Menneskesyn i socialt arbejde

Page 1

MARIA APPEL NISSEN,

MARIA APPEL NISSEN, MIA ARP FALLOV & PIA RINGØ (red.)

MENNESKESYN I SOCIALT ARBEJDE

MENNESKESYN I SOCIALT ARBEJDE Om udviklingen af det produktive menneske PROFESSIONS |SERIEN AKADEMISK FORLAG


Menneskesyn i socialt arbejde.indd 2

7/4/18 10:05 AM


MARIA APPEL NISSEN, MIA ARP FALLOV & PIA RINGØ (RED.)

MENNESKESYN I SOCIALT ARBEJDE Om udviklingen af det produktive menneske

PROFESSIONS|SERIEN AKADEMISK FORLAG

Menneskesyn i socialt arbejde.indd 3

7/4/18 10:05 AM


MENNESKESYN I SOCIALT ARBEJDE Om udviklingen af det produktive menneske Maria Appel Nissen, Mia Arp Fallov, Pia Ringø og bidragyderne © 2018 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/undervisning. Forlagsredaktion: Lene Kamuk og Anne Dalsgaard Justesen Bogen er sat med: Charter ITC, Katarine CE Omslag: Lonnie Hamborg | Imperiet Sats: Lumina Datamatics Tryk: Livonia Print Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfattere. 1. udgave, 1. oplag, 2018 ISBN: 978-87-500-5182-4

www.akademisk.dk

Menneskesyn i socialt arbejde.indd 4

7/4/18 10:05 AM


Indhold

Forord 9 Indledning: At udforske menneskesyn

11

Af Mia Arp Fallov, Maria Appel Nissen og Pia Ringø

Sker der forandringer i menneskesyn? 11 Historiske og nutidige studier – fire former for socialt arbejde En kontekstuel forståelse af menneskesyn 17 Politik, viden, teknologier og socialt arbejdes praksis 19 Udvikling af en ny model til aktører i socialt arbejde 21 Om bogens kapitler – en udforskning af menneskesyn 23

DEL I: UDVIKLINGEN AF DET PRODUKTIVE MENNESKE

15

27

1. Ideen om det produktive menneske – historiske kampe om menneskesyn 29 Af Pia Ringø og Maria Appel Nissen

Den produktive krop og det overbelastede menneske 32 Det produktive menneske med et liv i velstand og velfærd 37 Det frie, rationelle og konkurrencedygtige menneske 42 Teoretiske refleksioner over udviklingen i menneskesyn og mulige alternativer 46

2. Kampe om menneskesyn – hvem er homo faber?

53

Af Maria Appel Nissen

Det arbejdende menneske, der udgør en økonomisk gevinst 55 Det økonomisk kalkulerende menneske: homo faber economicus 58 En anden version af det produktive menneske: homo socius 64 Det elskende og omsorgsfulde menneske: homo amans 69 Afslutning: Findes der et rum for homo faber amans? 73 INDHOLD

Menneskesyn i socialt arbejde.indd 5

| 5

7/4/18 10:05 AM


DEL II: MENNESKESYN I SOCIALT ARBEJDES PRAKSIS 3. Alle mennesker har ressourcer

75

77

Af Mia Arp Fallov og Lykke Larsen

Spændingen i synet på menneskets ressourcer 79 Arbejdsetikken og spørgsmålet om ressourcer og kontrol over eget liv 80 Mennesket er afhængigt af adgang til materielle ressourcer 82 Alle mennesker har ressourcer 87 Mennesket som en ressource for kollektivet gennem hjælp til selvhjælp 90 Individualisering og ressourcernes progressive udvikling 94 Afslutning: Afmagt eller mægtiggørelse og ressourceorientering

4. Det netværkende menneske

98

101

Af Rasmus Hoffmann Birk, Mia Arp Fallov og Lykke Larsen

Netværkets historik og rolle i socialt arbejde 103 Netværk som det gode liv 105 Netværk som instrument 108 Ansvarliggørelse gennem netværk 112 Afslutning: Konsekvenser af netværket som metafor og model

5. Det potentielle menneske

117

121

Af Andreas Møller Jørgensen og Pia Ringø

Potentialitet 124 Tid 129 Bevægelse, frihed og styring 130 Afslutning: Kronisk måske-egnet 137

6 |

INDHOLD

Menneskesyn i socialt arbejde.indd 6

7/4/18 10:05 AM


DEL III: BEVÆGELSER I SOCIALT ARBEJDES PRAKSIS 6. Kompleksitet, tid og fleksibilitet

139

141

Af Maria Appel Nissen

En kompleks sag – et eksempel 142 Kompleksitet: bedre velfærd for samme ressourcer 145 Tid: komprimering, udvidelse, potentialisering og acceleration 149 Fremtids- og reorientering baseret på refleksion? 153 Den produktive socialarbejder – men hvordan? 157 Afslutning: Hvilke borgere prioriteres i kampen om at finde tid? 159

7. Socialt arbejdes oversættelse af det produktive menneske

161

Af Mia Arp Fallov

Oversættelse 163 Oversættelse mellem autoritet og borger 164 Oversættelse af systemets logikker og virkemåder 168 Oversættelse af sprog skaber veje til inklusion 170 Oversættelse af sociale problemer og kampe om de gode oversættelser 174 Afslutning: Oversættelsespraksis som forandring af og kamp om menneskesyn 179

8. At have indsigt i menneskets liv – en situationel forståelse i socialt arbejde 181 Af Pia Ringø

Mennesket og samfundslivet som genstandsfelt 182 Menneskekundskab 183 ”Folk hader at blive reddet” 187 Om at have sans og respekt for menneskets situation 189 Indsigt i menneskets liv og merbetydning 194 Afslutning: Et situationelt syn på mennesket 200

INDHOLD

Menneskesyn i socialt arbejde.indd 7

| 7

7/4/18 10:05 AM


9. Kampe om menneskesyn og perspektiver på udviklingen af socialt arbejde 203 Af Maria Appel Nissen, Pia Ringø og Mia Arp Fallov

Kampe om menneskesyn 204 En model – rummet for udvikling i menneskesyn i socialt arbejde 210 Et nyt teoretisk perspektiv 212 Udvikling i menneskesyn i socialt arbejde – findes der et alternativ? 218

Bogens forfattere Referencer Register

8 |

223

225 233

INDHOLD

Menneskesyn i socialt arbejde.indd 8

7/4/18 10:05 AM


Forord

Denne bog er et resultat af det dybdegående forskningsprojekt Menneskesyn i socialt arbejde, som fandt sted fra og med sommeren 2014 til og med sommeren 2018. Projektgruppen består af forskerne Pia Ringø, Mia Arp Fallov, Rasmus Hoffmann Birk, Jens Kjærulff, Andreas Møller Jørgensen og Maria Appel Nissen – alle tilknyttet Aalborg Universitet – samt videnskabelig assistent Lykke Larsen. I processen har vi har haft glæde af Nikolaj Riise Clausen, Christine Frisch Brændstrup og Fie Marie Bondesen som studentermedhjælpere fra Kandidatuddannelsen i henholdsvis sociologi og socialt arbejde. Den viden, som bogen formidler, er ikke opstået i en osteklokke. Den er opstået i samarbejde, samspil og dialog med aktører i socialt arbejde, som har stillet sig til rådighed for forskningsprocesser i deres daglige arbejde, på temadage, konferencer og personalemøder. Disse aktører har engageret sig i vores foreløbige analyser og har derfor bidraget med uvurderlig viden undervejs. Dette har kun været muligt, fordi projektet har modtaget støtte fra VELUX og VILLUM fondenes humanvidenskabelige og sociale puljer. Vores håb er, at bogen vil medvirke til at skabe levende diskussioner om, hvordan vi i vores samfund forholder os til mennesker, der befinder sig i mere sårbare, vanskelige eller udsatte positioner end flertallet. Bogen henvender sig derfor til aktører, der har interesse i og/eller er involveret i udviklingen af socialt arbejde, for eksempel studerende på uddannelser i socialt arbejde, samfundsvidenskab og humanvidenskab; socialarbejdere, der udfører socialt arbejde med mennesker i offentligt, frivilligt eller privat regi; aktører, der bidrager til at udvikle viden om og teknologier i socialt arbejde, for eksempel forskere og

© AKADEMISK FORLAG

Menneskesyn i socialt arbejde.indd 9

| 9

7/4/18 10:05 AM


udviklingskonsulenter, og ikke mindst: politikere og ledere, der træffer beslutninger om fremtidens udvikling af velfærd og socialt arbejde. Maria Appel Nissen, Mia Arp Fallov og Pia Ringø Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet Forår 2018

10 |

FORORD

Menneskesyn i socialt arbejde.indd 10

7/4/18 10:05 AM


INDLEDNING

At udforske menneskesyn

Af Mia Arp Fallov, Maria Appel Nissen og Pia Ringø Denne bog handler om udviklingen i menneskesyn i socialt arbejde. Formålet er at bidrage til refleksion over og diskussion om, hvordan mennesket betragtes og behandles velfærdspolitisk og i socialt arbejde. Er der historisk og i nyere tid sket forandringer i det politiske menneskesyn, og i så fald hvordan er det blevet muligt? Præger dette udviklingen i menneskesyn i socialt arbejde, og i givet fald hvordan? Det er de spørgsmål, bogen forsøger at besvare. Vores udgangspunkt er det dybdegående forskningsprojekt Menneskesyn i socialt arbejde, som indbefatter et historisk dokumentstudie, et nutidigt, kvalitativt feltstudie omfattende fire former for socialt arbejde samt parallelle teoretiske studier. Bogen er et resultat af dette.

Sker der forandringer i menneskesyn? Vores forskning peger på, at ideen om det produktive menneske, det vil sige det skabende og ikke mindst arbejdsdygtige menneske, der kan bidrage til samfundets velstand, har været en stærk og dominerende drivkraft i den politiske udvikling af velfærd (jf. Nissen m.fl., 2015). Bogen kredser om denne ide om det produktive menneske og undersøger, hvad der har været stabilt, hvad der har forandret sig, og hvordan dette har præget udviklingen i menneskesyn politisk og i socialt arbejde. Vores påstand er, at det produktive menneske i dag kommer til udtryk i et menneskesyn, der ansporer mennesket til kontinuerligt at forholde sig

© AKADEMISK FORLAG

Menneskesyn i socialt arbejde.indd 11

| 11

7/4/18 10:05 AM


aktivt, skabende, forandrings- og udviklingsorienteret til sig selv og verden, herunder andre mennesker. Det vil sige, at idealet synes at være et menneske, der kontinuerligt, og uafhængigt af sociale forhold, er i stand til at overskride begrænsninger ved at udnytte egne potentialer og ressourcer. Bag dette menneskesyn ligger en udviklingstendens. Vi kan se, at den politiske udvikling af velfærd i dag baserer sig på ambitioner om, at den offentlige sektor skal indrettes således, at den understøtter samfundets konkurrenceevne på et globalt marked. Dette er internationalt blevet beskrevet som karakteristisk for, hvordan velfærdsstater i kapitalistiske samfund forandrer sig til konkurrencestater (Cerny, 1997; Jessop, 2002). Hvor den danske velfærdsstat i tiden efter 2. Verdenskrig og op igennem 1960’erne og 1970’erne havde til formål at generere mest mulig velfærd for alle borgere med det mål at øge samfundets velstand, er formålet i dag blevet vendt om. Således er formålet i dag at øge samfundets velstand ud fra en antagelse om, at hvis dette ikke sker, er der risiko for, at vi ikke i fremtiden kan bevare velfærdsstaten og det velfærdsniveau, som vi har været vant til. En indikator for samfundets muligheder for økonomisk velstand er produktivitet. Hvilke input kræver det at producere en vare, for eksempel i form af investeringer og lønudgifter? Hvad og hvor meget kan samlet set produceres – med andre ord: Hvad er outputtet? Økonomisk produktivitet handler således om effektivitet og om at skabe mere for færre midler med henblik på at øge konkurrenceevne og muligheder for fortjeneste. I et sådant økonomisk syn på produktivitet er indbygget en knaphedslogik og en drivkraft rettet mod at optimere brugen af ressourcer. Hvis velfærdsstater forandres til såkaldte konkurrencestater, underlægges udviklingen af velfærd denne logik. Der kommer et øget og ensidigt fokus på, at den offentlige sektor skal producere mere og bedre velfærd for samme eller færre midler med det formål at understøtte en positiv udvikling af den samlede samfundsøkonomi (jf. Pedersen, 2011). Hvis styringen af den offentlige sektor i stigende grad sker ud fra denne konkurrencelogik, er der risiko for, at velfærd i stigende grad bliver præget af et ensidigt økonomisk, individualistisk og instrumentelt menneskesyn. Her fremstilles mennesket

12 |

AT U D F O R S K E M E N N E S K E S Y N

Menneskesyn i socialt arbejde.indd 12

7/4/18 10:05 AM


som et frit og fornuftigt væsen, der rationelt kalkulerende er i stand til og stræber efter at planlægge handlinger og foretage valg med det formål at maksimere egennytte med færrest mulige omkostninger; det vil sige et menneske, der optimerer sig selv som på et marked. Hvis dette økonomiske menneskesyn får fortrinsret i forhold til at definere, hvad det vil sige at være et produktivt menneske, kan mennesker, der befinder sig i udsatte, sårbare og vanskelige positioner, ikke blot risikere at blive betragtet som ’uproduktive’ i betydningen ’inaktive’, ’fastlåste’, ’ude af stand til at lære og udvikle sig’. De kan også sættes under et særligt pres for at forandre sig selv for ikke at ende med at blive betragtet som manglende økonomisk potentiale eller som værende ’spild af ressourcer’. I Danmark er en stor del af det sociale arbejde indlejret i velfærdsstaten og den offentlige sektor. Derfor kan man argumentere for, at socialt arbejde er et udtryk for en samfundsmæssig erkendelse af, at mennesker kan have behov for hjælp eller støtte, og for en solidaritet, der bygger på, at det anskues som meningsfuldt og rationelt at gøre noget for andre mennesker, for fællesskabet og for samfundet, også selvom det ikke umiddelbart synes at give økonomisk gevinst for den enkelte (Nissen, 2010). Socialt arbejde er derfor et oplagt sted at udforske udviklingen i menneskesyn. Socialt arbejde udgør en arena, hvor forskellige menneskesyn brydes, og hvor muligheder og grænser for solidaritet kommer til udtryk i, hvordan det i praksis er muligt at hjælpe og støtte mennesker, som befinder sig i de mest udsatte, sårbare og vanskelige positioner i samfundet. Vores forskning viser, at der i socialt arbejde historisk set og aktuelt findes menneskesyn, som kan bidrage til nuancer i forestillingen om det produktive menneske – mere komplekse menneskesyn, som i dag har fået en mere marginal position set i forhold til politiske forestillinger om udviklingen af velfærd. Det vil sige, at der findes et grundlag for kampe om menneskesyn, om end dette grundlag nogle gange er latent. Disse mere marginaliserede menneskesyn er forbundet med ideen om, at mennesker, uanset hvilken situation de befinder sig i, har behov for at opleve, at der er et andet menneske, der interesserer sig og drager omsorg for deres situation

AT U D F O R S K E M E N N E S K E S Y N

Menneskesyn i socialt arbejde.indd 13

| 13

7/4/18 10:05 AM


på en måde, hvor der tages højde for kompleksiteten i deres liv og sociale forhold. Det handler om at være tæt på og gøre noget for andre mennesker. Sådanne menneskesyn tenderer til at blive marginaliseret i et samfund, der i stigende grad lægger vægt på den enkeltes evne til at udvikle sig ved egen kraft og til egen nytte. I socialt arbejde og blandt socialarbejdere er det vigtigt at bidrage til kampen om at fastholde et menneskesyn båret af ideen om, at mennesker er afhængige af og har behov for hinanden. Definitionen af socialt arbejde blev godkendt af International Federation of Social Workers’ generalforsamling og International Association of Schools of Social Work’s generalforsamling i juli 2014. I kommentarerne til definitionen udfoldes det sociale arbejdes grundlæggende mandat blandt andet således: Professionen socialt arbejdes grundlæggende mandat omfatter fremme af social forandring, social udvikling og social samhørighed, styrkelse og frigørelse af mennesker. Socialt arbejde er en praksisbaseret profession og en akademisk disciplin, der anerkender, at forbundne historiske, socioøkonomiske, kulturelle, kontekstuelle, politiske og personlige faktorer tjener som muligheder og/eller hindringer for menneskers velbefindende og udvikling. Strukturelle barrierer bidrager til ulighed, diskrimination, udnyttelse og undertrykkelse. Udvikling af kritisk refleksion gennem refleksion over strukturelle årsager til undertrykkelse og/eller privilegier baseret på race, klasse, sprog, religion, køn, handicap, kultur og seksuel orientering, og udvikling af handlingsstrategier for aktiviteter rettet mod strukturelle og personlige barrierer, er centrale for frigørende praksis, hvor empowerment og frigørelse af mennesker er målet. I solidaritet med dem, der er dårligt stillede, bestræber professionen sig på at afhjælpe fattigdom, frigøre udsatte og undertrykte, og fremme social inklusion og social samhørighed.

(IFSW, 2014 jf. Dansk Socialrådgiverforening)

Mandatet til social forandring, som fremgår allerførst i ovenstående, er baseret på den forudsætning, at socialt arbejde er ”drevet af behovet for at udfordre og ændre strukturelle forhold, som bidrager til marginalisering,

14 |

AT U D F O R S K E M E N N E S K E S Y N

Menneskesyn i socialt arbejde.indd 14

7/4/18 10:05 AM


social udstødelse og undertrykkelse. Initiativer til social forandring anerkender nødvendigheden af handlinger for at fremme menneskerettigheder og økonomisk, miljømæssig og social retfærdighed. Professionen er ligeledes engageret i opretholdelsen af social stabilitet, for så vidt en sådan stabilitet ikke anvendes til at marginalisere, udstøde eller undertrykke nogen bestemt gruppe af mennesker” (IFSW 2014 jf. Dansk Socialrådgiverforening). Dette er fundamentet ikke kun for socialt arbejde, men også for fastholdelsen af en bredere samfundsmæssig solidaritet og sammenhængskraft. Vores bog viser, at dette fundament ikke nødvendigvis kan tages for givet, og at socialt arbejde har en særlig stemme i denne kamp. Derfor er bogen relevant for alle, der har interesse i at udvikle socialt arbejde og bidrage til social forandring.

Historiske og nutidige studier – fire former for socialt arbejde Vi har i det ovenstående fremført to påstande: 1) at det produktive menneske i dag kommer til udtryk i et stærkt fokus på menneskets udviklingspotentialer ansporet af en økonomisk rationalitet, og 2) at socialt arbejde historisk og aktuelt trækker på alternative former for viden om mennesket og dets liv. Disse påstande bygger på to indbyrdes relaterede studier. Det første studie, som fandt sted fra 2014 til 2015, var et historisk dokumentstudie, der udforskede samspillet mellem udviklinger i velfærdspolitik og socialt arbejde i Danmark med fokus på kontinuitet og forandring i menneskesyn. Dette studie tog afsæt i politiske dokumenter og udforskede, om der over tid er sket forandringer i det politiske menneskesyn, og hvordan dette har præget udviklingen i menneskesyn i socialt arbejde. Det vil sige, at studiet også inddrog dokumenter, som belyser udviklingen i socialt arbejde. Et eksempel på dette var læsninger af fagbladet Socialrådgiveren siden første udgave i 1938 og frem til i dag. Også andre tidsskrifter og udgivelser, som har haft en central faglig betydning, blev inddraget. I analysen af dokumenterne fokuserede vi på udviklingen i menneskesyn, og hvad der så ud til at drive denne udvikling frem; det

AT U D F O R S K E M E N N E S K E S Y N

Menneskesyn i socialt arbejde.indd 15

| 15

7/4/18 10:05 AM


vil sige, om der skete forandringer i udviklingen i menneskesyn, og i så fald hvordan disse blev mulige (jf. Nissen, 2016; Ringø, 2016b; Ringø m.fl., 2018; Fallov m.fl., 2017). Det andet studie fulgte efter det historiske studie og fandt sted i 2015 og 2016. Vi gennemførte et omfattende kvalitativt feltstudie af fire former for socialt arbejde, nærmere bestemt socialt arbejde med mennesker uden arbejde (beskæftigelsesområdet), socialt arbejde med mennesker med psykiske lidelser og/eller handicap (psykiatri- og handicapområdet), socialt arbejde med udsatte familier og børn (familie-, børne- og ungeområdet) samt socialt arbejde i udsatte boligområder (det boligsociale område). Vi valgte disse fire former for socialt arbejde, dels fordi de hver for sig repræsenterer centrale velfærdspolitiske områder, dels fordi de reflekterer forskellige dimensioner af menneskers liv, herunder familien, arbejdet, miljøet eller boligområdet samt menneskets psykiske og fysiske liv. Feltstudiet fandt sted på Sjælland, Fyn og i Jylland i ni byer og omfattede i alt 18 enheder i form af afdelinger, institutioner eller boligområder. Feltstudierne bestod i, at vi som forskere deltog som observatører af hverdagens praksis i socialt arbejde (deltagende observation), talte med socialarbejdere og deres ledere (etnografiske samtaler og kvalitative interviews) samt læste og analyserede politiske, administrative og faglige dokumenter, der vedrørte det praktiske sociale arbejde. Vi foretog i alt 103 deltagende observationer varierende fra deltagelse i udvalgte møder til deltagelse på ’sidelinjen’ i hele arbejdsdage i socialt arbejde. Vi lavede i alt 73 kvalitative individuelle eller gruppeinterviews med socialarbejdere eller deres ledere, samt otte interviews med borgere. Undervejs i feltstudierne og analyserne af datamaterialet fokuserede vi på udviklinger i menneskesyn i socialt arbejde, og hvad der syntes at drive dem frem. Tilsammen gav det historiske studie og det kvalitative feltstudie os mulighed for at udforske udviklinger i menneskesyn i tid og rum. Det vil sige, at vi kunne udforske forandringer i menneskesyn, og hvordan disse forandringer er blevet mulige. På et overordnet plan har de to studier vist, at politiske ideer om det produktive menneske har sat en ’scene’ for,

16 |

AT U D F O R S K E M E N N E S K E S Y N

Menneskesyn i socialt arbejde.indd 16

7/4/18 10:05 AM


hvilke menneskesyn der har været mulige at udvikle i socialt arbejde. Samtidig har studierne vist, at der i socialt arbejde, historisk og aktuelt, finder en kamp sted for at nuancere politiske ideer om menneskesyn. Denne kamp tager sit afsæt i mødet med og udviklingen af viden om mennesker i sårbare, vanskelige eller udsatte positioner samt de sociale forhold og problemer, der præger disse menneskers liv – og kommer til udtryk i forsøg på at nuancere og udfolde mere komplekse menneskesyn. I denne kamp har socialt arbejde i perioder haft en mere proaktiv position med hensyn til at præge velfærdspolitiske og socialpolitiske menneskesyn, end tilfældet er i dag. At der findes kampe om, hvad mennesket er og dermed, hvordan det skal anskues, gør det meningsfuldt at forstå menneskesyn som et socialt og kontekstuelt fænomen.

En kontekstuel forståelse af menneskesyn I vores studier og dialoger med socialarbejdere er det blevet tydeligt, at menneskesyn anskues som noget, der på den ene side er vigtigt at reflektere over, på den anden side er vanskeligt at konkretisere. Socialt arbejde beskæftiger sig med mennesker, og praksis er derfor orienteret mod mellemmenneskelige relationer. Måden, hvorpå den enkelte socialarbejder forholder sig til mødet med mennesker, anskues som vigtig. I socialt arbejdes faglitteratur bliver menneskesyn ofte knyttet til nødvendigheden af etisk refleksion over grundlæggende forståelser af, hvad mennesket og det gode liv er. Formålet er, at socialarbejdere reflekterer over deres handlinger og de værdier og grundsyn, de hviler på (Harder & Gimmler, 2015). I vores studier har vi mødt denne forståelse af menneskesyn som for eksempel en sondring mellem at have eller fremme et ’godt’ eller ’dårligt’ menneskesyn. Det vil sige, at menneskesyn relateres til, hvordan man bør se mennesket, og hvad der følgelig er godt at gøre. Men langt oftere har menneskesyn været mere ’tavst’ og er kommet indirekte til udtryk i praktiske refleksioner over for eksempel kompleksiteten i menneskers liv eller sociale og strukturelle forandringer i, hvordan det er muligt at arbejde socialt med mennesker. Det vil sige, at menneskesyn i praksis

AT U D F O R S K E M E N N E S K E S Y N

Menneskesyn i socialt arbejde.indd 17

| 17

7/4/18 10:05 AM


ofte udspringer af og relateres tæt til den komplekse kontekst i og omkring socialt arbejde. Derfor anskuer vi i bogen menneskesyn som et socialt og kontekstuelt fænomen. Vi afviser ikke vigtigheden af etisk refleksion over, hvad mennesket og det gode liv grundlæggende er, men fokuserer på og udforsker, hvordan udviklingen i menneskesyn sker i samspil med sociale forhold og kontekster. Viden om dette samspil er et vigtigt grundlag for etiske diskussioner om udviklingen af velfærd, det vil sige, hvordan vi forestiller os, at mennesker kan leve vel med andre i et samfund. Med en social og kontekstuel forståelse af menneskesyn stiller vi skarpt på, hvordan forskellige opfattelser af mennesket formes ikke uden for, men i samfundet (Berger & Luckmann, 2007). Det betyder, at menneskesyn ikke kommer til udtryk i en ’ren’, abstrakt, idealistisk eller konstant ide om, hvad mennesket og det gode liv er. I samfundet – i politik og i socialt arbejde – bliver menneskesyn flertydigt og indflettet i konkrete, komplekse problemer, som søges løst i en kontekst præget af mange forskellige praktiske hensyn. Menneskesyn bliver af samme grund også noget socialt foranderligt. Der findes ikke ét uforanderligt og endegyldigt syn på eller én sandhed om, hvad mennesket er – eller hvordan mennesket kan eller bør leve vel – men snarere forskellige konkurrerende og i nogle tilfælde konfliktende menneskesyn i samfundet. Selve begrebet menneskesyn kan her betragtes som en ”flydende betegner”, som får sit indhold gennem skiftende kampe om og bestemte fikseringer af, hvordan mennesket skal forstås (Laclau & Mouffe, 1985). Disse kampe og mulige fikseringer handler om, hvordan mennesket i konkrete hverdagslige sammenhænge kommer til at blive opfattet, og hvordan det dermed er muligt at være og tænke om sig selv som et menneske. Det vil sige, hvordan mennesker kan opfattes som subjekter, men også, hvordan der i kraft af disse kampe kan findes og formuleres alternative syn på mennesket (Foucault, 2000). I den forstand reflekterer menneskesyn dét forhold, at menneskets position og bestemmelse ikke er givet i et differentieret samfund, der er opdelt i mange systemer, felter og områder præget af forskelligartede logikker, og at mennesket derfor ikke kan tildeles én entydig ontologisk overgribende

18 |

AT U D F O R S K E M E N N E S K E S Y N

Menneskesyn i socialt arbejde.indd 18

7/4/18 10:05 AM


identitet på tværs af alle sociale sammenhænge (Luhmann, 2016). Derfor kan der også være behov for at diskutere og kritisk reflektere over udviklingen i menneskesyn, for eksempel hvis der i samfundet findes tendenser til dannelse af ét overgribende menneskesyn, én sandhed om mennesket, som synes entydigt og gældende på tværs af alle sammenhænge. Her kan udforskningen af menneskesyn ud fra en pluralistisk vinkel, det vil sige med fokus på forskellige versioner af, hvad mennesket er, bidrage til refleksion over og alternative perspektiver på mennesket i samfundet. Når bogen tager det afsæt, at der ikke findes ét uforanderligt, entydigt eller endegyldigt menneskesyn, indgår den også selv i sociale kampe om, hvordan mennesket kan forstås. Vores antagelse er, at hvis der kun findes én måde at betragte mennesket på, én måde at opfatte det gode liv på, forsvinder grundlaget for medmenneskelighed og socialitet. Man kan sige, at dette er vores etiske standpunkt, og det betyder, at vi ikke opfatter alle former for udviklinger i menneskesyn som lige gode. I bogen baserer vi os således på et pluralistisk menneskesyn, der anskuer mennesker og menneskers liv, herunder sårbarheder, vanskeligheder og udsatte positioner, som komplekst formet af samfundsmæssige, sociale, biologiske og psykologiske forhold og udviklinger. Det menneskelige liv, det at være et menneske, er mangesidet, komplekst og præget af variation, og forståelsen for dette er værdifuld. Hvem ønsker kun at være, blive set på eller talt om som værende ’produktiv’ på én bestemt måde? Hvis samfundet udvikler entydige, ensidige eller ensrettende forestillinger om mennesket, som for eksempel kommer til at betyde, at nogle mennesker ensidigt bliver betragtet som ’uproduktive’ eller som ’spild af ressourcer’, vil vi derfor anse dette som problematisk.

Politik, viden, teknologier og socialt arbejdes praksis Hvad former menneskesyn som et socialt og kontekstuelt fænomen? Vores antagelse var fra projektets begyndelse, at centrale drivkræfter bag udviklingen i menneskesyn i socialt arbejde findes i samspillet mellem a) velfærdspolitikker, b) viden om mennesket, c) teknologier og d) socialt

AT U D F O R S K E M E N N E S K E S Y N

Menneskesyn i socialt arbejde.indd 19

| 19

7/4/18 10:05 AM


arbejde som en praksis, der indbefatter møder mellem socialarbejdere og mennesker. Dette kan illustreres i følgende prisme, hvor samspillet, det vil sige linjerne i prismen, er komplekst og langtfra entydigt:

Viden om mennesket

Velfærdspolitikker

Udviklingen i menneskesyn

Socialt arbejde

Teknologier

Det er i analysen af dette samspil, at vi har set ideen om det produktive menneske træde frem. Velfærdspolitiske reformer af beskæftigelsespolitikken og socialpolitikken er med til at forme forståelsen af det produktive menneske i tid og rum. Dette hænger sammen med forskellige politiske rationaler for, hvad der anses som velfærd, hvordan man anskuer forholdet mellem individ og samfund, og dermed hvilke forventninger og ambitioner man kan have på vegne af individer og de miljøer, de indgår i (Foucault, 2000; Bourdieu, 2000; Luhmann, 2016; Bauman, 2003). Et betydningsfuldt rationale har været neoliberale politiske forestillinger om velfærd og styringsparadigmer inspireret af New Public Management (Hagen, 2006; Fallov & Blad, 2018; Nissen, 2017; Nissen, 2018). Vi har udforsket, hvordan disse forestillinger præger ideen om det produktive menneske og giver bestemte rammer for at udføre socialt arbejde. Vi har dog ikke alene set på, hvordan politiske reformer søger at påvirke menneskers adfærd, for eksempel gennem specifikke metodiske retningslinjer for socialt arbejde. Prismen er ikke udelukkende blevet udforsket fra venstre mod højre, altså med fokus alene på politikkernes påvirkning af udviklingen i menneskesyn og socialt arbejde og på, hvad der anses for særligt attraktive og politisk legitime begrebsliggørelser af mennesket på forskellige tidspunkter (Ringø, 2013a; Ringø m.fl., 2018; Philp, 1979; Nissen, 2010; Healey, 2016). Prismen er

20 |

AT U D F O R S K E M E N N E S K E S Y N

Menneskesyn i socialt arbejde.indd 20

7/4/18 10:05 AM


også blevet udforsket oppefra og ned samt fra højre mod venstre, for eksempel med fokus på, hvordan menneskesyn også præges af forskningsbaseret viden og professionsviden (Brante, 2014; von Oettingen, 2007). Historisk har skiftende former for videnskabelig, praksis- og forskningsmæssig viden præget udviklingen i menneskesyn i socialt arbejde. Udviklingen har historisk betydet, at nogle former for viden har fået forrang og er blevet dominerende i et tæt samspil med politiske, økonomiske og styringsteknologiske rationaler, mens andre former for viden er blevet marginaliseret eller helt ekskluderet (Ringø, 2013a; 2013b). Udviklingen har haft betydning for betingelserne og mulighederne for begrebsdannelse og praksis i socialt arbejde. Professionelles viden, som er tæt knyttet til løsningen af bestemte opgaver, har været med til at sætte dagsordener og tydeliggøre viden om sårbarheder og vanskelige livssituationer (Nissen, 2010; 2016). Vi har udforsket, hvordan de teknologier (Miller & Rose, 2008; Dean, 1999; Fallov & Larsen, 2017), der på den ene side skal professionalisere socialt arbejde, på den anden side skal give politisk legitimitet til praksis, præger udviklingen i menneskesyn. Teknologier kobler bestemte vidensformer og handlerum og giver plads til forskellige iagttagelser og oversættelser af menneskelige og sociale problemer. Her har vi lagt vægt på at lade stemmer og koblinger i praksis træde frem for at undersøge, hvordan politiske reformer, indførelsen af teknologier og nye vidensformer omformes i socialt arbejde. I denne proces har vi set, hvordan der opstår kampe mellem menneskesyn, i og med at der både knyttes an til og tages afstand fra politiske ideer om det produktive menneske (Fallov m.fl., 2017). Prismen er således blevet læst fra forskellige vinkler.

Udvikling af en ny model til aktører i socialt arbejde Når vi i bogen præsenterer vores analyser af udviklingen i menneskesyn, gør vi det med henblik på at tilbyde et grundlag for refleksion over, hvordan nogle menneskesyn har opnået en dominerende position, mens andre er blevet marginaliseret. Dette sker med henvisning til, hvordan

AT U D F O R S K E M E N N E S K E S Y N

Menneskesyn i socialt arbejde.indd 21

| 21

7/4/18 10:05 AM


velfærdspolitikker, teknologier, viden om mennesket og socialt arbejde i samspil har haft betydning for udviklingen. Udviklingen i menneskesyn er langtfra simpel. Menneskesyn udvikler sig ikke fuldkommen ensartet og præget af samme samspil i alle de former for socialt arbejde, vi har udforsket. De forskellige former for socialt arbejde udvikler sig i nogen grad i forskellig takt. Der findes forskellige versioner af, hvordan man skal skabe det produktive menneske, og det politiske, økonomiske, teknologiske og vidensmæssige handlerum kan variere og få betydning for udviklingen i menneskesyn. Dette handler netop om, at menneskesyn er et socialt og kontekstuelt fænomen. Her kan det også spille en rolle, hvordan samfundet forholder sig til de sociale problemer, menneskelige sårbarheder og udsathed, som udgør omdrejningspunktet for socialt arbejde, for eksempel i forbindelse med arbejdsløshed, familie- og børneproblemer, psykiske lidelser og handicap samt sociale forskelle mellem boligområder. For eksempel kan der i perioder og på visse områder opstå en enorm udvikling i politikker, teknologier og viden, der ’skubber til’ og dermed udfordrer udviklingen i menneskesyn i socialt arbejde. I bogen vil vi forsøge at have blik for disse forskelligheder, men et centralt formål med bogen er også at se på tværgående tendenser og udfordringer i udviklingen i menneskesyn i socialt arbejde. I vores studier og i dialog med socialarbejdere er det blevet tydeligt, at selvom der er forskelle, er det også muligt at se mere ensartede tendenser på tværs af de fire former for socialt arbejde. Et eksempel på en sådan tendens er den drivkraft, der ligger i forestillingen om det produktive menneske. Derfor vil vi i bogens sidste kapitel forsøge at lave en analytisk generalisering, der dels beskriver de kampe, der er på spil i udviklingen i menneskesyn i socialt arbejde, dels opstiller en ny model til refleksion over samspillet mellem udviklingen i menneskesyn i socialt arbejde, velfærdspolitikker, teknologier og viden om mennesket. Dette er en model, der fremstiller samspillet mere komplekst end prismen ovenfor, og som giver forståelse for, hvad der driver og således også kan bidrage til udvikling af socialt arbejde.

22 |

AT U D F O R S K E M E N N E S K E S Y N

Menneskesyn i socialt arbejde.indd 22

7/4/18 10:05 AM


Om bogens kapitler – en udforskning af menneskesyn Foruden denne indledning rummer bogen tre dele med i alt otte kapitler samt et afsluttende kapitel, hvori vi præsenterer en ny model for samspillet mellem udviklingen i menneskesyn, velfærdspolitikker, teknologier og viden om mennesket. Første del belyser og reflekterer over udviklingen af ideen om det produktive menneske gennem to kapitler. Det ene kapitel viser, hvordan forestillingen om det produktive menneske er opstået historisk som et centralt menneskesyn i den politiske udvikling af velfærd. En central drivkraft har været ønsket om velstand, udnyttelse af ressourcer samt økonomisk produktivitet. Dette belyses gennem tre historiske nedslag i perioderne 1930’erne-1950’erne, 1960’erne-1970’erne samt 1980’erne-2000’erne. De tre nedslag viser, hvordan der har eksisteret skiftende former for viden om årsagerne til, at nogle mennesker blev defineret som værende ’uproduktive’. I det historiske dokumentstudie kan vi se, at denne kamp om viden har været baseret på ontologiske modeller for sociale problemer, deres årsager, udtryk, beskaffenhed og konsekvenser. Det andet kapitel viser, hvordan ideer om produktivitet er på spil i dag. Ideen om det produktive menneske indskrives i dag i et stærkt økonomisk effektivitets- og udviklingsorienteret syn på mennesket (homo faber economicus), hvor produktivitet mere ensidigt knyttes til forventningen om arbejde og selvforsørgelse. Begge kapitler viser dog tilsammen, at der historisk og i nutidens sociale arbejde findes spor af alternative syn på mennesket, dels i form af andre og mere komplekse ontologiske modeller af mennesket baseret på dybdeontologisk viden om menneskelige og sociale problemer, dels i form af anderledes forståelser af det produktive menneske. Således kan det menneske, der opfattes som ’uproduktivt’ i en økonomisk forstand, være produktivt, fordi vedkommende rummer andre kvaliteter; nærmere bestemt kvaliteter, der refererer til ideer om det sociale og omsorgsfulde/ elskende menneske (homo faber socius og homo faber amans).

AT U D F O R S K E M E N N E S K E S Y N

Menneskesyn i socialt arbejde.indd 23

| 23

7/4/18 10:05 AM


Anden del udfolder gennem tre kapitler, hvordan nutidige økonomiske forestillinger om det produktive menneske præger udviklingen i menneskesyn i det sociale arbejde. I kapitel tre belyser vi, hvordan socialt arbejde er præget af et menneskesyn, der ser mennesket som havende ressourcer, det kan mobilisere. Disse ressourcer ses både som noget, der er det enkelte menneske iboende, og som noget, der udspringer af en forestilling om, at mennesket kan mobilisere og udnytte sit eget netværk. Denne ide om mennesket og dets netværk belyses i kapitel fire. Mobilisering af ressourcer og netværk knytter desuden an til en opfattelse af mennesket som aktivt og orienteret mod at udnytte alle former for potentialer til gavn for sig selv og sit eget liv. Dette menneskesyn trækker på komplekse kombinationer af velfærdspolitiske forestillinger, viden om mennesket (herunder forskning) samt teknologier, men også på socialarbejderes erfaringer og viden fra arbejdet med mennesker. Denne potentialisering af menneskets udviklingsmuligheder belyses i kapitel fem. På tværs af kapitlerne i denne del af bogen viser vi, at der sideløbende med fokusset på menneskets evne til at udnytte sine ressourcer, sit netværk og sine egne potentialer også findes spor af andre menneskesyn i socialt arbejde. Der findes også syn på, hvordan menneskers liv kan være præget af sociale forskelle og ulige adgang til ressourcer; hvordan mennesker kan være skrøbelige på grund af ikkeeksisterende netværk, sygdomme, sociale belastninger, sårbarheder, traumer m.m. i livet, der bevirker, at de ikke blot af sig selv og uden begrænsninger er i stand til eller har mulighed for at udvikle sig så at sige grænseløst i retning af det økonomisk produktive menneske. Dette er et menneskesyn, som ofte udspringer af mødet med samt indsigten og indlevelsen i konkrete menneskers liv. Kapitlerne viser således et skisma eller en dobbelthed i socialt arbejde, som kan forstås som en kamp om, hvordan mennesker, der har behov for hjælp, anskues. De viser, at der i socialt arbejde findes refleksioner over, hvordan ideen om det produktive menneske kan bidrage til inklusion, men også til eksklusion, hvor nogle mennesker presses, gøres

24 |

AT U D F O R S K E M E N N E S K E S Y N

Menneskesyn i socialt arbejde.indd 24

7/4/18 10:05 AM


mere sårbare, marginaliseres, ekskluderes fra hjælp og bliver henvist til at klare sig selv. Tredje del belyser gennem tre kapitler, hvordan forestillingen om det produktive menneske også indbefatter socialarbejderen og socialt arbejde. I dag forventes det også, at socialarbejdere aktivt og med blik for potentialer forandrer og udvikler deres arbejde, så de ser og udnytter knappe ressourcer (Nissen, 2018). Kapitel seks viser, at dette kræver, at socialarbejdere arbejder endnu mere fleksibelt, effektivt og tidsøkonomisk og indstiller sig på ideen om, at det er muligt at producere mere og bedre velfærd for samme eller færre ressourcer. I forsøget på at honorere denne logik opstår der på den ene side en orientering mod at opfinde nye måder at udføre socialt arbejde på, som rækker tilbage til klassiske ideer og syn på mennesket i socialt arbejde. På den anden side skaber denne logik et stærkere pres for, at mennesker, der kommer i berøring med socialt arbejde, er fleksible og kan forandre sig effektivt inden for kortere tidshorisonter. Det er som følge af denne logik, at nogle mennesker hurtigere kan blive sorteret fra som værende uden potentialer for udvikling og dermed ’spild af ressourcer’. Ovenstående logik er også tæt forbundet med de former for teknologier, der anvendes i socialt arbejde, og den viden om mennesket, de involverer. Kravet om fleksibilitet, effektivitet og tidsøkonomisering stiller også krav til socialarbejdernes professionalisme med hensyn til at kunne oversætte politiske, vidensmæssige og teknologiske sammenhænge til noget, der giver mening i socialt arbejde. Disse oversættelser drejer kapitel syv sig om. I kapitel otte belyser vi, hvad der ligger bag oversættelsen af teknologier og vidensformer til professionel meningsfuldhed. Det meningsfulde i socialt arbejde er stærkt knyttet til en særlig form for viden og et særligt menneskesyn. Denne viden er vanskelig at måle entydigt, blandt andet fordi den udspringer af det direkte møde med mennesker i vanskelige, udsatte og sårbare situationer. Det er en praktisk viden, som bygger på observationer, handlinger og erfaringer opnået i mødet med den anden. Som viden trækker den på sanselige kvalitative indtryk og udtrykker en

AT U D F O R S K E M E N N E S K E S Y N

Menneskesyn i socialt arbejde.indd 25

| 25

7/4/18 10:05 AM


kompleks forståelse af mennesket, der adskiller sig fra kvantificerbare ’informationer’; der er altså tale om en mere dyb viden og forståelse for kompleksiteten i menneskers liv. Netop denne dybe viden og indsigt i menneskets liv skaber en situationel forståelse i socialt arbejde, der gør det muligt at forbinde bredere samfundstendenser, værdier og ideer om velfærd med særlige lokale erfaringer. Bogens afsluttende kapitel præsenterer, med afsæt i bogens forudgående kapitler, en analytisk generaliseret beskrivelse af nutidige kampe om udviklingen i menneskesyn. Denne beskrivelse stiller skarpt på de konflikter og kampe, der er på spil i forståelsen af det produktive menneske. I forlængelse heraf præsenteres en ny model for refleksion over samspillet mellem udviklingen i menneskesyn i socialt arbejde, velfærdspolitikker, teknologier og viden om mennesket. Modellen fremstiller samspillet mere komplekst end den prisme, vi har præsenteret her i indledningen, fordi den viser muligheder for varierende samspil. Den kan bruges til at reflektere over udviklingstendenser og balancer i udviklingen i menneskesyn, inden for eller på tværs af områder i socialt arbejde – og den kan således give forståelse for og inspiration til, hvordan velfærd såvel som socialt arbejde kan udvikles i samfundet og for mennesker i sårbare, udsatte og vanskelige positioner. Endelig lægger vi op til en kritisk-konstruktiv diskussion om udviklingen i menneskesyn blandt andet ved at synliggøre et alternativt menneskesyn. Vi har forsøgt at skrive bogens kapitler på en måde, der bidrager til sådanne diskussioner. Vi gør brug af eksempler og citater fra vores historiske studie såvel som feltstudierne i socialt arbejde. Vi forsøger at formidle teoretiske perspektiver og refleksioner på enkel vis og i tæt samspil med eksemplerne. Vi bruger indimellem litterære eller poetiske eksempler, der kan bidrage til at løfte blikket og se med andre øjne på det felt, man måske som læser selv er en del af (jf. Antoft m.fl., 2010). Vi håber, at dette samlet set kan bidrage til eftertanke og levende diskussioner om, hvordan vores velfærd og sociale arbejde kan udvikle sig i fremtiden.

26 |

AT U D F O R S K E M E N N E S K E S Y N

Menneskesyn i socialt arbejde.indd 26

7/4/18 10:05 AM


Menneskesyn i socialt arbejde.indd 2

7/4/18 10:05 AM


kraft i udviklingen af menneskesyn. Dette kommer til udtryk i en forventning om, at hjælp til mennesker i sårbare positioner skal føre til selvforsørgelse – eller til at de kan klare sig selv ved at realisere egne ressourcer, netværk og potentialer for forandring. Hvad betyder det for socialt arbejde? Går noget tabt? Kommer nogen i klemme?

PIA RINGØ (red.)

Velfærdspolitiske ideer om det produktive menneske er en stærk driv-

Bogen er rig på eksempler fra socialt arbejdes praksis inden for beskæf-

Bogen giver nye perspektiver på udviklingen af velfærd og socialt arbejde og bidrager til refleksion over og diskussion om, hvordan vi betragter og behandler mennesker, der befinder sig i udsatte, sårbare eller vanskelige positioner.

PROFESSIONS |SERIEN

www.akademisk.dk

MENNESKESYN I SOCIALT ARBEJDE

tigelsesområdet, psykiatri- og handicapområdet, familie-, børne- og ungeområdet samt det boligsociale område. Forfatterne viser, at der findes menneskesyn, som i dag har trange kår, men som er vigtige, fordi de kan nuancere og udvide vores forestillinger om, hvad det vil sige at være et produktivt menneske.