Issuu on Google+

FYRET! … og hva’ så? Frygtet barn har mange navne. Krisetider. Samarbejdsvanskeligheder. Sammenlægninger. Nedskæringer. Fritstillet. Men uanset navnet sidder du tilbage med samme resultat: Du er fyret. LIME har spurgt eksperterne om fyring, frygt, forberedelse - og fremtid.

TEKSTAia Lykke FOTOXXX Vækkeuret bimler løs. Det er tid til at tage på arbejde. Men vent. Du skal jo egentlig ikke op. Ordene ”du er fyret” dukker igen op i dine tanker. Sammen med billedet af chefen, som med en passende mine fortæller dig, at der ikke længere er brug for dig. Jaja, måske er det krisetider, men det må være en dårlig undskyldning, tænker du. Jegdur bare ikke til noget. De negative tanker overdøver fornuften. Men ifølge karrierecoach John Rhodeser en fyring ikke altid kun af det onde. ”Jeg plejer at sige tillykke til dem. Det giver en fantastisk mulighed for at træde til siden eller tilbage og tage en status på, hvad der går godt i ens karriere”, mener han. Definer dine værdier Det synspunkt deles af karrierecoach Susanne Dethlefsen. ”Pludselig får du muligheden for at sælge huset og sejle jorden rundt, hvis det er det, du vil. Du kan nu gøre status over dit liv og give plads til dine ønsker”. Susanne Dethlefsen pointerer, at det vigtigste er, at du gør dig klart, hvad der gør dig glad, og hvad du brænder for. Det handler om at lave en værdiafklaring, så du kan arbejde målrettet. ”Du skal afdække dine værdier og finde ud af, hvad der er vigtigt for dig. Dit liv kan kun give mening, hvis du kender dine værdier”, siger hun. Den indsigt giver dig en større klarhed i forhold til at målrette din jobsøgning fremover. Spørg dine venner Ifølge John Rhodesskal du gøre status ved at tænke over de gode og dårlige ting ved din forrige arbejdsplads. ”På den måde finder du ud af, hvad du vil have mere og mindre af fremover. Måske husker du gamle drømme eller formulerer nye ønsker”. Teknikken er en måde at reflektere over styrker, svagheder, muligheder og forhindringer i din jobsituation. Han foreslår, at du også kan bruge din omgangskreds til inspiration ved at bede dine venner eller bekendte om at nævne tre gode kvaliteter ved dig eller lade dem beskrive, hvilken type job, de synes, du skal have. På den måde får du en spejling af dig selv og bliver forhåbentlig positivt udfordret eller inspireret på din selvopfattelse. Fyring føles forfærdeligt Efter en fyring efterlades mange med en tomhed og følelsen af ikke at du til noget, da de fleste identificerer sig med deres arbejde. ”Vi er ikke personer, men titler, så ved en fyring mister vi også vores identitet. En fyring er


traumatisk, da vi føler os fravalgte som menneske”, siger Susanne Dethlefsen. Vi skal til at definere os som mennesker igen. Hun anbefaler, at du finder værdierne omkring dit eget livshjul frem i forhold til sundhed, velvære, forhold, omgivelser, bolig, og kærlighed. Når det svære og store personlige arbejde er gjort, vil de fremtidige ønsker og valg synes lettere. Før du kan ønske, skal fyringen dog bearbejdes. En fyring efterlader nemlig de fleste i en tilstand af chok, vrede, usikkerhed og forvirring. Ofte reagerer fyrede med vrede, blive indelukkede eller skyder skylden på andre eller krisen. Vi oplever svaghed og bliver handlingslammede og passive. John Rhodesadvarer mod offer-rollen. ”De fleste går i baglås. De fokuserer på hvorfor i stedet for på, hvordan de kan komme videre”. Han pointerer, at efter en mavepuster som en fyring skal du selvfølgelig lande og finde fodfæste. Du skal bare ikke tro, at du har god tid. Det er et arbejde i arbejdet at finde arbejde. Det kræver tid og energi. Fokuser på fordelene John Rhodesmener, at det kan gøres ved at sætte fokus på det positive. ”Når vi fortæller om virkeligheden, husker vi oftest de negative ting. I stedet skal du fokusere på de positive ting og succesoplevelserne og forhåbentlig ændre betydningen af dine egne fortolkninger og hukommelse” siger han. På den måde ændrer det din opfattelse af dig selv og måden, du fortæller om din virkelighed på. Og netop den del er vigtig, da selvtillid er vigtigt for at kunne komme videre. Uden den kan du nemlig lyde som en undskyldning for dig selv, påpeger Susanne Dethlefsen. Derfor er det vigtigt, at du tager udgangspunkt i spørgsmålet om, hvordan fyringen kan være eller blive en fordel for dig. Jobsøgning kræver selvtillid John Rhodesmener, at det handler om selvtillid i præsentationen til jobsamtalen. Han anbefaler at øve sig inden jobsamtalen. ”Forestil dig, at du allerede er ansat. Om seks måneder skriver de om dig i personalebladet. Hvad skriver de? Efter den øvelse kan du med større selvtillid tale om jobbet og dine mål for de nye opgaver”, siger han. Din nye arbejdsgiver har allerede spottet dine kompetencer i og med, at du er kaldt til samtale, nu mærker de også, at du brænder for opgaverne. Susanne Dethlefsen mener, at det også kan være en fordel at forestille dig, at du har fået dit ønskejob og gennemføre samtalen med den følelse i maven. Det gør det værd at arbejde for og vil give dig selvtilliden og udstrålingen. ”Desværre er du én af mange i jobsøgningen, så det kræver selvtillid. De mest attraktive forstiller sig ikke, men tør være sig selv”, siger hun. Såvær dit selvtillidsfyldte jeg – og held og lykke!

BOKS 1: Fem råd fra eksperterne 1) Lav en status Find ud af, hvad der er vigtigt for dig. Hvad giver dig energi? Hvad vokser du af? Hvad driver dig til at levere dit ypperste? På den måde finder du ud af, hvad du vil. Du kan blandt andet se på de positive og negative sider ved dine tidligere jobs for at nærme dig de vigtige ting for dig. 2) Tænk positivt Positive tanker vil hjælpe dig igennem en svær periode. Hvis du fokuserer på, at du ikke kan få


job, kan du ikke få job. En positiv tankegang er også uundværlig, når man skal holde modet oppe ved de mange nej’er i jobsøgningen, som også vil komme. Den positive tankegang hjælper dig under alle omstændigheder videre på en lettere måde. 3) Brug dit netværk og din omverden Det er en god ide at komme ud og møde ligesindede, som er i samme båd. Du vil opleve, at du ikke er alene. Samtidig er dit netværk et godt sted til jobsøgning, da mange jobs efterhånden går gennem bekendte. 4) Plej dig selv Du skal holde dig i form, spise god og sund mad og få sovet. Hvis du er god ved dig selv og din krop, får du automatisk mere energi til at arbejde med dig selv psykisk. Samtidig hjælper motionen på humøret og selvtilliden, og søvnen giver mere overskud i hverdagen. 5) Planlæg din fremtid En plan eller strategi er vigtig, når det føles opgivende. Den hjælper dig med at holde fokus på målet og skabe handling for dig. Det vigtigste er nemlig, at du ikke giver op. Bare gør noget! BOKS 2: Da eksperterne blev fyret Om John Rhodes (www.rhodes.nu) John Rhodesblev, efter en lang karriere inden for salg, uddannet som coach i 2006. Han arbejder som karriere- og stresscoach for både private og virksomheder. ”Første gang jeg blev fyret, lavede jeg ikke en status på mit liv, men fortsatte bare i samme spor. Da det skete anden gang, tænkte jeg, at jeg hellere måtte tage mit liv op til revision. Det gav mig en fed mulighed for at justere – og så opdagede jeg coaching, som jeg har beskæftiget mig med siden”. Om Susanne Dethlefsen (www.dincoach.dk) Susanne Dethlefsen har haft egen coaching-praksis for både private og virksomheder siden 2005. Året inden blev hun uddannet, og hun holder sig konstant opdateret med videreuddannelser og kurser. ”Da jeg blev fyret, græd jeg hele tiden. Det var modbydeligt at blive valgt fra, og jeg var dybt ulykkelig. Det kom jeg ikke videre af, så jeg bearbejdede det ved at snakke om det med familie og venner og fik støtte fra dem. De hjalp mig til at tænke positivt og holde fokus på mine kompetencer.” BOKS 3: Her er der hjælp at hente Når du bliver fyret, er det vigtigt, at du kender dine juridiske rettigheder. Hos Job og Liv sidder eksperter, som kan hjælpe dig med grundlag, ferie, opsigelsestid osv. – og køre en sag for dig i værste tilfælde. Læsmere på jobogliv.dk eller ring 33300777. BOKS 4: Vidste du at… - der historisk set plejer der at være flere ledige kvinder end mænd? I 2009 var ledigheden for første gang større for mænd en kvinder. (Kilde: Danmarks Statistik). - For hver ledig stilling er der ti arbejdsløse?Til sammenligning var der to før krisen i 2008.



Fyret! ...og hvad så?