Page 1

Nr. 26 · september · 2007

i GL. RYE

Møllemarkedet byder på nye oplevelser Side 26

Hold farten nede i byen

Jesper kom forbi

Side 8.

Erhvervsportræt side 6.

1


Noget af en blæksprutte I GL. RYE

- en samtale med leder af Øm Kloster Museum – Lene Mollerup.

Indhold Borgerforeningen ......... Sognemenigheden ........ Valgmeningheden ......... Nyt fra GRIF ................... Nyt fra FDF .....................

side 8 side 18 side 28 side 36 side 42

Produktion Layout: pt·grafisk.dk Oplag: 1.000 stk.

Redaktion Ansvarshavende redaktør: Aage Augustinus Valgmenighedspræst,

John Jensen Lokalhistoriker

Susanne Bohøj Grif

Henrik Lund Sognepræst

Martin Rud Borgerforeningen

Lars Bitsch FDF

Karen Thomsen Skribent

Peer Thøgersen pt grafisk.dk

Næste nummer af Aktuelt i Gl. Rye udkommer oktober 2007. Deadline mandag 15 september. (skal overholdes) Indlevering af materiale til Aage Augustinus, Gyden 7, tlf. 86 89 86 12. Mail: aage-augustinus@mail.dk

2

hun gravende arkæolog – det sidste sted på Moesgård Museum. Ellers har hun Karen Thomsen mest lavet middelaldergravninger i Århus Midtby. ”Det er helt fantastisk at se historien ligge i lag – i alt det gamle lort – det er det jo – arkæologiske aflejringer ”Portrættet” denne gang tager udgangs– det er alt det, vi smider væk” punkt i en samtale med Lene Mollerup, ”Der er mange udfordringer forbundet som for 3 år siden blev leder af Øm Klomed at være her, det er et lille sted, man ster Museum. Da den sidste leder Bo Greer jo lidt af en blæksprutte. Man gør jo gersen rejse fra Øm Kloster – blev hun stort set alt hernede, fra forskning til forspurgt om hun kunne træde til og har så midling – kundebetjening – snakke med været der siden, og det er hun rigtig glad frivillige – vaske toiletter – simpelthen alt. Det er sjovt, for man kan selv sætte sit præg på sin hverdag – det kan være meget givende. Det kan også være hårdt i længden – fordi man hele tiden skal have dækket en meget stor åbningstid” Uden de frivillige hænder gik det ikke, og vi er i stor taknemmelighedsgæld til dem – fortæller Lene Mollerup. ”Museet råder ikke over særlig mange midler, men der er rigtig mange søde og dejlige mennesker – og vi kan sagtens bruge flere. Én slår græs – nogle står for rundvisninger – nogle luger i lægeplantehaven – og nogle sidder i billetsalget. De frivillige kommer også med inspiration og nye input til museet. Nogle mennesker kommer , fordi de tiltrækkes af den ro og den fred, som hviler over stedet. Det er smukt, man står og kigger ud over søen og får en fred med sig selv – det er helt meditativt. At opholde sig i lægeplan” Vi kigger jo ikke på de døde mennesker, for at se på de døde tehaven - bare være på mennesker, men for at få noget at vide om det liv, de har lestedet og så lave nogle vet. Det liv der er gået forud for alle os andre. Vore forfædre ting herude, det er rigtig og formødre” dejligt”. for. Sammen med sin mand og 2 drenge bor hun i Øm Klosters hus ved siden af museet. Lene Mollerup er uddannet middelalderarkæolog med speciale i biologisk antropologi, dvs. uddannet til at kigge på humane knogler fra en arkæologisk vinkel. I 1998 skrev hun speciale om skeletsamlingen på Øm Kloster, hvor der er næsten 1000 begravelser. Indtil hun kom til Øm Kloster som leder af museet, var

Skeletafdelingen. Vi sidder i Lene Mollerups ”lille stråtækte kontor” med voksdug på bordet og røde kontorstole, som har set bedre dage og snakker sammen. Pludselig vælter bøger og ringbind på reolen bag ved os og Lene Mollerup smiler og siger beroligende ”det er bare spøgelset” Hun ser eller mærker ikke selv noget af den art, men andre gør. Nogle føler en usynlig tilstedeværelse af ”nogen” og


Gl. Rye portræt holder sig væk fra visse steder på museet, andre hører og ser folk, som har været der før – og indimellem sker der uforklarlige ting. ”Der er jo gjort gode gerninger gennem 400 år her på stedet – det er jo ikke for at spooke nogen, og de er jo venligtsindede – de er jo gode – der er ikke noget ondt” I 2006 satte de den permanente udstilling om, og Lene Mollerup er vældig glad for resultatet. Der er blevet nogle oplevelsesrum – hvor der er mange andre ting at se og opleve end skeletterne. Bla. toiletbrædtet med plads til to personer. Lene Mollerup peger og fortæller og det er tydeligt at se, at det sæde er tilvirket med lige så stort fokus på den menneskelige bagdels anatomi, som et moderne toiletsæde – og se – siger Lene den udskæring der – munkene har kunnet sidde ned, når de har skullet lade deres vand – uden at få noget i klemme. Skeletafdelingen er blevet lukket lidt af. På nogle mennesker virker skeletterne afskrækkende. ”Rummet dernede er fuldstændig uegnet til moderne museumsdrift, men det er et meget smukt rum, bygningen er fra 1925. I dag er der andre krav til bl.a. luftfugtighed, som er meget svære at overholde. Men der er noget fantastisk historisk over at se, hvordan lårbenene og kranierne er lagt op på den måde – og det har vi ikke gjort noget ved – det er museumshistorie i sig selv” Museet har fået en udstilling der hedder ”Bed og arbejd” ”Ora et labora”, som omhandler de østjyske klostre, Øm Kloster og Cistercienserordenen. Denne orden er en reformorden imod Benedictinerne – præget af ydmyghed, inderlighed og simpelhed i det liv man gerne vil leve i Kristus. Man ønsker en struktur i form at 8 timers arbejde, 8 timers bøn og 8 timers hvile. Det er en tilbagetrukket orden, men samtidig én der spreder sig med lynets hast i hele Europa og får meget stor betydning. Udstillingen er smuk – der er kommet lys i nogle af de gamle montrer. Af nye formidlingstiltag er der kommet audioguides med tale på dansk, engelsk og tysk. På Øm Kloster bliver der gjort meget ud af den mundtlige formidling, for mange spørger, hvor klosteret er, når de kommer. Alle skilte viser til Øm Kloster, og så står de der og kigger, det er jo kun grundstenen, der er gravet frem. Den mundtlige formidling skal altså genskabe klosteret i folks bevidsthed: ”Kæmpestort, med røde mure og høje hvælv og tårn – og tagryttere – fantastisk smukt med masser af mennesker”

En helt stille – højrøstet 6. klasse. Der kommer rigtig mange grupper ud for at få rundvisninger, og det Lene Mollerup synes er sjovest er skoleklasserne. Det har været til stor inspiration for en

gravende arkæolog som Lene, at skulle formidle til børn. Børnene er umiddelbare, og de stiller spørgsmål, som kræver gode svar. Museet råder over et klassesæt af munkedragter – syet som fine kopier af munkenes dragter i tungt, godt uldstof. Nogle af børnene vrider sig ved at skulle have dragterne på, det er uld, det kradser og de når helt ned til fødderne. Munke løber ikke, så man kan kun gå langsomt i dem. Ungerne som er blevet iklædt dragterne bliver nogle andre børn – de lever sig ind i rollen – de bliver lydhøre – de har tyngden af dragten på kroppen og de går stille og andægtigt omkring. Børnene får virkelig noget ud af et besøg. De undrer sig over at munkene frivilligt gik i kloster, det kan lyde som en straf for moderne børn .”Vores opgave er at forklare børnene, at det gjorde de sørme frivilligt – det er et kald og et dybtliggende ønske hos de mennesker” De tunge dragter får gang på gang en højrøstet 6 klasse til spontant at overholde munkenes ”silentium”, dvs. taleforbud, og de får en konkret og mærkbar oplevelse af en anden måde at være til stede på. ”Vi ved jo godt, når vi snakker, så ryger tankerne ud af hovedet på os, men når vi er stille så tænker vi, og det er en form for meditation og det er jo egentlig det, som munkene har arbejdet med” Børnene har deres skoletøj på under dragterne, munkene var nøgne og bar den kradse uld mod den bare hud.

Trepanationer ? Lene Mollerups indgang til skeletmaterialet har gjort, at der er kommet nye teorier om munkene på Øm. Skeletterne blev hovedsagelig udgravet i 1930´erne, og man konstaterede, at de begravede var syge – de var simpelthen så syge, siger Lene. Livet var barskt i middelalderen – man havde ikke effektive midler mod bl.a. infektioner. Børnenes opvækst var ekstrem hård – mange kranier bærer tydelige spor i tænderne, komprimerede emaljebånd, som vidner om, at børnenes vækst har været sat i stå af alvorlige sygdomme og hungersnød. På moderne mennesker ses disse spor kun hos børn som får kemoterapi eller gamle mennesker, som har haft polio som børn. ”I dag synes vi det er slemt, hvis vi har en hæmoride eller et hul i en tand, og vi tager en panodil, hvis vi har ondt et eller andet sted – det var noget helt helt andet den gang”. Den lokale læge Chr. Isager undersøgte skeletterne, og han var en pioner på området. Ud fra datidens forudsætninger blev fundene tolket som en hospitalskirkegård, og teorien har bidt sig fast. I dag har man et helt anderledes referencemateriale og tolkningen af fundene kan nuanceres på en anden måde. F.eks. mener Lene Mollerup ikke at der er beviser på at munkene har udøvet kirurgi. ”Man

Den gule havreblomme, som er vokset frem af et rodskud fra munkenes frufttræer.

husker fra man var barn, at far har stået og fortalt om kranierne med huller i hovedet – trepaneringerne – man havde opereret mennesker i hovedet – det er jo noget der virkelig appellerer til vores fantasi og nysgerrighed” Lene Mollerup mener ikke disse operationer har fundet sted i Øm i middelalderen, fordi man var i en katolsk periode. Munkene, som næsten alle var præsteviede, havde ikke tilladelse til at røre ved blod, fordi de dagligt håndterede hostien – d.v.s. det indviede nadverbrød - ved messen. Kom der folk ind på klosteret med kraniefrakturer, kunne der laves nødhjælpskirurgi, man rensede sår og fjernede bensplinter og forbandt, men det var ikke det samme som trepanationer. ”Medicinen i middelalderen var plantemedicin – det er det, som er højtudviklet hos munkene – der er prestige i det, mens kirurgi er et håndværk, som udøves af barberer og kirurger.. Vi har altså frataget Øm Kloster nogle af de ting, som har ligget i historien om skeletmaterialet”. Historien om kranieoperationerne er en publikumstiltrækker, men Lene Mollerup mener det er lige så spændene at vide, at munkene har givet sig i kast med plantemedicin. Lene Mollerup mener heller ikke, at historien om at Øm Kloster var hospital for lokalsamfundet holder. Cistercienserne er ikke en hospitalsorden, men en meget lukket orden, og hospitalsbygningen ligger indenfor munkenes klausur. Lene Mollerup fortæller, at hun synes, hun kan se et skift i, hvad det er folk søger, ved at besøge klostermuseet. Hvor det før måske mere var historierne omkring skeletterne, der trak folk til stedet, tiltrækkes de besøgende måske mere af lægeplantehaven og mange søger åndeligheden. De kommer for at mærke freden og roen på stedet og fornemme at her – lige præcis der i korskæringen sad

3


får noget god næring her – hvis man må sige det…”

Frydeskrig og jubelsang.

Lene Mollerup i lægeplantehaven. I baggrunden et kig ned over Mossø. ”Det er jo det, der er Øm. Det er udsigten, det er lige meget om det regner, man kan stå oppe på forhøjningen og kigge ned over søen og ha´ det hele”

de – kl. 2 om natten i den fuldstændig mørke kirke og sang meditativt. Mange køber en cd med Hildegard af Bingens gregorianske sange, og tager lidt af åndeligheden med hjem. Det ligger i tiden at man appellerer til åndeligheden. Den meditative ro, den er der mange, der finder her. Øm Kloster besidder nemlig stadig en helt særlig ro, til trods for at Emborgvej er blevet meget trafikeret, og folk suser af sted ud til motorvejen. I middelalderen har Øm virkelig været et afsondret sted – det var svært at komme rundt i søjhøjlandet på hullede eller plørede veje, og der har ikke gået nogen hovedfærdselsåre igennem Emborg.

Levende fossiler. Selvom Øm Kloster er udgravet og studeret igennem mange år, er der stadig oplyste områder. Når der graves, kan man opleve, at såkaldte ”dvaleplanter” eller reliktplanter kommer til live, når 450 år gamle frø kommer i kontakt med sol og regn. Bulmeurt, som ligger fuldstændig iltfattigt og uden lys, kan ligge i jorden i op til 800 år, for så igen at spire. I Lene Mollerups have er der vokset opiumsvalmuer frem af de arkæologiske lag. ”Noget som jeg synes er meget interessant er, at vi har nogle frugttræer, nogle rodskud fra den gule havreblomme, det er også en relikt-plante. Man ved at klosterordenerne – også Cistercienserne – placerer deres frugttræer på kirkegården. Der er jo noget poetisk i, at folk så har blomsterfloret over de dødes grave – og så høster man frugten – men de var også ekstremt praktisk anlagt munkene – man

4

boblet over af glæde og jubel over den nye kirke” Det skal fejres i år i samarbejde med sognenmenigheden i Gl.Rye. (..og må barfodsjorunalisten forslå nr. 487 i salmebogen til lejligheden) Det har været svært at skaffe penge, men der er søgt rigtig mange fonde. Lene Mollerup glæder sig rigtig meget til arrangementet, men frygter de vejrguder der har vagt d. 31.oktober. Sidste år var der regn og storm så faklerne blæste ud og alle stod som våde hunde, det var ganske forfærdeligt. I år trækker man indendørs på Øm Gæstgiveri.

Lene Mollerup vil meget gerne i udveksling med lokalområdet. Hun fortæller om et fint samarbejde med sognepræst Henrik Lund og sognemenigheden i Gl.Rye. Gl.Rye Kirke og Øm Kloster var jo en enhed i middelalderen. Allerede sidste år blev der lavet en pilgrimsvandring med udgangspunkt i Øm, og i september vil der igen blive en vandring. Lene Mollerup ønsker sig også, at tilflyttere til Gl.Rye vil besøge museet, fordi det er sådan et enestående sted – nationalt, Samtalen er ved at være slut, og Lene internationalt og ikke mindst lokalhistoMollerup pointerer igen det helt enestårisk. Der er spor af munkenes virksomhed ende ved Øm Kloster. Invitationen er heri hele området. I Emborg bor stadig menmed givet. Pak madkurven – pump cyknesker, som kan føre deres slægtstavle helt tilbage til middelalderen i Øm. ”Det er fantastisk, at der har været museum her i snart 100 år – i disse tider” – siger Lene Mollerup og peger på et udklip på opslagstavlen, hvor en artikel beskriver risikoen for nedskæringer på museerne i kommunen – bl.a. Ferskvandsmuseet og Gl.Rye Mølle. Alligevel tror hun på en meget fin fremtid for Øm Kloster Museum.. Hvad der lige præcis skal ske i fremtiden – om det bliver det lille idylliske stråtækte bindingsværksmuseum eller man kan se nogen meget større planer, det ved hun ikke. Men hun pointerer igen det enestående i at det var lige Her det skete, det var lige Her de gik, det var lige på det toiletbræt, de sad – der er en meget stor nærhed i at formidle historie på den måde – til forskel fra at gå rundt på et museum og kigge ind i Lægeplantehaven. Her bl.a. spansk kørvel og lavendel. montrer. Lavendel kunne lindre hovedpine og svimmelhed og 2007 er et helt særligt var smertestillende. år på Øm Kloster, for der er to store jubilæer. I Øm Klosters Krønike, som påbegyndtes len og nyd turen ned ad bakken – over for 800 år siden i 1207 beskrives, hvordan åen - til en stor oplevelse på Øm Kloster. kirken blev indviet d. 31. oktober 1257, Man kan også støtte museet gennem dvs. for 750 år siden. Det er fuldstændig støtteforeningen ved at melde sig ind i enestående, at have den præcise dato og Øm Kloster Venner og få alle fordelene klokkeslæt for indvielsen af en middelalved det. Læs mere på www.klostermuderkirke. ” Det er ikke engang løgn, man seet.dk ved at det var præcis kl. 6 om aftenen at den blev indviet under frydeskrig og jublesang – som der står i krønikeoversættelsen. Vi må forestille os, at munkene er


”Hwa nøtt er et te?” - noget om sammenhængskraft

Willy Larsen ved byens flagstang.

indebærer, at man møder det nye med noget i bagagen. Aage Augustinus

Det er noget sært noget med ens tænder, man begynder først at tænke på dem, når man får ondt i dem. Noget kunne tyde på, at vi som samfund har ondt i ’sammenhængskraften’. Vi taler meget om det – vores statsminister ikke mindst. ”Kultur er sammenhæng”! Sådan udtrykte arkitekten, lysmageren, dragebyggeren, samfundsdebattøren og meget mere Poul Henningsen det engang. Kultur er eller var tidligere, at livet fik skikkelse i et fællesskab. Sådan er det ikke længere. I stedet hersker markedsøkonomiens kultur, en massekultur, der sælges hver dag og kan købes af enhver, der gider - på TV, i de kommercielle massemedier, i reklamen. Der er mange tegn på, at vi i stigende grad bruger kulturen til at blive fri for at tænke fremfor at bruge tanken til at skabe kultur. TV har nedprioriteret folkeoplysning, kultur og sprog til fordel for perspektivløs dansk og udenlandsk underholdning. TV hjælper os med at få tiden til at gå i stedet for mentalt at få os op af stolen. Der bliver talt meget om tidens historieløshed. Det er omdiskuteret. Men når vi taler kulturarv, så går det ikke som tidligere af sig selv. Traditionen er ikke længere lagt ind i rygmarven. ”Jamen, er der noget at jamre over”, kunne man spørge. Det kommer selvfølgelig an på, om kulturel kontinuitet betragtes som noget værdifuldt. Kontinuitet er ikke det samme som stilstand. Kontinuitet

Som Søren Kierkegaard rammende siger det, så må livet leves forlæns, men forstås baglæns. Forstås baglæns: i den forstand, at vi må have historien, traditionen med ind i fremtiden, om ikke for andet, så for at have kendskab til den tradition, den historie, vi gør oprør imod. Leves forlæns: i den forstand, at det er nødvendigt at have en fremtidshorisont, en vision. I dag skorter det mildt sagt på visioner om et fremtidigt og bedre samfund. Fremtiden fortoner sig, den historiske bevidsthed skrumper! Tilbage er kun nuet og lille mig. Derfor er det nuet og den enkeltes øjeblikkelige livsfylde, der pustes op i rastløs aktivisme og forbrugerisme. Her er det så på tide at bringe sammenhængskraften på bane igen. Etableringen af de nye storkommuner fra nytår betød alt andet lige, at der blev større afstand mellem politikerne og borgerne og dermed mindre sammenhæng. Samtidig har man gennem de sidste måneder i medierne kunnet læse og høre om nedskæringer på en lang række ’bløde’ områder, som ikke umiddelbart er til nogen nytte. ”Hwa nøtt er et te?” Sådan spørger Pe Sme i Anton Berntsens sang fra 1920’erne. Sådan spørger Pe Sme stadigvæk; ja, det vrimler med Pe Sme’er, der ønsker at se alt i et nytteperspektiv. Der er ikke megen poesi i politik nu om stunder, hverken på landsplan eller lokalt. Og meget tyder på, at der er ved at gå Pe Sme i vores nye kommune.

tid flyttede til Gl.Rye var, at byen havde sin egen flagstang. Flagstangen passedes i en årrække af Aksel Sørensen og nu af Willy Larsen, der uden vederlag sørger for, at Dannebrog vajer på alle flagdage og ved dødsfald. Det er faktisk af stor betydning for sammenhængskraften. Man husker lige på 9.april og 5.maj eller hvad det nu kan være, der bliver markeret. Man får orienteret sig om, hvem der er afgået ved døden, får måske lige vekslet et par ord om afdøde med én, man møder på gaden eller i Brugsen. De få hundrede kroner, det koster årligt, til vedligehold, køb af flag m.m. har kommunen meddelt, at man ikke i fremtiden ønsker at betale. ”Hwa nøtt er et te?” Kommunen har allerede fjernet et lille, men vitalt tilskud til byens flagallé, som ellers drives helt frivilligt, og klæder byen i festdragt på de store helligdage og når der er konfirmation. Desuden påtænker man fra Skanderborg kommunes side at reducere tilskuddet til Gl.Rye Mølle i et sådant omfang, at stedet trues på sin eksistens. Gl.Rye Mølle fungerer som et kulturelt kraftcenter, hvor mange lokale frivillige gør et kæmpearbejde for at forvalte vores historiske arv til manges glæde. Til ingen verdens nytte kunne man synes, men det gælder dog stadig som forfatteren Johs.V.Jensen skrev for godt 80 år siden: ”Kun den, i hvem fortiden er stuvet op, har fragt ind i fremtiden”. ”Hwa nøtt er et te?” bliver Pe Sme ved med at spørge. Og det er for så vidt godt nok. Vi kan ikke undvære Pe Sme. Der må bare ikke gå Pe Sme i det, for ser vi hele tilværelsen i dét perspektiv, så smutter meningen og sammenhængen.

Noget af det, der betog mig, da jeg i sin

5


Erhvervsportræt Jesper ved hjemmet på Horsensvej i Gl. Rye.

Jesper kommer forbi… Af Martin Skaar Jacobsen

Han har været i TV og i de kulørte ugeblade pga. sin sygdom. Selv ønsker Jesper Poulsen dog at være mest kendt som el-installatør med egen forretning i Gl. Rye. Hvis nogen mener, at de kender Jesper Poulsen, er det ikke så underligt. Flere gange har de kulørte ugeblade bragt artikler om Jesper pga. af hans nyresvigt og de deraf følgende svære operationer. Først fik han sin mors ene nyre – dernæst sin søsters, som har fungeret fint siden operationen i 2001. Forhåbentlig kan den holde Jesper væk fra dialyseapparatet i mange år fremover. Til den tid regner han med, at der er opfundet en nemmere løsning for dialysepatienter, end der findes i dag. For Jesper Poulsen er en positiv mand hele vejen igennem. Men Jesper har også været i fjernsynet. Kurt Leth fra TV2 Østjylland er kommet forbi 2 gange med sit program ”Kurt kom forbi” og ”Kurt kom forbi igen”. Jesper har nemlig aldrig været bleg for

6

at tale om sin sygdom. Den har ikke fået lov at knække Jespers engagement og vilje af stål. Tværtimod bruger han sine nyreproblemer til at opnå nogle personlige mål i sit liv – og helst så hurtigt som muligt. Men Jesper har også lært til at værdsætte livet bedre. For Jesper Poulsen gælder det om at nå en masse i livet, have drømme og være positiv hver dag.

ret en målrettet og ihærdig arbejdshest.

Bredt dækket ind – også edb-ekspertise På blot tre år har Jesper Poulsen skabt en sund el-forretning med kunder i Gl. Rye og omegn. Ry El løser både opgaver for erhverv og private og er godt dæk-

Egen el-forretning en realitet Et af målene for Jesper Poulsen har i mange år været at blive selvstændig. Som søn af en selvstændig VVS-installatør har lange arbejdsdage, papirnusseri og næsten ingen ferie ikke skræmt Jesper fra at starte op for sig selv. Efter sin lærlingetid hos Resenbro El & VVS fortsatte Jesper direkte på elinstallatørskolen, som han afsluttede i 1999. Inden Ry El blev en realitet i 2004, arbejdede Jesper Poulsen som maskinreparatør hos Grundfos. Sandheden er dog også, at Jesper efter aftale med sin chef tyvstartede sin egen el-forretning sideløbende med jobbet som maskinreparatør. Jespers erhvervsforløb vidner om, at han trods sin alvorlige sygdom altid har væ-

Blå Bog ●

Jesper Poulsen, født 1974

Udlært elektriker i 1997 hos Resenbro El & VVS

Autoriseret el-installatør i 1999

Driver Ry El ApS siden 2004

I dag 1 lærling ansat

Kæreste med Dorte

Sammen har de Jeppe fra januar 2007


ket ind med flere kompetencer indenfor el-arbejde. Udover at klare en bygnings almindelige el-installationer har Jesper altid et godt tilbud på salg og reparation af hårde hvidevarer og armaturer. ”Normalt kan jeg prismæssigt følge med de store butikskæder”, fortæller Jesper. Med en fortid som maskinreparatør tilbydes naturligvis også reparation af komplekse automatiske produktionsanlæg. Som det seneste skud på stammen kan Jesper Poulsen nu også tilbyde edbinstallationer.

Flere ansatte Ambitionerne med Ry El fejler ingenting. ”Der skal ansættes flere medarbejdere, og der skal bygges ny ejendom til at huse firmaet”, siger Jesper Poulsen. Og sikkert er det, at det bliver i Gl. Rye, for både Jesper og hans kæreste Dorte er meget glade for byen. Efterhånden har de skabt et godt netværk – ikke mindst via Jespers aktivitet i Gl. Rye Erhvervsforening og Lions Club i Ry. Ring til Ry El på 30 94 38 01 og få et uforpligtende tilbud på dine el-opgaver. Så kommer Jesper forbi… Dorte og Jesper med sønnen Jeppe.

Krav om HPFI- eller HFI-afbryder inden 1. juli 2008 Alle bygninger skal senest 1. juli 2008 have en HPFI- eller HFI-afbryder. Den kan forhindre, at du får stød, hvis der opstår en fejl i din elinstallation eller i et tilsluttet apparat. HPFI/HFI-afbryderen sidder normalt sammen med dine sikringer. Se efter en lille boks med en afbryder og ordet HPFI eller HFI. Har du ikke en, skal du kontakte en autoriseret el-installatør og få en installeret. Det er dit ansvar, at din installation er lovlig. Har du ikke en afbryder, spiller du hasard med din og andres sikkerhed. Kilde: Sikkerhedsstyrelsen på www.sik.dk

Undgå ulovligt el-arbejde – brug en el-installatør På el-området kan du lave direkte ulovligt arbejde, hvis du gør det selv. Hjemmelavede løsninger har gennem tiderne været skyld i en del brande, endda flere dødsbrande. Ulovligt og dårligt gør det selv-arbejde kan også være en ulempe den dag, huset skal sælges. En ulovlig installation sænker normalt husets værdi med det, det koster at udskifte installationen, og potentielle købere kan blive skræmt væk, hvis de kan læse om ulovlige installationer i tilstandsrapporten. Der er eksempler på huse, hvor prisen er sat flere hundrede tusinde kroner ned, fordi der var lavet dårligt gør det selvarbejde.

Du må ikke selv: ●

Sætte halogenlamper op, hvis transformer, lamper og ledninger er købt hver for sig

Trække nye kabler til nye installationer og montere nye stikkontakter

Ændre på de faste installationer og kabelføringer med en spænding over 250 volt

Lave el-arbejde i måler- eller gruppetavle

Installere eller udskifte udendørs afbrydere eller stikkontakter

Kilde: www.Bolius.dk

7


Borgerforeningen

Desværre kan man ved selvsyn konstatere, at mange af de hurtigkørende bilister er hjemmehørende i Gl. Rye, så det vil være en god begyndelse, hvis de lokale bilister begyndte at overholde fartgrænsen på 40 km/t.

Udvikling eller afvikling? magtens centrum? Leif Kirk Østergaard

I august- og november-numrene af Aktuelt i Gl. Rye i 2006 skrev vi om de omfattende udstykningsplaner langs Hjarsbækvej og om projektet til dæmpning af trafikken på Ryesgade og til forskønnelse af midtbyen. I den mellemliggende periode er der sket mangt og meget. Udviklingen på boligmarkedet er, fra at være i overgear, nærmest gået i bakgear. Og den tidligere velfungerende og rimeligt velhavende Ry Kommune er sammen med tre andre tilsyneladende velhavende kommuner blevet til Ny Skanderborg Kommune, der paradoksalt nok nu ser ud til at mangle midler til stort set alt udviklingsarbejde.

Trafiksanering og forskønnelse af midtbyen Det har blandt andet ramt det projekt for midtbyen, som vi udarbejdede sammen med Ry Kommune i 2006. Og som vi havde en forventning om ville blive overført til den nye kommune. Men på investeringsoversigten for vejanlæg samt trafiksikkerhed, stier og kommunale ejendomme for perioden 2007-2011 er der ikke afsat én eneste krone til projekter i Gl. Rye. Så indtil videre må vi se i øjnene, at det store arbejde med udarbejdelsen af planen for midtbyen er spildt. I stedet kan vi se, at der i investeringsplanen er afsat 8,3 mio. kr. til trafiksanering af ca. 1 km af Horsensvej i Tebstrup i den tidligere Skanderborg Kommune. Så måske er vi bare kommet for langt væk fra

8

Når vi ikke kan få en hastigheds- og trafikdæmpende ombygning af Ryesgade, må vi gå andre veje for at prøve at dæmpe farten i Gl. Rye. Vi har derfor overtalt kommunen til at udføre en afstribning ved kantstriber på foreløbig Emborgvej og Horsensvej, så kørebanerne visuelt bliver indsnævret, hvilket gerne skulle få trafikanterne til at sænke hastigheden til de tilladte 40 km/t. For Ryesgade gælder der det specielle forhold, at der efter det store kloakeringsprojekt for 2 1/2 år siden kun blev lagt en midlertidig asfaltbelægning. Denne belægning skal formentlig til næste år erstattes af et nyt varigt slidlag, og vi vil i den forbindelse anmode kommunen om, at der også foretages en afstribning i siderne af Ryesgade – gerne ledsaget af en fuldt optrukket midterstribe. Vi vil desuden anmode kommunen om at retablere de tidligere røde overgangszoner, når det nu har lange udsigter med at få lavet en egentlig ombygning af Ryesgade. Vi håber, at disse tiltag kan være med at sænke hastigheden inden for bygrænsen i Gl. Rye. Men det er vores fælles ansvar at tage vare på trafiksikkerheden og hastighederne i byen. Desværre kan man ved selvsyn konstatere, at mange af de hurtigkørende bilister er hjemmehørende i Gl. Rye, så det vil være en god begyndelse, hvis de lokale bilister begyndte at overholde fartgrænsen på 40 km/t.

Udstykningsplaner Sidste år blev der vedtaget en lokalplan for området ved Hedelundvej, og i løbet

af foråret er det blevet byggemodnet. I første omgang har en privat grundejer udbudt 10 parcelhusgrunde, og i løbet af efteråret må det forventes, at kommunen udbyder de resterende 12 parcelhusgrunde til salg. Der er endnu ikke sket noget med de resterende grunde, hvor der er mulighed for at opføre i alt 38 boliger som tæt-lavt byggeri. Det ser ud til, at den almindelige afmatning i byggeri og hussalg også har ramt denne udstykning, for i skrivende stund er der kun solgt 4 af de 10 først udbudte grunde. Og samtidig er den gennemsnitlige liggetid for parcelhuse i Gl. Rye steget betragteligt. Så måske kan udviklingen sørge for, at vi alligevel får den begrænsede vækst i Gl. Rye, der blev lagt op til i Vision 2045. Selv om det havde været at foretrække, at væksten var foregået i et mere jævnt tempo i stedet for efter modellen ”fuld fart og bremsen i”. Men i hvert fald er jeg sikker på, at man i børnehaven Bison gerne vil tage en puster efter de seneste års voldsomme tilgang af nye børn. Sidste år blev der også udarbejdet et lokalplanforslag for et specifikt projekt med tæt-lavt byggeri for området nord for Hjarsbækvej. Om det også er udviklingen, der er skyld i det, vides ikke, men dette forslag er nu trukket tilbage af bygherren, der i stedet ønsker at anvende området til åben-lav boligbebyggelse – altså parcelhuse. Det medfører, at det fremsatte lokalplanforslag bortfalder, og der skal udarbejdes et nyt lokalplanforslag for området.


Dansk Mølledag i Gl. Rye

Traditionen tro deltog Møllen i Gl. Rye i den nationale mølledag, der afvikles hvert år den tredje søndag i juni. Sammen med Borgerforeningen havde Møllen i år sørget for en masse aktiviteter, også uden for møllen. Det startede med børnedyrskue, hvor der var god tilslutning fra byens børn med deres kæledyr. I de mange boder på plænen bag ved møllen var en række

gamle håndværk repræsenteret, og der var godt besøgt hos smeden, tømreren, uldspinderen, stenhuggeren og de mange andre arbejdende værksteder.

gang i den udendørs ovn hele dagen, hvor der blev bagt boller og brød. Desværre blev det ikke i år, at møllen kunne få vind nok til at snurre. Der var ellers sat sejl på hele dagen, så den var klar, til vinden kom. Det blev dog kun til regnvejr, der lagde en dæmper på eftermiddagens aktiviteter.

Til middagen blev der stegt lammekøller på grillen, og der blev serveret med en masse lækkert tilbehør. Der var også

Brunch og bagagerumssalg søndag d. 9. september Kl. 10-13. Igen i år vil vi invitere Gl. Rye borgere til brunch i hal A på Gl. Rye Skole. Byens mange forskellige foreninger bliver også inviteret, så de her får mulighed for at fortælle om deres aktiviteter og medlemskab. Vi håber arrangementet kan være med til at formidle kontakter blandt byens gamle og nye borgere - det er altid fornøjeligt med god mad og en god handel. Arrangementet er planlagt til kl. 10 – 13. Prisen for maden er 50 kr. for voksne og 25 kr. for børn under 12 år. Spisebilletter kan købes i Dagli`Brugsen i Gl. Rye fra mandag d. 20. august, og sidste frist er mandag d. 3. september.

Kl. 13-16. Bagagerumssalg Vi benytter dagen til også at få ryddet op i garagen eller på loftet, så der er plads til noget nyt. Eller måske er du bare på udkig efter et fund. Så stop dine skatte bag i bilen eller på cyklen og opstil din bod, eller kom bare og bliv fristet til: Bagagerumsmarked i Skolegården, søndag 9.9. kl. 13 - 16. Opstilling starter kl. 12.00. NB. Alle ”lopper” skal fjernes af ejermanden efter kl. 16. Se yderligere info om begge arrangementer på www.glrye.dk.

9


Er der kærlighed i politik og kvalitet i kærligheden? Båltale v. Paul Lito, Skt. Hans aften 2007 i Gl. Rye

Traditionen I Danmark har Skt. Hans været forbundet med bål og afbrænding. Ilden skulle afværge det onde og havde som sådan ikke nogen direkte forbindelse til henrettelse af hekse. Det med en halmheks på bålet var noget nogle seminariefolk fandt på omkring forrige århundredeskifte. Men ildens brug til Skt. Hans havde alligevel noget med trolddom og hekse at gøre, fordi tiden omkring Skt. Hans blev opfattet som særlig befordrende for både gode og onde gerninger. Man havde bl.a. den opfattelse, at man ved at svinge halmknipper rundt i luften kunne bekæmpe det onde, skræmme heksende på flugt til Bloksbjerg eller Hekkenfeldt om man vil. Når Holger Drachmann kalder ilden ”glædesblus” i midsommervisen betones en anden egenskab ved ilden. Det henviser til ilden som en lysgivende, varmende spreder af glæde. Bål og ild har været (og er stadig) et samlingspunkt for mennesker. Det en væsentlig del af grunden til at lave bål Skt. Hans aften.

Rensende ild Men ilden har altså også altid været et middel til bekæmpelse af det onde. Brugen af ild har altid haft en sammenhæng med renselse eller lutring. Det er selvfølgelig meget logisk og har sikkert en klar sammenhæng med simple observationer af, hvordan ilden kan fortære ting, især organisk materiale. Tilbage er kun asken – det uorganiske og døde. Det hænger godt sammen med opfattelsen af helvedet og ilden i helvedet. Sammenhængen mellem smertefuld straf og bekæmpelse af det onde.

Det onde uden for os selv Der har historisk altid været en opfattelse af det onde som noget der findes uden for menneskene, men omkring dem og iblandt dem, skabt af onde ånder, djævle, trolde og andet pak. Den tro lever stadig og vi har i vores kultur masser af eksempler på forsværgelser og handlinger der skal hindre dårlige varsler i at gå i opfyldelse. Vi banker stadig under borde og smider salt over skuldrene og tror på at den hovmodige før eller siden vil møde sin grumme skæbne. Vi kan stadig formildne guder og forsage djævle.

Menneskets natur Men der er sandelig også opfattelsen af

10 10

det onde som noget der er iboende mennesket, noget som vi er mere eller mindre herre over. Mange kender billedet af at der sidder en lille engel bag det ene øre og en lille djævel bag det andet øre og hvisker til os, hvad vi skal gøre. Det er samspillet mellem de to der har magten over os som individer. Det gode kontra det onde. Det sociale kontra det asociale. Eller sagt mere ligefremt: Det er menneskets sociale natur der er kilden til vores succes som samfund og art, men vi er også samtidig vores egen største fjende. Det synspunkt har mange fremført gennem tiden og det er også det synspunkt der kommer til udtryk i Halfdan Rasmussens digt fra 1985 i bogen med den noget dystre titel ”Fremtiden er forbi”. Han siger:

Man skal være meget stærk i troen for at have tillid til at alene bøn til Vorherre vil begrænse Verdens umådeholdne energiforbrug eller ændre fordelingen af goder i den globale landsby. Men hvad er det så vi sværger til i kampen for en bedre verden? Ja vi sværger til national og international politik. Vores demokrati. At folketinget, EU, FN, Verdensbanken, G8 m.fl. vil føre den nødvendige politik der skal til

Vi kan herske over rummet og atomets blinde kraft spænde magt for alle drømme og visioner vi har haft. Vi kan tvinge blæst og bølge tæmme fos og kue elv men har aldrig kunnet styre magtens galskab i os selv.

Og man kunne med god grund spørge: Er det kun magtens galskab vi ikke kan styre i os selv? Hvad med begæret, egoismen, selvretfærdigheden osv. Hvem styrer egentlig indholdet i vores liv?

Bøn og handling Mange af os har et religiøst liv og kan bede højere magter hjælpe os til at gøre det gode og undlade det onde. Vi ved vi har det gode i os og beder om hjælp til at realisere det gode i praksis… Det kan være svært nok på det personlige plan og er næsten helt uoverskueligt på samfundsniveau. Med eller uden religion. Kærlighedsbudskabet er et vigtigt budskab uanset hvor det udspringer fra. For mig er der en sammenhæng mellem kærlighed på den ene side og begreber som retfærdighed og solidaritet på den anden side. Selv om vi danskere i disse år oplever en stigende religiøs interesse iblandt os, er der ikke noget der tyder på at kærligheden har meget gennemslagskraft på den politiske arena. Der er nok mange der vil mene, at det, sagt lige ud, er stang naivt at forestille sig en sammenhæng mellem kærlighed og politik. Og det selv om Verden skrumper ind til det, som nogen har kaldt ”den globale landsby”. Det er jo i princippet bare naboen vi skal være kærlige imod. Men hvordan? – det er uoverskueligt for den enkelte.

for at ændre verden. Og vi kæmper for at den førte politik har udgangspunkt i det gode: Et retfærdigt samfund, en retfærdig verdensorden, bedre muligheder for dem som er stillet dårligt, bedre fordeling af verdens goder. Men det er jo stærke kræfter vi er oppe imod. Det er som om hadet, fjendskabet og selvtilstrækkeligheden har betydeligt nemmere ved at brænde igennem. Også her har Halfdan Rasmussen sagt det meget rammende om vores forhold til diktaturstater eller hvad der minder om dem:


Ikke bødlen gør mig bange Ikke hadet og torturen Ikke dødens riffelgange Eller skyggerne på muren Ikke nætterne når smertens sidste stjerner styrter ned Men den nådeløse verdens blinde ligegyldighed.

Et eller andet sted vil vi jo helst tro at vi handler logisk og rationelt, men man skal kende sin historie dårligt for hoppe på den galej. Vi behøver vel strengt taget ikke gå længere tilbage end at se på grundlaget for den krig vi for tiden deltager i. Eller se på de sidste friske tiltag i fantasifuld lovgivning: At gøre det

Og det er egentlig det, jeg vil sige noget om. Kvalitetsreform i samfundet og privatlivet. Det er blevet mere og mere moderne at overføre begreber fra erhvervslivet til beskrivelse af vores daglige handlinger og gøremål og ikke mindst til begreber i den offentlige forvaltning. Et af disse begreber er ordet kvalitet som det findes i livskvalitet og kvalitetstid. Ordet kvalitetsreform er jo også meget aktuelt og det har inspireret mig til at se på kvaliteten i nogle af livets andre forhold.. Regeringens kvalitetsreform skal, kort fortalt, få det offentlige til at levere varen. Den er skabt i en verden, hvor vi alle

valg. Så nu skal alle offentlige i gang med at lave varedeklarationer på deres ydelser. Og på nettet kan man så sammenligne varerne. Skoler, hospitaler, lægehuse osv. Man kunne fristes til at foreslå at alle offentligt ansatte bærer dem uden på tøjet, så når man møder sygeplejersken, hjemme-hjælperen, skolelæreren og præsten ved man straks lidt om varen… Men spøg til side: Uden for det offentlige rum kunne vi jo også godt bruge en kvalitetsreform. Der er masser af ydelser i vores eget personlige liv der godt kunne behøve en grundig gennemgang.

Livet Så hvis vi skal fortsætte i management sproget, så er der en stor, meget fundamental vare som vi alle modtaget som gave ved fødslen – nemlig selve livet. Til at begynde med er kundens forventninger meget basale. Men allerede her må man se, at mange kunder (underforstået børn) har fået en gave, de slet ikke magter at holde i drift. De basale midler til opretholdelse af livet er ikke til stede. Reklamationsprocenten burde være enorm. Især i de allerfattigste lande, hvor livet max varer 5 år for 25 % af slutbrugerne. Men de ta’r det pænt… I den globale landsby er det lige henne om hjørnet. 5-6 timer fra Billund. I vores del af verden er det 7 promille, der ikke bliver fem år. I gennemsnit får vi lov til at beholde varen i over 70 år. Og hvad så – er vi tilfredse med varen?

Bruger vi livet rigtigt?

forbudt ved lov ikke at vise sit hår. Vi er nogle stykker som risikerer at blive buret inde på den konto.

Reformer i Danmark I Danmark bekæmper man det dårlige med reformer, det onde med lov, ret og jura. Vi mener jo, og tager udgangspunkt i, at vi kan styre samfundet i retning af det gode og bekæmpe det onde ved teknologisk udvikling, politik og de reformer der udspringer deraf. Men intet samfund bliver jo bedre end de mennesker det består af.

sammen er kunder og de offentlige ydelser er varer. Og kvalitet er når kunden får den varer som kunden forventer. Dvs. når jeg kommer på hospitalet og siger: ”Goddag, jeg vil gerne se på en blindtarmsoperation”, så får jeg mulighed for selv vælge en leverandør til ydelsen, (hvis jeg ikke er død inden.) Det er rigtig godt for dem med overblik og overskud til at vælge. Kommer jeg som bistandsklient, skal jeg nok forvente et ret begrænset udvalg. Man kan jo ikke gøre alle kunder tilfredse! Og varerne skal være velbeskrevne og sammenlignelige og der skal være frit

Her er det vigtigt, at vi sætter os nogle kvalitetsmål? Vi er kunderne, varen er livet og det må være os selv der sætter forventningerne. Men er det nu også det? Ja, måske, men der er mange andre, der har forventninger til vores liv: Det offentlige eller samfundet, forældrene, den anden, børnene, arbejdsgiverne, de andre, de lokale butikker og jeg kunne blive ved. Så ofte bliver livet fyldt af ting, som simpelthen er lige til at reklamere over! Sandheden er, at i vores del af verden, hvor mange basale behov er opfyldt og tages som selvfølgeligheder, havner reklamationerne ofte hos selv. Vi har jo mere valgfrihed end mange andre på Jorden, men har nogen gange svært ved at bruge den. Under alle omstændigheder er det altid godt at se på det vi med lidt hjælp kan gøre noget ved. Det er måske ofte den før omtalte lille djævel der får os til at fylde livet med indhold som næppe gør os lykkelige. Eller den lille engel der får den, der vil gøre alle tilfreds, til drive rovdrift på sit eget liv.

Generne Livet som gave omfatter også, at vi allerede fra undfangelsen bliver vi udstyret med et sæt gener der gør os helt unikke

11


som individer. Problemet med den del af varen er, at den på flere områder er stærk forældet i forhold til den tid vi lever i. Det er jo nok ingen hemmelighed, at hele legemets fysiologi er indrettet til et helt andet liv end det vi lever. Hvis viden er det væsentligste element i vores nuværende samfund, så er vi nogle stykker der gerne vil klage over det vedhæng til vores hjerne som hedder kroppen. Måske er den dag tæt på hvor vi kan nøjes med lunger hjerte og hjerne. Så kan vi bare gro fast der ude på internettet et sted. Sådan som mange af os lever nu, forfalder vores kroppe. Vi får velfærdssygdomme hvis vi ikke engang imellem opfører os noget i retning af jægere og samlere. Ergo må vi slå fast, at produktudviklingen hvad angår menneskekroppen lader meget tilbage at ønske. Heldigvis er der også lidt jæger- og samlerkultur oppe i hovedet på os så vi trives som regel godt når den indre huleboer får lov at folde sig lidt ud. Vi har det godt når vi f.eks. i ferien får lov til at opføre os som kattedyr i solen eller vilddyr i junglen, der kaster sig over store strabadser og udfordringer.

Vær god mod dig selv Et af kunstnerens Marco Evaristtis budskaber med hans Utopia Pink State er, at vi skal være gode mod os selv, så vi har overskud til at være gode mod andre. Men hvornår er vi gode mod os selv? Vi ved det er et stor spørgsmål og et varmt emne, for boghandlerens hylder bugner med velmente råd, og der ikke den erhvervs-coach der ikke har et ”bliv dit eget livs coach” -kursus på programmet. Men måske er det bedre, at tage et skridt i den rigtige retning i aften end først at skulle gøre sig til ekspert. Måske handler det for nogen om at leve mere i nuet. For andre handler det måske om at løfte blikket lidt og se fremad. Måske handler det bare om holde mere fri i stedet for at bruge penge på ting der alligevel er forældede om få år. Eller handler det om at få mere regelmæssighed i livet… eller mindre regelmæssighed?

Forældreskabet og barndommen Modsat det offentliges ydelser, er de varer eller gaver eller ydelser som har med selve livet at gøre ofte gensidige. Nye forældre får et barn og barnet får samti-

12

digt forældrene. Der er ingen fortrydelsesret. Men så meget desto mere kan der være brug for at se på kvalitetsarbejdet. Enhver familie kan sagtens bruge sin egen lille kvalitetsform af og til, for lige at kundetilpasse varen en lille smule. Nu er det ikke fordi forældre har det med at være tilbageholdende med reklamationer, når varen opførere sig utilsigtet. Det er heller ikke sådan at børn undlader mishagsytringer, når den vare de hænger på, nemlig forældrene, opføre sig urimeligt begrænsende eller direkte pinligt. Mange børn mener sikkert at vide, at ydelsen ”forældreskab” er en frygtelig klods om benet, når man har brug for at prøve egne kræfter eller bare at udfolde sig frit. Det er jo de voksne som er leverandører af de rammer i hvilken barndommen skal folde sig ud. Og udfordringen her er at ”livet leves forlæns men forstås baglæns” som Søren kirkegård udtrykte det. Så det er ikke før børnene selv bliver forældre, at de begynder at forstå, hvad der egentlig rørte sig i hovedet på ”de gamle”. Det skulle dog nødig diskvalificere dem i dialogen om den gode kvalitet i barndommen. Socialforskningsinstituttet lavede i 2006 en stor undersøgelse for at afdække hvordan familier i Danmark havde det med balancen mellem arbejdsliv og familieliv. Et par af konklusionerne går på at vi arbejder som ingen andre i Europa og jo højere uddannelse, jo sværere har vi ved at finde en tilfredsstillende balance mellem arbejdsliv og familieliv. Kvinderne arbejder stadig mere end mændene i hjemmet. Til gengæld arbejder mændene lidt mere end kvinderne samlet set, ca. 51 timer om ugen. Børnene er ikke spurgt i den undersøgelse. Vores børn har europarekord i pasning uden for hjemmet.

Ægteskabet En af de institutioner der virkelig har brug for en kvalitetsreform er ægteskabet: Her er luften til tider tyk af reklamationer og rigtig mange skaffer sig som bekendt af med varen igen. De vil skilles! Ca. 16.000 om året vil af med varen og ca.75 % af reklamationerne kommer fra kvinderne. Efter man får det første barn er der 20 % chance for at man er skilt in-

den barnet bliver 5 år. I danske storbyer er chancen tæt på 40 %. Så her kan man godt diskutere om kunden, nemlig ens ægtefælde, er i fokus. Jeg kunne fristes til at se lidt på indholdet i kontrakten eller ægtepagten eller hvad det nu hedder. Hvad var det egentlig for en vare man lovede at levere, da man stod der i kirken eller på rådhuset? Som jeg husker det var det noget med at forvente at blive elsket og æret… i modgang og medgang. Det er jo ikke særligt præcist. Det der med at elske, det har frygtelig mange betydninger og ære kunne vi måske oversætte med respektere… men hvor langt rækker det, når det som er medgang for den ene viser sig at være modgang for den anden? Det er den ringeste gang ”varefakta” jeg længe har set. Her er virkelig brug for noget kvalitetssikring. Men bortset fra at varedeklarationen på ægteskabet er fyldt med gummiparagraffer, så har kontrakten også et helt besynderligt fokus på holdbarheden. For den her ydelse, som man lover sin ægtefælde, gælder til døden os skiller. For alt i verden: Hold sammen til døden jer skiller… Men hvis kunden nu er træt af varen? Ja, så er der nogle velmenende der siger, det selvfølgelig kun gælder til det man kunne kalde den åndelige død eller kærlighedens død indtræffer. Der svarer til at der på varen står: ”Mindst holdbar til den smager dårligt”. Den holdbarhedsdato får næppe lov til at passere ovre i fødevarestyrelsen… Hvis vi virkelig vil have ægteskabet til at være mere langtidsholdbart, skulle vi måske løbende have lidt mere fokus på indholdet. Hvad der er godt eller skidt for den enkelte familie kan jo være meget forskelligt, men tiden omkring Skt. Hans er måske et godt tidspunkt til et lille kig på kundetilfredsheden hvad livet angår, eller ægteskabet, forældreskabet, barndommen… Start eventuelt med et kundeinterview. En lille kvalitetsreform giver lejlighed til at smide det dårlige på bålet og vælge det gode.

Brug bålet Jeg har været omkring ilden og det onde og det gode og kærligheden og politikken og kvaliteten og det personlige ansvar. Og uanset hvilket syn vi har på verden og hvilke politiske sympatier vi dyrker, så er jeg så enfoldig, at jeg tror at den enkelte ved hvornår han eller hun taler fra hjertet. Og kun den enkelte kan give svaret på, hvornår vi har fundet ind til os selv. Så jeg vil bruge aftenens ild til mentalt at smide de holdninger på bålet, der er hindringer for min egen og dermed andres udvikling af det gode liv. Noget af det jeg vil beholde er min dårlige musiksmag – den vil jeg nu gå ned og praktisere.


Sangaften i Borgerforeningen

Borgerforeningen

Onsdag den 26. september kl.19.30 på Gl.Rye Skole På krydstogt i den nye Højskolesangbog med Johan ”Josser” Herold og Aage Augustinus. Sangaftenen er et samarbejde mellem Valgmenigheden og Borgerforeningen. Gratis adgang – Alle er velkomne

Ove Krogsøe Formand Lyngdal 15 8680 Ry, 86 89 83 01 ove.krogsoe@glrye.dk

Leif Østergaard Næstformand Nyvej 12 8680 Ry, 8624 4910 leif.oestergaard@glrye.dk

Liselotte Johansson Kasserer Skovsbjergvej 12 8680 Ry, 8788 3006 lotte@skovsbergvej.dk

Skt. Hans billederne er taget af Line Streit.

Skt. Hans i Gl. Rye 2007 bød på flere nye tiltag, sammenlignet med året før: Bl.a. blev bålet tændt uden de store problemer, og det brændte godt! I år var også året, hvor vi i Borgerforeningen satsede på at tilbyde ”fuld forplejning” til dem, som havde lyst til at spise helstegt pattegris, kartoffelsalat og blandet salat, coleslaw og meget mere. Den helstegte pattegris blev en succes, idet ikke mindre en 70 spisebilletter var solgt på forhånd. Samtidig er vi i Borgerforeningen lidt stolte af, at vi selv kunne finde ud af at stege den! Vi håber at kunne gentage succesen næste år. Vejret var med os; dagene op til Skt. Hans

havde givet tilstrækkelig regn til, at der ikke var brandfare, og selve aftenen var lun, vindstille og næsten skyfri. Det det gode vejr har helt sikkert været medvirkende til, at fremmødet var usædvanligt stort i år med vel omkring 400 fremmødte børn og voksne. Børnene viste en fantastisk medleven, da heksen brændte! Borgerforeningen i Gl. Rye vil gerne sige tak til: ”Optimisterne”, der spillede veloplagt op under maden. Poul Lito, der stod for året båltale, der kan læses andetsteds i dette blad. Børnehave Bison, der igen i år lavede en fantastisk flot heks.

Susanne Matthiesen Sekretær Jægergårdsvej 7 8680 Ry, 8798 5000 susanne.matthiesen@glrye.dk

Heidi Overgaard Rimmersvej 8 8680 Ry, 86740034 heidi.overgaard@glrye.dk

Torben Sørensen Rimmersvej 44 8680 Ry, 8610 7922 torben.soerensen@glrye.dk

Martin Rud Ryesgade 52 8680 Ry, 8689 1115 martin.rud@glrye.dk

Helen Grubbe Jægergårdsvej 14 8680 Ry, 8687 1767 helen.grubbe@glrye.dk

Tur til Højkol 2007 For tredje år i træk blev vi i begyndelsen af juni lukket ind af den røde port på Højkolvej – ind til rhododendronparken på Højkol. Et fascinerende område, som man normalt ikke har mulighed for at besøge. De flere meter høje og op til 80 år gamle buske dækker et område på ca. to hektar, og vi havde god tid til at beundre dem på vej op ad Højkol. Vi var forholdsvis heldige med tidspunktet for turen i år; mange af buskene blomstrede stadig.

Endnu en gang viste skovfoged Niels Bach os rundt og fortalte om området og historien, der knytter sig dertil. Efter en afslappende gåtur, hvor de frodige buske også kunne beses i fugleperspektiv, nåede vi op på toppen af Højkol til huset af samme navn. Huset, som tilhører efterkommere af Poul Larsen (medejer af FL Smidt og Co), er også et kig værd, og udsigten over skoven og Salten Langsø er fantastisk.

Rikke Østergaard

Suppleanter Ebbe Munk Line Streit Andersen

Der var god tilslutning til turen, ca. 50 mennesker deltog, og aftenen blev sluttet af med kaffe og kage i det grønne.

13


Rodelundvej 39 – ”Den grønne købmand” og ”Glarbo Nissestue” om fredagen. Til at begynde med var den hyrede ”vogn” en hestevogn, som dog ret hurtig blev afløst af en rigtig automobil-varevogn.

John Jensen

I rækken af fortællinger om sognets gamle huse og ejendomme og de mennesker, der har boet i dem, er vi denne gang taget uden for byen, nærmere bestemt til Rodelundvej 39. Beskrivelsen er stykket sammen med hjælp fra ”Den grønne købmand” alias Kristian A. Jensen samt ”Nissestuens” / ejendommens nuværende indehavere, Ane-Marie Kjeldberg og Reinhard Klahn.

”Den grønne købmand” I 1952 købte Kristian A. Jensen Glarbo købmandsforretning, der dengang blev drevet fra stuehuset i ejendommen ”Østerhøj”, Rodelundvej 37, af Anne Rasmussen, enke efter købmand Anton Rasmussen. Med henblik på opførelse af ny købmandsforretning med privatbeboelse købte Kristian og hustruen Signe samtidigt hermed et jordareal ude ved Rodelundvej, skråt foran ”Østerhøj”. Da ejendommen stod færdig senere på året, flyttede Kristian og Signe hertil med deres 4 årige søn, Leif, og den – efter dén tid – moderne købmandsbutik blev taget i brug. Kristian, der var født i Toustrup ved Hammel, var uddannet kommis ved Hahne Christensen, købmand og kromand i Gl. Rye. Købmandsforretningen i Gl. Rye blev dengang drevet fra krobygningen (i lokalet th. for hoveddøren, hvor der i dag er ”skænkestue”). Signe, der var født i Salten Skov, var ansat som kokkepige på kroen, hvor Kristian og hun havde mødt hinanden. Parrets nye ejendom på Rodelundvej 39 blev bygget af Glarbo Savværk, - dengang sognets største byggevirksomhed, drevet af Carl Hull, (Gl. Rye Antik). Ejendommen blev opført i træ og malet grøn. Den valgte farve resulterede i, at butikken fik tilnavnet ”Den grønne købmand”. Kristian fortæller, at det oprindelig var FDF/FPF’erne fra ”Sletten”, der fandt på tilnavnet. De brugte ”Den grønne købmand” som pejlemærke for de mange tusinder, der hvert år valfarter til ”Sletten”, og ”forbød” i øvrigt derfor Kristian og Signe nogensinde at skifte farve på forretningen. I fotoarkivet på Gl. Rye Mølle- og Træskomuseum har vi fundet et par billeder af ejendommen.

14

Foto af ejendommen fra midt i 50’erne. Det er formodentlig Kristian, der nyder udsigten fra trappen ved den private hoveddør. Trappen foran butiksdøren blev ved opførelse af ejendommen lavet forholdsvis bred, for at give mulighed for en eventuel udvidelse af forretningen til også at omfatte en lille cafe (i kontorlokalet ved siden af købmandsbutikken). Trappen blev gjort smallere i forbindelse med opførelse af tilbygning i 1962, hvor cafeplanerne var skrinlagt, og hvor kontorlokalet i øvrigt blev lagt til butikslokalet.

Foto af ejendommen fra midt/sidst i 60’erne. Bilen er sandsynligvis en NSU Prinz 4, der blev produceret i Tyskland fra 1964. Købmandsbutikkens kunder kom fra oplandet fortrinsvis omkring Glarbo, Himmelbjerget og Gl. Rye, medens der også var enkelte kunder i Gl. Rye by. Hertil kom mange forbipasserende, turister, repræsentanter, lastbilchauffører, der gjorde holdt for at få en forfriskning. FDF/ FPF på ”Sletten” samt diverse lejrskoler, der lejede sig ind på ”Sletten”, hørte også til kundekredsen. Der var dengang en del konkurrerende butikker i omegnen; Brugsen i Glarbo, (der blevet drevet fra Rodelundvej 55 frem til midt i 70’erne), Købmanden i Gl. Rye, (der som nævnt tidligere blev drevet fra krobygningen og fra 1962 og frem til 1989 blev drevet fra Ryesgade 13). Butikkens faste kundekreds blev blandt andet serviceret via den ugentlige varetur/landtur. Indtil Signe og Kristian fik varebil omkring 1960, cyklede han rundt til sine kunder om torsdagen for at indhente ordrer, og hyrede så ”en vogn med fører” til at bringe købmandsvarerne ud

Og Kristian fortæller, at han kom ganske langt omkring på sin landtur, ja, helt til Frankrig! - I den forbindelse må det dog indrømmes, at omtalte ”Frankrig” dækker over området langs Himmelbjergvej med blandt andet de stråtækte huse og 2 gårde. (Hvordan dette område har fået sit tilnavn, vides ikke, men det var nok en efterforskning værd. Fra gammel tid / før 1967, hvor vi fik husmumre, blev ”Frankrig pr. Gl. Rye” anvendt som officielt områdebetegnelse af postvæsenet). Kristian fortæller, at de små landkøbmænd og -brugser i 50 og 60’erne stort set var henvist til at konkurrere på servicen. Det var først i forbindelse med, at de større butikker og supermarkeder i byerne begyndte at manifestere sig fra sidst i 60’erne, at ”tilbudskrigen” begyndte. Da undertegnede var barn, boede min mor og far, min bror og jeg i ”Frankrig” (på Himmelbjergvej) og hørte med til Kristians faste kundekreds. Vi - og ”Den grønne købmands” mange øvrige kunder gennem tiden - kan skrive under på, at netop med hensyn til ”service” havde Kristian et sand naturtalent. Mere høflig og tjenestevillig betjening var svær at finde. - Var der ønske om en bestemt vare, der ikke lige var på hylderne, ja, så kunne Kristian skaffe den! Da vi i 1967 flyttede ind til storstaden, Gl. Rye fortsatte Kristian med at levere. Og han kom troligt futtende i sit grønne folkevognsrugbrød om torsdagen for at modtage ordrer, indtil vi omkring 1970 - som vist nok nogle af de sidste i kundekredsen - fik telefon, hvorefter han ringede til mor og modtog bestilling. Og rimelig præcis kl. 13.30 hver fredag rullede Kristian op i indkørslen med købmandsvarene. Kunder, der besøgte butikken, blev taget i mod af en smilende Signe og/eller Kristian, der - hvis de da ikke allerede stod bag disken - kom springende ude fra ”privaten”, når dørklokken havde bimlet. - Se, dét var ”en rigtig købmandbutik” med købmandsdisk, kaffemølle, og hvad dertil hører. Vi knægte ville da også gerne, hvis der en sjælden gang var behov for indkøb ved siden af ”fredagsleverancen”, cykle en tur over til Kristian Købmand …Og så faldt der som regel et stykke Dandy (tyggegummi) eller en Guldkaramel af.


Til at passe på butikken og varelager samt afholde eventuelle ubudne gæster fra at komme ind, havde Signe og Kristian i mange år hunden ”Daksi”, - en krydsning mellem en Dobermann og en Collie. Tyverier i butikkens åbningstid kunne naturligvis ikke helt undgås, og Kristian mindes især et meget lille tyveri, der fik en værdig afslutning. Der først i halvtresserne var marmorkugler en stor dille blandt børnene, og på disken stod derfor en skål med marmorkugler; 5 stk. for 1 øre. En lille pige var en dag ”kommet til” at tage en marmorkugle, hvilket Kristian først blev bekendt med mange år senere, da pigen som voksen i forbindelse med en familiefest kom hen til Kristian for at lette sin samvittighed. - Da var ”enørerne” imidlertid for længst udegået, og Kristian slog straks en streg over regningen! I 1962 blev der opført en vinkeltilbygning på syd/øst siden af ejendommen. Der blev herved plads til, at den - om vinteren - lidt besværligt tilgængelige garage i kælderen kunne flyttes op, og lagerlokale, soveværelse og børneværelse blev indrettet i tilbygningen. Kontoret ved siden af butikken kunne således flyttes og lokalet lægges til butikslokalet, der hermed blev omkring en trediedel større. Dette gav plads til bl.a. butikkens første køledisk. …Favre nye verden!

I 1990 - efter 38 års drift af købmandsbutikken og med en daglig arbejdsdag ofte fra seks morgen til seks aften og med kun en enkelt hel feriedag og nogle få halve gennem alle årene - besluttede Signe og Kristian, nu på henholdsvis 75 og 69, at lukke butikken. Og som parret udtalte til Midtjyllands Avis i den forbindelse: Det ville være synd at prakke nogen butikken på. Den tid er forbi, hvor der er brug for og et fornuftig udbytte i sådan en butik, og mange andre små købmandsbutikker og brugser har for længst drejet nøglen. - Og nu vil vi så ha’ lov til at være lidt dovne! Efter at have mistet Signe i 1993, valgte Kristian i 1996 at sælge den forholdsvis store ejendom og flytte i andelsbolig - af mere overkommelig størrelse - i Them.

Foto fra august 2007 af Kristian, der med udgangspunkt i sit fotoalbum beretter om de mange års virke i købmandsbutikken.

Ane-Marie Kjeldberg og Reinhard Klahn og deres 3 døtre, Birgitte på 4, Anna på 7 og Ida på 9 flyttede fra Århus og til Rodelundvej 39 i februar 1997 – efter diverse indvendige ændringer i ejendommen samt ændring i vindueskonstruktionen. Ane-Marie, der blandt andet havde læst klassisk filologi og arkæologi i Århus, valgte nu at blive hjemme hos pigerne og etablerede – i en del af den tidligere købmandsbutik – en ”helårs-nissebutik” inkl. en lille udstilling om nissetroens historie. Reinhard Klahn, der er cand.merc., bibeholdt sit job i Århus. Ane-Marie fortæller, at der i hendes butik kunne købes nisser i alle afskygninger og materialer; træ, filt, stof, glas med mere. Det eneste krav til nisserne var, at der skulle være tale om godt håndværk. Butikken havde fra starten rigtig mange besøgende, der viste stor interesse, men desværre for lidt købelyst. Butikken blev derfor lukket i efteråret 2001. De første år efter overtagelse af ejendommen undrede parret sig over, at en del biler ”dyttede”, når de passerede Foto fra 1990 af Signe og Kristian i købmandsbutikken

Foto fra ca. 1998 af udstillingen i Glarbo Nissestue

ejendommen. Kristian kunne imidlertid afsløre, at det måtte være hans tidligere leverandører/handelsrejsende, der sikkert ikke var klar over, at han var flyttet, og derfor forsat ”hilste på”. Parret fortæller, at de sammen med ejendommen, også overtog købmandsbutikkens restlager af krydderier. Og flere af krydderne holder sig såmænd endnu. Her for nyligt blev der bagt krydderkage med en af ”Den grønne købmands” gamle krydderibreve. Signes gamle cykel – formodentlig fra 40’erne – fulgte i øvrigt også med ejendommen. Den har Birgitte, der nu er 15, for nylig fundet frem, så den er igen kommet til ære og værdighed og bliver jævnligt luftet.

Glarbo Nissestue

Foto fra 70’erne med Kristian foran butiksdøren. På butiksruden ses reklame for Rich’s (et kaffe-tilsætningsprodukt, der under og efter 2. verdenskrig og helt op i 60’erne blev anvendt, for at gøre den dyre - og til at begynde med - rationerede kaffe mere drøj).

”Dengang og nu”

Såvel Ane-Marie som Reinhard har i øvrigt forfattet flere bøger, blandt andet med inspiration fra Ry og omeng. Se nærmere præsentation af Ane-Maries forfatterskab i artiklen; ”Hvem er hende fortatteren fra Glarbo”. (Side 16-17)

Foto af ejendommen, som den ser ud en augustdag i 2007. Som det fremgår, har de nuværende ejere være så hensynsfulde at fastholde den grønne farve på huset.

Foto af ejendommens nuværende indehavere, Ane-Marie Kjeldberg og Reinhard Klahn

15


Hvem er hende forfatteren fra Glarbo? ”Kvinde fra Glarbo skriver roman om fortidens skygger”, stod der en majweekend i år på Midtjyllands Avis’ Ry-spisesedler. Det lød en kende skummelt. Hvad er det egentlig for noget, denne kvinde har skrevet, og hvem er hun i det hele taget? For at tage det sidste først: Kvinden er undertegnede, Ane-Marie Kjeldberg, og nej, hun er ikke oprindeligt fra Glarbo. Jeg har haft min barndom i Silkeborg, og har siden boet i blandt andet Oslo, på Sjælland og i en længere periode i Århus, hvor jeg blandt andet læste klassisk filologi og arkæologi. For ti år siden flyttede min familie og jeg her til egnen, til den gamle grønne trækøbmandsbutik tæt ved Himmelbjerget. Min mand er cand. merc. og bibeholdt sit job i Århus, mens jeg blev hjemme hos vores tre døtre og ved siden af etablerede en helårsnissebutik med en lille kulturhistorisk niche om nissetroens historie. Butikken havde i løbet af kort tid rigtig mange besøgende med videokameraer og fotoapparater, men desværre knapt så mange købende kunder.

Fra nisser til sprog Da min yngste også var startet i skolen, fik jeg mere ro til beskæftigelse, som krævede dybere koncentration, og nissesalget blev efterhånden skiftet ud med min gamle kæphest, nemlig arbejdet med sprog. Jeg har nu mit eget tekstbureau, som udfører korrektur og sproglig gennemgang af alt fra reklamer til børnebøger. Desuden virker jeg som litterær konsulent for skønlitterære forfattere og er ydermere tilknyttet forlaget Hovedland som korrekturlæser m.m. Og samtidig med alt det skriver jeg selv. Allerede i 2004 fik jeg udgivet min første roman, Keramik. Den udkom som e-bog, men desværre lukkede forlaget et år efter udgivelsen, og bogen kan ikke mere købes. I år udgav forlaget Facet så min første papirroman – Fred og Ro.

”Hvad er hun da for en?” Da min bog var udkommet, spurgte en dame i Sønderjylland opbragt: ”Jamen hvad er hun da for en, hende Kjeldberg, at komme der og skrive sådan en bog?” Fred og Ro fortæller nemlig ikke om fortidens skygger i Glarbo, men om skygger i Sønderjylland, nærmere bestemt i og omkring det tyske mindretal dernede.

16

Det tyske mindretals avis brød sig ikke om bogen og gav i sin anmeldelse af den udtryk for, at jeg hængte mindretallet ud – uden at kende noget til det, mente avisen - så derfor den sønderjysk-tyske dames opbragthed. En del andre læsere, herunder det litterære tidsskrift Senturas anmelder, fandt romanen vellykket og sigende om et lille og klemt miljø. Men kender Kjeldberg da noget som helst til det hjemmetyske samfund? Ja, i det mindste er jeg da nu på 21. år gift med en mand, som har trådt sine barnesko i mindretallet, nærmere bestemt i den lille by Rinkenæs (den med rapanden) tæt ved Gråsten. Desuden har jeg også selv venskaber i mindretallet, så jo, lidt ved jeg vist godt…

psykologisk realisme. Jeg kom til den erkendelse, at skønlitteraturen er den bedste vej for mig til at sætte mit ”fingeraftryk” på tilværelsen, mane til eftertanke, måske endda ændre lidt på verden, hvem ved? Efter seks-syv års omskrivninger, forlags-

Hvorfor skrive romaner? Lige fra jeg første gang, som 6-7-årig, læste Astrid Lindgren og fik at vide, at hun var forfatter og det var et arbejde, har jeg vidst, at det ville jeg være. Jeg elskede at skrive stil i skolen, - og så at kunne leve af den slags! Nøjjj! Jeg har skrevet gennem hele mit voksenliv, men med det skønlitterære gled det i første omgang ikke så godt. Jeg havde ikke tiltro nok til mig selv, og viste jeg en novelle eller et digt frem og fik negativ respons fra venner og familie, blev jeg helt slået ud. I stedet blev det til en del artikler og kronikker, som jeg fik afsat til forskellige aviser og blade. Fantasi-genet fik i stedet afløb i mine nissetableauer, som ikke var særligt julenissede, men alle fortalte en historie, som godt kunne være ganske grum og u-julehygget. Blandt andet producerede jeg en række blå nisser, som tydeligvis var svært deprimerede - eller i det mindste noget tungsindige.

Lig i Kvicklys fryser og en lumsk præst fra Gammel Rye Men i år 2000 besluttede jeg, at nu skulle der skrives roman, og jeg producerede en krimi med titlen Fryserliget. Intet forlag antog den, men forlaget Klim fortalte mig, at jeg havde talent – blot skulle jeg blive lidt mere barsk, hvis jeg skulle skrive kriminalromaner. Jeg fandt ellers bogen døduhyggelig – der indgik et lig i Ry Kvicklys dessertfryser, samt en Gl. Rye-præst med temmelig urent mel i posen! (Nej, han var ikke modelleret over virkelige personer. Det forsikrer jeg!)

Opmuntring fra Berlin Året efter lærte jeg Berlin-forfatteren Hans Schmidt Petersen at kende, og hans opmuntringer, konstruktive kritik og gode råd fik mig i gang med at skrive på højtryk – nu ikke længere krimier, men noget, der bevægede sig over i genren

Ane-Marie Kjeldberg Klahn vurderinger og nye omskrivninger lå Fred og Ro endelig færdig og blev antaget til udgivelse af forlaget Facet.

Erotik som indgang til følelser Fred og Ro handler om et dansk-tysk ægteskab i en lille by nær Sønderborg, et ægteskab, som i det skjulte er præget af manglende opgør med konflikter og traumer fra krigens tid. Romanen har delelementer, der er hentet fra det virkelige liv, og nogle læsere vil sikkert kunne genkende småstumper af det tyske mindretal her og der, såvel som enkelte glimt fra mit eget liv. (Men nej, romanen er hverken en selvbiografi eller en nøgleroman!) Noget, som mange læsere og anmeldere har noteret sig, er, at romanen indeholder en del skildringer af det erotiske liv. Enkelte har fundet det ubehageligt og endog forargeligt, men de fleste har været glade for denne del af romanen og forstået, at jeg bruger de erotiske skildringer til at vise allehånde følelser mellem de to hovedpersoner – blide følelser, naturligvis, men også for eksempel vrede, ensomhed og magtbrynde.

Silkeborgroman på trapperne Hovedparten af Fred og Ro er skrevet i mit lille arbejdsrum i vores grønne hus ved landevejen, men en del arbejdsuger er dog også forløbet på forfatterrefugiet Hald Hovedgaard ved Hald Sø, som stiller arbejdsværelser og -lejligheder til rådighed for udgivne forfattere. Kombinationen af herregårdsforholdene på Hald og de små stuer i træhuset ved skoven har vist sig meget produktionsfremmende, for til foråret 08 udkommer min nye roman Caritas – igen på Facet – en roman, som foregår i min barndoms-


Biblioteket – er åbent igen efter sommerferien ! Efter at have holdt lukket i skolernes ferie, er Gl. Rye Bibliotek igen åbent med uforandrede åbningtider, nemlig mandag kl. 16 – 20 og torsdag kl. 15 – 18. Kommunesammenlægningen har betydet, at vi er blevet lagt sammen med bibliotekerne i Skanderborg, Hørning og Galten, og en udbygget kørselsordning sørger for, at bestilte materialer -

forhåbentlig - kommer endnu hurtigere frem end før.

ningsordning – hvor der både kan lånes og afleveres.

Som noget nyt er der også tilbud om, at ældre, syge og handicappede kan få en ”bogen kommer ordning”, hvor der bliver bragt en pose med bøger ud én gang om måneden.

Læs mere om alle bibliotekets tilbud på www.rybib.dk - og kom og benyt dig af den gode mulighed for at gå på biblioteket i Gl.Rye.

Husk at biblioteket også kan bruges udenfor åbningstid via en selvbetje-

Fredag den 17. aug: ”Sæt nu farten NED gennem Gammel Rye - pas på hinanden!!!”

Efterlysning

Politiet standsede adskillige biler der kørte ALT for hurtigt.

af mandlig kortspiller til Dalbygaard, onsdag eller torsdag eftermiddag.

MADHOLD Vi mangler en mand til ”mandemadklubben” fredag formiddag på Dalbogård. Henvendelse i Dagcentret eller på tlf. 8689 8570. Dorthe

Gl. Rye Flagallé Bestilling af flagallé Ring til:

• Willy Larsen tlf. 86 89 80 92 • • • •

by Silkeborg og handler om venskab, svigt og teenageseksualitet i 70’ernes krydsfelt mellem flipperkultur og stille borgerlig livsstil. Og selv om jeg, som de fleste andre danske forfattere, har måttet sande, at man altså ikke her i landet kan leve af at skrive romaner, er jeg meget glad og

eller 30 53 77 28, og hvis Willy ikke kan træffes, til et af de øvrige bestyrelsesmedlem: Poul Brandt tlf. 86 89 82 79 Grete Balle tlf. 86 89 82 65 John Jensen tlf. 86 89 84 74 Peder Sørensen tlf. 86 89 83 80

taknemmelig for at kunne sidde her i min fredelige skovkant midt i Danmarks smukkeste natur og beskæftige mig med at skabe skønlitteratur og opleve, at forlag vil udgive mig og læsere læse mig. Også min mand er i øvrigt forfatter – han har i 2004 fået udgivet ungdomsbogen Tanja på hjernen (som for resten foregår

på en egn, der mistænkeligt minder om den ved Ry) – så vi kan simpelthen konstatere: Litteraturen trives i Glarbo. Ane-Marie Kjeldberg Klahn, 31. juli 07

17


Gl. Rye sogn og kirke

Gudstjenester i Sct. Sørens Kirke August Den 26.

12. s. e. trin.

kl. 14

September Den Den Den Den Den

2. 9. 16. 23. 30.

13. 14. 15. 16. 17.

s. s. s. s. s.

e. e. e. e. e.

trin. trin. trin. trin. trin.

kl. kl. kl. kl. kl.

11 14 11* 11 11*

Kom i form-gudstjeneste Gudstjeneste og foredrag Himmelbjerget (udendørsgudstjeneste) Pilgrimsvandring Høstgudstjeneste

18. 19. 20. 21.

s. s. s. s.

e. e. e. e.

trin. trin. trin. trin.

kl. kl. kl. kl.

15* 9.30 11 14*

Børnegudstjeneste Jesper Hanneslund Prædikant: Tamira Jørgensen Kend din kirke (Sct. Sørens dag)

Oktober Den Den Den Den

7. 14. 21. 28.

November Den Den Den Den

4. 11. 18. 25.

Alle Helgens dag 23. s. e. trin. 24. s. e. trin. Sidste s. i kirkeåret

kl. 11 Ingen kl. 11 kl. 9.30

Grosbøll-Poulsen Erik Bredmose Simonsen Dorte Gudmund Larsen

1. s. i advent 2. s. i advent 3. s. i advent

kl. 11* kl. 9.30 kl. 11*

Kaffe i våbenhuset den første søndag i måneden *Sct. Sørens Kor medvirker

18

Høstgudstjenesten finder i år sted søndag den 30. september kl. 11. Kirkens kor – Sct. Sørens Kor – medvirker, og vi synger høsttidens salmer. Samværet fortsætter med en let frokost i skolens klublokale.

Alle Helgens dag Ved gudstjenesten Alle Helgens dag den 4. november kl. 11 vil vi mindes døde i sognet i det forløbne år. Deres navne vil blive læst op fra prædikestolen efterfulgt af stilhed og bøn. Salmerne og musikken vil knytte sig til dagens særlige betydning. Det er kirkens tidligere præst, som på grund af Henrik Lunds ferie står for gudstjenesten. Så der bliver lejlighed til et gensyn og genhør med Hans Christian Grosbøll-Poulsen.

Gæsteprædikant

December Den 2. Den 9. Den 16.

Høstgudstjeneste

Ved gudstjenesten søndag den 21. oktober kl. 11 er Tamira Jørgensen gæsteprædikant. Tamira bor i Gl. Rye, virker som psykoterapeut i Silkeborg og blev i 2004 teolog fra Aarhus Universitet. Hun er engageret som frivillig ved Øm Kloster og har en bred erfaring fra det kirkelige børne- og ungdomsarbejde i Århus. Hun bydes varmt velkommen på prædikestolen.


Sårbarhed til glæde sårbar krop ligesom os, vælger at møde os når vi er skrøbelige, små og bange. Og Det er ofte blevet sagt om kristendomskønt selv er ung og stærk, overgiver han men, at den nedskriver kødets og kropHenrik Lund sig fuldstændigt til sårbarheden, udsætpens betydning for det at være menneter sig for spyt, hån, slag, pisk og vold ske. Kødet er beskidt, og i kroppen bor mod kroppen. Af kærlighed tømmer han det syndige i mennesket. Kristendom sig for alt liv og på korset hænger til sidst sætter det åndelige i centrum på bekostMin krop er mit tempel en død udstillet krop. Og det sker af en ning af kroppen, hævdes det. Og forholeneste grund. Han vil plante noget usårTidens løsen hedder krop. Kroppen er der det sig sådan, står kristendommen ligt i sårbarheden. Det usårlige er forrykket i centrum. Hvor menneskets bemed svære problemer over for den dyrtællingen om kroppens oprejsning, - liv vidsthed, erkendelse og åndsliv tidligere kelse af kroppen, som findes i nutiden i den skrøbelige og til sidst døde krop. var fremherskende, er kroppen nu trådt lige fra medierne til de tunge filosoffer. Glæden og det levende i kroppen skal frem som det dominerende. I de senere Men den forestilling om kristendomvære størst. Derfor var Jesus, som han år er kroppen ligefrem blevet gjort til men er grundforkert, i hvert fald hvis vi var, og derfor gik det ham, som det gjorrepræsentant for et lykkeligt liv. Tendenholder os til kristendommens kilde: Det de; - sårbar krop til glæde. sen i livsstilsmagasinerne, dame- og herNye Testamente. Jesus ved godt, at livet rebladene er, at vi som mennesker i dag er kropsligt. Hans liv er netop fortælkendes på kroppen frem for noget som lingen om Gud, som bliver kød og tager Krop til krop helst andet. bolig blandt mennesker. Han træder ind Sårbarhed til glæde. Det er kristendomi kropsligheden og alle kroppens ytrinmens syn på kroppen. Sådan møder Jesus At kroppen er tidens løger. Altså nedskriver ethvert menneske på sin vej: Den spedalsen er tydeligt næsten kristendommen ikke ske, den lamme, den blinde, den dæoveralt. Vi iscenesætter kødet. Tilværelsen bemonbesatte, skøgen, måltidet med tolos gennem vores krop, stemmes ikke som en dere og syndere osv.. Krop møder krop, kendes på ringene i ren åndelig affære. sårbarhed bliver til glæde. Og sådan er øre, næse, navle, læber Om nogen har Jesus det ikke alene, når det er Jesu ansigt som og andre steder, kendes været krop. Han er står over for et andet menneskes ansigt. på hudens tatoveringer, født af et kvindeskød, Det gælder også, når vi står krop til krop. hårets farver, en indihar stået ansigt til anFor det er som krop, at vi mennesker viduel tøjstil, brillernes sigt med mennesker, kan nå hinanden; hænderne som ræksignalværdi, svulmenspist og drukket, hørt ker ud efter kærtegn, ansigtet der smiler de muskler, larmende på den anden og talt imødekommende, øjnene som lyser af sminke, stærke parfutil den anden, rørt ved medfølelse eller af lyst til livet sammen mer og meget andet i og rakt ud efter andre med én, den varme hud og fingrene der samme dur. Og er der mennesker. Hans histoinviterer til nærhed, nattens favn. Som noget, vi er utilfreds rie er også kroppens krop kan vi nå hinanden, - leve sammen, med, benytter vi gørhistorie. Men det er på mærke, føle og sanse. Midt i sårbarheden det-selv-trenden og anen ganske anden måde bor der en livsvigtig styrke. En styrke der Matthias Grünewald: vender silikone fra bygend i dag. For det er hedder samvær, kærlighed og kroppenes Korsfæstelsen. Isenheimalteret gemarkedet de steder, ikke kropsdyrkelsen, indbyrdes tilgivelse. Kristendommen kan hvor kroppen trænger at iscenesætte sig selv tydeligvis sige noget ind i vores nutidige til ombygning eller udvidelser. For min gennem kroppen, der har Jesu opmærkkropskultur, hvor min krop er mit tempel krop er fortællingen om mit liv: Se mig somhed. Det har derimod kroppen som og skal udtrykke og kend mig. Med til fortællingen hører sårbarhed og glæde. hele fortællingen en livsstil fuld af bevægelse. Det handler om mit liv. Nej, om at være i form. Vi skal løbe, være fit, Tilværelsen er kropslig. Det siger kristendomklatre opad de højeste steder, dykke ned siger kristendommen naturmen. i det dybeste, springe i elastik over kløfligvis. Men modsat vor tids Vi har ikke en krop ter, bogstaveligt lade kroppen flyve højt kropsdyrkelse, vor besættelse for at gøre den til mod nye steder, og hvor end vi færdes, af skønhed i det ydre og ønet selvdyrkende bruger vi helst frilufttøj, også selvom vi sket om at have kontrol over tempel og en plasidder på kontoret, er på cafe eller indkødet, ved Jesus, at vi er sårstisk skulpturel køb. Kroppen skal udsende signaler om bare mennesker. Og vores sårfacade. Meningen at være vant til bevægelse, og de bedste barhed er i høj grad kropslig. er, at vi skal være signaler kommer fra den, som ser ud til at Det er som krop, vi rammes af kroppe for hinanvære i kontrol over det kropslige: Jeg har sygdom. De sårende ord gør den, gøre sårbarden rigtige vægt med smukke proportioondt i maven og giver søvnhed til glæde. ner. Selv børn opsøger i dag lægen for besvær. Angsten og frygten Vincent van Gogh: at kende deres BMI, fordi deres største kan sætte kroppen helt i stå. Den barmhjertige samaritaner frygt er, at kroppen ikke er acceptabel. Når vi oplever en kæmpe sorg, De vil vide, om de lever op til tidens livsimærker vi det først og sidst fysisk. Før vi deal, og dertil kræves et godt BMI. Hvoroverhovedet har sagt noget, kan det ses dan de er som menneske, og hvordan de i ansigtet, hvordan vi har det, hvordan vi lever indeni, det er ikke så afgørende. savner. Vores omfattende og stærkt stiKropskontrol er det vigtige. For at lykkes gende medicinforbrug for at vi kan være skal man beherske kroppen og udtrykke til i kroppen, taler sit eget tydelige sprog sig kropsligt på en individuel måde. Min om, at vi er sårbar krop, og det forhold krop er mit tempel. tager Jesus alvorligt. Han vælger at blive

Den sårbare krop

19


Børnegudstjeneste med musikteater

FORUNDRINGEN

n og For bør r familie

Søndag den 7. oktober kl. 15 En musikalsk fortælling om vrede, jalousi, ansvar og glæde For børn og voksne fra 0 år. Af og med TRIOfabula Med Rasmus Tofte-Hansen i rollen som Vorherre

Søndag den 7. oktober kl. 15 har Sct. Sørens Kirke fornøjelsen at invitere store som små ind og opleve TRIOfabulas musikalske og dramatiske univers i FORUNDRINGEN. FORUNDRINGEN handler om hvordan Vorherre skabte verden. De fleste mennesker kender fortællingen om skabelsen, men i TRIOfabulas hænder og Mozarts fantastisk sprudlende musik får historien en ekstra dimension. Den er nænsomt og poetisk fortalt med stor respekt for Biblen, men TRIOfabulas musikdramatiske sprog giver samtidig fortællingen en abstrakt fandeni-voldskhed. Der vil være latter og tårer, gys og håb. Skaberglæde. TRIOfabula er et opera- og koncertensemble, som har eksisteret siden 2000. Den består af ensembleleder Tine Skau, Ingvil Bjaastad og Lisa Balle. De har alle gået på Det Fynske Musikkonservatorium, hvorfra de kender hinanden. FORUNDRINGEN havde premiere på Tobaksgården i Assens febr. 2007, og turnerer nu rundt i hele landet som en fast forestilling på ensemblets repertoire. Forestillingen varer ca. 35 minutter, og den indgår i som hoveddel i en kort børnegudstjeneste, som er for hele familien.

Konfirmander Sæsonen for konfirmandundervisning begynder sidst i august. Der er to konfirmandhold for Gl. Ryerne i år. Tirsdagsholdet mødes første gang den 28. august kl. 8 i kirken og er et hold bestående af elever, der er gået ud af Gl. Rye skole og elever fra Himmelbjerggården. Onsdagsholdet går i gang dagen efter, dvs. den 29. august ligeledes kl. 8. Onsdagsholdet er et blandet hold af elever både fra Gl.

Rye og Ry. Onsdagsholdets første lektion finder derfor sted i sognehuset i Ry. Alle konfirmanderne har modtaget brev om, hvilket hold de er på. Det afhænger af, hvilken klasse man er kommet i på Mølleskolen, og hvornår Mølleskolen har afsat tid i skoleskemaet til konfirmandforberedelsen. Er der elever i 7. klasse, som går på en anden skole end Mølleskolen, er de naturligvis også vel-

kommen som konfirmander. Frem til konfirmationen i Sct. Sørens kirke torsdag den 1. maj 2008 vil undervisningen finde sted på mange forskellige måder. Hvilke er konfirmanderne selv med til at præge ligesom forældrene løbende bliver inddraget og kan deltage. Vi håber, det bliver en frugtbar tid for alle.

Minikonfirmander – på opdagelse i forundringens land Årets minikonfirmander tager fat på undervisningen sidst i august, nærmere bestemt torsdag den 30. august. Undervisningen løber frem til jul, og alle elever, der går i 3. klasse, er velkommen til at deltage. Vi skal høre nogle af kristendommens historier, lege, synge, tænke, undersøge, løse opgaver, tegne og bruge alle sanser

20

på en forundringsrejse med hinanden. Vi vil undre os over, hvad det er at være menneske, hvad der bor indeni os og er på færde mellem os. Sct. Sørens kirkes vældige historie hjælper os på vej, men vi også vil tage på udflugter og ikke mindst øse af kristendommens righoldige skat af livstolkninger samt dykke ned i den kirkelige tradition af kunst, poesi

og musik. I pauserne er rundbold og nye fodboldfinter på programmet, men lad os se om vores fælles forundringsrejse overhovedet får brug for pauser. For både forældre og minikonfirmanderne holder vi en indlednings-gudstjeneste søndag den 26. august kl. 14 i kirken, hvor der bagefter er en kort orientering om undervisningen.


Sct. Sørens kor Har du lyst til at synge i kor, så kom og vær med i Sct. Sørens Kor. Koret er for alle fra 3. klasse og opefter. Vi øver i Gl. Rye Kirke, torsdag fra 15-16 – første gang d. 30. august. Koret medvirker ved gudstjenester i Gl. Rye Kirke ca. 1. gang om måneden. Koristerne får et mindre honorar for at deltage i en gudstjeneste. Vi arbejder med stemmetræning og synger 1 og 2 stemmige sange og salmer. Allerede d. 29. sep. er vi inviteret til at deltage i et korstævne i Lystrup kirke ved Århus. Mød op til korprøve eller ring og få flere oplysninger. Kærlig hilsen Katrine. Tlf. 86577312

Korstævne for begyndere og øvede Der afholdes korstævne for begyndere og øvede i Lystrup kirke lørdag d. 29. september kl. 10.00. Begyndergruppen består af børn til og med 12 år. Instruktør er Dorte Bille, som er ansat på Den Jyske Sangskole, hvor hun dels er dirigent for Midt- og Vestjyllands Pigekor og for Sangskolens Spirekor, dels underviser i hørelære. Dorte er desuden involveret i arbejdet med FUK’s nye læreplaner og har et meget spændende udviklingsarbejde mhp. nye arbejdsmetoder. Gospelgruppe - PIGER fra 12 år og op - skal arbejde med det navnkundige makkerpar Jesper Brun-Jensen og Erling Andersen, hhv. operasanger og pianist. Der forventes ingen forberedelse til grupperne hjemmefra.

Tidsplan: kl. 10.00 Stævnet starter kl. 11.45 Frokostpause. Medbring madpakke og drikke kl. 12.15 Grupperne arbejder videre kl. 14.00 FUK giver kage og saftevand til børnene kl. 16.00 Åben prøve/koncert. Invitér gerne forældre kl. 16.30 Stævnet slutter Kirkens adresse: Lystrup kirke Lystrup Centervej 80 8520 Lystrup

Himmeldag på bjerget Fælles gudstjeneste på Himmelbjerget for hele Ry-egnen Søndag den 16. september kl. 11 Historien er fuld af mennesker og religioner, som har søgt klarheden på bjergets top. Moses gør det på Sinajbjerget, Abraham på Moria Bjerg, Jesus gør det både på fristelsens bjerg, forklarelsens bjerg og bjergene i Kapernaum (bjergprædikenen). Masser af mennesker er siden gået op på bjergets top for at tænke og nå til forståelse af vores sære menneskeliv. Også Himmelbjerget bærer på en god tradition som samlingssted for mennesker. Digterpræsten Blicher gjorde med store folkemøder i midten af 1800-tallet Himmelbjerget kendt som samlingssted i hele Danmark. Siden har grundlovsmøder og andre arrangementer medvirket til at give Himmelbjerget et særligt ry som samlingssted. Sognene på Ry-egnen har nu tænkt sig at følge traditionen op med en udendørsgudstjeneste søndag den 16. september kl. 11 fælles for alle Ry-egnens beboere. Det bliver en anderledes gudstjeneste, hvor vi vil forsøge at samle kræfterne fra Dover, Alling, Tulstrup, Ry og Gl. Rye kirker med kor, organister, præster, konfirmander, minikonfirmander, forældre osv.. Medbring tæppe, og tag gerne kaffe eller frokostkurv med. Alle er velkommen Dover, Alling, Tulstrup, Ry og Gl. Rye sogne

21


To stærke foredrag Løgstrup og Sløk Søndag den 9. september kl. 14: Gudstjeneste og foredrag ved Ole Jensen, Sydthy

Historien om K. E. Løgstrup Det er sjældent, at en bog om teologi bliver en bestseller. Men det er, hvad der hændt for den tidl. professor, højskoleforstander og rektor Ole Jensens bog om K. E. Løgstrup. Og det kan man kun glæde sig over. For i Historien om K. E. Løgstrup får man en fortrinlig indføring i en af det 20. århundredes største danske tænkere. Man hører om Løgtrups liv fra opvæksten på Vesterbro, skolegangen i København bl.a. sammen med Hans Scherfig (Det forsømte forår), studietiden, udlandsophold, ægteskab og børn, præstetiden på Fyn, årene som professor i teologi ved Aarhus Universitet, hjemmet i Skødstrup og til sidst de produktive år i Hyllested på Djursland. Samtidigt præsenteres man på blændende pædagogisk vis for Løgstrups tanker, hvis originalitet og kraft ikke alene er anerkendt i Danmark, men tillige i udlandet, og det sågar blandt nogle af de toneangivende filosoffer både i Europa og USA. Historien om K. E. Løgstrup kommer således rundt om mange af de forhold, vi alle tumler

med i vores liv. For det er dem, Løgstrup er optaget af og skriver om. Lever vi mest på angst eller tillid? Hvad betyder det, når Løgstrup siger, at vi altid holder noget af den anden i vores hånd? Er det rigtigt, at vi overser en række af de mest betydningsfulde fænomener vi lever på, og hvad gør det ved os? Historien om K. E. Løgstrup er ikke en tør og kedelig bog. For ud af siderne lyser Ole Jensens taknemlighed over at have fået del i et arbejdende venskab med Løgstrup, en tak for faglig udfordring og lidenskab samt en dyb kærlighed til Løgstrups teologi, som for Ole Jensen gør kristendommen vedkommende og nutidigt troværdig. ”Jeg går planken ud med Løgstrup”, skriver Ole Jensen på bogens første sider. Kom og hør hvordan, og vær i selskab med to personer, som rager op i dansk åndsliv. Foredraget begynder med gudstjeneste i kirken kl. 14 ved Ole Jensen.

Ole Jensen

fortalt af dr. theol. Ole Jensen, fhv. professor, højskoleforstander og rektor.

Ole Jensen, født 1937, professor i dogmatik ved Københavns Universitet (1974-78), domprovst i Maribo (1978-85), forstander for Grundtvigs Højskole i Hillerød (1985-92) og rektor for Præsternes Efteruddannelse (1992-2002). Ole Jensen er tidl. medlem af Etisk Råd (1988-1994), medudgiver af K. E. Løgstrups efterladte skrifter, har udgivet flere bøger og talrige artikler. Han er kendt landet rundt som en blændende foredragsholder.

Torsdag den 20. september kl. 19.30 på Gl. Rye skole:

Mennesket er en misforståelse Har man én gang i sit liv hørt et foredrag af Johannes Sløk, glemmer man det aldrig. Han var en brillant tænker, fremragende formidler, en skarp og humoristisk ironiker foruden en gudsbenådet performer. Et foredrag af Sløk appellerede til alt i én, og verden så anderledes ud, når man tog cyklen hjem. Vor egen biskop Kjeld Holm har for nyligt skrevet en bog om Johannes Sløk, som bygger på et langt og nært venskab. Det er en meget personlig bog, en kærlighedshistorie med dybde, bid og humor, hvor man kommer tæt på to mennesker, Kjeld Holm og Johannes Sløk. Man vender hurtigt siderne, fordi de stråler af ærlighed og varme. Her bliver der taget favntag med eksistensen på en måde, der er sjælden. Det personlige og eksistentielle kædes naturligt sammen med anliggendet hos store tænkere som Platon, Cusanus, Shakespeare og Kierkegaard. Man forstår, at Sløk ikke i første række tænkte

22

og skrev, fordi han havde en akademisk titel og var professor ved Aarhus Universitet, men fordi det var ham livet om at gøre. Måske derfor vandt hans bøger så stor udbredelse i den danske befolkning, og det kan kun undre, at Sløks forfatterskab ikke har fået samme bevågenhed som f.eks. hans kollega Løgstrup, men der er nu flere tegn på, at det er på vej. I hvert fald er der al mulig grund til at læse Kjeld Holms bog om Sløk samt naturligvis komme til foredraget torsdag den 20. september kl. 19.30 på Gl. Rye skole. At Sløk en tid boede på Galgebakken i Gl. Rye gør, at aftenen tilmed har et lokalt skær. Menighedsrådet har inviteret Valgmenigheden for Gl. Rye og Omegn som medarrangør og foredraget holdes derfor i fællesskab. Der er gratis adgang, og alle er velkommen.

Kjeld Holm

– mit venskab med Johannes Sløk Foredrag ved biskop Kjeld Holm, Århus Stift.

Kjeld Holm, biskop over Århus Stift


Kom i form gudstjeneste At bevæge det hele menneske med Sct. Søren, Birgitte Nymann og GRIF

Sct. Sørens Kirke www.glryekirke.dk Sognepræst: Henrik Lund Præstegårdsvej 1, tlf. 86 89 80 37

Søndag den 2. september bliver store bevægelsesdag for hele Gl. Rye. I samarbejde med GRIF og idrætsinstruktør Birgitte Nymann vil vi forsøge at sætte bevægelse både i det indre og ydre menneske. Vi begynder med en kom i form gudstjeneste kl. 11 i kirken, hvor hoved, sind og sanser vil blive udsat for gymnastik, bl.a. gennem fællessang, poesi og toner. Derefter vil vi sætte kroppen i bevægelse. Under ledelse af idrætsinstruktør Birgitte Nymann og GRIFF vil der være forskellige muligheder for at få sig rørt. Er vejret godt, bliver det på plænen i præstegårdshaven.

hlu@km.dk

Organist: Birgitte Nymann - en Gl. Rye pige i form.

Kirkesanger: Kirstin Sander Jacobsen Ryesgade 18 Tlf. 86 89 88 22

Graver: Torkild Jensen, Kirkegårdskontoret, tlf. 86 89 87 12 graver@glryekirke.dk

Birgitte Nymann, der har skrevet flere bøger om at være i form, er fast skribent for bladet I Form og avisen Børsen og meget efterspurgt som idrætsinstruktør. Hun vil præsentere, hvad hun selv kalder ”walking meditations” og ”rul dig i form”:

”Walking meditations Meditation lyder i manges ører som noget, der er forbeholdt dem der ligger i yogastillinger og slår knuder på sig selv. Men meditation er meget mere end det. At meditere er med til at vende opmærksomheden indad og mindske dit stressniveau. Derfor bruger flere og flere meditation i dagligdagen for at hente energi og større overskud til det vigtige i livet. Meditation kan let indkoorpereres i en dagligdag uden at optage ekstra tid og med øget velvære til øjeblikkelig følge. Daglig meditation går ud på at opbygge en god vane: Ligesom man dagligt tager bad for at holde kroppen ren, kan man også meditere dagligt for at holde sindet klart og nærværende. Regelmæssig meditation kan være meget velgørende for krop og psyke og har en række stimulerende virkninger. Den modvirker stress, sygdomme og depression. En halv times meditation siges at mindske stress lige så effektivt som en halv times rask gåtur eller jogging. Du bliver introduceret til walking meditations, som er gående meditation. En let og effektiv måde at lære at meditere.

Katrine Bruno Hansen, Gerstedvej 9, 8680 Ry Tlf. 86 57 73 12

Menighedsrådet: Formand: Eva Jensen Fæstibakke 9, Gl. Rye, Tlf. 8689 8216

Næstformand: Den ligner mest af alt de bolde vi legede med da vi var børn, og kan derfor ved første øjekast virke helt uskyldig. Men det er træningsøvelserne, man kan lave med Redondobolden, som den hedder, ikke. Bolden gør mange af de velkendte muskeltræningsøvelser endnu mere effektive og udfordrende og ikke mindst bliver mave- og rygøvelser super-effektive på et minimum af tid. Træningen er sjov og udfordrende – og alle kan være med”. (Birgitte Nymann)

Annette Haagerup Lindholmvej 9, 8680 Ry 8689 8688 annette@haagerup.com

Kirkeværge: Søren Frandsen Præstegårdsvej 10 Gl. Rye 8689 8096 soeren.krarup.frandsen@mail.dk

Kasserer og kontaktperson: Grete Christensen Rimmersvej 58, Gl. Rye, Tlf. 8689 8800 hansoggrete@privat.dk

Sekretær: I forlængelse af Birgitte Nymanns øvelser stiller GRIF med et stærkt team bestående af Birgitte Nicolaisen og Annette Haagerup:

Luft, lethed og latter Birgitte Nicolaisen og Annette Haagerup fra GRIF inviterer til en sammensat oplevelse af luft under fødderne, svævende lethed og smittende latter for alle aldre. Vi slutter af med et eventyrligt og luftigt eksperiment.....

Erna Jøhnk Rodelundvej 33, Gl. Rye Tlf. 8689 8068 ebjoehnk@ofir.dk

Anders Bendsen Himmelbjergvej 12, Gl. Rye Tlf. 8689 8317

Peter Jøhnk Rodelundvej 33, Gl. Rye Tlf. 8689 8068 ebjoehnk@ofir.dk

Rul dig i form Vi skal lave øvelser med en lille bold. En bold på størrelse med en stor håndbold.

Alle er velkommen uanset alder og træningstilstand.

Hjemmeside www.glryekirke.dk 23


Sct. Sørens Kirke og Øm Kloster 750 året for indvielsen af Øm Klosters kirke. Jubilæumsaften med festgudstjeneste i Sct. Sørens kirke, middelalderbuffet og festtaler. Onsdag den 31. oktober kl. 18.00 I Emborg stod der i mere end 300 år, fra 1257 til 1561, en stor og prægtig korsformet klosterkirke opført i tegl. Kirken var en del af det cisterciensermunkekloster, der blev grundlagt i 1172 på en sandet landtange mellem Mossø og Gudensø i meget isolerede omgivelser. Munkenes første kirke, den de opførte ved ankomsten og som sandsynligvis fungerede i mere end 80 år kendes der intet til, men om klostrets 2. kirke vides derimod meget. Kirkens fundamenter er udgravet og synlige og af disse ses, at kirkens grundplan er meget lig den store stadig eksisterende Løgumklosterkirke, der også var en cistercienserkirke i middelalderen. Mægtig og prægtig har den stået og stræbt mod himmelen med høje hvælv og gotiske spidsbuede vinduer i glødende røde munkesten. Æstetisk smuk med rene linier og uden overflødigt inventar. Cistercienserne tillod ikke overdreven pragt, der kunne lede tankerne bort fra bøn og fordybelse. Vi kender til og med datoen for denne kirkes indvielse. Munkene skriver selv i Øm Klosters Krønike: ”I år 1257 efter at Herren blev kød, på Allehelgens aften ved kvældsmessetid gik vi i optog, med kors, lys, røgelseskar forrest i toget, som skik er, og bragte alle helgenlevningerne ud af den gamle kirke og førte dem med al sømmelig hæder over til den ny under munkenes frydeskrig og jubelråb.” I år, præcis den 31. oktober kl. 18.00, er det 750 år siden den store teglstenskirke i Øm blev indviet. Tilstede dengang var ærkedegnen af Århus samt andre ædelbårne mænd, og så selvfølgelig munkene, der med stor inderlighed, gav udtryk for deres glæde. Øm Kloster Museum og Sct. Sørens Kirke i Gl. Rye ønsker at højtideligholde denne særlige begivenhed ved at invitere til en festaften for jubilæet. Jubilæumsaftenen starter kl. 18.00 med en festgudstjeneste i Skt. Sørens Kirke under ledelse af biskop Czeslaw Kozon fra Den Katolske Kirke i Danmark og vor egen biskop Kjeld Holm, Århus stift. Herefter køres der i privatbiler til Emborg, hvor der vil være mulighed for at se kirkeruinen oplyst af fakler, inden der indtages en middelalderbuffet på Øm Gæstgiveri kl. 19.30. Festaftenen fortsætter ca. kl. 20.30 med følgende korte festtaler:

24

● Den Katolske Kirke i Danmarks middelalder. Ved biskop Czeslaw Kozon, Den Katolske Kirke i Danmark. ● Øm Klosters Kirke – en bygningshistorisk redegørelse. Ved lektor, cand. mag. Hans Krongaard Kristensen, Afdeling for Middelalder- og Renæssancearkæologi, Aarhus Universitet. ● Rosens navn – kviksølv i middelalderlige knogler Ved lektor, dr. scient. Kaare Lund Rasmussen, Institut for Fysik og Kemi, Syddansk Universitet Odense. ● Gensyn med Øm Klosters Krønike. Ved professor, dr.phil. Brian Patrick McGuire, Roskilde Universitets Center.

● Kongekroningen i Skt. Sørens kirke og det reformatoriske anliggende. Ved biskop Kjeld Holm, Århus Stift. Jubilæumsaftenen holdes i fællesskab af Øm Kloster Museum og Gl. Rye sogn. Prisen for deltagelse er 185 kr. pr. pers. Arrangementet er åbent for alle, og interesserede kan tilmelde sig ved henvendelse til Øm Kloster Museum på telefon 86 89 81 94 eller på mail lmo@klostermuset.dk.

Lene Mollerup, Øm Kloster Museum Henrik Lund, Sct. Sørens Kirke


Sct. Sørens dag – Kend din kirke Den 23. oktober er det Sct. Sørens dag og historisk derfor en helt særligt dag i Gl. Rye. I middelalderen markerede man kirkens rolle som valfartshelligdom og holdt en mægtig fest på dagen, som samlede mange mennesker. Til dagen hørte også med et stort og kendt kildemarked, hvor et rigt handels- og håndværksliv blomstrede. Det ry, der sprang af helbredelserne fra Sct. Sørens kilde, nåede langt ud over sognets grænser og gjorde i middelalderen kirken til en af de

mest kendte på den jyske halvø. Menighedsrådet vil i jubilæumsåret for Øm Kloster sætte særligt fokus på Sct. Sørens dag og vores kirkes enestående historie. Det sker i weekenden efter den 23. oktober, nærmere bestemt søndag den 28. oktober kl. 14, hvor vi holder Kend din kirke dag. Vi begynder med en kort gudstjeneste kl. 14, hvor Sct. Sørens kor medvirker. Bagefter er der rundvisning i kirken, hvor der er mulighed for at

høre om stedets usædvanlige historie og egenart. Rundvisningen afsluttes med et besøg i tårnet. Hvordan vi de kommende år skal fejre Sct. Sørens dag i Gl. Rye drøftes løbende i menighedsrådet. Vil du være med til at holde historien levende og har du måske en god ide til, hvordan vi kan gøre det, så kontakt en fra menighedsrådet.

Pilgrimsvandring Sct. Sørens Kirke – Øm Kloster Søndag den 23. september kl. 11.00 - ca.16.00 Guider: Museumsinspektør Lene Mollerup, teolog Tamira Jørgensen og sognepræst Henrik Lund. I sensommeren vil der være mulighed for at gå en pilgrimsvandring mellem Gl. Rye og Øm Kloster under ledelse af Lene Mollerup, Tamira Jørgensen og Henrik Lund. Turen begynder med en gudstjeneste i Sct. Sørens kirke kl. 11. Herefter vandres der gennem lyngbakkerne mod Emborg bro. Efter Emborg bro følges Gudenåen mod Dalgård-fredningen, hvorpå vi til

sidst når Øm Kloster. Undervejs vil der være pauser til den medbragte frokost foruden fortællinger om landskabet vi passerer. Turen sluttes i Øm Kloster med en rundvisning i klosterruinen. Fællestransport tilbage til Gl. Rye kan arrangeres. Turen er på ca. 5,5 km. og alle kan del-

tage. Turen er gratis, husk madpakke og drikkelse. Se evt. Jens Kristian Krarups nye bog om den danske klosterruten, hvor Gl. Rye spiller en markant rolle. Titlen er Den danske klosterrute. Fra Ribe til Viborg, med Hærvej og Søhøjland, forlaget Unitas 2007.

Fælles sangaftener for Ry-egnen Efterårets og vinterens sangaftener afholdes følgende dage:

Torsdag den 27. september kl. 19.30 i Tulstrup kirke Torsdag den 29. november kl. 19.30 i Ry kirke Torsdag den 28. februar kl. 19.30 i Gl. Rye kirke Program er endnu ikke fastlagt, men vil fremgå i Annoncebladet og kirkernes våbenhuse samt blive omtale fra prædikestolene. Dover, Alling, Tulstrup, Ry og Gl. Rye sogne

25


Sognehus under opførelse

Grundstensnedlæggelse søndag den 2. september kl. 10.30

Entreprenørerne er i fuld gang med opførelsen af det nye sognehus i den gamle præstegårdshave. Det første spadestik blev taget af menighedsrådets formand Eva Jensen d. 19. juni og bygningens sokkel blev støbt før sommerferien. Byggeriet fortsætter henover efteråret og forventes færdigt ved årsskiftet. Det er et mangeårigt ønske om et sognehus for Gl. Rye sogn der nu realiseres. Flere projekter har været på banen, hvor valget faldt på et projekt fra arkitektfirmaet Årstiderne. Der har gennem det seneste år været afholdt en række møder med arkitekterne Anders Kærsgaard og Lars Oest fra Årstiderne, hvor projektet er blevet tilrettet for at tilgodese flest mulige ønsker til indretning, funktion og fleksibilitet. I denne proces har det ligeledes været menighedsrådets ønske, at huset var projekteret med mulighed for senere udvidelser, herunder at kunne inddrage en del af bygningens tagetage, hvis der bliver behov for det. Det har været arkitekternes intention at skabe et hus, der i sit formsprog både opfattes som nyt og gammelt, uden der dog er tvivl om at det er fra vores tid. Huset er i form og materialevalg tilpasset stedets arkitektur som et tidløst element i forhold til omgivelserne. Huset bliver opført som en traditionel længebygning i røde mursten og tegltag som kirken og præstegården.

Første spadestik af Eva Jensen

26

Til facaden blev der, efter en teglværks studietur i maj måned, valgt en særlig aflang teglsten fra et teglværk i Sønderjylland for at give huset karakter.

Huset er placeret på et naturligt plateau øverst i den gamle præstegårdshave mellem de smukke træer med udsigt til kirken mod syd fra møderummet, og fra kontoret til landskabet mod nordøst. Tilkørsel og parkering bliver fra Præstegårdsvej. Beplantningen mellem præstegården og sognehuset udføres med løn og rododendron. Belægninger med chaussesten mens der etableres en stiforbindelse mod syd gennem præstegårdshaven til kirken. Indretningen af huset er med et større fleksibelt møderum, der kan anvendes til forskellige typer af arrangementer. Et kombineret kontor møderum, køkken, entre, toiletter og depot. Indvendige vægge bliver hvidmalede. Gulve med bredde fyrretræsplanker i møderum og klinkegulve i øvrige rum. Huset bliver på 190 m2. Huset er forberedt for svagstrømsinstallationer, så der senere kan etableres edb og audiovisuel teknik, ligesom møderummet er med ventilation, der opfylder kravene til undervisningslokaler. Under udgravningen for husets sokkel blev der fundet rester af enkelte munkesten og en flad granitsten. Den flade granitsten vil vi indmure centralt i bygningen med årstal for opførelsen og som et vidnesbyrd om tidligere aktiviteter på grunden. Byggeriet er forløbet planmæssigt, og de forskellige faser vil blive markeret med grundstensnedlæggelse, rejsegilde og en indvielse først i det nye år. Grundstensnedlæggelsen finder sted søndag den 2. september kl. 10.30, en 1/2 time før gudstjenesten. Fra rådets side er vi fulde af forventninger til det nye sognehus, og vi håber, at de nye rammer og faciliteter bliver samlingspunkt for fællesskabet i Sct. Sørens kirkes sogn med mange arrangementer i årene fremover.

Kirkeværge og formand for byggeudvalget Søren Krarup Frandsen


følte, at han gjorde naturen fyldest. Ved at male billedet færdigt ude i landskabet søgte han at indfange og videregive den sanseerfaring, han selv oplevede, når han stod derude og indåndede luften, fornemmede formerne og landskabets stemning. I et brev til eleven og malerkollegaen Harald Foss beskrev Kyhn sine iagttagelser fra opholdet i Ry i 1873:

Vilhelm Kyhn: ”En Oktober Aften. Emnet ved Rye Station”. 1887. 126 x 188 cm. Tilhører ARoS, Aarhus Kunstmuseum

Kyhn og landskabsmaleriet på Himmelbjergegnen Af Christina Rauh Oxbøll

Kyhnsvej i Ry, den lille strækning fra rundkørslen ved Kvickly til jernbaneoverskæringen, er opkaldt efter maleren Peter Vilhelm Carl Kyhn (1819-1903). Med vejnavnet mindes en af de mange landskabsmalere, som i 1800-tallet fandt vej til vores egn, og som i særlig grad var med til at placere Himmelbjerget på Danmarkskortet. Vilhelm Kyhn kom første gang hertil i 1840’erne, dengang, hvor området var nyopdaget og fremmed for de fleste. Boede man i København eller på øerne ved 1800-tallets begyndelse, havde man ikke meget begreb om de jyske landskaber. De første topografiske skildringer og rejsebeskrivelser dukkede op ved århundredets begyndelse, herunder historiker, filolog m.m. Christian Molbechs (1783-1857) ”Ungdomsvandringer i mit Fødeland”, 1811-1815. Det var dog først i juli 1829, at Molbechs ekspedition førte ind i Jylland og til egnen omkring Himmelbjerget. Han blev begejstret for det han så, og beskrev det midtjyske bakkelandskab som ”ikke alene endnu mere sammentrængt, men forhøiet til en virkelig overraskende sublim dansk Biergnatur”. Denne beskrivelse, og i særdeleshed betegnelsen ”sublim bjergnatur” var med til at vække kunstnernes nysgerrighed efter de midtjyske egne. Landskabsmaleriet var på den tid en relativ ny genre. Tidligere havde portrætog historiemaleriet hørt til kunstnerens vigtigste opgaver, men opblomstringen af en ny borgerlig klasse, tidens interesse for det romantik pittoreske og med en gryende national selvforståelse efter ta-

bet af Norge i 1814, gav det kunstnerne mulighed for nye motiver. Snart skulle de første kunstnere begive sig på opdagelse i det ukendte Jylland, - og med dem også Vilhelm Kyhn.

En maler på tværs Vilhelm Kyhn, der debuterede relativt sent på Charlottenborg i 1843, var i 1800tallets midte en af de mest ansete landskabsmalere herhjemme. Alligevel opnåede han først i 1870 at blive medlem af Akademiet. Medlemskabet varede dog ikke længe, da Kyhn i protest mod Akademiets lovprisning af P.S. Krøyers realistiske ”Italienske Landsbyhattemagere” igen meldte sig ud i 1882. Kyhn havde en kunstnerisk overbevisning, som han ikke gik på kompromis med. Ved det første besøg på Himmelbjergegnen malede han stadig traditionelt, det vil sige, at han udførte skitser og studier ude i landskabet, hvorefter han komponerede det endelige maleri hjemme i atelieret. Denne arbejdsmetode forekom ham dog snart utilfredsstillende, og han begyndte at færdiggøre studierne foran motivet i det fri. Dette var en for tiden ganske utraditionel arbejdsmetode, da selve maleprocessen i atelieret forekom at være det tidspunkt, hvor maleriets motiv blev ophøjet til kunst. Landskabsmaleriets fornemste opgave var i 1800-tallet nemlig ikke at skildre naturen eller et specifikt sted, som det tog sig ud for øjnene af kunstneren. Guldalderkunstens idé var at skildre naturen i sin idealtilstand, som Gud ville have skabt den. Kyhn brød med denne tradition, da han ikke altid

Egnen er det skønneste sted, jeg har været (…) og De kan vide, at jeg har været ihærdig, da jeg har malet motivet tre gange, og får jeg vejr i morgen, maler jeg det vist fjerde gang. Underlige store fantastiske stemninger har jeg set. En aften fra Bjerget tunge skyer drev over en gul himmel, og i det dunkle landskab lå søerne – den ene mørk, den anden skinnende med spejl af den gule himmel, alvorlig og højtideligt talte det tavshed i én. – Morgenen derefter begyndte tågerne at danse i lavningerne, snart blev de tættere, snart hævede de sig over højderne, af og til dukkede disse frem, og de glinsende søer tittede ud af tågerne, der som dansende væsener flagrede hen over landskabet, og over den stod den blinkende sol, det var som var man i bjergene…. Fra 1873 vendte Vilhelm Kyhn årligt tilbage til Ry Station, for her fra at tage ud i landskabet og male sommerens og efterårets stemninger.

Dankvart Dreyer Vilhelm Kyhn var dog ikke den første maler til at opdage egnen omkring Himmelbjerget. Den næsten jævnaldrende kollega Dankvart Dreyer (1816-1853) havde besøgt området i 1838. Han var i familie med digteren Steen Steensen Bli-

Dankvart Dreyer: ”Udsigt over et skovrigt jysk Landskab”, ca. 1841. 49 x 66 cm Tilhører Statens Museum for Kunst

cher, der allerede i 1817 havde udgivet digtene ”Jyllandsrejse i sex Døgn”, og i 1833 udkom novellen ”Himmelbjerget”. Blicher var initiativtager til folkefesterne på Himmelbjerget, inspireret af de studenter der første gang holdt en spontan fest der i 1838. Ved den organiserede fest året efter var også Dreyer til stede. Fortsættes side 35

27


Valgmenigheden

Gudstjenester i Gl. Rye Kirke September

November

Søndag den 2. september – ingen

Søndag den 4. november – kl.19.30 Alle helgens dag, Matt 5,1-12

Mandag, den 3. september – kl.20.00 Stillegudstjeneste

Saligprisningerne

Søndag den 9. september – kl.11.00 14.søndag efter Trinitatis, Luk.17,11-19

Søndag den 11. november – kl.11.00 23.søndag efter Trinitatis, Matt 22,15-22

Onsdag den 26. december – kl. 11.00 2.Juledag, Matt 10,32-42 Apostlenes vilkår

Søndag den 30. december kl.11.00 Julesøndag, Matt 2,13-23 Flugten til Ægypten

Skattens mønt

Ingen kan tjene to herrer

Søndag den 16. september – ingen

Søndag den 18. november – kl.9.30 24.søndag efter Trinitatis, Matt 9,18-26 Synagogeforstanderens datter

Følg med på Valgmenighedens hjemmeside: www.vmrye.dk

Mandag den 17. september – kl.17.30 Fyraftensgudstjeneste Søndag den 25. november – ingen Søndag den 23. september – kl.9.30 16.søndag efter Trinitatis, Luk.7,11-17 Enkens søn fra Nain

Mandag den 26. november – kl.17.30 Fyraftensgudstjeneste

Søndag den 30. september – ingen

December Oktober Mandag den 1. oktober – kl.20.00 Stillegudstjeneste Søndag den 7. oktober – kl.11.00 18.søndag efter Trinitatis, Matt 22,34-36

Søndag den 2. december – kl.9.30 1.søndag i advent, Luk 4,16-30 Jesus i Nazareths synagoge

Søndag den 9. december – kl.11.00 2.søndag i advent, Matt 25,1-13 De ti brudejomfruer

Det store bud i loven

Søndag den 14. oktober – kl.11.00 19.søndag efter Trinitatis, Mark 2,1-12

Søndag den 16. december – kl.14.00 3. søndag i advent Afslutning med minikonfirmander

Den lamme i Kapernaum

Søndag den 23. december – ingen Søndag den 21. oktober – kl.9,30 20.søndag efter Trinitatis, Matt 22,1-14 Kongesønnens bryllup

Søndag den 28. oktober – kl.11.00 Børne – ungdomsgudstjeneste i samarbejde med FDF Gl.Rye

Mandag den 24. december – kl.11.00 og 13.30 Juleaften, Luk 2,1-14 Og det skete i de dage

Tirsdag den 25. december – kl.9.30 Juledag, Joh 1,1-14 Kristi fødselsdag – Ordet blev kød

28

Kirkebilen Er det svært for dig at komme i kirke, så brug kirkebilen. Ring senest en time før til Ry Taxa 86 89 30 55. Kirkebilen betales af Valgmenigheden.


Alt virkeligt liv er møde. mange gør det sjældent: tiden tillader det ikke. Derfor tager vi nerve- og sovepiller: for at hvile i os selv.

Tiden er til samtalekøkkener og andre produkter, der lover os familietid, samvær og samtale. Et eller andet sted ved vi jo godt, at vi ikke kan købe os til så grundlæggende værdier gennem et produkt. Alligevel er det jo dét, hovedparten af reklamerne dagligt bombarderer os med. På den anden side er reklamerne et godt udtryk for, hvad vi længes efter god tid, nærvær, samtale. Når vi i Fadervor beder: ”Giv os i dag vort daglige brød”, er det ikke kun dét, som opretholder vores liv, maden, der tænkes på. Martin Luther siger i sin katekismeforklaring til det daglige brød, at det er alt, hvad der holder vores liv oppe – også: ”Gode venner, trofaste naboer og deslige.” Luther siger også: ”Vi er dagligt brød i hinanden liv”. At vi er dagligt brød i hinandens liv, ved vi nok fra vores hverdag, selvom vi måske ikke altid er opmærksomme på det. Og så kniber det jo med tiden: derfor må vi have et samtalekøkken!

Mennesker er skønne når de er fyr og flamme. Nogle er det aldrig, mange er det sjældent: tiden tillader det ikke. Derfor drikker vi mere og mere: for at tænde vores bål – og slukke det Mennesker er skønne, ’når de hviler i sig selv’. Når det ikke er muligt – når tiden ikke tillader det, prøver vi i stedet at ’hvile fra os selv’. Den, der hviler i sig selv, behøver ikke hvile fra sig selv. Den, der hviler fra sig selv, hviler ikke i sig selv. Som nævnt er der på græsk et andet ord for tid: kairos. Kronos betyder, at tiden har fylde, at den ikke kan måles på uret. I kronos er der ingen ånd, hvorimod kairos er helt igennem ånd. Ånd? Hvad er ånd? Ja, det er engang blevet formuleret sådan, at ånd betyder, at det går an at leve. Ånden er en skabende kraft, der gør, at noget ikke bliver udtørret. Eller som den tyske teolog Helmuth Thielicke har sagt det: ”Et menneskes kærlighed er et skabende åndepust, som Gud har betroet os, og først når jeg el-

handler om et menneske, der var ved at ødelægge sig selv. Han husker, hvordan han var ved at ødelægge sig selv, da han mødte sin elskede. Når han fortæller, hvor langt ude han var i selvødelæggelsen, kan han ikke lade være med at smile, for Det var dengang jeg altid var så pløret at jeg hældte fadøl ud af øret. Min næse var lilla og porøs og fluer faldt til jorden når jeg nøs da jeg mødte dig. Min bevidsthed var næsten helt forkullet. Mine øjne slæbte hen ad gulvet. Havde mest kontakt med mine sko som oftere var fire end to da jeg mødte dig. Mine ord var lallen og stammen. Jeg ku’ dårligt holde læberne sammen. Min tunge var en åre uden båd viklet ind i en lang lang tabt tråd da jeg mødte dig. Men en dag fik jeg sanserne tilbage: Jeg ku’ høre, føle, se og smage. Fik gjort hovedrent i min forstand, blev igen en levende mand da jeg mødte dig.

Tiden er en mangelvare Det er blevet et af vor tids kendetegn, at vi føler, tiden går for hurtigt, at vi har så travlt, at der er vigtige ting, vi ikke når. Tiden er tilsyneladende blevet en mangelvare. På græsk er der to ord for tid, kronos og kairos. Kronos – det er den tid, vi kan måle på et ur. Nu er der gået 10 minutter – nu et time – nu tre timer. Den tid, der går, mens vi ser på uret er tom. Vi kan ikke holde på øjeblikkene og tiden løber som sand mellem hænderne på os. Det kender vi godt, for kronos er vores tidsbegreb: tempoet sættes i vejret, ingen tid til kærlighed, til samtale, til sammenhæng og helhed, kun tid til at styrte af sted, komme i sidste øjeblik, uafladeligt tjekke sin kalender, for derefter at suse hjem, købe ind i sidste øjeblik, bikse de indkøbte halvfabrikata sammen i samtalekøkkenet (mikrobølgeovn er ikke det værste, man har), spise i forbifarten eller til TV-Avisen, opdage at aftenen er gået, stille vækkeuret og så videre. Filosoffen Villy Sørensen skrev for år tilbage i bogen Vejrdage sådan om os: Mennesker er skønne når de hviler i sig selv. Nogle gør det aldrig,

sker med dette åndepust, vil jeg erfare, hvem et andet menneske i det hele taget er.” Her tales om ånd som en skabende kraft og der tales om kærlighed. Det vil sige, at det forudsætter en relation, et forhold mellem mennesker. Det forudsætter et møde.

”Da jeg mødte dig” Benny Andersen har skrevet en vise, som hedder: ”Da jeg mødte dig”. Den

I første vers beskrives hans udseende. Han var skræmmende, selv for fluer. I andet vers beskrives hans bevidsthed: den er sløret og fjern. Han ser fire sko i stedet for to, fordi bevidstheden er forstyrret, og det præger også hans stemmeføring. Han kan ikke tale, tungen føles som en åre uden båd. Men så i fjerde vers sker forvandlingen: han får sanserne tilbage, får gjort ’hovedrent’ i sin forstand og føler sig levende igen. I de tre første vers følte han sig tættere

29


på døden end på livet. Var godt i gang med at ødelægge sig selv, var på vej ud af livet – havde mistet bevidstheden og lysten og evnen til at tale. Så skulle man jo tro, at det umiddelbart var en lettelse at få sanserne tilbage. Men så enkelt er det ikke, for som det hedder i femte vers: Nu gled alle tågerne bort fra mine øjne. Alle ting stod skarpe og nøgne. Jeg vågned til et mareridt efter lang tids ophold i sprit da jeg mødte dig.

familie fra rejsegruppen taget morgenbussen fra Andong (en by på størrelse med Århus) ud til Sydkoreas ældste buddhistiske tempel, Bongjeongsa, der ligger en times kørsel fra byen godt skjult i de skovklædte bjerge. Det var en stor oplevelse at besøge dette tempel, der i kraft af sin isolerede beliggenhed havde undgået ødelæggelse på trods af de mange krige, der har hærget området. Vi blev sat af bussen ca.3 kilometer fra

Og jeg bad: Åh, lad mig igen forsumpe! Lad min lever og hjerne bare skrumpe! Tak for alt! Nu vil jeg synke ned i min trygge omtågethed! – da jeg mødte dig. Lad mig drukne i alkoholens bølger med samt alt hvad deraf følger, for så snart jeg viser mig på land bli’r jeg bare én stor tømmermand – da jeg mødte dig. Hans første ønske, da han kommer til bevidsthed, er altså at få lov at forsumpe igen – at gå i opløsning, livet er alligevel ikke til at holde ud. Han vil hellere forsvinde end være tilstede: Men du tog mig om hjertet og kinden så jeg opgav på stedet min forsvinden. Du holdt mig fast med dit blik at jeg blev herre over min panik da jeg mødte dig. Og det solgyldne skær om din pande holdt mig siden oven visse vande. At kun solen kan slukke min tørst det ved jeg nu, men indså det først da jeg mødte dig. Benny Andersens vise handler om, hvordan et møde med et andet menneske kan ændre en person. Den, som var langt ude i drikkeriet, anede, at der lå selvdestruktion i det. Men først da han mødte et andet menneske, mødte kærligheden, lærte han at blive ’herre over sin egen panik’. Den elskedes ansigt var som solen, der lyste på ham: Og det solgyldne skær om din pande holdt mig siden oven visse vande. Intet menneske er en ø, er det engang blevet sagt. Det er ikke rigtigt. Ene er vi og ensomt er vi til. Men der kan bygges bro til hinanden. For manden i Benny Andersen vise betød mødet med en anden livsforvandling. Det betød, at hans fremtid åbnede sig. Og det kender vi godt. Det behøver ikke være så ekstremt som hos Benny Andersen. Mindre kan gøre det. For få dage siden befandt jeg mig sammen med min familie i Sydkorea. Vi havde sammen med et par andre danske

30

templet. Da vi senere vendte tilbage til busstoppestedet og havde fået os forsynet med sodavand, is og melon, for at klare væskebalancen i den stærke hede, kom buschufføren hen til os. Han var lige kommet tilbage fra endnu en bustur og skulle vente en halv time, inden turen gik tilbage til Andong. Han kom over til os. Det var helt tydeligt, at han ville os noget. Vi fattede imidlertid ikke en brik af, hvad han sagde, men hans gebærder gjorde det klart, at han ville have os med et sted hen. Vi fulgte med ham, skønt vi ikke anede, hvad det handlede om. Men hans insisteren og imødekommende fremtoning gjorde, at vi kunne fornemme, at det var vigtigt det her; det lyste så at sige ud af hans ansigt. Han førte os nu ad en lille vej frem til den smukkeste lille pagode. Det viste sig at være et lille thehus. Vi blev lejret på gulvet ved de små borde, og fik serveret the under hensyntagen til alle rituelle forskrifter. Samtidig havde vi den mest pragtfulde udsigt til Sydkoreas blå bjerge fjernt fra verdens larm. Da det var ved at være tid for busafgang pegede chaufføren på sit ur, og vi gik ned til bussen, der fragtede os tilbage til Andongs travlhed og larm. Et uforglemmeligt møde med en insisterende buschauffør. Og selvom vi ikke kunne forstå hinanden, så forstod vi alligevel hinanden, en ordløs dialog kunne man sige.

”Jeg og du” Mødet. Det menneskelige møde. Den jødiske filosof Martin Buber har om nogen beskæftiget sig med dette. Martin Buber blev født i Wien i 1878. Han boede hos bedsteforældrene fra sit 3. til sit 14.år efter at hans forældre var blevet skilt og hans mor forsvundet. Drengen Martin håbede naturligvis, at hans mor en dag ville vende tilbage. Men endeligheden i sin mors forsvinden gik op for ham en dag, da en lidt ældre nabopige fortalte ham sandheden, ”hun kommer aldrig tilbage”. Da var han 4 år gammel. Martin Buber mødte siden sin mor en enkelt gang, da var han 35 år gammel. Dette ”hun kommer aldrig tilbage” satte noget i gang i den lille dreng, som han aldrig siden slap, nemlig dette, at et forhold mellem mennesker har to adskilte sider, som skal mødes, hvis en dialog skal lykkes. Den ene side kan ikke tage ansvar for den andens del af dialogen. Eller sagt på en anden måde: dialogen mislykkes uundgåeligt, hvis den anden går sin vej. Barndommens oplevelse førte til en lang række overvejelser om det menneskelige møde, der blev udbygget i bøger, skrifter, taler, samtaler og undervisning indtil hans død i 1965 i Jerusalem. I 20’erne og 30’erne var han en af hovedkræfterne bag jødiske ”folkehøjskoler”, hvor de europæiske jøder lærte deres historie og tradition at kende, styrkede deres identitet. Dette arbejde blev begyndt, mens Buber var ansat på Frankfurts universitet som professor i religiøs filosofi og etik. Senere, under nazismen, mistede han som jøde sit professorat og emigrerede i 1938 til Israel, hvor han indtil 1951 bestred et professorat i sociologi ved universitetet i Jerusalem. Centralt i Bubers tænkning står den opfattelse, at sandheden / virkeligheden/ Gud ikke gemmer sig inden i hver enkelt af os, for måske at blive fundet dér, hvis vi søger alvorligt nok. ”Nej”, hævder Martin Buber: ”sandheden / virkeligheden / Gud afsløres kun i mødet mellem andre og os selv midt i livets hverdag”. …. ” Alt virkeligt liv er møde”. Megen filosofi handler om, hvordan det enkelte menneske oplever verden, hvordan jeg oplever verden. Hos Buber er det afgørende ikke jeg, men jeg-du med særlig vægt på du’et. For Martin Buber var forholdet mellem mennesker uadskilleligt fra menneskets


forhold til Gud. Eller som han selv formulerer det i bogen ”Jeg og du” fra 1923: ”At du trænger til Gud ved du altid i dit hjerte; men ved du ikke også, at Gud trænger til dig? Hvorfor skulle der være mennesker til, hvis ikke Gud trængte til dem, og hvorfor skulle du være til? Du trænger til Gud for at være, og Gud trænger til dig til netop dét, der er meningen med dit liv.” At Gud og menneske trænger til hinanden får Buber til lidt senere at skrive, at verden ikke er ”guddommelig leg”, men ”guddommelig skæbne”. Mennesket er skabt til i spontanitet og frihed at videreføre skaberværket i ansvarlighed – til at slå gnister i skaberværket. Om verden får guddommelig skæbne, bliver således ikke kun afhængig af Gud, men også af menneskets høren og svaren i mødet med det andet menneske, for hver gang mødet lykkes, da åbenbares Guds vilje i historien. Martin Buber kan som jøde ikke tro på Kristus, men som uortodoks jøde kunne han tro, at Guds mening er åbenbaret i mennesket Jesus. For Buber var det særlige ved Jesus, at han havde umiddelbarhed, mod og uforbeholdenhed til at leve mødet med det andet menneske fuldt ud. Han er eksemplet på meningen med menneskets guddommelige skæbne i verden. Mødet med den anden er en gave, som man aktivt kan modtage, men valget er frit, man kan gå fra mødet. Jeg kan vælge at tage imod den anden eller forblive ligeglad. Når jeg først er trådt ind i forholdet til den anden, da ved jeg ikke, hvem der giver eller modtager, hvem der vælger og vælges. Da oplever man den umiddelbare nærhed, hvor skillelinierne mellem jeg og den anden holder op, og hvor vi begge tænker i samme retning. Det ægte møde vil altid være båret oppe af, at det kunne være gået anderledes. Mødet opstår derfor altid af en dynamisk spænding mellem mennesker, sådan som et ord altid sendes af sted i en gysen, om det modtages, forstås og gensvares med et nyt ord. Buber mente ikke, at mødet, samtalen, først og fremmest skabte fællesskab, men mangfoldighed og nye horisonter. I samtalen kommer frugterne uspået. Derfor er det ikke længere forudsigeligt, hvad der sker. Det levende forhold mellem mennesker gør, at fremtiden åbner sig. For Martin Buber er Jeg-Du forholdet mellem mennesker uadskilleligt fra menneskets forhold til Gud. Du-møder er henvendelser, tegn, som sker os hele tiden, men vi er ikke modtagelige hele tiden.

Når vi er modtagelige, så tør vi sætte os selv i spil. Så er jeg klar til at tage imod og uforbeholdent parat til selv at bidrage i en dialog, ikke på forhånd sikker på, at den anden ikke vil mig noget væsentligt, og ikke på forhånd sikker på, at jeg ikke selv har noget væsentligt at give den anden. Buber talte om at ”leve på knivsæggen” og mente dermed at leve i den hellige usikkerhed, at møde livets begivenheder og modsætninger på en måde, som altid lader mulighederne stå åbne, at lade det tilsyneladende gode og det tilsyneladende onde være til i tro på, at det det godes veje er uransagelige og kan afsløre sig når som helst. I 1953 fik Martin Buber de tyske boghandleres fredspris. Mange israelske jøder var vrede over, at han tog til ”ondskabens land”, Tyskland, for selv at modtage prisen. Martin Buber gav i sin tale klart udtryk for, hvad der var sket hans folk under nazismen, men herefter sagde han blandt andet: ”Menneskets krise, som er blevet tydelig i vor tid, præsenterer sig mest klart som en tillidskrise. Måske spørger De: tillid til hvem? Men spørgsmålet indeholder allerede en begrænsning, som ikke er tilladelig her. Det er simpelthen tillid, der er gået tabt for vor tids mennesker …. Og talens krise er nært forbundet til tab af tilliden, for jeg kan kun tale med nogen i den sandeste forståelse af ordet, hvis jeg forventer, at han vil acceptere mit ord som ægte. … Jeg tror, trods alt, at de forskellige folk i denne time kan komme i dialog med hinanden. Hver af parterne i en ægte dialog, selv når han står i modsætning til den anden, ænser, godkender og bekræfter sin modstander som en eksisterende anden. Konflikt i verden kan bestemt ikke bortfalde, men den kan blive menneskeligt forhandlet og ført til sin overvindelse. Navnet Satan betyder på hebraisk ’forhindreren’. Det er den rigtige betegnelse for det antimenneskelige i individer og i menneskeheden. Lad os ikke tillade dette sataniske element i mennesker at hindre os i at realisere mennesket. Lad os forløse talen fra dens forbud! Lad os turde, trods alt, have tillid!” Martin Bubers forståelse af ’det menneskelige møde’ fastholder på den ene side det enkelte menneskes uerstattelighed og værd og på den anden side menneskets udleverethed til den anden. Det er afgørende, at mennesker mødes og tør sige og høre ”Du!”. Det begynder i samtalekøkkenet.

Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn Præst: Aage Augustinus Gyden 7, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 86 12

Organist: Katrine Bruno Hansen, Gerstedsvej 9 8680 Ry Tlf. 86 57 73 12

Bestyrelse: Formand: Mogens Egholm Lille Vangs Vej 17, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 8741

Næstformand Pia Kastberg, Lyngdal 27, Gl.Rye, 8680 Ry Tlf. 87 88 30 55

Næstformand: Karen Thomsen Gerstedvej 2C Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 87 57

Kasserer: Claus Riber Jægergårdsvej 10. A, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 88 56

Helle Arnfred Damgårdsvej 5, Svejstrup, 8660 Skanderborg Tlf. 86 57 70 20

Susanne Jakobsen, Lille Vangs Vej 8, Gl.Rye, 8680 Ry tlf. 86898105

Jakob Kaae Astrup Skovstedvej 1, Gl.Rye, 8680 Ry, tlf. 86898482

Suppleanter: Henrik Brunsø Emborgvej 23, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 86 89

Lisbet Marschner Alkenvej 11, Svejstrup, 8660 Skanderborg. Tlf. 86 57 73 70 Valgmenigheden for Gl.Rye og omegns hjemmeside:

www.vmrye.dk

31


Torsdag den 13. sept. kl.19.30 på Gl. Rye Skole Ny kunst i gamle kirker ved lektor Hans Jørgen Frederiksen Det er under alle omstændigheder en meget krævende og vanskelig opgave at lave kunst til en kirke; men især når der er tale om et mange hundrede år gammelt gudstjenesterum, er der tale om en udfordring, som kun ganske få

kunstnere har forudsætninger for at forholde sig konstruktivt til. I dette foredrag belyses nogle af de involverede problemer, og desuden vises og kommenteres en række udvalgte eksempler på nyere billedkunst i middelalderlige kirker.

H. Jørgen Frederiksen

Foredrag

Der er gratis adgang til foredraget, og alle er velkomne.

Torsdag den 20. september kl. 19.30 på Gl. Rye skole: Foredrag ved biskop Kjeld Holm, Århus Stift.

Mennesket er en misforståelse Kjeld Holm mødte første gang professor Johannes Sløk i 1966. Der udviklede sig et nært venskab, der skulle vare til Sløks død for godt 6 år siden. Igennem alle årene kendte Kjeld Holm den skarpe og intelligente og provokerende professor bedre end de fleste. Sidste efterår tog Kjeld Holm så orlov for at

skrive en bog om Sløk og hans tænkning – set gennem vennens øjne. Det er der kommet en spændende bog om Sløk og om Holm ud af. Foredragsaftenen er arrangeret af Menighedsrådet og Valgmenigheden i fællesskab. Der er gratis adgang.

Kjeld Holm

– mit venskab med Johannes Sløk

Højskoledag

Glæden Efterårets højskoledag vil have glæden som tema. Pludselig er den dér. Glæden. Født af duften efter Sara på vej igennem stuen eller skabt ud af lysstrålens glimt på den nyudsprungne blomst. Ustyrlig og uberegnelig. Sådan er glæden. Men den kan hjælpes på vej. I foredraget ’Til glæden’ fortæller programmedarbejder Anders Laugesen om sammenhængen mellem nyristede kaffebønner, nattevandring, Guds himmelske visdom, slædehunde og glæde som større end følelsen af at være glad. Efter frokost vil Jytte Dreyer fortælle om Livsglædens nødvendighed Jytte Dreyer har gennem små 40 år arbejdet i Danmarks Radio med vidt forskellige programmer. Hun har produceret en lang række TV-udsendelser, hvor titler som OTIUM, Musik

32 32

i Arbejdstøj er noget af det folk husker hende for. En lang række portrætter og familieudsendelser er det også blevet til. På radioen har hun lavet ”2 generationer spiller ud” og ”På tremandshånd”. Shakespeare har engang sagt :”det glade hjerte lever længst”, så det er blevet en god leveregel for Jytte Dreyer, og hun har gode eksempler i sit foredrag. Humor er et godt fundament for et rigt samvær, humor kræver ikke overskud, det giver overskud, og i hendes foredrag er der plads til en sund latter. Som Kumbel siger: ”den der kun tager spøg for spøg, og alvor kun alvorligt, han har fattet begge dele lige dårligt” Pris for Højskoledagen incl. morgenkaffe og frokost kr. 100,- for unge under 18 år kr. 75,Tilmelding til Højskoledagen senest mandag den 1.oktober til Aage Augustinus 86 89 86 12 Alle er velkomne.

Jytte Dreyer

Vi begynder som sædvanlig med morgenkaffe og rundstykker kl.9.30. Herefter vil højskoledagen byde på 2 spændende møder afbrudt af frokost.

Anders Laugesen

Lørdag den 6.oktober afholder Valgmenigheden højskoledag på Gl. Rye Skole kl.9.30 – 15.30


Tirsdag d. 6. november kl. 19.30 på Gl. Rye Skole. Forfatteren Jens Smærup Sørensen vil holde foredrag med udgangspunkt i bogen ”Mærkedage”

og fordybelse, men som til gengæld giver en meget stor læseoplevelse. Her er nogle pluk fra anmeldelser af bogen:

Jens Smærup Sørensen er født i Staun i 1946. Han har især skrevet romaner, men også skuespil, radio- og tv-spil, filmmanuskripter og en række novellesamlinger, og han har modtaget flere priser. I år kom romanen ”Mærkedage”, som er en både tragisk og lattermild fortælling om den gamle bondekulturs opløsning i den moderne verden. Det er en en fantastisk slægtsroman om de førende familier i landsbyen Staun ved Limfjorden fra 1930’erne til i dag. Vi følger Søren og Stinne Godiksen på Bisgaard og Ejnar og Rigmor Lundbæk fra Kristiansminde og deres efterkommere især ved tre familiefester: Søren og Stinnes søn Peders konfirmation i 1934, søsteren Emmas sølvbryllup med Orla i 1967 og Ejnar og Rigmors søn Henriks 60-årsdag i 2003. Handlingen følger mange af festdeltagernes tanker og gøren og giver tilsammen et billede af provinshistorien - og Danmarkshistorien gennem 70 år. Den er underfundigt fortalt - af og til med et skævt sideblik til læseren direkte fra forfatteren. Det er en roman, der kræver tid

”Et blændende værk om den danske bondekulturs opløsning og den moderne verdens indtog (...) en dansk Buddenbrooks i bondegevandter (...) Den danske samtidsroman, som vi har råbt og skreget på, den har vi da her. Med fortiden som det lange afsæt.”- May Schack, Politiken

H. Jørgen Frederiksen

Foredrag

”Jens Smærup Sørensens livligt kloge hovedværk fester igennem i og for en spøgelses-hjemstavn (og et livs-landskab) (...) Fremragende (...) en minutiøs gravskrift over en svunden verden og en distinkt og urolig slægtstavle (med sidevogne).” - Lars Bukdahl, Weekendavisen ”Til at give det fåmælte Danmark mæle er Smærup Sørensen fortsat suveræn.” - Jakob Levinsen, Jyllands-Posten Der er gratis adgang til foredraget, og alle er velkomne

Litteratur & film En række onsdag eftermiddage vil vi tage nyere dansk litteratur og film under behandling. Vi vil bl.a. læse værker af Vibeke Grønfeldt, Jens Smærup Sørensen og Knud

Sørensen. Desuden vil vi beskæftige os med nyere danske film Vi begynder onsdag den 19. september kl.15.00-17.00 på Gl.Rye Skole og herefter hver anden onsdag eftermiddag.

Tilmelding til Aage Augustinus 86 89 86 12

Studiekreds Kristendommen og kulturen Værdier! Der tales meget om værdier i disse år. Virksomheder og institutioner har værdisæt, som de markedsfører sig med, hvor der med ’dyre’ ord tales om etik og humanisme. Der tales om værdibaseret ledelse. Virksomheder og institutioner hævder ofte at de har en ’mission’. Det har en klang af noget religiøst. Samtidig hører man ofte udtalelser i retning af: ”Kristendommen er nu engang en del af vores kultur”. Og det bliver vel at mærke ofte sagt, som om det er, hvad alle altid har ment. Men som udbredt talemåde er den næppe mere end 20 år gammel. Før den tid var den almindelige holdning, at kristendommen havde været kulturfjendsk, bagstræberisk, at kirken i hvert fald var reaktionær og altid havde været det..

Hvordan forholder det sig med alle disse værdier og kristendommen? Hvordan er forholdet mellem kristendom og kultur? Studiekredsen finder sted på Gl.Rye Skole (Bygning A)(vi medbringer selv kaffe/the) Vi begynder tirsdag den 25.september kl.19.30 og herefter hver anden tirsdag Tilmelding til Aage Augustinus, tlf. 86 89 86 12

Kim Malthe-Bruun

33 33


Børn – Unge – Sogn – Kirke 2007 FDF Gl. Rye og Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn arrangerer i fællesskab børne- og ungdomsgudstjeneste i Gl.Rye Kirke, søndag den 28.oktober, kl.11.00

Fyraftensgudstjeneste mandag den 17. september kl. 17.30 i Gl. Rye Kirke Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn inviterer dig og din familie til fyraftensgudstjeneste med efterfølgende fællesspisning på Gl. Rye Skole.

Tilmelding til spisning senest den 13. september til Aage Augustinus 8689 8612

Gudstjenesten vil være tilrettelagt som børne- familiegudstjeneste.

Pris: voksne 60,00 kr. – børn under 12. år 20,00 kr. Da det jo er i ulvetimen og nogle sikkert er sultne, vil der være et pølsehorn og en juice at få i våbenhuset.

Gudstjenesten varer ca. 40 minutter. Herefter er der fællesspisning i Klubcaféen kl. 18.30 til 20.00.

Vel mødt Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn.

Konfirmationsforberedelse Valgmenighedens konfirmationsforberelse begynder henholdsvis tirsdag den 28.august (7.A, 7.B, 7.D) og onsdag den 29.august (7.C, 7.E, 7.F), kl.8.00 – 9.25! (9.30 afgår der skolebus

til Mølleskolen). Undervisningen finder sted på Gl.Rye Skole. Konfirmationen finder sted søndag den 4.maj 2008.

Minikonfirmander Valgmenighedens minikonfirmander (3.klasse) indbydes til indledende konfirmationsforberedelse. Vi begynder tirsdag den 23. oktober, den første tirsdag efter efterårsferien og de følgende 7 tirsdage. Alle gange fra kl. 13.00-15.00 på Gl.Rye Skole. En del af undervisningen vil dog også foregår i og omkring kirken. Formålet med den indledende konfirmationsforberedelse er at medvirke til at give børnene et indblik i kristendommen og folkekirkens gudstjeneste. De vigtig-

34

ste emner vil være bibelhistorie, nye og gamle salmer, Fadervor og trosbekendelsen. Samværet tilrettelægges ud fra børnenes forudsætninger som leg, bibelske fortællinger, sang og tegning. Det er selvfølgelig helt frivilligt for børnene at deltage i den indledende konfirmandforberedelse. Og ingen betingelse for at kunne deltage i konfirmationsforberedelsen i 7.klasse. Undervisningen vil blive varetaget af Kir-

sten Samsøe Teilmann og Aage Augustinus. I forbindelse med undervisningen vil vi i fællesskab lave en børnegudstjeneste, der finder sted søndag, den 16.december (3.søndag i Advent) kl.14.00 med efterfølgende fælles kaffebord

Tilmelding, senest den 2.oktober til Aage Augustinus på tlf. 86 89 86 12


Fortsat fra side 27

Dreyer havde på Akademiet havde knyttet venskaber med de to landskabsmalere P.C. Skovgaard og J. Th. Lundbye, der udtryksmæssigt dog var meget forskellige fra Dreyer. Særligt Lundbye blev kendt for rolige og harmoniske ideallandskaber, der forenede fortid og nutid i en idylliseret natur. Dreyer fortolkede Himmelbjergegnens landskab med en romantisk voldsomhed, der var ganske anderledes. Det synes som om den jyske natur inspirerede ham til en særlig storhed og dramatik, hvilket understregede det øde og barske landskab. Han har ganske givet hentet inspiration i sin lærer J.L. Lunds tysk-romantiske idealer, og ladet sin egen ukonventionelle malemåde og smag præge motiverne. Dreyer mødte nogen modstand mod sin dramatiske stil og ungdomsvennen Lundbye udtalte i 1844 om hans billeder, at ”...det er, som om han trængte til at udtale mere, end hvad Landskabet er i Stand til at sige”. Dreyer trak sig efterhånden tilbage fra malerlivet omkring 1848. Han døde få år senere af tyfus. Mange andre kunstnere skulle i de følgende årtier opsøge det jyske Søhøjland for selv at indtage det, der efterhånden kom til at stå som selve symbolet på et jysk nationallandskab. Vilhelm Kyhn var dog nok den kunstner, for hvem egnen fik størst betydning som motiv, og derfor vendte han trofast tilbage til Ry hvert år.

Kyhns Huleakademi Kyhn blev med sine markante meninger om politik og kunst et naturligt omdrejningspunkt for en række kunstnere, hvoraf en del var yngre landskabsmalere. Gruppen, der blev kaldt ”Huleakademiet” mødtes i Kyhns haveatelier på Frederiksberg, hvor der diskuteredes meninger og landskabskunst. En del af kunstnerne fra Huleakademiet fulgte Kyhn på rejserne til Jylland, herunder Harald Foss (1843-1922). Han malede fra 1880’erne og frem en del motiver fra Himmelbjergegnen og Gl. Rye, der skildrede de storslåede landskaber i en stil der var tydeligt inspireret af Kyhns senromantik. Godtfred Christensen (1845-

1928) malede i 1860’erne motiver fra Laven, og det skulle efter sigende være en aftensejltur med malerkolleger fra Laven gennem Julsø, og Lillesø til Ry, der blev afgørende for Kyhns valg af netop Ry som udgangspunkt for sine årligt tilbagevendende sommerophold. Maleren Hans Schmidt (1839-1917), der voksede op på Skiveegnen, blev optaget på Kunstakademiet i 1861. Da en bror i 1866 døde, måtte han dog vende hjem til Skive igen, men han fortsatte maleriet og rejste rundt på egnen, hvor han skil-

Pauline Thomsen Kyhn uddannede efterhånden en del kunstnere, som ikke fandt sig til rette indenfor Akademiets rammer, eller som ikke kunne blive optaget. Kvinder kunne f.eks. først søge om optagelse efter 1888, og han drev derfor en tegneskole for kvinder. Hans nok mest kendte elev er Anna Ancher, men også andre vigtige kunstnere underviste han. Blandt andre Pauline Thomsen, der fulgte ham på sommerrejserne til Ry. Pauline Thomsen (1858-1931) var født i Roskilde, men

Pauline Thomsen: ”Sommerens farvel til efteråret. Landskab ved Salten Langsø. 1929. 115 x 177 cm. Tilhører Ribe Kunstmuseum.

drede landskaberne og almuefolk i en lang række folkelivsbilleder. Han debuterede på Charlottenborg i 1867 og i begyndelsen af 1870erne blev han en del af kredsen omkring Kyhns aftenakademi. Det kan tænkes at det er ad denne vej, Schmidt første gang kom til egnen omkring Gl. Rye og Salten Langsø, som skulle blive så vigtige både for Schmidts motivkreds og for familiens tilstedeværelse i området. Lillebroderen var ingeniøren og industrimanden F.L. Schmidt var grundlægger af en af verdens største cementindustrier og opkøbte store områder omkring Salten Langsø. I modsætning til de andre malere omkring Kyhn, anså Schmidt ikke så meget landskaberne i sig selv som interessante, men de mennesker, der levede i dem. Han skildrede dem i en usædvanlig malerisk realisme, der i de senere billeder blev præget af en særlig sans for farvens virkning.

Vilhelm Kyhn: ”Fra Ry Bakker”, 1887. 126 x 188 cm. Tilhører ARoS, Aarhus Kunstmuseum

faldt efterhånden for egnen omkring Ry i en sådan grad, at hun valgte at slå sig ned her. Hun malede under indflydelse af Kyhn romantiske landskabsopfattelse stemningsmættede og poetiske billeder, der med hendes særlige behandling af farven fik en helt egen lysende og sitrende karakter. Hun debuterede på Charlottenborg i 1885, hvor hun deltog i forårsudstillingerne frem til 1931 og opnåede stor anerkendelse, der også bragte hendes billeder til Verdensudstillingen i Paris i 1900. Pauline Thomsen blev et vigtigt forbillede for den unge Anna Klindt Sørensen (1899-1985), der var født i Gl. Rye. Hun var flere generationer fra de første landskabsmalere, der havde opsøgt netop hendes fødeegn i søgen efter nye kunstneriske motiver. Da hun ville uddanne sig til kunstner, vendte hun først blikket mod København, hvor akademiet dog forekom hende for gammeldags. Hun tog derfor til Paris, hvorfra der udgik helt nye modernistiske tendenser, der lå fjernt fra 1800-tallets romantiske naturtilbedelse. En ny epoke var begyndt.

Litteratur: Udsigt til Guldalderen, Skovgaard Museet 2006. Ny dansk kunsthistorie, bd. 3 og 4, Gode opslagssider er Kulturarvsstyrelsens database: www.kid.dk samt www. kvinfo.dk

35


GRIF Håndboldstart

onsdag d. 5. september

Hanne Voss

Kære alle håndboldspillere og alle jer der har lyst til at prøve at spille håndbold i Gl. Rye. Igen i år træner vi om onsdagen. Vi har sat opslag op om tidspunkt og trænere i klubhuset og på skolen. Vi vil igen i år forsøge at danne hold fra 1.- 6. klasse for både drenge og piger og selvfølgelig fortsætter vi med succes’en senior- og oldgirlsdamer. Sandkassehåndbold for 3-6 årige fortsætter også – men træningen bliver fredag eftermiddag i år. Der vil også her komme et særskilt opslag. Sandkassehåndbold starter først efter efterårsferien. Hvis man ønsker yderligere information kan det fås hos Dorthe Mortensen (8689 8586) eller Hanne Voss (8689 8910)

Legedag i hallen

Bordtennis

Hoppe….nu skal vi hoppe. Løbe….nu skal vi løbe vildt stærkt. Svinge i torve …..nu skal der svinges. Balancerer……nu går vi på line Rundt på redskabsbaner…… Hvornår: Lørdag d. 8. september fra 13.30 – 15.00 Hvorfor: Se og prøv hvad børneholdene bla. tilbyder den kommende gymnastiksæson For hvem: Alle børn lige fra dagplejen til og med de største fra børnehaven. Forældre er meget velkomne til også at lege med. Med hvem: De kommende gymnastik instruktører for småbørnsholdene. Velkommen til nye som kendte ansigter. Gymnastik.afd. GRIF

36

Her ses Laust Lundberg - en af de spillere, der allerede har nydt godt af samarbejdet med Ry BTK, da han sammen med 3 andre Gl. Rye spillere har deltaget i træning i Ry BTK Herunder ses et eksempel på resultatet af det allerede etablerede samarbejdet mellem Ry BTK og Gl. Rye IFbordtennis. Marina fra Ry sammen med Milia Dreier fra Gl. Rye sammen til Jyske Mesterskaber.


Badminton

GRIF hovedbestyrelse

.

Så er tiden kommet, hvor ketcher og sko skal findes frem og støves af. Vi starter en ny sæson med en masse god og sjov badminton mandag den 3/9 2007, og husk, du kan spille helt til 30. april 2008. Vi håber at kunne byde velkommen til mange både nye og gamle spillere.

Formand: Tilmelding for motionister: Torsdag den 30-8-2007 Kl. 18.30 – 19.30 bekræftes gamle banetider Kl. 19.30 – 20.00 nye og ikke bekræftede tider fordeles.

Tirsdag kl. 20 – 21.30 Herre-mix – for dig, som ikke har en fast makker.

Der er mulighed for tider mandag, tirsdag og torsdag.

Torsdag kl. 16 – 18.00 Børn og unge.

Tilmelding sker ved personligt fremmøde eller ved valgt kontaktperson for banen, som medbringer navn, adresse, fødselsdato/år samt telefon nr. for samtlige spillere på banen.

Vi starter træningen torsdag den 6. september og spiller til den 11. april hvor vi holder afslutning med overnatning i hallen.

abp@kamstrup.dk

Næstformand + Formand for fodbold: Noah Chipeta Jægergårdsvej 11 86 89 88 30 noah@privat.dk

Kasserer: Henrik Christensen Møllestien 7 87 88 06 10 HRC@BDO.dk

Rigtig god sæson. Badmintonudvalget.

Sved på panden søndag aften Hallen er meget optaget gennem ugen, og der tales i idrætssammenhænge om at udnytte og skabe fleksible muligheder, for at dyrke idræt for den enkelte. GRIF vil gerne prøve, at åbne op for at bruge hallen søndag aften. I første omgang fra kl. 20-21. Bliver det en succes vil vi udvide. Måske er det et tilbud til dig, som ikke lige kan være fast makker på en af de faste aftner med badminton, eller måske er det et tilbud til dig som bare har lyst en gang imellem. Du kan også supplerer dine egne løbe ture med en gang cirkeltræning/ badminton eller bordtennis. Hver søndag vil der derfor være cirkeltræning ( se beskrivelse nedenunder) i hal A med Michael Bremer, og der vil

Anders Pilgaard Rimmersvej 17 86 89 86 81

samtidig være muligt at booke en badminton eller bordtennis tid i hal B. Booking af baner kan ske indtil kl. 19.00 den pågældende aften. En times motion en søndag aften koster 25 kr. pr. person. Der betales kontant når man møder frem. Tilbudet er kun til voksne og der vil kun være instruktør til cirkeltræning. Net/ borde skal i selv sætte op og ligeledes rydde op igen. Vil du gerne booke en bane kan få brugernavn og log in ved at kontakte Susanne Bohøj 86898649 Birgitte Nicolaisen 87883231

Cirkeltræning

Sekretær: Susanne Bohøj Gyden 13 86 89 86 49 fam.bohoej@get2net.dk

Formand Gymnastik: Birgitte Nicolaisen Lille Vangsvej 3 87 88 32 31 birgitte@vip.cybercity.dk

Formand badminton: Bodil Nielsen Horsensvej 26 86 89 83 79 mobp@nielsen.tdcadsl.dk

Formand bordtennis: Jørgen Axelsen Rimmersvej 7 86 89 84 46 jaa@dmu.dk

Formand Håndbold: Dorthe Mortensen Skovstedvej 11 86 89 85 86 dotmor@mail.dk

Cirkeltræning er en træningsform alle kan være med til og have det sjovt med. Cirkeltræning gennemføres via stationer, hvor der veksles mellem klassisk muskeludholdenhed og styrketræning. Virker som grundtræning for mange sportsgrene, hvorved skaderisikoen mindskes. Ved denne veksling mellem øvelser opnår man at styrke mange muskelgrupper, samtidig med at træningen

har en effekt på konditionen. Øvelserne kan veksles i interval og sværhedsgrad efter individuelle behov.

Mød op søndag aften kl. 20-21. 1. gang 16. september Velmødt Michael Bremer GRIF Gymnastik.

Formand motionister: Jens Erik Fischer Gerstedvej 12 86 89 84 23 gerstedvej@fischerweb.dk

Fodbold kontaktperson: Erik Nørgårds tlf. 87883100 Ungdom: Claus Langergaard tlf. 87883231 Senior: Keld Pedersen Tlf: 86898234

37


Gymnastik September er måneden hvor alle gymnastik hold starter, og vi siger velkomne til nye og gamle gymnaster og instruktører. Alle hold starter i uge 38 og slutter i uge 11 2008. Alle hold træner i Gl. Rye aktivitetshal. Tilmelding ved fremmøde på de enkelte hold. Mandagsgymnastikken starter og slutter dog på andre tidspunkter og der tilmeldes inden opstart af holdet. (se nedenstående)

Mandagsgymnastik Mandag. Kl. 10.15 – 11.45. 1. gang 17. sept. GRIF gymnastik tilbyder 10 gange motion her i efteråret. Holdet henvender sig til alle kvinder, der har lyst til at bevæge sig, og som har mulighed for at møde op på en mandag formiddag. Hvis du er på barsel er du velkommen til at tage dit barn med. Medbring selv tæppe eller lign. som barnet kan ligge på. Børnene inddrages dog ikke i gymnastikken. Jeg har selv mit barn på 7 måneder med. Gymnastikken indeholder styrke- og bevægeøvelser for hele kroppen med speciel fokus på ryg, mave og bækkenbund. Der vil også være løb, hop og mulighed for at få pulsen op. Hvis du lige har født er det vigtigt at mærke efter hvor din grænse går. Holdet har mulighed for at benytte klubhuset før og efter til socialt samvær. Instruktør: Dorte Hinke OBS. start d. 10 sept.07 Slut d. 19 nov. 07. Pris 250 kr. Der skal være 10 tilmeldte for at holdet kommer i gang. I bedes derfor tilmelde jer pr. mail Birgitte@vip.cybercity.dk eller på tlf. 87883231 inden d. 10 sept. 07

FORÆLDRE/BARN. Mandag. 16.00-17.00 Hal A. 1. gang 17. sept. Er du en af de små børn i Gl. Rye, så tag din mor eller far i hånden og kom med til gymnastik! Vi skal rulle, krybe, kravle, stå, gå, løbe, kaste, hoppe og hænge ved siden af, under og over mor/far. Vi skal også lære alle gymnastikredskaberne at kende gennem leg og nysgerrighed. Kom og få nogle sjove oplevelser, hvor både børn og voksne er aktive. Vi ses! Instruktør: Pernille P. Autzen

PUSLINGE. Mandag. 16.00-17.00 Hal B. 1. gang 17. sept. Dette hold er for alle drenge og piger som er 3 år. På puslingeholdet vil vi grine, lege, danse, pruste, fjolle, løbe på måtter, svede, stå på et ben og nogle gange to, hoppe, hive efter vejret, undres, synge, fange hinanden, og opdage hele hallen samt gymnastikredskaberne. Vi vil lære at hallens loft ser anderledes ud når vi ruller, slår kolbøtter og står på hænder. Instruktør: Instruktør søges????? Hjælpetræner: Liselotte Johansson OBS. For at udnytte hal/redskaber vil forældre/barn og puslingeholdet i den sidste _ time have fælles redskabsbaner.

38

TARZANDRENGE. Tirsdag. 17.00-18.00. 1. gang 18. sept. Vi håber at rigtig mange drenge fra 4 – 6 år har lyst til at lege med os. ”Tarzan og hans gode ven aben Turck skulle på en farefuld vandring op i bjergene. De skulle af sted tidligt om morgenen for at rede deres bedste ven elefanten Tantor, som var taget til fange, af nogle mærkelig væsner. …..” Hele kroppen skal bruges. Vores fokus kommer til at ligge på legen, hvor der er plads til at være seje drenge som er nogle rigtige Tarzandrenge. Vi vil bruge redskaber, lege og bruge vores fantasi, hoppe og løbe til god musik og udfordrer alt det spændende. Vigtigst af alt, skal vi have det rigtig sjovt. Vi glæder os til vi ses !!!!!!!! Instruktører: Helle Skovgaard, Esben Nyholm, Rikke Østergaard og Hans Dahlmann.

SPIRREVIP PIGER. Tirsdag. 16.00-17.00. 1. gang 18. sept. Vi leger, klatrer, kaster med bolde, sjipper, svinger, ruller, triller, hopper, fniser, tramper og fantaserer. Vi laver gymnastik til musik og skal også springe på måtter og redskaber. Vi skal have det sjovt, svede, spænde muskler, og spæne af sted. Aldersgruppe 4-6 år. Vel mødt Instruktører: Truels Truelsen, Anne Vinther. Hjælpetrænere: Amanda Truelsen og Linnea Thorseth.

SPRING-PIGER. ( 0.kl. – 1. kl.) Mandag. 15.00 – 16.00. 1. gang 17. sept. På pige-springholdet skal vi slå vejrmøller, svinge i tove, lave håndstand, kravle i ribber, slå kolbøtter, lave araberspring, kravle på redskaber, stå på hovedet, springe i trampolin og meget meget mere. Du får sved på panden, når vi træner alle kroppens muskler igennem med opvarmning, rytmisk gymnastik og lege. Her er plads til alle, uanset om du har gået til springgymnastik før eller skal med for første gang. Vi vil sørge for at give dig de spring og øvelser, som du er parat til. Vi er 2 faste instruktører på holdet, og vi glæder os til at give dig en masse sjove oplevelser med springgymnastik. Vi glæder os til at se DIG. På gensyn Instruktører: Nanna Haubjerg og Birgitte Nicolaisen Hjælpetrænere: Signe Haubjerg og Johanne Hammerich


SPRING-DRENGE. (0. kl. – 1.kl.) Torsdag. 15.00-16.00. 1. gang 20. sept.

AEROBIC/PILATES. Mandag. 18.45 -20.15. 1. gang 17. sept.

Så skal der springes. Gennem leg og udfordrende springbaner, vil vi øve og lære mange forskellige spring. Vi skal stå på hænder og hoved, springe højt og langt, rulle forlæns og baglæns og meget meget mere. Alle kan være med, uanset om du tidligere har gået til gymnastik eller ej. Vi glæder os til at se dig. Instruktør: Kirsten Nielsen, Jens Overgaard og Michael Høst Hjælpetrænere: Christian Nielsen og Louise.

45-60 min. Konditionstræning. 30-45 min. Pilates. Vi skal strække og styrke musklerne i kroppens kraftcenter (ryg og mave) og trække vejret! Et koncentreret ”frikvarter” hvor der lægges vægt på at styrke balancen, smidigheden, kropsholdningen og opnå en følelse af velvære. Øvelserne foregår primært på måtte. Instruktører: Vivi H. Andersen og Susanne Matthiesen.

Spring piger og drenge fra 2.kl. Mandag. 17.00 – 18.30. 1. gang 17. sept.

Gymnastikken blandes i år igen med perioder hvor vi laver almindeligt gymnastik med vægt på især kondition og styrketræning og perioder hvor vi bruger de store bolde. Vi starter ud med de første 3 gange uden bold. Nye deltagere er velkomne og der er mulighed for at købe en bold – pris 120 kr. Instruktør: Susanne Bohøj Velmødt til ny sæson. Yderligere oplysninger hos Birgitte 87-883231

Kom og få en masse sjove og udfordrende oplevelser med springgymnastik. Vi skal arbejde med salto, flik-flak, kraftspring og andre grundspring og prøve at kombinere disse. Vi vil bruge både air-track, trampolin og mange andre redskaber. 2. – 3.kl., 17 - 18 Efter ca. _ times leg og opvarmning går vi sammen med de store og laver springtræning. Fra 4.kl - 17 – 18.30 Den sidste halve time bliver der flere udfordringer for de store. Instruktører: Martin Vinther, Claus Langergaard, Tina Hammerich og Britta Adamson Hjælpetræner: Johanne Haagerup og Kirsten Madsen

VOKSENMOTION FOR MÆND OG KVINDER. Tirsdag. 18.00-19.00. 1. gang 18. sept.

RYTMISK KVINDEGYMNASTIK ( fra 11 år) Torsdag kl. 18.00-20.00. 1. gang 20. sept. Klassisk rytmisk gymnastik med inspiration fra klassisk ballet og modern dance. Opvisningshold for alle gymnastikglade døtre, søstre, mødre, bedstemødre og veninder (over 11 år). Vi vil sikre en god grundform, indøve flere rytmiske serier med og uden håndredskab (bold, tov, vimpel, tøndebånd og køller), vise vore resultater ved forskellige opvisninger og frem for alt mærke glæden ved at lave flot gymnastik til god musik. Egen udgift til opvisningsdragt og håndredskab. Instruktør: Annette Haagerup Hjælpetrænere: Amalie Haagerup og Johanne Haagerup

39


Svend Dalsgaard, Randers Kunstmuseum

L.A. Ring og Svend Dalsgaard ... – eller historien om en kunstudflugt til Randers søndag d. 22. april 2007 Af Kunst- og Kulturgruppens formand Annette Rask Krogsøe

Den 22. april var dagen, hvor Kunst- og Kulturgruppen i Gl. Rye havde planlagt en udflugt for gruppens medlemmer og andre kunstinteresserede. Dagen startede med, at turdeltagerne mødtes ved Lyngdal 15-17 – dvs. på fortovet mellem Krogsøe’s og Agger’s. 16 personer havde fundet tid og lyst til at deltage i dagens arrangement. Vi fik hurtigt fordelt os selv plus medbragt madkurv, drikkevarer og termokander i 4-5 biler, og klokken 9.00 startede vi turen mod Randers i nogenlunde sluttet kortege. Ved 10-tiden nåede vi frem til galleriet ”Cykelbørsen”, Vestervold 24, i Randers. Galleriet er et spændende sted – både fuldt af billeder og andre udstillede objekter og samtidig et fungerende cykelværksted. Ikke en virksomhedsform, man ser så ofte... Indehaveren/cykelhandleren – Claus Ørsted – viste os rundt og fortalte om den aktuelle udstilling – denne gang store sort/hvide billeder i næsten tegneserieagtig enkelhed, men med fantastisk fortælleunivers. Kunstneren, Kenneth Rasmussen, er en ung mand, som skærer motiverne ud i linoleum. Billederne er spejlvendte aftryk af linoleum-originalen. Virkelig et originalt sted, som er et besøg værd. Ved 11-tiden kørte kortegen af sted mod Mariager for at besøge et meget specielt sted - ”Den italienske have”, Gettrupvej 1, Hobro. Her bor Benny Knudsen, som er 77 år. Som ung tjente han i livgarden. Så vendte han hjem til forældrene og køerne i Broløs mellem Mariager og Hobro. I dag er han alene på gården med sine tre katte. Kreaturerne skilte han sig af med for år tilbage, og nu lever han for sin ”Italienske Have” med dens statuer, vandkunst og alle blomsterne. Og for sit hus og sine samlinger af møbler, billeder, figurer, kaffestel m.m. som han stolt viser frem og lidenskabeligt fortæller om til massevis af besøgende hver sommer. Udefra ligner det et helt almindeligt hus – bortset fra den parklignende have – men når man træder ind, er det ganske overvældende. En Aladdins hule fyldt til

40 40

bristepunktet med stole fra Syrien, lysekroner fra Venedig, sofaer fra Rusland, ægyptiske spejlkonsoller, tysk fajance, danske LYNG DAL HOTEL OG RESTAURANT malerier og franske vitriner, gamle ting og nye efterligninger, stribet, ternet og blomstret – alt i en skønsom blanding.

”DET KØKKEN”

NORDISKE

Benny har også en ladebygning, og i den er der indrettet spisesal, så her indtog vi vores medbragte frokost. Også her var vi Vort sidsteafnye tiltag er ”DET omgivet malerier side NORDISKE om side ogKØKKEN”. fra loft til gulv. ”Bare de Kendetegnende herfor er anvendelse af traditionelle nordiske tilberedningsmetoder men da ikke bliver alt for fugtige”, tænkte vi – men han har nok med inspiration fra andre lande. sørget for at hænge de mest op inde i huset. Mætte Dette betyder, at vi tilbereder voreværdifulde menuer af råvarer fra Norden, altså Grønland, Island, ogFærørene, lidt kolde, men dogFinland varmede af en ”lille en til halsen”, drog Norge, Sverie, og selvfølgelig Danmark. I disse lande findes et stort vi udvalg videre til dagens – besøget på Randers af udsøgte og oftehøjdepunkt langsomt voksende dyr og planter, hvilket giverKunsten fantastisk smag museum, hvor vi skulle se specialudstillingen om L. A. Ring: PÅ og fast konsistens. KANTEN AF VERDEN Maj Menu... Den danske realist og symbolist Laurits Andersen Ring (18541933) er en af de store skikkelser i dansk kunst, og inden for de sidste 20 år har interessen for hans værker ligefrem eksploderet. Måske er det fordi Rings livtag med den menneskelige eksistens, hans rastløshed, ungdommens revolutionære drømme, nye tro på livet og kærligheden, alderdommens afklaring og indsigt på trods af afstanden i tid stadig formår at berøre os i dag. Over 85 værker vises på udstillingen, der er Randers Kunstmuseums helt store satsning for i år. L. A Ring kom fra landet; han tog navn efter den landsby i Sydsjælland, hvor han var født. I sine billeder skildrer han meget ofte landbefolkningens vilkår. Som maler distancerede han sig således aldrig fra sin ydmyge oprindelse, men gjorde den tværtimod til sit altdominerende tema. Men modsat mange andre malere som f.eks. hans franske forbilleder, der tog samme motivkreds op i anden halvdel af 1800-tallet, gjorde Ring aldrig sine skildringer af landbefolkningen sentimentale, hvilket ellers kunne gøre billederne mere salgbare i storbyen. Hans billeder er malet med en fuldkommen selvfølgelig solidaritet og så direkte og utilsløret, at en samtidig kritiker kaldte ham


”Hæslighedens Apostel”. Når man alligevel ikke kan rubricere Ring som bondemaler, endsige som genremaler, skyldes det træk ved hans kunst, der rækker ud over det lokale og i stedet knytter ham til tidens symbolistiske strømninger. Han kan her sidestilles med f.eks. Vilhelm Hammershøi både m.h.t. format og betydning. Ring var socialist i sin ungdom, men han var ikke interesseret i at lave propaganda-kunst. Den sociale indignation lå snarere i den måde, han registrerede sine motiver helt præcist. Hans skildringer at landsbyen og det dyrkede land omkring den er realistiske på den måde, men de er også mere end det. Ved sin overraskende beskæring af motiverne, sin raffinerede kompositionsteknik og sin særlige pointering af de enkelte elementer formår Ring at tilføre billederne en ekstra dimension, som rækker ud over det skildrede motiv. Et af ledemotiverne i hans kunst er vejen. og her ikke kun landevejen. hulvejen og markstien, men også vandveje som bække. åløb , flodmundinger og åbent hav og de mere moderne veje som broer, jernbanespor og telefontråde. Vejene leder blikket ind i billederne og videre ud af dem igen. Billederne skal ikke kun forstås bogstaveligt. men også symbolistisk som sindbilleder på den menneskelige tilværelse. Ring var depressivt anlagt, men hans billedmæssige fortolkning af livets vej er nærmest det modsatte. Der er snarere noget dynamisk og noget moderne over hans billeder. Det er verden her og nu, der optager ham. Her kommer gæster på besøg udefra, og her kommer postbudet ind med aviser og breve. Der er tydeligvis en større verden udenfor. I enkelte værker træder det symbolistiske dog mere entydigt frem. Som f.eks. i de billeder, hvor Ring skildrer bønder, der sår. og bønder der høster, eller i de meget få, hvor han viser døden som knokkelmand i nattehimmelen over en gammel. udslidt kone. Ring hører til blandt de betydeligste danske landskabsmalere overhovedet. Han trækker på traditionen fra Lundbye og Kyhn og fastholder og uddyber den gennem et langt liv uden et øjeblik at slække på kravene til sig selv. Hans sidste landskabsbilleder fra Skt. Jørgensbjerg ved Roskilde står på ingen måde tilbage for dem, han havde malet tidligere i karrieren. Han var i stand til at mobilisere en kolossal præcision L.A. Ring. I høst. Tehusene, 1885 i detaljen uden et øjeblik at tabe sit overordnede sigte af syne. Det var essensen af det danske landskab og vejrlig, han uddrog. og ved at lade vejene skære sig igennem det som spor af menneskelig aktivitet, kom landskaberne til at stå frem som sindbilleder på selve eksistensen.

ard, 1914-1999, er en af dansk kunsts mest eksperimenterende kunstnere - maler, billedhugger og forfatter, som altid har ønsket at efterprøve tidens internationale strømninger inden for sin egen lyriske og underfundige verden. Udstillingen rummede malerier, skulpturer, blandformer, tegninger, grafik, konceptuel fotokunst m.v. Værkernes er blevet til over et tidsrum på 70 år – fra kunstnerens tidligste forsøg udført 1929 til hans sidste arbejder, skabt i sygesengen umiddelbart før hans død 84 år gammel i januar 1999. I udstillingen indgik både naturalistiske billeder fra 1930’erne, der viser, at kunstneren i de tidlige ungdomsår var en fin landskabsmaler og figurskildrer. Der var ligeledes arbejder fra begyndelsen af 40’erne, der viser kunstnerens berøring med surrealismen. En række værker afspejler videre, hvordan han mod slutningen af 40’erne udviklede sin egen symbolske billedverden, og hvordan denne i 50’erne tog ny form i den såkaldte ”piktogramstil”s enkle, præcise og ekstremt langstrakte figurtegning. Fra 60’erne og 70’erne ses et stort antal eksempler på hans eksperimenterende udfoldelse i form af objekt- og konceptkunst m.v.: ensfarvede røde og blå billeder med øjne, stoleobjekter, blå pakker, Dannebrogsbilleder, fotos, tekstbilleder o.m.a. Han havde berøring med tidens internationale avantgardekunst, i særdeleshed nydadaismen, og han blev hurtigt banebryder for en positiv fornyelse af genren. Sven Dalsgaard trådte her i karakter som en virkelig markant og dybt original nyskaber, hvilket udstillingen giver mange spændende eksempler på. I 80’erne og 90’erne var hans kunst kendetegnet af en meget frodig og farverig udfoldelse – så godt som alle de komponenter, han havde beskæftiget sig med i sin kunst gennem i de seneste 50 år blev genoptaget, kombineret og varieret på nye måder med et væld af overraskende udtryk til følge. Disse tiårs store produktion er ligeledes godt repræsenteret på den store udstilling. Der var en guidet rundvisning på museet. Den var meget interessant at følge, så det gjorde de fleste af selskabet. Andre var blevet trætte i benene og mætte af indtryk, og så var det godt, at museets café bød på kaffe og småkager.

Ca. ved 17-tiden var vi tilbage i Gl. Rye efter endnu en glimrende og udbytterig kunstudflugt. Interesserede læsere af Aktuelt i Gl. Rye er meget velkomne til at deltage en anden gang – vi vil prøve at få offentliggjort næste udflugt f.eks. her i bladet eller ved opslag i Brugsen.

På Randers Kunstmuseum var der også mulighed for at se udstillingen DALSGAARD MEGA, den største Sven Dalsgaardudstilling nogensinde, omfattende hele museets gigantiske samling på i alt ca. 1200 af kunstnerens værker. Sven Dalsga-

41 41


FDF

Sommerlejr med Peter Pan Peter Pan og grusomme Kaptajn Klo kom i år på besøg på Grænseborgen, hvor FDF Gl. Rye i år var på en fantastisk sommerlejr i strandkanten af Lillebælt. Vejret var med de ca. 40 FDFere som i år var på lejr v. Hejls – syd for Kolding. Trods mange skarpe sten blev Lillebælt inddraget i mange aktiviteter. Det blev badet, fisket efter fisk og krabber sejlet med hjemmebyggede skibe – hvor et var stort nok til at rumme 4 personer. Klokkeblomst var uheldigvis fra lejrens start blevet bortført af Kaptajn Klo, og de mange FDFere var gennem mange strabasser for at befri hende. Gennem dagene blev der bygget våben, katapulter og slynger som kom flittigt i brug sidste dag, hvor det kulminerede i et stort slag på stranden. Klokkeblomst blev heldigvis befriet. Kort og godt: Et fantastisk sted, fantastisk vejr, fantastisk program, fantastiske børn og voksne….hurra!!

42 42


Kredsleder: Kjeld Christensen Ryesgade 39 86 89 82 31 Tumlinge: (1. Klasse) Jesper Madsen, Vesterled 16 86 89 89 64

1. pilte Steen Egholm Jørgensen Ryhule 15, Brædstrup 75 75 45 71

1. væbnere: Liselotte Johansson, Skovsbjergvej 12 87 88 30 06

2. væbnere: Per Rasmussen Rimmersvej 27 86 89 86 76 1. seniorvæbnere: Solveig Lohmann, Gerstedvej 2 21 40 09 07

Turen til Island Astrid Nielsen og Sine Lyng Ø. Jensen

Lørdag d. 28/7 drog 19 FDF’ere af sted mod Billund, for at nå flyet mod Island. Da vi ankom til lufthavnen i Keflavik, holdt der en meget speciel bus med store hjul. Og så ventede der ellers 3 _ times lang køretur over elve og humpende grusvej. Dagen efter startede en 4-dages lang vandretur i de islandske fjelde. En meget smuk og anderledes natur med vandfald, gletschere, varme kilder og gejsere. Vandreturen var hård og indimellem havde man mest lyst til at være et helt andet sted. I fjeldet har man kun den sjov man selv laver, og noget måtte der jo grines af, så vi døbte en trangia-tang Maren Jette, bedre kendt som svigermor. Man skulle også hvad man sagde og gjorde af underlige ting, for det blev husket og grinet af hele turen igennem. Vi vandrede videre, men som flere i gruppen sagde: ”For at komme ud af fjeldet, må man gå!”. men med et par velfortjente pauser med kakao og kiks med nutella, i løbet af dagen, gik det hele fint. Vi var alle sammen godt brug-

te den sidste dag i fjeldet, men humøret steg jo tættere vi kom på de varme kilder i Landmannalauge. Efter en overnatning ved kilderne, skulle vi på en turist tur, med Kjeld som guide. Hvor vi bl.a. så Geysir, Gullfoss og der hvor Island deler sig. Derefter skulle vi ligge på en campingplads i Reykevik, hvor nogen gik i svømmebad og andre tog et velfortjent og tiltrængt bad. Efter badet var der mulighed for at købe noget sødt i en nærliggende butik, men mange blev lidt chokerede over priserne på de islandske varer. Da man måtte lange en 1000- isl. kr seddel over disken for at det slog til. Fredag var der dømt ”shoppetur” i Reykjavik ellers stod den bare på afslapning. Lørdag formiddag blev vi hentet af en bus, hvor vi blev kørt til den blå lagune den, mest kendte varme kilde på Island. Her kunne man smøre hvidt mudder i ansigtet, så huden blev silkeblød, vi lignede spøgelser. Derefter gik turen hjemad til Gl. Rye efter en fed og uforglemmelig tur på Island.

2. seniorvæbnere + seniorer Lene Leth Skovstedsvej 19 87 98 51 00

Ressourseperson til hjælpeledere: Birgit Lewandowski Jægergårdsvej, 10B 86 89 86 71

Bestyrelsesforkvinde Susanne Kann Ryesgade 62 86 8983 04

Kasserer/Mini FDF butikken Frantz Sivertsen Fyrreskrænten 5 86 89 85 40

Udleje af Kræshus: Lene Skifter Horsensvej 30, 86 89 89 36 skifterbitsch@privat.dk

Kræshuset Horsensvej 33, 86 89 82 46

43 43


Vinaften

på Gl. Rye Kro

Som sædvanligt skal vi smage nogle af de glimrende vine som COOP har i sit vinsortiment. Vi skal på tur rundt i vinens verden ledsaget af Frank Rasmussen der er vinkonsulent og har holdt foredrag de sidste 15 år. Gl. Rye Kro serverer en menu som passer til det vi skal smage. Vi har plads til 125 deltagere og der sælges biletter indtil d. 24 oktober. Prisen er 249,- pr. person.

Sæt X i kalenderen d. 2. november kl. 19,00 på Gl. Rye kro. er COOP Ble ris Fast lavp

69,95

www .ne tt o rve t. d k

Tlf. 8689 8011 · Åbent 8-19 hver dag

Vi har det store, spændende udvalg Kreative blomsterdekorationer Haverådgivning - haveplaner - Altid et besøg værd!

Hjarsbækvej 21 · Gl. Rye · 8680 Ry tlf. 86 89 82 00 · www.nylund.dk · mail@nylund.dk

44

Åbningstider: Mandag-onsdag 9.00-17.00 Torsdag-fredag 9.00-19.00 Lørdag-søndag 9.00-17.00


Reparation og service af klimaanlæg Fejlsøgning og reparation af anlægget. Fast pris gives.

Eftermontering af klimaanlæg Fast pris gives. F.eks. Mazda 626, årgang 2002. 8.000 kr.

Klargøring til syn. Fejlsøging med nyeste testudstyr.

Salg · Service · Reparation · Alle bilmærker Ved Freddy Hansen

8689 8533 Horsensvej 46 · Gl Rye · www.sydbyensauto.dk

RY EL kører pt. en kampagne herpå og kan tilbyde at udskifte den gamle FI, eller HFI afbryder til en ny lovpligtigt HPFI-afbryder, type 4P, 400V, 40/0,03A, til en særlig god pris. Tilbudet er i første omgang gældende til og med 30. septemper 2007. Udskiftning af 1 stk fejlstrømsrelæ:

Installationseftersyn Er din el-installation sikker?

Kr. 895,00 incl. moms. (Normalpris: Kr. 1.182,50 incl. moms) Tilbudet gælder kun ved udskiftning af eksiterende FI-, eller HFI-afbryder, monteret på DIN-skinne. Er installationen allerede forsynet med en HPFI-afbryder, kan vi ligeledes til og med 30. septemper 2007, tilbyde at teste om HPFI-afbryderen overholder stærkstrøms-bekendtgørelsen ved udmåling af udløsestrøm og reaktionstid. Udmåling af 1 stk fejlstrømsrelæ Kr. 395,00 incl. moms. Tilbudet er gældende i følgende postnr. 8660-8680, 8600 Arbejdet udføres efter aftale. Tilbudet er baseret på at flere udskiftningerne kan samles til samme dag og der skal derfor påregnes ca. 5-10 arbejdsdage efter afgivet bestilling hos RY EL.

Vi tjekker din el-tavle, HFI-relæ, ledninger og kabler, stikkontakter, afbryder og armaturer. Vi vurdere el-installationes funktionsmæssige stand og om din el-installation er lovlig og sikker. Der udarbejdes og fremsendes en rapport. Prisen omfatter besigtigelse af den synlige og umiddelbart tilgængelige del af installationen og stikprøvevis adskillelse af denne. Kontrol af udstyr mod elektrisk stød (fejlstrømsafbryder). Prisen er gældende for en bolig op til 180 m2 Pris, incl moms. 795,00 Kr. Privat eller erhverv - kontakt...

Jesper Poulsen Mobil 3094 3801 jp@ryel.dk

KR 895,Udskiftet, incl. moms

Horsensvej 34, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 8689 8333 www.ryel.dk ●

45


ved Henrik Pedersen

Gl. Rye Kro

Horsensvej 48, Gl. Rye 8680 Ry

Ryesgade 8 8680 Ry Tlf.: 8689 8042

8689 8400

aa@glryekro.dk wwwglryekro.dk

Registrerede Revisorer FRR Jan Fogt Niels Jørn Jeppesen Hans Friborg Christensen

HFC REVISION Jyske Erhvervs Revisorer

Brunhøjvej 5 · 8680 Ry · Tlf. 86 89 22 44

VI HAR LIDT MERE AT BYDE PÅ Statsaut. ejendomsmæglere Kennith Broberg & Per Møller Jensen Kyhnsvej 7 · 8680 Ry Tlf. 8689 1466 email: 868@edc.dk

Dyrefoder til hobbydyr v. Lene og Lars. Horsensvej 30 Tlf. 2720 8936. Tlf. 4017 8936

Åbent lørdag 9.00 – 12.00 - eller efter aftale

LYNG DAL Ryesgade 33, Gl. Rye Tlf. 86 89 82 69 www.lyngdal-hotel.dk lyngdal@lyngdal-hotel.dk A la carte · Selskaber · Dinér Transportable · Værelser · Kurser

U DL UD LE EJN N IN NG A AF F A LT L T UDLEJNING ALT TI L BYGGE TI BY YGG G E OG O A NL Æ NL ÆG G TIL ANLÆG

• te tteleskoplæsser, ele esk skoplæ sko æss s se er r, • trailerlifte, ttr ra aiile er rlliiff te te, gravemaskine, • gr g rav av vem emas em aski k in ne e, dumpere, • du d ump mp e er re e,, pladevibrator, • p pl lad a e ev vib brat ra atto or r,, havefræser, • ha ave vefr fræ fr æs se er r, tr r, ttrailer ra aiile er og g s kurv kurv ku vog ogne ne skurvogne • te telt e te e,, bor b orde or de og og stole stol st ole telte, borde • ho h opp ppeb ebor eb bor orge ge hoppeborge Se mere me mer er re på å w w w.l ww .lej le ejjhe jhe her. r.dk www.lejher.d

midtjydsk m idtjydsk maskinudlejning maskinudl dlejning Industrivej In nd du ust str riive ej 11 11 • 8 8680 6 8 0 Ry 680 68 Ry Tlf.8788 9725 2044• Fax Fax 8788 0745 Tlf. 8 0744 Fax 9725 8 2054

nderlig € en u sk

Velkommen i Jyske Bank

Skanderborgvej 5 • Ry • Tlf. 89 89 83 83

46

Reparation og salg af biler

Siggaard Biler Galgebakken 3 · Gl. Rye · 8689 8642 www.siggaard-biler.dk · salg@siggaard-biler.dk


Juelsminde Hedensted Ejstrupholm Haarup Give Ry

8689 1029 Kløftehøj 2, 8680 Ry ¡ www.byggekram.dk Åbningstider: Man-fre 7.00 -16.30. Lørdag 8.30 - 12.00

REALMÆGLERNE BENT DYRBY Skanderborgvej 22 ¡ 8680 Ry

TLF. 8689 0455 mail: 8680@mailreal.dk ¡ www.realmaeglerne.dk/ry

Skanderborgvej 36, 8680 Ry ¡ tlf. 7026 3211

�°Ê,Þi

(Âą2345$)% %NANDERLEDESFRISÂ’Rq

'ZSSFTLSÂ?OUFO (M3ZF 3Z 5MG

MASKIN- OG MATERIELUDLEJNING Klostervej 6 F, 8680 Ry

8689 1166

- det professionelle valg, siden 1968

Maskiner med/uden fører. AnlÌgning af grÌsplÌner. BortfrÌsning af stubbe. Grubning og stennedlÌgning - frÌsning af grunde. om ikke er i denne brochur

GARANTI PĂ… KVALITET

Reparation og salg af hvidevarer i alle mĂŚrker. FĂĽ et godt tilbud - OGSĂ… PĂ… INSTALLATION AF FIBERNET

Kvalitetsreklamer til en fair pris...

www.ptgrafisk.dk

Gl. Rye Hvidvareservice Karsten Dreier Nyvej 12c. Gl. Rye ¡ 8689 8348

86 89 89 72 Ryesgade 25 ¡ Gl. Rye

- du er velkommen til at kontakte mig om aftenen

N Å R G ODT NOK I KKE E R NOK Rimmersvej 10 ¡ 8680 Gl. Rye ¡ Telefon 86 89 86 74 Mobil 23 61 04 74 ¡ klbygglrye@pc.dk

47


Aktivitetskalender for Gl. Rye Dato

Aktivitet

Sted

Arrangør

Aktivitetsrådet Aktivitetsrådet GRIF Borgerforeningen Aktivitetsrådet Valgmenigheden Aktivitetsrådet Pensionistforeningen Aktivitetsrådet Valgmenigheden Aktivitetspersonalet Menighedsrådet og Valgmenigheden Menighedsrådet Valgmenigheden Borgerforeningen og Valgmenigheden

September 3. 4. 8. 9. 12. 13. 14. 17. 18. 19. 19. 20.

Banko - kl.14.00 Gudstjeneste ved Aage Augustinus - kl.14.00 Legedag i Hallen – kl.10.30 – 12.00 Brunch og baggagerumssalg – kl.10.00 – 13.00 Foredrag ved Bjarne Buhl – fortælling om et liv som vagabond – kl.14.00 Foredrag med Hans Jørgen Frederiksen - kl.19.30 Fredagscafé ved Aage Augustinus – fortælling om Sydkorea – kl.14.00 Banko – kl.14.00 Pasgårds Tøjservice. Salg af dame- og herretøj – kl.14.00 Litteratur og film – kl.15.00 – 17.00 Høstfest – fællesspisning og Ullamaja ved klaveret (Husk tilmelding) – kl.18.00 Foredrag med Kjeld Holm – kl.19.30

Dalbogård Dalbogård Hallen Gl.Rye Skole Dalbogård Gl.Rye Skole Dalbogård Dalbogård Dalbogård Gl.Rye Skole Dalbogård Gl.Rye Skole

23. 25. 26.

Pilgrimsvandring Sct.Sørens Kirke – Øm Kloster – kl.11.00 Studiekreds – kulturen og kristendommen – 19.30 Sangaften med Johan ”Josser” Herold og Aage Augustinus – kl.19.30

Sct.Sørens Kirke Gl.Rye Skole Gl.Rye Skole

Oktober 1. 3. 4. 6. 7. 9. 9. 23. 28. 31.

Banko – kl.14.00 Litteratur og film – kl.15.00 – 17.00 Gobi Design – kl.13.30 Højskoledag med Jytte Dreyer og Anders Laugesen – kl.9.30-15.30 Børnegudstjeneste med musikteater – kl.15.00 Gudstjeneste ved Henrik Lund – kl.14.00 Studiekreds – kulturen og kristendommen – 19.30 Studiekreds – kulturen og kristendommen – 19.30 Sct.Sørens Dag – kl.11.00 Litteratur og film – kl.15.00 – 17.00

Dalbogård Gl.Rye Skole Dalbogård Gl.Rye Skole Sct.Sørens Kirke Dalbogård Gl.Rye Skole Gl.Rye Skole Sct.Sørens Kirke Gl.Rye Skole

Aktivitetsrådet Valgmenigheden Aktivitetsrådet Valgmenigheden Menighedsrådet Aktivitetsrådet Valgmenigheden Valgmenigheden Menighedsrådet Valgmenigheden

Dalbogård Gl.Rye Skole Dalbogård Dalbogård Gl.Rye Skole Gl.Rye Skole Dalbogård Gl.Rye Skole

Aktivitetsrådet Valgmenigheden Ældresagen Aktivitetsrådet Valgmenigheden Valgmenigheden Aktivitetsrådet Valgmenigheden

November 5. 6. 11. 13. 14. 20. 24. 28.

Banko – kl.14.00 Foredrag med forfatteren Jens Smærup Sørensen – kl.19.30 Søndagscafé ved Helle og Leif Tølløse Gudstjeneste ved Aage Augustinus – kl.14.00 Litteratur og film – kl.15.00 – 17.00 Studiekreds – kulturen og kristendommen – 19.30 Julemarked – kl.13.00 Litteratur og film – kl.15.00 – 17.00

GL. RYE

48

Aktuelt nr. 26  

i GL. RYE Nr. 26 · september · 2007 1 Erhvervsportræt side 6. Side 26 Side 8. Næste nummer af Aktuelt i Gl. Rye udkommer oktober 2007. Deadl...