skab er på den måde hinandens forudsætninger. Natorp skriver, at en skelnen mellem individual- og socialpædagogik er meningsløs, når der eksisterer et så nært vekselvirkningsforhold mellem individ og fællesskab. Den norske sociolog Roger Mathiesen udtrykker dette med ordene ”fabricando fabricanum”, som betyder noget i retning af: Som vi former og danner, formes og dannes vi selv (Mathiesen 1998:36). Det er denne uendelige og kontinuerlige proces om dannelsens sociale betingelser og det sociale livs dannelsesbetingelser, som bliver ikke blot socialpædagogikkens tema, men kernen i al pædagogik. En mere snæver opfattelse opstår i Tyskland i 1930’erne, hvor politikeren og forfatteren Gertrud Bäumer knytter socialpædagogikken til et tredje opdragelsesområde (Madsen 2005:48). Dette tredje opdragelsesområde skal forstås som et område for opdragelse, som ligger uden for familien og uden for skolen. Hensigten med det tredje opdragelsesområde er at træde til, når familien eller de almene institutioner ikke formår at sikre integration i samfund og fællesskab (Madsen 2005:48). På den måde knyttes socialpædagogik til integrationsbegrebet og kan betragtes som en defensiv socialpædagogik, som træder til, når samfundets almindelige foranstaltninger ikke når sine mål om integration. Gennem de seneste tredive år har der været en tendens i retning af en bredere forståelse af socialpædagogikken. Den tyske professor i pædagogik Hermann Giesecke (jf. Giesecke 1981) argumenterer for synspunktet, at alle børns opvækst er truet i det pluralistiske samfund. Det giver ikke længere mening at normalitetsbedømme det enkelte barn, da det er opvækstvilkårene, der er unormale. Det nødvendiggør en offensiv socialpædagogik, der retter sig mod generelt at forbedre børn og unges truede opvækstvilkår. Tidligere lektor i pædagogisk psykologi Jesper Holst formulerer en forståelse af socialpædagogik, som kan betragtes som tanker, der er i tråd med forståelsen af socialpædagogikken som krisepædagogik og knyttet til integrationsbegrebet: Socialpædagogikken er kendetegnet ved en række særlige pædagogiske indretninger og tiltag, hvis formål er at sikre truede (og truende) menneskers integration til og i et samfund, og hvis fremkomst og udvikling må ses som svar på pædagogiske og sociale nødsituationer, der frem for alt er opstået i det industrielle samfund.
(Holst 1990:20)
Socialpædagogikken bliver af Holst set som en særlig form for pædagogiske tiltag, hvis formål er at integrere børn, unge og voksne, som af den ene eller anden
22 |
SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK
Social- og specialpædagogik.indd 22
3/4/15 12:20 PM