer Thøgersen

Lad specialisten klare pels, plet og Af Martin Skaar Jacobsen

Skindet bedrager, for Holst Pels- og Skindpleje renser, vasker, syr, farver og reparerer alt slags tøj - også sko, tasker og møbler. Dagli’Brugsen i Gl. Rye er blevet opsamlingssted for familie-renseriet, som for nyligt er flyttet fra ”Højlund”. Holst Pels- og Skindpleje på Industrivej i Ry er en af Danmarks bedste i kunsten at opbevare, pleje og rense pels og skind. Og ekspertisen viser sig, når en af firmaets sorte biler ruller ind fra Sjælland med en vognfuld fantastisk flotte og meget forskellige pelse på rad og række. Kunderne er renserier og pelsforretninger i hele Danmark, som bruger Holst Pels- og Skindpleje som underleverandør. Ingenting er overladt til tilfældighederne. Pelsene er sat i system med numre og beskrivelser, så der ikke sker forbytning. ”Lige nu har vi 4000 pelse til opbevaring”, fortæller Torben Holst, ejeren af Holst Pels- og Skindpleje. ”Når man først har ofret 150.000 kr. på en pels, vil man nok gerne give lidt ekstra for at få den opbevaret køligt og i den rette luftfugtighed”, fortsætter Torben. Sagen er nemlig, at pelsen ellers risikerer at gå til i sommervarmen.

6

Selv tasker, møbler og sko tager Torben Holst sig kærligt af.


Ved siden af Torben hænger endnu en række pelse og skindjakker, som venter på at blive repareret, renset og imprægneret efter forskrifterne. Det er specialviden og mange års erfaring, som giver Holst smør på brødet.

Fra duge til biker-bukser og designertaske Så når man nu alligevel er i Dagli’Brugsen i Gl. Rye for at få fyldt køleskabet op, er det jo nemt og bekvemt at kunne aflevere sin pels- eller skindfrakke til rensning samme sted. Men Holst Pels- og Skindpleje er også almindeligt renseri og systue. Brudekjoler, habitter, duge, arbejdstøj, skjorter, bluser osv. Alt renses, vaskes, presses, repareres, farves og returneres brugsklar til kunderne. På systuen hænger et par slidte biker-bukser i sort læder, som skal sys i skridtet og have nye lynlåse ved anklerne. Der hænger også en festlig kjole med sølv-glimmer, som trænger til lidt opstramning i elastikken.Holst Pels- og Skindpleje har aftale med bl.a. tøjmærket Minus om reparation af deres tøj. I det tilstødende lokale fanger en rødlig ruskindsjakke opmærksomheden. Den skal farves, så den får sin oprindelige nuance til

Anne Katrine Holst er klar til aflevering af endnu en opgave.

palietter bage over det hele. Selv tasker, møbler og sko tager Holst sig kærligt af. Det er fortrinsvist dyre mærkevarer, som firmaet får ind. Ting, som folk gerne betaler lidt ekstra for at kunne beholde og bruge. ”Eller det er ganske almindeligt tøj med stor affektionsværdi, og som kunderne ikke kan leve uden”, fortæller Torben.

Vaskede og strøgne skjorter Senest har Torben ladet sig inspirere af vores stress og jag og konstante mangel på tid. Så hvorfor ikke tilbyde nyvaskede og nystrøgne skjorter? 5 for 100 kr., så er du også kørende i næste uge!

Miljørigtig rensning Det er ifølge Torben stadig svært at få renserier i Danmark til at droppe den farlige og miljøskadelige perchlor. Da Torben i 2000 overtog forretningen fra sin mor, Hanne Holst, valgte han dog at sige farvel til perchlor. Nu sker rensningen hos Holst Pels- og Skindpleje med vand og/eller med nedbrydeligt sæbe. Skind renses nu i stedet med kulbrinte eller med Clean&Green. Torben har skaffet sig retten til import af Clean&Green, som er et amerikansk, miljørigtigt rensemiddel uden kemikalier til renserier.

En motorcykeldragt får det sidste tjek

Ry Industrivej 6, Skindpleje, og ls Pe st Hol lund” ens på ”Høj ls- og Skindr Pe H H e er ig Tidl olst, r Gl. Rye. or, Hanne H lidt uden fo ev Torbens m dr 0 00 -2 87 Fra 19 firmaet. Gl. Rye en Holst fra a 2000: Torb kone fr ns og g ha da og i Ejer rben selv To af år st Ledelsen be Anne Katrine 8 ansatte Firmaet har

i r bl.a. boet pilot og ha et nn e. da ili ud m Torben er år med sin fa Tyskland i 10 Spanien og

7


En driftig gård på engen

Enghavegård før renoveringen i slutningen af 1960’erne. Af Martin Skaar Jacobsen

Enghavegård er i dag nok bedre kendt som det sted, hvor der sælges sko. Eller nabo til antikmarkedet i Gl. Rye. Men det er en af byens gamle gårde, hvor handel og driftige ejere er den røde tråd. Enghavegård på Emborgvej 6 grænser på den ene side op til Børnegården Bison og på den anden side op til antikmarkedet – det tidligere mejeri.

8

Sammenlignet med f.eks. Krogården (skolen) og Dalbogård (plejehjemmet) fra 1700-tallet er Enghavegård fra 1928 nærmest at betegne som nyere byggeri. De store, gamle gårde inde i Rye havde gerne jordlodder rundt omkring i periferien. Og Enghavegård er da også en udstykning på en af Krogårdens lodder på det, der dengang måtte betegnes som eng.

En udstykning med det hele En pæn stor udstykning ville man sige i dag. For både arealerne med de nye

rækkehuse ud til Horsensvej og Børnegården Bison hørte med til Enghavegård engang. Selv om Enghavegård var en lille gård, kunne den prale med både englod, skovlod, søret til Mossø, tinglyst stykke af Lyngbakkerne og 2 vandbrønde på grunden. Svend Sørensen er den sidste, der har drevet landbrug på Emborgvej 6. Det var et sted mellem 1955-65. Det var nok ikke Svend, men det siges, at mælken fra Emborgvej 6 blev kørt over på mejeriet i en trillebør.


– dengang og nu

”Dengang og nu”

Bisons far drev systue

En stald i stalden

De glade ejere i dag

Der har dog stået nogle få kreaturer i stalden på Emborgvej 6 siden da. Det fortæller Peter Haahr Christensen, som var dreng i Gl. Rye, da hans nu afdøde far af samme navn og hans amerikanske mor ejede Enghavegård i kun nogle få år. Det var faren, Peter Haahr Senior, der i 1968 fik bygget og drev Bison. Et nyskabende og særdeles populært, Texasinspireret bøfhus med Danmarks første ”grill-selv”-koncept.

I 1970 blev Enghavegård solgt til Ingolf & Kirsten Echberg, som mange sikkert stadig husker. Ingolf Echberg drev i mange år et bygge- og handelsfirma fra Emborgvej 6, og man kan med rette sige, at husets merkantile ånd blev videreført fra Haahr-tiden. Nu var det blot ikke tekstiler, men derimod staldinventar, der blev tegnet og konstrueret i den gamle stald. Echberg havde sin produktion i Them med helt op til 135 ansatte. Imens var Fru Kirsten skolelærer på Gl. Rye skole.

De 288 boligkvadratmeter og yderligere 250 erhvervskvadratmeter på Emborgvej 6 har ikke levet forgæves og bliver også af de nuværende ejere anvendt fra ende til anden og fra kælder til kvist. Og igen med handel og familieliv side om side. I dag er staldbygningen fyldt op med sko i små og store størrelser. Det er Henrik Wolter, der driver sin forretning Skowolter.dk fra matriklen. Henrik Wolter og Jane Bille har ejet huset siden 2003. Jane er advokat og skattekonsulent hos Landbrugets Rådgivningscenter i Skejby, og hun har også brug for et stort kontor, når hun f.eks. arbejder hjemmefra. Senest er Jane også kommet ind i Gl. Ryes skolebestyrelse. Henrik og Jane har sammen børnene Katharina, Aleksander og Nikolaj. Den store familie fortæller livligt om, hvor glade de er for deres hus og det at bo og være i Gl. Rye. At dømme ud fra Enghavegårds historie har den pæne rødstensbygning fået de helt rette beboere forhåbentlig de næste mange år.

Hjemme på Emborgvej 6 drev Peter Haahr Senior systue og havde import af cowboybukser fra USA. Den gamle staldbygning – som i øvrigt brændte i 1967 eller 68 – havde fået et nyt og driftigt formål efter årene med landbrug. Peter Haahr Senior var lige så drivkraftig privat som i sit erhverv. På bare 4 år nåede han også at udnytte husets tagetage til bolig og bygge udestue (1966 og -67). Han fik i alt tre børn. Peter Haahr Junior er i dag software-ingeniør i San Jose, Californien, USA, og har sine søskende i Ålborg og Kolding.

Familien Echberg har med 33 år på adressen naturligvis sat deres fingeraftryk i huset. Et par tilbygninger og modernisering af stalden er eksempler på store projekter. Men også i den oprindelige bolig ser man i dag levn fra Echberg-tiden. Mange af væggene er beklædt med palisanderfiner, som Ingolf Echberg selv importerede fra Østen. I dag bor Ingolf og Kirsten i Spanien, men familien er repræsenteret i nærområdet af deres søn, Bjarne Pedersen, der i dag bor ved Alling.

De nuværende ejere Henrik Wolter og Jane Bille med Katharina, Nikolaj og Aleksander

9


Borgerforeningen

Sensommer Brunch

den 7. september kl. 10 - 12 Borgerforeningen vil gerne igen i år invitere borgerne i Gl. Rye til en hyggelig formiddag i Café-lokalet på skolen, hvor der er mulighed for at møde byens mange foreninger. Vi har erfaret, at nye borgere også er interesserede i at snakke med ”gamle” borgere i byen og derved få del i den lokale historie – og samtidig få nyttige informationer og nye kontakter. Så vi vil opfordre til, at I hanker op i gemalen og inviterer ham/hende til en gedigen brunch med overvejende hjemmelavede, økologiske retter.

10

Madbilletter á 50 kr. købes i Dagli´brugsen i Gl. Rye – fra 24. aug. til d. 2. sept.

(børn under 12 år halv pris)


Sct. Hans fest i sol og regn...

Bekymringen, om at vi på grund af den foregående lange tørkeperiode ikke kunne fejre Sct. Hans med bål i år, blev gjort til skamme. Da grillen var klar til brug, stod regnen ned i stride strømme og Borgerforenings bestyrelse stod og skuttede sig og betragtede et par pølser og enkelte bøffer på den store grill. Forståeligt nok afventede de fleste situationen og indtog aftensmåltidet hjemme. Orkestret ”Optimisterne” gjorde en god indsats og højnede stemningen med god spillemandsmusik for de tilhørere, der efterhånden vovede sig udendørs.

Varm kaffe og hjemmebagt kage var denne aften et klart større hit end de læskende drikke. (godt vi har en god returordning med varer fra Dagli’Brugsen). Regnen tog af, og rigtig mange mødte senere op for at fejre midsommeren, høre Henrik Lunds indholdsrige båltale (gengivet i fuld længde andetsteds i bladet) og nyde stemningen og varmen fra bålet i selskab med andre. Der blev sunget godt med på de traditionelle midsommersange, og det var rigtigt dejligt at opleve, at et par hundrede mennesker ikke lod sig skræmme, men klædte sig på efter forholdene og støttede op om arrangementet.

Hvordan ser Gl. Ryes fremtid ud? Af Bjarne Jensen, medlem af repræsentantskabet for Landsbysamvirket i Skanderborg Kommune

Har Gl. Rye en fremtid? Ja mon ikke, men hvilken? Skanderborg Kommune indbyder beboerne i de 44 landsbyer i kommunen til at gå ind i arbejdet med at skabe en udviklingsplan for den enkelte landsby. De færdige planer kommer til at indgå i arbejdet med at lave en ny kommuneplan. Processen med at lave planer for landsbyernes fremtid gik i gang på repræsentantskabsmødet i landsbysamvirket 29. maj i år. Her blev landsbyernes repræsentanter bedt om at danne en lokal gruppe, som i første omgang skal sørge for at registrere en række forskellige forhold i landsbyen.

Registreringen omfatter blandt andet lokale begivenheder, samlingssteder, historiske bygninger, naturperler, institutioner, virksomheder, trafikforhold med mere. På initiativ af Borgerforeningen er en gruppe borgere i GL. Rye gået i gang med registreringsarbejdet. Gruppen har kunnet konstatere, at kommunen allerede har mange oplysninger, for eksempel om erhvervslivet i Gl. Rye. Du kan selv kigge kommunen i kortet, hvis du går ind på hjemmesiden www.skanderborg. dk/landsbyscenarier. Næste skridt i processen er en række rundbordsmøder, hvor repræsentanter for et mindre antal landsbyer mødes og udveksler erfaringer. Gl. Rye er i gruppe med Glarbo, Firgårde, Svejstrup, Foerlev, Alken, Bjedstrup og Boes.

Derefter lægger kommunen og Landsbysamvirket op til, at arbejdet for alvor begynder ude i de enkelte landsbyer. September og oktober er sat af til debatmøder om landsbyernes ”mulige udvikling”. I Gl. Rye finder mødet sted tirsdag 7. oktober, kl. 19 på Gl. Rye Skole. På mødet vil Borgerforeningen orientere om status for det hidtidige arbejde. Desuden vil repræsentanter for Borgerforeningens bestyrelse fortælle om arbejdet med en visionsplan for Gl. Rye udvikling frem til 2045. Visionsplanen blev efter et omfattende forarbejde færdiggjort i foråret 2005 og er oplagt at bruge som udgangspunkt for den nuværende proces. Vi vil orientere om arbejdet med landsbyplanen i de kommende numre af Aktuelt i Gl. Rye.

11


Dansk af havet Eller: Er danskheden gået op i røg? Sankt Hans 2008, Møllen, Gl. Rye. Sankt Hans aften har vi tradition for at besynge danskheden og det nationale. Vi istemmer Drachmanns midsommervise: ”Vi elsker vort land”, og med Drachmanns ord kranser vi Danmark, hylder mark, skov og strand for til sidst at tænde et bål på fædrenes gravhøje. I aften skal det nationale prises. Men spørgsmålet er, om vi ikke har glemt, hvad det er at være dansk. Hvad er det for en danskhed, vi elsker så højt? Når vi om lidt brænder heksen på bålet, tror jeg ikke, vi tænker nærmere over, at det er vores egen højt besungne danskhed, der hyggeligt går op i røg. Heksen, der futter af, er såmænd vores egen historiske glemsomhed. I tidligere generationer har vi som en søfartsnation defineret danskhed gennem vandets og havets historie. Dansk blev vi gennem mod og nysgerrig åbenhed til søs, at være dansk var at drage ud på havet. Hverken storm, ukendte kyster, andre folkeslag, mærkelige livsmåder eller fremmedartet tænkning kunne kyse os og få os til at blive hjemme. Vi lettede frejdigt anker og satte sejl ved højlys dag, og det ikke bare for at fiske i eget vand, men for at møde nye horisonter. Havet

Fotos: Ib Hansen

12

gjorde os danske. De seneste år er situationen imidlertid blevet en radikal anden. For nu definerer vi ikke danskheden med havets, men i stedet med globaliseringens briller. Og fordi hele verden via medierne vælter ind i hoved og hjem, er vi begyndt at frygte for det nationale. Vi er bange for, at danskheden skal forsvinde og overvindes af globale kræfter. Vores selvforståelse og vores trygge velkendte hjem er under forandring, og det kan vi ikke lide. Vi kigger stadigt nysgerrigt på verden, rejser da også hyppigt ud ligesom vore søfarende forfædre, men vi er begyndt at lukke døren eftertrykkeligt i efter os, passe på hvad og hvem der kommer ind, vi er blevet mistænksomme. Vores mentalitet bærer i modsætning til tidligere præg af en markant tendens til at skue indad og holde fast i det vi kender. Når vi alligevel ikke kan overskue situationen, er det trygt at gå op i shopping og forbrug. Vi går mest op i de indre anliggender, hjemmet og boligen hitter som aldrig før. Vi bruger tiden på at blive pæne borgere, opdrager vores unger i en pænhedskultur. Det vigtigste er at få sig en god livsstil, indrette

sig, vælge økologiske produkter, leve sundt og fedtfattigt, ikke at vække anstød og skylde nogen noget. Sådan er det at være dansker i globaliseringens tid. Det mentale blik kigger i stigende grad indad og nedad. Jo mere verden åbner sig, desto mere går vi op i det nære og hjemlige, desto mere kravler vi ind i os selv. Måske bør vi stoppe op denne Sankt Hans aften. I hver fald vil jeg tale for, at vi, der med Drachmann ”elsker vort land”, igen skal lære at være dansk af havet. Lad os tage et mentalhistorisk tilbageblik. Hvad er det at være dansk? Hvad mente de gamle slægter?

Dansk af havet: Mod, åbenhed og kamp Det er påfaldende, hvordan vi i de seneste års heftige diskussion om danskhed har fortrængt mere end 1000 års mentalitetshistorie. At vi er en søfartsnation båret af en stolt historisk linie fra vikingetidens togter over søkongen Christian den 4, Tordenskiold og Niels Juel til nutiden, hvor handelsflådens skibe sejler overalt i verden, præger ikke længere debatten om det nationale. Og det skønt dansk kultur- og mentalitetshistorie

er blevet dannet og formet, netop fordi modige mænd tog ud på havet og kvinder arbejdede hårdt derhjemme for jord, sprog, børn og de fælles værdier. Vikingerne satte for 1000 år siden sejl mod fremmede himmelstrøg og kyster. De fulgte kanalerne ned gennem Europa, og de tog kampen op, hvor de kom frem, dukkede sig ikke for nogen eller noget. Hele Norden og England blev dansk under de sejlende vikinger. Det nationale havde en fuldkommen anden klangbund end i dag. Fortæl mig om noget nyt, og jeg drager fluks af sted. Jeg er ikke bange for noget som helst. Bare kom an. Jeg har mod på fremmede horisonter og tør sagtens sætte min danskhed i bevægelse, i spil. Gør skibet klar! Siden vikingerne satte en perlerække af danske søkonger sig på tronen, da ikke mindst Christian den 4., der som dreng lærte at sejle på Skanderborg sø, og siden betragtede ethvert hav som sit. I vores fædrelandssang ”Kong Kristian stod ved højen mast i røg og damp” skildrer Johannes Ewald, hvordan Christian den 4. går i kamp for Danmark, så andres hjelm og hjerne brister. Og videre i sangen digter han om søhelten Niels Juel, der gang på gang bankede svenskerne i Øresund.


Særlig berømt er slaget ved Køgebugt den 1. juli i 1677, hvor svenskerne stillede med en flåde, som var langt større end de danske skibe og kanoner. Men Niels Juel rettede ikke blikket indad og nedad. Han blev ikke hjemme for at indrette huset og spørge konen, hvor hun syntes, at skabet skulle stå og hvilke bukser han måtte gå i for at have den rette livsstil. Nej, Niels Juel tog kampen op, lokkede svenskerne ind på lavt vand, så flåden gik på grund, - og så nedkæmpede han med stort overblik den svenske flåde. Og jeg må denne Sankt Hans aften, hvor danskheden er i centrum, også nævne søhelten Peter Tordenskiold, som listigt stillede sine få ”Tordenskiolds soldater” op på række ved Marstrand, så modstanderne troede, at danskerne var mange flere end de var, hvorefter de overgav sig til Tordenskiold, skønt de var mere end dobbelt så mange mænd. Tordenskiold blev heller ikke hjemme og anlagde haven eller satte samtalekøkken op. Han var et roterende kuglelyn, der ikke satte sin frihed og sjæl til salg for noget som helst. Han var dansker af søen. Senest har den nulevende forfatter Carsten Jensen i sin mesterlige roman ”Vi, de druknede” vist, at danskhedens sjæl er rundet af havet. ”Vi, de druknede” fremstiller tilværelsen for 4 generationer af søfolk i perioden 18481945, og den minder os alle om, at vi stadigvæk lever og bor i en søfartsnation. Det er måske ikke så synligt og tydeligt her i Gl. Ryes blide og bakkede sø-landskab, men det bør alligevel præge vores nationale selvforståelse. For som søfartsnation er vi ikke et lille puslingeland, der sødt hygger os i det høje nord, mens vi vikler os ind i en selvopfattelse, hvor vi synes, at vi både er bedre og klogere end mennesker andre steder i verden. Havet er fuld af længsel mod fjerne horisonter, mødet med nye indsigter, kamp for at få det bedste fra andre kulturer og livsmåder med hjem, så det kan udvikle og styrke det danske. Vore forfædre af søen havde aldrig nok i sig

selv. De levede konstant på en modersmål drukner i engelskvilje til opgør og kamp; - vilje amerikansk-sprogede komtil at klare sig gennem bølger munikationsmåder, at Østen og storme, kamp med det og Kina bliver stærkere end fremmede derude, hinanden os og med et enormt volume ombord og dem derhjemme, hastigt bruger jordens tilopgør med egne lyse og mørbageværende ressourcer, at ke sider. De var danskere af muslimerne erobrer og ødehavet og søen. Intet kunne lægger samfundet osv.. Vores holde dem hjemme. Med tov, træ, tjære og bølgegang forblev de danske ved hele tiden at turde forandre, møde nye ideer i det ukendte og fremmede. De besad et mentalt overskud, og de troede aldrig, at deres værdier, land og levevis var i fare. Og når de hejste det danske flag, var det ikke for at sætte sig til rette med kolonihave-mentalitet, snitter og blødt brød til kaffen. De gjorde Sognepræst Henrik Lund holdt båltalen alvor af H. C. Andersens ord fra ”I Danmark er jeg født”, daglige kamp står mellem ordene om at ”give Danmark frygt og mod. Skal vi frygte fremtid, som landet gav dig det fremmede og nye, lukke minder”. Fremtiden er vigtios snævert om det nationale, gere end minderne. Derfor holde afstand til de andre stod de til søs. Og enhver, som og måske indtage en bedredenne sommer besøger kystvidende positur, kigge indad byer, købstæder eller vores og nedad? Den vej vil nogle hovedstad, kan overalt se og have os til at gå, og de fodrer høre, hvor meget de fik med os med skræmte ord og mishjem af arkitektur, sprog, idetænkeliggørelse, - ja, nogle er, teknologi, viden, kunnen lever fedt af i medierne at osv.. De turde, og derfor blev fodre den historiske glemsel Danmark til. og indre svinehund. Nogle gør det sågar ved at kæde det nationale sammen med kriDansk af globalisestendommen, så kristendom ringsfrygt og medie- reduceres til en national idebekymring ologi i stedet for at være en global og åben religion. Den I globaliseringens tidsalder slags er der åbenbart masser står vi med en masse nye udaf stemmer i, man kommer let fordringer og opgaver, som til orde, og det er også langt tidligere slægter og generaden letteste vej at gå. Men tioner ikke har kendt. Vi kan konsekvensen er, at det er alle mærke, og ikke mindst vores gamle stolte danskhed, kan vi se i medierne, den som vi forråder og futter af aktuelle debat og politiske på bålet i aften. Så er vi nemsituation, at vores nationale lig ikke længere danskere af selvforståelse er under voldhavet og søen, men danskere somt pres. Vi frygter for, at af frygt og mistænkeliggødet danske er truet; at vores

relse. Så rejser vi ikke længere ud med de søfarendes vovemod og åbenhed over for det nye og fremmede parate til at udvikle og forandre vores selvforståelse, klar til at blive klogere på liv, kultur, sprog, religion. Som danskere af frygt og mistænksomhed rejser vi i stedet som stejle turister, der mest vil adspredes og opleve nydelsen ved at få ret: Vi har det meget bedre end dem, det er os, som er de rigtige, vi er de lykkelige og succesfyldte. Så lad os blive ved med at kigge indad og nedad. Og med det blik på livet, er det ligegyldigt, hvor vi rejser hen i verden, for vi ser intet nyt alligevel, lærer ingenting, - er bare optaget af os selv og vores egen fortræffelighed. Og den slags er der ikke megen fremtid i.

”Som en rejselysten flåde” Efter Drachmanns midsommervise burde vi denne sankt aften synge Helge Rodes sang om at være dansk af havet. Vi burde synge ”Som en rejselysten flåde”, fordi vi igen skal være danskere af havet: Mænd og kvinder med vovemod, danskere med et fast og sikkert blik ud mod verden, mennesker præget af åbenhed over for nye horisonter. Lad os smide frygten, mistænkeliggørelsen og småligheden overbord, og lad os sætte stolte danske sejl i globaliseringen. Lad os gøre som vikingerne, søkongen Christian den 4, søheltene Niels Juel og Tordenskiold, huske på vi er en søfartsnation, ranke rygge og drage ud i fremtiden for at udvikle og forandre det land vi elsker. Friværdi, smukke hjem, forbrug og shopping er ikke den eneste fortælling om nutidig danskhed. Vores ånd og mentalitet er gennem generationer og slægter båret af havet. Så lad os være søhelte igen, vise vilje til opgør. Lad os være ægte danske. God midsommer og Sankt Hans aften!

13


Førstehjælpskursus i Gl. Rye

Af Mie Holmgaard

I april måned arrangerede borgerforeningen i Gl. Rye et førstehjælpskursus for 11 interesserede borgere i byen. Beredskabsforbundet fra Skanderborg forestod undervisningen. Meningen var at kurset skulle strække sig over to lørdage i april, men da underviseren uheldigvis havde glemt den første kursuslørdag, kom det til at forløbe over en lørdag i april og en hverdagsaften i maj. Vi startede kurset med at fortælle, hvilke erfaringer vi hver især havde i forhold til førstehjælp. Vores erfaringer med området viste sig at være meget forskellige, da nogle havde deltaget i et førstehjælpskursus i forbindelse med deres arbejdsplads for få år siden, andre havde aldrig været på et førstehjælpskursus. Under kursusforløbet kom vi omkring mange elementer inden for førstehjælp herunder: Kunstigt åndedræt, hjertemassage, standsning af større blødninger, forebyggelse og behandling af chok, at yde hjælp ved større ulykker og førstehjælp ved pludseligt opståede sygdomme. Vores underviser kom med mange oplevelser og erfaringer fra hans egen praksis med førstehjælp. Hans fortællinger og

erfaringer gjorde undervisningen meget vedkommen og interessant. Samtidig havde vi rig mulighed for at få svar på spørgsmål i forbindelse med mindre uheld og ulykker, hvor vi kunne føle os i tvivl på den rette tilgang til problemet. Der blev også mulighed for at få erfaring med, hvordan en hjertestarter anvendes. Dette gav anledning til en snak om, hvor hjertestarterne befinder sig i vores nærmiljø og samtidig blev der stillet spørgsmål ved, om der ikke burde være en hjertestarter et tilgængeligt sted i Gl. Rye. Efter kurset følte vi os klædt bedre på, hvis vi skulle komme ud for situationer, hvor det ville være nødvendigt at yde førstehjælp. Men der var også enighed om, at det er nødvendigt at genopfriske et førstehjælpskursus med jævne mellemrum ellers risikerer man at glemme den tilegnede viden. I borgerforeningen har man talt om, at gentage et førstehjælpskursus i de kommende år, måske der vil være endnu flere, der ville være interesserede i at få noget paratviden og nogle handleredskaber til at tackle forskellige mindre uheld og ulykker.

Borgerforeningen

ove.krogsoe@glrye.dk

Leif Østergaard Næstformand Nyvej 12 8624 4910

leif.oestergaard@glrye.dk

Liselotte Johansson Kasserer Skovsbjergvej 12 8788 3006

liselotte.johansson@glrye.dk

Torben Sørensen Hjælperkorps Rimmersvej 44 8610 7922

torben.soerensen@glrye.dk

Helen Grubbe Jægergårdsvej 14 8687 1767

helen.grubbe@glrye.dk

Rikke Østergaard Hedelundvej 15 2329 6113

rikke.oestergaard@glrye.dk

Mie Holmgaard Fyrreskrænten 3 5072 1866

mie.holmgaard@glrye.dk

Lene Schultz Nyvej 13 3511 6817

lene.schultz@glrye.dk

Stig Autzen Redaktion AKTUELT Stejlehøjvej 2 8613 1220

stig.autzen@glrye.dk

Suppleanter Line Streit Andersen 8689 0046 Kenneth Krogh 8689 0046 Johannes Haugbjerg 8689 8720 Henning Lewandowski 8689 8671 Portalbestyrer Martin Bernt Rud 2062 1888 martin.rudn@glrye.dk

14

Ove Krogsøe Formand Lyngdal 15 8689 8301


Biblioteket Gl.Rye Bibliotek er åbent igen efter sommerferien. Hvis du ikke allerede bruger biblioteket er her lidt reklame: Som familiebibliotek er vores lille lokale bibliotek fremragende. En god samling af bøger, musik, spil etc. for børn – og for de voksne muligheden for at finde en god roman, en film, eller en underholdende fagbog.

afhentes i Gl.Rye.

Mange benytter sig af muligheden for at kombinere brugen af Gl.Rye Bibliotek, med de muligheder der er for at bestille materialer hjem fra andre biblioteker – via www.bibliotek.skanderborg.dk eller www.bibliotek.dk – Materialerne kan så

Biblioteket er åbent med bibliotekarbetjening mandag 16 – 20 og torsdag 15 – 18. Når skolen er åben er biblioteket åbent med selvbetjening, hvor det er muligt at låne og aflevere materialer.

Husk også bibliotekets ”Bogen kommer” ordning, som betyder, at f.eks. ældre og syge, som ikke selv kan komme på biblioteket, kan få bøger bragt ud én gang om måneden. Ordningen er gratis.

Provokerende Marcipansøstre nær Himmelbjerget Ane-Marie Kjeldberg bor to kilometer fra Himmelbjerget og er forfatter. Hendes romaner har det med at provokere. Her beretter hun om reaktionerne på sit seneste værk, Marcipansøstre, som foregår i 70’erens Silkeborg og fortæller om at vokse op i krydsfeltet mellem ”frigjorthed” og mere traditionelle normer: ”For mig handler bogen meget om kærlighed og ensomhed, herunder ansvarspersoners problemer med at håndtere følgerne, hvis voksne har overtrådt en ungs seksuelle grænser, især hvis den unge har været ambivalent i situationen. Der er en tendens til at anskue den slags sager udpræget sort-hvidt, og en ung, som har været både skræmt og nysgerrig ved en voksens seksuelle interesse, vil ofte blive mødt med angst og ligefrem fordømmelse. Marcipansøstre siger, at også børn har en seksualitet (på egne og alderssvarende præmisser) og at ingen voksne har lov at benytte sig af det. Og at det samtidig kan gøre stor skade, hvis vi som forældre optræder med angst eller endog vrede over for en ung, som har været udsat for seksuelle krænkelser. Bogen har fået flere rosende anmeldelser, blandt andet fra Politiken, som brugte ordene ”troværdigt og medrivende”

og ”stille, social gyser”. Litteraturmagasinet Sentura kaldte bogen ”en roman, der er som en tikkende bombe”. Men romanen har også mødt stærk forargelse hos enkelte anmeldere og læsere. Jeg er i den forbindelse taknemmelig over at have modtaget flere henvendelser fra læsere, der som børn har været i min hovedpersons klemte og ambivalente situation og nu føler en lettelse ved at kunne ’spejle’ sig i bogen – ofte efter mange års ensomhed og uforarbejdede traumer.” Læs mere om romanen på forfatterens hjemmeside: kjeldberg.wordpress.com. Marcipansøstre findes på en lang række biblioteker, herunder Ry Bibliotek. Reserver den via www.bibliotek.dk Bogens tre første kapitler kan læses gratis via forlagets hjemmeside: www.forlaget-facet.dk (søg på Marcipansøstre).

Forfatteraften med Ane Marie Kjeldberg. Torsdag d. 23.10. kl. 19.30. på Ry Bibliotek.

15


Gl. Rye sogn og kirke

Gudstjenester i Sct. Sørens Kirke August Den 17. 13. søndag efter trinitatis kl. 11 Den 24. 14. søndag efter trinitatis kl. 11 Den 31. 15. søndag efter trinitatis kl. 11

Himmelbjerget (Friluftsgudstjeneste)

September Den 7. Den 14. Den 21. Den 28.

16. søndag efter trinitatis 17. søndag efter trinitatis 18. søndag efter trinitatis 19. søndag efter trinitatis

kl. 14 Erik Bredmose Simonsen kl. 11 Pilgrimsvandring til Øm Kloster kl. 11* Høstgudstjeneste kl. 11 Kom i form gudstjeneste

Pilgrimsvandring fra Sct. Sørens kirke til Øm Kloster

Oktober Den 5. 20. søndag efter trinitatis kl. 11* Børnegudstjeneste (fred´riks flyverdragt) Den 12. 21. søndag efter trinitatis kl. 11 Sabro-koret medvirker Den 19. 22. søndag efter trinitatis kl. 14 Erik Bredmose Simonsen Den 26. 23. søndag efter trinitatis kl. 11* BUSK-gudstjeneste med FDF

November Den 2. Den 9. Den 16. Den 23. Den 30.

Alle helgens dag 25. søndag efter trinitatis 26. søndag efter trinitatis Sidste søndag i kirkeåret 1 søndag i advent (nyt kirkeår)

kl. 11 Kaffe kl. 9.30 Jesper Hanneslund kl. 11* kl. 11 kl. 11* Kaffe

Kaffe i våbenhuset den første søndag i måneden *Sct. Sørens Kor medvirker

Søndag d. 14. sep. kl. 11 - 16 Pilgrimsvandringen begynder på traditionel vis med gudstjeneste i Sct. Sørens kirke kl. 11.00. Efter gudstjenesten er der fælles afgang fra kirkegården ca. kl. 12.00. Vi går i Gl. Ryes smukke natur ad de gamle veje, som munkene og middelalderens pilgrimme benyttede. Dele af turen gås i tavshed, men der bliver også tid og rum for historiefortællinger undervejs. Vandringen ledes af museumsinspektør Lene Mollerup fra Øm Kloster og sognepræst Henrik Lund. Samkørsel tilbage til Gl. Rye kan arrangeres. Husk mad og drikke, evt. regnjakke. Arrangeret i fællesskab af Sct. Sørens Kirke og Øm Kloster Museum.

16


Kom i form gudstjeneste Søndag den 28. september kl. 11 Bevæg dit indre på kirkens ord Bevæg dit ydre med GRIF, Mountainbikeklubben og Birgitte Nymann Søndag den 28. september bliver store bevægelses- og legedag for hele Gl. Rye. Først skal vi bevæges i det indre menneske gennem en gudstjeneste i kirken. Derefter vil GRIF, Mountainbikeklubben og idrætsinstruktør Birgitte Nymann på forskellig vis sætte kroppen i bevægelse. Der bliver noget for enhver smag, udfordringer for alle aldre, både børn, unge, voksne og modne ældre. Så tag fritidstøjet og kondiskoene på i kirken, stil gerne cyklen uden for og glæd dig til: At Mountainbikeklubben viser dig Gl. Ryes herlige skovstier, at du kan byde naboen eller ungerne op til en dans, at du sammen med konen eller kæresten kan lave ukendte gymnastiske øvelser på gulv frit efter GRIFs vovede program, at du kan høre idrætsinstruktør Birgitte Nymann fortælle om hvordan stress håndteres i hverdagen. Kom og få en sjov dag for dit indre i kirken og dit ydre med Gl. Ryes pragtfulde foreningsliv. Lad os dele alt hvad vi er med hinanden, det indre og ydre.

Friluftsgudstjeneste på Himmelbjerget Søndag den 31. august kl. 11 Find klarheden på bjergets top, kom tættere på himlen, bliv klogere på dig selv og de andre. Moses gjorde det på Sinaj, Abraham på Moria, Jesus både på fristelsens bjerg, forklarelsens bjerg og bjergene i Kapernaum. Vi gør det på Himmelbjerget, holder friluftsgudstjeneste for alle på Ry-egnen. Ved gudstjenesten siger vi velkommen til alle de nye konfirmander. Medbring tæppe eller klapstol, og tag gerne frokostkurven med. Alle er velkommen Arrangør: Dover, Alling, Tulstrup, Ry og Gl. Rye sogne i fællesskab.

Høstgudstjeneste Årets høstgudstjeneste finder sted søndag den 21. september kl. 11. Sct. Sørens Kor hjælper os med at synge høsten ind og de nye konfirmander vil sammen med minikonfirmanderne bærer frugt, grønt samt anden høst ind i kirken.

Alle helgen Ved gudstjenesten Alle Helgens dag den 2. november kl. 11 mindes vi døde i sognet siden sidste Alle Helgen. Deres navne læses op fra prædikestolen efterfulgt af stilhed og bøn. Tekster, salmer og musik belyser dagens særlige karakter. Efter gudstjenesten er der mulighed for at besøge gravstederne på kirkegården og tænde lys. Derpå inviterer menighedsrådet på kaffe.

Natcafe. Vincent van Gogh

Seniorgudstjeneste og lysbilledfortælling om van Gogh Tirsdag den 7. okt. kl. 14 i kirken

Nye konfirmander Konfirmandundervisningen begynder sidst i august, nærmere bestemt i uge 35: Tirsdag den 26. aug. kl. 8 i sognehuset: Mølleskolens 7.B, 7.D, 7.E Onsdag den 27. aug. kl. 8 i sognehuset: Mølleskolens 7.A, 7.C, 7.F Elever, som går på en anden skole end Mølleskolen i Ry, vælger selv den dag, som passer bedst. Undervisningen indledes med en stor fælles friluftsgudstjeneste på Himmelbjerget søndag den 31. august kl. 11, hvor vi håber, at alle kan deltage. Der bliver konfirmand-forældre-sammenkomst efter høstgudstjenesten søndag

den 21. september kl. 11. Vi glæder os til at møde de nye konfirmander, og ønsker, at de vil få en god, sjov og lærerig tid ved Sct. Sørens kirke.

Minikonfirmander Minikonfirmanderne begynder først i september. Der går invitation ud til alle i 3. klasse på Gl. Rye skole, når det nye skoleår er begyndt. Undervisningen finder sted torsdage efter skoletid, hvor vi skal høre historier, lege, synge, tænke, undersøge, løse opgaver, tegne og gå på jagt i og omkring kirken. I år varetages undervisningen af minikonfirmandlærer Michele Nielsen, Katrine Bruno og Henrik Lund.

For Dalbogård og alle andre seniorer i Gl. Rye holder vi tirsdag den 7. oktober kl. 14 gudstjeneste i kirken. Efter gudstjenesten går vi over i Sct. Sørens Hus, hvor der venter et kaffe- og kagebord. Sognepræst Poul Martin Langdal fra Møllevangskirken i Århus viser lysbilleder og fortæller om maleren Vincent van Gogh. Tilmelding til Aktivitetscenteret på Dalbogård (tlf. 86 89 85 70), som vil arrangere transport. Alle er velkommen.

17


Fred´riks flyverdragt

……….eller også kan man bare mere end man tror .

Pit Stop Kort børnegudstjeneste med fællesspisning Pit Stop er fyraftenssamvær: - 20. minutters gudstjeneste i børnehøjde - fællesspisning i sognehuset - sange, salmer og leg, samtale, nærvær, hygge og fællesskab. Næste gang:

Onsdag den 3. september kl. 17.30 Søndag den 5. oktober kl. 11.00 (Børnegudstjeneste - Fred´riks flyverdragt) Onsdag den 5. november kl. 17.30 ilmelding til Grete Christensen (hansoggrete@privat.dk / 86 89 T 88 00) eller Henrik Lund (hlu@km.dk / 86 89 80 37). Man er meget velkommen til at hjælpe med maden en af aftenerne. Pris er 75 kr. for en familie og 50 kr. for enkelt personer.

ide 30

ben s

m Es Læs o © By C.Fjermestad /E.Nyholm

www.fredriks-flyverdragt.dk

Børne- og familiegudstjeneste Søndag den 5. oktober kl. 11 med forestillingen Fred´riks Flyverdragt ”- små og store mirakler”. En musikalsk fortælling for børn af Esben Nyholm, Gl. Rye Hvem tror på mirakler, hvem tror på undere? Fred´rik gør, men han kan jo også flyve i sin flyverdragt. Esben har atter fået fat i Fred´riks gamle kuffert. Kufferten gemmer på mange mærkelige ting, der hver især udfolder fantasifulde fortællinger og sange om utrolige og forunderlige hændelser. Mirakler om man vil. Store som små.

Efterårets foredrag Islam og vesten, hvorfor kan vi ikke forstå hinanden?

Hos Luther i Wittenberg

Af Herbert Pundik, tidl. chefredaktør på Politiken, senior-udenrigskorrespondent og forfatter. Torsdag den 18. september 2008 kl. 19.30 i Sct. Sørens Hus

Af Niels Thomsen, tidl. rektor på Præstehøjskolen, Løgumkloster Torsdag den 23. oktober kl. 19.30 i Sct. Sørens Hus

erbert Pundik vil tale om de historiske sammenstød mellem H islam og vesten, om hvordan araberne ser på os, ikke mindst hvorfor, og udsigterne til en dialog og en demokratisering under de nuværende sociale og politiske forhold. Herbert Pundik er bosiddende i Israel og har gennem sit mangeårige virke et indgående kendskab til forholdet mellem vesten og Islam. I mere end 20 år var han chefredaktør på Politiken (1970-93), hvor han stadigt skriver som senior-udenrigskorrespondent. Herbert Pundik er forfatter til en række bøger om udenrigspolitiske emner foruden hans seneste erindringsbøger ”Det er ikke nok at overleve” (Gyldendal, 2005) og ”Du kan hvis du tør” (Gyldendal, 2006). Som journalist har Pundik rejst meget, både i Afrika og Asien. Han har gennem årene modtaget flere priser, bl.a. Cavlingprisen, Modersmålprisen, Radioens Rosenkær-pris og Ebbe Munck-prisen.

”Den danske kirke kalder sig evangelisk-luthersk. Evangelisk fordi det skal understreges, at grundlaget for det, der fortælles i evangelierne om kristendommens begyndelse og om Jesus Kristus er vores kirkes grundlag. Luthersk fordi den danske kirke tog imod den genopdagelse af kristendommens grundlag, som Martin Luther nåede frem til i første halvdel af 1500-tallet. Det er dette sidste jeg vil fortælle om. Jeg boede i Wittenberg i lidt mere end et år fra 2005-2006. Wittenberg er Luthers by. Her var han lærer ved universitetet, og her kom han til at udfordre både pave og kejser. Når man bliver belært om, hvad Luthers teologi går ud på, kan det lyde meget svært og verdensfjernt. Når man, som jeg har fået lejlighed til det, går rundt i de samme gader, som han gik ad, går rundt i de bygninger, hvor han har boet og undervist, og sætter sig på en bænk i den have, hvor hans kone satte ham til at luge i persillen, får det kød og blod. De spørgsmål, der drev ham frem, bliver et levende menneskes spørgsmål, og den tørre teologi kommer til at høre hjemme i dagligdagen. Det lærte jeg i Wittenberg, og det vil jeg forsøge at give videre” (Niels Thomsen). Niels Thomsen har i 16 år været frimenighedspræst i Ryslinge og i 15 år været rektor på Præstehøjskolen i Løgumkloster. Han udgav i 2007 bogen ”I Luthers spor” på forlaget Aros.

orsdag den 18. september er der mulighed for at møde et livsT klogt menneske med en enestående viden og en lysende journalistisk personlighed. Entre 50 kr. incl. kaffe.

18


D Det er vores fordomme, der f gør forskellen Kirkens Unge Sct. Søren

Ronja Lundberg Nielsen Medstifter af Kirkens Unge Sct. Søren

I ungdomsgruppen Kirkens Unge Sct. Søren havde vi onsdag d. 5/5 to unge katolikker fra Århus på besøg til en debat om katolicisme og protestantisme. Det første, der slog mig, var, at de to drenge (Thorbjørn og Tjalfe) så helt almindelige ud. Ikke at jeg ligefrem havde forestillet mig Paven med Jomfru Maria rendende i hælene, men synet af deres afslappede ansigtsudtryk og det tomme McDonalds refill-colabæger, gav mig en følelse af, at jeg i det mindste havde forventet en bibel under armen. Det er nok meget karakteristik for mig; jeg er fuld af fordomme om andre trosretninger. I hvert fald var jeg overbevist om, at forskellen mellem protestanter og katolikker måtte være stor. Godt nok tror vi på den samme Gud, meeeen er det ikke lidt som om, at religioner, ifølge verdenshistorien, bare er bestemt til at slå hinanden ihjel? ”Generelt set er der faktisk ikke den store forskel på katolikker og

protestanter,” indledte Thorbjørn Pedersen sit oplæg om katolicismen. Vores trosbekendelser er faktisk ens, bortset fra det sted, hvor vi i den protestantiske siger ’den hellige ALMINDELIGE kirke’. Katolikkerne siger i stedet ’den hellige KATOLSKE kirke’. Da katolsk direkte oversat betyder universel, ligger der ikke nogen forskel bag ordene. Det, der dog slog mig ved hans oplæg, var hans måde at snakke om Guds tilgivelse på. Vi er som protestanter vant til, at Gud tilgiver os for stort set alt, nærmest i det øjeblik, vi begår synden. Og hvis vi nogensinde beder, sker det oftest gennem en hurtig bøn på vej til arbejde eller inden vi går i seng. Katolikkerne tror på, at man kun kan opnå tilgivelse, hvis man virkelig angrer, og så snakker man som katolik ikke direkte til Gud, men bruger præsten som talerør. Det er derfor, at man i amerikanske film tit ser mennesker, der skrifter.

grundet i forskellige kulturer. Derfor er der plads til alle i himmelen. Helvede er kun skabt til dem, der vælger ikke at træde ind i himmelen, når Gud står og holder døren åben. Det tror jeg ikke, der er ret mange, der fravælger.”

De tror på himmelen, skærsilden og helvede. Og først ved verdens undergang træder mennesket fra skærsilden til himmelen. Jeg spurgte, om de så mente, at det kun var katolikker, der var egnet til at komme i himmelen? Thorbjørn svarede: ” Nej, ud fra min overbevisning tror jeg, at Gud og Allah i bund og grund er den samme, bare fra forskellige synspunkter,

I virkeligheden er det ligegyldigt, om jeg tror på Gud, Allah, Buddha, Julemanden eller naturfilosofferne, det handler om at tro på nogen eller noget. Med det udgangspunkt, håber jeg, at vi som unge kan tro på én, ingen eller flere guder, som vi vil, uden at få tørklæder galt i halsen.

At være ung katolik er ikke ret forskelligt fra at være ung protestant. Der er altid unge, der følger bibelen mere end andre, men der er ikke nogen stor forskel at finde på troende katolikker og troende protestanter. Hvis man er katolik, må man ikke bruge prævention, og aborter er ikke tilladt. Men den værdi, der virkelig tæller, er troen. Måske troen på ikke at tro, eller troen på det, der ikke kan forklares med en 2.gradslining. Jeg er en agnostiker, men føler mig ikke anderledes end Thorbjørn og Tjalfe, da vi alle er unge og alle tror på troen.

RAM: G O R P – S S ben KU gdomsklub

Un

E E

Dato August Mandag d. 25.

E

September Tirsdag d. 23. Oktober Onsdag d. 22 November Torsdag d. 20.

D

December 8. eller 12.

E

Program

E E f E p Venskabsby p Forberedelse til næste møde p Oplæg af muslimer

p Forberedelse til næste møde p Forberede mødet i december p Oplæg af buddhister p Nada

19


475-året for kongevalget i Sct. Sørens kirke, Gl. Rye Næste sommer kan vi i Gl. Rye fejre et markant jubilæum af nationalhistorisk betydning. Den 4. juli 2009 er det 475 år siden hertug Christian blev valgt til dansk konge i Sct. Sørens kirke. Derfor sætter menighedsrådet den kommende sæson fokus på kongevalget i 1534, som førte til to års borgerkrig og i 1536 til reformationen i Danmark. Lige siden har vi været en luthersk-sindet nation. Hertug Christian, som man valgte til konge, var stærkt optaget af Martin Luthers sag og tanker. Han rejste ofte i Sachsen og var bl.a. til stede på rigsdagen i Worms 1521, hvor Luther blev lyst i band af paven. Som konge vedblev Christian III at sende breve, hilsener og gaver til Luther. Den kommende sæson vil vi undersøge, hvad vil det sige at være luthersk. Vi vil spørge, hvem den Martin Luther var, som på så afgørende vis kunne sætte skel gennem hele Europa. Hvilken betydning har hans tanker for os i dag? Det vil vi belyse gennem en studiekreds med film og foredrag, en Lutherrejse i foråret 2009 samt gennem en højtideligholdelse af selve jubilæumsdagen den 4. juli 2009.

Studiekreds med film og foredrag Grundbogen i studiekredsen bliver Jan Lindhardts fortrinlige biografi om Martin Luther Mellem Gud og djævel (Gads forlag, 2006). Ud over grundbogen læser vi enkelte tekster af Luther selv, kigger nærmere på Luthers tanker om at være menneske, deres virkningshistorie og deres relevans i dag. Studiekredsen byder også på en film, nemlig den engelsk-canadiske instruktør Eric Tills film ”Luther” fra 2003, som er en international produktion med skuespillere som Joseph Fiennes, Peter Ustinov, Bruno Ganz m.fl.. Yderligere vil vi gennem lysbilleder o. lign. kaste et godt blik på Luthers tid, steder og byer, bl.a. belyst med nedslag i Tysklands vældige kultur- og kirkehistorie. Undervejs i studiekredsforløbet er der indlagt et foredrag af Niels Thomsen, fhv. rektor for Præ-

stehøjskolen. Foredraget, som finder sted på Sct. Sørens dag torsdag den 23. oktober kl. 19.30 i sognehuset, er tænkt som en optakt til sognerejsen mod Luther-byerne i Sachsen. Foredragets titel er ”Hos Luther i Wittenberg” (læs om foredraget på side 18). Studiekredsen mødes den første mandag i måneden fra september til april: 2008: Den1. september, den 6. oktober, den 3. november, den 1. december. 2009: Den 5. januar, den 2. februar, den 2. marts, den 6. april. lle er velkommen i studiekredsen, A også selv om man ikke vil deltage i sognerejsen til Luther-byerne. Deltagerne bedes anskaffe sig Lindhardts bog, som kan erhverves i en hardbackudgave for 159 kr. hos Ry boghandel.

Sognerejse 5 dages sognerejse til Eisleben, Eisenach, Erfurt og Wittenberg Onsdag den 29. april til søndag den 3. maj 2009 oråret 2009 byder på en 5- dages sogF nerejse, der fører os til Luthers fødeby Eisleben, videre til den smukke gamle by Eisenach, hvor Luther gik i skole og hvor en af Tysklands bedst bevarede middelalderborge (Wartburg) ligger. Det var i Wartburg, at kurfyrsten en periode holdt Luther skjult, da paven havde lyst ham i band, og det var ligeledes her, at Luther oversatte Det Nye Testamente fra græsk til modersmål, så folk frit kunne læse og tolke ordene i stedet for udelukkende at være henvist til pavens udlægning af skriften. Turen byder også på et besøg i den ældste by i Thüringen, Erfurt, der med sit gamle universitet var et af hovedsæderne for humanismen i Tyskland. Det var på universitetet i Erfurt, at Luther fik sin uddannelse. I Erfurt besøger vi yderligere Augustinerklosteret, som fik en afgørende betydning for Luther, bl.a. gennem den såkaldte ”tårnoplevelse”, der satte hele det refor-

20

matoriske anliggende i gang. Erfurt ligger ved Gera-floden, og den er også i dag en stor og smuk by med kønne bygninger. Fra Erfurt fortsætter rejsen mod Wittenberg. Her satte Luther den 31. oktober 1517 de 95 teser mod den katolskes afladspraksis op på slotskirkens dør, her brændte Luther pavens bulle, her levede, prædikede og arbejdede han som professor på universitetet. Vi ser og hører historien om alle disse meget besøgte steder Wittenberg rådhus i Wittenberg, f.eks. Augustinerklosteret der husede Luther fra 1511 til hans død i 1546 og dannede rammen om et farverigt og banebrydende ægteskab mellem nonnen Kätharina von Bora og munken Luther. Hjemturen bliver via Berlin. Sognerejsen arrangeres i samarbejde med Unitas Rejser, Silkeborg. Udførligt

program med praktiske oplysninger findes fra sidst august i våbenhuset, sognehuset eller det kan fås ved henvendelse til sognepræst Henrik Lund, tlf. 86 89 80 37 / hlu@km.dk., alternativt hos Unitas Rejser, tlf. 87 23 12 40.


Sct. Sørens Kor Har du lyst til at synge i kor, så kom og vær med i Sct. Sørens Kor. Koret er for alle fra 3. klasse og opefter. Vi øver i det nye sognehus, Sct Sørens Hus, torsdag fra 15-16 – første gang 21.august. Koret medvirker ved gudstjenester i Gl. Rye Kirke ca. 1. gang om måneden. Koristerne får et mindre honorar for at deltage i en gudstjeneste. Vi arbejder med stemmetræning og synger 1 og 2 stemmige sange og salmer. Lørdag d. 27. sep. er koret inviteret til korstævne i Sct. Mortens Kirke i Randers. Det er kor fra hele Århus stift, der deltager i arrangementet, der er arrangeret af FUK, Folkekirkens Ungdomskor. Stævnet ledes af instruktørerne Bente ColdingJørgensen og Hans Dammeyer og der er plads til både begyndere og fortsættere. Mød op til korprøve eller ring og få flere oplysninger.

Den Jydske Harpetrio Sangaften i Sct. Sørens Hus i Gl. Rye Kirke Søndag d. 7. september kl. 16.00 er der koncert i Gl. Rye Kirke med Den Jydske Harpetrio. Trioen blev dannet i 2003 af de 3 musikere, Marianne Leth, fløjte Bjarke Gundersen, bratsch - Joost Schelling, harpe. Trioens besætning blev først kendt i 1915, da Debussy skrev sin La Deuxieme Sonate, og det er da også denne sonate Den Jydske Harpetrio har taget udgangspunkt i. Denne kombination af instrumenter supplerer og fungerer så godt sammen, at mange andre komponister har fulgt efter og skrevet og omarrangeret musik til denne besætning. Det unikke ved instrumentsammensætningen er at klangfarverne er uendelige. Fløjten er det lyse blæseinstrument, bratschen den bløde stryger og harpen det flotte romantiske instrument. Den Jydske Harpetrio’s repertoire er meget iørefaldende og består af fransk musik blandet med barok og nyere musik.

Torsdag d. 2. oktober kl. 19.30 kommer Ole Toftdahl, forstander for Ry Højskole til Gl. Rye og tager borgere og menighed med på opdagelse i den nye højskolesangbog. Ole Toftdahl har i 17 år undervist i musik, retorik og historie på Testrup Højskole, men har siden nytår stået i spidsen for Ry Højskole. Alle er meget velkomne til arrangementet, der er arrangeret i et samarbejde mellem Borgerforeningen og Menighedsrådet i Gl. Rye.

Kærlig hilsen Katrine (86577312)

BUSK-gudstjeneste med FDF Søndag den 26. okt. kl. 11 Gl. Rye har en god tradition for at holde BUSK-gudstjeneste sammen med FDF. BUSK står for Børn, Unge, Sogn og Kirke. Formålet er at sætte fokus på børn og unge i kirken, hvilket gøres ved at lave en særlig børne- og ungdomsgudstjeneste hvert år den sidste søndag i oktober. Bag BUSK står FDF, KFUM spejderne, KFUM og KFUK, De grønne Pigespejdere og KFUMs Idrætsforbund. Vi kender endnu ikke årets tema, men vær sikkert på, at FDF i Gl. Rye nok skal få lavet en kanon børne- og ungdomsgudstjeneste. Kom se selv og vær med.

21


Hvem ringede klokkerne for..? Her i Gl. Rye vil vi gerne have at turisterne bliver lidt længere. Derfor låste menighedsrådets kasserer en lørdag i juli måned en præst fra Kiel inde i kirken.

Hun blev meget forbavset da hun åbnede kirkedøren og præsten stod dér.

Da han var færdig med sit ærinde i kirken, og konstaterede at kirkedøren var låst, var gode råd dyre.

Om der var en lettelsens omfavnelse vides ikke.

Vinduerne var for små til at komme ud af, så han satte kirkeklokkerne i gang. En lydhør gravermedhjælpervikar hørte fra sit hjem klokkerne bimle konstant og da hun hverken konstaterede brand eller krig gik hun op til kirken for at undersøge årsagen.

Efterrationalisering: Det var vel egentlig ikke det værste sted for en præst at overnatte.

Sct. Sørens Kirke www.glryekirke.dk Sognepræst: Henrik Lund Præstegårdsvej 1, tlf. 86 89 80 37 hlu@km.dk

Organist: Katrine Bruno Hansen, Gerstedvej 9, 8680 Ry Tlf. 86 57 73 12

Kirkesanger: Kirstin Sander Jacobsen Ryesgade 18 Tlf. 86 89 88 22

Grete

Graver:

r 2008 Menighedsrådsvalg novembe tember kl. 19.30 Orienteringsmøde den 9. sep

for afholder ighedsrådsvalg i Danmark. Der Den 11. november er der men ember kl. sept 9. den et valg om e ingsmød Gl. Rye Menighedsråd orienter oriendet dsrå ighe vil formanden for men 1900 i Sct. Sørens Hus. På mødet . iode sper forløbne 4-år tere om rådets aktiviteter i den se af meredegøre for reglerne for afholdel Formanden for valgudvalget vil nighedsrådsvalg. opstilles en kan der efter orienteringsmødet Hvis de fremmødte ønsker det, lg. dsva dsrå liste til det kommende menighe Valgbestyrelsen, menighedsrådet

Torkild Jensen, Kirkegårdskontoret, tlf. 86 89 87 12 graver@glryekirke.dk

Menighedsrådet: Formand: Eva Jensen Fæstibakke 9, Gl. Rye, Tlf. 8689 8216

Næstformand: Annette Haagerup Lindholmvej 9, 8680 Ry 8689 8688 annette@haagerup.com

Opfølgning af sognedagen Den 11. marts holdt menighedsrådet sognedag for interesserede borgere i Gl. Rye Sogn. Arrangementet var velbesøgt og resulterede i en række spontane forslag fra de samtalegrupper, der var den folkelige forankring til projektet. Gl. Rye menighedsråd foretog en opfølgning af sognedagen på sit møde den 10. juni. På mødet gennemgik man sognedagens 5 forskellige gruppeforslag og foretog en prioritering. Menighedsrådet mener på den baggrund, at vigtige opgaver for det nuværende og det kommende menighedsråd kan være følgende: Man fortsætter med at gennemføre en sognedag én gang årligt. Man forsøger at gennemføre en ordning med besøgsvenner og en ledsageordning til gudstjenesterne. Man forsøger at etablere en forældregruppe (måske med udgangspunkt i pit-stop-gudstjenesterne). Der etableres frivillighedsgrupper med blandt andet praktisk hjælp til arrangementer i Sct. Sørens Hus. Udover de klassiske gudstjenesteformer fortsætter man som i år med seniorguds-

22

tjenester og ældredage med foredrag. Man arbejder på at gennemføre udendørsgudstjenester. Pit-stop-gudstjenesterne fortsættes. Et par af de nuværende (kvindelige) menighedsrådsmedlemmer vil gerne være praktiske arrangører for en frivillighedsgruppe, der kaldes ”kun for mænd”. I direkte tilknytning Sct. Sørens Hus nedsætter menighedsrådet en udsmykningsgruppe. Man arrangerer koncerter, der ud over i kirken også kan afholdes i sognehuset. Hvis det er muligt at mobilisere frivillige, vil man arrangere ”børneparkering” i sognehuset under nogle af gudstjenesterne. Man fortsætter højskoledagene, som der er en god tradition for i Gl. Rye. Menighedsrådet støtter således etablering af en foredrags- og debatforening, som skal have sine aktiviteter i Sct. Sørens Hus. Som man kan se af ovenstående, vil de kommende menighedsrådsmedlemmer på forhånd have masser af inspiration til deres aktiviteter.

Kirkeværge: Søren Frandsen Præstegårdsvej 10 Gl. Rye 8689 8096 soeren.krarup.frandsen@mail.dk

Kasserer og kontaktperson: Grete Christensen Rimmersvej 58, Gl. Rye, Tlf. 8689 8800 hansoggrete@privat.dk

Sekretær: Erna Jøhnk Rodelundvej 33, Gl. Rye Tlf. 8689 8068 ebjoehnk@ofir.dk

Anders Bendsen Himmelbjergvej 12, Gl. Rye Tlf. 8689 8317 Peter Jøhnk Rodelundvej 33, Gl. Rye Tlf. 8689 8068 ebjoehnk@ofir.dk

Peter Jøhnk

Hjemmeside www.glryekirke.dk


FOR SØREN DA´ I Danmark har vi tradition for folkelig samtale og debat, for at mødes i foreninger og diskutere, holde demokratiet levende og stærkt. Det er en smuk tradition, hvor folk kommer hinanden ved, giver plads til meninger og synspunkter for sammen at blive klogere på vores fælles liv. Vi er en flok mennesker, som har lyst til at stifte en foredrags- og debatforening i Gl. Rye. Det skal være et frit og åbent sted med højt til loftet, hvor alle er velkommen. Vi forestiller os en forening med 6 til 8 foredragsog debataftener i løbet af en sæson (september – marts). Foreningens formål er at gå i kødet på tidsånden. Vi skal tale om nutidens værdier og aktuelle emner, børne- og ungeliv, familie- og samlivsformer, kunst, eksistens, natur, poesi, litteratur, musik, religion, politik, kirke, skole osv.. Hensigten er stifte en levende, slagfærdig og munter forening, hvor vi udfordrer og bruger hinanden, dyster på meninger og måske bliver klogere på at leve.

Gl. Rye foredrag- og debatsforening

Vi håber, at Gl. Rye Foredragsforening med tiden vil vokse sig stor og finde en naturlig plads i byens rige foreningsliv. Vi vil søge et samarbejde med Borgerforeningen, Møllen, GRIF, biblioteket, skolen, kirken m.fl. om nogle af emnerne. Tegn et medlemskab og vær med at stifte foreningen. Medlemskab for 68 aftener koster 150 kr. pr. person og 300 for en husstand. Send en mail og meld dig ind. (hlu@km.dk). Husk navn, adresse og telefonnr. Kom gerne med forslag til emner, foredragsholdere, et godt navn til foreningen m.m.. Der holdes stiftende generalforsamling onsdag den 22. oktober kl. 19.30 i sognehuset. Foreningen begynder sit virke fra årsskiftet 2009. Politiet havde travlt med bødeblokken, da de tjekkede fart ved

På arbejdsgruppens Rimmersvej. vegne Henrik Lund

Nylund Planteskole skænker 5.000,- kr. til Gl. Rye Flagallé Af John Jensen

Valdemarsdag/Danmarks nationaldag/ Danmarks genforeningsdag, den 15. juni er – ifølge sagnet – den dato, hvor Dannebrog faldt ned fra himmelen til Kong Valdemar Sejr under et slag i Estland. Endskønt det nu er 789 år siden, benytter vi fortsat denne dag til at fejre vort smukke flag. Og den 15. juni 2008 var naturligvis ingen undtagelse i Gl. Rye, hvor 12 af flagalléens frivillige hjælpere var i fuld sving fra morgenstunden, så flagene kunne vejre i byen den ganske dag. Traditionen tro var der kaffebord og en dram til ”morgenholdet”, der indbefattede 3 nye frivillige hjælpere, der således blev budt behørigt velkommen i flokken.

et par ungersvende, og der var dækket op ved diverse borde i Nylunds store blomster-drivhus. Efter en forret bestående af en lækker fisketallerken, blev der serveret veltilberedt kød fra grillen samt diverse salater og tilbehør.

Efter nedtagning af flagalléen var ”aftenholdet” blevet budt på ”en bid mad” hos Irene og Erling Jensen, Nylund Planteskole, der havde indikeret, at de tilmed ville benytte Valdemarsdagen til at aflevere deres gavebidrag til Gl. Rye Flagallé.

Det er som nævnt før sket – på en Valdemarsdags – at noget er faldet ned fra himmelen, men stor var flagfolkets overraskelse og glæde, da Erling Jensen afslørede, at Irene og han havde besluttet at skænke 5.000,- kr. til Gl. Rye Flagallé som påskønnelse af den store frivillige indsats, der ydes af bestyrelsen og de frivillige hjælpere til glæde for byen. Som Erling udtrykte det, er det netop det frivillige arbejde, der holder gang i Flagalléen og i byens mange øvrige foreninger, – foreninger der hver især medvirker til, at Gl. Rye er et godt og dejligt sted at bo. Da Irene og Erling – grundet deres forretning/åbningstider – ikke har mulighed for at deltage i det frivillige arbejde, har de valgt at give deres støtte til foreningsarbejdet på denne måde.

Da flagfolkene ankom til Nylund, kunne de snart ane og se, at der vare mere end en enkelt ”bid brød” i vente. - Det duftede lifligt fra grillen, der blev passet af

Gl. Rye Flagallé har – med det store gavebidrag fra Nylund Planteskole og de mange øvrige sponsorater (omtalt i sidste blad) – nu omkring halvdelen af de

Erling Jensen overrækkede gavechecken til Poul Brandt, der takkede for det store gavebidrag og det fine arrangement.

20.000,- kr., der skal investeres for igen at bringe flagalléen op på 240 flag og stænger. Gl. Rye Flagallé har i maj måned sendt en ansøgning til Skanderborg Kommune om tilskud til denne fornyelse af flag og stænger og afventer nu med spænding Kommunes svar. Flagalléens bestyrelse er i øvrigt meget glad for den store opbakning fra sognets indbyggere, der har taget godt imod den gennemførte kontingentforhøjelse. – Antal medlemskaber (husstande) er tilmed steget med godt 20 i år.

23


Annonce

Det er med at udnytte vandet. Her er vist en rektangulærvander - der kan indstilles efter havens/bedets størrelse.

Hvor meget skal der vandes?

Erling Birk Jensen Nylund Planteskole mail@nylund.dk

Vand skal der til... Vi ved det jo godt, vi kender det ihvert fald fra os selv. Jo varmere det bliver, jo mere skal vi drikke for at have det godt og trives. - Sådan er det også med planterne. Der skal, på de jorder vi bor på her omkring Gl. Rye, vandes når det bliver varmt og det ikke har regnet i en fjorten dages tid. Planterne behøver vand for at trives.

Undgå sjatvanding Det kan godt betale sig, at sætte sig lidt ind i hvor meget der skal vandes. For vandes der for lidt kan det faktisk næsten skade mere end det gavner. Tænker man sig, at der vandes ofte og kun lidt hver gang, ja så er det kun det øverste jordlag der bliver fugtig og man vænner planten til at hente vandet fra dette lag. Den sætter sine rødder derhen, hvor der er fugt at hente. Der skal forholdvis meget vand til hvis man hele tiden vil holde det øverste jordlag fugtigt og problemerne bliver rigtig store for planterne, hvis man blot i en kort periode (ferie) ikke får vandet. Altså ikke noget med at gå og sjatvande hver aften - det hjælper kun på ens samvittighed - det gavner ikke planterne.

Den rigtige måde at vande på, er at give godt med vand, når der vandes (en bundbløder), så kommer vandet ned i jorden, ned til rødderne. Efter blot et par dage vil det øverste jordlag være tørt - det gør ikke noget (det hindre faktisk også ukrudt i at trives) og der er stadig godt med fugtighed i rodzonen. En bundbløder er 30 mm. Det svarer til 30 liter vand pr. m2. - Så kan du begynde at regne på hvor meget vand, der skal bruges for at vande hele haven eller blot et enkelt bed. Det kræver at du er klar over hvor meget vand, du får ud af din slange og det er meget vanskeligt at sige, det afhænger af trykket, slangens længde, tykkelse og den spreder der anvendes. Gør følgende: Mål hvor meget vand din spreder giver på ét minut ved at opsamle vandet fra din spreder enten i en spand eller en stor plastpose. Nu kan der laves det helt store regnstykke. Du vil blive overrasket over at vanderen skal stå så længe hvert sted.

Spar på vandet Vand fra vandværket er dyrt og derfor skal der spares på dråberne. - Vand, der hvor vandet skal bruges. - Undgå at vande flisebelægninger, fortovet og vejen. - Vand om aftenen. - Undgå at vandet bliver spredt for højt op i luften. - Vand ikke i kraftig blæst eller høj solskin.

Jamen, hvordan skal der så vandes! Den mest effektive måde, at vande på er drypvandning. Der føres små tynde slanger frem til hver plante. Meget vandbesparende måde at vande enkeltstående træer og buske med et stort løvfylde f. eks. Rhododendron. Siveslanger - der findes flere forskellige modeller. Fælles for dem alle er, at vandet fremkommer som små dråber fra slangen i hele dens længde. En billig og let måde at vande planter, der står i rækker. Det kan være i køkkenhaven og i særdeleshed nyplantede hække. Micro-sprinkler. Vander ved lavt tryk på et lille areal. Nem at tilpasse til havens bede og beplantning. Rektangulærvander. Kan indstilles til at vande fra et ganske lille areal op til over 200 m2. Let at indstille, så der kun vandes det ønskede areal. Let at komme ind i hjørnerne med. Ulempen er at vandet spredes ret højt op i luften, med en vis fordampning til følge. Cirkel-sprinkler er nok den mest anvendte måde, at vande på. De er forholdsvis billige i indkøb. Ulempen er, at de ikke vander ret nøjagtig og er vanskelige at tilpasse til havens former. Hvis du har en almindelig cirkelvander, så udskift den. Hvorimod en cirkelvander med sektorindstilling, altså hvor du kan indstille vanderen til kun at vande en del af cirkel, godt kan anbefales. Husk: Det er ikke rart at tørste - det syntes planterne heller ikke!

24


NaTURinspiration - sommer

Bakker, bær, blomster og snaps

Af Lars Borch

Alle i Gl. Rye kender bakkerne eller lyngbakkerne som de oftest kaldes. Alligevel kan man ofte have dem helt for sig selv, når hunden luftes flere gange om dagen året rundt. Og netop det at gå der dag ud og dag ind hele året giver en masse små oplevelser med dyrelivet, opdagelser af sporene efter de gamle marker, og viden om hvornår de forskellige blomster blomstrer. Andre gange er det solopgangene, morgentågen eller sneen på træerne eller måske rimen på planterne, der giver den ekstra lille oplevelse. For slet ikke at snakke om den morgen, hvor jeg overraskede en rå med lam, der uden den opdagede os, gik lige så stille og græssede. Tilbage til oplevelserne i bakkerne netop nu. De bugner af bær for tiden. Blåbærrene har været modne i ca. en måned og at dømme efter mærkerne af blåbærjernene er der båret kilovis hjem til frysere i byen, så sommeren kan forlænges ind i vinteren. Har I ikke fået plukket nogen endnu, så er der stadig masser derude! Sortbærrene (også kaldet revling) skinner blanksorte tættest ved jorden under

lyngen og blåbærrene. Brombærrene, der har vundet frem pga. luftbåret kvælstof og tyttebærrene, der står på de tørreste pletter, modner begge i løbet af august. Men det er ikke bare bær bakkerne bugner af. Lige nu er det hele et orgie i lysviolet med den blomstrende lyng, der på stille solrige dage ligefrem summer af flittige bier. Liden klokke blomstrer også nu, sammen med blåhat og masser af andre tørbundsplanter. Blåhatten er en af insekternes favoritter, så der sidder altid insekter på den bl.a. sommerfugle, træbukke, køllesværmere og meget andet. Hver tid i sommerhalvåret har sine blomster, Nogle hist og her andre meget dominerende som gyvelen. Blandt de mere sparsomme er visserne, der ligner små gyvelbuske, eller klokkelyngen, der er de fugtige steder om forsommeren eller kærulden, der pludselig lyser op i de små moser, eller lyngsnerren med de små undselige hvide blomster eller plettet gøgeurt, der står få steder. Jeg må heller ikke glemme de flotte små hvide klokkelignende blomster på tyttebærplanterne eller de mere diskrete

blomster på blåbærrene. En af de planter, man næsten kunne kalde en karakterplante for ”vores” bakker er den gule potentil også kaldet blodrod. Den blomstrer fra foråret og helt hen i eftersommeren med sine små gule blomster. Den har sit andet navn blodrod fra en fortykkelse på stængelen lige i jordoverfladen. Denne fortykkelse kan vaskes, skæres i skiver og lægges i snaps i en uges tid, hvorefter den filtres og drikkes fortyndet med almindelig snaps efter smag. En anden af planterne jeg vil anbefale at høste netop nu til en god snaps er sortbærrene. Pluk godt med bær i et syltetøjsglas, overhæld med snaps og lad det trække i 3-4 måneder. Den kan drikkes med det samme, men vinder ved lagring. Den kan drikkes direkte eller fortyndes efter smag. Brug snaps eller vodka uden smag, når I laver jeres egne snapse. Så bakkerne bugner af bær, blomster og oplevelser - også lige nu, men man skal selv være aktiv og opsøgende. God tur

25


Møllehatten kommer tidligst på næste sommer Af Bjarne Jensen

Møllen har skiftet hat. En stor mobilkran løftede onsdag 23. juli den syv tons tunge top af møllen og erstattede den med et fladt, midlertidigt låg. ”Den har fået sommerhat på”, mente Poul Svane, som var en af tilskuerne til operationen. Hatten kommer dog til at sidde både efterår, vinter og det meste af foråret. - Nu skal vi først finde ud af, hvad der skal laves. Hvis vi ellers kan skaffe pengene, kan vi være færdige næste sommer, fortalte Benny Jensen fra bestyrelsen for Gl. Rye Møllelaug og Museumsforening, da hatten var vel nede på jorden. Han var med på holdet, der sørgede for at få møllehatten sikkert ned og den midlertidige top på plads. Han er også en af de frivillige, der i løbet af det næste år tid skal arbejde med renoveringen så længe pengene rækker. Ifølge formanden for møllelauget, Poul Erik Nielsen, koster den udvendige renovering af møllen i alt 1,2 millioner kroner. Omkring 700.000 er i hus. Først når de sidste penge er fundet, kan arbejdet afsluttes, og møllehatten komme op på plads. Blandt andet rækker de 700.000 ikke til en udskiftning af vingerne. Vingerne blev som det første pillet af og hejset ned på jorden. Umiddelbart så de pæne ud, men Poul Erik Nielsen fandt hurtigt nogle mindre områder, hvor råd er begyndt at brede sig. - Men i betragtning af, at de har siddet i vind og vejr siden 1961, er de da i god stand, konstaterede han. Noget af selve hatten er endnu ældre. En stor del af den stammer fra dengang kromand Jens Petersen fik møllen bygget i 1872. Hatten har været repareret flere gange siden. Nogle steder er den beklædt med fire lag tagpap. Poul Erik Nielsen trak tagpappet til side og viste et af de steder, hvor der er galt. ”Puden” som ligger på toppen af møllehuset dryssede af råddent træ, da han pillede i den. Puden skal skiftes, det samme gælder krøjebjælkerne, der bruges til at styre med, når møllevingerne skal drejes op mod vinden. Arbejdet udføres i douglasfyr og en af opgaverne bliver blandt andet at finde nogle 30 m. lange douglasstammer til vingerne. Der bliver i høj grad tale om håndværk. Blandt andet skal der laves en række firkantede huller i vingerne. - Det foregår med hammer og stemmejern, så hvis man er god til at bruge hammer og stemmejern, må man gerne komme og hjælpe. Vi mangler også én, der vil komme med en pudseklud og no-

26

Benny Jensen fra Møllelauget og møllebygger Michael Jensen gør klar til, at kranen kan løfte hatten af

”We have a lift off”. Hatten er planmæssigt på vej til vejrs

Hatten lander på sin standplads under renoveringen

Ry egnens lokalhistoriker, Niels Hovgaard, fulgte nedtagelsen af møllehatten. Også TV2 Østjylland, Midtjyllands Avis og Århus Stiftstidende var på plads. Af med låget. Hatten er lettet nogle centimeter fra møllen

get brasso og pudse kuglen på toppen, sagde Poul Erik Nielsen med en lille tilføjelse: - Til opgaven hører også en årlig pudsning, men vi løfter altså ikke hatten ned hver gang. Foreløbig står hatten på jorden, Museumsinspektør Henrik Bredmose Simonsen ser optimistisk på muligheden for at skaffe de sidste penge fra fonde og lignende og få hatten på plads igen. - De første er nok de sværeste at skaffe. Indtil videre synes jeg, det er gået meget fint. Mon ikke vi kan få de sidste skrabet sammen, når hatten er ved at være klar.

Så lægges der låg på sagen.

Poul Erik Nielsen letter på tagpappet og afslører råd i hattens pude


Gl. Rye Bådlaug

Billigt, hurtigt og nemt på vandet

Af sekretær Kjeld Idriss Nørby

Som medlem af Gl. Rye Bådlaug er der rig mulighed for at nyde den fantastiske natur, som vi er omgivet af på denne egn. Smør en madpakke og pak den sammen med drikkelse, fiskegrej, en bog og eventuelt et telt og tag familien ud på en dejlig tur på vandet. Kan I ikke være i én kano eller jolle, så reserver flere både. Desuden er der mulighed for at tage en eller flere både med til sommerhuset eller et andet sted, hvor I kan nyde en tur på vandet. Man kan reservere en båd i flere uger ad gangen, så længe der ikke er andre bookede tider i dette tidsrum. En tur på Gudenåen er en behagelig oplevelse og et godt sted for børnefamilien at sejle en fredelig tur. Der er et imponerende dyreliv i og langs med Gudenåen. Se den store fiskehejre lette, når I kommer for tæt på, nyd egernet, der ivrigt samler føde, kast lidt brød ud til de forkælede ænder og se vandoverfladen bruse, når en stime fisk leger. På en aftentur kan det anbefales at medbringe myggespray.

Find os via Glrye.dk Gl. Rye Bådlaug er et tilbud til borgere i Gl. Rye Sogn. Det koster den beskedne

årlige sum af 100 kr. for en husstand at være medlem. På Gl. Ryes hjemmeside er der link til bådlaugets hjemmeside, hvor man kan læse mere om foreningen og tilmelde sig. Efter tilmelding får man mulighed for at booke tider online på vores hjemmeside, og man får at vide, hvor man kan hente årer, motor, redningsveste, nøgler m.m. På bådlaugets hjemmeside kan du orientere dig om bookede tider og læse nyheder og beskeder fra bestyrelsen.

Godt og skidt Trods den beskedne pris for medlemskab har vi i år råd til at indkøbe 1-2 brugte kanoer, og vi har fået sponsoreret flere redningsveste af TrygFonden. I 2005 blev der stjålet en jolle ved Emborgbroen, hvor bådlauget hører til, og for nylig er den ene kano blevet beskadiget. Vi håber på at kunne reparere kanoen. Toilettet ved Emborgbroen blev sprængt i luften ved nytåret. Nu har Skanderborg Kommune taget fat i at renovere området og har taget Gl. Rye Bådlaug med på råd. Det bliver spændende at se det færdige resultat. Bådlaugets placering ved

broen, hvor mange forskellige personer passerer på alle tider af døgnet, har altid været bestyrelsens største bekymring, men vi lader os ikke kue endnu.

Vær med i bestyrelsen Bådlauget blev dannet i 2005, da borgerforeningen ikke længere ønskede at stå for udlejning og vedligeholdelse. Helt fra starten var missionen at kunne tilbyde borgere i Gl. Rye Sogn mulighed for at nyde en tur på vandet til meget få kroner. Siden da er medlemstallet steget stødt fra 19 til 32 og nu 50 medlemmer. Ud over det årlige bestyrelsesmøde i starten af året, har vi endnu ikke nogen faste arrangementer, men ved sæsonstart og vinterafslutning plejer vi at hygge os med kaffe, øl og nogle snacks og få en sludder med de medlemmer, der møder op for at give en hånd med. Vi håber, at du også har fået øjnene op for Gl. Rye Bådlaug, og vi byder dig hjertelig velkommen.

27


Rye Kraftvarmeværk A.M.B.A.

Tlf. 8689 8002 · Fax: 8689 8944

Hjarsbækvej 7, Gl. Rye 8680 Ry

E-mail: rkv@mail.dk

Benzin og diesel er steget kraftigt det seneste år… …det gør varmeprisen desværre også… Tarifblad

Bestyrelsen

I gennem tre år har Rye Kraftvarmeværk kørt med de samme priser på varme. Kraftvarmeværkets energikilde er naturgas, og prisen på naturgas følger olieprisen. Og gennem det seneste år er olieprisen steget med 40 procent. Derfor er Kraftvarmeværket nødt til at hæve varmeprisen. De nye varmepriser er vist på tarifbladet, som kan ses her på siderne. Prisstigningen vil være 25 pct. for et standard-hus. Et standardhus er et hus på 130 m2 med et varmeforbrug på 18,1 MWh varme pr. år. I varmesæsonen 2008-2009 vil det koste kr. 25.306 at opvarme standard-huset med fjernvarme mod kr. 20.323 de seneste tre år. En stigning på 25 pct. Skulle et tilsvarende standard-hus opvarmes med oliefyr vil opvarmningsprisen med olieprisen pr. 1/7-2008 være kr. 27.538 mod kr. 20.089 pr. 1/72007. En stigning på 37 pct. Fjernvarmen er således fortsat konkurrencedygtig med oliefyr. Figuren herunder viser udviklingen i varmeprisen siden 2001 for standard-huset.

Gældende fra 01.07.2008 – Erstatter tarifblad af 01.07.2007

Forbrugsbetaling: Forbrugsbidrag: Abonnementbidrag:

656,00 / MWh 820,00 / MWh incl. moms 3.600,00 / måler 4.500,00 / måler incl. moms

Kapacitets/effektbidrag: - indtil 200 m2 beboelse 36,70 / m2 45,88 / m2 incl. moms 18,35 / m2 22,94 / m2 incl. moms - over 200 m2 beboelse - erhvervs m2 18,35 / m2 22,94 / m2 incl. moms 2 2 - institutions m 29,36 / m 36,70 / m2 incl. moms (m2 ansættes i henhold til BBR -registret) Nyopførte lavenergihuse klasse 1 kan få 50% og klasse 2 kan få 25% rabat på kapacitets/effektbidrag.

Afkølingsbidrag: 2% af forbrugsbetalingen per manglende grad i at opnå en afkøling på 22 grader.

Forudbetaling: Ved gentagne restancer forbeholder værket sig ret til at kræve depositum som sikkerhed for fremtidig levering.

Andelsbevis 600,00 (ingen moms) Oile Fj. varme

Tilslutningsbidrag: Investeringsbidrag: 13.000,00 Målerbidrag 3.000,00 Stikledningsbidrag pr. kanalmeter på egen grund 600,00 Ekstra måler på samme stikledning/installation pr stk: 3.000,00

16.250,00 incl. moms 3.750,00 incl. moms 750,00 incl. moms 3.750,00 incl. moms

Byggemodningsbidrag: Varmeprisen skal indberettes til Energitilsynet inden første juli. Derfor er priserne fastsat ud fra en pris på naturgas vurderet sidst i juni, samtidig med at kraftvarmeværkets budget for 2008-2009 blev udarbejdet. Siden er olieprisen, og dermed også prisen på naturgas, faldet en smule. Bestyrelsen har besluttet ikke at tegne en fastpriskontrakt på naturgas, så længe olieprisen er høj. Hvis prisen på olie og naturgas falder meget kan bestyrelsen derfor beslutte at sænke varmeprisen, så prisfald på olie kommer forbrugerne til gode. Vi skal her i august have møde med repræsentanter fra vores brancheforening, Dansk Fjernvarme, for at diskutere mulige ændringer i vores afregningsform for vores el-produktion, så vi evt. kan øge vore indtægter fra elsalget. Endvidere skal vi diskutere strategi for kraftvarmeværket og fjernvarmeforsyningen både på kort og længere sigt.

28 28

Faktiske udgifter i.f.m. fremføring af hovedledningsnet, herunder nødvendige netudvidelser af eksisterende net.

Gebyrer: Flyttegebyr: Gebyr ved betalingspåmindelse: Gebyr ved rykkerskrivelse: Kørselsgebyr: Lukkegebyr: Åbnegebyr: Inkassogebyr:

310,- incl. moms 50,- (ingen moms) 80,- (ingen moms) 550,- incl. moms 550,- incl. moms 550,- incl. moms Efter medgået regning.


Tarifblad - fortsat Kommentarer: Tidspunkt for start af forbrugsbetaling er ved levering af forbrugsmåler Tidspunkt for start af faste bidrag er den 1. i den måned, hvor forbrug startes Betaling sker ved 10 månedlige á conto rater (excl. juni og juli) Afregningsåret er 01.06. – 31.05. og regnskabsåret er 01.07. – 30.06.

Ovennævnte betingelser kan til enhver tid ændres i henhold til gældende vedtægter. Anmeldt den 1. juli 2008 til Energitilsynet, Nyropsgade 30, 1780 København V Rye Kraftvarmeværk A.m.b.a. Søren K. Frandsen, Formand Peder Bo Sørensen, Kasserer Steffen Lauridsen, Næstformand

I øvrigt henvises til Almindelige leveringsbetingelser for Rye Kraftvarmeværk A.m.b.a.

Teknik på kort og lang sigt Henning Lewandowski, driftsleder

Vandtab Kraftvarmeværkets tab af vand er godt nok væsentligt mindre end sidste år, men dog stadig på et uacceptabelt niveau. I lighed med sidste år er tilførsel af nyt vand, og dermed vandtabet, næsten stoppet her i sommerperioden. Det skyldes sandsynligvis, at forbrugerne i sommerperioden, evt. i forbindelse med ferierejse, har lukket for radiator- / gulvvarmeanlægget, og en utæthed derfor bliver elimineret. Vi vil derfor kraftigt anbefale forbrugere, der har haft lukket helt eller delvist for deres varmesystem, at være opmærksom på utætheder. Sandsynligvis er utæthederne ikke synlige, da erfaringen tyder på, at det typisk er rør indstøbt i betongulve, der tæres op og bliver utætte. Kontrol af tæthed gøres ved at lukke for retur-hovedhanen der hvor fjernvarme rørene kommer ind i huset (den mindst varme af de to fjernvarmerør, typisk det højre rør og ofte en blå hane). Efter 3-5 minutter skal man kikke på fjernvarmemåleren og trykke på den grønne knap til skærmbilledet for ”Liter pr. time” (l/h) bliver vist. Så skal (l/h) vise under 005 og helst 000. Hvis der er den mindste tvivl om procedure eller tal, så ring endelig til kraftvarmeværket på 8689 8002. Utætheder er ikke godt for bygningskonstruktioner og dyrt for kraftvarmeværket, da der skal tilføres nyt vand, som skal tilsættes vandbehandling og varmes op.

Skift af fjernvarmemålere De ældste af kraftvarmeværkets fjernvarmemålere er nu over 12 år gamle og teknologisk forældede. Vi er derfor begyndt at skifte målerne ”hen ad vejen” for ikke at stå med en stor udgift til målere og udskiftning på en gang om nogle år.

De nye målere har mange forbedringer i forhold til de gamle. De kan fjernaflæses ved en forbikørsel med en radioterminal, og hele Gl. Rye kan derfor om nogle år aflæses på under 1/2 time mod nu 3 dage. På sigt er der planer om, i samarbejde med Gl. Rye Vandværk, at etablere et såkaldt radionetværk, så alle vand- og fjernvarmemålere kan aflæses centralt. Dette giver mulighed for at tilbyde forbrugerne en permanent tæthedsovervågning både på vand- og fjernvarmeinstallationer, og i de fleste tilfælde vil tilslutning til overvågningssystemet kunne give rabat på en ”Skjult rørskade-forsikring” Endvidere giver de nye målere mulighed for at forbedre den individuelle tariffering, da vi kan indføre en såkaldt dynamisk afkølingstarif. Dette medfører, at forbrugere der optimerer husets centralvarmeanlæg, så det udnytter fjernvarmevandet bedre (og dermed afkøler det bedre), bliver præmieret for det ganske automatisk. Det kræver dog, at alle fjernvarmemålere er af nyere type, før vi kan ændre på tarifferingen.

Teknisk orientering Opgraderingen af gasmotorer og pumpesystem I skrivende stund er den anden gasmotor lige kommet hjem fra ”kurophold” på fabrikken i Østrig og er ved at blive installeret af leverandørens tekniker. På fabrikken er der udskiftet væsentlige komponenter som knastaksel og turbolader i motoren for at forbedre ydeevnen, og erfaringerne fra driften af den første motor efter opgraderingen er gode uden at være fantastiske. Motorerne har nu fået et betydeligt kraftoverskud, som kan udnyttes ved en senere justering. Vi håber nu at få afsluttet motorproblematikken, så vi kan bruge vore ressourcer på andre ting, som presser sig på. Rye Kraftvarmeværk har i sin levetid øget antallet af tilsluttede forbrugere fra ca. 250 i april 1996 til godt 350 forbrugere dags dato. Det er en stigning på

40%. Fordelen ved de mange nye tilslutninger er, at vi, på trods af energiprisernes himmelflugt de seneste 4-5 år, har kunnet holde en lavere pris på fjernvarmen i længere tid, end hvis vi ikke havde fået flere tilslutninger. Men selvom der fra kraftvarmeværkets start var indregnet en udvidelse på ca. 30%, så stiller de mange tilslutninger nu krav om fornyelse og udvidelse også af den øvrige teknik på kraftvarmeværket. Derfor har vi dels fået installeret en ekstra styreenhed for vore 2 hovedpumper i stedet for at skifte den bestående, så der på styringssiden både er forbedring og en dublering i tilfælde af nedbrud – dels skal vi i september have udvidet vores returtryk-system, som i vores tilfælde er ret omfattende p.g.a. højdeforskellene i Gl. Rye. Teknisk set, når man skal kunne trykke fjernvarmevandet op i højden i et cirkulerende system, er det i vores tilfælde nødvendigt med en ”flaskehals”-ventil i retursystemet til at styre trykket. Denne ventil har de sidste par år nået grænsen for gennemstrømning af fjernvarmevand, når der er et stort varmebehov om vinteren. Vi dublerer derfor dette ventilsystem parallelt med en lidt mindre ventil, som om sommeren også vil give en bedre regulering. Om vinteren kan vi så koble begge ventiler ind og dermed kunne cirkulere 50-70% mere fjernvarmevand i forhold til nu. Vore fjernvarmerør er store nok til at klare den øgede vandmængde.

Fortsættes næste side

29


Kraftvarmeværket kan sagtens producere varme til 400 huse mere, men det nytter jo ikke, hvis vi ikke kan få varmen ud til forbrugerne p.g.a. ”flaskehalsproblemer”. Endelig, når vi nu har smedene indenfor dørene, får vi udskiftet 12 år gamle vibrationsdæmpere på hovedpumperne, samt installeret gummikoblinger på rørene før og efter vore hovedpumper for at minimere brummestøj på kraftvarmeværket og ud i fjernvarmenettet. Som det fremgår af ovenstående, er der mange ting i gang på kraftvarmeværket, men efter man i mange år har gået med tanken om, at kraftvarmeværket jo er næsten nyt, så er det altså ikke tilfældet længere. Det er derfor nødvendigt nu at holde værkets forskellige komponenter i kort snor, da vi som ”offentlig” forsyningsvirksomhed hele tiden skal prioritere at have en høj forsyningssikkerhed.

Espen tager orlov for at optræde for børn

Esben Nyholm er bosat i Gl. Rye, og har i år taget orlov fra sin stilling som lærer på Voerladegård skole. Orloven skal bruges på at forfølge drømmen om at komme ud at optræde for børn. Han har forskellige udgaver af sin en-mandsforestilling, der alle tager udgangspunkt i Fred´riks univers. Materialet er stort. Ca 25 sange danner rammen og som noget nyt, har han indledt et samarbejde med sognepræst Henrik Lund, for at få to forestillinger op at stå, der passer til den moderne børnegudstjeneste. Urpremieren den 5. oktober skal også tjene som mulighed for finpudsning af de små elementer i forestillingen, så respons og kritik er særlig velkommen denne dag. Esben har også en Fred´riks flyverdragt forestilling med et forudgående musik- og billedkunst forløb, der er skrevet til børnehaver, indskolinger og til firmaers personale- og familiearrangementer. Denne forestilling kunne ses fredag aften til sportsfesten.

30


Børnegården Bison En heldig aften i Bison Årets grillfest fandt sted fredag den 13. juni – men al overtro om en uheldig dato blev gjort til skamme I folke-overtroen betragtes fredag den 13. som en uheldig dag – men overtroen holder ikke stik, når det gælder børnehaven Bisons grillfest. Ganske vist var datoen for festen i år fredag den 13. juni – men på flere måder var det en meget heldig dag. Det lunefulde danske sommervejr opførte sig pænt og artigt, og så var det lige den dag, hvor det blev bekendtgjort, at der var indgået forlig mellem BUPL og KL – og den varslede lock-out i landets børnehaver blev derfor afblæst. Det fremkaldte spontane klapsalver under festen. Nyheden blev modtaget med lettelse både blandt personalet og forældrene. Der vankede også klapsalver til Bisonbanden, der opførte en forestilling om cowboys og indianere. Og bisoner. Indianerstammen led nød på grund af mangel på bisonkød – men heldigvis var der en indianer ved navn Snigende Orm, der forstod at lytte sig frem til de kødfulde klovdyr, og det lykkedes at finde en bisonhjord.

Grillfesten trak i år godt 300 deltagere – børn og voksne – der spiste sig mætte i grillmad og blev forsynet med drikkevarer, som børnehavens støtteforening solgte. 300 gæster er et pænt tal, men næste år kommer der måske endnu flere. Den årlige grillfest har nået ”sølvbryllupsalderen”. Festen er næsten lige så gammel, som selve Bison – ifølge børnehavens leder Lisbet Have begyndte traditionen i 1983 eller 1984 – så næste år vanker der sandsynligvis jubilæumsfest.

Foto: Ib Hansen

31 31


Gl. Rye Skole

3. A er gået i skolegården for at arbejde

Læringsstile og undervisningsmiljø Af Torben Steen

Vi lærer hele livet, og efterhånden som man bliver ældre, bruger man de erfaringer man har gjort sig i forbindelse med ens egen læring. Man husker måske bestemte begivenheder eller hændelser der gav indsigt og forståelse og bragte en videre i en læreproces. Når jeg engang imellem taler med gamle elever, hænder det, at de fortæller om en oplevelse, vi har haft sammen i deres skoletid. Det kan være en episode fra en undervisningssituation, der ligger mange år tilbage. En situation som har brændt sig fast i elevens erindring, fordi den bragte erkendelse eller

forståelse, men i den givne situation ikke nødvendigvis en hændelse jeg som lærer tillagde nogen større betydning. Måden vi lærer på kan være meget forskellig. Nogen læser og forstår. Andre vil gerne høre, eller har brug for at se, opleve eller bruge deres hænder, før de fornemmer, at de har lært. I skolen taler vi om forskellige læringsstile. Nogle elever er meget analytiske i deres tilgang til problemer. De har brug for, at lange læreprocesser bliver delt op i mindre overskuelige delprocesser. Først gør vi sådan, derefter kan vi gøre sådan her, for til slut at nå frem til målet. Andre elever fokuserer direkte på slutmålet og bruger ofte mange

mulige og umulige genveje for at nå det. På et kursus for nylig hørte jeg en foredragsholder tydeliggøre og eksemplificere to forskellige læringsstile ud fra opgaven med at samle et IKEA-møbel. En analytisk tilgang vil være at starte med at ligge alle dele op i rækkefølge som på første billede i vejledningen og dernæst følge vejledningen billede for billede. I den holistiske tilgang tipper man alle dele ud på gulvet, tjekker på tegningen hvad det skal ende med - og går så i gang. Vi har alle et klart indtryk af hvilken metode vi selv ville anvende. Men i begge tilfælde bliver der som regel et møbel ud af det.

n a k å p r e r æ l i v n e d Må

32

Der er ingen rigtig eller forkert


måde at lære på, så i skolen må vi sikre, at eleverne kan lære på mange måder. Vi kommer med fortællinger, lader eleverne læse, sikre oplevelser hvor vi rører, lugter eller smager på det vi skal lære om. Det er faktisk en meget lille del, der lærer bedst ved at side på sin bag, kigge på tavlen og høre efter hvad en eller anden fortæller om. Mange har brug for at kunne bevæge sig, skifte arbejdsplads eller spise lidt for at kunne koncentrere

. . . g i l l e k s r o

sig optimalt. Det stiller krav til vores undervisningsmiljø.

f t e g e m e r væ

I sidste skoleår ændrede vi forsøgsvis radikalt på indretningen af klasseværelset i 3.a. Vi ville skabe et undervisningsmiljø, der kunne tilgodese alle elevernes læringsstile. Vi lagde vægt på fleksible arbejdspladser, hvor man kunne sidde, ligge eller stå alene eller sammen med andre. Eleverne blev ansvarliggjort i forhold til de nye rammer. De

skulle forstå deres egen læringsstil, og have respekt og forståelse for andres.

Det er målet, at de gode erfaringer fra 3.a nu skal få afsmittende virkning på resten af Gl. Rye Skole. Indretningen af lokaler og udearealer skal i stadig større grad bære præg af vores viden om vores forskellige måder at lære på.

33


Majfest på Gl. Rye skole

Alle børn og voksne synger majsang og danser om majstang i et fantastisk sommervejr Af Annette Baand Graavett

Så har det igen været maj, og maj betyder majfest på Gl. Rye skole. Majfesten er en gammel nordisk tradition som man har fejret gennem mange hundrede år, og indtil slutningen af 1800-tallet har sommerens komme været fejret i landsbyerne overalt i landet. Majfesten har bl.a. været en forårs- og blomsterfest, hvor det har været almindeligt, at danse om en majstang, der var udsmykket med nyudsprungne bøgegrene, blomster og kulørte bånd. Løvet symboliserer livsfornyelse – naturen omkring os viser jo at alt kommer igen nu efter den lange og kolde vinter! Som en del af festlighederne dengang var der bl.a. ringridning, fugleskydning, folkedans og dans om majstang. I Gl. Rye har det igennem mange

34

år været en tradition at fejre majfest og danse om majstang i fritidsdelen på Gl. Rye skole. Men i takt med det øgede samarbejde mellem fritidsdelen og undervisningsdelen, har majfesten de seneste år været fælles for hele skolen. Her har 6. klasserne, skolens ældste elever, stået for at arrangere et løb med poster for alle børn og voksne, og når tiden har været til at danse om majstang, er Bisonbanden– de ældste børn fra børnehaven, kommet og deltaget i resten af festen. Hen over eftermiddagen har der været lavet forskellige aktiviteter, bl.a. har der været sværdkampe, boldspil, små hyggelige aktivitets boder og der er blevet grillet pølser og som regel i rigtig godt vejr. Majfesten er en rigtig dejlig tradition med en fejring af forårets og sommerens komme.


SFOén laver billedprojekt Af Annette Baand Graavett

Vi har i SFOén på Gl. Rye skole, i samarbejde med en af vores forældre - billedkunstlærer Helle Juul Vilslev, været i gang med et billedprojekt som har taget udgangspunkt i vores by - Gl. Rye. Her har mange af børnene i SFOén arbejdet med billeder af kendte steder i byen, og smukke motiver fundet i bybilledet. Det har været en rigtig spændende proces, hvor børnene har skullet vælge det rigtige motiv for dem, hvorefter de selv skulle tegne og male det. Billederne har skullet laves i flere lag, hvor der har været arbejdet med motiver, farver og mønstre, hvilket har givet de færdige billeder et helt unikt udtryk. Lige inden sommerferien holdt vi en fernisering, hvor billederne blev afsløret af ”Dronning Ingrid” – som også er lærer på skolen. Det var en god eftermiddag med mange positive tilbagemeldinger på de flotte billeder. Billederne vil være en del af vores udsmykning af skolen. ”Dronning Ingrid” ankommer til ferniseringen. Den røde løber er rullet ud og børnene har blomster med til dronningen.

Josefine, Karoline og Kristine får gode råd af Helle til hvordan baggrunds pladen til de flotte billeder kan males

35


Dalbogaard ”MADKLUBBEN” Af Leif Kann

På baggrund af mit handicap (begge ben amputerede) bevilgede den daværende Ry kommunes socialforvaltning dels en fast fysisk træning på ”Dalbogård”, samt deltagelse i evt. andre aktiviteter. Heraf fulgte, at man fra ”Dalbogård” spurgte, om jeg kunne tænke mig at deltage i en lille madklub (ca. 4 mænd), hvor man fredag formiddag lavede sin egen middagsmad. Gruppen var netop blevet forladt af et medlem, så en plads var ledig. Jeg blev hurtigt ”engageret” af klubbens kvindelige ” chef de cuisine” En vidunderlig oplevelse for mig. Bundet til hver fredag formiddag (med eget forklæde!) at arbejde sammen med 3 andre ”modne” herrer – præget af diverse handicap. Sikke et hold! En mangeårig halv parese - en med følger efter hjerneblødning og mig. 4. manden fejlede ikke noget – udover alderen (81 år). Med passende snak om internt og externt (iblandet lidt hyggesladder), er vi også optaget af vores køkkenleder Dorte og hendes liv. En af ”sjakket” har hver gang en flaske god rødvin med – og jeg stiller mig hver gang til rådighed med et hyppigt gentaget citat af Ghita Nørby, der i en madudsendelse i TV hævdede, at der skulle drikkes et glas vin under forberedelserne. Dette rids skal - om end ufuldkomment – beskrive det festlige ”madhold”. Dertil kommer jo det væsentlige: Middags-tilberedningen.

36 Foto: Peer Thøgersen

Loppemarked på Da lbogård

Lørdag den 04. okto ber fra kl 10.00-13.00 afhold er bruger-pårørenderådet på Dalbogård loppemarked. Så har du ting og sag er, småmøbler m.v. (ikke hårde hvidvare r)du ikke bruger modtages dette med tak. Evt. afhentning kan aftales på tlf. 86 898751/40293821. Ellers aflevere på cen tret. Der kan købes kaffe, kage m.m. Overskuddet går til ud flugter og aktiviteter for beboern e på Dalbogård. Bruger-pårørenderåd

et, Dalbogård

Fra gang til gang aftaler vi næste fredags menu, med almindelig eller raffineret indhold. Når vi bliver for ”vidløftige”, må ”mor” løfte pegefingeren og bringe os på realismens vej. Selve ”arbejdsprocessen” er tilrettelagt, så vi alle kan være med – selv en semi-parese, til hvem der er konstrueret et ”Storm P. apparat” til kartoffelskrælning med en hånd. Økonomien bygger på vort eget bidrag (35 kr. pr. mand pr. gang) og Dorte sørger for nødvendige indkøb sammen med vores finansgeni. Den samlede kasse giver et lille overskud, der udvides lidt af det nævnte finansgeni, og dette tillader en lille frokost udflugt ( sommer og vinter) Alt i alt: Et samvær og en aktivitet ingen af os ville være foruden, og jeg der næsten ingen aktivitetsmuligheder har i øvrigt, føler mig glad og afhængig af denne mulighed. I sandhed: Velfærdsarbejde er mange ting!


Veteraner i sommersol Hver torsdag aften tøffer stribevis af fornemme gamle biler gennem Gl. Rye. Bilerne stiler mod den store rasteplads ved Horsensvej lidt vest for byen, der danner ramme om et hyggeligt, uformelt veterantræf med alle slags biler af ældre dato. Og der er virkelig tale om et blandet træf. Man kan se alt lige fra høje gamle Ford’er og vimse MG sportsvogne til store, kromskinnende amerikanerbiler fra tresserne – og også en del nye og gamle motorcykler. Torsdags-hyggen med de gamle biler og mortorcykler begyndte sidste år og har lige siden været et fast indslag i sommermånederne. Træffet begynder ved 18-tiden og til solen begynder at gå ned – og alle er velkomne. En af arrangørerne, Søren Haurum fra Skanderborg, oplyser, at træffet varer frem til den 18. september. Så slutter sæsonen, fordi det bliver for mørkt og koldt. Har man selv en ældre bil og har lyst til at være med, kan man kontakte Søren Haurum på telefon 21 49 93 60. Man kan i øvrigt møde Søren Haurum som et fast indslag på pladsen hver torsdag, idet han står bag disken i en lille københavnerpølsevogn, der serverer fast og flydende føde.

Mosstock Festival i Gl. Rye - for 38. gang

En lille fotoreportage fra Danmarks ældste og største amatør musik festival, der siden 1971 er foregået udenfor Gl. Rye ved Mossø. Mosstock er Danmarks første rytmiske festival. i løbet af årene kom der flere til - dog har ingen som Mosstock Festival kørt tiden igennem på samme sted og under samme navn. Ca. 20 amatørbands og solister optrådte på festivallen, som strakte sig over 4 dage.

37 37


GRIF Børne/ungdomsbadminton Badminton start Er du klar til en ny sæson med en masse god og sjov badminton – så er det NU. Vi håber at se mange både nye og gamle spillere. Sæsonstart: mandag den 1. sep. 2008.

Tirsdag kl. 16.30-18.00 Børn og unge. Træner: Birgit Kragh og Jørgen Ellegaard.

Tirsdag kl. 20 – 21.30 Herre-mix – for dig, som ikke har en fast makker. Tag din nabo med – der er plads til flere.

Er du barn/ung, og har du lyst til at prøve noget nyt, er badminton måske noget for dig.

Vi træner hver tirsdag, kl. 16.30-18.00 Der er fuld fart over nettet, når vi træner. Vores trænere vil tilpasse træningen efter din erfaring og der vil både være fælles og individuel træning. Vi vil deltage i forskellige stævner, hvor du vil komme til at spille mod andre spillere på dit niveau. Vi deltager selvfølgelig også i kommune-mesterskaberne, som er med til at knytte venskaber på tværs af kommunen. Kom og mød op til den første træningsdag d. 2/9. Vi glæder os til at se dig. Hilsen Grif Badminton

HUSK: Tilmelding for motionister: Torsdag den 28-8-2007 i klubhuset Kl. 18.30 – 19.30 bekræftes gamle banetider Kl. 19.30 – 20.00 nye og ikke bekræftede tider fordeles. Tilmelding sker ved personligt fremmøde eller ved valgt kontaktperson for banen, som medbringer navn, adresse, fødselsdato/år samt telefon nr. for samtlige spillere på banen. Rigtig god sæson.

Håndboldsæsonen står for døren Vi starter onsdag d. 20. august. Som noget nyt i år – har vi hold, der træner om torsdagen. Minimix 0.- 2. klasse (piger og drenge)

Onsdag kl. 16.45-18.00

Lilleputdrenge 3. - 4. klasse

Onsdag kl. 15.30-16.45

Puslingedrenge 5. - 6. klasse Onsdag kl. 15.30-16.45 Lilleputpiger 3. - 4. klasse

Torsdag kl. 16.00-17.00

Puslingepiger 5. - 6. klasse

Torsdag kl. 17.00-18.00

Damesenior

Torsdag kl. 20.00-21.30

Teknisk træning

Fredag kl. 16.00-17.00

Vel mødt til endnu en sjov håndboldsæson med glade boldspillere og god motion. Husk; det er aldrig for sent at begynde. Yderligere information kan fås hos Dorthe Mortensen 8689 8586 eller Hanne Voss 8689 8910.

38


- så er GRIF-gymnastik gået i swing...

Gymnastikken starter som tidligere år i midten af september ( uge 38). I år har vi valgt at ligge programmet ud på vores hjemmeside, da vi ved redaktionens deadline endnu ikke havde alle hold på plads. Næste års sæson vil være at se på adressen www.gymnastik.glrye-if.dk. efter d. 20 aug. 08. Der vil også blive annonceret i annoncebladet.

Udover de hold vi plejer at have, har vi i år fået plads til at cirkeltræning på en hverdagsaften. Desuden vil der hver anden fredag være et nyt tiltag med idræt på tværs med forældre. Vi glæder os til at se alle jer børn, unge og voksne. GRIF Gymnastik

Tusind tak til telefonbøger entusiaster! Nu er telefonbøgerne færdig omdelt og det har været dejligt at være mange hænder. Tak til alle der har afsat tid til opgaven. I gør en stor forskel for Gl.Rye IF klubbens økonomi. Selvom mange af jer ikke længere har børn aktiv i foreningen, eller selv ikke er aktiv længere, er det alligevel godt at se den gejst hvormed I rykkede ud. Som de fleste har bemærket, har jeg overtaget opgaven fra Erik Fischer, der har stået for denne opgave i over 15 år. Denne opgave ønsker vi fra bestyrelsen, at fortsætte med, da det giver et lille løft til foreningens driftsøkonomi. Vi mener

fortsat at pengene er værd, at kører for. Som noget nyt har vi denne gang, forsøgt at føre kørsels regnskab netop for at vurdere vores indsats i forhold til indtjeningen. I skrivende stund har vi ikke gjort status over indtjeningen fra bøgerne, men mon ikke det går endnu? Vi håber fortsat på, at I vil blive ved med at hjælpe med omdelingen, samt at flere vil melde sig, så opgaven kan løses på en nemmere måde. Noah Chipeta. Næstformand, GRIF.

39


Igangsætteren og arbejdsh Af Martin Skaar Jacobsen

Portræt: Jens Erik Fischer er et sjældent livsstykke og en ildsjæl – en vaskeægte guldklump for Gl. Rye. Måske den person, der har lagt flest timer i Gl. Rye IF. Still going strong, men nu er fodbold og badminton skiftet ud med bl.a. dart og petang. Helt at holde sig fra at spille fodbold kan Jens Erik Fischer dog ikke. Men når man, som Jens Erik, har været aktiv bag kulisserne i Gl. Rye IF (GRIF) siden 1967, afslører alderen jo, at det er Old Boys-holdet, som er hans hold – og så koncentrerer kampene sig om Gl. Ryes årlige sportsfest.

Talent i dansk fodbold Fodbolden har ellers været Jens Eriks helt store lidenskab og foretrukne sportsgren i mange år. Dog skarpt efterfulgt af badminton. ”Jeg begyndte med at spille fodbold i GRIF i 1958 – 8 år gammel”, fortæller

gode år”, mindes Jens Erik. Men jo mindre gult det gamle avispapir syner der på spisebordet, jo mere handler artiklerne om Jens Eriks trænergerninger. Jens Erik har Jens Erik Ficher næsten altid trænet både drenge og piger i Gl. Rye, mens han selv var aktiv seniorspiller. Som tiden er gået, har trænerjobbet bare taget mere og mere over for rollen som center forward. Jens Erik har gennem årene været træner i Gl. Rye, Brædstrup og Voerladegård.

Som fader, så søn Det med sporten, ihærdigheden og lederevnen kommer ikke fra fremmede. Jens Erik blev tidligt taget med til gymnastikundervisning, som hans far – daværende

Jens Erik på SIF´s førstehold i 1968

Jens Erik. Det gik så godt, at han som juniorspiller blev hentet op på klubbens seniorhold. Det var til en af de kampe – endda skadet på sidelinjen – at Jens Erik blev opdaget af en af bosserne i SIF. Det var i 1967, og den kontakt var med til, at Jens Erik nåede helt op på Silkeborgklubbens førstehold i landets næstbedste række. å spisebordet hjemme hos Jens Erik og P hans kone Susanne på Gerstedvej ligger det ene avisudklip ovenpå det andet. Fundet frem til lejligheden. Det er kun blevet til et spinkelt forsøg på at få sat dem i ringbind og ordnet efter dato. Der er så mange, at Jens Erik vælger at gøre det senere, når han får bedre tid, fortæller han. De fleste er kampreferater og handler om Jens Eriks aktive fodboldkarriere. Jens Erik blev ud fra overskrifterne at dømme betegnet som et talent i dansk fodbold. ”Jeg spillede i SIF en del år, men vendte så hjem til Ry og senere Gl. Rye, hvor vi startede et seniorhold. Jeg var med til at spille holdet op i serie 3 – nogle virkelig

40

Gl. Rye holdet - iført korte bukser...

lærer i Emborg og siden Gl. Rye – styrede med streng, men retfærdig, hånd. Det var også Jens Eriks far, der trænede drengene i fodbold. ”Dengang var der ikke så mange tilbud om fritidsaktiviteter, som der er i dag, så alle byens drenge mødte op hver gang, og det var ikke så få. På et tidspunkt spillede vi om Jysk Mesterskab under JBU”, fortæller Jens Erik. Jo, skolelærerens søn er i høj grad blevet flasket op med en fysisk aktiv fritid. Gymnastik, badminton, fodbold, håndbold og meget mere. Noget som han også selv har givet videre til sine egne børn. Sønnerne Dan og Frands er også, og har været, særdeles aktive sportsmennesker i Gl. Rye IF, Ry og Silkeborg. Det har dog ifølge faren aldrig været med tvang. ”Vi har aldrig presset på, for at vores børn skulle dyrke sport, men vi har da bestemt syntes, det var en god idé, når de gjorde det”, fortæller Jens Erik med et skævt smil.

Ekvilibrist og ”ekvipist” Efter skolen, militæret og et ophold på Sønderborg Idrætshøjskole skulle Jens Erik dog finde en levevej. Han startede som elev hos en herreekvipering i Silkeborg. Et arbejde, han havde i mange år. Ved siden af brillerede han i SIF og trænede børnene i Gl. Rye. Jens Erik har også trænet badminton i GRIF. Jens Erik er født og opvokset på Gl. Ryeegnen, og hans hjerte har altid banket for idrætten i byen. Det måtte da også komme dertil, at Jens Erik i 1967 kom i bestyrelsen for GRIF. Der finder man ham stadig, men ikke i den samme rolle som dengang.

Igangsætter og arbejdshest ”I starten, da jeg kom med, kørte det helt anderledes end i dag. GRIF er naturligt nok helt anderledes og bedre styret nu”, fortæller Jens Erik. ”Det var faktisk op i 70’erne, da Johannes Pedersen kom til som GRIF-formand, at der begyndte at komme styr på organisationen”, fortsætter han. Jens Erik har aldrig selv villet være formand for hovedbestyrelsen. Dertil er hans tilgang til tingene helt anderledes praktisk og skabende – og meget mindre administrativ. Spørger man sig frem, forlyder det videre endnu, at Jens Erik er en igangsætter, idémand, arbejdshest og i visse situationer også provokatør, hvis tingene ikke lige stemmer. Det er også Jens Erik, der har taget det sure slæb efter festen, når de andre var gået hjem. Et kendetegn for en med vilje, som Jens Erik.

Formand for Klub 50 The grand old man i GRIF har været formand for fodboldafdelingen, men i dag er Jens Erik formand for motionisterne – og dermed stadig en del af GRIF’s hovedbestyrelse. I over 41 år har Jens Erik været aktiv i diverse klubarbejde i GRIF. En bedrift, der er værdig til Dronningens Fortjenstmedalje. Som et ud af hundredvis af initiativer var Jens Erik selv med til at starte motionsafdelingen i 2000 – i daglig tale Klub 50. ”Der skal også være tilbud for os lidt oppe i årene – vi skal holde os i gang så længe, vi kan. Derfor oprettede vi i 2000 en afdeling for motionister”, fortæller Jens Erik. ”Vi har petang, dart, fodbold og cykling på programmet, men i virkeligheden gælder det bare om at lave noget, vi kan holde os friske ved”, fortsætter


hesten

GRIF hovedbestyrelse Formand: Anders Pilgaard Rimmersvej 17 86 89 86 81

fam.pilgaard@mail.dk

Næstformand: Noah Chipeta Jægergårdsvej 11 86 89 88 30

noah@chipeta.dk

Kasserer: Henrik Christensen Møllestien 7 87 88 06 10

HRC@BDO.dk

Sekretær:

Jens Erik scorer for Silkeborg IF på divisionsholdet

han engageret. Old Boys-foldboldturneringen med 1214 tilmeldte hold under Gl. Ryes årlige sportsfest kommer også fra Jens Eriks hånd. ”Et fantastisk stævne, hvor vi møder alle de gamle hoveder fra dengang, bolden rullede lidt hurtigere”, siger Jens Erik.

Lysten driver værket

altid at nå aftensmaden”, fortæller Jens Erik, som kan kigge tilbage på en beundringsværdig indsats som frivillig i en idrætsforening. Et efterhånden sjældent syn i Danmark, desværre. En indsats, der ikke stopper foreløbig, bedyrer Jens Erik. ”Det er bare på et andet niveau, og vi skal jo også sørge for at give plads til de yngre, der kan tage over”, slutter Jens Erik.

Udvidelse og vedligeholdelse af boldbanerne og de unges indsamling af flasker, aviser og telefonbøger er andre af Jens Eriks tidligere interesseområder, som der er gået rigtig mange timer med. ”Jeg har lagt mange timer i GRIF, men jeg har jo også fået en masse fantastiske oplevelser og nogle gode venner til gengæld. Det er lysten, der har drevet værket. Nogen gange har jeg trænet og spillet 4 gange om ugen plus kampe i weekenden – så kan det være svært

Tine Lindberg Lyngdal 19 86 57 95 55

tinelindberg@gefiberpost.dk

Formand Gymnastik: Birgitte Nicolaisen Lille Vangsvej 3 87 88 32 31

birgitte@gefibernet.dk

Formand badminton: Bodil Nielsen Horsensvej 26 86 89 83 79

bop@gefiber.dk

Formand bordtennis: Jørgen Axelsen Rimmersvej 7 86 89 84 46

jaa@dmu.dk

Formand Håndbold: Dorthe Mortensen Skovstedvej 11 86 89 85 86

dotmor@mail.dk

Formand motionister: Jens Erik scorer på forsiden af SIF´s klubblad i 1969

Jens Erik Fischer Gerstedvej 12 86 89 84 23

gerstedvej@fischerweb.dk

Jens Erik in action på SIF´s divisionshold

Fodbold kontaktperson: Ungdom: Erik Nørgårds tlf. 87883100 Senior: Keld Pedersen Tlf: 86898234

41

41


FDF

FDF’ere på fjeldvandring i Norges Hadangervidda Ann Katrine B. Pedersen

Traditionen tro var FDF Gl. Rye igen i år på fjeldvandring i Norge i følgeskab med landsdelen. Turen var inddelt således, at der var mulighed for at vælge enten en fem eller syvdages vandretur i de norske alper. Fra Gl. Ryes kreds deltog ti på femdagesturen og tre på syvdagesturen. Der er ikke forskel i sværhedsgrad på de to ture, men længden og landskabet er varieret. Det er selvsagt hårdest at gå syv dage, men hovedsagligt kun pga. den øgede mængde fællesudstyr og desuden benene, som måske ikke er vant til den forlængede tur. Dette er en beretning fra syvdagesturen. Signe Lind Christensen, Emil Ingemann og Ann Katrine Pedersen fra Gl. Rye FDF valgte syvdagesturen, da vi pga. vores erfaringer fra tidligere Norgesture og en indre lyst til at udfordre os selv og Norge mente at det var passende. Da der i alt kun var ni deltager på syvdagesturen, valgte vi at slå os sammen med de andre deltagere; en fra Solbjerg ved Århus og fem fra Brædstrup FDF. I løbet af turen blev vi udfordret af stejle bjergsider, vilde elve og højt solskin, der medførte et venskab i den lille gruppe, som forhåbentligt vil holde mange år frem i tiden. e første to dage af vandreturen fulgtes D fem- og syvdagesvandrerne, da vi skulle samme vej. Landskabet var en smule kedeligt, lidt sump og en masse vand; hårdt at gå i og ikke en særlig interessant udsigt. Men deltagerne bekymrede sig ikke meget om det, da vi havde travlt med at få vores ben og fødder til at vænne sig til at arbejde på en helt ny måde. Det er

42

altid hårdt, specielt på andendagen at vænne sig til fjeldene, men deltagerne klarede det (næsten) uden uheld og nåede hver dag sikkert frem til vores lejrplads med de andre fjeldvandrere. På tredjedagen skiltes syvdagesvandrerne fra de andre og startede godt ud med at gå en lille omvej for at se lidt nærmere på en sø. Efter at kortet var blevet vendt rigtigt fortsatte vi igen på vores tur, nu med udsigt til en stejl stigning og det flotte bjerg Hårteigen i baggrunden. Hårteigen er et 1690 meter højt fjeld og den stikker op som en firkantet klods midt i Hadangervidda. Det ser vildt ud fra afstand og stigningen fra vandretruten og de sidste to hundrede meter op, er heller ikke at foragte. Det er meget stejlt, man må klatre op mellem klipperne og et enkelt sted er der et reb, som man kan trække sig selv op i. Fjeldet var dog intet problem for de ni vandrere var blevet gode venner og vi kunne derfor hjælpe hinandenJ Toppen af Hårteigen giver mulighed for et fantastisk skue ud over Hadangervidda. I horisonten kan man se Gaustatoppen, som vi besøgte i 2007 og 2003. Et fantastisk skue, med en sjov varde, der var udformet som et lille hus. Nedstigningen var næsten værre end opstigningen, men fordi vejret var så godt, og vi var berusede af den gode udsigt, skabte det ingen problemer. ejret på denne tur var bedre end man V kunne forestille sig. Solen skinnede fra en skyfri himmel hver dag, hvilket har resulteret i nogle meget sjove mærker, da vi gik i shorts og T-shirt hver dag. Det gode vejr gav os en energi, der fik vandringerne til at glide meget nemmere af sted. Vi gik med en kraft, der resulterede

i mindst to timers frokostpause hver dag, hvilket ikke er at foragte! Ligeledes nød vi hver dag de kølende glæder fra de mange smeltevands søer vi mødte på vejen. En dag mødte vi også en serie af små vandfald og strømme, der skabte små kar i elven, som det var muligt at bade i, billeder vidner herom. Hvad billederne ikke fortæller er temperaturen på dette vand. I og med at sneen lå og smeltede direkte ned i vandet, kan man jo nemt forestille sig den lave temperatur, så selvom vi var godt og grundigt svedt igennem efter en hel dags vandring, blev det sjældent til lange badeture. i havde en sådan energi og vandrelyst, V at vi kom foran på ruten og havde derfor kun en sølle halv times vandring den sidste dag – mod de fem timer, vi plejer at nå i løbet af en dag. Til gengæld kunne vi så nyde en lækker is mens vi ventede på bussen, der skulle fragte os videre. De sidste dage tilbragte vi nemlig i standlejren, hvor alle dem, der ikke var med i fjeldet opholdt sig. Det lå på en rar bondes marker lige ned til en flere hundrede meter bred elv, som var uhyggelig varm at bade i, efter fjeldstandarter. Der blev kræset for os, vi fik endelig noget rigtig mad, i stedet for det pulverføde man lever af i fjeldet. Rigtigt kød og brødJ Vi lavede ærlig talt ikke meget, badede, sov, nød solen og lavede en lille massageklub; en rigtig dejligt afslutning på en fantastisk tur. Dette har helt klart været en stor oplevelse, som vi sent vil glemme – takket være FDF Gl. Rye, som altid er parat til en tur i fjeldet!


På sommerlejr med Ronja Røverdatter

Kredsleder:

Kjeld Christensen Ryesgade 39 8689 8231

Tumlinge: Lars Skifter Bitsch Horsensvej 30 Gl. Rye 8689 8936 skifterbitsch@privat.dk 1. pilte Jesper Madsen Vesterled 16 , Glarbo, 8689 8964 / 2040 5218

gartner@madsen.mail.dk

1. væbnere: Sissel Pedersen Lindholmvej 41 8689 8513 Tumlinge/Pilte - lederne

”Skrub af Hekkenfelt til” – råber en masse Ronjaer over nogle grenbunker som udgør det for Mattisborgens mure. Nogle Birke er kommet for tæt på og skal jages væk. 40 Tumlinge og Pilte er på sommerlejr v. Randersfjordens udmundning – Fjordcentret ved Havndal. I dag er flokken delt i piger (Ronjaer) og drenge (Birke). Dagen igennem skal de leve hver for sig, men mødes i forskellige dyste så som fletning, bueskydning, tovtrækning, overfaldsteknik….. Dagen igennem har drengene mest held i de forskellige dyste, men det bliver alligevel pigerne der løber med sejren. Drengenes røverhøvding er nemlig skadet og taber derfor kampen. Resten af lejren er de 2 røverbander sammen, hvilket besejles med en fest om aftenen med spidstegt kylling over salmonellafrit bål. Trods arrige jordhvepse og vandfald fra oven, var humøret i top hele sommerlejren. Der blev badet, stjålet frokost, fisket krabber, kæmpet mod skovens væsner, grinet og sunget v. lejrbålet, fundet sølvskat og meget meget mere. En ting som de fleste nok sent vil glemme var manda-

gens hike. Ca. 10 km. i blæst og silende regn. Men varm kakao, kage, slik og kaminild har en magisk evne til at fremmane de fantastiske sider ved en sådan strabassetur – sejt – skønt!

2. væbnere + 1. seniorvæbnere: Ann Kathrine B. Pedersen Lindholmvej 41 8689 8513

Alt i alt en fremragende sommerlejr, som på ingen måde kunne lade sig gøre uden alle hjælpende hænder. En særlig tak skal lyde til de forældre som var med på lejren…..TAK!

2. seniorvæbnere:: Per Rasmussen Rimmersvej 27 8689 8676

Sidst men ikke mindst – tak til alle Tumlinge og Pilte for en dejlig sommerlejr.

2. seniorvæbnere + seniorer Kjeld Christensen Ryesgade 39 8689 8231

annkathrinebreth@yahoo.dk

langkjaer-rasmussen @mail.tele.dk

Kontakt til efterskoleelever: Solveig Lohmann, Gerstedvej 2 2140 0907

Bestyrelsesforkvinde Susanne Kann Ryesgade 62 86 8983 04

Kasserer/Mini FDF butikken Frantz Sivertsen Fyrreskrænten 5 8689 8540

Udleje af Kræshus: Lene Skifter Horsensvej 30, 8689 8936

skifterbitsch@privat.dk

Kræshuset Horsensvej 33, 8689 8246

43


Privat eller erhverv - kontakt...

Jesper Poulsen Mobil 3094 3801 jp@ryelogvvs.dk

Horsensvej 32A, Gl. Rye, 8680 Ry – Tlf. 8689 8333 – www.ryel.dk

Salg · Service · Reparation · Alle bilmærker Ved Freddy Hansen

8689 8533

Horsensvej 46 · Gl Rye · www.sydbyensauto.dk

GL. RYE ANTIK Emborgvej 4 · Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 8689 8070 www.glryeantik.dk · gl.ryeantik@mail.dk KØB / SALG / BYTTE Åbent alle ugens 7 dage fra kl. 10.00 - 17.00

KlostervejKlostervej 6 • 8680 Ry Tlf. 86 20 27 6 •• 8680 Ry89• Tlf. 86 89 20 27

Industrivej 6, Ry, 8788 2905 www.holstpelspleje.dk

Skanderborgvej 36, 8680 Ry · tlf. 7026 3211

Uve Lundgaard TØMRER & SNEDKERFIRMA ApS Horsensvej 15a, Gl. Rye, 8680 Ry 4019 8832 - 8689 8832

”Tænk globalt Handl lokalt”

www .ne tt o rve t. d k

Tlf. 8689 8011 · Åbent 9-19 hver dag

44


Bjarne Jensen Journalistik og kommunikation Nyvej 15, Gl. Rye 8680 Ry Tlf. 6169 8996 post@levende-ord.dk

le d v d re o e

levende-ord.dk

DEN RIGTIGE OPTIKER

Hvis du vil have et godt salg, så ring til Danbolig Ry. Vi sætter den rigtige pris.

DanBolig SAMARBEJDER MED NORDEA

DanBolig Ry V/BRIAN PETERSEN SKANDERBORGVEJ 11 8680 RY RY@DANBOLIG.DK RING: 46980790

Blomsterstrømmen

Aut. Optiker og Kontaktlinseoptiker

”Blomster til fest og farver…”

Ry Handelsplads

Lise-Lotte Strøm Ryesgade 12, Gl. Rye - 8680 Ry Tlf. 2741 6769 blomsterstroemmen@gefiberpost.dk www.blomsterstrømmen.dk

Klostervej 8 · 8680 Ry 8689 0070

Denne annonceplads kan købes.

Denne annonceplads kan købes.

Kontakt: PT grafisk 8689 8972 · pt@ptgrafisk.dk

Kontakt: PT grafisk 8689 8972 · pt@ptgrafisk.dk

Denne annonceplads kan købes.

Denne annonceplads kan købes.

Kontakt: PT grafisk 8689 8972 · pt@ptgrafisk.dk

Kontakt: PT grafisk 8689 8972 · pt@ptgrafisk.dk

45


ved Henrik Pedersen

Gl. Rye Kro

Horsensvej 48, Gl. Rye 8680 Ry

Ryesgade 8 8680 Ry Tlf.: 8689 8042 aa@glryekro.dk wwwglryekro.dk Revisorteam Ry

8689 8400 15/05/06

11:12

Side 1

Registrerede Revisorer FRR Jan Fogt Niels Jørn Jeppesen Hans Friborg Christensen

HFC REVISION Jyske Erhvervs Revisorer

Brunhøjvej 5 · 8680 Ry · Tlf. 86 89 22 44

VI HAR LIDT MERE AT BYDE PÅ Statsaut. ejendomsmægler Kennith Broberg Kyhnsvej 7 · 8680 Ry Tlf. 8689 1466 email: 868@edc.dk

Udlejning af alt til bygge og anlæg

• teleskoplæsser, • trailerlifte, • gravemaskine, • dumpere, • pladevibrator, • havefræser, trailer og skurvogne • telte, borde og stole • hoppeborge Se mere på www.lejher.dk

midtjydsk maskinudlejning Industrivej 11 • 8680 Ry Tlf.8788 97250744 2044• Fax Tlf. Fax 9725 87882054 0745

MurerfirMaet

Mads Jensen aps 86 89 28 89 ry Tlf. Bil 40 17 28 89 46

Dyrefoder til hobbydyr v. Lene og Lars. Horsensvej 30 Tlf. 2720 8936. Tlf. 4017 8936

Åbent lørdag 9.00 – 12.00 - eller efter aftale

LYNG DAL Ryesgade 33, Gl. Rye Tlf. 86 89 82 69 www.lyngdal-hotel.dk lyngdal@lyngdal-hotel.dk A la carte · Selskaber · Dinér Transportable · Værelser · Kurser

Reparation og salg af biler

Siggaard Biler Galgebakken 3 · Gl. Rye · 2028 1614. www.siggaard-biler.dk · salg@siggaard-biler.dk


Computer problemer ? BRUNHØJVEJ 3 - 8680 RY TLF. 8689 2333 - FAX 8689 0193 www.rytb.dk

REALMÆGLERNE BENT DYRBY

Design af hjemmesider, opsætning af webshop, brochure, plakater, kataloger Salg af PCér, bærbare PCér, skærme, trådløse routere, printere, tilbehør Reparation af PCér. virus og spam problemer. Installation af software og opsætning af netværk, trådløse routere. Kommer gerne hjem til jer. Skolebakken 6 ● Gl. Rye ● 8680 Ry ● Tlf.: 20 94 29 99 ● 86 89 00 31 kwd@kimerwebdesign.dk ● www.kimerwebdesign.dk

�������

��������� ������������������������������������

Skanderborgvej 22 · 8680 Ry

TLF. 8689 0455 mail: 8680@mailreal.dk · www.realmaeglerne.dk/ry

A/S Klostervej 6 F, 8680 Ry

8689 1166

- det professionelle valg, siden 1968

Fyrreskrænten 1, Gl. Rye 8680 Ry Tlf.: 86 89 89 48

Vi har det store, spændende udvalg Kreative blomsterdekorationer Haverådgivning - haveplaner - Altid et besøg værd!

GARANTI PÅ KVALITET

Hjarsbækvej 21 · Gl. Rye · 8680 Ry tlf. 86 89 82 00 · www.nylund.dk · mail@nylund.dk

Reparation og salg af hvidevarer i alle mærker. Få et godt tilbud - OGSÅ PÅ INSTALLATION AF FIBERNET

Åbningstider: Mandag-onsdag 9.00-17.00 Torsdag-fredag 9.00-19.00 Lørdag-søndag 9.00-17.00

Kreative reklamer - produceret lokalt pt@ptgrafisk.dk · www.ptgrafisk.dk

Gl. Rye Hvidvareservice Karsten Dreier Nyvej 12c. Gl. Rye · 8689 8348 - du er velkommen til at kontakte mig om aftenen

86 89 89 72 Ryesgade 25 · Gl. Rye

N Å R G ODT NOK IKKE ER NOK Rimmersvej 10 · 8680 Gl. Rye · Telefon 86 89 86 74 Mobil 23 61 04 74 · klbygglrye@pc.dk

47


Aktivitetskalender for Gl. Rye Dato

Aktivitet

Sted Arrangør

September 1. Opstart studiekreds om Martin Luther kl. 19.20

Sct. Sørens Hus

Menighedsrådet

1. Bankospil - kl. 14

Dalbogård

Aktivitetsrådet

3. Besøg af Madsen Kreativ kl. 14

Dalbogård

Dalbogård

7. Sensommer brunch kl. 10-12

Skolen, klubben

Borgerforeningen

7. Koncert kl. 16

Sct. Sørens kirke

Menighedsrådet

9. Gudstjeneste kl. 14

Dalbogård

Dalbogård

9. Orienterings- og opstillingsmøde kl. 19.30 Valg til menighedsrådet

Sct. Sørens Hus

Menighedsrådet

12. Besøg af Jenny og Jørgen Larsen kl. 14

Dalbogård

Dalbogård

14. Pilgrimsvandring kl. 11 – 16

Fra kirken til Øm Kloster

Menighedsrådet og Øm Klosters Museum

15. Bankospil – kl. 14

Dalbogård

Pensionistforeningen

18. Islam og vesten. Foredrag ved Herbert Pundik, tidl. chefredaktør Politiken kl. 19.30

Sct. Sørens Hus

Menighedsrådet

24. Løvfaldstur kl. 13 Dalbogård Aktivitetsrådet Oktober 2. Sangaften med Ole Toftdahl kl. 19.30 Sct. Sørens Hus

Borgerforeningen og menighedsrådet

4. Loppemarked kl. 10-13

Aktivitetsrådet

Dalbogård

6. Bankospil kl. 14 Dalbogård 7. Seniorgudstjeneste og lysbilledfortælling om maleren van Gogh kl. 14 Sct. Sørens kirke og Sct. Sørens Hus

Aktivitetsrådet

7. Gl. Ryes fremtid – møde Landsbysamvirket kl. 19

Skolen

Borgerforeningen

10. Besøg af Jørgen Jørgensen kl. 14

Dalbogård

Dalbogård

20. Bankospil kl. 14 22. Stiftende generalforsamling Foredragsforening i Gl. Rye

Dalbogård Sct. Sørens Hus

Pensionistforeningen

23. Hos Luther i Wittenberg kl. 19.30 Foredrag Niels Thomsen, tidl. rektor Præstehøjskolen

Sct. Sørens Hus

Menighedsrådet

Menighedsrådet

31 – 1. nov. Familieweekend FDF FDF November 3

Bankospil kl. 14

Dalbogård

4. Gudstjeneste – kl. 14

Dalbogård

17. Bankospil kl. 14

Dalbogård

Pensionistforeningen

21. Vinaften kl. 19

Kroen

Brugsen og kroen

I GL. RYE

48

Aktivitetsrådet

Aktuelt nr. 30  

Holst Pels- og Skindpleje GL. RYE Nr. 30 · august · 2008 1 Erhvervsportræt side 6. Side 31 Side 26 Side 36.

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you