Page 1

NYTÆNK PRAKSIS - MINDRE FRAFALD PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE


Tilbage på sporet – vi har brug for alle unge Arbejdsmarkedet er under forandring, og det bliver stadigt sværere at klare sig i fremtiden, hvis man ikke får en uddannelse. Mange af de arbejdspladser, man som ufaglært og uuddannet hidtil har kunnet finde plads på, er forsvundet – og de bliver stadigt færre. I det øjeblik man står med et uddannelsespapir i hånden, har man taget et afgørende første skridt væk fra det spor, der fører én mod arbejdsløshed og deraf følgende ufrihed. Man har noget at bygge videre på. Hvis man som ungt menneske skal kunne se frem til et voksenliv med et arbejde og en indtægt at leve af, et voksenliv, hvor der er frihed til selv at bestemme, hvordan ens liv skal udforme sig, så er det allervigtigste: At man får sig en uddannelse. Og dermed bedre fremtidsmuligheder. I et samfund, der bygger på solidaritet, ligeværd og på stærke fællesskaber, er der langt større chance for, at alle mennesker får mulighed for at udleve deres drømme. Jeg tror helt grundlæggende på, at alle unge har drømme for livet. At langt de fleste har dét i sig, der skal til for at kunne gennemføre en uddannelse. Men ikke alle vokser op i eller står i en livssituation, hvor de kan selv. Jeg er vokset op med læresætningen: ”Vi ved, at alle kan noget. Vi ved, at ingen kan alt.” Derfor skal vi hjælpe hinanden til at kunne.

Et af redskaberne er et solidt og stærkt uddannelsessystem, der tager hånd også om dem, der kæmper mest. Uddannelse er en af de afgørende veje til et lige samfund. Uddannelse giver mennesker redskaber til at klatre op ad den sociale rangstige, og rundt om i landet løfter en række skoler og uddannelsesinstitutioner den vigtige sociale opgave og støtter unge til at bryde gennem de statistiske sandsynligheder for, hvor langt i livet de vil kunne nå. Tænk, hvor stort det er, når turen gennem uddannelsessystemet giver et ungt menneske så meget bagage, fagligt og menneskeligt, at det er den enkeltes egne valg, der er det vigtigste for fremtidsmulighederne - ikke hvilket valg deres forældre traf eller aldrig fik. Men der er udfordringer. Vi ved godt, at det ikke lykkes for alle, og at der stadig er lang vej til, at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Der er for mange unge, der oplever nederlag dér, hvor de skulle rejse sig og mærke startbanen til et godt og selvstændigt voksenliv under fødderne. Frafald og fravær på erhvervsskolerne er et problem, vi ikke kan ignorere. Både fordi de unge fortjener bedre, og fordi vi har brug for alle. Heldigvis arbejder man rundt om i landet på at bryde det mønster. Der er flere måder at ændre på det. Nogle af dem, kan man læse her. Metoder som Positiv Afvigelse er så vigtige, fordi de giver unge, der har ramt erhvervsskolerne lidt skævt, en ny chance. Alle kan i forskellige livssituationer have brug for hjælp til ikke at køre ud over kanten. Den hjælp kan komme fra en lærer, der ikke giver op, men gør en særlig indsats. Den kan komme fra de andre elever. Det centrale i fortællingerne om, hvornår det lykkes, er: At de voksne træffer et valg om at ville, at give en chance og holder fast i eleven. Når man insisterer på at se på den enkelte unge. Og når den unge mærker, at der er nogen, der rækker ud, og så selv træffer valg om at tage kampen op. At det kan lykkes, er denne bog et fint vidnesbyrd om. Trine Pertou Mach Februar 2016

F OR OR D


Indhold 04

06

09

Vi skal turde ikke at kende svarene på forhånd

Eleverne har brug for en voksen, de kan stole på

Jeg blev hevet ind fra skolens parkeringsplads

Interview med Inger W. Johannsen og Ahmet Günes, projektledere

Interview med Kim Munksgaard, Elevcoach på Mercantec

Interview med Casper Tams, Mekanikerelev på Mercantec

12

13

15

Båret af ildsjæle

Man skal ikke underkende værdien af at samtale med eleverne

Jeg fandt ud af, at jeg kan gå hele vejen

Interview med Mette Selchau, vicedirektør på Mercantec

Interview med Jesper Jensen, Faglærer på EUC SYD

Interview med Cathrine Nielsen, Kokkelev på EUC Syd

17 Start med at starte - 10 ting du bør oveveje


Vi skal turde ikke at kende svarene på forhånd

Inger Winther Johannsen og Ahmet Günes har sat sig et mål: at skabe social forandring, der løser komplekse problemer i Danmark – deriblandt at reducere den høje fravær- og frafaldsprocent på de danske erhvervsskoler. Det skal ske uden ekstra omkostninger for skolen, men med en anderledes tilgang til underviserrollen og eleverne, og med simple og effektive værktøjer. Opskriften er at finde i metoden Positiv Afvigelse.

Det er lidt af en opdagelsesrejse, som

- Vi har ikke opfundet den dybe tallerk-

- I en særlig provins i Vietnam blev par-

Inger Winther Johannsen og Ahmet

en. Men vi tror på idéerne bag Positiv

ret nødt til at finde nye metoder for,

Günes sender underviserne på, når de

Afvigelse og kan ud fra vores arbejde

hvordan de forbedrede børnenes hel-

sammen skal knække koden for, hvordan

med dem se, at de virker. Egentlig han-

bred, da de stod med økonomiske og

frafaldstruede elever fastholdes i klas-

dler det om, at vi i stedet for at fokusere

tidsmæssige begrænsninger til netop

selokalerne. For det er ingen hemme-

på de ting, der ikke lykkes, nu særligt

dette projekt. Hele landsbyen måtte ak-

lighed, at erhvervsskolerne døjer med

retter blikket mod der, hvor vi lykkes på

tiveres for at finde forskellen og dermed

en for højt fravær- og frafaldsprocent.

trods. Hvorfor er der nogle elever, der

også den potentielle løsning, ellers

Og det har de to konsulenter fundet en

mod alle odds klarer sig gennem uddan-

havde de simpelthen ikke mandetimer

løsning på.

nelsen? Og hvorfor er der lærere, der er

nok i projektet. Her opdagede de, at

- Det handler om at skabe de rette ram-

særlig gode til at fastholde deres elever

visse beboere havde nogle andre vaner

mer, hvor lærere og mentorer kan ud-

på trods af, at de har samme rammer og

– de såkaldte ”positive afvigere”. De fik

fordre egen praksis og sætte gang i en

ressourcer til rådighed, som alle andre

bl.a. deres børn til at spise små krebs-

positiv proces, der kan skabe en ny kurs

lærere og afdelinger? fortæller Ahmet

dyr, som af de fleste i byen blev opfattet

for eleverne. Men det kræver, at de er

Günes.

som et beskidt dyr, deres børn spiste

villige til at kigge indad og lære af sig

den samme mængde ris som andre men

selv og andre – især eleverne, siger In-

Jagten på krebsdyret

fordelt over flere måltider, de serverede

ger Winther Johannsen.

Metoden om at finde og lære af de posi-

maden for dem anderledes, de var sær-

tive afvigere er en tilgang, der i 90’erne

lige opmærksomme på deres madhygie-

Til daglig er hun stifter og direktør af PD

blev udviklet af parret Monique og Jerry

jne osv. Alt dette tilsammen gav deres

Academy. Sammen med Ahmet Günes

Sternin. Som projektledere rejste de til

børn en bedre ernæring på trods af de

fra Günes og Co sætter hun fokus på so-

tredjeverdenslandenes fattige lands-

samme tilgængelige ressourcer – fordi

cial forandring, bl.a. gennem metoden

byer og arbejdede med hungernødspro-

de havde en anden adfærd og praksis.

Positiv Afvigelse.

jekter.

På ét år blev antallet af underernærede børn reduceret med 85 % og et år efter

SIDE 4


med yderligere 50 %. Denne opdagelse

Kompleksitet er ingen undskyldning

Det er sket med få men afgørende

har dannet grundlag for at se på foran-

Op til halvdelen af eleverne på erh-

ændringer i undervisningsforløb og

dringer på en anden måde, hvor der

vervsuddannelserne falder fra tidligt

en ny tilgang til eleverne. Den indsigt

fokuseres på samskabende løsninger

i processen. Og det gør, at frafaldet er

opnåede lærerne ved blandt andet at

med udgangspunkt i den positive prak-

blevet en naturlig og accepteret ten-

interviewe og snakke med eleverne

sis som socialt bevis.

dens blandt undervisere og ledere,

og lære dem og deres behov bedre at

fortæller Ahmet Günes:

kende – og det kræver, at man tør tage

Netop jagten på ”krebsdyret” er ble-

- Det er blevet til en selvopfyldende

deres virkelighed alvorligt, siger Inger

vet Ahmet Günes og Inger Winther

profeti, at vi ikke kan gøre noget ved

Winther Johannsen.

Johannsens motto, når de fx arbejder

frafaldet, fordi eleverne er forskellige,

En af de afgørende idéer bag arbejdet

med erhvervsskolernes ledere og un-

og det gør udfordringerne komplekse.

med Positiv Afvigelse er, at det ikke er

dervisere:

Sammen med lærerne går vi ind og find-

nødvendigt at tilføre nye ressourcer.

er de indsigter og mønstre på tværs, der

- Vi hører oftest fra underviserne, at der

- Vi understreger, at den både mest tid-

gør sig gældende for de af lærerne og

er behov for nye faciliteter, færre elever,

skrævende og mest udfordrende fase i

eleverne, der har succes med at bryde

ny lovgivning mv. for at løfte kvaliteten

forandringsprocessen er opdagelsesfas-

tendensen. Dem skal vi lære af, forklar-

af undervisningen, og det kan også

en, hvor man skal finde ”krebsdyret”

er Ahmet Günes.

være relevante diskussioner. Men for os

og få en aha-oplevelse af, hvad man

handler det om at skifte fokus og gen-

skal gøre bedre eller ændre på. Det er

På de deltagende erhvervsskoler har

nem de positive afvigelser opdage det

her, at nogle kan komme på dybt vand,

resultaterne været mærkbare allerede i

potentiale, der er indenfor nuværende

fordi de skal evaluere sig selv og kigge

elevernes grundforløb:

rammer og ressourcer. Så kan vi nem-

åbensindet på udfordringerne. De skal

- Vi har oplevet, at de af lærerne, som vi

lig stadig skabe en positiv forandring og

turde ikke at kende svarerne på forhånd

har arbejdet med, har formået at fast-

forløse det potentiale, der allerede er

og turde lytte til eleverne. Men det er

holde mange af deres elever, som ellers

indenfor egen rækkevidde, siger Ahmet

også i den del af processen, at vi støtter

ville falde fra ifølge statistikkerne.

Günes.

dem, siger Ahmet Günes.

SIDE 5


- Eleverne har brug for en voksen, de kan stole på Elevcoach Kim Munksgaard har i snart et årti forsøgt at hjælpe og vejlede de frafaldstruede elever på Mercantec i Viborg. Men først i de seneste år er det for alvor lykkedes ham og en kollega at præstere et dramatisk fald i frafald- og fraværsstatistikkerne. Det skete, da de begyndte at arbejde systematisk med udfordringerne. Blandt værktøjerne var konceptet om Positiv Afvigelse. Hvordan var det at være elevcoach før arbejdet med Positiv

Hvad kunne et eksempel på et wicked

Afvigelse?

problem være?

- Tidligere havde vi (underviserne på Mercantec, red.) nok alle

- Under de individuelle interviews med

en forestilling om, at vi havde svarene på elevernes proble-

eleverne var der på flere punkter en en-

mer. Men følger man konceptet bag Positiv Afvigelse, handler

stemmighed omkring de udfordringer,

det i højere grad om at lade eleverne selv give svarene og

de boksede med. De pegede for eksem-

stole på, at de svar, de kommer med, også er dem, som pas-

pel på, at de engang imellem havde et

ser til virkeligheden. Det var en lidt omvendt måde for os at

behov for at få et lille skub i den rigtige

arbejde på.

retning. Vi gik ind og tolkede på det, og det viste sig, at de søgte faste rammer.

- Egentlig har jeg prøvet det i lille skala før, hvor man går ind

Et andet punkt var, at eleverne havde

og ser på, hvad eleven påpeger og tænker, at det er i overens-

brug for en voksen, de kunne stole på,

stemmelse med sandheden. Vi har jo aldrig tænkt, at elev-

og som tror på dem. På den måde fik

erne løj for os, men nogle gange har de en anden virkelighed,

vi indsigt i de ting, som optog dem og

end den vi har her på skolen. Det har jeg kigget på før. Men

kunne hjælpe dem videre. Derfra gik jeg

Positiv Afvigelses-projektet satte ligesom det hele i system. Vi

og Ole (en anden elevcoach på skolen,

går ind og spørger eleverne først: ”Hvad ser I som det essen-

red.) i gang med at sætte en plan for,

tielle her?” – det vi kalder for the wicked problem. Efterføl-

hvordan vi skulle føre idéerne ud i livet.

gende går vi ind og implementerer de af deres løsninger, som skolen har beføjelser til at blande sig i og løse.

SIDE 6


Hvad gjorde I så helt konkret? - Det startede med et hold på otte knægte, som jeg hev ind fra parkeringspladsen (de var netop blevet udmeldt). De blev vores første hold, der skulle afprøve de nye idéer. Drengene skulle møde op hver mandag morgen klokken otte. Når de var blevet tjekket ind i deres klasseværelser, skulle de stå hernede (i et lokale reserveret for holdet, red.). Og det er ikke ti minutter eller kvart over otte, det var præcist otte, de skule møde i skole. Dengang var fordelen, at de allerede havde ryggen mod muren. De var blevet smidt ud af skolen, fordi de havde for højt et fravær, og fordi de ikke lavede noget, når de endelig var her. Så de havde ikke mere at miste. På den måde og til forskel fra de senere hold, så udvalgte de sig selv. - Første gang jeg hev dem ind fra parkeringspladsen, kunne jeg se på dem, at de tænkte ”Åh nej, nu skal vi ind og have mere skæld ud”. Jeg sagde, at de skulle komme ind og sætte sig. Jeg kunne se mistroen i deres øjne. Den var der også næste gang, de kom. Men tilliden opbyggede vi ved, at vi holdt, hvad vi lovede og på den måde også forventede, at de gjorde det samme. Hvordan fik I dem til alligevel at komme hver morgen? - Den anerkendende tilgang har været vigtig i arbejdet. Alene det, at de er kommet i skole hver morgen, har de fået anerkendelse for. Vi havde kaffe til møderne, og vi kaldte det ikke ”nu skal

I have et-skideballe-møde” – vi kaldte det ”et produktionsmøde” et langt

FAKTA BOKS Mercantec og Positiv Afvigelse - Mercantec er en erhvervsrettet uddannelsesinstitution med en placering i Viborg. - Skolen har siden sommeren 2012 arbejdet med Positiv Afvigelse som et af de værktøjer, der skal reducere fravær og frafaldet blandt eleverne.

stykke hen ad vejen, og sådan var det.

- Tre hold med ca. 30 elever i alt har været igennem forløbet.

- Til morgenmøderne havde vi tre ting,

- Resultatet har været en reducering i frafaldet på uddannelsens grundfor løb på ca. 75 procent. (kilde: skolens eget estimat)

vi hele tiden holdt styr på. (1) Hvad er opgaven? (2) Hvordan skal den udføres? (3) Hvornår er vi færdige? Ikke, hvornår skal det være færdigt, nødvendigvis - men hvornår er man færdig. Er man færdig, når vi har sagt det, eller

SIDE 7

Mercantecs Model 1.Udvælg eleverne 2.Start med to møder om ugen (herefter nedtrap efter behov) 3.Lav et udvidet skoleskema, der passer til eleverne med punkterne: (1) Hvad er opgaven? (2) Hvordan skal den udføres? (3) Hvornår er vi færdige? 4.Fastsæt tydelige opgaver med deadlines og form et skema, som eleverne skal udfylde hver gang, de har klaret en opgave. 5.Få eleverne til at motivere hinanden og hjælpes ad med at komme i skole om morgenen.


når læreren har sagt det, eller er man færdig, når tingene ser

Og det har da meget at sige. Selvfølgelig

sådan og sådan ud, eller når klokken er to? Altså dét, at man

har det det. For at komme helt ud til

hele tiden har styr på de tre ting. Det var essentielt, fordi det

afdelingerne har man brug for den pon-

var med til at hjælpe dem med at gennemskue rammerne og

dus, sådan en ledelsesopbakning kan

gøre hverdagen overskuelig. Og netop de faste rammer var jo

give.

en af de ting, som de fleste efterspurgte. - Efterhånden som tiden gik, nedtrappede vi møderne. Først

Så hvad er opskriften på Jeres succes?

to gange om ugen, så en gang om ugen, og til sidst to timer el-

- Det er jo ganske, ganske simpelt. Det

ler bare tyve minutter om ugen. Behovet for møderne dalede

er jo så nemt, at det næsten gør ondt.

i takt med, at eleverne fik styr på deres grundforløb.

Hvad er det i grunden, vi overser? Og tør vi gå ind og tage elevernes vurder-

Hvilke udfordringer stødte du på i forbindelse med projek-

ing for gode varer? Det tror jeg, at det

tet?

i virkeligheden handler om. Dem, der

- Jeg har et indtryk af, når jeg er rundt og snakke om pro-

har givet opskriften på det her projekt,

jektet til konferencer og andre events, at folk har svært ved

er elever, som har gennemført deres

at finde ud af, hvad de skal bruge Positiv Afvigelse til. Men

grundforløb til trods for, at der var

det er meget ligetil. Man lytter til eleverne, finder de positive

rigeligt med grunde til, at de ikke skulle

historier om de af eleverne, som har klaret ærterne på trods,

have gjort det. Og dermed blev de posi-

og finder inspiration i de historier til at løse de andre elevers

tive afvigere.

udfordringer. - Selv havde jeg dannet mig et helt billede af, hvordan det skulle være, inden jeg begyndte at arbejde med eleverne. Sådan arbejder jeg. Jeg har haft brug for at se målet fra starten, og hvordan skridtene skulle tages. Jeg synes, det er utro-

Blå bog

værdigt, hvis jeg hiver drengene ind og ikke kan fortælle dem,

Navn:

Kim Munksgaard

hvad målet er. Hvordan skulle de indfri vores forventninger,

Alder:

50 år

hvis vi ikke selv kender dem?

Stilling:

Elevcoach og projektleder

Uddannelse: Coachuddannelse fra Du nævnte tidligere, at den første gruppe tilmeldte sig sig

Dansk Coaching Institut,

selv – men hvordan har i udvalgt de senere grupper?

samt voksenunderviser

Nu hvor vi har lavet de interviews, kan vi se et mønster, som både jeg, vejlederen og lærerene kan gå ud fra, når vi skal finde de elever, vi gerne vil hjælpe. Nogle af mønstrene kan være, at vi ikke få dem til at deltage i timerne, de stikker ud af det, vi ellers kender blandt eleverne, og så kan vi ikke rigtig definere dem. Med respekt for elevernes individualitet, havde de den samme adfærd, når de var på skolen. Hvilken betydning har ledelsens opbakning haft for projektets succes? - Vicedirektøren har været med hele vejen og set mulighederne i det. Da jeg præsenterede hende for det som en del af vores tilbud for at hjælpe eleverne, bakkede hun op om det, og hun har haft kontakt til afdelingslederne ud i de forskellige afdelinger for, at vi kan køre projektet med dem.

SIDE 8


- Jeg blev hevet ind fra skolens parkeringsplads 20-årige Casper Tams hang ud med en gruppe drenge, der oftest kom for sent og sjældent deltog i undervisningen på teknisk skole i Viborg. Situationen kulminerede, da Casper kom op at skændes med en af underviserne og derfor blev smidt ud af skolen. Men et nyt initiativ gav ham og hans venner en chance til og en ny start. Det lignede ellers en typisk sommerdag

tilbage, siger han. - Jeg kan huske, at vi

folkeskolen, mødte en kontant og af-

i 2012 for Casper Tams og hans venner,

blev hevet ind fra skolens parkeringsp-

gørende udfordring ved overgangen til

der hang ud på skolens parkeringsplads

lads af Kim (elevcoach på Mercantec,

teknisk skole.

med en pakke cigaretter midt i under-

red.), som tog mig i nakken og sagde, at

- Efter folkeskolen var jeg meget sko-

visningstimen, hvis ikke det var fordi, at

jeg i stedet for ikke at møde på mandag

letræt og ville egentlig bare gerne ud i

de lige var blevet smidt ud af skolen.

alligevel skulle møde op til en samtale

erhvervslivet og have en struktureret

klokken tolv. Det skulle jeg gøre sam-

hverdag. Jeg havde bare ikke tænkt, at

20-årige Casper, der dengang var 17,

men med min kammerat, fortæller

før man kunne det, skulle man i skole

havde sammen med en kammerat været

Casper.

lidt endnu, fortæller Casper.

- Vi fik krydset grænsen rimeligt meget

En svær overgang

Friheden, der fulgte med at gå fra

overfor en af lærerne. Så fortalte han

Casper Tams, der ellers ikke havde prob-

folkeskolen til en erhvervsskole, var

os, at vi skulle pisse af og aldrig komme

lemer med sin skolegang igennem

svær at håndtere. Det betød, at Casper

op at skændes med en af underviserne:

SIDE 9


og flere af hans kammerater allerede på grundforløbet beg-

Han har altid drømt om at skille biler fra hinanden

yndte at falde fra.

og samle stumperne sammen igen. Selv kalder han det en ”kunst”. Men en dårlig ryg har sat en stopper

- De frie tøjler var svære at håndtere. Og så kastede lærerne

for den del af drømmen. Fascinationen af biler lever

håndklædet i ringen. Det blev sådan, at hver gang jeg sagde

stadig, og derfor går Casper i dag på handelsskolen

noget, var det bare for at smide en rap replik, kigge den anden

og er i praktik hos en bilforhandler i Aarhus. I dag

vej og gå igen for ikke at lave en pind, siger Casper.

har han ingen problemer med at møde op og arbejde

Da han blev smidt ud, var han ked af, at det gik så vidt. Drøm-

hårdt – også i skolen.

men om at blive mekaniker så ud til at være bristet. Derfor

- Jeg vil sige, at forløbet på Mercantec er den eneste

var han også lettet og motiveret, da elevcoach Kim Munks-

grund til, at jeg er kommet videre fra grundforløbet.

gaard henvendte sig til ham og hans ven den sommerdag ud

Det er, med hånden på hjertet, fordi, der kom to

på parkeringspladsen.

gamle klaphatte ind og sagde, at de stolede på mig. Jeg er gået fra at være smidt ud til at afslutte mit

Tillid og troen på succes

grundforløb med et 4-tal – og det blev så til et 7-tal

Casper og vennen mødte op til et møde med coachene Kim

som montør. De har vendt os fuldstændig. Det var

Munksgaard og Ole Søndergaard sammen med 6 andre elever,

ikke bare mig men hele otte elever, der virkelig ikke

der var udpeget til at deltage i et program, som skulle føre

lavede en skid.

dem tilbage på sporet. De startede med at mødes to gange om ugen. Møderne brugte de på at sætte faste rammer for, hvad eleverne skulle klare af opgaver. Men det viste sig, at møderne og de to coaches også var mere end en checkliste. - De var to hyggelige voksne mennesker at snakke med. De fortalte os, at de stolede på os i tider, hvor vi var på vej ned i grøften. Og vi lærte, at vi kunne stole på dem. Hvis jeg sagde noget til en af dem, som var personligt, kunne jeg regne med, at det var fortroligt. De var altid klar på en sludder. Og det betød, at vi aldrig sad alene med noget, vi havde behov for at dele, forklarer Casper. Da de fleste i gruppen havde svært ved at finde motivationen til at stå tidligt op i skole, var en af idéerne på møderne, at

Blå bog Navn:

Casper Tams

de skulle hjælpe hinanden op. Helt praktisk sørgede de for, at

Alder:

20 år.

alle kom i skole ved at holde øje med at alle var kommet med

Uddannelse: Casper er uddannet automontør fra

bussen. Hvis ikke det var tilfældet, ringede de den fraværende

Mercantec i Viborg. Siden sommeren

op.

2015 har han gået på Handelsskolen i

- Vi er gået fra at have en dårlig indflydelse på hinanden til at

Viborg og arbejder på at blive elev hos

få en rigtig god gruppedynamik, forklarer Casper.

en bilforhandler i Aarhus.

Fritid:

Elsker at hænge ud med vennerne,

Nyt håb

skille biler fra hinanden og samle dem

Efterhånden som drengene fik styr på deres grundforløb, blev

igen.

lærernes skæv blikke til dem vendt, og Casper fik klaret sit

Yndlingsbil: Tyske biler. Alt fra en Audi til en

grundforløb på 24 uger i stedet for de forventede 35. Men den

Mercedes.

største succes for Casper var, da han gik op til svendeprøven og kom ud med et 7-tal.

S I D E 10


S I D E 11


Båret af ildsjæle

Mette Selchau har som vicedirektør på Mercantec i Viborg besluttet at forankre konceptet bag Positiv Afvigelse på uddannelsesinstitutionen og ikke mindst sprede det gode bud-

Om Mette og Mercantec - Mette Selchau har siden 2009 været vicedirektør på Mer-

skab. Hun fortæller om, hvordan det har været med til at hive

cantec i Viborg.

institutionens frafaldsprocent ned.

- Mercantec har via en samlet indsats af en række initiativer formået at sænke frafaldsprocenten på erhvervsuddannel-

Hvorfor har I valgt at arbejde med metoden Positiv Afvigelse? - Vi har stort fokus på, at eleverne gennemfører vores uddannelser. Og projektet med Positiv Afvigelse er et af en række initiativer, der er sat i gang for at opnå en lavere frafaldsprocent.

serne fra 30 til i dag 12,5 procent. Blandt initiativerne er konceptet om Positiv Afvigelse. - Mercantec søger løbende midler til at udvikle og fortsætte projekter til formålet.

Hvordan kan Positiv Afvigelse helt specifikt være med til det? - Vi er gået ind i projektet med et åbent sind. I starten virkede metoden abstrakt og svær lige at konkretisere – men det er mit klare indtryk, at de af underviserne og elevcoachene, der har haft med det at gøre, har stor succes og opnår fornuftige resultater. Derfor er det blevet en forankret del af elevernes grundforløb. Men det er vigtigt at sige, at det er båret af ildsjæle, der har formået at få noget konkret ud af idéerne bag metoden. Hvordan har ledelsen bidraget til at fremme ideerne bag metoden? - Jamen vi har først og fremmest givet vores fulde opbakning til vores medarbejdere. Og så har vi sørget for at lægge de nødvendige ressourcer i projektet. Den type projekter kræver nemlig en del opmærksomhed og fokus af vores elevcoaches. Det er især blevet vanskeligere, fordi vi skal opfylde en række mål fra de nye krav, der er kommet med den nye erhvervsreform. Hvordan er metoden Positiv Afvigelse forankret på Jeres uddannelsesinstitution? - Det er noget, elevcoachene arbejder med for hvert hold, der starter på vores uddannelser. Derudover er de med til at sprede det ud til de andre afdelinger ved, at de går ud og holder oplæg for andre lærer og coaches. På den måde forsøger vi at sprede de gode initiativer, så vi opnår en mere samlet effekt. Hvilken effekt har det givet? - Samlet set, og altså med de andre initiativer rettet mod frafaldet på uddannelserne, har vi opnået et fald i frafaldet fra 30 til 12,5 procent. Det er vi rigtig stolte af.

S I D E 12


- Man skal ikke underkende værdien af at samtale med eleverne

Jesper Jensen kunne se åbenlyse problemer blandt sine elever, som hverken lærerne eller han selv gjorde noget ved. Og da chancen bød sig, valgte han at kigge indad og se kritisk på sin egen undervisning som kokkelærer på grundforløbet på EUC Syd i faget Mad til Mennesker. Du fik et tilbud om at blive inddraget i arbejdet omkring Positiv Afvigelse. Hvorfor valgte du at tage imod tilbuddet?

- I starten var det oplagt for mig, fordi

Hvordan startede arbejdet med PD?

man skal have en slags erhvervspæda-

- Vi kom på sådan nogle internater. Hen-

gogisk uddannelse, når man starter

holdsvis to og tre dage i Odense, hvor

som underviser. Den var jeg i gang med

vi blev introduceret til uddannelsen og

på det tidspunkt. Jeg synes, den måde

tankerne bag Positiv Afvigelse. Ahmet

Positiv Afvigelse blev præsenteret på,

og Inger (se intro, red.) førte os igen-

var en helt naturlig tilgang til at få løst

nem det hele med oplæg og gæste-

nogle problemer. Altså at man tog ud-

forelæsere. Måden, det blev gjort på,

gangspunkt i de af eleverne, som har

var, at det blev forventet af os, at vi selv

gennemført sin uddannelse, selvom

skulle arbejde med det. Altså gå fra det

oddsene ikke var særlig gode, og på den

teoretiske til det praktiske.

måde forsøge at finde ud af, hvordan

- Vi har nogle elever, der ikke kan klare

man kan overføre de positive historier

uddannelsen, og så er det nemmeste

til de andre elever. Derfor tænkte jeg,

at sige, at det er fordi, de ikke vil det.

at det var noget, jeg skulle være med til.

Men den måde at tænke på, skal vi have vendt. De fleste ønsker at gennem-

Hvad for nogle problemer?

føre uddannelsen, men de har brug for

- Det er det høje fravær og frafald,

hjælp. Først efter den erkendelse kan

som vi, blandt andet her på Mad til

man begynde at finde ud af, hvordan

Mennesker, har haft meget af. Det har

man så kan hjælpe dem. Og måden, jeg

blandt andet noget at gøre med, at vi er

gjorde det på, var, at få fat på den gode

et fag på grundforløbet, hvor eleverne

historie om dem, som har gennemført

er nye og typisk meget uafklarede om-

uddannelsen på trods. Dengang syntes

kring, hvad de vil. Men det havde også

jeg også, at der var en tendens blandt

med mange andre ting at gøre. Vi fandt

lærerne i skolen om, at den slags histo-

for eksempel ud af, at det sociale aspekt

rier, ikke var der.

var et af de primære årsager til, at eleverne blev væk. På bundlinjen er det et stort problem.

S I D E 13


Hvordan førte du tankerne bag Positiv Afvigelse ud i klas-

fik undervisning i tankerne bag Positiv Afvigelse. For mig har det

seværelset?

gjort rigtig meget at have hørt de tre pigers livshistorier. De gav

- Vi gjorde det, at vi snakkede med nogle af de elever, der efter

mig et godt billede af, hvad eleverne kunne gå og bokse med.

alt at dømme burde have stoppet men alligevel lykkedes med

Man skal ikke underkende værdien af samtalerne med eleverne

at fortsætte uddannelsen. Vi bookede et lokale og snakkede

– de er drønvigtige.

med dem individuelt i ca. halvanden time, hvor vi fik deres historier fra de startede i skole, til de er endt i grundforløbet hos mig. Det tegnede et mønster. Mange havde oplevet en masse skoleskift i folkeskolen, mobning og meget lidt opbakning hjemmefra. Og så pegede de selv på, hvad de vigtigste ting var i deres uddannelsesforløb. Det var studievejlederen, som var tilgængelig hele tiden, det var det sociale i klassen og så mig. De tre punkter, var de vigtigste relationer, de havde, og som gjorde forskellen for dem. Hvilke ændringer foretog du i din undervisning efter at have snakket med de positive afvigere? - Jeg tænkte, at siden fraværet allerede fandt sted i starten af deres uddannelsesforløb, måtte det have noget at gøre med, hvordan vi tilrettelagde de første 14 dage af undervisningen.

Frafaldet på ”Mad til Mennesker” på EUC Syd.

-Jesper Jensen valgte at bruge konceptet Positiv Afvigelse som en metode til at mindske frafaldet blandt eleverne på EUC Syd. -EUC Syd står for ErhvervsUddannelsesCenter og er placeret i Sønderborg. -Mad til Mennesker på EUC Syd har regnet på frafaldet blandt grundforløbseleverne både før og efter arbejdet med Positiv Afvigelse. -Før Positiv Afvigelse var frafaldsprocenten blandt eleverne 31 procent efter den første måned. Dette tal faldt til kun fire procent efter den første måned efter arbejdet med Positiv Afvigelse. -Metoden er ikke bredt forankret på skolen, men Jesper Jensen benytter sig flittigt af metoden i sin undervisning.

Sammen med min kollega skabte vi et helt anderledes introforløb, hvor de den første dag fik hygget sig og grinet sammen. Det var vigtigt, at få dem til at grine sammen. Og i stedet for at bombardere dem med en masse praktisk og faglig information de første par dage, spredte vi dem udover hele introforløbet. På den måde fastholdt vi dem i længere tid, og de fik mulighed for at skabe en god kontakt til mig og hinanden. Hvilke udfordringer har du haft med at implementere Positiv Afvigelse? - Når jeg tænker tilbage på nogle af de lærere, der i starten var med i projektet, så var det en blanding af gode og dårlige resultater. Jeg tror, det er fordi, at når man først er gået i gang med det her, så begynder man at kigge på egen undervisning og stille sig selv spørgsmålet: hvad kan jeg gøre bedre? Det lægger sig tæt op ad spørgsmålet: hvad gør jeg ikke rigtigt eller ordentligt? Og det kunne jeg mærke var svært for nogle. - Jeg synes selv, at det sværeste ved processen var, at blive ved med at bevare den konstruktive tilgang til nogle af eleverne, fordi de for eksempel kan finde på ikke at overholde aftaler. Så man skal arbejde med dem hele tiden. Og så er der dem, som man aldrig når ind til. Når man starter med at bruge Positiv Afvigelse i undervisningen, har man en ide om, at man skal redde alle. Og det er nærmest en følelse af, at man redder dem. For nogle gør man en kæmpe forskel i deres liv. Andre falder fra. Det skal man lige lære at acceptere. Det er et spørgsmål om tilvænning.

Blå bog Navn:

Jesper Jensen

Alder: 42 Uddannelse: Kok

Hvilke ressourcer skal der til for, at det kan lykkes?

Titel:

Faglærer, talentkoordinator og kontaktperson

- Det kræver lidt tid og opbakning fra ledelsen. Den helt store

for eleverne på grundforløbsfaget Mad til

hindring er, at der sidder en masse lærere, der gør, som de

Mennesker på EUC Syd.

altid har gjort, og som ikke er særlig glade for at gøre tingene anderledes. I en privat virksomhed ville man sige, at der skulle en kulturændring til. En løsning kunne være, at alle nye lærere

S I D E 14


- Jeg fandt ud af, at jeg kan gå hele vejen Folkeskolen formåede ikke at forberede Cathrine Nielsen til en fremtid med uddannelse, og der bristede allerede hendes drøm om at blive pædagog. Med intet afgangsbevis efter endt niende klasse, en diagnose som ordblind og en psyke påvirket af mobning, valgte hun at søge ind som kok på teknisk skole i Haderslev, EUC Syd. Her blev hun mødt af åbne og forstående undervisere, der lyttede til hende.

Hvis den i dag 19-årige Cathrine Nielsen skulle få sig en uddannelse i stedet for som forventet at betjene kunder ved kassen i et supermarked resten af sit liv, skulle hun til at træffe det sidste mulige valg. Uden en afgangsprøve fra folkeskolen måtte hun søge ind på byens tekniske skole, EUC syd i Haderslev. På det tidspunkt, i 2013, behøvede man nemlig ikke at have et eksamensbevis for at søge ind. Egentlig ville Cathrine noget andet: - Min studievejleder i folkeskolen ødelagde min drøm om at blive pædagog. Han blev ved med at sige, at jeg ikke kunne læse til det, fordi jeg ikke klarede mig særligt godt i danskundervisningen. Det begyndte jeg at tro på, så jeg gik i stedet efter min plan b om at blive kok, fortæller Cathrine. I dag er hun diagnosticeret som ordblind. Det ville hendes folkeskole ikke anerkende, og hun blev i stedet på grund af sin svage faglighed overført til en specialklasse. Det førte til mobning af de andre elever. Skoletræt og nedtryk forventede hun det værste ved første skoledag på teknisk skole: - Min første tanke var, om jeg nu skulle igennem det samme som i ottende og niende klasse. Jeg prøvede at sige til mig selv, at jeg måtte prøve at lægge det hele bag mig og starte på en frisk. Prøve at få nogle nye venner. Men mobningen ligger jo stadig et eller andet sted i baghovedet.

hjalp mig med at læse. At underviserne vidste, at det tog lidt længere tid for mig at komme igennem læsestoffet end for de andre, fortæller Cathrine. Hendes grundforløbsunderviser i kokkefaget Jesper Jensen indkaldte hende til samtale hos ham for at få udredt, hvilke udfordringer hun gik med. Jesper havde som et led i arbejdet med Positiv Afvigelse opdaget, at den umiddelbare en-til-en samtale ved påbegyndt fravær var afgørende. - Han spurgte ind til, hvordan jeg havde det. Og gav mig ekstra undervisning i det materiale, jeg var kommet bagud med. I det helt taget var han inde over hele mit grundforløb. Jeg følte, at der blev taget hånd om mig, hvor jeg i folkeskolen var alene og overladt til mig selv, siger Cathrine.

Lærerne lyttede Første skoledag blev dog en positiv overraskelse for Cathrine, der blev mødt med undervisere, som lyttede til hende og var der for at lære hende bedre at kende:

- Det var noget så simpelt som, at jeg fik en computer, der

Samtidig lagde Jesper Jensen og en kollega grundforløbets introdage om, så eleverne fik lært hinanden bedre at kende i stedet for at blive bombarderet med informationer. Det hjalp Cathrine med at få styr på sit sociale liv på skolen:

S I D E 15


- For mig var det sociale aspekt det vigtigste, og det var også det, jeg var allermest nervøs for. Hvis ikke der var et godt sammenhold på holdet, tror jeg ikke på, at jeg ville klare uddannelsen, forklarer Cathrine. I dag er samtlige af hendes rigtig gode venner og veninder nogle, hun har lært at kende på teknisk skole allerede fra de første dage på grundforløbet: - Det er første gang, at jeg knytter sådan et bånd. Det er virkelig rart. Også bare at kunne sige, at man har en god veninde. Det har jeg jo ikke altid haft. Jeg havde nogle at snakke med, men ikke nogle jeg kunne fortælle mine hemmeligheder til, forklarer Cathrine. Succeshistorien Undervisernes tilgang til eleverne og arbejdet med konceptet omkring Positiv Afvigelse har haft en afgørende betydning for Cathrine og nogle af hendes kammerater, hvis hun selv skal sige det: - Der er andre, der sidder med problemer, som minder om mine. Og derfor er det rart, at der er fokus på det. Projektet (Positiv Afvigelse, red.) går jo på at vise det gode eksempel – og det må jeg sige har virket. Jeg fandt jo ud af, at jeg kunne gå hele vejen, når andre i nogenlunde samme situation godt kunne klare forløbet, siger Cathrine. Cathrine har været i gang med kokkeuddannelsen i snart to år, hvor hun har afsluttet 40 ugers grundforløb, kommet i skolepraktik og nu har fået en læreplads knyttet til afdelingen i Åbenrå. Og selvom kokkeuddannelsen altid har været hen-

Blå bog Navn:

Cathrine Søndergaard Nielsen

- Jeg har genfundet troen på, at jeg kan være en god ven og

Alder:

19 år.

få venner, at jeg kan læse til en uddannelse, og er blevet glad

Uddannelse: Cathrine er ved at tage uddannelsen som kok

for at stå op om morgenen for at gå på arbejde og læse, siger

på erhvervsskolen EUC Syd i Haderslev. I

hun.

øjeblikket er hun i lære som kok på skolens

I øjeblikket har hun ingen planer om at ændre sine uddan-

afdeling i Åbenrå.

nelsesplaner, for hun er nemlig glad for især at lave desserter

Fritid:

Cathrine tilbringer en del kvalitetstid med sin

og smage på dem. Men med den nu stærke tro på, at hun

kæreste og venner. Tidligere havde

godt kan gennemføre en uddannelse, er der alligevel et sidste

hun et fritidsjob hos den lokale Fætter BR.

ønske og en drøm, der måske på længere sigt skal realiseres:

Yndlingsret: Desserter. Alle slags.

des plan b, er hun glad for at have taget forløbet.

- Jeg overvejer at tage niende klasse bare for at have den, hvis nu jeg fik lyst til at læse til pædagog, fortæller Cathrine.

S I D E 16


NYTÆNK PRAKSIS - MINDRE FRAFALD PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE

Start med at starte - 10 ting du bør overveje I Danmark har vi en målsætning om, at 95% af en årgang skal

fraværet og frafaldet. Det betyder, at I skal være nysgerrige

have en ungdomsuddannelse. Hvis vi skal nå det mål, spiller

ture stille dybdegående spørgsmål og være oprigtigt åben

erhvervsskolerne en afgørende rolle.

overfor ny viden.

Erhvervsskolerne har historisk haft et meget højt frafald, og

5. Bliv i problemet

selvom erhvervsskolereformen har løst noget af den prob-

På en erhvervsskole skal man flere gange dagligt løse proble-

lematik gennem adgangskrav, falder stadig mange elever fra –

mer, og det skal gå hurtigt – det gør man med den viden og

typisk de mere sårbare elever uden mange alternativer. Der er

den erfaring, man har opbygget igennem sin karriere og ud-

forsøgt mange ting i forhold til at reducere frafaldet, men det

dannelse. Det er derfor rigtig svært men samtidig afgørende,

er med blandet og nogen gange kortsigtet effekt. Det hænger

at man kan ”blive i problemet” længe nok til at undersøge,

sammen med, at frafald er en kompleks størrelse, hvor der

hvordan symptomer og årsager hænger sammen og adskiller

hverken er enighed omkring årsagerne eller løsningerne. Vi

sig fra hinanden i stedet for at gå direkte til løsningerne.

håber, at denne publikation vil inspirere dig til at turde at prøve kræfter med samskabende processer. Nedenfor finder

6. Hav tillid til din data

du 10 ting, du bør overveje og huske på, når du vil arbejde på

Eleverne skal tages alvorligt, deres virkelighed er rigtig for

denne måde.

dem og vigtig for at forstå både problemer og potentielle løsninger – også selvom deres holdning og udsagn kan virke lat-

10 ting du bør overveje

terlige eller provokerende.

1. Hvor vigtigt er problemet for jer? Fravær og frafald skal være et problem, I mener, er vigtigt nok

7. Ikke kun én løsning

til at prioritere ressourcer, tid og energi på. I denne proces

Man skal acceptere, at der ikke er én rigtig løsning og turde at

investerer den enkelte sig selv, og derfor skal problemet være

sige højt, at man ikke kender svaret. Først der kan man gå på

vigtigt nok – ellers får man det ikke gjort. Konsulenterne kan

opdagelse efter de nye indsigter. Til gengæld bliver processen

ikke gøre arbejdet for jer!

en vej ud af et hjørne, hvor man ellers kan føle sig fanget af umulighed og opgivenhed, hen til konkrete handlemuligheder

2. Opbakning fra ledelsen og engagement fra medarbe-

og implementer-bar forandring.

jderne! Ledelsesmæssigt skal der være opbakning. Det er afgørende i

8. Udbredelse af den positive praksis

forhold til at skabe tid til undersøgelse og mulighed for spred-

Processen vil lede jer hen imod de positive afvigelser – dér

ning på tværs af lærere, afdelinger og klasser. Sørg for at re-

hvor det lykkes på trods. Det er igennem disse, I udløser det

kruttere medarbejdere til processen på baggrund af deres en-

sociale potentiale, som er gemt i jeres organisation.

gagement, og sørg for at sammensætte holdet mangfoldigt. 9. Plejer er død

Gerne med forandringsagenter fra forskellige afdelinger.

Man skal turde at udforske og udfordre egen praksis og åbne 3. Slip ekspertrollen

undervisningsrummet op, både for elevernes og kollegaernes

Det kræver mod og vedholdenhed at indstille jagten på ”løs-

kommentarer.

ningen” funderet i eksperter eller egen ekspertise og i stedet give ordet til de rigtige eksperter på gulvet, børnene og alle

10. Vær indstillet på hårdt arbejde

omkring dem for at skabe bæredygtige forandringer i fællesk-

Det er ikke en mirakelkur. Det er en metode, der giver men-

ab.

ing, når udfordringen er knyttet til adfærd, og vi ikke er 100% sikre på hverken årsagerne eller løsningerne. Så tilbyder Posi-

4. Tænd for ”begynderhjernen” og stil spørgsmål

tiv Afvigelse en proces, hvor vi kan få nye indsigter, der fører

Før I kan finde bæredygtige løsninger, kræver det, at I kan

til markante resultater.

finde frem til og forstå de årsager, der ligger til grund for

S I D E 17


Ahmet Günes Ejer/Konsulent Tlf: 21717285 Mail: ahmet@gunes.dk

Inger Winther Johannsen Partner Ekstern Lektor, CBS T: +45 2271 0625

Günes og Co ApS Søren Frichs Vej 44D 8230 Åbyhøj www.gunes.dk

Positive Deviance Academy ApS Kompagnistræde 33, 2. sal 1208 København K www.pdacademy.dk

Profile for Ahmet Gunes

Nytaenk praksis - publikation  

Nytaenk praksis - publikation  

Advertisement