Effektiv undervisning

Page 1

Effektiv undervisning EN HÃ…NDBOG FOR DIG, DER UNDERVISER SOM EN DEL AF DIT JOB

AKADEMISK FORLAG

Troels Bom



Effektiv undervisning. En håndbog for dig, der underviser som en del af dit job © 2017 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Forlagsredaktion: Vibeke Nørgaard Sats: Sinikka Mckay Omslagslayout: Sinikka Mckay Tryk: Livonia Print 1. udgave, 1. oplag, 2017 ISBN: 978-87-500-5142-8 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler. www.akademisk.dk


INDHOLD

Forord ........................................................................................................ 8 Bogens opbygning .................................................................................... 9 KAPITEL 1. EFFEKTIV UNDERVISNING .................................................. 11 Om kunsten at gøre undervisning virkningsfuld Hvad er god undervisning? Hvad er et godt kursus? ........................... 11 Tre afgørende forudsætninger for effektiv undervisning ....................... 13 KAPITEL 2. LÆRING OG LÆREPROCESSER ......................................... 14 Om kunsten at skabe gunstige læringssituationer for deltagerne Læring er en aktiv proces i den enkelte ................................................ 14 Man lærer ved at bygge oven på det, man allerede ved og kan............ 15 Simple og komplekse læreprocesser ..................................................... 16 KAPITEL 3. PLANLÆGNING AF UNDERVISNING .................................. 19 Om kunsten at gøre deltagernes læring til omdrejningspunktet for din undervisning Hvorfor planlægge? ............................................................................. 19 Hvordan planlægge? ............................................................................ 19 Emnestyret planlægning – den faglogiske fælde .................................. 20 Deltager- og praksisorienteret planlægning ......................................... 21 Målanalyse og forløbsplan .................................................................... 23 Målanalyse ........................................................................................... 24 Fra målanalyse til forløbsplan ............................................................... 34 Forløbsplan .......................................................................................... 37 Brug af forløbsplanen – mødet med deltagerne ................................... 45 KAPITEL 4. UNDERVISNINGSMETODER ................................................ 48 Om kunsten at skabe aktive og udfordrende læreprocesser Pointerne styrer metodevalget ............................................................. 48 Metodernes forskellige kvaliteter ......................................................... 49

4

Effektiv undervisning


De vigtigste undervisningsmetoder i din værktøjskasse ........................ 51 Mixerpulten .......................................................................................... 69 Træning ................................................................................................ 70 Indledning til og opsamling på metoderne (metodefisken) .................. 71 Fortrolighed med metoderne................................................................ 73 KAPITEL 5. UNDERVISNINGSPRINCIPPER ............................................ 74 Om kunsten at skabe den mest hensigtsmæssige læreproces for deltagerne Det deduktive princip og det induktive princip .................................... 75 Deduktivt eller induktivt princip? ......................................................... 78 Det formelle princip og det funktionelle princip ................................... 80 Helhedsprincippet og elementprincippet.............................................. 80 Brug af undervisningsprincipper ........................................................... 81 KAPITEL 6. FORSTÅELSESVÆRKTØJER: VISUALISERING – SPØRGSMÅL – EKSEMPLER ......................................................................................... 83 Om kunsten at fokusere deltagernes opmærksomhed og skabe genveje til forståelse Opmærksomhedsstyring ....................................................................... 83 Visualisering ......................................................................................... 85 Spørgsmål ........................................................................................... 91 Eksempler............................................................................................. 95 Det handler om deltagerorientering ..................................................... 96 KAPITEL 7. AKTIVE MÅL I UNDERVISNINGEN ...................................... 98 Om kunsten at gøre målene til et fælles anliggende og bruge dem som et aktivt styringsredskab i undervisningen Fase 1. Hvordan kan vi give deltagerne ejerskab til målene? ................ 99 Fase 2. Hvordan kan deltagerne arbejde aktivt i forhold til målene? .. 100 Fase 3. Hvordan kan vi evaluere på opnåelsen af målene? ................. 101 KAPITEL 8. TRANSFER AF UNDERVISNING ......................................... 103 Om kunsten at sikre, at det lærte bliver brugt i praksis Transferbarrierer ................................................................................. 103 FØR kurset ......................................................................................... 105

Effektiv undervisning

5


UNDER kurset .................................................................................... 107 EFTER kurset ..................................................................................... 108 Kombination af kursusbaserede og jobbaserede læringsformer .......... 110 KAPITEL 9. EVALUERING AF UNDERVISNING ..................................... 112 Om kunsten systematisk at bruge evaluering med henblik på at skærpe læring og effekt 1. Responsniveau ............................................................................... 113 2. Læringsniveau ................................................................................ 116 3. Adfærdsniveau ............................................................................... 118 4. Resultatniveau ............................................................................... 119 Underviserens selvevaluering ............................................................. 120 KAPITEL 10. UNDERVISERROLLEN...................................................... 121 Om kunsten at bruge sin personlige kommunikation til at understøtte deltagernes læreprocesser Opgaven som underviser .................................................................... 121 Underviserens personlige kommunikation .......................................... 123 Professionelt nærvær ......................................................................... 125 Din trivsel i underviserrollen ............................................................... 127 KAPITEL 11. LÆRINGSMILJØ ............................................................. 129 Om kunsten at udvide rummet for, hvad vi kan sammen Rummet for, hvad vi kan sammen....................................................... 129 Etablering af læringsmiljø ................................................................... 131 KAPITEL 12. VANSKELIGE SITUATIONER I UNDERVISNINGEN .......... 133 Om kunsten at gribe læringsmulighederne, når der er høj søgang i undervisningen Når deltagerne skal forandre sig ......................................................... 133 Håndtering af vanskelige situationer .................................................. 134 Dit personlige beredskab .................................................................... 136 Forebyggelse af vanskelige situationer ............................................... 137

6

Effektiv undervisning


KAPITEL 13. 2-LÆRERUNDERVISNING (TEAMTEACHING) ............... 139 Om kunsten at skabe yderligere værdi for deltagerne, når I er to, der underviser sammen Fælles planlægning ............................................................................ 139 Samspil i undervisningssituationen ..................................................... 140 Fælles evaluering................................................................................ 141 KAPITEL 14. EFFEKTIV UNDERVISNING, RESUMÉ ............................. 143 Om kunsten at gøre undervisning virkningsfuld – de vigtigste komponenter STIKORD ................................................................................................ 148

Effektiv undervisning

7


Forord

Denne bog henvender sig til dig, der som en del af dit job underviser eller er på vej til at skulle undervise voksne medarbejdere eller kolleger. Dine forudsætninger er formentlig en betydelig faglig ballast på dit felt, og din opgave er at lade denne faglige ballast komme dine deltagere til størst mulig gavn. Bogen er med andre ord en håndbog for undervisere i arbejdslivet. Sigtet med bogen er at give dig forståelse, metoder og værktøjer, der gør dig i stand til at præstere kompetent undervisning. Undervisning, der gør en reel forskel. Det er en praktisk og praksisnær indføring i at undervise – en guide med en lang række anvisninger på, hvordan du konkret griber opgaven an med at planlægge og gennemføre undervisning, så det skaber effekt, og så du samtidig opnår den fornødne sikkerhed i underviserrollen. Du lærer selvsagt ikke at undervise alene ved at læse en bog. Det kræver træning. Bogen kan hjælpe dig til at skærpe din forståelse og fastholde dit fokus, samtidig med at du træner og udvikler din undervisningspraksis. Selv om du har undervist i mange år, vil der stadig være meget at hente ved at følge den systematik, bogen præsenterer. Bogen har skarpt fokus på det, der virker; på hvordan du skaber så høj læring og så høj effekt som muligt med din undervisning. Du får således ikke det store teoretiske overblik over voksenpædagogikken, men der er henvisninger til supplerende litteratur. En stor tak til Pia Johanne Nielsen, ansvarlig for de voksenpædagogiske kurser på Kursustrappen Frederiksberg, til Carsten Daugaard, undervisningsog ledelseskonsulent i Business Guides, og til Hanne Pilegaard, selvstændig ledelseskonsulent og facilitator, for sparring og feedback på den version, du sidder med her. Og ligeledes stor tak til Kirsten Bynge, udviklingskonsulent i DSB, for medvirken til idéudvikling, sparring og feedback i forbindelse med en udgave af bogen målrettet DSB. Søborg, 2017 Troels Bom

8

Effektiv undervisning


Bogens opbygning

Du kan læse bogen fra ende til anden og dermed få en generel introduktion til det at undervise som en del af dit job. Du kan også bruge bogen som opslagsværk. I stikordsregistret bag i bogen kan du søge efter specifikke begreber. Bogens to første kapitler introducerer det fundament, hele bogen bygger på. I kapitel 1 introduceres begrebet effektiv undervisning og tre afgørende forudsætninger for at skabe effektiv undervisning. I kapitel 2 præsenteres begreberne læring og læreprocesser som de begreber, vi som undervisere skal bruge som pejlemærker i alt, hvad vi foretager os. De næste fire kapitler fokuserer på alt det grundlæggende ved planlægning og tilrettelæggelse af undervisning. Det man også kunne kalde undervisningens håndværk. Kapitel 3 er en introduktion til planlægning af undervisning med præsentation af planlægningsværktøjerne målanalyse og forløbsplan. Kapitel 4 præsenterer de mest almindeligt anvendte undervisningsmetoder, og hvordan du bruger dem til at opbygge læreprocesser. Kapitel 5 drejer sig om, hvordan du med dit valg af undervisningsprincipper kan give læreprocessen helt forskellige kvaliteter. Endelig handler kapitel 6 om tre forståelsesværktøjer: visualisering, spørgsmål og eksempler. Fælles for de tre værktøjer er, at de fokuserer deltagernes opmærksomhed og skærper deres forståelse. De tre næste kapitler stiller skarpt på effekten af undervisning. Kapitel 7 om aktive mål i undervisningen, drejer sig om, hvordan du engagerer deltagerne i forhold til målene og gør dem til et aktivt styringsredskab i din undervisning. I kapitel 8 introduceres begrebet transfer af undervisning, som handler om, hvordan du støtter deltagerne i at overføre det lærte til anvendelse i praksis. Kapitel 9 drejer sig om evaluering af undervisning, herunder om, hvordan du kan bruge evaluering til at skærpe fokus på læring og effekt. Herefter drejer vi i de næste fire kapitler perspektivet over mod den relationelle og kommunikative side af undervisning. I kapitel 10 er der fokus på underviserrollen; hvad opgaven som underviser grundlæggende går ud på, og

Effektiv undervisning

9


hvordan du bruger dig selv i rollen. I kapitel 11 om læringsmiljø introduceres rummet for, hvad vi kan sammen, som ramme for at skabe gunstige læringsbetingelser for deltagerne. Kapitel 12 drejer sig om, hvad der er på spil, og hvordan du kan navigere i de vanskelige situationer, du som underviser kan komme ud for. Endelig handler kapitel 13 om 2-lærerundervisning, altså de situationer, hvor I er to undervisere, der underviser sammen, og hvordan det kommer deltagerne til størst mulig gavn. Bogens sidste kapitel, kapitel 14, er et resumé af de vigtigste komponenter i at skabe effektiv undervisning.

10

Effektiv undervisning


KAPITEL 1

Effektiv undervisning Om kunsten at gøre undervisning virkningsfuld Hvad er god undervisning? Hvad er et godt kursus? Er det, når underviseren performer godt? Er undervisningens kvalitet ligefrem proportional med mængden af tjekkede slides? Er det, når deltagerne føler sig inspirerede og har det sjovt? Eller når deltagerne scorer undervisningen til en ren 5’er (ud af 5) ved den afsluttende tilfredshedsmåling? Det rækker ikke helt, vel? Selv om disse kvaliteter ofte vil få os til at sige, at det var et godt kursus. Men godt i hvilken forstand? Hvad skal undervisning vurderes ud fra? Hvilken kvalitetsstandard? Bogen her introducerer begrebet effektiv undervisning. ’Effektiv’ betyder virkningsfuld. Tankegangen er, at en afgørende standard for god undervisning er, at undervisningen har en reel effekt, at den skaber en virkning, at den gør en forskel. I en arbejdsrelateret kontekst indebærer det, at deltagerne som resultat af undervisningen udvikler eller ændrer deres adfærd i praksis i den ønskede retning, at undervisningen dermed bidrager til den forandring, der var formålet med undervisningen, og, i sidste ende, bidrager til at indfri de organisatoriske eller forretningsmæssige mål, undervisningen udspringer af. Vi kan således først vurdere, om undervisningen har været effektiv, når deltagerne er tilbage i deres job, og vi kan se den virkning, undervisningen har afstedkommet. Desværre er der rigtig meget undervisning, der reelt ikke gør den store forskel. Undervisning, hvor deltagerne efter undervisningen ’går hjem og gør som de plejer’. Så det kommer ikke af sig selv. Det kræver en bevidst og systematisk indsats.

Effektiv undervisning

11


Tre afgørende forudsætninger for effektiv undervisning Hvad skal der så til, for at undervisning bliver effektiv? Tre forudsætninger er helt afgørende:

Tre forudsætninger for effektiv undervisning 1. Planlægningen skal være styret ud fra deltagernes læringsbehov i praksis 2. Undervisningen skal give deltagerne de bedst mulige betingelser for at tilegne sig stoffet 3. Undervisningen skal give deltagerne de bedst mulige betingelser for at overføre det lærte til anvendelse i praksis.

1. Planlægningen skal være styret ud fra deltagernes læringsbehov i praksis Det er i praksis, vi skal se virkningen af undervisningen. Derfor skal vi tage udgangspunkt i praksis, når vi planlægger. Nærmere bestemt i den forskel, vi ønsker at skabe med undervisningen. Det indebærer, at vi skal stille kikkertsigtet ind på det, deltagerne skal kunne gøre bedre eller anderledes i deres job i relation til emnet, og herudfra formulere undervisningens mål. Og på det grundlag tilrettelægge et forløb, der systematisk fokuserer på at opnå disse mål. Det er et spørgsmål om planlægningsmetodik og om at orientere sig mod praksis. 2. Undervisningen skal give deltagerne de bedst mulige betingelser for at tilegne sig stoffet Helt central i effektiv undervisning er den proces, hvor deltagerne tilegner sig stoffet. Det er på ingen måde tilstrækkeligt, at deltagerne bliver præsenteret for det stof, de skal lære. Det afgørende er, at de tager det til sig; at det kommer til at give mening for dem, at de integrerer det i det, de allerede ved og kan, og at det dermed bliver brugbart for dem. At det bliver en del af deres aktive beredskab. Først når det sker, giver stoffet reelt værdi for deltagerne, og først dér er forudsætningerne lagt for, at det kan

12

Effektiv undervisning


komme til at gøre en forskel for dem i deres hverdag. Det er et spørgsmål om pædagogik og om undervisningsmetodik. Et spørgsmål om at skabe virkningsfulde læreprocesser. 3. Undervisningen skal give deltagerne de bedst mulige betingelser for at overføre det lærte til anvendelse i praksis Tilbage står, for at vi kan tale om effektiv undervisning, at det rent faktisk lykkes for deltagerne at bruge det lærte i deres hverdag. Det er på ingen måde givet, selv hvis målene har været skarpe og deltagernes umiddelbare læring har været høj. For at give deltagerne ordentlige betingelser for at anvende det lærte i deres job skal undervisningen være tæt og tydeligt knyttet an til praksis, deltagerne skal, når undervisningen slutter, være helt klar på, hvad de skal hjem og gøre som konsekvens af undervisningen, og ikke mindst skal betingelserne i praksis være til stede, for at de kan gå hjem og bruge det lærte. Ellers bliver effekten derefter. Det er et spørgsmål om konsekvent at fokusere på anvendelsen af det lærte og om at forholde sig til den organisatoriske kontekst, hvori det lærte skal bruges. Det er en kunst at undervise effektivt. Det er en kunst at lykkes i forhold til disse tre afgørende forudsætninger. Det er her, vandene skiller, hvis du seriøst vil gøre dig som en kompetent underviser. Det er her, det bliver rigtig spændende – og sjovt – at undervise, og her, det for alvor bliver spændende og sjovt at være deltager i din undervisning. Det er her, resultaterne skabes. Bogen her introducerer dig til, hvordan du planlægger og praktiserer effektiv undervisning. God fornøjelse!

Tænk over disse spørgsmål, inden du går videre • Hvad fangede din opmærksomhed vedrørende begrebet effektiv undervisning? • Hvilke konsekvenser kan du umiddelbart se, at begrebet effektiv undervisning har for den måde, du ser din opgave som underviser på?

Effektiv undervisning

13


Troels Bom har gennem mange år beskæftiget sig med dels at træne fagpersoner i at undervise på en effektiv og deltagerorienteret måde, dels at sikre effekt af lære- og forandringsprocesser i virksomheder og organisationer.

Effektiv undervisning er til dig, der som en del af dit job underviser eller er på vej til at skulle undervise voksne medarbejdere eller kolleger. I bogen får du en lang række værktøjer og metoder til at planlægge, gennemføre og evaluere deltager- og praksisorienteret undervisning. Bogen er velegnet som grundbog på Almen Voksenpædagogisk Grunduddannelse (AVG) og på virksomhedsinterne kurser i undervisning og formidling. ”Nu har jeg læst bogen – og jeg er begejstret! Jeg er især vild med understregningen af, hvor vigtigt det er at træne, for at tingene for alvor sidder fast. Og skiftet imellem refleksion og handling. Man bliver klog af at læse den. Alt i alt en virkelig god og brugbar bog!” Hanne Pilegaard, facilitator og coach hos Happy Workplace

9

788750

051428


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.