nagement”-afdelingen (også forkortet FM). FM opstod som kompetence i London, hvor grundpriserne fra 1970’erne begyndte at stige voldsomt, og deraf kom et naturligt fokus på at driftsoptimere de fysiske rammer. Denne rådgivningsdisciplin er sidenhen udviklet til egentlige uddannelsesforløb – også i Danmark. Der er således skrevet masser af bøger om FM og bygningsdrift, og der er produceret og indsamlet masser af driftsnøgletal gennem årene – og Dansk Facility Management Netværk lever i bedste velgående den dag i dag. Inden for FM fastholdes fokus dog på driftsoptimering – uden kobling til hvordan og hvor mennesker i løbet af arbejdsdagen arbejder sammen. Der er dog også behov for et nyt fokus, hvor rumdesign ikke kun betragtes som en driftsudgift, men netop som en ressource, der kan skabe og understøtte bedre performance i organisationen. Naturligvis betyder rum ikke alt. Vi bilder os ikke ind, at fx kultur og værdier er noget, der kan bygges ind i væggene eller bindes fast i malingen, når en bygning opføres. Det er noget, vi alle er med til at bidrage til, når vi går ind ad døren og mødes i vores arbejdsrum. Men rum betyder mere, end det oftest kommer til udtryk, når arbejdspladser netop kun betragter rum som en omkostning. Vi har i mange år arbejdet med og forsket i, hvordan arbejdspladsens rum påvirker mennesker. Rum gør noget ved mennesker. Rum er dog ofte en uudnyttet ressource, der overses eller ignoreres. Men rum påvirker, og gennem vores forskning og praksis kan vi bl.a. dokumentere, at: • Medarbejdere bruger i gennemsnit kun 30-55 % af arbejdstiden ved deres arbejdsstation. Ikke desto mindre står denne arbejdsstation til rådighed for dem i hele arbejdstiden. Organisationer, der indretter arbejdet som en aktivitet fremfor et sted, kan nøjes med at udlægge 70 % af det samlede bruttoareal, de ellers skulle bruge, hvis de tilrettelagde arbejdspladsen efter en 100% tilstedeværelse ved arbejdsstationen.
13
Rum gør noget ved mennesker