Page 10

AGEDRUP FØR - en fortælling af borgerne og Lokalhistorisk Forening om Agedrup Sogn - Red. Helge Rasmussen - B

Fortsættelse af fortællingen om kaptajn Rosbæk, der boede på Standtvedvej i patriciervillaen, og hans slægt:

POULA VAR MEGET OMSVÆRMET Kathrine Sørensen fortalte i AR 135 og i AR 138 om den stolte Kaptajn Rosbæk, som blev gift med hendes mors moster. Men for kaptajnen var ingen svigerbørn gode nok. Begge børn forblev ugifte. Her får du historien om datteren Poula. Af Kathrine Sørensen Som ung var Poula en meget flot ung smuk pige, meget omsværmet og kvik. Som datter af kaptajn Rosbæk fik hun ingen uddannelse. Det behøvede kap-

tajnens datter ikke. Hendes store hobby var at spille badminton. Hun gik videre og blev fynsmester i badminton, kom i avisen og blev feteret. Hun blev forelsket i en ung mand fra Odense. En god mand sagde min far. Han havde friet, og de skulle have været gift. Så gik til de kaptajn Rosbæk, som sagde nej, derved blev det. Poula blev aldrig nogensinde gift. Hun havde længe kontakt til den unge frier, men det blev også brudt. Hun vedblev at være den unge, søde naive fars datter som faderen ønskede sig. EJNARS FEJLTRIN

Som ung var Poula en smuk pige. Meget omsværmet og kvik. Men hun fik ikke nogen uddannelse og blev aldrig gift. Senere boede hun sammen med broren Ejnar i Kaptajnens hus på Standtvedvej.

Mine forældre sagde at Ejnars „fejltrin“ aldrig nogensinde blev fortalt for søsteren. Jeg ved det, for hun nægtede pure, at der var et barn. Selv om alle vidste det, vedblev hun benægtende at kende til det, da jeg prøvede at tale med hende om det, for det havde hun aldrig

Nr. 139 - DECEMBER 2017

hørt om. Måske var det skuespil eller uvidenhed. Det kan jeg ikke sige. Om Poula var ensom vil jeg ikke komme ind på, men jeg ved, at hun havde gode veninder - bl.a. Iris, Ella og Harriet. De holdt sammen lige til det sidste. Poula fik en slem gigt i hofterne, måske efter den megen badminton, hvem ved, men dengang fik man jo ikke nye hofter. MIN MORS KUSINE

Poula Rosbæk var min mors kusine. Hun var godt nok meget yngre end mor, så mor følte sig vældig overlegen overfor hende. De kunne godt skændes, og mor var altid irettesættende over for hende. Jeg ved ikke hvorfor, men gode veninder var de ikke, før de blev ældre. Da mor blev enke kom de nærmere hinanden og rejste udenlands sammen. Det var i de år omkring 1968, hvor vores børn var små. Men hun traf en enkemand på en udenlandsrejse. Han formåede at få hendes tillid. Der skulle jo ellers noget til. Han var pensioneret frisørmester fra Odense. En meget venlig mand. Han elskede børn, og vores var altid glad, når han kom på besøg. Det var et held at de traf hinanden. De fik i en årrække meget glæde ved hinandens selskab. Men pludselig sad Paula ved sin telefon og var død. Hun havde ikke været syg, men sådan skulle det være. EN DAME

Nu vil jeg komme et sammendrag over Sørens og mine egne oplevelser sammen med Poula og Ejnar. Jeg vil tro, vi er tilbage i 1978. Dengang forsøgte jeg at inddrage dem i vores og vores børns liv. Vi inviterede, når vi havde sammenkomster. Det var dog mest Poula. Da Ejnar stoppede med arbejdet pga. alder, levede han mange år som pensionist i villaen sammen med sin ældre søster. Glædeligt nok havde han fundet en dame, som han dog aldrig flyttede sammen med. Hun havde en lejlighed i

AR139 (2)  
AR139 (2)