Page 1

I denne anden og udvidede udgave præsenterer bogen dig for nye kapitler om automatisering af ord, fx ved hjælp af gentaget stavning, som knytter stavning og læsning sammen, og om makkerlæsning, hvor eleverne arbejder sammen i par og giver hinanden konstruktiv feedback.

Til bogen hører en særskilt kopimappe med alle kopiark til læsetræningen. Desuden rummer mappen omkring 190 lixede tekster til gentaget læsning med Ord pr. minut-metoden, nye alderssvarende tekster til en individuel, direkte vurdering af den enkelte elev samt tekster til afdækningen af elevens nærmeste zone for læseudvikling.

”Her er bogen, som vi dansklærere og læsevejledere har manglet, idet den giver konkrete bud på, hvordan vi med succes kan udvikle elevens læsning fra flydende til præcis, hurtig og udtryksfuld læsning.” Læsepædagogen

Flydende læsning i praksis

Ud over metoder beskriver bogen, hvordan du kan tilrettelægge forskellige læseforløb som et intensivt stilladserende læsekursus over 5 uger. Her får dine elever brug for alle de læsemetoder, de har lært i løbet af skoleåret. Bogen indeholder også forbedrede og helt nye skemaer til vurdering af elevernes fremskridt samt de nyeste oplæsningshastigheder.

Gertrud M.R. Brandt

”Flydende læsning i praksis” er en guide til undervisning i flydende læsning i indskolingen og på mellemtrinnet.

Gertrud M.R. Brandt

Flydende læsning i praksis Præcis, hurtig og udtryksfuld læsning 2. udgave

Fotograf: David Hjorth

Gertrud M.R. Brandt arbejder på Mørdrupskolen i Espergærde skoledistrikt som klasselærer og læsevejleder, og derudover holder hun kurser og foredrag rundt om i landet. Hun er uddannet lærer fra CVU i Odense og færdiggjorde sin PD som læsevejleder fra UCC i 2010.

www.akademisk.dk

Akademisk Forlag


FLYDENDE LÆSNING I PRAKSIS PRÆCIS, HURTIG OG UDTRYKSFULD LÆSNING Gertrud M.R. Brandt 2. udgave

Akademisk Forlag


Flydende læsning i praksis Gertrud M.R. Brandt © 2012, 2019 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler. Forlagsredaktion: Hanne Lyng Frandsen og Lene Kamuk Grafisk tilrettelægning: Tine Christoffersen | C-Grafik Omslag og illustrationer: Berger Joa Tryk: Balto Print Rettigheder: Vi har gjort, hvad vi kunne, for at indhente citat- og gengivelsesrettigheder. Rettighedsindehavere, som ønsker at gøre deres rettigheder gældende, bedes kontakte forlaget. 2. udgave, 1. oplag, 2019 ISBN: 978-87-500-5146-6

www.akademisk.dk


Indhold Forord

10

1. Hvordan bliver man en god læser?

13

Behov for gentaget læsning i Danmark

2. Hvad er flydende læsning?

16

18

Flydende læsning – en definition

18

Udvikling af flydende læsning – en proces

20

Læseforståelse 22 Det alfabetiske princip

25

Læsning af ord

26

Automatisering: Hurtig og præcis ordlæsning

30

3. Undervisning i ordets bogstavrække

38

Stavelsesdeling

41

Vokalglidning

43

Udtalen sammenlignes med bogstavrækken

45

Viden om morfemer

46

Undervisning i rimdele

48

Hvordan underviser man i og gennemgår ord i praksis?

49

5


Elevens fire læsestrategier ved selvstændig læsning af nye, svære ord

52

Opsummering 55

4. Gentaget stavning

56

Gentaget stavnings betydning for automatisering af ord

56

Stav og læs samme ord

58

Gentaget stavning af læste ord

59

Gentaget stavning af sætninger: Læsebogsdiktater

62

Opsummering 71

5. At læse sammenhængende tekst – hyppige ord

72

Hvornår er et ord hyppigt?

73

Forskellige metoder til at arbejde med de hyppige ord

74

Synlige ordbøger: Elevernes bro mellem læsning og s­ tavning

75

Mundtlig automatisering af ord

76

Skriftlig automatisering af ord

77

Giv eleverne mulighed for at give og få elevrespons under skriveprocessen

81

6. Udtryksfuld gentaget oplæsning (prosodi) 83

6

Prosodi afspejler og bidrager til læseforståelse

83

Hvad er prosodi?

84

Hvordan bidrager oplæsningens lyd til forståelse?

86

Flydende oplæsning er en bro mellem afkodning og f­orståelse

87

Oplæsning skal være en naturlig del af hele skoleforløbet

89

Syv Trin til en flydende oplæsning

91

Kunsten at læse op

95

Sæt rammerne for undervisningen

96

Didaktiske tilgange

97

Intrometode til flydende læsning: Lærerens udtryksfulde oplæsning

100

Opsummering

104


7. Intensivt forløb med løbende evaluering af udtryksfuld oplæsning

105

Introduktion til kopiark 12 og 13

105

Planlægning af et intensivt forløb med udtryksfuld o ­ plæsning

107

Didaktiske overvejelser over tekstvalg

108

Forløbet sættes i gang i klassen

110

Flere ideer med udtryksfuld oplæsning

115

Andre øvelser til udtryksfuld oplæsning

116

Evaluering af udtryksfuld oplæsning i 1. og 2. klasse

119

8. Effektive metoder til gentaget oplæsning

120

Den oprindelige metode

120

Fire vigtige faktorer, der udvikler elevernes flydende l­æsning

123

Ekkolæsning 124 Korlæsning 126 Makkerlæsning

126

Lærerens modeloplæsning og undervisning

127

Tandemlæsning 128 Gentaget læsning af en udfordrende tekst

129

Læseteater 132 Opsummering 133

9. Makkerlæsning – læsetræningens daglige rugbrød

136

Makkerlæsning understøtter trivslen i klassen

136

Makkerlæsning giver mulighed for flere former for d ­ ifferentiering

137

Basisregler for makkerlæsning

137

Hvor foregår makkerlæsning?

138

Sammensætning af makkerpar

139

Daglig rugbrødslektion med m ­ akkerlæsning

140

Makkerlæsning i fagtekster

150

Makkerlæsning i frilæsning

152

Makkerlæsning på en skærm

152

Opsummering

153

7


10. Ord pr. minut

155

Læsehastighed 155 Introduktion til metoden

157

Hvor hurtigt bør eleverne læse?

160

Planlægning af forløbet med Ord pr. minut

165

Fællesoplæg: Forbered klassen på forløbet

170

1. del af Ord pr. minut-metoden: Test af klassen

173

2. del af Ord pr. minut-metoden: Klassen træner l­æsehastighed

183

Næste dag i klassen

188

Opsummering 194 Opfølgning på læsetræningsforløbet

11. Flere træningsøvelser til Ord pr. minut-metoden

196

197

Stopuret 197 Staveøvelser 198 Stillelæsning 198 Læsehastighed i læsebogen

12. Sådan finder du egnede tekster

199

201

Valg af sværhedsgrad afhænger af støtte

201

Introduktion til betegnelserne alderssvarende og lix

202

Generel vurdering af teksters sværhedsgrad

205

Tekster til den direkte vurdering af hele klassen

207

Opskrift på egne lixede uddrag til Ord pr. minut-metoden

208

Tekster uden lix til de hurtigste elever samt elever fra 5.-6. klasse

209

Opsummering 210

13. Afdækning af zonen for nærmeste læseudvikling

211

Arbejdsgang 212 Udregning af læsehastighed for ord pr. minut

214

Analyse af eksempler på afdækning af zonen for n ­ ærmeste læseudvikling 215 Stikprøvekontrol

8

217


14. Få god effekt af stillelæsning

219

Problemerne ved selvstændig stillelæsning

219

Fordelene ved selvstændig stillelæsning

220

Motivation og stilladseringsmetoder

222

15. Bud på et intensivt stilladserende læsekursus i flydende læsning

224

Tid på året

225

Kursets formål

225

Mål for de fem uger

226

Arbejdet med at udvide ordforrådet

226

Kursets indhold af evalueringer og metoder til respons

227

Hold gang i læsningen efter læsekurset – også gerne i f­ritiden

231

Læselog 233

16. Lærervejledning til det intensive læsekursus fra 4. klasse

238

Inden kursusstart

238

Arbejdsgang UNDER læsekurset

245

Evaluering af det ­intensive l­æsekursus

253

Afslutning på ­læsekurset

253

Gode tiltag i undervisningen i løbet af et år

257

Krediteringer 259 Oversigt over kopiark 260 Litteratur 262

9


Forord Da jeg var færdig med min læreruddannelse og skulle i gang med at undervise i dansk, oplevede jeg hurtigt en usikkerhed over for at sætte eleverne på mellemtrinnet til at læsetræne. Flere af eleverne havde nemlig valgt ret svære bøger, hvilket viste sig, når de læste op for mig. Specielt Oliver, som hakkede sig gennem en tyk fagbog om leoparder. Han kunne måske afkode fire-fem ord, så gik han i stå. Den var alt for svær, og jeg foreslog flere gange, at han skulle læse noget andet. Men han ville ”læse” bogen færdig, og jeg havde ikke et godt argument for, at han skulle vælge en anden. Jeg var bange for, at jeg, ved at sætte min vilje igennem, ville træde ind over hans grænser og ødelægge en måske spirende læselyst. Desuden havde han en meget krakilsk far derhjemme, som tidligere havde været temmelig besværlig til en skole-hjem-samtale. Så Oliver fik lov til at beholde bogen om leoparder, jeg turde ikke andet. Senere, da jeg var i gang med læsevejlederuddannelsen, undrede det mig, hvor lidt vi her lærte om at udvikle den flydende læsning, efter at læsekoden er knækket. Desuden var det stadig svært som dansklærer at følge elevernes udvikling i læsning i det daglige – det gjaldt specielt den store mellemgruppe. Det blev til et subjektivt skøn. I klassen var der flere langsomme læsere, og den eneste metode til hastighedstræning, som jeg kendte til, var 5 x 5 x 5-metoden. Med den skal man læse i almindeligt tempo i 5 minutter, derefter spurtlæse (eventuelt med fartkort) for derefter igen at læse i almindeligt tempo, men forhåbentlig lidt hurtigere denne gang. Men den slog ikke til, der var ingen synlige resultater, og elevernes fornemmelse af deres egen udvikling var for tilfældig.

10


Derfor blev min interesse vakt for flydende læsning – specielt på mellemtrin-

net. En øjenåbner var The National Reading Panels resultater (NICHD 2000), som er en metaundersøgelse af en stor mængde læseforskning. Gruppen af forskere var udpeget af det amerikanske undervisningsministerium, og de undersøgte effekten af undervisning på fem områder inden for læsning – blandt andet sammenlignedes effekten af to måder at styrke flydende læsning på. Den forstærkede mit ønske om og mod til at afprøve nogle for mig nye forskningsbaserede metoder, for eksempel Ord pr. minut-metoden og andre former for gentaget oplæsning, som kunne hjælpe både lærere og elever til at finde det rette læseniveau og følge læseudviklingen i det daglige.

Denne bog er skrevet for at give lærerstuderende, læsevejledere, speciallære-

re og lærere i almindelighed en bedre indsigt i det mangesidige begreb ’flydende læsning’ og flere redskaber til at udvikle flydende læsning i praksis, end jeg havde, da jeg begyndte som lærer. For lærerstuderende kræver bogen dog en vis forhåndsviden om læsning. Det er desuden betydelig lettere at få det fulde udbytte af bogen, hvis man har erfaring med normalundervisningen fra indskoling til mellemtrinnet samt har mulighed for praktisk at afprøve metoderne. Men også lærere og elever i udskolingen kan have glæde af at afprøve metoderne. For en dansklærer kan det være en fordel de første gange at få hjælp af skolens læsevejleder eller få nogle af de andre dansklærere med på afprøvninger, så man kan udveksle erfaringer. Men alle metoder kan gennemføres af en enkelt lærer sammen med en hel klasse.

Første udgave af bogen har tydeligvis ramt et stort behov, og jeg er taknem-

melig for den store anerkendelse, det er at se bogen i brug blandt læsevejledere og lærere i skolen samt på lærer- og læsevejlederuddannelserne. Men siden udgivelsen for syv år siden har jeg selv oplevet et behov for en revidering og tilføjelser. Det drejer sig blandt andet om opdatering i forhold til Fælles Mål fra 2014 og nye læseundersøgelser, et nyt afsnit om gentaget stavning og en mere hensigtsmæssig struktur i den første del af bogen herunder uddybning af, hvordan man bruger makkerlæsning i den daglige undervisning. Der er også blevet tilføjet et helt nyt kapitel om, hvordan man kan sammensætte et intensivt læsekursus med løbende feedback og evaluering af den flydende læsning, mens eleverne læser i frilæsningsbøger. Til hjælp for at iværksætte denne bogs metoder kan du nu holde styr på alle kopiarkene ved hjælp af kopimappen. De praktiske metoder, der beskrives i bogen, håber jeg kan blive et godt hjælpemiddel til glæde for både lærere, elever og forældre.

11


Jeg håber, at denne nye udgave af bogen vil bidrage yderligere til interessen for og diskussionen af forskningen i og praktisk eksperimenteren med dette temmelig oversete område: udvikling af flydende læsning i praksis.

Jeg vil endnu en gang gerne rette en tak til min lærer, Lene Herholdt, på læ-

sevejlederuddannelsen, som opfordrede mig til at skrive. I denne udgave har Louise Rønberg været en vigtig sparringspartner og givet mig betydelig respons, inspiration, artikler og endda udarbejdet et forældrebrev til Ord pr. minut-metoden. Tusind tak for al din tid, Louise, dine velvalgte kommentarer og afbalancerede tilrettevisninger, når jeg var ved at ryge af sporet. Mine redaktører, Lene Kamuk og Hanne Lyng Frandsen, har været en uvurderlig stor hjælp i denne lange proces, tak for jeres store overblik, omhu med detaljer og ikke mindst gode samarbejde. Tak til ledelsen på min skole i Espergærde, som gennem årene har støttet eksperimenteringen med blandt andet læsekurserne. Og stor tak til mine kollegaer for ærlige tanker og lyst til at prøve nyt. Tak til alle de læsevejledere, lærere og elever, som har været med til at udvikle metoderne, give nyttig respons og input. Min far og mor, Mogens og Grethe Brandt, skal have en meget stor tak for deres udholdenhed og hjælp med at gennemlæse og tælle ord i mange af kopimappens tekster. Tak også til mine tre børn, Ditlev, David og Celestine, for at være stolte af mit projekt. Særlig tak til David for hjælp med fotografierne. Til sidst en stor og kærlig tak til min livsledsager, Roberto, for uendelig madlavning, tålmodighed og forståelse. Gertrud M.R. Brandt gertrudbrandt@hotmail.com December, 2018

12


1 Hvordan bliver man en god læser? Luna er 9 år og skal begynde i en ny skole. Hun kan godt lide at læse, men ikke for længe ad gangen. På den gamle skole måtte hun selv vælge, hvilke bøger hun ville læse, når de havde læsetræning. Luna valgte gerne de tykke bøger, for så syntes hun, at hun var dygtig. Problemet var bare, at hun ikke orkede at stave sig igennem alle de lange ord. I begyndelsen af timen prøvede hun, men snart sprang hun dem bare over og fandt i stedet på ord, som kunne passe. Faktisk kunne hun bedst lide bøger med billeder, for så kiggede hun mest på dem.

I den nye skole må man ikke helt selv vælge. Bøgerne er delt ind efter svær-

hedsgrad, og de bøger, Luna skal læse selv, har kun meget få svære ord. Luna skal også næsten hver dag læse nogle sider op for en makker. Når hun gør det, gør hun sig meget umage, og så er det sjovt at læse siderne igen, for så kan man rigtig nyde historien. Luna kan mærke, at hun bliver bedre til at læse de længere ord, og at hun heller ikke hele tiden får lyst til at se på billeder i bogen, billederne dukker nu automatisk op på grund af ordene inde i hovedet som en film. Det går bedre og bedre, for i begyndelsen kunne hun kun læse 44 ord pr. minut og havde mindst otte fejl. Nu læser hun snildt over 85 ord pr. minut og har kun en til to fejl. Klassen øver sig i at genlæse små tekststykker et par gange hver dag, og nogle gange tager de tid på, hvor mange rigtige ord de kan læse for deres læsemakker. Makkerne skal hjælpe hinanden. Lea læser lidt langsommere, men altid helt rigtigt, og det hjælper Luna. Næste dag får de nye nemme tekster. Nogle gange skal de læse tek-

13


sterne op, som om de var skuespillere. De får lov til at øve sig, og bagefter giver de point til hinanden, alt efter om de har husket at holde pause ved punktum, læst rigtigt, tydeligt og flere andre ting.

Luna går nu i en klasse, hvor man arbejder systematisk med gentaget oplæs-

ning med tydelig støtte og feedback fra lærere og kammerater, og det har udviklet hende til at blive en bedre afkoder. Hun forstår nu, hvad hun læser. Hun vælger heller ikke alt for svære bøger, for hun vil gerne forstå historierne. Luna har modtaget to helt forskellige former for læseundervisning: selvstændig læsning og gentaget læsning. Begge skoler ønsker at give den bedste læsetræning for at udvikle den flydende læsning, men tilbuddene er forskellige, og i Lunas tilfælde var det ikke nok med masser af tid til frilæsning.

Hvordan bliver man en god læser? Ved at læse meget. Jo mere man læser, jo

bedre bliver man. Derfor har der også altid været bred enighed om at opfordre og motivere elever til at læse så meget som muligt. De fleste skoler i Danmark har forløb med læsebånd og læsekurser, hvor eleverne sidder og læser. En omfattende amerikansk undersøgelse fra The National Reading Panel (NICHD 2000) har undersøgt denne tilsyneladende indlysende konklusion, at jo mere man læser, jo bedre bliver man. For man bliver sikkert bedre af at læse mere – men det kunne også være, at det bare er de gode læsere, der vælger at læse mere. To forskellige tilgange til udviklingen af flydende læsning blev sammenlignet, nemlig: ff Gentaget læsning, som motiverer eleverne til at læse tekster op med systematisk og tydelig støtte og feedback fra læreren. ff Selvstændig læsning, som motiverer eleven til at læse stille for sig selv, både i skolen og hjemme, men med minimal støtte og feedback. Undersøgelsen konkluderede, at: ff Gentaget oplæsning, som inkluderer støtte og hjælp fra lærere, kammerater eller forældre, har en signifikant og positiv indflydelse på ordlæsning, flydende læsning og læseforståelse. Metoderne egner sig til mange klassetrin og passer til såvel gode som svage læsere.

14


Og videre: ff Man kan ikke påvise nogen positiv effekt på den flydende læsning og udvikling af læseevnerne af undervisningstid sat af til selvstændig stillelæsning. Når man ikke kunne finde nogen positiv sammenhæng mellem selvstændig læsning og læseevner, så skyldes det, at forskningen ikke kunne designe de rigtige studier. Derfor kan man heller ikke fraråde selvstændig stillelæsning, som kan have en positiv effekt på udviklingen af ordforråd, læseforståelse og den flydende læsning.

Undersøgelsen konkluderede yderligere, at specielt for elever med utilstræk-

kelige ordafkodningsstrategier er det problematisk, hvis man bruger selvstændig stillelæsning som eneste metode til at udvikle flydende læsning (NICHD 2000: 16).

Undersøgelsen bliver af de fleste i forskningsverdenen regnet for en milepæl.

De tydelige positive effekter af at undervise i gentaget oplæsning samt den uklare effekt af at motivere elever i et tidsrum til selvstændig stillelæsning kom til at ryste den engelsksprogede skoleverden. Vanen med at sætte eleverne til at frilæse blev taget op til revision. Mange skoler holdt derefter helt op med at anvende stillelæsning som metode, og de lærere, der fortsatte, gjorde det nærmest hemmeligt og med dårlig samvittighed.

I Danmark har interessen været rettet mod andre dele af den store amerikan-

ske undersøgelses resultater, især at systematisk og direkte undervisning i bogstav og lyd er mere effektivt for læseudviklingen end usystematisk eller ingen direkte undervisning i bogstav og lyd. Hvordan man bedst læsetræner, har ikke rigtig været diskuteret i Danmark.

Men i 2013 udgav EVA en undersøgelse af læseudviklingen på mellemtrinnet,

der viste, hvilke faktorer der er forbundet med læsefremgang. Her kunne man blandt andet konstatere, at mange skoler giver plads og tid til frilæsning i de såkaldte læsebånd. Læsebånd praktiseres meget forskelligt, for eksempel hver dag i 20 minutter eller en hel uge hvert år. For alle skolerne gælder det, at alle skolens klasser og lærere er involverede. EVA kunne, som den amerikanske undersøgelse, ikke påvise, at læsebånd i sig selv har en betydning for elevernes udvikling af læsekompetencer (Danmarks Evalueringsinstitut EVA 2013: 156).

Man har siden undersøgt, hvad der skal til for, at selvstændig stillelæsning i

15


skoletiden virker. Det vil jeg uddybe i kapitel 14, og i kapitel 15 vil jeg give mit bud på et intensivt læsekursus med feedback og løbende evaluering af den flydende læsning fra 3.-4. klasse og opefter baseret på selvstændig læsning i frilæsningsbøger.

Behov for gentaget læsning i Danmark Nyere undersøgelser har vist, at undervisning i flydende læsning ikke kun hjælper på elevernes læsehastighed og præcise ordafkodning, men også generelt på deres læseforståelse (Kuhn & Stahl 2003, Kuhn m.fl. 2006, Rasinski & Hoffman 2003). Specielt læseundervisningsmetoder bygget på gentaget læsning og makkerlæsning, som øger den faktiske læsetid i sammenhængende tekst i forhold til et traditionelt læseprogram, styrkede elevernes evne til at læse præcist væsentligt. Derudover udviklede metoderne elevernes flydende læsning i langt højere grad, end man havde forventet (Stahl & Heubach 2005). Resultaterne er klare: ff Gentaget læsning, som motiverer eleverne til at læse tekster op med systematisk, tydelig støtte og feedback, fremmer elevernes læsefærdigheder. Anbefalingerne om at benytte andre og flere metoder til at læsetræne er mere relevante end før. For på trods af stor læseindsats og fokus på læseforståelse i flere år, har PIRLS-undersøgelsen fra 2016 dokumenteret et markant fald i 4. klassernes læsekompetence: Danmark er nu tilbage på niveauet for 2006, og i den enkelte klasse er der tre års forskel mellem de dygtigste og de dårligste (Mejding, Neubert & Larsen 2017). Faktisk viser PISA-undersøgelserne fra både 2015 og 2009, at det stadigvæk ikke er lykkedes at reducere andelen af meget svage læsere (Christensen 2016: 7). Der er stadig cirka 15 procent af eleverne, der ikke opnår funktionel læsekompetence. At nå frem til en flydende læsning kræver lang tids øvelse. De grundlæggende læsefærdigheder, elevernes læsefundament, skal være på plads, før de kan frigøre ressourcer til de mere avancerede forståelsesprocesser. Når afkodningen er på plads, må man formode, at der er grundlag for mere læselyst, hvilket rigtig mange danske 4. klasses elever desværre mangler: De var blandt de elever af alle deltagende lande i PIRLS-undersøgelsen, der udtrykte den laveste læseglæde. (Mejding, Neubert & Larsen 2017: 349). Desuden læser elever i 4. klasse ikke nær så ofte i fritiden som for fem og ti år siden, og

16


når de gør, er det ikke så lang tid ad gangen (Mejding, Neubert & Larsen 2017: 348). Det er bekymrende, for det er en ond cirkel. Børn, der oplever det som anstrengende at læse, har naturligvis ikke lyst til at læse mere, men mindre. Derfor skal der iværksættes flere og effektive metoder for at læsetræne og udvikle en præcis og hurtig ordgenkendelse, som ikke kun er baseret på individuel frilæsning, men på en vifte af forskellige metoder, som fremmer flydende læsning.

Flydende læsning er en multifacetteret kompetence, som kan udvikles på rig-

tig mange måder. I de følgende kapitler beskriver jeg en række teoretisk funderede metoder, som giver indsigt i elevernes aktuelle læseniveau og mulighed for at følge deres udvikling. Undervejs får du desuden svar på spørgsmålene: •• Hvilke forskellige processer bidrager til en flydende læsning? •• Hvordan automatiserer man ord? •• På hvilke forskellige måder understøtter man automatiseringsprocessen? •• Hvordan arbejder man med gentaget oplæsning med systematisk og tydelig støtte og feedback ud fra forskningsbaserede metoder? •• Hvordan kan man måle og evaluere flydende læsning? •• Hvilke tekster skal bruges, og hvordan finder man en passende sværhedsgrad? •• Hvordan kan man sammensætte et intensivt læsekursus, hvor man løbende kan følge elevernes fremgang i forhold til afkodning, ordforråd og den flydende læsning? I hvert kapitel vil metoderne blive fulgt op af praktiske øvelser, som kan anvendes til hele klassen.

17


I denne anden og udvidede udgave præsenterer bogen dig for nye kapitler om automatisering af ord, fx ved hjælp af gentaget stavning, som knytter stavning og læsning sammen, og om makkerlæsning, hvor eleverne arbejder sammen i par og giver hinanden konstruktiv feedback.

Til bogen hører en særskilt kopimappe med alle kopiark til læsetræningen. Desuden rummer mappen omkring 190 lixede tekster til gentaget læsning med Ord pr. minut-metoden, nye alderssvarende tekster til en individuel, direkte vurdering af den enkelte elev samt tekster til afdækningen af elevens nærmeste zone for læseudvikling.

”Her er bogen, som vi dansklærere og læsevejledere har manglet, idet den giver konkrete bud på, hvordan vi med succes kan udvikle elevens læsning fra flydende til præcis, hurtig og udtryksfuld læsning.” Læsepædagogen

Flydende læsning i praksis

Ud over metoder beskriver bogen, hvordan du kan tilrettelægge forskellige læseforløb som et intensivt stilladserende læsekursus over 5 uger. Her får dine elever brug for alle de læsemetoder, de har lært i løbet af skoleåret. Bogen indeholder også forbedrede og helt nye skemaer til vurdering af elevernes fremskridt samt de nyeste oplæsningshastigheder.

Gertrud M.R. Brandt

”Flydende læsning i praksis” er en guide til undervisning i flydende læsning i indskolingen og på mellemtrinnet.

Gertrud M.R. Brandt

Flydende læsning i praksis Præcis, hurtig og udtryksfuld læsning 2. udgave

Fotograf: David Hjorth

Gertrud M.R. Brandt arbejder på Mørdrupskolen i Espergærde skoledistrikt som klasselærer og læsevejleder, og derudover holder hun kurser og foredrag rundt om i landet. Hun er uddannet lærer fra CVU i Odense og færdiggjorde sin PD som læsevejleder fra UCC i 2010.

www.akademisk.dk

Akademisk Forlag

Profile for Akademisk Forlag

Flydende læsning i praksis  

2. udgave Af Gertrud Brandt

Flydende læsning i praksis  

2. udgave Af Gertrud Brandt