Page 1

ONLINE fridag den 21. maj 2010

sh op ping

»Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden nettet« SØNDAG D. 25 APRIL 2010

ehjælpskasse hos - Online shopping er som en først af hverdagen del rlig natu en – ana Orell Pernille Sif

BOLIGER TIL DEN PERSONLIGE STIL Online mega-trends

ANNONCETILLÆG

hvad, - Mads Thimmer udpeger hvor og lige nu der sker inden for online shopping

UDGAVE 761 SØNDAG DEN 23. MAJ 2010

Fyld køleskabet via nettet

Anne Kathrine B. Nielsen

UDGA

VE

UDVID

ud i cyberspace

.

UDGAVE 11 // SØNDAG D. 16. NOVEMBER 2008

and - Sådan ser fremtidens købm 01

ERHVERVSMAGASINET FOR

ND HUSSTA

D. 5 S D A Gust es«ANNONCETILLÆG TIL 0 1 0 hav SommerenTJsIARN»m UAR 2

16 AUGUST 2008

Marys stylist - Interview med Kronprinsesse

//

BOLIG

ur

// I N S P I R A T æ I O Ns T // oD E S I G N

L

– Vend et N R . 37 | A P R I La gasin m 2008 UDGAVE 1 · SEPTEMBER

I N S P I R A T I O N T I L D E N D A N S K E H O T E L� O G R E S T A U R A T I O N S B R A N C H E

ERHVERVSMAGASINET

Inspirati

s in e t

// I N D R E T N I N G

//

2006

Måne dsmaga

ANNONCETILLÆG TIL

UDG UD DGA AVE V VE E0 01 1 TO TORS RSD SDA AG GD D.. 21 21. 2 1. JA 1 JANU JANUA NUA N AR 201 0 0

UDGAVE 29 · 16. AUGUST

ANNONCETILLÆG TIL

Tjekliste til bygherren

og efter husbyggeriet o n -t Før, i l under den dans ke tandlæ Byg fremtiden ind i fundamentet gebra - Se hvordan familie-huset vil udvikle sig de kommende ti år

Friis og Moltke-vil i Hans Broges Bak

nche

Sådan forbedrer du energiklassen i dit hus - Valg af vinduer afgør næsten en hel energiklasse

Se sektion A side 24-25

Dansk design på vej ud af sit vakuum

Komforthusene i Vejle

– Ny generation af designere med vovemod er klar til at tage over

Muligheder eller begrænsninger Minimalisme

r e v o n e r i g r Ene dit hjem nu

NYBYGGERI · INDRETNING · PROJEKTER

Fire cykler blev en stol

- Laver selv den varme, der skal bruges mens efterår og vinter raser udenfo

– Interview med designer Mads Hvidkjær Binderup

Larm dræber dig Læs Radon-sikring virker g i midtbyen til ivinerhverv LFra – meterhøje vinduer lejlighed med Vend– Sådan griber du forvandlingen an sinet a m ga

- Mellem 200 og 500 danskere dør årligt af følgesygdomme fra støj

- Mængden af radon i nye enfamiliehuse er faldet

- Arkitekt Michael Vork har tegnet på der mexicansk et fritidshus, trodser skrappe krav - hotel La Purificafora har kant og hygge. Side 32-37

Kvindelige led

Bliv ordentlig klædt på før boligjagten går ind... Når lyset går ud,

- Såda

Hylder i med humor d e

m

- Vi har fundet 5, der kan lidt

ere

BOLIGMARKEDET INSPIRATION BOLIGFORUM sanserneBOLIGSØGNING Side 6 ene ngtændes energi for pe - reportage fra Unsicht-Bar i Her finder du den helt rigtige bolig første gang. Indtast dine personlige ønsker og se udvalget hurtigt og let. t es m du r n få

Berlins brændpunkt. Side 6-7

+ Besøg Mads Møllers

- om 20 års dansk deltagelse ved Bocuse d’Or. Side 20-23

- mest at vælge imellem

PORTFOLIO

+ Se glas og stål

gammel Markedsblendet førinmed gi Frankrig arkitektur a privat praksis f

præmierede Når mad bliver tilatelier ved Egåen kunst – og sport

BOLIGRAPPORT

Side 18

Wellness i tan dlæ


fridag den 21. maj 2010

ONLINE shopping

»Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden nettet« - Online shopping er som en førstehjælpskasse hos Pernille Sif Orellana – en naturlig del af hverdagen

Online mega-trends

- Mads Thimmer udpeger hvor og hvad, der sker inden for online shopping lige nu

Fyld køleskabet via nettet - Sådan ser fremtidens købmand ud i cyberspace

Sommerens »must haves« - Interview med Kronprinsesse Marys stylist

our T s æ L – Vend t s in e a g a m


2

6 NOTEr >

Sommerens ørehængere

Til husets handyman Gør det-selv. Sommeren står for døren, og det er højsæson for landets gør det selv-folk. Nettet er et genialt sted at lede efter trin for trin-anvisninger til konkrete projekter – hvad enten der er tale om nyt badeværelse, terrasse, eller det er havemøblerne, der trænger til en overhaling. ask-alex.dk, bolius.dk, handyman.dk, lav-detselv.dk og goerdetselv.dk er eksempler på sites, hvor du kan finde råd og vejledning, inden du kaster dig ud på ukendt terræn.

- 7 nyheder

Til forældre – og kommende GOdE råd. Der findes masser af hjemmesider, som har med graviditet, baby og børn at gøre – og der er også mange spørgsmål, der maser sig på som forældre – og kommende forældre. Netdoktor har netop lanceret altomboern.dk – en site, der samler svarene på mange af de spørgsmål, der dukker op hos forældre, lige fra man beslutter sig for at få et barn til de første år af barnets skoletid. Hjemmesiden er en relancering Netdoktors populære Babyklub. Følg med i ugens ble- og mad-tilbud på barneguiden.dk og bestil gratis babypakker med legetøj, mad og prøvepakker på bleer på blandt andet: libero.dk, babysam.dk, pampers.dk og matas.dk

Anne KAthrine B. nielsen

Bondegårdsferie kan lyde lidt primitivt, og det kan et agriturismo ophold også være. Faktisk strækker det sig fra et helt enkelt bed and brakfast-ophold, med et enkelt værelse til en decideret luksusferie på et vinslot med alt, hvad dertil hører af pragtfuld park, ridestier, swimmingpool og fin restaurant.

økONOmI. Du bestemmer selv, hvorfra du køber din el, men ved du hvor, man får det billigste eller grønneste el? På elpristavlen.dk kan du sammenligne forskellige selskaber og søge informationer om produkter og priser. Oplysningerne på elpristavlen svarer til elselskabernes egne hjemmesider med daglige prisopdateringer og præsentation af markedets produkter.

danskerne shopper amok på nettet ONLINE handel. Ifølge Dansk Statistik er Norge, Storbritannien og Danmark de lande i Europa, hvor flest handler på nettet. Her bruger to ud af tre internettet til at købe varer og tjenester. I de 27 EU-lande handler mere end 120 millioner mennesker – eller næsten fire ud af ti – på nettet.

ONLINE SHOPPING Udgiver: Morgenavisen Jyllands-Posten Ansvarshavende chefredaktør: Jørn Mikkelsen Forsidefoto: Søren Gammelmark Produktion: Århusmedia Kontakt: specialmagasiner@jp.dk Annoncesalg: Christoffer Axelsen, tlf. 8738 3530

FrEDAG DEN 21. MAJ 2010

robyn body talk udkommer 7. juni.

band of horses infinite arms udkom 17. maj

Jack Johnson to the sea udkommer 31. maj

the nationaL high Violet udkom 10. maj

- Robin lignede lidt af en døgnflue i begyndelsen af sin karriere, men hun har udviklet sig til en mere seriøs og spændende kunstner i dag, fortæller Ole Rosenstand Svidt.

Bandet slog rigtig igennem med deres andet album, Cease To Begin, så forventningerne til det kommende er højt. Bandet kommer til Danmark i juni og giver koncert på det københavnske spillested Vega.

Ta’ på bondegårdsferie i Toscana Anne KAthrine B. nielsen

Tjek din elpris

Hvilke bands vil levere sommerens ørehængere? Ole Rosenstand Svidt, anmelder og redaktionssekretær på musikmagasinet Gaffa, peger med forventning på syv navne.

I

talienske Toscana forbindes af mange uvilkårligt med storbyen Firenze, og man forstår dem. Det skønne landskab og den utrolige rigdom af kirker, pladser, paladser, museer, biblioteker og kunstsamlinger gør storbyen til en af de mest berømte byer i verden. Men har ikke lyst til at bo lige midt i det pulserende liv i byen, men gerne vil opdage det Toscanske landskab og have den specielle kultur helt ind under huden, er det en oplagt mulighed at leje sig ind på en af de vingårde, der findes i rigt mål over hele Toscana. I højsæsonen kan det være svært at finde plads, men er man lidt uden for sæsonen, og kører man

rundt på må og få, kan man slet ikke undgå at se de mange skilte med navnet Agriturismo, der kan oversættes til dansk bondegårdsferie. Gårdene ligger ofte lidt afsides, men følger man vin-ruterne rundt i Toscana, er skiltene her, der og alle vegne. Et agriturismo-ophold kan både være primitivt og en decideret luksusferie. Valgmulighederne er utallige, og priserne varierer – også afhængig af, hvornår på sæsonen man rejser. Uden for sæsonen behøver man ikke at booke i forvejen, men fra slutningen af maj og helt frem til september, bør man booke hjemmefra – eksempelvis via agriturismo.net, agriturismo.com, turismo.intoscana.it og agriturist.it

trentemøLLer into the Great Wide yonder udkommer 31. maj

- Det er Trentemøllers anden udgivelse og efter den første solgte over 30.000 eksemplarer i Danmark og mange internationalt, er forventningerne selvfølgelig store, siger Ole Rosenstand Svidt.

Tilbagelænet singer-songwriter-stil – sådan betegner Ole Rosenstand Svidt den amerikanske sanger, der også kan opleves på denne års Roskilde Festival. Han er blandt andet kendt for soundtracket fra Peter Pedal-tegnefilmen, der kom i 2006, og hans album In Between Dreams.

her kan du opdatere dig på de seneste musiknyheder

Der findes masser af online musik-forretninger, der sælger musik – både elektroniske filer og fysiske skiver. Søg på en konkret titel eller kunstner i din søgemaskine og invester lidt tid på handelsbetingelserne. Flere har gratis forsendelse, andre lægger porto på.

Favoritter fra barndommen Er du tilflytter i det høje nord. Og hører dine barndoms- eller ungdoms-smagsløg i virkeligheden hjemme i et andet af de fire verdenshjørner, har du flere muligheder for at genkalde et barndomsminde eller to ved hjælp af smagsløgene. Flere online firmaer har specialiseret sig i at importere mad- og drikkevarer, der hører sig til forskellige lande. Køb eksempelvis engelsk the, pie eller ægte pudding på nks.dk eller foodfromhome.dk. Banker dit hjerte for spanske specialiteter kan du finde dem på madeinspain.dk, og på pimmyshop.dk kan du købe thailandske specialiteter hjem.

The National kunne være sommerens joker, siger Ole Rosenstand Svidt. Bandet ligger i den melankolske, men samtidig melodiske ende af rockskalaen og kan opleves på dette års Roskilde Festival.

Læs om kommende udgivelser og kunstnere på:

danGer moUse oG sparkLehorse dark night of the soul udkommer 12. juli

- Albummet er et spændende projekt fra producergeniet Danger Mouse, der også står bag Gnarls Barkley, Gorillaz, ”The Grey Album” og den nu afdøde singer-songwriter Mark Linkous alias Sparklehorse samt en lang række markante gæster. Efter et års forsinkelse ser albummet omsider dagens lys, og vi glæder os meget, lyder dommen fra anmelderen.

FREDAG DEN 21. MAJ 2010

karen eLson the Ghost Who Walks udkommer 25. maj - Engelske Karen Elson er indtil nu mest kendt for at være fotomodel og gift med multimusikeren Jack White fra bandet The White Stripes. Nu debuterer hun med et country-inspireret album med egne sange, men naturligvis med lidt musikalsk hjælp fra gemalen, fortæller Ole Rosenstand Svidt.

> danske sites: gaffa.dk, soundvenue.com, dr.dk/musik, geiger.dk > UdenLandske sites: pitchfork.com, rollingstone.com, billboard.com, nme.com, bbc.co.uk/music og allmusic.com (opslagsværk)

tjek også

> spinner.com, hvor du kan streame albums i deres helhed > drownedinsound.com > stereogum.com > brooklynvegan.com > frekvens.dk


4

5

ONLINE SHOPPING

Online mega-trends Han lever af at holde øje med fremtidens teknologier og trends, og hvad de kan bruges til. Efter eget udsagn er han storforbruger at nettet og køber stort set alt online. Vi har bedt medstifter af Innovation Lab, Mads Thimmer, om at udpege hvor, og hvad der sker inden for online shopping lige nu. Anne KAthrine B. nielsen

1: Skræddersyet på den ultimative måde den skræddersyede trend er en megatrend, der kun vokser sig større. Vi kender de danske sofakoncepter, hvor man vælger en model i et showroom for bagefter at sætte sig hjem og bestille den form og farve, der passer ind i resten af stuen. Skridtet videre er eksempelvis crowdspirit.com. Her går man sammen med andre forbrugere om et givent design – det kunne være en lyserød kaffemaskine, der både spiller radio og kan brygge den skønneste espresso. Og når nok forbrugere har vist sin interesse for produktet, bliver det sat i produktion. Samme princip gælder for threadless.com. Her uploader folk et tøjdesign – som bliver sat i produktion, når flere forbrugere har lagt en bestilling ind. ryz.com er et lignende koncept – bare inden for sko-design. Og på ergoshoe.inescop.es kan man bestille sko fremstillet til og efter dine fødder. eventful.com er et site, hvor du – uanset din location – kan se, hvad der sker af lokale arrangementer. På sitet kan du desuden deltage i forskellige grupper, der ønsker at få et bestemt band til en bestemt by.

fredag den 21. maj 2010

2: Gå direkte til producenten

3: Når informationsnettet guide dig

en anden megatrend er – ifølge mads Thimmer – at forbrugerne via nettet rykker tættere på producenterne. et eksempel på det er alibaba.com, der er en åben kanal til kinesiske producenter, hvor man kan købe direkte fra fabrikken, hvis man køber mere end ét af samme produkt. - flere og flere benytter sig af portaler som den, for at få billige produkter og sælger så de overskydende på ebay eller via den Blå avis. I det hele taget er det med at springe flere af de traditionelle handelsled over begyndt at blive mere og mere almindeligt. faktisk får man, hvis man lægger omsætning fra alle ebay’s powersellers sammen, verdens største ”virksomhed, fortæller mads Thimmer. et andet eksempel, som også er et billede på at forbrugere og producenter rykker sammen på nettet, er det hollandske sellaband.com. Her kan fans af musikere byde ind på bands, de holder af, men som ikke har en pladekontrakt. Kommer musikken i produktion, får fansene en del af udbyttet, hvis musikken rammer hitlisten. et andet eksempel er blurb.com, der tilbyder dig udgivelse af din egen bog, hvis du ikke har et forlag i ryggen.

Om få øjeblikke kan du bruge din mobiltelefon til at guide dig rundt blandt sko, kjoler eller taskeforretninger, når du besøger en ny storby. du kan også sætte den til at finde de lokale restauranter, booke bord og afgive bestillinger – alt sammen ved blot at holde telefonen i hånden og pege den rundt i landskabet. næste skridt bliver, at du kan scanne en vare med mobilen og tjekke, om forretningen har flere i din størrelse på lager, og hvor og af hvad produktet er lavet. Ifølge mads Thimmer er hollandske layar.com rigtig langt fremme i den teknologi. Lige nu har den blandt andet en funktion, der, hvis du holder telefonen op foran en bygning, viser hvad boligen senest er blev solgt for og hvornår. en anden boblende tendens under den fane er 3d, hvor det i dag er muligt, eksempelvis i varehuset Herolds i London, at få lavet en personlig avatar. altså en 3d-figur, som er skabt efter dine mål og unøjagtigheder, og som du kan sende i byen og shoppe for dig.

4: Køb på andres anbefalinger Vores købsvaner vil i fremtiden blive styret af andre brugeres anbefalinger. eksempelvis vil sites som yelp. com, epinions.com og kelkoo.dk have en større magt på

folks indkøb end eksempelvis et skyhøjt marketingsbudget fra Sony. et sigende billede på det, er PayPals nye samarbejde med facebook, hvor de har lavet en såkaldt social shopping, hvor du kan se et par sko og så få facebook-vennernes mening med det samme og købe ud fra deres anbefalinger.

5: Køb på nettet – producer hjemme 3d-printere bliver lige nu anvendt af det amerikanske militær til fremstilling af reservedele under operationer i udlandet. Ifølge mads Thimmer vil printerne, der kan printe alt fra vaser, tallerkner, dukker og en stump til haveslangen, i en nær fremtid også indtage de private hjem. et fremtids- senarie kan være, at når man køber en ny tallerken eller kop, medfølger der et såkaldt blueprint, der fortæller, hvilke materialer designet er lavet af plus dens mål og vægt, så man selv kan producere en ny, hvis den skulle gå i stykker, eller man blot har brug for et mere. Blandt de førende spillere på markedet nævner han desktopfactory.com. - 3d printeren kommer snart til salg for 25.000 kroner, samme pris som man gav for en farvelaserprinter for en håndfuld år siden – så kan du stille uret efter, hvornår du hiver julegaverne ud af printeren derhjemme, siger mads Thimmer.

fredag den 21. maj 2010


8

9

ONLINE SHOPPING

Pernille Sif er storforbruger på nettet – både privat og professionelt. - Hele mit professionelle virke er bygget op om nettet i forhold til kommunikation med mine læsere og information om mine kommende udgivelser, medieoptrædener osv. Helt privat bruger jeg det til alt muligt. For mig er det en god vekselvirkning mellem at søge en masse inspiration og omsætte den i nye former, siger hun.

Ifølge Pernille Sif kan det være en enorm tidsrøver at handle på nettet, fordi man nemt bliver hængende – især hvis man er faldet for en vare på en auktion. Hun fortæller, hun en enkelt gang er blevet grebet så meget af auktionsstemningen, at hun endte med at betale alt for meget for en taske – men som hun siger: Det gør man kun én gang.

Pernille Sif Orellanas 10 yndlings sites: > > > > > > > > > >

sjovide.dk ville-kulla.dk nordhjem.dk bogpriser.dk thefabriccompany.dk specialkoebmanden.dk momondo.dk mitparis.dk anneauchocolat.dk foodfanatic.dk

»Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden nettet« Online shopping er som en førstehjælpskasse hos Pernille Sif Orellana – en naturlig del af hverdagen. Med fem børn i huset og en nystartet virksomhed på menuen giver det virtuelle indkøbsstrøg tid til familielivet Anne KAthrine B. nielsen Fotos: søren GAmmelmArK

- Jeg kan godt huske, jeg var lidt forsigtig første gang, jeg skulle udlevere mine kortinformationer. Jeg tænkte også over, om det ville blive bøvlet at levere varen tilbage og få mine penge retur, hvis jeg ikke kunne lide varen alligevel. Nu ved jeg ikke, hvad jeg skulle gøre uden. Ordene er Pernille Sifs. Mor til tre, bonus-mor til to og forfatter til bestsellerne Krudtugler & kanelsnegle og Rollinger & roulader. Det hun taler om er hendes shoppevaner på nettet. - Jeg handler rigtig meget på nettet og stort set alt – både dagligvarer, tøj, legetøj, møbler og pynt. Faktisk har jeg og min bedre halvdel netop købt og fundet vores nye hjem på nettet, fortæller Pernille Sif.

Supersmart og nemt Det er med stor begejstring i stemmen, at Pernille Sif fortæller om sin gang på det virtuelle strøg. - Jeg er glad for, at nettet giver mig lejlighed til at shoppe ting, der er svære for mig at få adgang til i hverdagen – eksempelvis i butikker i København eller i udlandet. Mangler jeg lige en kjole til festen den

fredag den 21. maj 2010

kommende weekend, en gave til min mand, en ferielejlighed til sommerens ferie i Rom eller en stor kasse frisk frugt og grønt, er det supersmart at kunne tjekke, booke og købe det om aftenen, hvor alle butikker og turistattraktioner holder lukket. Det er hurtigt og effektivt og sparer mig for en masse tid, jeg i stedet kan bruge sammen med min familie. Desuden ville jeg både blive gammel og pukkelrygget, hvis jeg selv skulle slæbe især råvarer til en familie på syv hjem i privaten, siger Pernille Sif. - Fejlkøb? - Ja selvfølgelig har jeg lavet fejlkøb på nettet – ikke mindst af bage- og kogebøger, som jeg er storforbruger af, siger den 39-årige madskribent, idemager, foredragsholder og forlægger. Hun fortæller videre, at hun har haft stor succes med at sælge hendes fejlkøb igen på nettet – uden nogen nævneværdige tab – blandt andet via trendsales.dk - Jeg har også både købt og solgt mange møbler på nettet via lauritz.com, siger Pernille Sif. Mit næste køb? Lækre bageartikler, udstiksforme og sprøde cellofanposer hos specialkoebmanden.dk, som jeg kan bruge til at frembringe og præsentere bagværk i min kommende bagebog, fortæller Pernille Sif.

forfatter, idémager, forlægger og partner i Samuraia Business & arts. Pernille Sif er 39 år og bor med sin mand, jens, og deres tilsammen fem børn i Århus. Hun er netop aktuel med sin anden bog til børnefamilier, der hedder rollinger og roulader og arbejder for tiden på højtryk med en ny bagebog, der udkommer på hendes nystartede forlag Tinkerbell Books til november 2010. - mit bog-univers er ikke sådan at kategorisere – jeg skriver hverken koge-, hobby- eller børnebøger – men giver inspiration til børnefamilier om, hvordan man med enkle midler og en forholdsvis lille indsats kan bringe flere åndehuller, nemme og velsmagende måltider og mere leg, glæde og eventyrlighed ind i hverdagen. det er ingen hemmelighed, at tempoet er højt i børnefamilierne, så det er mit håb, at jeg med mine bøger kan tilføre denne gruppe en frisk portion inspiration til nemme mad- og bageopskrifter, inden- og udendørs aktiviteter, ferieprojekter, hjemmelavede gaver og højtidsfejringer, der kan få dagligdagen til at blive både lidt nemmere og en hel del sjovere, fortæller Pernille Sif.

fredag den 21. maj 2010


17

nybegyndere starter her Gode råd til dig, der endnu har dit første køb på nettet til gode eller endnu ikke har fået styr på antivirusprogrammer – fra IT- og Telestyrelsen Anne KAthrine nielsen

1. Før du kører dit kort gennem den virtuelle fluesmækker Vælg primært sites, du har tillid til. Tjek eventuelt efter E-mærket.dk, der er en frivillig, dansk mærkningsordning og en kvalitetssikring for forbrugerne. Du kan også spørge venner og familie, om de kender et givent site, søge information på forskellige forums eller tjekke, om firmaet er registreret på eksempelvis degulesider.dk. Et eksempel på en brugerstyret site, hvor forbrugere rater forskellige forretninger efter en købsoplevelse, er Trustpilot.dk I betalingsfasen er din bedste sikkerhed at sikre dig, at oplysningerne sendes krypteret. Det kan man se ved, at der i emnefeltet skal stå »https:« i stedet for »http:« - s’et står for secure - sikker. Du kan også kigge efter et lille hængelås-ikon, der sikre det samme. - Man skal ikke være urolig for at handle på nettet – i mange tilfælde er man som forbruger bedre sikret ved at handle gennem en webshop, end hvis man for eksempel laver

en bankoverførsel, eller sender sine kortoplysninger via en mail. Men sørg for, at informationerne, du giver i betalingsfasen, bliver krypteret, siger Mads Ravn, fuldmægtig hos IT- og Telestyrelsen. 2. Sådan sikrer du din computer Der findes flere sites på nettet, der kan guide dig på vej mod en sikker computer. På opdaterdinpc.dk, netsikkernu.dk og saarbarhedstest.it-borger.dk kan du blandt andet tjekke din computers sikkerhedstilstand og hente konkrete anvisninger for, hvordan du får sikret din pc’er mod ondsindede virusser. Generelt kan man sige, at der er to ting, man som pc-bruger bør installere: Et antivirusprogram, der sikrer dig mod skadelig virus, og en firewall, der beskytter mod, at uvedkommedne kan komme ind på computeren, Ofte har styresystemet (dvs. windows el. lignende) en firewall indbygget. Derudover bør man sætte sin pc’er til automatisk at hente opdateringer, som windows anbefaler. - Mac-brugere er begunstiget med, at de ikke er så mange – derfor udvikles der ikke så mange virusser til Mac, som der gør til pc, fortæller Mads Ravn. Brugere skal huske at installere de relevante sikkerhedsopdateringer og aktivere firewallen, der ikke altid er slået til som standard. Bruger man mac’en i erhvervsmæssig sammenhæng, er det ifølge Mads Ravn en god ide også at installere et

Fortsat >

antivirusprogram, da man i så fald ikke kommer til at smitte forretningsforbindelser og lignende med virus og orme. Der findes flere gratis beskyttelses-programmer på nettet – som man med fordel kan downloade og bruge på sin computer – eksempelvis antivirusprogrammerne Avg og Avast. Gratis firewall-programmer er eksempelvis Comodo og Zonealarmer. Forskellen på gratis- og betalingsprogrammerne er ifølge Mads Ravn, at gratisprogrammerne udelukkende tilbyder en basisservice og blandt andet ikke sceener dine emails for virus. For at antivirusprogrammerne fungerer efter hensigten, er det vigtigt, at de opdateres og holdes ved lige ved fornyelse af abonnement.

Gratis sikkerhed på nettet: >> Avg kan downloades på free.avg.com >> >Avast, der kan hentes på avast.com/ free-antivirus-download >> >Comodo, kan downloades på personalfirewall.comodo.com/free-download.html >> >Zonealarmer, finder du på: download.cnet. com/ZoneAlarm/3000-10435_4-10039884. html?cdlPid=10864451 Hent mere information om sikkerhed på din computer på it-borger.dk og forbrug.dk

SIKKERHED

SIKKERHED

16

3 skarpe… om rettigheder og sikker handel fra Peter Fogh Knudsen, leder af Forbruger Europa. 1: Du er bedst stillet, hvis du betaler med kreditkort, når du handler på nettet. Dukker varen ikke frem, vil din bank kunne føre dine penge tilbage igen, uden du behøver diskutere det med køber. Så undgå at betale noget forud og bankoverførsler – det er nok den største tjeneste, man kan gøre sig selv. Brug aldrig Western Union som betalingsform – ifølge Peter Fogh Knudsen er det en betalingsform, der bliver brugt af svindlere. Adressen er også afgørende for, om du skal betale told, moms eller andre afgifter på din vare, når den kommer til Danmark. 2. Handler du inden for EU, har du grundlæggende altid returret i minimum syv dage og garanti i mindst to år. Tjek derfor altid adressen på sælger, så du ved, fra hvilket land, du handler med. 3. Tro ikke på alt, hvad du ser på nettet. Er prisen på en vare for godt til at være sandt – er det det som regel også. Er du i tvivl om en given hjemmeside kan du på dk. theshoppingassistant.com tjekke en given hjemmeside for dens seriøsitet. Her kan man også finde en oversigt over prissammenligningssider, forskellige mærkningsordninger og læse om fortrydelsesfrist og reklamationsrettigheder i de forskellige EU-lande. HviS du ikke har fået den vare, du har bestilt, eller er du i tvivl om, hvilke muligheder du har, kan du søge gratis hjælp hos Forbruger Europa.

Sådan undgår du kopivarer på nettet Du kender dem fra markeder og gadesælgere under sydens sol – de falske kopitasker, solbriller og dvdfilm. Men hvordan sikrer man sig mod falskneri, når man handler via nettet? Du kan aldrig være helt sikker på en designertaskes ægthed, når du handler på nettet. Men ifølge Peter Fogh Knudsen, leder af Forbruger Europa, er prisen en god indikator. - Prisen er en god indikator for en vares ægthed – specielt når du er på jagt efter noget originalt, siger Peter Fogh Knudsen. Hans bedste råd er at handle via officielle og

anerkendte forhandlere, der modtager kreditordningsbetaling, og som er tilsluttet en markedsordning. Og er man i tvivl om en vares ægthed, skal man tage kontakt til sælger og bede dem sende en kopi af vares certifikation. - Køber man på auktion er man i en lidt anden situation – i hvert fald hvis man køber fra udlandet og bliver snydt. Er tasken uægte, kan den lande i tolden, og der vil køber så kunne blive kontaktet af de danske toldmyndigheder med nogle praktiske problemer, fordi du så pludselig er ved at importere en falsk taske, forklarer Peter Fogh Knudsen.

Fortsættes >

ONLINE SHOPPING

husk told og moms Køber du en vare inden for EU, er der generelt ingen ekstra afgifter til den danske stat oven i hatten. Men har du forelsket dig i en vare uden for fællesmarkedet, skal du som hovedregel betale told og dansk moms, når dine varer ankommer til Danmark – det er dog afhængig af beløbet, du køber for. Hvis dine varer tilsammen koster mere end 1.150 kroner, skal du betale told. Toldafgiften er forskellig afhængig af varen. Koster dine varer mere end 80 kroner skal du betale moms – og afhængig af, hvilke varer der er tale om – også danske punktafgifter. Punktafgifter skal blandt andet betales, når du køber spiritus, øl, vin, kaffe, te, chokolade, kakao, lakrids. Se hvor meget du skal betale for en given vare på skat.dk/ internethandel.

18


10

11

ONLINE SHOPPING

Fyld køleskabet via nettet Danskerne holder sig tilbage, når mælk, brød og kød skal i den virtuelle indkøbskurv. Instituttet for Fremtidsforskning er på trapperne med et nyt bud på, hvordan købmanden i cyberspace skal se ud, for at dække danskernes indkøbsbehov

F

em procent af englænderne putter mælk, æg og bacon i en virtuel indkøbsvogn, når de daglige indkøb foretages. Det sætter dem forrest i køen af de lande i Europa, der køber flest dagligvarer på nettet. I Danmark handler to procent ifølge en ny rapport om Dansk e-handel dagligvarer over nettet. Instituttet for Fremtidsforskning er, sammen med projektpartnerne fra Art of Crime, Center for Kulturanalyse og COOP Danmark, klar med offentliggørelsen af et bud på to modeller, der skal få danskerne til at udnytte de fordele, der er forbundet med at gøre de daglige indkøb online.

To retninger viser vejen Det er forskningsassistent Sara Shamekhi, der sammen med tre kolleger gennem de seneste to år har arbejdet på at skabe et virtuelt supermarked, der vil kunne få danskernes ordrer til at boome på nettet. - Der er endnu masser af barrierer for folk - eksempelvis synes mange, at udbringning er dyr. Andre vil gerne have den oplevelse, det er at træde fysisk ind i et supermarked, fortæller Sara Shamekhi. Hun forklarer, at de primære målgrupper for deres undersøgelser er henholdsvis børnefamilierne og landets seniorer.

- Vi har arbejdet med mange forskellige modeller, og det er jo svært at sige, hvorfor det ene vinder over det andet. Men i den ene model er tiden som faktor det vigtigste. I den anden model er det oplevelse, vi har arbejdet med, fortæller Sara Shamekhi.

Køb et abonnement ”Abonnementsmodellen”, som den ene model foreløbig hedder, er målrettet familier eller hjem, hvor der er flere personer i en husholdning. Her skal køkkenet udstyres med en skærm, hvor hvert familiemedlem kan skrive råvarer på en huskeliste, som automatisk sørger for at bestille produkterne hos supermarkedet to gange om ugen. Skærmen vil også kunne bruges til at hente opskrifter, men hele tanken er, at der ikke skal bruges tid på indkøbene – de dukker op to gange ugentligt ved hoveddøren pakket ind, så indkøbsvarerne holdes friske til kassen åbnes. Modellen vil tilbyde en masse øvrige features, hvor folk med få tryk på emner som sundhed og økologi eksempelvis vil få henvisning til forskellige råvarer.

Personlig assistent ”Den personlige assistent ”, som er den anden model, har flere lag. Den kan virke på alle apparater, som er moderne om ti år – typisk vil det kunne være bruge-

rens telefon, hvortil man downloader et program. Modsat abonnementsmodellen, hvor der kun er en afsender – ét supermarked, er modellen her præget af, at programmet servicerer brugeren med tilbud fra flere forskellige, og som prioriterer ud fra kundens ønsker. Det betyder, at programmet kender brugerens ønsker og særlige præferencer nøjagtigt, som var det en personlig assistent, der shoppede for brugeren. Derudover kan der tilføjes funktioner som for eksempel GPS-afhentningssteder – såkaldte pickup points, som ved hjælp af ens personlige kalender kan påpege hvor, og hvornår varerne kan hentes, så det lige passer ind i brugerens hverdag. Der vil i programmet være indlagt en funktion, hvor basisvarer hjemkøbes, men ellers er det planen at brugerne kan bestille de ”kedelige” varer hjem og selv finde delikatesserne - eller det modsatte. Programmet vil derudover have en masse tilbud inden for features som sundhed og økologi og kan tilbyde en slags facebook i forhold til hverdagen. Har veninden eksempelvis købt ind til en sund uge, kan du med et enkelt tryk gøre de samme indkøb - eller du kan eksempelvis handle som din yndlingsskuespiller.

Fyld din virtuelle indkøbskurv op > Torvet.dk - leverer over det meste af landet. > sartorvet.com – leverer over det meste af landet > e-supermarked.dk – leverer Århus, Silkeborg og Storkøbenhavn > osuma.dk – leverer udelukkende Østjylland > superbest.dk leverer på fastlandet og på alle brofaste øer i danmark > yellowman.dk leverer til det centrale København > hoponjob.dk - leverer over det meste af Sjælland samt Lolland og falster > jyskvareudbringning.dk - leverer Østjylland og trekantsområdet > indkobslisten.dk - leverer i Odense Kommune > ricewood.dk - leverer i Århusområdet

Om projektet: ”fremtidens interaktive dagligvarehandel” er udviklet af art of Crime, Center for Kulturanalyse, COOP danmark og Instituttet for fremtidsforskning. Projektet er støttet af erhvervs- og byggestyrelsen – offentliggørelsen af rapporten foregår på en konference d 26. maj i Københavns madhus.

fortsættes » fredag den 21. maj 2010

fredag den 21. maj 2010


12

20

- Derfor handler vi på nettet » forsat

Lotte Brun, 37 år, Tilst, key account

Hvordan bruger du nettet til at handle dagligvarer og hvorfor?

- jeg bestiller familiens aftensmad som et samlet koncept, der hedder ”mad til døren” - og det er s uper fint. På den måde skal jeg hverken tænke på, hvad vi skal ha’ at spise, eller hvornår jeg skal handle ind. jeg kan i stedet for bruge den tid, jeg sparer, på mine to små drenge. ris, kartofler, konserves, kød og grønstager leveres en gang om ugen foran min hoveddør sammen med de opskrifter, der er planlagt for ugens menu. det eneste, jeg skal huske, er at tage kød op om morgenen. Vi har handlet der i halvandet år, og jeg synes det er superfedt - er der en uge, hvor jeg ikke synes om menuen, springer vi bare en uges levering over. desuden er det ressourcebesparende - havde jeg selv skulle stå for indkøb til retterne, ville jeg ofte have købt alt for meget ind.

Trine Kogi Hansen, 37 år, Værløse, pædagog

Hvorfor bruger du nettet til at handle dagligvarer?

- det er nyt, at vi er begyndt at handle dagligvare på nettet. men det er bestemt noget, vi vil blive ved med. det er nemt, tager ikke lang tid, og så bliver det leveret dagen efter. når man er vant til at handle i netto, er priserne selvfølgelig anderledes, men når jeg tænker på, hvad ens egent tid er værd, synes jeg helt klart, det er det værd. desuden bliver jeg ikke fristet af impulskøb på nettet, som når jeg fysisk går ned i butikken. Og det er et klart plus.

Hvor tit køber du dagligvarer fra nettet?

V O X P O P

Det er nemt og tiDsbesparenDe

Sådan lagrer du dine minder

- Vi handler stort ind én gang om ugen og supplerer nogle gange op til weekenden.

Hvilke vare køber du typisk?

- Vi køber, hvad vi skal bruge til den daglige husholdning. det er kun, hvis vi løber tør for noget, at vi kører ned i supermarkedet.

Omfattende test af danske og udenlandske udbydere af online backup Anne KAthrine B. nielsen

F Henriette Christiansen, 31 år, Aagaard, fitnessinstruktør

Hvorfor og hvor tit køber du dagligvarer fra nettet?

- med tre børn synes jeg, det kan være uoverskueligt at komme ud og handle. På nettet bruger jeg cirka en halv time på at bestille varer en gang om ugen. det betyder, jeg sparer rigtig meget tid, og samtidig kan jeg gøre det fra min dagligstue med ungerne på skødet. det, jeg sparer i benzin, går nogenlunde op med leveringsomkostningerne, og nogle steder er det endda sådan, at man ikke skal betale leveringsomkostninger, hvis man handler for over 1.500 kroner - og det gør jeg hver gang. af og til glipper der en uge, og så bliver det til små indkøb i den lokale Brugs i stedet.

Hvilke vare køber du typisk?

- jeg handler præcis det samme her, som jeg kunne have gjort i en hvilken som helst anden dagligvarebutik - og primært økologisk. fordelen er, at det er super-overskueligt, i modsætning til mange almindelige dagligvarebutikker, hvor de økologiske varer er spredt rundt i hele butikken. På nettet kan jeg vælge at gå ind under økologi, og så står det hele samlet. Smadder nemt. Hvis jeg får en dårlig vare - hvilket sjældent sker - skriver jeg bare en mail, og så sletter de varen, så jeg ikke kommer til at betale for den.

fredag den 21. maj 2010

rygten er velkendt. Du har netop optaget en lille videofrekvens af din datters første skridt. Den varme mavefornemmelse af at have foreviget mindet spreder sig som syntetiske endorfiner i kroppen. Men lykken er kortvarig, som du indser, at du endnu ikke har fået styr på noget holdbart backupsystem på hjemmepc’eren. For hvad nu, hvis computeren går i stykker, der udbryder brand i boligen, eller indbrudstyve løber af med dine dyrebare minder? Forbrugerstyrelsen har netop testet danske og udenlandske udbydere af online backup – og hører du til blandt de mange danskere, der mærker et knib i maven blot ved tanken om at miste fotos af de tossestreger, hverdagen byder, fotos fra børnefødselsdage eller ferieminderne, er testen som skræddersyet til dig. Der er nemlig grund til at se sig for. - Vi har valgt at teste området, fordi det er et nyt marked, som mange forbrugere ikke kender til. Flere og flere lever et digitalt liv i dag, og det er enormt omkostningsfyldt – følelsesmæssigt - hvis de mister deres filer, fortæller Monica Andersen, der er specialkonsulent hos Forbrugerstyrelsen og har været med til at lave testen.

Kig dig for I testen er der taget udgangspunkt i 25 danske udbydere og fem udenlandske. Testen er bygget op med stjerner, så man kan se, hvem der klarer sig bedst ud fra en samlet vurdering af sikkerhed, brugervenlighed, pris og funktioner. Og af de danske udbydere scorer Backupbank eksempelvis

fredag den 21. maj 2010

højt på sikkerhed, mens Nordic Backup klarer sig bedst i brugervenlighed. Bedst til prisen er firmaet Back:it, mens Onlinebackup er et af to firmaer, der klarer sig bedst i sitets samlede funktioner. - Der er stor forskel på, hvordan stjernerne fordeler sig i vores test, så det kan godt betale sig at kigge på testen, inden man vælger udbyder, siger Monica Andersen. Hun forklarer, at det eksempelvis ikke er alle udbydere, der lagrer sine data på to fysisk adskilte locations. Derudover tilbyder flertallet af danske udbydere ingen vejledning i, hvordan man gendanner filer. Og så har blot en fjerdedel haft et uvildigt firma til at gennemgå sikkerheden. Om de internationale udbydere fortæller Monica Andersen: - Flere af de internationale firmaer er billigere, har rigtig god sikkerhed og gode vejledninger i deres forhold, men her skal man være opmærksom på, at de er på engelsk og har en mere besværlig support end de danske. Derudover skal man huske, at regelgrundlaget og forbrugerbeskyttelsen er anderledes.

Hvis det går galt – alligevel Hvis en online backup-udbyder mister din data, er der i udgangspunktet udelukkende mulighed for erstatning, hvis du lider et økonomisk tab. Er der tale om feriefotos, vil der altså ikke være noget at komme efter. Det bekymrer imidlertid ikke Monica Andersen, der efter arbejdet med testen selv er på vej mod en online backup af billederne af datteren. - Jeg er helt tryg ved det. Som en ekstra sikkerhed kan man jo vælge en udbyder, der lagrer sine data på fysisk adskilte locations, siger hun.

Hvis en online udbyder går konkurs, har du ret til de informationer, som du har lagt online, uden hensyn til de andre berettigede i konkursboet. Det er udelukkende dig, der ejer rettighederne til din backup, og da du som udgangspunkt alene kan skaffe dig adgang til din backup, vurderer forbrugerstyrelsen, at et konkursbo ikke kan nægte at give dig dit lagrede data tilbage – hvis regningerne til udbyderen er betalte. Konkursloven giver dog ingen anvisninger på, hvem der skal dække de omkostninger, der er forbundet med at finde ud af, hvem der er den rette ejer, gennemføre udlevering mv. Det er således uvist, hvem der skal betale for omkostningerne i forbindelse med, at du kan få dit data retur i forbindelse med konkurs. find testen på forbrug.dk

Medier, der kan bruges til backup: Cd, dvd, usb-nøgle eller ekstern harddisk – alle forholdsvis billige medier, du kan bruge til at gemme filer og fotos på. Ulempen er, at flere af dem har lav kapacitet, og at medierne ikke kan sikres mod brand eller tyveri. Du kan dog sikre dig ved at have en ekstern harddisk liggende hos din nabo eller hos familie – det giver dog noget ekstraarbejde, når du skal have dem opdateret. Online backup er en sikkerhedskopi, som er lagret på en server, der er tilgængelig via internettet. her kan du lagre dine filer og genskabe data uden andet udstyr end en internet forbindelse. Fordelen ved en online backup er, at beskyttelsen af sikkerhedskopien kan varetages af en ekstern leverandør, som kan garantere sikkerhedskopien opbevares forsvarlig, samtidig med at sikkerhedskopieringen løbende kopieres og lagres nemt.


14

15

ONLINE SHOPPING

Sejlersko og seje solbriller Gå en stilsikker sommer i møde med en håndfuld tips fra Anja Camilla Alajdi, der er personlig assistent og stylist for Kronprinsesse Mary Anne KAthrine B nielsen

Hendes egen stil er drømmeagtig cool og enkel – uanset om man fanger hende i en lang robe eller et par læder-buker. Til hverdag klæder hun Kronprinsesse Mary på – både som personlig assistent og stylist. Derudover er hun designer og partner i smykkefirmaet Marianne Duloung. Hemmeligheden til den gode stil ligger – ifølge Anja Camilla Alajdi – i, at man selvkritisk tager stilling til, hvilke snit der er de mest klædelige til én, og at man signalerer ens alder, uden man bliver grå og kedelig. Og så sværger den selvlærte stylist denne sæson til især et storbysagtigt look med ”lange længder” i kjoler og nederdele – både til hverdag og på stranden – tilført et par smarte, flade sandaler, en lækker taske og et par cool solbriller.  - Heldigvis er moden sådan, at man kan gå de veje, man vil. Så lær dig selv og din krop at kende, og lad være med at hoppe i et par gamacher, hvis ikke du kan bære det, siger Anja Camilla Alajdi.

Anja Camilla Alajdi er personlig assistent og stylist for Kronprinsesse Mary. Hun er 38 år og er født og opvokset i Roskilde. Hun er selvlært stylist og har tidligere arbejdet hos blandt andet Style Counsel og Unique. Hun er desuden designer og partner af smykkefirmaet Marianne Duloung.

Stylistens danske designer favoritter: By Malene Birger: Udover tøj er hun også godtil tasker, solbriller og bælter. MadS nørgaard: Han er god til basis, til cool og det casuale – også til mænd Marianne dulong: Laver klassiske, rå og glamourøse smykker – også til mænd. Julie Fagerholt heartMade: Hendes materialer er lækre med feminine detaljer.

tag udgangspunkt i din krop - find dig selv, og følg stylistens råd har du:

Korte Ben og lang overKrop: Vælg underdele med høj talje og gerne hellang. det giver visuelt lange ben og bedre balance mellem over- og underkrop. lange Ben og Kort overKrop: Her kan man gøre det modsatte af ovenstående, eller bare gør en dyd ud af, at man er så heldig at have lange ben. ÆBleForM: Hold fokus på ben og vælg toppe i a-line, der ikke er for tilknappede. Skab lange linjer ved at åbne op for overdelen, hvilket også skaber en lang hals. pÆreForM: Brug jakker og kjoler med læg eller draperinger på skulder, så bredden på hofte og skuldre udlignes. ingen halS: Vælg udskæringer, der ikke er for tilknappede, og hold dig fra tørklæder og lange tynde kæder med tunge vedhæng.

Stylistens »Must Have Top 5« 1. et personligt smykke, der kan understrege din personlighed – gælder både kvinder og mænd. Vælg for eksempel noget, du kan bygge videre på, sætte vedhæng i, flere sten i, eller noget du kan sætte sammen med flere smykker ad gangen. 2. en cool solbrille, der kan understrege og forynge dit look. det kan enten være en klassisk pilot-brille fra ray-Ban, som fås i mange farver og størrelser. eller en mere feminin, Chanel, Burberry eller Tom ford-brille. er man lidt mere vovet, kan en relancering af brillemærket emanuelle Khan fra 70’erne være sagen. de fås både som nye og som vintage. Undgå dominerende brillestænger, på den måde kan man holde ud at have dem i længere tid. - Selv holder jeg meget af brilleforretningen Salling C optik på nørrebro i København – blandt andet på grund af deres originale vintage-briller helt tilbage fra 50’erne. Brillerne er ikke brugte, men opkøbte partier fra rundt om i europa. Se dem på firmaets hjemmeside, sallingcoptik.dk, fortæller anja Camilla alajdi. 3. Pasteller. Brug sommerens pasteller med omtanke, ikke fra top til tå, men som tilbehør som tasker, sko og tørklæde. Vælg enten at bruge farverne i bund eller top, og tag stilling til, hvilke farver, der passer til dit ansigt. er lyserød eksempelvis ikke god til dig, så brug den ikke optil ansigtet. 4. en god arbejdstaske og en smuk selskabs-taske. en arbejdstaske skal dække hverdagens behov, gerne i en lækker kvalitet, eksempelvis fra mulberry, By malene Birger, Bottega Venetta eller Balenciaga. det er tasker i prisklassen mellem og dyr, men man skal ikke spare på sin hverdags-taske. den er med til at skabe et look og skal være af en god kvalitet, så man kan have den længe. Vælg en farve, der kan passe til meget, og det behøver absolut ikke at være sort. Selskabstasken er også et ”must have”. man har ikke sin hverdagstaske med til fest eller i byen. det er strengt forbudt og kan ødelægge det mest elegante outfit, ligesom man ikke tager sin skijakke udover den lange nytårs kjole. Hver ting til sin tid. 5. Sejlersko - og gerne de klassiske Sebago docksides. Se dem på sebago. com. fås både til kvinder og mænd og i mange farver. jeg vil vælge den klassiske kernelæder, en farve, der er pæn til brune sommerfødder. Brug dem til opsmøgede chinos eller cowboybukser, og fuldend looket med en blå og hvid-stribet langærmet t-shirt – og måske en blazer på toppen. det er et klassisk outfit, lidt Woody allen-agtig uden alder og tid, som i tilgift er meget hot denne sommer.

Stylisten om online shopping - Det er smadder effektivt og nemt, når man lige har tiden. Jeg handler på nettet, når jeg eksempelvis skal købe et par løbesko uden for butikkernes åbningstider, eller hvis jeg har set en taske eller et par sko i udlandet eller i en butik, jeg ikke har tid til at besøge, fortæller Anja Camilla Alajdi. Yndlings-sties? – Det må være brownsfashion.com og style.com, siger stylisten.

fredag den 21. maj 2010

fredag den 21. maj 2010


SØNDAG D. 25 APRIL 2010

Tjekliste til bygherren - Før, under og efter husbyggeriet Byg fremtiden ind i fundamentet - Se hvordan familie-huset vil udvikle sig de kommende ti år Sådan forbedrer du energiklassen i dit hus - Valg af vinduer afgør næsten en hel energiklasse

Muligheder eller begrænsninger - Arkitekt Michael Vork har tegnet et fritidshus, der trodser skrappe krav

Læs Li v in g – Vend t s in e a g a m


2

6 NOTER > Søg byggetilladelse på nettet DIGITALISERING I Gentofte har man skiftet byggeansøgninger på papir ud med en digital løsning, direkte via kommunes hjemmeside. Projektet er en del af det såkaldte DOB, hvor Erhvervs- og Byggestyrelsen og fem kommuner arbejder på at skabe en digital offentlig byggesagsbehandling. Systemet forventes at optimere processen og det spild, der traditionelt har været forbundet med byggeansøgninger, hvor omkring halvdelen af ansøgninger i dag returneres til afsenderen på grund af manglende oplysninger. Desuden forventes der færre henvendelser til kommunen, fordi hjemmesiden opbygges med alle relevante oplysninger, og det skulle blive nemmere for borgerne selv at finde oplysninger om mulighederne for at bygge om på deres grund. Læs mere på gentofte.dk

Par bor i parcelhus, enlige bor til leje BOFORMER Personer i parforhold foretrækker at bo i parcelhus. Personer uden for parforhold bor oftere i lejebolig: Både de helt unge, de ældre enlige over 60 og enlige med børn. Det fremgår af et forskningsprojekt fra Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet, hvor danskernes placering på boligmarkedet er blevet kortlagt. Læs mere om forskningsresultaterne i bogen ”Bolig og Velfærd. 27 forskningsprojekter om danskerne og deres boliger”, udgivet af Center for bolig og Velfærd på bovel.dk. Her kan bogen hentes, eller den kan gratis rekvireres i papirform.

Nyt mærke viser vej til energieffektive feriehuse

Sådan finansierer du din drøm ANNE KATHRINE B. NIELSEN

Realkreditinstitutterne tilbyder tre hovedtyper af realkreditlån, når du skal finansiere dit drømmehus; fastforrentet lån, rentetilpasningslån og lån med variabel rente – med eller uden renteloft. De forskellige lån kan kombineres med perioder med afdragsfrihed, og fælles for dem er, at der er tale om standardiserede lån. De forskellige muligheder har fordele og ulemper, og for at finde frem til det lån, der matcher din familie bedst, bør du spørger dit realkreditinstitut til råd, inden du vælger. - Når man vælger lån til nybyggeri, skal man bruge lige så meget energi på at finde den rigtige løsning, som når man kigger efter

den rigtige byggegrund. Der findes nemlig ikke en enkelt lånetype, der vil være det bedste valg i alle situationer og for alle. Og som nybygger skal man gøre sig klart, om man ønsker et lån baseret på de korte eller lange renter, et fast eller variabelt forrentet lån, eller lån med renteloft, og om lånet eventuelt skal stykkes op i et eller flere forskellig lån. Derudover skal man gøre sig klart, om man vil afdrage på sin gæld, fortæller Peter Jayaswal, afdelingschef i Realkreditrådet.

Lån op til 80 procent Som nybygger kan man få realkreditbelåning op til 80 procent af boligens forventede værdi. Udover boligens værdi ser realkreditinstituttet på, hvad man som hushold-

ning har råd til at sidde for, baseret på ens individuelle økonomi. Hvad det konkret er, kan man få et praj om i Gældssaneringslovgivningen, der siger: ”Efter fradrag af helt nødvendige udgifter skal skyldneren og dennes husstand have et beløb til kost, tøj, tandlæge, briller m.v. Det månedlige rådighedsbeløb er i 2010 5.380 kr. for enlige og 9.120 kr. for ægtepar og samlevende par. Det månedlige rådighedsbeløb stiger, hvis man har børn indtil det fyldte andet år med 1.470 kr. og fra det fyldte andet år til og med det fyldte syvende år 1.880 kr. og endelig 2.700 kr. om måneden fra det fyldte syvende år og indtil barnets fyldte 18. år”.

Find ekspertråd eller andre nybyggeres erfaringer fra et byggeforløb – på nettet eller i bogform

s i r p t s a F

- en tjekliste til bygherren

Økonomien kommer først

Alle økonomiske aspekter af, hvad en familie har råd til, skal naturligvis være afdækkede, før man begynder at vække drømme til virkelighed. Har man friværdi med i rygsækken, har man en økonomisk fordel, som førstegangskøberne ikke har. Derfor er snakken med din bankrådgiver noget af det første i en byggesag.

Hold pengene hjemme ”HJEM BEDRE HJEM” er en bog med masser af guidelines for byggeprocessen. Bogen er skrevet af Bente Hoffmann med kommentarer fra Per Grunert.

STATISTIK Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at mere end hver tredje dansker bor i en by med mindst 50.000 indbyggere - Hovedstadsområdet rummer hver femte indbygger i Danmark. I alle byområder med over 40.000 indbyggere er befolkningen vokset i det seneste år. Det gælder også i alle mellemstore byer på Sjælland med mellem 20.000 og 40.000 indbyggere, mens der i nogle af de mellemstore, jyske byer er en lille nedgang i folketallet. En stadig mindre del af befolkningen bor i landdistrikterne. Antallet af personer, som ikke bor i et byområde med mindst 200 indbyggere, er faldet fra 739.500 til 729.000 personer fra 2009 til 2010.

SØNDAG DEN 25. APRIL 2010

dagsbø AT FÅ HUSK der DET HELE MED

FØR DU SKRIVER UNDER

Stadig flere bor i byer

Udgiver: Morgenavisen Jyllands-Posten Ansvarshavende chefredaktør: Jørn Mikkelsen Produktion: Århusmedia Kontakt: specialmagasiner@jp.dk Annoncesalg: Morten Stig Jørgensen, tlf. 87 38 35 67

typehus

i m o økon

Hvad kommer først drømmehuset eller -grunden? Og hvor starter man, når tankerne om at bygge eget hus melder sig? Læs med her, og føj rådene til din egen huskeliste - før, under og efter husbyggeriet

ENERGIFORBRUG Et nyt feriehusmærke gør udgiften til lys og varme synlig på Danmarks feriehuse. Initiativet betyder, at lejerne får en fornemmelse for energiforbruget i det enkelte hus, når de booker huset – og ikke først, som i dag, ved afrejsen. Mærket er udviklet af Feriepartner og Center for Energibesparelser

NYBYGGERI

arkitekttegninger

Lav et realistisk bud på, hvor længe du kommer til at bo i huset. I dag hører det til sjældenhederne, at folk bor i ét hus hele deres liv. Find et sted, hvor der er stor sandsynlighed for at priserne vil stige, så du kan holde din investering hjemme. Stilen på huset er også vigtig, når det handler om husets fremtidige værdi. Se på områdets karakter, og vælg et byggeri, der vil passe godt ind, uden du går på kompromis med dine drømme. Per Grunert, der er rådgivnings- og kvalitetschef i Bolius - Boligejernes Videnscenter A/S, forklarer det sådan: - Man skal ikke bygge over fancy i et helt almindeligt villakvarter, det vil kun gøre det svært for dig på sigt at finde en køber til huset. Desuden er chancen for, at du selv eller naboerne bliver trætte af, at se på byggeriet større, end hvis man tilpasser sig uden at gå i ”Kurt-kedelig-mode”.

Valg af byggefirma

”HUSBYGGEREN – 40 uger med hus på hjernen” er en dagbog af Trine Baadsgaards oplevelser, da hun stod i spidsen for at bygge sit nye hus. ”DEN PRIVATE BYGHERRE” er en håndbog om, hvordan du styrer din egen byggesag. Bogen er fra 2007 og ikke opdateret inden for den seneste lovgivning. Men processerne du skal gennem, som nybygger, er de samme. Bogen er skrevet af Jan Felland og Jan Stadsbjerg.

DANSK BYGGERI har lavet en guide til kommende nybyggere ”Brug hovedet, når du bygger” – find den på nettet via hjemmesiden byggaranti.dk eller på kortlink.dk/7ns9 På bolius.dk findes masser af artikler for boligejere om byggeprocessen. Stil egne spørgsmål, eller følg debatten fra andre nybyggere og ombyggere på boligdebatten.dk og byggeside.dk

Groft sagt er der to veje at gå, når form og funktion på huset bestemmes. Man kan bestille et bjerg af brochurer hjem fra diverse typehusfirmaer og finde en model, der passer til ens økonomi og drømme, eller man kan få en arkitekt til at tegne huset og lade en håndværksvirksomhed stå for entreprisen. - Fordelene ved at bruge et typehusfirma er, at de er hurtige og billige, men vil man have noget ekstra, skal man tage fat i en arkitekt, siger Per Grunert. Han forklarer, at der er mellem 30 og 50 procent i prisforskel på de to, men at en middelvej – hvor man får en arkitekt til at skitsere ens ideer og får et typehusfirma til at tilpasse skitserne deres husmodeller – også kan være en mulighed for at få et individuelt hus.

Byggekontrakt

Næste skridt er at få en byggekontrakt forhandlet på plads. Her peger Per Grunert især på fem punkter, der er vigtige at få skrevet ind:

Fast pris

Fast pris – så der ikke kan komme nogen fatale udsving for bygherre.

SØNDAG DEN 25. APRIL 2010

Fast tidsplan

Fast tidsplan – både med start og færdiggørelse af byggeriet. - I tidsplanen skal der også indskrives dagsbøder – så høje som muligt og ikke under en promille, siger Per Grunert. - Det skal gøre ondt på entreprenøren, så hvis det løber op i 2.000 til 3.000 kroner om dagen, er det godt. Har man problemer med at få entreprenøren med til at skrive dagsbøder ind i byggekontrakten, skal man tage dialogen med ham om hvorfor – og eventuelt aftale en længere tidsplan, men man skal ikke gå på kompromis med dagsbøderne, de bør indgå i kontrakten, pointerer Per Grunert.

Tegningen

Tegningen af huset skal ligge helt fast inklusive materialevalg, mål mv. - Hvis du ikke på det tidlige tidspunkt har gjort op med dig selv, hvilke fliser der skal lægges på badeværelset, kan man aftale, at der afsættes et rådighedsbeløb. Dog bør man fastligge så meget som muligt tidligt i forløbet. Udskyd hellere byggestarten, siger Per Grunert.

Forsikringsforhold

Forsikringsforhold – entreprenøren er lovmæssigt pålagt at tegne en Byggeskadeforsikring, der skal sikre bygherre mod fejl, mangler og i værste fald mod konkurs. Derudover arbejdes der typisk med to juridiske aftalegrundlag for entreprisekontrakter i Danmark: AB92 og fra medlemmerne af Nyhusforeningen SL97. Det skal fremgå af entreprisekontrakten, hvilken af aftalegrundlagene man har valgt og fælles for dem begge er, at de kun gælder, hvis det står i entreprisekontrakten. Hvis man aftaler med entreprenøren, at han har ansvaret for arkitekttegninger og ingeniørberegninger, er der tale om en totalentreprise og så skal man bruge ABT93 i stedet for AB92. - AB92 og SL97 indeholder alle de juridiske spilleregler, der er for byggeriet. De er brugt i mange år og virker, siger Per Grunert. Han fortsætter: Men der er enkelte forhold i aftalegrundlagene, der betyder, at bygherre er nødt til at dække sig ind via sin egen forsikring. Eksempler er, hvis et byggeri bliver skadet under brand eller storm, eller hvis der er tyveri på pladsen, forklarer Per Grunert. En anden aftale, man ifølge ham bør tilskrive, er muligheden for at komme ud af kontrakten, hvis man ved udgravningen gør historiske fund og byggeriet

udsættes, eller hvis der opdages så meget blød bund, at byggeriet bliver alt for dyrt. - Det emne er behandlet i SL97 – og kan man fordel aftale det samme i forbindelse med AB92 også, siger Per Grunert.

Betalingsform

Betalingsform – her anbefaler rådgivnings- og kvalitetschefen, at man aftaler, at der betales efter udførte ydelser per måned. På den måde kommer man aldrig til at betale mere, end man har fået. Desuden påpeger Per Grunert, at man bør holde ti procent tilbage af alle a conto-betalinger som sikkerhed for fejl og mangler, indtil det ved afleveringsforretningen kan konstateres, at der ikke er væsentlige fejl og mangler.

UNDER BYGGERIET Tag fotos

Tag fotos – og især detaljefotos – under hele byggeforløbet. De er sjove at kunne se tilbage på, når man er flyttet ind, og kan bruges til dokumentation, hvis der opstår skader i byggeriet.

Hold i hånd med rådgiver

Kobl en rådgiver med på sidelinjen, der uvildigt kan hjælpe dig, hvis der opstår spørgsmål, og som vil kunne holde opsyn med byggeriet på pladsen. Desuden vil en ekspert kunne rådgive dig i at holde igen med en betaling, hvis han opdager noget som skal rettes. Hvis du bygger individuelt byggeri, bør du især alliere dig med en byggestyrer.

EFTER NØGLERNE ER UDLEVERET Tag en rådgiver med, når nøglerne udleveres og huset skal tjekkes. På den måde behøver du ikke selv tage diskussionen med entreprenøren, hvis der er noget galt. Det er både nemmere og bedre at en anden fagperson kommenterer på byggeriet.


8

9

NYBYGGERI

Arkitekten, bygningskonstruktøren og murerens råd til kommende bygherrer:

Ideen om at kunne gå ud med bare tæer har udmøntet sig i flere – både overdækkede og åbne – uderum på den 800 kvadratmeter grund.

- Om at fOrfølge en drøm Og få prOjektet ført sikkert til dørs

187 kvadratmeter markant arkitektur i Skæring. Huset er opført af arkitekt og indehaver Michael Vork og et godt eksempel på, at man - trods udfrodringer i Bygningsreglementet - kan bygge skulpturelt og unikt.

Trin 1

Inden der handles byggegrund, bør man fremskaffe sig væsentlige oplysninger om jordbundsforhold, samt oplysninger om gældende love og regler for grunden. Samtidig bør man opstile et samlet, økonomisk byggebudget.

Begrænsninger åbner nye veje for arkitekturen. Det mener arkitekt Michael Vork. Hans fritidshus i Skæring er et godt eksempel på at skrappe bygningstekniske krav ikke er ensbetydende med karakterløs arkitektur

Trin 2

Se ikke regler og love som begrænsninger for jer, men som reelle muligheder for jeres drømmehus. Få fat i en lyttende og samvittighedsfuld partner til udvikling af projektet. Tag et formøde, hvor I kan teste tilliden og fagligheden. Ofte er det første møde omkostningsfrit.

MULIGHEDER ELLER BEGRÆNSNINGER

Trin 3

Drøm løs, og beskriv jeres ønsker, så kan netop arkitekten omsætte tankerne til en bygning med jeres personlighed. Skitseforløbet er en åben proces, som ikke stopper, før I er tilfredse. Den erfarne arkitekt kan sideløbende arbejde med byggeøkonomien, og derved holde projektet på ret køl. Arkitekten har samme interesse som jer, at få bygget et smukt hus, som lever op til jeres drøm.

- afhængig af øjnene, der ser ANNE KATHRINE B. NIELSEN

D

et handler om at se glasset er halvt fyldt, og at kunne begå sig i byggelovgivningen, når store og små drømme skitseres, så de matcher de krav, som Bygningsreglement, lokalplan eller servitutter dikterer. To måneder med opmåling, beregninger og et hav af kasserede skitseforslag tog det arkitekt Michael Vork, før de endelige tegninger til familiens fritidshus i Skæring ved Århus lå fast. Men så lykkedes det også at få et hus i forskudte plan og med udsigt over bølgebrus og til Mols Bjerge – på trods af, at Bygningsreglementet lagde op til bebyggelse i ét plan. - De pragmatiske regler er både ens bedste og værste ven i processen. Men viljen er i virkeligheden nok det stærkeste redskab i tegneprocessen, for den frembringer næsten altid noget uventede, siger Michael Vork og forklarer, at formen på fritidshuset i Skæring

SØNDAG DEN 25. APRIL 2010

netop udsprang af de begrænsninger, som lå i de kommunale rammeplaner for den 800 kvadratmeter, solbeskinnede grund nær den østjyske riviera.

En kamp på papir På grunden i Skæring var der fra kommunen blandt andet krav om afstand til skellinje, bebyggelsesprocent og bygningens makshøjde, og dermed hvor mange plan og etager man må bygge. For Michael Vork betød det spilleregler, der i første omgang skulle udforskes, udfordres og presses, så arkitekturen ikke druknede i hensyn til regler, økonomi og tekniske betragtninger. Og i stedet for at begrænse en udtryksform blev de tre krav udslagsgivende for det markante, arkitektoniske formsprog, som huset endte op med. - Det var et krav i bygningsreglement, at huset på én facade måtte rage fem meter op i luften, mens de øvrige facader maksimalt

kunne strække sig tre meter. Det førte til at facaden mod nord blev opført som tagflade med tagpap i stedet for facade. Og på den måde kunne vi bygge huset i den højde, der skulle til, for at udsigten over bugten kan nydes fra øverste plan, siger Michael Vork. Udviklingen af planløsningen var også en nød, der skulle knækkes over flere skitser. Ifølge Bygningsreglementet måtte familien Vorks fritidshus opføres med beboelse i en etage over terræn – altså som et etplanshus. Det løste arkitekten ved at udgrave en høj kælder. Ifølge de gældende regler må man bygge høj kælder over terræn, hvis bare den færdige lofthøjde ikke overstiger 125 centimeter over det udvendige terræn. Holder man sig inde for det mål medregnes arealerne i den lyse kælder ikke i bebyggelsesprocenten. Og det var således muligt at få et boligareal med forskudte plan. - Jeg brugte mange timer på en wienerstige ude på grunden, for at registrere hvor

Trin 4 Da Michael Vork købte grunden i Skæring, lå der et gammelt træhus, der ifølge arkitekten ikke havde nogen værdi og ikke gav mening af bygge videre på. Udsigten over vandet og til Mols skulle hentes ind i boligen, og det definerede de flere plan. - Jeg havde stiger med ud i haven, som jeg kravlede op på for at finde de helt rigtige fikspunkter, så man kan nyde bølgerne inde fra stuen, fortæller Michael Vork.

Brug eventuelt arkitekten til at finde gode håndværkmestrer, som kan løse betingelserne for netop jeres hus. Inden byggeriet går i gang, er det vigtigt, at huset er gennemtænkt på kryds og tværs for at undgå kostbare og ærgerlige fejl undervejs i byggeforløbet. Brug hellere lidt ekstra tid på en ordentlig bearbejdning af byggegrundlaget, på økonomien, tidsplanen og kontrakten med de udførende, det betaler sig i det lange løb.

Trin 5

Under udførelsen kommer man længst med den gode tone overfor de udførende, så længe de udfører deres arbejde med stolthed efter indgåede aftaler. I alles interesse bør der afholdes byggemøder, hvor status og aftaler føres til protokol sideløbende med husets opførelse.

søndag den 25. april 2010

Fortsættes >


12

Værn mod privatlivets fred De kan måske virke irriterende, reglerne og direktiverne, du skal følge, når drømmehuset skal realiseres. I virkeligheden er de, ifølge ekspert, en sikring for dig og din investering Anne KAthrine B. nielsen

B

>

udsigten over vandet var bedst. Stigen blev indstillet i netop 125 centimeter over terrænet, fortæller Michael Vork og forklarer videre, at de parametre blev afgørende for husets orientering, og placering af husets forskudte planer. Et andet væsentligt paratmeter i skitseringen var ønsket om at integrere en afskærmende væg mod vejen – og blev løst med en markant, lukket facade, der gemmer et sove- og badeafsnit med egen terrassemiljø. - Når ideen er der – virker det jo såre simpelt, og det er det egentlig også, men udviklingsprocessen er på ingen måde lineær, eller slår ned som et lyn fra himlen – der skal investeres i tiden inden entreprenørmaskinerne ruller ind på matriklen. Kampen mod de lokale restriktioner vindes på papiret, mener Michael Vork.

Inden for er stilen lige så imponerende som udenfor. Her er det soveværelset indrettet med stort badekar i den ene ende af rummet og direkte udgang til et terrassemiljø.

ygningsreglement, lokalplan, servitut. Krav til bebyggelsesprocent, klausul mod glaseret tegl, forbud mod brug af pesticider. Man kan hurtigt tabe orienteringen, når drømmen om et nyt hus melder sig i det hav af regler, der er forbundet med udformningen af et nyt hjem. Men hvad, der måske melder sig som irritation over begrænsninger og bindinger til en byggegrund, er – ifølge Michael Tophøj Sørensen, landinspektør og lektor ved Institut for Samfundsudvikling og Planlægning ved Aalborg Universitet – lavet for blandt andet at sikre privatlivets fred, og at den bolig, du opfører, vil bevare værdien de næste 100 år. - Tænk bare, hvor trådt over tæerne, du kunne blive, hvis din nabo selv måtte bestemme, hvordan hans byggeri skulle udformes. Hvad, der måske kan ses som trælse bindinger, er også en sikring mod, at der kommer til at ske noget uforudset i dit kvarter, siger Michael Tophøj Sørensen og forklarer, at de regler, man typisk vil stifte bekendtskab med under et byggeforløb af en privatbolig, er Bygningsreglementet under Byggeloven, lokalplaner under Planloven og de private servitutter. Begreberne kan sammenlignes med en tretrinsraket, som det er en god ide at afklare én efter én.

Tre begreber, du skal Tage sTilling Til, når du bygger hus 1: Bygningsreglementet – under Byggeloven

Vejen mod vest skulle afskærmes – både for syn og lyd. Det blev gjort med en lang facade, der løber langs med vejen, som gemmer på et stort terrasse-miljø.

Bygningsreglementet er placeret i hierarkiet under Byggeloven og kaldes BR efterfulgt af det årstal, reglementet senest er blevet revideret. Senest, reglementet blev ændret, var i 2008 – nye ændringer er barslet i 2010. Bygningsreglementet stiller blandt andet krav til højde på huset, etageareal, afstand til skel og byggeprocent – altså hvor stort huset må være i forhold til grunden. Det er også bygningsreglementet, der dikterer, hvor stort energiudslippet i dit hus må være, og hvor tæt det må bygges. Spørger man ekspert i arealplanlægning på Aalborg Universitet, Michael Tophøj Sørensen, om nødvendigheden af reglementet, er svaret: - Reglerne er en sikring mod, at nogen bygger et hus, der har direkte indsyn til din stue eller længere nede på vejen bygger et monument, der kan skaber disharmoni i kvarteret og indirekte forringer værdien af din bolig. Det er også en sikring for din nabo mod, at du tager hans udsigt eller bygger, så der falder skygge ind på hans terrasse, fortæller Michael Tophøj Sørensen. Bygningsreglementet går langt tilbage i historien, men de regler, vi kender i dag, er løbende blevet raffineret siden industrialiseringen, og er altså i sin grundsubstans omkring 100 år i mange tilfælde.

>

2: Planloven – regler om lokalplaner Når kommunen projekterer et større, nyt område, hvad enten det er jorder fra den lokale landmand eller offentlig ejet jord, der skal udstykkes til villagrunde, skal der laves en lokalplan for området. Reglerne for lokalplaner findes i Planloven. En lokalplan er langt mere detaljeret end de bestemmelser, der står i bygningsreglementet, og kan beskrive, hvilke materialer, der skal anvendes på eksempelvis facade, farvevalg på vinduer, tag og så videre. Den beskriver også, hvor i området fællesarealer skal placeres, hvordan infrastrukturen i et enkelt område skal se ud, hvis der skal opføres en støjvold i forbindelse med en trafikeret vej og så videre. Lokalplanen har lovskraft – selvom det er kommunalbestyrelsen, der fastlægger og udarbejder lokalplaner. Det betyder også, at kommunalbestyrelsen kan ændre de standardbestemmelser, som ligger i Bygningsreglementet til fordel for lokalplanen. For eksempel kan en kommunalbestyrelse bestemme mindre grundstørrelser, en anden maksimal bygningshøjde eller større bebyggelsesprocent eller -tæthed, end Bygningsreglementets standardbestemmelser siger. Lokalplanens eksistensberettigelse er især hensynet til områdes æstetiske harmoni. Og har man interesse i en kommende udstykning, kan man involvere sig og lade sin holdning komme til kende i den åbne proces, hvor en ny lokalplan er i offentlig høring. - Specielt lokalplanerne er ofte til diskussion – er de for løse eller for stramme? Jeg tror, vi om 20 år vil se mange boligejere have problemer med at sælge deres ”personlige slotte”, netop hvor lokalplanerne har været meget løse. Mange af de boliger, der er blevet opført de seneste år, stikker meget ud og giver disharmoni i kvarterer rundt om i landet. Det tror jeg bliver resultatet af den individualistiske trend, der er lige nu. Et hus står mellem 100 og 200 år, og myndighederne har også et ansvar for at vores parcelhusområder er æstetiske holdbare. Se man på de populære villakvarterer fra 30’erne, er de jo netop attraktive for deres æstetik og harmoni, siger Michael Tophøj Sørensen - Når det er sagt, er der ikke noget, der er mere naglefast, end at man kan søge en dispensation fra lokalplanen hos kommunalbestyrelsen. Selvom der generelt er ret snævre grænser for at få sit ønske om dispensation imødekommet, fortæller Michael Tophøj Sørensen. Lokalplanen som reguleringsinstrument er løbende blevet udvidet inden for de seneste 80 år.

3: Private servitutter

Servitutter støder man ikke altid på, men de kan være forholdsvis indgribende. De kan noget andet og mere end lokalplanen, og blev for år tilbage brugt i stedet for lokalplaner. I dag bliver de undertiden brugt som et supplement til lokalplaner. Private servitutter er bestemmelser, der er ”stiftet ved aftale”. Det vil sige, at det er regler, som man – som køber med sin underskrift på skødet – siger ”ja” til. De kan handle om stort set hvad som helst og kan spores helt tilbage til Kong Christian den 5.’s Danske Lov i 1683. Derfor taler man i dag også om nye og gamle servitutter. De gamle støder man eksempelvis typisk på, når man køber en eksisterende grund, som man gerne vil bygge nyt på, eller hvis en landmand udstykker noget af sin jord. De gamle servitutter kan være en udfordring at komme ud af, fordi man skal have fat i de servitutberettigede, altså dem, der kan have interesse i at opretholde servitutten. Er de bortgået skal man have servitutten mortificeret – erklæret død ved dom i Tinglysningsretten. Et eksempel på en ny servitut kan ifølge Michael Tophøj Sørensen være et forbud mod at bruge pesticider i haven. Men der er, for at sige det med lektorens ord, ”frit slag i bolledejen” fra sælger med hensyn til, hvilke ting han gerne vil have bundet til grunden. Ifølge ham er det blevet moderne med vand-, miljø- og byøkologiske servitutter især fra kommuner, der gerne vil signalere bæredygtighed. Også servitutter om brug af særlige, miljøvenlige materialer, energibesparende hvidevarer eller vandsparer på vandhaner er eksempler på servitutter, der skrives for tiden.

SØNDAG DEN 25. APRIL 2010

Før du sætter en underskrift - 3 råd fra Michael Tophøj Sørensen

4. Eksisterende grund De tre første punkter matcher ifølge Michael Tophøj Sørensen 98 procent af de tilfælde, den private bygherre vil møde i et byggeforløb. Er der ikke tale om en nyudstykning, men derimod udstykning af en enkelt grund eller eksempelvis opførelsen af et nyt hus på en eksisterende grund i et eksisterende boligkvarter, findes der ikke nødvendigvis nogen lokalplan at slå op i. Her vil det være kommuneplanen og mere konkret bygningsreglementets bestemmelser, man som bygherre skal regne med at være oppe imod.

> 1. Kig nøje efter i lokalplanerne. Få afklaret, om der er bindinger, der eventuelt vil hindre dine arkitektoniske drømme. Eksempelvis er grundstørrelserne gennem årene blevet mindre, samtidig med at vi bygger større. Tjek om grunden kan indfri dine drømme. Find lokalplanen via arealinformationen på din kommunens hjemmeside eller via Miljøministeriets side plansystemdk.dk > 2. Tjek grunden for nye og gamle servitutter. De kan findes i Tingbogen, som netop er på vej i en digital udgave på nettet. > 3. Bygningsreglementets regler kan ses på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside, ebst.dk/ br08.dk > 4. Får du fingre i matrikelkortet for grunden, skal du ikke råbe bål og brænd, hvis det ser ud til, at naboens hæk går ind over din grund. Kortet er ikke autoritativt, og beskriver ikke altid forholdene i marken 100 procent korrekt, da det er gammelt.


14

NYBYGGERI

BYG FREMTIDEN IND I FUNDAMENTET ”Mass customization”, ”bæredygtighed” og ”IT i alt”. Tre buzz words, der ifølge ekspert bliver de mest markante ændringer for familie-huset de kommende år ANNE KATHRINE B. NIELSEN

I

fremtiden vil alt i hjemmet tale sammen. En slags bluetooth sørger for, at ovn, musikanlæg, tv og andre medieenheder taler sammen og gør livet lettere for beboerne. Morten Poulsen er chefanalytiker hos Innovation Lab med speciale inden for bolig. Han peger på især tre områder, hvor der vil ske en markant udvikling de kommende ti år, og som i sin spæde start allerede nu er tilgængelig. En udvikling man - som bygherre – med fordel kan have for øje, inden fundamentet til det nye hus støbes.

Tagrygge fra engelske Power Collective skaber strøm til hjemmets elektroniske enheder. Et andet eksempel på bæredygtighed i byggeriet er solpaneler, der er integrerede i tagstene. Teknologiens fornemste rolle er netop at være usynlig.

IT i alt

Mass customization

IT og intelligens vil snige sig ind i de fleste sammenhænge i hjemmet – oftest uden vi opdager det, for teknologiens fornemste opgave er at være skjult. Vi vil opleve de samme produktkategorier, som vi har i dag i vores huse, de vil bare kunne mere selv. Tendensen vil være båret af udviklingen indenfor internet- og kredsløbsteknologier, hvor der er en klar tilbøjelighed til, at mikrochips indbygges i flere og flere produkter, som samtidigt får muligheder for at kommunikere via netværk. Eksempelvis vil fremtidens vaskemaskine kommunikere med elselskabet, så der per default vaskes om natten, mens belastningen på el-nettet er lavest.

Historisk set var det at bygge huse et unikt håndværk, som var kendetegnet ved en høj grad af specialisering og kun få gentagelser. Parcelhus-æraen gjorde det til ren industri med lav specialisering og mange gentagelser. Vi er i øjeblikket på vej ind i en ny periode med det såkaldte mass customization, hvor mere avancerede produktionsapparater gør, at vi kan producere skræddersyede elementer og komponenter forholdsvis billigt – efter individuel smag og behov. Den moderne teknologi gør, at vi via internettet kan bygge vores egne huse i virtuelle 3D modeller og vælge til og fra. Vi kan endda se, hvordan huset eller tilbygningen vil tage sig ud på netop den grund, vi har købt.

15

Bæredygtighed

Power kiss er en finsk opfindelse, som gør, at overfladen på møbler kan oplade din mobiltelefon ved at du placerer den på din lænestol eller sofabord. Andre produkt-eksempler på IT i alt er ”Green Wave Reality”, der er et samlende koncept omkring det intelligente hjem og det intelligente, energirigtige vindue, hvor man selv bestemmer, hvor gennemsigtigt det skal være. Et eksempel på et customization koncept, hvor man via et 3D modelleringsværktøj kan få lov at designe ens eget værelse helt fra bunden er amerikanske Rooms by you.

Bæredygtighed er ifølge Morten Poulsen ikke til at komme udenom og vil fortsat være en af de helt store tendenser i fremtidens boligbyggeri. De fleste nybyggerier vil blive opført efter aktivhusprincippet, hvor energiforbruget er minimalt, og bygningen selv producerer energi. De første prototyper på den slags CO2-neutrale huse er allerede opført og vil være standard i fremtiden. Dertil kommer intelligent styring af energislugeren i hjemmet, hvor en række løsninger er godt på vej – løsninger, der betyder, vi ikke skal bryde med komforten, for vi er ikke villige til at tage kolde bade og vaske mindre for at spare på miljøet.   

Læs mere om de omtalte produkter: >> greenwavereality.com/our_solution.html >> peerplus.nl/default/index/index/language/2 >> powerkiss.fi >> thepowercollective.com/ridgeblade.htm >> srsenergy.com/Home.aspx >> roomsbyyou.com

Fortsættes >


16

Rum for rum guider Morten Poulsen chefanalytiker hos Innovationlab dig igennem det hus, der er realistisk at opføre indenfor de kommende ti år

foto: Innovation Lab

>

Sådan kommer du i gang - Råd til købsprocessen:

Sådan vil fremtidens hus fungere

Det kan være svært at holde øje med udviklingen. Derfor skal man ifølge Morten Poulsen begynde med at lave en behovsafdækning af, hvad det er for opgaver den nye investering skal opfylde. Lav en Top 3. Er det eksempelvis et tv – hvor tyndt skal det så være? Skal det kunne tale sammen med anlægget, og hvad må det koste? Gå derefter online, og brug de tre parametre. Læs anmeldelser, og kom produktet nærmere den vej. Når teknologien udvikler sig så stærkt, som den gør, er den nyeste og dyreste version af et produkt måske ikke det bedste for dig. Tænk i stedet på at udskifte produktet oftere. Overvej eksempelvis to små bærbare til familien, som kan skiftes ud hvert andet år i stedet for at investere i eksempelvis en MacBook Pro. Når du har fundet noget elektronik der passer – så tag ud, og se på det fysisk.

Stuen

UDVIKLINGEN i retning af større og tyndere skærmteknologier ændres ikke – og de vil måske komme til at fylde hele væggen. Mediecenteret er blevet netværksbaseret ligesom det meste computerkraft, så der er tale om såkaldt tynde klienter. Man skal altså blot bruge en skærm og trådløst internet, så er der adgang til HD-film, computerspil, osv. Det hele er webbaseret og de fysiske medier som dvd, blu-ray og så videre er godt på vej til at dø. Temperaturen, belysning mv. styres via sensorer og er i udgangspunktet automatisk. Det hele tilpasses efter brugsmønstre og historik, så systemerne bliver klogere på dig henover tid. Mobilen er fjernbetjeningen til hjemmet – og er netop en mobil og ikke en mobiltelefon. Når det handler om medier, styring, og så videre, bliver det muligt at styre det hele via nettet. NÆSTE teknologiske højdespringer: iPad eller en lignende digital enhed, som bliver familiens samlingssted. 3D-tv uden brug af briller, internet-tv med store væg til væg-skærme.

SØNDAG DEN 25. APRIL 2010

Børneværelset

Køkkenet

DEN hurtige udvikling indenfor skærmteknologier vil bringe informationssystemerne til køkkenet, så man kan få opskrifter og instruktioner direkte via et webfeed fra nettet. Vi gør det allerede i dag, hvor den bærbare har fundet vej til køkkenet, men fremadrettet vil løsningerne blive bygget direkte ind i elementerne. Når man står i supermarkedet, kan man via mobilen hurtigt få overblik over indkøbene i forhold til det faktiske indhold i for eksempel fryseren eller køleskabet. Læg dertil gadgets som trådløs strøm i køkkenbordet, som driver brødristeren uden ledning eller blenderen. En opvaskemaskine, der er koblet til det intelligente el-net og udnytte den billige el om natten. NÆSTE teknologiske højdespringer: Intelligente hårde hvidevarer og køkkenmaskiner, som selv beregner bagetid, mens opskrifter hentes fra nettet.

BØRNENES domæne vil være et sammensurium af ting fra husets øvrige rum. Skærme- og spilkonsoller bliver en endnu større del af hverdagen for børn, som i høj grad lærer via virtuelle systemer. Oftest vil det virtuelle og det fysiske være koblet som for eksempel Lego Mindstorms og Nintendo Wii. Den tendens vil klart forsætte. NÆSTE teknologiske højdespringer: Et billede på en højdespringer kunne være topobo.com - fordi den bygger bro mellem det fysiske og det virtuelle.

Kontoret

KONTORET vil primært overleve i kraft af behovet for ergonomi og hæve-sænke-bordet. Arbejdspladsen kan være mange steder i hjemmet, for eksempel i haven, hvor man nu kan bruge den bærbare i direkte sollys, som var det en avis man læste. I nogle tilfælde vil vi køre videokonferencen og telepresence fra hjemmefronten og er dermed virtuelt koblet til hovedkontoret. NÆSTE teknologiske højdespringer: Telepresence systemer, der er til videokonferencer.

Badeværelset

DET intelligente og informationsbærende spejl bliver en realitet, hvor du kan se tv, vejrudsigten og morgentrafikken. Antallet af gadget og enheder, som kan beregne blodtryk, vægt og give andre sundhedsrelaterede informationer vil stige – og de vil kunne snakke sammen med de øvrige informationssystemer i hjemmet. Rummet vil udstyres med LED-belysning, der visuelt – ved at skifte farve – vil gøre opmærksom på, hvornår man har taget et for langt bad eller bruger for meget varmt vand ved vandhanen. NÆSTE teknologiske højdespringer: Det virtuelle spejl med digitale lag af information og adgang til applikationer.


NYBYGGERI

Sådan forbedrer du energiklassen i dit hus

Lavenergihuse Lavenergihuse er opført, så udgifterne til energiforbruget er reduceret mest muligt – blandt andet med fokus på tætheden af huset, varmesystem og køling, vinduer og minimering af kuldebroer. I den danske byggelovgivning arbejders med Lavenergiklasse 2 og Lavenergiklasse 1.

Nye erfaringer viser, at valg af vinduer kan sænke dit energiforbrug i dit lavenergihus, med hvad der svarer til 75 procent af en energiklasse. >

får tilført varme til huset fra det nordlige verdenshjørne. - Arkitektonisk har vi fået en større frihed med de nye vinduer – og det betyder, vi kan udnytte den udsigt, vi har på grunden mod et pragtfuldt engområde mod nord, hvor områdets dyreliv færdes, uden at vi skal bygge ekstra isolering ind i væggene og bruge bruttokvadratmeter på det, fortæller Rasmus Pedersen, der er bygherre på Villa Kildebjerg. Han fortællere videre, at Energitjenesten er i gang med udregninger for en optimering af de resterende 6,3 kWh pr. kvm pr. år, der mangler for at huset kan klassificeres i energiklasse 1. Herfra er beregningerne endnu ikke færdiggjorte, men energivejleder Peter Gool forventer, at problematikken vil kunne løses med omkring ti kvadratmeter solceller på taget.

Anne KAthrine B. nielSen

Vinduet er mere end øjne, der giver huset sjæl og beboerne lys, luft og udsigt. Med en nyudviklet vinduesteknologi har LivingLab bevist, at man kan forbedre et lavenerighus med 75 procent af energiklasse ved blot at skifte vinduer. Huset, der er tale om, findes ind til videre kun på papiret. Men ifølge energirammeberegninger på det 196 kvadratmeter lavenergihus, der skal opføres Ry i Østjylland, er der 11,3 kWh pr kvm om året at spare for familien Pedersen, når de skifter helt almindelige vinduer med 2-lagsruder ud med et nyudviklet vindueskoncept fra Rationel Vinduer. For at hæve huset fra lavenergiklasse 2 til lavenergiklasse 1 kræves en reduktion på 17,6 kWh pr kvm pr. år – og det vil altså sige, at energiklassen er forbedret næsten en hel klasse udelukkende ved at benytte den seneste vinduesteknologi. - Jo længere ned man kommer i energirammen af et hus, jo sværere er det at finde besparelser. Derfor et det et overraskende resultat, at vi har hentet så mange kWh ved at tilføre huset det nye vindueskoncept, fortæller Charlotte Darre arkitekt og energiteknisk rådgiver fra LivingLab, der har foretaget udregningerne på huset i Ry, der kaldes Villa Kildebjerg. Charlotte Darre forklarer, at de i

21

Huset, der tænker selv Landets første familiehus inden for intelligent lavenergi opføres på Kildebjerg Skovvej i Ry små 35 kilometer vest for Århus. Bygherrer Rasmus Gorm Pedersen har fået tegnet sit drømmehus med blandt andet biometrisk ansigts- og fingeraftryksgenkendelse, intelligent gulvvarmestyring, lysstyring, standby-strøm, videoovervågning og integreret lydsystem. Alt sammen dirigeret fra én enhed. Huset opføres som præfabrikation, hvor alt fra vægge og vinduer bygges og monteres på fabrik, inden det samles på grunden på det støbte fundament. Datoen for byggestart er udsat på grund af vinterens frostbid i jorden og forventes opstartet i starten af juni. Vi følger familien og byggeriet i næste nummer af Nybyggeri, der udkommer den 29. august.

Engageret i spydspidsbyggerier LivingLab er en innovationsenhed i Dovista, moderselskabet for ti VKR-ejede vinduesproducenter. Firmaet har aktuelt 32 spydspidsprojekter i gang på forskellige adresser i Danmark. Majoriteten er enfamiliehuse, hvor testfamilier bor og afprøver en dagligdag med højisolerede facader og energibesparende tekniske installationer. Men også erhvervs- og institutionsbyggeriet er med i udviklingsarbejdet, der både tæller lavenergiklasse 1, 0, plusenergi, passivt og aktivt byggeri. Opgaven er at teste avancerede energiløsninger til byggeriet i skala 1:1. I seks af de igangværende projekter tester LivingLab Rationel Energi+ vindueskoncept. Villa Kildebjerg i Ry er et af dem. Inden 2020 forventer LivingLab, at de energiprojekter, der i dag har pionerstatus, vil være standard.

hendes afdeling er vant til ved lavenergihuse at kunne finde løsninger til besparelser af måske 4-5 kWh pr kvm pr. år ved hjælp af vinduer, deres placering i facaden i forhold til husets orientering og solafskærmning

50 procent af varmen kommer gennem vinduerne Generelt arbejdes der med to afgørende vindues-parametre, når energirammen skal sænkes i et lavenergibyggeri: Indbygningsdetaljen, der er feltet mellem vinduet og muren og placeringen af glasarealerne i forhold til verdenshjørnerne. Men da nye erfaringer

viser, at vinduerne i et lavenergibyggeri står for omkring 50 procent af opvarmningsbehovet, spiller solafskærmnings-produkter også en afgørende rolle for vinduerne i fremtidens lavenergihuse. Vinduet i Villa Kildebjerg er døbt ”Energi+”. Konceptet er ekstremt energioptimeret og har den særlige egenskab, at det bidrager positivt til opvarmningen af boligen. Konceptet består af tre elementer: Vindue, solafskærmning og indbygning. Den udvendige solafskærmning gør det muligt at ændre vinduets egenskaber hen over døgnet. Om dagen anvendes solafskærmningen for at undgå overophedning, og om natten isolerer solafskærmningen yderligere, så mindst muligt varme forsvinder ud gennem vinduerne. Vinduerne findes endnu udelukkende som prototyper, der anvendes i udvalgte lavenergiprojekter.

Store vinduespartier mod nord Udover at kunne spores på energiregningen, spiller det nye vindueskoncept også en rolle for familien, der skal bo i huset. Fordi isoleringsgraden er så god, har de kunne få de store vinduespartier mod nord, der ellers er bandlyst i lavenergi, fordi vi i Danmark ikke Fortsættes >


23

NYBYGGERI

24 Energitilskud

For at forstå vinduets energiegenskaber bedst muligt, bruges betragtningen om energitilskud – Eref – der angiver vinduets samlede energiperformance i fyringssæsonen mellem 24. september og 13.maj.

FRA byggEkOm­ pONENT TIL AkTIV DEL AF FAcADEN

Uanset om vi skriver 1900 eller 2015 er vinduets primære funktion at udnytte solens varme – og holde kulden ude. Men der holder ligheden mellem datidens og nutidens vinduer op. Der er sket meget på vinduesfronten, siden vi satte små, sprossede ruder i bindingsværkshuset og til nutidens familiehuse, hvor vinduer kan udgøre hele facader på et hus. Se her, hvad udviklingen mod nye, energineutrale hjem har gjort ved glasset, rammerne og placeringen af kighullerne.

VINDUETS HISTORIE FRA 1900 TIL 2015

U-værdi

U-værdien angiver udelukkende varmetab og tager altså ikke højde for varmetilskuddet gennem vinduet.

Vilkår for udregninger

For sammenlignelighedens skyld er energitilskuddet (Eref) samt vinduets varmetab (Uw) beregnet for vinduer målt i europæiske standardstørrelser på 1,23 x 1,48 meter. Varmeforbrug samt udledt CO2 er - for at kunne sammenlignes - beregnet ud fra et referencehus, der er defineret af DTU. Størrelsen på huset er angivet til 100 kvadratmeter. Som varmekilde er der i beregningerne benyttet fjernvarme. CO2 udledningen er beregnet ud fra et gennemsnit af Danmarks fjernvarmeværker. I omregningen til danske kroner antages det at én kWh koster 1,50 kroner.

År 1900

Godt hundrede års vindues-udvikling betyder, at eksperterne har fået vendt energiregnskabet i vinduet fra minus til plus, så det i dag bidrager med og holder på varme til huset. Derudover sparer du godt 10.000 kroner årligt Anne KAthrine B. nielsen

VINDUETS HISTORIE FRA 1900 TIL 2015

Det direkte varmetab gennem vinduet svarer til 10.305 kr. på den årlige varmeregning.

Omkring 1900 afslører finesser som profiler og hjørnebånd, at vinduet er fra før industrialiseringens indtog. Form og størrelse tilpasses husets konstruktion og arkitektur, hvor afrundede profiler har betydning for, at lyset bliver jævnt fordelt, og mildner overgangen mellem lys og skygge. Vinduerne har etlags-glas – ofte mundblæst, og ruderne er små. til gengæld er der ved hjælp af sprosser sat flere mindre ruder i rammerne. Vinduerne er sidehængte og fylder et helt tavl – feltet mellem stolperne i bindingsværkshuset. energimæssigt er vinduerne helt utilstrækkelige både fordi etlags-glas ikke isolerer nok, og fordi sprosserne fungerer som kuldebroer. type: sidehængt udadgående vindue rude/Glas: enkeltlagsrude, trukket glas Vinduets energitilskud (eref): cirka -300 kWh/m2 Vinduets varmetab (U-værdi)): cirka 4,7 W/m2K Vinduets konsekvens for det årlige varmeforbrug: cirka -6.870 kWh svarende til -10.305 kr. > Udledt CO2: cirka -823 kg > > > > >

Fortsættes >

Det direkte varmetab gennem vinduet svarer til 4.466 kr. på den årlige varmeregning.

Kilde: LivingLab by Dovista

1970

Industrialiseringen er i fuld gang, og med parcelhus-boomet fra 1960 til 1980 bliver der yderligere stillet krav om hurtig og store serieproduktioner af vinduer. Glasset kan gennem den nye floatglas-metode fremstilles billigere og i større formater, og de større ruder bliver almindelige. Prisen på arbejdskraft er steget kraftigt siden 1900, så for at undgå tidskrævende arbejdsprocesser, er vinduet fremstillet med et enkelt udtryk, der også er et resultat af samtidens arkitektoniske og designmæssige tendenser. Opfindelsen af flere nye maskiner betyder også nye åbne-lukkebeslag. Op gennem 1970’erne bliver danskerne bevidste om at spare på naturens ressourcer, så for at opnå en isolerende effekt sættes der nu ruder med tolagsglas i vinduerne. De store glasflader af isolerende tolags-ruder øger desuden solens varmetilførsel, så man sparer på varmeregningen.

> Type: Tophængt vindue > Rude/Glas: Floatglas med luft > Vinduets energitilskud (Eref): cirka -130 kWh/m2 > Vinduets varmetab (U-værdi): cirka 2,69 W/m2K > Vinduets konsekvens for det årlige varmeforbrug: cirka 2.977 kWh svarende til cirka - 4.466 kr. > Udledt CO2: cirka -361 kg.

Varmetilskuddet er større end varmetabet beregnet over et helt år, og vinduet har en positiv effekt på boligens årlige varmeforbrug på 520 kr.

2015

En af de intelligente vindues-løsninger, der kan være en del af vores hverdag om fem år, når næste skridt i regeringens krav om energioptimering i nybyggeri træder i kraft, er netop lanceret som ”Rationel Energi+”. Vinduet er et samlet koncept – et aktivvindue, der bidrager positivt til energibalancen, og har integreret udvendig solafskærmning, natisolering og lysningspaneler. Vinduet bliver altså en integreret aktiv del af boligen – ikke bare et byggekomponent. Vinduet regulerer selv, hvor meget lys og varme der kommer ind i rummet, og lufter selv ud, så der altid er en behagelig temperatur og et sundt indeklima i huset. Den integrerede afskærmning kan enten være åbent, og dermed lukke lyset og varmen ind, eller lukket for at skærme mod solen eller holde på varmen om natten. > Type: Topstyret vindue - oplukkeligt > Rude/glas: Tre-lags jernfattigt floatglas, med dobbelt energibelægning og argon gasfyldning. > Vindueskonceptet Rationel Energi+ udbydes endnu kun til salg i begrænset omfang - i lavenergiklasse 1 bygninger som minimum > Vinduets energitilskud (Eref): cirka +15,6 kWh/m2 > Vinduets varmetab (U-værdi): cirka 0,73 W/m2K > Vinduets konsekvens for det årlige varmeforbrug: cirka +345 kWh svarende til cirka +520 kroner > Udledt CO2: cirka +260 kg.


ANNONCETILLÆG

UDGAVE 761 SØNDAG DEN 23. MAJ 2010

ANNONCETILLÆG

SEKTION B

SEKTION A

UDGAVE 761 SØNDAG DEN 23. MAJ 2010

ET T D I V D U ANDSOMDEL

IDEDTELT UDV M ANDSO

HUSST

HUSST

Danmarkshistorie på en bakketop Se sektion B side 38-39

Friis og Moltke-villa i Hans Broges Bakker Se sektion A side 24-25


SEKTION A BOLIGANNONCER 5 Ejner Kaa 6-7 Else Berg 9 Home 11-13 Lillienhoff 14-15 Estate Susanne Mørkved (Risskov) 16-14 Estate Jakob Brandstrup (Lystrup) 18 Estate Rosenholm

Naturlig – og uden lim

Fortsat fra side 2

Naturlig – og uden lim

Møbler skal være grønne. Altså ikke nødvendigvis i farven, men miljømæssigt. Grønt møbeldesign blev prissat på Stockholm Furniture Fair

Møblerne kan købes på Green Furniture Swedens hjemmeside, greenfurniture.se

19 Estate Ole Rasmussen 20-23 John Frandsen 26-35 EDC Poul Erik Bech 36-37 EDC Aros 38 EDC Hadsten BYGGEPLADSEN 39 Eurodan-gruppen 40-41 FM Søkjær 42 Byg og Bo 42 FBA Huse 44 Tømmermester Oluf

1. PLADS ”Leaf Lamp” – designet af Peter Schumacher, Australien Lampen minder om den måde, som naturen selv designer. Lampens stamme og grene er lavet af birk med kileformede ender. På den måde samles den uden lim. Bladene er lavet af tyndt, ubleget og stivet uld – et 100 procent naturligt miks af træ og uld. Pæren er strømsparende LED, og det varme lys skinner gennem uld-bladene. Der er endnu ikke sat pris på ”Leaf Lamp”.

44 Boligservice SE DANBOLIG INDSTIK MIDT I AVISEN

Af Jean Tonnesenm · Fotos: Olle Melkerhed

1-15 DanBolig Allan Bante Risskov Åbyhøj Tilst Hornslet Ebeltoft

3. PLADS ”Cling-ON”, taburet designet af Charlotte Ackemar, Sverige

16-23 DanBolig City 24-29 DanBolig Viby

Toppen på taburetten ”ClingON” er samlet med benene af tykke genbrugs gummibånd, der tilføjer taburetten noget legesygt. Gummibåndene gør desuden, at taburetten er nem at samle og skille ad. ”Cling-ON” er ikke i produktion.

30-32 DanBolig Beder

Værkmestergade 7, 8000 Århus C T. 87 69 69 69 / F. 86 12 73 90 / www.aarhusmedia.dk UDGIVER

SALG Michael Karlsen

REDAKTION Bo Dahl Andersson Direktør bd@aarhusmedia.dk Anne Kathrine B. Nielsen Redaktør akn@aarhusmedia.dk Jean Tonnesen Journalist jt@aarhusmedia.dk

Mediechef mk@aarhusmedia.dk Ronni Meyer Mediekonsulent rm@aarhusmedia.dk PRODUKTION

TRYK Politiken Tryk Erritsø

Avisen samt dens annoncører påtager sig intet erstatningsmæssigt ansvar som følge af eventuelle fejl i avisen. Erhvervsmæssig affotografering af avisens indhold er ikke tilladt. Avisen modtager gerne redaktionelle indlæg, men forbeholder sig ret til at afvise såvel tekst som annoncemateriale, der strider mod udgivers interesse.

2. PLADS ”Block Shelf”, hylde designet af Amy Hunting, England Ved at bruge et miks af biprodukter fra trægulvsindustrien, skriger hylden ”genbrug” med stolthed. Alle hylder er forskellige, og de kan nemt ændres, så der er plads til en ekstra høj bog. ”Block Shelf” kan hænges på væggen, i loftet eller bruges som rumdeler. Pris: Cirka 3.800 kroner.

Fortsættes på side 4

Velkommen på BYGGEPLADSEN Find inspiration til alt inden for NYBYGGERI hver uge

”Sheep’ bench”, bænk designet af Rimgaile Samsonaite, Litauen

”Square’ table”, bord designet af Markus Johansson, Sverige

”Sheep’ bench” er formet som et får og lavet af tømmer, der er smidt væk, inden det blev til planker. Sædet er dækket af et fåreskind, der lader et stykke af træet være, så det kan bruges som et lille bord. Benene er lavet af ikke tørrede, kileformet træ, der – når det tørrer – går i spænd med toppen, så man slipper for at bruge lim eller skruer. Pris: Cirka 6.100 kroner.

Square betyder firkant, og det er netop bordets originale form. Træet, som det er lavet af, kommer fra ét stykke – firkantet – træ, hvor alt er brugt til ben og bordplade. På den måde er der intet spild. ”Square’ table” koster cirka 3.000 kroner.


Friis og Moltke-villa

i Hans Broges Bakker Det er den kendte Århus-arkitekt Knud Friis selv, der har slået stregerne til villaen, der ligger med baghave for fodens af trækronerne i Hans Broges Skov i Brabrand

Terrassen i bunden af haven ligger direkte ud til skoven – og kom frem under en bunke jord, da parret byggede huset i 1999.

Huset er hvidt med sort, pyramideformet tag. På facaden lyser en lilla farvet hoveddør op. indenfor er farvekonceptet fortsat – her er sort skiffer på gulvet, hvide vægge og farveklatter i gul, orange, rød og grøn strøget ud på blandt andet husets entrémøbel, døre og gelænderet ned til underetagen.

Af Anne Kathrine B. Nielsen

Kendetegnene er klassiske for arkitekten; en sort-hvid farvesammensætning, store og velproportionerede vinduer og en pejs, der fungerer som rumdeler mellem stue og alrum. Villaen, med adresse på toppen af Hans Broges Bakker er med alle dets velproportioneret rum og et nærmest skulpturelt planforløb, et klasseeksempel på, hvorfor arkitekterne Friis og Moltkes stil er elsket af så mange danskere. Centrum af huset en hvid, muret firkant, der dels deler første sal op i værelsesafdeling og opholdsrum og dels virker som nedgang til underetagen. Ovenover sørger et stort loftsvindue med en pyramidespids for at familien på fem kan nyde dagslys og stjerner på nattehimlen inde fra boligen. - Vinduerne er en stor del af indretningen – og her er så mange, som jeg tror, det byggeteknisk var muligt, da vi opførte huset i 1999, fortæller Gitte Troelsen og forklarer, at det giver huset en hel speciel atmosfære uanset årstid, og om det er regn eller solskinsvejr.

nyde skovbunden og rigtig få dybden med i udsigten. Om vinteren kan man på solskinsfyldte dage se glimt igennem grenene, fra når solen rammer Brabrandsøen, fortæller Gitte Troelsen. Som en rumdeler til køkken-alrummet står en stor brændeovn, der er åben på begge sider, så man på vinter- eller kolde efterårs-dage kan nyde varmen, mens vinden danser i trækronerne lige uden for. I alrummet går vinduerne også fra gulv til loft og hiver den smukke natur ind i rummet. Og i loftet strømmer det skrappe forårslys ind af det store glasparti. Køkkenet er åbent og indrettet med elementer fra HTH og hvidevarer fra Siemens og Miele. Værelsesafsnittet på første sal udgøres af et soveværelse, hvor morgensolen titter ind, et badeværelse med badekar, et børneværelse, hvor aftensolen kysser godnat og ved siden af; et kontor. Derudover er her en rummelig entré med et stort gult, entrémøbel.

Legeland for børn Følger årstidernes skifte på tæt hold I stuen går vinduerne fra gulv til loft i næsten hele rummets bredde og vender direkte mod skoven, og her synes trækronerne næsten inde for rækkevidde. - Det er en fantastisk udsigt - her kan man virkelig sidde og slappe af. Jeg har sørget for at anlægge haven, så man kan

I underetagen er der egen indgang via et bryggers og terrassedør fra etagens legerum ud til haven og terrassen. Over alt er der højt til loftet, og også her strømmer lyset ind via store vinduespartier. Her er et badeværelse indrettet med bruseniche, et stort bryggers med godt med skabsplads og to værelser. Derudover er

her et cirka 35 kvadratmeter legerum, hvor parrets tre børn har tumlet, leget og spillet bold. - Det har været et supergodt rum til børnene, fortæller Gitte Troelsen og mindes blandt andet børnefødselsdage, der er blevet afholdt i rummet. Ydermere rummer underetagen på et 64 kvadratmeter pulterrum. - Jeg kan godt lige husets sammenhæng og den nære kontakt med naturen, uanset hvilket rum man befinder sig i, siger Gitte Troelsen. Hun fortæller videre, at parret i dag synes, at huset er blevet for stort og har lyst til at prøve noget andet. - Men vi bliver i området. Her er så skøn natur, en god skole, fritidsaktiviteter og et rigtig godt forældresamarbejde, fortæller Gitte Troelsen

Amfiteater i skovkanten Store rododendron, syrener, en klatrehortensia og bøgehække sætter rammerne om baghaven, der synes at fortsætte i det uendelige inde i skoven. Fuglene kvidrer i trætoppende – og underholder meditativt, som man færdes på en af de tre terrasser, der er placeret, så man mest optimalt, kan nyde solens stråler, som den danser forbi på himlen. Nederst på grunden er der et skønt terrassemiljø, der ligger som et lille amfiteater forenden af grunden med lille stengærde direkte ud mod skoven.

BRABRAND Boligareal Kælder Grundareal Byggeår Kontantpris Se Sek. B side

224 kvm 99 kvm 1.249 kvm 1999 6.900.000 kr. 40-42


Energirenoveringen har højnet komforten i huset. Med energirigtige vinduer kan børnene sidde i vindueskarmen og kigge på fugle uden at blive for kolde.

Fortsat fra side 8

Overetage før renovering Før Familien Mørup flyttede ind var der ingen isolering ud mod taget i den 100 kvadratmeter overetage.

Claus Mørup fik en fagmand til at blæse papiruldsisolering ind på loftrummet. Det tog ham tre timer at gøre, hvad der ville have taget mig 25 timer, fortæller han.

De seneste ti måneder har netop energibesparelser været familiens fokus i langt højere grad end tidligere. Familien Mørup er en af 15 familier, der blev valgt til at deltage i Projekt Klimafamilier, som Danmarks Naturfredningsforening står bag, i Aidt, Røgen og Grundfør.

Der er altid noget at hente

Sommerferien tjent hjem med energirenovering Ved at energirenovere huset, udskifte elpærer og ændre adfærd en smule er familien Mørups sommerferie betalt

Af Rikke Schak Toustrup-Jensen, Energitjenesten Midtjylland

- Vi har lige fået rejsekataloget ind af døren i dag, siger Claus Mørup med et smil og byder inden for i den gamle dyrlægebolig i Aidt lidt uden for Hammel. Det er intet under, at han glæder sig til varmere himmelstrøg, for vinteren har været længe om at opgive sit favntag på landet i år. Men smilet skyldes også en anden faktor; nemlig at rejsen allerede er betalt, fordi familien de seneste ti måneder har arbejdet bevidst på at nedsætte husstandens energiforbrug. Og det er lykkedes med cirka 15.500 kroner – der spares hvert år. Claus Mørup giver sig til at fortælle om huset, og det er tydeligt, at han er

stolt over, at familien er ved at nå til vejs ende på renoveringsprojektet, som har stået på de seneste fem år. Det har da også haft sine omkostninger.

Det har været hårdt Familien flyttede ind i 2004 med henblik på at renovere huset fra ende til anden. Huset er fra 1910 og har kun været solgt to gange før. Den sidste renovering var en gang maling og tapet i 1964, og nye vinduer og hulmursisolering i 1976, så der var nok at gå i gang med. - Jeg har lavet det hele selv, selvom jeg ikke er håndværkeruddannet. Når jeg kom hjem fra arbejde, gik al min fritid med at renovere huset, og så har vi knok-

let i tre måneder af gangen og med en-to måneders pause mellem. Det har været hårdere, end jeg troede, og vi flyttede ind en måned før, vi fik vores ældste – det var dårlig timing. Man skal være klar over, at man går ind til noget, der lægger beslag på al ens tid. Det var hårdt, men til gengæld har det været det hele værd, fortæller Claus Mørup. Den ældste – Jacob på fem år – kommer ind til os og ser hemmelighedsfuld ud. Ved du godt, at man kan lave risengrød i sengen, siger han til mig, man pakker bare gryden ind og sætter den i fodenden. Så vender han tilbage til sin leg, og jeg tænker på, at energibesparelser også kan opnås ved at lave mad på den manér.

Fortsættes på side 10

Lea Munkholm fra Energitjenesten Midtjylland har været med i projektet, som den energivejleder, der har besøgt familierne og kortlagt, hvor i husstanden, der er besparelser at hente. For der er altid muligt at spare. - Jeg plejer at sige, at i det øjeblik, jeg træder ind ad døren, har familien allerede sparet ti procent. Selv i nye huse og hos de familier, der er meget miljø- og energibevidste, er der besparelser at hente. Hos klimafamilierne var et husbesøg med til at igangsætte energirenoveringerne, og idéen med at familierne skulle aflæse deres forbrug hver måned, var med til at fastholde fokus, fortæller Lea Munkholm. Claus Mørup er enig: - Der var nogen ting, vi godt vidste, vi skulle gøre, men Leas besøg gav os en prioriteret liste, som var anderledes end den rækkefølge, vi selv havde tænkt os. I dag kan jeg godt se, at vi ikke skulle have begyndt med at lave nyt køkken og bad, da vi flyttede ind, men i stedet have begyndt med hulmursisoleringen. Det ville have sparet os for en masse forbrug

allerede fra starten. Lea fortalte os også, at vi skulle isolere i etageadskillelsen ned mod kælderen, og det havde jeg ikke tænkt på. Der har altid været fodkoldt i huset, og allerede samme aften, der var blevet isoleret, og jeg havde fuget paneler, kunne vi mærke tydelig forskel. Nu fryser vi ikke om fødderne længere. Vi har en helt anden komfort i huset, fortæller han.

Komforten højnet Ved at indstille gasfyret korrekt har Claus Mørup halveret gasregningen, som i 2004 lød på 35.000 kroner årligt. De ældste vinduer er skiftet til energivinduer, og det har også højnet familiens komfort. - Nu er det ikke koldt at arbejde ved køkkenbordet længere, ungerne kan sidde og se ud af vinduerne, når vi fodrer fugle, uden at blive for kolde, og vi kan have deres senge stående under vinduerne, uden at de vågner snotforkølede op næste morgen, fortæller Claus Mørup. Der er skiftet til sparepærer og et par strømslugende lamper er skiftet ud, og så bliver tørretumbleren brugt mindre – alene de justeringer har nedsat elforbruget med 20 procent. - Vores elforbrug fik vi selv reduceret fra cirka 6.000 kilowatt-tomer til 5.000, men faldet i el ned til 4.000 kilowatttimer skyldtes de forbedringer, som Lea Munkholm har hjulpet os med at se. Så selvom vi synes, det gik meget godt, så skar vi endnu 15-20 procent af. Vi er mere

FAMILIEN MØRUPS BESPARELSE VED ENERGIRENOVERING:

NATURGAS EL VAND I ALT PR. ÅR

2005

2009

BESPARELSE I %

BESPARELSE I KR.

3.444 m3

1.668 m3

46

11.700

6.004 kWh

4.115 kWh

31

3.400

112 m3

100 m3

10

420 15.520

Overetagen som den ser ud i dag med fritlagte hanebånd

bevidste om at slukke lys og bruge tørrestativ nu, og vi prøver at lære børnene nye vaner. Et godt råd til andre er at forsøge at styre familiens adfærd ved at aflæse måleren ofte, for eksempel en gang om måneden. Vi kan jo se på forbruget, når børnene har været oftere i karbad, eller når tørretumbleren kører lidt for ofte, fortæller Claus Mørup. Lea Munkholm peger på samme metode til at holde forbruget nede. - Dét, at familierne har aflæst deres forbrug en gang om måneden koblet med at de fik en gennemgang af huset, har gjort en forskel for, hvorvidt de ændrede adfærd og kom i gang med energirenoveringerne. Hun tror også på, at husejere fremover vil sætte mere fokus på energirenovering af ældre huse. - Nu har vi haft alle de synlige forbedringer; køkkener, wellness-badeværelser, udekøkkener. Nu er tiden inde til energioptimering af boligen, og det er mere usynlige forbedringer såsom efterisolering. Men den type forbedringer fører – udover sparede penge – til bedre komfort for familien, og det har en anden og dybere værdi. For Familien Mørup skal de sparede penge for en gangs skyld ikke gå til mere renovering af huset, men til et velfortjent hvil på en varm strand.

Projekt Klimafamilie 15 familier er valgt til Projekt Klimafamilie ud fra kriterierne: ➜ Stort energiforbrug på el, vand eller varme. ➜ Forskellighed i bygningernes opførelsestidspunkt. ➜ Blanding i alderssammensætning blandt familierne. ➜ Forskellige opvarmningsformer De 15 familier fik lavet en energigennemgang af boligerne af energikonsulent Lea Munkholm fra Energitjenesten. Ved gennemgangen blev følgende vurderet: ➜ Klimaskærm - huset ydre lag: ydervægge, tag ➜ Varmeanlæg herunder varmerør og pumper ➜ Mulighed for vedvarende energi ➜ Standby forbrug på elapparater ➜ Belysning ➜ Adfærd i boligen


Farver af sommer Skandinaviens største møbelmesse, Stockholm Funituree Fair var i år et fyrværkeri af farver. Her er fem eksempler, er, der kan sætte forårsfarve på din stue

1

2

Af Jean Tonnesen

Underfull er en prototype på en dug, der gør et væltet glas vin eller kaffe til kunst. Ved første øjekast ligner dugen almindelig damask-stof, men vævet ind i de tynde tråde gemmer sig en hemmelighed, der først bliver synlig, når stoffet er vådt. Når der er gæster, er der altid én, der vælter et glas vin – og så bryder de små figurer frem i stoffet. Vin eller kaffe er næsten umulig at få af en hvid dug, men med tiden vil det gemte mønster gøre, at dugen ikke ser plettet ud – men have et mønster med forskellige historier. Alt efter hvad der er spildt. Underfull er designet af norske Kristine Bjaadal, og indtil videre er det en prototype.

2 Sol Skåp er et skab, som man bliver glad i låget af. Det er designet, produceret og malet af Hanne Thor Larsen, der er nyuddannet designer. Skabet er lavet af mdf-plader, der er skåret ud, samlet og malet solgul. Skabet er endnu ikke i produktion. Men hvis du er interesseret i det, kan du finde Hanne Thor Larsens mail her; hannethorlarsen.com

3 Tee er et siddebord af pulverlakeret stål. Bordet er designet af Peter Johansen, der er så skandinavisk, som man næsten kan være. Han har en norsk far, svensk mor og er uddannet som designer fra Danmarks Designskole. Tee kommer i flere farver og måler H45xD33XB45 centimeter. Pris: 3.500 kroner. designbutiken.com

1

4 Håndvævede cirkler. Ingrid Külper er spirituel, derfor arbejder hun med cirkler, som – ifølge hende – gennem tiderne har været bindeled mellem det spirituelle og det materielle. Om du tror på det, er ligegyldigt, når du ser hendes farverige, cirklede tæpper. Her det tæppet Lotus i farven cerise. Lotus kommer i to størrelser: 170x170 og 200x200 centimeter og koster henholdsvis 6.500 og 8.750 svenske kroner, hvilket svarer til 5.000 og 6.700 danske. Tæppet kan købes på Ingrid Külpers hjemmeside, mattahari.se

4

5

Collect Cabinet er et skab med 24 kvadrater, som ligner skuffer. Det er de ikke. Fronten er delt i to låger, der åbner op til hylder med plads til bøger, nips eller en flaske rødvin. Collect Cabinet er designet af Sara Larsson og lavet af lakeret træ og mdf-plader. Mål: B64xD30xH119 centimeter – pris: 6.700 kroner. Find nærmeste forhandler på a2designers.se

3

5


UDGAVE UD UDG DG AVE AVE 01 TIRSDA TIR SDA DAG G D. 5 5.. J JA JAN UAR R 2 010

i d e m ’ a T t e n e k k ø k + + +

et d e t s e rk æ v er t d e i s m r 2 u 1 Go ver o g i s r rg o b ø brede S lien r ken A k s ø d k a e t M Besøg e Kjærs priva ion t a r i n p o s g in og L o s w e i er v t n i , n g Desi


s nye Diesel de 6 m o s n på si Læ o i t k e l kol møbel

hurtige til…

4 6 8 10 12 14

op oomsh ige... 5 hurt vbjerg er ejer af R r Ra itude - til Pete oll att r n ‘ k g roc gen style o odekollektion boli e g a t m Vin abt en l har sk - Diese ixon gent t, gedi rsvejseren Tom D e t n a k te , Rundt kulpturer fra mes s sted e y n m dværk i Ry – Fe a m t e køkken ns eg rskere ds Arlien Søborgs o f d n e a Tr nfor i M ed inde m - Kig m der fre køkkenet n i v t e tor en skøkk al indrettes som s k Arbejd kkener

s kø - Tiden

Peter Ravbjerg,

Redaktion Bo Dahl Andersson, ansvarsh. bd@aarhusmedia.dk Anne Kathrine B. Nielsen, redaktør akn@aarhusmedia.dk Jean Tonnesen, journalist jt@aarhusmedia.dk Salg

indehaver af Roomshop, Århus

Michael Karlsen, mediechef

mk@aarhusmedia.dk Ronni Meyer, mediekonsulent rm@aarhusmedia.dk

Peter Ravbjerg startede for fire år siden indretningsfirmaet Roomshop i Sønder Alle i Århus. Forretningen sælger møbler og lamper fra blandt andet italienske Kartell og hollandske Moooi og har specialiseret sig i indretninger af køkkener, bad, garderober og belysning. 42-årige Peter Ravbjerg er autodidakt designer med en økonomisk uddannelse. Århusianeren har arbejdet med specialindretning i 14 år og tidligere med fremstilling af professionelle møbler

Layout Peter Tully Schmidt pt@aarhusmedia.dk

s

Produktion Århusmedia

i alt g stillin e modeller– 430 d u n e å all økk byder p Hård k wroom

Tryk Politiken Tryk Erritsø

sho ctrolux

- Ele

18

men økken e råd til gastrono k t e g Kok i e spiration og god ej, in

- Nyt gr

20 24 26 30

ygtige Bæred

ua

n Fra 7. ja

34

o

tandby

att på s onik elektr simalt bruge én w n ø r g ak er EU giv r må elektronik m -

32

ds

or buzz w sort s store e n y e d n ti t r stil e r de Grøn e ghed og grøn livs ti g y d er - Bære odelun ttes ind m n e d u n sæ ksted rver ka Et vær t i hvidt, så alle fa dkorn hold f et ful a - Alt er d u å an f r t kan mforfatter Lone Kjæ e g e m Hvor med kogebogs pmøde rdet view ngsbo t ved FN’s klimato i l - Inter d n a forh øjsæde ign ved ke møbler var i h s e d t gis Grøn g økolo

ar terview i febru se et in Design HOUSE kan du læ I næste

IN

- Mit køkken var en prototype af de første frithængende Evonoma-køkkener, jeg har designet og sælger i min butik. Det var vigtigt for mig, at køkkenet er meget minimalistisk. Alle låger har eksakt samme størrelse, rammen, lågerne og bordpladen er lavet i massivt corian. Det giver et roligt, tidløst og æstetisk udtryk i vores cirka 25 kvadratmeter køkken.

2: Hvad betyder dit køkken for dig - Mit køkken er en glæde i hverdagen og et naturligt samlingspunkt for familien. Særligt det runde bord i alrummet bruges flittigt af mine børn til lektielæsning, mens min kone eller jeg laver mad.

3: Hvad er det bedste ved dit køkken - Det runde bord i midten – det danner et samlingspunkt for familien og gør, at vi er sammen, når vi laver mad, lektier, hygger. Vi bruger stort set kun vores spisestue, når vi har gæster.

4: Hvilke tre køkkenredskaber er dine yndlings? - Det mest fantastiske i mit køkken er min kombi-dampovn fra Gaggenau. Den holder på saft, kraft og vitaminer, når jeg langtidstilbereder kød, og er genial til at hæve dej i, når jeg bager. Derudover er jeg rigtig glad for min quooker, som er en hane med kogende vand, som vi bruger dagligt i madlavningen og til te. Den tredje ting må være mit gasblus, der har samme effekt som i et storkøkken. Det betyder, jeg kan lave wok-mad som på en kinesisk restaurant hjemme i privaten. Generelt er det bare en oplevelse at lave mad på den, som man ikke får med en almindelig induktionsplade.

5: Hvad er de vigtigste indretningsregler i et nyt køkken?

Forsidefoto Roomshop.dk

anz

cilie M

ren Ce

signe med de

1: Hvilket køkken har du selv hjemme i privaten?

Værkmestergade 7 · 8000 Århus C · Tlf. 8769 6969 INHOUSE udkommer som annoncetillæg til JP ÅRHUS Avisen samt dens annoncører påtager sig intet erstatningsmæssigt ansvar som følge af eventuelle fejl i avisen. Erhvervsmæssig affotografering af avisens indhold er ikke tilladt. Avisen modtager gerne redaktionelle indlæg, men forbeholder sig ret til at afvise såvel tekst som annoncemateriale, der strider mod udgivers interesse.

- Køkkenet skal for det første tilpasses huset, rummet og de mennesker, der bor der – så drop de forældede trekant-modeller, og brug en designer eller arkitekt som rådgiver i processen, så resultatet bliver en helhed, der passer til både stil og beboernes brug af rummet. Der er stor forskel på, om du bor i en lille lejlighed i hjertet af Århus, om du lever med en børneflok, der dagligt kræver friskbagt brød, og hvor køkkenet får tæsk, eller der er tale om et ”direktør-køkken”, der bruges mere til pynt end til kogekunst. Uanset hvad, handler indretningen af et nyt køkken ikke udelukkende om valg af elementer og hårde hvidevarer. Belysning, gulvmaterialer og vinduesplaceringer er lige så vigtige spillere, når der skal skabes helhed i rummet.


Af Anne Kathrine B. Nielsen

Modedesignerne har gjort det i årevis. Lavet afstikkere til boligmoden og lanceret en eller flere produkter til hjemmet. Nu er turen kommet til Diesel, der – i samarbejde med interiør-sværvægterne Moroso og Foscarini – har skabt en modekollektion til boligen

Tilbagelænet, flabet, enkel og moderne – lige som du kender tøjet fra hylderne i strøgbutikkerne. Sammenlagt er det ingredienserne i den nye kollektion, Diesel har lavet i samarbejde med møbelhuset Moroso og lysspecialisten Foscarini. Resultatet er netop landet i butikkerne i Danmark. Førstedamen hos møbelproducenten Moroso, Patrizia Moroso, forklarer, at ideen var at udvikle en anderledes kollektion, der skulle repræsentere to forskellige, men samhørende aspekter af nogle af tidens trends.

Vintage style &

- Den ene ”Rock” er mørk i tonen, inspireret af undergrundsverdenen og med en aggressiv og gådefuld æstetik. Den anden ”Camp” er lys, inspireret af naturen og en visuel udstråling med bløde former, siger Patrizia Moroso og fortæller, at det bedste ved kollektion er, at den er anderledes afslappet og samtidig rå. - Hvert produkt har sin egen stærke identitet, men dens værdi forøges, når flere design lever sammen, siger Patrizia Moroso. På samme måde som møblerne, er lampekollektionen både afslappet vintage-stil, rock, pop og eventyr, der udtrykker den kendte Diesel-stil ironisk og respektløst. Fra lysfirmaet Foscarini forklarer indehaverne Carlo Urbinati og Alessandro Vecchiato, at en af styrkerne i lampekollektionen er stilen, der rammer en helt anden målgruppe, end den Foscarini normalt designer lamper til. Stemningen i Rock-kollektionen er knyttet til en verden af musik, koncerter og visuelle udtryk. Eksempelvis er det rektangulære bord ”Xraydio 2 Disc” designet med et ”røntgenfotografi” af en DJ-konsol i nattens farver fra elektrisk blåt til sort. Pris: 6.960 kroner.

Inspirationen fra Cage er hentet fra gamle lanterner. Lampen fås i hvid, sort og grøn – hver med sin identitet og som pendel, gulv og bordmodel. Pris fra: 3.145 kroner.

Neblua Nine-sofa er blød som en stor sky af lækre puder. Fås i flere farver. Rammen i træ er stærk og kompakt. I samme stil fås en stor, blød lænestol. Priser: Sofa: 49.380 kroner, størrelse 280x140 centimeter.

I Camp-kollektionen findes en række produkter i håndmalet træ: To stole og to små borde, en rektangulær og en rund. De malede detaljer er særlige, fordi de med en speciel teknik giver møblerne et vintagelook. Stellet er sortmalet stål. Pris for stol fra: 3.400 kroner. Bord fra: 3.730 kroner.

attitude Lampen Stud er ren rock ‘n roll-energi – som var det Diesels DNA, der var blevet klonet. De imponerende metalnitter minder om et punk-tema på bælter og accessories fra modekollektionen og giver lampen en hel speciel attitude. Pris fra: 1.754 kroner.

Slægtskabet med Diesels jeans ses tydeligt i lampskærmen på Fork. Lampen er en sjov, skulpturel størrelse, der nemt leder tankerne hen på Pixars lampefigur, der indleder firmaets mange tegnefilm. Lyset er blødt og direkte og passer nemt ind i et loungehjørne. Fås i gulv- og bordmodel. Pris: 4.782 kroner.

Møblerne forhandles blandt andet i Illums Bolighus Kbh. Køb lamperne på casashop.dk


Rundt, kantet, gedigent –5

1

nye

sk

ul p

Hvilke kopper drikker en trendforsker kaffe af? Og hvad har plads på køkkenbordet hjemme hos manden, hvis levebrød er at diktere kommende sæsoners boligmode? Kig med indenfor i Mads Arlien Søborgs køkken i Ry 1. Bordet ”Rock” er fremstillet af indisk marmor, der giver hvert enkelt et helt specielt mønster. Fås som sofa- eller sidebord i henholdsvis H: 30 cm, Ø: 70 cm og H: 45cm, Ø: 43 cm. Pris fra: 7.300 kroner. 2. Glaskugler med lys. Lamperne er fremstillet i ekstra tykt, presset glas, der giver halogenpæren et helt specielt udtryk. Hver lampe har et unikt mærke fra den industrielle fremstillingsproces. Fås i flere varianter. Pris: 2.350 kroner. 3. Offcut er nu tilgængelig i Tom Dixons signatur; selvlysende orange. Taburettens form er resultatet af adskillige nyskabelser med cirkulæret sæde og buede afskæringer. H: 44 x B: 45 cm Pris: 1.950 kroner.

tu re rf

m ra

est ersve jseren Tom D ixon

3

Trendforskerens eget madværksted - Jeg laver tit mad til mig selv – det kan både være tapas, indisk, thai og traditionelt, dansk mad, fortæller Mads Arlien Søborg, trendforsker og indehaver af bureauet Pre-view.dk

4. Sæt kulør på borddækningen med tre skulpturer, hvis geometrisk form sender tankerne på rumfart i Star Wars-filmene. Fadene er døbt Trio, Quad og Pentad og er fremstillet i emalje. Priserne er på redaktionens deadline ikke fastsat.

Af Anne Kathrine B. Nielsen

Potter, pander og piskeris hænger i loftet hjemme hos Mads Arlien Søborg – på den måde er redskaberne lige ved hånden, når man skal bruge dem.

5. Stagen Crown Kandelabre er i støbejern med sort coated finish. Stil den alene eller som dekorativt tilbehør sammen med en håndfuld forskellige stager og telys. H: 30 xB: 30 cm. Pris: 2.350 kroner.

Alle produkterne kommer i handlen i januar – find nærmeste forhandler på roomstore.dk

Bambus er tidens mest hotte materiale i køkkenet – her fortolket i skærebrætter. De små krukker er fra Royal Copenhagen, designet af Louise Cambell.

2

Selvlært enspænder På trods af stjernestatus i designverdenen er engelske Tom Dixons eneste kvalifikation et en-dagskursus i reparation af kofangere

4

5

Ti år som chefdesigner og kreativ direktør for den berømte designvirksomhed Habitat er formodentlig al den uddannelse, man har behov for. Men udover det, er Tom Dixon – en af Englands mest trendskabende designere – selvlært. Tom Dixon er født i Tunesien, men flyttede i 1963 – som fireårig – til England. Ironisk nok droppede designeren ud af Chelsea School of Art før ”svejsning” var på skemaet. For netop arbejdet med svejset metal blev den unge designerens skæbne, da han i midten af 1980’erne slog igennem med sin helt specielle streg i genbrugsmetal. I midten af halvfemserne skabte han sit eget firma, ”Eurolounge”, til at lave og sælge sit arbejde. Hans tidligere designstykker er nu samleobjekter og har skiftet hænder på auktionshuse verden over, ligesom de er blevet opkøbt af verdens berømte museer over hele kloden. Lige fra Victoria & Albert Museum i London til museer i New York, Boston, Paris og Tokyo. Fra 1998 til januar 2008 har han arbejdet som chefdesigner og senere kreativ direktør hos Habitat. I 2002 startede han – sammen med David Begg – designvirksomheden ”Tom Dixon”.

De orange kander i vindueskarmen holder på grydeskeer og skrabere og er designet af Jens Harald Quistgaard. Mads fandt dem på et loppemarked i Århus. Sulfo-flasken har han købt i Milano.

Små dåser er en af de ting, jeg altid falder for – disse har jeg fundet i Tokyo, siger Mads Arlien Søborg.

- Vil du have mælk i kaffen? Trendforsker Mads Arlien Søborg har netop smidt de små gryn af instant coffe i koppen og står parat med en kedel kogende vand. Den dampende drik serveres i en en plastik-porcelænskop fra italienske Seletti. Selv drikker han af kop fra Rikke Frydensbjerg. - Jeg har ikke én hel serie af noget. Jeg ser så meget i min dagligdag og bliver fristet hele tiden, og derfor har jeg alt muligt forskelligt design i skabene, fortæller Mads Arlien Søborg.

I den gamle mølle Trendforskeren flyttede for et års tid siden ind en lejlighed i tre etager i den gamle mølle i hjertet af Ry. - Mit drømmekøkken er bygget i træ og stål og er helt åbent – så man kan se alle redskaber, potter og pander. Men da jeg flyttede ind, var køkken og bad færdigindrettet, derfor har jeg måtte nøjes med at sætte mit personlige præg på indretningen. Blandt andet har jeg sat et stykke tapet op på bagvæggen – det er nemt, billigt, har en kæmpe effekt og er et rigtig godt alternativ til fliser, fortæller Mads Arlien Søborg og fortsætter: - En anden ret synlig ting, jeg har indrettet mig med, er en rist, som hænger i loftet, hvor jeg hænger mit køkkengrej. Det ser både godt ud, og virker nemt i hverdagen, hvor tingene er lige ved hånden. Køkkenet i den gamle mølle er cirka ti kvadratmeter og er opstillet i et klassisk L. Lågerne er i hvidt træ, og bordpladen er en meleret laminatplade. - Som i resten af mit hjem tænker jeg over, hvad jeg har i mit køkken. Og her er kun blevet plads til ting, jeg kan lide at se på – eksempelvis er jeg rigtig glad for metaldåser, brætter og små skåle i bambus, fortæller Mads Arlien Søborg og viser nogle dåser frem, han har fundet i Tokyo. Ved siden af står en lille serie fra Ikea. - Jeg plukker hele tiden nyt fra modebilledet, fortæller han, der, trods en hverdag blandt alverdens designlækkerier, ikke ejer et gran af snobberi i kroppen. Trendforskerens seneste indkøb og hans personlige favorit er en knivholder i bambus fra Endeavour by Kirk+Maarbjerg. - Jeg er vild med, når folk retænker et gammelt design, og den knivholder er jeg rigtig glad for. Den er i bæredygtigt bambus, og så synes jeg, det er rigtigt, rigtigt fedt, at knivene ikke har en fast plads i holderen, men bare skal sættes ned og bliver en den af designet selv, forklarer Mads Arlien Søborg. - Generelt er min stil præget af det, jeg ser her og nu – og derfor køber jeg sjældent noget, der er rigtigt dyrt. For det ville bare være så ærgerligt at stå med et møbel til 20.000 kroner, som man ikke har lyst til at se på efter et halvt år. Lige nu er jeg meget optaget af gamle ting, som jeg giver nyt liv – en slags ”trash de luxe”, kan man kalde det. Seneste eksempel ligger i Mads’ stue og er et gammelt, ægte tæppe, der har fået nyt liv med små, aflange felter af farvet gaffatape i gul, grøn, pink og blå.


Arbejdskøkkenet vinder frem vin

Det er ikke længere de skulpturelle og minimalistiske køkkenformationer, der står øverst på modeskamlen. Tidens køkkener skal indrettes som storkøkkener, hvor alt er åbent og står fremme, og så er tanken om at være selvforsynende på vej ind i de danske køkkener

Hård å køkkenudstilling dst Electrolux nye showroom i udkanten af Fredericia byder på alle modeller og udgaver af koncernens fire hvidevare-mærker – 430 i alt. På den måde slipper du for at trave kataloger og butikker igennem

12 zinkkroge til kopper, gryder, pander, viskestykker og grydelapper. I midten er der plads til gryder eller krydderurter. L: 88 X B: 40 centimeter. Ophænget er fra Ib Laursen. Set hos lisen.dk. Pris: 729 kroner. Electroluxs nye hovedsæde i Fredericia udstiller alle koncernens modeller fra Voss, AEG, Electrolux og Zanussi. Modellerne kan ikke købes – kun ses – i deres showroom.

Af Anne Kathrine B. Nielsen

Lad dit køkkengrej stå fremme, hæng det op i loftet, eller lad det sætte sit præg på indretningen i åbne skabe. Tidens køkken skal, ifølge trendforsker Mads Arlien Søborg, ligne ét, der bliver brugt, i stedet for at fremstå som kliniske skulpturer, hvor alt er glemt væk bag glatte låger og skabe. - Inspirationen til det åbne arbejdskøkken kommer fra de store restaurantkøkkener, og jeg tror det bliver en af de nye ting, der kommer nu efter en lang periode med minimalistiske og meget skulpturelle køkkener, fortæller Mads Arlien Søborg.

Electrolux  Electrolux AB er en svensk industrikoncern, der producerer

 Back to basics

Tapas i tiden Ego-tapasfad og skærebræt i ét. Brættet er fremstillet i bambus og kommer med to skåle. Pris: 350 kroner. Set hos The Vic Shop, Århus.

Organiske former på bordet Tre ovnfaste, keramiske skåle med organiske former, som passer ind i hinanden. Skålene er designet af Jesper K. Thomsen og er fremstilles efter gamle kinesiske håndværkstraditioner indenfor porcelæn. Pebble Bowls koster: 660 kroner, Illums Bolighus.

Endeavour by Kirk+Maarbjerg knivblok fremstillet af bambus. Knivene sættes direkte ned i en kost og udgør selv en del af designet. Knivblok: 499 kr. designdelicatessen.dk

En anden modestrømning, som vinder mere og mere indpas i det gastronomiske værksted, udspringer i den grønne bølge, der ruller lige nu. Og tendensen vil komme til gennem tanken om at være selvforsynende. Derfor peger trendforskeren også på, at vi til foråret vil opleve et kæmpe boom i hjemmedyrkning af grøntsager som jordskokker, kartofler og krydderurter rundt om i de danske haver. - Det, at man ved, hvor maden kommer fra, og at man udviser omtanke og respekt for miljøet, sådan lidt tilbage til bondegårds-tanken, er i virkeligheden nok den største trend i køkkenet i år, siger Mads Arlien Søborg.

Bonderomantik på den fede måde Opbevaring med transparent låg, der gør det nemt at finde det, du leder efter – også hvis krukken står i en køkkenskuffe. Silikoneforseglingen gør, at låget er tætsluttende og sidder godt fast. Celeber-serien er fra Ikea. Pris fra: 39 kroner







hvidevarer, husholdningsmaskiner og elektriske apparater til professionelt brug Electrolux sælger årligt mere end 40 millioner produkter i 150 lande. Produkterne er blandt andet køleskabe, frysere, opvaskemaskiner, vaskemaskiner og støvsugere, der bliver solgt under varemærkerne Electrolux, AEG, Volta, Voss og Zanussi. Koncernen blev stiftet som Elektromekaniske AB i 1910. I 1919 fusionerede virksomheden med AB Lux og fik det nuværende navn, der indtil 1957 blev stavet Elektrolux. Electroluxs danske hovedsæde ligger i Fredericia.

Kilde: wikipedia.dk

Af Jean Tonnesen

Et markant, blåt E markerer den svenske hvidevaregigant Electrolux’ nye hovedsæde i tre etager udenfor Fredericia. Bag ved bygningen skærer motorvej E20, der forbinder Fyn og Odense med Jylland og Århus, gennem markerne, og i det fjerne rejser Lillebæltsbroens piller sig fra bølgerne. Bag ruderne, der blev indviet i maj, gemmer alle Electroluxs mærker og modeller sig. Tyske AEG, italienske Zanussi, danske Voss og svenske Electrolux. - Her kan du blive inspireret til, hvad du kan have i køkkenet. I almindelige hvidevare-butikker er der stor pris-fokus. Det er der ikke her, siger Joan Grønfeldt hos Electrolux Danmark, og forklarer, at hun tit oplever, at kunder har en idé om, hvad de ønsker, når de besøger det nye showroom, men ombestemmer sig, når de ser andre modeller. I alt er der 430 forskellige hårde hvidevarer fordelt over komfurer, indbygningsmodeller, kogeplader, emhætter, vaskemaskiner, tumblere, opvaskemaskiner,

støvsugere og elektrisk køkkentilbehør fra alle fire mærker.

Flyttet fra fabrikshaller Electrolux holdt tidligere til i Voss gamle fabrikshaller på Vester Voldgade i midten af Fredericia, men flyttede i maj og juni til Strevelinsvej klos op ad E20. Joan Grønfeldt forklarer, at det nye showroom er Danmarks største udstilling af hvidevarer og komplette løsninger. Showroomet fylder det meste af stueetagen og er delt op i afdelinger med de forskellige mærker plus en støvet afdeling med støvsugere. På den måde har du mulighed for at se, hvilken linje AEG lægger for dagen, uden at blive forvirret over Zanussis hvidevarer. Huset er desuden indrettet med et Culinarium, der er ét stort køkken. - Her har vi forbrugeraftener, hvor man kan komme ind for at lære at lave mad. Det kan være at lave mad med damp eller induktion, som mange ikke kender til, siger Joan Grønfeldt. Electroluxs nye hovedsæde sælger ikke hvidevarer, men virker udelukkende som inspiration. Derfor skal du bestille tid til et besøg, hvis du planlægger at skifte hvidevarerne ud. Electrolux, Strevelinsvej 38-40, 7000 Fredericia.

Udstillingen består af flere forskellige køkkenopsætninger, hvor du kan se, hvordan hvidevarerne vil se ud hjemme hos dig.


Bager – kend din dej

i eget køkken - Nyt grej, inspiration og gode råd til gastronomen hjemme hos dig

Når du skal bage, er det ikke ligegyldigt, hvilket fedtstof du bruger. De enkelte fedtstoffer har forskellige egenskaber og giver forskellige resultater i forhold til både smag, udseende og konsistens. Nedenfor følger en række udvalgte gode råd og huskeregler om fedtstoffer fra Karolines Køkken. • Smør er det fedtstof, som bedst fremhæver smagen af de øvrige ingredienser. • Fedt påvirker generelt smagen, og jo større andel fast fedt i dejen, des større frigivelse af smagsstofferne i de enkelte ingredienser. • Smør i sig selv indeholder mange forskellige, naturlige smagsstoffer og giver en fyldig, karakteristisk smag til bagværket.

Supermodel og kok Hun har trukket forsider på alverdens modeblade og er blev berømt som verdens første frodige supermodel. Men underskønne Sophie Dahl er først og fremmest en fantastisk skribent – og en begejstret kok. I bogen ”Sophie Dahls frydefulde fristelser” fortæller hun historien om sit liv, sin udvikling fra frodig til fed og senere fra fed til slank om sit livslange kærlighedsforhold til mad – hvor hun nu har fokus på at spise sundt med skønt. Men først og fremmest rummer bogen hendes yndlingsopskrifter, krydret med sjove og livsbekræftende anekdoter om mad, venner og familie. Prøv for eksempel grillet papaya med lime eller tømmermands-æg til morgenmad, krabbe-fennikelsalat eller byg- og spinatsuppe til frokost, risotto af brune ris med græskar, mascarpone og mandler til aftensmad – og en af bogens utallige, mundvands-løbende desserter til at slutte dagen af på. Pris: 249 kroner. 280 sider, Gads Forlag.

• •

• •

• •

Det er generelt bedst at bruge smør i kager og småkager. Her må smagen – også af de øvrige ingredienser – gerne træde tydeligt frem. Smør er også med til at skabe sprødheden i for eksempel småkager. Skal du bage brød, kan du bruge både olie, margarine og smør. Generelt vil et fast fedtstof give et større og mere luftigt brød med blødere konsistens. Olien passer bedre til de mere sydeuropæiske brødtyper, der ofte er sejere i krummen. Når du skal bage tærte, skal du bruge et koldt og fast fedtstof i dejen. Olie og andre flydende fedtstoffer er ikke velegnet til tærtedej, da dejen bliver blød, fedtet og klistret og smuldrer fra hinanden efter bagning.

Kilde: Karolines Køkken og Arla Foods.

Læs mere om fedtstoffer på fedtstofguiden, cookipedia.dk/Guides/Fedtstofguide

Af Anne Kathrine B. Nielsen

Få mere smag ud af din bøf Ny undersøgelse viser, at blot syv procent af danskerne forstår at servere en bøf, der både er velstegt, og hvor de bedste smagsegenskaber i kødet er fremhævet. Fire råd fra Karolines Køkken viser vejen til den perfekte bøf. • Den optimale tykkelse for en bøf er cirka to centimeter. Dup kødsaften af bøffen inden stegningen. • Tænd stegepanden. Temperaturen skal være ret høj – kødet må gerne give ”lyd” fra sig. • Hæld en blanding af smør og olie på panden. Smørret skal boble af, før bøffen lægges på panden. • Steg bøffen på den ene side, til kødsaften begynder at stige op. Vend bøffen, og vent igen til saften stiger op – så er bøffen rosa indvendig.

Emhætte, der leger skjul Ny emhætte monteres plant som en integreret del af loftet og ikke tager plads i rummet. Den usynlige suger hedder Distante 120 SM og er fremstillet af rustfrit stål og glas. Den har fire indbyggede halogenlys, og alle funktioner styres med fjernbetjening. Selve sugningen sker udelukkende fra spalten rundt langs kanten. Mål: 120 x 60 centimeter. Emhætten kan have aftræk både ovenud og fra siderne. Der kan vælges forskellige eksterne motorer – afhængig af loftshøjden og behov for sugekapacit. Pris: 15.390 kroner – plus en ekstern motor. Eico.dk

Skær hvidløget i skiver

Hvidt er det nye sort

I sin bog ”Kitchen Confidential” fra 2000 beskriver den amerikanske stjernekok Anthony ”Tony” Bourdain, hvordan et hvidløg skal – og ikke skal – behandles: - Gammelt hvidløg, brændt hvidløg, hvidløg, der har været pillet for længe – hvidløg, der har lidt den kranke skæbne at blive presset ud gennem det torturinstrument, der hedder en hvidløgspresse, er alt sammen ulækkert. Vær så venlig at udvise respekt over for dit hvidløg. Skær det i tynde strimler, som du så det i Goodfellas, brænd det ikke. Nyt redskab designet af industridesigner Bjarne Bo Andersen skærer løget i tynde skiver og stænger uden risiko for, at man skærer sig eller får hvidløgsfingre. Garlic Cutter koster 299 kroner inklusive forsendelse på juhlerdesign.dk

Traditionelle køkkenredskaber efter tiltrængt overhaling af silikone, nylon og stål. I samme ombæring er redskaberne gjort multifunktionelle – blandt andet har pastaskeen indbygget portionsmål. Serie omfatter godt 35 redskaber. Priser fra 79,95 kroner. Find nærmeste forhandler på scanpan.dk


Ikea hopper på den grønne bølge Ikea sætter i februar fokus på grøn livsstil i køkkenet med en række sparerråd og løsninger, der kan hjælpe til at spare energi, vand og minimere dine husholdnings-udgifter.

Undgå kemikalier ved at bruge de samme rengøringsmidler som din bedstemor. Fjern tepletter fra metal eller kalkaflejringer omkring vandhanen ved at gnide overfladen med en halv citron.

er det nye sort Grønt samlingspunkt Familiekalender lavet til ”Home Green Home” – et hus specialindrettet med produkter, der ikke skader miljøet, menneskene eller klimaet, og som allerede er tilgængelige i dag. Huset har blandt andet været vist på en klimamesse i december. Kalenderen er både Svane- og FSC-mærket, og med den kan du holde styr på hele familiens aktiviteter. ”Kalenderen er ment som et eksempel på et klimavenligt tiltag, det er ikke en kalender, vi sælger i bogtrykkeriet. Men vi har trykt 1.000 styk, og så længe vi har nogen på lager, giver vi dem gerne væk”, fortæller Henrik Lomholt fra Frederiksberg Bogtrykkeri, hvis speciale netop er miljømærkede og CO2-neutrale tryksager.

Af Anne Kathrine B. Nielsen

Skærebræt recycle Snit dine grøntsager med god samvittighed på et skærebræt fremstillet af bæredygtigt papir fra træer, der er fældet i henhold til Nordamerikanske retningslinjer for bevaringsværdig skov. Fås i fire størrelser. Pris fra 149 til 419 kroner. Illums Bolighus.

Bæredygtig design-ikon Barstolen Mater er tegnet af arkitekterne Peter Bundgaard og Signe Bindslev og fremstilles efter gamle håndværkstraditioner i indiske Jaipur. Møblerne er produceret efter FN’s Global Compact-principper. Det betyder blandt andet, at spildmateriale fra stolen genbruges, den anvendte bejdse er vandbaseret, og egetræet er FSC-godkendt. Mater-barstol fås i tre størrelser. Pris fra: 5.000 kroner. Illums Bolighus. Vidste du, at du kan spare op til seks liter vand i minuttet, hvis du lukker for vandet, når du vasker hænder eller vasker op. Hvis du skifter en slidt pakning, forhindrer du en dryppende vandhane i at spilde 15 liter vand om dagen. Det er næsten 5.500 liter om året. Kilde: Britisk regeringsinitiativ “ACT ON CO2”. Et blandingsbatteri med en PCAluftblander stopper vandspild ved at reducere trykket og blande luft i vandet. Ringskär etgrebs blandingsbatteri. Pris: 649 kroner. Ikea.

Dyrk dine egne krydderurter i vindueskarmen – så sparer du penge og ved, at de er dyrket økologisk. Hvis du har en altankasse, kan du dyrke salat, og du kan dyrke tomater på en lille altan. Forestil dig, hvor langt du kan nå, hvis du har en have. Grundtal bestikholder. Pris: 29 kroner, Ikea.


Et lukket køkken blev revet ned, åbnet op og inddraget i spisestue og stue. Alt er holdt i hvidt, så alle farver kan sættes ind

Hele køkkenet er bygget op af elementer af skuffer. Her er det bestikskuffen med indmad af egetræ.

Håndvasken er – som bordpladen – af hvidt corian. Armaturet har indbygget lys, og ved siden af den er der blevet plads til en quooker, som koger vand på sekunder. Alt i køkkenet er hvidt – på nær den gule sæbedispenser.

Af Jean Tonnesen

gere var vinduer. Nu er det åbninger mod stuens panoramavinduer, der åbner op for haven. Og spisebordet er speciallavet af Jepco, så det matcher lågerne.

Et værksted uden modeluner Der er blevet plads til en lille spiseplads, hvor hurtig mad kan nydes. Pladsen er bygget ind i nogle højskabe på den ene væg.

Kogepladen er fra Gaggenau og er bygget ind i den hvide bordplade af corian. Under kogepladerne er der en 90 centimeter bred ovn fra samme firma. Midt i køkkenet er der blevet plads til en pejs med biobrændsel. Pejsen har beskyttelsesglas og kan flyttes rundt i huset – alt efter, hvor der skal hygges og varmes.

En solgul sæbedispenser lyser op som en citron i en snefyldt have. Dispenseren er eneste farvepunkt, dragende og understregende. Den pointerer det måske vigtigste ved det ny køkken. - Tanken var, at det skulle være enkelt. Når det er hvidt, enkelt og funktionelt, går det aldrig af mode, og du kan altid sætte en ny farve til, siger Lene fra familien Rasmussen. Væggene er hvide, lågerne er højglans og bordpladen er corian. Alt er fra Kvik. Alt sammen hvidt. Køkkenbordet flyder langs den ene væg, der har to huller fra det, der tidli-

Åben og lys Køkkenet ligger i en gulstensejendom i Højbjerg syd for Århus, hvor familien har brækket væggene ned, åbnet op og forvandlet det gamle køkkenrum fra at være lille og lukket til at være lyst, åbent og en del af spisestue og stue. Den hvide

bordplade bliver kun brudt af Gaggenau indbygningskogeplade og håndvaske med quooker og armatur. Under bordpladen er der skuffer til køkken-grej og en 90 centimeter bred Gaggenau-ovn. Køkken-projektet gik i gang for et år siden, og nu mangler kun de sidste detaljer i form af kunst på væggene og en ny reol i familiens nye køkken.


H Hvor meget kan man få ud af et fuldkorn? Lone Kjær er aktuel med en ny kogebog med et budskab om, at sund og velsmagende mad sagtens kan forenes med en travl hverdag. Vi mødte hende over friskbagte fuldkornsboller til en snak om hendes seneste tryllerier og det køkken, der til dagligt danner rammerne om kogebogsforfatterens eget værksted

Af Anne Kathrine B. Nielsen

En sød duft af nybagt brød kæler for smagsløgene i det matte, hvide køkken hos Lone Kjær. På en rist på køkken-øen centralt i rummet ligger de lune duftafsendere. Og ved siden af dem; et eksemplar af kogebogsforfatterens seneste udgivelse ”Sund på den fede måde” – ellers er der fri arbejdsplads på bordpladen. I vinkel bag køkkenøen er kogepladsen med induktionsplade, vask og mere bordplads. Køkkenet er nyt – kun et år gammelt – og er blevet til i en ombygning, familien foretog af privaten, hvor der også blev tilført et kontor til villaen, der ligger få hundrede meter fra Fure Sø på Nordsjælland. Og det er i de rammer, der gennem det seneste år er blevet eksperimenteret, bagt og kogt i kølvandet på hendes nye kogebog. Alt fremstår top-trimmet, sprødt og lækkert – ligesom de opskrifter, der er afbilledet i hendes bog og i øvrigt som Lone Kjær selv.

Sundhed de luxe Lone Kjærs grundingrediens i livet, som i hendes mad, er ”sundhed”, og selv sprudler den 40-årige ernærings- og husholdningsøkonom af sundhed. Men i hendes optik betyder sund mad ikke, at du skal vinke farvel til honningristet mysli, pizza eller chokoladekage, som alle findes i den nye kogebog. - Jeg er på ingen måde frelst med min mad. Jeg kan sagtens bage en kage med smør, hvis det giver den bedste smag, og nyder den også i fulde drag. Men grundlæggende syntes jeg, det er ”federe”, hvis jeg kan lade det søde gå hånd i hånd med sundheden og lave en opskrift med mindre smør, siger Lone Kjær og fortæller, at hendes bog skal ses som et modstykke til tidens fokus på de mange specialingredienser i køleskabet.

- Jeg har lavet den her bog om maden, som passer ind i mit eget liv – det er det mad, jeg selv serverer for min familie, og den viser klart og tydeligt, at det ikke behøver tage længere tid at lave sundt mad – desuden kan alle ingredienserne i min kogebogen købes i det lokale supermarked, og man behøver altså ikke løbe rundt i flere forskellige forretninger for at lave min mad. Heller ikke omfattende kostomlægninger hører til blandt Lone Kjærs leveregler. Hun slår i stedet et slag for ”sund fornuft” – som eksempelvis at tilføre frugt i morgenmåltidet, grøntsager til både frokost og aftensmad, og vælge fuldkorn og magre mejeriprodukter. - Derudover tror jeg, mange ville opnå en højere mæthedsfornemmelse, hvis de øvede sig på at være mere tilstede under måltidet – tage sig tiden til at sidde og tale om maden, lægge mærke til den og så selvfølgelig tænke over, hvor store portioner man øser op, fortæller hun. Stilen i bogen beskriver Lone Kjær som uhøjtidelig og ukrukket. Alle opskrifterne har fået et hak opad på smagsnuancerne og et hak nedad med hensyn til kaloriemængden – og der er inspiration til både morgen, middag, aften og til den søde tand. Bagerst i bogen er opskrifterne næringsberegnede. - Du får jo ikke mere tid til at lave mad, bare fordi du har valgt at leve sundt. Men får du de gode vaner ind på rygraden, og har du samtidig nogle favoritopskrifter fra bogen lige ved hånden, så er det faktisk ret nemt at lave sundt mad. Jeg håber, at bogen kan være en lettelse for mange i dagligdagen, så de kan få god mad på bordet, uden det behøver være en fuldtidsbeskæftigelse, siger Lone Kjær.

hurtige om Lone Kjærs eget køkken 1: Hvad er det bedste ved dit køkken? - At det er rummeligt og funktionelt. Dybe skuffer gør det nemt og overskueligt at finde tingene. Kogeøen giver mig masser af arbejdsplads, og samtidig fungerer den som et naturligt samlingspunkt for familien. Mit induktionskomfur er jeg også blevet overraskende glad for. Tidligere arbejdede jeg ellers udelukkende med gas. De praktiske materialer som corian på køkkenbordet, en stor, dyb vask og lavasten som stænkplade bag vask og komfur er også noget, jeg glæder mig over i min hverdag. Ellers betyder det også meget for mig at køkkenet samtidig er en præsentabel del af vores stue. 2: Hvordan opstår nye retter? - Jeg bliver inspireret af alt, hvad jeg ser og smager – lige fra en rest i køleskabet, til rejser og besøg på kokkeskoler eller den lokale grønthandler. Faktisk bilder jeg mig selv ind, at jeg kan smage med min hjerne, så det er tit oppe i hovedet, ingredienserne bliver vendt, drejet og mikset først.

Madskribenten om sundhed:

Til morgenmad hos kogebogsforfatter Lone Kjær med hjemmelavede fuldkornsboller, smoothie, mormors hjemmelavede marmelade, smør, ost og æblestykker på menuen.

- Jeg bruger helst kun kvalitetsråvarer i mit køkken. For mig er det blandt andet lokale specialiteter og økologiske, sæsonbetonede varer. Jeg starter altid dagen med god, nærenede morgenmad med masser af frisk frugt. Til frokost og aftensmad er der altid grøntsager i en eller anden form på menuen. Derudover bruger jeg så ofte, jeg kan, fuldkorn. Men det allervigtigste er smagen. Hvis ikke det smager, er det alt sammen lige meget, pointerer Lone Kjær og forklarer, at sund mad og god smag sagtens kan forenes. - Jeg tror generelt ikke på slankekurer, men på at leve sundt hver dag, og derfor er der også plads til chokolade, kage, eller hvad man nu godt kan lide – bare ikke hver dag. Det handler om sund fornuft, at vælge med omtanke og så ellers nyde hver mundfuld.

3: Hvilke redskaber ligger altid klar, når du skal lave mad - Skærebræt og nyslebne knive. Et af mine favoritredskaber er nok min salatslynge. Den bruger jeg dagligt, fordi den slynger salaten fri for vand og giver den fylde. Det er en fantastisk, praktisk opfindelse. En anden favorit er min Kitchen Aid-røremaskine. Jeg bager stort set alt mit brød selv, og den bruger jeg blandet til at røre mine deje. Men også mine gryder og pander fra tyske WMF er jeg rigtig glade for. Lige som hos en hver anden håndværker er redskaberne også den halve oplevelse, når man arbejder i køkkenet. 4: Hvad har du altid i dit køleskab? - Hjemmelavet pesto, surdej, koldhævet dej, parmesanost, smør, ost, salat, gulerødder, min mors marmelader og økologisk minimælk fra Thise til min latte. 5: Hvilke krydderier bør enhver husholdning som minimum indeholde? Flage salt og peberkorn. Oregano, spidskommen, karry, timian – og gerne masser af friske krydderurter. Jeg elsker friske krydderurter og har dem blandt andet i et højbed i haven. 6: Hvilke ingredienser kommer aldrig ind i dit køkken Færdigretter, pulversauce og – supplerer Lone Kjærs 10-årige datter, Flora – McDonald’s. 7: Hvad er det næste, du skal købe til dit køkken Jeg vil gerne have en italiensk ismaskine, så jeg kan eksperimenterer med at lave forskellig slags is til min is-glade familie. 8: hvor mange timer om ugen bruger du i køkkenet? - Mange. Jeg arbejder rigtig meget i køkkenet, måske hvad der svarer til en halv arbejdsuge. Og jeg elsker det – jeg er nem at begejstre, så snart det har noget med mad at gøre.


Lone Kjærs

tips til, hvordan du får sund mad ind i dit liv Vær bevidst om din tid, og lav mad, som passer ind i din hverdag - Jeg har som alle andre børnefamilier en travl hverdag, og derfor elsker jeg at lave nem mad. Jeg sørger for eksempel altid for, at mit spisekammer er godt fyldt op, og så laver jeg også gerne mad til flere dage, for hjemme hos os elsker vi nemlig rester, der nemt kan piftes op dagen efter, og det fører tit til en hel ny ret

Fyld spisekammeret, og køb ind til flere dage ad gangen - Jeg går for eksempel først i Netto og bagefter i Irma eller Kvickly - Jeg handler helst, når der ikke er andre, for eksempel tidlig lørdag morgen klokken 8 eller sent fredag aften klokken 19, når der er Disney Show

Vær kritisk, når du vælger dine råvarer – det kan sagtens lade sig gøre i det lokale supermarked

Motiver familien til at deltage, lad dem være med til at vælge opskrifter, og hvis det er muligt, så vær sammen om at lave mad, dække bord og rydde af - Det er næsten altid mig, der laver mad hjemme hos os, til gengæld er det min mand som rydder af - Mine børnene elsker at hjælpe til med maden, så jeg finder gerne noget helt simpelt de kan være med til, eksempelvis at skrælle en gulerod eller dækker bord

Bæredygtig og økologisk indretning var i højsædet ved FN’s klimatopmøde i København i december – i alt 14.935 stole, 3.727 borde og 111 sofaer var nøje udvalgte til lejligheden og stod klar i Bella Center

Grønt design ved forhandlingsbordet Af Anne Kathrine B. Nielsen

- Jeg køber allerhelst økologisk, men ikke for enhver pris - Jeg vil hellere have lidt, men godt

Lav en ny opskrift om ugen, så du får fornyelse ind i dit køkken

Erik Jørgensen Møbelfabrik leverede to design til topmødet; Qo2 og Spring-sofa. Qo2 er designet af Tine Mouritsen og fås som stol eller sofa til to eller tre personer. I Bella Center var møblerne betrukket med et 100 procent naturligt uldprodukt uden pesticider og farvestoffer og med EU-blomsten. Qo2 fås i dansk egetræ, men kan også leveres i bambus. Spring-sofaen er fremstillet i rene naturprodukter og er en modulopbygget sofa med lange, bløde hynder. Erik-joergensen.com

- Qua mit arbejde laver jeg altid masse af forskelligt mad, og min familie bliver konstant udsat for nye eksperimenter og smagsoplevelser. Heldigvis er de altid meget positive overfor nye smagsoplevelser

Lone Kjær er uddannet ernærings- og husholdningsøkonom fra Suhrs. Interessen for gastronomien blev vagt under et au pair-ophold i London, hvor Lone Kjær boede hos en kok. Hun har tidligere udgivet ”Slank på den fede måde” og ”Brødbogen” fra Politikens Forlag.

Hæld vandet i en skål og opløs gæren heri. Tilsæt salt og rør durummel i. Kom hvedemel i lidt ad gangen og ælt, til dejen er glat og smidig.

Opskrift fra bogen:

Fuldkornspizza med oksekød Først for relativt nylig har jeg fået smag for pizza med hakket oksekød. Det holder, men kun hvis pizzaen ikke også er overdænget med alt muligt andet fyld, og bunden er sprød og allerhelst med fuldkornsmel.

Opskrift fra bogen:

Passionssmoothie

4 personer 2 pizzaer ca. 30 cm diameter  2 dl vand  25 g gær  2 tsk groft salt  200 g italiensk fuldkornsdurummel fra Il fornaio  ca. 150 g italiensk hvedemel

Passionsfrugter er små og ser egentligt ikke ud af meget, men de gemmer på et farverigt sødt og eksotisk frugtkød. Køb gerne mange ad gangen og lad dem ligge i frugtskålen, til de er rynkede og gamle at se på, så er de godt modne og klar til en smoothie. 1 person

 2 passionsfrugter  1 banan  2 dl friskpresset appelsinjuice

Topping

 3 dl tomatsauce, fx Polpa Di Sund – på den fede måde

Halver passionsfrugterne og skrab kerner og saft ud i en blender. Skær bananen i skiver og kom dem i blenderen sammen med appelsinjuicen. Blend til en tyktflydende smoothie. Mums.

Forfatter: Lone Kjær Omfang: 218 sider Pris: 250 kroner Forlag: Politiken

     

Pomodoro fra Il fornaio 2 rødløg 200 g hakket oksekød til tatar 250 g hel mozzarellaost 2 tsk tørret oregano salt og friskkværnet peber frisk basilikum

Nummererede udgaver af Den runde stol prydede VIP-loungen under decembers klimatopmøde. Det kendte, danske design af Hans J. Wegner er efter topmødet sat til salg hos udvalgte forhandlere. Overskuddet fra salget går til at plante træer i Danmark i samarbejde med organisationen Plant Et Træ.

Møbelværkstedet PP Møbler i Allerød var en af hovedsponsorerne af møbler til VIP-lobbyområdet. Fire af møblerne var den irakiskfødte arkitekt Zaha Hadid’s skulpturelle Ordrupgaard-bænke, der er fremstillet i massiv ask og næsten vejer 200 kilo stykket. Gennem topmødet blev en af bænkene løbende dekoreret med autografer, og tirsdag den 22. december blev den solgt på auktion til 92.000 kroner – et beløb, som PP Møbler har doneret til Verdensnaturfonden.

Del dejen i to stykker. Rul hvert stykke ud til en rund pizza på ca. 30 cm i diameter. Læg dejstykkerne på to stykker bagepapir. Tænd ovnen på 225 grader og lad to bageplader blive varme i ovnen. Lad pizzaerne hæve ca. 15 minutter, mens ovnen bliver varm. Fordel tomatsauce over pizzaerne sammen med rødløg i skiver, oksekød og mozarellaost skåret i skiver. Krydr med oregano, salt og peber. Løft forsigtigt bagepapir og pizzaer over på de varme bageplader. Bag pizzaerne i ca. 12 minutter. Tag dem ud og top med frisk basilikum. TIP Polpa Di Pomodoro fra Il fornaio smager af tomater, frisk basilikum og intet andet. Saucen fås i glas med 700 ml i velassorterede supermarkeder, og da man ikke bruger det hele til to pizzaer, kan resten fx serveres dagen efter til en gang kogt pasta. Du kan selvfølgelig også bruge en anden tomatsauce i stedet.

Lammhults leverede blandt andet 96 Imprintstole til topmødet. Stolen er designet af det danske makkerpar Johannes Foersom & Peter Hiort-Lorenzen. Den er i cellulosefibre, der ligner plastik, men er fremstillet af spildtræ fra væltede træer i Danmark. Stolen fås med både træ- og stålben. Lammhults.dk

Onecollection fra Ringkøbing havde 2.000 Bessi-stole og 300 specialudviklede borde under topmødet. Stolen er tegnet af den islandske arkitekt Erla Oskarsdottir. Bordene er lavet i dansk asketræ. Bordpladen er beklædt med naturproduktet linoleum. Stolene blev valgt, fordi de kan ændres og genanvendes til andre formål efter topmødet. Sæde og ryg kan skiftes ud, så stellet kan genbruges i stedet for at blive kasseret. Onecollection.dk


mi

ru

ge

lli o

é

ede ki lowatt-t

andby.

par

å st

rs

tt p

ne

Fra 7. j

u

et er 600 -700 lta t

tb

wa

s Re

e k t r o n i k m a k s i mal

n

an

r ua

el må

e s u o h N I næste

i me r om

år

et

–a

le n e i

D a n ma r

k

EU giver grøn elektronik Af Jean Tonnesen

Fra januar kræver EU, at elregningen til hjemmets spillekonsol, fladskærm og stereoanlæggets standbyforbrug ikke går amok. Bagsiden af glæden ved nye gadgets er, at elregningen stiger i takt med, at du sætter strømstik i væggen. Ikke mindst til standby, som står for cirka 10-15 procent af en families elforbrug. En fladskærm med dvd, spillekonsol og digital modtager kan bruge 40-50 watt på standby om året. Det svarer til mellem 600 og 750 kroner. Hver dansker bruger, ifølge tal fra Brancheforeningen for Forbrugerelektronik, i snit cirka 8.000 kroner årligt på elektronik som fladskærme, computere og spillekonsoller.

Sparer Danmarks elforbrug Fra torsdag den 7. januar kan danskerne imidlertid købe elektronik med større ro,

både når der skeles til pengepung og klimabevidsthed. EU indfører grænser for elektroniks elforbrug på standby. Kravene giver en besparelse på 35 milliarder kilowatt-timer lowatt timer i alle EU’s 27 medlemslande i 2020. Det svarer til hele Danmarks elforbrug i 2008. Alene danskernes besparelser løber op i 600-700 millioner sparede kilowatt-timer eller mellem 9.000.000 og 10.500.000 kroner. Kravene gælder stort set alle husholdningens el-apparater. Fra begyndelsen af det nye år må vaskemaskiner, tv, radio, stereoanlæg, computere, printere, spillekonsoller, emhætter og espressomaskiner højst bruge én watt på standby og i slukket tilstand.

Espressoen er dyr i drift

ger 0,1 watt på standby, kan en ny espressomaskine – ifølge nylige undersøgelser for Energistyrelsen – bruge op mod 3,5 watt og en emhætte op til 4,5 watt på standby. standby I stuerne kan de nye digitale fotorammer bruge op til 2,9 watt, hvis de overhovedet har en standbyfunktion. Men også den gode gamle køkkenradio eller ghettoblaster kan bruge op til 3,5 watt på standby. Husholdningens ældre apparater bruger oftest langt mere. Fremover må apparaterne altså ikke bruge mere end én watt på standby eller slukket tilstand. Fra 7. januar 2013 bliver grænsen sat ned til 0,5 watt. De beregnede besparelser er fra henholdsvis EU-kommissionen og Energistyrelsen.

Slukket er alligevel tændt  EU’s nye regler for lavere standbyforbrug træder i kraft den 7. januar.

 Så længe elektronik sidder i en tændt stikkontakt, bruger langt de fleste apparater strøm, også når selve apparatet er slukket eller sat på standby.  For eksempel bruger nogle nyere brødristere stadig strøm, selvom forbrugeren har slukket på den bløde knap på risteren.  En såkaldt soft switch slukker nemlig ikke nødvendigvis helt for produktet. Derfor gælder EU’s krav for apparater både på standby og i slukket tilstand.  Har apparatet en såkaldt hard switch, bliver der slukket helt for strømmen på afbryderen.

Cecilie Manz’ mål med Caravaggio-serien var at skabe en enkel, blød form til en lille og stor pendel. Undervejs i processen har lampens kurve haft flere former – men endte i en feminin. Skærmens dybde gør, at pæren ikke blænder – uanset hvor højt den placeres. Caravaggio fås i fem forskellige størrelser fra 11 til 55 centimeter i diameter. lightyears.dk

d, Dit bor . t l a r e ste er ov e. I næ Design p m a l du fel, din use kan o din gaf h N I f ra iew numme læse et inter v z n andet cilie Ma e C blandt n e r signe med de r

Læs mere på ens.dk/ecodesign

Emhætter, espressomaskiner og andre af køkkenets maskiner er apparater, som forbrugeren fremover kan spare på. Ikke mindst i forhold til udstyret på kontoret. Mens nogle af de nyeste computere bru-

ndle ouse ha eds INh n å ilie, til m m te Næs og din fa ig d en. m ygger o mmer ig n, der h dage ko ig e s g e n d la om rens somme , ie Manz ed Cecil m t w e d ie io for t interv aravagg andet e C t in d p e n s p la in m t la Læs b , og få designe . htyears ig m L je a h der har it rm retter d lampefi d e in k u s d n an århusia l, hvord ration ti

En espresso-maskine kan sagtens bruge op mod 3,5 watt om året på standby – også selvom den er slukket. Nye krav fra EU siger, at standby-forbruget maksimalt må være én watt. Slukket og tændt på samme tid. Fladskærmst-tvet bruger strøm, så længe stikket sidder i væggen. EU’s nye krav sparer mellem 600-700 millioners kilowatt-timer om året – alene i Danmark.

i n g i Debsruar fe

Cecilie Matz voksede op et i et kreativt håndværker- og kunstnermiljø. Og interessen for formgivning sendte hende til Danmarks Designskole, hvor hun blev uddannet på Møbel og Redskab-linjen i 1997. På hendes tegnestue af samme navn, søger hun at forene konceptualismen med holdbare materialer og håndværksmæssig finish. Cecilie Manz er født i 1972.

Læs om masser af nyt design i næste INhouse, der udkommer med JP Århus, tirsdag den 2. februar.


BOLIGER TIL DEN PERSONLIGE STIL ANNONCETILLÆG

UDG UD DGA AVE V VE E0 01 1 TO TORS RSD SDA AG GD D.. 21 21. 2 1. JA 1 JANU JANUA NUA N AR 201 0 0

r e v o n e r Energi u n m e j h dit

ergi for n e t s e m u d - Sådan får

pengene

+ Besøg Mads Møllers præmierede atelier ved Egåen

+ Se glas og stål

blendet med gammel arkitektur i Frankrig


INDHOLD

Af Anne Kathrine B. Nielsen

3 – 5 hurtige… - til Claus Hermansen – indehaver af Claus Hermansen Arkitekterne

6 - 7 – Nyheder - Læs om radon, frisk luft og ny standardaftale

Redaktion Bo Dahl Andersson, ansvarsh. bd@aarhusmedia.dk

hurtige til…

Anne Kathrine B. Nielsen, redaktør akn@aarhusmedia.dk Jean Tonnesen, journalist jt@aarhusmedia.dk

8 – Trin med flere funktioner - Marc Koehler Architects’ trappe er både trin og reol

Salg

Michael Karlsen, mediechef

mk@aarhusmedia.dk

10 – Passiv, hvad for noget? - Arkitektskolen Aarhus har netop sendt de første passivhus-designere på gaden

12 - 13 – Din håndværker er energivejleder - Mød Michael Astrup, der er bygningsingeniør og nyudklækket energivejleder

14 - 16 – Sådan halverer du energi-forbruget i dit 70’er-hus

Ronni Meyer, mediekonsulent rm@aarhusmedia.dk Layout Peter Tully Schmidt pt@aarhusmedia.dk Produktion Århusmedia Tryk Politiken Tryk Erritsø

Forsidefoto Luc Boegly, lucboegly.com

- Parcelhusejer kan sænke energiforbruget

19 – Let me present Maison Go - Tag på besøg i et glas- og stålhus på grænsen mellem Frankrig og Luxembourg 69 769 69 . · Tlf. 8 i avisen C S s U u H h elle fejl , men JP ÅR 00 År il 0 f eventu one lle indlæg t a 8 g · e lg 7 læ fø e ti il k t d m a o e a d s c g r re r n a e sv rn . este anno ssigt an modtager ge teress e Værkm er som ingsmæ en ivers in komm t erstatn ke tilladt. Avis ider mod udg d te u in E ig S s tr er er ik er s HOU r påtag riale, d indhold ens mate oncøre nnonce g af avis ens ann samt d affotograferin el tekst som a Avisen v ig å s s s smæ afvise Erhverv r sig ret til at lde forbeho

…Claus Hermansen

indehaver af Claus Hermansen Arkitekterne

CHA arbejder med bygningsdesign og bygningsplanlægning med stærk fokus på bygningens kunstneriske form og materialitet.

Foto: Marcel van der Burg

Læs om en reol, der er en trappe – og omvendt på side 8

1. Hvilke arkitektoniske tendenser er de dominerende inden for énfamilie-huse lige nu?

3. Hvad, tror du, næste skridt er mod mere energieffektive og grønne boliger?

- I slut 1990’erne og start 2000 blev minimalisme gjort til allemandseje. Det, vi ser nu, er, at husets ydreform skal ha’ en særlig karakter – et skarpt, kontrastfuldt og genkendeligt tegn, der eksempelvist er skævt eller trekantet. Det er grænseoverskridende, frækt, og arkitektonisk har den fået alt, hvad den kan trække, og det er helt typisk for tiden, hvor vi bevæger os fra toppen af opgang og individuelt overforbrug. Men selv om vi bevæger os ind i en tid med en grønnere profil og fokus på energi og stramninger i bygningsreglementet, tror jeg det abstrakte udtryk i husene kommer til at holde fast. - Før i tiden gik man meget op i at huset var fuldmurede og udtrykte solidaritet – det er fuldstændig ligegyldigt i dag, hvor man vil bygge et hus til syv millioner kroner i træ. Det tror jeg kommer til at vare ved – også i takt med vores tanker inden for bæredygtighed. - Der hvor jeg savner udskejelser er på indholdssiden. Planløsningsmæssigt er der ikke sket det store de seneste 30-40 år. Køkkenerne og børneværelserne er blevet større, og man er begyndt at bygge fællesrum til børnene til deres spillemaskiner, men generelt er planløsningerne meget konservative, og det tror jeg, har meget at gøre med at arkitekterne ikke har været interesseret i enfamiliehuse i mange år.

- De danske arkitekter er opdraget med store vinduespartier – og jeg tror ikke vejen frem er mere lukkede, mørke boliger. Fremtiden bliver nye bygningsmaterialer, og så snart byggebranchen mærker den efterspørgsel, kommer der til at ske noget mere udvikling på feltet, tror jeg. - Der blev udviklet mere i materialer i 60’erne og med de nye miljøkrav, bliver vi simpelthen tvunget til at gøre det igen. Men det handler om at få byggebranchen med. Og så snart de sender nyt på markedet, kan vi rykke på det.

2. Hvordan påvirker tidens strømninger om ”grøn livsstil” og stramninger i bygningsreglementet arkitekturen af enfamiliehuse? Möbius Haus, designet af det hollandske arkitektfirma UN Studio, er – ifølge Claus Hermansen – det optimalt hus, fordi det fungerer fantastisk til en familie.

- Der bliver lavet masser af udstillinger med energibesparende og bæredygtige huse, men generelt mener jeg ikke, det er tydeligt i arkitekturen, at husene er ”grønnere” – bort set fra, at væggene er blevet tykkere og glaspartierne er blevet mindre. I virkeligheden afspejler den grønne livsstil sig heller ikke endnu i befolkningen, så hvorfor skulle de designe deres hus efter det. Jeg tror, vi i fremtiden kommer til at kigge på bæredygtighed og enfamiliehuset fra en anden vinkel, hvor vi kommer til at arbejde med to-, tre- og firefamilier huse, for i sig selv er enfamiliehuset ikke særligt bæredygtigt.

4. Hvilke materialer bliver fremtidens enfamiliehus opført i? - Når vi køber bil, køber vi gerne det mest avancerede design, der er på markedet, men vores huse er stadig opført af mursten og med afvalmede tage. Jeg tror, det har noget at gøre med vores holdning om huset er et fast holdepunkt og har en fast værdi i og for vores familieliv, men det tror jeg også begrænser vores holdninger til, hvilke byggematerialer, der bliver brugt. Men i kølvandet på den forskning, der bliver gjort på området kunne materialer som kompositmaterialer i sandwichkonstruktion med tre lag og eksempelvis glasbeton godt blive større på markedet. Det næste bliver så, at arkitekterne lærer at bruge udtrykket i materialerne.

5: Efter din mening, hvem har så tegnet det mest optimale enfamiliehus? - Der er mange – et af dem jeg rigtig godt kan lide er Möbius Haus, designet af det hollandske arkitektfirma UN Studio. For mig er det optimalt, fordi det – udover at være fedt rent visuelt – fungerer fantastisk som et familiehus, hvor man kan være sammen og alene. Netop familielivs-cyklusen har været det bærende fokus i udviklingen af huset, og de overgange mellem privatliv og fællesskab, der er lavet, fungerer rigtig rigtig godt, og gør huset meget dynamisk.


NYHEDER

Af Anne Kathrine B. Nielsen

Nye mål for radon i boliger

Frisk luft i boligen styrker sundheden I gennemsnit opholder danskerne sig 80 til 90 procent af livet indendørs. Og derfor er det afgørende, at indeklimaet ikke skaber gener eller påvirker helbredet og arbejdsevnen. Forbedr dit indeklima med følgende råd.

Den kræftfremkaldende gasart radon skal ud af de danske boliger. Derfor strammer Lene Espersen (K) byggelovgivningens anbefalinger om, hvor lavt radonniveauet i indeklimaet bør være. De danske anbefalinger kommer på linje med helt nye anbefalinger fra WHO og de nordiske sundhedsmyndigheder.

1. Luk luften ind

Fakta om radon

 Radon er en kræftfremkaldende gasart, der dannes i undergrun-

 Den tidligere landsdækkende undersøgelse fra 2001 har vist, at der

den. Radon kan sive fra jorden op i bygninger gennem utætheder i bygningskonstruktionen.  Det er anslået, at radon i boliger er årsag til omkring 300 tilfælde af lungekræft om året. I de fleste af de tilfælde er de ramte rygere.  Koncentrationen af radon i luften angives i enheden Bq/m – becquerel per kubikmeter. Hvis koncentrationen af radon i boligen for eksempel er 100 Bq/m, betyder det, at der i hver kubikmeter af indendørsluften hvert sekund udsendes radioaktiv stråling fra 100 radon-atomer.  Anbefalingerne til grænseværdier for radonindhold i indeklimaet sænkes fra 200 Bq/m3 til 100 Bq/m3. Det betyder, at hvis radonindholdet overstiger 100 Bq/m3, anbefaler Erhvervs- og Byggestyrelsen, at boligejeren iværksætter enkle og billige forbedringer, der nedsætter radonindholdet i indeklimaet. Det kan for eksempel være at tætne utætheder i fundamentet eller at øge ventilationen. Når radonindholdet overstiger 200 Bq/m3, anbefales mere effektive forbedringer som for eksempel at etablere radon-sug under huset. Tiltaget er meget effektivt og koster mellem 30 og 50.000 kroner.

i gennemsnit er et radonindhold i indeklimaet på 59 Bq/m3 i danske enfamilieshuse. Der er dog betydelig regionale variationer, idet de højeste andele af boliger med høje radonforekomster findes på visse øer, Sjælland og Bornholm.  I 2008 gennemførte Statens Byggeforskningsinstitut en undersøgelse af 200 enfamilieshuse opført efter 1998, hvor krav om radonsikkert byggeri blev indført. Undersøgelsen blev gennemført i de områder af landet med højeste radonforekomster og viste, at der i gennemsnit var et radonindhold i indeklimaet på 35 Bq/m3. Det kan derfor konstateres, at bygningsreglementets krav til nybyggeriet er effektive og virker efter hensigten.  På Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside, ebst.dk, kan du hente pjecen ”Radon og enfamilieshuse” med information om, hvordan du kan måle radonindholde i sin bolig, og hvilke tiltag der kan iværksættes for at sænke radonindholdet i indeklimaet.

Ny standardaftaler mellem håndværker og forbruger Når du bygger, renoverer eller udvider hjemmet med carport, køkken eller en tilbygning, kan der opstå dyre misforståelser mellem håndværkere og forbrugere. Nu kommer der nye rammer for at forebygge dyre uenigheder på aftaler, der overstiger 3.000 kroner. Økonomi- og Erhvervsministeriet, Dansk Byggeri, Tekniq og Forbrugerrådet har i samarbejde sikret øget beskyttelse for forbrugerne. Standardaftalen fastlægger betingelser for betaling, sikkerhed og mangler. Standardaftalen med tilhørende kontraktformular og vejledning kan downloades på fbr.dk

Lav gennemtræk to gange fem minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor. Eksempelvis kan fine støvpartikler fra printere være sundhedsskadelige, så det er vigtigt, at luften bliver skiftet ud hyppigt. Der skal gennemtræk til – og helst både morgen og aften. Ud over den daglige udluftning er det en god ide at lufte ekstra ud, når du har haft stearinlys eller røgelse tændt eller har lavet mad. Luft kort og effektivt ud, så varmeregningen ikke belastes.

2. Gør hyppigt rent Fjern støv en gang om ugen, og indret dit hjem rengøringsvenligt. Støv i hjørnerne kan indeholde sundhedsskadelige stoffer. En del kemikalier binder sig nemlig til støvet, og det kan især være et problem for små børn. De er tæt på støvet, når de kravler på gulvet. Derfor er det vigtigt, at du gør hyppigt rent – mindst én gang om ugen i alle rum. Eksempelvis ved at opbevare ting, der er svære at rengøre – legetøj, plaider og tæpper – i kasser med låg, som let kan støves af. Det er også en god ide at samle ledninger i ledningskasser. Og så er det vigtigt at støve computere, tv og andre elektroniske apparater af.

deklimaet, om du placerer og bruger elektronikken hensigtsmæssigt, da elektronik i brug afgiver kemiske stoffer. Og støv kan samle sig i apparaterne, hvor kemikalierne kan binde sig til det. Derfor bør apparaterne slukkes på kontakten, når de ikke bruges, og du skal være særlig opmærksom på at få støvet dem af og luftet ordentligt ud.

4. Brug produkterne korrekt Følg altid brugs- og doseringsvejledninger, og undgå at spraye indenfor. Særligt når der er tale om rengøringsmidler og sprayprodukter, er det vigtigt at følge brugs- og doseringsvejledningen. Se på brugsanvisningen, om produkterne indeholder ekstra kemikalier som parfume, du gerne vil undgå.

5. Brug næsen, når du køber nyt Tag ikke produkter, der lugter af kemi, ind i hjemmet. Lugter et produkt, er det formentlig fordi, det indeholder stoffer, som kan blive afgivet i dit hjem. Det kan være kemikalier, der er tilsat, fordi de er nødvendige for, at produktet kan fungere. Men det kan også være vellugtende stoffer som parfume, der kun er tilsat for at få produktet til at dufte godt. Se mere om de fem gode vaner her:

3. Sov ikke med tændt elektronik Tænk over, hvor du placerer elektronisk udstyr, og sluk det efter brug. Det har stor betydning for in-

mst.dk/Kemikalier/Forbrugerguide/Indeklima/vane_1.htm


Tekst: Anne Kathrine B. Nielsen. Foto: Marcel van der Burg

NYHEDER

En trappe er ikke bare et bindeled mellem to plan. Den kan også være et møbel i sig selv. I dette parcelhus har arkitekterne fra det hollandske Marc Koehler Architects gjort trappen til en del af indretningen – som skulptur og opmagasinering af husstandens litteratur

Trin med flere funktioner Trappe, skulptur og bogreol i ét og samme møbel. Familien ønskede en løsning, der skulle forene første sal og stuen uden at miste den plads til bøger, der traditionelt var, hvor trappen er opført. Arkitekterne fra hollandske Marc Koehler Architects løste problematikken med denne trappe i træ, hvor bagsiden af er designet som bogreol.

Dette passivhus er opført i Struer og er et godt eksempel på, at de energibesparende boliger sagtens kan have arkitektonisk kant. Tegnestuen bag er Møller Nielsens Tegnestue. Ingeniørerne Ellehauge & Kildemoes var koblet på projektet som rådgivere.

Passiv, hvad for noget? Det bliver i fremtiden nemmere at få opført et hus, der sluger et minimum af energi. Arkitektskolen Aarhus har netop sendt de første passivhus-designere på gaden

Ingeniørens råd til kommende bygherrer:

 Gør dig klart, at realiseringen af et passivhus









kræver tæt samarbejde mellem arkitekt og ingeniør fra planlægningens allerførste start. Vælg derfor arkitekt og ingeniør, som dels har særlige kompetencer indenfor passivhusbyggeri, og som vil og kan etablere et tæt samarbejde. Vær klar over, at et godt resultat bedst opnås med et kompakt hus – det vil sige en lille overflade i forhold til gulvareal og med mulighed for placering af vinduer mod syd. Vælg en grund og placering på grunden, hvor det er muligt at udnytte solindfaldet mest muligt. Det til sige få skygger fra syd. Vælg bygningskomponenter – vinduer, varmeanlæg – som er passivhuscertificerede eller på anden måde bevist velegnede for passivhuse. Vælg entreprenør og håndværkere, som har erfaring med opføring af passivhuse, eller som i det mindste er opsat på at lære nyt i samarbejde med ingeniøren og arkitekten.

Passivhuse Af Anne Kathrine B. Nielsen

 De såkaldte passivhuse er boliger med Arkitektskolen Aarhus har netop udklækket landets første passivhus-designere. Og interesserede bygherrer er således sikret ekspertise på området, hvis stregerne til drømmehuset skal slås efter formlen på et passivhus. - Passivhuse er kommet for at blive. De er stormet frem i Østrig og Tyskland, og nu ser turen ud til at være kommet til Danmark. Gennem årene er deres virkning, som boliger med et ekstremt lavt energiforbrug, blevet dokumenteret, og det er baggrunden for, at vi nu tilbyder uddannelsen, fortæller Karsten Frøhlich Hougaard, udviklingskonsulent for efteruddannelsen, Arkitektskolen Aarhus.

Ingeniør Klaus Ellehauge fra Ellehauge & Kildemoes i Århus var blandt deltagerne på det første hold. Han har igennem mange år arbejdet med passivhuse og i det hele taget energibesparende løsninger igennem sit firma. - Uddannelsen er helt unik i forhold til den efterspørgsel, der er ved at komme herhjemme, siger Klaus Ellehauge og fortæller videre om vigtigheden af samarbejdet mellem ingeniør og arkitekt, der skal sikre at dogmerne i det oprindelige, tyske system overholdes, når passivhusene bliver til på tegnebrættet. - Egentlig er der ikke nogen begrænsninger, når det gælder arkitekturen af passivhuse – de findes i alle stilarter og al arkitektur, men grundlæggende kan man sige, at væggene på passivhuse er en del tykkere end væggene i almindelig huse, og så har de fleste en kompakt arkitektur, forklarer Klaus Ellehauge.









ekstremt lavt energiforbrug og er dermed en minimal belastning for miljøet. Siden begyndelsen af 1990’erne er der bygget op mod 10.000 passivhuse i Europa, størsteparten i Tyskland og Østrig. Der er både bygget skoler, kontorhuse, etageboliger og enfamiliehuse. Husene er meget populære, fordi de er velfungerende, billige i drift og har et godt indeklima. Varmebehovet til rumopvarmning – dertil kommer varme til det varme vand – i et passivhus er under 15 kwh pr. kvm opvarmet areal pr. år. Elforbruget skal også være lavt, og det samlede bruttoenergiforbrug må ikke overstige 42 kwh pr. kvm om året. Det lave opvarmningsbehov opnås blandt andet ved en forbedret lufttæthed og isolering. En mekanisk ventilation sørger for frisk luft indenfor, og sammenlagt med den kraftige isolering giver et meget bedre indeklima end almindeligt. Husenes lave varmebehov betyder, at det ikke er nødvendigt at installere et traditionelt centralvarmeanlæg.

Kilde: Energitjenesten


Michael Astrup er bygningsingeniør og nyudklækket energivejleder. Den nye viden skal bruges i A. J. Astrup Byggefirma i Kolt

Første energivejleder

Ved at isolere dit tag ekstra, når du alligevel skal have nyt på, kan du spare på varmen og energi-kronerne.

Af Jean Tonnesen

Skal du renovere dit hus, og vil du gerne gøre det på en måde, så du ikke sender unødvendig CO2 ud i atmosfæren og samtidig sparer penge, kan en tømrer, installatør eller murer hjælpe

Din håndværker er

energivejleder

ring, forklarer Michael H. Nielsen, der er direktør for Dansk Byggeri. Målet er, at håndværkere inden for byggeri og installationer kan rådgive danske boligejere indenfor energibesparelser. - Faktisk oplyser tre ud af fire boligejere, at de spørger deres håndværker til råds i forbindelse med energirenovering af deres bolig, siger Michael H. Nielsen.

Daglige gang hos danskerne Mulighederne for besparelser i de danske hjem er store; beregninger viser, at

Af Jean Tonnesen

Din håndværker er også din energivejleder. Dansk Byggeri har i samarbejde med Teknologisk Institut lavet en uddannelse, der over tre dage forvandler almindelige håndværkere til energivejledere. De første 20-30 energivejledere er sendt på markedet. - Der er meget, som tyder på, at den største barriere for at sætte gang i energirenovering er usikkerhed og manglende viden hos boligejeren om de bedste energispare-løsninger i netop hans hus. Vi håber derfor, at de nye energivejleder kan sætte mere skub i energirenoveringen af de danske boliger – også som en del af den almindelige bygningsforbed-

Energivejledere

 Det er Dansk Byggeri, der i samarbejde

 





Dansk Byggeri har i samarbejde med Teknologisk Institut lavet en uddannelse, hvor murer og tømre bliver energivejledere, så de kan give råd til, hvordan du får største energibesparelser for færrest penge.

med Teknologisk Institut, udbyder uddannelsen til energivejleder. Uddannelsen tager tre dage og er for håndværkere. Målet er, at danske håndværker-virksomheder inden for byggeri og installationer får stærkere kompetencer inden for energibesparelser i bygninger. Energivejlederuddannelsen udbydes i to versioner; energivejleder klimaskærm og energivejleder installationer. Energivejlederne har kendskab til den nyeste udvikling inden for energieffektive løsninger, overblik over nye muligheder, forudsætninger for at koble energi- og byggeteknisk viden i energispareforslag og konkrete redskaber der letter udarbejdelsen af energispareforslag.

der på de tekniske installationer i alle danske række- og parcelhus samlet kan spares energi, der svarer til cirka 250.000 huses energiforbrug. - Derfor er det helt afgørende, at installatører og håndværkere, som har deres daglige gang ude hos i de danske hjem, vejleder kunderne til at få gennemført flere besparelser, siger Niels Jørgen Hansen, administrerende direktør i Tekniq, der repræsenterer over 3.000 tekniske installationsvirsomheder.

Michael Astrup er energivejleder. Det vil sige, han er bygningsingeniør og medejer af A. J. Astrup Byggefirma i Kolt, men Dansk Byggeris energivejleder-uddannelse har gjort ham to-sidet. Nu er han både bygningsingeniør og energivejleder. Den nye viden vil han bruge ude ved kunderne. - Når man skal have gang i et byggeri, så er det en god idé at bruge en energivejleder. Han kan lave en vurdering på, hvad der kan svare sig at lave – og han kan tage en snak med kunden om, hvor meget energi der kan spares. Både som CO2 og i kroner og øre, siger Michael Astrup og fortsætter: - Når man er i gang, koster det ikke ret meget mere at bygge energirigtigt. Merudgiften kan – ifølge beregninger fra Teknologisk Institut – tjenes hjem i løbet af fire år, siger Michael Astrup og forklarer, at han oplever, at kunder spørger om, hvad de kan gøre for at spare på energiforbruget – til fordel for dem selv og miljøet. Michael Astrup mener, at der er to kundegrupper til energirenoveringer. Dem, der vil spare penge; og dem, der vil redde miljøet. Og bonussen er et bedre indeklima, varmere vægge, og at ejendomsvurderingen stiger.

i 1978, og firmaet er en tømrer- og snedkervirksomhed, som laver reparationer, om- og tilbygninger, nybygninger og hovedentrepriser. Og det er netop der, den nye uddannelse skal slå til. Hos de danske boligejere. Michael Astrup valgte at tage uddannelsen, da han tror på, at energi-delen i nybyggeri og renoveringer er vejen frem. - Det gør ikke noget at tænke fremad – det koster næsten ikke noget. Man kan ligeså godt prøve at se endnu længere frem, når man har fat i det, siger Michael Astrup og forklarer, at hvis der skal nyt tag på, skal loftet også isoleres efter de nuværende krav – og så kan man vurdere, om man hellere skal overholde de krav, der kommer fra 2020. I 2020 skal nye bygningsdele være 75 procent bedre, end dem, der overholder BR08. Michael Astrup er ked af at sætte tal på, hvor meget en boligejer kan spare ved for eksempel at energirenovere et tag eller et loft, men varmeregningen i et 130 kvadratmeters hus, hvor man får nye vinduer og isoleret loftet, kan sagtens falde med 2.000-3.000 kroner, hvis man har fjernvarme – og mellem 5.000 og 6.000, hvis huset varmes af et oliefyr. Og det er det, han kan efter lynkurset hos Dansk Byggeri.

BR08 eller 2020-krav A. J. Astrup Byggefirma blev grundlagt af Michael Astrups far, Anders J. Astrup,

Læs mere her: energivejlederen.dk

En termografi viser, hvor varm og kold en mur er. Den kan derfor afsløre, om huset trænger til at blive energirenoveret, så du spare på varmen og pengene – mens naturen slipper for CO2.


Byggeriets grønne alternativer

1:Bolig for livet Velfac står bag et hus, der selv producerer den energi, der skal bruges til el og opvarmning i Lystrup. Faktisk producerer ”Bolig for livet”, som projektet er døbt, så meget energi, at det overskydende kan bruges til at lade en el-bil, eller det kan sælges til naboen. Huset regulerer også selv, hvor meget lys og varme, der kommer ind gennem vinduerne, og så sørger det for, at der altid er et godt indeklima. Projektet stod færdigopført i marts 2009 og bliver nu testes ved, at en familie bor, forbruger, producerer og ikke mindst oplever livet i boligen – læs mere på velfac.dk

2: EnergyFlexFamily

Af Anne Kathrine B. Nielsen

Aldrig er der blevet talt så meget om klima og miljø, som vi gør lige nu – især politisk. Men som forbruger er det svært at vide, hvad man skal gøre, og hvor man bør gribe ind for at gøre en forskel, netop fordi debatten ofte svæver i et højere, politisk luftlag. Som inspiration til kommende nybyggere, har vi her fundet flere bud på hvordan rammerne om det nye hjem bliver lidt grønnere. Læs desuden artiklen “Sådan halverer du energiforbruget i dit 70’er-hus”.

Teknologisk Institut har meldt sig i energidebatten med et energieffektivt boligbyggeri opført i Taastrup i samarbejde med Henning Larsen Architects. Projektet består af to bygninger EnergyFlexFamily, der bebos af en prøvefamilie, hvis energiforbrug følges og et Energy-FlexLab, hvor energiinstallationer og styringssystemer udvikles, optimeres og testes. Huset er energineutralt, og skal over et år producere al den energi, beboerne skal bruge for at få hverdagen til at fungere – inklusive opladning af familiens elbil. Kvaliteten af energiydelserne, for eksempel indeklima, varmt vand, kunst lys og tøjvask, dokumenteres både gennem målinger og gennem familiens subjektive vurderinger. Læs mere på teknologisk.dk

3: Komforthusene Komforthusene består af ti passivhuse i Skibet ved Vejle. Husene er opført af forskellige arkitektfirmaer og er så tætte og velisolerede, at de kan opvarmes udelukkende ved hjælp af solvarme og intern varmeproduktion. Udviklingsprojektet er blevet til i tæt i samarbejde med Saint-Gobain Isover, Tre-For Energiforsyning og Nilan, og bliver fulgt af Aalborg Universitet, der gennem tre et halvt år indsamler viden om dels husenes energiforbrug og indeklima, dels om hvordan det er at bo i et lavenergihus. Ni af de ti huse er til salg. Læs mere på komforthusene.dk


EFTER

Sådan halverer du energiforbruget i dit

70’er-hus

Projekt i Tilst viser, at man som parcelhusejer sagtens kan sænke energiforbruget, uden at den samlede boligudgift behøver at stige Af Anne Kathrine B. Nielsen Foto: Helene Høyer Mikkelsen

Røde og gule sten. Blå og hvide udhæng. Ét, halvandet og to plan. Side om side omkranset af brede ligusterhække ligger cirka 1.000 parcelhuse, der tilsammen udgør Skjoldhøjparken i Tilst – cirka otte kilometer nordvest fra Århus. Fire af de huse blev i efteråret 2008 præsenterede som prøveklude i ejendomsselskabet Realeas projekt, Energiparcel, der skulle undersøge, hvor langt man i den eksisterende boligmasse kan nå ned i energiregnskabet. Siden har de fire huse gennemgået forskellige renoveringer, og de er i dag beboet af prøvefamilier. Familierne flyttede ind november 2008, og sidste vinter blev forbruget målt før renoveringen. De første reelle forbrugsmålinger efter renoveringen ventes klar til april, men på papiret er succesen allerede slående. Udregninger viser, at energiforbruget er halveret uden den månedlige ydelse øges – fordi besparelsen kan forrente investeringen. - Vores beregninger er foretaget med fokus på de månedlige udgifter. Det kan godt være, man skal ud at låne flere penge i banken for at finansiere energiforbedringerne, men fordi energiforbruget forventes at falde så meget, bliver den samlede månedlige udgift mindre, end hvis man ikke lavede forbedringerne. Og i takt med de stigende energipriser bliver regnestykket kun bedre, forklarer Jørgen Søndermark.

Sæt ind, hvor de dyreste watt tjenes Helt konkret er tre af husenes energiforbrug reduceret mellem 30 og 50 procent. Renoveringerne spænder fra et beskedent indgreb med øje for seniorers udfordringer, til to grundigere indgreb, rettet mod børnefamilier. Ét med fokus på varme-besparelser, og ét som også omfatter elbesparelser via optimeret dagslys og solceller. Priserne for renove-

ringerne er henholdsvis 200.000 og to gange 400.000 kroner. Det fjerde og sidste hus er blevet renoveret for 2.000.000 kroner – med det mål at se, hvor langt det teknisk er muligt at sætte ind i et eksisterende hus. Det er ikke ment som et realistisk energibesparende alternativ, men som et eksperiment. Jørgen Søndermark forklarer, at budgettet ligger lige præcis under grænsen for, hvornår det bedre kan betale sig at bygge et nyt hus. I huset er besparelsen til gengæld helt oppe på 80 procent, og det betyder, at det gamle 70’er-hus nu lever op til nutidens skrappe krav til Lavenergiklasse 1. Derudover er her opnået kraftige forbedringer på indretning, indeklima og komfort. - Udfordringen har i alle fire huse været at finde ud af, hvad det koster at spare en kilowatt-time, og vi har sat ind der, hvor der var mest at hente, fortæller Jørgen Søndermark og forklarer videre, at hele pointen har været først at bruge penge der, hvor man får besparelser igen i stedet for at bruge pengene på eksempelvis nyt badeværelse.

Trappen er malet i skrap pink, der fører op – og ned – gennem huset. FØR Farøvænget 4, Skjoldhøjparken, Tilst

EFTER

To boliger i Energiparcel Farøvænget 4 (familiehus) Mål: Energiforbrug sænkes. Reparation af utæt tag ved skorsten. Bedre dagslysforhold, 10 kvm ekstra bolig og minimering af elforbruget. Midler: Maksimal loftisolering. Solceller. Ovnlys over mørkeste sted i huset. Skorstenen og pejs fjernes; erstattes af nyt superlavenergi-vinduesparti lige som øvrige vinduer mod syd. Vinduesfalse opskæres og isoleres. Overdækket terrasse inddrages med nye superlavenergivindue. Det giver et ekstra rum i huset. Styringsautomatik på varmeanlæg. Budget: 400.000 kroner Areal: 138 kvm Energibehov FØR: 222,9 kWh/kvm pr. år Energibehov EFTER: 105,9 kWh/kvm pr. år Besparelse: 52 procent eller 10.337 kroner pr. år. *

Blender ind i kvarteret Til trods for energiforbedringerne skiller husene fra Realeas projekt sig ikke ud i det homogene kvarter. Og netop den ensartethed, som man ser i Danmarks største parcelhuskvarter, spår Jørgen Søndermark en stor interesse i fremtiden. - Jeg tror, vi om nogle år for alvor vil værdsætte styrken i den ensartethed, der er her. Derfor har det også været et kardinalpunkt for os at bevare husenes stil, forklarer Jørgen Søndermark. - Husene er værd at bevare – trods deres stand. Vi har fået meget ud af de renoveringer, vi har gjort. Set ud fra verdens ressourcer er det også bedre at renovere huse end at rive dem ned – og med den viden, vi forventer at opnå her, får boligejerne nu nogle konkrete, afprøvede og troværdige løsninger at gå i gang med.

Mejløvænget 9 (seniorhus) Mål: Energiforbruget sænkes. Den store del af vinkelstuen skal anvendes. Huset skal kunne deles i to temperaturzoner. Nemt at komme ind og rundt, også med rollator. Midler: Maksimal loftsisolering. Vinduesfalse opskæres og isoleres. Bred niveaufri højisoleret indgangsdør. Dørtrin sænkes. Falskinne under dør tætner mod værelsesfløj. Stuens skydeparti og øvrige vinduer erstattes af superlavenergi-elementer. Brændeovn fjernes. Rem efterisoleres. Budget: 200.000 kroner Areal: 157 kvm Energibehov FØR: 198,5 kWh/kvm pr. år Energibehov EFTER: 135,6 kWh/kvm pr. år Besparelse: 32 procent eller 6.064 kroner pr. år.

FØR Mejløvænget 9, Skjoldhøjparken, Tilst

På redaktionens deadline kostede det henholdsvis 240 og 470 kroner efter skat at låne henholdsvis 400.000 og 200.000 kroner med et F1-afdragsfrit lån. *udregnet efter fjernvarmepris på 62 øre kWh, som er landsgennemsnittet.

Let me present Maison Go Maison Go – eller Casa Go – er en skæv, privat villa af glas og stål i nordfranske Thionville. Huset byder på 320 kvadratmeter i tre etager plus parkeringskælder Af Jean Tonnesen

Thionville lige syd for grænsen mellem Luxembourg og Frankrig er en lille, søvnig by med lidt over 40.000 indbyggere. Byen blev grundlagt i 835, men i 2006 – 1.171 år efter de første sten blev lagt i byen – fik den en 320 kvadratmeter, moderne villa i glas og stål.

Metalramme og glasvægge Huset er bygget af en metalramme og -beklædning med meterhøje gulv til gulv-vinduer og glasvægge. Næste alle vægge er af glas eller glasproduktet profilit, de steder, hvor glasset skal sikre privatlivet og være vægge. Profilit er et ornamentglas med tråde i længderetningen, der lader lys slippe ind – men stopper nysgerrige blikke. Taget er af zink. En metalrampe fører ind til entreen i stueetagen, mens en nedkørsel ender under huset, hvor familiens bil parkeres. Indenfor er alle vægge og vinduer skæve – mens arkitekterne har valgt at male og bruge klinker i orange og lilla – som kontrast til hvid, stål og glas. Maison Go er tegnet af Emmanuelle Marin-Trottin og David Trottin fra den franske arkitektstue Périphériques Architectes.

Øverst er et hjørne brugt som tagterrasse med direkte udgang fra husets køkken. Terrassen er perfekt til franske, varme sommerdage.

Læs mere på peripheriques-architectes.com

FEM GODE RÅD - når du skal energirenovere Nye energibesparende vinduer? Ud med brændeovnen? Et ekstra lag isolering? Eller noget helt fjerde... Det kan være svært at overskue, hvor man skal begynde. Realea har samlet fem gode tommelfingerregler til at guide dig gennem de første overvejelser om energirenovering

1. Kig nøje på de skader og fejl, som kræver øjeblikkelig eller snarlig udbedring. Kan du, ved at tænke aktivt og energimæssigt, opnå flere fordele for de samme penge? 2. Maksimér effekten af håndværkerbesøget. Lad være med at ”klat-isolere” eller købe de næstbedste energiruder – fuld skrue, når du er i gang. Det er billigst i længden. For det er håndværkerens løn, der koster. Det sikrer også husets fremtidige værdi – den næste ejer skal ikke kassere

en dyr, men halvhjertet løsning, men kan bygge videre på dit arbejde. 3. Se på den måde, I bruger huset. Er der steder, I ikke kan sidde eller sove på grund af dårlige vinduer, så kan nye energiruder skaffe jer op mod 30 procent mere effektivt areal til en pris, som ligger langt under at prisen for at bygge til. 4. Fjern den gamle pejs eller brændeovn. Ofte et levn fra 70’ernes oliekrise-panik. Den er ineffek-

tiv, forurener og tager masser af plads. Så væk med den, og hold i stedet varmen med gode vinduer. Og nyd, at både du og naboerne kan trække vejret friere bagefter. 5. Vent med køkken og bad, hvis det kun handler om kosmetiske løft – start i stedet med de kloge renoveringer – så kan de penge, du sparer, være med til at finansiere køkken og bad senere.

Glasset, der udgør både vinduer og vægge i Maison Go, lyser op i klare farver, mens tusmørket falder på, og aftenen nydes med vennerne.

Maison Go skiller sig ud fra de almindelige huse i området, hvor det er opført. Glas, stål og stærke farver side om side med murret byggeri med år på bagen.


Foto: Torben Eskerod

Præmie til atelier

næste gang

Ta’ med på byggeudstilling I næste nummer af HOUSE tager vi et smugkig på forårets byggeudstilling Byg & Bo i Malling. Efter et års pause er Byg & Bo igen klar til at vise seneste nyt inden for familiehuse.

Foto: Torben Eskerod

Væggene er beklædt med birketræsfiner, der er malet og udformet i felter, som hver især udgør et lille kunstværk. Loftet bliver malet af Mads Møllers datter, Christine Møller, og skal være en himmel, der gennemskæres af grene og blade.

Foto: Mads Møller

På Strandhusvej har Århus Kommune præmieret et atelier fra 2009. Den nye bygning er femte etape i et beton- og træhus fra 1969. Og det er blandt andet samspillet mellem de fem bygninger, der har fået anerkendelsen ”Præmieret byggeri 2009”

Hovedhuset på toppen af skrænten er fra 1969 er i beton støbt på stedet, mens det nye atelier er beklædt med lærketræ, der med tiden vil få en varm sølvgrå tone og spille op til det 40 år gamle betonhus.

Indenfor er der 28 kvadratmeter gulv, hvor der er blevet plads til et arbejdsrum med udigt over Århus Bugt, et toilet og bade, te-køkken og en hems med soveplads.

Af Jean Tonnesen

Brutalisme, postmodernisme og bæredygtigt design. Århus Kommune har præmieret en selvstændig tilbygning til et hus, der er bygget over fem omgange, og ifølge ejeren, Mads Møller, er hver bygningsdel barn af sin tid. Den nye tilbygning ligger tre terrasser nede af Solklinten, der topper på Egå Strandvej og ender i Egåen, kort før udmundingen i Århus Bugt. - Det er et rum, hvor vi kan arbejde og hvile, og et atelier, hvor vi kan læse, male og hugge i sten, siger Mads Møller. Den nye bygning er 34 kvadratmeter, indpasset i skrænten og spiller sammen med et gæstehus, der ligger en terrasse højere. Bygningen og terrassen føjer sig ind i forløbet af tre plateauer og terrasser, der vandrer ned ad skråningen. Og selvom de fem bygningsdele er fra fem forskellige perioder, er der ingen konflikter mellem deres udstryk.

Samspil præmieret Hovedhuset, der er støbt på stedet i beton, blev bygget i 1969, fik en tilbygning af glas og stål i 1978 og endnu en i stål i 1992. Foran huset – på første plateau på skrænten – blev fundamentet fra et sommerhus til et gæstehus i 2001. I 2009 blev det ny atelier bygget. Og det er samspillet mellem de fem tilbygninger, indpasset på grunden, der er blevet præmieret. Facaderne på bygningen og gæstehuset fra 2001 er beklædt med lærketræslister, der tegner lodrette mønstre og figurer. - Den er ikke overfladebehandlet. Det vil sige, at træet tager mod vind og vejr.

Det får den grå, varme tone frem, forklarer Mads Møller. Træet vil med tiden blive sølvgråt, der spiller op til det oprindelige betonhus.

Birkefiner på væggene Indenfor i huset er der blevet plads til en hems ovenover et badeværelse, et lille tekøkken og et arbejdsrum med klodsgulv, hvor træender er vendt med årene opad. Væggene er beklædt med krydsfiner af birketræ, der er opdelt i felter, og hver væg er et billede i sig selv. - Det er spændende at arbejde med de indvendige facader i stedet for ”bare” lave grå eller hvide vægge, siger Mads Møller. Der er tre en halv meter til loftet, der gennemskæres af to loftsvinduer, som – sammen med husets facade-vinduer hiver lys fra bugten ind i rummet. En enkelt aflangt felt begynder ved gulvet og ender under loftet, hvor det er planen, at Mads Møllers datter, Christine Møller, skal fortsætte feltet og male en blå himmel, der gennemskæres af en trækrone med grønne blade.

Vi tager også et smut i haven og ser på de indledende forberedelser, der skal til, inden en ny udendørs og farverig sæson for alvor går i gang. Derudover bringer vi inspiration til, hvordan du kan indrette det grønne uderum – blandt andet med havelamper fra Ikea, der ikke behøver strøm, men udelukkende kører på solceller, for at lyse op i sommermørket.

Mosser og stenurter på taget Bygningernes femte facade, taget, der ses fra den øverste terrasse, har sukkulenter, mosser, flerårige planter og stenurter. Mads Møller er arkitekt og søn af Christian Frederik Møller, der grundlagde tegnestuen C.F. Møller i 1924. Udover atelieret på Strandhusvej er Kræftens Bekæmpelses Rådgivningscenter, Peter Sabroes Gade 1, Århus, og et etagebyggeri i Jægergårdsgade 76, Århus, også præmieret.

Begrundelse

Foto: Torben Eskerod

Taget på den nye tilbygning kan ses fra hovedhuset – derfor har det sukkulenter, mosser, flerårige planter og stenurter, der får det til at falde ind i skrænten mod Egåen og er med til at opfylde ønsket om bæredygtighed.

Bedømmelseskomiteens begrundelse for, at Mads Møller og Inge Bomholts atelier er blevet præmieret lød blandt andet; ” Ejendommen præmieres for en gennemført arkitektur, der på smukkeste vis spiller sammen med den eksisterende bebyggelse og terræn”. Bedømmelseskomitéen bestod blandt andre af rådmand Peter Thyssen, lektor Mogens Brandt-Poulsen, stadsarkitekt Gøsta Knudsen, billedkunstner Jan Balling, bygningsinspektør Thomas Brun og landskabsarkitekt Vivi Pedersen.

Næste nummer af HOUSE kommer sammen med JP Århus torsdag den 18. marts


UDGAVE 11 // SØNDAG D. 16. NOVEMBER 2008

ANNONCETILLÆG TIL

//

BOLIG

// I N S P I R A T I O N

// D E S I G N

// I N D R E T N I N G

//

Dansk design på vej ud af sit vakuum – Ny generation af designere med vovemod er klar til at tage over

Fire cykler blev en stol – Interview med designer Mads Hvidkjær Binderup

Fra erhverv i midtbyen til lejlighed med meterhøje vinduer – Sådan griber du forvandlingen an

Bliv ordentlig klædt på før boligjagten går ind... BOLIGSØGNING

BOLIGMARKEDET

INSPIRATION

BOLIGFORUM

Her finder du den helt rigtige bolig første gang. Indtast dine personlige ønsker og se udvalget hurtigt og let.

BOLIGRAPPORT

- mest at vælge imellem


2

4

Pü jagt efter vildskab 9Vch`ZYZh^\cZgZbZYkdkZbdY]Vghe^YhZiVaWjZgcZd\Zg`aVgi^aZiZgdWgZbVg`Z" YZid\\Zch`VWZYZh^\cigVY^i^dcZc!hdbk^YVch`ZgZZgh€hidaiZV[#9Vch`9Zh^\c]Vg k²gZi^cYZ^ZikV`jjbh^YZc\jaYYgZc\ZcZhdb6gcZ?VXdWhZc!=Vch?#LZ\cZgd\ KZgcZgEVcidciZ\cZYZh^\i^aZceaVYhe€YZc^ciZgcVi^dcVaZYZh^\chXZcZ^&.*%ZgcZ d\+%ZgcZ#BVc\ZV[b³WaZgcZ[gVYZci^Y]Vgk²gZi^egdYj`i^dch^YZc!d\^YV\ZgYZ VaYgZcYZYZh^\chiVY^\hncdcnbbZY9Vc^h]9Zh^\c#9Zi]Vg[€ZiZ`heZgiZgi^a^Zc €gg²``ZViZ[iZghe³g\Zk^aYh`VWd\a^YZch`VW]dhYVch`ZYZh^\cZ[iZg`dbbZgZÄd\ ^[³a\Z8]g^hi^VcHX]Zg[^\!YZgZgVYb^c^higZgZcYZY^gZ`i³g[dg9Vch`9Zh^\c8ZciZg!hi€g k^cjkZY`VciZci^aZccn²gV# >YZiiZcjbbZgV[=DJH:]Vgk^h³\iVi[^cYZYZche^gZcYZk^aYh`VW^YVch`YZh^\c d\]VgWZYi`ncY^\Z[gVWgVcX]ZceZ\Ze€cd\aZV[YZYZh^\cZgZ!YZgh`^aaZgh^\jY^ bdYZW^aaZYZia^\Zcj#K^]Vgd\h€hVbaZiZcbVhhZ^che^gVi^dc!YZg]VgYZii^a[²aaZh! ViYZ`gZYhZgdbWZ\gZWZiK^aYh`VW#D\h€]Vgk^iVaibZYYZcjc\ZYZh^\cZgBVYh =k^Y`_²g7^cYZgje!YZgbZYidhidaZÄaVkZiV[\VbaZXn`aZgÄ[dgh³\ZgViegdkd`ZgZ YVch`ZgcZhÇWgj\d\hb^Yk²`Ç"`jaijg# CZlNdg`Zg"Yg³bbZcdbViaVkZZg]kZgkhad`VaZi^b^YiWnZcdbi^aZcaZ_a^\]ZY bZYbZiZg]³_Zk^cYjZgd\€WcZgjb`Vck²gZhk²gVi[€jY^a^kZi#@dbbjcZ"d\ ad`VaeaVcZcWZhiZbbZg!]kdgbZ\ZiYjb€!d\^``Zb^cYhi]kdgbZ\ZiYZi`dhiZgÄk^ ]VgiVaibZY@^ghiZcHeZioaZg=VchZc!YZgZgVg`^iZ`id\V[YZa^c\haZYZg[dgVg`^iZ`iV[" YZa^c\Zc^Vg`^iZ`i"d\^c\Zc^³g[^gbVZi7VhXdc^@³WZc]Vkc!db]kdgYVcbVcdbYVc" cZgZg]kZgki^aWda^\#

Menneskekroppen er evig inspiration for designere og arkitekters streger, nĂĽr de kreerer nyt til boligen – eksempelvis siges det, at vĂŚre skuespillerinden Mae Wests ďŹ gur Earl R. Dean havde i tankerne, da han designede Coca-cola-asken tilbage i 1915. Vi har fundet syv designnyheder, der er gĂĽet skridtet videre og mere eller mindre har afbilledet dele af menneskekroppen.

Organer pĂĽ bordet Af Anne Kathrine B. Nielsen

Ă˜jet ser alt – ogsĂĽ klokken. I dette tilfĂŚlde har George Nelson designet et ur, som er formet som et øje. Eye Clock er designet i 1957 i valnød og messing. MĂĽl: 76x34 centimeter. Den koster 2.448 kroner – paustian.dk

<dY[dgcÂł_ZahZ

indhold

Med venlig hilsen Anne Kathrine B. Nielsen Redaktør, HOUSE

4

 Vil du spise sushi fra min nøgne krop? Tallerknerne Bodylicious er inspireret af en japansk tradition, hvor sushi bliver serveret pĂĽ en nøgen kvinde- eller mandekrop. Kropstallerknerne fĂĽs bĂĽde i en feminin og en maskulin udgave og bestĂĽr i sĂŚt af tre tallerkner, der sĂŚttes sammen til en hel torso. FĂĽs i sort og hvid. Designer: Hiroshi Tsunoda. Hver tallerken koster 45 euro â&#x20AC;&#x201C; cirka 335 kroner. designcode.es

Organer pĂĽ bordet Indret dit hjem med kropsdele

UDGAVE 11 // SĂ&#x2DC;NDAG D. 16. NOVEMBER 2008

Forsidefoto: ossobuco.dk

6-7

//

BOLIG

// I N S P I R A T I O N

// D E S I G N

// I N D R E T N I N G

//

Redaktion Bo Dahl Andersson, ansvarsh. bd@aarhusmedia.dk Anne Kathrine B. Nielsen, redaktør akn@aarhusmedia.dk

8

â&#x20AC;&#x201C; Ny generation af designere med vovemod er klar til at tage over

Fire cykler blev en stol â&#x20AC;&#x201C; Interview med designer Mads HvidkjĂŚr Binderup

Fra erhverv i midtbyen til lejlighed med meterhøje vinduer â&#x20AC;&#x201C; SĂĽdan griber du forvandlingen an

           

  

  

  

  

                       

     

Salg Eric Philippe Jonsen, key account manager ej@jppol.dk Produktion Ă&#x2026;rhusmedia Tryk Trykkompagniet A/S

Et horn i siden Indret dit hjem med gevir

9

Design-sjov til stuen Forvandl møblerne til spil

Jean Tonnesen, journalist jt@aarhusmedia.dk

Dansk design pĂĽ vej ud af sit vakuum

Dansk design pü vej tilbage Fü inspiration til innovative, humoristiske og vilde møbler

ANNONCETILLĂ&#x2020;G TIL

10-11

Fire cykler blev til en stol Mads HvidkjÌr Binderup har lavet skrot til møbler

12-13

Den amerikanske drøm i Danmark Südan forvandler du erhverv til bolig

14

Julen har bragt en masse watt Skru ned for strømforbruget i december

Deadline for annoncebooking: Tirsdag kl. 17.00 Deadline for materiale indlevering: Onsdag kl. 14.00

16

Giv mig dit hjerte. Lims er en serie keramik, designet af tyske Gesa og Ralf MĂźller. Her er det vaserne â&#x20AC;?Organâ&#x20AC;?, â&#x20AC;?Hartâ&#x20AC;? og skĂĽlen â&#x20AC;?Tripplenippleâ&#x20AC;?. Serien er hĂĽndlavet i porcelĂŚn og rummer 14 forskellige design. MĂĽl pĂĽ de to vaser: Cirka 14 centimeter. SkĂĽl: Cirka 30 centimeter i diameter. Priser fra 350 kroner â&#x20AC;&#x201C; designoff.dk

Udbudspriser fortsĂŚtter nedad I tredje kvartal faldt priserne med fire procent

17

Stolemageren fra Tønder Hans J. Wegner tegnede omkring 500 stole fra 1931 til hans død i 2007

Kgs. Nytorv 8 ¡ 1050 København K. ¡ Tlf. 8612 6080 ¡ Fax 8612 7390 HOUSE udkommer øst for StorebÌlt som annoncetillÌg til Politiken Avisen samt dens annoncører pütager sig intet erstatningsmÌssigt ansvar som følge af eventuelle fejl i avisen. ErhvervsmÌssig affotografering af avisens indhold er ikke tilladt. Avisen modtager gerne redaktionelle indlÌg, men forbeholder sig ret til at afvise süvel tekst som annoncemateriale, der strider mod udgivers interesse.

 Tag plads i en anden kvindes krop. Italienske Fabrio Novembre har designet to mĂŚrkbare stole â&#x20AC;?Him & Herâ&#x20AC;?, der er afstøbninger af henholdsvis en kvinde- og en mandekrop. Stolene fĂĽs i sort, hvid eller grøn plastfiber og koster fra 1.875 kroner. Image Collection oplyser nĂŚrmeste forhandler pĂĽ tlf. 32 62 36 77.

 Frame-bordet fra Driade er designet af Philippe Strack. Bordpladen af transparent glas prydes af en lĂŚkker kvindetorso. Rammen er af mahogni og mĂĽler B80xH72xL160/180/210 centimeter. Pris fra 38.500 kroner â&#x20AC;&#x201C; interstudio.dk


7

6

Dansk design pĂĽ vej tilbage En rapport fra 2003 slog fast, at dansk design manglede kraft, vildskab og lidenskab. Christian ScherďŹ g, adminstrerende direktør for Dansk Design Center mener, at begrebet var inde i et vakuum efter guldalderperioden i 1950erne og 60erne â&#x20AC;&#x201C; men nye designere med vovemod er pĂĽ vej. Det tager bare tid.

Af Jean Tonnesen

Knogler og muskler er inspirationen til Ninna Helena Olsens og Lisbeth Hvorslev Taastrups skammel Osso Buco, der har integreret LEDlys. ossobuco.dk

 Human er en sofa med bløde former, som er legemliggørelsen af Kristina May Olsens menneskestudier. Formen er fundet i menneskets knogler, hud og rynker, og til sidst endte den i

Ă&#x2020;?Z\]Vg^``Z]ÂłgihÂ&#x20AC;bZ\Zii^aYVch`YZ" h^\c^YZc[dg\Vc\cZi^Y#9ZgZgWaZkZigZi hi^aaZ#Ă&#x2021; 8^iViZi Zg V[ <^_h 7V``Zg [gV YZi ]da" aVcYh`Z YZh^\c[^gbV 9gdd\ 9Zh^\c d\ `dbbZg[gV:g]kZgkhd\7n\\ZhingZahZch gVeedgiĂ&#x2020;9Vch`9Zh^\cĂ&#x201E;ZcZg]kZgkhÂł`d" cdb^h`VcVanhZĂ&#x2021;[gV'%%(# "9ZiZgbja^\i!VijYaVcYZi^YV\k^ah^" \Zcd\Zii^ahkVgZcYZ!bZcYZiZg[dgY^!YZi iV\Zgi^YVihaÂ&#x20AC;^\ZccZb!h^\Zg8]g^hi^Vc HX]Zg[^\!YZgZgVYb^c^higZgZcYZY^gZ`iÂłg [dg9Vch`9Zh^\c8ZciZgd\[dg`aVgZg!Vi YZg Z[iZg YZc YVch`Z YZh^\c\jaYVaYZg ^ &.*%ZgcZd\+%ZgcZkVgZikV`jjb#BZc ]VcbZcZg!Viaj[iZcWaZkhaÂ&#x20AC;Zi^cY^YZi kV`jjb ^ WZ\ncYZahZc V[ YZi cnZ Â&#x20AC;gij" h^cYZ#9ZgZgWVgZZck^h\ZccZbig²c\" c^c\hi^Y#

et kys. Sofa er i produceret af Erik Jørgensen og har modtaget Ă&#x2026;rets Erik Jørgensen-pris i 2007. Erik-jorgensen.com

Innovative, humoristiske og vilde

møbler

Dansk miljøbevidsthed

Dansk design er ikke gĂĽet i dvale â&#x20AC;&#x201C; de unge designere vil mere, kan mere og mĂĽ mere. Sidsel Forchhammer, der er PR-medarbejder hos Dansk Design Center, peger pĂĽ otte design, der skiller sig ud.

9Vch`YZh^\c]VgZc[dgVc`g^c\^[dgb\^k" c^c\d\hdX^VaWZk^Yhi]ZYĂ&#x201E;i^c\!YZg`Vc \^kZĂ&#x2021;9Vc^h]9Zh^\cĂ&#x2021;Zc[dgYZa^[dg]daY i^a YZ jYZcaVcYh`Z YZh^\cZgZ# 9Zc hd" X^VaZ WZk^Yhi]ZY `dbbZg WaVcYi VcYZi i^ajYign`^b^a_ÂłWZk^Yhi]ZYĂ&#x201E;^ViWgj\Z b^a_ÂłkZca^\Z bViZg^VaZ d\ dei^bZgZ Vg" WZ_Yh\Vc\Z Ă&#x201E; ediZci^VaZ! YZg `Vc Wa^kZ [d`jheÂ&#x20AC;!cÂ&#x20AC;g@ÂłWZc]VkcZgk²gi[dg;CĂ&#x2030;h `a^bVidebÂłYZ^'%%.# "K^]VgZc\ZcZgVi^dcV[nc\gZd\Ă&#x2021;eÂ&#x20AC; kZ_Ă&#x2021;"YZh^\cZgZbZYZihidgiediZci^VaZ#K^ ZgWaZkZiWZYgZi^aViWgj\ZcnZbViZg^VaZg d\[dgbZg#K^]VgVai^Yk²gZik²aY^\\dYZ i^aVii²c`ZWgj\ZgZd\^``ZWVgZ[dgb!h^" \Zg8]g^hi^VcHX]Zg[^\#

Møblet Stofastykke er en konsekvens af, at de fleste danskere har sofa, bord, reol og standerlampe stüende sammen. Derfor har Ditte Hammerstrøm lavet Êt møbel, hvor alle fire ingredienser er samlet i Êt. Foto: Jeppe Gudmundsen-Holmgreen. Erikjorgensen.dk

Âť Orchid Chair har sit navn efter okideen, der

Zg^c\gZY^ZchZgcZ^XdX`iV^aZc!hdb^\Zc `VchZcYZ9VcbVg`deeÂ&#x20AC;YZc^ciZgcV" i^dcVaZ YZh^\chXZcZ# 9Zi bZcZg 9dgiZ CÂł]g 6cYZghZc! YZg Zg `dcidgX]Z[ [dg YZh^\cd\^ccdkVi^dcjcYZg:g]kZgkhd\ 7n\\ZhingZahZc# "BVc`VcdkZgkZ_Z!dbk^^9VcbVg` ]Vg]k^aZia^YieÂ&#x20AC;aVjgW²ggZcZ#K^]VgbÂ&#x20AC;" h`Z]V[iWgj\[dgZchVaikVcYh^cYhegÂł_i" c^c\!h^\Zg9dgiZCÂł]g6cYZghZc# =jc [dg`aVgZg! Vi YZi Zg hk²gi Vi aVkZ ZcgVc\hi^\ZdkZgkZgYZchWZYhiZYZh^\c" aVcYZ# " BZc ]k^h bVc `^\\Zg eÂ&#x20AC; [dgh`Zaa^\Z ^ciZgcVi^dcVaZ^cYZ`hZgdkZgYZh^\ccVi^d" cZg!inYZgbZ\ZieÂ&#x20AC;!Vik^a^\\Zga^\ZjcYZg ide[Zb!h^\Zg]jcd\[dg`aVgZg!ViYZh^\c ^'%%-^``Z`jc]VcYaZgdbViaVkZ[nh^` YZh^\c! bZc d\hÂ&#x20AC; Vi YZh^\cZ `dcXZeiZg d\gVbbZa^\Zeg²X^hYZi!hdb`jcYZgcZ Z[iZgheÂłg\Zg#=jcWgj\Zg6eeaZh>edYd\ >e]dcZhdbZiZ`hZbeZa#6eeaZ]Vg[dg" bÂ&#x20AC;ZiViYZh^\cZ\VbbZa`ZcYiiZ`cdad\^! hÂ&#x20AC; YZi gVbbZg Zc YZh^\cZ[iZgheÂłg\hZa# Cd\Zi YVch`Z YZh^\ck^g`hdb]ZYZg `Vc a²gZV[# "K^`VchZ!ViYZk^g`hdb]ZYZg!YZgaV" kZg\dYiYZh^\c`aVgZgh^\WZYgZ!h^\Zg]jc d\[dg`aVgZg!ViZi\dYiYZh^\ch`VWZgk²gY^ ]dh[dgWgj\ZgZcĂ&#x201E;Zck²gY^!YZg^``Z`Vc bÂ&#x20AC;aZh!bZcYZg`Vci_ZcZheZc\ZeÂ&#x20AC;#

Stort vovemod og nye materialer >YV\Ă&#x201E;[ZbÂ&#x20AC;gZ[iZg!Vi:g]kZgkhd\7n\\Z" hingZahZchgVeedgiĂ&#x2020;9Vch`9Zh^\cĂ&#x201E;ZcZg" ]kZgkhÂł`dcdb^h`VcVanhZĂ&#x2021;jY`db!ZgYZg Ă&#x201E;^[Âła\Z8]g^hi^VcHX]Zg[^\Ă&#x201E;^\ZcZchidg \gVYV[kdkZbdYd\Wgj\V[cnZbZidYZg

Danmark har en meget lav profil. Der er blevet stille om Danmark. Man hører betydeligt mere til Finland og Sverigeâ&#x20AC;? John Thackera, Doors of Perception, Holland. Kilde: â&#x20AC;&#x153;Dansk Design â&#x20AC;&#x201C; en erhvervsøkonomisk analyseâ&#x20AC;? (2003) fra Erhvervs og Byggestyrelsen.

har lagt form til stolen. Som en blomst sidder man i skallen, der støtter mod gulvet for og bag. flindtdesign.dk

bVg`ZgZh^\!h^\Zg]jcd\[dg`aVgZg!ViYZ ZgeÂ&#x20AC;kZ_jYZcVih²iiZcVkcZeÂ&#x20AC;# 9Zg Zg Yd\ ^c\Zc \gjcY i^a Vi ]k^aZ eÂ&#x20AC;aVjgW²ggZcZĂ&#x201E;]ZaaZg^``ZhZakdbYZg Zgjc\ZYZh^\che^gZ!hdbZgkZYVi\ÂłgZ 9Vc^h] 9Zh^\c ]di ^\Zc! [dg aVcYZ hdb HnY`dgZVVgWZ_YZg^ciZchieÂ&#x20AC;!Vi[Â&#x20AC;YZgZh YZh^\cZgZdeeÂ&#x20AC;Za^iZeaVc!d\YZiWZinYZg ZcYcj bZgZ `dc`jggZcXZ i^a YVch` YZ" h^\c#

Internationale design priser â&#x20AC;&#x201C; Top 10 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10.

Tyskland USA Japan Schweiz Holland Italien Sydkorea Danmark Ă&#x2DC;strig Belgien

Indsamlingen er baseret pĂĽ uddelingen af priserne IDEA (USA), Good Design (USA), Red Dot (Tyskland), If (Tyskland) og Design for Asia (Hong Kong) 2001-2005. Kilde: â&#x20AC;?Et billede af dansk design â&#x20AC;&#x201C; udfordringer og perspektiverâ&#x20AC;? (2007) fra Erhvervs og Byggestyrelsen.

Omdømme blandt inter nationale designorganisationer â&#x20AC;&#x201C; Top 10 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10.

Storbritannien Italien USA Holland Danmark Tyskland Japan Finland Sverige Frankrig

Listen er et resultat af en international websurvey blandt 170 designorganisationer i verden, der er medlemmer af de tre internationale brancheorganisationer ICSID, IFI og ICOGRADA for industrielt design, indretningsarkitekter og graďŹ ske designere. Kilde: â&#x20AC;?Et billede af dansk design â&#x20AC;&#x201C; udfordringer og perspektiverâ&#x20AC;? (2007)

OTO 100 er et reolsystem, der er lavet af rør

 Louise Campbells stol â&#x20AC;?Prince Chairâ&#x20AC;? blev

 Stingray er en moderne fortolkning af den

 Cecilie Manzâ&#x20AC;&#x2122; mĂĽl var at skabe en en-

i glasfiber. Systemet er lavet til den moderne familie, der flytter eller flytter om. OTO 100 kan hurtigt skilles ad og samles igen i forskellige former â&#x20AC;&#x201C; nĂĽr der ikke opbevares bøger, magasiner og tøj i reolen, kan ringene lĂŚgges ind i hinanden, sĂĽ de danner et mønster. muuto.dk

tegnet til Kronprins Frederik i 2001 og kom i produktion hos Hay i 2005. Foto: Hay.dk

klassiske gyngestol. Formen har givet Stingray dens navn. Stingray betyder rokke pĂĽ engelsk, og skallen ligner en stor rokke, der bevĂŚger sig over havbunden. Fredericia Furniture â&#x20AC;&#x201C; fredericia.com

kel, blød form til hendes Caravaggio pendel. Undervejs i designprocessen havde kurven flere forskellige former, men endte i en feminin udgave. OphÌngetsteknikken og konstruktion er maskulin og skaber en modvÌgt til skÌrmen. Lightyears.dk

<jaYVaYZgYgZc\ZcZhdb=Vch?#LZ\" cZg! Edja @_²g]dab! LZgcZg EVcidc d\ @Vn7d_ZhZc]VgĂ&#x201E;^[Âła\Z8]g^hi^VcHX]Zg[^\ Ă&#x201E;hVih^\[Vi^]j`dbbZahZc]dhYZjYZc" aVcYh`Z YZh^\cheZX^Va^hiZg! d\ hZakdb YZcnZYVch`ZYZh^\cZgZVgWZ_YZg]Â&#x20AC;gYi [dg Vi [Â&#x20AC; iVaZi^Y eÂ&#x20AC; YZh^\chXZcZc! iV\Zg YZii^Y![ÂłgeZghdcZg!hdb<^_h7V``Zg[gV 9gdd\9Zh^\c!]Vg²cYgZihnceÂ&#x20AC;YZi!YZg Zg`ZcYihdb9Vc^h]9Zh^\c#

Savnede kraft og vildskab 9Zh^\cgVeedgiZc Ă&#x2020;9Vch` 9Zh^\c Ă&#x201E; Zc Zg]kZgkhÂł`dcdb^h` VcVanhZĂ&#x2021; [gV '%%( `dc`ajYZgZYZ! Vi YVch` YZh^\c hVkcZYZ `gV[i!k^aYh`VWd\a^YZch`VW#IgZi^c\!YZg

WaVcYiYZcnZYVch`ZYZh^\cZgZ# =Vc bZcZg Yd\! Vi YZi kV`jjb! YZg WaZkh`VWiZ[iZg\jaYVaYZgZcZgZc`dbW^" cVi^dcV[!ViegdYjXZciZgcZ]VkYZXVh]" Xdlh^YZhidgZ!bZc\VbaZ!YZh^\cZgZĂ&#x201E; YZgkVg^``ZWgj\[dgVi[^cYZcnZiVc`Zg WaVcYi jc\Z YZh^\caÂłkZg# 9Zi [^` WaVcYi VcYgZ8ZX^a^ZBVcoi^aVihÂł\Zi^ajYaVcYZi [dgVi[Â&#x20AC;h^cZhigZ\Zg\_dgii^ak^g`Za^\]ZY# >[Âła\Z9dgiZCÂł]g6cYZghZc[gV:g]kZgkh d\7n\\ZhingZahZc`g²kZgZc^ciZgcVi^d" cVaVcZg`ZcYZahZ!ViYZh^\c[^gbVZgcZWa^" kZghiÂłggZ# " 9Zh^\cWgVcX]Zc Zg ^ YV\ eg²\Zi V[ g^\i^\bVc\ZhbÂ&#x20AC;k^g`hdb]ZYZg!d\]k^h k^h`VabVg`ZgZdh^ciZgcVi^dcVai!h`Vak^ ]VkZhidgZYZh^\ck^g`hdb]ZYZg!YZg`Vc

fra Erhvervs og Byggestyrelsen.

Dansk design pĂĽ nettet

â&#x17E;&#x153; Erhvervs og Byggestyrelsens rapport â&#x17E;&#x153; â&#x17E;&#x153; â&#x17E;&#x153; â&#x17E;&#x153; â&#x17E;&#x153;

â&#x20AC;?Dansk Design â&#x20AC;&#x201C; en erhvervsøkonomisk analyseâ&#x20AC;? â&#x20AC;&#x201C; kortlink.dk/5yfh Erhvervs og Byggestyrelsens rapport â&#x20AC;?Design skaber vĂŚrdiâ&#x20AC;? â&#x20AC;&#x201C; kortlink.dk/5yfk Erhvervs og Byggestyrelsens rapport â&#x20AC;?Et billede af dansk design â&#x20AC;&#x201C; udfordringer og perspektiverâ&#x20AC;? â&#x20AC;&#x201C; kortlink.dk/5yfm Dansk Design Center â&#x20AC;&#x201C; ddc.dk Danish Crafts â&#x20AC;&#x201C; danishcrafts.dk Danish Design association â&#x20AC;&#x201C; danishdesignassociation.com


17

9

Design-sjov til stuen

De 15 store â&#x20AC;&#x201C; i de nĂŚste 15 uger prĂŚsenterer vi 15 af de største, danske designere, der har vĂŚret med til at sĂŚtte Danmark pĂĽ verdenskortet. LĂŚs blandt andet om Verner Panton, Kay Bojesen, Arne Jacobsen og det nye stjernefrø Louise Campbell.

Spil er vildskab og lidenskab i samhørighed med evner. Og hvorfor ikke indrette stuen, herrevĂŚrelset eller køkkenet med et stykke design, der â&#x20AC;&#x201C; udover at vĂŚre en fryd for øjet â&#x20AC;&#x201C; ogsĂĽ er et sted, hvor kampen om, hvem der skal vaske op, kan afgøres?

Y-stolen fra 1950 er en klassiker i de danske møbelhuse â&#x20AC;&#x201C; her 58 ĂĽr efter den kom i produktion, bliver den stadig købt til de danske spisestuer og køkkener. Foto: Carl Hansen.

Hans J. Wegner â&#x20AC;&#x201C; arkitekt og møbelarkitekt

â&#x17E;&#x153; Hans Jørgensen Wegner var arkitekt

â&#x17E;&#x153;

Stolemageren fra Tønder Hans J. Wegner tegnede omkring 500 stole fra 1931, hvor han blev uddannet snedker, til hans dødsdag en januardag i 2007. Flere af hans stole er blevet moderne klassikere â&#x20AC;&#x201C; deriblandt Y-stolen og Den Runde Stol. Af Jean Tonnesen

=Vch?#LZ\cZgkVghidaZbV\Zg#=VcWaZk [³Yi^I³cYZgYZc'#Veg^a&.&)!d\YV]Vc Y³YZYZc'+#_VcjVg'%%,!Z[iZgadY]Vch^\ ZiVg`^iZ`idc^h`Z[iZgb²aZ!]kdgdebdY ]VakYZaZc V[ ]Vch a^khegdYj`i^dc kVg hidaZ#9ZiZgYd\^``ZVaaZ]VchhidaZ!YZg `db^egdYj`i^dc!bZcYZ!YZg\_dgYZ!Zg bdYZgcZcn`aVhh^`ZgZ# >&.+%WaZk]Vchhida!9ZcGjcYZHida! kZgYZch`ZcYi! YV YZc WaZk Wgj\i ^ Zc

ik"YZWVi bZaaZb YZ VbZg^`Vch`Z eg²" h^YZci`VcY^YViZg ?d]c ;# @ZccZYn d\ G^X]VgYC^mdc#HidaZcWaZkiZ\cZi^&.).! bZc WgÂłY YZc Vg`^iZ`idc^h`Z anYbjg Z[iZgjYhZcYZahZc#>YV\`VaYZgVbZg^`V" cZgcZ9ZcGjcYZHidaĂ&#x2021;I]Z8]V^gĂ&#x2021;Ă&#x201E;ZaaZg eÂ&#x20AC;YVch`Ă&#x2020;HidaZcĂ&#x2021;#

[gV&.*(!@^cVhidaZc[gV&.))d\EÂ&#x20AC;[j\aZhid" aZc[gV&.),# Ă&#x2021;LZ\cZghZkcZi^aVijYign``Zh^\^ig² Zg]ZaijYh²YkVca^\!d\hidaZjY\ÂłgX^g`V ]VakYZaZc V[ ]Vch hVbaZYZ egdYj`i^dc# Db`g^c\ *%% WaZk YZi i^a# 9Zi Zg [V`i^h` ^``Z`jc`kVa^iZiZc!bZcd\hÂ&#x20AC;`kVci^iZ" iZc!YZgV[haÂłgZgLZ\cZg#=ZaieÂ&#x20AC;WjcYZc Zg ]Vc ^YZVa^hi! cZdeaVidc^hi# =Vc ]Vg hig²WiZ[iZgViiZ\cZ½WVgZÂ&#x201A;c\dYhida^ h^ia^kĂ&#x2021;!h`g^kZg8]g^hi^Vc=dabhiZYDaZhZc ^h^cWd\[gV'%%+Ă&#x201E;ZiÂ&#x20AC;g[ÂłgLZ\cZghYÂłY# 9ZcVcZg`ZcYZahZ[^`]VcV[VbZg^`VcZg" cZbZY9ZcGjcYZHida^&.+%#

Bare ĂŠn god stol

â&#x17E;&#x153; â&#x17E;&#x153;

â&#x17E;&#x153;

â&#x17E;&#x153;

â&#x17E;&#x153;

JYdkZg9ZcGjcYZHida!ZgLZ\cZgh²ga^\ `ZcYi[dgN"hidaZc[gV&.*%!?V``Zch=k^aZ

og møbelarkitekt og blev født den 2. april 1914 og døde som 92-ĂĽrig den 26. januar 2007. Hans J. Wegner er først og fremmest kendt for sine stole â&#x20AC;&#x201C; for eksempel Kinastolen fra 1944, PĂĽfuglestolen fra 1947 og Den Runde Stol fra 1949. Derudover har han tegnet Y-stolen fra 1950, Jakkens Hvile fra 1953, Pøllestolen fra 1960 og Armstol fra 1965. Wegner blev uddannet snedker i 1931 og studerede ved KunsthĂĽndvĂŚrkerskolen i København fra 1936 til 1938. Han tegnede i perioden 1940-43 møblerne til for eksempel Ă&#x2026;rhus RĂĽdhus, der er tegnet af Arne Jacobsen. Wegner arbejdede som selvstĂŚndig arkitekt og var ansat som lĂŚrer ved KunsthĂĽndvĂŚrkerskolens Møbelskole. Efter 1940 tegnede han møbler til danske virksomheder. Ud over møbler tegnede han sølvtøj, tapeter og lamper. I 1951 modtog han sammen med den ďŹ nske formgiver og billedhugger, Tapio Wirkkala, som de første Lunningprisen, og i 1997 modtog han The 8th International Design Award i Osaka i Japan. Samme ĂĽr blev han ĂŚresdoktor ved Royal College of Art i London. I Wegners fødeby, Tønder i Sønderjylland, er det gamle vandtĂĽrn blevet indrettet til Wegner-museum. PĂĽ en gĂĽtur op gennem vandtĂĽrnet prĂŚsenteres man pĂĽ de enkelte etager for Hans Wegners møbler.

Hollandske â&#x20AC;?Gro and Tim model makersâ&#x20AC;? fra Eindhoven har rykket bordfodboldbordet ud af fredagsbaren og fritidshjemmet. Firmaet har designet et strømlinet bordfodboldbord, der uden problemer kan stĂĽ ved siden af de-

sign-sofaen i stuen. Bordet er inspireret af storklubbers fodboldstadions, og spillerne er i blankpoleret krom. Prisen er endnu ukendt, da spillet kommer i handel i det nye ĂĽr. LĂŚs mere pĂĽ eleventhegame.com

et spejl, mens brikkerne er en bue og et V, der spejler sig i pladen og ligner rigtige krydser og boller. Pris: Cirka 250 kroner â&#x20AC;&#x201C; artlook-store. com/Peleg-Design-C78.aspx

Belgiske Fusion Tablesâ&#x20AC;&#x2122; poolbord er ikke kun til hyggepool med vennerne â&#x20AC;&#x201C; det kan ogsĂĽ bruges som et almindeligt bord. Bordet er designet, sĂĽ der kan lĂŚgges en pladen ovenpĂĽ filten â&#x20AC;&#x201C; pĂĽ den mĂĽde kan du spise middag med kĂŚresten og bagefter slĂĽ hende i pool. Bordet

Af Jean Tonnesen

 Kryds og bolle er en klassiker fra barndommen, men selvom det er et simpelt spil, er det sjovt nok til, at en rigtig konkurrencehund gĂĽr op i det. Den israelske designer Shahar Peleg har lavet et Kryds og bolle-spil, hvor pladen er

Kilde: Wikipedia.dk

Wegners skalstol med navnet CH07 kom i produktion i 1963 hos møbelproducenten Johannes Hansen â&#x20AC;&#x201C; i dag er den i produktion hos Carl Hansen. Foto: Carl Hansen.

Hans J. Wegner pĂĽ skrift og billeder

â&#x17E;&#x153; â&#x20AC;&#x153;Danske designere: Hans J. Wegnerâ&#x20AC;? â&#x17E;&#x153; â&#x17E;&#x153;

â&#x17E;&#x153; Wegners stol â&#x20AC;&#x201C; Den Runde Stol â&#x20AC;&#x201C; ser let ud pĂĽ grund af, at den ikke har tvĂŚrstøtter mellem benene â&#x20AC;&#x201C; stolen har vĂŚret inspirationskilde til en del andre arkitekter. Foto: Jens Mourits Sørensen.

â&#x17E;&#x153;

af Christian Holmsted Olesen pĂĽ forlaget Aschehoug â&#x20AC;&#x153;Hans J. Wegner om designâ&#x20AC;? af Jens Bernsen pĂĽ Dansk Design Centers forlag. â&#x20AC;&#x153;Skandinavisk design â&#x20AC;&#x201C; Klassisk og moderne skandinavisk livsstil og dens betydningâ&#x20AC;? af Ingrid Sommar pĂĽ Nyt Nordisk Forlag. â&#x20AC;&#x153;Danish Furniture Design - A short illustrated reviewâ&#x20AC;? af Frederik Sieck pĂĽ Nyt Nordisk Forlag. â&#x20AC;&#x153;Hans J. Wegnerâ&#x20AC;? af Jens Bernsen pĂĽ Dansk Design Centers forlag.

Bordtennis er sjovt, og det er et spil, der kan sende en i vildskab, nĂĽr bolden ikke vil, som man siger. Eneste problem er, at et bordtennisbord fylder â&#x20AC;&#x201C; men det har designerne Tithi Kutchamuch og Luka Stepan lavet om pĂĽ med et grønt stykke stof med hvide striber, to hol-

dere til nettet, et sĂŚt bat og en bold. PĂĽ den mĂĽde kan du lave spisebordet om til bordtennisbord. SĂŚttet hedder â&#x20AC;?any table, ping-pong tableâ&#x20AC;?. LĂŚs mere pĂĽ Tithi Kutchamuchs hjemmeside â&#x20AC;&#x201C; tithi.info

mĂĽler 2,30 x 1,34 meter og er 75 centimeter højt, men kan hĂŚves til pool-højde â&#x20AC;&#x201C; 83 centimeter â&#x20AC;&#x201C; pĂĽ fem sekunder. FĂĽs i trĂŚ, alminium og rustfrit stĂĽl. Pris fra: 41.000 kroner â&#x20AC;&#x201C; køer og baller medfølger. Se fusiontables.com


11

10

De fleste dele til Mads Hvidkjær Binderups stole er lavet af cykelmærket Centurion, der er dukket frem fra vandet i Århus Å.

Fire cykler blev en stol

Stolene er en kulturkommentar fra Mads Hvidkjær Binderup, der gerne vil have, at danskerne i højere grad får øjnene op for bæredygtighed og genbrug.

Stolene er Mads Hvidkjær Binderups afgangsprojekt på Arkitektskolen Aarhus. Han fik karakteren ”bestået” af fire censorer ud fire. Eneste anke var, at der ikke er en re-cycle Three med gebrugsstof og stel, der ikke er renset.

En kulturkommentar, sådan beskriver Mads Hvidkjær Binderup, der er designer, sine to stole, der er lavet af gamle cykler. Stolene skal tage kamptag på danskernes brug og smid væk-kultur. Af Jean Tonnesen

ug]jhuZgZc`^g`Z\€gY[dghi_€acZXn`aZg# =kZgj\ZWa^kZgYZg[^h`ZibZaaZb)%d\ *% id]_jaZYZ de V[ kVcYZi Ä Zi iVa! hdb egdkd`ZgZYZ BVYh =k^Y`_²g 7^cYZgje! YZg Zg cnjYVccZi YZh^\cZg [gV 6g`^iZ`i"

h`daZc6Vg]jh!i^aViYZh^\cZZchida!YZg ZgaVkZiV[\VbaZXn`ZahiZa# Ç=kZg b€cZY b€ ug]jh @dbbjcZ ]^kZ)%"*%Xn`aZgdeV[€Zc^WnZchXZc" igjb#Cj]Vg`dbbjcZchViYn``ZgZe€ hV\Zc#Ç8^iViZiZg[gV?naaVcYh"EdhiZcYZc &-#hZeiZbWZg^€g!d\cn]ZYZc[^`BVYh =k^Y`_²g7^cYZgjei^aViha€higZ\ZgcZi^a id hidaZ# GZ"XnXaZ DcZ d\ gZ"XnXaZ Ild Ä WZ\\ZaVkZiV[Xn`aZhiZa[gV€ZchYnW# "?Z\k^aaZaVkZZcW²gZYn\i^\hida#9Zi kVgjY\Vc\hejc`iZi!d\ZieVgb€cZYZg ^cYZ^[dga³WZih€_Z\YZc]ZgVgi^`Zadb! Vi`dbbjcZc]VkYZ[jcYZi,%%Xn`aZg^

ug]jhu!d\YZb€iiZ`jccZWgj\Zhi^acd" \Zi!h^\ZgBVYh=k^Y`_²g7^cYZgje# =VcWaZk[²gY^\hdbYZh^\cZg^hdb" bZg#JYZc[dggjYZgcZhZcYZgZcWan\g€ ]^bbZah³g\bdY^\ZYg€WZg!YZgbZYi^" YZck^aY²``ZdkZgXn``Zahedge€WjcYZc V[€Zc!bdY_dgYZc#9ZidhidaZV[\VbaZ Xn`aZg kVg ]Vch V[\Vc\hegd_Z`i e€ Vg`^" iZ`ih`daZc#

En kulturkommentar BVYh=k^Y`_²g7^cYZgjeZg'-€gd\hZg h^cZhidaZhdbZc`jaijg`dbbZciVgi^a

re-cycle One og re-cycle Two er Mads Hvidkjær Binderups afgangsprojekt på Arkitektskolen Aarhus. Han fik karakteren ”bestået” af fire censorer ud fire. Eneste anke var, at der ikke er en re-cycle Three med gebrugsstof og uden renset stel.

kZhiZchÇWgj\d\hb^YjYÇ"bZciVa^iZi#> hiZYZi [dg Vi `naZ Wgj\iZ i^c\ e€ adYhZ" eaVYhZc!`VcYZWgj\Zhi^a[dgZ`hZbeZa hidaZ ZaaZg aVbeZg# =Vc [^` &+ gjhicZ d\ bjYgZYZXn`aZgV[`dbbjcZc# " ?Z\ `^\\ZYZ e€ YZb d\ [VcYi k^c`" aZg^hiZaaZi!YZg`jccZWgj\Zhi^aZchida# 9Zi]Vgk²gZiZcaVc\egdXZh![gV_Z\[^` Xn`aZgcZ!i^a_Z\[VcYi[dgbZc!h^\ZgBVYh =k^Y`_²g7^cYZgje# > Vai id\ YZi ]Vb hZ`h b€cZYZg [gV [³ghiZ^Y‚i^aYZiZcYZa^\ZgZhjaiViÄhZ`h b€cZYZgbZYk^c`Zaha^WZgZ!hkZ_hZVeeV" gViZgd\eg³kZg#

HidaZcZ Zg aVkZi V[ `gVc`V`haZc! YZg ]daYZg eZYVaZgcZ e€ Xn`aZc e€ eaVYh! hiVc\Zc! YZg ]daYZg WV\]_jaZi! d\ hiVc" \Zc!YZg\€gdei^ahingZi#=kZghida`g²kZg [^gZZchZaaZgc²hiZcZchXn`ZahiZaÄidi^a WZcd\idi^ah²YZd\gn\a²c#

Et ordspil som navn HidaZcZ[^`dgYhe^aaZigZ"XnXaZDcZd\gZ" XnXaZ Ild hdb cVkcZ# ;dgh`ZaaZc e€ YZ id jY\VkZg Zg! Vi DcZ ]Vg Zc a^\Z gn\ d\ edahigZYZ [^cZgeaVYZg bZY hdgibZaZgZi iZ`hi^aV[&%%egdXZcijaY!bZchIld]Vg

Zc`c²``Zign\d\]ncYZbZY\g€bZaZ" gZiiZ`hi^aV[&%%egdXZcijaY#=ncYZc]k^" aZge€ik²ghi²c\ZgV[Xn`aZch[²a\Zd\Zg he²cYi[VhibZYXn`ZahaVc\Zg# "BVchZgb€h`Z^``Z^[³ghiZdb\Vc\! ViYZZgaVkZiV[Xn`aZg!bZcc€gbVchZg c²gbZgZ!`VcbVc^``ZjcY\€!ViYZiZg \VbaZXn`aZg!h^\ZgBVYh=k^Y`_²g7^cYZ" gje# 9V]Vc\^`e€6g`^iZ`ih`daZc6Vg]jh! [^`ZaZkZgcZ^``Z`VgV`iZgZg[dg]dkZYde" \VkZgÄYZi\³gbVc^YV\ÄbZc[^gZXZc" hdgZgkVgZc^\Zdb!ViXn`Za"egd_Z`iZikVg i^aWZhi€Zi#:cZhiZVc`ZkVg!ViYZg^``ZZg

ZcgZ"XnXaZI]gZZ!]kdghid[[ZiZgaVkZiV[ \ZcWgj\hi³_ZaaZg\VbaZ`Vgid[[Zah²``Z! d\ hiZaaZi ^``Z Zg hVcYWa²hi d\ bVaZi# BVYh=k^Y`_²g7^cYZgjeigdg^``Ze€!Vi hidaZcZ`Vc`dbbZ^bVhhZegdYj`i^dcÄ YZga^\\Zg[dgbVc\ZbVcYZi^bZg^Vi²c" YgZXn`aZg[gVigVchedgib^YaZgi^ahi^aaZhi€" ZcYZhidaZ#>cYi^ak^YZgZZghidaZcZjYa€ci i^aughi^YZgcZ6g`^iZ`iZg#<gjcYa²\\ZcYZ k^a BVYh =k^Y`_²g 7^cYZgje \ZgcZ k²gZ bZYi^aVi²cYgZkZgYZcÄ^``Z^hidgh`VaV hdb Zc eda^i^`Zg Ä bZc ^ YZi hb€! ]kdg i²c`ZgbZgZdbb^a_³Zid\Wgj\ZgXn`" aZc#


13

12

New Yorker-drømmen om at lave erhvervslokalet i midtbyen om til en lejlighed med meterhøje vinduer og åbne rum kan være svær at få ud i livet. Kommune- og lokalplaner er altafgørende.

Den amerikanske drøm i Danmark Sådan laver du erhverv til bolig WnZc# ;dg Z`hZbeZa i^a £gZhiVYZc ^ @³" WZc]Vkc# 9Zi k^a h^\Z! Vi YZg Zg [aZgZ V[ aZ_Zb€aZcZ!YZghi€gidbbZ!d\ViYZiZg bja^\iVidbYVccZYZbi^aWda^\Zg![dg" `aVgZg@^ghiZcHeZioaZg=VchZc# =jc hZg Zc hi^\ZcYZ iZcYZch i^a! Vi YZ \VbaZ Zg]kZgkhad`VaZg Wa^kZg aVkZi db i^a Wda^\Zg# =kdg bVc\Z Zg" ]kZgkh`kVYgVibZiZg! YZg Zg ²cYgZi! i³g]jc^``Zh`nYZe€#

Oprindeligt bygget til bolig 9ZgZg[aZgZ[dgYZaZ^VidbYVccZad`VaZg! YZg\ZccZb€gi^Zg]Vgk²gZiZg]kZgk!i^a Vab^cYZa^\ZWda^\Zg# " BVc\Z Zg]kZgkhaZ_Zb€a Zg deg^cYZ" a^\iWn\\Zii^aWda^\Zg!h€YZZgcZbbZVi ²cYgZ^\Zch^\Zg!@^ghiZcHeZioaZg=VchZc

Arkitekt- og ingeniørfirmaet Bascon rådgiver i sager, hvor erhversbyggeri skal laves om til bolig. Her er det et loftsrum i København, der har skiftet merit.

Af Jean Tonnesen

9j `ZcYZg YZc [gV YZc VbZg^`Vch`Z [^ab<]dhibZY9Zb^BddgZd\EVig^X` HX]lVnoZ# CZl Ndg`Zg"aZ_a^\]ZYZc# :c Wda^\bZYk^cYjZg!YZg[€g`²beZgi^aVi k^g`Zhb€!d\ad[iZg!hdbh`gVWZge€jc" YZgh^YZcV[]^baZc#

Plads til drømme > iV`i bZY Vi [^gbVZg [aniiZg k²` [gV WnZgcZ!Wa^kZgYZgeaVYhi^aCZlNdg`Zg" Yg³bbZc ^ a^aaZ 9VcbVg`# =^baZc Zg

Et gammelt loftrum kan sagtens blive til et lille wellness-oase.

^``Z h€ aVc\i k²`! bZc `dbbjcZ" d\ ad`VaeaVcZcWZhiZbbZg!]kdgbZ\ZiYj b€!d\^``Zb^cYhi]kdgbZ\ZiYZi`d" hiZg!]k^hYj]Vg[jcYZiY^\ZchiV``kV" YgVibZiZg!YZgh`VaaVkZhdbi^aWda^\[gV Zg]kZgk# 9Zi [dg`aVgZg @^ghiZc HeZioaZg =VchZc!YZgZgVg`^iZ`id\V[YZa^c\haZ" YZg[dgVg`^iZ`iV[YZa^c\Zc^Vg`^iZ`i"d\ ^c\Zc^³g[^gbVZi 7VhXdc ^ @³WZc]Vkc# 7VhXdcZgZiV[YZ[^gbVZg!YZgg€Y\^kZg^ hV\Zg!]kdgZg]kZgkZgWaZkZidbYVccZi i^aWda^\# " 9Zg ]Vg k²gZi Zc iZcYZch i^a! Vi YZhidgZZg]kZgkhaZ_Zb€a[aniiZgjY[gV

d\[dg`aVgZg!ViYZi[³ghiZ!bVch`Va\³gZ! ]k^hbVc]Vg[dgZah`Zih^\^ZcZg]kZgkh" Z_ZcYdb!ZgVi`dciV`iZ`dbbjcZcd\ hZ!dbbVcdkZg]dkZYZib€aVkZ`kVYgVi" bZiZgcZi^aWda^\# >[³a\Z Vg`^iZ`iZc Zg YZg [dgh`ZaaZ e€! ]k^a`Z `gVk YZ [dgh`Zaa^\Z `dbbjcZg `g²kZgd\i^aaVYZg#;gZYZg^`hWZg\^@³WZc" ]Vkc`g²kZg[dgZ`hZbeZa!ViYZgh`Vak²" gZZaZkVidg!c€gbVc²cYgZgZiad[ihgjb i^aWda^\#9ZgjYdkZg`VcYZgk²gZZ`higV `gVk i^a! ]kdg bVc\Z eVg`Zg^c\heaVYhZg d\jYZcY³gh`kVYgVibZiZg!YZgh`Vak²gZ ^[dgW^cYZahZi^aZcWda^\#

]kVYYZg`Vch`Z^Zidbg€YZ#EaVcZcWZ" h`g^kZgcZYi^ab^cYhiZYZiVa_Z!]kdgbZ" \ZcWZWn\\ZahZ!YZgb€k²gZ^Zidbg€YZ! ]kdghidgZ[g^VgZVaZg!YZgh`Vak²gZ!d\]kdg bVc\ZeVg`Zg^c\heaVYhZg!YZgZgWgj\[dg# 6aa^\ZkZaZgYZg\dY\gjcYi^aViYn``ZcZY ^eaVcZc!]k^hYjYg³bbZgdbViaVkZZg" ]kZgkdbi^aWda^\# >WgdX]jgZcÇ;gVZg]kZgki^aWda^\ÄZc kZ_aZYc^c\i^aZ_ZcYdbh^ckZhidgZgÇ`VcYj [^cYZg€Yi^a!]kdgYVcYj[^cYZg\ZccZb _jc\aZcd\aVkZgZg]kZgkdbi^aWda^\#

➜ Det første man skal gøre er at kontakte

➜ ➜

Lokalplan ned til mindste detalje ➜

:cad`VaeaVc!WneaVcZaaZggZ\jaZg^c\heaVc Zg Zc YZiVa_ZgZi eaVc! YZg WZhiZbbZg!

den lokale kommune for at høre, om det er muligt at ændre lokalerne fra erhverv til bolig. Derefter tilrådes det at kontakte en rådgiver for at få belyst mulighederne og få udarbejdet skitser. Skitserne er grundlag for henholdsvis at gå videre hos den respektive kommune for at få en forhåndsgodkendelse og til at få udarbejdet overslagspriser fra entreprenører for ombygningsarbejderne. Hvis man vurderer at forventninger, økonomi og myndigheders accept hænger sammen, skal der udarbejdes et egentligt myndighedsandragende. Derudover er det tilrådeligt at tage en rådgiver med på råd.

Ejendomme, der kan laves om

➜ Bygninger, der oprindeligt er opført til bolig. Hvis der ikke er ændret på den oprinde-

➜ ➜ ➜ De eksisterende loftsbjælker er bevaret, så loftsrummets tidligere liv er en del af det nye.

lige indretning med køkken og bad, kan skiftet fra erhverv til bolig ske umiddelbart. Hvis der er lavet byggetekniske ændringer i bygningen, skal ændringerne føres tilbage, så bygningen opfylder Bygningsreglementet. Bygninger, der oprindeligt er godkendt til erhverv. Bygningerne kræver oftest en omfattende ombygning for at opfylde Bygningsreglementet. Tidligere industribygninger. Boliger som for eksempel New Yorker-lejligheder eller råhus-boliger. Lejlighederne består af store, åbne rum, men er at sammenligne med traditionelle lejligheder i forhold til Bygningsreglementet. Værksteds- og lagerbygninger. Når værksteds- og lagerbygninger laves til bolig, skal der redegøres for ombygninger, installationer, friarealer og parkeringsforhold, der er nødvendige i forhold til Bygningsreglementet. Bygninger, der er omfattet fredningsbestemmelser. I forbindelse med at danne en bygning, der er fredet, om til bolig, vil ansøgningen blive sendt til Kulturarvstyrelsen. Tagrum må blandt andet ikke laves til bolig.

Kilde: Brochuren ”Fra erhverv til bolig”.


14

16

Q A uestions

&

Q

Hvordan kan brugen af lyskæder – for eksempel til juletræsbelysningen – effektiviseres, så der spares energi?

A

Tre ting afgør hvor meget el du bruger til julebelysning: 1. Antal watt per lyskæde, 2. Hvor mange lyskæder du hænger op 3. Hvor længe de er tændt. Derfor er det også en god idé at sætte et tænd/ sluk-ur på dine lyskæder, så de ikke står tændt hele døgnet. Indstil det til at slukke, når I ikke er hjemme, eller mens det stadig er lyst. Hvis du for eksempel slukker for lyskæder fra midnat og indtil klokken seks om morgenen, halverer du regningen, og I får stadig glæder af lyset. Når du køber en lyskæde, skal du være opmærksom på, om pærerne kan skiftes, hvis de går i stykker, og om transformeren er godkendt til udendørs brug. Og så er det i øvrigt muligt at finde diode-lyskæder drevet af en lille solcelleenhed med indbygget batteri, så slipper du for at trække ledninger.

nswers

Diodekæder er dyrere end halogen- eller glødepære-kæder, men på grund af en lang holdbarhed og et lave energiforbrug er de billigste i længden. Du skal dog stadig se efter, hvor mange watt kæderne trækker, så du ikke bare sætter flere kæder op, og dermed bruger endnu mere energi.

Ann Vikkelsø Energivejleder

Julen har bragt en masse watt

Historiske prisfald gavner boligmarkedet Faldende boligpriser er på lidt længere sigt en rigtig god nyhed for dansk økonomi, mener Realkredit Danmark. Af Henrik Nielsen

7da^\eg^hZgcZ [dgih²iiZg YZgZh cZYijg! d\YZiZghjcYi[dgWda^\bVg`ZYZid\[dg YVch`³`dcdb^hdb]Za]ZY#H€`dciVci Zg jYbZaY^c\Zc [gV X]Z[³`dcdb :a^hV" WZi] Id[ibVcc 6hbjhhZc! GZVa`gZY^i 9VcbVg`#=jc[dgkZciZg!ViWda^\eg^hZgcZ k^a [VaYZ bZY nYZga^\ZgZ i^ egdXZci dkZg YZ`dbbZcYZid€g#D\YZaVkZgZeg^hZg ZgYZcZcZhiZbZY^X^c!hdb`Vc[€YZi[Z" WZggVbiZ!ha³kZYVch`ZWda^\bVg`ZYe€ ]³_`Vci^\Zc# "H€kZcYZg]VcYZahV`i^k^iZiZci^aWV\Z i^abZgZcdgbVaZi^ahiVcYZ!]kdg`³WZgd\ h²a\Zg^\Zck^ab³YZh!h^\Zg]jc#

Prisfald kan vare ud over 2010 Den mørke tid er over os, og rundt om i haverne begynder julestemningen snart at brede sig i form af lyskæder i træer og buske. Nogle nøjes med en enkelt kæde, mens andre virkelig higer efter lys i mørket. Når du skal til at sætte julelyskæderne op, er der et par tommelfingerregler, du kan gå efter, hvis ikke du har lyst til at bruge penge på kilowatt-timer, men hellere vil bruge dem på julegaver. Når den gamle juletræskæde med glødepærer eller små halogener skal skiftes ud, kan du med fordel gå efter de nye kæder med diodelys. Gå efter en varm, hvid farve hos dioderne, hvis du gerne vil have, at det ligner lys fra glødepærer, eller du kan gå efter dioder, der er farvede. Tænk på hvor meget lys du sætter op – diodebelysning er kun energibesparende, hvis du ikke sætter flere pærer op – det er altså antallet af watt, du tilslutter, som er afgørende for, hvor meget el du bruger.

:a^hVWZi]Id[ibVcc6hbjhhZcZg^``ZbZ" \Zi[dgVi\^kZZiWjYe€!db[VaYZi^Wda^\"

I årets tredje kvartal faldt udbudspriserne med fire procent. Kun Region Nordjylland skiller sig ud. Her holder priserne niveauet fra andet kvartal.

Watt og lyskæder

Af Henrik Nielsen

lokale energiforsyningsselskab eller hos Energitjenesten.

➜ Diodekæder kan være op til 20 procent dyrere end tilsvarende

Kan I anbefale lyskæder til julebelysning? Hvert år i december ryger elforbruget i vejret på grund af lyskæder, der sættes op udendørs, men der er faktisk forskel på, hvor meget el de forskellige løsninger bruger. Lyskæder med diodelys bruger mindre el per pære end de “almindelige”. Når du køber en lyskæde, skal du se på, hvor mange watt (W) den bruger. På mange produkter er der kun angivet forbruget per pære. Desværre kan du også komme ud for, at forbrug er opgivet som volt (V) og ampere (a). Her kan du selv regne antal watt ud ved at sige, at watt er lig med volt gange ampere. Her er et regnestykke, så du kan se, hvad du sparer ved at se på lyskædens forbrug af watt: Hvis en familie har to lyskæder på hver 24 watt,

som er tændt 12 timer per dag i 30 dage, giver det et forbrug på cirka 17 kilowatt-timer. Der er mange familier i Danmark, der bruger lyskæder – hvis tre millioner husholdninger landet over bruger tilsvarende lyskæder, giver det et forbrug på 52 millioner kilowatt-timer per år. Det svarer til 14-15.000 familiers – husholdningers – samlede årsforbrug. Derfor er der god grund til at se på, hvilke lyskæder du sætter op. Hvis familien i stedet brugte to lyskæder på hver otte watt – diodelys – giver det en tredjedel af forbrug. Det er så under forudsætning af, at der ikke bare købes flere eller større lyskæder.

Vaih€^``Z!WZgda^\Zg:a^hVWZi]Id[ibVcc 6hbjhhZc#

Renten falder igen HVbi^Y^\bZYVieg^hZgcZ[VaYZg!ZggZc" iZc^kZVjZihiZ\Zi#>YZc[dgW^cYZahZk^hZg WZgZ\c^c\Zg!ViYZiÄhZakdbeg^hZgcZZg [VaYZi^YZhZcZhiZid€gÄ[dgbVc\ZWd" a^\`³WZgZVaaZgZYZcjZgWaZkZiYngZgZVi [^cVch^ZgZ Zi Wda^\`³W! ZcY YV eg^hZgcZ kVge€YZi]³_ZhiZ# "H^YZchajic^c\ZcV['%%*]VgCVi^d" cVaWVc`Zchi³i]²kZigZciZc![dgeg^hZg" cZhdeijgb€iiZhideeZh!ZaaZghk^aaZYZi \€\Vai#9ZiZgYZi!k^hZgZ[[Z`iZcV[cj#

BZc gZciZc `dbbZg i^a Vi [VaYZ a^Yi i^a" WV\Z!d\YZik^a]daYZ]€cYZcjcYZgWd" a^\bVg`ZYZi!h€eg^h[VaYZcZ^``ZWa^kZgh€ hidgZ!hdbYZZaaZghk^aaZWa^kZ#9Zg[dgWa^" kZgYZiW^aa^\ZgZVi[^cVch^ZgZZiWda^\`³W! c€g eg^hZgcZ hVbi^Y^\ [VaYZg nYZga^\ZgZ! [Vhiha€g:a^hVWZi]Id[ibVcc6hbjhhZc# ;dgihVi [VaYZcYZ Wda^\eg^hZg Zg Vaih€ ^[³a\ZGZVa`gZY^i9VcbVg`hX]Z[³`dcdb YZi!YZgh`Vai^a[dgVihb³gZYZi[Vhi`³giZ Wda^\bVg`ZY Ä YZi k^a h`VWZ hi³ggZ ]Vc" YZahV`i^k^iZi#D\hZakdbeg^h[VaYZcZ^c" YZc[dgYZhZcZhiZ&'b€cZYZg\ZcZgZai hZiZgYZhi³ghiZ^&*€g!`VcbVg`ZYZi^b³" YZhZnYZga^\ZgZeg^h[VaY^YZ`dbbZcYZ b€cZYZgd\€g#

Udbudspriser fortsætter nedad

➜ Du kan låne et ”sparometer”, der måler lyskædens forbrug af dit

Q A

eg^hZgcZ`dbbZgi^aVikVgZjYdkZg'%&%! bZc]jcZgWZhiZbi^``ZV[k^hZcYZ# " :i Wda^\eg^h[VaY iV\Zg ine^h` Zc €g" g²``Z!bZcbVcb€^``Z\aZbbZ!Vik^ ]VggZVaa³ch[gZb\Vc\d\h`ViiZaZiiZahZg! hdb ]daYZg ]€cYZc jcYZg Wda^\bVg`Z" YZi!d\YVch`³`dcdb^]VgYZi\ZcZgZai g^\i^\\dYi!h^\Zg:a^hVWZi]Id[ibVcc6h" bjhhZc# =jceZ\ZgZcYk^YZgZe€!ViWda^\bVg" `ZYZi^id€g![gV'%%*i^a'%%+!id\ZijVa" b^cYZa^\i]³_ieg^h]de!d\ViYZiZgYZi! YZgcjZgkZYViWa^kZ\cVkZiV[^\Zc# " 7da^\bVg`ZYZi kVg ^ [dgcj[i^\! _²kc [gZb\Vc\[gV&..(i^a'%%+!]kdgeg^hZgcZ Y‚i€gideeZYZ^igZY_Z`kVgiVa#BZc[gZb i^a '%%* hiZ\ eg^hZgcZ ^ Zc _²kc `jgkZ! ]kdgZ[iZg `jgkZc WaZk Z`higZbi hiZ_a YZ h^YhiZid€gV[Wda^\[ZhiZc#E€cd\aZbVg" `ZYZg kVg eg^hhi^\c^c\ZgcZ e€ YZ id €g ]Zaidei^a'*egdXZci!d\YZiZgbZgZ!ZcY bVg`ZYZi`VcW²gZ!h^\Zg:a^hVWZi]Id[i" bVcc6hbjhhZcd\[dgih²iiZg/ "=k^hkdgZh[dgkZcic^c\Zg]daYZghi^`Ä Vaih€ViWda^\eg^hZgcZ[VaYZgbZYnYZga^\Z" gZi^egdXZci[gZbi^ahajic^c\ZcV['%&%! h€k^ak^gZZaik²gZi^aWV\Zi^ac^kZVjZi!^c" YZc`jgkZchiZ\h€hiZ_ai!h€k²ggZZgYZi

glødepære-kæder, men på grund af en lang holdbarhed og et lavt energiforbrug er de billigste i længden. Det er også en god idé at se efter, om pærerne kan skiftes. ➜ Et tænd/sluk-ur kan styre energiforbruget for dig. Du indstiller uret til at tænde lyset i de ønskede perioder, for eksempel i skumringen og indtil familien går i seng. Så skal du ikke tænke mere på det. Et tænd/sluk ur-koster under 100 kroner. Husk at købe et, der er egnet til udendørs brug, hvis det skal bruges udenfor. ➜ Julelyskæder koster omkring 100 millioner kroner ekstra på danskernes samlede elregning. ➜ Elsparefonden testede sidste år ti juletræskæder, du kan se resultatet på elsparefonden.dk – søg efter julelyskæder. Kilde: www.elsparefonden.dk

Ann Vikkelsø Energivejleder

Artiklen er udarbejdet i samarbejde med EnergiTjenesten

Stil dit spørgsmål om energibesparelser og vedvarende energi på energitjenesten.dk eller tlf: 70 333 777.

9ZYVch`ZWda^\h²a\ZgZZgi^ahncZaVYZcYZ WaZkZibZgZgZVa^hi^h`Z!c€gYZh`Va[Vhih²i" iZeg^hZce€YZgZhWda^\#>]kZgi[VaY[VaYi YZc \ZccZbhc^ia^\Z jYWjYheg^h [dg cnZ Wda^\Zgi^ahVa\bZY[^gZegdXZci[gVVcYZi i^aigZY_Z`kVgiVa^€g#Eg^h[VaYZi\³gh^\^h²g \²aYZcYZ[dgk^aaVZgd\g²``Z]jhZ!YZgjY" \³gdkZg]VakYZaZcV[YZ\dYi(*#%%%Wda^" \Zg!hdbWaZkhVii^ahVa\^eZg^dYZc# "JYWjYheg^hZce€k^aaVZgd\g²``Z]j" hZWaZk^YZihZcZhiZ`kVgiVahVicZYbZY ^ \ZccZbhc^i hZ`h egdXZci d\ a^\\Zg cj e€ c^kZVj bZY iVaaZcZ [gV jai^bd '%%,# :c `kVYgVibZiZg k^aaV `dhiZg Ä Z[iZg Zc hi^\c^c\ e€ db`g^c\ -%% `gdcZg ^ VcYZi `kVgiVaÄcj^\Zc^jcYZg`VciZcV[&,#%%% `gdcZg#7aVcYiZ_ZgaZ_a^\]ZYZgcZZg[VaYZi^ jYWjYheg^hidegdXZci![dgi²aaZg7^g\^i9V" Zio!YZgZgY^gZ`i³g]dhWda^\idgkZi#Y`

Københavnsk prisfald på 33 procent =jhh²a\ZgcZ ]Vg Vaih€ dkZg hdbbZgZc ]V[iZceZg^dYZ!]kdgYZgZ\cZYZbZYVi

`jccZ[€Zceg^h[dgYZgZhWda^\!YZg^``Z bdYhkVgZYZ bVg`ZYhjYk^`a^c\Zc bZY hiVY^\i aVkZgZ hVa\heg^hZg# BZc cj Zg [dg" kZcic^c\ZgcZVaih€_jhiZgZi^cZYVY\€ZcYZ gZic^c\#9ZiZg^\Zc^h²g^GZ\^dc=dkZY" hiVYZc! ]kdg jYWjYheg^hZgcZ [dgih²iiZg YZccZYVY\€ZcYZhe^gVa#=ZgZgYZihVb" aZYZeg^h[VaYe€h€kZak^aaVZgd\g²``Z]jhZ hdbZ_ZgaZ_a^\]ZYZge€hZ`hegdXZciÄbdY aVcYh\ZccZbhc^iiZie€YZ[^gZegdXZci# Hi³ghiZgeg^h[VaYZi^@³WZc]Vkc!]kdg Wda^\h²a\ZgcZ]VgYjbeZijYWjYheg^hZc bZY&(egdXZci^igZY_Z`kVgiVa^[dg]daYi^a VcYZi# 9Zc jYk^`a^c\ `Vc aVcYZih ³kg^\Z hidgWnZgaVc\i[gVbViX]Z!d\idiVaihZi]Vg `³WZc]VkcZgcZcjWVgWZgZiZcigZY_ZYZa V[jYWjYheg^hZch^YZcb^YiZcV['%%,# Eg^h[VaYZiZg^b^YaZgi^Y\ZccZb\€ZcYZ aVcYZi dkZg Ä bZY jcYiV\ZahZ V[ GZ\^dc CdgY_naaVcY!]kdgeg^hZgcZZghiZ\ZibVg\^" cVaiÄdb`g^c\&*%`gdcZgi^a&(#)%%`gdcZg [dgZc`kVYgVibZiZgWda^\#CdgY_naaVcYZg ^³kg^\iaVcYZihZcZhiZgZ\^dc!]kdgYZcj" k²gZcYZjYWjYheg^hZgZg]³_ZgZZcY[dg Zi€gh^YZc#>[³a\Z[aZgZZ_ZcYdbhb²\aZgZ! ]Zg^WaVcYi=dbZ!ZgcdgY_nYZgcZZcYcj

^``ZgVbiV[YZ[VaYZcYZeg^hZge€Wda^\" bVg`ZYZi!d\YZgZg^``ZiZ\ci^a!ViWda^\" `g^hZcZge€kZ_cdgY[dgA^b[_dgYZc#

Færre nye boliger til salg 7da^\idgkZi#Y`ÉhhiVi^hi^`k^hZgYZhjYZc!Vi eg^hZgcZWaZkh²c`ZihVbi^Y^\bZY!ViYZg `dbbZg [²ggZ Wda^\Zg i^a hVa\# 9Zg `db cZba^\(*#*%%cnZWda^\Zg^jYWjY[gV_ja^ i^ahZeiZbWZgÄZi[VaYe€&)egdXZci^[dg" ]daYi^a`kVgiVaZi[dg^cYZc# "6aa^\ZkZa]VgYZgVaYg^\k²gZih€bVc" \Z Wda^\Zg i^a hVa\# =dh Wda^\idgkZi#Y` Zg YZg cZide cj gZ\^higZgZi ,,#%%% Wda^\Zg! d\c€gYZgh€Vaa^\ZkZaZgZigZaVi^kie²ci [VaY^cnjYWjYYZcZ^h^YhiZ`kVgiVa!h`VaYZ bVc\ZWda^\Zg!YZgZgi^ahVa\cj!hZh^anhZi V[ bVg`Vci a²c\ZgZ a^\\Zi^YZg! [dg`aVgZg 7^g\^i9VZio# >[³a\ZWda^\idgkZi#Y`Zga^\\Zi^YZgcZ[dg VaaZineZgWda^\ZgWaZkZia²c\ZgZÄ^cYZc [dgYZhZcZhiZ&'b€cZYZgZga^\\Zi^YZgcZ [dg k^aaVZg! g²``Z]jhZ d\ Z_ZgaZ_a^\]ZYZg hiZ\ZibZYa^YidkZgZcb€cZY!h€YZgcj^ \ZccZbhc^i\€gZi]Vaki€g[gVWda^\ZcWa^" kZghVii^ahVa\!i^a]VcYaZcZg\ZccZb[³gi# ;dghdbbZg]jhZcZZgW^aaZYZiZcYcjbZ" gZbVg`Vci#=Zg\€gYZg]VakVcYZcb€cZY bZgZ!h€YZicjiV\ZgdebdYdiiZb€cZ" YZg![³g[g^i^Yh]jhZiZghda\i#

Artiklerne er udarbejdet i samarbejde med boligtorvet.dk

Udbudspriserne fortsætter den nedadgående spiral – især i Region Hovedstaden. Her er det samlede prisfald på villaer, rækkehuse og ejerlejligheder på seks procent – mod landsgennemsnittet på fire procent.

IVaaZcZZgWVhZgZie€YZiVciVaWda^\Zg! hdbZ_ZcYdbhb²\aZgZ!VYkd`ViZgd\eg^" kViZh²a\ZgZa³WZcYZd[[Zcia^\\³ge€^ciZg" cZiiZi#


UDGAVE 29 · 16. AUGUST 2008

ANNONCETILLÆG TIL

NYBYGGERI · INDRETNING · PROJEKTER

Komforthusene i Vejle - Laver selv den varme, der skal bruges, mens efterår og vinter raser udenfor

Larm dræber dig - Mellem 200 og 500 danskere dør årligt af følgesygdomme fra støj

Radon-sikring virker - Mængden af radon i nye enfamiliehuse er faldet


Et lavenerigihus kan bygges i beton â&#x20AC;&#x201C; det viser et projekt, som Letbetonelementgruppen BIH har lavet. Illustration: C.F. Møller.

Støj drÌber dig

INDHOLD U D G AV E 2 9 ¡ 2 0 0 8

Energirigtige huse bygges af beton Energirigtige huse bygges af beton

4

Støj drĂŚber dig â&#x20AC;&#x201C; Op mod 500 danskere dør ĂĽrligt af larm

6, 8

Fremtidens sommerhus-katalog er landet â&#x20AC;&#x201C; SkĂŚr 30 procent af energiforbruget 10

Fremtidens parcelhus behøver ikke vĂŚre af trĂŚ for at vĂŚre et lavenergihus â&#x20AC;&#x201C; letklinkerbeton er ligesĂĽ velegnet til byggeri, der bruge mindre energi end normale huse. Af Jean Tonnesen

Kan en container vĂŚre hyggelig? â&#x20AC;&#x201C; Brug flĂĽdens opbevaringskasser som boliger 14

;gZbi^YZchaVkZcZg\^Wda^\Zg`VcWn\\Zh V[ aZi`a^c`ZgWZidc# 9Zi WZinYZg! Vi Yj db[Â&#x20AC;Â&#x20AC;g`VcWd^Zi]jh!YZgWgj\ZgaVc\i b^cYgZZcZg\^ZcYYZi!YjWdg^cj#BZc YZi`g²kZgdbiVc`Zd\hVbVgWZ_YZ#9Zi Zg `dc`ajh^dcZc! hdb ^c\Zc^Âłg ;aZb" b^c\ =d[[ ?V`dWhZc [gV =jcYhW²`  =Zcg^`hZc!YZghiÂ&#x20AC;g[dgWZgZ\c^c\ZgcZeÂ&#x20AC; Ziik²g[V\a^\ijYk^`a^c\hegd_Z`idbaVk" ZcZg\^]jhZ[gVAZiWZidcZaZbZci\gjeeZc

Hus,varm dig selv â&#x20AC;&#x201C; Huse, der ikke har brug for ekstra varme 16â&#x20AC;&#x201C;17 Gem solfangeren under taget

26

Byggefirmaer tilpasser sig nyt marked

30

Lavenergibyggeri i betonelementer

â&#x17E;&#x153; VĂŚggene optager varme i løbet af dagen og afgiver

FĂĽ nyt hus til 8.990 kroner per kvadratmeter 34 Nyheder

40â&#x20AC;&#x201C;41

â&#x17E;&#x153; â&#x17E;&#x153; â&#x17E;&#x153; â&#x17E;&#x153;

den langsomt, nür det bliver køligt om natten, hvilket mindsker temperaturudsving og energiforbrug. Lang levetid i det danske klima. Nye undersøgelser viser en bedre CO2-balance end i letbyggeri med trÌ og gips. Hurtig lukning af bygningen mindsker risiko for fugtskader. Betonelementer dÌmper støj.

Letbetonelementgruppens BIH-projekt

â&#x17E;&#x153; MĂĽlet med BIHâ&#x20AC;&#x2122;s projekt er at udvikle et parcelhus

â&#x17E;&#x153; â&#x17E;&#x153;

Udgiver Ă&#x2026;rhus Media VĂŚrkmestergade 11, 8000 Ă&#x2026;rhus C Tlf. 87 69 69 69 ¡ Fax 86 12 61 84 Redaktion Bo Dahl Andersson, Ansvarsh. bd@aarhusmedia.dk Anne Kathrine B. Nielsen, Redaktør akn@ejendomsavisen.com

Salg Edith Gosvig, Avischef eg@ejendomsavisen.com Morten Nordentoft, Key Account Manager mn@ejendomsavisen.com Tina Simonsen, Mediekonsulent ts@ejendomsavisen.com

â&#x17E;&#x153;

â&#x17E;&#x153;

Jean Tonnesen, Journalist jt@ejendomsavisen.com

Forsidefoto: Jean Tonnesen

Avisen samt dens annoncører pütager sig intet erstatningsmÌssigt ansvar som følge af eventuelle fejl i avisen. ErhvervsmÌssig affotografering af avisens indhold er ikke tilladt. Avisen modtager gerne redaktionelle indlÌg, men forbeholder sig ret til at afvise süvel tekst som annoncemateriale, der strider mod udgivers interesse.

â&#x17E;&#x153;

og et etagehus, der med ĂŚndringer af blandt andet konstruktionsdetaljer kan tilpasses bĂĽde nuvĂŚrende krav, lavenergiklasse 2 og 1 samt en projektdeďŹ neret lavenergiklasse 0, der svarer til den tyske passivhusklasse. Projektet løb fra oktober 2007 til juni 2008. I begyndelsen af september holdes to temamøder om projektet for arkitekter og øvrige interessenter i byggeriet. Et lavenergihus er en bygning, der opnĂĽr godt indeklima og god totaløkonomi ved ekstremt lavt energiforbrug. Lavenergihuse i laveste klasse er sĂĽ tĂŚtte, at de typisk kan opvarmes alene ved ventilation. I de nuvĂŚrende energiklasser fĂĽr et parcelhus pĂĽ 150 m2 tilført 85 kWh/m2/ĂĽr. Lavenergiklasse 2: 61 kWh/m2/ ĂĽr. Lavenergiklasse 1: 42 kWh/m2/ĂĽr. Lavenergiklasse 0: 21 kWh/m2/ĂĽr. Vigtige virkemidler i lavenergihuse er: Optimal placering af bygning, rum og vinduer i forhold til solvarme og dagslys, god isolering, tĂŚt bygning, ingen kuldebroer, god solafskĂŚrmning og udluftning om sommeren samt individuel styring af varmetilførsel i alle rum. Projektets resultat bliver et idĂŠkatalog, der stilles til byggebranchens rĂĽdighed.

7>=!YgV\Zg[gVZijYk^`a^c\hegd_Z`i!hdb AZiWZidcZaZbZci\gjeeZc7>=]VgiV\Zi ^c^i^Vi^ki^a#

Vil slĂĽ myte til jorden AZiWZidcZaZbZci\gjeeZc7>=]Vg^k²g`" hVi jYk^`a^c\hegd_Z`iZi db aVkZcZg\^" Wda^\ZgV[aZiWZidcZaZbZciZg[dgWaVcYi VcYZiViV[a^kZZckZghZgZcYZbniZdb!Vi aVkZcZg\^Wda^\Zgh`VaWn\\ZhV[ig²#BniZc h`naYZh!ViZcin`^hdaZg^c\^aVkZcZg\^]j" hZVc\^kZa^\i`Vc\^kZhiVi^h`ZegdWaZbZg ^WZidcWn\\Zg^#6[hiVcYZcbZaaZb[dg"d\ WV\bjgWa^kZgh^beZai]Zc[dghidg# " 9Zi egdWaZb Zg WaZkZi aÂłhi i^a egd" _Z`iZi# 9Zg Zg jYk^`aZi Zc nYZgk²\h`dc" higj`i^dc bZY eaVYh i^a )%% b^aa^bZiZg ^hdaZg^c\bdYine^h`&*%b^aa^bZiZg#9Zg" jYdkZgZgYZgVcYgZ[dgYZaZkZYViWn\\Z aVkZcZg\^Wda^\Zg^aZiWZidcĂ&#x201E;hÂ&#x20AC;hdbbV" iZg^VaZih ZkcZ i^a kVgbZV``jbjaZg^c\! WZidcZchi²i]ZY!hiVi^h`ZZ\Zch`VWZgd\ Zi aVki 8D'"jYha^e! [dgi²aaZg ;aZbb^c\ =d[[?V`dWhZc# Egd_Z`iZi dehi^aaZg aÂłhc^c\hbdYZaaZg [dgViWn\\ZZiZiV\Z]jhd\ZieVgXZa]jh bZY]Zak²\\ZV[aZiWZidc!hÂ&#x20AC;YZde[naYZg ZcZg\^`aVhhZgcZ^]Zc]daYhk^h7G%-!aVk" ZcZg\^`aVhhZ'!&d\%#H^Yhic²kciZhkVgZg i^aYZcinh`ZeVhh^k]jh`aVhhZ#

Efterspørgsel vil sĂŚnke prisen ;aZbb^c\ =d[[ ?V`dWhZc [dgjYhZg! Vi Z[" iZg]Â&#x20AC;cYZchdbZ[iZgheÂłg\haZc[gVWn\\Z" WgVcX]Zcd\[dgWgj\ZgcZhi^\Zg!k^aYZiWa^" kZW^aa^\ZgZViWn\\Z^YZbZgZ`g²kZcYZ ZcZg\^`aVhhZg# "9ZiZghe²cYZcYZVik²gZbZYWaVcYi YZ[ÂłghiZ!hdbjYk^`aZgaVkZcZg\^Wda^\Zg#> Inh`aVcYZgYZaVc\i[dgVcd\]VgVaaZgZYZ bVc\ZZg[Vg^c\Zg#=Zg]_ZbbZi²c`Zg[da` hiVY^\bZgZeÂ&#x20AC;WZa^\\Zc]ZYZcYZcZg\^[dg" Wgj\!cÂ&#x20AC;gYZ`ÂłWZgWda^\!kjgYZgZg;aZb" b^c\=d[[?V`dWhZcd\[dgih²iiZg/ ">Inh`aVcYZgbZgdb`dhic^c\ZckZY ViWn\\ZZieVhh^k]jheÂ&#x20AC;jcYZg[Zbegd" XZci#DkZgZci^"Â&#x20AC;g^\eZg^dYZ]Â&#x20AC;WZg_Z\!Vi k^^9VcbVg``dbbZgcZYeÂ&#x20AC;hVbbZc^" kZVj# =Vc kjgYZgZg! Vi Zi &*% `kVYgVibZ" iZgh aVkZcZg\^"eVgXZa]jh `dhiZg X^g`V -%"&%%#%%% `gdcZg Z`higV Vi Wn\\Z ^ YV\ Ă&#x201E; i^a \Zc\²aY [Â&#x20AC;g bVc Zc Â&#x20AC;ga^\ ZcZg\^WZ" heVgZahZ eÂ&#x20AC; *"&%#%%% `gdcZg# ;gV eda^i^h` ]daYa²\\ZhYZgdei^a!Vi^'%&%h`VacnZ Wn\c^c\ZgWgj\Z'*egdXZcib^cYgZZcZg\^ ZcY^YV\!hkVgZcYZi^aaVkZcZg\^`aVhhZ'#D\ ^'%'%h`VacnZWn\c^c\ZgWgj\Z,*egdXZci b^cYgZZcZg\^ZcY^YV\!]k^a`ZihkVgZgi^a aVkZcZg\^`aVhhZ%#

Støj er med til at slü mellem 200 og 500 personer ihjel alene i Danmark om üret.

Larm slür ihjel. Tal fra Miljøstyrelsen siger, at mellem 200 og 500 danskere ürligt dør pü grund af sygdomme, der er kommet pü grund af støj. Til sammenligning døde der 431 personer i trafikken i 2001. Af Jean Tonnesen

Mellem 200 og 500 danskere dør hvert ĂĽr af følgesygdomme fra støj. Hjertesygdomme og forhøjet blodtryk er synderne, der gĂĽr hĂĽnd i hĂĽnd med larm. â&#x20AC;&#x201C; Der dør mellem 200 og 500 personer om ĂĽret pĂĽ grund af støj. Det svarer til det antal, der bliver drĂŚbt i trafikken. Støj nedsĂŚtter muligheden for at restituere i din fritid, og det gĂĽr ud over din søvn, siger Jørgen Jakobsen, der er specialkon-

Âť

Op mod 700.000 danske boliger er ifølge Miljøstyrelsen generet af støj â&#x20AC;&#x201C; og larm er ifølge WHO (World Health Organization) med til at give danskerne hovedpine, forhøjet blodtryk, øget risiko for hjertesygdomme, stress og søvnbesvĂŚr

sulent hos Miljøstyrelsen, og forklarer, at den manglende restituering betyder, at man kan blive syg â&#x20AC;&#x201C; og i vĂŚrste tilfĂŚlde dø af støjen. Op mod 700.000 danske boliger er ifølge Miljøstyrelsen generet af støj â&#x20AC;&#x201C; og larm er ifølge WHO (World Health Organization) med til at give danskerne hovedpine, forhøjet blodtryk, øget risiko for hjertesygdomme, stress og søvnbesvĂŚr.

omrĂĽder er der som følge af planloven blevet lĂŚngere mellem vej og hus, derudover er der bygget jordvolde, som tager ti decibel, eller hvad der svarer til to tredjedele af støjen fra vejen. Derudover kan man lydisolere huset og sĂŚtte nye vinduer i. Jørgen Jakobsen er sikker pĂĽ, at støj er kommet for at blive â&#x20AC;&#x201C; derfor er det ogsĂĽ vigtigt, at dĂŚmpe den med volde, afstande eller isolering.

Støj koster frivĂŚrdi SĂŚnk støjen GrundlĂŚggende er støj uønsket lyd. Og ifølge Jørgen Jakobsen er trafik den primĂŚre kilde til støj. Det er Transportministeriet og kommunerne, der har ansvaret for støj fra offentlige veje â&#x20AC;&#x201C; derved har de ogsĂĽ ansvaret for at sĂŚnke støjen, men som Jørgen Jakobsen formulerer det, sĂĽ har der ikke vĂŚret hĂĽrrejsende mange initiativer rundt omkring i Danmark for at sĂŚnke støjen. â&#x20AC;&#x201C; Jo flere biler der kører pĂĽ en vej, jo mere støjer det. Det vil sige, det er motorvejene, der støjer mest, men der bor ikke sĂĽ mange mennesker der. Derfor er det i de store byer, de største problemer med støje findes, forklarer Jørgen Jakobsen. Han forklarer, at der er flere muligheder for at reducere støj i dit hjem. I nyere bolig-

Det er ikke kun helbredet, der tager skade af støj â&#x20AC;&#x201C; prisen pĂĽ din bolig rammes ogsĂĽ. Miljøstyrelsen lavede i 2003 en undersøgelse, der viste, at det koster penge at bo ved en vej eller en motorvej. Ikke i rede kontanter, men i salgsprisen, nĂĽr hjemmet skal skifte ejer. Undersøgelsen viste, at priserne pĂĽ huse, der er belastet af vejstøj over 55 decibel ud til en â&#x20AC;&#x153;almindeligâ&#x20AC;? vej falder med 1,2 procent per decibel. Det tilsvarende tal for huse ud til motorveje er 1,6 procent per decibel. Det vil sige, at hvis du bor langs en â&#x20AC;?almindeligâ&#x20AC;? vej, hvor der støjer i 60 decibelklassen, skal du trĂŚkke fem gange 1,2 procent fra prisen. Det betyder, at et hus til to millioner kroner mister seks procent â&#x20AC;&#x201C; eller 120.000 kroner â&#x20AC;&#x201C; af vĂŚrdien.

Udregningen er lavet hjĂŚlp af en husprisanalyse, og der er kigget pĂĽ husprisers sammenhĂŚng med vejstøj i otte omrĂĽder i Storkøbenhavn. En husprisanalyse tager udgangspunkt i, at nĂŚrhed til for eksempel en støjende vej indgĂĽr som en del af prisen pĂĽ et hus pĂĽ linie med blandt andet boligarealet, antal toiletter og husets alder. Ved at opstille en model, hvor de enkelte karakteristika indgĂĽr, kan man isolere effekten af en enkelt parameter og fĂĽ en vĂŚrdi for det parameter. Du kan selv tjekke, om du bor i et eventyr-lignende paradis, eller om du har købt villaen i støjhelvede pĂĽ Jorden. Miljøstyrelsen har kortlagt Danmarks støj â&#x20AC;&#x201C; det betyder, at du kan se, hvor slemt â&#x20AC;&#x201C; eller godt â&#x20AC;&#x201C; det stĂĽr til lige der, hvor du bor. PĂĽ hjemmesiden noise.mst.dk kan du søge din adresse eller bare zoome ind pĂĽ de omrĂĽder, du vil se. NĂĽr du har fundet din adresse, kan du vĂŚlge, om du vil se støjen fra veje, tog, lufthavne eller industri. En farveskala viser, hvor meget de forskellige støj-magere laver. Lille er meget, rød mindre og gul mindst.


Et nyt sommerhus-projekt skal barbere 30 procent af energiforbruget – uden at skære luksus og hygge væk.

Kanen

r e n i a t være n co

hyggelig?

Den amerikanske arkitekt, Adam Kalkin, genbruger flådens opbevaringskasser til boliger. Hans huse har fået navne som ”12 Container House”, ”Collector’s House” og “Bunny Lane” – men du kan lade dig inspirere af genbrugsbølgerne på containernes sider og bygge dit eget container-hus. Selvom rå stålvægge står skulder ved skulder med møbler, formår Adam Kalkin alligevel at presse hygge ind i de gamle containere.

Fremtidens sommerhus-katalog er landet Fritidshuse skal skære 30 procent af energiforbruget – uden at gå på kompromis med luksusgoder som spabade, pools og tv. Det er målet i projektet ”Fremtidens fritidshuse”. Af Jean Tonnesen

Hvem kommer til at eje fritidshuse i fremtiden? Familien Hansen, Birk og Hoff – i hvert fald ifølge projektet ”Fremtiden fritidshuse”, hvis mål er at opfylde danskernes fritidshusdrømme, spare 30 procent på energiforbruget og samtidig sørge for, at luksusgoder som spabade, pools, fladskærms-tv og dansk hygge ikke forsvinder. - Det er et ønske og håb, at folk begynder at stille spørgsmål, siger Peter Weldingh, der er ingeniør på projektet og afdelingsleder hos LokalEnergi Handel. Spørgsmålene skal helst summe om temaet energibesparelse. Projektet begyndte for tre år siden, hvor grundidéen var, at al den luksus, der bliver stoppet ind i moderne fritidshuse, må give en modreaktion. Tesen var en nærmest Nostradamus-forudsigelse om, at oliepriserne ville ramme 200 dollars tønden, og modstykket til de nuværende huse var i tankerne en jordhule. Et af husene, der er blevet tegnet og udviklet til projektet, er da også gravet ned i sand ved Blåvands bølger nord for Esbjerg på Vestkysten – i hvert fald på de illustratio-

ner, der er lavet. Familien Hansen, Birk og Hoffs huse er endnu ikke opført.

Naturen holder varmen Det nedgravede fritidshus til Familien Birk er primært lavet af beton og gravet ned i en klit i et forsøg på at minimere facadearealet. Resultatet er et fritidshus med et stort glasparti mod syd – partiet varmer huset op om dagen, og betonen og sandet holder på varmen om natten. Naturen leverer og holder varmen inde i huset. - Målet med projektet er i første omgang ikke at få husene opført, men at få folks øjne op for sund fornuft og de energibesparelser, der ligger lige for. De huse, vi har tegnet, er alle skitseprojekter, der indeholder forskellige virkemidler – fra traditionelle varmepumper over sensorstyring til idéer om superintelligente tag- og vinduesmaterialer. Det betyder selvfølgelig ikke, at husene ikke kan bygges, det kan de, men som de er tegnet, bliver de nok lidt dyrere end traditionelle huse, forklarer Kristian Nordheim, der er arkitekt m.a.a. ved arkitektfirmaet AART i Århus og fortsætter: - Det vigtigste er, at projektet kan bruges som et katalog over, hvordan man kan skære energiforbruget ned i nybyggede og eksisterende fritidshuse, der skal renoveres. Peter Weldingh og Kristian Nordheim sammenligner projektet og de huse, der er kommet ud af det, med mærknings-

ordningen hos køleskabsproducenter. A, A+ og A++ – alt efter hvor energieffektive fritidshuset – eller køleskabet – er. Metoden til at skære næsten én tredjedel af et fritidshus samlede energiforbrug ned, er at bruge naturen. Solenergi og -varme, jordvarme, genvex, hvor man trækker varme ud af den ventilerede luft, og vindenergi er nogle af løsningerne.

Ikke nul-energi Imens bølgen af huse, der ikke bruger energi raser over Danmark, vil projektet ikke barbere alle goder væk og lave huse uden luksus. - Det er ikke et problem at lave et nulenergihus, men vi ville lave en række testprojekter, hvor alt var med i. Men hvordan tilgodeser vi folks krav til komfort? spørger Peter Weldingh. Svaret ligger i naturens egne resurser og kommer i rapporten ”Fremtidens fritidshuse”.

fladskærme og pools blev testet og fyldt tilbage i beregningerne. De resterende kilowatt-timer, der var tilbage, er til huset. Institut for Fremtidsforskning lavede 15 profiler af danske familier – profilerne blev kogt ned til fem, der endte i tre: Familien Hansen, Birk og Hoff. Og Kristian Nordheim er sikker på, at alle danskere kan finde sig selv på én eller anden måde i de tre familier eller i det mindste i deres fritidshuse. Projektet ”Fremtidens fritidshus” er et samarbejde mellem af arkitektfirmaet AART i Århus, Dansk Energi, Energistyrelsen, Institut for Fremtidsforskning, Lokalenergi Handel og rådgivningsfirmaet LB Consult.

Fritidshuset bruger for meget energi – derfor skal fremtidens huse bruge 30 procent mindre end de huse, der i dag ligger i det danske land.

Støvsugere, fladskærme og pools Da idéen til ”Fremtidens fritidshuse” opstod tog Kristian Nordheim og Peter Weldingh det gennemsnitlige energiforbrug i de danske fritidshuse, skar 30 procent af og trak energiforbruget til alt fra støvsugere, fladskærme og pools fra. Analyser og statistik blev gennemgået, og samtidig blev der målt på en række nybyggede huse for at danne et grundlag for projektet. Energiforbruget til alt fra støvsugere,

Det ligner ikke en container – men stuen er indersiden af en container, der kan have været verden rundt med varer.

Af Jean Tonnesen

Liebhavere med udsigt til havnen i de større byer i Danmark bander dem væk. Altså containerne, der tager det yderste af udsigten og laver en væg af orange og blå kasser i det fjerne. Men den amerikanske arkitekt Adam Kalkin elsker at gøre containere hyggelige – resultatet er huse af kasser, der har været verden rundt. Og det danske rederi Maersk er en drømmepartner for Adam Kalkin. - Jeg ville elske at have et samarbejde med Maersk. Vi bygger ikke kun i USA, men kan også opføre husene indenfor EU. Vi har et lille anlæg i England, men vi vil meget gerne være større, siger Adam Kalkin.

Resultatet af hans fascination af containere har resulteret i huse med navne som”12 Container House”, ” Bunny Lane”, ”Kalkin House” og ”Quik House”, men der er intet, der hindrer dig fra at stille et par containere ovenpå hinanden og indrette et nyt familiedomicil i klodserne.

Miljøet var ikke grundlag Adam Kalkin ved, at hans containerhuse er miljørigtige, da idéen genbruger ældre containere. Men grundtanken var ikke at lave noget miljørigtigt. - Mine intentioner var ikke nødvendigvis at lave noget, der var godt for miljøet eller var grønt. Gevinsten ved en container er, at man ikke behøver

at lave nye materialer for at bygge et hus. Og containere er overalt, så du behøver ikke bruge brændstof for at transporterer dem særligt langt, fortæller Adam Kalkin til cnn.com og forklarer videre: - Kernen i idéen er, at husene kan varieres i størrelsen. Containere er allerede bygget, så de kan stables. Det betyder, at husene er skalerbare, og det passer godt til arkitektoniske løsninger.

Et hus til 475.000 kroner Adam Kalkin har lavet syv forskellige container-huse Et af dem hedder “$99,000 Houses” – og som navnet siger, er det et hus, der koster 99.000

dollars eller lige omkring 475.000 kroner. På trods af prisen er der plads til en hel familie i “$99,000 Houses”. Et andet projekt er opkaldt efter det antal containere, der skal til for at bygget huset. 12. “12 Container House” har et centralt alrum, med indgang til et køkken i siden på en container. Nogle trin fører op til to værelsesafdelinger, der blandt andet er indrettet i containere, der står ovenpå dem, der indeholder køkken. Læs og se mere på Adam Kalkins hjemmeside, architectureandhygiene.com – Adam Kalkin har desuden lavet en ”How To-bog” med guides til, hvordan du springer ud som selv-container-bygger.

Containere er et byggemateriale – i hvert fald i Adam Kalkins hoved, hvor orange transport-kasser bliver til hjem.

Containere

Sommer- og fritidshuse

Fremtidens fritidshus

Sommer- og fritidshuse er fritidsboliger, der oftest ligger langs de danske kyster. I Danmark findes der cirka 210.000 privatejede sommerhuse, hvilket svarer til at fire ud af hundrede danskere uanset alder ejer et fritidshus. Sommerhusene i Danmark har rod i dels kolonihavebevægelsen, der for alvor fik fodfæste med oprettelsen af 85 kolonihaver i Aalborg i 1884, dels det højere borgerskabs landliggervillaer. Ulrik Plesner tegnede de første sommervillaer i Skagen i 1891, og den første danske sommerhusudstykning fandt sted i Hornbæk i 1893. Ifølge Planlægningsloven er det forbudt at bosætte sig fast i sommerhuse, da de kun må benyttes i sommerhalvåret og til kortvarige ophold resten af året. Kommunalbestyrelsen kan dog give dispensation til for eksempel pensionister, der har ejet et sommerhus i otte år eller mere. Personer, der ikke har fast bopæl i Danmark, kan som hovedregel ikke købe sommerhus i Danmark uden tilladelse fra Justitsministeriet.

➜ Fremtidens fritidshus er et projekt, der blev sat i

Kilder: Gyldendals Online Leksikon og Danmarks Statistik.

Ordet ”container” er affødt af det engelske ord ”Contain”, der betyder ”indeholde”. På den måde betyder container – direkte oversat – en beholder. I Danmark bruges ordet blandt andet som: ➜➜ Affaldscontainere, både skraldebøtter og containere, der flyttes med lastbil ➜➜ Skibscontainere eller ISO-containere, der er den specielle type, som er designet til international transport med standardmoduler på skib, bane og lastbil ➜➜ Indsamlingscontainere, der primært kendes til tøjindsamling for UFF, Røde Kors og tilsvarende organisationer

søen for tre år siden.

➜ Målet er, at finde løsninger til, hvordan man kan bygge fritidshuse, der sparer 30 procent af energien – uden at gå på kompromis med spabade, saunaer, swimmingpools og andre luksusgoder. ➜ Fremtidens fritidshus er udarbejdet af arkitektstuen AART i Århus, Dansk Energi, Energistyrelsen, Institut for Fremtidsforskning, Lokalenergi Handel og rådgivningsfirmaet LB Consult. ➜ Projektet afsluttes i en rapport efter sommeren i år.

Huset “Bunny Lane” er som alle huse, der er tegnet af Adam Kalkin, lavet af containere – alligevel har “Bunny Lane” fået referencer i form af et glasparti formet som en almindelig gavl.

12 containere danner rammen om huset ”12 Container House”, der er tegnet af den amerikanske arkitekt, Adam Kalkin. Og selvom væggene er lavet af stål, er der plads til hygge foran pejsen.


Hus,

Bag de ti huse i Skibet står ti konsortier, sammensat af byggefirmaer, arkitekter og ingeniører. I alt er flere hundrede byggefolk involveret i projektet, som – foruden at spare CO2 – har et optimalt indeklima. Se mere på komforthusene.dk.

varm dig selv

Livskvalitet i huse uden varme

Udviklingsprojektet ”Komforthusene” i Skibet ved Vejle, bliver genstand for et AAU-ledet forskningsprojekt. Projektet skal give viden dels om husenes energiforbrug og indeklima, dels om hvordan det er at bo i et lavenergihus. Realdania støtter forskningsprojektet, som løber over de næste tre et halvt år.

Ti bygningskroppe skyder op i landskabet få kilometer vest for Vejle – husene er en del af projektet Komforthusene, der er baseret på teknologien bag passivhuse. Det betyder, at de selv laver den varme, der skal bruges inden døre, mens efterår og vinter raser udenfor.

Af Anne Kathrine B. Nielsen og Jean Tonnesen

I den lille by Skibet ved Vejleådalen vest for Vejle skyder ti bygningskroppe op mod en regnvåd himmel, der mest af alt minder om efterår. Og selvom vinteren kommer efter efteråret, behøver husene ikke frygte kulden. De varmer sig selv. Husene er en del af Komforthusene, der er Danmarks første gruppe af passivhuse – lavenergihuse, der er så tætte og velisolerede, at de kan opvarmes udelukkende ved hjælp af solvarme og intern varmeproduktion. Husene er desuden udstyret med et ventilationssystem, der

Et passivhus har ingen varmeinstallation og er derfor afhængig af solindfald i vintermånederne. Husene i Skibet er placeret, så de udnytter vintersol en optimalt.

sikrer et sundere indeklima end traditionelle huse.

Stammer fra syd Håndværkere arbejder på at lave en overfrakke af træ til et af husene, mens et andet har meterhøje glasvinduer mod syd, hvorfra solens stråler sendes ind over landet. Passivhuse er nye i Danmark. Alt sammen for at lave varme. Et passivhus har ingen varmeinstallationer og er i forhold til et hus opført som et Lavenergiklasse 1, der er den klassificering i Danmark, der er mest energibesparende, et trin op af energibesparelsestrappen. De ti huse er placeret i bunden

af et kuperet landskab, hvor skovområder og marker med græssende køer rejser sig i horisonten. Som solen stammer tanken om at bygge huse med passiv opvarmning fra syden. I dansk lovgivning findes der endnu ingen klassificering af

passivhuse, men byggemyndighederne arbejder på sagen og forventes at være klar med en i 2009. Det forventes også at passivhuse fra 2020 er en fast del af bygningsreglementet. Husene er sat til salg.

10 huse 10 konsortier Adressen på de ti passivhuse, der opføres i projektet Komforthusene, er Stenagervænget, Skibet, 7100 Vejle. Se mere på komforthusene.dk

➜ Stenagervænget 51 er tegnet af

➜ Stenagervænget 28 er tegnet af Jor-

Arkitektfirma Finn Prip og bygget i samarbejde med Moe & Brødsgaard og Cenergia. Huset er 160 kvm og placeret på en 1.160 kvm grund. Pris: 4.000.000 kroner. Stenagervænget 37 er tegnet af Aarhus Arkitekterne og bygget i samarbejde med Kuben og Tri-Consult. Huset er 169 kvm. Grunden måler 1.243 kvm. Pris: 4.200.000 kroner. Stenagervænget 51 er tegnet af Arkitektfirma aart arkitekter og bygget i samarbejde med Rambøll og DTE Byg. Huset rummer 218 kvm bolig, og grunden er 1.026 kvm. Pris: 5.900.000 kroner. Stenagervænget 47 er tegnet af +M Arkitekterne og bygget i samarbejde med John Carstensens Tømrervirksomhed, Murermestrene og Esbensen Rådgivende Ingeniører. Huset er 198 kvm plus en cirka 17 kvm tagterrasse. Huset er placeret på en 1.077 kvm grund. Pris: 4.700.000 kroner. Stenagervænget 12 er tegnet af Møller Nielsens Tegnestue og bygget i samarbejde med Thyholm Huse, Ellehaug og Kildemoes og Hassing Huset. Huset er 179 kvm, mens grunden er 1.145 kvm. Pris: 3.800.000 kroner.

dan + Steenberg og bygget i samarbejde med Lunderskov Nybyg og Cenergia. Huset er 163 kvm placeret på 1.151 kvm grund. Pris: 3.900.000 kroner. Stenagervænget 47 er tegnet af +M Arkitekterne A/S og bygget i samarbejde med John Carstensens Tømrervirksomhed, Murermestrene A/S og Esbensen Rådgivende Ingeniører. Huset er 215 kvm. Grunden er 1.063 kvm. Pris: 5.400.000 kroner. Stenagervænget 39 er tegnet af Bjerg arkitektur og bygget i samarbejde med Hassing Huset og Erasmus & Partnere. Huset er 183 kvm og ligger på en 1.023 kvm grund. Pris: 4.100.000 kroner. Stenagervænget 41 er tegnet af Arkitektfirmaet C.F.Møller og bygget i samarbejde med W. Buch Andersen, Tækker Rådgivende Ingeniører, Fiberline Composites og Designit. Huset er 210 kvm plus cirka 15 kvm hems. Grunden måler 1.024 kvm. Pris: 4.500.000 kroner. Stenagervænget 45 er tegnet af Westergaard Arkitekter og bygget i samarbejde med Hundsbæk & Henriksen, Kurt Kirkegaard, Expan og Nilan. Boligen er 224 kvm på en 1.050 kvm. Pris: 6.400.000 kroner.

Komforthusene, som ti énfamilies-passivhuse i Skibet hedder, vil, når de i løbet af 2008 står færdige, blive genstand for et forskningsprojekt ledet af Aalborg Universitet. Projektet foregår i tæt samarbejde med Saint-Gobain Isover, der er initiativtagere til Komforthusene, samt TREFOR Energiforsyning og Nilan. Projektet løber over de næste tre et halvt år og har til formål at indhente og formidle viden

om passivhuse i Danmark, en viden der bliver stadig mere aktuel i takt med et øget politisk fokus på lavenergibyggeri. Passivhusene bliver undersøgt ud fra såvel en teknisk som en sociologisk vinkel. De tekniske målinger går på husenes energiforbrug og indeklima. Blandt andet skal der indhentes ny viden om behovsstyret ventilation i boliger: Hvor meget ventilation er nødvendig for at

opretholde et godt indeklima, og vil man kunne mindske ventilationsmængden og dermed spare energi, hvis man kun tænder ventilationsanlægget, når der er behov for det? Sideløbende med de tekniske målinger vil Komforthusenes beboere blive interviewet – først om deres forventninger og siden om deres oplevelse og vurdering af husenes funktion og inde-

klima. Undersøgelsen skal kaste lys over, hvilken betydning det har for beboernes livskvalitet og velbefindende at flytte ind i et passivhus. Projektets resultater vil løbende blive formidlet både til kommende boligejere og til byggebranchen. Det sker via en projekthjemmeside, i artikler i faglige tidsskrifter samt på møder med de virksomheder, der er involveret i Komforthus-projektet.

Passivhuse på samlebånd i Danmark Danskerne kan se frem til at bo i energirigtige rækkehuse, der er præfabrikerede efter passivhus-konceptet. Teknologisk Institut leder udviklingsprojektet Sunshine House, der skal sætte skub i fabriksfremstillingen af passivhuse i Danmark. De første eksemplarer af det nye energirigtige koncept vil omfatte 12 industrielt fremstillede rækkehuse i to plan. Hu-

sene bliver ultra-isolerede og overholder kravene til et passivhus. Således må det årlige nettovarmebehov til rumopvarmning ikke overstige 12 kilowatt-timer per kvadratmeter opvarmet etageareal. Desuden kan husene med fordel opvarmes direkte via ventilationsluften, og de behøver ikke varme tilført fra radiatorer.

Adresse i Kolding Sunshine House-projektet inddrager ti års erfaring med passivhuse fra Tyskland, hvor byggeriet her stammer fra.

De første nye energirigtige rækkehuse i Danmark placeres i det kuperede landskab i det sydlige Kolding. Rækkehusene skal i stil, udtryk og materialevalg

tage udgangspunkt i den danske tætlav-tradition. Byggeriet vil stå klar den 6. november 2009 før klimatopmødet i København. Bag initiativet står Nordicom, Teknologisk Institut og Videncenter for Industrielt Byggeri.

»

Husene bliver ultra-isolerede og overholder kravene til et passivhus. Således må det årlige nettovarmebehov til rumopvarmning ikke overstige 12 kilowatt-timer per kvadratmeter


Lavere

radon-indhold

Lavere radon-indhold i nye huse

i nye huse

Ny undersøgelse viser, at radon-indholdet i nye enfamiliehuse er faldet mærkbart siden 1998, hvor Erhvervs- og Byggestyrelsen indførte krav om radon-sikret byggeri. I mange gamle huse overstiger koncentrationen af radon dog stadig anbefalingerne – men den giftige gas er til at komme til livs. Af Morten Berthelsen og Anne Kathrine B. Nielsen

Det gennemsnitlige indhold af den giftige gas radon i danske huse er faldet betydeligt og er langt under EU’s anbefaling – og under niveauet i vores nabolande. Det viser en undersøgelse, som er lavet af Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) gennem det seneste år. SBi har undersøgt radon-indholdet i 200 nye enfamiliehuse i områder i Danmark, hvor radon-forekomsten i undergrunden er stor. Såkaldte ”sorte zoner”.

Ny undersøgelse viser at indsivningen af den kræftfremkaldende gasart radon i nybyggede huse er faldet betydeligt.

Radon er en usynlig og naturlig radioaktiv gas- eller luftart, der kommer fra jordens indhold af radium og uran, og gassen har været kendt herhjemme i 20 år. I 1998 lavede Erhvervs- og Byggestyrelsen et tillæg til Bygningsreglementet for småhuse, hvor regler om radon-sikring blev skrevet ind. - Før 1998 havde man ikke taget højde for, hvordan man skulle bygge for at nå en lav koncentration af radon. Vi har indført krav om, at man skal bygge tæt mod jorden og stillet specifikke krav til, hvordan man skal bygge husets fundament, siger kontorchef

Katrine Winding fra Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Radioaktiv gas giver kræft Den usynlige, smags- og duftløse gas finder vej ind i de danske stuer via revner i fundament og gulvkonstruktion, og når man indånder gassen, bestråles lungerne. Åndedragene betyder, at man senere i livet har en øget risiko for at få lungekræft. Radon kan komme ind i boligen via revner i fundamentet, utætte samlinger, revner i vægge, sprækker i gulvet, utætheder ved rørføringer og siver igennem letbetonvægge og private vandboringer. Risikoen for lungekræft er afhængig af koncentrationen af radon i boligen, og hvor langvarig eksponering det drejer sig om, men også af individuelle forhold. Ifølge Kræftens Bekæmpelse går der mellem 20 og 25 år, fra man udsættes for radon, til man risikerer at udvikle lungekræft. Derudover er risikoen for at udvikle lungekræft i kombination med radon-bestråling langt større, hvis man ryger, end hvis man udelukkende udsættes for radon.

»

En helt ny undersøgelse peger på, at børn får leukæmi af stråling fra radon. Hvert år rammer leukæmi 35-40 børn, og heraf anslår man, at radon er forbryderen i ni procent af tilfældene. Det forklarer Kræftens Bekæmpelses seniorforsker Ole Raaschou-Nielsen, der sidder som projektleder for “Radon i boligen og risiko for børnekræft”, der er et tværfagligt studie med deltagere fra Kort & Matrikelstyrelsen, GEUS, Forskningscenter RISØ og Statens Institut for Strålehygiejne. - Vores studier viser, at jo mere radon, der er, jo værre. Jo mindre, jo bedre. Man skal finde ud af, hvor meget radon, man har i sit hjem. Hvis jeg boede i en lejlighed i en etageejendom, så ville jeg lægge mig trygt ned og sove. Men hvis jeg boede i et gammelt parcelhus, ville jeg skynde mig at få det undersøgt, siger Ole Raaschou-Nielsen.

Måles i becquerel Indholdet af radon i luften angives i enheden becquerel per kubikmeter (Bq/m3). Hvis indholdet – det vil sige indholdet af radon i boligen – for ek-

Ifølge Kræftens Bekæmpelse går der mellem 20 og 25 år, fra man udsættes for radon, til man risikerer at udvikle lungekræft

Statens Byggeforskningsinstituts radon-undersøgelse

Fortsat fra forrige side

sempel er ti becquerel per kubikmeter, betyder det, at der i hver kubikmeter af indendørsluften hvert sekund udsendes radioaktiv stråling fra ti radonatomer. Ifølge Bygningsreglement for småhuse anbefales det, at radon-indholdet ikke overstiger 200 becquerel per kubikmeter for nybyggeri. Den gennemsnitlige radon-koncentration i husene fra SBi’s undersøgelse er 35 becquerel per kubikmeter. Det glæder man sig over hos Erhvervs- og Byggestyrelsen. - Det er ny, positiv viden. Vi havde en forventning om, at bygningsreglementet havde haft en effekt – men det var aldrig blevet undersøgt før, siger Katrine Winding. Én procent af de undersøgte boliger har radon-koncentrationer over 200 becquerel per kubikmeter. Der er målt luftskifte i de ti procent af boligerne, der har de højeste radon-koncentrationer. Middelværdien for luftskiftet blev målt til 0,38 gange i timen (h-1). Bygningsreglement for småhuse anbefaler, at der i ethvert beboelsesrum og i huset totalt er et luftskifte på mindst 0,5 h-1.

Selv om undersøgelsen blåstempler indholdet af radon i nyopførte boliger, er der stadig enfamiliehuse med for stor mængde af den giftige gas – særligt i de huse, som er bygget før 1998. 65.000 enfamiliehuse i Danmark skønnes at have så høj en radonkoncentration, at myndighederne anbefaler forbedringer af huset.

Illustration: Peter Tully Schmidt

Fortsættes på næste side

»

Selv om undersøgelsen blåstempler indholdet af radon i nyopførte boliger, er der stadig enfamiliehuse med for stor mængde af den giftige gas

Radon

➜ Radon er et nedbrydningsprodukt fra uran, som

er et af jordens radioaktive grundstoffer. Uran findes overalt i jorden i forskellige mængder og stammer fra jordens opståen. Under nedbrydning bliver uran blandt andet til radon, som er en radioaktiv luftart som igen nedbrydes til andre radioaktive stoffer, såkaldte ”radondøtre”. Radon siver op gennem jorden og kommer således i kontakt med mennesker. Man kan ikke lugte, smage eller føle radon. Den gennemsnitlige radonkoncentration i danske hjem er cirka dobbelt så høj som koncentrationerne i Storbritannien og Holland, lidt højere end i USA og Canada – men kun cirka det halve af, hvad der måles i Sverige og Finland. EU’s anbefaler et loft for radon-indhold på 200 Bq/m3 – i Østrig og Schweiz er målinger på over 10.000 Bq/m3 ikke usædvanlige. Hovedparten af radon i danske boliger siver ind i bygningen via utætte fundamenter. Der kan desuden være meget små mængder radon i vand – for eksempel fra drikkevandsboringer og i stenbaserede byggematerialer som beton, tegl og natursten. Der er meget stor forskel på, hvor høje koncentrationer af radon, der findes i danske boliger. Omkring 65.000 danske enfamiliehuse (4-5 %) har radonkoncentrationer over 200 Bq/m3, hvor bygningsmyndighederne anbefaler, at der gennemføres simple tiltag mod radon. Er koncentrationen over 400 Bq/m3 anbefales mere effektive forbedringer.

Som gennemsnit er koncentrationen af radon cirka fire gange højere i enfamiliehuse end i lejligheder, men andre faktorer spiller også ind. Følgende faktorer øger sandsynligheden for meget radon i hjemmet:

➜ Klipper og moræneler i undergrunden ➜ Fundamenter direkte på jorden, det vil sige uden kælder

➜ Utætheder i fundamentet ➜ Lavt luftskifte – et tæt hus med dårlig ventilation ➜ Placering på Sjælland, øerne eller Bornholm

nindholdet i 200 nye enfamiliehuse i områder, hvor radonforekomsten i undergrunden er stor i Danmark. Resultaterne fra SBIs undersøgelse viser, at radonindholdet i nye enfamiliehuse er lavere end i huse, som er bygget før, der blev indført krav i bygningsreglementet om radonsikkert byggeri i 1998. Den gennemsnitlige radonkoncentration i nybyggeri i de undersøgte kommuner er faldet fra 106 Bq/m3 i 2001 til 35 Bq/m3 i 2007. EU anbefaler et loft for radonindhold på 200 Bq/m3. I eksisterende byggeri kan der i mange tilfælde forholdsvist enkelt tages forholdsregler mod for høje radon-koncentrationer. I mange tilfælde vil det være nok at ventilere bedre og lukke for åbenlyse utætheder i bygningskonstruktionen mod jorden. Radonundersøgelsen fra Statens Byggeforskningsinstitut kan læses på hjemmesiden: ebst.dk/byggerifokus/81216/1/0 Erhvervs- og Byggestyrelsens pjece om radon kan læses og bestilles på hjemmesiden: ebst.dk/indeklima/0/7/0

Kilder: Sundhedsstyrelsen, Erhvervs- og Byggestyrelsen

Den usynlige dræber

➜ Radon bidrager årligt med 200-250 tilfælde af lungekræft i Danmark

➜ Radon er farligst for rygere – måske op til 25 gange farligere

➜ Radon kan give børn leukæmi. Hvert år får mel-

Illustration: Peter Tully Schmidt

bage med besked om for mange becquerel per kubikmeter – der betyder en for høj mængde radon – er det bedste råd ifølge Katrine Winding at tætne boligen mod jorden eller ventilere rummene mere – uden at skabe undertryk. Hvis der skabes et for stort undertryk, er der risiko for at trække mere radon ind. De løsninger koster i omegnen af 10.000 kroner. Alternativt kan man få installeret et udsugningsanlæg under boligen for cirka 50.000 kroner. Kan man helt undgå utætheder, kan den usynlige dræber ikke trænge ind. Der findes flere firmaer, der har specialiseret sig i at måle radon-indholdet i din bolig – blandt andet Dansk Radonanalyse – og firmaer med speciale i at finde en løsning, hvis der konstateres et problem – eksempelvis det rådgivende ingeniørfirma Niras. Erhvervsog Byggestyrelsen har desuden udgivet en pjece om, hvad der kan gøres for at reducere radon-koncentrationen i boligen. De nødvendige tiltag er i de fleste tilfælde enkle og billige, herunder bedre ventilation og tætning af åbenlyse utætheder i bygningskonstruktionen mod jorden.

Mål indholdet i din bolig

➜ Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) har gennem det seneste år undersøgt rado-

- Vi er bestemt tilfredse med resultaterne fra undersøgelsen, da den viser, hvor der kan sættes effektivt ind. Men vi er også klare over, at der er mange enfamiliehuse, hvor der er for meget radon. Og det er faktisk ret nemt at gøre noget ved, siger Katrine Winding. Nemt og billigt – alligevel har de mest udsatte kommuner ikke svaret tilbage på henvendelser fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, der opfordrer kommunerne til at fortælle deres borgere, at det er simpelt at få bugt med radonen. - Det er et spørgsmål om at komme ud til den enkelte husejer, siger Katrine Winding. Er du usikker på radon-niveauet i din bolig, er det muligt at få målt radon-strålingen hjemme i privaten. Der findes to slags målinger: En direkte visning, hvor et firma kan foretage en omgående måling, der koster mellem 500-1.000 kroner – eller en mere grundig måling, der foregår over et par måneder. Her placerer man i rummene små måleenheder, som efterfølgende sendes til analyse. Kun på den måde kan man få vished om, hvor man skal reagere. Kommer testresultaterne til-

lem 35-40 børn konstateret leukæmi. Radon menes at stå for ni procent af disse tilfælde ➜ Læs mere om undersøgelsen ”Radon i boligen og risiko for børnekræft” her; kortlink.dk/sst/5fqr ➜ Se også radon-målinger og radon-kort, og læs diverse information om radon på hjemmesiderne; www.radon.dk og kortlink.dk/cancer/5fqs Kilder: Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse


Antallet af parcelhuse, der bliver bygget i Danmark, falder. I 2006 blev der bygget 10.800 parcelhuse, mens prognosen for i lyder på 7.500 huse.

Gem solfangeren under taget Et nyt solvarmesystem skjuler solfangerne under tagpap og skifertage, så beboerne slipper for at have solfangere liggende ovenpå huset. Ekspert tvivler dog på, at systemet virker – i hvert fald i Danmark. Af Jean Tonnesen

En solfanger, der ligger under et sort skifertag, er – ifølge Niels Johansen, der er administrerende direktør i HelioPower, som er startet med kompagnonen Per Stobbe – løsningen på den gordiske knude; æstetik og design mod energi fra traditionelle solfangere. - Indtil videre er der ikke mere end fem systemer i Danmark. Vi har ikke monteret flere, men jeg er sikker på, at indenfor totre år, vil alt nybyggeri have én eller anden form for vedvarende energikilde, siger Niels Johansen og forklarer, at systemet kan varme vand op til 60 grader.

»

”Den Usynlige Solfanger”, som Niels Johansen og Per Stobbe kalder systemet, virker ved, at en blanding af vand og glykol, der er en alkohol, som blandt andet bruges i kølervæsker, cirkulerer i aluminiumsrør, der berører et skifer- eller tagpap-tag

Et skjult solfangeranlæg kan lave vand, der er op til 60 grader varmt. Vandet kan blandt andet bruges som supplement til brugsvand eller gulvvarme.

”Den Usynlige Solfanger”, som Niels Johansen og Per Stobbe kalder systemet, virker ved, at en blanding af vand og glykol, der er en alkohol, som blandt andet bruges i kølervæsker, cirkulerer i aluminiumsrør, der berører et skifer- eller tagpap-tag.

et problem, da det skal ses om et supplement til en eksisterende varmekilde.

Kun skifer og tagpap

For lave temperaturer

Det er Niels Johansens medejer, Per Stobbe, der har udviklet modulerne, der ligger under taget. Og på grund af, at aluminiumsrørene skal røre ved tagfladen, virker systemet kun under tagpap og skifer – og ikke under tegl eller eternitplader. - Vi rammer alle i parcelhus- eller sommerhus-kvarterene – i etageejendomme virker systemet bedst til at varme forbrugsvand. Det vil sige, at en ejendom i Købehavn kan få varmt vand til at bade i eller til opvask, forklarer Niels Johansen. I almindelige huse kan systemet desuden bruges til at lave gulvvarme. Systemet varmer vandet til en lavere temperatur end i traditionelle solfangersystemer, men det er – ifølge Niels Johansen – ikke

Det er dog ikke alle, der er lige optimistiske med systemet. - Det når langt fra op på ydelsen fra en glasoverdækket solfanger. Vi har masser af gråvejrsdage, hvor temperaturen ikke kan komme tilstrækkeligt højt op i sådan et system, og så skal man alligevel spæde til med fossilt brændsel, forklarer Ivan Katic, der er seniorkonsulent og arbejder med solkraft på Teknologisk Institut, til Mediehuset Ingeniøren. Ifølge ham vil et system som HelioPower være mest effektivt i et land, der ligger i en varmere breddegrad og på et hus, hvor der er brug for lunkent vand til for eksempel en swimmingpool. Niels Johansen afviser anklagerne og forklarer,

at man blandt andet ikke har bruge for højere temperaturer end de 60 grader, når vandet skal bruges til gulvvarme eller brugsvand. ”Den Usynlige Solfanger” fylder – i modsætning til traditionelle solfangere – fire gange så meget. 25 kvadratmeter under taget. Ifølge Niels Johansen kan man spare mellem 5.000 og 8.000 kroner om året på varmeregningen, hvis man har ”Den Usynlige Solfanger”. Systemet koster omkring 45.000 kroner. Solenergi Solenergi er udnyttelse af energien i solens indstråling til Jorden. Solenergi kan udnyttes på flere måder: Ved direkte omdannelse af den elektromagnetiske stråling til elektricitet i solceller eller ved absorption af solstrålingen med henblik på opvarmning enten som såkaldt aktiv solvarme i solvarmeanlæg eller som passiv solvarme i bygningskonstruktionen.

Byggefirmaer tilpasser sig til et nyt marked Antallet af parcelhuse, der bliver opført er på ét år faldet fra 9.500 til 7.500 boliger. Men selv om det har givet flere byggefirmaer røde tal på bundlinjen, er danske byggefirmaer rustet til de nye tider.

Af Jean Tonnesen

Antallet af parcelhuse, der bliver bygget falder. I rekordåret 2006 blev der bygget 10.800 parcelhuse, mens samme tal var 9.500 i 2007, og prognosen peger på, at der bliver 7.500 parcelhuse i år og 6.500 i 2009. – I 2007 nåede bygge- og anlægsaktiviteten op på det højeste niveau nogensinde, da produktionsværdien opgjort i faste priser satte rekord for femte år i træk. Produktionsværdien vil falde med cirka fem procent både i 2008 og i 2009. Der er først og fremmest tilbagegang i nybyggeriet af boliger, siger Finn Bo Frandsen, der er specialkonsulent i Dansk Byggeri.

Da beskæftigelsen ved bygge- og anlægsvirksomhed falder fra et rekordhøjt niveau i 2007, bliver der en forholdsvis høj beskæftigelse i 2008 som helhed. I år vil beskæftigelsen ligge på samme niveau som i 2006.

Ikke alle firmaer har problemer Faldet i antallet af boliger, der bliver bygget, er dog ikke et problem for alle firmaer. Et af Danmarks største og ældste byggefirmaer, Frydkjær fra Århus, havde i 2007 et resultat på minus 52 millioner kroner og et underskud på 33 millioner kroner efter skat. Det negative resultat skal dog ses i sammenhæng med, at kon-

Byggebranchen er ved at tilpasse sig et nyt marked, hvor danskerne holder igen, når drømmen om et nyt familiedomicil planlægges.

cernen har en egenkapital på 31 millioner kroner. Frydkjærs administrerende direktør, Michael Riber, forklarer, at firmaets resultat ikke har levet op til forventningerne. De primære årsager er et lavere salg og højere omkostninger. – Det erkendte vi tidligt i 2007, hvorfor vi allerede på daværende tidspunkt begyndte en tilpasning af virksomheden, så vi fra 2008-09 igen laver et tilfredsstillende resultat, siger Michael Riber og fortsætter: – Vi har gennemført mange kraftige tilpasninger, i stedet for at trække det over lang tid, og det har kostet dyrt. Samtidig har vi som alle i branchen oplevet et

kraftig pres på alle omkostninger, og det er gået meget stærkt, hvilket heldigvis er på vej til en normalisering – til glæde for alle parter. Frydkjær bygger årlig mellem 200 og 250 huse, og firmaet tilbyder blandt andet en forsikringspakke, uvildig byggerådgiver og stabile samarbejdspartnere, så kunderne stadig har tillid til firmaet. HusCompagniet, der er fusionen mellem FM Søkjær og Interbyg, er et af de byggefirmaer, der i 2007 gik udenom nedgangen i byggeriet og præsenterede et overskud på 92 millioner kroner ud af en omsætning på 811 millioner kroner.

Dansk Byggeri afviser krise 2007 var et rekordår, hvor byggebranchen havde travlt med at opføre nye huse – i år vil beskæftigelsen være på niveau med 2006. Af Jean Tonnesen

Trods et fald i byggeriet er der ikke er tale om en krise. Det mener Dansk Byggeris administrerende direktør, Lars StorrHansen. Han forklarer, at aktiviteten i år falder tilbage på niveau med jubelåret 2006. Bygge- og anlægsvirksomhederne forventer ét fald i omsætningen og beskæftigelsen i de kommende måneder. Det viser konjunkturbarometret fra Danmarks Statistik, som netop er offentliggjort. – Selvom aktiviteten falder i 2008, så skal det understreges, at det sker fra et rekordhøjt niveau i 2007. I år vil beskæf-

tigelsen derfor falde til samme niveau som i 2006, der som bekendt var præget af højkonjunktur i bygge- og anlægssektoren. Når det er sagt, så skal det samtidig tilføjes, at der er udsigt til, at byggeaktiviteten vil fortsætte med at falde fra 2008 til 2009, og derfor er der plads til, at det offentlige øger byggeaktiviteten, siger Lars Storr-Hansen. Danmarks Statistiks tal viser, at der i 2006 blev bygget 10.800 parcelhuse, i 2007 var samme tal 9.500, mens prognosen for 2007 peger på, at der bliver bygget 7.500 parcelhuse i år og 1.000 færre i 2009, hvor antallet af nybyggede parcelhuse vil ramme 6.500.


nyheder

Af Jean Tonnesen

Pres på kommunernes energimærkning Kommuner og stat sidder på hænderne i forhold til energimærkning – det mener Michael H. Nielsen, der er direktør hos Dansk Byggeri. Energimærkning giver de offentlige myndigheder et grundlag for at iværksætte energibesparelser. En undersøgelse fra Dansk Teknisk Universitet (DTU) fra maj siger,

at der i offentlige bygninger er muligt at spare over 70 procent af energiforbruget. - På den baggrund er det naturligvis uacceptabelt, at halvdelen af landets kommuner, et år før fristen for energimærkning af alle bygninger over 60 kvadratmeter, melder tilbage, at de

ikke forventer at have energimærket deres bygninger, siger Michael H. Nielsen. Offentlige bygninger udgør knap ti procent af det bebyggede areal i Danmark. Michael H. Nielsen mener, at det er positivt, at klima- og energiminister Connie Hedegaard klandrer kommu-

Vinduer skal have obligatorisk mærkning Energitjenesten foreslår obligatorisk mærkning af vinduer. Mærkningen bør – ifølge tjenesten – både omfatte energi, støj og frisk luft. Grunden er, at vinduer

»

Via Energitjenestens hotline bliver vi ofte mødt af forbrugere, der er ved at give op, fordi de simpelthen ikke kan finde rundt i et overbud af markedsføring for vinduesprodukter, der alle hævder at være de bedste.

af træ og aluminium kan give kondens og skimmel på indersiden, fordi der er for kraftige kuldebroer i vinduerne. - Via Energitjenestens hotline bliver vi ofte mødt af forbrugere, der er ved at give op, fordi de simpelthen ikke kan finde rundt i et overbud af markedsføring for vinduesprodukter, der alle hævder at være de bedste, fortæller Christian Oxenvad, der er energivejleder. Det handler ikke kun om, at vinduerne skal være vedligeholdelsesfrie, men også om deres evne til at give god rumkomfort for de mennesker, der dagligt skal opholde sig nær dem. I lige så høj

nerne for ikke at have fået gang i arbejdet. - Nu må vi så glæde os over, at Connie Hedegaard retter kritik mod kommunerne for manglende initiativer på området. Det er næppe sandsynligt, at alle kommunerne når at få deres bygninger energimærket inden fristen

udløber den 1. juli 2009, siger Michael H. Nielsen. Energimærkning af det offentliges bygninger i stat, regioner og kommuner er et element i realisering af Folketingets handlingsplan for energibesparelser og dermed reduktion af CO2.

Forlæng sommerens varme Forlæng sommerstemningen til langt ud på efteråret. Fyld krukker, kurve og kasser med friske sensommerblomster. Sommerferien er forbi, og det er tid til at begynde på en frisk. Mens havefolket selv har fået ladet batterierne op, har sommerblomsterne i krukkerne brugt deres sidste kræfter. Der er nu

ingen grund til at sende krukkerne på vinterferie af den grund. Et farverigt udvalg af sensommerblomster står i kø for at afløse, når sommerblomsterne må give op. Sensommerblomsterne matcher til årstiden. De har mættede farver, flotte former og spændende bladstrukturer.

Århus på sort miljø-liste grad handler det om deres evne til at tilføre gratis solenergi om vinteren, om deres evne til at støjisolere mod trafikstøj og om evnen til at levere frisk luft, for eksempel via indbyggede ventiler, men uden at trafikstøjen kommer med ind. Energitjenesten, som vejleder og informerer borgere om energibesparelser og vedvarende energi, er af den opfattelse, at det ikke kun handler om diskussioner af vinduesprodukters teknik, men om i det hele taget at klæde forbrugerne meget bedre på.

Århus Kommune er på klimaministeren Connie Hedegaards (V) sorte liste over miljøsyndere – det vil sige på listen over kommuner, der ikke kan nå at energimærke de kommunale bygninger inden ministeriets frist 1. juli 2009. En ”hæder” som Dorthe Laustsen, rådmand ved Århus Kommune, betegner som dybt pinlig. Rådmand Peter Thyssen for Teknik og Miljø i Århus Kommune siger: - Jeg kan kun opfordre rådmændene for de afdelinger, der er bagud med energimærkningen, til at speede sagen op. Jeg er enig med Dorthe Laustsen i,

at vi i Århus bør gå forrest i bestræbelserne på at få et bedre miljø for os selv og vores efterkommere. Samtidig ønsker han at nuancere synspunktet. Han mener ikke, at ”hæderen” skyldes, at alle de kommunale bygninger ikke kan nå at blive energimærket. Århus Kommune har fem magistratsafdelinger med et bygningskontor, der er ansvarlig for at sørge for energimærkningen. Tre af afdelingerne har meddelt Klimaministeriet, at man vil kunne nå det inden fristens udløb.

Og så trives de med sensommerens lunefulde vejr. De lavere temperaturer og den øgede luftfugtighed passer dem godt, og gør dem faktisk langt lettere at passe end sommerens krukkevækster, der må stå model til sol, varme og tørke. Af samme grund ser sensommerblomsterne godt ud langt ud på efteråret, og mange tager gerne de første vinteruger med. Først hvis frosten bliver for skrap, må de fleste give op. Andre er stedsegrønne og tager ikke skade af frosten, men pynter vinteren igennem. Holder man af det blå farvespektrum er lavendel, sommerfuglelavendel, salvie og asters det rigtige valg. Er det de røde og rødlilla nuancer, der er favoritter, er celosia, lyng og blom-

strende hebe et godt bud, ligesom det kan anbefales at plante alpeviolen ud i sensommerens krukker. I den gyldne del af farvespektret finder man blandt andre krysantemum og guldknap, prydpeber og jerusalemkoralbær med kulørte frugter. Bladplanter er også gode til at give struktur i de blandede krukker – prøv for eksempel karryplante og sølvtråd med sølvskinnende løv, der ligner krystaller, når frosten lægger sig på bladene. Grønne hebe, pieris, vedbend, skovbregner, farverige alunrod og husløg er andre bladplanter, der er gode, når der skal sættes kulør på efterår og vinter. De er alle vinterhårdføre, så de kan genbruges i haven, når krukkerne skal bruges til forårsblomster.

Vejen til succes Uanset hvor stærke planterne er, er der nogle få, men vigtige regler, der skal følges for at få succes med efterårs- og vinterkrukker. ➜ Gør krukkerne rene, og skift jorden ud, før du planter. ➜ Sørg for, at der er et godt drænlag af for eksempel potteskår eller lecanødder nederst i krukken. ➜ Husk at vande, men lad være med at vande for meget. ➜ Stil krukkerne, hvor der er lunt og læ tæt ved huset, hvor man også har mest glæde af dem.

Med sensommerblomster i krukkerne, kan du forlænge sommeren ind i efteråret.

Kilde: Floradania.dk

Solvarmeanlæg forsyner dig og din nabo Brædstrup Fjernvarme står i spidsen for et projekt, hvor huse bygges til at producere solenergi. Producerer taget mere varme, end man selv har brug for, kan overskuddet sælges til de naboer, der ikke har solvarmetage. Det skriver ve-net.eu. Brædstrup Fjernvarme har længe arbejdet med idéen om at producere miljøvenlig varme der, hvor brugerne er. Dermed svinder energi ikke unødigt på den lange vej fra varmeproduktionsanlæg til de private hjem, og dermed bidrager energiproduktionen heller ikke til drivhuseffekten. I projektet placeres en del af kraftværket ude på tagene af de kommende huse i Ring Søpark i Brædstrup. Andre solvarmeanlæg ligger på en særskilt bygning og i et jordplaceret solvarmeanlæg i nærheden. Ønsket er at skåne klimaet for CO2-udslip og at gøre det på en prismæssigt fornuftig måde.


16 AUGUST 2008

ANNONCETILLÆG TIL

Hylder med humor

- Vi har fundet 5, der kan lidt mere – både i design og funktion

Trendkonsulent Mads Arlien Søborg viser den helt rigtige stil i efterårsstuen

6. sans for det ekstravagante - Interview med Peter Petersen, der er selvlært designer


TrĂŚt af traditionelle kasser og hylder, der gemmer pĂĽ stuens allerhelligste romaner, krimier og opslagvĂŚrker? Vi har fundet fem af slagsen, der kan lidt mere â&#x20AC;&#x201C; bĂĽde i design og funktion.

INDHOLD

î &#x2020; Fordyb dig i en af sĂŚsonens krimier fra din helt egen private hule. Reolen â&#x20AC;&#x153;Caveâ&#x20AC;? har indbygget en hule-siddeplads i bunden â&#x20AC;&#x201C; perfekt nĂĽr du rigtig skal dykke ned i dine hovedpersoner. Reolen er designet af Sakura Adachi, og den er stor nok til, at den kan bruges som rumdeler. Den fĂĽs i to størrelser â&#x20AC;&#x201C; en til børn og en til voksne â&#x20AC;&#x201C; dog endnu kun som prototype - www.sakurah.net

U D G AV E 1 2 ¡ 2 0 0 8

 En udfordring til tapet

Gamle bekendtskaber i nye omgivelser

2

Hylder med humor â&#x20AC;&#x201C; TrĂŚt af traditionelle kasser?

4

En dansk designhistorie â&#x20AC;&#x201C; Raadvad fylder 250 ĂĽr

8

En sjette sans for det ekstravagante Hjem fyldt med design â&#x20AC;&#x201C; Tag pĂĽ designmuseum

10

12 â&#x20AC;&#x201C; 13

The Museum of Mordern Art â&#x20AC;&#x201C; MoMA er garant for den gode stil Gem dit guld i et smykkeskrin

14 15

Fliser er ikke lĂŚngere forbeholdt køkken og badevĂŚrelse. Nye vĂŚgfliser med skifer- og damask-look erklĂŚrer tapetet krig og er draget pĂĽ erobringstogt mod det tynde papir i de danske stuer. BeklĂŚd en enkelt vĂŚg, og bevar de hvide vĂŚgge i resten af stuen, lav et lĂŚsehjørne med fliser pĂĽ en vĂŚg bag lĂŚnestolen, eller brug fliserne som vĂŚgdekoration i stuen frem for malerier og fotografier. Priser: Sorte vĂŚgfliser med skiferlook mĂĽler 15x60 centimeter og koster 735 kroner per kvadratmeter â&#x20AC;&#x201C; mosaikken med skiferlook, bag fladskĂŚrmen, koster 1.350 kroner per kvadratmeter. Damask-fliserne mĂĽler 45x90 centimeter og koster 900 kroner per styk. Fliserne er keramiske og kan behandles med alle rengøringsmidler â&#x20AC;&#x201C; flisegalleriet.dk

î &#x2021; Form den som et trĂŚ, der vokser op gennem gulvet i din stue â&#x20AC;&#x201C; din nye bogreol. Systemet er designet, sĂĽ du selv kan bestemme formen af reolen â&#x20AC;&#x201C; traditionelt eller fuld af humor. â&#x20AC;?Bookâ&#x20AC;? er designet af italienske Daniele Largo og fĂĽs i flere varianter. www.lago.it â&#x20AC;&#x201C; forhandles i Danmark af P. Lindegaard Poulsen.

nye omgivelser Linoleum, ďŹ&#x201A;iser og laminatgulve â&#x20AC;&#x201C; gamle kendinge i boligmoden. Nu lanceres de kendte materialer i nye overraskende design, der blandt andet udfordrer trĂŚbordpladerne, tapetet og rengøringsmidler som Ajax. Af Anne Kathrine B. Nielsen

Leg med løgene â&#x20AC;&#x201C; Det er tid til at sĂŚtte nĂŚste ĂĽrs tulipaner Nyt grej til gastronomiens højborg

Hyldermed humor

Gamle bekendtskaber i

16

Af Anne Kathrine B. Nielsen

î &#x2C6;î &#x2026; Fra stabelstol til opbevaringsstol. Det er belgiske Jun Murakoshi, der har designet den specielle stol, der først og fremmest er en reol â&#x20AC;&#x201C; og nĂĽr du har brug for det â&#x20AC;&#x201C; en stol. Stabel dem i et system, der passer ind i din stue eller sovevĂŚrelse. www.junmurakoshi.com

Privat møbelkollektion Giv trĂŚmøblerne en vitaminpille af linoleum, der netop er lanceret i 24 farver â&#x20AC;&#x201C; klar til at indtage borde, stole og skillevĂŚgge. Linoleum er et naturprodukt, der bestĂĽr af linolie, som er blandet med harpiks, kalksten og naturlige farver. Det er miljøvenligt og rart at røre ved, fordi det aldrig føles koldt. Linoleum er let at arbejde med, uanset om overfladen er plan eller buet â&#x20AC;&#x201C; sĂĽ det er let at monteres pĂĽ møbler lavet af for eksempel MDF, spĂĽnplade eller krydsfiner. Der er to serier i den nye kollektion Furniture Linoleum: Desk Top, som kommer i 20 nye inspirerende farver, eller Walton Crocodiles, der strutter af vildskab i fire nye nuancer. Se mere pĂĽ www.forbo.dk

17

î &#x2021;î &#x2C6; Justerbare, svĂŚvende hylder. â&#x20AC;&#x153;The Rolling Shelfâ&#x20AC;? er lavet med den ene ende af enkelte stykker trĂŚ, der holdes sammen af et stykke filt, sĂĽ man selv kan bestemme, om hylden skal have fuld lĂŚngde eller vĂŚre rullet op â&#x20AC;&#x201C; alt efter hvilket look hylden skal have. Designer: Catherine Greene - www. catgreene.com

 Gulvet renser luften Udgiver Ă&#x2026;rhus Media VĂŚrkmestergade 11, 8000 Ă&#x2026;rhus C Tlf. 87 69 69 69 ¡ Fax 86 12 61 84 Redaktion Bo Dahl Andersson, Ansvarsh. bd@aarhusmedia.dk Anne Kathrine B. Nielsen, Redaktør akn@ejendomsavisen.com

Salg Edith Gosvig, Avischef eg@ejendomsavisen.com Morten Nordentoft, Key Account Manager mn@ejendomsavisen.com Tina Simonsen, Mediekonsulent ts@ejendomsavisen.com

Jean Tonnesen, Journalist jt@ejendomsavisen.com

Forsidefoto: Lago.it

Avisen samt dens annoncører pütager sig intet erstatningsmÌssigt ansvar som følge af eventuelle fejl i avisen. ErhvervsmÌssig affotografering af avisens indhold er ikke tilladt. Avisen modtager gerne redaktionelle indlÌg, men forbeholder sig ret til at afvise süvel tekst som annoncemateriale, der strider mod udgivers interesse.

Ny teknologi udfordrer gulvskrubben og rengøringsmidlerne. Der er tale om et luftrensende system indbygget i laminat- og lamelparketgulve, fremstillet af gulvproducenten Parador. Selvom det kan lyde som science fiction, er teknologien ikke ny â&#x20AC;&#x201C; den har bare fundet ny anvendelse. Paradors ProAir system er baseret pĂĽ lammeulds selvrensende egenskaber og anbringes i et skjult depot i selve gulvet. Depoterne med Protectinet, som produktet kaldes, findes pĂĽ plankernes langside, og reaktionen sker, nĂĽr de skadelige stoffer møder Protectinet, der kommer op fra ĂĽbningerne mellem plankerne. I gulvet absorberer og neutraliserer Protectinet skadelige og ubehagelige gener i luften. ECO Instituttet i KĂśln â&#x20AC;&#x201C; Institut for anvendt økologi â&#x20AC;&#x201C; og LGA NĂźrnberg har testet ProAirs effekt, og begge har bekrĂŚftet virkningen. Protectinet i gulvene aftager ikke over tid. Se mere pĂĽ: www.parador.dk

î &#x2021; Hvis Barbies drømmehus var offer for et jordskĂŚlv â&#x20AC;&#x201C; var det sĂĽdan her, hendes reoler ville se ud bagefter. Designet er begĂĽet af svenske SmĂĽnsk â&#x20AC;&#x201C; vist pĂĽ forĂĽrets møbelmesse i Stockholm â&#x20AC;&#x201C; og er et modulĂŚrt system, der skal stables. Reolen findes endnu kun som prototype. www.smansk.com


� Flower er en gulvløb gulvløber i laserskåret filt. Tæppet et centimeter. Pris endnu ikke fastmåler 80x280 cen stFærch – grondor.dk sat. Mann & F

� Italiensk kunstværk til at side på. “One Chair” producers af møbelproducenten Magis – fås i flere variationer og til bordet, baren og udendørs. Denne model koster: 2.400 kroner. magis.com Designerne Mads Odgård, Monica Ritterband og Tobias Jacobsen har slået stregerne til Raadvads jubilæumsserier.

� ““Prince Chair” designet af Louise Campbell for producenten Hay. Stolen er opført i bel sort og hvid. Pris: 15.999 kroner – Hay. sor

Internationalt cut 30 håndplukkede designere viser på weekendens Formlandmesse det ypperste inden for dansk nsk design. Trendkonsulent Mads Arlien Søborg er kurator på udstillingen og har samlet otte design sign fra udstillingen, der tilsammen udgør møblementet til den helt rigtige stil i efterårsstuen.

Af Anne Kathrine B. Nielsen

Den samlede danske talentmasse inden for design af interiør, belysning, møbler og boligtekstiler plus et par udenlandske designere vækker i weekenden opsigt i udstillingsmiljøet New Note i Hal G under Formland-messen. 30 udstillere er sluppet gennem Mads Arlien-Søborgs kurator-øje – blandt de danskere, der har tænkt i nye materialer og former og har placeret sig selv helt oppe i international klasse er Muuto, Hay, Normann Copenhagen og Kurage. Fra udlandet

kan man blandt andet opleve finske Woodnotes og italienske Magis.

Etablerede designere og spirende frø Mads Arlien-Søborg er til dagligt trendkonsulent og nyhedsredaktør på Bo Bedre, og som kurator på udstillingen er det ham, der har peget på, hvem der på den danske designscene er hot lige nu. - Gennem mit arbejde besøger jeg mange messer og følger designverdenen helt tæt, så udvælgelsen har ikke

været svær, fortæller Mads Arlien-Søbrog og fortsætter: - De udvalgte udstillere er en blanding af etablerede, nystartede og helt nyudklækkede designere – dermed er der også gjort plads til helt unge designfrø som Strika-holic og Mooment. Derudover har Mads Arlien-Søborg gjort plads til fire wildcards, som udgives til afgangsstuderende fra landets designskoler og arkitektskolen.

I 250 år har Raadvad haft fokus på funktionalitet og design, hvad enten det gælder landbrugsredskaber, barberblade eller knive, gryder og bestik.

� Svævende let og elegant ind over spiseeller sofabordet står gulvlampe “Bait” enkel og skulpturel i rummet. Pris: 6.995 kroner. Design by Frandsen.

Skarpt design gennem 250 år

� Stregkoder og billetter på puder fra Strikaholic. holic. Puderne er i 100 ren ny uld og fås i flere re farver og størrelser. Pris fra 750 kroner – strikaholic.dk trikaholic.dk

En klassiker ved det danske middagsbord fylder rundt – 250 år er det siden firmaet bag loppemarkedsklassikere som ”brødskæren” blev til i et nedlagt krudtværk. I dag er det Raadvads potter og pander, knive og bestikserier, der tager plads i de danske køkkenskuffer.

Af Anne Kathrine B. Nielsen

Dåseåbneren. Mange designere og formgivere har gennem årene gjort et forsøg på at skabe det perfekte redskab, der nemt og bekvemt åbner for flåede tomater, tun og majs på dåse – måske blev det ultimative design skabt for 50 år siden. I hvert fald har en sløvglinsende dåseåbner med et lille Raadvad-logo støbt i det

� Lysestagen “The more the merrier” er designet af Louise Campbell for designfirmaet Muuto. Stagen er fremstillet i gummi og stål og fås i sort og hvid. Lad den stå alene eller sæt flere sammen. Pris: 695 kroner.

riflede stål fortsat sit domæne i køkkenskuffer landet rundt og er den dag i dag et af designfirmaets største succeser. I år fylder firmaet 250 år.

Fokus på skærende redskaber Historien om Raadvad tager udspring nord for København i landsbyen, som firmaet er opkaldt efter – Raadvad. Her

overdrog Kong Frederik den 5. i 1758 et nedlagt krudtværk til sin kammertjener med det formål at opstarte produktion af ”for landet nyttige værker”. Valget faldt på isenkræmmervarer, der på den tid blandt andet omfattede landbrugsredskaber, økser, strygejern, legetøj og sågar øl og brændevin – i 1805 omfattede Raadvads produktion omkring 700 forskellige varer. Som årene passerede blevet der skåret kraftigt i varesortimentet, og fokus blev skærpet på de skærende redskaber – det er blandt andet blevet til produkter, som den klassike kartoffelskræller fra 1924. Den blev til i samarbejde med Statens Husholdningsråd, hvor Raadvad fandt frem til den rigtige vinkel og hårdhed på

� Sofaen “Mags” er designet af Rolf Hay og

bladet – to egenskaber, der i dag har givet den plads i landets køkkenskuffer. I dag er det samarbejde med designere som Mads Odgård og Tobias Jacobsen, der har stjålet fokus i det aldrende firma – samarbejdet har blandt andet har resulteret i en række grydeserier og bestikserien Odgård-bestik. Mads Odgård og Tobias Jacobsen er sammen med Monica Ritterband også en del af designteamet bag en række produkter, der i efteråret lanceres i anledningen af Raadvads 250 års jubilæum. Blandt produkterne er en ny knivserie, en serie køkkenredskaber og en ny serie kaldet Tango, der indeholder både salt- og peberkværn og en bestikserie.

Raadvads 250 års jubilæum

findes i tre størrelser – og i to stoftyper. Pris fra: 14.499 kroner. Hay.

➜➜ Raadvad etableres i 1758, da Kong Frederik den 5. ved

➜➜ Med knivserien Carat har Mads Odgård redesignet et traditionelt skæreværktøj.

Mads Arlin-Søborg – kort om tidens trends - Design bliver mere og mere vigtig hjemme i privaten. Folk tør godt købe noget, der er anderledes og specielt, også selv om det er dyrt. Jeg synes tydeligt, man kan se en trend, der går mod smid-væk kulturen. I stedet bruger folk tid til at tænke over de ting, de gerne vil have, inden de køber. - I modebilledet lige nu er der mange ting på spil. Bæredygtighed er en af dem. Og flere og flere designere og producenter arbejder udelukkende med bæredygtige materialer og arbejdsprocesser. Så synes jeg også, der eksperimenteres rigtig meget for tiden – både i materialer og nye fremstillings-teknologier. Det klassiske og enkeltheden er sat lidt ud på et sidespor – og det bliver tydeligt at se på messen, hvor den råde tråd er ”nye veje og materialeanvendelser”.

➜➜ � Cut er blevet til ud fra en netop udviklet teknologi – det er lykkes de to designere bag Mann & Færch at lave bordpladens mønstring skåret i vand. Bordet bliver produceret af Møbelsnedker Niels Roth Andersen og fås i mdf og ahorn – i flere farver. Pris: 46.600 kroner. Mann & Færch – grondor.dk

En af Raadvads største succeser er dåseåbneren, der er udviklet i samarbejde med Statens Husholdningsråd i 1950’erne og stadig har en plads i mange danske hjem.

➜➜ ➜➜ ➜➜

Tango bestikserie og kværnsæt hører til blandt de nyheder, Raadvad præsenterer i sin jubilæumsserie.

➜➜ ➜➜

gavebrev overdrager den gamle krudtmølle, Raadvaddam, til sin kammertjener, justitsråd Nicolaj Jacob Jessen. Fra begyndelsen producerer Raadvad isenkræmmervarer, hvilket omfatter alt fra landbrugsredskaber og økser over strygejern og legetøj til øl og brændevin. I 1924 lancerer Raadvad den velkendte kartoffelskræller, der er udviklet i samarbejde med Statens Husholdningsråd. Raadvads karakteristiske produktudvikling afføder i 1950’erne dåseåbneren, der er en anden klassiker, som stadig er at finde i mange danske køkkenskuffer. Ginge-koncernen overtager i 1955 Raadvad-komplekset. I 1972 blev den sidste kniv smedet i Raadvad, hvorefter produktion blev flyttet til Brønderslev i Nordjylland. Den internationale Fiskars Brand-koncern med dansk hovedsæde i Silkeborg opkøber i 1994 Raadvad. I efteråret lancerer Raadvad en række produkter designet af blandt andre Mads Odgård og Tobias Jacobsen.


Peter Petersen er 28 år og selvlært designer. Han er netop aktuel med møbelkollektionen ”Tank Collection”.

En sjette sans for det

ekstravagante

G Plano bord P933 er tegnet af Niels Gammelgaard og Lars Mathiesen. Bordet produceres af Fritz Hansen. Pris for model i krom og laminat: 11.000 kroner

Tank Collection Møbelkollektionen ”Tank Collection” kan købes hos blandt andre Illums Bolighus i København og Thorsen Møbler i Århus. Priserne begynder ved 13.000 kroner for den mindste af hans to garderober og strækker sig til 42.000 kroner for den dyreste model af skriveborde i højglans og med hæve-sænke-funktion.

Peter Petersen er selvlært designer, og ”Tank Collection” er hans første møbelkollektion. De fashionable, hvide og organiske former har været undervejs i tre år.

Af Anne Kathrine B. Nielsen

”Kompromisløs”. Sådan beskriver 28-årige Peter Petersen sig selv. Han er autodidakt – selvlært – designer, og dykker man ned i hans designhistorie er det tydeligt, at tillægsordet hæfter sig godt ved ham. Peter Petersen er ikke udlært designer, men efter eget udsagn altid vidst at han skulle være selvstændig. At det blev inden for designverdenen var lidt et tilfælde. I sommer lancerede hans sit femte møbeldesign under kollektionen ”Tank Collection”.

Faldt i søvn på jobbet Da Peter Petersens blå bånd kom i hatten efter tre år på handelsskolebænken i Århus, tog en skoletræt han imod et job på sin fars produktionsfa-

brik i Haderslev i Sønderjylland. Bøger og opgaver blev skiftet ud med fysisk arbejde. Men ikke i lang tid. - Jeg kedede mig meget. Jeg satte mig ud på toilettet, bare for at få tiden til at gå. Nogen gange faldt jeg endda i søvn på toilettet – det var frygteligt, fortæller Peter Petersen. Som konsekvens sagde han jobbet op et par år og begyndte i stedet på udviklingen af en brochure-stander, som faderens produktionsvirksomhed manglede en løsning på. - Jeg har altid haft smag for kvalitet og en mening til design. Hvis jeg synes noget af mit tøj manglede en detalje, lavede jeg det selv eller ledte videre indtil jeg fandt det, jeg søgte. Jeg gav jobbet på fabrikken et par år før jeg fik nok og sprang ud i det. Jeg solgte min bil og nogle aktier, jeg havde. Stod med 50.000 kroner i et nyt firma og var klar

til at erobre verden, siger Peter Petersen.

Eksklusiv forarbejdning tænder kreativiteten Det blev i første omgang til en brochurestander og et hav af møder med banken, der ikke altid har troet på Peter Petersens design, som ligger i den pristunge ende af skalaen. I dag er Peter Petersen fortsat i tæt dialog med sin bank, men har netop tilføjet sit femte design til møbelkollektionen med buede og bløde former som en fast signatur, og designet har fået plads i udstillingen i møbelhuse som Illums Bolighus i København, Thorsen Møbler i Århus og Jens Bjerre Interior i Randers. - Jeg har ikke selv råd til at købe mine møbler, men jeg kan ikke for-

estille mig at designe møbler på et økonomibudget – jeg elsker at give den designmæssigt gas. Egentlig er mine design så enkel, at et barn kunne have tegnet dem, men forarbejdningen og produktionen er vanskelig, og derfor bliver de dyre, siger Peter Petersen og fortsætter: - Møbler ér kostbare, og det er så min fornemste pligt at skabe noget, der både på materialefronten og designmæssigt holder prisen hjemme hos forbrugeren på de møbler, jeg skaber. Priserne for møblerne i ”Tank Collection” begynder ved 13.000 kroner for en reol og strækker sig til 42.000 kroner for et hæve-sænkebord. Alle Peter Petersens møbler fremstilles i hånden – de fleste i Danmark, og så er de nummererede.

Garant for den

G To lys på et bord... Erik Bagger har slået stregerne til Cafe-lampen med plads til fyrfadslys. Stagen produceres af Rosendahl. Fås i to størrelser – pris fra 250 kroner.

gode stil

G Til fødderne og et par minutter på langs – her er det to skamler af Poul Kjærholm: ”PK91” og stabelbare ”PK33”. Daybeden er også designet af Poul Kjærholm under navnet ”PK80”. Møblerne produceres af Fritz Hansen. Pris: PK91 med læderbetræk: 17.837, PK33: 18.353 kroner, PK80: 78.322 kroner.

The Museum of Modern Art – MoMA – i New York hører til et af de mest betydningsfulde museer i verden. En plads på museets 630.000 kvadratmeter gulve eller på hylderne i et af to forretninger har vist at være lig med en kassesucces – også for flere danske designere. Kopier museets stil hjem i privaten.

Af Anne Kathrine B. Nielsen

G Glasset, der stille rocker frem og tilbage, men som aldrig spilder indholdet på bordet, er designet af Britt Bonnesen. Vippeglasset produceres af Normann Copenhagen og koster 129 kroner for en pakke med fire.

Gør som gæsterne på The Museum of Modern Art – MoMA – i New York, spis af bestik designet af Arne Jacobsen, og slap af i møbler af Hans J. Wegner og Poul Kjærholm. Kopier stilen fra det verdensberømte museum, hvis du skulle have problemer med at finde den rette stil hjemme i privaten. Museet blev bygget i 1929 – lige mellem Fifth og Sixth Avenue. I 2006 gennemgik det en omfattende om- og tilbygning – og til interiøret i publikumsområderne finder man i dag design af blandt andre møbelproducenterne Georg Jensen, Erik Jørgensen, Normann Copenhagen og R Randers – i alt 150 forskellige produkter fra stole, borde, sofaer, kaffekander, tallerkener, spisebestik og lysestager præger MoMAs restauranter og cafeterier. Vi har samlet nogle af de kendte danskere, så du kan imitere den gode stil.

G Lad vinen ånde i karaflen ”Decanter” – designet at Ole Jensen for Royal Copenhagen. Pris: 399 kroner.

G Flemming Busk og Stephan Hertzog star bag lounge-stolen ”Lotus”. Stolen er produceret Peter Petersens signatur er buede former, hvide overflader og gule detaljer. Peter Petersen forklarer, at de er lækre at røre ved, og så bliver jeg aldrig træt af at se på de buede former.

af Globe Furniture, fås i flere varianter og koster fra 8.105 kroner.

E AJ bestik er designet af Arne Jacobsen – oprindeligt til SAS Royal Hotel i København. Priseksempler: Spiseske: 139 kroner, gaffel og kniv koster: 169 kroner. Georg Jensen.

FAKTA

”Tank Collection” består i dag af fem design – her er seneste tilkomne i serien et hæve-sænkebord. Peter Petersen arbejder for tiden på et sjette design – en skillevæg – og regner også med at lancere en stol i kollektionen.

Hel kollektion til salg

Møbelkollektionen ”Tank Collection” blev til ved lidt et tilfælde. Og da Peter Petersen sad med tegningerne til seriens første reol, havde han ikke en møbelkollektion i tankerne. Han forelskede sig imidlertid i sin tegning og fandt frem til en snedker, der kunne producere det organiske design.

Tilbage i 2006 lancerede Danish Crafts en hel kollektion af kunsthåndværk til MoMAs to designforretninger i henholdsvis SoHo og på 53rd Street. Enkelte design er stadig at finde i kollektionen, der kan købes via nettet. Se mere på www.momastore.org

G Essence er navnet på service, designet af Søren Ulrik Petersen. Serien blev produceret af Royal Copenhagen, men er i dag udgået af produktion.

G Sid ned – på Gubi Chair – designet af Boris Berlin og Poul Christiansen. Fås i flere farver. Pris: 3.692 kroner. Gubi.dk

Kunstmuseet Museum of Modern Art (MoMA) ligger på 53rd Street, mellem Fifth og Sixth Avenue – downtown Manhattan i New York. Museet blev bygget i 1929 og har historisk set været vigtig i udviklingen og indsamlingen af moderne kunst. Så vigtig, at museet ofte beskrives som verdens mest indflydelsesrige museum inden for moderne kunst. Kollektionen rummer moderne og nutidig kunst både inden for arkitektur, design, tegninger, malerier, skulpturer, fotografier, prints, illustrerede bøger, film og elektroniske medier.


Finn Juhl og Jacob Jensen – to tunge drenge inden for dansk design. Så tunge, at du ikke skal gå forbi mange butiksfacader i hvilken som helst bymidte i Danmark, før du støder på et design fra en af de legendariske herrer. Oplev deres samlede værker i hvert deres specialindrettede hus.

Hjem – fyldt med design Af Anne Kathrine B. Nielsen

Finn Juhls arkitekthjem Den danske arkitekt Finn Juhl (1912 -1989) regnes som en af det 20. århundredes største møbelarkitekter. Han var banebrydende inden for dansk møbelkunst og i bevægelsen Danish Modern – blandt andet sammen med designkollegaerne Hans J. Wegner, Arne Jacobsen, Poul Kjærholm og Børge Mogensen. Privat boede Finn Juhl på Kratvænget i Charlottenlund op ad museums-parken ”Ordrupgaards Park” i et hus, han selv tegnede og opførte som ung arkitekt i 1942. Finn Juhl tegnede også selv møblerne til

huset – som stadig står som ved hans død i 1989. Takket være en privat donation er arkitekthjemmet fremover en del af museet Ordrupgaard. Frem til 31. august kan man på museet yderligere se en præsentationsudstilling om møbelarkitekten og hans hus – med highlights fra hans arkitektur, møbeldesign og rumindretning med udgangspunkt i hans eget hjem på Kratvænget. Blandt samtidens danske møbelarkitekter var Finn Juhl den, der fik det største internationale gennembrud. Han

Møbelarkitekt Finn Juhls hjem er blevet en del af museet Ordrupgaard. Det markerer museet med udstillingen ”Home of Finn Juhl” om den verdensberømte arkitekt og hans hus – udstillingen varer frem til søndag den 31. august.

»

Finn Juhl tegnede også selv møblerne til huset – som stadig står som ved hans død i 1989. Takket være en privat donation er arkitekthjemmet fremover en del af museet Ordrupgaard

Med over 700 design er Jacob Jensen måske den designer, som er mest repræsenteret i danske hjem. Det kommer også til udtryk i udstillingen House of Jacob Jensen, hvor interiøret hovedsageligt er fra eget tegnebord.

Jacob Jensen blev valgt til at indrette en af rådssalene i FN-bygningen i New York, og hans møbler blev repræsenteret på Museum of Modern Art (MoMA) i New York. Finn Juhl var en slags ambassadør for eller iscenesætter af Danish Modern i udlandet. Og i dag står både amerikanske og japanske samlere i kø for at købe hans møbler, når de kommer på auktion. Læs mere på om Finn Juhls hjem på ordrupgaard.dk

Et kig ind i Finn Juhls hus er et studie i designerens karriere.

Foto: Pernille Klemp

Det er i år 50 år siden, industrieldesigner Jacob Jensen åbnede sin tegnestue – i den anledning har han og sønnen, chefdesigner Timothy Jacob Jensen, åbnet ”House of Jacob Jensen”, der både fungerer som udstilling og nyt hovedkvarter for Jacob Jensen Brand. Jacob Jensen Design har i to generationer været en aktør på den internationale designscene med design for Bang & Olufsen, Gaggenau, Vertu, Vestas, Volvo, Steinway & Sons og Jabra. Tegnestuens design er udstillet på kunst- og designmuseer verden over. Mest bemærkelsesværdig er en soloudstilling på Museum of Modern Art (MoMA) i 1978 og ”Bang & Olufsen – Design for Sound by Jacob Jensen”. MoMA har både før og efter udstillingen optaget Jacob Jensens design til sine samlinger og råder i dag over 19 værker. Jacob Jensen blev optaget på Kunsthåndværkerskolens møbel-linie i 1948 og er uddannet af koryfæer som Kåre Klint, Hans J. Wegner og Jørn Utzon. Han forlod skolen i 1952 og arbejdede til 1958 på tegnestuen Bernadotte & Bjørn – med den svenske kongesøn, Sigvard Bernadotte,

som en af partnerne. Efter et ophold i USA grundlagde Jacob Jensen i 1958 sin egen tegnestue, kaldet Jacob Jensen Design, i København. I 1966 flyttede firmaet til sin nuværende lokalitet i Hejlskov ved Limfjorden – nordvest for Skive i Nordjylland. House of Jacob Jensen ligger i en gammel præstegårdslade på 800 kvadratmeter, der er bygget om og designet i samme minimalistiske formsprog, der har gjort brandet Jacob Jensen kendt over hele verden. Læs mere om udstillingen på jacobjensendesign.com

House of Jacob Jensen ligger i den lille landsby Hejlskov ved Limfjorden. Her er det Jacob Jensen og hans søn, chefdesigner Timothy Jacob Jensen, på terrassen foran huset.

Foto: Per Munkgård Thorsen/Lars Degnbold

Foto: Realea

Arne Jacobsen Arkitekt og designer Arne Jacobsen (11. februar 1902 – 24. marts 1971) har en plads øverst oppe i hierarkiet af danske gulddrenge og var med til at indføre modernismen i Danmark. Han er uddannet på Kunstakademiet i København, hvor han i perioden 1956-1965 underviste som professor i bygningskunst inspireret af Le Corbusier og er blandt andet far til de kendte designklassikere Syveren, Myren, Svanen og Ægget. Men også bygninger som Århus Rådhus og Nationalbanken i København har hans signatur på plantegningerne. I oktober 2005 købte Realea, ejendomsselskab for udvikling og bevaring, Arne Jacobsens hus på Gotfred Rodes Vej

Rummet man kan ane bag husets trapperum eller forstue er Jacobsens ”Herreværelse”. Læg mærke til de runde stikkontakter.

Billedet er taget af Arne Jacobsen selv og viser hans egen indretning af dagligstuen i cirka år 1930 – det var før han begyndte sin møbelproduktion.

Foto: Per Munkgård Thorsen/Lars Degnbold

Halvtaget over hoveddøren er perforeret med runde huller med indbygget glas, der trækker lys ned foran indgangsdøren.

Den 2. september åbner Realea dørene i Arne Jacobsens funkishus, og nysgerrige kan få et kig ind i arkitektens eget hus. Her er ingen møbler eller andet design fra den danske arkitekt, men masser af detaljer indbygget i huset.

2 i Charlottenlund. Selskabet har siden gennemført en gennemgribende istandsættelse af ejendommen. Huset er opført i 1929 og er to år senere udbygget med en tegnestuefløj og et drivhus. Huset er i dag udlejet til beboelse og tegnestue – og der er ikke offentlig adgang. Men den 2. september åbner Realea dørene i funkishuset – som er tegnet længe før Arne Jacobsen var begyndt at producere møbler – og nysgerrige kan få et kig ind i arkitektens eget hus. Her er ingen møbler eller andet design fra den danske arkitekt, men masser af detaljer indbygget i huset. Tilmelding til arrangementet kan ske på realea.dk


Gem guldet

� Æble med guld

� Svensk smykketræ

Et stort, grønt æble med en grøn stilk. Toppen er skåret af, og stilken virker som en lille håndtag, der kan bruges, når æblet skal åbnes og forvandles til et lille smykkeskrin, hvor dit guld kan ligge gemt. Æblet hedder Happle og måler 18x18 centimeter. Fås også som et hvidt eller rødt æble. Pris 275 kroner – boxdeluxe.dk

Svenske Ikea har lavet et regulært smykketræ – kaldet Statist – af lakeret stål. Træet er 50 centimeter højt og har små grene, hvor ringe, kæder og guldlænker kan fordrive ventetiden mellem fester og hverdage. Pris: 39 kroner – ikea.dk

af vejen

Leg med løgene

Af Jean Tonnesen

� En potpourri af lilla

Arvestykker, vielsesringe og studentergaver. Smykkerne skal – når de ikke sidder på fingrene, om halsen eller på armen – gemmes et sted, hvor man ved, man kan finde dem igen. Et smykkeskrin fra den gamle skole eller et smykketræ fra efter skolereformen kan være en løsning.

� Pryd dit skrin med smykker Flossa er en boks med fotoramme fra engelske Habitat. Låget har en glasplade, så det er muligt at pryde den med et billede af kæresten, poden eller måske sin egen hånd med alle sine smykker på. Boksen er lavet af malet aluminium og måler 25x20x4,5 centimeter. Pris: 25 engelske pund – små 250 kroner. Habitat.co.uk

Firfarvet smykkeskrin fra engelske Habitat. Skrinet er en potpourri af tre lilla nuancer og en enkelt sort stribe – perfekt når guldet skal gemmes af vejen. Skrinet måler 19x19x10 centimeter og koster 19 engelske pund – små 200 danske kroner. Habitat.co.uk

Selvom den danske sommer har bredt sig langt ind over august og nogle gange september, er der ingen grund til at sidde på sine grønne fingre. Haven kræver pleje året rundt – og det er nu forårsblomstrende løg og knolde skal lægges.

Af Jean Tonnesen

Tulipanens gule kroner stråler i blomsterbedet, mens krokussens hvide og lilla toppe kæmper en kamp med anemonens lyserøde sole om at få din opmærksomhed. Solens stråler hviler over haven, kalenderen viser forår 2009 – og i modsætning til sidste år, er haven fyldt med naturlig liv. Et liv, der ikke er kommet af sig selv. Men som er et resultat af timers arbejde i havens sensommerjord – sidste år.

alle råd, der skal til, for at din have bliver ligeså fin som anlægsgartnerens ved siden af. Eva Rönnblom gennemgår slavisk de mest almindelige forårsblomstrende løg og knolde, små tegninger a la dem, der pryder Royal Copenhagens stel Flora Danica, viser dig vej, hvis du ikke kan se forskel på en vintergæk og en krokus – og et praktisk skema viser, hvornår de forskellige løg og knolde foretrækker at blive lagt. Den russiske skilla kan for eksempel lægges fra midten af juli til midten af december, mens erantissen skal lægges i august og september.

I indholdsfortegnelsen er hver årstid beskrevet. Forår, sommer, efterår og vinter. Og hver årstid begynder med en huskeliste – sommerhaven begynder for eksempel ved, at du rydder op i krydderurtehaven, sætter fuglebadet frem og beskærer forårsblomstrende buske. Efterårets første gøremål er at understøtte grene, der er for tunge af frugt, at sætte limlister omkring frugttræerne og skære toppen af vinterkartoflerne. Bagerst i bogen er der et register, så du kan slå alt fra fotosynteser til epityt op.

Ligeså fin som gartnerens

Et skrin for samlere og feinschmeckere Af Anne Kathrine B. Nielsen

Toiletbordet var et must have i tidligere tiders soveværelse – det var her den forfængelige kvinde kunne pleje sit udsende. Men med badeværelsets triumftog er det traditionelle toiletbord trængt i baggrunden, for ikke at sige glemt. Nu har toiletbordet fået revival i en luksusudgave designet og produceret af to

profiler inden for dansk møbelkunst: Designer Hanne Kjærholm og snedker Ejnar Pedersen.

Lavet i 50 eksemplarer Egentlig så første udgave af skrinet dagens lys tilbage i 2004, hvor Hanne Kjærholm designede det til en konkurrence med temaet ”et møbel til en kendt dansker”. Og på det tidspunkt var det med blandede følelser, hun modtog førstepræmien i Bella Center. For med den fornemme førsteplads skulle hun overdrage smykkeskrinet til Rene Toft Simonsen, som konkurrencen gik ud på at lave et møbel til. Designeren var imidlertid blevet så glad for skrinet, at hun næsten håbede på, hun ikke ville vinde – så hun kunne få møblet med hjem selv. Nu er møblet sat i produktion – hos det ny-

startede firma EjnerP, der ejes af hendes mand, Ejnar Pedersen. Sminkebordet eller smykkeskrinet består af en boks på et understel – indvendig i mahogni og udvendig malet med sort højglans. Understellet kan fås i børstet stål eller mahogni. Brug det stående eller siddende, afhængig af om understellet står på højkant eller ligger ned. Kabinettet indeholder skuffer og bakker til flakoner, tuber, pensler og andre skønhedsprodukter. Der er produceret i alt 50 nummererede og signerede eksemplarer – pris per styk: 70.000 kroner.

Ejnar Pedersen og EjnerP Ejnar Pedersen er en erfaren herre i dansk møbelkunst. Efter 50 år som leder af møbelsnedkerfirmaet PP Møbler trak Ejnar Pedersen sig i 2007 tilbage for at give plads til næste generation. Men pensionstilværelsen blev kort – Ejnar Pedersen mente at have meget mere at give dansk møbelkunst og startede et nyt firma, EjnerP, med snedkerhåndværk, bakket op af blandt andre hans kone Hanne Kjærholm. Foreløbigt omfatter produktionen i firmaet EjnarP et smykkeskrin og en skrivepult, et lille skuffemøbel og et rejsealter. Møblerne forhandles hos Thorsen Møbler i Århus, Thomas Kjærholm i Rungsted og Paustian. Se mere på www.ejnarp.dk

Det er nu, forårsblomstrende løg og knolde skal lægges, hvis din sommerhave anno 2009 skal blive en fryd af spirende blomster. Anemone, Krokus og tulipaner – pinselilje, hyacint, vintergæk. De er der alle. I bogen ”Haveåret. En praktisk guide til havearbejdet” af Eva Rönnblom får du

Hjælp til hele året Eva Rönnblom stopper ikke der – hun giver også råd til, hvordan du laver en skråning eller en lav, blomstrende busket med blomster. Og når du er færdig med at lægge løg og knolde, kan du passende planlægge resten af året. Rolig; bogen hjælper.

Haveåret En praktisk guide til havearbejdet Forfatter: Eva Rönnblom Sider: 272 Pris: 249 kroner Forlag: Lindhardt & Ringhof


Nyt grej til gastronomiens højborg

� En duft af toast Ny toaster kan indstilles efter, hvor meget eller hvor lidt man ønsker sit brød ristet. Bistro Toaster har en optøningsfunktion og leveres med et stativ, som holder brød, bagels, muffins og croissanter varme. Toasteren kan justeres i bredden og har udtagelig brødbakke. Fås i blank og mat krom. Pris fra: 699,75 kroner – bodum.dk

� Slot og o bikube b i ovnen

� Krenit-serien er genfødt

Bag en kage formet som en bikube eller en ridderborg. Med bageforme fra Nordic Ware kan du uden store anstrengelser servere fantasifulde kager til fødselsdagsbordet i stedet for de klassiske firkantede. Bageformene er støbt i massivt aluminium og fås i forskellige former. Se www.diehausfrau.dk. Bikube: 295 kroner.

Mere end 50 år efter, at materialeforsker og civilingeniør, Herbert Krenchel, designede Krenit salatskål og bestik, bliver det minimalistiske design nu (re)lanceret af Normann Copenhagen. Mens salatbestikket blev sat i produktion i 1953, er det første gang, at salatskålen i melamin bliver produceret. Krenit salatskål og bestik vil være i forretningerne fra september. Fås i sort og hvid. Pris: Salatskål: 199 kroner, salatbestik: 129 kroner. Normann Copenhagen.

� Te og kaffe med Poul Pava

� Specialist i tynde skiver

Kunstneren Poul Pavas univers fås nu også på porcelæn – nærmere betegnet termokrus. Krusene er dobbeltvæggede med et isolerende hulrum, der gør, at kaffen holdes varm, uden at man brænder fingrene. Pris: 79,95 kroner per krus. Aida oplyser nærmeste forhandler på tlf: 87 49 09 00.

Nyt medlem i Peel Appeal-serien: En osteskærer udviklet specielt til at skrælle, tynde skiver af hård ost. Den nye tilføjelse kommer i handelen i efteråret 2008 og koster 89 kroner. Se mere på hamonoya.dk


UDGAVE 1 · SEPTEMBER 2006

Månedsmagasinet

Inspiration til den danske tandlægebranche

Kvindelige ledere Side 6

Markedsføring af privat praksis Side 18

Wellness i tandlægeklinikken Side 26


Udgave 1 · September 2006

6

Indretning med følelse Interview med Lisbeth Knold Rossau

8

Smil, du er på messe Messe Dental Fair

12

Fra praksis til selskab Af Advokat Carsten Jensen

14

Ledelse er kommunikation Interview med Marianne Krøyer

18

At skille sig ud Interview med Steffen Hjort

5 hurtige … til tandlæge Lisbeth Rossau, medindehaver af Tandklinikken i Stenstrup. Hun har også uddannet sig til erhvervsrådgiver inden for Neo Feng Shui. Se interviewet inde i magasinet.

Hvorfor uddannede du dig til tandlæge? Jeg vidste, jeg ville arbejde med mennesker. Tandlægeuddannelsen kombinerer det sundhedsvidenskabelige med det håndværksmæssige, og det appellerede til mig.

Af Marie Duedahl

Dentail Fair i Vejle er ikke kun hardcore formidling af faglig viden og nye produkter. Der skal også være plads til smilet og humoren, fortæller kursuskoordinator Jytte Timmermann, der har været med til at arrangere messen i 20 år.

Smil, du er på messe

Din bedste oplevelse som tandlæge? 26

Wellness i tandlægeklinikken Interview med Daniela Fraser

32

Planlægning istedet for brandslukning Interview med Lene Weje

Forsidefoto: jakobmark.com

UDGIVER EjendomsAvisen/BilAvisen A/S Vesterbro Torv 1-3 Postbox 360, 8100 Århus C. Tlf. 8612 6080. Fax 8612 6184 REDAKTION

ANNONCER Susanne Brockstedt, magasinansvarlig. tlf.: 8612 6080 / 2921 3166 mail: Susanne@mmdental.dk Majbritt Uhre, Account Manager tlf.: 8612 6080 / 2921 3167 mail: Majbritt@mmdental.dk

Morten Kallmayer, ansvarsh. mk@ejendomsavisen.com

DISTRIBUTION

Anne Kathrine Nielsen, redaktør.

Månedsmagasinet DENTAL udkommer til samtlige privatpraktiserende tandlæger, samt udvalgte interessenter i Danmark.

akn@ejendomsavisen.com TRYK Uni·tryk A/S

OMDELING Post Danmark

Månedsmagasinet DENTAL samt dens annoncører påtager sig intet erstatningsmæssigt ansvar som følge af eventuelle fejl i bladet. Erhvervsmæssig affotografering af bladets indhold er ikke tilladt. Månedsmagasinet for hotel & restaurant modtager gerne redaktionelle indlæg, men forbeholder sig ret til at afvise såvel tekst som annoncemateriale, der strider mod udgivers interesse. EjendomsAvisen/BilAvisen A/S er et selskab i JP/Politikens Hus A/S.

Det er svært at udvælge den bedste. De episoder, der spontant dukker op, er de gange, hvor angstpatienter har udvist mig så meget tillid, at vi har kunnet gennemføre omfattende tandbehandlinger. Man får ganske enkelt del i patienternes euforiske glæde, når de på den måde overskrider deres egne grænser.

Din værste oplevelse som tandlæge? Den værste? Selvfølgelig opstår der ubehagelige episoder, når man har med mennesker at gøre. Utilfredse patienter, svære visdomstandsoperationer og lignende. Men den værste var nok et moralsk dilemma, som opstod, da en af mine patienter lige havde knækket en kosmetisk synlig tand. Patienten forhørte sig, om det kunne betale sig at kronebehandle tanden. Han havde lige fået stillet en cancerdiagnose. Var mit svar nej, ville jeg indirekte bekræfte ham i, at der ikke var noget håb. Så vi nåede lige at cementere kronen samme formiddag, som han blev indlagt. Han døde en måned senere. Tænk, at jeg havde brugt af patientens kostbare tid - og så på en tandbehandling!

Et godt råd til et ungt menneske, der gerne vil være tandlæge? Et godt råd: Gør dig fra begyndelsen klart, at jobbet kræver dig såvel fysisk som psykisk. Du vil hver dag møde patienter, som er kede af at komme, og som blot ønsker, at du er syg lige netop DEN dag, de skal komme. Du påfører folk smerter, såvel i munden som på lommen. Du skal have humor og et godt nurser-gen.

Hvad tror du bliver den største udfordring for de private klinikker i fremtiden? Det bliver næsten udelukkende kvinder, der kommer til at drive klinikkerne. Langt de fleste ønsker ikke fuldtidsstillinger, så mon ikke det bliver stordrift, hvor mange slår sig sammen i en klinik, sandsynligvis i de lidt større byer. Måske bliver der satellitklinikker i landdistrikterne, hvor det bliver svært at rekruttere tandlæger. Der bliver næppe en-mands-praksiser i fremtiden.

D

ental Fair, der kører i Vejle Centret i disse dage, har været afholdt siden 1986 – og altid på denne tid af året for at supplere Scandefa, der afholdes i marts i Bella Centeret. Messen er en præsentation af udstyr, inventar, beklædning, tandplejemidler og uddannelse m.m., men den har også en social side ved at fungere som et fælles udflugtsmål for hele den enkelte klinik. Messens kursusprogram henvender sig nemlig til alle medarbejdergrupperne på klinikken, og det er en meget bevidst intention fra messearrangørens side.

Fællesoplevelse Kursuskoordinator Jytte Timmermann fra Nord Fair A/S har været med til at arrangere Dental Fair gennem alle årene, og hun glæder sig over, at det er lykkedes at tiltrække hele det det odontologiske team fra klinikkerne: ”Lige fra første gang, vi afholdt messen, har det været vores filosofi, at den skulle være

Kursuskoordinator Jytte Timmermann fra Nord Fair A/S har været med til at arrangere Dental Fair siden 1986

for hele klinikkens team af medarbejdere, ikke kun for tandlægen, men også for tandplejerne, klinikassistenterne og tandteknikere. Alle medarbejdergrupper er lige vigtige for os, så vi vil da gerne, at klinikejeren siger: Nu lukker vi klinikken i dag og tager til Vejle alle sammen. Et besøg på Dental Fair skulle gerne være en fællesoplevelse for alle de ansatte på klinikken, samtidig med at alle kan få viden med hjem på hvert deres fagområde. Vores kursusprogram har noget for alle faggrupper, og man tilmelder sig enkeltvis til kurserne, så klinikken kan lave en individuel køreplan for den enkeltes besøg på messen. Messen har også en stor social dimension, for når folk har læst sammen i mange år og siden er blevet spredt for alle vinde, giver den en god lejlighed for at mødes med gamle studiekammerater og tidligere kollegaer.”

Smilet Kursusprogrammet varierer meget fra år til år og genspejler, ifølge Jytte Timmermann, foruden den rent faglige udvikling i tandlægeverdenen – også tidens trends. Således er der i år fokus på tandblegning, som næsten alle aldersgrupper er begyndt at efterspørge. ”Gennem de mange år, vi har arrangeret Dental Fair, har den gennemgået en udvikling, som hele tiden afspejler de trends, der kører generelt i samfundet. Tandlægebranchen har jo åbnet sig meget gennem de senere år. Bare for ti år siden var ordet ”kunde” et fyord, men

Forsiden af årets kursuskatalog på Dental Fair i Vejle vidner om bredden i kursusudbuddet

det er der blødt meget op for i dag, hvor man er begyndt at betragte patienten som en kunde, som man kan tilbyde forskellige ydelser. Kurserne skal være på et højt fagligt niveau, men samtidig er det vores holdning, at der også skal være plads til smilet og humoren.” Smilet skal nok komme frem allerede på messens første dag, hvor der sættes fokus på mand-/kvinderollerne på arbejdspladsen. ”Det er tydeligt, at der er ved at ske et skifte i branchen fra at være mandsdomineret til at være kvindedomineret,” siger Jytte Timmermann. ”Der er mange kvinder på klinikkerne i dag, og det kan vi mærke er med til at sætte fokus på kommunikation og samarbejde. Der er også kommet en helt anden sprogbrug i dag, hvor der er flere kvinder i branchen. Den udvikling har vi ladet os inspirere af til at lave en åbningsseance fredag, som vi kalder Den lille forskel – hvor stor er den egentlig?” I denne seance, der er åben for alle messedeltagere, deltager en hjerneforsker, der fortæller om den biologiske forskel på kvindeog mandehjernen og en klinikkonsulent, som kender kommunikationsformerne på klinikkerne. Til sidst kommer blærerøven og livsstilseksperten Mads Christensen og fortæller om mand-kvinde problematikken, set fra mandens synsvinkel. På Dental Fair 2005 deltog 87 fabrikanter, og messen blev besøgt af næsten 3.000 fra det odontologiske team. 


Af Marie Duedahl

Indretning med

FØLELSE

Den rette farvenuance placeret på rette sted kan sætte gang i din udvikling, og dit energiniveau påvirkes af din placering i forhold til døren. Tandlæge Lisbeth Rossau var selv skeptisk, da hun begyndte at læse om Neo Feng Shui. I dag er hun uddannet Neo Feng Shui erhvervsrådgiver.

L

isbeth Rossau blev tandlæge i 1980 og er i dag den ene af tre kompagnoner i Tandklinikken i Stenstrup. Sidste efterår blev hun også færdiguddannet som Neo Feng Shui erhvervsrådgiver, en toårig uddannelse, man tager på Neo Feng Shui Academy i Århus. Neo Feng Shui handler om, hvordan de fysiske omgivelser påvirker os, og hvordan man kan bruge dem til at understøtte ens trivsel og udvikling ved hjælp af farver og indretning. Feng Shui filosofien er over 4.000 år gammel, og fortidens kinesere anvendte dens principper, når de skulle bosætte og indrette sig, men op gennem århundrederne kom der, ifølge Lisbeth Rossau, så meget overtro til, at hun selv i første omgang lagde Feng Shui bøgerne fra sig igen. Det var tilbage i slutningen af 1990’erne, men for nogle år siden blev hun gjort opmærksom på Neo Feng Shui skolen i Århus, som står for den oprindelige Feng Shui, renset for overtroiske ritualer og ”klingklang spil, trebenede frøer og alt det hokuspokus”, som Lisbeth Rossau selv formulerer det, og efter et år med undervisning i grundprincipperne inden for Neo Feng Shui valgte hun at fortsætte og tage den erhvervsrettede uddannelse med.

Ubevidst påvirkning

Lisbeth Rossau i sit klinikrum

Som færdiguddannet Neo Feng Shui erhvervsrådgiver gik Lisbeth Rossau i gang med at genindrette sin egen klinik i Stenstrup, og selv om hun endnu ikke er færdig med nyindretningen, har hun allerede fået stor respons både fra medarbejderne og patienterne.

Første skridt var at male venteværelset i en jordfarve, som ifølge Neo Feng Shui filosofien skulle skabe tryghed og en afslappet følelse. ”Jeg havde en patient, som plejede at være meget bange og nervøs, når hun bare skulle vente fem minutter, men den dag satte hun sig bare roligt ned og læste i ugebladene ude i venteværelset. 20 minutter forsinket kom hun i stolen og udbrød her spontant: ”Det var da mærkeligt, mit hjerte plejer at galoppere af sted, men i dag er jeg helt afslappet.” Først da hun skulle til at gå, så hun sig omkring og bemærkede, at vi ”da vist havde fået lavet om”. De nye omgivelser havde ”ramt” hende og påvirket hende ubevidst. Startskuddet til ændringen af vores klinik kom, da personalet en dag udtalte, at de følte sig helt drænede for energi, når de gik ind på klinikken om morgenen. Det var jeg jo utroligt ked af at høre, så vi gik i gang – først med at rydde ud i det rod, der var rundt omkring. Vi pyntede indgangspartiet med blomsterkrukker og fik malet hele klinikken i nye farver, alt sammen for at højne energien og styrke kommunikationen. Bagefter ytrede medarbejderne, at det virkelig havde hjulpet, deres arbejdsglæde var vendt tilbage med fornyet energi.” Det er således simple, enkle teknikker, som Neo Feng Shui benytter sig af, og kendskabet til dem ligger ifølge Lisbeth Rossau ubevidst i de fleste af os. Mange af teknikkerne svarer til det, man gør, når man skal have gæster: Man rydder op og pynter med blomster. Men for at man kan skabe en konkret udvikling hen imod

et mål, man ønsker opfyldt, kræver det også et bevidst og individuelt tilpasset farvevalg og en hensigtsmæssig placering af møblerne. ”For eksempel var mit skrivebord i mange år placeret lige ved indgangsdøren, det gav mange forstyrrelser, og jeg følte aldrig helt, at jeg kunne koncentrere mig om behandlingsforslag på arbejdet, så det endte altid med, at jeg tog al papirarbejdet med hjem for at lave det i fred og ro. Senere kom vores tredje kompagnon til, så nu var vi tre i samme lille kontor. Han kom også til at sidde rigtigt dårligt i forhold til døren, der næsten gik op i hans stol. Da jeg nyindrettede klinikken, fik jeg skåret et bord ud næsten i form som en Alvar Alto vase, som vi alle tre kom til at sidde rundt om. Det blev placeret, så ingen af os sad med ryggen til døren. Det skabte en meget bedre kommunikation og større arbejdsro.” Andre Neo Feng Shui tiltag var hvidmaling af klinikkens mørke trælofter og opsætning af mere elektrisk lys, hvilket ifølge Lisbeth Rossau var med til at give en mere åben og positiv stemning.

Bedre kommunikation Lisbeth Rossau ser store muligheder for, at Neo Feng Shui principperne kan bidrage væsentligt til bedre trivsel på tandlægeklinikkerne. Som tandlæge bruger man først og fremmest sin venstre hjernehalvdel, og det går ofte ud over de mere bløde værdier, som man på grund af tidspres ofte ikke har tid til at realisere. Neo Feng Shui kan være med til

at skabe balance mellem det rationelle og det følelsesmæssige miljø i klinikkerne. ”Neo Feng Shui har stor betydning for kommunikationen med patienterne. Hvis patienterne befinder sig i et harmonisk og afbalanceret rum, påvirker det den måde, de opfanger informationer på. De vil blive bedre til at lytte til de råd og anvisninger, tandlægen giver dem. De fysiske omgivelser kan altså bruges bevidst til at støtte op om de faglige mål, som man gerne vil realisere i sin klinik, og det er hensigtsmæssigt, at der er harmoni mellem de signaler, rummene sender ud, og så den behandling, man faktisk giver patienterne. Ellers føler patienterne sig let snydt, og så kommer de måske ikke igen. For år tilbage var tandlægeverdenen mere konservativ og fagcentreret, end den er i dag. Der er ved at ske en åbning mod omverdenen, og jeg har mødt stor interesse hos mine kollegaer og andre i sundhedssektoren for mit arbejde med Neo Feng Shui. Det alternative er i dag mere accepteret af det etablerede sundhedssystem, og i virkeligheden er der jo mange tandlæger, også mandlige, som interesserer sig meget for kunst og musik, og det appellerer jo ligesom farverne på væggene til højre hjernehalvdel. Det handler bare om at skabe en balance i klinikken.”  Lisbeth Rossau kan kontaktes på tlf. 62 22 70 20 eller mobil 51 80 23 12, og man kan læse mere om Neo Feng Shui på www.neofengshui-academy.dk

Lisbeth Rossau ved indgangsparti/reception

Før og nu omkring receptionen

Personalerummet før og efter

Venteværelse før og nu....


Af Marie Duedahl

Der er forskelle i mænds og kvinders måde at lede på, for ledelse er kommunikation, og mænd og kvinder kommunikerer meget forskelligt. Sådan siger erhvervspsykolog Marianne Krøyer fra MK Ledelsesudvikling i dette interview om især kvindelige chefer.

Ledelse er

M

arianne Krøyer er erhvervspsykolog med speciale i ledelseskommunikation og har sit eget konsulentfirma MK Ledelsesudvikling. Hun har været formand for Foreningen af Kvindelige Virksomhedsejere og holder bl.a. individuelle rådgivningssamtaler, kurser og foredrag om ledelse samt giver sparring for ledere. Som udgangspunkt for interviewet vil hun gerne understrege, at hun tager forbehold over for generaliseringer af de to køn. ”Jeg vil helst tale om maskuline og feminine træk frem for om mænd og kvinder, for der er kvinder, der er meget maskuline, og der er mænd, der er meget feminine. Det er min erfaring som erhvervspsykolog, at der er større forskelle mellem individerne, end der er mellem de to køn, så når jeg siger ”kvinder”, skal det forstås som ”de fleste kvinder/ mange kvinder” og lige sådan, når jeg taler om ”mænd””.

For mange informationer

Marianne Krøyer er erhvervspsykolog med speciale i ledelseskommunikation og har sit eget konsulentfirma MK Ledelsesudvikling.

Med ovenstående forbehold vil Marianne Krøyer gerne tale om forskellen mellem kvindelige og mandlige ledere: ”Der er forskelle i mænds og kvinders måde at lede på, for ledelse er kommunikation, og mænd og kvinder kommunikerer meget forskelligt, og derfor bliver der også forskel på deres måde at være ledere på. Kvinder er mere kommunikerende, mere snakkende end mænd. Derfor giver de som ledere flere informationer videre til deres medarbejdere – på godt og ondt. Kvinder taler ofte om deres bekymringer, hvor mænd snarere taler om konkrete løsninger. Det betyder, at kvindelige lederes medarbejdere let kan komme til at føle afmagt, fordi de får kendskab til for mange af lederens bekymringer, som i virkeligheden måske slet ikke betyder noget særligt. Den kvindelige leder har bare talt højt om det, hun har gået og tænkt på.

kommunikation Hvis hun for eksempel en eftermiddag går og tænker på, at der vist ikke er kunder nok i klinikken, så kan hun risikere straks at kommunikere det ud til de ansatte, der er i nærheden. Om aftenen kan hun så sidde med regnskaberne og se, at økonomien faktisk er fin, men så glemmer hun at fortælle det til medarbejderne næste dag. På den måde har hendes medarbejdere fået informationer, som de slet ikke har behov for.” Marianne Krøyer påpeger, at det især er et problem, at lederen tænker sine bekymringer højt, hvis der er mange kvindelige medarbejdere, fordi de har lettere ved at overtage deres leders bekymringer. Hvis det er en mandlig ansat, som den kvindelige leder har fortalt om sine bekymringer, vil han typisk reagere ved at begynde at tænke i løsninger. ”Så hvis den kvindelige leder ønsker, at medarbejderen skal komme med løsningsforslag, skal hun huske at give ham hele problemstillingen, ikke kun lidt af den, ellers har han ikke et helt problembillede at komme med løsninger ud fra.”

Bekymringsepidemi Hvis Marianne Krøyer skulle træne de kvindelige ledere i tandlægeklinikkerne, vil hun sætte dem til at arbejde med at skabe struktur, ro og overblik i deres kommunikation. ”Kvinder skal være opmærksomme på, når de kommunikerer, om det er noget, der skal handles på, eller om vi bare står og sludrer. I den afsluttende sætning bør hun klart signalere over for den anden, om det her er vigtigt, eller om hun bare lader munden løbe for at slippe af med sit tankespind. Det er vigtigt at sige klart: Det her skal du ikke bekymre dig om, ellers kan man starte en hel bekymringsepidemi hos de ansatte. Jeg plejer at sige, at medarbejderne jo risikerer at høre efter, hvad lederen siger.” siger Marianne Krøyer. Problemet med for megen kommunikation er typisk for små organisationer som

tandlægeklinikker, for her har lederen ofte ikke andre at tale med end sine underordnede. ”Ledere har brug for ligestillede at tale deres problemer på arbejdspladsen igennem med, men det er jo vanskeligt for klinikejere at lave f.eks. en lokal erfa-gruppe, fordi det så vil være deres konkurrenter, der sidder i gruppen, og jeg vil ikke rådgive en leder til at tale om specifikke firmaproblemer over for ens konkurrenter”, siger Marianne Krøyer. I stedet foreslår hun en ekstern rådgiver, der kan komme en gang om måneden, og som lederen kan vende problemerne med og få dem set på udefra. Ud fra denne samtale kan lederen så kommunikere mere målrettet, men her er det Marianne Krøyers erfaring, at kvindelige ledere ofte er for konfliktsky. ”Kvinder har ofte en konfliktskyhed, som stammer fra den basale angst for at miste kærlighed. Det gælder i høj grad i privatlivet, men mange kvinder fører det også med sig over på arbejdspladsen, og der er det uheldigt. Naturligvis skal man have følelser som leder, men man skal være sig dem bevidst og lære at strukturere dem. Når man sætter ord på problemerne, viser de sig ofte ikke at være så farlige, som når man fortier dem.” Mænd er også konfliktsky, mener Marianne Krøyer, men deres reaktionsmåde ligner bare ikke den traditionelle konfliktskyhed. ”Jeg opfatter ikke mænd som modigere i konflikter. De kan optræde hårdere og overfalde medarbejderen verbalt, men det er jo ikke udtryk for mod. I stedet bør de også lære at sige tingene, som de virkelig er. I denne tid hører man meget om lederes mobning af medarbejderne, og det tror jeg skyldes denne form for konfliktskyhed.”

Egne firmaer Marianne Krøyer understreger, at der er fordele og ulemper ved både mænds og kvinders måde at lede på.

”Jeg plejer altid at sige, at de menneskelige egenskaber er som medaljer, de har en forside og en bagside. Fordelen ved den kvindelige måde at kommunikere på er en stor åbenhed, og det er flot, at de kvindelige ledere tør have denne åbenhed i kommunikationen, for den gør det meget nemmere for de ansatte at bidrage med deres faglige og menneskelige ressourcer. Mænd taler ofte først om problemerne, når de er løst, eller når det er for sent. De kan så til gengæld gå rundt med stoneface og være alt for lidt involverende. Det er især et problem i forhold til kvindelige ansatte.” I disse år ser Marianne Krøyer en tendens til, at mange kvinder er begyndt at bygge deres egne organisationer op, og det ser hun bl.a. som reaktion på et for kønskonservativt erhvervsliv. ”Det ér blevet nemmere at være kvindelig leder, men der er stadig mange fordomme. Mændene har kun affundet sig med, at de kvindelige ledere er kommet for at blive. De store organisationer er stadig mandsdominerede på topplan, f.eks. Novo Nordisk og Danfoss. Jeg har ikke noget statistik på det, men jeg ser mange kvinder i disse år, der bliver selvstændige og laver deres egne små enheder, og det tror jeg blandt andet skyldes, at de er trætte af magtspillene ude i de store organisationer. Så vil de hellere sælge deres kompetence i deres eget regi. De laver ikke de store virksomheder, men de skaber sig en tilværelse, hvor de har det godt med deres ansatte, og hvor det løber rundt.” 

Marianne Krøyer kan kontaktes på tlf. 46 35 88 24 og mk@mk-ledelse.dk. Læs mere om hendes konsulentfirma Krøyers Ledelsesudvikling på www.mk-ledelse.dk


Af advokat Carsten Jensen, Advokatfirmaet Lou & Partnere

Fra praksis til

selskab

Advokatens beskrivelse af de praktiske og juridiske aspekter i forbindelse med omdannelse af en privatejet tandlægepraksis til et aktie- eller anpartsselskab.

N

år man omdanner en tandlægepraksis til et selskab, er det mest almindeligt at omdanne den til et anpartsselskab frem for et aktieselskab. En væsentlig forskel mellem de to selskabsformer er kravet til selskabskapital. For et aktieselskab er der lovmæssigt et krav på mindst 500.000 kroner, hvorimod kravet til anpartskapitalen kun er 125.000 kroner. Derudover skal der i et aktieselskab være en bestyrelse på mindst tre medlemmer ud over direktionen, hvorimod et anpartsselskab kan nøjes med en direktion bestående af en person, som typisk er ejeren selv. Såfremt den personligt ejede virksomhed omdannes til et selskab, skal visse forhold være afklaret.

Skattefri virksomhedsomdannelse Det er nødvendigt at tage stilling til, om man ønsker sin virksomhed omdannet ved en såkaldt skattefri virksomhedsomdannelse. Denne overvejelse vil typisk blive drøftet indgående med virksomhedens revisor. Ved en skattefri virksomhedsomdannelse sker der overdragelse af aktiverne fra den privatejede tandlægepraksis til et aktie- eller anpartsselskab - uden at der i den forbindelse sker avancebeskatning af den tidligere ejer, det vil sige, at selskabet skattemæssigt indtræder i den tidligere ejers sted med hensyn til de overtagne aktivers og passivers anskaffelsestidspunkt, anskaffelsessum m.v. Omdannelsen gennemføres ved, at ejeren - udover foretagelse af de nødvendige selskabsregistreringer - indsender opgørelse over anskaffelsessum af aktier eller anparter, åbningsbalance m.v. til SKAT. I forbindelse med omdannelse af en virksomhed til et selskab, bør der tages stilling til, om der skal etableres en selskabskonstruktion bestående af et holdingselskab, der ejer et driftsselskab, hvorved man bl.a. kan lade holdingselskabet oppebære udbytte skattefrit fra driftsselskabet.

Når en igangværende virksomhed omdannes til et selskab, sker dette, efter at der er aflagt regnskab pr. 31. december. Omdannelse skal ske senest den 30. juni året efter og sker med tilbagevirkende kraft fra 1. januar. Virksomhedens revisor udarbejder en åbningsbalance for selskabet pr. 1. januar samt en vurderingsberetning i henhold til Aktie- og Anpartsselskabslovenes regler, som skal indeholde følgende:  En beskrivelse af hvert indskud.  Oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen.  Angivelse af det for overtagelsen fastsatte vederlag.  Erklæring om, at den ansatte værdi mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den pålydende værdi af de aktier eller anparter, der skal udstedes, med tillæg af eventuel overkurs.

Stiftelsesdokument Når åbningsbalance og vurderingsberetning foreligger, udarbejdes der et stiftelsesdokument samt vedtægter for selskabet. I Aktie- og Anpartsselskabslovene er der opstillet bestemte krav til selskabets vedtægter, og derudover indeholder overenskomsten med Sygesikringen bestemte krav til vedtægterne. Eksempelvis skal det af vedtægterne fremgå, at mere end 50 procent af indskudskapitalen såvel efter beløb som efter stemmevægt skal tilhøre aktionærer eller anpartshavere, der udøver tandlægevirksomhed som ansat i selskabet. Selskabets formål skal i henhold til overenskomsten være formuleret på følgende måde: ”Selskabets formål er at drive tandlægevirksomhed og virksomhed, der er naturligt forbundet hermed.” Vedtægterne skal godkendes af Dansk Tandlægeforening, før overenskomsten med Sygesikringen kan tiltrædes.

Flere ejere? I tilfælde af at virksomheden ejes af to eller flere, er det nødvendigt, at der udarbejdes en

aktionær- eller anpartshaveroverenskomst, der regulerer forholdet mellem ejerne. Denne overenskomst bør som minimum indeholde bestemmelser om, hvorledes der skal forholdes omkring overskud, sygdom, død, misligholdelse, udtræden m.v. Overenskomsten skal endvidere udarbejdes individuelt i samarbejde med ejerne, da aftalen skal afspejle de ønsker, parterne har til aftalen og det fremtidige samarbejde.

Ny identitet Ved en virksomhedsomdannelse sker der identitetsskifte, således at virksomhedens leverandører m.v. for fremtiden handler med en ny aftalepart, nemlig selskabet. Forud for omdannelsen bør det derfor undersøges - særligt i relation til virksomhedens løbende kontrakter - om det nyoprettede selskab har mulighed for at indtræde i de eksisterende aftaler. Eksempelvis vil der være behov for at rette henvendelse til udlejer, såfremt virksomheden er beliggende i lejede lokaler, idet en lejer alene vil være berettiget til afståelse af et lejemål til en ny lejer, såfremt dette følger af lejekontrakten eller af lejelovgivningen, og i visse tilfælde kun såfremt der stilles behørig bankgaranti eller lignende overfor udlejer. Fra det tidspunkt omdannelsen er sket, skal anpartshaverens eller aktionærens privatøkonomi og selskabets økonomi holdes tydeligt adskilt, således at enhver overførsel af økonomiske midler mellem ejeren og selskabet sker efter de herom gældende regler om løn, udbytte m.v. Der bør udarbejdes de nødvendige skriftlige kontrakter i den forbindelse, herunder eksempelvis ansættelseskontrakt med direktøren, lejekontrakt m.v. 


Af Marie Duedahl

At skille sig ud L

iberaliseringen af lovgivningen om markedsføring af sundhedsydelser har siden september 2003 givet de danske tandlæger nye muligheder for at markedsføre sig, men ifølge Steffen Hjort bliver mulighederne ikke udnyttet godt nok. Steffen Hjort er den ene indehaver af Myadvizer, en konsulentvirksomhed med speciale inden for klinikudvikling og rådgivning af tandlæger.

Den moderne tandlægeklinik skal gøre sig sine kompetencer bevidst, sætte sig et mål for, hvilke patientgrupper den vil gå efter - og så ellers kommunikere sit budskab ud på en konsekvent måde. Vi har talt med Steffen Hjort fra konsulentvirksomheden Myadvizer.

”Tandlægefaget er en meget stilfærdig branche, når det gælder markedsføring. Branchen har ikke tradition for markedsføring, og derfor er det vel nærmest blevet et fyord, hvorimod det at leve skjult opleves som en dyd. Mange klinikejere tager stadig afstand over for det at være synlig. Måske fordi, det går meget godt i branchen, og derfor oplever klinikkerne ikke et umiddelbart behov for at gå ud og markedsføre sig. Det mener jeg er forkert, og heldigvis oplever jeg da også, at der er en markant ændring på vej. Flere og flere klinikker har erkendt behovet for synlighed og kommunikation, ikke mindst, fordi patienterne med internettet har sat sig i centrum af det moderne sundhedsvæsen med krav om synlige kompetencer og synlige værdier. Tandlægerne skal få sig defineret en unik position.”

Klinikprofil

Steffen Hjort er indehaver af Myadvizer, der er specialiseret i rådgivning af privatpraktiserende tandlægeklinikker. Han har været kædechef for Din Tandlæge, konsulent for bl.a. Danske Dental Laboratorier og er forfatter til bogen Elektronisk Markedsføring.

Det er Steffen Hjorts erfaring, at tandlægerne er meget dygtige til at udvikle sig rent fagligt, men de får ikke kommunikeret deres værdier og høje, faglige kompetence ud til patienterne. ”Det er altafgørende for en klinik at skabe sig en profil, at få et særkende og så kommunikere det ud til patienterne. Hvad er klinikken god til, er det implantater? Er det smertefri behandling? Tilbyder man akupunktur? Ved patienterne, hvad det betyder for deres tænder, når man har været på kursus? Eller har man været ude og investere i nyt, digitalt udstyr? Der sker rigtigt meget rundt om på klinikkerne, men de får ikke fortalt patienterne det.” Steffen Hjort indleder sin rådgivning med et såkaldt kliniktjek, der er en analyse af klinikken på fire hovedområder: klinikledelse, patientfokus, klinikdrift og arbejdsprocesser. Hos Myadvizer råder man over et panel med data fra danske tandklinikker, og Steffen Hjort kan derfor sammenligne med ”best practice” fra andre klinikker og dermed placere den enkelte klinik ud fra konkrete nøgletal. ”Vi indleder altid med et kliniktjek, for med denne situationsanalyse kan vi ganske præcist

skabe bevidsthed hos ejerne om klinikkens stærke og svage sider. På Tandlægeskolen undervises der jo ikke ét minut i eksempelvis klinikdrift og markedsføring. Det er alt sammen ren faglig undervisning, og det selvom mange tandlæger står over for en tilværelse som klinikejere, altså som selvstændige erhvervsdrivende. Derfor er det vigtigt, at de har forståelse for, hvad der udover faglighed skal til for at drive en virksomhed. For eksempel stiller patienter i dag langt højere krav om information, end de gjorde tidligere. De er heller ikke så loyale, som de var for generationer tilbage, de shopper hyppigere mellem flere klinikker, især i de store byer. Som patient kræver man de bedste og nyeste behandlingstilbud, og her har især internettet øget kravene til den enkelte kliniks kommunikation.” Hvilket medie, klinikken vælger til sin markedsføring, er ikke det vigtigste, mener Steffen Hjort. Han ser det at få skabt sammenhæng i budskabet som altafgørende, og den sammenhæng skal være klinikkens identitet og værdier. ”Men det må være et must, at man som moderne klinik anno 2006 udnytter mulighederne på nettet, når realiteterne er, at otte ud af ti patienter researcher online, inden de vælger. Klinikken bør også have en plan for presseomtale og annoncering, hvor det vigtigste er, at der er sammenhæng mellem alle kommunikationens elementer. Jeg gør mig ikke til talsmand for, at tandlægebranchen skal tonse igennem med markedsføring. Rent faktisk skal man ikke være for aggressiv, det vil virke afskrækkende, i stedet skal der skabes tryghed og tillid. Nøgleordene er troværdighed og timing. Det betyder, at et budskab skal afstemmes med den målgruppe, der kommunikeres til. Journalisterne skal kunne se, at budskabet i en pressemeddelelse er mere end smart markedsføring. Undersøgelser viser, at der årligt er knap 4.000 omtaler af tandlæger i medierne, og det er min vurdering, at 99 procent af dem efterlader et

negativt indtryk. Tandlægefaget har simpelthen et ambivalent forhold til kommunikation og som følge deraf et imageproblem. Det er ikke noget, jeg har statistik på, men man kan jo se, at det helt dominerende er de negative overskrifter, der vinder i medierne. Det er især svært at finde en positiv historie om tandlæger i den landsdækkende presse. Som klinik bør man da også typisk satse lokalt, hvor det er nemmere at skabe dialog og få fortalt den gode historie.”

Proaktiv Steffen Hjort påpeger, at klinikkernes kommunikation i forbindelse med tilgang og afgang af behandlere nærmest er ikke eksisterende. Mulighederne for omtale i forbindelse med ejerskifte og udvidelse af ejerkredsen udnyttes heller ikke i den grad, den burde. ”Det er netop ved afgang og tilgang af tandlæger, at der typisk sker større bevægelser hos patienterne, og derfor bør man som klinikejer være proaktiv og gå ud og fortælle patientkredsen på forkant, hvad der sker på klinikken, og hvilke fordele det giver for klinikkens patienter. Gør man ikke det, vil der uundgåeligt ske en afgang af patienter, men det finder ni ud af ti klinikker først ud af bagefter. Ved at være proaktiv kan man skabe tilgang i stedet for afgang. Ligeledes bør man som klinikejer være bevidst om, at der er patientgrupper, man ikke dækker eller skal dække. Man skal gøre sig sine kompetencer bevidst og så sætte sig et mål for, hvilke patientgrupper man vil gå efter - og så ellers kommunikere sit budskab ud på en konsekvent måde. Det at være tandlæge i en verden med meget ens behandlingstilbud handler i høj grad om at synliggøre ydelser, der skaber værdi for såvel den enkelte klinik som for klinikkens patienter.” Steffen Hjort bliver fra næste udgave af Månedsmagasinet fast skribent på magasinet sammen med Lene Weje, som også er interviewet i dette nummer. Se mere på www. myadvizer.dk. 


Af Marie Duedahl Fotos fra tandlægene Morten og Benedicte Honoré

Wellness i tandlægeklinikken

Venteværelset er et afslapningsrum med duftlys, kildevand, dæmpet musik og tag-selv-frugt. Efter tandbehandlingen nyder patienten måske en omgang massage eller får manicure. Tandlægeklinikkerne kan hente masser af inspiration i wellnessbranchen, mener kosmetiker Daniela Fraser.

I

USA er tandlægerne i fuld gang med at indrette deres klinikker efter wellnessprincipperne og etablere samarbejde med wellnessbehandlere for at udvide klinikkens tilbud til sine patienter. På den måde kan det årlige tandlægebesøg bliver en afslappende pause i hverdagen i stedet for en skrækblandet oplevelse, der skal overstås hurtigst muligt. Daniela Fraser er uddannet kosmetiker, i princippet det samme som en kosmetolog, men kosmetiker er en statsanerkendt uddannelse og derfor en beskyttet titel. Hun har været i wellnessbranchen i 14 år og er i dag indehaver af wellnessklinikken Complete Me i København. Klinikken er ofte omtalt i aviser og magasiner, fordi den på flere områder har været trendsættende for udviklingen inden for wellnessudbuddet herhjemme. Selv kalder Daniela Fraser sin klinik for et ”downbeat åndehul” midt i hjertet af København. ”Complete Me konceptet er mere end bare forskønnelse,” påpeger Daniela Fraser. ”Det skal være en oplevelse, som spiller på alle sanser med en æstetisk og enkel indretning, velduftende aromaer, afslappende baggrundsmusik, servering af lækre smoothies, levende lys, komfortable møbler og behandlingsbrikse med varme i om vinteren.”

Der er lagt ekstra fokus på antistress i alle behandlingerne hos Complete Me, selv en bikinivoks indledes med et lunt blomsterkompres til fødderne for, at man bedre kan slappe af. Complete Me har netop introduceret en ny, decideret stressforebyggende behandling, Complete Tranquility Floatation, som forskere på blandt andet Karlstad Universitet i Sverige ifølge Daniela Fraser har forudsagt vil blive anvendt af sundhedssektoren i fremtiden. Under behandlingen flyder man vægtløs i 600 liter saltvand uden forstyrrende indtryk udefra. Virkningen er blandt andet nedsættelse af stresshormoner, blodtryk, muskelspændinger og smerter. Desuden påvirkes hjernen til at gå ind i alpha-stadiet, som når man mediterer eller før/efter søvnen. Derved kan man også arbejde mod fobier, herunder tandlægefobier.

Øget velvære Henvisningen til sundhedssektorens fremtidige brug af denne wellnessbehandling er ikke tilfældig. Daniela Fraser ser mange muligheder for at forbedre patienternes velvære under behandlingerne i det etablerede sundhedssystem. Det gælder også tandlægebranchen.


Der må gerne være musik, klassisk eller blød pop, som afleder opmærksomheden fra lyden af snurrende bor. Eller måske ligefrem et tv, som mange føler sig hjemligt trygge ved. En skål med tag-selv-æbler, hvis det ellers er

”Mange mennesker opfatter desværre et tandlægebesøg som en ubehagelig og ofte smertefuld nødvendighed, og her hjælper det ikke ligefrem, at mange klinikker er koldt og klinisk indrettede uden meget menneskeligt og personligt præg. De mange fagblade og plakater om tandpleje kan endda give dårlig samvittighed og skabe uro hos patienten. Faglig information bør kun gives til den enkelte patient med netop dette individuelle behov. Også ”duften” af tandklinik, som er det første, man oplever, når man træder ind på en klinik, kan gøre mange mennesker utrygge og give associationer til tidligere besøg, som måske var ubehagelige. Indgangspartiet og venteværelset bør være mere imødekommende og gerne afledende for de nervøse patienter, for eksempel et akvarium med farverige fisk. En loungeagtig laidbackindretning vil få de fleste mennesker til at bruge ventetiden til at tage sig en pause i hverdagen psykologisk set. Spændende malerier og tekstiler, et hyggehjørne med levende lys, meget gerne med en rar duft, vil give kunden en mulighed for at slappe af og få det godt.

på maven. Nogle ville måske ligefrem tilbyde aromakompres over øjnene før behandlingen eller to minutters hovedbundsmassage eller lignende som indledende behandling. Eller afsætte ekstra tid til bare at have en indledende dialog eller afsluttende og inspirerende salg af hjemmetandpleje.”

”Inden jeg lærte Benedikte at kende, fik jeg mange alternative tilbud om ”et weekendkursus” i tandblegning. Disse kurser tilbydes alle uanset erfaring, på solcentre, hos negleteknikere og hudplejeklinikker. Jeg havde selv

Også for mænd

godt før en tandrensning, men også frisk kildevand eller en varm drik vil lune psykologisk, bare ved det, at det står til rådighed.” Daniela Fraser understreger, at uanset hvilken stil man vil indrette klinikken i, så skal stilen gennemføres – ikke kun i møblerne, men også via valget af magasiner, musik og planter,

Som i tandlægebranchen er der mange kvinder inden for wellness, men Daniela Fraser mener ikke, at kvinder nødvendigvis er bedre til at skabe den særlige wellnessfeeling end mænd. ”Det kommer helt an på, om det er en feminin stil, man vælger, eller en maskulin charme. Bare det at en mandlig tandlæge optræder i en anderledes, moderne uniform vil jo give en anden oplevelse end den stive, hvide kittel. En minimalistisk indretning med designermøbler, widescreen-tv og trendy flasker med kildevand vil også bidrage til en god wellnessoplevelse, uden at det er specielt feminint. Wellness kan defineres på mange måder, bare det giver mening for den enkelte. Jeg tror på, at alle kan integrere velværen i deres eget liv. For mig personligt er wellness indbegrebet af afspænding og opladning, helst i form af menneskelig kontakt, for eksempel massage eller total fred og ro. Vi bliver som moderne mennesker mere pressede af tidsmangel, arbejdsansvar og familieliv - og får derfor også et øget behov for at lade energi op og finde kvalitetstid for at afbalancere vores pressede livsvilkår.”

intentioner om også at kunne tilbyde dette til mine kunder, som jo i forvejen kom for at få kosmetiske behandlinger. Men efter at jeg havde spurgt Benedicte om mange detaljer, blev jeg klar over min egen manglende kompetence på området. I en periode havde jeg hende tilknyttet Complete Me én fredag om

Tandblegning

så der ikke opstår stilforvirring. Hun påpeger også, at det er vigtigt at involvere personalet. Wellness er en helhedsoplevelse, og derfor skal personalets kundekontakt også være 100 procent velvære-orienteret. ”Velvære er ikke kun de fysiske rammer, men også den psykiske sikkerhed og tryghed, man føler,” siger Daniela Fraser. ”Men ellers er det op til den enkelte klinik, hvor meget fokus der skal være på velværen. Nogle kunne specialisere sig i det og gå så langt som til at indføre varmepuder i briksen eller en varmedunk

Efter at have haft den samme tandlæge i 20 år har Daniela Fraser netop skiftet til tandlægerne Morten og Benedicte Honoré på Gothersgade i København. Som wellnessekspert giver hun deres klinik topkarakter, når det gælder indretning og markedsføring. ”De har en flot og gennemført stil, som man også kan se på deres hjemmeside www.perlesmil.dk, som er den flotteste hjemmeside, jeg har set hos en tandlæge. De har designet og indrettet en moderne, minimalistisk klinik og har formået at præge den med personlige malerier og et meget varmt smilende personale.” Tandlæge Benedicte Honoré har specialiseret sig i kosmetisk tandpleje og har dermed samme interessefelt som Daniela Fraser.

måneden, hvor hun kom her i klinikken og undersøgte de af mine kunder, der ønskede en tandblegning, for kontraindikationer. Samtidig tog hun et aftryk af deres tænder, og cirka to uger efter fik de udleveret en specialskinne og dertilhørende blegende gel. I dag henviser jeg dem til hendes klinik, kun specialister kan jo konkludere, om der er eventuelle kontraindikationer for disse kosmetiske behandlinger. Konklusioner, som jeg aldrig selv ville kunne forudse.” 


Af Marie Duedahl

Planlægning i stedet for

brandslukning

Klinikejerne har ikke nok tid til ledelse og medarbejderudvikling. Derfor bliver hverdagens problemløsning ofte præget af brandslukning. Vi har talt med klinikkonsulent Lene Weje fra Myadvizer.

L

Lene Weje er cand.merc. fra Handelshøjskolen i Århus og har de senere år arbejdet som konsulent inden for virksomhedsrådgivning, strategi og forretningsudvikling i såvel den private som offentlige sektor.

ene Weje er den ene indehaver af konsulentvirksomheden Myadvizer, der har speciale inden for klinikudvikling og rådgivning af tandlæger. Lene Wejes arbejdsområder er ledelse og medarbejderudvikling, som hun efter en forudgående analyse af den enkelte klinik går ind og coacher klinikejeren og medarbejderne omkring. ”I dag er det svært for klinikejerne at få frigjort tid til ledelse og medarbejderudvikling, derfor leder de så at sige på bagkant, og hverdagens problemløsning er præget af brandslukning, hvor problemerne først bliver løst, når de ér opstået – i stedet for at der er lagt en plan, der kan være med til at forhindre problemerne i at opstå", fortæller Lene Weje. Hun fortsætter: "Klinikkerne tjener fornuftigt i disse år, men det er jo heller ikke bundlinien, der skal få en klinikejer til at reagere og kontakte et konsulentfirma. Det er følelsen af, at trivslen ikke er der. Når jeg har lavet en analyse af den enkelte klinik og forelægger resultatet for klinikejeren, lyder det ofte: Det vidste jeg egentlig godt inderst inde. Det er vigtigt, at der er denne erkendelsesproces, inden problemløsningsprocessen sættes i gang.”

Frigøre tid ”I min analyse af klinikken går jeg ind og ser på ledelsesprincipper og værktøjer. Om ledelsen er centraliseret eller decentraliseret, og om der uddelegeres effektivt. Det er vigtigt at få flyttet ansvar og kompetence nedad i organisationen, så tandlægen kan få frigjort tid til stoletimer og patienterne – og til ledelse og medarbejderudvikling.”

Lene Weje understreger, at det er vigtigt at få personalet til at føle og tage ejerskab over for opgaverne. På den måde bliver ledelsen decentraliseret, og det er ikke kun en aflastning for klinikejeren, men også en måde at motivere og dermed fastholde sine medarbejdere på. ”I dag vil medarbejderne have andet end løn for at gå på arbejde, de vil også have trivsel og faglige udfordringer. Og det gælder om at tænke utraditionelt, når den enkelte medar-

bejders evner skal udnyttes. Hvorfor skal for eksempel klinikassistenterne arbejde i turnus? Hvorfor ikke tilrettelægge arbejdsprocesserne individuelt efter den enkeltes lyst og evne? Man kan også stille spørgsmålet: Hvem ejer patienten? En klinikassistent kan give patienten en rigtig god helhedsoplevelse ved at være den, der både tager imod, placerer i stolen, er med under behandlingen og siger farvel i døren.”

Selvforvaltning Ved sit såkaldte kliniktjek følger Lene Weje de daglige arbejdsprocesser på klinikken, og der-

efter afholdes et dagsseminar med deltagelse af både ledelse og medarbejdere. Her fremlægges undersøgelsens resultater, og man diskuterer i fællesskab, hvad der kan gøres for at løse de eventuelle problemer, kliniktjekket har afdækket. Til slut stilles konkrete mål op sammen med en vision for, hvilke forbedringer opfyldelsen af disse mål skal føre med sig. ”Hele klinikken skal involveres i processen,” understreger Lene Weje, ”og der er selvforvaltning undervejs, hvor problemerne løses ad hoc, hvis aftalerne ikke overholdes. Tandlægeklinikker er relativt små organisationer, og det betyder, at der ikke er så langt fra top til bund, fra ord til handling, i hvert fald hvis alle i organisationen bakker op om målene.” Lene Weje ser den stigende interesse hos klinikkernes ledelse for at skabe mere åbenhed i kommunikationen og vise socialt ansvar som en naturlig følge af den generelle samfundsudvikling, hvor der er kommet mere fokus på det psykiske arbejdsmiljø. ”Jeg deltager også aktivt i klinikkernes rekruttering af nye medarbejdere, og her kan jeg klart mærke en ændring fra at fokusere meget på, om personen kan sit håndværk og arbejde effektivt fra dag et – til større fokus på, om personen passer til klinikkens profil og værdier og dermed matcher klinikteamet. Det at få mobiliseret hele teamets energi og engagement handler jo samtidig om klinikkens bundlinie.” Lene Weje bliver fra næste udgave af Månedsmagasinet fast skribent sammen med Steffen Hjort fra Myadvizer, som også er interviewet i dette nummer. Se mere på www. myadvizer.dk 


Af statsaut. revisor Kai Møller, Aros Statsautoriserede Revisorer

Selskabsform eller virksomhedsordning? Flere tandlægepraksiser kan med fordel drives i selskabsform kontra virksomhedsordningen. Springpunktet for valg afhænger af klinikkens økonomiske forhold og struktur samt tandlægens personlige økonomi.

J

eg har ofte fået stillet spørgsmålet: Er det fordelagtigt af drive tandlægevirksomhed i selskabsform – ApS eller A/S – sammenholdt med virksomhedsordningen, der er en skattemæssig ordning, som blandt andet åbner mulighed for, at den del af overskuddet, der bliver i virksomheden, beskattes foreløbigt med en lavere procentsats. Jeg svarer som regel, at langt de fleste tandlæger med fordel kan drive virksomhed i selskabsform – ofte med en ganske væsentlig fordel. Mit endelige svar beror imidlertid på en nærmere gennemgang af tandlægens virksomhedsøkonomi samt personlige indkomst og formueforhold. En væsentlig andel af landets tandlægeklinikker drives allerede nu i selskabsform, og en del af disse har været drevet i selskabsform i en årrække med stor succes. Der hersker imidlertid stadig tvivl på området, ikke mindst som følge af manglende enighed i revisorkredse. Jeg vil derfor gennemgå fordele og ulemper ved drift i selskabsregi contra virksomhedsordningen.

Skattemæssige regler for anpartsselskaber Selskabsskatten, der er proportional, udgør 28 procent af selskabets skattepligtige indkomst. Selskabets selvangivelse skal indgives til skattemyndighederne senest seks måneder efter regnskabsårets udløb. Selskabsskatten opkræves a conto den 20. marts og 20. november. Den endelige afregning finder sted den 20. november i det efterfølgende kalenderår. Selskabets indkomst svarer til klinikkens skattemæssige resultat efter fradrag af gage til ejeren – anpartshaveren, der i anpartsselskabsregi betragtes som ansat i selskabet. Ved omdannelse af tandlægevirksomheden til et selskab eller etablering i selskabsform overgår tandlægen formelt til lønmodtagerstatus. Ejerens personlige indkomst vil således ikke længere omfatte klinikkens overskud, men alene det vederlag der hæves ud af selskabet i form af gage, renter, værdi af fri ydelser som fri bil og telefon samt eventuelt udbytte.

Gagen beskattes som personlig indkomst hos ejeren, mens renter beskattes som kapitalindkomst. Optjent overskud i selskabet kan udloddes som udbytte, der beskattes som aktieindkomst. For ægtepar beskattes aktieindkomst med 28 procent op til cirka TDKK 89. Udbytter, der overstiger denne beløbsgrænse, beskattes med 43 procent. Der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag af udbytte (aktieindkomst). Ved salg/likvidation af personligt ejede anparter eller anpartsselskaber beskattes avance på anparter, der har været ejet i mere end tre år som aktieindkomst, jf. nedenstående. Ved salg af likvidation inden tre år beskattes avancer som kapitalindkomst. I begge tilfælde gives et nedslag i avancen med en procent per år anpartshaveren har ejet anparten. Der er tale om en overgangsregel, der kun gælder til udgangen af 1998, dog således at nedslag beregnet frem til 1998 bevares ved salg efter 1998. Nedslaget er maksimeret til 25 procent.

Virksomhedsskatteloven Stort set alle tandlæger, der driver virksomhed i personligt regi, vælger at benytte virksomhedsordningen, der i lighed med anpartsselskabsformen giver mulighed for opsparing i virksomheden til en lavere beskatning. Virksomhedsskatten udgør 28 procent svarende til selskabsskatten. Den del af virksomhedens resultat, der kan opspares, svarer til klinikkens resultat med fradrag af private hævninger. Virksomhedsordningen sikrer tillige, at virksomhedens renteudgifter kan fratrækkes i toppen af indkomsten, hvorved rentefradraget får den maximale fradragsværdi. Når virksomheden sælges eller ophører, genbeskattes tidligere opsparede overskud i forbindelse med salget. Genbeskatningen medfører en yderligere beskatning, der principielt svare til den tidligere opnåede besparelse. Opsparing i virksomhedsskatteordningen giver således primært mulighed for en udskydelse af beskatningen. Avancer i forbindelse med salg af goodwill, inventar og indretning beskattes som hovedre-

gel som personlig indkomst. Personer, der er fyldt 55 år og i mindst 10 år forud for afståelsen har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed eller været hovedaktionær i et erhvervsdrivende selskab, kan indskyde op til TDKK 2.302 (2006) af en skattepligtig fortjeneste ved salg af virksomhed på pensionsordning med løbende udbetaling, herunder ratepension.

Hvordan kan virksomheden omdannes til anpartsselskab Skattemæssigt kan virksomhedsejeren frit vælge at gennemføre omdannelsen enten som en beskattet eller en skattefri omdannelse. I henhold til lov om skattefri virksomhedsomdannelse kan en personligt drevet tandlægevirksomhed omdannes til et anpartsselskab, uden at der i forbindelse med omdannelsen skal udredes skat af avancer på goodwill, inventar og lokaler eller ejendom. Disse avanceskatter udskydes til selskabet på et senere tidspunkt sælges eller likvideres. På samme måde udskydes efterbeskatning af opsparede overskud. Der er således ikke tale om en permanent skattebesparelse med derimod en skatteudskydelse, som alt andet lige vil forbedre virksomhedens likviditet og dermed give virksomheden en løbende rentefordel, der kan være væsentlig. Der er knyttet visse betingelser til denne skatteudskydelse, herunder at vederlaget for virksomheden ydes i form af anparter, ligesom selskabets regnskabsår som hovedregel er bundet til kalenderåret. Selskabsomdannelse kan desuden ske via en beskattet omdannelse, der vil medføre beskatning af avance for goodwill, driftsmidler og lokaler eller ejendom samt efterbeskatning af opsparede overskud. De skattemæssige konsekvenser af en sådan omdannelse vil således ofte være væsentlige. I konsekvens heraf gennemføres de fleste omdannelser i dag som skattefri omdannelser.

Afslutning Som det fremgår af ovenstående kan der for mange tandlæger opnås væsentlige kontante skattefordele ved virksomhedsdrift i anpartsselskaber. At besparelsesmulighederne er specielt synlige for tandlæger, hænger sammen med

Fordele og ulemper ved drift i selskabsform Skattemæssige fordele

Salg af virksomhed

Herunder væsentligst udbyttefordelen. Besparelsesmulighed typisk TDKK 20 - 40 p.a. afhængig af selskabets indkomst. Der er tale om permanente skattefordele, der ikke skal efterbetales ved ophør eller likvidation. I løbet af de første 10 år er der derfor mulighed for at opnå en samlet skattefordel i niveau TDKK 200 – 400. De første 10 år vil skattefordelen typisk være dobbelt så stor som besparelsesmuligheden ved kapitalafkast i virksomhedsordningen.

Ved senere salg af virksomheden, er der mulighed for at bevare selskabet, som uafhængigt af kliniksalget kan fortsætte, indtil ejeren beslutter af likvidere eller sælge anpartsselskabet. Er der tale om overdragelse fra et tandlægeanpartsselskab, sker overdragelsen ud af selskabet og eventuelle skattemæssige avancer beskattes i selskabet med den gældende selskabsskatteprocent, der p.t. er 28 procent. Beskatning af avancen på selskabets anparter sker derimod først, når selskabet likvideres eller sælges.

Pensionsindskud uden beløbsbegrænsning Indskud på pensionsordninger med løbende udbetaling kan foretages uden beløbsbegrænsning og kan hvert år tilpasses individuelt til selskabets resultat og anpartshaverens behov. Dette gælder tillige i forbindelse med salg af virksomhed, hvor hele avancen skattemæssigt kan elimineres via indskud på pensionsordning.

Struktur og overblik Ved drift i anpartsselskabsform opnås automatisk en effektiv adskillelse af den personlige og virksomhedens økonomi. Det er vores erfaring, at denne opdeling kan medvirke til at give et forbedret overblik over den samlede økonomi og dermed et mere kvalificeret beslutningsgrundlag i forbindelse med fremtidige økonomiske dispositioner.

Investering i værdipapirer

Pensionsselskab Selskabet, med den tilknyttede formue og skatteudskydelse, kan således videreføres efter salg af praksis. Fra selskabet kan udbetales udbytte, og hvis der ydes en arbejdsindsats, tillige gage, som et supplement til øvrige pensionsordninger. Selskabet kan således indgå som et værdifuldt ekstra element, der kan forbedre ejerens muligheder for at optimere de skattemæssige og pensionsmæssige forhold i forbindelse med virksomhedsophør.

Kapitalafkast I selskabet er der ikke mulighed for at beregne kapitalafkast som i virksomhedsordningen. Udbyttefordelen overstiger dog i lang de fleste tilfælde den skattemæssige værdi af kapitalafkastet.

Selskabets formue kan frit investeres i aktier og investeringsbeviser. Aktieavancer er i selskabet skattefri efter tre års ejertid. I virksomhedsordningen er investeringsmuligheden begrænset til rentebærende papirer, dvs. primært obligationer.

branchens relativt høje og stabile indtjeningsniveau. Alene ved udbetalingen af udbytte TDKK 86 (ægtefæller) med 28 procent udbytteskat, kan der i 2005 opnås en permanent skattebesparelse på ca. kr. 18.000 pr. år, svarende til en merindtægt i klinikken før skat på ca. TDKK 48. For enlige udgør fordelen det halve. Ved beregningen er det forudsat, at anpartshaveren eller ægtefællerne, når denne er gift, ikke modtager andet udbytte eller aktieindkomst. Det er endvidere forudsat, at tandlægens personlige indkomst overstiger ca. TDKK 315.000. Desuden finder vi det væsentligt, at anpartshaveren eller ejeren selv bestemmer, hvornår selskabet skal likvideres. Anpartshaveren kan bevare selskabet, også efter den erhvervsmæssige virksomhed er solgt eller ophørt. I modsætning til virksomhedsskattelovens tvungne efterbeskatning af opsparede overskud, kan anpartshaveren derfor selv bestemme, hvornår de i selskabet opsparede overskud skal efterbeskattes. Efterbeskatningen finder således først sted, når selskabet likvideres eller i takt med, at det

opsparede overskud hæves som udbytte eller gage. Hertil kommer, at anpartshaverens livsarvinger har mulighed for at opretholde skatteudskydelsen i forbindelse med arv eller overdragelse. Udskudte avanceskatter, i forbindelse med tidligere skattefri virksomhedsomdannelse, kan på samme måde opretholdes, indtil anpartsselskabet sælges eller likvideres. Til selskabsformen knytter sig tillige administrative fordele som følge af en forenklet regnskabsstruktur og en mere klar opdeling af virksomheden og den private økonomi. Indehaveren overgår skattemæssigt til lønmodtagerstatus, hvilket for de fleste medvirker til at forbedre det personlige overblik over såvel virksomhedens som den private økonomi. Det bemærkes i denne forbindelse, at overgang fra virksomhedsskatteloven til selskabsskatteloven i sig selv medfører en væsentlig skattemæssig forenkling. På plussiden skal det desuden nævnes, at anpartshavere i modsætning til personlige virksomhedsejere, kan oprette ratepensionsordninger som arbejdsgiverordning, herved

opnår anpartshaveren frihed til at foretage individuelle ratepensionsindskud/engangsindskud i de enkelte år uden de skattemæssige beløbsbegrænsninger, der er gældende for private ratepensionsordninger. Dette hænger sammen med, at der for private ratepensionsordninger, med en bidragsperiode der er mindre end 10 år, herunder engangsindskud, gælder en særlig bestemmelse, idet fradragsretten for indskud, der i 2006 overstiger kr. 42.000, fordeles med lige store beløb over en periode på 10 år. Denne fradragsbegrænsning er ikke gældende, hvis ratepensionen oprettes om en arbejdsgiverbetalt pensionsordning. På minussiden kan nævnes de særlige formkrav, der gælder for anpartsselskaber, herunder registreringspligt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, samt at årsregnskabet er offentligt tilgængeligt og kan være undergivet revisionspligt. Det er dog vor erfaring, at disse formkrav ikke i sig selv medfører meromkostninger eller særlige ulemper sammenholdt med virksomhedsdrift i personligt regi. 


inspiration til branchen

inspiration til branchen

Stilrent lampedesign fra Philippe Starck

Eksklusivt og justerbart håndinstrumentbord

FLOS - Romeo Moon S2 er en klassisk kvalitetslampe, som ofte bruges i gangarealer, mødelokaler og venteværelser. Romeo Moon S2 er fremstillet af Murano glas, der gør lampen meget eksklusiv, og den opalhvide inderskærm, som dækker pæren, får lyset til at fremstå blødt og rundt i ethvert lokale. Lampens ophæng består af tre stålwirer, som samles i et eksklusivt pendelophæng. Wiresættet gør det blandt andet muligt at montere lampen i et højt indgangsparti, da hver wire er fire meter lang. Romeo Moon S2 er designet af den kendte italienske designer Philippe Starck i 1996.

NICAN A/S producerer og forhandler eksklusivt kontor- og klinikinventar under varemærkerne nican og climo. climo er et af de mest foretrukne varemærker inden for klinikinventar hos mange danske og udenlandske tandlæger. NICAN A/S præsenterer under varemærket climo et højdejusterbart håndinstrumentbord, der er nemt at betjene og let at indstille, så det passer til enhver tænkelig arbejdssituation. Bordets indstillingsfunktion er trinløs, hvilket betyder, at det kan hæves og sænkes samt drejes til siderne med blot et enkelt træk i bakken.

AEV.DK, tlf.: 8616 4242

NICAN A/S, tlf.: 98511633

Spændende møbelserie med ubegrænsede muligheder

inspiration til branchen

SELECT serien fra finske inno en spændende møbelserie til lounge, venteværelser, kantine og konferencerum. Serien er designet af Harri Korhonen i 2001 og består af sofa og diverse stole med eller uden armlæn, barstol, lænestole og forskellige borde. SELECT stolene er komfortable og fremstår i et enkelt, tidssvarende design, og både stole og borde fås med X-fod eller kvadratisk plade. Sofamodulet kan let kobles sammen til en lang sofa, så den kommer til at passe præcis til det rum, hvori den skal anvendes. Kombinationsmulighederne med denne møbelserie er stort set ubegrænsede, også hvad angår valg af betræk og farver. SELECTserien forhandles af Thorsen Møbler i Århus. Thorsen Møbler, tlf.: 3258 2180

Effektiv og sikker tandblegning Beyond Whitening Solution er det eneste tandblegningssystem, som udelukkende sælges til tandlæger eller autoriserede tandplejere. Andre systemer bliver solgt uden krav til behandler, hvilket gør markedet forvirrende og usikkert, og udvander sikkerhedsprocedurer. Samtidig tilsidesætter det kravene til faglig ekspertise. Kun uddannet og professionelt personale - tandlægen eller dennes medhjælper - må anvende Beyond Whitening Solution. Dette giver et højt niveau af sikkerhed, og man undgår derved komplikationer. Stadig flere tandlæger og tandplejere kan tilbyde effektiv og sikker tandblegning på kun en halv time med det gennemdokumenterede system Beyond Whitening Solution. Tandblegning udført med dette system hos tandlæge eller tandplejer koster cirka 2.500 kroner for patienten og er uden ubehagelige bivirkninger.

Systemet er på nuværende tidspunkt allerede anvendt af over en million amerikanere. Der påføres først en rubberdam, som beskytter tandkødet. En hydrogenperoxid i geleform påsmøres herefter tænderne og belyses med uva-frit lys, som aktiverer det blegende stof i geleen. Behandlingen består af tre trin, som hver varer otte minutter, og det hele sker således i løbet af et enkelt besøg i tandlægeklinikken. Det kan ikke være nemmere, og Beyond Whitening Solution har i både test og under praktisk anvendelse vist sig at være det mest effektive og sikre system. Efter endt behandling er tænderne blevet 5-16 gradere hvidere, og resultatet er markant bedre end ved andre former for behandling.

MedicTinedic, tlf.: 7694 0877

inspiration til branchen

Fremtidens tandlægehus Idéen med fremtidens tandlægehus er lige så simpel, som den er indlysende. Mange tandlæger oplever, at de i alt for høj grad bruger deres tid på administration og for lidt tid på at være tandlæger. I de nye huse vil fokus for tandlægen være på den faglige standard. Først og fremmest har husene fuld service og fuld facility, hvilket betyder, at der bliver taget hånd om alle praktiske og daglige gøremål. Der er fælles reception, fælles indkøbsmuligheder, fælles administration og fælles vedligehold af klinikker såvel som rengøring af instrumenter med videre. Centrodont er overbevist om, at tandlægen i de nye rammer kan få opfyldt sin personlige vision for en bedre og mere lukrativ fremtid. Faktisk er det således, at de praktiserende tandlæger ejer Centrodont og derved har anpart i alle tandlægehuse over hele landet. Det betyder, at tandlægen får pensionsopsparing i sin egen klinik. Finansieringsspørgsmålet behøver tandlægen heller ikke tænke på – det har ban-

kerne på et tidligt tidspunkt i projektet taget sig af. Selv når klinikken skal sælges igen, er der tilrettelagt en procedure, som projektet har specialister ansat til. Selvom tandlægen flytter i tandlægehus flere kilometer fra sine patienter og sin tidligere klinik, vil de nye rammer skabe en helt ny atmosfære for udvikling – både professionelt og forretningsmæssigt. Mødet med kolleger i pauserne vil styrke den faglige standard samtidig med, at husets faciliteter vil give tid og mulighed for at udbygge og vedligeholde patientloyaliteten. Ferier bliver også nemmere at tilrettelægge, når man kan aftale det med kollegerne ved siden af. Samtidig vil klinikassistenterne være 100 procent til rådighed, når de ikke samtidig skal være receptionister. Centrodont A/S, tlf.: 3538 5075


inspiration til branchen

Ny patientstol til KaVo Primus 1058

Idéelt produkt til enkle fyldninger Gradia Direct LoFlo er en flydende komposit med idéelle egenskaber til de enkle fyldninger. Et unikt produkt med en meget lille krympningsprocent for at minimere polymerisationsstress, mikrolækager og post-operativ sensibilitet. Gradia Direct LoFlo indeholder en præpolymeriseret radiopak højdensitetsfiller (HDR). Dette giver en forbedret slidstyrke, holdbarhed, gode poleregenskaber og en rigtig god røntgenkontrast. LoFlo er let at applicere grundet en god viskositet, og man vælger selv, om man vil anvende enten instrument eller børste, da LoFlo ikke flyder væk.

Man kan anvende LoFlo til Konservative Klasse I, II og V fyldninger og reparationer, som liner på dentinflader og som fyldninger i primære tænder. LoFlo er desuden specielt designet til applicering i approximalrummene og kan anvendes som Fissurforsegling, hvor den er færdig på 60 sekunder, når den anvendes sammen med G-Bond TM – GC’s enkomponent, selvætsende bonding. LoFlo findes i syv farver; A1, A2, A3, A3.5, A03 (Opaque Dentin), CV (Cervical Shade) og BW (Bleach White). GC Europe, tlf.: 4453 5387

KaVo har lanceret en ny type patientstol til sin kendte unit. KaVo Compactchair er bygget op i fire dele – hovedstøtte, stoleryg, sæde og benfunktion – som alle kan bevæges uafhængigt af hinanden. Det betyder, at stolen på behagelig vis kan indstilles fra 80 siddepositioner til den ønskede liggeposition. KaVo Compactchair er let at sætte sig i og rejse sig fra igen – også for ældre eller mindre

inspiration til branchen

mobile patienter. Dette skyldes blandt andet, at stolen er forsynet med drejelige armstøtter, der giver en let og behagelig adgang til stolen. Indstillingen af stolen er enkel og overraskende støjsvag. Se KaVo Compactchair på DentSupport A/S udstilling i Middelfart. DentSupport A/S, tlf.: 64410014

Hvorfor reparere, når man kan regenerere? Med Straumann Emdogain PLUS har du løsningen på ethvert kirurgisk indgreb, hvor mekanisk støtte og regeneration af forskellige vævstyper er indiceret. Behandlingens medvirken til forudsigelig regeneration af store intraosseøse defekter er videnskabeligt bevist. Straumann Emdogain PLUS er en sampakning af en sprøjte, som er klar til brug med 0,7 ml. Emdogain og 0,25 g Straumann BoneCeramic på 400 til 700 μm i diameter, der ligeledes er klar til brug. Emdogain er baseret på det biologiske produkt amelogenin, og bruges som tillæg ved PA-kirurgi for behandling af intraosseøse defekter forårsaget af moderat til alvorlig paradontitis. Emdogain påføres rod-

overfladen og medvirker til nydannelse af parodontium, knoglevæv og rodcement. Straumann BoneCeramic er et syntetisk og osseokonduktivt knoglesubstitut bestående af 60 procent hydroxylapatit og 40 procent -tricalciumfosfat, der anvendes til alle knogledefekter, hvor mekanisk vævsstøtte og stabilitet ønskes. Straumann BoneCeramic blandes med en smule Emdogain og påføres defekten. Komplet informationspakke kan rekvireres hos Lighthouse Medical. Lighthouse Medical, tlf.: 4828 5646


ERHVERVSMAGASINET

I N S P I R A T I O N T I L D E N D A N S K E H O T E L� O G R E S T A U R A T I O N S B R A N C H E

Minimalisme på mexicansk - hotel La Purificafora har kant og hygge. Side 32-37

Når lyset går ud, tændes sanserne - reportage fra Unsicht-Bar i Berlins brændpunkt. Side 6-7

Når mad bliver til kunst – og sport - om 20 års dansk deltagelse ved Bocuse d’Or. Side 20-23

N R . 37 | A P R I L 2008


Indhold

5

hurtige

Nr. 37 · April 2008

6-7

Blind i Berlin

10-11

Bonden, risteren og baristaen

14-16

Og vinderen er…

20-23

Når mad bliver til kunst – og sport

28

Nyt til branchen

30

Viral video rykker

32-37

Minimalisme på mexicansk

40

Nyt til branchen

46-47

Drømmebilleder af et hotel

50

Signalet fra badeværelseshylden

52-53

Kan du drømme det, kan du gøre det

UDGIVER

ANNONCER Susanne Brockstedt, magasinansvarlig.

Værkmestergade 11 2. sal Postbox 360, 8100 Århus C. Tlf.: 87 69 69 69. Fax: 86 12 61 84 www.hotel-restaurant.dk

Tlf.: 87 69 69 69 / 29 21 31 66 Susanne@hotel-restaurant.dk

REDAKTION Bo Dahl Andersson, ansvarsh. bd@aarhusmedia.dk Anne Kathrine Nielsen, redaktør. akn@aarhusmedia.dk MEDIELEDELSE Mads Tjærby, udviklingschef - nye medier Tlf.: 87 69 69 69 / 27 50 70 80 mt@aarhusmedia.dk

TRYK Uni•Tryk ApS DISTRIBUTION Erhvervsmagasinet hotel & restaurant udkommer til beslutningstagere i hotel-, konference- og restaurationsbranchen. Oplag: 6.000 OMDELING Post Danmark

Erhvervsmagasinet hotel & restaurant samt dens annoncører påtager sig intet erstatningsmæssigt ansvar som følge af eventuelle fejl i bladet. Erhvervsmæssig affotografering af bladets indhold er ikke tilladt.

… til madanmelder og gourmetjournalist Svend Rasmussen i anledning af hans bog om Bocuse d’Or ”Infernoet i Lyon”. Se også interviewet inde i magasinet.

Hvorfor valgte du at blive gourmetjournalist? Fordi jeg elsker mad! Jeg laver selv mad og elsker at prøve nye ting. Jeg har altid rejst meget, og en stor del af oplevelsen af et nyt land og en ny kultur har jeg spist og drukket mig til. Der er meget kultur forbundet med madlavning. I Baskerlandet måtte de ikke tale eller læse baskisk under Franco, i stedet gav baskerne deres kultur udtryk i deres mad, sådan har det været mange steder i verden, også i Danmark, hvor man kan aflæse indvandringen fra forskellige lande op gennem historien i madtraditionerne. Din bedste oplevelse som gourmetjournalist? Jeg elsker at blive overrasket. At komme ind et sted, som man ikke har de store forventninger til og så opleve: Hvad sker der her? Det er den største oplevelse som anmelder. Jeg kom engang ind på en truckercafé i Honolulu, som lignede en snusket café med plasticduge, men de lokale stod i kø, og det var fantastisk mad. Omvendt må jeg sige, at selv om jeg havde tårnhøje forventninger til The Fat Duck, så skuffede det sted mig absolut ikke. Heller ikke Alain Ducasses restaurant i Monaco. Din værste oplevelse som gourmetjournalist? Når du kommer til udlandet, er hotelrestauranterne ofte blandt de bedste i byen. I Danmark har hotelrestauranter altid været det værste skod. Det har altid undret mig. Og så har jeg et problem med cafémad, fordi alle har det samme. De tager ikke maden og deres kunder alvorligt.

Århus Media er et selskab i JP/Politikens Hus A/S.

Et godt råd til et ungt menneske, der gerne vil være gourmetjournalist? Prøv altid noget nyt på en restaurant for at få et så bredt erfaringsgrundlag som muligt. Rejs ud, og oplev landene gennem din mave. Lav mad derhjemme, og sæt dig ind i råvarerne. Og bliv ved med det undervejs i din karriere. Hvilken restaurant vil du gerne selv tage ind at spise på? En af dem, jeg mangler, er Thomas Kellers Per Se i New York. Der er mange af mine kollegaer og kokkebekendte, som har fortalt om den med julelys i øjnene.


Det er ikke en fejl i billedet – det er sådan, alle retter på dunkel-restaurant UnsichtBar i Berlin ser ud.

Blind i

Glasset splintrer

BERLIN

Når lyset går ud, tændes sanserne. Unsicht-Bar er en dunkel restaurant i Berlins brændpunkt. Her bestiller man maden i en oplyst foyer og sætter den til livs i komplet mørke. Unsichtbar betyder usynlig, og skønt øjnene er åbne, er synssansen ikke meget bevendt i restaurantens dystre mave. For alt forsvinder, når skyggerne omslutter dig – og det usynlige forstærkes.

Af Morten Berthelsen Du er ikke alene i mørket. Påstår de. Men jeg kan intet se, min partner er stille, og jeg kan ikke finde min kniv. Der er kun stemmer i mit hoved. Og de taler alle tysk. Jeg spiser middag i et mørkekammer i Berlin. Ført bag lyset af personalet på Unsicht-Bar, en dunkel-restaurant på Gormannstrasse i millionbyens kerne. Fra man træder ind i spisesalen, til man kommer ud på den anden side, er alle lyskilder bandlyst. Manden bag disken finder reservationen. ”Ahh, Mr. Morten, have a seat”. Jeg får et par menukort i hånden og adlyder. Min kødsky ledsagerske, Sara Noval, bestiller en menu, der lover det bedste fra både hav

og flod. Jeg selv skal udsættes for kokkens overraskelser. Vores tjener kigger ud ad vinduet, mens hun giver hånd og bukker let. Alle ansatte på restauranten er enten blinde eller stærkt svagtseende. Sevim, vores vært, gelejder os med raske skridt gennem en række snoede gange. Det er ikke til at forstå, at denne blinde kvinde, der er 20 år ældre end jeg selv og 30 centimeter lavere, skyder sådan en fart. Jeg har hånden på hendes skulder, Sara har hånden på min. Idet vi runder et hjørne, går lyset ud. Fisken lyser ”Don’t pull me”, siger Sevim bestemt, da min krop fryser fast.

overskyggende mørke. Jeg er den pligtskyldige mundskænk. Til trods for at jeg kan følge fisken, da Sara fører den nærmere på gaflen, kan hun ikke se mit ansigt. Så i stedet for, at mund og laks mødes på midten, ender den selvlysende tartar i mit ene næsebor og sender øjeblikkeligt lugtesansen på overarbejde. Tjeneren forsikrer, at hun ikke før har hørt om nogen fisk, der lyser, og kan af gode grunde ikke se den.

Jeg forsøger at undertrykke rædslen og holde trit. Vi bevæger os i en knækket linie forbi de spisende gæster. Der kunne være alt mellem 20 og 100. Det tager mig nok et minut at fingerere ved stolen, før jeg tør sætte mig. Alkoholen ankommer sammen med næste udfordring – at få hældt vin i glasset. En stemme fortæller, at drikkevarerne står på venstre side af bordet. Af ren og skær frygt for at vælte flaskerne, tager det mig pinagtigt lang tid at lokalisere vin og vand. Jeg må tage næsen i brug for at skelne. Min første overraskelse er grøntsager og frugt. Min medspisers appetitvækker består formentlig af salat, spirer og selvlysende fisk. Hendes norske laksetartar udsender et svagt, blåligt lys, som overrumpler i det alt-

Flade tallerkener viger pladsen for dybe. Får vi at vide. Laksen er slugt, og de åbne øjne finder ingen fokuspunkter. Det er forfærdende og samtidig meget belejligt, for jeg slubrer som en treårig og undskylder mig med, at jeg ikke kan se suppen.

»

Tjeneren forsikrer, at hun ikke før har hørt om nogen fisk, der lyser, og kan af gode grunde ikke se den

Et glas falder på gulvet og splintres. Sort stilhed. Den uheldige gæst ved bordet bag vores – eller tre rækker bag vores – får et nyt glas. Det er underordnet, hvor mange mennesker, der er til stede i lokalet. Lydniveauet afspejler ikke mængden. Det er overdøvende. Og det ville være dumdristigt at gå på eventyr for at bede folk om at dæmpe sig. I mørket tyr man i stedet til en fælles tyssen. Igen afløst af larmende tavshed. For samtalens skyld er det altid noget, de fleste taler tysk – og i munden på hinanden.

Jeg fordøjer fremmede fraser i et falsk minut, før min med-blinde nervøst spørger, om jeg stadig er der. Men hvor skulle jeg gå hen? Jeg spiser så sømmeligt som et spædbarn. Gruer et kort øjeblik for, om overraskelsen i surprise-menuen er, at kokken har udeladt kødet. Kniven falder Lad der være svin. Bacon, bov og ben. Akkompagneret af kartoffelmos og humus. Om end det er svært at spise pænt i mørket, bliver jeg hurtigt bedre til at håndtere det udleverede værktøj. Jeg føler mig ret behændig med bestikket. Lige ind til jeg rager kniven på gulvet. Kigger folk på mig? ”Yes, you called.” Vi flyver begge tilbage i sædet. Jeg når ikke at synke skammen over at have braget bagud, før Sevim står ved min side. Hun kunne have stået der længe. Hun kunne være nøgen. Hun kunne være hvad som helst. Vi fordøjer mulighederne for at spinde guld på sanserne. Ved at udfordre dem. Lukke af for dem. På skift, så de andre sanser får et akut overlevelseskursus, og man gennemlever, hvor svært det må være at leve uden det fulde arsenal – men også hvor hurtigt, kroppen kompenserer. Duften bider Jeg får påført nok mundvand til at fjerne de ildelugtende rester af laks fra min næses indre. Der er bud efter lugtesansen igen. Sara spørger med jævne mellemrum, om jeg er der. Det er jeg. Hun spørger, om sidemanden er der – jeg læner mig forsigtigt mod ham og tager en bid af luften. Det er han. Hans parfume synes at slå hustruens ud. Jeg prøver at dissekere duften, men den viser mig ingenting.

Af blinde, for seende Unsicht-Bar Köln er den ældste dunkel-restaurant i Tyskland. Vi besøgte afdelingen i Berlin, der er den største. Restauranten i Hamburg er seneste skud på stammen i kæden, der er opstået i tæt samarbejde med tyske blindesamfund. På nær kokkene, er alle medarbejdere blinde eller svagsynede. De har hjemme i det mørke, der venter i spisesalen. Her venter også hvile til den herskende sans. For selv efter flere timer i mørkekammeret, kan man stadig ikke se sine egne hænder, eller maden for den sags skyld. Idéen er, at seende kommer på en flygtig rejse i det sorte univers og oplever, hvordan de andre sanser vågner op til dåd, forstærkes og kompenserer for det manglende syn. En overdosis sanseindtryk, der fås for knap 1.000 kroner. Men så får man også to gange fire retter, vin, vand og kaffe oveni. Læs mere på www.unsicht-bar.de

Jeg lægger bestikket og kaster mig over melon, mango og et par vindruer. Halvsnalret med en helt fyldt blære, kalder jeg på tjeneren. Intet svar. Venter et minut og kalder igen. ”Yes, yes. I have heard you”, snerrer stemmen. Vi går i formation, vralter som ællinger og danner hale bag Sevim. Rejsen tilbage til lyset er begyndt. Vejen er lige så ufremkommelig, som da vi kom ind, og vi kan se lige lidt. Lyset blænder Vi runder et hjørne og går mod lyset for enden af tunnelen. Det skærer i øjnene på en måde, man kun hører døde og genopståede tale om. ”Welcome back into the light” siger manden bag disken. Jeg kan ikke se ham, og rollerne er vendt. Vi famler over i et par læderbetrukne lænestole og beder til, at synet snart vender tilbage. Efter flere timer på bunden af havet tager det fem minutter, før tågen letter, og jeg kan se klart igen. Over sort kaffe i gule kopper gætter vi på klokken. Og skyder helt ved siden af. Vi fantaserer over, hvordan der så ud i restauranten. Opfattelserne er forskellige som blind og blik. ”One word: Wow”, siger gæstebogen. Besøgende fra nær og fjern har kommenteret oplevelsen over hundredvis af sider. ”Best blind date ever”, skriver flere. Par, familier og selskaber kommer ud fra de dybe gange. Mættede. I blæk takker vi for den blændende blindhed. ✺


Bonden, risteren og baristaen Bonden, risteren og baristaen skal arbejde sammen, hvis forbrugerne skal sikres den bedste kop kaffe. Sådan siger barista Klaus Thomsen, en af grundlæggerne af The Coffee Collective, der mener, at caféerne er ved at tabe kaffesalget til kaffebarene.

The Coffee Collective på Nørrebro er også et mikroristeri, som indehaverne kalder et kaffeværksted. Her kan man smage bønnerne og samtidig lære om kaffebrygningens kunst. Se mere på www.coffeecollective.dk

Af Marie Duedahl The Coffee Collective – navnet smager lidt af 1970’ernes hippiekollektiver, men der er ikke meget flipper over barista Klaus Thomsen, en af grundlæggerne af den nye fair trade kaffebar i Jægersborggade 10 på Nørrebro i København. Selv om deres særlige fair trade model, direct trade, sikrer kaffebonden næsten dobbelt så meget som almindelige fairtradeaftaler, er projektet ikke idealistisk u-landshjælp. ”Et kollektiv er mennesker, der går sammen om at arbejde hen mod et fælles mål, og det er det, vi gør i The Coffee Collective,” forklarer Klaus Thomsen, som blev barista-verdensmester i 2006. ”I vores måde at anskue kaffeverdenen på er der tre store led bag kaffen: bonden, risteren og baristaen. De tre led er nu gået sammen om at

»

ved at give ham en højere pris, kan han investere i nye maskiner, ansætte flere folk, alt, hvad der skal til for at lave en bedre kaffe. Hvis vi vil have den bedste kaffekvalitet også på lang sigt, er det her den eneste måde, vi kan sikre det på. Kenya har efter mange år åbnet op for muligheden for at lave direct trade, og de var meget interesserede i vores koncept, da vi var dernede sidste år. De bønder, vi samarbejder med, har jo en ære omkring deres produkt, de er meget stolte af det, og det er deres liv at lave kaffe. Derfor er det fedt for dem at se deres navn på slutproduktet, på selve kaffeposen.” The Coffee Collective angiver den pris, som de har betalt kaffebonden, i deres kaffebar. ”Jeg håber da næsten, at vi er lidt provokerende,” siger Klaus Thomsen. ”Vi er nok for små til at være en torn i øjet på nogle af de store selskaber, men når vi begy-

Når vi begynder at offentliggøre den pris, vi har givet bonden i hånden, så forbrugerne kan se den, tror jeg, at forbrugeren vil begynde at stille spørgsmål om, hvad bonden har fået i hånden for den caffe latte, som de har betalt 50 kr. for på en café

give forbrugeren den bedste kop kaffe, og alle tre er afhængige af hinanden for, at det skal lykkes.” Mikro-risteri The Coffee Collective er både en kaffeimport, et mikroristeri med salg til professionelle og private og en kaffebar – åbnet af tidligere ristemester ved Estate Coffee Peter Dupont, der vandt Nordic Barista Cup med Klaus Thomsen i 2004, Casper Engel Rasmussen, som er danmarksmester i kaffesmagning, Linus Törsäter, svensk arkitekt og barista siden 2004 – og Klaus Thomsen, som ud over verdensmesterskabet har vundet danmarksmesterskabet for baristaer to gange. ”Idéen er, at vi springer alle mellemhandlerne over, alle de firmaer i Tyskland og England, der skal tjene penge på at importere og eksportere kaffe. Vi handler direkte med kaffefarmeren og

nder at offentliggøre den pris, vi har givet bonden i hånden, så forbrugerne kan se den, tror jeg, at forbrugeren vil begynde at stille spørgsmål om, hvad bonden har fået i hånden for den caffe latte, som de har betalt 50 kr. for på en café. Kaffe har hidtil været et uigennemskueligt produkt, men jeg tror, at forbrugerne er klar til direct trade. Vi tror, der bliver en demand-effekt fra forbrugerne til caféejerne. Det er ikke nok at servere en kop kaffe længere, kvaliteten skal være højere, og forbrugerne vil kende historien bag ved, også den økonomiske. Det etiske aspekt er fundamentet for, at vi kan komme videre – også med ristningen og brygningen.” Som barista oplever Klaus Thomsen, at der ofte er for lidt fokus på brygningen af kaffen. ”Jeg var ude ved en fastfoodkæde for nylig, hvor jeg lagde mærke til noget, de havde skrevet

The Coffee Collective er åbnet af tidligere ristemester ved Estate Coffee Peter Dupont, der vandt Nordic Barista Cup med Klaus Thomsen i 2004, Casper Engel Rasmussen, som er danmarksmester i kaffesmagning, Linus Törsäter, svensk arkitekt og barista siden 2004 – og Klaus Thomsen, som ud over verdensmesterskabet har vundet danmarksmesterskabet for baristaer to gange.

i deres markedsføring: ”Det er ingen kunst at lave en god kop kaffe, når man har de rigtige råvarer.” Det provokerede mig, for det ér en kunst at lave god kaffe, ligegyldig hvilke maskiner og hvilke råvarer du har. Rigtigt meget af en kaffes kvalitet ligger i brygningen af kaffen, altså baristaens arbejde. Folk kan bare tage til DM for baristaer og se, hvad de kan. Det er også derfor, vi har lavet det til en integreret del af vores koncept, at man får baristatræning gratis med, når man køber kaffe hos os. Man kan naturligvis også komme på kursus, selv om man ikke køber kaffe. En af grundene til, at mikroristerierne med kaffebar oplever så stor succes i USA i disse år, er, at de lægger vægt på baristaens håndværk og giver kunden den ekstra oplevelse. For det er faktisk ingen kunst at ødelægge gode råvarer, hvis man ikke ved, hvad man gør som barista” Forbrugeren længere fremme Klaus Thomsen peger på, at caféerne har et stort uudnyttet potentiale i deres medarbejdere. ”Danske caféejere har den overbevisning, at de ikke har råd til at uddanne deres personale, fordi der er så stor udskiftning. Men den argumentation kan man nemt vende: Hvis vi gjorde de unge menneskers arbejde interessant ved at give dem redskaber og viden, åbner der sig en verden for dem, og så kan man faktisk holde på de her

unge mennesker. Det ved jeg fra de caféer, vi har samarbejdet med tidligere. Når personalet først begynder at få viden om deres arbejde, forbliver de gerne baristaer i fem år.” Klaus Thomsen påpeger også den kvalitetsforskel, der efterhånden er kommet på den luksuskaffe, forbrugerne selv laver derhjemme, og den anonyme filterkaffe, de kan købe på de fleste caféer. ”Forbrugeren har overhalet caféerne indenom. Bare se på en hjemmeside som www.espressobar.dk, hvor nørder diskuterer deres interesse for espresso, her er også en del tråde om dårlige caféoplevelser. Det er interessant, at de med deres meget mindre maskiner i deres eget køkken kan gøre det meget bedre end caféerne, bare fordi de har læst et par guider på Internettet. Vi kan faktisk også mærke en stor interesse fra private for at komme på kurser hos os. Mange af caféerne herhjemme vil det hele: Mad, vin og cocktails, og derfor må de nok indse, at de kommer til at overgive kaffedelen til kaffebaren, fordi mange af dem ikke gør nok ud af den. Der er jo ellers en kæmpeåbning for cafeerne lige nu for at skille sig ud via kaffen. Bare sådan noget som latte art med mælkemønstre gør, at caféens gæster får øjnene op for, at her er noget, der er anderledes, og kaffens gode smag betyder så, at de kommer igen og igen. Danmark ligger

Klaus Thomsen er World Barista Champion 2006 og vandt DM for baristaer i 2006 og 2004. I 2005 var han coach for baristalandsholdet og vandt bronze ved VM i 2004.

på andenpladsen, når det gælder verdens mest kaffedrikkende nationer. Det er på grund af filterkaffen, så der ligger en kunst i at kombinere vores nordiske tradition for filterkaffe med de nye, spændende bryggemetoder.” ✺


Af Marie Duedahl

vinderener…

Foodexpo 2008 i Messecenter Herning i marts var også rammen om en lang række fagkonkurrencer. Her præsenterer vi seks af vinderne inden for forskellige discipliner.

Og

Årets konditor Dansk Konditorshow på Foodexpo 2008 var arrangeret af brancheforeningen Bager- og Konditormestre i Danmark. De seks finalister i konkurrencen var udvalgt af Dansk Konditorforum og blev bedømt af de to konditorer fra kokkelandsholdet, Lars Petersen og Kristinn Iingi Kristinson. Temaet for konkurrencen var frit og blev vurderet ud fra bedømmelseskriteriet ”Best in Show”, hvor finalisterne skulle vise, hvor gode de var til at præsentere deres faglige kunnen på dagen. Peter Finne fra Farumhus Konditori vandt for sin jungleinspirerede kreation i grønne nuancer og med dyremotiver. Konditor Dennis Hemmingsen fra Guldbageren i Vordingborg vandt andenpladsen i konkurrencen. Han deltager i VM for Unge Konditorer den 25. marts i Lissabon. Der blev under konkurrencen uddelt en trøstepræmie til Andreas Overgaard Davidsen fra La Glace i København. Han havde begivet sig ud i chokoladens kunst, men mesterværket knækkede.

Peter Finne fra Farumhus Konditori blev søndag kåret som Danmarks bedste Konditor på Foodexpo 2008.

Allan Poulsen, Ruths Hotel i Skagen, blev Årets Kok 2008.

Fotograf: Tony Brøchner

Fotograf: Birgitte Rødkær

Fotograf: Claus Lavendt

Årets kok

Flairing

26-årige Allan Poulsen fra Ruths Hotel i Skagen blev Årets Kok 2008. Han vandt også en særlig pris som årets topscorer for sin forret. Allan Poulsens vindermenu bestod af tatar af skærising og østers serveret med kartoffelsalat i røgede omgivelser, saltindbagt kylling, grønne kartofler og sovs samt blødt à part og som dessert mandelcreme & vanille med frisk frugt og gode nødder. Sidst i marts åbner Allan Poulsen egen restaurant på Læsø sammen med kokkeelev Kasper Gustavsson. Kun 0,8 point skilte førsteog andenpladsen. Den gik til Kenneth Hansen, Prins Ferdinand i Århus, mens tredjepladsen gik til Mads Rye Magnusson, Falsled Kro på Fyn.

27-årige Jesper Kjær fra København vandt sit fjerde DM på Foodexpo.

Den 27-årige bartender Jesper Kjær fra København vandt sit fjerde danske mesterskab i showdisciplinen flairing. Som tema for sit show havde han i år valgt pirater – og jonglerede blandt andet med kniv til titelsangen fra Pirates of the Caribbean, ”He’s a Pirate”. Jesper Kjærs vinderdrink hed ”Coral Reef” og bestod af 3 cl. Cruzan Rom, 1 cl. Amorin grøn the, 2 cl. æblejuice, friskpres-

Fotograf: Claus Lavendt

set citron og hindbær. Drinken skal straines for at blive helt klar. Til daglig er Jesper Kjær tilknyttet Ocean Club / barkursus.dk i København, hvor han underviser bartendere fra hele landet. Med DM-titlen fulgte 10.000 kroner og en billet til VM i San Juan, Puerto Rico, hvor han den 5.-10. oktober i år skal dyste mod 40 af de bedste bartendere i verden inden for flairing. Det bliver fjerde gang, at Jesper Kjær deltager ved VM, og hidtil er den bedste placering en 13. plads.

DM i sød cocktail 33-årige Kim Hass fra Sakskøbing vandt DM i sød cocktail med drinken ”Sweet Danish Dreams”, samtidig vandt han også mesterskabets tekniske pris og Monins vandrepokal. Hans drink består af 3 cl. rom, 1 cl. pære sirup, 1 cl. lime, 1 cl. vanille sirup og 1 cl. æblejuice. Den kan pyntes med æbler og vanille. Kim Hass har senest arbejdet på Kong C Café i Sakskøbing, men er ved at starte barkurser op. Udover hovedpræmien på 10.000 kroner giver DM-titlen også adgang til det forestående VM i San Juan, Puerto Rico 5.-10. oktober, og her skal Kim Hass dyste med 40 af verdens bedste bartendere inden for cocktails. I alt stillede otte bartendere op ved DM i sød cocktail på Foodexpo 2008. Andenpladsen gik til Mike Pizziutti fra Ocean Club / Barkursus.dk, mens Maria Magdalena Watzl, Oak Bar København, fik tredjepladsen. Danmarksmesterskabet blev arrangeret af Dansk Bartender Laug.

33-årige Kim Hass fra Sakskøbing vandt DM i sød cocktail med drinken ”Sweet Danish Dreams”.


Viral video Virale videofilm er et nyt, effektivt markedsføringsmedie, og de behøver ikke være dyre at producere. VisitAarhus har netop vundet en pris for sin virale reklamefilm Tag a City lavet i samarbejde med studerende på Århus Universitet.

43-årige Lars Spring fra Restaurant Saison i Hellerup blev kåret til Årets Tjener.

Årets Tjener 43-årige Lars Spring blev Årets Tjener på Foodexpo 2008. Lars Spring har arbejdet som tjener i 22 år, og det er anden gang, at han deltager i Årets Tjener. Sidste år blev han nummer to. Årets Tjener 2008 blev gennemført samtidig med Årets Kok. De fem finalister fik fra morgenstunden tildelt to køkkener, der hver især skulle tilberede seks couverter til servering. Derudover skulle tjenerne sørge for borddækning ud fra udvalgte objekter, tranchering på scenen, forklaring af vinvalg, miks af cocktail samt præsentation af ostevogn. Ved osten uddelte Arla en pris på kr. 5.000 for den bedste håndtering, og den blev også vundet af Lars Spring. Andenpladsen i Årets Tjener 2008 gik til Kim Michael Mylin fra Restaurant Dannevang ved Haderslev, mens Jakob Ekman fra Restaurant Oliva, Hornbæk, serverede sig til tredjepladsen.

Fotograf: Birgitte Rødkær

Palle Sørensen fra det århusianske Schweizerbageriet vandt førstepræmien i dysten om Danmarks bedste dessertkage på Foodexpo 2008.

Årets dessertkage Forud for Foodexpo 2008 satte Bager- og Konditormestre i Danmark (BKD) sig for at finde frem til Danmarks bedste specialbrød, rugbrød, tærte, tørkage og dessertkage/tærte. Det skete i en landsdækkende konkurrence, hvor alle medlemmer af BKD havde mulighed for at deltage. Efter regionale konkurrencer kvalificerede de 15 bedste produkter i hver kategori sig til finalen med bedømmelse på Foodexpo 2008. Prisen for Danmarks bedste dessertkage gik til Palle Sørensen fra Schweizerbageriet i Århus, mens anden- og

Af Marie Duedahl Viral markedsføring på internettet er typisk små film, som spreder et budskab ved, at brugere af internettet sender links til filmene til hinanden med e-mail. Når de så igen sender linket videre til deres venner, opnås meget hurtigt en effektiv spredning af budskabet. Spredningen minder om den måde, en virus spredes på, derfor kaldes fænomenet viral markedsføring.

”Tag a city-filmen var oplagt, fordi den havde en sjov historie,” fortæller Anne Hübner, ”den kommer omkring et par af vores fyrtårne inden for attraktionerne i byen, og de viser hjertelogoet til sidst. Det har været sjovt at opleve, hvordan den unge målgruppe ser vores by. De bevæger sig rundt på cykel, bruger caféerne og musikscenerne, alt det, vi omtaler, når vi markedsfører byen, men vi har ikke blandet os overhovedet med hensyn til, hvad der skulle med i filmen.”

Studerende

Lovende medie

I februar vandt turistforeningen VisitAarhus en pris fra VisitDenmark for sin virale reklamefilm Tag a City. Prisen hed tidligere Brandingprisen, men i anledning af 40 års jubilæet for VisitDenmarks hjertelogo kaldes prisen nu Turismeerhvervets Hjertepris. Alle markedsføringsgenrer kunne komme i betragtning til at vinde prisen,

Anne Hübner ser viral markedsføring som et meget lovende medie, især over for den unge målgruppe. ”Filmene ligger ude på YouTube, så det er fortrinsvist den unge målgruppe, der ser dem, men dem vil vi jo også meget gerne ind og påvirke. Viral markedsføring er et nyt medie, og man kan

»

Fotograf: Tony Brøchner

tredjepladsen gik til henholdsvis Pernille Lambertsen fra Langenæs Bageri og Kristian Wedel Jensen fra Huusoms Bageri. Palle Sørensen blev også nr. 2 i dysten om Danmarks bedste rugbrød. 26-årige Maibritt Kirkegård fra Schweizerbageriet i Århus vandt prisen for Danmarks bedste tærte. Hendes tærte var med pecannøddebund, flødeæggecreme, bananer og lime. Prisen for Danmarks bedste specialbrød gik til bager Preben Vendorff, Vendorffs Bageri. Prisen for Danmarks bedste tørkage Henrik Juul fra Guldbageren i Hinnerup.

Stillbillede fra Tag a City, der vandt Turismeerhvervets Hjertepris 2008. Den er lavet i et samarbejde mellem VisitAarhus og medievidenskabsstuderende på Aarhus Universitet

rykker

Det har været sjovt at opleve, hvordan den unge målgruppe ser vores by. De bevæger sig rundt på cykel, bruger caféerne og musikscenerne, alt det, vi omtaler, når vi markedsfører byen

kravet var blot, at hjertet skulle indgå, og i år gik prisen altså til det nye, meget hypede medie: viral video. ”Filmen Tag a City er resultatet af et samarbejde mellem Medievidenskab på Århus Universitet og VisitAarhus,” fortæller Anne Hübner, projektleder hos VisitAarhus. ”Ekstern lektor Louis Thonsgaard lavede et projekt, hvor de studerende blev sat til at lave en turistfilm om Århus som viral video. Han havde kontaktet os forinden, og vi var straks med på idéen om at lave en konkurrence for de studerende. Ti procent af Århus’ indbyggere er studerende, og når vi markedsfører Århus, går det meget på byens helt særlige puls og energi, som jo især skabes af de mange studerende. De unge er Århus’ force.” VisitAarhus modtog i alt 13 turistfilm fra de studerende, og foreningen vil om kort tid kåre en første-, anden- og tredjeplads blandt de 13. En af filmene, Tag a City, var imidlertid oplagt at sende ind til VisitDenmarks konkurrence, så VisitAarhus valgte at deltage med den. Det var turisterhvervets egne folk, der afgjorde VisitDenmarks konkurrence ved at gå ind på hjemmesiden og stemme.

få så mange rates ude på YouTube i løbet af kort tid, at man tror, det er løgn, meget mere end via tv-reklame. Til den film, der hedder Smiles for You, har de studerende anvendt en række teknikker, der kaldes upload-strategier, og de gør, at den får rigtigt mange rates. Det er jo ikke et stort reklamebureau med et stort budget, der har udtænkt det her. Det er unge mennesker, der har produceret en film på deres måde og alene ud fra deres energi og lyst.” Anne Hübner kan kun anbefale andre, der ønsker at lave anderledes markedsføring uden et stort budget, at samarbejde med unge studerende. ”Vi har fået mange positive tilkendegivelser på, at vi som turistorganisation drager nytte af vores uddannelsesinstitutioner. Samarbejdet har givet markedsføringen en nerve og en god energi, og så er det jo en win win situation for begge partner. De unge lærer noget om at lave film, og for os, der er ansat i marketingbranchen, har det været lærerigt at få kontakt til de unge og opleve, hvordan de ser verden.” VisitAarhus-filmene kan ses på YouTube ved søgning på Tag a City. ✺


Rasmus Kofoeds sølvvindermenu – berømmet for sine prikker. Øverst helleflynder og norsk kongekrabbe ”Den lille havfrue”. Nederst Bressekylling ”Flora Danica”

Af Marie Duedahl

sport

Bocuse d’Or, det uofficielle VM for kokke, har 20 års jubilæum i år. Den danske madanmelder og gourmetjournalist Svend Rasmussen fortæller historien om Rasmus Kofoeds vej til bronze- og sølvmedaljen i 2005 og 2007 og interviewer de øvrige danske deltagere i Bocuse d’Or gennem de 20 år: Jens Peter Kolbeck (1987 og 1993), Jan Pedersen (1989), Hans Beck Thomsen (1991), Kenneth Staal (1995), John Kofod (1997), Mikkel Maarbjerg (1999), Jesper Koch (2001) og Michael Koch (2003). Verdens bedste måltid

Fremvisningen af Rasmus Kofoeds sølvvinderret ved Bocuse 2007, bemærk Den Lille Havfrue vender bort fra dommerne, hvilket ærgrede Rasmus Kofoed

Når mad bliver til kunst – og Gourmetjournalist Svend Rasmussen fortæller i sin bog ”Infernoet i Lyon” om 20 års dansk deltagelse ved Bocuse d’Or. En konkurrence, hvor mange ofrer alt som i kunstens verden – og enkelte måske snyder som i sportens verden.

»

Titlen på bogen er ”Infernoet i Lyon”, for stemningen og lydniveauet under Bocuse d’Or er som under en VM-kamp i håndbold. ”Bocuse d’Or er som et Formel 1-løb – bare inden for madlavning,” siger Svend Rasmussen. ”Det er de ypperste præstationer, som man kun kan sammenligne med sportspræstationer ved VM. Man ser det ultimative, menneske, der har ofret alt, kæreste, venner, familie, for at kunne stå og sige: Jeg har lavet verdens bedste måltid. På tid og under pres, hvor 4000 tilskuere står og skriger dig ind i hovedet.” Svend Rasmussens interviews med de danske Bocuse d’Or-deltagere gennem årene viser ni overraskende meget forskellige mennesker.

Man ser det ultimative, menneske, der har ofret alt, kæreste, venner, familie, for at kunne stå og sige: Jeg har lavet verdens bedste måltid

”Jeg var glad for, at de havde meget forskellige historier at fortælle,” siger Svend Rasmussen. ”Hans Beck Thomsen og Kock-drengene kører videre på topniveau, og så er der nogle, der er stået fuldstændig af – som Kenneth Staal. Han fik en datter med hjertefejl og forklarede sit valg: Hvis jeg fortsætter sådan her med aldrig at være hjemme, ender jeg som en 60-årig, der er fagligt tilfreds, men uden venner og familie. I dag er han kantineleder på VUC Esbjerg. Mikkel Maabjerg har solgt sin tostjernede Michelinrestaurant og har i dag et lille konsulentfirma. Det, der binder dem sammen, er deres drive og deres brændende ambition. De vil alle gå til grænsen for at finde ud af, hvor gode de kan blive. Det er fascinerende at se, hvor meget folk er villige til at ofre for at blive de bedste. Det er også teknisk vanvittigt dygtige kokke.” Rasmus Kofoed er den eneste kok i verden, der både har vundet bronze og sølv ved Bocuse d’Or, og Svend Rasmussen er ikke i tvivl om, at han er en ener. ”Rasmus Kofoed skiller sig ud med sine nerver af stål. Han er totalt tjekket. Alt er kørt igennem i prøvekøkkenet, så det ligger på 1/10 sekunder. Teknisk og kreativt er der andre danske kokke, der er lige så gode som ham, men hans overblik er guld værd under konkurrencen. Thomas Herman har jo kæmpet flere gange om at


blive den danske Bocuse d’Or-deltager, og han er måske bedre kreativt end Rasmus Kofoed, men Rasmus’ konkurrencenerver er uhyggelige. Et års træning skal kulminere på de fem timer, Bocuse d’Or varer, og det kan han. Kenneth Staal skulle efter sigende have lidt af det samme. Jeg tror, der går et stykke tid endnu, før vi får en kok igen helt deroppe på det niveau.” Sammenhold Ved at læse Svend Rasmussens bog fornemmer man det sammenhold, der trods den store indbyrdes konkurrence, også er mellem mange af de danske topkokke. ”Der er en fantastisk hjælpsomhed kokkene imellem,” fortæller Svend Rasmussen. ”Jeg tror, det er det, der har løftet det danske køkken de senere år. Der har været en fælles idéudvikling, hvor man konkurrerer, men også er

»

Når jeg tidligere talte med de ældre kokke, fornemmede jeg lidt ydmyghed a la ”Frankrig er bare bedre end os.” Den ydmyghed smed de unge kokke sidst i 1990’erne: ”Vi kan alt, hvad vi vil”

venner. Det ser man ikke i Frankrig overhovedet, men man ser det i Baskerlandet, der er et lille land som Danmark. Når et lille land gennem århundreder er blevet trynet af store naboer, og dets kultur har været under pres, står man sammen. Det er jo helt vanvittigt, hvad der er sket i Danmark gennem de seneste 13 år. Jeg har lige været til madfestival i Spanien, og her var de danske kokke inviteret ned, fordi alle ville vide, hvad der foregår heroppe i Danmark, og de franske og spanske kokke begynder at komme til Danmark i deres fritid for at spise. Det plejer at være omvendt.” Ifølge Svend Rasmussen skyldes den danske gastonomisucces den nye vi kan hvad vi vil-generation af kokke. ”Jens Peter Kolbech, der var den første danske deltager i Bocuse d’Or, var også den første til

at rejse ud og arbejde gratis for kost og logi hos de største kokke for at lære. Det var helt usædvanligt i 1960’erne. Den generation, der hersker nu, har været meget ude at rejse, og når de kommer hjem, bruger de det, de har lært, på de danske råvarer og retter, og det er lige netop det, der gør os helt unikke i øjeblikket. Når jeg tidligere talte med de ældre kokke, fornemmede jeg lidt ydmyghed a la ”Frankrig er bare bedre end os.” Den ydmyghed smed de unge kokke sidst i 1990’erne: ”Vi kan alt, hvad vi vil”. Det er også lykkedes dem at få uddannet en generation af gode, små leverandører, som laver superprodukter til dem, som man ikke havde før. Der er skabt et løft hele vejen rundt i fødekæden.” Svend Rasmussen tror på, at fokusset på Danmark kan holde, ikke mindst på grund af Rasmus Kofoeds præstationer i Bocuse d’Or. Norge,

I køleskabet ses en vakuumeret sousvidepose, som man senere - også i bogen - ser i hænderne på vinderen af Bocuse d’Or 2007 Fabrice Desvignes.

Sverige og Danmark ligger i top fem for de mest vindende nationer ved Bocuse d’Or, kun overgået af Frankrig og Belgien. ”Og så er der reserver i de nordiske råvarer, som slet ikke er fremdyrket endnu,” påpeger Svend Rasmussen. ”Vores terroir giver meget komplekse smage, og vi har kun set toppen af genopdagelsen af, hvad vi kan. Det har været undertrykt i 30 år, hvor det har handlet om effektivisering og masseproduktion. Det, som Paul Bocuse og la nouvelle cuisine blandt andet satte i gang i Frankrig sidst i 60’erne, var at dyrke de lokale råvareproducenter, så i dag har Frankrig 30-40 års forspring på det område.” Snyd To dage efter Rasmus Kofoed vandt sølv ved Bocuse d’Or, stillede den tyske avis Die Welt i en stort anlagt artikel spørgsmålstegn ved, om den franske vinder, Fabrice Desvignes, havde snydt sig til guldet. Der dukkede blandt andet fotos op, der viste Fabrice Desvignes med en vakuumeret sousvidepose ”med et indhold, der bestemt ikke ligner rå foie gras”, som Svend Rasmussen formulerer det i sin bog. Han er da heller ikke i tvivl om, at franskmanden snød til sig til førsteplad-

sen med præfabrikerede ingredienser. ”På billederne ser man tydeligt, at han holder poser med langtidsmarineret kød, fois gras og så videre, men beviserne er der ikke. Når jeg taler med franske kokke, er de heller ikke i tvivl. Régis Marcon, som vandt i 1995, skrev et brev til samtlige dommere og udtagelseskomitéformænd, hvor han siger: ”Hold op med pjat, jeg snød da også, det har vi alle dage gjort”. Måske er det bare fransk kultur, og de ville bare vinde i jubilæumsåret. Det var tydeligt under finalen, at de var bange for Rasmus. De franske officials stod konstant henne ved ham.” Der fulgte et langt forløb med klager fra flere af de deltagende lande, især den danske Bocuse d’Or-komité, men fordi der ikke var indgivet en officiel klage inden for en time efter konkurrencen, afviste Den Internationale Organisationskomité, der udelukkende består af franskmænd, anklagerne. ”Nu må vi bare se fremad,” siger Svend Rasmussen, ”det er den danske Bocuse d’Or-komite også nået frem til. Men jeg mener, at det franske monopol på at sidde i organisationskomitéen må stoppe, det skaber bare grobund for dumme mistanker. Paul Bocuse har gjort fantastisk meget for den her konkurrence, men lige nu er han også

ved at udvikle sig til et af problemerne for den. Han sidder tungt på det hele og har ikonstatus i Frankrig, så han bliver utrolig svær at røre. Når han er væk, bliver de tvunget til at relancere det hele, hvis de vil bevare konkurrencens fremtid.” ✺

Svend Rasmussen: ”Infernoet i Lyon – 20 år med Danmarks bedste kokke ved Bocuse d’Or”. Kromans Forlag. Svend Rasmussen, forfatter til ”Infernoet i Lyon”. Som madanmelder ved Berlingske Tidende foretrækker han forholdsvis visuel anonymitet.

Fotos af Claes Bech-Poulsen. Billederne her på siden er fra bogen, undtagen billedet af Svend Rasmussen.


Minimalisme på

mexicansk

»

Det er den mexicanske arkitekt Ricardo Legorreta, der har indrettet hotellet. Han er kendt for at bruge masser af naturligt lys og bemærkelsesværdigt tykke vægge

Udefra står det gamle rensningsanlæg med sin oprindelige charme

Hotellet er et gammelt vandrensningsanlæg, derfor de mange referencer til vand rundt om i bygningen

Et værelse set fra vinduessiden

Indgangen til hotellet

La Purificafora i Mexico er et tidligere vandrensningsanlæg fra 1800-tallet. I dag er det et minimalistisk hotel med kant – og hygge.

Af Marie Duedahl La Purificafora ligger i det historiske centrum af den gamle by Puebla, nær Mexico City. Bygningerne er oprindeligt et gammelt vandrensningsanlæg fra 1800-tallet, der blev brugt til at rense vand til produktion af is. Den historiske tradition for renhed er stadig ledemotivet i indretningen af det enkle og minimalistiske, men meget edgy hotel. Genbrugstræ Det er den mexicanske arkitekt Ricardo Legorreta, der har indrettet hotellet. Han er kendt for

at bruge masser af naturligt lys og bemærkelsesværdigt tykke vægge. Den tendens kan man også genfinde i La Purificafora. Det naturlige lys bringes rundt i bygningens rum ved hjælp af en udbredt brug af transparente materialer. Et godt eksempel er det gennemsigtige plastskab på mange af de 26 værelser. I stedet for at være et nødvendigt onde, der optager den ene væg, står det midt i rummet uden at ødelægge sigtbarheden rundt i værelset. De tykke vægge går igen overalt på grund af Legorretas brug af gammelt træ. Genbrug-

stræets autentiske udstråling er med til at understrege bygningens historik, samtidig med at det giver et rustikt modspil til de mange glatte, transparente flader. Legorreta har også ladet de gamle sten fra den originale konstruktion stå, så huset bevarer sin helt særlige aura. Nogle steder står væggene endda ubearbejdede, så det giver et råt indtryk, der modsvares af det ellers så tjekkede interiør. Gulvfliserne er blevet lavet specielt til stedet, og deres naturlighed matcher fint med de mange træflader. Brugen af de mange brune naturmate-


rialer er med til at give den minimalistiske indretningsstil varme og hygge. Naturfarverne brydes dog pletvist som for eksempel i den store foyer, der prydes af stærkt lilla sofaarrangementer, hvis farve går igen i restaurantens stole. Ingen kunst Gammelt træ, som belægningen rundt om søjlerne, er brugt i udstrakt grad på hotellet

Receptionen er bygget op i forskellig slags træ Enkle linier, der er tænkt funktionelt

Et vigtigt indslag i indretningen er den kunst, der ikke er der. De fleste hoteller plastres til med bevidstløst (fidus-)kunst, men her har de flotte naturflader fået lov at stå helt enkelt, uden at man behøver at skulle tage stilling til et stykke kunst, man alligevel højst sandsynligt ikke kan lide. I stedet for kunstneriske indslag er gamle ting, som en arkæolog har fundet på stedet, som for eksempel flasker og glasstykker, blevet inkorporeret i hotellets konstruktion og grafiske design. I foyeren står der ”souvenir” med store metalbogstaver på væggen, et meget godt vink til gæsterne om at huske – at huske. Ud over de 26 værelser, hvoraf de tre er suiter, består hotellet af en tagterrasse med en 30-meters pool, solgård, restaurant, bibliotek og vinkælder. Priserne ligger mellem 145 – 325 US dollars. Hotellet er medlem af DesignHotels. Læs mere om hotellet på Design Hotels hjemmeside www.designhotels.com ✺

Den store trappe op til værelsesetagerne

»

I stedet for kunstneriske indslag er gamle ting, som en arkæolog har fundet på stedet, som for eksempel flasker og glasstykker, blevet inkorporeret i hotellets konstruktion og grafiske design. I foyeren står der ”souvenir” med store metalbogstaver på væggen, et meget godt vink til gæsterne om at huske – at huske


I restauranten går den lilla farve igen på stolene kombineret med tykke træplanker

Massive stenvægge af de originale sten – og transparente trapper og gulve

Udhængende terrasser er også transparente

»

Det naturlige lys bringes rundt i bygningens rum ved hjælp af en udbredt brug af transparente materialer Foyeren om dagen. De stramme lilla sofaer står i kontrast til det rå træ


Drømmebilleder af et hotel

mange af billederne for at skabe det glødende lys, så de bliver drømmeagtige.” Før gæsterne kommer Billedet med stearinlyset på den hvide dug er et af Preben Stentofts yndlingsbilleder fra udstillingen. ”Det viser en ganske speciel stemning, som jeg har været så heldig at opleve flere gange på Hotel Randers. Det er det særlige tidsrum lørdag eftermiddag, lige efter tjeneren har dækket bordet, og lige før gæsterne kommer. Her er et kort åndehul med en nærmest sitrende stemning. Jeg kan godt lide opstillingen, hvor lyset står klart til at blive tændt. Der er en god farvetone i billedet og lidt mystik.” Da Preben Stentoft var i lære som fotograf, rejste han 100 dage om året til mange lande og boede hver gang på hotel. Han har derfor fotograferet mange hoteller og også lavet en udstilling om et andet hotel, nemlig det gamle appartementhotel i New York, hvor han boede et halvt år. Den blev vist på Århus Rådhus under Kulturnatten sidste år under titlen ”Jeg kender et hotel i New York.” ”Et hotel giver en dejlig mulighed for at lade tankerne vandre og drømme lidt hen,” fortæller Preben Stentoft. ”Man er sat fri til at tænke mere frit, fordi man ikke er omgivet af alle sine ting hjemme fra. Ho-

Preben Stentoft har ikke brugt flashlys, men kun naturligtlys på billederne for at skabe det glødende lys, så de bliver drømmeagtige

Fotograf Preben Stentoft er fascineret af hoteller og har lavet flere fotoudstillinger om Hotel Randers.

Af Marie Duedahl Det hele begyndte for fire år siden, hvor fotograf Preben Stentofts kone forærede ham et weekendophold på Hotel Randers. Hun tænkte det gamle hotel med sit autentiske interiør kunne give inspiration. ”Det endte faktisk med, at jeg fotograferede det meste af tiden, jeg var der,” fortæller Preben Stentoft. ”Jeg blev fascineret af stedet med det samme. Det er meget anderledes end andre hoteller. Det er noget med lyset – og værelserne, der har fået lov at stå, som de blev indrettet oprindeligt. De er blevet bevaret i den gamle stil, og det har skabt en særlig stemning, som jeg har forsøgt at overføre til billederne.”

Preben Stentofts fascination af det gamle hotel endte med en udstilling, først på Det Danske Kulturinstitut i Ungarn sidste år, i Filmbyen under Århus Festuge også sidste år og senest i februar i Helligåndshuset, Randers. Der var dog ikke nogen af de første billeder, han tog under sit weekendophold dengang for fire år siden, med på udstillingen. Hans forsøg på at formidle stemningen i de gamle rum har ændret hans stil. ”De første billeder, jeg tog af hotellet, var mere skarpe og reklameagtige,” fortæller Preben Stentoft. ”Efterhånden er mine billeder af Hotel Randers blevet mørkere og mere stemningsfulde. De er slørede, men altid med en skarphed et eller andet sted, som man så kan sidde og kigge efter. Jeg har ikke brugt flashlys, men naturligt lys på

»

Billederne her på siden er fra Preben Stentofts udstilling ”Drømmehotel Hoteldrømme” om Hotel Randers. Se mere på www.prebenstentoft.dk

tel Randers har valgt at bruge mange penge på at bevare det gamle interiør, og det har givet hotellet en helt særlig stemning. Det er ikke noget museum, og man kan mærke, at der er historier overalt på grund af alle de mennesker, der har været her i årenes løb. De har heller ikke valgt de private fester fra. Jo, man får mere oveni ved at bo på sådan et hotel.” ✺

Det er noget med lyset – og værelserne, der har fået lov at stå, som de blev indrettet oprindeligt. De er blevet bevaret i den gamle stil, og det har skabt en særlig stemning

Billederne er slørede, men altid med en skarphed et eller andet sted, som man kan side og kigge efter.


NYT FRA BRANCHEN

Signalet fra

Af Marie Duedahl

Nyt grønttorv ved København

badeværelseshylden

Der er et nyt grønttorv på vej i Høje Taastrup i stedet for det gamle i Valby. Navnet bliver Copenhagen Markets, og det skulle blive den største markedsplads for fødevarer og blomster i Nordeuropa. 44 virksomheder har købt sig en plads på de nye torvearealer, der forventes at stå klar i 2011.

Forbrugerne vil have sunde, miljørigtige plejeprodukter. Den trend er endnu ikke slået igennem på badeværelseshylderne på ret mange hoteller. Af Marie Duedahl

2008-udgaven af Håndbogen fra Danske Konferencecentre er udkommet. Den har fået nye, forenklede oversigtstabeller, der skulle gøre det lettere for de cirka 20.000 danske og 2.000 svenske virksomheder, der modtager Håndbogen, at finde et passende konferencested. Håndbogen har ti nye centre med i forhold til sidste år, så den i alt rummer 85 medlemscentre. De kan bookes på hjemmesiden www.dkbs.dk.

Fra sæbe til senge 1. januar i år etablerede Hoist Hospitality Group, leverandør af udstyr og interiør til hotelbranchen, et nyt salgsselskab med navnet Comfort Design, der får hovedsæde i Hørsholm og afdelinger i Sverige og Norge. Comfort Design er resultatet af en opsplitning af Hoist Hospitality Group, hvor Comfort Design fremover skal markedsføre og sælge udstyr, daglige fornødenheder og interiør til hoteldrift, mens Hoist Group koncentrerer indsatsen om de tekniske og IT-baserede produkter og services som f.eks. tv- og bookingsystemer, film og programmer og internetadgang. Comfort Design forhandler mere end 1.000 specialdesignede produkter lige fra håndsæbe med hotellets logo på til senge og madrasser. Hoist Hospitality Group A/S blev dannet i 1994 og er i dag etableret i Sverige, Norge, Danmark, England og Rusland. Virksomheden har totalt 170 medarbejdere og en årlig omsætning på SEK 350 mio.

Foto: Hotel Adlon Kempinski

Ny konferencehåndbog

Topchefernes yndlingshotel Det amerikanske analyseinsitut Institutional Investor har lavet en spørgeskemaundersøgelse, som mere end 150 topchefer har deltaget i. Emnet er verdens bedste hotel, og her kom Hotel Ritz-Carlton, Battery Park på Manhatten, New York, ind på en førsteplads. Nummer to blev Hotel Four Seasons i San Fransisco, og på tredjepladsen kom Berlin-hotellet Adlon Kempinski. Danske Hotel D´Angleterre lå på plads nummer 94.

Nyt spahotel i Århus Århuskokken René Knudsen åbner medio juni det trestjernede Oasia i Århus centrum. Hotellet bliver medlem af Best Western International, der dermed får sit 19. hotel i Danmark. Kæden har allerede Best Western Hotel Ritz i Århus, også indehavet af René Knudsen. Best Western Oasia får 66 værelser, indrettet med fortrinsvist skandinaviske designermøbler, blandt andet Hästens senge. Der vil yderligere være adgang til wellnessfaciliteter og en morgenmadsrestaurant. Målet med konceptet er at lægge sig mellem de gængse middelhoteller og luksusklassehotellerne. På billedet ses den kommende direktør for Hotel Oasis Daniel Bro Schmidt sammen med indehaveren René Knudsen.

”Det har altid undret mig, hvor meget hotellerne går op i maden og vinene, men man er ligeglad med det, gæsten skal smøre i ansigtet.” Flemming Haahr er direktør for Allison, dansk producent af naturprodukter til den personlige pleje gennem mere end 30 år. Han forstår ikke mange hotelindehaveres nedprioritering af plejeprodukterne til gæsterne. ”Man kan dele produkterne på hotellernes badeværelseshylder i to kategorier,” siger Flemming Haahr. ”I den ene del er der lagt stor vægt på designet af emballagen og meget lidt vægt på indholdet. I den anden del er der hverken lagt vægt på design eller indhold. Fællesnævneren er, at kvaliteten af indholdet ikke er på niveau med resten af hotellets udbud. Det, synes jeg, er et meget skævt signal at sende. Vi ser helt andre forbrugerkrav i dag end bare for to år siden, og om bare tre år står vi over for endnu større udfordringer. I dag er den tekniske deklaration meget vigtigere for forbrugeren end designet. Man kan naturligvis kombinere tingene, men der er ingen tvivl om, at forbrugeren i dag bruger mere tid på at læse indholdsdeklarationen end på at se på emballagens design. Derfor skal hotellerne også have fokus på indholdet.” Flemming Haahr ser store profileringsmuligheder for hotellerne i at lancere deres eget private label med kvalitetsplejeprodukter.

Allison er en af Danmarks ældste producenter af naturbaserede produkter til den personlige pleje – både som eget brand og som private labels.

Foto: Jack Fridthjof.

”Hvis man var lidt smart som hotelkæde, kunne man gøre det til et forretningsområde, hvor man ikke kun forærede produkterne væk på værelserne, men lavede et eftersalg via nettet og i receptionen. Det er sådan med produkter inden for personlig pleje, at forbrugerne er meget loyale, hvis de har fundet et produkt, de godt kan lide. Det gælder specielt de kvindelige

»

procenter på, hvor meget dyrere vores produkter er, for vi blev hurtigt trætte af at byde ind på hotelområdet, da vi fandt ud af, at prisen var det eneste, hotelindehaverne gik op i. Der er enkelte hotelkæder, der er begyndt at interessere sig for det, men det er langt et fåtal.” Allison arbejder både med sit eget mærke og med private labels. Ved konceptudviklingen af private labels bruger firmaet sit forbrugerkendskab fra salget af egne produkter i detailleddet, og de arbejder ud fra begrebet primium privat brand, som betyder, at produktet tilsættes mere

Hvis hotelejerne tilbød et godt produkt, som gæsten falder for, vil hun efterspørge det, også når hun ikke længere er på hotellet

forbrugere, men plejeprodukter til mænd er det største vækstområde i disse år. Hvis hotelejerne tilbød et godt produkt, som gæsten falder for, vil hun efterspørge det, også når hun ikke længere er på hotellet. Der er meget eftersalg på vores kategori af varer, det er der ikke på mineralvanden i minibaren.” Tre områder Der er tre områder, som forbrugeren især har fokus på i disse år, ifølge Flemming Haahr: miljøhensyn, så få konserveringsstoffer som muligt og aktive, økologiske ingredienser. Opfylder man disse krav, bliver produkterne dyrere, lægger Flemming Haahr ikke skjul på. ”De gode produkter vil koste ekstra, men ikke så meget, at prisen på hotelværelset skal sættes op, og de giver jo payback. Jeg kan ikke sætte

end bare de funktionelle kvaliteter, for eksempel via storytelling og certificering. ”Jeg ved ikke, hvorfor hotellerne ikke vil bruge penge på det her område, måske fordi der er for mange mænd i ledelsen af hotelkæderne,” siger Flemming Haahr. ”De tænker kun pris, men vi har altså en trend, der sætter fokus på kvalitet – uden at prisen skal overskrues naturligvis. Prisen skal være konkurrencedygtig, men en analyse af produktet skal kunne holde vand, både teknisk og politisk. Den moderne forbruger er meget bevidst om sit valg af mad og plejeprodukter i dag. Det er ikke noget, vi har opfundet. Og vi er alle nødt til at følge forbrugeren, ellers forsvinder forretningsgrundlaget.” ✺


Kan du drømme det,

Fra bogen:

kan du gøre det

Hvad karakteriserer et godt mål? 1. Et godt mål er karakteriseret ved, at det inspirerer og fylder dig med glæde og forventning og en intens drift mod at komme i gang!

2. Et godt mål er karakteriseret ved, at det rummer et vigtigt formål med dit liv, som rækker ud over den enkelte ting, du ønsker dig.

3. Et godt mål er formuleret udelukkende i positive termer.

4. Et godt mål er altid formuleret i nutid. 5. Et godt mål omhandler dig og inkluderer dig i formuleringen.

6. Et godt mål skal føles realistisk. 7. Et godt mål er en præcis gengivelse af dit ønske i så levende en beskrivelse som muligt.

8. Et godt mål fokuserer på slutresultatet – det, du vil ende med at have.

9. Et godt mål er specifikt, men ikke begrænsende.

”Bliv en vinder” hedder psykolog Birgitte Hultbergs nye bog. Den handler om at definere sin drøm og gå bevidst efter den, men de største forhindringer findes ofte i os selv.

Af Marie Duedahl Psykolog Birgitte Hultberg har skrevet en bog om, hvordan man får, hvad man vil have. Om hvordan man tager styringen og bliver vinder i sit eget liv. Men hvad er en vinder i det hele taget? ”En vinder er en, der gerne vil bruge sig selv,” forklarer Birgitte Hultberg, ”og som har fundet en måde at leve sit liv på, hvor alle hans eller hendes kompetencer får lov at blive brugt. Jeg oplever tit at sidde med mennesker, som lever et liv, de er utilfredse med, men de har kapaciteten til at leve et liv, der er meget mere fuldt end det, de tillader sig selv at leve. En vinder er en lykkelig person, og det kan man kun være, hvis man mest muligt får lov at være den, man er.” Visualisering Ifølge Birgitte Hultberg er første skridt mod at blive en vinder – at finde sin drøm. For mange er hovedproblemet nemlig, at de ikke ved, hvad de egentlig vil. Derfor skal man drømme helt uden at lade sig begrænse af janteloven. Hvis bare ét menneske har gjort det før dig, kan du også, lyder det i bogen. Herefter skal drømmen transformeres til et konkret mål, som man skal fokusere al sin tænkning på, så man er parat til at tage imod de muligheder, der dukker op. I bo-

gen giver Birgitte Hultberg en række konkrete råd og teknikker. ”Det er motiverende strategier, som man også bruger i idrætspsykologien,” forklarer Birgitte Hultberg. ”Visualisering for eksempel. Man skal visualisere sit mål og opleve sig selv som en del af det. Barbere alle forbehold, men’er og hvis’er væk. Hvis man for eksempel drømmer om at få sin egen restaurant i indre København, skal man forestille sig, hvordan stedet ser ud, hvilken type ansatte man vil have, hvilken slags mennesker man vil kunne have i sit liv som ejer af den restaurant – og så videre. Når man går ind i drømmebilledet og mærker, hvordan det føles at eje den restaurant, begynder man også at mærke, hvor fantasien er realistisk. Man begynder at blive ansvarlig, og man begynder at reagere på alle de muligheder, der er i omgivelserne, som gør drømmen mulig at realisere. Man begynder at målrette sig mod det, der skal være, og udskille det, der ikke skal være. Og ved at opløse drømmen i små detaljer gør man den operationalisérbar, og så er den pludselig et mål i stedet for kun en drøm.” Når man via visualisering har lært at skabe et præcist og levende billede af, hvad det er, man ønsker sig, kan man rette fokus i den rigtige retning og bevæge sig mod målet, så alt, hvad man siger, gør og tænker peger mod det. Her er det

»

vigtigt at skille sig af med sin tvivl. De fleste har prøvet at forestille sig at have nået sit mål og dermed også mærke den gejst, det giver, men desværre har de fleste også oplevet, hvordan gejsten langsomt fuser ud. ”Det er vigtigt, at man forstår at holde gejsten oppe,” siger Birgitte Hultberg, ”og det kan man for eksempel gøre med selvforstærkende udtryk, små sammenkog af ens mål – a la ”Jeg vil have en anerkendt restaurant i indre by” eller ”Jeg vil være succesfuld ejer af en kæde”. Man koger en

Birgitte Hultberg er psykolog med egen praksis i Taastrup. Hun har netop udgivet bogen ”Bliv en vinder”. Hendes psykologpraksis og forfattervirksomhed har dog intet med hinanden at gøre.

gitte Hultberg understreger, at man ikke kommer uden om det hårde arbejde, der altid vil ligge bag at nå et mål. ”Man kommer ikke sovende til at være en vinder. Hvis man virkelig vil noget, beskæftiger man sig med det alle ens vågne timer i døgnet, men teknikkerne i bogen gør det sjovt at arbejde

Man kommer ikke sovende til at være en vinder. Hvis man virkelig vil noget, beskæftiger man sig med det alle ens vågne timer i døgnet, men teknikkerne i bogen gør det sjovt at arbejde hårdt sætning ud af ens drøm, som man siger til sig selv, når ens tanker begynder at blive negative. Og det skal man sige til sig selv hver dag. Man skal have fat i den del af en selv, som brænder for sagen. Der skal smides brænde på bålet, så man får lysten og energien til at flamme igen.” Hårdt arbejde Den positive selvsnak skal sikre, at man holder målet for øje og bevarer yes!-følelsen, men Bir-

hårdt. De giver et mentalt overskud, fordi man kommer til at føle, at alt, hvad man gør, giver mening. Selv de små ting bringer én nærmere målet. Teknikken motiverer dig til hele tiden at brænde for det, du gør, og når du hele tiden har din sjæl med i det, arbejder du også hårdt.” Birgitte Hultberg mener, at årsagen til, at mange virker så kronisk utilfredse, er, at vi giver op for let – og som beboere i Jantelovsland er vi bedre til at huske nederlagene end sejrene, men

evnen til at vende det daglige brok til positiv selvsuggestion ligger inden i os selv. Det handler om at ændre tankerne fra negativt til positivt. For det positive tiltrækker mere positivitet – og omvendt. Vi får det, vi fokuserer på. Birgitte Hultberg er meget inspireret af amerikanske selvudviklingsbøger. ”Amerikanerne forstår at sætte pris på ham, der arbejder sig op nedefra og bliver til noget, hvor vi i Danmark snarere ser ham som en opkomling – ”når skidt kommer til ære”, ”ved jorden at blive det tjener os bedst” og alle de typiske udtryk. I USA er der stor respekt for folk, der selv har bygget deres karriere op, for hele deres kultur er skabt af mennesker, der kom udefra, og som ingenting var, da de kom, men som så har arbejdet sig op. De mennesker, der tog til USA, var jo også mennesker, der ikke syntes, at de havde nok muligheder herhjemme og derfor tog af sted.” ✺ Birgitte Hultberg Bliv en vinder – hvordan du får, hvad du vil have, 150 kroner, Borgens Forlag


INSPIRATION TIL BRANCHEN

INSPIRATION TIL BRANCHEN Papir-dispensere med personlighed Nyt arbejdstøj

Papir-dispensere forbedrer hygiejnen og reducerer forbruget. Ultimatics dispensere leveres med et udvalg af dekorative pyntelister. Listerne er udskiftelige og kan påsættes eller fjernes på et øjeblik. Man kan give hver enkelt dispenser sit eget look, eller man kan pynte alle ens dispensere, så de udtrykker personlig smag eller virksomhedens farver. Papir-dispensere er ideelle til mange steder, såsom kontorer, hoteller, restauranter, fødevarebutikker, sundhedssektoren og fremstillingsvirksomheder. Ultimatics papirvarer er fremstillet af genbrugsfibre og overholder strenge miljøkrav. Kun papirvarer og refills fra virksomheden sikrer korrekt funktion og kompatibilitet med dispenserne.

På KokkeSmart.dk har du mulighed for at købe Kentaurs sortiment af kokketøj. Med uddybende tekst og masser af detalje- og miljøbilleder får du den nødvendige information, der skal til for at træffe det rigtige valg af beklædning. Sortimentet består bl.a. af Tjenerskjorter, Kokkejakker, Serveringsjakker, Kokkebukser, Tjenerforklæder og Smækforklæder i et stort udvalg af farver Hvis du ikke lige mangler kokketøj, bør du alligevel surfe ind på KokkeSmart.dk, og f.eks. få inspiration til nogle tema-aftener, opskrifter, deltage i konkurrencer eller læse indlæg fra Lars Lundø Jakobsen, der i øjeblikket er på voluntørophold på en spansk toprestaurant.

Georgia Pacific, www.ultimatic.fi og .dk

Bordet holder bøffen varm Varmeborde med Digital Heat and Moisture Control kontrollerer og styrer temperaturen og fugtigheden i og omkring de færdigtilberedte retter, som opbevares i dem. Porkkas varmeborde har en automatisk, digital styring, der reagerer på ændrede forhold og tilpasser sig derefter. En stegt bøf er ikke andet end en samling sammenbundne, assorterede

KokkeSmart.dk

molekyler og består af cirka 80 procent vand. Vandet bliver ved med at fordampe, ind til der er opnået en balance med omgivelserne, eller alt vandet er fordampet. Uden indgriben vil bøffen blive tør, kold og hård. Varmebordet viser sin styrke ved at styre fugtigheden i og omkring bøffen, så den bevarer sin indre fugtighed. Og så kan bordet rengøres uden brug af værktøj.

Scotsman, tlf. 70 15 33 88

Fra havtang til kaviar

Presser skiller skal fra kød Italienske Orangefresh har udviklet et komplet program i appelsinpressere, som skiller skallen fra frugtkødet. Det giver en bedre smag og skiller eventuelle pesticidrester fra den friskpressede juice.

En tilfældighed vækkede interessen, og efter seks år med forsøg og test af næsten 200 forskellige krydderurter – og efterfølgende patenttildeling – blev tang til kaviar. Cavi-Art er vegetabilsk kaviar fremstillet af havtang, som høstes ved skotske og franske kyster, hvor den vokser i Golfstrømmens vand. Cavi-Art findes i fem forskellige varianter: Naturel, sort, rød, laks og wasabi, som har en grøn farve og smager af japansk peberrod.

Om produktet:

➜ Farven smitter ikke af på andre varer, den ➜ ➜ ➜ ➜ ➜

anvendes sammen med Bliver ikke harsk under lagring Indeholder ikke kolesterol Indeholder intet fedt, og har et lavt kalorieindhold Har en lang holdbarhed – ligesom syltede agurker Havtang har været anvendt som fødevare længe før vor tidsregnings begyndelse og spises meget i Japan, hvor levealderen er høj

Coolex Automater, tlf. 86 98 18 11

En højteknologisk klud Til sortimentet af microfiberklude tilføjes nu Green-Tex High-tech kluden. Den består af 80 procent polyester og 20 procent polyamid – og er velegnet til rengøring af blandt andet computere, skærme, kameralinser, borde og møbler. Kluden anvendes våd som tør uden brug af rengøringsmidler og efterlader overfladen ren og uden striber. Kluden er blå, 38x38 centimeter og fås i pakker a to styk.

Stadsing A/S, tlf. 70 15 34 00 Jens Møller Products, tlf. 9781 1189


INSPIRATION TIL BRANCHEN

INSPIRATION TIL BRANCHEN

Light up your table Alu-light, Star og Stripe er de tre hovednavne i The Bar Brands lysserie – og der er en varierende farvepalet til hver model, over rød og turkis til lime og violet. Lysene bruger en engangsbeholder, der brænder i 40 timer – og er både lugt- og røgfri. Efter brug smides den væk og erstattes af en ny beholder. Skulle lyset og beholderen blive væltet, er der ikke sket nogen skade, idet beholderen er forseglet, og der derfor ikke kommer stearin ud på bordet, gulvet eller kundernes tøj. Lysene er testet og godkendt af én af de førende testcentre inden for brandsikkerhed, National Fire Prevention Association i USA.

The Bar Brand, www.thebarbrand.com, tlf: 2482 2982

Moderne teknologi møder klassisk elegance Skal man vælge det unikke og personlige udtryk, eller skal man vælge det klassiske og sikre? For dem, der vil gå med livrem og seler – men stadig have fingeren på pulsen – er den nye fliseserie ”Tekno” et sikkert valg. ”Tekno” er et højteknologisk og slidstærkt produkt, der nærmest kan sammenlignes med porcelæn. Fliserne er brændt ved høje temperaturer, men til forskel fra naturmaterialer er de lettere at rengøre og vedligeholde, og så er de modstandsdygtige overfor frost, stød og voldsomme temperatursvingninger. Serien er karakteriseret ved store formater, som giver dybde til mindre rum, samt retskårne kanter, der giver en minimal fuge. Fliserne fås i fem forskellige farver og formater, blandt andet det rektangulære format, som kan kombineres med ensfarvede eller mønstrede borter, mosaikker eller bånd, hvilket giver råderum til at sætte sit eget personlige præg, hvis ikke rummet skal være alt for klassisk og neutralt. Der kan vælges imellem formaterne 60x60 cm., 30x60 cm., 30x30 cm., 15x60 cm. og 7,5x60 cm.

Evers A/S tlf. 4343 4315

Gammel spand Grundlæggeren af Vipp – Holger Nielsen – designede en serie papirkurve tilbage i 1985, som aldrig tidligere har været i produktion – før nu. Model 51 og 52 fra Vipps Office Line matcher den klassiske pedalspand fra 1939 i design og kvalitet, og er fremstillet af de karakteristiske materialer rustfrit stål og gummi. Serien er monteret med diskrete hjul, så papirkurven er nem at flytte, og en skjult topring, der skjuler affaldsposen – begge fås i farverne rustfrit stål og sort. Vipp 51 rummer 22 liter og koster 1.395 kroner, Vipp 52 rummer 35 liter og koster 1.695 kroner.

Vipp, www.vipp.com, tlf: 4588 8800


NR. 1 · FEBRUAR 2008

ERHVERVSMAGASINET FOR SKØNHED OG WELLNESS

Mineralernes evolution SIDE 36-37

Mr. Cool på hylderne i Illum SIDE 24-25 Pernille Aalund:

Planen for at nå dit mål SIDE 32-33


INDHOLD

Nr. 1 · Februar 2008

ERHVERVSMAGASINET FOR SKØNHED OG WELLNESS

De renskurede danskere Fra klinisk til hyggeligt Flakonernes oprør

..................

6-7

.......................

...........................

Sorte, tatoverede flakoner med kontrastfyldte provodufte udfordrer de traditionelle, feminine flakoner med romantiske blomsterdufte.

8

10

Juliette Has a Gun 50 ml EdP 449 kr. fås hos Magasin

Historie på flakon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14-15 På bar i klinikken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18-19 Mr. Cool - Giorgio Armani . . . . . . . . . . . 24-25 Naturlig hud

............................

28-29

Planen for at nå dit mål

.............

32-33

Mineralernes evolution

..............

36-37

Wellness Danmark

..........................

40

Skønhedstrends 08

.........................

42

Annonceservice

........................

Sense kontaktinfo

46-48

...........................

51

… til makeup-artist Gitte Lindgren, der netop har lanceret sin egen makeup-serie, Signify Me. Læs også interviewet inde i magasinet. Hvorfor har du valgt at uddanne dig som makeup-artist? Det var i første omgang ikke et bevidst valg. Jeg ville være motorcykelmekaniker, men kunne ikke finde en læreplads. Derfor kom jeg i lære i et parfumeri, og så begyndte min passion for makeup og det kreative aspekt i makeup.

Forsidefoto: Kosmetolognet, Jane Iredale

UDGIVER EjendomsAvisen/BilAvisen A/S Værkmestergade 11, 2. sal 8000 Århus C. Tlf. 8612 6080. Fax 8612 7390 REDAKTION Bo Dahl, ansvarsh. bd@ejendomsavisen.com Anne Kathrine Nielsen, redaktør. akn@ejendomsavisen.com MEDIELEDELSE Mads Tjærby, udviklingschef - nye medier tlf.: 8612 6080 / 2750 7080 mail: mads.tjaerby@ejendomsavisen.com ANNONCER Rikke Wang, magasinansvarlig. tlf.: 8612 6080 / 5151 7368 mail: rikke.wang@emsense.dk

TRYK Uni·tryk A/S

Din bedste oplevelse som makeup-artist? Den største har været at stå med mine egne makeup-produkter i hånden for første gang. Der er mange gode oplevelser, kunderne bliver jo glade, når de ser resultaterne og får opfyldt deres ønsker. Jeg får meget sød feedback, og det er superskønt.

DISTRIBUTION SENSE – erhvervsmagasinet for skønhed & wellness udkommer til samtlige kosmetologer- og skønhedsklinikker, regulære wellness/spa centre, hoteller med wellness, 4- og 5 stjernede hoteller generelt, feriecentre med wellness, feriecentre generelt, svømmehaller med wellness, golf resorts med wellness, fitnesscentre med wellness, herunder samtlige centre og hovedkontorer i de relevante fitnesskæder. Hertil cirka 1.000 eksemplarer til branchens leverandører og mediebureauer. Renset for dobbeltdækning giver dette et samlet oplag på cirka 3.000 eksemplarer. Oplag og distribution tilrettes hvert kvartal, så alle nye virksomheder medtages.

OMDELING Post Danmark

Din værste oplevelse som makeup-artist? Det var første gang, jeg lavede makeup-show for Dior, og en af deltagerne satte sig med ryggen til scenen og sad sådan under hele showet. Jeg har også prøvet, at modellen på scenen er besvimet. Et godt råd til et ungt menneske, der gerne vil være makeup-artist? Hav masser af gåpåmod og rundsave på albuerne. Og lad være med at arbejde gratis. Det ødelægger branchen. Hvilke udfordringer står makeup-artistfaget overfor i fremtiden? Jeg håber meget, at forbrugerne bliver mere kræsne med, hvilke produkter, makeup-artisterne kommer på dem, og at der kommer mere fokus på hygiejne. Det er meget vigtigt nu, hvor mange produkter ikke har konservering.

SENSE – erhvervsmagasinet for skønhed & wellness, samt dets annoncører påtager sig intet erstatningsmæssigt ansvar som følge af eventuelle fejl i magasinet. Erhvervsmæssig affotografering af magasinets indhold er ikke tilladt. SENSE modtager gerne redaktionelle indlæg, men forbeholder sig ret til at afvise såvel tekst som annoncemateriale, der strider mod udgivers interesse. EjendomsAvisen/BilAvisen A/S er et selskab i JP/Politikens Hus A/S.

Flakonernes oprør Sorte, tatoverede flakoner. Kontrastfylde, nærmest provokerende dufte. Og en markedsføring, der signalerer farlige kvinder frem for forførende kvinder. Jo, der er vildt oprør på kvindernes toilethylde i disse år. Af Marie Duedahl "Juliette Has a Gun". Bare navnet er provokerende – og typisk for den nye generation af kvindedufte, der dominerer på hylderne i disse år. "Juliette Has a Gun" er kreeret af franske Romano Ricci, barnebarn af designeren Nina Ricci og søn af parfumøren Robert Ricci, der skabte den berømte duft L’Air du Temps i 1948. Det var en romantisk, feminin blomsterduft, meget typisk for sin tid med meget traditionelle kønsroller. Romano Ricci har også lavet en duft, der er typisk for sin tid, det nye årtusinde. I dag er kvinderollen en helt anden, og derfor må kvindeduftene også være helt anderledes. Den bærende duftnote i "Juliette Has a Gun" er rose, men den har fået tydelige torne. Der kommer fem rosenfortolkninger i "Juliette Has a Gun-serien". De to første er på hylderne, den potente Lady Vengeance, bulgarsk rose mikset med den sexede patchouli og vanilje, i en punksort flakon – og den lidt lettere Miss Charming, marokkansk rose spicet op med musk og vilde frugter, i en hvid, men stadigvæk fræk flakon med torne og tatoveringer. I markedsføringen for duften står en kvinde med en rygende pistol og et kom-anblik. Hvis hun er forførende, er det i hvert fald på hendes præmisser, at

tingene kommer til at foregå. Den moderne Julie er ikke indhyllet i en duft. Hun er bevæbnet med den.

Sort og bitchy Der er flere bitchy flakoner på hylderne. Black XS fra Paco Rabanne serveres i en excentrisk, sortlilla flakon, også med stikkende torne på rosenmønstret. Duften er baseret på julerosen, i gamle dage anset som heksenes yndlingsblomst, fordi den besad hallucinerende kræfter, deraf navnet XS – excess. En af tidens mest hypede designere, amerikanske Tom Ford, der blev berømt, da han opdaterede modehusene Gucci og Yves Saint Laurent, har sendt sin nye duft på hylderne i udlandet (endnu ikke i Danmark) i en nattesort flakon med navnet Black Orchid. Sort er helt tydeligt den nye farve i den ellers så feminint lyserøde parfumeverden. Den engelske skandalemodel Kate Moss har også lanceret den første duft under eget navn, Kate hedder den, og i annoncerne står frække Kate med en sort, tornet rose foran ansigtet og et blik, der også stikker lidt. Hun kører dermed bevidst på hendes kontrastfyldte image som både "The good Kate" og "The bad Kate". Og tidens kvinder kan åbenbart lide de nye provodufte. Kate-duften gik med det samme til tops på salgslisten over celebrity-dufte, et tegn på, at mange moderne kvinder er ved at være trætte af parfumeverdenens tuttenuttede duftuniverser. Selv den aldrende, italienske designer Valentino har lanceret en rosenduft med navnet Rock’n’Rose, og når de ellers så sensuelle italienere er med på den nye, edgy trend, må der være noget om snakken: De feminine dufte er ved at blive afløst af feministiske dufte. ❉


danskere De renskurede

Der er ekstra brug for makeup-artisternes viden i disse år, for rødstrømpernes døtre har ikke lært at lægge makeup. Danskerne er i det hele taget et asketisk folkefærd, når det gælder makeup. Interview med makeup-artist Gitte Lindgren.

Makeup-artist Gitte Lindgren har undervist i hudpleje og makeup for blandt andet Dior, Chanel og Yves Saint Laurent. I efteråret lancerede hun sin egen makeup-serie, Signify Me.

Af Marie Duedahl ”Der er ikke kreeret et 21. århundrede makeup-look endnu. Vi mangler en retning. Vi har kun en kopieringsstil. Det er derfor, de unge laver kopier af fortiden: Retro-70’erne, 80’er-punken og så videre. De går tilbage til rødderne, fordi nutiden er præget af manglende kreativitet. Men det fede ved det 21. århundrede er, at vi er blevet meget mere individuelle, og at vi giver mere plads til forskelligheden.” Ordene er Gitte Lindgrens. Hun er makeup-artist og har undervist i hudpleje og makeup for de store makeup-huse, senest hos Dior. I dag er hun gået solo med lanceringen af sin egen makeupserie Signify Me. Konceptudviklingen af makeup-serien har taget udgangspunkt i det ovenstående statement. Tiden dyrker forskelligheden og individualiteten, men nordboerne mangler redskaberne og måske også modet og hele traditionen for at skille sig ud. ”Man hører mange kosmetolog-elever klage over, at de ikke får nok undervisning i makeup, og det gør de heller ikke, men så forstår jeg ikke, hvorfor de ikke tager opfølgende kurser, når de er færdiguddannede,” siger Gitte Lindgren. ”Der er så meget brug for vores viden i disse år, for den generation af kvinder, der er unge nu, er døtre af rødstrømpegenerationen, og de har ikke lært at lægge makeup af deres mødre. Og i det hele taget har 1970’ernes rødstrømpebevægelse betydet, at danske kvinder ikke tager makeup alvorligt. Der kan vi lære meget af franskmændene, som har en lang tradition for at arbejde seriøst med makeup, ikke mindst de store haute couture-huse, der forstår at skabe helhedsindtryk, som fanger. Sydpå ved de, hvor meget udseendet betyder. I Skandinavien har vi tradition for det renskurede look, og det er da spændende, at landenes forskellige kulturer også betyder, at vi har forskellige makeup-tradi-

tioner, men den politiske korrekthed, der siger, at udseendet ikke må betyde noget, har fået for stor betydning. Naturen går jo stik modsat, vi vurderer hinanden på de første tre minutter, og det kan ikke modarbejdes. Dit ydre er dit bedste CV.” I 1990’erne kom Bobby Browns "nude look" frem, et look, hvor man skal se ud, som om man ikke har makeup på, men naturligt har en ren og fin hud. Det look tog skandinaverne til sig med begejstring, men uden at forstå idéen bag, siger Gitte Lindgren: ”De troede, at de slet ikke skulle bruge makeup, men i virkeligheden kræver det nøgne look mere makeup og flere produkter, end når man skal lave en kraftig 80’er-makeup.”

80’erne og nu Danskernes makeup-fobi betyder, at mange danske kvinder kun bruger lidt lipgloss på arbejde, men det udspringer også, ifølge Gitte Lindgren, af en misforstået brug af makeuppens effekter. ”Lipgloss er det mest sexede look, du kan lave, og det hører altså ikke til på et møde, hvor der måske skal diskuteres millionkontrakter. Man skal finde en makeup, der passer til ens job, for 80 procent af al kommunikation foregår fra halsen og opefter. I dag kan man måske grine lidt ad 1980’ernes opstregede makeup og rougemotorvejen på kinderne, men dengang forstod de, at der var forskel på arbejde og fest. De kreerede et professionelt business-look til arbejde og et disko-look til fest.” Gitte Lindgren lovpriser dog nutidens individualitet i forhold til 1980’erne. ”I 1980’erne havde de forskellige makeup-huse deres eget look, som de vedlagde en opskrift på sammen med makeuppen, og som kunden så fulgte skematisk. Den blå der, den gule der og den grønne der. Og ikke noget med at tone ud. Man var ikke i tvivl, om pigen havde købt en Dior øjenskygge eller en Lancôme øjenskygge, for opskriften blev fulgt til punkt og prikke. Der var ikke plads til din egen mening i makeuppen dengang.” Samtidig med den meget markerede og opstregede makeup var 1980’erne også præget af en harmoniserings-trend, som det dengang

meget populære Colour Four Seasons-system repræsenterede. Danskerne strømmede til stylistkurser for at blive kategoriseret som Forår, Sommer, Efterår eller Vinter. Gitte Lindgren blev selv uddannet Colour Four Seasons-farvekonsulent, men har ikke brugt uddannelsen direkte. ”Uddannelsen giver et godt øje for farver, men tankegangen bag det farvesystem hører meget 1980’erne til,” siger hun. ”Teorien putter folk i båse, hvor de enten er til varme eller kolde farver, men når man harmoniserer farverne så meget, fremhæves ingen af farverne, og ansigtet flyder næsten i med tapetet. Min teori går på, at hvis du mellem alle de varme farver lægger en kold, så viser den, hvor varme de andre farver er. Jeg kunne ikke drømme om at lægge en rent varm eller en rent kold makeup. En sort selskabskjole er altid pyntet med guld, fordi den kolde sorte og det varme guld fremhæver hinanden. Sætter man derimod den kolde sorte sammen med koldt sølv, harmonerer man, og så er ingen i tvivl om, at guld er flottest til sort. I 1980’erne sagde man også: Blå øjenskygge til blå øjne, og brun øjenskygge til brune øjne. Jeg vil så spørge: Hvis man lægger en grøn bold på et grønt tæppe, kan man så se bolden? Nej, men det kan man, hvis man lægger en rød bold på det grønne tæppe. Det er den vej, jeg går.”

Makeupfilmstudie I efteråret lancerede Gitte Lindgren sin egen makeup-serie, Signify Me. Grundprodukterne er farvede pigmenter i løs form, som kan bruges, som de er, eller de kan blandes i alle former for makeup, så brugeren kan skabe den nuance, han eller hun ønsker. Et fordomsfrit koncept baseret på fleksibilitet. ”Jeg vil kombinere den lækre konsistens, som de store huse er kendt for, med den høje performance-evne, som makeup-artister arbejder med til shows og fotosessions,” siger Gitte Lindgren, der samarbejder med en italiensk, familieejet fabrik om produktionen af Signify Me. Produkterne er uden mineralske olier, parfume og konservering, og Signify Me-serien sælges via nettet og forhandlere. Gitte Lindgren kan kontaktes for yderligere informationer på mail@ profmakeup.com, og serien kan ses på www.signify-me.com ❉


Chanel No. 5 blev lanceret i 1921 og er stadig verdens mest solgte parfume – godt hjulpet på vej af Marilyn Monroe, der udtalte, at hun altid sov kun iført Chanel No. 5.

Historie på flakon

baseret på én blomst. st. Coco Chanel er b berømt for sine mange oneliners, og en af dem lød: ”Kvinden nden nd en er ikke ik en blomst, derfor skal hun heller ikke ikk dufte som én.” Chanel No. No 5 blev lige så kompleks som den moderne kvinde, og i datiden virkede duften som et chok, fordi den tydeligvis havde personlighed. I 1925 kom parfumehistoriens anden klassiker, Shalimar fra Guerlain, der kaldes verdens første orientalske parfume, fordi den var meget sanselig. Den er sammen med Chanel No. 5 stadig en af verdens mest solgte parfumer, hvilket beviser, at dufte med personlighed måske nok chokerer samtiden, men de har til gengæld lang levetid.

Krig og new look

Historiske ændringer kan aflæses i tidens parfumer op gennem historien. Af Marie Duedahl I 1800-tallet var det kun de letlevende damer, der brugte parfume. Anstændige damer nøjedes kun med lidt blomstervand, rose eller lavendel, på handskerne. De dyriske duftstoffer musk og amber var simpelthen for frække og sanselige. Så opfandt kemikerne kunstige duftstoffer, aldehyderne omkring år 1900, og nu kunne duftene komponeres, så parfumørerne langt bedre kunne skabe dufte, der passede lige ind i tidsånden. Modedesigneren Coco Chanel var en af de første til at udnytte aldehylderne til at skabe en moderne, kompleks duft, Chanel No. 5, der blev sendt på hylderne i 1921. Chanel var selv 20’ernes nye, selvstændige kvinde, og hun skabte en duft, som var mere kompleks end de enstrengede blomsterdufte, som man ellers var vant til. Ikke mindre end 80 ingredienser var der i Chanel No. 5 i modsætning til datidens parfumer, der var

1930’erne blev kriseramte år, og store dele af befolkningen kom til at leve i dyb fattigdom. Manglen på penge gjorde rigdom ekstra eftertragtet, næsten trendy, og året efter det store Wall Street-krak lancerede designeren Jean Patou duften Joy under sloganet: "The costliest perfume in the world", fordi den var lavet af – bevidst – meget dyre ingredienser. Joy fås stadig – i en relanceret version. Så kom Anden Verdenskrig, der på mange måder betød en frigørelse for kvinderne, fordi de skulle holde samfundet kørende, mens mændene var i krig. Da krigen sluttede, skulle kvinderne tilbage til hjemmet og den traditionelle kvinderolle. Det blev tydeligt i 1947, hvor den franske designer Christian Dior lancerede sit New Look med stramme korsetter og skrøbelige, høje hæle – en tydelig modsætning til Coco Chanels behagelige og funktionelle mode. Dior-huset lancerede samme år Miss Dior, en meget diskret og ukompliceret, naturlig dagduft med mange grønne noter, slet ikke en powerduft som Chanel No. 5. De lette ladydufte forblev populære langt ind i 1950’erne, men i slutningen af årtiet kom rock ’n’ roll-generationen og ti år senere ungdomsoprøret, og det betød igen et skifte på dufttrenden. Estee Lauder lance-

rede klassikeren Youth Dew, som blev relanceret af modedesigneren Tom På parfumesiden betød det et gennembrud for de nye vanddufte: L’Eau Ford i 2005. Youth Dew er en orientalsk duft og et forvarsel om, at de tund’Issey fra Issey Miake i 1992, Cool Water fra Davidoff i 1997, Aqua di Gio gere og sødere dufte var på vej ind igen. fra Giorgio Armani i 1995 og Eau d’Eden fra Caharel i 1996. Det var rene, Det blev den franske designer Yves St. Laurent, der skabte duften til friske, grønne dufte, der mindede os om den natur, vi var ved at miste. ungdomsoprøret: Rive Gauche fra 1968. Den er opkaldt efter venstre I 1991 præsenterede Calvin Klein Escape, en naturduft som en symbolsk Seinebred i Paris, hvor den unge designer havde sin pret a porter-butik flugt ud i den sunde, uspolerede natur, og i 1999 kom Elizabeth Ardens med tidens nye, stramme og lårkorte 60’er-design. Rive Gauche blev Green Tea og i 2000 Oxygene fra Lanvin. Sex var ikke længere på mode utroligt populær, og Yves Staint Laurent forstod i det hele taget at desom i 80’erne. I stedet blev unisex trendy: I 1994 kom Calvin Kleins unge signe til tidens nye, moderne kvinde. I 1977 lancerede han den orientaldeleduft CK One, der stadig er et kæmpehit. ske Opium, som blev en af århundredets I det nye årtusinde skiftede trenden største parfumesucceser. Frækt navn, igen, og de gammeldags, tunge boudoi”Kvinden er ikke en blomst, derfor fræk duft er åbenbart opskriften på en rdufte blev moderne igen. Folk blev simparfumeklassiker. pelthen trætte af de vandige, lidt usexede skal hun heller ikke dufte som én.” Den orientalske trend holdt sig op gennaturdufte. Det var ikke tilfældigt, at ShaCoco Chanel nem 1980’erne. Mærkevaretøjet var dyrt limar blev relanceret i 2001, ligesom Opiog prangende, og tidens parfumer var ogum aldrig har solgt bedre end nu. Duftså her-kommer-jeg-dufte. Det chokerende navn Opium skabte en trend navnene skifter også i overensstemmelse med den mere sexede bølge: for stærke parfumenavne: Poison fra Christian Dior i 1985, Obsession fra Youth Dew Amber Nude fra Tom Ford i 2005, Armani Mania fra Giorgio Calvin Klein i 1985 og Loulou fra Cacharel i 1987. Loulou-navnet stammer Armani i 2004, Addict fra Dior 2002 og Nu, "nøgen" på fransk, fra Yves fra 1920’ernes letlevende skuespiller og stilikon Louise Brooks. Saint Laurent i 2001. Den nyeste trend er dufte med kant. Som Coco Chanel sagde det alGrønne dufte lerede i 1920’erne, gider den moderne kvinde ikke kun opfattes som en I 1990’erne skiftede tidsånden igen. Sygdommen aids var kommet til, og uskyldig blomst, og det er, som om tiden er klar til mere provokerende den store, hedonistiske fest, man havde haft kørende op gennem 80’erdufte, nøjagtig som Chanel No. 5 var et chok ved præsentationen i 1921. ne, var slut. Nu blev monogami trendy: Eternity fra Calvin Klein i 1989, Sidste forår kom en meget spændende og meget anderledes duftnyhed: Amarige fra Givenchy i 1991, Amarige er et anagram af det franske ord for Library Of Fragrance fra New York. En duftserie på 200 dufte med navne ægteskab: Mariage, den lidt snerpede dameduft Miss Dior blev relanceret som Dirt, Sex on the Beach, Vinyl, Pipe Tobacco og Gin & Tonic. Duftene i 1991, og i 1994 lancerede Elizabeth Arden sin tidstypiske True Love. kan mikses, så man kan blive sin egen parfumør. Det er individualitet på Den begyndende miljøbelastning betød også en stigende interesse flakon. ❉ for økologi, en trend, der er ved at blive mainstream her ti-15 år senere.


Mineralernes evolution Af Jane Iredale, grundlægger af Jane Iredale The Skin Care Make Up, Great Barrington, MA Hvis vi skal tro historiebøgerne, kan vi takke Kleopatra, farao i det gamle Egypten, for den moderne makeup. Hun skabte sit eget look ved at bruge naturlige mineralpigmenter, og hun forlod aldrig hjemmet uden. I dag ser det ud til, at makeup-serierne har sluttet ringen og er vendt tilbage til makeuppens rødder, selvom de mineraler, der anvendes i nutidens makeup, ikke har mange ligheder med de mineraler, Kleopatra havde i krukkerne på sit bord. Nutidens mineraler er langt mere avancerede og udvindes ved hjælp af langt mere komplicerede processer, der giver dem fleksibilitet, så de kan bruges til næsten alt, hvad man kan forestille sig.

Mineraler er ikke bare mineraler Lad os for eksempel se på den allestedsnærværende ingrediens titandioxid. Den stammer fra grundstoffet titan, som først blev opdaget i 1795. Dr. M. H. Klaproth, der opdagede stoffet, skilte det fra mineralet rutil og opkaldte det efter de legendariske giganter i den græske mytologi; Titanerne. Det var i glemmebogen indtil 1940’erne, hvor de første patenter på titan og titandioxid blev udstedt. I dag producerer mere end 25 firmaer i 20 lande fire millioner ton titandioxd om året. Du kan finde det i en lang række forskellige produkter fra maling, stof og papir til tandpasta, solfilter og makeup. Men det er langt fra alt titandioxid, der produceres på samme måde. Renhed, partikelstørrelse, form og den coating, der kan lægges på mikroskopiske partikler, giver uendelige muligheder. For en producent af mineralbaseret makeup spiller det en væsentlig rolle for dækkeevne, solfilter, konsistens og farve i produkterne. Mineraler er altid blevet anvendt i makeup-produkter, men hvad er det, der gør den såkaldte mineralbaserede makeup anderledes? En af de vigtigste forskelle er, at der ikke anvendes fyldstoffer. Traditionelle makeupprodukter kan indeholde fra 70 procent og helt op til 90 procent fyldstoffer som for eksempel talkum, majsmel og nylon. Mineralpudder er udelukkende en kombination af højaktive mineralpigmenter – hvis pudderen vel at mærke er produceret korrekt. Ingen anden foundation har så god en dækkeevne på huden som en ren mineralpudder. Den føles vægtløs på huden, giver en ren og glansfuld overflade, minimerer porernes og fine liniers synlighed og giver en meningsfuld og målbar solbeskyttelse. Den giver også huden mulighed for at ånde og fungere normalt, den tilstopper ikke porerne og har en minimal risiko for at skabe sensibilitet i huden.

Magisk pudder Hvad er det, denne næsten magiske pudder indeholder ud over titandioxid? De mest almindelige ingredienser er mica, zinkoxid, bismuth oxyklorid, bornitrid og jernoxider. Mineralpudder kan med den rette partikelstørrelse, og den korrekte blandingsmetode udgøre både foundation, pudder, concealer og solfilter i ét.

Hvis du ser på ingredienslister på mineralprodukter, der blev lanceret for ti år siden, da mineralpudder første gang tiltrak forbrugernes opmærksomhed, ser der ikke ud til at være de store forskelle i forhold til, hvad vi ser i dag. Men det, som ingredienslisterne ikke fortæller dig, er selve ingrediensens beskaffenhed som for eksempel kvalitet, renhed, partikelstørrelse, bindingsstyrke, følelse og partikelcoating. Der er sket en markant forbedring af alle disse kvaliteter i de seneste år, da ingrediensproducenterne reagerer på markedets krav. Et godt eksempel på dette er, at de af os, der har været med siden “mineralpuddernes stenalder”, kun havde et begrænset antal farver at arbejde med. I dag kan lyset manipuleres i hele spektret med de coatede partikler, og med den avancerede teknologi til fremstilling af jernoxider og karmin kan stort set alle farver opnås. Der er en misforståelse, som opstår igen og igen, og som jeg vil benytte lejligheden til at gøre op med. Mineralpuddere har ingen sammenhæng med mineralske olier. Mineralske olier er en blanding af kulbrinter, der udvindes fra råolie og derfor er en organisk substans. Mineraler og grundstoffer fra mineraler som titandioxid stammer fra klippesten og stenarter og er uorganiske eller inerte. Det betyder, at de ikke kan understøtte bakterieaktivitet - en vigtig fordel ved mineralpuddere, specielt for mennesker med rosacea, acne eller patienter, som har fået ansigtskirurgi. Mona Andersen fra Jydsk Lasercenter i Thisted arbejder dagligt med rosacea- og laserpatienter. Hun fortæller: ”Før vi fandt Jane Iredales mineral-makeup, rådede vi patienterne til at undgå makeup, men i dag anbefaler vi laserpatienterne at bruge den mineralbaserede makeup til at dulme rødme og varme i huden. Vi har virkelig positive erfaringer med mineralerne, også til patienter med rosacea og eksem, som oplever en kølende og lindrende effekt på huden. ”

Slut med hvide næser To af de mange områder, som bør undersøges nærmere på grund af den forbedrede teknologi, er solfilter-egenskaberne ved mineralpuddere og den “soft focus-effekt”, de har på huden. Måske kan du huske de hvide eller gule næser, der kunne ses overalt, så snart det blev juni? Det var et lige så sikkert tegn på sommerens komme, som når svalerne vender tilbage fra de varme lande. Den rigelige påføring af titandioxid – og zinkoxidbaserede-solfiltre resulterede i denne hvide effekt på grund af mineralernes store partikelstørrelse. Jo større partiklet er, jo mere spreder det synligt lys. Jo mere synligt lys der spredes, jo mere hvidt bliver området. Det er et dilemma for alle, der ønsker at opnå en høj SPF med fysisk solfilter – titandioxid og zinkoxid. Den procentvise, aktive solbeskyttelse blev bestemt af produktets ønskede kosmetiske egenskaber. Måske ønsker du en SPF 30 i din farvede dagcreme, men med mindre du ønsker at ligne et spøgelse i en karnevalsparade, er det en meget urealistisk forventning til produktet. Nu er problemet løst. Ingrediensproducenterne kan ikke kun tilbyde en partikelstørrelse, som er så lille, at ingrediensen næsten er transparent, men de kan også coate dem med ingredienser, som forbedrer partiklernes solbeskyttelse yderligere og gør dem mere fleksible i formler. Nu kan vi produktudvikle med lavere indhold af aktivstoffer og højere SPF – som ikke er en uvæsentlig bedrift, hvis vi tænker på nutidens hastige vækst i tilfælde af hudkræft. Det er ikke usædvanligt at finde en mineralpudderbase med bredspektret solbeskyttelse med SPF 20 eller mere. For at opnå en SPF-værdi, kræver den amerikanske sundhedsstyrelse, at produktet testes på mindst 20 mennesker med en standard måling af

produktet. Selv en underforstået påstand om, at produktet har en SPFværdi skal understøttes af testresultater.

Soft focus I dag ser vi begrebet “soft focus” i flere og flere annoncer for “nye og forbedrede” foundations, men hvad betyder det egentlig? I de gamle filmtider smurte filmoptagerne vaseline på kameraets linse for at sprede det lys, der ramte optagelserne. Når de filmede store stjerner, opnåede de en “soft focus-effekt”, som minimerede linier, rynker og ujævnheder i ansigtet. Det er meget lig den effekt, vi opnår med nutidens “soft focusmineraler.” “Traditionel” talkumbaseret makeup absorberer eller fanger lyset og får derved linier og rynker til at fremstå dybere og mørkere. Et klassisk eksempel på absorberet lys er den farve, vi kalder sort. Den spændende nyhed omkring mineralbaseret makeup i dag er, at med “soft focus-mineralerne” kan vi faktisk tilføre lys til ansigtet. “Soft focus-partiklerne” gør det ved at interagere med det synlige lys på en kompliceret måde; det, der er relevant for os angående “soft focus” er den måde, hvorpå mineralerne spreder lyset. Ingredienser med gode spredningsegenskaber spreder lyset hen over fine linier, rynker, ar og andre ujævnheder. Lyset bevæger sig gennem partikler og reflekteres fra mange punkter på huden. Lyset når øjet fra mange vinkler og får huden til at forekomme mere glat. Med andre ord opnås dækkeevnen ikke med mængden af produkt på huden, men med mængden af lys, som mineralpartiklerne kan sprede. Spredning er kun én af de ting, der sker med lyset, når det rammer et lag af mineralpudder, men for det første vil det kræve alt for mange ark at analysere det nærmere, og desuden skulle vi bruge Einstein til at forklare det. Synligt lys og måden, vi ser det på, er en kilde til evig undren. Det, vi ved, er, at kosmetik baseret på en optisk effekt kan få huden til at fremstå mere sund og ung. Desuden kræver det kun ganske lidt af produktet at få huden til at forekomme fejlfri.

Makeup skal også være hudpleje Hvordan hænger alt dette sammen med nutidens makeup-look? Matterende makeup, der absorberer lyset og får huden til at virke ældre, er blevet erstattet af makeup, der ikke ligner makeup. En af årsagerne hertil er den effekt, som baby-boomerne har på det æstetiske marked. Kvinder og mænd ønsker at se yngre ud, når de skal ud at konkurrere om arbejdspladser, og de har derfor et stort behov for at efterligne den unge huds udseende. Huden er en af de første ting, vores underbevidsthed noterer sig hos et andet menneske. Hudens rolle i det generelle indtryk, som vi signalerer videre, er enorm. Forbrugernes krav sikrer, at vi aldrig vender tilbage til de makeup-masker, som ikke lod huden se dagens lys. Faktisk kræver forbrugerne, at makeup til stadighed udvisker grænserne mellem makeup og hudpleje. Mineralbaseret makeup fører an i revolutionen, som ændrede forbrugernes opfattelse af makeup – fra noget, som ikke var godt for huden, til noget, der ikke kun er gavnligt, men som også kan vedligeholde og hjælpe med hudens sundhed. Fremtiden er lys for makeup, fordi teknologien drøner af sted for at kunne tilbyde os mere og mere innovative muligheder. Øget solbeskyttelse, flottere farver, bedre konsistens og udbytte; nye banebrydende måder til at manipulere partikelstørrelse, -form og -coating, der kan påføres partiklerne. Det hele har i høj grad ændret makeuppens udseende. Kleopatra ville være stolt. ❉


Armanis hudpleje og makeup er kommet på hylderne i indkøbscenteret Illum. I den anledning bringer vi et portræt af den italienske designer, der oprindeligt blev berømt for sine jakkesæt.

Af Marie Duedahl

Giorgio Armani blev født 11. juli 1934 I Piacenza, Italien. Hans firma blev grundlagt i 1974 og har i dag hovedsæde i Milano.

Den italienske designer Giorgio Armani har præsteret at præge den internationale mode gennem snart fire årtier med sit stilrene tøj. Han blev født i 1934, og efter at have læst til læge i to år, aftjent sin værnepligt som ambulancefører og været i fotograflære, kom han ind i modeverdenen, hvor han lærte hemmelighederne bag italiensk skrædderi. I 1974 lancerede han sin første kollektion, men det store gennembrud kom i 1980’erne, yuppiernes, Porschernes og jakkesættenes årti. Både kvinder og mænd havde brug for at blive klædt præsentabelt på i dette tjekkede business-årti, men tiden var løbet fra 1950’ernes stive, konforme erhvervsuniform, og her bestod Armanis genialitet i at nytænke jakkesættet. Han gjorde den traditionelle habit mere løs, men alligevel kropsnær, så den både var behagelig at have på og diskret elegant at se på, kort sagt: Afslappet cool. Det var Armani, der skabte trenden med en elegant jakke til jeans. Hans foretrukne farver er beige, greige (grå-beige) og sort. Senere lancerede han en kvindelig pendant til herrekollektionen – med dragter og buksesæt i samme stil og med mange elementer lånt fra herretøjet. Det var powersuits, der både fulgte kvindekroppens kurver og udstrålede autoritet.

Hollywood Giorgio Armani blev hurtigt en af Hollywoods foretrukne designere. Størst opmærksomhed blev der om hans design med filmene ”Ameri-

Mr.

can Gigolo” med Richard Gere, ”Shaft” med Samuel L. Jackson og ”Miami Vice” med Don Johnson. Til filmprisshowet Oscar Night var der et år så mange Armani-design til stede, at avisen Women’s Wear Daily skrev om fænomenet under overskriften ”The Armani Awards”. Med sit moderniserede jakkesæt som afsæt skabte Armani sit imperium, der i dag også omfatter blandt andet bagage, smykker, ure, briller, boligtilbehør, børnetøj og kosmetik. Mest succes har han nok haft med sine parfumer, Gio, Aqua di Gio, Emporio og Mania, som i dag har gjort Armani til det andet mest sælgende parfumenavn – kun overgået af Chanel. I efteråret lancerede han sit første hudplejeprodukt, Creme Nera, som i Danmark forhandles i indkøbscenteret Illum. Dens vigtigste ingrediens er obsidian pantellerit, udvundet af størknet lava fra den italienske ø Pantelleria, hvor Giorgio Armani har et af sine mange hjem. Obsidian har været kendt og anvendt siden oldtiden, og dens koncentrerede indhold af de fire mineraler: Kalium, silicium, natrium og jern, og virker regenerende på huden, fordi det stimulerer cellernes naturlige stofskifte. Sidste efterår åbnede Armani en konceptstore i Tokyo på ikke mindre end 15 etager med alle hans produktlinier repræsenteret. På femte sal ligger Armani/Spa, der blandt andet tilbyder Crema Nera obsidian ansigtsmassage udført med varme og kolde Obsidian massagestene. L’Oreal Group, der også stod for udviklingen af Crema Nera, har udviklet en Armani/Spa-serie baseret på obsidian, men den er endnu ikke kommet til landet. ❉

Crema Nera er klædt i ægte Armani. Et blankt, sort, ellipseformet glas, der minder om en vulkans silhuet i poleret obsidian. Giorgio Armani Crema Nera 50 ml i krukke med obsidian massagesten i sort lakskrin koster 2350 kr. Cremen i krukke svøbt i satinpose uden sten koster 1950 kr.

COOLL

Armanis makeupserie blev lanceret her-hjemme i efteråret og sælges kun i Illum.


Naturlig hudpleje på stilethæle Engang var det kun flipperne, der gik ind for naturlig hudpleje. I dag er naturmærkerne blev trendsætternes foretrukne. Af Marie Duedahl Gennem de seneste ti år er der sket en markant stigning i forbruget af naturlig hudpleje herhjemme, men starten var lang og træg. Lise Frølund har forhandlet Jurlique i 12 år, hvor hendes søster bragte mærket til Danmark fra Australien. ”I den vestlige verden har vi i mange år haft store mærker, som har haft kapital til en massiv markedsføring, så dem har forbrugerne været meget loyale over for,” siger Lise Frølund. ”I Asien derimod har Jurlique altid været et meget stort mærke. Asiaterne er jo vant til at bruge naturen via deres naturmedicin, og de har også en helhedsopfattelse af kroppen: Det, du smører på huden, går ind i din krop. Dengang var danskerne slet ikke opmærksomme på, at hudplejeprodukter også kunne indeholde skadelige ingredienser. Jeg har siden oplevet mange, der spørger mig, om det virkelig er rigtigt, at der er petrolatum og andre mineralske olier i de dyre cremer. Og der må jeg svare, at mange cremer har brugt affaldsstoffer fra industrien til give cremerne en blødgørende effekt. Dengang tænkte folk slet ikke på, at en creme ikke kunne være særlig givende, for den duftede jo godt og var rund og

blød – så ergo kunne den da ikke være hormonforstyrrende eller have andre skadelige effekter. Det troede jeg heller ikke selv, og det gjorde kosmetologerne heller ikke. Dengang var det kun indehavere af helsekostbutikker, der kunne se idéen i, at hudpleje skulle være naturlig.” Jurlique indledte dog et samarbejde kosmetiker Daniela Fraser, der i dag er indehaver af klinikken Complete Me i København, og kosmetolog Laura Bonné, som i dag er indehaver af Amazing Space i København, og langsomt bredte kendskabet sig i kosmetologkredse. ”De samarbejder var guld for os, for nu kom der lige så stille en holdningsændring," fortæller Lise Frølund. ”Vi kom i kontakt med flere kosmetologer og andre, som turde tænke anderledes. En bevægelse gik langsomt i gang, ikke mindst i takt med klimaændringerne med de deraf følgende store overskrifter om oversvømmelser, vigende ozonlag, CO2-udslip og dyreforsøg. Det fik folk til at tænke, at det ikke kun er de store firmaer, der forurener, men også os selv som privatpersoner.”

Tre typer Det er ikke et stort markedsføringsbudget, der har skabt den stigende interesse for Jurlique, men i høj grad også trendsætternes interesse for mærket. ”Vi fik efterhånden kontakt med stylister, som jo ofte spotter trends og går nye veje, og i dag har mange stylister Jurlique med i taskerne. På den måde kom vi ud til skuespillere, tv-folk og modeller, og derfra spredte kendskabet sig.” I dag er det ikke længere kun trendsætterne, der bruger naturhudpleje. Den naturlige trend er nået ud til mange målgrupper. ”Vi kan tydeligvis opdele forbrugerne i tre typer,” forklarer Lise Frølund. ”Der er den gruppe, der bruger naturprodukterne, fordi det er hipt lige nu. De vil gerne gå og svinge en indkøbspose med det rigtige naturmærke på, for så signalerer de, at de er med fremme. Så er der den grup-

Jurlique blev skabt af det tyske ægtepar Jürgen og Ulrike Klein. Han var kemiker hun var gartner, og de forfulgte deres drøm om at producere ren hudpleje efter Rudolph Steiners principper om biodynamisk jordbrug. De emigrerede derfor til Adelaide i Australien for at kunne dyrke deres planter i de omgivelser, de fandt mest rene.

Dr. Rudolf Hauschka fremstillede antroposofisk medicin og diætsafter i sit firma Wala i Wien. På et tidspunkt ønskede han at udvide sortimentet med hudplejeprodukter og kontaktede kosmetolog Elisabeth Sigmund, indehaver af Beauty Care Salon i Stockholm. Sammen udviklede de Dr. Hauschka-sortimentet, der kom på hylderne første gang i 1967.

pe, der egentlig er ligeglad med, om der er parabener i eller ej, de bruger naturmærket, fordi det har løst deres hudproblem. Den gruppe bruger ofte et miks af forskellige naturprodukter og ikke-naturprodukter. Og så er der ideologerne, som udelukkende køber naturplejemidler, biodynamiske grøntsager og kører i miljøvenlige biler.” Lise Frølund mener ikke, at naturproduktbølgen er toppet endnu. ”Flere og flere drengebørn bliver født med vanskabte kønsorganer, og fertiliteten falder stærkt, og det må få os til at stille spørgsmålstegn til, hvad der sker i miljøet, siden det kan ske. Det skaber efterspørgsel efter bæredygtige produkter, men forbrugerne er dog ikke mere tro over for naturprodukterne end, at de dropper dem, hvis de ikke holder, hvad producenterne lover. Jeg har tal fra 2005 til 2006, der viser, at danskernes forbrug af fair trade-varer steg 50 procent, og det kommer vi til at se meget mere af. Hele den holdningsændring smitter af på et produkt som Jurlique, som jo bare blev skabt for 25 år siden af to tyske hippier i Australien. Alt det, som hippierne sagde i 1960’erne og 1970’erne, og som mange gjorde nar af, er de værdier, som vi alle har fået øjnene op for nu. I dag behøver vi bare ikke ligne hippier. I dag er Jurlique blevet skønhedspleje på stilethæle.”

med et varmt fodbad med salvie, som er med til at afstresse klienten og få hende til at føle sig hjemme, så hun bedre kan nyde den efterfølgende behandling. Efter fodbadet lægges klienten på briksen, og her giver kosmetologen hende bløde, rytmiske strøg på arme, ben og hår, som hjælper nakke- og rygmuskler til at slappe af. Overskriften for alle Dr. Hauschka-behandlingerne er Berøringens Kunst, en vigtig del af ansigtsbehandlingerne er nemlig manual lymfestimulation i form af lette tryk og cirkelbevægelser samt rytmiske strøg og impulser med pensler. Lymfestimulationen øger kroppens væskegennemstrømning i vævet og fjerner dermed stofskiftets affaldsprodukter, gifte og overflødige vævsvæsker. ”Jeg var selv forundret, da jeg begyndte at beskæftige mig med Dr. Hauschka, fordi det adskiller sig på flere områder,” fortæller Helle Hyben Hansen. ”Det gælder ikke kun selve behandlingen, men også sortimentet af plejeprodukter. Blandt andet har vi ikke nogen natcreme, men derimod fedtfri natpleje. Det kan være i form af vores normaliseringsampuller eller vores skintonics. De påføres huden og klappes blidt ind – og de skal blive på og ikke fjernes med en vatrondel, som man ellers kender det. Vi har heller ikke et peelingprodukt, men derimod et mildt præparat til daglig afrensning, der meget skånsomt fjerner affaldsstoffer og afstødte hudceller. Vores behandling er rettet mod, at huden selv skal begynde at optimere sin ydeevne, og det uanset, om det er fedtstof, fugt eller beroligelse, den har behov for. Vi kan hjælpe hudens egne funktioner til at stabiliseres, så de kommer i balance. Naturligvis tilpasser vi plejeprogrammet til den enkelte huds tilstand, men vi taler ikke om hudtyper. Vi taler om hudens tilstand ud fra tanken om, at den er foranderlig. Den vil altid kunne ændres.” ❉

Art of touch Helle Hyben Hansen har været kosmetolog i 24 år og blev for fem år siden Dr. Hauschka-kosmetolog. Det er Dansk Helios, der er markedsansvarlig for Dr. Hauschka-serien, og Helle Hyben Hansen leder i dag virksomhedens fem dage lange Dr. Hauschka-kosmetologuddannelse, der er en overbygning til kosmetologuddannelsen. En Dr. Hauschka-behandling er holistisk, altså en helhedsbehandling, hvor det enkelte hudproblem ikke anskues isoleret, men som en del af kroppens generelle tilstand. Behandlingerne er derfor ikke kun rettet mod ansigtet. For eksempel indledes alle Dr. Hauschka-behandlinger

Helle Hyben Hansen kan kontaktes på tlf. 23 25 92 80 for yderligere information om uddannelsen som Dr. Hauschka-kosmetolog.


Af Marie Duedahl

Hvilke tre ting mangler i dit liv for at gøre dig lykkelig? Prioriter de tre ting, og læg så en plan for at nå dem. Pernille Aalund har skrevet en coach dig selv-bog sammen med Gitte Koldtoft.

Pernille Aalund er direktør for Aller Magasiner, forfatter og foredragsholder. Gitte Koldtoft er coach, foredragsholder og skriver til magasinet Q. Citaterne her på siden er fra bogen.

me den her dag. Men man kan jo også beslutte sig for, at man er frisk, og at det bliver en rigtig god dag. Coach Gitte Koldtoft og magasindirektør Pernille Aalund kender hinanMan må træffe et bevidst valg hele tiden om, hvordan man ser verden fra magasinet Q , hvor Pernille Aalund har været chefredaktør, og den. Det skal vi blive bedre til. Mange tror, at de beskytter sig selv ved Gitte Koldtoft er skribent. Sammen har de nu udgivet bogen ”Wauw-efat forvente det værste. Problemet er, at vi får, hvad vi forventer. Hvis vi fekten. Skab det liv, du drømmer om”, en praktisk coach dig selv-bog, der fodrer vores krop med dårlige forventninger, er det også det, vi udstråler. ved hjælp af eksempler fra de to forfatterens eget liv og konkrete coaHvordan skal andre tro på, at du er en succes, hvis du ikke selv tror på chingopgaver guider læseren til at tage sit liv i egne hænder – og handle. det? Hvordan skal en mand finde dig tiltrækkende, hvis du ikke selv føBogen kommer omkring forskellige ler dig tiltrækkende? Hvis du forventer emner som vægttab, parforhold, selv”Du skal kun tænke de tanker og side de ord, det værste, føler du ligegyldighed over værd og karriere, men grundlæggende for det hele og gør dig ikke umage. Det der går i retning af det, du ønsker.” for alle løsningsforslagene er handbegynder med os selv. Jerry og Esther Hicks lingsplanen. Jeg har stadig min brevkasse i Q og ”Jeg laver en forretningsplan for alt i fik i går et brev fra en pige, hvor hun mit liv. Vægt, parforhold, karriere, børnene, alt,” forklarer Pernille Aalund. skriver: ”Hver gang jeg går til jobsamtale, får jeg ikke jobbet, hvis jeg ba”Folk, der ikke kender mig, kan så kalde mig en kontrolfreak, og ja, det er re…” Jeg talte, hvor mange gange hun formulerede sig negativt. 12 gange jeg, for kontrol giver frihed. I det øjeblik, jeg har lagt en plan, behøver jeg kom hun med negative profetier. ”Det er altid de andre”, og ”Hvis jeg baikke gå og tænke over, hvordan jeg når frem til målet. re…” Den må man stoppe på et tidspunkt og beslutte sig for at tænke på Jeg har naturligvis oplevet, at min plan ikke er lykkedes, men så juen radikalt anderledes måde, ellers bliver det én lang lidelseshistorie.” sterer jeg den eller revurderer den. Man bliver jo klogere undervejs i Elskes og bekræftes processen. Mange af os har en forestilling om, hvordan vi bliver lykkelige, Pernille Aalund fremhæver et andet men ofte viser planerne sig så at blive ”Skab en ændring af den måde, du ser tingene typisk kvindeligt adfærdsmønster; at på, så vil de ting, du ser på, ændre sig.” en proces, hvor du får afdækket dine ville være gode venner med alle. virkelige behov. De er en vej til større ”Kvinder, jeg selv indbefattet, har et Wayne Dyer selvforståelse.” enormt behov for at blive bekræftet og elsket, men den opgave må vi uddeleKonkrete delmål gere til vores mand, børn og veninder. Uden for din intimsfære kan du ikVejen til at nå sine mål ligger, ifølge Pernille Aalund, i at være meget konke blive elsket af alle. Jo mere indflydelse og ansvar du får jobmæssigt, jo kret, når planen lægges. oftere vil du blive mødt af mennesker, som synes, du er en idiot, og som ”Man skal sætte sig ned og finde ud af, hvad der er ens tre vigtigste er dybt uenige med dig. Hvis vi hele tiden jagter forlig og accept, bruger behov. Hvad mangler du i dit liv, som kan gøre dig mere lykkelig? De tre vi forkerte ressourcer på at være gode venner med alle. Og hvis vi ikke ting skal prioriteres, og så begynder bliver det, bruger vi enormt mange resdu med at lægge en plan for at opnå sourcer på at bearbejde det og tale med ”Succesrige mennesker gør det, det første mål. Hvis det for eksempel vores veninder om den store uretfærdigsom andre ikke gør.” er at tabe dig, så skriv ned dag for dag, hed, vi har været udsat for. Den møder jeg Dr.phil. McGraw hvad du kan gøre for at tabe dig, og rigtigt meget inden for erhvervslivet. Der sæt et konkret mål for i dag om en går følelser i for mange ting, og kritik bliuge. På den måde bliver det overskueligt. Målet er ikke, hvad du skal have ver personligt. I stedet bør man evaluere: Det her kunne jeg have gjort tabt dig om 15 uger, men om, hvad du skal have tabt dig næste tirsdag. I bedre, hvordan kommer jeg videre?” alle tilfælde kommer man ingen steder, hvis man ikke lægger en plan.” Bogens titel, ”Wauw-effekten”, uddyber Pernille Aalund således: Bogen er primært skrevet til kvinder, erkender Pernille Aalund. De fle”Hvis du er god til at få succes, er det en snebold, der ruller. Hvis det ste mænd er nemlig gode til at lægge planer for at opnå deres mål. lykkes dig at tabe ti kilo, er du ikke til at slå ned. Du har allerede hævet ”Mange mænd er gode til sætte sig et mål og gå efter det. Vi kvindig. Det næste projekt er måske at få en kæreste eller et nyt job, og sandder blander tit tingene sammen. Vi er synligheden for, at det lykkes, er nu ”Livet handler ikke om at finde sig selv. til totalløsninger, og derfor møder du langt større end tidligere, fordi du har ofte kvinder, der har 20 ting, de gerne den der wauw-udstråling, som gør, at Livet handler om at skabe sig selv.” vil. Male stuen, lave et rosenbed, tabe du bare ikke er til at komme udenom i George Bernard Shaw sig, finde nyt sted at bo. Men det bliver baren eller til jobsamtalen. Hvis du søruoverskueligt med så mange projekter på én gang, og derfor bliver reger for hele tiden at give dig nogle små succeser, bliver det en sneboldssultatet ofte, at meget få af dem bliver ført ud i livet. Mændene er bedre effekt. I stedet for at tænke: En ulykke kommer sjældent alene, skal du til at koncentrere sig om ét projekt ad gangen og lade alt andet være litænke: Med den ene succes følger den næste. Vi kan alle sammen være gegyldigt.” uheldige, men vi kan også alle sammen bremse nedturen, så det ikke En af bogens pointer er, at kvinderne selv blokerer for deres egen sucbliver til den næste ulykke og den næste igen. Hvorfor samle på elendigces, fordi de har en tendens til altid at forvente det værste. heder, når vi kan samle på succesoplevelser?” ❉ ”Alle dine ord og tanker har en indvirkning på dine handlinger,” påWauw-effekten peger Pernille Aalund. ”I nat vågnede jeg klokken tre og kunne ikke sove mere. Det betød, at jeg var så kvæstet, da jeg skulle ud af sengen klokken halv syv. Der kunne jeg vælge at sætte mig på sengekanten og dødsdøm248 sider · 199 kroner · Politikens Forlag


Skinbar-konceptet er for længst introduceret i hjemlandet USA og er nu ved at blive udbredt til hele verden.

På bar i klinikken Skinbar er et nyt Dermalogica-koncept, som netop er åbnet i den første klinik herhjemme.

Af Marie Duedahl Dermalogica har fire niveauer i deres indgang til hudpleje: Skinbar, Facemapping, Microzonetreatments og den store Dermalogica-ansigtsbehandling. Skinbar-konceptet er nyt og findes indtil videre kun på én klinik i Danmark, nemlig Hudplejeinstituttet i Århus. Skinbaren er synlig gennem store vinduer ud til gaden, og forbipasserende inviteres på den måde visuelt til at kigge ind og få en kort, gratis vejledning om deres hudtilstand. Her er en dampmaskine og afrensningsprodukter, så kunderne kan prøve produkterne på deres egen hud. ”Med Skinbaren henvender vi os til den bevidste forbruger, der går mere op i sundhed end guldkrukker,” forklarer indehaver Lars Færch. ”I dag er forbrugerne meget bevidste om, hvad de køber af hudplejeprodukter, og de kræver mere information. I Skinbaren kan de få en hands on-oplevelse af produkterne på deres egen hud, og de kan blive vejledt i, hvilke produkter der er relevante for deres hud.” Bliver kunden interesseret i at få mere at vide om sin hudtilstand, kan hun købe en Facemapping, som også er et koncept, Dermalogica har udviklet. Det foregår i behandlingsrummet, hvor ansigtshuden deles op i 14 zoner og analyseres – blandt andet som indikator for de indre organer, baseret på kinesisk ansigtsdiagnose.

”Det er den hurtigst voksende kundegruppe på markedet, og den er vurderet til at vokse cirka 20 procent om året. Men Dermalogicas koncept har fra begyndelsen været et unisex-koncept med en medicinsk approach til hudpleje. Der er ikke nogen pom pom’er på vores produkter eller lilla vægge i vores klinikker. Vi understreger altid, at vi ikke er nogen skønhedsklinik. Vi sælger sundhed og en sund hud. Det vil vi også gerne signalere med vores indretningsstil Og vores koncept er enkelt. Vi har fire niveauer: Skinbar, Facemapping, Microzonetreatments og vores ansigtsbehandling, som naturligvis tilpasses den enkeltes hud, men vi har ikke en hel menu af

behandlinger, og vi taler aldrig om skønhed. Godt nok har vores behandling den effekt, at du også bliver smukkere af den, men det er mere en heldig bivirkning.” Vil man høre mere om efteruddannelsen som Dermalogica-kosmetolog, kan man kontakte Færch på tlf. 86 72 58 00. I dag har firmaet kursuslokaler i Viby ved Århus og på Strøget i København, hvor der kontinuerligt udbydes mellem 10 og 15 kurser hvert år i alt fra acne over klinikindretning til forretningsførelse. Læs mere på www.kosmetolog.net og www.dermalogica.dk ❉

Flere mænd

Skinbaren er synlig fra gaden. Alle, der har lyst, kan kigge ind til en gratis vejledning.

Microzonetreatments er målrettede behandlinger af omkring 20 minutters varighed, for eksempel en opfriskning af øjenomgivelserne eller en afgrænset udrensning. Skinbaren kombineret med en Microzonetreatment er et typisk tilbud til de travle kunder, som hermed kan finde tid til en behandling i frokostpausen. Lars Færch fortæller, at mellem 25 og 30 procent af Dermalogicas kundegruppe er mænd.

Hudplejeinstituttet har været under renovering i næsten et år. Før havde de kun 40 m2 i stueplan og behandlingsrum i kælderen. Det er i dag udvidet med 400 m2 på overetagen.


Af Marie Duedahl

Wellness Denmark sikrer kvalitetsoplevelser

Velgørenhed er in

Fotograf: Christian Alsing

Flere danskere prioriterer tid til forkælelse i en travl hverdag, og i Danmark er der mange måder at gøre det på – alt afhængig af temperament, tid og interesse. Wellness Denmark synliggør i øjeblikket 30 af Danmarks bedste spa- og wellness-steder i ind og udland.

Af Maria Haugaard Christensen, Marketing Manager, VisitDenmark Når ferien har indfundet sig, ønsker mange danskere at dyrke deres interesser og koble af fra hverdagens stress og jag. ”Aktiv Danmark” er en forening, der arbejder for at sikre indhold og kvalitet i ferien. Det sker gennem fem kvalitetsmærkeordninger hos cirka 400 virksomheder og organisationer, der er medlem af foreningen, og som arbejder professionelt med oplevelsesturisme inden for cykel, lystfiskeri, golf, wellness og gastronomi.

Wellness Denmark sikrer kvalitetsoplevelser Investeringerne i danske wellness-produkter har de seneste år været stigende, og den udvikling forventes at fortsætte de kommende år. Flere nye wellness-steder dukker op, og det mærker ”Aktiv Danmarks” wellness-tema, Wellness Denmark. Inden for det seneste halve år har ti nye medlemmer meldt sig ind i ordningen, som arbejder ud fra et sæt af kriterier, der skal være med til at udvikle og markedsføre den danske wellness-branche. Der stilles krav til blandt andet personale, hygiejne, faciliteter og atmosfære. Kvalitetsmærkeordning giver mulighed for større professionalisme og gennemslagskraft, så danske og udenlandske turister sikres bedre oplevelser.

Fælles kvalitetsmærke Wellness Denmark er et netværk for danske wellness-udbydere, leverandører og interessenter, som sætter kvalitet og service i højsædet. Wellness Denmark arbejder for at kvalitetssikre og markedsføre den totale oplevelse for wellness-gæsten. Det sker gennem et fælles kvalitetsmærke, som virksomheder tildeles, hvis de lever op til de opstillede krav til kvalitet og service. For at blive optaget som udbydere i Wellness Denmark skal grundlæggende kvalitetskriterier opfyldes. Alle, der opfylder krite-

rierne og andre fælles forpligtelser, har mulighed for at blive optaget. Kravene vil løbende være under udvikling.

Aktiviteter i Wellness Denmark Forkælelse, kvalitet, service, æstetik, eksklusivitet og atmosfære er centrale begreber i en wellness-oplevelse. Service- og kvalitetsniveau skal stemme overens med kundens forventninger, og forventningerne skal kommunikeres klart og tydeligt inden for det relativt nye marked. Mærkeordningen og det tilhørende logo signalerer, at stedet lever op til kravene i Wellness Denmark. Dermed ved gæsterne også, hvad de kan forvente af stedet. Medlemmer bliver markedsført online og offline samt via intensiv pressebearbejdning. Mange af aktiviteterne udføres i samarbejde med VisitDenmark, og på de markeder, hvor VisitDenmarks analyser viser størst potentiale. I øjeblikket er de prioriterede markeder Danmark, Norge, Tyskland og Sverige. Foruden markedsføring arbejder Wellness Denmark med udvikling og videndeling. På medlemsmøder har medlemmerne mulighed for at udveksle erfaringer samt komme med forslag til Wellness Denmarks prioriteringer og fremtidige retning. Wellness Denmark informerer løbende om nye trends og tendenser inden for branchen både på møder og via nyhedsbreve. I øjeblikket arbejdes der også på at arrangere en studietur og et servicekursus-seminar. Maria Christensen er temaprojektleder hos foreningen Wellness Denmark. I samarbejde med Wellness Denmarks 30 udbydere og 11 produktleverandører bruger hun de nye tiltag til at slå et slag for det, hun kalder ”wellness for krop og sjæl med kvalitetsgaranti”.

FAKTA ”Aktiv Danmark” består af cirka 400 virksomheder, der er medlem af et eller flere af temaerne cykel, lystfiskeri, golf, wellness og gastronomi. Som bevis for sit medlemskab har virksomhederne lov til at bruge logoer, som for gæsten er et synligt bevis på, at medlemmerne kan levere et kvalitetsprodukt inden for det givne tema. Aktiv Danmark blev stiftet i efteråret 2004 af VisitDenmark, turismens brancheorganisationer – herunder HORESTA – de regionale turismeudviklingsselskaber og Friluftsrådet. Læs mere om Wellness Denmark på www.aktivdanmark.dk/wellness

Designere har i flere år kreeret t-shirts og tørklæder på stribe i velgørenhedens navn. Den trend har nu også nået skønhedsverdenen. Red er et humanitært program etableret på initiativ af rocksangeren Bono. Forskellige virksomheder har designet et specielt produkt, og en del af indtægterne fra salget går så til kampen mod aids i Afrika med specielt fokus på kvinder og børn. Armani har til det velgørende formål lanceret en speciel udgave af sin Emporio Armani He og She Red. The Body Shop er eksempel på et firma, der siden begynd har haft velgørenhed som en del af sit koncept. For ti år siden startede deres Stop Vold i Hjemmet-kampagne hos The Body Shop i Canada. Efterfølgende har kampagnen bredt sig til The Body Shop butikker i Europa, Asien og USA. The Body Shop i Danmark startede kampagnen i 2004 og har siden da kunnet donere omkring 220.000 kroner til kampagnepartnerne Landsorganisationen af kvindekrisecentre. Man støtter kampagnen ved blandt andet at købe The Body Shops Daisy sæbe til 30 kr. Foto: Emporio Armani Red.

Certificeret sund

Spis dig smuk Danskerne er for alvor begyndt at spise sig til en smukkere hud. Med vitaminfyldte piller og eliksirer hjælper de huden indefra i stedet for kun udefra, som cremerne kan. Fænomenet hedder oral hudpleje og er udtryk for en holistisk tilgang til hudpleje. Imedeen fra danske Ferrosan har været på markedet i mange år, men nu boomer udvalget på hylderne, blandt andet fra Beauté Pacifique, Sprunk-Jansen og BM Pharma – alle danske. Et dagligt skønhedsfix til den moderne livsstil. Foto: Glisodin fra Sprunk-Jansen

Hudpleje- og makeup-producenterne er for alvor ved at indse, at forbrugerne er blevet klar til at betale for organiske, det vil sige ikke-kemiske, og økologiske produkter. Det betyder også, at det ikke længere er nok at lancere et produkt som ”naturligt”. Det skal være certificeret. Origins har lanceret den certificerede, økologiske Origins Organics hudplejeserie, og australske Nvey Eco er netop kommet med sin nye makeup-serie til professionelle, og den er OFC-certificeret organisk. OFC står for Organic Food Chain Certificate, og mærket er også certificeret i henhold til den australske regerings retningslinier, Australian Government Certified. I modsætning til produkter med naturmærkning eller ucertificerede produkter er Nvey Eco forpligtet til at følge certificeringsstandarder for alle ingredienser og produktionsmåder. Designeren Stella McCartney, der i forvejen er kendt for sine klare holdninger til miljøhensyn og dyrevelfærd, har lanceret sin egen Ecocert-certificerede, økologiske hudplejeserie under navnet Care. Foto: Nvey Eco

Sunde mineraler Mineraler i hudpleje og makeup er blevet tidens kodeord, og især mineral-makeuppen er blevet hypet. De mindre mærker har brugt mineralerne i mange år, blandt andet Youngblood og Jane Iredale, og nu er de store mærker også ved at vågne op, blandt andre har L’Oreal sendt True Match Minerals på hylderne. Inden for hudpleje er det blandt andet Armanis nye creme Crema Nera, der er hoppet på mineraltrenden med sit indhold af obsidian pantellerit, som er rig på mineralerne kalium, silicium, natrium og jern. Foto: Crema Nera fra Armani


Inspiration til branchen

ANNONCE

Inspiration til branchen

Pris-, kvalitets- og firmabetegnelser er vejlende, og bladet kan ikke påtage sig ansvar for eventuelle fejl

Brightening Bionic Eye Cream

Pris-, kvalitets- og firmabetegnelser er vejlende, og bladet kan ikke påtage sig ansvar for eventuelle fejl

En naturlig fugt-boost fugt-booster ter

Med den nye Exuviance special-øjencreme er det ikke kun dine rynker, der minimeres, men også de mørke rande rundt om øjnene.

Cremen indeholder

➜ 3 % glukonolaktone, G-4 og 1% laktobionisk syre,

NVEY ECO Organic Make-up indeholder…

➜ ➜ ➜

som minimerer fine linjer og styrker huden. Vitamin K, som fjerner mørke rande omkring øjnene. Vitamin A og E, som giver yderligere foryngende og antioxiderende effekt. Agurkeekstrakt, som minimerer opsvulmede partier. Grønte, som styrker huden yderligere.

HBS, Health & Beauty of Scandinavia, tlf. 33 91 91 48

Slut med røgelse og olielamper

Art de Lux, tlf. 86 21 70 04

Ny 100 % certificeret organisk makeup-serie NVEY ECO er fremstillet efter bio-organiske formler og metoder, herunder særligt udvalgte plante- og mineral-ingredienser. Kombineret med naturlige, botaniske ekstrakter og kraftige antioxidanter giver det en ren, mild og effektiv make-up.

Serien Natural Fragrances er baseret på naturlige olier og består af 16 dufte. Millefiori har vist, at en aromaduft ikke behøver at komme fra en brændende olielampe. En duft kan også spredes via duftende lavasten, eller en diffusor – som er en flaske fyldt med flydende æterisk olie og alkohol. I flasken står en samling træpinde som suger væsken op og lader den fordampe ud i lokalet. En anden metode kan være duftvædet byg i filtposer, som kan lægges i tøjskuffen eller hænges i garderobeskabet.

ANNONCE

➜ ➜ ➜ ➜ ➜ ➜ Mudder til skønhedsbehandlinger er ikke nyt. Nyt er det derimod, at du selv kan skræddersy behandlingen alt efter din krops behov. SILT-serien består – foruden AlgeSalt, SeaMoss og BlackSugar – af fem forskellige typer mudder, der hver især fremmer behandlingen af forskellige typer problemer. Hver enkelt behandling designes individuelt til kroppens behov, for eksempel anti-age muddermaske til halsen, en maske, der behandler cellulite på lårene, eller en fugtmaske til albuer og knæ. BlackSilt fra DesignerMudder er formuldet bladmateriale, der er gravet op af jorden under friskvandssøer i Hviderusland. Materialet har ligget i jorden i mere end 30.000 år og er formuldet uden påvirkning af lys, forurening og ilt – derved er alle mineraler og organiske stoffer intakte. De naturlige ingredienser i BlackSilt øger cellernes regeneration og er en naturlig fugt-booster.

DesignerMudder, tlf. 75 26 45 91

Smagfuld spa-stol

Solskins-vitaminer til huden

Ingen parabener Ingen sodium laureth sulphat (SLS) Ingen propylen glycol Ingen GMO Ingen petroleumbaserede ingredienser Ingen talkum

Plain Organic, tlf. 55 72 11 00

Levende, multifunktionelt møbel Living Earth Crafts har designet Aspen – en multifunktionsbriks, der er forsynet med lydløs tvillinge-hydraulik, som gør, at briksen kan hæves og sænkes i begge ender – uafhængigt af hinanden. Tre lydløse motorer sørger g for, at ryg yg ogg ben kan indstilles efter klientens komfort. Aspen kan bruges til alt fra kropsbehandlinger til pedicure og manicure. Aspen bliver fremstillet af ahorn, horn, leveres som standard med nakkestøtte, sidearmstøtter,r, fodog håndholdt kontrol, ti centimeter flerlags Strata Memory-skum og rengøringsvenlig pvc-fri NatureSoft Vinyl i mere end 20 valgfri farver.

Body Mind Company, tlf. 48 48 88 40

Få en beskyttende hinde på huden en Wolfgang Joop har skabt en dermatologisk atologisk bel hud, testet, fugtgivende creme til sensibel rgifremsom er helt uden parabener og allergifremkaldende parfume. Wunderkind 24 Hour Hydration Sensitive indeholder blandt er og andet perleprotein – som beskytter fugter huden – og provitamin B5 5– som øger hudens lipidproduktion og beskytter de eksisterende lipider. Cremen lægger en ceramiderig bepskyttelseshinde på huden, som genopes retter dennes fugtbalance. Anvendes morgen og aften på nyrenset hud.

Sandenholt Cosmetics, tlf. 35 82 30 04

Balm Balm er hip økologi, når det er blødest og sødest

Nil Spa Chair er en funktionel behandlerstol, som er udstyret med tre motorer og Nilo varmefunktion til lænd og ryg. Alle slidflader er behandlet læder og lette at rengøre. var Alle Nilo´s møbler håndlaves efter bestilling.

D-Force Vitalizing Anti-age Day Creme og -Body Creme anvendes til anti-age hudpleje med beskyttelse mod aldersforandringer og solskader, og især, hvis huden i det daglige ikke får nok lys til den naturlige dannelse af D-vitamin. Cremerne tilfører huden D-vitamin og indeholder tre forskellige typer A-vitamin og to typer E-vitamin, der fungerer som antioxidanter.

i-Beauty, tlf. 33 23 80 18 i-Be

Beauté Pacifique, tlf. 98 57 31 00

Måske finder du konsistensen i Balm Balm lidt usædvanlig til at begynde med. De cremer og pomader, der normalt bruges i ansigtet, indeholder typisk vand. Vand er fint, men for at konservere et produkt, der indeholder vand, bruges ofte petroleumskemikalier. Balm Balm indeholder ikke vand af netop den årsag. Det har resulteret i en balsamagtig konsistens – deraf navnet Balm Balm.

BeautyBizzCompany, tlf. 45 16 18 01


Inspiration til branchen

ANNONCE

Pris-, kvalitets- og firmabetegnelser er vejlende, og bladet kan ikke påtage sig ansvar for eventuelle fejl

Nye produkter – uden konservering og parfume

Regenererende creme med vitamin A, E og K

Signify Me Unlimited…

Vital Recover K er en creme til efterbehandling ved operative indgreb, IPL- og laserbehandling, indsprøjtning med vævsfyldere og mesoterapi.

er til både kvinder og mænd. Spænder fra de lyseste til de mørkeste farver og passer til alle – uanset oprindelse. Gitte Lindgren – international makeup artist med en lang karriere på de internationale makeup shows – siger: ”Jeg kan ikke lide regler og begrænsninger, derfor skal min makeup-serie være totalt ubegrænset.”

Cremen: Mindsker mærker og små åresprængninger Reducerer mørke rande Øger vævscirkulationen Regenererer huden Intensiverer hudens helingsproces

Medex, tlf. 70 20 21 11

Signify Me Spectral… er skabt til individuelle behov. Farvede pigmenter i løs form kan blandes i alle former for makeup. Derved skabes individualistiske udtryk, og produkterne tilpasser sig den, der benytter dem. Styrken ved produktet er fleksibiliteten; pigmenterne kan bruges, som de er, eller forvandles til det ønskede produkt. Signify Me Spectral er anvendelig på ansigtet, i håret, på kroppen og på negle, og bygger på naturlige ingredienser som mineralske farvestoffer.

Signify Me, tlf. 55 45 63 73

Lange, tykke vipper Wet'n Wild's XXlash-mascara fås i sort og kulsort. Afslut med en øjenskygge, som findes med en, to eller tre farver i æsken. Produkterne med henholdsvis to og tre farver har alle en medfølgende applikator. Produktet med tre farver har desuden et spejl, som kan skubbes ud af æsken.

Tip Sørg for, at din mascara er tør, indtil et eventuelt næste lag påføres. Dermed fås en flottere indramning af øjet.

GM Trading, tlf. 75 89 28 80

Fugt-serum mod hverdagens stressfaktorer Wunderkind Hydration Force Regenerating Treatment er et dermatologisk testet serum, der har en dybdevirkende, fugtgivende effekt på huden. Serummet er rig på mineraler, perleprotein og papaya-ekstrakt med A- og C-vitaminer, der regenerer huden. Alle ingredienser fremmer hudens egne fugtreservater og giver varig beskyttelse mod tør hud. Wunderkinds fugtgivende givende serum er 100 procent fri for parabener, allergifremkalmkaldende parfumer og minerale olier. Anvendes morgen orgen og aften under Wunderkind rkind ansigtscreme.

Sandenholt Cosmetics, tlf. 35 82 30 04

Fra klinisk til hyggeligt Fliser, der ligner træ. Funklende perlemor og rustikke stenvægge. Den kliniske hvidt i hvidt-trend er ved at blive erstattet af varm hygge i wellnessklinikkernes indretning. Af Marie Duedahl For et par år siden skulle alle wellness-miljøer være hvide og kliniske. At signalere renhed var det vigtigste, men nu er trenden vendt. Det stærkt stigende udbud af wellness-klinikker og -centre har gjort det nødvendigt for den enkelte klinik at skille sig mere ud, ikke kun via sit udbud af behandlinger, men også via sin indretning. Gennem de seks år, Thomas og Lisbeth Hesseldahl har haft Flisegalleriet.dk, har de observeret et større mod hos wellness-klinikkerne til at lave en indretning, som skaber opmærksomhed. ”I dag er det ikke kun det enkle, hygiejniske udtryk, der er vigtigt i wellnessmiljøernes indretning,” siger Thomas Hesseldahl. ”Der skal også være en oplevelse for sanserne, og det gøres ved at mikse varme farver og anderledes overflader med de mere enkle elementer. Det er jo stadig vigtigt, at rummene ikke bliver proppet med udtryk. Der skal være luft, og indretningen skal stadig skabe ro for sanserne og være lette at rengøre.”

Træfliser Eksempler på det nyeste inden for indretning af wellnes-rum er ifølge Thomas Hesseldahl fli-

Fotos: Helle Thorup, Århus

ser, der ligner træ eller bambus – samt havblå og havgrønne glasmosaikker med perlemorsoverflade, så de giver en funklende effekt i rummet som et glitrende hav. ”Igen må det ikke blive for meget effekt,” siger Thomas Hesseldahl. ”Perlemorsmosaikkerne skal blandes med almindelige mosaikker, så rummet stadig virker harmonisk. Træog bambuslooket er med til at bringe naturen

ind i rummet, og det virker rustikt og hyggeligt midt i alt det hygiejniske hvide. Stenvægge er også på vej frem, men igen: Kun en enkelt væg, ikke hele rummet. Der er en klar tendens til, at wellness-klinikkerne bruger indretningen til at bygge deres image op med, og derfor skal indretningen skille sig så meget ud, at kunderne husker den - også efter besøget.” ❉


Akn portfolio 2010  
Advertisement