Page 1

TROSPUNK TER

T E K S T: R O B E R T F I S H E R / F O T O : S X C . H U

TEKSTER: · · · · · · · ·

1 Mos 2,1-3 2 Mos 20,8-11 Luk 4,16 Es 56,4-7. Es 58,13-14 Matt 12,1-12 2 Mos 31,13-17 Ez 20,12.20 5 Mos 5,12-14

SABBATTEN, ET STORT KONCEPT Bæredygtig, forebyggende, åndelig og befriende.

En videnskabsmand gik hen til Gud, fortæller forfatteren John Ortberg, og sagde ”Gud, vi har besluttet, at vi ikke længere har brug for dig. Vi kan klare det hele selv. Vi ved, hvordan livet begyndte. Vi kender hemmeligheden. Vi ved, hvordan man kloner det. Vi ved, hvordan man kopierer det, og vi kan gøre det uden dig“. Gud lyttede tålmodigt og venligt, og efter videnskabsmanden havde talt færdigt, sagde Gud: ”Det er alt sammen meget godt, men hvad siger du til en lille konkurrence“ ”Ok, super!“ svarede videnskabsmanden, ”lad os gøre det“. ”Nu skal vi gøre det, ligesom jeg gjorde tilbage i de gamle dage med Adam“ sagde Gud. ”Selvfølgelig,“ svarede Videnskabsmanden, ”ingen problem“. Videnskabsmanden bøjede sig ned og tog sig en håndfuld jord, men Gud sagde: ”Nej, nej, nej. Du skal altså skaffe din egen jord!“ Lad mig skynde mig at tilføje, at vores holdning til livets oprindelse ikke behøver tage udgangspunkt i noget opgør med videnskabsfolk på den en side og den troende på den anden. Der er i virkelighed 4

adventnyt 04 – april 2010

mange, der har et langt mere nuancerede syn på emnet end blot en konflikt eller et valg mellem videnskab og tro. Pointen med den foregående lille historie er blot, at ingen af os har patent på jorden. Den fandtes før vi kom til og vil være til, efter vi er gået bort. MYSTERIUM ELLER MIRAKEL Oxford-teolog Richard Swinbourne skriver at ”det er mærkværdigt, at der skulle eksistere noget som helst. Den mest naturlige tilstand er simpelthen intet: intet univers, ingen Gud, intet. Men der er noget. Begreber som ”big bang“ ”naturlig udvælgelse“ og ”evolution“ forklarer, hvordan den mekanisme af forandringer finder sted, men de forklarer ikke, hvordan eksistensen udspringer af ingenting. … Eksistens forekommer mig nu den mest bemærkelsesværdige ting, man nogensinde kunne forestille sig.“ John Ortberg tilføjer selv, at ”Den virkelige kunst er ikke at ændre én ting til en anden ting. Den virkelige kunst er at skabe noget ud af absolut ingenting.“ Mønsteret i skabelsesberetningen er en

bevægelse fra intethed (1 Mos 1,1-2) til fuldkommenhed, hvor den syvende dag fungere som en kulmination af et mesterværk formet ud fra en tilstand af kaos. Beretningen (1 Mos 1 og 2) er i høj grad et utryk for, at magten bag jordens eksistens i hvert fald ikke er en menneskelig magt, og vores allerførste møde med hviledagen i Bibelen findes netop i denne sammenhæng. Hviledagen fungerer her som en påmindelse om, at jorden som udgangspunkt, ikke er vores, og at dens eksistens ikke skyldes nogen som helst præstation fra vores side. Det flotte stykke arbejde er fremhævet meget bevidst i teksten som ”det arbejde, han havde udført“ (1 Mos 2,2) og som om det ikke var nok, bliver begrebet gentaget i de kommende linjer med ”arbejde, han havde udført“ (1 Mos 2,3). Gentagelse fremmer jo forståelsen på hebræisk såvel som dansk! I disse vers er det skaberen selv, der står frem som modellen for, hvordan menneskeheden bør forhold sig til jorden, nemlig ved at han formede jorden, fyldte den og så hvi-


TIL VIDERE LÆSNING · Den Syvende Dag er titlen på et DVD sæt med et fascinerende og grafisk kig på sabbatten. Kan købes hos Dansk Bogforlag. · Clifford Goldstein: Den glemte velsignelse, Dansk Bogforlag, 1995 · Det tror vi s. 216-231, Dansk Bogforlag, 1992

lede. Menneskeheden er ligeledes inviteret til at herske over jorden, fylde den (1 Mos 1,28) og så hvile. ET KONCEPT, DER GIVER GOD MENING Overbelastning af miljøet og finanskriser er i vidt omfang forbundet med vores nuværende attitude og forhold til jorden, og i stigende grad har disse emner domineret den globale dagsorden i de seneste tider. Vi er kommet mere og mere til den erkendelse, at Jorden og miljøet aldrig var beregnet til grænseløs udnyttelse og hvis ikke andet, kan vi mere end nogensinde fornemme, at brugen af jordens resurser var heller aldrig ment som et mål i sig selv. Bruge (eller forbruge) er kun en side af, hvad det vil sige at sameksistere harmonisk med jorden. Hvile er derfor den naturlige og nødvendige modpart. Mens vi fortsat diskuterer og kæmper for løsninger til adskillige menneskeskabte problemer, vil vi absolut ikke tage skade af at se hviledagskonceptet som noget, der, ikke mindst i disse dage, giver virkelig god mening. Sabbatten var ment netop som en del af menneskets livsrytme og som et middel til en balanceret sameksistens med planeten. I disse skiftende og ofte stressende tider bør der vær fornyet interesse i sabbatten og hviledagen. Den er absolut et bæredygtigt koncept. FRIHED OG MEDMENNESKELIGHED Længere henne i Bibelen, nemlig ved hebræernes udvandring fra Egypten, kan det stadig ses, at sabbatten er et slags paradigme for det specielle forhold mellem mennesker, jor-

den og skaberen (2 Mos 20,9-10). I denne nye situation er hensynet til vores næste nu også fremhævet som et lige så vigtigt aspekt i hviledagen. Det fjerde bud i 2 Mos 20,8-11 (se også 5 Mos 5,12-15) mener Jon Dybdal ”taler om at holde sabbatten hellig for at mindes Gud som skaber og udfrier fra Ægyptens slaveri. Det sætter tid til side til at mindes ham. Kærlighed har brug for muligheder til at mindes.“ Formaningen i sabbatsbudet angående søn, datter, fremmede tjenere, dyr osv. kan

MESTEREN OG SABBATTEN Nogle af Jesu væsentligste konfrontationer med sine modstandere havde udgangspunkt i hans holdning til sabbatten. På baggrund af hans bestemte, men humanitære tilgang til omverdenen må det havde været foruroligende for ham at opleve, hvordan sabbatten for nogle var blevet gjort til en menneskelig byrde. For mange i hans samfund måtte sabbatten have været den meste ensomme og smertefulde oplevelse i hele ugen. Til trods for alt det harmoniske og smukke, som sabbatten skulle betyde, mødte Jesus alligevel mennesker på sabbatten, på et tidspunkt og i en tilstand, hvor de må havde følt sig allermest forladt og isoleret. Den søde duft af friske sabbats brød og fællesskab, som nogle nød godt af, forstærkede bare kontrasten til den elendighed, som spedalske, lamme og andre svage i samfundet erfarede – også på sabbatten. At Jesus så valgte at helbrede nogle på sabbatten og lede hans discipel gennem kornmarken, hvor de endda spiste af kornet, kan betragtes som en demonstration og en erklæring om, at det oprindelige sabbatskoncept var blevet væk, og at han var kommet for at præsentere den på ny (Matt 12,8). Ud over harm og forargelse måtte Jesu ”sabbats-reform-handlinger“ og udtalelser også havde vækket friske, nye følelser og tanker om det oprindelige sabbatsideal. De var også en advarsel om, at selv de ting, der begynder som beskyttende, smukke og åndelige, kan ødelægges og vendes til byrder og belastninger. Der findes ikke nogen minut for minut journal over, hvad Jesus lavede hver ene-

”Sabbatten var ment netop som en del af menneskets livsrytme og som et middel til en balanceret sameksistens med planeten. I disse skiftende og ofte stressende tider bør der vær fornyet interesse i sabbatten og hviledagen. Den er absolut et bæredygtigt koncept.“ på overfladen virke som en slags facitliste over alle dem, der ikke må arbejde på den syvende dag. I virkelighed er den også en opfordring til et befriet folk om at behandle livet og hinanden humant, som David Myers og Malcolm Jeeves påpeger: ”Alle mennesker, lige meget hvor uafhængige de synes, de selv er, er håbløst forgældede til alle og alting.“ Sabbatten skulle derfor også bruges til at skåne ikke alene jorden, men i lige så høj grad vores medmennesker fra udnyttelse, stress og overlast.

adventnyt 04 – april 2010

5


ste sabbat, men der er nok i Det Nye Testamente til, at vi kan danne os et godt billede af, hvordan han så på dagen og ønskede, at hans efterfølgere skulle forstå og opleve den. På sabbatten læste han interessant nok fra Esajas’ radikale profeti om den kommende Messias (Luk 4,16) Om sabbatten ser vi ham i naturen (Matt 12,1) Om sabbatten var Jesus opmærksom på de svageste og mest sårbare omkring ham (Mark 3,1-5). I disse instanser får vi et temmelig godt indtryk af, at Jesus forsøgte at demonstrere, hvad det vil sige at fejre sabbatten som en hellig dag og en helhedsdag frem for blot en tilfældig feriedag. SABBATTEN I DEN KREATIVE ÅND Mens adventister er ganske afklarede om, at sabbatten er den syvende dag (og at den syvende er sabbatten) spekulere de nogle gange over, hvad den optimale måde at holde sabbat på så kan være. Det er derfor godt fra gang til gang at se på, hvad mesteren selv sagde og gjorde om sabbatten, og være opmærksom på, at Jesus illustrerede, men ikke detaljerede, den optimale sabbatsoplevelse. Derved er vi også inviteret til at bruge vores fantasi og praktisere sabbatten i en kreativ, livgivende ånd. Det har altid været formålet med dagen. Jeg har spurgte mine børn om, hvad de bedst kan lide ved sabbatten, og de fortæller, at noget af det bedste ved sabbatten er at være sammen med venner. Jeg kan huske, at det var det samme for mig som barn. Vi har derfor så vidt muligt forsøgte at tilbring eller begynde sabbatten sammen med andre familier. For andre vil der selvfølelig være andre ting, der gør sabbatten meningsfuld.

6

adventnyt 04 – april 2010

Jeg voksede op i en stor by og var for det meste indendørs om sabbatten (i kirken) i en social og kirkelig sammenhæng eller andet. Nu sætter jeg også pris på tættere adgang til naturen, som giver en anden oplevelse af hviledagen. Jeg er også klar over, at bedre planlægning ofte giver rigere sabbatsoplevelser. Når det kommer til stykket, kan sabbatten mest betyde noget for vores venner og naboer, når den betyder noget for os. Tim Keel, forfatter og menighedsplanter, gør opmærksom på, at mennesker i dag først vil se budskabets frugt, før de forholder sig til dens doktrin. Som så meget andet i dag er sabbatten mest attraktiv, når man oplever den som noget, der gør en praktisk og åndelig forskel i ens liv. Bør den være traditionsrig og højtidelig, eller bør den være arrangerede og aktiv? Bør sabbatten holdes rolig og meditativ? Bør den holdes med duft, farver og festlighed? Svaret er vel ja! Sabbatten er ment som en helligdag – Guds hellige dag, der kan erfares på mangfoldige måder og på mange steder. Grundlæggende blev den ikke givet til os som en loyalitets test, men først og fremmest som en lindrende gave, indbygget i den dimension af livet, vi kender som tid. En kærlig opfordring til hvile. I en ufuldkommen verden er vi nødt til at søge sabbattens ånd, som Jesus forsøgte at illustrere for os i sit liv. Det er først, når denne jord en dag bliver genskabt, at menneskeheden igen vil opleve sabbatten i sin smukkeste form. Indtil den dag må du opleve sabbatten som en god anledning til at forny og forbedre dit forhold til andre, til miljøet og til din skaber.

TROSPUNKT: Efter de seks skabelsesdage hvilede Skaberen på den syvende dag og indstiftede sabbatten for alle mennesker som et minde om skabelsen. Det fjerde bud i Guds uforanderlige lov kræver helligholdelse af den syvende dag, sabbatten, som en dag til hvile, tilbedelse og tjeneste i overensstemmelse med Kristi lære og det eksempel, Jesus, sabbattens Herre, gav os. Sabbatten er en dag, som vi skal tilbringe i lykkeligt samfund med Gud og hinanden. Den er et symbol på vor genløsning i Kristus, et tegn på vor helliggørelse, en tilkendegivelse af vor troskab og en forsmag på vor evige fremtid i Guds rige. Sabbatten er Guds vedvarende tegn på hans evige pagt mellem ham og hans folk. Når vi med glæde iagttager disse hellige timer fra aften til aften, fra solnedgang til solnedgang, mindes vi Guds gerninger i skabelsen og forløsningen.

Robert Fisher robert.fisher@adventist.dk Robert Fisher er her sammen med sin ældste søn, Lukas, på en dejlig, solrig sabbat. Robert er præst for Århus Cafékirke og Silkeborg Adventistkirke.

adventnyt10-04-side04-06  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you