Issuu on Google+

En oase i midbyen Nogen køber ferielejlighed, andre sommerhus. Men også kolonihaver er et attraktivt sted at holde de varme sommerfridage. Men hvorfor have et hus midt i byen, hvor man bor? Af Alexander Janku

Himlen er blå og stilheden er larmende i den lille kolonihave. 63-årige Hanne lægger et haveredskab fra sig og tager en tår kaffe af koppen på det gamle plastichavebord. Hun er i kolonihaven, selvom det ikke helt er i sæson endnu. Hun gør klar til at kunne rykke mere permanent ud i det lille hus der omkranses af haven, som bærer præg af en hård vinter. Hun har en lejlighed små 2 kilometer fra sin lille kolonihave, og selvom det umiddelbart kan virke underligt at holde ferie 5 minutter fra sin lejlighed, er det netop det som tiltaler Hanne. ”Det er, at man lige kan køre herud når man har lyst til det”, fortæller hun. Det er især muligheden for at bytte lejlighedstilværelsen ud med blomster, frisk luft og dyrkning af diverse grøntsager, som ifølge Hanne tiltaler mange kolonihavefolk. Selvom det kun er midt i marts, og haveforeninger landet over først åbner officielt d. 24. marts, hvor der åbnes for vandet, så pusler det allerede med aktivitet i de små haver. På trods af det, er der stadig ikke eget larm i kolonihaverne.


Stilhed i storbyens jag Foreningen Solvangen ligger, sammen med tre andre haveforeninger, kun få hundrede meter fra Silkeborgvej og den 6-sporede Viborgvej. Alligevel bliver lyden af biler, larm og jag gradvist overdøvet af fuglefløjt og spredte lyde af græsslåmaskiner og hækketrimmere. En fjern ambulancesirene vidner om, at byens puls er lige på den anden side af de boligblokke og kirkegården, som omkranser det lille samfund. Haveforeningerne fungerer netop som små samfund, og i sådane samfund er der love og regler. Reglerne er ikke ens i alle haveforeninger, da man nogle steder er mere afslappede med forholdet til buskhøjde og sengetider. Solvangen er en undtagelse af de firehaveforeninger. Her er der ingen faste regler for, hvor høj hækken skal være, og der er i det hele taget frit. Det falder i høj grad i Hannes smag. ”Vi er ligesom et lille Christiania iblandt haveforeninger”, fortæller hun. Hun hentyder til at der kun er meget få ting man SKAL gøre for at være en del af Solvangen. Det vigtigste er, at man behandler hinanden ordentligt.


Omvendt er reglerne anderledes i Solvangens nabo Oldjorden, hvor 68-årige Ilse Rasmussen i de sidste 35 år har slået sine folder. Her er regler for hvor høj hækken skal være, og endda, hvilke typer planter man må have i haven. De mange regler bliver nogle gange også lidt for meget for Ilse, som nogle gange godt kunne ønske sig mere frihed i forhold til, hvordan man bør indrette sin have. ”Det er jo ikke alle, som gerne vil have en friseret have. Det ville nogle gange være rart, hvis det ikke var så strikst”, fortæller hun. Æstetikken forsvinder Ilse har haft sommeradresse på den lille grund på toppen af oldjorden i 35 år. En grund hun arvede efter sin mor, som købte den af kommunen i 1965. Ilse overtog grunden i 1973, og har siden hen sat sit eget præg på det lille stykke jord. Det gamle hus er blevet erstattet af et nyt og mere moderne hus, da det gamle hus på trods af sin charme var temmelig medtaget efter årtiers vind og vejr. For Ilse er æstetikken vigtig i kolonihaverne, og derfor ser hun også med gru på at husene et efter et erstattes af store designerhuse, frem for de små træhuse, som i dag præger de små haver. Hun fortæller, at man tydeligt kan se at husene følger med tiden, men at de gamle små huse dog bør komme til sin ret på trods af, at standen ikke altid er i top. ”I naboens hus gik man igennem køkkengulvet, fordi det var råddent, men ud over det var det sådan et hyggeligt lille hus”, fortæller hun, og kigger over på nabogrunden, hvor den gamle træhytte i dag er erstattet med et nyt og mere moderne hus.

Man må yde, før man kan nyde Kolonihaverne summer af aktivitet, for at gøre klar til at haverne officielt åbner. Det fremgår dog også at nogle tager lettere på det end andre. Mange haver præges af en vinter uden aktivitet, og ukrudtet vokser om kap med krokus og erantis. Hos Ilse er der derimod ved at være styr på det hele. Hendes have er velholdt og køkkenhaven er næsten gjort klar til brug. Ilse er kommet ud tidligt, for at gøre klar til at sætte kartofler.


Ilse er af den type som forbereder sig, og nyder når det hele ser ordentligt ud. Det bærer hele haven også præg af. For enden af haven, står det flotte, mørkebrune hus, klar til endnu en sæson med Ilse som beboer. Huset har Ilse selv bygget op fra bunden. Et projekt som har kostet mange penge og mange arbejdstimer. ”Jeg har stået herude og skåret brædder til midt om natten. Jeg kom her hver dag i et år, hvor jeg har sat beklædning på huset, og fik ordnet det hele indvendigt”, fortæller hun stolt.

Resultatet taler da også for sig selv. Et lille hus består af et køkkenalrum, samt et rummeligt soveværelse. Desuden indeholder huset alle moderne bekvemmeligheder. Der er indlagt vand, varme og strøm. Ting som selv i dag er en luksus blandt kolonihaveejere.


Traditioner og Glæde: For både Hanne og Ilse er kolonihaven den ultimative form for ferie. Lettilgængeligt, afslappende og mulighed for at dyrke grøntsager og andet godt. ”At have en god lejlighed i byen og en god kolonihave er Ideelt” fortæller Ilse, og viser sin have frem, som lige nu er bar, men om få måneder vil omdannes til et overflødighedshorn af frugt og grøntsager i alle afskygninger. Ilse har især lysten til at bruge tiden på at dyrke grøntsagerne selv, for hun har en tradition med havens goder. De spiller nemlig en helt central rolle i familiens højtider. ”Jeg har kartofler til hele året, men jeg bruger altid nogen af dem til jul. Det samme gælder rødbederne og kirsebærrene. Mine børnebørn spørg altid om det er kartoflerne fra haven, og selvfølgelig er det det”. Ilse har enkelte gange overvejet at stoppe med kolonihaven, men det er som om det aldrig rigtig bliver til noget. ”Til forår kan man bare mærke at det rykker i en for at komme derud og komme i gang igen” Og så begiver Ilse sig af sted for at gøre klar til endnu en sæson i Oldjordens kolonihaveforening.


En oase i midtbyen