med også for hans pædagogiske tanker. Der er mange forskelle på den sorte skole, Grundtvig bekæmpede, og vore dages faglige uddannelsesfeber. Men på ét punkt ligner de hinanden: De tager begge sigte på med kompetencegivende eksaminer og prøver at uddanne den enkelte væk fra de andre, til en karriere, der svarer til eksamenspapirerne. Og de regner det begge for overflødigt tidsspilde at oplyse om menneskelivet og samfundslivet. På Grundtvigs tid gik forandringerne fra bondesamfund til industrisamfund og fra enevælde til folkestyre. De var lige så dybtgående som de forandringer, vi er vidne til, fra industrisamfund til videnssamfund og ind i en ny form for verdenshistorie. Folkelighed kaldte Grundtvig det samfundssind og den sammenhængskraft, der dengang var nødvendig for at gøre forandringerne til ægte fremskridt.
som vi tilsyneladende ikke er nær så modstandsdygtige overfor. Forskellene mellem den ene eller anden pilgrimstanke er i virkeligheden ikke så mange og store. I begge tilfælde ses livet som en prøvelse, der skal forsages til fordel for et fremtidigt liv. Livet forskydes så at sige. Nuet mister sin værdi. Den verdslige pilgrimstanke er indlejret i en række af de forskellige managementteorier og økonomiske teorier, som vi i dag benytter os af. Det kunne der siges meget om, men det afgørende spørgsmål er: hvorfor i alverden lader vi os tyrannisere af denne mangel på respekt for det nærværende liv? Vi ved jo godt, at livet ikke lader sig reducere på den måde. Vi erfarer det
Grundtvig og med ham praktikeren Christen Kold repræsenterer et forløsende opgør med den antagelse, at viden i sig selv skaber livsindhold og per- NFS Grundtvig og Cristen Kold sonlig vækst. De repræsenterer hver gang, vi ser et selvforglemmende et kompromisløst opgør med den blot barn i leg eller et barn, som snubler over og bar instrumentalistiske forståelse af ordene, når det ivrigt fortæller om en viden, indsigt og færdigheder. De peger oplevelse eller opdagelse. Vi ved, at barkompromisløst og ubestikkeligt på, net ikke drives af et ønske om at erhverat mennesket er andet og mere end et ve sig kompetencer eller en karriere i omvandrende funktionsaggregat, og at OECD. Barnet er jo helt uden tanke for dette må få dybtgående konsekvenser et så smalt perspektiv. Og selvforglemfor forståelsen af, hvad skolegang går melsen kan såmænd godt indfinde sig i ud på. løsningen af en matematikopgave eller Inspirationen fra Grundtvig og Kold stileskrivning. Det er optagetheden af kunne medvirke til en pædagogisk det faktiske, nærværende liv, der driver besindelse på den åndelige dimension. værket. Vi kan, hvis vi husker godt efter, De vil kunne minde os om, at det, der måske huske det fra vort eget liv. Men gør vort liv rigt og betydningsfuldt, som forfatteren Peter Høeg skriver i er alle de ting, som vi er i stand til at romanen ”De måske egnede”: ”At blive erklære vores kærlighed til. Jo mere vi voksen er måske først og fremmest at har at føle os hengivne overfor og takglemme og siden fornægte det, der var nemmelige for, jo større fylde har det rigtigt, da man var barn.” liv, vi lever. Kærligheden til det skabte, Dybest set er det en grundlæggende som omgiver os, skaber en medvidende mistillid til livet selv og egne erfaringer, forbundethed med det forunderlige liv, der ligger bag måleriet og kontrollen. vi er blevet begavet med. Livet er sat på Mistillid til livet er en dødelig fare, spil. Intet mindre. Skolens fornemste fordi mistillid kræver, at livet lægges opgave må være at indsætte eleven som dødt for ellers kan det ikke fastholdes aktør i sin egen virkelighed. Det kom og kontrolleres. Det er dybt ironisk, at der bl.a. ud af Grundtvigs opgør med man netop fra dét hold, hvor bekymrinden kristne pilgrimstanke. gen er størst, taler om omstillings- og forandringsparathed, samtidig med, at Nu viser denne pilgrimstanke sig imidman vil kontrollere og måle og ensrette lertid sprællevende i en verdslig form, indholdet i skolen. 14
De mulige konsekvenser er ikke behagelige at tænke på, for hvad sker der, hvis alt dét, der ikke umiddelbart har karrieremæssige fremtidsperspektiver nedvurderes, ja måske ligefrem reduceres til fejludviklinger? Hvad bliver der så af alt det, som vi ikke på forhånd kan gøre nyttigt til fremtidige måls opnåelse? Det kasseres. På overfladen ser det hele ansvarligt og pænt ud. Men i virkeligheden er det umenneskeligt og udtryk for mangel på tro. Den verdsliggjorte pilgrimsmyte taler til bekymringen og angsten for fremtiden og lover at gøre noget ved det. Sørger for at vore børn er ligeså ferme til at stave som finske børn. Lover en fremtidig lykke på det globale marked. Hvad den i virkeligheden fortæller er, at vi aldrig bliver gode nok. Vi bliver livslangt ”måske egnede”. Der vil uafladeligt være noget at kontrollere, forbedre og rette til. Det næste bliver vel, at den bekymrede ansvarlighed tager hånd om den moralske opdragelse af vore børn. Så de allerede fra barns ben bliver ordentlig skolet i at opgive den øjeblikkelige glæde til fordel for en måske kommende. Devisen synes at være, at alle må klare sig selv i konkurrencen med hinanden. Den herskende tankegang er, at man skal redde sig selv. Er man kritisk, viser solidaritet med andre og står op imod magten, opnår man ikke selv succes. Frygt er den stærkeste drivkraft, der findes, og får os alle til at makke ret. Der er tale om en udvikling, der har konkurrenceevne og økonomiske mål som gud. Og det går hurtigt, fordi der ikke er nogen, der træder op imod den. Og hvad skal man også gøre. Det synes at være en overvældende magt, som alle forsøger at stå sig godt med. På den baggrund opfordrede valgmenighedspræst Kurt Andersen for nylig i Dansk Kirketidende - et tidsskrift for grundtvigsk livssyn og debat, til endnu et opgør med pilgrimstanken - denne gang med den verdslige pilgrimstanke. Han frygter dog, at vi folkeligt set er så svage, at vi dukker os, indtil vi inden længe skal ud i et opgør med den gamle fjende – den religiøse pilgrimstanke, der nu har fået en allieret i den verdslige ditto. Det er ikke nogen tilfældighed, at de bibelfundamentalistiske friskoler går ind for eksamen på alle niveauer. Det