Page 11

Billedred. Frede Rasmussen

Kathrines mor, Agnes, i en alder af ca. 20 år. Agnes var kusine til Poula.

Odense. De besøgte hinanden i weekenderne. De var gode for hinanden. SOMMERFEST HOS EJNAR

Om sommeren blev vi altid inviteret til sommerfest hos Ejnar. Det foregik i havehuset nede i haven, det tidligere hønsehus, hvor deres mor havde holdt høns. Når der blev lavet til fest, var der ingen ende på sagerne. Vi fik sild og rigelig med snaps, og derefter grillede Ej-

nar på fire engangsgrill samtidig. Grill var nyt for og spændende for os. Der var alle slagt spirituosa, snapse, cognac og vin. Jeg tror, at en af Ejnars hobbyer var drikkevarer. Det gik han vældig op i, men han drak intet af det selv. Det kunne jeg nu ikke gøre ham efter. Nu skulle vi smage på det hele. Det kender I godt. Så vi blev mildest talt så rundtossede, at vi trak cyklerne syngende for fulde halse hjem. Men inden vi skulle hjem, så kom aftenens store højdepunkt. Det var et fest fyrværkeri - den helt store fornøjelse for børnene, idet Ejnar var god til at fyre af. Han skulle have været fyrværkerimester. Vi så sole og kaskader af lys i den lune sommernat. Vi husker det helt klart! Gode minder, vi aldrig glemmer. Sådan en sommernat at gå gennem Bullerupskoven det var ligeså dejligt, som det er nu. MEGET BELÆSTE OG KLOGE

Ejnar og Paula boede sammen i villaen mange år efter at faren var død. De to søskende var en smule „eneboeragtige“. Det var ikke alle, som var heldige at komme ind i villaen. Men vi var jo familie, så det gik. De kunne godt lide børn, så vores tre kom der ofte. Dog mest Søren-Herluf. Han kunne som ung finde på at besøge dem nytårsaften. Det gjorde han i

mange år. De sad og ventede på ham. Han var ventet, og de modtog ham med glæde. Så jeg havde helt ondt ved at stoppe med besøgene. Sådan er det at opbygge vaner. Det kan godt ende med at blive sorgfuldt at bryde op. Men jeg ved, at han holdt af at komme der, fordi de have uanede mængder af tid. De var meget belæste og kloge. Mange videnskabelige og historiske sager blev drøftet. Det kunne de godt lide. Hvis de ikke kunne svare, havde de uanet mange leksikon at slå op i, og det fanger et ungt videbegærligt menneske. RENE KUNSTVÆRKER

Hver jul havde Paula lavet store juledekorationer, der fyldte hele borde. Det var meget dyrt julepynt, der var på. Det var nærmest kunstværker, og de kunne godt stå fremme helt til februar. Poula var specialist i at lave marcipankonfekt. Det var hendes store hobby. Det var som lavet hos den fineste chokoladebutik, man kunne finde. De havde aldrig juletræ. De savede en stor grangren ned fra haven, og fik den ind i stuen og satte den i en krog. Så blev den pyntet med guld og glimmersager. Der sad de søskende så sammen. Poula døde først af de to søskende. Hendes bror Ejnar levede adskillige år herefter. De ligger begge på Agedrup Kirkegård. Ja, et liv kan være mange ting. Påvirkninger fra ens nærmeste kan forme et liv, så ikke alt er egen vilje. Det kunne have gået anderledes, men når de ikke havde kræfter til at gå egne veje, fik de det, som deres far ville. Det er nok let for mig at sige, men måske spiller arv, miljø og manglende mod til livet ind.

11

Kathrine Sørensen

c Haven i kaptajn Rosbæks patriciervilla var parkagtig og veltilrettelagt. Foto ca. 1936-38.

Kathrine er født på Agedrup Lindegaard og bor der som 7. generation stadig. Hun har i 10 år været formand for Ældre Sagen i Odense, har bl.a. været i Agedrup Menighedråd i 8 år og i Fyens Stiftsråd i 6 år. Har også været 1. suppleant til Odense Byråd. P.t. går hun op i at male og har en del udstillinger rundt i landet.

AGEDRUP RUNDT 139 - DECEMBER 2017

AR139 (2)  
AR139 (2)