Page 1

Den kristne kirkes fødselshjÌlper af Walder Hartmann


Da Hitler endnu var på vej op i nazitidens Europa, opildnede han i én af sine paroler det tyske folk til fortsat kamp med disse selvbevidste ord: ”Alt, hvad I er, er I ved mig! Alt, hvad jeg er, er jeg ved jer!“ Det samme gælder den kristne kirke! Alt, hvad menigheden er, er den ved Kristus! De første blandt Jesu efterfølgere var sig dette meget bevidst, og blev derfor noget bekymrede, da han på samme tid gjorde dem opmærksomme på, at nu måtte han tilbage til Himlen, hvorfra han var kommet – og at de nu skulle fortsætte spredningen af det budskab og den gerning, som han gennem mere end tre år havde været optaget af at gøre kendt. Jesus læste deres bekymring og lovede: ”Jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig

2


tid… Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer“ (Joh 14,16.26). Løftet stod ved magt – og blev ifl. ApG 1,6 yderligere forklaret, før Jesu himmelfart: ”I skal døbes med Helligånden om ikke mange dage“. 10 dage senere blev dette løfte indfriet, for ”Da pinsedagen kom, var de alle forsamlet. Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad… Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige“ (ApG 2,1-4).

PINSE BLEV KIRKENS FØDSELSDAG og Helligånden blev dens fødselshjælper. Alt det, som før pinse, fandtes af menighed, var kun af forberedende art. Kristus pegede selv hen mod pinsen og formanede sine disciple til at vente på Åndens komme. Ved den kunne han på en ny og bedre måde tage bolig blandt mennesker for at være virksom til stede iblandt dem (Joh 14,23). Vel var Ånden til stede her på jorden også før pinsedag. Ved skabelsen svævede den over vandene. I ørkenen fyldte den Herrens 3


tempel med herlighed. Den var kraften hos Israels dommere. Den var profeters og kongers udrustning og salvelse. – Og da Jesus kom, var hele hans liv et produkt af Ånden. Han blev undfanget ved den Hellige Ånd. Han blev salvet med Ånden i dåben. Han blev ført af Ånden gennem fristelse til sejr. Guds Ånd gav ham kraft til at udføre mirakler, og da han til sidst opstod fra graven, var det atter Ånden, der opvakte ham og gav ham liv. – Ingen har som han ejet guddommens fylde, han som selv var Gud! Pinsedag blev Ånden så udgydt over verden. Nu var den ikke længere den enkeltes ejendom, men den tilhørte hele menigheden. Nu var den ikke længere bare en udrustning til en bestemt opgave, men den blev kimen til liv i ethvert genfødt menneskes hjerte. Nu kunne opbygningen af den kristne kirke begynde.

ÅNDENS VIRKE I DAG Paulus, der i kirkens første århundrede blev én af kristendommens frontfigurer, beskæftigede sig meget med menighedsplantning og discipelskab. Han kæmpede utrætteligt for ”én ånd, ét håb, én Herre, én tro, én dåb, én Gud…“ (Ef 4) Han understregede, at menighedens opgave på jorden er at føre Åndens liv videre ud til en verden, som har glemt Gud. Derfor har Gud ved Ånden givet 4


5


menigheden nogle nådegaver, der ikke må forveksles med naturlige evner. En nådegave er mere end et talent, selvom de enkelte talenter hos mennesker også er gaver fra Gud. En nådegave kommer fra Kristus (Ef 4,7) og skal være med til at opbygge menigheden (Ef 4,12). Derfor er nogle evangelister (forkyndere) mens andre egner sig bedre til at være hyrder (sjælesørgere) og lærere. I Guds rige har alle en opgave, men alle har ikke den samme opgave. Det er Helligåndens gave til mig at pege på det, jeg er bedst til – og så at hjælpe mig til at udvikle denne gave til fælles bedste for alle menighedens medlemmer. Jeg skal ikke stå til regnskab

6


for mere end det, jeg har fået; men det skal jeg også en dag stå til regnskab for. De enkelte kristne er forskellige, og det gør énheden så nødvendig. Vi har brug for hinanden, ingen kan undværes, ingen betyder mere end andre. Så langt som Guds Ånd får lov at bruge den enkelte af os, så langt kan Guds rige nå.

HELLIGÅNDEN OG DET ENKELTE MENNESKE Hver sommer bekymres danskere over meddelelser om, at de danske søer og fjorde præges af iltsvind. På grund af en tiltagende forurening bliver det vanskeligere og vanskeligere for levende organismer at overleve i det snavsede vand. Fiskene dør – og menneskers eksistens påvirkes. Dette er et billede på den kristnes liv i Ånden. Også den kristne lever i et miljø, hvor det kan være svært at overleve. Derfor omgiver Gud ham med den Helligånd – af luft fra oven – så han kan leve og ånde i denne luft midt i al verdens urenhed. Ved Ånden er vi i Kristus og Kristus i os: ”Bliv i mig, så bliver jeg i jer!“ (Joh 15,4). Før var de hos ham, nu skulle de være i ham og han i dem. 7


”[Jeg] beder om, at han i sin herligheds rigdom med kraft vil give jer at styrkes i det indre menneske ved hans ånd, at Kristus ved troen må bo i jeres hjerter og I være rodfæstede og grundfæstede i kærlighed, så at I sammen med alle de hellige får styrke til at fatte, hvor stor bredden og længden og højden og dybden er, og til at kende Kristi kærlighed, som overgår al erkendelse, så I fyldes, til hele Guds fylde nås“ (Ef 3,16-19). Denne underlige intime forening med Kristus ved Helligånden var det de gamle på latin kaldte unio mystica , – den mystiske enhed, – med Kristus. ”Jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er I jer, og som I har fra Gud“ (1 Kor 6,19). Med tanke på dette taler Luther om menneskets hjerte som et paradis og et himmerige, hvor Gud bor. Her er Guds hus og kirke på jorden. Hvor skulle Gud ellers bo? I enhver kristen, hvor Guds Ånd får lov til at råde, findes en drift som er drivkraften i alt, hvad han gør. Guds Ånd gør hverdagens pligter til en del af tilværelsens gudstjeneste.

HVEM ER EGENTLIG HELLIGÅNDEN? Vi har allerede noteret os, at Jesus, da han skulle forberede sine disciple på fremtiden, lovede dem en anden talsmand. Jesus benyt8


9


tede sig af et udtryk for ”anden“, der betyder ”en anden af samme slags“. Dette identificerer den lovede talsmand med ham, der afgiver løftet, hvilket gør, at vi kan udpege Helligånden som den tredje side i den guddommelige trekant. Vi kan let forestille os Faderen og Sønnen som personer, men finder det sværere at gøre det samme med Helligånden. Mange mennesker opfatter mere Guds Ånd som en indflydelse, som vi kan gøre brug af; men sandheden er, at det er Helligånden, der kan bruge mennesker. Ingen anden end en person kunne jo i øvrigt træde i stedet for Jesus Kristus. 10


Helligånden kan bare ikke beskrives efter vor sædvanlige målestok, for hvordan skulle man kunne beskrive noget, der hører evigheden til, med udtryk, som er hentet fra menneskers begrænsede tilværelse. Vort svage forsøg på alligevel at gøre det, hjælpes på vej af Bibelens omtale af Helligånden, der beskriver ham som én, der både har vilje, intelligens, magt og evne til at elske. Desuden anvendes en eller anden form af det personlige stedord for han 24 gange i Joh 14, 15 og 16. Da Jesus gav sine efterfølgere den arbejdsplan, der er indeholdt i missionsbefalingen, lød det i øvrigt: ”Idet i døber dem i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn“. 11


Hvis du fortsat har svært ved at forstå et eller andet omkring guddommens tredje person, så er der trøst at hente hos Martin Luther, som i sin fortale til Den store Katekismus skriver: ”Mon vi kan få lært på én time, hvad Gud selv ikke kan blive færdig med at belære os om, skønt han er i gang fra verdens begyndelse til dens afslutning, og hvad alle profeter med samtlige helgener stadig har været i færd med at lære, så at de er forblevet disciple og endnu må blive ved med at være det?“ I denne Katekismus hedder det i øvrigt: ”Hvis man spørger: ‘Hvad mener du med ordene: Jeg tror på Helligånden?’ skal du svare: ‘Jeg tror, at Helligånden helliggør mig, som hans navn siger’“. 12


EN HELLIG HIGEN Ingen tilstand er farligere for et menneske end at blive selvtilfreds. Paulus opfordrede til at ”jage mod målet“. En kristen har altid sit livs højdepunkt foran sig. Fremtiden ligger ikke bagude. Der er altid mere at hente hos Gud, for Guds fylde er evig! Guds fylde må være summen af hele hans væsen. At blive fyldt af ånden må så indebære, at Guds liv og væsen bliver virkeliggjort i et menneske i dets daglige liv og i hele dets eksistens. Alle kristne ejer Guds Ånd – for ”har nogen ikke Kristi Ånd, da hører han ham ikke til“ (Rom 8,9). Der findes altså ikke to slags kristne: de, som bare har Kristus, - og de som også har Ånden. En ydre tilslutning til kristendom er ikke nok, kristendom forudsætter, at Ånden får lov til at indtage og fylde den troendes hjerte og gennemsyre og præge hele hans liv. Ved Guds Ånd bliver den svage stærk, den feje bliver modig, den mismodige frimodig, den tvivlende en troens kæmpe. Kom Helligånd, og vidne giv i mig, at Jesus er mit liv, og at jeg intet andet ved end Jesus mig til salighed! 13


BIBELSKE HENVISNINGER: Hellig책ndens egenskaber: Sl 139; Luk 1,35; Luk 2,26; Joh 14,16; Joh 14,26; Joh 16,12.13; Rom 8,11; 1 Kor 2,10.11; 2 Pet 1,21. Hellig책ndens gerning: Joh 3,5; Rom 8,11; 2 Pet 1,21. Hellig책ndens personlighed: Es 63,10; Matt 12,31.32; ApG 5,3.9; ApG 7,51; Heb 10,15.29. Joh 14,26; Joh 16; ApG 13,2; ApG 16,6.7; Rom 8,26.

14


15


| © Adventistkirken 2006 | Layout: Brian Rasmussen | Foto: Stock.XCHNG | | Concordiavej 16 – 2850 Nærum | Tlf.: 4558 7777 | adventistkirken@adventist.dk | adventist.dk |

11 Den kristne kirkes fødselshjælper  

Den kristne kirkes fødselshjælper af Walder Hartmann Det samme gælder den kristne kirke! Alt, hvad menigheden er, er den ved Kristus! De før...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you