ESG-regnskabspraksis 2025

ESGregnskabspraksis

Regnskabsåret 2025

Anvendt ESG-regnskabspraksis

Vores ESG-regnskab bygger på principperne i Erhvervsstyrelsens vejledning om Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, FN’s Global Compact CoP-rapportering, GHG Protokollen, Klimakompasset og Real ESG.

Regnskabsperioden følger regnskabsåret, der løber fra den 1. januar til den 31. december.

Anvendt praksis

Dette dokument udgør samlet ESG-regnskabspraksis til vores årsrapport for regnskabsåret 2025.

Årsrapporten kan læses her: www.akf.as/regnskab

Konsolideringsprincipper

Dette koncernregnskab omfatter modervirksomheden og de dattervirksomheder, som kontrolleres af modervirksomheden, associerede virksomheder, samt andre værdipapirer og kapitalandele. Hvis ikke andet er angivet, er der anvendt de samme konsolideringsprincipper, som i det finansielle regnskab.

Vores ejendomsdata opgøres efter kontrolmetoden med principperne for operationel kontrol i GHG Protokollen, som adskiller sig fra begrebet bestemmende indflydelse i årsregnskabsloven. Hvor bestemmende indflydelse vedrører juridisk og økonomisk kontrol, afspejler operationel kontrol vores driftsmæssige kontrol. Operationel kontrol definerer vi til at være når vi er ansvarlige for den daglige drift og når vi står for at introducere og implementere driftsmæssige tiltag på en ejendom. Ejendomme uden operationel kontrol definerer vi f.eks. som domicilejendomme, hvor lejer har kontrollen, og ejendomme der indgår i en ejerforening, hvor foreningen har kontrollen.

I regnskabets ejendomsoversigt, er angivet hvilke ejendomme, vi har defineret til at være henholdsvis med- og uden operationel kontrol. For ejendomme med operationel kontrol indregnes hele ejendommen i det givne datapunkt, mens vores ejerandel indregnes på ejendomme uden operationel kontrol. I klimaregnskabet indregnes alle salgs- og udlejningsejendomme, som indirekte klimaaftryk i GHG Scope 3 kategorierne. Ejendomme uden operationel kontrol indregnes, som indirekte klimaaftryk i GHG Scope 3 Kategori 15.

Fuldstændighed

Vi tilstræber at opgøre alle relevante påvirkninger, da mangelfulde opgørelser kan føre til en underestimering af vores samlede påvirkninger. Derfor tydeliggør vi, hvor der mangler data, eller hvor datagrundlaget er ufuldstændigt.

Der anvendes ” – ” som nøgletal, når der ikke foreligger tilstrækkelig data til at rapportere på et givent datapunkt. En ” * ” angives i forbindelse med et datapunkt, når det tilgængelige datagrundlag er ufuldstændigt.

Datakvalitet og nøjagtighed

ESG-data er generelt forbundet med usikkerheder i relation til skøn og estimater. Vi sikrer høj datakvalitet ved at anvende pålidelige datakilder og retvisende estimater. Hvor det er muligt, indhenter vi faktiske data fra leverandører og samarbejdspartnere – for at øge nøjagtigheden af regnskabet. I takt med at både interne og eksterne datagrundlag forbedres, vil tidligere regnskabsårs opgørelser derfor blive justeret mere retvisende data

De væsentligste estimeringsmæssige usikkerheder knytter sig til klimaregnskabets Scope 3 som følge af utilgængelige forbrugsdata på dele af ejendomsporteføljen og manglende adgang til omsætningsdata i dele af investeringsporteføljen. Hertil kommer usikkerhed forbundet med anvendelsen af emissionsfaktorer baseret på generiske og sekundære datakilder.

Konsistens og sammenlignelighed

Vi tilstræber at være konsistente i vores metode, afgrænsning og beregningsprincipper. Formålet er at sikre, at regnskabet er sammenligneligt mellem regnskabsår og kan anvendes til at identificere udviklingstendenser over tid. Tidligere regnskabsårs nøgletal er derfor genberegnet med eventuelle nye opgørelsesmetoder og datagrundlag – så de er fuldt ud sammenlignelige med dette regnskabsårs nøgletal.

I henhold til GHG Protokollen genberegner vi klimaregnskabets basisår (2020), målsætninger og tidligere års klimapåvirkninger, når ændringer påvirker sammenligneligheden over tid. Genberegning gennemføres f.eks. ved strukturændringer, transaktioner, ændrede organisationsgrænser, metodiske forbedringer, opdaterede data eller emissionsfaktorer samt ved identificerede fejl.

Ændringer til anvendt praksis

Den anvendte praksis er ændret i forhold til sidste år. Der er foretaget præciseringer, korrektioner og opdateringer af både datagrundlag og opgørelsesmetoder – så vi sikrer fuldstændighed, nøjagtighed og sammenlignelighed på tværs af regnskabsår.

Ingen af nedenstående ændringer skyldes hverken fejl eller ændrede skøn i tidligere rapporterede ESG-data.

Ændring i regnskabets opstilling

Der er foretaget en generel justering af datapunkternes navngivning og rækkefølge, samt en aggregering af datapunkter med- og uden operationel kontrol. Ændringerne skal være med til at forbedre læsevenligheden og skabe et lettere forståeligt regnskab.

Tilføjelse af byggepladser

Opgørelse over antal aktive byggepladser i ”F32 | Byggepladser” og opgørelse af bygningsarealer under opførelse i ”F33 | Bygningsarealer under opførsel”. Aktive byggepladser omfatter igangværende nybyggeri med byggetilladelse, som endnu ikke er ibrugtaget.

Tilføjelse af investeringer

Vores investeringsportefølje defineres til de virksomheder, som vi direkte eller indirekte via investeringsfonde har investeret, som opgøres i ”F34 | Fonds- og virksomhedsinvestering” med underliggende ”F35 | Associerede virksomheder” og ”F36 | Andre kapitalandele”

Der er yderligere tilføjet datapunkter med investeringernes klimaaftryk i ”E65 | Klimaaftryk fra investeringer”, rapportering af klimaregnskaber i ”E66 | Investeringer med klimaregnskab”, investeringers biodiversitetsrisici i ”E67 | Biodiversitetsrisici”, investeringers socioøkonomiske risici i ”S29 | Socioøkonomisk risici” samt UNPRI-forpligtelse i ”G04 | UNPRI-underskrevne investeringer”.

Tilføjelse af LCA’er ved opnået byggetilladelse

Der anvendes nu to forskellige opgørelsesmetoder for hvilket år nybyggeriets klimaaftryk indregnes. Nybyggeri ved byggetilladelse følger gældende bygningsreglement, mens nybyggeri ved ibrugtagning følger klimaregnskabsmetoden i Real ESG. Der er tilføjet datapunkterne ”E17 | Nybyggeri ved byggetilladelse” og ”E18 | Byggeproces ved byggetilladelse”.

Tilføjelse af ejendommes natur og biofaktor

Opgørelse af beskyttede naturarealer på vores ejendomme i ”E51 | Beskyttet naturareal”, som baseres på offentlige kortdata fra Danmarks Miljøportal, samt en opgørelse af vores ejendommes biofaktor i ”E52 | Biofaktor”, der er et udtryk for ejendommens biologiske potentiale.

Udvidelse af klimaregnskab

Klimaregnskabets Scope 3 er udvidet med praksis og nøgletal for en række poster, som tidligere ikke har været opgjort. Udvidelsen er foretaget med henblik på at opnå et mere fuldstændigt klimaregnskab i overensstemmelse med GHG protokollen. Som følge heraf er det samlede klimaaftryk øget, idet klimaregnskabet nu omfatter aktiviteter, der ikke tidligere har været inkluderet.

I Kategori 1 er regnskabsposterne ”Ev08 | Scope 3, Kategori 1 | Vedligehold og istandsættelser”, ”Ev09 | Scope 3, Kategori 1 | Service og tjenesteydelser” samt ”Ev10 | Scope 3, Kategori 1 | Rådgivning og konsulentydelser” tilføjet. Derudover er posten ”Ev11 | Scope 3, Kategori 1 | Fysiske varer” en udvidelse og erstatning af tidligere års post ”Elektronik til kontordrift”, hvor posten nu omfatter indkøb af alle fysiske varer, inklusive elektronik til kontordrift. I Kategori 15 er regnskabsposterne ”Ev44 | Scope 3, Kategori 15 | Associerede virksomheder” og ”Ev45 | Scope 3, Kategori 15 | Andre kapitalandele” tilføjet.

Tilføjelse af klimaintensitet

Opgørelse af samlet klimaaftryk ift. omsætning i ”Ev64 | Scope 1-3 | Klimaaftryk pr. omsætning”.

Ændring af lejertilfredshed

Opgørelsen af ”Tilfredshed med udearealer og fællesfaciliteter”, udgår til fordel for opgørelse af boliglejeres tilfredshed med lokalområdet i ”S05 | … med lokalområdet”. Der er yderligere tilføjet opgørelse over hhv. boliglejeres og erhvervslejeres tilfredshed med

naboskabet i ”S07 | … med nabofællesskabet” og ”S16 | … med nabofællesskabet”, samt opgørelse over erhvervslejere, der oplever et nabofællesskab i ”S17 | Oplever nabofællesskab”.

Tilføjelse af medarbejderbesvarelser

Besvarelsesprocent opgøres i ”Sv06 | Besvarelsesprocent” og antal adspurgte medarbejdere i tilfredshedsundersøgelsen opgøres i ”Sv05 | Adspurgte medarbejdere”.

Ændring til uddannelsesstillinger

I opgørelsen af ”Sv10 | Uddannelsesstillinger” inkluderer vi nu alle praktikanter – både lønnede og ulønnede – da spørgsmålet om honorar afhænger af den enkelte uddannelsesinstitution og ikke styres af os. Ændringen har ikke givet anledning til korrektion af sammenligningstal for tidligere regnskabsår i denne rapport.

Tilføjelse af leverandørscreening

Screening og opgørelse af leverandørudgifter til samarbejdspartnere, der har forpligtet sig til FN’s Global Compact principper for ansvarlig virksomhedsledelse (UNGC). Der er tilføjet datapunkterne ”G02 | UNGC-forpligtede udgifter til ejendomsdrift” og ”G03 | UNGC-forpligtede udgifter til nybyggeri”.

Redegørelse for vores samfundsansvar

Vores årsrapport følger Erhvervsstyrelsens vejledning om Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, og denne regnskabspraksis beskriver anvendt praksis til de ikke-finansielle nøgleresultatindikatorer (ESG-nøgletal), som fremgår af årsrapportens ESG-regnskab.

Vi aflægger derudover en fremskridtsrapport (Communication on Progress, CoP) til FN’s Global Compact initiativ for ansvarlig virksomhedsledelse (UNGC). Fremskridtsrapporten består af vores årsrapport suppleret med en udfyldelse af et CoP-spørgeskema.

Vi er ikke omfattet af EU’s CSRD-direktiv om bæredygtighedsrapportering (Corporate Sustainability Reporting Directive) og dertilhørende ESRS-standarder (European Sustainability Reporting Standards), men vi forbereder os og arbejder frivilligt med udvalgte dele af rapporteringsstandarden.

Dobbelt væsentlighedsvurdering

Redegørelsen for samfundsansvar skal give forståelse for vores forretning og udvikling samt vores væsentlige indvirkninger på omverden og samfund. Vi har derfor udført en dobbelt væsentlighedsvurdering (DVV), der danner grundlag for udvælgelse af væsentlige bæredygtighedsemner og ESG-nøgletal.

En DVV omfatter to væsentlighedsperspektiver:

• Indvirkningsvæsentlighed belyser hvordan AKF påvirker omverdenen, f.eks. gennem drivhusgasudledning, ressourceforbrug eller arbejdstagerrettigheder.

• Finansiel væsentlighed omhandler hvordan omverdenen påvirker AKF, f.eks. gennem klimarisici, regulering og ændrede forventninger hos lejere og samarbejdspartnere.

Vores DVV bygger på Erhvervsstyrelsens skabelon til dobbelt væsentlighedsvurdering og den er udført af vores styregruppe for bæredygtighed, bestående af vores bæredygtighedschef og øverste ledelse (CEO, CFO, Teknisk direktør og Projektudviklingsdirektør).

Der er indledningsvist udarbejdet individuelle DVV’er for forretningsområderne investeringer, ejendomme, projektudvikling og byggeri. Herefter er der udarbejdet en samlet vurdering, hvor forretningsområdernes DVV’er er vægtet op imod hinanden til en DVV for hele koncernen. Den nuværende vurdering indeholder udelukkende negative indvirkninger og risici, og skal derfor i fremtiden kvalificeres yderligere med inkludering af positive indvirkninger og muligheder.

DVV’en er udført på ESRS underemne-niveau, men visualiseret på ESRS emne-niveau. Væsentligheden for hvert af de to perspektiver vurderes med en score fra 1 til 5 (fra meget lav til meget høj) på henholdsvis sandsynlighed og omfang. Vores tærskelværdi for væsentlighed er fastsat til en score højere end 3,25.

F | Forretning | Ejendomme, byggeri og investering

For ejendomme i Danmark indhentes oplysninger om bygningsarealer, opførelsesår og anvendelse fra Bygnings- og Boligregistret (BBR).

F | Bygningsarealer på ejendomme

Bygningsareal i Danmark defineres som summen af det samlede boligareal og det samlede erhvervsareal i BBR-meddelelsen for hver bygning. Bygningsarealerne kan derfor afvige fra arealerne i det finansielle regnskab, der opgøres med lejebærende bygningsarealer.

Bygningsarealer opgøres ved udgangen af regnskabsåret Arealer som foreligger uden operationel kontrol, indregnes med deres respektive ejerandele.

F01 | Bygningsareal i Danmark

Arealet opgøres i m2 og beregnes som summen af datapunkterne:

• F02 | Operationel kontrol

• F09 | Uden operationel kontrol

F02 | Operationel kontrol

Arealet opgøres i m2 og beregnes som summen af bygningsarealer med operationel kontrol i Danmark

F03 | Tilført areal

Arealet opgøres i m2 og beregnes som summen af datapunkterne:

• F04 | Erhvervet

• F05 | Nybygget

F04 | Erhvervet

Arealet opgøres i m2 og beregnes som summen af bygningsarealer med operationel kontrol i Danmark, som vi har overtaget fra tredjemand i løbet af regnskabsåret

F05 | Nybygget

Arealet opgøres i m2 og beregnes som summen af nybyggeri og tilbygninger med operationel kontrol i Danmark. Der inkluderes eget byggeri og byggeri som vi har overtaget fra tredjemand i løbet af regnskabsåret.

Ved nybyggeri og tilbygninger forstås bygningsarealer, som har opnået midlertidig eller endelig ibrugtagningstilladelse i løbet af regnskabsåret.

F06 | Udgået areal

Arealet opgøres i m2 og beregnes som summen af datapunkterne:

• F07 | Frasolgt

• F08 | Nedrevet

F07 | Frasolgt

Arealet opgøres i m2 og beregnes som summen af bygningsarealer med operationel kontrol i Danmark, som vi har overdraget til tredjemand i løbet af regnskabsåret.

F08 | Nedrevet

Arealet opgøres i m2 og beregnes som summen af bygningsarealer med operationel kontrol i Danmark, som vi har nedrevet i løbet af regnskabsåret.

F09 | Uden operationel kontrol

Arealet opgøres i m2 og beregnes som summen af bygningsarealer uden operationel kontrol i Danmark.

F10 | Tilført areal

Arealet opgøres i m2 og beregnes som summen af datapunkterne:

• F11 | Erhvervet

• F11 | Nybygget

F11 | Erhvervet

Arealet opgøres i m2 og beregnes som summen af bygningsarealer uden operationel kontrol i Danmark, som vi har overtaget fra tredjemand i løbet af regnskabsåret.

F12 | Nybygget

Arealet opgøres i m2 og beregnes som summen af nybyggeri og tilbygninger uden operationel kontrol i Danmark. Der inkluderes eget byggeri og byggeri som vi har overtaget fra tredjemand i løbet af regnskabsåret.

Ved nybyggeri og tilbygninger forstås bygningsarealer, som har opnået midlertidig eller endelig ibrugtagningstilladelse i løbet af regnskabsåret.

F13 | Udgået areal

Arealet opgøres i m2 og beregnes som summen af datapunkterne:

• F14 | Frasolgt

• F15 | Nedrevet

F14 | Frasolgt

Arealet opgøres i m2 og beregnes som summen af bygningsarealer uden operationel kontrol i Danmark, som vi har overdraget til tredjemand i løbet af regnskabsåret.

F15

| Nedrevet

Arealet opgøres i m2 og beregnes som summen af bygningsarealer uden operationel kontrol i Danmark, som vi har nedrevet i løbet af regnskabsåret.

F16 | Bygningsareal i udlandet

Arealet opgøres i m2 og beregnes som summen af bygningsarealer i udlandet.

F | Grundarealer på ejendomme

Oplysninger om matrikelarealer i Danmark indhentes fra Bygnings- og Boligregistret (BBR).

Matrikelarealer opgøres ved udgangen af regnskabsåret. Arealer som foreligger uden operationel kontrol, indregnes med deres respektive ejerandele.

F17 | Matrikelareal i Danmark

Arealet opgøres i m2 og beregnes som summen af datapunkterne:

• F18 | Operationel kontrol

• F19 | Uden operationel kontrol

F18 | Operationel kontrol

Arealet opgøres i m2 og beregnes som summen af matrikelarealer med operationel kontrol i Danmark.

F19 | Uden operationel kontrol

Arealet opgøres i m2 og beregnes som summen af matrikelarealer uden operationel kontrol i Danmark.

F20 | Matrikelareal i udlandet

Arealet opgøres i m2 og beregnes som summen af matrikelarealer i udlandet.

F | Lejemål på ejendomme

Lejemål opgøres på ejendomme i Danmark ved udgangen af regnskabsåret.

F21 | Lejemål

Lejemål opgøres i antal og beregnes som summen af datapunkterne:

• F22 | Boliglejemål

• F23 | Erhvervslejemål

F22 | Boliglejemål

Opgøres i antal med summen af boliglejemål.

F23 | Erhvervslejemål

Opgøres i antal med summen af erhvervslejemål.

F | Arealanvendelse af ejendomme

Anvendelsen af bygningsarealer i Danmark defineres på baggrund af BBR-anvendelseskoden. Der anvendes én anvendelseskode (hovedanvendelsen) pr. bygning i BBR.

Bygningsarealer opgøres ved udgangen af regnskabsåret. Arealer som foreligger uden operationel kontrol, indregnes med deres respektive ejerandele.

F24 | Boligareal

Arealandelen opgøres i procent og beregnes efter formlen:

(summen af bygningsarealer med BBR-anvendelseskoderne 110-190, opgjort i m2 / summen af bygningsarealer i Danmark, opgjort i m2) * 100

F25 | Erhvervsareal

Arealandelen opgøres i procent og beregnes efter formlen:

(summen af bygningsarealer med BBR-anvendelseskoderne 200-999, opgjort i m2 / summen af bygningsarealer i Danmark, opgjort i m2) * 100

F | Opførelsesår af ejendomme

Opførelsesåret af bygningsarealer i Danmark defineres på baggrund af BBR-opførelsesår. Der anvendes ét opførelsesår pr. bygning i BBR.

Bygningsarealer opgøres ved udgangen af regnskabsåret. Arealer som foreligger uden operationel kontrol, indregnes med deres respektive ejerandele.

F26 | 2020 <

Arealandelen af ejendomme opgøres i procent og beregnes efter formlen:

(summen af bygningsarealer opført i perioden efter 2020, opgjort i m2 / summen af bygningsarealer i Danmark, opgjort i m2) * 100

F27 | 2000 - 2020

Arealandelen af ejendomme opgøres i procent og beregnes efter formlen:

(summen af bygningsarealer opført i perioden 2000-2020, opgjort i m2 / summen af bygningsarealer i Danmark, opgjort i m2) * 100

F28 | 1970 - 1999

Arealandelen af ejendomme opgøres i procent og beregnes efter formlen:

(summen af bygningsarealer opført i perioden 1970-1999, opgjort i m2 / summen af bygningsarealer i Danmark, opgjort i m2) * 100

F29 | 1945 - 1969

Arealandelen af ejendomme opgøres i procent og beregnes efter formlen:

(summen af bygningsarealer opført i perioden 1945-1969, opgjort i m2 / summen af bygningsarealer i Danmark, opgjort i m2) * 100

F30 | 1900 - 1944

Arealandelen af ejendomme opgøres i procent og beregnes efter formlen:

(summen af bygningsarealer opført i perioden 1900-1944, opgjort i m2 / summen af bygningsarealer i Danmark, opgjort i m2) * 100

F31 | < 1900

Arealandelen af ejendomme opgøres i procent og beregnes efter formlen:

(summen af bygningsarealer opført i perioden før 1900, opgjort i m2 / summen af bygningsarealer i Danmark, opgjort i m2) * 100

F | Nybyggeri

Aktive byggepladser defineres her, som igangværende nybyggeri, der har ansøgt og modtaget byggetilladelse, men endnu ikke har opnået ibrugtagningstilladelse eller midlertidig ibrugtagningstilladelse.

Aktive byggepladser opgøres ved udgangen af regnskabsåret. Arealer som foreligger uden operationel kontrol, indregnes med deres respektive ejerandele.

F32 | Byggepladser

Opgøres i antallet af ejendomme med aktive byggepladser

F33 | Bygningsarealer under opførsel

Opgøres i m2 og beregnes som summen af bygningsarealer under opførsel på aktive byggepladser. Der anvendes referencearealer fra byggeriernes LCA’er.

F | Investeringsportefølje

Vores investeringsportefølje defineres til de virksomheder, som vi direkte eller indirekte via investeringsfonde har investeret i. Kapitalandele i associerede virksomheder er oplistet i regnskabets koncernoversigt, mens andre værdipapirer og kapitalandele er oplistet i regnskabets fondsoversigt. Ejendomme uden operationel kontrol (herunder ejendomme i joint ventures) medregnes ikke her, hvis de indgår i datapunkterne for ejendomme.

Investeringsfondenes årsrapporter og data for de underliggende investeringer foreligger ikke nødvendigvis på tidspunktet for aflæggelsen af dette regnskab. Opgørelsen af investeringsporteføljen er således baseret på de senest tilgængelige oplysninger, med finansielle data fra det forudgående regnskabsår, som grundlag for indeværende års regnskab.

F34 | Fonds- og virksomhedsinvestering

Investeret beløb i investeringsporteføljen opgøres i mio. kr. og beregnes som summen af datapunkterne:

• F35 | Associerede virksomheder

• F36 | Andre kapitalandele

F35 | Associerede virksomheder

Det investerede beløb defineres som vores forholdsmæssige andel af den indskudte stamkapital i associerede virksomheder og opgøres i mio. kr.

F36 | Andre kapitalandele

Investeret beløb i andre værdipapirer og kapitalandele opgøres i mio. kr. og beregnes efter formlen:

samlet investeringsforpligtelse, opgjort i mio. kr. – samlet restforpligtelse, opgjort i mio. kr.

E | Miljø | Ejendomme, byggeri og investering

E | Klimaaftryk fra ejendomme

Klimaaftrykket beregnes på baggrund af ejendommenes forbrug, som beskrevet under ”E | Forbrug på ejendomme”, samt de tilhørende emissionsfaktorer, som er beskrevet under ”Ev | GHG | Klimaregnskab (lokationsbaseret)”.

Datakvaliteten og andelen af målt forbrugsdata er beskrevet under ”E | Målt andel forbrugsdata på ejendomme”.

Der inkluderes udelukkende ejendomme, der har været en del af ejendomsporteføljen gennem hele regnskabsåret – så der forefindes forbrugsdata for hele regnskabsåret.

Bygningsarealer opgøres ved udgangen af regnskabsåret. Arealer som foreligger uden operationel kontrol, indregnes med deres respektive ejerandele.

E01 | Forbrug på ejendomme

Klimaaftrykket opgøres i kg CO2e pr. m2 og beregnes som summen af datapunkterne:

• E03 | Energiforbrug

• E04 | Vandforbrug

• E05 | Spildevandsafledning

• E06 | Affaldshåndtering

E02 | Energi- og vandforbrug

Klimaaftrykket opgøres i kg CO2e pr. m2 og beregnes som summen af datapunkterne:

• E03 | Energiforbrug

• E04 | Vandforbrug

E03 | Energiforbrug

Klimaaftrykket opgøres i kg CO2e pr. m2 og beregnes efter formlen: summen af klimaaftryk fra ejendommes energiforbrug, opgjort i kg CO2e / summen af bygningsarealer, opgjort i m2

E04 | Vandforbrug

Klimaaftrykket opgøres i kg CO2e pr. m2 og beregnes efter formlen:

summen af klimaaftryk fra ejendommes vandforbrug, opgjort i kg CO2e / summen af bygningsarealer, opgjort i m2

E05 | Spildevandsafledning

Klimaaftrykket opgøres i kg CO2e pr. m2 og beregnes efter formlen:

summen af klimaaftryk fra ejendommes spildevandsafledning, opgjort i kg CO2e / summen af bygningsarealer, opgjort i m2

E06 | Affaldshåndtering Manglende metode. Ikke medregnet.

E | Klimaaftryk fra byggeri

Klimaaftrykket beregnes på baggrund af LCA-faserne i DS/EN15978. Beregningerne baseres, så vidt muligt, på LCA’er efter kravene i gældende bygningsreglement, der er validerede af en uafhængig tredjepart. Hvor det helt eller delvist ikke er muligt, anvendes der generiske klimaaftryk (øvre kvartilsværdier) fra listen over generiske værdier i henhold til Real ESG.

Arealer uden operationel kontrol indregnes med ejerandel.

Der anvendes to forskellige opgørelsesmetoder for hvilket år nybyggeriet indregnes. Nybyggeri ved byggetilladelse følger bygningsreglementet, som det givne byggeri skal efterleve, mens nybyggeri ved ibrugtagning følger opgørelsesmetoderne for klimaregnskab i henhold til Real ESG.

”Nybyggeri ved ibrugtagning” defineres som nybyggeri, der opgøres i regnskabsåret for opnået ibrugtagning. Klimaaftrykket omfatter følgende:

• eget nybyggeri, som har opnået ibrugtagningstilladelse i løbet af regnskabsåret,

• nybyggeri overtaget fra tredjemand, som har opnået ibrugtagningstilladelse i løbet af regnskabsåret, samt

• nybyggeri overtaget fra tredjemand, som har opnået ibrugtagningstilladelse i løbet af de seneste fem regnskabsår (nybyggeriet indregnes i det relevante regnskabsår og der foretages genberegning bagudrettet).

”Nybyggeri ved byggetilladelse” defineres som nybyggeri, der opgøres i regnskabsåret for ansøgt byggetilladelse. Klimaaftrykket omfatter følgende:

• eget nybyggeri, som har ansøgt om byggetilladelse i løbet af regnskabsåret,

• nybyggeri overtaget fra tredjemand, som har ansøgt om byggetilladelse i løbet af regnskabsåret, samt

• nybyggeri overtaget fra tredjemand, som har ansøgt om byggetilladelse i løbet af de seneste fem regnskabsår (nybyggeriet indregnes i det relevante regnskabsår og der foretages genberegning bagudrettet).

Der foretages genberegninger bagudrettet, når LCA’er opdateres i takt med at byggeriet skrider frem, indtil de endelige LCA’er foreligger.

E07 | Nybyggeri ved ibrugtagning

Klimaaftrykket opgøres i kg CO2e pr. m2 pr. år og inkluderer LCA-modulerne A1-A3, B4, B6 og C3-C4, som indregnes i regnskabsåret for opnået ibrugtagningstilladelse.

Klimaaftrykket beregnes som summen af datapunkterne:

• E08 | Produktion | LCA-modul A1-A3

• E09 | Brug | LCA-modul B4 og B6

• E10 | Endt levetid | LCA-modul C3-C4

E08 | Produktion | LCA-modul A1-A3

Klimaaftrykket opgøres i kg CO2e pr. m2 pr. år og inkluderer LCA-modulerne A1-A3, som indregnes i regnskabsåret for opnået ibrugtagningstilladelse.

Først beregnes klimaaftrykkene for hvert enkelt nybyggeri i regnskabsåret, som defineret foroven, efter formlen:

det relative klimaaftryk for LCA-modulerne A1-A3, opgjort i kg CO2e/m2/år * referencearealet, opgjort i m2

Herefter beregnes det samlede relative klimaaftryk efter formlen:

summen af klimaaftryk for LCA-modulerne A1-A3, for alle nybyggerierne, opgjort i kg CO2e/år / summen af referencearealer, for alle nybyggerierne, opgjort i m2

E09 | Brug | LCA-modul B4 og B6

Klimaaftrykket opgøres i kg CO2e pr. m2 pr. år og inkluderer LCA-modulerne B4 og B6, som indregnes i regnskabsåret for opnået ibrugtagningstilladelse.

Først beregnes klimaaftrykket fra varmeforbruget i LCA-modul B6, i to trin:

a) Klimaaftrykkene fra varmeforbrug, for hvert enkelt nybyggeri i regnskabsåret, som defineret foroven, beregnes først efter formlen:

det relative klimaaftryk fra varmeforbruget i LCA-modul B6, opgjort i kg CO2e/m2/år * det opvarmede areal, opgjort i m2

b) Det relative klimaaftryk fra varmeforbruget i LCA-modul B6, beregnes derefter med formlen:

summen af klimaaftryk fra varmeforbrug, for alle nybyggerierne, opgjort i kg CO2e/år / summen af opvarmede arealer, for alle nybyggerierne, opgjort i m2

Derefter beregnes klimaaftrykket for de øvrige LCA-moduler i to trin:

c) Klimaaftrykkene for hvert enkelt nybyggeri i regnskabsåret, som defineret foroven, beregnes først efter formlen:

det relative klimaaftryk for LCA modul B4 og elforbruget i LCA-modul B6, opgjort i kg CO2e/m2/år * referencearealet, opgjort i m2

d) Det relative klimaaftryk for LCA modul B4 og elforbruget i LCA-modul B6, beregnes derefter med formlen:

summen af klimaaftryk fra de øvrige LCA-moduler, for alle nybyggerierne, opgjort i kg CO2e/år / summen af referencearealer, for alle nybyggerierne, opgjort i m2

Herefter beregnes det samlede relative klimaaftryk efter formlen:

det relative klimaaftryk for varmeforbruget, opgjort i kg CO2e/m2/år + det relative klimaaftryk for de øvrige LCA-moduler, opgjort i kg CO2e/m2/år

E10 | Endt levetid | LCA-modul C3-C4

Klimaaftrykket opgøres i kg CO2e pr. m2 pr. år og inkluderer LCA-modulerne C3-C4, som indregnes i regnskabsåret for opnået ibrugtagningstilladelse.

Først beregnes klimaaftrykkene for hvert enkelt nybyggeri i regnskabsåret, som defineret foroven, efter formlen:

det relative klimaaftryk for LCA-modulerne C3-C4, opgjort i kg CO2e/m2/år * referencearealet, opgjort i m2

Herefter beregnes det samlede relative klimaaftryk efter formlen:

summen af klimaaftryk for LCA-modulerne C3-C4, for alle nybyggerierne, opgjort i kg CO2e/år / summen af referencearealer, for alle nybyggerierne, opgjort i m2

E11 | Nybyggeri ved ibrugtagning (total)

Klimaaftrykket opgøres i kg CO2e pr. m2 pr. år og inkluderer LCA-modulerne A1-A5, B1B4, B6 og C1-C4, som indregnes i regnskabsåret for opnået ibrugtagningstilladelse.

Klimaaftrykket beregnes som summen af datapunkterne:

• E12 | Produktion | LCA-modul A1-A3

• E13 | Byggeproces | LCA-modul A4-A5

• E14 | Brug | LCA-modul B1-B4 og B6

• E15 | Endt levetid | LCA-modul C1-C4

E12 | Produktion | LCA-modul A1-A3

Klimaaftrykket opgøres i kg CO2e pr. m2 pr. år og inkluderer LCA-modulerne A1-A3, som indregnes i regnskabsåret for opnået ibrugtagningstilladelse.

Klimaaftrykket opgøres, som datapunktet:

• E08 | Produktion | LCA-modul A1-A3

E13 | Byggeproces | LCA-modul A4-A5

Klimaaftrykket opgøres i kg CO2e pr. m2 pr. år og inkluderer LCA-modulerne A4-A5, som indregnes i regnskabsåret for opnået ibrugtagningstilladelse.

Først beregnes klimaaftrykkene for hvert enkelt nybyggeri i regnskabsåret, som defineret foroven, efter formlen:

det relative klimaaftryk for LCA-modulerne A4-A5, opgjort i kg CO2e/m2/år * referencearealet, opgjort i m2

Herefter beregnes det samlede relative klimaaftryk efter formlen:

summen af klimaaftryk for LCA-modulerne A4-A5, for alle nybyggerierne, opgjort i kg CO2e/år / summen af referencearealer, for alle nybyggerierne, opgjort i m2

E14 | Brug | LCA-modul B1-B4 og B6

Klimaaftrykket opgøres i kg CO2e pr. m2 pr. år og inkluderer LCA-modulerne B1-B4 og B6, som indregnes i regnskabsåret for opnået ibrugtagningstilladelse.

Først beregnes klimaaftrykket fra varmeforbruget i LCA-modul B6, i to trin:

a) Klimaaftrykkene fra varmeforbrug, for hvert enkelt nybyggeri i regnskabsåret, som defineret foroven, beregnes først efter formlen:

det relative klimaaftryk fra varmeforbruget i LCA-modul B6, opgjort i kg CO2e/m2/år * det opvarmede areal, opgjort i m2

b) Det relative klimaaftryk fra varmeforbruget i LCA-modul B6, beregnes derefter med formlen:

summen af klimaaftryk fra varmeforbrug, for alle nybyggerierne, opgjort i kg CO2e/år / summen af opvarmede arealer, for alle nybyggerierne, opgjort i m2

Derefter beregnes klimaaftrykket for de øvrige LCA-moduler i to trin:

c) Klimaaftrykkene for hvert enkelt nybyggeri i regnskabsåret, som defineret foroven, beregnes først efter formlen:

det relative klimaaftryk for LCA modul B1-B4 og elforbruget i LCA-modul B6, opgjort i kg CO2e/m2/år * referencearealet, opgjort i m2

d) Det relative klimaaftryk for LCA modul B1-B4 og elforbruget i LCA-modul B6, beregnes derefter med formlen:

summen af klimaaftryk fra de øvrige LCA-moduler, for alle nybyggerierne, opgjort i kg CO2e/år / summen af referencearealer, for alle nybyggerierne, opgjort i m2

Herefter beregnes det samlede relative klimaaftryk efter formlen:

det relative klimaaftryk for varmeforbruget, opgjort i kg CO2e/m2/år + det relative klimaaftryk for de øvrige LCA-moduler, opgjort i kg CO2e/m2/år

E15 | Endt levetid | LCA-modul C1-C4

Klimaaftrykket opgøres i kg CO2e pr. m2 pr. år og inkluderer LCA-modulerne C1-C4, som indregnes i regnskabsåret for opnået ibrugtagningstilladelse.

Først beregnes klimaaftrykkene for hvert enkelt nybyggeri i regnskabsåret, som defineret foroven, efter formlen:

det relative klimaaftryk for LCA-modulerne C1-C4, opgjort i kg CO2e/m2/år * referencearealet, opgjort i m2

Herefter beregnes det samlede relative klimaaftryk efter formlen: summen af klimaaftryk for LCA-modulerne C1-C4, for alle nybyggerierne, opgjort i kg CO2e/år / summen af referencearealer, for alle nybyggerierne, opgjort i m2

E16 | Genvindingspotentiale | LCA-modul D

Klimaaftrykket opgøres i kg CO2e pr. m2 pr. år og inkluderer LCA-modulet D, som indregnes i regnskabsåret for opnået ibrugtagningstilladelse.

Først beregnes klimaaftrykkene for hvert enkelt nybyggeri i regnskabsåret, som defineret foroven, efter formlen:

det relative klimaaftryk for LCA-modulet D, opgjort i kg CO2e/m2/år * referencearealet, opgjort i m2

Herefter beregnes det samlede relative klimaaftryk efter formlen:

summen af klimaaftryk for LCA-modulet D, for alle nybyggerierne, opgjort i kg CO2e/år / summen af referencearealer, for alle nybyggerierne, opgjort i m2

E17 | Nybyggeri ved byggetilladelse

Klimaaftrykket opgøres i kg CO2e pr. m2 pr. år og inkluderer LCA-modulerne A1-A3, B4, B6 og C3-C4, som indregnes i regnskabsåret for ansøgning om byggetilladelse.

Først beregnes klimaaftrykket fra varmeforbruget i LCA-modul B6, i to trin:

a) Klimaaftrykkene fra varmeforbrug, for hvert enkelt nybyggeri i regnskabsåret, som defineret foroven, beregnes først efter formlen:

det relative klimaaftryk fra varmeforbruget i LCA-modul B6, opgjort i kg CO2e/m2/år * det opvarmede areal, opgjort i m2

b) Det relative klimaaftryk fra varmeforbruget i LCA-modul B6, beregnes derefter med formlen:

summen af klimaaftryk fra varmeforbrug, for alle nybyggerierne, opgjort i kg CO2e/m2/år / summen af opvarmede arealer, for alle nybyggerierne, opgjort i m2

Derefter beregnes klimaaftrykket for de øvrige LCA-moduler i to trin:

c) Klimaaftrykkene for hvert enkelt nybyggeri i regnskabsåret, som defineret foroven, beregnes først efter formlen:

det relative klimaaftryk for LCA modul A1-A3, B4, C3-C4 og elforbruget i LCA-modul B6, opgjort i kg CO2e/m2/år * referencearealet, opgjort i m2

d) Det relative klimaaftryk for LCA modul A1-A3, B4, C3-C4 og elforbruget i LCA-modul B6, beregnes derefter med formlen:

summen af klimaaftryk fra de øvrige LCA-moduler, for alle nybyggerierne, opgjort i kg CO2e/år / summen af referencearealer, for alle nybyggerierne, opgjort i m2

Herefter beregnes det samlede relative klimaaftryk efter formlen:

det relative klimaaftryk for varmeforbruget, opgjort i kg CO2e/m2/år + det relative klimaaftryk for de øvrige LCA-moduler, opgjort i kg CO2e/m2/år

E18 | Byggeproces ved byggetilladelse

Klimaaftrykket opgøres i kg CO2e pr. m2 pr. år og inkluderer LCA-modulerne A4-A5, som indregnes i regnskabsåret for ansøgning om byggetilladelse.

Først beregnes klimaaftrykkene for hvert enkelt nybyggeri i regnskabsåret, som defineret foroven, efter formlen:

det relative klimaaftryk for LCA-modulerne A4-A5, opgjort i kg CO2e/m2/år * referencearealet, opgjort i m2

Herefter beregnes det samlede relative klimaaftryk efter formlen:

summen af klimaaftryk for LCA-modulerne A4-A5, for alle nybyggerierne, opgjort i kg CO2e/år / summen af referencearealer, for alle nybyggerierne, opgjort i m2

E | Forbrug på ejendomme

Energiforbrug fra både lejemål og fællesarealer på ejendommene medregnes. Hvor der ikke er målt data, anvendes generisk forbrugsdata i henhold til Real ESG.

Forbrugsdata korrigeres bagudrettet, hvis målt forbrugsdata – der ikke førhen har været tilgængelig – foreligger ved udarbejdelsen af denne rapport.

Datakvaliteten og andelen af målt forbrugsdata er beskrevet under ”E | Målt andel forbrugsdata på ejendomme”.

Der inkluderes udelukkende ejendomme, der har været en del af ejendomsporteføljen gennem hele regnskabsåret – så der forefindes forbrugsdata for det samlede år

Bygningsarealer opgøres ved udgangen af regnskabsåret. Arealer som foreligger uden operationel kontrol, indregnes med deres respektive ejerandele.

E19 | Energiforbrug

Energiforbruget opgøres i kWh pr. m2 og beregnes som summen af datapunkterne:

• E20 | Elforbrug fra forsyningsnettet

• E21 | Varmeforbrug

• E22 | Køleforbrug

E20 | Elforbrug fra forsyningsnettet

Elforbruget opgøres i kWh pr. m2 og beregnes efter formlen:

summen af elforbrug fra forsyningsnet på ejendomme, opgjort i kWh / summen af bygningsarealer, opgjort i m2

E21 | Varmeforbrug

Varmeforbruget opgøres i kWh pr. m2 og beregnes efter formlen:

summen af varmeforbrug på ejendomme, opgjort i kWh / summen af bygningsarealer, opgjort i m2

E22 | Køleforbrug

Køleforbruget opgøres i kWh pr. m2 og beregnes efter formlen:

summen af køleforbrug på ejendomme, opgjort i kWh / summen af bygningsarealer, opgjort i m2

E23 | Vandforbrug

Vandforbruget opgøres i liter pr. m2 og beregnes efter formlen:

summen af vandforbrug på ejendomme, opgjort i L / summen af bygningsarealer, opgjort i m2

E24 | Spildevandsafledning

Hvor der ikke er målt data, anvendes ejendommens vandforbrug, som estimat for spildevandsafledningen, i henhold til Real ESG.

Spildevandsafledningen opgøres i liter pr. m2 og beregnes efter formlen:

summen af spildevandsafledning fra ejendomme, opgjort i L / summen af bygningsarealer, opgjort i m2

E25 | Affaldshåndtering

Manglende metode. Ikke medregnet.

E | Nedrivning på byggepladser

Oplysninger om de nedrevne ressourcer indhentes fra nedriverens ressource- og affaldsopgørelse, der er opstillet iht. NMK 96.

Nedrevne ressourcer opgøres ved udgangen af regnskabsåret.

E26 | Nedrivning

Nedrivning opgøres i ton nedrevne ressourcer.

E27 | Genbrug og genanvendelse

Andelen til genbrug og genanvendelse angives i procent og beregnes efter formlen:

(summen af fraktioner til genbrug og genanvendelse, opgjort i ton / summen af nedrevne ressourcer, opgjort i ton) * 100

E28 | Nyttiggørelse

Andelen til nyttiggørelse angives i procent og beregnes efter formlen:

(summen af fraktioner til nyttiggørelse, opgjort i ton / summen af nedrevne ressourcer, opgjort i ton) * 100

E29 | Deponi

Andelen til deponi angives i procent og beregnes efter formlen:

(summen af fraktioner til deponi, opgjort i ton / summen af nedrevne ressourcer, opgjort i ton) * 100

E30 | Specialbehandling

Andelen til specialbehandling angives i procent og beregnes efter formlen:

(summen af fraktioner til specialbehandling, opgjort i ton / summen af nedrevne ressourcer, opgjort i ton) * 100

E | Målt forbrugsdata på ejendomme

Den målte andel forbrugsdata angiver datakvaliteten og andelen af faktisk forbrugsdata, som dermed ikke er baseret på estimeret forbrugsdata.

Forbrugsdata korrigeres bagudrettet, hvis målt forbrugsdata – der ikke førhen har været tilgængelig – foreligger ved udarbejdelsen af denne rapport.

Der inkluderes udelukkende ejendomme, der har været en del af ejendomsporteføljen gennem hele regnskabsåret – så der forefindes forbrugsdata for det samlede år.

Andelen af bygningsarealer med målt forbrugsdata opgøres ved udgangen af regnskabsåret. Arealer som foreligger uden operationel kontrol, indregnes med deres respektive ejerandele.

E31 | Elforbrug fra forsyningsnettet

Den målte andel af elforbruget (fra forsyningsnettet) angives i procent og beregnes efter formlen:

(summen af bygningsarealer med målt elforbrug, opgjort i m2 / summen af bygningsarealer, opgjort i m2) * 100

E32 | Varmeforbrug

Den målte andel af varmeforbruget angives i procent og beregnes efter formlen:

(summen af bygningsarealer med målt varmeforbrug, opgjort i m2 / summen af bygningsarealer, opgjort i m2) * 100

E33 | Vandforbrug

Den målte andel af vandforbruget angives i procent og beregnes efter formlen:

(summen af bygningsarealer med målt vandforbrug, opgjort i m2 / summen af bygningsarealer, opgjort i m2) * 100

E34 | Spildevandsafledning

Den målte andel af spildevandsafledningen angives i procent og beregnes efter formlen:

(summen af bygningsarealer med målt spildevandsafledning, opgjort i m2 / summen af bygningsarealer, opgjort i m2) * 100

E35 | Affaldshåndtering

Den målte andel affaldshåndtering angives i procent og beregnes efter formlen:

(summen af bygningsarealer med målt affaldshåndtering, opgjort i m2 / summen af bygningsarealer, opgjort i m2) * 100

E | Energimærkning af ejendomme

Oplysninger om bygningernes energimærker og opvarmede arealer indhentes fra indberettede og gyldige danske energimærker. De opvarmede arealer kan derfor afvige fra arealerne i det finansielle regnskab, der opgøres med lejebærende bygningsarealer.

Energimærkerne og tilhørende opvarmede bygningsarealer opgøres ved udgangen af regnskabsåret. Arealer som foreligger uden operationel kontrol, indregnes med deres respektive ejerandele.

E36 | Energimærkede opvarmede arealer

Arealet opgøres i m2 og beregnes med summen af opvarmede bygningsarealer i gyldige energimærker.

E37 | Energimærke A-C

Andelen af opvarmede bygningsarealer med energimærke A, B og C opgøres i procent og beregnes som summen af datapunkterne:

• E38 | Energimærke A

• E39 | Energimærke B

• E40 | Energimærke C

E38 | Energimærke A

Andelen af opvarmede bygningsarealer med energimærke A opgøres i procent og beregnes efter formlen:

(summen af opvarmede bygningsarealer med energimærke A, opgjort i m2 / summen af opvarmede bygningsarealer med energimærke, opgjort i m2) * 100

E39 | Energimærke B

Andelen af opvarmede bygningsarealer med energimærke B opgøres i procent og beregnes efter formlen:

(summen af opvarmede bygningsarealer med energimærke B, opgjort i m2 / summen af opvarmede bygningsarealer med energimærke, opgjort i m2) * 100

E40 | Energimærke C

Andelen af opvarmede bygningsarealer med energimærke C opgøres i procent og beregnes efter formlen:

(summen af opvarmede bygningsarealer med energimærke C, opgjort i m2 / summen af opvarmede bygningsarealer med energimærke, opgjort i m2) * 100

E41 | Energimærke D

Andelen af opvarmede bygningsarealer med energimærke D opgøres i procent og beregnes efter formlen:

(summen af opvarmede bygningsarealer med energimærke D, opgjort i m2 / summen af opvarmede bygningsarealer med energimærke, opgjort i m2) * 100

E42 | Energimærke E

Andelen af opvarmede bygningsarealer med energimærke E opgøres i procent og beregnes efter formlen:

(summen af opvarmede bygningsarealer med energimærke E, opgjort i m2 / summen af opvarmede bygningsarealer med energimærke, opgjort i m2) * 100

E43 | Energimærke F

Andelen af opvarmede bygningsarealer med energimærke F opgøres i procent og beregnes efter formlen:

(summen af opvarmede bygningsarealer med energimærke F, opgjort i m2 / summen af opvarmede bygningsarealer med energimærke, opgjort i m2) * 100

E44 | Energimærke G

Andelen af opvarmede bygningsarealer med energimærke G opgøres i procent og beregnes efter formlen:

(summen af opvarmede bygningsarealer med energimærke G, opgjort i m2 / summen af opvarmede bygningsarealer med energimærke, opgjort i m2) * 100

E45 | Manglende energimærke

Arealet opgøres i m2 og beregnes med summen af opvarmede bygningsarealer, som er underlagt energimærkningspligt, men ikke er energimærket.

Hvis det opvarmede areal, iht. energimærkningsordningen ikke kendes, anvendes BBR bygningsarealer som beskrevet under ”F | Bygningsarealer på ejendomme”.

E46 | Uden energimærkningspligt

Arealet opgøres i m2 og beregnes med summen af opvarmede bygningsarealer, som både er fritaget for energimærkningspligt og ikke er energimærket.

Hvis det opvarmede areal, iht. energimærkningsordningen ikke kendes, anvendes BBR bygningsarealer som beskrevet under ”F | Bygningsarealer på ejendomme”.

E | Grønne ejendomsarealer

Grundarealer opgøres på baggrund af ejendommenes matrikelarealer, som beskrevet under ”F | Grundarealer på ejendomme”.

Grundarealer opgøres ved udgangen af regnskabsåret. Arealer som foreligger uden operationel kontrol, indregnes med deres respektive ejerandele.

E47 | Beplantet areal

De beplantede grundarealer opmåles manuelt i grundplanen på digitale ortofoto i Miljøstyrelsens MiljøGIS. Der medregnes sammenhængende beplantede arealer, når de er større end 1 m2 .

Andelen af beplantede arealer opgøres i procent og beregnes efter formlen:

(summen af beplantede arealer, opgjort i m2 / summen af grundarealer, opgjort i m2) * 100

E48 | Vanddækket areal

De vanddækkede grundarealer opmåles manuelt i grundplanen på digitale ortofoto i Miljøstyrelsens MiljøGIS. Der medregnes sammenhængende permanent vanddækkede arealer, når de er større end 1 m2

Andelen af vanddækkede arealer opgøres i procent og beregnes efter formlen:

(summen af vanddækkede arealer, opgjort i m2 / summen af grundarealer, opgjort i m2) * 100

E49 | Bebygget areal

Oplysninger om bebyggede arealer indhentes fra Bygnings- og Boligregistret (BBR).

Andelen af bebyggede arealer opgøres i procent og beregnes efter formlen:

(summen af bebyggede arealer, opgjort i m2 / summen af grundarealer, opgjort i m2) * 100

E50 | Beskyttet naturareal

Beskyttede naturarealer dækker vores grundarealer, der er beskyttet af lovgivning, herunder §3-naturtyper, Natura 2000, fredede områder, natur- og vildtreservater samt FOTskov. Arealerne opmåles med kortlaget ”Samlet eksisterende natur” på Biodiversitetskortet i MiljøGIS

Andelen af beskyttede naturarealer opgøres i procent og beregnes efter formlen:

(summen af beskyttede naturarealer, opgjort i m2 / summen af grundarealer, opgjort i m2) * 100

E51 | Biofaktor

Biofaktoren opgøres i en score fra 0 til 2 og er udtryk for den biologiske aktivitet, som en byggegrund, en ejendom eller et større område levner plads til. En biofaktor på 0 indikerer ringe plads til biologisk aktivitet, mens en biofaktor på 2 indikerer gode muligheder for biologisk aktivitet.

Biofaktormetoden er udviklet af BUILD (Aalborg Universitet) og bygger på udregning af en grund-biofaktor og et biofaktor-tillæg. Arealerne opmåles manuelt og basisarealerne, der udgør grund-biofaktoren, skal tilsammen svare til grundarealerne. Tillægsarealerne er alle arealer udover det almindelige grundareal, som derfor kan tælle dobbelt i den samlede arealopgørelse.

Basisarealerne opgøres med følgende faktorer:

• 2,0 | Træ-/skovareal

• 1,5 | Krat-/buskareal (krat/buske over to meter)

• 1,0 | Vandareal (permanent vand)

• 1,0 | Uplejet beplantet areal (vild beplantning, naturgræs mv.)

• 0,5 | Plejet beplantet areal (klippet græs, krat/buske under to meter mv.)

• 0,3 | Blødt befæstet areal (grus, græsarmering mv.)

• 0,0 | Hårdt befæstet areal (asfalt, fliser mv.)

• 0,0 | Bebygget areal (jf. BBR)

Tillægsarealerne opgøres med følgende faktorer:

• 2,0 | Enkeltstående træers kroneareal

• 0,5 | Areal dækket af egen kompost (opgøres ikke pt.)

• 0,5 | Beplantet tagareal

• 0,5 | Beplantet facadeareal (opgøres ikke pt.)

• 0,5 | Befæstet areal med regnvandsnedsivning (opgøres ikke pt.)

Biofaktoren vægtes i forhold til det samlede grundareal på vores ejendomme, ved først at beregne biofaktoren pr. ovenstående arealtype efter formlen:

arealopmåling pr. arealtype, opgjort i m2 * faktor til arealtypen

Den samlede biofaktor beregnes derefter med summen af alle biofaktorer pr. arealtype.

E | Klimarisici på ejendomme

Klimarisici på ejendomme opgøres med andel risicivurderet bygningsareal. Klimarisicivurderingerne omfatter fysiske klimarisici – herunder risiko for oversvømmelse forbundet med skybrud, havvandsstigning og grundvandsstigning, samt risiko for stormskade og for overtemperatur i indeklima.

For hver bygning analyseres klimarisici i DMI’s Klimaatlas, Miljøportalen KAMP, DinGeo og i beregningsfilerne til energimærkningen af ejendommene.

Bygningsareal og risicivurderinger opgøres ved udgangen af regnskabsåret. Arealer som foreligger uden operationel kontrol, indregnes med deres respektive ejerandele.

E52 | Klimarisicivurderinger

Andelen af risicivurderede bygningsarealer opgøres i procent med de ejendomme, der er risikovurderet inden for alle af de følgende datapunkter:

• E53 | Skybrud

• E54 | Havvand

• E55 | Grundvand

• E56 | Storm

• E57 | Varme

• E58 | Nedsynkning

• E59 | Jordskred

E53 | Skybrud

Andelen af risicivurderede bygningsarealer opgøres i procent og beregnes efter formlen:

(summen af bygningsarealer med risicivurdering af skybrud, opgjort i m2 / summen af bygningsarealer, opgjort i m2) * 100

E54 | Havvand

Andelen af risicivurderede bygningsarealer opgøres i procent og beregnes efter formlen:

(summen af bygningsarealer med risicivurdering af havvand, opgjort i m2 / summen af bygningsarealer, opgjort i m2) * 100

E55 | Grundvand

Andelen af risicivurderede bygningsarealer opgøres i procent og beregnes efter formlen:

(summen af bygningsarealer med risicivurdering af grundvand, opgjort i m2 / summen af bygningsarealer, opgjort i m2) * 100

E56 | Storm

Andelen af risicivurderede bygningsarealer opgøres i procent og beregnes efter formlen:

(summen af bygningsarealer med risicivurdering af storm, opgjort i m2 / summen af bygningsarealer, opgjort i m2) * 100

E57 | Varme

Andelen af risicivurderede bygningsarealer opgøres i procent og beregnes efter formlen:

(summen af bygningsarealer med risicivurdering af varme, opgjort i m2 / summen af bygningsarealer, opgjort i m2) * 100

E58 | Nedsynkning

Manglende metode. Ikke medregnet.

E59 | Jordskred

Manglende metode. Ikke medregnet.

E | Klimatilpasning af ejendomme

Klimatilpasning af ejendomme opgøres med andel bygningsarealer hvor der er udført fysisk klimatilpasning og/eller hvor der foreligger klimaberedskabsplaner til de vurderede klimarisici på ejendommen.

Ejendommes klimarisici er beskrevet under ”E | Klimarisici på ejendomme”.

Bygningsareal, klimatilpasning og klimaberedskabsplaner opgøres ved udgangen af regnskabsåret. Arealer som foreligger uden operationel kontrol, indregnes med deres respektive ejerandele.

E60 | Klimatilpasset eller med beredskabsplan

Andelen af klimatilpassede bygningsarealer opgøres i procent og beregnes efter formlen: (summen af klimatilpassede bygningsarealer og bygningsarealer med klimaberedskabsplaner, opgjort i m2 / summen af bygningsarealer, opgjort i m2) * 100

E61 | Energi- og klimarenoverede ejendomme

Opgøres som antal ejendomme, der har gennemgået en større energirenovering samt en større klimarenovering, og beregnes med en akkumuleret sum siden regnskabsåret 2021.

Større energirenoveringer defineres som beskrevet under ”E62 | Større energirenoveringer” og større klimarenoveringer defineres som beskrevet under ”E63 | Større klimarenoveringer”. Der inkluderes udelukkende ejendomme hvor begge førnævnte renoveringstiltag er gennemført på samme ejendom.

E62 | Større energirenoveringer

Opgøres som antal ejendomme, der har gennemgået en større energirenovering, og beregnes med en akkumuleret sum siden regnskabsåret 2021.

Større energirenoveringer defineres som renoveringsarbejder, der går ud over almindelig vedligeholdelse og som forbedrer ejendommens energimærke med minimum et niveau

E63 | Større klimarenoveringer

Opgøres som antal ejendomme, der har gennemgået en større klimarenovering, og beregnes med en akkumuleret sum siden regnskabsåret 2021.

Større klimarenoveringer defineres som renoveringsarbejder, der går ud over almindelig vedligeholdelse og som forbedrer ejendommens modstandsdygtighed overfor vejrhændelser forårsaget af klimaforandringer.

E | Investeringers klima- og miljøpåvirkning

Investeringsporteføljen opgøres, som beskrevet under ”F | Investeringsportefølje”.

E64 | Klimaaftryk fra investeringer

Baseres på klimaaftrykket fra datapunktet:

• Ev43 | Scope 3, Kategori 15 | Fonds- og virksomhedsinvestering

Klimaaftrykket opgøres i ton CO2e pr. mio. kr. og beregnes efter formlen:

GHG Scope 3 klimaaftryk, opgjort i ton CO2e / samlet fonds- og virksomhedsinvestering, opgjort i mio. kr.

E65 | Investeringer med klimaregnskab

Investeringens klimaregnskab medregnes, hvis det vurderes at Scope 1, 2 og 3 er inkluderet tilstrækkeligt i overensstemmelse med GHG Protokollen.

Andelen af investeringsporteføljen, der udgiver et klimaregnskab, opgøres i procent efter formlen:

(fonds- og virksomhedsinvestering der udgiver et klimaregnskab, opgjort i kr. / samlet fonds- og virksomhedsinvestering, opgjort i mio. kr.) * 100

E66 | Biodiversitetsrisici

Investeringsporteføljens biodiversitetsrisici beregnes med værktøjet ’WWF Biodiversity Risk Filter’, som opgør risici i en score fra 1-5, hvor 1 indikerer en meget lav risiko og 5 indikerer en meget høj risiko.

Værktøjet anvendes til at screene investeringerne på virksomhedsniveau, med lokationerne af virksomhedernes hovedkontorer. Der anvendes resultater for den samlede fysiske risici, ’Scape Physical Risk’, der vægtes i forhold til det investerede beløb og opgøres i en score fra 1-5 for den samlede investeringsportefølje.

De fysiske biodiversitetsrisici dækker følgende faktorer:

• Tilgængelighed af vand

• Skovproduktivitet og afstand til markeder

• Tilgængelighed af vilde planter og dyr

• Tilgængelighed af marine fisk

• Jordforhold

• Vandforhold

• Luftforhold

• Økosystemers tilstand

• Bestøvning

• Jordskred

• Naturbrande

• Plante-/skov-/vandlevende skadedyr og sygdomme

• Herbicidresistens

• Ekstrem varme

• Tropiske cykloner

• Natur- og kulturressourcer

• Ændringer i anvendelse af land-, ferskvands- og havområder

• Tab af skovdække

• Invasive arter

• Forurening

Ev | Miljø | Virksomhed

Ev | GHG | Klimaregnskab (lokationsbaseret)

Klimaregnskabet er baseret på principperne i ’Greenhouse Gas Protocol’ (GHG Protokollen) og opgøres i CO2-ækvivalenter (CO2e). Bygge- og ejendomsrelaterede regnskabsposter er så vidt muligt baseret på principperne i Real ESG.

Klimaregnskabet bygger på metoden for operationel kontrol, som er beskrevet under ”Konsolideringsprincipper”. Ejendomme uden operationel kontrol medregnes i GHG Scope 3, Kategori 15.

Forbrugsdata korrigeres bagudrettet, hvis målt forbrugsdata – der ikke førhen har været tilgængelig – foreligger ved udarbejdelsen af denne rapport.

Anvendte emissionsfaktorer

Emissionsfaktorer er så vidt muligt inklusive emissioner fra transmissions- og distributionstab.

Der hvor endelige emissionsfaktorer for regnskabsåret ikke foreligger, anvendes enten foreløbige emissionsfaktorer eller emissionsfaktorer for seneste regnskabsår. Emissionsfaktorer korrigeres bagudrettet, hvis de endelige emissionsfaktorer for tidligere års klimaregnskab foreligger ved udarbejdelsen af denne rapport.

Hvis ikke andet er angivet, baseres emissionsfaktorer på Klimakompasset. Hvor der er behov for at omregne emissionsfaktorer fra mængdeopgjorte brændsler til energiforbrug i kWh, anvendes omregningsfaktorer i henhold til Håndbog for Energikonsulenter (HB2023).

Emissionsfaktorer for indkøbt elektricitet fra forsyningsnettet baseres på Energinets årsgennemsnit for hver kommune efter 200%-metoden.

Egenproduktion af elektricitet med vedvarende energi, beregnes med emissionsfaktoren 0 kg CO2e/kWh. Egenproduktion af vedvarende energi, der leveres til elnettet, inkluderes ikke i klimaregnskabet.

Emissionsfaktorer for fjernvarme baseres på de enkelte forsyningsselskabers deklarationer, der som udgangspunkt indhentes med opgørelse efter 200%-metoden. Hvor det ikke er muligt at indhente en fjernvarmedeklaration, baseres emissionsfaktoren på Klimakompasset.

Emissionsfaktorerne for fjernkøling baseres på de enkelte forsyningsselskabers fjernkølsdeklarationer.

Emissionsfaktorer på investeringer baseres på Open CEDA by Watershed.

Ev01 | Scope 1-3 | Drivhusgasudledninger

Klimaaftrykket opgøres i ton CO2e og beregnes som summen af datapunkterne:

• Ev02 | Scope 1-2 | Egne drivhusgasudledninger

• Ev05 | Scope 3 | Drivhusgasudledninger i værdikæden

Ev02 | Scope 1-2 | Egne drivhusgasudledninger

Klimaaftrykket opgøres i ton CO2e og beregnes som summen af datapunkterne:

• Ev03 | Scope 1 | Direkte drivhusgasudledninger

• Ev04 | Scope 2 | Indirekte drivhusgasudledninger

Ev03 | Scope 1 | Direkte drivhusgasudledninger

Klimaaftrykket beregnes med brændselsforbrug til benzin- og dieseldrevne firma- og driftsbiler

Først beregnes klimaaftrykkene pr. emissionsfaktor efter formlen: (brændselsforbrug, opgjort i L * emissionsfaktor, opgjort i kg CO2e/L) / 1.000

Klimaaftrykket opgøres herefter i ton CO2e, med summen af klimaaftrykkene til de forskellige emissionsfaktorer.

Ev04 | Scope 2 | Indirekte drivhusgasudledninger

Klimaaftrykket beregnes med fjernvarme- og elforbrug til hovedkontor, samt elforbrug til eldrevne firma- og driftsbiler.

Hvis det ikke er muligt at fastlægge området, hvor en firmabil er opladet, lægges det til grund, at firmabilen er opladet i det område, hvor firmabilen som udgangspunkt er placeret Dette kan føre til, at elforbruget indregnes dobbelt, hvis f.eks. elbilen oplades på egne ejendomme.

Først beregnes klimaaftrykkene pr. emissionsfaktor efter formlen:

(energiforbrug, opgjort i kWh * emissionsfaktor, opgjort i kg CO2e/kWh) / 1.000

Klimaaftrykket opgøres herefter i ton CO2e, med summen af klimaaftrykkene til de forskellige emissionsfaktorer.

Ev05 | Scope 3 | Drivhusgasudledninger i værdikæden

Klimaaftrykket opgøres i ton CO2e og beregnes som summen af datapunkterne:

• Ev06 | Scope 3, Kategori 1 | Indkøb af varer og tjenesteydelser

• Ev14 | Scope 3, Kategori 2 | Anlægsaktiver

• Ev21 | Scope 3, Kategori 3 | Brændsels- og energirelateret

• Ev22 | Scope 3, Kategori 4 | Opstrømstransport og distribution

• Ev23 | Scope 3, Kategori 5 | Affald fra drift

• Ev27 | Scope 3, Kategori 6 | Forretningsrejser

• Ev28 | Scope 3, Kategori 7 | Medarbejderpendling

• Ev29 | Scope 3, Kategori 8 | Opstrøms-leasede aktiver

• Ev30 | Scope 3, Kategori 9 | Nedstrømstransport og distribution

• Ev31 | Scope 3, Kategori 10 | Forarbejdning af solgte produkter

• Ev32 | Scope 3, Kategori 11 | Brug af solgte produkter

• Ev34 | Scope 3, Kategori 12 | Endt levetid af solgte produkter

• Ev35 | Scope 3, Kategori 13 | Nedstrøms-leasede aktiver

• Ev41 | Scope 3, Kategori 14 | Franchises

• Ev42 | Scope 3, Kategori 15 | Investeringer

Ev06 | Scope 3, Kategori 1 | Indkøb af varer og tjenesteydelser

Klimaaftrykket opgøres i ton CO2e og beregnes som summen af datapunkterne:

• Ev07 | Scope 3, Kategori 1 | Ejendomsdrift

• Ev10 | Scope 3, Kategori 1 | Rådgivning og konsulentydelser

• Ev11 | Scope 3, Kategori 1 | Fysiske varer

• Ev12 | Scope 3, Kategori 1 | Egen virksomhedsdrift

Ev07 | Scope 3, Kategori 1 | Ejendomsdrift

Klimaaftrykket opgøres i ton CO2e og beregnes som summen af datapunkterne:

• Ev08 | Scope 3, Kategori 1 | Vedligehold og istandsættelser

• Ev09 | Scope 3, Kategori 1 | Service og tjenesteydelser

Ev08 | Scope 3, Kategori 1 | Vedligehold og istandsættelser

Klimaaftrykket opgøres i ton CO2e og beregnes med udgiftsbaserede emissionsfaktorer fra Klimakompasset. Udgifterne baseres på kreditorudtræk over fakturerede leverancer i regnskabsperioden.

Klimaaftrykket beregnes efter formlen:

(udgifter til vedligehold og istandsættelser, opgjort i kr. * emissionsfaktoren for leverancen, opgjort i kg CO2e/kr.) / 1.000

Ev09 | Scope 3, Kategori 1 | Service og tjenesteydelser

Klimaaftrykket opgøres i ton CO2e og beregnes med udgiftsbaserede emissionsfaktorer fra Klimakompasset. Udgifterne baseres på kreditorudtræk over fakturerede leverancer i regnskabsperioden.

Klimaaftrykket beregnes efter formlen:

(udgifter til service og tjenesteydelser, opgjort i kr. * emissionsfaktoren for leverancen, opgjort i kg CO2e/kr.) / 1.000

Ev10 | Scope 3, Kategori 1 | Rådgivning og konsulentydelser

Klimaaftrykket opgøres i ton CO2e og beregnes med udgiftsbaserede emissionsfaktorer fra Klimakompasset. Udgifterne baseres på kreditorudtræk over fakturerede leverancer i regnskabsperioden.

Klimaaftrykket beregnes efter formlen:

(udgifter til rådgivning og konsulentydelser, opgjort i kr. * emissionsfaktoren for leverancen, opgjort i kg CO2e/kr.) / 1.000

Ev11 | Scope 3, Kategori 1 | Fysiske varer

Klimaaftrykket opgøres i ton CO2e og beregnes med udgiftsbaserede emissionsfaktorer fra Klimakompasset. Udgifterne baseres på kreditorudtræk over fakturerede leverancer i regnskabsperioden.

Klimaaftrykket beregnes efter formlen:

(udgifter til fysiske varer, opgjort i kr. * emissionsfaktoren for leverancen, opgjort i kg CO2e/kr.) / 1.000

Ev12 | Scope 3, Kategori 1 | Egen virksomhedsdrift

Klimaaftrykket opgøres i ton CO2e med datapunktet:

• Ev13 | Scope 3, Kategori 1 | Vandforbrug

Ev13 | Scope 3, Kategori 1 | Vandforbrug

Klimaaftrykket til vandforbrug på eget kontor opgøres i ton CO2e efter formlen:

(vandforbrug, opgjort i m3 * emissionsfaktor, opgjort i kg CO2e/m3) / 1.000

Ev14 | Scope 3, Kategori 2 | Anlægsaktiver

Klimaaftrykket opgøres i ton CO2e og beregnes som summen af datapunkterne:

• Ev15 | Scope 3, Kategori 2 | Byggeri

• Ev20 | Scope 3, Kategori 2 | Maskiner og køretøjer

Ev15 | Scope 3, Kategori 2 | Byggeri

Klimaaftrykket fra byggeri på ejendomme med operationel kontrol opgøres i ton CO2e og beregnes som summen af datapunkterne:

• Ev16 | Scope 3, Kategori 2 | Nedrivning

• Ev17 | Scope 3, Kategori 2 | Byggemodning

• Ev18 | Scope 3, Kategori 2 | Nybyggeri

• Ev19 | Scope 3, Kategori 2 | Renovering

Ev16 | Scope 3, Kategori 2 | Nedrivning

Klimaaftrykket for nedrivning på ejendomme med operationel kontrol opgøres i ton CO2e, på baggrund af LCA-nedrivningsfasen i DS/EN15978. LCA-modulerne C1-C4 inkluderes med betragtningsperioden på 50 år og der anvendes generiske klimaaftryk (øvre kvartilsværdier) fra listen over generiske værdier i Real ESG.

Først beregnes klimaaftrykkene for hver enkelt nedrivning i regnskabsåret efter formlen:

det relative klimaaftryk for LCA-modulerne C1-C4, opgjort i kg CO2e/m2/år * nedrevet bygningsareal, opgjort i m2

Herefter beregnes det samlede klimaaftryk efter formlen:

(summen af klimaaftrykkene for hver enkelt nedrivning, opgjort i kg CO2e/år * betragtningsperioden på 50 år) / 1.000

Ev17 | Scope 3, Kategori 2 | Byggemodning Manglende metode. Ikke medregnet.

Ev18 | Scope 3, Kategori 2 | Nybyggeri

Klimaaftrykket for nybyggeri på ejendomme med operationel kontrol opgøres i ton CO2e, som indregnes i regnskabsåret for opnået ibrugtagningstilladelse efter principperne, der er beskrevet under ”E | Klimaaftryk fra byggeri”. LCA-modulerne A1-A5 og C1-C4 inkluderes med betragtningsperioden på 50 år.

Klimaaftrykket for nybyggeri med operationel kontrol omfatter følgende:

• eget nybyggeri med operationel kontrol, som har opnået ibrugtagningstilladelse i løbet af regnskabsåret,

• nybyggeri med operationel kontrol, der er overtaget fra tredjemand og som har opnået ibrugtagningstilladelse i løbet af regnskabsåret, samt

• nybyggeri med operationel kontrol, der er overtaget fra tredjemand og som har opnået ibrugtagningstilladelse i løbet af de seneste fem regnskabsår (nybyggeriet indregnes i det relevante regnskabsår og der foretages genberegning bagudrettet).

Først beregnes klimaaftrykkene for hvert enkelt nybyggeri i regnskabsåret efter formlen:

det relative klimaaftryk for LCA-modulerne A1-A5 og C1-C4, opgjort i kg CO2e/m2/år * referencearealet, opgjort i m2

Herefter beregnes det samlede klimaaftryk efter formlen:

(summen af klimaaftrykkene for hvert enkelt nybyggeri, opgjort i kg CO2e/år * betragtningsperioden på 50 år) / 1.000

Ev19 | Scope 3, Kategori 2 | Renovering Manglende metode. Ikke medregnet.

Ev20 | Scope 3, Kategori 2 | Maskiner og køretøjer Manglende metode. Ikke medregnet.

Ev21 | Scope 3, Kategori 3 | Brændsels- og energirelateret

Klimaaftrykket er indeholdt i de øvrige GHG Scopes.

Ev22 | Scope 3, Kategori 4 | Opstrømstransport og distribution

Klimaaftrykket er indeholdt i de øvrige GHG Scopes.

Ev23 | Scope 3, Kategori 5 | Affald fra drift

Klimaaftrykket opgøres i ton CO2e med datapunktet:

• Ev24 | Scope 3, Kategori 5 | Egen virksomhedsdrift

Ev24 | Scope 3, Kategori 5 | Egen virksomhedsdrift

Klimaaftrykket opgøres i ton CO2e og beregnes som summen af datapunkterne:

• Ev25 | Scope 3, Kategori 5 | Spildevandsafledning

• Ev26 | Scope 3, Kategori 5 | Affaldshåndtering

Ev25 | Scope 3, Kategori 5 | Spildevandsafledning Hvor der ikke er målt data, anvendes ejendommens vandforbrug, som estimat for spildevandsafledningen, i henhold til Real ESG.

Klimaaftrykket for spildevandsafledning på eget kontor opgøres i ton CO2e efter formlen: (spildevandsafledning, opgjort i m3 * emissionsfaktor, opgjort i kg CO2e/m3) / 1.000

Ev26 | Scope 3, Kategori 5 | Affaldshåndtering

Klimaaftrykket for affaldshåndtering på eget kontor opgøres i ton CO2e og beregnes pr. opgjort affaldsfraktion efter formlen:

(håndteret affald, opgjort i ton * emissionsfaktor, opgjort i kg CO2e/ton) / 1.000

Klimaaftrykket opgøres herefter, som summen af klimaaftrykkene til de forskellige affaldsfraktioner.

Ev27 | Scope 3, Kategori 6 | Forretningsrejser

Klimaaftrykket opgøres i ton CO2e med Klimakompassets emissionsfaktorer og omfatter følgende transportformer:

• Privatbil | Distancebaseret emissionsfaktor

• Taxa | Udgiftsbaseret emissionsfaktor

• Fly, indenrigs | Distancebaseret emissionsfaktor

• Fly, udenrigs | Distancebaseret emissionsfaktor

• Tog | Udgiftsbaseret emissionsfaktor

• Bus | Distancebaseret emissionsfaktor

• Færge | Distancebaseret emissionsfaktor

Først beregnes klimaaftrykkene for hver af ovenstående transportformer med distancebaserede emissionsfaktorer efter formlen:

(distance, opgjort i person-km * transportformens emissionsfaktor, opgjort i kg CO2e/person-km) / 1.000

Derefter beregnes klimaaftrykkene for hver af ovenstående transportformer med udgiftsbaserede emissionsfaktorer efter formlen:

(udgifter, opgjort i kr. * transportformens emissionsfaktor, opgjort i kg CO2e/kr.) / 1.000

Klimaaftrykket opgøres herefter med summen af klimaaftrykkene til de forskellige emissionsfaktorer.

Ev28 | Scope 3, Kategori 7 | Medarbejderpendling

Klimaaftrykket opgøres i ton CO2e og beregnes med Klimakompassets personbaserede emissionsfaktorer for medarbejderpendling til og fra arbejdspladsen

Medarbejdere opgøres med FTE’er, som opgjort i datapunktet:

• Sv11 | Fuldtidsarbejdsstyrke

Klimaaftrykket beregnes efter formlen:

(fuldtidsarbejdsstyrke, opgjort i antal FTE’er * emissionsfaktoren, opgjort i kg CO2e/FTE) / 1.000

Ev29 | Scope 3, Kategori 8 | Opstrøms-leasede aktiver

Klimaaftrykket er indeholdt i de øvrige GHG Scopes.

Ev30 | Scope 3, Kategori 9 | Nedstrømstransport og distribution

Klimaaftrykket er indeholdt i de øvrige GHG Scopes.

Ev31 | Scope 3, Kategori 10 | Forarbejdning af solgte produkter

Klimaaftrykket er indeholdt i de øvrige GHG Scopes.

Ev32 | Scope 3, Kategori 11 | Brug af solgte produkter

Klimaaftrykket opgøres i ton CO2e med datapunktet:

• Ev33 | Scope 3, Kategori 11 | Frasolgt nybyggeri

Ev33 | Scope 3, Kategori 11 | Frasolgt nybyggeri

Klimaaftrykket for frasolgt nybyggeri på ejendomme med operationel kontrol opgøres i ton CO2e, som indregnes i frasalgsåret efter principperne, der er beskrevet under ”E | Klimaaftryk fra byggeri”. LCA-modulet B6 inkluderes med betragtningsperioden på 50 år.

Klimaaftrykket omfatter nybyggeri med operationel kontrol, der er frasolgt og som har opnået ibrugtagningstilladelse i løbet af de seneste fem regnskabsår. Nybyggeriet indregnes i det relevante regnskabsår og der foretages genberegning bagudrettet

Først beregnes klimaaftrykkene fra varmeforbrug, for hvert enkelt frasolgt nybyggeri, efter formlen:

det relative klimaaftryk fra varmeforbruget i LCA-modul B6, opgjort i kg CO2e/m2/år * det opvarmede areal, opgjort i m2

Derefter beregnes klimaaftrykkene fra elforbrug, for hvert enkelt frasolgt nybyggeri, efter formlen:

det relative klimaaftryk for elforbruget i LCA-modul B6, opgjort i kg CO2e/m2/år * referencearealet, opgjort i m2

Herefter beregnes det samlede klimaaftryk efter formlen:

((summen af klimaaftrykkene fra varmeforbrug for hvert enkelt frasolgt nybyggeri, opgjort i kg CO2e/år + summen af klimaaftrykkene fra elforbrug for hvert enkelt frasolgt nybyggeri, opgjort i kg CO2e/år) * betragtningsperioden på 50 år) / 1.000

Ev34 | Scope 3, Kategori 12 | Endt levetid af solgte produkter

Klimaaftrykket er indeholdt i de øvrige GHG Scopes.

Ev35 | Scope 3, Kategori 13 | Nedstrøms-leasede aktiver

Klimaaftrykket opgøres i ton CO2e med datapunktet:

• Ev36 | Scope 3, Kategori 13 | Ejendommes forbrug

Ev36 | Scope 3, Kategori 13 | Ejendommes forbrug

Klimaaftrykket fra forbrug på ejendomme med operationel kontrol opgøres i ton CO2e og beregnes som summen af datapunkterne:

• Ev37 | Scope 3, Kategori 13 | Energiforbrug

• Ev38 | Scope 3, Kategori 13 | Vandforbrug

• Ev39 | Scope 3, Kategori 13 | Spildevandsafledning

• Ev40 | Scope 3, Kategori 13 | Affaldshåndtering

Ev37 | Scope 3, Kategori 13 | Energiforbrug

Energiforbrug fra både lejemål og fællesarealer på ejendomme med operationel kontrol medregnes. Hvor der ikke er målt data, anvendes generisk forbrugsdata i henhold til Real ESG.

Først beregnes klimaaftrykkene pr. emissionsfaktor efter formlen:

(energiforbrug, opgjort i kWh * emissionsfaktor, opgjort i kg CO2e/kWh) / 1.000

Klimaaftrykket opgøres herefter i ton CO2e, med summen af klimaaftrykkene til de forskellige emissionsfaktorer.

Ev38 | Scope 3, Kategori 13 | Vandforbrug Vandforbrug fra både lejemål og fællesarealer på ejendomme med operationel kontrol medregnes. Hvor der ikke er målt data, anvendes generisk forbrugsdata i henhold til Real ESG.

Først beregnes klimaaftrykkene pr. emissionsfaktor efter formlen: (vandforbrug, opgjort i m3 * emissionsfaktor, opgjort i kg CO2e/m3) / 1.000

Klimaaftrykket opgøres herefter i ton CO2e, med summen af klimaaftrykkene til de forskellige emissionsfaktorer.

Ev39 | Scope 3, Kategori 13 | Spildevandsafledning

Spildevandsafledning fra både lejemål og fællesarealer på ejendomme med operationel kontrol medregnes. Hvor der ikke er målt data, anvendes ejendommens vandforbrug, som estimat for spildevandsafledningen, i henhold til Real ESG.

Først beregnes klimaaftrykkene pr. emissionsfaktor efter formlen:

(spildevandsafledning, opgjort i m3 * emissionsfaktor, opgjort i kg CO2e/m3) / 1.000

Klimaaftrykket opgøres herefter i ton CO2e, med summen af klimaaftrykkene til de forskellige emissionsfaktorer.

Ev40 | Scope 3, Kategori 13 | Affaldshåndtering Manglende metode. Ikke medregnet.

Ev41 | Scope 3, Kategori 14 | Franchises

Ej relevant.

Ev42 | Scope 3, Kategori 15 | Investeringer

Klimaaftrykket opgøres i ton CO2e og beregnes som summen af datapunkterne:

• Ev43 | Scope 3, Kategori 15 | Fonds- og virksomhedsinvestering

• Ev46 | Scope 3, Kategori 15 | Ejendomme (uden operationel kontrol)

Ev43 | Scope 3, Kategori 15 | Fonds- og virksomhedsinvestering

Klimaaftrykket opgøres i ton CO2e og beregnes som summen af datapunkterne:

• Ev44 | Scope 3, Kategori 15 | Associerede virksomheder

• Ev45 | Scope 3, Kategori 15 | Andre kapitalandele

Ev44 | Scope 3, Kategori 15 | Associerede virksomheder

Klimaaftrykket opgøres i ton CO2e og beregnes ud fra vores kapitalandele i associerede virksomheder, som beskrevet under ”F | Investeringsportefølje”.

Der inkluderes både virksomhedernes Scope 1, 2 og 3 i beregningerne og emissionsfaktorer baseres på den sektorbaserede database Open CEDA by Watershed, der bygger på data om virksomhedernes tilhørsland, sektor og omsætning. Tilhørsland antages at være hvor virksomhedernes hovedkontor er placeret.

Hvor virksomhedernes omsætning ikke kendes, er der anvendt industribaserede omsætningsmultipler til at estimere omsætninger ud fra virksomhedernes anslåede værdier Der anvendes årlige globale omsætningsmultipler fra Stern School of Business NYU.

Først beregnes klimaaftrykkene for ejerandelen af hver enkelt virksomhed i regnskabsåret efter formlen:

(ejerandelen af virksomhedens omsætning, opgjort i USD * emissionsfaktoren for virksomhedens sektor og lokation, opgjort i kg CO2e/USD) / 1.000

Herefter beregnes det samlede klimaaftryk med summen af klimaaftrykkene for hver enkelt virksomhed.

Ev45 | Scope 3, Kategori 15 | Andre kapitalandele

Klimaaftrykket opgøres i ton CO2e og beregnes ud fra vores investering i andre værdipapirer og kapitalandele, som beskrevet under ”F | Investeringsportefølje”.

Der inkluderes både virksomhedernes Scope 1, 2 og 3 i beregningerne og emissionsfaktorer baseres på den sektorbaserede database Open CEDA by Watershed, der bygger på data om virksomhedernes tilhørsland, sektor og omsætning. Tilhørsland antages at være hvor virksomhedernes hovedkontor er placeret.

Hvor virksomhedernes omsætning ikke kendes, er der anvendt industribaserede omsætningsmultipler til at estimere en omsætning ud fra virksomhedens anslåede værdi.

Først beregnes klimaaftrykkene for ejerandelen af hver enkelt virksomhed i regnskabsåret efter formlen:

(ejerandelen af virksomhedens omsætning, opgjort i USD * emissionsfaktoren for virksomhedens sektor og lokation, opgjort i kg CO2e/USD) / 1.000

Herefter beregnes det samlede klimaaftryk med summen af klimaaftrykkene for hver enkelt virksomhed.

Ev46 | Scope 3, Kategori 15 | Ejendomme (uden operationel kontrol)

Klimaaftrykket fra ejendomme uden operationel kontrol opgøres i ton CO2e og beregnes som summen af datapunkterne:

• Ev47 | Scope 3, Kategori 15 | Anlægsaktiver

• Ev53 | Scope 3, Kategori 15 | Brug af solgte produkter

• Ev55 | Scope 3, Kategori 15 | Nedstrøms-leasede aktiver

Ev47 | Scope 3, Kategori 15 | Anlægsaktiver

Klimaaftrykket opgøres i ton CO2e med datapunktet:

• Ev48 | Scope 3, Kategori 15 | Byggeri

Ev48 | Scope 3, Kategori 15 | Byggeri

Klimaaftrykket fra byggeri på ejendomme uden operationel kontrol opgøres i ton CO2e og beregnes som summen af datapunkterne:

• Ev49 | Scope 3, Kategori 15 | Nedrivning

• Ev50 | Scope 3, Kategori 15 | Byggemodning

• Ev51 | Scope 3, Kategori 15 | Nybyggeri

• Ev52 | Scope 3, Kategori 15 | Renovering

Ev49 | Scope 3, Kategori 15 | Nedrivning

Klimaaftrykket for nedrivning på ejendomme uden operationel kontrol opgøres i ton CO2e, på baggrund af LCA-nedrivningsfasen i DS/EN15978. LCA-modulerne C1-C4 inkluderes med betragtningsperioden på 50 år og der anvendes generiske klimaaftryk (øvre kvartilsværdier) fra listen over generiske værdier i Real ESG.

Først beregnes klimaaftrykkene for ejerandelen af hver enkelt nedrivning i regnskabsåret efter formlen:

det relative klimaaftryk for LCA-modulerne C1-C4, opgjort i kg CO2e/m2/år * nedrevet bygningsareal, opgjort i m2

Herefter beregnes det samlede klimaaftryk efter formlen:

(summen af klimaaftrykkene for hver enkelt nedrivning, opgjort i kg CO2e/år * betragtningsperioden på 50 år) / 1.000

Ev50 | Scope 3, Kategori 15 | Byggemodning

Manglende metode. Ikke medregnet.

Ev51 | Scope 3, Kategori 15 | Nybyggeri

Klimaaftrykket for nybyggeri på ejendomme uden operationel kontrol opgøres i ton CO2e, som indregnes i regnskabsåret for opnået ibrugtagningstilladelse efter principperne, der er beskrevet under ”E | Klimaaftryk fra byggeri”. LCA-modulerne A1-A5 og C1-C4 inkluderes med betragtningsperioden på 50 år.

Klimaaftrykket for nybyggeri uden operationel kontrol omfatter følgende:

• eget nybyggeri uden operationel kontrol, som har opnået ibrugtagningstilladelse i løbet af regnskabsåret,

• nybyggeri uden operationel kontrol, der er overtaget fra tredjemand og som har opnået ibrugtagningstilladelse i løbet af regnskabsåret, samt

• nybyggeri uden operationel kontrol, der er overtaget fra tredjemand og som har opnået ibrugtagningstilladelse i løbet af de seneste fem regnskabsår (nybyggeriet indregnes i det relevante regnskabsår og der foretages genberegning bagudrettet).

Først beregnes klimaaftrykkene for ejerandelen af hvert enkelt nybyggeri i regnskabsåret efter formlen:

det relative klimaaftryk for LCA-modulerne A1-A5 og C1-C4, opgjort i kg CO2e/m2/år * referencearealet, opgjort i m2

Herefter beregnes det samlede klimaaftryk for ejerandelen efter formlen:

(summen af klimaaftrykkene for hvert enkelt nybyggeri, opgjort i kg CO2e/år * betragtningsperioden på 50 år) / 1.000

Ev52 | Scope 3, Kategori 15 | Renovering

Manglende metode. Ikke medregnet.

Ev53 | Scope 3, Kategori 15 | Brug af solgte produkter

Klimaaftrykket opgøres i ton CO2e med datapunktet:

• Ev54 | Scope 3, Kategori 15 | Frasolgt nybyggeri

Ev54 | Scope 3, Kategori 15 | Frasolgt nybyggeri

Klimaaftrykket for frasolgt nybyggeri på ejendomme uden operationel kontrol opgøres i ton CO2e, som indregnes i frasalgsåret efter principperne, der er beskrevet under ”E | Klimaaftryk fra byggeri”. LCA-modulet B6 inkluderes med betragtningsperioden på 50 år.

Klimaaftrykket omfatter nybyggeri uden operationel kontrol, der er frasolgt og som har opnået ibrugtagningstilladelse i løbet af de seneste fem regnskabsår. Nybyggeriet indregnes i det relevante regnskabsår og der foretages genberegning bagudrettet

Først beregnes klimaaftrykkene af varmeforbrug, for ejerandelen af hvert enkelt frasolgt nybyggeri, efter formlen:

det relative klimaaftryk fra varmeforbruget i LCA-modul B6, opgjort i kg CO2e/m2/år * det opvarmede areal, opgjort i m2

Derefter beregnes klimaaftrykkene fra elforbrug, for ejerandelen af hvert enkelt frasolgt nybyggeri, efter formlen:

det relative klimaaftryk for elforbruget i LCA-modul B6, opgjort i kg CO2e/m2/år * referencearealet, opgjort i m2

Herefter beregnes det samlede klimaaftryk efter formlen:

((summen af klimaaftrykkene fra varmeforbrug for hvert enkelt frasolgt nybyggeri, opgjort i kg CO2e/år + summen af klimaaftrykkene fra elforbrug for hvert enkelt frasolgt nybyggeri, opgjort i kg CO2e/år) * betragtningsperioden på 50 år) / 1.000

Ev55 | Scope 3, Kategori 15 | Nedstrøms-leasede aktiver Klimaaftrykket opgøres i ton CO2e med datapunktet:

• Ev56 | Scope 3, Kategori 15 | Ejendommes forbrug

Ev56 | Scope 3, Kategori 15 | Ejendommes forbrug

Klimaaftrykket fra forbrug på ejendomme uden operationel kontrol opgøres i ton CO2e og beregnes som summen af datapunkterne:

• Ev57 | Scope 3, Kategori 15 | Energiforbrug

• Ev58 | Scope 3, Kategori 15 | Vandforbrug

• Ev59 | Scope 3, Kategori 15 | Spildevandsafledning

• Ev60 | Scope 3, Kategori 15 | Affaldshåndtering

Ev57 | Scope 3, Kategori 15 | Energiforbrug

Energiforbrug fra både lejemål og fællesarealer på ejendomme uden operationel kontrol indregnes med ejerandel. Hvor der ikke er målt data, anvendes generisk forbrugsdata i henhold til Real ESG.

Først beregnes klimaaftrykkene pr. emissionsfaktor efter formlen:

(energiforbrug, opgjort i kWh * emissionsfaktor, opgjort i kg CO2e/kWh) / 1.000

Klimaaftrykket opgøres herefter i ton CO2e, med summen af klimaaftrykkene til de forskellige emissionsfaktorer.

Ev58 | Scope 3, Kategori 15 | Vandforbrug Vandforbrug fra både lejemål og fællesarealer på ejendomme uden operationel kontrol indregnes med ejerandel. Hvor der ikke er målt data, anvendes generisk forbrugsdata i henhold til Real ESG.

Først beregnes klimaaftrykkene pr. emissionsfaktor efter formlen: (vandforbrug, opgjort i m3 * emissionsfaktor, opgjort i kg CO2e/m3) / 1.000

Klimaaftrykket opgøres herefter i ton CO2e, med summen af klimaaftrykkene til de forskellige emissionsfaktorer.

Ev59 | Scope 3, Kategori 15 | Spildevandsafledning

Spildevandsafledning fra både lejemål og fællesarealer på ejendomme uden operationel kontrol indregnes med ejerandel. Hvor der ikke er målt data, anvendes ejendommens vandforbrug, som estimat for det genererede spildevand, i henhold til Real ESG.

Først beregnes klimaaftrykkene pr. emissionsfaktor efter formlen: (spildevandsafledning, opgjort i m3 * emissionsfaktor, opgjort i kg CO2e/m3) / 1.000

Klimaaftrykket opgøres herefter i ton CO2e, med summen af klimaaftrykkene til de forskellige emissionsfaktorer.

Ev60 | Scope 3, Kategori 15 | Affaldshåndtering Manglende metode. Ikke medregnet.

Ev | GHG | Klimaregnskab (markedsbaseret)

Ev61 | Scope 1-3 | Drivhusgasudledninger

Klimaaftrykket opgøres i ton CO2e og beregnes som summen af datapunkterne:

• Ev03 | Scope 1 | Direkte drivhusgasudledninger

• Ev62 | Scope 2 | Indirekte drivhusgasudledninger

• Ev05 | Scope 3 | Drivhusgasudledninger i værdikæden

Ev62 | Scope 2 | Indirekte drivhusgasudledninger

Klimaaftrykket beregnes med fjernvarme- og elforbrug til hovedkontor, samt elforbrug til eldrevne firma- og driftsbiler.

Hvis det ikke er muligt at fastlægge området, hvor en firmabil er opladet, lægges det til grund, at firmabilen er opladet i det område, hvor firmabilen som udgangspunkt er placeret. Dette kan føre til, at elforbruget indregnes dobbelt, hvis f.eks. elbilen oplades på egne ejendomme.

For indkøbt elektricitet, uden certifikat for vedvarende energi, anvendes Energinets generelle eldeklaration efter den markedsbaserede metode. For indkøbt elektricitet, med certifikat for vedvarende energi, anvendes emissionsfaktoren 0 kg CO2e/kWh.

Først beregnes klimaaftrykkene pr. emissionsfaktor efter formlen:

(energiforbrug, opgjort i kWh * emissionsfaktor, opgjort i kg CO2e/kWh) / 1.000

Klimaaftrykket opgøres herefter i ton CO2e, med summen af klimaaftrykkene til de forskellige emissionsfaktorer.

Ev | GHG | Klimaintensitet (lokationsbaseret)

Ev63 | Scope 1-2 | Klimaaftryk pr. medarbejder

Baseres på GHG Scope 1-2 lokationsbaseret klimaaftryk fra datapunktet:

• Ev02 | Scope 1-2 | Egne drivhusgasudledninger

Medarbejdere opgøres med FTE’er, som opgjort i datapunktet:

• Sv11 | Fuldtidsarbejdsstyrke

Klimaaftrykket opgøres i ton CO2e pr. FTE og beregnes efter formlen:

GHG Scope 1-2 (lokationsbaseret) klimaaftryk, opgjort i ton CO2e / fuldtidsarbejdsstyrke, opgjort i antal FTE’er

Ev64 | Scope 1-3 | Klimaaftryk pr. omsætning

Baseres på GHG Scope 1-3 lokationsbaseret klimaaftryk fra datapunktet:

• Ev01 | Scope 1-3 | Drivhusgasudledninger

Klimaaftrykket opgøres i ton CO2e pr. mio. kr. og beregnes efter formlen:

GHG Scope 1-3 (lokationsbaseret) klimaaftryk, opgjort i ton CO2e / regnskabsårets omsætning, opgjort i mio. kr.

S | Socialt | Ejendomme, byggeri og investering

S | Lejeres trivsel

Der udføres årligt to lejertilfredshedsundersøgelser – én undersøgelse for boliglejere og én undersøgelse for erhvervslejere. Resultaterne angiver gennemsnit af alle besvarelserne fra hhv. unikke boliglejemål og unikke erhvervslejere.

Lejertilfredsheden angives med en score i procent, der angiver andelen af fortalere og passivt tilfredse besvarelser i en samlet NPS-score fra 0-10, hvor 10 er det bedste. En score >6 er en passivt tilfreds besvarelse, mens en score >8 er en fortaler.

De enkelte spørgsmål i undersøgelserne besvares med en score fra 1-5, hvor 5 er det bedste. En score >3 er en passivt tilfreds besvarelse, mens en score >4 er en fortaler.

S01 | Samlet lejertilfredshed

Lejertilfredsheden angives med en score i procent, der angiver andelen af fortalere og passivt tilfredse besvarelser i en samlet NPS-score.

Den samlede score i procent er vægtet ud fra antallet af besvarelser fra unikke boliglejemål og unikke erhvervslejere

S02 | Boliglejeres tilfredshed

Boliglejertilfredsheden angives for unikke boliglejemål med en score i procent, der angiver andelen af fortalere og passivt tilfredse besvarelser i en samlet NPS-score.

S03 | … med lejemålet

Boliglejernes oplevelse med lejemålet opgøres med en score fra 1-5 på følgende spørgsmål:

• ”Er du samlet set tilfreds med din bolig?”

S04 | … med ejendommen

Boliglejernes oplevelse med ejendommen opgøres med en score fra 1-5 på følgende spørgsmål:

• ”Er du samlet set tilfreds med ejendommen?”

S05 | … med lokalområdet

Boliglejernes oplevelse med lokalområdet opgøres med en score fra 1-5 på følgende spørgsmål:

• ”Er du samlet set tilfreds med lokalområdet du bor i?”

S06 | … med serviceniveauet

Boliglejernes oplevelse med serviceniveauet opgøres med en score fra 1-5 på følgende spørgsmål:

• ”Er du samlet set tilfreds med vores serviceniveau?”

S07 | … med nabofællesskabet

Boliglejernes oplevelse med nabofællesskabet opgøres med en score fra 1-5 på følgende spørgsmål:

• ”Er du samlet set tilfreds med naboskabet i ejendommen?”

S08 | Oplevet tryghed

Boliglejernes oplevelse af tryghed opgøres med en score fra 1-5 på følgende spørgsmål:

• ”Føler du dig generelt tryg i din bolig?”

S09 | Oplevet trivsel

Boliglejernes oplevelse af trivsel opgøres med en score fra 1-5 på følgende spørgsmål:

• ”Trives du generelt i din bolig?”

S10 | Oplever nabofællesskab

Boliglejere, der oplever et nabofællesskab med relationer opgøres med fordelingen af besvarelser til følgende spørgsmål, hvor kun én svarmulighed er tilgængelig:

• ”Oplever du et fællesskab med dine naboer i ejendommen?”

Nabofællesskabet opgøres i procent med andelen af besvarelser på følgende to svarmuligheder:

• ”Jeg omgås meget med mine naboer og vi har et godt naboskab”

• ”Jeg har praktiske relationer med mine naboer – vi hjælper hinanden når der spørges”

De øvrige svarmulighederne er følgende:

• ”Jeg har kun lidt kendskab til mine naboer”

• ”Jeg kender ikke mine naboer”

• ”Ved ikke”

S11 | Boliglejeres tilfredshed i nybyg

Boliglejernes tilfredshed i nybyg omfatter nybyggeri, som har opnået ibrugtagningstilladelse i løbet af de seneste fem regnskabsår og som ejes ved udgangen af regnskabsåret.

Boliglejertilfredsheden i nybyg angives med en score i procent, der angiver andelen af fortalere og passivt tilfredse besvarelser i en samlet NPS-score.

Den samlede score i procent er vægtet ud fra antallet af besvarelser fra unikke boliglejemål i nybyggede ejendomme.

S12 | Erhvervslejeres tilfredshed

Erhvervslejertilfredsheden angives for unikke erhvervslejere med en score i procent, der angiver andelen af fortalere og passivt tilfredse besvarelser i en samlet NPS-score.

S13 | … med lejemålet

Erhvervslejernes oplevelse med lejemålet opgøres med en score fra 1-5 på følgende udsagn:

• ”Er I samlet set tilfredse med jeres lejemål?”

S14 | … med ejendommen

Erhvervslejernes oplevelse med ejendommen opgøres med en score fra 1-5 på følgende udsagn:

• ”Er I samlet set tilfredse med ejendommen?”

S15 | … med serviceniveauet

Erhvervslejernes oplevelse med serviceniveauet opgøres med en score fra 1-5 på følgende udsagn:

• ”Er I samlet set tilfredse med vores serviceniveau?”

S16 | … med nabofællesskabet

Erhvervslejernes oplevelse med nabofællesskabet opgøres med en score fra 1-5 på følgende spørgsmål:

• ”Er I samlet set tilfredse med naboskabet i ejendommen?”

S17 | Oplever nabofællesskab

Erhvervslejere, der oplever et nabofællesskab med relationer opgøres med fordelingen af besvarelser til følgende spørgsmål, hvor kun én svarmulighed er tilgængelig:

• ”Oplever I et fællesskab med jeres naboer i ejendommen?”

Nabofællesskabet opgøres i procent med andelen af besvarelser på følgende to svarmuligheder:

• ”Vi omgås meget med vores naboer og vi har et godt naboskab”

• ”Vi har praktiske relationer med vores naboer - vi hjælper hinanden, når der spørges”

De øvrige svarmulighederne er følgende:

• ”Vi har kun lidt kendskab til vores naboer”

• ”Vi kender ikke vores naboer”

• ”Ved ikke”

S18 | Adspurgte boliglejere

Der opgøres antallet af adspurgte boliglejere i regnskabsårets lejertilfredshedsundersøgelse. Der inviteres til en besvarelse per unikt boliglejemål.

S19 | Besvarelsesprocent

Besvarelsesprocenten beregnes efter formlen:

(besvarede lejertilfredshedsundersøgelser af boliglejere, opgjort i antal / adspurgte boliglejere, opgjort i antal) * 100

S20 | Adspurgte erhvervslejere

Der opgøres antallet af adspurgte erhvervslejere i regnskabsårets lejertilfredshedsundersøgelse. Der inviteres til en besvarelse per unik erhvervslejer.

S21 | Besvarelsesprocent

Besvarelsesprocenten beregnes efter formlen:

(besvarede lejertilfredshedsundersøgelser af erhvervslejere, opgjort i antal / adspurgte erhvervslejere, opgjort i antal) * 100

S | Fraflyttede lejemål

S19 | Lejeromsætning

Lejeromsætning opgøres med antallet af fraflyttede lejemål ift. samlet antal lejemål ved udgangen af regnskabsåret.

Der medregnes ikke lejemål, som er frasolgt eller nedrevet i løbet af regnskabsåret.

Andelen opgøres i procent og beregnes efter formlen:

(summen af fraflytninger fra lejemål, opgjort i antal / summen af lejemål, opgjort i antal) * 100

S20 | Bolig

Boliglejeromsætning opgøres med antallet af fraflyttede boliglejemål ift. samlet antal boliglejemål ved udgangen af regnskabsåret.

Der medregnes ikke lejemål, som er frasolgt eller nedrevet i løbet af regnskabsåret

Andelen opgøres i procent og beregnes efter formlen:

(summen af fraflytninger fra boliglejemål, opgjort i antal / summen af boliglejemål, opgjort i antal) * 100

S21 | Erhverv

Boliglejeromsætning opgøres med antallet af fraflyttede erhvervslejemål ift. samlet antal erhvervslejemål ved udgangen af regnskabsåret.

Der medregnes ikke lejemål, som er frasolgt eller nedrevet i løbet af regnskabsåret

Andelen opgøres i procent og beregnes efter formlen:

(summen af fraflytninger fra erhvervslejemål, opgjort i antal / summen af erhvervslejemål, opgjort i antal) * 100

S22 | Tomgangsareal

Tomgangsarealet bestemmes ud fra summen af udlejningsarealer, der står tomme ved udgangen af regnskabsåret.

Tomgangsarealprocenten beregnes efter formlen:

(summen af tomgangsarealer, opgjort i m2 / summen af udlejningsarealer, opgjort i m2) * 100

S23 | Bolig

Boligtomgangsarealet bestemmes ud fra summen af boligudlejningsarealer, der står tomme ved udgangen af regnskabsåret.

Tomgangsarealprocenten for bolig beregnes efter formlen:

(summen af tomgangsarealer i boliglejemål, opgjort i m2 / summen af udlejningsarealer i boliglejemål, opgjort i m2) * 100

S24 | Erhverv

Erhvervstomgangsarealet bestemmes ud fra summen af erhvervsudlejningsarealer, der står tomme ved udgangen af regnskabsåret.

Tomgangsarealprocenten for erhverv beregnes efter formlen:

(summen af tomgangsarealer i erhvervslejemål, opgjort i m2 / summen af udlejningsarealer i erhvervslejemål, opgjort i m2) * 100

S | Tvister med boliglejere

Tvister opgøres udelukkende for boliglejere og ved udgangen af regnskabsåret.

S25 | Husleje- og ankenævnssager

Husleje- og ankenævnssager defineres som igangværende tvistsager hos kommunernes huslejenævn og ankenævnet for de københavnske huslejenævn.

Andelen opgøres i procent og beregnes efter formlen:

(igangværende husleje- og ankenævnssager, opgjort i antal / summen af boliglejemål, opgjort i antal) * 100

S26 | Fremsendte ophævelser

Andelen opgøres i procent og beregnes efter formlen:

(fremsendte ophævelsesmeddelelser i boliglejeforhold, opgjort i antal / summen af boliglejemål, opgjort i antal) * 100

S27 | Annullerede ophævelser

Andelen opgøres i procent og beregnes efter formlen:

(annullerede ophævelsesmeddelelser i boliglejeforhold, opgjort i antal / summen af boliglejemål, opgjort i antal) * 100

S28 | Inkassosager

Andelen opgøres i procent og beregnes efter formlen:

(igangværende inkassosager vedrørende udlejningsboliger, opgjort i antal / summen af boliglejemål, opgjort i antal) * 100

S

| Investeringers sociale påvirkninger

Investeringsporteføljen opgøres, som beskrevet under ”F | Investeringsportefølje”.

S29 | Socioøkonomisk risici

Investeringsporteføljens biodiversitetsrisici beregnes med værktøjet ’WWF Biodiversity Risk Filter’, som opgør risici i en score fra 1-5, hvor 1 indikerer en meget lav risiko og 5 indikerer en meget høj risiko.

Værktøjet anvendes til at screene investeringerne på virksomhedsniveau, med lokationerne af virksomhedernes hovedkontorer. Der anvendes resultater for den samlede socioøkonomiske risici, ’Socioeconomic Factors’, der vægtes i forhold til det investerede beløb og opgøres i en score fra 1-5 for den samlede investeringsportefølje.

De socioøkonomiske risici dækker følgende omdømmemæssige faktorer:

• Oprindelige folk, lokale samfund, deres landområder og territorier

• Ressourcemangel (herunder mad, vand og luft)

• Arbejdstager- og menneskerettigheder

• Økonomisk ulighed

Sv | Socialt | Virksomhed

Sv | Medarbejderes trivsel

Medarbejdertilfredshedsundersøgelsen udføres årligt med Great Place to Work Trust Index Survey. Resultatet af besvarelserne er angivet med en GPtW-score i procent. Scoren dækker over andelen af respondenter, der har afgivet en positiv besvarelse til et givent udsagn.

En positiv besvarelse til et udsagn er en af følgende to besvarelser:

• “Ofte sandt”

• “Næsten altid sandt”

En ikke-positiv besvarelse til et udsagn er derimod en af følgende tre besvarelser:

• ”Nogle gange usandt/sandt”

• ”Ofte usandt”

• ”Næsten altid usandt”

I medarbejdertilfredshedsundersøgelsen inkluderes alle medarbejdere, der er ansat ved fremsendelse af undersøgelsen, inklusive selskabets øverste direktør. I undersøgelsen er følgende dog undtaget:

• Medarbejdere, der er på orlov (herunder barselsorlov)

• Medarbejdere, der er langtidssyge (fuld tid)

• Medarbejdere, der er fritstillede eller i opsigelsesperioden

• Praktikanter

Sv01 | Medarbejdertilfredshed

Medarbejdertilfredsheden opgøres i procent med en gennemsnitlig GPtW-score af besvarelserne på alle udsagnene i GPtW-modellen (Trust Index) i medarbejdertilfredshedsundersøgelsen.

Sv02 | Oplevet lighed

Den oplevede lighed opgøres i procent med en gennemsnitsnitlig GPtW-score af besvarelserne på følgende udsagn i medarbejdertilfredshedsundersøgelsen:

• ”Medarbejderne bliver behandlet retfærdigt uanset seksuel orientering”

• ”Medarbejderne bliver behandlet retfærdigt uanset etnisk oprindelse”

• ”Medarbejderne bliver behandlet retfærdigt uanset alder”

• ”Medarbejderne bliver behandlet retfærdigt uanset køn”

• ”Hvis jeg behandles uretfærdigt og protesterer imod det, så tror jeg, at jeg vil blive taget alvorligt”

Sv03 | Oplevet engagement

Det oplevede engagement opgøres i procent med en gennemsnitsnitlig GPtW-score af besvarelserne på følgende udsagn i medarbejdertilfredshedsundersøgelsen:

• ”Jeg kan være mig selv, når jeg er på arbejde”

• ”Jeg er stolt af at fortælle andre, at jeg arbejder her”

• ”Jeg føler, at jeg gør en forskel på arbejdspladsen”

• ”Ledelsen er kompetent til at lede arbejdspladsen”

• ”Jeg vil gerne arbejde her i lang tid”

• ”Ledelsens handlinger stemmer overens med dens ord”

• ”Medarbejderne her er villige til at gøre en ekstra indsats for at få arbejdet gjort”

• ”Jeg bliver behandlet som ligeværdig uanset min stilling på arbejdspladsen”

• ”Man kan regne med, at folk gerne vil samarbejde”

• ”Ledelsen viser en oprigtig interesse for mig som person og ikke bare som ansat”

• ”På min arbejdsplads er der et psykisk og følelsesmæssigt sundt arbejdsmiljø”

• ”Medarbejderne undgår at gå bag om ryggen på andre for at få tingene gjort”

• ”Ledelsen har klare strategier for, hvor arbejdspladsen skal hen, og hvordan den kommer derhen”

Sv04 | Oplevet fællesskab

Det oplevede fællesskab opgøres i procent med en gennemsnitsnitlig GPtW-score af besvarelserne på følgende udsagn i medarbejdertilfredshedsundersøgelsen:

• ”Medarbejderne udviser omsorg for hinanden”

• ”Som ny på arbejdspladsen føler man sig velkommen”

• ”Jeg kan være mig selv, når jeg er på arbejde”

• ”Når medarbejderne skifter arbejde eller afdeling, tages der godt imod dem”

• ”Vi fejrer særlige begivenheder”

• ”Det er et sjovt sted at arbejde”

• ”Man kan regne med, at folk gerne vil samarbejde”

Sv05 | Adspurgte medarbejdere

Antallet af adspurgte medarbejdere i regnskabsårets medarbejdertilfredshedsundersøgelse opgøres.

Sv06 | Besvarelsesprocent

Besvarelsesprocenten beregnes efter formlen:

(besvarede undersøgelser, opgjort i antal / adspurgte medarbejdere, opgjort i antal) * 100

Sv | Ansatte

Ved ansatte forstås personer, der er i et ansættelsesforhold hos os

Antal ansatte opgøres efter ’headcount’ ved udgangen af regnskabsåret, medmindre andet angives.

Sv07 | Medarbejdere

Antallet opgøres som det samlede antal unikke ansatte på lønningslisten ved udgangen af regnskabsåret.

Sv08 | Fuldtidsstillinger

Antallet opgøres som det samlede antal unikke fuldtidsansatte på lønningslisten ved udgangen af regnskabsåret.

Sv09 | Deltidsstillinger

Antallet opgøres som det samlede antal unikke deltidsansatte på lønningslisten ved udgangen af regnskabsåret.

Sv10 | Uddannelsesstillinger

Ved medarbejdere i uddannelsesstillinger forstås elever, lærlinge, praktikanter, studentermedarbejdere og erhvervs-ph.d’er.

Antallet opgøres som summen af personer i uddannelsesstillinger ved udgangen af regnskabsåret. Der inkluderes både lønnede- og ulønnede praktikanter.

Sv11 | Fuldtidsarbejdsstyrke

FTE, ’Full-Time Equivalent’ , omfatter ansatte på lønningslisten, hvor en FTE på 1 svarer til en fuldtidsansat, mens en FTE på 0,5 svarer til halvdelen af en fuldtidsansat.

Antallet af FTE’er opgøres efter ATP-metoden ved udgangen af regnskabsåret og beregnes efter formlen:

regnskabsårets samlede indbetalte ATP-bidrag, opgjort i kr. / satsen for en fuldtidsmedarbejder, opgjort i kr.

Sv | Diversitet

For datapunkter vedrørende kønsfordeling opgøres andelen af mænd og kvinder som udgangspunkt på baggrund af CPR-nummer. Andelen af mænd og kvinder skal ikke nødvendigvis give 100.

Antal og fordeling af ansatte opgøres ved udgangen af regnskabsåret.

Sv12 | Aldersfordeling af medarbejdere

Gennemsnitsalderen for medarbejdere beregnes efter formlen:

summen af alle unikke ansattes alder, opgjort i år / alle unikke ansatte, opgjort i antal

Sv13 | < 30 år

Andelen af medarbejdere med en alder under 30 år opgøres i procent og beregnes efter formlen:

(unikke ansatte med en alder under 30 år, opgjort i antal / alle unikke ansatte, opgjort i antal) * 100

Sv14 | 30-49 år

Andelen af medarbejdere med en alder på 30 til og med 49 år opgøres i procent og beregnes efter formlen:

(unikke ansatte med en alder på 30 til og med 49 år, opgjort i antal / alle unikke ansatte, opgjort i antal) * 100

Sv15 | > 49 år

Andelen af medarbejdere med en alder over 49 år opgøres i procent og beregnes efter formlen:

(unikke ansatte med en alder på mindst 50 år, opgjort i antal / alle unikke ansatte, opgjort i antal) * 100

Sv16 | Kvinder blandt medarbejdere

Andelen af kvinder blandt medarbejdere opgøres i procent og beregnes efter formlen:

(unikke ansatte, der er kvinder, opgjort i antal / alle unikke ansatte, opgjort i antal) * 100

Sv17 | … blandt ledelsen

Andelen af kvinder blandt ledere opgøres i procent og beregnes efter formlen:

(unikke ansatte i ledelsen, der er kvinder, opgjort i antal / alle unikke ansatte i ledelsen, opgjort i antal) * 100

Sv18 | … blandt fuldtidsmedarbejdere

Andelen af kvinder blandt fuldtidsmedarbejdere opgøres i procent og beregnes efter formlen:

(unikke ansatte i fuldtidsstillinger, der er kvinder, opgjort i antal / alle unikke ansatte i fuldtidsstillinger, opgjort i antal) * 100

Sv | Fastholdelse

Sv19 | Medarbejderomsætning

Medarbejderomsætningen omfatter alle ansatte og forskellige fratrædelsesgrunde, herunder bl.a. pensionering, afskedigelse, dødsfald og opsigelse. Fratrædelse regnes fra den måned, hvor der ikke længere udbetales løn.

Andelen opgøres i procent og beregnes efter formlen:

(summen af frivillige og ufrivillige forladende unikke ansatte i regnskabsåret, opgjort i antal / alle unikke ansatte ved udgangen af regnskabsåret, opgjort i antal) * 100

Sv20 | Fratrådte medarbejdere

Antallet opgøres som summen af alle ansatte, der er fratrådt i løbet af regnskabsåret, og omfatter forskellige fratrædelsesgrunde, herunder pensionering, afskedigelse, dødsfald og opsigelse. Fratrædelse regnes fra den måned, hvor der ikke længere udbetales løn.

Sv | Vilkår

Antal ansatte og deres vilkår opgøres ved udgangen af regnskabsåret.

Sv21 | Lønforskel mellem højest betalte og medarbejdere

Opgøres som lønforskel mellem den administrerende direktør (CEO) og øvrige medarbejderes gennemsnitlige løn.

CEO kompensation beregnes som AM-grundlag, arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag og eget pensionsbidrag.

Medarbejdere opgøres med FTE’er, som opgjort i datapunktet:

• Sv11 | Fuldtidsarbejdsstyrke

Gennemsnitlig medarbejderløn beregnes efter formlen:

samlet AM-grundlag, arbejdsgiverbetalt pension og egen betalt pension for hele året for koncernens medarbejdere, opgjort i kr. / fuldtidsarbejdsstyrke, opgjort i antal FTE’er

Lønforskellen opgøres efter formlen:

CEO kompensation, opgjort i kr. / gennemsnitlig medarbejderløn, opgjort i kr.

Sv22 | Medarbejdere med ret til familierelateret orlov

Familierelateret orlov omfatter barselsorlov (også kaldet graviditetsorlov), fædreorlov, forældreorlov og omsorgsorlov i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster.

Ansatte, der har ret til familierelateret orlov, er dem, der er omfattet af regler, organisationspolitikker, aftaler, kontrakter eller kollektive overenskomster, der indeholder familierelaterede ferierettigheder, og som har rapporteret deres ret til familieorlov til virksomheden, eller virksomheden er bekendt med retten.

Andelen opgøres i procent og beregnes efter formlen:

(unikke ansatte med ret til familierelateret orlov, opgjort i antal / alle unikke ansatte, opgjort i antal) * 100

Sv23 | Arbejdsgiverbetalt barsel til fædre

Opgøres i antallet af uger, som alle fuldtidsansatte fædre har ret til at holde af arbejdsgiverbetalt familierelateret orlov, med fuld løn ved familieforøgelse.

Hvis fuldtidsansatte fædre har forskellige barselsvilkår, opgøres det mindste antal uger, som en fuldtidsansat far har ret til.

Sv24 | Arbejdsgiverbetalt barsel til mødre

Opgøres i antallet af uger, som alle fuldtidsansatte mødre har ret til at holde af arbejdsgiverbetalt familierelateret orlov, med fuld løn ved familieforøgelse.

Hvis fuldtidsansatte mødre har forskellige barselsvilkår, opgøres det mindste antal uger, som en fuldtidsansat mor har ret til.

Sv25 | Arbejdsgiverbetalt barsel til medforældre

Medforældre er en betegnelse for den/de person(er) i et LGBT+ forældreskab, som er forælder/forældre til et barn udover den person, som er registreret som den primære forælder. Den primære forældre vil være den som har båret eller har en genetisk relation til barnet.

Opgøres i antallet af uger, som alle fuldtidsansatte medforældre har ret til at holde af arbejdsgiverbetalt familierelateret orlov, med fuld løn ved familieforøgelse.

Hvis medforældre har forskellige barselsvilkår, opgøres det mindste antal uger, som en medforælder har ret til.

Sv26 | Arbejdsgiverbetalt barsel til sociale forældre

En social forælder er i barselsloven defineret som en af følgende:

• En forælders ægtefælle eller samlever, der er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet, og som ikke er barnets forælder,

• En kendt donor, der er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet, og som ikke er barnets forælder, eller

• En kendt donors ægtefælle eller samlever, der er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet, og som ikke er barnets forælder.

Opgøres i antallet af uger, som alle fuldtidsansatte sociale forældre har ret til at holde af arbejdsgiverbetalt familierelateret orlov, med fuld løn ved familieforøgelse.

Hvis sociale forældre har forskellige barselsvilkår, opgøres det mindste antal uger, som en social forælder har ret til.

Sv27 | Arbejdsgiverbetalte ferie- og fridage

Antallet af arbejdsgiverbetalt ferie- og fridage, til fuldtidsmedarbejdere, opgøres i antallet af hverdage, som en fuldtidsansat har ret til at holde ferie og fri med fuld løn i et kalenderår.

Hvis der betales fuld løn for mærkedage, højtider eller tilsvarende, der ikke er en national helligdag, medregnes disse dage. Nationale helligdage medregnes ikke.

Hvis fuldtidsansatte har forskellige vilkår for ferie- og fridage, opgøres det mindste antal fri- og feriedage, som en fuldtidsansat har ret til.

Sv28 | Arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring

Andelen af medarbejdere, med arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, opgøres i procent og beregnes efter formlen:

(unikke ansatte omfattet af en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, opgjort i antal / alle unikke ansatte, opgjort i antal) * 100

Sv29 | Uddannelsesdage pr. medarbejder

Kursus- og uddannelsestimer defineres som al undervisning med eksterne undervisere. Der registreres på timeniveau og deltagelse i netværk mv. medregnes ikke.

Medarbejdere opgøres med FTE’er, som opgjort i datapunktet:

• Sv11 | Fuldtidsarbejdsstyrke

Kursus- og uddannelse opgøres i dage pr. FTE og beregnes efter formlen:

uddannelsestid registreret i regnskabsåret, opgjort i arbejdsdage / fuldtidsarbejdsstyrke, opgjort i antal FTE’er

Sv | Arbejdsmiljø

Sv30 | Sygefravær

Sygefravær omfatter alle sygdomsregistreringer, både kort-, lang- og deltidssygefravær, mens øvrig fraværsregistrering som barn syg, orlov (dog undtaget sygeorlov) eller lignende ikke medregnes.

Tabte arbejdsdage (fraværsdage) som følge af arbejdsrelaterede skader, arbejdsrelaterede dødsulykker, arbejdsrelaterede sygdomme og dødsfald som følge af arbejdsrelaterede sygdomme medregnes ikke.

Andelen opgøres i procent og beregnes efter formlen:

(sygefravær blandt alle ansatte i regnskabsåret, opgjort i timer / samlet mulig arbejdstid for alle ansatte i regnskabsåret, opgjort i timer) * 100

Mulige arbejdstimer pr. medarbejder kan maksimalt udgøre 37 timer om ugen.

Sv31 | Korttid

Korttids sygefravær defineres som mindre end 10 sammenhængende sygefraværsdage.

Andelen opgøres i procent og beregnes efter formlen:

(korttids sygefravær blandt alle ansatte i regnskabsåret, opgjort i timer / samlet mulig arbejdstid for alle ansatte i regnskabsåret, opgjort i timer) * 100

Mulige arbejdstimer pr. medarbejder kan maksimalt udgøre 37 timer om ugen.

Sv32 | Langtid

Langtids sygefravær defineres som 10 eller flere sammenhængende sygefraværsdage.

Andelen opgøres i procent og beregnes efter formlen:

(langtids sygefravær blandt alle ansatte i regnskabsåret, opgjort i timer / samlet mulig arbejdstid for alle ansatte i regnskabsåret, opgjort i timer) * 100

Mulige arbejdstimer pr. medarbejder kan maksimalt udgøre 37 timer om ugen.

Sv33 | Sygefraværsdage pr. medarbejder Medarbejdere opgøres med FTE’er, som opgjort i datapunktet:

• Sv11 | Fuldtidsarbejdsstyrke

Sygefraværet opgøres i dage pr. FTE og beregnes efter formlen:

sygefravær registreret i regnskabsåret, opgjort i arbejdsdage / fuldtidsarbejdsstyrke, opgjort i antal FTE’er

Sv34 | Indberettet forskelsbehandling eller krænkelse

Forskelsbehandling defineres som enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk forskelsbehandling på grund af en persons køn, religion, tro, etnicitet, hudfarve, handicap, alder, kønsidentitet, politisk anskuelse, social oprindelse, seksuel orientering m.v., der involverer interne og/eller eksterne interessenter på tværs af aktiviteter i rapporteringsperioden.

Krænkelser defineres som enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

Antallet af forskelsbehandlinger og krænkelser opgøres med summen af indberetninger, som ansatte eller tidligere ansatte har indgivet til virksomheden, både mundtligt og skriftligt, i løbet af regnskabsåret.

Sv35 | Internt

Opgøres med antallet af indberetninger om forskelsbehandlinger og krænkelser, hvor der ikke har været ekstern involvering i det der indberettes om.

Antallet af forskelsbehandlinger og krænkelser internt opgøres med summen af indberetninger, som ansatte eller tidligere ansatte har indgivet til virksomheden, både mundtligt og skriftligt, i løbet af regnskabsåret.

Sv36 | Ekstern involvering

Opgøres med antallet af indberetninger om forskelsbehandlinger og krænkelser, hvor der har været ekstern involvering i det der indberettes om.

Antallet af forskelsbehandlinger og krænkelser med ekstern involvering opgøres med summen af indberetninger, som ansatte eller tidligere ansatte har indgivet til virksomheden, både mundtligt og skriftligt, i løbet af regnskabsåret.

G | Ledelse | Ejendomme, byggeri og investeringer

G | Processer for nødvendig omhu

G01 | ESG due diligence af byggevarer Manglende metode. Ikke medregnet.

G

| Leverandørers ansvarlighed

Der foretages opslag i UNGC’s database for at identificere de af vores leverandører, som har forpligtet sig til FN’s Global Compact principper for ansvarlig virksomhedsledelse. Hvis en leverandør indgår i en større koncern, der har forpligtet sig med moderselskabet og/eller søsterselskaber i øvrige lande, vil disse inkluderes (selvom det danske selskab ikke er registreret i databasen).

Leverandørudgifterne bygger på kreditorudtræk fordelt på henholdsvis ejendomsdrift og nybyg-projekter.

G02 | UNGC-forpligtede udgifter til ejendomsdrift

Andelen af leverandører til ejendomsdrift, som har forpligtet sig til UNGC, opgøres i procent efter formlen:

(udgifter i ejendomsdriften til leverandører med UNGC-forpligtelse, opgjort i kr. / samlede udgifter i ejendomsdriften, opgjort i kr.) * 100

G03 | UNGC-forpligtede udgifter til nybyggeri

Andelen af leverandører til nybyggeri, som har forpligtet sig til UNGC, opgøres i procent efter formlen:

(udgifter i nybyg-projekter til leverandører med UNGC-forpligtelse, opgjort i kr. / samlede udgifter i nybyg-projekter, opgjort i kr.) * 100

G | Ansvarlighed i investeringer

Investeringsporteføljen opgøres, som beskrevet under ”F | Investeringsportefølje”.

G04 | UNPRI-underskrevne investeringer

Der foretages opslag i UNPRI’s database for at identificere de af vores aktivejere eller investeringsforvaltere mv., som har underskrevet FN’s Principper for Ansvarlige Investeringer (UNPRI).

Andelen af investeringsporteføljen, der har underskrevet UNPRI, opgøres i procent efter formlen:

(fonds- og virksomhedsinvestering med UNPRI-underskrift, opgjort i kr. / samlet fonds- og virksomhedsinvestering, opgjort i mio. kr.) * 100

Gv | Ledelse | Virksomhed

Gv | Oplevet virksomhedsadfærd

Data opgøres med besvarelser fra den årlige medarbejdertilfredshedsundersøgelse, som er beskrevet under ”Sv | Medarbejderes trivsel”.

Gv01 | Ordentlighed efterleves i det daglige

Medarbejderes vurdering af om ordentlighed efterleves i det daglige arbejde opgøres i procent med en GPtW-score fra medarbejdertilfredshedsundersøgelsen til udsagnet:

• ”AKF's værdi ’Ordentlighed’ efterleves i det daglige arbejde”

Gv02 | Oplevet ledelsesadfærd

Den oplevede ledelsesadfærd opgøres i procent med en gennemsnitsnitlig GPtW-score af besvarelserne på følgende udsagn i medarbejdertilfredshedsundersøgelsen:

• ”Ledelsen er ærlig og etisk korrekt i sin forretningsmåde”

• ”Ledelsen er imødekommende og let at tale med”

• ”Ledelsen er kompetent til at lede arbejdspladsen”

• ”Ledelsens handlinger stemmer overens med dens ord”

• ”Vores topledere afspejler det bedste ved vores virksomhed”

• ”Ledelsen viser en oprigtig interesse for mig som person og ikke bare som ansat”

Gv | Bestyrelse

Gv03 | Bestyrelsesmedlemmer

Opgøres i antallet af bestyrelsesmedlemmer ved udgangen af regnskabsåret.

Gv04 | Direktionsmedlemmer

Opgøres i andelen af direktionsmedlemmer i bestyrelsen ved udgangen af regnskabsåret.

Andelen opgøres i procent og beregnes efter formlen:

(direktionsmedlemmer i bestyrelsen, opgjort i antal / alle bestyrelsesmedlemmer, opgjort i antal) * 100

Gv05 | Uafhængige

Opgøres i andelen af uafhængige bestyrelsesmedlemmer ved udgangen af regnskabsåret.

Uafhængige bestyrelsesmedlemmer defineres i henhold til Komitéen for god Selskabsledelses Anbefalinger for god Selskabsledelse pkt. 3.2.1.

Andelen opgøres i procent og beregnes efter formlen:

(uafhængige bestyrelsesmedlemmer, opgjort i antal / alle bestyrelsesmedlemmer, opgjort i antal) * 100

Gv06 | Kvinder

Andelen af kvinder i bestyrelsen ved udgangen af regnskabsåret opgøres i procent og beregnes efter formlen:

(kvindelige bestyrelsesmedlemmer, opgjort i antal / alle bestyrelsesmedlemmer, opgjort i antal) * 100

Gv07 | Gennemsnitsalder

Gennemsnitsalderen af bestyrelsesmedlemmerne ved udgangen af regnskabsåret beregnes efter formlen:

summen af alle bestyrelsesmedlemmers alder, opgjort i år / alle bestyrelsesmedlemmer, opgjort i antal

Gv08 | Bestyrelsesmøder

Opgøres med antallet af bestyrelsesmøder i regnskabsåret.

Gv09 | Fremmøde

Andelen opgøres i procent og beregnes efter formlen:

(summen af gange hvert bestyrelsesmedlem har deltaget til et bestyrelsesmøde i regnskabsåret / summen af det maksimale antal gange hvert bestyrelsesmedlem kunne have deltaget til et bestyrelsesmøde i regnskabsåret) * 100

Gv | Direktion

Gv10 | Direktionsmedlemmer

Opgøres i det samlede antal medlemmer af direktionen, som er registreret i CVR-registret ved udgangen af regnskabsåret.

Gv11 | Kvinder

Opgøres i andelen af kvinder i direktionen, som er registreret i CVR-registret ved udgangen af regnskabsåret.

Andelen opgøres i procent og beregnes efter formlen:

(kvindelige direktionsmedlemmer, opgjort i antal / alle direktionsmedlemmer, opgjort i antal) * 100

Gv | IT sikkerhed

Gv12 | IT sikkerhedsgennemgange

Opgøres med antallet af IT sikkerhedsgennemgange, som er gennemført på tværs af hele organisationen ved udgangen af regnskabsåret

Gv13 | IT sikkerhedskurser

Opgøres med antallet af IT sikkerhedskurser, som er gennemført på tværs af hele organisationen ved udgangen af regnskabsåret.

Gv14 | Phishing-tests

Opgøres med antallet af phishing-tests, som er gennemført på tværs af hele organisationen ved udgangen af regnskabsåret.

Gv | Ansvarlighed

Gv15 | Whistleblowerindberetninger

Opgøres med antallet af indberetninger via whistleblowerordninger ved udgangen af regnskabsåret Hvis flere hændelser vedrører samme person, medregnes hændelserne hver for sig.

Gv16 | Selskabsskat

Beløbet opgøres med summen af betalt selskabsskat i henhold til regnskabet.