Nyt Fokus - Der er håb forude

Page 1

nytfokus

Der er håb forude... ET MAGASIN MED ET NYT FOKUS PÅ LIVETS TEMAER…


nytfokus Et blad om kristne værdier og håb med fokus på familien, fællesskabet og det enkelte menneskes kvaliteter. Denne udgave er et særnummer og uddeles gratis. Redaktør: Sven Hagen Jensen (ansvh.) Tlf. 5130 3633 nytfokus@adventist.dk Redaktion: Sven Hagen Jensen Walder Hartmann Anne-May Müller Distribution: Bent Nielsen Udgiver: Syvende Dags Adventistkirken i Danmark Concordiavej 16 2850 Nærum adventist.dk ISSN: 2246-6053 Grafisk opsætning: Bente Skov Schledermann, Adventistkirkens Mediecenter Tryk: Øko-tryk Illustrationer i bladet: iStockphoto.com

Mod

lysere tider

af Sven Hagen Jensen Dette er en særudgave af Nyt Fokus med corona som omdrejningspunktet. Du er sikkert ved at være godt træt af at se Mette Frederiksen, Magnus Heunicke og Søren Brostrøm tone frem på skærmen med regelmæssige mellemrum, men når dettes skrives, fylder corona og Covid-19 stadigvæk meget i vores liv. Med denne udgave vil vi gerne komme med nogle tanker og idéer, som vi håber, kan være nyttige i den givne situation. Nedlukningen har skabt nye situationer, vi skal forholde os til, og med dem spændinger og frustrationer. Vi behøver ikke at gentage de restriktioner og problemer, der møder os, men vil hellere åbne op for, hvordan vi kan passe på hinanden og hjælpe hinanden igennem rent menneskeligt. Omsorg og menneskevarme skinner igennem i Joan Kristensens artikel om ”Savnet af et knus“. Selv verdensmestrene i herrehåndbold får hun med, og den glæde og jubel, som vi har brug for i en nedlukningstid. Anne-May Müller kommer med endnu en meget relevant familieartikel med praktiske forslag til forældre til at håndtere den nuværende situation. Der er en fare for, at vi lukker os inde, både bogstaveligt og i os selv, når Danmark lukker ned. På bagsiden har vi nogle veldokumenterede råd til, hvordan du kan styrke dit immunforsvar og minimere sygdomsrisikoen. For kirkegængere er der også nogle idéer til, hvordan kirken kan komme til os, når vi ikke selv kan komme til kirken på grund af de stramme restriktioner. En underliggende tanke i denne særudgave, såvel som de tidligere udgaver af Nyt Fokus, er håbet om, at der er noget bedre i vente. Vær sikker på, at du får læst Thomas Müllers opløftende artikel om, at ”Håb baner vej til en bedre virkelighed i morgen“. Du vil også finde nogle gratis tilbud og henvisninger til yderligere information og hjælpetjenester. Vi ønsker god læselyst, mens vi tror på, at vi går mod lysere tider.

2


Et lille, men

vigtigt ord af Sven Hagen Jensen Det er brugt flere gange i denne tid, både fra officiel side og fra familier og privatpersoner. Ordet er ”tak“. ”Tak til dem, der passer på os.“ Vi har et velfungerende sundhedsvæsen sammenlignet med mange andre lande. Somme tider sker der fejl, somme tider er der svigt, somme tider lover man mere, end man kan holde. Men i store træk kan vi være glade for dem, der lægger deres liv og kræfter i at passe på os, når vi bliver syge, og når vi trænger til pleje. Og i en tid som denne må nogle af dem løbe ekstra stærkt for at følge med. Lad os huske at sige tak til vores læger, sygeplejersker og andet plejepersonale, der gør deres bedste for at håndtere situationen, og i mange tilfælde udsætter sig selv for en ekstra smitterisiko for at hjælpe COVID-19 patienter. At blive værdsat betyder meget på de fleste arbejdspladser. Og det er ikke kun et spørgsmål om løn, afspadsering og gratialer. En venlig bemærkning fra chefen, et skulderklap fra en kollega og en tak fra patienten eller klienten og dens pårørende kan gøre en travl og stresset dag lettere at komme igennem. Det er nu engang mere motiverende at gøre sit bedste, når man ikke blot bliver taget for givet, fordi man er ansat i det offentlige. Mange af læserne er sikkert blevet testet med en PCR-test eller en lyntest. Måske det er en frivillig, eller ekstra indkaldt personale fra andre brancher af sundhedssektoren, der be-

redvilligt hjælper til for at sikre, at vi ikke går rundt og smitter hinanden. Testen kan for nogle føles lidt ubehagelig, men når man møder en god forklaring, et venligt ansigt og en rolig hånd, der pensler med en vatpind i svælget eller næsen i nogle få sekunder, så styrkes ens tro på, at det medvirker til at holde virussen i skak. Så, ja – tak til alle, der er med til at passe på os. Det lille ord ”tak“ gælder også dem, der er med til at gøre livet lettere for os andre under pandemien og nedlukningen. Naboen, der køber ind. Pædagogen, der hjælper til med nødpasning. Læreren, der går en lille tur med sine elever én for én, for at give eleven og forældrene en pause i hjemmeundervisningen. Den bekendte, der lige slår på tråden for at høre, hvordan det går, eller sender en sms med en opmuntrende hilsen. I sin nytårstale overraskede dronningen os med at komme med en anderledes afslutning, end hun plejer at gøre. ”Gud bevare jer alle sammen. Gud bevare Danmark.“ Pludselig blev det mere personligt og omsorgsfuldt. En følelse af tryghed midt i pandemien. En følelse af håb. – En tak til dronningen for denne påmindelse om, at der er en almægtig Gud, der passer på os. Og en tak til Ham, der vil bevare os gennem det alt sammen.

Husk at sige tak, selvom det kun er et lille ord!

3


SAVNET af et knus af Joan Kristensen I en sludder med min nabo hen over hækken kom den lille sætning frem, som man har hørt gentaget ret så ofte det sidste års tid: ”Vi lever i en underlig tid!“ Jeg kunne kun give hende ret. Ingen af os havde på noget tidspunkt forestillet os, at coronapandemien ville vare så længe og få os til at savne så meget af det, vi førhen tog for givet.

En anden sætning ofte gentaget er: ”Vi skal passe på hinanden!“ Og det skal vi på en måde, som er fuldstændig modsat det, der falder os naturligt. I stedet for at holde sammen, skal vi holde afstand! I stedet for at bære et smil til opmuntring, skal vi bære mundbind. I stedet for at flette hænder som venner, skal vi holde dem for os selv og spritte dem af. I stedet for at samles i flok for at nyde hinandens selskab, skal vi blive hjemme. Og i stedet for at få det, man allermest har brug for i en stressende tid, nemlig et knus, må vi sidde og vinke til hinanden gennem et vindue eller på en skærm. Det er så sandelig en underlig tid, vi lever i. Men det har givet os alle anledning til at tænke over og undersøge på nærmere hold, hvad det er, vi før i tiden bare tog for givet, og hvorfor manglen på en så selvfølgelig lille handling, som at give et klem og et kram, kan mærkes så markant. Slår du ordet ”knus“ op på Wikipedia beskrives det sådan: ”Et knus eller et kram er en næsten universel form for fysisk intimitet, hvor to mennesker sætter deres arme rundt om nakke, ryg eller livet af hinanden og holder hinanden tæt. Det er således et eksempel på nonverbal kommunika-

4


tion. Afhængigt af kultur, kontekst og forhold, kan et knus indikere fortrolighed, kærlighed, hengivenhed, venskab eller sympati. Manglen på fysisk berøring (som f.eks. et knus) kan føre til hudsult. Hvis mere end to personer er involveret, er dette ofte omtalt som et gruppeknus.“ I skrivende stund er Danmark lige blevet verdensmestre i håndbold for anden gang, og jeg tror, man ganske roligt kan tilføje endnu et par ord til, hvad et gruppeknus udtrykker, nemlig glæde og jubel. At se de jublende, hoppende håndbolddrenge give hinanden gruppeknus og individuelle knus, på trods af coronatiden, var en ren fryd. Det gjorde så godt, langt ind i sjælen. Hvis vi ser nærmere på de ord, der bruges til at beskrive ”den nonverbale kommunikation“, et knus indikerer, så rummer de dybe relationelle og emotionelle realiteter. Kærlighed, fortrolighed, hengivenhed, venskab, sympati. Og vi kan nævne endnu flere beskrivende ord, såsom omsorg, tryghed, nærhed og menneskelig varme. Lige fra det første sekund, vi kommer til verden, har vi brug for nærhed. Derfor ser vi også, at man lader det nyfødte barn blive lagt tæt ind til sin mor, hud mod hud. Det er nu også blevet meget almindeligt, at barnet kommer over i sin fars favn. Igennem selve fødslen og lige efter udskiller hypofysen et kraftigt hormon ved navn oxytocin. Dette hormon spiller en speciel og vigtig rolle i social tilknytning og intimitet både mellem dyr og mennesker. Oxytocinet har på engelsk fået tilnavnet ”The Hug Hormone“, dvs. kramme-hormonet. Den amerikanske familieterapeut og forsker, Virginia Satir, blev kendt for at sige, at man har brug for 4 kram om dagen for at overleve, 8 kram om dagen for god vedligeholdelse og 12 kram per dag for udvikling og vækst. Jeg tror, det er de færreste voksne, der får bare et minimum af fire klem på en ganske almindelig hverdag, specielt i denne coronatid, og det er måske blandt andre afsavn det, der føles så underligt!

Vi trives nemlig bedst i et kærligt og omsorgsfuldt miljø, og berøring er en helt naturlig kommunikationsmetode. Børn elsker at føle nærhed. Når far, mor, bedsteforældre – eller en anden kendt og elsket person – tager sig tid til at tumle rundt med dem i fysisk leg, med masser af kropskontakt og dejlige kram, så lyder den glade latter, og oxytocinet pumper rundt i kroppen, og alles hjerner og kroppe lades op med det sunde og livsbekræftende hormon, der giver mental balance, godt selvværd og psykisk styrke til at takle den udfordrende verden, vi lever i. Lige nu, hvor der er så meget, vi ikke kan eller må, fordi vi skal passe på hinanden, vise samfundssind og være med til at mindske smitten, er det af stor betydning, at vi viser ekstra meget af den omsorg og nærhed, som vi har så meget brug for, i den lille boble vi lever i. Vær gavmild med klem og knus, gerne helt op til 12 om dagen. Hold i hånd, sid tæt, tag en tumletur på gulvet. Kan du ikke tumle på gulvet så bær rundt på og knus dine kæledyr, for de vil lige så gerne føle nærhed, som vi mennesker vil. Og har du ingen kæledyr, så læg din hånd på en vens skulder med et varmt smil i tillæg! Gud er kærlighed, siger Bibelen. Han har skabt os i sit billede med behovet og lyst til kærlighed, til nærhed, til berøring. Tomas Sjödin skriver i sin dejlige bog med titlen Der er så meget, vi ikke er nødt til et kapitel med overskriften: ”Rør ved mig, mens jeg lever“. Her minder han os om, at ”Livet er sådan i sin beskaffenhed, at det gerne vil røres ved. Det vil bygge bro over afstanden og komme så nær, at det kan mærkes. Og det, som er sandt i lykkelige og glade dage, bliver ekstra tydeligt, når man går rundt i sorg og savn og føler sig helt alene i denne verden: Hvor ordene ikke når frem eller slår til, kan et klem eller en hånd på en skulder sige det, som netop da er det eneste, man har brug for at vide: Jeg er hos dig, du ved, at jeg er hos dig. Og budskabet er krystalklart: Rør ved mig, mens jeg lever! Det vigtigste, vi har at give hinanden, det bærer vi – bogstaveligt talt – i vores hænder.“

5


Vi orker næsten ikke høre flere gode råd til, hvordan vi skal få hjemmearbejde, hjemmepasning og hjemmeskole til at fungere. Derfor håber jeg ikke, at denne artikel får dig til at føle dig endnu mere presset og utilstrækkelig.

Forældre i en coronatid af Anne-May Müller Når vi taler om at tilpasse os, er det vigtigt at acceptere forandringen. I foråret tog vi forandringen på os – men når tingene trækker ud, så trækker det også vores energi og tålmodighed ud, og det, vi først troede var et sprint, blev til et ultraløb. Så nu er tiden kommet, hvor vi accepterer, at tingene ser anderledes ud, og vi finder nye måder at indrette os på, der gør det midlertidige til noget, vi kan trives med i længere tid.

6

forklare, at det var jeg ikke, men jeg var glad for, han spurgte. Og hans klem med de lange arme gjorde godt i min sjæl og gav mig mod.

Når vi taler om, hvordan vi er forældre i en coronatid, så har jeg fire spørgsmål, som du kan tænke over: Er du okay? Hvad gør dig glad? Hvad giver dig håb? Hvad kan gøre hverdagen nemmere for jer?

Hvis vi ikke tør stille spørgsmålet, og hvis vi ikke tør give et ærligt svar, går vi glip af muligheder for at trøste, få afløb, finde håb og være en støtte for hinanden. Hvis du føler, at du sidder fast i en følelse af ikke at være okay, så ræk ud til dine nærmeste, dine venner, en præst eller en hjælpelinje. At have det svært i denne tid er ikke unormalt, og for at familien kan fungere, bliver du nødt til at kunne det. Vær opmærksom på jeres mentale sundhed, og læs evt. mere hos Sundhedsstyrelsen, som har pjecer om det. Så: Er du okay?

• Er du okay?

• Hvad gør dig glad?

Forandring, pres, isolation og usikkerhed tager hårdt på alles mentale sundhed. Derfor er det vigtigt, at du stiller dig selv og dine nærmeste spørgsmålet: Er du okay? Hjemme hos os har vi opfordret vores børn til at spørge deres venner, om de er okay. Vi spørger også tit børnene, om de er okay. Og på en af mine tunge og frustrerede dage kiggede min teenagesøn mig i øjnene og spurgte: Er du okay, Mor? Det gjorde godt, at han spurgte, og det gav mig mulighed for at

En veninde spurgte mig forleden dag om netop det. Det var svært at svare på, men spørgsmålet blev hos mig og ændrede mit fokus. Jeg blev nødt til at finde ud af det og gøre noget ved det, for ellers ville jeg sidde fast i en dyster spiral. Find små lommer af glæde. Se en sjov video, der får dig til rigtigt at grine, fortæl en sjov historie, giv en krammer, tag en hurtig pudekamp i et frikvarter, kom ud i naturen, få noget dagslys, drik en lækker smoothie, lav en


taknemmelighedsliste. Tal også med resten af familien om, hvad der gør dem glade. Find én ting at gøre for en anden i familien hver dag, som du ved, bringer dem glæde. Hvis de gør det samme, kan I skabe en glædesspiral.

• Hvad giver dig håb? Det spørgsmål hænger lidt sammen med glæde, og dog alligevel ikke helt. Håb er en mere grundlæggende tilstand og noget, som fortæller, hvad vores visioner og drømme for fremtiden er. Du har sikkert hørt og set sloganet ”Det bliver godt igen“ i forbindelse med corona. Det er fordi, vi har brug for noget at se frem til. Hvad kan du planlægge, som du kan se frem til? Kan I sammen i familien lave en plan for, hvad I skal denne måned, som I kan glæde jer til? Hvilke gode ting håber du, der kan komme ud af, at I er så meget hjemme? At håbe på noget godt er vigtigt for alles velbefindende og mentale sundhed. Hjælp dine børn med at sætte ord på deres drømme og håb for fremtiden – om fremtiden er om 5 år eller i næste uge er underordnet, men sæt fokus på håb. Er du troende, så deler vi et stort håb om, at Gud vil gøre denne verden til et bedre sted en dag, og at han vil udrydde al sygdom, ensomhed, sorg og smerte (Johannes’ Åbenbaring 21,1-4). Det er et håb, der giver mig utrolig meget ro og glæde. Del det håb med dine børn og tal om, hvordan det ændrer vores liv her og nu, at vi har det håb.

har fri, og lad jer ikke friste til at tjekke mails hele tiden. Og vigtigst: Vær dig selv nådig! Lad være med at tro, at du kan nå alt det, som andre flasher på Instagram. Sammenlign ikke dig selv med de andre forældre, der på Intra praler af, hvor effektive deres børn er, og hvor mange skoleopgaver de laver sammen. Skru ned for forventningerne og fejr de små ting, som lykkes for jer. I en forandringsperiode, så er effektiviteten lavere, og det skal accepteres af alle. For os har det været fire vigtige spørgsmål at stille os selv og vores børn det sidste års tid. Jeg håber, at du vil finde måder, som kan hjælpe jer til at skabe trivsel og håb på trods af forandringer og usikkerhed.

• Hvad gør jeres hverdag nemmere? Find måder, som kan lette jeres hverdag. Kunne I bestille indkøbsvarer til hjemmelevering? Kan I lave faste ugeplaner, hvor huslige pligter, mad og sjove aktiviteter fordeles mellem børnene og de voksne? Kan I voksne lave klare aftaler om, hvem der arbejder hvor og hvornår? Forventningsafstemning internt i familien, med skolen og arbejdsgiver, er vigtigt. For at få hverdagen til at fungere, må I også sætte klare grænser mellem arbejde og fritid, selvom I er hjemme hele tiden. Sørg for at holde fri, når I

Her kan du søge hjælp Børns Vilkår: bornsvilkar.dk/boern-og-corona Børnetelefonen: 116 111 Ungdommens Røde Kors: urk.dk/ung-pa-linje-og-ung-online Partelefonen: 44 144 146 Hjælp til parforholdet: familieudvikling.dk Oversigt over forskellige hjælpelinjer med specialer inden for en bred vifte af situationer og emner for både børn og voksne: detsocialenetværk.dk/find-hjaelp Kontakt en præst: kontakt@webkirke.dk eller adventist.dk/ webpraest

7


Kom med

udenfor! af Sven Hagen Jensen

Meget ændrer sig, når samfundet er lukket ned. Ens sociale kontakter begrænses. Når man endelig bevæger sig udenfor sit hjem, skal man tænke på afstand og værnemidler. Der er ikke meget liv i forretningsgaden, og selv turen ned til den lokale købmand bliver ikke helt det samme som før. Man skal passe på, at man ikke selv lukker ned og bliver trist. Når jeg har siddet ved min computer eller telefon og arbejdet herhjemme nogle timer, har jeg sat mig for, at jeg skal ud. Jeg har gjort det til en vane at gå en lang tur hver dag. Og den varierer meget. Nu bor jeg selv i en landsby og har gode muligheder for, at lægge min rute i forskellige retninger med varieret landskab. Men selv når man bor i en storby, er det muligt at finde spændende veje at gå. Jeg husker fra min tid i Mellemøsten, at jeg gik lange ture i Cairo, Amman og Beirut. Bevægelse i sig selv er godt for krop og sind, og så får man en masse indtryk og impulser. Nu er jeg så i den heldige situation, at der, hvor jeg bor for tiden, kan jeg kombinere bevægelse og oplevelser med masser af frisk luft, der bringer ilt og friske tanker til hjernen.

8


På mine vandreture, lad os kalde det det, møder jeg mange mennesker. Nogle dage få, andre dage flere. Men jeg har opdaget, at når samfundet er lukket ned, og folk må ændre på deres vante rutiner, er der ganske mange, der simpelthen går en rask tur eller tager cyklen for at bryde tummerummen derhjemme. Jeg mødte her forleden et ældre ægtepar, han med stok og hun uden. De gik ikke så hurtigt, for der var faldet sne på grusvejen, som i nattens løb var frosset til is. Forsigtigt spadserede de, først med hinanden under armen, og så hende foran. ”Jeg synes konen render fra dig,“ sagde jeg til ham i spøg, da jeg gik forbi. ”Når det går op ad bakke, så må jeg holde lidt igen for at få vejret,“ svarede han. ”Jeg må standse med jævne mellemrum.“ Men han havde sat sig for, at det var godt at få lungerne luftet, også selvom turen gik langsomt. Bare det at komme ud, gør godt. Og så er der løberne. Jeg ser en teenager spæne af sted fra tid til anden, men også mange yngre og lidt mere modne damer, der jogger eller løber. Vi kender efterhånden hinanden og hilser. Selv de tre generte og fnisende unge piger, som jeg er stødt på nogle gange, hilser genkendende, når vi passerer hinanden. Der er også hundelufteren, som hiver og slider i hundens halsbånd, for at den ikke skal springe op på mig.

her. ”Ved du, hvor det er – og hvor langt det er herfra?“ ”Ja, det er i den retning“, samme retning, som jeg gik. Og hun var glad for at få selskab. Med tilbørlig corona afstand mellem os gik vi henad landevejen, mens hun på livet løs fortalte om sin skole. Det viste sig kun at være nogle få hundrede meter. Og nabokonen holdt og ventede. Jeg nyder at komme ud, og det meste af tiden går jeg blot i mine egne tanker. Her suger jeg stilheden og naturens lyde til mig og får inspiration til artikler og taler. Og så har jeg det rigtig godt i hele systemet, når jeg når hjem igen. Vi er forskellige. En af mine naboer kan ikke klare at gå ret langt, men så hopper han op på racercyklen og får sin motion og humørindsprøjtning på den måde. Når man har fri, eller familien er på besøg, kan jeg kun anbefale, at man går tur sammen med børn og børnebørn. Vi har selv et hold af slagsen et par timers kørsel fra, hvor vi bor. Så kører vi ud og mødes midtvejs i et skovområde eller lignende kuperet terræn og får os en spadseretur sammen. Det giver gode fælles oplevelser og nærvær, ikke mindst i en coronatid.

En dag mødte jeg Peter igen. Han er en ældre mand, som er blevet alene. Han standsede op, og vores samtale udvikler sig fra gang til gang, så vi ved lidt om hinanden. Han er begyndt at spørge mig ud om, hvad det er for en frikirke, jeg tilhører. Og så fik vi det vendt.

Alder behøver ikke være en hindring for at komme ud og få frisk luft, selvfølgelig med de nødvendige forholdsregler for ikke at blive smittet. I mit nabolag, hvor jeg bor tæt på et plejecenter, møder jeg ofte ældre mennesker, som går deres daglige ture med rollatoren eller med en veninde under armen. Man kan gå i det tempo og den afstand, man har det godt med. Og det er livsbekræftende at komme ud og lukke sindet op for nye indtryk.

Man møder mennesker, når man kommer udenfor. Da jeg en dag gik i en anden retning, stod der en lille pige på omkring 8 år og kikkede sig omkring. Hun så noget fortabt ud. Jeg vovede en samtale, selvom jeg godt ved, at børn skal være forsigtige med at tale med fremmede mænd. Hun fortalte, at buschaufføren havde glemt at sætte hende af, hvor han plejede, og hvor en nabokone skulle samle hende op. Og nu havde hun fået ham til at standse

Tab for alt i verden ikke lysten til at gå: Jeg går hver dag det daglige velbefindende til og hver morgen fra enhver sygdom; jeg har gået mine bedste tanker til og kender ingen tanke så tung, at man ikke kan gå fra den. – Når man bliver ved med at gå, så går det nok. (Søren Kierkegaard, 1847)

9


Foto: Carsten Lundager

Få Bibelen 2020 – helt gratis Ved fuldførelse af ét af K-skolens aktuelle og spændende brevkurser om en af Bibelens bøger, får du Bibelen 2020 tilsendt kvit og frit.

Bog Daniels BREV 3. STUDIE

Daniels Bog

Daniels Bog 1. STUDIEBREV

Bogen indeholder farverige beretninger for børn og voksne samt utrolige forudsigelser, som rækker helt ind i fremtiden. Få indblik i den historiske 3

gheder s hemmeli 2B r fremtiden KAPITEL d åbenbare Prøvetid og landflygtighed

11994 Daniels Bog_lektion 1.indd 1

b errrb Rome

1

baggrund, tekstforklaring og udlægning af bogens profetier.

24/04/2017 11.10

r ve t re

Romerbrevet

rsus pondancekubelse Et korres til fordy

Paulus skrev til kristne, der ønskede at vide mere om evangeliet om Jesus 2

Kristus. Brevet indeholder dybtgående tanker om Guds frelsende nåde og

r alle om ove Dom D

er et af de mest grundlæggende breve i Det Nye Testamente.

Paulus,

JOHANNES’

ÅBENBARING

Johannes’ Åbenbaring

rev ৱ

· studieb

err ver iver rive kriv s skri

Når Jesu

brev brev – I

JOHANNES’ ÅBENBARING · studiebrev ৰ

Ingen hemmelighed

Gennem dramatiske billeder beskriver Johannes konflikten mellem det gode og det onde i universet. Med udgangspunkt i den historiske fortolkE

ONDANC

SKOLEN

KORRESP

KORRESPONDANCE

SKOLEN

ningsmetode får du hjælp til at forstå billedsproget og samtidig et indblik i Bibelens og den kristne kirkes historie.

Mere info og tilmelding på kskolen.dk eller ved henvendelse til K-skolen på info@kskolen.dk / tlf. 4558 7770.

KORRESPONDANCE

SKOLEN


Historien om Jesus Mange i verdenshistorien er blevet draget, fascineret og rørt af hans ubegrænsede kærlighed. En kærlighed som går ud over enhver forstand, men som her er forsøgt beskrevet i historien om Jesus i korte, letlæste og opmuntrende kapitler.

Jerry D. Thomas

Jesus Jesus Historien om…

Bogen er en gave til dig. Bestil dit eksemplar uden yderligere forpligtelser på nytfokus@adventist.dk. Vi har brug for dit navn, adresse og telefonnummer til håndtering af ordren. Vi gemmer ikke dine oplysninger efterfølgende.

Tid til ro og refleksion? Hvornår har du sidst haft en hviledag? Læs de to nye magasiner og hent inspiration til at give dig selv en dag med pause se – uden dårlig samvittighed.

Pause er ren energi gi Første magasin inspirerer til at geare ned og prioritere dig selv og familien.. Andet magasin tager udgangspunkt i, hvad Bibelen siger om hviledagen. På sabbat.dk kan du læse meget mere, og du kan også bestille magasinerne gratis her.

11


December 2020 var for mange kirkeligt interesserede en frustrerende måned. Et fremmedelement blandede sig i danskernes juleforberedelser. Statsministerielle dekreter og foruroligende coronastatistikker truede kirkernes traditionelle julegudstjenester, og det endte med, at nøglen blev drejet om i mange kirkedøre – på ubestemt tid.

Kirke på nettet – næsten så godt som at være der af Walder Hartmann ”Den fysiske kirke er ligegyldig,“ hed det forleden i en replik i Kristeligt Dagblad. Replikken var en reaktion på et læserbrev, der få dage forinden havde opmuntret til at åbne landets kirker på ny. ”Kirken skal kæmpe til sidste blodsdråbe for at holde åbent“ hævdede brevskriveren, mens den, der reagerede, tog Grundtvig til vidne på, at den fysiske kirke er absolut ligegyldig for himmerig. I en af Grundtvigs salmer hedder det nemlig: Jeg ved et lille himmerig, det er så let at finde, hvor tro og dåb ej fuldelig gik hjerterne af minde. Det findes under hyttetag, som under højelofte, hvor kristne sig på Herrens dag, forsamle tit og ofte. Grundtvig digter naturligvis her om den hellige almindelige kirke, altså det fællesskab, der under normale forhold, kan samles til andagt og gudstjeneste i en af de hundredvis af kirkebygninger, der findes spredt over hele Danmark. Her får han dog med næsten profetisk

12

klarsyn fastslået, at hytten – det private hjem – kan rumme det fællesskab, som vi giver udtryk for at tilhøre, når vi med trosbekendelsen erklærer: ”Jeg tror på én hellig almindelig kirke.“ FÆLLES KIRKEGANG HVER FOR SIG Både sognekirkernes menighedsråd og frikirkernes lokale ledelser blev sendt i tænkeboks, da Kirkeministeriet udsendte sine retningslinjer i forbindelse med de restriktioner, som coronapandemien havde ført til i storsamfundet omkring os. For mange kirker betød dette et drastisk indgreb i den måde, man var vant til at samles på. Hold afstand – nærheden var væk. Målebåndet erstattede salmebogen. Spritbeholderen ved kirkedøren fik større betydning end nadverkalken. For nu skulle man sikre, at man satte sig renset til rette på kirkebænken, hvor man før kunne forlade kirken renset på samvittigheden efter at have modtaget nadverens symboler på Guds nåde og tilgivelse. KIRKEN I EN CORONATID Allerede før skiftet til det 21. århundrede lød stærke røster om, at de kristne kirker burde


være mere omstillingsparate. Spæde forsøg på at drive nærradio og lokal-tv på kristent grundlag bar i for høj grad præg af, at her havde kirkens aktivister fundet en ny tumleplads, men de havde overset, at en lokal kirke har svært ved at få opmærksomhed i medierne. Det krævede teamwork, tid og masser af kreativitet. For nogen lykkedes det, men mange steder gav man hurtigt op.

henvist til muligheden for i stedet at benytte sig af webkirke.dk, hvor der hver lørdag formiddag præsenteres et bibelstudium efterfulgt af en gudstjeneste. På webkirke.dk præsenterer initiativtagerne kirken på denne måde: webkirke.dk er din kirke online til inspiration og troens opbyggelse. Webkirke er kirken for dig, der allerede er troende eller søger den kristne tro, uanset hvilken kirke du ellers måtte tilhøre. webkirke.dk er ikke en 24/7 tvkanal. Vi mødes online til fastsatte tidspunkter igennem ugen, men du kan altid se tidligere udsendelser. Vores hovedprogram er hver lørdag formiddag kl. 10.00 og 11.00. Det skal dog tilføjes, at man samme sted kan finde en daglig andagt, og hver fredag kl. 20.00 er der ”Aftenkirke“ som optakt til den kommende weekend.

Der var imidlertid nogen, der så en gentagelse af situationen, som Paulus skildrer i Første Korintherbrev 16,9: ”Jeg bliver her i Efesos … for der har åbnet sig store muligheder for mig her.“ De havde bevæget sig ind i et felt under rivende udvikling, og nu – 30 år senere – blomstrer kreativiteten i kirker og missionshuse i en sådan grad, at danskere trods corona og lukkede kirker, kan samles til gudstjeneste – hver for sig – online. GÅ I KIRKE PÅ NETTET Situationen, som vi befinder os i netop nu, minder mig om en annonce, som et af de store amerikanske telefonselskaber lancerede sidst i 1960’erne. Annoncen var rettet mod unge familier i det østlige USA, som havde deres forældre og bedsteforældre boende langt mod vest. ”Brug telefonen – det er næsten lige så godt som at være der!“ Selv var jeg ked af det, da min lokale kirkes ledelse besluttede at standse alle aktiviteter for en tid. Jeg holder af at være en del af det fællesskab, der opstår, når man fysisk samles omkring studiet af Guds Ord eller lader sig inspirere af en god prædiken. Heldigvis blev der samtidig

NÅR VI IKKE KAN KOMME TIL KIRKEN, SÅ KOMMER KIRKEN TIL OS Coronakrise eller ej – danskerne lever i den elektroniske tidsalder. Synes man, at liturgien i den lokale kirke er blevet for stram, byder andre kirker sig til via streamede gudstjenester. På internettet er det forholdsvis let at finde et kirkeligt miljø, der tiltaler ens personlige smag, og måske endda en præst, der taler med karisma og overbevisning. Mere end 400 danske menigheder streamer under normale forhold deres gudstjenester, så svagelige ældre og andre, der ikke kan eller har lyst til at komme til den fysiske kirke, alligevel kan opleve et kirkeligt fællesskab fra deres egen stue. Jeg har selv fornylig medvirket i en komponeret gudstjeneste på webkirke.dk og modtog dagen efter en hilsen i min mail, der udtrykte: ’Tak for en meget inspirerende og opløftende gudstjeneste i går. Den var lige det, jeg havde brug for!’ Forhåbentlig bliver dørene i vores kirker snart åbnet igen, men indtil da: Du kan sagtens møde Gud online.

13


Håb baner vej til en bedre virkelighed i morgen af Thomas Müller Jeg håber, maden smager godt. Jeg håber på en varm og solrig sommer. Jeg håber, parforholdet holder. Jeg håber ikke, jeg dør. Vi håber hele tiden, og håb er en uundgåelig del af vores hverdag. Men hvad ligger der i dette lille korte ord på tre bogstaver? Laver man en google-søgning, dukker der 3,1 millioner hjemmesider op, der alle vil fortælle dig, hvad håb er. Men lad os nøjes med at citere en af dem: I daglig tale betegner håb den tillidsfulde forventning om noget glædeligt, der vil indtræffe i fremtiden — uden at der foreligger en objektiv sikkerhed.1 Håb er både i det nære og i fremtiden langt ude. Man kan håbe på, at chefen er i godt humør i dag, og man kan håbe på lykke i sin alderdom. Men spørgsmålet, som trænger sig på, er jo, hvorfra kommer håbet, og giver det i det hele taget mening at håbe? Er det bare en illusion? Er det en fornægtelse af virkeligheden? Da Sundhedsstyrelsen begyndte at skrive om vaccinen mod COVID-19, ændrede de farvepaletten i deres kommunikation. Nu skulle informationen om vaccinen iklædes den grønne farve og følge talemåden, at ”håbet er lysegrønt“. Det ligger i de fleste menneskers natur

14

at bevare optimismen, at finde det positive i situationen. Jeg forestiller mig, den lysegrønne farve skal sende tankerne ud i naturen i foråret, hvor livet spirer op af den tilsyneladende døde jord, og den grønne skovbund vælder frem. Livet er fyldt med håb. For mig personligt har håb ikke kun været en urealistisk længsel efter noget bedre, men et grundvilkår i livet at jeg tror, der er noget mere og noget bedre i vente, end den hverdag jeg i dag oplever med uretfærdighed, ligegyldighed, sygdom og død. Jo flere gange man har oplevet et håb blive opfyldt, des større bliver tilliden til, at håbet i fremtiden ikke blot er en uvirkelig drøm. Sådan har jeg det, når jeg tænker på fremtiden. Det er meget håbefuldt, og jeg bygger håbet på den kristentro, jeg har. Jeg kan ikke få verden til at hænge sammen på anden måde, end at der må være noget guddommeligt bag, og hvis det er tilfældet, må der være en mening, og det giver mig håb at søge efter den mening. Jeg lader mig inspirere af bibeltekster, der beskriver håbet. Jesus beskriver ofte Gudsriget i sin undervisning, og i Johannesevangeliet 14 gør han det meget tydeligt, at der er et bedre rige i vente:


”JJeres hjeertee må å ikke forfærd dess! Tro o på å Gu ud, og tro på mig! I min n fad derrs hus er deer mang ge bolig ger; … nå år jeg er gået borrt og g ha ar gjort en pla ads redee forr jerr, ko ommer jeg igeen og tagerr jer til mig g , for at også I ska al væree, hvo or jeeg err.“

Ligeledes beskriver de sidste to kapitler i Bibelen et håb om en bedre virkelighed. Denne bedre virkelighed er blevet til, fordi Gud har iscenesat en løsning. Hebræerbrevet 6,19 omtaler håb som ”et anker for sjælen“. Det er et holdepunkt, noget vi kan klynge os til, når livet er svært. Videre i samme tekst skriver forfatteren mere om håbet. Det er ikke et tomt håb, men det ”rækker ind bag forhænget“, som er et billede fra det Gamle Testamentes helligdom, hvor Guds tilstedeværelse var ”bag forhænget“ i den allerhelligste del af templet. For jøder var det en virkelighed både med ild og røg. Hele Hebræerbrevet er en beskrivelse af Jesus som vores præst, der har påtaget sig ansvaret for vores skyld, og dermed frikender

os, så vi kan leve et liv med håb og mening. Med den vished at en anden har påtaget sig ansvaret, kan jeg leve mit liv i dag med håb og en forvisning om, at lige meget hvad der sker mig her, så ændrer det ikke ved, at der venter mig noget bedre. Det håb giver mig mening og en ro i hverdagen, som jeg klynger mig til, når jeg bliver urolig, usikker eller fortvivlet. Det er en usikker verden, vi lever i, og vi kender ikke fremtiden og ved slet ikke, hvor længe vi skal leve med pandemien, men håbet om noget bedre indeholder en utrolig kraft til at komme videre og gribe fat i en ny dag i morgen med optimisme og begejstring. Jeg indledte med, at ”håb betegner den tillidsfulde forventning om noget glædeligt, der vil indtræffe i fremtiden.“ For mig betyder det, at håbet ikke alene er lysegrønt, men er blevet til en fast overbevisning om, at det smertefulde og onde, vi oplever i dag, vil i fremtiden blive overvundet, og der er noget bedre i vente for dig og mig. Det håber jeg på. Det tror jeg på.

1 denstoredanske.lex.dk/håb

15


Styrk dit immunforsvar Du kan minimere din sygdomsrisiko betydeligt! SPIS SUNDT – En kost bestående af rigeligt med frugt og grøntsager styrker immunforsvaret. Eksempler på gode immunforsvars-boostere: Citrusfrugter, bær, rød peberfrugt, kiwi, broccoli, hvidløg, ingefær, gurkemeje, nødder og kerner. Undgå sukker! MOTION – Regelmæssig motion er godt for hele kroppen, og også for ens generelle velbefindende. Motion påvirker kroppens modstandskraft, hvorfor folk, der motionerer jævnligt, bliver mindre syge. SØVN – En god nattesøvn er vigtig, for at kroppens immunforsvar skal være optimeret. Sover du for lidt, vil immunforsvaret være svækket, og du bliver lettere syg. Anbefalet antal timer nattesøvn: Børn 10-14 timer, teenagere 9-11 timer, voksne 7-9 timer. VAND – En god væskebalance er vigtig for de mange forskellige processer, der foregår i kroppen. Det involverer også immunforsvaret. Den bedste væske er rent vand. Sukkerholdige eller alkoholholdige drikke vil påvirke immunforsvaret negativt og føre til et svækket forsvar. SOL – Koncentrationen af hvide blodlegemer stiger med soleksponering, og de spiller en nøglerolle i bekæmpelse af sygdomme og forsvarer kroppen mod infektion. Derfor er moderat soleksponering nyttigt for dit immunforsvar. MÅDEHOLD – Praktiser mådehold. Spis sundt og i passende mængde. Undgå for meget overarbejde. Få nok hvile. Mange mennesker kæmper også med stress, alkohol, rygning eller koffein, som sænker og undertrykker immunforsvaret. FRISK LUFT – Gå ud og indånd den rene og friske luft. Forskning viser, at frisk luft er et naturligt desinfektionsmiddel. Sørger vi for at få frisk luft hver dag, kan vi mindske risikoen for mange psykiske sygdomme, og vi er med til at styrke vores immunforsvar og forbedre vores indlæringsevne. TILLID – At stole på Gud giver dig ikke kun åndelig og mental fred, men videnskaben studerer nu troens positive virkninger på fysisk heling og sygdom. Tro og tillid formindsker stress og giver velvære til hele mennesket.