Aktuelt nr. 1 by Aktuelt i Gl. Rye

Aktuelt

i Gammel Rye

Nr. 1 · September · 2001

Nyt blad i Gammel Rye Du sidder med første nummer af "Aktuelt i Gammel Rye" mellem hænderne.

I hvert nummer vil vi desuden tegne et portræt af et af de mange spændende mennesker, der bor i Gl. Rye.

Aktuelt i Gl. Rye er blevet til i et samarbejde mellem Menighedsrådet, GRIF, Borgerforeningen og FDF. Ideen med "Aktuelt" er at styrke det lokale fællesskab i Gl. Rye på tværs af diverse foreninger og interesser.

På bagsiden vil du altid finde en kalender, hvor du hurtig kan danne dig et overblik over kommende aktiviteter. Vi regner med, at bladet skal udkomme fire gange om året.

Vi ønsker, at Aktuelt i Gl. Rye er en mangfoldig og rummelig lokalavis, hvor såvel foreninger, grupper som enkeltpersoner kan komme med de batindlæg, artikler, holdninger, bidrage med kommende aktiviteter til kalenderen eller andet man har på hjertet. Ud over indlæg fra læsere vil redaktionsgruppen hver gang bidrage til bladets indhold. Redaktionsgruppen består nu af repræsentanter for de fire udgivere, som vil komme med indlæg og artikler om deres arbejde. Redaktionsgruppen: Aage Augustinus, sognepræst, ansv. red

Vi ønsker god læselyst

Gl. Rye portræt

Trafik i Gammel Rye

Side 2-3

Kirken netop nu... Side 10

Færøerne sommer 2002 Side 15

GRIF´s nye klubhus Side 17

Brændeglas og bålmad Side 21

TRAFIK i Gl. Rye Kirsten Madsen, Borgerforeningen Susanne Bohøj, Grif

Lars Bitsch, FDF Layout: Peer Thøgersen, pt·grafisk

Borgerforeningen

Trafik i Gl. Rye »Nulvisionen« - et sikkert og trygt nærmiljø uden trafikofre! Gl. Rye er et fredeligt lokalsamfund i smukke omgivelser – det skal byen også være trafikalt! For at opnå det, skal vi i fællesskab sætte handling bag ordene! Det er et fælles ansvar mellem dig som borger, byens foreninger og institutioner, byens gæster og kommunen. Vi kalder det Gl. Ryes "Nulvision". Der vil altid være en vis risiko ved at færdes i trafikken. Men hvis vej- og stinet indrettes optimalt, og vi alle tager ansvar for at følge reglerne og passe på hinanden, kan visionen opfyldes. Det er Ry Kommunes ansvar at skabe et vej- og stinet, som er indrettet efter denne vision – det er dit ansvar at bruge det rigtigt og at overholde færdselsreglerne! - Bak op om den visionære trafikplan for Gl. Rye: Vi vil ikke acceptere, at nogen bliver dræbt eller kommer alvorligt til skade i trafikken! Hastighedens betydning for sikkerhed og tryghed Den største ulykkesrisiko optræder i bysamfund, der hvor gående og cyklister skal krydse trafikstrømme med hastigheder over 30-40 kilometer i timen. Undersøgelser har vist, at fodgængeres og cyklisters risiko for at omkomme eller blive alvorligt skadet 2

ved en kollision med en bil stiger dramatisk ved hastigheder over 30 kilometer i timen. Fart dræber: At blive ramt af en bil med 50 km/t svarer til at falde ud af vinduet fra 3. sal – de færreste overlever….. Når en fodgænger rammes af en bil med 50 km/t, overlever ca. 2 ud af 10. Hvis farten er 30 km/t, overlever 9 ud af 10…… Hvad skal der ske i Gl. Rye? Nulvisionsarbejdet i Gl. Rye er ledet af en Nulvisionsgruppe sammensat af lokale kræfter og Ry Kommune. I arbejdet deltager følgende foreninger og institutioner:

rende stier og anlæg af nye stier. - Informations-bod og aktiviteter ved sportsfesten. - Temadage i skolen: I september 2001 vil der i skolen blive afholdt temadage, hvor emnet er trafiksikkerhed – især i Gl. Rye. - Idrætsklubbens transport: Der vil blive sat fokus på sikkerhed under transport – både til hallen, idrætspladsen og ved fælles kørsel til andre byer. - Langsigtet arbejde: At gøre trafikken i Gl. Rye tryg og sikker er en lang proces. Nulvisionsgruppen vil også fremover tage initiativer og informere gennem aviser og lokale blade

Borgerforeningen i Gl. Rye – Trafik- og miljøgruppen ● Gl. Rye Skole ● Børnegården Bison ● Gl. Rye IF ●

Nulvisionsgruppen har arbejdet i ca. et halvt år, og det første informative produkt af gruppens arbejde er en trafik-folder, der bliver omdelt til alle husstande i august.

Bløde trafikanter skal kunne færdes sikkert i byen!

Af andre aktiviteter og opgaver kan nævnes: - Vej- og stinettet: Vurdering af behovet for nye hastighedsgrænser, fartdæmpere, forbedringer af de eksiste-

Forsøgsprojekter i Gl. Rye Der skal i den kommende tid laves forsøg med to nye midler for at gøre trafikken mere tryg og sikker i Gl. Rye: - Hævede flader: Hævede flader dæmper farten – og

rumlelyden fra den nye »Streetprint« belægning forstærker effekten. Målinger efter anlæggelsen af første flade har vist, at farten er faldet markant. De nye hævede flader er allerede udført ved Møllestien og ved Rimmersvej. Effekten skal undersøges og det skal vurderes, hvor mange fartdæmpninger, der yderligere er brug for. - Lav fart på lokalveje: Hvor der er mange børn og andre bløde trafikanter er 50 km/t for høj fart. Derfor vil der til foråret blive lavet forsøg med at sænke hastighedsgrænsen på boligvejene i Gl. Rye til 30 km/t. Under forsøget vil der kun blive skiltet for at markere 30 km/t områderne. Det vil ske ved frakørsler fra trafikvejene og ved indkørsel til byen på de mindre veje. Målinger skal vise, om det er nødvendigt også at etablere fysiske fartdæmpere.

ten. Hermed vil det blive muligt for Sydbyens borgere at cykle hele vejen til skolen uden at køre på HorsensvejRyesgade. Hvad kan du selv gøre? - Overholde fartgrænserne – selv små overtrædelser er afgørende for sikkerheden! - Køre med jævn hastighed – du kan højst spare få sekunder ved at køre stærkt mellem de hævede flader i Gl. Rye! - Brug stierne, når du cykler – og kryds vejene, hvor de er indrettet til det! - Lad børnene cykle til skole og i fritiden, når de er sikre i trafikken. Det udvikler deres sundhed, motorik og indlæring. Cykle eller gå med de min-

At blive ramt af en bil med 50km/t svarer til at falde ud af et vindue fra 3. sal – de færreste overlever...

Målsætninger for Nulvisionsgruppen: - På boligveje og andre mindre veje skal den tilladte hastighed være 30 km/t, da trafikken her er præget af fodgængere, cyklister og legende børn. - Bløde trafikanter skal kunne færdes sikkert på stier eller veje mellem boligområder og de vigtigste knudepunkter: Skolen, børnehaven, Aktivitetshallen/ idrætspladsen, spejderhytten, biblioteket og Brugsen, - Afsætning af elever ved skolen fra biler skal så vidt muligt undgåes og skal ellers ske på de anbefalede steder. - På de overordnede veje gennem byen, Horsensvej-Ryesgade og Emborgvej vil den tilladte hastighed fortsat være 50 km/t. Det skal derfor sikres, at den tilladte hastighed overholdes. Det kan bl.a. gøres med hævede flader i en række kryds. - Det nuværende stisystem gennem grønningen mellem Horsensvej og Emborgvej skal forlænges med en sti forbi Rimmersvej og Lillevangsvej til Skovstedvej og videre til spejderhyt-

Målinger efter anlæggelsen af første flade har vist, at farten er faldet markant. dre børn, så de vænner sig til trafikken. - Arrangere »gå-tog« eller »cykel-tog« med de mindste børn fra området: Forældrene følger på skift sit barn i skole og samler de andre op eller mødes undervejs. - Lave samkørsel, hvis I er flere, som kører børnene i bil. Trafikken lettes, især ved skolen og børnehaven – og det bliver mere sikkert for dem, som cykler eller går.

Læs mere om trafik i Gl. Rye i den husstandsomdelte folder.

- Stil krav: Hold øje med, at de skitserede planer gennemføres! Og kom med konstruktive forslag!

Villys lange liv i Gammel Rye Tekst og foto, Bjarne Jensen En tur gennem Gl. Rye sammen med Villy Schjøtt, er samtidig en vandring i historien, både byens og hans egen. Den 84-årige tidligere tømrermester har boet her det meste af sit liv. Siden november sidste år har hans hjem været en af de små ældreboliger, der ligger på Jægergårdsvej i tilknytning til Dalbogård, men jeg tog med ham rundt til nogle af de andre steder, hvor han har boet eller har minder fra. Nyvej 8 er turens første stop. Her boede Villys bedsteforældre for næsten 100 år siden. - Min bedstefar var træskomand og veteran fra 64. Han hed Emilius og bedstemor hed Karen, men blev kaldt Kamilius, fortæller Villy. Han har et billede af bedsteforældrene foran huset. Dengang var der ingen skalmur om kampestenene og døren sad midt i facaden. I et udhus har de nuværende beboere indrettet værksted, men dengang havde rummet en helt anden funktion. - Det var hestestald. Min far kørte dagvogn til Silkeborg et par gange om ugen og havde sine heste opstaldet der. Omkring 1915 flyttede faren med sin familie til et husmandssted på Fæstibakke. Her blev Villy født i 1917. Han er næstsidst af seks søskende. Tre piger og tre drenge. Så vidt han ved, fødte moren 12 gange, men de øvrige døde ved fødslen eller som helt spæde. - Mor stammede fra Voel og var uddannet lærerinde på T. H. Langs Seminarium. Hun kom til Gl. Rye som 25-26 årig, siger Villy. Den lille skole Næste stop på turen er det hus, hvor Villy voksede op. Jægergårdsvej 5 hed dengang "den lille skole". Lige ved siden af – i nummer 7 – lå "den store skole". Villys familie flyttede ind på skolen, der samtidig var embedsbolig for læreren – Villys mor. I dag bor Dorte Carlsen og hendes i familie huset. Hun går ude, da vi kommer 4

forbi, og hun inviterer på et kig indenfor. Her er meget lavet om, men Villy husker tydeligt, hvordan der så ud. - Her var skolestuen. Deroppe hang den sorte tavle. Jeg kan stadig se min mor gå rundt mellem pultene med strikketøjet. Hun strikkede altid.

vognmand. I 1920 fik han besøg af et par af sine søskende, som var emigreret til Amerika. - Så havde far hverken rest eller ro. Han ville også derover. Men min mor sagde: Tag du af sted Rasmus, og se om du kan forsørge en familie. Kan du

Gl. Rye portræt

Villys bedsteforældre boede i Nyvej 8 for næsten 100 år siden. Dengang fyldte skolestuen det halve af stueetagen, så far, mor og de seks børn havde ikke for meget plads. - Jeg har prøvet at ligge som nummer tre i en seng, men vi havde da både køkken og to stuer, siger Villy. - Jeg kom selv i skole, da jeg var fem. Så havde mor jo hold på mig. Vi gik i skole i syv år, men der var kun fire klasser. Første og anden klasse gik i den lille skole, mens 3. og 4. klasse gik i den store. Læreren i den store skole hed Mortensen. Han var en flink mand, men ikke særlig dygtig. Og så var han kirkesanger. Derfor må jeg kalde mig degn, sagde han altid. Vi lærte til nød at skrive og regne, men han gik mest op i bibelhistorien, fortæller Villy. Taxi og køreskole Da familien flyttede tilbage til Gl. Rye, begyndte faren igen at køre som

ikke det, er det jo ikke værre, end du kan komme hjem igen. Efter fire måneder kom Rasmus tilbage og blev. I USA havde Villys far for alvor stiftet bekendtskab med bilen, og da han kom hjem købte han en Ford. - Han fik ingen undervisning, men begyndte bare selv at køre bil. I 1921 begyndte han at køre taxi. Senere lavede han køreskole. Han fik smeden til at bolte et stykke pladejern på bremsen, så han selv kunne træde på pedalen, når han sad ved siden af, og så var det en skolevogn. Der var ingen officielle færdselsregler, så dem skrev han sammen med min mor, fortæller Villy. Han har stadig et eksemplar af de hjemmestrikkede regler. Med sirlig lærerindeskrift har hans mor givet anvisninger på bilens indretning, og hvordan man opfører sig i trafikken. Hun skriver for eksempel om lys og bremser: Der skal være tre lygter på

vognen. To for og en baglygte. De forreste skal lyse 56 meter klar fremad og med 50 km fart skal man kunne stoppe på 28 meter. I lære som tømrer Vi siger farvel til Dorte og tager en tur ned gennem byen. Villy er ikke længere så godt gående, så vi tager hans lille røde bil og triller ned ad Ryesgade. På den korte køretur, når Villy at udpege nogle af de huse, som tidligere har været forretninger. - Derovre lå en bager. Der boede en murer, og der var skomageren. Det hus der var slagterbutik. Gl. Rye var meget anderledes dengang. Der var mange butikker og håndværkere, fortæller Villy. - Efter skolen havde jeg to muligheder at vælge i mellem. Jeg kunne komme ud til bønderne eller komme i lære som håndværker. Min mor ville ikke have, at jeg kom ud til bønderne. Jeg var en splejs, så det ville være for hårdt for mig, mente hun. Det var helt tilfældigt, at jeg blev tømrer. Det var vel fordi, det var rart at slå søm i. Da Villy kom i tømrerlære vidste han ikke, at han skulle komme til at leve det meste af sit liv i det hus, hvor mester boede og havde sin forretning. Huset er et af de mest synlige i byen. Den røde murermester villa ligger lige efter Brugsen højt hævet over gadeplan. - Jeg var i lære fra 31 til 35. I min læretid snakkede vi lidt om, at jeg en gang skulle overtage forretningen, og vi havde næsten aftalt prisen, men det blev ikke til noget. Da jeg var udlært, fik jeg tilbudt arbejde hos ham, men han ville ikke betale svendeløn. Under læretiden havde jeg jo kun fået kost og logi, så han mente, det var lidt meget, at jeg pludselig skulle til at have fuld løn. Så rejste jeg til en mester ude ved Bording, der ville betale det, en svend skulle have. Derefter tog Villy tre måneder på højskole i Ry. - Jeg ville godt lære noget mere, end jeg havde lært i skolen. Eleverne på Ry Højskole var først og fremmest bønder, men de havde en håndværkerafdeling, hvor vi kunne følge nogle af de samme fag, som de andre.

På cykel til Ribe I foråret 1936 var der ingen arbejde at få i Gl. Rye og omegn. Villy satte sig på cyklen og kørte af sted for at finde noget at lave. På den måde endte han i Ribe. Senere flyttede han til Give, hvor hans bror havde vognmandsforretning. Her mødte han sin kone. De blev gift i 1940. - Der har aldrig været noget, der er så ringe betalt som tømrer. Derfor ville jeg gerne være selvstændig, og jeg begyndte at lede efter en forretning. Jeg gik ikke specielt efter at komme tilbage til Gl. Rye, men ved et tilfælde hørte jeg, at den forretning, hvor jeg havde været i lære, var til salg. Mester var død, og hans søn havde overtaget den, men han var nødt til at sælge. Jeg

Rækkehuse i Århus Villy fik også forbindelse til et firma i Århus, som byggede rækkehuse. Sammen med nogle andre håndværkere og en arkitekt, dannede han et konsortium, som stod for byggeriet. - Vi byggede dem i en seks-syv år, men der var ikke rigtigt penge i det. Til sidst blev vi enige om at opløse konsortiet. Da vi lukkede fortalte arkitekten os, at der ville være 22.000 kroner til hver. Desværre viste det sig at være i gæld. Hjemme i Gl. Rye havde Villy nogle problemer med at skabe sig en kundekreds. Da han vendte tilbage efter at have været væk i lidt under ti år oplevede han lokalsamfundet som meget lukket.

Villy i bakkerne, som han var med til at få fredet, da han var formand for Borgerforeningen. Øverst til højre kan man se huset, hvor han levede de meste af sit liv. De nye ejere er i gang med at lægge nyt tag på købte den, og lige da krigen var slut i 45, kom vi hertil. Jeg var parat med hammeren. I min naivitet troede jeg, at nu ville der blive meget at lave, men det varede meget, meget længe, før det blev rigtig godt. Lidt gang kom der dog i forretningen. Villy fik blandt andet en del arbejde med vedligeholdelse i flygtningelejren, som efter krigen blev oprettet syd for byen. - Jeg kom også i gang med at lave Himmelbjergsouvenirs. En overgang havde jeg tre mand beskæftiget med det.

- Jeg havde svært ved at blive accepteret. De betragtede mig næsten som tilflytter, fordi jeg havde været væk. Og så kom jeg oven i købet med en kone, som var fra et andet sted. Det var nok en af grundene til, jeg havde svært ved at få kunder i Gl. Rye. En anden grund var, at jeg godt ville se nogle penge for mit arbejde. Engang gav jeg tilbud på noget arbejde for kommunen. "Du er noget dyr, Villy", sagde de til mig. Jeg svarede, at hvis jeg skulle tabe penge, skulle det i hvert fald ikke være på et stykke arbejde for kommunen. Det endte nu med at jeg fik det. Villy fik efterhånden flere og flere kunder på egnen. En af de rigtig gode 5

var Himmelbjerggården. - Der havde jeg en eller to mand i arbejde næsten konstant, fortæller han. Den første formand På turen gennem Gl. Rye er vi nået ned i Gyden. Villy kan huske dengang det sidste asfalterede stykke var en åben rende fyldt med kloakvand. Vi standser op ved indgangen til bakkerne, som Villy fik et særligt forhold til, da han i sin tid var formand for Borgerforeningen. - Det var mig, der startede fredningen af bakkerne. Vi havde besøg af formanden for Fredningsudvalget, en dommer Hilden fra Horsens. Han sagde til mig: Du skal gå så stille med det, du kan. Hvis folk hører ordet fredning, vil deres jord ikke være til at betale med guld. Gudskelov fik vi da fredningen i gennem. Villy var Borgerforeningens første formand. - Vi dannede foreningen, fordi vi havde nogle problemer med den daværende kromand. Han var nok lidt for glad for sine egne varer. Vi begyndte at snakke om at bygge et forsamlingshus, så vi kunne holde arrangementer andre steder end på kroen. Samtidig overtog Galten Elværk strømforsyningen til Gl. Rye, og i den forbindelse skulle vi selv til at betale for gadelyset. Vi mente, det var bedst, at vi havde en forening til at stå for det. Kroen blev solgt, men den nye ejer ville kun købe på den betingelse, at planerne om et forsamlingshus blev lagt på hylden. Den nystiftede borgerforening fik et godt forhold til den nye kromand. Helt fra begyndelsen blev det en tradition, at borgerforeningen stillede et juletræ op foran kroen, og bagefter blev de, der havde hjulpet med at rejse træet, inviteret ind på kroen til en snaps. Juletræet for byens børn har borgerforeningen også arrangeret helt siden starten. Dengang var der også noget for de voksne. Tredje juledag om aftenen var der julebal hele natten. Træsko i skolestuen Villy beholdt kun posten som formand for borgerforeningen i to år. - Som selvstændig kunne man ikke 6

holde til at sidde på sådan en post i for lang tid. Det kan ikke undgås, at man bliver uvenner med nogle, og det er i længden skidt for forretningen. Til gengæld var han aktiv i flere andre foreninger og bestyrelser. I 23 år sad han i vandværkets bestyrelse. Han har været formand for den lokale mesterforening. Og så var han med til at få gang i træskomuseet. Villy fortæller, at inden træskomageriet fik fast plads på møllen havde man allerede lavet et lille museum et andet sted. Det lå såmænd i den gamle skolestue i Villys barndomshjem.

vores møbler. Det var sådan en, hvor lodderne hang udenfor. Da det blev umoderne fandt jeg nogle gamle tegninger og billeder af det oprindelige ur frem og lavede en nøjagtig kopi, fortæller han. Mens jeg er hos Villy ringer hans telefon et par gange. Først er det datteren Lissie, der lige skal sige hej. Hun er 58 og bor i Hornslet, fortæller Villy, der også har en søn på 60 år i Valby. Han har fire børnebørn, men er endnu ikke blevet oldefar. Villys første kone døde i 1994. Et par år senere flyttede han sammen med en

Villy kunne fortælle Dorte Carlsen mange historier om dengang hendes hus var skole i Gammel Rye. Bedstefars ur Turen slutter hjemme hos Villy. I det lille rækkehus har han samlet så mange af sine ting, der nu er plads til på de 50 kvadratmeter. På væggen hænger et ur i blå kasse. - Det købte min bedstefar på Salten Marked for to kroner. Da han døde fik min far det. Jeg kan stadig huske lyden af, når han trak det op om aftenen. En gang sagde jeg til min mor, at jeg ville have uret med, når jeg blev gift, og det fik jeg. Kassen var så grim, så jeg lavede en ny i egetræ, der passede til

anden, som døde for to år siden. Da telefonen ringer anden gang er det et af hendes børn, som han stadig har kontakt med. - Mine børn siger, at jeg skal skrive mine erindringer, men det er svært at få det gjort, siger Villy. Efter tre timer siger jeg farvel til Villy og går hjem til Nyvej ad kirkestien, der passerer "den lille skole" og går bag om huset, hvor Villys bedstefar for 100 år siden sad og skar træsko.

Lyngbakkerne er i år blevet til græsbakker. Det ændrer sig til næste år, når Århus Amt igen sætter får ud på arealet

Gederne er et overstået kapitel Århus Amt vil igen sætte dyr ud i bakkerne, men det bliver sandsynligvis får Århus Amt er i det store og hele godt tilfreds med resultaterne af naturplejeprojektet i de fredede bakker ved Gl. Rye. Får, geder og store maskiner har i de seneste år været sat ind for at bevare det naturskønne område. I år har der hverken været dyr eller maskiner i bakkerne, men fårene vender tilbage, oplyser skov- og landskabsingeniør Poul Erik Thystrup fra Århus Amt. - Gederne blev sat ud for at begrænse antallet af birke- og egetræer. Tidligere skar vi birk og eg ned hvert andet eller tredje år, men de var ved at være ude af kontrol. Så valgte vi at prøve med geder, og det ser ud til, de har løst den opgave, vi havde stillet dem. Det ser fornuftigt ud bortset fra, at de også er gået hårdt til enerne. De er hårde ved vegetationen, erkender Poul Erik Thystrup. Til gengæld er en del af vegetationen også hårde ved gederne. Det var baggrunden for, at man flere gange sidste år kunne se store maskiner arbejde i bakkerne. - Vi har haft problemer med en massiv opvækst af ørnebregner. Gederne kan dø af at spise ørnebregner, men de véd det ikke. Derfor var vi nødt til at holde bregnerne nede. Ellers ville gederne spise af dem.

Bregner og græs Poul Erik Thystrup fortæller, at bregnerne sidste år blev slået fire gange. I år har amtet ikke været ude med slåmaskinen. Resultatet ses tydeligt. Går man ind i indhegningen ad lågen oppe ved Galgebakken og kigger mod højre,

Amtet har opgivet at holde bregnerne nede. ligger hele skrænten dækket af bregner. Det syn må man vende sig til. Amtet agter nemlig ikke at slå bregnerne igen. - De får lov at gro. Vi har ikke resurser til at slå dem så ofte, som det er nødvendigt, for at holde dem nede. Vi ved ikke, om de så vil brede sig yderligere. Hvis de gør det, vil det blive sværere at færdes i bakkerne, fordi bregnerne er så høje. Desuden kan andre planter ikke gro i bregnernes skygge, siger Poul Erik Thystrup.

Ud over bregnerne er græs i år det mest iøjnefaldende indslag i bakkernes vegetation. Mellem græsstråene finder man dog mange små, blomstrende lyngplanter. Når dyrene vender tilbage, vil græsset blive mindre dominerende. - Gederne er et overstået kapitel. Vi vil i stedet sætte får eller kvæg ud. Får er det mest sandsynlige, men det bliver nok i et mere begrænset antal end hidtil, siger Poul Erik Thystrup og tilføjer, at fårene ikke har de samme problemer som geder, når det gælder de giftige bregner. Fårene ved godt, at de skal finde sig noget andet at æde. - For lyngen er det en fordel, at der går dyr i indhegningen. Når lyng når en vis alder, dør den af sig selv. Hvis den bliver bidt ned, kan man holde planterne på et ungdomsstadie. Desuden ligger der masser af lyngfrø på jorden. Når der går dyr i området, træder de frøene ned i sandlaget, hvor de kan spire. Poul Erik Thystrup fortæller, at unge lyngplanter også er mere robuste overfor en bladbille, som nogle gange angriber lyngen. Sidste år var billen meget talrig, hvilket lyngen bar præg af. Lyngens tilstand skyldes derimod ikke en svamp eller sygdom, siger Poul Erik Thystrup fra Århus Amt

Køreplan for Gammel Rye . . . . . . . . . . . . . . . . .

07:04 07:21 08:05 08:12 08:12 10:12 12:06 12:10 13:12 13:21 14:25 15:25 15:30 16:34 17:00 18:04 19:40

07:37 08:03 08:39 08:37 08:44 10:37 13:04 13:04 13:37 14:04 14:50 15:50 16:36 16:59 18:04 18:29 20:06

0 5 5 0 1 0 5 5 0 5 0 0 5 0 5 0 0

0:33 0:47 0:39 0:25 0:32 0:25 1:03 0:59 0:25 0:48 0:25 0:25 1:11 0:25 1:09 0:25 0:26

. Ry - Kun skoledage Ry - Kun skoledage . Ry . Silkeborg - Langsom! Ry - Kun skoledage . Ry - Kun skoledage . . Silkeborg - Langsom! . Silkeborg - Langsom! . .

Skanderborg - Gl. Rye Tiderne ved Skanderborg station gælder busholdepladsen Gåtid Afgang Ankomst Gåtid I alt Skift i 0 06:39 07:04 . 0:25 . 5 06:59 08:12 . 1:18 Silkeborg - Langsom! 0 08:06 08:31 . 0:25 . 5 09:04 10:12 . 1:13 Silkeborg - Langsom! 5 11:04 11:52 . 0:53 Ry - Kun skoledage 0 11:41 12:06 . 0:25 . 5 12:04 13:03 . 1:04 Ry - Kun skoledage - Langsom! 0 12:31 12:56 . 0:25 . 5 13:04 14:01 . 1:02 Ry - Kun skoledage - Langsom! 0 14:05 14:30 . 0:25 . 0 15:05 15:30 . 0:25 . 5 16:04 16:53 . 0:54 Ry - Kun skoledage 0 16:35 17:00 . 0:25 . 5 17:04 18:04 . 1:05 Silkeborg - Langsom! 5 17:38 18:00 . 0:27 Ry - Kun skoledage 0 19:00 19:25 . 0:25 . Gl. Rye - Århus H Gåtid Afgang Ankomst Gåtid I alt . 05:47 06:59 . 1:12 . 07:04 08:06 . 1:02 . 07:21 08:22 . 1:01 . 08:12 08:56 . 0:44 . 10:12 11:08 . 0:56 . 12:06 13:22 . 1:16 . 12:10 13:22 . 1:12 . 13:12 14:08 . 0:56 . 13:21 14:22 . 1:01 . 14:25 15:08 . 0:43 . 15:25 16:08 . 0:43 . 15:30 16:55 . 1:25 . 16:34 17:25 . 0:51 . 17:00 18:22 . 1:22 . 18:04 19:08 . 1:04 . 19:40 20:22 . 0:42

Skift i Ry Skanderborg Ry - Kun skoledage Ry Skanderborg Silkeborg - Langsom! Ry - Kun skoledage - Langsom! Skanderborg Ry - Kun skoledage Skanderborg Skanderborg Silkeborg - Langsom! Ry Silkeborg - Langsom! Skanderborg Ry

Århus H - Gl. Rye Gåtid Afgang Ankomst Gåtid I alt . 06:16 07:04 . 0:48 . 06:42 08:12 . 1:30 . 07:47 08:31 . 0:44 . 08:47 10:12 . 1:25 . 10:47 11:52 . 1:05 . 11:15 12:06 . 0:51 . 11:47 12:56 . 1:09 . 12:02 12:56 . 0:54 . 12:47 14:01 . 1:14 . 13:47 14:30 . 0:43 . 14:47 15:30 . 0:43 . 15:47 16:53 . 1:06 . 16:21 17:00 . 0:39 . 16:47 18:04 . 1:17

Skift i Skanderborg Silkeborg - Langsom! Ry Silkeborg - Langsom! Ry - Kun skoledage Ry Ry - Langsom! Skanderborg Ry - Kun skoledage - Langsom! Ry Ry Ry - Kun skoledage Ry Silkeborg - Langsom!

. .

17:21 18:47

18:00 19:25

. .

0:39 Ry - Kun skoledage 0:38 Ry

Gl. Rye – Horsens st. Gåtid Afgang Ankomst Gåtid I alt Skift i . 05:47 06:44 0 0:57 Skanderborg . 07:04 07:58 0 0:54 Skanderborg . 07:21 08:30 0 1:09 Ry og Skb. Kun skoledage . 08:12 08:58 0 0:46 Skanderborg . 10:12 10:58 0 0:46 Skanderborg . 12:06 13:30 0 1:24 Ry og Skb. - Langsom! . 12:10 13:30 0 1:20 Ry og Skb. Kun sk.dage Langsom! . 13:12 13:58 0 0:46 Skanderborg . 13:21 14:30 0 1:09 Ry og Skb. Kun skoledage . 14:25 15:30 0 1:05 Skanderborg . 15:25 16:30 0 1:05 Skanderborg . 15:30 16:58 0 1:28 Ry og Skb. - Langsom! . 16:34 17:30 0 0:56 Skanderborg . 17:00 18:15 3 1:18 Rodelund - Langsom! . 18:04 18:58 0 0:54 Skanderborg . 19:40 20:30 0 0:50 Skanderborg Horsens st. - Gl. Rye Gåtid Afgang Ankomst Gåtid I alt Skift i 0 06:40 08:12 . 1:32 Skb. og Ry - Langsom! 0 07:40 08:31 . 0:51 Skanderborg 0 08:40 10:12 . 1:32 Skb. og Ry - Langsom! 0 10:40 11:52 . 1:12 Skb. og Ry Kun sk.dage 0 11:15 12:06 . 0:51 Skanderborg 0 11:40 12:56 . 1:16 Skanderborg Langsom! 3 11:55 13:12 . 1:20 Rodelund - Langsom! 0 12:40 14:01 . 1:21 Skb. og Ry Kun sk.dage Langsom! 3 12:55 14:25 . 1:33 Rodelund - Langsom! 0 13:40 14:30 . 0:50 Skanderborg 3 13:55 15:25 . 1:33 Rodelund - Langsom! 0 14:40 15:30 . 0:50 Skanderborg 3 14:55 16:34 . 1:42 Rodelund - Langsom! 0 15:40 16:53 . 1:13 Skb. og Ry Kun sk.dage 0 16:15 17:00 . 0:45 Skanderborg 0 16:40 18:04 . 1:24 Skb. og Ry - Langsom! 0 17:15 18:00 . 0:45 Skb. og Ry Kun sk.dage 0 18:40 19:25 . 0:45 Skanderborg

Bemærkninger Her er en samlet køreplan for forbindelser på hverdage fra og til Gl. Rye. Den kan forhåbentlig spare nogen bil-kilometer. Den viste "Gåtid" er tiden det tager at gå fra tog til bus ved rejsemålet. Forbindelser med "Kun skoledage" bruger Ry Lokalbusser rute 2. Afgange fra Ry er som regel fra stoppestedet ved Ry højskole. Forbindelser, der varer mere end en halv time mere end den hurtigste forbindelse har teksten "Langsom". Forbindelser, der varer mere end en time mere end den hurtigste forbindelse, er ikke vist. Planen gælder kun hverdage - der er spurgt på mandag d. 3. september 2001, men tiderne gælder frem til 15. juni 2002. Oplysningerne stammer fra "Rejseplanen" (http://www.dsb.dk/rejser_indland/) og "Køreplan for Ry Lokalbusser". Hvis nogen finder fejl, f.eks. et togskifte, der ikke hænger sammen, er de velkomne til at henvende sig!

Ebbe Munk – www.ebbemunk.dk/

Ebbe Munk Tiderne for Gl. Rye gælder skolen. Planen gælder for hverdage frem til 15. juni 2002.

Gl. Rye - Ry station Tiderne ved Ry station gælder busholdepladsen. Gåtid Afgang Ankomst Gåtid I alt Skift i . 05:47 05:55 . 0:08 . . 07:04 07:12 . 0:08 . . 07:21 07:35 . 0:14 Kun skoledage . 08:05 08:20 . 0:15 Kun skoledage . 08:12 08:20 . 0:08 . . 10:12 10:20 . 0:08 . . 12:10 12:24 . 0:14 Kun skoledage . 13:12 13:20 . 0:08 . . 13:21 13:35 . 0:14 Kun skoledage . 14:01 14:21 . 0:20 Kun skoledage . 14:25 14:33 . 0:08 . . 15:25 15:33 . 0:08 . . 16:34 16:42 . 0:08 . . 18:04 18:12 . 0:08 . . 19:40 19:48 . 0:08 .

Ry station - Gl. Rye Tiderne ved Ry station gælder busholdepladsen. Skolebus-afgange fra Ry er som regel fra stoppestedet ved Ry højskole. Gåtid Afgang Ankomst Gåtid I alt Skift i . 06:57 07:04 . 0:07 . . 08:24 08:31 . 0:07 . . 11:30 11:52 . 0:22 Kun skoledage . 11:59 12:06 . 0:07 . . 12:48 13:03 . 0:15 Kun skoledage . 12:49 12:56 . 0:07 . . 13:44 14:01 . 0:17 Kun skoledage . 14:23 14:30 . 0:07 . . 14:36 14:50 . 0:14 Kun skoledage . 15:23 15:30 . 0:07 . . 15:34 15:51 . 0:17 Kun skoledage . 16:36 16:53 . 0:17 Kun skoledage . 16:53 17:00 . 0:07 . . 17:53 18:00 . 0:07 Kun skoledage . 19:18 19:25 . 0:07 . Gl. Rye - Silkeborg Tiderne ved Silkeborg station gælder busholdepladsen Gåtid Afgang Ankomst Gåtid I alt Skift i . 05:47 06:50 4 1:07 Ry - Langsom! . 07:04 07:30 0 0:26 . . 07:21 08:33 4 1:16 Ry - Kun skoledage - Langsom! . 08:31 08:55 0 0:24 . . 12:06 12:30 0 0:24 . . 13:21 14:33 4 1:16 Ry - Kun skoledage Langsom! . 14:30 14:54 0 0:24 . . 15:30 15:54 0 0:24 . . 16:34 17:07 4 0:37 Ry . 17:00 17:24 0 0:24 . . 18:04 19:33 4 1:33 Ry - Langsom! . 19:40 21:09 4 1:33 Ry - Langsom! Silkeborg - Gl. Rye Tiderne ved Silkeborg station gælder busholdepladsen Gåtid Afgang Ankomst Gåtid I alt Skift i 4 06:12 07:04 . 0:56 Ry - Langsom! 0 07:48 08:12 . 0:24 . 0 09:48 10:12 . 0:24 . 4 11:35 12:06 . 0:35 Ry 0 12:48 13:12 . 0:24 . 0 14:01 14:25 . 0:24 . 0 15:01 15:25 . 0:24 . 0 16:10 16:34 . 0:24 . 4 17:35 18:00 . 0:29 Ry - Kun skoledage 0 17:40 18:04 . 0:24 . 4 18:35 19:25 . 0:54 Ry - Langsom!

Hjælp til selvhjælp Borgerforeningen blev grundlagt for snart 50 år siden i forbindelse med nogle borgeres planer om at bygge et forsamlingshus. Forsamlingshuset er stadig ikke blevet bygget men foreningen består og arbejder i dag med mange forskelligartede opgaver til fordel for byens borgere. De fleste kender sikkert foreningen bedst som arrangør af en række arrangementer i løbet af året: F.eks. juletræstænding, Fastelavn og Skt. Hans. Men bag kulisserne arbejdes der på mange andre fronter på at bevare og udvikle byen til fælles glæde. Borgerforeningen er også en interesseorganisation, der har indflydelse på de politiske beslutninger, der træffes vedrørende lokalområdet. Indenfor de seneste år har den haft afgørende indflydelse på de forbedringer, der er gennemført i form af fortove, beplantning langs Ryesgade m.v. I de seneste år er trafikregulering, fartbegrænsning og anlægning af stisystem til de bløde trafikanter et andet område som borgerforeningen er meget involveret i. (Læs mere om det andet sted i Aktuelt i Gl. Rye). Borgerforeningens arbejde varetages af en bestyrelse på 9 medlemmer. Bestyrelsens arbejde spænder lige fra deltagelse i diverse politiske møder - til en række praktiske opgaver i forbindelse med planlægning og gennemførelse af arrangementer. Da der er mange opgaver i foreningen, er vi i gang med at oprette et korps af hjælpere. Ideen med korpset er at få flere borgere aktivt involveret i det praktiske arbejde i borgerforeningsregi og dermed også i arbejdsfællesskabet – uden at man behøver at deltage i møder m.v. 8 personer har meldt sig indtil nu, men vi kan godt bruge flere frivillige. Kunne du tænke dig at lave snobrødsdej til Sct. Hans bålet, servere gløgg til julemarkedet, hjælpe med at male bådene eller noget helt andet , så ring til Kirsten Madsen 86898996 eller tag en snak med en af de andre bestyrelsesmedlemmer. Du er meget velkommen - både store og små indsatser vil hjælpe os.

Gl. Rye - Skanderborg

Tiderne ved Skanderborg station gælder busholdepladsen Gåtid Afgang Ankomst Gåtid I alt Skift i . 05:47 06:13 0 0:26 .

Sct. Sørens Kirke

Kirken netop nu... Gudstjenester i Sankt Sørens Kirke: September

2/9. kl.19.30 12.søndag efter Trinitatis, Mk.7,31-37/ Effatha - helbredelsen af en døvstum 9/9. kl.10.00 13.søndag efter Trinitatis, Luk.10,23-37/ Den barmhjertige samaritaner (høstgudstjeneste) 16/9. kl.10.00 14.søndag efter Trinitatis, Luk.17,11-19/ De 10 spedalske 23/9. kl.10.00 15.søndag efter Trinitatis, Mt.6,24-34/ Om at tjene Gud og Mammon 30/9. kl.10.00 16.søndag efter Trinitatis, Luk.7,11-17/ Opvækkelsen af enkens søn fra Nain.

Oktober

7/10. kl. 10.00 17.søndag efter Trinitatis, Luk.14,1-11/ Jesus som gæst hos farisæeren 14/10. kl.19.30 18.søndag efter Trinitatis, Matt.22,34-46/ De to største bud 21/10. kl.10.00 19.søndag efter Trinitatis, Mark.2,1-12/ Den lamme i Kapernaum 28/10. kl.10.00 20.søndag efter Trinitatis, Luk.14,15-25/ Det store fetmåltid (børne- ungdomsgudstj.) 10

November

4/11. kl.10.00 Alle helgens dag, Matt.5,1-12/ Saligprisningerne 11/11. kl.19.30 22.søndag efter Trinitatis, Matt.18,21-35/ Den gældbundne tjener 18/11. kl. 9.00 23.søndag efter Trinitatis, Matt.22,1522/ Skattens mønt (Bredmose) 25/11. kl.10.00 Sidste søndag i kirkeåret, Matt. 25,3146/ Når Menneskesønnen kommer

December

2/12. kl.10.00 1.søndag i advent, Luk.4,16-30/ Jesus i Nazareths synagoge 9/12. kl.14.00 2.søndag i advent, Matt.25,1-13/ De ti brudepiger (Bredmose) 16/12 kl.10.30 3.søndag i advent, Luk.1,67-80/ Zakarias lovsang. Afslutning med mini konfirmander 23/12 kl.10.00 4.søndag i advent, Joh.3,25-36/ Han skal blive større, jeg skal blive mindre 24/12. kl.14.30 + 16.00 Juleaften, Luk.2,1-14/ Juleevangeliet, Det skete i de dage 25/12. kl.10.00 Juledag, Joh.1,1-14/ Ordet blev kød og tog bolig iblandt os 26. kl.10.00 2.juledag, Matt.10,32-42/ Ikke fred, men sværd 30. kl.10.00 Julesøndag, Matt.2,13-23/ Flugten til Egypten

Børne- og ungdomsgudstjeneste.

Søndag den 28.oktober (20.søndag efter Trinitatis) vil der i samarbejde med FDF Gl.Rye blive afholdt en børneungdomsgudstjeneste i Sct.Sørens kirke. Denne søndag vil der landet over blive sat fokus på børn og unges forhold til kirken - således også i Gl.Rye. Gudstjenesten vil være over temaet "Det store gæstebud" (Lukas 14,15-24) og vil være "skruet sammen" på en noget anden måde end vi er vant til. Rytmisk musik og drama vil således indgå. Alle er naturligvis velkomne.

Livets gang i Gl.Rye sogn.

Murermester Anders Ø. Pedersen er i gang med at omfuge kirkens sydmur. Der slår fugt ind i kirken gennem muren. Forhåbentlig vil denne foranstaltning afhjælpe dette. Renoveringen af præsteboligen vil forhåbentlig komme i gang omkring årsskiftet. Nybyggeri af kirkehuset "Birkelunden" vil ligeledes komme til at ske fra foråret 2002 og frem. Eva Jensen

Til eftertanke Aage Augustinus Bjergprædikenen kalder vi en tale, evangelisten Mattæus husker, Jesus holdt for snart 2000 år siden; en tale, som verden ikke siden har kunnet glemme, men som stadig er lige så fjern fra sin virkeliggørelse som dengang. Bjergprædikenen fylder kun 3 kapitler (kapitlerne 5,6 og7) i Mattæus evangeliet. Man burde gøre det til en vane at læse den jævnligt. Den er læst på 10 minutter. Og her møder vi prøvestenen! Prøvestenen på vore tanker om os selv, om vore medmennesker og om den Gud, der gav os livet og som en dag tager det tilbage igen. Ingen, der kender den, behøver at være i tvivl om, med hvilke forventninger, vi sendes ind i vore dage og ud i vor fremtid. Bjergprædikenen vender op og ned på alting, alle ordentlige forestillinger kuldkastes. Og vi opdager, at vores hjemmelavede godhed bliver godt og grundigt sat i relief. Vi opdager, at vi har noget i øjet, som trænger til at blive pillet ud. Bjergprædikenen begynder med de såkaldte saligprisninger. Når man i Gamle Testamente priste nogen salige, hvilket betyder evigt lykkelige, så var det gerne de fromme og retskafne, de lovlydige. Jesus vender det så at sige på hovedet, idet han indleder med at prise de fattige, de udstødte, de sørgende, de forkastede og selvforkastende salige. Det var uhørt i Jesu samtid og dybt provokerende. Men det er i fuld overensstemmelse med, hvad evangeliet i øvrigt ved at fortælle om Jesus, der jo omgikkes dem, der var udenfor; dem, der kaldes håbløse, de forstødte og undertrykte. Hos profeten Esajas i Gamle Testamente hedder det, at der engang skulle komme en mand, som ikke dømmer efter, hvad øjnene ser og efter hvad ørene hører. Noget af det, som øjnene ser, når man

ser sig om i verden, er jo temmelig håbløst: sygdom, ensomhed, lidelse, død. Når Jesus så verden så han ikke kun håbløshed, lidelse og død: Hvor andre så håbløshed, så han håb. Hvor andre så mørke, så han lys. Han dømte ikke efter, hvad ørene fik at høre. Når andre talte om et menneskes ondskab og fortabelse, så hørte han overhovedet ikke efter, hvad "man" sagde. Han omgikkes de udstødte, og tilgiver uden tøven selv de mest notoriske syndere: toldere (dvs. landsforrædere), ludere osv.; - ja, han omgikkes dem, der af en eller anden grund var udstødte. Gang på gang hører vi i evangelierne, at selv hans nærmeste omgangskreds synes, det er for galt, men til sidst forstod også de, at hvis han dømte efter, hvad øjnene så, så måtte han også dømme dem, der en efter en faldt fra og forrådte og fornægtede ham. Også deres håb lå i, at han ikke dømte efter, hvad øjnene så. Alligevel fastholder Jesus, at han ikke er kommet for at nedbryde den gamle Moselov, - han er i stedet kommet for at opfylde den, og så går han ellers i gang med at udlægge lovens centrale bud; men det på en sådan måde, at han skruer dem fuldstændig over gevind. Bjergprædikenen er således bygget op på modstillinger: "De gamle har sagt", og det vil først og fremmest sige Moses og Lovens fortolkere, - "men jeg (Jesus) siger jer". F.eks.: " I har hørt, at der er sagt til de gamle: "Du må ikke begå drab," og: "Den, der begår drab, skal kendes skyldig af domstolen." Men jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen; den, der siger: Raka! til sin broder, skal kendes skyldig af Det

store Råd; den, der siger: Tåbe! skal dømmes til Helvedes ild. Når du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig, så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave. Skynd dig at blive enig med din modpart, mens du er på vej sammen med ham, så din modpart ikke overgiver dig til dommeren og dommeren igen til fangevogteren, og du kastes i fængsel. Sandelig siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt den sidste øre." Når det i Moseloven hedder: "Du må ikke slå ihjel", så skærper Jesus budet til, at du end ikke må tænke eller tale ondt om dit medmenneske også et ondt ord kan være et mord og slå noget ihjel. Det er muligt at lade være at slå ihjel, men når Jesus spidser sagen til og siger, at bare dét, at man siger eller tænker ondt om sit medmenneske, er det samme som at have gjort det, ja, så bliver kravet uoverkommeligt. Her rejser det spørgsmål sig unægtelig: hvad i alverden skal man stille op med et sådant krav? Rimeligere er det dog at stille krav, som kan overholdes. Hvad er det, der sker ved at stramme kravet til det umulige? Intet samfund har mulighed for at få alle, der bliver vrede, med eller uden grund, stillet for retten. Det ville medføre kaos i retssalene. Det er heller ikke meningen. Jesus gør blot opmærksom på, at man jo ikke behøver slå andre ihjel for at berøve dem livet, eller for at ødelægge dem. Det kan gøres på så mange andre måder: ved at overfalde dem med dine luner, med dit rimelige eller urimelige rethaveri, med din vrede, med din moralske bedreviden og så videre. Skal vi komme til rette med det her, 11

Han husker den dreng i skolen, som de alle hånede og gjorde nar ad, og han føler, at han og kammeraterne har deres skyld i, at han blev nazist for at kunne hævne alt det, han blev udsat for i sin skoletid må vi høre det ikke som en lov for vores jordiske tilværelse, men som Jesu forkyndelse af Guds vilje og hensigt med dét eksperiment, han satte i gang, da han skabte mennesket i sit billede: Guds vision om menneskelivet livet i dets egentlige intention. Når Jesus således et sted i Bjergprædike-nen siger "døm ikke", så ligger der heri ikke et krav til statsmagten om at afskaffe domstolene, men til borgerne om at forholde sig sådan til hinanden, at domstolene bliver overflødige. Desuden sker der i hvert fald det, at ingen kan komme og hævde, at han eller hun er på den rigtige side af loven, mens andre er på den forkerte side. Vi er alle på den gale side, og dermed skabes der en samhørighed mellem mennesker, så ingen har den mindste ret til at foragte og se ned på andre for de står selv i gæld til dem, de vil se ned på. Meningen med Bjergprædikenen er ikke at gøre alle skyldige for at tynge alle til jorden, men at gøre alle skyldige for at skabe en ægte samhørighed, hvor ingen ringeagter den anden. Nok er morderen skyldig, men hvis de mennesker, han levede sammen med, var mindre kolde, mindre afvisende, mindre selvhævdende var han måske slet ikke blevet forbryder. Digteren og frihedskæmperen Morten Nielsen er inde på dette forhold i flere af sine digte. Morten Nielsen var 21 år gammel, da han i 1943 skrev nedenstående digt. Han døde ikke længe tid efter ved en vådeskudsulykke under en våbeninstruktion. Digtet hedder "Skæbne". Han husker den dreng i skolen, som de alle hånede og gjorde nar ad, og han føler, at han og kammeraterne har deres skyld i, at han blev nazist for at kunne hævne alt det, han blev udsat for i sin skoletid: 12

Hurtige, lyse stemmer der hvirvlede ud i det blå... Du var ulykkelig, Tykke, men dét kú vi ikke forstå. Svedig og fed og dum... Helvede satte på spring og væltede dig og cyklen. Vi stod og lo omkring. Du sad på den forreste bænk... græd ikke, nej glo, glo, glo! når en bange og vittig vikar spø'r om to og to. Vikarer i første mellem frelste en tynd disciplin ved at vende det hele mod dig, der forsvarsløst blev til grin. Og da det omsider blev forår for os, der var femten år, og træerne stod og lyste over pigernes bløde hår, og du kom forsigtigt, alvorligt da skete det værste af alt: at dÈn, der lo højest af os, var hende det hele gjaldt. Nu ta'r du hævn! Nu går du med skrårem og støvler på du løfter arm, og det skinner i øjnenes blege blå. For had og trusler, det kan et menneske ta' men ikke det, nej aldrig: det og grines a´. Nu er du noget, Tykke! Mand og partikammerat. Og hvis vi en dag skal til muren, så er din hånd parat. Parat til at smadre et knojern ind i min mund, når du slår, for nu vil du dræbe, Tykke, alle de onde år.

Nok er Tykke blevet forbryder ved under 2.verdenskrig at gå i fjendens tjeneste - men hvorfor gjorde han det? Fordi de, som skulle være hans venner i hans opvækst, havde handlet som hans fjender mod ham. Digtet hedder "Skæbne" for at vise, at det ikke kun var Tykkes skyld, men at hans kammerater var medskyldige i hans skæbne. - Vi kan gyse ved tanken om, at der er en morder iblandt os, men hvis vi tager Bjergprædikenens ord alvorligt, er der ikke andet end mordere iblandt os. - Vi har ikke myrdet med hænder og knive og pistoler, men med ord. Ord som sved og lagde livet øde for dem, vi skulle dele det med. Ord som tog livsmodet fra andre. Eller mangel på ord. Tavsheden, når et ord kunne have været en befrielse. Tavsheden, når et ord kunne have bragt glæde. Hvem har ikke talt nedsættende til eller om andre? Og det er i Bjergprædikenens ord værre end mord. Det er derfor Søren Kierkegaard et sted kan skrive: "Jeg vil hellere ankomme til evigheden med tre skriftede mord på min samvittighed, end med al den sladder og bagvaskelse mod mine medmennesker, som ingen anklagede mig for, mens jeg levede, måske man endda inviterer mig ind for at høre det sidste nedsættende, jeg havde at sige om de andre." Det vrimler med tolkninger af, hvad Bjergprædikenen skal betyde. En tolkning går på, at Bjergprædikenen fremsætter et højt ideal, som alle bør stræbe efter, selvom ingen kan nå det helt. En anden tolkning, som kort er berørt, er at tilspidsningen af budene gør dem uopfyldelige, så vi alle ender i samme båd. Sådan så Martin Luther på det, altså en understregning af, at når

Bjergprædikenen er umulig at opfylde, skyldes det, at vi vil os selv langt mere end vi vil tjene andre. Derfor afslører Bjergprædikenen os alle. Man kan sige, at Bjergprædikenen imødekommer en længsel om fulkommenhed, idet den fortæller om den mulighed, Gud har nedlagt i mennesket. Og selvom vores virkelighed, har gjort denne mulighed uvirkelig, så er dette at være et vågent menneske det samme som at leve netop i denne

spænding mellem mulighed og virkelighed. Få har som den russiske forfatter Dostojevskij forsøgt at fastholde denne spænding som må betragtes som tilværelsens største udfordring. I novellen "Et latterligt menneskes drøm" udtaler hovedpersonen således i novellens slutning: "Det er muligt, at sandheden aldrig bliver virkeliggjort på jorden, det indser jeg jo selv den ikke bliver. Men jeg tror på den alligevel. Og

hør nu her, hvor enkelt ville det hele ikke være, på en dag, ja på en eneste time ville alt blive forandret. Elsk menneskene, det er det hele, elsk din næste som dig selv, det er et og alt, mere behøves ikke. I samme øjeblik vil du vide, hvordan du skal leve. Egentlig er dette jo blot en urgammel sandhed som er blevet gentaget millioner af gange, men intetsteds har slået rod."

Foredrag og højskoledag arrangeret af Gl.Rye Menighedsråd Torsdag den 6.september på Gl.Rye Skole, kl.19.30: Professor Dominique Bouchet, Odense Universitet, "Fremtiden er ikke, hvad den har været. Det er Danmark heller ikke" – et siganelement af vor tids samfundsmæssige og kulturelle udfordringer. "Der er en verden til forskel mellem at bruge kulturen for at være fri for at tænke, og det at bruge tanken for at skabe kultur" (Dominique Bouchet). Pris, incl. kaffe: kr.20,Torsdag den 4.oktober på Gl.Rye Skole, kl.19.30: Neuropsykolog Lise Ehlers, Århus Kommunehospital, "Store mænd og syge kvinder." I mere end 2000 år har mænd vurderet og behandlet kvinders "sygelige" reaktioner på mandssamfundets skiftende normer og værdier. Både kirkens, filosofiens og medicinens mænd har udtrykt en stor kvindeforagt, som stadig præger nutidens holdning til den store sygelighed blandt kvinder. Hvilken betydning har det, at man helt frem til sidst i 1900-tallet vurderede, at kvindens biologi var defekt, og at hendes intellekt var ringere end mandens? Lise Ehlers er bl.a. forfatter til bogen, "Ondt i livet". Pris, incl.kaffe: kr.20,-

Lørdag den 10.november: Højskoledag på Gl.Rye Skole, kl.9.30 ca.16.00. 9.30: Morgenkaffe 10.00: Operachef på Det Kgl.Teater, Kasper Holten, "Opera: Følelsernes laboratorium" Kasper Holten, fortæller med udgangspunkt i sit arbejde som instruktør om sit syn på operaen som kunstart og om at iscenesætte opera. Har opera noget at sige moderne mennesker? Er operahuset blevet til et museum? Hvordan kan man som instruktør finde balancen mellem at respektere klassiske mesterværker, men samtidig vække dem til live for et moderne publikum? 12.15: Frokost 14.00: Kommunikationsdirektør, fhv. chefredaktør på Aktuelt, Kresten Schultz Jørgensen, "Dømt til frihed" - Kresten Schultz Jørgensen taler om Danmark midt i globaliseringen og, om det moderne samfunds store kulturrevolution, der har hevet tæppet væk under kendte fællesskaber som nationalstaten, fagbevægelsen og de politiske partier. Kulturrevolutionen, der har gjort os friere end nogensinde før - men måske også mere forvirrede over alt det nye. Kulturrevolutionen, der har gjort os til et mere individualiseret samfund end nogensinde før i den menneskelige

historie. Kresten Schultz Jørgensen tror på både fællesskaberne og Danmarkogså i den nye verden. Men fortællingerne, både de gamle og de nye, skal fortælles for at leve. Kresten Schulz Jørgensen er bl.a. forfatter til bøgerne, "Det sidste menneske da danskerne opgav demokratiet" og "De nye barbarer – en bog om det grænseløse Danmark". Pris incl. Morgenkaffe og frokost: kr. 75,Tilmelding senest mandag den 5. november til Aage Augustinus, 86 89 86 12

Sct. Sørens Kor.

Sct.Sørens Kor er er kirkekor tilknyttet Gl.Rye Kirke. Koret består egentlig af to kor, nemlig et børnekor for 9-12 årige og et ungdomskor for 13-16 årige. Korene synger et blandet repertoire af gammelt og nyt, klassisk og rytmisk. Vi vil arbejde med stemmetræning og synge en- og flerstemmige sange og salmer. Børne- & ungdomskoret medvirker ved gudstjenesten i kirken 1-2 gange om måneden, samt ved nogle af de kirkelige højtider. For at blive optaget kan du møde op til en korprøve eller ringe til korlederen og høre nærmere. Børnekoret øver torsdage, kl.15.00-15.50. Ungdomskoret øver onsdage, kl. 19.00-20.00. Henvendelse til: Organist Katrine Bruno Hansen, Rodelundvej 48, 8680 Ry, tlf. 86 89 88 45

Koncerter i Sct. Sørens Kirke.

Torsdag den 20.september kl.19.30: Koncert med sopranen Camilla Bugge. Camilla Bugge, der er helt nyuddannet sanger fra konservatoriet i Århus, synger et blandet program med musik af Bl.a. Bach, Mozart og Purcell. Hun akkompagneres af Jens Ole Christiansen, orgel. Søndag den 4.november kl.16.00: Koncert med violinisten Jochen Brusch. Jochen Brusch er bl.a. uddannet ved Royal College of Music i London med solist-diplom. Jochen Brusch har

givet koncerter i hele Europa og udgivet en række anmelderroste CD'er. Ved koncerten i Gl.Rye spiller han Bach, og netop som Bach-fortolker har han fået stor ros: "Hans Bach-opførelse var farvet af en stærk personlig opfattelse: Lyrisk og inderlig i grundholdningen og båret af en nuanceret klang, en smuk tone og en renfærdig fordybelse i musikken". Jochen Brusch bliver akkompagneret af organist Paul Bajlum.

Studiekreds: "På sporet af Gud"

"Jeg forestiller mig sommetider et galaktisk museum i en fjern fremtid, hvor nogle Coke Light-dåser må deles med et par ringbrynjer om én eneste glasmonstre, mærket "Planeten Jorden, 1000-2000, kristen tid"" - Sådan skriver den engelske historiker Felipe Fernandez-Armesto i sin meget berømmede bog, "Millenium" om de seneste tusind års historie. Som Fernandez-Armesto ser det, var det kristne Europa, som det udviklede sig fra 1000 til 2000 blot en parantes. Alligevel vil vi på dette historisk sene (for sene?) tidspunkt begive os "på sporet af Gud". Hvad er Kristendommens syn på mennesket og tilværelsen? Hvorfor er kristendommen vigtig for nogle mennesker og ikke for andre? Er ateisme en tro? Betyder det noget, hvad vi tror? Hvad tror du? Studiekredsen vil have karakter af en indføring i Kristendommen i den forstand, at den vil tage udgangspunkt i mange af de ord og begreber, som vi har så svært ved at forholde os til. Vi kan som regel blive enige om, at Jesus

var et stort menneske, der har tænkt interessante tanker om det at være menneske, men ærlig talt, hvad skal vi stille op med ord og begreber som: Gud Fader i Himlen, jomfrufødsel, Guds Søn, Kristus, opstandelse, himmelfart, helligånd og så videre. Har det overhovedet nogen relevans anno 2001? Hver anden tirsdag. Første gang tirsdag, den 18.september, kl.19.30 på Gl.Rye Skole Tilmelding, senest fredag den 14.september til Aage Augustinus, tlf.86 89 86 12

Udflugt

Udflugt for FDF'ere, minikonfirmander og konfirmander til Viborg Domkirke og Daugbjerg kalkgruber, søndag den 16.september. I forbindelse med forberedelserne af børne- & ungdomsgudstjenesten Søndag den 28.oktober i Sct.Sørens Kirke arrangerer Menighedsrådet i samarbejde med FDF Gl.Rye søndag den 16.september en tur til Viborg Domkirke, hvor vi skal se Joakim Skovgaards imponerende kalkmalerier, bl.a. af 'det store gæstebud', som vil være temaet for børne- & ungdomsgudstjenesten. Dernæst går turen til Daugbjerg Kalkgruber, hvor vi vil få fortalt om Jens Langkniv. Vi tager af sted fra parkeringspladsen ved Sct.Sørens Kirke, kl.13.00 og forventer at være hjemme, kl.18.00. Tilmelding seneste mandag, den 10. september til FDF, Marie Pedersen (minikonfirmander) Aage Augustinus (konfirmander).

Navne og adresser: Præst: Aage Augustinus, Gyden 7, tlf. 86 89 86 12 Organist: Katrine Bruno Hansen, Rodelundvej 48, tlf. 86 89 88 45 Kirkesanger: Kristian Skårhøj, Valdemarsgade 21,1.tv 8600 Silkeborg, tlf 87 98 98 78

Færøerne sommer 2002 "Langt ude i det kviksølvlysende verdenshav ligger et ensomt lille blyfarvet land. Det lillebitte klippeland forholder sig til det store hav omtrent som et sandskorn til gulvet i en balsal. Men set under forstørrelsesglas er dette sandskorn alligevel en hel verden med bjerge og dale, sunde og fjorde og huse med små mennesker." Ovenstående er fra den færøske forfatters William Heinesens indledning til "De fortabte Spillemænd" og beskriver poetisk smukt, Færøerne, disse grønne øer i verdens reneste hav, langt fra storbyens røg og støj, og med den farverige hovedstad, Torshavn, en by med levende spor af en 1000-årig historie og dog med alle nutidens faciliteter. Menighedsrådet og præsten planlægger at arrangere en tur til Færøerne i den sidste uge af juni måned 2002. De endelige datoer er endnu ikke fastlagte. Planen er, at vi over en 5-6 aftner i foråret forbereder os til turen, idet vi i foredrag og film vil beskæftige os med Færøernes geografi, historie, sprog og kultur, Færøerne i dag.

På Færøerne bor vi alle dagene i Torshavn. Vi skal på byvandring i det gamle Torshavn og på Tinganess, ligesom vi skal besøge Nationalmuseet, Naturhistorisk Museum, Færøernes Kunstmuseum samt det imponerende Nordens Hus. Vi skal desuden på rundtur i 'William Heinesens Torshavn. Vi skal besøge Færøernes åndelige og kulturelle centrum i middelalderen, Kirkjubøur, med dens imponerende domkirkeruin og Kongsgården. Vi skal på sejltur og muligvis (hvis vejret tillader det) på en mindre fjeldtur. Desuden vil vi tage på busture i det imponerende landskab, bl.a. til Klaksvik, Færøernes næststørste by. Vi vil også besøge mange af de maleriske bygder, bl.a. Færøernes nordligste bygd, Vidareidi. Turledere vil være Tora Dahl Sandberg (herboende færing) og Aage Augustinus, der i en årrække har lavet ture til Færøerne. Prisen vil være omkring kr.7.000,- (alt incl.). Max. 40 deltagere. Uforbindende tilmelding (senest 15.oktober) og yderligere information: Aage Augustinus, 86 89 86 12

Graver: Torkild Jensen, Kirkegårdskontoret, tlf. 86 89 87 12 Gravermedhjælper: Joan Thøgersen, Rodelundvej 24, tlf. 86 89 86 37 Menighedsrådet: Formand: Eva Jensen, Fæstibakke 9, tlf. 86 89 82 16 Næstformand: Inger Brønholt, Rimmersvej 14, tlf. 86 89 84 53 Kasserer: Ove Sondrup, Rimmersvej 21, tlf 86 89 83 84 Kasserer: Helle Pedersen, Rimmersvej 6, tlf. 86 89 84 78 Sekretær: Karin Thomsen, Lille Vangs Vej 2, tlf 86 89 83 94 Kirkeværge: Susanne Jakobsen, Lille Vangs Vej 8, tlf 86 89 81 05 Menighedsrådsmedlem: Erna Jøhnk, Rodelundvej 33, tlf 86 89 80 68 Menighedsrådsmedlem: Jane Fromberg, Storesand 15, tlf. 86 89 89 42

Idrætsforeningen

GRIF, bordtennis. Vi er nu klar til at starte på en ny sæson, som vi håber bliver mindst lige så god og spændende som den forrige. Vi spiller i hal A tirsdag fra 18.00 til 22.00 og torsdag fra 16.00 til 17.30. Spilletiderne bliver antagelig fordelt således : Tirsdag 18.00 - 19.30 : 1. - 3/4. klasse 19.30.-.21.00 : 3/4 - 9 klasse (4 klasse kan vælge) 20.30 - 22.00: motionsbordtennis for voksne Torsdag 16.00 - 17.30: 4. - 9 klasse Vi tilbyder endnu engang motionsbordtennis for voksne. Det er hidtil ikke lykkedes at få de voksne i Gl. Rye med til at spille bordtennis. Det synes vi er en skam, så vi prøver igen. Igennem de sidste 3 - 4 år har mange voksne vist interesse for at være med,

men de har ikke været der på samme tidspunkt. Vi vil derfor bede alle, der har interesse for motionsbordtennis om at melde sig til, så vi kan få gang i battene. Når man deltager i bordtennis spiller man ikke blot med den samme modstander hele tiden, men kommer til at spille imod forskellige modstandere i løbet af aftenen, og man kan veksle imellem at spille single og double. Det er faktisk meget sjovt at spille double i bordtennis, fordi man skal skiftes til at slå til bolden. Det betyder, at der opstår mange sjove situationer, hvor man står i vejen for sin makker, hvis man ikke er hurtig til at flytte sig. Der er lidt overlap mellem modtionsbordtennis og træningen for de større børn. Det giver børnene mulighed for at spille med voksne og omvendt. Det vil f.eks give forældre mulighed for at spille med deres børn - enten imod dem eller sammen med dem i double. Vi starter sæsonen med et stævne på hjemmebane. Den 7. oktober mellem kl. 9.00 og ca 16 er vi værter for DGIMidtjyllands talentstævne. Det bliver et stævne med mellem 120 og 150 del-

tagere. Vi vil gerne opfordre Gl. Ryere til at kigge op. Der stilles 20 eller 22 borde op i hallen, og når der spilles på 22 borde samtidig med, at der er spillere og tilskuere i hallen, virker den nærmest som en myretue på en god sommerdag. Dagen før talentstævnet, lørdag d. 6 oktober, afholder vi i samarbejde med DGI bordtennisskole, hvor alle bør kan deltage. Desuden skal vi arrangere en pigelejr i samarbejde med Jysk Bordtennisunion d 19 - 21/10, hvor der kommer piger fra hele Jylland til fællestræning. Alle klubbens pigespiller kan deltage i denne samling, selv helt nystartede. Pigesamlingen vil blive afsluttet med et indledende stævne i forbindelse med en helt nystartet jysk turnering specielt for piger. Jørgen Axelsen

Arrangementer i hallen Lørdag 6. okt. kl. 9-22 GRIF Bordtennis skole Søndag 7. okt. kl. 9-22 GRIF Bordtennis stævne Fredag 19. okt Lørdag 20. okt. Søndag 21. okt. Lørdag 27. okt. Søndag 28. okt.

kl. 18-22 GRIF Bordtennis lejr kl. 9-22 GRIF Bordtennis lejr kl. 9- ?? GRIF Bordtennis lejr kl. 9-22 GRIF Bordtennis kursus kl. 9-22 GRIF Bordtennis kursus

Lørdag 3. nov. kl. 10-16 GRIF Badminton Søndag 4. nov. kl. 10-16 Fodbold Lørdag 24. nov. kl. 10-16 GRIF Badminton Søndag 2. dec. kl. 10-16 Fodbold Lørdag 8. dec. kl. 10-16 GRIF Badminton Lørdag 5. jan Søndag 6. jan

kl. 10-16 Fodbold kl. 9-15 GRIF

Badminton (JULE) Lørdag 19. jan kl. 10-16 GRIF Badminton Lørdag 26. jan kl. 10-16 Fodbold Lørdag 2. feb. kl. 10-18 GRIF Badminton Søndag 3.feb. kl. 9-19 Badm kommunemesterskab Lørdag 23. feb. kl. 10-16 GRIF Badminton Søndag 24. feb kl. 10-16 Fodbold Fredag 15. mar. kl. 18-24 GRIF Badminton Lørdag 16. mar. kl. 8-11 GRIF Badminton Lørdag 16. mar. kl. 12-16 Fodbold Lørdag 13. april kl. 10-20 GRIF Badm. klubmester Revideret 13.06.01/el

GRIF´s nye klubhus Sker der noget?

Ja det gør der men ikke lige i det tempo som vi i bestyrelsen nok havde ønsket os. Jeg vil her prøve at skitsere det forløb der indtil nu har været i sagen. Vi startede en indsamling i efteråret 1999 hvor vi spurgte det lokale erhvervsliv og private borgere i Gl. Rye om bidrag. Vi fik en meget positiv tilbagemelding og vi søgte kommunen om et tilskud svarende til vores eget. Vi nåede desværre ikke på budgettet for 2000 men vi kom på budgettet for 2001. Flere gange i forløbet har vi barslet med et informationsmøde vedrørende de nye lokaler men hver gang har vi lige ventet på en udmelding fra kommunen eller et udvalg der skulle nedsættes. I august 2000 bliver vi således informeret om at de nye lokaler skal indgå i en større renoveringsplan for Skolen. Der skal nedsættes et idéudvalg der lægge planen for renoveringen og dermed også for placeringen af GRIF's lokaler.

Vi håbede herefter, at kunne samle

penge ind og få startet på forberedelser i foråret 2001 således, at vi kunne have klubhuset færdigt i sensommeren 2001. Så langt kom vi desværre ikke for idéudvalget først blev indkaldt i maj 2001. Dette udvalg er endnu ikke færdigt med en renoveringsplan. Fra GRIF's side prøver vi at presse på men realistisk set kan vi nok ikke komme i gang før til foråret 2002 da der i bygge forløbet vil være behov for en del frivillig arbejdskraft. Til gengæld processen kommet så langt nu at vi godt tør begynde at reservere nogle weekender og aftener i

foråret til klubhus byggeri.

Hvad så når renoveringsplanerne er færdige? Så vil bestyrelsen samle de tråde der omhandler GRIF og lægge en overordnet byggeplan som vil blive præsenteret på et informationsmøde hvor vi håber på et stort fremmøde så vi kan få en god start på byggeriet. På GRIF's bestyrelses vegne Anders Bang Pilgaard

Program for vinterens halaktiviteter i Gammel Rye IF. Gymnastik: Mandag kl. 16.30 - 17.30 Forældre-barn gymnastik - børn 2 - 4 år. Ledere: Sine og Britta. Pris 400 kr. Mandag kl. 17.30 - 19 Showdance for børn fra 4. - 7. kl. Ledere: Marie Louise og Astrid. Pris 250 kr. Mandag kl. 19 - 20.30 Aerobic for unge og voksne. Leder: Sine. Pris 400 kr. Tirsdag kl. 15 - 16 Gymnastik for piger og drenge fra 1. 2. og 3. kl. Ledere: Martin og Susanne. Pris 250 kr.

Håndbold: Onsdag kl. 17 - 18 Minimix - bold og leg årg. 93 -94 Pris 250. Onsdag kl. 18 - 19.30 Lilleput piger og drenge årg. 91 - 92 pris 250 kr. Onsdag kl. 19.30 - 21 Seniordamer Pris 600 kr. Onsdag kl. 21 - 22.30 Seniorherrer Pris 600 kr. Start d. 12. September. Kontaktperson: Hanne Voss tlf. 86 89 89 10.

Tirsdag kl. 16 - 17 Tarzanhold for drenge i fra 5-7 år. Ledere: Max og Torsten. Pris 250 kr.

Volleyball: Tirsdag kl. 19 - 20 Blandede unge Pris u. 16 år 250 kr.

Tirsdag kl. 17 - 18 Puslingegymnastik for børn i alderen 3 - 4 år uden forældre. Ledere Janna og Else. Pris 250 kr.

Tirsdag kl. 20 - 22 Blandede damer og herrer Pris 450 kr.

Onsdag kl. 16 - 17 Spirrevipgymnastik for børn i alderen 5 - 6 år. Leder søges og hvis der ingen findes bliver holdet lagt sammen med tirsdagsholdet. Pris 250 kr. Torsdag kl. 18.30 - 19.30 Motionsgymnastik for voksne mænd og kvinder. Ledere: Kirsten og Susanne Pris 400 kr. Gymnastik starter mandag d.10. September - dog starter Tarzanholdet først d. 2. Oktober. Kontaktperson: Susanne Bohøj tlf. 86 89 86 49 18

Start d. 11. September. Kontaktperson Hanne Voss tlf. 86 89 89 10 Bordtennis: Tirsdag kl. 18 - 22 Ungdom Pris 250 kr. Tirsdag kl. 20 - 22 Motionister og unge o. 16 år Pris 450 kr. Torsdag kl 16 - 17.30 Ungdom pris 250 kr. Ledere: Jørgen, Allan og Jes. Bordtennis starter tirsdag d. 4. Sept. Kontaktperson: Jørgen Axelsen tlf 86 89 84 46

Badminton: Torsdag kl. 17 - 18.30 Ungdom Ledere Jørgen og Henrik Pris 250 kr. Fredag kl. 16 - 18 Ungdom Ledere Knud Erik og Jonas. Pris 250 kr. Gamle banetider skal bekræftes i tidsrummet kl. 19 - 20 torsdag d. 30. Aug. Dvs. mindst 1 fra hver "banetime" skal bekræfte tiden personligt. Sker dette ikke kan tiden udloddes til anden side. Nye banetider kan besættes i tidsrummet kl. 20 - 21 torsdag d. 30. August . Der er ledige baner at få samt de evt. ubekræftede "gamle tider". Makkerservice: Hvis du gerne vil spille, men mangler en makker - så mød op - vi koordinerer gerne! Priser: Børn 250 kr. Voksne og unge o. 16 år 500 kr. Turneringsspillere 600 kr. Fjerbolde kan købes hos Henrik Koldborg, Ryesgade 10. Badminton starter mandag d. 3. September. Kontaktperson: Knud Erik Dyhr tlf: 86 89 85 69 Husk:

FÆLLES TILMELDING TIL ALLE AKTIVITETER FOREGÅR TORSDAG D. 30. AUGUST. I AKTIVITETSHALLEN KL. 19 - 21.

GRIF Formand: Anders Pilgaard Rimmersvej 17, 86 89 86 81 Næstformand: Torben Madsen Galgebakken 10, 86 89 89 75 Kasserer: Torben Agergaard Kastaniealle 5, 86 89 89 81 Jimmy Lemming Himmelbjergvej 97, 86 84 12 20

Gode minder fra Sportsfesten 2001

Arb. Supplant: Susanne Fischer Gerstedvej 12, 86 89 84 23 Formand gymnastik: Susanne Bohøj Gyden 13, 86 89 86 49 Formand badminton: Knud Erik Dyhr Rimmersvej 34, 86 89 85 69 Formand håndbold: Hanne Voss Galgebakken 10, 86 89 89 10 Formand fodbold: Max Hvarregaard Kastaniealle 17, 86 89 89 17

FDF Gammel Rye

FDFs værdigrundlag 1. Det kristne livssyn Vi tror på, at mennesker har brug for et udgangspunkt for deres pejling i livet, og at kristendommen er det bedste udgangspunkt, der sætter os i sammenhæng med andre mennesker i den verden, vi lever i. 2. Leg og fantasi Vi tror på, at de egenskaber, som vi har brug for i legen, er vigtige egenskaber i et menneskeliv. Egenskaber som mod, selvtillid, kreativitet, ansvar, nysgerrighed, respekt, glæde og spontanitet.

7. Selvstændighed Vi tror på, at mennesket udvikler selvstændighed gennem medansvar og medindflydelse. 8. Brugbare værdier Vi tror på, at børns og unges identitet også skabes gennem en række brugbare færdigheder, som er til gavn for dem selv og andre.

3. At høre til i et fællesskab Vi tror på, at et menneskes identitet, udvikles bedst i samspil med andre. 4. Ansvar for den verden vi lever i Vi tror på, at denne verden har brug for mennesker, der vil tage ansvar, socialt og økologisk. 5. Udholdenhed og robusthed Vi tror på, at denne verden har brug for mennesker, der er i stand til at holde ud og følge opgaver helt til dørs, og at børn og unge har brug for robusthed i en hurtig omskiftelig verden. 6. Visioner og drømme Vi tror på, at forudsætningen for at kunne have indflydelse på egen tilværelse og mulighed for forandring af denne verden er, at man er i stand til at drømme og få visioner.

Familie-weekend på Sletten. Den 3. og 4. november 2001

Weekend-ophold for hele familien på FDFs lejr "Sletten". Friluftsliv i den dejlige natur, løb og konkurrencer, hygge, snak, sang og underholdning. Behagelige familieværelser og god mad. Sæt kryds i kalenderen Mød op og tag hele familien med til en spændende FDF-weekend. Børn kan ikke deltage uden forældre Indbydelser til familie-weekenden udsendes ca. 15. september

Billerne

- en patrulje i FDF Gl.Rye Billerne har nu været væbnerpatrulje i et år, og er nu rykket op til 2. væbnere Efter veloverstået landslejr, starter det nye FDF år. Nogle af efterårets højdepunkter er: En aften til Silkeborg højskole, hvor vi skal lære de nye March og lejr sange 2001 ● Flere aften-sejladsture fra Århus havn med en gammel fiskerkutter som FDF Århus søkreds har sat sejl på. Vi skal så være gaster ombord, sætte sejl, sejle med sejl og lære at navigere m.m. Til foråret skal vi så på en sejltur som strækker sig over flere dage, hvor vi skal overnatte på skibet. ● Vi skal på telttur med FDFere fra østjyllands distrikt. ● Vi skal have en Tanzania-aften, hvor FDFere som har været i Tanzania vil fortælle om FDFs missionsprojekt Tukutana Tanzania. ● Vi skal være med til at føre FDF frem til 100 års fødselsdag i 2002. ● Vi skal dramatisere i forbindelse med BUSK Gudstjeneste den 28 oktober. ● Endelig kommer vi forbi dørene i Gl. Rye og sælger julekalendere - tag godt imod os. ●

FDF hilsen Birgit og Kjeld

Et brændeglas kan også bruges til at tænde et bål med Der er ikke noget som aftensmad efter en lang dag i det fri

Brændeglas og bålmad Tumlinge og Pilte havde fire skønne sommerlejr-dage på Knøsmarken

lidt slik fra tutten og nyde det dejlige sted Knøs-marken er.

Vejret og humøret var i top da Tumlinge og Pilte en dejlig julimorgen tog på sommerlejr. Lejren blev afholdt på Knøsmarken således at Tumlinge og Pilte kunne besøge landslejren, og samtidig selv være lejr. Første dag gik med at opbygge en rigtig lejrplads. Der skulle slås telte op, graves fedtfælde, bygges raftebord og hugges en masse brænde til madlavningen som foregik over bål. Mellem aktiviteterne var der tid til at slappe af, gumle på

Det var ellers meget forskelligt hvad Tumlingene og Piltene lavede af aktiviteter. Nogle knoklede konstant ved bålpladsen med at dekorere skilte og vandrestave ved hjælp af brændeglas, andre lavede små blå kæledyr til forbundsskjorten. Der blev spillet Kubb og Pløk til lyden af australske brummere som mange lærte at snitte. Alle var på løb, hvor de blev testet på visdom og styrke, og vi besøgte landslejren hvor vi blandt andet spiste ved Gl.

Rye kredsen og deltog i det store lejrbål sammen med over 14.000 andre FDFere. En dag lavede vi Jordsteg. Som er et bål man laver i jorden og putter en steg i, som man har pakket ind i bagepapir og våde rabarberblade. Kartoflerne pakkede vi ind i saltdej og "brændte" dem i bålet. En skøn aftensmad, skønt vejr og skønt fællesskab. Alt i alt en sommerlejr "på den fede måde" 21

Alle fra FDF Gl. Rye med på landslejr

30 FDFere fra Gl. Rye var på hjemmebane, da 15000 deltagere fra hele landet besøgte Gl.Rye-egnen i første halvdel af juli måned, hvor FDF afholdte landslejr på Sletten. Ud af disse 30 var de 18 "rigtige" lejrdeltagere, nemlig 14 børn i alderen 11-14 år og deres fire ledere. Disse 18 vandrede til lejren og byggede en rigtigt flot lejrplads op. Lejrpladsen, der var opført i birkerafter mod de normale granrafter, blev senere kåret som den bedste lejrplads i den "by", hvor Gl. Rye boede, hvilket blev præmieret med en såkaldt Lavuu. Derudover deltog FDFerne i lejrens temaaktiviteter, var med til både det store natløb i omegnen og til de fire store lejrbål, og selvfølgelig med til den store tv-transmitterede friluftsgudstjeneste hvor Dronning Margrete var gæst. Fra Gl.Rye var der også tre deltagere i alderen 15-18 år med på FDF Julsølejr 2001 og de boede sammen med alle de andre 15-18 årige FDFere i deres helt egen by, Senior City. Her havde de 1600 beboere et helt eget program,

hvorunder de blandt skulle arrangere og afvikle lejrens sidste dag for de yngre FDFere. De resterende 9 FDFere ud af de 30 fra Gl. Rye har alle passeret den "normale" aldersgrænse på 18 år, men det er heldigvis ingen hindring for at at være med i FDF eller deltage på landslejre. Her er det muligt at være med som medarbejder, og altså være med til at få det hele til at fungere. Tre mand var med i en tur- og aktivitetsbod, hvorfra de tog med interesserede ud at sejle i jolle eller kano. Andre tre var med i pressetjenesten, hvor henholdsvis lejrens egen daglige avis blev produceret, pressemeddelelse fra landslejren blev sendt landet rundt, radioklip blev lavet og den danske verdenspresse blev serviceret, ligesom der også foregik en stor aktivitet på landslejrens hjemmeside, der blev opdateret hvert kvarter. To medarbejdere fra Gl. Rye var med i kirketeltet på lejrens torv, hvor FDFerne blandt andet kunne prøve en bibelsk minigolfbane med huller som

"40 år i ørkenen" og "David og Goliath", og endeligt var en enkelt travlt beskæftiget bag den store landslejrscene som kostumedame og sminkøse for alle de mange musikere, skuespillere og statister der optrådte på de skrå brædder. Oven i disse 30 landslejrdeltagere, havde yderligere 36 FDFere fra Gl. Rye besluttet også at være med i landslejren selvom de egenligt var for små. Derfor holdt de en 4-dages sommerlejr på Knøsgårdens marker ovenfor Sletten under en del af landslejren. Udover selv at have et program, besøgte de landslejren til et stort lejrbål og sluttede deres egen lejr af med at tage til den store friluftsgudstjeneste sammen med deres forældre. Altså alt i alt en meget rummelig lejr, hvor hele kredsen kunne passe ind, og allerede nu ses der frem mod næste landslejr i år 2006. Inden da venter dog adskillige glædelige gensyn med nye lejr-venner fra hele landet.

Spændende efterår for de nye væbnere i Gl. Rye FDF.

Kontaktpersoner FDF Gl. Rye 2001/02

Kredsleder: Kjeld Christensen Ryesgade 46 b, 8689 8231 Tumlinge: (1. og 2. klas.) tirsdage kl. 16 -17.30 Torben Agergaard Kastaniealle 5, 86898981 1. Pilte: (3. klasse) onsdage kl. 18.30 -20.00 Signe Langkjær Rimmersvej 27, 86898676 2. Pilte: (4. klasse) onsdage kl. 16.30 - 18.00 Lene Sørensen Ryesgade 46 b kld. 1. væbnere: (5. klasse) torsdage kl. 16.30 -18.00 Karen Vognsen, Katrinebjergvej 58 8200 Århus, 86150076

På årets sommerlejr ved Knøsgården blev fem friske pilte rykket op til væbnerklassen. Den nye væbnerklassse bliver i løbet af efteråret udfordret til en stor væbnerdyst med deltagere fra hele landet. Denne dyst begynder i slutningen af september, hvor sløret bliver løftet for, hvad den indebærer af opgaver. Det bliver rigtig spændende at tage udfordringen op og samtidig møde en masse andre væbnere. Indtil da arbejder vi med udendørs lejrliv bl.a. mad over bål, teltopslagning og pakning af bagage - rigtige væbnerfærdigheder. Samtidig skal vi også lege, på mysterieløb og ture. Op mod jul skal vi forberede det store julemarked på Møllen. Selvom lederne har fastlagt en del af programmet, er væbnerne velkomne til at byde ind på hvad de kunne tænke sig at lave: vi er klar til alle skøre ind-

fald og ideer. Vi holder møder om torsdagen i tidsrummet 19-20:30 og håber på et godt og spændende efterår sammen. Allan Jakobsen og Karen Vognsen Jensen

2.væbnere. (6. klasse) onsdage kl. 19.00 - 20.30 Birgit Lewandowski Jægergårdsvej 10B, 86898671 Seniorvæbnere/1. senior: (8. og 9.klasse) Lars Vognsen Jensen Vestrebrogade 24 1 8000 Århus 86120668 Kredsbestyrelses formand: Henning Kjærskov, Lillevangsvej 18, 8689 8552 Kasserer / Mini FDF butikken (køb af forbundsskjorte m.m.): Frantz Sivertsen Fyrreskrænten 5, 8689 8540 Udlån af Kræshuset Susanne Jakobsen, Lillevangsvej 8, 8689 8105 Loppemarkeds-indsamling: Kresten Højvang Lausen Rodelundvej 41, 86898609 Kræshuset, Horsensvej 33 86898246

Dato

Aktivitet

Sted

6.9. 20.9. 23.9. 30.8. 3.9 10.9 11/9 12.9 2.10 4.10. 25.10. 27.10. 4.11. 10.11. 15.11. 17.11 25.11 9.12.

Foredragsaften, Koncert Udflugt/foredrag Tilmelding 2001/2002 Badminton starter Gymnastik starter Volleyball starter Håndbold Tarzanholdet starter Foredragsaften Sangaften Kano/både ophales Koncert Højskoledag Skolefest Idræt uden alder Juletræet tændes Hændels Messias Julemarked

Skolen Præst/menighedsråd Kirken Organist/menighedsråd Øm Kloster Borgerforeningen Hallen GRIF Hallen GRIF Hallen GRIF Hallen GRIF Hallen GRIF Hallen GRIF Skolen Præst/menighedsråd Skolen Borgerforeningen/Menighedsråd Emborgvej Borgerforeningen Kirken Organist/menighedsråd Skolen Præst/menighedsråd Skolen Skolen Hallen GRIF Torvet/julemanden kommer Kirken Menighedsrådet Møllen

2002 10.2. 25.2. 27.2

Fastelavnsfest Hallen Generalforsamling Musikaften Hallen

Arrangør

2001

Borgerforeningen Borgerforeningen Skolen

Næste nummer af Aktuet i Gammel Rye udkommer i november

Aage Augustinus, sognepræst, ansv. red. Gyden 7, 86 89 86 12 E- mail:augustin@post4.tele.dk

Vi vil endnu en gang gentage at Aktuelt i Gl. Rye er en mangfoldig og rummelig lokalavis, hvor såvel foreninger, grupper som enkeltpersoner kan komme med debatindlæg, artikler, holdninger, bidrage med kommende aktiviteter til kalenderen eller andet man har på hjertet. Deadline for næste nummer 10/11

Susanne Bohøj, Grif Gyden 13, 86 89 86 49 fam.bohoej@get2net.dk

Kirsten Madsen, Borgerforeningen Nyvej 15, 86 89 89 96 kirstenmadsen@ry.mail.telia.com

Lars Bitsch, FDF Lyngdal 3, 86 89 89 36 skifterbitsch@privat.dk

Borgerforeningen Anne Møller Madsen, Galgebakken 10, 8680 Ry Tlf. 8689 8975 Email: Matmadsen@mail.tele.dk Ebbe Munk, Møllestien 12, 8680 Ry Tlf. 8689 8439 Email: ebbe.munk@capgemini.dk Lars Lihme, Ryesgade 27, 8680 Ry Tlf. 8689 8101 Email: l-lihme@get2net.dk Jees B. Hausgaard, Gyden 6, 8680 Ry Tlf. 8689 8654 Email: jees@mil.dk Anne L. Vinther, Ryesgade 36, 8680 Ry Tlf. 8788 3008 Email: Vinther1@image.dk Jesper Schrøder, Rimmersvej 52 Tlf. 8689 8477 Email: js@datakey.dk Kirsten Madsen, Nyvej 15, 8680 Ry Tlf. 8689 8996 Email: Kirsten. Madsen@Ry.mail.telia.dk Susanne Munk Matthiesen, Sandagervej 21 8240 Risskov (Jægergårdsvej 7, 8680 Ry) Tlf. 8617 1710 Email: Susane Matthiesen@mail.tele.dk Ove Krogsøe, Lyngdal 15, 8680 Ry Tlf. 8689 8301 Email: krogsoe@post8.tele.dk Anne Lue Abrahamsen, Nørreskovvej 9 8680 Ry Tlf. 8689 8489 Email: Ryrejser@post7.tele.dk

pt·grafisk 86 89 89 72

Aktivitetskalender for Gammel Rye