Adventnyt nr. 1, februar 2021

Page 1

Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad · nr. 1 · februar 2021

Mission på Grønland

FOTO: ELSEBETH BUTENKO

Læs uddrag af Elsebeth Butenkos dagbog fra hendes grønlandsrejse s. 23


Adventnyt nr. 1 februar 2021

Syvende Dags Adventistkirken Concordiavej 16 C 2850 Nærum

Afdelinger Dorte Thyregod Svendsen, tlf. 4010 9264 (SABUS)

Tlf. 4558 7777 info@adventist.dk adventist.dk

David Henriksen, tlf. 2611 4026 (Spejder)

INDHOLD

Anne-May Müller, tlf. 4558 7789 (Familie, Børn)

03 Leder

Åbningstider: Man-tors kl. 10-16

Bjørn Espen Holtse, tlf. 2986 6829 (Teen)

08 Indkaldelse til Adventistkirkens

Formand Thomas Müller, tlf. 4558 7771

Bjørn Ottesen, tlf. 9117 7692 (Prædikanter, Mission og evangelisme)

Næstformand Lasse Bech, tlf. 4558 7772 (Religionsfrihed)

Henrik Jørgensen, tlf. 5060 7615 (K-skolen, Sabbatsskole, Skole)

12 Den innovative Gud

Jan-Gunnar Wold, tlf. 4092 1032 (Medie & kommunikation)

16 Innovation – mission?

Bank: 0890 0001069302 MobilePay: 45 084

Økonomichef Kristinn Odinsson, tlf. 4558 7773 (Kristen forvaltning, Dansk Bogforlag)

Lisbeth Nielsen, tlf. 5126 0224 (Women’s Ministries) Milan Pavlovic, tlf. 2442 2275 (AHA)

04 Landet på kryds og tværs generalforsamling 10 Unionens sider: Vækstgrupper 14 Gud opfandt det først 18 Sabbatsskolens supplerende bibelstudiemateriale 21 Hvordan redder man verden midt i en global krise? ADRAnyt: Tag-ud-sider

Institutioner og foreninger med tilknytning til Adventistkirken Dansk Bogforlag Tlf. 4558 7792 Concordiavej 16 2850 Nærum danskbogforlag.dk Foreningen for Danske Adventistseniorer Formand: Lehnart Falk, tlf. 2829 3044 falklehnart@outlook.dk HappyHand Adventistkirkens genbrug Bestyrelsesformand: Lise Westing lise.westing@gmail.com HASDA Vejlefjordskolen · 8721 Daugård hasda.dk · hasda@adventist.dk Arkivleder: Preben Jalving, tlf. 2386 6514 Himmerlandsgården Tlf. 9858 1121 Als Oddevej 71 Helberskov · 9560 Hadsund himmerlandsgaarden.dk Korrespondanceskolen Tlf. 4558 7770 Concordiavej 16 2850 Nærum kskolen.dk · info@kskolen.dk Bank: 0890 0001069965

ADRA Danmark Tlf. 4558 7700 Concordiavej 16 2850 Nærum adra.dk · info@adra.dk Generalsekretær: Jens Vesterager, tlf. 4558 7702 Plejecenter Solbakken Tlf. 8911 1300 Frederiksborg Allé 23 8920 Randers NV solbakken.randers.dk Leder: Claus Mester Christensen Plejecenter Søndervang Tlf. 5676 1600 Rådhusvej 1 · 4640 Faxe sondervang.dk sondervang@sondervang.dk Leder: Niclas Fuglø Vejlefjordskolen Tlf. 7589 5202 8721 Daugård vejlefjordskolen.dk info@vejlefjordskolen.dk Rektor: Kay Flinker, tlf. 7641 3132

TIENDE: Har du spørgsmål angående fradragsmuligheder, kontakt Lise Rechter, 4558 7794. TESTAMENTE: Det er vigtigt, at man i tide tager beslutning omkring sine økonomiske og arvemæssige forhold. Et dødsfald kan få stor betydning for de efterladte. Er der ingen lovmæssige arvinger og ikke oprettet noget testamente, går arven til staten. Kontakt Kristinn Odinsson, 4558 7773, hvis du overvejer eller ønsker hjælp til at oprette et testamente, hvor du tilgodeser Adventistkirken.

23 Af grønlandsmissionærernes dagbog 28 Vejlefjordskolen – også en grundskole 30 SABUS Tanker fra en førerbunker Repræsentantskabsmøde 2020 Interview med Anne-May Müller 34 Seniorsiderne Mod et bedre 2021 Isolationens velsignelse Hvordan skal vi så leve? 38 Lykønskninger 39 Arrangementer og annoncer 40 Mindeord 42 Arrangementer og annoncer 43 Kollekt og kalender 44 Bagsideklummen: Et åndeligt hus og åndelig frugt

Forsidefoto: Elsebeth Butenkos fotoarkiv rummer mange smukke billeder fra den storslåede grønlandske natur.


[03]

– innovativt år?

TEKST

NÅR DU LÆSER disse linjer, har vi for længst pas-

Holger Daugaard Redaktør for Adventnyt

seret nytår og er kommet ind i et håbefuldt nyt år. Jeg tror, de fleste er glade for at have lagt 2020 bag sig – året med den største verdensomspændende pandemi i nyere tid. Det var året, hvor verden gik i stå, men hvor der til gengæld var tid til eftertanke. Nu ser vi fremad og glæder os over, at dygtige og flittige forskere på rekordtid har udviklet vacciner, der forhåbentlig kan sikre, at vi igen kan være sammen uden restriktioner.

I Danmark er vi kendt for at være gode til at tænke innovativt, dvs. kunne tænke nyt og kunne omsætte det i praksis. Det er ikke noget, vi danskere bare kan bryste os af. Den Gud, som har skabt alt, er ophavet til al innovation. Når vi mennesker har evnen til at tænke nyt, er det fordi denne evne er nedlagt i os fra Skaberens hånd. I dette nummer af Adventnyt har vi valgt at bringe nogle artikler med fokus på den innovative Gud.

Gud er den ultimative Innovator – han Et nyt år bringer altid noget nyt med sig. Somme tider kan vi forudse dette nye, men oftest kan vi ikke. Somme tider arbejder vi bevidst med nye tiltag, til andre tider kommer de bare tilfældigt. Når forskere i månedsvis har arbejdet på vacciner mod coronavirus, er det et eksempel på bevidst innovation. Men i mange tilfælde opstår nytænkning ved tilfældige opdagelser. Det gælder for eksempel opdagelsen af penicillinet, som siden har reddet rigtig mange menneskeliv. Noget helt nyt i dette første nummer af Adventnyt i 2021 er et nyhedsbrev fra ADRA. Fremover vil de 4 midterste sider af bladet indeholde et sådant nyhedsbrev, forhåbentlig til gavn og glæde for alle med interesse i ADRAs arbejde.

Adventnyt Redaktør Holger Daugaard, 2532 6053 adventnyt@adventist.dk Grafi sk opsætning Bente Skov Schledermann Tryk PR Off set, Fredericia

har udtænkt løsninger, hvor vi mennesker ikke ser dem. Det gælder skaberværket, hvorfra vi ofte kan lade os inspirere til nye opfindelser og teknikker, som en af artiklerne i dette nummer handler om. Det gælder historien, hvor Gud på mange måder har grebet ind. Og det gælder frem for alt i forhold til vores frelse, hvor Guddommen fandt en ultimativ løsning i Jesus Kristus. Ingen andre kunne have udtænkt en frelsesplan som den, den treenige Gud udtænkte. Og ingen anden end Guddommen selv kunne gennemføre den. Tak Gud for dette! Rigtig godt nytår til alle!

Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad Oplag: 2.000 stk. Læs Adventnyt online: adventist.dk/adventnyt Adventnyt på lyd (CD) Kontakt Margit Wærn, 4558 7792 margit.waern@adventist.dk

Adresseændringer: Meldes til Unionskontoret info@adventist.dk Abonnementspriser (medlemmer): Danmark, Grønland og Færøerne: Gratis Øvrige udland: Kr. 300,-

Kommende Adventnyt: Nr. 2 2021, udkommer 6. april Deadline for materiale: 1. marts Nr. 3 2021, udkommer 7. juni Deadline for materiale: 26. april

LEDER · Adventnyt nr.1 februar 2021

Nytår


[04]

Landet på kryds & tværs

Julekoncerter på Vejlefjord Tekst og foto: Holger Daugaard

VEJLEFJORDKIRKEN ER VELSIGNET med at have et stort kirkerum, der giver mulighed for at afholde arrangementer med passende coronaafstand. Der-

for var det muligt for os at afholde ikke mindre end to julekoncerter op til jul. Den første løb af stablen 26. november som en adventskoncert, og her medvirkede Carsten Thomsen med Kor 4 samt flere solister. Vi var meget spændt på, om der overhovedet ville komme nogen tilhørere, men vi blev glædeligt overrasket, da omkring 35 personer dukkede op. Kirken kan rumme omkring 100 personer, når corona-restriktionerne overholdes. Tilhørerne oplevede en dejlig lille koncert med en række af de kendte korsange og endvidere fine

solonumre fra flere af menighedens medlemmer og gæster. Den anden julekoncert blev afholdt 12. december og var skolens traditionelle koncert med Vejlefjordskolens kor og solister. Desværre kunne man ikke indbyde forældre og venner med denne gang, men skolens egne elever og medarbejdere sad på bænkeraderne og fik endnu en gang lov at opleve de unge menneskers begejstring og juleglæde. Man havde valgt at streame koncerten, så mange af skolens venner så med hjemme i deres egne stuer. Efterfølgende hørte vi fra folk, der havde set koncerten eller dele af den flere steder rundt om i verden.

Julesang og julegaveprojekt i Aarhus Tekst: Tenna Harlund Gamborg, Pernille Rasmussen / Foto: Pernille Rasmussen

Adventnyt nr. 1 februar 2021

DEN ÅRLIGE JULEKONCERT i Aarhus Adventistkirke fandt sted den 12. december kl. 11.00. I coronaens skygge blev det dog til en julegudstjeneste i stedet for en julekoncert og knap så stort slået op i forhold til gæster og medvirkende som oprindelig planlagt. Kirkens unge havde pyntet kirken, og vores børnekor gjorde en smuk entré med lys og sang. Det er vores håb, at vi til næste år kan lave en koncert med hele udtrækket af kor, ensembler, gæster og middag. Vi holder fast i alt det gode, der kom ud af forberedelserne og ser frem mod nye projekter i 2021.

Julegaveprojektet Børnebibelklubben tog initiativ til et julegaveprojekt til støtte for Midtjyllands Krisecenter, som tilbyder ophold

og sikkerhed til voldsramte kvinder og deres børn. Der blev indsamlet næsten 7.000 kr., som blev brugt til julegaver til børnene, økonomisk støtte til mødrene samt båludsty r til centeret, som ofte laver udendørs aktiviteter med børnene. Tak til de mange, der har bidraget med penge eller gaver til børnene. Når jeg ser tilbage, tænker jeg, at Gud ledte os til det sted, hvor der var mest brug for det, selvom vi ikke selv havde tænkt os at vælge et sted, der lå så langt væk. Det er første gang, jeg har været involveret i et sådant projekt, og det kan helt klart anbefales. Men uanset hvilke projekter vi er i gang med rundt omkring, så lad os bede Gud om at lede os til de mennesker, der netop nu har mest brug for det. Det gjorde Gud for os.


[05]

Landet på kryds & tværs

Adventnyt nr. 1 februar 2021

Støttekoncert til fordel for ADRA Tekst: Anne-May Müller / Foto: Emil Gungaard

LØRDAG AFTEN DEN 19. december kl.

19.30 holdt Cafékirken deres årlige støttekoncert til fordel for ADRA Danmark. Heldigvis havde vi allerede i efteråret indset, at det ikke kunne blive som det plejer, så derfor var alt rykket over på en live-udsendelse. Det betød, at endnu flere kunne få glæde af koncerten, og det betød, at vi fi k samlet mere end det dobbelte ind i forhold til, hvad vi plejer. Koncerten indbragte 36.700 kroner, som sikrer, at 32 sydsudanesiske børn kan gå i skole i et år. Tak til alle jer, der gav! En stor tak til Rungsted Gospelkor, Rasmus H. Thomsen, Anja Akselbo, Signe & Kasper Dreyer, Carina Ottesen, Robert Fisher og Cafékirkens Lovsangsband, der alle stillede gratis op for at støtte den gode sag – og for at få

tilhørerne i den helt rigtige julestemning. Og uden et stærkt hold af teknikere havde det aldrig lykkedes, og vi er så taknemmelige for, at alt klappede, og internettet igen blev vores redning til at få en god løsning i en corona-tid. Støttekoncerten kan iøvrigt stadig

ses på cafekirken.dk, hvis man kan tåle lidt julestemning i februar måned!

Vi deler god VIDEN Tekst og foto: Erik Marcussen, naturfaglærer og præst

GOD VIDEN ER noget, vi alle ønsker os.

God videnskab indkredser emnerne noget, og hvis vi tager tro med, så bliver det rigtig spændende. Her i Danmark er den kristne tro en del af vores kultur. Sådan vil vi gerne have, at det skal blive ved med at være. Desværre er dele af videnskaben med til at ødelægge vores bibelske tro på, at der er en skabende Gud bag det hele, en designer, en livgiver. Derfor er det vigtigt, at vi snakker sammen om tro og videnskab. Det kan

man gøre på mange måder. I efteråret 2020 havde en lille gruppe nogle virtuelle møder på ZOOM, hvor lærere fra Vejlefjordskolen stod for undervisningen. Her i 2021 vil vi prøve Facebooks Messenger Rooms af, fordi den er gratis og uden tidsbegrænsning. Lad os mødes den sidste torsdag i februar, marts og april kl. 20.00-21.00. Vi kommer til at dele viden om biologi, geografi, fysik og kemi i relation til troen på Skaberen og Syndfloden. Tilmeld dig ved at sende en mailbe-

sked til: info@godviden.dk Du vil få en bekræftelse på din tilmelding. På selve mødedagen får du tilsendt et link til det virtuelle mødested. Gå ind på domænet godviden.dk og se allerede nu nogle af de emner, vi kommer til at snakke om. Gå ind på facebook.com og tilmeld dig gruppen ”God VIDEN“. Vi ses på nettet!


[06]

Landet på kryds & tværs

Besøg i Vejle Adventistkirke to forskellige grupper i slutningen af oktober og begyndelsen af november sidste år. Det første besøg fandt sted den 27. oktober, hvor elever fra 10. klasse på Grejsdalens Efterskoles linje om tro, kom for at se vores

en musikalsk byvandring i Vejle, der fører folk til koncerter på forskellige

Tekst og foto: Eduardo Folster

VEJLE MENIGHED HAR haft besøg af

kalder for Locumskoncerter. Det er

lokationer, hvor de så kan lære et nyt kirke og snakke med os. Deres lærer sagde, at det var en frivillig opgave. Så det var superdejligt, at der kom 11 elever med mange gode, begavede og udfordrende spørgsmål. Det er inspirerende at se teenagere og unge mennesker, der vælger at vide mere om tro, Gud og religion. De havde lavet en liste med 15 spørgsmål, som vi havde fået i forvejen. Deres lærer fortalte, at der var én, der havde sagt: ”Vi finder jo på flere, når vi er der!“ Og det gjorde de! Det var ikke svært at få en time til at gå sammen med dem. Onsdag aften den 4. november fi k vi et andet besøg. Vejle Kommune og Engelsholm Højskoles kor valgte Vejle Adventistkirke som et af de steder, hvor de arrangerede det, kommunen

sted at kende, få nogle kunstneriske overraskelser samt lækker mad. Ham, der lavede mad til koncerten ved Vejle Adventistkirke, sagde, at han ikke vidste, hvilken slags mad adventister spiser. Så han undersøgte det og lærte, at vi går op i at spise sundt og minimere kødindtag. Derfor lavede han nogle dejlige veganske sandwich til koncerten. Vi fi k mulighed for at åbne vores kirkebygning for nogle nysgerrige mennesker, der havde spørgsmål om, hvad vi gør og står for som menighed. Derudover fortalte Peter Larsen historien om Adventistkirken i Danmark. Det var skønt at få disse to besøg. Vi fulgte selvfølgelig retningslinjerne omkring COVID-19. På trods af restriktionerne er vi Gud taknemmelige for de to besøg, vi fi k.

Da bumletoget holdt stille – en lignelse Tekst: Tenna Harlund Gamborg

DER VAR ENGANG en lille menighed.

Adventnyt nr. 1 februar 2021

Man var blevet magelig og kørte så at sige med bumletog. Toget kørte så langsomt, at folk steg af undervejs, for det var lige så hurtigt at gå selv. Der kom ingen nye ombord. Toget kørte i ring, man så den samme udsigt, som man plejede. Der var intet nyt under solen. Farten tog mere og mere af, og til sidst holdt toget helt stille på en perron. Der var på det tidspunkt ingen leder af menigheden. Alle stod forvirrede ud af toget og gik rådvilde rundt på perronen. Hvad skulle man tage sig til? Hvordan skulle man komme videre? Det virkede ikke, som om det gamle tog kunne

komme op i fart igen, så det ville nok ikke hjælpe at fy re op i det. Da det så allermest sort ud, var der nogle, der fornemmede en svag lyd, en brummen i det fjerne. En følte på skinnerne og mærkede bevægelse – den var god nok. Et andet tog var på vej. Folk så glade op og spejdede efter det nye tog, der skulle komme og tage dem med videre. Lige der, hvor sporene slog et knæk, kom det nyeste og mest moderne lyntog susende ind på perronen. Der blev ringet med klokken og givet tegn til ombordstigning. Alle tog deres bagage og steg ombord. Hænder blev rakt ud, og folk blev hjulpet op af trinene.

Ingen blev ladt tilbage på den ensomme perron. Sekundet efter, at alle var ombord, satte toget i gang. Landskabet susede forbi vinduerne. På et tidspunkt sænkedes farten – én hoppede ud og skubbede til sporskiftet, så toget kunne komme ud af den sædvanlige rundfart. Kiggede man nærmere efter, kunne man se, at det var menighedens nye præst, der var trukket i arbejdstøjet og spillede rollen som lokofører. Han var fløjet ind fra det store udland og havde store ideer med derudefra. Det var dejligt at se nye landskaber: bjerge og dale, søer og hav kørte man forbi. Der var også en del stillinger, der


[07]

Landet på kryds & tværs

ikke på kortet. Og hvad var det for no-

bjerg. Der var lige plads til toget. Da to-

en post, ja nogle fi k flere og var glade for det. På et tidspunkt havde nogle tændt for radioen for at lytte til radioavisen. En stemme tonede advarende ud fra radioen og ned igennem alle togvognene. Det var en myndig stemme fra regeringen, der annoncerede, at toget var på vej mod Corona-bjerget, og at der var mange forholdsregler at tage i den forbindelse, så ingen kom til skade. Corona-bjerget? Det fandtes slet

get med at komme til skade? Folk stirrede på hinanden. Sty rede man direkte mod et bjerg? Sporene ville vel ikke stoppe ved bjerget? Eller endnu værre – ville toget køre ind i bjerget og blive knust? Man håbede på en vej rundt om bjerget eller eventuelt henover, selv om det nok ikke var muligt. Da man kom nærmere, kunne man ikke se nogen vej uden om bjerget, men til gengæld var der en lille tunnel, der gik igennem det frygtede

get var kommet ind i tunnelen, kunne man heldigvis fornemme, at der var lys for enden af tunnelen, så alle kunne ånde lettet op. Udsigten var ikke den samme som før, og man havde ikke det samme naturlige lys, men måtte klare sig med kunstigt lys. Til gengæld vidste alle, at de ville sætte så meget mere pris på den storslåede udsigt, når man engang var kommet ud på den anden side og bjerget lå bag dem.

Vores oplysningspligt! Tekst og foto: Henning Pedersen

NÅR MAN SOM adventist ligger inde

med sandheder fra Bibelen, som den almindelige oplyste kristne verden ikke kender til, ja, så har man jo oplysningspligt. Pligt til at fortælle andre mennesker, hvad de ikke vidste før om Bibelens budskaber. Vi må hver især give os tid til at sætte os ind i tingene, og er fundamentet godt, så kan vi gå ud og bringe det videre til andre. Andre mennesker må også have en god chance for at sætte sig ordentligt ind i de sandheder, som vi som adventister kommer med. Det kræver bøn på sine ydmyge knæ for Gud, men det kræver også studium. Vi formidler adventsandhederne på flere forskellige måder. Jeg kan fortælle om min egen missionsvirksomhed som et eksempel. I flere år har jeg gået op og ned ad Strøget i København og tilbudt bogen Den store Strid til folk. Det gør jeg stadigvæk, men dengang var der mange mennesker, som slet ikke ønskede at læse, eller de havde for travlt med deres forretninger, så de ikke kunne tage stilling til en hel bog.

Derfor blev der udviklet en lille folder som en slags tegneserie, der på en enkel måde anbefaler Jesus som Hjælper, Frelser og Ven. Kom til mig-traktaten blev uddelt i flere år, indtil en person spontant ønskede mig ”god søndag“. Men det er ikke den sandhedsforståelse, adventfolket ønsker at give omverdenen, her er sabbatshelligholdelsen en vigtig del af gudstilbedelsen. Således blev traktaten Husk sabbatsdagen udviklet, som forklarer nødvendigheden af at holde sabbat. Overskrifterne på begge disse traktater er en bibeltekst, og når jeg så siger ”Husk sabbatsdagen“ til folk og rækker denne traktat ud, så er det faktisk et bibelcitat, der formidles. Men dette er ikke alt, hvad vi som adventfolk gemmer på af skjulte sandheder. En anden del er, at Jesus nu står i den himmelske helligdom og beder for vores sag i forhold til dommen. Således blev der udviklet en tredje traktat med fokus på, hvad Jesus gør for os her og nu, og hvad vi som mennesker kan bruge dette til. Et tema som jeg finder stor glæde i at undervise i over for modtagelige unge og andre religiøst

interesserede mennesker, man møder på gaden. I forbindelse med allehelgenstiden om efteråret blev den fjerde og hidtil seneste traktat udviklet, med undervisning om de dødes tilstand. Det var mig meget magtpåliggende at tale imod sjælevandring, fordi det er så infiltreret i medier og samfund, uden at det kan mærkes tydeligt. Folk tager venligt og imødekommende imod alle fire traktater, blot jeg sørger for at præsentere dem på en ærlig og åbenlys måde, så det er til at se, hvad de går ud på. Det er vigtigt, at du selv finder DIN måde at drive mission på! Måske kan du udvikle et lille doktrinært skrift, som jeg har gjort, eller også kan du gå med Bibelen i hånden på gader og veje og læse op af skriftsteder. Men jeg anbefaler dig stærkt at undervise andre i adventbudskabets knapt så synlige bibelsandheder, for ellers går folk rundt i uvidenhed.

Adventnyt nr. 1 februar 2021

skulle besættes i toget, så alle fi k hver


[8]

Indkaldelse til

Ordinær generalforsamling Unionsbestyrelsen for Syvende Dags Adventistkirken i Danmark indkalder til ordinær generalforsamling den 22. og 23. juli på Vejlefjordskolen. Retningslinjer omkring valg af delegerede bliver udsendt til menighedssekretærerne. Det store udvalg indkaldes til møde den 21. juli kl. 19.00 i Vejlefjordkirken. Generalforsamlingen åbnes den 22. juli kl. 10.00 i Vejlefjordskolens hal og forventes afsluttet den 23. juli kl. 17.00. Dagsorden vil følge vedtægterne og blive udsendt til delegerede med sagspapirerne. Til denne generalforsamling er der desværre kun adgang for de delegerede. Alle andre kan følge med på online streaming.

Adventnyt nr. 1 februar 2021

Vedtægtsudvalget arbejder med ændringsforslag til de nuværende vedtægter frem til generalforsamlingen. Har du ændringsforslag til vedtægterne, send dem til lasse.bech@adventist.dk med henblik på behandling. Deadline er 1. marts 2021.


[9]

SIDSTE ÅR BLEV årsmødet på Himmerlandsgården

aflyst, og generalforsamlingen blev udsat. Dengang forestillede de fleste af os nok, at pandemien ville være overstået, når vi nåede til 2021. Generalkonferensens generalforsamling på verdensplan blev udskudt fra 2020 til 2021, og i januar er den endnu engang udsat til 2022. Den Transeuropæiske Divisions vintermøder måtte i 2020 gennemføres virtuelt. Mange af Adventistkirkens unioner og konferenser rundt om i verden har på samme måde som her enten måttet udskyde deres generalforsamlinger eller afholde dem virtuelt. Hen over efteråret er pandemien taget til i mange europæiske lande. Gennem november og december har den ramt Danmark voldsomt, og restriktionerne er blevet strammet og forlænget ad flere omgange. Samtidig begyndte vaccinationsprogrammet i slutningen af december, og det giver håb om, at samfundet kan blive normaliseret igen. Myndighedernes bedste bud er, at alle danskere kan være vaccineret i slutningen af juni – det er dog altid usikkert med den slags planer. Allerede i begyndelsen af december måtte Unionsbesty relsen træffe den beslutning, at det ikke ville være hensigtsmæssigt at sætte de omfattende forberedelser i gang for at planlægge et årsmøde på Himmerlandsgården – med de betydelige udgifter, det indebærer for Unionen – blot for med en rimelig sandsynlighed at skulle aflyse igen. Derimod finder Unionsbesty relsen det vigtigt, at vi får gennemført en generalforsamling. Vi er allerede på kant med vedtægterne, idet der skulle have været afholdt en ordinær generalforsamling i 2020. Da vedtægterne blev udformet, havde man ikke tænkt på en global pandemi med nedlukning af samfundet. Det er blevet klart, at vi bør tilføje en paragraf i vedtægterne, der beskriver, hvornår en udsættelse kan komme på tale i fremtiden.

Det er besty relsens hensigt, at der gennemføres en generalforsamling for menighedernes delegerede i sommer. Vi planlægger at kunne gennemføre generalforsamlingen fysisk. Kun hvis situationen og myndighedernes retningslinjer til juli fortsat skulle forhindre, at de delegerede kan samles på én fysisk lokation, vil vi overveje enten en alternativ virtuel mødeform eller i værste fald endnu en udsættelse. Vi ser mange fordele ved at afholde generalforsamlingen på Vejlefjordskolen. Vi forestiller os, at det kan foregå i sportshallen. Der vil være mange inden for en rimelig radius, der kan køre hjem og overnatte, og andre har måske familie eller bekendte i området, de kan overnatte hos. Der er flere nærliggende campingpladser, som nogle måske ville overveje at benytte. Endelig vil der være mulighed for at leje værelser på skolen, som fortrinsvis kan anvendes af delegerede, der kommer langvejs fra. Nærmere informationer om overnatningsmuligheder og forplejning vil blive sendt ud til de delegerede så snart, det er muligt. Vi er opmærksomme på, at der måske kan være nogle, der finder tidspunktet ubelejligt midt i ferien. Vi har måttet se på mange hensyn, herunder Vejlefjordskolens udlejningskalender og sommerens mange arrangementer i SABUS-regi. Hvis vi afholder generalforsamlingen på arbejdsdage, vil mange ikke kunne deltage. Hvis vi lægger den i ferien, vil mange have rejseplaner. Vi kender ikke udviklingen for smitten, men forestiller os, at mange endnu ikke har lagt de store planer om udlandsrejser med den uvished, der på nuværende tidspunkt er forbundet med dette. Vi mener, at dette var den bedste løsning, vi kunne finde, når vi så på de muligheder, der var. Lasse Bech, konstitueret næstformand

Adventnyt nr. 1 februar 2021

Årsmødet er aflyst Generalforsamlingen gennemføres til juli


[10]

Unionens sider

Kært barn har mange navne. For mig er ordet vækstgruppe en term, der oser af potentiale og liv, og minder mig om de små æggebakker, børnene kom hjem med fra børnehaven med nysået karse i. I løbet af et par dage spirede det grønt, og vi havde

o

.c

Adventnyt nr. 1 februar 2021

om

dejlig karse på æggemadderne.

i

o St

ck

ph

ot


[11]

Unionens sider

TEKST: Thomas Müller, formand for Adventistkirken

VÆKSTGRUPPER INDGÅR I Unionsbestyrelsens strategiplan for den kommende periode. I sidste Adventnyt tegnede jeg et billede af et levende menighedscenter som supplement til vores eksisterende traditionelle kirker. I den anden ende af skalaen (størrelsesmæssigt) finder du vækstgrupper, som er bestyrelsens forsøg på at betegne en mindre gruppe, der samles for at lade Guds ord spire og vokse iblandt dem og deres nære omgangskreds. I den kommende periode ønsker vi at opmuntre til vækstgrupper rundt omkring og er i fuld gang med at tilvejebringe ressourcer, der ikke kræver den store teologiske uddannelse at bruge. Lige nu er vi ved at lægge sidste hånd på bogen At følge Jesus, som i 50 små afsnit opdelt som et bibelstudium tager dig igennem Jesu liv i Det Nye Testamente og viser, hvordan han udfordrede sine efterfølgere til at indlede og udleve det nye Guds rige allerede nu.

Vækstgrupper i menigheder Vækstgrupper kan dannes i eksisterende menigheder. En håndfuld personer eller familier kan gå sammen og bestemme sig for at mødes fx de næste 6 onsdage til fælles aftensmad efterfulgt

af en samtale om troen og livet, gerne med udgangspunktet i den nye bog At følge Jesus. Ønskescenariet ville være at se flere vækstgrupper i samme menighed.

I små menigheder En vækstgruppe kan også være betegnelsen for nogle af vores mindste menigheder, der ønsker at forny sig og genfinde glæden ved at læse i Bibelen sammen. Altså er det ikke formen eller for den sags skyld navnet på gruppen, der er afgørende, men valget om at bruge tid sammen i et åndeligt fællesskab, som udvikler medlemmer og giver plads til nye, som endnu ikke er en del af fællesskabet.

Helt nye områder Men en vækstgruppe kan også opstå i et område, hvor vi endnu ikke har en menighed. Det kan være, du har familie, kolleger eller naboer, som du vil invitere hjem for at begynde en vækstgruppe hjemme hos dig. Men vi ønsker også at opmuntre enkeltpersoner, par eller familier til at danne vækstgrupper i særlige geografiske områder. Det kan være i Danmark, men vi har også Grønland og Færøerne på radaren, hvor vi gerne så personer, der var villige til at slå sig ned for nogle år med det formål at søge arbejde og samtidig være

ansvarlige for at bygge en vækstgruppe op. Det er altså visionen de kommende år at se vækstgrupper spire op – ikke bare indenfor Danmarks grænser, men indenfor hele kongeriget. Som sagt er vi i fuld gang med at udvikle ressourcer til at hjælpe disse grupper, men forudsætningen for, at vækstgrupper spirer og slår rod, er, at nogen griber visionen. Unionsbestyrelsen tror, at vækstgrupper er et af de nye initiativer, som vil resultere i åndelig vækst hos medlemmer, en fornyet begejstring for troen og fremfor alt en hjælp til at gøre troen levende og nærværende i hverdagen.

Når vi har begejstrede medlemmer, smitter det, og vi tror, Gud vil velsigne vækstgrupper med nye mennesker i fællesskabet, som ønsker at lære det evige evangelium at kende.

Fra ledelsen kan vi lægge rammerne, opmuntre, tegne visionen og vise, hvordan vækstgrupper passer ind i kirkens mission, men det er fra græsrødderne, grupperne må opstå og spire frem. Lad gerne tanken modnes.

Adventnyt nr. 1 februar 2021

grupper


[12] Adventnyt nr. 1 februar 2021

Det var fantastisk. Det var spændende. Det var spektakulært. Engle så til i ærefrygt, da Gud skabte verden: ”Ved Herrens ord blev himlen skabt, hele dens mangfoldighed ved et pust fra hans mund … For han talte, og det skete, han befalede, og det stod der“ (Sl 33,6-9).

DEN

innovative GUD GUD, VORES SKABER, bragte universet

TEKST Ted N.C. Wilson er Adventistkirkens verdensleder. Artiklen er oversat fra Adventist World 9/2020 med forfatterens og magasinets tilladelse. Foto: iStockphoto

til eksistens og skabte verden ved sin tale. Men hans hænder rørte jorden, og ”da formede Gud Herren mennesket af jord“ i hans billede (1 Mos 2,7). Gud er ikke kun Skaberen, men også den ultimative Innovator. Innovation er per definition ’udvikling af en ny idé, og dens realisering i praksis’.1 At være innovativ er at være kreativ, at være i stand til at tænke ud af boksen. Det var det, der var nødvendigt for at redde menneskeheden, da vi faldt i fjendens hænder. Fjenden var sikker på, at han havde sejret, da Adam og Eva bukkede under for hans onde fristelse. Han var sikker på, at menneskeheden altid ville være fanget i hans onde greb. Men længe før – i uendelig visdom og fremsynethed – udviklede Fader,

Søn og Helligånd en innovativ plan for at redde verden (se Zak 6,13). Den plan blev til virkelighed, da Adam under guddommelig instruktion skar halsen over på det første offerlam, der pegede hen mod den kommende frelser.

INNOVATIVE METODER Gennem historien har Gud hele tiden brugt innovative metoder til at udføre sine formål. Da jorden blev oversvømmet med ugudelighed, bad Gud – i stedet for at ødelægge hele menneskeheden – Noa om at bygge en ark. Det var aldrig set før. Formålet var at frelse alle, der ville, fra den kommende syndflod. Da ugudeligheden begyndte at øges igen, greb Gud endnu engang ind – denne gang ved at skabe flere sprog, hvilket fi k folk til at sprede sig over hele jorden.


[13]

For at sikre, at Guds frelsesplan

ikke af køds vilje, ikke af mands vilje,

fra en andens tanker. Men man skal gå

ville kunne blive udført, lovede han

men af Gud“ (vers 12,13). Gennem den nye fødsel, der tilbydes via Guds innovative plan, lover Gud at give os magt til at blive Guds børn. Fantastisk! Før Jesus steg op til himlen, lovede han sine disciple Helligåndens gave og lovede kraft til, at de skulle være vidner ”i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende“ (ApG 1,8). Da denne gave blev modtaget, vendte Kristi tilhængere verden på hovedet (ApG 17,6).

efter, hvad Herrens Ånd leder en til.

Abraham, at han ville oprette en nation gennem ham, selv om han var ”så godt som død“ (Hebr 11,12). Da Abraham og Sara besluttede selv at ”innovere“ uden om Guds plan, var resultaterne katastrofale, men da Gud fi k lov til at arbejde, lykkedes det. Da ni af Jakobs sønner, fyldt med had og jalousi, solgte deres yngre bror Josef som slave, viste Guds innovative plan, at det, der i første omgang var ondt, blev vendt til noget godt (se 1 Mos 50,20). Senere, da en ny Farao forsøgte at udslette Guds folk, greb Gud ind gennem et innovativt, men enkelt middel: en baby i en flydende sivkurv. Listen kunne fortsætte: • vand fra en klippe • mure, der smuldrer ved, at man blot marcherer rundt om dem • en kæmpe, der bliver dræbt med en stenslynge • en profet, der bliver fodret af ravne • en militærofficers spedalskhed, der bliver helbredt ved, at han bliver dyppet i en mudret flod • en magtfuld konge, der omvender sig efter syv års vanvid. Disse er blot nogle få af Guds fantastiske måder at arbejde på.

SØGER METODER I DAG Gud arbejder stadig i dag via innovative metoder, nogle gange på spektakulære måder, og andre gange gennem meget enkle metoder: en banken på døren, et ægte smil, en helbredende berøring, et varmt måltid, et omsorgsfuldt budskab, et interessant bibelstudie, en dyb samtale, et lyttende øre.

Guds metoder er ubegrænsede. Den eneste grænse, han har, er vores villighed til at gå – at være hans redskaber til at gøre ”alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt

Så kommer vi til innovationens højdepunkt: en baby, placeret i en ydmyg krybbe og meget senere nagles til et kors for at redde den menneskelige race, der ikke ville kendes ved ham. ”Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham“ (Joh 1,11). Men heldigvis fortsætter passagen: ”Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn: de er ikke født af blod,

se, jeg er med jer alle dage indtil

det, som jeg har befalet jer. Og verdens ende“ (Matt 28,19-20). Når vi søger at finde forskellige effektive måder at nå ud til folk på, er det opmuntrende at bemærke dette råd fra Ellen White: ”Man skal ikke arbejde for, at alt, hvad der kommer fra ens egne tanker, er helt forskelligt fra det, der kommer

at præsentere troen på, der vil interessere og appellere til forskellige ty per af mennesker.“ 2 ”Nogle kæmper for at skabe noget originalt. Dette kan sætte dem i stor fare. De producerer noget nyt, der ikke er i overensstemmelse med Guds ord, og de har ikke dømmekraft til at se den skade, der forårsages af deres ambition om at udmærke sig med nye og specielle ideer. Således kommer fejl til at fremstå for dem som sandhed, og de præsenterer det som vidunderligt nyt lys, når det i virkeligheden er en nyskabelse, der gør udsagnet ’Så siger Herren’ til skamme.“ ”Lad alle være under stærk indflydelse af Guds Hellige Ånd. Ved Helligåndens ledelse kan man bruge de samme udtryk, der anvendes af andre kolleger. Man bør ikke gøre en indsats for at gøre dette eller hint, men lade sindet blive påvirket af Helligånden. Der er én ting, alle bør gøre: ’stræbe efter at fastholde Åndens enhed med fredens bånd’ (Ef 4,3].“ 3 Evnen til at skabe, at innovere, er en vidunderlig gave, som Gud har givet os mennesker. Den illustrerer, hvad det vil sige at være ”skabt i Guds billede“.

Når denne smukke gave overlades til Helligåndens vejledning, er der ingen grænse for, hvad Gud kan og vil gøre gennem sin kirke i disse sidste dage af jordens historie.

1 Denstoredanske.lex.dk 2 Ellen G. White, The Publishing Ministry (Hagerstown, Md.: Review and Herald Publ. Assn. 1983), s. 100. 3 Ibid. s. 102.

Adventnyt nr. 1 februar 2021

INNOVATIONENS HØJDEPUNKT

Dermed vil der være forskellige måder


[14]

opfandt det først Naturen er et skat-

SOM ADVENTISTER TROR vi, at Gud

kammer for kreative

skabte verden og alt levende. Det giver os den fordel, at vi kan målrette vores beundring over skaberværket. Når vi møder fantastiske skabninger eller indretninger i naturen, kan vi sende beundringen videre op til ham, der udtænkte det og skabte det. Det var også det, David gjorde for mange år siden: ”Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt, underfulde er dine gerninger, jeg ved det fuldt ud!“ (Sl 139,14). Naturen er som et puslespil, hvor vi ikke kender det fulde, detaljerede motiv. Forestil dig, at hver puslespilsbrik repræsenterer et selvstændigt lille puslespil. Hver gang en ny brik i det lille puslespil bliver lagt på plads, ser vi nogle nye detaljer, som vi ikke har set eller kendt tidligere. Men lige så snart vi har lagt det lille puslespil færdigt, ved vi, at det kun er en del af et større puslespil, som langt fra er færdigt. Og de fleste forskere har for længst erkendt, at det store puslespil nok aldrig bliver færdigt – der vil til stadighed være detaljer, som vi ikke kender til. Det fortæller mig om

løsninger. Den Skaber, der står bag, er virkelig genial! Det er der flere og flere, der indser.

Adventnyt nr. 1 februar 2021

TEKST Holger Daugaard Foto: iStockphoto

en skaber, der er uendelig meget større og mere indsigtsfuld, end vi er. Og det fylder mig med en enorm beundring for den innovative ingeniør, der står bag skaberværket. Det er vi adventister ikke alene om. En af dansk forsknings store personligheder, professor emeritus Jørn Dyerberg, er i dag pensioneret, men har i mange år forsket i ernæringsstudier og biokemiske processer, og det er ham, der opdagede betydningen af omega-3fedtsyrer for sundheden. Efter at have været tilhænger af darwinismen tidligere, bekender han åbent i et interview i Kristeligt Dagblad for nylig: ”En skabende intelligens er mere sandsynlig end tilfældig udvikling.“1 Livet er simpelt hen så komplekst, at vi bare må erkende, at der står en fantastisk skaber bag.

Ikke bare beundring Men vi behøver ikke nøjes med at beundre skaberen. Naturen er en kæmpestor idébank, som vi kan hente inspiration fra. Allerede Leonardo da Vinci lod


[15] Adventnyt nr. 1 februar 2021

”Vi kan lære af Skaberen, og vi kan se op til ham og beundre ham, men ‘så højt som himlen er over jorden, er mine veje højt over jeres veje og mine planer over jeres planer’ (Es 55,9).“

sig i 1500-tallet inspirere af fuglenes flyveevne, da han designede en flyvemaskine. Menneskets ældgamle drøm om at kunne flyve blev dog først opfyldt mange år senere, da brødrene Wright i 1903 gennemførte historiens første bemandede flyvning. Siden den tid har vi i stigende omfang hentet inspiration og ideer fra naturen, og i de sidste få årtier er der ligefrem opstået en selvstændig videnskabsdisciplin, der systematisk aflurer naturen dens geniale indretninger – og gør dem efter. Man kalder disciplinen for bionik, og det betyder bogstaveligt ”efterligning af naturen“. Et af de bedst kendte eksempler på en efterligning af naturen er det såkaldte velcroluk. Med velcro kan to flader sammensættes ved, at den ene side, der har små kroge, føres sammen med den anden side, der er fyldt med små hår. Krogene holder fast i hårene, og derved holdes de to sider sammen. Velcro blev skabt af en schweizisk ingeniør ved navn George de Mestral, der i 1941 vandrede rundt i Alperne, hvor ’behårede bolde’ fra burreplanter blev ved med at klæbe sig til hans hund og hans uldbukser. Vi kender nok alle sammen til burrer. Mestral tænkte, at det måtte kunne bruges i andre sammenhænge, og i 1955 tog han patent på opfindelsen, der i dag er vidt udbredt bl.a. som alternativ til snørebånd i sko. Men det var i virkeligheden ikke ham, der opfandt den – han kopierede bare det, han fandt i naturens skatkammer.

Andre eksempler Velcro er bare et enkelt eksempel på opfindelser, der er inspireret af naturens geniale indretninger. I virkeligheden bestiller vi mennesker næsten ikke andet end at kopiere Skaberens kreative løsninger. Tænk bare på: • Termostaten – den fandtes hos termitterne, længe før mennesket fandt på den • Radaren – bierne har en retningssans, der har været til, siden de blev skabt • Kameraer – bare dårlige efterligninger af menneskeøjet • Ubåde – inspiration fra fiskene • Helikoptere – anvender teknikken fra guldsmede og kolibrier • Varmesøgende missiler – der findes insekter, der kan finde deres bytte på samme måde. Ikke alle efterligningerne er blevet anvendt til gode formål, men de er i alle tilfælde mere eller mindre vellykkede kopier af Skaberens værk.

at have en helbredende eller lindrende effekt på sygdomme. Et af de ældste er nok salicylsyre, der findes i pilebark og var kendt som smertelindrende middel for mindst 2.500 år siden, hvor lægekunstens far, Hippokrates, beskriver stoffets virkning mod smerter og feber. Men tusindvis af andre stoffer er kommet til siden, og igen kan vi kun sende en tak til vores skaber, fordi han ikke bare overlod os til ondskab og smerte, men også sørgede for lindring – ikke bare åndeligt set via frelsen i Jesus – men også rent fysisk. Dermed ikke være sagt, at alle sygdomme kan helbredes med naturens egne midler – det vil være for vidt at drage en sådan konklusion. Som menneskehed kæmper vi med syndens konsekvenser, og det er ikke dem alle, vi bare kan ”helbrede“. Og selv om vores skaber har nedlagt geniale løsninger på mange problemer i naturens indretninger, må vi også erkende, at vi er skabninger. Vi kan lære af Skaberen, og vi kan se op til ham og beundre ham, men ”så højt som himlen er over jorden er mine veje højt over jeres veje og mine planer over jeres planer“ (Es 55,9).

Medicinsk forskning Et andet felt, hvor vi gennem århundreder har lært at bruge naturen, er via de mange aktive stoffer, der har vist sig

1 Interview i Kristeligt Dagblad, 3. december 2020.


[16]

En missionsrejse til en fjern destination, et år for Herren i Adventistkirken eller indspilning af lovsang. Mission ses i mange former og farver, men hvad er mission helt præcist, og hvordan omtales det i Bibelen? Og hvad betyder det at være kaldet af Gud? Dette er spørgsmål, som jeg forsøger at besvare i nedenstående tekst, hvor jeg deler nogle af mine personlige tanker og erfaringer med mission og det at være kaldet af Gud.

INDEN JEG BEGYNDER at uddybe ovenstående, vil jeg kort præsentere mig selv. Jeg hedder Rasmus Hauvre og er i skrivende stund 18 år gammel. Til hverdag går jeg på Morsø Gymnasium, hvor jeg er begyndt i 3.g i august samtidig med, at jeg spiller en masse håndbold. Udover at gå i gymnasiet og spille håndbold har jeg også været med til at starte Embracing Media og Embracing Church op. Embracing Media er – for jer, der ikke kender det – et kristent mediecenter, hvor vi producerer forskelligt digitalt indhold til diverse platforme, mens Embracing Church er en ny kirkeplantning, som vi også er i gang med at etablere. Under opstarten af disse projekter har jeg naturligvis gjort mig en masse forskellige tanker om projektet: Hvad man kan formå gennem medieproduktion i forhold til mission og at være kaldet af Gud til at gøre noget. Og hvad er egentlig mission?

Adventnyt nr. 1 februar 2021

”Kristen mission, et organiseret forsøg på udbredelse af kristendommen til anderledes troende.“ 1 TEKST: Rasmus Hauvre går i 3.g på Morsø Gymnasium og interesserer sig for mission, bl.a. gennem mediearbejde.

Så enkelt kan det siges ifølge Wikipedia, men hvordan overføres det til vores hverdag?

Jeg kan nogle gange føle, at der er en opfattelse af, at mission er at rejse langt væk for at vandre gennem en ørken eller en jungle, for efter 3 måneders hård rejse at nå frem til en gruppe uciviliserede mennesker og omvende dem til at tro på Gud. Men definitionen siger, at det blot er et organiseret – altså planlagt – forsøg på at udbrede kristendommen. Derfor kan mission være langt mere lavpraktisk og noget, som man kan gøre hver dag. Det kan være, at du har planlagt, at du skal dele nogle bøger ud på gågaden. Det kan være, at du planlægger og producerer videoer til Facebook, eller måske planlægger du et besøg på det lokale plejehjem. Alt dette er mission i forskellige former, såvel som en missionsrejse til Afrika eller Sydamerika er det. Når vi ved, hvad mission er, kan vi begynde at se på, hvorfor det er vigtigt. Hvis vi kigger på de første menigheder, stod de med en kæmpe opgave, for som der står i Matthæusevangeliet 28,1920, sagde Jesus inden sin himmelfart følgende: ”Gå derfor ud og gør alle folkeslagene til mine disciple. Døb dem til at tilhøre Faderen, Sønnen og Helligånden, og lær dem at adlyde alt, hvad jeg har befalet jer.“


[17]

Derfor var menighederne nødsaget til at gå ud blandt folk og forkynde Guds ord. Vi kan læse om, hvordan dette førte til omvendelser, voksende menigheder og nye kirkeplantninger, der spirede frem som epicentre for bølger af missionsarbejde, der blev udført rundt om dem. Dette missionsarbejde banede altså vejen for nye menigheder og kristendommens udvikling og overlevelse. Netop derfor er mission så utrolig vigtigt, også for os i dag.

For mission er det, der skal hjælpe nye mennesker til Gud, så de kan omvendes og blive en del af det fællesskab, som vi har i Jesus.

Jeg kan ikke missionere! Undskyldninger og ubeslutsomhed sætter ofte en stopper for missionsarbejde. Undskyldninger for, hvorfor man ikke er egnet, og hvordan man ikke har noget at bidrage med. Men som der står i Romerbrevet 12,6-8, har vi alle fået hver vores gave, som vi kan og bør bruge til Guds ære. Der står også, at vi ikke alle har fået de samme gaver, men at Gud har givet os forskelligt. Måske er din gave ikke, at du skal på ørkenvandring i 3 måneder og missionere langt hjemmefra, men der står, at vi alle har fået en gave. Det kan være, at du kan lave et kursus i vegetarisk madlavning og starte samtaler om tro ad den vej. Er du kreativ og god til at designe, så kan det være, at du kan designe tøj, der giver anledning til en snak

om tro. Eller måske kan du undervise børnene i børnesabbatskolen eller på anden vis bidrage til kirkens funktion som en del af missionsarbejdet. For dette er vel formålet med en organiseret kirke? Alt, der skal til for at missionere, er altså at finde ens gudgivne gaver og bruge dem til at opfylde ens kald fra Gud.

Er jeg kaldet af Gud? I Bibelen ser vi, at alle er kaldet af Gud til at missionere, eksempelvis i Matthæusevangeliet 28,19-20, hvor Gud kalder os til at omvende hele verden. Men man snakker tit om at være personligt kaldet af Gud til noget, og hvad betyder det så? Det er et begreb, som jeg aldrig helt har kunnet fatte, for hvordan kalder Gud en til noget? Men for et års tid siden havde jeg en samtale om Embracing Media, hvor jeg blev spurgt ind til mit kald til at starte Embracing Media. Og jeg kan huske, at jeg tænkte:

”Kald! Det er da ikke noget kald, det er da bare noget, som jeg har lyst til!“ Efterfølgende har jeg tænkt på det og tror, at det netop er dét, der er et kald. En inderlig, dybfølt lyst til at vise Guds kærlighed gennem de gaver, som Han har givet til en. Det er ikke bare en interesse, som vi har så mange af, der kommer og går, men en vedvarende lyst eller interesse, der ikke kan underkues af andre. Som Paulus beskriver det i brevet til Filipperne 3,13-14, er det, man er kaldet til, ikke nødvendigvis en destination, men en rejse. En rejse fyldt med udvikling af personlighed og tro, og uanset hvor skræmmende det end ser ud, så tror jeg, at det altid kan betale sig at følge Guds kald. 1 da.wikipedia.org/wiki/Kristen_mission

Adventnyt nr. 1 februar 2021

”Men dette ene gør jeg: Jeg glemmer, hvad der ligger bagude, og strækker mig frem mod det, der ligger forude; jeg jager mod målet, efter sejrsprisen, som Gud fra himlen kalder os til i Kristus Jesus“ Fil 3,13-14


[18]

Sabbatsskolens supplerende studiemateriale med europæisk baggrund Som en del danske adventister nok har opdaget, valgte Den Danske Union for et par år siden at begynde at oversætte og udgive de tyske bibellektier som supplement til standardudgaven fra Generalkonferensen. Henrik Jørgensen, leder af sabbatsskoleafdelingen, forklarer:

Bibel studie

OVERSAT FRA TYSK

- Ideen med at oversætte den

Jette og Christian Christiansen,

tyske udgave af bibelstudiemate-

begge tyskkyndige pensionere-

rialet kom, efter at flere med-

de lærere fra Vejlefjordskolen,

lemmer havde givet udtryk for et

blev anmodet om at påtage

behov for en mere frisk og åben tilgang til bibelstudierne. Vi erfarede, at tyskerne lavede deres eget studiemateriale udover at

sig oversættelsesarbejdet. Vi har valgt at stille dem nogle spørgsmål om dette arbejde.

oversætte den amerikanske standardudgave. I den tyske tilgang til studierne er der generelt færre

Fortæl lidt om jeres baggrund for at kunne påtage jer opgaven?

bibeltekster og kommentarer og mere plads til personlig og åben refleksion over, hvad teksten Adventnyt nr. 1 februar 2021

egentlig siger. Og den tilgang ville vi gerne opmuntre til i vores bibelstudie.

Tekst & foto: Holger Daugaard

- Med baggrund i den tyske adventisme, (som jo beklageligvis hører til i en anden division), har vi sat stor pris på, at man i Tyskland har haft mod, energi og ressourcer til at udarbejde en mere europæisk udgave af de ugentlige bibelstudier. Det begyndte i øvrigt for cirka 30 år siden. Og da vi begge i høj grad interesserer os for såvel sprog som teologi, og helt naturligt på grund af vores opvækst i Sydslesvig er privilegeret ved at have fået to ”modersmål“

foræret, var det svært at sige nej til den spændende opgave. Udover at I har jeres gode baggrund for at oversætte fra tysk, har I da gjort jer tanker om, hvorfor vi bør have en alternativ version til den amerikanske – og i givet fald hvilken? - Det er jo et spørgsmål om smag og behag og ikke mindst traditioner. Men når man som vi kommer ”udefra“, altså ikke er vokset op med den for mange adventister gængse og traditionsrige sabbatsskole, kunne den forekomme noget belærende. Man kom ”i skole“, havde forhåbentlig læst på ”lektien“, og så skulle ”lærerne“ hjælpe en med at forstå, hvordan tingene hænger sammen. Det skinnede tit meget tydeligt igennem, hvad det ”rigtige“, eller i det mindste det bedste svar ville være. Den form for ”belæring“ eller ”oplæring“ kan være hensigtsmæssig i nogle sammenhænge,


[19]

men åbne spørgsmål vil sandsynligvis medføre en større grad af selvstændig stillingtagen og et personligt ansvar for egne meninger. Dette var nok oprindeligt et af motiverne for at være med til at udarbejde en udgave med mere åbne spørgsmål – stadig med udgangspunkt i samme emne eller bog fra Bibelen og de samme, om end færre, skriftsteder. Vi har været med til to møder med den gruppe af tyske teologer og præster, der udarbejder bibelstudiehæfterne.

Gruppen består af 13 skribenter plus yderligere sagkyndige og repræsentanter fra forlaget og kommunikations- og layout-afdelingerne. En af de sagkyndige er fra Divisionen. Der kan siges meget om deres måde at arbejde på. Her skal blot nævnes, at det for os har været særdeles inspirerende og afføder stor respekt at få indblik i det.

Man forsøger at formidle indholdet, så det sættes i perspektiv til den for brugeren relevante

De har store krav til sig selv,

dagligdag.

såvel fagligt som sprogligt, og på, at deres oplæg er et reelt alternativ, et supplement, og

Det er derfor også en klar fordel, at arbejdet kan udføres på forholdsvis kort tid, så aktuelle begivenheder og forhold kan inddrages.

ikke et modstykke/en konkurrent til de gængse studier.

Hvor udbredt er den tyske udgave i hjemlandet?

Hvordan arbejder I med lektierne? Beskriv hvordan I går frem. - Der er selvfølgelig en deadline for hvert kvartal, men reelt har vi cirka otte uger til at oversætte de 13 lektier i studiehæftet. I den periode må vi lægge meget andet til side, fordi arbejdet fylder meget. Vi fordeler ugerne mellem os og danner os et overblik over emnet og teksterne. Derefter arbejder vi videre hver for sig, først med en foreløbig oversættelse, hvorved man finder ud af, hvor der ligger vanskeligheder og udfordringer gemt. Og uden at ville trætte Adventnyts læsere, så er der altså mange udfordringer, hvad man måske ikke skulle tro, for ”teksten skal da bare oversættes, og det kan vel ikke være så svært?“ Det tyske sprog indeholder muligheder og fines-

Adventnyt nr. 1 februar 2021

de er meget opmærksomme

I Tyskland benyttes verdensudgaven og den europæiske udgave af hhv. 60% og 40% af abonnenterne. Begge oversættelser udgives som hæfte.


[20]

ser, som vi ikke har på samme måde på dansk. Derfor vil der til vores store frustration tit være udtryk, talemåder, ordspil og lyrik, der ikke kan oversættes tilfredsstillende. Der citeres fra mange kilder, til dels fra forfattere, forskere, teologer, filosoffer og andre, der er mindre kendte her til lands, men som også gør indfaldsvinklerne mere interessante og kan give brugerne en bredere horisont. Tyske hjemmesider, statistikker og salmer forsøger vi at finde pendanter til. Vi har en vis frihed til at formulere den danske tekst. Vi føler os dog meget forpligtede til at oversætte kildecitaterne så tekstnært som muligt, og de er tit på et noget avanceret sprog. Hvordan med de skriftsteder, der henvises til?

Adventnyt nr. 1 februar 2021

- Skriftstederne kan være en udfordring, idet de ikke altid svarer til hinanden i de forskellige oversættelser. Somme tider svarer versangivelserne ikke engang til hinanden, hvilket vi tjekker. Vanskeligheden består især i, at der ud fra en bestemt formulering på tysk arbejdes videre i den efterfølgende tekst, hvilket vi ud fra den danske oversættelse ikke altid kan få frem, da der er brugt andre ord i oversættelsen af grundteksten. Somme tider involverer vi egne græsk- eller hebraiskkyndige teologer. I øvrigt skal man huske, at Tyskland til forskel fra Danmark ikke har en

autoriseret bibeloversættelse. Derfor citeres der fra mange forskellige oversættelser, altid med kildeangivelse, og hvor intet andet er angivet, benyttes Lutherbibelen i revideret udgave fra 2017. Ellen White-citater kan også være svære at gengive i et nutidigt sprog, hvis man skal benytte gængse danske oversættelser. I Tyskland har man i tidens løb udgivet oversættelser i mere nutidigt sprog. Når vi synes, vores oversættelse af en bestemt lektie er værd at vise frem, læser vi den for hinanden. Og, om man tror det eller ej, så afføder dette altid intense samtaler og forslag og meget ofte forbedringer, så den tid er absolut værd at bruge, men det trækker tænder ud! Efter den endelige finpudsning sendes lektien videre til Henrik Jørgensen og korrekturlæser Robert Svendsen, der også er interesseret i at kende den tyske tekst. Da både korrekturlæseren og vi er ret nørdede, hvad sprog angår, har vi tillagt os den praksis at få tilsendt den korrigerede tekst, hvorefter der tit udspinder sig en livlig debat om sproglige finurligheder, til dels med Dansk Sprognævns input, inden det færdige resultat sendes til Henrik, der sender videre til layout-afdeling og trykning. Som læserne vil kunne konkludere, er der et stort arbejde forbundet med oversættelsen af de tyske bibellektier, som på mange måder er anbefalelsesværdige. De fortjener en større udbredelse – ikke som erstatning for standardudgaven, men som et spændende supplement.

Oversættelsen ligger frit tilgængelig sammen med standardudgaven på adventist.dk/bibelstudium


[21]

2020 har budt på omstilling og usikkerhed i mange brancher. I ADRA Danmark betød corona ikke mindre arbejde, selvom nogle indsatser for en stund måtte sættes i bero på grund af nedlukninger verden over. Udfordringerne for verdens fattigste er heller ikke blevet mindre under pandemien.

Hvordan redder man verden midt i en

global krise? I MARTS 2020 ramte Corona os. Danmark lukke-

Foto: ADRA

brødføde deres familier. I Sudan gjorde en massiv nedlukning det umuligt for kvinderne at mødes i spare-låne-grupper, hvor de i fællesskab sparer op til at starte mindre virksomheder, der skal fungere som levebrød.

Hjulpet godt på vej af indsamling Ifølge ADRA Danmarks programchef, Helene Ellemann-Jensen, skulle organisationen pludselig sætte gang i nye projekter med det formål at forebygge Corona samtidig med, at de eksisterende programmer så vidt muligt skulle holdes kørende. ”Tilbage i marts-april 2020 var vi meget udfordrede og usikre på, hvordan året ville forløbe. Mange steder gjorde nedlukningen det svært eller umuligt for vores partnere at udføre arbejdet, hvilket var enormt frustrerende, for vi ved jo, at der hver dag er behov for den støtte, vi giver. Vi var i konstant kontakt med partnerne for at vurdere, hvordan programmerne kunne fortsætte,“ forklarer programchefen. Over hele verden herskede stor og reel frygt for konsekvenserne, hvis Corona fi k godt fat i områder og lande, hvor mange og fattige mennesker lever. ”I ADRA Danmark blev vi omkring påske hjul-

Adventnyt nr. 1 februar 2021

TEKST Signe Lund Christensen, kommunikationschef i ADRA Danmark

de ned, og det samme gjorde store dele af verden. Hvordan agerer man som nødhjælps- og udviklingsorganisation på en pandemi, når organisationen i forvejen hver eneste dag arbejder på at lindre og afhjælpe fattigdom og nød? Corona-krisen har haft enorme globale konsekvenser for verdens fattigste og mest udsatte. Mange steder er hjælpeprogrammer sat i stå som følge af nedlukning, økonomisk usikkerhed, smitterisiko og manglende personale. For eksempel betyder nedlukning af skoler verden over, at børn ikke får den skolegang, som er så afgørende for, at næste generation i verdens fattigste lande selv kan arbejde sig ud af fattigdom. Digital undervisning er ikke en mulighed i samfund, hvor man end ikke har strøm og rindende vand. Andre steder har krisen været en lejlighed for autoritære regimer til at stramme grebet og indskrænke ytrings- og forsamlingsfriheden. Corona er for mange fattige mennesker endnu et problem, som bliver lagt oven i de mange udfordringer, de i forvejen kæmper med. I Yemen er der stadig konflikt og sult. I Etiopien er klimaforandringer og uforudsigelige regn- og tørtider fortsat en udfordring for lokale småbønder, som skal


[22]

Vi, der rejste for ADRA i 2020:

pet på vej af både en flot indsamling til vores corona-projekter og ekstra midler fra Danida til humanitære COVID-indsatser,“ fortæller Helene og fortsætter: ”Mange steder kunne indsatserne laves i sammenhæng med det hjælpearbejde, vi allerede udfører. I Malawi lavede vi for eksempel tv-programmer om at undgå smitte, og andre steder lavede vi hygiejne- og sundhedsoplysning via andre platforme. Ligeledes har vi uddelt forskellige hygiejneprodukter. COVID-19 eller ej – at lære folk om god hygiejne er altid nyttigt.“ En anden udfordring har været medarbejdernes manglende mulighed for at rejse ud og tilse arbejdet sammen med partnerne. I det tidlige efterår blev der dog fra Udenrigsministeriets side åbnet op for at foretage ’strengt nødvendige rejser’, hvorfor ganske få programfolk har været afsted under strikse krav til test, sundhed og sikkerhed. ”Vi rejste ud for fortsat at være en ansvarlig organisation. Vi er nødt til at tilse arbejdet og mødes med de mennesker, vi arbejder med. Men Corona gjorde bestemt ikke noget lettere i 2020 – ej heller for ADRA,“ slutter programchefen. Foran ADRA står fortsat arbejdet med at sikre, at alle mennesker kan leve et værdigt liv. Uden eller på trods af coronasituationen.

Katrine Skamris, økonomichef ”I ADRAs ledelse havde vi kategoriseret min rejse til Syrien i november som ’strengt nødvendig’, idet vi har pligt til at føre tilsyn med, om pengene fra Danida til vores Syrien-projekter bliver korrekt forvaltet. Dernede brugte vi alle maske og sprit ligesom herhjemme, og procedurerne gjorde rejsen en anelse mere bøvlet end normalt, men jeg var ikke begrænset i udførelsen af mit arbejde. Jeg tænkte selvfølgelig over, om turen ville få konsekvenser for familien i form af smitte, men med de påkrævede coronatests før, under og kort efter opholdet i Syrien, var sikkerhedsprocedurerne i top og nervøsitet unødvendig.“ Bjørn Johansen, programkoordinator

Adventnyt nr. 1 februar 2021

”Det var vigtigt, at jeg rejste til ADRAs nye land Tanzania i september ffor at mødes med vores nye samarbejdspartnere partnere, før vi startede projekter op. Før og under turen tænkte jeg over smittefaren. ADRAs rejseforsikring r lovede på forhånd at bistå mig, hvi hvis det blev nødvendigt. Jeg o og mine medrejsende blev testet, og vi bru brugte store mængder sprit og mundbind sam samt holdt social afstand. Mundbindet var hæ hæmmende for tale og mimik i mødet med d de mange mennesker, når man er et nyt ansigt, a men forholdsreglerne var selvfølgelig g ikke til diskussion. Vi opnåede det, vi skulle med besøget.“


ADRA·NYT Kære læser af Adventnyt Du kigger lige nu på et nyt tiltag fra ADRA Danmark. Vi er taknemmelige for, at redaktionen bag Adventnyt har været så imødekommende at gå med på vores idé om et fysisk nyhedsbrev fra ADRA Danmark. Mange mennesker orienterer sig af forskellige årsager ikke via elektroniske nyheder, og dem ønsker vi at imødekomme. I en forsøgsperiode på et år vil du fremover kunne hive fire sider ud af dit Adventnyt, som kun handler om ADRA Danmark og vores arbejde. Indholdet vil være et sammenkog af de historier, vi hver måned sender ud med vores elektroniske nyhedsbrev. Du vil i de fleste tilfælde kunne læse historierne i deres fulde længde på www.adra.dk.

Tak for støtten i 2020 Jeg vil benytte lejligheden til af hjertet at takke alle trofaste støtter af ADRA. Alt vores hjælpearbejde sker på vegne af Adventistkirken – på vegne af jer. TAK til de frivillige, som giver en hånd med ved støtteaktiviteter, og til jer, der støtter vores arbejde med et fast månedligt pengebeløb eller med enkelte bidrag. ADRA Danmarks medlemstal er noget af det, Danida har fokus på, og jeg vil derfor appellere til alle i ADRA’s bagland om at tegne medlemskab på www.adra.dk/medlem Med ønsket om et velsignet år 2021 for os alle!

Med venlig hilsen

Jens Vesterager

Bliv medlem på www.adra.dk/medlem Som medlem af ADRA Danmark er du med til at give udsatte mennesker i fattige lande et værdigt og bedre liv. Dit medlemskab er med til at sikre vores berettigelse som en stor dansk hjælpeorganisation. Et medlemskab koster 200 kr. årligt (under 18 år: 100 kr.).


Køb hus i Uganda ADRA Danmark er kendt for at tilbyde donorer huskøb til udsatte familier i Afrika. Efter 14 års succes i Burundi har vi flyttet projektet til Uganda.

Entreprenør donerer murstensmaskine til ADRA-projekt I september 2020 svarede den 50-årige entreprenør Flemming Schantz ja på en opfordring til at finansiere en murstensmaskine, der skulle hjælpe husbyggeriet i Uganda i gang. Flemming Schantz har selv, siden han var helt ung, levet af at bygge huse. Først som tømrer og senere som den ansvarlige for en hel byggeproces. Entreprenøren kender ovenikøbet typen af murstensmaskine, som han donerede:

Over 120.000 mennesker lever på et stort område i det vestlige Uganda, som staten har udlagt til beboelse for flygtninge. Fremover kan danskere gennem ADRA Danmark donere huse, der bliver bygget her. Du kan købe hele, halve og kvarte huse og vil senere modtage et billede af familien foran boligen, når den er bygget. Med i donationen af huset på to rum hører frugttræer, såsæd, redskaber, toilet, bad og et brændselsbesparende komfur. ’Køb et hus i Uganda’ bygger videre på mange års erfaring i Burundi, hvor danske donorer og Danida siden 2006 har sikret 10.412 udsatte burundiske familier et hjem.

Fokus på særligt udsatte Modtagere af husene i Uganda bliver udvalgt blandt særligt udsatte flygtninge. Mange har voldsomme traumer med i rygsækken, som øger deres behov for et trygt sted at bo.

”Jeg har set den i funktion på en murstensfabrik herhjemme, der eksperimenterer med forskellige typer af byggematerialer,“ fortalte han ADRA’s skribent over en telefonlinje fra sit hjem i Sydvestjylland.

I familie med adventist ”Min mor er adventist, og for en del år siden fortalte hun mig om husbyggeriet i Burundi. Jeg syntes, det lød som et fantastisk projekt. At ADRA tillige er en organisation med kun få udgifter til administration, motiverede mig til at købe huse og nu også murstensmaskinen.“

Hvis du vil høre mere om, hvordan du eller din virksomhed kan støtte ADRA-projekter, er du velkommen til at kontakte Maria Bøg på telefon 4558 7709 eller marbog@adra.dk

Modtag ADRA Danmarks månedlige nyhedsbreve på mail Tilmeld dig ADRAs elektroniske nyhedsbrev på www.adra.dk


ADRA-jubilar kom ind ”udefra“ 66-årige Bjørn Johansen har tjent sin arbejdsplads ADRA Danmark i 20 år. Her følger et ultrakort udpluk af et længere interview. Du ved noget om udviklingsarbejde efter så mange år i branchen. Hvad har været din vigtigste læring? ”Jeg havde selvfølgelig fra start en fornemmelse af at stå over for mange udækkede behov, der handlede om fattigdom, sundhed og oplysning. Min tanke var, at med de rigtige projekter kunne udfordringerne løses relativt hurtigt. Man lærer dog, at problemerne er mere komplekse end som så, og at bæredygtige og dermed vedvarende ændringer tager tid og kræver mange forskellige tiltag.“ I hvor mange lande har du haft ansvar for ADRA-projekter? ”Som programmedarbejder har jeg haft ansvar for vores projekter i Kosovo, Uganda, Sydsudan, Malawi og Burundi. I førstnævnte land deltog vi i genopbygningen af skolerne og arbejdede på at styrke lærernes pædagogiske evner. Snart får jeg ansvar for vores kommende projekter i Tanzania.“ Har branchen ændret sig gennem 20 år? ”Antallet af kriser i verden er steget, og de er blevet længerevarende. Oftest menneskeskabte, men også i stigende grad relateret til klimaforandringer. Der er større pres på landene i det globale Syd på grund af eksplosiv befolkningstilvækst og myndigheder, der ikke kan levere nok job, uddannelse og mad til sine borgerne.“

Har du aldrig overvejet at få stillet en karrieremæssig nysgerrighed i andre hjælpeorganisationer? ”Som medlem af Adventistkirken har det været helt naturligt for mig at arbejde i den organisation, som er udsprunget af kirken, og hvis værdier jeg deler.“

ADRA ERHVERV er sat i søen Nu lancerer vi ADRA ERHVERV for at give danske virksomheder mulighed for at indgå sponsoraftaler med ADRA Danmark. Målgruppen for ADRA ERHVERV er små og mellemstore virksomheder og gerne firmaer ejet af kristne i vores eget bagland – Adventistkirken. Virksomheder kan donere til udvalgte projekter eller indgå sponsoraftaler. Fokus er at skabe gode kontakter, der kommer både virksomhederne og de mennesker, ADRA Danmark hjælper, til gode.

Kontakt Maria Bøg 4558 7700 / marbog@adra.dk for at høre mere.

Tilmeld dig som fast støtte af ADRA’s katastrofefond Hjælp os med at rykke ud med rette hjælp i rette tid: www.adra.dk/katastrofe


”Jeg sparkede til Janteloven til fordel for fattige“ Anette Axelsen har skrevet flere opskriftsbøger med fokus på at genanvende madrester. Indtægten giver hun til ADRA’s arbejde. For 11 år siden blev Anette Axelsens møde med en ADRA Danmark-repræsentant ved et kristent sommerstævne lidt af et vendepunkt. ADRA var til stede for at promovere projektet ’Køb et hus i Burundi’.

Tanzania er nyt partnerland

”På stævnet købte jeg to huse og mærkede en meget stor glæde ved det,“ fortæller den i dag 55-årige århusianer.

I samarbejde med ADRA Tanzania, en lokal NGO ved navn RECODA og et af landets førende landbrugsuniversiteter – Sokone University of Agriculture – har vi netop igangsat et landbrugsprojekt. Arbejdet går ud på at kombinere vores erfaringer med programmet RIPAT og modellen Farmer Market School (FMS).

Spar penge og giv Anette Axelsen fik efterfølgende en idé om at forvandle nogle af Danmarks madspildskroner til livgivende projekter. ”Jeg sparkede til Janteloven, da jeg vovede at producere bagebøger som et indsamlingsprojekt. Der kommer flere penge i husholdningskassen, når vi genanvender gode madrester. Udover at det gavner miljøet og kommende generationer, er der penge at spare, som man så kan overveje at give til hjælpeprojekter,“ siger bagebogsforfatteren.

Udgivelser: Kreativt genbrug i boller, rugbrød og tærter (2015); Pulpmad med mindre kød eller vegetariske samt glutenfrie forslag (2016); Glutenfri pulpkager (2020).

Tanzania er nu med i gruppen af lande, hvor ADRA Danmark bl.a. styrker fattige bønders levebrød.

RIPAT (Rural Initiative for Participatory Agricultural Transformation) går kort fortalt ud på at undervise småbønder i de mest effektive landbrugsmetoder, som de så lærer fra sig til naboer og nabolandsbyer. Vigtig viden og færdigheder skal på bæredygtig vis brede sig som ringe i vandet. Farmer Market School-tilgangen er udviklet af tidligere ADRA-medarbejder Christian Sørensen, der fortsat hjælper med at forfine den. FMS handler om at give småbønder en forståelse for markedet, så de kender efterspørgslen og indretter udbuddet af deres afgrøder derefter. Projektet bliver finansieret af Danida og en dansk privat donor.

Bliv fast støtte af ADRA Danmark Med et fast månedligt bidrag er du med til at give vores arbejde et solidt fundament, og på den måde hjælper du mennesker, hvor behovet er størst: www.adra.dk/stoet


[23] Adventnyt nr. 1 februar 2021

dagbog Af grønlandsmissionærernes

Elsebeth Butenko var missionærbarn på Grønland i 1956-1963. Dette har sat dybe rødder i hende og i de senere år skabt et stort ønske og en længsel efter at bringe adventbudskabet til Grønland gennem litteraturarbejdet, idet vi som kirke ikke har været til stede i over 20 år. Der er rigtig mange interessante beretninger om Elsebeths arbejde TEKST & FOTO Elsebeth Butenko. Udsnit valgt og redigeret af Holger Daugaard

på Grønland. Vi bringer her nogle udsnit fra hendes dagbog, så vi alle kan blive opmuntret – hvordan Gud virker og rører ved menneskers hjerter. Han ser det enkelte menneskes behov.


[24]

12/10 2020 ”ÅH, DEN BOG vil jeg gerne have!“ Det var den fl inke tolk fra hospitalet, jeg havde

mødt sidste år, og som ivrigt havde hjulpet mig med at dele bogen Vejen til Kristus (herefter VTK) ud blandt patienter. Det var en gensidig gensynsglæde, da vi pludselig og uventet stod overfor hinanden igen. Han er en ivrig gideonit og deler Det Nye Testamente ud. Han fortalte, at hans ven, der har læst Bibelen 40 gange, læste i Akiuunnersuaq, den grønlandske udgave af bogen Den Store Strid (herefter DSS) og var grebet af det, han læste. Nu var denne kære tolk selv ivrig efter at få fat i bogen. Han fi k adskillige grønlandske udgaver af begge bøger, som han vil give til patienter på sygehuset. Han sagde, at der er patienter fra Upernavik i Nordgrønland, som han bl.a. vil give bøger til. Han er bare en sand missionær! Jeg takker Gud! Vi aftalte at holde kontakten, og han vil sige til, når han har brug for flere bøger at give videre. Tony (Elsebeths mand) kom til en grønlandsk tolk, som kender John Pedersen (tidligere præst på Grønland) meget godt. John har holdt kontakten med ham og sender ham stadig litteratur. Denne tolk skulle oprindelig have nyoversat den gamle grønlandske udgave af DSS, men han har været igennem nogle svære år. Han har mistet sin kone og stået alene med flere børn og selv kæmpet med alvorlig sygdom. Han var så glad for at møde Tony, der kom til hans lejlighed. ”Kom indenfor!“ Han tog med glæde imod bøgerne til sig selv og sine døtre.

15/10 2020 Jeg kom til en grønlandsk familie, og sønnen tog imod DSS, men så kom faderen ud og ville høre, hvor jeg kom fra. Jeg tænkte, at han måske var imod sønnens valg. Da han hørte, at jeg var fra Adventistkirken, var det OK. De tog imod bøgerne, og jeg gik videre til de næste huse. Pludselig hører jeg nogen kalde på mig. Det var faderen, der stod ude på trappen og kaldte mig tilbage. Han ville høre mere om, hvem ’vi’ er. Nu kunne han huske min far: ”Jeg mødte ham i Aasiaat for mange år siden.“ Han blev ved at snakke og ville gerne, jeg skulle skrive i den bog, de havde fået, hvor jeg kunne kontaktes.

Adventnyt nr. 1 februar 2021

Tony kom til en grønlandsk middelklassemand, der boede alene: ”Jeg har en boggave til dig!“ Men manden sagde: ”Jeg er slet ikke interesseret!“ Tony fortalte, at han kom fra Adventistkirken og ønskede ham iøvrigt en god aften. ”Adventistkirken?“ spurgte manden. ”Hvor ligger jeres kirke?“ Tony svarede: ”Der hvor Nuuk kunstmuseum er, men vi er der ikke mere. Men vi prøver at komme rundt med bøger og etablere os igen.“ Manden spurgte videre: ”Hvor kommer Adventistkirken fra, og hvad tror de på?“ Tony forklarede, at vi er protestanter – lige fra Martin Luther, som begyndte den protestantiske kirke, og til Hans Tausen. Og så kom protestantismen også til Grønland. Tony forklarede ham, at han kunne få alle svarene i Den Store Strid, en bog, som er helt gratis. Vil du have den på grønlandsk eller dansk? Han svarede: ”Jeg tager dem begge to, både på grønlandsk og dansk.“ Det var en overraskelse. Helligåndens arbejde! Først var manden jo slet ikke interesseret.


[25]

døren, da hun kunne se mig gennem ruden i døren. Hun råbte til mig, at jeg aldrig skulle komme igen! Jeg gik videre, men standsede og bad en stille bøn for denne kvinde. På vej op ad trappen til nabohuset kom den vrede kvinde ud på sin terrasse. Jeg råbte til hende, at jeg kom fra Adventistkirken. Hun lyste op, og vi fi k en hyggelig snak om den gamle Adventistkirke og Skodsborgklinikken. Nårh, sagde hun lettet og tog imod alle bøgerne, både den grønlandske og danske udgave af DSS, til sig selv og til sin danske mand, og desuden børnebogen til børnebørnene. Gud er vidunderlig!

16/10 2020 En dame inviterede mig indenfor. Det kom lidt bag på mig, men hun var meget insisterende, at jeg skulle komme indenfor. ”Lige et øjeblik,“ sagde hun, og så kom hun med et gammelt familiebillede. ”Vi har boet ved siden af hinanden som børn,“ fortalte hun. Utroligt at hun kunne genkende mig efter alle de år! Hun kunne fortælle nogle sjove ting fra dengang. Som barn kunne hun kun snakke og forstå grønlandsk, og jeg kunne kun dansk – så det har sikkert været interessant, hvordan leg og snak foregik! Hun fortalte, at hun ikke måtte komme hen i vores kirke til søndagsskole. Hendes bedstefar var kateket (grønlandsk hjælpepræst), og det var hos bedsteforældrene, hun voksede op. Jeg glæder mig over, at hun tog imod DSS, og jeg måtte love at komme igen. Tony kom til en ung grønlænder og forklarede sit ærinde. Han spurgte, hvilken bog manden ville have – grønlandsk eller dansk? Så vendte den unge mand sig om mod en anden mand, en 50-årig færing. Da han så bøgerne, var han slet ikke interesseret, men så sagde manden: ”Vi kan have bøn sammen!“ Det havde Tony selvfølgelig intet imod. Han spurgte om, hvilket trossamfund manden tilhørte, og det viste sig, at han var fra Pinsekirken. Tony fortsatte: ”Det er fint, vi er begge protestanter. Jeg kommer fra Adventkirken, og begge stammer fra Martin Luther og den protestantiske reformation.“ Manden fortalte nu, at han havde gået i søndagsskole i Adventistkirken, og han inviterede Tony indenfor og sagde: ”Vi er brødre i troen, og jeg tager alle jeres bøger.“ De ønskede hinanden Guds velsignelse.

19/10 2020 I dag kontaktede jeg lederen af fængselsanstalten. Han huskede fra sidste år, at de modtog VTK til de indsatte. Jo, vi var velkomne til at aflevere DSS til fængslet. Jeg fi k oplyst, hvor mange der er

Adventnyt nr. 1 februar 2021

En grønlandsk kvinde, der bor tæt på den tidligere Adventistkirke, ville ikke åbne


[26]

indsat, og så tog de imod 2 kasser grønlandske udgaver af DDS og nogle danske eksemplarer. I receptionen sagde vagten, at de indsatte altid er glade for at få den slags bøger. I et af husene for de hjemløse tog lederen med tak imod DSS til alle de hjemløse og henviste os til det andet sted i byen for hjemløse, hvor man også med taknemlighed tog imod bøgerne.

20/10 2020 En meget venlig grønlandsk kvinde, jeg besøgte, huskede søndagsskolen i Adventistkirken fra sin barndom. Hun snakkede om lysbillederne og de fi lm, der blev vist. Hun ville gerne invitere mig sammen med andre veninder fra den tid. Hun tog med glæde imod bøgerne.

22/10 2020 En kvinde skulle til at lukke døren, da hun så mig med bøgerne, men da hun hørte, at jeg havde forbindelse til Skodsborgklinikken, blev døren åbnet helt. Hun smilede og sagde: ”Min søster har arbejdet på klinikken – den bog vil jeg gerne have!“ Hun omfavnede mig spontant i glæde over at vide, at jeg havde forbindelse til Adventistmissionen, der engang var her i Nuuk. Vi holdt bøn sammen i døråbningen og talte om, at vi snart skal mødes hjemme i Himmelen. Der er en ‘frugt’ gemt blandt folket – en sæd er blevet sået igennem de mange år fra trofaste adventistmissionærer via kirken og klinikkens arbejde, og den giver nu frugt – mange tager med glæde imod bøgerne! Bed for dem.

22/10 2020

Adventnyt nr. 1 februar 2021

En mor sagde afgjort nej til at få DSS, men hendes dreng tog den ud af min hånd. Moderen blev overrasket, men accepterede og fortalte, at de allerede havde fået børnebogen. En mand sagde til mig, da jeg havde fortalt ham om DSS: ”Et Jehovas Vidne kan også tage imod en bog!“ Jeg blev overrasket over, at han så tog imod bogen. Han fortalte, at han havde haft besøg af Jehovas Vidner i 1985, og han havde aldrig haft besøg fra andre kirkesamfund i alle årene siden. Han havde flere spørgsmål, også angående de 10 bud. Det blev en meget velsignet samtale. En mand, der tænker dybt og som vil læse bogen DSS. En ung mand åbnede døren: ”Jo, vi har fået bogen, og vi er i gang med at læse den!“


[27]

Tony rejste – jeg bliver lidt endnu Den 27. oktober rejste Tony tilbage til Danmark. To rigt velsignede måneder fi k vi lov at have sammen i arbejdet heroppe. Jeg er meget taknemlig for Unionens støtte i dette arbejde, og at Tony kunne få tjenestefri i 2 måneder til at arbejde heroppe. Det har gjort en kæmpe forskel at være to om arbejdet, og størsteparten af arbejdet er blevet gjort! Gud har velsignet os så meget. En uforglemmelig tid.

14/12 2020 Der er gået lang tid siden sidst. Dagene har været utrolig travle. Efter planen skulle jeg være rejst tilbage til Danmark 3. december, men da der stadig er mange bøger tilbage, rejser jeg nu videre til Sisimiut, der ligger nord for Nuuk. Planlagt hjemrejse 1. februar. I går modtag jeg langt om længe svar på min ansøgning fra oktober måned til Landsbiblioteket i Nuuk. Et positivt svar! De beder om at få 85 stk. af den grønlandske udgave af Vejen til Kristus, 85 stk. af den grønlandske udgave af Den Store Strid og 95 af den grønlandske børnebog, Jiisusi. Det betyder, at disse bøger kommer ud til alle folkebiblioteker i byer og bygder på hele Grønland! Gud har gjort et stort mirakel. De sidste fire sabbatter har jeg mødtes med to unge kvinder og studeret Bibelen med dem. Den ene er teologistuderende og har meldt sig ud af folkekirken, fordi – som hun siger – de følger ikke hele Bibelen. Disse to unge mødre er ivrige efter at udvide studiegruppen til flere. De har også fået en kasse hver med Den store Strid til at dele ud af til venner og familie. Måske vil to andre unge kvinder slutte sig til studiegruppen og studere Bibelen, og en af dem har igen fået en kammerat interesseret. De skal alle fortsætte at studere bibellektier sammen med Tony på mail. Ja, jeg kan slet ikke vente, til vi får et missionscenter heroppe med fastboende missionærer. Mange venter, og vi må arbejde, mens vi kan og til og med i et corona-frit land! Vær med til at bede om dette – at det må ske snart! Må Gud rigt velsigne jer alle.

Tekst: Kristinn Odinsson, økonomichef i Adventistkirken

TAK FOR ALLE bidrag til Adventsgaven i december 2020. Der kom 72.296 kr. ind til støtte for arbejdet på Grønland. Som I kan læse her i beretningen fra Elsebeth, er der muligheder på Grønland. Oplevelsen er, at mange er positive og imødekommende. Vi er i gang med igen at etablere en adventist-tilstedeværelse på Grønland og har de sidste to år arbejdet sammen med Adventist Frontier Mission om et projekt. Pengene fra kollekten går til oversættelse og udgivelse af Den store strid og Vejen til Kristus på grønlandsk samt forberedelser til at etablere vores arbejde, som kommer til at fokusere på socialt arbejde og venskabsevangelisme. Mere om det i næste nummer af Adventnyt.

Adventnyt nr. 1 februar 2021

Tony kom til en velhavende kvinde. Smilende fortalte hun, at hendes kusine, der bor i den anden ende af byen, havde snakket meget godt om bøgerne, og nu ville hun også gerne have DSS og børnebogen!


[28]

Interview med Vejlefjordskolens nye børneskoleleder

Vejlefjordskolen – også en grundskole! Tekst: Holger Daugaard, vicerektor på Vejlefjordskolen Foto: Holger Daugaard, Kristian Pavlovic

DE FLESTE LÆSERE vil være bekendt

med, at Vejlefjordskolen har et gymnasium og en efterskole. Men i virkeligheden er de allerfleste af skolens elever at finde i grundskolen, dvs. de er dagelever fra 0.-10. klasse og kommer fra nærområdet. Denne afdeling af skolen har måske ikke fået så meget opm ærksom hed , men den tjener et vigtigt formål som kristen skole i nærområdet. Afdelingsledere for grundskolen er henholdsvis John Rasmussen (6.-10. klasse) og Pia Kristensen (0.-5. klasse). Pia tiltrådte stillingen pr. 1. august 2020. Skolens 0.-5. klasse har 91 glade elever, som holder til i en særlig bygning, mens eleverne fra 6. klasse og opefter færdes i undervisningsbygningerne, hvor kontor og administration også er.

Pia, fortæl lidt om din baggrund – din fortid på Vejlefjordskolen og hvad du har arbejdet med sidenhen? - Faktisk er jeg født på Vejlefjordskolen. Mine forældre boede på skolen øverst i hovedbygningen, da jeg blev født. Min far gik i realklassen, og min mor var bogholder på skolens kontor. Nogle af Adventnyts læsere vil kunne huske det fra deres egen tid som elever på Vejlefjord Højere Skole (det tidligere navn for Vejlefjordskolen, red.) i 1963. Andre læsere vil kunne huske, at vi var elever sammen på VHS i perioden fra 1977-82. Atter andre har haft mig som lærer i børneskolen i Bakkehuset mellem 1986 og 1995. Som læreruddannet fi k jeg lyst til at afprøve mine kompetencer i folkeskolen og skiftede derfor arbejdsplads til Rårup Skole ude mod Juelsminde. På Rårup Skole har jeg haft rigtig mange udfordringer. Det var en stor skole, hvor jeg har haft mange fag og klasser. Jeg har været konstitueret som viceinspektør noget af tiden. Det blev til 25 fantastiske år, og jeg har fået store og alsidige erfaringer med skoleverdenen. Jeg har også haft mulighed for at tage en lederuddannelse, som jeg efter omlægninger i skolestrukturen ikke rigtig fi k brugt, så da Vejlefjordskolen pludselig manglede en


[29]

leder i børneskolen, så jeg muligheden for at afprøve mine kompetencer. Hvordan har det været at ”komme tilbage“ til Vejlefjordskolen? - Det har været meget specielt. På én gang både nyt og velkendt. Noget af det første, jeg lagde mærke til, var, at jeg med det samme faldt ind i jargonen. Jeg tager indimellem mig selv i at tro, at jeg har været her altid. Der er jo stadig nogle af mine ”gamle“ kolleger, men også rigtig mange nye. Det er også hyggeligt at være blevet kollega med nogle af mine gamle elever. Hvordan trives du så vidt med arbejdet og børnene?

Du bruger jo en del af din tid til undervisning. Hvordan har du oplevet kombinationen mellem undervisning og ledelse? - Jeg synes, det er det sværeste ved

Hvilke tanker har du gjort dig om børneskolens udvikling i de kommende år? - I øjeblikket er jeg i gang med at opdage og analysere. Vi er afhængige af elevtilgang til skolen. De skruer, vi har at dreje på, er kristne værdier, kvalitet i undervisningen og trivsel. Udfordringerne er lavt børnetal og børn med særlige behov. Især det sidste kan betragtes som en særlig missionsopgave, som vi skal gøre vores lærerstab kompetente til at tackle. Mht. kvalitet og trivsel er vi godt kørende med de lærere, vi har, så min opgave er i høj grad at sørge for, at lærerne også trives, så det smitter af på alle. Hvilke tiltag og ideer har du arbejdet med i dine tidligere ansættelser – ting, som måske kunne anvendes på Vejlefjordskolen? Som underviser har jeg arbejdet meget med undervisningsdifferentiering, målsty ret undervisning med personlige læringsmål og evaluering. Jeg er meget optaget af, hvordan man får eleverne til at forholde sig til deres egen læring. Det må være underviserens opgave at lede elevens læring i den rigtige retning, mens selve processen er elevens. Elever bliver meget vise, når de oplever at nå deres mål og formår at kunne sætte nye. Som leder har jeg arbejdet med personaleledelse og pædagogisk ledelse, og det er også der, jeg ser mig selv som stærkest. Jeg har til opgave at få mit personale til at blive den bedste version af dem selv, så de bevarer gejsten. Glade lærere, der brænder for det, de gør, er

de bedste. De fleste voksne kan jo huske tilbage på en lærer, der har betydet meget for deres liv. Jeg ved, at der i øjeblikket tænkes tanker om at bruge skolens fantastiske natur og omgivelser noget mere. Kan du afsløre noget af det, der planlægges? Når Vorherre har givet os et sted som Vejlefjordskolen, så har man virkelig fået en trumf. Man skal passe på, at man ikke kommer til at tage Vejlefjord som en selvfølge. Det første folk nævner, når de kommer ned ad bakken, er udsigten og naturen. Ledelsen på Vejlefjordskolen er enige om at have fokus på, hvordan man kan inddrage naturen mere i undervisningen. Den periode, hvor Covid19 har forsty rret vores undervisning, har givet os et nyt syn på, hvordan vi kan flytte noget af undervisningen ud i naturen, så vi vil gribe chancen for at tage ”nye stik“ på læringsområdet. Vi vil have ”den store trumf“, som Gud har givet os i spil. Den næste periode kommer til at have natur og bevægelse som fokus. Vi har fantastiske faciliteter. Vi har fjorden, skoven, skrænterne, ”outdoor“områderne, ridelinjen og idrætsanlæggene. Vi må i gang! ”Tak Gud, du har lagt materialerne frem.“

Adventnyt nr. 1 februar 2021

- Jeg brænder for at undervise. Børn er små mennesker, og jeg forsøger at behandle dem med samme respekt, som man behandler voksne. Voksne er jo også bare børn, der er blevet ældre. I mit arbejde er det relationerne, der er vigtige. Derfor har jeg brugt meget af min tid det første halve år på at få skabt relationer til de elever, jeg underviser. Nu er det jo ledelse, jeg er ansat til, og hvis Vejlefjordskolen skal blive ved med at være en skole, der kan klare sig i det hyperkomplekse samfund, vi står overfor i dag, så er det vigtigt med ledelse. Det er min ambition, at min måde at lede på vil sty rke Vejlefjordskolen som et reelt og professionelt kristent alternativ til folkeskolen. Om jeg trives, er et stort spørgsmål. Jeg er godt brugt hver eneste dag, når jeg kommer hjem fra skole. Jeg bliver hver dag udfordret, og det var jo det, jeg ønskede, så ”JO“, jeg trives.

mit job. Jeg vil jo gerne gøre de ting, jeg gør, 100%. Nu gør jeg begge ting 80%, og jeg føler mig aldrig helt tilfreds, selvom det føles, som om jeg arbejder 160%.


TEKST Dorte Thyregod Svendsen Afdelingsleder for SABUS

Jojo, jeg er relativ ny leder af SABUS, og jeg er jo ikke den eneste, der arbejder med medlemssystemet! Jeg er kommet i kirken altid – både i børnesabbatsskolen, i ungdomsklassen, til spejder, i voksensabbatsskolen, igen i børnesabbatsskolen da jeg selv fik børn, og i alle mulige andre kirkelige sammenhænge. Men lige nu (december 2020) føles det lidt, som om jeg ikke kan løbe hurtigt nok til, at vi når 500. For vi skal have 500 medlemmer under 30 år i hus inden den 31.12.2020 for at have økonomisk grundlag for at køre SABUS videre imod de højder, som vi drømmer om i lederteamet og i kirken! Og systemet driller! Ikke bare lidt – men rigtig meget. Det er lykkedes fint at sende besked ud til alle tidligere medlemmer, men nogle har skiftet mailadresse og modtager ikke mailen med deres password. Det viser sig også, at priserne ikke passer overalt, og der er lokalforeninger, der har medlemskaber i systemet, som de slet ikke har i virkeligheden. Nogle medlemmer mangler simpelthen en ”betal“-knap, og sådan kan vi blive ved! Bagved systemerne er der systemer, der ikke spiller sammen – og vi er overhovedet ikke begyndt på at integrere membersite og Navision! Følelsen af, at vi ikke når det, stiger i brystet.


[31]

med hjertet oppe i halsen Opkald til DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd, som vi kan få tilskud fra): ”Kære DUF – hvad nu, hvis vi ikke kan nå at få 500 medlemmer? Vi har jo slet ikke nået at komme rundt og præsentere medlemssystemet, som vi havde tænkt, at vi skulle! COVID-19 har gjort, at vi slet ikke har haft samme aktivitetsniveau, som vi havde regnet med. Hvad gør vi? Skal vi lukke?“ DUFs beroligende løfte om, at ingen ønsker at lukke foreningsliv i Danmark, og at de vil gøre alt, hvad de kan for at hjælpe os … gav lidt mere ro i maven! Og så tilbage til førerbunkeren! Dag efter dag – time efter time – tjekke op på, hvor mange nye medlemmer og betalinger, der er kommet ind. Nogle tal er håndholdt, da lokalforeningen kører manuelle indbetalinger i år. Nogle tal skal hentes fra det gamle system, fordi det nye system var for lang tid undervejs, så lommeregneren må i gang – igen og igen. 238 medlemmer under 30 år. 272. 289. 306 medlemmer under 30 år, og vi skriver 7. december. Er der overhovedet en chance for at nå de 500? For systemet driller stadig. Og vi elsker alle medlemmer! Men det er kun dem under 30 år, der tæller i forhold til tilskud. Vi holder vejret og be-

der! Beder andre om hjælp! Beder til Gud om at guide os! Den 21. december 2020 tæller vi 467 medlemmer, og jeg begynder at sove lidt mere roligt om natten. Det ser ud, som om vi når de 500! og der er ydermere flere hundrede gode medlemmer over 30 i systemet. Nu er vi godt og vel inde i 2021, og vi nåede godt og vel over 500 medlemmer! Førerbunkeren (mit hjemmekontor på Fyn) er luftet ud og klar til et nyt år! Vi er begyndt at planlægge en masse spændende tiltag og en rundtur til alle lokalforeninger og menigheder, som vil have besøg af os. Jeg får indimellem et sug i maven. Men det er af glæde! Glæde over, at vi er mange, der vil det bedste for SABUS. Og at ingen af os skal stå alene i det arbejde, vi gør. For Gud er med os, og Han ønsker at bruge hver eneste af os med de evner og den indsats, som vi hver især kan bidrage med!.

SABUS Facebookopslag 28. december 2020

Adventnyt nr. 1 februar 2021

FRA EN FØRERBUNKER


[32] Adventnyt nr. 1 februar 2021 Thomas, Lukas, Bjørn Espen, Daniel, Jens Morten, Mads, Pia, Catarina, David, Julie

REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2020 … om coronabegrænsninger, tillid og det åbne demokrati SOM SÅ MEGET andet sidste år måtte SABUS’ årlige repræsentantskabsmøde i foråret udsættes til 1. november 2020. Det blev afholdt med mulighed for både at deltage og afgive stemme fysisk eller online via Zoom. De fleste valgte sidstnævnte. Vi har i SABUS al mulig grund til at glædes over, at det også i år blev muligt at forsamles, dog på afstand, og dermed afvikle repræsentantskabet. Et repræsentantskabsmøde kan for nogle måske virke som et kedeligt møde, der kun handler om revision og økonomi.

Men repræsentantskabet er den årlige anledning, hvor vi afprøver den indbyrdes tillid til det fælles projekt, det er at drive en ungdomsorganisation.

Noget af det, som var anderledes i det nu overståede regnskabsår 2019, var en mere åben og langstrakt valgproces til SABUS-besty relsen, som blandt andet gjorde det muligt at foreslå nye medlemmer til besty relsen hele året igennem. Processen blev ledt af et stående besty relsesudvalg udpeget af repræsentantskabet året før. Processen står i skarp kontrast til tidligere valg til besty relsen, som foregik bag lukkede døre parallelt med repræsentantskabet. Men til trods for intentionerne om

mere åbenhed var forløbet af den nye proces pudsigt nok med til at udstille, at vi kunne være endnu mere åbne og gennemsigtige i den måde, vi sætter mennesker, unge som gamle, til at lede vores fælles mission på. Udfaldet af repræsentantskabet blev, at der blev valgt tre nye medlemmer til SABUS-besty relsen: Søren Uhrenholt, Jonatan Pavlovic og Marion Boilesen. Der skal i den sammenhæng lyde en stor tak til de afgående besty relsesmedlemmer, Catarina Rørvik, Lukas Fisher og Pia Larsen, for deres tid i besty relsen. Desuden blev et nyt stående besty relsesudvalg udpeget bestående af fem medlemmer. Én af deres opgaver bliver, foruden selvfølgelig at foreslå navnene til besty relsen i regnskabsåret 2021, at kigge på, hvordan vi fremadrettet kan gøre det endnu mere åbent og gennemsigtigt for enhver, hvordan de kan blive valgt til SABUS-besty relsen – én af de mange måder, man i SABUS kan tage del i at gøre Guds kærlighed kendt for mennesker. Husk at SABUS har repræsentantskabsmøde igen allerede 9. maj 2021 (ny dato). Dagsorden, tid og sted bliver sendt ud i vores nyhedsbrev til medlemmerne. Alt dette og meget mere, blandt andet referat fra repræsentantskabsmødet, kan du læse om på sabus.dk. Står du tilbage med spørgsmål eller ønsker til SABUS’ foreningsdemokrati, eller hvordan du i det daglige kan engagere dig og få medindflydelse på den gode dialog i SABUS, så kontakt mig gerne på mail eller der, hvor du normalt kontakter mig.

Tak til Lukas, Pia og Catarina, som overlader deres plads til: Søren fra Aalborg, Jonatan fra Nærum og Marion fra Vejlefjord.

TEKST David Henriksen, spejderchef, dh@sabus.dk


[33]

På Adventnyts SABUS-sider præsenterer vi forskellige ”SABUS-folk“. Denne gang har vi stillet Anne-May Müller nogle spørgsmål. Anne-May er SABUS-leder for børn og familie.

Fortæl

lidt om dig selv... Anne-May i aktion under årsmødet i 2019, hvor temaet hos børnene var "Gud med på rejsen“.

JEG HEDDER ANNE-MAY, er gift med Thomas og er mor til fire

sønner. Privat har jeg lang erfaring med familieliv og børn, da jeg har været gift i 28 år og mor i 20 år. Arbejdsmæssigt har jeg været involveret i Adventistkirken i Danmark mere end 17 år, og det ligger dybt i mit hjerte. Derudover er jeg præst i Cafékirken i København.

zoommøder, telefonsamtaler og digitale undervisningsdage mm. Så det har klart været udfordrende, men jeg er dybt taknemmelig for alt det, der har kunnet lykkes på helt nye måder på trods af begrænsninger. Nu glæder jeg mig til, at vi igen kan rejse rundt i landet til menigheder og holde inspirationsdage, kurser, foredrag, lejre og alt det andet, som har været en stor del af mit arbejde tidligere, og som jeg savner. Hvilke udfordringer og muligheder ser du?

Jeg brænder for, at børnene må forstå, at Jesus er deres bedste ven, og at de kan være børn af den himmelske konge! Jeg drømmer om at udruste forældrene til at turde påtage sig den opgave, det er at oplære deres børn i troen, og at de må få de bedste forudsætninger for at skabe den bro til tro, som børnene selv skal gå over. Derfor er jeg også så glad for det tilbud, vi har om f.eks. andagtspakker, som kommer til familierne hver måned med tanker til de voksnes åndelige liv, og med idéer og materialer til at holde familieandagt med børnene. Jeg elsker også at holde kurser for par og give gode redskaber til at skabe trygge og stabile hjem, hvor der er masser af tilgivelse, intimitet og kærlighed. Det er en forudsætning for trivsel i vores opgaver og relationer, at hjemmet er en tryg base for både voksne og børn.

En udfordring er at komme ”ud over kanten“ med vores mange gode tilbud, ressourcer og materialer. I SABUS har vi rigtig meget godt at tilbyde familier og børn, men det kan være udfordrende at få familierne og menighederne til at tage det til sig og få det implementeret og brugt lokalt og derhjemme. Og i skrivende stund er vi jo meget begrænsede af den manglende mulighed for at mødes fysisk og afholde kurser, lejre, møder etc. Jo flere udfordringer der er, jo flere muligheder er der også! Det betyder, at vi sætter endnu mere ind på at holde vores Facebook og hjemmesider opdateret med nye tilbud og med forslag til, hvad man kan gøre også i den situation, vi er i lige nu. Der er masser af muligheder for at sty rke familiernes eget åndelige liv, og det håber jeg, familierne udnytter.

Hvordan varetager du dit arbejde i praksis? Jeg har normalt kontorplads på Adventistkirkens kontor i Nærum – det sidste års tid har det dog mest været hjemmearbejdsplads. Meget af mit arbejde har i sagens natur foregået digitalt på det sidste. Det er blevet til mange timer med hjemmesideopdateringer, nyhedsbreve, mails, videooptagelser,

Husk at følge med i alle SABUS’ aktiviteter på de sociale medier: Adventistspejderne Børn, Teen og Unge Adventistkirkens Familieafdeling

Adventnyt nr. 1 februar 2021

Hvilke tanker har du gjort dig om de opgaver, du har ansvar for?


[34]

Seniorsiderne

Mod et bedre

2021

DU KENDER MÅSKE allerede beretningen om sko-

Adventnyt nr. 1 februar 2021

ledrengen, der var i færd med at skrive stil. I stilskrivning er det altid indledningen, der er sværest. Så i håb om, at moderen kunne hjælpe, ilede han til køkkenet, hvor aftensmaden var under forberedelse. Uden omsvøb lød spørgsmålet: Mor – hvordan blev jeg egentlig til? Moderen, der netop da ikke havde tid til at diskutere hverken bier eller blomster, affærdigede ham med svaret: Storken kom med dig. Inde i stuen var bedstemor på besøg. Hun blev noget overrasket over spørgsmålet: Bedste, hvordan blev mor egentlig til? Bedstemor, der var fast forankret i pietismen, følte heller ikke trang til at komme med en længere forklaring, så igen lød det: Storken kom med hende. Jamen, Bedste, hvordan blev du så til? Storken kom også med mig. Drengen takkede og vendte tilbage til stilen, som han indledte med følgende passus: Ingen i vores familie er gennem tre generationer blevet født på normal vis!

TEKST Walder Hartmann

Drengen havde fat i noget centralt. Vi lever i en unormal verden, hvor både samfundet og kirken gennemgår store og gennemgribende forandrin-

ger. Det eller de, der i dag beundres for fremtidsorienteret handling, kan i morgen blive ofret på grund af ubetænksomme fortidige impulser. I 2021 skal der både afholdes valg i Seniorforeningen, Adventistkirken lokalt og globalt, og i landets kommuner. Vil det unormale blive normalt? Eller er vi på vej mod et bedre 2021? Vi gruer vel alle en smule for fremtiden? Vi kan ikke lide at se volden omkring os. Vi frygter i det stille for, at sygdom eller lidelse vil trænge sig ind på os. Vi føler med de børn, der vokser op i en verden, hvor alt er under forandring. Men det varer ikke ret længe. Vi er stadig adventister – et folk i venteposition. Og derfor vil jeg gerne minde om profeten Habakkuks ord i Hab 2:

”Når tiden er inde, vil det blive opfyldt. Vær tålmodige, når I synes, det trækker ud.“ Hvor mange nytår endnu? Det er ikke antallet af nye år, der betyder så meget for os, som kvaliteten af de nye år. Vi kan selv bidrage til det sidste – om nødvendigt ved at bede om hjælp til en holdningsændring. Føler vi Jesu genkomst som en trussel eller et løfte? Betragter vi Gud som en ven eller en vogter? Regner vi andre for medvandrere eller konkurrenter? Måtte 2021 blive året, hvor vi oplever fællesskab med Gud, viser kærlighed mod andre, og længes efter, at Guds oprindelige plan med mennesker nærmer sig sin fuldbyrdelse. Godt nytår til alle seniorer – og tak for, at Gud ikke er færdig med os endnu. Vi er stadig på vej mod noget bedre.


[35]

Seniorsiderne

Adventnyt nr. 1 februar 2021

Isolationens velsignelse En tid i isolation kan være en tid, hvor vi bliver hjulpet til at prioritere det væsentlige. Det fandt Chris Lewis ud af, da han på grund af COVID 19-relaterede restriktioner befandt sig på en lille ø sammen med 15 får og tusindvis af fugle. DET KAN VÆRE nervepirrende at føle sig isoleret.

Men det kan også være en velsignelse, for stilhed og ensomhed kan skabe fred i vores hjerter og forberede os til store opgaver. Chris Lewis er 39 år og tidligere faldskærmssoldat i Storbritannien. Han løb ind i store

vanskeligheder, da han forlod sit regiment og den militære tilværelse. Som hjemløs og sovende på gaden eller i tomme biler var det svært for ham at tilpasse sig en civil tilværelse. Langt om længe fandt han dog hjælp og støtte gennem SSAFA, de britiske sty rkers hjælpeorganisation. I august 2017 tog han fra sit hjem i Swansee og ud på en vandretur langs hele Storbritanniens kystlinje for at samle 100.000 £ til SSAFA som et udtryk for den taknemmelighed, han følte over selv at have fundet hjælp. Den 23. marts 2020, da England lukkede ned på grund af corona, var han sammen med sin hund Jet nået til Shetlandsøernes største ø med sit telt. Han havde da vandret omkring 19.300 km. I marts måned kan man ikke gå i isolation i et telt på denne ø. Han blev derfor tilbudt at tage over til Hildasay, hvor der lå en gammel forladt hytte. Derovre var der kun 15 får og tusindvis af fugle. Lewis var taknemmelig, selv om han hverken havde adgang til vand, varme eller elektricitet. ”Det gav mig virkelig muligheden for at nyde øen,“ sagde Lewis senere til BBC. ”Jeg kunne reflektere over turen så langt, ikke bare min egen personlige udvikling, men også de mange overraskende mennesker, jeg har mødt på min vej. Jeg har aldrig før været så lykkelig.“

TEKST Gerald Klingbail Oversat fra Adventist World, september 2020. Bringes med tilladelse. Foto: iStockphoto


[36]

Seniorsiderne

Adventnyt nr. 1 februar 2021

Vær beredt Jeg gad vide hvor mange af os, der ville beskrive de sidste måneder, som Lewis gjorde det. Udgangsforbud, begrænsninger, holden afstand etc. har skabt følelsesmæssige reaktioner, som de fleste af os ikke kendte til. Vi spekulerer på, hvornår vi igen kan give et kærligt knus til en ældre mor eller far, et barn eller en kær ven.

Men disse ensomme stunder kan også give os anledning til at revidere vores prioriteringer og til at indse faren ved vores medieprægede verden. Vi har brug for stilhed og isolation. Bibelen viser os, at der ofte har været tidspunkter, hvor det har været nødvendigt med stilhed og eftertanke før afgørende beslutninger. Noa og hans familie sad og ventede 7 dage i arken på noget, de ikke havde oplevet før. De hånlige tilråb uden for arken må have været enerverende. Moses tilbragte 40 år som hyrde i ørkenen, mens han spekulerede på, hvad Gud havde i vente for ham. Bibelen fortæller også, at Jesus af Ånden blev ledt ud i ørkenen, før hans tjeneste begyndte. På en eller anden måde hjælper isolation og ensomhed os til at indse Guds planer.

Om at leve med Gud Første Kongebog 17,1-6 fortæller beretningen om profeten Elias, der går direkte til Kong Akab i Samaria og forkynder Herrens domsbudskab: ”Så sandt Herren, Israels Gud, lever, som jeg er i tjeneste hos: Der skal i disse år hverken falde dug eller regn, før jeg befaler det.“ Derefter flygter Elias og gemmer sig ved bækken Kerit. Her findes ikke bekvemmeligheder som supermarkeder, nethandel, FaceTime, Zoom eller Skype. Elias er helt alene og får mad to gange daglig ved hjælp fra ravne. Gud sørgede altså for hans fysiske behov, men hvad med de følelsesmæssige behov? Dag efter dag var Elias helt afhængig af Gud. Gud var hans publikum, når han bad, og når han sang. Gud lyttede, når han græd og tænkte på folk, som han var blevet kaldet til at tjene. Gud

hørte endda hans stille sukke og bønner. Isolation tvinger os til at sætte fornyet fokus på vores liv. Når man ikke kan bevare de normale relationer, bliver man opmærksom på betydningen af at være under Guds stadige nærvær. Teksten fortæller intet om, hvor længe Elias opholdt sig ved bækken Kerit, men det må have været nogle måneder. En morgen var vandet tørret ud, og Gud taler igen: ”Gå nu til Sarepta ved Sidon og slå dig ned dér. Jeg har givet en enke dér befaling om at sørge for dig.“ Forestil dig Elias’ reaktion. Gud ønskede, at han skulle tage til det sted, hvor Jesabel, Kong Akabs fønikiske hustru, kom fra. Gud sendte ham direkte til Baals område. Elias adlød sin Herre og blev til velsignelse for en enke og hendes søn samt de naboer i Zarepta, der hørte om en uudtømmelig melkrukke og en dunk olivenolie, der aldrig løb tør. De hørte alle om enkens søn, der blev genoprejst fra de døde, og gennem Elias lærte de Israels Gud at kende – en Gud, der hersker over hele jorden, og hvis magt er ubegrænset. Gud bruger vores øjeblikke i isolation og ensomhed til at forberede os til større udfordringer og større anledninger. Det er i sådanne situationer, at vi vokser i sty rke. Det er på sådanne tidspunkter, at Gud kan gøre, hvad kun han kan – at genskabe sit billede i os. Når vi føler os hjælpeløse, isolerede, alene og måske endda glemt, bliver vi forsikret om, at Gud har en meget større plan. Ellen White synes at beskrive sådanne øjeblikke, når hun skriver: ”Ingen er tilsyneladende så hjælpeløs, men alligevel så uovervindelig, som det menneske, der føler, at det ingenting kan, men stoler fuldstændig på Frelserens fortjenester. Selv det svageste menneske kan have forbindelse med den levende Kristus ved hjælp af bøn og ved at læse i hans ord og tro på, at han altid er med os. Han vil holde dem fast med en hånd, som aldrig slipper“ (Vejen til et bedre liv, DB 2013, s. 111). En tvungen isolation kan blive vores anledning til at opdage Guds faste greb. Når vi indser, at han griber ind i vores tilværelse, befinder vi os måske på affy ringsrampen til noget større, end vi selv kunne drømme om.


[37]

Seniorsiderne

Hvordan skal vi så leve? Dette spørgsmål er titlen på en bog skrevet for år tilbage af Francis A. Schaeffer. Selvom dette spørgsmål blev stillet for længe siden, så tror jeg, det stadig toner frem i mange menneskers sind, og måske specielt lige nu, hvor vi for nylig er gået ind i et nyt år, 2021. Hvad venter os forude? Hvordan skal vi leve livet?

DA JEG VAR ung, tænkte jeg meget på, hvad fremti-

den mon ville bringe. I min dagbog skrev jeg ofte på første side: ”Gad vide, hvad jeg kommer til at skrive på sidste side!“ Jeg lagde mange planer, ønskede brændende at ’gå Guds ærinde’ som sagt i spejderløftet. Og som så mange andre unge følte jeg og var ret sikker på, at alle mine visioners opfyldelse lå derude, i andre lande, mellem mennesker, jeg aldrig før havde mødt. Det blev til megen rejsen, mange jobs, endnu flere venner og utallige aha-oplevelser, jeg ikke kunne have forstillet mig hjemmefra. For sådan er livet! Vi kan ikke se ret langt ind i fremtiden. Vi ved faktisk ikke, hvad der kommer til at ske lige om lidt. Det er egentlig ikke specielt rart at tænke på, for vi har alle brug for en vis forudsigelighed, tryghed. Men livet er altså bare ret uforudsigeligt. For mig var det at leve efter Guds vilje af stor vigtighed. I hans vilje følte jeg mig tryg. Men – hvad VAR hans vilje? Én af mine aha-oplevelser kom, da jeg fandt følgende ord skrevet af Ellen G. White i bogen Vejen til et Bedre Liv: ”Lad Gud lede dine planer. Som et lille barn, stol på Hans vejledning, Ham som ’leder sine tjeneres fødder’ (1 Sam 2,9).

Gud vil aldrig lede sine børn på nogen at blive ledt, hvis de kunne se enden fra begyndelsen ... ... og se herligheden i den plads, de udfylder, som hans medarbejdere“ (DB 2013, s. 307, min overs. fra eng.).

TEKST Joan Kristensen

Adventnyt nr. 1 februar 2021

anden måde, end de selv ville have valgt

Og videre i bogen Med Mesteren på Bjerget: “Hvis du har givet dit liv til Gud, for at arbejde sammen med Ham, så behøver du ikke bekymre dig for i morgen. Han, hvis tjener du er, kender enden fra begyndelsen. Det, som skal ske i morgen, og som er skjult for dine øjne, er helt synligt for Ham, som er almægtig“ (DB, s. 102, min overs. fra eng.). Jeg skrev for år tilbage disse linjer ind på en af de blanke sider sidst i min bibel, så jeg kan læse dem igen og igen. Løfterne om Guds forsyn, om Guds trofasthed, om Guds visdom og kærlighed til os som hans tjenere. Det giver tryghed og ro i sindet. Så kan jeg gå i seng om aftenen med fred i sindet og vågne op med den bøn på læben, som jeg fandt i bogen Vejen til Kristus, som jeg også har skrevet ind på samme blanke side: ”Overgiv dig til Gud om morgenen. Gør dette til din allerførste opgave. Lad dette være din bøn: Tag mig, Gud, som din. Alle mine planer lægger jeg ved dine fødder. Brug mig i dag i din tjeneste. Bliv i mig, og lad alt det, jeg gør, komme fra dig“ (DB 2019, s. 77). Jeg er ikke ung mere. Jeg har ikke længere en usty rlig trang til at rejse verden rundt. Men det at give sit liv til Gud som et redskab i hans hånd, det har jeg stadig brug for, og det er ikke aldersbestemt. Det er viljesbestemt. Hvis du gerne vil, at dit liv skal have mening, så ser Gud stadig fuldstændig tydeligt, hvordan det kan blive til virkelighed, og han ser, hvad du, med de evner og længsler han har skabt dig med, kan udrette for ham, hver dag – også i 2021. Gå med fred! Gå med Gud!


[38]

”Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn ...“

Stor dåbsdag

< Kate Iliescu < Mihail Tatarici

Derey Marcos Ecelle Arenilla

Den 31. oktober tog fem

Marts

mennesker imod dåb

Sigvald Marinus Christensen,

i International Church

Silkeborg, 95 år 24/3

Copenhagen foran en glad

Signe Hartmann, Daugård, 85 år 6/3

og omfavnende menighed.

Mary Jacobsen, Daugård, 85 år 6/3

Omfavnelsen var jo denne

Inger-Lise Boilesen, Faxe, 85 år 7/3

gang hovedsagelig forstået åndeligt, da vi samtidig måtte overholde de sund-

Henry Kisekka

hedsmæssige restriktioner. Yderligere tre personer blev optaget samme dag, idet de tidligere er voksendøbt. Vi takker og priser Gud, at vi kunne se disse dejlige mennesker vælge Jesus og menigheden til i deres liv, Daniel (optagelse) Zsuzsi Piskoti (optagelse) Gyula Rakczki (optagelse)

Runde fødselsdage

ikke mindst i disse usædvanlige tider. Robert Fisher

Ninna Ibsen, Hadsund, 85 år 26/3 Yvonne Glatz, Harpelunde, 80 år 12/3 Erna Ingrid Jørgensen, Kjellerup,  80 år 28/3 Torill Jensen, Tórshavn, 75 år 7/3 Knud Hougaard Olesen, Hornsyld,  75 år 9/3 Karen Johanne Gjern, Grenaa,  75 år 30/3 Erling Emanuel Andreasen, Kolding,  75 år 30/3 Frank Sonne, Birkerød, 70 år 3/3 Lone Haugsted Hansen, Gredstedbro,  70 år 13/3 Erling Vangsgaard Balle, Dannemare,  70 år 20/3 Lisa Borch, Gentofte, Gentofte,  70 år 25/3

Elijah Den 31. oktober 2020 kom lille Elijah til gudstjeneste med sin mor Eva, far Enoch og storesøster Erin. Vi holdt barnevelsignelse for Elijah, hvor menigheden bad for ham og hele familien. Vi takker Gud for familien Nsubuga. Robert Fisher

Dan Børge Rummelhoff, Horbelev,  70 år 31/3

April Inger Østedgaard, Vrå, 90 år 29/4 Else Marie Bernhardsen, Gentofte,  85 år 7/4 Irene Rose Henriksen, Viby Sj.,  75 år 12/4 Per Kjeldal, Borup, 75 år 19/4 Mildred Nøhr Olsen, Brønshøj,  75 år 22/4

Maria og Jóel Søndag den 9. august var der glæde i Nærum Adventnyt nr. 1 februar 2021

Adventistkirke, idet Maria Grønbech og Jóel Matchett gav hinanden deres ja. Menig-

Aksel Østerholm Jørgensen,  Jystrup Midtsj., 75 år 29/4 Lissi Birgit Nielsen, Broager, 70 år 15/4 Bente Juhl, Kolding, 70 år 28/4

hedsalen var efterfølgende rammen om en hyggelig festlighed for familie og venner. Parret har bosat sig i Odense. Vi ønsker dem Guds rige velsignelse på deres fælles livsvandring. Allan Falk

Runde fødselsdage fra 70 år bliver annonceret i Adventnyt, hvis vi kender din fødselsdato. Ønsker du ikke din fødselsdag nævnt, så giv besked senest 3 måneder før på adventnyt@adventist.dk eller ring til Bente Schledermann, 4558 7752.


Mandag den 19. april 2021 kl. 18.30-20 i skolens aula Den indbudte skolekreds er myndige personer, der har eller har haft børn på Vejlefjordskolen, eller som tidligere selv har været elever på skolen, samt fastansatte medarbejdere. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning v. formanden 3. Rektors beretning 4. Bestyrelsen fremlægger det reviderede regnskab til orientering 5. Indkomne forslag 6. Valg til bestyrelsen 7. Eventuelt

SKRIVER DU POESI? Lad os høre fra dig! Et digt kan nogle gange sige rigtig meget med ganske få ord. Bibelens fortællinger eller troens oplevelser kan formidles med en stærk dybde og klang i poesi. Har du prøvet at skrive et troens digt? Måske har du i nogle minutter med sitrende inspiration skrevet noget ned? Eller måske bølger sproget i dig om livet med Gud, med ord som du gerne vil fastholde? På webkirke.dk vil vi meget gerne læse dine digte! Vi ønsker at opbygge vores eget arkiv med poesi. Måske har du bemærket,

Bestyrelsens medlemmer er følgende: Ole Kramer (formand), Lise Westing (næstformand), Carsten Risager, Nille Frederiksen, Gitte Bahn Hansen, Adrian Adolfsson, Mikael Lundqvist, Brian Hjortkjær, Søren Vind. På valg er Carsten Risager og Gitte Bahn Hansen,

at et af programpunkterne i Aftenkirke (webkirke fredag aften) er oplæsning af et digt. Det gør vi, fordi vi ønsker at stimulere de poetiske vibrationer i vores kirke. Så hold dig ikke tilbage! Send dit digt til

begge valgt af skolekredsen. Vi ønsker mindst 3

Line Nielsen på linenielsen@mail.dk.

men gerne 4, der stiller op til valget, således at vi

Vi passer godt på materialet og gemmer det

også får 1 eller 2 suppleanter ud over de to, der skal sidde fast i bestyrelsen. Desuden ønsker vi at vælge 1-2 suppleanter for bestyrelsesmedlemmer valgt af forældrekredsen til grundskoleelever.

i idébanken af mulige indslag til vores programmer. Måske kan det også bruges andre steder i vores produktion, fx på sociale medier eller i Adventnyt eller hvem

Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 10 dage før generalforsamlingen. Forslag og sagspapirer kan i øvrigt fås fra skolen senest 1 uge før generalforsamlingen ved henvendelse til info@vejlefjordskolen.dk

ved – måske kan vi en dag lave en hel væg, hvor vi kan nyde al den poesi, som er blevet sendt ind. Spring ud i det – vi glæder os til at høre fra dig!

Med venlig hilsen og vel mødt. Kay Flinker, rektor

webkirke.dk

Adventnyt nr. 1 februar 2021

Vejlefjordskolen indbyder til GENERALFORSAMLING

[39]

Arrangementer og annoncer


[40]

”... basunen skal lyde, og de døde skal opstå ...“ Birgit Vinding

Berit Jalving

Kristian T. Pedersen

Birgit Vinding blev født 22. september

Berit Jalving sov stille ind i sit hjem i Stouby den 7. november 2020 omgivet af sine nærmeste. Berit blev født i Hørsholm den 14. oktober 1949. Hun var datter af Grethe og Tonny Marqvardt og søster til Anita Dahl og Carsten Marqvardt. Hun havde sin gang som barn og ung i Nærum menighed og blev døbt af pastor Hans Jørgen Schantz i maj 1964. I 1969 afsluttede hun sin uddannelse som fodterapeut og blev gift med Preben Jalving. De bosatte sig i Silkeborg, hvor Berit drev klinik, og hvor de fi k døtrene AnneTine, Henriette, Sarah og Stina. I 1988 flyttede familien til Vejlefjord. Først boede de på skolen i mange år og siden i Stouby, mens Berit drev klinik i Vejle. Berit var aktiv i menigheden og prioriterede rollen som bedstemor for sine syv børnebørn, som stod hende meget nær. Da Berit i 2017 måtte indstille sit arbejdsliv på grund af helbredet, havde hun håbet på mange gode år med tid til familien. Selvom de sidste år var præget af hendes helbredssituation og heller ikke blev så mange, som hun havde håbet, så blev der tid til mange gode oplevelser, ture og rejser med familien. I juni 2020 fi k hun konstateret en uhelbredelig sygdom, og fi k besked om, at hun ikke havde længe igen. Hun fandt afk laring med sin situation på samme måde, som hun havde levet sit liv i forvisning om sin frelsers nåde. Bisættelsen og mindestunden fandt sted den 15. november 2020 i Vejlefjordkirken. Nu hviler Berit til opstandelsens morgen. Æret være Berit Jalvings minde. Lasse Bech

Onsdag den 25. november 2020 sov Kristian T. Pedersen stille ind på sin stue i Bøgely Plejecenter, Hedensted. Der var ellers lagt planer for at fejre hans 95-års fødselsdag den 3. januar 2021, men den seneste tids stramme Corona restriktioner tog livsmodet fra ham, og hans store familie: børnene Bernhard, Lisbeth og Knud m. ægtefæller, 9 børnebørn m. partnere og 18 oldebørn måtte for anden gang tage afsked med en ”olde“, da Kristians hustru gennem næsten 74 år blev lagt til hvile i februar. Kristian blev født den 3. januar 1926 i Sahl v. Bjerringbro. Forældrene Karoline og Anton var adventister. Farfar Karl havde i sin tid været med til at stifte Ll. Nørlund menighed, så det var naturligt, at Kristian selv besluttede at følge i samme fodspor. Han blev døbt på Vejlefjord den 1. juni 1942. Kristian nåede at uddanne sig til både fysioterapeut og fodterapeut. Han underviste selv flere årgange af fodterapeuter på skolen i København. Helt til det sidste var han i stand til at holde sty r på anatomiens mange termer og holdt sig ikke tilbage med at stille sine egne diagnoser, når han søgte hjælp hos læger og andre sundhedspersoner. Venner og familie vil savne hans interesse for og viden om naturen, teknik, musik og litteratur – og derfor var det naturligt ved bisættelsen fra Vejlefjordkirken den 2. december at gentage Jesu egne ord fra Joh 16: ”I spørger hinanden, hvad jeg mente, da jeg sagde: En kort tid, så ser I mig ikke, og atter en kort tid, så skal I se mig? Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal græde og klage, men verden skal glæde sig. I skal sørge, men jeres sorg skal blive til glæde.“ Æret være Kristian Tobias Pedersens minde. Walder Hartmann

1940 og sov ind den 5. november 2020. Hun blev således 80 år. Birgit voksede op og levede sit liv i sit hjemland, Danmark, hvor hun afgik ved døden på Falster. Meget få, om nogen, kendte Birgit Vinding i menigheden. Hendes kontakt med kirken ligger nogle år tilbage, men da Birgit i sin sidste vilje udtrykkeligt angav, at hun ønskede bisættelse fra Adventistkirken i Nykøbing, har adventtroen uden tvivl ligget hendes hjerte nær trods den modgang, hun måtte have oplevet. Birgit boede i Væggerløse, lidt syd for Nykøbing Falster. Selv om hun ikke er kendt af mange i menigheden, er hun kendt af Gud. Og som det står skrevet omkring døden, så vil Gud tage vare på vores minde, så vi en dag skal få lov at opleve det liv, vi egentlig blev skabt til – det evige liv. Her skal vi igen møde Birgit. Fred være med Birgit Vindings minde. Jan-Gunnar Wold

Adventnyt nr. 1 februar 2021


[41]

Mie Karlsen

Victor Christiansen sov stille og roligt

Mie Karlsen, beboer på Solbakken i

ind på Søndervang Plejecenter om mor-

Randers, døde den 15. december 2020

genen den 26. november 2020. Han var

i en alder af 92 år. Ellen Marie, bedre kendt som Mie, blev født den 7. oktober 1928 i Morild i Vendsyssel og voksede op som den næstyngste i børneflokken hos forældrene Eleonora og Niels Olesen. De var syvendedags adventister, og Mie gik i forældrenes fodspor og blev døbt af Mogens Bakke den 29. april 1944. En ung mand ved navn Poul Karlsen blev grebet af adventbudskabet, og den 4. oktober 1950 indgik de et livslangt ægteskab. For nogle få måneder siden kunne de fejre deres jernbryllup med en lille kreds af nærmeste familie. Mens Poul drev sit nedrivningsfirma fra Sæsing, hvor de boede, passede Mie hjemmefronten med tre børn, salg af nedbrydningsmaterialer og senere regnskabet. Mie var kendt for sit milde sind, sin madlavningskunst og omsorg for andre. Da Poul en årrække var menighedsforstander i Østervrå, havde de et åbent hjem, og der var ofte mange til bords. Mie havde altid rigeligt med god mad til alle. Hun var også menighedssøster og underviste nogle år i børnesabbatskolen. Senere arbejdede hun som assistent for datteren Jette på fysioterapiklinikken i Frederikshavn. En hjerneblødning satte en stopper for aktiviteterne. De flyttede til Østervrå, og Poul kom til at stå for husholdningen. De sidste fire år boede de på Solbakken i Randers. Mie efterlader sig foruden ægtefællen Poul deres tre børn, elleve børnebørn og fem oldebørn. Vi ser frem til gensynet i Guds rige. Æret være Mie Karlsens minde. Sven Hagen Jensen

omgivet af sin nærmeste familie og var selv klar over sin situation. Victor blev født 6. juli 1932 og blev således 89 år. Han hviler nu indtil ”den store dag“, en betegnelse, som Victor i sit liv var meget optaget af. Victor blev født i USA af danske forældre, og kom til Danmark som 2-årig. Det vigtigste for Victor – som det også er for hustruen Inga – var at være til glæde og hjælp for andre. Hans rolige og vise tilstedeværelse tilførte de forskellige menighedsfællesskaber stor værdi, hvor Victor i sine senere år tilførte Næstved menighed meget. Spurgte du ind til Victors mere personlige egenskaber, blev du altid henvist til, at ingen ære skulle tilfalde ham, men Jesus Kristus som den ultimative positive frelser for os mennesker. I troen på Jesus fandt Victor hvile, inspiration og håb. Hvis nogen skulle æres, så skulle det være Ham, som skabte os! Victor og Inga fi k 2 børn sammen, Henning og Lennart. Victor efterlader sig således sin hustru Inga, børn og børnebørn. Noget af det sidste, Victor formåede at udtrykke, var “håbet om den store dag“. Dette håb var han optaget af, dette håb troede han på og så frem til. Mindestunden for Victor foregik i Faxe Adventkirke, og han blev begravet på Faxe Kirkegård, hvor han nu hviler, til Jesus kommer igen. Fred være med Victors minde. Jan-Gunnar Wold

Kære Gud Hjælp mig til at bære alt det tunge: Uvished og angst, tab, smerter, og dårlige nyheder. Skænk mig DIN fred midt i alle mine kampe. Lån mig af DIT lys, så jeg kan finde håb midt i mørket, og giv mig tillid til, at DU GRIBER MIG, når jeg ikke længere kan holde ud eller holde fast. Ukendt forfatter

Adventnyt nr. 1 februar 2021

Victor Christiansen


[42]

Arrangementer og annoncer

Ringsted Privatskole søger ny skoleleder Da vores skoleleder går på pension til sommer, søger vi en ny skoleleder fra skoleåret 2021-22. Ringsted Privatskole er en skole, der drives ud fra kristne værdier med udgangspunkt i Adventistkirkens ideologi. Vi har fokus på, at eleverne får nyttige kundskaber og færdigheder via høj faglig kvalitet og kan udvikle livsmod og respekt for livet. Vi er en privatskole med ca. 120 børn i 0-9 klasse og en sfo med ca. 40 børn. Der er ansat 9 lærere og en pædagog. Det forventes, at skolelederen ud over ledelsesopgaver også underviser nogle hold. Den kommende skoleleder kommer til at stå i spidsen for en økonomisk og pædagogisk meget veldrevet skole med et engageret, rutineret og fagligt højt kvalificeret personale og en bygningsmasse, der løbende er blevet udbygget og moderniseret. Skolelederen refererer direkte til bestyrelsen og skal i et tæt samarbejde med lærerne sikre, at skolen ud fra skolens visioner og værdier fortsat fungerer som en økonomisk veldrevet skole med høj faglighed, pædagogisk kvalitet og stor menneskelighed. Vi søger derfor en skoleleder som:

Rettelse til artikel i sidste Adventnyt Ved en fejl manglede en del af fodnoterne til artiklen: ”Symbol eller sakramente?“ i den trykte udgave af Adventnyt nr. 6 2020, s. 16 (note 3-7 manglede). Fejlen nåede at blive rettet, inden bladet blev lagt på nettet, så den fulde udgave kan læses på adventist.dk/adventnyt. Fodnote 3 skal indføjes på s. 18, første spalte før den fremhævede tekst: 3 Ellen White, Jesu Liv, Dansk Bogforlag, 2007, s. 576-77.

og har lyst og evner til at udvikle skolen på en motiverende måde

Fodnote 4 skal indføjes på s. 18, tredje spalte, nogle linjer nede i afsnittet ”Nuværende praksis“:

i tæt samspil med personale, elever og bestyrelsen.

4 Adventistkirkens Menighedshåndbog, 132.

• kan arbejde visionært for at videreudvikle Ringsted Privatskole

• har gode kvalifikationer inden for administration, økonomi og planlægningsopgaver. • er troværdig, lyttende, anerkendende og empatisk i relationer til både elever, forældre og medarbejdere. • har et godt kendskab til og viden om skoleområdet.

Fodnote 5 skal indføjes på s. 19, øverst i første spalte: 5 Begge artikler kan læses her: ministrymagazine.org/archive/2007/06/ unbaptized-children-and-communion.html og ministrymagazine.org/archive/2007/06/ the-lords-supper-and-childrens-particpation. html

• har erfaring med undervisning. • har en stor portion humor og en uhøjtidelig tilgang.

Fodnote 6 skal indføjes på s. 19, seks linjer nede i første spalte:

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.

6 Ellen White, Jesu Liv, Dansk Bogforlag 2007, s. 479.

Adventnyt nr. 1 februar 2021

Ansøgning med CV, relevante bilag og referencer sendes til bestyrelsesformand Mary-Ann Akselbo, akselbo@post4.tele.dk Spørgsmål om skolen kan stilles til skoleleder Mary Sandbeck, mary@ringsted-privatskole.dk Ansøgningsfristen er 1. marts 2021.

Ringsted Privatskole

Fodnote 7 skal indføjes på s. 19, midterste spalte, midt i afsnittet ”Børns tro og forståelse“: 7 Edyta Jankiewicz and Darius Jankiewicz, Let the Little Children Come: Toward a Seventh-Day Adventist Theology of Childhood, Andrews University Seminary Studies (AUSS) 49.2 (2011): 218. Download pdf: digitalcommons.andrews.edu/auss/vol49/ iss2/1


[43] Adventnyt nr. 1 februar 2021

Kollekt 6. marts

Himmerlandsgården Tekst: Kristinn Odinsson / Foto: Benjamin Lundqvist

SELV OM VI desværre ikke ses på Himmerlandsgården til årsmødet i år på grund af corona-pandemien, håber vi på mange andre aktiviteter til sommer: Børne-, teen- og spejderlejre og andre stævner. På grund af corona er der heller ikke meget gang i udlejningen af stedet, men det kommer der igen! Uanset alle begrænsninger skal der en del til at holde Himmerlandsgården kørende. Tak til alle frivillige der år efter år tager sig tid til at hjælpe, og der skal også lyde en tak til jer, der bidrager økonomisk hertil. De sidste par år har der været fortaget mange forbedringer og renoveringer, sidste efterår er hele vandsystemet blevet udskiftet ved hjælp af frivillig arbejdskraft. Det gamle oliefy r er også blevet udskiftet med en mere klimavenlig varmepumpe. Der er til stadighed flere steder, hvor der ønskes forbedringer. En af dem var udskiftning af gulvet i spisesalen, dette blev gjort i foråret 2020 og betalt til fulde med gaver fra jer, det var helt fantastisk, at der kom lidt over 100.000 kr. ind i kollekt til Himmerlandsgården i 2020. Gulvet kostede 96.212kr og resten af pengene samt denne kollekt vil gå til at skifte lofterne ud i spisesalen samt opfriske indgangen med et nyt dørparti. Der er fortsat behov for at støtte Himmerlandsgården. Giv en god gave den 6. marts, hvor landskollekten går til Himmerlandsgården.

Hold dig opdateret på adventist.dk/kalender og sabus.dk/aktivitet

K ALENDER 1. marts Deadline for materiale til Adventnyt nr. 2 2021 20. marts Global Youth Day 6. april Adventnyt nr. 2 udkommer 26. april Deadline Adventnyt nr. 3

Kollekt 3. april

Menighedsskolerne Tekst: Henrik Jørgensen og Holger Daugaard Foto: Kristian Pavlovic

29. april - 2. maj Bededagslejr ØST + VEST 9. maj SABUS repræsentantskab 7. juni Adventnyt nr. 3 udkommer

ADVENTISTKIRKEN DRIVER I dag 5

grundskoler: Svanevej, Nærum, Roskilde, Ringsted og Vejlefjord. Omkring 450 børn modtager hver dag undervisning fra dedikerede lærere og bliver dagligt mødt med vores kristne værdier. Eleverne kommer fra alle mulige samfundslag, baggrunde og trosgrundlag. Skolerne er derfor en vigtig del af kirkens mission og fortjener al mulig støtte. Som privatskoler er der til stadighed behov for frivillige hjælpere og donorer. Selv om vi kan glæde os over, at skolerne modtager statstilskud foruden en forældrebetaling, er der også brug for anden hjælp. Adventistkirken reserverer derfor én årlig landsdækkende kollekt til menighedsskolerne, og det er i år 3. april. Giv en god gave og invester i fremtiden den 3. april!


Bagsideklummen februar 2021

Et åndeligt hus og

åndelig frugt HERREN TALTE TIL Moses og foreskrev: ”På den før-

ste dag i den første måned skal du rejse Åbenbaringsteltets bolig“ (2 Mos 40,2). Disse linjer skrives få dage inde i det nye år 2021. I dag har vi ikke et åbenbaringstelt, vi skal rejse i ørkenen, SAMTALEN ogI DET har Gamle heller ikke Jesus. et tempel i Jerusalem, men vi har fortsat et arbejde i at rejse et tempel, nemlig vores eget, som Peter formulerer det:

”… og lad jer selv som levende sten bygges op til et åndeligt hus“ (1 Pet 2,5).

”rejse templet“, men når ikke i mål på denne jord. Jesus lover dog at give os sty rke til at kæmpe kampen mod det onde. Paulus skriver til galaterne, at de er kaldet til frihed, og han udfordrer dem til ikke at bruge friheden som et påskud for negative handlinger, idet han nævner en hel række, bl.a. fjendskab, misundelse, hidsighed og selviskhed. Så går han videre og siger, at de, som hører Kristus til, har korsfæstet disse lidenskaber og begæret og lever nu med Åndens frugter.

”Men Åndens frugt er kærlighed, glæde,

TEKST Thomas Müller Formand for Adventistkirken

Vores liv udgør summen af oplevelser og erfaringer gennem mange år. Hvis du skal definere, hvem du er, er det ikke bare et tilfældigt øjebliksbillede, der repræsenterer dig, men mange faktorer, der spiller ind. Din karakter modnes og dannes ikke blot ved sporadiske forsøg på forandring, men formes dag for dag ved at vælge det gode og aflægge det onde. Og på denne måde er vi konstant ved at

Hviledagsuniverset sabbat.dk er nu live. Se de mange artikler og byd gerne ind med idéer til flere artikler, videoer og billeder. Sendes til thomas.muller@adventist.dk

fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse“ (Gal 5,22) Hvis du ønsker at bruge 2021 til at bygge videre på dit eget tempel, vil Åndens frugter være gode værdier at bruge som byggesten.