Aktuelt nr. 2

Aktuelt

i Gammel Rye

Nr. 2 · December · 2001

Nyt liv til bakkerne i Gammel Rye Henrik Brunsø Gl. Rye er tæt på at købe lyngbakkerne og hele det øvrige fredede areal, som hidtil har været ejet af Rye Nørreskov. Vi har bedt ham fortælle, hvorfor han køber, hvad der skal ske med det og hvilken betydning det får for Gl. Ryeborgernes mulighed for at færdes i området.

Gammel Ryes afghanere

Side 2-3

Nyt fra Kunst- og Kulturgruppen Side 2-3

Said og Nilofar Olfat følger udviklingen i Afghanistan med særlig stor interesse.

De udgør sammen med deres tre børn den ene af tre flygtninge familier fra Afghanistan, der bor i Gl. Rye. I dette nummer af Aktuelt i Gl. Rye fortæller to af familierne deres historie, om hvorfor de flygtede, hvordan de kom til Danmark, og hvad deres håb for fremtiden er.

Vi spurgte også den tredje familie, men de ønskede ikke at deltage.

Interviewene med de to familier foregik efter USA begyndte at bombe Afghanistan, men før Taleban blev fordrevet fra Kabul og de andre store byer.

Redaktionsgruppen: Aage Augustinus, sognepræst, ansv. red

Julemarked på møllen

Kirsten Madsen, Borgerforeningen Susanne Bohøj, Grif

Koncert Messias i Sct. Sørens kirke.

Side 2-3

Så er håndboldsæsonen i gang Side 2-3

Dejlig familieweekend med FDF Side 2-3 Lars Bitsch, FDF Layout: Peer Thøgersen, pt·grafisk

Henrik Brunsø køber de fredede bakker

Bjarne Jensen Ejerne af Rye Nørreskov Gods er tæt på at sælge arealet med lyngbakkerne, der begynder ved Gl. Rye by til Henrik Brunsø. Handlen omfatter i alt et fredet areal på omkring 50 tdr. land, som strækker sig helt ned til NCC’s oplagsplads på Emborgvej.

- Vi er enige, og handlen bliver formentlig afsluttet i slutningen af november, siger Henrik Brunsø.

Rygterne om handlen har gået længe i Gl. Rye og mange har været bekymrede for, hvad der ville ske med adgangen til det areal, som de fleste nærmest opfatter som hele byens.

Den kommende ejer forsikrer, at han ikke har planer om at begrænse adgangen til lyngbakkerne og de øvrige naturområder.

- Tværtimod. Der vil blive øget adgang til områderne. Jeg vil for eksempel skabe muligheder for at man kan ride i 2

området og lave nye stier, siger Henrik Brunsø.

Han er selv for nylig blevet nærmeste nabo til en del af det areal, han nu er i gang med at købe. Det skete, da han flyttede fra Rimmersvej til Emborgvej 23.

Planen om at købe det fredede område er opstået langsomt over nogle år.

Oprindelig havde Henrik Brunsø kig på NCCs oplagsplads.

- Jeg har i mange år været aktivist i forhold til NCC grunden. Jeg har slæbt diverse politikere herud for at få dem til at gøre noget, så vi kunne slippe for at have den oplagsplads og kranen til at ligge på det sted. På et tidspunkt var jeg inde i realitetsforhandlinger om at købe grunden for at renovere den og derefter opføre en bolig. Ry Kommune var meget interesserede i ideen. Sagen gik videre til Århus Amt, som efter tre år gav et afslag.

Henrik Brunsø fortæller, at han i fæl-

lesskab med kommunen har anket amtets afgørelse til Naturklagenævnet.

Lyngbakker med landbrugspligt Allerede i 1997 købte Henrik Brunsø de otte hektar jord, der går fra Gl. Rye by ud mod NCC grunden og mellem Emborgvej og lyngbakkerne.

- Jeg købte det for at sikre, at det ikke blev plantet til med juletræer eller blev brugt til at køre gylle ud på. Rye Nørreskov vil koncentrere sine aktiviteter om drift. På et tidspunkt henvendte de sig til mig for at høre, om jeg var interesseret i at købe lyngbakkerne og det øvrige fredede område. Vi blev enige om handlen allerede i sommer, men den trak ud, fordi det besynderligt nok viste sig, at noget af lyngbakkerne er omfattet af landbrugspligt, fortæller Henrik Brunsø.

Spørgsmålet om landbrugspligt er nu afklaret, og i den forbindelse har det

været nødvendigt at inddrage hans nye privatbolig.

- Emborgvej 23 er nu blevet stuehus til et landbrug, siger Henrik Brunsø.

Træer bliver fjernet Det spørgsmål, som mange i Gl. Rye har stillet sig selv i den seneste tid har været, hvad vil der ske med bakkerne, hvis Henrik overtager dem?

- I fællesskab med Århus Amt skal der laves naturgenopretning. Meget af området er sprunget i skov. Den 26. november bliver der holdt skovsyn, hvor vi tager stilling til, hvor meget der skal væk, siger Henrik Brunsø.

Efter hans mening vil skovrydningen give området nogle gamle kvaliteter tilbage. For eksempel vil der igen blive udsigt fra bakkekammen, der vender ud mod Emborgvej, ned over Salten Å deltaet.

- Nogle træer vil få lov at blive stående. Det gælder blandt andet alle egetræer, nogle flotte, majestætiske fyrretræer og store birk, siger Henrik Brunsø.

Arbejdet med naturgenopretning går efter planen i gang i slutningen af året.

Højlandskvæg i bakkerne Når træerne er fældet skal området vedligeholdes. Og i den forbindelse vil et nyt dyr dukke op i bakkerne.

- Århus Amt vil gerne have noget på området, som ikke er geder. Vi har besluttet at forsøge os med skotsk højlandskvæg. Der bliver ikke tale om tyre eller køer, som har kalve, de vil forsvare. Vi regner med at sætte stude ind. Det vil sige tyrekalve, der er blevet kastrerede, da de var seks måneder gamle.

Henrik Brunsø mener ikke, at folk behøver at være nervøse for færdes i bakkerne, når kvæget bliver sluppet løs.

- Der vil blive anlagt en fem meter bred sti rundt om hele arealet. Den vil give mulighed for at gå en tur med en række flotte udsigtspunkter.

- Skotsk Højlandskvæg er den mest rolige af alle kvægracer. Jeg ved godt, at nogle mennesker er hunderædde for køer. Derfor deler vi området op i forskellige indhegninger, hvor der i nogle af dem ikke vil gå kvæg. I første omgang vil vi se, hvordan det går. Vi er ikke interesserede i, at folk føler, de ikke kan være der på grund af kvæget.

Hvis det ikke går, må kvæget væk igen, siger Henrik Brunsø.

Han forventer, at det bliver nødvendigt med 10-12 stykker kvæg for at holde arealet.

- Det er Århus Amt, der har foreslået løsningen med kvæg, som de bruger uden problemer flere andre steder, blandt andet i Vrads Sande. Kvæget er også en fordel for lyngen. De holder lyngen nede, så den ikke bliver så stor at den går ud, og de tramper frøene ned i jorden, så de bedre kan spire.

Nye stier

en afmærket sti gennem arealet.

Et areal på omkring tre tønder land vil blive hegnet ind.

- Det skal være et stykke vildskov, hvor rådyrene kan være i fred.

Af hensyn til råvildtet vil der ikke blive adgang til det lille stykke med vildskov, men Henrik Brunsø understreger, at det i øvrigt ville ligge ham fjernt at begrænse adgangen til arealerne.

- Den eneste restriktion bliver, at folk af hensyn til kvæget skal sørge for at have helt tjek på deres hunde. Ellers bliver der overhovedet ingen indskrænkninger. Jeg er født og opvokset i Grønland, så det at eje jord er egentlig en fuldstændig vild tanke for mig.

Min kone kommer fra Sverige. Vi har allemandsretten helt inde på kroppen.

For mig ville det være forkert, hvis lyngbakkerne ikke kunne benyttes af Gl. Rye borgere, gående turister og andre, siger Henrik Brunsø.

I forbindelse med genopretningen af området vil Henrik Brunsø etablere et par nye stier.

- Der vil blive anlagt en fem meter bred sti rundt om hele arealet. Den vil give mulighed for at gå en tur med en række flotte udsigtspunkter. Vi vil også give mulighed for, at der kan rides på 3

Gl. Rye portræt

Sohail, Said og Nilofar i deres hjem i Gl. Rye

Nilofar og Said underviste piger - med livet som indsats Bjarne Jensen Set med det afghanske Taleban-styres fundamentalistiske øjne er det en forbrydelse at undervise piger i almindelige skolefag. Alligevel er der afghanere, som i hemmelighed opretter skoler for piger.

I dag sidder Said og Nilofar Olfat i sikkerhed i Gl. Rye, men for tre år siden boede de i Herat i Afghanistan, hvor de med livet som indsats var med til at lære piger at læse og skrive.

Taleban opdagede skolen, stormede den og Saids svoger, der var lærer, blev dræbt.

Det lykkedes Said og Nilofar at flygte.

Herat er en af de fire store byer i Afghanistan. De andre er Kabul, Kandahar og Mazar-e-Sharif.

Said fortæller, at han oprindeligt arbejdede som snedker, men for cirka 15 år siden slog han sig på handel med tæpper og veksling af penge. Hans kone, Nilofar, var hjemmegående, men drev også en lille frisørsalon i hjemmet.

Said kan vise billeder fra 1995 af 4

afghanske kvinder, der går på skønhedssalon og kvindelige studerende på universitetet. Samme år overtog Taleban magten og kvindernes stilling i samfundet blev med et slag totalt ændret.

- Taleban bestemte, at kvinderne ikke må arbejde, at de skal dække sig helt til. De lukkede også alle pigeskoler, fortæller Said.

- Pigerne ville stadig gerne lære at læse og skrive, og min kone begyndte at undervise nogle piger derhjemme.

Hun begyndte med fire elever, men efterhånden kom der flere til.

Hemmelig skole Said og Nilofars hjem var ikke længere stort nok til at rumme de mange piger, der ville lære noget. Parret snakkede sammen med nogle naboer og de blev enige om at oprette en hemmelig skole. Saids søsters mand havde været lærer på en pigeskole og stod nu uden arbejde.

- Jeg sagde til ham: Du skal hjælpe os.

Han svarede, at hvis vi kunne skaffe et sted, var han klar, fortæller Said.

En mand i kvarteret, hvor de boede, ejede to huse. De ene stod tomt, og det stillede han til rådighed for skolen.

Den afghanske kalender er anderledes end den europæiske, og Said er stadig ikke helt sikker i at oversætte de afghanske datoer til vores, men det må have været i marts eller april 1997, skolen åbnede.

- Vi begyndte med 20 piger og kvinder.

De var mellem 7 og 30 år gamle. Min kone og min søsters mand underviste, mens jeg sørgede for at skaffe hæfter og bøger og den slags. Efter ti måneder opdagede Taleban skolen. De angreb skolen og skød min søsters mand.

Tre måneder på flugt Said og Nilofar var klar over, at deres liv også var i fare. Allerede dagen efter begyndte Saids flugt, mens Nilofar i første omgang skjulte sig hos noget familie i en landsby nær Herat.

- Jeg kom med en lastbil, som skulle til Turkmenistan. Jeg blev gemt mellem tingene på ladet og næste dag var jeg ovre grænsen.

I nabolandet Turkmenistan mødte Said de første af de mænd som mod betaling sørgede for, at han kom til Vesteuropa.

- Jeg sagde, at jeg gerne ville til et demokratisk land. Så sagde de til mig, at jeg skulle til Danmark. De tog mit pas fra mig, og de næste tre måneder rejste jeg gennem Rusland, Ukraine, Hviderusland og Polen. Jeg ved ikke, hvordan de klarede det, men jeg mødte ikke politi eller andre myndigheder på vejen.

- Hvad var det for nogle mennesker, der bragte dig hertil?

- Mafia. Mafiaen klarede det hele, siger Said.

I Polen blev han gemt i hulrum i bagsædet på en bil. Den kørte ombord på færgen til København.

- De lukkede mig ud 300 meter fra en politistation og sagde, at jeg skulle gå derhen og sige, at jeg ville have asyl, fortæller Said.

Ingen forbindelse Efter et ophold i Sandholmlejren kom han først til asylcentret i Ommestrup og derefter til et center i Hadsund, hvor han ventede på at få svar på sin ansøgning om opholdstilladelse.

Han kunne glæde sig over selv at være i sikkerhed, men samtidig var han bekymret for, hvordan det gik med Nilofar.

- Der er ingen telefonforbindelser til Afghanistan. Min kone var gravid, da jeg flygtede og hun havde haft problemer med graviditeten. Jeg var meget bekymret for, hvordan det skulle gå.

Taleban mener, at kvinderne skal føde i hjemmet uden hjælp af en læge. Jeg anede ikke, om min kone havde klaret det.

- Jeg ved ikke, hvordan jeg klarede den periode. Det var svært at sove om natten, selvom jeg brugte sovepiller. Hvis jeg faldt i søvn, vågnede jeg efter en eller to timer og kunne ikke sove mere, fortæller Said.

Omvendt vidste Nilofar heller ikke, hvordan det var gået Said, og hvor han var henne i verden. Han fik sendt besked til hende gennem nogle afghanere i Danmark, som havde familie i Pakistan. De skulle rejse til Herat og lovede at tage besked med til Nilofar.

Da der kom besked den anden vej, fandt Said endelig ud af, at han havde været far til en datter i næsten et år.

Said havde i mellemtiden fået opholdstilladelse i Danmark, og Nilofar fik besked på at flygte til Pakistan sammen med deres lille datter og to større sønner. Hun meldte sig på ambassaden i Islamabad og kom til Danmark for omkring to år siden.

Frygt for familie og venner Parret bor nu med deres tre børn i flygtningehuset i Ryesgade. Men at familien nu er samlet, har ikke fjernet alle deres bekymringer. De frygter for familie og venners skæbne efter USA's angreb på Afghanistan.

- Det er et land, hvor der har været krig i 23 år. Alle byer er ødelagte, tre millioner mennesker er døde. Der er ingen el, ingen rent drikkevand, ingen telefoner - ingenting. I den situation kommer USA så og angriber.

Said ryster på hovedet. Han forstår ikke alle amerikanernes handlinger.

- Vi har hørt, at de har bombet et hospital i Herat. Hvorfor gør de det?

Det er inde i byen, der bor mennesker omkring. Men bin-Laden kommer ikke ind i byen. Jeg tror ikke, at USA kan ramme bin-Laden og mullah Omar.

Mullah Omar er Talebans leder. Indtil videre tyder intet på, at han eller binLaden har lidt nogen skade af de amerikanske bomber. Said håber dog, at amerikanerne vil have succes med deres krig.

- Hvis der kommer en ny regering, vil vi være meget glade for det, men jeg kender afghanerne. De kæmpede mod 100.000 russere, der kom med de mest moderne våben. Afghanistan er et bjergland, soldaterne gemmer sig i huler. Bomber hjælper ikke, siger Said.

Rare mennesker Efter hans mening glemte Vesten Afghanistan, da kommunisterne var slået og Sovjetunionen havde trukket sine tropper ud.

- Det havde været godt, hvis Vesten havde hjulpet Afghanistan dengang.

Havde man gjort det, var det i USA aldrig sket. Jeg håber ikke, at I glemmer Afghanistan igen, når krigen er forbi.

Said har ikke mærket nogen ændring i danskernes syn på ham og familien efter 11. september.

- Det er rare mennesker, der bor i Gl. Rye. Nogle er kommet til os og har sagt, at de er kede af, at USA angriber vores land.

Jeg er i jobtræning på Pressalit og der har jeg heller ikke mærket nogen ændring, siger Said.

Han har heller ikke oplevet nogen modvilje, fordi han er muslim.

- Vi er muslimer. Jeg tror på Gud og Koranen, men jeg gør ikke alt, hvad de siger. Kristne gør jo heller ikke alt, hvad Jesus har sagt, siger Said

Lejligheden er for lille Familien vil gerne blive i Gl. Rye eller Ry, men de håber at finde et andet sted at bo. Lejligheden med de skrå vægge på første sal i flygtningehuset er ikke stor til en familie med to voksne, en datteren Andia på tre år og to drenge Sohail på 10 og Seena på 12.

- Når mine børn skal have kammerater med hjem, er der ikke meget plads.

Her er også meget lydt. Børnene skal altid være stille ellers kan de høre det nedenunder.

Said og hans familie er glade for at bo i Danmark, men de vil også gerne hjem igen.

- Vi havde et godt liv. Nu har vi mistet alt. Vores hus, min forretning, alt.

Alligevel vil vi gerne tilbage, hvis der kommer en demokratisk regering.

Saids lyst til at blive i Danmark afhænger også af mulighederne for at få et arbejde.

- Jeg kan ikke lide at få bistandshjælp.

Det var okay i et år måske, men så vil jeg selv tjene mine penge. Jeg håber, at jeg kan få rigtigt arbejde på Pressalit, for jeg synes, at jeg kan det samme, som danskerne, siger Said Olfat.

5

Tankerne er i Afghanistan Bjarne Jensen Fra en lille hvid transistorradio på køkkenbordet kværner en speaker på et uforståeligt sprog. Enkelte ord kan man dog genkende, selvom man ikke kender sproget: Kabul, Kandahar og ikke mindst Taleban går igen flere gange.

- Det er nyheder fra BBC. De sender en halv time om dagen på mit sprog, pasthu, fortæller Najib.

Køkken og stue ligger i samme rum. I den modsatte ende af stuen kører CNN på fjernsynet. Også her taler man om de efterhånden kendte stednavne i Afghanistan, om Taleban og om Osama bin-Laden.

Najib bor i fredelige Gl. Rye, men hans tanker i høj grad i det krigshærgede hjemland, som han flygtede fra for fire år siden.

- Vi er meget bekymrede. Vores familie, venner og bekendte er stadig i Afghanistan. Vi har ingen kontakt med dem, siger Najib.

Han er klædt i lyseblå løsthængende dragt og byder efter sit hjemlands skik på te, frisk frugt og forskellige snacks i små skåle. Det er afghanske specialiteter, som han skaffer i forretninger i Århus og København.

I fængsel Hans fulde navn er Najibullah Raufi.

Oprindeligt kommer han fra byen Asadabad 200 kilometer nordøst for hovedstaden Kabul. Da det daværende Sovjetunionen i 1979 besatte Afghanistan fik mange unge afghanere mulighed for at studere i Sovjet. Najib var en af dem.

- Jeg gik i fem år på universitetet i Kiev i Ukraine, hvor jeg blev uddannet til Sanitary Medical Assistant.

Nabij kender ikke nogen dansk oversættelse af navnet på sin uddannelse.

Da han havde afsluttet den, rejste han hjem til Kabul, hvor han blev ansat på et militærhospital.

- Det var et hospital for militærpersoner og deres familier. På det tidspunkt var Sovjet stadig i landet, men efter to 6

år kom Mujahedin til, fortæller Najib.

Mujahedin er guerilla-soldater, der med støtte fra USA, Saudi Arabien, Pakistan og andre havde kæmpet mod Sovjetunionen og den regering, som Sovjet støttede.

Set med Mujahedin-øjne var det ikke en fordel at have opholdt sig fem år i Sovjetunionen og have arbejdet på et militærhospital. Najib røg i fængsel, og her sad han stadig, da Taleban i 1995 fordrev mujahedinerne fra Kabul. Først i 1997 lykkedes det ham at komme ud af fængslet.

fulgte ophold i asylcentre. Najib var i Ommestrup og Arden, inden hans asylansøgning var færdigbehandlet. I 1999 fik han opholdstilladelse og i februar samme år kom han til Ry. Hjemme i Afghanistan var Nijib blevet gift med Mariam. Hun kom ikke med, da han flygtede.

- Min kone boede hos sin mor og far og klarede sig på den måde, men jeg vidste ikke, hvordan det gik med hende. Telefonerne fungerer ikke i Afghanistan, så det er meget svært at få noget at vide. I tre år havde jeg

Gl. Rye portræt Najib og Mariam er bekymrede for familie og venner som stadig befinder sig i Afghanistan - Jeg var nødt til at flygte, men jeg vil helst ikke snakke om det, siger han.

Han fortæller dog, at det var bestikkelse, der skaffede ham ud af fængslet og videre over grænsen til Pakistan.

ingen kontakt med hende. For et år siden rejste jeg til Pakistan og fik sendt en besked ind til hende om, at hun skulle flygte til Pakistan og gå til den danske ambassade.

Til Danmark ved et tilfælde

Helbredet skranter

Fra Pakistan begyndte en lang rejse gennem Østeuropa. Hvem der stod for transporten, aner Najib ikke.

- Det var mennesker, der tjener penge på at smugle flygtninge til Vesteuropa.

At jeg kom til Danmark var et tilfælde.

De kørte mig over grænsen ved Flensborg og videre til København, hvor de sagde til mig, at jeg skulle gå ind på en politistation og melde mig.

Najib kom til Danmark i slutningen af 1997. Fra da af ligner hans historie hundredvis af andre flygtninges. Først blev han sendt til Sandholmlejren, så

Mens Najib fortæller, følger han hele tiden gennem øjenkrogen med i CNNnyhederne. Nogle billeder af afghanske børn fra flygtningelejr får ham for en stund til at koncentrere sig helt om fjernsynet. Tankerne er igen ovre på den anden side af jordkloden.

- Jeg har det ikke godt, siger Najib pludseligt.

- I lang tid har jeg haft ondt i maven.

Lægerne ved ikke, hvad der er galt. Nu har jeg fået lavet en ny blodprøve, måske finder de ud af, hvad det er…..

Sygdommen har gjort, at Najib i lange

perioder har været nødt til at holde sig hjemme. Indtil nu har han boet tre steder i Ry kommune. Først i Ellemosen og på Skanderborgvej i Ry og nu i huset på Ryesgade i Gl. Rye. Her flyttede han ind sammen med Mariam, da hun endelig kom til Danmark for et halvt år siden.

Najib er glad for, at han har fået selskab af sin kone, og han glæder sig til, at de om fem-seks måneder skal være forældre for første gang, men han er alligevel ikke helt tilfreds med sin tilværelse i Gl. Rye. Sygdommen bekymrer ham, han savner kontakten til andre mennesker og er træt af opholde sig så meget i lejligheden på første sal i "flygtningehuset".

Hej Ib Kontakt til danskerne har han hidtil mest haft gennem fodbold.

- Jeg har spillet serie 6 for Grif. I sommer var jeg tit nede og spille sammen med drengene. De kender mig godt.

Når de ser mig, råber de "Hej Ib". Jeg har ikke kontakt med de andre afghanere her i Gl. Rye. I Vejle har jeg

afghanske venner, der kommer fra samme provins som jeg. Dem mødte jeg på et af asylcentrene.

Selvom Najib ikke trives helt godt i Danmark, skal der meget til, før han vender hjem.

- Jeg vil gerne tilbage, hvis Afghanistan får en demokratisk regering som i Danmark. Jeg skal have garanti for min sikkerhed, før jeg vender tilbage. Når jeg ser på mit land i dag, er det en fjern drøm, siger Najib.

Det vil ikke opfylde hans drømme, hvis den såkaldte Nordalliance får magten i Afghanistan. Den består for en stor del af de mujahediner, som i sin tid smed ham i fængsel.

- Nordalliancen løser ikke Afghanistans problemer. De har haft chancen for at regere, og de har vist, at de ikke kan. Under dem var der heller ingen frihed.

Forkert at isolere Taleban Nordalliancen kontrollerer kun 10 procent af Afghanistans territorium.

Alligevel bliver den stadig anerkendt som den lovlige regering af alle lande i

verden bortset fra tre. Efter Najibs mening har vesten begået en stor fejl ved ikke, at anerkende Taleban regeringen, der sad på 90 procent af landet.

- Havde man haft kontakt med Taleban, kunne man have påvirket dem. Måske kunne man have forhindret, at bin-Laden havde fået lov at slå sig ned i Afghanistan.

Selvom Najib mener, der var forkert at isolere Taleban, har han ingen sympati for Afghanistans nuværende styre.

- De tror, man kan bruge de samme love, som blev skrevet ned i Koranen for 1400 år siden, men de passer ikke til i dag, siger Najib, der selv er muslim, men ikke mere troende end flertallet af kristne danskere.

På TV-skærmen letter endnu et bombefly, og Najibs tanker flyver med til Afghanistan. Vi slutter interviewet selvom Najib gerne vil fortælle meget mere. For ham er det vigtigt, at danskerne kender lidt til det land, han er flygtet fra.

Juletræet tændes En af de nyere traditioner i Gl. Rye er juletræstænding på torvet ved skolen.

I år tændes juletræet søndag den 25. november kl. 16.00.

Et par af byens musikanter spiller op til et par fælles julesange. Bagefter trækker vi ind i skolegården hvor, der kan købes gløgg, sodavand og æbleskiver.

Vi har gode forbindelser til Grønland og håber at julemanden også i år lægger ruten forbi Gl. Rye, så børnene kan få et glimt af ham. Og kender vi ham ret, har han slikposer med.

Alle er meget velkomne.

Julemarked på møllen Tag hele familien med til julemarked på møllen - lørdag den 15. december kl. 10.30 -16.00. Her er trængsel, hygge, musik og duft af gløgg.

Køb årets juletræ og gå på jagt efter årets mandelgave blandt de mange boder, med søde og sjove ideer.

Foruden boderne er der arbejdende værksteder og med hjælp fra Charlotte Vallø har alle mulighed for at lave et fuglehus, som kan tages med hjem til haven.

Der bliver tændt op i den store udendørs ovn. Bagerlaget bager brød og kager i løbet af dagen, som kan købes i cafeen rygende varme lige fra ovnen. Cafeen byder også på gløgg og æbleskiver samt kaffe, the og varm kakao.

Arrangør: FDF, Møllebestyrelsen og Borgerforeningen 7

Borgerforeningen

Vælgermøde i Gl. Rye d. 8.nov.

Bjarne Glud Nyrup Rasmussens forsøg på at stjæle opmærksomheden fra kommunalvalget lykkedes ikke i Gl. Rye. Knap hundrede mennnesker mødte frem til Gl. Rye Borgerforenings vælgermøde en kold november torsdag i en lige så kold aktivitetshal. Heldigvis var ordstyrer Bjarne Jensen varm fra start og styrede de ni paneldeltager fra A til Z med hård og humoristisk hånd.

Og styring var der brug for, da borgmester og byrådskandidater blandt publikum flere gange forsøgte at sætte deres egen dagsorden.

Debatten kom dog hurtigt under kontrol og diskussionen blev drejet i en retning, der havde almen interesse .

Den over to timer lange debat var præ-

Før og Nu Kig engang på dette foto. Det er fotograferet på samme sted som det øverste foto på denne side - blot med ca. xxx års forskel.

Ligger du inde med sjove fotos fra Gl. Ryes fortid, eller har du lyst til at komme med et indlæg til "Aktuelt i Gl. Rye", er du velkommen til kontakte redaktionen.

Næste blad udkommer 20. februar.

Indlæg skal være redaktionen senest 10. februar.

8

get af emner, der hovedsageligt behandlede forholdene i Gl. Rye. Et af aftenens første temaer var vort lokale barmarks-varmeværk, hvor Socialdemokratiet og Venstre gav tilsagn om at arbejde aktivt imod tilslutningspligt for husejere, der ikke allerede er tilsluttet! Der var generel enighed blandt paneldeltagerne om, at man skulle arbejde for en bedring af økonomien i varmeværket ved at påvirke politikerne på Christiansborg.

Så er der vist ikke lovet for meget !!

Kendetegnede for aftenens debat var de mere overordnede emner: Bliver skolen med de nye byggeplaner det lokale kulturcenter? Hvordan forbedrer vi trafikforholdene i Gl. Rye? Hvordan etableres væresteder for

byens unge? Den gode vilje og hensigtserklæringer var tilstede fra A til V, hvorimod Z brugte det meste af den tildelte taletid til ikke at sige noget – Zzzzz.

Det eneste konkrete valgløfte kom fra Venstre og Socialdemokratiet, der kunne love, at de kommunale arealer ved Lyngdal ikke ville blive solgt.

Derudover var det så som så med de konkrete løfter, - det sku’ da lige være fra Z- manden der godt ville gi’ et gratis medlemskab af partiet (50, - kr sparet).

Nu er valget så overstået, mandaterne fordelt og interessant bliver det om ord følges af handling.

Højskole-sangaften Torsdag d. 25. oktober var vi ca. 30, der mødtes for at synge og for at høre Aage Augustinus fortælle om nogle udvalgte sange fra Højskolesangbogen. Han havde valgt en række folkelige sange fra Grundtvig til Kim Larsen.

Vi startede med to sange af Grundtvig: ■ Er lyset for de lærde blot (1839) og ■ Folkeligt skal alt nu være (1848) skrevet efter den ny grundlov og en debat med Meïr Goldschmidt. Vers 2: hvad betyder "folkeligt"? / er det næsen eller munden, / hvorpå man opdager sligt? Vers 4: Til et folk de alle høre, / som sig regne selv dertil..

Højskolebevægelsen og Grundtvig lagde grunden til en strøm af nye, folkelige sange, hvoraf Aage havde valgt: ■ Jeg ser de bøgelyse øer af L.C. Nielsen (1901) - den er efter min mening bedre end nationalsangen!

■ Som en rejselysten flåde af Helge Rode (1921) Efter 1920 blev der ikke skrevet så mange af den slags højskolesange

mere. Vi sang: ■ Danmark for folket af Oskar Hansen (1934) med folkelig bredde som i Socialdemokratiets nye program ■ Solen står stille i Gibeons dal af Jørgen Bukdahl (1936), en meget pessimistisk sang om truslen fra nazismen Under besættelsen var der ikke mange, der gjorde vrøvl over besættelsen og samarbejdspolitikken. Noget af den mest åbenlyse kritik kom i symbolsk form fra venstre og højre fløj: ■ Man binder os på mund og hånd (Gribe efter blanke ting) af Poul Henningsen (1940) ■ Den blå anemone af Kaj Munk (1943) Fra efterkrigstiden fortalte Aage om: ■ Der truer os i tiden en ond, usynlig magt af Ole Wiwel (1959). Den er skrevet under indtryk af atomkapløbet, men kunne lige så godt handle om flyvemaskiner og højhuse.

Fra troubadurerne fra folkemusikken sang vi: ■ Julies sprog (Fast som en klippe) af

Benny Holst, 1976. Aage: Måske ikke den største digtekunst, men højskoleeleverne ELSKER den.

■ Papirsklip (Når nu min verden bliver kold og forladt) af Kim Larsen, 1983.

Her får Kim Larsen fortalt om et helt liv med alderdom, barndom og kærlighed, og omkvædet lyder: Livet er langt / lykken er kort / salig er den der tør give det bort.

Vi sluttede af med at synge H.C. Andersens I Danmark er jeg født. Den er skrevet i 1850, og med den var vi tilbage ved udgangspunktet.

For et år siden holdt Menighedsrådet og Borgerforeningen en højskole-sangaften med Peter Wærum med omtrent samme emne, men med et helt andet udvalg af sange. Der er stof til mange aftner i Højskolesangbogen - og det er rart at få rørt stemmebåndene!

Ebbe Munk

Info fra 0-visionsgruppen: Trafik-tipskupon fra Sportsfesten i Gl. Rye lørdag Voksne (15 år og ældre).

Spørgsmål 1 Sættes der i nulvisionsarbejdet for Gl. Rye fokus på idrætsklubbens transport? Svar: JA 2 Er det rigtigt at nulvisionsarbejdet for Gl. Rye peger på, at alle skal tage ansvar for at følge reglerne og passe på hin anden? Svar: JA 3 Er der i nulvisionsarbejdet forslag om 40 km/t zoner?

Svar: NEJ 4 Betyder en zonetavle med 30 km/t ved Rimmersvej start, at du også kun må køre 30 km efter første vejkryds inde på vejen? Svar: JA 5 Er det rigtigt at nulvisionsarbejdet henstiller, at børnene ikke skal cykle i skole eller til fritidsaktiviteter. Svar: NEJ 6 Medvirker "Streetprint" til at dæmpe hastighederne?

Svar: JA 7 Er det rigtigt at hvis farten kun er 30 km/t så overlever 9 ud af 10 mod 2 ud af 10, hvis farten er 50 km/t. Svar: JA 8 Er der forslag om samkørsel i den nye folder om nulvision for trafikken i Gl. Rye. Svar: JA

Børn u/15 år.

Spørgsmål 1 Må du cykle på fortovet, hvis du syntes det er mere sik kert for dig?Svar: NEJ 2 Må du cykle i den forkerte side af vejen, hvis du syntes det er hurtigere?Svar: NEJ 3 Er 1 cykellygte nok, hvis du kører når det er mørkt?.

Svar: NEJ 4 Må der være 2 på en børnecykel?

Svar: NEJ 5 Skal du give tegn (række armen ud) hver gang du svinger på din cykel?Svar: JA 6 Når du skal gå over vejen, skal du så huske at se 2 gange til venstre inden du går?Svar: JA 7 Må du køre på rulleskøjter på vejen, hvis der er fortov eller cykelsti? Svar: NEJ 8 Skal en cykel have reflekser i/på hjulene? Svar: JA

9

Kunst- og Kulturgruppen Annette Krogsøe Formål Kunst- og Kulturgruppen i Gl. Rye har som sit formål at planlægge og gennemføre forskellige kulturarrangementer i lokalt regi. Gruppen blev etableret for ca. 3 år siden og består af en kreds af lokale kunstnere og andre kunst- og kulturinteresserede. Vi har lejlighedsvist arrangeret lokale kunstudstillinger og forskellige musikarrangementer, som har været rigtig godt besøgt. Sidste sommer og ligeledes i år har vi samarbejdet med Øm Klostermuseum om fremvisning af "månedens kunstner", hvor man i man bryghuset har kunnet se nogle af medlemmernes værker.

Gennem vores arrangementer har vi indhøstet særdeles gode erfaringer med gruppearbejde omkring koordinering af kunstneriske idéer og løsning af de praktiske opgaver. Gruppen er åben på den måde, at alle med lokal tilknytning, der har lyst til at sætte nogle aktiviteter i gang inden for kunst og kultur, kan tilslutte sig gruppen og herigennem få realiseret sine idéer. Interesserede er velkomne til at kontakte kasserer Susanne Trane, tlf 86 89 89 83 eller formand Annette Krogsøe, tlf. 86 89 83 01.

Seneste aktivitet Søndag den 21. oktober 2001 havde Kunst- og Kulturgruppen i Gl. Rye arrangeret en udflugt til Herning.

Udflugten var annonceret i Annoncebladet onsdagen før, men desværre dukkede der ikke så mange op på det angivne samlingssted. De, der var mødt op, fik dog en rigtig god dag!

Vi fordelte os i privatbiler og afsted gik det mod Herning. Turens første stop var Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum. De fleste af deltagerne havde nok set de to kunstneres billeder før, men det var sjovt at gense billederne i et fællesskab, hvor vi kunne diskutere værkerne.

Begge kunstnere var med i Cobra-

10

gruppen (slutningen af 1940’erne til begyndelsen af 1950’erne), som ud over enkelte hollandske, belgiske og skandinaviske kunstnere hovedsageligt talte danske medlemmer – f.eks. Egill Jacobsen, Ejler Bille, Henry Heerup og ikke mindst Asger Jorn, som regnes for at være primus motor i Cobraorganisationen. Cobrakunstnerne tog udgangspunkt i den primitive og folkelige kunst og lod sig inspirere både fra fjerne himmelstrøg og fra de danske kalkmalerier. Malerierne er spontane og har en delvis figurativ karakter, dvs. man kan forholdsvis let genkende inspirationskilderne som f. eks. primitive kulturers skulpturer og dansemasker samt naturalistiske elementer. Motiverne gengives dog ikke

realistisk, dvs. de "ligner" ikke, men omsættes i halv-genkendelige mønstre – eller som det beskrives af en samtidig kunstner: "motivet forsvinder som objekt for at hævde sig som form".

De fleste kunne lide Carl-Henning Pedersens letgenkendelige billeder, selv om nogle fandt dem lovlig voldsomme i farvevalg. Billederne er typiske for Cobrastilens ekspressive og intense kolorit. Der var også stor sympati for Else Alfelts mere tilgængelige billeder.

Især hendes mosaikagtige akvareller med inspiration fra Skagen og diverse bjerglandskaber fascinerede med deres smukke nuancer af isblå, grønne og lilla farver. Også en udstilling af CarlHenning Pedersens små statuetter vakte begejstring – de var morsomme.

Herfra gik vi over på den anden side af

græsplænen for at se, hvad der blev udstillet på Herning Kunstmuseum (billetten gælder til begge huse, så vi skulle jo have noget for pengene). Vi brugte mest tid i afdelingen for nutidskunst.

Udstillingshallerne lå hen i næsten totalt mørke kun afbrudt af enkelte røde lyskilder. Inde i de mørke rum var der opstillet enkelte store, monumentale installationer af billedkunstneren Ingvar Cronhammar. De var udført i sort træ og metal og havde ofte spejlende reflekser i områder med et flydende stof. Installationerne måtte ikke berøres, men enkelte fandt ud af, at væsken ikke var vand men olie …

Det var meget kontroversielle ting – man taler om, at han udtrykker sig i en maskinæstetik, hvor atomkraftværker, militært udstyr, industrianlæg og løsrevne maskindele gøres til kunstneres foretrukne ikoner. De fleste kunne bestemt ikke lide installationerne, men man kan ikke komme uden om, at der er en vis storhed og originalitet i hans værker – hvor uforståelige de end måtte synes for beskuerne.

Herefter trængte vi til lys og frisk luft.

Vi fortsatte nogle få hundrede meter videre ned ad vejen til Cronhammars store, ildspyende kunstværk Elia, som blev indviet her i sommer. Også her var meningerne overvejende negative. De fleste fandt Elia truende, grim og uhyggelig, et galmandsværk – men der var også en vis modvillig fascination af det store monstrum, der nærmest ligner en mellemting mellem et moderne kraftværk og en ufo. Igen viser Cronhammar os sit monumentale formsprog – og Elia er kæmpestor: 60 m i diameter, halvkuplen rejser sig 12 m over jorden, og de fire søjler rager yderligere 20 m op mod himlen, hvor de afsluttes med røde kupler og lynafledere. Fire trappeforløb (med trin beregnet til kæmpestore skridt) fører fra hvert sit verdenshjørne op oven på kuplen, hvor de mødes i en platform. Her er der en åbning – en skakt ned i skulpturens mørke indre. Idéen har været at skabe et resonansrum inde i skulpturen,

som kan opfange bragene fra torden og give lyden en lang efterklangstid. Elia skal ikke blot kunne "svare himlen igen", men også selv tage ordet. Derfor er skulpturen udstyret med en stor flammekaster, som er koblet til naturgasnettet. En tilfældighedsgenerator i

Elias styringssystem sørger for, at den kollossale flammekaster ca. én gang hvert 18. døgn kaster en kæmpeflamme højt op i luften fra skulpturens buldersorte indre. Det blæste en del, så vi var lidt bekymrede for at få svedet hårtoppene, hvis flammen skulle komme, mens vi var på platformen, men den forholdt sig dog i ro under vores besøg.

Den frygt viste sig nu også at være ubegrundet, for senere erfarede vi, at nogle censorer på skulpturen sikrer, at flammen ikke blusser op, hvis der befinder sig mennesker på trappeafsnit og platform.

Skulpturen er ment som en protest mod tidens tendens til at lefle for det lette og overfladiske liv. En let og kæk gestus er efter Cromhammars mening ikke en værdig ramme om livet. Livet er og kræver kompromisløs tyngde. Ligesom kunsten. Selv siger kunstneren om Elia, at den handler om, "at man vender blikket derud, hvor grænsen ikke mere er målbar, hvor man ikke længere kan finde geometrien, og ordene ikke længere slår til. Derude hvor Gud tager over …" I valget af navnet Elia er der også en gammeltestamentlig reference: Elia er profeten Elias fra beretningen i Anden Kongebog i Det Gamle Testamente om himmelfarten i en ildvogn trukket af ildheste. Skulpturen er Cronhammars verdslige parafrase over beretningen – dragende og frastødende på én gang.

Storladen, fascinerende, mystisk og uforståelig – og hvad skal den så bruges

til? Cronhammar har forsøgt at besvare spørgsmålet således: "Elia er et irrationelt pejlemærke i en virkelighed, hvor alt andet er rationelt – et sted hvor vi giver hinanden lov til at lade tankerne flyve uden nødvendigvis at kræve et svar".

Elia "That was deep" – så efter denne oplevelse trængte vi til at nyde vores medbragte frokost og en kop kaffe. Det gjorde vi på Herning Museum. Herfra vil jeg fremhæve museets fabelagtige udstilling af Inge Aagaard Faurtofts små dukke-tableauer "Årets gang på Jens Nielsens bondegård". Her skal man virkelig tillade sig selv at "gå lidt i barndom"! Hun skildrer årstidernes gang og livet på landet i 1920’erne.

Alle figurer er omkring 10 cm høje og bygget op over piberensere beklædt med tøj lavet af crepe-papir og kaffefilterposer – alt sammen bemalet og bare SÅ livagtigt. Dyrene er skåret ud af polyurethan, og fårenes pels er af slidte frottésokker. Tableauerne er bygget op inde i 57 små perspektivistiske æsker, der også er bemalet og udstyret med alle mulige små rekvisitter som katten der er på musejagt, spindelvæv i staldens vinduer, husgeråd i køkkenet, tavlekluden i skolestuen og meget mere.

Det er fantastisk – tag selv over og se udstillingen!

Vi sluttede af med et besøg på Danmarks Fotomuseum, der ligger lige ved siden af Herning Museum. Også det var spændende at se: et væld af fotoapparater op gennem tiden, masser af flotte fotos og en samling af interessante hologrammer. Nu var vi imidlertid ved at være trætte af at gå og stå – og trætte af indtryk, så herefter gik turen igen hjem mod Gl. Rye. Det var en dejlig og inspirerende dag.

Vi arrangerer nok en udflugt en anden gang igen – og alle interesserede er naturligvis velkomne!

Annette er cand. mag fra Århus Universitet i fagene Nordisk sprog og litteratur samt Kunsthistorie. Hun er formand for Kunst- og Kulturgruppen i Gl. Rye og medlem af forretningsudvalget i Kultursamvirket i Ry kommune.

Borgerforeningen Anne Møller Madsen, Galgebakken 10, 8680 Ry Tlf. 8689 8975 Email: Matmadsen@mail.tele.dk Ebbe Munk, Møllestien 12, 8680 Ry Tlf. 8689 8439 Email: ebbe.munk@capgemini.dk Lars Lihme, Ryesgade 27, 8680 Ry Tlf. 8689 8101 Email: l-lihme@get2net.dk Jees B. Hausgaard, Gyden 6, 8680 Ry Tlf. 8689 8654 Email: jees@mil.dk Anne L. Vinther, Ryesgade 36, 8680 Ry Tlf. 8788 3008 Email: Vinther1@image.dk Jesper Schrøder, Rimmersvej 52 Tlf. 8689 8477 Email: js@datakey.dk Kirsten Madsen, Nyvej 15, 8680 Ry Tlf. 8689 8996 Email: Kirsten.

Madsen@Ry.mail.telia.dk Susanne Munk Matthiesen, Sandagervej 21 8240 Risskov (Jægergårdsvej 7, 8680 Ry) Tlf. 8617 1710 Email: Susane Matthiesen@mail.tele.dk Ove Krogsøe, Lyngdal 15, 8680 Ry Tlf. 8689 8301 Email: krogsoe@post8.tele.dk Anne Lue Abrahamsen, Nørreskovvej 9 8680 Ry Tlf. 8689 8489 Email: Ryrejser@post7.tele.dk

11

Sct. Sørens Kirke

Kirken netop nu...

Gudstjenester i Sankt Sørens Kirke: December 2/12 kl.10.00 1.søndag i advent, Luk.4,16-30/ ’Jesus i Nazareths synagoge’ 9/12 kl.14.00 2.søndag i advent, Matt.25,1-13/ ’De ti brudepiger’ (Bredmose) 16/12 kl.10.30 3.søndag i advent, Luk.1,67-80/ ’Zakarias lovsang’(afslutning minikonfirmander) 23/12 kl.10.00 4.søndag i advent, Joh.3,25-36/’Han skal blive større, jeg skal blive mindre’ 24/12 kl.14 + 16 Juleaften, Luk.2,1-14/ Juleevangeliet, ’Det skete i de dage’ 25/12 kl.10.00 Juledag, Joh.1,1-14/ ’Ordet blev kød og tog bolig iblandt os’ 26/12 kl.10.00 2.juledag, Matt.10,32-42/ ’Ikke fred, men sværd’ 30/12 kl.10.00 Julesøndag, Matt.2,13-23/ ’Flugten til Egypten’

Januar 2002 1/1 kl.16.00 Nytårsdag, Matt.6,5-13/ Fadervor 6/1 kl.10.00 Helligtrekongers søndag, Matt.2,1-12/ 12

Stjernen, vismændene og Jesus 13/1 kl.10.00 1.søndag efter helligtrekonger, Mark.10,13-16/ Jesus velsigner de små børn 20/1 kl.10.00 Sidste søndag efter helligtrekonger,Joh.12,23-33/ Hvedekornet dør og bli’r til mange 27/1 kl.10.00 Søndag Septuagesima, Matt.25,14-30/ Arbejderne i vingården

24/3 kl.10.00 Palmesøndag, Mark.14,3-9/ Jesus salves 28/3 kl.10.00 Skærtorsdag, Joh.13,1-15/ Jesus vasker disciplenes fødder 29/3 kl.10.00 Langfredag/ Jesu dødsdag – Liturgisk gudstjeneste 31/3 kl.10.00 Påskedag, Matt.28,1-8/ Kristi opstandelse

Februar 3/2 kl.19.30 Søndag Seksagesima, Mark.4,26-32/ Sædens vækst 10/2 kl.10.00 Fastelavn, Luk.18,31-43/ Op til Jerusalem 17/2 kl.10.00 1.søndag i fasten, Luk.22,24-32/ - når du engang vender om 24/2 kl.10.00 2.søndag i fasten, Mark.9,14-29/ - alt er muligt for den som tror

Marts 3/3 kl.10.00 3.søndag i fasten, Joh.8,42-51/ - I har Djævelen til fader 10/3 kl.10.00 Midfaste søndag, 6,24-35/ Livets brød 17/3 kl.19.30 Mariae bebudelses dag, Luk.1,46-55/ Marias lovsang

FDFére og minikonfirmater fra Gl. Rye får fortalt bibelhistorie i Viborg Domkirke

I ham brød lyset frem Aage Augustinus Den hollandske maler Vincent van Gogh, der levede i anden halvdel af 1800-tallet, ønskede i sin tidlige ungdom at uddanne sig til præst, men da han ikke kunne indse betydningen af at bruge flere år på at lære græsk, blev han i stedet missionær blandt de allerfattigste. Blandt bjergværksarbejderne i et område, der hedder Borinage, i det sydlige Belgien: Van Gogh beskriver selv området. "Her er alting kul, arbejderne er blege og magre af febersygdomme, udmattede og ældede før tiden, kvinderne er grå i ansigtet, magre og indtørrede, arbejderboligerne så usle, at de næppe kan anses for boliger. Selv træer og roser er helt uhyggelige, sværtede som de er af kulstøv og røg."

Landskabet så ud som uddødt. Næsten alt foregik under jorden, 500 til 1500 meter under jorden, i kulminerne. Det meste af året så de aldrig solen, undtagen om søndagen.

Van Gogh solgte alt, hvad han ejede og blev prædikant for disse mennesker, som led under den voldsomme industrielle udvikling, som prægede anden halvdel af det 19.århundrede. Van Gogh skriver: "Jeg har set mange blive trådt under fode. Med hensyn til det, mange regner for fremskridt, har jeg mine tvivl. Et fremskridt, der koster menneskeliv, finder jeg barbarisk, jeg har ingen agtelse for det."

Van Gogh beslutter sig for at blive maler, mens han befinder sig blandt disse fattige mennesker, der så at sige betalte prisen for det 19.århundredes økonomiske fremskridt. Der var få af disse mennesker, der blev mere end 40 år.

Nu kunne man jo godt forledes til at tro, at Van Gogh på baggrund af sine oplevelser i det sydbelgiske kulminedistrikt, vil komme til den slutning, at så kunne det også være lige meget – livet er tomt, indholdsløst, meningsløst.

Men som maler siger han det stik modsatte. Han lever ikke på den illusi-

on, at livet er harmonisk og problemløst. Han lever heller ikke på den illusion, at livet derfor er håbløst, og at det var bedre, at der ikke var noget liv.

Tværtimod vil han med sit maleri bringe trøst. Som maler vile han helst male Kristus, men han er bange for, at det vil blive et glansbillede. Han tror i virkeligheden ikke, det kan lade sig gøre at male Kristus uden at begrænse ham.

Derfor maler han i stedet det lys, Kristus så verden i, livslyset, nådeslyset.

Trøsten er lyset i Van Gogh’s billeder; f.eks. lyset i et af hans tidligere malerier, lyset over nogle fattige mennesker, der sidder og spiser kartofler, en slags moderne nadverbillede. Livet i al dets usselhed, men dog livet, når det er et fællesmåltid.

Maleriet var yderst provokerende, da det blev malet, at lyset kunne falde over fattige mennesker. Fattigdom var ifølge tidens herskende, calvinske kristendomsopfattelse selvforskyldt, og i virkeligheden et tegn. Man kunne allerede nu konstatere, at de var bestemt for helvede. En ganske uhyggelig tanke, men sådan tænke de mere velstillede og ledende. Van Gogh var således selv lukket ude fra det gode selskab, fordi han dristede sig til i sine malerier og tegninger at skildre fattige mennesker.

"Jeg ville ikke give fem flade øre for livet, hvis der ikke var et dyb af ubegribelig virkelighed, " skriver Van Gogh og henviser såvel i sin kunst som i de breve, han har efterladt, uafladeligt til lyset, til det barn, der bliver født julenat, eller som han skriver i et brev til sin lillebror: "Jesus elskede menneskene mere end det var fornuftigt." Og her kunne vi så passende slutte med julens historie. I stedet vil vi gå et helt andet sted hen, nemlig til Søren Kierkegaard, der delte Van Gogh manglende respekt for en økonomisk

udvikling, der helt bogstaveligt kostede menneskeliv. Søren Kierkegaards store frygt var, at det enkelte menneske blev reduceret til et massemenneske, en brik i et spil.

Søren Kierkegaards forfatterskab regnes med rette for et af verdenslitteraturens mest fortættede, i lange passager svært at læse; men ind i mellem dukker små perler op, små historier, der bare fremstår i al deres enkelhed.

Således også i bogen "Philosophiske Smuler", hvor følgende eventyr er at finde (her gengivet på nudansk og uden Søren Kierkegaards indskydelser): ’Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Hver uge plejede han at køre ud af sit rige for at se til, at alt gik som det skulle. Men en dag, da han var på vej hjem til slottet, kom han forbi torvet.

Der så han en smuk pige, som sad og solgte blomster ved en bod. Hun var så smuk, at han ikke kunne få hende ud af sine tanker. Dagen efter syntes han, at han ville køre ud igen, i stedet for, som han plejede, at vente en uge. Han begyndte nu at køre ud hver eneste dag, og han kørte også hen til torvet for at få et glimt af pigen, som solgte blomster.

Da der var gået en måned, var han klar over, at han elskede pigen og han ville gifte sig med hende. Kongen kaldte nu sine nærmeste rådgivere til sig og fortalte dem den glade nyhed, at der skulle være kongebryllup.

Alle var glade og syntes, det var vidunderligt med et stort bryllup. Kongen var også glad, men da han kom op i sit kammer, blev han pludselig bekymret.

Han kom til at tænke på, hvad der mon ville ske, hvis han befalede pigen at gifte sig med ham, og hun så senere ikke elskede ham.

Det var en foruroligende tanke, for han 13

ønskede sig jo ikke kun en dronning, men først og fremmest en kone, som elskede ham. Ville hun nogensinde kunne glemme, at han var rigets mægtigste man og hun blot en simpel blomsterpige?

Kongen prøvede at finde en løsning på problemet. Han hverken spiste eller sov, så urolig var han. Men efter et par dage fandt han på råd.

Han ville komme til hende på torvet i en gylden vogn, trukket af hans seks fineste heste. Foran ham skulle et orkester spille, og bag ham skulle det dygtigste regiment soldater i hans hær komme i flotte uniformer. Vognen skulle standse ved blomsterpigens bod, og den røde løber skulle rulles ud. Han ville gå frem imod hende, klædt i sine allerfineste klæder, med krone på og de kongelige smykker. Hun ville helt sikkert blive betaget.

Men lidt efter kom kongen på andre tanker. For ganske vist ville hun blive betaget, men at blive betaget og at elske, at have kær, er ikke det samme.

Så kom kongen på andre tanker. Han ville forære hende den gyldne karet med de seks heste. Han ville give hende et helt regiment soldater, et marchorkester, smykker, penge, verdens smukkeste klæder. Hun ville helt sikkert blive taknemlig.

Men dagen efter måtte kongen også opgive dette, for det var også forkert.

At være taknemlig, at være evigt taknemlig, og så at elske, at have kær, er ikke det samme.

Til sidst indså kongen, at der i virkeligheden kun var én løsning. Han skulle ikke komme til pigen som konge, men klædt som tigger eller bonde, og forsøge at vinde hende som en af hendes egne.

Tidligt om morgenen den næste dag, mens det endnu var mørkt, gik den unge kone ud af slottets bagindgang og vandrede til torvet. Hvor var han nervøs og usikker. Han som havde magt over hele riget, magt over alle landets penge og soldater, var pludselig ganske magtesløs. Der var noget, som han ingen magt havde over: pigens hjerte.

Her måtte friheden råde. Frihed til at elske eller lade være, friheden til at sige ja eller nej.

Fik kongen held med sit forehavende?

14

Det afhænger helt og holdent af pigen.’

Gud kom til os som et almindeligt menneske, som et barn, der blev født og lagt i en krybbe. Livet selv, kærligheden, den stærkeste magt i verden er en mulighed til alle tider og alle steder, men den lader sig ikke tvinge igennem.

Det var selv samme Søren Kierkegaard, der sagde, at Gud er, at der er mulighed – kærlighedens uudtømmelige mulighed.

I Det nye Testamente er der kun én sandhed. Det er kærligheden og medfølelsen. Hvor kærligheden og medfølelsen mangler, undertrykkes sandheden ved uretfærdighed. Der, hvor vi fik ret overfor de andre, uden mindste kærlighed og medfølelse. Dér, hvor vi krævede, at få vores krav og ønsker opfyldt, uden kærlighed og medfølelse.

Jesus fra Nazareth viste, at livet kun findes i medfølelsen og kærligheden – alt andet er død.

Kærligheden og glæden kom ind i en mistroisk, selvopgivende, tom verden.

Der var ikke plads til den. Den henvistes til stald og krybbe, kors og død.

Men den viste ved at finde sig i det, at den var den kærlighed, som tror alt, håber alt, udholder alt.

Den skal vi aldrig være foruden. For hvordan vi end forkaster den, ved kulde eller ligegyldighed, ved travlhed eller kynisme, så har den én gang for alle været det hele igennem, og den har bundet sig til os. Det er vores håb, og det er jo det julen handler om:

Navne og adresser: Præst: Aage Augustinus, Gyden 7, tlf. 86 89 86 12 Organist: Katrine Bruno Hansen, Rodelundvej 48, tlf. 86 89 88 45 Kirkesanger: Kristian Skårhøj, Valdemarsgade 21,1.tv 8600 Silkeborg, tlf 87 98 98 78 Graver: Torkild Jensen, Kirkegårdskontoret, tlf. 86 89 87 12 Gravermedhjælper: Joan Thøgersen, Rodelundvej 24, tlf. 86 89 86 37 Menighedsrådet: Formand: Eva Jensen, Fæstibakke 9, tlf. 86 89 82 16 Næstformand: Inger Brønholt, Rimmersvej 14, tlf. 86 89 84 53 Kasserer: Ove Sondrup, Rimmersvej 21, tlf 86 89 83 84 Kasserer: Helle Pedersen, Rimmersvej 6, tlf. 86 89 84 78

Den signede stund, den midnatstid, vor Herre han lod sig føde, da klared det op i østerlid til dejligste morgenrøde, da lyset oprandt som jordens bold skal lysne udi og gløde.

Sekretær: Karin Thomsen, Lille Vangs Vej 2, tlf 86 89 83 94

Da lyset oprandt. Det vil sige, da Jesus blev født, og vi blev set med hans øjne – med kærlighedens øjne:

Menighedsrådsmedlem: Erna Jøhnk, Rodelundvej 33, tlf 86 89 80 68

I ham brød lyset frem midt i den kolde vinter om nat ved Betlehem.

Menighedsrådsmedlem: Jane Fromberg, Storesand 15, tlf. 86 89 89 42

Kirkeværge: Susanne Jakobsen, Lille Vangs Vej 8, tlf 86 89 81 05

Til eftertanke Aage Augustinus "Elementarpartikler" hedder en roman af den franske forfatter Michel Houellebecq. Romanen er voldsomt provokerende og har vakt diskussion overalt i Europa.

Det er fortællingen om det totale forfald, skildret gennem to halvbrødre, Bruno og Michel, født i sidst i 1950’erne af forældre, der betragter tilværelsen som forældre som håbløst gammeldags: "Al den megen snak, som et lille barn kræver, viste sig hurtigt at være uforenelig med deres ideal om personlig frihed, og de var begge enige om at ekspedere Bruno af sted til bedsteforældrene på morens side."

Senere bliver Michel ekspederet videre til bedstemoderen på en anden mands side.

Som midaldrende har de to halvbrødre forspist sig på den seksuelle revolution og vandrer nu småbøvsende rundt i et kedsomhedens univers, hvor alt er ligegyldigt og intet værdifuldt nok til, at det kan betale sig at kæmpe for. Alle værdier kan omsættes til et beløb på en chek. Erotik er noget, man forbruger, partnere noget man køber med professionel succes og egoisme under dække af selvrealisering er en kardinaldyd.

Romanen er et stykke kritik af en træt og dødstruet civilisation. Men det er samtidig en fortvivlet gribende og sårbar fortælling om to menneskers liv i 2.halvdel af det 20.århundrede.

"Elementarpartikler" er en provokerende og udfordrende skildring af den totale frigørelse fra kulturens byrde; det eneste, der binder os sammen er markedet, hvor alt er til fals, alt kan gøres op i penge.

Romanen er en fortælling om den moderne epoke som en tragedie, der står overfor sin afslutning. Samtidig gør fortællingen ved sin blotte tilstede-

værelse opmærksom på, at den største trussel mod det vestlige menneskeliv kommer fra frigørelsen af et væsen, der har 99% af sit genetiske materiale til fælles med en abe, vi holder i bur i zoologisk have.

Man kan, synes jeg, efter endt læsning ikke undgå at sidde tilbage med et ønske: Giv os kultur og dannelse tilbage.

Romanen har som nævnt vakt en voldsom debat. Og forfatteren maler da også med bred pensel og bruger mildt sagt skarp lud.

Nu kan man altid diskutere ovenstående signalement, - kan måske genkende en flig af det. Hvad der derimod næppe lader sige diskutere, er, at samfundslivet undergår voldsomme forandringer. Hvordan man end vender og drejer det, finder samfundsudviklingen sted i et tempo som aldrig før i menneskehedens historie. Det må efterhånden være svært at være science fiction forfatter. Gang på gang overhales man indenom af den teknologiske udvikling.

Derfor er der også god mening i at prioritere uddannelse så højt, som vi gør i dette land. Vi må udstyres med kompetencer, så vi er i stand til at følge med, som vi siger, eller måske ligefrem komme på forkant med udviklingen for om muligt at kunne styre den i den retning, vi finder hensigtsmæssig. For Jern-Henrik har jo forfærdende ret, når han siger: "Vi ved ikke, hvor vi er på vej hen, men vi skyder da i det mindste en god fart".

Der tales i disse år meget om, at vi skal udstyres med faglige kompetencer, og der tales om livslang læring til et samfund, der befinder sig i en permanent omstillingsproces. Og selvfølgelig er det da vigtigt, at vi kan ’følge med’, selvfølgelig er det vigtigt, at vi uddanner os og erhverver os mere viden. Men er det nok? Uddannelse handler om, hvad man kan. Men et menneske er vel trods alt andet og mere end et omvandrende aggregat af kompetencer.

Det kan de fleste vel også blive enige om, men i praksis forholder vi os i mindre grad til det. Folkeoplysning handlede oprindelig om, hvordan vi bygger samfund, hvordan vi lever i et demokrati. I dag handler det snarere om mave, balder, lår og finere fransk madlavning. I uddannelserne bliver det, man kunne kalde det dannende element også i stigende grad siet fra.

Det er der jo heller ikke jobs i.

I de lande, vi normalt sammenligner os med, ses den samme udvikling. Det fik allerede for 10 år siden en amerikansk management-guru til at lancere betegnelsen ’skolede barbarer’ om de unge veluddannede mennesker, han stødte på i virksomhederne. De unge er uhyre velinformerede, men dårligt oplyste.

Det var Erasmus af Rotterdam, der for snart 500 år siden sagde: "Vi fødes ikke som mennesker. Vi dannes". Og det er vel en tanke værd, for uanset hvor teknologisk avanceret en fremtid, vi går i møde, vil vi aldrig nå dertil, at maskinerne og computerne kan leve livet for os. Hver eneste af os og vore artsfæller har fået skænket et liv, som er fuld af muligheder og som er enestående i den forstand, at det kun kan leves af den enkelte selv. Vi kan ikke leve livet for hinanden, men vi kan og skal leve livet med hinanden. Der er simpelthen ingen anden udvej. Og hvordan gør vi så det, så det bliver til både gavn og glæde for den enkelte og fællesskabet. Det spørgsmål har vi bestandig at tumle med. Jeg tør på forhånd godt gætte på, at vi aldrig nogen sinde bliver for kloge til at besvare det.

Det liv, vi lever, består nemlig ikke bare af problemer, der kan løses. Det består af gåder, vi må leve med.

Nu kan det jo nok virke lettere antikveret at dykke lidt ned i vores tradition for at finde ’værktøjer’ til en ny situation. Alligevel vover jeg forsøget: "Altså, hvad der er det fornemste til menneske-livets oplysning, det er menneske-livet selv, som vi får af Vorherre og vore forældre, med hjerte til at føle, øre til at høre, mund til at tale og 15

omløb i hovedet til at tænke på, hvad vi vil, så det må vi aldrig vente at få i skolen, men må føre med os derhen, og hvad vi trænger til at finde i skolen, det er langt mindre gode bøger end levende, lyslevende mennesker…"

Dette er sagt i en tale af Grundtvig på Marielyst Højskole for snart 150 siden.

For mig er bliver dette citat, som så mange andre af Grundtvigs tanker, et opgør med enhver form for fundamentalisme, den være sig religiøs eller politisk.

I jagten på fast grund under fødderne, et bærende perspektiv, en mening i en uoverskuelig verden, falder mange for fristelsen til at klamre sig til en bogstavtro tolkning af Bibelen eller en politisk holdning, der retter lyset bagud til før verden gik af lave, som vi siger.

Jamen, noget må da stå fast ellers ender vi jo dér, at man kan mene hvad som helst og at alt er lige godt, kunne man indvende. Hertil er der at sige, at man næppe kan tage Grundtvig til indtægt for en ligegyldig pluralisme uden konturer, snarere undgår man med Grundtvig at lade kortet bestemme terrænet.

Grundtvigs udgangspunkt er nemlig ikke nogen bog eller en i forvejen fasttømret politisk ideologi, men i stedet det konkrete liv, det faktisk levede liv.

En af hans pædagogiske grundtanker er den, at skolen bør lægge lige megen vægt på fantasien, følelsen og forstanden.

Hvis ikke man udvikler alle tre sider, bliver fantasien til fantasteri, det vil sige livsflugt, og følelsen til føleri, det vil sige selvkredsen.

En fantasi uden forstand bliver til uvirkelighed, en følelse uden forstand bliver ledt på vildspor, og en forstand uden følelse og fantasi bliver kold, kynisk og farlig.

Meningen med al undervisning var for Grundtvig dét, han kalder livsoplysning. Med livsoplysning mente han alt dét, som får os til at forstå livet, og giver os lyst til at leve det. Den egentlige livsoplysning, det, som lyser livet virkeligt op, er kærligheden.

Den, som elsker livet, spørger ikke om livets mening, for livet er fuldt af mening for den, som elsker det.

16

I en højskolesang, der blev forfattet til indvielsen af Marielyst Højskole i 1856, og som siden blev højskolesangen slet og ret for generationer af unge, skriver Grundtvig: Hvad solskin er for det sorte muld, er sand oplysning for muldets frænde, langt mere værd end det røde guld det er sin Gud og sig selv at kende; trods mørkets harme i strålearme af lys og varme er lykken klar!

fælles om. En viden om dét, som gør livet værd at leve; den viden er ikke en videnskabelig indsigt, snarere en lidenskabelig. Dét, som lyser livet op, er ikke, at vi forstår det og kan skille det fra hinanden i bestanddele og ekspertviden, men at vi elsker det.

Grundtvig sammenligner kærlighedens lys med solens lys. Hvad solvarmen er for jorden, er kærlighedens lys for mennesket: Langt mere værd end det røde guld det er sin Gud og sig selv at kende.

Digtet begynder med en sammenligning: Hvad solen er for jorden, for det "sorte muld" – det er sand oplysning for "muldets frænde", det vil sige jordens ven, mennesket, der lever på jorden.

Uden sol og lys vantrives alt liv. Men for mennesket må der også lys til, for at livet kan leves og trives. Sand oplysning.

Oplysning? Når vi siger oplysning, så mener vi i dag information om noget, men hos Grundtvig betyder oplysning bogstaveligt talt noget, som lyser op, noget som i afgørende forstand belyser livet.

Og det, som lyser livet op, det er, hævder han, "langt mere værd end det røde guld", det vil sige de penge, vi tjener takket være vores viden.

Viden er nødvendig, selvfølgelig er den det. Vores viden bliver jo mere og mere specialiseret, og der ligger ikke i dette her, at man ikke skal skaffe sig mere viden. Men Grundtvigs påstand er, at der er noget, der er vigtigere end specialviden, og dét er almenmenneskelig viden, en viden om dét, vi er

At kende sin Gud betyder for Grundtvig at kende kærligheden. Ingen har nogensinde set Gud, står der i Johannesevangeliet. Derfor må man nødvendigvis tale om ham i billeder.

Og man har da også i tidernes løb fremstillet Gud i alle mulige skikkelser, som hersker og som konge, i dyreog menneskeskikkelse, men det, han ligner mest, er kærligheden selv, skriver Grundtvig. Kun dén, som elsker, forstår livets mening.

At lære sig selv at kende, er at forstå sig selv i forhold til kærligheden.

Hvad et livets mening? Og hvem er jeg selv? Det er vel det såkaldt moderne menneskes to største spørgsmål.

Begge spørgsmål, hævder Grundtvig i ovenstående vers, kan kun besvares med kærlighed. Livets mening går ikke op for os ved at vi rejser spørgsmålet, men ved at vi elsker livet.

I Ny Testamente skildres livet ofte som en fest, opfordringer til at deltage i den fælles glæde. Når man er glad og midt i festen, spørger man ikke om livets mening, man er midt i den.

Med Guds rige er det som med en konge, som holdt stort bryllup, eller med Guds rige er det som med en mand, der indbød til fest, og da de indbudte alle havde forskellige undskyldninger for ikke at tage imod indbydelsen, fordi de havde travlt med alt muligt andet, så sendes der indbydelser til alle, der ikke troede, at de skulle med til fest, halte, blinde, lamme, døve, syge, forhutlede, forskansede, revl og krat. Og for dem blev festen livets mening.

Eller Guds rige sammenlignes med en far, som havde to sønner. Den yngste bad om at få sin arv på forskud, så han

kunne komme ud i den vide verden for at realisere sig selv. Han gik tabt i det fremmede og blev fremmed for sig selv. De fremmede kendte ham ikke, og han var ingenting.

Da brød han op for at gå tilbage og måske blive daglejer hos sin far. Og da faderen fik øje på ham, da han endnu var langt borte, løb han ham i møde og omfavnede ham. Og faderen indbød til fest.

Ganske vist holdes festmåltidet for den tabte, men fundne bror. Men tydeligt nok er den anden mere end velkommen. Men storebroren, ham, der var blevet hjemme på sin fars gård, den ikke-fortabte (sådan så han i hvert fald på sig selv), han kan ikke have med den fest at gøre.

Eller som Lukas fortæller: "Men den ældste søn var ude på marken. Da han nu kom og nærmede sig huset, hørte han musik og dans, og han kaldte på en af karlene og spurgte, hvad der foregik. Han svarede: Din bror er kommet, og din far har slagtet fedekalven, fordi han har fået ham tilbage i god behold. Da blev han vred og ville ikke gå ind. " Men så kom hans far ud og bad sin ældste søn, om han dog ikke ville gå med ind til festen. Svaret var nej!

Svaret var: "Se, nu har jeg tjent dig i så mange år, og jeg har aldrig overtrådt nogen af dine bud, og mig har du aldrig givet et kid, så jeg kunne være glad sammen med mine venner. Men da denne din søn (hvilken omtale af sin lillebror) kom, som har ødslet din ejendom bort sammen med skøger, så slagtede du fedekalven til ham.

Da sagde faderen til ham: "Mit barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit.

Men nu burde vi glæde og fryde os, fordi din bror var død, men er blevet levende, var fortabt, men er fundet igen."

Et menneske kan spørge: Hvem er jeg?

Om måske aldrig finde svaret. Men når én, som har ventet spændt i kærlighed på, at man skal komme hjem, spørger, idet døren går op: "Er det dig?" Så er faktisk kun et svar muligt: "Ja, det er mig."

Kærligheden giver altså ikke bare livet mening, men giver også svare på spørgsmålet: hvem er jeg?

Eller som Grundtvig udtrykker det: "Langt mere værdt end det røde guld det er sin Gud og sig selv at kende."

Hvert af versene i Grundtvigs digt slutter med at tale om lys, som sejrer over mørkets harme: "trods mørkets harme i strålearme af lys og varme er lykken klar!"

Da den fortabte søn vendte hjem og faderen slog armene om ham, da stod han midt i lyset og herligheden. Når en mor ømt tager sit barn ind til sig, eller når de elskende omfavner hinanden, så vinder lyset over mørket.

I første vers søger Grundtvig at vise, at den sande oplysning af livet, kærligheden, er lige så afgørende for mennesket, som solens lys er afgørende for jorden.

I andet vers uddybes billedet: "Som solen skinner i forårstid, og som den varmer i sommerdage, al sand oplysning er mild og blid, så den vort hjerte må vel behage;

i varme dage og lyse nætter, så livs-oplysning i høje Nord vor ungdom blomster og frugt forjætter."

Den sande oplysning forjætter eller lover, at der kommer frugter ud af den.

I fjerde vers er Grundtvig inde på, hvad livsoplysningen også medfører: den muntre samtale. Det er sådan, hævder han, at oplever man noget sammen, der får en til at forstå livet bedre, så kan man ikke lade være med at tale sammen om det, nøjagtig ligesom fuglene, der ikke kan lade være med at synge i forår og sommer.

"Som fuglesangen i grønne lund, der liflig klinger i vår og sommer, vort modersmål i vor ungdoms mund skal liflig klinge, når lyset kommer."

Sluttelig er Grundtvig inde på, at lyset, som skal få os til at forstå livet og elske det, ikke kun er godt, fordi vi synes det, men: "Vorherre vidner, at lys er godt, som sandhed elskes, så lyset yndes, og med Vorherre, som ler ad spot, skal værket lykkes, som her begyndes."

I biblens allerførste fortælling hedder det, at Gud så, at lyset var godt. Det er det, Grundtvig hentyder til, når han skriver: "Vorherre vidner, at lys er godt,"

Solen er livgivende, men den kan også være dræbende. Vi kender (næsten alt for godt) billederne af sultne børn med udspilede maver og afsvedne marker i baggrunden, hvor solen er blevet menneskets fjende. Men når solen kommer ’mildt og blidt’, så bringer den trivsel.

På samme måde skal undervisningen aldrig være skræmmende, voldsom, truende: "Al sand oplysning er mild og blid."

Det modsatte af lys er mørke, det modsatte af liv er løgn, ondskab og død. Men mørket skal tabe, fordi "sandhed elskes, så lyset yndes"

I tredje vers taler Grundtvig om, hvordan eleverne skal føle, at dét, de lærer, sætter blomster og frugt, det vil sige, at der kommer noget ud af det, som de kan bruge, men det sker ikke i samme øjeblik, men på længere sigt, nøjagtig ligesom blomster og korn jo heller ikke kommer op lige med det samme.

"Som urter blomstrer, og kornet gror

Det er måske ikke så avanceret, det Grundtvig fastholder, nemlig det menneskelige møde, ikke ved en skærm, men i kødet: At levende mennesker mødes og giver sig til at tale sammen.

Det lyder banalt, men det virker.

Hele digtet handler om lyset, dén livsoplysning, som betyder, at vi lærer at sondre mellem lys og mørke, liv og død, godt og ondt. Og lyset har forrang, for "Vorherre vidner, at lys er godt".

17

Koncert Messias i Sct. Sørens kirke.

Søndag, den 9.december kl. 19.00 opføres G.F.Händels, "Messias" som et oratorium for kor, solister og orkester.

Medvirkende er Fortunakoret fra Silkeborg, professionelle musikere og sangsolister: Sopran: Anne Mette Balling Alt: Johanne Bock Tenor: Jacob Næslund Madsen Bas: Lars Fenz Krogh Koncerten bliver på ca. 2-times varighed med indlagt pause.

Pris: kr. 100,Arr. Gl.Rye Menighedsråd Händels "Messias" Katrine Bruno Hansen Søndag d. 9. dec. opføres stor musik i Gl. Rye. Händels Messias bliver traditionelt opført i forbindelse med julen i de store kirker landet over, men i år har menighedsrådet i Gl. Rye taget initiativ til, at værket opføres i Sct. Sørens Kirke med kor og professionelle musikere og sangsolister.

Messias er et oratorium for kor, orkester og solister. Værket er bygget op om en række skriftsteder fra bibelen, stillet sammen sådan , at værkets tre dele behandler forskellige sider af Jesu liv og gerning. Første afsnit bringer profetier om Messias og beretter om

Jesu komme til jorden. Andet afsnit omhandler hans lidelse, død og opstandelse, og i tredje afsnit fortælles om den ophøjede Kristus, om Dommedag og om det evige liv. På grund af værkets længde (3-4 timer) udelades tredje del ofte.

I slutningen af første afsnit følger Händel selve juleevangeliets ord. Man hører hyrdernes musik ude på marken, derefter kommer beretningen om hyrderne og englene gengivet med evangeliets ord i tre sopranrecitativer. Man hører englekorets lovprisning, og første del slutter med sopranarien "Rejoice", der udtrykker glæde over julebudskabet.

Halleluja-koret står som en markant fuldbyrdelse af grundtanken i oratoriets anden del (Jesu lidelseshistorie).

Der er igen tale om en hyldest, lovprisning til Gud; halleluja er et udråbsord fra hebraisk "hallelujah", "pris Jah" (Jahve=Gud), men her skal lovprisningen ses på baggrund af det forudgående oprør mod Gud, symboliseret ved drabet på Kristus. Halleluja-koret er altså et udtryk for en bilæggelse af den tidligere konflikt mellem Gud og menneske. Med udnyttelse af alle ressourcer (4 stemmigt kor, trompeter, pauker, oboer, fagotter, strygere, cembalo, og

orgel) sætter Händel et storslået udråbstegn efter anden-delens skiftende stemninger.

Messias blev til på utrolig kort tid – 24 dage – og blev skabt under en stræk personlig grebethed hos komponisten.

Stefan Zweig har i novellesamlingen Stjernestunder skildret skabelsesprocessen. "Hastigt greb Händel gåsefjeren og skrev noder ned, med magisk hast dannedes det ene tegn efter det andet. Han kunne ikke standse, han blev revet med som et skib, hvis sejl stormen havde taget fat i. Natten var stille, tavs hvilede det fugtige mørke over den store by. Men indeni ham strømmede lyset, og uhørligt genlød stuen af universets musik.

Messias blev skrevet i 1741 og opført i Dublin året efter. I avisannoncerne for opførelsen kunne man bl.a. læse: " Vi anmoder damerne om venligst at komme uden krinoline ved denne lejlighed, og herrerne bedes komme uden kårde. " Man forventede, at mange ville komme til koncerten, og krinoliner og kårder optog tilsyneladende for meget plads. Vi forventer ligeledes, at mange vil komme til koncert d. 9. dec.

– lad pelsen blive hjemme.

Foredrag og højskoledag arrangeret af Gl.Rye Menighedsråd - forår 2002 Torsdag, den 10.januar på Gl.Rye Skole, kl.19.30: Biskop Kjeld Holm, Kirke og folk under globaliseringens vilkår.

Kjeld Holm, der er formand for Nævnet for Etnisk Ligestilling, vil søge at skildre konsekvenserne af, at verden er rykket os nærmere, også indenfor landets grænser. Hvad betyder andre religioner som udfordring til kirken?

Hvilket folkeligt ansvar skal vi påtage os for fortsat at kunne tale om, at vi er et folk?

18

Torsdag, den 21.februar på Gl.Rye Skole, kl.19.30: Byrådsmedlem og socialudvalgsformand i Århus, Hüseyin Arac, "Venskab giver kendskab – kendskab giver venskab" Hüseyin Arac, der er tyrker og kom til Danmark i 1972, vil på baggrund af sine egen indvandrerhistorie tale om flygtninge- og indvandreres familiestruktur, baggrund, forventninger til den nye hjemland. Han vil desuden komme ind på problemer med integration, kriminalitet m.v. samt de nye danskeres

syn på børneopdragelse og kvindernes plads i familien og samfundet.

Der vil blive rig lejlighed til at stille spørgsmål.

Lørdag, den 13.april Højskoledag på Gl.Rye Skole, kl.9.30 – ca.15.31.

9.30: Morgenkaffe 10.00: Forfatter Knud Peder Jensen, "I begyndelsen var landet" - en øjenvidneberetning om landkulturens undergang og dens betydning for os i dag.

Knud Peder Jensen vil i foredraget for-

tælle om det, han kalder vor tids om vor tids store drama: kampen mellem land og by.

Gennem forfatterens egne oplevelser fra bardoms- og ungdomsårene i Boes, Gl.Rye og Ry belyses udviklingen fra 1950-ernes traditionssamfund til i dag, hvor historieløshed og tomhed er blevet et grundvilkår.

Knud Peder Jensen, der har beskæftiget sig med dette emne i bøger, noveller og artikler, arbejder i øjeblikket på en stor biografi om Jeppe Åkjær.

12.15: Frokost

13.30: Redaktør Niels Højlund, 21. århundrede - religionernes århundrede?

Niels Højlund om foredragets indhold: De fleste i Danmark og for den sags skyld i hele Europa regner vel med, at religionskrig er et overstået kapitel i vores historie. Og Gud ske lov for det! Men så er der nogle muslimer som begynder at fore religionskrig mod Vesten, og hvad så? Kan vi så bare erklære, at det vil vi ikke være med til. Bliver vi faktisk ikke påny tvunget til at tage religion alvorligt, og er det ikke et problem for det danske

samfund, at den form for alvor er vore politikere, vore kulturelle pinger, embedsmænd etc. overhovedet ikke klædt på til at tage sig af? Noget kunne tyde på, at religion og strid mellem forskellige religiøse anskuelser kan komme til at spille en betydningsfuld rolle i verdenssamfundet i det 21. århundrede. Måske skulle vi netop ruste os til den kamp.

- En højskoledag, hvor fortid og fremtid mødes - Pris incl. Morgenkaffe og frokost: kr. 75,Tilmelding senest mandag den 8.april til Aage Augustinus, 86 89 86 12

Færøerne – sommer 2002.

Vi er nu kommet så vidt, at Færø-turen bliver til noget. Der er 35 tilmeldte. Vi tager af sted til Færøerne den 25.juni – 2.juli 2002.

Inden da vil der blive arrangeret en række forberedelsesaftner, som man sagtens kan deltage i, selvom man ikke agter at drage til Færøerne.

Torsdag den 24.januar: Færøernes historie i ord og billeder.

En gennemgang af Færøernes histori fra de første bosættere til i dag, hvor det store diskussionsemne på Færøerne, om man skal løsrives fra Danamark – Aage Augustinus Torsdag, den 28.februar: Film: "1700 meter fra Fremtiden" – en film af den danske filminstruktør Ulla Boye Rasmussen om den Færøske bygd Gásádálur (Gåsedal) på Vágár (Vågø), den eneste bygd på Færøerne, hvis samfærdsel med omverdenen må foregå til søs eller ad vandvejen, endnu – tunnelen er på vej, men endnu befinder bygdens få indbyggere sig 1700 meter fra fremtiden - efterfølgende diskussion – Aage Augustinus Torsdag, den 14.marts: Kort introduktion til færøsk litteratur.

Vi vil dog især beskæftige os med Jørgen Franz Jacobsens og William

Heinesens forfatterskaber, bl.a. deres nære samarbejde i forbindelse med Jørgen Franz Jacobsens roman "Barbara". Samarbejdet er bl.a. kendt fra William Heinesens udgivelse af brevvekslingen mellem ham og den dødsyge Jørgen Franz Jacobsen, "Det dyrebare liv". Herefter ser vi Niels Malmroes’ filmatisering af Jørgen Franz Jacobsens roman "Barbara" med efterfølgende diskussion – Aage Augustinus Torsdag, den 18.april: Forfatteren og højskoleforstander Bjarne Nielsen Brovstfortæller om William Heinesen og Jørgen Franz Jacobsen og om sin bog "Hjertets laterna Magica", en biografisk fortæl-

ling om William Heinesen, Jørgen Franz Jacobsen og ’Barbara’. Desuden vil Bjarne Nielsen Brovst fortælle om sin bog "Sven Havsteen-Mikkelsen og Martin A.Hansen 1946-1955" (IV), der udkom den 15.november om de to kunstneres besøg på Færøerne, og Bjarne Nielsen Brovsts egne rejser til Færøerne sammen med Sven Havsteen-Mikkelsen i 1980-82.

Torsdag, den 23.maj: "At være færing i Danmark" – Møde med vores rejseleder på turen Tóra Dahl Sandberg.

Alle aftenerne begynder vi kl. 19.30 og foregår i naturfagslokalet på Gl. Rye Skole.

19

Højskoledag på Gl.Rye Skole Kasper Holten kom ind på operainstruktørens rolle, og den var lidt svær at forklare. Instruktørens arbejde er Den 10.november afholdt Menighedsikke håndgribeligt på samme måde som rådet højskoledag på Gl. Rye Skole. scenografens eller dirigentens.

De ca. 70 deltagere startede med mor■ Instruktøren har den formelle magt, genkaffe hvorefter Kgl. Operachef men dirigenten har taktstokken Kasper Holten holdt et foredrag med under forestillingen, så instruktøren titlen: Opera som følelsernes labora må argumentere godt for at få sine torium Kasper Holten fortalte om opera og om ideer gennemført. sit arbejde som operachef ved Det kon- ■ Noget af det samme gør sig gælden- de for instruktion af skuespillere. De gelige Teater. Han spurgte retorisk "Hvad er opera?" og kom med følgende skal lokkes til selv at få ideerne, så de fortæller den historie, instruk- bud: ■ Opera er det ældste multimedie. Det tøren har på hjerte. kombinerer musik, sang og teater.

■ Opera formidler ens latente følelser. Hvor meget skal en instruktør lave om i Lige fra fødslen har vi et følelsesliv, forhold til den oprindelige opera? Det hvor vi skal lære forskellige følelser er en svær sag, for den oprindelige på samme måde som vi skal vænne opsætning kan ikke genskabes, og pub os til kroppen. En erfaring er f.eks. likum indgik i den oprindelige forestil at føle sig forelsket, og hvordan ken ling. Nogen gange er det på sin plads at der man forskel på en lille og en stor modernisere, så hovedpersonen er i jakkesæt og synger i sin mobiltelefon, forelskelse? Det kan en opera for andre gange er det formålstjenligt med midle. rokoko-kostumer.

■ Opera er følelsernes laboratorium.

Handlingen er ikke realistisk, den Det kongelige Teater har indgået en stopper op, når nogen elsker hinan den (5 minutter) eller er ved at dø (7 kontrakt med staten om bevillinger flere år frem. Til gengæld har teatret minutter). Det er ikke nogen beskri forpligtet sig til at hæve kvaliteten, men velse af hverdagslivet, men om de hvordan bedømmer man en operaforesituationer, hvor ord ikke længere er nok. Det er patetisk - og bliver kede stillings kvalitet?

■ Ikke med solgte billetter – med den ligt eller ufrivilligt komisk, når det nuværende interesse er billetterne ikke lykkes. allerede solgt. Desuden er der ikke ■ Opera er svær at styre - musikken noget ved at lave opera efter fortsætter, selv om der sker noget "Danmarks Radio-modellen", hvor uventet på scenen ■ En opera-forestilling er afhængig af man går ud fra laveste fællesnævner.

■ Ikke med anmeldernes vurdering. dagens publikum modsat en film, Den er subjektiv, og forskellige der er den samme hver gang, den anmeldere kan mene noget meget bliver vist forskelligt.

■ Ikke om forestillingen er teknisk Opera er meget populær nu – der er OK, for det er stort set ligemeget, flere udøvere og tilskuere end nogensinde før. Til gengæld er det ikke nogen om alle spiller rent osv. god forretning, og det har det aldrig Det, der betyder noget, er, om tilskuerværet. Kunstarten har altid været ne bliver berørt. Kan forestillingen få afhængig af kongers og rige mennefolk til at græde? Så har jeg nået mit skers velvilje, og A.P. Møllers foræring mål som instruktør! af et helt operahus fortsætter traditioEfter fælles frokost var det direktør nen.

Kresten Schultz Jørgensen´s tur. Han Ebbe Munch

20

holdt et foredrag med titlen: Dømt til frihed Kresten Schultz Jørgensen lagde ud med tre påstande: ■ Vores samfund forandrer sig struktu relt ■ Det er ikke nødvendigvis dårligt ■ Samfundet bliver holdt sammen af vores fortællinger Verdens størrelse har ændret sig radikalt i løbet af den sidste generation.

Efter 11. september kan vi ikke mere hygge os i smug – vi har et skæbnefællesskab med hele verden. Opfattelsen af tid og sted har forandret sig på meget få år. Det kan f.eks. ses ud af avisernes stillingsannoncer, som alle efterlyser "fleksibilitet".

Kresten Schultz Jørgensen satte en grænse for generationsskiftet ved dem, der er født omkring 1965. Dem, der er født senere kan passende kaldes "Homo zappiens".

■ De kender kun verden med fjernsyn, telefon og flyvemaskiner ■ På arbejdsmarkedet er de interesse- ret i karriere - men ligeglade med lønnen Den danske fortælling Danmark er noget særligt. Ser man på geografien, så er der vand til alle sider bortset fra de 65 km grænse til Tyskland. Men det særlige "danske" er skabt af af skolelærere, præster og journalister. Det er nemlig ikke noget naturgivent, at danskere sammenlignet med andre folkeslag er ■ antiautoritære ■ demokratisk opdraget ■ praktiserer en åben, offentlig forvalt ning Vi fik fortalt en anekdote om Paul Hammerich, der ledte i Danmarks Radios arkiver efter Gunnar Nu's, Palle Laurings og andres udtale af "Dammark". Paul Hammerich ville finde den gammeldags udtale med dybt a og to m-er. Det viste sig at være umuligt at finde. De gamle TV-koryfæer sagde i stedet "vi" om Danmark og

danskerne. Det viser, at vi tilhører en indforstået stamme.

Danskerne er ikke et folkeslag, men en stamme, hvor alle har fælles bekendte.

Det gør det politiske meget indforstået Det danske samfund lider i dag under, at "den danske fortælling" ikke er blevet fortalt i et stykke tid, og at nogen åbenbart ikke mener, at den er nødvendig at fortælle. Det ser man f.eks., når en biskop mener, at det ikke er nødvendigt at undervise i kristendomskundskab i skolen, men blot "en bred indføring i religion". Det er for Kresten Schultz-Jørgensen et klart eksempel på frisind, der har udartet til en alt-favnende tolerance.

De store fortællinger er ikke døde, men er blevet mindre og er blevet individuelle. Man skal fortælle sin fortælling selv – de, der tror, at fortællingen kan fortælle sig selv, de bliver forladt af virkeligheden. Hvem har f.eks. ikke fortalt deres fortælling selv længe? Det har partierne, avisudgiverne og fagforenin-

gerne ikke.

■ Enhver har ret til sin tro ■ Læg vægt på almen dannelse, ikke Der er også nogen sider af danskheden, kun handelsskole – følg hjertet og som Schultz Jørgensen ikke er så begej- tag et fjumreår, før du starter på en stret for: Der er stor vægt på "instru uddannelse mentelle kompetencer", dvs. der er reg- - og der er ikke noget at gøre ved ameler og forordninger for alt: rikaniseringen – den må vi bare leve ■ Fiskerne må ikke længere sælge fisk med. direkte fra båden, for fisken skal først flås af en AMU-uddannet spe Om Kresten Schultz Jørgensen cialarbejder Foredragsholderen er tidligere embeds■ Privatpersoner må ikke selv skifte en mand og redaktør og arbejder nu som vandlås, der er gået i stykker kommunikationsdirektør. Han virkede, som om han var "godt fremme i busDen ny virkelighed sen". Han har skrevet bøgerne Generationen født efter 1965 er ander■ "De nye barbarer - en bog om det ledes. Den anerkender andres succes og grænseløse Danmark" selvstændighed. Al denne individualise- ■ "Det sidste menneske - da danskerne ring er ganske vist forvirrende, men opgav demokratiet" den er kommet for at blive. Den ny virkelighed er gået op for erhvervslivet og I øvrigt omtalte han: f.eks. folkehøjskolerne, men derimod ■ Lars Qvortrup: "Det hyperkomplek ikke for uddannelsessystemet. se samfund" Hvad kan vi hver især gøre ved det?

■ Georg Brandes: Essay om Kresten Schultz Jørgensen havde nogen Sønderjylland 1902, hvorfra han bud: citerede, at "det særlige danske er ■ Vi må vælge hinanden ud fra vores legemliggørelsen af det politiske" fortællinger

De Åndelige kræfter Af Niels H. Elberling, forstander, Kunsthøjskolen Thorstedlund Der er stor interesse for det paranormale, det alternative åndsliv, de karismatiske bevægelser, de spirituelle kræfter.

Selv den almindelige folkekirkelige kristendom oplever en vis renæssance i disse år; dog mest hvis den er peppet op med lidt kristen mystik eller eksorcisme. Men kirkesamfund, som i tillæg til den almindelige gudstjeneste tilbyder helbredelse og healing gennem håndspålæggelse eller forbøn, nyder særlig opmærksomhed.

TV 2 hitter i kampen om seerne, når de sender serien om "åndernes magt" prime time, og familien Danmark følger med tilbageholdt åndedræt, hvorledes hidsige ånder under uddrivelse knuser glasborde eller meddeler sig via psykiske medier – ofte af udenlandsk herkomst.

Velhavende menneskers ridedyr befries

for plageånder, og kändisser fra filmog under-holdningsindustrien bekender deres mystiske oplevelser for åben skærm.

Gennem clairvoyante mellemmænd får udvalgte danskere kontakt med afdøde familiemedlemmer – eller bortgangne beboere af deres ejendom- og indimellem formidles budskaber fra de, som er "gået over" (som det hedder i dét sprog). Ikke engang når vi har forladt denne verden, kan vi være sikre på at få fred for vore efterkommere, som altså søger kontakt og vil have oplysninger.

Nu er det vel et led i en sund menneskelig udvikling at søge svar på livets store spørgsmål, men indimellem kunne man få den kætterske tanke, at det måske var nok så interessant at bruge kræfterne på at forstå lidt mere af den virkelighed, vi lever i lige her og lige nu.

Jeg har altid været optaget af det mystiske; men måske især af de mennesker

som efterstræber det. Jeg har opsøgt clairvoyante, karismatikere, healere, psykiske medier, auralæsere, shamaner og folk med åndelige kontakter – ikke så meget for at få svar, som for at prøve at forstå, hvad de faktisk kan – og hvad der driver dem til at kunne det. Fælles for de fleste er, at de nærer en stor omsorg for mennesker. De vil deres med-mennesker noget godt.

Dernæst er rigtig mange ærligt overbeviste om, at de kan noget, og de udvirker ikke sjældent resultater, som deres "kunder" oplever som væsentlige og betydningsfulde.

Imidlertid er der også en underskov af plattenslagere og (selv)bedragere, som slår mønt af andre menneskers lidelser og håb om lindring.

Helt galt går det naturligvis, når en religiøs besat, karismatisk (selv)bedrager oplever at kunne styre store menneskeskarers liv og adfærd.

Tid efter anden hører vi om japanske 21

selvmordskulter, Tongil/Moon bevægelsen, Scientology, Maharishee- og Bagwan sekterne, hvor tilhængerne donerer værdien af deres jordiske ejendom til "bevægelsen". Men enkelte gange ender det hele med kollektivt selvmord som i Jonestown f.eks.

Andre gange slutter den karismatiske (selv)be-dragers åndelige karriere lige så pludseligt, som den begyndte. Det har jeg oplevet et spektakulært eksempel på: I slutningen af 60’erne fik en taxachauffør i Køge kontakt til planeten Orton – en planet hvis navn og eksistens var tidens astronomer aldeles ubekendt. Taxachaufføren tiltrak sig pressens opmærk-somhed, og i aviser og radio kunne man følge, hvorledes lange meddelelser med jævne mellemrum passerede fra Orton til den køgensiske taxa.

I begyndelsen belærte de højt udviklede "ortonitter" os om, hvorledes vi skulle være gode ved hinanden og ved naturen, og det lød jo meget godt.

Efterhånden antog budskaberne karakter af advarsler: vi burde vare os for atomvidenskaben; vi skulle undgå rumrejser (det var lige på dét tidspunkt, hvor amerikanerne forberedte måne-landingerne); vi skulle afstå fra at lytte til rockmusik, som blot fordærvede vor moral; og vi burde spise mindre kød, for at skåne dyrene.

Taxachaufføren fik ganske mange tilhængere i Køge og omegn. Ja, selv fra fjernere provinsbyer kom folk valfartende for at høre budskaberne fra Orton live så at sige… En menighed opstod, og den fik også et navn: Ortonitterne kaldte de sig, og medlemmerne fik besked fra Orton om at de skulle skænke menighedsarbejdet et hus som ramme om aktiviteterne.

I starten gik kapitalindsamlingen blandt ortonitterne lidt trægt, men så meddelte taxachaufføren –som i mellemtiden fra Orton havde fået tildelt titlen Ortons Mæle- at der fra Orton var udgået (an)befaling om, at privat bjærgsomhed alligevel var nytteløs, da jordens fremtid måske blev af kortere varighed. Ortonitterne skulle hellere skaffe sig af med jordegodset, købe et hus og her forberede en fremtid på Orton snarere end på jorden. Det satte skub i indsamlingen i menigheden.

22

En grund syd for Køge vandt bifald fra Orton, og et stort træhus blev opført. Nu voksede menigheden hastigt, og taxachaufføren bekendtgjorde, at Orton nu havde udnævnt ham til Ortons Mestermæle, idet et par brødre og en enkelt søster skulle have status som "undermælere" –og titel som Ortons Tunger.

For at de "frelste" kunne kendes blandt folket, gav Orton besked –via Mestermæleren- om at menigheden skulle bære lyslilla ordensdragter, som skulle hel-dække kroppene fra halsen til føddernes overside.

På dén tid arbejdede jeg med unge mennesker i Køge nord. Vi fulgte levende med i Ortonitternes aktiviteter, og vi aflagde den voksende menighed flere besøg for at høre på tungetalen fra den fjerne planet, som ingen astronom kendte til. Besøgene gav afsæt til dybsindige samtaler om intelligent liv i Universet og om menneskets mulige rejser til fjernere galakser.

Nogle af de skarpsindige unge fandt dog, at budskaberne fra Orton –i mestermælerens udlægning- nok lød mindre intelligent end de havde forventet, men de mente, at det måske kunne bero på vanskeligheder i oversættelsen. Vi talte om, at Orton vel var begrænset af "redskabets" formåen.

En skønne dag forlød det, at Orton havde meddelt, at Jorden nu skulle destrueres på grund af menneskets uvilje mod at leve i henhold til Universets kærlighedsfordring.

Ortonitterne alene skulle spares. De skulle overleve Jordens undergang, hvorefter de ville blive befordret til et paradisisk kærlighedsliv på Orton.

Ortons rumskibe skulle hente dem, når Jorden var lagt øde.

Orton befalede, at ortonitterne skulle opføre en betonbunker, i hvilken menigheden skulle opholde sig, mens Jordens destruktion pågik.

Ortonitterne opkøbte en kæmpe kornmark syd for Køge. Bonden, som tydeligvis ikke var imponeret af Universets kærlighedsfordring, tog sig godt betalt for marken, og ortonitterne begyndte at vældigt grave- og støbearbejde. Snart forsvandt det gule korn til fordel for et betondæk, som dækkede

hele arealet og udgjorde taget i den underliggende bunker. Det færdige anlæg kunne modstå en atomkrig.

Taxachaufføren formidlede præcise krav om betonbunkerens indretning og udrustning –og de lillaklædte brødre og søstre opkøbte flere kolonialhandleres samlede beholdning af konserves og ikke-alkoholiske drikkevarer.

I avisen kunne vi læse, at Orton ville slå til natten mellem d. 23. og 24. juni. Her skulle Jorden opleve Armaggedon, Ragnarok, Dommedag.

I ungdomsklubben blev vi enige om, at hvis Jorden alligevel skulle gå under, var der jo ingen grund til at sove sig fra det. Så vi arrangerede en lejrtur til det sydlige Køge. Det blev en vidunderlig smuk St.Hansaften. Vi satte vore telte op på marken ved siden af ortonitternes bunker, og vi iagttog, hvorledes de lillaklædte i hundredevis ilede ind og ud af bunkeren for at bringe de sidste forsyninger på plads. Ved 20-tiden stillede de op i to snorlige rækker, og med hinanden i hånden to og to gik ortonitterne syngende ned i bunkeren og forseglede porten indefra.

De unge og jeg tændte et lejrbål og gjorde os klar til en lang nat. Vi bagte snobrød, ristede pølser, sang en masse sange –og skottede lejlighedsvis op mod himlen for at se, hvornår rumskibene fra Orton kom.

Som natten skred frem skottede vi mindre og mindre. Til gengæld blev vi ganske søvnige, og de fleste af os dejsede omkuld ved bålet, hvor vi sov, til solens første varme stråler vækkede os.

Ved 10-tiden om formiddagen d. 24. juni stod solen højt på himlen, og det blev tydeligt for os, at Orton ikke ville gøre Jorden fortræd lige i dag.

Det samme må også været gået op for ortonitterne, for ved middagstid gik porten op, og de lillaklædte luskede slukøret op af bunkeren for stille at gå hvert til sit.

Mestermæleren –den forhenværende taxachauffør- blev sagsøgt og tiltalt efter bedrageriparagraffen, og han måtte leve et par år på statens regning.

Men syd for Køge ligger endnu en bunker, som erindrer os om Orton –og om, at vi ikke skal hoppe på en hvilken som helst limpind.

Idrætsforeningen

Så er håndboldsæsonen i gang Ca. 40 boldglade, herlige og ivrige micro- og lilleputspillere samt 15 damer og 15 herrer har meldt sig til at føre håndbolden for GRIF’s nystartede håndboldafdeling. Det betyder absolut, at vi er rigtig godt i gang……. – men nye spillere er stadig hjertelig velkommen.

så hurtigt… men det vil også betyde, at vi har brug for flere ungdomstrænere og ledere . I år er vi så heldige at have nogle fremragende hjælpetrænere (som vi håber fortsætter), men vi er interesseret i at få en voksen, træner eller holdleder (min.18 år) til hvert hold, så derfor denne lille annonce

Lilleputspillerne har deltaget i deres første stævne d. 27. oktober i Gl. Rye Aktivitetshal, der sprudlede af liv og glade børn . Det var samtidig første prøve på, om holdene kunne begå sig i kampe. Selvfølgelig kunne de det, og vi har derfor valgt at tilmelde et drenge og et pige lillputhold til turneringen . Det vil sige, at vi et par gange i løbet af sæsonen kan holde hjemmestævner hvor seniorholdene spiller forkampe til børnene. (se datoer nedenfor )

Ungdomstrænere (over 18 år) søges til mini- og lilleputhold (1.-4. klasse).

Træningstid 1x1,5 time om ugen Kvalifikationer: at du er glad for børn og bolde!!!!

Trænere og ledere efterlyses !!

Hvis alt går vel, står vi faktisk med 46 børnehold næste år. Det er fantastisk, hvis det kan lykkes at komme i gang

Hvis du er interesseret, kan du kontakte enten Torben Madsen (8689 8975) eller Hanne Voss (8689 8910). Der er mulighed for at få et inspirationskursus i foråret, hvis det har interesse.

Dameholdet spiller igen i Serie 3 og har allerede spillet 5 kampe. Vi har vundet én og desværre tabt 4. De har alle været nogle "lige ved og næsten" kampe, hvor vi kun tabte med et mål ÆV. Der er kommet nye spillere i år heldigvis, da en del er på barsel. Der er stadig åbent for flere spillere – jo

flere vi er, jo sjovere er det… Specielt til træning, som vi vægter lige så højt som kampene. Og så er der lige det, at hvis vi er rigtig mange, kan man med god samvittighed melde eventuelt afbud til kampe, som resten af året spilles om søndagen

Herreholdet er tilmeldt i Serie 4 og er en blanding af garvede, mindre øvede og absolutte nybegyndere. Til træning er vi stabilt mellem 10 og 14 spillere, så der kan spilles til 2 mål, - men vi kan godt være flere!!

I turneringen har holdet fået en forrygende start, der er spillet 4 kampe med kun én tabt og resten er solidt, sjovt og overlegent vundet.

23

OPFORDRING – kom og få en forrygende håndboldoplevelse i Gl. Rye Aktivitetshal og vær med til at bakke op om alle vores hold…. (ændringer kan forekomme – hold øje med glasskabet ved brugsen og opslag i hallen) Søndag 18/11-01 10.00 Herrer: GRIF – Gødvad 10.50 Damer: GRIF – Knudsø HK Søndag 9/12-01 10.00 Herrer: GRIF – Riis Tebstrup 10.50 Damer: GRIF – Bakkelandets 12.00 Børnehold Søndag 16/12-01 10.00 Herrer: GRIF – Stilling IF 10.50 Damer: GRIF – VHK,Hor.

Søndag 13/1-02 10.00 Herrer: GRIF – Galten GF 10.50 Damer: GRIF – Stilling IF Søndag 27/1-02 10.00 Herrer: GRIF – Bakkelandets 10.50 Damer: GRIF – Gedved IF

Søndag 17/2-02 10.00 Herrer: GRIF – Resenbro U. 10.50 Damer: GRIF – Egebjerg IF

Søndag 10/3-02 10.00 Herrer: GRIF – Ø.Bording-B 10.50 Damer: GRIF – Vrold-Skb.H. 12.00 Børnehold

Papir og flaskeindsamling.

Husk lørdag den 1. December har Gl. Rye Idrætsforening indsamling af papir og flasker.

Det er sidste gang vi indsamler på denne måde. Vi får ikke penge nok ud af vores arbejde.

Reno Syd kommer med en ny ordning for år 2002.

Hermed tak til alle jer, som har støttet os. En stor tak til alle hjælperne, som har gjort et stort stykke arbejde i mange år.

Jens Erik Fischer

Fodbold for store tøser.

Birgit Dengsø I foråret valgte 12 - 14 piger fra 7. og 8. klasse at spille udendørs fodbold sammen her i Gl. Rye. Blandt pigerne var der både nogle rutinerede fodboldspillere - og nogle, som skulle prøve spillet for første gang.

Vi tilmeldte et hold til turneringen - og valgte tirsdag og torsdag om træningsaftener.

Der blev gået til den, både til træning og ved kampene. Også selvom vejret ikke lige var efter pigernes ønske.

Efter træningen blev der brugt megen tid på at klæde om og hyggesnakke lige bortset fra de aftener, hvor der var "Popstars" i tv. Så kunne det ikke gå hurtigt nok med at klæde om og komme hjem og drømme sig hen til en tilværelse som den danske udgave af "Spicegirls".

Ved træningen øvede vi både boldteknik og taktisk forståelse. I starten var det svært at få kombinationsspillet til at fungere, men som sæsonen skred frem blev det bedre og bedre. Sidst på sæsonen blev der faktisk spillet meget seværdigt fodbold.

I turneringen gik det faktisk så godt, at vi vandt rækken. Så der blev medaljer til de dygtige tøserÅc.

"50-klubben" Vores "50-klub" er godt i gang. Jeg har startet en klub for dem, som ikke syntes at de kan følge med i samme tempo som før. Vi har her i sommerhalvåret spillet fodbold eller petaung hver onsdag. For den kommende vintersæson skal vi mødes hver 14. dag.

Hver anden gang er vi i hallen til indefodbold (fredage). De øvrige gange

(onsdage) er vi i klubben og spiller kort eller dart.

Jeg syntes, det er en god måde at holde sig i form på, samtidig med at vi har et godt kammeratskab.

Er der nogen, som har lyst til at være med, er der stadig ledige pladser. Vi modtager også gerne gode ideer, til hvad vi skal lave. Ønsker du yderligere oplysninger kontakt Jens Erik Fischer 8986 8423 Hallen kl. 19,30 – 21,30: Klubben kl. 19,00: 30. november 19. december 7. december 9. januar 25. januar 6. februar 22. februar 8. marts

Julekalender 2001.

Gl. Rye Idrætsforening gentager succesen fra sidste år og sælger igen julekalendere med store og flotte gevinster.

Julekalenderen sælges fra den 16. – 30. november. Prisen er 25 kr. pr. stk. eller fem stk. 100 kr.

Er der nogen som af en eller anden grund ikke har fået tilbudt vores julekalender, ring da venligst til Jens Erik Fischer, 8689 8423.

Lodtrækning den 9. december kl.

14,00 i klubben, der er gratis kaffe.

Lodtrækningen offentliggøres i Annoncebladet den 12. december.

Gevinster: 2 stk. halve grise fra KFK, Glarbo.

1 stk. Sony Cassette-Recorder –

Ry Radio.

1 stk. Safari spil – Ry Boghandel.

4 stk. and og rødvin.

3 stk. 3 flasker rødvin.

2 stk. en kasse sodavand.

2 stk. en kasse øl.

4 stk. juletræer – Annette og Knud

Mikkelsen, Katrinesminde.

3 stk. sportstasker med fyld.

24

GRIF Formand: Anders Pilgaard Rimmersvej 17, 86 89 86 81 Næstformand: Torben Madsen Galgebakken 10, 86 89 89 75 Jimmy Lemming Himmelbjergvej 97, 86 84 12 20 Arb. Supplant: Susanne Fischer Gerstedvej 12, 86 89 84 23

Borgmester Ib Madsen overrækker Per Larsen årets lederpris i Ry Kommune.

Årets lederpris fra Ry Kommune Hvert år uddelser Ry Kommune Årets lederpris til en leder fra en af de frivillige foreninger i kommunen.

I år blev prisen uddelt til Per Nielsen fra Gl. Rye IF. Valget af Per Nielsen blev bl.a. begrundet med det store arbejde han har gjort i foreningen gennem mere end 20 år. Bl.a. har Per i flere omgange haft poster i både

Nyt klubhus til Gammel Rye IF Som beskrevet i sidste nummer af Aktuelt i Gl.Rye har der været et arbejde igang på skolen med renoveringsplaner. GRIF's klubhus indgår rent placerings mæssigt i disse planer og dette arbejde er nu slut.

udvalg og bestyrelse. I sin aktive karriere har Per spillet mere end 500 kampe for førtseholdet i fodbold i Gl. Rye IF. Skulle nogen have undret sig over hvordan de hvide linier på fodbold og håndbold baner genopstår hver weekend ja så er det også Per. Bestyrelsen ønsker Per tillykke!

komme videre for selve tegning, konstruktion og bygning af klublokalet er GRIF's opgave.

I forbindelse med planlægning af et sådant arbejde er det nødvendigt at få det organiseret ordentligt. Derfor vil GRIF indkalde til et

Formand gymnastik: Susanne Bohøj Gyden 13, 86 89 86 49 Formand badminton: Knud Erik Dyhr Rimmersvej 34, 86 89 85 69 Formand håndbold: Hanne Voss Galgebakken 10, 86 89 89 10 Formand fodbold: Max Hvarregaard Kastaniealle 17, 86 89 89 17

medlemsmøde hvor de foreløbige planer vil blive præsenteret og hvor spørgsmål og forslag kan blive fremlagt.

Dette møde vil blive afholdt i løbet af januar. Den præcise mødedato vil blive annonceret i dagspressen.

Skolens og GRIF's ønsker og behov er nu overgivet til de 4 arkitekt firmaer der skal give bud på skolens udformning samt et forslag til placering af det nye klubhus.

Vinder projektet vælges allerførst i det nye år og dermed kan GRIF

25

FDF Gammel Rye

Dejlig familieweekend med FDF Benedicte Thorseth En glimrende lejlighed for hele familien til at se hvad FDF egentlig er for noget, og til at hygge sig med andre familier.

Det var en vellykket familie weekend, som to familier i samarbejde med FDFere havde arrangeret den 3. – 4. november på FDFs lejr "Sletten" ved Juulsø. Omkring hundrede børn og voksne var samlet.

I den flotte natur var der arrangeret mange sjove lege for børn og voksne.

Det milde vejr var med til at gøre friluftslivet til en fornøjelse. Vi tilbragte mange timer udendørs.

Stafetløb, tovtrækning og orienteringsløb, hvor vi ved hver post skulle gætte tegneserie-figurere, var blot nogle af aktiviteterne.

De store FDFere havde sørget for god og sjov underholdning om aftenen i den store hytte. Sketch, konkurrencer og sjove parodier, fik latteren frem hos alle.

Da månen stod højt begav vi os med spænding ind i "mørkets time". Alle havde set frem til natløbet, og vi blev ikke skuffede. Det var mange aktiviteter den nat, og her skal blot nævnes nogle af de mest kendte.

I "Big stodder huset" var det bamse fest. Bamserne blev en efter en stemt hjem på grund af dårlig opførsel.

I "Hvem vil være pioner" skulle man være godt hjemme i sine bindinger af knob.

26

I "Skifinder" blev en deltager med ski og bind for øjnene ført rundt i natten.

Efter natløbet fortsatte nogle med natmad og hyggeligt samvær, mens andre gik til køjs.

Næste dag skinnede solen også, og efter morgenmaden holdt vi en lille andagt.

Så tog en gruppe på orienteringsløb, en anden lavede kongespil og en tredje tog julekasserne frem og gik i gang med at lave gevinster til FDFs tombola på julemarkedet, der afholdes på Gl. Rye Mølle den 15. december.

Før vi afsluttede lejropholdet, meldte to nye familier sig til at arrangere næste års familie-weekend. Næste gang bliver det dog ikke på selve Sletten, da der, i anledning af FDFs 100 års jubilæum næste år, skal opføres en ny Slette-bygning. En bygning som vi så indvier i 2003.

Højt humør

Pilteweekend d. 22. og 23 september Både humøret og FDFere var i top, da 18 pilte fra FDF Gl. Rye var på teltlejr på Sletten. Piltene øvede sig blandt andet på pionerarbejde og byggede et flot tårn.

Renovering af Kræshuset FDF-huset er i færd med at få en ansigtsløftning.

I disse uger er frivillig arbejdskraft ved at lave et nyt gulv i stuen og gangen i kræshuset, hvilket var meget tiltrængt.

Der er ligeledes kommet en ny yderdør i.

Senere skal der males, og huset skal i det hele taget have en "kærlig omgang".

Væbner mesterskabet 2002.

Væbnermesterskabet 2002 er en landsdækkende konkurrence for væbnere, seniorvæbnere og seniorer.

Mesterskabet startede med en weekend d. 28. – 30. september, og slutter med en weekend d. 8. – 12. maj. Udover de 2 weekender kræves der ikke meget tid for at være med i konkurrencen – kun internetadgang, kraft, snilde og mod….

Følgende er en afskrift af Billernes dagbog skrevet af Signe 6. klasse:

FDF Gl. Rye stikker til søs Kjeld Christensen FDF-patruljen "Billerne" har her i efteråret oplevet det våde element. Flere møder har nemlig været henlagt til Århus træskibshavn.

Her har Billerne været matroser på en 100 år gammel 2-mastet galease, der oprindelig har været fragtskib i det sydfynske øhav. Et rigtigt træskib med sejl hvor man står i det fri og styrer.

Billerne har prøvet at sætte sejl, navigeret efter kompas, øvet sig i søfartsregler og lært noget om hvad tingene hedder på et skib.

Skibet hedder "Skibet", og ejes ad FDF Århus søkreds som også stiller med en skipper når man skal ud at sejle.

Til foråret skal Billepatruljen ud på et længere togt, hvor vi skal lave mad og overnatte på Skibet, hvor der i alt er plads til 12 personer.

Væbnermesterskabet 28-30 september Vi startede ved Kræshuset og kørte til Århus, hvor vi skulle sove i telte med mange andre FDFere.

Om aftenen skulle vi ud må natløb.

Næste dag tog vi bybusserne rundt i Århus for at finde de forskellige poster.

Den post jeg syntes var sjovest, var hvor vi skulle lave en lille tømmerflåde af rafter, og så skulle vi lave et bål på den, og bålet skulle brænde ude på søen(det var regnvejr hele dagen red.).

Da vi kom tilbage til lejren, og havde spist aftensmad, kom der en brandbil.

Lars, Emil og Ole fulgte efter den.

Brandbilen kørte et stykke væk, og oversprøjtede alle i nærheden med skum. Den næste dag overrakte udvalget den gyldne flagermuslygte til det vindende hold, men det var ikke os der vandt den.

Sommerlejr på Møgelø.

Sæt kryds i kalenderen allerede nu

Vi har været meget heldige at kunne leje sommerlejren Møgelø, der ligger i Juulsø. Sommerlejren ligger i uge 31 og er for hele kredsen. Det endelige tidspunkt for FDF-sommerlejren kommer i næste nummer af "Aktuelt i Gl. Rye".

Du kan læse mere om mesterskabet på adressen: www.FDF.dk/mesterskabet Billeder kan findes på www.FDF.dk/ mesterskabet 27

Kontaktpersoner FDF Gl. Rye 2001/02

Kredsleder: Kjeld Christensen Ryesgade 46 b, 8689 8231 Tumlinge: (1. og 2. klas.) tirsdage kl. 16 -17.30 Torben Agergaard Kastaniealle 5, 86898981 1. Pilte: (3. klasse) onsdage kl. 18.30 -20.00 Signe Langkjær Rimmersvej 27, 86898676

BØRNE- OG UNDOMSGUDSTJENESTE Birgit Lewandowski

Søndag den 28. oktober blev der afholdt børne- og ungdomsgudstjeneste i Gl. Rye Kirke Sognepræst Aage Augustinus og FDF i Gl. Rye havde i fællesskab tilrettelagt denne gudstjeneste. I forbindelse med forberedelserne til gudstjenesten drog vi søndag den 28.oktober på en tur til Viborg Domkirke, hvor vi så de mange flotte freskomalerier af kunstneren Joakim Skovgaard, som pryder kirken, og fortæller hele Bibelhistorien fra skabelsen til Kristi opstandelse. Et af Joakim Skovgaards malerier forestiller netop fortællingen om det store gæstebud, som var temaet for børne- og ungdomsgudstjenesten, den 28.oktober.

Børnene i FDF havde haft mange gode timer med forberedelse til gudstjenesten og deltog også aktivt i selve gudstjenesten.

Det var en dejlig dag, næsten som juleaften. Både fordi kirken var fyldt med rigtig mange børn og deres familier og fordi det var en gave at få muligheden for at arbejde sig ind på såvel kirke, gudstjeneste og præst på en glad og aktiv måde.

Jeg er specielt glad for den måde hvorpå børn og ledere i FDF gik ind i projektet på og det var en fornøjelse at have besøg af Aage Augustinus til nogle af vores FDF møder og se der blive skabt et "møde" mellem præst og børnemenighed.

FDF, som er en kirkelig børne- og ungdomsorganisation, ønsker at sætte fokus på børn og unges forhold til kirken og medvirke til at der skabes et "møde" med kirke og præst der kan give det enkelte barn en større mulighed for at få et mere personligt kendskab og forhold til såvel kristendom, præst og kirke.

Både sognepræst og FDF er enige om, at processen, der førte frem til børne- og ungdomsgudstjenesten var uhyre spændende og givtig, hvorfor vi vil arbejde videre med henblik på kommende arrangementer, hvor børn & unge og folkekirken mødes.

28

2. Pilte: (4. klasse) onsdage kl. 16.30 - 18.00 Lene Sørensen Ryesgade 46 b kld.

1. væbnere: (5. klasse) torsdage kl. 16.30 -18.00 Karen Vognsen, Katrinebjergvej 58 8200 Århus, 86150076 2.væbnere.

(6. klasse) onsdage kl. 19.00 - 20.30 Birgit Lewandowski Jægergårdsvej 10B, 86898671 Seniorvæbnere/1. senior: (8. og 9.klasse) Lars Vognsen Jensen Vestrebrogade 24 1 8000 Århus 86120668 Kredsbestyrelses formand: Henning Kjærskov, Lillevangsvej 18, 8689 8552 Kasserer / Mini FDF butikken (køb af forbundsskjorte m.m.): Frantz Sivertsen Fyrreskrænten 5, 8689 8540 Udlån af Kræshuset Susanne Jakobsen, Lillevangsvej 8, 8689 8105w Loppemarkeds-indsamling: Kresten Højvang Lausen Rodelundvej 41, 86898609 Kræshuset, Horsensvej 33 86898246

Skolebestyrelses arbejde Jørgen Aagaard Axelsen formand for skolebestyrelsen.

Skolebestyrelsen – hvad foretager den sig egentlig? Og hvad får man ud af at deltage i den?

Der er valg til skolebestyrelsen i januar/februar 2002. Derfor er det ved at være tiden, hvor forældrene til skolens børn (+forældrene til de kommende børnehaveklassebørn) skal til at overveje, om de vil stille op til skolebestyrelsen. I den anledning vil jeg gerne orientere lidt om, hvad skolebestyrelsen egentlig foretager sig, og hvad den har kompetence til.

Det kan godt være svært at holde helt klart, hvad der er skolebestyrelsens kompetenceområde i forhold til skoleledelse og kommunalbestyrelsen. Det er kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om kommunal skolepolitik, de overordnede økonomiske og pædagogiske rammer såsom antallet af skoler i kommunen og hvor mange klassetrin, der skal være på de enkelte skoler. Skolebestyrelsens holdning bliver dog som regel hørt i den slag sager, før kommunalbestyrelsen træffer sine beslutninger. I forholdet til skoleledel-

Det vil i en vis grad være op til den nye bestyrelse selv, at afgøre hvilke sager den vil arbejde med, men nogle sager vil uden tvivl komme op: ■ Den nye bestyrelse vil komme til at følge med i ombygningen af skolen, selv om de store linier omkring ombygningen vil være besluttet af den afgående kommunalbestyrelse, skolebestyrelse og idéudvalget for ombygningen.

■ Det vil også være givet, at den nye bestyrelse kommer til at deltage i dialogmøder med kommunalbesty

sen er det vigtigt at holde klart, at skolebestyrelsen ikke har kompetence i enkeltsager, der altid er skoleledelsens ansvar.

relsens Børn- og skoleudvalg. Der holdes to af den slags møder om året. Et forårsmøde hvor bestyrelser ne kan komme med forslag til fælle skommunale indsatsområder for de kommunale skoler, og der kan plan lægges en dybere gennemgang af nogle forslag ved indkaldte eksper ter. F. eks. foreslog vi i foråret 2001 at InformationsTeknologi skulle have en "skalle", og der var ind kaldt to eksperter til at fortælle om det. Det resulterede i, at der blev reserveret 300.000 kr. pr. år til dette område på de kommunale budgetter for de næste 4 år, hvilket betyder at skolerne efterhånden kan nå op på én "up to date" computer pr 10 ele ver. Netop nu har vi på Gl. Rye

Skolebestyrelsen er sammensat af 7 forældrevalgte medlemmer, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter. Desuden deltager en repræsentant fra kommunalbestyrelsen uden stemmeret, og skolelederen (eller evt. viceskolelederen) fungerer som sekretær/er for skolebestyrelsen.

Sekretærrollen indbefatter at fremskaffe alt nødvendigt materiale, så skolebestyrelsen kan være optimalt forberedt til at træffe sine beslutninger.

Skolelederen skal desuden sørge for at beslutningerne bliver ført ud i livet.

I en folder fra undervisningsministeriet står der at skolebestyrelsens kompetenceområder er: ■ Skolens målsætning ■ Principper for undervisningens organisering, herunder principper for timefordelingen.

■ Skolens budget ■ Undervisningsmidler ■ Ordensregler ■ Læseplaner ■ Ansættelse af leder og lærer ■ Voksnes deltagelse i undervisnin gen.

■ Skolens brug udenfor normal skole tid.

■ Forsøgs- og udviklingsarbejde ■ Dialogmøder

30

I den forløbne 4-årsperiode har bestyrelsen beskæftiget sig med en lang række sager, bl.a. skolens målsætning, principper for mobning, principper for hytteture, sikring af skolevejen, ansættelse af lærere, ombygning af skolen, elevernes fri brug af computer og Internet, skolens budget, dialogmøder med kommunalbestyrelsen og meget mere. Der er altså tale om en lang række sager, der har betydning for skolens dagligdag, undervisning og trivsel. Det er sager, der spiller en rolle for dit eget barns hverdag.

■

skole en gammel computer pr 12 elever, hvilket er det bedste niveau i kommunen. Og et efterårsmøde hvor vi får besked om detaljer i kommunens budgetter for det kom mende år, og begynder at arbejde os ind på kommende indsatsområder.

Formændene for kommunens fem skolebestyrelser laver dagsordenen til dialogmøderne sammen med for manden for Børn- og skoleudvalget og en repræsentant fra kommunens skoleforvaltning.

Endelig skal den nye bestyrelse også regne med at deltage i ansætt else af en ny skoleleder.

Jeg har snart været med i 8 år. Det er blevet til op imod 90 skolebestyrelsesmøder. Det har været spændende. Vi har arbejdet i samlet flok. Vi har arbejdet i grupper og udvalg. Vi har ansat lærere. Vi har haft det sjovt. Vi har været seriøse. Vi har drukket kaffe. Vi har spist smørrebrød og kager. Ved det første møde gik min ældste datter i første klasse – nu går hun i niende og er skiftet til Mølleskolen. Nu, hvor jeg har besluttet at stoppe, er det værd at kigge tilbage og spekulere lidt over, hvad der kom ud af indsatsen?

Hvad har mine børn og jeg selv haft ud af at jeg har være med? Her vil jeg fremhæve nogle få punkter. Det der først kommer til mig, er den dejlige

Hærværk ved "Hulen" Gl. Rye Skole Skoleklubben Gl. Rye Skole har et naturområde lige i udkanten af Idrætsforeningens håndboldbane i det sydøstlige hjørne.

Skolefritidsordning og Skoleklub bruger dette sted til forskellige naturaktiviteter – vi bygger f.eks. huler og laver bål. På stedet er der blevet bygget en stor hule af træskaller, - som vi kalder "Hulen". Der er p.t. planer om at lave et overdækket areal i forbindelse med ildstedet.

følelse at være med til at drive noget, der går godt. Det næste er det tætte forhold til skoleledelse, lærere og pædagoger, som er positivt i sig selv, men som også har betydet, at jeg har snakket mere med skolen om mine

egne børns problemer, glæder og sorger, end jeg ellers ville have gjort.

Tærsklen for en henvendelse er blevet lavere, fordi jeg har mødt skoleledelsen og mange af lærerene/pædagogerne jævnligt. Endelig har samarbejdet med skolens personale og de øvrige bestyrelsesmedlemmer også betydet meget for mig socialt. De er med til at gøre det til en god oplevelse at bevæge sig rundt i Gl. Rye til hverdag.

Har jeg så sat mine personlige fingeraftryk på skolen? Der er enkelte ændringer i skolens hverdag, som jeg kan sige er resultatet af min tilstedeværelse i skolebestyrelsen. En af mine

Desværre er der nogle personer, der øver hærværk ved vores huleområde.

Det er meget ærgerligt for børn og personale at komme ned til "Hulen" for så at opleve, at vores siddestubbe og bordbænkesættet er smidt ned af skrænten, brædderne fra Hulen er brændt af på bålet, og der ligger tomme ølflasker og dåser og andet affald rundt omkring.

Hvad skal vi gøre? Det er synd for børnene, at deres sted bliver raseret.

Vi håber på, at vi med dette indlæg kan bremse op for de ødelæggelser, der sker.

mærkesager, da jeg gik ind i skolebestyrelsen for 8 år siden var at standse "klokkens tyrani". Klokken ringede dengang efter hver 45 minutter, og kunne tit standse en god arbejdsproces.

Vi fik indført, at der i højere grad planlægges med dobbelttimer, to lange frikvarter pr dag og at klokken kun riger ud efter hver anden time. Om det skyldtes min idé, eller blot at tiden var moden til det, er svært at svare på.

Nok lidt af begge dele. Det var også mit forslag, at sætte bomme op ved indgangen til skolegården, så den kunne fungere som legeplads uden for skoletiden og ikke som parkeringsplads. Desuden kan jeg også tage æren for at have sat IT-teknologi på dialogmødets dagsorden, og har dermed en andel i beslutningen, om at tilføre området flere penge på kommunens budget. Jeg nævner ikke disse punkter for at gøre opmærksom på min egen indsats, men for at vise, at det enkelte medlems indsats, tanker og ideer faktisk kan ses i skolens dagligdag.

Således kan de øvrige medlemmer af skolebestyrelsen også udpege tiltag, som de er ophavsmændene (m/k) til.

Nogle enkelte punkter til os hver giver faktisk ret mange for en hel skolebestyrelse. I øvrigt er man som skolebestyrelsesmedlem i høj grad en del af det kollektiv, der sørger for at skolen følger med samfundsudviklingen.

Vi vil gerne opfordre de borgere, der færdes i området om at holde lidt opsyn med stedet – eventuelt tage kontakt til Gl. Rye Skole, hvis man ser at nogen ødelægger noget.

Det vil være en god støtte, hvis I kunne lægge turen med hunden – eller motionsturen forbi "Hulen".

Området er af værdi for mange mennesker – Hvis stedet kommer til at fungere, som vi håber, kan "Hulen" blive et fristed for alle Gl. Ryes borgere – en mulig oase for fællesskab og hygge!

31

AKTIVITETSKALENDER for Gl.Rye Dato Aktivitet Sted 2001 25.11. Juletræet tændes Torvet 29.11. Vedr.skolestart Bison 1.12.

Julemarked Dalbogård 2.12. Fodbold Hallen 8.12.

Badminton Hallen 9. 12. Håndbold Hallen 9.12.

Händels Messias Kirken 10.12. Skoleindskrivning, kl.16-18 Gl. Rye Skole 11.12. Julefrokost (kl.12.00) Dalbogård 11.12. Skoleindskrivning, kl.15-17 Gl. Rye Skole 13.12. Luciaoptog (kl.13.00) Dalbogård 15.12. Julemarked Gl.Rye Mølle 16.12. Håndbold Hallen 19.12. Forældre-julehygge kl.14 –17 Kastaniehuset.

24.12. Julegudstjeneste (kl.10.00) Dalbogård 28.12. Julecafé (kl.14.00) Dalbogård 2002 5. 1.

Fodbold Hallen 6.1.

Badminton (juleturn.)

Hallen 7.1.

Bankospil (kl.14.00) Dalbogård 10.1.

Foredrag, Kjeld Holm Gl.Rye Skole 13.1.

Håndbold Hallen 17.1.

Valg til Brugerrådet (kl.14.00) Dalbogård 19.1.

Badminton Hallen 24.1 Færøernes historie Gl.Rye Skole 26.1 Fodbold Hallen 27.1. Håndbold Hallen 2.2.

Badminton Hallen 3.2.

Badminton (kommunemesterskaber) Hallen 4.2.

Bankospil (kl.14.00) Dalbogård 10.2.

Fastelavnsfest Hallen 17.2.

Håndbold Hallen 21.2.

Foredrag, Hüseyin Arac Gl.Rye Skole 21.2.

Fællesspisning (kl.18.00) Dalbogård 23.2. Badminton Hallen 24.2 Fodbold Hallen 25.2.

Generalforsamling 27.2 Musikaften Hallen 28.2 Film om Færøerne Gl.Rye Skole 2.-3.3 Kreds-weekend Ravnsøhytten 4.3.

Bankospil (kl.14.00) Dalbogård 9.3.

Halfest Hallen 13.3.

Toftegårds Textil viser tøj (kl.14.00) Dalbogård 14.3. Omkring filmen "Barbara" Gl.Rye Skole 15.3. Badminton (nat) Hallen 15.3.

Julsø netværk, væbnere og seniorer 16.3.

Badminton/Fodbold Hallen 16.3.

Julsø netværk, væbnere og seniorer 17.3.

Gymnastikopvisning Hallen 13.4.

Højskoledag med

Knud Peder Jensen og Niels Højlund Gl.Rye Skole 13.4.

Badminton (klubmesterskaber) Hallen 18.4.

"Hjertets laterna Magica".

Bjarne Nielsen Brovst.

Gl.Rye Skole 23.5.

"At være færing i Danmark" –

Tóra Dahl Sandberg Gl.Rye Skole

Arrangør

Gl.Rye Skole Brugerrådet GRIF GRIF GRIF Menighedsrådet Gl. Rye Skole Brugerrådet Gl. Rye Skole Brugerrådet Borgerforeningen, Møllebestyrelsen, FDF GRIF SFO Brugerrådet Brugerrådet GRIF GRIF Brugerrådet Menighedsrådet GRIF Brugerrådet GRIF Menighedsrådet GRIF GRIF GRIF GRIF Brugerrådet Borgerforeningen GRIF Menighedsrådet Brugerrådet GRIF GRIF Borgerforeningen Gl.Rye Skole Menighedsrådet FDF Gl.Rye. Brugerrådet Initiativgruppen Brugerrådet Menighedsrådet GRIF FDF Gl.Rye GRIF FDF Gl.Rye GRIF Menighedsrådet GRIF Menighedsrådet Menighedsrådet