Æresrelateret social kontrol

niveau og refererer til de vigtigste publikationer inden for feltet. Sprog, andre følelsesmæssige indslag, hvilket skaber tillid, troværdighed og saglighed” (lektor i socialt arbejde Pernilla Ouis).

”Bogen er storartet og vigtig; den samler en masse ting, som ellers sejler rundt hver for sig uden ankerplads eller rejsefæller. Og så er det så godt at se et selvbehersket begreb om kultur gøre nytte i forståelsen af noget, som rent faktisk finder sted i verden” (dr.phil. i antropologi Anne Knudsen).

Æresrelateret social kontrol bygger på antropologisk og sociologisk teori om ære, skam og vold, samtidig med at den bidrager til en mere generel forståelse af kultur, patriarkalske familieformer og forandringer i personlige liv. Bogen bygger også på interviews med fagpersoner, beretninger fra debattører og forfattere med etnisk minoritetsbaggrund og diskussioner fra debatter og foredrag. Tilsammen giver erfaringer og refleksioner fra teori og praksis et levende indblik i fænomenet.

Bogen diskuterer desuden konkrete implikationer, handlemuligheder og dilemmaer, man som fagperson støder på i mødet med borgere, der er underlagt æresrelateret social kontrol.

www.akademisk.dk

”Jeg synes, der mangler muligheder for at bruge sine rettigheder. Men det er jo en kæmpe kulturel omvæltning eller

Æresrelateret social kontrol

stil og tone er fri for moralsk panik og

Sofie Danneskiold-Samsøe Yvonne Mørck Bo Wagner Sørensen

”Bogen har et meget højt videnskabeligt

Æresrelateret social kontrol udfordrer fagfolk, som møder borgere, der er underlagt en æreskultur. For æreskultur bryder med individuelle rettigheder, altså retten til at bestemme over egen krop, følelser, relationer og identitet. Bogen giver fagfolk et solidt ståsted, når de møder udfordringer med denne form for social kontrol. Den henvender sig til forskere, fagpersoner og studerende inden for velfærdsprofessionerne og alle andre, der ønsker at forstå, hvad der motiverer æresrelateret social kontrol.

Sofie Danneskiold-Samsøe • Yvonne Mørck • Bo Wagner Sørensen

kønsrolleomvæltning.” Sådan fortæller en fagperson, der arbejder med kvinder, som lever med æresrelateret social kontrol. Kvinder, der må tage hensyn til familie og slægt før sig selv for, ”hvad vil folk sige?” Deres ærbarhed er nemlig ikke alene deres egen sag, men hele

Teori og praksis i socialt arbejde

AKADEMISK FORLAG

familiens og slægtens. Derfor har alle en opgave i at beskytte familiens omdømme.

Æresrelateret social kontrol

Æresrelateret social kontrol.indd 1

18/12/2018 08.15

Æresrelateret social kontrol.indd 2

18/12/2018 08.15

Sofie Danneskiold-Samsøe, Yvonne Mørck & Bo Wagner Sørensen

Æresrelateret social kontrol Teori og praksis i socialt arbejde

Akademisk Forlag

Æresrelateret social kontrol.indd 3

18/12/2018 08.15

Æresrelateret social kontrol Sofie Danneskiold-Samsøe, Yvonne Mørck & Bo Wagner Sørensen © 2019 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont 1. udgave, 1. oplag, 2019 Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/undervisning.

Forlagsredaktion: Morten Tinning Sørensen Grafisk tilrettelægning og sats: Demuth Grafisk Bogen er sat med Garamond og Avenir Omslag: Joa Berger Forsideillustration: Anna Samsøe Tryk: Livonia Print ISBN: 978-87-500-5349-1 På Akademisk Forlag benytter vi både anonym og kendt fagfællevurdering (peer review) af manuskripter i forbindelse med beslutning og udgivelse og i den videre redigeringsproces.

Det bidrager til lærebøger af høj kvalitet og efterkommer Forsknings- og Innovationsstyrelsens krav til forskeres publiceringspoint. Denne bog er fagfællebedømt.

Akademisk Forlag Vognmagergade 11 1148 København K www.akademisk.dk

Æresrelateret social kontrol.indd 4

18/12/2018 08.15

INDHOLD

Forord Indledning Fagfolks tvivl og dilemmaer Omfanget af æresrelateret social kontrol På sporet af æreskulturen Bogens opbygning

9 10 10 14 16 18

Kapitel 1: Hvad er æresrelateret social kontrol?

20 Begrebsforvirring 20 Det almene begreb social kontrol 24 Særlige begreber om æresrelateret social kontrol 31 Et analytisk begreb om æresrelateret social kontrol 34 Hvilken social orden er gældende?

34 Med hvilket formål udøves social kontrol?

38 Hvilke afvigende handlinger udøves den sociale kontrol over for?

41 Hvilke former for social kontrol anvendes?

43 Hvem udøver social kontrol mod hvem?

45 Hvilke virkninger har den sociale kontrol?

46 Definition af æresrelateret social kontrol 47 Implikationer for fagpersoner 48 Kapitel 2: Æresrelateret social kontrol på dagsordenen Migration til Danmark Høring om social kontrol Nationale strategier og opdrag fra myndigheder Forskning om æresrelateret social kontrol Stemmer fra etniske minoriteter Implikationer for fagpersoner

Æresrelateret social kontrol.indd 5

49 49 52 53 56 58 59

18/12/2018 08.15

Kapitel 3: Æresrelateret social kontrol og vold 61 Emine, ung kvinde med tyrkiske rødder 62 Hvad er det, Emine udsættes for?

68 Æresrelateret vold og social kontrol 72 Kønskultur og kønslogik 74 Voldsformer 78 Voldsforståelse 80 Implikationer for fagpersoner 84 Kapitel 4: Æresrelateret social kontrol og kultur Debatten om kultur i forhold til æresrelateret social kontrol Kulturbegrebet i antropologien Det folkelige kulturbegreb Det analytiske kulturbegreb Samtykke til underordning Den underforståede ærbarhed Skal muslimske kvinder reddes – af hvem og til hvad?

Implikationer for fagpersoner

88 88 91 93 97 100 104 110 112

120 Kapitel 5: Patriarkalsk forbundethed To familielogikker 123 Familierelationer og -dynamikker 125 Bror/søster-relationen 126 Mor/datter-relationen 127 Mor/søn/hustru-trekant 130 Æreskodeks og ‘ansigtets tyranni’ 131 Skyld og skam 134 Patriarkalsk forbundethed i Skandinavien 135 Kvinden som kultur- og traditionsbærer 138 Implikationer for fagpersoner 140 Kapitel 6: Familielivets brændpunkter Fire brændpunkter Kæresteri

Æresrelateret social kontrol.indd 6

142 142 144

18/12/2018 08.15

Homoseksualitet 148 Blandede ægteskaber og parforhold 151 Skilsmisse 156 Haltende ægteskab 162 Implikationer for fagpersoner 165 Kapitel 7: Intimt medborgerskab Migration og forandringer i det personlige og intime liv Intimt medborgerskab Intimitetsformer Traditionelle intimiteter Moderne intimiteter Senmoderne intimiteter Udfordringer og transformationer Implikationer for fagpersoner

168 168 173 177 178 179 180 182 185

Kapitel 8: Handlemuligheder og dilemmaer Almene eller særlige tilgange?

Universelle rettigheder eller kulturelle sædvaner?

Rammesætte for at frisætte?

Stole eller tvivle på borgerne?

Intervenere eller respektere privatlivet?

Almindelig opdragelse eller æresrelateret social kontrol?

Ofre, udøvere eller bagland?

Undersøge eller underrette?

Kulturelt tæt på eller fjernt fra?

Et nyt begreb om ære

187 188 194 199 202 207 211 217 220 226 234

Litteraturliste 238 Interviews med fagfolk 2016-2018 281 Deltagerobservationer 2015-2018 284 Bogens forfattere 288 Noter 289

Æresrelateret social kontrol.indd 7

18/12/2018 08.15

Æresrelateret social kontrol.indd 8

18/12/2018 08.15

FORORD

En fagbog som denne involverer mange mennesker, der på forskellig vis har bidraget til dens tilblivelse.

Først og fremmest tak til Morten Tinning Sørensen fra Akademisk Forlag, der inviterede os til at skrive bogen. Tak for stor opbakning til projektet. Også tak til billedkunstner Anna Samsøe for illustration til bogens forside.

Det er vigtigt for os at bygge bogens analyser på et solidt empirisk grundlag. Det har 44 fagpersoner bidraget til ved at fortælle om deres erfaringer fra deres faglige praksis i 19 interviews. Tak til alle for åbent og tillidsfuldt at dele jeres erfaringer. Se liste over fagpersoner, der har bidraget, sidst i bogen.

Det er også vigtigt at bygge analyserne på et solidt teoretisk grundlag og at få dem afprøvet i dialog med forskerkolleger, fagkolleger og studerende. Professor emerita i kønsstudier Bente Rosenbeck har læst udkast til bogen, og tidligere projektchef ved Etnisk Ung Susanne Willaume Fabricius har læst udkast til kapitel om fagfolks muligheder og dilemmaer. En særlig tak til jer for kyndig og konstruktiv respons undervejs.

Tak også til kolleger og studerende ved Institut for Socialt Arbejde og studerende på modulet om æresrelateret vold og social kontrol under Den Sociale Diplomuddannelse ved Københavns Professionshøjskole, som har bidraget med nyttige og tankevækkende kommentarer og diskussioner.

Sidst, men ikke mindst, stor tak til lektor i socialt arbejde og docent i sundhed og samfund Pernilla Ouis og dr.phil. i antropologi Anne Knudsen for at fagfællebedømme bogen. I har med stor faglig indsigt bidraget konstruktivt til arbejdet.

Yvonne Mørck, Bo Wagner Sørensen og Sofie Danneskiold-Samsøe, december 2018 9

Æresrelateret social kontrol.indd 9

18/12/2018 08.15

INDLEDNING

Ære forbindes i alle samfund med noget positivt.1 Det handler om værdi i egne og andres øjne, om selvrespekt og social respekt. Man opnår ære ved at blive anerkendt for sine handlinger og for, hvem man er. Kontrol derimod forbindes umiddelbart med noget negativt. Det handler om andres overvågning af og magt over én. Begrebet æresrelateret social kontrol rummer altså en indbygget modsætning. Af samme grund kan det forekomme meningsløst og svært at forstå. I fællesskaber, hvor æreskultur råder, er ære kollektiv. Man opnår ære – og kan miste den – i kraft af ikke bare egne handlinger, men i kraft af andre personer og deres handlinger.

Kontrol over disse andre personer og deres handlinger kan derfor forekomme nødvendig for at opnå og opretholde ære. Forbindelsen mellem ære og kontrol kan dermed siges at være etableret.

Hvorfor så prøve at forstå et fænomen som æresrelateret social kontrol, der kan forekomme særdeles indviklet, fremmedartet og måske endda frastødende?

Det ene svar er, at det er nødvendigt for fagfolk, hvis de skal udføre deres arbejde og sikre alle borgeres rettigheder og trivsel. Det andet svar er, at det er nødvendigt, fordi fænomenet er omfattende, selv om det undertiden kan være svært at få øje på. Og det tredje svar er, at det faktisk er muligt at forstå, hvis man går til etnografiske beskrivelser af og teorier om fænomenet. De tre svar omtales nedenfor.

Fagfolks tvivl og dilemmaer Bogen henvender sig først og fremmest til fagfolk, der i forbindelse med deres arbejde kommer i berøring med æresrelateret social kontrol, og som har brug for mere viden. Vi har af samme grund foretaget 19 kvalitative interviews med 44 fagpersoner om deres erfaring med æresrelateret kontrol.2 Samtaler med fagpersoner – både de interviewede og i almindelighed 10

Æresrelateret social kontrol.indd 10

18/12/2018 08.15

Indledning

– har vist, at de undertiden er usikre på, hvad æresrelateret social kontrol er for et fænomen, og om de har forstået det. En af de fagpersoner, vi har interviewet til bogen, siger: Der er også hele det der æresbegreb, som jeg har forsøgt at sætte mig ind i, og det er meget svært for mig. Mine klienter forsøger tit at forklare mig, hvad det handler om, hvordan tingene hænger sammen, men det er supersvært for mig at forstå. Men for dem betyder det rigtig meget at gøre forældrene stolte, sin familie stolt, og man må helst ikke gøre ting, der kan kaste skam over familien.

En anden fagperson siger: Nogle gange når vi har taget det op med kvinderne her – for vi har jo haft sådan nogle debat-temadage, og der har vi diskuteret grænsen mellem omsorg og kontrol – hvornår det er omsorg, og hvornår det er negativ social kontrol, eller hvad man kalder det.

En tredje siger: Nogle gange kan jeg også fare vild oppe i hovedet med, hvad er egentlig problemet? Jeg ved godt, at alle mennesker vokser op i kår, som er mere eller mindre … gode, og nogle gange er det lige for, hvad problemet er. Men hvad er egentlig problemet? For der er jo ikke noget problem i at have flere forskellige kulturer, så længe man kan balancere det.

En fjerde nævner sin erfaring med de mange lag af kontrol, som gør, at bedst som man tror, man har forstået problemet og fået styr på sagen, så kommer der både mere og flere på banen: Det er meget det her med lag på lag på lag af kontrol, der findes. Hver gang man synes, nu har vi, hov, så var der også den … Fra den helt lille sociale kontrol i familien, manden måske, så omgivelserne, deres egne i det sociale netværk, så det større samfund, og så det helt derude i verden, internationalt 11

Æresrelateret social kontrol.indd 11

18/12/2018 08.15

ÆRESRELATERET SOCIAL KONTROL

… ja, og alle de lag, der er i det, hele tiden lag på lag på lag, man støder mod, så hvor svært det egentlig er …

En femte er undertiden usikker på, hvordan man skelner mellem æresrelateret social kontrol og vold og anden social kontrol og vold: ”Men også det der med, om det er æresrelateret eller bare er …”.

Flere fagpersoner er altså usikre på, hvad æresrelateret social kontrol er for en størrelse, hvad kontrollen omfatter, hvordan den kommer til udtryk, og hvordan den adskiller sig fra anden kontrol og andre former for overgreb. Samtidig viser det sig, at det også kan være svært at finde ud af, hvordan man skal handle i sager om æresrelateret social kontrol. Sagerne, som fagfolk kommer i berøring med, er som nævnt ofte sager med mange lag, og de er ikke altid ligetil, som en af fagpersonerne nævner: Ude på skolerne er det meget klart, at hvis barnet kommer med blå mærker, så skal man underrette, det er der ikke så meget tvivl om. Og så kan det være svært alligevel at være den, der underretter, men så er man jo nødt til det.

Men der er mange sager, der ligger der på grænsen, hvor man tænker: Er der røg? Men barnet vil ikke svare på det, så hvad skal vi nu? Jeg kan se et barn, der ikke har det godt. Hun fortæller om alt det der. Men hvis jeg tager hende med op på forvaltningen, trækker hun alt tilbage.

Hvad gør fagpersoner i de mange tilfælde, hvor sagen ikke er klokkeklar i udgangspunktet? Lad os tage udgangspunkt i et tænkt eksempel, der kunne være hentet fra det virkelige liv: En skolepige har sms’et med en dreng på skolen. De sender bare søde sms’er og hjerter til hinanden, og ’hvad laver du?’. Pigen holdes i stramme tøjler derhjemme til daglig.

Døren til hendes værelse er taget af, så forældrene kan følge med i, hvad hun laver. Hun forventes at komme direkte hjem fra skole og passe sine søskende. Hun må ingenting. Hun må ikke gå til noget i fritiden, ikke gå til svømning eller ridning. Hun må heller ikke komme på besøg eller til fødselsdag hos de andre i klassen. Pigens forældre er helt oppe at køre, da de finder ud af, at hun har sms’et med drengen. Især hendes far reagerer voldsomt, råber ad hende, kalder hende luder og får hende ind i bilen og 12

Æresrelateret social kontrol.indd 12

18/12/2018 08.15

Indledning

kører rundt med hende og truer med at sætte hende af hos ’ham kæresten’.

Pigens klasselærer finder ud af, at der er noget galt. Hun snakker med pigen, som ender med at fortælle om ’sagen’ og situationen derhjemme.

Som det fremgår af dette tænkte eksempel, er der tale om æresrelateret social kontrol. Vi præsenteres for forældre og ikke mindst en far, der reagerer voldsomt på sin datters uskyldige flirt med en jævnaldrende dreng.

Eksemplet lægger også op til fagfolks overvejelser og dilemmaer. Hvad skal skolelæreren, der får indsigt i den slags historier, gøre? Hvad skal skolen stille op? Er der grundlag for en underretning?3 Pigen har måske blot fortalt om sine problemer for at dele sin bekymring med en voksen, hun stoler på. Hun er ikke interesseret i, at sagen skal føre til mere, og ønsker hverken, at læreren kontakter hendes forældre eller laver en underretning. Så hvad er muligt, og hvad kan man risikere, hvis man handler på den ene eller anden måde?

En fagperson er inde på, at det er vigtigt at kunne sparre med andre, vende sine observationer og bekymringer med andre. Hvad er det, man ser? Har andre set det samme? Hvordan giver det mening? Hun uddyber: Er det bare et barn i puberteten, der er helt under ombygning, eller er der andet, mere alvorligt på færde? Er det en forældreopgave, eller er det noget, vi håndterer? Skal vi have forældrene på, eller skal vi have en samtale med eleven? Og når det handler om social kontrol, så starter jeg med en samtale med barnet, og hvordan kan det her gøres klogt? Det handler om tillid, de skal have tillid.

Spørgsmålet om tillid nævnes også af en anden fagperson: Man skal i hvert fald vide, hvis man arbejder med æresrelateret social kontrol, at hvis kvinden kommer og åbner sig, så skal man ikke [som det første] sige, nå, men jeg bliver nødt til at lave en underretning om det her, for så lukker hun i, og man risikerer, at hun aldrig kommer tilbage. Man bliver nødt til at tage et lille skridt ad gangen, fordi det er så komplekst et område at arbejde med.

13

Æresrelateret social kontrol.indd 13

18/12/2018 08.15

ÆRESRELATERET SOCIAL KONTROL

Endnu en fagperson omtaler de dilemmaer, hun ofte oplever i sit arbejde, mellem opbygning af tillid, underretningspligt og den kendsgerning, at det er borgeren selv, der skal tage kampen med baglandet: Der er da supermange dilemmaer i det. Jeg har også siddet over for en kvinde, der kom og sagde: Jeg har en veninde … Og i det øjeblik vidste jeg, at det er ikke din veninde, det er dig. Og det var noget, jeg egentlig skulle have lavet underretning på, men jeg ventede, til hun sagde, at det var hende, før jeg tog et træk og gjorde noget. Og det er der da mange dilemmaer i. Skulle jeg være gået i aktion? Men det er bare så vigtigt, at folk er med selv, at det er dem, der tager skridtene. Det er jo heller ikke os, hele behandlersystemet, der skal … Vi skal jo vide, hvordan vi skal støtte folk til at tage kampen selv … med baglandet for at komme ud af det her. Hvad er det for nogle samtaler, de skal have?

Som eksemplerne viser, kan fagpersoner ofte stå i situationer, hvor det ikke er entydigt og indlysende, hvordan de skal handle. Dens slags virkelighedens dilemmaer lægger op til tvivl og overvejelser og dermed også til efterfølgende handling på et reflekteret grundlag. Det kan bogen forhåbentlig bidrage til.

Omfanget af æresrelateret social kontrol Æresrelateret social kontrol er dokumenteret i en række danske publikationer, der omfatter forskning og praksiserfaring (Als Research 2011a, 2014, 2015a, 2018a, 2018b; Magaard 2009; Elle & Larsen 2010; Danneskiold-Samsøe, Mørck & Sørensen 2011; Loua 2012; Fabricius 2018).

Udlændinge- og Integrationsministeriets medborgerskabsundersøgelser – det såkaldte integrationsbarometer – der har været foretaget en gang om året siden 2012, viser også forskelle mellem etniske danskere, indvandrere og efterkommere i forhold til udsathed for social kontrol.4 Tal fra Danmarks Statistik viser, at 41 procent af kvinderne med ophold på krisecenter i 2017 er indvandrere, mens 48 procent har dansk oprindelse eller er efterkommere af indvandrere (Socialstyrelsen 2018: 4).5 I 2007 indtog kvinder født i Irak, Tyrkiet, Iran, Libanon, Afghanistan, Sri 14

Æresrelateret social kontrol.indd 14

18/12/2018 08.15

Indledning

Lanka, Pakistan og Marokko otte af pladserne på krisecentrenes top-10 (Barlach 2008: 89).6 Siden 2007 har årsstatistikkerne fra Socialstyrelsen og Landsforeningen af Kvindekrisecentre ikke bragt oplysninger om kvindernes etnicitet på baggrund af fødeland. Man kan undre sig over, at det ikke ses som relevant viden.

Omfangsundersøgelserne viser generelt, at der foregår en omfattende social kontrol af unge med etnisk minoritetsbaggrund, når det kommer til kærester, ægtefælle og seksuelle relationer. Ifølge Ung i 2011 (Als Research 2011a: 13) må omkring halvdelen af de nydanske unge ikke have en kæreste for deres familie, mens cirka en fjerdedel oplever, at familien er med til at vælge deres ægtefælle, og cirka en fjerdedel er bange for, at familien vælger en ægtefælle imod deres vilje. Det konkluderes også, at pigerne på næsten alle områder er mere socialt kontrolleret end drengene, at mange af de nydanske unge selv deler holdninger, der understøtter social kontrol, og at hensynet til familiens ære er en stærk faktor i forhold til at være socialt kontrolleret (ibid.).

I et par nyere publikationer sættes der spørgsmålstegn ved, om forskellen mellem henholdsvis majoritets- og minoritetsunges erfaring med social kontrol egentlig er så stor, som resultaterne fra bl.a. Ung i 2011 viser (Liversage 2017: 79; Liversage & Christensen 2017). Argumentet bygger på en nyere survey-undersøgelse, hvor 18-årige unge med såvel minoritets- som majoritetsbaggrund er blevet spurgt direkte, om de har været udsat for social kontrol. Forfatterne nævner således, at ”de etniske minoritetsunges egen fortolkning af ’kontrol’ adskiller sig fra den fortolkning, der hyppigt anvendes i andre danske undersøgelser” (Liversage & Christensen 2017: 14), og at ”de unge fra etniske minoriteter også selv kan udtrykke klare ønsker om at overholde grænser, som kun har relevans for de færreste majoritetsdanske unge” (Liversage 2017: 83), idet der kan være fælles normer på tværs af generationer i etniske minoritetsfamilier. Her tænkes især på ”unge kvinders partnervalg og forvaltning af deres seksualitet [som] i de fleste af de etniske minoritetsfamiliers oprindelseslande tilskrives stor betydning” (ibid.). Forfatterne siger med andre ord, at de unge i vidt omfang har internaliseret de værdier, forældrenes kontrol centrerer sig om, og at de derfor ikke ser kontrol som kontrol.

15

Æresrelateret social kontrol.indd 15

18/12/2018 08.15

ÆRESRELATERET SOCIAL KONTROL

Men netop derfor er det jo nødvendigt at operere med eksterne kriterier. Hvis begrænsninger – tvang og kontrol – altid har været en del af ens liv, kan de forekomme selvfølgelige og for nogles vedkommende ligefrem attraktive, idet man kan vælge at gøre en dyd af nødvendigheden og leve op til sine forældres forventninger og høste den belønning, det giver. Men det betyder jo ikke, at den sociale kontrol ikke findes. Omfangsundersøgelser af vold er heller ikke baseret på spørgsmålet: ”Har du været udsat for vold?” For mange voldsudsatte ville svare nej, og resultatet ville være misvisende. Social kontrol og vold er noget, man fremanalyserer på baggrund af de handlinger, nogle udsætter andre for. Kriterierne for, hvad der opfattes som vold og social kontrol i Danmark, har ganske vist ændret sig over tid og vil fortsat ændre sig, men at operere kulturrelativistisk7 med forskellige kriterier for henholdsvis majoritets- og minoritetsungdom udtrykker og cementerer en tænkning i ’os og dem’.

På sporet af æreskulturen Vores vej er gået via et forskningsprojekt om etniske minoritetskvinder på krisecenter.8 Projektet udmøntede sig i bogen ’Familien betyder alt’. Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier (2011) og en række andre publikationer.9 Her undersøgte vi især den vold, nogle kvinder udsættes for i etniske minoritetsfamilier i en sådan grad, at de søger beskyttelse på danske krisecentre. Det viste sig, at hovedparten af kvinderne har rødder i Mellemøsten,10 og at volden, de udsættes for, har fællestræk: Den udøves typisk af flere personer, den billiges af familien og det etniske bagland, og den motiveres af ære. Familien og det etniske bagland, der støtter op om volden, er afgørende for, at den finder sted.

Det vakte vores nysgerrighed og undren: Hvad er det i baglandet, der gør, at volden accepteres, billiges og endda anspores? Hvad er det for et ’bagtæppe’ af restriktioner og sanktioner over for kvinderne, der gør volden mulig og legitim?

Det korte svar på spørgsmålene er æresrelateret social kontrol, og at æren har rod i den æreskultur, som råder i familiernes oprindelseslande.

Dansk forskning i dette fænomen er yderst sparsom, og derfor har vi undersøgt fænomenet nærmere. Denne bog indeholder det lange svar.

16

Æresrelateret social kontrol.indd 16

18/12/2018 08.15

Indledning

Bogen handler nemlig om social kontrol i familier og sociale fællesskaber præget af æreskultur. Den handler således om den særlige form for social kontrol, der har kvinders seksualitet som omdrejningspunkt. Vi kalder den æresrelateret social kontrol. Æresbaserede fællesskaber er udviklet, hvor der ikke var en fungerende stat og et retssystem, og de bliver i princippet konkurrenter til staten i samfund, hvor der findes en sådan, som fx i Danmark. Det kan forklare, at sociale fællesskaber præget af æreskultur har en tendens til at udgøre et lukket kredsløb med ringe tillid til staten. Som en fagperson fortæller: De kommer fra samfund, hvor man ikke har samme samspil med systemet.

Hvor systemet er fjenden. Og hvis du kommer i systemets søgelys, så kan du ende med at blive slået ihjel. Og så ender man her [i Danmark], hvor systemet er … hvor du er kunde hos systemet, ikke. Så det er sådan et klientforhold, man har her, eller man har fået efterhånden, og det er de nødt til at forstå, at tingene er anderledes her. Og nogle er bedre til det end andre [og bedre til at indse], at systemet ikke behøver at være modspiller, men at det kan være medspiller.

Det kan også forklare, at vi undertiden lever i forskellige moralske verdensordener med forskellige værdier. Og det kan forklare, hvorfor nogle danske borgere, der er indskrevet i æreskulturelle fællesskaber, ikke bare lever og affinder sig med indskrænkede rettigheder, men undertiden ligefrem gør en dyd af nødvendigheden og via selvkontrol bidrager til æreskulturens fortsatte eksistens. Hvis man er født ind i en verden, hvor familiens ære afhænger af, om der bliver talt om familiens kvinder, kan tvang og kontrol fremstå positivt som beskyttelse. Under alle omstændigheder findes disse forskellige verdensordener, men de er ikke kompatible og kan kun sameksistere ved at holdes adskilt. På individplan forsøger folk imidlertid at navigere mellem disse ordener. Æresrelateret social kontrol kan ses som en frihedsberøvelse og kan bedst forstås som et kontinuum, der spænder fra mikroovervågning og kontrol over tvang, vold og ultimativt drab. Personer udsat for æresrelateret 17

Æresrelateret social kontrol.indd 17

18/12/2018 08.15

ÆRESRELATERET SOCIAL KONTROL

social kontrol får indskrænket deres liv og muligheder, og deres individualitet og personlighed forsøges udvisket.

I bogen argumenterer vi for, at æresrelateret social kontrol udspiller sig i sociale fællesskaber præget af æreskultur. Disse fællesskaber er på en og samme tid lokale og globale, idet mennesker og ideer overskrider nationale grænser. Vi viser, hvordan æreskultur er baseret på særlige kulturelle logikker – sammenhængende ideer om køn, seksualitet, familierelationer og arbejdsdeling – der tilegnes og kropsliggøres af æreskulturens medlemmer. Vi henviser i den forbindelse til begrebet habitus om det sociales indlejring i kroppen (Bourdieu 2005).11 At kultur sætter sit præg og viser sig som kulturel motivation er en kendsgerning, men det betyder ikke, at kultur er deterministisk og uforanderlig. Skønt menneskers habitus er træg, kan den forandres. Mennesker er ikke kulturelle marionetdukker, men aktive medskabere af deres egen og samfundets historie. De er med andre ord ikke blot kultur- og traditionsbærere, men også kulturskabere.

I bogen behandler vi æresrelateret social kontrol som et reelt eksisterende fænomen. Vi beskæftiger os altså med fænomenet selv, beskriver det, illustrerer det og forsøger at forklare det. Det gør vi ved at anlægge forskellige teoretiske perspektiver på den æresrelaterede sociale kontrol.

Tilsammen giver disse perspektiver en bred indsigt i fænomenet.

Bogens opbygning Bogen består af otte kapitler.

Kapitel 1 giver indledningsvis et billede af den forvirring, der hersker omkring begrebet social kontrol, for efterfølgende at give en oversigt over begrebets anvendelse i samfundsvidenskaberne. Kapitlet munder ud i en definition af æresrelateret social kontrol.

Kapitel 2 giver en historisk oversigt over anvendelsen af begrebet social kontrol i forskningen, det politiske liv og offentligheden i Danmark, herunder selvbiografier, hvor forfattere med etnisk minoritetsbaggrund beretter om erfaringer med æresrelateret social kontrol.

Kapitel 3 har fokus på relationen mellem æresrelateret social kontrol og vold. Kapitlet viser med inspiration fra nyere voldsteoretiske arbejder, 18

Æresrelateret social kontrol.indd 18

18/12/2018 08.15

Indledning

at den sociale kontrol kan ses som tvangsbaseret kontrol og frihedsberøvelse.

Kapitel 4 har fokus på æresrelateret social kontrol og kultur. Kapitlet giver en oversigt over debatten om kulturbegrebet i antropologien med henblik på at vise, at begrebet er relevant for at forstå betydningen af ære og den kontrol, der udspringer af ærestænkningen.

Kapitel 5 viser med inspiration fra begrebet patriarkalsk forbundethed den centrale betydning af slægtskab, patriarkalske familierelationer og loyalitetsbånd. Begrebet bruges efterfølgende til at sætte æresrelateret social kontrol i perspektiv.

Kapitel 6 stiller i forlængelse af begrebet patriarkalsk forbundethed skarpt på familielivets brændpunkter, som er dem, der typisk giver anledning til problemer. De fire brændpunkter er kæresteri, homoseksualitet, blandede ægteskaber og parforhold samt skilsmisse.

Kapitel 7 præsenterer begrebet intimt medborgerskab og viser, hvordan det kan bidrage til forståelsen af fænomenet æresrelateret social kontrol, selv om begrebet ikke er udviklet til det formål. Kapitlet diskuterer køn og seksualitet i lyset af forskellige intimitetsformer.

Kapitel 8 tager udgangspunkt i forskellige dilemmaer, der har vist sig i vores empiriske materiale og især i interviewene med fagfolk. Disse dilemmaer og forskellige handlemuligheder opridses, så de står klart, med henblik på at få fagfolk til at reflektere over dem.

19

Æresrelateret social kontrol.indd 19

18/12/2018 08.15

Æresrelateret social kontrol.indd 2

18/12/2018 08.15

niveau og refererer til de vigtigste publikationer inden for feltet. Sprog, andre følelsesmæssige indslag, hvilket skaber tillid, troværdighed og saglighed” (lektor i socialt arbejde Pernilla Ouis).

”Bogen er storartet og vigtig; den samler en masse ting, som ellers sejler rundt hver for sig uden ankerplads eller rejsefæller. Og så er det så godt at se et selvbehersket begreb om kultur gøre nytte i forståelsen af noget, som rent faktisk finder sted i verden” (dr.phil. i antropologi Anne Knudsen).

Æresrelateret social kontrol bygger på antropologisk og sociologisk teori om ære, skam og vold, samtidig med at den bidrager til en mere generel forståelse af kultur, patriarkalske familieformer og forandringer i personlige liv. Bogen bygger også på interviews med fagpersoner, beretninger fra debattører og forfattere med etnisk minoritetsbaggrund og diskussioner fra debatter og foredrag. Tilsammen giver erfaringer og refleksioner fra teori og praksis et levende indblik i fænomenet.

Bogen diskuterer desuden konkrete implikationer, handlemuligheder og dilemmaer, man som fagperson støder på i mødet med borgere, der er underlagt æresrelateret social kontrol.

www.akademisk.dk

”Jeg synes, der mangler muligheder for at bruge sine rettigheder. Men det er jo en kæmpe kulturel omvæltning eller

Æresrelateret social kontrol

stil og tone er fri for moralsk panik og

Sofie Danneskiold-Samsøe Yvonne Mørck Bo Wagner Sørensen

”Bogen har et meget højt videnskabeligt

Æresrelateret social kontrol udfordrer fagfolk, som møder borgere, der er underlagt en æreskultur. For æreskultur bryder med individuelle rettigheder, altså retten til at bestemme over egen krop, følelser, relationer og identitet. Bogen giver fagfolk et solidt ståsted, når de møder udfordringer med denne form for social kontrol. Den henvender sig til forskere, fagpersoner og studerende inden for velfærdsprofessionerne og alle andre, der ønsker at forstå, hvad der motiverer æresrelateret social kontrol.

Sofie Danneskiold-Samsøe • Yvonne Mørck • Bo Wagner Sørensen

kønsrolleomvæltning.” Sådan fortæller en fagperson, der arbejder med kvinder, som lever med æresrelateret social kontrol. Kvinder, der må tage hensyn til familie og slægt før sig selv for, ”hvad vil folk sige?” Deres ærbarhed er nemlig ikke alene deres egen sag, men hele

Teori og praksis i socialt arbejde

AKADEMISK FORLAG

familiens og slægtens. Derfor har alle en opgave i at beskytte familiens omdømme.