PROFIL
TEK ST OG FOTO: MERE THE R A SMUSSEN, ANN ZENA S
KRIG OG FRED Innocent Opira og Dominic Vuga, som er opvokset i flygtningelejre i Norduganda, har i skolen arbejdet med emnet ”Krig og fred“. De har valgt at beskæftige sig med terroristbevægelsen ”The Lords Resistent Army“ ledet af Joseph Kony. De har selv i deres eget unge liv oplevet, hvordan han kom ind i flygtningelejrene og landsbyerne og udøvede sine grusomme gerninger. Innocent og Dominic er elever på Jerslev-Østervrå Friskole.
KORT OM JOSEPH KONY OG OPRØRSBEVÆGELSEN LRA er en meget voldelig oprørsgruppe, som befinder sig i den nordlige del af Uganda, den sydlige del af Sudan og den nordlige del af Congo. De har eksisteret siden 1986 og konstant terroriseret civilbefolkningen. De bortfører børn og gør dem til soldater. Pigerne bliver brugt som sexslaver inden de bliver teenagere. De har skåret ører, fingre, næse og læber af uskyldige mennesker. Lederen, Joseph Kony, hævder, at han har fået besked af ”Guds ånd“ om at befri acholierne (en stamme i Norduganda). Folk fortæller om ham, at han er besat af en ånd, som fortæller ham, hvilken slags våben, han skal bruge mod Ugandas hær, og hvordan et angreb skal være. Kony hævder, at han vil regere Uganda efter de 10 bud i Bibelen.
16
adventnyt 02 – februar 2012
Innocent fortæller: Landsbyen jeg boede i, blev angrebet af Joseph Kony. Det var midt om natten. Jeg vågnede ved, at min mor og de andre voksne talte sammen. Lige pludselig skreg vores nabo. De sagde, at vi skulle gemme os, imens vi stadig havde en chance, fordi Joseph Kony var kommet til landsbyen med sin hær. Min mor skyndte sig at tage min søster Mary i den ene hånd og mig i den anden hånd. Min søster var 8 år og jeg var 5 år. Min bror, Hillary, lå i min mors mave. Da vi løb, blev min søster pludselig væk for os. Min mor og jeg løb til et andet sted, hvor der var noget buskads. Min mor valgte at efterlade mig der og sagde til mig, at jeg skulle ligge helt stille ind imod busken. Da hun skulle gå sagde hun. ”Uanset om soldaterne siger du skal komme ud, så skal du bare blive liggende“.
Min mor løb videre og faldt og slog sig, rejste sig op og løb videre. Det blev endelig morgen, og min mor kom og hentede mig fra gemmestedet, og vi kom med hjem. Soldaterne angreb ikke om dagen. Mary var ikke hjemme, men kom senere sammen med min tante. Dagen efter blev vi sendt til min bedstefar i Kiryandongo flygtningelejr. Der boede vi i 5 måneder. En kort overgang boede vi sammen med min mor og min tante og hendes børn i et hus, min mor havde skaffet. Jeg kom rigtig godt ud af det med hendes drenge, men det viste sig, at det ikke var et trygt sted at bo, og snart boede vi i en anden flygtningelejr. Der døde mennesker hver dag. De døde blandt andet af kolera. Der var tit uroligheder i lejren, og Ugandas hær kom og omringede lejren og begyndte at skyde med tåregas. En dag fik vi besked af UNCR, at vi skulle flytte til en flygtningelejr i Arua. Der boede vi i 4 år, indtil vi fik besked på, at vi var blevet godkendt til at flytte til Danmark. Endelig FRED! Dominic fortæller: Det var en helt almindelig dag. Min mor var gået i butikken for at sælge noget, så det var kun mine små tvillingesøskende og mig derhjemme, sammen med vores far. Der