Page 1

Aia Lykke Nielsen

Eksamen i det journalistike håndværk og mediesprog I – Januar 2011

Billedtekst: Det er ikke længere nødvendigt at møde op i Studenterrådgivningen for at få hjælp. Nu kan de studerende også blive ringet op inden for en uge. (foto: Aia Lykke)

Psykologen er i telefonen Studenterrådgivningen har indført muligheden for at få telefonrådgivning inden for en uge. Man håber, at dette vil lette adgangen for de studerende og give kortere ventetider fremover. Andre psykologer bakker op om projektet, men er dog skeptiske overfor telefonrådgivning. Af Aia Lykke ”Nogle studerende havde bare brug for at få telefonisk rådgivning”, siger Ulla Halskov, der er kommunikationsmedarbejder i Studenterrådgivningen. Hun er én af dem, der har kæmpet for at få projektet op at køre, så de studerende kunne komme hurtigere i kontakt med en psykolog. ”Før havde hver afdeling også lidt telefonrådgivning hver dag, men der var ikke mulighed for at komme til at tale med en rådgiver inden for en uge som nu”, tilføjer hun. Projektet startede op allerede i efteråret 2010, men man har indtil videre ventet på at få det tekniske op at køre. Man er nu begyndt at tilbyde telefonrådgivningerne og satser på, at det fungerer efter første kvartal i år. Håber på kortere ventetider ”Det kan dreje sig om et barselsspørgsmål eller andre umiddelbart mindre problemstillinger, som kan klares via telefonen, så man ikke skal vente på en tid men kan få svar på sine spørgsmål forholdsvist hurtigt”, siger Ulla Halskov og tilføjer, at det nye tiltag forhåbentlig vil lette adgangen for de studerende og give mulighed for at hjælpe flere studerende. ”Vi håber, at telefonrådgivningen kan afklare nogle af de problemstillinger, hvor det ikke er nødvendigt med et personligt møde med en af vores rådgivere.” Ulla Halskov håber, at projektet med tiden også vil forkorte ventetiden, som indtil nu har været på omkring en måned. Hun er dog klar over, at jo flere studerende, der henvender sig, desto længere ventetid vil der komme.

1 af 6


Aia Lykke Nielsen

Eksamen i det journalistike håndværk og mediesprog I – Januar 2011

Skepsis blandt andre psykologer ”Fordelen er, at den unge bedre tør komme i gang med det, for man har mulighed for at være anonym. Det kan dog blive for overfladisk, da man mangler den personlige kontakt til den unge”, siger Randi Schumann, som er uddannet psykolog med egen praksis i Hellerup. Hun ser Studenterrådgivningen som et genialt tilbud til de unge men påpeger, at telefonrådgivningen er en god ide til en start eller som et supplement men ikke som alternativ. Ulla Halskov pointerer, at telefonrådgivningen ikke er ment som et alternativ til et personligt møde. ”Hvis man har et større problem, og det viser sig, at man er meget ked af flere ting, så vil man selvfølgelig sammen snakke sig frem til, om den studerende føler behov for et personlige møde med en psykolog”. Faktaboks: Studenterrådgivningen er en gratis tjeneste, som hjælper studerende på universiteter med vanskeligheder i forhold til dit studie eller medstuderende. Det kan f.eks. være eksamensangst, koncentrationsproblemer eller problemer med selvtilliden. Studenterrådgivningens 9 afdelinger har åbent hver dag 9-15 og kan kontaktes på tlf. 7026 7500.

2 af 6


Aia Lykke Nielsen

Eksamen i det journalistike håndværk og mediesprog I – Januar 2011

Når studiet presser og stresser Et stigende antal unge får brug for psykologisk bistand undervejs i deres studier. Forskere og psykologer mener, at problemet skyldes individualiseringen, men er uenige om løsningen. Ifølge politikerne er problemet mininalt. Af Aia Lykke ”Det er en virkelig bred vifte af problemer lige fra eksistentielle problemer til de mere traumatiske til de mere studierelaterede. De fleste er nok en kombination af mere personlige problemer, som så smitter af på studiet”, siger Edith Dahl, der er psykolog i Studenterrådgivningen. Hun tilskriver mange af problemerne, at man i dag er ansvarlig for egen lykke og succes, hvilket giver et stort pres på det enkelte individ. Hun bakkes op af praktiserende psykolog Randi Schumann, som oplever mange unge med lavt selvværd, stress-symptomer, socialiserings-vanskeligheder og en konstant kamp med alle de indre og ydre krav. ”Der har jo været en tendens med hele individualiseringen. Vi skal være unikke og specielle og stå ud i forhold til de andre eller i hvert fald være lige så gode”, mener Randi Schumann. Enhver er sin egen lykkes smed Ifølge videnskabelig assistent på Center for Ungdomsforskning Line Duwe Konnerup har netop individualiseringen været med til at øge tanken om, at den enkelte har fuldt ansvar for eget liv og lykke. Hvor man tidligere kunne bebrejde samfundet, hvis noget gik galt, er det i dag et personlig ansvar. ”Unge stiller store krav til, at de skal være perfekte og leve op til en masse krav og successkriterier. Det kan de færreste, fordi vi er jo bare mennesker, og så vokser det en over hovedet, fordi man står med hele ansvaret selv”, mener Line Duwe Konnerup. Hun mener, at presset allerede starter i folkeskolen, hvor man tidligt skal tage stilling til, hvad man vil. Hun mener, at det er vigtigt at gøre de unge opmærksomme på, at man ikke kan være perfekt til alt hverken i studiet eller privat. Stigning i besøg hos psykologerne Line Duwe Konnerup tror både, at flere kontakter psykologer på grund af de høje krav, men også fordi det er blevet mere legalt at have et problem og have brug for at snakke med nogen om det. Hun bakkes op af Ungdomsforsker ved Københavns Universitet Sven Mørch. ”Det gør man, fordi man kan. Men man vælger at gøre det, fordi man føler, man ikke rigtig magter det liv, man har, og vil have hjælp til det”, mener han. Amerikansk model Randi Schumann så gerne, at vi blev bedre til at rose hinanden, bekræfte hinanden og tro på hinanden og os selv. Hun håber, at vi kan glemme janteloven og blive bedre til at give hinanden komplimenter, som de f.eks. gør i USA. Men den amerikanske model møder kritik hos Sven Mørch, 3 af 6


Aia Lykke Nielsen

Eksamen i det journalistike håndværk og mediesprog I – Januar 2011

som kun synes, at man skal have ros, når man gør det godt nok. Han mener i stedet, at presset kommer fra uddannelsesinstitutionerne i form af større krav til de studerendes præstationer. ”Uddannelsessystemet er udtryk for en neoliberalistiske tankegang om, at man altså skal blive maksimalt elitær. Man skal præstere og præstere og blive bedre og bedre”, siger Sven Mørch. Justering af universiteterne Fra regeringens side mener man dog, at det bør være muligt at gennemføre en uddannelse på en gennemsnitlig afsat tid, og at det er op til universiteterne at justere løbende. ”Universiteterne måler jo jævnligt på sådan noget, og det er også derfor, at der er studievejledninger. Hvis tilrettelæggelsen forekommer uoverskuelig, kan man få hjælp til det”, mener videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen. Edith Dahl er dog ikke enig. Hun mener, at man skal starte med at justere studiemiljøet på universiteterne for at vise, at studiet ikke er hele ens liv. ”For lærernes uddannelse kræver det måske noget mere pædagogik, så de kan se, at det ikke bare er et spørgsmål om at proppe viden ind i hovedet på folk.” Edith Dahl pointerer, at det samtidig er nogle år, hvor der sker en stor personlig udvikling. Hun minder om, at en del af det at blive akademisk også handler om at sætte sit personlige præg på sin viden for kunne bruge den i praksis.

4 af 6


Aia Lykke Nielsen

Eksamen i det journalistike håndværk og mediesprog I – Januar 2011

Billedtekst: 25-årige Rikke Pedersen er en af de mange studerende, som har benyttet Studenterrådgivningen. (foto: Aia Lykke)

Fra SOS til selvtillid Rikke Pedersen har besøgt Studenterrådgivningen regelmæssigt siden september sidste år. For hende har oplevelsen betydet større selvtillid og tro på sig selv. Af Aia Lykke Rikke Pedersen smiler og griner, mens hun snakker. Men bag det lyse hår og de grønne øjne gemmer der sig en historie, som ikke er noget at smile af. Rikke Pedersen snakker ofte med en psykolog om sit liv og sit studie. ”Min far har altid været alkoholiker, og det har givet mange problemer. Men det var først, da jeg blev ældre, at det blev et problem for mig i skolen. Jeg følte ikke rigtig, at jeg hørte til nogen steder. Jeg kunne ikke koncentrere mig og følte mig udenfor inde i mig selv. Det lyder som noget fis”, siger hun og ryster på hovedet. Men problemet fulgte hende til universitetet. Og det var først her, at Rikke Pedersen besluttede sig for at gøre noget ved det. Hun tog kontakt til Studenterrådgivningen, som gav hende en tid tre uger senere. Den allerførste gang ”Først tænkte jeg, om jeg havde brug for det. Man vil jo helst klare hele verden selv, men det er ikke altid, man kan det”. For Rikke Pedersen var første møde med Studenterrådgivningen en god oplevelse, men hun var nervøs og havde svært ved at lukke psykologen ind. ”Hun startede med at lave en oversigt på en tavle for bedre at kunne forstå mig. Man følte sig lidt speciel og følte, at nu var det sgu mig, det handlede om. Jeg kom hjem og havde en helt anden forståelse for de tanker, jeg havde haft før”, fortæller Rikke Pedersen og husker, hvordan hun første gang sad med svedige håndflader, bankende hjerte og armene over kors for at danne et skjold. Hun har generelt været meget tilfreds med Studenterrådgivningen med undtagelse af en enkelt episode. Her glemte psykologen at følge op på en svær opgave, hun havde givet Rikke Pedersen gangen før. Boost og bekræftelse Efter samtalerne med psykologen har Rikke Pedersen også fået nemmere ved at tale med sin 5 af 6


Aia Lykke Nielsen

Eksamen i det journalistike håndværk og mediesprog I – Januar 2011

kæreste og studiekammerater om problemerne. ”Jeg kan sagtens snakke med mine veninder og min kæreste. Det er bare ikke det samme, som når der sidder en person, man ikke kender. Hun stiller de rigtige spørgsmål og giver en den selvtillid, det nogle gange kræver for at kunne klare et videregående studie, som faktisk er ret hårdt”. Studenterrådgivningen har hjulpet Rikke Pedersen til at se, hvor modig og stærk, hun egentlig er. Hun føler, at hun har fået en masse råd og tips samt en bekræftelse på, at det er okay ikke at kunne klare det hele. Hun føler også, at hun næsten er parat til at tackle problemerne selv. ”Jeg kan godt mærke, at der stadig er nogle ting, jeg gerne vil snakke om eller fortælle hende. Men jeg har mere overskud og lyst til at klare tingene selv og tiltro til, at det kan jeg godt. Så ikke helt, men snart

6 af 6

Studenterradgivning  

studenterradgivning

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you