Page 1

Avanceret journalistik,  SDU   1   Frank  Thøgersen  og  Jakob  Neister    

Indholdsfortegnelse Indledning  ............................................................................................................................  2   Problemformulering  ........................................................................................................  2   Præsentation  af  ide  ...........................................................................................................  3   Fremgangsmåde  .................................................................................................................  4   Survey-­‐undersøgelse  .............................................................................................................................  5   I:  Forbrugersamfundet  ....................................................................................................  7   Hvilke  ønsker  har  forbrugeren?  .......................................................................................................  8   Det  hyperkomplekse  samfund  .........................................................................................................  10   Den  rigtige  målgruppe  ........................................................................................................................  10   Arketyper/personas  ............................................................................................................................  12   II  :  Det  moderne  medielandskab  og  nye  teknologier  .........................................  13   WEB  2.0,  brugerinvolvering  og  sociale  medier.  .......................................................................  13   Mediedivergens  og  -­‐konvergens  .....................................................................................................  14   Flermedielle  og  tværmedielle  mediestrategier  ........................................................................  15   Location  based  services.  .....................................................................................................................  16   Cyber-­‐kartografi.  ...................................................................................................................................  19   III:  Det  Mobile  marked  ..................................................................................................  21   Forretningsmodeller  ............................................................................................................................  24   IV  :  Komparativ  produktanalyse  ...............................................................................  27   Analysemodel  .........................................................................................................................................  27   Komparativ  analyse  .............................................................................................................................  28   V:  Produktet  ......................................................................................................................  32   Copenhagen  Collection  .......................................................................................................................  32   Målgruppe  ................................................................................................................................................  33   Visuelle  design  og  Journalistik  formidling  .................................................................................  34   Interaktionsdesign  –  Copenhagen  Collection  ...........................................................................  36   Teknologiske  funktioner  ....................................................................................................................  38   Forretningsmodel  .................................................................................................................................  40   Hjemmeside  .............................................................................................................................................  41   VI:  Sammenfatning  .........................................................................................................  42   Sammenfatning  ......................................................................................................................................  42   Konklusion  ...............................................................................................................................................  44   Litteraturliste...................................................................................................................  45   Bilag  .....................................................................................................................................  47        

1


Indledning   ”The  profession  of  journalism  has  to  consider  new  ways  of  making  journalism   matter  to  society  or  users  in  an  era  of  constant  transition”   Stig  Hjarvard  (2010)       Journalistikken  er  under  konstant  pres  for  at  finde  nye  innovative  veje  og  følge  med   den  teknologiske  udvikling  i  den  moderne  mediekultur.  Specielt  den  teknologiske   udvikling  indenfor  mobile  smartphones  har  indenfor  de  seneste  år  gjort  det  muligt  at   holde  sig  opdateret  konstant  og  hente  information,  når  behovet  opstår.  Om  du  står   foran  Operahuset  i  Sydney  eller  er  til  oktoberfest  i  München,  kan  du  hente   oplysninger  om  det  sted,  du  befinder  dig.  Denne  udvikling  skubber  lige  så  stille  den   klassiske  rejsejournalistik  mod  afgrunden.  Tunge  og  slidte  guidebøger,  krøllede   landkort  og  lange  rejseprogrammer  om  Algarve  kystens  kilometerlange   palmestrande  er  så  småt  ved  at  være  forældede  størrelser.       Men  udviklingen  har  også  skabt  en  ny  og  mere  krævende  forbruger,  som  med   overgangen  til  web  2.0  ikke  længere  skal  opfattes  som  en  passiv  konsumer,  men  en   aktiv  mediebruger.  Hvis  den  ene  applikation  ikke  opfylder  det  efterlyste,  finder   forbrugeren  bare  en  anden.     Det  åbner  nye  veje  for  at  udviklingen  af  journalistiske  produkter,  som  kan   distribueres  via  nye  og  innovative  platforme.  Med  udgangspunkt  i  den  igangværende   udvikling  og  de  nye  muligheder  indenfor  rejsejournalistikken  har  vi  valgt  at  udvikle   en  ny  type  rejseapplikation  til  smartphones.        

Problemformulering Vi    ønsker  at  udvikle  en  alternativ  guide  applikation  til  København,  der  adskiller  sig   fra  andre  produkter  på  markedet  og  som  udnytter  den  nyeste  teknologi  på  området,  

2


Avanceret journalistik,  SDU   3   Frank  Thøgersen  og  Jakob  Neister     både  i  forhold  til  interaktionsdesign,  visuelle  udformning  og  brugerinvolvering.   Derfor  vil  vi  undersøge  følgende  problemstilling:     •

Hvordan kan  man  udvikle  en  guideapplikation  til  København,  som  er   innovativ  og  nyskabende?     Herunder  vil  vi  komme  ind  på:   o Hvordan  fanger  man  forbrugeren,  og  hvad  er  vigtigt  at  fokusere  på  i   den  moderne  medieverden?   o Hvilke  nye  teknologier  kan  gøre  en  guide  applikation  nyskabende,  og   hvilke  forretningsmodeller  skaber  et  økonomisk  grundlag?   o Hvilke  lignende  produkter  er  der  på  markedet,  og  hvad  er  deres   styrker  og  svagheder  set  i  et  konkurrerende  perspektiv?  

Hypotese     Vi  forventer,  at  vi  ved  hjælp  journalistiske  virkemidler  og  brug  af  ny  teknologi  kan   udvikle  en  nyskabende  og  alternativ  applikation,  der  både  forbruger-­‐  og   forretningsmæssig  ville  kunne  blive  en  succes.      

Præsentation af  ide   Vi  vil  løbende  i  opgaven  henvise  til  vores  produkt,  og  vil  derfor  i  grove  træk  beskrive   indholdet.     Applikationen  er  en  guideapplikation  til  København,  som  vi  har  valgt  at  kalde   ”Copenhagen  Collection”.  Applikation  guider  brugeren  i  form  af  ruter,  der  er   kategoriseret  ud  fra  forskellige  arketyper.  Fordelingen  af  typerne  dækker  over  et   bredt  spektre  af  interesseområder  som  eksempelvis  den  kunstinteresserede,   naturelskeren,  den  arkitektinteresseret  osv.  (grundlaget  for  kategorierne  bliver   nærmere  beskrevet  i  afsnit  V).  I  Copenhagen  Collection  vil  vi  fremfor  de  mere   klassiske  turistattraktioner  give  brugeren  muligheden  for  at  se  en  anden  side  af  

3


København. Indholdet  i  ruterne  vil  derfor  bestå  af  mere  alternative  attraktioner  og   kulturtilbud.     Udgangspunktet  for  udformningen  af  applikationen  er,  at  den  skal  holdes  forholdsvis   enkel  og  simpel  samtidig  med,  at  den  gør  brug  af  de  nyeste  teknologiske  muligheder.     En  mere  detaljeret  gennemgang  af  Copenhagen  Collection,  samt  overvejelserne  bag   applikationen  vil  blive  gennemgået  i  afsnit  V.  

Fremgangsmåde Som  nævnt  i  indledningen  vil  vi  forsøge  at  finde  frem  til,  hvordan  man  kan  udvikle  en   guideapplikation  til  København,  som  både  er  innovativ  og  nyskabende.  For  at   overskueliggøre  besvarelsen  af  denne  problemstilling  har  vi  opdelt  opgaven  i  6   overordnede  punkter  symboliseret  af  romertal.     I  afsnittet,  forbrugersamfundet,  anlægger  vi  grundlaget  for  forbrugerens   efterspørgsel  af  produkter  som  Copenhagen  Collection.  Først  ved  at  danne  et  billede   af  nutidens  forbrugersamfund  og  efterfølgende  ved  at  præsentere  teoretiske   metoder  til  indsnævring  af  applikationens  målgruppe.       I  opgavens  anden  hovedafsnit,  Det  moderne  medielandskab  og  nye  teknologier,  giver   vi  en  beskrivelse  af  medielandskabet  anno  2011  med  specielt  fokus  på   applikationsrelaterede  medieelementer.  Herefter  følger  en  teoretisk  gennemgang  af   teknologiske  elementer  og  tendenser,  som  vi  anser  for  at  være  vigtige  i  forbindelse   med  udviklingen  af  en  guide-­‐applikation.       I  det  tredje  afsnit,  Det  mobile  marked,  redegøres  der  for  de  forskellige   markedsstrategier  og  forretningsmodeller,  der  kan  skabe  et  økonomisk  grundlag  for   en  applikation  som  Copenhagen  Collection.    

4


Avanceret journalistik,  SDU   5   Frank  Thøgersen  og  Jakob  Neister     Det  fjerde  hovedafsnit,  Komparativ  produktanalyse,  indleder  opgavens  analytiske   del.  I  dette  afsnit  redegøres  for  en  komparativ  analyse  af  lignende  applikationer  på   markedet  ud  fra  SWOT-­‐metoden  og  specifikke  applikationsorienteret  emner.     Med  afsæt  i  opgavens  forrige  afsnit,  opstiller  vi  i  det  femte  hovedafsnit  en  detaljeret   beskrivelse  og  analyse  af  applikationen  Copenhagen  Collection.  Beskrivelserne  for  de   forskellige  elementer  understøttes  af  det  teoretiske  grundlag  i  de  første  to   hovedafsnit.     I  det  sjette  og  sidste  afsnit  sammenfattes  opgaven,  og  der  gives  en  konklusion  på   den  opstillede  problemformulering.       Survey-­‐undersøgelse   I  forbindelse  med  udviklingen  af  vores  applikation  har  vi  valgt  at  lave  en  kvantitativ   survey-­‐undersøgelse.     Løbende  igennem  opgaven  vil  vi  inddrage  denne  undersøgelse  til  at  underbygge   argumentationer  og  modargumentationer  i  forhold  til  at  besvare  spørgsmålene  i   vores  problemformulering.  Herunder  vil  vi  lave  en  kort  gennemgang  af  vores   metodiske  overvejelser  i  forbindelse  med  udarbejdelsen  af  spørgeskemaet.     Formålet  med  survey-­‐undersøgelsen  var  at  give  os  et  indblik  i  forbrugernes  behov,   medievaner  og  forbrug  -­‐  både  i  forhold  til  udviklingen  af  vores  eget  produkt.  For  at   indsamle  vores  data  konstruerede  vi  via  google-­‐docs  et  webbaseret  spørgeskema,   eller  en  såkaldt  enquete,  som  vi  valgte  at  distribuere  via  udvalgte  profilsider  på   Facebook.  Vi  har  udelukkende  valgt  at  poste  linket  til  vores  spørgeskema  på   rejserelaterede  facebook-­‐sider  som  eksempelvis  kilroy,  Star  Tours  og  Albatros  Travel.   På  den  måde  havde  vi  en  forhåbning  om  at  indskærpe  vores  population  til   rejseinteresserede,  der  kunne  give  os  mere  kvalificerede  svar  på  vores  spørgsmål,  og   som  har  kendskab  til  andre  produkter  på  markedet.  Samtidig  håbede  vi,  at  vores   population  ville  repræsentere  et  bredt  udsnit  af  den  danske  befolkning  i  forhold  til   demografiske  forhold.    

5


Fordelen med  en  elektronisk  survey-­‐undersøgelse  er,  at  det  kan  distribueres  via   internettet,  og  at  man  derfor  med  relativt  få  ressourcer  kan  nå  ud  til  en  stor   population  og  derfor  nemt  indsamle  store  mængder  data.  En  anden  fordel  ved   elektroniske  survey-­‐undersøgelser  er,  at  det  er  nemt  at  analysere  og  bearbejde  data   da  denne  genereres  elektronisk.  En  ulempe  er,  at  det  er  svært  at  kontrollere  en   undersøgelse  på  nettet.  Ofte  er  der  stort  objekt-­‐  og  partielt  bortfald  samt  store   bortfaldsskævheder,  da  respondenterne  kan  misforstå  formuleringer  i   spørgeskemaerne.  (Hansen  &  Andersen  2000:  23).  Dette  kan  derfor  influere   undersøgelsens  overordnede  reliabilitet  og  validitet,  som  er  udtryk  for  resultaternes   henholdsvise  pålidelighed  og  gyldighed  (Hansen  &  Andersen  2000:  147).     Vi  har  valgt  at  konstruere  spørgeskemaet  så  simpelt  som  overhovedet  muligt.  Det   har  vi  gjort  ved  at  formulerer  få  korte  spørgsmål,  anvende  hverdagssprog  og  ved   ovevejende  at  bruge  lukkede  spørgsmål  med  svarstrukturerede  svarkategorier.  Dog   har  vi  givet  respondenterne  mulighed  for  at  uddybe  deres  svar,  hvilket  gør  at   respondenterne  ikke  er  hundrede  procent  låst  til  de  angivede  svarmuligheder.  I   opbygningen  af  spørgeskemaet  har    vi  bestræbt  os  på  at  anvende  en  funnelteknik   (Hansen  &  Andersen  2000:  149).  Det  vil  sige,  hvor  vi  starter  med  brede  og  generelle   spørgsmål,  og  derefter  indsnævrede  spørgsmålene  til  mere  emne-­‐specifikke  og  lidt   tungere  spørgsmål.  Dette  kan  være  med  til  at  mindske  bortfald,  da  folk  ønsker  at   færdiggøre  spørgeskemaet,  når  de  først  er  begyndt.  I  formulering  af  spørgsmål  har  vi   forsøgte  ikke  at  anvende  værdiladede  formuleringer,  som  muligvis  kunne  påvirke   responsdenternes  svar  (Ibid.:  127).       I  alt  har  66  respondenter  svaret  på  spørgsmålene  i  vores  survey-­‐undersøgelse.  Vores   resultater  er  derfor  på  ingen  måder  repræsentative,  men  man  kan  argumenterer  for   at  de  viser  en  tendens.  Spørgeskema  og  resultatbehandling  kan  ses  i  henholdsvis   bilag  1a  og  1b.    

6


Avanceret journalistik,  SDU   7   Frank  Thøgersen  og  Jakob  Neister    

I:  Forbrugersamfundet     Nutidens  unge  bliver  ofte  betegnet  som  ”zapper-­‐generationen”,  fordi  de  konstant   skifter  mellem  de  tusindevis  af  valgmuligheder,  de  står  overfor  hver  dag.  Hvis  man   bliver  træt  af  det  ene,  finder  man  bare  noget  nyt,  som  man  bedre  kan  lide.  Men   denne  zapper-­‐tendens  er  efterhånden  ikke  kun  forbeholdt  de  unge.  For  som   forbruger  er  der  en  konstant  stigning  i  udbud  af  nye  produkter  samtidig  med,  at   producenterne  kæmper  om  forbrugerenes  opmærksomhed.  Det  efterlader  en  stor   magt  hos  forbrugeren.  Men  hvad  er  afgørende  for,  hvad  forbrugeren  vælger?  Og   hvordan  får  vi  forbrugeren  til  at  vælge  netop  vores  produkt?     Det  vil  vi  i  følgende  afsnit  forsøge  at  svare  på  ved  at  danne  et  teoretisk  billede  af   forbrugeren.  Dels  for,  at  vi  kan  tilpasse  vores  applikation  til  forbrugerens  ønsker,  og   dels  for  at  forstå  de  markedskræfter,  som  er  afgørende  for  successen  af  vores   produkt.       Forbrugergrundlag   For  at  komme  frem  til  svaret  på  ovenstående  spørgsmål  starter  vi  med  at  kigge  på   forbrugeradfærd,  som  Ole  E.  Andersen  lektor  på  CBS  i  København,  definerer  således:       ”Forbrugeradfærd  er  adfærd  og  processer,  der  bevidst  eller  ubevidst  aktiveres  hos   individer  eller  grupper  af  individer,  når  de  søger  efter,  beslutter  sig  for,  køber,  bruger,   besidder,  fremviser,  og  skaffer  sig  af  med  produkter,  tjenesteydelser,  ideer  og   oplevelser  for  at  tilfredsstille  et  eller  flere  behov”  (Andersen  2011:s.15).     Umiddelbart  en  meget  bred  og  lang  definition,  som  giver  et  billede  af,  hvor  svært  det   er  at  indkredse  et  emne,  som  forbrugeradfærd.  I  forhold  til  vores  produkt  er  det  dog   relevant  at  kigge  på,  at  forbrugeradfærd  kan  aktiveres  ved  at  tilfredsstille  et  eller   flere  behov  hos  forbrugeren.      

7


For at  forbrugerne  skal  vælge  vores  produkt,  skal  vi  som  producent  altså  sørge  for  at   appelere  til  et  behov,  som  de  ikke  kan  få  opfyldt  på  anden  vis.  En  anden  betegnelse   for  dette  kan  være  Unique  Selling  Point  (USP).  For  samtidig  med,  at  det  skal  opfylde   forbrugerens  behov,  så  skal  det  også  adskille  sig  fra  lignende  produkter  på  markedet.       Applikationen  Copenhagen  Collections  USP  skal  opfylde  en  forbrugers  behov,  der   opstår  i  forbindelse  med  søgning  efter  oplevelser.  For  at  præcisere,  hvordan   forbrugeren  vil  søge  information  i  forhold  til  vores  produkt,  vil  vi  derfor  kigge  på   mediernes  indflydelse  på  turismeindustrien.    I  den  forbindelse  vil  vi  benytte  os  af   Jakob  Linaa  Jensen  og  Anne  Marit  Waade’s  beskrivelse  af  mediernes  påvirkning  af   turismen:     ”Medierne  er  med  til  radikalt  at  forandre  og  ofte  forbedre  turistoplevelsen,  gøre  den   mere  intensiv.  Dette  handler  ikke  nødvendigvis  om,  at  det  fysiske  rum  enten  føles   eller  bliver  større,  men  snarere  om  at  mulighedsrummet  for  tilgængelig  information,   sociale  handlinger  og  menneskelige  interaktioner  generelt  bliver  væsentligt  forøget,   hvilket  igen  er  med  til  at  påvirke  turistens  konkrete  adfærd”.  (Jensen  &  Waade   2009:s.37).     Vi  er  af  den  opfattelse,  at  ovenstående  citat  understøtter  behovet  for  en  applikation   som  Copenhagen  Collection,  da  applikationen  ifølge  citatet  er  med  til  at  påvirke   turistens  adfærd.  Men  stemmer  vores  formodninger  også  overens  med  forbrugerens   ønsker?   Hvilke  ønsker  har  forbrugeren?   For  at  nå  frem  til  svaret  på  dette  spørgsmål,  lavede  vi  en  survey-­‐undersøgelse  der   kunne  give  os  en  indikation  i  forhold  til,  hvad  forbrugerne  efterspørger  i  et  produkt   som  vores.       Nedenfor  vil  vi  analysere  de  svar,  som  vi  finder  mest  relevant  for  at  danne  et  billede   af  denne  potentielle  forbruger  til  de  funktioner,  der  er  i  Copenhagen  Collection.    

8


Avanceret journalistik,  SDU   9   Frank  Thøgersen  og  Jakob  Neister     •

Hvad vil  du  helst  have  at  app'en  viser  af  steder?   o At  den  giver  et  alternativt  og  anderledes  indblik  i  de  sights,   forlystelser  og  steder  der  findes.  77%   o At  den  giver  mig  et  indblik  i  de  traditionelle  sights,  forlystelser  og   steder  der  findes.  18%.1  

Forbrugeren  søger  et  alternativ  til  de  traditionelle  attraktioner  for  at  få  opfyldt   behovet    for  at  individualisere  sig.  Derfor  søger  de  oplevelser,  som  optimerer   muligheden  for,  at  det  de  vælger,  passer  i  forhold  til  deres  interesser  og  ønsker.   Vores  applikation  Copenhagen  Collection  tilbyder  information  til  alternative   attraktioner  samtidig  med,  at  den  opdeler  emnerne  i  kategorier,  så  forbrugeren  har   nemmere  ved  at  finde  frem  til  den  ønskede  information.  Ud  fra  respondenternes   svar  ser  det  ud  til,  at  Copenhagen  Collection  opfylder  et  behov,  som  forbrugeren   efterspørger.         •

Hvad vil  du  foretrække  at  en  rejse  app  indeholder?   o En  bred  liste  af  kulturtilbud  (restauranter,  barer,  sights  osv.),  du  selv   skal  vælge  ud  fra?  55%   o En  mindre  liste  af  de  bedste  kulturtilbud,  der  nøje  er  udvalgt  for  dig?   41%  

Ved  dette  spørgsmål  må  vi  indrømme,  at  vi  havde  forventede,  at  størstedelen  ville   svare  en  ”mindre  liste  af  tilbud”.  At  det  blev  et  noget  anderledes  billede  kan  muligvis   skyldes,  at  spørgsmålet  er  formuleret  således,  at  respondenterne  har  følt,  at  de  blev   snydt  for  nogle  tilbud,  hvis  de  ikke  valgte  den  brede  liste.  Det  kan  selvfølgelig  også   være,  at  det  ganske  enkelt  forholder  sig  således,  at  de  ønsker  så  mange  tilbud  som   muligt.  Baggrunden  for  vores  forventninger  om,  at  forbrugerne  ville  foretrække  en   mindre  liste,  skal  ses  i  lyset  af  Lars  Qvortrups  teori  om  det  hyperkomplekse  samfund.   Ifølge  teorien  er  det  vigtigt  at  sortere  i  de  mange  dataer  og  informationer,  som  bliver   sendt  ud  til  forbrugeren  i  det  moderne  samfund.  Derfor  vil  vi  i  det  næste  afsnit                                                                                                                   1  Bilag  1a  og  1b    

9


uddybe teorien  omkring  det  hypekomplekse  samfund  set  i  forhold  til  Copenhagen   Collection.     Det  hyperkomplekse  samfund   Lars  Qvortrups  pointe  er,  at  vi  lever  i  en  verden,  som  er  så  kompleks  og  fuld  af   muligheder,  at  den  kan  være  svær  at  gennemskue.  Den  polycentriske   samfundsstruktur  gør,  at  vi  søger  svar  og  løsninger  fra  flere  steder.  Det  bryder  de   systemer,  som  vores  samfund  er  sammensat  af,  hvilket  fører  til  en  manglende   gennemskuelighed  i  beslutningsprocesser.  Overføres  teorien  til   turistapplikationsverdenen  er  det  en  manglende  gennemskuelighed  i  forbindelse   med  beslutningsprocessen  omkring,  hvad  man  skal  se  i  en  storby  som  København   (Qvortrup  2001).     Løsningen  er  at  genetablere  systemer  ved  at  opdele  i  fastkoblede  og  løst  koblede   elementer.  Fast  koblede  tilhører  systemet,  løst  koblede  udgør  det,  der  er  udenfor   (Ibid  2001).  I  Copenhagen  Collection  er  der  kun  tilknyttet  fastkoblet-­‐elementer  i   form  af  ruterne,  som  derved  danner  en  struktur,  da  informationen  til  det  specifikke   interesseområde  er  udvalgt  og  kategoriseret.  Det  er  gennemskueligt  og  nemt  at  gå   til.     Med  baggrund  i  ovenstående  fandt  vi  det  derfor  naturligt,  at  forbrugerne  ville   foretrække  en  mindre  og  nøje  udvalgt  liste  af  de  bedste  kulturtilbud,  da  det  ville  gøre   beslutningsprocessen  nemmere.  På  trods  af  den  manglende  tilknytninger  fra   respondenterne  har  vi  dog  med  udgangspunkt  i  Lars  Qvortrups  teori,  valgt  at   beholde  den  mindre  og  nøje  udvalgte  liste  i  vores  applikation.  For  samtidig  med,  at   den  er  med  til  at  adskille  os  fra  de  konkurrerende  produkter  på  markedet,  er  den   også  med  til  at  forenkle  applikationen,  hvilket  er  en  vigtig  egenskab  for   brugervenligheden  set  i  forhold  til  det  hyperkomplekse  samfund  (McCann  2012).     Den  rigtige  målgruppe   At  kende  bevæggrundene  for  den  gængse  forbruger  er  ikke  det  samme  som  at  kende    

10


Avanceret journalistik,  SDU   11   Frank  Thøgersen  og  Jakob  Neister     den  specifikke  målgruppen  til  vores  applikation.  Vi  har  derfor  brug  for  at  specificere   vores  bruger  i  forhold  til  Copenhagen  Collection.     Den  mest  anvendte  segmentering  af  målgruppe  er  opdeling  efter  demografisk  data,   som  alder,  køn,  geografisk  bopæl,  indkomst  osv..  Men  vi  har  ikke  haft  adgang  til  den   nødvendige  data,  for  at  kunne  udføre  denne  form  for  segmentering.  Derfor  har  vi  i   stedet  gjort  brug  af  Gallup  Kompas,  som  er  et  segmenteringsværktøj,  der  deler   befolkningen  op  i  9  homogene  grupper  i  forhold  til  livsstil  og  værdier2.       Figur  1    

  De  9  segmenter  er  dannet  ud  fra  to  hoveddimensioner:  moderne  –  traditionel  og   Individ  –  fællesskab,  og  herefter  delt  op  i  De  Individorienterede,  De   Fællesskabsorienterede,  De  Moderne,  De  Traditionelle,  De  Traditionel-­‐ Individorienterede,  De  Moderne-­‐Individorienterede,  De  Moderne-­‐ Fællesskabsorienterede,  De  Traditionel-­‐Fællesskabsorienterede  og  Center-­‐segmentet.   I  produktbeskrivelsen  i  afsnit  V,  vil  vi  komme  nærmere  ind  på,  hvilke  af  segmenterne   vi  har  sat  som  målgruppe  for  Copenhagen  Collection.                                                                                                                   2  http://www.gallup.dk/vores-­‐ markedsfokus/medier/printmedier/gallupkompas.aspx    

11


Arketyper/personas I  vores  produkt  forsøger  vi  at  adskille  os  fra  konkurrerende  produkter  ved  at  lave   ruter,  som  er  konstrueret  til  at  tilfredsstille  forbrugerbehov  indenfor  forskellige   arketyper.  Derfor  har  vi  forsøgt,  at  lave  en  yderligere  indsnævring  af    målgrupperne   til  de  enkelte  ruter  ved  at  specificere  typen  for  hver  enkelt  kategori.  Ruterne  er   opdelt  i  forskellige  nicheområder,  som  vi  selv  har  vurderet  kunne  være  interessante  i   forbindelse  med  at  udforske  en  anden  side  af  København.  I  udarbejdelsen  af   kategorierne  har  vi  gjort  brug  af  personas  for  at  danne  et  billede  af  den  enkelte   forbruger  til  de  forskellige  kategorier.  En    persona  er  en  fiktiv  person/forbruger,  som   er  lavet  ud  fra  research  på  persontypen.  Der  kan  være  flere  forskellige  måder  at   indhente  information  på,  som  f.eks.  interview,  spørgeskemaundersøgelse,  statistik   eller  data  fra  kommercielle  virksomheder,  der  beskæftiger  sig  med  området   (Nielsen,  2011).  Vi  har  valgt  at  gøre  brug  af  interviewformen.       Ud  fra  den  indhentede  data  har  vi  lavet  et  eksempel  på  en  persona  indenfor   kategorien  Artrebel  (se  bilag  4).  Udarbejdelsen  af  personaen  er  lavet  ud  fra  de   elementer,  som  en  typisk  beskrivelse  indeholder  (Nielsen,  2011):     •

Foto

Demografisk Forhold  

Beskrivelse af  Personlighed  

Personaens særlige  relationer  til  produktet  og  markedet  

Det  er  ofte  store  virksomheder  med  stort  markedspotentiale,  der  anvender   personas.  Derfor  er  det  en  længere  proces,  som  inddrager  mange  mennesker  og  en   stor  mængde  data.  Da  vi  ikke  har  at  gøre  med  et  stort  firma,  og  hverken  har  de   fornødne  ressourcer  eller  adgang  til  store  mængde  data,  er  vores  personas  mindre   omfangsrige  end  et  typisk  persona-­‐register.  Begrundelsen  for,  at  vi  alligevel  har   benyttet  den  metode  er,  at  vores  produkt  sælger  sig  selv  på  at  tilbyde  oplevelser  til   specifikke  interesseområder.  Da  vi  ikke  har  indblik  i  alle  niche-­‐kategorierne,  fandt  vi   det  nødvendigt  at  anvende  metoden,  for  at  finde  frem  til,  hvad  forbrugeren  vil  finde  

12


Avanceret journalistik,  SDU   13   Frank  Thøgersen  og  Jakob  Neister     interessant  i  forhold  til  en  guideapplikation.  Derudover  er  vores  målgruppe  i  hver   enkel  kategori  forholdsvis  homogen,  og  vi  har  derfor  ikke  behov  for  en  lige  så  stor   mængde  data  for  at  kunne  lave  en  persona(Nielsen,  2011).  

II :  Det  moderne  medielandskab  og  nye  teknologier   I  forbindelse  med  udviklingen  af  Copenhagen  Collection  er  det  på  samme  måde  både   vigtigt  at  sætte  sig  ind  i  de  nyeste  former  for  teknologier,  og  være  i  stand  til  at   navigerer  rundt  i  det  evigt  foranderlige  medielandskab,  hvor  begreber  som   mediekonvergens,  web  2.0  og  tværmediale  mediestrategier  beskriver  vigtige   medietendenser.     Derfor  vil  vi  i  dette  afsnit  give  en  kort  beskrivelse  af  nogle  af  de  tendenser,  der   præger  medielandskabet  i  dag.   WEB  2.0,  brugerinvolvering  og  sociale  medier.     Web.  2.0  er  et  begreb,  der  i  2004  blev  skabt  af  Tim  O’Reilly  som  en  fællesbetegnelse   for  anden  generation  af  internettjenester.  Web  2.0  er  forbundet  med   internettjenester,  der  gør  informationsdeling  på  nettet  lettere,  og  som  lader   forbrugerene  samarbejde  om,  og  dele  information  online.  Hvor  første  generation  af   tjenester  på  internettet  var  statiske,  afsenderstyret  og  baseret  på  den   konsumerende  passive  medieforbruger,  er  web  2.0-­‐tjenester  baseret  på  den   interaktive  bruger  eller  såkaldte  produser  (Sandvik  2010:  4).  Brugerne  er  i  højere   grad  blevet  en  del  af  medieindholdets  produktionen  -­‐  deraf  begrebet  prod-­‐user,  der   er  en  sammensætning  af  de  engelske  ord  producer  og  user.  Med  Web  2.0  er  en   strøm  af  sociale  medier  som  blogs,  wikis  og  sociale  netværkssteder  som  facebook  og   YouTube  vokset  frem.    Her  kan  folk  dele  deres  meninger,  tanker,  perspektiver  eller   oplevelser.  Inden  for  journalistikken  snakker  man  om  forbrugerjournalistik,  som  er   brugergenererede  nyheder.  I  de  seneste  år  er  internettet  med  smartphones  og   tablets  blevet  langt  mere  mobilt,  hvilket  stiller  nye  krav  til  websider.  I  den   forbindelse  har  brugergeneret  indhold  også  fået  nye  dimensioner,  hvor  mobile   enheder  med  gps-­‐modtagere  leverer  stedspecifikt  indhold  til  sociale  tjenester  og   websider.    I  Copenhagen  Collection  kan  brugeren  uploade  sine  egne  ruter,  som  

13


dermed bliver  en  integreret  del  af  det  fælles  applikationsindhold.  Andre  brugere  kan   derefter  kommentere  eller  rate  disse  ruter.  På  den  måde  kobles  brugerinteraktivitet   og  det  sociale  netværk  med  oplevelsen  af  det  aktuelle  byrum,  som  brugeren   befinder  sig  i.     Med  mobiltelefonen  har  web  2.0  og  de  sociale  medier  fået  en  ekstra  dimension.   Mediebrugeren  er  konstant  online  og  kan  respondere  i  real  time.  Folk  kan  være  til  en   koncert  og  sende  videoer  eller  et  billede  direkte  på  nettet  eller  tweete  direkte  fra  et   pressemøde  eller  andre  steder.  Mobiltelefonen  er  med  andre  ord  blevet  en   multifunktionel  medieplatform,  hvor  flere  forskellige  medier  konvergerer.   Mediedivergens  og  -­‐konvergens   Begrebet  mediekonvergens  dækker  overordnede  over  en  sammensmeltning  eller   samling  af  forskellige  medier  i  en  form  for  multifunktionel  ”over-­‐platform”.     Mediedivergens  er  derimod,  når  kommunikation  af  forskellige  former  for  medier   foregår  på  flere  forskellige  medieplatforme,  det  vil  sige  en  spredning  eller   fragmentering.  (Sandvik  2010:  2).  Især  indenfor  mediekonvergens  ser  vi  på  grund  af   en  stigende  kommercialisering  en  øget  tendens  til  at  flere  medier  konvergerer  på  en   fælles  over-­‐platforme.  Derfor  vil  vi  ved  hjælp  af  medieforsker  Stig  Hjarvard  se   nærmere  på  begrebet  mediekonvergens,  som  han  opdeler  i  henholdsvis  4  forskellige   grupper.     •

Industriel konvergens  er,  når  store  mediehuse  varetager  flere  forskellige   opgaver  og  udgiver  flere  forskellige  medietyper  på  forskellige   medieplatforme.  Som  et  eksempel  på  denne  form  for  mediekonvergens  kan   nævnes  Berlingske  Medier,  der  både  producerer  net-­‐  og  papiraviser  samt  tv   og  radio.    

Form-­‐ og  indholdskonvergens  er,  hvor  medierne  låner  fra  hinandens   udtryksformer  og  stilarter,  og  sætter  dem  sammen  på  nye  måder.    

14


Avanceret journalistik,  SDU   15   Frank  Thøgersen  og  Jakob  Neister     •

Teknologisk konvergens  er,  hvor  tilnærmelsen  af  medierne  skyldes  den   teknologiske  udvikling,  der  gør  det  nemmere  at  udgive  medier  på  nye   medieplatforme.  For  eksempel  digitaliseringen  af  papiraviser,  radio  og  tv.  

Platformskonvergens er,  hvor  forskellige  medieplatforme  smelter  sammen.   Denne  form  for  mediekonvergens  er  især  relevant  for  vores  opgave,  da   udviklingen  af  mobiltelefonen  et  rigtigt  godt  eksempel  på   platformskonvergens.  Hvor  mobiltelefonen  i  begyndelsen  kun  var  en  telefon,   fungerer  smartphones  i  dag  både  som  kamera,  spillekonsol,  musik-­‐  og   videoafspiller  samt  adgang  til  internettet.  Med  de  mange  forskellige  mobile   applikationer  er  smartphonen  blevet  en  multifunktionel  medieplatform.   (Hjarvard,  2011:  169ff).  

Tendenserne  mediedivergens  og  mediekonvergens  afføder  en  række  forskellige   mediestrategier,  som  er  grundlaget  for,  at  vi  kan  snakke  om  flermedialitet  og   tværmedialitet.   Flermedielle  og  tværmedielle  mediestrategier   Flermedialitet  kan  kort  beskrives  som  en  ukoordineret  involvering  af  flere  medier   indenfor  en  eller  flere  medieplatforme.  Ifølge  medieforsker  Kjertil  Sandvik  kan     flermedialitet  følge  to  forskellige  former  for  mediestrategier.  Enten  kan   flermedialitet  forståes  ved  at  flere  forskellige  medier  konvergerer  på  samme   medieplatform  uden  at  henvise  til  hinanden.  Det  vil  sige,  hvor  der  indgår  flere   forskellige  medietyper  på  samme  platform  (Sandvik  2010:  4).  Et  eksempel  på  denne   type  af  flermedialitet  er  Danmarks  Radio’s  netportal,  der  indeholder  både   chatforummer,  radio,  videoer,  billeder,  nyhedsartikler  osv.  En  anden  mediestrategi   indenfor  flermedialitet  er,  hvor  der  kommunikeres  gennem  flere  medietyper  på  flere   forskellige  platforme,  det  vil  sige  via  mediedivergens  (Sandvik  2010:  4ff).  Som   eksempel  kan  nævnes,  når  radionyhederne  på  P3  versionerer  en  nyhed  fra  TV  Avisen   eller  fra  deres  netportal.  Tværmedial  mediestrategi  (media  cross)  adskiller  sig  fra   flermedialitet  ved  at  være  en  tværgående  koordineret  kommunikation  via  forskellige   medier  på  en  eller  flere  medieplatforme.  Det  vil  sige  kommunikation,  der  henviser  til    

15


hinanden indenfor  samme  koncept,  men  på  tværs  af  forskellige  medieplatforme.   Tværmedialitet  kan  altså  både  være  udtrykt  i  såvel  mediekonvergens  og   mediedivergens.  Vi  vil  i  denne  opgave  komme  ind  på  tre  forskellige  former  for   tværmedialitet.     •

Historiemæssig og  funktionel  tværmedialitet:  Er  kopiering  eller  versionering   fra  ét  medie  over  i  et  andet.    

Konceptuel tværmedialitet:  Denne  form  for  tværmedialitet  dækker  over  en   anvendelse  af  konceptuelle  elementer  på  tværs  af  medieplatformene.  Som   eksempelvis  visuelle  eller  grafiske  elementer.  

Navigationel tværmedialitet:    Er  når  der  eksplicit  henvises  på  tværs  af  flere   forskellige  medieplatforme  indenfor  samme  koncept.  

Via  såkaldte  Application  Programming  Interface-­‐softwaresystemer  (API)  interagerer   mange  mobile  applikationer  navigationel  tværmedielt  med  sociale  netværkssteder   som  facebook,  myspace  og  twitter.  For  eksempel  kan  man  i  mange  mobile   applikationer  via  direkte  API-­‐links  logge  ind  på  ens  facebook  eller  tweet  profil  og   enten  kommentere  eller  ”like”  indholdet  på  applikationen.  Copenhagen  Collection   benytter  sig  både  af  flermedielle  og  tværmedielle  mediestrategier.  Applikationen   kan  grundlæggende  siges  at  være  flermediel,  da  den  indeholder  både  videoer,   tekster,  audiospor  og  billeder.  Derudover  er  applikationen  udtænkt  til  at  anvende   flere  forskellige  former  for  tværmedielle  mediestrategier,  der  både  skal  skabe  en   større  grad  af  brugerinvolvering,  men  også  skal  være  med  til  at  udbrede  kendskabet   til  Copenhagen  Collection  på  andre  medieplatforme.  Disse  strategier  vil  vi  komme   ind  på  i  opgavens  afsnit  V  under  beskrivelsen  af  vores  applikation.   Location  based  services.      “location  aware,  networked,  mobile  devices  make  possible  invisible  notes  attached   to  spaces,  places,  people  and  things  (…)  everything  in  the  real  world  gets  tracked,   tagged,  barcoded  and  mapped.”  Ben  Russell,  Headmap  Manifesto  (1999)    

16


Avanceret journalistik,  SDU   17   Frank  Thøgersen  og  Jakob  Neister         Allerede  i  1999  før  mobiltelefonerne  overhovedet  var  i  stand  til  at  anvende  det   trådløse  internet,  skrev  Ben  Russell  sit  efterhånden  legendariske  Headmap   Manifesto.    I  dag  fylder  mobiltelefoner  eller  såkaldte  smartphones  en  stor  del  i  det   moderne  medielandskab,  og  har  ændret  forbrugernes  medievaner.  Den  moderne   medieforbruger  vil  have  sine  medier  on  demand,  og  med  smartphones  og  tablets  er   forbrugeren  blevet  langt  mere  mobil.  Location  based  services  knytter  sig  til   kartografi  og  GPS-­‐orienterede  navigations  systemer,  og  er  baseret  på  et  system,  der   registrerer  brugernes  placering,  og  tilbyder  forbrugeren  forskellige  tjenester  og   muligheder  i  forhold  til  deres  location.  Location  based  services  fungerer  altså  som  en   slags  usynlige  informationsskygge  eller  metadata,  der  knytter  sig  til  bestemte   placeringer  eller  områder,  og  som  tilbyder  forbrugeren  forskellige  muligheder  for  at   handle  i  det  fysiske  rum.  Location  based  services  tilpasser  sig  konstant  forbrugerens   behov  i  forhold  til  de  fysiske  omstændigheder,  og  giver  forbrugeren  mulighed  for  at   navigere,  søge  information  eller  kommunikere  i  det  virkelige  rum.     Location  based  services  er  baseret  på  web  2.0,  hvor  det  er  forbrugeren,  der  styrer  og   definerer  i  hvor  stor  grad,  hvad,  og  hvordan  informationsstrømmen  skal   repræsentere.  Location  based  services  benytter  såkaldte  push/pull  teknologier.  Push   teknologi  er,  når  en  applikationen  er  kodet  til  at  notificere  brugeren  med  forskellige   former  for  information.  Det  kan  for  eksempel  være  kalenderaftaler,  e-­‐mail  eller   forskellig  aktivitet  på  online  sociale  medier.  I  forhold  til  Location  Based  Services  kan   push-­‐funktionen  automatisk  meddele  brugeren  om  stedbestemt  data,  der  er  i   nærheden.  Pull-­‐teknologi  er  i  modsætning  til  push-­‐teknologi,  når  brugeren  selv  skal   hente  eller  opsøge  forskellige  former  for  data.  I  Copenhagen  Collection  gør  vi  brug  af   push-­‐funktion  ved,  at  brugeren  vil  blive  gjort  opmærksom  på,  at  applikationen  har   information  om  noget,  der  ligger  tæt  på  hvor  brugeren  står.  Derudover  gør  GPS-­‐ funktionen  det  også  muligt  hele  tiden  at  se,  hvor  man  er  på  kortet,  og  hvor  man  er  i   forhold  til  den  eller  de  valgte  ruter.     Det  imaginære  rum  vs.  det  virkelige   Et  nyt  begreb  der  er  opstået  i  den  moderne  medieverden  er  Augmented  Reality.   Augemented  Reality  er  en  kombination  af  reelt  og  virtuelt  indhold,  der  både  vises  i,    

17


og er  interaktivt  i  realtid,  og  som  er  direkte  relaterer  og  konvergerer  med  det   virkelige  rum  (Butz  2009:6).  Augemented  Reality  påvirker  altså  den  måde  hvorpå  vi   opfatter  det  fysiske  rum.  Geografen  Tim  Cresswell  skelner  mellem  tre  forskellige   typer  af  rumlig  opfattelse;  location,  der  definerer  stedets  fysiske  udformning  og   placering,  locale,  der  er  den  materielle  organisering  af  rummet,  og  sense  of  place,   der  beskriver  de  oplevelser  og  følelser  et  sted  fremkalder.  Sense  of  place  deles   yderligere  op  i  to  forskellige  typer,  de  individuelle,  der  er  følelser  baseret  på   subjektets  personlige  biografi,  og  de  delte  der  er  baseret  på  medier  og  andre   repræsentationer  i  rummet  (Cresswell  2009:1).  Den  måde  hvorpå  et  rum  opfattes   eller  opleves  på  er  altså  afhængig  af  flere  forskelige  faktorer.  Tim  Cresswells  teori  om   rumopfattelse  kan  udbygges  med  Edward  Sojas  triatletiske  tese  om  virkelige  og   imaginære  rum.       Edward  Soja  opdeler  subjektets  rumlige  perception  i  tre  forskellige  dimensioner:   first-­‐,  second-­‐  og  thirdspace  (Soja  1996:66ff).  I  en  kort  og  forenklet  version  kan   denne  opdelingen  beskrives  som  følgende:  firstspace  repræsenterer  subjektets   konkrete  førstehåndsoplevelse  af  rummet,  secondspace  er  den  medierede  rumlige   oplevelse  og  thirdspace  er  subjektets  syntese  af  disse  to.  Thirdspace  kan  derfor   beskrives  som  en  form  for  imaginært  rum,  der  ud  fra  subjektets   førstehåndsoplevelse  og  det  medierede  rum  skabes  i  det  fysiske  rum.  På  samme   måde  influerer  og  ændrer  location  based  services  via  stedbestemt  metadate   forbrugerens  rumlige  perception  og  skaber  en  form  for  imaginære  rum  i  det  virkelige   fysiske  rum.  Forbrugerens  firstplace  eller  førstehåndsoplevelse  afhænger  af   personens  individuelle  sense  of  place  det  vil  sige  personlige  biografi,  det  vil  sige   subjektets  thirdspace  oplevelse  vil  være  individuelt  forskellige.     I  forhold  til  vores  applikation  Copenhagen  Collection  vil  en  gåtur  på  Nørrebro   generere  masse  forskellige  firstspace  sanseinputs  af  området  som  for  eksempel   lugte,  vejret  og  den  arkitektoniske  udformning.  Disse  firstspace  input  fortolkes  og   bearbejdes  ud  fra  den  givne  personens  individuelle  sense  of  place  -­‐  det  vil  sige  ud  fra   personens  biografiske  profil.  Copenhagen  Collection  vil  via  push-­‐funktioner  fodre   den  givne  person  med  forskellige  former  for  medieret  secondplace  information  om    

18


Avanceret journalistik,  SDU   19   Frank  Thøgersen  og  Jakob  Neister     det  omkringliggende  fysiske  rum.  Dette  vil  være  med  til  at  influere  og  ændre   personens  egen  firstplace  opfattelse  og  derved  danne  en  form  for  syntese  mellem   det  virkelige  rum  og  det  imaginære  medierede  rum.  Det  vil  sige  de  videoer,  tekster   eller  lydbider  som  personen  er  blevet  præsenteret  for  via  Copenhagen  Collection.  De   fysiske  firstplace  omgivelser  får  altså  via  secondplace  en  ny  betydning  ved,  at  der  i   syntesen  skabes  en  thirdplace  opfattelse  af  rummet.     Applikationen  ændrer  derved  den  måde,  hvorpå  vi  opfatter,  navigerer  og  interagere   med  byen  (jf.  mediernes  indflydelse  på  turisten  i  opgavens  første  afsnit).     Cyber-­‐kartografi.   Netop  applikationens  kort  er  vigtig  i  forhold  til,  hvordan  vi  navigerer  rundt  i  byen.   Frem  for  at  være  baseret  på  den  traditionelle  form  for  kartografi  kan  man  sige,  at   location  based  services  knytter  sig  til  cyber-­‐kartografi.    Begrebet  cyberkartografi   adskiller  sig  fra  den  traditionelle  kartografi  ved  ikke  kun  at  være  baseret  på  statiske   kortlægninger  af  det  fysiske  miljø  og  rum.  Cyber-­‐kartografiske  kort  er  interaktive  og   dynamiske  onlinekort,  der  udover  klassiske  navigationselementer  kortlægger   informationer  og  oplysninger,  som  har  interesse  for  samfundet  ud  fra  deres   locationer  (Taylor  2005:  6).  I  den  traditionelle  form  for  kartografi  skelner  man   mellem  topografiske  kort,  der  forankrer  relationer  i  det  fysiske  rum  og  i  topologiske   kort,  som  kortlægger  mere  abstrakte  relationer  og  producerer  mentale  kort.  Cyber-­‐ grafiske  kort  kan  derfor  siges  at  være  en  blanding  eller  en  hybrid  af  topologiske  og   topografiske  kort.  Et  eksempel  på  cyberkartografiske  kort  er  google  earth,  hvor  man   ikke  kun  har  mulighed  for  navigere  rundt  på  de  geografiske  længde  og  bredde   grader,  men  også  kan  søge  information  og  historiske  facts  knyttet  til  forskellige   locationer  på  verdenskortet.  Wikipedia,  der  linker  artikler  til  geografiske  punkter  på   google  maps,  er  et  andet  eksempel  på  cybergrafiske  kort.       Cyperkartografi  er  i  høj  grad  baseret  på  web  2.0  ideologien  om  sociale  medier  og  den   interaktive  bruger,  der  er  med  til  at  styre  og  definere  informationsstrømmen  på   nettet.  Eksempelvis  kan  enhver  forbruger  frit  skrive  artikler  på  wikipedia,  uploade    

19


billeder, videoer  og  GPS  spor  samt  sætte  ”pins”  på  google  maps  eller  andre  andre   web  communities.  Dette  fører  til  en  ny  tilgang  til  den  klassiske  kartografi,  hvor  kort   ikke  kun  kortlægger  geografien,  men  repræsentere  en  mangfoldighed  af  individuelle   historier.  Det  danner  lag  af  personlige  og  historiske  kort  på  den  urbane  geografi  i  en   proces  kaldet  "kollaborativ  mapping”.     Tre  forskellige  typer  Locatione  Based  Services     I  det  følgende  vil  vi  opdele  location  based  services  i  tre  forskellige  idealtyper,  som   har  relevans  i  forhold  til  vores  applikation,  og  som  kan  anvendes  som  analytisk   værktøj  i  forhold  til  vores  case-­‐studies.  Inspireret  af  Kristian  Møller  Jensen  har  vi   valgt  at  opdele  Location  based  services  i  henholdsvis  de  informations-­‐,   geokommunikations-­‐  og  navigationsorienterede  Location  Based  Services.       Navigationsidealtypen  kortlægger  landskaber  og  ruter.  Forbrugeren  anvender  denne   form  for  Location  based  services  til  at  navigere  rundt  i  det  fysiske  rum.  Den   medierede  information  eller  det    secondspace  input,  som  forbrugeren  udsættes  for,   er  udelukkende  forskellige  kartografiske  inputs,  og  udvider  derfor  ikke  brugerens   rumlige  perception  i  forhold  deres  firstspace  opfattelse.  Thirdspace  vil  derfor   udelukkende  være  med  til  at  optimere  brugerens  firstspace-­‐ruter.  Idealtypen  er   primært  baseret  på  pull  teknologi,  hvor  brugernes  evne  til  at  planlægge  ruter   udvides.   Geokommunikations-­‐idealtypen  dækker  over  forbrugergenererede   kommunikationsstrømme,  der  knytter  sig  til  geografiske  steder.  Forbrugeren  kan  via   Location  Based  Service  teknologi  enten  knytte  eller  søge  information  om  et  specifikt   geografisk  sted.  De  stedbestemte  kommunikationsskygger  vil  derved  påvirke   forbrugerens  firstspace  perception.  For  eksempel  hvis  en  anden  person  skriver  en   kommentar,  uploader  en  video  eller  billedet  til  et  sted,  vil  brugeren  blive  påvirket  af   disse  og  opfatte  stedet  anderledes.  Det  vil  sige  secondplace  inputs  ændrer   opfattelsen  af  firstspace,  og  der  opstår  et  thirdspace  –  et  imæginært  rum  i  det   virkelige  rum.  Denne  form  for  Location  Based  Service  er  i  høj  grad  baseret  på  web  

20


Avanceret journalistik,  SDU   21   Frank  Thøgersen  og  Jakob  Neister     2.0  ideologien  om  den  interaktive  prosumer  og  socialemedier,  hvor  forskellige   geografiske  steder  bliver  omdannet  til  sociale  netværksplatforme.  Også  denne   idealtype  er  baseret  på  push/pull  teknologi.   Informationsidealtypen  er  location  based  services,  som  knytter  forskellige   informationsskygger  til  bestemte  geografiske  steder.  Forbrugeren  får  ved  denne   type  af  Location  Based  Service  adgang  til  medierede  informationer  om  de  fysiske   omgivelser,  de  befinder  sig  i,  og  på  den  måde  forhøjes  forståelsen  af  rummet  og  dets   objekter,  og  giver  det  en  historie.  Det  vil  sige  på  samme  måde  som  ved   geokommunikationsorienteret  location  based  services,  går  secondspace  inputs   direkte  ind  og  pårvirker  brugerens  firstspace  opfattelsen  af  rummet,  og  der  dannes   en  ny  perception  af  rummet  i  form  af  thirdspace.  Denne  form  for  Location  Based   Services  er  primært  baseret  på  Push  teknologi.     De  mange  muligheder  som  Location  Based  Services  skaber,  har  blandt  andet  været   en  af  faktorerne  udvidet  anvendelsesmulighederne  indenfor  mobiltelefoni.  Det  er   noget  der  har  påvirket  det  mobile  marked,  og  vi  vil  derfor  i  det  næste  afsnit  redegøre   for  den  markante  udvikle,  der  har  været  inden  for  markedet  omkring  mobiltelefoner.  

III: Det  Mobile  marked       De  sidste  par  år  er  salget  af  smartphones  vokset  eksponentielt  verden  rundt.  Inden   udgangen  af  2011  menes  omkring  472  millioner  mennesker  at  være  indehaver  af  en   smartphone.  I  2015  regner  man  med,  at  antallet  af  smartphones-­‐ejere  vil  overstige   en  milliard3.  Den  lille  fixe  smartphone  har  med  dens  tekniske  og  flermediale   egenskaber  kombineret  med  dens  mobilitet  en  lang  række  fordele  i  forhold  til  andre   medieplatforme.  Smartphonen  og  det  stigende  udvalg  af  mobile  applikationer  har  de   sidste  par  ændret  den  moderne  forbrugers  medievaner  og  nedenstående  graf  viser,   at  inden  2014  vil  brugen  af  smartphones  have  overhalet  brugen  af  bærbare   computere.                                                                                                                           3  http://www.idc.com/getdoc.jsp?containerId=prUS22871611    

21


Figur. 2  

Kilde:  Morgan  Stanley  -­‐  research     Med  næsten  en  halv  milliard  smartphones  verden  rundt  er  mobile  applikationer   blevet  en  potentiel  guldgruppe  og  et  marked,  der  er  i  eksplosiv  vækst.  Her  er  det   især  lokation  based  service,  sociale  netværks-­‐  og  spil-­‐orienterede  applikationer,  der   er  i  en  rivende  udvikling.  Ser  man  på  nedstående  tabel,  kan  man  se,  at  der  i   sommeren  2011  fandtes  over  800.000  forskellige  applikationer  til  forskellige  typer  af   smartphones.  Og  ser  man  på  antallet  af  samlede  downloads,  ligger  tallet  alene  via   Apple  app-­‐store  på  mere  end  15  milliarder  downloadede  applikationer.   Konkurrencen  på  det  mobile  applikationsmarked  er  derfor  ekstremt  hård.  Ifølge   Medieforsker  Søren  Eskildsen  er  synlighed  som  eksempelvis  top  25  listerne  på  Apple   app-­‐store,  hype  på  forskellige  blogs  og  websites  samt  viral  markedsføring  de   vigtigste  kriterier  for,  om  en  applikation  vil  få  succes  på  markedet.            

22


Avanceret journalistik,  SDU   23   Frank  Thøgersen  og  Jakob  Neister     Tabel.  1  

Kilde:  Wikipedia     Hver  eneste  dag  udvikles  der  nye  Applikationer  til  det  mobile  marked,  der  anvender   den  nyeste  teknologi  på  markedet.  Og  med  det  i  forvejen  store  udbud  af  mobile   applikationer  er  det  svært  at  opfinde  den  dybe  tallerken.  Mange  applikationer  er   allerede  udviklet  eller  tilgængelige  i  en  eller  anden  form.  Men  den  rivende  udvikling   inden  for  teknologien  giver  plads  til  nye  tiltag  samt  videreudviklinger  eller   versioneringer  af  produkter,  der  allerede  er  tilgængelige  på  markedet.  Mange   applikationer  vil  hurtigt  blive  forældet,  hvis  ikke  udbyderene  af  produkterne  følger   trop  med  den  teknologiske  udvikling.       Markedspotentiale     Nedenstående  tabel  viser  en  oversigt  over  de  mest  anvendte  applikationstyper.   Tallene  er  baseret  på  resultater  fra  en  survey-­‐undersøgelse  foretaget  af  Forrester   Research.  Tabelen  viser,  hvilke  typer  applikationer,  de  adspurgte  respondenter  har   anvendt  i  løbet  af  en  måned.  I  forhold  til  udviklingspotentialet  af  Copenhagen   Collection  kan  vi  se,  at  41%  af  respondenterne  anvender  navigationsorienterede   applikationer,  og  10%  anvender  rejseapplikationer.  I  hvilken  grad  og  til  hvilket  formål   respondenter  anvender  disse  to  applikationstyper,  er  dog  svært  at  sige  ud  fra  disse   resultater.  Men  tallene  bekræfter,  at  forbrugerne  i  høj  grad  anvender  deres   smartphones  til  at  navigere  rundt  i  det  fysiske  rum,  og  at  de  anvender  

23


rejseorienterede applikationer.  Derfor  er  der  et  stort  markedspotentiale  for     applikationer  som  Copenhagen  Collection.       Figur.  3    

  Forretningsmodeller   Der  findes  en  række  forskellige  motivationsgrundlag  i  forhold  til  at  udvikle  en   applikationer.  Her  er  det  vigtigt  at  vurdere,  om  formålet  med  applikationen  er  ren   marketing,  branding,  kundeservice,  eller  om  applikationen  er  udviklet  med  henblik   på  at  generere  indkomst.  Ifølge  innovationsforsker  Søren  Eskildsen  findes  der  i  alt   syv  forskellige  arketypiske  forretningsmodeller  for  applikation  på  markedet  i  dag   (Eskildsen,  2011:  Lydfil).     •  Pay-­‐per-­‐download  modellen     •  Abonnementsmodellen      

24


Avanceret journalistik,  SDU   25   Frank  Thøgersen  og  Jakob  Neister     •  Demo-­‐  eller  lightversioner     •  Reklamefinansieret     •  Subsidieret     •  In-­‐application  mikrobetalinger     •  Affiliate  marketing     Ud  fra  disse  syv  arketypiske  forretningsmodeller  vil  vi  definere  en  ottende   forretningsmodel,  men  først  vil  vi  gennemgå  de  ovenstående  modeller.       Pay-­‐per-­‐download  er  den  klassiske  forretningsmodel,  hvor  forbrugeren  betaler  et   engangsbeløb  for  at  downloade  applikationen  til  sin  smartphone.  Denne   forretningsmodel  er  en  af  de  mest  udbredte,  og  applikationer  af  denne  type  ligger   ofte  øverst  på  App  stores  top  grossing  liste  (en  liste  over  de  applikationer,  der   omsætter  for  mest).  Fordelen  ved  denne  forretningsmodel  er,  at  den  er   gennemskuelig  for  forbrugeren.       Abonnementsmodellen  er  en  forretningsmodel,  der  har  et  stort   indtjeningspotentiale,  og  som  især  er  udbredt  blandt  magasiner  i  applikationsform.   Fordelen  med  denne  model  er,  at  man  via  en  kontrakt  binder  forbrugeren  til  at   betale  et  fast  periodisk  beløb.  Ulempen  er,  at  mange  forbrugere  er  bange  for  at   binde  sig  eller  ikke  stoler  på  udbyderen.  Troværdighed  og  gennemsynlighed  er   derfor  en  vigtig  faktor  for  denne  forretningsmodel.       Demo-­‐  eller  lightversioner  dækker  over  applikationer,  der  enten  er  tidsbegrænset   eller  har  en  begrænset  funktionalitet  i  forhold  til  den  fulde  udgave  af  applikationen.   Fordelen  ved  denne  form  for  forretningsmodel  er,  at  forbrugeren  kun  får  en   smagsprøve  af  den  fulde  udgave,  og  derfor  lokkes  til  at  købe  opgraderingen.  

25


Ulempen kan  derimod  være,  at  forbrugeren  får  opfyldt  sit  behov  ved  demo-­‐  eller   lightversionen.       Reklamefinansierede  applikationer  er  gratis  at  hente  og  anvende  mod,  at  der  vises   forskellige  former  for  reklame  inde  i  selve  applikationen.  En  Reklamefinansieret   applikation  kan,  som  forretningsmodel  sammenlignes  med  demo-­‐  og  lightversioner,   hvor  forbrugeren  lokkes  til  at  købe  applikationen  for  at  slippe  for  reklamerne.   Subsidieret  applikationer  finansieres  via  sponsorering.     In-­‐application  mikrobetalinger  er,  hvor  forbrugeren  betaler  små  beløb  for  at  få   adgang  til  forskellige  ting  inde  i  applikationen.  Det  kan  for  eksempel  være  et  spil,   som  smølfespillet,  hvor  man  skal  købe  forskellige  former  for  tilbehør  for  at  komme   videre  i  spillet,  eller  som  hipstamatic,  hvor  man  kan  købe  forskellige  former  for  linser   og  film  til  sit  kamera.  Fordelen  med  denne  forretningsmodel  er  de  psykologiske   købsmekanismer  bag  mikrobetalinger,  som  potentielt  kan  akkumulere  store  summer   ved  merkøb.       Affiliate  marketing  er  en  form  for  forretningsaftale  eller  partnerskab  mellem   applikationsudbyderen  og  forskellige  former  for  virksomheder  eller  websites.   Forretningsmodellen  er  baseret  på,  at  applikationsudbyderne  får  et  kickback  (en  del   af  omsætningen)  af  et  køb,  der  genereres  via  applikationen  et  anden  sted.    Det  vil   sige,  hvis  en  applikationen  henviser  til  et  andet  produkt,  som  købes  af  forbrugeren,   får  udbyderne  af  applikationen  et  aftalt  pengebeløb.  Et  eksempel  kan  være,  hvis  en   forbruger  henvises  til  et  online-­‐casino,  og  denne  derved  vælger  at  spille  på  casinoet,   så  vil  applikationsudbyderen  få  et  kickback  fra  online-­‐casinoet.       Inspireret  af  Søren  Eskildsens  syv  arketypiske  forretningsmodel  vil  vi  definere  en   ottende  model,  som  er  en  kombination  af  den  subsidieret  og  reklamefinansierede   forretningsmodel.  Vi  har  valgt  at  kalde  den  forretningsmodel  for  er   reklamefinansieret  promovering.  Forretningsmodellen  er  baseret  på  samme  princip   som  produkt-­‐placement,  hvor  et  firma  betaler  for,  at  der  indirekte  henvises  til  deres   eget  produkt,  uden  at  dette  skal  opfattes  som  et  reklamefremstød.  Eksempelvis  ville    

26


Avanceret journalistik,  SDU   27   Frank  Thøgersen  og  Jakob  Neister     en  restaurant  eller  bar  kunne  betale  for  at  være  en  del  af  byguidens  applikation   uden,  at  forbrugeren  vil  fatte  mistanke  om,  at  dette  er  en  form  for  skjult   reklamering.      

IV :  Komparativ  produktanalyse   For  at  få  en  fornemmelse  af  det  marked,  vores  produkt  skal  konkurrere  på,  har  vi   valgt  at  lave  komparative  case-­‐studies  af  3  forskellige  konkurrerende  applikationer.   Vi  har  valgt  at  kigge  på  Lonely  Planet,  CityWalks  og  cOPENhagen  (visitcopenhagen).   Analysemodel   Til  at  gennemgå  stukturen  af  de  3  applikationer  har  vi  brugt  analysemetoden  SWOT,   strengths  (styrker),  weaknesses  (svagheder),  opportunities  (muligheder)  og  threats   (trusler).  Metoden  foregår  således,  at  de  ovennævnte  områder  deles  op  i  interne   styrker  og  svagheder  og  eksterne  muligheder  og  trusler  som  vist  i  figuren  nedenfor   (Andersen  2009:  s.33).     Figur.  4  

Interne forhold  

Eksterne forhold  

Styrker

Muligheder

Svagheder

Trusler

  Denne  metode  bruges  ofte  til  at  analysere  virksomheder,  som  skal  finde  frem  til  de   faktorer,  der  er  med  til  at  etablere  dem  på  markedet.   I  vores  tilfælde  er  det  et  produkt,  vi  skal  analysere.  Her  ønsker    vi  netop  at  finde  frem   til  de  faktorer,  som  gør  konkurrenterne  stærke  på  markedet.  Derfor  vurderer  vi,  at   SWOT-­‐analysen  er  yderst  anvendelig,  da  den  giver  et  struktureret  overblik  af  

27


konkurrenternes styrker  og  svagheder,  som  vi  kan  bruge  i  udviklingen  af  vores  eget   produkt.       Udover  at  systematisere  vores  analyse  ved  hjælp  af    SWOT,  har  vi  valgt  at  gennemgå   de  konkurrerende  applikationer  ud  fra  følgende  6  punkter:     •

Målgruppe -­‐  hvilken  målgruppe  henvender  applikationen  sig  til.  

Indhold og  interaktionsdesign  –  hvilken  form  for  indhold  fokuseres  der  på,  og  

hvordan  navigere  man  rundt  i  applikationen.     •

Brugerinvolvering –  hvordan  inddrages  forbrugeren.    

Forretningsmodel –  hvilke  af  de  syv  arketypiske  prismodeler  anvendes.  

Location Based  Services  –  hvilke  idealtyper  af  Location  Based  Services  er  

  applikationen  baseret  på.     •

Visuelle design  og  branding  –  hvilket  udtryk  giver  det  visuelle  design.    

Disse  punkter  er  efter  vores  vurdering  vigtige  i  forhold  til  analysen  af  en  applikation   og  vil  derfor  være  gennemgående  i  alle  tre  analyser,  hvilket  samtidig  giver  et  bedre   sammenligningsgrundlag  af  de  forskellige  applikationer.  En  anden  begrundelse  for  at   inddrage  disse  elementer  i  analysen  er,  at  de  indgår  som  fokuspunkter  i  udviklingen   af  Copenhagen  Collection.  Derfor  vil  vi  gerne  finde  frem  til,  hvordan  de   konkurrerende  applikation  placerer  sig  i  forhold  til  disse.           Komparativ  analyse   Da  vi  selv  udvikler  en  applikation,  har  vi  valgt  udelukkende  at  fokusere  på  tre  andre   applikationer,  der  indholdsmæssigt  minder  om  det  produkt,  vi  selv  har  lavet.   Analysen  af  de  tre  produkter  er  forholdsvis  omfattende.  Derfor  vil  vi  nedenfor  lave  

28


Avanceret journalistik,  SDU   29   Frank  Thøgersen  og  Jakob  Neister     en  sammenfatning  af  de  analyserede  produkter.  Her  fokuserer  vi  først  på  hver  enkelt   konkurrent  i  forhold  til  den  samlede  vurdering  af  hver  applikation,  som  vi  nåede   frem  til  i  analysen  (selve  analyserne  kan  ses  i  bilag  5).     Lonely  Planet:   Lonely  Planet  er  en  både  kendt  og  anerkendt  udgiver  af  rejsebøger,  og  lancerede   deres  første  mobil-­‐applikation  om  København  i  juni  2010.  British  Broadcasting   Corporation  (BBC)  som  er  organisationen  bag  applikationen,  har  udgivet  bøger  til   næsten  hele  verden,  og  beskriver  selv  udgivelsen  af  deres  applikation  således:     ”Revolutionary  technology  meets  award-­‐winning  travel  content.”4       Lonely  Planet  formår  bare  ikke  at  leve  op  til  ovenstående  citat.  For  generelt  set   bærer  deres  applikation  tydeligt  præg  af,  at  det  er  en  guidebog  i  applikationsform.   Det  er  et  simpelt  produkt,  der  ligger  vægt  på  det  indholdsmæssige  frem  for  det   visuelle  design,  interaktionsdesign  og  brugerinvolvering.  Selvom  applikationen   leverer  utrolig  meget  information,  der  kan  være  svært  at  sortere  i,  leverer  Lonely   Planet  også  mange  nyttige  informationer.  Men  attraktioner  og  steder  er  ikke   opdateret  (nogle  barer  og  restauranter  eksisterer  ikke  mere),  hvilket  kan  indikere,  at   informationsmængden  er  blevet  for  stor,  når  ikke  engang  udbyderen  selv  kan  holde   styr  på  den.  Men  når  det  så  er  sagt,  må  vi  erkende,  at  det  umiddelbart  ikke  skader   Lonely  Planet.  Som  verdens  største  udbyder  af  guidebøger  har  de  et  utroligt  stærkt   brand.  Derfor  gør  det  genkendelige  og  deres  gode  renommé  dem  til    en  stærk   konkurrent,  som  dog  ikke  virker  til  at  have  de  store  overvejelser  bag  deres   applikation.     Lonely  Planet  benytter  sig  af  konceptuel  tværmedialitet,  hvor  de  viderefører  det   visuelle  design  fra  bøgerne  med  blandt  andet  deres  velkendte  logo  til  applikation.   Dette  gør,  at  forbrugeren  mentalt  vil  sidestille  de  to  produkter,  både  i  forhold   kvalitet,  men  også  i  forhold  koncept.  Endvidere  benyttes  der  historiemæssig  og                                                                                                                   4  http://www.lonelyplanet.com/mobile/    

29


funktionel tværmedialitet,  da  applikationsindholdet  er  en  remediering  af  indholdet  i   guidebøgerne.       Citywalks   GPSmyCity.com  som  står  bag  udviklingen  af  CityWalks  har  ifølge  deres  hjemmeside   produceret  over  5000  by-­‐ruter  til  over  470  byer  og  har  følgende  som  motivation:       “Our  mission  is  to  give  everyone  on  the  planet  the  choice  of  being  their  own  tour   guide  on  their  next  trip”5.     Set  i  forhold  til  deres  applikation  til  København  lykkedes  deres  mission  meget  godt,   da  den  både  er  overskuelig  og  simpel  at  bruge.  Samtidig  gaber  den  ikke  over  for   meget,  men  holder  sig  til  at  beskrive  ruter,  hvilket  får  applikationen  til  at  virke   målrettet  og  gennemtænkt.  CityWalks  gør  samtidig  brug  af  brugerinvolvering,  både  i   form  af  personlige  markeringer  på  kortet  og  links  til  forskellige  sociale  medier,   hvilket  øger  identitetsfølelsen  i  forhold  til  applikationen.       Det  største  kritikpunkt  er  udbuddet  af  ruter,  som  ikke  er  stort  nok.  Der  mangler   alternativer  til  de  turister,  som  vil  se  andet  end  det  gængse  attraktioner  i   København.  Til  gengæld  henvender  ruternes  attraktioner  sig  til  et  bredt  segment  af   turister,  hvilket  også  gør  det  svært  at  bestemme  applikations  specifikke  målgruppe.   Derudover  er  det  nemt  at  finde  informationen  omkring  disse  steder  andre  steder,  og   derfor  ikke  med  til  at  opfylde  et  specifikt  behov.  Samtidig  halter  applikationen  i   forhold  til  design  og  brug  af  visuelle  effekter,  som  får  et  ellers  godt  produkt  til  at   virke  kedeligt.       På  trods  af  sine  mangler  fremstår  CityWalks  med  sit  enkle  interaktionsdesign,   målrettede  ydelser  og  mulighederne  for  brugerinvolvering  som  et  rigtig  godt   produkt,  der  på  grund  af  mange  ligheder  med  Copenhagen  Collection  kan  blive  en   stor  konkurrent.                                                                                                                     5  http://www.gpsmycity.com/about-­‐us.html    

30


Avanceret journalistik,  SDU   31   Frank  Thøgersen  og  Jakob  Neister     cOPENhagen   Wonderful  Copenhagen  er  firmaet  bag  den  danske  applikation.  De  beskriver  deres   nye  teknologiske  tiltag  således:       “Visit  Copenhagen  is  the  official  city  guide  to  everything  you  need  to  know  before   and  during  your  visit  to  Copenhagen  –  whether  your  visit  is  for  business  or  pleasure,   a  one-­‐day  trip  or  a  city  break,  during  summer  or  winter.”     Informationsmængden  i  cOPENhagen  er  rigtig  stor,  men  når  det  så  er  sagt,  så   efterlader  applikationen  mange  informationshuller  i  forhold  til,  hvad  man  har  behov   for  at  vide  både  før  og  under  sit  ophold  i  København.  Den  virker  meget  uoverskuelig,   og  mister  derved  sin  guidefunktionalitet,  da  forbrugeren  selv  skal  finde  igennem  de   uendelige  mange  muligheder.  Det  virker  til,  at  Wonderful  Copenhagen  har  haft   mange  gode  intentioner  med  applikationen,  men  mange  af  produktets  elementer  er   mangelfulde.  Dette  kan  eksemplificeres  igennem  cOPENhagens  forsøg  på  at  skabe   brugerinvolvering  igennem  Facebook,  som  er  en  integreret  del  af  applikationen.   Ifølge  Wonderful  Copenhagen  er  meningen  med  applikationens  facebook-­‐del   følgende:     “By  pushing  the  Facebook  button,  you  will  access  the  Visit  Copenhagen  fan  page  and   get  the  newest  tips  from  all  of  us  to  all  of  you”.6     Men  når  man  logger  ind,  ryger  man  direkte  ind  på  sin  egen  Facebookstartside,  og   derfor  får  man  ikke  leveret  tips  om  København.  Samtidig  er  Facebooksiden  ikke   mobil  tilpasset,  hvilket  gør  informationssøgningen  til  en  vanskelig  proces.     Derudover  er  applikationen  blandt  andet  reklamefinansieret,  hvilket  kan  skade   troværdigheden  i  forhold  til  de  attraktioner,  restauranter,  barer  osv.,  som  brugeren   henvises  til  (Avaz:  lydfil  DVD2).   På  et  specifikt  punkt  adskiller  cOPENhagen  sig  dog  markant  fra  de  to  andre   applikationer.  For  det  er  klart  den,  der  har  gjort  mest  ud  af  det  visuelle  design.  Med                                                                                                                   6  Apple  app  store  hjemmside:  http://itunes.apple.com/us/app//id412722887?mt=8    

31


flotte skiftende  billeder  fra  København  som  baggrund,  virker  applikationen   indbydende  og  tiltalende.  Denne  stil  føres  videre  i  informationssiderne,  som  dog   savner  visuelle  effekter  i  forhold  til  den  attraktion,  der  bliver  informeret  om.  Til   gengæld  har  udviklerne  gjort  flittigt  brud  af  empowerment  bokse  i  form  af  integreret   links,  som  giver  brugeren  mulighed  for  mere  information.     Men  cOPENhagens  flotte  design  redder  ikke  applikationen.  Den  virker  rodet,   uoverskuelig  og  mangelfuld.  Det  leverer  ikke  noget,  som  brugeren  ikke  kan  finde   andre  steder,  og  kan  kun  ses  som  en  konkurrent  på  grund  at  Wonderful   Copenhagens  stærke  brand.      

V: Produktet   Følgende  vil  vi  beskrive,  hvordan  vi  vil  sammensætte  applikationen  Copenhagen   Collection.     Copenhagen  Collection   Ideen  til  applikationen  opstod  ved,  at  vi  så  mulighederne  og  potentialet  i  at  lave  en   anderledes  byguide  til  København  baseret  på  location  based  service  teknologier.  For   at  adskille  os  fra  andre  produkter  på  markedet,  der  ofte  indeholder  et  stort  og   ureflekteret  udvalg  af  traditionelle  turistattraktioner,  ville  vi  lave  en  kvalitetsbevidst   byguide  med  fokus  på  alternative  måder  at  opleve  København  på.       Ud  fra  vores  casestudies  af  konkurrerende  produkter  kan  vi  konkludere  at  andre   rejserelaterede  applikationer  på  markedet  primært,  kategoriserer  deres  indhold  ud   fra  geografiske  områder  eller  forskellige  attraktionskategorier  som  for  eksempel   museer,  restauranter  osv.       Vi  blev  derfor  inspireret  af  hjemmesiden  Pulse  and  Nectar7  til  at  udvikle  en  byguide,   som  blev  systematiseret  ud  fra  forskellige  personas  eller  arketyper.  Ved  at                                                                                                                   7  www.nectarandpulse.com    

32


Avanceret journalistik,  SDU   33   Frank  Thøgersen  og  Jakob  Neister     kategorisere  indholdet  ud  fra  forskellige  personaer  og  disses  interessefelter  bliver   indholdet  mere  personspecifikt  i  forhold  til  den  enkelte  bruger.       Modsat  andre  rejserelaterede  applikation  ville  vi  udvikle  en  applikation,  der  i  høj   grad  var  baseret  på  den  nyeste  teknologi.  Derfor  ønskede  vi  at  lave  en  flermediel,   dynamisk  og  multifunktionel  applikation  med  et  strømlignet  design  og  brugervenligt   interaktionsdesign,  hvor  brugeren  kunne  være  med  til  at  præge   applikationsindholdet.     Målgruppe   I  de  fleste  bøger  om  markedsanalyse  støder  man  på  læresætningen:  ”forsøger  du  at   ramme  alle,  rammer  du  ingen”.     Med  vores  opdeling  af  ruter  i  arketyper,  forsøger  vi  netop  at  målrette  vores   applikation  til  specifikke  brugere,  og  derved  indsnævre  målgruppen.     Som  udgangspunkt  er  Copenhagen  Collection  henvendt  til  alle,  der  får  opfyldt  et   behov  ved  at  bruge  applikationen  (jf.  behovserkendelse  i  forbrugerafsnit).  Men  ved   at  benytte  Gallup  kompassets  9  persongrupper  har  vi  præciseret,  hvem  vores   produkt  henvender  sig  til.     Vi  har  valgt  i  alt  ti  forskellige  arketyper  til  at  repræsentere  de  forskellige  ruter  i   applikationen.     • • • • • • • • • •

Nature Lover  –  veganertypen,  der  elsker  at  sove  i  ske  med  brunbjørne  og  farer   vild  i  ødemarken.   History  geek  –  når  museer  som  glyptoteket  går  hen  og  bliver  mainstream.     Party  animal  –  den  der  lukker  og  slukker  for  fadølsankeret.     Family  guy  –  den  aktive  familiefar,  der  aldrig  blev  voksen.   Sports  nerd  –  ekstremsport  i  alle  afskygninger.     Shopaholic  –  materialisten  uden  grænser.   Food  addict  –  den  umættelige  kulinarist.   The  relaxist  –  spa,  massage  og  balsam  for  sjælen.   The  architect  –  når  en  skyskraber  ikke  bare  er  en  skyskraber.   Art  Rebel  –    se  bilag  3  

33


I bilag  3  har  vi  lavet  et  eksempel  på,  hvordan  en  beskrivelse  af  arketypen  ”Artrebel”   kunne  se  ud  i  applikationen.     De  forskellige  typeruter  indeholder  primært  alternative  muligheder  til  attraktioner  i   København.  Derfor  har  vi  vurderet,  at  Copenhagen  Collection  hovedsageligt   henvender  sig  til  grupper,  der  søger  andre  tilbud  end  det  gængse  og  normale.  Med   det  i  mente  har  vi  i  forhold  til  Gallup  kompasset  vurderet,  at  Copenhagen  Collection   primært  er  rettet  imod  De  Fællesskabsorienterede  og  De  Moderne-­‐ Fællesskabsorienterede.  Applikationens  visuelle  design  og  sprogbrug  er  lavet  i  ungt   og  friskt  udtryk,  hvilket  yderligere  er  med  til  at  indsnævre  målgruppen,  da  et  sådan   design  efter  vores  vurdering  henvender  sig  til  de  18-­‐45  årige.     Derfor  bliver  den  endelige  målgruppe  altså  de  18-­‐45  årige  af  De   Fællesskabsorienterede  og  De  Moderne-­‐Fællesskabsorienterede.     Det  skal  dog  noteres,  at  de  enkelte  ruter  kræver  yderligere  specifikation,  da  de  er   udarbejdet  i  forhold  til  forskellige  arketyper.  Vi  valgte  derfor  at  segmentere  vores   målgruppe  i  forhold  til  hver  rute  ud  fra  en  persona-­‐analyse  (bilag  4).     Disse  personas  skal  dog  mere  ses  som  en  præcision  af  vores  produkt  fremfor  en   præcision  af  målgruppen.         Visuelle  design  og  Journalistik  formidling   Som  tidligere  nævnt  i  opgaven,  har  vi  haft  fokus  på  at  lave  en  applikation,  der  er   enkel  og  simpel.  Det  gælder  både  i  præsentationen  af  informationen,  i  interaktive   anvendelsesmuligheder  og  i  særdeleshed  i  Copenhagen  Collections  visuelle  design.  i   Sidstnævnte  er  det,  der  er  med  til  at  danne  brugerens  førstehåndsindtryk,  og  er   derved  danner  grobund  for  en  positiv  forbrugeroplevelse.     Det  visuelle  design  skal  signalere  den  simplicitet  og  enkelhed,  som  applikationen  står   for.      

34


Avanceret journalistik,  SDU   35   Frank  Thøgersen  og  Jakob  Neister     Figur.  5                           Større  formater  kan  ses  i  bilag  7,8  og  9.  

Derfor  har  vi  valgt  at  skrabe  alt  det  overflødige  fra,  så  der  kun  er  et  nøgent  udtryk   tilbage,  som  signalerer  enkelhed  og  overblik.     Ovenfor  ses  eksempler  på  det  visuelle  design  i  tre  forskellige  dele  af  Copenhagen   Collection.  Til  venstre  ses  forsiden  med  de  to  valgmuligheder  ”Where  am  I?”  hvor   man  kommer  ind  på  kortfunktionen  og  ”Who  are  you?”  hvor  man  kommer  ind  i  de   forskellige  arketyper.  Med  få  valgmuligheder  og  enkel  grafik  er  applikationens   startside  hurtig  at  danne  sig  et  overblik  over.    Det  midterste  eksempel  er  siden  med   ruterne  listet  op  i  arketyper,  som  fastholder  de  samme  kvaliteter  som  forsiden.   Yderst  til  højre  er  et  eksempel  på  en  informationsside  fra  et  af   destinationspunkterne  fra  artrebel-­‐ruten.  Her  fastholdes  den  enkle  stil  i  form  af   begrænset  mængde  tekst  og  simpel  opsætning  af  billeder,  hvor  man  med  touch-­‐ skærmen  har  mulighed  for  at  scrolle  ned.     Den  enkelte  fremtoning  har  vi  også  forsøgte  at  anvende  i  forhold  til  teksten  i   applikationen,  hvor  vi  har  ladet  os  inspirere  af  skriveteknikken  til  web-­‐artikler.  Her   fokuseres  der  på,  at  teksten  skal  være  kort,  præcis  og  enkel,  da  web-­‐læseren  ofte   kun  skimmer  teksten  (Rich  2005:  kapitel  14).  Efter  vores  opfattelse  gælder  det  også   for  tekst  til  smartphones,  hvor  formatet  ikke  lægger  op  til  informationstunge  sider.    

35


Til gengæld  er  det  nemt  at  ”scrolle”  på  en  smartphone,  hvilket  gør  det  nemt  for   brugeren  at  finde  frem  til  den  eftersøgte  information,  så  længe  det  ligger  på  samme   side.     Samtidig  har  vi  forsøgt  at  gøre  siderne  mere  visuelt  interaktive  ved  hjælp  af   elementer  som  faktabokse,  empowerment  bokse,  mulighed  for  interaktivt  at  bladre  i   forskellige  billeder,  kommentarfelt  og  link  til  sociale  medier.  Det  skaber  en  side,  hvor   teksten  ikke  er  det  bærende  element.   Interaktionsdesign  –  Copenhagen  Collection   På  Copenhagen  Collections  forside  bliver  man  præsenteret  for  to  valgmuligheder  (jf.   eksempler  ovenfor).  Du  kan  vælge  ”Where  am  I”,  hvor  en  GPS  viser  din  placering  på   kortet,  og  hvor  langt  der  er  til  de  forskellige  attraktioner  i  nærheden  af  dig.     Under  kortfunktionen  har  brugeren  mulighed  for  at  filtrere  de  ruter,  de  vil  have  vidst   på  kortet.  I  øverste  højre  hjørne  vil  der  være  en  knap  til  en  dropdown-­‐menu,  som   viser  symboler  for  de  forskellige  typer.  Her  kan  brugeren  vælge  at  slå  de    forskellige   ruter  opdelt  efter  arketyperne  til  og  fra,  alt  efter  hvad  de  ønsker  at  få  vidst  på  kortet.   De  ruter,  de  vælger,  vil  derefter  være  de  ruter,  som  forbrugeren  via  push-­‐funktionen   vil  modtage  informationer  om,  når  de  bevæger  sig  rundt  i  byen.     Forsidens  anden  valgmulighed  er  knappen  ”Who  am  I”.  Her  bliver  du  sendt  videre  til   en  side,  der  præsenterer  dig  for  listen  med  de  forskellige  arketyper,  som   symboliserer  applikationens  ruter  i  København.               Figur.  6    

36


Avanceret journalistik,  SDU   37   Frank  Thøgersen  og  Jakob  Neister    

  Når  du  vælger  en  af  typerne,  sendes  du  videre  til  beskrivelsessiderne,  hvor  du  kan   læse  om  den  arketype  og  rute,  du  har  valgt.  Her  kan  du  via  en  knap,  trykke  dig  videre   til  et  kort,  der  viser  ruten.  Derudover  vil  ruten  blive  præsenteret  i  en  liste  med   billedikoner  af  de  forskellige  attraktioner.  Ved  at  trykke  på  ikonerne,  bliver  man   sendt  videre  til  en  stedbeskrivelse  af  attraktionen  (som  vist  i  figur  ovenfor).  Med   inspiration  fra  cOPENhagen  har  vi  valgt,  at  have  integreret  henvisninger  til   hjemmesider  og  interne  sider  i  selve  applikationen.  Det  vil  sige,  at  når  man  trykker   på  et  rødt  hyperlink,  bliver  hjemmesiden  vist  i  selve  applikation.  På  den  måde   fastholder  vi  brugeren,  fremfor  at  sende  trafikken  videre  til  andre  sider.  De  ord,  der   er  highlightet  med  blåt,  er  interne  links  hvor  brugeren  sendes  rundt    i   applikationsindhold.  Øverst  på  siden  vil  man  kunne  bladre  mellem  flere  billeder  af   attraktionen,  så  man  kan  danne  sig  et  indtryk  af  stedet.  På  visse  af  siderne  vil  der   også  være  mulighed  for  se  video  eller  høre  audio-­‐klip  om  stedet.     Efter  man  har  forladt  forsiden,  vil  der  på  de  resterende  sider  være  en  bundmenu,   som  indeholder  fire  knapper:  kort,  type,  søg  og  more  (se  fig.  6).  Ved  at  trykke  på  kort   vil  man  hele  tiden  kunne  gå  direkte  til  kortet.  Type-­‐knappen  fører  dig  til  listen  med    

37


typer. I  søg  er  det  muligt  at  søge  efter  specifikt  indhold  i  applikationen,  for  eksempel   hvis  man  vil  se,  om  applikationen  indeholder  information  om  et  bestemt  område   eller  museum.  Den  sidste  knap,  ”more”,  indeholder  settings-­‐funktion,  hvor  du  kan   slå  push/pull,  dataroaming  og  video/audio  fra.  Derudover  vil  der  også  være  en   about-­‐knap,  hvor  du  kan  læse  om  applikation  og  firmaet  bag.  Inde  i  more  menuen   kan  man  også  finde  de  forbruger-­‐designede  ruter,  som  er  listet  efter,  hvor  høje   ratings  de  har  fået  af  andre  brugere.  Applikationen  kunne  eventuelt  udvikles,  så  den   indeholdte  en  brugerprofil  ligesom  hjemmeside.  Denne  brugerprofil  vil  også  kunne   placeres  under  More,  så  man  ikke  ændrer  for  meget  i  strukturen  på  applikationen.     Som  et  eksempel  på  en  rute  (vist  nedenfor),  har  vi  lavet  den  samlet  rute  til  arketypen   ”Artrebel”  (beskrivelser  af  attraktionerne  kan  ses  i  bilag  6).  

    Teknologiske  funktioner   Copenhagen  Collection  er  i  høj  grad  baseret  på  GPS-­‐  og  location  based  service-­‐ teknologier  samt  brugen  af  cyber-­‐kartografiske  elementer.  Applikationen  gør   brug  af  alle  tre  idealtyper  inden  for  location  based  services.  

38


Avanceret journalistik,  SDU   39   Frank  Thøgersen  og  Jakob  Neister     Navigationsidealtypen  giver  via  GPS-­‐teknologi  brugeren  mulighed  for  orientere   sig  og  finde  rundt  i  Købehavn.  Informationsidealtypen  giver  via  push-­‐ notifikationer  brugeren  adgang  til  medierede  informationer  om  dennes  fysiske   omgivelser.  Når  burgeren  nærmer  sig  en  af  attraktionerne  på  en  rute,  som   vedkommende  har  valgt  at  få  informationer  om,  vil  telefonen  vibrere,  og  en   tekstbesked  vil  poppe  op  i  displayet.  Forbrugeren  kan  herefter  vælge  at  klikke  på   tekstbeskeden  og  derved  komme  ind  på  den  pågældende  attraktionssider.       Alt  afhængig  af  hvilken  attraktion  der  er  tale  om,  vil  forbrugeren  via  video,  tekst,   audiospor  og  billeder  blive  informeret  om  det  specifikke  sted  mens  de  befinder   sig  på  dette.  Der  er  derfor  tale  om  Augemented  Reality,  hvor  forbrugeren  samtidigt   med  at  de  befinder  sig  i  det  reele  fysiske  rum  bliver  præsenteret  for  et  virtuelt   medieret  rum  som  relaterer  til  dette.  Via  disse  medierede  secondspace  inputs   ændres  forbrugerens  sense  of  place  og  firstspace  reception.  Der  skabes  en  form  for   syntese  mellem  firstspace  og  secondspace  inputs  i  form  af  thirdspace,  hvilket  ændrer   forbrugerens  firstspace  opfattelse  af  de  fysiske  omgivelser.  Forbrugerens   førstehåndsindtryk  og  rummelige  opfattelse  påvirkes  altså  af  de  medierede  data,   som  vedkommende  udsættes  for,  hvilket  får  forbrugeren  til  at  opfatte  de  omgivelser   på  en  ny  og  anderledes  måde.       Man  kan  altså  sige,  at  den  informationsstrøm,  forbrugeren  modtager  via  videoerne,   teksterne,  audiosporene  og  billederne  i  applikationen  skaber  en  form  for  imaginær   virkelighed  i  nuet,  som  smelter  sammen  med  det  fysiske  rum  og  de  sanseindtryk,   forbrugeren  udsættes  for  via  omgivelserne.  I  bilag  6  er  der  eksempler  på  disse   attraktionssider  og  på  DVD  nr.  1  har  vi  lavet  to  videoeksempler  og  et  eksempel  på  en   podwalk,  hvor  forbrugeren  via  audiospor  bliver  informeret  om  det  omkringliggende   område.  Disse  produktioner  skal  kun  ses  som  dummy-­‐produktioner.   Sidst  men  ikke  mindst  benytter  Copenhagen  Collection  sig  af  location  based  services   baseret  på  geokommunikationsidealtypen.  Via  tværmediale  navigationelle  API-­‐links   nederst  på  attraktionsiderne  kan  brugeren  igennem  sociale  netværkssteder  som   facebook,  twitter  og  myspace  kommentere  eller  ”like”  de  forskellige  attraktioner.  På   den  måde  knytter  forbrugeren  indirekte  informationer  til  et  specifikt  geografisk  sted,    

39


som andre  bruger  kan  få  adgang  til  og  kommentere  på.    Denne  form  for  tværmedial   kommunikation  mellem  forskellige  medier  er  dels  med  til  at  udbrede  kendskabet  til   produktet,  da  andre  brugere  via  de  sociale  netværkssteder  bliver  gjort  opmærksom   på  dets  eksistens.  Endvidere  giver  de  forskellige  API-­‐links  mulighed  for  en  større   brugerdeltagelse,  og  dermed  et  større  engagement  hos  den  enkelte  bruger.  API-­‐ linksne  og  denne  form  for  tværmedialle  mediestrategi  er  altså  med  til  at  udvide   applikationens  samlede  oplevelsesspektrum  og  univers.       Forretningsmodel   Copenhagen  Collection  kan  generelt  basseres  på  mange  forskellige   forretningsmodeller.  For  at  bestemme  hvilken  forretningsmodel,  der  passer  bedst  til   vores  produkt  er  det  først  vigtigt  at  definere,  hvilken  funktion  applikationen  skal   udfylde.  Er  applikationens  primære  målsætning  at  skulle  genere  indkomst,  skal  den   anvendes  som  et  led  i  en  branding-­‐  og  markedsføringsstrategi,  eller  er  den  tænkt   som  en  form  for  public  service  tilbud?  Hvilken  type  af  forretningsmodel   applikationen  skal  baseres  på,  kommer  altså  fuldstændig  an  på,  hvilken  af  disse   funktioner  applikationen  skal  udfylde.  I  forhold  til  vores  produkt  vil  vi  følgende  ridse   to  forskellige  forretningsmodeller  op,  som  vi  tænker  vores  applikationen  kunne   baseres  på.     Den  første  forretningsmodel,  der  passer  til  Copenhagen  Collection,  er  den   subsiderede  arketype.  Det  vil  sige  hvor  applikationen  er  finansieret  gennem  en   sponsor,  og  kan  hentes  gratis  af  forbrugeren.  For  eksempel  kunne  applikationen   udvikles  til  Københavns  kommune  og  derved  være  en  form  for  public  service  tilbud   til  folk,  der  bor  eller  besøger  København.  Denne  forretningsmodel  kan  eventuelt   kombineres  med  andre  typer  som  den  reklamefinansierede,  reklamefinansierede   promovering  eller  affiliate  marketing  forretningsmodel  for  at  generere   indtægtsmuligheder.    Men  i  forhold  til  vores  produkt  ville  dette  forringe   troværdigheden  og  sende  forkerte  signaler  til  forbrugeren  om,  at  indholdet  ikke  er   udvalgt  efter  et  kvalitetskriterium,  men  ud  fra  hvem  der  har  betalt  for  at  blive   repræsenteret  i  applikationen.  En  sidste  model  kunne  være  Pay  per  download  

40


Avanceret journalistik,  SDU   41   Frank  Thøgersen  og  Jakob  Neister     modellen,  som  eventuelt  kunne  kombineres  med  in-­‐applikation  mikrobetalinger,   hvor  brugeren  betaler  et  lille  beløb  for  at  få  adgang  til  hver  af  de  forskellige  ruter.       Hjemmeside   I  forbindelse  med  vores  primære  produkt,  den  mobile  applikation,  vil  vi  lave  et   sekundært  produkt  i  form  af  en  hjemmeside.  Denne  hjemmeside  skal  fungere  som   platform  for  at  markedsføre  og  skabe  synlighed  omkring  applikationen,  samt  give   mulighed  for  brugerinteraktion  på  tværs  af  de  to  medieplatforme.  Hjemmesiden   fungerer  altså  som  tværmedial  medieplatform,  der  både  kan  skabe  indhold  på,  og   henvise  til  applikationen.  Vi  vil  her  i  opgaven  ikke  gå  i  dybden  med  hjemmesidens   visuelle  design  eller  hvordan  hjemmesiden  er  opbygget,  men  overordnet  beskrive   formålet  med  hjemmeside  i  forhold,  hvordan  den  interagerer  tværmedielt  med   applikationen.       I  vores  survey-­‐undersøgelse  kan  vi  se,  at  hele  83%  af  vores  respondenter  primært   benytter  internettet  til  at  søge  information  om  deres  rejsemål  før  de  tager  af  sted   (se  bilag  1a).  Derimod  har  ingen  respondenter  svaret,  at  de  benytter  sig  af   applikationer  informationsøgningen  om  deres  rejsemål,  før  de  tager  af  sted.  Der  vil   derfor  være  større  mulighed  for  at  fange  forbrugerens  opmærksomhed  og  henvise  til   applikationen  via  internettet.  Hjemmesiden  indgår  derfor  i  en  samlet   markedsføringsstrategi  for  applikationen.     På  hjemmesiden  vil  forbrugeren  kunne  oprette  en  profil  og  designe  egne  ruter  med   tekst,  billeder,  videoer  og  audiospor  i  en  speciel  designet  applikations  skabelon.   Forbrugeren  kan  uploade  sine  ruter  til  både  applikationen  og  hjemmesiden,  hvor   andre  brugere  kan  anvende  og  rate  dem.  De  brugerdesignede  ruter  vil  kunne  findes   under  ”more”  menuen  i  applikationen,  hvor  de  vil  være  sorteret  efter  rating.  Denne   form  for  interaktion  mellem  forbruger  og  produkt  engagere  brugeren,  der  ikke  kun   vil  opfattes  som  en  passiv  konsumer,  men  er  med  til  at  genere  indhold  og  dermed   bliver  en  aktiv  prod-­‐user.  Hjemmesiden  og  applikationen  vil  på  samme  måde  fungere   som  en  social-­‐  og  kulturel  netværksplatform,  hvor  brugerne  kan  interagere  og  

41


kommunikere med  andre  brugere.  Dette  er  med  til  at  skabe  en  fællesskabsfølelse  og   styrker  identitetsdannelsen  hos  den  enkelte  bruger,  der  med  sin  profil  ikke  kun   sætter  kartografiske  aftryk  i  cyberspace,  men  laver  sit  helt  eget  personligt   fingeraftryk.     Generelt  kan  man  sige,  at  grænserne  og  magtbalancen  imellem  applikationen  som   afsender  og  den  interaktive  bruger  som  modtager  bliver  rykket.  Den  interaktive   bruger  tildeles  som  prod-­‐user  mere  magt,  og  bliver  i  større  grad  en  implementeret   del  af  selve  applikationsuniverset  og  mediekommunikation.       For  at  hjemmesiden  og  applikationen  bedre  kan  kommunikere  med  hinanden,  har  vi   overvejet,  om  man  skulle  lave  begge  produkter  i  HTML5.  Dette  giver  bedre  mulighed   for,  at  de  to  medieplatforme  kan  interagere  dynamisk  med  hinanden  i  en  tværmediel   mediestrategi.  Ulempen  ved  at  lave  applikationen  i  HTML5  er,  at  man  på  den  måde   går  udenom  Apple  app  store,  der  som  tidligere  beskrevet  kan  være  vigtige  i  forhold   til  at  markedsføre  applikationen.      

VI: Sammenfatning   Sammenfatning     Opgavens  formål  var  at  finde  frem  til  grundlaget  for  udviklingen  af  en  ny  og  innovativ   guideapplikation  til  København.  Derfor  vil  vi  afslutningsvis  sammenfatte  de   elementer,  der  er  nødvendige  for  sådan  et  grundlag.       For  at  nå  ud  til  forbrugerne  og  fange  deres  opmærksomhed,  skal  applikationen   opfylde  et  efterspurgt  behov.  Da  udbuddet  af  guideapplikationer  til  København  er   stort,  har  vi  forsøgt  at  adskilles  os  fra  konkurrerende  produkter  ved  at  lave  en  simpel   og  enkel  applikationer  med  alternative  gå-­‐ruter  til  hovedstaden.  Herved  opfylder  vi   et  forbrugerbehov,  som  efter  vores  opfattelse  ikke  eksisterer  på  markedet  i  den   form.  Det  er  dog  ikke  alle,  der  har  behov  for  vores  type  applikation.  Derfor  har  vi   indsnævret  vores  målgruppe  og  specificeret  ruterne  ud  fra  personas-­‐beskrivelser  og  

42


Avanceret journalistik,  SDU   43   Frank  Thøgersen  og  Jakob  Neister     arketyper,  for  at  optimere  muligheden  for  at  fange  netop  den  forbruger  som   Copenhagen  Collection  henvender  sig  til.     Udgangspunktet  for  applikationen  var,  at  den  skulle  være  forholdsvis  enkel  og  simpel   samtidig  med,  at  den  gjorde  brug  af  de  nyeste  teknologiske  muligheder.  Her  så  vi  et   stort  potentiale  i  GPS-­‐  funktionen,  der  gør  det  muligt  at  bruge  location-­‐based-­‐service   ved  hjælp  af  push/pull-­‐teknologier.       Den  teknologiske  udvikling  har  ført  til  et  moderne  medielandskabs,  hvor  flermedielle   og  tværmedielle  mediestrategier  spiller  en  stor  rolle.  Derfor  har  vi  været   opmærksom  på  at  inddrage  elementer,  som  link  til  sociale  medier,  sammenspil  med   hjemmeside  i  vores  applikation,  der  gør  Copenhagen  Collection  i  stand  til  at   kommunikere  gennem  begge  mediestrategier.       Copenhagen  Collections  succes  afhænger  i  høj  grad  af  troværdighed,  og  derfor  var  vi   nødt  til  at  udelukke  finansiering  igennem  reklamer.  Til  gengæld  så  vi  muligheder  i   Pay-­‐per-­‐download-­‐  og  den  subsidieret  –forretningsmodel,  der  begge  ville  kunne   skabe  et  økonomisk  grundlag  for  applikationen.     At  en  applikation  skiller  sig  ud  er  vigtigt,  da  der  er  hård  kamp  om  forbrugeren.  Vi   udvalgte  Lonely  Planet,  CityWalks  og  cOPENhagen  til  yderligere  analyse,  da  de   mindede  mest  om  vores  eget  produkt.  I  den  komparative  analyse  fandt  vi  både   svagheder  i  det  interaktionsdesign,  det  visuelle  og  i  brugen  af  de  teknologiske   muligheder.  Til  gengæld  fandt  vi  også  styrker  i  applikationernes  brands  og   troværdighed,  samt  brugen  af  sociale  medier.  Specielt  CityWalks  skilte  sig  positivt  ud   blandt  de  tre.     De  konkurrerende  produkters  manglende  visuelle  kvaliteter  påvirkede  os  til  at  gøre   det  til  et  af  fokuspunkterne  i  formidlingen  i  Copenhagen  Collection.  Vi  har  derfor   forsøgt  at  gøre  både  det  visuelle  og  interaktionsdesignet  så  enkel  som  muligt.   Samtidig  gjorde  vi  den  tekstuelle  informationsmængden  kort  og  præcis,  så  brugeren  

43


nemt ville  få  overblik  over  applikationen.  Denne  beslutning  skyldes  også,  at  vi  med  et   frisk  og  simpelt  design  ønskede  at  nå  ud  til  vores  målgruppe  som  var  sat  til  at  være   18-­‐45  årige  af  De  Fællesskabsorienterede  og  De  Moderne-­‐Fællesskabsorienterede.     Konklusion   Generelt  mener  vi,  at  Copenhagen  Collection  er  et  produkt,  man  sagtens  kunne   færdigudvikle,  og  som  ville  have  sin  berettigelse  på  markedet.  Konceptet  er  unikt,  da   det  både  visuelt,  indholds-­‐  og  funktionsmæssigt  adskiller  sig  fra  lignende  produkter   på  markedet.  Brugen  af  flermedielle  og  tværmedielle  mediestrategier  gør   Copenhagen  Collection  til  en  dynamisk  og  levende  multimedie-­‐applikation,  der  i  høj   grad  henvender  sig  til  den  moderne  medieforbruger.  Kombinationen  af  både  at  være   en  alternativ  by-­‐guide  og  en  social  netværksplatform,  hvor  brugeren  selv  kan  være   med  til  at  generere  indhold,  åbner  helt  nye  muligheder  for  mobile   rejseapplikationer,  og  for  den  klassiske  rejsejournalistik.  Som  noget  helt  unikt  er   applikationsindholdet  i  Copenhagen  Collection  opdelt  i  forskellige  personaer  og   interessefelter,  frem  for  områder  eller  attraktionskategorier.  Dette  gør,  at  indholdet   bliver  langt  mere  personspecifikt  i  forhold  til  den  enkelte  bruger.  I  stedet  for  at   præsentere  en  hel  palet  af  valg,  som  brugeren  selv  skal  tage  stilling  til  og  vurdere,   fortæller  Copenhagen  Collection  sammen  med  andre  brugere,  hvad  der  er  værd  at   se.  Kombineret  med  GPS-­‐funktionen  og  Location  Based  Services-­‐teknologier  tager   Copenhagen  Collection  bogstavlig  talt  brugeren  i  hånden,  og  viser  dem  de   attraktioner,  der  vil  være  interessante  for  dem.  Med  udgangspunkt  i  dette  er  vi  af   den  opfattelse,  at  Copenhagen  Collection  vil  være  et  bæredygtigt  og  innovativt   produkt,  der  både  har  en  økonomisk  og  konkurrencemæssig  berettigelse  på   guideapplikationsmarkedet.    

44


Avanceret journalistik,  SDU   45   Frank  Thøgersen  og  Jakob  Neister    

Litteraturliste Fælleslitteratur:     David  A.  Levy  og  Rasmus  Kleis  Nielsen:  ”The  Changing  Business  of  Journalism  and  its   Implications  for  Democracy”.  Oxford:  Reuters  Institute  for  the  Study  of  Journalism,  Oxford   University  2010.     Mark  Deuze:  “What  is  journalism  ?”,  Journalism,  vol.  (6),  pp.  442-­‐464.  2005     Robert  G.  Picard:  “Blogs,  Tweets,  Social  Media,  and  the  News  Business”,Nieman  Reports,   Harvard  University  2009.     Stig  Hjarvard:  ”Northern  Lights:  Newspapers  and  Journalism  in  transition”,  vol.  8,  Bristol:   Intellect  Journals  2010.     Bøger  og  artikler:     Carole  Rich:  ”Writing  and  Reporting  News  –  A  Coaching  Method”,  Wadsworth  2005.   Kapitel  14.  537  normalsider     Nielsen,  Lene:  ”Persona  –  Brugerfokuseret  design”,  forfatteren  og  Århus  universitets   forlag,  Narayana  Press,  Gylling  2011.  193  normalsider     Søndersted-­‐Olsen,  Hans-­‐Henrik:  ”Marketinghåndbogen  –  fra  strategi  til  kampagne”,  2.   Udgave,  Samfundslitteratur  2007.  483  normalsider.     McCann,  Tyson:  “The  Art  of  the  App  Store:  The  Business  of  Apple  Development”,  John   Wiley  &  Sons,  Inc,  Indianapolis  2012.  270  normalsider     Qvortrup,  Lars:  ”Det  lærende  samfund  –  hyperkompleksitet  og  viden”,  Nordisk    Forlag  A/S,   København  2001.    274  normalsider     Jensen,  Jakob  Linaa  &  Waade,  Anne  Marit:  ”Medier  og  turisme”,  1.  Udgave,  Forfatterne   og  Academica,  Århus  2009.    197  normalsider     Andersen,  Ole  E.:  ”Forstå  forbrugeren  –  og  bliv  en  bedre  markedsfører”,  1  udgave,   Samfundslitteratur  2011,  Narayana  Press.  215  normalsider     Andersen,  Ole  E.:  ”Reklamekampagnen  –  analyse,  planlægning,  evaluering”,  1  udgave,   Forlaget  Grafisk  Litteratur,  Århus  2009.  69  normalsider     Hansen,  Erik  Jørgen  &  Andersen,  Bjarne  Hjorth:  ”Et  sociologisk  værktøj”,  Hans  Reitzels   Forlag,  København  2009.  270  normalsider    

45


Hjarvard, Stig:  ”medieDK”,  L&R  Udannelse,  København  2011.  318  normalsider     Høgh,  Karin:  ”Medier  der  holder  –  strategisk  lyd-­‐  og  videopodcast”,  Forlaget  Podconsult,   Frederiksberg  2010.  157  normalsider     Taylor,  David  Ruxton  Fraser:    ”Cybercartography-­‐  theory  and  practic”,  Elsevier  BV,   Amsterdam  2005.  531  normalsider     Lagerkvist,  Amanda:  “Travels  in  Thirdspace:  Experiential  Suspense  in  Mediaspace”,   European  Journal  of  Communication,  Sage  Puplications  2008.  22  normalsider     Soja,  W.  Edward:  “Thirdspace:  Journeys  to  Los  Angeles  and  Other  Real-­‐and-­‐imagined   Places”,  Blackwell  Puplishing,  Malden  1996.  292  normalsider     Petersen,  Anja  Bechmann:  ”Crossmedia  -­‐  Innovationsnetværk  for  traditionelle   medieorganisationer”,  Institut  for  Informations-­‐  og  Medievidenskab,  Aarhus  Universitet   2009.  http://medianetworks.files.wordpress.com/2009/04/crossmedia.pdf,     295  normalsider     Jørgensen,  Kristian  Møller:  ”Virkelige-­‐og-­‐imaginære  rum  Stedbevidste  medier  i  et   humangeografisk  perspektiv”,  Afdeling  for  Film-­‐  og  Medievidenskab;  Institut  for   Medier,  Erkendelse  og  Formidling,  Københavns  Universitet  2010.  60  normalsider   Russel,  Ben  (1999):  ”Headmap  Manifesto  –  location  aware  devices”   http://tecfa.unige.ch/~nova/headmap-­‐manifesto.PDF,  58  normalsider   Sandvik,  Kjertil  (2010):  ”At  tale  med  flere  medier”  https://blog.itu.dk/DMOK.../sandvik-­‐at-­‐ tale-­‐med-­‐flere-­‐medier.pdf,  27  normalsider     Butz,  Andreas.  Einführung:  “Was  Ist  AR?”,  Ludwid-­‐Maximillian-­‐  Universiät,  LMU  München   2009.  http://www.medien.i.lmu.de/lehre/ss09/ar/AR-­‐S09-­‐01-­‐Einfuehrung-­‐ Anwendungen.pdf,  5  nomarsider   Cresswell,  Tim.  (2009):  "In  Place.",  Elsevier  direct.   http://www.elsevierdirect.com/brochures/hugy/SampleContent/Place.pdf   20  normalsider   Hjemmesider:     Gallup:  http://www.gallup.dk/vores   markedsfokus/medier/printmedier/gallupkompas.aspx,  20  normalsider   Cartography:  http://www.endofpassage.org.uk/EOP/cartography.html,  4  normalsider     Augumented  Reality:  http://www.augmentedreality.dk/,  2  normalsider   Litteratur  i  alt:  4751  normalsider.  

46


Avanceret journalistik,  SDU   47   Frank  Thøgersen  og  Jakob  Neister    

Bilag Bilag  1a  -­‐  Spørgeskema       Køn       Mand       Kvinde       Alder       15-­‐18  år     19-­‐25  år     26-­‐35  år     36-­‐45  år     46-­‐55  år     55  +         Hvor  søger  du  primært  informationer  om  dine  rejsemål,  før  du  tager   afsted?       Internet     Guidebøger     App     Magasiner  og  aviser     Andet:         Hvor  finder  du  primært  informationer  om  dit  rejsemål,  når  du  er  afsted?       Internet     guidebøger     Forskellige  foldere  og  kort     Aviser  og  magasiner     App  til  smartphone     Andet:         Har  du  nogensinde  brugt  en  app  til  at  finde  information  om  dit  rejsemål,   når  du  er  afsted?         Ja     Nej    

47


Hvis nej,  hvorfor  ikke?       Det  er  for  dyrt  at  bruge  nettet,  når  man  er  afsted     Det  er  for  dyrt  at  købe  app     Det  er  for  besværligt     Der  har  ikke  været  et  produkt,  der  opfylder  mine  behov     Jeg  bruger  generelt  ikke  app's     Andet:         Hvis  ja,  hvilken  App  har  du  brugt,  og  hvad  synes  du  om  den?           Hvis  der  fandtes  en  rejseguide  til  dit  rejsemål  på  smartphones,  som  var   gratis  at  downloade     og  anvende,  ville  du  så  bruge  den,  når  du  var  afsted?       Ja     Nej       Måske  -­‐  det  kommer  an  på  produktet       Hvis  nej,  hvorfor  ikke?         Hvad  vil  du  helst  have  at  app'en  viser  af  steder?       Sæt  gerne  flere  krydser.         At  den  giver  et  alternativt  og  anderledes  indblik  i  de  sights,  forlystelser  og  steder   der  findes.     At  den  giver  mig  et  indblik  i  de  traditionelle  sights,  forlystelser  og  steder  der   findes.       Hvad  vil  du  foretrække  at  en  rejse  app  indeholder?         En  bred  liste  af  kulturtilbud  (restauranter,  barer,  sights  osv.),  du  selv  skal  vælge   ud  fra?     En  mindre  liste  af  de  bedste  kulturtilbud,  der  nøje  er  udvalgt  for  dig?    

48


Avanceret journalistik,  SDU   49   Frank  Thøgersen  og  Jakob  Neister     Bilag  1b:  Diagrammer  og  tabeller  fra  Survey  

 

49


Bilag 2:  oversigt  over  applikationselementer  

50


Avanceret journalistik,  SDU   51   Frank  Thøgersen  og  Jakob  Neister     Bilag  3  Eksempel  på  beskrivelse  af  typen”Artrebel”  

   

51


Bilag 4:  Personabeskrivelse  til  typen  ”Artrebel”    

Persona til  artrebel     Navn:  Allan  Christoffersen   Alder:  29  år   Profession:  Skolelærer   Bosat:  Svendborg  

   Civil  status:  Kæreste  med  Cecilie    

Allan Christoffersen  er  født  og  opvokset  i  Ringe  på  Fyn.  Da  han  var  færdig  med   gymnasiet  flyttede  han  til  Nørrebro  i  København  for  at  læse  kunsthistorie  på   Københavns  Universitet.  Han  droppede  senere  ud  af  uddannelsen,  og  startede  på   Blågårds  lærerseminarium.  Her  læste  han  bl.a.  til  billedkunstlærer  og  udstillede  i   flere  omgange  sin  egen  kunst  til  skolens  udstillinger.  I  fritiden  arbejde  han  i  en   fritidsklub  på  Nørrebro,  hvor  han  lavede  alternativ  kunst  sammen  med  klubbens   medlemmer.   Da  han  blev  færdiguddannet,  arbejdede  han  nogle  år  på  Lindehøjskolen  i  Herlev,   inden  han  flyttede  tilbage  til  Fyn  sammen  med  sin  kæreste.  Her  underviser  han  i   idræt,  kunst  og  engelsk  på  Rantzausminde  Efterskole.  Han  har  stadig  mange  venner  i   København  og  besøger  dem  nogle  gange  om  året.   Hans  beskæftigelse  med  kunst  har  gennem  årene  ført  til  et  had  til  kedelige   kalkskulpturer  og  populære  kunstmalerier  som  eksempelvis  Monét.  Han  værdsætter   i  stedet  den  kunst,  der  ifølge  ham  opstår  i  spontane  miljøer,  hvor  økonomiske   rammer  ikke  sætter  begrænsninger  for  kunsten.              

52


Avanceret journalistik,  SDU   53   Frank  Thøgersen  og  Jakob  Neister        

Bilag 5  –  Casestudies  af  Lonely  Planet,  CityWalks  og  cOPENhagen.     Lonely  Planet.     Lonely  Planet  er  en  både  kendt  og  anerkendt  udgiver  af  rejsebøger  lancerede   deres  første  mobil-­‐applikation  om  København  i  juni  2010.  BBC  som  er   organisationen  bag  har  udgivet  bøger  til  næsten  hele  verden,  og  beskriver  selv   udgivelsen  af  deres  applikation  således:     ”Revolutionary  technology  meets  award-­‐winning  travel  content.”       Interne  forhold  

Eksterne forhold  

Styrker:

Muligheder:

Stor erfaring  inden  for  guidning  

Byudvikle=mere indhold  

Har app’ens  indhold  i  forvejen  

Øgede turisme  

Stærkt brand  

Positive App-­‐anmeldelser  

Stærk organisation  og  økonomi  

Kort uafhængigt  af  net.  

Stor behovstilfredsstillelse    

Svagheder:

(rating/reviews)

Trusler:  

Stor og  uoverskuelig  

Mange konkurrenter  

Bog i  App-­‐version  

Teknologien

Ikke opdateret  

Attraktioner forsvinder  

Alt for  meget  information  

Censur (apple)  

Kan virke  upersonlig  

Faldende turisme  

Begrænset brugerinvolvering  

Negative App-­‐anmeldelser.  

Styrker:  En  af  Lonely  Planets  helt  store  styrker  er,  at  de  har  mange  års  erfaring   med  at  formidle  oplevelser  i  form  af  guidebøger  og  tv-­‐programmer.  Det  gør,  at  de   har  en  masse  information  om,  hvordan  de  skal  nå  deres  forbruger.  Samtidig  har   de  alt  den  materiale,  de  skal  bruge  fra  deres  bog.  Deres  store  erfaring  udspringer  

53


af mange  år  som  udbyder,  som  efterhånden  har  gjort  dem  til  en  kendt  og   velrenommeret  brand.  På  den  måde  har  de  ikke  samme  behov  for  at   markedsfører  sig  ,  for  at  få  folk  til  at  downloade  applikationen.   Lonely  Planet  er  ejet  af  det  britiske  selskab  BBC  (British  Broadcasting   Corporation),  og  må  derfor  anses  for  at  have  den  nødvendige  belast  til  producere   og  vedligeholde  et  produkt,  som  kan  konkurrerer  på  applikationsmarkedet.   Applikationen  fungerer  nærmest  som  et  opslagsværk  til  København  og  har   derfor  mulighed  for  at  opfylde  det  behov,  som  forbrugeren  søger.  Samtidig  har   den  også  en  styrke  i,  at  det  katografiske  kort  kan  fungere  uden  net  forbindelse.   Det  kan  gøre  applikationen  mere  attraktiv  for  brugere  med  et  udenlandsk   mobilabonnement,  da  de  derved  slipper  for  dyre  mobildatapriser.     Svagheder:   Selvom  der  er  en  stor  styrke  i  applikationens  store  informationsudbud,  er  det   også  med  til  at  gøre  den  uoverskuelig.  Mulighederne  er  for  mange  og  de  er  ikke   til  at  vælge  mellem  de  mange  udbud  (jf.  det  hyperkomplekse  samfund).  Årsagen   til  uoverskueligheden  kan  muligvis  skyldes,  at  applikationen  er  en  mobil  kopi  af   deres  rejsebog  om  København.  Det  giver  også  en  mistanke  om,  at  Lonely  Planet   primært  har  produceret  applikationen  for  at  styrke  deres  brand  og  ikke  med  et   formål  om  at  bidrage  med  noget  nyt.  Den  faglige  stolthed  og  ærekærheden  for   produktet  får  da  også  et  hak,  da  en  del  af  de  steder,  applikationen  beskriver,  ikke   eksisterer  mere.     Beskrivelserne  af  de  enkelte  sights  er  meget  teksttunge,  og  virker  til  at  være   produceret  til  bogform,  fremfor  den  mobile  platform.  Informationssiderne  bliver   samtidig  uinteressante  og  kedelig,  da  der  ikke  er  mulighed  for  interaktion,  i  form   af  kommentar-­‐  og  empowerment-­‐bokse  eller  billeder.     Muligheder:   Af  de  mulige  faktorer,  der  kan  forbedre  deres  produkt  uden  deres  egen   påvirkning  er  byudvikling.  Det  kan  være  med  til  at  skabe  nyt  indhold  til  deres   applikation.  De  skal  dog  selv  implementere  det  ved  at  opdatere  deres   applikation,  hvilket  som  nævnt  ovenfor  ikke  er  en  af  deres  stærke  sider.  Samtidig  

54


Avanceret journalistik,  SDU   55   Frank  Thøgersen  og  Jakob  Neister     kan  øgede  turisme  medvirke  til  øgede  mængde  af  potentielle  kunder,  som  vil   betale  for  deres  produkt.   Som  nævnt  i  afsnittet  om  forretningsmodeller,  afhænger  successen  for  en   applikation  meget  af  den  ”hype”,  der  bliver  skabt  omkring  den.  Det  kan   eksempelvis  være  rating-­‐systemet  i  Apple’s  App-­‐store,  hvor  bruger  anmelder  de   forskellige  applikationer.  Her  kan  positive  tilkendegivelse  fra  eksisterende   kunder,  får  nye  brugere  til  at  købe  Lonely  Planet  applikationen.       Trusler:     Generelt  er  konkurrencen  på  guide  applikationer  til  København  utrolig  stor.  Der   vil  hele  tiden  komme  nye  applikationer,  der  tilbyder  noget  nyt  og  anderledes,   hvilket  kan  skubbe  eksisterende  produkter,  som  Lonely  Planet,  ud  af  markedet.   Anden  faktor  der  kan  true  Lonely  Planets  applikation,  er  det  mobile  markeds   eksplosive  teknologiske  udvikling.  Det  kan  blive  utrolig  dyrt  at  holde   applikationen  opdateret  rent  teknologisk.  Eksempelvis  skal  Apple  have  et  gebyr     hver  gang,  man  opdaterer  sin  applikation.  Med  den  konstante  udvikling  kan  det   godt  blive  til  flere  gange  om  året.  Når  man  kigge  på  de  tekniske  funktioner  i   Lonely  Planets  applikation,  virker  det  til,  at  de  allerede  er  et  stykke  efter  den   teknologiske  udvikling.   Et  andet  sted  de  halter  efter,  er  som  tidligere  nævnt,  at  de  ikke  opdaterer  deres   applikation.  Nogle  gange  forsvinder  attraktionerne,  og  det  er  både  tidskrævende   og  omkostningsfuldt  at  sørge  for,  at  der  ikke  er  ”huller”  i  udbuddet  af   seværdigheder.   Under  muligheder  skrev  vi,  hvordan  stigende  turisme  og  rosende  anmelderser   kan  have  en  positiv  effekt.  Den  kan  selvfølgelig  også  have  den  modsatte  effekt.   Hvis  turismen  er  faldende,  vil  kundegrundlaget  blive  mindre  og  negative   anmeldelserne,  kan  mindske  troværdigheden  og  give  et  fald  i  downloads.   En  anden  trussel  kan  dog  også  komme  i  form  af  Apple,  som  er  meget   kontrollerende  i  forhold  til  det  indhold,  der  er  i  de  applikationer,  som  bliver   udbudt  i  Apple  App-­‐store.  Hvis  der  er  indhold  i  applikationen,  som  bliver  anset   for  stødende,  vil  Lonely  Planet  være  nødt  til  at  ændre  eller  slette  det.            

55


Målgruppe: Eventyrlystne  rejsende.  Primært  backpackers,  da  Lonely  Planets   bøger  hovedsageligt  er  henvendt  til  denne  type  rejsende.  En  teknologisk   rejseguide  vil  nok  mere  henvende  sig  til  den  lidt  nyere  rejsetype  Flashpackers,   som  er  en  lidt  mere  luksuriøse  og  teknologisk  interesseret  type  af  backpackere.     Indhold  og  interaktionsdesign:    Grundlæggende  er  det  en  rejsebog,  som  er   direkte  overført  til  en  applikation.  Den  er  opdelt  i  5  forskellige  punkter:  The   book,  nearby,  map,  search  og  more  (sidstnævnte  beskrives  under   brugerinvolvering).   Under  ”The  book”  er  det  første  man  møder  en  kapitelinddeling  med  oversigt   over  applikationens  indhold.  Her  kan  man  vælge  mellem  de  forskellige  emner  og   få  yderligere  information.  Her  har  man  samtidig  mulighed  for  at  se,  hvor  stedet   ligger  på  et  kort,  få  kontaktoplysninger  til  en  evt.  udbyder  eller  blive  sendt   direkte  videre  til  udbyderens  hjemmeside  (eks.  www.canaltours.dk).     Under  ”nearby”  er  der  mulighed  for  et  se  et  cyberkatografisk  kort,  hvor  man  får   oplyst  sights,  restauranter,  teatere  osv.,  der  er  placeret  tæt  på,  hvor  man  står.   I  ”map”-­‐funktionen  kan  man  anvende  et  cyberkatografisk  kort  over  hele   København,  dog  uden  muligheder  for  præge  indholdet  og  muligheder  for  emner.     Hvis  man  specifikt  ved,  hvad  man  søger  efter,  kan  man  anvende  ”search”  til  at   søge  sig  frem  til  det  ønskede  emne.   Under  ”more”  er  der  mulighed  for  at  gøre  applikationen  mere  personlig  ved  at   tilføje  steder  til  en  favoritliste  eller  ved  at  uploade  billeder.     Brugerinvolvering:  Generelt  er  Lonely  Planets  applikation  afsenderstyret  og   baseret  på  statisk  envejskommunikation  hvor  forbrugeren  hverken  har   mulighed  for  at  præge  indholdet  eller  kommunikere  og  interagere  med  andre   brugere.  Afsenderen  har  derfor  100%  kontrol  over,  hvilke  informationer  der  er   tilgængelige.  Man  kan  derfor  argumenterer  for  at  Lonely  Planet  i  forhold  til   brugerinvolvering,  med  denne  applikation  ikke  er  kommet  meget  længere  end   web  1.0.  I  det  femte  hovedpunkt  i  hovedmenuen,  ”more”  er  det  dog  muligt  at   gøre  applikationen  mere  personlig  ved  at  tilføje  steder  til  en  favoritliste  eller  ved   at  uploade  billeder.      

56


Avanceret journalistik,  SDU   57   Frank  Thøgersen  og  Jakob  Neister     Forretningsmodel:  Forretsmodellen  er  Pay-­‐per-­‐download.  Efter  at  have  betalt  et   engangsbeløb  på  36  kr.,  har  man  adgang  til  alt  applikationens  indhold  og  slipper   samtidig  for  reklamer.  Denne  forretningsmodel  kan  have  den  affekt,  at  den   afskrækker  mulige  kunder,  som  ikke  kender  til  Lonely  Planet  brandet,  da  de   uden  omkostning  kan  anskaffe  sig  konkurrerende  produkter.     Location  Based  Services:  Applikationen  er  baseret  på  både  den   navigationsorienterede  og  informationsorienterede  idealtype,  da  den  giver   mulighed  for  navigere  rundt  og  samtidig  knytter  stedbestemte  metadata  til   forskellige  områder  i  København.    Brugeren  skal  selv  hente  de  stedbestemte   informationer  om  et  område,  da  applikationen  udelukkende  gør  brug  af  pull-­‐ teknologi  frem  for  push-­‐teknologi.     Visuelle  design:  Applikationen  grafiske  design  er  forholdsvis  simpelt  og  enkelt,   og  virker  til  i  højere  grad  at  være  baseret  på  funktionalitet  end  på  det  visuelle   udtryk.  Applikationens  sparsomme  farvevalg  få  den  til  at  virke  kedelig  og  uden   visuel  identitet.  Grundlæggende  består  applikation  af  tekst  og  indeholder  få   billeder,  som  gør  den  meget  tung.  Bog?     Konklusion  på  af  Lonely  Planet:   Generelt  set  bærer  Lonely  Planets  applikation  tydeligt  præg  af,  at  det  er  en   guidebog  i  applikationsform.  Det  er  et  simpelt  produkt,  der  ligger  vægt  på  det   indholdsmæssige  frem  for  det  visuelle  design,  interaktionsdesign  og   brugerinvolvering.  På  trods  af  det  leverer  Lonely  Planets  applikations  mange   nyttige  information  og  samtidig  er  det  nemt  at  navigere  rundt  i  applikationen.   Lonely  Planet  er  som  verdens  største  udbyder  af  guidebøger  et  utroligt  stærkt   brand.  Derfor  gør  det  genkendelige  og  deres  gode  renommé  dem  til    en  stærk   konkurrent  på  markedet  for  rejse  applikationer.       Citywalks   “Our  mission  is  to  give  everyone  on  the  planet  the  choice  of  being  their  own   tour  guide  on  their  next  trip”   over  470  byer  og  over  5000  by-­‐ruter    

57


Interne forhold  

Eksterne forhold  

Fordele:

Muligheder:

Overskuelig og  nem  at  navigere  i  

Byudvikling=mere indhold  

Stort udbyder  af  rejseguides  

Hvad attraktionerne  udbyder  (eks.  

Udvalgte seværdigheder  -­‐  ruter  

Informationsrigt kort  med  god  

Øgede turisme  

GPS-­‐funktion  

Positive App-­‐anmeldelser  

Kort  lavet  af  lokale  

Hjemmeside

Deling af  ruter  på  Facebook  og  

museer).

(rating/reviews)

Twitter •

Kort uafhængig  af  netforbindelse  

Ulemper:

Trusler:

Smalt udvalg  af  ruter  

Mange konkurrenter  

Begrænset brugerinvolvering  

Teknologien

Ruter downloades  separat  

Attraktioner forsvinder  

Optager meget  oplagringskapacitet  

Censur (apple)  

Faldende turisme  

Negative App-­‐anmeldelser  

Guide turistture  

Fordele:   Modsat  Lonely  Planet  er  Citywalks  nem  at  overskue,  da  kun  leverer  information   om  udvalgte  attraktioner  i  København.  Det  giver  struktur  og  gør  applikationen   indbydende  og  nem  at  gå  til  (jf.  det  hyperkomplekse  samfund).  Teksterne  er  kort,   præcise  og  skrevet  af  lokale,  hvilket  øger  troværdigheden  af  indholdet.  CityWalks   udbyder  kort  til  over  470  byer,  og  har  derfor  byde  erfaring  og  et  godt   kundegrundlag  at  bygge  på.  Har  turisterne  brugt  det  i  en  storby,  er  der  mulighed   for,  at  de  vil  anvende  CityWalks  applikationen  på  deres  næste  storbyferie.   GPS-­‐kortet  er  ligesom  resten  af  applikationen  enkel  og  overskuelig.  Her  får  man   vist,  hvor  man  selv  står,  hvor  punkterne  på  ruten  er  placeret  og  ikoner  på  

58


Avanceret journalistik,  SDU   59   Frank  Thøgersen  og  Jakob  Neister     restauranter,  barer  osv.,  hvis  man  skulle  få  brug  for  det.  Der  er  samtidig  gode   muligheder  for  interaktion,  hvilket  kan  øge  indlevelsen  for  brugeren  (beskrives   mere  præcist  i  afsnit  om  brugerinvolvering).       Ulemper:   •

Smalt udvalg  af  ruter  

Begrænset brugerinvolvering  

Ruter downloades  separat  

Optager meget  oplagringskapacitet   Muligheder:   •

Byudvikling=mere indhold  

Hvad attraktionerne  udbyder  (eks.  museer).  

Øgede turisme  

Positive App-­‐anmeldelser  (rating/reviews)   Trusler:   •

Mange konkurrenter  

Teknologien

Attraktioner forsvinder  

Censur (apple)  

Faldende turisme  

Negative App-­‐anmeldelser  

Guide turistture     Målgruppe:  CityWalks  forsøger  at  ramme  bredt  med  de  forskellige  ruter.  Med   ”Copenhagen  map  and  walking  tours”  (indeholder  10  ruter)  og  ”Top  10  sights  in   Copenhagen”  (1  rute)  sigter  de  efter  den  almene  turist,  der  ønsker  at  se  de   største  tourist-­‐sights  i  København.  Mens  de  med  ”Meatpacking  district  tour  in   Copenhagen”  (1  rute)  forsøger  at  indfange  den  unge  og  hippe  turist  med  hang  til   kombinationen  af  kunst  og  byture.  Den  samme  indsnævring  af  målgruppen   forsøges  i  ”Renaissance  Copenhagen  Tour”  (1  rute),  hvor  rutens  indhold  af  gamle   bygninger  fra  før  1648,  formentlig  vil  tiltrække  et  ældre  publikum.  

59


Så de  forsøger  både  at  ramme  bredt  samtidig  med,  at  også  har  noget  til  de  unge   og  de  ældre.     Indhold  og  interaktionsdesign:  Selve  Citywalks  er  en  applikation,  som  indeholder   alle  de  guides  du  downloader.  Du  søger  efter  den  ønskede  by  og  henter  de   byvandringer,  som  du  er  interesseret  i  (til  København  er  der  4  ruter,  som  er   nævnt  ovenfor).  Under  downloaded  guides  kan  du  se  alle  de  ruter,  du  har   downlaodet.  ”Copenhagen  map  and  walking  tours”  adskiller  sig  fra  de  andre,  da   den  tilbyder  10  forskelige  ruter,  hvorimod  de  andre  kun  har  en  enkelt.  De  andre   kan  derimod  tilbyde  auditive  lydklip  om  ruternes  indhold.  På  trods  af  det  er   selve  konstruktionen  af  applikationerne  dog  ens,  og  vi  vil  derfor  gennemgå  dem   samlet.   Når  min  trykker  sig  ind  i  applikationen  ruter,  bliver  man  i  form  af  billeder   præsenteret  for  de  punkter,  der  er  på  ruten.  Samtidig  får  man  en  kort  beskrivelse   af  ruten,  samt  afstand  og  varighed.  Her  er  det  også  muligt  at  kommentere,  ”like”   eller  dele  ruten  via  Facebook  og  Twitter.   Hvis  man  ønsker  at  vide  mere  om  de  enkelte  dele  af  ruten,  kan  man  trykke  sig   videre  og  læse  en  kort  beskrivelse  af  stedet  (i  ”Top  10  sights  in  Copenhagen”,   ”Meatpacking  district  tour  in  Copenhagen”  og  ”Renaissance  Copenhagen  Tour”  er   der  som  nævnt  også  mulighed  for  et  audioklip,  som  egentlig  bare  er   tekstbeskrivelsen,  der  bliver  læst  højt).  Ved  de  enkelte  punkter  har  man   mulighed  for  at  uploade  billeder,  som  man  tager  af  det  sight,  der  er  beskrevet.       Brugerinvolvering:  CityWalks  har  fornyeligt  opdateret  deres  ruter  i  København   til  at  indeholder  interaktive  elementer  Facebook  og  twiter,  hvor  man  kan  dele   ruter  med  andre.  Samtidig  er  der  kommentar  og  en  like-­‐funktioner  som  gør  det   muligt  både  at  give  ris  og  ros  til  applikationen.     Forretningsmodel:  Når  man  downloader  de  forskellig  starter  man  med  en  gratis   version,  som  er  reklame  finansieret.  Herefter  har  man  mulighed  for  at  opgradere   ved  at  købe  en  version  med  flere  funktioner.  Det  er  først  i  sidstnævnte,  at  man   kan  se  ruterne  på  et  kort.        

60


Avanceret journalistik,  SDU   61   Frank  Thøgersen  og  Jakob  Neister     Visuelle  design:  Ligesom  Lonely  Planet  er  CityWalks  grafiske  design  meget   enkelt  og  tenderende  til  det  kedelige.  Der  er  ikke  brugt  mange  kræfter  på   visuelle  effekter  som  billeder,  fakta  og  empowerment  bokse.  De  korte  og  præcise   beskrivelser  af  de  enkelte  sights  gør  dog  applikationen  letlæselig  og  nem  at   navigere  i.     Konklusion  på  CityWalks:  Applikation  er  meget  overskuelig  og  simpel  at  bruge.   Samtidig  gaber  den  ikke  over  for  meget,  men  holder  sig  til  at  beskrive  ruter,   hvilket  får  applikationen  til  at  virke  målrettet  og  gennemtænkt.   Det  største  kritikpunkt  er  udbuddet  af  ruter,  som  ikke  rammer  bredt  nok.  Der   mangler  alternativer  til  turisten  som  vil  se  de  ukendte  sider  af  København.   Samtidig  halter  applikationen  i  forhold  til  design  og  brug  af  visuelle  effekter,  som   får  et  ellers  godt  produkt  til  at  virke  kedeligt.   Alt  i  alt  fremstår  CityWalks  med  sine  enkle  og  målrettede  ydelser,  mulighederne   for  brugerinvolvering  og  dog  som  en  stærk  konkurrent  på  markedet.     cOPENhagen   “Visit  Copenhagen  is  the  official  city  guide  to  everything  you  need  to  know  before   and  during  your  visit  to  Copenhagen  –  whether  your  visit  is  for  business  or   pleasure,  a  one-­‐day  trip  or  a  city  break,  during  summer  or  winter.”     Interne  forhold  

Eksterne forhold  

Fordele:

Muligheder:

Information om  næsten  alt  

Byudvikling=mere indhold  

Har information  liggende  

Hvad attraktionerne  udbyder  (eks.  

Stærk troværdighed  

Uafhængig?

Øgede turisme  

Direkte link  til  Facebook,  Flikr  og  

Positive App-­‐anmeldelser  

Youtube

museer).

(rating/reviews)

61


Ulemper:

Trusler:

Uoverskuelig

Mange konkurrenter  

Begrænset: Næsten  kun  indre  by  

Teknologien

For mange  muligheder  

Attraktioner forsvinder  

Manglende brugerinvolvering  

Censur (apple)  

Kort afhængigt  af  net-­‐adgang  

Faldende turisme  

Negative App-­‐anmeldelser  

Målgruppe:  Som  citatet  i  starten  af  analysen  antyder,  så  sigter  cOPENhagen   meget  bredt.  Applikationen  er  lavet  til  enhver,  der  kommer  til  København  på  alle   tider  af  året.     Indhold  og  interaktionsdesign:  I  applikationens  startside  præsenteres  man  for   en  masse  valgmuligheder  i  forhold  til  de  ønskede  oplevelser.  Her  kan  man  vælge   imellem  seværdigheder,  spisesteder,  hvor  der  sker  noget,  butikker,  nabolag,   søgefunktion  og  muligheder  for  at  finde  information  om  København  via   Facebook,  Flikr  og  Youtube.  Når  man  trykker  sig  videre  bliver  man  enten   præsenteret  for  en  ny  opdeling  af  kategorier  (eks.  spisesteder,  der  bliver  opdelt  i   restauranter,  barer  osv.)  eller  får  vist  en  liste  af  de  mulige  sights.  Der  er  også   mulighed  for  at  vælge  en  kortversion  i  stedet  for  listen.   Ved  at  klikke  på  et  punkt,  sendes  man  videre  til  en  informativ  side  med  tekst  og   evt.  kontaktoplysninger  til  det  sight.  I  de  fleste  tilfælde  er  der  også  mulighed  for   at  trykke  på  et  link  til  en  hjemmeside,  der  åbner  i  applikationen.   I  hver  kategori  er  der  også  mulighed  for  at  se,  hvor  de  forskellige  elementer  er   placeret  i  forhold  til  det  sted  man  befinder  sig.  Yderligere  kan  man  ved  hjælp  af   en  kalender  finde  frem  til  event  på  forskellige  datoer.     Brugerinvolvering:  Den  eneste  mulighed  for  brugerinvolvering  er  igennem   facebook,  som  er  en  intergreret  del  af  applikationen.  Ifølge  Wonderful   Copenhagen  er  meningen  med  applikationen  følgende:  

62


Avanceret journalistik,  SDU   63   Frank  Thøgersen  og  Jakob  Neister     “By  pushing  the  Facebook  button,  you  will  access  the  Visit  Copenhagen  fan  page   and  get  the  newest  tips  from  all  of  us  to  all  of  you”.8     Men  denne  funktion  er  meget  mangelfuld,  da  man  logge  direkte  ind  på  siden   egen  Facebookstartside,  og  derfor  selv  skal  til  at  lede  efter  information  om   København.  Samtidig  er  Facebooksiden  ikke  mobil  tilpasset,  hvilket  gør   informationssøgningen  til  en  vanskelig  proces.  Derfor  mislykkedes  deres  forsøg   på  at  interagere  brugerinvolvering  som  element  i  applikationen.     Forretningsmodel:  Med  en  organisation  som  Wonderful  Copenhagen  som  ejer,   må  man  formode,  at  applikationen  er  en  kombination  af  egenfinansiering  og  den   subsidieret  forretningsmodel.  Applikationen  indeholder  dog  reklamer  for   Copenhagen  Card.  Men  da  dette  kort  er  ejet  af  samme  selskab,  giver  det   formodentlig  ingen  indtjening.     Visuelle  design:  Af  de  tre  applikationer,  vi  har  valgt  at  fokusere  på  i  vores   casestudies,  er  cOPENhagen  klart  den  der  gør  mest  ud  af  det  visuelle  design.  Med   flotte  skiftende  billeder  fra  København  som  baggrund,  virker  applikationen   indbydende  og  tiltalende.  Denne  stil  føres  videre  i  informationssiderne,  som  dog   savner  visuelle  effekter  i  forhold  til  det  sight,  der  bliver  informeret  om.  Til   gengæld  har  udviklerne  gjort  flittigt  brud  af  empowerment  bokse,  som  giver   brugeren  mulighed  for  mere  information.       Konklusion  på  cOPENhagen:     Wonderful  Copenhagens  applikation  giver  den  almene  turist  gode  muligheder   for  at  undersøge  København.  Den  kan  dog  forekomme  meget  uoverskuelig  og   kan  derved  miste  sin  guidefunktionalitet,  da  forbrugeren  selv  skal  finde  igennem   de  uendelige  muligheder.   Men  med  sin  stærke  troværdighed  i  form  af  Wonderful  Copenhagen  og   applikationens  store  udvalg  af  informative  emner,  må  cOPENhagen  lige  som  de  

                                                                                                              8  Apple  app  store  hjemmside:  http://itunes.apple.com/us/app//id412722887?mt=8    

63


andre ses  som  at  være  en  applikation,  der  vil  blive  fortrukket  af   smartphonebrugere.       Bilag  6:  Attraktionssider  til  typen  ”Artrebel”  

64


Avanceret journalistik,  SDU   65   Frank  Thøgersen  og  Jakob  Neister    

                 

65


66


Avanceret journalistik,  SDU   67   Frank  Thøgersen  og  Jakob  Neister    

   

67


68


Avanceret journalistik,  SDU   69   Frank  Thøgersen  og  Jakob  Neister    

69


70


Avanceret journalistik,  SDU   71   Frank  Thøgersen  og  Jakob  Neister    

71


72


Avanceret journalistik,  SDU   73   Frank  Thøgersen  og  Jakob  Neister    

73


74


Avanceret journalistik,  SDU   75   Frank  Thøgersen  og  Jakob  Neister    

75


76


Avanceret journalistik,  SDU   77   Frank  Thøgersen  og  Jakob  Neister    

77


78


Avanceret journalistik,  SDU   79   Frank  Thøgersen  og  Jakob  Neister    

79


80


Avanceret journalistik,  SDU   81   Frank  Thøgersen  og  Jakob  Neister    

81


82


Avanceret journalistik,  SDU   83   Frank  Thøgersen  og  Jakob  Neister    

83


84


Avanceret journalistik,  SDU   85   Frank  Thøgersen  og  Jakob  Neister    

85


Bilag 7  –  Forside  til  Copenhagen  Collection  

86


Avanceret journalistik,  SDU   87   Frank  Thøgersen  og  Jakob  Neister     Bilag  8  –  Typesiden  i  Copenhagen  Collection  

   

87


Bilag 9  –  Attraktionssiden  i  Copenhagen  Collection  

88

Copenhagen Collection  

Copenhagen Collection rapport

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you