__MAIN_TEXT__

Page 1

D

et

er n si g ma

elv - for det står i... er man s

Nr. 71 · november · 2018

GL. RYE

Møllemarkedet byder på nye oplevelser Side 26 Varmeværket orienterer Læs side 4

Nyt samlingssted i støbeskeen Læs side 9

”GymnastikBirgitte” Gl. Rye portræt side 2

Tina Dickow koncert i Gl. Rye

GRIF - 100 år og fuld af energi

Side 21

Side 18 1


Redaktion Ansvarshavende redaktør Iben Johanne Thomsen Sognepræst ijt@km.dk Marianne Fjerbæk GRIF

mfjerbaek@dadlnet.dk

Henrik Rysgaard Christensen FDF hrc@christensen-kjaer.dk

Grethe Bremer. Skribent grethe.bremer@gefiber.dk Ole Jeppesen Skribent mail@olejeppesen.dk

Ebbe Kristensen Skribent ek@mannov.dk Susanne Midtiby Skribent esmidtiby@yahoo.dk Inge Jørgensen Skribent inge.m.jorgensen@gmail.com

Kirstine Emborg Skribent kirstineh85@gmail.com Ove Krogsøe Formand ove@krogsoe.dk Tove Olsen Kasserer Tove.Hogh.Olsen@itelligence.dk

Peer Thøgersen pt grafisk.dk

pt@ptgrafisk.dk

Produktion Layout og produktion: PTgrafisk.dk Oplag: 1.200 stk. Forsidefoto: Birgitte Nicolaisen Næste nummer udkommer senest 19/2 Deadline søndag den 27/1 Indlevering af materiale til: pt@ptgrafisk.dk

2

Der skal være plad Birgitte Nicolaisen, også kendt som ”Gymnastik-Birgitte”, er gift med Claus Langergaard, som hun har kendt, siden hun var 19 år. Sammen har de tvillingerne Anton og Albert på 20 år og Andrea på 27 år. Hun er pædagogisk vejleder ved PPR, og har gennem årene trænet både børne-, familie-, og voksenhold og stået for at sammensætte diverse opvisningsserier. Af Kirstine Emborg

Som så mange andre er Birgitte tilflytter til Gl. Rye. Oprindeligt er hun sønderjyde, men var endt i Århus sammen med sin mand. Da familien skulle til at tænke på hus, var det ikke kærlighed ved første blik, da de første gang besøgte Gl. Rye. Tværtimod var det med tanken ”Her skal vi godt nok aldrig bo – dét er for langt ude!” Faktisk skulle der gå yderligere fire år, før der var en, der oplyste dem om, at hvis de ønskede at være aktive i foreningsmiljøet, så skulle de vælge Gl. Rye. Siden har de boet i huset på Lille Vangs vej 3. Både Birgitte og Claus er foreningsmennesker, og derfor var det nærliggende for Birgitte at starte på gymnastikholdet, da de kom hertil, derudover var deres tre børn også i en alder, hvor de blev aktive. Faktisk var det et krav fra den dengang 10-årige Andrea, at der var et fodboldhold i den by, hvor de skulle flytte til. Farmand Claus måtte derfor love, at hvis der ikke var pigefodbold, så skulle han nok starte et hold og blive træner. I år 2002, knap et år efter de var flyttet hertil, blev Birgitte træner på sit

første gymnastikhold i byen. I år 2003 blev hun formand for gymnastikken. Adspurgt om, hvor længe hun var formand, bliver hun tøvende ”… er det tre år siden, fire år siden? 2014 tror jeg, at jeg gik… 2015? Jeg har faktisk ikke helt styr på det. Men jo, det skal nok passe, at det var ´15” Men selvom hun ikke er formand længere, så er nøglerne til GRIF ikke afleveret endnu; der har været andre ad hoc opgaver som sportsfest, julekalendersalg og planlægning af opvisningsserier. Endvidere er det første sæson, hvor Birgitte ikke har været træner for et hold. Når man snakker med Birgitte, er man ikke i tvivl om, at hun brænder for foreningslivet, og hvad foreningslivet kan give andre. Derfor var Birgitte også aktiv i IdrætsSamvirke Skanderborg. Her var hun med til at sætte små og store præg, bl.a. var skabelsen af ”Fælleden” ofte et punkt på disse møder. Birgittes pædagogiske baggrund skinner også igennem; ”Jeg vil gerne skabe gode idrætsforhold for alle. Det vigtige er, hvordan vi får skabt et godt idrætsmiljø for mange børn og voksne, uanset forudsætninger. Vi skal skabe mulighed for at deltage… Idrætsforeninger har en forpligtigelse til at forsøge at give muligheder, også for de børn, der har det svært… Hvor vi overhovedet kan, skal vi prøve at skabe plads”. En af måderne at få flere aktive på var at sørge for, at der i flere år blev lavet forskellige temafester og workshops for byen. Eks. var Marianne Eihilt inviteret til at undervise i dans, og arrangementet blev afsluttet med en ”vild med dans-fest”. En anden event var et samarbejde


Gl. Rye portræt

ds til alle... med en lærer fra byen, der tog udgangspunkt i bevægelse, og hvor de ældste børn koblede bevægelse og kunst. ”Jeg synes, at det er sjovt at gøre noget fælles for byen, det der med, at vi ikke er så mange. At vi tør smelte lidt sammen”. Videre fortæller Birgitte, at det er så nemt at lande inde i sin egen verden, at det er vigtigt, at tingene bliver åbnet op og får folk ud af deres ”kasser”.

Der skal være plads til alle

Derudover har det også ligget Birgitte på sinde at få skabt et godt miljø for de frivillige på tværs af foreningen. ”Det skal være attraktivt at være frivillig”. Det har bl.a. indbefattet en frivillig-fest og at få skabt kurser for de frivillige i Gl. Rye og omegn, gerne i samarbejde med de omkringliggende gymnastikforeninger. En af Birgittes arbejdsopgaver, på det faglige plan, har været/er at få pædagoger til at få øje på, hvad de egentligt lykkes med; den samme opgave har gjort sig gældende, når der kom nye forældrehjælpere eller instruktører; de skulle opleve ”at det her, det kan jeg godt”. Endvidere har det også været vigtigt for Birgitte at få mange børnehjælpere og forældrehjælpere med. ”Selvfølgelig er det godt, at der er nogen, der ved noget om gymnastik. Men hellere, at der er

Birgitte til en af de mange opvisninger som hun stået i spidsen for

mange, der har lyst og vil, og at vi så hjælper med at uddanne dem. Hvis man har lyst til at give noget, skal man have lov til det”. Ved konfirmations-gudstjenesten i år blev Birgitte helt rørt. Det er nemlig en årgang, hun havde på forældre/barn- holdet og ud af den årgang har de første fem unge været børnehjælpetrænere i GRIF og er videre på andre hold i området. ”Det der med, at man har vakt en interesse for noget, det bliver jeg glad for”. Birgitte har nydt at være frivillig, fordi det giver så meget igen ”… man skal ikke lege særlig lang tid, før det smitter … altså glæden”. På et tidspunkt arbejdede Birgitte med børn, der har det svært. Derfor har det også været en fornøjelse at komme i hallen og se, hvor meget børn kan. Derudover har det været berigende, at så mange bakker op om gymnastikafdelingen; det har aldrig været et problem at finde trænere/hjælpetrænere. Nu, hvor GRIF ikke længere fylder så meget for Birgitte, bliver der lagt flere timer i arbejdet og familien; herunder det lille barnebarn på halvandet år. Derudover går Birgitte selv til gymnastik. Faktisk på et hold, som hun første gang stiftede bekendtskab med til en gymnastikopvisning her i byen. Holdet, der er fra Gedved, er for gamle foreningsfolk og er på ca. 130 gymnaster. Det bygger på en gammel gymnastiktradition omkring fællesskabet, gode oplevelser, fester, stævner og det at have det sjovt.

Birgitte slutter af med at fortælle, hvor heldig hun har følt sig for at lande i Gl. Rye: ”Hold da op, hvor er jeg og vores familie heldig! Gl. Rye er et sted, hvor man åbner sig for verden. En ting er, at vi købte et hus, men det vi fik, var en by med en masse spændende og gode mennesker, som vil nogle af de samme ting, som vi vil. Ligeledes er det skønt at se, at der fortsat flytter familier til byen, som bidrager til det fælles Gl. Rye-liv. Nogen kan lidt og sammen kan vi mere!”

3


Livlig debat om VARMEPRIS De seneste ændringer i tarifferne på fjernvarmen i Gl. Rye har afstedkommet en ivrig debat på Facebook. Vi vil fra bestyrelsens side gerne forsøge at give svar på nogle af de spørgsmål, der er rejst omkring prisændringerne. Redigeret af Ole Jeppesen

Først et par fakta om Rye Kraftvarmeværk A.m.b.a.: Kraftvarmeværket er andelsejet, dvs. ejet af forbrugerne og drives efter ”hvile i sig selv”-princippet. Det betyder, at evt. overskud skal tilbageføres til forbrugerne og underskud indkræves ved forbrugerne. Vi har til varmeproduktion et varmepumpeanlæg, solfangere, gasfyr og 2 gasmotorer, der producerer el, og som udnytter spildvarmen. Værket ledes af en bestyrelse, der vælges på den årlige

Hvad består stigningen i varmepriserne af?

?

I det nuværende regnskabsår er der sket en stigning i varmepriserne som følge af, at myndighederne fjerner ”grundbeløbet”. Grundbeløbet er betaling, som kraftvarmeværkerne har fået for at stå til rådighed for el-produktion, hvis der skulle opstå et akut behov for el på det samlede danske net. I tilfælde af mangel på el er værket forpligtet til at starte gasmotorerne, uanset om vi har behov for at køre med dem eller ej. At dette grundbeløb forsvinder, har været kendt længe, og de forventede konsekvenser for varmepriserne har været drøftet på de seneste tre generalforsamlinger. Grundbeløbet beregnes i korte træk efter spotprisen (den til enhver tid gældende pris) på el. Høj el spotpris medfører lavt grundbeløb og omvendt.

generalforsamling, hvor også regnskaber og budgetter vedtages. Brædstrup Fjernvarme varetager alle tekniske og administrative opgaver på værket. Myndighederne laver de regler, som værket skal agere efter, herunder at priserne skal være kostægte, hvilket vil sige, at faste udgifter skal modsvares af faste indtægter, og det samme for de variable udgifter og indtægter.

Da politikerne ikke har kunnet enes om en løsning, sidder vi som bestyrelse tilbage med problemet. Nemlig en stigning i varmepriserne for at dække hullet efter bortfaldet af grundbeløbet. Samtidig med prisstigningen har vi lagt tarifstrukturen om, hvilket for nogle vil betyde en større prisstigning og for andre en mindre prisstigning på varmen.

Hvorfor en omlægning af tarifferne?

?

Myndighederne har sat de regler, som gælder for fastsættelsen af tarifferne. Vores anlæg producerer størstedelen af varmen på vores grundvandsvarmepumper og på vores solfangere. Investeringen i etableringen af disse anlæg vægter her tungt og produktionsomkostningerne er lave. Dvs. høje faste udgifter og lave variable udgifter.

?

Er stigningen kun på 13%, og hvad er et standardhus?

Der er stort set ikke to huse i Gl. Rye, der er ens rent varmeforbrugsmæssigt, og helt generelt er det svært at sige, hvad der er det rigtige hus at bruge som reference. Derfor har Energistyrelsen defineret et ”standardhus”. Det er på 130 kvadratmeter og bruger 18,1 MWh varme om året. Det er det hus, som bliver brugt, når værker sammenlignes, og når der laves sammenligninger over mod andre energiformer. Det har den fordel, at man kan se, hvad man kommer fra, og hvad man kommer til. Hvis man har et hus på 110m2 og bruger 25MWh om året eller 200m2 og bruger 10MWh om året, så passer de 13% selvfølgelig ikke, men det er den bedste rettesnor værket har.

Er vi særligt hårdt ramt? Der har i fjernvarmebranchen været en forventning om, at der ville findes en politisk løsning på problemet, idet kerneelementet i fjernelsen af grundbeløbet var en forventning om stigende elpriser, hvilket i sig selv gjorde, at grundbeløbet blev udfaset. Nu er der sket det, at elpriserne er faldet i stedet for at stige, så derfor mister vi et højere grundbeløb.

4

Vi valgte tidligere at bibeholde den hidtidige prisstruktur, men de seneste år er der kommet mere fokus på overholdelse af disse regler fra myndighedernes side, og vi er som bestyrelse ansvarlige over for myndighederne, og derfor har vi nu indrettet taksterne efter reglerne. Disse emner har været berørt på flere generalforsamlinger.

?

Hvis man kigger på andre værker, som er sammenlignelige med vores, er der værker, der er klart hårdere ramt end os - og hvis vi ikke havde investeret i grundvands- og solvarmeanlægget, havde vores situation været langt værre. Man skal i den forbindelse huske på, at den varmepris, vi har nu, er lavere end før vi lavede det nye anlæg.


SERNE

op – hvad er og ned ? ? ?

Er vi pt. sikre på, at der ikke bliver etableret en overgangsordning for de hårdt ramte værker?

Hvorfor er de nye tariffer indrettet således, at det ikke kan svare sig at efterisolere?

Vi troede på, at politikerne ville tage denne problematik alvorligt, da tallene kom frem. Desværre har de ikke skitseret nogen løsning, og derfor kommer der formentlig heller ikke en ordentlig løsning, inden grundbeløbet bortfalder. Ydermere går vi ind i et valgår, og da majoriteten af de ramte værker ligger i yderområderne i Jylland, får spørgsmålet nok ikke den store opmærksomhed, kan man frygte.

Som tidligere nævnt skal vi agere efter myndighedernes regler, og vi skal sikre en sund økonomi for værket. Den nuværende situation med en relativ billig variabel tarif afviger ikke fra andre værker med lav variabel tarif, hvor den variable del af varmeregningen heller ikke giver plads til diverse private energitiltag – set med rent økonomiske briller.

?

?

Er det muligt at ombygge et ældre hus, så det bliver et lavenergihus og dermed kan opvarmes til halve tariffer? [se tariffer på varmeværkets hjemmeside]

Som det ser ud nu, mener bestyrelsen ikke, at der vil komme yderligere stigninger. Vi mener, at vi i den nuværende struktur har taget højde for det manglende grundbeløb. Vi mener desuden ikke, at der er udsigt til yderligere forringelser af de decentrale kraftvarmeværkers driftsforhold.

I teorien ja, men i praksis nej. Rent byggeteknisk vil det være kompliceret og formentlig så dyrt, at det er billigere at rive huset ned og bygge et nyt. Realdania lavede et forsøg i Tilst for et par år siden, og det konkluderede, at ombygning til lavenergihus ikke var rentabelt.

Bliver de nye tariffer liggende på dette niveau i årene fremover?

?

Hvornår er værket færdig med at betale de faste lån på anlægget - og hvad vil det betyde for tarifferne? Et varmeværk drives som enhver anden virksomhed, hvor der løbende investeres i nye og ændrede produktionsmetoder, ny teknologi, renovering af bestående anlæg og ledningsnet m.m. Det sker med det formål at få den billigst mulige varme. Dette forløb financiers ved optagelse af lån - ofte inden tidligere lån er udløbet, hvis det er den økonomisk bedste løsning. I dette forløb spiller de politiske beslutninger med løbende ændringer af afgifter en væsentlig rolle og gør det desværre ofte vanskeligt at foretage en langsigtet planlægning. Men vi forsøger.

Rye Kraftvarmeværk A.M.B.A. Hjarsbækvej 7, Gl. Rye 8680 Ry

?

Hvis man laver en lavenergi-tilbygning til et ikke-lavenergihus, kan man så få de nye kvadratmeter til ”halv pris”? Det har vi ikke taget stilling til og vil konsultere Dansk Fjernvarme, hvis spørgsmålet måtte komme. Det er BBR-tallene, som vi bruger som grundlag, og der indgår ikke en ”halvt om halvt”-løsning i systemet. Det vil formentlig være energistyrelsen, der skal sætte retningslinjerne for det.

Hvad kan man selv gøre for at effektivisere?

Varmetab er en af de vigtigste faktorer, når det gælder om at gøre fjernvarmen mere effektiv. Jo bedre den enkelte udnytter varmen, jo bedre er det for driften. Dårlig afkøling sender uudnyttet varme tilbage i systemet, og det er rent spild af varme, men også penge, idet værket og dermed alle forbrugere kommer til at betale skatter og afgifter af den varme, der blot spildes.

!

Derfor: Brug varmen!

Værket er forpligtet til at kunne levere varme til de kvadratmeter der er tilsluttet, så vi kan ligeså godt udnytte det og dermed få den bedste udnyttelse af værket og de ressourcer, der forbruges. På værket har vi fået nogle små mærkater, som man kan sætte på radiatorudløbet eller på ventiler i sin fjernvarme-unit. Mærkaten skifter farve efter temperaturen, og indikerer dermed, om afkølingen/ varmeudnyttelsen er ”god eller dårlig”. Derudover kan værket også hjælpe med til at rådgive om forbedringer, hvis man mener, man har problemer med sit anlæg. Værket kan kontaktes, hvis man vil prøve disse mærkater eller ønsker rådgivning. En stor del af den diskussion, der har været på Facebook, var faktisk også oppe på generalforsamlingen den 25. september i år - og vi vil som bestyrelse gerne opfordre til, at man møder frem på generalforsamlingen, hvor man netop kan stille alle de spørgsmål, man vil til værket og dets drift. Med venlig hilsen, Bestyrelsen Rye Kraftvarmeværk A.M.B.A.

Tlf. 7575 3300 Fax: 8689 8944 E-mail: mail@ryekv.dk 5


Gl. Rye

VANDVÆRK GL. RYE VANDVÆRK Så er 2018 ved at være afsluttet, og i Vandværket kan vi se tilbage på et år, hvor vi i løbet af sommeren var lidt udfordrede på vores forsyningskapacitet på grund af den varme sommer, og af alle de nyanlagte græsplæner, der skulle vandes. Vi har ikke haft stører brud på vores ledningsnet, så bortset fra sommerens udfordringer har det været et stille år for Vandværket. Bestyrelsen arbejder stadig med planerne omkring den nye rentvandstank, og vi forventer at have en plan klar i starten af det nye år. Kom og hør nærmere herom til vores generalforsamling. Det er tid til, at Vandværket foretager aflæsning af vandmålere, hvilket kommer til at foregå i løbet af første halvdel af december. Som vanlig opfordrer vi byens borgere til selv at aflæse deres forbrug, for at følge udviklingen og evt. derigennem at kunne opfange et merforbrug, der kan skyldes et brud på et vandrør i huset. Besøg også vores hjemmeside www.glryevandvaerk.dk. Her har vi samlet de oftest stillede spørgsmål om både Vandværket og vores vandkvalitet. Der finder I også oplysninger om de seneste vandanalyser fra i år.

VANDVÆRKET www.glryevandvaerk.dk Vandværkspasser: Bent Jensen Horsensvej 40 Tlf. 40 45 36 88 Formand: Steffen Gram Lauridsen Rimmersvej 70 Kasserer: Per Rasmussen Rimmersvej 27 Bestyrelsesmedlem: Heidi Hinge Rimmersvej 14

Vi ønsker vore forbrugere en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Vedr. manglende vand/driftsnedbrud den første weekend i november Vi skriver her for at give en bedre forståelse for, hvad der skete i forbindelse med manglende vand den 1. weekend i november. Lige før midnat lørdag registreres der alarm fra værket. Bagvagten tager straks aktion på det, idet forsyningen til overbyen er lagt ned. Det drøftes med 1. vagten hvad der er sket, tilsvarende nedbrud er ikke set tidligere. Der var frygt for et større ledningsbrud, derfor blev ruten på hovedledningen inspiceret, og i den forbindelse konstateret at der ikke var vand hos de endnu intet-anende forbruger i overbyen. Ved tilbagekomst på værket, bliver der omkring midnatstid af bagvagten lagt en info på vandværkets hjemmeside og på Facebook, helt efter værket generelle kommunikations politik. Vi er således helt på forkant med situationen. Det drøftes videre med driftslederen/1. vagten hvad vi kan gøre. Vi vælger at lukke ned og optage klarlægningen af problemet ved solopgang, idet driftlederen først skal hjem fra sit weekendophold, som han undtagelsesvis har tilladt sig at afholde. Dog er der inden opholdet sørget for, at der er en bagvagt på værket som erstatning for 1. vagten. Ved opstart på morgenstunden bliver der efter en nærmere granskning indkredset et problem på værket midt på formiddagen. Der tilkaldes en serviceteknikker fra værkets leverandører, han ankommer fra 6

Randers efter 1 times tid. Problemet er, at der er kommet luft ind ved indtaget til pumperne. Når der er for megen luft i vandet kan pumperne ikke køre og der kan ikke holdes den nødvendige tryk på systemet. Serviceteknikeren forklarer, at det er et kendt problem og kan forekomme periodevis. Vi begynder afluftningen af pumperne og vi opbygger trykket igen og kan levere vand ud i starten af eftermiddagen. Vi kan naturligvis godt forstå, at der efterspørges på en status. Men mens vi arbejder på udbedring af problemerne står vi med værktøj m.m. i hånden for at prøve at løse problemet, og kan derfor ikke stå og fedte rundt med mobiltelefoner, ej heller være ved PC’eren. Vi har tidligere meldt ud, at når der opstår driftsproblemer, så følger vi vandværkets kommunikationspolitik som ved ved akutte situationer er hjemmesiden og Facebook og ved ting vi kan forudse i go tid via SMS-beskeder. I denne her slags situationer følger vi beredskabsplanens prioritering som er dagplejere, skolen, børnehaven, Dalbogård, frisøren og Hotel Lyngdal. I den forbindelse vil vi gerne takke Dalbogård og Hotel Lyngdal for en go’ direkte og professionel dialog, og generelt takke de for rigtig mange støttende og forstående kommentarer vi har fået for vores arbejde på dagen. Vi kan konkludere vi har fulgt værkets

Bestyrelsesmedlem: Karsten Dreier Nyvej 12C Suppleanter: Bente Zinck Sivertsen Fyrreskrænten 5 Else Jensen Fyrreskrænten 7 Kontakt vedr. afregninger mv.:

Bodil Kjær Brædstrup Fjernvarme Tlf. 75 75 33 00

kommunikations politik, og vi har forsøgt at få løst problemet hurtigst muligt. Og husk, at vi er frivillige der driver vandværket og vi ejer alle vandværket, så vi kan kun appellere til at folk dukker op til generalforsamlingerne. Vi har på sidste generalforsamling besluttet en lave en større investering, hvor nogle af de relativt gamle komponenter på værket udskiftes, det vil på nogen områder forebygge driftsforstyrelser. Vi arbejder hele tiden på at sikre driftsikkerheden, men det kan ikke undgås der dukker nogen problemer op hen ad vejen. Vi beklager naturligvis de gener I har haft. På vegne af vandværkets bestyrelse Steffen Lauridsen, formand


Lokalhistorie Gl. Rye

Et hus i Rye – historisk set Af Grethe Bremer

Ryesgade 19 Når man går ned forbi torvet, ligger Ryesgade 19 som det andet hus på venstre hånd. Huset ligger på en aflang grund, der hælder ned mod gaden. Her bor Kirstine og Dan Emborg, som er i fuld gang med at renovere deres gamle hus. De mangler stort set kun facaden og glæder sig til at kunne nyde frugten af deres store indsats. Under renoveringen af huset, er det dukket et utal af gamle skosåler op i væggene, på loftet og i haven. Der var også mange små flasker, som sikkert har indeholdt narvsværte til at farve læder med. Det charmerende hus ligner ikke nabohusene og har også sin helt egen historie. Huset blev bygget i år 1900 af skomager Marius Sørensen. Der lå tidligere et bindingsværkshus på stedet, og der boede bødker Niels Jensen sammen med sine kone Inger frem til 1839, hvor han solgte huset til Ingers svoger træskomand Søren Pedersen. Sørens datter Ane tjente på samme gård som træskomand Gottfred Pedersen. De blev gift og købte huset i 1866. Gottfred blev enkemand og solgte i 1887 huset til træskomand Peder

Ryesgade 17, 19, 21 og 25 ca. 1910

Otto Pedersen. Gottfred blev boende hos Peder og Ellen, til Ellen blev enke og huset i 1897 blev solgt til skomager Marius Sørensen. Peder var træskokarl hos træskomand Rasmus Svendsen, som var Marius Sørensen svigerfar. Så hvis vi ser bort fra Marius, var de sidste tre ejere af bindingsværkshuset altså træskomænd. Marius Sørensen der byggede det nye hus, var skomager og det var hans held, for da industrialiseringen kom til egnen omkring år 1900 blev der startet en træskofabrik i den nye stationsby Ry, som masseproducerede træsko. Da Marius og Anes søn Johannes Angelo Sørensen blev født i 1901, var der 124 træskomænd i Rye sogn, i 1916 var der kun 11 tilbage og få år efter var det slut. Johannes Angelo Sørensen blev også uddannet skomager. Han blev gift med Anna og købte huset af sin far i 1938. Marius, der var blevet enkemand, blev boende og arbejdede i huset. Huset blev udvidet mod nord, både i stueetagen og på første sal. I den nye del af stueetagen blev der indrettet butik og i overetagen bolig. Samtidig fik facaden på første sal bindingsværk, hvilket fik overetagen til at ligne en hyggelig havestue. Bindingsværket forsvandt, da huset blev malet i slutningen af 1990’erne. I 1950 byggede Angelo Sørensen en garage og et udhus bagved huset.

Ryesgade 19 i 1947

Angelo Sørensens efterladte skomagerværksted.

Skomagermester Marius Sørensen & Søn kunne ifølge telefonbogen fra 1951, træffes på telefonnummer 22. Marius døde i 1943 og Angelo i 1965. Angelos kone Anna blev boende i huset frem til 1975, hvor hun solgte til Johanne Nicoline Kaa Nielsen, der sammen med sin mand Jens Erik Nielsen havde haft Højkol Savværk. I 1995 solgte Johanne huset til sin datter Vivian Solveig Kaa, som boede i huset frem til 2006, hvor Dan Emborg overtog det. En lille krølle på historien er, at Dans far er skomager. Du kan se en lille film fra 1953 om Træskomageriet i Rye Sogn. Filmen kan bl.a. findes i vores nye Facebook gruppe: Lokalhistorie Gl. Rye

Ryesgade 17, 19 og 21 ca. 1970 Sort/hvide billeder er fra Arkiv.dk

7 Ryesgade 19. Foto Grethe Bremer


DAGLI BRUGSEN + HOTEL LYNGDAL SØHØJLANDETS KAFFE + HALL OF DRUMS

INVITERER ALLE VOKSNE I GL. RYE TIL

RUNNING DINNER Den 2. februar 2019 kl. 18-03. Forret ét sted i byen. Hovedret et andet sted i byen. Dessert og fest i Hall of Drums. Tilmeld dig som GÆST eller som VÆRT og få en sjov og hyggelig aften med gode venner og nye bekendtskaber fra byen. Læs mere på www.glrye.dk under Kalender eller h ør nærmere på 28198100.

EN KULINARISK RUTE OG FESTLIG SLUTSPURT - UDEN LØBESKO.

8

Brugsen har åbent fra 8-21 hele året!


Erhvervsportræt

Jul i Byens Egen Butik Igen i år har Brugsnissen - mod garanti for daglige grødleverancer sagt ja til, at byens børn må hænge julestrømper op i butikken. Ikke nok med det, nissen vil tilmed fylde lækkerier i artige børns strømper med jævne mellemrum. Ophængning af strømper kan ske fra 25. november og frem. Illustration Henrik Højmose

Byens Eget Torv - STATUS

Et nyt samlingssted i byen er i støbeskeen I begyndelsen af september inviterede Byens Egen Butik til en udviklingsworkshop, som gav masser af kreative ideer, praktiske overvejelser og konstruktive input til udviklingen af et nyt samlingssted og torv foran Dagli’Brugsen. Sidenhen har den lokale arkitekt, Henrik Højmose, udviklet og tegnet et, synes vi, fantastisk torv - intet mindre. Uden at afsløre for meget, er designet inspireret af indsigter fra workshoppen, byens historie, naturen i området og ikke mindst af drømmen om at skabe et sted, hvor hele byen har lyst til at være - og ikke mindst være sammen.

Næste skridt For at kunne realisere projektet arbejdes der nu benhårdt på at få de økonomiske og praktiske ender til at mødes. Vi vil i de kommende måneder samarbejde med andre kræfter i byen om at søge fonde og sponsorater, så vi til foråret kan stå klar med et fabelagtigt torv og samlingssted. Vi opfordrer alle foreninger og virksomheder i byen til at bakke op og give en håndsrækning til projektet, så vi sammen kan skabe et unikt samlingssted for hele Gl. Rye.

Lørdag d. 8. dec. kl. 14 - 17 er der julehygge i Byens Egen Butik. Bestyrelsen serverer gløgg, æbleskiver, saft og pebernødder, og Henrik giver smagsprøver på et par af julens øl og vine. SÆT KRYDS I KALENDEREN!

Idéer, støtte, håndsrækninger: Kontakt Louise fra bestyrelsen på louise@medskab.dk

Julens åbningstider Juleaftensdag: ..............8 - 14 Juledag: .........................8 - 19 Anden Juledag: .............8 - 19 Nytårsaftensdag: ..........8 - 15 Nytårsdag: ...................12 - 19 Derudover som vanligt .8 - 21

9 Foto: Peter Krogsøe


Af Susanne Midtiby.

Mine yndlingssteder IV:

Himmelbjergskovene

I 2018 vil vi sætte fokus på udvalgte Gammel Ryeres yndlingssteder og –ture krydret med en god historie eller flere. Hveranden tirsdag eftermiddag deltager Birgit i nørkle-klubben i Sct. Sørens Hus; her mødes 18-19 håndarbejdsglade mennesker. De fleste torsdag formiddage er de en håndfuld Gammel Ryere, der går en god tur i omegnen.

Hvem: Birgit Bro Egelund Lundsberg er pensioneret lærer uddannet på Elbæk Fri Lærerskole. Hun har været på efteruddannelse på Askov Højskole og på Danmarks Lærerhøjskole i København. Tidligere var Birgit ansat på bl.a. Kolt Fri- og Efterskole og gennem mange år på Himmelbjerggården. Her begyndte hun med at passe syge børn og vikarierede som gymnastik- og håndarbejdslærer, hvorefter hun blev fastansat.

Hvorlænge har du boet i Gl. Rye: 5 år på Horsensvej og 45 år i Skrædderhuset, Anelund, Ny Himmelbjergvej 6, 8680 Ry, som Himmelbjerggården købte i 1896 og anvendte som embedsbolig.

Som lille blev Lars passet på Bakbjerg og Henrik i bindingsværkshuset Rodelundvej 35. De gik i Himmelbjergegnens private børnehave sammen med børn af kolleger. Begge sønner har som unge arbejdet på Himmelbjerget som henholdsvis parkerings-vagter og kiosk-medarbejdere. Hvilket sted eller hvilken tur er blandt dine yndlingssteder: Himmelbjerg-skovene i al deres foranderlighed får favoritværdigheden og der er jo også dejligt på Lindholm Hoved, på den gamle flyveplads og i Lyngbakkerne. Hvorfor: Naturen er vidunderlig. Det var skønt hver morgen at vågne op til naturens forskellighed fra sommermorgener med dug-fyldte edderkoppespind langs skolestien til gåture i granskovene i stormvejr.

Som ung har Birgit været i huset hos Moster Gunne i Vejstrup på Fyn, i kibbutz i Israel og babysitter i USA. Hun har været på Engelsholm Håndarbejdsskole og på Snoghøj Gymnastikhøjskole. Som pensionist har Birgit også været på mange korte højskolekurser og rejst i ind- og udland. Hvor: Horsensvej - først i 9C på 60 m2 - nu i 7D på 73 m2, hvor der er et ekstra værelse til rådighed. Det er rart med et ”kontor”. Herfra boligen er det nemt at smutte over på skolen til en times morgengymnastik om mandagen.

Birgit har to sønner. Lars, der er født i 1965, er politimand i Aarhus og bor i Hedensted. Henrik, der er født i 1969, er skovløber i Statsskoven Trekanten og bor i Bjerre syd for Horsens.

Da familien i oktober 1967 flyttede ind i det hyggelige hus beliggende i skovbrynet var værelserne tapetseret i brunt, køkkenlågerne malet almueblåt og haven var meterhøjt græs. Og der var intet badeværelse. Det kom der, men først 10 år senere.

Fuglelivet var rigt, spætmejsen var en blandt mange gæster på matriklen. Om aftenen spankulerede fasanhanen med to høner rundt i haven, og grævlingen kiggede forbi ved 21-tiden, skovmåren fouragerede på fuglefoderbrættet - ræven ligeså.

Udsigt fra Skrædderhuset efterår 2018

10 10


Anelund ved sommertide

Husker du: Skrædderfamiliens efterkommere havde årligt træf på Gl. Rye Kro og kørte som regel forbi for at gense Anelund, der var navngivet efter den gamle skrædderkone. I Himmelbjerggårdens egen granskov måtte de ansatte vælge frit et juletræ. Og det var et helt eventyr, når det skulle findes og fældes med økse og sav. Birgit kan også fortælle mange historier om henvendelser i Skrædderhuset fra før mobiltelefonernes tid.

Utallige er de spejdere, der enten har spurgt om vej eller har bedt om et glas vand. Nogle var kommet til skade og havde brug for førstehjælp. Sjællændere har lånt telefonen for at ringe til Falck ved biluheld og bagefter fik Birgit tilsendt en bog om Kirke Saaby, hvor de kom fra. Norske cyklister er blevet inviteret på te og boller, da de blev holdt an af familiens hund, der ikke var så vild med cyklister. Det resulterede i en invitation til genvisit i Norge.

Den gamle brugs i Glarbo 1920, samt den Grønne købmand i Glarbo.

Det var hos den grønne købmand, at hverdagens indkøb blev foretaget, og i Brugsen i Glarbo. Birgit købte for ca. 40 år siden en el-pisker i Glarbo Brugs og på trods af to gange røg i køkkenet, så fungerer den endnu :-)

Historien kort: Juletræstiden En julehistorie eller flere Før Halloween og Allehelgen er forbi, så er julepyntet fremme i supermarkederne. Hvert år er mange af os enige om, at det er for tidligt. Uanset er det nemt at komme i julestemning i Søhøjlandet. Der er juletræsmarker overalt. Og de er også pyntet med farvede sorteringsmærker. Når tiden nærmer sig er der flere måder at få juletræet hjem på. Man kan tage ud i skoven og fælde det selv og få en ekstra oplevelse ud af turen, man kan købe det af spejderne og støtte det lokale fællesskab eller man kan handle direkte med en lokal juletræsproducent og bære det hjem. Det sidste gjorde vi for et par år siden og den gåtur vil jeg aldrig glemme. Der var julestemning hele vejen. Og her på egnen er der altid et juletræ eller tusind indenfor rækkevidde. Danmark producerer ca. 10 millioner juletræer hvert år og næsten halvdelen eksporteres til Tyskland, hvor traditionen kom fra oprindeligt for over 200 år siden. Det er lidt sjovt at tænke på nu, hvor vi atter engang nærmer os julen.

Til min barndoms jul hørte også at min mor læste julehistorier højt - det kunne være De tre helligaftener af St. St. Blicher, Johan Krohns Peters Jul, Grantræet af H. C. Andersen, Selma Lagerlöfs Legenden om Juleroserne eller De små skovnisser af Elsa Beskow - her får I et par strofer fra begyndelsen af historien: Ved fyrretræets rødder en nisse har sit hus, dér bor han med sin kone i skovens stille sus og fire børn de har, som er lystige og små og klædt i røde huer med hvide prikker på. Når storm og regn huserer i verden rundt omkring, herinde midt i skoven det gør slet ingenting. Her standses blæst af graner, som når de sorte sky’r, og overalt i skoven er nok af paraply’r.

Til de poetiske beskrivelser var de smukkeste tegninger og jeg har passet godt på min udgave af bogen om naturens magi, som jeg fik til jul af min mor og far for snart 50 år siden. Med disse anbefalinger af gode gamle julefortællinger vil jeg ønske alle en rigtig glædelig jul!

11


FDF

Familieweekend Den 2. og 3. november var 80 FDF’ere med familier afsted på den traditionsrige familieweekend som igen i år gik til sletten. Weekenden bød på masser af leg og spændende udfordringer, lejrbål og underholdning på et langt højere niveau og ikke mindst engagement end der kan ses i tv på en fredag aften. Der var også tid til at de voksne kunne snakke sammen.

12


Formand: Henrik Rysgaars Christensen Lene Leth Anja Kjærgaard Skovstedvej 21· 51564619 anjakjaergaard@live.dk

Tumlinge 1. og 2. klasse: Jacob Rask TLF: 2070 9310 Betina Kaltoft Møller 2444 7166 Pilte 3. klasse: Grethe Leth Jørgensen TLF: 2090 9690

Pilte på tur Piltene har været på overnatningstur, mens stormen Knud rasede. En tur rundt i området blandt andet med stop på Sukkertoppen, brændende kærlighad laver over bål og overnatning i naturværkstedet.

Pilte-2 4. klasse: Marie Halberstadt Nørgaard 2685 8739 Lene Leth 87985100 / 30125117 Væbnere 5. og 6. kl: Gitte Eriksen Møllestien 7 8788 0610 / 2422 0692 rysgaard@post.tele.dk

Væbnere og seniorvæbnere Henning Gosvig TLF: 2364 3155 Gitte Eriksen 87880610 / 24220692 August og Svend FDF Musik:

Esben Nyholm Hedevej 3 8616 0478 / 2927 3609

esben.nyholm@gmail.com

Kasserer: René Rokkjær Hedevej 4 6131 6244

glrye.fdf.kasserer@gmail.com

Udleje af Kræshus: Pernille Paaske Autzen Stejlehøjvej 2 61708870 Pernille@pspa.dk

Weekend i Tivoli Friheden Hvert andet år indtager FDF sammen med spejderne en weekend i Tivoli Friheden. Weekenden byder på sjove aktiviteter, lige fra traditionelle FDF løb, at prøve forlystelserne, hygge, lejerbål og fællesskab med alle de andre FDF’ere/spejdere.

Forårs- og loppemarked: Susanne Kann Ryesgade 62 B 3046 3710 suskann@mail.dk

Se vores hjemmeside: http://www.fdf.dk/gl-rye

Væbnerne og seniorvæbnere var på natløb og overnattede i Tivoli Friheden. Det er specielt at få lov til at opleve Tivoli Friheden after dark J. 13


GRIF

Her er U 13 i nye flotte dragter, sammen med Philip og Kristoffer som har været de uundværlige hjælpetrænere.

U13 fodboldholdet fra GRIF har nu afsluttet efterårs sæsonen. Vi har to hold, det ene blev nr. 1 i turneringen og det andet hold nr. 2. Det er rigtig flotte resultater. Vi har har ligeledes afsluttet sæsonen i klubhuset med med lidt godt til ganen fra Lyngdal. Efterfølgende blev det spillet futsal i hallen og der blev sluttet af med indtagelse af hjemmebagte dejlige kager.

U13 Gl. Rye klar til kamp..! 14

Tidligere på sæsonen blev vi indstillet til støtte af Ry-puljen. Vi var så heldige, at Kvickly Ry som udlodder puljen gav os et sæt træningstøj. Anføreren vil gerne takke sponsorer, forældre og vores egne frivillige dommere for en god sæson. Også en tak for et dejligt år fra trænerstaben, Frands, Søren, Phillip, Jakob og Steffen

Nye dragter med alle logoer og spillernes navn på ryggen... der mangler ikke noget!


GRIF hovedbestyrelse Formand: Flemming Hansen Hedelundsvej 19 2969 3668 flh@gefiberpost.dk

Udleje af klubhus: Camilla Holl 2961 0871

camillaholl@hotmail.com

Kasserer:

1918-2018

Motionisterne fejrer GRIFs 100 års jubilæum Det har været et rigtigt godt år for motionistafdelingen. Vi har haft stor tilslutning, men vi kan sagtens være flere endnu. Du får kontakt til mange mennesker på en god og positiv måde. Vi har et slogan MOTION – SAMVÆR – HYGGE. Vi har afholdt tre motionsdage i 2018. D. 3. februar, d. 30.juni og d. 25.august (sportsfesten) hvor vi inviterer alle, som har lyst til at deltage - også ikke medlemmer.

I motionistafdelingen har vi to sæsoner, sommer (petanque) og vinter (dart), der har du/I mulighed for at prøve om det er noget. Vintersæsonen er startet Dart: Pensionister hver onsdag kl.9.30-12.00 Dart: Motionister (mænd) hver onsdag kl. 19.00-21.00 MØD OP I VORES KLUPHUS OG VÆR MED   Med sportslig hilsen Jens Erik Fischer 61688423 · Gerstedsvej@fischerweb.dk

Kristian Bollerup Skovsbjergvej 9 2191 3263 kb@impero.dk

Sekretær:

Suppleant i hovedbestyrelsen:

Formand Badminton: Kim Rundell Ryesgade 36 4076 3201

rundellkim@gmail.com.

Formand Gymnastik: Rikke Pilgaard Gertz Engvej 3 5150 5191

pilgaardgertz@hotmail.com

Formand Håndbold: David Hay 61688080

david@davidhay.dk

Formand Fodbold: Henrik Larsson Skovstedvej 18 3065 3053 Henrik@epix.dk

Formand motionister: Jens Erik Fischer Gerstedvej 12 8689 8423

gerstedvej@fischerweb.dk

Formand tennis: Jens-Erik Dengsøe Galgebakken 8 2272 7128 jenserik123@gmail.com

Formand karate: Preben Frost bodukanglrye@gmail.com Gode øjeblikke ved Sportsfesten 2018. Foto: David Hay

www.glryeif.dk

15


1918

GRIF har genn 100 års j Gymnastikafdelingen lagde ud i marts med et brag af en opvisning. Holdene havde fået hver sit årti til inspiration, og det kom der en masse forrygende, flotte og sjove præsentationer ud af. Der har været motionisttræf og selvforsvar for kvinder ved karateafdelingen. Årets sportsfest stod også i jubilæets tegn. Lørdag morgen var der inviteret til brunch og dagen startede 16

Foto: David Hay


2018

nem 2018 fejret jubilæum. med masser af mennesker og god stemning i teltet. Lørdag eftermiddag var der kæmpe hindbærsnitte og kaffe til alle, og lørdag aften var der stor fest med fællesspisning, stand up med Mahamed Habane og musik og dans ved Uncle Jam and the Funkaholics. Stor tak til alle frivillige, sponsorer og alle jer der har deltaget i løbet af året og festligholdt 100 år jubilæet. Vi glæder os til de næste 100 år 17


100 år og fuld Et 100-års jubilæum er noget helt særligt, også i foreningslivet. Her i 2018 fyldte GRIF 100 år, hvilke de fleste nok har bemærket. Ikke mindst i forbindelse med Sportsdagene i august og festlighederne i den forbindelse. Billederne giver et indtryk af det liv, de aktiviteter og ikke mindst det engagement, der altid har præget arbejdet i GRIF. En forening med ca. 600 medlemmer i en by med under 2.000 indbyggere – det er klasse! Af Ebbe Kristensen

Ved GRIF’s 75-års jubilæum i 1993 udgav foreningen et jubilæumsskrift, som der stadig findes nogle eksemplarer af for de interesserede. Udover at berette om udviklingen gennem årene giver skriftet nogle gode tidsbilleder fra vores by og omegn og indeholder mange gode og sjove billeder med GRIF’ere gennem årene. Nogle – af de ikke helt unge indbyggere – vi måske genkende sig selv og bekendte på idrætsbillederne. Med denne artikel vil Aktuelt tage tråden op fra 75-års jubilæet og give nogle indtryk af det arbejde, der har været med at holde sammen på og udvikle GRIF til, hvad foreningen er i dag. Det er ikke en historisk detaljeret eller fyldestgørende gennemgang. Men et forsøg på gennem korte interviews med seks af de tidligere

Gymnastikpiger fra 1931

formænd (der alle stadig bor her i Gl. Rye) og den nuværende formand at give indtryk af, hvad der særligt optog ledelsen af foreningen gennem de seneste årtier. Noget, som mange af de lidt ældre borgere i Gl. Rye kan huske – og som kan give de mange nye borgere et indtryk af det samlingspunkt for Gl. Rye, som GRIF altid har været. Båret af ildsjæle og med kæmpe

Drengehold fra 1956 18 18

frivillig indsats og involvering af og opbakning fra mange af Gl. Ryes borgere gennem alle årene.

Formand Flemming Hansen holder tale til GRIF´s 100 års jubilæumsfest

GRIF er en stærk forening Formand anno 2018 Flemming Hansen, der til marts har været formand i seks år, fremhæver betydningen af, at GRIF er en paraply-forening. ”Dermed kan vi snakke om tingene mellem de forskellige idrætsgrene og finde ud af fx tildeling af baner, uden at skulle slås og det indbyrdes. Vi har i dag en stærk forening både økonomisk og medlemsmæssigt”, fastslår Flemming Hansen. ”Det er en ny tid i forhold til ikke så mange år tilbage”, fortsætter han. ”Byen er i solid vækst, der flytter flere og flere ressourcestærke børnefamilier til byen, også med højere indtægter end tidligere. Og mængden af muligheder for fritidsaktiviteter - også foran skærmen - bliver flere og flere”. Han tilføjer: ”I det hele taget er forældre gennem årene blevet mere og mere centrale. Før i tiden kunne børn ikke blive kørt til alt muligt, man havde (højst) 1 bil, og børnene fik måske mere lov til at tumle sig i det fri. I dag er alt meget mere organiseret. Før i tiden var der jo heller ikke så mange, der tog på efterskole eller i det hele taget rejste for at få en uddannelse, og det er jo også en af de samfundsmæssige udviklinger, de giver udfordringer med at fastholde unge i lokalidrætten”, siger Flemming Hansen.

Kuriøse glimt fra historien fra før 2. verdenskrig - hvor fodbolden var det dominerende: I en fodboldkamp stillede GRIF op med 10 spillere med efternavnet Jensen! En enkelt Kristensen var også med Thorvald Therkildsen er var højre yderwing på klubbens første fodboldhold i 1918 Der var årligt tre store fester: Grundlovsbal på Hotel Himmelbjerget, Fastelavnsfest med ringridning og maskebal og Juletræsfest 2. juledag Andespil til gavn for børnenes juletræsfest omfattede blandt andet levende ænder og gæs, hvilket gav anledning til en del larm og ståhej ved uddeling.


d af energi... Tilbage til 70-erne Med lad os gå næsten 50 år tilbage. Nærmere bestemt til starten af 70’erne. Her var Jarl Nielsen formand fra 1970-72., hvor han altid har boet. Det var en svær tid, da foreningen var meget presset både økonomisk og sportsligt. Det kneb fx med at stille hold til kampe. Men det lykkedes at få foreningen til at køre videre, også dengang med meget frivilligt arbejde. Der var stort set ingen støtte dengang, fodboldbanerne blev dog klippet, men man skulle fx selv kridte banen op. Fodbold og badminton var de bærende sportsgrene. Det var også en stor hjælp, da foreningen gratis fik stillet klublokaler til rådighed i kælderen under skolen. I 1972 stoppede Jarl som formand, da han startede radioforretning i Gl. Rye, som han havde indtil 1977. Jarl bor stadigt her i Gl. Rye, som han altid har gjort.

De mange fodboldkampe mod nabobyer gav særlige oplevelser. I Tåning var fodboldbanen en græsmark med mange kokager. Det gav ekstra god mulighed for glidende tacklinger I en kamp i Stilling, hvor banen skrånede ned til søen, kom murer Ragner Jensen fra Gl. Rye i håndgemæng med en modspiller. Begge blev udvist, men de hindrede ikke kamphanerne i at fortsætte slagsmålet rullende ned mod søen… Badminton blev startet med sommerfuglenet påsat nogle gummistrenge – påstås det. Man havde ingen hal og spillede derfor udendørs, og kun ved for meget sidevind blev kampene aflyst.

Vi springer frem til sidst i 70’erne, hvor Sven Johnsen var formand 1979-80. Han blev valgt til bestyrelsen på den første generalforsamling, han deltog i. Og efterfølgende valgt som formand. Ærmerne blev smøget op, og en af de største opgaver i året var at dele foreningen op i afdelinger. Et vigtigt projekt, der forløb rimeligt gnidningsfrit. Sven var flyttet til Gl. Rye i 1975 og ansat i Skanderborg kommune. På grund af studier i Aalborg samtidig med arbejdet i kommunen blev Sven nødt til at stoppe som formand allerede efter et år, men var stadig med i bestyrelsen som kasserer i de næste par år.

De seneste årtier: Hal, klubhus, vækst, nye idrætsgrene…

hvor kvindehåndbolden for alvor voksede i Gl. Rye. Finn var således også formand i forbindelse med 75-års jubilæums-festlighederne. Det blev behørigt fejret med reception i klublokalerne – der dengang var på skolen – og efterfølgende fest og udgivelsen af jubilæumsskriftet. Da Finn flyttede til Gl. Rye i 1978, var hans første opgave som bygningskonstruktør faktisk at tegne et skitseforslag til en hal ved skolen, efterfølgende kom der andre skitseforslag og endnu mere gang i debatten i Gl Rye – blandt andet om beliggenheden - og i det politiske system. Årene var også præget af arbejde med at professionalisere foreningen, herunder at få de enkelte afdelinger til at arbejde med og efter budgetter. Det er ikke lige nemt for alle, men det lykkedes, og årene var også som andre perioder præget at stort engagement og de frivilliges uundværlige hjælp ved arrangementer. Hans Jensen overtog formandsposten efter Finn Pedersen og var formand i fem år. Færdiggørelse af halprojektet var noget af det, der virkeligt fyldte, og hallen havde afgørende betydning for, at endnu flere begyndte at dyrke de forskellige indendørs idrætsgrene. Forskellen fra gymnastiksalen på skolen var selvfølgelig enorm, og hallen er fortsat den dag i dag omdrejningspunktet for gymnastik, badminton og bordtennis mm. En af udfordringer i perioden, som også andre tidligere formænd har påpeget, var at få folk med i bestyrelsesarbejdet. De fleste i GRIF brugte meget tid ikke mindst sammen med deres børn til idrætten og andre aktiviteter, og var derfor ikke meget for at binde sig til det mere formelle bestyrelsesarbejde. Men det gik da! Der var og er heldigvis ildsjæle, der får tingene til at fungere.

Finn Pedersen var formand i en længere periode, nemlig fra 1989-97. Han og familien flyttede fra Fyn til Gl. Rye i 1978, og mødte hurtigt op på sportspladsen. ”Det er jo bedst bedste sted hurtigt at blive integreret”, som han udtrykker det. Det varede heller ikke mange timer, før han var blevet træner for kvindehåndboldholdet, som han var i de følgende fem år, Sommerhåndbold i Gl. Rye fra ca. 1975 19 19


100 år og fuld af energi... Anders Piilgaard var formand efter Hans Jensen og frem til 2008. Klubhuset blev færdigt i 2004, og der var et stort arbejde med at få alle ender til at nå sammen mht. finansiering, tilskud, byggetilladelser, frivillig arbejdskraft mm. Som det har været tilfældet med andre større tiltag i Gl. Rye blev der banket på dørene hos byens borgere og bedt om økonomisk tilsagn. En betingelse for, at kommunen også ville støtte. Det gik rigtigt godt med indsamlingen og opbakningen var stor – så GRIF kunne gå til kommunen og få resten på plads. En god økonomi i foreningen var vigtigt, det var på mange måder hårde tider, og det var derfor et område bestyrelsen var meget fokuseret på. Efter Anders Piilgaard blev Jens Overgaard formand og var det frem til 2013, hvor den nuværende formand overtog tøjlerne. Jens Overgaard blev formand på et tidspunkt, hvor foreningens eksistens faktisk var truet, da ingen ville stille op, og der måtte tre generalforsamlinger til, før det lykkedes at få valgt en bestyrelse og derefter Overgaard som formand. Til gengæld blev det en meget aktiv periode med ca. 10 i bestyrelsen og hvor medlemstallet i foreningen toppede med over 700 – heraf ca. 300 børn, der dyrkede gymnastik. Tennis og karate kom til som nye idrætsgrene, og man valgte at genoptage de årlige frivillig-fester. En værdidebat om, hvad en idrætsforening som GRIF skal stå for i breddeidrætten, hvordan man engagerer folk, samarbejde med sponsorer mm. var også på dagsordenen i de år. I fortsættelse heraf får formand Flemming Hansen de sidste ord: ”Vi er i en stærk forening med en god økonomi, masser af medlemmer og stadig solid opbakning fra borgerne i Gl. Rye. Det vil vi blive ved med at være – men også udvikle os med nye idræts-muligheder for børn, unge og ældre. Glæde og udfordring for store og små er stadigt vores motto. Vi må se fremad i forhold til de muligheder og udfordringer, vi har. Det har ofte gennem tiden ofte været svært at rekruttere til bestyrelsen, men der er heldigvis altid masser af frivillige til de forskellige tiltag. Faktisk så mange som aldrig før”, slutter Flemming Hansen.

20

Foldbold på den gamle stadion på Stejlehøjvej.

Senere blev fodboldbane, omklædningsrum og klublokaler flyttet til den nuværende plads ved skolen og hallen.

Ny bane etableres under nøje opsyn.

Bestyrelsesmedlemmer og tilknyttede til GRIF, ved 75 års jubilæum. På billedet ses Hans Jensen lærer, Finn Pedersen, Eva Jensen Fæstibakke, Jan Mathiesen, Helle Pedersen, Henrik Larsen og Brian Nielsen


20 års jubilæumskoncert i Gl. Rye:

Tina Dickow & band Torsdag 24. januar kl 20.00

Billetsalg indledes søndag 25. november foran Gl. Rye DagliBrugs i forbindelse med juletræstænding Pris: 250 kroner pr. stk. Derefter sælges tilbageværende billetter i Daglibrugsen

ncert 2 0 års jubilæumsko em en a 1999) har genn I a 99 (Initiativgrupp st lfester og ikke mind 20 år arrangeret ha lan Johnny Madsen, Al koncerter med bl.a. rs Niels Hausgaard, La Olsen, Poul Krebs, Lilholt mfl. at det er lokale Vi gør en dyd ud af lk vi primært samler fo arrangementer, hvor n . Og når vi ikke ka fra vor egen landsby 1500 blandt Gl. Ryes ca. sælge flere billetter , r vi i Alken, Boss Ry indbyggere, da sælge et. etc. - altså i nabolag s re doneret til byen Overskud er tildlige foreningsliv.

t r e c n o k s m u 2 0 års jubilæ 21


Gl. Rye sogn og kirke

Gudstjenester Søndag d. 18. november

25. s. e. Trinitatis

9.30

Søndag d. 25. november

S. s. i kirkeåret

Ingen

Søndag d. 2. december

1. s. i Advent

11.00 Børnekoret medvirker

Tirsdag d. 4. december

10.00 Jul for Bison

8. januar ............... kl. 14.00

Søndag d. 9. december

2. s. i Advent

29. januar ............... kl. 14.00

Søndag d. 16. december 3. s. i Advent 16.00 De ni læsninger. Børnekoret og Gl. Rye Gospelkor medvirker Fredag d. 21. december 8.30 Jul for Gl. Rye skole Børnekoret medvirker

Gudstjenester på Dalbogaard: 4. december ............. kl. 14.00 23. december ........... kl. 10.00

5. marts

............... kl. 14.00

For dårligt gående er der kirkebil til alle gudstjenester. Kontakt Skanderborg Taxa på tlf. 8651 0000

Søndag d. 23. december 4. s. i Advent

10.00 Dalbogaard

Mandag d. 24. december Juleaften

14.30 og 16.00

Tirsdag d. 25. december

Juledag

11.00

Onsdag d. 26. december

2. juledag

Ingen

Søndag d. 30. december

Julesøndag

Ingen

Mandag d. 31. december Nytårsaftensdag

14.00 Kjeld Slot Nielsen

Tirsdag d. 1. januar 2019 Nytårsdag

Ingen

Søndag d. 6. januar

Helligtrekonger

11.00

Søndag d. 13. januar

1. s. e. h. 3 k.

11.00

Tirsdag d. 15. januar

17.00 Nytårsgudstjeneste FDF

Nytårsgudstjeneste 31. december kl. 14.00

Søndag d. 20. januar

2. s. e. h. 3 k.

11.00

ved pastor Kjeld Slot Nielsen Også i år holder vi nytårsgudstjeneste på selve nytårsaften.

Søndag d. 27. januar

3. s. e. h. 3 k.

Ingen

Fredag d. 1. februar

20.00 Kyndelmisse med konfirmander

Søndag d. 3. februar

4. s. e. h. 3 k.

11.00

Søndag d. 10. februar

Sidste s. e. h. 3 k.

9.30 Pia Husted Blok

Søndag d. 17. februar

Septuagesima

Ingen

Søndag d. 24. februar

Seksagesima

11.00

Efter gudstjenesten byder menighedsrådet på champagne og kransekage i våbenhuset.

22

9.30 Pia Husted Blok


De ni læsninger

Sct. Sørens Kirke Sognepræst:

Skt. Sørens kirke 3. s. i Advent kl. 16

Efter engelsk skik læses ni bibellæsninger fra syndefaldet til skabelsen af den nye himmel og den nye jord. Vi synger dejlige salmer og hører skøn musik, der passer til læsningerne. Læserne er fra Gl. Rye og omegn. Gl. Rye Gospelkor og kirkens børnekor medvirker.

Iben Johanne Thomsen Præstegårdsvej 1 Tlf. 8689 8037

ijt@km.dk

Organist:

Kom og vær med til at synge julen ind på en stemningsfuld måde!

Murray Stewart Solvejen 4 B, 8250 Egå 22 90 92 20 organist@glryekirke.dk

Kirkesangere:

Fyraftens-salmesang i en kirke nær dig! Onsdage kl. 17.00 til 17.30

Kirstin Sander Jacobsen Ryesgade , 8680 Ry Tlf. 2217 9021

glrye@yahoo.com

Michelle Elmhøj Pedersen Fyrreskrænten 1 Tlf. 6078 9391

elmhoej@me.com

Graver: Jesper Mejlbro Christensen Kirkegårdskontoret, tlf. 8689 8712 graver@glryekirke.dk

21. november Gl. Rye Kirke 28. november Låsby Kirke 5. december Ry Kirke 12. december Alling Kirke 19. december Gl. Rye Kirke 2019: 9. januar Låsby Kirke 16. januar Ry Kirke 23. januar Dover Kirke 6. februar Gl. Rye Kirke 20. februar Låsby Kirke 27. februar Ry Kirke

Salmesangen er en vigtig del af kirkens liv – og tilmed viser undersøgelser, at det er sundt at synge, og at man bliver glad af at synge sammen med andre. Vi synger nye og gamle salmer og beder FaderVor. En dejlig stund i kirken midt i ugen. KOM OG VÆR MED! Kom som du er. Kom i arbejdstøjet eller med indkøbsposerne. Vi synger en halv time og går igen hver til sit. Fyraftens-salmesang arrangeres i samarbejde med de nærliggende sogne. Med venlig hilsen sognepræst Iben Johanne Thomsen og Gl. Rye menighedsråd

Da det var et næsten helt nyt menighedsråd, har den første halvdel af valgperioden været meget præget af, at rutiner og ansvarsområder har skullet indlæres fra bunden. Samtidig har der været nogle tunge sager, der har krævet store arbejdsindsatser – både på personalesiden og vedrørende kirke og kirkegård. Nogle af de tunge sager var igangsat i den tidligere valgperiode mens andre er opstået i den nuværende valgperiode.

Henrik Braderup Olsen Gerstedvej 5 , Gl. Rye Tlf. 8788 0286

h.b.olsen@gefiberpost.dk

Næstformand & kontaktperson:

Henrik Wang Kjær Lille Vangs Vej 11, Gl. Rye 30 55 24 86 wangkjaer@hotmail.com

Kirkeværge:

Nyt fra Menighedsrådet Vi nærmer os 1. søndag i Advent, og så er det 2 år siden, det nuværende menighedsråd tiltrådte – og dermed er der kun 2 år til næste menighedsrådsvalg.

Menighedsrådet: Formand:

Nu er det ”daglige” arbejde i rådet ved at være godt indarbejdet, og vi kan derfor begynde på at se fremad. Vi afholder derfor et seminar i slutningen af februar, hvor menighedsrådet vil komme med bud på, hvad vi skal nå at gennemføre i indeværende valgperiode og også lidt om, hvad vi vil sætte i gang til fremtidig udvikling i den kommende valgperiode. Hvis du sidder og tænker ”Hvorfor tager menighedsrådet ikke fat på ….” eller lignende tanker, er du velkommen til at skrive til et af menighedsrådets medlemmer. Henrik Braderup Olsen

Jesper Frost Bylling Skolebakken, Emborg 40 21 43 58 jbylling@gmail.com

Sekretær:

Lise Rask Holm Fick Gl. Ryevej, Sdr. Vissing 22 55 64 45

Lise.rask@gmail.com

Kasserer:

Tove Høgh Olsen Gerstedvej 5 , Gl. Rye 30 55 24 86 tove.hogh.olsen@itelligence.dk

Hanne Østergaard Ryesgade 9B, 8680 Ry 20 68 44 74 hanne0208@gmail.com

Kordegn: Mette Lai

Kildebakken 1, 8680 Ry Tlf. 8689 1350

metla@km.dk

www.glryekirke.dk

23


Prædiken til Juleaften 2017 Af Iben Johanne Thomsen

Så kimede Gl. Rye kirkes klokker igen til julegudstjeneste. Det bliver højtid. Vi hørte igen juleevangeliet – de ældgamle ord om barnet i stalden, kongesønnen i fodertruget, om Gud der kom til den verden, hvor der ikke var plads til ham noget andet sted end dér. Der var ikke plads. De ord kunne også bruges om os. Vi kan have den samme erfaring af, at der ikke er plads til os. Eller det vil sige: naturligvis kender vi det, at der er plads – at andre mennesker rummer os og ser os som dem vi er. Min pointe er bare, at den erfaring altid er brudt – at vi også altid bærer med os erfaringen af det modsatte, at vi også altid husker de gange, hvor vi stod på kanten, hvor vi ikke havde plads noget sted. Og derfor kan vi genkende os selv i ordene om den Gud, der ikke havde plads noget sted. Ordene bliver vedkommende på en ny måde, som om de tales til os. Men det er ikke en umiddelbar vedkommenhed. Men den kan i visse øjeblikke stå lysende klar for os – nogen gange tydeligere frem end andre gange. Om dette at kristendommen kan blive helt nærværende og vedkommende, men ad omveje, eller brudt, skulle også Kjeld Holm, tidligere biskop i Aarhus, erfare. Han fortæller i sin nye bog om en decemberdag for snart længe siden, hvor han som ung mand sad i Aarhus Stadionhal og så en afgørende håndboldkamp. Han var i slutningen af sine studier ved universitetet og fordi han

24

var så tæt på at være færdig, havde han og hans kone besluttet, at det var på tide at få et barn. Det var et ønskebarn og her i december nærmede fødslen sig. De glædede sig. Teologien og kristendommen havde han ellers bokset noget med. En stor prisopgave var blevet til og han siger, at han læste, skrev og boede nærmest i det filosofiske univers. Mange samtaler med læremesteren Johannes Sløk blev det også til. Men han fortæller også, at når han cyklede hjem fra sådan en timelang drøftelse om teologi og filosofi, kunne han ikke lade være med at spørge sig selv: Kommer det mig egentlig ved? Ja de store tanker, de intellektuelle udfordringer. Men havde han dybest set brug for Gud? Var kristendommen for ham mere en intellektuel anstrengelse end en hjertets overbevisning? Der i stadionhallen blev Kjeld Holm pludselig kaldt op over højtaleren, at han skulle skynde sig hjem. Han tænkte naturligvis, at det var fødslen, der var gået i gang, men det viste sig, at hans kone var blevet indlagt med svangerskabsforgiftning og at der var fare både for hendes og barnets liv. I disse uger, hvor han dagligt gik til hospitalet for at besøge sin syge kone, erfarede han for første gang i sit voksne liv, hvor sårbart og skrøbeligt det hele er. At det at være menneske virkelig er at være udleveret. Til vilkår og til kræfter, som man ikke har magt over.

Som tvinger os ud, hvor der ikke er plads noget sted. Og bestemmer det hele. Og for første gang blev kristendommen til liv i stedet for lære. For første gang blev der sat ord netop på denne erfaring af sårbarhed. Ordene kom ikke fra en af de teologiske læremestre, som han havde læst så meget af, men fra en figur i en roman. Noget Tage Skou-Hansen skriver i De nøgne træer. Dér hvor han fortæller om modstandsmanden Holger Mikkelsen, der får et forhold til Gerda, gift med modstandsgruppens leder, Christian. Holger er som besat af Gerda og hun af ham. Men Holger og Gerda kan ikke få hinanden. Det umuliggøres, da Christian bliver skudt og Christian og Gerda må flygte til Sverige for at undgå, at Christian falder i nazisternes hænder. Afskeden mellem Holger og Gerda er ubærlig, men nødvendig. Og Gerda formår at sætte ord på det, inden de skilles: ”Der er kun én mulighed for os, Holger. Selv om vi bliver skuffede, selv om vi ikke kan få vores vilje. Vi må aldrig blive bitre og aldrig stille livet betingelser. Vi har ingen ret til det, du og jeg, vi har ingen ret til det”. Vi må aldrig stille livet betingelser – det har vi ingen ret til. I Gerdas ord fandt Kjeld Holm en genklang af det, han følte så stærkt i disse intense decemberdage. En italesættelse af, hvad kristendommen går ud på og dybest set er. At over for livet har vi ingen ret. At vi


diskutere og sætte til debat. Men netop kun det. For med ordene om, at vi kommer Gud ved, stilles den dybeste angst i os, om vi egentlig har noget at betyde, når vi kommer til udkanterne i vores liv. Når vi ikke kan finde plads eller mening i det, som overgår os. må tage imod det liv, der gives os og ikke reagere bittert, hvis det hele ikke arter sig, sådan som vi vil have det. For livet er en gave – også når det viser sig fra sin mere barske side. Pludselig hørte han det som ord talt direkte til sig. Kristendommen som liv og ikke som lære. Ikke som et system, men en højst personlig erfaring af livets skrøbelighed og sårbarhed. Ordene om, at vi over for livet ikke har nogen ret og ikke kan stille et bestemt krav, men må tage imod det som det er. At det både er et vilkår og en opgave, at det er sådan. Og så opdagede han en ting mere. Det var som om han blev del af en fortælling. Det nye Testamentes fortælling om sårbarhed og udsathed blev nu også hans fortælling. Han blev en del af den og elementer i det var også hans liv. På den måde blev den kristne tro i en helt ny grad ikke beretningen om, hvad der var sket engang, noget der kunne udredes på begavede og subtile måder. Men den blev fortællingen om nu, om hans liv og sammenhænge i tilværelsen. Og derfor også erfaringen af begyndelse. At hvad kristendom så end er, så er det dybest set at få lov til at begynde på

ny – selv når det ser sortest ud. Som barnet i krybben er en begyndelse og derfor et håb. Det tog sin begyndelse i en stald for to tusinde år siden. I en afkrog af verden blandt hyrder og dyr. Hos fattige mennesker, der intet andet havde at byde deres lille nye barn end en stald og en krybbe af strå. Alligevel er det her, evangeliet påstår, at Guds frelse kom til verden. Ikke i højhed eller overflod, men i nød og elendighed. For sådan viste Gud, at han ville være hos mennesker – være sin skabning nær – under og på de vilkår, der er givet med det at være menneske. At intet menneskeligt var ham fremmed, så at han lod sig føde blandt de udstødte, fordi der ikke var rum for ham andre steder. I ham mødtes modsætningerne: det elendige med det fornemme, det klare med det mørke, jorden med himlen. I barnet gav Gud til kende, at verden og vi med den kommer ham ved på en så helt altomfattende måde, at han selv blev en af os.

Derfor lod Gud sin søn føde julenat. Og derfor fik hyrderne ude på marken at vide, at tegnet på Gud og på frelseren er dette spæde barn i klude og halm. Gud ville kendes på det lille og udsatte barn i Betlehems stald. For kun sådan – ved at blive lige præcis så lille og udsat som du og jeg kan være inderst inde - kunne han gøre os begribelig, at han – som englene sang – virkelig har velbehag i os. Elsker os for at sige det med andre ord. Så er vi end nok så små og betydningsløse i den store verden – ja har vi ikke plads noget andet sted - da kan vi i lyset af julens evangelium se på os selv med den værdighed, som kun den fulde guddommelige kærlighed kan give et menneske. Derfor altid det sted, hvor du kan begynde på ny. Og se dig omkring. Den du sidder ved siden af, må se sig selv på samme måde. Glædelig jul! - Amen

Vi kommer Gud ved. Med de ord drejes perspektivet, så alle spørgsmål om, hvorvidt Gud kommer os ved, nok er interessante og altid spændende at

25


A

r å t y n g o l u j , t n e v d ADVENT

GUDSTJENESTER JUL OG NYTÅR

Søndag den 2. dec. kl. 11

23. december kl. 10:

1. s. i Advent tændes det første lys i adventskransen ved gudstjeneste kl. 11.00. Skt. Sørens kirkes børnekor medvirker til en festlig indledning på adventstiden

Julegudstjeneste på Dalbogaard. Pårørende og andre er meget velkomne!

Søndag den 16. dec. kl. 16 – De ni læsninger Ni smukke bibellæsninger. Dejlige advents- og julesalmer og flot musik. Læserne er fra Gl. Rye og omegn. Gl. Rye Gospelkor og børnekoret medvirker. JULEAFSLUTNINGER I KIRKEN:

Tirsdag den 4. dec. kl. 10 Jul for Børnehaven Bison og byens dagplejere. Børn og forældre, som er hjemme, er også velkomne

Fredag den 21. dec. kl. 8.30 Jul for Gl. Rye skole

26

Juleaftensdag: Kl. 14.30 og kl. 16.00 Juledag: Kl. 11.00 Nytårsaftensdag: kl. 14.00 ved pastor Kjeld Slot Nielsen I år holder vi nytårsgudstjeneste på selve nytårsaften – efter gudstjenesten byder menighedsrådet på champagne og kransekage i våbenhuset.

15. januar kl. 17 - 2019: Nytårsgudstjeneste sammen med FDF. Stemningsfuldt fakkeloptog gennem byen efter gudstjenesten.


Sangaften for alle

Åben Sangaften med Gl. Rye Gospelkor Onsdag den 16. januar kl. 19-21 i Skt. Sørens Hus

Så byder Gl. Rye Gospelkor på endnu en festlig og energisk sangaften, hvor alle er velkomne til at komme og synge med. Kor-erfaring er ikke nødvendigt for at være med til Åben Sang - korleder Michelle Elmhøj vil lede os igennem aftenens herlige gospelsange. Den åbne sangaften er starten på forårets sæson i Gl. Rye Gospelkor. Nye medlemmer er meget velkomne til alle stemmegrupper – især vil tenorgruppen gerne rumme flere mandestemmer. Vi synger et bredt repertoire af rytmiske gospelsange, stille ballader, funky traditionals, sydafrikanske lovsange og meget andet. Koret øver hver onsdag kl. 19-21 i sognehuset og ledes af Michelle Elmhøj. Vi afholder koncert et par gange årligt og deltager også af og til i andre arrangementer. Gl. Rye Gospelkor er en forening med medlemsvalgt bestyrelse, årlig generalforsamling osv. Foreningen er ikke tilknyttet aftenskole eller andre instanser og aflønner derfor korleder, pianist mm direkte. Disse udgifter dækkes af medlemskontingent og entré-indtægt fra koncerter. Hvis du vil vide mere, så kontakt korleder Michelle Elmhøj på elmhoej@me.com eller tlf. 60789391, eller korets formand Karin Berg Nielsen på karinbergnielsen@gmail.com eller tlf. 28901623. Du kan også bare møde op en onsdag aften.

KONCERT Onsdag den 28. november kl. 19.30

ns tegn, Kom til en festlig aften i gospelmusikke brag af et med af n sone årssæ efter hvor vi runder en kaffe og koncert i Gl. Rye Kirke. Entré 25 kr. inkl. erten konc efter et nhus våbe i ager småk e for og Alle er velkomne – vi glæder os til at syng med jer

Bibelen UpDate Markusevangeliet Det nye Testamente begynder med 4 evangelier, hver med sit særpræg og historier om Jesus. Markusevangeliet er det korteste og anses for at være det ældste af de fire. I denne studiekreds vil vi læse evangeliet i sammenhæng og forsøge at forstå, hvad det fortæller om Jesu liv og død. Der kræves ingen forudsætninger for at deltage i studiekredsen ud over lysten til at læse Bibelen. Og en nysgerrighed til at finde ud af, hvad de gamle ord kan sige os i dag. Deltagelse er gratis. Studiekreds i Skt. Sørens hus, Præstegårdsvej 3, Gl. Rye 4 mandage kl. 19.30 – 21.30 fra 14. januar 2018 Alle interesserede er velkomne! Bare mød op! Med venlig hilsen Iben Johanne Thomsen, sognepræst

27


HIMMELBJERGEGNENS DEBATFORENING UDSYN er Himmelbjergegnens foredrags- og debatforening, som sørger for, at der holdes aktuelle foredrag i Gl. Rye. 2018 bliver igen et forrygende år med forhåbentlig spændende debat og fine oplevelser. Vi tager fra Middelfart til Mellemøsten, diskuterer klima og teknologi, hylder det rodede liv – og slutter sæsonen med et bud på, hvordan vi kan veksle gamle vaner til ny kreativitet. Vel mødt til endnu en flot sæson!

Foredrag ved biolog og seniorforsker AU Peter Bondo Christensen

på få uger. Men ved næste århundredeskifte kan visse dele af Arktis blive op til 8 grader varmere. Det rammer særlig hårdt i det følsomme arktiske økosystem. Gletsjere og indlandsisen er allerede kraftigt på retur, og havisen i området svinder ind med foruroligende fart.

Peter Bondo Christensen

Torsdag den 31. jan. kl. 19:30

Torsdag den 28. marts kl. 19.30

En aften med Goldschmidt

Henrik

Foredrag ved sognepræst Gerda Neergaard Jessen, Skorup-Tvilum Pastorat

Kom og hør Henrik Goldschmidt, leder og stifter af det verdenskendte fredsorkester, “Middle East Peace Orchestra”. Henrik Goldschmidt er solo-oboist, kgl. kapelmusikus og rektor for Goldschmidts Akademi – en gratis musikskole på Nørrebro for muslimske, jødiske og kristne børn. Henrik Goldschmidt modtog i 2016 Kristeligt Dagblads Pris for at være en ildsjæl ud over det sædvanlige. Herudover har han modtaget Dansk Musiker Forbunds Hæderspris, og blev i 2015 kåret af DR P2 som ’Årets Ildsjæl’. I april 2018 gæstede Henrik Goldschmidt Gl. Rye Kirke og spillede sammen med vores organist Murray Stewart en uforglemmelig koncert. Efter koncerten aftalte vi med Henrik Goldschmidt, at han skulle besøge Udsyn i 2019 for at fortælle om sit fredsskabende arbejde i Mellemøsten og om Goldschmidts Akademi på Nørrebro. Henrik kommer, han fortæller, han synger og han spiller.

JEG VIL HA RET TIL AT FEJLE!

Gerda Neergaard Jessen

Torsdag den 28. feb. NB! kl. 19.00 Henrik Goldschmidt

Nordøstgrønland er et af verdens mest øde og barske områder. Kulden kravler under 50 frostgrader om vinteren, og sommeren er overstået

Med billeder og film tager biologen Peter Bondo os med rundt i den ekstreme verden. Vi dykker under havisen og ser en forunderlig verden af liv, selvom vandet er iskoldt. Som nogle af de første i verden dykker vi med den mægtige hvalros. Der bliver også tid til at dvæle lidt ved fortiden, når vi besøger de små hytter, hvor fangstmændene levede, og hører om deres liv. Endelig prøver vi at se fremad og vurdere, hvordan det arktiske hav ændrer sig i en varmere verden.

NÅR ARKTIS TØR

Gerda Neergaard Jessen tager et kraftigt livtag med det perfekte menneske, som ønsker den perfekte karriere, den perfekte familie, den perfekte krop og som ikke vil fejle. Hun er generøs med indspark fra sociologien, fra samfundsdebatten, fra Biblen og fra sit eget liv. Og så er det en hyldest til det rodede liv og til mennesket, der har set i øjnene, at man er fuld af fejl.

Efteråret 2019

Torsdag den 4. september kl. 16-21 UDFLUGT TIL CLAY – Keramikmuseum Danmark Torsdag den 26. september kl. 19.30 Foredrag ved Preben Mejer om fremtidens teknologi Torsdag den 21. november kl. 19.30 Foredrag ved Lene Tanggaard om VANEBRUD

redrag Fri entré til alle fo Alle foredrag arrangeres i samarbejde med Gl. Rye menighedsråd. Der er fri entré til aftenforedrag – kaffe og kage koster kr. 20,(gratis for medlemmer). Generalforsamling 7. februar kl. 19.30 i Skt. Sørens Hus TEGN MEDLEMSKAB: Kr. 50,- for en hel sæson. Medlemmer af Udsyn får gratis kaffe og kage ved aftenforedrag. Desuden ydes medlemsservice i form af påmindelser om foredrag og hvad der foregår i UDSYN.

Alle foredragene foregår i Sct. Sørens Hus Præstegårdsvej 3 Bestyrelsen: Formand: Inge Laursen Tlf.: 6133 8439 28 28

Sekretær: Jacob Leth-Espensen Tlf.: 6160 2666

Kasserer: Liselotte Johansson Tlf.: 8788 3006

Anne Olesen Tlf.: 8689 8401

Iben Johanne Thomsen Tlf.: 8689 8037

Følg Udsyn på www.udsyn.dk og på Facebook


Aktuelt - annoncer og erhvervsportrætter

Ejendomsmægler i Ry: ”Når vi viser potentielle købere Aktuelt i Gl. Rye, så er byen solgt... så mangler vi blot at sælge huset”

Som bekendt betår Aktuelt bl.a. af Erhvervsportrætter og annoncer, – de er i meget høj grad med til, at bladet økonomisk kan løbe rundt! For relativt små penge kan du komme i kontakt med mange beboere i alle aldersgrupper her i Skanderborg Kommunes største landsby, Gl. Rye. Og vel at mærke en landsby, der vokser, står sammen og er i udvikling på mange områder. Aktuelt bliver også omdelt i Ry til f.eks. ejendomsmæglere, frisører, Lægehuset, Sundhedshuset, hoteller, campingpladser... der hvor folk læser bladet. Ingen andre mindre byer vi kender, har et blad som Aktuelt, der er med til at informere og binde byen sammen. Vi vil derfor også opfordre til at tænke over, om det kunne være en ide for din arbejdsplads eller dit firma at støtte Aktuelt og dermed Gl. Rye med en annonce eller et Erhvervsportræt.

Annonce kr. 655,- + moms

Som du kan se, er flere annoncører også uden for Skanderborg kommune. I dette nummer er der kommet fire nye annoncører til, og vi glæder os til at byde endnu flere velkomne. Det kan også være en idé for organisationer og andre, der arbejder med forskellige arrangementer og events. En annonce betyder, at man kan få omtale af sine arrangementer i kalenderen på bagsiden. Kontakt Peer Thøgersen vil du vide mere 8689 8972 eller pt@ptgrafisk.dk. Erhvervsportræt kr. 1.837,- + moms

Mangler du et lift, så sæt dig på bænken Af Inge Laursen

I 1987 da jeg flyttede til Gl. Rye var her mange daglig busforbindelser med 2 busru ter: Brædstrup - Århus og Skanderborg - Silkeborg samt skolebussen til Ry på skoledage . Det bliver mere og mere historie og realit eten hedder skolebussen på hverdage samt Teletaxa og FlexTrafik for os uden egen bil. Tilbudet med Tele og Flex kræver, at man bestiller mindst en time i forvejen i tidsru mmet kl 8- 20. Men når cyklen er uventet flad eller man bliver kaldt på arbejde med kort varsel... Så ville en bænk være god at have ved vejen til Galgebakken, med teksten Jeg tager et billede ved vejen til Galgebakken... ”Mangler du et lift til Ry, så sæt dig på bænken”. Idéen er hermed givet videre...

29


Borgerforeningen Borgermøde om Dalbogaards fremtid 20. september havde Borgerforeningen indkaldt til Borgermøde om Dalbogaards fremtid. Omkring 20 interesserede borgere var mødt op. Som det nok er de fleste bekendt, har kommunen vedtaget at Dalbogaard skal lukkes. Det er nu spørgsmålet om der skal kæmpes for at omstøde denne beslutning eller om der alternativt skal kæmpes for at have muligheden for at bruge lokalerne til noget andet.

decideret klarhed om hvad byen ønsker for Dalbogaard, men vi fik en god dialog i gang og fik nedsat et samlende udvalg der vil arbejde videre med de ideer der kom frem til mødet. Skulle der sidde nogen derude der har lyst til at være med i udvalget, er man meget velkommen til at tage fat i Formand Charlotte Klejs Vagner. En stor tak til restaurant Lyng Dal for at donere de flotteste kager til mødet.

Under ledelse af Ældre Sagens lokale formand, Børge Møller, sad deltagerne i tre grupper og udvekslede ideer om, hvad Dalbogaard kan bruges til. Det ville være synd at sige at det skabte

Har Dalbogaard en fremtid og som hvad? For at få svar på spørgsmålene, blev der på et møde afholdt på Møllen i september nedsat en gruppe bestående af 5 personer, som skal undersøge mulighederne.

Planen er, at arbejdsgruppen vil undersøge mulighederne enkeltvis for få et overblik over mulighederne for gennemførelse af de enkelte forslag.

På mødet kom forskellige forslag, og i første omgang vil gruppen undersøge tre muligheder:

Efter mødet er kommet yderligere to medlemmer til gruppen, så den i dag består af: Finn Pedersen, Jytte Siggaard, Karen Anna Olesen, Christen Olsen, Henrik Qvist, Inge Karla Møller Jørgensen og Søren ­ ­Blaabjerg Poulsen.

Ingen ændring Det er det, gruppen helst ser. Dvs. vi skal overtale kommunen til at bevare Dalbogaard som plejecenter og selv om, det er besluttet at nedlægge Dalbogaard, mener vi, at beslutningen er taget på et forkert grundlag, og at tingene ser anderledes ud i dag.

Friplejehjem Det kræver, at nogle af de store aktører – Ok-fonden eller Danske Diakonhjem – går ind i projektet. Her kan størrelsen på Dalbogaard – altså antal plejepladser – måske være et problem, men vi tror, der kan findes en løsning, hvis det er tilfældet.

Privat Plejehjem Det vil sige en selvejende institution, som køber og overtager ejendommen. Det betyder, at der skal findes en del penge, og der skal langsigtet planlægning til, hvis byen skal stå for driften. 30

På vegne af arbejdsgruppen Finn og Søren.


Juletræstænding søndag d. 25. november fra kl. 15.30 I skolegården og på torvet

Program:

15.30 Salget af æbleskiver, gløgg og saftevand åbner 16.30 Julemanden ankommer - måske med lidt godt til børnene ☺ 17.00 Juletræet tændes og vi synger sammen julen ind Vi glæder os til at skyde julen i gang sammen med Jer alle Julehilsner Borgerforeningen

Charlotte Klejs Vagner Formand charlotte.vagner@glrye.dk

40 57 07 11 Kirstine Emborg Næstformand

kirstine.hoejgaard@glrye.dk

30 22 04 62 Vibeke Jøhnk Lauridsen Sekretær vibeke.lauridsen@glrye.dk

30 56 31 10 Mona Dalgaard Jensen Kasserer mona.dalgaard.jensen@glrye.dk

50 72 07 59 Louise Ladegård

louise.ladegaard@glrye.dk

40 45 66 93 Karin Engsig Barasinski Karin.barasinski@glrye.dk

Vintersolhverv 21. december Vi fortsætter succesen fra sidste år og mødes foran Brugsen, hvor vi kl. 17:30 tænder faklerne og begiver os på en lille tur rundt i byen. Turen i år går op ad Ryesgade og Jægergårdsvej, ad stien foran Dalbogård, videre ad Møllestien op til Møllen. Her vil der, som traditionen byder, blive serveret varm kakao og vafler eller pandekager. Det koster 25 kr. per. fakkel inkl. varm kakao og vafler/pamdekager. Vi satser på godt vejr og glæder os til at se Jer alle til en hyggelig stund.

27 12 02 10

Susanne Tougaard Hansen Susanne.tougaard@glrye.dk

26 74 86 89 Mie Nymann

Mie.nymann@glrye.dk

25 37 81 40 Stig Paaske Autzen Trafik stig.paaske.autzen@glrye.dk

28 59 13 00 Suppleanter: Ove Krogsøe

Borgerforeningen

Ove.krogsøe@glrye.dk

86 89 83 01

Helen Grubbe

Helen.grubbe@glrye.dk

40 61 15 55

Søren Blaabjerg Poulsen Soeren.poulsen@glrye.dk

26 27 72 27

31


Gl. Rye Mølle Søndag d. 2. december kl. 10-16:

Besøg det stemningsfulde

julemarked

Søndag d. 2. december afholder Museet på Gl. Rye Mølle sit traditionsrige julemarked. I hele museet er der boder og arbejdende værksteder. Her kan man bl.a. se træskomageren lave julemandens træsko. I de mange boder finder man et stort udvalg af julegaveidéer. Tag et julefoto sammen med møllens nisser! Den ’søde tand’ er der også tænkt på, og man kan købe gløgg og æbleskiver, hjemmebag, kakao, kaffe mm. Arrangører er Gl. Rye Møllelaug & Museumsforening og Museet på Gl. Rye Mølle, og der er gratis adgang hele dagen.

”Levende museum & Æbledag” på Gl. Rye Mølle d. 14. oktober:

Bliv medlem af Gl. Rye Møllelaug og støt Gl. Rye Mølle! Fordele: Medlemmer har gratis adgang til Museet på Gl. Rye Mølle og Museum Skanderborgs andre afdelinger: Museet på Adelgade, Skanderborg Bunkerne og Øm Kloster Museum.

Kontingentet kan betales på netbank: Reg. nr. 1551. Kontonr. 0010275407. Du kan også benytte MobilePay: 42 41 18 72.

Kontingent: 100 kr. pr. enkeltmedlem. 125 kr. pr. husstand. Firmamedlemmer betaler 750 kr. og får bl.a. 10 fribilletter, firmanavn i Møllenyt og på museets hjemmeside.

Museet på Gl. Rye Mølle Møllestien 5, Gl. Rye, 8680 Ry - Tlf. 86 89 86 75 info@museumskanderborg.dk - www.museumskanderborg.dk Møllelaugets mailadresse: glryemollelaug@gmail.com

32


Gl. Rye MTB Fantastisk afslutning på børnetræningen 2018 Mere end 30 børn og 30 voksne var samlet til afslutning af årets træning for børn og unge. Det har været et super godt år med masser af sjov og god træning til børn og unge fra både Gl. Rye, Glarbo, Ry, Them, Voerladegård og Gedved. Det er efterhånden en tradition, at mtb-sæsonen afsluttes med overnatning på Gl. Rye skole. Det er altid rigtigt hyggeligt for både børn og voksne. Den her gang var det imidlertid lidt særligt, fordi tilslutningen til arrangementet var kæmpe stor. Vi plejer at være i alt 40 børn og voksne, men i år var opbakningen næsten overvældende stor med mere end 60 deltagere. De største børn og deres medbragte forældre mødtes i BMX hallen ved Harlev kl. 16. Her gav både børn og voksne den fuld gas i et par timer på den fede og i starten lidt skræmmende bane. Ambitionerne var høje i bilen på vej derud! ”Jeg skal køre 40 omgange…”, ”Ok, så kører jeg 100”…”Jeg skal køre 3000 omgange og først hjem klokken tolv i nat!”. Heldigvis havde vi kage med, så der kunne tankes op undervejs. Næste punkt på programmet var aftensmad. Og en mtb-tur rundt om Gl. Rye med lys på. Det er en speciel oplevelse for børnene at komme ud i naturen i fuldstændig mørke. Også selvom man ikke bevæger sig langt væk fra byen. Aftenen sluttede selvfølgelig med kage og leg i hallen. Tusinde tak for en super god sæson. Vi glæder os til næste år! Vi regner med at arrangere et par fredagsture ud i BMX-hallen i løbet af vinteren, hvor vi køber pizza i Harlev. Hold øje med facebook!

erkurser Vintertræning og begynd for voksne

MTB arrangere vinterLigesom sidste år vil Gl. Rye ret forskellige former træning. Der vil blive arrange Michael Smith vil stå for træning. Henrik Leth og rientering og orienB-o MT med for nogle aftener blive tilbud om et par teringsløb. Derudover vil der hele vil foregå om Det ser. korte MTB-begynder kur lygte til cyklen at god en ver kræ det aftenen, så være med. e lagt på facebook, så Træninger og kurser vil bliv hold øje der! om du ikke er medlem.

Du må gerne være med, selv

33


Lokalhistorisk kalender 2019 På trods af at Ry Kommune kan synes som et lille, begrænset område, hvor der ingenting sker, så er det igen i år lykkedes for lokalarkivet at samle stof til en lokalhistorisk kalender for 2019. Kalenderen udkommer i midten af november. Den kan allerede nu bestilles på arkivets hjemmeside www.mit.ryarkiv.dk. Pris 50,- plus porto, hvis den skal sendes. På hjemmesiden har man også mulighed for at melde sig ind i arkivets støtteforening, hvis man har lyst til at støtte vort arbejde med at bevare vor fælles Ry-historie. Senere vil den også være kunne købes på Ry Bibliotek og på Lokalarkivet, kiosken i Kvickly, Dagli’brugsen i Gl. Rye, Superbrugsen i Ry, Alken Købmandsforretning og Meny i Låsby.

ter af med Mølleskolen, eller Grands Privatskole, eller Ry Folke- og Realskole, Ry Skole eller Ry Kommuneskole. Kært barn har haft mange navne gennem tiderne. Fra Alken beretter vi om Dampbåden Lulu, som sejlede mellem Kloster Mølle og Alken Havn med råvarer til papirfremstilling. Bådfarten fortsatte helt til 1932. Materialet, som danner grundlaget for kalenderen, er arkivets store samling af gamle fotografier, som anslået er på 15.000-20.000. Et antal, der stadig øges, fordi mange er flinke til at aflevere gamle fotografier til Lokalarkivet. Af denne store samling af fotografier er nu knap 7500 registrerede og tilgængelige for alle interesserede på www.arkiv.dk. Men trods det store tal er Lokalarkivet stadig interesseret i alle gamle fotografier fra Ry Kommune.

I år har vi naturligvis taget fat i historien om Gl. Rye Kro og kan bringe et af de sidste, hvis ikke DET sidste, billede af kroen, inden den brændte. Vi har gravet i den gamle kros historie og fortæller lidt om kroen gennem tiderne. Gennem de sidste år har vi haft temanumre om kommunens skoler. I år er vi kommet alle skolerne igennem og slut-

Gl. Rye Branddaskerlaug indbyder alle til festlig

generalforsamling lørdag d. 30. marts kl. 18.30 i Kræshytten. En brandskæg aften fyldt med traditioner! ”Ikke medlemmer” er naturligvis også varmt velkomne, - Dog er det kun laugsbrødre/-søstre, der har stemmeret. Dagsorden ifølge laugsbestemmelserne Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Traditionen tro er menuen: • Brandgo’e gule ærter med tilbehør samt kaffe og hjemmebrændt kringle. • Mod forudbestilling kan der – i stedet for gule ærter – serveres klar suppe m/boller eller vegetarsuppe. Tilmelding ved aflevering af 120,- kr. for medlemmer og 180,- kr. for ”ikke medlemmer” til: • Formand Anders Pilgaard, Rimmersvej 17, tlf. 86 89 86 81 eller •N æstformand/sekretær Birthe Jensen, Ryesgade 11, tlf. 86 89 83 51 eller • Kasserer Frankie Jensen, Hedelundvej 38, tlf. 21 65 30 50 Senest søndag den 25. marts.

Bestyrelsen for Gl. Rye Branddaskerlaug

34


Dagplejen

g a D

o M t s i o nsdag n e j e l p

Fredag før efterårsferien afholdt vi Dagplejens Motions Dag på boldbanen ved skolen. Der var forskellige udfordringer til børnene - balancegang, bestige en bakke og komme ned igen, kravle gennem tunnel og fange sæbebobler. Til afslutning fik børnene frugtstænger. Hver fredag mødes vi til gymnastik i hallen. Udover at klare forhindrings baner hygger vi os også altid med dans og musik. Der er altid god stemning for børnene nyder at bruge sig selv motorisk sammen men mange andre børn og voksne.

35


Børnegården Bison Når vuggestuen har bondegårdstema

Afslutningsvis var vi på rigtig bondegårdstur hos en af børnenes bedsteforældre. Der så vi store tyrekalve, kattekillinger, duer, ponyer og en hund.

I vuggestuen har vi skiftende temaer 14 dage, 1 måned eller mere alt efter hvor givtigt og udfordrende temaet er. Temaerne kan være alt lige fra selvhjulpenhed og venskaber, til vand, fantasi med eventyr eller dyr som middel. Temaet skal give inspiration til leg, pirrer til børnenes nysgerrighed til at lære mere og lyst til at gå på opdagelse i dele fra temaet. Fordelen ved at arbejde med temaer, er at børnene får de samme oplevelser at kunne lege ud fra. Efter sommerferien har vuggestuen haft bondegårdstema. Vi indkøbte et legetæppe med landskab fra en bondegård og nye bondegårdsdyr, som de voksne brugte som legerekvisitter for inspiration til børnenes leg. Hver dag til samling sang vi vores temasang ”Husbonden sender Lasse ud” som blev til et lille teaterstykke med små figurer på legetæppet. Derudover blev der vekslet med andre sange så som ”Jens 36

Petersens ko”, ”Bondemanden har altid travlt” og ”Traktoren kører” hvor vores legesager også blev sat i sving for at understøtte sangen og legetilgangen. Der blev også snakket om, hvor mælken og æggene kommer fra og det kom der jo mange gode svar til bl.a. at æggene kommer fra Brugsen og mælken fra køleskabet. En af de voksne prøvede ihærdigt at illustrere, hvor mælken kommer fra ved hjælp af en legetøjsko og en lille skål mælk, hvortil hun fik svaret: ”mælken kommer fra køleskabet”. Og det var jo også ganske korrekt, vi havde jo alle sammen set hende tage mælken fra køleskabet og hælde det ned i skålen. En anden voksen havde taget lidt korn og en le med for at illustrere, hvordan Lasse høstede i gamle dage inden mejetærskeren blev opfundet. Samtidig indgik det i det lille eventyr om ”Den lille røde høne” der finder korn, sår, høster, tærsker, får malet det til mel og deraf bager en kage.

Hver uge tog vi på oplevelsestur hvor vi oplevede: - Høns og ænder. Vi havde lidt af kornet med og fodrede dem. Vi fik forskelligfarvede hønseæg og andeæg med, som vi fik smagsprøver af, da vi kom hjem til vuggestuen. - En frodig permakulturhave med vagler i drivhuset og løbeænder på græs. Der blev lidt drama, da vaglerne blev vist frem, da familiens hund var lige ved at æde en af dem. - En af børnenes heste, som vi fodrede med æbler. Afslutningsvis var vi på rigtig bondegårdstur hos en af børnenes bedsteforældre. Der så vi store tyrekalve, kattekillinger, duer, ponyer og en hund. Vi fik også lov til at sidde oppe i traktorerne, på bobkatten, havetraktoren og en stor vogn. Der var bygget hule af kæmpe bigballer som vi kunne lege i. Et rigtig godt emne som børnene fik meget ud af.


H

. . . e i n d B o s i j e b r a t øs

I løbet af sensommeren og det tidlige efterår har vi arbejdet med emnet høst i Bison. Hvad høster vi - og hvad kan vi bruge høsten til? Vores ønske har været, at give børnene en større forståelse for hvorfra vores mad kommer, samtidigt med at de får oplevelsen af alle de gode ressourcer vi har i naturen og i vores haver som lækre frugter og bær. Sideløbende har vi udfordret børnenes kreativitet med forskellige naturmaterialer. Der er fremstillet t-shirt med æbletryk, fine halskæder af majs, presset blomster og lavet vinduespynt af hyben. Vores forældre har medvirket ved, at invitere på besøg i køkkenhaver eller sendt hjemmedyrket frugt og grønt med børnene i børnehaven. Der er blevet kogt saft, presset æbler, drukket æblesaft, lavet marmelade og kogt suppe på kartofler, squash, løg, selleri og gulerødder. Vi har også talt om traditioner, der binder sig til høsten samt sunget sange herom. Vi afsluttede emnet med en høstfest med folkedans, gamle lege og squashkage. Det er dejligt, at arbejde med forskellige emner og temaer på tværs af alle husets grupper. Her kan børn og voksne fordybe sig, og arbejde sammen, så Bison syder af aktivitet og virkelyst.

Der bliver tegnet på livet løs i Bison

Samtidigt er det vigtigt for os, at holde godt fast i vores pædagogiske kerneopgave, hvor vi skal tage vare på alle børns trivsel både individuelt og i et fælleskab - at de har gode venner og er trygge ved os voksne. Det lykkes eksempelvis når vi, med en mindre gruppe børn, sammen plukker brombær og laver syltetøj og efterfølgende oplever, at relationerne børnene imellem er blevet stærkere og de får øjnene op for hinanden og leger godt sammen. Sluttelig vil vi sige tak til alle, der har hjulpet til at gøre vores høsttema sjovt og lærerigt ved både at donerer frugt og grønt, men også ved at tale med børnene hjemme om høsten.

37


Gl. Rye Skole 4. klasse har været på lejrskole på Samsø og har hver især skrevet dagbøger om deres oplevelser. Her er nogle af deres beretninger klippet sammen til en fælles fortælling.

Afsted til Samsø

af Tilia, Nicklas, Sebastian, Souzin, Adam og Mattias

Samsø

Da vi skulle på færgen, var det svært at komme op ad trappen, fordi jeg havde en kuffert, som var tung. Da vi var kommet ombord, gik vi hen og satte os. Jeg kunne høre nogen, der snakkede og spillede spil, og der var også nogen, der gik rundt. Det var rigtig hyggeligt, vi spiste madpakker, mens vi sejlede. Da vi ankom til Samsø, stod der en mand med en masse lilla cykler. Vi fik en cykel hver også skulle vi ud til den første seværdighed, Onsbjerg kirke. Der skulle nogen fra klassen fremlægge om kirken. Vi så og hørte om 5 seværdigheder den første dag. Vi var også på Ballen strand, her sagde lærerne, at der var en konkurrence. Vi skulle bygge sandslotte og natur-mandalaer, vi arbejdede sammen i de 7 værelsesgrupper. Mange gruppe delte sig i to. Vi havde 1 time og et kvarter til at løse opgaven. Vi syntes, det var lang tid, men det endte med, at vi blev tidspresset. Vi tog skoene af, sandet føltes blødt, nogle gik ud i vandet, det var koldt, men man kunne finde masser af flotte sten og blåmuslinger. Vi tog dem og brugte dem til mandalaerne. Vi brugte hybenblomsterblade, muslinger, sten og tang. Et af sandslottene hed Krabania, fordi der sad en krabbe på toppen af sandslottet og der var også en vulkan i udbrud. Vi fik at vide om aftenen, hvem der havde vundet, det var spændende. Den første dag cyklede vi 16 km, og den anden dag cyklede vi 20,2 km.

Lejrskolen

af Noah og Anna, Mathias, Kristian S og Sigurd

Lejrskolen hed Bolls lejrskole. Det var Peter og Kirsten, der ejede den. Da vi ankom til lejrskolen stod Peter klar til at tage imod os. Vi fik en rundvisning, som

38

startede i haven, her viste Peter os æble- og pæretræerne. Der var Rød Aroma og Discovery, som er meget saftige og sure. ”Jeg kunne bedst lide Discovery,” siger Sigurd. Så fortalte Peter meget tydeligt, at vi ikke måtte gå over grusvejen, der adskilte lejrskolens grund fra hans onkels grund. Det var meget spændende, der var en fodboldbane, gynger og et stort ude-hus, her var der både bordtennis og bordfodbold, der var også sofaer og en kontorstol og to træningscykler. Man måtte godt larme lidt i ude-huset. Det var begyndt at blive en lille smule koldt, da vi skulle ind og se værelserne, som alle lå på en lang gang. Så gik vi ud og hentede vores tasker og kufferter, nogen var tunge og andre var meget tunge. Da vi havde pakket ud og redt seng skulle vi have aftensmad, der var pasta i kødsovs og en masse tilbehør. Da vi var færdige med at spise måtte vi gå ud og lege. Vi spillede fodbold, bordtennis og legede andre lege. Begefter skulle vi børste tænder og have værelseshygge, indtil vi skulle sove. ”Vi hyggede os meget begge aftner, og når vi skulle sove hørte vi mindfulness.” fortæller Anna. Mathias tilføjer: ”det var nogle gode sovemakkere. Jeg synes, det var sjovt at være på Samsø”

Naturskolen

af Clara og Amelia

Da vi kom ind på naturskolen, var der masser af udstoppede dyr og fugle. Der var en klappe-ræv, som vi kaldt Foxy. Vi fik at vide, hvad vi skulle og tog vaders på. Man kunne mærke, at der var undertryk i gummistøvlerne, når man gik ud i vandet. Vi havde to forskellige net, det ene var beregnet til at grave med, det andet var til at trække igennem vandet. vi fangede krabber, rejer, gopler, sandorm, fisk og muslinger. Bagefter skulle

vi ud og tømme reje-rusen, det væltede ud med krabber. Der var en krabbe som var sindssygt hurtig, så vi kalde den Speedy. Da vi kom tilbage til naturskolen skulle vi smage de rejer, vi lige havde fanget i havet. Inden vi kogte, dem kunne man tage dem op i hånden. Følelsen af at de sprællede i hånden var dejlig. De startede med at være gennemsigtige, men da vi kogte dem blev de meget lidt pink. Man skulle tage skallen af før man spiste den, den smagte af fisk. Nogle af drengene spiste en levende hestereje. Jeg synes det var klamt, og det begyndte at krible i min mave bare af at se på det.

Is med ekstra guf af Sarah, Tilde og Kristian L

Lige inden vi cyklede fra Naturskolen, sagde vores lærere, at om en time skete der noget, vi skulle glæde os til. Jeg kørte på min lilla damecykel, det var hårdt. Jeg svedte det var varmt, Jeg havde ondt i benene og var tørstig. Vi skulle køre 10 kilometer, før vi var henne ved lejrskolen. Lige da jeg var ved at give op, sagde min lærer Line, at isbutikken var lige om hjørnet. Og ganske rigtigt, vi cyklede kun lidt også kunne vi allerede se isbutikken, den hed Guffen. Vi stoppede og parkerede vores cykler. Vi gik hen og fik en fælles besked. Man måtte få to kugler is, og man måtte også få guf på sin is. Det føles som om at vi havde stået i køen i 100 år, især dem der stod bagerst, da alle så havde fået sin is, var guffet ikke klar. Pludselig kom ismanden med en spand med guf, også gik han rundt og gav alle guf på deres is. Nogen havde allerede spist deres is, da guffet var færdigt, andre fik lige en ekstra gang guf. Bagefter fik vi tid til at hoppe på hoppepuden, inden vi cyklede de sidste 2,2 km tilbage til lejrskolen.


Bålfest:

af Ditte

Torsdag skulle vi have bålfest og man måtte lave noget underholdning sammen med sin værelsesgruppe. På mit værelse var vi 5 piger, det var en god gruppe, vi arbejdede vildt godt sammen. Vi valgte at lave parodier af lærerne, jeg synes det var fedt at lave parodier og vi fik lavet nogle gode parodier. Så var det tid til bålfest, der var andre, der også havde lavet noget underholdning. Nogen havde lavet konkurrencer, og andre havde forberedt en fællesleg. Bålfesten forgik ude i haven, hvor der var en bålplads, bålet var allerede tændt. Jeg kunne høre den knitrende lyd fra bålet og kunne mærke varmen fra bålet. Da underholdningen var færdig lavede vi skumfiduser, som vi ristede over bål, når de var færdige puttede vi kiks rundt om skumfidusen, man måtte få 2 skumfiduser og 4 kiks, mine skumfiduser blev vildt gode og var vildt lækre.

er. og for hvert T-kryds, er der en sten med et nummer på. Vi blev sendt afsted to grupper ad gangen. ”Min gruppe var en af de første, der blev sendt afsted og den første, der nåede ind til templet,” fortæller Alexander. Mina og Emil fortæller begge, at deres papir næsten blev helt opløst af regnen og at de derfor blev nødt til at gætte på halvdellen af nøgle-spørgsmålene. Vi begyndte at blive en smule nervøse, fordi vi ikke viste om vi kunne komme ud igen. Men vi fandt midten, der var et brunt tempel. Her fandt vi også en anden gruppe, som hjalp os i gang. Da alle var kommet ud af labyrinten, tog vi bussen videre ind til Nordby, for at købe slik og souvenirs. Bagefter tog vi færgen til Hou. Da vi lagde til kaj, skulle vi tage vores tasker og stille os to og to sammen, så fik vi endelig fastland under fødderne. Her stod forældre klar til at køre os hjem til Gl. Rye. Det var en fed lejrtur.

Labyrinten

af Emil, Mina, Alexander og Sophus O

Vi kørte i bus og det og regnede helt vildt. Jeg glædede mig til at komme ind i Verdens største labyrint, selv om det regnede. Vi er den første 4. klasse, der har fået lov at klare labyrinten selv. Først blev vi instrueret i, hvordan man kunne klare labyrinten. Vi fik nogle nøgle-kort som skulle hjælpe os med at komme ind og ud. Vi fik af vide hvad et T-kryds

39


Kodning og Scratch i 3.klasse Vi har i 3. klasse på gl. Rye skole i uge 33 og uge 34 i 2018 arbejdet med et kodningsprogram der hedder scratch. Vi har haft det emne der hedder kodning. Fordi der er så meget kodning rundt omkring i verden. Det var computer-kodning. Før vi arbejdede med scratch legede vi med “bluebots”, der er en lille mariehøne-agtig ting med knapper på ryggen. Det var rigtigt sjovt at lave computerspil og minifilm. Vi lavede det med en makker. Allerførst snakkede vi om hvad kodning var. Bagefter skulle vi ind og lave en konto på scratch. Så skulle vi til at gå i gang vi startede med og bruge et hæfte. Der var 4 opgaver i hæftet det var sådan vi lærte det. Så skulle man lave en mini film. Og så begyndte vi at lave små sjove mini computerspil. Man fik figuren til at bevæge sig ved at sætte nogen blokke hen til en startblok. Sådan kunne man få den til at gå rundt. Det er virkelig vigtigt at kunne kode. Det træner ens hjerne meget - ligesom skak. Det var rigtigt sjovt at arbejde med scratch og kodning. Skrevet af Anton, Laurids, Nanna og Julius

Vi 3.klasser har arbejdet med programmet scratch på Gammel Ry Skole. Vi skulle lave et spil og det var sjovt fordi vi skulle bruge forskellige blocks. Man kunne også lave sine egne blocks. Mattis og Bertram lavede et spil der hed “Game Dragon”. Det handlede om drage man skulle undvige og skyde. Asbjørn og Anton lavede en muse labyrint med mange Levels. Mattis lavede også et spil selv. Det handlede lidt om at få nogle mønter og ikke falde ud af banen. Mattis kaldte det for “Supermario”. Det var sjovt, men det tog lang tid. Hvis I vil prøve det så søg på Scratch Imagine. Næste gang vil Mattis og Asbjørn lave et agario spil.

Bison/Gl. Rye Skole Skolen:

Kontoret/hovednummer: 8794 2680 Bison kontor: 8794 2200

Skoleleder/kontraktholder Peter Bech Milsgaard

Skolesekretær

Karen Pedersen 8794 2681 karen.pedersen@ skanderborg.dk

Viceskoleleder Skrevet af Mattis og Asbjørn

Gert Lorensen 8794 2683 gert.lorensen@ skanderborg.dk

Leder af Bison og SFO

Annette Baand Graavett 8794 2684 annette.graavett@ skanderborg.dk

Teknisk serviceleder Preben Lund 8794 2698 preben.lund@ skanderborg.dk

Bestyrelsen: Formand

Morten Ensig Barasinski 2349 6661 mortenbarasinski@gmail.com

”Det er virkelig vigtigt at kunne kode. Det træner ens hjerne meget ligesom skak. Det var rigtigt sjovt at arbejde med scratch og kodning”

4040

Næstformand

Henrik Taastrøm henrik@taastrom.dk


e m m o M g o e m m o l F Af Pia og Morten (Klubben)

Kender du ”Flomme og Momme” i ”Den våde høne”?. Det var dem som løb med opmærksomheden i dette efterårs Rollespilsdag, altså hvis vi selv skal sige det…

Rollespilsdagen blev mindeværdigt skudt i gang, med Bygarden som inspicerede skolegården i spisefrikvarteret. Herefter blev 53 børn forvandlet til skovelvere, barbare, orker og Odins ravne. Der var store blodige sår og smukke sirlige blomster på kinderne. Så blev de smukke, vilde og skræmmende kostumer som børnene selv har færdiggjort, i ugerne op til denne store dag fundet frem.

lige så vigtigt med flotte skjold og masser af guld. For skovelverne er dog det aller vigtigste at kunne ”træsmelte”. Nu ved du måske ikke hvad det vil sige at ”træsmelte”, men det er noget helt særligt magisk som en skovelver kan. En skovelver skal blot røre ved et træ, så bliver hun en del af træet, nu fuldstændigt usynlig for sine fjender (orker og sortelvere eks.). I kroen ”Den våde høne” i den gode by, blev der udskænket littervis af mjød, Whiskey og vand. Vi kan her afslører at krofatter ”Flomme” ikke var bange for at drikke sammen med gæsterne for på den måde at invitere det gode

Spændingsniveauet var højt, da vi satte os i bussen med kurs mod de store fortryllede skove i Skanderborg.

Alt i alt var vi omkring 300 voksne og børn der igen i år havde en fantastisk dag i eventyrverdenen i skanderborgskoven. Ved det store slag blev der atter uddelt tørre tæsk, til de voksne som havde modet til at deltage… (herunder ikke Flomme)… Store rollespil i Skanderborg kommune er en kæmpe oplevelse for såvel børn som voksne. Under spillet summer det af liv og engagement. På trods af drab og store slag er der masser af smil, glæde og indlevelse i spillet. Der er accept, tryghed og tillid i børnenes relationer til både kendte og ukendte voksne og børn. Vi glæder os til den 3 maj, hvor endnu et rollespil vil gjalde i skanderborgskoven.

Ved ankomsten blev der fordelt våben og guld til de forventningsfulde rollespillere. Når man er en ork er det vigtigt at finde det helt rette våben for at kunne klare sig i den fortryllede skov. Men hvis man er dværg eller barbar er det

Momme og Flomme fik ansat mange hjælpere til at vaske op, hente vand, og servicere de mange rejsende fra den fortryllede skov.

humør ind. Hans kone ”Momme” blev uheldigvis taget med fingrene i byens skattekiste og et drama udspillede sig og alt blev sat ind på at Momme blev befriet. Det endte heldigvis godt og

Ps.Vi tager gladeligt imod kostumer som ikke længere bliver anvendt i jeres familie.

41


Gl. Rye Kunst og Kulturgruppe. I år har vi 20 års jubilæum og den bliver fejret på forskellig vis Inger Werneby Gl. Rye. Havde en dejlig farverig udstilling i august, september og oktober. Udflugt Vores udflugt i år gik til Vindelev Kro og Galleri, nær Jelling, hvor vi så afdøde Knud Nielsens malerier. Hans enke kører stedet videre.

Gl. Rye Nørkleklub Så har der været gang i strikkepindene! Igen i år er der sendt lune strikkede ting til flygtninge i Skanderborg Kommune og Hjemløsehjemmet i Brabrand får juleaften 46 par sokker med en varm hilsen. NB. Nørkleklubben starter op igen efter nytår tirsdag d. 15. jan. (se kirkens hjemmeside) Alle er velkommen til at se forbi og strikke med. Vi har garn og strikkepinde og naturligvis kaffe/the og hjemmebag.

Den 19. okt. havde gruppens medlemmer fernisering på en udstilling i Sct. Sørens Hus med bl.a. kunst af Nanna Hansen. Udstillingen kan ses til januar 2019.

Den kreative klub fra Fælleshuset lever stadig! Vi mødes tirsdage i de lige uger kl. i Sct. Sørens Hus, Præstegaardsvej 3. Der er plads til kreativ udfoldelse på alle måder: hækle, strikke, sy, brodere, male mm. Vi hjælper og inspirerer hinanden, hvis der er brug for det. Så der er hjælp at hente til de strandede projekter eller dem du har en drøm om at lave. Vi glæder os til at se tidligere deltagere og meget gerne nye deltagere. På gruppens vegne Anni Sørensen tlf 3074 8204 Inge Laursen (ingelaursen2018@gmail.com) Kunst af Nanna Hansen som kan ses i Sct. Sørens Hus.

Gl. Rye Flagallé Bestilling af flagallé Ring til: • Flagudlejer Birthe Jensen, tlf. 26 67 26 58 Kan Birthe ikke træffes, så prøv en af vi andre: • Formand: Frankie Jensen tlf. 21 65 30 50 • Kasserer: Leif Jahns tlf. 42 41 61 92 • Bestyrelsesmedlem: Anni Sørensen tlf. 30 74 82 04 • Bestyrelsesmedlem: Per Ro Andersen tlf. 50 72 71 46

42


Aktivitetsrådet & Dalbogaard

Billeder fra Høstfesten på Dalbogaard

Høstfest

Sommerudflugt

Igen i år inviterede Bruger- og pårørenderådet på Dalbogård til høstfest for alle beboere, brugere, frivillige og pårørende. Dalbogårds nye leder, Dorthe Hesseldahl, deltog for første gang.

D. 22. august 2018 var der sommerudflugt til Vejrups have og Laden ved Ulstrup.

Der blev serveret en lækker middag, mørbradgryde med dejligt tilbehør og fremstillet helt fra bunden af personalet. Dertil var der øl, vin og vand, skænket af en generøs bruger. Senere fik man æblekage, småkager og kaffe. Bordene var som sædvanligt pyntet meget smukt med blomster og bær i efterårets farver.

Der var interesse for udflugten, så det var en fyldt bus, som tog af sted fra Dalbogård med Heinrich Abrahamsen som chauffør. Vi blev venligt modtaget i haven og kunne straks sætte os ved et veldækket kaffebord med hjemmebagt kringle og lagkage. Efter kaffen besøgte mange af deltagerne Laden, som er en stor butik med brugskunst. Derefter gik man i haven, som er meget stor, ca. 10.000 m2.

Under hele festen var der musikalsk underholdning af ”Den syngende slagter”, Jens Peter Jørgensen. Mange af sangene var fra en fjern fortid, men vakte minder og fik folk til at nynne med. Stemningen var god og steg yderligere, da der blev arrangeret amerikansk lotteri med fine præmier. Det var i det hele taget en dejlig aften!

Haven blev anlagt for omkring 30 år siden på en bar mark. Der blev derfor plantet lætræer hele vejen rundt om ejendommen. De er nu blevet høje, og det har betydet, at haven ligger fuldstændig i læ. Det er en spændende og smuk have med mange sjældne buske og træer, men også almindelige stauder og roser. Jeg kan forestille mig, at det har været nødvendigt at vande meget på grund af sommerens lange tørkeperiode, for haven så ikke medtaget ud, og græsset var også begyndt at gro igen. Vi sluttede gåturen i haven af med et besøg i en afdeling med udplantningsplanter, der var til salg, og nogle af dem kom med hjem til Gl. Rye. Vi var hjemme kl. 17 efter en hyggelig eftermiddag.

Kommende arrangementer: Af kommende arrangementer skal der gøres opmærksomt på Julefrokosten, som finder sted d. 7. december 2018 kl. 12:00. Pris 125 kr plus drikkevarer (10 kr pr genstand) Tilmelding til Inge 8689 8982 eller til Grete 8689 8265 senest d. 30. november. Bankospil d.14. november 2018 kl 14:00 . Inge Møller Jørgensen

Aktivitetsrådetsbestyrelse: Inge Jørgensen formand Skovsbjergvej 14 tlf. 8689 8982 og 2096 5942

Grete Balle Næstformand og sekretær Lyngdal 4

Jytte Siggaard, kasserer Galgebakken 15 Mogens Høeg, Møllesvinget 7,

Inga Pedersen Skolebakken 8 Anna Laursen, Møllestien 8

Bente Juul, Horsens medarbejderrepræsentant 43


Reparation og salg af biler

Siggaard Biler

Burmlundvej 4, Gl. Ry • 2028 1614 www.siggaard-biler.dk • salg@siggaard-biler.dk Vesterled 1 · 8680 Ry · 8689 8399 www.himmelbjergegnens.dk

- mulighed for afhentning i Gl. Rye efter aftale

Mads Clausensvej 9 · 8600 Silkeborg 8684 6380 · 4059 1048 · www.gerdsen.dk

MADSMURER 40 10 28 89

Skanderborgvej 17 . 8680 Ry

Bettina Plougmann 3028 7031 Henriette Plougmann 2684 1484 www.søhøjlandetsbegravelser.dk

Salg · Service · Reparation · Alle bilmærker Ved Freddy Hansen

8689 8533

Horsensvej 46 · Gl Rye · www.sydbyensauto.dk

IMPORT AF RUSTFRIE BILER VÆRKSTED - MARINE - MASKINER

PORSCHE - AUDI - VW - SKODA - SEAT

Ryvej 17, Salten Skov Tel.+45 20 13 27 95 - +45 86 84 77 00 www.sejthenauto.dk

Skanderborgvej 27 · 8680 Ry Tlf. 8689 2244 mail@revisionry.dk · www.revisionry.dk Tal så alle kan forstå det

44

Tlf. 8689 8011 · Åbent 8-21 hver dag


Statsautoriseret revisionsvirksomhed Ellemosen 3, 8680 Ry

Hans Henrik Staun Brolægger og Anlægsgartner

Tlf. 8622 0001. Mobil 4057 0103 Mail: h.b.olsen@gefiber.dk

2623 4540 · hanshenrikstaun@gmail.com Skolebakken 1 Gl. rye

REVISION · REGNSKAB · BOGFØRING · RÅDGIVNING

Bygma Them

SANKEKORT OG BRÆNDE SÆLGES TOPKAPNING M.V.

Eksportvej 5 · 8653 Them · Tlf. 87 98 11 50 · Fax 87 98 11 59 email: them@bygma.dk

Aditvej 15, 8740 Brædstrup np@slsas.dk www.slsas.dk TLF. 86 89 82 88 S A LT E N L A N G S Ø S K O V A D M I N I S T R AT I O N A / S

E. THØGERSEN Container Vognmandskørsel Kranarbejde Materialesalg

§2462 3059

Brug den lokale trælasthandel og byggemarked, vi er lige i nærheden.

Grafisk design

- og kundekontakt i øjenhøjde...

Se prøver på nyt grafiske design og få et godt tilbud på din næste grafiske opgave. www.ptgrafisk.dk

86 8989 72 Kildebjerg Ry Erhvervshus pt@ptgrafisk.dk

Ved dødsfald

tlf. 70 26 26 12

Vi kan kontaktes hele døgnet ■ Vi hjælper med en værdig,

smuk og personlig afsked

■ Få en fast og fair pris ■ Ring og få gratis tilsendt

Jakob

hæftet “Min sidste vilje”

Ry Begravelsesforretning v/ Jens Peder Kristiansens eftf. Skanderborgvej 9 / 8680 Ry / 70 26 26 12 www.houkjaerbegravelse.dk

Mette

Preben

Forbrugerrådet TÆNK anbefaler at bruge ISO9001 certificerede bedemænd

DanBolig a/s Statsaut. ejd.mægler & MDE · www.danbolig.dk Randersvej 11B · Ry · Tlf. 4698 0790 ry@danbolig.dk Adelgade 106 · Skanderborg · Tlf. 8657 1130 skanderborg@danbolig.dk BESTIL EN SALGSVURDERING · den er gratis og uforpligtende · Tlf. 4698 0790 ry@danbolig.dk

VI HAR LIDT MERE AT BYDE PÅ Kyhnsvej 7 · 8680 Ry Tlf. 8689 1466 email: 868@edc.dk

45


www.hammelsvang.dk

Hammelsvang as

Bøgekildevej 26 8361 Hasselager · 86 28 13 44 v/ Kim Bundgaard

Oplev den dejlige stemning...

• Spis veltilberedte og lifligt smagende måltider på Brasserie Wienberg • Tag et weekendophold eller golfhygge midt i naturen med den, du holder af • Afhold dit næste kursus eller konference med succes hos os Se mere på www.knudhule.dk

Knudhule | Randersvej 88 | 8680 Ry | 8689 1407 mail: info@knudhule.dk | www.knudhule.dk

LYNG DAL 8689 1003

Ryesgade 33, Gl. Rye Tlf. 86 89 82 69 www.lyngdal-hotel.dk lyngdal@lyngdal-hotel.dk

Industrivej 14 · 8680 Ry · info@ryelforretning.dk erk

Koncert i Gl. Rye

Tina Dickow

Måske Koncertudvalget 99 Fredag 24 januar Stig vender tilbage...

kl. 20.00 i Hallen

Arr. Initiativgruppen a 99 - vi støtter AKTUELT, fordi de støtter os...

Besøg Øm Kloster

Oprindeligt hjemsted for munke af cistercienserordenen, der kom til Øm i 1172. Tlf. 86 89 81 94 Se aktuelle aktiviteter på: www.museumskanderborg.dk

Brug denne plads til at reklamere for dit firma, og vær med til at styrke sammehængskraften i Gl. Rye Kontakt PT grafisk 8689 8972 pt@ptgrafisk.dk

MASSAGE til private, firmaer og institutioner

Bitten Veilberg Lægeeksamineret MASSØR

Eksklusivt, klassisk modetøj med et Skanderborgvej 8, Ry smukt snit og gode pasformer. 8689 0085 Kom og besøg os i butikken og tjek www.taste-ry.dk vores flotte webshop taste-ry.dk

46

Nyvej 23, Gl. Rye Tlf. 21 900 530 www.veilberg-massage.dk


Juletræer Lør/søndage i advent samt 19, 20, 21., 22. og 23. dec. kl. 10-16.

Juleposer til alle børn

Familien Geil, Langebakke 2, Ry 4011 4704

GL. RYE ANTIK Emborgvej 4 · Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 8689 8070 www.glryeantik.dk · glryeantik@mail.dk

Lervejdal 8b. Addit 8740 Brædstrup Tlf. 8682 5811

OPHØRSUDSALG

info@dansand.dk www.dansand.dk

Onsdag til lørdag fra 11. til 17.

Søndag fra 13. til 17.

GØR EN GOD HANDEL SPAR OP TIL

70%

�������

A/S Kvalitet siden 1968...

��������� ������������������������������������

GARANTI PÅ KVALITET

Brunhøjvej 5, Ry

8689 1166

Man. - ons. 10 - 17.30 Torsdag 10 - 15.00 Fredag 10 - 17.30

BH TRUSSER NATTØJ STRØMPER Klostervej 22, 8680 Ry Tlf. 3062 2007 www.eling.dk

GL. RYE MØLLE Gl. Rye Mølle har en udstilling om flygtningelejren i Gl. Rye fra 2. verdenskrig, samt en en om træskoproduktion. Møllestien 5, Gl. Rye, Ry Tlf. 86 89 86 75 info@museumskanderborg.dk. www.museumskanderborg.dk.

- alt op til str. 56

Fyrreskrænten 1, Gl. Rye 8680 Ry Tlf.: 86 89 89 48

- til privat og erhverv

Skolevej 1, 8670 Låsby

Tlf. 8695 1144 info@laasbyel.dk www.laasbyel.dk

Have inspiration Blomster til enhver lejlighed Planter - Design - Anlæg Hjarsbækvej 21 · Gl. Rye · 8680 Ry tlf. 86 89 82 00 · www.nylund.dk · mail@nylund.dk

Åbningstider: Mandag-onsdag 10-17, torsdag-fredag 10-18, lørdag, søndag og helligdage 9-15

47


Aktivitetskalender for Gl. Rye November 21. Fyraftenssang kl. 17-17.30.

Skt. Sørens Kirke.

Menighedsrådet

25. Juletræstænding og julehygge fra kl. 15.30.

Gl. Rye skole og torvet.

Borgerforeningen

28. Koncert med Gl. Rye Gospelkor kl. 19.30

Skt. Sørens Kirke

December 2. Julemarked på Gl. Rye Mølle kl. 10-16.

Gl. Rye Mølle. Gl. Rye Møllelaug og Museumsforening

2. 1. s. i Advent – gudstjeneste kl. 11. Børnekoret medvirker.

Skt. Sørens Kirke.

4. Jul for dagpleje/Bison. Kl. 10.00

Skt. Sørens Kirke

Menighedsrådet

7. Julefrokost kl. 12.

Dalbogaard.

Aktivitetsrådet

8. Julehygge i Byens egen butik kl. 14 - 17.

Dagli´Brugsen.

Dagli´Brugsen

og Gl. Rye Gospelkor.

Skt. Sørens kirke.

Menighedsrådet

19. Fyraftenssang kl. 17-17.30.

Skt. Sørens Kirke.

Menighedsrådet

21. Jul for Gl. Rye Skole kl. 8.30

Skt. Sørens Kirke

21. Vintersolhverv kl. 17.30.

Fra Brugsen.

16. De ni læsninger kl. 16 med kirkens børnekor

Borgerforeningen

23. Julegudstjeneste på Dalbogaard kl. 10 24. Julegudstjeneste kl. 14.30 og 16.00.

Skt. Sørens Kirke.

Menighedsrådet

25. Julegudstjeneste kl. 11.00.

Skt. Sørens Kirke.

Menighedsrådet

31. Nytårsaftensgudstjeneste kl. 14.00.

Skt. Sørens Kirke.

Menighedsrådet

Januar 14. Studiekreds: Bibelen UpDate kl. 19.30 – og følgende mandage. Skt. Sørens hus.

Menighedsrådet

15. Nørkleklubben begynder igen kl. 13-16.

Skt. Sørens hus.

Gl. Rye Nørkleklub

15. FDF Nytårsparade kl. 17.

Skt. Sørens Kirke. FDF og menighedsrådet

16. Åben sangaften kl. 19-21.

Skt. Sørens Hus.

24. Koncert med Tina Dickow & Band kl. 20.

Gl. Rye Gospelkor Arr. I a 99

31. ”Når Arktis tør” foredrag kl. 19.30 ved

seniorforsker Peter Bondo Christensen.

Skt. Sørens hus.

Menighedsrådet og UDSYN

Februar 2. Running Dinner kl. 18-03. Dagli´Brugsen, Søhøjlandets Kaffe, Lyngdal og Hall of Drums 6. Fyraftenssang kl. 17-17.30.

Skt. Sørens kirke.

Menighedsrådet

7. Generalforsamling kl. 19.30.

Skt. Sørens hus.

UDSYN

28. En aften med Henrik Goldschmidt NB! 19.

Skt. Sørens hus.

Menighedsrådet og UDSYN

I GL. RYE

48 Højmosen i efterårsfarver

Profile for Aktuelt i Gl. Rye

Aktuelt nr. 71  

”Gymnastik-Birgitte”. Varmeværket orienterer. Nyt samlingssted i støbeskeen.

Aktuelt nr. 71  

”Gymnastik-Birgitte”. Varmeværket orienterer. Nyt samlingssted i støbeskeen.

Profile for aktuelt
Advertisement