Issuu on Google+

HULEBYGGERI STAKLI // stine redder, aksel tønder, lise mansfeldt fleksibilitet

horisontalitet areal

fleksibilitet // byggefasen lys vertikalitet

zoner

aldersdefinerede uderum

skyggeanalyse 16. marts

HULEBYGGERI Heldagsskolen er en realitet - og det betyder et farvel til tavler, katedre og faste skoleskemaer. Den nye dagsorden inviterer til leg, bevægelse og helt andre undervisningsmønstre. HULEBYGGERIET er STAKLIs bud på en moderne skole. Der eksperimenteres her med store fællesrum, der skal danne ramme om både undervisning, frikvarter, social og fysisk udvikling. Lindegårdsskolens nye indskolingsbygning trækker på skovens poesi og den magi, som den besidder for børn: Skoven er rammen om klatring og fysisk udfoldelse. Skoven indbyder til udforskning af flora og fauna. Skoven udfordrer sanserne med sine dufte, farver og lyde. Vi har især grebet fat i tanken om at BYGGE HULER. Børn har en intuitiv fornemmelse og et intuitivt behov for egne rum, og særligt skoven er med sine mange naturlige og menneskeskabte huler en perfekt platform for. Den karakter intregres i HULEBYGGERIET. Der skal være plads til, at små mennesker kan føle sig store og selvstændige - at de selv er med til at skabe deres rum. Fokus er todelt: Børns trivsel og en bæredygtig arkitektonisk strategi skal gå op i en højere enhed. Trivslen ligger i umiddelbar forlængelse af stemningen fra børns leg med huler i skoven. Bæredygtigheden knytter an til et energi-

barndom: naturligt flow

rigtigt hus, der særligt i kraft af passivstrategier sikrer et bæredygtigt hus både i forhold til indeklima, energiforbrug og lysindfald. SITUATIONSPLAN Den nye indskolingsbygning er placeret nord for den eksisterende gymnastiksal og forlænger den eksisterende bygningsmasses naturlige flow. Det skaber en inddeling af det nuværende græsareal, der med sin fladhed ikke inviterer til ophold. Med den nye indskolingsbygning skabes der flere rum, der hver især får en mere defineret karakter: De henvender sig henholdvis til indskolings-, mellemskole- og udskolingselevenerne. De får hver især mere private rum, hvor de kan være sig selv. Uderummene bliver således ALDERSDEFINEREDE. Placeringen af bygningen lægger også op til et NATURLIGT OG KRONOLOGISK FORLØB for barndommen: Barnet starter i vuggestue- og børnehaveinstitutionerne på den anden side af stikvejen. Derfra flytter de over i indskolingen og herfra videre til mellemskole- og udskolingen. Lysmæssigt har denne placering også en del fordele: Med kravet om bevaring af en boldbane er placeringen den mest optimale i forhold til skygge.

zone // fleksibilitet

Diagrammerne viser en dag midt i marts, hvor solen begynder at få fat, men stadig står forholdsvist lavt. De tre tidspunkter viser alle, hvordan bygningsmassen går fri af de skygger der kastes fra både eksisterende skolebygninger og omkringliggende boligbyggeri. I forhold til byggefasen er placering praktisk, idet man kan bevare aktiviteten i de midlertidige pavilloner, mens byggeriet er i gang. DIKOTOMIER Overordnet er projektet spændt ud af tre ordpar - dikotomier. De er alle lige vigtige og udgør altså skelettet i projektet. Den første dikotomi er FLEKSIBILITET // ZONER. Indskolingsbygningen skal være ekstremt fleksibel, men samtidig have klart definerede zoner. Fleksibiliteten er essentiel i forhold til bygningens heldagsskolefunktion. Funktionen af rummene ændrer sig i løbet af dagen, og arkitekturen skal også indbyde til variation af undervisningsformen. Derfor tager grundplanen i hver af klodserne udgangspunkt i KVADRATET, der har flest muligheder for inddelinger og sammenlængninger. En grundtanke i projektet er desuden, at der skal være så få faste skillevægge som muligt. I stedet skal forskellige

elementer danne rumadskillelser, ligesom der arbejdes med et mobil vægpanelsystem. Samtidig er der både kortsigtede og langsigtede fleksibilitetsstrategier, der ikke nødvenigvis har med skolefunktionen at gøre. I forhold til byggefasen indbyder designet til opførelse i to faser, som LKT selv lægger op til: Man kunne enten starte med niveau 0 i begge klodser samt mellemgangen og i en senere fase bygge ovenpå med niveau 1 og 2 - alternativt kunne man starte med at opføre én klods med alle niveauer og vente med at opføre mellembygningen samt den anden klods. På den lange bane giver en ekstremt fleksibel indretning uden en kompliceret indretningsgeometri mulighed for at ændre bygningens funktion med tiden, hvis nye behov i Lyngby-Taarbæk Kommune opstår. De definerede zoner har til formål at skabe logisk indretning og en følelse af ”hjemstavn”. Børn i indskolingsalderen har brug for en høj grad af tryghed og ”helle”. Det skal zonerne sikre.

situationsplan 1 : 500


LYSETAGE - horisontalt atrium Allerede på nuværende tidspunkt har Lindegårdsskolen ikke de store udenomsarealer at gøre godt med i forhold til en udbygning på 2300 m2. Derfor har fokus også været at skabe en kompakt bygningsmasse, så mindst muligt areal tages fra rekreative aktiviteter. Det giver dog problemer i forhold til at få lys ind i midten af bygningsmassen. Derfor indlægger vi en LYSETAGE mellem de to egentlige etager.

afprøvede bygningsmasse og det tilsvarende lysindfald er der tydelig forskel på de enkelte geometri. Rotation af den øvre etage samt en indlagt ”lystragt” viste sig at give langt de bedste resultater. Analyseresultaterne definerer i høj grad den enedelige geometri. Af hensyn til indretning æstetik og overfladearealer blev rotationen dog fastlagt til 15 grader frem for de 45 grader, som er brugt i analysen. Princippet gælder dog stadig.

Formålet med lysetagen er primært at få dagslys ind i den nederste etage. Loftet i den nederste etager er derfor perforeret med ovenlys. Et studie fra 2001 (Heshong Mahone Group: Daylighting in Schools) viste, at ovenlysvinduer øgede præstationen for elever med henholdsvis 20 % i matematik og 27 % i dansk. Derfor er projektet bl.a. modelleret efter at få så meget ovenlys som muligt.

OVENLYS: SHED

Sekundært får lysetagen funktion som et ”pauserum” - en indendørs skolegård, der med sin indretning er radikalt anderledes end sædvandlige legeområder. w En analyse af forskellige udformninger af bygningsmassen og det tilsvarende dagslysindfald gav en idé om, hvilken geometri der ville komplementere idéen om en lysetagen bedst muligt. Som det ses på diagrammet over de

Ovenlysene er fastlagt som shed-vinduer. Det giver størst muligt lysindfald, idet lyset skal komme fra et tilnærmelsesvist horisontalt plan. Alle vinduerne er udformet som bånd, der følger konstruktionen i lysetagens gulv. De er hver 1 m brede og varierer i længden. Gulvarealet er inddelt i tre cirkulære zoner, og ovenlysene er i de to yderste zoner orienteret mod den nærmeste facade. I den inderste zone er glasfladen orienteret indad mod lysetagen. Ovenlysene fordeles jævnt over hele gulvet og udgår ca. 25 % af gulvarealet. Shed-vinduerne i de tre zoner har forskellige hældninger. Af diagrammet ses, hvordan vinklerne er fastlagt. Princippet er at vinduerne skal have så meget kontakt med himmelrummet som muligt. MEMORY FOAM

Lysetagen er ét stort landskab med varierende koter, der defineres af shedvinduerne. De rager op som små knolde i landskabet og tilføjer en vertikal dimension til den store horisontale flade. På shed-vinduernes massive side er kassetterne ligesom resten af gulvet i lysetagen belagt med et meget blødt materiale: Memory foam. Memory foam blev udviklet af NASA for 30 år siden, men kendes i dag fra bl.a. ørepropper. Materialets karakteristika er, at når det udsættes for tryk, vil aftrykket kun langsomt forsvinde. I lysetagen har dette materiale mange fordele: Først og fremmest virker det stødabsorberende og modvirker derfor eventuelle knubs, der kunne komme af leg på shed-vinduerne. Desuden er der et tydeligt element af leg: Aftrykkene inviterer til eksperimenter med aftryk. Til sidst er der akustiske fordele ved skummaterialet, der er ekstremt lydabsorberende, hvilket er praktisk i lysetagen, hvor voluminet er stort og fladerne primært hårde. BYGNINGENS GEOMETRI Bygningens geometri fremkommer som produktet af flere analyser: Horisontalitet/vertikalitet, areal/lys og fleksibilitet og zoner. Som det ses af diagrammet til højre er gulv- og loftdæk de bestemmende elementer. De splittes op, lægges oven på hinanden og lysetagen skydes ind. Så roteres loftdækkene

15 grader med uret. Facaden bliver trianguleret en enkelt gang, så hver facade består af seks trekanter. Til sidst skydes ”lystragten” ned i den øverste etage.


plansnit niveau 0 // 1 : 200

plansnit niveau 1 // 1 : 200

ventilation

01

::

lamelkatalog

PROJECT TITLE ::

Niveau 0 har kun få faste skillevægge. I stedet udgøres rummene af vertikale indretningselementer. Et af elementerne er panelvæggene. Paneler 50 x 10 cm kører i skinner. Panelerne har tre indstillinger: 1. Samlet ude ved væggen, så de ikke har nogen adskillende funktion. 2. Kørt ud langs skinnerne, så de danner lameller, som deler rummet, men ikke isolerer for akustik og gennemkig. 3. Roteret 45 grader, så rummet er afskærmet både visuelt og akustisk fra resten af undervisningsområdet. AKUSTIK Akustikken i de store undervisningsområder reguleres, så forskellige undervisningsforløb ikke generer hinanden. De forskellige parametre er materiale, vertikale rumdelere samt de skrå vægge. Materialevalget kan med bløde materiale som træ på gulve og i loft styres. De vertikale rumdelere er også akustikregulerende. Til sidst har vi de skrå vægge: I stedet for at kaste lyden tilbage i rummet, vil lyden reflekteres enten ned i gulvet eller op i loftet, så rumklang undgås. KONSTRUKTIONSPRINCIP Det statiske system i bygningen er grundlæggende et søjlepladesystem. Fire stålsøjler med hver især fire stålstole bærer et risteværk. Risteværket bærer

Company Name :: Street Name, Suite Number :: City, State Zip Code :: MONTH DD, YYYY ::

1.april kl. 12

lamelpanelsystem

PANELVÆGSYSTEM

plansnit niveau 2 // 1 : 200

1.april kl. 16

valgt lamelsystem

en del veksler, der understøtter ovenlysene i lysetagen. Søjlernes ”stamme” fortsætter hele vejen igennem bygningens tre etager. Stålstolene afstiver konstruktionen for sideværts påvirkning. Konstruktionen er tænkt konceptuelt ind i projektet: De imiterer træer, og deres udformning inviterer børnene til at kravle op i dem og bruge dem aktivt. Stålstammen er beklædt med træ for at skabe blødere overflader. VENTILATION Der opstår hurtigt en høj temperatur i lysetagen pga. den store varmetransmittans fra solen, derfor er det vigtigt at få udskiftet luften. Dette foregår ved naturlig ventilation. Der bliver taget frisk luft ind fra de nederste vinduespartier i lysetagen og den forurenede luft bliver, grundet skorstenseffekten og det sug den skaber ført ud af lystragten i den øverste etage. I de to regulære etager bliver der ventileret med opblanding og fortrængning på hhv. 2. sal og i stueetagen. Vi har valgt disse ventilationsmetoder fordi: - i stueetagen skulle der ikke yderligere elementer i loftet end de mange lyskassetter og den tydelige konstruktion. - på 2. salen har vi valgt opblanding pga. den korte afstand til tag og dermed også ventilationsaggregat.

statisk model

LAMELLER Arkitekturen er styret af lyset på to måder der komplimenterer hinanden for at give optimal komfort i bygningen. Den primære er lysetagen og den sekundære men måske den mest tydelige lys-designparameter er sollyset. Dette kommer til udtryk som lameller foran vinduer, der med samme geometri transformeres til bygningens klimaskærm, de steder uden vinduer. På figuren ses 9 forskellige lamel geometrier, hvor vi skruer på deres orientering på fladerne og deres hældning i forhold til disse. Plus/ minus forhold på grader er hvis man ser lamellen oppefra. - De 3 øverste er lameller orienteret lodret og hhv. vinkelret på fladen, roteret +30 grader og roteret -30 grader. - De 3 midterste er diagonalt orienteret og med ovenstående samme vinklinger. - De 3 nederste er vandret orienteret og med ovenstående samme vinklinger. I en sollyssimulering kunne vi justere på årstid og klokkeslet og herved optimere lamel-geometrien til hver enkelt trekantet flade. Der viste sig at være to dominerende geometrier: - Den lodret orienterede med en rotation på + 30 grader - Den diagonalt orienterede med en rotation på - 30 grader


snit øst-vest // 1 : 100

snit nord-syd // 1 : 100


INDRETNINGSPRINCIPPER Vertikale flowstrategier: TYPOLOGI

Undervisning Krea

Bygningen er skabt med klatring og udforskning i tankerne. Derfor er der også indlagt flere vertikale flowelementer. Formålet med de vertikale flowelementer er at skabe legende adgang til lysetagen. Alle elementerne er dimensioneret til børn: Der er ”forbudt for voksne”. De må tage den konventionelle trappe.

Vertikalitet Service Toiletter Køkken

Elementerne er Vindeltrappen, Spiralrutchebanen, Den Spanske Trappe og Hyldevæggene. De to første sørger for lynhurtig adgang mellem stue- og lysetage.

Lærerfaciliteter

Den Spanske Trappe fungerer som først og fremmest som trappe op til lysetagen, men med sine brede trin - 40 cm - får den også karakter af tribune, som kan bruges i forbindelse med tavleundervisning, fremlæggelser eller fællesaktiviteter. Desuden skaber trappen et hulrum under sig, der ved nærmere øjesyn bliver til et HULErum. Hyldevæggene ligger langs ydervæggene og udnytter hældningen. Det giver mulighed for fx nicher til snak og læsning, kravlehylder med huleeffekt, opbevaring samt knager.

vertikale flows

børne- / voksenskala

BØRNE- OG VOKSENSKALA Visuel kontakt med uderummet er essentiel for indlæring (Heschong mfl., 2001). Det kan dog være problematisk at finde en vinduesgeometri, der passer til både børn og voksne. Derfor er vinduesbåndene skabt med skala in mente: Børn og voksne har ikke de samme sigteliner. Båndene lagt i højder på henholdsvis 40 cm og 140 cm, hvilket giver mulighed for flere udsigtslinjer. Under børnevinduesbåndene er der bænke, der ergonomisk passer til børn i indskolingsalderen. Voksenvinduerne har del fordel, at de pga. større udsnit af himmelrummet lader dagslyset trænge dybere ind i bygningen.

funktioner

Company Name :: Street Name, Suite Number :: City, State Zip Code :: MONTH DD, YYYY ::

typologi: vertikale flows

opstalt øst // 1 : 100

PROJECT TITLE ::

opstalt syd // 1 : 100

::

11945 Bæredygtigt bygningsdesign 01


Lindegårdsskolen - Hulebyggeri