Page 1

Nr. 27 · november · 2007

GL. RYE

Møllemarkedet byder på nye oplevelser Side 26

Portræt af Torben Steen – skoleleder på Gl.Rye Skole

Afskedsreception

Spar kassen i Ry

Side 24.

Erhvervsportræt side 6.

1


I GL. RYE Indhold Sognemenigheden ........ Valgmeningheden ......... Nyt fra GRIF ................... Nyt fra FDF ..................... Borgerforeningen .........

side 12 side 20 side 26 side 30 side 34

Ikke bare den bedste, men den allervigtigste arbejdsplads der findes – et portræt af Torben Steen – skoleleder på Gl.Rye Skole fra maj 2007.

Produktion Layout: pt·grafisk.dk Oplag: 1.000 stk.

Redaktion Ansvarshavende redaktør: Henrik Lund Sognepræst

John Jensen Lokalhistoriker

Susanne Bohøj Grif

Martin Rud Borgerforeningen

Lars Bitsch FDF

Karen Thomsen Skribent

Peer Thøgersen pt grafisk.dk

Næste nummer af Aktuelt i Gl. Rye udkommer februar 2008. Deadline mandag 28. januar. (skal overholdes) Indlevering af materiale til Henrik Lund, Præstegårdsvej 1 8689 8037 Mail: hlu@km.dk

2

Karen Thomsen

Torben bor i Bjedstrup i et gammelt bindingsværkshus fra 1777. Han er gift med en engelsk pige, Pip, som efter en periode som lærer på Bjedstrup Skole nu har uddannet sig som synskonsulent. Der er 3 børn i familien, to store drenge på 21 og 22 og en datter, som lige er startet på gymnasiet. Musik, cykling, heste og massevis af brevduer er fælles interesser for familien. Torben har i 21 år været lærer på Herskind Skole. Som han siger, kan det vidne om trofasthed og stabilitet eller om, at man er gået fuldstændig i stå. Der er nu ikke noget, der tyder på det sidste! Torben må betegnes som pædagogisk nysgerrig. Han startede i samarbejde med kollegerne Helle Gammelgaard og Nete Cleemann et udviklingsarbejde omkring tidlig fremmedsprogsundervisning, hvor de udviklede undervisningplaner og ideer til undervisning i engelsk helt ned til børnehaveklassen. Han og Nete holder mange kurser i hele landet i formidlingen af en anderledes og elevcentreret engelskpædagogik. De holder også kurser om mange andre pædagogiske tiltag: inspiration i evaluering, portfolio og elevplansarbejde, tværfaglig undervisning og ”det sociale klasseværelse”. Torben brænder for folkeskolen og elsker at arbejde med børn – han finder faktisk, at folkeskolen ikke bare er den bedste, men også den allervigtigste arbejdsplads, der findes. Han har arbejdet meget med begrebet læringsstile. Det handler om, at vi lærer på forskellige måder, at vi har brug for forskellige fysiske miljøer for at fungere optimalt i vores læringssituation, som han siger . ”En spændende udfordring, når der ingen penge er, og man gerne vil handle udfra en reel viden om, hvad der virker.”

Torben har eksperimenteret med at inddrage voksne, som f.eks. havde lyst til at tage en 9. eller 10 klasse i undervisningen, og også flygtninge – både børn og voksne. ”Der boede en gruppe bosniske flygtninge i flygtningecenteret i Galten. De havde ikke asyl og børnene måtte derfor ikke starte i skolen. Vi tog så den beslutning på Herskind Skole, at selvfølgelig kunne de gå på skolen og være med i undervisningen. Frivillige voksne, gerne forældre, blev inviteret med i skole og fungerede som tolke for de 2-3 børn, der startede i hver klasse. De voksne lærte på den måde om dansk kultur og om det at gå i skole i Danmark og kunne formidle den forståelse på centeret. Men de voksne blev hurtigt overflødige efterhånden som børnene lærte dansk. Skolen løste en fantastisk integrationsopgave og havde et kulturmøde, som de danske børn og forældre nød godt af. Et flot projekt at få lov at være med i” Jeg spørger Torben om han er modig, og han svarer: ” En gang imellem kan man komme ud for, at man skal gøre det der er rigtigt og muligt, men ikke nødvendigvis lige er efter reglerne – og det er jo fordi der er nogle værdier, der ligger så dybt i os, at vi ikke kan svigte dem. Man må så hæve sig lidt op over sagen og se, hvad er der brug for her og nu og handle ud fra det.... og så iøvrigt stå til ansvar for, hvad man har gjort. Når det er i et politisk felt, eller hvis det handler om at stå vagt om nogle værdier, kan man måske nok sige, at jeg er modig.” Torben har i mange år arbejdet med fagforeningarbejde i den lokale lærerkreds. ”Jeg gjorde det ud fra en betragtning om, at der måtte være mere der samlede end splittede de kommunale politikere, der havde med skolespørgsmål at gøre, skolelederne, lærerne og forældrene. Dybest set måtte vi have et fælles mål, nemlig at lave en god skole.” Torbens farfar sad i folketinget i 24 år, og han er blevet spurgt, om han ikke selv har haft


Gl. Rye portræt

”Jeg har jo simpelthen et ønskejob lige nu, det er her, jeg kan gøre en forskel…”

lyst til at gå ind i politik, men, som han siger, det er livet simpelthen for kort til. Han tror på, at det er ”ude på gulvet” han skal gøre en forskel. Den gode cirkel starter med den pædagogiske nysgerrighed, som er brændstof til at prøve tingene af – oplevelsen af at brænde for det, man gør – og se, at det reelt gør en forskel for de børn og forældre, man har med at gøre – og så få 100 gange så meget tilbage. I dette krævende og ansvarsfulde arbejde er det vigtigt at have gode kolleger at sparre og reflektere med. ”Der har jeg virkelig været heldig at komme ind, hvor åbenhed og pædagogisk kreativitet florerer til fulde.” I lærerrollen er det vigtigt at have sin egen person med, at vise flag. En af de ting, Torben står for – ud over sin viden og interesse omkring fysik, kemi og fremmedsprog – er historiske temaer. Ved morgensamlingen hver morgen kl. 8.10 holder han af at fortælle slagfærdige historiske fortællinger – ikke røverhistorier, men virkelige hændelser, og børnene elsker det! ” Gl.Rye er et gammelt magtcenter for både kirke

og konge – der har virkelig været trukket tov om magten – og her er mange spændende steder, hvor man kan stille sig ud og opleve, at man er midt i historien. Det er både en gave og en udfordring.” Mogensamlingen er sang, fortælling og fælleskab ,og mange forældre vælger at blive og være med, og Torben pointerer, at alle er velkomne. Torben har været glad for sit arbejdsskift og kalder det en åbenbaring og et ønske, der gik i opfyldelse at blive skoleleder på netop en skole med den størrelse og med så stærk forankring i lokalsamfundet. Han er blevet hilst velkommen af rigtig mange mennesker, og alle har givet udtryk for deres forventninger til skolen og til ham som skoleleder, og det sætter han pris på ! Han er imponeret over medarbejderkredsen på skolen. ”De spænder vidt og deres pædagogiske nysgerrighed, store vilje og mange bolde i luften – deres energi og mod til at prøve nye ting – imponerer mig” Udeskolen nævnes som et eksempel. Hver mandag pakker de implicerede lærere rygsækken med materialer og opgaver og drager,

uanset vejret, med 3.kl. ud i naturen hele skoledagen. De lærer en masse derude, og fagmålene fungerer – ”Vi skal ud og mærke vejret i ansigtet – vi skal ud og smage på naturen og dufte den, opleve at vi bliver våde, når det regner, og at det kan være skræmmende, når det tordner.” ”Vi har en stor forpligtelse som skole og må ikke komme til at betragte skolen som vores, fordi vi nu engang får vores løn for at komme her. Vi kommer som ’ydmyge arbejdere’, der har lånt byens skole til at udføre nogle vigtige opgaver i samspil med lokalsamfundet” Torben giver udtryk for værdien i den kultur, der er i Gl.Rye for at bruge skolens lokaler og håber meget, det vil fortsætte. Det skal koordineres, men udgangspunktet er, at det er Gl.Ryes skole.– Det er forholdsvis nyt for Torben at være leder, men via lærerforeningsarbejdet har han snuset til det, og han har et godt forhold til de øvrige skoleledere i kommunen. Fra dag ét har han gjort sig klart, hvilke signaler han vil udsende som leder. Han har faktisk en seddel liggende i skuf-

3


der det fra alle hjørner”. Tilgængeligheden gælder både børn, lærere, forældre og folk i lokalsamfundet. Der er ”meget åben dør,” som han siger, så han har fået nogle lange arbejdsdage, men det er tilsyneladende givet godt ud. Han giver udtryk for sin glæde over, at også børnene kommer til ham med både glæder og bekymringer, de udtrykker følelser af uretfærdighed eller konkrete behov for fx flere sjippetove.

Torben har en levende interesse for historie, og har en plakat med et billede af Churchill hængende på sit kontor. ”Vores historie er en del af os, vi erkender, hvem vi er og hvorfra vi kommer – det er utrolig vigtigt for vores selvforståelse”

fen med nogle punkter, der skal huskes, og han forventer, at hans medarbejdere fastholder ham i gennemførelsen. ”Jeg har altid haft en meget åben stil, og det ønsker jeg også at have som leder. Jeg vil gerne, at mine medarbejdere ved, hvad der er mine fornemste mål, ligesom jeg jo hele tiden bekymrer mig for, hvad der er deres mål.” ”Det er mit ansvar, at vi ved, at vi fungerer som én institution, at vi ikke agerer som hver vores privatpraktiserende lærer ude i hver sit klasseværelse med hver sin dagsorden”. – ”Vi skal være tydelige i forhold til den opgave vi har, hvor børn får mulighed for at udvikle sig i helt trygge rammer både fagligt, personligt og socialt– og få den allerbedste bagage med videre i livet.” Mange

4

politikere har alene fokus på det faglige – og at vi skal teste eleverne i forhold til det. ”Men der er en helt anden opgave, man overser, nemlig at børnene, når de går ud af 6.klasse i Gl.Rye, stadig skal være nysgerrige og have lyst og mod til at lægge arm med nye og større udfordringer. De skal føle ansvar og deltage aktivt i lokalsamfundet – give deres meninger til kende og opleve, at de gør en forskel som mennesker.” Som leder er det vigtigt for Torben at være tilgængelig, og tilgængelig, det er han! Vi går en lille tur ud på legepladsen og på fire minutter får Torben mindst 5 store knus af forskellige små elever – både piger og drenge. ”Hej Torben” – ly-

Ledergerningen er dog især at sparre med medarbejderne, lægge linierne og hjælpe med at holde retningen. ”Sparring handler om at give både medspil og modspil – ikke for at få ret, men for at sætte nogle andre vinkler på. Nogle gange, når man vender en ide, kan tingene skifte retning – eller man bliver mere klar over, hvad man er i gang med og styrkes i troen på det. Man bliver mere tydelig overfor sig selv. Som leder er det vigtigt at man agerer i et felt, hvor man focuserer på mulighederne – i stedet for at remse problemer op. Der er meget snævre økonomiske rammer og masser af problemer, men det gælder om hurtigt at tørre øjnene, når man har begrædt disse facts og holde fokus på alt det, vi trods alt har mulighed for at påvirke”. Torben har været glad for at møde skolebestyrelsen, som han synes har en pragmatisk og god tilgang til det at stå vagt om skolens værdier og være garant for, at der både tales almen og lokal Gl. Rye skolepolitik. ”Det har de gjort på fornem vis.” Alle har som bekendt en mening om skolen. Skolen er blevet en politisk kampplads. Her er det en vigtig opgave for skolelederen at skabe mening i galskaben for sine medarbejdere. ”Skolelederen har en rigtig, rigtig stor forpligtelse til at sætte sig grundigt ind i papirerne og hurtigt at skære uvigtige ting væk og gøre det klart, hvad opgaven lige præcis i denne sammenhæng går ud på og derefter skabe tid og rum til den bedst mulige løsning.” Jeg spørger Torben om han har en skyts-


Torben byder velkommen til forældre og børn...

engel..... og det har han faktisk, og jeg får lov spørge hende, hvad hun vil sige om ham. ”Min skytsengel har nok rigtig travlt med at passe på mig, fordi jeg er sådan en natur, at jeg synes mange ting lyder så spændende og interessant, at jeg roder mig ind i for meget. Det gør, at der ind imellem er rigtig mange dagsordener. Det tror jeg ikke, hun er helt tilfreds med. Næste gang hun får tildelt én hun skal passe på, vil hun nok godt have én, der er lidt mindre arbejde i, men – æh – hun kan godt li´ mig alligevel, så..! Ville hun mon sige, at du er en modig fyr? ”Måske smiler hun indimellem og siger, at jeg er lidt dumdristig.” Torben mener, at det er meget dansk at vi har et skolesyn, hvor vi fokuserer på at give mennesker mulighed for at udvikle sig – give plads og have en respekt for, at i mødet mellem mennesker opstår der det helt specielle… Mødet med engagerede voksne og jævnaldrende er med til at skabe fundamentet for det, vi tror og bygger på i skabelsen af vores selvforståelse og identitet.

andrer sig – som er bærende og grundlæggende værdier. Vi har jo et religiøst fundament de fleste af os – uanset hvor troende, vi selv føler os. Vi er opdraget med en vis form for næstekærlighed i forhold til hinanden” ”Jeg har altid oplevet det som noget dansk, at vi tog hånd om de svage, folk hvis lande brænder og bliver udsat for krig – at vi er parat til at give en hånd og give husly” De værdier har Torben altid haft med sig, og han har altid gerne villet tro på det som noget typisk dansk, men ved godt, at hvis man kigger nærmere på historien, kan man komme i tvivl..

... iført sin ”Uh, hvor er jeg glad fordi jeg skal i skole hat” ”Flaget symboliserer fest og glæde, og uglen viser, man lærer så gevaldig meget oppe i skolen”

I de kommende år, er det især det musiske, som Torben har lyst til at udvikle noget mere på Gl.Rye Skole. Musikken betyder også meget for ham privat. Han begyndte selv at spille trommer som 15 årig og er stadig aktiv trommeslager i et ”hyggeband”. ”Der er dygtige lærere på skolen, og musikken skal fylde noget mere fremover. Vi skal synge og spille sammen, gøre os dygtigere og oparbejde en musiktradition, som befordrer glæden – også på meget længere sigt….”

”Vi lever i en verden, hvor alting er speedet op, så det kan være vigtigt at kigge på, om der er nogle ting der ikke for-

5


t

Erhvervsportræ

Knud Nørgaard Rasmussen, Hanne Johansen, Charlotte Skov, Ebbe Mørk, Lis Schmidt Lorenz, Tina Dideriksen, Dorte Tønning og Steen Villumsen

Spar kassen i Ry Af Martin Skaar Jacobsen

Sparekassen Østjylland i Ry er Gl. Ryes lokale pengeinstitut. Hvis altså ”lokal” er ensbetydende med et lille og let tilgængelig sted – et pengeinstitut, hvor der er god tid til den enkelte kunde og kort vej til beslutningerne. ”Hellere lille og vågen end stor og doven”. Det lyder som noget, der passer på Sparekassen Østjylland i Ry. Selv om afdelingen godt nok er én af 22 filialer, er det jo stadig et meget lille pengeinstitut. Og selv om Sparekassen Østjylland er et af Danmarks hurtigst voksende pengeinstitutter, er det jo værd at vide, at Sparekassen Østjylland har en bundsolid økonomi.

mør? Er du i gavehu

ne at overraske di Du kan stadig nå egaver ng pe ed m er m familiemedlem ft. tale statens afgi i år – uden at be i alt r de un lig m ne Holder du dig gen æver staten in 55.300 kr., opkr nse æ gr nd bu e denn afgift. Alt over t. i gaveafgift. koster dig 15 pc

6 6

Mere tid til kunderne ”Når vi fortæller, hvem vi er, handler det først og fremmest om, at vi giver os tid til kunderne og giver en personlig rådgivning”, siger afdelingsdirektør for Sparekassen Østjylland i Ry, Steen Villumsen. ”Vi har forholdsmæssigt få kunder pr. rådgiver, hvilket giver os tid til at fordybe os med den enkelte. Både i pengesager og i kundernes liv generelt – for vi vil gerne følge med, så vi kan hjælpe og rådgive så godt som muligt”, tilføjer han.

Privat som erhverv ”Vi er Hr. og Fru Danmarks pengeinstitut, som har ”produkter” på hylden til alle mellem 0 og 110 år. Men hos os har vi ingen ”pakker”. Vi tilpasser os kundernes behov og sted i livet. På erhvervssiden går vi efter veldrevne og sunde, mindre og mellemstore virksomheder fra 1-50 ansatte”, fortæller Steen Villumsen. Og det der med ”lille og vågen” er nok ikke helt forkert. For sparekassens størrelse og struktur gør, at beslutninger tages hurtigt uden en masse bureau-

krati. ”Det er noget, der passer specielt virksomhederne godt”, siger Steen Villumsen.

Ingen generende omveje Noget andet, som Sparekassen Østjylland lever højt på, er den direkte kontakt. Som kunde har du det direkte telefonnummer til din rådgiver. Du slipper altså for irriterende og tidsrøvende callcentre og automatiske telefonanlæg, hvor man skal taste en masse numre for at komme det rigtige sted hen. Sparekassen Østjylland kan gøre det pga. sin beskedne størrelse, og ifølge afdelingsdirektør i Ry, Steen Villumsen, er det en ikke uvæsentlig årsag til den store kundefremgang, som hele Sparekassen Østjylland har oplevet de sidste par år. ”Jeg tror, folk generelt er trætte af store mastodonter, hvor de hver gang skal starte forfra med en ny ekspedient. Vi kan give den efterspurgte nærhed – og så sparer kunden jo også tid”, fortæller Steen Villumsen.


Maksimal udnyttelse af din pensionsordning Indbetalinger til en kapitalpension er fradragsberettiget i bundog mellemskatten. Så jo mere du indbetaler, jo mere sparer du i skat. Beløbsgrænsen for 2007 er dog 43.100 kr. Du kan nå at indbetale helt frem til 31.12.07. Der er ingen grænser for indbetaling på en ratepension. Indbetalingerne fratrækkes i den personlige indkomst.

Blå Bog; - Sparekassen Østjylland – Ry Afdeling - Åbnede i Ry 1. juli 2002 med 4 ansatte - I dag 8 medarbejdere. Heriblandt Hanne Johansen fra Gl. Rye - Afdelingsdirektør er Steen Villumsen

Økonomisk rådgivning er en tillidssag Det er næsten en floskel, men ikke desto mindre en sandhed. For de fleste handler de finansielle forretninger først og fremmest om tillid til rådgiveren. Vi vil gerne kunne lægge vores store som små pengesager i professionelle hænder og føle tryghed ved de beslutninger, der bliver taget om vores økonomi. For Sparekassen Østjylland i Ry er tillid og tryghed nøgleord i kunderådgivningen. Dygtige og veluddannede rådgivere, med dybdegående forstand på det med penge, investeringer, bolig og pensioner mv., er den første forudsætning for tillid ifølge Sparekassen Østjylland. ”Dernæst at lytte, være interesseret i den enkelte kundes liv og have lokalkendskab. Så kommer trygheden af sig selv”, mener afdelingsdirektør Steen Villumsen.

- En del af Sparekassen Østjylland (tidligere Sparekassen Hammel) - 22 afdelinger i det østjyske område - P.t. et af Danmarks hurtigst voksende pengeinstitutter - Besøg også Sparekassen Østjylland på www.sparostjyl.dk

Hvad ville der ske, hvis…? Trygheden har flere facetter. Har du f.eks. styr på, hvad der sker med din økonomi og familie, hvis du bliver uarbejdsdygtig – eller måske lige frem dør? Har du nok til dig selv, når du går på pension? Det er helt naturligt, at vi ikke straks kan svare på det – vi skal lige hjem og kigge i papirerne… Men selv om vi læser alt det med småt, er det ikke sikkert, vi bliver klogere. Det kan være en jungle at gennemskue sine betingelser om pension og forsikring. Indbetaler jeg nok til alderdommen hver måned? Hvornår skal jeg starte med opsparingen? Betaler jeg nok i forsikring til at kunne beholde huset ved invaliditet? Osv. Med baggrund i en snak med dig om dine ønsker og behov, sammenholder vi disse med dine nuværende dækninger og du får forslag eventuelle forbedringer. Du får en grafisk oversigt med hjem, så du kan se, hvordan du er dækket. Vi kalder det for en pensionsanalyse. Med sådan en i hånden, kan du sove trygt om natten. Kontakt og gerne med det samme for en aftale - det kan blive for dyrt at vente.

En garantspar ekas

se

Sparekassen Øs tjylland er en såkaldt garantsparekasse.

Det er let at skifte pengeinstitut Overvejer du at skifte pengeinstitut? Dorte Tønning fra Sparekassen Østjylland i Ry tager gerne en indledende og uforpligtende snak med dig om dit evt. skifte. Du kan ringe til hende på tlf. 87 62 32 15 eller bruge dot@sparostjyl.dk. Vidste du, at det er overraskende let og slet ikke dyrt at skifte pengeinstitut? Du behøver ikke engang tage kontakt med din nuværende bank eller sparekasse – vi klarer det hele og finder en rådgiver, der passer dig.

Et garantbevis er indskudskapi tal. Det er garanterne, der ejer Sparekasse n, men der er ingen daglig prissætning på et garantbevis og på den ba ggrund ingen ak tionærer, der kræver kurss tigninger, at tilfre dsstille. Derfor kan vi tænke mere vis ionært og langsigtet. Det bør gøre forhol det mellem kunde og rådgive r lidt bedre, når ingen investor står i kulis sen og skummer fløden. Som garantkund e skal du inds kyde min. 5.000 kr., men så følger der også indtil flere fordele og besp arelser med på dine almindelige pengesag er. Garantbevis erne giver en attraktiv rent e, der afhænger af, hvor mange penge, du skyder ind.

7 7


Vejmandens hus på Nyvej Bjarne Jensen

Vejmand Carl Bæk, hans datter ”Ildliljen” og ”Rosa Rundmås” er nogle af de mange, der siden 1899 har boet på Nyvej 15 For nogen tid siden mødte jeg Aktuelts sædvanlige lokalhistoriske skribent, John Jensen, på gaden. Lidt for sjov spurgte jeg John, om det var muligt at bestille en artikel om et af byens gamle huse. Jeg kunne nemlig godt tænke mig at vide lidt mere om Nyvej 15, hvor vi til nytår har boet i 10 år. Man skal passe på med den slags forespørgsler. Det fandt jeg ud af, da redaktøren for Aktuelt i Gl. Rye for nylig henvendte sig til mig. John Jensen havde en presset kalender, så redaktionen ville spørge, om jeg kunne overtage opgaven med at forfatte en lokalhistorisk artikel til det kommende nummer. Ganske listigt havde de også et forslag til, hvilket hus der skulle omtales: Nyvej 15. Nu var det jo svært at sige nej, og derfor gik jeg i gang med at grave oplysninger frem om vores hjem. Lad det være sagt med det samme. Det har ikke været helt nemt. Lokalhistorisk Arkiv på biblioteket i Ry ligger angiveligt inde med oplysninger om nogle af de gamle huse i området. Nyvej 15 er ikke et af dem. Heller ikke på Møllen var mange oplysninger at hente. Møllen har en fin samling af historiske fotos fra Gl. Rye, men Nyvej 15 optræder kun i udkanten af et par oversigtsbilleder, som er taget med Kroen og torvet foran i fokus. Jeg skulle helt til Skanderborg for at få hul på historien om huset. Nogle måneder endnu har Retten i Horsens en lokal afdeling i Skanderborg, hvor man kan se de gamle tingbøger. Den første oplysning om Nyvej 15 er skrevet med kantet fyldepenneskrift og stammer tilbage til maj måned 1899, hvor N. Andersen solgte huset til Carl Peder Andersen Bæk.

Bæk blev til Bech Mere kan man ikke læse ud af tingbogen, men heldigvis har vi i Gl. Rye ældre mennesker med god hukommelse. En af dem, Agnes Jensen, kan fortælle lidt om køberen og hans familie.

8

Artiklens forfatter, Bjarne Jensen, med Nyvej 15 i baggrunden

- Carl Bæk var vejmand, og han havde en flok børn. En af hans døtre hed Gerda, men vi kaldte hende for ”Ildliljen”, fordi hun havde sådan et stort rødt hår, fortæller Agnes Jensen, der også kan huske en søn ved navn Rasmus. Af tingbogen fremgår, at Rasmus, Gerda og deres søstre, Marie og Gudrun, overtog huset ved deres fars død i 1940. Kort efter købte Rasmus det af boet for 3000 kroner. Hans erhverv blev på det tidspunkt angivet som ”landmand”. Nyvej 15 var i familien Bæks eje i mere end 50 år. Rasmus og hans søskende stavede dog efternavnet ”Bech”. I 1953 solgte Rasmus Bech huset til foderstofuddeler Carl Jensen. Han havde det kun i et par måneder, hvorefter det for 13.500 kroner blev overtaget af konfektionshandler Mylius Pedersen. Hans navn stod på skødet i præcis to år. I den periode skiftede han tilsyneladende erhverv, for ved salget i december 1955 står han opgivet som ”boelsmand”.

Nyvej var hovedgaden Køberen var tidligere vognmand Søren Didrik Sørensen, og ham ved vi noget om. Søren Didrik Sørensen var far til murermester Aksel Sørensen, som døde for ganske nylig. Hans datter, Søren Didriks barnebarn, hedder Tove Kristensen. Hun voksede op i naboejendommen, Nyvej 13, og bor i dag på Skovsbjergvej. - Min bedstefar sad i kørestol al den tid, de boede i huset sammen. Hver dag blev han kørt ned til vejen. Der, hvor jeres ga-

rage står, havde han en lille krog, hvor han sad og fulgte med i livet på vejen og snakkede med dem, der kom forbi. Dengang var Nyvej jo hovedfærdselsåren ud ad byen i retning mod Silkeborg. Han sad og så, når bussen kom, og hvem der var med, fortæller Tove Kristensen. Da Søren Didrik Sørensen døde, blev hans enke, Kirstine Sørine Sørensen, eneejer af Nyvej 15. Hun boede alene i huset, indtil hun i 1983 flyttede på De Gamles Hjem, i dag Dalbogaard. Efter en lang stabil periode blev huset de kommende år handlet flere gange. Ingelise Lyngsøe boede på Nyvej 15 fra 1983 til 85. - Det må være hende, vi kaldte ”Rosa Rundmås”. Når hun kørte på sin kæmpestore motorcykel, lå hendes balder som to rundstykker på hver sin side af sædet, fortæller Lise Bune, som tidligere boede på Nyvej 11. - I Gl. Rye har vi jo altid været gode til at finde på navne til folk, tilføjer hun. Ingelise Lyngsøe købte huset for 160.000 kroner og solgte det for 300.000 kroner til en mand ved navn Per, hvis efternavn desværre er svært at læse i tingbogen. På grund af den utydelige håndskrift kan vi


”Dengang og nu”

I billedsamlingen på Gl. Rye Mølle findes ikke et billede af Nyvej 15, men man kan se det på dette oversigtsbillede (i den røde cirkel). Billedet er dateret til cirka 1950

forsyne manden med en vis anonymitet, og det er måske rimeligt nok i betragtning af, at hans 10 måneder lange ejerskab endte med, at huset røg på tvangsauktion.

Tømreren Trier forvandlede huset På auktionen fik tømrer Trier Stefansen hammerslag på 259.800 kroner. Da han rykkede ind, kunne han konstatere, at han ikke havde fået helt så meget for pengene, som han havde regnet med. - Smeden havde været og hente oliefyret. Det måtte han selvfølgelig ikke, men i betragtning af, at han ikke havde fået

sine penge, syntes jeg på en måde, det var rimeligt nok, så jeg gjorde ikke mere ved det, fortæller Trier Stefansen, der voksede op i Glarbo. - Jeg gik jo på Gl. Rye Skole, så jeg er gået eller cyklet forbi næsten hver dag, men jeg kendte nu ikke noget særligt til huset, siger han. På det tidspunkt så huset næsten ud, som på billederne fra begyndelsen af 1950’erne. - Huset havde kun en enkelt massiv ydermur. For at få det isoleret byggede jeg en skalmur hele vejen rundt, så der blev et hulrum, fortæller Trier Stefansen. Tømreren lod ikke forandringerne blive ved murværket.

- Overetagen var noget gammelt noget, jeg endte med at skifte alt træværket ud. Det eneste, der var tilbage, var nogle store synlige bjælker. Trier Stefansen satte nye spær på huset, byggede de karakteristiske altaner mod øst og nord, og i hånden lavede han den indvendige trappe, som forbinder husets to etager. - Det var noget af et arbejde, erkender han. I 1993 solgte han huset til Gitte og Nick Landbo, som ejede det, indtil vi overtog i nytårsdag 1998.

9


Nyt fra vandværket I overensstemmelse med bestemmelserne i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, skal vandværket informere sine forbrugere om vandkvaliteten på Værket.

fer. Værdierne er fra den seneste analyserapport foretaget af Eurofins laboratorium. Den udførlige vandanalyse kan bestilles i kopi ved henvendelse til værket.

I nedenstående tabel ses de målte værdier for udvalgte stof-

Enhed

Værdier

Krav

Bemærkninger

Hårhed

dH

6,5

5 - 30

Vandet er blødt som følge af mangel på kalk i undergrunden

PH værdi

PH

7,5

7,0 -8,5

Indikator for vandes surhed

Jern

mg/l

0,010

max 0,1

Højt indhold af jern kan give vandet bismag. Jernudfældning giver uklart vand

Mangan

mg/l

0,005

max 0,02

Mangan forekommer i grundvandet ligesom jern med samme ulempe

Coliforme bakterier

pr. 100 ml

<1

Under 1

Indikator for bakteriologisk forurening af vandet fra f.x. kloakvand eller overfladevand

Kimtal 22 C

pr. 100 ml

28

max 50

Indikator for den samlede mængde bakterier i vandet

mg/l

< 0,50

max 50

Angiver den mængde nitrat der siver ned i grundvandet

Nitrat

Vandværket vil gerne opfordre alle til at holde øje med vandet. Vi levere godt vand, og det vil vi gerne blive ved med. Man kan holde øje med vandet på mange måder; Man kan se efter om det er rent og klart før man drikker et glas vand Opdager man våde områder på veje eller stier hvor der normalt ikke plejer at være vådt, kan det være et brud på en vandledning, og så vil vandværket gerne underrettes. Man kan holde øje med sin måler med jævne mellemrum for at se at man ikke bruger for meget vand. Kontroller fx at måleren står på det samme før og efter man er bortrejst på weekend, eller ferie. Vandværket har et meget lavt vandspild, og det vil vi gerne have fortsætter sådan, derfor vil vi gerne modtage henvendelser fra jer, hvis I opdager noget unormalt.

10


Gl. Rye Branddaskerlaug Generalforsamling 2008

Sæt allerede nu X i kalenderen ved lørdag den 29. marts 2008. Venlig hilsen Bestyrelsen

Gl. Rye Flagallé Bestilling af flagallé Ring til:

• Willy Larsen tlf. 86 89 80 92 • • • •

eller 30 53 77 28, og hvis Willy ikke kan træffes, til et af de øvrige bestyrelsesmedlem: Poul Brandt tlf. 86 89 82 79 Grete Balle tlf. 86 89 82 65 John Jensen tlf. 86 89 84 74 Peder Sørensen tlf. 86 89 83 80

11


Gl. Rye sogn og kirke

Gudstjenester i Sct. Sørens Kirke

Julekoncert De ni læsninger i Gl. Rye Kirke

December Den Den Den Den Den Den Den Den Den

1. 9. 16. 23. 24. 24. 25. 26. 30.

1. søndag i advent 2. søndag i advent 3. søndag i advent 4. søndag i advent Juleaften Juleaften Juledag 2. juledag Julesøndag

kl. 11* kl. 9.30 kl. 11* Ingen kl. 15 kl. 16.30 kl. 11 Ingen Ingen

Januar Den Den Den Den Den Den

1. 6. 13. 20. 27. 30.

Nytårsdag Helligtrekongers søndag Sidste s. e. h.3.k. Septuagesima Seksagesima Pit Stop

kl. 14 kl. 9.30 kl. 11 kl. 11 kl. 11* kl. 17.30

Fastelavn 1. søndag i fasten 2. søndag i fasten 3. søndag i fasten

kl. 11 kl. 11 kl. 9.30 kl.11

Dorthe Gudmund Larsen Biskop Erik Normann Svendsen Indvielse af det nye sognehus Børnegudstjeneste med fælles spisning

Februar Den Den Den Den

3. 10. 17. 24.

Kaffe i våbenhuset den første søndag i måneden *Sct. Sørens kor medvirker

12

Erik Bredmose Siminsen Præsten og forfatteren Johannes Møllehave

Tirsdag d. 18. dec kl. 19.30 er der julekoncert i Gl. Rye kirke med Henrik Rønnow, trompet og Vibeke Astner, orgel. Koncerten er bygget op om ”De ni læsninger”, som er en musikgudstjeneste og en forberedelsesgudstjeneste til julen efter engelsk tradition, hvor julemusik veksler med ni læsninger fra bibelen. Læsningerne fortæller historien fra verdens skabelse til Jesu fødsel. Ved ”De 9 Læsninger” i Gl. Rye kirke er der skønne juletoner på programmet. Julestemningen breder sig til dejlig musik af bl.a. J. S. Bach, John Frandsen og Naji Hakim. Et meget varieret program med plads til både gammel og nyere musik arrangeret for de to instrumenter over nogle af vores mest elskede julesalmer. Der vil også være mulighed for selv at være med til at synge julen ind denne aften ved fællessalmerne. Alle er meget velkomne.


Hvorfor har vi natten? Opgør med julenats fjender Henrik Lund

Der er nogle dage, hvor det ikke særlig morsomt at vågne om morgnen. Der er fordi man ved, at dagen bærer på noget grimt og ondt, noget modbydeligt. I dag skal du igennem noget vanskeligt. Jeg har oplevet sådan nogle dage. Dage hvor den jeg holder af skulle rejse langt bort og være væk i flere måneder, den dag jeg flyttede by, skole og kammerater, eksamensdage hvor et kæmpe arbejde skulle bedømmes, så man følte det var hele ens person, der blev vurderet på vægtskålen; - dur jeg eller duer jeg ikke; - er jeg til 5, 8 eller 13. Jeg husker også meget tydeligt en morgen, jeg bange måtte stå op for at tage på sygehuset. Det var ikke en rar og god morgen. Men heldigvis findes der også helt andre dage, hvor det er pragtfuldt og vidunderligt at vågne. Man sætter sig straks op, springer ud af sengen og har lyst til at komme i gang. For nu er den store dag kommet, den dag jeg har ventet på så længe og glædet mig sådan til.

og kvinde, en mor som svøber den lille ind til sig, blod, sved, tårer, smil og latter, øjne som ser hinanden første gang. Julenat er det meste af verden stille. Det er den eneste nat, hvor maskinerne stopper, mobiltelefonerne slukkes, nyhederne sættes på vågeblus, børn, forældre og familier har hinanden fuldt og helt. Det er kærtegnets tid. Gud holder fødslen i Betlehem frem for os alle. Se på de taknemlige forældre, se hvordan Maria hol-

Julenats fjende: Det kolde hjerte En af julenats fjender er det kolde hjerte. Er dit hjerte koldt? Hvor mange gange har du sagt, tænkt eller med din krop vist et andet menneske: Dig bryder jeg ganske enkelt ikke om. Jeg ser, at du har det ondt og at livet smerter for dig, men det rører ikke ved noget som helst i mig. Du er helt uden interesse for mig, uden betydning. Mit hjerte er koldt, uden empati og indlevelse, uden medlidelse. Så pas dig selv, du skal ikke regne med mig, for jeg har nok i mit eget, jeg vil kun mit eget. Hver gang vi møder et andet menneske på den måde, regerer det kolde hjerte os. Og netop fordi Gud ved, at det kolde hjerte findes i ethvert menneske, lader han sin søn føde julenat. Kærligheden kommer til kolde hjerter. Husker du, hvorfor mennesker har natten? Netop dét spørgsmål stråler ud af Betlehems stald. Julenats fjende: Prestige

Jeg tror, at der er noget, som truer kærligheden endnu mere end at have et koldt hjerte. Julenats største fjende hedder prestige, - det iskolde og elegante ord: Prestige. Hvor mange af dine beslutninger har du taget i prestigens navn? Hvor meget har du såret andre for at bjerge din egen prestige? Valgte du din ægtefælle af prestigegrunVi går mod juleaftensdag. de? Hvad er det, som stjæler Det er dagen, hvor alle børn tiden fra dig og dine børn? vågner tidligt om morgnen og Prestige er en kærlighedstyv. mærker glæden boble rundt i Den får mennesker til at tro kroppen, dagen hvor vi alle på noget andet end hjertets ved, at nu er der noget varmt oprigtighed og medlevelse. og særligt på færde, for i afPrestige lyver lige så tit, den ten er det juleaften. kan komme af sted med det. Derfor er julenat også en nat, Julenat: Kærtegnets nat der kæmper og slås mod al Hvorfor er julenat så stor en prestige. Bemærk, hvor fatbegivenhed, at glæden pisker tigt og usselt Jesus kommer til Sven Havsteen-Mikkelsen: Julenat. 1980erne. Schæffergården. rundt i kroppen på mange verden. Der er ikke skyggen af os, og vi vågner på en anaf storhed i stalden. Sådan har Gud valgt der om barnet, læg mærke til de forunden måde end ellers? Det er naturligvis, at lade sin søn komme til verden. Med drede dyr i stalden, og bemærk stjernen fordi julenat handler om at tænde lys i fødslen langt fra glitter, glimmer, succes, på himlen, som fortæller om glædens øjnene på mennesker, fordi vi kommer anseelse, forfremmelse og prestige, - ja komme til verden. Se det alt sammen, og til at funkle og stråle. Julenat er frugbarfødslen i en tilfældig stald blandt dyr og fortæl mig, om du skønner på det? Sådan hedens nat. Det er natten, hvor elskoven med et fodertrug som vugge, peger Gud lyder Guds spørgsmål til os alle i julen: og de varme favntag bliver til nyt liv. Det på kærtegnenes frugter mellem menneHusker du, hvorfor mennesker har nater natten, hvor al samvær og tale er båsker. Størst er den, som holder af og giver ten, eller er du ligeglad, uinteresseret? Er ret af kærtegn. Skønt himlen er kulsort sig selv hen. Kun kærtegn kan sætte en du blevet hård som sten, og har du mon og natten kold af frost, er mennesker stjerne på livets himmel, så mennesker helt overgivet dig til julenats fjender? fanget i en fælde af lys, varme og lyd: Et lyses op indefra, - ikke prestige og magt. barn bliver født, kærtegn mellem mand Ellers ville Gud have ladet sin søn komme

13


til verden på det mægtigste slot omgivet af lutter betydningsfulde og højtestimerede personer. Men det skete i en stald.

Julenats fjende: Ligegyldighed Jeg vil nævne en sidste fjende for julenat. Det er den livstyv, som hedder ligegyldighed. ”Det spiller ingen rolle”, kan vi sige eller: ”Det nytter alligevel ikke, hvad jeg gør, - jeg er bare en selvfølgelighed, som ingen bemærker”. Når vi f.eks. har levet sammen længe, kan det ske, at forholdet blegner. Stille og umærkeligt glider kærligheden over i sympati, og vi begynder at tale med sympatiens stemme: ”Hvis du er rar, er jeg også rar”. Sådan

kan et ægteskab eller andre forhold mellem mennesker blive en selvfølgelighed. Julenat er det modsatte af ligegyldighed og selvfølgelighed. Det er ikke historien om en kærlighed, som stille blegner og bliver til rar sympati. Gud sender ikke sin søn til verden, fordi han har sympati med os, men alene for at elske os. Jesus bliver født til et åbent, uforbeholdent og sårbart liv - og han elsker så meget, at han bliver en trussel for al menneskelig smålighed, billighed, misundelse og jalousi. Til sidst koster det ham livet at elske. Han bliver spiddet på et kors for at dø. Altså er julenat det modsatte af rar sympati og ligegyldighed.

Når børnene springer ud af sengen juleaftensdag og glæden bobler rundt i kroppen, så de slet ikke holde sig i ro, er det ikke kun for gavernes skyld. Det er også, fordi de mærker, at denne aften bydes kærlighedens fjender trods: Det kolde hjerte tør op, jagten på prestigen hører op og ligegyldigheden forsvinder. For nu tændes der lys i øjnene på mennesker. Vi skal funkle og stråle for og med hinanden. Julenat er kærtegnets nat.

I Sct. Sørens fodspor Studiekreds med rejse til Køln I den kommende studiekreds vil vi kigge nærmere på kirkens vældige historie. Vi vil dykke ned i de forskellige historiske kilder, der findes om Sct. Sørens kirke. Studiekredsen vil derfor tage en masse lokalt stof om forholdene i Gl. Rye og omegnen op: Hvad er det, som kendetegner vores kirke og egn? Hvilke markante og almindelige fortællinger udgår der fra kirkebakken og kirkegården? Undervejs vil det blive klart, at fortællingerne ikke alene er lokale, men tillige har såvel national- som europæisk tyngde og karakter. Kort sagt vil vi gå i Sct. Sørens fodspor og følge forbindelserne ud i Europa til munkevæsenet og dets klostre, reformatoren Luther i Wittenberg og Worms, hertug Christians kroning i Gl. Rye og meget andet. Som afslutning på studekredsen rejser vi til Køln, hvor Sct. Søren angiveligt skulle have endt sine dage som biskop.

I en af Europas største gotiske katedraler, Kølns domkirke, vil vi på baggrund af vore ihærdige studier frimodigt foreslå det nuværende bispedømme, om ikke det er tiden at få bisp Søren hjem til Gl. Rye igen! Kølns domkirke hører med de to 157 m høje tårne og en byggeperiode på 637 år til Tysklands berømteste arkitekturmindesmærker. Forhåbentligt vil studiekredsens arbejde gøre det klart, at Sct. Sørens kirkes historie er mindst lige så fantastisk og unik. Rejsen til Køln planlægges i fællesskab af studiekredsens deltagere. Køln er kirkernes by. Som et enestående kompleks blandt Tysklands byer finder man i Køln inden for en lille omkreds langs den middelalderlige bymurs grænser tolv store romanske klosterkirker, ægte

klenodier af middelalderlig byggekunst. Herudover byder Køln med Rhinens løb gennem byen på et pulserende liv i den gamle bydel med typiske bryghuse og vine, restauranter, handel osv.. Byen er stadigvæk en ægte valfartsby, som hvert år tiltrækker tusinder. Studiekredsen mødes første gang mandag den 4. februar kl. 19.30 i det nye sognehus.

Minikonfirmander og konfirmanderne Indtil sognehuset står færdigt finder undervisningen af konfirmanderne og minikonfirmanderne sted i kirken. Vi følger naturligvis godt med i byggeriet, og minikonfirmanderne samt koret satte nye rekorder i pølser med brød ved rejsegildet torsdag 27. september. Håndværkerne var synligt imponerede og måtte oppe sig for at følge med de små mavers glubende appetit. Minikonfirmanderne bedes være opmærksomme på, at vi holder en fælles afslutning 3. søndag i advent, dvs. søndag den 16. december kl. 11. Her vil mi-

14

nikonfirmanderne selv stå for en del af gudstjenesten, og bagefter er der julehygge på skolen. For konfirmanderne arrangeres der en julehyggetur til Århus søndag den 9. december om eftermiddagen. Vi vil tage i Århus Domkirke til gudstjeneste i skumringen kl. 17 og spadserer rundt i en julepyntet by. Forældre og søskende er meget velkommen til at tage med. Der er god mulighed for at få købt de obligatoriske strømper til far og lidt duftevand til mor.

I det nye år vil konfirmanderne bl.a. blive budt på en filmaften, evt. med overnatning, så vi kan få givet det nye sognehus ung-Gl.-Rye-atmosfære. Naturligvis bliver konfirmanderne også præsenteret for kirkens nye ungdomsklub: Kirkens Unge Sct. Søren ledet af Ronja Lundberg Nielsen og Amalie Haagerup. Konfirmanderne og konfirmandforældre gøres opmærksom på, at der bliver to konfirmationer Kristi Himmelfarts dag den 1. maj, henholdsvis kl. 9.30 og kl. 11.30. Brev følger.


Indvielse af det nye sognehus Søndag den 27. januar Søndag den 27. januar efter gudstjenesten kl. 11 inviterer menighedsrådet alle i Gl. Rye til indvielse af det nye sognehus. Provst Jette Marie Bundgaard-Nielsen har lovet at ”klippe snoren” sammen med Eva Jensen, menighedsrådets formand. Årstidernes arkitekter og kirkeværge Sørens Krarup Frandsen vil berette om byggeriet og give en rundvisning, mens

menighedsrådet fortæller om husets daglige brug, ideer og tiltag for fremtiden. Der vil være en let servering, musik, sang, - og måske konfirmanderne giver et nummer. Kom og fyld huset med det fællesskab det er bygget for.

Pit stop Kort børnegudstjeneste med fællesspisning Menighedsrådet har modtaget flere henvendelser om at holde en kort børnegudstjeneste en hverdag med efterfølgende fællesspisning. Så onsdag den 30. januar kl. 17.30 er der i Sct. Sørens kirke en børnegudstjeneste af ca. 1/2 times varighed. Ved 18-tiden går vi i sognehuset og spiser sammen. Børn og forældre i alle aldre er velkommen. Vi har valgt at kalde initiativet Pit Stop. Det er meningen, at børn og forældre skal stoppe op i kirken på vej hjem fra arbejde, dagpleje, børnehave, skole; sidde roligt sammen, synge, lytte, mærke hinanden, giv tid og rum for frit fællesskab samt afslappet samvær med andre. Vi skal tanke hinanden op, skifte olie, dæk, tempo, rense hovedet for dagens mange opgaver, indtryk og snavs. Vi håber, at Pit Stop med tiden kan blive en god tradition i Gl. Rye for byens mange børnefamilier. Af hensyn til maden bedes man tilmelde sig hos Henrik Lund, tlf. 86 89 80 37 / hlu@km.dk. Er der nogen, som har lyst til at give en hånd med maden, vil det være skønt. Vi laver noget børnevenligt!

Rejsegilde 27. september. Minikonfirmanderne og koret sætter ny rekord i pølse med brød. Håndværkerne førsøger at følge med.

Salmesangsaften Torsdag den 29. november kl. 19.30 i Ry kirke

Aftenerne arrangeres i fællesskab af Jesper Hanneslund, Dorthe Gudmund Larsen, Erik Bredmose Simonsen og Henrik Lund sammen med organisterne Tyt Kirkeby, Inger Brønholt og Katrine Bruno. Den første salmesangsaften har været afholdt i Tulstrup.

Torsdag den 28. februar kl. 19.30 i Sct. Sørens kirke, Gl. Rye

Undervejs er der mulighed for at klare stemmebåndene med en kop kaffe, en øl eller sodavand. Alle er velkommen.

Rye-egnens sogne holder fælles salmesangsaftener følgende dage:

15


Johannes Møllehave

Københavns Biskop Erik Norman Svendsen

Foredrag i sognehuset

Søndag den 20. januar kl. 11: Gudstjeneste og foredrag ved bispeparret Margit og Erik Norman Svendsen, København

Søndag den 24. februar kl. 11: Gudstjeneste med efterfølgende foredrag af præsten og forfatteren Johannes Møllehave

Menneske først – religionsmøde på kryds og tværs

Kærlighed og dæmoni. Hvorfor fejludvikler kærligheden sig til had, vrede, bitterhed og jalousi?

De første foredragsholdere i det nye sognehus bliver et festligt ægtepar, som er levende optaget af religionsmødet mellem kristne og muslimer. Vi får besøg af Margit Svendsen, som er cand. theol. og gift med Erik Norman Svendsen, biskop over Københavns Stift.

Søndag den 24. februar får Gl. Ryere mulighed for at holde gudstjeneste med en af de sidste 50 års mest markante skikkelser i dansk kirke- og kulturliv. Præsten og forfatteren Johannes Møllehave besøger Sct. Sørens kirke, og byen kan glæde sig til at høre en prædikant og liturg i særklasse, som forstår at få forkyndelsen gjort sprællevende og fængende. Efter gudstjenesten holder Johannes Møllehave foredraget kærlighed og dæmoni – hvorfor fejludvikler kærligheden sig? i det nye sognehus. Han præsenterer selv foredrag sådan: ”Foredraget handler om, hvordan kærlighed og had ligner hinanden derved, at begge er voldsomme følelser, og begge er bundet til deres genstand. Når man elsker et menneske, tænker man ustandseligt på det – men det gør man også, når man hader. Med udgangspunkt i Søren Kierkegaards overvejelser over, hvorfor kærligheden fejludvikler sig og bliver til bitterhed, vrede eller kulde og ligegyldighed, skildres med en række hverdagseksempler den destruktive udvikling. Udgangspunktet for foredraget er nogle oplevelser på et fængsel med mennesker, der var i krise, fordi de havde dræbt den, de levede sammen med. Så meget kan kærligheden forandres i sig selv og fra sig selv. Foredraget handler også om den lykkelige kærlighed, som er grundlæggende, og som vi derfor alle søger”.

I 2006 udgav de sammen bogen Menneske først – religionsmødet på kryds og tværs (Unitas Forlag). Bogen er resultatet af en tremåneders studieorlov i 2005, hvor Margit og Erik Norman Svendsen besøgte Libanon, Syrien og Ægypten for at få et førstehåndsindtryk af religionsmødet i nogle af Mellemøstens brandpunkter. Hensigten var at blive klogere på hverdagsmødet mellem kristne og muslimer, som i disse finder sted i skyggen af terrortruslen, konflikten mellem Israel-Palæstina, Irakkrigen, tilstandene i Afganistan, Muhammedkrisen i Danmark og lign.. Undervejs på deres rejse spurgte de: Findes der i hverdagsmødet gode kår for en fredelig sameksistens i gensidig forståelse, så konfrontationer og voldelige sammenstød mellem muslimer og kristne kan undgås? Hvordan er hverdagens praksis, præget af mistænkeliggørelse eller åbenhed? I en tid, hvor Islam er kommet på dagsordenen overalt i Vesten, fortæller Margit og Erik Norman Svendsen om det de har set, hørt, mødt og læst om religionsmødet i Libanon, Syrien, Ægypten. Situationen i Danmark og den danske debat inddrages, ikke mindst forholdene i København, hvor de begge som bispepar har et helt særligt øje for religionsmødets tilstand.

Velmødt søndag den 24. februar kl. 11 i Sct. Sørens kirke.

Der er lagt op til et meget vedkommende foredrag om en af nutidens mest brændende problemstillinger. Foredraget begynder med gudstjeneste i Sct. Sørens kirke kl. 11 ved biskop Erik Norman Svendsen.

Julekoncert med Knudsøkoret

16

Tirsdag d. 4 december 2007 kl. 19.30

det er dermed Ry’s ældste etablerede kor.

Knudsøkoret blev startet i 1972 af Jenny Larsen som var musiklærer på Knudsøskolen. Jenny var en ”ildsjæl”, der med en lille flok sangglade borgere fra Ry og omegn tog udfordringen op med et 4-stemmigt blandet kor, som hurtigt voksede i deltagerantal. I dag tæller koret 36 sangere. Koret kan her i 2007 altså holde 35 års jubilæum, og

De sidste 10 år er det Lisbeth Sangill som har været korets dirigent. Ved julekoncerten i Gl. Rye vil koret synge et blandet program af danske og engelske julesange og – salmer. Alle er velkomne.


Sct. Sørens Kirke www.glryekirke.dk Sognepræst: Henrik Lund Præstegårdsvej 1, tlf. 86 89 80 37 hlu@km.dk

Organist: Katrine Bruno Hansen, Gerstedvej 9, 8680 Ry Tlf. 86 57 73 12

Kirkesanger: Kirstin Sander Jacobsen Ryesgade 18 Tlf. 86 89 88 22

Graver: Torkild Jensen, Kirkegårdskontoret, tlf. 86 89 87 12 graver@glryekirke.dk

Menighedsrådet: Formand: Eva Jensen Fæstibakke 9, Gl. Rye, Tlf. 8689 8216

Næstformand: Annette Haagerup Lindholmvej 9, 8680 Ry 8689 8688 annette@haagerup.com

Kirkeværge: Søren Frandsen Præstegårdsvej 10 Gl. Rye 8689 8096 soeren.krarup.frandsen@mail.dk

Kasserer og kontaktperson: Grete Christensen Rimmersvej 58, Gl. Rye, Tlf. 8689 8800 hansoggrete@privat.dk

Sekretær: Erna Jøhnk Rodelundvej 33, Gl. Rye Tlf. 8689 8068 ebjoehnk@ofir.dk

Himmeldag på bjerget

Anders Bendsen Himmelbjergvej 12, Gl. Rye Tlf. 8689 8317

Fotos fra friluftsgudstjenesten på Himmelbjerget Ry-egnens sogne holdt søndag den 16. september en friluftsgudstjeneste på Himmelbjerget. Gudstjenesten var arrangeret af præsterne i fællesskab og tænkt som en fælles optakt til konfirmandundervisningen i sognene. Mange mødte frem på en solrig, men noget blæsende dag. Et FDF-ungdomsorkester fra Århus medvirkede, se billederne. Friluftsgudstjenesten gentages næste år i august.

Peter Jøhnk Rodelundvej 33, Gl. Rye Tlf. 8689 8068 ebjoehnk@ofir.dk

Hjemmeside www.glryekirke.dk 17


T Y N

E f D

Kirkens Unge Sct. Søren

Nyt mødested for unge i Gl. Rye lsen Ronja Lundberg Nie p eru ag Ha e og Amali

Følgende er eksempler på aktiviteter, vi vil lave:

p Foredrag og diskussioner bl.a. med unge med anden religiøs baggrund er noget ark synes, at religion gamle Mange unge i Danm rn, bø r kun er for små mærkeligt noget, de re. ke ati fan dømmende mennesker eller for nge menneen stor rolle for ma r lle spi on igi Men rel dem et holer i verden. Det giv sker rundt omkring i en travl rum ste pu et e, ærr tilværelse let om depunkt i en svæ må rgs bare et svar på spø hverdag, eller måske meningen med livet. e har været men i en årrække ikk Selvom kristendom en vigtig ret væ dig sta , har den så synlig i Danmark elsen af nn da og en stor faktor i holde del af vores historie for og e ter ku er det at dis både vores kultur. Derfor stå for at for ng tni udsæ en at , sig til religion en for sig t vis r kulturer. Det ha ndre vores egen og andre mi os r gø er on ati andre civilis bedre forståelse af tiv indstiln før havde en nega ma t de ; de ful ms fordo teres som ep acc n i uvidenhed, ka ling til, grundende ndler om ha t De d. me s ve esker tri noget, andre menn esker og nn me over for andre at være mere åben d noget ve n ma r nå , r man bedst kulturer, og det gø mere om dem. sgruppe for vi derfor en ungdom Efter nytår starter e sognehus. ny Vi holder til i det 8. klasse og op efter. e størrelllig ske for i til religion Her forholder vi os nge vinkler. se på religion fra ma ser og forsøger at skal være alt for hvor der frem Det bliver et sted, r. For os ke tan og er ing ger, holdn plads til alles menin ej, men er ell d e om at tro på Gu handler klubben ikk re. me t ge no t og forstå om at lære noget ny on: Vi skal e handle om religi ikk l ska le he t Og de sjovt. også bare have det d. me r væ Så kom og

E

18

D

p Lytte til god musik p Hyggeafter med film, slik og popcorn p Udflugter for at udforske kristendommen og andre religioner p Sociale udflugter, f.eks. til stranden, til koncert eller andre forlystelser p Fest! p Organisere små indsamlinger til formål vi selv vælger Og I hjælper os med at finde på flere! Hold øje med Annoncebladet og Sct. Sørens Kirkes hjemmeside på www.glryekirke.dk hvor vi efter nytår annoncer forårets program for Kirkens Unge Sct. Søren, byens nye ungdomsklub. Har du allerede lyst til at kontakte os nu, kan du gøre det via e-mail: tronja90@hotmail.com eller amaliehaagerup@hotmail.com

E E f E


Byflaget skal bevares og Flagalléen bestå John Jensen

Som nævnt af Aage Augustinus i artiklen ”Hwa nøtt er et te?” i seneste blad har Skanderborg Kommune uden varsel, fra og med 2007 frataget Gl. Rye Flagallé det årlige tilskud på 8.000,- kr. samt – med virkning fra årets udgang – i øvrigt opsagt aftalen om tilskud 1.200,- kr. til pasning af byflaget på Torvet.

søges bevaret, og håber i den forbindelse på opbakning fra medlemmerne, der næsten tæller hele byens befolkning. Selvom såvel Flagalléens bestyrelse som de mange frivillige medhjælper, der klarer flagopsætning og -nedtagning, arbejder gratis, vil der være behov for en kontingentforhøjelse fra og med 2008 blot for at få driften til at hænge sammen. Flagalléens diverse planlagte investeringer i blandt andet renovering og udskift af flag og stænger har – i konsekvens af det manglende kommunale tilskud – måttet udskydes indtil videre. Det er bestyrelsens håb, at Kommunen om et år eller to igen kan afse midler til støtte af denne kulturelle aktivitet i Gl. Rye.

Takket være velvilje fra Gl. Rye Kro er det lykkes Flagalléen at indgå en ”sponsor-aftale” – i første omgang dækkende 2008 – således at Kroen betaler for udgifterne til opsætning af flaget, der så som hidtil kan vejre på alle officielle flagdage samt ved begravelser. Herudover har Kroen indvilget i, at dække eventuelle udgifter til udskiftning af flag og vimpel. I bestyrelsen for Gl. Rye Flagallé er man i øvrigt enige om, at byens flagallé, der kan mønstre godt 200 flag, skal

19


Valgmenigheden

Gudstjenester i Gl. Rye Kirke November Søndag den 25. november – ingen Mandag den 26. november – kl.17.30 Fyraftensgudstjeneste

December Søndag den 2. december – kl.9.30 1.søndag i advent, Luk 4,16-30 Jesus i Nazareths synagoge

Søndag den 9. december – kl.11.00 2.søndag i advent, Matt 25,1-13 De ti brudejomfruer

Søndag den 16. december – kl.14.00 3. søndag i advent Afslutning med minikonfirmander Søndag den 23. december – ingen Mandag den 24. december – kl.11.00 og 13.30 Juleaften, Luk 2,1-14 Og det skete i de dage

Tirsdag den 25. december – kl.9.30 Juledag, Joh 1,1-14 Kristi fødselsdag – Ordet blev kød

Onsdag den 26. december – kl. 11.00 2.Juledag, Matt 10,32-42 Apostlenes vilkår

Søndag den 30. december kl.11.00 Julesøndag, Luk 2,25-40 Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred

Følg med på Valgmenighedens hjemmeside: www.vmrye.dk

20

Fyraftensgudstjeneste mandag den 26. november kl. 17.30 i Gl. Rye Kirke Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn inviterer dig og din familie til fyraftensgudstjeneste med efterfølgende fællesspisning på Gl. Rye Skole. Gudstjenesten vil være tilrettelagt som børne- familiegudstjeneste. Gudstjenesten varer ca. 40 minutter. Herefter er der fællesspisning i Klubcaféen kl. 18.30 til 20.00. Tilmelding til spisning senest den 22. november til Pia Kastberg tlf 87 88 30 55 mail: kastberg@mail.dk Pris: voksne 60,00 kr. – børn under 12. år 20,00 kr.

Da det jo er i ulvetimen og nogle sikkert er sultne, vil der være et pølsehorn og en juice at få i våbenhuset. Vel mødt Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn.

Kirkebilen Er det svært for dig at komme i kirke, så brug kirkebilen. Ring senest en time før til Ry Taxa 86 89 30 55. Kirkebilen betales af Valgmenigheden.


Minder fra Gl. Rye man ikke flygte eller tage afstand – man skal lære det at kende. Derved kommer man til at holde af det. - Kun med hjertet kan vi se rigtigt, siger Saint Exupéry i ”Den lille prins”.

Peter Værum

Det var dét år, da Kim Vilford scorede det afgørende mål mod Holland. Jeg glemmer det aldrig. Det var den sommer, der var én lang række af bagende hede solskinsdage. Der var krig på Balkan. Jugoslavien kunne ikke deltage i EM i fodbold, så Danmark var kommet med på afbud. Det var i Richard Møller Nielsens dage. Det endte med, vi vandt EM.

At kysse frøen er at udsætte en utiltalende skabning for accept, tilgivelse, kærlighed. Derved sker der erfaringsmæssigt en radikal forvandling. Fra frø til prins.

En teolog, der skriver om frøer, elverfolk og trolde - det lyder måske mærkeligt. Men jeg havde fundet ud af, at teologiske synspunkter kun dårligt lader sig formidle i akademiske begreber og filosofiske teorier. Man er nødt til at fortælle en historie, hvis folk skal forså, hvad man taler om. Det havde jeg lært som prædikant. - Og ad livets uforudsigelige veje var jeg for år tilbage blevet interesseret i menneskets ubevidste, som jeg så afspejlet i de gamle folkeeventyr. Jeg var blevet interesseret i drømme, sjælelivets billeder. Og nu sad jeg dér på terrassen i sommervarmen, højst hævet over Gl. Rye og skulle skrive en bog om, hvordan eventyrenes tale om frøer, trolde og nisser kunne kaste lys over en række tekster fra Det gamle Testamente og Det nye Testamente.

Herved bliver kristendommen tale om tilgivelse og nåde til helt centrale begreber, også når det gælder den psykiske sundhed og det næstekærlige forhold mellem mennesker.

Dette gælder også, når det drejer sig om de ukendte sider i én selv. Alt det fortrængte, det mørke, tabu-belagte. C.G. Jung taler om skyggen.

I Lukas-evangeliet fortælles det, at Jesus uddrev en dæmon - i de gamle oversættelser stod der, at de kom til ham med en mand, der var besat af ”en uren ånd”, som var stum. Måske var det en ung mand, der plud-selig var holdt om med at tale. I dagevis, i ugevis havde han ikke været til at slå et ord af. Knægten var blevet trodsig og umedgørlig, hans s-ø-d-e og g-o-d-e forældre kunne ikke forstå, at han begyndte at gå sine egne veje (måske i et forsøg på at finde sig selv?) - så de sagde: Han er besat! Han er besat af en uren ånd. En dæmon. Og de kommer i deres kvide til Jesus, og Jesus forbarmer sig, som han altid gør og uddriver dæmonen. Der står ikke noget om, hvordan Jesus uddriver den onde ånd. Men jeg er ikke i tvivl. Han bruger kærlighedens forvandlende magt. Jesus uddriver ikke dæmonen ved alskens abrakadabra. Han svinger ikke med kors eller truer med bål og brand. Der er ingen trylle-formularer eller hellige besværgelser. Jesus får det onde til at forsvinde ..ved at tilgive det. Omkring ham er en uudryddelig kærlighed. En evne til at se den anden, at forstå, tilgive. Derved tilvejebringes en afgørende forvandling.

Med menneskets skyggesider er det som med trolden i eventyret. Trolden skal kaldes ved navn. Men man skal ikke være bange for trolden. Når hovedpersonen i eventyret får medlidenhed med trolden, bliver han forvandlet til en god hjælper. Tit får man en skat af trolden eller af åmanden.

Jesus indfører en hel anden form for bevidsthed. Hvor man ikke siger: Ude af øje, ude af sind. Hvor man ikke bare fortrænger det urene til undebevidsthedens vandløse steder. Men hvor man forvandler det ved kærlighed og tilgivelse, ved at kalde trolden ved navn. Kys frøen, så sker der en forvandling.

Den sommer 1992 boede jeg i Gl. Rye. Jeg boede i det lille sorte hus øverst oppe på Slotsgårdsvej. Som i en ørnerede øverst på en klippetop. Med den mest vidunderlige udsigt over byen. Fra min terrasse så jeg ned på Sankt Sørens kirke. Jeg så ikke ned på kirken, sådan som mange danskere rutinemæssigt gør. Sådan i overført forstand, nej uha uha. Men huset lå geografisk sådan, at man fra min bopæl så ned på den flotte kirkes tag. Det var den sommer, da jeg lagde sidste hånd på manuskriptet til min første bog. Jeg sprang ud som teologisk forfatter. Det var en alvorlig, teologisk bog om det kristne evangelium. Men den var udformet som en række genfortællinger af folkeeventyr og andre historier. Tolket ud fra C.G. Jungs psykologi. Det blev til en afhandling om, hvad der sker, når man kysser frøen.

På samme måde med skyggen. Den skal frem i lyset

Eventyrene fortæller, at man skal kysse frøen. Når man møder noget ukendt, fremmed og skræmmende skal Det lille sorte hus, set fra Skovs-bjergvej 1992

21


Det skrev jeg om, da jeg boede i Gl. Rye. I ugerne omkring Sankt Hans fik jeg nu ikke skrevet ret meget. Der var EM i TV. Og solen bragede ned fra en skyfri himmel, dag efter dag. Jeg cyklede til Blid sø og tog en svømmetur flere gange om dagen. Og EM tog unægtelig det meste af opmærksomheden.

nu også vidste, hvad en farisæer var. Jeg mente nu nok, at hvis folk læste bogen, ville de ikke være i tvivl. Nu, femten år efter, hvor jeg mindes den

Og hvad der sker med en ung knudret teenagedreng med problemer, når der pludselig er en pige, der siger: ”Jeg elsker dig”. Eller hvad der sker med et menneske, der ved fordybelse i den kristne tro får en eksistentiel erfaring af, at Kristi kærlighed også omfatter mig. Og jeg har gang på gang set, hvad der sker i selv de mest indviklede konflikter, når den ene part pludselig finder ud af at strække en for-sonende hånd frem. Selv når stater – som i Sydafrika efter apartheids-regimets ophør, da man oprettede Sandheds-kommisionen – finder andre løsninger end hævnens, hadets og gengældelsens vej, er det frapperende at se, hvilke forvandlinger der kan ske.

Jeg husker, at jeg i begejstring over sejren over Tyskland – efter omkamp og straffesparkkonkurrence – fandt en raket frem, der havde været til overs fra nytårsaften, og futtede den af. Ét eller andet måtte man jo gøre. Glæden skal have et udtryk, og jeg kunne ikke blive ved med at knappe øl op. Den grønne flaske er et udmærket symbol, men det kan også blive for bøvset bare at tømme den ene efter den anden. Især når man skal skrive. Så jeg tror på kærlighedens Men glæden skal have et synforvandlende kraft. ligt udtryk. Det er derfor vi har Og jeg tror på, at Gud er kærritualerne. lighed. Glæden skal finde et udtryk. I Kjeld Holms bog om sin ven, Hvis det ikke var sådan, var der professor Sløk, siges det (citenok ikke ret mange barnedåbsret efter hukommelsen): ”Det fester i Danmark. – En raket op giver ikke mening, at tage stilmod himlen, det var dog til at ling til, om Gud tilgiver alle forstå, tænkte jeg. mennesker. Gud er tilgivelse”. Desværre viste det sig at det På Giotto-maleriet af den hellige Frans af Assisi, der uddriver en var lidt af en fuser. Raketten Så når jeg nu i de sidste par dæmon, ser man slægtskabet mellem smådjævlene og troldene og landede på skrænten neden måneder af 2007 skal prædike de øvrige ”underjordiske”. (Fra San Francesco-basilikaen, Assisi). for huset, og i de varme somi Sankt Sørens kirke, vil jeg nok merdage var det ikke så smart. være på udkig efter flere ekHeldigvis var der en haveslange sempler på kærlighedens forinden for rækkevidde, ellers var hele omførste gang, jeg boede i Gl.Rye kan jeg vandlende kraft. rådet nok futtet af. kun sige, at jeg stadig tror, der er en god idé at kysse frøen. Peter Værum - Bogen skulle jo have heddet ”Kys frøJeg tror stadig på kærlighedens forvandTulstrupvej 125, Jaungyde, 8680 Ry. en”. Men titlen var allerede optaget af lende magt. Tlf. 86 94 80 10, mobil 21 74 75 22 et værk om neuro-ligvistisk psykologi. Så peter@ordbrug.dk, www.ordbrug.dk den kom til at hedde ”Frøer og farisæeJeg har set så mange eksempler på, hvad re” i stedet for. Min forlægger på Klitroder sker med et knudret menneske, når se havde sine tvivl, om almindelige folk det får et andet menneskes tilgivelse.

Julefortællinger af Selma Lagerløf med musikalske indslag Torsdag d. 6. december kl. 20 i Sct. Sørens Kirke i Gl. Rye Helle Arnfred fortæller legenden om ”Juleroserne” og ”Den hellige nat”. Musikalske indslag leveres af Bent Rasmussen på guitar og harmonika og Kirsten Teilmann på saxofon. Aftenen byder på fortællinger og stemningsfuld musik i kirken med dæmpet belysning i stearinlysenes skær. Musikken indleder aftenen, hvor tilhørerne inviteres til at synge med på en fællessang. Så følger Selma Lagerlöfs legende om Gönge skov, der julenat iklæder sig sommerdragt for at fejre Jesu fødsel. Musikken vil herefter danne klangfarver af både det dystre samt det lyse og lette som indledning til ”Den hellige nat”. Det

22

er historien om, hvilke prøvelser, der venter Josef, da han må finde brænde for at varme Maria og det nyfødte Jesusbarn, mens hyrden på marken oplever et ganske uventet mirakel. Musikken afslutter med bl.a. fællessang. Arrangementet varer ca. 1 time


Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn Præst: Peter Værum Tulstrupvej 125, Jaungyde 8680 Ry 86 94 80 10, 21 74 75 22

Organist: Katrine Bruno Hansen, Gerstedsvej 9 8680 Ry Tlf. 86 57 73 12

Bestyrelse: Formand: Mogens Egholm

Vikarpræst i valgmenigheden i 2007 Bestyrelsen for Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn har ansat Peter Værum, som vikar på fuld tid til at varetage Aage Augustinus’ arbejdsopgaver i perioden 1. november til 31. december 2007, dette indebærer at Peter Værum holder alle gudstjenester, underviser konfirmanderne og i øvrigt er til rådighed for medlemmerne for hjemmebesøg, sjælesorg m.v.

som præst var Sankt Sørens kirke (i H.C. Grosbøll-P’s 3 mdrs. studieorlov i 1999).

Peter Værum, f. 1949, bosiddende i Jaungyde er en grundtvigsk prædikant med højskolebaggrund og et velkendt ansigt for mange i Gl. Rye og omegn.

I perioden 2005-06 var Peter Værum frimenighedspræst i Vesthimmerlands grundtvigske frimenighed.

Peter Værum var i 11 år fra 1975 til 1986 præst i folkekirken i Tagensbo Kirke på Ydre Nørrebro i København. I 1989 slog han sig ned i Søhøjlandet, indtil han først i 90’erne blev højskolelærer på Rønshoved højskole i Sønderjylland. Efter sit virke dér vendte han tilbage til Ry. En overgang boede han i Gl. Rye – og blandt de steder, hvor han har vikarieret

I årene 2000 til 2004 var han timelærer i psykologi på Ry højskole, hvor han bl.a. udnyttede sin mangeårige interesse for drømme og deres tydning. I det hele taget er P.V. et menneske, der forsøger at forene det teologiske med det psykologiske.

Peter Værum er kendt både som prædikant, foredragsholder og fortæller. Han har været medlem af ”Ry fortællekreds” fra denne forenings start i 2000 - så vi kan måske se frem til nogle gode historier som underbygning af en god, grundtvigsk prædiken?

Lille Vangs Vej 17, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 8741

Næstformand Pia Kastberg, Lyngdal 27, Gl.Rye, 8680 Ry Tlf. 87 88 30 55

Næstformand: Karen Thomsen Gerstedvej 2C Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 87 57

Kasserer: Claus Riber Jægergårdsvej 10. A, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 88 56

Helle Arnfred Damgårdsvej 5, Svejstrup, 8660 Skanderborg Tlf. 86 57 70 20

Susanne Jakobsen, Lille Vangs Vej 8, Gl.Rye, 8680 Ry tlf. 86898105

Peter Værum træffes på telefon 86 94 80 10 og på e-mail: peter@ordbrug.dk

EFTERMIDDAGSMØDE

religiøs...” ”Da Doris Lessing blev er 15 - 17 Gl. Rye skole torsdag d. 22. novemb

d et Peter Værum komme me -studiekredsens arbejde vil b. ska ter fat for s I forlængelse af litteratur sing ris Les onært-religiøse del af Do nogle oplæg til debat om den visi bogen ”Shikasta” skildret bl.a i har og r age rist elp nob ts åre n. er jule sing til er Les ris linj Do delses umiddelbart trækker forbin perspektiver på Jorden, der Forberedelse unødvendig. er. eraturkredsens medlemm Mødet er ikke kun for litt Medbring selv kaffe m.v.

Jakob Kaae Astrup Skovstedvej 1, Gl.Rye, 8680 Ry, tlf. 86898482

Suppleanter: Henrik Brunsø Emborgvej 23, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 86 89

Lisbet Marschner Alkenvej 11, Svejstrup, 8660 Skanderborg. Tlf. 86 57 73 70 Valgmenigheden for Gl.Rye og omegns hjemmeside:

www.vmrye.dk

23


Et gilde der kom lige fra hjertet… Valgmenighedens farvel til Aage Augustinus søndag d. 28.10.07 Dagen blev indledt med en festlig BUSK-gudstjeneste, med en stopfyldt kirke – ”Der manglede bare juletræerne” var der én som sagde. Efterfølgende samledes 100 mennesker på Gl.Rye Skole for at sige farvel til Aage og Eva. Alle havde medbragt deres bidrag til en overdådig buffét – der var gode taler, fællessang og musikalsk underholdning ved det lokale folkemusikorkester ”Når de små sover” Aage og Eva ønskes det allerbedste i deres virke som højskoleforstander på Rude Pensionisthøjskole.

24


25


GRIF

Sæsonen for herresenior 2007 1. holdet i kamp

Morten Bohøj

Så er sæsonen slut for i år, og det har været en blandet fornøjelse. Vi har haft to hold tilmeldt turneringen, et i serie 2 og et i serie 5. Serie 2 var nyoprykkere og startede flot med en sejr, men herefter gik det desværre ned af bakke. For mange brændte chancer og for mange dumme mål imod os, betyder at sæsonen slutter med nedrykning. Anderledes godt er det gået for vores serie 5 hold, som virkelig har kunnet mærke at vi har haft tilgang af spillere i år. Serie 5 har spillet godt hele året og har vundet efterårets oprykningsspil ganske suverænt. De skal nu ud og spille kredskampe, og det bliver spændende at se hvor langt de kan nå. Sæsonens resultater betyder at vi næste år har et serie 3 og et serie 4 hold. Denne sæson var også sidste sæson med Frands Fischer som træner. Frands har været træner i 3 år, og det har været 3 gode år. Vi som spillere vil gerne sige tak til Frands for 3 år hvor det altid har væ-

26

Jesper Thygesen

gerne sige tak til Tom Matthiesen, som ligeledes har hjulpet til ved træningerne i løbet af året.

Frands Fischer

ret sjovt at komme til træning. I år har vi også haft glæde af, at Keld Pedersen og Stig Matthiesen har mødt op til træning og hjulpet Frands med at stå for træningen. Det har betydet at alle har fået meget ud af træningen og har bestemt været medvirkende til at vi ser så mange til hver træning. Vi ligger normalt på mellem 25 og 30 spillere. Herligt. Vi vil også

Frands’ afgang betyder også at der skal findes en ny træner til næste sæson, og her har vi en aftale i hus med Jesper Thygesen, som til daglig er skoleleder på Knudsøskolen. Vi glæder os til at se hvad Jesper kan tilføre klubben og vi er sikre på at Jesper bliver et aktiv for klubben.


- fra sidelinien

Foto Ib Hansen

27


GRIF´s spirrevipper

28Ib Hansen Foto


Mød op i hallen og støt GRIF’s håndboldspillere Søndag d. 28. oktober Pige Puslinge C Pulje 02: 10:00 Gl. Rye IF - Knudsø HK, Ry 2 Drenge Puslinge B Pulje 02: 10:35 Gl. Rye IF - Østbirk IF Pige Puslinge C Pulje 02: 11:10 Knudsø HK, Ry 2 - ØHK Hedensted 2 Drenge Puslinge B Pulje 02: 11:45 Bakkelandets HK - Østbirk IF Pige Puslinge C Pulje 02: 12:20 Gl. Rye IF - ØHK Hedensted 2 Drenge Puslinge B Pulje 02: 12:55 Gl. Rye IF - Bakkelandets HK Serie 3 Damer Pulje 03: 13:35 Gl. Rye IF - Låsby Boldklub Serie 4 Damer Pulje 03: 14:35 Gl. Rye IF / MD - Them GF / MD

Søndag d. 18. november Drenge Lilleput B Pulje 02: 10:00 Gl. Rye IF - Stilling IF Drenge Lilleput B Pulje 02: 10:40 Stilling IF - Hærvejens HK, Nr.Sn. Drenge Lilleput B Pulje 02: 11:20 Gl. Rye IF - Hærvejens HK, Nr.Sn. Serie 3 Damer Pulje 03: 12:00 Gl. Rye IF - Galten fs / OG Serie 4 Damer Pulje 03: 13:00 Gl. Rye IF / MD - Stilling IF / MD

Lørdag d. 1. december

GRIF hovedbestyrelse Formand: Anders Pilgaard Rimmersvej 17 86 89 86 81

Pige Puslinge C Pulje 02: 10:35 Gl. Rye IF - Them GF 2 Drenge Lilleput B Pulje 02: 11:10 Knudsø HK, Ry - ØHK Hedensted

fam.pilgaard@mail.dk

Næstformand: Noah Chipeta Jægergårdsvej 11 86 89 88 30

Pige Puslinge C Pulje 02: 11:45 Them GF 2 - Virring-Vitved UIF

noah@privat.dk

Drenge Lilleput B Pulje 02: 12:20 Gl. Rye IF - ØHK Hedensted Pige Puslinge C Pulje 02: 12:55 Gl. Rye IF - Virring-Vitved UIF Serie 3 Damer Pulje 03: 13:35 Gl. Rye IF - Knudsø HK, Ry Serie 4 Damer Pulje 03: 14:35 Gl. Rye IF / MD - GHT Hovedgård / MD

Søndag d. 16. december Serie 3 Damer Pulje 03: 13:10 Gl. Rye IF - Them GF 2 Serie 4 Damer Pulje 03: 14:10 Gl. Rye IF / MD - Gjessø UF / MD Pige Puslinge C Pulje 02: 15:00 Gl. Rye IF - Søvind GIF Pige Puslinge C Pulje 02: 15:40 Søvind GIF - Sk.b. Håndbold 2 Pige Puslinge C Pulje 02: 16:20 Gl. Rye IF - Sk.b. Håndbold 2

Følg med i resultater og stillinger på www.infosport.dk Håndbold – JHF – Kreds 6 – søg klub (Gl. Rye IF)

Drenge Lilleput B Pulje 02: 10:00 Gl. Rye IF - Knudsø HK, Ry

Søndagsbooking Hallen er meget optaget gennem ugen, har du lyst kan du søndag aften booke hallen til badminton eller bordtennis. På nuværende tidspunkt kan du booke imellem 20-21. Det koster 25 kr. pr person for denne time. Tilbudet er kun til voksne. Få brugernavn og log in ved Birgitte@gefibermail.dk eller på tlf. 87883231. Når du har fået bruger navn og log in kan du på Gl. Rye portalen under foreninger finde et link til søndagsbooking.

Cirkeltræning Cirkeltræning er en træningsform alle kan være med til og have det sjovt med. Cirkeltræning gennemføres via stationer, hvor der veksles mellem klassisk muskeludholdenhed og styrketræning. Virker som grundtræning for mange sportsgrene, hvorved skaderisikoen mindskes. Ved denne veksling mellem øvelser opnår man at styrke mange muskelgrupper, samtidig med at træningen har en effekt på konditionen. Øvelserne kan veksles i interval og sværhedsgrad efter individuelle behov. Mød op søndag aften i Hal A. kl. 20-21. 25 kr. pr/ gang

Kasserer: Henrik Christensen Møllestien 7 87 88 06 10 HRC@BDO.dk

Sekretær: Susanne Bohøj Gyden 13 86 89 86 49 fam.bohoej@get2net.dk

Formand Gymnastik: Birgitte Nicolaisen Lille Vangsvej 3 87 88 32 31 birgitte@gefibernet.dk

Formand badminton: Bodil Nielsen Horsensvej 26 86 89 83 79 mobp@nielsen.tdcadsl.dk

Formand bordtennis: Jørgen Axelsen Rimmersvej 7 86 89 84 46 jaa@dmu.dk

Formand Håndbold: Dorthe Mortensen Skovstedvej 11 86 89 85 86 dotmor@mail.dk

Formand motionister: Jens Erik Fischer Gerstedvej 12 86 89 84 23 gerstedvej@fischerweb.dk

Fodbold kontaktperson: Ungdom: Erik Nørgårds tlf. 87883100 Senior: Keld Pedersen Tlf: 86898234

Velmødt Michael Bremer GRIF Gymnastik.

29


FDF

Æblemost En dejlig septemberdag var ca. 30 tumlinge i fuld sving. Opgaven lød på at lave æblemost af medbragte æbler. Der blev presset til den store guldmedalje og lavet forrygende frisk æblemost. Der var endda nok til at fremmødte forældre kunne smage de gyldne dråber.

30

FDF bygger ud. En flok frejdige FDFere satte lørdag d. 13 oktober hinanden stævne for at bygge et skur. Med Kredsleder og indpisker Kjeld Christensen i spidsen lykkedes det at bygge skuret på ganske få timer. Skuret skal bruges til opbevaring af save, økser, telte mm., da pladsen i hovedbygningens depot fremover skal bruges til diverse loppemarkeds-effekter.


Kredsleder: Kjeld Christensen Ryesgade 39 86 89 82 31 Tumlinge: Lars Skifter Bitsch Horsensvej 30 Gl. Rye 86898936 skifterbitsch@privat.dk

1. pilte Steen Egholm Jørgensen Ryhule 15, Brædstrup 75 75 45 71

1.+ 2. væbnere: Ann Kathrine B. Pedersen Lindholmvej 41 20146804 – annkathrinebreth@yahoo.dk

FDF i Gl. Rye nu med hjemmeside FDF i Gl. Rye har fået en hjemmeside. En hjemmeside hvor du kan følge med i det lokale FDF-arbejde. Allerede nu kan du se billeder for forskellige højdepunkter, samt læse om programmet for tumlinge og pilte. Den fine hjemmeside er lavet af Tumlingeleder Mona Martens, som også står for vedligeholdelse af siden. Der skal i den forbindelse lyde en stor tak til Mona for det flotte arbejde. Forhåbentlig bliver det en side, som bliver til stor glæde for både børn, forældre og ledere. Adressen på hjemmesiden er:

www.fdf-glrye.dk

1. seniorvæbnere: Per Rasmussen Rimmersvej 27 86 89 86 76

2. seniorvæbnere + seniorer Kjeld Christensen Ryesgade 39 86 89 82 31

Kontakt til efterskoleelever: Solveig Lohmann, Gerstedvej 2 21 40 09 07

Klik ind på siden og bliv klogere på hvad der rør sig i fdf Gl. Rye. Ressourseperson til hjælpeledere: Birgit Lewandowski Jægergårdsvej, 10B 86 89 86 71

Bestyrelsesforkvinde Susanne Kann Ryesgade 62 86 8983 04

Kasserer/Mini FDF butikken Frantz Sivertsen Fyrreskrænten 5 86 89 85 40

Udleje af Kræshus: Lene Skifter Horsensvej 30, 86 89 89 36 skifterbitsch@privat.dk

Kræshuset Horsensvej 33, 86 89 82 46

31 31


FDF Norgestur 2008 for alle fra 5 klasse og opefter i hele landsdel 4: i uge 30/31. I standlejren for de yngste er der følgende valgmuligheder: Kollektivkvarteret: Frem med tekrus og sandaler! I Kollektivkvarteret skal vi være sociale sammen på den FEDE måde. Vi skal bo sammen i ét stort telt og sammen deltage i sjove, skøre, kreative aktiviteter, som fx akvarelmaling og måske endog lidt yoga… Superpioneringskvarteret: Du vil i superpionergruppen ”Pionér – med mer’” komme til at prøve kræfter med din krop, hjerne og ikke mindst hænder. Vi skal bygge vores eget hus, prøve at gøre hverdagen lidt mere luksuriøs ved hjælp af reb og rafter, og hvem ved – måske bliver der også tid til en kæmpe svævebane. Du behøver ingen forhåndskundskaber indenfor reb og rafter – dog vil det være en hjælp, hvis du kender forskellen på disse… Skovkvarteret: Skovkvarteret er noget for dig, hvis du kunne tænke dig at afprøve det klassiske lejrliv – ”with a twist”. Vi skal bo, bygge og hygge i træerne og lave aktiviteter lidt ud over det sædvanlige.

Fortræningstur: Der afholdes fortræningstur 16.-18. maj 2008. Nærmere information følger. For at du ikke skal kede dig eller dø af længsel inden Norgesturen til næste sommer, har vi oprettet en hjemmeside for lejren på www.norgestur.dk. Du kan allerede nu finde over 1000 billeder fra de sidste Norgesture. Desuden kan du finde en side med ting og sager, som er mest interessante for ledere, men du er da velkommen til at smugkigge. Ikke mindst er der på www.norgestur. dk oprettet et forum, hvor du kan snakke om Norgesturen sammen med alle de andre væbnere, seniorvæbnere, seniorer og ledere, der skal deltage på lejren. Der er også oprettet et forum, hvor du kan skrive om dine idéer til Norgesturen og ikke mindst, hvad du kunne tænke dig, vi skal have at spise! Hvad er din livret? Patruljekvarteret: Her finder du det kendte, traditionelle kvarter, hvor vi skal bygge standlejr – og ikke mindst konkurrere med de andre patruljer i kvarteret, om hvem der har den bedste, flotteste og mest kreative lejrplads. Vi skal selvfølgelig også lave en masse gamle og nye aktiviteter.

Fjeldturen 2008 Kjeld Christensen

Er du Seniorvæbner eller Senior (fra7.klasse),så se her, det her er måske lige noget for dig. Er du en eventyrlysten FDFer – til en spændende udfordrende tur i uberørt natur, fremmedartet i form af stejle fjelde, sne midt om sommeren, brusende vandfald og milelang udsigt fra høje fjeldtoppe. Du har kun det med dig du behøver, telt kogegrej mad og dit personlige udstyr, til ekspeditionen i ødemarken. Der er mulighed for 5 eller 7 dage i fjeldet. Vi skal på fjeldvandring på Hardangervidda, et fjeldområde 200 km. vest for Oslo. Hardangervidda er Nordeuropas største fjeldområde og er på størrelse med Sjælland. På Hardangervidda er der 20 -30.000 vildrener som færdes i flokke. Fjeldet er bl.a. kendt for Hårteigen en karakteristisk fjeldtop på 1690 MOH som ses fra store dele af Hardangervidda, og den skal 7 dages holdet bestige. Begge ture starter på nordsiden af Hardangervidda ved Dyranut, med udsigt til Hardangerjøkulen som er en 70m2 stor isbræ. Her vandres over trægrænsen i jævnt terræn men allerede på første dagen er vi i højder over 1400 meter. De store elve forceres på broer og ved flere at de mindre elve, skal der vades.

32

5 dages turen: Her vandres hen over fjeldet og på 6. dagen sletter vandringen med de imponerende kongevandfald fra Kinso elven og stejl nedstigning til Kinsarvik. 7. dages turen: Hårteigen skal bestiges op gennem en stejl kløft over en sneskråning, og derefter videre op til den flade top nås. Derefter videre til Litlos mod den mere barske del af Hardangervidda til Hellevasbu og turen slutter i Haukeliseter. Udstyr? Det kan godt være koldt at overnatte i telt i fjeldet, selvom det er sommer. Så du skal have eller låne en varm sovepose. Vi skal også være forberedt på regnvejr, derfor er 100 % regntætte bukser og jakke nødvendigt. Da vi skal vandre med telt, mad og personligt udstyr, kan en rygsæk og vandrestøvler ikke undværes. Det behøver ikke være dyre mærkevarer, og en del kan du måske låne dig frem til, men hvad med at ønske dig noget af det i julegave. Tal evt. med din leder for et godt råd. På en obligatorisk fortrænings weekend gennemgår vi alt vedrørende fjeldudstyr. Tænk på gode julegaveidder til fjeldturen, spørg din leder til råds.


33


Borgerforeningen

Hvad bremselængden er for sådan et tonstungt monstrum?

Nye metoder mod fartdjævle Peter Hald

Det er trist, at Skanderborg Kommune har droppet projektet med trafiksanering af Ryesgade. Ingen kan være i tvivl om, at der er et stort behov for at få dæmpet bilernes hastighed i Gl. Rye. For det er bare ikke særlig betryggende med en langstrakt hovedgade uden fartdæmpning. Hver eneste dag drøner masser af stressede bilister gennem byen i høj fart – og det er kun et spørgsmål om tid, før der sker en alvorlig ulykke. Gl. Rye er fyldt med børn, der er udsatte i trafikken – især når man tænker på børnehaven Bisons placering lige ud mod hovedgaden og på de mange børn, der hver dag skal i skole. Men selv om kommunen åbenbart har nedprioriteret trafiksikkerheden i Gl. Rye, så er alt håb ikke ude. Med enkle midler kan der gøres en hel del for at få farten ned – og det behøver ikke at tage lang tid eller koste en formue.

34

Mobile vejbump En ny måde at få dæmpet fart på er mobile vejbump. Det er gule gummi-lameller, der rulles tværs over vejen, og de kan være ret effektive. Bumpene har været brugt i USA gennem flere år og har vist sig at reducere hastigheden med 50-70 %, oplyser Vejdirektoratet. Nu er de mobile bump også ved at blive taget i brug herhjemme. For eksempel har Vejen Kommune fået Trafikministeriets dispensation til et et-årigt forsøg med mobile vejbump ved skolerne. Den slags koster ikke en herregård. De mobile vejbump koster kun 10.000 kroner stykket. Mobile vejbump er i øvrigt en metode, som politiet kan gå ind for. Psykologiske våben Man kan også bruge psykologiske våben for at få bilisterne til at sætte hastigheden ned. En lille landsby i nærheden af Horsens, Eriknauer, forsøger at få bilisterne til at sænke farten ved at tale til deres samvittighed. I Eriknauer har man simpelthen lavet store plakater med billeder af børn fra

lokalområdet og med teksten ”Her bor vi – pas på os!” Plakaterne er placeret ved indfaldsvejene, så når bilisterne kommer til Eriknauer, er de ikke i tvivl om, at her bor der mange børn, man skal passe på. Den type plakater vil efter min mening virke glimrende i Gl. Rye. Som bekendt myldrer vores by med børn. Og mange af de fortravlede bilister er børnenes egne forældre… En lille påmindelse med portrætter af de kære små og den manende tekst ”pas på os” burde derfor have en vis effekt.

Skræmmende lastbiler Et særligt problem er den tunge lastbiltrafik. Ofte kommer tunge lastbiler drønende gennem byen med alt for meget fart på. Den elektroniske fartmåler i sydbyen er meget afslørende. Det er ikke usædvanligt at se måleren blinke 70 km/t, når lastbilerne kommer ind i byen… Hvad bremselængden er for sådan et tonstungt monstrum, tør jeg slet ikke tænke på.


koste en meget høj pris. Alle ved, at bremselængden forøges ganske alvorligt, når hastigheden sættes i vejret. En tommelfingerregel er, at når hastigheden fordobles, så firedobles bremselængden. Dette regnestykke viser, at jo højere farten er, desto større er risikoen for en ulykke. Et andet regnestykke viser, at det med hensyn til tidsbesparelse virkelig ikke kan betale sig at fræse gennem Gl. Rye.

Fartmåleren i sydbyen blinker ofte. Det er svært for bilisterne at få farten klemt ned på 40 km/t.

Måske har plakater med billeder af byens børn ikke den store fartdæmpende effekt på fremmede lastbilchauffører, men det har seriøse fartbøder sikkert. Det vil være fint, hvis man kunne få politiet til at lave fartkontroller med et særligt vågent øje på lastbilerne. Man kan også gøre lidt selv. Hvis man bemærker, at lastbiler fra bestemte firmaer har det med at fræse gennem byen, så kunne et opkald til disse firmaer måske virke en smule afdæmpende på chaufførerne.

Et kostbart minut Fartgrænsen på 40 km/t i Gl. Rye er efter min mening meget fornuftig. Byen er ikke særlig stor, så det er ikke mange sekunder, man sparer ved at køre for hurtigt – og disse få sparede sekunder kan

Ved hjælp af moderne teknik – en fartpilot og et godt stopur – har en af mine gode venner, Bjarne Jensen, afprøvet, hvor lang tid det tager at køre gennem Gl. Rye med den lovlige hastighed på 40 km/t. Han tog tid fra 40 km skiltet i sydbyen til 40 km skiltet ved udkørslen mod Rodelundvej. Han satte fartpiloten til og kørte turen med nøjagtig 40 km/t. Turen tog 2 min og 14 sekunder. Det betyder, at kører man turen med 80 km/t, sparer man ét eneste sølle minut. Et minut ekstra vejer ikke tungt i livets store regnskab. Det er straks en helt anden sag med en trafikulykke. Så hvorfor i al verden køre for hurtigt? Tag den med ro, for pokker. Først og fremmest er det bilisterne selv, der har ansvaret for at køre ordentligt. Men nogle gange skal bilisterne have en hjælpende hånd. Og når man tænker på, at selv de mindste flækker med respekt for sig selv og farten har fået vejbump – tænk blot på de drabelige, men effektive pukkelbump i Boes - så er det underligt, at kommunen ikke for længst har gjort noget effektivt for at dæmpe farten i Gl. Rye.

Fartgrænsen på 40 km/t er fornuftig. Især når man tænker på, hvor mange børn, der bor i Gl. Rye.

Men fra lokal side kunne vi begynde i det små – for eksempel med de føromtalte ”her bor vi – pas på os skilte”, og det kunne jo også være, at vi kunne få sat gang i en forsøgsordning med de mobile vejbump. Det er forsøget værd.

Kære Gl. Rye’ere Borgerforeningen omdelte i oktober en lille reminder til jer, der endnu ikke havde betalt kontingent. Vi håber, I tog imod den med samme positive ånd, som den er tænkt fra vores side, og klarede indbetalingen derefter. Medlemskabet skal fornyes hvert år, og der er desværre ikke nogen automatik indbygget, idet det er for dyrt for os at etablere PBS og den slags. Vi har d.d. indbetaling fra ca. 230 husstande, men vi vil gerne have mange flere med. Jeres medlemskab er med til at gøre det muligt for os at lave en række arrangementer og aktiviteter, der er gratis for alle byens

indbyggere. Vores arrangementer har udviklet sig voldsomt de seneste år m.h.t. deltager antal, og det er vi meget begejstrede for, men det koster også penge, så derfor denne opfordring. Kontingentsatser i 2007 - indbetales til giro nr.: 752 8132. Ved indbetaling via netbank er registreringsnummeret 9510. ● 100 kr. for en hel husstand ● 50 kr. for enkeltpersoner ● Pensionister halv pris ● 200 kr. for foreninger og virksomheder Med venlig hilsen - Borgerforeningen i Gl. Rye

35


Gl. Rye Mølle ligner på afstand sig selv, men affaldscontaineren vidner om, at der er byggeri i gang.

Restaurering af Gl. Rye Pressemeddelelse fra Møllen

Med frisk vind og høj sol var dagen egentlig velegnet til at køre møllen. Men det var ikke drejende vinger, sejl og kværne, der stod på programmet denne lørdag. Medlemmer af Møllelauget ved Gl. Rye Mølle var mødt frem for at sætte første etape af det store restaureringsprojekt på møllen i gang. I forvejen havde man taget det meste af rundgangen af, så der var adgang til at arbejde på taget.

bejdsdage i de næste uger, hvor man skal have gjort taget færdigt og lagt rundgangen på plads igen. En del af arbejdet udføres nemlig af møllens egne folk, så man kan nedbringe udgifterne til projektet så meget som muligt. Det er velvillige fonde og et lokalt pengeinstitut, som med et samlet tilsagn på indtil nu 270.000 kr., har gjort det muligt at sætte den hårdt tiltrængte restaurering i gang.

Første opgave er udskiftning af taget over møllens gamle kornmagasin fra 1931. Det har i flere år været utæt, og en del brædder er angrebet af borebiller og råd. Så de gamle blikplader blev pillet ned, så man igen kunne se det gamle oprindelige papdækkede tag. For bestyrelsen og medlemmer af Gl. Rye Møllelaug og Museumsforening bliver der flere ar-

Benny Jense n fra Mølle laugets be rer og møll styrelse er ekyndig pri som tømmus motor i restaureri ngen.

36


s gamle kornmagasin.

k på taget over møllen

Der arbejdes på fuld try

Mølle er nu i gang...

Karsten Hull og Sv.Åge Bøgedal fra Møllelauget i fuld sving.

37


Tilflytter til Gl. R Denne artikel beskriver det at være tilflytter til Gl. Rye. Hvilke tanker man gør sig, idet man vælger at flytte til en ny by eller en ny egn, og hvorfor disse familiers valg netop er faldet på Gl. Rye. De tre familier, som artiklen omhandler, deltog alle i borgerforeningens bruncharrangement den 9. september 2007. Mie Holmgaard

Rimmersvej 14 Heidi og Keld og deres to børn er tilflyttere fra Helsingør. Der boede de i et andelsrækkehus på 100 m2. Parret og deres to børn, Celine på 8 år og Elias på 6 år, flyttede ind på Rimmersvej 14. i april måned i år. Fire måneder forinden havde Keld fået arbejde som produktionsanlægger hos Elfac i Silkeborg. Det betød, at han en overgang boede hos Heidis forældre i Århus og pendlede mellem Århus og Silkeborg, mens Heidi endnu var i Helsingør sammen med de to børn. I løbet af foråret fik Heidi arbejde i Vejle Kommune, og det var dermed muligt for familien at søge efter et hus i det midtjyske. Keld og Heidi kiggede på hus i Virklund og Ry, men det landsbyagtige miljø og det aktive foreningsliv i Gl. Rye tiltalte dem meget. Samtidig var de nødt til at tage en beslutning om, hvor de ønskede at slå sig ned, da børnene skulle starte i skole og Heidi i det nye job. Familien overvejede også at bygge selv, men dette ville være et langvarigt projekt og desuden betyde, at familien

skulle have en midlertidig bolig, mens byggeriet stod på. Keld og Heidis oplevelse af byen og dens indbyggere er meget positiv. De har som tilflyttere til Gl. Rye erfaret, at hvis man er åben og interesseret, så er det forholdsvist let at komme i kontakt med borgerne i byen. Generelt er deres indtryk, at Gl. Ryes borgere har et vist overskud til at engagere sig i foreningsliv og lokalmiljø. Den samme erfaring har de gjort sig i forbindelse med deres børns skolegang på Gl. Rye Skole. Her oplever de, at børnene trives og kender hinanden godt på tværs af årgangene, og forældrene er meget engagerede og interesserede i deres børns skolegang. En anden grund til, at Keld og Heidi faldt for Gl. Rye, er skovene omkring byen. Hele familien går gerne en tur i skoven, men der har været mindre tid til turene i første omgang, da huset på Rimmersvej har været igennem en større renovering. Keld og Heidis to børn Celine og Elias er også faldet rigtig godt til i byen, og når forældrene spørger, hvor de helst ville være, hvis de selv kunne vælge, svarer de begge Gl. Rye.

Fyrreskrænten 3 Midt i marts måned i år flyttede Keld og Mie fra en lejlighed i Århus midtby til Fyrreskrænten i Gl. Rye. Allerede et år tidligere startede de i det små med at kigge på hus. På daværende tidspunkt arbejdede Keld som biolog ved Viborg Amt, og da kommunalsammenlægningen for alvor blev en realitet, lå det i kortene, at han skulle overflyttes til Thisted Kommune. Planen var da, at Mie skulle finde et lærerjob i Thy, og de begge skulle rykke teltpælene op og købe et hus Thy-området. Som månederne gik, syntes en flytning til det nordvestjyske mindre og mindre tiltrækkende. Parret følte, at de kom langt væk fra familie og venner, og der var også et logistisk problem i forhold til Kelds søn, som bor hos sin mor i Galten. Det ville blive en lang køretur hver anden weekend mellem Galten og Thisted. Til sidst flaskede tingene sig sådan, at Mie fik arbejde på Gjessø Skole syd for Silkeborg og Keld fik arbejde ved Hede Danmark i Viby ved Århus. Derfor faldt det meget naturligt, at parret skulle finde et hus, der lå midt imellem de to arbejdspladser. De kiggede

KULTUR- & FORENINGSLIV 38


Rye

NATUREN

bl.a. på hus i Sønder Vissing og Voerladegård, men vendte hele tiden tilbage til Gl. Rye i deres søgning. I januar fik de så kig på et hus på Fyrreskrænten i Gl. Rye, og ret hurtigt derefter besluttede de sig for at købe det. De har ikke fortrudt. Parret kan finde en række gode grunde til at vælge Gl. Rye, men de tungestvejende er den smukke og spændende natur og byens passende størrelse. Keld og Mie er enige om, at det er godt og trygt sted for børn at vokse op, og byen har samtidig et passende udbud af aktiviteter for både børn og voksne. Et stort plus ved byen er også Dagli´Brugsen, dels fordi man ikke nødvendigvis altid skal til Ry for at handle, dels fordi den er med til at bevare pulsen i byen. Mange andre småbyer lider under manglende handelsmuligheder og kan virke døde uden en dagligvarebutik. Keld og Mie synes, at det har været en god oplevelse at flytte til Gl. Rye. De er blevet godt modtaget på vejen og har allerede deltaget i flere af byens arrangementer. De er enige om, at man hvis man engagerer sig i byens liv, er der rig mulighed for at blive en del af byen og falde til i Gl. Rye.

Nyvej 13 Lene og Ole Schultz er flyttet til Gl. Rye den 1. september i år. De er flyttet fra Galten, hvor de har boet gennem 34 år. Lene og Ole har to døtre, som begge er flyttet hjemmefra for flere år siden. De har begge deres arbejdspladser i Galten, hvor Lene er ansat som familiekonsulent og Ole arbejder ved rensningsanlægget i byen. Egentlig var det meningen, at Ole og Lene først ville flytte fra Galten, når Lene havde alderen til at forlade arbejdsmarkedet, men processen blev fremskyndet et par år, da der pludselig viste sig et dejligt lille hus på Nyvej i Gl. Rye. Parret havde kigget på en del huse på nettet, men kun været rigtig interesseret i at købe hus i Gl. Rye. Lene og Ole har altid haft en ide om, at de ville blive boende i det Midt- og Østjyske område. Da børnene boede hjemme, kom familien ofte på egnen i forbindelse med spejderlejre på Rye Kol og skole- og familiearrangementer på og omkring Himmelbjerget. I de senere år har de ofte besøgt byen og egnen via gode venner. De har også deltaget i flere af byens arrangementer og aktiviteter, inden de flyttede til Gl. Rye. Deres oplevelse af byens rige foreningsliv og de mange aktiviteter har haft en afgørende betydning for parrets ønske om at flytte hertil.

Noget andet, som også var afgørende, da Lene og Ole bestemte sig for at købe hus i Gl. Rye, er den smukke natur omkring byen. De sætter stor pris på, at man i løbet af få minutter kan befinde sig i en betagende og varieret natur. Selvom parret er flyttet til byen for ganske nylig, har de nået at danne sig et indtryk af byens borgere som imødekommende og venlige mennesker. Flere naboer har hilst på og ønsket parret velkommen til byen. Lene og Ole er ikke i tvivl om, at de har truffet den rigtige beslutning i at flytte til Gl. Rye. En ting savner de dog ved byen, nemlig en bedre offentlig transport. Derfor konkluderer de også, at de bliver nødt til at anskaffe sig bil nummer to, så de har lettere ved at komme til og fra deres arbejde i Galten.

SKOLEN

BRUGSEN 39


Generalforsamling i Borgerforeningen 17.2.2007 Den 17.2.2007 kl. 16.00 holder Borgerforeningen i Gl. Rye (BOF) generalforsamling i cafélokalet på Gl. Rye Skole. Vi laver igen en hyggelig søndag eftermiddag med underholdning for børnene, mens vi holder mødet. Efterfølgende er der fællesspisning. Af praktiske årsager skal man købe madbillet i Brugsen; 50,- for voksne og 25,for børn under 12 år. Man kan deltage i mødet uden at deltage i fællesspisningen og omvendt.

tilmelding og møde medlemmerne af bestyrelsen face-to-face., så vi på den måde har et bedre grundlag for os at henvende os til jer omkring de relevante opgaver.

Hjælperkorpset

Vi synes i bestyrelsen, at det er en god lejlighed til at møde medlemmerne og diskutere det, vi går og laver igennem året. Vi er meget lydhøre over for nye ideer og ser også meget gerne nye aktiviteter blomstre med Borgerforeningen som ”fødselshjælper”.

Vi vil samtidig gerne bruge generalforsamlingen til at lære vores hjælperkorps bedre at kende: Mange har meldt sig som hjælpere, og vi har da også benyttet nogle af jer flere gange, mens andre sikkert aldrig har fået opfordringer fra os. Desuden håber vi naturligvis også på, at der møder nogle op, som er interesserede i at komme med i hjælperkorpset! Vi ses til BOF generalforsamling 2008!

Vi håber derfor, I vil møde op til generalforsamlingen og opfriske jeres

Med venlig hilsen - Borgerforeningen i Gl. Rye

Borgerforeningen Ove Krogsøe Formand Lyngdal 15 8680 Ry, 86 89 83 01 ove.krogsoe@glrye.dk

Leif Østergaard Næstformand Nyvej 12 8680 Ry, 8624 4910 leif.oestergaard@glrye.dk

Liselotte Johansson Kasserer Skovsbjergvej 12 8680 Ry, 8788 3006 lotte@skovsbergvej.dk

Susanne Matthiesen Sekretær Jægergårdsvej 7 8680 Ry, 8798 5000 susanne.matthiesen@glrye.dk

Heidi Overgaard Rimmersvej 8 8680 Ry, 86740034 heidi.overgaard@glrye.dk

Torben Sørensen Rimmersvej 44 8680 Ry, 8610 7922 torben.soerensen@glrye.dk

Martin Rud Ryesgade 52 8680 Ry, 8689 1115 martin.rud@glrye.dk

Helen Grubbe Jægergårdsvej 14 8680 Ry, 8687 1767 helen.grubbe@glrye.dk

Rikke Østergaard

Fastelavnsfest med tøndeslagning, samba og fastelavnsboller.

Søndag d. 3. februar 2008 kl. 14.30 i Aktivitetshallen Mød op udklædte – også voksne! Præmier til de bedst udklædte. Arrangør: Borgerforeningen i Gl. Rye

40

Suppleanter Ebbe Munk Line Streit Andersen


Kom til Juletræstænding og juletræ(f) på torvet Søndag d. 25/11 Juletræstænding på torvet – julemanden besøger Gl. Rye. Kl. 15:00: Nisse-finde-O-løb for børn og voksne rundt i Gl. Rye. Fine præmier til vinderne!! Kl. 15:30: Gløgg og æbleskiver kan købes i skolegården. Kl. 16:30: Julemanden på besøg i Gl. Rye. Godter uddeles til alle børn Kl. 17:00: Juletræet tændes med sang og musik. Arrangør: Borgerforeningen i Gl. Rye El-installation er også i år udført af Ry El v/ Jesper Poulsen

41


www.glrye.dk søger skribenter Gl. Ryes portal, www.glrye.dk, trives bedst, når den får lov at udvikle sig! Derfor søger vi folk, der er interesserede i at skrive små og store bidrag til den. Som portalbestyrer igennem foreløbigt 1 1/2 har jeg efterhånden fået skrevet en hel del indhold og samlet en tilsvarende mængde sammen fra de tidligere glrye.dk-hjemmesider. Men jeg må samtidig indse, at der er rigeligt arbejde i bare at lave den løbende opdatering af nyhederne, kalenderen, billeder fra aktuelle arrangementer osv.

Det, som DU ved en masse om! ”Og hvad kunne det så være, jeg kan skrive”, tænker du måske! Grænserne er vide; faktisk ikke til at beskrive. Jeg kan selv inspirere med følgende emner - men det er bare et fattigt udvalg. Find selv på flere! ● Om Gl. Ryes og omegnens natur ● Spændende aktiviter, man kan lave i naturen ● Gl. Ryes historie ● Historier og fortællinger med udgangspunkt i Gl. Rye ● Tilflytterguide

Vi søger en som DIG!

● Om byerne omkring Gl. Rye

Derfor søger jeg på vegne af Borgerforeningen i Gl. Rye nogen, der har lyst til at levere noget af alt det indhold, der ikke er højaktuelt, men i stedet er specielt, sjovt, skævt eller anderledes. Med andre ord; det evigtaktuelle! Det, som dem, jeg søger, ved meget mere om end jeg!

● Om Gl. Ryes institutioner

42

● Links til hjemmesider med en eller anden tilknytning til Gl. Rye ● Fotos fra Gl. Rye - før og nu

Noget af det har jeg allerede taget hul på, men jeg har brug for en som DIG til at gøre det bedre! ”Jeg vil ikke bindes til at skrive både den ene og den anden gang!”, siger du måske! Det kunne jeg heller ikke finde på at kræve af dig! Det er fuldstændigt uforpligtende at kontakte mig. Vil du skrive noget, kan du vælge at skrive alt fra 3 linjer til 15 sider! Med eller uden tilhørende billeder. Som en engangsforeteelse eller som noget, du gør en gang imellem. Tit eller sjældent.

Du bestemmer. Kom bare i gang, hvis du synes, det lyder spændende! Er du interesseret, så kontakt mig allerede i dag på martin.rud@glrye.dk eller via hjemmesiden, www.glrye.dk. Martin Rud, portalbestyrer i Borgerforeningen i Gl. Rye


Tak til redaktøren Ove Krogsøe, formand for Aktuelt i Gl. Rye

Aage Augustinus og hans kone Eva har fået nyt job som forstanderpar på Pensionisthøjskolen Rude Strand og Aage forlader derfor posten som ansvarshavende redaktør for Aktuelt i Gl. Rye. Sognepræst Henrik Lund har sagt ja til at overtage posten fremover, og har udtalt ”Jeg håber, vi ved fælles hjælp fortsat kan gøre Aktuelt i Gl. Rye til et spændende blad, og jeg ser frem til at løfte opgaven sammen med jer”.

Bestyrelsen og redaktions-gruppen vil gerne benytte lejligheden til at sige en stor og varm tak til Aage for et glødende engagement i bladet. Aage var idémanden bag opstarten af bladet og har siden som redaktør været den bærende kraft i dets udvikling til det fremragende blad, vi ser i dag. Ingen tvivl om at bladet i dets nuværende form – både med dets store omfang og vedkommende indhold - er til stor gavn for informationsniveauet og sammenhængskraften i Gl. Rye. Vi ønsker Aage og Eva alt godt i deres nye virke.

Eva og Aage har fået nyt job som forstanderpar på Pensionisthøjskolen Rude Strand

Det traditionsrige julemarked på Møllen Kom til julemarkedet søndag den 2. december kl. 10.00-16.00 – der er noget for hele familien! Der er nissejagt for børnene. De voksne kan få begyndt på julegaverne i de mange boder, hvor der sælges pileflet, blomsterdekorationer, honning, trælegetøj, duge, tæpper, grydelapper m.m. Og er det årets juletræ, der skal i hus, så er det også her.

FDF og Borgerforeningen i Gl. Rye åbner Café med bl.a. gløgg og æbleskiver. Der kan også købes hjemmebag fra den udendørs ovn. Møllens gæve bagerlaug har nemlig lovet at tænde op i ovnen og svinge kagerullen og bagespaden. Tag familie under armen, og få et par hyggelige timer. Med venlig hilsen FDF og Borgerforeningen i Gl. Rye

For dem, der er til mere spænding, anbefaler vi FDF´s tombola, hvor der er sjove og søde gevinster for de heldige.

Motiv fra Hjarsbækvej

43


Åbningstider: Jul & Nytår Jul 22.12 23.12 24.12 25.12 26.12

08,00 - 19,00 08,00 - 19,00 08,00 - 14,00 10,00 - 17,00 08,00 - 19,00

Nytår

30.12 08,00 - 19,00 31.12 08,00 - 16,00 01.01 12,00 - 16,00

www .ne tt o rve t. d k

Tlf. 8689 8011 · Åbent 8-19 hver dag

44


- gør det nemt at være kunde… Her er kompetencerne samlet ét sted

TILBUD – TILBUD - TILBUD RY EL løser alle typer opgaver for både virksomheder og private inden for: ◆ El-installationer ◆ Belysning ◆ Hvidevaresalg og –service ◆ CNC/PLC ◆ TELE/EDB Netværk For dig som kunde betyder det, at du kun behøver at ringe én gang til én virksomhed, selv om du skal have løst flere opgaver.

RY EL har netop nu ekstra tilbud på alle hvidevarer, såvel nye som brugte – så ring og få et godt tilbud!!!

Horsensvej 34 , Gl. Rye 8680 Ry Tlf. 8689 8333 jp@ryel.dk www.ryel.dk Jesper Po ulsen • Mob il 3094 3801 Direktø r.

Reparation og service af alle mærker Klargøring til syn. Fejlsøging med nyeste testudstyr.

Salg · Service · Reparation · Alle bilmærker Ved Freddy Hansen

8689 8533 Horsensvej 46 · Gl Rye · www.sydbyensauto.dk

45


ved Henrik Pedersen

Gl. Rye Kro

Horsensvej 48, Gl. Rye 8680 Ry

Ryesgade 8 8680 Ry Tlf.: 8689 8042 aa@glryekro.dk wwwglryekro.dk

8689 8400

Registrerede Revisorer FRR Jan Fogt Niels Jørn Jeppesen Hans Friborg Christensen

HFC REVISION Jyske Erhvervs Revisorer

Brunhøjvej 5 · 8680 Ry · Tlf. 86 89 22 44

Dyrefoder til hobbydyr v. Lene og Lars. Horsensvej 30 Tlf. 2720 8936. Tlf. 4017 8936

Åbent lørdag 9.00 – 12.00 - eller efter aftale

VI HAR LIDT MERE AT BYDE PÅ

LYNG DAL Statsaut. ejendomsmæglere Kennith Broberg & Per Møller Jensen Kyhnsvej 7 · 8680 Ry Tlf. 8689 1466 email: 868@edc.dk

U DL UD LE EJN N IN NG A AF F A LT L T UDLEJNING ALT TI L BYGGE TI BY YGG G E OG O A NL Æ NL ÆG G TIL ANLÆG

• te tteleskoplæsser, ele esk skoplæ sko æss s se er r, • trailerlifte, ttr ra aiile er rlliiff te te, gravemaskine, • gr g rav av vem emas em aski k in ne e, dumpere, • du d ump mp e er re e,, pladevibrator, • p pl lad a e ev vib brat ra atto or r,, havefræser, • ha ave vefr fræ fr æs se er r, tr r, ttrailer ra aiile er og g s kurv kurv ku vog ogne ne skurvogne • te telt e te e,, bor b orde or de og og stole stol st ole telte, borde • ho h opp ppeb ebor eb bor orge ge hoppeborge Se mere me mer er re på å w w w.l ww .lej le ejjhe jhe her. r.dk www.lejher.d

midtjydsk m idtjydsk maskinudlejning maskinudl dlejning Industrivej In nd du ust str riive ej 11 11 • 8 8680 6 8 0 Ry 680 68 Ry Tlf.8788 9725 2044• Fax Fax 8788 0745 Tlf. 8 0744 Fax 9725 82054

nderlig € en u sk

Velkommen i Jyske Bank

Skanderborgvej 5 • Ry • Tlf. 89 89 83 83

46

Ryesgade 33, Gl. Rye Tlf. 86 89 82 69 www.lyngdal-hotel.dk lyngdal@lyngdal-hotel.dk A la carte · Selskaber · Dinér Transportable · Værelser · Kurser

Reparation og salg af biler

Siggaard Biler Galgebakken 3 · Gl. Rye · 2028 1614. www.siggaard-biler.dk · salg@siggaard-biler.dk


Juelsminde Hedensted Ejstrupholm Haarup Give Ry

8689 1029 Kløftehøj 2, 8680 Ry ¡ www.byggekram.dk Ă&#x2026;bningstider: Man-fre 7.00 -16.30. Lørdag 8.30 - 12.00

REALMĂ&#x2020;GLERNE BENT DYRBY

Â?°Ă&#x160;,Ă&#x17E;i

(Âą2345$)% %NANDERLEDESFRISÂ&#x2019;Rq

Skanderborgvej 22 ¡ 8680 Ry

TLF. 8689 0455 mail: 8680@mailreal.dk ¡ www.realmaeglerne.dk/ry

'ZSSFTLSÂ?OUFO (M3ZF 3Z 5MG

GlÌd dig til forüret - sÌt forürsløg nu! A/S Klostervej 6 F, 8680 Ry

8689 1166

- det professionelle valg, siden 1968

GARANTI PĂ&#x2026; KVALITET

HjarsbÌkvej 21 ¡ Gl. Rye ¡ 8680 Ry tlf. 86 89 82 00 ¡ www.nylund.dk ¡ mail@nylund.dk

Reparation og salg af hvidevarer i alle mĂŚrker. FĂĽ et godt tilbud - OGSĂ&#x2026; PĂ&#x2026; INSTALLATION AF FIBERNET

Kvalitetsreklamer til en fair pris...

www.ptgrafisk.dk

Gl. Rye Hvidvareservice Karsten Dreier Nyvej 12c. Gl. Rye ¡ 8689 8348

86 89 89 72 Ryesgade 25 ¡ Gl. Rye

- du er velkommen til at kontakte mig om aftenen

N Ă&#x2026; R G ODT NOK I KKE E R NOK Rimmersvej 10 ¡ 8680 Gl. Rye ¡ Telefon 86 89 86 74 Mobil 23 61 04 74 ¡ klbygglrye@pc.dk

47


Aktivitetskalender for Gl. Rye Dato

Aktivitet

Sted

November 2. Vinaften - kl. 19 Kroen 5. Bankospil - kl. 14 Dalbogård 11. Musikalsk underholdning kl. 14.30 ved Helle og Leif Tølløse, Odder Dalbogård 13 Gudstjeneste - kl. 14 (Erik Bredmose Simonsen) Dalbogård 16. Fredagscafé med Katrine Bruno - kl. 14 Dalbogård 19. Generalforsamling Gl. Rye Pensionistforening med efterfølgende bankospil - kl. 14 Dalbogård 24. Julemarked - kl. 13-16 Dalbogård 25. Juletræet tændes p torvet kl. 17 (kl. 15-17) Torvet December 2. Julemarked på Gl. Rye Mølle 4. Gudstjeneste - kl. 14 (Peter Værum) 4. Julekoncert med Knudsøkoret - kl. 19.30 6. Julefortællinger af Selma Lagerløf - kl. 20 7. Fredagscafé med Seniorkoret - kl. 14 12. Julefrokost - kl. 12 18. De ni læsninger julekoncer - kl. 19.30 24. Gudstjeneste ñ kl.10 (Henrik Lund)

Gl. Rye Mølle Dalbogård Sct. Sørens Kirke Sct. Sørens Kirke Dalbogård Dalbogård Sct. Sørens Kirke Dalbogård

Januar 8. 20. 23. 27.

Dalbogård Sct. Sørens Kirke Dalbogård Sct. Sørens Kirke

Gudstjeneste - kl. 14 Foredrag biskop Erik Normann Svendsen - kl. 11 Valg til aktivitetsrådet og bankospil - kl. 14 Indvielse af nyt sognehus - kl. 11

Arrangør

Brugsen/Kroen Aktivitetsrådet Ældresagen

Pensionistforeningen Aktivitetsrådet Borgerforeningen

Borgerforeningen/FDF Menighedsrådet Valgmenigheden Aktivitetsrådet Menighedsrådet

Menighedsrådet Aktivitetsrådet Menighedsrådet

Februar 3. Fastelavnsfest - kl. 14.30 5. Gudstjeneste - kl. 14 17. Generalforsamling Borgerforeningen - kl. 16 24. Foredrag Johannes Møllehave - kl. 11

Hallen Dalbogård Gl. Rye skole Sct. Sørens Kirke

Borgerforeningen

28.

Sct. Sørens Kirke

Menighedsrådet

Salmesangsaften - kl. 19.30

Borgerforeningen Menighedsrådet

GL. RYE

48

Aktuelt nr. 27  

Spar kassen i Ry GL. RYE Nr. 27 · november · 2007 1 Erhvervsportræt side 6. Side 26 – skoleleder på Gl.Rye Skole Side 24. Lars Bitsch FDF Ma...