Page 7

TEK ST OG FOTO: DIANA HESSELBJERG

SKRALDEDAG I ADVENTISTKIRKEN KØBENHAVN Søndag den 22. april var en lille gruppe fra Adventistkirken København ude at samle skrald i en god sags tjeneste, nemlig Danmarks Naturforenings affaldsindsamlingsdag. Det var især børn med forskellige tilknytningsforhold til kirken, som mødte talstærkt op med godt humør og lyst til at gøre gåturen rundt om søen ved kirken til en mere ren oplevelse for de mange spadserende københavnere. Det var nok også tanken om alle de spændende ting, man kunne finde og fiske op af søen, som virkede motiverende. Der blev fundet alt fra en våd sovepose til en skoletaske med bøger i. Det var en regnfuld dag, og jeg fik indtryk af, at det gjorde indtryk på de forbipasserende, at man kunne være villig til at bruge en søndag på at samle skrald i regnvejr. Det blev til i alt 55,3 kg affald. Selv om det regnede, var det en hyggelig dag, hvor vi alle blev lidt mere bevidste om, hvor meget skrald der ligger rundt omkring, og hvor vigtigt det er, at vi hjælper med at passe på den natur, som Gud har givet os.

T E K S T: B J Ø R N K R Ø L L / F O T O : B I R G I T T E B O H S E N

DEMOKRATI TIL TIDEN

EN ANDERLEDES GRUNDLOVSDAG Det er grundlovsdag den 5. juni 2012. Det er koldt og blæsende. Foran os ligger Christiansborg, og på slotspladsen ligger en flok iranere og sultestrejker. Bag dem står ADRAs model flygtningehus og en fotoudstilling, og på trappen foran Christiansborg sidder 600 skolebørn og spiser bagels. Et broget skue. Børnene lader op til den helt store begivenhed i Rigsdagsgården, hvor de om lidt skal opføre musicalen ”Demokrati til tiden“ under Tante Andantes (Benedicte Riis) kyndige ledelse. Klokken ti minutter i tolv er alle 600 børn på plads på trappen, og alle venter spændt på, at statsminister Helle Thorning Schmidt og børne-og undervisningsminister Cristine Antorini kommer ud af døren sammen med Felix Smidt, som skal være vært. Med begejstring og godt humør præsenterer Felix hele oplægget, hvor ADRA får rigtig megen positiv omtale, hvorefter statsminister Helle Thorning Schmidt holder sin grundlovstale, hvor hun på en klar og enkel måde fortæller om demokratiets fordele, så de fleste af børnene også kan følge med. ”Tænk, hvis

I ikke kunne gøre som I ville, og sige det I ville? Sådan er det desværre mange steder i verden. Mange børn lærer ikke at læse og skrive, og det er vigtigt at kunne for at følge med i, hvad der sker og for at kunne få en uddannelse.“ Efter statsministrens tale bliver mikrofonen ovedraget til Christine Antorini, som opfordrer børnene til at bruge deres rettigheder og give deres meninger til kende: ”Børn skal have det godt og kunne udtrykke sig frit,“ siger hun blandt andet. Og så går musicalen i gang. To små søde piger begynder med at synge, bandet kommer på, og snart er alle børnene i fuld gang med at synge ledsaget af de dygtige musikere. Solen bryder frem og sender lys og varme ud over pladsen. Det var en stor oplevelse for de mange publikummer, der mødte frem, og en meget stor oplevelse for os, der var med til at arrangere. Mange børn og lærere er blevet kendt med det gode arbejde og de sunde holdninger, ADRA og Adventistkirken står for.

adventnyt 7/8 – juli/august 2012

7

Adventnyt 2012-0708  

Adventistkirkens officielle medlemsblad

Adventnyt 2012-0708  

Adventistkirkens officielle medlemsblad