Agenda Oktober 2020

DE STUDERENDES BLAD PÃ… AALBORG UNIVERSITET // Oktober 2020

Halloween C

ainer living t n

o

Pedersen

udiestart t S

up

Jens My r

Kære læser

De studerendes blad på Aalborg Universitet

Gys, gru og spænding er hvad den kolde oktober måned kalder på. Derfor bringer vi denne måned hjælpepakken:

Oktober 2020 16. årgang nr. 6

• • • •

Konflikthåndtering og forberedelse i projektarbejdet Halloween FAQ og DIY Boligsituationens sociale redning Streaming tjenesternes sæson passede redning

REDAKTØR // DIANNA KORSHØJ REDAKTOR@AGENDA.AAU.DK

Udover den basale redning, byder dette nummer også på gode grin i blandt andet aaumemes_ lookalikes, og et helt særligt indblik på Institut for Elektroniske Systemer med Lektor Jens Myrup Pedersen, som i denne måned svarer på 10 spørgsmål til professoren.

LAYOUT // MADS TRUDSLEV CHRISTENSEN TEKST // BERTIN ARPAC DIANNA KORSHØJ FREDERIKKE SOFIE TAST NICLAS JACOBSEN STINE FUNDER POULSEN

Rigtig god læselyst

KORREKTUR // NICLAS JACOBSEN STINE FUNDER POULSEN

Dianna Korshøj Ansv. chefredaktør

ANNONCESALG OG DISTRIBUTION // ERHVERVSGRUPPEN SALG@S-ET.AAU.DK

OPLAG // 3000 STK.

TRYK // VESTER KOPI Følg Agenda online Facebook.com/agendaaau // Instagram.com/agendaaau/

REDAKTIONEN BERTIN ARPAC

DIANNA KORSHØJ

FREDERIKKE SOFIE HARTUNG TAST

HEIDI GRAM WALLIN

KATRINE DETHLEFSEN

MADS TRUDSLEV CHRISTENSEN

NICLAS JACOBSEN

STINE FUNDER POULSEN

STINE LEEMANN

STINE FUNDER POULSEN

04

KON F LIK T H Å N DT E R I N G

08

PB L - A LL IN C LUS I V E

10

A AU UPDAT E

11

M ØD RE DA K T ION E N

12

1 0 S PØ RG S M Å L T I L ...

13

B LIVE R D U G LE M T ?

14

ST UD IE STA RT

GYSET I PROJEKTARBEJDET

12

PROJEKTARBEJDET FOR DUMMIES HOV, HVORFOR HAR JEG IKKE HØRT OM DET? NICLAS JACOBSEN

14

JENS MYRUP PEDERSEN VALG PÅ AAU BILLEDER FRA DAGEN

Samfund 16

E R D E T M O RS OM T AT GY S E

18

GYS PÅ B UD G E T

22

M E RE E N D B A RE E N B O L I G

SÅDAN BLEV HALLOWEEN TIL

18

DON’T BUY IT - DIY IT CONTAINER LIVING: FREMTIDENS STUDIEBOLIG

UNDERHOLDNING 2 6 - 3 1

OKTOBER ‘20

MÅNEDENS AGENDA

AAU

AG E N DA A N B E FA L E R GYSER SPECIAL

A AU ST UD IE LIV HOT, LIGE FRA INSTAGRAM

LO OKA LIKE S

DEN KENDTE TVILLING

26

Konflikth Gyset i projektarbejdet I gruppearbejdet møder vi oftere end vi ønsker det ubehagelige bump på vejen; konflikten. Med god håndtering kan det gå fra potentielle uvenskaber til en mulig og uvurderlig læringssituation.

Gruppearbejdet har vi kendt siden folkeskolen, men her på AAU er der nogle flere tanker bag PBL og gruppearbejdet end den vanlige besked: “gå lige sammen to og to”. Uden at gå i dybden med formålet og grunden til implementeringen af PBL, skal det understreges, at der er en grund til, at alle studerende opfordres til at arbejde i grupper. Gruppearbejde er grundstenen i mange organisationer og virksomheder; her er navneordet blot skiftet ud. På arbejdsmarkedet kaldes gruppearbejdet pludselig “teams”, som beskriver de mange forskellige arbejdsgrupper vi indgår i, når et kollektivt stykke arbejde skal udføres. En forskel er dog oftest, at når vi siger farvel til universitetets døre, kan vi ikke længere vælge vores gruppemedlemmer. Her er det stillingsbeskrivelser og arbejdsopgaver som dikterer, hvem vi arbejder sammen med. Derfor er gruppearbejdet her på AAU også en guldgrube af læringspotentiale.

Snyder du dig selv?

Mange hiver sig selv i håret, når skemaet endnu en gang kalder på “PBL”. Hvorfor? Fordi vi kender det, vi ved hvordan man arbejder i grupper, og vi ved, hvordan vi ender med en udført opgave til 4

Oktober 2020

// agenda

slut. Gråzonen mange overser her, er at det store potentiale gruppearbejdet har, ikke kommer af sig selv, fordi vi arbejder i grupper - Hvis det gjorde det, havde folkeskolen mv. allerede lært os det. PBL-undervisningen er til, fordi universitetet reelt ønsker, at samarbejde fremadrettet bliver bedre, nemmere og med et eksemplarisk resultat, men det kræver, at vi ikke kun tager ansvar for projektet, men også det konkrete samarbejde som skal generere det.

Om du er den fagligt stærke i gruppen, som ved hvordan projektet kan udføres, eller det gruppemedlem som blot ønsker at få tildelt opgaver, så har du meget at lære i gruppearbejdet.

PBL handler ikke kun om resultatet i projektet, men om de interpersonelle kompetencer arbejdsmarkedet kræver. Så spørg dig selv: ville du stå lige så godt på arbejdsmarkedet, hvis vi ikke havde gruppearbejde? Hvis du svarede ja, er der stor sandsynlighed for, at du reelt ikke er klar over, hvad gruppearbejdet kan. Samarbejds- og kommunikationskompetencer er ikke en opgave, du kan blive færdig med, for med nye relationer og nye problematikker opstår der nye eller varierende problematikker, som vi igen

skal forholde os til på en anden eller ny måde.

Interpersonelle kompetencer er livslang læring, og når først vi er bevidste om det, har vi langt større potentiale for at indgå i samarbejde som skaber de bedste resultater.

Samarbejdsaftalen

Der er mange forskellige måder at udfærdige en samarbejdsaftale på, og der er måske endnu flere måder at forstå og implementere den.

Selve udfærdigelsen kan de fleste grupper blive enige om før projektarbejdet starter, men implementeringen undervejs kan være en helt anden sag. Arbejdstiden bør være simpel: som fuldtidsstuderende skal vi i gennemsnit arbejde ca. 42 timer om ugen, og vi er ikke bevilget ferier. Det vil sige, at hvis vi vælger at holde ferie- eller weekend fri, kan vi “optjene” dette på forhånd. De fleste kan lave regnestykket som inkluderer undervisningstimer og forberedelse hertil osv., og dermed regne ud hvor meget tid der bør bruges på projektarbejdet. Virkeligheden er dog ikke altid så sort/hvid.

Selve aftalen skal virke som en forventningsafstemning gruppemedlemmer imellem, som

håndtering

"

TEKST DIANNA KORSHØJ

Vi tager ofte kommunikation for givet, indtil der opstår konflikter

opbygger og styrker både projektet og samarbejdet. Derfor bør en samarbejdsaftale rumme refleksioner om følgende fire elementer: 1) Samarbejde - praktiske forventninger til samarbejdet som mødetider, deadlines, sygdom og konfliktforebyggelse. 2) Peer-learning - Hvad vil I have ud af hinanden? Alle har forskellige styrker, så gruppearbejdet er en værdifuld platform til at erhverve kompetencer, som andre er væsentlig bedre til, end man selv er. 3) Konflikthåndtering - Planlæg det uundgåelige, så i skaber en læringssituation hvor gruppemedlemmer bliver inddraget i stedet for bagtalt eller undgået. 4) Milepæle - Fejring er mindst lige så værdifuldt som kritik, så husk at der er mange milepæle i projektarbejdet, hvor det er muligt både at klappe hinanden på skulderen, men også videreudvikle samarbejdet så både faglige og interpersonelle kompetencer bliver løftet yderligere.

Konflikthåndtering 1:1

Når elefanten [konflikten] træder ind i grupperummet, er jeres vigtigste opgave ikke at ignorere den. Hvis I vælger at lade som om den ikke eksisterer, kan den enten vokse så stor, at både projekt og venskaber tager varig skade. Som gruppe bør alle have interesse i, at en konflikt håndteres både konstruktivt og realistisk. Analy-

ser konflikten akademisk og find ud af hvad der reelt er på spil, og i samspil mellem jeres PBL-viden og kendskab til hinanden, find en realistisk løsning for det problem I står overfor. Problemet er ikke mindre virkeligt, fordi det er imellem mennesker og ikke i jeres akademiske projekt, derfor skal I også bruge jeres akademiske viden og kompetencer i løsningen af dem.

Som mennesker håndterer vi konflikter forskelligt, hvilket desværre kan efterlade en følelse af, at man er den eller de eneste som reelt ønsker at løse en konflikt. Her er det samarbejdet, der skal i fokus; et samarbejde som kan være svært at se, hvis du føler, at du står alene. I det tilfælde, så tag ansvar for din egen læring. Hvad ville du gøre, hvis det var i erhvervslivet? Hvordan ville du løse det? Det kan være værdifuldt at se på, hvilken konfliktstil du selv har: 1) kæmper for sin sag, 2) undersøger alle sider, 3) mægler mellem parter, 4) tager ikke stilling, eller 5) tilpasser sig de andres meninger. Alle håndteringer har mulighed for enten at gavne eller skade konflikten, så læringssituationen er her, hvordan du bidrager til, at de forskellige typer kan nå løsning og anerkendelse. En kompetence som gør dig til en uundværlig medarbejder fremover.

Netværk

Lige nu er dine medstuderende lige netop dét: medstuderende, som selv er i udvikling og skal rumme fritidsliv, studiefællesskaber, studiejob og så meget mere, men lige om lidt kan de være dine fremtidige kolleger. Eller måske endnu bedre: dem der spotter en stilling ved deres arbejdsgiver, når du er jobsøgende. Så selvom høj arbejdsmoral er vigtig, og slutproduktet er hvad vi oftest udelukkende vurderes på, så er det vigtigt at huske, at dem der ved, hvad du kan, og derved kan komme med den personlige anbefaling til deres leder, er dine gruppemedlemmer.

Samarbejdet er ikke mindre vigtigt, fordi vi “bare” er studerende. Samarbejdet og udviklingen er vigtig, lige præcis fordi vi er er studerende. Vi er i stort set samme situation alle sammen, og lige præcis derfor er den læring vi opnår med PBL så værdifuld.

Gruppearbejdet og PBL handler ikke bare om en eksamen og et potentielt 12-tal. Det handler i højere grad om, at du bliver en bedre medarbejder med hjælp fra din projektgruppe. Her har vi mulighed for at lære at håndtere samarbejde, ansvar og perfektion, på en måde som ikke kun skaber trivsel, men faglige resultater som i en virksomhed gør en forskel på bundlinjen.

Oktober 2020

// agenda

5

Fordele ved gruppearbejdet • • • • • •

Bedre projektresultat Faglig udvikling Interpersonelle kompetencer Bredere netværk Fællesskab Konflikthåndtering

ANBEFALING Brug PBL-pensum aktivt i gruppearbejdet og reflekter sammen. Herfra anbefales bogen “Anerkendende kommunikation” (2019) af Ianneia Meldgaard (cand. mag) som, trods den pædagogiske skrivestil, inddrager akademisk viden i tilgangen til kommunikation, hvor kapitel fire har praksisorienterede redskaber, som hele gruppen kan drage fordel af, og som stiller dig bedre i konflikter.

6

Oktober 2020

// agenda

Pharmadanmark hjælper lifescience specialister, med at gøre en forskel gennem rådgivning, faglig udvikling og interessevaretagelse.

Besøg os online og se dine muligheder og medlemstilbud, hvor du blandt andet kan blive forsikret med 0 kr. i selvrisiko.

Gratis medlemskab det første år, herefter koster det kun 25 kr. pr. måned.

Læs mere på www.pharmadanmark.dk

Oktober 2020

// agenda

7

PBL - ALL INCLUSIVE Som studerende ved Aalborg Universitet er PBL en del af vores DNA; det giver os redskaber til selvstændigt at kunne tilegne os viden, færdigheder og kompetencer på et højt fagligt niveau som gør os mere attraktive på det forestående arbejdsmarked. Arbejdsprocessen er det sted vi lærer PBL i praksis, og derfor bringer vi her et indblik i projektarbejdet på nært hold, fortalt af dem der gør det bedst: de studerende.

Projektarbejdet for dummies.

TEKST MADS TRUDSLEV, 7. SEMESTER, IT-LEDELSE

Med de første tre år på Aalborg Universitet overstået og bacheloren bestået tænker jeg at det er tid til at åbne op for mine erfaringer omkring projektarbejde på Aalborg Universitet.

Den bedste metafor jeg lige kan komme på må være en bølge.

Jeg har altid syntes at det er svært at komme i gang med projekterne. Hvad vil jeg gerne skrive om? Hvem skal jeg arbejde sammen med? Hvilken teori skal jeg anvende? Spørgsmålene kan være svære at svare på for sig selv, men når man så derudover også skal blive enig med sin gruppe, så skal man også lige pludselig finde noget som fanger en fælles interesse. Jeg har personligt oplevet at det har taget op mod en fjerdedel af den tid som projektet strækker sig over bare at komme i gang - og det er uden at der er foretaget interviews, udarbejdet spørgeskemaer eller lignende. Det kan være en enormt frustrerende proces, men jeg tror, at det er en vigtig del, for at projektet forløber fornuftigt fra tid til anden. På mit første semester gik vi bare i gang og skrev lidt hist og pist, og tilføjede og fjernede teori som vi lige fandt passende. I sidste ende fik vi nok nærmest skrevet tre-fire projekter, og ingen af dem blev særligt gode, desværre inklusiv det endelige. Når man

8

Oktober 2020

// agenda

er færdig med den indledende fase af projektet, og man rent faktisk kommer i gang med at indsamle data, analysere det og så videre, så synes jeg til gengæld at det gode forarbejde giver medvind til resten af projektet, da det kan være med til at give retning og struktur. Det kan gøre projektet nemmere at give sig i kast med, og resulterer samtidig i at forskellige gruppemedlemmer sagtens kan arbejde på forskellige dele af projektet samtidig. Hertil vil jeg dog knytte en kommentar om at samarbejde, samt at diskutere og gennemgå hvad man har skrevet, er ‘KEY’ for et godt projektarbejde. Det betyder at man ikke ender med at skrive det samme eller gennemgå de samme begreber flere gange i rapporten og lignende dumme fejl, som man ryster på hovedet over senere. Personligt kan jeg godt lide at skrive i samme tidsrum som resten af gruppen, da det betyder at man også kan søge sparring hos de andre gruppemedlemmer mens man skriver, og eventuelt kan hjælpe hinanden med at skrive et stykke som ellers kan forekomme svært, hvilket nok især er aktuelt hen mod slutningen af projektet. I mine grupper har vi tit haft en nogenlunde fast struktur hvor vi skriver i et på forhånd aftalt stykke tid, holder

DEL DIN OPLEVELSE Lad andre studerende lære af DIN oplevelse.

Send en mail til redaktor@agenda.aau.dk med emnet “PBL - All inclusive” og fortæl os din historie på under 3500 anslag.

Husk at anføre navn, studieretning og semester.

pauser, skriver igen og så videre. Der er nok nogle der ville foretrække bare at klø på, men det er også noget af det man kan, og nok også bør, få styr på i den indledende fase. Afslutningsvis vil jeg gerne understrege at det for mig har været en fordel at finde en kernegruppe, som jeg har skrevet langt de fleste af mine projekter med. Med en kernegruppe hentyder jeg til nogle personer som jeg har haft et godt samarbejde med tidligere, og som jeg ved har samme aspirationer som mig selv.

Uden for projektarbejdet vil jeg desuden kraftigt opfordre projektgruppen til at foretage sociale ting. Tidligere har jeg været med i en projektgruppe hvor vi udnævnte en person som ansvarlig for sociale begivenheder, hvilket jeg i dag stadig synes var en god idé. Her har jeg både været med til ting såsom brætspilsaftener, (mini-)bordfodboldturneringer og bare at mødes nede i en park og drikke en øl eller vand og, hvis vejret har tilladt det, måske grille lidt mad. Projektarbejdet er altså ikke kun det som skrives på computeren, men også det omkringliggende som gør det muligt.

Oktober 2020

// agenda

9

AAU Update

TEKST NICLAS JACOBSEN

Humaniora post Corona

Ifølge dekan for Det Humanistiske Fakultet, Henrik Halkier, har det øgede fokus på kommunikation og adfærdsændringer for at mindske smitten under Coronakrisen, vist hvor stor en betydning humaniora har for samfundet.

Endvidere har det øgede fokus på digitalisering under krisen også banet vejen for planlægningen af, hvordan dette kan inkorporeres i fremtidens uddannelser og arbejdspladser.

Efteråret 2020 byder på flere nye studerende 4.561 nye studerende er blevet optaget på AAU denne sommer. Det er en stigning på 3,6 pct. i forhold til sidste år. Det er især inden for ingeniørområdet og de samfundsvidenskabelige uddannelser, at flere nye studerende er blevet tilbudt en studieplads sammenlignet med 2019.

Derudover er der også set en mindre stigning blandt de humanistiske fag, hvoraf de mest populære er psykologi, musik og dansk.

Videncenter for Hudkræft

AAU er gået sammen med Privathospitalet Mølholm og Bispebjerg Hospital om at etablere et nyt Videncenter for Hudkræft, der bl.a. vil have fokus på udviklingen af alternativ beskyttelse mod sollys og mere skånsomme behandlingsmetoder mod hudkræft.

AAU har doneret 4 mio. kr. til det nye Videncenter og bidrager derudover med bl.a. udstyr og forskningsfaciliteter.

10

Oktober 2020

// agenda

MØD REDAKTIONEN Niclas Jacobsen Korrekturlæser Alder:

28 år

Studie:

Historie 3. Semester

Hjemstavn:

Virum, Nordsjælland

Personlighed:

Åbenhjertet, mjød-drikkende filmenthusiast

Drømmeartikel: Et interview med skuespilleren og den tidligere soldat Kirk Douglas, da han var et fascinerende menneske, der efter at have været soldat under 2. verdenskrig spillede rollen som soldat under 1. verdenskrig i filmen Paths of Glory. Han døde desværre d. 5. februar 2020 i en imponerende alder af 103 år.

Niclas er den skarpe kniv i skuffen, når han deler ud om interessen for medier og film. Han har gået på Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft, hvor han fik lov til at nørde ned i filmverdens virkemidler og finurlige nuancer.

Det var også på højskolen, at han etablerede en interesse for mediefag og historie. Med dette krydsfelt kan han nemlig spille bold mellem mediets iscenesættelse af historien, og den historiske tilblivelse af medierne.

Niclas har tidligere leget rundt med podcasts og Youtube, hvor han bl.a. anbefalede film og fandt sjove klip af statister i diverse film. Han er til drama, hvis han skal vælge en genre, og mener at storytelling er en vigtig feature i film. Han slynger også et par håndholdte anbefalinger ud til den pirrede læser, bl.a. filmen Den Grønne Mil, som handler om fanger på dødsgangen i 1933, og vist er lidt politisk ukorrekt i dagens Danmark, men også serier som Mad Men, der vækker en ambivalens med figuren Don Draper, idet han fremstilles som den perfekte mand alle efterstræber at være, selv Richard ”Dick” Whitman selv.

Så om du har historiske bøger om statsapparatet før 1914, eller om du har set ham der den energiske statist bag Gandalf i Ringenes Herre Extended Version, så er Niclas den helt rette at snakke med. Vi glæder os til at have ham med på holdet, og det her er helt sikkert ikke de sidste anbefalinger, som han kaster jeres vej.

11

10

spørgsmål til Jens Myrup Pedersen

1. Beskriv dig selv med 3 ord:

Nysgerrig. Passioneret. Holdspiller.

2. Hvad ville du være som barn?

Jeg havde en plan om at kombinere livet som fisker med at være forfatter.

3. Hvad er du fagligt mest stolt af?

Hver gang det lykkes at skabe gode og motiverende læringssituationer – hvad enten det er i kurser eller i forbindelse med projekter. Nogle af mine studerende har f.eks. hjulpet en NGO i Sydafrika, der arbejder med IT-baseret matematikundervisning i nogle af de fattigste områder omkring Cape Town. Udover at være ekstremt motiverende, er det også et projekt der rent faktisk blev implementeret, og stadig er i brug.

4. Hvis du vandt 10 millioner, hvad ville du så gøre?

Tage på mindst én dykkerferie om året resten af mit liv, købe aktier, og fejre det med champagne.

5. Hvad er det skøreste som er sket for dig?

Når man arbejder med cybersikkerhed, er der i nogle situationer en del hemmelighedskræmmeri. Det virker nogle gange lidt skørt. Mere kan jeg ikke sige.

6. Hvilken person, død eller levende, ville du helst møde?

Simone de Beauvoir

7. Hvad er det værste ved dit arbejde?

Afrapporteringer på projekter og meget lange møder.

8. Hvad er din livret?

En god bøf.

9. Hvilket dyr ville du være?

En kat.

10. Hvad er dit nuværende projekt?

At vores nye kandidatuddannelse i cybersikkerhed bliver en kæmpe succes!

12

Oktober 2020

// agenda

Om Jens Lektor, Institut for Elektroniske Systemer Lektor, Det Tekniske Fakultet for IT og Design Lektor, Wireless Communication Networks Cyber Security Network

Bliver du glemt? Årets AAU valg er skudt igang, og ALLE har studerende mulighed for at stille op. I alle af universitets organer sidder studerende, som er med til at bestemme hvad der sker på AAU. Alt fra iltre studenterpolitikere til festudvalgets baransvarlige kan være med til at bestemme alt fra pensum til økonomi og strategi. Det er ikke altid nemt når centralisering, fordeling og håb og drømme mødes, for det er let at glemme, at vi som studerende ikke kun er bolde som skal trille gennem universitetets system. Vi er mennesker,

som både skal håndtere hverdagsøkonomi, fritid og fremtidsdrømme, så hvad vi bruger tid på på universitetet har stor betydning for os!

Det studenterpolitiske netværk på AAU er stort, så der er altid hjælp at hente blandt andre indvalgte. Du har betydning i vores organisation, men hvis din stemme skal høres udover evalueringer, skal du eller en du har tillid til stille op i studenterpolitik.

Læs mere på www.aauvalg.aau.dk, tag fat i en du kender, eller henvend dig til Jacob Blasius Thomsen som er studenterpolitisk ordfører ved Studentersamfundet, for det er NU opstillingen er åben. Du behøver ikke have kendskab til lister, rangering eller studenterpolitik generelt, for ved din side kan du finde rutinerede studenterpolitikere, som ved det meste; nogle i lokal eller national politik, og andre som blot vil have det bedste ud af årene på AAU. Der er plads til ALLE. TEKST DIANNA KORSHØJ

Get a head start on your future career Take your Master’s degree at SDC in Beijing and boost your profile with a double degree SDC offers you access to a diverse network of Danish and Chinese research environments and businesses in China giving you the opportunity to build bridge between your studies and your future professional career.

The experience of studying with students from both China and Denmark and living in an international environment for two years will give you a comprehensive cultural understanding, enabling you to navigate confidently in any cross-cultural setting.

What is SDC?

Contact us

Sino-Danish Center for Education and Research (SDC) is a university partnership between the eight Danish universities and the University of Chinese Academy of Sciences.

www.sdc.university contact@sdc.university Follow us on facebook.com/sinodanishcenter instagram.com/sinodanishcenter

Master’s programmes International Food Quality and Health

Nanoscience and Technology

Innovation Management

Water and Environment

Chemical and Biochemical Engineering

Public Management and Social Development

Life Science Engineering and Informatics

Neuroscience and Neuroimaging

Oktober 2020

// agenda

13

Studiesta

art

Er det mor TEKST FREDERIKKE SOFIE TAST

Det bliver mørkere, dagene kortere og sweaterne tykkere. Det er tid igen. Oktober måned er kendt for sin (u) hyggelige mærkedag, men har du nogensinde spurgt dig selv, hvorfor vi fejrer Halloween, og hvor denne tradition kommer fra? - Så læs med her!

Halloween, eller hvad der dengang blev kaldt Samhain, fejres hvert år den 31. Oktober, og stammer tilbage fra årtusindet før vor tidsregning. Det er en gammel keltisk skik, hvor afslutningen på den lyse tid fejres ved at lyse mørket op med fakler og lygter i græskar og roer, for at skræmme alle onde ånder og hvileløse døde væk. Det var nemlig keltisk overtro, at de døde på denne dag genopstod fra deres grave og spøgte rundt i landsbyerne, inden de vandrede videre til dødsriget. For at undgå at blive hjemsøgt af døde ånder, klædte kelterne sig uhyggeligt ud og lokkede de døde med lækkerier, hvilket således er baggrunden for den moderne tradition for Halloween.

Særligt i USA er det en veludført og traditionsrig mærkedag, nærmest med samme status som julen, hvor amerikanerne pynter op og klæder sig ud til ukendelighed. Denne amerikanske udgave af Halloween er først kommet til nordeuropa og Danmark i starten af 00’erne.

Før det har kristendommen fejret den katolske artesjælesdag den 2. november, hvor de døde i årets løb mindes, samt den protestantiske allehelgensaften den 31. oktober, som handler om 16

Oktober 2020

// agenda

at mindes og fejre troens forbilleder, nemlig helgenerne. Det er også derfra navnet “Halloween” er opstået (eng. All Hallows Eve, derfra forkortet “Halloween”). Således er den moderne populærkulturelle begivenhed Halloween blevet en sammensmeltning af katolske, protestantiske og keltiske traditioner, hvor vi mindes de døde og fejre høsten.

Halloween er som bekendt karakteriseret af dens uhyggelige setting; Udskårne græskar, spindelvæv og edderkopper, hekse og mumier, samt en tradition for at tigge “slik eller ballade” (eng. trick or treat) udklædt i farlige kostumer ved naboernes døre. Men hvorfor finder vi gyset så tillokkende? Måske er der en eksistentiel mening bag gyset. Noget som rækker ud over de ekstra kalorier, kroppen forbrænder af at være i intensivt alarmberedskab, imens gyserfilmen udspiller sig på fjernsynet. Måske kan det at gyse med vilje bruges til at befri mennesket fra dets frygt og ængstelighed?

Memento Mori

Som oplyste og bevidste mennesker lever vi dagligt med en viden om, at vi skal dø en dag.

Memento mori lyder det latinske udtryk, som netop er erkendelsen af denne viden om, at man, som menneske, er dødelig. Men hvordan kan det være, at vi ikke opfatter livet som meningsløst, til trods for at vi er bevidste om vores dødelighed?

I sit essay “Das Uheimliche” fra 1919 beskriver psykoanalytikeren Sigmund Freud, hvordan og hvorfor vi mennesker finder særlige ting og fænomener uhyggelige. Særligt påpeger han, at det uforudsigelige og ukendte for os mennesker er uhyggeligt. Mennesket frygter det ukendte, døden er ukendt, ergo frygter mennesket døden – hvis man skal drage fornuft ud fra Holbergs kendte syllogisme. Der kan altså opstå en angst for døden, en dødsangst, som naturligt nok bunder i en mangelfuld og snæver forståelse af døden. Denne angst kan også opstå i erkendelsen af egen dødelighed. Vi mennesker frygter det fremmede, det ukendte, det som vi ikke ved, hvordan vi skal forholde os til. Af og til frygter vi, at vi frygter det.

Alligevel introducerede Freud os også for noget han kaldte “angstlust”. “Angstlust” er et udtryk,

rsomt at gyse? som Freud brugte til at beskrive følelsen af at blive draget af noget uhyggeligt. Det kunne eksempelvis være, at man ikke kan lade være med at kigge på noget, som er ubehageligt at kigge på. Måske er det selvsamme angstlust, der på samme tid afskrækker os fra og fastholder os til det grumme og uhyggelige gys?

Angstlust

Gysergenren opstod i kontrast til romantikkens fine og fornuftige borgerlige liv, og skildrer netop de undertrykte lyster, det instinktive og ubevidste ved mennesker, som romantikken romantiserede. Gysergenren kendetegnes ved et fast elementært grundmotiv: en overnaturlig invasion af de harmoniske og normale hverdagsbegivenheder, hvilket afføder en angst for at miste kontrollen over det idylliske liv. Den klassiske gysergenre kan derfor anskues som et litterært eksempel på denne “angstlust”, for hvorfor ønsker vi at læse videre, hvis vi finder det ubehageligt? Et eksempel er at finde i Mary Shelleys afskrækkende bog om Frankensteins kreation, der fremstår som et reelt monster og spreder skræk og rædsel på sin vej, til trods for, at han inderst inde blot vil elskes. Frankensteins monster appellerer til denne underliggende frygt for det ukendte, som Freud pointerer eksisterer i mennesket. Her skræmmes vi af den besjæling af det døde og afskrækkende sammensyede legeme, der viser sig at have menneskelige værdier og følelser. På den måde skræmmes vi af døden, da døde ting ikke burde vise tegn på liv.

Gys er både at finde på biblioteket, i biografen og i fortællinger, men til forskel fra det naturlige gys, så kan vi her søge viden omkring det ukendte i trygge rammer; vi kan lægge bogen fra os, sætte filmen på pause eller sige fra overfor den, der fortæller historien. På den måde kan det, at opsøge og undersøge gys blive til en eksistentialistisk forløsning, idet dødsangsten bliver holdt i skak af en form for livstørst. Før eller siden må vi indse, at skæbnen ikke kan bestikkes. Vi er overladt til tilfældighederne, og derfor er det meningsløst at frygte det uundgåelige, nemlig døden. På den måde er livet meningsfuldt, selvom døden er et uomgængeligt vilkår.

Oktober 2020

// agenda

17

Gys på budget Hvordan kan man få pengene til at række, og stadig holde den uhyggeligste Halloweenfest, uden at det tager hele madbudgettet?

Halloween kan som alle andre højtider godt dykke dybt i pungen i sin iver for at holde en fantastisk og uforglemmelig temafest, men sådan behøver det ikke at være. Med frygt for at blive stemplet som en rigtig budgetterende klimatosse, så vil jeg sige “don’t buy it - DIY it”!

For med et par simple tricks i ærmet, er det overraskende simpelt at fejre denne højtid. Læs med her…

18

Oktober 2020

// agenda

Dont buy it - DIY it TEKST FREDERIKKE SOFIE TAST

Oppyntning Halloweens temafarver er ofte sort, orange, rød og hvid - tænk i de baner.

Græskar som lanterne og stearinlys, der drypper ned af vinflaskerne sætter en (u)hyggelig stemning, især hvis du tilmed binder rødligt stof omkring loftlamperne, så skæret fra dem bliver dæmpet. Det klassiske spøgelses-trick med et gammelt lagen er heller ikke forældet, og skulle du mangle spindelvæv, så lån lidt fyldevat fra din sofapude og stræk det ud. Og så kommer vi jo nok ikke udenom, at den gode gamle klippe-klister saks fra folkeskolen må findes frem, for man kan nå langt (og få mange kryb) af at klippe i karton.

Drinks Vi kommer jo nok ikke udenom, at en fest spices op af lidt læskende til ganen.

Her er der mange muligheder, men en rød-orange punch med isterninger lavet af engangshandsker og bærsymfoni er et godt sted at starte. Smider du et par bordtennisbolde, som har fået et par tuschstreger, så de til forveksling ligner øjne, så kan du godt vide dig sikker på at uroen er vakt blandt dine gæster.

Oktober 2020

// agenda

19

Kostume Du er værten og derfor skal du selvfølgelig iklæde dig aftenens bedste kostume. Her er et par forslag:

Zombie

Infected

Hvid brud

Nu er The Walking Dead-serien ikke på sit højeste længere, men ud fra dem at dømme, så er en zombie egentlig blot iklædt almindeligt hverdagstøj tilsat lidt ansigtsmaling på kinderne og rundt om øjnene. Slidt og beskidt, og måske et par farvede linser fra BilligBilly, så ser du lige så død ud, som man gør til dagligt, når kalenderen tæller oktober på uni.

I anledning af indeværende års biologiske krise kan det være, at det mest uhyggelige kostume faktisk er noget så simpelt, som sygdom. Hop i en stor hospitalsskjorte, mal sorte render under øjnene, afbleg huden med hvidt pudder og tag maske på. Nej vent, lad masken hænge under hagen, for så er det ihvertfald helt sikkert, at du smitter andre.

Også en klassiker. Hop i det hvideste outfit du ejer, og dryp lidt teaterblod rundt på halsen og i hovedet. Hvis det bliver for omkostningsfuldt at sjaske teaterblod ud på dine hvide Lewis, så gå på jagt i de Aalborgensiske genbruger, hvor du muligvis kan finde dig en gammel konfirmationskjole.

Klovn

Indbrudstyv

Måske er det bare mig, men uha hvor jeg finder klovne uhyggelige… især omkring denne højtid.

Måske er det efter, det amerikanske fænomen med “creepy clown” eller “killer clown” kom til Danmark i 2016, hvor almindelige mennesker iklæder sig klovnekostumer for at skræmme og forskrække os andre, ofte set med våben af den ene eller anden slags…

Ikke lige så uhyggelig en kategori, men med en hvid og sortstribet trøje, handsker og bind for øjnene, så kan du hurtigt blive forvekslet med en langfingret fjende. Er det for kedeligt, så tilføj hvide linser og teaterblod - BAM - så er du en zombie-tyv.

Anyway, en klovn er et godt kostume, der hurtigt kan tage sig ud som uhyggeligt til Halloween, men hør lige…hold igen med at løbe efter intetanende mennesker med et baseballbat...

20

Oktober 2020

// agenda

Mad Græskar er en grøntsag af årstiden, og er derfor nærmest en selvfølge at sætte på bordet.

Begiver du dig tilmed ud i en græskar-lanterne, så gem indmaden, da frugtkødet kan bruges til suppe og kernerne til en saltholdig snack. Skal du til fest efter sådan en middag, så server med lunt brød og hvidløgssmør. Så undgår du både vampyrer og at gå for tidligt i seng ;-)

Græskarsuppe til 2 personer • • • • • •

• • • •

3 dl grøntsags- eller hønsebouillon 1 stk. skrællet kartoffel 1 kvist frisk timian 1 tsk. spidskommen 1 stk. hakket løg 650 g græskar, skrællet og renset for kerner • (Her kan du sagtens bruge frugtkødet fra dit Halloween-græskar, og hvis du trænger til mere smag er det muligt at supplere med et Hokkaido-græskar) 1 fed hvidløg, presset 2 tsk. olivenolie 2 dl kokosmælk eller fløde Salt, peber samt chili efter smag

Saltede græskarkerner • • • •

Rens græskarkernerne for frugtkød og lad dem koge i saltet vand i 20 minutter.

Vend dem derefter i salt og olivenolie på en bageplade, og bag kernerne ved 160º i en forvarmet ovn. Bag i 30 minutter, vend hvert 10. minut.

De ristede græskarkerner er færdige, når de bliver faste og ikke længere er bløde.

Server afkølet Oktober 2020

// agenda

21

Mere end bare Ville du bo i en container, hvis du blev sikret lave boligomkostninger, fede aktiviteter, deleøkonomi og fÌllesspisning? DÊt er visionen bag Container Living, der sigter efter at skabe fÌllesskaber i deres nye studiebebyggelser.

22

Oktober 2020

// agenda

en bolig

TEKST STINE FUNDER POULSEN

Container Living: fremtidens studiebolig Container Livings koncept bygger bogstaveligt talt på firkanter: En boks, rektangulær, 2,5 x 12 m. En container, der blot skal stables med andre containere. Alligevel er ideen bag alt andet end firkantet eller uorganisk. Faktisk bygger ideen om containere som studieboliger her på idealer om fællesskab, bæredygtighed og medskabelse.

Jeg mødes med Jesper Koed, der er trivselskoordinater ved Container Living, et firma, der blandt andet laver kontorer og boliger af containere, der er fleksible og unikke: bebyggelser

med kant. Firmaet startede for fire år siden med Brian Gade i spidsen, og siden er Jesper kommet til, for at skabe rammerne for samskabelse, trivsel og fællesskaber i studieboligerne. Endnu er container-studieboligerne ikke opført, men grundstenene er lagt, og containerne skal danne rammer for fællesskaber, der drives af beboernes lyst og engagement: ”Det er ikke bare en studiebolig, vi gør noget for at det bliver et fedt sted at bo”, fortæller Jesper. Som trivselskoordinater skal han være den hjælpende hånd, der forstår hvordan fællesskaber kan opstå og drives videre – og ikke mindst, hvorfor det er vigtigt.

En varm velkomst

Som beboer i Container Living siger du ja til at blive en del af noget større. Det er et fællesskab som er mangfoldigt og lystbaseret, samtidig med at man bliver taget godt imod blandt de nærmeste naboer. Derfor er rammerne for studieboligerne gennemtænkt, så man både kommer sine nærmeste naboer ved, og mødes med andre gennem interessefællesskaber.

Alt i byggerierne kommer således til at dreje sig om fællesskabet og mulighederne for at skabe mere end blot tag over hovedet. Fra starten af opfordres de nye beboere til at vælge fællesskabet til:

”Man melder sig ind i det her interessefællesskab, og man bliver tilknyttet en buddy eller ambassadør, der i løbet af første eller anden dag møder én fortæller om, hvordan det er at bo her” Buddyen og naboerne i det nære fællesskab tager imod nye, så ingen flytter ind uden at blive taget godt imod. Derudover er det vigtigt, at

"

Det er ikke bare en studiebolig, vi gør noget for at det bliver et fedt sted at bo

nytilflyttede tager stilling til fællesskabet, hvilke de vil være med i, og med hvor meget engagement: Men det er lige så vigtigt, at fællesskabet er lystbaseret, aldrig tvunget. Det skal drives af engagementet fra dem, der har interessen i for eksempel løbeklubben eller dem, der dyrker højbedene. Af at beboerne selv ejer fællesskabet.

Derfor er der heller ikke sat krav for interessefællesskaberne på forhånd, men dannes af dem, der har lyst til at have fællesskabet. Jesper forklarer:

Oktober 2020

// agenda

23

”det var det jeg kunne høre fra folk, som jeg har snakket med, der bor på kollegie. Det kan godt være svært at få nogen til at komme til arrangementer. Det skal ikke være for meget skal, men noget man har lyst til. Den gruppe, der skal drive det og holde det i gang, de skal gøre det fordi de har lyst, ikke fordi der er nogen, der siger, de skal”.

Karakterræs og ensomhed

Ud over at skabe billige studieboliger for unge i de danske studiebyer, tager Container Living fat på samfundsproblemer som ensomhed og karakterpres fra studiet, samt det at det kan være svært faktisk at klare sig selv i forhold til økonomi og tøjvask, samtidig med at man skal finde venner og passe studie. Derfor ønsker Container Living at danne folk og at danne rammer for samskabelse.

At være en del af et fællesskab, hvor man deler ud af sine egne ressourcer, materielle og menneskelige, ser Jesper som en mulighed for at lære både at give og spørge om hjælp – en evne, der samtidig gør studiet bedre og gør at man måske

Om boligerne

Det er også her Jesper selv kommer i spil: går fællesskabet i stå, hjælper han dem i gang med nogle konkrete øvelser, der sætter kreativiteten i gang. Med andre ord kommer de studerende

altså selv til at sætte gang i aktiviteterne, og de sætter selv rammen for dem. Jesper virker som katalysator og støtte, men fællesskabet skabes af deltagerne selv. Derfor er det så vigtigt med stor mangfoldighed: der skal være plads til alle typer fællesskaber, alle typer studerende, fordi de er drivende for fællesskabet.

trives bedre. En ting, der samtidig måske kan lette presset fra konkurrencekulturen. Han fortæller at et mål er at skabe en kultur hvor det bliver naturligt at hjælpe hinanden: ”Karakterræs er noget man lærer helt fra 1. klasse efterhånden, så det kan vi nok ikke gøre meget ved, men jeg tror vi kan gøre noget ved det, at man åbner op og hjælper. Det vil sige at hvis man har noget ved studiet, man har lidt udfordringer med, har brug for sparring med, så bliver det naturligt at spørge om hjælp.”

Container Livings fællesskaber sigter altså efter, at man ikke blot får ophold i lejligheden, men flytter ind blandt andre, man kan udvikle sig med fagligt og som menneske. Det skal blive naturligt at hjælpe hinanden, at have en ”deleøkonomi, også i forhold til sig selv og det sociale – det er det, vi gerne vil”. Man træder ind i en kultur, hvor man ikke behøver være alene, selvom man bliver selvstændig: ”Når nogen spørger om hjælp, skal der alligevel meget til, at man siger nej. Men det kan også være svært at spørge, og det med præstationen: Hvis jeg nu spørger, er jeg så ikke god nok? Det er det her med at kunne åbne op og spørge, og at kunne se, hvis nogen har brug for hjælp, og så tilbyde den”

Boligerne ligger i klynger af 4-8 boliger med fælles repos. Hver bolig har eget køkken, bad, toilet og lille terrasse. Der skabes platforme mellem lejlighederne samt grønne områder, så beboerne opfordres til at tilbringe mest muligt tid med hinanden.

Ideelt set består et kompleks af 200 boliger, fordi det giver plads til den mangfoldighed, det kræver at danne flere interessefællesskaber.

Containerboligerne overholder det samme bygningsreglement som almindelige boliger.

Læs mere på Containerliving.dk.

24

Oktober 2020

// agenda

Jesper understreger også, at det kan være svært at træde ind i et fællesskab, hvis man selv skal opsøge det. Derfor er fællesskabet skrevet ind i strukturen af studieboligerne: ”Det er for at hjælpe dem, der nu flytter ind, for der er mange unge, der går rundt og er ensomme og kan have svært ved at træde ind i et fællesskab”. Studieboligerne og rammerne her skal gøre det naturligt at komme med.

Med studieboligerne skal tendensen til, at man bliver mere og mere sig selv, at man skal konkurrere med de andre, skal modsiges. Der skal gives plads til at komme ned i gear, samtidig med at man har et givende studieforløb og en fremtid på arbejdsmarkedet.

En del af noget større

Med studieboligerne er drømmen altså at skabe noget, hvor beboerne er en del af noget mere og de andre beboeres liv.

Men selve bebyggelserne og konceptet håber Jesper og kan blive en del af et netværk på tværs af landet. Selvom der kan være tendens til at vende sig mod egne præstationer, mener Jesper, at der er en positiv udvikling i gang, hvor flere og flere vender sig mod kollektivtankegangen. Med deres egne studieboliger håber de da også på sigt at kunne ramme både erhvervslivet, de studerende senere skal ud i, og at beboerne kommer til at se sig selv som en del af et større fællesskab på tværs af landet. For eksempel har studieboligerne faciliteterne til at invitere relevante oplægsholdere, der så kan møde de studerende, og danne netværk, der er nødvendige, når de studerende skal have arbejde senere. Samtidig bliver det mere og mere attraktivt for virksomheder at have fællesskabs- og bæredygtighedstankegang, der grundsten i Container Livings studieboliger. Det bliver også en måde for de studerende at se sin kollegietid, som noget, der rækker ud over den begrænsede tid her.

AF VER T IN PGA R P EO DI U T

S

VI HJÆLPER DIG I MÅL!  24 timers leveringstid på rapporter (hverdage)  Tidsbestilling anbefales  Få tilsendt pdf-vejledning og et godt tilbud  Bøger i fuldt omslag (paper back)  Rapporter med Wire-O indbindning  Rapporter med Bindomatic omslag  Plakater og opklæbninger m.m.

Desuden håber de, at konceptet kan blive landsdækkende, og at der kan komme synergi mellem bebyggelserne i studiebyerne, så de studerende føler, de er en del af noget større. Dette kan blandt andet ske med en mobil bar, streaming mellem bebyggelserne eller andet. Håbet er også, at man måske kan flytte til samme koncept, selv hvis man for eksempel flytter fra København til Aalborg. Derfor er Jespers afsluttende og opfordrende ord til Agendas læsere da også: ”Hold øje med, hvornår vi komme til Aalborg!”

Lyngvej 1 • 9000 Aalborg • Tlf.: 96 302 300 Oktober 2020 // •agenda 25 aal@vesterkopi.dk www.vesterkopi.dk

Agenda Anbefaler TEKST BERTIL ARPAC

Gyser special

I anledningen af Halloween får i nogle af de bedste gyserfilm. Til de lidt sarte sjæle som også vil være en del af uhyggen, har jeg tilføjet nogle ubehagelige thrillere.

Ubehagelige thrillere Super Dark Times (Netflix)

Get Out

We need to talk about Kevin (Filmstriben)

Us

En temmelig ukendt og undervurderet high school-film, der ender med at blive psyko-klam efter 4 venner låner nogle ting fra en storebror. Et uheld ender med at blive fødslen på en psykopat.

Hvad gør man, hvis man som forælder opdager, at ens barn er ondt?

26

Oktober 2020

// agenda

Prisvindende gys Super flot filmet, mystisk og gennemtænkt på alle punkter. Når et uskyldigt besøg hos kærestens familie ender med at blive meget mere ondskabsfuldt. Den redefinerer virkelig udtrykket crazy white people.

Jordan Peele har ligeledes skabt denne film og den er måske ikke lige så god Get Out, men den er godt nok klam og underlig, og scorer ret højt i forhold til mange andre gyserfilm. Den handler kort sagt om en families badeferie, der ender med at blive en besynderlig flugt fra sig selv.

Mørke huse

Gys i skoven Don´t Breathe (Netflix)

The Ritual (Netflix)

Hereditary (Netflix)

The Witch (Netflix)

Et tilsyneladende nemt røveri hos en blind gammel mand ender med at blive deres største fejl 3 unge kan lave.

Der er en konstant ånden i nakken og bare den mindste lyd kan afsløre deres lokation.

Fuldstændig absurd film, der leger med dine sanser og giver en følelse af ubehag under hele filmen, selvom den ikke er spækket med klamme blodige scener. Den leger lidt med forholdet mellem fantasi og virkeligheden, og lader døren for det overnaturlige stå halvt åbent. Dernæst er det op til seerne om de tør åbne den. Til sidst har man dog ikke noget valg. Selve filmen centrerer sig om en families hjem i kølvandet på en tragisk begivenhed.

En gruppe venner der tager på en skovtur i det svenske højland. Hvad kan gå galt?

God gammel heksegøgl i 1600-tallets New England, bedre bliver det ikke. Man har hørt så meget om hekse, men hvad er de egentlig i stand til?

Oktober 2020

// agenda

27

AAU STUDIELIV

På Instagram holder profilen aaustudieliv til, og er stedet hvor sprudlende studerende tilbyder at dele en uge af deres studieliv. I løbet af sommeren spurgte de deres følgere: “hvordan skaber DU balance i studielivet?”, så her er et uddrag af jeres tips til hinanden; nogle næsten uundværlige som studerende.

28

Oktober 2020

// agenda

@aaustudieliv

Oktober 2020

// agenda

29

Meld dig ind på studerende.dm.dk Fagforeningen er gratis det første år – herefter 20 kr. om måneden.

A-kassen er gratis hele studietiden, hvis du er under 30 år.

Pssst !

Vidste du, at du som studerende og medlem af DM og MA kan komme på kursus og deltage i spændende arrangementer helt gratis?

30

Oktober 2020

// agenda

Mads Peter Klint - Institut for Politik og Samfund

Rolf Lyneborg Lund - Institut for Sociologi og Socialt arbejde

Paul Walker

Fat Mac

Anders Petersen - Institut for Sociologi og Socialt arbejde

Thomas Kastberg - Fra MasterChef

Keld Pedersen - Institut for Politik og Samfund

Jørgen - Fra Nak og Æd Oktober 2020

aaumemes_

Lookalikes

// agenda

31

Aalborgs vildeste…

Festlokale / fredagsbar

Study lounge

Flyt ind i Idrætsbyen Hadsundvej 180 – 184, 9000 Aalborg 470 ungdomsboliger samlet ét sted. Du har tness, festlokale, swimmingpool, boldbaner, study lounge, take away restaurant og alt andet, du har brug for.

Fitness til kun 65 kr./md.

Få en bolig her: www.aku-aalborg.dk