Issuu on Google+

Et blad for dansk afholdsbevægelse 

119. ÅRGANG • NR. 4 • April 2012

Nyt højt kvalificeret bestyrerpar på Københavns Sømandshjem l. marts kl. 12.00 havde jeg en aftale med fru Dorte Jensen, der sammen med sin mand, Poul Jensen, tiltrådte stillingen som bestyrerpar på Københavns Sømandshjem den l. februar i år. Formålet var at tage et interview til Agitatoren.

De alkoholfrie hoteller i Danmark Jeg ankom til Nyhavn 22, som Sømandshjemmets adresse er, nogle minutter før aftalt tid, og jeg betragtede den smukke, monumentale bygning, der siden opførelsen i 1905 har har rummet Københavns Sømandshjem, der for øvrigt også bærer det bibelske navn Bethel. På en af ruderne i hoveddøren sidder en lille plastikplakat (A5 format). Den er præget af ”tidens tand”; men dens tekst er dog stadig læselig: DANSKE ALKOHOLFRIE HOTELLER. Den har siddet på døren siden 1989, da afholds- og missionshotellerne Sanden Bjerggaard, Vildsund Strand, Lystruphave og Stella Maris sammen med sømandshjemmene i

Aalborg og København startede en organisation med samme navn som plakatens tekst. Dens opgave var at markedsføre de pågældende hotellers kvaliteter og især deres alkoholfrie status i og uden for vort lands grænser. Desværre varede dette samarbejde kun et par år. Den primære årsag til dette gode initiativs forlis, var ifølge daværende direktør for afholds- og missionshotellet Vildsund Strand, Svend Sørensen, at ledende folk i Indre Mission frygtede, at afholdenhed fra alkohol kunne blive betragtet som synonymt med Indre Mission!

Rent og velholdt overalt

Nogle få minutter i tolv gik jeg ind på Sømandshjemmet, hvor en venlig ung mand i receptionen oplyste, at fruen kom om lidt. I mellemtiden bemærkede jeg, at det rent, ryddeligt og velholdt overalt, og der var et godt indeklima. Fortsættes på næste side →

INDE I BLADET Leder: Krisen stiller os til ansvar . . . . . . . . . . . . . . ”Svenska folket kan ej sköta spriten” . . . . . . . . . . . Den syge danske alkoholkultur . . . . . . . . . . . . . . . . Drikkes der på Christiansborg? . . . . . . . . . . . . . . . Nyt samarbejde bydes velkommen . . . . . . . . . . . . . At træffe et valg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Generalforsamlinger i Brønderslev og Sv.borg . . . . ”Giv slip og lad Gud” - om hjælp i Al-Anon. . . . . Boganmeldelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Navnestof . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . fra side

2 4 5 5 6 6 7 8 9 12


2 

April 2012 AGITATOREN

AGITATOREN ISSN 0906-5695

LEDER

Krisen stiller os til ansvar

Medlem af

Udgiver:

Foreningen »Agitatoren« med tilslutning fra Danmarks Afholdsforening.

Formand:

Peder Nørgaard Pedersen Rensdyrvej 11, Ejby, 4623 Ll. Skensved. Tlf.: 56 82 10 14, Fax: 56 86 10 15. E-mail: sipe.pedersen@privat. dk

Redaktion:

Lucas Huniche (ansvarsh.) Lollandsgade 3, 2. sal, lejl. 35 5000 Odense Tlf.: 26 36 67 53 E-mail: agitatoren@gmail.com Bjarne Buhl Kollevej 101, 6830 Nr. Nebel Tlf.: 24 67 20 15 E-mail: bjarne@bbuhl.com Henning Sørensen, Irisvej 17, 8500 Grenå, Tlf. og fax 86 32 16 79. Mob.: 21 62 84 70.

Ekspedition:

Margit Brandi, Herredsvej 44, Nyrup, 9600 Års Tlf. og fax 98 65 81 68. Postgiro nr. 3 02 20 72.

Bladet udkommer

i April, april, juni, august, oktober og december måned. Stof til bladet skal være redaktionen i hænde senest den 20. i måneden før den, hvori det pågældende nummer skal udkomme.

Abonnement:

6 numre årligt: 100 kr. Medlemskab af Foreningen Agitatoren: 140 kr. årligt.

Annoncer:

2 kr. pr. spalte- mm + moms. Ved indrykning 1 år ÷ 10 %.

Hjemmeside:

www.agitatoren.com Tryk: Tryk Team Svendborg A/S

En bevægelse i krise

Som læserne har kunnet erfare i sidste samt dette nummer af Agitatoren, har min forgænger som redaktør, Bjørn Gøbel, netop kunnet fejre sit 90 års jubilæum som organiseret afholdsmand. Hans efterfølger, Henrik Mygind Andersen, meldte sig ind i Danmarks Afholdsforening i 1986, hvor den næste på posten, nuværende redaktionsmedlem Bjarne Buhl i år kan tælle ti af sine år i afholdsbevægelsen. Undertegnede, det sidste skud på stammen, er nu tiltrådt posten efter sølle halvandet år i bevægelsen. Mon ikke denne udvikling er et symptom på et desperat behov for fornyelse? Ved min overtagelse af redaktørposten har jeg påtaget mig den opgave mere eller mindre at definere afholdspressen i Danmark af i dag, medens jeg selv blot er ved at definere mig selv som afholdsmand. Står Agitatorens profil læserne en kende utydeligt, skyldes det Fortsat fra forsiden

Uddannelser som skræddersyet til arbejdet på et sømandshjem

Præcis til aftalt tid ankom Dorte Jensen, en nydelig velklædt dame, der, efter vi havde vekslet håndtryk, overbragte en hilsen fra sin mand, Poul Jensen, der desværre ikke kunne være tilstede på dette tidspunkt. Jeg fik oplyst, at Poul Jensen har trådt sine barnesko i Grenaa, og det viste sig, at jeg har kendt hans forældre. Ægteparret har i ca. 16 år arbejdet i Den Danske Sømandskirke i London, og da de så stillingsopslaget som bestyrerpar på Københavns Sømandshjem, besluttede de at søge denne stilling. Sømandshjemmets bestyrelse mente også, at Hanne og Poul Jensen var de rigtige folk på den krævende post. Dorte Jensen er ud-

derfor, at dennes tegner er en meget sensitiv og meget ung mand med dertil hørende identitetskriser. Kriser, som afholdsengagementet bestemt ikke afhjælper. Afholdssagen er for mig ikke en hvilepude eller et fast ståsted; tvært imod er den primært et skridt ud af illusionernes tåge, der omgærder mit indre og formålet med min eksistens. Afholdssagen har skabt ro på nogle felter af min tilværelse, men har imidlertid åbnet mine øjne for andre felter, som normalt ligger skjult for de øjne, der tager del i den herskende nydelses- og rusmiddelkultur. På denne måde at få rystet sit verdens- og selvbillede fører uvægerligt til krise. I en sådan situation kan man vælge enten desperat at klamre sig fast i det bestående, der er ved at ramle, eller at lytte til den livets direkte tale, som en krise er.

Krisen er god!

Som følge af disse krisetider for miljøet og den globale

økonomi, bliver det enkelte menneske efter hånden nødt til at reflektere over hensigtsmæssigheden i egne handlinger og værdier: Nærer en fortsat praktisering af den nydelsesfikserede forbrugskultur bæredygtighed, retfærdighed – og næstekærlighed – eller er den blot til for holde et system i gang, som er skabt dets egen skyld? Et sådan spørgsmål kalder nærmest på bedøvelse af den menneskelige refleksionsevne pga. svarets uoverskuelige konsekvenser for vor levevis. At den danske afholdsbevægelses medlemmer kun tæller fire-fem snese er derfor intet under. Ikke desto mindre stiller det vort overselige mindretal med det kæmpe ansvar at hjælpe mennesket af med alkoholens forfærdelige og fordummende sutteklud, så det selv kan tage næste famlende skridt imod dets væsens sande rod. LH

dannet i kontorbranchen og kan således varetage regnskaber og budgetstyring, og Poul Jensen er uddannet i restaurationsbranchen, og den 1. februar i år tiltrådte de den for dem nye stilling. Der er tradition for, at bestyrerne på Københavns Sømandshjem bliver længe på posten. Det foregående bestyrerpar, Hannah og Jon Olsen, der fratrådte ved udgangen af januar, var således på posten i ca 20 år. Det nye bestyrerpar der begge er omkring det halve sekel, vil forhåbentlig også kunne blive på posten i en årrække.

Morgenmad og morgenandagt

Tidligere har man kunnet købe varmt mad på Københavns Sømandshjem, men omsætningen var desværre for lille, tilgengæld kan man købe smørrebrød, kaffe, the, mineralvand og alkoholfri

Dorte Jensen under korset, der er en gave fra dronning Louise


AGITATOREN April 20123 øl hele døgnet. Om morgenen er der et righoldigt morgenbord, og så er der på hverdage morgenandagt kl. 9. Der kommer ikke så mange gæster til disse andagter som for år tilbage; men det er stadig en del af sømandshjemmenes image.

God belægning

Hvor høj belægningsprocenten på de 24 dobbeltværelser og 6 enkeltværelser er, tør Hanne Jensen som relativ nytiltrådt ikke sige med fuld sikkerhed; men dårlig er den bestemt ikke. Weekenden 3.-4. marts var alle værelser således forudbestilte og dette er bestemt ikke enestående.

Almindelig hoteldrift

Da sømandshjemmene blev oprettet, var der kun adgang for fiskere og søfolk samt deres familier. Det har ændret sig. I vor tid drives også Københavns Sømandshjem som almindeligt hotel. En stor del af gæsterne er turister, deriblandt mange udlændinge, så sprogkundskaber er en væsentlig forudsætning for arbejdet på et moderne sømandshjem. Der bor også folk, der i kortere eller længere tid arbejder i København. Søfolk og fiskere kommer der selvsagt også, især lejer rederierne ofte deres folk ind, når de i nogle dage skal være i København, inden deres skibe atter er klar til at tage på langfart.

Forskellige klubber

Der har altid været tradition for, at forskellige klubber af kirkelig og sømandsfaglig art afholder deres møder på sømandshjemmet, og sådan er det fremdeles. Der er også tradition for, at der ved den årlige kransenedlæggelse ved mindeankeret i Nyhavn er en sammenkomst på Københavns Sømandshjem. Hanne Jensen har hørt, at

Man kan endnu læse den oprindelige tekst ”Danske alkoholfrie hoteller” på Københavns Sømandshjems hoveddør

der undertiden har været mindesammenkomster efter begravelser og bisættelser på Københavns Sømandshjem; men sådanne har der ikke været i februar 2012. I og for sig er der ikke noget i vejen for, at familiefester også bliver afholdt på sømandshjemmet, der har 12 fuldtidsansatte; men sådanne er næppe sandsynlige, da de fleste også i sømandshjemmenes kirkelige bagland i vor tid ønsker at skænke alkohol for deres gæster.

Gudstjenester mandskirken

i

sø-

Ca. en gang om måneden afholdes der gudstjeneste i Sømandskirken, der har til huse i Sømandshjemmet. Ved Gudstjenesten den 12. februar var der ca. 50 deltagere; men dette tal kan have været højere end sædvanligt, idet der denne dag var velkomstreception for det nye bestyrerpar. Som prædikanter ved disse gudstjenester anvendes ofte præster

fra hovedstadsområdet, der teologisk er på linje med Indenlands Sømandsmission.

Kors fra Louise

dronning

Dorte Jensen erklærer sig villig til at lade sig fotografere under det forgyldte kors, som dronning Louise (1817-1898) skænkede til Bethelskibet, en norsk brig, der egenlig var dømt til ophugning; men som de kirkelige kredse der i 1906 stiftede Indenlandsk Sømandsmission, købte og ombyggede til et permanent sømandskib der i 1881 blev placeret i Nyhavn udmiddelbart ved siden af det Sømandshjem, der afløste det i 1905. ”Dronning Louises Kors” blev flyttet over i det nye sømandshjem, i hvis salon det stadig hænger. Dronning Louise var iøvrigt meget kirkeligt og socialt engageret.

Fremtiden

Dorte Jensen slutter vor samtale med at gøre sig

nogle overvejelser om sømandshjemmenes fremtid. Disse må følge med tiden, og hun gav udtryk for, at de fire sømandshjem som Indenlandsk Sømandsmission satser p‫ ו‬at bevare (i bedste fald fem) m‫ ו‬finde frem til en fælles linje i alkoholspørgsmålet.

Måske er vejen frem vejen tilbage?

Jeg håber, at denne fælles linje bliver en tilbagevenden til den linje, Danske Alkoholfrie Hoteller stod for. Dengang var tiden åbenbart ikke moden til dette initiativ. Siden har vi set, at rygning kan trænges langt tilbage i det offentlige rum. Måske vil det gå på samme måde med alkohol, og godt vil det være, om sømandshjemmene bliver spydspids i en sådan udvikling. Det vil bekræfte, at kirkelige kredse ikke altid er reaktionære. HS

»Mine kammerater har på det seneste fundet følgeskab gennem beruselse - det gør dem omgængelige. Jeg, derimod, kan ikke tvinge mig selv til at bruge medikamenter for at bedrage min ensomhed - den er alt, hvad jeg har - og når først medikamenterne og alkoholen er opløst, vil den også være alt, hvad mine kammerater har.« -Franz Kafka (1883-1924)


4 

April 2012 AGITATOREN

”Svenska folket kan ej sköta spriten” ret af at være i selskab med spiritus og spirituøse mennesker, var det gået helt henover mit hoved, at der for ikke særligt længe siden har været store folkebevægelser, som har arbejdet for et alkoholfrit samfund.

Om en lille overraskende oplevelse ved et besøg på Skansen i Stockholm, hvor det gik op for mig, at det svenske folk måske alligevel har været lidt bedre til at ”sköta spriten” end det danske folk. Jeg vil blankt indrømme, at jeg ikke kendte ret meget til afholdsbevægelsernes historie eller eksistens hverken i Danmark eller resten af verden, da jeg sidste sommer var på en lille ferie i Stockholm og faldt over en oplevelse, som vakte min interesse. Selv om jeg siden min pure ungdom har haft en indre modstand mod at indtage alkohol og følt mig gene-

I Stockholm må man som turist, når vejret er godt, en tur på Skansen, som på en måde svarer til vores Frilandsmuseum i udvidet udgave. Smukt, livligt og ægte svensk idyllisk var det at gå rundt der og nyde alle de fine huse og gårde, butikker, værksteder og haver. Husene er i højsæsonen ”befolket” med mennesker, som både kan agere, demonstrere de gamle håndværk og håndarbejder og fortælle historier om det liv, der har udspillet sig i de gamle huse. Udefra lignede det noget, der kunne have været en gammel skole, men der var et skilt ved indgangen, hvor der stod IOGT. Det sagde mig ikke noget som helst (hvad jeg godt kan flove mig lidt over i dag), men det førte mine tanker hen på noget loge-agtigt, og nysgerrigheden voksede. Vi trådte indenfor i en en-

IOGT-bygningen udefra med artiklens forfatter i døråbningen

tre, med masser af knager til overtøj. Derfra kom vi ind i en lille teatersal med bænkerækker i træ og en scene med kulisse og rødt velourgardin. En slags forsamlingshus? Men oppe ved scenen i den ene side stod en ret markant talerstol…eller var det en prædikestol?... med et flot pyntet banner bagved. Bedst som vi gik der og kiggede, gættede og undrede os, blev vi mødt af en yngre mand iklædt hvid skjorte, vest og sort skæg. Endelig en, vi kunne spørge. Mit svenske er godt nok til dagligt brug og jeg er kommet i Sverige siden jeg var barn og mine bedsteforældre boede i Småland. Alligevel sagde ordet ”Nykterhetsbevægelsen” mig ikke noget som helst, så der gik noget tid, før vi forstod, at vi stod i en af de gamle logebygninger for den store svenske afholdsloge IOGT, som vi overhovedet ikke kendte eksistensen af. Det blev et meget spændende møde med en del af svensk kultur og historie, som det siden er gået op for mig, er nærmest ukendt i Danmark. Jeg håber at svenskerne kender noget mere til denne del af deres fortid. I hvert fald forstod jeg på den unge mand, som selv er medlem af IOGT, at bevægelsen har haft en kolossal indflydelse på den måde, det officielle Sverige har forholdt sig til alkoholpo-

Talerstolen med banneret og den skæggede ”agitator”

litik gennem 1900-tallet, og at den er årsagen til at man i Sverige den dag i dag skal på Systembolaget for at løbe sine alkohol og ikke bare kan købe det i supermarkedet. En meget sund og fornuftig måde at signalere, at alkohol ikke er saftevand, og et tegn på at Svenskerne alligevel har været ret gode til at ”skøta spriten” … ihvertfald noget bedre end danskerne, som rask væk lader børn købe alkohol i butikkerne og teenagere drikke sig fra sans og samling som en naturlig del af deres dannelse. Nete Holsting København

Opslag i en udstillet tidsskriftsamling fra 1911 med artiklen: ”Svenska folket kan ej sköta spriten”


AGITATOREN April 20125

Den syge danske Drikkes der på alkoholkultur Christiansborg? Alkoholpolitik i Folketinget

I fredags skulle vores ældste søn på 15 år til fødselsdagsfest i sin iøvrigt gode og velfungerende 9. klasse. Han gjorde sig fin; skjorten blev strøget, håret blev sat, og han var fuld af forventning. Både Mathias og vi, hans forældre, vidste godt, at der ville blive serveret alkohol, men Mathias drikker ikke selv. Vi har forbudt ham at drikke, før han bliver 16 år, men vi er så heldige, at han slet ikke har lyst til at drikke. Allerede klokken 23 den aften ringede han og bad om at blive hentet. Hans kammerater var på det tidspunkt blevet temmelig berusede, og selv de få, der normalt heller ikke drak, var faldet for fristelsen. Det havde desuden chokeret vores søn en smule, at en bil fra en 18års fødselsdag længere nede ad vejen var blæst forbi med 100 kilometer i timen og fulde teenagere med sprut i hånden hængende ud ad vinduet. Min skepsis over for den danske alkohol- og festkultur er ikke ny. Men nu begynder jeg at få førstehåndsindtryk af en ungdomskultur, som er gennemsyret af alkohol. Og det gør mig trist, bekymret og forundret, at dette tilsyneladende sker med samfundets fulde accept. Er vi de eneste forældre, der har en særdeles kritisk holdning til den danske alkoholkultur? Det indtryk kan man nemt få i vores omgangskreds, blandt medforældre og blandt politikere og i den offentlige debat (eller mangel på samme). Man ved, at alkohol har en

særdeles skadelig indflydelse på vigtige dele af hjernen. Man ved, at unge hvert år kommer til skade eller ligefrem dør, fordi de har drukket for meget. Man ved, at alkohol er involveret i en meget stor del af de trafikuheld, der implicerer unge. Man ved, at utallige unge får ar på sjælen, fordi de i fuldskab involveres i slagsmål eller har uønsket sex eller det, der er værre. Man ved, at jo tidligere unge begynder at drikke , jo større er risikoen for, at de som voksne får et alkoholproblem. Man ved, at flere hundredtusinder danskere har et invaliderende alkoholmisbrug, og at dette har traumatiserende indvirkning på endnu flere hundredtusinder børn og unge. Alligevel er der ingen, der råber op. Hvorfor? Vi er som samfund optaget af rygning, af fedme, af ftalater, pesticider og trafiksikkerhed, men tilsyneladende ligeglade med danskernes enorme forbrug af alkohol og det faktum, at danske unge ikke kan feste uden at drikke sig fra sans og samling. Vi er optaget af folkeskolen, PISA-undersøgelser og læse- og matematikevner blandt skolebørnene, men accepterer stiltiende, at de unge smider det meste af deres indlæringsevne ud ad vinduet i 9. klasse og i gymnasiet. Hvordan hænger det sammen? Det er vigtigt at understrege, at det ikke er de unge, jeg bebrejder. Det er ikke deres skyild, at de drikker for meget. Det er først og fremmest forældrenes ansvar og dermed også et politisk ansvar. Det afgørende er i første omgang ikke, hvad vi skal gøre, men om vi overhovedet som samfund er interesseret i at gøre noget? Synes vi, at vi har et problem? Eller er det bare mig? Morten Skovsted sognepræst og triatlet

der går ud på, at det ikke er tilladt for hverken ministre, MF’ere eller offentligt ansatte medarbejdere at drikke øl, vin, spiritus i arbejdstiden? Rent statistisk har gennemsnitligt 10% af befolkningen problemer med alkohol i én af 3 faser. Nogle samfundsgrupper mere end andre. Rent statistisk er der derfor i en til enhver siddende regering og folketing 2 ministre og 18 folketingsmedlemmer, der har et ”ufornuftigt drikkemønster”. Ansigtstrækkene i og omkring øjnene er afslørende. Det kunne være relevant at vide, om der på Christiansborg, i Folketinget, i ministerierne, i Sundhedsstyrelsen er en alkoholpolitik,

Det er ikke kun promillen i selve arbejdstiden, der er farlig, men lige så meget den, der følger med på arbejde næste morgen, hvor gårsdagens og aftenens alkohol og forhøjede blodtryk langt fra er forsvundet. Alkohol, tømmermænd og abstinenser er skyld i mange graverende fejl. Det er tobak ikke. Alkohol koster samfundet 5 gange så meget som tobak. Alkohol er 3 gange så skadeligt som tobak og kokain. I september 2011 sendte jeg et åbent brev med spørgsmål om alkohol til bl.a. ministre, folketingsmedlemmer, sundhedspolitikere, Sundhedsstyrelsen, borgmestre, kommunaldirektører. Jeg fik kun svar fra 1 folketingsmedlem, der skrev, at interessen for alkoholafhængighed i Folketinget var minimal. Det er fuldstændig absurd, at akademiske politikere uden forstand på ”alkoholens svøbe”, interesserer sig ekstremt meget mere for tobak end for de i hundredtusindvis af barske børneog familietragedier, der er dagligdag i hele landet. Drikker ”eliten” mere alkohol, end den ryger tobak? Og hvem er ”eliten” egentlig? Mogens Moos ædru alkohol rådgiver


6 

April 2012 AGITATOREN

Nyt samarbejde bydes velkommen Danmarks Afholdsforening har meldt sig ud af Alkoholpolitisk Landsråd, fordi AL finder, at samarbejdet med Afholdsbevægelsen forhindrer samarbejde med andre organisationer. En konklusion, der er afhængig af, hvilke ”briller”, man har på. Eftersom AL jo ikke er identisk med og absolut ikke ønsker at være identisk med Afholdsbevægelsens tidli-

organisatorisk samarbejde som opmuntrende støtte fra meningsfæller og sympatisører.

gere landsdækkende samarbejde, må det anses for at være den rigtige beslutning, Danmarks Afholds-

forening har truffet. Måske det nødvendige skridt hen imod et nyt landsdækkende afholdssamarbejde. Såvel

At træffe et valg

I februar måned havde jeg lejlighed til at præsentere IOGT Viborg og arbejdet i Viborg for Hennings Sørensen, som kom på besøg sammen med Jørgen Byrgesen. Vi tilbragte et par hyggelige timer sammen og snakken gik lystigt. Henning spurgte om jeg ville skrive et lille indlæg til Agitatoren – det ville jeg gerne – og her er resultatet. Ser vi på alkoholkulturen/forbruget i Danmark i 2012, så må vi konkludere, at alt for mange danskere drikker alt for meget. Vi har en situation, hvor alkohol er et lovligt rusmiddel - situationen var anderledes, hvis det var et illegalt stof på linie med hash. Fælles for de to nævnte rusmidler er, at de er optaget på WHO’s liste over ”drugs”.

i Familieklubberne i Danmark – nemlig, at årsagen til, at et menneske havner i et alkoholmisbrug, skal findes i ubalancer i det pågældende menneskes sociale systemer/relationer. Derfor tolker vi ikke alkoholmisbrug som en sygdom, men som en adfærd man vælger. At man vælger på den måde kan naturligvis have mange årsager, eksempelvis opvækst, miljø, kultur, familie, omgangskreds m.m.

Tilbage til danskerne og alkoholen. Der er igennem tiden præsenteret mange teorier om årsagen til alkoholmisbrug eller alkoholisme, gående fra en slap karakter via sygdom til adfærd. Personligt hælder jeg mest til den sidste, idet det er den overbevisning/ holdning, vi arbejder ud fra

Familieklub.dk’s budskab er i hovedtræk, ”at ingen kan drikke alkohol risikofrit”. Det vil sige, at vi opfordrer mennesker til at drikke så lidt som muligt og helst ingenting. I al sin enkelthed så handler det om, at man som menneske træffer et valg - og i denne kontekst handler det om alkohol

- så man vælger at drikke alkohol eller ikke at drikke alkohol. Kort sagt: man har friheden til at vælge. Der er skrevet meget om alkoholens skadelige virkning på kroppen og psyken hos den, som indtager alkoholen. Der er ikke skrevet så meget om konsekvenserne for omgivelserne - med omgivelserne mener jeg i første omgang de pårørende, altså familien, vennerne og arbejdspladsen. Hvis en person drikker for meget, påvirker det alle - og den påvirkning er negativ og omkostningstung for samfundet. Ser man bort fra de skader, som personen påfører sig selv, og disse er i sig selv også omkostningstunge for samfundet - øget sygefravær, ulykker, vold, hospitalsindlæggelser, be-

På forhånd et hjerteligt velkommen til alle, der vil være med i sådant seriøst fællesskab til gavn for alkoholikere, narkomaner og deres familier. JPLG handling, kontanthjælp etc., så er følgeskaderne på omgivelserne - lad os kalde det passiv druk - langt større og ikke mindst på det menneskelige plan. Familier går i stykker, børn udsættes for svigt, pårørende får stress, depressioner m.m. Skærer vi ind til benet, så sker alle disse ulykkelige hændelser, fordi mennesker træffer forkerte/uheldige valg - de vælger alkohol og ikke nærhed og familie. I familieklubberne arbejder vi med at motivere mennesker til at træffe sundere og mere livsbekræftende valg. Vi arbejder med at vælge livet og ikke alkoholen, at den enkelte er/bliver i stand til at træffe gode valg for sig selv og dermed også sine omgivelser. Det betyder, at selvom man har haft en besværlig opvækst, nogen mindre gode rollemodeller, har været i uheldigt selskab, har tillært sig dårlige vaner etc., så har man muligheden for at tage sagen i egen hånd og træffe gode valg. Det kræver mod og selvtillid, men det kan lade sig gøre. Det kræver opbakning og netværk - men det har man i sin familieklub. Vi skelner ikke mellem, om et menneske er misbruger, alkoholiker, pårørende, medmisbruger - eller hvilken betegnelse man nu bruger i sit virke. Vi ser mennesket og menneskets mulighed for at prioritere sig selv og sine valg i harmoni med sin nærmeste familie og venner. Niels Andersen virksomhedskonsulent i Familieklub.dk og formand for IOGT Viborg


AGITATOREN April 20127

Generalforsamlinger afholdt i Brønderslev og Svendborg afholdsforeninger Brønderslev Afholdsforening

Vores ordinære generalforsamling i Brønderslev blev afholdt onsdag den 25. januar 2012. Formanden Povl Erik Nielsen, Brønderslev, aflagde en fyldestgørende beretning om stort og småt, som var foregået gennem året. Kasserer aflagde et fyldestgørende og revideret regnskab, der viste et lille overskud på kr. 63, som tillægges formuen. Ved valg blev Leo Hansen, Aalborg, og Kurt Madsen, Brønderslev, genvalgt til bestyrelsen, ligesom der var genvalg af Inge Marie Hansen, Aalborg, som revisor, og Henning Christensen, Dybvad, blev genvalgt som bestyrelsessuppleant. Kontingent på kr. 225 forbliver uændret. Det blev besluttet, at næste års generalforsamling flyttes til marts måned, hvor snestorm ikke er så sandsynlig. Et hurtigarbejdende udvalg af formand Povl Erik Nielsen, næstformand Leo Hansen og Henning Christensen blev nedsat, for udarbejdelse af Danmarks Afholdsforenings årsmøde 2012, som Brønderslev Afholdsforening skulle indhente div. tilbud på. Der er aftalt et møde med bestyreren på Frederikshavn Sømandshjem og der skal også arrangeres andre tiltag til årsmødet Henning Christensen

Svendborg Afholdsforening I silende regnvejr mødtes vi i Svendborg Afholdsforening den 22. februar klokken halv otte om aftenen i fælleshuset Det Gamle Posthus. Kaffe, the, boller og marmelade kom hurtigt på bordet, og veganerne

Fra Svendborg Afholdsforening generalforsamling 22. februar i Det Gamle Posthus, Ringe. Deltagerne fra venstre: Britta Nørgaard, Birger Nørgaard, Lucas Huniche, Anna Simona Degn, Jonas Andersson, Henrik Mygind Andersen, Jytte Andersen - og Torsten Nørgaard bag kameraet

havde også forsyninger med. Huset havde lækker hjemmelavet marmelade stående camoufleret som billig marmelade i en blå spand. Stemningen var hyggelig og uhøjtidelig, hvorfor det tog lidt tid at komme til valget af dirigent. Torsten Nørgaard blev valgt til denne opgave, og hans hustru formand Britta Nørgaard meldte sig til at skrive referat.

til Svendborg by. Dette var der ikke stemning for, da Svendborg Afholdsforening er en af de virkelig gamle foreninger med den vistnok ældste afholdsfane. Desuden skulle alt med foreningens navn skiftes ud, og den ny forening skulle igennem hele godkendelsesmaskineriet uden egentlig komme til at udgøre en forskel andet end, at man så havde gjort sig en masse besvær.

Beretningen om det forgange år blev begået af formanden. Da der ikke har været nogle fællesaktivititer i foreningen, var der blot at sige, at foreningen var glad for sine nye medlemmer, der er faldet godt til. Af disse nye medlemmer manglede kun Nicholai fra Næstved, medens Jonas samt Anna og Lucas med deres lille datter Ira var til stede.

Det blev desuden besluttet, at man ville holde et møde eller arrangement i Odense på et udefineret tidspunkt. Der ville der være rigere mulighed for at tiltrække folk uden for foreningen, og det ville være nemmere for de af foreningens medlemmer, der ikke har bil, at komme til, da disse næsten alle bor i Odense.

Kasserer Birger Nørgaard havde lige så meget nyt at fortælle som formanden. Situationen var uændret fin og med sorte tal på kontoen. Lucas Huniche luftede en idé om, at man oprettede en Fyns Afholdsforening, der skulle tage over fra Svendborg Afholdsforening, der de facto dækker hele det fynske område og ikke længere har større tilknytning

Agitatoren fik bevilliget et tilskud på fem abonnementer, og hovedkassen i Danmarks Afholdsforening 180

Tegn et abonnement på

6 numre om året

kr p.a. ud af medlemmernes kontingent, der vedtoges at forblive uændret på 150 kr/ halvår. Ved valget af bestyrelse blev kasserer Birger Nørgaard genvalgt. Jonas Andersson indtrådte i bestyrelsen på Marianne Poulsen tidligere plads, og Anna Simona Degn blev valgt ind i bestyrelsen for 1 år. Desuden blev Jytte Andersen genvalgt til bestyrelsen, og Britta bliver siddende på formandsposten. Den ny revisor bliver Lucas Huniche, der træder til i stedet for Kristian Kristiansen. Som suppleanter for 1 år blev Henrik Mygind Andersen og Torsten Nørgaard valgt. Til Danmarks Afholdsforenings årsmøde, valgte generalforsamlingen at sende Britta og Birger som repræsentanter. LH

Indbetal 100 kr. til Agitatoren v/ Margit Brandi Herredsvej 44, Nyrup, 9600 Års Postgiro 3 02 20 72 og De har bladet omgående.


8 

April 2012 AGITATOREN

”Giv slip og lad Gud” - om hjælp i Al-Anon

Jeg er en snart 52-årig kvinde, som er kommet i Al-Anon i snart 11 år. Al-Anon har været en stor hjælp for mig. Min far var alkoholiker, og jeg har boet sammen med to mænd, som var alkoholikere. Den sidste fik jeg to piger med, som i dag er 11 og13 år. Alkoholisme er en sygdom, som hele familien bliver berørt af, og kun ændrede holdninger dertil kan fremme helbredelsen. Efter pigernes far var i behandling for sit alkoholmisbrug ,var jeg på et kursus for pårørende, og derigennem fik jeg kendskab til Al-Anon og startede med at komme regelmæssigt til møderne. Før jeg fandt vej til AlAnon, var jeg ikke klar over, at der fandtes et sådan forum. Jeg fortalte aldrig nogen om mit liv og troede da egentligt, at jeg vel også levede et normalt liv. Jeg fortalte ingen om vores problemer og løj og spillede skuespil, for at ingen skulle gennemskue mig, og jeg troede rent faktisk, at hvis folk skulle finde ud af, hvor usselt et liv jeg havde, ville de ikke have mere med mig at gøre. Ofte løj jeg om hvorfor kæresten ikke var med, eller hvorfor vi ikke kunne komme til det ene og det andet, og ringede til hans arbejde og meldte ham syg, når han lå med tømmermænd. Var jeg ude at handle, skyndte jeg mig hjem, og var helt stresset, hvis det havde taget for lang tid; jeg skulle hjem og have kontrollen over min kæreste. Lidt tid hjemmefra - lidt fuld, lang tid hjemmefra - meget fuld. På det tidspunkt havde jeg styring og kontrol med både hans, børnenes og mine forældres liv. Jeg holdt hjemmet, hus og have i en overdreven ren stand og lavede næsten alting selv. Jo mere arbejde jeg havde, jo bedre var det. Jeg var træt hver aften og faldt simpelthen i søvn af ren udmattelse for så at vågne igen dagen efter og fortsætte på samme måde. Selv dér var jeg ikke i stand til at se, at der var noget galt med mig. Jeg kunne også bruge oceaner af tid på at finde flasker, som han havde drukket og gemt, for så at han ville benægte, når jeg fandt dem, og sige, at det var nogle gamle flasker, som havde

ligget der i mange måneder. Til tider troede jeg også på det. Jeg vidste egentligt ikke, hvad der var rigtigt, og hvad der var forkert. Jeg, jeg vidste heller ikke, hvem jeg var, og hvad jeg ville. Jeg havde skyldfølelse og følte, at det var min skyld, at han drak. Jeg var næsten altid sur og tvær, og troede egentlig at dét var, hvem jeg var. Jeg begyndte at regne mig selv for en møgkælling, og jo mere kaos, jo mere styrede og kontrollerede jeg. Jeg bestemte alt, troede jeg, for jeg brugte kun mund og skældte ud, og så virkede jeg, som om jeg bestemte alt. Sandheden var dog, at jeg bestemte intet, for jeg gjorde alt, hvad der var i min magt for at behage dem, jeg var sammen med - mand, børn, forældre, familie - så hvad jeg i virkelighedens verden egentligt selv ville have eller bestemme, vidste jeg ikke, hvad var. Jeg troede, jeg vidste, hvad de gerne ville have, jeg spurgte dem aldrig, jeg bestemte mig bare for, at det var sådan. Jeg kom i to grupper mandag og onsdag aften, og uanset hvordan mit humør var og er, når jeg kørte derind, var og er jeg altid glad, når jeg havde været til møderne. Jeg lærte at forblive i mig selv og ikke styre og kontrollere alkoholikeren, og jeg lærte at den eneste, jeg kunne ændre på, var mig selv og ingen andre. Jeg lærte slogans, som er utrolig stærke: ”Lev og lad leve”, ”Giv slip og lad Gud”, ”En ting ad gangen og det vigtigste først” og ”Hold det enkelt” - og hvor er det nogle gode og stærke ord. De virker på mystisk vis. Det har taget mig mange år at komme igennem det, og jeg må også fortsætte med at arbejde med mig selv og komme til møderne, men nu kan jeg slet ikke lade være. Jeg har fået sindsro og kan sagtens sidde stille og in-

Hvad er Al-Anon? Al-Anon er et fællesskab af slægtninge og venner til alkoholikere. De deler erfaring, styrke og håb for at blive bedre til at takle deres liv og problemer. Er et særskilt fællesskab med Anonyme Alkoholikere (AA). Al-Anon er baseret på de 12 Trin og 12 Traditioner, tilpasset efter AA Det eneste krav for at kunne deltage i et Al-Anon-møde er, at man har følt sig påvirket af et andet menneskes drikkeri. Der kræves ingen forhåndstilmelding at troppe op til et møde. Vagttelefon: 70 20 90 93

genting lave; lade huset og haven være i almindelig stand. Det er en Guds gave at have fået den fred og ro i mit sind. Før havde jeg altid en generalforsamling kørende i mit sind om og om igen med megen uro og bekymring. I dag kan jeg slukke for den. Kontrollen har jeg også lagt på hylden, for i dag stoler jeg på min egen dømmekraft, så jeg behøver ikke at finde beviser. Jeg er blevet mere nærværende og mere fri. Det er som at møde en helt ny verden. Underligt, hvad en times møde to gange om ugen kan gøre ved én. Her kan jeg sige alt, hvad jeg har på hjertet, uden at nogen kritiserer mig, og vide, at det bliver inden for disse vægge. Vi lægger stor vægt på anonymitet og fortrolighed, og der er en forståelse ud over mine vildeste drømme. Vi forstår hinanden på en helt speciel måde, da vi jo har til fælles at være vokset op i et alkoholisk hjem eller blevet bekendt med en alkoholiker med de katastrofale følger, det har ført med sig. For mig er det først efter, at jeg er startet i AI-Anon, at jeg er kommet i kontakt med mine sande følelser- og står ved dem, og står ved, hvem jeg

(fra www.al-anon.dk) er. Jeg har altid at sige hvad der ligger mig på hjertet, jeg siger intet som er forkert, og gør intet som er forkert - jeg er helt som jeg skal være. I AI-Anon lægger vi også stor vægt på at snakke for, til og om os selv, og vi deler, hvad hvert enkelt har på hjerte, og ”ud fra det”, hedder det så, ”tag hvad du kan bruge og lad resten ligge”. I lørdags var jeg til et super godt møde og spurgte de andre, om hvad der så godt ved at komme i AI-Anon, og ingen kunne egentligt ikke svare mig derpå. De kom alle med ”Det ved jeg ikke, det virker bare så godt. Er det ikke nok forklaring?” Det måtte jeg så holde mig til, og jeg er fuldstændigt enig med dem i, at det virker. Kender du en alkoholiker, så prøv programmet. Laila Nielsen Hobro


AGITATOREN April 2012 9 BOGANMELDELSE

Jytte Jensen: ”Springet” Jytte Jensen har efter billedet på hendes nyeste roman at dømme rundet livets middagshøjde. Hun er seminarieuddannet folkeskolelærer og har undervist i folkeskolen og har arbejdet frivilligt i ind- og udland. I 2011 debuterede hun med romanen ”I morgen kan vi le” og få måneder senere udgav hun så romanen ”Springet”.

Jytte Jensen, forfatter til romanen ”Springet”

Dennes hovedperson og fortæller, Jette, er også lærer og virkede hele sit liv ved dette fag. Vi møder hende første gang ved hendes fars begravelse. Hendes mor døde allerede, da Jette var i konfirmationsalderen, og det har selvsagt præget hende. Faderen, der var snedkermester, giftede sig igen med Else, og til hende har Jette livet igennem et anstrengt forhold. Det er uden tvivl svært at gå ind som stedmor til en børneflok og omvendt er det svært af få en stedmoder. Nogle kan som voksne tænke :”Min stedmoder gav trods alt min far et godt liv”; men denne nådegave besidder Jette ikke. Det største traume i Jettes liv er dog, at hun har måttet lade sig skille fra sin mand, hendes børns far, der var alkoholiker. Hun repeterer jævnligt for sig selv, at han havde en række gode egenskaber; men når alkoholdæmonen tog over, blev han voldelig eller lukkede sig

inde i sig selv. Skilsmissen giver en del problemer i forhold til hendes to døtre især den yngste, der er i en vanskelig alder. Vi møder flere af teenagerpigernes problemer: ”De andre må få lov at være længe ude”,:”De andre må drikke alkohol” etc. På et tidspunkt tager Jette den yngste datter med til Indien, hvor de deltager i socialt arbejde blandt ufattelig fattige mennesker. Hjemkommet fra denne tur prøver hun atter at flytte sammen med sin tidligere mand; men det går ikke. Hun bosætter sig så midt i byen, hvor et diskotek gør nætterne ulidelige for hende især i weekenderne; men hun gør der en række skarpe iagttagelser hvad alkohol og stoffer angår. Ikke blot unge mennesker; men også ”byens spidser” afslører hun pinlige ting om. En nabo har også et alkoholproblem. I det hele taget har Jette (og dermed forfatteren) et skarpt blik for ”Kong Alkohols” hærgen i vort folk, og jeg ventede spændt på, om en afholdsforening eller blot en organiseret afholdsmand m/k skulle komme ind i romanens handling. Dette så meget mere, som jeg er vidende om, at forfatteren faktisk har et medlem af Danmarks Afholdsforening inden for synsvidde; men det sker ikke, og det er nok en realistisk følge af, at afholdsbevægelse p.t. er så marginaliseret i vort folk, som tilfældet desværre er. Derimod gør forfatteren en iagttagelse, som er alt for sand: ”Når en partner dør, får man trøstende ord, hjælpsomme hænder og forståelse. Når man mister en partner ved skilsmisse, bliver man dømt og bedømt. Uden omsorg og forståelse. Med et kan man risikere at være et usselt menneske, som får hvad det fortjener. Man er blevet skyldig”. Flere gange i bogen gør Jette sig nogle samfundsbetragtninger, der får mig til at antage, at hun er socialist; men omvendt er hun bange for, at velfærdsstaten umyndiggør og klientgør sine

mennesker. Hun erklærer sig på et tidspunkt som ”anstændig borgerlig”. Også spørgsmålet om krig og fred optager Jette, hun drøfter det med en 9. klasse med udgangspunkt i et digt af min militærnægterkammerat fra ungdommens dage, forfatteren og højskolemanden Carl Scharnberg (19301995). Krigen. Det sker for vore øjne, vi ved godt hvad det sker. Trods drømme,flugt og løgne, vi ser det vi ser. Det sker det, ingen fatter. De bange danser,ler. Bag glæde,håb og latter gror truslen endnu mer. Vi ved hvad der kan komme. Vi ved at hvis det sker, før denne dag er omme, så er der ikke fler.

op for hende: Korsfæstelse og opstandelse. Jo, vi korsfæster os selv og hinanden livet igennem. Af uforstand. Af uvidenhed. Af egoisme. Med det, vi fik i vuggegave. Med det, barndommen lagde på os-- og af fri vilje. Og vi er livet igennem, hinandens mulighed for opstandelse. Med den kærlighedens evne vi fik, da vi kom, med den nænsomhed barndommen gav - og med forståelse for, at livet ikke kan vokse og gro uden kærlighedsgaven.” Efter at have læst bogen rinder et vers af Piet Hein, som Jytte Jensen ikke citerer, mig i hu: Når vi får magt over skiene, står vi i tø. Når vi får blomsterne udfoldet, går de i frø, og lære at leve livet, når vi, når vi skal dø.

Vi ved at alt er rede. Vi hører nogen bero Men hjælper det at bede, og frygte det man ser? Det sker for vore øjne. Jeg sender varselsskrig, Gør op med flugt og løgne og stands den sidste krig. I samtalen med klassen om digetet havde en dreng sagt: ”Den lille krig mellem to mennesker kaster frøet”. ”Lukke øjnene og skøjte hen over det væsenlige”, havde en anden sagt. Da Jette omsider når pensionsalderen, flytter hun tilbage til sin fødeby. Her gør hun sig nogle overvejelser:

Jytte Jensen: Springet Forlaget Queenswood, 203 sider, 198 kr

”Det var snart påske. Med årene var påskens modsætningsfyldte budskab gået

H.S.

Læs også på internettet

www.agitatoren.com


10 

April 2012 AGITATOREN

”VI HAR BRUG FOR NYE FYRTÅRNE” Det er over 100 år siden, pastor Carl Moe i Harboøre Kirke holdt sin såkaldte ”Brændevinsprædiken”, der langs Jyllands vestkyst resulterede i en ny tidsregning. - I Metodistkirken i Vejle holdt anden præst også en prædiken om den giftige og skadelige alkohol. En prædiken, der resulterede i Danmarks Afholdsforening og efterfølgende blev medvirkende til Metodistkirkens fortrinlige, landsdækkende redningsarbejde. - Efterhånden kom der også en meget radikal redaktør, der endnu huskes for sit specialudtryk: ”Spiritusudpumpningsstationer”. Et udtryk, der i nutiden dåseølkultur måske er lidt svær at forstå. Men fadølsdrikkere vil sikkert mene, at øl også i nutiden skal pumpes fra tønden i kruset / glas-

set. Hvorfor Larsen-Leddet i 2012 slet ikke er nogen oldsag. Engang i 1950erne digtede Jyllands-Postens bagsidedigter, Cata, om L-L som ”verdens største afholdsmand”. Et ry, som mange i nutiden måske ikke vil give ham. Men der var nok lidt profetisk over Catas udsagn, Eftersom afholdsselskaberne i sidste halvdel af 1900-tallet stagnerede og begyndte at skrumpe ind pga. vigende tilgang, kommer man ikke  udenom at give Cata lidt ret. Både L-L og de to førnævnte præster vil for altid stå som lysende skikkelser. Fyrtårne, der ragede op i landskabet. Skønt nogle måske vil mene, at det ikke er ”politisk korrekt” har vi også i nutiden  brug for præster og journalister, der ikke er tandløse. Vi har

brug for nye fyrtårne. Vi har brug nye folkelige, kulturelle, politiske og kirkelige afholdsorganisationer. Det mest konsekvente kirkelige afholdsarbejde i nutiden udføres af Mormonkirken. Der er hårdt brug for en ny vækkelses ild og salt. JPLG

Også flasker med alkohol bør forsynes med skræmmebilleder Kun de yngste danskere kan ikke huske, da rygerne overalt førte sig frem som herrefolk. Derfor er vi mange der finder det i orden, at rygning bliver trængt stadig mere tilbage i det offentlige rum. Som et led i disse bestræbelser er det for mig helt fint, at cigaretpakker nu forsynes med skræmmebilleder af bl.a. en kræftsyg lunge og ødelagte tænder. Jeg går ud fra, at også de andre former for tobaksvarer forsynes med tilsvarende billeder. Men først og fremmest bør lovgivningsmagten gribe lige så hårdt ind over for vort folks alvorligste sundheds- og kulturnedbrydende fænomen, den åh så frie alkoholomsætning. En af måderne bør være, at alle flasker med alkohol til drikkebrug forsynes med billeder af alkoholforårsagede skader, eksempelvis

en ødelagt lever eller bugppytkirtel, en smadret bil, eller et barn med alkoholsyndrom. Mulighederne er legio.

Henning Sørensen foresslår, at alkohol forsynes med skræmmebilleder, hvilket man bl.a. har gjort i Thailand.

Såvel tobak som alkohol er folkefjender. Desværre har politikerne ikke mod til for alvor at gå til kamp mod alkoholen. HS

”At drikke al dårlig rollemodkohol er en el for børn og unge”

”Alkohol forårsager forhøjet blodtryk og skrumpelever”


AGITATOREN April 2012 11

FLOSKLER OG FACTS OM FLASKEN Er der virkelig stadig læger, der ”ordinerer” morgensnaps og rødvin, når det nu er en sørgelig kendsgerning, at 122.000 børn mellem 0-18 år ifølge sundhedsstyrelsen skønnes at vokse op i familier med alkoholproblemer? Og er der stadig mennesker, der følger dette totalt forældede lægeråd? Hvorfor oplyser lægerne ikke patienterne om, at det ikke er alkoholen, som har en gunstig virkning på hjerte og kar, men stoffer i druerne? Vil man have den gode virkning, skal man drikke alkoholfri vin eller spise druer. Snaps er helt uden gavnlig virkning. En anden floskel, som fortalere for flasken ynder at bruge, er usmagelig brug af Bibelens beretning om brylluppet i Kana. Når Jesus gjorde vand til vin, var det for underets skyld. Han kunne også have gjort vin til vand, hvis der var mennesker, der manglede vand. Det er respektløst at gøre en bibelsk beretning, oven i købet et af Jesu undere, til en fortærsket floskel, der bruges i tide og utide til forherligelse af alkohol. ”Hvorfor drikker folk? Fordi det er skik og brug”. Sagt i sin tid af overlæge Finn Hardt, som var en af Danmarks førende specialister på alkoholområdet. Han opgjorde de samlede omkostninger ved alkoholproblemet til mellem 20 og 60 milliarder kr. om året afhængigt af, hvor mange direkte og indirekte udgifter, der medregnes. Og han nævnte ikke noget om, at alkoholisme var en sygdom,

eller at nogle mennesker var født med et alkohol-gén. ”En spritbilist er en potentiel morder på vej til gerningsstedet”. Sagt i sin tid af retsmediciner Jørgen B. Dalgaard. Og alligevel bliver der solgt alkohol på tankstationerne, som er det sted, hvor drikkedjævelen og fartdjævelen lettest kan slå en handel af - om menneskeliv. Det varede længe, inden arbejdspladser fik forbud mod alkohol. Christiansborg er også en arbejdsplads. Nu venter vi så kun på, at den følger de andre arbejdspladsers gode eksempel og forbyder alkohol.

Forårsblomst af Olav Willadsen

Forårsblomst fra den grønne dals nordvestre side. Spring ud påny, skønt vinteren var alt for kold og alt for lang og alt for mange grene blev bøjet ned af sne og is og endte med at blive del af jord, længe før de skulle.

Måske kunne dette ligefrem sætte sig spor i lovgivningen, så vi fik det forbud mod alkoholreklamer, som vi burde have haft samtidig med forbuddet mod tobaksreklamer, og det må være en selvfølge, at der også kommer skræmmebilleder på alle flasker med alkohol. Ellers kan vi med rette bebrejde lovgiverne, at de er i lommen på alkoholproducenterne.

Spring ud - og dæk dem helt med dine blade, så man vil glemme, at de var der en gang og i stedet bare se på dig og mærke dine blomsterblades sødmefyldte duft, hvorfra bier samler årets første honning.

Og de 122.000 børn kan kun føle sig svigtet.

Kamma Ankjærø

Forårsblomst spring ud påny ! I et år, der har vi ventet dig men ingen blomst har været mere værd at vente på

end

lige netop dig

Værdien af det personlige møde har vores største fokus - uanset om du ønsker et værelse, skal afvikle et kursus, holde en mindesammenkomst eller blot et lille hurtigt møde med dine samarbejdsspartnere. Gothersgade 40, 7000 Fredericia ∙ Tlf.: 75 92 01 99 ∙ Nattlf.: 50 33 64 08 Fax: 75 93 25 90 ∙ @: fsh@fsh.dk ∙ Hj.side: www.fsh.dk

Telefon 43 63 26 54


12 

April 2012 AGITATOREN

Unikt 90 års jubilæum som afholdsmand Den 1. marts havde Bjørn Gøbel, med hjælp fra sin brorsøn Per Gøbel, gjort klar til at modtage gæster i det for såvel slægten Gøbel som for afholdsbevægelsen i vort land historiske hus på Luganovej 20 på Amager. Huset er i sin tid bygget på foranledning af Bjørn Gøbels far, prokurist Ernst Emil Gøbel, der hele livet var aktiv i IOGT såvel i Danmark som på verdensplan, det samme var hans hustru, der var svensk af fødsel. Afholdsarbejdet prægede følgelig såvel samtalerne som ”ånden” i Bjørn Gøbels barndomshjem, og det var uden tvivl årsag til, at den lille Bjørn forud for sin 6 års fødselsdag, den 1. marts 1922 glædede sig til at kunne blive optaget i IOGT’s børneafdeling eller børneloge, som disse dengang blev benævnt. 90 år senere havde Bjørn Gøbel inviteret naboer og nære medarbejdere til en lille festlighed i det smukke, gamle hjem med de mange bøger, platter etc., der vidner om stort engagement i samfundsanliggender i almindelighed og afholdssagen i særdeleshed. Ved frokostbordet holdt en nabo en tale, hvori han bl.a. oplyste, at han gennem lang tid ofte havde iagttaget, at Bjørn med jævne mellem-

rum gik til postkassen med en stor gul kuvert, og en dag dristede den pågældende sig til at spørge Bjørn om, hvem der dog havde interesse i så mange store breve, og Bjørn havde så fortalt at det var stof til afholdsbladet Agitatoren (der dengang udkom 11 gange om året), der blev sendt til Gefion Tryk i Næstved, der i mange år trykte Agitatoren, og den pågældende nabo havde forstået, at dette arbejde spillede en stor rolle i den altid aktive Bjørn Gøbels liv. Naboen fortalte også, at flere af naboerne har tilbudt Bjørn Gøbel hjælp til det praktiske med at holde hus og have; men at Bjørn nødig tager imod sådanne tilbud. Jeg takkede Bjørn for et exceptionelt godt samarbejde i Agitatorens redaktion gennem en menneskealder. Det må være mindst 1000 gange, Bjørn gennem årene har ringet til mig for at drøfte anliggender ang. Agitatoren. Jeg betegnede Bjørn som et menneske, hvis holdninger er groede ikke påklæbede, et kultiveret og høfligt menneske, der holder sine aftaler. I sin takketale fremhævede Bjørn værdien af godt naboskab. Til mig gentog han, hvad han første gang sagde ved mit 40 års jubilæum som organiseret afholdsmand på Lystruphave

Gæsterne i Bjørn Gøbels stue på 90 års jubileumsdagen

afholds- og missionshotel i 1990, at hvis ikke jeg med stor styrke var gået ind i arbejdet med Agitatoren, da ville den flere år tidligere være gået ind. Bjørn Gøbels gæster var meget spændende og samfundsengagerede mennesker, absolut ikke dusinmennesker, og en ting mere, som jeg satte overordentlig pris på: de var endog særdeles flinke til at købe skrabelodder til Danmarks Afholdsforenings landslotteri. I toget på vej hjem tænkte jeg på, at jeg gennem 62 år har truffet rigtig mange virkelig spændende mennesker i afholdssagens tjeneste. Sammenlignet med disse forekommer spirituskonsumenter mig jævnt kedelige; men Bjørn Gøbel har

Bjørn Gøbel iagttager sine gæster

gennem 90 år truffet endnu mange flere ”afholdsstålmænd”; blandt disse Agitatorens grundlægger og redaktør gennem de første 38 år, Viktor Figgé. Set i historiens lys, er Bjørn Gøbel kun ganske lidt mindre end Figgé. HS

Lykønskning ved Henning Sørensens fødselsdag Lørdag den 14.april fejrer fhv. kommunalarbejder, politiker, p.t. formand for Danmarks Afholdsforening og foredragsholder, Henning Sørensen, Grenaa, 80. år. Henning er født og opvokset i Grenaa, gået i skole i samme by. Henning blev meget tidligt medlem af Danmarks Afholdsforening samt Landsformand; en post han går 100% op i. Henning går meget ind for, at man benytter alkoholfri vin under nadveren i den danske

folkekirke. Og vi er mange, der støtter ham. En del kirker benytter alkoholfri vin under nadveren, både folkekirker, samt frikirker. Men intet nyt fra vores nuværende kirkeminister. Mange mennesker er på antabus eller anden stærk medicin og kan ikke tåle alkohol. Det er kedeligt, at disse kære mennesker udelukkes fra altergangen af samme grund. Dette er ikke et diktat til menighedsrådene, man kunne f.eks. gøre den alko-

holfrie vin meget billigere. Her er der noget fornuftigt for vores kirkemister at tage fat på. Henning Sørensen er Grundtvigianer 100%. I øvrigt er Henning medlem af ”Aldrig mere Krig” samt Folkebevægelsen mod EU. Henning er en meget benyttet, dygtig foredragsholder, humoristisk, har mange gode emner. Udover alle disse ting, passer Henning hus og have sammen med sin kære hustru Ellen Sørensen, som han har været

gift med i ca.40,år. Sammen med Ellen deltager Henning gerne, når Ellen synger og spiller på plejehjem samt ved højmesser/gudstjenester. Hjertelig tillykke, Henning. Håber, du må få mange gode år endnu. Vore bedste afholds-røgfrie hilsener Inger-Marie og Leo Hansen


AGITATOREN April 2012 13 Den 17. marts fejredes to menneskers runding af et hjørne så knivskarpt, at kun deres egne knivskarpe bebrillede øjne havde forudset dets komme.

9 år

havde foræret Jacob ifm. med festen.

- og stadig i vigeur!

Et par uger forinden modtog Anna og jeg et mystisk brev. Brevet bestod af et A4-ark, der var foldet på en sådan snilde, at det udgjorde sin egen konvolut. Brevets usædvanlighed ophørte ikke, da vi foldede det ud, thi indholdet, som syntes at være en invitation, var skrevet med udklippede bogstaver på bedste kriminalromanspiondetektivmåde. Der stod skrevet: ”Fine De Som bekendt fylder vi 9 den 17. marts Kom og leg SMS SAKS til 42 79 77 61 for info” Straks skrev jeg en SMS-besked med teksten ”SAKS” til det nævnte nummer, og fluks kom en besked tilbage med info som lovet. Jonas Andersson og Jacob Munk viste ikke overraskende at være brevets bagmænd. De to særlinge var på uransagelig vis kommet frem til, at deres fælles tværsumsalder i år blev til 9 år, hvilket - naturligvis - måtte fejres. 17. marts oprandt, og en håndfuld gæster var troppet op på Jacobs værelse på Kronprinsensgade i Odense centrum, hvor veganske fødselsdagsboller samt sojakakao med kokosflødeskum blev stillet frem i desværre utilsvarende mængder i for-

Kvalitet · Idé · Layout Hurtig levering Grefta Tryk ApS Markedsgade 41 8500 Grenaa Tlf. 86 32 29 22 Fax 86 32 29 15

Jacob Munk

Jonas Andersson

De to afholdsgutter fik som gave af undertegnede og Anna hhv. tre-bindsværket ”Afholdsbevægelsen i Danmark”, som gik til Jonas, medens ynglingen Jacob fik overrakt et afholdsløfte til underskrift og afsendelse til hovedkontoret i 5450 Otterup. Dette er gjort i skrivende stund. Denne redaktør glæder sig over, at han endnu ingen nekrologer har modtaget til april-nummeret, men i stedet kan berette om ovenstående mærkværdige begivenhed, der i høj grad bekræfter det hak i Henning Sørensens grammofonplade, der lyder således: ”En alkoholfri fest er en speciel kulturoplevelse”.

hold til gæsternes antal og appetit. Dog talte tanken så højt, at den overdøvede de sultende maver, som inden længe blev gennet udenfor til haiku-skattejagt i den nærliggende Eventyrhave.

værternes vildeste forventninger, og den poetiske stemning greb så vidt om sig, at der blev oplæst af Oehlenschlägers ”Sancthansaften-Spil”, som Jonas

Hjertelig tillykke, Jacob og Jonas!

Opdelt i tomandshold skulle gæsterne finde igennem fem poster spredt rundt i haven kun vejledt af haikudigte. Haiku er en japansk digtform omhandlende naturen og opbygget af én strofe bygget op af tre vers med hhv. 5, 7 og 5 stavelser i hver. På hver post lå der, udover ledetråden, til hvert hold en konvolut papirlapper med påskrevne ord. Ud fra disse ord skulle deltagerne ved skattejagtens ende udforme et haikudigt, som skulle oplæses til glæde for forsamlingen. Selve konceptet var udtænkt af værterne selv, med den ufuldstændighed, at deltagerne havde samme begyndelsespost og samme rute. Igen vægtede den fantastiske idé langt højere end småfejlene. Vejret var solrigt, men blæsten tog fat i de små papirlapper, hvilket var en ekstra udfordring i udformningen af digtene. Dog, digtene blev dannet, og tilbage til Jacobs kunne vi gå. Nu stod den på digtoplæsning samt indtagelse af tofu-hotdogs og økologisk hindbærbrus. Deltagernes digte oversteg

Den mystiske invitation

LH


14 

April 2012 AGITATOREN

Det endelige knæfald... Såvidt afholdsbevægelsens gamle ungdomsskole

Fra invitation til fest for gamle elever på Midtjysk Efterskole


AGITATOREN April 2012 15

Danmarks Afholdsforening Hovedkontor:

Britta Nørgaard, Skolevænget 6, Lunde, 5450 Otterup Tlf. og fax: 65 95 55 72. E-mail: kontor@danmarks-afholdsforening.dk www.danmarks-afholdsforening.dk

Formand:

Henning Sørensen, Irisvej 17, 8500 Grenå Tlf. og fax: 86 32 16 79 Mob.: 21 62 84 70

HUSK!

Danmarks Afholdsforenings årsmøde 2. – 3. juni 2012 på Frederikshavns Sømandshjem Tordenskjoldsgade 15 B

Klip ud eller kopier - og send 

Hovedkasserer:

Henning Christensen Aalborgvej 437, 9352 Dybvad Tlf.: 98 86 40 18 Mob.: 20 73 40 18 E-mail: hc@danmarks-afholdsforening.dk Nordjyske Bank - reg.nr.: 7423 kontonr.: 1022307.

TILMEDINGSBLANKET Navn:………………………………………… Adresse:………………………………………

Møder

A-Center, Tolbodgade 10, st. th.

Postnr.:…….By:………………………………

DAF

Kaffe og brød 25 kr. pr. person

Er du repræsentant?........for…………………..

Brønderslev

Onsdag d. 23. maj kl. 19.30 Afslutning på sæsonen hos Ingemarie & Leo Hansen, Blåkildevej 2, 9220 Aalborg Ø Lørdag d. 30 juni Udflugt Kaffe 10 kr. pr. person

Viborg

Torsdag d. 26. april kl. 19.30 Jens Jacob Øster taler om sin far, afholdsagitatoren Jacob Øster A-Center, Tolbodgade 10, st. th. Torsdag d. 24. maj kl. 19.30 Planlægning af fællesudlugt,

Andet Odense

Onsdag d. 25. april kl. 19.30 ”Ung uden alkohol?” Et debatoplæg med præsentation af nutidige og historiske bud på alkoholfri ungdomskultur; suppleret med oplægsholdernes egne erfaringer. Oplægsholdere: Jacob Munk, Anna Simona Degn, Lucas Huniche og Jonas Andersson. Veganske cupcakes vil forefindes. Litteratur og merchandise ligeledes. Arr.: Ung uden alkohol - et netværk af unge med tilknytning til afholdsbevægelsen.

Jens Jacob Øster taler i Viborg Torsdag d. 26. april kl. 19.30 Gårdejer Jens Jacob Øster taler om sin far, den i sin samtid landskendte læge og afholdsagitator Jacob Øster A-Center, Tolbodgade 10, st. th. Kom og få en sjælden oplevelse! Arr.: Viborg Afholdsforenings bestyrelse Agitatorens læsere er meget velkomne!

Diabetes?..........Veganer el. lign?…………….. Navn:………………………………………… Adresse:……………………………………… Postnr.:…….By:……………………………… Er du repræsentant?........for………………….. Diabetes?..........Veganer el. lign?…………….. I håb om mange deltagere, er det i år besluttet, at prisen for deltagelse kun skal være 600 kr. Dette dækker hele programmet incl. overnatning fra formiddagskaffe lørdag d. 2. juni fra kl.: 9.00 til eftermiddagskaffe søndag d. 3. juni kl.: 15.00. Årsmødet er Danmarks Afholdsforenings generalforsamling, og vi håber, at så mange som muligt deltager for at være med til at lægge linjer for foreningens fremtid. Tilmelding til kontoret senest torsdag d. 17. maj. Adresse som sædvanlig: Danmarks Afholdsforenings kontor Skolevænget 6, Lunde 5450 Otterup. Tlf.: 65 95 55 72.


April 2012 Returneres ved varig adresseændring

136217

Afsender: Foreningen Agitatoren Herredsvej 44, Nyrup, 9600 Års

Drukkultur i ungdomspartierne ekskluderer

Ungdomspartierne har for mange politikere været stedet, hvor de lærte det politiske spil at kende. Samtidigt er ungdomspartierne også kendt for at kunne holde »en ordentligt fest« hvor alkohol spiller en central rolle. Månedsavisen Opinionen har undersøgt, om den danske drukkultur kan udgøre en barriere for deltagelse i det politiske ungdomsliv. Nihad Hodzic er 21 år. Han studerer statskundskab på 4. semester og er medlem af Radikal Ungdom. Nihad meldte sig ind i Radikal Ungdom for fire år siden, da en gymnasiekammerat henvendte sig og herefter gik det stærkt – han blev hurtigt aktiv i lokalforeningen i Randers, hvor han blev bestyrelsesmedlem og senere formand. Herudover har han også været medlem af Radikal Ungdoms Integrationsudvalg og Internationale Udvalg og han har været meget glad for sit engagement: »Jeg har lært rigtig meget om mig selv og om, hvordan jeg interagerer med andre unge. Det er inspirerende at se, at vi er flere unge, som deler samme passion. Faktisk gik det også ret stærk med at blive socialiseret – jeg lagde ikke engang mærke til det, men jeg opførte mig ret hurtigt som en minipolitiker«, siger Nihad med et smil. På spørgsmålet om hvorvidt Nihad har oplevet nogle kulturelle barrierer i forhold til at indgå i sociale relationer med de andre ung-radikale svarer han, at han umiddelbart oplever, at der er højt til loftet: »Ingen har lagt mærke til, at jeg indimellem lige lister ud og beder en bøn.« Han peger dog på alkoholen som en direkte årsag til, at han ikke er så aktiv længere, som han var i starten: Da jeg lige havde meldt mig ind deltog jeg i flere sociale arrangementer, men senere havde jeg ikke så meget

lyst længere. Mest fordi der kommer et tidspunkt hen på aftenen, hvor det ikke er muligt at have en normal samtale med folk«, siger Nihad, som synes, det har været svært at komme uden om alkoholen til de sociale sammenkomster. »Jeg vil ikke kalde alkohol for en direkte barriere, men det er ekskluderende, for det er ikke min måde at etablere sociale relationer på. Det har ikke noget at gøre med, at jeg er muslim og slet ikke drikker - ikke ret mange vestlige lande har samme tilgang til alkohol, som vi har i Danmark. Så jeg tror drukkulturen her er særligt dansk«, siger Nihad og fortæller, at det ikke kun gør sig gældende for Radikal Ungdom: »Man kan godt engagere sig uden at få stukket en øl op i hovedet, men stort set alle politisk aktive nydanskere, som jeg har snakket med, mener at drukkulturen er ekskluderende – på tværs af partiskel«, siger Nihad.

på, at alkohol er en del af det sociale liv i foreningerne. Opinionen har talt med Morten Dahlin, Landsformand i Venstres Ungdom. »Der er ingen tvivl om, at øl og alkohol også er en del af det sociale liv i Venstres Ungdom – og det er klart, at når klokken nærmer sig to om natten, så er det dem, der er bedst til at drikke øl, der hænger ved. Det kan man ikke undgå og det skal man heller ikke undgå«, siger Morten Dahlin, Landsformand for Venstres Ungdom. Men han vil gerne holde fast i, at Venstres Ungdom er en forening med plads til alle: »Det er vigtigt, at der bliver vist forståelse fra begge sider – både dem, der drikker og dem, der ikke gør. Integration er ikke succesfuld hvis den ene gruppe skal ændre sine vaner 100 pct. Jens og Mohammed som drikker må anerkende at Per på 13 som ikke er begyndt at drikke endnu er lige så fin som alle andre«, siger Morten Dahlin

Ikke alene om at være udenfor

Venstres Ungdom trak sidste år overskrifter med en kontroversiel kampagne hvor de hvervede nye medlemmer ved at tilbyde dem gratis druk for en aften. Morten Dahlin afviser dog at sådan en kampagne kommer til at gentage sig: »Det er ikke noget, vi gør længere. Det var en del af et større hvervekoncept hvor man kunne melde sig ind i VU og komme billigere på kursus, få en bog eller få fri bar en aften, men vi holder ikke den type fester mere”,

Nihad er ikke alene om at føle sig ekskluderet fra samværet omkring alkohol. Rapporten »Ung i 2011«, som udkom i oktober sidste år, viser, at 10 pct. af de etnisk danske unge og 24 pct. af de nydanske unge mellem 15 og 20 år fravælger sociale aktiviteter med alkohol. De ungdomspolitiske partier lægger ikke selv skjul

siger Morten Dahlin, landsformand for Venstres Ungdom. Hos Radikal Ungdom ærgrer integrations- og udlændingeordfører, Signe Mie Jensen, sig over, at der ikke er flere nydanskere i politik og hun forstår godt, at alkoholkulturen kan være en medvirkende årsag til, at nogle ikke engagerer sig: »Vi kunne godt tænke os, at der var flere nydanskere i Radikal Ungdom – vi vil jo gerne vide mere om dem, som vi laver politik om. Jeg mener, der er plads til alle og der bliver ikke set skævt til dem, der ikke drikker. Men jeg kan godt se, at alkoholkulturen kan være en barriere for nogle«, siger Signe Mie Jensen og peger på, at ædruvagter til festerne kan være en vej frem: »Vi har altid ædruvagter til vores fester – mest af sikkerhedsårsager, men man kan godt forestille sig en model med flere ædruvagter, så der er andre at snakke med, end dem, der lige har fået lidt for meget indenbords«, siger Signe Mie fra Radikal Ungdom. Nihad Hodzic tror dog ikke, at forandringen kommer lige med det samme: »Foreningstraditioner er ikke sådan lige til at lave om på – det er en generel udfordring for alle foreninger, at de er ret konservative, når det kommer til interne forandringer«. Samira Nawa (fra Opinionen, april 2012)


Agitatoren, april 2012