Issuu on Google+

[IT RAPPORT]

05-052008

[Den Teknologiske Udvikling] [Den teknologiske udvikling i den grafiske branche. Hvilke krav stiller brugen af IT i disse virksomheder i dag? Og hvordan har det p책virket strukturen?]


[IT Rapport]

[IT Rapport] DEN TEKNOLOGISKE UDVIKLING

Indhold [TEKNISK DESIGN] ............................................................................................................... 2 Uddannelsen, krav og kvalifikationer ............................................................................................... 2 Den digitale skurvogn ........................................................................................................................... 3 Hvad kan Den digitale Skurvogn?...................................................................................................... 3 Behov for uddannelse ........................................................................................................................... 3 Hvad er Det Digitale Byggeri? ........................................................................................................... 4 Krav p책 fire felter ................................................................................................................................. 4 Udbud og tilbud .................................................................................................................................... 4 Projektweb .............................................................................................................................................. 4 3D modeller ............................................................................................................................................ 5 Digital aflevering .................................................................................................................................. 5 Hvorfor Det Digitale Byggeri? ............................................................................................................ 5 [MEDIE GRAFIK] .................................................................................................................. 6 Uddannelsen ........................................................................................................................................... 6 Teknologiske fremskridt ........................................................................................................................ 6

Jan Kolding, Emil Arke Side 1


[IT Rapport]

[TEKNISK DESIGN] Uddannelsen, krav og kvalifikationer Teknisk designer er både en ny og gammel uddannelse. Gammel fordi, den bygger på den nu nedlagte uddannelse til teknisk tegner og teknisk assistent, men ny fordi arbejdsområdet har udviklet markante forandringer de sidste 10-15 år. Før foregik meget af arbejdet ved tegneborde, hvor man i hånden og på tegnemaskiner rentegnede arkitektens eller ingeniørens skitser. Herudover var man også beskæftiget med styklister og logistik. Men efter informationsteknologiens fremstormende udvikling, er arbejdet totalt forandret. Teknisk designer kan løse opgaver inden for områderne konstruktion, tegning og beregning, planlægning og drift eller illustration og teknisk design - eller kombinationer af disse områder. De tilhørende brancher er el-, bygge- og anlægsvirksomhed, IT- og fremstillingsvirksomhed samt teknisk rådgivning og administration. Teknisk designer inden for el-, bygge- og anlægs-området udarbejder arbejdstegninger med CAD-software og plottere. Man kan også være beskæftiget med at rentegne detailtegninger efter opgivne mål og retningslinjer. Arbejdet foregår under mange former på større byggepladser, i entreprenørvirksomheder eller i offentlige forvaltninger. Noget af tiden går også med at arkivere og holde styr på de tusindvis af tegninger, som virksomheden råder over, ligesom man som teknisk designer kan få opgaver med logistik og dokumentation. Tekniske designer inden for IT- og fremstillingsområdet arbejder især inden for industrivirksomheder med f.eks. drift, planlægning, lagerstyring og kvalitetskontrol. Når en given ordre modtages, skal der lægges planer for, hvordan man kan udføre den. Der skal bestilles varer, laves tidsplaner og afsættes arbejdskraft og materialer, som skal tilpasses virksomhedens kapacitet. Der skal løbende foretages stikprøvekontrol og anden kvalitetskontrol, så man overholder ISO-normer, og hvad der ellers er af leveringsbetingelser. Næsten alt arbejdet sker med computeren som redskab, og ud over at indgå i virksomhedens planlægning og drift skal teknisk designer måske lave arbejdstegninger med styklister og anden dokumentation. Som teknisk designer er man bindeled mellem dem, der står for planlægning, og dem, der udfører det konkrete arbejde. Det kan være i industrivirksomheder, hos ingeniører og arkitekter og i kommunernes tekniske forvaltninger. Man arbejder ofte som: Konstruktionstegner af maskiner, bygninger eller anlægsprojekter. Driftsplanlægger af produktionsstyring, materiale- og lagerstyring eller i kommunernes tekniske forvaltninger med miljø og affaldssortering eller med fysisk planlægning. Byggelederassistent i entreprenørfirmaer eller rådgivende ingeniørfirmaer med projektering og byggeledelse samt udarbejdelse af tekniske tegninger til håndværkere. Salgsmedarbejder, der udarbejder salgsmateriale, tilbudsmateriale og brugervejledninger. Softwaredesigner med 3D-tegning, visualisering og animation.

Arbejdsopgaverne varierer meget, men kan dog deles ind i tre store områder: Konstruktions-, tegne- og beregningsarbejde går bl.a. ud på at udforme arbejdstegninger i samarbejde med ingeniører, teknikere, arkitekter osv. Til arbejdet bruger man mest computere. Til tegnearbejdet knytter sig normalt en del beregningsarbejde. Det kan være tekniske beregninger med henblik på fx styrke og valg af materiale, men det kan også være økonomiske beregninger i Jan Kolding, Emil Arke Side 2


[IT Rapport]

forbindelse med, tilbud og indkøb. Man bruger computer både i forbindelse med planlægning, tegning og produktion. Planlægnings- og driftsarbejde foregår ofte i samarbejde med andre teknikere og handler om at tilrettelægge og sætte virksomheds produktion i gang. Man kan fx være den, der sørger for de nødvendige materialer til brug for produktionen. Man kan også lave beregninger af produktionstiden, kontrollere kvaliteten og foretage forskellige metode- og arbejdsstudier. Illustration og teknisk design kan være at arbejde med digitalt præsentationsmateriale eller være med til at udvikle softwareløsninger. Endelig kan man udføre teknisk rådgivning og administration. Hos kommunen kan tekniske designere fx arbejde med miljøplanlægning, udarbejdelse af lokalplaner og offentligt byggeri samt føre tilsyn på byggepladser. Til alle områder er der en del papirarbejde, hvor der bliver brugt IT. Den digitale skurvogn På flere og flere byggepladser er man begyndt at bruge en digital skurvogn. På uddannelsescentret Vitus Bering i Horsens har man ligefrem indrettet en »digital skurvogn, der for tiden besøger byggepladser over hele landet og som også har været udstillet på messen Byggeri 2006. Skurvognen er pakket med it-udstyr og skal nedbryde de barrierer, der forhindrer implementeringen af it-løsninger i byggeriet. »Vi er i fuld gang med at implementere de digitale løsninger i vores forskellige uddannelsesforløb«, fortæller lektor Jens Heldgaard fra Bygge- og Anlægsdivisionen på Vitus Bering Danmark. »Men det giver jo kun mening, hvis man ude på byggepladserne forstår at bakke op om og udnytte de kundskaber, som de nyuddannede møder op med. »Det kræver, at hele branchen opdager, i hvor høj grad it kan lette og kvalitetsforbedre arbejdet – og dermed øge indtjeningen. Derfor har vi indrettet den digitale skurvogn. Den skal være en slags rullende aha-oplevelse for branchen«, forklarer Jens Heldgaard. Hvad kan Den digitale Skurvogn? Vognen er indrettet med op til 10 bærbare IBM xx pcér, der er koblet op i netværk. Netværket kan tilsluttes netstik ved virksomheden, så der kan arbejdes på virksomhedens net, eller direkte ud på Internettet Nogle af pcérne er forsynet med trådløs opkobling til Internettet - dette er under udvikling. Der er projektor, så pc-aktiviteterne kan vises for alle. Der er installeret de mest benyttede programmer - men der kan efter behov installeres den software der måtte være brug for til de enkelte opgaver. Behov for uddannelse De fleste større bygherrer bruger i dag det digitale projektweb, der giver alle involverede parter direkte internetadgang til alle løbende byggeplaner. Det er imidlertid endnu ikke lykkedes at få alle grene af branchen til at tage de digitale løsninger til sig, og det udgør en flaskehals i forhold til effektiv materialebestilling. Der er brug for en massiv uddannelsesindsats, så folkene på byggepladsen bliver bedre i stand til selv at bestille materialerne over nettet, når der er ved at være brug for dem. Det vil give maksimal udnyttelse af arbejdstiden og samtidig gøre det muligt for bygherren at følge arbejdet og materialeforbruget centralt, f.eks. via projektweb. Jan Kolding, Emil Arke Side 3


[IT Rapport]

Hvad er Det Digitale Byggeri? Det Digitale Byggeri er et initiativ fra regeringen, der betyder, at statslige bygherrer pr. 1. januar 2007 skal stille en række IKT(Informations- og Kommunikationsteknologi)-krav til rådgivere og udførende. Ved statsligt byggeri skal byggeerhvervets virksomheder kommunikere digitalt på følgende områder: Digitalt udbud Projektweb 3D modeller Digital aflevering Krav på fire felter De digitale bygherrekrav består af en vifte af forskellige krav. Kravene gælder nybyggerier med en byggesum på 3 mio. kr. eller derover - kravene om digital aflevering dog kun ved byggerier over 15 mio. kr. Endelig gælder der skærpede 3D krav ved byggerier over 40 mio. kr. Fra 2008 vil kravene også gælde ved renovering og ombygninger. Her er i store træk hvad de statslige bygherrer vil kræve af deres byggeleverandører fra 1. januar 2007: Udbud og tilbud Udbudsprojektet skal foreligge digitalt og indeholde en beskrivende mængdefortegnelse, i hvilken rådgiveren har opgjort de mængder, som entreprenørerne skal lægge til grund for deres tilbud. Den beskrivende mængdefortegnelse er dog først obligatorisk fra 2009. Den beskrivende mængdefortegnelse skal udformes på grundlag af det nye klassifikationssystem, DBK. Arbejds- og byggesagsbeskrivelser skal baseres på bips B 100 standarden. Selve tilbudsgivningen foregår ved at de bydende entreprenører uploader deres tilbud til bygherren via en portal på internettet. Her foregår licitationen ved at bygherren samtidig offentliggør de indkomne tilbud. Projektweb De medvirkende parter ved et statsligt byggeprojekt skal dele projektdata og udveksle dokumenter, tegninger og beskrivelser via en projektweb på internettet. Alle byggeprojektets væsentlige aktører skal have adgang til projektwebben - og de skal overholde en række fælles spilleregler for datadisciplin og samarbejde. Entreprenørerne og håndværkerne skal - i en "digital skurvogn" på byggepladsen - have adgang til projektwebben og mulighed for at udprinte tegninger i A3 format. De projekterende skal tilpasse deres tegningsformater med dette for øje.

Jan Kolding, Emil Arke Side 4


[IT Rapport]

3D modeller Arkitekter og ingeniørrådgivere skal udføre 3D visualiseringer og simuleringer ved idé- og projektkonkurrencer, når det skønnes at "bidrage væsentligt" til at belyse forslagenes arkitektoniske og tekniske kvaliteter. Ved byggesummer over 40 mio. kr er kravet obligatorisk. Arkitekter og ingeniørrådgivere skal anvende 3D modeller i projekteringen, når det skønnes hensigtsmæssigt ud fra en samlet bedømmelse af økonomi og nytteværdi. Ved byggesummer over 40 mio. kr. er kravet obligatorisk. 3D modeller i projekteringen skal opfylde en række krav til indhold, informationsniveauer mv. i de forskellige faser, som bygherren skal specificere for det enkelte projekt. Modellerne skal kunne udveksles i IFC-formatet med mindre andet aftales. 3D modellerne skal give mulighed for at genanvende geometriske data og egenskabsdata i de efterfølgende faser. Modeller og CAD-filer skal stilles til rådighed for entreprenøren. Digital aflevering Ved byggesager med en samlet byggesum på 15 mio. kr. eller mere skal byggeprojektets deltagere digitalt aflevere de driftsrelevante data, som bygherren har stillet krav om. Bygherren fastlægger hvilke projektdeltagere, der er omfattet af digital aflevering, og udpeger den Part, der i forbindelse med afleveringen skal varetage overdragelsen. Den digitale aflevering skal - efter bygherrens valg - ske enten i form af XML-filer med tilhørende dokumenter, som en 3D model eller ved direkte indtastning i driftsherrens FM- og driftssystemer Hvorfor Det Digitale Byggeri? Målet for Det Digitale Byggeri er at højne effektiviteten og kvaliteten af byggeriet i Danmark. Det Digitale Byggeri skal få virksomhederne til at anvende samme data og samme tegninger i alle faser af en byggeproces. Ved at få byggeriets parter til at tale og forstå hinanden i ét arbejdssprog, kan man bedre undgå misforståelser, fejl og forsinkelser af byggeriet.

Jan Kolding, Emil Arke Side 5


[IT Rapport]

[MEDIE GRAFIK] Uddannelsen Mediegrafikeren arbejder med den kreative og tekniske side af medieproduktionen, og næsten alt arbejdet foregår på computer. Som mediegrafiker deltager du i udformningen af layout, men det meste arbejde går med at tilpasse den faktiske tekst og de til rådighed stående illustrationer til de principper, som ligger i layoutet. Mediegrafikerne lærer at udføre mindre arbejder i 3D-llustrationsprogrammer og samle dem med lyd og billeder i færdige produktioner, som man kender dem fra interaktive undervisningsprogrammer, computerspil, selvkørende præsentationsprogrammer osv. Den mediegrafiske assistent har mange af de samme funktioner som mediegrafikeren, men er hovedsageligt beskæftiget med rutineopgaver. Uddannelsen tager 4 år, og her tager man et 40 ugers grundforløb hvor efter man hovedsagligt er på sin elevplads. Igennem forløbet kommer man dog tilbage på skolen i 5 ugers forløb af 3 gange. På grundforløbet bliver man sat ind i de programmer man kommer til at arbejde med. Man deler grundforløb med Web-integrator og Teknisk Design holdene hvilket giver en god bund for en kreativ proces. Disse tre forskellige grene bliver også brugt i grundforløbet da der på det er et projekt der kommer til at indeholde folk fra alle 3 grupper. Under hele grundforløbet vil der være 4 projekter. Projekt 1 - Restaurant/Café Projekt 2 - Digital Produktion Projekt 3 - Virksomheden Projekt 4 - Kultur Under disse projekter får man brug for de ting man har lært under grundfoløbet. Som medie grafiker vil det indeholde en stor del af Adobe CS 2/3 pakken, som består af Adobe Illustrator, Adobe Photoshop, Adobe Dreamweaver, og Adobe InDesign. Teknologiske fremskridt Den teknologiske udvikling inden for mediegrafiker faget går hurtigt. Det hele foregår i dag på computer som gør at test layouts meget hurtigt kan komme til kunden for at blive vurderet, dette

Jan Kolding, Emil Arke Side 6


test